Spørgsmål/svar om retningslinjerne

8. april 2015
FAQ - nye retningslinjer for industrisamarbejde
ERHVERVSS TYRELSE N
Dahlerups Pakhus
Spørgsmål 1:
Hvilken betydning får de nye retningslinjer for gældende aftaler om industrisamarbejde mellem udenlandske leverandører og Erhvervsstyrelsen?
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Tlf.
35 29 10 00
Svar:
Kontrakter om industrisamarbejde (ICC) samt aftaler om banking og prækvalifikationsbanking, der er indgået mellem Erhvervsstyrelsen og udenlandske leverandører, gælder uændret.
Fax
35 29 10 01
Spørgsmål 2:
Hvilken betydning får de nye retningslinjer for Erhvervsstyrelsens godkendelse
af udviklingsprojekter og faktorer?
ERHVERVS- OG
Svar:
Med de nye retningslinjer for industrisamarbejde kan Erhvervsstyrelsen fortsat
forhåndsgodkende udviklingsprojekter mellem udenlandske leverandører og
danske virksomheder.
Men de nye retningslinjer får betydning for, hvilke faktorer der kan godkendes.
For ICC, der er indgået under de tidligere regler, fremgår afviklingsområdet for
udviklingsprojekter af ICC’ en, men ICC’ en specificerer ikke hvilke faktorer,
der kan godkendes. Derfor afhænger faktorerne af, hvornår udviklingsprojektet
er sendt til Erhvervsstyrelsen til forhåndsgodkendelse.
Hvis udviklingsprojektet er sendt efter den 2. april 2014, hvor de tidligere regler blev ophævet, godkendes faktorer efter de nye retningslinjer.
Hvis udviklingsprojektet er sendt efter den 2. april 2014, men der har været en
dialog mellem Erhvervsstyrelsen og den udenlandske leverandør om et konkret
udviklingsprojekt inden den 2. april 2014, kan faktorer fastsættes efter de tidligere retningslinjer.
Hvis udviklingsprojektet er sendt til Erhvervsstyrelsen før 2. april 2014, vurderes det efter de tidligere retningslinjer.
CVR-nr 10 15 08 17
E-post
[email protected]
www.erst.dk
VÆKSTMINISTERIET
2/8
For ICC, der indgås efter de nye retningslinjers ikrafttrædelse 1. juli 2014 godkendes faktorer i henhold til de nye retningslinjer.
Det bemærkes, at der ikke er indgået nye ICC’ er i perioden fra 2. april 2014 til
1. juli 2014.
Spørgsmål 3:
Kan aktiviteter, der gennemføres, inden Forsvarsministeriet underskriver anskaffelseskontrakt med den valgte leverandør, godkendes som afvikling af forpligtelsen til industrisamarbejde?
Svar:
Nej, ifølge de nye retningslinjer kan afviklingen ske fra det tidspunkt, hvor den
udenlandske leverandør vælges som leverandør, jf. retningslinjernes pkt.5.4.
Dette tidspunkt vil normalt være sammenfaldende med Forsvarsministeriets
underskrivelse af anskaffelseskontrakten.
Det er først på dette tidspunkt, at der foreligger det fornødne sikre grundlag for
at konstatere, at Danmark i tilknytning til anskaffelsen får behov for industrisamarbejde til at varetage Danmarks væsentlige sikkerhedsinteresser, herunder
ved at understøtte forsyningssikkerhed vedrørende det anskaffede eller til svarende produkter og tjenesteydelser.
Erhvervsstyrelsen kan imidlertid give en betinget forhåndsgodkendelse af udviklingsprojekter fra det tidspunkt, hvor forpligtelsen til industrisamarbejde og
de relevante strategiområder er fastsat, og den udenlandske leverandør har indgået en betinget ICC med Erhvervsstyrelsen.
Det betyder, at potentielle udenlandske leverandører i god tid kan forberede afviklingen af en eventuel forpligtelse til industrisamarbejde ved at indhente betingede forhåndsgodkendelser hos Erhvervsstyrelsen af eventuelle udviklingsprojekter og tilhørende faktorer.
For den valgte leverandør kan forhåndsgodkendte projekter afvikles umiddelbart efter, at forsvaret har underskrevet anskaffelseskontrakten.
For de øvrige potentielle leverandører bortfalder forhåndsgodkendelsen af projekterne, efter at forsvaret har underskrevet anskaffelseskontrakten med den
valgte leverandør.
Det bemærkes, at hvis den potentielle leverandør har en gældende ICC, og det
forhåndsgodkendte projekt falder inden for denne ICC’s afviklingsområde, kan
Erhvervsstyrelsen godkende projektet som afvikling under denne ICC.
3/8
Spørgsmål 4:
Kan der indgås bankingaftaler under de nye retningslinjer?
Svar:
Der kan ikke indgås aftaler om banking eller prækvalifikationsbanking under
de nye retningslinjer.
Begrundelsen er, at industrisamarbejde skal være knyttet til varetagelsen af en
konkret sikkerhedsinteresse identificeret i forbindelse med hver enkelt konkret
anskaffelse
Allerede indgåede aftaler om banking og prækvalifikationsbanking gælder
uændret.
Banking i forbindelse med gældende aftaler om banking og prækvalifikationsbanking kan anvendes til afvikling på eventuelle kommende forpligtelser til industrisamarbejde, indtil den pågældende aftale om banking eller prækvalifikationsbanking udløber.
Såfremt en udenlandsk leverandør med en bankingaftale pålægges en ny forpligtelse i form af en rammekontrakt, har den udenlandske leverandør mulighed for at påtage sig forpligtelsen ”up-front”. Derved kan det bankede beløb
blive modregnet den nye forpligtelse. Beløbet for en sådan afvikling udgøres af
kontraktens forventede, maksimale beløbsmæssige ramme. Den forventede
maksimale beløbsmæssige ramme fastsættes af Forsvarsministeriet.
Spørgsmål 5:
Kan dual use produkter godkendes som afvikling af industrisamarbejde?
Svar:
Efter de nye retningslinjer kan dual use produkter ikke godkendes som afvikling af industrisamarbejde, da afviklingen skal vedrøre forsvarsmateriel eller
forsvarstjenesteydelser, således som dette defineres i retningslinjernes pkt. 2.2.
Hvis afviklingen sker på grundlag af en ICC, der er indgået under de tidligere
retningslinjer, kan afviklingen omfatte dual use produkter, hvis disse er omfattet af det afviklingsområde, der er defineret i den pågældende ICC.
Spørgsmål 6:
Hvilke typer ICC er der under de nye retningslinjer?
Svar:
Under de nye retningslinjer opereres med to ICC-skabeloner – en for anskaffelseskontrakter og en for rammeaftaler. Dog vil der ikke længere være nogen opdeling i ICC 1, ICC 2 og ICC 3 efter forpligtelsens omfang.
Allerede indgåede ICC 1, ICC 2 og ICC 3 gælder uændret.
4/8
Spørgsmål 7:
Kan der indgås swap aftaler (aftaler om at udligne forpligtelser til industrisamarbejde med andre lande) under de nye retningslinjer?
Svar:
Der kan ikke indgås nye swap aftaler under de nye retningslinjer, da industrisamarbejde skal være knyttet til varetagelsen af en konkret sikkerhedsinteresse
identificeret i forbindelse med hver enkelt konkret anskaffelse.
Allerede indgåede aftaler om swap gælder uændret.
Spørgsmål 8:
Hvordan sikrer Erhvervsstyrelsen, at afviklingen sker inden for konkrete strategiområder og har relation til den pågældende anskaffelse eller tilsvarende?
Svar:
Erhvervsstyrelsen følger løbende afviklingen af industrisamarbejde både i forhold til den enkelte udenlandske leverandør og i forhold til det samlede område
for industrisamarbejde.
De udenlandske leverandører skal én gang årligt rapportere til Erhvervsstyrelsen om det afviklede industrisamarbejde. Afrapporteringen sker på grundlag af
den pågældende ICC.
Hvis den pågældende ICC er indgået efter de nye retningslinjer, skal den udenlandske leverandør bl.a. anføre, hvilket strategisk område den konkrete afvikling vedrører, og leverandøren skal bekræfte, at afviklingen er relateret til den
konkrete anskaffelse eller tilsvarende, og at der er tale om forsvarsmateriel og
forsvarstjenesteydelser.
Hvis den pågældende ICC er indgået efter de tidligere retningslinjer, skal leverandøren bekræfte, at afviklingen sker inden for rammerne af den pågældende
ICC.
Erhvervsstyrelsens skabeloner for afrapportering skal anvendes. Det sikrer, at
afrapporteringen indeholder alle nødvendige oplysninger.
Afrapportering vedrørende udviklingsprojekter skal ske i henhold til den konkrete forhåndsgodkendelse. Hvis udviklingsprojektet er baseret på en ICC efter
de nye retningslinjer, skal der bl.a. afrapporteres vedrørende forsvarsmateriel,
strategiske områder og afviklingens relation til den konkrete anskaffelse eller
tilsvarende. I forbindelse med forhåndsgodkendelsen skal leverandøren anføre,
hvilket strategisk område den konkrete afvikling vedrører, og leverandøren skal
bekræfte, at afviklingen er relateret til den konkrete anskaffelse eller tilsvarende, og at der er tale om forsvarsmateriel og forsvarstjenesteydelser.
5/8
Erhvervsstyrelsen gennemgår alle rapporter. Erhvervsstyrelsen kan i den forbindelse indhente udtalelser fra den pågældende virksomhed i Danmark eller
fra Forsvarsministeriet (vedrørende afgrænsningen af forsvarsmateriel og forsvarstjenesteydelser). Erhvervsstyrelsens godkendelse beror på en konkret vurdering.
Derudover indgår drøftelser af afviklingen som et fast punkt i Erhvervsstyrelsens løbende dialog med de enkelte udenlandske leverandører.
Spørgsmål 9:
Hvordan udregnes bod i forbindelse med rammeaftaler?
Svar:
Boden beregnes som 50 pct. af det beløb, der mangler at blive afviklet 3 år efter rammeaftalens udløb.
Ved fastsættelsen af forpligtelsen til industrisamarbejde angiver Forsvarsministeriet hvilket beløb, rammeaftalen maksimalt kan omfatte i den samlede løbetid. Den maksimale ramme vil fremgå af ICC ‘en, men den konkrete afvikling
vil blive beregnet efter det konkrete træk på rammeaftalen i hele dens løbetid.
Forsvarsministeriet oplyser årligt til Erhvervsstyrelsen, hvor meget der er trukket på rammeaftalen, og Erhvervsstyrelsen oplyser årligt den udenlandske leverandør om den aktuelle forpligtelse.
Da der trækkes løbende på en rammeaftale i hele dens løbetid, kan der ikke
fastsættes en milepæl for 50 pct. afvikling. Derfor knyttes boden i forbindelse
med rammeaftaler til udløbet af rammeaftalen. Da der kan trækkes på rammeaftalen helt frem til dens udløb, fastsættes boden 3 år efter rammeaftalens udløb.
Spørgsmål 10:
Hvad er baggrunden for den nye opdeling og fastsættelse af faktorer?
Svar:
Faktorerne vurderes konkret ud fra den sikkerhedsinteresse, der varetages.
På den baggrund vurderes overførsel af teknologi at have større betydning end
andre aktiviteter som fx udenlandske leverandørers finansiering af aktiviteter
for danske virksomheder, og derfor kan den højeste faktor godkendes for teknologioverførsel.
Faktorerne vurderes på grundlag af den type aktivitet, der er tale om:
1. Den udenlandske leverandør overfører teknologi (maskiner, udstyr,
software, licenser, immaterielle rettigheder m.v.) til en virksomhed i
Danmark, som efterfølgende ejer den pågældende teknologi og/eller
rettigheder. Her kan der godkendes op til en faktor 7.
6/8
2. Den udenlandske leverandør betaler for gennemførelsen af konkrete
udviklingsprojekter i en virksomhed i Danmark eller betaler for rådgivning til en virksomhed i Danmark i forbindelse med konkrete udviklingsprojekter. Det kan både være rådgivning fra leverandørens egne
eksperter eller fra eksterne eksperter, herunder i forbindelse med træning og efteruddannelse. Her kan der godkendes op til en faktor 5.
3. Den udenlandske leverandør stiller - uden krav om betaling - nogle af
sine faciliteter til rådighed for virksomheden i Danmark. Det kan fx
være testfaciliteter eller en stand på en messe, hvor virksomheden i
Danmark møder nye kunder og samarbejdspartnere i forbindelse med
et konkret udviklingsprojekt. Her kan der godkendes op til en faktor 3.
4. Den udenlandske leverandør køber varer eller tjenesteydelser hos en
virksomhed i Danmark. Her kan der godkendes en faktor 1.
Spørgsmål 11:
Hvad vil det sige, at industrisamarbejde skal være relateret til den konkrete anskaffelse eller tilsvarende?
Svar:
Industrisamarbejde skal være nødvendigt for udvikling, fremstilling, vedligeholdelse, anvendelse og opgaveløsning, der er relateret til den konkrete anskaffelse eller til forsvarsmateriel eller forsvarstjenesteydelser, der svarer til den
konkrete anskaffelse. Industrisamarbejde kan således både vedrøre udvikling
og produktion, den praktiske anvendelse i felten, men også efterfølgende service og support relateret til den konkrete anskaffelse eller tilsvarende.
Baggrunden er, at forpligtelsen til industrisamarbejde skal bidrage til at opretholde og udvikle industrielle kompetencer og kapaciteter inden for specifikke,
strategiske teknologiområder i Den nationale forsvarsindustrielle strategi, der i
relation til en konkret anskaffelse vurderes at være nødvendige og proportionale for at varetage Danmarks væsentlige sikkerhedsinteresser. Disse strategiske
teknologiområder vurderes konkret i relation til den enkelte anskaffelse på en
’case by case’ basis og vil fremgå af udbudsmaterialet fra Forsvaret.
Som helt overvejende grundregel betyder det, at industrisamarbejde i forbindelse med fx et pansret køretøj til forsvaret skal være relateret til den pågældende
anskaffelse eller tilsvarende, kørende militære pansrede platforme. Det betyder,
at forsvarsmateriel og forsvarstjenesteydelser herunder teknologier, der knytter
sig til den konkrete anskaffelse, men som også kan anvendes på tilsvarende,
kørende, militære platforme, kan anvendes som afvikling på en industrisamarbejdsforpligtelse. Det gælder både udvikling, fremstilling, vedligeholdelse, anvendelse og opgaveløsning. Forudsætningen er, at afvikling af industrisamarbejde skal bidrage til at opretholde og udvikle industrielle kompetencer og kapaciteter inden for de specifikke, strategiske teknologiområder identificeret i
forbindelse med anskaffelsen.
7/8
I forbindelse med afviklingen af en forpligtelse til industrisamarbejde vil det
være en konkret vurdering, om en konkret vare eller tjenesteydelse anses for at
være relateret til den konkrete anskaffelse eller tilsvarende. Erhvervsstyrelsen
vil i tvivlstilfælde konsultere Forsvaret.
Den udenlandske leverandør kan anmode Erhvervsstyrelsen om at forhåndsgodkende, om konkret forsvarsmateriel eller forsvarstjenesteydelser anses for
at være relateret til den konkrete anskaffelse eller tilsvarende. Erhvervsstyrelsen forhåndsgodkender på baggrund af den konkrete artikel 346-vurdering i relation til den konkrete anskaffelse. I forbindelse med forhåndsgodkendelser
skal den udenlandske leverandør anføre, hvilke strategiske områder som den
konkrete afvikling vedrører, og leverandøren skal bekræfte, at afviklingen er
relateret til den konkrete anskaffelse eller tilsvarende, og at der er tale om forsvarsmateriel eller forsvarstjenesteydelser. Erhvervsstyrelsens forhåndsgodkendelse vil tage udgangspunkt i leverandørens oplysninger. Udenlandske leverandører kan i tvivlstilfælde rette henvendelse til Erhvervsstyrelsen for en afklarende dialog.
Spørgsmål 12:
Kan Erhvervsstyrelsen i forbindelse med udviklingsprojekter godkende en incitamentsordning til en udenlandsk leverandør ifm. en dansk virksomheds efterfølgende salg?
Svar:
I forbindelse med udviklingsprojekter kan Erhvervsstyrelsen godkende en incitamentsordning for den danske virksomheds efterfølgende salg af det udviklede
produkt eller ydelse til den udenlandske leverandør, der er involveret i projektet. Formålet med en sådan incitamentsordning er at forankre de fra projektet
nye kompetencer og kapaciteter hos den danske virksomhed, samt at understøtte udviklingen af langsigtede strategiske relationer mellem den udenlandske leverandør og den relevante danske forsvarsindustrielle virksomhed.
Muligheden gælder for alle udenlandske leverandører, der indsender udviklingsprojekter, der indebærer et til projektet knyttet følgesalg fra den danske
virksomhed til leverandøren. Incitamentsordningen vil konkret bestå i en milepælsbonus, der vil fratrækkes den udenlandske leverandørs industrisamarbejdsforpligtelse. Milepælsbonussen udløses, når et bestemt mål for følgesalg af det
konkrete produkt eller ydelse i udviklingsprojektet opnås. Det er en betingelse,
at salget alene vedrører det gennem projektet udviklede produkt eller ydelse, og
at følgesalget finder sted maksimalt 3 år efter afslutningen af udviklingsdelen
af projektet. Milepælen vil således skulle nås inden for denne periode. En milepælsbonus vil udgøre 50 % af værdien af følgesalget fra den danske virksomhed til den udenlandske leverandør. Både selve følgesalgets værdi og milepælsbonussen vil tælle som afvikling af industrisamarbejde og fratrækkes leverandørens forpligtelse.
8/8
For at sikre et rimeligt forhold mellem den afviklingsmæssige værdi af udviklingsdelen af et projekt kontra den kombinerede afviklingsmæssige værdi af det
efterfølgende salg inkl. milepælsbonus fastsættes et øvre loft. Den kombinerede
værdi af følgesalg samt milepælsbonus kan maksimalt være 25 gange større
end værdien af udviklingsaktiviteterne i projektet. Hvis den udenlandske leverandør eksempelvis overfører teknologi og rådgivning til den danske virksomhed for 1 mio. kr., kan den kombinerede værdi af følgesalg inkl. milepælsbonus
maksimalt udgøre en afviklingsværdi på 25 mio. kr. Yderligere følgesalg godkendes som almindeligt køb 1:1.
Følgesalget og milepælen skal vedrøre forsvarsmateriel.
Spørgsmål 13:
Kan Erhvervsstyrelsen i forbindelse med udviklingsprojekter godkende den
danske virksomheds salg af det udviklede produkt eller ydelse til tredjepart som
afvikling af en modkøbsforpligtelse?
Svar:
Erhvervsstyrelsen godkender i forbindelse med udviklingsprojekter den danske
virksomheds salg af det udviklede produkt eller ydelse til tredjepart som afvikling på en leverandørs forpligtelse til industrisamarbejde. Det er en betingelse,
at salget alene vedrører det gennem projektet udviklede produkt eller ydelse, og
at følgesalget finder sted maksimalt 3 år efter afslutningen af udviklingsdelen
af projektet. Tredjepart forstås i denne forbindelse, som en aktør der ikke er
omfattet af ’eligible parties’, jf. ICC’ens afsnit 5 og 14. Værdien af salget modregnes forpligtelsen for den udenlandske leverandør, der er involveret i udviklingsprojektet. Følgesalg til tredjepart godkendes som almindeligt køb 1:1.
Formålet med at godkende salg til tredjepart som afvikling på en modkøbsforpligtelse er at sikre en reel forankring af de nye kompetencer og kapaciteter,
som den danske virksomhed opbygger gennem udviklingsprojektet.
Følgesalget skal vedrøre forsvarsmateriel.