FRA LYD TIL TALE

Transcription

FRA LYD TIL TALE

FRA LYD TIL TALE
Kommunikation og livskvalitet for mennesker
med funktionsnedsættelse
Bacheloropgave
Skrevet af:
Tinna Schou Pedersen: 109093
Marlene Tolstrup Christiansen: 165667
Via University College,
Pædagoguddannelsen, Campus Horsens
Dato: 12. januar 2015
Eksaminator: Jette Dahl
Anslag: 95.994
Tinna Schou Pedersen 109093
Marlene Tolstrup Christiansen 165667
Pædagoguddannelsen i Horsens
Denne bachelorprojektopgave er udarbejdet af studerende på VIA University
College - Pædagoguddannelsen i Horsens.
Den skriftlige opgave er et resultat af de studerendes selvstændige arbejde,
og den er ikke rettet eller kommenteret fra uddannelsesstedets side.
Endvidere skal der gøres opmærksom på, at den skriftlige redegørelse ikke er
hele produktet.
Bachelorprojektet vurderes efter 7-trinskalaen på grundlag af den studerendes mundtlige fremlæggelse og en efterfølgende faglig diskussion mellem vejleder, ekstern censor og den studerende med udgangspunkt i det skriftlige arbejde.
Jens Norup Simonsen
Uddannelsesleder
Abstrakt:
Fokus: kommunikation og livskvalitet inden for et afgrænset felt i pædagogens
arbejdsområde.
problemstilling: Hvordan kan pædagogen benytte alternative kommunikationsformer i arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelse, bidrage til at give
borgeren en oplevelse af livskvalitet?
Beskriver vi Relevante funktionsnedsættelser igennem faglitteratur.
Vi Beskriver + analyserer begreberne:
Kommunikation: verbal–nonverbal, hvorledes kropssproget og alternative kommunikationsformer anvendes, når det verbale sprog er begrænset.
Livskvalitet: Igennem 3 teoretikeres opnår og vi viser forståelse af begrebet og
vigtigheden af Livskvalitet.
Pædagogens rolle, ift. Kommunikation og livskvalitet belyses. vores udgangspunkt er cases med to borgere, som har funktionsnedsættelser og manglende
sproglig udvikling. Samt kvalitative_interviews med dem, der understøtter teorien. Fortløbende giver vi vores syn på disse emner.
Indholdsfortegnelse:
Problemformulering (fælles): ................................................................................ 3
Metode afsnit (fælles):.......................................................................................... 4
Metode: ........................................................................................................... 4
Kildekritik:......................................................................................................... 6
Målgruppe: ....................................................................................................... 6
Menneskesyn:................................................................................................... 6
Empiri – Indsamling og anvendelse: ................................................................... 8
Fejlkilder ved vores empiri: ................................................................................ 9
Begrebsafklaring: .............................................................................................. 9
Handicap (fælles): ............................................................................................... 13
Handicap generelt: .......................................................................................... 13
Psykisk udviklingshæmmede: ....................................................................... 14
Døve: .......................................................................................................... 14
Bevægelseshæmmede: ................................................................................ 15
Afrunding:....................................................................................................... 15
Information om borgerne L og D: ........................................................................ 16
Info om borgeren L (Marlene):......................................................................... 16
Info om borgeren D (Tinna): ............................................................................ 17
Afrunding (fælles): .......................................................................................... 18
Kommunikation: ................................................................................................. 19
Kommunikation – generelt (Tinna): .................................................................. 19
Talen, stemmen og kroppen:........................................................................ 22
Stemmen – det vokale sprog: ....................................................................... 23
Kroppens udtryk: ......................................................................................... 24
Kropsholdning: ............................................................................................ 25
Hænderne: .................................................................................................. 26
Påklædningen:............................................................................................. 27
Øjnene: ....................................................................................................... 27
Afrunding:....................................................................................................... 28
Total kommunikation (Marlene): ......................................................................... 29
Total kommunikation: ..................................................................................... 29
Døve – mundaflæsning: ............................................................................... 30
Tegnesprog: ................................................................................................ 30
Tegn til tale: ................................................................................................ 31
Øjenkontakt: ............................................................................................... 31
Talemaskiner: .............................................................................................. 32
Afrunding:....................................................................................................... 32
Alternativ og supplerende kommunikation (Marlene): ......................................... 33
Tværfagligt aspekt: ...................................................................................... 34
Brugen af kommunikationshjælpemidler: ..................................................... 34
Beskrivelse af hjælpemidler: ........................................................................ 35
Afrunding:....................................................................................................... 39
Gentle Teaching (fælles): .................................................................................... 40
Afrunding:....................................................................................................... 43
Analyse af kommunikation, total kommunikation og ASK (fælles): ........................ 44
Case – kommunikation med borgeren L (Marlene): .......................................... 44
Casen ift. teorien (Marlene):............................................................................ 44
Case – kommunikation med borgeren D (Tinna): .............................................. 45
Casen ift. teorien (Tinna): ................................................................................ 46
Delkonklusion på kommunikation (Fælles): .......................................................... 48
Livskvalitet (fælles): ............................................................................................ 50
Hvad er livskvalitet (Tinna):.............................................................................. 51
Begrebet livskvalitet (Tinna): ........................................................................... 53
Livskvalitet ift. Allardt og Næss (Marlene): ....................................................... 55
Analyse af Livskvalitet (fælles): ............................................................................ 59
Livskvalitet ift. L (Marlene):.............................................................................. 59
Analyse af L (Marlene): ................................................................................ 60
Livskvalitet ift. D (Tinna): ................................................................................. 61
Analyse af D (Tinna): .................................................................................... 61
Livskvalitet fælles for L og D (fælles): ............................................................ 62
Delkonklusion på livskvalitet (fælles): .................................................................. 63
Diskussion af kommunikation og livskvalitet (fælles): ........................................... 64
Konklusion (fælles): ............................................................................................ 65
Perspektivering (fælles): ..................................................................................... 67
Litteraturliste (fælles): ........................................................................................ 68
Referencer ......................................................................................................... 68
Bilag 1 - Interviewguide (fælles): ......................................................................... 70
Bilag 2 – Svar på interviewguide (fælles): ............................................................. 72
Indledning (fælles):
I dag møder vi handicapbegrebet i mange forskellige sammenhænge; forskningsmæssigt, politisk og inden for det pædagogiske felt. Under hver af disse områder
er der forskelligt fokus, den spænder fra at skabe forståelse, lave tiltag, til rent
praktisk at møde den enkle borger og være med til at skabe relationer (Bonfils
m.fl., 2013).
I Norge og Sverige skelnes mellem funktionsnedsættelse og funktionshæmning,
de anser det for vigtigt, hvorhen fokus rettes. I Danmark benytter vi begrebet
handicap og definerer det som et relationelt fænomen.
”… handicap opstår i en relation mellem individuelle funktionsnedsættelser og
barrierer i omgivelserne.” – Bonfils m.fl., 2013 s. 41.
Vi har begge gjort os erfaringer med denne brugergruppe gennem praktik og studiejobs. Vi oplever at denne gruppe borgere har så meget at byde på, men de har
behov for hjælp og støtte til mange ting i hverdagen – som vi tager forgivet, at vi
kan selv. Vi har derfor udvalgt at tage fat i denne brugergruppe, da vi mener, de
har lige så meget ret til et godt liv, som alle os andre.
Ifølge Mogens Sørensen er det igennem kommunikation, at vi skaber, udvikler,
udtrykker samt vedligeholder kulturellefællesskaber.
Eller som Andersen og Jørnø skriver det;
”Vi kommunikere med både det, vi siger, og det vi gør – og med det, vi ikke siger
og ikke gør.” – Andersen og Jørnø, 2013 s. 15
Side 1 af 81
Som mennesker kommunikerer vi hele tiden, om vi vil det eller ej. Det er sjældent, vi stopper op og tænker over det, medmindre det går galt. Men hvornår er
kommunikationen ”god” og hvornår er den ”dårlig”?
Vi er sociale væsner –med eller uden funktionsnedsættelse. Vi udvikler os i fællesskab med andre og sproget er en vigtig egenskab hertil. Men for borgere uden
sprog og uden de samme muligheder for at indgå i fællesskab, hvor de kan spejle
sig og opleve det vi andre kan, har de så overhovedet et liv, som er værdigt og
værd at leve?
Vi finder det spændende at se nærmere på, hvad vi som pædagoger kan gøre for
at hjælpe vores borgere på bostederne til at få et sprog, om det er vha. en computer, IPad eller Bliss-tavle.
Ordet livskvalitet kom ind i det danske sprog for over 40 år siden. Det handler om
at livet har værdi. Det er præget af humanisme og medmenneskelighed. Det lyder som noget et hvert menneske burde have og hvis man ikke har det, bør man
hjælpes til at få det (Henriksen, 2007).
I arbejdet med mennesker forstås begrebet mere og mere som det egentlige mål
med hjælpen eller behandlingen. Ofte forbindes livskvalitetsbegrebet med menneskers evne til at mestre livet, vi ønsker nemlig, at den enkelte borger skal klare
og styre sit eget liv, uden at være afhængig af andre (ibid.).
I loven om social service afsnit 1, kapitel 1, § 1 står beskrevet at formålet med loven er;
”tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer” – Jappe, 2013 s. 47.
I Stk. 2, beskrives formålet med hjælpen: Den skal fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv, eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliTinna Schou Pedersen 109093
Side 2 af 81
teten (Jappe, 2013). Desuden skal hjælpen tilrettelægges på baggrund af en vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger. Dette skal ske i samarbejde med den enkelte selv.
Da vores borgere er afhængige af os pædagoger, bliver vores opgave, at finde en
vej til, at både give dem en oplevelse af selvstændighed, men også være med til
at skabe det liv, som den enkelte selv mener er værdigt.
Som kommende pædagoger skal vi skabe livskvalitet for de mennesker, vi kommer til at arbejde med, om det er børn, unge, socialt udsatte eller mennesker
med funktionsnedsættelse. Vi skal være i stand til at lave handleplaner og finde
løsningsforslag for den enkelte. Altså skabe muligheder for et godt liv for de
mennesker vi har ansvar for.
Men hvad er egentlig et godt liv? Og hvad er betingelserne for dette?
Problemformulering (fælles):
Hvordan kan pædagogen benytte alternative kommunikationsformer i arbejdet
med mennesker med funktionsnedsættelse, og være med til at give borgeren
en oplevelse af livskvalitet?
Side 3 af 81
Metode afsnit (fælles):
Vi vil i dette afsnit give en forståelse for, hvordan vi har valgt at besvarer problemformulering samt hvilke metoder vi benytter. Vi har valgt at klarlægge vores
menneskesyn, da vores besvarelse af opgaven vil være påvirket af vores egne
personlige holdninger. Der er også en kort begrebsafklaring af nogle af de fagbegreber vi benytter, for at klarlægge hvordan vi forstår disse.
Metode:
I vores opgave vil vi starte med en kort redegørelse af handicap, da vores brugergruppe, mennesker med funktionsnedsættelse, har flere forskellige slags. Vi gør
dette, for at give læseren en bedre forståelse af, hvilken brugergruppe, det er vi
har med at gøre. Bagefter introducerer vi vores to borgere D og L i en kort beskrivelse af hver, for at det bliver endnu mere klart hvem de er og hvad de kan.
Dernæst vil vi redegøre for psykolog og psykoanalytiker Anne Latours teori om
kommunikation, for at give en forståelse af hvad der er på spil, når vi kommunikerer sammen med andre og ikke mindst, hvilke faktorer man skal være opmærksom på. Vi vil også redegøre for begreberne total kommunikation, alternativ og supplerende kommunikation, da vores borgere benytter kommunikationsformer, der hører under disse begreber. Vi vil herefter redegøre for psykolog
John McGees teori om Gentle Teaching, hvor han har fokus selve på mødet med
den anden og hvordan man skaber den gode relation til borgeren.
I dette afsnit af opgaven vil vi inddrage flere cases fra vores egen praksis med
borgerne L og D, som vi har arbejdet med under uddannelsen. Vi vil anvende teorien som udgangspunkt i vores analyse af de forskellige cases. Som en kort opsamling på afsnittet om kommunikation, vil vi lave en delkonklusion, hvor vi samler de vigtigste hovedpunkter.
I den næste del af opgaven, vil vi redegøre for teorien om livskvalitet. Vi vil benytte psykologen Madis Kajandi, som har fokus på psykiatriske patienters livskvalitet og han er inspireret af Siri Næss. Herefter vil vi inddrage sociolog Erik Allardt,
Side 4 af 81
der er blevet inspireret af Maslows Behovspyramide og til slut benytter vi psykolog Siri Næss, som har studeret livskvaliteten hos gifte kvinder i Norge. Vi vil
overføre teorierne på to cases fra praksis samt gøre brug af vores egen indsamlede empiri. For at vise hvad der har betydning for de borgere, vi har valgt at inddrage og for at få erfaringer om, hvor vi som pædagoger så kan være med til at
give de borgere vi arbejder med en oplevelse af et godt liv. Vi runder af med en
kort delkonklusion.
Efterfølgende vil vi lave en samlet konklusion, hvor vi svarer på problemstillingen.
Til slut laver vi en perspektivering til ’normale’ daginstitutioner, for at vise det
ikke kun er mennesker med funktionsnedsættelse, der kan opnå en oplevelse af
livskvalitet ved at få muligheden for at kommunikere.
Vi har valgt at inddrage et par kvalitative (semistruktureret) interviews, som vi
har lavet i starten af vores arbejde med opgaven, dels for at blive klogere på
hvordan der bliver arbejdet med livskvalitet på det bosted, hvor vores Borger L
bor, men også for at få et større kendskab til hvordan L kommunikerer med sin
IPad og hvilken betydning det har for hende. Vi har udformet er interviewguide
med inspiration fra kapitel 8: Interview: At udspørge mennesker i bogen ’Kulturanalyse: Kort fortalt’ af Kirsten Hastrup m.fl., 2011. Vi vil bruge vores viden til at
opbygge nogle cases i opgaven. Interviewguiden og svarene er vedlagt som bilag
(se bilag 1 og 2 s. 70 og 72) Ud over vores interview med pædagogen P og borgeren L har vi også tidligere i uddannelsen lavet et semistruktureret interview med
borgeren D, dette har vi ikke nedskrevet, men vælger stadig at inddrage den viden, vi fik med derfra.
Vi har anonymiseret alle navne og steder i opgaven af hensyn til tavshedspligten i
Forvaltningslovens § 27.
Side 5 af 81
Kildekritik:
Vores kilder er udvalgt med henblik på bedst muligt at få beskrevet de udvalgte
emner både i dybden og bredden. Siri Næss’ teori om livskvalitet er bygget på
personlige valg ift. hvad hun anser for værende de vigtigste værdier i livet. Da
hun har skrevet sin teori på norsk, har vi valgt at anvende de danske omskrivninger, hvilket har resultereret i at Holst m.fl. og Henriksens fortolkninger af Næss’
teori præger litteraturen vi anvender. Der kan være gået vigtige meninger tabt i
denne proces. Det samme gør sig gældende for flere af de andre anvendte teorier i opgaven bl.a. havde vi kikke mulighed for at låne McGees bog om Gentle
Teaching, da den ikke var til rådighed biblioteket, derfor er vores udgangspunkt
kun en artikel skrevet at Eijgendaal samt en film, hvor McGee anvender sin teori i
praksis. Derfor tager vi forbehold for, at vi muligvis har fået alle nuancer med og
dermed ikke er nået ud i alle krogene af emnerne.
Målgruppe:
Vi har valgt at beskæftige os med to borgere, som har forskellige funktionsnedsættelser. De er begge to 25 år og bor på forskellige bosteder i Østjylland.
Menneskesyn:
Vores individuelle menneskesyn bygger på vores habitus (de erfaringer vi har
gjort os og stadig gør igennem hele vores liv jvf. Bourdieu). Vi mener at vores
menneskesyn kan variere, i forhold til den institution vi befinder os i, da der er
forskellige tilgange til arbejdet med denne borgergruppe.
Vi har valgt at tage udgangspunkt i nedstående figur 1 s. 7, fra Ringsted og Froda;
Plant et værksted s. 137.
Overordnet er der tale om fire hovedopfattelser i forhold til menneskesyn. De er
delt op i to dimensioner. Dimension 1 er synet på forholdet mellem menneske og
Side 6 af 81
samfund; materialisme og idealisme. Dimension 2 er synet på den enkeltes udviklingsproces; dialektisk og mekanisk.
Figur 1: De fire hovedopfattelser i Ringsted og Froda, 2008 s. 137.
Vi hælder mest til den dialektiske proces. Vi mener at der i det pædagogiske felt,
skal være fokus på dialog frem for monolog, hvilket understøtter det dialektiske
syn. At mennesket udvikles gennem en tovejsproces – at mennesket selv har ressourcerne og pædagogen besidder kompetencerne til at hjælpe mennesket videre, således at mennesket er i stand til at reflektere over sine handlemuligheder. Dog forekommer det at vi i pædagogiske kontekster, kan blive nødt til, at
træffe beslutninger på vegne af andre. Det gør sig fx gældende ved opretholdelsen af institutionel- og personlig struktur.
Når det kommer til forholdet mellem menneske og samfund, er vi blevet enige
om materialisme – hvor det materielle er styrende for menneskets udvikling
(ibid.). Dette leder os frem til det dialektisk-materialistiske menneskesyn. Her ses
mennesket som både et subjekt og et objekt, der er skabt af kulturen og som selv
er kulturskaber (ibid.).
Side 7 af 81
Vi tror på at udvikling for det enkelte menneske, sker ved en indre vilje og støtte
fra pårørende, venner, professionelle samt det sociale netværk man er en del af.
Men også gennem påvirkning fra samfundet og vores kulturelle omverden.
Vi tænker at den teknologiske udvikling har stor indflydelse fx i form af de hjælpemidler, der er til rådighed og som den enkelte er i stand til selv at anvende.
Da vi som mennesker er forskellige, sker udviklingen også individuelt, nogle er
hurtige til at udvikle sig, mens andre har brug for længere tid. Det er vigtigt at vi
kan skabe gode rammer og rummelighed for denne forskellighed. Vi skal også
være opmærksomme på enkeltes forudsætninger, interesser, motivationsfaktorer og evner. Når vi skal skabe gode forudsætninger for at en udvikling kan finde
sted. Vi mener at der er potentiale for udvikling for alle, også mennesker med
nedsat fysiske, psykiske eller sociale funktioner.
"Handicappet ændrer sig over tid i takt med, at personen og de sociale praksisser,
som barnet eller den voksne med handicap deltager i, udvikler sig. Den dialektiske
handicapforståelse er således dynamisk og må forstås i et udviklingsperspektiv."
- Bøttcher, 2010. s. 38
Empiri – Indsamling og anvendelse:
Vi har ved indsamlingen af materiale til denne opgave været ude at lave et interview med en pædagog og en borger på et bosted. Vi valgte at udfører et semistruktureret interview, da vi havde en fornemmelse af, at dette ville passe bedst
til denne borger, vi gerne vil inddrage i opgaven. Hele interviewguiden samt svar
er vedlagt som bilag.
Vi har tidligere arbejdet sammen med borgeren D, hvis udsagn vi også har valgt
at inddrage. Interviewet er ikke nedskrevet og derfor ikke vedlagt.
Interviewet med pædagogen handlede for os om at blive klogere på, hvem borgeren var og hvordan der på det pågældende bosted arbejdes med og tænkes på
livskvalitet.
Side 8 af 81
Vi har valgt at inddrage den indsamlet viden i form af nogle cases, som kommer
løbende i opgaven.
Fejlkilder ved vores empiri:
Vi har kun været ud på to forskellige bosteder og lave interview med en borger
og en pædagog, derfor kan vi ikke bruge vores viden til at generalisere med.
Samtidig er det en stor fejlkilde, at vi ikke har noter fra det første interview vi lavede for længe siden med borgeren D.
Interviewet med pædagogen P har vi kun taget noter til og da det er ved at være
halvanden måned siden vi lavede interviewet, har vi glemt, noget af det hun
sagde, det er også en fejlkilde.
Endnu en fejlkilde er at vores perspektiv på livskvalitet er blevet snævert, da vi
kun har snakket med to forskellige borgere, som minder om hinanden. Vi kunne
med fordel have spurgt mange flere borgere, for at få et mere nuanceret perspektiv på, hvad der giver denne brugergruppe værdi i livet. I kraft af dette, er vi
blevet erfaringer rigere, og vi kan drage nytte af mange aspekter af denne opgave i vores fremtidige pædagogiske virke.
Begrebsafklaring:
Vi vil kort give en beskrivelse af nogle af de fagbegreber vi anvender i vores opgave.
Handicap:”(eng. hindring) funktionshæmning, fysisk eller psykisk, som hindre eller hæmmer personens udfoldelses i bestemte situationer og funktioner. Personen er kun ægte handicappet, såfremt der ikke (kan) kompenseres fuldt ud herfor. I nyere tid er der fremkommet et relationelt handicapbegreb, hvor man lægger vægt på ikke at betragte handicappet som en egenskab ved individet, men
som noget der (også) er relateret til omgivelserne, dvs. at man hermed forsøger
Side 9 af 81
at bryde med en mangeltænkning.” (Jerlang & Jerlang, 2010) Vi ser ikke på de enkelte borgere som handicappet eller funktionsnedsat. Vi ser dem som mennesker, med alt hvad de har at byde på. Da ordet funktionsnedsættelse for os lyder
mere respektfuldt er det det, vi har valgt. Men det betyder ikke, at vi mener noget mindre værdigt, når vi nævner ordet handicap, da nogle teorier ikke skelner
imellem disse, bruger vi det begreb, som anvendes i den tekst vi har med at gøre.
Habitus: ”kompetencer, viden, kundskaber, færdigheder, holdninger og følelser
mv. et menneske tilegner sig og udvikler gennem kropsliggørelse af livserfaringer
og livsvilkår… kommer til at bestemme tænken og handlen; begreb hos Bourdieu.” (Hansen, Thomsen, & Varming, 2003). Vi bruger begrebet, for at understrege at vi som mennesker er forskellige pga. de erfaring mv. vi har gjort os livet
igennem, så selvom vi har samme menneskesyn, vil vi stadig have forskellige måder at handle og tænke på pga. vores subjektive habitus.
Kultur: ”(lat. Cultura, af colere dyrke) 1. summen af menneskelige kommunikationsformer, såvel åndelige som materielle, samt de institutioner, der danner
ramme om kommunikationen; kommunikation omfatter i denne sammenhæng
såvel sproglig kommunikation i tale og tekst som kunst, medier, regler, love, normer, moral, etik osv.… ” (Jerlang & Jerlang, 2010). I vores opgave spiller kulturen
ind, når vi kommunikerer med hinanden og skal skabe mening. Men også når vi i
praksis er ude på de enkle bosteder, da der er forskellige måder at arbejde med
borgerne på og mange underforstået holdninger, som man kun er blevet en del
af, hvis man har været der selv. I vores opgave skal kultur forstås som den kultur,
vi hver især har. Bl.a. vores forskellige sprog, kropssprog, påklædning samt normer og værdier. Det er disse der spilder ind, når vi skal forstå hinanden og undgå
misforståelser.
Side 10 af 81
Kommunikationspartner: Mette Christensen; Sørensen, 2011, anvender ordet
om pædagogen, da han/hun skal hjælpe borgeren med at kommunikere. Anne
Latour; Latour og Filtenborg, 2012 anvender ordet Samtalepartner, om den person, man kommunikere med. Vi anvender begge betegnelser i opgaven med en
forståelse af, at det enten er borgeren eller pædagogen, alt efter konteksten.
Anerkendelse: ”… Honneth taler om en ’anerkendelseskamp’… Anerkendelse sker
i tre sammenhængende sfære. For det første udvikles anerkendelse i den private
sfære, fx i familien. … ”psykisk død”. For det andet sker anerkendelse i den retslige sfære, som her har at gøre med, om vi bliver anerkendt som personer med de
samme samfundsmæssige rettigheder som alle andre… ”social død”… For det
tredje finder anerkendelse sted i den solidariske sfære, som fx dækker de kulturelle, politiske og arbejdsmæssige fællesskaber, hvor fælles værdier og normer er
det nødvendige grundlag for individets selvværd … Her vil taberne betale med en
manglende udvikling af selvværd. Det sker, når individer bliver krænket, ringeagtet eller ydmyget, og når deres kunnen og færdigheder ikke anerkendes. Dette fx i
form af at blive stigmatiseret og ikke anerkendt som fuldgyldigt medlem af fællesskabet, som det ofte sker med grupper som psykisk udviklingshæmmede… ”
(Jerlang & Jerlang, 2010). Når vi anvender ordet i opgaven er det med udgangspunkt i Honneth og særligt inden for den første sfære, da vi indgår i borgerens
privatliv på bostedet. Men også den tredje sfære da borgerne bor sammen med
andre og vi skal være med at skabe et godt bo-miljø, med fælles værdier, så der
er plads til alle borgerne i samme hus, uden at nogle føler sig krænket.
Livskvalitet: ”mål for menneskets oplevelse af lykke og kvalitet ift. eget liv; omfatter såvel indre psykiske oplevelser (selvværd mv.) samt økonomisk-materielle
forhold; studier af livskvalitet viser, at en oplevelse af stor livskvalitet gerne har
Side 11 af 81
en positiv indflydelse på en persons sundhed og modstandsdygtighed over for fysiske sygdomme; … ” (ibid., 2010). Vi forstår livskvalitet som det der giver vores
liv værdig fx vores familie og uddannelse.
Dagtilbud: Når vi anvender dette i vores opgave mener vi arbejde eller skole,
som tilbydes af kommunerne, for mennesker med nedsat funktionsevne, da de
ikke kan have et ’normalt’ arbejde eller gå i en ’almindelig’ folkeskole fx er Egmont Højskolen i Hou et eksempel på dette.
Side 12 af 81
Handicap (fælles):
Vi vil starte med at beskrive nogle forskellige handicaps, vores to borgere L og D
har. Bagefter vil vi lave en nærmere beskrivelse af borgerne, som vi vil inddrage
via bl.a. cases igennem opgaven.
Handicap generelt:
Handicappede er ikke syge, de er mennesker der lever med et handicap set i forhold til omgivelserne. De har begrænsninger, der på den ene eller anden måde
gør, at de har en mere besværlig hverdag.
Når vi anvender ordet handicap i vores opgave, skal det forstås som det begreb
der dækker over de mennesker, der har en lidelse, om det er medfødt eller erhvervet senere. Det er de mennesker der er ”dårligere” stillet end andre og har
brug for en fordel for at være en del af samfundet. Handicappede har sværere
ved at være deltager i samfundet, om vi snakker bolig, familie, uddannelse, fritid
og arbejde, samt ved at have en generel bestemmelsesmulighed over eget liv
100 procent. Derfor skal de have en fordel, for at have en chance til at blive en
del af samfundslivet (Christiansen, 1997).
Man kan ikke altid se om en person har et handicap. De mennesker det ikke direkte kan ses på, kan tit opleve at det er svært i samfundet, da andre tror de er
velfungerende. Handicappede oplever tit en afvisning i samfundet, om de har en
lettere eller sværere funktionsnedsættelse. Man skal altid se den handicappede
person som et menneske (ibid.).
Nogle handicappede klare sig fint i eget hjem uden hjælp fra andre, nogle får
hjælp af familie eller ægtefælde, andre får lidt hjælp ude fra et par gange om
ugen eller nogle gange om dagen. Andre er hårdere ramt og bor på bosteder,
hvor der er pædagoger døgnet rundt, til at tage sig af dem, hjælpe, støtte og vejlede dem i deres dagligdag.
Side 13 af 81
Vi har valgt at beskrive nogle af de forskellige handicap man kan have. Dem vi
har valgt at beskrive, er de handicaps vores to borger må leve med, og dermed
giver det en beskrivelse af borgernes diagnoser. Hvis borgeren har mere end ét
handicap, benytter man betegnelsen multihandicappet.
Psykisk udviklingshæmmede:
Psykisk udviklingshæmmede udgøre den største gruppe af mennesker med handicap. Det er mennesker, der på en eller anden måde har fået deres hjerne beskadiget, fx ved fødsel, hvis personen ikke har fået ilt nok, eller ved et færdselsuheld, hvor personen har fået kraniebrud. De fleste mennesker under denne kategori er dog født handicappet, og de er ofte multihandicappet. Psykisk udviklingshæmmede er mennesker, der er tilbage i udviklingen ift. det ’normale’ niveau for deres alder. Disse personer har som regel også sprogvanskeligheder,
altså er de kommunikationshæmmede. De har ikke et fuldtudviklet sprog, men
oftest kan de forstå, det de hører (Christiansen, 1997).
Døve:
Mennesker i denne kategori, spænder fra at være helt døve til at have en lav
nedsat hørelse. Helt døve personer har det sværest, da de ikke kan høre, hvad
der bliver sagt og derved kan blive ekskluderet fra fælleskabet. Døve mennesker
har oftest et sproghandicap, da sprogindlæringen bliver sværere, fordi de ikke
har muligheden for at kunne høre, hvad der bliver sagt. Det at være døv kan
være medfødt, en skade/ sygdom senere i livet eller en fødsels skade. Det mest
dominerende problem i det at være døv, er at de har svært ved at kommunikere
med andre, især hvis der er mange personer til stede og der bliver ført mange eller hurtige samtaler, så kan personen have svært ved at følge med. De mennesker der er døve, tillærer sig det, der kaldes tegn til tale, et kommunikationsmiddel med hånd bevægelser og tegn, så de kan udtrykke sig (Christiansen, 1997).
Side 14 af 81
Bevægelseshæmmede:
Mennesker der er bevægelseshæmmede, har svært ved at bruge arme og ben da
funktionen heri er begrænset eller helt væk. De personer der har bevægelseshæmning, har muligvis også andre lidelser fx skoliose (skæv ryg), spastiske lammelser eller mangler arm eller ben. Andre lidelser kan stamme fra arbejdsulykker
eller trafikulykker. Under denne kategori ses personer, der vidt forskellige funktioner, nogle kan fx med hjælp transportere sig rundt i kørestol, mens andre ingenting kan.
Personer her er på et lavere udviklingstrin end aldersvarende psykisk. Man ser
mennesker under denne kategori som er meget dårlige og skal have hjælp til alt,
men her er også mennesker, som kun har brug for en smule hjælp i dagligdagen
(ibid.).
Afrunding:
Vi har beskrevet forskellige former for handicaps, som kendetegner vores to borgere, vi har valgt at inddrage i opgaven, og som vi har praksiserfaringer med. I
stedet for at benytte ordet handicap, har vi ud fra vores forståelse af ovenstående beskrivelser, valgt at vi videre i opgaven vil benytte ordet funktionsnedsættelse, bl.a. fordi det giver en mere præcis forståelse af de enkelte borgere, som vi
har valgt at inddrage.
Side 15 af 81
Information om borgerne L og D:
Vi vil nu beskrive vores to borgere L og D, som vi begge to har praksiserfaringer
med. Vi vil inddrage disse to borgere igennem hele opgaven.
Info om borgeren L (Marlene):
L er 25 år, hun er født multihandicappet. Hun er blevet opereret op til flere
gange i hendes liv. Hun er moderat spastisk mest i højre side af kroppen, hun er
til dels bevægelseshæmmet i benene. Hun kan rejse sig op, vha. et håndtag på
badeværelset, og så kan hun gå lidt ved hjælp af hendes ’Manwalker’ (gangstativ). Dog har L ikke så meget mod på at gå i den, da det gør ondt på hende. L sidder i almindelig kørestol, hun bruger armene til at rulle med hjulene, og på den
måde transportere sig frem. L er lidt hjerneskadet, den har forsaget at hun har
nedsat hørelse på begge ører og bruger høreapparat og giver hende en dårlig
sprogfunktion. Hun kan sige enkle ord, som kan være svære at forstå, ellers bruger hun tegn til tale, til at kommunikere med. Hun er dog så god teknisk, at hun
nu også anvender en IPad – dog kun på prøve. L har gået i en specialklasse, da
hun var mindre, men nu er hun tilknyttet et dagtilbud via kommunen, sammen
med andre borgere, der har forskellige funktionsnedsættelser. L har boet
hjemme, indtil hun blev ca 20 år, hun har de sidste 4 – 5 år, boet på et bosted for
unge og ældre med forskellige diagnoser inden for funktionsnedsættelse.
L er på bostedet blevet vurderet til at ligge på et udviklingstrin mellem 5-10 år,
hvilket skyldes hendes sprog og ordforåd. Det er hendes ’handicaps’ og diagnose
der spiller ind herpå. Men Marlene har i hendes daglige arbejde med L, oplevet
at L´s kognitive udvikling i nogle situationer ligger højere, end de ellers vurderede
5-10 år. Dette ses især når L fx selv sætter en DVD på afspilleren og tænder for
den eller i den genre af film L vælger at se som bl.a. er Olsen Banden, Dirch Passer film m.fl. Når L køber nyt tøj, vælger hun at handle i de butikker som andre
unge mennesker også handler i. Derudover har hun en veludviklet finmotorik
som hun bl.a. benytter, når hun spiller spil på mobiltelefonen samt tegner og
Side 16 af 81
skriver. Hun er også dygtig til at benytte sin egen computer til at spille spil på.
Derudover har hun en IPod til at afspille musik fra. Hendes hukommelse og forståelse er også god. Personligt spænder hendes opførelse sig fra at være barn,
teenager og til at have en form for ’mor rolle’ over for de andre borgere.
Info om borgeren D (Tinna):
D er 25 år, hun er født med cerebral parese (CP). Hun sidder i en elektrisk kørerstol, men kan ikke selv styrer den. Hun er bevægelseshæmmet i armene og har
slet ingen kontrol over sine ben. Hun får af og til spastiske lammelser i armene.
D benytter Bliss-symboler (se s. 35) til at kommunikere med. Hun har et udvalg af
billeder på sit kørestolsbord. D benytter lyde, hvis hun vil have andres opmærksomhed. Hun har god kontrol over sin mimik. Når D siger nej, så kigger hun væk
og når hun siger ja, nikker hun eller kommer med en glad lyd. Når D kommunikerer via Bliss-symbolerne, så er det hendes samtalepartners opgave, at pege på de
forskellige symboler, ofte kigger D ned, på den hun gerne vil benytte i sin kommunikation, men så svare D ja eller nej, når man peger. Når man har fundet det
rigtige symbol, så kan samtalepartneren begynde at spørger indtil det D, gerne vil
fortælle noget om. Det kan være svært at vide, hvad D lige præcist tænker på,
men ved at holde sig opdateret omkring hvad hun har haft af oplevelser i skolen
og med familien, så kan det lade sig gøre.
D har boet på bostedet i over 6 år og går på et dagtilbud (skole) sammen med andre borgere med funktionsnedsættelse.
D fik for et par år tilbage en talemaskine, som hun kun benyttede på skolen.
Hjemme på bostedet havde hun ikke lyst til at benytte den, og i dag bruger hun
den slet ikke.
Side 17 af 81
Afrunding (fælles):
I ovenstående afsnit har vi beskrevet de slags handicap vores to borgere L og D
har. Da de er hæmmet på både deres fysiske- og psykiske udvikling, er de multihandicappet.
I hverdagen kommer deres funktionsnedsættelse til udtryk, ved at de har brug
for hjælp hele døgnet. De har begge to brug for hjælp til at få tøj på, dog har L
mere funktion i arme og hænder og kan derfor klare sig selv, når det gælder fx
hygiejnevask fra livet og op. Da hun sidder i en kørestol, hun selv kan kører, har
hun også en større bevægelsesfrihed end D. D har brug for mere støtte, da hun
ikke selv kan styre sin elektriske kørestol.
Som beskrevet tidligere, kan man ikke altid se på borgerne, at de har en funktionsnedsættelse. Hvis ikke det var fordi L sidder i kørerstol, kunne hun godt ligne
en ’almindelig’ ung kvinde. Hvorimod har D flere synlige tegn bl.a. har hun svært
ved at holde hovedet oprejst.
For at give borgerne en fordel i at være en del af samfundslivet, har begge borgere tilknyttet en ledsager, som de bruger til aktiviteter i hverdagen og weekenden fx til at tage i byen, gå til koncerter, gå til svømning med m.m.
Side 18 af 81
Kommunikation:
Vi vil nu beskrive kommunikation generelt, for at få en bedre forståelse af, hvad
vi skal være opmærksomme på, når vi kommunikerer med andre og ikke mindst
hvordan vi kan blive bedre kommunikationspartnere.
For at blive bevidste om hvordan vi som pædagoger bliver gode samtalepartner,
er det vigtigt at vi er klar over, hvad der spiller ind, når vi kommunikerer med andre og derfor vil vi starte med at gennemgå den generelle del først.
Kommunikation – generelt (Tinna):
Da kommunikation er et meget stort emne, har vi fokus på den kommunikation,
der foregår mellem mennesker, når de er sammen. Da vi i opgaven har valgt at
arbejde med mennesker med lidt eller intet verbalt sprog. Vi vil specielt se på,
hvad pædagogens rolle er i denne sammenhæng, da det netop er vores opgave,
at sørge for, at kommunikationen bliver vellykket med vores borgere.
Ordet kommunikation stammer fra det latinske ord ’Communicare’, som betyder
’delagtiggøre’ eller ’gøre fælles’ (Latour, 2012).
Hvis man vil dele sine tanker, idéer, følelser m.m. med andre, så er den eneste
mulighed at kommunikere (ibid.).
For at en kommunikation kan finde sted, er der tre forudsætninger herfor;
-
Mindst én afsender
-
Mindst én modtager og
-
Mindst et kommunikationsmiddel.
Afsender og modtager kan fx være pædagogen og borgeren på et bosted. Kommunikationsmidlet kan være skrift, tale eller tegnsprog. I vores tilfælde kan
symboler også nævnes som et kommunikationsmiddel.
Side 19 af 81
Figur 2: Partnere afkoder og tolker den modtaget information og de koder den information de afsender. Tegnet af Tinna og Marlene, 2015. Ide fra: Andersen og Jørnø,
2013 s. 32.
Når der kommunikeres kan det enten ske ved en monolog (enetale) eller en dialog (samtale) (ibid.). Hvis pædagogen på et bosted forklarer borgerne, hvad de
skal i weekenden, så er det en monolog. Modsat hvis borgerne får mulighed for
at bidrage med deres tanker og ideer, så er det en dialog.
I dag lever vi i et moderne samfund, hvor det er blevet muligt at kommunikere
sammen med andre, som vi ikke er i nærheden af fx via E-mail, SMS, telefonopkald osv. (ibid.). Et andet sted, hvor mange også kommunikerer i dag er på
nettet, fx på de store sider som Facebook, Instagram m.fl.
Samtalen er et redskab, til at skabe gensidig kontakt og forståelse, mellem os
selv og andre. Det sker bl.a. når vi i samtalen benytter vores sanser, for at opfatte alle de uudtalte hensigter og betydninger, som fremmer vores forståelse.
Udover vores hørersans, så benytter vi også vores øjne, til at opfatte alt det
Side 20 af 81
kropsudtrykte (ibid.). Når vi kommunikerer med andre, så kan der let opstå kommunikationsproblemer fx kan man blive misforstået, hvis det man siger, ikke bliver forstået på den rette måde. Det sker bl.a. fordi vi som forskellige individer tillægger indholdet (det sagte) forskellig betydning. Det kan også skyldes vores fordomme, forudfattede meninger eller forforståelse om et bestemt emne (ibid.). Vi
gør det altså ikke med vilje, det er vigtigt at huske på.
En anden årsag til kommunikationsproblemer er vores sproglige forskelligheder
(ibid.). Fx kan vi have meget svært ved at forstå en kineser, da vi ikke snakker
samme sprog og slet ikke benytter samme kropssprog til at forklare os med. Det
kan også være første gang vi møder en borger, som benytter tegn eller udtaler
ord på en måde, vi ikke har hørt eller set før.
Hvis en kommunikation skal fungere, må den være baseret på nogle fælles forudsætninger fx det sproglige. Selvom vi har samme sprog, kan det være svært at
forstå hinanden, for de faglige, sociale og kulturelle forskelle kan også være med
til at hæmme den gensidige forståelse (ibid.).
Den faglige forskel kan beksrives som det forskellige fagsprog fra pædagoger til
fx læger eller en helt anden faggruppe. Det bliver rent volapyk at forstå hvad
lægen siger, når hvertandet ord er på latin.
De sociale sprogforskelle ses bl.a. hvis man sammenligner måden 12 – 14 årige
snakker sammen med vennerne på, og så hvordan de snakker med deres
bedsteforældre.
De kulturelle forskelle blive tydelige, hvis man sammenligner, hvordan man
snakker til hinanden i Hellerup nord for Københaven med måden i et område
som Gellerup i Aarhus.
Det er bl.a. de kulturelle forskelle, hvor vi ikke forstår ’hvorfor de andre gør som
de gør’ og når vi ikke kan identificere os med hvorfor, så afviser vi også
begrundelsen (Ibid. s. 23). Det gør sig fx gældende, når vi ser kvinder, der bære
Side 21 af 81
tørklæde, fordi vi ikke forstår hvorfor, så kan vi ikke indentificere os med
begrundelsen og derved afviser vi den.
Et modsat eksempel på dette, kunne være når børn har nissehuer på i
undervisningen i december. Det kan vi indentificere os med og fordi vi forbinder
det med hygge og jul, så acceptere vi det også – selvom det resten af året ikke er
i orden at have hue på i undervisningen.
Talen, stemmen og kroppen:
Når vi kommunikerer, finder det sted på mindst 3 niveauer:
1. Det verbale
2. Det vokale
3. Det nonverbale
Det verbale niveau er det vi rent konkret siger, når vi taler. Det vokale er måden
hvorpå vi taler fx tonefald, stemmeleje, hastigheden og andre lyde mens det
nonverbale er alt det vi ikke siger, men alt det vi gør og udstråler fx kropssprog
(holdning, blik, smil, gestikuleren m.m.), påklædning (formel/uformel), frisure,
make up, tatoveringer m.m.
Det verbale bruges til at formidle oplysninger, hvorimod det vokale og
nonverbale er med til at understøtte vores holdninger og følelser. Fx kan man
helt undlade det talte, da vi kan genkende familie, venner og kendte på måden
de går på, kropsholdning, påklædning m.m. (ibid.).
Den nonverbale kommunikation er tydelig mellem spædbørn, som ikke
behersker det verbale sprog og mødre. Bl.a. vha. ”den kvindelige intuition” ved
mødrene hvad deres børn mener ved bestemte lyde.
”Den kvindelige intuition” er ikke kun for kvinder, da alle, der er i stand til at
være lydhør og have situationsfornemmelse er i besiddelse af intuition.
Når man fx siger, at man ”har på fornemmelsen”, at andre lyver, er det fordi,
man intuitivt – med udgangspunkt i tusindvis af ikke-bevidste erfaringer – tolker,
Side 22 af 81
at stemmen eller kropssproget ikke stemmer overens med det talte verbale
sprog.
Kommunikation handler altså i virkeligheden om måden hvorpå man siger tingene, end om hvad man rent faktisk siger (ibid.).
Stemmen – det vokale sprog:
Ikke to mennesker lyder ens, nogle er behagelige at lytte til, mens andre har en
irriterende, skræmmende eller uforståelig stemme.
En stemme kan være forførende og fængslende, så vores opmærksomhed skærpes på det, der bliver sagt. Modsat kan den også være meget monoton, så vi helt
mister interessen.
Stemmen er således en vigtig del af ens personlighed. Dens klang, leje, fylde,
rytme og betoning giver adskillige oplysninger om vedkommende, der taler.
Ofte behøver man ikke se den anden, for at vide hvilket humør vedkommende er
i. Man kan høre det på stemmen om den man taler med er; glad, trist, stresset,
vred osv.
En person der taler meget hurtigt og med skinger stemme, kan komme til at
lukke munden på sin samtalepartner, uden at det er meningen, mens den langsomttalende person kan opfattes som tøvende og usikker (ibid.).
Det er vigtigt at gøre sig bevist om hvordan man selv lyder. Man kan fx træne
stemmen, så man kommer til at lyde sikker.
Da vores psyke og fysik hænger nøje sammen og er gensidigt påvirkelige, vil følelserne påvirke stemmen og omvendt.
Side 23 af 81
Kroppens udtryk:
Den amerikanske antropolog Edward T. Hall hævder at måden vi mennesker placere os i forhold til hinanden ikke foregår vilkårligt.
Afstandene vi intuitivt vælger til forskellige mennesker, har en betydning.
Latour beskriver 4 zoner, som kan vise noget om det indbyrdes forhold mellem
os mennesker.

Den intime zone; under en halv armslængde. Det er kun dem vi kender
godt, der får lov til at komme så tæt på.

Den personlige zone; ca. en armslængde. Venner og gode bekendte får
lov til at komme så tæt på.

Den sociale zone; over to armslængder. Det er så tæt vi lader mennesker,
som vi ikke kender specielt godt, komme. Fx håndværkere, nye bekendte
m.fl.

Den offentlige zone; over fire armslængder. Det er så lang afstand der er
mellem mennesker ved større forsamlinger. Fx til koncerter mellem bandet og tilskuerne eller i kirken mellem præsten og menigheden (ibid.).
Jo mere fortrolig vi mennesker er med hinanden, jo tættere giver vi hinanden lov
til at komme. Forældre og børn kan have mere fysisk kontakt med hinanden
uden at overskride hinandens grænser, end fremmede kan. Hvis nogle ikke respekterer ens grænse, vil det opleves som yderst ubehageligt.
Det er gennem kropssproget at vi viser, hvordan vi har det ved situationen. Ved
at ligge armene overkors foran sig, kan man signalere lukkethed eller prøve at
skabe en usynlig barriere. Raskløse bevægelser som urolige fødder m.m. kan
også være et udtryk for at man har brug for afstand. Det kan man også signalere
vha. øjnene, hvis man ofte kigger væk fra sin samtalepartner (ibid.).
Side 24 af 81
Når ens personlige grænser bliver overskredet, bliver ens opmærksomhed rettet
mod det der er ubehageligt, og derved mister man fokus på sin samtalepartner
og det, der bliver talt om.
Hvis kommunikationen skal være vellykket, bliver man derfor nødt til at være bevidst om ens eget, samt andres kropssprogs ubevidste signaler og ikke mindste
skal man vide hvad disse betyder.
Kropsholdning:
Den selvsikre person står afslappet med hænderne løst oven på hinanden bag
ryggen, hvor en usikker person har hænder og arme foran kroppen, som et forsvar.
Kropsholdningen afspejler tidligere oplevelser og erfaringer. Hvis man livet igennem har haft en oplevelse af at føle at man har værdig, vil den gode selvfølelse
komme til udtryk ved en rank kropsholdning, med løftet hoved og passende
øjenkontakt, modsat hvis man har oplevet svigt og ikke følt sig elsket, vil følelsen
af værdigløshed formegentlig give lav selvfølelse, som kan komme til udtryk ved
en sammensunket og tilbagevendende kropsholdning.
Kropsholdningen kan også vise hvilken sindsstemning man har. En fremadvendt,
åben holdning kan tolkes som varme og imødekommende. Her er armene afslappet. Hvis armene i stedet bliver trukket tæt ind foran kroppen kan det tolkes som
en ’lukket’ indstilling. Kedsomhed, manglende interesse, generthed m.m. kommer til udtryk ved at vende kroppen og blikket væk fra samtalepartneren. Armog håndbevægelser, gestikuleren afslører også nemt ens sindsstemning og humør (ibid.).
Side 25 af 81
Hænderne:
Måden man bevæger og holder hænderne på genspejler ud over ens sindstilstand også grundholdningen til livet og andre mennesker. Håndbevægelser kan
deles op i tre kategorier:

Den åbne, opadvendte håndflade.
Signalere; sandhed, ærlighed, troskab, underdanighed m.m.
De fleste mennesker er ikke i stand til at blotte sine håndflader når de fx
lyver.

Den nedadvendte håndflade:
Anvendes ofte af dominerende mennesker, der giver ordre.
Hvis man holder håndfladen nedad, mens man diskutere kan man føle sig
mere myndig og lettere opnå respekt.

Den knyttede hånd evt. med pegefingeren fremadrettet.
Kan virke direkte aggressiv eller truende (ibid.).
Når man møder nogen første gang eller siger farvel, så giver de fleste mennesker
hinanden hånden. Håndtrykket kan ubevidst give én en opfattelse af den anden
person. Det kan fx formidle gensidig respekt.
Et fast og sikkert håndtryk vækker tillid, hvis man har et vagt og slapt håndtryk,
kan det signalere modvilje og forbindes med en svag karakter.
Ved at ændre sit håndtryk kan man altså forbedre det umiddelbare indtryk man
giver andre om sig selv, men det kræver man bliver bevidst herom.
Man skal være opmærksom på at det kan være svært at bedømme andre ud fra
en enkelt gestus (ibid.). Hvis man vil lærer at forstå andre, blive man altså nødt til
at finde ud af hvem de og hvordan de tænker samt agere. Som tidligere nævnt,
så er ikke to ens.
Side 26 af 81
Påklædningen:
Vores påklædning er med til at signalere status, gruppetilhørsforhold, erhverv,
politisk holdning m.m. Vores påklædning afspejler vores personlighed.
Fx er uniformer med til at signalere tilhørsforhold. Selvom vi ikke kan se logoet
på uniformen ved vi godt at postbuddet er personen i rødt tøj og betjenten har
lyseblå skjorte på.
Den måde vi klæder os på påvirker både os selv og andre. Det er en fordel for
uniformerede personer, som bliver behandlet med respekt. Hvis man derimod
har mere afslappet tøj på, kan det betyde, at man er i harmoni og har et højt velvære.
Da vi i mødet med nye mennesker den første gang, først har øje for deres kropsholdning og påklædning, inden vi begynder at tale med dem. Så er det vigtigt at
være klar over hvilke signaler vi selv udsender (ibid.). Det kan være en hjælp at få
andre til at fortælle, hvordan de ser én, hvis man ønsker at ændre sig. Fx via supervision.
Øjnene:
Øjnene og synet er tæt forbundet med kropssproget. Hvis man under en samtale
kigger op til venstre, kan det betyde, at man tænker sig om. Hvis man derimod
kigger ned kan det betyde, at man er følelsesmæssigt berørt. Øjenkontakten har
stor betydning for helhedsindtrykket af den anden.
Blikket kan signalere nærhed el. distance, velvilje el. fjendtlighed m.m. Hvis man
forsøger at skjule noget for den man snakker med, kan det også være svært at
have øjenkontakt.
Side 27 af 81
Afrunding:
Vores kropssprog er altså med til at fortælle andre om hvem vi er og hvad vi vil.
Den observerende samtalepartner har mulighed for at få oplysninger, som personen måske ikke skulle havde haft. Det kan derfor være meget nyttigt, at lære at
’læse’ kroppens signaler.
Hvis man er fortrolig med sit eget kropssprog kan man let genkende andres signaler. Ved at iagttage andre og se på om deres talte ord og kropssprog stemmer
overens, kan man også lære meget om sig selv.
De fleste af os bruger allerede kroppen når vi taler, men det er ofte ubevidst.
Ved at blive bevidst hermed kan man via fortrolighed og øvelse ændre de signaler, man udsender.
Et positivt kropssprog kan være en gave fra naturen eller et resultat af hårdt arbejde.
Side 28 af 81
Total kommunikation (Marlene):
Vi vil nu beskrive total kommunikation, set ud fra hvilke kommunikationsformer
vores 2 borgere D og L benytter sig af i hverdagen.
Total kommunikation:
Total kommunikation er en filosofi, en bestemt måde at forstå kommunikation på.
Total kommunikation, er viljen til to vejes kommunikation. Anvendelsen af total
kommunikation er en velviljehed til at bruge alle midler, der er til rådighed for at
forstå og blive forstået (Sørensen, 2011). Britta Hansen har den holdning, at forståelse af total kommunikation, skal forstås som alt det der kan bruges til at kommunikere med.
Figur 3: Total kommunikation. Tegnet af Tinna og Marlene, 2015. Inspiration fra Britta
Hansen og Asger Holm.
Side 29 af 81
Vi har valgt at give en uddybende beskrivelse af de kommunikationsformer hvor
der er en prik udfor, se fig. 3 ovenfor. Da D og L begge benytter sig af en eller flere
af disse kommunikationsformer. De former med steg under i figuren er beskrevet
i kommunikationsdelen eller i afsnittet nedenfor.
Døve – mundaflæsning:
For at kunne opfatte talesproget gøre døve brug af mundaflæsning. De lærer
færdigheder i at kunne ’læse’ andres talesprog ved at se på deres samtalepartners mund, når han/hun taler.
Færdighed i mundaflæsning forudsætter kendskab til:
1: Talesprogets ord og deres betydning
2: Situationsfornemmelse
3: Kombinationsevne
4: Fantasi
5: Koncentration
6: Langvarig øvelse
Mundaflæsning er mentalt krævende, ens koncentration holder kun i ca. 10 min.
Trætheden medfører at koncentrationen svækkes (Christiansen, 1997).
Tegnesprog:
Tegnesprog er et sprog, som man anvender til døve, mennesker med begrænset
eller intet sprog. Det består af tegn og taler til synssansen. Det udtales via hjælp
af hænder, arme, krop, mimik og mundbevægelser. Tegnesprog er et selvstændigt sprog med 15.000 tegn. Tegnene er delt op i håndens form, håndens placering, håndens orientering samt en bevægelse.
Side 30 af 81
Det er godt at have øjenkontakt med personen når man kommunikerer med tegnsprog, have mimik, indlede med spørgende tegn og gentag med spørgetegnet
(ibid.).
Tegn til tale:
Tegn til tale (T.T.T.) er en supplering af talesproget med tegn. Det er en form for
total kommunikation, der anvendes til hørende uden forståeligt talesprog. Der
tales i enkle danske sætninger og der anvendes tegn fra døves tegnsprog samtidig med de vigtigste ord. Herudover lægges der vægt på anvendelse af kropssprog, mimik og gestus (Hansen, Thomsen, & Varming, 2003).
Mange af tegnene er (i modsætning til tegnsprog) velkendte og forstås også internationalt af mange. T.T.T. adskiller sig fra kropssproget, ved at være centreret
omkring hænderne og ved at være mere standardiseret. T.T.T. er et supplement
og ikke et alternativ. Man kan bruge T.T.T., samtidig med at man udtaler ordet,
på den måde bruger man både talesproget og kropssproget til at gøre sig forstålig. Nogen ser skeptisk på T.T.T. da nogle borgere ikke vil bruge tegnene, da
det får dem til, at se mere handicappet ud (nemboern.hillerod, 2015).
Øjenkontakt:
Mennesker der intet verbal sprog har, kan også kommunikere med øjnene. Et kig
opad, kan betyde ”ja”, et gik ned kan betyde ”nej”. En flakken med øjnene kan
betyde ” prøv igen”. Her er det vigtigt, at vi som kommunikationspartnere finder
den rigtige meddelelsesvej mellem borgen og os selv, så borgeren kan blive hørt
og forstået korrekt. Det er vigtigt at man er tålmodig, og venter på at borgeren
svarer med øjnene (ibid.).
Side 31 af 81
Talemaskiner:
Vi har valgt at beskrive talemaskiner under emnet total kommunikation. Samtalepartneren skal også benytte sig af at aflæse mimik, øjne og kropssprog, for at
forstå borgeren.
Vi vil beskrive om selve talemaskinen under alternativ og supplerende kommunikation (ASK).
Afrunding:
Total kommunikation handler om, at man skal være klar til at bruge alle kropslige
midler for at skabe en god og fælles kommunikation med borgeren det være sig
bl.a. talesprog, mundaflæsning, T.T.T., kropssprog, mimik m.m.
Vores syn på total kommunikation, stemmer overens med måden Bitta Hansen
beskriver dette.
Side 32 af 81
Alternativ og supplerende kommunikation (Marlene):
I vores problemstilling har vi fokus på alternativ og supplerende kommunikation,
som vi vil uddybe nærmer herunder, samt en beskrivelse af de kommunikations
hjælpemidler som L og D benytter sig af.
Alternativ og supplerende kommunikation (ASK), handler om alt det der hjælper
mennesker til at skabe fælles mening, samt muligheden for at kunne skabe kontakt til andre mennesker. Det er en betegnelse for en kommunikationsform, man
kan benytte, hvis ens tale ikke er tilstrækkelig. Det ligger tæt op ad total kommunikation (Sørensen, 2011).
I ordet supplerende kommunikation, ligger to centrale målsætninger, som handler om på den ene side at støtte og fremme borgerens tale og på den anden side
at sikre borgeren en alternativ kommunikationsform, specielt hvis borgeren ikke
udvikler et talesprog (ibid.).
ASK er en fællesbetagelse for de mange måder, at kommunikere på, hvis den almindelige taleform ikke er tilstrækkelig. Man kan bruge kropssprog, mimik, udpegning af ting og omgivelser, personlige tegn og T.T.T. ASK handler om til at
kommunikationspartneren, stiller sig til rådighed med ordforråd og tolkning, så
mennesket uden talesprog bliver hørt uden misforståelser (ibid.).
ASK omfatter også brugen af hjælpemidler fx talemaskiner, billeder, Bliss-symboler og IPad m.fl. Disse hjælpemidler er en stor gavn for borgeren, til at kunne udtrykke sig og derved blive hørt. Kommunikationspartneren skal selv kunne anvende og forstå hjælpemidlet, for at undgå misforståelser (ibid.).
Fx IPad’en giver borgere uden talesprog muligheden for, at udtrykke sig via et
større symbolsprog, som bl.a. hjælper den enkle med at udtrykke følelser og interesser.
Side 33 af 81
Tværfagligt aspekt:
ASK er et praksisfelt inden for specialpædagogikken. Der er forskellige faggrupper fx ergoterapeuter, talepædagoger, lærer, pædagoger og teknologikonsulenter. Det er vigtigt at fagpersonerne er omkring borgeren – således at de er centrale. De skal kunne hjælpe personen til at blive aktiv deltager i det sociale liv.
Det er vigtigt for borgeren at disse fagpersoner kan arbejde sammen og formidle
deres kompetencer og faglige vurdering videre af og for borgeren, i form af god
dokumentation og kommunikation. Det er bedst hvis de nære fagfolk, der er
mest sammen med borgeren med funktionsnedsættelser, er dem der tager over
og indgår centralt i de tiltag, der er i alternativ og supplerende kommunikations
processen (ibid.).
ASK er ikke kun de symbolske udtryk med også de kropbaserede udtryk. Når
mennesker har funktionsnedsættelser og ikke kan bruge sproget er det vigtigt at
man gør brug af andre hjælpemidler som kan give nogle udtryksformer fx
-
Kropsbaserede udtryksmåder: fx: blik, åndedræt, uro, mimik, hudkulør,
bevægelse af kroppen, personlig tegn m.m.
-
Hjælpemiddelbaserede udtryksmåder: foto, udpegning, talemaskine,
symboler, piktogrammer m.m.
-
Partnerbaserende udtryksmåder: ja, eller nej spørgsmål, partner som tolker og oversætter, scanning (ibid.).
Brugen af kommunikationshjælpemidler:
Kommunikationshjælpemidler kan ikke erstatte kropsbaserende udtryksmåder,
men det kan tilføje flere kommunikations muligheder for personen uden talesprog og kommunikationspartner. Kommunikationshjælpemiddelet er kun en udtryksmåde imellem mange andre (ibid.).
Borgeren skal havde lov at kunne bruge tid til at kende sit hjælpemiddel og har
nok svært ved det i starten. Derfor er det godt vi som rollemodel går ind og viser,
støtter og vejleder borgeren i brugen af hjælpemidlet og giver borgeren tid til at
Side 34 af 81
lære at kende det, men også at vi som rollemodel også selv benytter det, så vi får
et kendskab til det, og kan lære fra os.
Det er vigtigt at personen har adgang til sine kommunikationshjælpemidler og
hele tiden kan komme til det (ibid.).
Beskrivelse af hjælpemidler:
Bliss-systemet:
Systemet er udviklet af Charles Bliss i årene 1942-1949 (Christiansen, 1997).
Bliss-systemet indeholder et begrænset antal grundsystemer, alle med logisk og
eftertænksomt indhold. Ved hjælp af kombinationer kan alle tænkelige ord bygges som et kommunikationsmiddel som kan bruges på forskellige niveauer. Den
handicappede skal pege på en symboltavle. Hvad symbolet betyder, står oven
over det. Dette gør at borgeren med funktionsnedsættelse kan kommunikere
med personer, der ikke kender Bliss-systemet i forvejen (ibid.).
Billede: Bliss-tavle af Tinna S. Pedersen, 2013.
Side 35 af 81
Bliss-systemet er godt til borgeren med cerebral parese som har ca. ¾ talevanskeligheder i en eller anden form. Nogle psykisk udviklingshæmmede kan anvende Bliss-symbol systemet – via billederne (ibid.).
Bliss-systemet er godt da det kan introduceres for borgeren på et tidligt stadie.
Man behøver ikke at kunne læse for at kunne gøre brug af det. Bliss systemet er
enkelt og logisk og kan forstås af hvem som helst. Der er skrevet oven over billederne, så billedet ikke bliver misforstået. Symbolerne dækker begreber, og kommunikationen går betydeligt hurtigere end at pege på bogstaver eller skrive på
en computer (ibid.).
Bliss-systemet fungerer både som tale og skrift, og er et godt supplement til forskellige kommunikationsformer. Bliss-systemet er et hjælpemiddel til at udvikle
sprog og begreber på nærliggende områder, fx læsning og skrivning (ibid.).
Det gode ved Bliss-systemet, er at det kan tages med overalt, det kan fx sidde på
en kørestol.
Talemaskine:
De mennesker med fysisk handicap, der ikke kan tale, kan kommunikere ved
hjælp af forskellige talemaskiner, som stilles til rådighed.
Der findes mange typer af forskellige talemaskiner, der samler og organiser ens
ordforråd. Der kommer hele tiden flere til, som den teknologiske udviklingen
skrider frem. Nogle af maskinerne er simple med en knap, man kan trykke på og
så kommer der et ord eller en sætning. Andre talemaskiner er mere udviklet med
flere muligheder for at lave sætninger og skrive det man vil sige. Maskinen afspiller det man skriver, ved at vælge det man vil sige (Sørensen, 2011).
Talemaskinen giver borgeren en enestående mulighed for at blive hørt, da den
snakker for borgeren. Borgeren får sin helt egen stemme, som giver personen en
mulighed for at være aktiv deltagende i samtalen.
Side 36 af 81
IPad med AVAZ:
Den helt nye teknologiske talemaskine er en ganske almindelig IPad, hvor man
kan få et program, som hedder AVAZ. Dette taleprogram er opstillet således, at
der laves forskellige mapper, hvori der er nogle billeder, som repræsentere borgerens behov samt ønsker. Fx interesser, følelser, familie, mad, personale og
venner, herunder mere specifikt, hvilken slags mad fx. Borgeren kan så efterfølgende selv vælge mappen og finde det billede, han/hun gerne vil kommunikere
omkring. Billederne er delt op i forskellige kategorier, fx ’vi vil gerne’ el. ’vi har
brug for’ el. ’vi er ked af det’. Billederne kombineres til en sætning, som programmet læser op.
Som vist på billedet nedenfor, er borgeren inde på en mappe med aftensmad,
borgeren har først valgt ’vi vil gerne spise’ efterfugt af ’lasagne’ hvilket maskinen
udtaler; ”Vi vil gerne spise lasagne”. På den måde kan borgeren ønske, hvad
han/hun gerne vil have til aftensmad og får herved mulighed for at blive hørt og
forstået uden misforståelser.
Billede af AVAZ program fra:
https://play.google.com/store/apps/details?id=com.avazapp.autism.dk.Avaz
Side 37 af 81
Programmet er også sat op til, at man kan prøve at stave sig frem til det man ønsker, og så hjælper programmet én med at finde, de muligheder man har. Se billedet nedenfor.
Billede af AVAZ program fra: https://play.google.com/store/apps/details?id=com.avazapp.autism.dk.Avaz
Alle kan få en IPad, men selve programmet skal man være berettiget til at få.
Man kan søge om programmet sammen med sin kommunikationspartner eller
kontaktperson og få fat i en IKT- konsulent, som er med til at vurdere og bedømme om borgeren er ”dårlig nok” eller ”for god”, til at modtage programmet.
Programmet er gerne på prøve i en aftalt periode ved borgeren.
Side 38 af 81
Afrunding:
Vi har nu fået en forståelse for, hvilke kommunikationsmuligheder borgerne kan
få stillet til rådighed og hvordan disse virker. Det er meget forskelligt, hvad de
enkle borgere har brug for.
Hvis man bor på et bosted ligesom L og D, er det kontaktpersonen, der er ansvarlig for at få anskaffet det rigtige kommunikationsmiddel. Kommunikationsmidlet
kan variere fra Bliss-symboler, talemaskiner, til det helt nye, som er en IPad med
AVAZ programmet.
Som pædagog skal vi være i stand til at sætte os ind i hvert enkelt kommunikationshjælpemiddel, så vi kan hjælpe, støtte og forstå vores borgere bedst muligt.
Dette giver borgeren mulighed for at blive set, hørt og ikke mindst at være deltagende i fællesskabet, hvilket fører til at de oplever at blive anerkendt.
Per Lorentzen 2010: ”Kommunikation handler om at skabe mening i verden og
om, at vi udvikler os, når vores sind møder andres i kommunikative udvekslinger”
(Christensen, 2011 s. 147)
For os handler det ikke om at træne kommunikationsfærdigheder, men at møde
den anden og prøve at skabe en fælles mening via en dialogisk proces.
Side 39 af 81
Gentle Teaching (fælles):
Vi vil nu redegøre for psykolog John McGees teori om Gentle Teaching (GT), vores fokus er hvordan pædagogen, skaber en god kommunikation med mennesker
med funktionsnedsættelse.
Gentle Teaching er formuleret af John McGee, som er professor i psykologi. Det
er en pædagogisk tilgang, der fremtrædende i begyndelsen af 80`erne i USA. På
baggrund af McGees egne praksiserfaringer med børn og hjemløse i Brasilien, har
han forsøgt at påvirke den meget konsekvente adfærdsmodificerende tilgang,
som prægede pædagogikken og ikke mindst de udviklingshæmmede i USA.
Det vil sige, at GT er opstået i et oprør mod adfærdsmodifikation (Eijgendaal,
2011). Da adfærdsmodifikationspædagogikken kun har fokus på den enkeltes adfærd og ikke ser intentionen bagved selve handlingen, hvilket McGee gør.
GT består af 4 basis principper, der er styrende for den daglige praksis. Det er vigtigt at borgeren og pædagogen føler sig:

Tryg (safe)

Elsket (loved)

I stand til at elske (loving)

Engageret (engaged)
GT ligger op til, at pædagogen skal forsøge, at få borgeren til at føle sig tryg, samt
prøve at se det gode og harmoniske i den enkelte. I arbejdet med GT får pædagogen mulighed for, at lære, at arbejde med relationer og anderkendelse og herved
se borgeren som det menneske det er (McGee, 2009). McGee viser i sin film ’Introduction to Gentle Teaching’, hvordan han ved at tage borgeren i hånden, når
han møder dem, kan skabe en god relation med den enkelte. Efter flere møder
med den enkelte, kan han komme så tæt på, at han kan modtage og også selv
give knus og kindkys til borgeren.
Side 40 af 81
Fokus i GT er at den enkelte, skal kunne give andre tryghed og kærlig omsorg
samt selv være i stand til at modtage dette, uanset hvilken adfærd der udvises.
Modsat hertil er den adfærdsmodificerende pædagogik, hvor man acceptere og
anerkender den enkelte, hvis han/hun udviser en bestemt adfærd. Hvis ikke man
agere korrekt, kan konsekvensen være, at man bliver ignoreret eller irettesat.
Ved at pædagogen er i stand til at gøre borgeren modtagelig for oplevelsen af
tryghed, kærlig omsorg, samtidig lærer den enkelte at udvise dette over for andre, oplever både pædagogen og borgeren at de ”vokser” og specielt, at borgeren bliver et helt menneske igen. Således giver GT en gensidig følelse af empowerment.
Når pædagogen arbejder med GT anvendes 4 forskellige redskaber, til at kunne
oprette en god kommunikation. Det er forskelligt fra borger til borger hvordan de
har det bedst med at blive inkluderet i samtalen på. Nogle mennesker vil gerne
have store knus, andre et klap på skulderen, et kig ind i øjnene eller et varmt
smil. Dog er det hele tiden med fokus på, hvordan de 4 basis principper spiller
ind (ibid.).
Herunder ses de 4 redskaber:

Øjne

Hænder

Ord

Nærvær
Anne Eijgendaal beskriver disse 4 ovenstående ord, set i forhold til relationen
med mennesket.
”Dine øjne, som skal vise dig og dine motiver om at ville den anden og spejle din
sjæl. Dine hænder, som skal vise og give tillid. Dine ord, som skal formidle kontakt, samspil og stemning. Dit psykiske og fysiske nærvær, som skal vise respekt
og værdsættelse.” – Eijgendaal, 2011 s. 32.
Side 41 af 81
Ordet ”Teaching” kan forstås på en måde, hvor man skal lære at være tryg. Den
person der ikke kan give eller modtage kærlighed mere, kan nu genfinde den ved
at lære (ibid.). Fx fortæller John McGee i sin film om en voksen kvinde, der hele
livet er blevet nedgjort og ikke har haft en oplevelse af at være god nok. Som
voksen er hun flyttet væk fra det miljø hvor hun er vokset op, og da McGee møder hende, lærer han hende, at hun kan stole på ham og at han ikke vil gøre
hende fortræd. Lige så stille bliver hun fortrolig ved ham og hun lærer at modtage kærtegn fra ham. Fx holder han hende i hånden, for at vise hende, at han er
der for hende. McGee ønsker at hun skal nå så langt, at hun også selv bliver i
stand til at vise andre mennesker den form for kærlighed.
GT handler om ”det gode liv sammen”. GT er en pædagogik når pædagogik forstås som vækst og samspil, hvor det ene menneske er særligt optaget af den andens trivsel og velbefindende. Men det handler først og fremmest om relationen
for relationens skyld. Det er en inkluderende tilgang til de svageste i samfundet,
hvor der i et samarbejde med disse borgere er fokus på den mening, den enkelte
søger i sit eget liv. Når en borger er optaget af at lege med en plastikflaske, så er
det her, at vi møder personen og opbygger relationen fx gør McGee dette ved at
invitere sig selv ind i borgerens leg, som går ud på at kaste flasken og få McGee
til at samle den op til ham. Da McGee aflevere flasken, får han borgeren til at
give ham et håndtryk, inden han afleverer den til ham. Således bruger McGee
borgerens interesse, til at få skabt den gode relation og derved får en berøringskontakt, som kommunikationen kan bygges videre på.
Side 42 af 81
Afrunding:
McGee bruger sin krop og personlige indstilling til fremmede mennesker, til at
møde borgeren, der hvor de er og derved få skabt en god relation, så han kan
hjælpe den enkelte, til at åbne sig op.
Som pædagog uden den samme praksiserfaring med relationsdannelse, kan det
være svært at opnå samme kontakt, og skabe ligeså meget åbenhed som McGee
gør. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at vi ikke kun skal være professionelle i mødet med borgerne, men også være autentiske i forhold til hvem vi
selv er. Hvis vi kommer til at arbejde på en institution, hvor der ikke er fokus på
relationen mellem borger og ansat, det kan fx være steder, hvor der arbejdes
med et større fokus på den enkeltes selvstændighed. Her får vi ikke muligheden
for at udvikle de kompetencer som McGee ligger vægt på i GT.
Side 43 af 81
Analyse af kommunikation, total kommunikation og ASK
(fælles):
Vi vil nu anvende den beskrevne teori, i to forskellige cases med L og D, for at
komme med konkrete eksempler på hvordan de kommunikerer, og hvad vi som
pædagoger skal være opmærksomme på.
Case – kommunikation med borgeren L (Marlene):
Da vi ankommer til bostedet en tirsdag aften, ligger L i sin seng, som står i fællesstuen, med IPad’en i hånden. Vi hilser begge pænt på hende og hun siger stille
hej. L undgår øjenkontakt, men et lille smil kommer frem, da Marlene går hen og
spørger, om hun kan kende hende. L svarer ”nej” og griner højt. Marlene ligger
hånden på L’s arm og smiler venligt og siger ”din drillepind”.
Vi kunne hurtigt fornemme, at L var genert og derfor var det Marlene der førte
ordet til at starte med, men efter at vi havde snakket med L i ca. 15 min. begyndte hun, at vise os billeder og film på IPad’en af en dreng, der løber rundt.
Tinna spurgte indtil hvem han var og uden at have øjenkontakt, svarede L
”nevø”.
Med IPad’ens kommunikations program AVAZ fortalte L os, at hun den pågældende dag havde haft ondt i maven. Det gjorder hun ved at gå ind i mappen ’følelser’ på IPad’en og vælge billedet, der symboliserede ondt, samtidig så hun ked
ud af det. Bagefter pegede L selv på hendes mave, for at vise, hvor henne det det
gjorder ondt.
Casen ift. teorien (Marlene):
L’s manglende øjenkontakt i starten af vores samtale med hende, tolkede vi som
at, hun var genert og lige skulle se os an. Da Marlene berørte hendes arm og de
Side 44 af 81
lavede sjov med hinanden, løste L op og blev mere udadvendt. Hun viste stille interesse for os og gav os et indtryk af, at hun havde lyst til at kommunikere – hun
lukkede os altså ind i sin verden og delte sine tanker med os.
Vi var bevidste om at give L plads og derfor holdte vi også afstand til hende, så
hun ikke følte at vi invaderede hendes intimzone.
L bruger meget hendes mimik og tegn til tale til at kommunikere med, hun er rigtig
dygtig til at gøre sig forstået over for andre. L forstår at gøre brug af det elektroniske medie og det er godt for hende, da hun får mulighed for at udtrykke hendes
følelser i gennem AVAZ programmet. L prøver til slut at fortælle os via AVAZ programmet og tegn til tale, at hun har været på sygehuset tidligere på dagen. Hun
viser os et billede på hendes IPad, af sygehuset, derefter bruger hun tegn til tale
ved at bruge hendes ene hånd til at pege ned på hendes mave, og siger av, derefter
siger hun mor og laver tegnet mor, som er en finger der skal køre fra højre side af
panden til venstre side af panden. Via denne kommunikationsform, gøre vi brug
af vores intuition og erfaringer til, at gætte os frem til hvilket budskab L vil ud med.
Vi snakker derefter kort med L om hendes besøg på sygehuset sammen med sin
mor.
Vi fandt ud af, at AVAZ programmet ikke altid var 100 procent korrekt i sine udtagelser. L gik nemlig ind i mappen under personale, og valgte et billede af en person
der hedder Stephanie – hvor maskinen udtaler ordet som [Stepaghne]. Dette syntes L er sjovt at kalde hende, selvom L godt ved, at dette ikke er hendes rigtige
navn. Hvor god er AVAZ programmet så, når den har svært ved at udtale alle ord
korrekt?
Case – kommunikation med borgeren D (Tinna):
D og Tinna er ude at gå en tur i byen. Ude foran en butik, møder de en af Tinnas
bekendte, som kommer gående med sin hund. Tinna introducere D for sin bekendte. D siger hej, ved at sige en høj glad lyd, som kan tolkes som et ”hej”.
Side 45 af 81
D spørger vha. sin Bliss-tavle, hvem det er vi har mødt og Tinna fortæller hvor
hende og den bekendte kender hinanden fra. D lytter og nikker. Tinna spørger så
D, om hun har lyst til at hilse på hunden. Da Tinna i situationen er uopmærksom
på D’s signaler, samt er ivrig efter selv at sige hej til hunden, så tager hun hurtigt
hunden op og rækker den hen til D. D har i mellemtiden prøvet at signalere via
sit kropssprog, at hun ikke ønsker at hilse på hunden. Det gør hun ved at kigge
væk og spænde i hele kroppen, men da Tinna på baggrund af hendes forståelse
af D og kendskab til hende, har gjort sig en antagelse om, at D elsker dyr, så kommer det bag på hende, at D reagere afvisende på den måde.
Da de kommer hjem til bostedet, kommer de til at snakke om episoden med hunden og Tinna prøver at spørger ind til, hvorfor D ikke bryder sig om hunde. D’s
ansigtsudtryk ændrede sig fra at være smilende og opløftet hoved til at blive mut
og kigge væk. Der sidder en medarbejder (Louise), ved spisebordet i fælleskøkkenet sammen med dem, D kigger over på hende efter et kort øjeblik, for at få
hende til at fortælle Tinna, hvad hun ved. Louise fortæller Tinna, at D oplevede at
blive overfaldet af to store rottweilere for et par år siden, og derfor har hun
svært ved, at have hunde, for tæt på sig. Det er på trods af at D’s forældre bor på
en gård, med masser af forskellige dyr, som hun holder meget af at fortælle om.
Casen ift. teorien (Tinna):
Tinna benyttede den viden, hun har om D, til at antage, at hun godt kan lide
hunde. Men da hun ikke kendte til D’s tidligere oplevelse, så var hun ikke klar
over, at D ville blive utryg ved at blive præsenteret for hunden.
Tinna kom til at overse D’s signaler, fordi hun selv var ivrig og uopmærksom i situationen. Som Latour beskriver er en af årsagerne til, at der kan opstå misforståelser. Da D’s verbale sprog ikke er veludviklet og hun gik i en form for choktilstand, kunne hun kun sige fra vha. hendes kropssprog, som blev lukket og det
burde Tinna have været mere opmærksom på.
Side 46 af 81
Det der sker hjemme på bostedet er, at D benytter den nonverbale kommunikation, til at udtrykke, at hun har oplevet noget, som gør hende ked af det, ved at
kigge ned og ændre sit ansigtsudtryk fra smilende og glad, til mere mut.
Da D ikke selv kan sige, hvad der er sket, så kigger hun på Louise og bruger sine
øjne, til at fortælle, at hun ved det og skal sige det.
D benytter altså de andre medarbejdere, som hendes talerør, når der er episoder
i hendes liv, som hun gerne vil dele, men ikke selv kan formidle. Det fælles middel til at Tinna og D kan forstå hinanden bliver i her D’s nonverbale kommunikation – hendes øjne, mimik og lyde.
Vi har nu beskrevet vores teori ift. to forskellige cases. De giver begge et indblik i,
hvordan kommunikationen har stor betydning for at skabe den rigtige kontakt og
forståelse mellem hinanden, så borgeren ikke bliver misforstået.
Det kan være svært at finde den helt rigtige måde at kommunikere på, da det er
forskelligt fra hvert menneske. Nogle mennesker er til berøringer for at føle sig
tryg, andre vil gerne have, at man holder afstand. For nogle betyder mimik og
øjekontakt en stor del, hvorimod andre har svært ved dette.
Side 47 af 81
Delkonklusion på kommunikation (Fælles):
Som afslutning vi vil herunder lave en kort opsummering af de vigtigste punkter
ift. problemstillingen.
Vi har redegjort for, hvordan vi som mennesker er påvirket af både de verbale og
nonverbale udtryk, når vi kommunikerer med andre. Vi har analyseret nogle cases, hvor L og D benytter begge former for udtryk i deres kommunikation.
Begge borgere benytter alternative kommunikationsformer fx har L sin IPad med
både en visuel og sproglig del. D har sin Bliss-tavle samt en talemaskine, som hun
ikke bryder sig om at anvende.
Vi har opnået indsigt og viden omkring, hvad der er vigtigt at vi er bevidste om,
når vi kommunikerer med andre fx skal vi være opmærksomme på hvilke signaler
vi udsender og hvordan disse tolkes af borgeren.
Vi har beskæftiget os med total kommunikation, som handler om at give borgerne mulighed for at blive hørt, ved at vi er åbne for at bruge de kommunikationsformer som den enkelte er i stand til at anvende.
Undervejs i vores forløb blev vi inspireret af John McGees teori om Gentle Teaching, som handler om at møde det enkelte menneske, hvor fokus er og skabe
nærvær og tryghed, så de igen er i stand til at opleve kærlig omsorg.
Vi kan begge identificere os med de ovenstående teorier og specielt GT, det vil vi
tage med videre i vores liv, da denne forståelse er en god grobund, for at kunne
skabe en god relation til andre mennesker. Da GT handler om at skabe nærvær
og tryghed, ser vi det som en nødvendig kompetence at besidde som pædagog,
hvis man skal arbejde med mennesker, da det herved bliver lettere at skabe et
godt samarbejde med borgere, kollegaer osv.
Vi skal som kommunikationspartnere være i stand til at vurdere og observere,
hvordan vi gør den enkelte borger bedst tilpas. Hvis vi ikke kender borgeren, er
Side 48 af 81
det svært at vide, hvordan vi gør dette. Derfor er det en god ide i mødet med nye
borgere, at arbejde med at se dem, der hvor de er trygge og tage udgangspunkt i,
hvad de ønsker. Fx nytter det ikke at kommunikere med en borger vha. IPad, hvis
han/hun ikke føler sig tryg ved denne form.
Side 49 af 81
Livskvalitet (fælles):
Vi vil nu beskrive hvad livskvalitet er, og hvordan vi oplever dette i arbejdet med
vores borgere, samt hvordan vi kan være med til at give dem en oplevelse af livskvalitet.
Livskvalitet er forskellig fra menneske til menneske, fra sted til sted og fra tid til
anden. Den er let at se, men svær at indfange. Den lader sig ikke binde af regler,
love og normer. Den forbløffer og overrasker og lader sig meget svært overvinde,
men det er kan hænde. De mennesker, som er den primære målgruppe, kan også
være dens største modstander. Mennesker kan slå den ihjel, hvis de ønsker det.
Som regel er det dog ikke ens egen livskvalitet man dræber, men andres. Det kan
fx ske, hvis man føler andre står i vejen for ens egen livskvalitet, det gør man ved
at omgive andre med så meget ligegyldighed og kulde, at deres livskvalitet til
sidst svinder hen (Henriksen, 2007).
Livskvalitet handler ikke kun om det enkelte menneske, men også om fællesskabet. Selvom livskvaliteten lever inden i det enkeltes menneskes eget liv, så er den
også afgørende for livet med andre. Livskvaliteten handler også om følelser og
holdninger i den enkelte og mellem andre (ibid.).
Livskvaliteten er ikke identisk med succes, sundhed og vellykkethed. Livskvaliteten går også med krykker og sidder i kørestol på et plejehjem. Den lader sig ikke
standse af fysiske eller psykiske handicaps. Smerte, sorg og lidelse udsletter ikke
nødvendigvis menneskelivets grundlæggende livskvalitet (ibid.).
Den største modstander til livskvalitet er meningsløshed. For at livskvaliteten kan
overleve en konfrontation med meningsløsheden, afhænger det af, hvordan den
enkelte er skruet sammen indeni og om den enkelte har andre mennesker tæt
omkring sig (ibid.).
Side 50 af 81
Grundlæggende handler livskvalitet om menneskets værdighed. Det handler om
at den enkelte er klar over sin egen værdighed, men også at andre er klar over
herom (ibid.).
”Livskvalitet er et udtryk for, at livet er værd at leve i – for hvem som helst, når
som helst og hvor som helst” – Henriksen, 2007 s. 16
Derfor ser livskvaliteten også vidt forskellig ud (ibid.).
Hvad er livskvalitet (Tinna):
Det er en udbredt opfattelse, at livskvalitet er det samme som, at have et godt
liv. Det gode liv handler om, at den enkelte borger har en oplevelse af, at livet er
værd at leve. Det er kun den enkle selv, der kan afgøre, om livet har værdi. Men
omgivelserne spiller også en afgørende rolle, for om livet opleves værdifuldt.
Livskvaliteten kan bedre forstås som en proces, det er noget der hele tiden sker
og er i udvikling. Den er ikke en permanent tilstand, som man kan nå frem til og
så gå til og fra igen. Den er heller ikke et færdigt produkt, som man kan eje eller
forbruge (Henriksen, 2007).
Livskvalitet er grundlæggende den enkelte borgeres helt personlige oplevelse af,
at noget er godt og ønsket. Det kan være vidt forskellige ting som giver oplevelse
af livskvalitet, derfor kan og bør den heller ikke sammenlignes.
Mange mennesker vil mene, at deres livskvalitet vil blive forringet, hvis de mister
deres arbejde. Selv om mange anser et fast arbejde som en forudsætning for, at
opleve livskvalitet kan den arbejdsløse eller kontanthjælpsmodtageren sagtens
opleve deres liv som et godt liv.
Man skal derfor passe på ikke at forveksle betingelser og forudsætninger for, at
mennesker kan opleve livskvalitet med selve livskvaliteten. Denne forveksling gør
det svært at arbejde med livskvalitetsbegrebet. Et par eksempler på vigtige forudsætninger for, at en borger for mulighed for at opleve, at livet har kvalitet, kan
Side 51 af 81
fx være; familie, gode venner, fast arbejde, god økonomi, et godt fysisk og psykisk helbred, samt et godt samfund til at skabe et sikkerhedsnet hvis noget skulle
gå galt. Disse forudsætninger er hverken nødvendige eller absolut tilstrækkelige
for borgerens oplevelse af livskvalitet (ibid.).
Når man skal forklarer hvad livskvalitet er, skal man være varsom da en hvilken
som helst forklaring let kan føre til bedre viden, formynderi og umyndiggørelse
over for de grupper i samfundet, der ikke lever op til den form for livskvalitet
som anses af flertallet for at være den ”rigtige”. Livskvalitet er ikke kun et privat
anliggende for den enkle borger, men er også fælles for hele samfundet, da det
gode liv også handler om hvordan vi vil opbygge vores samfund. Når vi beskæftiger os med livkvalitet, kræver det menneskelig indsigt, viden, forståelse, tolerance, rumlighed og generøsitet (ibid.).
Side 52 af 81
Begrebet livskvalitet (Tinna):
Den svenske psykolog Madis Kajandi har formuleret den bredeste forklaring på
begrebet livskvalitet. Den kan bruges til at forstå forudsætningerne for andre
samfundsgruppers livskvalitet (særligt psykiatriske patienter).
Modellen består af tre hoved områder: Ydre livsvilkår, Mellemmenneskelige forhold, Den indre psykologiske tilstand (se evt. fig. 4).
Figur 4: Livskvalitets model af Kajandi (Henriksen, 2007 s. 24)
De ydre livsvilkår:
Der er brug for forskellige ressourcer for at livskvaliteten kan blive til noget. Et
hvert menneske har brug for et økonomisk baggrund for at kunne leve. Der skal
være penge til mad, tøj og husleje. En ordentlig økonomi kan også være med til
at skabe selvfølelse, fordi man har muligheden til at gøre det man har lyst til.
Man bliver ikke mere lykkelig af at være rig, men mange underprivilegerede
menneskeres livskvalitet vil blive forbedret, hvis de havde en større velstand.
Side 53 af 81
De mellemmenneskelige forhold:
Forholdet mellem andre mennesker, er afgørende for borgerens opfattelse af sig
selv. For de fleste mennesker, er samværet sammen med andre en nødvendig
forudsætning for et godt liv. Et eksempel på de vigtigste værdipersoner er bl.a.
partner, forældre, børn og venner. Her udover kan nævnes kollegaer, naboer og
andre mennesker i nærmiljøet som alle er betydningsfulde for den enkle. De færreste mennesker vælger med glæde at isolerer sig for deres omverden. Mennesket er grundlægge et relationelt væsen, dvs. at det forstår at virkeliggøre sig selv
ift. andre mennesker.
Den indre psykologiske tilstand:
Denne dimension handler om borgerens personlige oplevelse af livet. Den subjektive del af livskvalitetsbegrebet, hvor det enkle menneske – med dets livsbaggrund, hverdagsbevidsthed, selvforståelse og forventninger til fremtiden- er centralt for opfattelsen af livskvalitet. Denne division kommer til udtryk i menneske
oplevelse af engagement, energi, selvvirkeliggørelse, frihed, selvtillid, selvaccept,
trykhed, glæde og andre følelsesoplevelser. Disse er alle vigtige psykologiske behov, som skal tilfredsstilles for at give borgeren følelsen af et meningsfyldt og
godt liv.
Madis Kajandi har fundet inspiration hos den norske psykolog og samfundsforsker Siri Næss til at beskrive elementerne i den mellemmenneskelige og psykologiske forståelse af livskvalitets begrebet (Henriksen, 2007).
Vi vil komme nærmere ind på Siri Næss og hendes begreber ift. livskvalitet senere i opgaven.
Side 54 af 81
Livskvalitet ift. Allardt og Næss (Marlene):
For at kunne skabe livskvalitet, kræver det en vis form for behovstilfredsstillelse,
det mener Abraham Maslows, som er psykolog. Han har stillet det som han ser,
som mennesket basale behov op i en pyramide. De to trin der ligger nederst i pyramiden, er naturligt dem der fylder mest, de bliver kaldt for mangelbehov, de
betegner de ting der er livsnødvendig for mennesket, fx mad, vand, tryghed, sex
og stabilitet, det er disse behov vi skal have opfyldt/ realiseret, før vi kan forsøge
at udfylde de højereliggende behov, som bliver kaldt vækstbehovet som bl.a. indeholder, kærlighed, venner, status, anderkendelse og udfordringer (Imsen,
2006).
Figur 5: Maslows Behovshierarki (Imsen, 2005 s. 333).
Vi vil nu belyse to fagpersoners forsøg på at give deres svar på, hvad livskvalitet
er for os som mennesker. Erik Allardt som er sociolog, ser livskvalitet som et objektiv og et subjektiv. Den objektive del drejer sig om at livskvalitet hænger sammen med, hvor mange basale behov mennesket får opfyldt. Han mener at jo
flere basale behov der kan blive opfyldt, jo større er vores chance for det gode
Side 55 af 81
liv. I den subjektive del ser Erik Allardt livskvalitet i et andet perspektiv, nemlig at
hvert enkelt menneske ser livskvalitet som en tilfredshed, eller utilfredshed med
livet som helhed. Erik Allardt er inspireret af Maslows behovspyramide (se billede ovenfor), som en behovsteori for hvad mennesket har behov for. Erik Allardt
anvender de tre grundlæggende kategorier for hvad livskvalitet er, at have (de
materielle behov), at elske (de emotionelle behov) og at være (de sociale behov)
(Holst m.fl., 1995).

At have = at få de materielle behov tilfredsstillet, det at have indkomst,
uddannelse, arbejde, bolig og sundhed.

At elske = at få de følelsesmæssige behov dækket, at elske og blive elsket
samt have relationer til familie og venner.

At være = at få de sociale behov tilfredsstillet, det at være socialt anset og
uerstattelig (ibid.).
Figur 6: Behovshierarki - inspireret fra Erik Allardt af Tinna S. Pedersen og Marlene T.
Christiansen, 2015.
Side 56 af 81
Vi kan godt stille os kritiske over for dette. For kan man måle de forskellige behovs begreber? Vores mening omkring det at måle livskvalitet er, at man vel godt
kan have en god livskvalitet selvom at man ikke har mange penge eller ingen
børn, hvis man selv har valgt det og har andre ting i sit liv som er betydningsfyldt
for ens liv og hverdag.
Den norske psykolog Siri Næss ser livskvalitet som noget man har eller får. Hun
ser det som noget man selv er med til at skabe. Man er altså selv med til at medvirke aktivt sammen med andre mennesker til at skabe livskvalitet, hvis betingelserne altså er til stede. Hun ser det altså selvom, at menneskes krav til livet afhænger af, hvilke sociale og kulturelle forhold man lever under. Næss arbejder
med livskvalitet ud fra de subjektive forhold i livet, som ikke kan måles og beskrives objektivt (Henriksen, 2007). Hun har valgt at stille fire grundlæggende kategorier op omkring hvordan hun definer livskvalitet på (Holst m.fl., 1995).
1: Aktivitet: skal betyde at mennesker har muligheder for selv at involvere sig
selv, og vælge sit livsforløb.
2: Mellemmenneskelige relationer: betyder at mennesket har mindst et nært, varigt og gensidigt forhold til et andet menneske, men også relation til, familie,
venner og arbejdskammerater.
3: Selvfølelse: at mennesket opfatter sig selv som god og værdifuld. At man oplever at man kan klare hverdagslivets opgaver og er tilfreds med ens egen indsats.
4: En grundstemning af glæde: vil sige at man føler trykhed, at livet er rigt og givende og man har skønne oplevelser (ibid.).
Allardts og Næss’ holdninger og teorier omkring livskvalitet er begge stillet op i
katalogier, hvor de næsten har samme fokus, dog har Allardt den objektive synsvinkel med i sin teori. De har hver især inddraget for dem, de vigtigste elementer
for at skabe det gode liv. Næss beskriver bl.a. at livskvalitet kommer først og
Side 57 af 81
fremmest fra en selv, og derefter fra andre. Man er selv med til at skabe den, når
man så har den selv, kan man viderebringe den til andre.
Vi har nu prøvet at redegøre for, hvordan Kajandi med inspiration fra Næss, har
beskrevet livskvalitet ift. de tre hovedområder: Ydre livsvilkår, Mellemmenneskelige forhold og Den indre psykologiske tilstand. Vi har også prøvet at beskrive
hvordan Allardt ser livskvalitet som både er objektivt og et subjektivt med inspiration fra Maslows Behovshierarki, til slut har vi set nærmere på Næss, som opstiller 4 hovedområder der alle er vigtige dele af begrebet livskvalitet. Hun mener
at livskvalitet er det samme som at have det godt. Vi kan identificere os med alle
tre fremstillinger af livskvalitetsbegrebet, da vi også oplever, at det er en subjektiv vurdering af vores eget liv og som Næss tilføjer, kan vi viderebringe oplevelsen, når vi har den.
Som pædagoger skal vi være opmærksomme på, at livskvalitet ikke er en afgrænset oplevelse, der kan overrækkes til andre. Men derimod kan man, ved at skabe
forudsætninger og rammer, være med til at andre, kan få en oplevelse af det.
Det er den enkelte selv, der bestemmer om ens eget liv er værd at leve. Det er én
selv, der ved hvad livskvalitet er, samt hvad det gode liv består af for en selv.
Vi som pædagoger er ofte så opsatte på, at vi skal hjælpe og gøre det bedste for
vore borgere, at vi glemmer at tage dem med i beslutningerne. Borgerne har
med- og selvbestemmelse over eget liv, derfor skal vi passe på at vi ikke overtager kontrollen.
”En af betingelserne for livskvalitet er altså, at man har indflydelse på egen tilværelse, at man selv er med til at vælge og forme de relationer, man indgår i.”
- Holst m.fl. 1995 s. 71.
Side 58 af 81
Analyse af Livskvalitet (fælles):
Vi vil nu lave en analyse af livskvalitet med fokus på vores to borgere. Vi vil starte
hos L med et uddrag af det interview, vi har lavet med hende, om hvad der for
hende giver livet værdi. Bagefter vil vi gå over til D, hvor vi laver en kort beskrivelse af, hvad der for hende giver livet værdi. Denne beskrivelser tager udgangspunkt i et semistrukturerede interview, vi ikke har nedskrevet.
Livskvalitet ift. L (Marlene):
Vi vil starte med at se nærmere på hvad der giver L`s liv værdi, og efterfølgende
vil vi inddrage teorien.
Vi har spurgt L om en række spørgsmål i forhold til livskvalitet, men for at hun
kunne svare på dem, har vi forsimplet dem lidt (se evt. hele vores interviewguide
og svarene i bilag 1 og 2 på s. 70 og 72). L svarede vha. sin IPad og tegn til tale.
Os:

Hvad gør dig glad i hverdagen?
-
Hører musik alene eller sammen med de andre borgere på bostedet
Spille musik med de andre (fx manden O)

Hvad kan du lide at lave?
-
Svømme, tegne og være til fest (med vennerne)

Hvem holder du af at være sammen med?
-
De andre, der bor her (her mener L de andre borgere på bostedet)
L:
Os:
L:
Os:
L:
Med vores kendskab til L og hendes liv, kan vi konkludere at hun holder meget af
at være social med sine venner (inkl. dem hun bor sammen med). Hun kan godt
lide at komme ud til diverse aktiviteter. L har ofte brug for at være lidt alene, når
Side 59 af 81
hun kommer hjem fra arbejde (dagtilbud), hvor hun godt kan lide at se film og
høre musik.
Analyse af L (Marlene):
Hvis vi ser på Kajandis model for livskvalitet (se evt. fig. 4 s. 53), kan vi se at L’s
livskvalitet hovedsageligt har sit udgangspunkt i de ’Mellemmenneskelige forhold’. L vægter sine venner, medbeboere, ledsager samt pædagogerne højt, da
det er med vennerne, hun får muligheden for at være social. Mens pædagogerne
og ledsageren kan tage hende med til aktiviteter uden for bostedet.
Indenfor ’Den indre psykologiske tilstand’ stemmer L’s svar også godt overens
med hvordan vi oplever hende. Hun er tryg ved at være på bostedet og er sjældent hjemme hos sine forældre. Hun kan også have svært ved at komme på arbejde og til fysioterapi, hvis det derimod er aktiviteter, hun synes om, så er der
ingen problem. L har meget selvtillid og er ikke bange for at sige sin mening. Hun
er ikke bange for at konfrontere de andre beboere, hvis de fx gør noget, hun ikke
vil have. Hun udstråler glæde og laver gerne fis med personalet.
Set i forhold til de ’Ydre livsvilkår’ er L ikke bekymret omkring hendes bolig, økonomi og sit arbejde (dagtilbud). Der er sørget for, at hendes regninger bliver betalt, der er mad i køleskabet og der er lommepenge til diverse.
Side 60 af 81
Livskvalitet ift. D (Tinna):
Vi vil nu se nærmere på hvad der giver D`s liv værdi, og efterfølgende vil vi inddrage teorien.
Da vi tidligere i uddannelsesforløbet har været ude at lave en aktivitet med borgeren D, har vi valgt at inddrage vores viden omkring, hvad der giver hendes liv
værdi. Da vi kommunikerede med D, svarede hun vha. en medhjælper, som kommunikerede med D via øjenkontakt og hendes tavle med Bliss-symboler.
Vi fandt ud af, at D holder af at gå i skole (dagtilbud) og være sammen med sine
venner, veninder og familie. Hun kan godt lide at snakke med sine forældre, høre
musik, male og gå ture.
Med vores viden om D og hendes liv, antager vi at hun holder meget af at gå i
skole og være sammen med sine veninder. I forhold til L, så betyder mor og far
meget mere for D og hun snakker tit med dem i løbet af ugen. Hun kommer desuden ofte hjem i weekenderne.
Analyse af D (Tinna):
Ligesom ved L vil vi også se på D i forhold til Kajandis model. Ved de ’Mellemmenneskelige forhold’ betyder D’s forældre og resten af hendes familie rigtig
meget. Dea er et familiemenneske og glæder sig altid rigtig meget, når hun skal
hjem på weekend. Hendes veninder betyder også rigtig meget for hende, specielt
dem hun tilbringer hverdagen med.
Ved ’Den indre psykologiske tilstand’ oplever hun tryghed, når hun er sammen
med sin familie, hjemme på bostedet eller sammen med sine veninder. Hun er
for det meste glad. Hun smiler og griner meget. Men når hun ikke er sammen
med sin familie kan hun også godt bruge meget tid på at savne dem.
Side 61 af 81
I forhold til de ’Ydre livsvilkår’ er økonomi og bolig det samme som ved L, da D
ikke selv tager sig af disse. Derimod er D meget glad for at komme i skole (dagtilbud) og være sammen med de veninder og venner, hun har der.
Livskvalitet fælles for L og D (fælles):
Hvis vi ser på L og D ud fra Allardts version af Maslows behovshierarkiet (se fig. 5
s. 55), kan vi konkludere at ved trin 1: ”at have”, er det for begge borgere, det at
have indkomst, arbejde og bolig. Det sørger vi pædagoger for er i orden og derfor
er det ikke i L og D’s bekymring i hverdagen. Ser vi på trin 2: ”at elske” som er at
blive elsket, have relationer til familie og venner. Har begge borgere også opfyldt
dette. Ved trin 3: ”at være”, som er at kunne få sociale behov tilfredsstillet og
være socialt anset. L er god til at opfylde disse behov selv, i hendes hverdag, dog
med hjælp fra ledsagere, beboere og pædagoger. Det er lidt anderledes for D, da
hun ikke selv kan kører sin kørestol, men ved hjælp fra pædagogerne på bostedet, kan hun nemt være sammen med de andre beboere også. Til arrangementer
er det som regel en ledsager, der hjælper hende. Når hun er sammen med familien, så bliver hun hentet og bragt af en taxi og så sørger hendes forældre for
hende.
Da Siri Næss’ opstilling af livskvalitets minder meget om de to vi har gennemgået,
vælger vi ikke at gå i dybden den her, da vi allerede har svaret på den igennem
de to andre. Men vi kan dog nævne at Næss har mere fokus på at det er den enkelte selv, der skal være med til at skabe livskvaliteten. Det hjælper altså ikke at
vi pædagoger tager borgerne med på diverse ture og til en masse arrangementer, hvis de ikke selv har et ønske om det.
Side 62 af 81
Delkonklusion på livskvalitet (fælles):
Som afslutning på vores afsnit om livskvalitet, vil vi lave en kort opsummering af
de vigtigste punkter ift. vores problemformulering.
Vi har redegjort for livskvalitetsbegrebet og anvendt de forskellige forståelser
heraf på eksempler med L og D. Vi kan konkludere, at L og D hver især har en oplevelse af at deres liv har værdi.
Vi er blevet opmærksomme på, at pædagogen har et stort ansvar for at være
medskabende til at den enkelte borger opnår en oplevelse af livskvalitet, fordi vi
er underlagt serviceloven §1 stk. 2.
Vi kan være med til at give borgerne øget livskvalitet ved bl.a. at opfylde deres
ønsker og behov. Fx gav L udtryk for, at hun gerne ville en tur i Lalandia sammen
med de andre beboere. Da pædagogerne skulle planlægge sommerferiens aktiviteter, havde de kombineret turen til Lalandia, med en overnatning i et sommerhus, så dem der ikke ville i Lalandia, fik mulighed for at tage i Legoland. Mens de
om aftenen alle sammen var samlet i sommerhuset.
Et andet eksempel var da D fik opfyldt sit behov for at besøge sine forældre i en
forlænget weekend, hvilket krævede at hun fik fri fra skole. De havde været på
ferie i Frankrig i 3 uger. D havde i perioden savnet dem rigtig meget, og givet udtryk for, at hun var ked af, ikke at kunne snakke med dem, når hun havde lyst.
Pædagogens rolle handler om at tænke på den enkelte borger, men også at
kunne kombinere dette med fællesskabets planer, specielt når man arbejdet på
et bosted.
”Men livskvalitet opleves overalt. Også ”nede på bunden” og ”ude på overdrevet”, der hvor menneskelivet ser sværest og mest umuligt ud.”
– Henriksen, 2007 s. 31
Side 63 af 81
Diskussion af kommunikation og livskvalitet (fælles):
Vi vil nu se på emnerne kommunikation og livskvalitet i forhold til hinanden.
Vi har i opgaven givet vores bud på, hvordan pædagogen kan være med til at
skabe en oplevelse af livskvalitet for den enkelte borger, samt beskrevet at det er
vigtigt, at den enkelte også har en mulighed for at blive hørt. Men hvad stiller vi
op med en borger, som ikke er interesserede i at få et nyt kommunikationshjælpemiddel, som kan gøre den enkelte forståelig over for de andre beboere på bostedet og hermed omverdenen omkring sig?
Hvis vi laver en vurdering af, at borgeren har brug for, at få kontakt til de andre
beboere, for at kunne give ham/hende en oplevelse af, at hans/hendes liv har
værdi, kan vi så tvinge ham/hende til at kommunikere vha. fx en talemaskine? Eller skal vi lade ham/hende være isoleret i sin egen verden og acceptere at
hans/hendes liv, har værdi for, hvis han/hun får lov til at se film dagen lang på sit
værelse alene?
Vores svar på dette, tager på den ene side udgangspunkt i lovgivningen i serviceloven, som fastslår at borgeren har selv- og medbestemmelse over eget liv. Vi
kan altså ikke tvinge ham/hende til at være en del af fællesskabet. Da vi ser livskvalitet som en subjektiv vurdering, bliver vi nødt til at acceptere, borgerens
egen oplevelse af sit liv. Men på den anden side er vi også underlagt serviceloven
§ 1 stk. 2 om via samarbejde at forbedre den enkeltes livskvalitet. Samtidig mener vi, at udvikling hos mennesker sker i relation til andre, derfor fratager borgeren sig selv mulighed for udvikling, ved at isolere sig. Vores forslag til en indsats
vil være at benytte McGees teori om at møde det enkelte menneske, dér hvor
det ér. Det betyder, hvis borgeren holder af at se film på værelset alene, kan vi fx
opfordre ham/hende til, at inviterer en af medbeboerne indenfor eller vi kan lave
en film aften i fællesrummet, hvor borgeren bestemmer, hvilken film der skal vises.
Men hvem bestemmer hvad der er det rigtige at gøre? og kan vi som pædagoger
overhovedet ændre borgerens måde at agere på?
Side 64 af 81
Konklusion (fælles):
Vi har i opgaven prøvet at belyse vores problemformulering fra forskellige vinkler
vha. den udvalgte teori. Vi har set på hvordan pædagogen kan benytte alternative kommunikationsformer i arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelse. Vi fået en ny forståelse af hvad livskvalitet er og hvordan vi kan være med
til at give borgeren en oplevelse heraf. Vi har brugt vores praksiserfaringer med L
og D til at analysere samt underbygge teorien og dermed fået et mere konkret
besvarelse på problemformuleringen.
Vi har fundet ud af kommunikation er et meget stort emne og det er vigtigt at vi
som samtalepartner lærer at opfange borgerens signaler, samt gøre os forstålige
i kommunikation imellem os. Vi har set på hvordan vi som pædagoger kan anvende de alternative kommunikationsformer for at skabe en mere brugbar og
forstålig kontakt med mennesket som ikke har fuldtudviklet sprog, fx ved at være
en god samtalepartner og parate til at finde frem til de rette hjælpemidler, som
borgeren kan og vil anvende. Vi har oplevet borgere, som ikke vil anvende talemaskiner, da de ikke kan identificere sig med den stemme, den har. Det kunne
være oplagt, at få lagt flere forskellige stemmer ind, så borgeren har et større udvalg heraf. Da talemaskinen giver dem en helt ny mulighed for at deltage i fællesskabet.
Hvis kommunikationen på arbejdspladsen går i hårdknude, kan en løsning være
at hente hjælp ude fra fx via supervisionsrådgivere, som hjælper med at løse
konflikter både mellem borgere og pædagoger, eller internt imellem pædagogerne (Mørch, 2011).
Vi har opdaget, at ordet livskvalitet godt kan bruges i sammenhæng med mennesker med funktionsnedsættelse, da det en subjektiv vurdering af ens eget liv. Pædagogen kan hjælpe i kraft af sin faglighed og professionelle fortolkning og
støtte, til at hjælpe det enkelte menneske, til at få oplevelsen heraf.
I det daglige arbejde med denne brugergruppe, mener vi, at pædagogen skal
møde mennesket, dér hvor det ér og give det støtte og omsorg. Udforingen med
Side 65 af 81
denne brugergruppe er at deres verbale sprog ikke er tilstrækkeligt og derfor kan
der nemt ske misforståelser.
Derfor skal vi som pædagoger, være deres talerør, idet de ofte ikke selv formår
at tale for sig selv. Vi er deres omsorgsgiver, samtalepartner og deres ”advokat”.
Vi skal skabe metoder, der på den ene eller anden måde kan hjælpe borgere med
funktionsnedsættelse til at opnå et godt liv og en oplevelse af livskvalitet. Lovgivningen er med til at sikre, at der ydes støtte og omsorg til den enkle som de har
brug for.
Vi mener at målet med vores arbejde inden for specialområdet, er at give borgerne en forståelse for, at et godt liv er deres liv – uanset hvordan det måtte
være.
”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at holde noget af
dets liv i sin hånd.” – K.E. Løgstrup, 2010 s. 25.
Side 66 af 81
Perspektivering (fælles):
Vi vil nu prøve at perspektivere vores nye viden omkring kommunikation og livskvalitet til en anden brugergruppe end den vi har haft fokus på i opgaven.
Da vi begge to tidligere har været i praktik i en ’normal’ børnehave, har vi mødt
børn, som har haft sprogvanskeligheder. I nogle af disse tilfælde, hvor børnene
ikke har haft en verbalt sprog i en alder af 3 – 5 år, mener vi, at brugen af fx det
nye program AVAZ til bl.a. IPad, kan være en stor hjælp. Vi har begge to tidligere
mødt kommunikation vha. billedkort/billedbøger, som blev brugt til at fortælle
børnene uden sprog, hvad der skulle ske i løbet af dagen. Det var også en mulighed for børnene at udtrykke sig på, da de kunne bruge kortene til at spørger om
hjælp og sige fra over for de andre børn.
Denne hjælp til de børn, der ikke ellers kunne udtrykke deres tanker og følelser
fik vha. kortene en mulighed for at skabe de gode relationer til andre børn og
blive en del af fællesskabet.
Ser vi dette i forhold til diverse teorier om livskvalitet, kan vi konkludere at ved at
give børnene en mulighed for at udtrykke sig, får de også en øget livskvalitet set i
forhold til de ’Mellemmenneskelige forhold’ (Kajandis model). Da de får mulighed for at danne nære relationer til de andre børn, voksne og ikke mindst deres
familie. Deres indre psykologiske tilstand bliver også øget, når de får mere selvtillid og mod på at stå ved hvem de er.
Side 67 af 81
Litteraturliste (fælles):
Andersen, H., & Jørnø, M. L. (2013). Kommunikation i praksis. Frederiksberg C:
Samfundslitteratur.
Bonflis, I. S., Kirkebæk, B., Olsen, L., & Tetler, S. (2013). Handicapforståelser - mellem
teori, erfaringer og virkelighed. København: Akademisk Forlag.
Bøttcher, L., & Dammeyer, J. (2010). Handicappsykologi - En grundbog om arbejdet med
mennesker med funktionsnedsættelse. Frederiksberg C: Samfundslitteratur.
Christensen, M. (2011). Alternativ og supplerende kommunikation - pædagogisk arbejde
med mennesker uden talesprog. I M. Sørensen, Danske, kultur og kommuikation
(s. 144 - 193). København K: Akademisk Forlag.
Christiansen, S. (1997). Hvad er et handicap, og hvordan opstår det? I S. Christiansen,
Handicpbogen - til dig, der skal hjælpe (s. 23 - 33). Frederikshavn: Dafolo Forlag.
Christiansen, S. (1997). Hvordan forstår vi hinanden? I S. Christiansen, Handicapbogen til di, der skal hjælpe (s. 93 - 111). Frederikshavn: Dafolo Forlag.
Hansen, M., Thomsen, P., & Varming, O. (2003). Psykologisk-pædagogisk ordbog.
København: Nordisk Forlag A.S.
Hastrup, K., Rubow, C., & Tjørnhøj-Thomsen, T. (2011). Kulturanalyse kort fortalt.
København: Samfundslitteratur.
Henriksen, B. L. (2007). Livskvalitet - en udfordring. Gylling: Gads forlag.
Holst, J., Kirkebæk, B., & Clausen, H. (1995). Kommunikation og livskvalitet- forsøg på en
teoretisk afklaring. I H. Clausen, P. Holm, & F. U. Jørgensen, Livskvalitet og nye
livsformer for udviklingshæmmede - Kommunikation (s. 69 - 76). København K:
Nordisk Ministerråd.
Imsen, G. (2005). 15.4 Maslows behovshierarki. I G. Imsen, Elevens verden. Indføring i
pædagogisk psykologi (s. 332 - 333). Oslo: Universitetsforlaget.
Jappe, E. (2013). Lov om social service. I E. Jappe, Pædagogisk lovsamling 2014 (s. 47).
Frederiksberg: Frydenlund.
Jensen, A., & Sørensen, H. V. (19. September 2014). Lykke, det føles som sommer!
Socialpædagogen , s. 28 - 29.
Jerlang, E., & Jerlang, J. (2010). Pædagogisk-psykologisk opslagsbog. København K: Hans
Reitzels Forlag.
Latour, A. (2012). Kommunikation. I A. Latour, & J. Filtenborg, Kommunikation og
personlig udvikling (s. 21 - 37). Aarhus: Forlaget Klim.
Løgstrup, K. E. (2010). Den etiske fordring. Århus N: Forlaget Klim .
McGee, J. (Instruktør). (2009). Introduction to Gentle Teaching [Film].
Side 68 af 81
Mørch, S. I. (2008). Individ, institution og samfund - pædagogiske perspektiver (s. 158 159). Århus C: Academica.
Ringsted, S., & Froda, J. (3008). Plant et værksted. København K: Hans Reitzels Forlag.
Sørensen, M. (2011). Dansk, kultur og kommunikation. København K: Akademisk Forlag.
www.nemboern.hillerod.dk. (9.. januar 2015). Hentet fra Georgs Æske:
http://nemboern.hillerod.dk/FrontEnd.aspx?id=232827
www.play.google.com. (8.. Januar 2015). Hentet fra Google play:
https://play.google.com/store/apps/details?id=com.avazapp.autism.dk.Avaz
Side 69 af 81
Bilag 1 - Interviewguide (fælles):
Interviewguide – udført d.26/11 2014:
Spørgsmål til pædagogen P:
Om dig:
1. Hvor længe har du arbejdet på Bo-døgn?
2. Hvor gammel er du?
3. Hvordan benævner i beboerne, som borger eller bruger?
Kommunikation:
4. Borgernes mulighed for at blive hørt? Fx husmøde?
5. Hvilke kommunikationsformer bruger du?
6. Hvor mange benytte sig af alternativ kommunikation og hvilke?
7. Opstår der nogle gange misforståelser i kommunikation mellem pædagog
og borger?
8. Hvordan undgår I misforståelser?
9. Er der altid tid til at den enkle borger kan blive hørt?
10. Er der mere fokus på dem der ikke har noget verbal sprog?
Livskvalitet:
11. Hvordan er du/I med til at øge borgernes livskvalitet her?
12. Mener du at alternativ kommunikation er med til at øge borgerens livskvalitet/hvorfor/hvordan?
13. Hvilke tilbud er der til borgerne fra Horsens kommune?
14. Er tilbuddene med til at øge den enkeltes livskvalitet / hvordan/ hvorfor?
Deltager i eget liv:
Side 70 af 81
15. Hvordan har borgerne indflydelse på deres eget liv?
16. Bliver borgernes egne ønske opfyldt vedrørende deltagelse i diverse arrangementer?
17. Hvorfor ikke? Hindringer?
Info om L:
18. Hvilke udviklingstrin er L på?
19. Hvilken diagnose/diagnoser har hun?
Spørgsmål til borgeren L:
1. Hvor gammel er du?
2. Hvor længe har du boet her?
3. Hvordan kommunikerer du med de andre?
4. Havde du andre hjælpemidler før din iPad?
5. Hvordan burger du de iPad?
6. Hvor meget bruger du din iPad?
7. Har din IPad givet dig andre muligheder? er der noget du kan nu, som
du ikke har kunnet før?
Livskvalitet:
8. Hvad gør dig glad i hverdagen?
9. Hvad kan du lige at lave?
10. Hvem holder du af at være sammen med?
Side 71 af 81
Bilag 2 – Svar på interviewguide (fælles):
Svar på interviewene med pædagogen P og borgeren L:
Svar på interview med pædagogen P:
Om dig:
1) 4 år – siden juli 2010
2) 28 år
3) Borger eller beboer – det afhænger af sammenhængen
Kommunikation:
4) Beboerråd
– Ofte de mest velfungerende, der deltager
– Ingen af beboerne fra den afdeling her
– Personalet må ikke blande sig
– Beboerne her har mulighed for at blive hørt af personalet, hvis de har
nogle ønsker m.m.
5) Sprog, tegn til tale, IPad, boardmaker (en tavle med billeder) og billeder
6) 1 – IPad
7) Ja, men ikke fatale misforståelser. Det sker fx mellem L og nye ansatte,
som ikke kender hendes mimik og udtale
8) For nye ansatte ved at de bliver introduceret til borgerne via ’Føl-vagter’ i
starten af deres ansættelse og derved lære borgerne at kende
9) Det er der. Døren er altid åben til kontoret, så hvis de har noget på hjertet, så kommer de bare.
– Det er beboernes hjem, de sætter dagsordenen.
10) Der er ikke mere fokus på de borgere uden verbalt sprog
Side 72 af 81
– Dem med et verbalt sprog har en fordel, de kan nemmere udtrykke sig
eller kalde på hjælp – Der er en fair fordeling af tiden
Livskvalitet:
11) Hvert år er der statusmøde for hver beboer, hvor de udtrykker ønsker og
behov, som der arbejdes imod at opfylde
– Forskellige aktiviteter fra ledelsen fx Plan 98 er møder at arbejde på for
at øge livskvaliteten
– Livskvalitetstiltagene ændre sig altid, det kan fx være;
– Film arrangementer, koncerter m.m.
– Individuelle ønsker i hverdagen, bliver der også taget hensyn til.
– Beboerne er i centrum både til møderne eller supervision.
12) Ja. Menneskesyn: Alle mennesker skal have lov til at kommunikere.
– Kommunikation og livskvalitet hænger sammen!
13) Der er dagtilbud som kan sammenlignes med en slags arbejde uden for
hjemmet
– Desuden er der:
- Aftenskole fx bagning, maling, sport m.m.
- Weekendkurser
- Diskotek kun for beboere på bosteder i området
- Julefrokoster og mange flere
14) Ja, De kan vælge ud fra deres egne interesser.
Deltager i eget liv:
15) Ingen af beboerne her er umyndiggjort
– Dem uden verbalt sprog sørger pædagogerne for
– Der er fokus på borgernes ønsker og interesser
- fx hvis L ikke vil på arbejde, så bliver det respekteret
– Det handler om omsorg vs. selvforvaltning
Side 73 af 81
- Pædagogerne vil borgerne det bedste
16) En hindring kan være dem selv (pga. deres handicap)
Info om L:
17) L er 25 år og har boet her i 4 – 5 år
18) Hun er hjerneskadet, fysisk handicappet, har spasmer i hænder og ben
– Grundet bl.a. sine spasmer har hun ikke et fuldt udviklet sprog
19) Fysisk kan hun:
– Rejse sig op
– Bruge hænder og fingre
– Selv kører sin kørerstol m. fødderne (den er ikke elektrisk)
– Vende sig i sengen
– Gå vha. sin ’Manwalker’ (gangstativ)
20) Forskelligt: Svinger mellem barn og teenager
– Kognitivt er hun meget begavet
– Sprogligt ca. 5 – 10 år
– Hun bliver ked af det u trykke situationer
21) IPad – ’Alle’ kan få én. AVAZ programmet skal L dog visiteres til at få gratis
– L kan godt have svært ved at kigge pædagogerne i øjnene, når hun bliver ked af det
– Det er lettere for hende, at udtrykke sine følelser igennem IPad’en, da
hun så kan kigge på den i stedet for.
Side 74 af 81
Svar på spørgsmål til borgeren L:
1) 25 år
2) 4 år
3) Snakker, IPad’en
4) Boardmaker kort
5) (L trykker rundt på skærmen og viser os AVAZ programmet og hvordan man bygger sætninger op ved at gå ind under de forskellige mapper med temaer, alt efter hvad hun vil sige)
6) Har den med, men bruger den ikke altid
7) Ved vi ikke
Livskvalitet:
8) Hører musik alene eller sammen med de andre borgere på bostedet
– Spille musik med de andre (fx manden O
9) Svømme, tegne og være til fest (med vennerne)
10) De andre, der bor her (her mener L de andre borgere på bostedet)
Side 75 af 81

FRA LYD TIL TALE

Transcription

Similar documents

Undervisningsforløb Form og funktion – med sansekuffert

Program: Dimissionen 24.01.2012

2) Interessentanalyse - matrix

Årsplan for billedkunst i 3. B 2013 – 2014 af Lone Jessen

2015 juni - Vor Frelsers Kirke

oplæg til eksamen om De store opdagelser - Kræn Bech

Dansk Folkeblad nr. 1 2011

Hvad fanden er det, jeg har gjort!? - Omnibus