Gislev kirke

Gislev & Ellested Sogne
Genindvielse af
Gislev kirke
søndag den 12. april 2015
Gislev kirke
Forord
Mette Sauerberg, sognepræst i Gislev og Ellested
Renoveringen af Gislev kirke er nu
efter halvandet års tid endelig tilendebragt. Det har været lang tid at undvære vores kirke, men det har været
de mange måneder værd. Når man
ser det smukke resultat i dag glemmer
man næsten for hurtigt, hvor mange
måneder det tog at nå hertil. Og skal
hele sandheden frem, er der jo ikke
kun tale om måneder, men om tyve
år. I 1995 begyndte det daværende
menighedsråd at lægge penge til
side til den omfattende renovering,
som kirken så afgjort trængte til. Ikke
mindst kalkmalerierne var efterhånden af en sådan beskaffenhed, at der
måtte gøres noget for at bevare dem.
I dag kan vi se, hvor flotte vores
kalkmalerierne fremstår, når sod og
snavs er renset af. I et helt år gik
konservatorerne oppe under korets
hvælvinger og arbejdede med at rense
af og reparere revner. Hidtil ukendte
billeder og tilføjelser til de eksisterende
billeder er blevet trukket frem. Selve
processen med at rense kalkmalerierne
af og hvilke fund der i den forbindelse
er blevet gjort, fortæller konservator
Anne Marie Steensberg meget mere
om i sin artikel.
Vores arkitekt Steffen Pedersen har
projekteret og ledet den store restaureringsproces. For det er ikke kun
kalkmalerierne, der er blevet renoveret.
Det vil være for omfattende at begynde at gå i detaljer her, men overordnet
kan man nævne, at kirken har fået et
nyt varmeanlæg, pulpituret har fået et
nyt værn, som giver det en lethed, det
ikke havde før. Kirkebænkene er blevet
malet i en lys grå og der er komme nye
røde hynder. Prædikestol og altertavle
er blevet frisket op. Farverne ændret
en smule, idet vi nu har fået en blå
himmel over prædikestolen i stedet for
den gule. Endvidere er der blevet ombygget og lagt nyt gulv i koret, under
kirkebænke og på pulpituret. Selv orglet har ikke fået lov til at stå i fred. Det
er blevet ombygget og efter intoneret,
hvilket betyder at dets klang er blevet
ændret. Vi har fået ny belysning, som
arkitekt Steffen Pedersen vil fortælle
meget mere om i sin artikel.
Igennem det sidste års tid er mange
håndværker indenfor næsten alle fag
kommet og gået i kirken. For der skal
mere end en specialist til et projekt
som dette. Menighedsrådet har fulgt
byggemøderne og langsomt har vi
set, hvordan det projekt der før lå som
tegninger og beskrivelser blev levende
for øjnene af os.
Der skal lyde en stor tak til alle jer, der
har bidraget til det flotte resultat og
som nu igennem mange måneder
har haft jeres daglige gang i kirken.
Her tænker jeg især på murer, tømrer,
malere og VVS og El-installatører.
Ligesom der skal lyde en stor tak
til Augustinus Fonden. Uden jeres
økonomiske støtte til renoveringen af
kalkmalerierne havde det ikke været
muligt at nå hertil, hvor vi er i dag.
Tak til nuværende og tidligere menighedsrådsmedlemmer for jeres engagement i det store projekt, det har været
at renovere Gislev kirke.
Og sidst men ikke mindst tak til arkitekt Steffen Pedersen, Havsteen-Mikkelsens Tegnestue ApS, ingeniør Ernst
Andreasen, Rådgivende Ingeniører L.
P. Madsen A/S, farvekonservator Bent
Jacobsen, orgelbyggeriet Marcussen & Søn og konservator Karsten
Vikkelsø Larsen samt hans dygtige
medarbejdere.
Gislev Kirke
Mette Sauerberg, sognepræst i Gislev og Ellested. Kilde: Gislev kirkes historie af L.P. Fabricius
2
I udkanten af Gislev by finder vi Gislev
kirke. Ved første øjekast ligner den til
forveksling en almindelig fynsk landsbykirke. Dens mure er kalket hvide og
brydes af tilhuggede marksten. Tårnet
som er stort strækker sig op mod himmelen og passer godt til den noget lange
kirke. Træder man ind i kirken, vil man
bemærke, at koret fylder forholdsvist
meget af kirken. Næsten halvdelen. Går
man helt op i koret, ser man straks de
smukke kalkmalerier som pryder hvælvingerne med bibelske motiver fra Jesus
barndomshistorie. I hvælvingen tættest
på alteret skifter kalkmalerierne motiv,
idet vi her har hele Jesu lidelsehistorie.
Det eneste billede vi mangler, er et billede af selve korsfæstelsen og vi kan kun
gisne om hvorfor netop denne scene er
udeladt. Vi har intet synligt bevis, men
ifølge de gamle synsprotokoller til kirken,
har der på et tidspunkt været en altertavle i træ. Den har højst sandsynligt haft
motivet af den korsfæstede Jesus. Vi har
intet spor af denne altertavle. Kun ved vi,
at den gik til under en brand, der opstod
i sideskibet fastelavnssøndag 1886.
I dag er det en ganske anden altertavle
der pryder koret. Billedet er en kopi af
Eckersbergs alterbillede, som vi kender
fra Vor Frue kirke i Svendborg. Det er
udført af kunstneren Hans Rasmussen
i Faaborg og er malet til Gislev kirke.
Han har også tegnet selve indfatningen.
Snedkerarbejder er herefter udført af
snedkermester Chr. Petersen i Gislev.
Man ser tydeligt, at Hans Rasmussen har
ladet de dekorative søjler og linjer i prædikestolen gå igen i selv altertavlen. Går
man om på bagsiden af alteret, vil man
se, at selve altertavlen er indviet i 1930.
Nu mange år senere har vi været igennem endnu en restaurering af Gislev
kirke. Koret med de smukke kalkmalerier,
såvel som selve skibet er blevet restaureret. De nye farvesammensætninger bringer en enkel skønhed til kirken, som den
har manglet i mange år. Kalkmalerierne
er blevet renset for det grå lag skidt og
sod, som tidens tand havde givet dem.
Men det er ikke det eneste, der er sket i
kirken. Altertavlen med billedet af Jesus
der knæler i Getsemane have er blevet
renset og man aner nu at Jesus´ kjortel
har en rød farve, der passer ganske
fortrinligt til den røde farve i kalkmalerierne. Det samme må siges at være
tilfældet med farverne på altertavlens
træramme og prædikestolen.
Gislev kirke tegnet af sognepræst L.P. Fabricius i 1929.
I midten af 1100-tallet på Valdemar
den Stores tid kom teglteknikken og
murerhåndværket til Danmark. Teglen
vandt frem og blev derfor også anvendt
i kirkebyggeriet. De såkaldte røde munkesten findes også i Gislev kirke. Blandt
andet i den østlige del af skibet, hele
tårnet, samt tilbygningen på nordsiden.
Kort efter at munkestenene er kommet i brug, vinder en ny byggestil frem.
Den såkaldte spidsbuestil også kaldet
den gotiske byggestil. Skt. Knuds kirke
i Odense er nok Danmarks smukkeste
eksempel på denne byggestil.
Gislev kirkes historie
Ser man på Gislev kirkes udvendige
mure sådan som de står i dag, vil man
bemærke, at der mellem de tilhugne
marksten findes gamle granitkvadrer.
De kendetegnes ved, at de er rektangulære og mere omhyggeligt tilhugne end
de øvrige sten. Disse granitkvadrer er
et vidnesbyrd om, at den første kirke i
Gislev blev bygget meget tidligt. Måske
allerede i den første halvdel af 1100-tallet. Der findes historieske vidnesbyrd fra
denne tid om byggeri af kvaderstenskirker rundt om i Danmark. Man skal dog
huske på, at det på denne tid kunne
tage op til flere år at bygge en kirke.
Fyns stift manglede ikke kirker, men
man kunne ikke undgå, at blive så betaget af den smukke gotiske stil, at man
selv i landsognene valgte at bygge om
på de gammeldags romanske kirker.
Det skete således også i Gislev sogn.
Her valgte man at forlænge koret og
indsætte spidsbuede vinduer. I dag ses
de ikke, da de alle har fået den fynske
flade gotiske bue. Men står man i koret
ser man det tydeligt indefra.
Den nye gotiske stil betød, at man i
de fleste kirker valgte at bryde korets
vægge ned og bygge dem op i lige
forlængelse af skibets vægge. Kirkerne kom således til at fremstå som
langkirker. Det har man ikke valgt ved
ombygningen af Gislev kirke, skønt
koret på dette tidspunkt ikke ville have
krævet meget ekstra arbejde at bygge
om. I stedet valgte man at bryde den
gamle triumfbue ned og bygge en ny
og bredere op.
Herudover blev kvindedøren, som
sad på kirkens nordside tilmuret. På
sydsiden ved mandsdøren opførte man i
stedet et våbenhus.
Efter ombygningen i 1300-tallet
fremstod Gislev kirke med et helt nyt
udseende. Væggene havde fået en helt
anden overflade. De nye stykker hvor
kvaderstenene ikke slog til som forskalning var nu dækket af kløvede og rå
marksten. De fleste bærer dog præg af
at have været under spidshammeren,
så de fremstår næsten ligeså glatte og
flotte, som de gamle kvadrer, men deres
ikke rektangulære form afslører dem.
>>>
Billedet er fra L.P. Fabricius bog:
”Gislev kirkes historie 1929-1930”.
3
Hvorfor valgte man at
forlænge koret?
Det stigende befolkningstal i sognene
var en af de mest hyppige årsager til,
at man tilføjede ekstra sideskibe og
forlængede kirkebygninger. Men det
er ikke denne årsag, vi kan lægge til
grund for udvidelsen af Gislev kirke.
Befolkningstallet lå stabilt på de ca. 900
mennesker. En udvidelse af koret ville
således heller ikke have gavnet sognets
beboere, da det på dette tidspunkt
kun var gejstligheden, der befandt sig i
koret.
Men en anden og mere sandsynlig
grund til udvidelse finder vi ved at se
nærmer på brugen af Herredskirker.
Den kirke der lå tættest på herredstinget blev ofte udnævnt til Herredskirke.
Kirkerne blev brugt til arkiv for herredet. Ligesom de gejstlige mødtes til
kalenter og drøftede kirkelige anliggender. Der var tradition for, at man
begyndte et såkaldt kalente med en
gudstjeneste, hvor alle præsterne var
til stede. Det krævede et kor af en vis
størrelse. Det er højst sandsynligt den
mest plausible forklaring på udvidelsen af Gislev kirke kor. Gislev kirke
har således været herredskirke for
Gudme Herred. En gang om måneden
mødte præsterne fra Gudme herred
i Gislev kirke til de såkaldte kalenter.
Her mødtes man til orientering om
landemodernes beslutninger, samt
almindelig orientering om embedernes sager. Til sidste sluttede man med
”Hilare convivium”, som oversat betyder lystigt gilde. Dog måtte man ikke
gå for vidt. Et kalente skulle holdes
”foruden drukkenskab, spillemænd,
bulder og bang, sværgen og banden
og man skulle være hjemme igen før
sol gik op.”
Ombygning i midten
af 1500-tallet
4
I midten af 1500-tallet finder der igen
en ombygning af Gislev kirke sted.
Koret får indbygget hvælvinger og i
1589 bliver det mægtige kirketårn bygget. Kort herefter må man formode at
den ukendte mester, der har udsmykket
Gislev kirkes kor med sine kalkmalerier
har påbegyndt sit arbejde.
Skt. Vilhelm
Vil man tage de to klokker, som hænger
i Gislev kirketårn i nærmere øjesyn,
må man op ad den smalle og snoede
middelaldertrappe i tårnrummet. Den
største er den ældste og bærer inskriptionen: ”Herrens år 1523. Hjælp Jesus,
Maria, moder Anna og Alle Helgener og
Kirkens Patron Skt. Vilhelm.”
Det var almindeligt, at enhver kirke
blev indviet til en helgen. Med tiden
blev nogle helgener mere populære
end andre. Skt. Nicolaus hører til blandt
de populære og der er mange kirker i
Danmark, der er indviet til ham. Det er
derfor bemærkelsesværdigt at Gislev
kirke, som en af de få kirker i Danmark
er indviet til Skt. Vilhelm.
Den mindre klokke er yngre og stammer fra endnu en ombygning af Gislev
kirke, hvor våbenhuset blev flyttet fra
sydsiden til vestsiden, hvor det den
dag i dag befinder sig. Den bærer således indskriften: ”År 1624. Er Gud med
os, hvem kan da være imod os. Hvem
der har tillid til Gud, har bygget vel.”
Skt. Vilhelm er en sen helgen. Historiske kilder beretter om Abbed Vilhelm
fra Frankrig, der blev kaldt til Danmark
af Absalon for at føre augustinerkannikerne til Danmark. De fik deres
kloster i Æbleholt ved Hillerød og
Vilhelm fortsatte sin virksomhed både
som kongens sendemand ved vigtige
lejligheder og som kirkemand. Han
døde den 6. april 1203 og der gik ikke
lang tid før, der taltes om undere ved
hans grav.
Forklaringen på hvorfor Gislev kirke er
indviet til Skt. Vilhelm skal vi nok finde
hos de kilder, som bevidner at en stor
del af Gislev sogn var krongods og kongen derfor havde patronatsretten over
kirken. Skt. Vilhelm stod ifølge beretningerne kongen nær og det har derfor
været nærliggende at indvie kirken til
ham. Man har nok også regnet med at
Skt. Vilhelm med tiden ville vinde større
popularitet.
Kirkeklokkerne
Bor man tæt på Gislev kirke kan man
høre de to klokker dagligt. Helt præcist
to gange om dagen. Sådan har det lydt
i mange hundrede år. De har ringet
solen op og ned, kaldt til gudstjeneste,
bryllupper og begravelser.
Gislev kirkes inventar:
Døbefonten
Oprindeligt stod døbefonten nederst i
kirke, så den var det første man mødte
på vej ind i kirken. Da Gislev kirke i
1589 får sit tårn bliver den flyttet ud i
tårnrummet.
Da reformationens bølger nåede Danmark blev døbefonten flyttet helt op
i koret. Før i tiden var det almindeligt,
at man ved en dåb hældte vand i hele
kummen. Det var degnens opgave og
man kan blandt andet læse i de gamle
protokoller, at det var hårdt arbejde,
idet der skulle hele to til tre spande
vand i døbefonten. Men værre har
det været at skulle tømme den, da
døbefonten ikke er udstyret med en
aftapningshane. Det var derfor en lettelse for degnene, da der blev anskaffet dåbsfade rundt om i de danske
kirker. De nye dåbsfade stammede fra
Tyskland, nærmer bestemt Nürnberg.
De var ofte prydet med et bibelsk
motiv eller Kejserslægten Habsburgerne
våbenskjold.
Dåbsfadet i Gislev kirke er dekoreret med
hunde der jager springende hjorte. Inskriptionen som bliver gentaget hele fire
gange lyder således: ”Got sei mit uns”,
som betyder ”Gud er med os”. Disse
Gislev kirkes døbefont. Man kan tydeligt se dens smukke
klokkeform.
ord var det tyske kejserhus valgsprog.
Jagmotivet på dåbsfadet vidner om, at
dette fad oprindeligt var et vaskefad
brugt på de store fyrstelige jagter. På
kanten står årstallet 1588 og herunder
tre våben:
Rosenkrantzernes med bogstaverne:
S.R.K.
Seefeldernes med bogstaverne: I.S.
Billernes med bogstaverne S.B.
Selve døbefonten må dateres tilbage til
den første romanske stenkirke som blev
bygget i 1100-tallet. Fontens overkant
er smykket med en romansk bladranke.
Denne ranke betyder rent symbolsk at
dåbens vand skal forfriske og nære ranken mennesket, der er genfødt og renset i dåbens bad. Foden som bærer den
klokkeformede døbefont er udsmykket
med fire mandshoveder og er endnu et
vidnesbyrd om fontens alder.
Indskriften i de fire felter forneden lyder således: VERBUM
DOMINI MANET IN ÆTERNUM. - Herrens Ord bliver evindelig.
Kalk og disk
Den smukke sølvkalk der i dag står på
alteret er dateret til 1662.
Den gamle forgyldte kalk er gået tabt
under Svenskekrigene 1657-1660. Da
det blev fredstid var en af de første ting
man sørgede for at anskaffe sig en ny
kalk.
På inskriptionen ser man at den er
skænket af Erik Christensen Sehested
og hans hustru Margrete Rommel, som
på dette tidspunkt ejede herregården
Lykkesholm.
Bemærkelsesværdigt er det, at disken
ikke ligesom kalken er af sølv. Æsken til
oblaterne er derimod af sølv og bærer
samme våben som sølvkalken. Den er
dateret til 1683.
Prædikestolen
Gislev kirkes prædikestol hører til
de tidligste. Den er bygget i renæssancestil med dens forkærlighed for
vandrette linjer og sirlige udskæringer.
Senere i perioden begyndte man på
fritstående søjler og udskårne evangelist figurer. Det finder man ikke på
prædikestolen i Gislev. Herudover
ved vi at den i 1630 gennemgik en
restaurering. Ud fra denne viden kan
vi konkludere, at den hører til blandt
de tidligste prædikestole, som kirkerne
blev forsynet med efter reformationen.
Indtil da havde de fleste klaret sig med
læsepulte. Men efter reformationens
indførelse i Danmark blev vægten lagt
på prædikenen, som jo også skulle
foregå på dansk, så det var forståeligt
for kirkegængerne.
5
Konservatorernes
Anne Marie Steensberg v Konservator
Karsten V, Larsen
Træder man ind i Gislev kirkes høj­
loftede skib har man et dybt kig ned
gennem det usædvanligt lange og
smukt bemalede kor, som i et år har
været konservatorernes arbejdsplads.
gav selvsagt problemer i hvælvene, hvis
stabilitet jo er afhængig af de vægge
de læner sig opad – der var da også opstået sætningsrevner omkring buerne,
og gennem ribberne.
Malerierne var temmelig tilsmudsede med
et tæt mørkegråt støvlag. Når man ser
den lyse grund i malerierne i dag, har alle
heldigvis helt glemt hvordan de tidligere
fremstod i forskellige toner af koksgrå.
En større sætningsrevne løber over buen
og skærer sig gennem Josef. De gule
prikker indikerer løstsiddende puds
Rensning af malerierne. Nederste halvdel
er renset. Den hvideste hund er yderligere
afvasket. De grå farver på øverste halvdel
viser graden af tilsmudning. Rækker af
revner løber diagonalt over hundene.
Kalkmaleriernes datering sættes til den
sidste del af 1400 tallet, tæt på år 1500.
På nordvæggen i det østligste fag er der
dekoration fra gulv til loft – og man skal
forestille sig at alle de andre lodrette
vægge også har været bemalet med
billedserier, der passer til det enkelte
hvælvs hovedemner.
Malerierne i hvælvene blev genfundet
og afdækket i 1878, og straks istandsat
og opmalet af den lokale maler Hansen.
Senere, i 1931 blev nordvæggen ved
alteret afdækket; det var såmænd
præsten selv, som gik i gang, og man
kan i arkivernes rapporter næsten høre,
hvor forpustet nationalmuseets konservator er, da han skynder sig til Fyn for at
overtage afdækningen.
1 1932 bliver alle malerier genistandsat
af Nationalmuseet af konservator Lind
og hans arbejde resulterer i maleriernes
udseende i dag. Lind dæmper eller fjerner Hansens temmelig ’friske’ farver, og
sørger selv for at anvende farver, som er
tættere på maleriernes oprindelige. Lind
afdækker ikke de områder som Hansen
ikke har rørt, såsom ribber og buer.
Det mest iøjnefaldende problem var
dog de mange mindre revner, der som
et tæt netværk skar sig igennem pudsen; det sorte ’fiskenetmønster’ var dels
generende for oplevelsen af malerierne,
dels var det et symptom på, at pudslaget og malerierne var ved at slippe
kontakten med murstenene bagved.
Der var da også overalt områder med
løstsiddende puds, som kunne bevæges
med tryk med fingrene.
Et mere usynligt problem var et lag
af grålhvid limfarve, der lå under den
seneste hvidtekalkning på ribberne og
de lodrette vægge. Limfarve er ikke
særligt stærkt, og kan ikke tåle fugt.
I den øvrige kirke fandt vi samme lag,
og limfarven er formodentlig hoved­
synderen bag problemerne med dryssende kalk fra hvælvene. Sidste hvid-
I 2013 var der så atter brug for konservatorer under hvælvene.
Ved arbejdets start
6
I koret havde der gennem mange år
været problemer med en for tung tagkonstruktion, der pressede bygningens
lodrette vægge udad. Denne bevægelse
En af vores registreringstegninger giver et indtryk af revnedannelserne i hvælvene., 2
fags østkappe. De gule linjer markerer revner i pudslaget, med løstsiddende puds markeret med små gule prikker Den røde linje markerer sætningsrevner i selve murværket.
Figurernes ansigter er endnu ikke afrensede.
arbejde
tekalkning, og limfarven under, skulle
derfor fjernes for at få en stabil grund
til den nye kalkning. I kirkens skib blev
lagene fjernet med sandblæsning – i
koret måtte vi skrabe lagene af med
håndkraft.
Vores Arbejde
Hvælvene er blevet renset med
specielle svampe og derefter vasket
med små børster. Alle de mange
løstsiddende pudsflager er atter
blevet fæstnet til underlaget. Revnerne i pudsen er blevet rensede og
udfyldt med ganske fin kalkmørtel.
Ved de egentlige sætningsrevner
kunne vi se, at man også ved den
sidste restaurering havde foretaget
reparationer i disse områder – men
revnerne var overfladisk lukket med
et tyndt lag mørtel. Bag de tilsyneladende små sætningsrevner gemte sig
store revner og hulrum – flere steder
kunne vi stikke hånden igennem
hvælvet og ud på loftet. Buer og
ribber blev understøttet med bjælker,
og revnerne blev åbnet og renset
for knuste mursten og cementholdig
mørtel.. og mange generationer af
museknogler. Nu er revnerne udfyldt
’und’ med blødtbrændte teglkiler og
kalkmørtel.
Ribber og buer er nu kalket med en
indfarvet kalk i stedet for den tidligere
kridhvide. Nu er hvælvene et visuelt
hele, hvor de tidligere blev skåret i
’både’ af de hvide bånd. Til slut er alle
vores reparationer kalkede og malet, så
de går i eet med de oprindelige farver.
Konservatorer maler pricipielt ikke motiverne op -det er jo de gamle malerier
der skal ses, og ikke en nyopmaling
- men motiverne står langt klarere nu,
hvor de er rengjorte.
Nyafdækninger
Omkring alle de større revner har vi skullet gå ind til de ældste overflader for at
bedømme revnernes udstrækning. Da vi
fjernede de yderste kalklag – som visse
steder var 1½ cm tykke, fik vi små kig ind
til detaljer, som aldrig har været afdækket
før. Enkelte af ’vinduerne’ har vi fået lov til
at lade stå fremme, og der er altså kommet ’nye’ små tilføjelser til malerierne.
Det største ’nye’ stykke ses på nordvæggen ved siden af alteret, hvor der nu er
afdækket velbevarede røde ranker, der
dekorerer buen på overgangen mellem
væg og hvælv. Rankerne forbinder nu
billederne på hvælvet og på væggen,
hvor de før var adskilt af et hvidt bånd.
Alle buerne langs væggene og mellem
hvælvene viste sig at have spor efter
disse røde ranker.
påskemåltidets borddug har fået flere
folder – og Gabriel er sikkert glad for at
vi har genfundet hans fødder.
Midt på nordvæggen i midterste fag
fandtes der rester af et viekors, som nu
er istandsat. Et lignende viekors kan
man se midt i figurscenerne på nordvæggen ved alteret. Viekorsene, som
males på væggene ved indvielse af en
kirke, er Gislevs kirkes ældste kalkmalerier, og er senere blevet dækket af figurscenerne. Korets tre hvælv er i sig selv
nemlig muligvis Gislevs ældste kirke,...
men det er en helt anden historie
På en pille mod syd ved alteret dukkede
en maske op. Meningen med motiv og
placeringen er ikke sådan at forklare,
men lige over ham ser man lignende
masker malet omkring ’sladrehullerne
Afdækningsprøve på nordvæggens rankedekoration. Bemærk den store revne der
bliver synlig i kanten af buen.
Det viste sig at Gislev-maleren har været
glad for at lade sine figurer gå ud over
ribberne. I flere af scenerne falder dragternes draperede folder ( og en enkelt
fod ) nu igen ud på ribbernes sider. Et
par små vaser dukkede op i andet fag,
’i hælvets nederste ’hjørner’. Der sad
rester af et gammelt jernspiger i muren
nogenlunde ved maskens mund, så
måske har han været malet omkring en
lampeholder?
>>>
7
Før vores arbejde var kun første fags
ribber dekoreret med striber (’sparrer’),
mens ribberne i de andre hvælv stod
hvide. Vores undersøgelser viste, at
ribberne i de to andre hvælv oprindeligt
også var dekorerede med sparrebånd i
to gråblå nuancer. Efter ribberne igen er
kalkede, har vi rekonstrueret disse grå
striber. I øvrigt afdækkede sandblæsningen inde i kirkens skib, at der også har
været stribedekoration i okkerfarve på
ribberne i den øvrige kirke.
Et anderledes motiv
Et motiv, som vi har fået mange spørgsmål om, er den usædvanlige scene med
jagthunde i midterhvælvets østkappe.
Det drejer sig egentlig om to historier
i én scene. Umiddelbart er det en vekendt bebudelsesscene, hvor ærkeenglen Gabriel viser sig for Maria..Gabriel
plejer dog aldrig at have jagthorn og
hunde med sig. Forklaringen på dette
’ekstraudstyr’ skal findes i en populær
middelalderlig myte – nemlig opskriften
på hvordan man fanger enhjørninge!
Man tager....en jomfru - og det skal
være en ægte jomfru – og sætter
hende i en skov, hvor man ved, at der
lever enhjørninge. Rene og ubesmittede
jomfruer er de eneste der kan lokke de
sky enhjørninge frem, da enhjørninge
selv er rene og uskyldige dyr. Enhjørnin-
gen vil trygt falde i søvn med hovedet
i jomfruens skød......og så kommer
jægerne.
Jagten på enhjørningen, bliver altså
symbol på (Marias) jomfruelighed, og
kalkmaleriernes publikum kendte historien så godt, at de ikke behøvede at
se selve dyret, for at forstå scenen. Enhjørningen selv blev efterhånden også
Gislev Kirke
- den nye belysning
Steffen Pedersen, arkitekt
Når man arbejder med en gennemgribende kirkerestaurering, er der
ikke et enkelt emne, der er afgørende. Der sker mange forandringer,
store og små, men de skal alle ses i
sammenhæng: Restaurering af det
historiske inventar og kalkmalerierne,
ombygning af dele af den indvendige
indretning - herunder vægge, gulve,
ændret møblering i dele af kirken
m.v., ny varmeteknik og ombygning
af orgelet er blot nogle få af elementerne. Hertil kommer farvesætningen,
der har en afgørende betydning for
kirkens endelige fremtræden.
Alle dele skal spille sammen; man kan
ikke se på en enkelt ændring uden at
se på kirkens helhed - og dermed på
8
alle detaljerne. Alle projekteringsfaser
i en kirkerestaurering foregår i en konstant vekselvirkning mellem de enkelte
elementer - og mellem detalje og det
samlede udtryk.
Kirkens nye fremtræden er underlagt
krav til både historiske forhold og til
den nutidige brug af en kirke. Normalt
vil det også være et ønske, at kirken selv om der sker mange forbedringer
både praktisk og visuelt - fortsat skal
være fuldt genkendelig for menigheden.
Alt skulle således gerne gå op i en
højere enhed, når kirken står færdig.
Men der er elementer, der har en
større betydning end andre, og udover kalkmalerierne og farvesætningen er belysningen noget af det, der
bidrager tydeligst til kirkens samlede
udtryk.
I Gislev Kirke består belysningen af tre
ringkroner i skibet, et buearmatur på
bagsiden af triumfmuren, lavtplacerede armaturer om lisenerne i koret og
små pendler i sideskib og våbenhus.
Hertil kommer spinkle rørarmaturer på
alteret, ved prædikestolens læsepult
og på orgelet.
Alle armaturerne er af lakeret messing og med klare pærer i tværstillede fatninger. De indgår - sammen
med hynderne samt forgyldninger på
altertavle, knæfald, stolestadegavle
og en messinghåndleder på toppen af
pulpiturværnet osv. - i farvesætningen
som et tydeligt modspil til de mere
sarte farver i kirkerummet.
brugt som symbol for Jesus, en uskyldig
skabning der associeres med renhed og
jomfruelighed, og som senere dræbes.
I scenen i Gislev kunne man måske sige
at enhjørningen der jages, bogstaveligt
talt gemmer sig i Marias skød. I nabosognet i Gudme kirke er situationen
sjovt nok omvendt – maleren har fremstillet enhjørningen, og ikke resten af
scenen; men samtidens kirkegængere
har også hér forstået betydningen.
Et års arbejde er mange timer, og vi
konservatorer har jo nærmest været
flyttet ind oppe under hvælvene. Det
har været en rigtig spændende opgave,
og vi har været glade for at kunne
bidrage med bevarelsen af de smukke
malerier. Vi kan tælle os frem til, at vi
De tre ringkroner i skibet tilfører et
godt og velfordelt lys - også ud i
siderne, så de lidt dagligstueprægede
væglampetter kan undgås. Ringkroner forstyrrer - i modsætning til
punktformede kroner - ikke udsynet
til altertavlen, og med den ret høje
placering løfter de rummet og udnytter reflektionen fra de hvidkalkede
hvælv optimalt. Den vestligste krone
- i samme højde som de to andre - er
med til at binde pulpiturafsnittet sammen med resten af kirken.
I det lange, trefags kor har belysningen udgjort en særlig opgave. Med de
nu så smukt restaurerede kalkmalerier,
gennem vores arbejdsprocesser med
vores små spatler og pensler har været
over hver eneste kvadratcentimeter
mindst 7 gange - vi kender de tre hvælv
rigtig godt! (Foreløbig siger statistikken,
at de først skal efterses igen om 80 år.)
Lad os slutte denne lille arbejdsbeskrivelse med at fremhæve et rigtigt godt
samarbejde med arkitekt, alle håndværkere, kirkens personale og menighedsrådet.
eller ’korshvid’, som er slået i Malmø
under Christian I (1448-1481). Det er
selvfølgelig et fantastisk tilfælde, men
møntens datering passer jo temmelig
godt med hvælvslagningen og udførelsen af kalkmalerierne
PS Et møntfund i
kirken
Da gulvet under kirkebænkene blev
gravet op i forbindelse med varme­
anlægget, fandt murerne en mønt løst
i sandet. Det drejer sig om en ’hvid’
der dækker alle tre hvælv, gjaldt det
om ikke at hindre udsynet til dem fra
korets gulv. Efter flere forsøg endte
vi med halv- og kvartcirkelformede
armaturer omkring lisenernes ”manchetter” - dér hvor ribberne deler
sig - og altså under kalkmalerierne.
Buearmaturet på triumfmuren supplerer den generelle belysning i det
langstrakte kor.
De små, enkeltmonterede pendler i
sideskibets lavere, plane loft bevarer
slægtskabet til ringkronerne, men
samtidig adskiller de sig med deres
jævne mønster, således at de er med
til at fastholde hovedskibets pri-
mære rolle og kirkens hovedretning.
Pendlerne genkendes fra våbenhuset,
hvor de er monteret mellem de lave
bjælker.
Med mulighed for sektionsvis lysdæmpning (der også øger pærernes
levetid betragteligt) vil den nye belysning alt i alt tilføre kirken et lettere
og mere festligt præg, der endda kan
varieres efter anvendelsen.
Belysningsprojektet er udført i tæt
samarbejde med belysningskonsulent
Otto Steen Andersen, og armaturerne er fremstillet af firmaet Okholm
Lighting.
9
Orgel-genindvielse
Onsdag den 15. april kl. 19.30 i Gislev kirke
Domorganist Randi Elisabeth Mortensen fra Odense Domkirke, Skt.
Knuds kirke genindvier kirkens orgel,
der også er blevet renoveret/ombygget
i 2015.
Ved koncerten spiller hun værker af
bl.a. Felix Mendelsohn, Percy Whitlock
og William Mathias.
Musikkonservatorium som elev af Anders Riber og John Frandsen med videregående studier i Schweiz og Holland.
Efteråret 1997 debuterede hun fra Det
Jyske Musikkonservatoriums solistklasse
og var i perioden 1998–2002 organist
ved Vor Frue Kirke i Kalundborg. Hun
blev ansat ved Odense Domkirke i 2002
og fra 2011 som domorganist.
Randi Elisabeth Mortensen er uddannet
kirkemusiker og orgelsolist fra Det Jyske
Vokalgruppen Fontana
i Gislev Kirke
Koncert med vokalgruppen Fontana
Under ledelse af Erik H. A. Jakobsen
Søndag den 26. april kl. 19.30 i
Gislev kirke
10
Vokalgruppen synger nyere dansk kormusik af komponisterne:
Svend S. Schultz, Carl Nielsen, Vagn
Holmboe, Per Nørgård, Erling D. Bjerno,
Niels la Cour, Matti Borg og Per Drud
Nielsen.
Hyldest til
Carl Nielsen
Koncert med Septimuskoret
Dirigent Ole Kongstad og strygekvartet
Torsdag den 21. maj kl. 19.30 i Gislev kirke
Septimuskoret er et blandet kor bestående af 45 sangere.
Endvidere medvirker strygekvartetten
Suaviter sonantes under ledelse af
bratschisten Benjamin Christensen.
To af aftenens værker er skrevet til den
medvirkende strygekvartet, bl.a. en
”Hommage à Carl” af Ole Kongsted –
en musikalsk hyldest til Carl Nielsen;
værket bliver uropført ved denne lejlighed.
Uropførelse af Carl Nielsen-værk
Et enkelt programpunkt er noget ganske særligt – nemlig intet mindre end
en uropførelse af et Carl Nielsen-værk!
– Kongsted vil ikke på nuværende
tidspunkt rykke ud med flere detaljer
vedrørende den spektakulære situation,
at et nyt Nielsen-værk præsenteres ved
koncerten. Han henviser til en presse­
meddelelse, som vil blive udsendt i
maj måned. Så vi må væbne os med
tålmodighed og glæde os over at
være med til at præsentere et nyt Carl
Nielsen-værk.
Strygermusik i Gislev kirke
Fyns Amatørsymfoniorkester ”Sommerorkestret”
Torsdag den 11. juni kl.19.30 i Gislev kirke
Orkesteret kalder sig ”Sommerorkesteret”, fordi de efter deres symfonikoncerter i april-maj sender blæserne
på sommerferie, og fortsætter med
strygergruppen.
De bliver gerne suppleret med ekstra
strygere ude fra, ca. 4-5 stykker, så de
ender med at være et strygeorkester på
20-25 musikanter.
Dirigenten Thomas Munk-Petersen,
er tidligere cellist i Odense Symfoni­
orkester.
Ved sommerkoncerten i Gislev kirke
spiller orkesteret værker af H.I.F. Biber,
Michael Haydn, Baldassare Galuppi,
W.A. Mozart og Benjamin Britten.
11
Program for genindvielse af Gislev kirke
Søndag den 12. april
Kl. 10.30 Festgudstjeneste
Gislev-Koret under ledelse af Tommy Hovgaard Nielsen medvirker under gudstjenesten.
Herudover medvirker en trompetist.
Kl. 12.00 Reception i teltene, der er opsat ved graverhuset
Vi håber meget, I alle vil deltage i festgudstjenesten, samt den efterfølgende reception i teltene.
mark & storm grafisk a/s · 62 62 22 77
Gislev menighedsråd