Relativ alderseffekt i børne- og ungdomshåndbold

Relativ alderseffekt i børne- og ungdomshåndbold

Relativ alderseffekt
i børne- og ungdomshåndbold
Niels Nygaard Rossing
Rasmus Lilholt
Dan Stieper K arbing
R e l a t iv a l d e r s e ffe kt i bør n e - og u n g d om s h å n d bol d
Rappo rten er finansieret af DHF 1/1-2015-25/9-2015
R e lativ ald e rseffekt i b ørne - o g ung d o mshånd bold
© Nie ls Nyg aard R o ssing, R asm us L ilho lt, D an S tieper K arb ing
I nstitut f o r Me d icin o g S und he dstekno logi, A alb org Unive rsite t 2 0 15
E le ktronisk I SBN 9 78 -87-7094-131-0
F o to: D ansk Hånd b old F o rbund
2
R e l a t iv a l d e r s e ffe kt i bør n e - og u n g d om s h å n d bol d
INDHOLDSFORTEGNELSE
I NDHOL DS F O RT EG NEL S E . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
1 . FO RO RD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
2 . I NT RO DUKT I O N . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
3 . FO RS KNI NG I REL A T I V A L DERS EF F E KT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
4 . M ET O DE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 9
5 . RES UL T A T ER PÅ BØ RNE- O G UNG DOM S HÅ NDBOL D . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 2
6 . REL A T IV A L DERS EF F EKT I DA NS K T A L ENT UDV I KL I NG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 7
7 . OPS UM M ERI NG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 1
8 . A PP ENDI X . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 4
9 . L I T T ERA T URL I ST E . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 6
3
R e l a t iv a l d e r s e ffe kt i bør n e - og u n g d om s h å n d bol d
1. FORORD
R appor ten er blevet udar bejdet s om r es ultatet af et for s knings s am ar bejd e
m ellem Aalbor g Univer s itet ( AAU) og D ans k Håndbold For bund ( D HF) .
Pr ojektet er blevet s tøttet af AAU og D HF, s om ogs å har s kabt m ulighed
for at r ekvir er e data til analys er ne i r appor ten. Et lignende pr ojekt er
fæ r diggjor t i s am ar bejde m ed D ans k Bolds pils Union ( D BU) .
Læ s ev ejledning
R appor ten er udar bejdet s åledes at den enkelte kan læ s e hele eller dele
af r appor ten. D er udover for s øger r appor ten at inddr age m ulige s pør gs m ål
fr a læ s er en dir ekte i teks ten og i over s kr ifter .
4
R e l a t iv a l d e r s e ffe kt i bør n e - og u n g d om s h å n d bol d
2. INT RODUKTION
D et
er
efter hånden velkendt blandt tr æ ner e og leder e i s por t, at
inter nationale
for s knings r es ultater
påpeger ,
at
udvalgte
talenter
og
elites piller e indenfor håndbold og andr e s por ts gr ene ofte er født før s t på
år et. D enne tendens kaldes for den r e lat iv e alde r s ef fekt, da den for s øge r
at bes kr ive s ignifikante for s kelle m ellem m ennes ker , der er født tidligt og
s ent på år et. Nyer e inter nationale under s øgels er peger dog på, at bør n og
unge, der er født s ent på år et aller ede tidligt i der es idr æ ts deltagels e
fr avæ lger og/eller dr opper ud af s por ts gr ene s om fodbold ( D elor m e et al.,
2010; Figueir edo et al., 2009) , bas ketball ( D elor m e, C halabaev, &
R as paud, 2011) og is hoc key ( Lem ez , 2014) .
D er for er den r elative
alder s effekt ikke kun et anliggende for talents ektor er i håndbold, m en
ogs å r elevant ift. fas tholdels es s tr ategier i bør ne - og ungdom s håndbold.
D et er der for c entr alt at få klar lagt en viden om den r elative alder s effekt
og dennes betydning for dans k bør ne- og ungdom s håndbold. Sam tidig er
dette en vigtig viden til talents ektor en, da de i for s knings litter atur en har
væ r et ans et s om m edans var lige for den r elative alder s effekt igennem
der es tils yneladende s ys tem atis ke s elektion af r elativt æ ldr e talenter .
H v ad har v i under s øgt?
D enne r appor t tager pr im æ rt udgangs punkt i ar bejds s pør gs m ålet I hv ilk en
gr ad er deltagels e i dans k bør ne - og ungdom s håndbold for bundet m ed
hv or når du er født? Vi vil i r appor ten kigge næ r m er e på deltagels en hos
bør ne- og ungdom s håndbold og på udvalgte talenthold, s å fæ nom enet
bliver belys t i for s kellige alder s gr upper og niveauer . D e under byggende
analys er i r appor ten udfør es m hp. at klar læ gge faktor er , der bidr ager til at
s kabe den r elative alder s effekt i dans k bør ne - og ungdom s håndbold.
H v or for s k al v i v æ r e opm æ r k s om m e på - og gør e noget v ed - den r elativ e
alder s effek t i en dans k håndbold- k ontek s t?
5
R e l a t iv a l d e r s e ffe kt i bør n e - og u n g d om s h å n d bol d
-
Den relative alderseffekt kan have betydning for, at de yngste børn i en årgang
fravælger sporten inden de har prøvet den eller meget tidligt i deres
idrætsdeltagelse.
-
Den
relative
alderseffekt
kan
være
skabt
pga.
en
ulige
fordeling af
kampdeltagelse og spilletid i børns tidlige idrætsdeltagelse, hvilket kan skabe
mindre glæde i sporten og større risiko for frafald for de yngste.
-
Talentudvikling og -udvælgelse bliver sandsynligvis påvirket negativt af den
relative alderseffekt, da de relativt ældste oftere bliver udvalgt, selvom det ikke
nødvendigvis er dem, der oftere slår igennem på eliteniveau.
Næ r væ r ende r appor t har der udover til for m ål at give konkr ete for s lag til
henholds vis håndboldtr æ ner e og s por ts leder e i for hold til den r elative
alder s effekt.
6
R e l a t iv a l d e r s e ffe kt i bør n e - og u n g d om s h å n d bol d
3. FORSKNING I RELAT IV ALDERSEFFEKT
2.1 H v or f inde s de n r e lat iv e alde r se ffekt i håndbold ?
D ans ke og inter nationale under s øgels er vis er en m eget klar t r elativ
alder s effekt på talent- og eliteniveau i håndbold og andr e s por ts gr ene. I et
tys k s tudie på unge tys ke talenter i talentudvæ lgels es - ”cam ps” ( Sc hor er et
al. 2009) vis te det s ig, at m andlige og kvindelige tys ke håndbolds piller e
født i før s te kvar tal s tod for c a. 45 - 50 % af andelen af s piller e, m ens
s piller e født i s ids te kvar tal r epr æ s enter ede c a. 10 - 13 % af alle s piller e.
I en lignende dans k under s øgels e m ed s piller e fr a ungdom s lands hold
( R os s ing et al., 2013) , der nor m alt er opdelt i to år gange, fandt m an at
den r elativt æ lds te år gang s tod for c a. 62 % af s piller ne. Ved opdeling af
s piller ne i fir e halvår , fandt m an, at hele 39 % var født i før s te halvår ,
m ens kun 13 % var født i s ids te halvår . Fler e under s øgels er i håndbold
peger
dog
s am tidig
på,
at
den
r elative
alder s effekt
udjæ vnes
på
eliteniveau. F.eks . fandt R os s ing et al. ( 2015) , at den r elative alder s effekt
var
for s vundet
på
s enior lands holdet.
De
r elativt
æ lds te
m andlige
ungdom s lands holds s piller e s tod der for for s tør s tedelen af fr afaldet fr a
ungdom s lands hold til s enior lands hold, m ens andelen af de r elativt yngs te
s piller e øgedes .
D en r elative alder s effekt er ogs å fundet hos bør ne- og ungdom s s piller e.
F.eks .
har
m an
fundet
effekten
helt
ned
til
U8
hos
m andlige
ungdom s s piller e i for s kellige s por ts gr ene s om fr ans k fodbold ( D elor m e e t
al., 2010a) , fr ans k bas ketball ( D elor m e, C halabaev, & R as paud, 2011) og
c anadis k is hoc key ( Lem ez , 2014) . En under s øgels e af piger i c anadis k
is hoc key
fandt
ogs å
at
effekten
eks is ter ede
her
på
bør ne -
og
ungdom s niveau ( Sm ith, 2013) .
Enkelte under s øgels er peger der udover i r etning af, at r elativt yngr e
s piller e ofter e dr opper ud af s por ten end der es jæ vnaldr ende. D ette fandt
D elor m e ( 2010a) i fr ans k fodbold fr a U9 - U18, m ens lignende r es ultater
ogs å er blevet fundet i c anadis k is hoc key ( Lem ez , 2014) . D ette er dog
ikke helt entydigt, da W attie ( 2013) f.eks . ikke fandt næ vnevæ r dige
7
R e l a t iv a l d e r s e ffe kt i bør n e - og u n g d om s h å n d bol d
for s kelle
hos
hver ken
piger
eller
dr enge
ift.
r elat iv
alder
og
idr æ ts deltagels e i Tys kland.
O ver or dnet s et tyder m eget på, at m an i talentudvæ lgels e s kaber en
s kæ vvr idning hos m andlige udøver e ( Hels en, 2005) , hvor de æ lds te i
år gangene oftes t udvæ lges s om de m es t ’talentfulde’. Effekten har vis t
s ig at væ r e noget m er e us ikker hos kvinder . Når det kom m er til bør ne - og
ungdom s håndbold er det s tadig noget uklar t om der r eelt er en r elativ
alder s effekt
hos
bør ne-
og
ungdom s s piller e
i
håndbold,
da
ingen
under s øgels er , s om vi kender til, hidtil har vis t dette.
2.2 H v or f or opst år de n r e lat iv e alde r se f f e kt ?
På baggr und af ads killige s tudier ( Hels en, 2000, Hels en, 2012; C obley,
2009) på om r ådet, s er der ud til at væ r e klar e belæ g for at konkluder e, at
den ujæ vne for deling blandt s piller e over or dnet s kyldes s por te ns m åde at
or ganis er e
bør ne -
og
ungdom s s piller e
på
i
s pec ifikke
år gange.
År gangs opdelingen er nok s kabt ud fr a en antagels e om at ” lige ( gam le)
bør n leger beds t” . Når der er s ikr et en m aks im al for s kel på et år m ellem
de deltagende bør n, for s øges der s am tid ig s tr uktur elt at m inds ke de
fys is ke og kognitive for s kelle m ellem bør ne - og ungdom sspiller ne. D er kan
dog ogs å ar gum enter es for , at m an s tr uktur elt øns ker at læ gge s ig op af
s am m e s tr uktur s om på s koleom r ådet, da s piller ne her vil etabler e
r elationer til nogle af de s am m e s piller e, s om de går i s kole m ed, hvilket
kan s kabe en tr yghed og et s tæ r ker e fæ lles s kab i både s kole og s por t.
Når
der
kigges
næ r m er e
på
m ulige
for klar inger
på
den
r elative
alder s effekt, s kal vi væ r e opm æ rks om me på, at effekten over or dnet s er ud
til
for ekom m e
idr æ ts deltagels e
i
to
og
tids per ioder
i
i
udv æ lgels en
idr æ ts deltagels en:
af
den
ungdom s s piller e .
tidlige
D et
er
s ands ynligvis ikke de helt s am m e år s ager , der s kaber effekten i de to
per ioder , m en da fler e af de s am m e årsager for ekom m er i begge per ioder ,
har vi valgt at begr æ ns e os til én teor etis k m odel til at s kildr e de m ulige
år s ager til den r elative alder s effekt i bør ne- og ungdom s håndbold.
8
R e l a t iv a l d e r s e ffe kt i bør n e - og u n g d om s h å n d bol d
Følgende m odel er der for et for s øg på at indkaps le s ands ynlige år s ager til
den r elative alder s effekt.
S p or te ns r a m m er
F O RÆ LDRE
F orvent ni nger
F eedbac k
HO L D
K onk urrenc e
B es k yttel se af barn
Ni veau-opdel i ng
S P I LLER
F øds el s dato
M odenhed
O pl evede fæ rdi gheder
P os i ti on på banen
S el v-bes k ytt else
T RÆ NER
M ål sæ t ning
Udvæ l gel s e
F eedbac k
F orvent ni nger
Mo d e l 1 : Mo d e l o v e r mu l i g e me ka n i s me r , d e r p å v i r ke r d e n r e l a t i v e a l d e r s e f f e kt 1
Modellen bes kr iver over or dnet følgende r es sourcer s om har indvir kning på
at den r elative alder s effekt for ekom m er : den enkelte s piller , for æ ldr e,
tr æ ner e, holdet og s por tens r am m er . I det følgende vil vi pr æ s enter e de
enkelte dele og for klar e , hvor dan de m uligvis påvir ker effekten.
1
Med ins pir ation fr a Br onfenbr enner & Mor r is 2005 og W attie et al., 2015.
9
R e l a t iv a l d e r s e ffe kt i bør n e - og u n g d om s h å n d bol d
Spiller en
Som tidliger e næ vnt har en lang r æ kke s tudier vis t, at føds els datoen har
en betydning for s ands ynligheden for at dr oppe ud af s por ten eller at blive
udtaget til talenthold. D ette kan for s piller ens vedkom m ende s kyldes der es
fys is ke og ps ykis ke m odenhed, der es egne for ventninger inden de s tar ter
på at deltage i håndbold og til der es oplevede kom petenc er i s por ten. D et
vil vi i det følgende kor t r edegør e for .
Fy s is k og ps y k is k m odenhed: Sæ r ligt for s kellene i den fys is ke m odenhed
blandt bør ne- og ungdom sspillere er blevet næ vnt s om et c entr alt pr oblem
ift. den r elative alder s effekt. Håndbold s om s por t kr æ ver nogle s æ r lige
fys is ke fæ r digheder , s om kan give klar e for dele, når m an er m er e fys is k
m oden end s ine jæ vnaldr ende. D es væ r r e har m eget få håndbolds tudier
bes kæ ftiget s ig m ed dette fokus . En s pans k under s øgels e ( Gil, 2014) på
yngr e m andlige U10 - fodbolds piller e påvis te, at r elativt æ ldr e s piller e i
gennem s nit var højer e og havde læ nger e ben end der es r elativt yngr e
jæ vnaldr ende. D er udover pr æ s ter ede de æ ldr e d r enge bedr e i fys is ke tes t,
s om inkluder ede has tighed og agility. Andr e s tudier har fundet lignende
r es ultater og der udover fundet, at æ ldr e s piller e ogs å havde m er e
eks plos iv s tyr ke og udholdenhed. D er udover vis te en under s øgels e fr a
D elor m e
&
R as paud
( 20 09)
at
højdefor s kellen
m ellem
U7 - U14
bas ketballs piller e født før s t og s ids t på år et var m ellem 3 - 5 c m . D e fles te
under s øgels er har s am tidig påvis t m indr e eller s let ingen tek nis k e
for s kelle m ellem r elativt yngr e og æ ldr e ungdom s s piller e ( C ar ling, le Gall,
R eilly, and W illiam s , 2009; Figueir edo et al., 2009b; Malina et al., 2005)
og ingen for s kelle på r eaktions tid ( Penna, 2015) . Hvis vi s er på en s por t
s om golf, hvor teknikken er e n vigtig par am eter, finder m an i nogle s tudier
ingen effekt, m ens s por ts gr ene s om bas ketball og is hoc key oftes t har
m æ r kbar e r elative alder s effekter blandt talenter og eliteudøver e ( C ôte et
al., 2006) . D et tyder alts å på, at de fys is ke for dele s om æ ldr e s piller kan
have kons ekvens er for dels at føle s ig kom petent og ogs å blive aner kendt
og udvalgt s om ’talentfuld’.
10
R e l a t iv a l d e r s e ffe kt i bør n e - og u n g d om s h å n d bol d
For v entninger og oplev ede fæ r digheder hos bør nene s elv er nogle af de
par am etre, s om um iddelbar t bidr ager til effekten fr a begyndels en af bør ns
idr æ ts deltagels e. D ette kan hæ nge s am m en m ed bør nenes egne ( og der es
for æ ldr es ) for ventninger til at s kulle deltage i tr æ ning og konkur r enc er
m ed der es jæ vnaldr ende. For ventninger er lave hos de yngs te, for di de
jæ vnaldr ende er æ ldr e og der m ed s ands ynligvis ogs å s tør r e og hur tiger e
( Hanc oc k, 2013) . Man kan godt fo r es tille s ig, at håndboldkar r ier en r ent
faktis k fr avæ lges aller ede inden den går i gang eller m eget tidligt i
deltagels en for at undgå et s ands ynligt neder lag ( D elor m e, 2010) .
De
s piller e, der s å væ lger at s toppe i s por ten, har m uligvis oplevet, at der es
oplev ede fæ r digheder ikke var næ r s å gode på der es hold, når de
s am m enlignes m ed de æ ldr e jæ vnaldr ende m ed - og m ods piller e.
Spiller pos ition: D e for s kellige pos itioner på banen kr æ ver for s kellige
fys is ke for uds æ tninger , hvilket er m ed til at differ entier e e ffekten på den
r elative alder . F.eks . vis te en under s øgels e af elites piller e i Tys kland
( Sc hor er , 2009) , at der pr im æ r t var en s tæ r k r elativ alder s effekt hos
s piller e
på
vens tr e
bac k.
D ette
s kyldes
s ands ynligvis
en
s tør r e
konkur r enc e på denne plads end højr e bac k, da højr e bac k pr im æ r t
bes tr ides af vens tr ehånds s piller e, s om er en m angelvar e i befolkningen
gener elt.
D er udover
vis te
under s øgels en,
at
der
var
en
lille
over r epr æ s entation af 4. kvar tals s piller e blandt s tr egspillere og m ålm æ nd.
D og s kal det bem æ r kes , at denne under s øgels e netop kiggede på
elites piller e, hvor effekten tidliger e har vis t s ig at væ r e udjæ vnet m ar kant.
For æ ldr e
For æ ldr e har en s tor betydning for bør ns deltagels e i s por t gener elt,
hvor for de m ed s tor s ands ynlighed ogs å påvir ker den r elative alder s effekt.
I bør nenes idr æ ts deltagels e kan de f.eks . væ r e m edvir kende til at bør n
væ lger håndbold og lignende s por ts gr ene fr a, da de kan s e at s piller ne er
” over - m atc hede”
( Hanc oc k, 2013) . D ette kan ogs å s ke under vejs
i
idr æ ts deltagels e for at bes kytte bar net fr a neder lag ( D elor m e, 2010) .
11
R e l a t iv a l d e r s e ffe kt i bør n e - og u n g d om s h å n d bol d
D er udover kan for æ ldr ene indvir ke på s piller nes oplev ede fæ r digheder ,
hvis de i der es feedbac k ( Hanc oc k, 2013) ofte m åler der es datter s eller
s øns pr æ s tationer og holdets r es ultater i s tedet for at væ r e fokus er et på
udv ik lings m ål. Hvis feedbac ken går på r es ultater og pr æ s tationer , vil
s piller ens oplevede fæ r digheder i højer e gr ad væ r e et r es ultat af en
s am m enligning m ed potentielt noget yngr e eller æ ldr e jæ vnaldr ende fr em
for et fokus på den enkeltes egen udviklings pr oc es . D ette kan s kabe
dår lige vilkår for deltagels e og udvikling - både for den r elativt yngs te og
æ lds te s piller på år gangen. D en yngs te vil gener elt opleve ikke at kunne
leve op til s am m enligningen, m ens den æ lds te får en m idler tidig tr o på a t
væ r e bedr e, m en s ener e vil opleve at de fys is ke for dele udjæ vnes .
Tr æ ner
Selvom en tr æ ner er indlejr et i et år gangs s ys tem har m an s tadig s tor
betydning for at øge eller m inds ke den r elative alder s effekt. Tr æ ner en
påvir ker
s ands ynligvis
effekten igennem
s in m åls æ tning for holdet,
udvæ lgels e af s piller e til kam p og opdeling af hold s am t igennem s in
feedbac k til s piller ne.
M åls æ tning
og
udv æ lgels e
er
m edtaget
s am m en,
da
tr æ ner e
på
ungdom s niveau ofte s tår i et dilem m a m ellem at udvikle holdet og den
enkelte s piller - og s kabe gode r es ultater . Et tys k s tudie ( Augs te, 2011)
fandt,
at
de
” æ ldr e
hold”
oftes t
havde
r es ultatm æ s s ig
s uc c es
i
ungdom s r æ kker ne. D et s er der for ud til, at det kan give en kor ts igtet
gevins t for tr æ ner en at udvæ lge de æ lds te s piller e, m en det er langt m er e
tvivls om t om det vil s kabe fler e elites piller e. R ent faktis k vis er et s tudie
( R os s ing et al. 2015) m ed de m andlige dans ke ungdom s lands hold i
håndbold,
at
netop
de
æ lds te
s piller e
faldt
fr a
s ids t
i
talentudviklings pr oc es s en og oftes t ikke klar ede at blive s enior s piller e på
lands holdet, m ens det m ods atte var tilfæ ldet for de yngs te. D et behøver
dog ikke kun væ r e udvæ lgels e på øver s te niveau, der kan få betydning for
effekten. Vaeyens og kolleger ( 2005) fandt ud af, at de æ lds te s piller e ofte
12
R e l a t iv a l d e r s e ffe kt i bør n e - og u n g d om s h å n d bol d
fik m er e s pilletid end der es yngr e jæ vnaldr ende, hvilket kan væ r e m eget
uheldigt for de yngs te s piller es udvikling, m en ogs å deltagels e i s por ten
på s igt. Tidlig er e s tudier i fr afald ( Guillet et al., 2002) fandt at r educ er et
s pilletid og en lav oplevels e af fæ r digheder betød et fald i c om m itm ent til
s por ten
og
s tør r e
s ands ynlighed
for
fr afald
( Guillet
et
al.,
2002;
O m m unds en & Vaglum , 1991a, 1991b) .
Tr æ ner ens
feedbac k
tr æ ner ens
s ide, s om
og
for v entninger
er
de s ids te par am etr e fr a
vi finder vigtige for den r elative alder s effekt.
Tr æ ner en er liges om for æ ldr ene m ed til at for m e m iljøet om kr ing den
enkelte s piller – og der m ed ogs å m ed til at definer e, hvad der giver
aner kendels e. Aner kendels en afhæ nger s am tidig af m åls æ tningen, hvor for
et r es ultatm ål s ands ynligvis m edfør er , at de dår ligs t pr æ s ter ende s piller e
vil få m inds t s pilletid. D ette kan væ r e en begyndels e på en negativ s pir al
for de m inds t m odnede s piller e og s kabels en af effekten. Feedbac ken til
den enkelte s piller afhæ nger s am tidig af tr æ ner ens for ven tninger til
s piller en. Tr æ ner en kan ogs å s kabe en s åkaldt pygm alion - effekt ( Hanc oc k,
2013) ved igennem s tor e for ventninger til udvalgte s piller e at s kabe en
s elvopfyldende pr ofeti, hvor dis s e s piller e pr æ s ter er bedr e end de s piller e,
der for ventes m indr e a f.
H old
Konk ur r enc e ans es s om en afgør ende par am eter for s kabels en af den
r elative alder s effekt, da under s øgels es r es ultater har vis t, at jo s tør r e
m æ ngde af s piller e, der er til r ådighed i en given s por t, des s tæ r ker e er
den r elative alder s effekt ( Mus c h & Gr ondin, 2001) .
Et s tudie i s kolever denen ( hvor m an ogs å bliver år gangs opdelt) fr em hæver
m ar kante for s kelle på den r elative alder s effekt m ellem D anm ar k, Finland
og lande s om USA og England. Under s øgels en vis er , at de r elativt æ lds te
i USA og England har s tør r e s ands ynlighed for at få gode kar akter er , m ens
dette ikke er tilfæ ldet i D anm ark og Finlan d ( Bedar d & D huey, 2006) . D ette
begr undes m ed, at der kun i r inge gr ad eks is ter er konkur r enc e i det
13
R e l a t iv a l d e r s e ffe kt i bør n e - og u n g d om s h å n d bol d
dans ke og fins ke s koles ys tem m ods at de angels aks iske lande. O pdeling af
hold er m edtaget, da de fles te s tudier vis er en tydelig s am m enhæ ng
m ellem r elativ alder s effekt og niveauopdeling af ungdom s hold ( Meylan,
2010; R om ann & Fuc hs loc her , 2013; Augs te & Lam es , 2011; Hels en, van
W inc kel, & W illiam s, 2005 ; Jim enez & Pain, 2008; W illiam s, 2010 ; R os s ing
et al 2015) . D ette for ekom m er m uligvis , for di talenttr æ ner e ofte udvæ lger
de s piller e, der i udvæ lgels es øjeblikket pr æ s ter er beds t ift. s ine ( ofte lidt
yngr e) jæ vnaldr ende.
14
R e l a t iv a l d e r s e ffe kt i bør n e - og u n g d om s h å n d bol d
Spor tens r am m er
Som tidliger e næ vnt er der r elativt gode ar gum enter for at opdele s piller e
på år gange, da m eget yngr e s piller e s ands ynligvis vil væ r e under legne i
m ange af s pillets fac etter . Til tr ods for at der ” kun” er et år m ellem
s piller ne på en år gang, kan der dog s tadig væ r e s tor e alder s for s kelle. En
5- år ig s piller kan væ r e op til næ s ten 20 % æ ldr e eller yngr e end s ine
holdkam m er ater afhæ ngig af føds els dato ( Addona, & Yates , 2010) . D ette
kan lede til s tor e for s kelle i fys is k ( Tanner & W hitehous e, 1976) og
kognitiv udvikling ( Bis anz et al., 1995) blandt s piller ne, s æ r ligt om kr ing
puber teten. Et eks em pel på s por tens r am m er s betydning for den r elative
alder s effekt er vis t i et belgis k s tudie ( Hels en, 2000) . D a det belgis ke
fodboldfor bund æ ndr ede s kæ r ings dato for udvalgte talenthold fr a augus t
til januar , æ ndr ede føds els datoer ne for de udvalgte s piller e på holdet s ig
ogs å. R es ultatet var , at de før hen r elativt æ lds te s piller e blev er s tattet af
de ” nye” æ lds te s piller e født tidligt på år et. D er for , tr ods intentionen, kan
denne s tr uktur alligevel bidr age til at s kabe en s ådan effekt
2.3 Løsningsf or slag t il at undgå r e lat iv alde r se f f e kt
For s kningen i r elativ alder s effekt har før t til et væ ld af løs nings for s lag til
at æ ndr e den r elative alder s effekt i s por t. Indtil vider e har de fles te
s por ts or ganis ationer for s øgt at lave s m å æ ndr inger , der s kal tilgodes e de
yngs te s piller e på en år gang og/eller de m indr e m odnede s piller e. D BU har
f.eks . s elv i der es fodboldtur ner inger indfør t, at 4. kvar tals s piller e kan
deltage på en yngr e år gang til kam pe, m ens de i 2013 indfør te futur e
lands hold, der m ålr ettet udtager m indr e s piller e, der får m ulighed for at få
tr æ ning og kam pe på højt niveau. O ver or dnet falder de m ange løs ninger i
tr e kategor ier ; alder s bas er ede, b iologis ke og holis tis ke løs nings for lag.
Alder s bas er ede løs nings for s lag : D is s e for s lag går på at æ ndr e s por tens
r am m er ud fr a en antagels e om at lige gam le bør n leger beds t, s åledes at
s piller ne oplever at væ r e m er e jæ vnbyr dige ift. der es alder . D et er i de nne
kategor i at D BUs tiltag m ed 4. kvar tals s piller e ogs å s kal findes . Mer e
15
R e l a t iv a l d e r s e ffe kt i bør n e - og u n g d om s h å n d bol d
r adikale løs ninger er dog ogs å blevet for es lået blandt for s ker e. F.eks . gav
Mus c h & Gr ondin ( 2001) udtr yk for , at de enkelte kvar taler bur de s kiftes til
at væ r e den æ lds te kvar tal p å en år gang. Hur ley et al. ( 2001) gik s kr idtet
vider e og anbefalede en otte år s c yklus , hvor s piller ne s kal r oter es ift.
hvilket kvar tal de er født i. D er m ed s kiftes s piller ne til at væ r e æ lds t,
yngs t og i m idten ift. der es jæ vnaldr ende holdkam m er ater i løbet af der es
ungdom s tid. Ens for alle de alder s bas er ede løs ninger er , at de ikke
nødvendigvis tilgodes er det fæ lles s kab, s om de unge s piller e er en del af
og kan bygge op over lang tid i der es ungdom s år . Sam tidig har den
nuvæ r ende s tr uktur den for del, at s piller ne har et fæ lles r efer enc epunkt
ift. hvilken s koleklas s e de går i. D er for vil de alder s baserede for s lag gå på
kom pr om is m ed den enkelte s piller s s oc iale liv.
Biologis k e løs nings for s lag ar bejder til gengæ ld ud fr a antagels en om , at
de s tor e fys is ke for s kelle, der oftes t eks is ter er ungdom s s piller e im ellem –
uagtet der es r elative alder - s kaber en s kæ vvr idning til for del for de
tidligs t fys is k m odne s piller e i udviklings øjem ed. I denne kategor i s kal
eks em pelvis D BUs tiltag m ed futur e lands holdet plac er e s. Sam tlige for s lag
i denne kategor i går på at opdele s piller e ud fr a s piller nes biologis k e
m odenhed. D ette kunne væ r e der es antr opom etr is ke for uds æ tninger
( Mus c h & Gr ondin, 2001) . F.eks . hæ vder Mir vald et al. ( 2002) , at de r et
pr æ c is t kan es tim er e den bio logis ke m odenhed hos bør n ved at kigge på
en lang r æ kke antr opom etr is ke faktor er s ås om højde og væ gt. D ette er
dog en tids kr æ vende opgave for den enkelte klub, da den enkeltes s piller s
biologis ke udvikling jo æ ndr er s ig over tid. Et fr ans k s tudie ( D elor m e,
2013) for es lår , at holds pil bur de lade s ig ins pir er e fr a m åden at opdele
konkur r enc er på i kam ps por t og boks ning, da udøver ne her er opdelt i
væ gtkategor ier . D ette vil i nogen gr ad elim er e de fys is ke for dele en
biologis k m oden s piller m åtte have, s am tidig m ed, at det er en for holds vis
nem m åde at opdele s piller e på. Ens for dis s e for s lag er , at de liges om d e
alder s bas er ede for s lag heller ikke tager udgangs punkt i det fæ lles s kab,
der for håbentlig bliver dannet tidligt i idr æ ts deltagels en hos s piller ne.
16
R e l a t iv a l d e r s e ffe kt i bør n e - og u n g d om s h å n d bol d
Spiller ne kan s am tidig opleve at blive s tr affet i s tr uktur en, når der es
biologis ke udvikling enten s tagner er eller ac c eler er ift. de jæ vnaldr ende,
da de der m ed vil opleve at s kulle s kifte hold. D er for finder vi, at dis s e
for s lag m es t af alt er ur ealis tis ke at integr er e i en daglig pr aks is i
håndboldklubber .
H olis tis k e løs nings for s lag ar bejder ud fr a en antagels e om , at vi s kal
for holde os til kom pleks iteten i pr oblem erne m ed den r elative alder s effekt .
Som m odel 1 tidliger e fr em vis te er effekten s kabt dels pga. s por tens
r am m er og den enkelte s piller s fys is ke for uds æ tninger , m en ogs å en lang
r æ kke andr e faktor er er på s pil. D er for for es lår s c hw eiz is ke for s ker e, at
viden om r elativ alder s effekt og dens im plikationer s kal væ r e en del af
tr æ ner es uddannels e ( R om ann, 2013) . Ved dette tiltag adr es s er er m an
ikke kun effekten, m en ogs å pr oblem atikker ne ift. udvæ lgels e og/eller
favor is er ing af gode s piller e i en tidlig alder m ed s ands ynlig t fr afald til
følge for m ange s piller e og udvæ lgels e af r elativt æ ldr e talenter , der ikke
s lår igennem alligevel. D a effekten netop ikke kun s kabes af de s por ts lige
s tr uktur er om kr ing s piller ne m en s ands ynligvis ogs å af den s oc iale
s tr uktur ; tr æ ner ne , leder ne og for æ ldr ene, vil en opkvalific er ing af tr æ ner e
og leder e s ands ynligvis hjæ lpe. D en pr im æ r e opgave m å væ r e at s kabe et
m er e bæ r edygtigt udviklings m iljø i klubben m ed det for m ål at s kabe bedr e
m uligheder for alle s piller e i at opleve s uc c es . D ette kunne gør es gennem
ligelig s pilletid, gode for ventninger og m ål for den enkelte s piller , og
der udover en tålm odighed ift. favor is er ing og udvæ lgels e af s piller e.
Sam tidig er det vigtigt fr a leder es s ide at s kabe inc itam ent- s tr uk tur er for
tr æ ner ne, der netop tilgodes er fokus på ovens tående og i m indr e gr ad på
kor ts igtede r es ultater . Ulem pen m ed denne tilgang er , at det hviler på en
tillid til de m ange involver ede i, at de i nogen gr ad har fået tildelt
r es s ourc er til at kom pens ere for s por tens r am m er . Sys tem et m ed år gange
har tr ods alt s ine indbyggede for dele og ulem per for de yngs te og æ lds te
s piller e, hvilket s ands ynligvis i nogen gr ad – uans et gode intentioner og
uddannels e af tr æ ner e og for æ ldr e – vil kunne s kabe en s kæ vvr edet
17
R e l a t iv a l d e r s e ffe kt i bør n e - og u n g d om s h å n d bol d
for deling af ungdom s s piller e og talenter . Nogle af dis s e løs nings for s lag
kan dog væ r e de m es t br ugbar e, for di de ikke blot s øger en bedr e
udvæ lgels e
af
de
beds te
s piller e,
m en
vil
tilgodes e
den
enkelte
ungdom s s piller , s å både det potentielle talent og andr e s piller e kan opleve
en glæ de ved s por ten, og s ands ynligvis der for for ts æ tte læ nger e i s por ten,
uans et r elativ alder eller fys is k m odenhed.
18
R e l a t iv a l d e r s e ffe kt i bør n e - og u n g d om s h å n d bol d
4. MET ODE
Pr ojektets pr im æ r e for m ål er s om tidliger e næ vnt at under s øge om den
r elative alder s effekt eks is ter er blandt bør n og unge, der s piller håndbold.
Sam tidig øns kes en r edegør els e for tils tedevæ r els en af den r elative
alder s effekt i talentudvæ lgels esprocessen. Til at bes var e dis s e s pør gs m ål
er data inds am let fr a fler e for s kellige s teder .
Pr oc edur e og s am ple : Til at under s øge den r elative alder s effekt blandt
bør n og unge har for s knings gr uppen i s am ar bejde m ed D HF r ekvir e r et
data fr a den nys tar tede elektr onis ke databas e. D atabas en indeholder
viden om s piller e i alder en 8 - 18 år , s om har deltaget i en eller fler e af
D HF´ s
tur ner inger
fr a
2013 - 2014.
D ataene
indeholder
Spiller - id,
føds els dato, klub, r æ kke, s am t antal kam pe og tæ ller i alt 61.594 s piller e
– 28.779 dr enge og 32.815 piger . D atabas en er nys tar tet, hvor for det er
tvivls om t om alle s piller e i de lokale håndboldklubber egentlig er talt m ed,
dette s am m enholdt m ed at det ” kun” er s piller e s om deltager i D HF´ s
tur ner inger m edfør er en us ikker hed i for hold til hvor vidt r es ultater ne
afs pejler den s am lede s piller population.
Til
at
under s øge
talentudvæ lgels en
er
om
den
over s tående
r elative
data
alder s effekt
benyttet
påvir ker
s am m enholdt
m ed
yder liger e data. D is s e data er i s am ar bejde m ed D HF og C laus Hans en
inds am let via en holdlis te fr a D HF´ s dr enge talenttr æ ning i år gang 1997 1998, hvilket i alt udgør 58 s piller e s am t holdlis te fr a de otte JHF
kr eds hold i år gang 2000, hvilket i alt udgør 110 s piller e. D er udover er data
inds am let, fr a tidliger e for s knings pr ojekt ( R os sing et al.2015) , for s am tlige
s piller e født 1980 - 1991, s om har r epr æ s enter et et eller fler e af følgende
lands hold Y- U og A- lands hold.
D ataanaly s e på bør ne- og ungdom s s piller e: Spiller ne i alder en 8 - 18 år er
blevet inddelt i køn, år gang og efter følgende i de fir e føds els kvar taler på
19
R e l a t iv a l d e r s e ffe kt i bør n e - og u n g d om s h å n d bol d
tvæ r s af år gangen. Spiller ne er for delt på i alt 10 år gange fr a 1997 - 2007.
Til bes tem m els e af R AE på de enkelte år gange er X 2 - tes ten benyttet. X 2 tes ten er en s tatis tis k analys e, s om analys er er , om for s kellen m ellem det
obs er ver ede antal og det for ventede antal er s ignifikant. D et obs er ver ede
antal er dataene bes kr evet i over s tående afs nit, m ens det for ventede anta l
er udr egnet ud fr a en for ventning o m en ligelig for delingen m ellem
føds els kvar taler ne
–
25
%
i
hver .
Analys ens
r es ultat ans es
s om
s ignifikant, hvis s ignifikans sandsynligheden ( P) < 0.05. D et betyder , at der
s ands ynligvis er uover ens s tem m els e m ellem for ventet og obs er ver et,
hvilket indiker er en r elativ alder s effekt.
D ataanaly s e på talentudv æ lgels e: For m ålet m ed denne analys e er at
under s øge,
om
talentudvæ lgels en
alder s effekt igennem
i
D HF
m edvir ker
til
en
r elativ
udvæ lgels en af s piller e. Fr em gangs m åden for
analys en har væ r et s om for bør ne - og ungdom s s piller ne m en m ed
følgende æ ndr inger i datagr undlag.
Hos det m andlige køn er data fr a talenttr æ ning, s am t data fr a Y- , U- og Alands hold
analys er et
ud
fr a
en
hypotes e
om
at
for delingen
ift.
føds els kvar taler aller ede er s kæ vvr edet. D en for ventede for deling er alts å
ikke s om
tidliger e antaget ligelig im ellem
for ventes
for delingen
føds els kvar taler
i
den
af
udvalgte
s piller e
føds els kvar taler . I s tedet
at
følge
for deling en
s piller population, hvor fr a de er
Af
udtaget – i
dr engenes tilfæ lde, dr enge ungdom s s piller e fr a år gang 1997 - 1998. I
pr ojektet antages ligeledes at populationen hvor fr a Y- , U- og A- lands hold
udtager aller ede er s kæ vvr edet, og i analys en for dis s e hold benyttes
s am m e for ventede for deling s om ved talenttr æ ningen.
Hos det kvindelige køn er data fr a kr eds holdene i de otte jys ke kr eds e,
s am t data fr a Y- , U- og A- lands hold ogs å analys er et på ud fr a en
for ventning om at udvæ lgels en s ker fr a en aller ede en s kæ vvr edet
population. Her for ventes dog at udvæ lges en af s piller e pr im æ r t s ker fr a
20
R e l a t iv a l d e r s e ffe kt i bør n e - og u n g d om s h å n d bol d
år gang 2000, hvor for den for ventede for deling af føds els kvar taler til
analys en bas er es her på.
21
R e l a t iv a l d e r s e ffe kt i bør n e - og u n g d om s h å n d bol d
5. RESULTAT ER I BØRNE- OG
UNGDOMSHÅNDBOLD
I det følgende vil vi før s t fr em vis e vor es
r es ultater på bør ne - og
ungdom s håndbold,
r elativ
og
der næ s t
for
alder s effekt
i
talentudviklings s am m enhæ ng.
5.1 Pr æ se nt at ion af r e sult at e r
Piger : Figur 1 vis er et s øjlediagr am over antallet af piges piller e ift. der es
føds els kvar tal på år gang 1997- 2007. Figur en vis er , at der er en s kæ v
for deling af s piller e blandt de fir e kvar taler på alle år gange.
Antallet af pigespillere
1400
Antal spillere
1200
1000
800
600
400
200
0
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
Årgang
1 kvartal
2 kvartal
3 kvartal
4 kvartal
Figur 1: Vis er antallet af r egis tr er ede piges piller e i D HFs tur ner inger i
2015 for delt på år gange og føds els kvar taler .
R es ultater ne vis er før s t og fr em m es t, at der er for holds vis få piges piller e
på de yngs te år gange ( 2006 og 2007) og æ lds te år gange ( 1997- 99) . Når vi
fokus er er på den r elative alder på år gang ene, vis er r es ultater ne, at
s tør s tedelen af de tur ner ings deltagende s piller e er fr a før s te kvar tal og
fæ r r es t af s p iller ne er fr a s ids te kvar tal. F.eks . er der i år gang 200 7, 339
s piller e
fr a
R es ultater ne
4. Kvar tal, m ens
afs lør er
505 s piller e kom m er
fr a 1. Kvar tal.
der m ed, at den r elative alder s effekt aller ede
22
R e l a t iv a l d e r s e ffe kt i bør n e - og u n g d om s h å n d bol d
for ekom m er i den yngs te år gang, år gang 2007, og fas tholdes fr a de yngs te
til den æ lds te år gang.
Figur 2 vis er et s øjlediagr am over for delingen i pr oc ent af piges piller e ift.
der es
føds els kvar tal
fr em m es t,
i
på
år gang 1997- 2007. Figur en
over ens s tem m els e
m ed
figur
1,
at
vis er
før s t og
andelen
af
4.
kvar tals s piller e er m ar kant m indr e end de andr e kvar taler . Sam tidig vis er
r es ultater ne, at effekten fas tholdes på s am tlige år gange hos piger ne. D e n
s tatis tis ke analys e under s tøtter dis s e fund og vis er , at den r elative
alder s effekt er s tatis tis k s ignifikant på alle år gange , s e tabel A1 i
appendiks .
Fordeling af pigespillere
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
Årgang
1 kvartal
2 kvartal
3 kvartal
4 kvartal
Figur 2: Vis er den pr oc entvis e for deling af r egis tr erede piges piller e i D HFs
tur ner inger i 2015 for delt på år gange og føds els kvar taler .
D r enge: Figur 3 vis er , at antallet, der s piller i D HFs tur ner inger , er klar t
laves t på de yngs te ( 2006- 2007) og æ lds te år gange ( 1997- 99) . Som hos
piger ne s er det ikke over r as kende ud til , at år gangene antals m æ s s igt er
m indr e om kr ing 15år s - alder en. Sids t m en ikke m inds t vis er figur en, at
antallet af s piller e født i 4. kvar tal på s am tlige år gange er m indr e end
antallet af s piller e fr a de andr e kvar taler .
23
R e l a t iv a l d e r s e ffe kt i bør n e - og u n g d om s h å n d bol d
Antallet af drengespillere
1200
Antal spillere
1000
800
600
400
200
0
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
Årgang
1 kvartal
2 kvartal
3 kvartal
4 kvartal
Figur 3: Vis er antallet af r egis tr er ede dr enges piller e i D HFs tur ner inger i
2015 for delt på år gange og føds els kvar taler .
Figur 4 vis er et s øjlediagr am over for delingen af dr enges piller e i pr oc ent
ift. der es føds els kvar tal på år gang 1997- 2007. Figur en vis er , at der
aller ede er en ujæ vn for deling af kvar tals s piller e fr a den yngs te år gang
( 2007) , at den ujæ vne for deling for væ r r es ved de æ ldr e år gange og
for ts æ tter m ed at væ r e ujæ vn på alle år gange. D en s tatis tis ke analys e
under s tøtter figur en, m ed P- væ r dier ( s e bilag) s om vis er s ignifikant r elativ
alder s effekt på de fles te år gange, s e tabel A2 i appendiks . Selvom figur en
vis er ujæ vn for deling på tvæ r s af år gangene , påvis es der ikke en s tatis tis k
s ignifikant r elativ alder s effekt for den yngs te år gang s am t år gang 1998.
24
R e l a t iv a l d e r s e ffe kt i bør n e - og u n g d om s h å n d bol d
Fordeling af drengespillere
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
Årgang
1 kvartal
2 kvartal
3 kvartal
4 kvartal
Figur 4: Vis er den pr oc entvis e for deling af r egis tr er ede dr enges piller e i
D HFs tur ner inger i 2015 for delt på år gange og føds els kvar taler .
5.2 Analyse af r e sult at e r
R es ultater ne
fr a
bør ne -
og
ungdom s håndbold
vis er
over or dnet
to
tendens er . D en før s te er , at den r elative alder s effekt eks is ter er på langt
de fles te år gange. For det andet s er den r elative alder s effekt ud til at
væ r e uafhæ ngig af køn. D et har vi s tillet s pør gs m åls tegn ved – og vil
for s øge at bes var e i det følgende.
H v or for ek s is ter er den r elativ e alder s effek t på ungdom s niv eau?
Før s t og fr em m est s tøtter r es ultater ne de få tidliger e inter nationale s tudier
i r elativ alder s effekt på bør ne - og ungdom s idr æ t, da r es ultater ne i
næ r væ r ende r appor t ogs å påvis er en r elativ alder s effekt i en dans k
idr æ ts konteks t. Som vi tidliger e har s kr eve t, kan der væ r e et væ ld af
m ulige for klar inger på at effekten ogs å findes i dans k håndbold. D a vi ikke
har data på endnu yngr e s piller e kan vi kun gis ne om , hvor vidt effekten
aller ede eks is ter er , når s piller ne s tar ter på der es deltagels e i håndbold .
Hvis
den
r elative
alder s effekt
s kabes
fr a
den
m eget
tidlige
25
R e l a t iv a l d e r s e ffe kt i bør n e - og u n g d om s h å n d bol d
idr æ ts deltagels e, er det m ås ke en s elvbes kyttels e fr a s piller ens eller
for æ ldr enes s ide for at undgå potentielle neder lag i s por ten . Hvis det i
s tedet er en effekt, der s kabes under vejs , kan det væ r e te gn på, at
s piller ne falder fr a s por ten i en m eget tidlig alder . Heldigvis s er det ikke
ud til at effekten for s tør r es for hver t s kift til æ ldr e år gang , hvor for
s por tens r am m er ikke um iddelbar t s er ud til at væ r e ødelæ ggende for
deltagels en i puber teten, m en s nar er e for over hovedet at s tar te til
håndbold s om ung pige eller dr eng.
H v or for er der ingen næ v nev æ r dig e for s k elle m ellem k ønnene?
R es ultater ne vis er , at der ikke er næ vnevæ r dig e for s kelle på den r elative
alder s effekt i både pige- og dr engehåndbold. D e vis er ogs å, hos begge
køn, at der s ker en s kæ vvr idning aller ede m eget tidligt, s om fas tholdes
igennem alle ungdom s r æ kker ne . D ette er m ods at r es ultater ne i vor es
tidliger e r appor t i fodbold ( R os s ing et al., 2015) , der noget over r as kende
afs lør ede, at den r elative alder s effekt udjæ vnedes i de æ ldr e år gange hos
både piger og dr enge. D ette var over r as kende, da tidliger e inter national
for s kning har vis t, at den r elative alder s effekt pr im æ r t fas tholdes på
bør ne- og ungdom s niveau. D er m ed er r es ultater ne pr æ s enter et i denne
r appor t på linje m ed tidliger e inter national for s kning i is hoc key, fodbold og
bas ketball.
D e m eget ens ar tede r es ultater peger i r etning af, at det s ands ynligvis er
de s am m e m ekanis m er , der s kaber den r elative alder s effekt hos begge
køn. D ette på tr ods af de fys is ke for s kelle der er på piger og dr enge i
puber teten, hvilket vi vil kom m e næ r m er e ind på i det næ s te afs nit.
26
R e l a t iv a l d e r s e ffe kt i bør n e - og u n g d om s h å n d bol d
6. RELAT IV ALDERSEFFEKT I DANSK
T ALENTUDVIKLING
6.1 Pr æ se nt at ion af r e sult at e r
Figur 5 vis er den r elative alder s effekt på for s kellige niveauer hos piger fr a
ungdom s håndbold til det kvindelige A- lands hold. Før s t og fr em m es t vis er
r es ultater ne, at der s om s kr evet tidliger e , er en s kæ v for deling af
kvindelige ungdom s s piller e på år gang 2000, U15, m ed en over væ gt af de
r elativt æ lds te s piller e . D er udover s es der en udtalt s kæ v for deling på
kr eds holdene, hvor næ s ten 42 % af s piller ene udgør es af s piller e født i 1.
kvar tal, hvor im od kun 12 % er født i 4. kvar tal. D enne for deling æ ndr er s ig
igen på både U- 19 og U21- lands holdene, hvor s piller e fr a det før s t halvår
s tadig dom inerer , dog i noget m indr e gr ad m ed c a. 26 % af s piller ne fr a 1.
Kvar tal, m ens c a. 21 % er fr a 4. Kvar tal. På A- lands holdet er kun 19 % af
s piller ne fr a 1. kvar tal, m ens hele 23 % er fr a 4. kvar tal. D er m ed udjæ vnes
den r elative alder s effekt fr a kr eds hold til U- lands holdene for der efter at
for s vinde på A- lands holdet. D en s tatis tis ke analys e vis er en s tatis tis k
s ignifikant r elativ alder s effekt m ed over væ gt af 1. kvar tals s piller e på
år gang 2000 ungdom sspiller e, kr eds hold s am t U19- lands hold, m en ikke for
U21- eller A- lands holdet. Effekten er klar t s tør s t på kr eds hold, m ens der
dog er der en klar over væ gt af 2. Kvar tals s piller e på A- lands holdet, hvilket
s er
ud
til
at
væ r e
en
tendens ,
der
ogs å
for egår
på
ungdom s lands holds niveau i lidt m indr e udtalt gr ad ( s e evt tabel A3 i
appendiks ) .
27
R e l a t iv a l d e r s e ffe kt i bør n e - og u n g d om s h å n d bol d
Talentprogression kvinder
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Årgang 2000
Kredshold
U19
U21
A
Hol
1 kvartal
2 kvartal
3 kvartal
4 kvartal
Figur 5: vis er den pr oc entvise for deling af piges piller e ift. føds els kvar taler
på for s kellige niveauer af talentudvæ lgels e.
Figur 6 vis er den r elative alder s effekt på for s kellige niveauer hos dr enge i
ungdom s håndbold og på det m andlige A- lands hold. Før s t og fr em m es t
vis er r es ultater ne, at der s om s kr evet tidliger e , er en noget ujæ vn
for deling af s piller e fr a år gang 1997- 98, m ed en over væ gt af s piller e fr a
de tr e æ lds te føds els kvar taler , for delingen er dog m er e jæ vn end for de
yngr e år gange vis t i tidliger e afs nit. D er er en m ar kant s kæ v for deling af
s piller e til talenttr æ ning m ed c a. 38 % s piller e fr a 1. kvar tal. Effekten
for øges på U19- og U21- lands holdene m ed en andel af s piller e fr a 1.
kvar tal på hhv. 41 og 39 % . D er s es ogs å en over væ gt a f de r elativt
æ lds te s piller e på A- lands holdet, dog i en lidt m indr e gr ad end
ved U-
lands holdene.
af
D en
s tatis tis ke
analys e
m ed
s am m enligning
de
for s kellige udvæ lgels esniveauer i for hold til år gang 1997- 98 dr enges pillere
gav
P- væ r dier ,
s om
vis er
s ignifikant
r elativ
alder s effekt
på
U-
lands holdene, m en ikke på år gang 1997- 98, på talenttr æ ning eller Alands holdet, s e tabel A4 i appendiks .
28
R e l a t iv a l d e r s e ffe kt i bør n e - og u n g d om s h å n d bol d
Talentprogression mænd
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Årgang 1997-1998
Talenttræning
1 kvartal
Figur
6:
vis er
den
U19
2 kvartal
pr oc entvis e
3 kvartal
U21
A
4 kvartal
for deling
af
dr enges piller e
ift.
føds els kvar taler på for s kellige niveauer af talentudvæ lgels e.
6.2 Analyse af r e sult at e r
I r es ultater ne finder vi over or dnet tr e tendens er ; for det før s te vis er
r es ultater ne at der s ker en s kæ vvr idning af andelen af s piller e ift.
kvar taler på kr eds hold hos hhv. piges piller ne og en m ar kant s kæ vvr idning
af s piller for delingen blandt dr enges pillere, s ids tnævnte dog uden s tatis tis k
s ignifikans .
For
det
andet
fas tholdes
eller
for øges
effekten
på
ungdom s lands hold og s ids t m en ikke m indst er der ingen s ignifikant r elativ
alder s effekt på s enior lands hold hos både kvinder og m æ nd . D et har vi
s tillet s pør gs m åls tegn ved – og vil for s øge at bes var e i det følgende.
H v or for s k abes der en ulige for deling af s piller e til udv æ lgels en af s piller
til k r eds tr æ ning og talenttr æ ning ?
R es ultater ne hos s æ r ligt piger ne påpeger , at der s kabes en m eget s tæ r k
r elativ alder s effekt, når s piller ne udvæ lges til kr eds hold i D HF- r egi. Hos
dr engene s er vi ogs å e s kæ vvr idning, der dog ikke er s tatis tis k s ignifikant.
29
R e l a t iv a l d e r s e ffe kt i bør n e - og u n g d om s h å n d bol d
D ette kan s kyldes , at talenttr æ ner ne ( i s æ r ligt pigehåndbold) udvæ lger de
s piller e, der pr æ s ter er beds t, hvor for de m es t fys is k m odne s piller e ( og
der m ed ogs å ofte de æ lds te) har de beds te kor t på hånden. D og kan den
s piller gr uppe s om talenttr æ ner ne udvæ lger fr a, aller ede væ r e s kæ vvr edet
ude i de lokale klubber . Hvis ungdom s tr æ ner ne pr im æ r t bliver m ålt på
kor ts igtede r es ultater , vil udvæ lgels en til holdet ogs å bæ r e pr æ g af
kor ts igtede valg ift. s pilletid af de s piller , der pr æ s ter er nu og her , m en
s om m ås ke ikke er de s piller m ed s tør s t potentiale . D ette vil give dår lige
kor t på hånden for de m inds t m odne s piller e ( og der m ed ofte de r elativt
yngs te) lokalt og nationalt.
H v or for fas tholdes den r elativ e alder s effek t på de k v indelige og m andlige
ungdom s lands hold?
R es ultater ne afs lør er , at den r elative alder s effekt fas tholdes eller for øges
på ungdom s landsholdene, dog m ed vis s e for s kelle blandt piger og dr enge.
Hos dr engene for øges effekten på begge U- lands hold, hvilket kan hæ nge
s am m en m ed at de pr im æ r t udvæ lger s ine s piller e fr a ungdom s klubber ,
hvor der s ands ynligvis aller ede er s ket en s kæ vvr idning tidligt blandt
s piller gr uppen.
Hos
piger ne udjæ vnes
effekten m ar kant i for hold til for delingen på
kr eds hold aller ede på U19- lands holdet, hvor der dog s tadig er en
s ignifikant
r elativ
alder s effekt.
Effekten
for s vinder
dog
på
U21 -
lands holdet. En for klar ing er , at de fys is ke for s kelle m ellem de r elativt
æ lds te og yngs te udjæ vnes hur tiger e blandt piger , da piger gennem s nitligt
får der es væ ks ts pur t i højde og væ gt to år tidliger e end dr enge ( Malina et
al, 2004) . D er for udjæ vnes de fys is ke for dele ved at væ r e født tidligt på
år et s ands ynligvis tidliger e blandt piger ne end dr engene m ed m indr e
r elativ alder s effekt s om r es ultat.
H v or for er der ingen r elativ alder s effek t på s enior lands hold ene?
Når vi kigger næ r m ere på dam e og her r e s enior landsholdss piller e finder vi
ingen s ignifikant r elativ alder s effekt. Som tidliger e s kr evet, s kal det dog
30
R e l a t iv a l d e r s e ffe kt i bør n e - og u n g d om s h å n d bol d
s iges , at antallet af s enior lands holds piller e er m indr e end de andr e
s piller gr upper , hvilket gør det s væ r er e at finde en s ignifikant s tatis tis k
effekt. Vor es r es ultater hos m æ ndene er tæ t på identis ke m ed en lignend e
under s øgels e i m andlig elitehåndbold ( R os sing et al., 2015) , hvor der også
var en s tæ r k r elativ alder s effekt på de r es pektive ungdom s lands hold, m en
for s vandt på s enior lands holdet. Hos kvindelands holdet er der endda en
m ar kant under r epr æ s entation af s piller e født tidligt på år et. D e fys is ke
for dele s om de r elativt æ lds te s piller e har i ungdom s år ene for s vinder , når
s piller ne når s enior alder en. Sam tidig har en del af de r elativt yngs te
s piller e m uligvis oplevet, at de i ungdom s år ene har s kullet kæ m pe for at
udvikle s ig, s å de kunne blive udvalgt. D ette kan give dem en for del i det
lange løb, da de igennem ungdom stiden har læ r t vigtige læ r ings s tr ategier ,
der
s ener e bliver afgør ende for at s kabe en god tr ans ition til en
s enior kar r ier e m ed m ange bum p på vejen. D ette kan illus tr er es m ed et
c itat af Mikkel Hans en, der s om 8. kvar tals s piller hos m æ ndene netop
oplevede at væ r e i m odgang:
”Efter s om jeg v ar y ngr e og m indr e end dem , jeg tr æ nede m ed og s pillede
im od, blev jeg tv unget til at gør e m ig um age m ed alle detaljer ne i s pillet,
for at k unne begå m ig…” ( R os s ing et al., 2015:98)
R es ultater ne indiker er , at der bliver br ugt for holds vis m ange r es s our c er i
den r egionale og nationale talentudvikling på r elativt æ ldr e s piller e hos
både piger og
dr enge, der har m indr e s ands ynlighed for at blive
s enior lands holds piller e. R es ultater ne hos begge køn kan dog til dels ogs å
s kyldes den m indr e population s om A- lands holdet udgør , hvilket gør , at en
s kæ v for deling s kal væ r e m er e udtalt, før der findes s tatis tis k s ignifikans
og at der kan for ekom m e s tør r e tilfæ ldige var iationer hos s piller g r uppen.
D ette kan is æ r væ r e tilfæ ldet ved her r e A- lands holdet, hvor der for efindes
r elativt fler e s piller e fr a 1. kvar tal,
31
R e l a t iv a l d e r s e ffe kt i bør n e - og u n g d om s h å n d bol d
7. OPSUMMERING
Vor es analys e af den r elative alder s effekt på bør ne - og ungdom s niveau i
dans k håndbold vis er over or dnet, at der er en r elativ alder s effekt på
tur ner ings deltagels e hos næ s ten s am tlige år gange . Vi s er en tydelig
under r epr æ s entation
på
4.
kvar tals s piller e
hos
både
pige-
og
dr enges piller e i alle aldr e. R es ultater ne indiker er , at der aller ede tidligt i
idr æ ts deltagels en s ker en s kæ vvr idning i s piller gr upper ne hos både piger
og dr enge. Mulige for klar inger på dette er , at for æ ldr e eller bør n ene s elv
ikke væ lger s por ts gr ene s om håndbold ( og fodbold) , hvor potentielle
neder lag er for s tor t, da de r elativt yngs te s piller e halter bagefter fys is k.
D er udover
vis er
r es ultater ne
ogs å,
at
der
for egår
en
yder liger e
s kæ vvr idning , når der s ker en udvæ lgels e af s piller e til, talenttr æ ning,
kr eds hold og ungdom slandshold –hos både piger og dr enge. D et er uklar t ,
om
det
er
i
s piller nes
tidlige
idr æ ts deltagels e,
at der
ops tår
en
s kæ vr idning af kom petenc er m ellem de r elativt yngs te og æ lds te , om det
er i udvæ lgels en af talenter eller en kom bination af de to . R es ultater ne
antyder , at udvæ lgels en af s piller e til talenttr æ ning og kr eds hold kan
m edvir ke til den r elative alder s effekt på de s ener e ungdom s lands hold.
For ekom s ten af en r elativ alder s effekt kan betyde et s tør r e fr afald hos de
r elativt yngs te s piller e på hver år gang, en effekt der bør under s øges
næ r m er e. Analys en vis er ogs å, at der ikke for ekom m er en s ignifikant
r elativ alder s effekt på her r e og dam e A- lands hold. D og vis er r es ultater ne
at der hos her r er ne s tadig er fles t s piller e født i før s te halvår , m ens 1.
kvar tals s piller e faktis k er en s m ule under r epr æ s enter et på kvindelige Alands holdet. R es ultater ne indiker er klar t, at der udvæ lges og udvikles
r elativt æ ldr e s piller e i D HF- r egi, der ofte ikke vil udvikle s ig til Alands holds s piller e.
D atam ater ialet i denne under s øgels e giver os ikke s var på , hvor for
effekten
for ekom m er
i
bør ne-
og
ungdom s håndbold
s am t
på
udvæ lgels es niveau. D ette vil kr æ ve yder liger e under s øgels er , bl.a. af de
32
R e l a t iv a l d e r s e ffe kt i bør n e - og u n g d om s h å n d bol d
yngs te år gange s am t s tudier af m er e eks per im entel natur . Vi for es tiller os
dog ( s e evt. m odel 1) , at s var et er en kom bination af fler e m ekanis m er i
s pil, både i den tidlige og den s ener e idr æ ts deltagels e. Hvis øns ket er at
m odvir ke den r elative alder s effekt, vil det s ands ynligvis væ r e beds t at
inddr age holis tis ke løs nings for s lag, der evner at s e den enkelte s piller s
udvikling
og
per s on
i
en
s tør r e
s am m enhæ ng
end
s por ten
og
s por ts pr æ s tationer ne alene.
33
R e l a t iv a l d e r s e ffe kt i bør n e - og u n g d om s h å n d bol d
8. APPENDIX
8.1 T abe lle r f or st at ist isk analyse
Årgang
X 2 -t e st P -v æ r d i
1997
0,024
1998
<0 , 0 0 1
1999
<0 , 0 0 1
2000
<0 , 0 0 1
2001
<0 , 0 0 1
2002
<0 , 0 0 1
2003
<0 , 0 0 1
2004
<0 , 0 0 1
2005
<0 , 0 0 1
2006
<0 , 0 0 1
2007
<0 , 0 0 1
Ta b e l A 1 : X 2 - t e s t p å f o r d e l i n g e n a f p i g e s p i l l e r e i f ød s e l s kv a r ta l e r i f o r h o l d t i l f o r v e n t n i n g o m
l i g e l i g f o r d e l i n g . De r e r e n s i g n i f i ka n t r e l a t i v a l d e r s e f f e kt n å r P- v æ r d i e n e r u n d e r 0 , 0 5 .
Årgang
X 2 -t e st P -v æ r d i
1997
0,005
1998
0,570
1999
<0 , 0 0 1
2000
0,045
2001
<0 , 0 0 1
2002
0,037
2003
<0 , 0 0 1
2004
<0 , 0 0 1
2005
<0 , 0 0 1
2006
<0 , 0 0 1
2007
0,074
Ta b e l A 2 : X 2 - t e s t p å f o r d e l i n g e n a f d r e n g e s p i l l e r e i f ød s e l s kv a r t a l e r . De r e r e n s i g n i f i ka n t
r e l a t i v a l d e r s e f f e kt n å r P- v æ r d i e n e r u n d e r 0 , 0 5 .
Popul ati on
År g a n g 2 0 0 0
X 2 -t e st P -v æ r d i
<0 , 0 0 1
K r e d s ho l d
0,004
U1 9 (å r g . 1 9 8 0 -1 991)
0,011
U2 1 (å r g . 1 9 8 0 -1 991)
0,498
A-L a n d s h ol d (å r g . 1 9 8 0 -1 991)
0,226
34
R e l a t iv a l d e r s e ffe kt i bør n e - og u n g d om s h å n d bol d
Ta b e l A 3 : X 2 - t e s t s p å f o r d e l i n g a f p i g e h å n d b o l d s p i l l e r e å r g a n g 2 0 0 0 o v e r f ød s e l s kv a r t a l e r i
f o r h o l d t i l e n f o r v e n t e t l i g e l i g f o r d e l i n g s a mt d a me h å n d b o l d s p i l l e r e p å kr e d s h o l d , U - l a n d s h o l d
o g A - l a n d s h o l d o v e r f ød s e l s kv a r t a l e r i f o r h o l d t i l p i g e h å n d b o l d s p i l l e r e å r g a n g 2 0 0 0 . De r e r e n
s i g n i f i ka n t r e l a t i v a l d e r s e f f e kt n å r P- v æ r d i e n e r u n d e r 0 , 0 5 .
Popul ati on
År g a n g 1 9 9 7 -1 998
T a l e n tt r æn i ng (å r g . 1 9 9 7 -1 998)
X 2 -t e st P -v æ r d i
0,099
0,118
U-1 9 (å r g . 1 9 8 0 -1 991 )
<0 , 0 0 1
U-2 1 (å r g . 1 9 8 0 -1 991 )
<0 , 0 0 1
A-l a n d s h ol d (å r g . 1 9 8 0 -1 991 )
0,120
Ta b e l A 4 : X 2 - t e s t s p å f o r d e l i n g a f d r e n g e h å n d b o l d s p i l l e r e å r g a n g 1 9 9 7 - 1 9 9 8 o v e r
f ød s e l s kv a r t a l e r i f o r h o l d t i l e n f o r v e n t e t l i g e l i g f o r d e l i n g s a mt h e r r e h å n d b o l d s p i l l e r e p å
t a l e n t t r æ n i n g å r g a n g 1 9 9 7 - 1 9 9 8 , U- l a n d s h o l d o g A - l a n d s h o l d s p i l l e re o v e r f ød s e l s kv a r t a l e r i
f o r h o l d t i l d r e n g e h å n d b o l d s p i l l e r e å r g a n g 1 9 9 7 - 1 9 9 8 . De r e r e n s i g n i f i ka n t r e l a t i v a l d e r s e f f e kt
n å r P- v æ r d i e n e r u n d e r 0 , 0 5 .
35
R e l a t iv a l d e r s e ffe kt i bør n e - og u n g d om s h å n d bol d
9. LIT T ERAT URLISTE
Addona, V., & Yates, P. A. (2010). A closer look at the relative age effect in the national hockey league. Journal of
Quantitative Analysis in Sports, 6(4)
Augste, C., & Lames, M. (2011). The relative age effect and success in german elite U-17 soccer teams. Journal of
Sports Sciences, 29(9), 983-987.
Bedard, K., & Dhuey, E. (2006). The persistence of early childhood maturity: International evidence of long-run age
effects. The Quarterly Journal of Economics, , 1437-1472.
Bisanz, J., Morrison, F. J., & Dunn, M. (1995). Effects of age and schooling on the acquisition of elementary
quantitative skills. Developmental Psychology, 31(2), 221.
Bronfenbrenner, U., & Morris, P. A. (2006). The bioecological model of human development Wiley Online Library.
Cobley, S., Baker, J., Wattie, N., & McKenna, J. (2009). Annual age-grouping and athlete development. Sports
Medicine, 39(3), 235-256.
Côté, J., Macdonald, D. J., Baker, J., & Abernethy, B. (2006). When “w here” is more important than “w hen”: Birthplace
and birthdate effects on the achievement of sporting expertise. Journal of Sports Sciences, 24(10), 1065-1073.
Delorme, N., Boiché, J., & Raspaud, M. (2010). Relative age and dropout in french male soccer. Journal of Sports
Sciences, 28(7), 717-722.
Delorme, N., Boiché, J., & Raspaud, M. (2010). Relative age effect in elite sports: Methodological bias or real
discrimination? European Journal of Sport Science, 10(2), 91-96.
Delorme, N., Boiché, J., & Raspaud, M. (2010). Relative age effect in female sport: A diachronic examination of
soccer players. Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports, 20(3), 509-515.
Delorme, N., Chalabaev, A., & Raspaud, M. (2011). Relative age is associated w ith sport dropout: Evidence from
youth categories of french basketball. Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports, 21(1), 120-128.
36
R e l a t iv a l d e r s e ffe kt i bør n e - og u n g d om s h å n d bol d
Delorme, N., & Raspaud, M. (2009). The relative age effect in young french basketball players: A study on the w hole
population. Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports, 19(2), 235-242.
Figueiredo, A. J., Gonçalves, C. E., Coelho e Silva, Manuel J, & Malina, R. M. (2009). Characteristics of youth soccer
players w ho drop out, persist or move up. Journal of Sports Sciences, 27(9), 883-891.
Gil, S. M., Badiola, A., Bidaurrazaga-Letona, I., Zabala-Lili, J., Gravina, L., Santos-Concejero, J., et al. (2014).
Relationship betw een the relative age effect and anthropometry, maturity and performance in young soccer
players. Journal of Sports Sciences, 32(5), 479-486.
Guillet, E., Sarrazin, P., Carpenter, P. J., Trouilloud, D., & Cury, F. (2002). Predicting persistence or w ithdraw al in
female handballers w ith social exchange theory. International Journal of Psychology, 37(2), 92-104.
Hancock, D. J., Adler, A. L., & Côté, J. (2013). A proposed theoretical model to explain relative age effects in sport.
European Journal of Sport Science, 13(6), 630-637.
Helsen, W. F., Baker, J., Michiels, S., Schorer, J., Van Winckel, J., & Williams, A. M. (2012). The relative age effect in
european professional soccer: Did ten years of research make any difference? Journal of Sports Sciences,
30(15), 1665-1671.
Helsen, W. F., Starkes, J. L., & Van Winckel, J. (2000). Effect of a change in selection year on success in male soccer
players. American Journal of Human Biology, 12(6), 729-735.
Helsen, W. F., Van Winckel, J., & Williams, A. M. (2005). The relative age effect in youth soccer across europe.
Journal of Sports Sciences, 23(6), 629-636.
Hurley, W., Lior, D., & Tracze, S. (2001). A proposal to reduce the age discrimination in canadian minor hockey.
Canadian Public Policy/Analyse De Politiques, , 65-75.
Jiménez, I. P., & Pain, M. T. (2008). Relative age effect in spanish association football: Its extent and implications for
w asted potential. Journal of Sports Sciences, 26(10), 995-1003.
Lemez, S., Baker, J., Horton, S., Wattie, N., & Weir, P. (2014). Examining the relationship betw een relative age,
competition level, and dropout rates in male youth ice‐hockey players. Scandinavian Journal of Medicine &
Science in Sports, 24(6), 935-942.
37
R e l a t iv a l d e r s e ffe kt i bør n e - og u n g d om s h å n d bol d
Malina, R. M., Cumming, S. P., Kontos, A. P., Eisenmann, J. C., Ribeiro, B., & Aroso, J. (2005). Maturity-associated
variation in sport-specific skills of youth soccer players aged 13–15 years. Journal of Sports Sciences, 23(5),
515-522.
Malina, R. M., Bouchard, C., & Bar-Or, O. (2004). Growth, maturation, and physical activity. Human Kinetics.
Formatted: English (United States)
Mirw ald, R. L., Baxter-Jones, A. D., Bailey, D. A., & Beunen, G. P. (2002). An assessment of maturity from
anthropometric measurements. Medicine and Science in Sports and Exercise, 34(4), 689-694.
Musch, J., & Grondin, S. (2001). Unequal competition as an impediment to personal development: A review of the
relative age effect in sport. Developmental Review, 21(2), 147-167.
Ommundsen, Y., & Vaglum, P. (1991). Soccer competition anxiety and enjoyment in young boy players. the influence
of perceived competence and significant others' emotional involvement. International Journal of Sport
Psychology, 22(1), 35-49.
Ommundsen, Y., & Vaglum, P. (1991). The influence of low perceived soccer and social competence on later dropout
from soccer: A prospective study of young boys. Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports, 1(3),
180-188.
Penna, E. M., de Mello, M. T., Ferreira, R. M., Moraes, Luiz Carlos Couto de Albuquerque, & Costa, V. T. d. (2015).
Relative age effect on the reaction time of soccer players under 13 years old. Motriz: Revista De Educação
Física, 21(2), 194-199.
Romann, M., & Fuchslocher, J. (2011). Influence of the selection level, age and playing position on relative age effects
in sw iss women’s soccer. Talent Development & Excellence, 3(2), 239-247.
Romann, M., & Fuchslocher, J. (2013). Relative age effects in sw iss junior soccer and their relationship w ith playing
position. European Journal of Sport Science, 13(4), 356-363.
Rossing, N. N., Flattum, A., Biegel, A., & Karbing, D. S. (2015). Relative age effect and birth place effect in danish
national youth football. In P. K. Jens Bangsbo (Ed.), Program and abstracts, 8th world congress on science and
football, WCSF 2015, 20-23 may 2015, copenhagen, denmark (pp. 100-101)
38
R e l a t iv a l d e r s e ffe kt i bør n e - og u n g d om s h å n d bol d
Rossing, N. N., Hansen, C., & Karbing, D. S. (2015). X-faktorer i talentudvikling - din hjemegn og din fødselsdag. In N.
N. Rossing, K. Ryom & K. Henriksen (Eds.), Talentudvikling i sport: Reflekterede organisationer, gode teams og
stærke atleter
Smith, K. L., & Weir, P. L. (2013). An examination of the relative age effect in developmental girls’ hockey in ontario.
High Ability Studies, 24(2), 171-184.
Tanner, J. M., & Whitehouse, R. H. (1976). Clinical longitudinal standards for height, w eight, height velocity, w eight
velocity, and stages of puberty. Archives of Disease in Childhood, 51(3), 170-179.
Vaeyens, R., Philippaerts, R. M., & Malina, R. M. (2005). The relative age effect in soccer: A match-related
perspective. Journal of Sports Sciences, 23(7), 747-756.
Wattie, N., Schorer, J., & Baker, J. (2015). The relative age effect in sport: A developmental systems model. Sports
Medicine, 45(1), 83-94.
Wattie, N., Tietjens, M., Cobley, S., Schorer, J., Baker, J., & Kurz, D. (2014). Relative age-related participation and
dropout trends in german youth sports clubs. European Journal of Sport Science, 14(sup1), S213-S220.
Williams, J. (2010). Relative age effect in youth soccer: Analysis of the FIFA U17 w orld cup competition. Scandinavian
Journal of Medicine & Science in Sports, 20(3), 502-508.
39