SFO Stensballeskolen
Transcription
SFO Stensballeskolen
SFO Stensballeskolen INFORMATION TIL komet-FORÆLDRE Stensballeskolen, www.stensballeskolen.dk Bygaden 59, Horsens – 76 29 75 11 Kometerne - 21 73 74 02 Afdelingsleder – Inge Jørgensen, 76 29 75 15 Velkommen til SFO Stensballe maj 2015 Jeres barn skal være hos Kometerne, som er gruppen af kommende børnehaveklasse-børn. Komet tiden er fra 1.maj indtil skoleferien. Vi har valgt ”symbolsk” at kalde børnene for kometer – de farer rundt og har ikke fundet ”fast grund under fødderne” endnu – det er det, vi i de kommende måneder, fra maj til juli skal give dem mulighed for at få, inden de starter i skole i august. Generelle informationer På Stensballeskolen bruger vi forældreintra som skolens kommunikations-forum. I vil blive tildelt en kode og skal dagligt gå ind og checke for informationer og beskeder. Det er også den vej, I går ind på Min Institution, som er ind- og afkrydsning i SFO, og her I skal melde jeres barn fraværende. Vi har ferielukket i uge 29-30-31 Hvis I har meldt jeres barn til den fælles kommunale sommerferieordning på Byskolen, afd. Fusssingsvej i uge 28, 29 og/eller 30, vil I modtage yderlige information i løbet af maj-juni i forhold til det det konkrete tilbud. Fredag den 15. maj (dagen efter kr.himmelfartsdag) er lukkedag. Grundlovsdag fredag d. 5.juni har vi åbent kl. 6.30-12.00 SFO Åbningstider: 6.30-17.00, fredag 6.30-16.30 Særlig KOMET-information 4 pædagoger, 2 studerende, 1 vikar fra SFO samt 2 pædagoger og 2 medhjælpere fra Daginstitution Stensballe danner tilsammen den faste personalegruppe omkring Kometerne. Lise Due Nielsen Jesper Kristensen Tanja Birkemose Jeppe Mølgaard Julie Tofteby Simonsen Claus Kæmpe Andersen Oscar Eriksen Joan Søgaard Mina Daniel Breko Nina Skovgaard Børnene er inddelt i 12 baser, hvor 4 baser udgør én gruppe. Børnene vil altid (som minimum) være sammen med de 5-7 børn, som de er i base med. Stjerneskuddet (lokale 62) er kometernes ”basislokale”, hvor vi modtager børnene. Her er elektronisk afkrydsning, her kan der leges, spilles spil, tegnes, læses m.m. – og det er samtidig grupperum om formiddagen (frem til SFOtid kl. 14.05) for en gruppe. Derudover er multisalen og værkstedet grupperum. Derudover benytter vi selvfølgelig også skolens andre faciliteter herunder: køkken/opholdsrum (universet), gymnastiksal, galaksen og skolens udearealer (herunder sportspladsen). Vi har særligt fokus på sociale relationer, sprog samt krop og bevægelse. Dagsrytme: kl. 6.30-8 Vi har fælles SFO-åbning sammen med resten af SFO´en, hvor der er legeaktiviteter på tværs i multisalen og køkken/opholdsrum (universet). Kometbørnene kan selvfølgelig også være i stjerneskuddet (deres basisrum), hvis det giver den bedste start på dagen. Der er mulighed for morgenmad til kl. 7.15. Vi tilbyder havregryn og cornflakes, men børnene må også gerne medbringe egen morgenmad. kl. 8.05-ca. 8.15 Fælles ”indskolings”-morgensang i Galaksen Kometerne har plads lige foran scenen og forældre er velkomne til at deltage til morgensang. De børn, der kommer imellem kl. 7.55 og 8.15, er i stjerneskuddet. Efter morgensang er der ”fri leg” i stjerneskuddet, multisalen og gården. kl. 9 Børnene går i deres respektive gruppe (stjerneskuddet, multisalen og værkstedet), hvor der er forskellige former for særligt tilrettelagte aktiviteter. Det er også i denne gruppe, at vi spiser madpakker og frugt. Nogle dage er de i mindre hold (dog altid sammen i basen) og nogle dage er der fælles aktiviteter (ude og inde) på tværs af grupperne. kl. 14.05 SFO starter op og kometerne har mulighed for at være sammen med resten af SFO´en (ude og inde). Kometerne kan selvfølgelig også være i stjerneskuddet (deres basisrum), hvor der altid vil være kometpersonale. I gården, på skrænten og i Galaksen vil der også altid være kometpersonale. Fra d. 26. maj (når børnene er faldet til) vil vi hver tirsdag opholde os i Galaksen, så Kometerne også lærer dette område godt at kende. Aktivitetsplan (14 dags periode) kommer på opslagstavlen i Stjerneskuddet - og på forældreintra. Diverse ”andre” vigtige informationer I Stjerneskuddet er der en skærm til afkrydsning. Børnene skal selv trykke sig ind, når I kommer - og ud når I går hjem, så ved vi, at barnet er hentet! Eventuelle hente-aftaler skrives via Min Institution hjemmefra. Vi anser den daglige dialog med jer som væsentlig, hvorfor I meget gerne - så ofte så muligt - må give jer god tid til afhentning. Vi spiser i grupperne ca. kl. 9 - 11 og kl.13.45 - sørg for at jeres barn hver dag har drikkedunk (vand) og mad nok med – Der skal være 3 separate madpakker : (1 ”stor” (frokost)madkasse m. navn og 2 ”små” madpakker (evt. i frugt-poser) + eventuel egen morgenmad NB – der er kun plads til frokost-madpakken i vores køleskab. Af erfaring ved vi, at langt de fleste børn har en glubende appetit, når de er Kometer – de bruger rigtig meget energi og skal derfor have mere mad end normalt. Derfor må børnene selvfølgelig også ind imellem spise og/eller drikke, når de har brug for det. Husk tydeligt navn på både madkasse, drikkedunk og frugtposer. Kometerne vil - så vidt det er muligt - deltage i undervisningsdelens frikvarter kl. 11.35-12.05. Her vil de opleve at være en del af skolen, få en fornemmelse af skolens rytme, og få lært hvad det betyder, når klokken ringer. I garderoben har hvert barn en kasse med navn, til skiftetøj og regntøj. Husk godt med skiftetøj (også strømper og underbukser … ) Børnene må gerne have legetøj med, dog ikke elektronisk og ”larmende” legetøj samt diverse spillemaskiner. Legetøj medbringes helt på eget ansvar! Turdage starter kl. 9. og børnene skal have en lille rygsæk med til madkasse og drikkedunk. En del ture vil blive her i lokalområdet, men vi bruger også de offentlige transportmidler. Vi holder en stor fælles fødselsdagsfest en gang om måneden for de børn, der har haft fødselsdag. Vi kontakter jer forældre, når tid er.