Kirkeblad juni-august 2015
Transcription
Kirkeblad juni-august 2015
Kirkebladet SODERUP, KR. ESKILSTRUP, ST. TÅSTRUP, TØLLØSE, UGERLØSE SOGNE Juni - August 2015Nr .2 SIDE 1 Alting har en tid Alting har en tid. Sådan siger Prædikeren i Det Gamle Testamente. Alting har en tid. For alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid til at dø. En tid til at plante, en tid til at rydde. En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede. En tid til at rive ned, en tid til at bygge op. En tid til at græde, en tid til at le. En tid til at holde klage, en tid til at danse. En tid til at omfavne, en tid til ikke at omfavne. En tid til at opsøge, en tid til at miste. En tid til at tie, en tid til at tale. Det er ikke uden grund, at denne tekst SIDE 2 fra Prædikerens Bog er både kendt og elsket. For den siger noget helt fundamentalt om os mennesker. Den siger, at uanset hvem vi er og hvor vi er, så har vi et fælles vilkår her i livet: tiden. Vi lever i den, og vi deler den med vores medmennesker. Den kan snegle sig af sted eller fare derudad. Den kan være os nådig eller barsk, kort eller lang, vi kan bruge af den eller lade den gå til spilde. Men den er der. Givet os hvert eneste øjeblik, vi trækker vejret. Lader vi ordene få plads i hjertet, så er det også som om, vi fornemmer et puls- slag fra livet selv med alle dets uforståelige modsætninger. Der er både glæde og sorg. Alle får vi en tid med tårer og smil. Alle må leve og siden dø. Nogle begivenheder er vi selv herrer over. Andre ikke. Men alle vores tider er i Guds hænder. Det er der en stor trøst i. Ikke bare når man skal sige farvel, men også når man skal begynde noget nyt. For alting har en tid. For alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. For mig er tiden kommet til at sige farvel til Tølløse og embedet som præst i byen og begynde som præst i Kildevældskirken på Østerbro. Det glæder jeg mig til. Det bliver en tid med nye udfordringer og nye oplevelser. Og uden tvivl en tid, hvor der skal plantes og bygges op. Men jeg ser tilbage på en af de bedste tider i mit liv. 12 år har jeg været en del af byen og delt livet med jer, siden jeg hoppede af toget på Tølløse station første gang en kold decemberdag. Store som små, unge som ældre har I taget imod mig og delt stort og småt med mig. Alt lige fra de små hverdagsoplevelser til de store begivenheder. Jeg har været med på sidelinjen og fået et indblik i jeres liv og hverdag. Og hver gang har jeg følt taknemmeligheden over, at I delte jeres tanker med mig. Det gælder i de tunge tider: når tragedierne ramte, når livet gjorde ondt, når I mistede et elsket familiemedlem og I kom til kirken og mig for støtte og hjælp til at sige farvel. Mere kan man ikke ønske sig som præst og som menneske. Og det takker jeg både jer og Gud for. Men det gælder også i de gode tider: de dejlige dage, hvor konfirmanderne løb rundt på gårdspladsen og spillede Jesusrundbold og jublede højlydt. Eller når minikonfirmanderne sang i vilden sky eller foldede deres små hænder og lagde ansigtet i de rette folder til et Fadervor. Når babyerne blev døbt og tårerne sad i øjenkrogene på forældre og bedsteforældre. Når brudeparret kyssede hinanden, når orglet spillede og menigheden sang. Til fest og store højtider, når kirken var fyldt til bristepunktet eller på en stille sommerformiddag med en lille skare. Alt sammen har det været tider båret af kærlighed og med Gud i vores midte. Det er min tro. Og det er den tro, jeg tager med mig. Ethvert smil, enhver tåre, ethvert ord, enhver bøn, enhver gudstjeneste og enhver glæde, jeg har fået og delt med jer gennem årene har gjort mig til den præst, jeg er. Og jeg ønsker jer alt det bedste og Guds velsignelse. Altid. Lisbeth Juhl Jørgensen SIDE 3 Du, danske sommer... Man kan håbe, at sommeren brænder i hvert sind og sjæl i denne tid. Brænder på den gode måde. På dén måde, hvor det smager af jordbør og dufter af lysegrønt græs og lyder af lærkesang. Det håber jeg, fordi det måske er netop dér, når vi sanser sol og sommer, at vi også kan mærke en vis frihed. En frihed for det mørke efterårs sorte skyer, en frihed for tunge overfrakker og våde bukseben i den sene, forblæste vinter. Og ikke mindst kan vi mærke, hvordan kroppen sættes fri – løses af sine besnærende bånd – når vi går i løs skjor- SIDE 4 te og bare fødder gennem græsset – eller mærker strandens sand mellem tæerne. Det er som om, at det hele falder på plads igen. Vi hører ikke om sne og slud og blæst i fortællingen om Adam og Eva i Paradisets Have. Det er som om, at mørke skyer og kolde vintre først er kommet til senere. Og i salmebogen synges der mest om den evige sommer, når Guds rige bliver beskrevet. Således fanget mellem Skabelsens første sommer og Brorsons ”yndige nådes-sommer” siden hen hos Gud, så er sommeren nu et glimt af den sommer, der var før og er efter mennesket. Følelsen af, at alt er som det burde være – og bør være fremover – dén følelse mærker jeg, som jeg ligger dér under bøgetræerne og nyder sommersolens glimtvise stråler gennem trækronerne. Men livet er jo andet, end sommer. Vi har også vores vintre og regnvejr – vores kulde og mørke. Sådan ER livet – både det ene og det andet. Tænk, hvis livet kun var modgang? Hvem ville kunne magte dét? Og tænk, om livet kun var medgang? Ville vi så overhovedet opdage det – sætte pris på det? Vi ville nok hurtigt glemme, hvordan medgang føles, når vi ikke har noget, at holde det oppe imod. Men det er som om, at man nemmere kan glemme sorger og modgang for en stund, som man ligger der og nyder solen. Også tilgivelsen er lettere at give. Ja, det kan næsten føles som om, at man selv er tilgivet, når solens stråler bader ned over en – og genføder med lys og ånd. Ikke med vand og Helligånd, som i dåben – men det er tæt nok på til at det kan minde os om det. Bliver varmen for meget, så kan man tage en tur til stranden – eller bare ned til én af egnens søer – og få en kølig dukkert. Så kan man for alvor mærke livet og livskraften nærmest bruse gennem kroppen. Man kan føle sig som et helt nyt menneske, når man igen står oppe på bredden med håndklædet omkring sig. I sangen ”Du danske sommer, jeg elsker dig”, som for mange er indbegrebet af dansk sommersang, skriver Thøger Larsen også om det nye liv, der fødes i bølgen blå. Han kalder dykket under bølgerne for ”dåb i glemsel og evighed”. Og selvom han ikke skriver om en dåb i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, men om ungdommens vitalitet og totale overgivelse til havets og universets uendelighed, så må vi da vist gerne selv tænke den kristne dåb. Også derude i den blå bølge, kan vi lægge livets modgang og vores egen modkraft lidt til side for en stund. Som i dåben vasker vi det gamle menneske af os, og bliver født på ny, til resten af vores liv. Over for Gud er vi rene, når vi rejser os af troens bad og bølge. Men det kræver først og sidst af os, at vi tør tage troens kræfter til os – og tro på, at Gud altid vil lyse på vores vej, uanset om det er sommer eller vinter. Sommeren viser os glimt af Guds Nåde. Den stråler fra en høj sommersol – og gennem bølgen blå. Og så gør det ikke noget, at det danske sommervejr engang imellem ”har sveget” os… Mads Zachodnik DEN KRISTNE RADIO Kasernevej 4 st. th., 4300 Holbæk. Tlf.: 59 43 76 43 - www.d-kr.dk Sendetider: (frekvens: 104,7 mHz) Onsdag og torsdag kl. 18.00-20.00 Fredag kl. 18.00-21.00 Lørdag kl. 9.00-14.00 SIDE 5 Sommer i biblen Sommer er en del af de fire årstider vi er vant til her i Danmark. Sommer er varme, ferie og solskin og mange af os holder meget af sommeren netop af den grund. Men hvordan forholder det sig med sommer i biblen? Først og fremmest kan vi i salme 74 høre at årstiderne er noget som Gud har skabt og vil: ”Din er dagen, din er natten, du har givet solen og månen deres plads. Du har fastlagt landjordens grænser, sommer og vinter har du skabt.” Så årstiderne er skabt af Gud, og derved velsignet af Gud. Ordet sommer i det gamle testamente, betyder egentlig direkte oversat, at høste i den betydning at når vi er færdige med at høste er sommeren forbi, i det nye testemente betyder sommer direkte oversat varme. Men sommer bruges også til at forudsige Jesus genkomst som vi hører i Matthæusevangeliet: ”Lær denne lignelse af figentræet: Når dets grene bliver bløde og får blade, ved I, at sommeren er nær. Sådan skal I også SIDE 6 vide, når I ser alt dette, at han står lige for døren.” Sommer et billede på at Jesus er nær, at han kommer og tager os med, at høsten nu er afsluttet. Og så kunne vi måske finde på at spørge, er der som årstider i Jesu nye rige, og ja det er der i Zakarias hører vi: ”På den dag skal levende vand strømme ud fra Jerusalem, halvdelen ud i havet i øst og halvdelen ud i havet i vest både sommer og vinter. Da skal Herren være konge over hele jorden; på den dag skal Herren være én og hans navn være ét” Så årstiderne er en del af Guds velsignet skabelse, og sommeren er den tid på året hvor Gud er færdig med sin høsttid, arbejdets tid er slut. Det er derfor også tid til hvile og fred. Det er måske ikke så dårligt at tage det med os ind i vores sommerferie, og måske derfor lade sommeren være en velsignet tid, hvor vi hviler os og finder fred. Hvor vi opdager om, vi er der hvor vi godt vil være, nemlig i Guds hvile. God sommer Sognepræst Sara Mikaelsson Navne og adresser: SODERUP - KR. ESKILSTRUP TØLLØSE Kirkebil: Henv. helst senest fredag til Kr. Eskilstrup Taxi, tlf. 59 18 01 26, Tølløse Taxi tlf. 59 18 53 50 eller Ingemanns Taxi tlf. 57 80 14 41. Kirkebilen kører til alle gudstjenester. Henvendelse inden fredag kl. 12.00 til sognepræsten. Indtal gerne besked på telefonsvareren. Sognepræst: Lise Trap, Soderup Kirkevej 10, Soderup, 4340 Tølløse, tlf. 59 18 50 37, e-mail: [email protected] Træffes ikke fredag. Tølløse kirkes kontor: Nybyvej 12, Gl. Tølløse, 4340 Tølløse, tlf.59 18 53 37. Ved præstens ferie / fridage henvises til spr. Mads Zachodnik, tlf. 57 80 13 68 Hjemmeside: soderupeskilstrup.dk Facebook: Soderup-Eskilstrup kirker Graverkontor (Soderup): Henrik Schoubye [email protected] tlf. 22 64 48 21. Træffes ikke mandag. Graverkontor (Kr. Eskilstrup): Toni Bøgelund [email protected] tlf. 24 47 05 76 Træffes ikke mandag. Menighedsrådsformand: Anders Christensen, Syrenvej 7, 4360 Kr. Eskilstrup, tlf. 20 11 59 55 Sognepræst: Henriette Bitsch, tlf. 59 18 53 37, e-mailadresse: [email protected] Træffes ikke onsdag. Ved præstens ferie- og fridage henvises til sognepræst Sara Mikaelsson, Ugerløse. tlf. 59 18 80 74. Sognepræst: (vikar i vakanceperioden) Tine Gramm Petersen, tlf. 24 47 70 78, e-mailadresse: [email protected] Træffes ikke onsdag. Ved præstens ferie- og fridage henvises til sognepræst Henriette Bitsch. Hjemmeside: www.toelloesekirke.dk. Kirkeværge (Soderup): Asta Grevsen, Dalstrøget 17, 4340 Tølløse, tlf. 24 63 81 49 Graverkontor: Nybyvej 12, Gl. Tølløse, 4340 Tølløse, tlf. 59 18 61 33 Træffes bedst: Tirsdag - fredag kl. 12.00-12.30. Kirkeværge (Kr. Eskilstrup): Merete Skov-Hansen, Pilevej 73, 4340 Tølløse, tlf. 24 60 80 92 Menighedsrådsformand: Bodil Schrøder Hansen, Nybyvej 48, 4340 Tølløse, tlf. 59 18 55 64. Kirkeværge: John Abrahamsson, Dalvænget 91, Tølløse, tlf. 25 77 62 30 ST. TÅSTRUP Kirkebil: Har du brug for kørsel til og fra gudstjenester eller arrangementer i kirken, så kontakt præsten (gerne et par dage i forvejen). Sognepræst: Mads Zachodnik, Tåstrupvej 54, 4370 St. Merløse, tlf. 57 80 13 68. Email: [email protected]. Træffes bedst efter aftale. Kirkekontoret er lukket om mandagen. Ved ferie henvises til sognepræst Lise Trap, Soderup kirke, 59 18 50 37 Hjemmeside: www.storetaastrupkirke.dk – og på Facebook… Graverkontor: Pia Hansen, tlf. 57 80 20 13. Træffes bedst tirsdag – fredag kl. 12-13. Menighedsrådsformand: Gert Hansen Juhl, Bonderupvej 260, 4370 St. Merløse, tlf. 57 80 16 60. Kirkeværge: Pia Krogager, Ordrupvej 46, Ordrup, 4370 St. Merløse, tlf. 27 20 70 53. Kasserer: Henning Bang Hansen, Slagelsevej 31, 4450 Jyderup, tlf. 59 18 30 33. UGERLØSE Sara Mikaelsson, Kirkevej 3, 4350 Ugerløse, tlf. 59 18 80 74 eller mobil. 26 84 67 91, e-mail: [email protected] Træffes ikke fredag. Ferie 15.juni til og med 12. juli. Ved præstens ferie og fridag henvises til præsterne i Tølløse. Hjemmeside: www.ugerlosekirke.dk Graverkontoret: Ugerløse kirkegård kontaktes på følgende måde: Mobil telefon 20 58 27 61 bedst mellem 12.00 og 13.00 Mail: [email protected] Graver & administrationschef, Jess Sørensen, træffes også på 59 44 10 01 bedst mellem kl. 12. og 12.30. Mail: [email protected] Menighedsrådsformand: Niels Weinreich, Lilleskovvej 25, 4350 Ugerløse, tlf. 28 80 04 30, Email: [email protected] Kirkeværge: Gitte Jensen, Abildhaven 35, 4350 Ugerløse, tlf. 59 18 82 05, [email protected] SIDE 7 Sankte Hans, Sankte Hans I Danmark har der, fra helt gamle tider, været tradition for at fejre sommersolhverv. Denne fest har altid været tæt forbundet med traditioner, skikke og myter. Man mente, at naturens hemmelighedsfulde kræfter var særligt aktive og stær- SIDE 8 ke ved sommertide, og ifølge folketroen, rummede elementerne jord, ild, luft og vand særlig meget styrke på netop den aften, hvor sommersolhverv blev fejret. Derfor valfartede syge mennesker til de hellige kilder, der fandtes overalt i Dan- mark, blandt andet ved Søtofte. Det var også denne aften, de kloge koner samlede deres urter til medicin og tolddomskunst. Denne aften var dog også en aften, der stod i romantikkens tegn. Unge mennesker, nok primært pigerne, gik ud og plukkede Sankt Hans Urter, og placerede dem parvis under hanebjælken. De mentes, at kunne varsle et bestemt par. I dagene efter sommersolhverv kiggede pigerne til planterne. Voksede de to urter væk fra hinanden, blev hun og hendes hjertes udkårne aldrig et par, men voksede e mod hinanden, ville alt ende som hun ønskede: de ville blive gift og levelykkeligt til deres dages ende. Sådan var der mange traditioner og fejringer forbundet med denne dag – midsommerfejring. Med kristendommens indføring blev sommersolhvervsfest til Sankt Hans. Sankt Hans betyder egentlig Den Hellige Hans, og hentyder til Johannes Døberen. Det fortælles i Lukasevangeliet, at Johannes’ mor Elisabeth var gravid i 6. måned, da englen Gabriel viste sig for Maria, og forkyndte, at hun skulle føde Guds søn. Altså måtte Johannes være seks måneder ældre end Jesus. Og da man mente, at Jesus var født 25. december, måtte Johannes Døberens fødselsdag falde 24. juni. Forskydningen skyldtes måden man regnede på. Jesus var født seks dage før 1. januar, altså 25. december, og Johannes seks dag før 1. juli, altså 24. juni. Begge fødselsdage faldt sammen med en gammel hedensk solhvervsfejring, som man derfor gjorde til kristne fester. Når vi fejrer Sankt Hans dagen før, altså 23. juni, så skyldes det en gammel dansk tradition, hvor vi netop fejrer dagen før, frem for på selve dagen. Juleaften fejrer vi jo også 24. december, og ikke 25. december. Faktisk var Sankt Hans en officiel helgendag på lige fod med juleaften helt frem til 1770. I dag fejres Sankt Hans ikke længere i kirken, og mange har glemt, hvilken fødselar vi fejrer på dagen. I stedet er Sankt Hans blevet en afholdt folkefest, hvor vi sammen fejrer lyset, varmen og sommeren, skolernes ferie og de nye studenter. Nå vi samles om bålet med venner, familie og fremmede og synger Drachmanns skønne midsommervise, på hvad melodi den nu end må synges på, så oplever man en varme, både fra bålet men også indeni. Måske vækkes der også en følelse af vemod, for man ved, at fra nu bliver dagene igen kortere, også selvom en lang og varm sommer forhåbentlig venter forude. Sorg og savn kan melde sig, for det er ofte når man er befinder ig mellem feststemt mennesker, at sindets mørke ses i skærende kontrast til festens lys. Under alle omstændigheder, vil de fleste der står foran bålet nok føle sig som en del af en lang tradition og et større fællesskab. Johannes Døberen var også en del af en lang tradition. Han var også en del af et fællesskab, og han havde den særlig opgave at pege hen mod en anden, eller som han selv siger: ”Han skal blive større, og jeg skal blive mindre.” Og ligesom dagene fra Sankt Hans og frem mod vintersolhverv bliver kortere og kortere, og lysets magt mindre og mindre, på samme måde aftager Johannes’ virke, for t gøre plads til det eneste sande lys, som netop kommer til verden, lige der hvor mørket har allermest magt, et halvt år senere. Det lys er et håb, der fødes i mørket, fr at fortælle os, at der er andet og mere end kulde, mørke og død. Så når vi om få uger atter holder Sankt Hans på en af årets lyseste aftener, for at fejre solen, sommeren, de varme hjerter og fællesskabet, så skal lyset og bålets flammer minde os om det lys, som vi sammen skal fejre om et halvt år – Guds lys der kom til verden, og som brænder med en sådan intensitet for dig og mig, at det aldrig brænder ned eller brænder ud, som bålene på Sankt Hans aften trods alt gør… Glædelig Sankt Hans! Forfatter Tine Gramm Petersen SIDE 9 GUDSTJENESTE GUDSTJENESTETIDER KR. ESKILSTRUP SODERUP 7. juni 1. søndag efter trinitatis 9.00 Trap 10.30 14. juni 2. søndag efter trinitatis 9.00 Trap - 21. juni 3. søndag efter trinitatis - 9.00 28. juni 4. søndag efter trinitatis - 10.30 5. juli 5. søndag efter trinitatis 10.30 Trap - 12. juli 6. søndag efter trinitatis - 9.00 19. juli 7. søndag efter trinitatis 10.30 Trap - 26. juli 8. søndag efter trinitatis - 10.30 2. august 9. søndag efter trinitatis 10.30 Trap - 9. august 10. søndag efter trinitatis - 17.00 16. august 11. søndag efter trinitatis 9.00 23. august 12. søndag efter trinitatis Zachodnik Trap 10.00 Zacho 9.00 Zacho Zachodnik 10.30 Zacho Trap 9.00 Trap 9.00 Trap 10.30 Zacho 9.00 Trap 9.00 Trap 9.00 Trap 19.00 Zacho 10.30 Zacho 14.00 Zacho Somm Zachodnik Trap Zachodnik 9.00 Zachodnik Gudstjenester på Møllevang Ældrecenter Onsdage, den 10. juni – 8. juli – 12. august. Alle dage kl. 10.30 – og der er kaffe efter gudstjenesten. SIDE 10 ST. TÅS ER Juni - Juli - August STRUP TØLLØSE UGERLØSE EVANGELIELÆSNINGER odnik 10.00 Petersen 10.00 Mikaelsson 7. juni Luk 16,19-31 odnik 10.00 Bitsch 10.00 i Nyrup 14. juni Luk 14,16-24 odnik 10.15 Petersen 9.00 Petersen 21. juni Luk 15,1-10 10.15 Bitsch 9.00 Bitsch 28. jun Luk 6,36-42 10.15 Petersen 9.00 Petersen 10.15 Bitsch 9.00 Bitsch 12. juli Matt 5,20-26 9.00 Mikaelsson 10.15 Mikaelsson 19. juli Luk 19,1-10 10.00 Petersen 10.00 Mikaelsson 26. juli Matt 7,15-21 10.00 Mikaelsson 14.00 Brorfelde Mikaelsson 2. august Luk 16,1-9 odnik 10.00 Petersen 10.00 Mikaelsson 9. august Luk 19,41-48 odnik 10.00 Petersen 10.00 Mikaelsson 16. august Luk 18,9-14 odnik merfest 10.00 Bitsch 10.00 Mikaelsson 23. august Mark 7,31-37 odnik 5. juli Luk 5,1-11 Gudstjenester på Tølløse Plejehjem Torsdagene den 11. juni, 9. juli og 13. august. Alle dagene kl. 10.30. SIDE 11 Meddelelser: SODERUP-KIRKE ESKILSTRUP Nye konfirmander De nye konfirmander begynder hen i september. Hvornår på dagen undervisningen kommer til at ligge, er endnu ikke afgjort, da det stadig forhandles mellem præster og skoler. Tilmeldingsblanketter ligger på vores hjemmeside www.soderupeskilstrup.dk. Tilmeldingsfrist 20. august. Yderligere information vil også komme på hjemmesiden og på kirkernes facebookside. Nyt nummer til graverne i Soderup Graverkontoret i Soderup har fået nyt nummer: 22 64 48 21 Meddelelser: ST. Sæt X Børnekoret Høstgudstjeneste og høstfest søndag den 13. september Børnekoret synger, leger og lærer igen fra den 26. august. Interesseret? Kontakt Kirsten Sørensen, tlf. 2874 6746 TÅSTRUP Lørdagshygge Lørdag den 4. juli kl. 9.00-12.00. Vi mødes i menighedshuset og spiser morgenbrød sammen, mens vi hører en historie. Bagefter skal det handle om dengang Gud skabte verden, og vi skal selv skabe noget. Vi slutter med højtlæsning inden vi skal hjem. Det er lavet for dig, der er mellem 6 og SIDE 12 10 år – men andre er også velkomne! Dine forældre skal give præsten besked senest onsdag den 1. juli kl. 17.00 (maz@ km.dk / via facebook / tlf. 5780-1368), hvis du kan komme. Så kan vi nemlig sørge for, at der er Nutella og rundstykker nok til alle… Sommerfest Søndag den 23. august kl. 14.00 Årets sommerfest byder på jazz med ”Pyndt Dahl Kvartet”. Vi starter i kirken med en gudstjeneste, inden vi samles i menighedshuset. Her vil to ”Pyndt Dahl Kvartet” spille sange fra den danske sangskat i egne jazzede arrangementer, samt egentlige jazz-numre. Undervejs vil der serveres kage og kaffe, øl og vand. Så tage naboen under armen og kom i kirken og nyd jazzen, kirken og hinandens selskab. Vel mødt til en dejlig eftermiddag! Korenes opstart Så kan I allerede nu godt sætte kryds i kalenderen. Korene starter op den første uge i september. Børnekoret bliver som vanligt hentet på skolen kl. 15.00, og voksenkoret synger fra kl. 18.30 – 21.30, begge kor onsdag og begge kor i menighedshuset. Børnekoret bliver fra 2. klasse og de små sangere der er startet, følger med over efter sommerferien. Voksenkoret har lidt mandefald, så der skal vise sig 4 sangstærke mand inden start d. 2/9 2015, eller forsætter koret som rent damekor. Dermed ikke sagt det bliver nemmere, der vil være ligeså mange udfordringer som før. Ønsker store som små nye sangere at høre nærmere, så kontakt korenes leder Dorte E Jensen pr mail: dej. [email protected]. Vel mødt til alle glade sangere. Husk: Der er kirkekaffe efter gudstjeneste 7. juni og 5. juli og 2. august. Konfirmation 2016 Alle, der skal konfirmeres 1. maj 2016 skal tilmelde sig konfirmandforberedelse. Tilmeldingsblanket kan hentes på kirkens hjemmeside og afleveres til præsten senest 1. september. Alle tilmeldte vil så få brev om opstart mm. SIDE 13 Meddelelser: TØLLØSE SOGN Vakanceperioden i Tølløse Efter at Lisbeth Juhl Jørgensen er fratrådt stillingen som sognepræst ved Tølløse kirke, er Tine Gramm Petersen blevet ansat som vikar med en kvote på 50 %. Menighedsrådet håber, at en afløser for Lisbeth Juhl Jørgensen kan fastansættes omkring 1. september, hvis alt går vel. Da kirkebladet har deadlines, som falder lang tid før udgivelsen af bladet, kan der opstå situationer, hvor gudstjeneste listen nødvendigvis må ændres i forhold til det udgivne blad. Det skete ved Lisbeths fratræden og kan ske igen ved ansættelse af ny præst. I den forbindelse skal der gøres opmærksom på, at hjemmesiden, www.toelloesekirke.dk, altid er opdateret. Så vil man sikre sig at få den nyeste information, så tjek hjemmesiden. Mit navn er Tine Gramm Petersen, og jeg er så heldig at være blevet ansat som vikar i sognet fra april og nogle måneder frem. Jeg er 29 år og sammenboende med min kæreste Thomas i Glostrup. Jeg blev ordineret i Helsingør til en stilling i Glostrup i september 2014, hvor jeg var i seks måneder. Stillingen i Tølløse er min anden arbejdsplads efter jeg er blevet præst, og jeg glæder mig meget til at være præst i sognet. Jeg glæder mig til at møde jer alle, og jeg kan træffes dagligt, undtagen onsdag, på telefonnummer 24477078. Menighedsmøde Menighedsrådet ved Tølløse kirke afholder et møde for hele menigheden 13. august kl. 19.30 i præstegårdssalen. På mødet er det muligt at fremkomme med visioner for kirkens fremtid og ønsker til eventuelle nye tiltag eller ændring af de bestående. Kom og deltag aktivt i en samtale om hvilke kirkelige aktiviteter, du ønsker i fremtiden. Menighedsrådet byder på kaffe og kirkebilen kan bestilles. SIDE 14 Syng SommerSange Sammen Mandag 22. juni klokken 19.30 inviterer sognepræst Tine Gramm Petersen og organist Thomas Fink til dejlig fællessang i Præstegårdssalen i Tølløse. Vi forventer, at arrangementet tager 1-1,5 time. Der vil blive serveret kaffe, the og lidt at sætte tænderne i. Arrangementet er gratis. Vi glæder os til at synge med jer – på genhør. Indskrivning til konfirmationsforberedelse 2015-2016 Tilmelding til konfirmationsforberedelsen 2015-2016 i Tølløse sogn sker ved, at man går ind på kirkens hjemmeside og udskriver en tilmeldingsblanket, som udfyldes og sendes til Tølløse sogns kirkekontor, Nybyvej 12, 4340 Tølløse. Har man ikke adgang til internettet kan tilmeldingsblanket fås hos sognepræst Henriette Bitsch, tlf. 59 18 53 37. Man tilmelder sig i sit bopælssogn. Hvis man er i tvivl om eget bopælssogn, er det muligt at gå ind på hjemmesiden www. sogn.dk og slå op på siden ”Find dit sogn”. Man indtaster sin adresse og kan så få oplysning om sit bopælssogn. Oplysningerne om eget sogn kan også fås ved henvendelse til præsten. Tilmeldingen skal være Tølløse sogn i hænde senest den 10. august 2015. Det er muligt at gå til præst, selvom man ikke er døbt eller hvis man er usikker på, om man ønsker at blive konfirmeret. Alle er velkomne til at se, hvad undervisningen indebærer og derefter tage stilling til, om man ønsker at blive konfirmeret eller ej. Yderligere informationer gives løbende på hjemmesiden: www.toelloesekirke.dk Kors lavet af konfirmander i Tølløse 2015. Menighedsrådsmøder Soderup-Kr. Eskilstrup: Tirsdag den 2. juni kl. 19.00 i konfirmandstuen Tølløse: Torsdag den 25. juni kl.19.00 Torsdag den 13. august kl.17.00 Store Tåstrup: Tirsdag den 2. juni kl. 19.00 Tirsdag den 4. august kl. 19.00 Ugerløse: Tirsdag den 9. juni kl.19.00 Tirsdag den 11. august kl.19.00 SIDE 15 Meddelelser: UGERLØSE Har du lyst til en aktiv fritid hvor du møder mange nye mennesker og udfordringer? - SÅ BLIV LEDER I FDF ! Er du tidligere FDF´er, spejder, eller kan du blot lide at have med børn og unge mennesker at gøre, så er det lige dig vi har brug for. Måske er du ny i området, så er her også en mulighed for at lære nogle at kende. Vi tilbyder en aktiv fritid med masser af oplevelser, skønne børn og unge, naturoplevelser, lejre, teltture, bål, udfordringer, løb, sang, teater, fantasi, lege, uddannelse, netværk og meget meget mere. I FDF Ugerløse har vi i dag ca. 40 aktive børn fra 5 til 15 år som mødes en gang om ugen. Vi mangler unge/voksne der har lyst til at være en del af arbejdet med disse fantastske børn. Har du lyst til at være med eller høre mere, så kontakt os gerne eller mød op på FDF Grunden , Lilleskovvej 60, Ugerløse om tirsdagen kl. 18.30 til 20.00 Du kan se billeder af hvad vi laver på vores facebook side, FDF Ugerløse Kontakt: Heidi Schmidt, tlf. 29 27 04 27 Børn og Unge i Ugerløse Kirke Kirke- og kravlestue Musik, sang og bevægelser for de små første gang onsdag den 2. september kl.9.45-10.45. Babysalmesang Babysalmesang oprettes hvis I er en gruppe på min.5 personer, henvendelse til sognepræsten. Englekor Ugerløse kirke opretter fra begyndelsen af september et børnekor for børn i 1-3 klasse. Mere information følger, men har du nogle spørgsmål er du velkommen til at henvende dig til korleder Dorte Jensen email. [email protected] eller sognepræst Sara Mikaelsson. Minikonfirmand i Ugerløse Kirke I september opstarter Ugerløse kirke et minikonfirmandforløb for børn i 3-4 klasse. Mere information følger, men har du nogle spørgsmål er du velkommen til at henvende dig til Dorte Jensen email. [email protected] eller sognepræst Sara Mikaelsson. Konfirmand 2016 Vil du konfirmeres den 1. maj 2016 i Ugerløse kirke så skal du huske at tilmelde dig konfirmandundervisning. På Ugerløse kirkes hjemmeside finder du en tilmeldingsblanket, som skal sendes til sognepræst Sara Mikaelsson. Tidspunkt for undervisning og konfirmation følger senere. SIDE 16 Vejkirke Ugerløse Kirke er også i 2015 ”åben vejkirke”, og man kan i sommerperioden komme og nyde kirken hver søndag, hvor der kl. 12-16 så vidt muligt vil være en kirkevært som vil vise rundt hvis man ønsker det, og der vil være gratis kaffe/te og småkager til at hygge sig med i kirkecaféen. I hverdagene året rundt vil kirken desuden som regel være åben for interesserede. Hvad der sker af arrangementer søndage og øvrige dage kan ses i kirkebladet og på kirkens hjemmeside www.ugerlosekirke.dk Er du/I interesseret i at være kirkevært én eller flere af følgende søndage: 21/6, 28/6, 5/7, 12/7. 19/7, 26/7, 2/8, 9/8, 16/8, så kontakt venligst Birger Særkjær [email protected] eller [email protected] Fælles gudstjeneste Søndag den 14. juni kl.10.00 Fælles gudstjeneste med Nyrup Baptist Kirke i Nyrup Denne søndag er der ingen gudstjeneste i Ugerløse kirke. Men alle er velkomne i Nyrup baptist kirke, Kirkestrædet 4, 4296 Nyrup. Hvis vejret er godt forventer vi at holde gudstjenesten udendørs, så du er velkommen til at tage din egen stol med og varm påklædning. Gudstjenesten vil blive afholdt af baptistpræst Ole Jørgensen og sognepræst Sara Mikaelsson. Koncert med Pyndt Dahl kvartet søndag d. 21. juni kl 15:00 i Ugerløse kirke. Pyndt Dahl kvartet består af to søskende par Amalie Dahl(saxofon), Tobias Dahl(klaver), Bertil Pyndt Jonsén(trommer) og Gustav Pyndt Jonsén(bas). Kvartetens repertoire består af kendte swingende jazz standarter samt salmer og sange fra den danske sangskat i egne jazzede arrangementer valgt efter årstiden/lejligheden samt enkelte egne kompositioner. Kvarteten har spillet en række kirkekoncerter på Sjælland bl.a. under Sorø Jazzfestival i 2014. Medlemmerne kender hinanden helt tilbage fra deres musikskoletid i Ringsted. Gudstjeneste på Brorfelde søndag den 2. august kl.14.00 Igen i år afholder vi udendørs gudstjeneste i Brorfelde bakke ved observatoriet. Men i år er det kl.14.00 i stedet for kl.16.00. Man er velkommen til at medbringe stole og tæpper, men der vil også være bænke at sidde på. igen i år åbner Brorfeldes vennekreds op for observatoriets største kikkert og der vil være kaffe og kage efter gudstjenesten. Velkommen til alle på vegne af Ugerløse Kirke og Brorfeldes Vennekreds. SIDE 17 Kurser Kursus i sjælesorg I gamle dage fandtes der ikke psykologer, så når livet var svært kom man til kirken. Kirken har derfor en lang erfaring i håndtering af livets kriser, smerte og konflikter, det kaldes sjælesorg. Det betyder kort sagt omsorg for mennesket, både krop, psyke og sjæl. Kurserne i sjælesorg vil favne meget bredt lige fra samtaleteknikker til viden om psykiske sygdomme, eksistentielle kriser til klassiske kirkelige begreber som skyld, tilgivelse, gudsbilleder og meget mere. Hvert kursus er enestående, dvs. man kan godt komme blot en gang eller følge hele rækken. Der er påkrævet tilmelding da deltagerantallet er begrænset. Hver gang vil bestå af et oplæg efterfulgt af erfaringsudvekling, øvelser eller debat. Kurserne henvender sig til alle. Tilmelding til sognepræst Sara Mikaelsson. Kropsprog og samtaleteknik onsdag den 19. august kl.19-21.00 Ved dette møde vil der være oplæg i kropsprog og samtaleteknik med særlig fokus på den svære samtale. Hvordan taler vi med hinanden når livet gør ondt? Vi oplever alle enten selv eller at nogen tæt ved os bliver ramt i livet pga. dødsfald, sygdom eller krise, i de situationer kan det være svært at finde de rigtige ord, og rumme den smerte som virker ubærlig. Qi Gong kursus i Ugerløse kirkes sognegård Har man brugt i det kinesiske sundhedsvæsen i århundrede for at fremme helbredelse og et langt liv. Det er langsomme bløde bevægelser, stående eller siddende, nærmest en form for mindfulness i bevægelse som fremmer et dybt åndedræt, øger blodcirkulationen, smidiggør led og muskler og stimulere de indre organer og det gode humør. Udføres i løstsiddende tøj. Instruktør og afspændingspædagog Ingrid Sylvest. Undervisningen forgår hver anden tirsdag kl.10.00-11.30: tirsdage den. 4. august, 18.august, tirsdag den 1. september og tirsdag den 15. september. Tilmelding til sognepræst Sara Mikaelsson senest søndag den 26. juli, bemærk at der er begrænset antal pladser og at en tilmelding gælder for alle 4 gange. Ny organist i Ugerløse kirke Jeg hedder Tobias Dahl og jeg er 22 år gammel. Ved siden af mit virke som organist i Ugerløse kirke, går jeg på kirkemusikskolen i Roskilde, hvor jeg er ved at uddanne mig som organist og korleder. Der ud over går jeg på Musikalsk Grundkursus (MGK) i Slagelse på den rytmiske linje med klaver som hovedfag, hvor jeg bliver færdig til sommer. Jeg har derfor et ben i både den klassiske og rytmiske musik, hvilket jeg glæder mig til at gøre endnu mere brug af i Ugerløse kirke. Ved siden af skolegang og arbejde i Ugerløse kirke spiller/synger jeg i forskellige bands, orkestrer og kor og komponerer musik. SIDE 18 Gospelkoret We Got Joy, Ugerløse Sommerferien nærmer sig og koret har i forårssæsonen haft travlt med at blive klar til Tivoli Gospel Festival 2015 d. 17 maj i Tivoli, København. Det er 3. gang at koret deltager og det har hver gang været en stor oplevelse at stå på en ”kendt” scene” med et stort publikum. Hele den gamle have klinger af glade gospeltoner og medrivende rytmer, og både de 1800 deltagere og publikum nyder en weekend med fokus på sang, glæde og fuld gang i den. We Got Joy optræder kl. 17.00 på Harmonipavillionen. Forårssæsonen har også budt på 3 solistworkshops for korets medlemmer, hvor fokus har været at træde ud af komfortzo- nen og prøve at synge alene foran nogle få andre. De 3 workshops har været en stor succes og de interesserede kormedlemmer har været glade for at få rykket deres grænser. We Got Joy optræder igen ved Ugerløse byfest d. 4. juni. Så, bor du i Ugerløse, så kom forbi og kom i god stemning sammen med os. Har du selv lyst til at se om dét at synge i gospelkor er noget for dig, er der sæsonstart d. 13. august 2015. Vi synger i sognegården hver torsdag kl. 19-21.00. De første 3 gange er gratis. Nye medlemmer er altid meget velkomne. Meditation og spiritualitet i Ugerløse Kirke Tirsdagsmeditation Den sidste tirsdag i hver måned er der en times meditation i Ugerløse Kirke kl.10.00. Vi indleder med musik som efterfølges af 25 min. stille bøn, hvorefter vi laver en meditativ bibellæsning, og vi slutter med musik. Efter meditationen er der mulighed for en kop kaffe i sognegården. Alle er velkomne, og det er ikke nødvendigt at tilmelde sig på forhånd. Tirsdage: 30. juni, 28. juli og 25. august Onsdagsmeditation I Ugerløse Kirke hver onsdag kl. 17.00 – 17.30 Ugerløse Kirke tilbyder hver onsdag en stille, meditativ stund, som giver ro i krop og tanker. Vi synger en salme, reflekterer over dagen ved hjælp af Ignatius’ spørgende meditationspraksis, hvorefter vi sidder i stilhed og slutter af med fadervor og en salme. Meditationen giver ro og klarhed. Alle er velkomne SIDE 19 Galleri og ikonskrivning i Ugerløse Kirke Ugerløse Kirkes Galleri og bibliotek Alle er velkomne fredag-søndag mellem 13.0016.00 til at få en kop kaffe, låne en god bog og se på spændende kunst. Fernisering Søndag den 16. august afholdes fernisering i anledning af Irene Wallin Christensen udstiller i sognegårdens galleri. Ikonskrivningsgruppen En gang om måned samles gruppen i Ugerløse Kirkes sognegård og skriver klassiske ikoner, som lærer og vejleder er Finn Günther. Vi mødes kl.9.00-15.00 onsdag den. 10. juni, 12. august Hvis du har lyst til at være med kan du få mere information og tilmelde dig hos sognepræst Sara Mikaelsson. Indre Mission i Ugerløse Juni To. d. 11. kl. 19.30: Sommermøde hos Grethe og Flemming Brask Hansen, Herluf Trollesparken 15. Tale v. Kaj Lund, Glostrup. To. d. 18. kl. 19.30: Sommermøde hos Gurli og Bent Jensen, Syrenvej 8 Stenlille. Juli 14 –25. Bibelcamping i Fårevejle. Se program. August Sø. d. 16. kl. 13.00: Udflugt til Grethe og Flemmings sommerhus, Diget 3 Asnæs. Tilmelding senest 11-8, Tlf. 59194638. Hvor andet ikke er oplyst, er møderne i Sognegården. Vil du vide mere om møderne, eller ønsker du transport, kan du ringe til Henning tlf. 59188305. Kirkebladet udgives af de 5 menighedsråd. Red.: Henriette Bitsch · Lisbeth Juhl Jørgensen Sara Mikaelsson · Lise Trap · Mads Zachodnik Grafisk produktion: Midttryk, Tølløse Alle er velkommen.