NY ULYKKE KAN SKE I LIMFJORDEN

Kevin Grønnemann og Anika Thorø Møller
Problemudredende Journalistik - samlet opgave - sofartspuj.mediajungle.dk
50
NY ULYKKE KAN SKE I LIMFJORDEN
Nye sikkerhedsregler har betydet, at skibe skal stoppe og vende ved
Jernbanebroen over Limfjorden, hvor et lastskib kolliderede i 2012. Det skaber
fare for en ny slags ulykke.
55
Jernbanebroen over Limfjorden. I midten ses brohuset, hvorfra brovagten åbner broen. Foto:
K. Grønnemann.
60
A. Thorø, K. Grønnemann
jeg skulle, men alligevel var det slut,”
80 siger Jukka Lindell.
Jukka Lindell hamrede motoren på
fuld bak. “Kom nu, åben nu op,”
tænkte han, og spejdede ud i mørket
65 for at se, om broen foran hans 1500
tons tunge stålskib stadig var lukket.
Motoren arbejdede med al sin kraft
for at undgå broen, men
havstrømmen og den kraftige vind
70 trak ufortrødent skibet med sig som
en papirbåd i et vandløb. “Det er for
sent nu,” hørte han til sin skræk en
skibskammerat sige. Det næste
Jukka Lindell hørte var et brag.
Den 28. marts 2012 stod skibsfører
Jukka Lindell bag roret på lastskibet
Ramona, da det ramte
85 Jernbanebroen i Aalborg, en af
Danmarks mest trafikerede broer for
tog og skibe. Ulykken kostede
mange millioner kroner i skader og
gjorde, at togtrafikken over
90 Limfjorden blev sat på hold i over et
år.
75
“Jeg tænkte: ‘Det er slut. For fanden
da. Min karriere på havet er ovre.’
Jeg troede jeg havde gjort alt, som
Efterfølgende blev alle parter enige
om en række
95 sikkerhedsforanstaltninger, som
3
Kevin Grønnemann og Anika Thorø Møller
Problemudredende Journalistik - samlet opgave - sofartspuj.mediajungle.dk
skulle sikre, at ulykken ikke kunne
ske igen. Men implementeringen af
de nye regler har ikke løst det helt
essentielle problem ved
100 Jernbanebroen, og det får nu de
lokale søfolk til at frygte en anden
slags ulykke.
De store skibe tvinges nemlig til at
105 vente i flere timer på togtrafikken, og
det betyder, at skibene kommer i
risikable situationer, når de skal
kæmpe med havstrøm, vind og vejr.
Søfolkene frygter, at selv en lille
110 teknisk vanskelighed i den situation
kan få store konsekvenser.
Påsejlingen af Jernbanebroen
Den 27. marts 2012, dagen inden
115 ulykken, havde Jukka Lindell
passeret broen uden problemer med
en lods ombord. En lods er en
sømand med lokalkendskab, som
styrer skibe sikkert igennem broen.
120 Den danske stat har bestemt, at der i
vanskelige områder skal være en
lods ombord på større skibe for at
øge sikkerheden og undgå ulykker.
145 Men omkostningerne kunne have
været meget værre.
“Skaderne på broen var så store, at
hvis der var kommet et tog, så var
150 det røget direkte i fjorden,” siger
Øssur Hilduberg, undersøgelseschef
hos Den Maritime
Havarikommission, som deltog i
undersøgelsen af ulykken.
155
Skaderne på Jernbanebroen efter
Ramonas påsejling. Bemærk
togskinnernes forskydning. Foto:
160 DMAIB.
Jukka Lindell husker stadig tydeligt,
hvordan ulykken påvirkede ham i
tiden lige efter påsejlingen.
165
“Jeg prøvede at falde til ro. Men jeg
sov ikke den aften. Jeg følte mig
som en idiot,” siger han.
125 Jukka Lindell havde undret sig over,
at lodserne måtte sejle meget tæt på
broen, før den gik op.
“Lodserne sejlede hen mod broen,
130 selvom den ikke var åben, og det
havde jeg spurgt ind til. Jeg forstod
på dem, at det var den normale
procedure,” siger Jukka Lindell.
170 Senere fandt Jukka Lindell ud af, at
lodserne i området ikke var lige så
overraskede som ham selv over, at
ulykken var sket.
175 “Mange har senere fortalt mig, at det
135 Den forårsaften i marts gik det galt.
Ramona ramte Jernbanebroen med
en hastighed på ca. 11 km/t og
beskadigede broen så kraftigt, at
hele den del af broen, der kan
140 åbnes, måtte udskiftes.
Reparationerne kostede
Banedanmark mere end 45 mio. kr.
og forårsagede, at togtrafikken over
broen måtte stoppes i over et år.
kunne være sket for enhver.
Lodserne gik kun og ventede på,
hvem den uheldige satan skulle
være, som ramte broen først,” siger
180 Jukka Lindell.
Det skulle vise sig, at der var endnu
flere faktorer på spil.
4
Kevin Grønnemann og Anika Thorø Møller
Problemudredende Journalistik - samlet opgave - sofartspuj.mediajungle.dk
185 Tæt på - flere gange før
Jukka Lindell havde en halv time
inden ulykken fået oplyst et specifikt
tidspunkt af brovagten, hvor han
skulle sejle gennem broen. Men
190 Jukka Lindell kunne ikke vide, at
brovagten ikke kunne åbne
Jernbanebroen, før Banedanmarks
fjernstyringscentral havde godkendt
det. Det indebar, og indebærer
195 stadig i dag, at brovagten skulle
trykke på en knap, hvorefter
fjernstyringscentralen skulle reagere
og trykke på endnu en knap, som
frigjorde broen. Derfor var det blevet
200 rutine ved broen, at det oplyste
tidspunkt skulle tages med
forbehold.
“Det skete flere gange, at broen ikke
åbnede, fordi der var togforsinkelser,
205 og vi måtte ligge og lave nogle vilde
manøvrer,” siger Thomas Egetoft.
Thomas Egetoft er en af de lodser,
som ofte sejler større skibe gennem
210 Jernbanebroen. Han er områdeleder
i Limfjordsområdet for DanPilot,
statens lodsvirksomhed, og har
tidligere været ansat i mere end 20
år hos Maersk. Han forklarer, at
215 skibene før ulykken blev kaldt tæt
hen til broen, fordi der kun var et
snævert tidsrum, hvor de kunne nå
igennem. Thomas Egetoft var derfor
ikke overrasket over, at ulykken
220 kunne ske.
“Besætningen fik at vide, at de skulle
komme på et bestemt minuttal, og
på netop det minuttal var broen ikke
225 åben. Men når man får at vide, at det
er lige der, man skal komme, så har
man jo ikke som udgangspunkt
grund til at tro andet,” siger han.
230 Den Maritime Havarikommissions
rapport om ulykken konkluderede
ligeledes, at “det er forbundet med
risiko at operere med meget snævre
marginer” ved broen, og at
235 skibsfarten arbejder under vilkår,
“som ikke altid kan tilpasses til disse
marginer.”
Sikkerhedskrav har givet lange
240 ventetider
Efter Ramonas påsejling har
Banedanmark, DanPilot og
Søfartsstyrelsen i flere omgange
diskuteret, hvordan man kunne
245 forbedre sikkerheden ved
Jernbanebroen. Samtalerne har
resulteret i tre tiltag, som skal sikre,
at en påsejling ikke kan gentage sig:
250 For det første skal skibsførerne nu
holde sig en specifik afstand fra
broen, indtil de ser, at den er helt
åben.
255 For det andet skal broen være åben i
ti minutter for at sikre, at skibene kan
nå igennem uden problemer.
For det tredje er lodskravet udvidet
260 til at gælde for skibe over 53 meter,
hvor det før kun gjaldt for skibe over
80 meter.
De nye sikkerhedsregler har
265 minimeret risikoen for, at en direkte
påsejling af broen kan ske igen,
oplyser DanPilot. Dog har reglerne
også betydet, at skibstrafikken har
langt færre muligheder for
270 gennemsejling, og det var ikke
hensigten.
“Jeg oplever at skibstrafikken i den
grad er blevet nedprioriteret. Der
275 skal jo være ti minutter mellem
togene for at vi kan komme
igennem, men det betyder, at der
oftest kun er mulighed for at komme
igennem en gang i timen. Nogle
280 gange er det kun hver anden time,”
siger Lars Viberg, som er medejer af
5
Kevin Grønnemann og Anika Thorø Møller
Problemudredende Journalistik - samlet opgave - sofartspuj.mediajungle.dk
et lokalt lodsfirma ved navn Limfjord
Pilot.
285 Thomas Egetoft er enig i, at
hensynet til skibstrafikken er blevet
mindre:
“Vi synes, at skibstrafikken har
290 måttet rette ind under togtrafikken,”
siger han.
Brofoged ved Jernbanebroen, Gert
Poulsen, bekræfter, at der mellem
295 klokken 9 og 16 på en hverdag
findes en gennemsejlingsmulighed
hver time, og at der mellem klokken
16 og 19 findes én enkelt mulighed.
Ventetiden kan føre til nye ulykker
Fordi Jernbanebroen ofte ikke kan
335 åbnes mere end en gang i timen,
skal skibene i stedet vente på, at de
kan komme igennem. Men det er
ikke let at vente med et stort skib.
340 “Vi er under indflydelse af vind og
vejr, og der er strøm, og man skal
samtidig have fart i skibet, for at man
kan manøvrere det. Når du kommer
med strøm hen mod Jernbanebroen,
345 så kan du ikke bare lige stoppe
skibet,” siger Peer Brandenborg, der
er lodschef i DanPilot.
Nikolaj Larsen, der er projektleder i
300 Derudover bekræfter Banedanmark,
350 hydrodynamik hos FORCE
at der ikke har været ændringer i
togplanen siden Ramonapåsejlingen.
305 Det sker sjældent, at lodserne i
området kan ramme tidspunktet så
præcist, som mulighederne kræver
det.
310 “Det er mere held end forstand, hvis
vi kan sejle direkte igennem broen,”
siger Lars Viberg.
Technology, forklarer, at det ikke er
en nem opgave at bremse og styre
et skib.
355 “Pointen med et fragtskib er netop,
at du ikke bruger ret meget energi på
at sejle med en masse vægt. Men
det betyder så også, at du ikke har
ret meget energi til at bremse eller
360 manøvrere med. Så det tager lang
tid at accelerere og lang tid at
bremse igen,” siger han.
Hertil kommer, at den del af broen,
315 som blev udskiftet efter Ramonas
påsejling endnu ikke er
færdigjusteret. Det betyder, at broen
ikke kan åbnes ved vindstyrker over
14 m/s, hvilket svarer til en stiv
320 kuling. Det bekræftes af brofoged
Gert Poulsen. Sektionschef i
Nordjylland hos Banedanmark,
Tommy Meyer, fortæller, at man er
klar over problemet, og arbejder på
325 sagen:
“Vi forventer at være færdige med de
sidste målinger og justeringer snart,
så vindstyrken igen kan sættes op til
330 samme niveau som før påsejlingen,”
siger han.
365 Små både kan let manøvrere i
Limfjorden. Problemet opstår, når
skibene er større. Foto: A. Thorø.
Hvis lodserne derfor kommer for
370 sent til en broåbning, eller hvis der
opstår tekniske problemer med at få
broen op, må de i stedet vende
skibene om, og sejle den modsatte
vej, imens de venter på, at broen
6
Kevin Grønnemann og Anika Thorø Møller
Problemudredende Journalistik - samlet opgave - sofartspuj.mediajungle.dk
375 skal åbne igen. I netop det øjeblik, er
skibene sårbare, hvis der skulle
opstå en teknisk fejl. Fordi brovagten
samtidig ikke kan åbne broen, uden
fjernstyringscentralens accept, kan
380 der potentielt opstå en situation, hvor
ingen af parterne kan gøre noget for
at forhindre en ulykke, selvom begge
kan se, at den er ved at ske.
425 “Man burde tage højde for
skibsfarten. Jeg tror ikke, at der ved
udarbejdelse af køreplanerne er
blevet tænkt meget over
skibstrafikken,” siger Lars Viberg fra
430 Limfjord Pilot.
Hos Banedanmark er man åben for
dialog med lodserne:
385 I 2014 har der været to mindre
påsejlinger af en anden jernbanebro,
Masnedsundbroen ved Sydsjælland.
Begge har været en konsekvens af,
at teknikken på skibene gik i stykker,
390 så skibene mistede styreevne. Det
oplyser Den Maritime
Havarikommission.
435 “Det er nyt for mig, at der er
problemer omkring tiderne, men vi vil
selvfølgelig gerne i dialog om det,”
siger Tommy Meyer, sektionschef i
Nordjylland hos Banedanmark.
440
Tommy Meyer påpeger dog, at en
løsning vil kræve komplekse
ændringer:
”Det er farligere at vente med et skib
395 i drift end et tog, der holder stille,”
siger Thomas Egetoft.
Behov for dialog
Efter Ramona-ulykken opfordrede
400 Den Maritime Havarikommission til,
at alle relevante parter mødtes for at
diskutere sikkerheden.
“Vi sagde dengang, at jernbanedrift
405 og brodrift og skibsfart ikke skulle
mødes på den måde. Det gik ikke,”
siger undersøgelseschef Øssur
Hilduberg.
410 Situationen i dag tyder på, at der er
behov for, at parterne mødes igen.
Hos lodserne vil man gerne se, at
der kom flere ti-minutters åbninger.
415 “Det ville være fornuftigt, hvis der var
flere beføjelser til brovagten, så han
kunne åbne broen oftere. Set
isoleret i forhold til skibsfarten ville
det øge sikkerheden,” siger Thomas
420 Egetoft.
445 “Det vil kræve en ændring i
køreplanerne, og det er en meget
stor omlægning,” siger han.
Søfartsstyrelsen har indtil videre ikke
450 gjort indsigelse mod ventetiderne
ved broen.
Sømand for livet
Jukka Lindell sejler stadig i bedste
455 velgående med Ramona. Han har
sejlet gennem Jernbanebroen flere
gange siden ulykken. I dag sørger
han dog for at være helt sikker i sin
sag, før han sejler hen mod broen:
460
“Når jeg skal passere en bro, lige
meget hvor i verden, den er, så
spørger jeg altid tre gange nu: ‘Kan
jeg passere? Hvad mener du med,
465 at jeg kan passere? Kan jeg stadig
sejle tættere på, eller skal jeg stoppe
for en sikkerheds skyld,” siger han.
Samme tankegang går igen hos
Limfjord Pilot:
7