BLIV KLOGERE - Geocenter Møns Klint
Transcription
BLIV KLOGERE - Geocenter Møns Klint
SKOLETJENESTENS UNDERVISNINGSTILBUD Undervisningstilbud til elever i folkeskoler, gymnasier og HF-klasser Vilde oplevelser og action for krop og hjerne BLIV KLOGERE Brug naturen i undervisningen Et besøg på GeoCenter Møns Klint tilpasses forløbet hjemme i klassen, så alle elever får knager med hjem til at hænge den faglige læring op på.Tilbuddene er tilpasset de forskellige klassetrin og inkluderer klassens egen naturvejleder under besøget. Et besøg på GeoCenter Møns Klint giver både oplevelser, udfordringer, sved på panden og faglighed under huden. I naturen omkring GeoCenter Møns Klint kan I blandt andet opleve: · Udsigten fra den 128 meter høje klint · Verdens hurtigste dyr, vandrefalken · Unikke orkideer og anden flora, som kun vokser her · Ekspedition: Træklatring · Ekspedition: Mountainbike · Ekspedition: Fossiljagt VIDENSPÆDAGOGISK AKTIVITETSCENTER Her i folderen finder du en række undervisningstilbud til blandt andet geografi, biologi, natur/teknik og idræt. Velkommen indenfor i Nordeuropas mest moderne geologi- og naturcenter Brug GeoCentret i undervisningen GeoCenter Møns Klint er Nordeuropas mest moderne geologi- og naturcenter, der fortæller den spændende historie om Danmarks geologiske udvikling og om naturen på Møns Klint. I udstillingen på GeoCenter Møns Klint kan I blandt andet opleve: · Livet i Kridthavet · Løfte bjerge · Gå igennem istidens gletsjere · Lave jeres eget klinteskred · Deltage i aktiviteter · Kæmpe med hajer og dræberøgler fra kridttiden i et interaktivt “virtual reality full size computerspil” · Iført 3D-briller opleve National Geographics to fantastiske film i Danmarks mest avancerede 3D-biograf Videnspædagogisk Aktivitetscenter Vi er klassificeret som Videnspædagogisk Aktivitetscenter, og al undervisning er derfor baseret på aktiviteter, oplevelser, forsøg og udfordringer. Forberedelse til besøg på GeoCenter Møns Klint i Danmarks vildeste natur! Til forberedelse af besøget med klassen kan du besøge www.jordihovedet.dk Her kan du finde en masse forberedelsesmateriale, opgaver og se video af, hvad en skoleklasse kan opleve på Møns Klint. Vi har lavet en undervisningsavis “Jordihovedet” som blev sendt til alle skoler i Danmark (juni 2009). Den er perfekt til forberedelse af jeres besøg. Find den på skolebiblioteket eller på www.jordihovedet.dk SPØRGSMÅL OG BOOKING Hvis du vil vide mere om de forskellige undervisningstilbud, lejrskolemuligheder, eller booke et besøg, så kontakt os på telefon 5586 3600 eller mail til [email protected] På gensyn i Danmarks vildeste natur! Lærerkursus Hvem: Alle folkeskolelærere, som vil lære om natur og udeundervisning på Møns Klint Hvornår: Vælg mellem følgende datoer: 4. maj eller 24. august kl. 10-15 Pris: GRATIS! Natur- og udeundervisning på Møns Klint Når man står på toppen af Møns Klint - 128 meter over havet - står man samtidig på toppen af det danske kridtfundament. Danmark er helt unikt bygget på en platform af kridt, og derfor vidner Møns Klint om de enorme kræfter, der har skabt landet og den enestående flora og fauna i området. I løbet af dagen berører vi følgende emner: – Hvordan er området dannet, hvilke beviser har vi, og hvilke teorier hersker? – Hvad er et fossil, og hvilke kan man finde hvor? – Hvilke forhold gør naturen helt unik? – Hvilke aktiviteter kan vi bruge i undervisning om skoven, stranden og geologien? - Hvad er vigtigt at huske ved undervisning i naturen af praktiske forhold, gode fif og nødplaner? Kurset indeholder grundlæggende undervisning i felten om naturen på Møns Klint og ruster og inspirerer deltagerne til aktivt at inddrage naturen i undervisningen. Interesserede kan vælge én af de faste kursusdage eller aftale en anden kursusdag for skolens egne lærere. SPØRGSMÅL: Kontakt os på telefon 5586 3600. Tilmelding senest 3 uger før hvert kursus på [email protected] Scan koden med din smartphone - og gå direkte til “booking” eller “kontakt mig”-formular. Oplev Danmarks fødsel Hvem: 3.-10. klasse, Gymnasium og HF Fag: Natur/teknik, biologi, geografi Varighed: 1,5 time Hvad er et fossil? Hvordan var livet i Danmark for 70 millioner år siden? Er et vættelys fra en blæksprutte? Sammen med en naturvejleder tages eleverne på en dannelsesrejse 70 millioner år tilbage til kridthavet, som dækkede hele Danmark. På stranden findes fossiler fra kridthavets dyreliv f.eks. vættelys, og eleverne introduceres til livets udvikling med begreber som fødenet, tilpasning og evolution. Forløbet fortæller hvordan kridtet blev dannet af rester af mikroskopiske alger fra havet, og senere skubbet op af gletsjere under sidste istid, hvorved Danmark blev født! Dette er forløbet for klassen som ønsker at opleve den danske landskabsdannelse på en spændende og vedkommende måde, hvor elevernes egenopdagelse og store naturoplevelser danner udgangspunkt for den faglige læring. Undervisningsforløbet kan tilpasses alle klassetrin, således at indholdet svarer til elevernes niveau. Scan koden med din smartphone - og gå direkte til “booking” eller “kontakt mig”-formular. Mountainbike Hvem: 7.-10. klasse, Gymnasium og HF Fag: Idræt, geografi, biologi Varighed: 2 timer Landskabet på Møns Klint er kuperet og varieret, og på topmoderne mountainbikes når vi vidt omkring. Eleverne oplever istidens enorme kræfter, når de stejle stigninger i landskabet skal forceres. Det er en tur, hvor pulsen kommer helt op, og de flotteste steder på klinten opleves. Undervejs gør vi holdt, så alle både får vejret og kendskab til Møns Klints geologi, landskabsdannelse, erosion, tilpasningsformer og den historiske udnyttelse af området. Scan koden med din smartphone - og gå direkte til “booking” eller “kontakt mig”-formular. NYE POSTER + NYE SPØRGSMÅL GPS-løb Hvem: 4.-10. klasse, Gymnasium og HF Fag: Geografi, natur/teknik, biologi, idræt Varighed: 2 timer Faglighed og samarbejde. Sundhed, motion og naturfag i det kuperede landskab. Efter introduktion til det avancerede GPS-udstyr sendes eleverne på opgaveløb/-gang i Klinteskoven. GPS’erne styrer holdene rundt til forskellige poster, hvor de skal løse opgaver om dyr, planter og geologien på Møns Klint. Eleverne skal samarbejde, hjælpe hinanden og i fællesskab finde vej og løse opgaver. Scan koden med din smartphone - og gå direkte til “booking” eller “kontakt mig”-formular. Klatring i trætoppene Hvem: 4.-10. klasse, Gymnasium og HF Fag: Natur/teknik, biologi, idræt Varighed: 2 timer Godt nok er Møns Klint høj, men nu har jeres klasse muligheden for at komme ENDNU højere op, når vi denne sæson også tilbyder træklatring. Uddannede instruktører guider jer sikkert til tops i nogle af de høje og flotte træer, som vokser på Møns Klint. Vi møder op med alt udstyret og gode udfordringer - I skal bare møde op med godt humør og masser af gå-på-mod! Der skal bruges flere instruktører til denne aktivitet, så det koster lidt mere end øvrige forløb. <10 personer: 11-25 personer: Alm. pris + kr. 500,Alm. pris + kr. 1.000,- Scan koden med din smartphone - og gå direkte til “booking” eller “kontakt mig”-formular. Adventurefræs på Klinten Hvem: 7.-10. klasse, Gymnasium og HF Fag: Geografi, natur/teknik, biologi, idræt, dansk Varighed: 2 timer ”Naturen som bane” er kodeordet for dette hæsblæsende forløb, der med Møns Klints dramatiske natur som ramme garanterer 2 timer med fart over feltet og smil på læben. Udfordringerne stiller krav til elevernes overblik, samarbejde, omstillingsevne og en anelse til fysikken. I små hold kæmper eleverne sig igennem en række udfordringer, som tager dem vidt omkring på klinten til fods, på mountainbike og med GPS eller kompas i hånden. Undervejs vil der være opgaver, som åbner elevernes øjne for landskabets enestående historie, som naturen gennem millioner af år har formet. Dette er forløbet for den aktive klasse, som gerne vil kombinere et spændende og lærerigt besøg på Møns Klint med masser af frisk luft og lidt til både hjerne og ben! Scan koden med din smartphone - og gå direkte til “booking” eller “kontakt mig”-formular. Naturvidenskabeligt grundforløb Hypoteser og teorier Hvem: 7.-10. klasse, Gymnasium og HF Fag: Biologi, fysik, kemi, naturgeografi mv. Varighed: 1½ time I Naturvidenskabeligt grundforløb arbejdes med iagttagelser og opstilling af hypoteser. Klassen udfordres på deres viden og evner for at opnå en forståelse af, hvordan klinten er dannet. Der er et indhold af naturgeografi, biologi, fysik og kemi og der vises eksempler på, hvordan fagene arbejder sammen. Der bliver indsamlet materiale i form af kridt, fossiler, sten mm. Klassen har 1½ time med guide og kan derefter fortsætte undersøgelser på egen hånd. Forløbet er tilrettelagt således, at det er en god introduktion til Naturvidenskabeligt grundforløb, men kan også tilpasses til et senere forløb. Scan koden med din smartphone - og gå direkte til “booking” eller “kontakt mig”-formular. NYHED 2015! Matematik på Møns Klint Tjek hvordan undervisningsforløbet understøtter fælles mål på vores hjemmeside www.moensklint.dk Hvem: 3.-10. klasse Fag: Matematik Varighed: 1,5 timer Lav matematik på en ny og spændende måde! På Møns Klint er naturen dramatisk, og ligeledes er fortællingen om Danmarks fødsel. Undervisningsforløbet ”Matematik på Møns Klint” er helt nyt, og henvendt til klasser, som ønsker at arbejde med matematikundervisning i en anvendt og konkret kontekst. I undervisningen skærpes elevernes iagttagelsesevne og samarbejde, når matematikbegreber og problemløsning trænes i specifikke cases med udgangspunkt i Møns Klint. Undervisningen er hands-on, og udfordrer elevernes måder at arbejde med matematik på i naturens eget klasserum. Undervisningen findes til mellemtrin og udskoling, og tilpasses elevernes faglige niveau. Scan koden med din smartphone - og gå direkte til “booking” eller “kontakt mig”-formular. NYHED 2015! Trævækst på Møns Klint Tjek hvordan undervisningsforløbet understøtter fælles mål på vores hjemmeside www.moensklint.dk Hvem: Gymnasium og HF Fag: Biologi, geografi, naturvidenskabeligt grundforløb Varighed: 3 timer Hvilke forhold påvirker træernes vækst på Møns Klint? Hvordan undersøger vi det? Hvordan måles vækst hos et træ? Nyt undervisningsforløb til gymnasier med feltarbejde på Møns Klint, udviklet i samarbejde med Institut for Geo– videnskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. Eleverne undersøge bøgetræers vækstforhold på lokaliteter med meget eller lidt kridt i jorden. Eleverne inddeles i hold, der hver især undersøger jordforhold forskellige steder på Møns Klint, og foretager forskellige målinger til at bestemme trævækst. Data bruges efterfølgende i en diskussion om trævækst, jordbundsforhold, skovbrug m.m. Forløbet er henvendt til gymnasiernes naturvidenskabelige fag, hvor der arbejdes med naturvidenskabelig metodik, og kan med fordel anvendes til rapportskrivning. Der må påregnes tid til databehandling og opsamling hjemme på skolen efter besøg på GeoCenter Møns Klint. Scan koden med din smartphone - og gå direkte til “booking” eller “kontakt mig”-formular. Udviklet i samarbejde med Købrenhavns Universitet. Bjergarter Tjek hvordan undervisningsforløbet understøtter fælles mål på vores hjemmeside www.moensklint.dk Hvem: 3.-6. klasse Fag: Natur/teknik Varighed: 2 timer Hvilke sten finder man på stranden? Og hvor kommer de fra? Hvad kan stenene fortælle om Danmarks landskabsdannelse? Undervisningsforløbet starter med en tur til stranden ved Møns Klint. Sammen med en naturvejleder finder eleverne forskellige sten. I kridtformationen ses rækker af flintesten, som er dannet i kridthavets bund. Men hvor kommer alle de andre sten fra? Efterfølgende sorterer og bestemmer eleverne de fundne sten i skolelokalet, for at finde ud af om de er sedimentære, metamorfe eller magmatiske. Undervisningsforløbet træner eleverne i at vælge sorteringsmåde efter forskellige kriterier, og stenene registreres i et datark, som klassen kan arbejde videre med hjemme. Emner: Sten, bjergarter (sedimentære, metamorfe og magmatiske), naturvidenskabelig metode, sortering Scan koden med din smartphone - og gå direkte til “booking” eller “kontakt mig”-formular. Bjergarternes dannelse Tjek hvordan undervisningsforløbet understøtter fælles mål på vores hjemmeside www.moensklint.dk Hvem: 7.-9. klasse Fag: Geografi Varighed: Ca. 2 timer Hvilke sten finder man på stranden? Og hvor kommer de fra? Hvad kan stenene fortælle om Danmarks landskabsdannelse? Undervisningsforløbet starter med en tur til stranden ved Møns Klint. Sammen med en naturvejleder finder eleverne forskellige sten. I kridtformationen ses rækker af flintesten, som er dannet i kridthavets bund. Men hvor kommer alle de andre sten fra? Efterfølgende sorterer og bestemmer eleverne de fundne sten i skolelokalet, for at finde ud af om de er sedimentære, metamorfe eller magmatiske. Undervisningsforløbet træner eleverne i at vælge sorteringsmåde efter forskellige kriterier, og stenene registreres i et dataark, som klassen kan arbejde videre med hjemme. Undervisningsforløbet henvender sig til udskolingselever som skal arbejde med det ydre og indre geologiske kredsløb. Med udgangspunkt i sten af de tre bjergarter, bygger eleverne deres eget geologiske kredsløb. Det er en fordel, at eleverne har arbejdet med emnet hjemmefra. Emner: Sten, bjergarter (sedimentære, metamorfe og magmatiske), geologisk kredsløb Scan koden med din smartphone - og gå direkte til “booking” eller “kontakt mig”-formular. NYHED 2015! Byg en rigtig dino Tjek hvordan undervisningsforløbet understøtter fælles mål på vores hjemmeside www.moensklint.dk Hvem: 3.-6. klasse Fag: Natur/teknik Varighed: 1,5 timer Hvad er en dinosaur? Hvordan så knoglerne ud? Hvordan var livet i Triastiden? Sammen med en naturvejleder møder eleverne GeoCenter Møns Klints store dinosaurskelet fra en Plateosaur, og er med til at samle skelettet til det enorme dyr. Tættere kommer man ikke på dinosaurerne, og undervisningen danner udgangspunkt for en diskussion om fortidens dyreliv. I særudstillingen ”Den Første Dinosaur” udforsker eleverne de mange dinosaurfund, som GeoCenter MønsKlint udgravede på Grønland i 2012, og introduceres til kapløbet mellem triastidens to store dyregrupper: dinosaurer og øgler. Hvis I ikke kan få nok af dinosaurer, er dette forløb det HELT rigtige! Scan koden med din smartphone - og gå direkte til “booking” eller “kontakt mig”-formular. Katastrofen i kridthavet Tjek hvordan undervisningsforløbet understøtter fælles mål på vores hjemmeside www.moensklint.dk Hvem: 3.-6. klasse Fag: Natur/teknik Varighed: Ca. 2 timer Hvilke dyr har levet i fortiden? Hvordan ved vi det? Og hvorfor er dinosaurerne her ikke mere? Eleverne indsamler fossiler på stranden ved Møns Klint. I skolelokalerne arbejder eleverne gruppevis med at opstille et simpelt fødenet, som viser kridthavet som økosystem. For 65 millioner år siden uddøde 2/3 af alt liv på jorden, men hvorfor? Havets store rovøgle, den kødædende Mosasaur uddør, og det samme gør mange andre dyr. Med udgangspunkt i kridthavets fødenet diskuterer eleverne konsekvenser af fødevalg, tilpasninger, miljøpåvirkninger og masseuddøen. Emner: Fossil, fødenet, tilpasninger, masseuddøen, kridt, dyregruppper. Scan koden med din smartphone - og gå direkte til “booking” eller “kontakt mig”-formular. Evolution Tjek hvordan undervisningsforløbet understøtter fælles mål på vores hjemmeside www.moensklint.dk Hvem: 7.-10. klasse, Gymnasium og HF Fag: Biologi Varighed: Ca. 2 timer Hvordan var kridthavets økosystem? Hvorfor overlever nogle arter, mens andre uddør? Hvordan udvikles en ny art? Undervisningsforløbet ”Evolution” tager eleverne med på en tidsrejse tilbage til kridthavet. På stranden ved Møns Klint finder eleverne fossiler, som bestemmes i skolelokalet. Eleverne arbejder gruppevis med klassificering af deres fund, og laver et ”biodiversitets index”, som noteres i et dataark. I kridthavet levede mange forskellige dyr, men det er ikke alle, vi kan finde fossiler af. Hvorfor ikke? Ved slutningen af kridttiden forekommer en masseuddøen, og 2/3 af alt liv uddør. Med udgangspunkt i udvikling af biodiversitet diskuteres begreber som livets udvikling, tilpasning, selektion og mutation. Undervisningsforløbet kan f.eks. bruges til udarbejdelse af en rapport. Det er en fordel, at eleverne har arbejdet med emnet hjemmefra. Emner: Evolution, tilpasning, selektion, fossiler, biodiversitet. Scan koden med din smartphone - og gå direkte til “booking” eller “kontakt mig”-formular. OPLEV DANMARKS VILDESTE NATUR Ved du, hvor mange trin der er fra toppen af klinten og ned til stranden? 520? Eller måske 497? Kom selv og tæl efter ;o) Generel info Hvor længe varer det, og hvad koster det? Et besøg på 3-4 timer fra ankomst til afgang forløber typisk således: Alle forløb består af en basisdel med 1½ times udendørs undervisning og oplevelser med naturvejlederen. Enkelte forløb varer dog 2 timer. Efter forløbet anviser naturvejlederen en rute, hvor klassen har mulighed for at fortsætte resten af turen på egen hånd, spise frokost etc. Herefter skal I på egen hånd opleve udstillingen, hvor der skal sanses, konkurreres, eksperimenteres etc. Priser, tilskud og rabat Prisen er 75,-kr./elev, 2 lærere er gratis. Vordingborg Kommune yder tilskud på 50% til klasser herfra. Entré, materialer, undervisning, opgaver etc. er inkluderet i prisen. For klasser, som bestiller to arrangementer, gives 50% rabat på arrangement nummer to. Gratis overnatning i vores basecamp Lige ved siden af GeoCentret har Naturstyrelsen bygget en lækker lejrplads med 4 sheltere, bord/bænke, bålpladser, toiletskur, vandhane etc. Der er plads til 30 personer, og det er gratis at overnatte der. Husk at reservere plads på www.nst.dk. I kan låne gryder, pander, vanddunke etc. hos os. Husk Medbring praktisk tøj til enhver vejrsituation, madpakke, drikkevarer, fornuftigt fodtøj, skrivegrej mv. Lejrskole på Møns Klint? Læs afsnittet om lejrskoleophold bagerst i denne folder eller læs mere på www.moensklint.dk, (om bl.a. aktiviteter, kort, oversigt over overnatningssteder, vandrerhjem, campingplads, indkøbsmuligheder mv.). VIDENSPÆDAGOGISK AKTIVITETSCENTER Særlige ønsker? Har I særlige ønsker til forløb, lejrskole, specialklasser eller andet, så tøv ikke med at kontakte os. Vi har mulighed for at skræddersy et besøg, så det passer til de ønsker og emner, klassen arbejder med hjemme på skolen. Spørgsmål og booking Hvis du vil vide mere om de forskellige undervisningstilbud, lejrskolemuligheder, eller booke et besøg, så kontakt os på tlf. 5586 3600, mail til [email protected] eller scan QR-koderne. Oversigt over de spændende undervisningstilbud: · · · · · · · · · · · · · Oplev Danmarks fødsel Mountainbike GPS-løb Klatring i trætoppene Adventurefræs på Klinten Naturvidenskabeligt grundforløb GeoVidenskab Evolution Matematik på Møns Klint Trævækst på Møns Klint Bjergarter Bjergarternes dannelse Byg en rigtig dino På gensyn i Danmarks vildeste natur! DE VILDESTE 3D-FILM PÅ MØNS KLINT Se de to superflotte 3D-film “Waking the T-Rex” og “SeaMonsters” OPLEV DANMARKS VILDESTE NATUR Ved du, hvorfor skoven er så lys og vandet så grønt? Bøgetræernes lysegrønne farve opstår, fordi det store kalkindhold i jorden vanskeliggør optagelsen af jern og mangan, som træerne behøver ved dannelsen af bladenes grønne farvestof. Det er også kalken, der farver havet i de fantastiske blå og grønne nuancer. Lejrskoleophold centralt beliggende på Sydsjælland TÆT PÅ: Danmarks Borgcenter, Møns Klint, Knuthenborg, Gavnø Slot, Bonbonland, Avnø Naturcenter mv. Bo blot 15 min gang fra Vordingborg Station – vi afhenter gerne bagagen på stationen. Alle bliver indkvarteret på værelse med eget bad og toilet (elever primært i 4 pers. værelser). Vi har gratis WIFI, undervisningslokale, opholdsstuer og arealer til boldspil mv. Ophold er med fuld forplejning og inkluderer aftensmad, morgenmad og madpakker. Vi tilbyder totalløsninger kun ET henvendelsessted f.eks.: 2 overnatninger, besøg Danmarks Borgcenter, bus tur/retur til GeoCenter Møns Klint og KLAP din yngling is. Vi arrangerer gerne skræddersyede pakkeløsninger til jer. Læs mere på www.danhostel-vordingborg.dk. Bestilling og øvrige henvendelser: 55 36 08 00 Danhostel Vordingborg Præstegårdsvej 16-18 4760 Vordingborg Telefon: 55 36 08 00 Mail: [email protected] VORDINGBORG Aktiv Lejrskole på Danhostel Møns Klint ALT UNDER ET TAG: Toilet og bad på lærerværelser. Elever primært 4 pers. værelser. Gratis undervisningslokale og opholdstuer. Ingen ekstra omkostninger. Bus lige uden for døren. Super forplejning, eget bageri. Masser af udendørsarealer med bålplads, gratis snobrød. Boldbane. Læs mere på www.danhostelmoensklint.dk Danhostel Møns Klint Vandrerhjem Telefon 55812434 Mail: [email protected] ÉN AF EUROPAS BEDSTE CAMPINGPLADSER - CAMPING MØNS KLINT Danmarks vildeste Lejrskoleophold GEOCENTER MØNS KLINT CAMPING MØNS KLINT Bo tæt på klinten, kun 2,5 km fra GeoCenter Møns Klint på den smukkeste campingplads i helt nye hytter og fuld af action lige uden for døren. MASSER AF FEDE FACILITETER: Multibane, minigolf, tennis, hoppepuder, bordtennis, lejrbål, av-udstyr og fiskesø. Ophold er med fuld forplejning og inkluderer morgenmad, madpakker og aftensmad. Book og læs meget mere om vores nye Lejrskolekoncept på www.moensklintresort.dk Scan koden med din iPhone og download vores app “Moens Klint” Camping Møns Klint Telefon: 5581 2025 Mail: [email protected] Lejrskolepakke 3 Læs mere om denne og de andre lejrskolepakker på www.moensklint.dk Hvem: 3.-10. klasse Varighed: 4 dage Dag 1 Kl. 12 Ankomst til GeoCenter Møns Klint. Bagagen sættes af på overnatningsstedet på vejen. I skal selv arrangere transport. Kl. 12-13 Frokost – husk madpakke. Kl. 13-15 3.-6.klasse og 7.-10.klasse: Undervisningsforløb ”Oplev Danmarks fødsel”. Sammen med en naturvejleder tages eleverne på en dannelsesrejse tilbage til kridthavet, som dækkede hele Danmark. På stranden finder eleverne fossiler fra kridthavets dyreliv bl.a. vætteslys, og eleverne introduceres til begreber som fødenet, tilpasning og evolution. Kl. 15-16 Eleverne oplever udstillingen på egen hånd Kl. 16-16.40 3D film i biografen Kl. 17 Afgang fra GeoCenter Møns Klint mod overnatningssted (I kan gå eller tage bussen). Kl. 18 Aftensmad Kl. 19-? Afslapning og underholdning på overnatningssted. Dag 2 Kl. 8 Morgenmad Kl. 9 Afgang fra overnatningssted mod GeoCenter Møns Klint (I kan gå eller tage bussen). Kl. 9.30-11.30 3.-6.klasse: Undervisningsforløb ”GPS-løb ”. Eleverne finder poster i skoven med GPS, og løser opgaver omkring Møns Klint. Forløbet har fokus på samarbejde, motion og fællesskab. 7.-10.klasse: Undervisningsforløb ”Mountainbike”. Eleverne udstyres med hver deres professionelle mountainbike, og sammen med en naturvejleder udforskes landskabet på kanten af Møns Klint. Forløbet kombinerer faglighed med motion i Danmarks mest kuperede natur. 4 dages lejrskole 3 overnatninger og 3 undervisningsforløb med naturvejleder Scan koden med smartphone - og gå direkte til “booking” eller “kontakt mig”-formular. Kl. 11.30-12 Frokost (Madpakker fra overnatningssted). Kl. 12-13 Eleverne ser særudstillingen ”Den første dinosaur” på egen hånd. Kl. 13-15 3.-6.klasse: Undervisningsforløb ”Bjergarter”. Sammen med en naturvejleder finder eleverne sten på stranden, som efterfølgende sorteres i sedimentære, magmatiske og metaforme bjergarter. 7.-10.klasse: Undervisningsforløb ”Bjergarternes dannelse”. Eleverne samler sten på stranden, og arbejder i grupper med at sortere stenene. Forløbet arbejder mod at eleverne kan bestemme stenene som sedimentære, magmatiske eller metamorfe, og herved forklare stenenes dannelse. Kl. 15-15.40 3D film i biografen Kl. 16 Afgang fra GeoCenter Møns Klint til overnatningssted (I kan gå eller tage bussen). Kl. 18 Aftensmad Kl. 19-? Afslapning og underholdning på overnatningssted. Dag 3 Kl. 8 Morgenmad Kl. 9-17 Klassedag på egen hånd. Vi anbefaler et besøg hos erhvervsfiskerne i Klintholm Havn, Liselund Slot eller kalkmalerierne i Elmelunde kirke. Tag bus fra overnatningssted og medbring de smurte madpakker. Kl. 17 Afslapning på overnatningssted Kl. 18 Aftensmad Kl. 19-? Afslapning på overnatningssted eller fælles aktivitet. Vi anbefaler en gåtur til Aborrebjerg, 143 m over havet hvor eleverne f.eks. kan opleve solen gå ned. Dag 4 Kl. 8 Morgenmad Kl. 9-10 Oprydning og pakning Kl. 10 Afgang fra overnatningssted til skolen. Book selv Camping Møns Klint eller Danhostel Møns Klint. Samlet pris (inkl. moms): Overnatning på Camping Møns Klint Overnatning på Danhostel Møns Klint = kr.1.035 kr. pr. elev = kr. 975 kr. pr. elev Lejrskolepakke 2 Læs mere om denne og de andre lejrskolepakker på www.moensklint.dk Hvem: 3.-10. klasse Varighed: 3 dage Dag 1 Kl. 12 Ankomst til GeoCenter Møns Klint Bagagen sættes af på overnatningsstedet på vejen. I skal selv arrangere denne transport. Kl. 12-13 Frokost – husk madpakke Kl. 13-15 3.-6.klasse og 7.-10.klasse: Undervisningsforløb ”Oplev Danmarks fødsel”. Sammen med en naturvejleder tages eleverne på en dannelsesrejse tilbage til kridthavet, som dækkede hele Danmark. På strandende finder eleverne fossiler fra kridthavets dyreliv bl.a. vætteslys, og eleverne introduceres til begreber som fødenet, tilpasning og evolution. Kl. 14.30-16 Eleverne oplever udstillingen på egen hånd Kl. 16-16.40 3D film i biografen Kl. 17 Afgang fra GeoCenter Møns Klint mod overnatningssted (I kan gå eller tage bussen) Kl. 18 Aftensmad Kl. 19-? Afslapning og underholdning på overnatningssted. Dag 2 Kl. 8 Morgenmad Kl. 9 Afgang fra overnatningssted mod GeoCenter Møns Klint (I kan gå eller tage bussen) Kl. 9.30-11.30 3.-6.klasse: Undervisningsforløb ”GPS-løb ”. Eleverne finder poster i skoven med GPS, og løser opgaver omkring Møns Klint. Forløbet har fokus på samarbejde, motion og fællesskab. 7.-10.klasse: Undervisningsforløb ”Mountainbike”. Eleverne udstyres med hver deres professionelle mountainbike, og sammen Scan koden med din smartphone - og gå direkte til “booking” eller “kontakt mig”-formular. 3 dages lejrskole 2 overnatninger og 3 undervisningsforløb med naturvejleder med en naturvejleder udforskes landskabet på kanten af Møns Klint. Forløbet kombinerer faglighed med motion i Danmarks mest kuperede natur. Kl. 11.30-12 Frokost (Madpakker fra overnatningssted) Kl. 12-13 Eleverne ser særudstillingen ”Den første dinosaur” på egen hånd Kl. 13-15 3.-6.klasse: Undervisningsforløb ”Bjergarter”. Sammen med en naturvejleder finder eleverne sten på stranden, som efterfølgende sorteres i sedimentære, magmatiske og metaforme bjergarter. 7.-10.klasse: Undervisningsforløb ”Bjergarternes dannelse”. Eleverne finder forskellige sten på stranden, og arbejder efterfølgende med de indre og ydre geologiske kredsløb, og dannelse af sedimentære, magmatiske og metamorfe bjergarter. Kl. 15-15.40 3D film i biografen Kl. 16 Afgang fra GeoCenter Møns Klint til overnatningssted (I kan gå eller tage bussen) Kl. 18 Aftensmad Kl. 19-? Afslapning og underholdning på overnatningssted Dag 3 Kl. 8 Morgenmad Kl. 9-10 Oprydning og pakning Kl. 10 Afgang fra overnatningssted til skole. EVT. EKSTRA AKTIVITET Besøg f.eks. Liselund Slot, Klintholm Havn eller Elmelunde Kirke. Kontakt GeoCenter Møns Klint. Book selv Camping Møns Klint eller Danhostel Møns Klint. Samlet pris (inkl. moms): Overnatning på Camping Møns Klint Overnatning på Danhostel Møns Klint = kr. 740 kr. pr. elev = kr. 710 kr. pr. elev Lejrskolepakke 1 Læs mere om denne og de andre lejrskolepakker på www.moensklint.dk Hvem: 3.-10. klasse Varighed: 3 dage D KS BO ANMAR + RGCEN TER GEOCENTER MØNS KLINT Dag 1 Kl. 12 Ankomst til Danmarks Borgcenter – 15 min gåtur fra Vordingborg station. Bagage hentes på station af vandrehjem. Kl. 11-12.30 Undervisningsforløb på Danmarks Borgcenter. 3.-6.klasse: ”Væbnerskole” Middelalder, riddere til hest, skønjomfruer og onde drager hører uløseligt sammen. Men hvordan blev man ridder? Hvad lavede pigerne? Og hvem var dragen? Med udgangspunkt i eventyret om Sct. Jørgen og dragen får I en grundig basisuddannelse i kampteknikker med forskellige våben, eksercits og ridderdyder. 7.-10.klasse: ”Blue Blood Academy” I Blue Blood Academy sætter vi fokus på magt. Vi tager udgangspunkt i vores egen tid og den magt, vi selv kender fra familien, skolen, medierne og de politiske systemer. Med magtbrillerne på dykker vi ned igennem et hul i tiden - til middelalderen. Kl. 12.30-13 Frokost – egne madpakker Kl. 13-16 Eleverne oplever udstilling og Gåsetårn på egen hånd med udleveret IPAD-guide. Kl. 16 Afgang fra Danmarks Borgcenter til Vordingborg Vandrehjem, ca. 30 min gang gennem Vordingborg by. Kl. 18 Aftensmad Kl. 19-? Afslapning og underholdning på overnatningssted. Dag 2 Kl. 8 Morgenmad + madpakke til turen Kl. 8.30 Afgang til GeoCenter Møns Klint med bus (Ørslev turist) Scan koden med din smartphone - og gå direkte til “booking” eller “kontakt mig”-formular. 3 dages lejrskole 2 overnatninger og 2 undervisningsforløb med naturvejleder Kl. 10 Ankomst Møns klint Kl. 10-12 Undervisningsforløb på GeoCenter Møns Klint: 3.-6.klasse: ” Katastrofen i kridthavet”. Eleverne finder fossiler på stranden sammen med en naturvejleder, og bygger kridthavets fødenet, for at undersøge hvorfor 2/3 dele af jordens dyrearter uddøde for 65 millioner år siden. 7.-10.klasse: ”Oplev Danmarks Fødsel”. Sammen med en naturvejleder tages eleverne med på stranden for at finde fossiler, som kan fortælle om kridthavets dyre- og planteliv. Eleverne undersøger kridtet på Møns Klint, og oplever hvordan Danmark blev skabt. Kl. 12-12.30 Frokost Kl. 12.30-15.00 Elever oplever udstillingen på egen hånd Kl. 15-15.40 Film i 3D biografen Kl. 15.40 Afgang GeoCenter Møns Klint Kl. 16.00 Virksomhedsbesøg - Møn IS. Eleverne besøger en lokal landmand, som fremstiller den populære is Møns IS, og oplever et dansk landbrug. Kl. 16.30 Afgang fra Møn is Kl. 17.30 Ankomst Vordingborg Vandrehjem Kl. 18 Aftensmad Kl. 19-? Afslapning og underholdning på overnatningssted. Dag 3 Kl. 8 Morgenmad + madpakke til turen Kl. 09.00 Afrejse til skole Book Danhostel Vordingborg direkte på telefon 3525 3763. Samlet pris (inkl. moms): All inclusive ved 28 elever + 2 lærere = kr. 810 kr. pr. elev Bemærk: Skolen sørger selv for rejse til og fra Vordingborg. Vælg mellem tre forskellige lejrskolepakker Lejrskolepakke 1: Danhostel Vordingborg Telefon 35 25 37 63 eller 55 36 08 00 [email protected] Lejrskolepakke 2 + 3: Book og overnat ét af følgende steder: Camping Møns Klint Telefon 55 81 20 25 [email protected] Danhostel Møns Klint Telefon 55 81 24 34 [email protected] Den vildeste lejrskole på Møns Klint Verdens bedste lejrskole på Møns Klint GeoCenter Møns Klint samarbejder med to af de bedste overnatningssteder på Møn for at gøre det endnu nemmere for jer at tage på lejrskole på Møns Klint. Vi sørger for overnatning, forplejning og faglighed, så det eneste I skal tænke på er transporten til og fra skolen. Husk du skal selv booke dit overnatningssted. DEN VILDESTE LEJRSKOLE PÅ MØNS KLINT GeoCenter Møns Klint Stengårdsvej 8 DK-4791 Borre tel. (+45) 5586 3600 www.moensklint.dk www.facebook.com/moensklint.dk SKOLETJENESTENS LEJRSKOLEOPHOLD Undervisningstilbud til elever i folkeskoler, gymnasier og HF-klasser Vilde oplevelser og action for krop og hjerne OVERNAT & OPLEV