Subklinisk ketose

XXXXXXXXXX
KVÆG
Subklinisk ketose
giver malkekoen en skæv
start på laktationen
Risikoen for at dø eller blive sat tidligt ud er markant højere hos nykælvere
med forhøjet Beta-Hydroxybutyrate (BHB) i stofskiftet
TEKST FINN STRUDSHOLM / FAGJOURNALIST
Næsten alle malkekøer taber sig først i laktationen, hvor mælkeydelsen stiger stærkt,
og optagelsen af energi via foderet ikke
kan følge med.
Vægttab er da også en naturlig forekomst, og hos de fleste køer sker skiftet fra
gold til lakterende og højtydende malkeko
uden problemer. Men hos nogle køer kan
stofskiftet – specielt omsætningen i leveren – ikke nå at omsætte de mange mobiliserede fedtsyrer fra fedtvævene (NEFA).
Det betyder, at der sker en ufuldstændig
omsætning af fedtsyrerne, og indholdet af
NEFA og ketonstoffer stiger i blodet. Og
her er ketonstoffet BHB en god indikator
for subklinisk (SCK) eller klinisk ketose
(CK).
20
DVT 3 2015
Klinisk ketose giver koen synlige symptomer i form af nedsat appetit, acetone i
udåndingsluften, stærkt vægttab og fald i
mælkeydelsen. Men de fleste tilfælde af
ketose er subkliniske og uden synlige
symptomer, men kan registreres via indholdet af BHB i blod, urin eller mælk. Sikkerheden på diagnosen falder typisk i den
nævnte rækkefølge.
Nye interessante undersøgelser
Både internationalt og i Danmark er der
stor fokus på SCK og på at måle den via
BHB hos nykælvere. Det sker for at kunne
udpege enkeltkøer, som har brug for speciel behandling og ophold i et nykælvereller skånehold. Men også for at udvikle
modeller, som kan overvåge nykælverne på
besætningsniveau for at afdække behov
for forbedringer i management af køer i
senlaktation, goldperiode og i perioden
lige efter kælvning.
To nyere rapporter er et amerikansk projekt fra 2012 (1), som har udført et epidemiologisk studie af SCK i tidlig laktation i
fire store malkekvægbesætninger – og en
dansk undersøgelse fra 2015 (2), som har
koblede målinger af BHB i mælk fra ydelseskontrol til, hvordan malkekøerne klarede sig i laktationen.
SCK opstår tidligt efter kælvning
Det amerikanske projekt (2) fra universiteterne i Cornell og Wisconsin fulgte 1.717
Holstein nykælvere i problembesætninger
med en kendt høj forekomst af CK. Her
udførte forskerne BHB-overvågningen ved
at udtage og analysere i alt 6 blodprøver
fra hver nykælver i dagene 1 og til 16 efter
kælvning, og i den periode blev 741 af
køerne (43 %) udpeget med SCK eller CK.
Figur 1 viser tidspunktet, hvor køer med
SCK først blev diagnosticeret, og 75 procent af dem blev udpeget allerede i første
uge efter kælvning. Der blev udpeget flest
på dag 4 og 5 efter kælvning, og fra 10 dag
efter kælvning og frem var andelen af
nyudpegede køer lav.
Tidlig SCK værst
Det amerikanske projekt fulgte køerne
gennem de første måneder af laktationen,
og i tre af besætningerne sammenlignede
man 369 udpegede SCK-køer i forhold til,
om de første tegn på SCK kom i intervallet
3-7 dage eller i intervallet 8-16 dage efter
kælvning.
Resultatet i tabel 1 viser, at de tidligt
udpegede køer med SCK har markant
højere risiko for løbedrejning eller tidlig
udsætning end de senere udpegede. Også
reproduktionsresultatet - målt som
drægtighedsprocent ved første inseminering - var dårligere hos køer med tidlig subklinisk ketose. De tidligt udpegede havde
desuden en mælkeydelse, som var 2,1 kilo
lavere per dag de første 30 dage af laktationen end køer, som fik konstateret SCK på
et senere tidspunkt.
Over 10 % af danske nykælverne
har ketose
Den nye danske undersøgelse (2) målte
forekomst af forhøjet BHB i mælken hos
Tabel 1. Forøget risiko (RR) for problemer hos nykælvere udpeget med SCK 3-7 dage efter kælvning i
forhold til køer udpeget 8-16 dage efter kælvning.
Parameter
Øget risiko (RR) hos køer udpeget 3-7 dage efter kælvning
Løbedrejning
Tidlig udsætning (< 30 dage)
Drægtig v. 1. inseminering
6,1
4,5
0,7
Figur 1. Tidspunkt for diagnose af SCK i amerikanske problembesætninger.
FIRST SCK POSITIVE BHBA TEST (%)
#
&)
&$
%)
%$
)
$
%
&
'
(
)
*
+
,
-
%$
%%
%&
%'
ANDEL NYKÆLVERE MED FORHØJET BHB
Figur 2. Andel nykælvere (%) med forhøjet BHB i mælken fordelt på race og laktationsnummer.
'$ $
&) $
&$ $
%) $
%!
%$ $
) $
$ $
%(
cirka 400.000 nykælvere. Data stammer
fra laboratorietest af mælkeprøver i den
danske ydelseskontrol.
Undersøgelsen inddelte køerne i tre
grupper i forhold til BHB i mælken med
første kontrol efter kælvning (5-35 dage):
Lavt og ukritisk: < 0,15 mmol/l
Mistanke:
0,15-0,20 mmol/l
Højt og kritisk:
> 0,20 mmol/l
Forekomsten af forhøjet BHB fordelt på
racer og laktationsnummer i materialet er
vist i figur 2. Godt 10 procent af de ældre
nykælverne landede i kategorierne »Mistanke« eller »Høj og kritisk« fordelt med
cirka halvdelen i hver af de to grupper.
Andelen af køer med forhøjet BHB var
med 12 procent højest hos RDM, mens
Dansk Holstein lå på 11 procent og Jersey
lavest med syv procent.
Andelen af nykælvere med forhøjet
BHB på godt 10 procent hos de ældre
køer er lavere end en tidligere dansk
undersøgelse fra 2011 baseret på dyrlægers ketonstofmålinger på urin eller mælk
i forbindelse med sundhedsrådgivning og
nykælverundersøgelser. Her fandt man, at
cirka 15 procent af danske nykælverne
begynder laktationen med subklinisk eller
klinisk ketose. Niveauforskellen skyldes
sandsynligvis, at ydelseskontrollen ikke
fanger alle køer med ketose, da kontrollen
sker på et tilfældigt tidspunkt mellem 5 og
35 dage efter kælvning. Også forskellige
analysemetoder og grænseværdier kan
betyde udpegning af et forskelligt antal
køer.
Figur 2 viser også, at andelen af førstekalvskøer med forhøjet BHB er cirka halvt
så stor som hos de ældre køer, og hos alle
racer har kun cirka 5 procent af førstekalvskøerne forhøjet BHB.
Høj udsætning
Udsætning eller død blandt ældre køer
inden 60 dage af laktationen i forhold til
BHB i mælken ved første kontrol er vist i
figur 3.
Køer i »Mistanke« havde en forhøjet
risiko hos alle racer, og hos både Dansk
Holstein (11 %) og Jersey (16 %) var der
en stærkt forhøjet udsætning af køer, som
fik målt BHB til »Høj og kritisk« i mælkeprøven. Køer af RDM (7 %) blev ikke
udsat i helt samme grad.
Hos nykælvere med BHB i »Lav og ukri- >
DVT 3 2015
21
KVÆG
Forhøjet celletal hos køer med
forhøjet BHB
Figur 4 viser celletallet (50 % fraktil) ved
første kontrol efter kælvning hos ældre
køer i forhold til, i hvilken BHB-gruppe
koens første mælkeprøve lå. Resultatet er
et stigende celletal med stigende BHBrangering af køerne.
Celletallet for førstekalvskøer viste et
lignende billede blot på et lavere niveau.
Resultater for ydelse i det danske pro-
jekt er vist i tabel 2 for Holstein, ældre
køer.
Ydelsesresultater for RDM, Jersey og
for førstekalvskøer af de tre racer viste
generelt en lignende rangering, som for
Dansk Holstein.
En højere produktion af EKM hos »BHB
mistanke« hænger sammen med en højere
fedtprocent og skal afvejes mod de negative effekter på sundhed, celletal og øget
risiko for udsætning. Køer i »BHB høj«
opnår samme EKM-ydelse som køer i
»BHB lav«, og det hænger alene sammen
med den stærkt forhøjede fedtprocent i
mælken hos køerne i gruppen.
Tabel 2. Sammenhæng mellem BHB ved første ydelseskontrol og køernes mælkeydelse hos Dansk Holstein, ældre køer.
Variabel
BHB lav
BHB mistanke
BHB høj
Kg mælk per dag
37,3
37,2
33,0
Kg EKM/dag
38,9
41,3
38,5
Fedt, procent
4,44
5,07
5,61
Protein, procent
3,42
3,32
3,35
FPF
1,30
1,54
1,69
88
113
137
Celletal x 1000
PROCENT NYKÆLVERE UDSAT
Figur 3. Døde/udsatte ældre køer (andel af nykælvere) 0-60 dage efter kælvning i forhold til race og
BHB i mælken ved første kontrol efter kælvning.
&$
%)
%$
)
Figur 5. Fordeling af besætninger (%) i forhold til
andel nykælvere (procent) med forhøjet BHB.
ANDEL (%) AF BESÆTNINGER
tisk« blev cirka tre procent hos alle racer
udsat eller døde inden for de først 60
dage af laktationen.
IE
1* !.J
HE
J>N8N
GE
FE
E
FE>FI8N
FJ>FN8N
GE>GI8N
+2!.GJ
Stor forskel mellem besætninger
Figur 5 viser, hvordan danske besætninger
fordeler sig med hensyn til antal køer med
forhøjet BHB.
I tolkningen af resultater fra ydelseskontrol anbefaler SEGES (3) at følge udviklingen tæt, hvis 15-25 procent af køerne har
forhøjet BHB, mens man i besætninger,
hvor 25 procent eller flere af nykælverne
har forhøjet BHB, bør gennemføre tiltag.
Det vil typisk være tiltag, der vedrører
management og opstaldning af køer i
senlaktation, goldperiode eller først i laktationen.
Målemetoden, som ydelseskontrollen
bruger, kan overvåge besætningen med
hensyn til SCK, men er for usikker til at
udpege enkeltkøer med sikkerhed. Så i
besætninger med høj andel nykælvere med
forhøjet BHB fundet via ydelseskontrollen
er det oplagt, at dyrlægen – så tidligt efter
kælvning som muligt – tester enkeltkøer
med en mere sikker metode som basis for
udpegning af køer til »special care« og
ophold i nykælver og skåne-grupper. „
$
%
&
'
Figur 4. Celletal x 1000 (50 % fraktil) i mælken hos ældre køer i forhold til race og BHB-gruppe
Højere mælkeydelse hos BHB-køer i »Mistanke«.
%,$
CELLETAL X 1000
%*$
%($
%&$
%$$
,$
*$
($
22
DVT 3 2015
Henvisninger
McArt, J.A.A., D.V. Nydam & G.R. Oetzel.
2012. Epidemiology of subclinical ketosis
in early lactation dairy cattle. J. Dairy Sci.
95: 5056-5066.
SEGES. 2015. BHB i kontrolmælk udpeger
besætninger med behov for fokus på goldkøer og nykælverne. www.landbrugsinfo.
dk. KvægInfo nr. 2455. 6 pp.
SEGES. 2015. Tolkning af ketonstofmålinger i ydelseskontrollen. KvægInfo nummer
2456. www.landbrugsinfo.dk. 2 pp.