v. Dan Peschack - Tømmerup Kirke
Transcription
v. Dan Peschack - Tømmerup Kirke
TØMMERUP KIRKEBLAD DECEMBER 2015 WWW.TOEMMERUPKIRKE.DK 2 KIRKENØGLEN: Indhold: ADD: Præsten skriver. Sognepræst Dan Peschack, Tømmerupvej 48. Tlf. 59507091 Fri mandag. I hælene på Præsten ved juletid. Graver Dorte Hansen Jul i den muslimske verden Tlf. 59507735 bedst tirs-fredag. Fri mandag. Ikonmaleri i konfirmandstuen. Kirkesanger Ole Birk Henriksen Sådan gik det til da farfar var ung. Tlf. 23211588 Jule koncert med Kirsten Siggaard. Organist og Sognemedhjælper Arnth Ravn tlf. 51513102 De gamle præster. [email protected] Dem vi mistede. Menighedsrådet: Må man ta’ hunden med. Formand Thøger Birkeland Y’s mens og Y’s meneter Tlf. 59529257 Næstformand En hilsen fra Ida Lykke Hansen- Peter Munksø Tlf. 86804426 Kontaktperson: Jakob Henrik West Grane tlf. 20879496 Fødsel– Enhver fødsel skal anmeldes til sognepræsten inden 2 dage. Forældrenes vielsespapirer samt fødselsanmeldelser fra sygehus medbringes. Kasserer Hans J. Mohnsen Kirkeværge Ida Mohnsen Dåb– Aftales med sognepræsten. Tlf. 59507589 Vielse– Aftales med præsten, der skal forestå vielsen. Aktivitetsudvalg mm. Begravelse og Bisættelse– Dag og klokkeslæt aftales med præsten, der skal foretage den kirkelige handling. Helle Gyldenkærne. Tlf. 59529257 Dødsanmeldelse samt afdødes dødsattest, dåbsattest og vielsesattest afleveres til sognepræsten i afdødes bopælssogn, eventuelt gennem bedemanden. GÆT EN TING: KIRKEBIL Til gudstjenester og sognearrangementer afholdt af kirken er der gratis kørsel for sognets ældre og gangbesværede. Henvendelse dagen før til: Svend Aage Larsen Tlf. 59511937 Side 2 Bestil på telefon: 1 800.000.0000 Tømmerup kirkeblad udgives af Tømmerup Menighedsråd. Ansvarshavende redaktør: HVAD BLEV DENNE KOP BRUGT TIL?????? Sognepræst Dan Petersen og Maibritt Lindholm, Holbækvej 76. mail: [email protected] 2 3 Præsten skriver: Reinkarnation er ikke kristendom. ikke for præster. I den samtale som biskop Peter Fischer har haft med Annette Berg bag lukkede døre, har han forhåbentligt mindet pastor Berg om det præsteløfte, hun så højtidelig svor, at ville holde da hun i sin tid blev ordineret. Her lover man blandt andet, at forkynde det kristne evangelium ”rent og purt”, og bekæmpe ”lærdomme, som strider mod folkekirkens trosbekendelse. ” Hvis læren om reinkarnation er sand, er det centrale kristne dogme om opstandelse, falsk. Opstandelsen er en engangsbegivenhed i kristendommen, og det hele bliver temmelig meningsløst, hvis vi alle opstår igen og igen i en uendelighed. Den kristne tro på kødets opstanI programmet ’Præstens Lektie’ på TV2-Øst delse, lader sig ganske enkelt ikke forene med kom sognepræst i Vig, Annette Berg, til at sige, troen på reinkarnation. at hun troede på reinkarnation. Altså, hun troe- Læren om reinkarnation har i dens rejse fra Østen til vesten, foretaget den mærkværdige de på, at sjælen efter døden finder et nyt forandring, at den i vesten ikke ses som en straf. ’hylster’ at tage bolig i. I østen er genfødslen noget dårligt, noget man Når jeg bruger udtrykket ’kom til’, så er det forskal forsøge at komme ud af for, at blive optaget di Annette Berg efter en samtale med biskop i Nirvana, en form for ’Intethed’. Peter Fischer trak sine udtalelser tilbage, og tro- I Vesten er den blevet positiv. Et slags håb om ede på Folkekirkens bekendelsesskrifter, både uforgængelighed. som præst, og som person. Det stod ret hurtigt klart, at Annette Bergs ud- Jeg kan ikke lade være at tænke på kirken i begyndelsen, da den konstant var truet af alvertalelse stod i så klar modstrid til bekendelsesdens spirituelle retninger, og kæmpede en skrifterne, at det ville ende med en læresag i kamp for at gøre det klart, hvad der var kristenkirkeretten, såfremt Annette Berg holdt fast i dom, og hvad der ikke var. sine udtalelser. Vi er lidt i samme situation i dag. Oldkirkens teologers ærinde var jo ikke, at forfølge anderleEfterfølgende er jeg blevet spurgt af flere persodes tænkende, men ganske enkelt at definere ner, om kristendommen virkelig ikke kan holde hvad kristendommen var. En af oldkirkens bedøren på klem for reinkarnation, som Annette tydeligste teologer, Origenes (År 185-254) var Berg advokerer for. f.eks. livet igennem overbevist om sjælenes Mit svar må være et utvetydigt NEJ. præeksistens, en opfattelse af at sjælen eksisteKristendommen og reinkarnation er uforeneli- rer før ('præ'), den kommer til verden i en fysisk ge. Og mens jeg altid taler om, hvor højt jeg krop. Det var en integreret del af hans teologi værdsætter folkekirkens bredde, lige meget vil og sågar forestilling om verdens indretning (kosmologi). Kirkefaderen Augustin (År 354jeg understrege, at præster ganske enkelt ikke har samme religionsfrihed som andre. Man kan 430) troede på sjælenes præeksistens i sin unggodt sidde på kirkebænken, som medlem af me- dom, men ingen af dem troede på sjælevandring. nigheden og tænke for og imod reinkarnation. Der skal ikke indføres et tros-politi overfor kirkens medlemmer. Men samme frihed gælder 3 4 Præsten skriver: For det første bygger reinkarnations-læren på den opfattelse, at ånd og krop ikke udgør en enhed. Dermed åbnes muligheden for, at et menneskes ånd kan skifte opholdssted fra den ene krop til den anden. Ifølge kristendommen udgør ånd og krop en enhed. Ligesom man kun har én ånd, har man kun én krop. Kroppen opfattes i den henseende ikke som åndens hylster, men snarere som dens udtryk. Som filosoffen Emmanuel Lévinas understreger, er der noget enestående og uerstatteligt over ethvert menneskes ansigt. I Kristus har Gud forenet sig med det menneskelige. Vi kan og skal ikke gennem vores egne reinkarnationer forene os med det guddommelige. Om reinkarnation er sand eller falsk, det kan intet menneske sige. Det er et spørgsmål om tro. Derimod kan vi med sikkerhed slå fast, at tanken om reinkarnation intet har med kristendom at gøre. Det er et valg - som også sognepræst Annette Berg må foretage, for reinkarnationstanken hører et helt andet univers til, end det kristne. Der er for mig at se, ingen mulig harmonisering mellem kristen opstandelsestro og tanken om reinkarnation. Det kan godt være, at mennesker i deres egne religiøse forestillinger kan tænke en sammenhæng, og det kan godt være, at den kan være dem til trøst og håb over for døden. Men kristen er den stadig ikke. Dan Peschack 4 5 I hælene på præsten ved juletid: Tømmerup Skole traditionen tro. Og så er der juleferie. Man bager ikke klejner, de bliver kogt :-) Julegudstjeneste på Loch Ness. Og to gange gudstjeneste i kirken. 5 6 Jul i den muslimske verden På trods af de mange problemer de kristne ofte møder i dele af den muslimske verden, holder de stædigt fast i én ting: At fejre Jesu fødsel. Og de gør det med fest, fyrværkeri og farver. efter indisk forbillede. Selve julen fejres d. 25. december og kaldes Bara Din, Den store dag. Den starter i kirken, og dagens betydning kan ses på de kristnes tøj. Mændene i jakkesæt eller nye shalwar kameez (den pakistansk/indiske klædedragt) og det samme gør sig gældende for kvinderne, som I Pakistan er kommer i farvestrålende nye kjoler. d. 25. decemEfter gudstjenesten er der i den gårdhave, som ber en hellignæsten alle kirker i Pakistan har, sat boder frem dag. Ikke på hvor familierne tilbyder mad til de fremmødte. grund af julen, men det er I Egypten er 15 procent af befolkningen kristmindedag for ne. De fleste af de kristne egyptere tilhører den koptiske kirke, og følger derfor den koptiske grundlæggeren af landet, Muhammed Ali Jinkirkes særlige juletraditioner. nah. De kristne i Pakistan udgør kun mellem 2 – 2,5 Den koptiske kirke følger den ortodokse kalenprocent, men ud af en befolkning på 165 millio- der og fejrer derfor jul d. 7. januar. Forberedelner mennesker udgør de alligevel en stor grup- serne til julen begynder måneden før, hvor de kristne familier lørdag aften synger kristne salpe. mer, som synJulen er en fest i Pakistan. Kirkerne er alle, efter ges igen i kirken vores danske målestok, overdrevent pyntede. søndag formidFlere af dem er overhængt med lyskæder, og dag. kirkerummet er ligeledes overhængt med blomFra d. 25. noster, farverige lagner og glimmertråd. vember indleMange kristne går i ugerne op til jul til særlige des en særlig spirituelle seminarer, som en slags forberedelse julefaste, hvor til den store dag. de kristne koptere forsøger at undgå animalske produkter, båI den sidste adventsuge er det en tradition, at små kor går rundt og banker på døren hos krist- de kød, mælk og æg. Fasten kaldes ’Den hellige fødsels faste’. ne familier, og synger et par julesalmer, og får Selve højtiden indledes med gudstjeneste om en lille mønt som belønning. De indsamlede aftenen d. 6. januar omkring midnat. Ofte indmønter bruges til velgørende arbejde gennem finder folk sig flere timer før, så man kan ønske kirken. hinanden en god jul inden selve tjenesten. Hvor vi i Danmark stort set slet ikke ser nogen Gudstjenesten kan vare adskillige timer, men julekrybber, er der hos de kristne pakistanere som ved alle ortodokse gudstjenester kan man en konkurrence om at fremstille den flotteste. gå til og fra. Den vindende julekrybbe udstilles i kirken, side Efter gudstjenesten går man hjem og spiser, om side med kirkens egen julekrybbe, som kir- særligt al den mad man ikke spiste under faken gør meget ud af at vedligeholde og sætte sten: Kød, æg og smør. frem. En særlig egyptisk julemiddag hedder ’Fata’: I julemåneden besøger de kristne familier hin- Lammesuppe med brød, ris, kogt lam og hvidanden med hjemmebagte kager, som byttes ind- løg. Når de kristne familier igen får øjne i løbet af byrdes. juledag, bruges dagen til at besøge familie og Kirkerne er juleaften/julenat fyldt til bristepunktet. Gudstjenesterne afsluttes ofte med fyr- venner, hvor man medbringer en lille gave beværkeri, og festlig musik med trommer og sang, stående af slik eller kage. 6 7 Jul i den muslimske verden I Indonesien er 10 procent af befolkningen kristne, det vil sige at godt 20 millioner indonesere fejrer jul. De fleste indonesiske juletræer er lavet af plastik. Få steder møder man et ægte grantræ. Til gengæld kan man på Bali møde et juletræ lavet af hønsefjer. Selvom Indonesien er et fortrinsvist muslimsk land, er der juleudsmykket i de fleste indkøbscentre og landet har et ret afslappet forhold til fejringen af ’en fremmed religionsfest’. De indonesiske kristne går stort set alle i kirke juleaften, hvor kirkernes store julekrybber bruges i et juleskuespil. Herefter synger kirkekoret den indonesiske udgave af ’Glade Jul’, mens menigheden stille kan tænke over det fremførte skuespil. Det indonesiske stats-tv sender altid en transmission fra en julefejring, ligesom de fleste af de indonesiske tv-stationer sender julerelateret udsendelser. Småkager hører til den faste juletradition. Særligt småkager med smør og ananas fyld, ’Nastar’ og ostekager med flormelis, ’Putri Salju’. Bethlehem ledsaget af et orkester af sækkepiber!!! Denne mærkværdige juletradition skyldes, at den britiske hær sad på området fra år 19201948. Om de glemte deres sækkepiber eller om lokalbefolkningen rent faktisk nød denne musik melder traditionen intet om. Overalt i Bethlehem er der dekoreret med lys. Den vigtigste fejring finder naturligvis sted i ’Fødselskirken’. Her er der gudstjenester stort set hele dagen, fra tidlig formiddag til efter midnat. Kirken er bygget over det sted, hvor traditionen siger, at Jesus blev født. Døren ind til kirken, som blev bygget i 500tallet kaldes ’Ydmyghedens dør’. Den er med vilje meget lille, så deltagerne til gudstjenesten er nødt til, at bøje sig for at komme ind. Gudstjenesten d. 24-25 december ledes af Jerusalems katolske biskop. D. 7. januar overlades kirken – naturligvis- til de græsk, armensk og syrisk ortodokse, som dog ikke altid kan blive enige om, hvem der har forrang til at stå for fejringen. Bethlehem står for mange kristne som stedet, hvor man ønsker at kunne prøve at fejre jul. Det har medført mange tilrejsende i julen og Bethlehem er derfor i juledagene fyldt med turister, og med dem opskruede priser, larm og turist gøgl. En af de ting, som jeg ser frem til, når jeg engang bliver pensionist, er muligheden for at kunne opleve julen rundt omkring i verden. At opleve det fællesskab, som forener os med kristne brødre og søstre verden over, er stort. Både de steder, hvor de er flest. Men også, og måske endnu større, de steder, hvor de er få. I den palæstinensiske del af Israel er fejringen af julen af stor betydning, det var jo her, i Bethlehem, at det hele startede, noget de fleste palæstinensere, kristne eller muslimer, faktisk er ret stolte af. 20 procent af palæstinenserne er kristne, et faktum vi ofte glemmer når vi taler om Palæstina. Juleaften vandrer et stort juleoptog gennem 7 8 Ikonmaleri i konfirmandstuen Kirkens kulturmedarbejder Arnth Ravn inviterer til fire dejlige eftermiddage , hvor vi vil se på og høre om ikoner. Vi skal også selv male ikoner på træplader, og vi slutter af med en udstilling i kirken. ”Vi vil også bruge tid på at tale om kalkmalerier og kirkeudsmykning Alle kan deltage og alle er velkomne. Jeg vil lede og vejlede os gennem hyggeligt samvær. Glæd jer. Vi mødes i konfirmandstuen, og vi skiftes til at medbringe kage. Man betaler materialeudgifter. Med venlig hilsen Arnth Vi mødes i konfirmandlokalet klokken 19.00 mandage: 11/1, 25/1, 8/2 og 22/2. Sådan gik det til da farfar var ung! Det emne har været fortalt og diskuteret de sidste par måneders mandagsaftener, i konfirmandlokalet ved Tømmerup Præstegård. Arnth Ravn satte sognet i stævne, og aftenens deltagere medbragte effekter fra dengang farfar var ung. Effekterne har ofte historier med fra glemte tider, og når jeg har kigget forbi til den gode mad, som også hører disse mandagsaftener til, har jeg ofte haft svært ved at gætte, hvad de forskellige ting har været brugt til. Hvem af læserne har kunnet gætte, at koppen der er billede af tidligere i bladet, har været brugt til at holde overskægget fri for kaffe? Udover kopper med overskægsskåner, sliberedskaber til leer og mange andre ting, har deltagerne medbragt breve, billeder og allervigtigst – historier. For alle har der været enighed om vigtigheden af, at vores minder om bedsteforældre og deres historie, og historier, bevares. En mandag var der udflugt til Arbejdermuseet i København. Her blev mange minder om besøg, hos de af bedsteforældrene som søgte til byen, vakt til live. Med Arnth som rundviser i København blev dagen lang. Og godt mættet, af både god mad efter besøg på en tyrkisk restaurant, men også af mange indtryk, var gruppen tilbage i København(Kalundborg) tidligt på aftenen. Maden som Arnth og hans kone Helene kokkererede, har været bedstemormad, men som en af deltagerne kommenterede: ’De hakkebøffer mine bedsteforældre serverede, var ikke så store og saftige som disse. Det havde de slet ikke råd til”. At bøfferne var større, var ingen dog utilfredse med. Tværtimod. Aftenerne med de gode historier, den gode mad og de gode fællessange har fået megen ros med på vejen. Efter jul starter et nyt arrangement, Ikonmaleri. 8 9 Julekoncert med Kirsten Siggaard Tømmerup Kirke Torsdag 10. december klokken 19.00 Billetter kan købes i Tømmerup Brugs fra 1. december og koster 125 kroner Kirsten Siggaard er en sangerinde der favner meget bredt. Hun har medvirket i mange revyer og teaterstykker, og hun har haft en omfattende karriere inden for musikken, både som solist og med sangtrioen swingsisters. Kirsten Siggaard fik sit gennembrud som sangerinde, da hun vandt Dansk Melodi Grandprix i 1984 med sangen "Det lige det" sammen med Søren Bundgaard. De vandt igen i 1985 og 1988, og turnerede meget som duoen "Hot Eyes". Sammen med Swing Sisters eller som solist har Kirsten Siggaard optrådt i hele Norden og Sydeuropa, nævnes kan f.eks. Grønland, Færøerne, Tyrkiet, Spanien, Frankrig og Belgien. Kirsten Siggaard har indspillet et utal af cd'er som solist og sunget duet med f.eks. Tommy Körberg, Otto Brandenburg og Poul Bundgaard. Kom i julestemning i Tømmerup Kirke når Kirsten Siggaards smukke vokal skal fylde den gamle kirke. 9 10 De gamle Præster På listen over de tidligere præster i Tømmerup er vi nået frem til 1741 i pastor Rønilds sirlige papirer og levnedsbeskrivelser. Friederich Pedersen Monrad 1703-1741 Friederich var søn af Peder Manasses, som jeg skrev om i forrige nummer og er altså født på Tømmerup Præstegård. Han blev student på Kalundborg Latinskole i 1726 og fungerede som huslærer hos sognepræst Oluf Pedersen i Vallekilde i otte år frem til 1935. Her måtte han stoppe på grund af sygdom og han trak sig tilbage i sitlhed i Tømmerup. Han havde taget en teologisk embedseksamen i 1738 og han blev naturlig kaldet til kapellan hos sin far i 1741 og ved faderens død i 41 ordineret til sognepræst. Han blev gift med Cathrine Adelgrunde Hess, en datter af kirurg Henirk Hess og Maja von Aspern i København. Han fik tre sønner og fire døtre, hvoraf den ene, Johan Anton blev sogmnepræst på Røsnæs. En anden aøn, Monrad, blev krigsråd og kom til at eje Krummerupgård. Datteren Gundella blev gidt med sognepræsten Hans Mundin i Svallerup, mens Catherine Marie blev gidt med kappelan Lauge Khoed i Skælskør. Friederich er en af de bemærkelsesbærdige præster i Tømmerups historie. Ikke fordi han var den store skribent eller fremtrædende intelligens, men han beskrives som en from, uegennyttig og sjælden nidkær præst, der synes at have sat sig dybe spor i en pietistisk retning. Biskop Peder Hersleb var på visitats i Tømmerup 19. juli 1740 og han skriver i sin indberetning at Friederich denne dag havde prædiket i sin faders sted. Han havde gjort det ’meget opbyggeligt og kraftigt, trods hans elendige og ubehagelige mæle, skrigende og pibende. Men både han og degnen katekiserede særdeles godt, ret med fynd og kraft. Ungdommen var – særdeles glædeligt – ret opvakt og jeg fandt ikke kun kundskab, men også at der hos mange var kraft. Jeg ved endnu ingen menighed, hvor jeg har været så fornøjet. Den unge præst arbejder iblandt dem uafladelig og har stor indgang hos dem. Søndag eftermiddag samles de om ham med stor begærlighed, og han omgås ligesom spillende med dem. Med Guds nåde bringer han det vidt. Jeg kunne ikke andet end der udvise min glæde, prise Gud og opmuntre dem’. Biskoppen skriver i 1940, at Tømmerup i Ars Herred var en af de menigheder han var særlig tilfreds med. I 1751 kom Hersleb igen på besøg i Tømmerup og igen glædes han ved besøget. Han fandt at Friederich Monrad var en præst, som i sandhed ikek søgte sit eget, men det som var Herrens, Han fandt at Gud havde lagt en velsignelse overhans arbejde og at der hos alle, unge og gamle, fandtes en stor oplysning. Hersleb anbefaler at Monrad får et større embede, men kan naturligvis, skriver han, ikke kunne sige om den berømmelse, han så ville møde, kunne stige ham til hovedet. Friederich Monras embedstid i Tømmerup synes at have været rig på åndleighed hvor sognet blev præget i en mild, pietistisk retning. En vækkelsestid, der satte sig spor mange år efter. Små hunrede år efter kom biskop Mynster på visitats og han skrev i 1838, at menigheden fra gammel tid var kendt som flittige kirkegængere, hvorfor den i egnen blev kaldt ’Den hellige menighed’ og det i en god betydning. Og denne gode stemning vedholder sig endnu’. Johannes Manassas Pedersen Monrad 1757-1772 Også Johannes Monrad blev født i Tømmerup, søn af Peder Mannasas. og broder til Friederich Monrad. Han blev født 13. august 1707 og også han blev student fra Kalundborg Latinskole i 1726. Han blev kantor i Vallø og tog en teologisk embedseksamen og blev i 1757 kaldet til sognepræst i Tømmerup, hvor han blev til sin død 24. august 1757. Han blev gift med Kirstine Maria og efterlod sig en søn og tre døtre. 10 11 Dem mistede vi: ’Tænk, når engang i Himlens gyldne sale jeg med den ven, jeg her på jorden fandt, i lyset om et evigt liv skal tale og om det liv, der som en drøm forsvandt!’ W.A. Wexels 1841. Inger Marie Børager 12. december 1921 – 27. oktober 2014 Peter Freilif Strarup Jensen 23. marts 1933 – 10. november 2014 Eva Kristensen 16. januar 1931 – 15. november 2014 Søren Arly Jensen 15. september 1937 – 22. januar 2015 Arne Thostrup 21. oktober 1950 – 7. februar 2015 Ruth Eva Legaard 13. juni 1928 – 23. april 2015 Laust Baadsgaard 4. september 1933 – 4. april 2015 Otto Johannes Darling Larsen 27. februar 1957 – 13. april 2015 Poul Gerhardt Kristensen 11. december 1920 – 2. maj 2015 Knud Erik Sørensen 14. januar 1944 – 3. maj 2015 Jørgen Hansen 27. februar 1955 – 11. maj 2015 Karen Marie Dahl Baadsgaard 25. januar 1934 – 15. juli 2015 Kim Gregersen 27. november 1969 – 1. august 2015 Sonja Jensen 6. august 1936 – 30. september 2015 Flemming Bjørn Bilgrav Petersen 25. november 1933 – 23. oktober 2015 Guldborg Jørgensen 30. november 1933 – 6. november 2015 Tak for hvad I gav. 11 12 Må man ta’ hunden med… Mange mennesker holder så meget af deres kæledyr, at de sørger dybt, når dyret dør, men nu er det blevet muligt for tyskerne at blive genforenet med deres dyr efter døden. Asken af dyret må først nedsættes, i forbindelse med nedsætningen af den menneskelige aske, og det er op til brugerne selv at opbevare asken af deres hund eller kat. Judith Könsgen, der er informationsmedarbejder i det firma, som står bag de to nye kirkegårI et tidligere blad skrev jeg, om de teologiske de er sikker på, at de to kirkegårde har en plads tanker omkring vores kæledyr i Himlen. Om vi i vores moderne samfund. ”Husdyret er i dag skal være der sammen med vore elskede kæle- mere end blot et dyr, og især når det drejer sig dyr, er der ingen der ved. Det må vi, som med om ældre og ensomme mennesker, udgør det så mange andre spørgsmål, se når den tid kom- ofte en erstatning for en partner eller et barn”, mer. siger hun. Til gengæld er der klare regler for, hvem vi må Selskabet afviser også, at det skyldes en modebegraves sammen med. For mange kæledyrseje- strømning i tiden. ”Begravelser af dyr og menre er det et brændende ønske, at blive begravet nesker side om side, er kendt siden stenalderen med kæledyret, fordi dyret er deres bedste ven i og antikken”. denne verden. Men det er ikke lovligt til stor De to gravpladser er ikke egentlige nye kirkefortvivlelse for mange kæledyrsejere. gårde, men nye områder i tilknytning til allereÅrsagerne er mange. En af dem handler om, at de eksisterende kirkegårde. På denne måde det der foregår på en kirkegård er jo ikke bare fastholdes kravet om, at mennesket bliver befolks private gravplads. Det er en gravplads, gravet på en kirkegård under værdige forhold. som man deler med andre mennesker og andre Tyskland er ikke det eneste land, hvor mennetrossamfund. Der vil højst sandsynlig være nosker og dyr kan begraves i samme grav. Både gen der vil finde det anstødeligt, at man begraUSA og Schweiz har lignende kirkegårde. ver dyr på den samme kirkegård, som de har deres kære liggende på. De tyske kirker ser skeptisk på de nye kirkegårFlere steder har man forsøgt sig med kirkegårde de for dyr og mennesker. En talsmand for den specielt til kæledyr, men ofte er ønsket at folk evangeliske kirke advarer mod at menneskeligmå blive begravet, ikke hver for sig på to sepa- gøre dyr ved, at forskellen mellem menneske og rate kirkegårde, men ved siden af hinanden. dyr viskes bort, men siger samtidig, at dyr er en del af Guds rige og derfor også kan begraves I Tyskland, hvor loven er anderledes, og hvor værdigt. kirkegårdene selv skal stå for den økonomiske drift, har man nu på forsøgsplan åbnet op for Om det i Danmark bliver muligt at begrave dyr sådanne kirkegårde. To nye kirkegårde er åbnet og mennesker sammen må tiden vise, men efi byerne Koblenz og Essen, og her kan menne- tersom der i samfundet er en tendens til, at vi sker blive begravet i samme grav, som deres knyttes tættere og tættere til vores dyr er det kæledyr. ikke en fjern tanke. Kravet er, at begge parter, både dyr og menne- Interessen i Tyskland for de to gravpladser har ske, kremeres. været stor. 90 procent af de tyske bedemænd Kremeringen finder sted adskilt: De jordiske har allerede tilmeldt sig rester af mennesket brændes til aske i et norfor, at kunne henvise demalt krematorium, mens dyret brændes i et res kunder til kirkegårdesærligt dyrekrematorium. Asken af dyr og men- ne, ligesom kirkegårdene neske opbevares derefter også adskilt i hver sin selv har oplevet en kraftig urne i graven. interesse. 12 13 Y’s mens og Y’s Menetter inviterer til frokost i Tømmerup Søndag 17. januar har Y’s Mens International fælles kirkedag. Den er i år henlagt til Tømmerup Kirke. Efter gudstjenesten klokken 10.30 inviteres alle deltagere fra gudstjenesten op en let frokost. Om Y’s men : Y’s men har til formål at støtte værdifuldt organisationsarbejde og at opfordre til retfærdighed i samarbejdsmæssige spørgsmål. I Kalundborg er aktiviteterne langt overvejende ”Spildopmagerne i Kalundborg”. I samarbejde med ’De uniformerede Spejderkorps”, F.F.F. og spejdere får disse organisationer mulighed for en god økonomi til gavn for de unge. En del af Y’ Men’s arbejde går også til humanitære opgaver i Kalundborg og til internationale initiativer. Klubben holder møde hver den anden og fjerde onsdag i mødelokalerne på restaurant Fjorden. Møderne starter med fællesspisning og efterfølges af indlæg fra medlemmerne og derpå et foredrag eller oplæg over aktuelle emner. Samværet og venskabet er en meget stor del af det sociale klubliv. I 1966 kom Y’s Menetterne til, kvinder, som også ønsker at være med i Y’s Mens projekter. Formålet er også på kristent grundlag at støtte KFUM og KFUK samt at yde støtte til samfun- det. Y’s Menetterne holder møde en gang om måneden med foredrag og arbejdsfælleskab omkring forskellige projekter. Ofte vil der i det varierede program mellem samfund og kirke være foredrag. Ligesom hos Y’s Men har arbejdet omkring ”Spildopmagerne” stog vigtighed. Møderne holdes i Nyvangskirken onsdage 18ca. 20.30 og starter med fælless spisning. Internationalt: Y’s men udspringer fra tidligere KFUM medlemmer. I dag er Y’s men en vidt forgrenet bevægelse, der praktiserer et kristent livssyn i fællesskab både lokalt og internationalt. Organisationen arbejder under mottoet ’At vedkende sig den pligt, der følger med enhver ret.’ Tilmelding til frokosten er nødvendig senest 10. januar til: Tove Bloch Hansen, tlf: 61390365 [email protected] eller til Svend Aage Larsen, 29470654 [email protected] 13 Et varmt hola (hej) fra Buenos Aires! 14 Det undrede mig i starten, hvor lidt folk hér ved om protestantismen fx. er jeg flere gange, efter at have Kære alle Jeg blev spurgt, om jeg ikke ville skrive lidt om no- fortalt at jeg læser teologi, og arbejder i en kirke blegle af de mange ting, jeg efterhånden har oplevet her vet spurgt, om jeg læser til nonne?! Så er jeg hurtig i Argentina, og det ville jeg selvfølgelig gerne! Rig- til at forklare, at man altså sagtens kan være kvinde tig mange ting er sket, siden jeg sidst skrev til kirke- OG præst i Danmark og leve et “almindeligt” liv bladet. med mand og børn. Man skal nu høre meget, før øre- Som nogle af jer måske allerede véd, så er jeg nu ne falder af! flyttet til hovedstaden Buenos Aires og bor, og arbejder i Den Danske Kirke hér i byen. Jeg er blevet taget utroligt godt imod af både præsten, menighedsrådet og de folk, som kommer i kirken. Jeg bor i den tidligere præstebolig, som jeg deler med en teologistuderende, som hedder Diego. Før boede jeg nærmest på landet, så det var noget af en omvæltning at komme til storbyen – på mange måder. Menigheden, mine venner og veninder taler kun spansk, så det er blevet mit dagligsprog. Buenos Aires er en dejlig by, hvor der altid sker noget, og der er altid mange mennesker. I kirken er der gudstjenste hver søndag på spansk. Præsten, Sergio Lopez, taler ikke dansk, men mens jeg er her, så synger vi en salme på dansk. Det er hyggeligt, selvom jeg sjældent er enig med organisten om udførslen. Kirken blev bygget i 1931 af de danske immigranter, og der er flere dansk-argentinere, som kommer i kirken til gudstjeneste, eller når der er arrangementer, men det er en meget blandet menighed også med mange argentinere, som her i kirken har fundet et alternativ til den altdominerende katolske kirke. Det er meget lærerigt at opleve, hvordan man er dansk kirke hér, og det har sat mange tanker i gang om, hvordan vi plejer at gøre i Danmark, og om det i virkeligheden er det bedste måde. Det har i alle fald givet stof til eftertanke! 14 15 I august kom to veninder fra København på besøg , og vi tog på tur. Vi tog en bus nordpå op til Iguazu-vandfaldene i provinsen Misiones, som ligger på grænsen til Brasilien, og jeg tror, at det er noget af det skønneste, jeg hidtil har set. Et eksotisk paradis på jord. Jeg er helt enig med dem, der siger, at man ikke kan have besøgt Argentina uden at have set Iguazu. Aldrig har jeg taget så mange billeder af vand! Derefter tog vi videre mod provinsen Jujuy, og næsten med en følelse af, at vi umuligt kunne opleve noget på højde med vandfaldene, men vi blev glædeligt overraskede. Fra Jujuy tog vi en tur nordpå fra Purmamarca til Humahuaca. Det var simpelthen som om, vi var kommet til et andet land. Ligeså smukke vandfaldene var, ligeså overvældende og fantastiske var de smukt farvede klippeformationer og landskaber. Så gik turen videre af snoede bjergveje, i en lokal bus, til den lille landsby Iruya og derfra videre til Bolivia. Det var en fantastisk tur i en 4-hjulstrækker, hvor vi både så gejsere, lyserøde flamingoer, bjerge og et utal af lamaer. Så nåede vi endelig frem til vores stop – Uyuni – hvor vi overnattede på et salthotel, hvor både vægge, senge og borde var af, ja, salt. Næste morgen så vi solen stå op over saltørkenen, mens vi spiste morgenmad midt ude i den. Et utroligt syn og en fantastisk tur! Jeg har oplevet meget mere end der er plads til at skrive om her, og der venter mig meget mere de kommende måneder, hvor jeg bl.a. skal holde nytår i Lima, Peru, sammen med to peruvianske veninder, jeg mødte på højskole. Jeg glæder mig til at fortælle jer meget mere, og måske vise nogle billeder (jeg har taget mange!), når jeg atter er i kongeriget Danmark. På gensyn! Ida Lykke Hansen, voluntør i Buenos Aires, Argentina 15 16 KIRKETIDER: December: 6.: 16.00 v. Dan Peschack 13.: 10.30 v. Dan Peschack, 20.: 9.00 v. Dan Peschack, De 9 læsninger, 24.: 14.00 og 16.00 v. Dan Peschack, Juleaften 25.: 16.00 v. Dan Peschack 26.: 10.30 Fællesgudstjeneste med kirkerne i Nyvang, Vor Frue, Aarby og Raklev i Raklev Kirke. 27.: 10.30 v. Dan Peschack Januar: 1.: 16.00 v. Dan Peschack 3.: 10.30 v. Dan Peschack 10.: 10.30 v. Dan Peschack 17.: 10.30: v. v. Mogens Winther Hvidring 24.: 10.30: v. Dan Peschack 31.: 10.30: v. Dan Peschack, prædikant Hans Munk Februar: 14.: 16.00 v. Dan Peschack 9.: 10.30 v. Dan Peschack 21.: 9.00 v. Dan Peschack 28.: 9.00 v. Mogens Winther Hvidring Marts: 6.: 16.00 v. Mogens Winther Hvidring 13.: 10.30 v. Dan Peschack 20.: 10.30 v. Dan Peschack 24.: 20.00 v. Dan Peschack, Skærtorsdag 25.: 10.30 v. Dan Peschack 27.: 10.30 v. Dan Peschack 16