SOMMERMUSIK PAFUGLSANG - Storstrøms Kammerensemble

Transcription

STO RST R Ø M S K AM M E R ENS E MB L E P R Æ S E NTE R E R :
SOMMERMUSIK PA FUGLSANG
19. – 23. AUGUST 2015
CARL
NIELSEN
TIL ALLE TIDER
– FRA ALLE SIDER
STORSTRØMS
KAMMERENSEMBLE
COPENHAGEN OPERAFESTIVAL
SIGNE ASMUSSEN
JOACHIM KNOP
BJARKE MOGENSEN
MICHAEL BOJESEN
SUNE HJERRILD
ALEKSANDER NOHR
ANN MARIE LARSEN
STEEN CHR. STEENSEN
MUSEUM LOLLAND-FALSTER
MOGENS ANDRESEN
BIRGITTE ZACHO
INGER SØRENSEN
ENSEMBLE NORDLYS
ARILD KVARTETTEN
MIDTLOLLANDSKE FOLKEDANSERE
S O M M E R M U SIK PÅ FU G L SA N G 2 015
Storstrøms Kammerensemble. Foto: Stéphane Tran Ngoc
Storstrøms Kammerensemble er et af Danmarks fem basisensembler.
Ensemblet er et regionalt klassisk kammerensemble,
som har til opgave at fremme klassisk musik og kulturlivet
generelt i Kulturregion Storstrøm.
Ensemblet består af otte fastansatte musikere, der spiller koncerter i hele regionen, underviser, samarbejder med
andre musikgenrer, kunstformer og meget mere.
Kammerensemblet har en række fine kunstneriske
samarbejder på CV’et, og har gennem tiden arbejdet med
nogle af landets bedste solister, dirigenter og komponister.
Kammerensemblet har en bred kunstnerisk berøringsflade, er drevet af nysgerrighed og arbejder med et varieret
kunstnerisk udtryk bla. indenfor jazz, skuespil, dans og
billedkunst.
I 2015 – 2016 sæsonen er kammermusikken igen i centrum og afspejler som altid ensemblets store musikalske
spændvidde. Sæsonen kommer til at varsle store forandringer for Storstrøms Kammerensemble, symboliseret i
titlen på den sidste koncertserie i foråret 2016: ”Gnisten
mellem fortid og nutid”.
Vi fejrer Storstrøms Kammerensemble 25-års jubilæum i foråret 2016 og flytter ensemblet ind i den gamle forpagterbolig, som på det tidspunkt står restaureret og parat
til at danne ramme om både Fuglsang Kunstmuseum og
Storstrøms Kammerensembles formidlingsaktiviteter. I
forpagterboligen får ensemblet også endelig den koncertsal, som skal danne rammen om en egen koncertserie på
Fuglsang og styrke den identitet, som et fast spillested vil
give.
KULTURCENTER FUGLSANG
ER VED AT TAGE FORM!
Musikpædagogikken og formidlingen af klassisk musik
til børn og unge vil være en væsentlig del af ensemblets
aktiviteter. Fra sæson 2015 er samarbejdet med ”Kulturtjenesten” intensiveret for derigennem at sikre den bedst
mulige udbredelse af formidlingen af klassisk musik til
skoler og institutioner.
MEDVIRKENDE
Derudover medvirker:
Joakim Dam Thomsen, obo
Gordon Hunt, obo
Tage Christensen, klarinet
Susanne Olschansky, fagot
Thorbjørn Gram, horn
Lisa Mauritzen, horn
Katrine Øigaard Sonstad, kontrabas
Musikere i Storstrøms Kammerensemble:
Svend Melbye, fløjte
Elaine Ruby, klarinet
Gunnar Eckhoff, fagot
Mette Franck, harpe
Jakob Westh, klaver
Stéphane Tran Ngoc, violin
Piotr Zelazny, bratsch
Carl-Oscar Østerlind, cello
Leder af Storstrøms Kammerensemble: Claus Due
Festivalteam: Helle Vissing, Ann Marie Larsen, Zofia Zelazny, Amalie Melbye m.fl..
Programbogsredaktion: Toke Lund Christiansen, Claus Due og Helle Vissing
ADRESSE: Fuglsang Herregård, Nystedvej 73, 4891 Toreby L, tlf. 54 87 44 48
www.chamberplayers.dk – mail: [email protected]
2
CARL NIELSEN, TIL ALLE TIDER - FRA ALLE SIDER
INDHOLD
Ensemblechef Claus Due: Velkommen til årets Sommermusik på Fuglsang!..............................4
Kunstnerisk rådgiver Toke Lund Christiansen: Go’ aften i stuen..................................................6
ONSDAG 19. AUGUST 2015
Åbningskoncert..............................................................................................................................8
Carl & Marie - Sange fra et ægteskab – Teaterkoncert.............................................................9
Carl Nielsen, Dirigenten................................................................................................................... 11
Tidstavle..............................................................................................................................................12
Et refugium og kreativt værksted for danske kunstnere............................................................14
TORSDAG 20. AUGUST 2015 – DAG
Herregården før og nu – Rundvisning på Fuglsang Herregård v/Ann Marie Larsen............17
Foredrag ved Steen Chr. Steensen - Carl Nielsen biografi....................................................17
Maske & Grimasser .............................................................................................................. 16+18
TORSDAG 20. AUGUST 2015 – AFTEN
Huskomponister på Fuglsang....................................................................................................20
Konkurrence ………………………………………………………………………………………..........................................23
FREDAG 21. AUGUST 2015 – DAG
Ud af huset – Bustur med Museum Lolland-Falster................................................................24
Foredrag ved Mogens Andresen - Carl Nielsen og Det Kgl. Kapel.......................................25
Medgift og Modgift.................................................................................................................24+26
FREDAG 21. AUGUST 2015 – AFTEN
Nielsen og Fuglsang....................................................................................................................28
LØRDAG 22. AUGUST 2015 – DAG
Foredrag ved Birgitte Zacho – på Fuglsang Kunstmuseum....................................................30
Foredrag ved Inger Sørensen - Nielsen og Fuglsang..............................................................31
Gæstekoncert med Ensemble Nordlys.............................................................................. 30+32
LØRDAG 22. AUGUST 2015 – AFTEN
Høst- og Folkefest i laden ………………………………………………………………………………......................34
SØNDAG 23. AUGUST 2015
Foredrag ved Jakob Westh– Carls klaver.................................................................................36
Om lidt bli’r her stille............................................................................................................ 36+37
Næste års Sommermusik på Fuglsang..........................................................................................38
Tak til....................................................................................................................................................39
Programoversigt................................................................................................................................40
3
VELKOMMEN TIL ÅRETS
SOMMERMUSIK PÅ FUGLSANG!
– Af Claus Due
Ensemblechef for Storstrøms Kammerensemble
DET ER EN STOR FORNØJELSE
FOR 14. GANG AT KUNNE PR ÆSENTERE:
SOMMERMUSIK PÅ FUGLSANG
STORSTRØMS K AMMERENSEMBLES K AMMERMUSIKFESTIVAL
I HERREGÅRDSOMGIVELSER.
”Hvert år i august måned åbner Storstrøms Kammerensemble dørene
til den årlige kammermusikfestival, Sommermusik på Fuglsang.
Hver festival har sit eget tema og sin egen titel.
I år er musikken: En fejring af 150-års fødselaren Carl Nielsen og musikken på Fuglsang.
Festivalen har fået titlen: Carl Nielsen, til alle tider - fra alle sider
På Fuglsang Herregård befinder vi os på et af de steder i
Danmark, som har haft og fortsat vil have afgørende betydning for dansk musik. Fra Rolf Viggo de Neergaards
første tid på herregården over alle årene sammen med sin
hustru Bodil gennem herregårdens tid som refugium til
i dag, har Fuglsang dannet ramme om sin tids musik og
været et fristed, hvor kunsten har kunnet udvikle sig.
Mange af tidens største musikere og komponister har
færdedes endog særdeles hjemmevant i de selvsamme stuer, som vi med den største naturlighed befinder os i i dag.
Fra de gamle fotografier ved vi endog, at ikke meget har
forandret sig.
Af alle de mange kunstnere som har præget dansk musik og som Fuglsang har givet husly til gennem tiderne er
Carl Nielsen den, som utvivlsomt har sat sig de dybeste
spor i musiklivet, nationalt som internationalt. Med melodier til et imponerende antal på 334 danske sange og
salmer og 6 symfonier, som nu er blevet en del af det internationale symfoniske standardrepertoire, samt et væld af
andre værker, må man sige, at få har evnet at favne så bredt
og haft så mangfoldigt et musikalsk udtryk.
Nielsen skrev ikke mange originalværker for ensemblets besætning. Derfor har vi valgt til denne festival at
sætte Nielsens musik i et både historisk- og et samtidsperspektiv. Der er værker af komponister, som har inspireret Nielsen, værker af samtidige komponister, som med
samme inspiration har et meget anderledes udtryk. Nogle
af Nielsens nulevende komponistkolleger giver i festivalen
deres bud på, hvordan Nielsen ville have instrumenteret,
hvis han under sine ophold på Fuglsang havde haft lejlighed til at arbejde med Storstrøms Kammerensemble.
Som sædvanligt har vi helt i Fuglsangs ånd inviteret
gæster til at spille for og med os.
• Vi kommer til at høre accordeonisten Bjarke Mogensen flere gange i løbet af festivalen. Bjarke får
som både solist og arrangør gnisten til at springe
mellem fortid og nutid.
• Ensemble Nordlys tegner i deres specielle klangunivers et portræt af Nielsen set ud fra lærerens, vennens, kollegaens, efterfølgerens og fjendens synsvinkel.
• Carl Nielsens kapelnummer var 657. Vi har inviteret Arild Kvartetten med numrene 978, 1022, 1018
og 911 til at give et nutidigt bud på Nielsens strygekvartet F-dur op 44, uropført på Fuglsang d. 10.
august 1906.
• Folkemusikken er en vigtig del af Nielsens baggrund og univers. Og når vi nu er på en herregård
med en stor lade, er det oplagt at fylde den med
munter musik og folkedans. De Midtlollandske
Folkedansere hjælper os lørdag aften med at skabe
den helt rigtig høstfest-atmosfære.
Toke Lund Christiansen, ensemblets kunstneriske rådgiver, mangeårig solo fløjtenist i DR SymfoniOrkestret og
en flittig kammermusiker med en stor del af Carl Nielsens
musik på sit personlige repertoire, skriver i det følgende
et par ord om de forskellige koncerter, vi har på programmet. Et par sider længere fremme kan man desuden læse
4
Claus Due
om de foredrag og ”mød kunstneren”-arrangementer, festivalen også byder på:
Vi har på Fuglsang en stol vi kalder Carl Nielsens stol.
Der er flere billeder af Nielsen i netop denne stol. Den vil
under festivalen være fortællestolen og i den sætter vi:
Musikskribent, forfatter Steen Christian Steensen fortæller om Carl Nielsen, hans tid og musik. Kgl. Kapelmusicus, professor emeritus Mogens Andresen fortæller om
Nielsen og hans tid i Det Kongelige Kapel. Forskningsbibliotekar Inger Sørensen, som har beskæftiget sig indgående med Hartmannfamilien, fortæller om musiklivet på
Fuglsang gennem tiderne. Storstrøms Kammerensembles
pianist Jakob Westh vil fra musikerens perspektiv fortælle
om sin fascination af Nielsens musik og sit arbejde med at
finde ind til musikkens kerne.
Bent Grønholdt, redaktør,
DR P2, Klassisk Live beretter:
P2 er glade for – atter i år
– at kunne afspejle ”Sommermusik på Fuglsang”
på kanalens flagskib
”P2 Koncerten”, som
sendes hver aften kl.
19.20-22.00. Her præsenterer vi koncerter
med DRs ensembler,
koncerter fra hele landets kirker,
koncertsale, musikforeninger og festivaler samt koncerter fra udenlandske koncertsale. Fra udlandet er vi
især stolte af de mange operatransmissioner direkte fra
The MET, Covent Garden, Wiener Staatsoper m.v., som er
et helt enestående tilbud til landets musikelskere.
Med omkring 130 årlige koncerttransmissioner fra hele
Danmark udenfor DR, er vi altid på jagt efter de mest
Der vil blive lejlighed til at høre om herregårdens stuer
og historie, og Museum Lolland-Falster vil tage os på tur
udenfor huset og vise os noget af det, egnen også kan byde
på. Fuglsang Kunstmuseum er som altid en god samarbejdspartner, og også i år vil museet med Birgitte Zachos
foredrag om Anne Marie Carl Nielsen sætte festivalens
tema ind i et billedkunstperspektiv.
Sommermusik på Fuglsang er tro mod stedets traditioner: Festivalen åbnes med Emil Hartmanns Serenade,
spillet på herregårdens terrasse, akkompagneret af fuglesang, og en stille boblen i glassene...
spændende solister og ensembler fra ind- og udland.
P2 koncerten præsenteres altid af en koncertvært, som
er med – ringside – under koncerten, og som bringer den
levende koncertstemning hjem i stuerne. Enhver god koncert har altid sin egen historie at fortælle, og i P2 Koncerten søger vi altid ”den gode historie”, det vil sige koncerter,
hvor kunstnerne har noget særligt på hjertet, og hvor musikken bliver til mere end blot toner.
Den kvalitet finder vi i den grad i Sommermusikken på
Fuglsang, hvor stedet, med sin fantastiske historie,
sætter musikken i perspektiv på en enestående måde –
ikke mindst i et år, hvor vi fejrer Carl Nielsen.
I kan følge P2 Koncerten på dr.dk/p2, hvor de fleste koncerter også kan genhøres.
SUZANNE GIRAUD
5
GO’ AFTEN I STUEN…
– af Toke Lund Christiansen
Kunstnerisk rådgiver for Storstrøms Kammerensemble
PRÆLUDIUM
Prøv lige at lukke øjnene. Tænk så på Carl Nielsen. Mærk
de toner, der dukker op sammen med hans navn. Måske et
par toner, en enkelt frase, måske begyndelsen af en sang?
En af vore store pianister sagde en gang til mig: ”Jeg kan
ikke gøre for det, men bare jeg tænker på Carl Nielsens
første symfoni, så får jeg tårer i øjnene.” For mange af os
rækker det tilbage til de tidligste år. De første toner man
opfattede. Sange, salmer, noget i radioen, de første koncerter. Hvilket held, hvilket privilegium, at Nationalkomponisten, ham vi deles om, ikke alene er fælleseje, men også
er synonym med kvalitet, varme, oprigtighed, tradition,
nytænkning, nærvær, folkelighed, følsomhed og tilmed i
sin sidste periode også vovede pelsen med eksperimenter.
I Finland har man Sibelius. Vi krøller hatten, og i visse
stunder ønsker man sig så finsk, som vel muligt. I Rumænien har man Enesco, i Prag spiller de Dvorák, men især
Smetana, og det skønt Dvorák dog, set på afstand, er mere
altfavnende. Men sådan spiller det nationalromantiske
klaver ikke nødvendigvis. Udnævnelse til Nationalkomponist er ikke et rationelt anliggende. Og så er der jo Nielsen. Nu må vi så vænne os til at dele ham med resten af
verden. Men der går ikke noget fra os. Tværtimod. Han
6
griber os under armen, og vi glæder os over, at Nielsen,
Carl Nielsen var i sin samtid et fascinerende og charmeom end posthumt, opnår, hvad han livet igennem stræbte
rende omdrejningspunkt. Han skabte en tryllekreds omefter. Han ville så gruelig gerne være international. Carl
kring sin karismatiske personlighed, og han nød at være
Nielsen havde en dobbeltnatur. På den ene side knyttede
manden i centrum. Denne svaghed kostede ham igenhan sig til det nære, glemte aldrig sin fynske barndom,
nem en årrække al hans sjælefred og ikke mindst drømspillemandsmusikken, de tætte intervaller der, som det
men om et harmonisk ægteskab. Ved festivalen vil vi også
danske landskab, var uden voldsomheder og dog havde
møde Carl Nielsen der, hvor han måske helst havde set, at
sine bakker og dale. På den anden side var han sig sine
vi ikke kom: i kampen for at bevare sin troværdighed, sin
mange musikalske hestekræfter ganske bevidst. Samtidkærlighed til Anne Marie og sit ægteskab. Det står enhver
igt kæmpede han med sit splitfrit for at fortolke Nielsens toner
tede sind. Det burleske, operaen
i lyset af hans private sfærer. En
Maskarade, blev skabt som modforgæves serenade (Serenato in
Vano). På den ene side måske et
gift til ensomheden og sindets
bønskrift fra manden til konen.
dæmoner (Søvnen). Hos ingen
På den anden side det, som muanden komponist (bortset fra
sikkerne bad om: et kort stykke
Mozart) veksler dur og mol så
der kunne komplettere Beethovarieret og sommetider så tæt,
vens Septets umage besætning,
at antikkens to masker nærmest
når man var ude og optræde. Vi
flyder sammen.
skal også møde Carl, når han
Storstrøms Kammerensemble
bare er en knægt med strithår
har lagt et festivalprogram, der
og haletudser i lommerne. En
viser os Nielsen i alle stemninger
Polka fra Fyn og, noget senere,
og i vekslende belysninger. Nærto Fantasistykker komponeret af
billeder skifter med panoramaer,
en 2. violinist i Det Kgl. Kapel.
og som et omdrejningspunkt
Men inden han fylder 30, griber
møder vi Nielsen på stedet, her
han de inderste strenge: Irmelin
på Fuglsang, et af de steder, hvor
Rose (Fem digte af I. P. Jacobsen)
han kunne vegetere, men også
og uden at miste barndommens
arbejde, omgivet af en kreds af
uskyld (Humoreske bagateller).
nære venner. Fuglsang er knytVi følger Carl i hans drømmevertet til Edvard Griegs navn og til
den, drømmen om det lykkelige
J. P. E. Hartmanns, og da NielArkadien (Helios ouverturen og
sen kom her i begyndelsen af
Foto: Simon Lautrop - venligst udlånt
Pan og Syrinx), et lykkeland, der
1900-tallet var der stadig et leaf Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
skulle blive det uopnåelige sted, der,
vende musikliv på herregården og
hvor Anne Marie måtte fordybe sig
med slotsfruen Bodil de Neergaard
i sin verden. Vi skal også tage afsked med ham (Blæseri centrum. Musiklivet florerede i sommerperioden, og en
kvintetten og Italiensk hyrdearie). Herlig Spielmusik, der
af hovedskikkelserne var den hollandske komponist Judog i kvintetten munder ud i en salmetone. Carl Nielsens
lius Röntgen. Han og hans familie, heriblandt flere mufølelsesliv gemmer sig i tonerne, og han maskerer sig gerne.
sikdyrkende sønner, spillede kammermusik aften efter
Det er spas, det er nemmere, og det giver plads inde bag.
aften, og Röntgen senior lagde omhyggeligt koncerterne
Her ligner han sit forbillede, Mozart. ”I forhold til Mozart
til rette. Carl passede gerne andenviolinen, men tog også
finder jeg al min musik grim og klodset”. Nej, Carl, det må
førstestemmen i sin egen F-Dur strygekvartet. Og skulle
du ikke sige. Vi elsker den. Den rammer lige ind i hjertehan midt i det hele blive et øjeblik fraværende, var det forkulen, og den løfter og gør livet rigere. Men nu ikke mere
di han til stadighed havde musik, han skulle gøre færdig.
sniksnak. Her kommer han, og han er omgivet af en kreds
I Röntgen havde han imidlertid en god hjælp, og blev tidaf samtidige komponister og et par, som sjosker efter. Og
en knap (og det gjorde den ofte for Nielsen), så tog Julius
dem skal man heller ikke kimse af!
Röntgen gerne fat med at instrumentere (som f.eks. med
skuespilmusikken til hr. Oluf rider) for sin unge kollega.
Toke Lund Christiansen var gennem mere end 40 år solofløjtenist i DR Symfoniorkester. Nu er han docent ved Det
Kongelige Danske Musikkonservatorium og giver jævnligt
Masterclass-undervisning rundt om i verden. I 2010 var
han præsident for den internationale Carl Nielsen-fløjtekonkurrence i Odense, og her i 2015 juryformand for Copenhagen Leid-Duo Competition.
Som solist og kammermusiker har Toke Lund Christiansen indspillet en lang række cd’er, heriblandt fløjtekoncerter af Du Puy, Carl Nielsen og Niels Viggo Bentzon.
Hans indspilninger af Kuhlaus samtlige værker med fløjte
fylder i alt 14 cd’er!
I de senere år har Toke Lund Christiansen suppleret
sin musikertilværelse med et forfatterskab. Det er indtil
videre blevet til bl.a. en bog om kunsten at lade sig dirigere; Udsigt til musik, en roman: Sebastians Drøm, bøgerne:
Fløjtespil i Danmark indtil år 1800, Mozarts
øre og andre fortællinger, og senest: Spredt
Bifald - et år med DR Symfoniorkester.
Toke Lund Christiansen har gennem alle
årene været en flittig kammermusiker, og
har opbygget en uvurderlig erfaring og
viden, som kammerensemblet nyder godt
af i det daglige programlægningsarbejde.
7
O N S D A G D E N 19. AU G U S T 2 015
KL. 19:30
ÅBNINGSKONCERT
Koncert på Fuglsangs terrasse og teaterkoncert i laden – et drama i ord og toner
PÅ TERR A SSEN
EMIL HARTMANN (1836-1898):
Serenade op. 43 (1891)
FOR 9 INSTRUMENTER: FLØJTE, OBO, 2 KLARINETTER, 2 HORN, 2 FAGOTTER OG KONTRABAS
I. Andante – Allegro, ma non tanto pastorale
II. Scherzo
III. Intermezzo
IV. Finale
I DEN HVIDE L ADE
ÅBNINGSTALE V/TOKE LUND CHRISTIANSEN
Kammerensemblets kunstneriske rådgiver
CARL & MARIE
SANGE FRA ET ÆGTESKAB
Teaterkoncert
Carl Nielsens sange og ægteparret Anne Marie og Carl Nielsens
korrespondancer giver et musikalsk/dramatisk billede
af den tids største kunstnerægtepars samliv
som ægtefæller og kunstnere.
Signe Asmussen, sopran
Joachim Knop, baryton
Mette Franck, harpe
Jakob Westh, klaver
Joakim Dam Thomsen, obo
Tage Christensen, klarinet
Susanne Olschansky, fagot
Lisa Mauritzen, horn
Katrine Øigaard Sonstad, kontrabas
8
ÅBNINGSKONCERT
Det er uomgængeligt! Sommerfestivalen på Fuglsang
indledes med Emil Hartmanns stort anlagte Serenade
for blæsere og kontrabas. Når vejret er til det sidder musikerne på terrassen og vi – gæsterne – nyder musikken
med et glas i hånden. Hartmanns forførende toner, den
lune aftenbrise (regner vi med!) og i en stemning af forventning, for det er nu det begynder: herlige dage med
intense musik-oplevelser! Emil Hartmann var søn af en
af Guldalderens største skikkelser, J. P. E. Hartmann, og
Emil kæmpede livet igennem en hård og næsten forgæves
kamp for at opnå anerkendelse i fædrelandet. Den vidtforgrenede Hartmann-slægt er nært knyttet til Fuglsang.
Emil Hartmanns datter, Bodil, blev gift med Rolf Viggo de
Neergaard, som byggede den nuværende bygning, herre-
gården Fuglsang. I koncertsalen kan man se det Blühtnerflygel, som var Rolfs morgengave til sin 18-årige hustru,
og her på Fuglsang var Bodil det naturlige midtpunkt lige
til hun døde i 1959 som 92-årig. Emil Hartmanns værker
oplever i disse år en opblomstring og ikke mindst i det
internationale musikliv. Komponisten skrev Serenaden
for ni instrumenter i 1888, og værket blev opført af det
berømte Societet for træblæsere i Paris og med nogle af de
ypperste træblæsere i tiden. Emil Hartmann tog siden hen
Serenaden med på flere af sine udlands-turnéer, og bl.a.
til Dresden, hvor Staats-kapellets fremragende musikere
fortalte ham, at han ”var én af de få komponister i nutiden,
der havde noget på hjerte.”
TEATERKONCERT
Storstrøms Kammerensemble er meget stolte af i
et nært kunstnerisk samarbejde med Copenhagen
Opera Festival at have
produceret teaterkoncerten ”Carl og Marie”.
Copenhagen
Opera
Festival hylder operaen som kunstart ved at tage den ud af
det traditionelle teater. Der skabes et nyt rum for opera - et
internationalt forum, hvor tradition kan møde nyskabelse
og talent kan møde erfaring. Festivalen er en invitation til
såvel nye initiativer fra den internationale talentelite og
fra allerede etablerede kræfter og institutioner i miljøet.
Festivalen ønsker at bidrage til København som kulturby og give operamiljøet mulighed for at gå nye veje og
fejre sig selv. Det klassiske operarepertoire - altså opera
i sin mere traditionelle form - kommer til sin ret. Ofte
finder arrangementerne sted i utraditionelle omgivelser. Rummet er altså en aktiv ramme og kommentar til
forestillingerne. Festivalen baner desuden vejen for tværkunstneriske operaprojekter, hvor opera sættes sammen
med andre kunstarter.
Festivalen henvender sig til et bredt publikum; Til de,
der allerede er fortrolige med opera og til de nysgerrige,
for hvem opera er et nyt bekendtskab. Der er fokus på
opera af højeste kvalitet og på at skabe kunst, der afsøger
nye grænser.
Storstrøms Kammerensembles ønske om at udbrede
den klassiske musik til alle og i al sin mangfoldighed deler
Copenhagen Opera Festivals gennem sin vision:
at skabe opera til dig og mig – at overraske med opera
til folket på uventede steder - at gøre opera tilgængelig og
vedkommende for et bredt publikum.
9
Der er sket meget siden Lotte
Andersen, fik sin debut som 20-årig
skuespiller i teaterfællesskabet Dr.
Dante. Hun har prøvet det meste på
en scene og foran et kamera i de
mellemliggende år – først som en
del af det unge teaterensemble,
der ændrede dansk teater med en
frækkere og mere naturlig spillestil, og hvis primadonna hun vel
kan siges at have været. Siden
som freelancer. Og på det seneste har hun endda genopfundet
sig selv og kan nu kalde sig for
Signe Asmussen, sopran, er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums solistklasse i 2001, og
blev i forbindelse med sin debutkoncert kaldt “en sanger
med ekstraordinære muligheder” og “en vokal intimforfører”: Med talrige koncerter med alle danske orkestre
og ensembler, som tilbagevendende gæstesolist på Det
Kongelige Teater og Den Jyske Opera, samt fast medlem
af elite-vokalensemblet Theatre of Voices og operatruppen GuidOpera, under ledelse af Guido Paevatalu, med
hvem hun turnerer landet tyndt i anmelderroste kammeropsætninger af populære opera’er, har hun levet
Joachim Knop, baryton, startede sin uddannelse
som sanger ved Det Kgl Danske Musikkonservatorium, og fuldførte sommeren 2000 sine studier på Operaakademiet ved Det Kgl Teater. Han
har bl.a sunget Wilhelm i Betty Nansen Teatrets udgave af Tom Waits’ The Black Rider,
Fiddelihut i Det Kgl Teaters uropførelse af
Fuzzys Heksemutter Mortensen og den
Fede Kalkun, Ping i Turandot på Malmö
Musikteater, Schaunard i La Boheme på
dokumentarfilminstruktør. Talentet som skuespiller rækker fra den skæve humor til det flimrende nervespil – noget
de mange filmkomedier – fra Oh Happy Day, som hun selv
skrev manuskript til, til den neurotiske mor i ”Undskyld
jeg forstyrrer,” ikke har været sene til at udnytte. Men ellers har hun på scenen fortsat dyrket den musik, der oprindelig var hendes adgangsbillet til teatret – ikke mindst
i frit svæv i de mange teaterkoncerter, hun har medvirket
i, siden Nikolaj Cederholm introducerede genren med GasolinTeaterkoncert tilbage i midten af 1990erne. I teaterkoncerten Carl & Marie har Lotte Andersen taget endnu et
skridt videre i et hjemmevant felt, men til en ny post som
dramaturg og instruktør.
op til anmeldelserne og har
for længst slået sit navn fast
som en af de mest alsidige,
karismatiske og frygtløse
sangerinder på den danske
musikscene med et kamæleonagtigt repertoire,
der spænder fra opera og
lieder over salsa og jazz til
ny kompositionsmusik og
et hav af uropførelser.
Den Jyske Opera, Don
Juan på Den Fynske
Opera, Barberen fra Sevilla
på Århus Sommeropera, Papageno i Tryllefløjten på Den Jyske Opera samt Elsk Mig I Nat i Tivoli.
Som skuespiller debuterede Joachim i Drengene fra Skt
Petri og har siden medvirket i flere spillefilm, blandt andet
filmene om Anja og Viktor. Denne sæson spiller han blandt
andet Den Nøgne Sandhed rundt omkring i Danmark samt
Gianni Schicchi på Undergrunden i Værløse.
Mie Riis (1982) er scenograf og kostumedesigner, uddannet fra Statens Teaterskole i København i 2011.
Hun har bl.a. været tilknyttet Teater Nordkraft i Aalborg,
Mungo Park i Allerød og har senest været ansat på Det
Norske Teater i Oslo på forestillingen Ingenting av meg af
Arne Lygre. Hun har desuden arbejdet med forestillinger i det frie felt
inden for teater og dans på bl.a. Dansehallerne i København.
Jesper Nordin, dirigent og komponist er født 1975 i København.
Oprindeligt uddannet hornist fra Det Kongelige Danske
Musikkonservatorium, ansat i Odense Symfoniorkester fra
1997 til 2003.
Derefter dirigentstudier også på DKDM hos
Giancarlo Andretta og privat hos Janos
Fürst, officiel debut i 2006.
Sidenhen har han dirigeret stort set alle
professionelle orkestre, kor og ensembler
i Danmark, heriblandt Det Kongelige Kapel, DR Symfoniorkestret, Copenhagen
Phil., Odense Symfoniorkester og DR Vo-
kalensemblet.
I to sæsoner ansat som ‘Studienleiter’ (Head of Music) på Operaen
i København, hvor han også har dirigeret både opera og ballet.
I 2012 vandt han en national dirigentkonkurrence arrangeret af Dansk Kapelmesterforening.
Har haft tæt samarbejde med sin generations danske
komponister, og har dirigeret over 100 uropførelser og ofte
ledet workshops for komponister og orkestre/ensembler.
Som komponist er Jesper Nordin opført af en lang række
ensembler og orkestre, senest DR Vokalensemblet, Copenhagen Phil og New York Scandia Symphony.
10
Carl Nielsen spiller med Gerard Von Brucken-Fock, Julius Röntgen og Engelbrecht Röntgen
CARL NIELSEN, DIRIGENTEN
Forfatter: Toke Lund Christiansen
Carl Nielsen havde ulykkeligvis et urealistisk forhold til
kunsten at dirigere. Han stolede på sin umiddelbarhed,
sin charme, sin musikalitet, og han betragtede dirigentfaget med, hvad der lignede overbærenhed. Han udtalte
engang i en polemik til Politiken: ”Selve dirigentteknikken er jo ren børneleg og kan læres i få timer.” Som musiker havde han oplevet at spille under Johan Svendsens
taktstok. Svendsen var ikke alene en af Nordens største
komponister, men som orkesterleder, på en gang myndig,
temperamentsfuld, jovial når der var behov for det, og
dertil gennemmusikalsk. Han havde en fænomenal rytmesans, fraseringsevne og fandt altid den ideelle balance
mellem orkestrets grupper. Han var gennem hele sit virke
med kapellet orkestrets yndling og publikums favorit. Efter Svendsens afgang blev Carl Nielsen og den dygtige og
solide Frederik Rung ligestillede kapelmestre på Teatret.
Kapelmusikeren Anton Hansens erindringer er en noget
overset kilde til forståelse af Nielsen problemer som dirigent. Der udviklede sig varm sympati mellem den unge
basunist og Carl Nielsen, men Anton Hansen var også en
skarp iagttager. Han havde spillet med Nielsen som dirigent utallige gange, og som han formulerer det: ”drister jeg
mig til at mene mig værende kompetent til at udtale mig
om ham som orkesterleder: Uagtet Carl Nielsen (…) havde
haft rig lejlighed til at studere og tilegne sig Johan Svendsens måde at dirigere på og navnlig dennes faste og tydelige taktslag, så viste det sig, da han begyndte sin virksomhed som dirigent, at han ikke kendte de mest elementære
regler for at håndtere en taktstok. Todelte taktarter kunne
endda gå an, skønt slagene var meget vage, men tredelte
rytmer i langsomme tempi blev han aldrig fortrolig med.
Medmindre hans utydelige taktslag blev bibeholdt for
at skjule hans manglende sikkerhed. Dette i forbindelse
med at han under hele sin virksomhed på Teatret komponerede, gjorde, at han var en middelmådig og navnlig
upålidelig dirigent.” En anden kilde, Forfatteren Andreas
Vinding, giver i sine erindringer Sorgløse Tider denne karakteristik af Nielsen som dirigent: ”(han) lignede når han
dirigerede Det kgl. Kapel en lille kone, der rører rundt i
en gryde. Han var ikke skabt til den post.” Og humoren
manglede heller ikke hos Anton Hansen: ”Carl Nielsen
havde for vane – når nogen til en prøve som følge af hans
ubegribelige taktslag vaklede – at sige til os: ”Se på mig, så
skal vi nok komme ud af det.” Og det passede.”
Carl Nielsen var utvivlsomt bedst, når han dirigerede
sin egen musik. Det gjorde han hjemme som i udlandet,
og han blev fejret og feteret. Som dirigent på Teatret, hvor
han selv havde siddet ved andenviolinpulten gennem 19
år, var det vanskeligere end alle andre steder, og til sidst
blev det helt umuligt. Der var til stadighed intriger i teaterluften, og da han under Maskarades indstudering
havde lagt sig ud med en af Teatrets førende sangere, dr.
Mantzius (som sang Jeronimus) så var der ingen hjælp at
hente fra den kant, da Mantzius snart efter blev Teatrets
direktør. Efter en generalprøve på en opera, som Nielsen
havde dirigeret, fremkom doktoren med følgende syrlige
bemærkning: ”ja, så kan vi alle vore ting - undtagen Carl
Nielsen.” Dertil kom, at Teatret i Georg Høeberg havde
fundet en yderst professionel kapelmester. Den 30. maj
1914 forlod Carl Nielsen stillingen som dirigent ved Det
Kgl. Teater.
11
TIDSTAVLE
Titler uden komponistnavn repræsenterer Carl Nielsen-kompositioner i udvalg.
Værker der opføres på festivalen er sat med rød tekst
1840: C. E. F. Horneman, født
1853: Amanda Maier, gift Röntgen, født
1858: Hilda Sehested, født
1863: Anne Marie Brodersen, gift Carl-Nielsen, født
C. E. F. Horneman
1864: N. W. Gade skriver Fantasistykker for klarinet og klaver
1864: Horneman skriver Aladdin-ouverturen
Hilda Sehested
1864: Louis Glass, født
1865: Carl Nielsen, født
1866: Jeppe Aakjær, født
1867: Fini Henriques, født
c.1874: Polka for violin
1877: Emil Hartmann: Serenade for klarinet, cello og klaver
1879-1883: Regimentsmusiker i Odense
1881: Fantasistykke for klarinet og klaver
1884-1886: Elev på Musikkonservatoriet
Horneman og Grieg
1887: 1. Strygekvartet i F-Dur
Jeppe Aakjær
1888: Kvintet for strygere
1889: (to) Fantasistykker for obo og klaver
1889-1905: 2. violinist i Det kgl. Kapel
1890: 2. Strygekvartet i f-mol
1890: N. W. Gade, dør
1891: CN gift med Anne Marie Brodersen
1891. Musik til fem digte af I.P. Jacobsen (bl.a. Irmelin Rose)
1891: 1. symfoni i g-mol
1892: Knud Jeppesen, født
1893: Rued Langgaard, født
Knud Jeppesen
1895: Sange af Ludvig Holstein
1894-97: Humoreske Bagateller for klaver
1897-98: 3. Strygekvartet i Es-Dur
1897: Knudåge Riisager, født
Emil. Hartmann
1897: Jørgen Bentzon, født
1898: Emil Hartmann, dør
1898-1901: Saul og David, opera
1900: Festpræludium for klaver
Jørgen Bentzon
1900: J. P. E. Hartmann, dør
1901-1902: 2. symfoni, De Fire Temperamenter
Knudåge Riisager
1903: Helios Ouverture
1906: 4. Strygekvartet i F-Dur, opus 44
1905-1906: Maskarade, opera
1906: C. E. F. Horneman, dør
1906: Hr. Oluf han rider
J.P.E. Hartmann
1907: Strofiske Sange (bl.a. Sænk kun dit Hoved, du Blomst af Jens Vejmand)
1908: Rued Langgaard: Fjeldblomster for klavertrio
1907-1908: Saga-Drøm
12
1909: Vagn Holmboe, født
1909: Fini Henriques: Børnetrio for violin, cello og klaver
1910: Ved en ung Kunstners Båre
1910-1911: 3. symfoni, Espansiva
Vagn Holmboe
1912: Sonate for violin og klaver i g-mol, opus 35
1913: Canto serioso for horn og klaver
1914: Krise i Carls og Anne-maries ægteskab
1914: Serenato in Vano for klarinet, horn, fagot, cello og kontrabas
Rued Langgaard
1914-1915: En snes danske Viser (bl.a. Underlige Aftenlufte)
4. symfoni, Det uudslukkelige
1917-1918: Pan og Syrinx
1918-1922: Vikarierende dirigent i Göteborg
1918-1919: Musik til skuespillet Aladdin
1919: Niels Viggo Bentzon, født
1919: Suite for klaver, (Den Luciferiske) opus 45
1919-1920: Musik til skuespillet Moderen (bl.a.Tågen letter)
1921-1922: 5. symfoni
Niels Viggo Bentzon
1921: Fynsk Forår
Fini Henriques
1922: Kvintet for Blæsere
1923-1924: Ti Danske Småsange (bl.a. Solen er så rød, Mor og Jeg ved en lærkerede)
1924-1925: 6. symfoni, Sinfonia Semplice
1929: 29 små Præludier for orgel
1929: Danmark, nu blunder den lyse Nat
1929: Italiensk Hyrdearie
1931: Direktør for Musikkonservatoriet
1931: Carl Nielsen, dør
1936: Louis Glass, dør
1936: Hilda Sehested, dør
1940: Fini Henriques, dør
1945: Anne Marie Carl-Nielsen, dør
Louis Glass
Anne Marie Carl-Nielsen
13
ET REFUGIUM OG
KREATIVT VÆRKSTED
FOR DANSKE KUNSTNERE
Uddrag af tekst, forfattet af Bente Scavenius
I mere end et århundrede var Fuglsang Herregård et refugium for danske billedkunstnere og
komponister. I dag fremstår godset som et intakt herregårdshjem, hvor historien mærkes i
de fredede bygninger og det smukke landskab.
Fuglsang Herregård kan føres tilbage til dronning
Margrethe I’s regeringstid og var oprindeligt et krongods.
I starten af 1700-tallet blev det købt af den lokale storgodsejer Poul Abraham Lehn, og det var hans barnebarn, der
i 1819 solgte det til den sjællandske godsejerslægt Neergaard. I 1866 arver Rolf Viggo de Neergaard (1837-1915)
i en alder af 29 år godset og lader i 1869 den nuværende
hovedbygning opføre i Rosenborgstil.
Viggo de Neergaard og Bodil Hartmann (1867-1959)
bliver gift i 1885. Ægteskabet var barnløst. Der var derfor
godt tid til selskabelighed og velgørenhed. Bodil de Neergaard havde - som hun udtrykte det i sine erindringer - en
stor trang til at gøre noget for nogen. Gæstfriheden var altid stor på Fuglsang.
Alle husets interiører er præget af historicismens trang
til ornamental udsmykning og glæde ved detaljen. Det er
dog ikke arkitekturen, men det rige musikliv på Fuglsang,
der har givet stedet sin helt særlige placering blandt godserne på landet.
Tidligt i ægteskabet mødte Bodil og Viggo de Neergaard den hollandske komponist og musiker Julius
Röntgen, som i mange år
blev omdrejningspunktet
for musiklivet på Fuglsang. Edvard Grieg var
en enkelt gang gæst på
Fuglsang, og efter hans
død i 1907 fortsatte
hans kone Nina med
at komme. Niels Viggo
Bentzon, som også
var af Hartmann
slægt kom også ofte
på Fuglsang.
Fra 1905 begyndt
Carl Nielsen og hans kone billedCarl Nielsen og
huggeren Anne Marie Carl NielBodil de Neergaard
sen at tilbringe deres ferier på
Fuglsang hos familien de Neergaard. Carl Nielsen blev når han
arbejdede med musikken i længere perioder installeret i
gartnerboligen.
Carl Nielsen nød friluftslivet på Fuglsang på alle årstider, da han var ”født paa Landet under en fri Himmel”,
14
Carl Nielsen underholder
som han skriver det i et brev til Bodil de Neergaard.
I 1910 dør Bodil de Neegaards bror Oluf Hartmann
pludseligt. Til begravelsen komponerede Carl Nielsen
stykket for strygere: ”Ved en ung Kunstners Baare, Andante lamentoso”.
Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsen blev særdeles
nære venner af Bodil de Neergaard. Carl Nielsen var altid
godt selskab. Anne Marie Carl Nielsen opholdt sig mest i
staldene, hvor hun ivrigt studerede dyrenes anatomi med
henblik på sine skulpturer.
I sine breve til Bodil de Neergaard udtrykker Carl Nielsen tydeligt sin glæde ved opholdene på Fuglsang, han
skriver: ”… Du ved jo, at ”Fuglsang, Du, vort trofaste Venskab og alt vil vedblive at være umaadelig meget for mig,
og jeg kan vel sige uden Overdrivelse, at det hele vil staa for
mig i samme Lys, saa længe jeg lever”.
I foråret 1915 dør Viggo de Neergaard og i den triste
anledning skrev Carl Nielsen til Julius Röntgen om hans
bortgang og begravelse: ”… det hele var så stort og afrundet i Døden som i Livet. Hans hele Livsløb er blevet
fuldkommet ved hans Død. Et skønt Billede af et sjældent
Menneske i store rolige Naturomgivelser. Noget godt er
sluttet, men det har slaaet Rod i mange Retninger og vi,
som holdt af Viggo, kan dog aldrig glemme ham”.
Bodil de Neergaard kom til at sidde som enke på Fuglsang i 44 år. Der blev i 1908 oprettet et testamente, hvori
den længstlevende blev gjort til universalarving. Som
forventet blev det Bodil de Neergaard og dermed kunne
hun frit disponere over sine godser, som formelt blev overdraget til hende i 1915. Forud for Bodil de Neergaards 80 års fødselsdag i 1947 blev det bestemt,
at Fuglsang skulle overgå til Det Classenske Fideicommis.
Det var Bodil de Neergaards ønske, at Fuglsangs hovedbygning skulle tjene ”til musiklivets fremme til minde om
min bedstefar I.P.E. Hartmann og min fader Emil Hartmann”, som det blev udtrykt i fundatsen.
I maj 1959 dør Bodil de Neergaard, hun er begravet ved
siden af sin mand ved Toreby Kirke.
Efter mange overvejelser blev det herefter bestemt, at
Fuglsang skulle være ”et fristed for mennesker, der trænger til hvile (refugium), til et arbejdssted for mennesker,
der ønsker at koncentrere sig om studier af kirkelig, kunstnerisk og anden kulturel art, og til et sted for mindre konferencer af kirkelig, kulturel og social art …”.
Fra og med stiftelsesdagen d. 5. maj 1961, blev Refugiet
Fuglsang - helt i Bodil og Viggo de Neergaards ånd - såvel
et fristed som et arbejds- og mødested. Svigtende økonomi
tvang refugiet til lukning i 1995.
Hovedbygningen på Fuglsang har siden 1996 været
hjemsted for Storstrøms Kammerensemble og dermed er
stuerne stadigt fyldt med musik.
15
TOR SDAG DEN 20. AUGUST 2015
KL. 11:00 HERREGÅRDEN FØR OG NU
RUNDVISNING PÅ FUGLSANG HERREGÅRD VED ANN MARIE LARSEN
Vi mødes ved hovedindgangen til Fuglsang
KL. 14:00 CARLS STOL 1
FOREDRAG VED FORFATTER STEEN CHR. STEENSEN
I biblioteket på herregården
KL. 16:00 KONCERT I KONCERTSALEN
MASKER & GRIMASSER
MUSIK AF CARL NIELSEN (1865-1931)
Pan og Syrinx, op. 49 (1917-18)
ARRANGERET FOR KAMMERENSEMBLET AF ERIK HØJSGAARD (2015)
Fra Humoreske-Bagateller, op. 11 (1897)
BJARKE MOGENSEN, ACCORDEON SOLO
Uddrag/Udvalgte satser
Fra Scenemusikken til Aladdin (1919)
Ak hvilken deilig Have
En skjøn Plads i Ispahan
Snart er det Tid
Orientalsk Festmarch
Gulnares Sang
Kineserdans
Den skønne Sol er dalet
Morgentaagernes Dans
Fatimes Sang
Italiensk Hyrdearie, op. 54
ARRANGERET FOR CELLO OG KLAVER AF ASGER LUND CHRISTIANSEN
Forspil til 2.akt af Maskarade (1905)
Hanedans fra Maskarade (1904-06)
ARRANGERET FOR KAMMERENSEMBLET AF OLE BUCK (2008)
Mette Franck, harpe
Jakob Westh, klaver
16
HERREGÅRDEN FØR OG NU
Vi følger Ann Marie Larsen, som har sin daglige gang i hovedbygningen med planlægning og administration ved udlejning
af det godt 140 år gamle hus, når hun beretter om godsejerparret Neergaards liv og levned. Et liv, som ud over driften af det
3000 tdl store gods, også bestod i kunstnerisk udfoldelse og
nydelse qua fruens kunstneriske slægtninge og ægtefællernes
mange musikvenner. Der vises rundt i stuerne og i 1. salens
mødelokaler, som tidligere rummede godsejerens arbejds- og
billardrum. Der krydres lidt med små historier fra egne og
tidligere ansattes tid på stedet.
Billardbord fra biblioteket på
Fuglsang Herregård.
Billardbordet står nu
på Marienborg.
Ann Marie Larsens kendskab til huset indledes i 1997, da
hun fulgte med som sekretær for Storstrøms Kammerensemble og Symfoniorkester. I 2009 valgte hun så at sige at
gå ”ind på den anden side af døren” for at hellige sig Fuglsang Herregårds aktiviteter. Det sker i tæt samarbejde med
de gamle (og nye) kolleger fra Storstrøms Kammerensemble i forbindelse med koordinering og afvikling af diverse
arrangementer. Ann Marie Larsen har en uddannelse som
tosproglig korrespondent efterfulgt af kontorfaglig uddannelse på et af landets få savværker. I 1993, blot to år efter
Storstrøms Kammerensemblet blev stiftet, skiftede hun
lyden fra savklingerne ud med
klangen af klassisk musik ved
ansættelse i ensemblet. Det var
naturligt at følge ensemblets
flytning til de smukke og traditionsrige lokaler på Fuglsang,
hvorigennem hun hurtigt fik
en samhørighed med husets
atmosfære og daglige brug.
CARLS STOL 1
Allerede mens han levede, udkom der en biografi om Carl
Nielsen – skrevet af ham selv. Min fynske Barndom kan
læses som en skildring af komponistens første leveår på
Fyn eller som et udtryk for Carl Nielsens selvbevidsthed
som kunstner. Der er mange eksempler på, hvordan han
iscenesatte og promoverede sig selv lige fra sine første år
på dannelsesrejse til sin død. I 1931 udkom den første
egentlige biografi. Siden kom der flere, og en af milepælene var Torben Meyer og Frede Schandorf Pedersens
to-binds værk fra 1947. Foredraget om Carl Nielsen set i
musikhistorisk og forskningsmæssigt lys følger disse ud-
Steen Chr. Steensen er en anerkendt journalist og forfatter med
stor erfaring inden for formidling af klassisk musik. Steen Chr.
Steensen er cand. mag i musik og
kunsthistorie, og var ansat som
musikredaktør på Berlingske
Tidende gennem 14 år frem til
2001. Har siden arbejdet med forskellige aspekter af formidling i musik- og museumssammenhæng bl.a. som souschef for Skoletjenesten, formidlingschef på HEART og Museum Salling og formidler for
Ensemble MidtVest. Er p.t. engageret som projektleder for
”Museet i den åbne skole”, der skal etablere eksemplariske
givelser og kortlægger, hvordan formidlingen af Carl Nielsen i høj grad har været båret af enmandspræstationer lige
frem til de store udgivelser af noder og breve i højere grad
båret af teamwork. Udviklingen viser også, at interessen
for Carl Nielsen er blevet mere og mere international, og at
der er kommet vægtige forskningsmæssige bidrag fra udlandet. Det samme gælder bl.a. indspilninger af Carl Nielsens værker. Carl Nielsen kunne i dag opleve det, som han
drømte om, da han levede: at blive en international berømt
komponist. Sidst men ikke mindst sættes Carl Nielsen ind
i en større musikhistorisk sammenhæng.
læringsforløb i tætte samarbejder mellem museer og
skoler. Projektet er nationalt og støttet af Kulturstyrelsen.
Skriver artikler og anmeldelser for tidsskriftet ”Klassisk”
og er forfatter til en række bøger – bl.a. Musik er liv – en
biografi om Carl Nielsen (1999), Gyldendals bog om klassisk musik (2003) og Stadsmusikant og symfoniker (2010).
Det talte ord har en vigtig plads i Steen Chr. Steensens
virke. Han var gennem mange år tilknyttet Lønne Højskole
i Vestjylland og lærte hér bl.a, at samtalen som et fælles
mødested er det bedste udgangspunkt for et foredrag. Har
undervist i mange sammenhænge fra musikskoler og folkeuniversitet til stillinger som ekstern lektor ved Københavns og Aarhus Universitet.
17
MASKER OG GRIMASSER
CARL NIELSEN (1865-1931):
Fra scenemusikken
til skuespillet Aladdin (1918/19)
Pan og Syrinx, opus 49 (1917/18)
For Carl Nielsen var det arkaiske som en lykke- og drømmeverden. Men Grækenland var også synonym
med et dybt savn; stedet hvor hans kone,
Anne Marie tilbragte måned efter måned
for at forfølge sine egne kunstneriske
mål. I myten om Pan og Syrinx følger
vi den bukkefodede, liderlige skovgud i hans jagt efter nymfen Syrinx.
Han forfølger hende med sin dans
og sin brægende hyldest. Hun bliver
skræmt, flygter og springer i en fortryllet skovsø. Hun kan ikke undgå
ham, men guderne får medlidenhed med Syrinx og forvandler hende til siv. Pan skærer sig en fløjte og
synger om sorg og ensomhed. I Nielsens Pan og Syrinx oplever vi begge
tilstande. Det fredfyldte bliver afløst af
drift og uro, der udvikler sig til et sandt
raseri for så igen at falde til ro. Musikken
er under stadig og uforudsigelig forandring,
ligesom Syrinx forvandler sig fra attraktiv
nymfe til siv. Inspirationen for Carl Nielsen kom
fra Ovids Metamorfoser, som han havde læst med stor
interesse. Metamorfosen som form skulle i generationen
efter Carl Nielsen blive en programerklæring hos f.eks.
Holmboe og N.V. Bentzon. Hos Nielsen er forvandlingen
en del af et natursceneri, skabt i det nærmeste han nogensinde kom til den franske impressionisme. Erik Højsgaard
har i sin respektfulde instrumentation for hele ensemblet
iført de arkaiske figurer nye klæder.
Fra Humoreske bagateller
opus 11 (1894-97)
Carl Nielsen skrev seks små klaverstykker til sine børn. Det var efter 1.
symfoni og lige i kølvandet på den
virtuost anlagte Klaver-suite, opus
8. Men Nielsen kunne også lægge
sig på knæ og skrive humoristisk og
i børnehøjde. Ti år efter gjorde Debussy det samme (Childrens Corner), og i det hjemlige var det Fini
Henriques, der havde grebet bolden
med sin Billedbogen, 20 småstykker
for klaver (år 1900). Men Nielsen var
først, og mon ikke det var Mozart han
havde i tankerne, da han tegnede Sprællemanden, Snurretoppen, God dag, God
dag, En lille, langsom vals, Dukkemarch og
Spilleværket.
Igennem århundreder har komponister ladet sig
inspirere af de orientalske 1001-nats eventyr. I Danmark havde C. E. F. Horneman
i 1864 komponeret en genial ouverture
til Aladdin, men først mange år senere
tilføjet den øvrige teatermusik. Ved
senere lejligheder anvendte Det Kgl.
Teater ikke ny-skreven eller anden
originalmusik til Oehlenschlägers
skuespil, men klippede og klistrede
i allerede eksisterende værker af
Kuhlau og Gade. Nu ønskede Teatret en stort anlagt forestilling, et
show, der skulle udspille sig over
to aftener med dyr på scenen, flere
hundrede skuespillere og artister og
med mulighed for at udnytte al det
finurlige, tekniske apparatur som man
rådede over. Men hvad der kunne have
været en leg med det orientalske endte i den
rene elendighed, og opsætningen styrede direkte mod fiasko. Selv over to aftener viste forestillingerne sig for lange. Halvdelen af Carl Nielsens musik blev
strøget, og orkestret gemt bag scenen. Carl Nielsen blev så
nedtrykt, at han frabad sig nævnt i programmet og endda
truede med at trække musikken tilbage! Ved premieren
var Nielsen til stede, men han græmmede sig.”Hvad var
det?”spurgte komponisten Knud Jeppesen sin sidemand,
komponisten, da nogle lyde umotiveret trængte sig frem
fra bagscenen. ”Det var slutakkorden af et symfonisk
stykke”, svarede Carl Nielsen mørkt og desillusioneret. Men tiden er kommet den farverige
Aladdin-musik i møde og ikke mindst de
ni stykker, som Erik Højsgaard har samlet til en kammerorkester-suite.
Italiensk Hyrdearie, opus 54 er endnu
et eksempel på Carl Nielsens leg med
identiteten. Arien knytter sig til
festspillet Amor og Digteren (1929)
et spil om H. C. Andersen og hans
forelskelse i sangerinden Jenny
Lind. Arien In un Boschetto (i en
lille skov) har tekst af den florentinske renæssancedigter Guido Cavalcanti. I 1948 blev Italiensk Hyrdearie
omskrevet for cello og klaver af Asger
Lund Christiansen.
18
Forspil til anden akt af operaen
Maskarade (1905)
Året er 1905, og det var sommer. En regnvejrs-søndag
ventede der gæsterne på Fuglsang en helt speciel oplevelse. Carl Nielsen satte sig ved Blühtner-flyglet og spillede sin Holberg-inspirerede nye opera, Maskarade, for
kredsen. Han har sikkert gjort det, sådan som han havde
for vane, med sang og med grimasser for at understrege
figurernes karakterer. Komponisten Julius Röntgen
var blandt gæsterne, og han er meget begejstret
og mener, at ”den vil gøre sig godt scenisk”.
Röntgen må have haft partituret at følge
med i, for han tilføjer: ”Det er gjort
meget let og gennemsigtigt, også i
instrumentationen.” Under arbejdet
med Maskarade følte Carl Nielsen
sig i sjælden grad veloplagt og ”som
et drænrær hvorigennem der løber
en musikstrøm som milde stærke
kræfter bevæger sig i en vis salig
svingning”. Forspillet, Notturno til
2. akt af operaen hører til de mest
elskede Nielsen-toner. Han skrev 2.
akt som i en rus i juni 1905, medens
hans kone Anne Marie endnu var
på vej hjem fra Athen. Notturnoen,
er et natte- og stemningsbillede, der
skildrer Grønnegade-kvarterets fred
og ro i det provinsielle København. Den
yndefulde melodi bygger på Nielsens tre yndlingsintervaller: dur- og mol-tertsen og på den lille
septim. Den blide aftenstemning glider over i en scene,
hvor vægteren går sin natterunde. Arv drømmer
Om Bjarke Mogensen:
“Bjarke Mogensen is an astonishment on record.
Once heard, never forgotten”. Sådan skriver Norman Lebrecht, en af vor tids førende musikskribenter i sit tidskrift, Arts Journal, om Bjarke
Mogensens seneste solo-udgivelse.
Bjarke Mogensen debuterede som solist med
Münchner symfonikerne, 13 år gammel, i en
live-udsendelse på tv kanalen ZDF med millioner af fjernseere.
Som den første accordeonist i konkurrencens historie var han vinder af den internationale EBU-konkurrence “New Talent” 2012 i Bratislava
fulgt af over 2,5 millioner radio-lyttere live fra hele Europa.
Bjarke vandt i 2000 guld og talentpris ved Berlingske Tidendes Klassiske Musikkonkurrence og modtog samme år
Jacob Gades legat.
Bjarke Mogensens folkelige gennembrud i Danmark kom
da han blev vinder af DR2’s konkurrence for unge instrumentalister, “Spil for livet”, der blev fulgt på dansk Radio og
TV. Samme år modtog han Victor Borges Musikpris.
Bjarke Mogensen er desuden blevet tildelt en lang række
priser heriblandt Børge Schrøder og Hertha Finnerups
store musiklegat, Gladsaxe Musikpris, Sonnings Musik Stipendie, Kronprinseparrets Stjernedryspris samt Dronning
Ingrids Mindelegat.
om ”æblerøde kinder og dunbløde bryster”, og Henrik
forskrækker ham, forklædt som spøgelse. Men under
forspillets nattetrylleri har vi ingen anelse om, at løjerne
ligger lige om hjørnet.
Hanedans fra Maskarade
Hanedansen blev første gang spillet og hørt her på Fuglsang, og det var med Carl Nielsen ved klaveret. Første
gang den fandenivoldske Hanedans kunne høres
i København var ikke på operaen, men i Odd
Fellow Palæets store sal. Premieren på operaen lod vente på sig, og i november 1905
stod han selv i spidsen for en kompositionsaften, hvor bl.a. udvalgte stykker
fra Maskarade blev præsenteret for
publikum: Forspil til 2. akt, Magdalones dansescene og altså også et
af Nielsens største hits: Hanedansen. Ouverturen kunne han af gode
grunde ikke opføre, for den skrev
han først umiddelbart op til premieren. Nielsen fik økonomisk støtte til
at gennemføre det kostbare arrangement i Palæet af Fuglsangs Viggo de
Neergaard. I operaen optræder Hanedansen under den kaotiske maskerade i
Komediehuset: Maskarademesteren melder Hanedansen, og i de gamle opførelser var
der tradition for, at ”første-hanen” lægger et æg
til slut!
Bjarke Mogensen har optrådt som solist og kammermusiker på 3 kontinenter, fra Reykjavik og Istanbul til New
York og Skt. Petersborg, har spillet kammermusik med
violinisterne Gidon Kremer, Augustin Dumay og cellisten
Andreas Brantelid.
Som solist har Bjarke Mogensen blandt andet samarbejdet
med Kremerata Baltica, Moscow Virtuosi, Det Slovakiske
National Orkester, St. Christophers Chamber Orchestra,
Tiroler Sinfoniker og DR SymfoniOrkesteret og under ledelse af dirigenter som Francesco Angelico, Lan Shui, Rolf
Gupta, John Storgårds, Beat Furrer, Rafal Payere og Leos
Svarovsky.
Bjarke Mogensen havde i Maj 2011 sin solo-debut i Carnegie Hall.
I 2008 var Bjarke Mogensen vinder af Det Kgl. Danske
Musikkonservatoriums konkurrence for sangere og
instrumentalister. Han er den ene halvdel af duoen MYTHOS som vandt P2s kammermusikkonkurrence i 2011
og modtog ligeledes prisen for bedst udførte nye danske
værk. MYTHOS var desuden vinder af den hollandske
konkurrence Almere International Chamber Music Competition i 2012.
I 2013 blev MYTHOS’s debut-cd med egne transkriptioner af russiske orkesterværker nomineret til Årets Danske Udgivelse af P2 radio. Bjarke Mogensen blev i 2008
tildelt Statens Kunstråds legat Den Unge Elite.
19
HUSKOMPONISTER
PÅ FUGLSANG
CARL NIELSEN (1865-1931)
Saga-Drøm, op 39 (1907-08)
ARRANGERET FOR 9 INSTRUMENTER AF BJARKE MOGENSEN (2015)
NIELS VIGGO BENTZON (1919-2000)
Mosaïque musicale, op. 54 (1950)
FOR FLØJTE, VIOLIN, CELLO OG KLAVER
EMIL HARTMANN (1836-98)
Serenade, op 24 (1877)
FOR KLARINET, CELLO OG KLAVER
I. Idylle
II. Romance
III. Rondo-Finale
PAUSE
AMANDA RÖNTGEN-MAIER ( 1853 -94)
Sonate for violin og klaver i h-mol
“Til min kære fader” (1873)
I. Allegro
II. Andantino - Allegretto, un poco vivace - Tempo primo
III. Allegro molto vivace
C.F.E. HORNEMAN (1840-1906)
Aladdin. En eventyr-ouverture for orkester (1888)
Bjarke Mogensen, accordeon
Mette Franck, harpe
Jakob Westh, klaver
Koncerten optages af DR P2 til senere udsendelse.
20
HUSKOMPONISTER PÅ FUGLSANG
CARL NIELSEN:
Saga-Drøm, opus 39 (1907-08)
Saga-Drøm er, som titlen antyder, en forestillingsverden, en fantasi for orkester skabt under inspiration fra en beretning i Njals Saga. Nielsen lod
sig indfange af myten om Gunnar af Hlidarende.
Hedningen Gunnar er som landsforvist på skibsfart mod Norge. Undervejs falder han i søvn og drømmer.
I sagaen hedder det: ”Nu drømmer Gunnar. Lad ham nyde
sin drøm i fred.” Hos Nielsen begynder drømmen, som
i Helios ouverturen, med tomme kvinter i det dybe leje.
Men efterhånden udvikler han tonematerialet, der svinger ubestemmeligt mellem dur og mol. Der opstår noget
koralagtigt og en fin, fugeret sats. Værket kulminerer på
forunderlig vis i et stykke naturlyrik, hvor hvert instrument i kadencevendinger synger hver sin melodi. Nielsen
beskrev det ”ligesom tanker der i drømme løber underligt
sammen i et fint væv.” Men det hele udviskes og svinder
bort. Til sidst hører vi kun hovedidéen, indtil også den
fortoner sig i den stilhed, hvoraf drømmesynerne opstod.
NIELS VIGGO BENTZON (1919-2000):
Mosaïque Musicale, opus 54 (1950)
Den Danske Kvartet var i sin første skikkelse et
ensemble med fløjte, violin, cello og klaver, og
alle toneangivende, danske komponister i tiden
komponerede værker til kvartetten. NVB (som han
selv yndede at kalde sig) skrev mange af sine mest
prægnante værker i de unge år. Han var selv en fremragende pianist, og har selv beskrevet, hvordan ”poterne en
dag begyndte at gå nye veje”. NVB var under påvirkning
af især Hindemith og Schönberg, men udviklede hurtigt
sit eget karske tonesprog, og ofte, som i kvartetten opus
54, skabt efter de klassiske formskemaer. Med en stadig
strøm af velformede værker befæstede han snart sin
fremtrædende position i det danske som i det internationale musikliv. Niels Viggo Bentzon efterlod sig over 800
værker, symfonier, solokoncerter, operaer, kammermusik
og musik for soloklaver.
EMIL HARTMANN:
Serenade for klarinet, cello og klaver,
opus 24 (1877)
Bodil de Neergaard på Fuglsang var datter
af komponisten Emil Hartmann og altså
barnebarn til J. P. E. Hartmann. Bodil Hartmann var 10 år, da far Emil skrev sin Serenade, opus 24 for de tre instrumenter. Det
var ikke let for Emil at være en stor mands
søn. H.C. Andersen skrev, efter at have
hørt syngespillet Elverpigen: ”gamle Hartmann er født Componist, unge Hartmann er opdraget til det.” Det var ikke
kun Andersens dom. Det var sådan,
man sagde i København. Men i udlandet så man anderledes på det, og i dag
21
opnår Emil Hartmanns musik stadig større udbredelse.
Perioden op til 1880 var en produktiv periode i Emils liv.
I København fik han bl.a. opført sin Klavertrio (1869),
B-Dur symfonien (1871), Syngestykket Korsikaneren
(1873), violinkoncerten (1877) og cellokoncerten (1879),
men han måtte også i 1873 lade sig indlægge på nervesanatorium i Schweiz og året efter på en sindssyge-stiftelse i
Vordingborg. I årene herefter måtte han søge orlov fra sin
organiststilling, og H.C. Andersen, der havde mødt Emil
til J. P. E. Hartmanns 70-års fødselsdag, beskrev at ”der var
noget i hans blik, noget, når man så på ham uden at han
bemærkede det, forunderligt sindssygt, jeg ville ikke bo
ene med ham” (!) Men fra vinteren 1876/77 var Emil Hartmann i bedring. Han kunne færdiggøre sin Violinkoncert,
han rejste på adskillige turnéer og havde stor succes ikke
mindst i Berlin. I årene herefter fik Emil Hartmann stadigt
stigende anerkendelse og optrådte som dirigent med egne
værker i en lang række fremtrædende tyske koncertsale.
Serenaden, opus 24 for klarinet, cello og klaver var han
selv med til at uropføre. Førstesats, Idylle, er holdt i en
let, melankolsk Brahms-agtig tone, først en introduktion
der følges op af en varmblodig allegro med virtuose løb
og figurer. Romancen lægger ud med en følsom cello solo.
Tonesproget ligger tæt op ad Schumanns og Brahms’. Ikke
just de mest populære komponistnavne i København efter
1864! Finalen kan minde om Finalen til den store Serenade
for ni instrumenter. Den byder på betydelige instrumentale udfordringer for alle tre musikere, og den bevæger sig
med energi og med en næsten Kuhlausk’ lethed. Serenaden udkom på noder i Berlin, men er siden blevet udgivet
flere steder og betragtes i dag som et repertoireværk for
Brahms-besætningen klarinet, cello og klaver.
AMANDA RÖNTGEN-MAIER (1853-1894):
Sonate for violin og klaver i h-mol (1873)
”Til min kære Fader”
Carolina Amanda Erika RöntgenMaier (1853-1894) er født i Landskrona.
Hun blev den første kvinde, der studerede komposition i Stockholm, og hun
studerede også komposition i Leipzig
hos bl.a. Carl Reinecke. I Leipzig var
hun tillige en del af violinklassen, og
hun traf her sin kommende mand,
den hollandske komponist Julius
Röntgen, der var søn af hendes violinlærer. Violinsonaten i h-mol er
fra 1874 og blev opført af hende
Julius Röntgen og Amanda blev gift i juli 1879. Brylluppet
blev holdt i hendes hjemby, Landskrona. Anton Svendsen,
den danske violinist, var en af forloverne. Röntgens forældre var kommet op fra Leipzig, og dagen efter festen tog
man over til København. Udenfor café à Porta så de N.V.
Gade sidde, og da han og Engelbert Röntgen var gamle
venner fra Leipzig, blev det et hjerteligt gensyn. Man samledes til en festlig middag på d’Angleterre, og Gade holdt
en lille tale: ”Mine damer og herrer, for nogen tid siden fik
jeg besøg af en ung dame, der ville vise mig nogle af sine
kompositioner. Det var efter middagstid, da man havde
selv og med stor succes. Parret Röntgen-Maier omgav sig
med fremtrædende musikere i tiden, og bl.a. med Brahms,
der beundrede hendes violinspil, hendes kompositioner
og ikke mindre hendes kagekunst! Hun og Julius Röntgen besøgte deres venner Nina og Edvard Grieg i Norge,
hvor hun skrev sin sidste komposition, en Klaverkvartet.
Amanda Maier og Julius Röntgen blev venner med ægteparret Bodil og Viggo de Neergaard. De rejste i 1885 sammen til Norge for at besøge Grieg, og i årene herefter kom
både Amanda og Julius til Fuglsang næsten hver sommer.
Men Amanda havde pådraget sig tuberkulose. Parret drog
til Sydfrankrig i håb om bedring, men kort efter hjemkomsten til Amsterdam døde hun. Violinsonaten viser
stor beherskelse af den wienerklassiske/tidligt romantiske
form. Den er virtuost anlagt og har i de seneste år været
opført talrige steder (se også boks-afsnit).
C. F. E. HORNEMAN (1840-1906)
Aladdin, en Eventyr-ouverture for orkester (1864)
Hvis Carl Nielsens musik til Aladdin var ude for mishandling ved premieren, var det intet i forhold til de
genvordigheder Horneman havde med sin Aladdin. I den første version var komponisten mange
år om at fuldføre operaen. Til gengæld blev den
indstuderet og gennemført i huj og hast og fik
af gode grunde en rædsom modtagelse i pressen. Men et tiår senere blev den revideret og
genopsat, nu under ordnede forhold, og med
formidabel succes. Musikken til Hornemans
Aladdin (som ikke bygger på Oehlenschlägers
tekster) er sprudlende og veloplagt, og hans
Aladdin-Ouverture (1864) hører til blandt
de ypperste værker i udkanten af den danske Guldalder.
Netop i disse år bliver Hornemans Aladdin-musik gennemrevideret, og man ser med spænding frem til at opleve musikken i en ny og samlet skikkelse. Erik Højsgaard
præsenterer os her for sin kammermusik-instrumentation
af Eventyr-ouverturen.
mere lyst til en lille lur end tage imod unge komponistinder. På mit alt for venlige spørgsmål: hvad er det så De
har bragt med? Det er nok Lieder ohne Worte, svarede
hun: Nej, det er en violinsonate. Jeg så nøjere på hende, og
mit dårlige humør var snart forsvundet. Jeg syntes rigtig
godt om både komponistinden og hendes værk. Sonaten
blev senere prisbelønnet af Akademiet i Stockholm og blev
udgivet. Og nu genser jeg Amanda Maier som fru Röntgen
og vil udbringe en hjertelig skål for det unge musik-par.”
(gengivet efter: Minder om Gade, Kbh., 1930).
22
KONKURRENCE
GÆT KOMPONISTEN TIL OVENSTÅENDE VÆRK
OG VIND ET DAGSKORT FOR TO
PERSONER TIL NÆSTE ÅRS FESTIVAL!
For deltagelse venligst henvendelse ved billetsalg,
indgang og få udleveret konkurrencekupon.
Denne kupon skal være afleveret ved billetsalg
senest søndag 23/8-2015 ved koncertstart kl. 15:00
Efter pausen og lige inden anden afdeling af
afslutningskoncerten udtrækkes vinderen,
som vi offentliggør på ensemblets Facebook-side.
Vinderen får desuden direkte besked.
23
FREDAG DEN 21. AUGUST 2015
KL. 10:00 UD AF HUSET (BEMÆRK STARTTIDSPUNKTET)
PÅ BUSTUR MED MUSEUM LOLLAND-FALSTER. VI SKAL HØRE OM….?
Vi mødes ved hovedindgangen til Fuglsang
FOREDRAG VED MOGENS ANDRESEN
MEDGIFT OG MODGIFT
KNUD JEPPESEN (1892-1974)
Lille Sommer-Trio (1957)
FOR FLØJTE, CELLO OG KLAVER
I. Allegretto leggiero II. Adagio III. Allegro animato
KNUDÅGE RIISAGER (1897-1974)
Variationer, op. 4 (1923)
FOR KLARINET, BRATSCH OG FAGOT
LOUIS GLASS (1864 - 1936)
Arrangementer fra Årets Billedbog (1932)
Vandnymfen og Guldsmeden, op. 72
Humlebien og Sommerfuglen, op. 72
FOR FLØJTE, KLAVER, VIOLIN OG CELLO
HILDA SEHESTED (1858 - 1936)
4 Fantasistykker (1927)
FOR FLØJTE OG KLAVER
I. Præludium II. Drømme III. Scherzino IV. Epilog
JØRGEN BENTZON ( 1897-1961 )
Variazioni interrotti, op. 12 (1926)
FOR KLARINET, FAGOT, VIOLIN, BRATSCH OG CELLO
Jakob Westh, klaver
24
Feriedrenge foran Fuglsang
UD AF HUSET
På bustur med Museum Lolland-Falster. Vi skal høre
om….?
Vind og vejr bestemmer hvor turen går hen. At vi vil se og
høre om Lolland/Falster, som det kun er de færreste forundt, er helt sikkert.
CARLS STOL 2: CARL NIELSEN OG DET KGL. KAPEL
Carl Nielsen havde hele tre
relationer til Det Kgl. Kapel:
Som violinist, som dirigent
og som komponist, forstået
på den måde, at han skrev
mange af sine værker for kapelmusikerne.
Vi hører om, hvordan han
havde det med at være violinist de 16 år, han sad i orkestergraven. Om hans problemer med at kunne fungere som
kapelmester. Han blev stærkt
kritiseret af både pressen og
af sine kolleger, men bedre
blev det ikke af, at han
ikke rigtig regnede det
for noget at kunne mestre Carl Nielsen dirigerer uropførelsen af ”Maskerade” d.11. November 1906
Mogens Andresen, basbasunist, medlem af Det
Kongelige Kapel 1974–1988. Medlem af Collegium
Musicum, København fra 1982-2002. Professor for
messingblæserne på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1988 - 2012. Samme sted lærer i
musikformidling og ensembleledelse. Gæstelærer på konservatorier i Sverige, Norge, Østrig,
USA, Skotland, Letland, Holland m.m. Medlem
af Violon-Banden og medstifter af Royal Danish
Brass, Dania Brass og Dania Big Band. Har med
disse ensembler turneret i ind- og udland og
dirigent-håndværket - han
mente man kunne lære det
på en eftermiddag !
Han blev også kritiseret for sin instrumentation,
dvs. den måde man skriver
for instrumenterne på. Jeg
tror han har været påvirket
af sin tid som militærmusiker, og på et tidspunkt har
han kastet alle hæmninger
overbord og skrevet ud fra
egne erfaringer. Vi vil høre
eksempler fra hans orkestermusik, der viser hvordan han
har udviklet sin egen stil, og
hvorfor hans samtid oplevede det, som de gjorde.
foretaget mange indspilninger. Har været instruktør og
dirigent for en lang række af ensembler i udlandet og i
Danmark. Forfatter til bogen ”Historiske messingblæseinstrumenter”, en basunskole, bogen ”Kunsten at puste”
om vejrtrækning for blæsere, og ”Det Kgl. Kapel – verdens
ældste orkester”. Hans kompositioner og arrangementer
bliver spillet verden over af mange ensembler og orkestre,
bl.a. Berlinerfilharmonikernes Brass Ensemble og Concertgebow orkestrets Brass Ensemble. Alle kompositioner
og arrangementer er udgivet på Dania Publishing og Brass
Music Online.
25
Jørgen Bentzon og Carl Nielsen
MEDGIFT OG MODGIFT
KNUD JEPPESEN (1892-1974):
Lille Sommer-Trio, 1957
Knud Jeppesen var kompositionselev hos Carl Nielsen og en
af de for hvem påvirkningen
fra Nielsen blev til en medgift.
Jeppesen har ikke nogen lang
værkliste bag sig. Mest kendt
er hans opera Rosaura (1950),
men det, der sikrede ham
internationalt ry, var hans
indsats for kendskabet til renæssancens musik og i særdeleshed hans forskning
omkring Palestrinas værker og
Palestrina-kontrapunkt. Lille Sommertrio skrev Jeppesen med Holger Gilbert-Jespersens beåndede fløjtespil i
tankerne, og nogle år senere komponerede han endnu en
Trio til fløjtemesteren, denne gang for fløjte, valdhorn og
klaver.
KNUD-ÅGE RIISAGER (1897-1974):
Variationer, opus 4 (1923)
for klarinet, bratsch og fagot.
Knud-Åge Riisagers musik vinder
i disse år indpas i koncertsalene ligesom hans balletmusik, og ikke
mindst hans elegante og virtuose
musik til Harald Landers Etudes,
har befæstet hans position. Riisager studerede komposition i
Paris, bl.a. hos Albert Roussel. I Riisagers tidlige værker
er den franske påvirkning særlig tydelig og således også
i variationerne, opus 4. Værket består af ni korte satser.
Fransk og raffineret.
LOUIS GLASS (1864-1936):
Blade af årets gang
Arrangeret af komponisten for kvartet.
Louis Glass var jævnaldrende med Carl Nielsen, men
holdt sig livet igennem til et mere traditionelt, romantisk
tonesprog. Glass var selv en fremragende pianist og var
med til at uropføre Nielsens tidlige kompositioner. Men
med årene udviklede han en udpræget modvilje overfor,
hvad han fandt uæstetisk, og han gav offentligt udtryk
for eksempelvis sin afsky for Stravinskijs musik. Kampen imellem det traditionelle og det
nye kom ikke Louis Glass til gode, og
først i de senere år har han fået den
plads i den danske musik, som hans
bedste værker fortjener. Blade af
Årets gang bearbejdede Louis Glass
i flere versioner, både som orkesterstykker, klaverstykker og i uddrag,
for en blandet kvartet-besætning
der inddrager fløjte, violin, obo,
cello og klaver.
26
HILDA SEHESTED (1858-1936):
Fire Fantasistykker for fløjte og klaver (1927)
Hilda Sehested er født på Broholm Slot på Fyn. Slottet
er stadig i Sehested-familiens eje, og har været det siden
1700-tallet. Hilda voksede op med en solid økonomisk
baggrund og med opbakning fra sin mor til at studere musik. Hun tog klaverundervisning hos C. E. F. Horneman
og studerede komposition hos Orla Rosenhoff, der også
underviste Carl Nielsen. Hilda Sehested var i sin samtid
anderkendt som en fremragende pianist, der ikke mindst
som bladlæser var formidabel. Hun skrev en
stort og virtuost anlagt klaversonate, men er
mest kendt for sin opera Agnete og Havmanden. Skønt operaen blev antaget på Det Kgl.
Teater blev den, trods mange protester, ikke
opført, og man fornemmer den fordom,
der var typisk for samtiden: Kvinder kan
ikke komponere. Operaen har fået flere
koncertopførelser i nyere tid. Hilda Sehested hørte til vennekredsen omkring
CN og bl.a. udarbejdede hun, sammen
med Henrik Knudsen, klaverpartituret
til den 2. symfoni. I 1925 udtalte hun
i et interview: ”… vi følte at en kraft
groede midt iblandt os. Den glimtede
i den første (stryge)kvartet, i obo-suiten (Fantasistykker, opus 2), i hvert nyt arbejde man hørte af den
unge Carl Nielsen. Der var en uro, en forventning om Carl
Nielsen, skønt han færdedes blandt sine kammerater med
den mest hjertevindende ligefremhed. Man havde det indtryk, at studier og øvelser ikke netop fængslede ham for
deres egen skyld. Han tog af denne kilde, hvad han havde
brug for til sin vækst – netop som hvert frø kun suger de
stoffer af jorden og luften, der vil fremme dets særlige udvikling.”
JØRGEN BENTZON (1897-1961):
Variazioni Intererrotti (1926)
Jørgen Bentzon (1897-1951) (fætter til N. V. Bentzon)
skrev sine Variazioni Interotti, afbrudte variationer (1926)
næsten 20 år før Béla Bartók brugte samme titel i en sats
fra sin Koncert for Orkester. Besætningen som
Bentzon skrev for: klarinet, fagot, violin, bratsch
og cello er usædvanlig i sin sammensætning,
men repræsenterer i lighed med Carl Nielsens
Serenato in vano fra 1914 (klarinet, fagot, horn,
cello og kontrabas) en lang række klangmuligheder og -farver. Jørgen Bentzon havde
studeret komposition hos Carl Nielsen i
1920/21, men udviklede i de følgende år sit
tonesprog under mere tysk indflydelse. Af
hans kammermusikværker er det ikke
mindst hans Racconto I-III (Fortællinger) for varierede kammerbesætninger,
der har vundet udbredelse.
Ska’ det absolut altid være Carl Nielsen! Saa ka’ vi ogsaa det paa min Maade R.L. (1919)
Kun syv takter har Rued Langgaard selv instrumenteret af Carl Nielsen, vor store komponist. Efterskriftet, i hans egen håndskrift
i det ufærdige partitur, efterlader ingen tvivl om, at Langgaards forhold til Nielsen var særdeles anstrengt. I overdragelsen af partituret til Danmarks Radio skriver Langgaard i en syrlig kommentar til Nielsens omdiskuterede evne til at instrumentere, at stykket
kan færdiggøres af Emil Reesen, som havde assisteret Nielsen med instrumentationen af flere af hans værker.
27
NIELSEN OG
FUGLSANG
CARL NIELSEN (1865-1931)
Helios. Ouverture, op. 17 (1903)
ARRANGEMENT FOR NI INSTRUMENTER AF BJARKE MOGENSEN (2015)
FOR ACCORDEON, FLØJTE, KLARINET, FAGOT, HARPE, KLAVER, VIOLIN, BRATSCH OG CELLO
Fantasistykker, op 2 ( 1889)
ARRANGERET FOR OBO OG KAMMERENSEMBLE AF JAKOB WESTH (2013)
I. Romanze
II. Humoresque
JULIUS RÖNTGEN (1855-1932)
Serenade for blæserkvintet (1928)
Con moto - Un poco sostenuto - Animato - Lento - Allegro - Coda
PAUSE
CARL NIELSEN
Canto serioso (1913)
FOR HORN OG KLAVER
Strygekvartet i F-dur, op. 44 (1906)
V/ARILD KVARTETTEN
I. Allegro non tanto e comodo
II. Adagio con sentimento religioso
III. Allegretto moderato ed innocente
IV. Finale: Molto adagio - Allegro non tanto, ma molto scherzoso
Gordon Hunt, obo
Bjarke Mogensen, accordeon
Mette Franck, harpe
Jakob Westh, klaver
28
Arild Kvartetten:
Tobias Durholm, violin
Anna Zelianodjevo, violin
Stine Hasbirk, bratsch
Ingemar Brantelid, cello
NIELSEN OG FUGLSANG
CARL NIELSEN:
Helios. Ouverture, opus 17 (1903/04)
Helios-ouverturen tilegner Carl Nielsen til komponisten Julius Röntgen, og han sender partituret til vennen i
Amsterdam. Röntgen er således den (måske) første, der
”læser” stykket, og han er aldeles begejstret. ”Værket må
klinge godt, og ideen med den opgående alt-varmende og
igen sænkende sol er meget poetisk og virksomt musikalsk
udtrykt.” Helios-ouverturen kan anskues med reference
til indledningen af N.W. Gades Elverskud, men er i sin
grundidé et sublimt udtryk for tidsånden med dens spirituelle soldyrkelse, som man finder det hos f.eks. malerne
Willumsen og Krøyer, digterne Sophus Claussen og Johannes V. Jensen og senere hos Rued Langgaard (symfonien ”Syndflod af Sol”). Helios-ouverturen blev til i
Athen, og Nielsen skriver i et brev: ”Nu er her knaldende
varmt, Helios brænder den hele dag og jeg skriver løs på
mit nye solsystem: en lang indledning med solopgang og
morgensang er færdig og jeg har begyndt på Allegro”. Indledningen såvel som de ekstatiske, hurtige afsnit, og bl.a.
den fabelagtige Presto-fuga, viser Nielsen i hans yderste
mesterskab.
CARL NIELSEN:
Fantasistykker, opus 2 (1889)
Man kan undre sig over, hvad der fik Carl Nielsen til at
skrive solostykker for obo allerede som opus 2! Selv spillede han violin, og som dreng havde han trakteret kornet,
basun, lidt militærfløjte og muligvis også klarinet. Forholdene omkring de to Fantasistykker for obo og klaver
besvarer spørgsmålet om end på lidt mystisk vis. Oboisten
i kapellet Heinrich Petersen havde i 1888 opfordret Nielsen (som endnu ikke var medlem af orkestret) til at skrive
nogle obostykker. Fantasistykkerne er i manuskriptet tilegnet en anden af kapellets fremragende oboister, Peter
Brøndum, men det var kapellets solooboist, Olivo Krause
der fik tilegnelsen på de trykte noder og også ham der den
16. marts 1891 i Palæet uropførte stykkerne sammen med
Victor Bendix ved klaveret. I Romancen er klaversatsen
akkompagnerende, mens Nielsen i Humoresken lader instrumenterne koncertere indbyrdes. Humoreskens kortfattede og barokke slutning giver Nielsen selv et ord med
på vejen: ”det er som én, der har sagt en god vittighed, og
så går ud af stuen og lader de andre more sig alene.”
JULIUS RÖNTGEN (1855-1932)
Serenade for Blæserkvintet (1928)
Carl Nielsen gode ven og komponistkollega, hollandske
Julius Röntgen var en myreflittig mand. Han levede et
langt og indholdsrigt liv, var ven med de største i samArild Kvartetten har siden sin debut i 2008 markeret sig blandt de
førende danske kammerensembler og høstet mange roser for sit
modne og noble spil. Kvartettens
medlemmer er alle erfarne kam-
tiden, således foruden Nielsen, også Brahms og Grieg, og
han komponerede en overvældende strøm af velklingende
værker. I perioden omkring 1905-06 hvor musiklivet på
Fuglsang var meget intenst, og hvor også Carl Nielsen var
nærværende, skrev han bl.a. tre sonater for cello og klaver
og en klavertrio i c-mol. Röntgen kom på Fuglsang gennem mange år, både sammen med sin hustru, komponisten Amanda Maier-Röntgen og omgivet af sine børn,
der alle spillede. Allerede i 1911 skriver Röntgen sin første
Blæserkvintet, og han skriver til en ven i Danmark, at ”den
klinger langt bedre end den egentlig er, for blæserklangen
har noget indsmigrende over sig.” Röntgens 2. Blæserkvintet, i form af en Serenade er fra 1928, er skrevet få år efter
Carl Nielsens Kvintet, og det er interessant at bemærke, at
Nielsens behandling af træblæserne synes at have påvirket
Röntgens værk. Serenaden består af seks korte satser.
CARL NIELSEN:
Canto Serioso (1913) for horn og klaver
Carl Nielsens korte, men karakteristiske værk for horn
(eller cello) og klaver er fra 1913 og står uden opusnummer. Fantasi-stykket er blevet til samtidigt med violinsonaten i g-mol, en periode hvor Nielsen var meget optaget
af at dirigere og turnere i udlandet med sine egne værker.
Canto serioso blev oprindelig skrevet som et konkurrenceværk til kapellet, der stod for at besætte en af stillingerne
som dybde-hornist, hvilket også kan forklare, at horntonerne i værkets begyndelse stikker ganske dybt.
CARL NIELSEN:
Strygekvartet, opus 44, i F-Dur (1906)
Det selskabelige liv på Fuglsang var om sommeren omfattende. Ofte var der mere end 20 gæster som boede og spiste
med, og det må have været en ganske kostbar affære. Til
gengæld opstod der på Fuglsang et musikliv, der siden har
skrevet sig ind i den danske musikhistorie. Under sommeren 1905 var Julius Röntgen og hans familie samlingspunktet, når der efter maden blev afholdt koncert oppe
i salen. Man spillede de klassiske mesterværker, Schumanns klaverkvartet, Brahms og naturligvis Mozart og
Beethoven. Men det var ikke blot de kendte klassikere, der
stod på programmerne. Carl Nielsen havde medbragt sin
nye strygekvartet i F-Dur, opus 44, og den 9. august 1906
blev den spillet med Nielsen selv på førsteviolinen omgivet
af familien Röntgen: Engelbert på celloen, fader Julius på
bratschen og Lula på andenviolinen. Carl Nielsen skriver
til vennen, pianisten Henrik Knudsen: ”Vi har i dag spillet
min nye kvartet, og den klinger som jeg havde ventet mig.
Jeg kender jo snart strygeinstrumenternes sande væsen.”
mermusikere med ledende stillinger i Det Kgl. Kapel og
DR SymfoniOrkesteret. Kvartetten har turneret i Skotland,
Brasilien, Grækenland og Sverige, Arild Kvartetten har
netop udgivet sin første CD med musik af de danske guldalderkomponister C. F. E. Horneman (1840 - 1906) og Asger
Hamerik (1843 - 1923).
29
LØRDAG DEN 22 . AUGUST 2015
KL. 10:00 EN LILLE K ÆMPE - ANNE MARIE CARL-NIELSEN
(BEMÆRK STARTTIDSPUNKTET)
FOREDRAG VED BIRGITTE ZACHO
På Fuglsang Kunstmuseum
FOREDRAG VED FORSKNINGSBIBLIOTEKAR
INGER SØRENSEN, LEKTOR I KULTUR OG SAMFUND
GÆSTEKONCERT
MED ENSEMBLE NORDLYS
PROGR AM:
CARL NIELSEN:
Sonate nr. 2 i g-mol op. 35 for violin og klaver
NIELS W. GADE (LÆREREN):
Fantasistykker op. 43 for klarinet og klaver
FINI HENRIQUES (VENNEN/KOLLEGAEN):
Børne Trio op. 31 for violin, cello og klaver
VAGN HOLMBOE (EFTERFØLGEREN):
Trio op. 137 for klarinet, cello og klaver
RUED LANGGAARD (FJENDEN):
Fjeldblomster for violin, cello og klaver
CARL NIELSEN:
Hanedans fra Maskarade arrangeret for kvartet
Ensemble Nordlys:
Christine Pryn, violin
Viktor Wennesz, klarinet
Øystein Sonstad, cello
Kristoffer Nyholm Hyldig, klaver
30
EN LILLE KÆMPE - ANNE MARIE CARL-NIELSEN
Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (18631945) var en af vores mest banebrydende kvindelige billedhuggere herhjemme. Livet igennem
arbejdede hun målrettet og ambitiøst med sin
kunst og lod sig ikke bremse af hverken ægteskab
eller børn.
Hun og ægtefællen, komponisten Carl Nielsen,
udgjorde et dynamisk kunstnerpar, hvor der var
plads til begges udfoldelse. Og ikke mindst Anne
Marie Carl-Nielsen var kompromisløs i prioriteringen af den kunstneriske karriere.
Foredraget ser på Anne Marie Carl-Nielsens
utrolige karriere og dykker ned i hendes store
produktion, der spænder fra små, indtagende og
charmerende dyrestudier til de store monumenter, som rytterstatuen af Christian 9. på Christiansborgs Slotsplads og monumentet for Carl
Nielsen på Grønningen i København.
Foto: Carl Nielsen Museet
Birgitte Zacho er mag.art. i kunsthistorie
fra Københavns Universitet, med speciale
i dansk og europæisk kunst i det 18. og 19.
århundrede.
I 2013 kuraterede hun den store jubilæumsudstilling Ildsjæl – Anne Marie CarlNielsen 150 år på Fyns Kunstmuseum og
er til efteråret aktuel med en udstilling
på Den Hirschsprungske Samling, der fokuserer på Anne
Marie Carl-Nielsens dyrestudier.
Birgitte Zacho underviser på Folkeuniversitetet og er en
efterspurgt foredragsholder med mange års erfaring i levende og medrivende formidling.
CARLS STOL 3
En fejring af Carl Nielsen må nødvendigvis også blive en fejring af
Fuglsang som et musikalsk kraftcenter. Musiklivet på Fuglsang har altid været rigt og stærkt og ingen
ved mere om hvordan det udfoldede sig i de dage, hvor
Rolf Viggo og Bodil de Neergaard var værter for komponister som Julius Röntgen, Edvard Grieg og Carl Nielsen,
end forskningsbibliotekar Inger Sørensen. Som datter
af komponisten Emil Hartmann og barnebarn af J.P.E.
Hartmann, domorganist og nær ven med H.C.Andersen,
Inger Sørensen er kandidat i musikvidenskab fra Københavns Universitet. Fra 1971 til 2014 arbejdede hun som
forskningsbibliotekar på Danmarks Lærerhøjskoles Bibliotek, senere Danmarks Pædagogiske Bibliotek. Desuden
var Inger Sørensen i en årrække freelance medarbejder i
Danmarks Radio og har bl.a. været medlem af bestyrelserne for Dansk Musikinformations Center og det statslige
pladeselskab Dacapo. 2005-2006 var hun medlem af Kulturministeriets kanonudvalg for musik.
Inger Sørensen har skrevet en lang række bøger om musik bl.a. Gads Operaleksikon (1990, 2. udg. 1999), og som
resultat af et toårigt stipendium fra Statens Humanistiske
Forskningsråd Hartmann - et dansk komponistdynasti
(1999), der blev nomineret til Weekendavisens litteraturpris, og J.P.E. Hartmann og hans kreds. En komponistfamilies breve 1780-1900 bd. 1-4 (1999-2002), for hvilken hun
sammen med hvem han skrev operaen Liden Kirsten,
havde Bodil de Neergaard en musikalsk og kulturel ballast og baggrund, som det kun var de allerfærreste på den
tid forundt. Hvordan en sådan opvækst formede hendes
liv, og hvordan hun tog sin baggrund med til Fuglsang og
dermed gav stedet sit helt unikke omdømme og kulturelle
betydning, vil Inger Sørensen give os et levende indblik
i, når hun fører os tilbage i tiden til Bodil de Neergaards
Fuglsang.
modtog Dansk Sprog- og Litteraturselskabs ”Lis Jacobsen Pris”. I 2002 udkom også biografien Niels W. Gade - et
dansk verdensnavn og i 2008 Niels W. Gade og hans europæiske kreds. En brevveksling 1836-1891 bd. 1-3. De to nyeste er Horneman - en kunstnerslægt, der udkom i 2011 og
samme år Et venskab. C.F.E. Hornemans korrespondance
med Edvard Grieg 1863-1898. Desuden har Inger Sørensen
skrevet en lang række artikler til tidsskrifter
og festskrifter, bl.a. Musiklivet på Fuglsang
1893-1932 i Fund og Forskning i Det Kongelige Biblioteks samlinger, 2013. I øjeblikket
arbejder Inger Sørensen som seniorforsker
på Det Kongelige Bibliotek, hvor hun udarbejder værkfortegnelser over J.P.E. Hartmann og Niels W. Gades værker.
31
”Det er
en dyb,
rørende og inderlig
oplevelse”, skrev Music Web
International om Ensemble Nordlys’ seneste cd-udgivelse.
Lige siden starten i 1997 er ensemblet blevet rost for sit
engagerede og medrivende spil. Det har ført de fire musikere på turneer i mere end 20 lande i Europa, Asien og
USA, hvor de både har optrådt på vigtige scener såsom
Carnegie Hall i New York og mere eksotiske steder, hvor
Niels W. Gade var
datidens store mand
som succesfuld komponist og rektor for
konservatoriet, hvor
Carl Nielsen var
hans elev.
klassiske musikere sjældent kommer på besøg, herunder
Bangladesh.
Herhjemme har Ensemble Nordlys kunnet høres bl.a. på
Frederiksværk Musikfestival, Schubertiaden i Roskilde og
Rudersdal Sommerkoncerter, hvor kvartetten er ”ensemble in residence”.
Programmerne består oftest af både ny og gammel musik, og Ensemble Nordlys har gjort det til sin mission at
spinde en rød tråd på tværs af tidsaldrene. Komponister
fra ind- og udland har skrevet over 70 værker, som Ensemble Nordlys har uropført, og som programsættes side om
side med klassiske mesterværker.
Fini Henriques var jævnaldrende med Nielsen, og de
havde et nært venskab, der
varede lige fra ungdommen
og til Nielsens død i 1931.
Ligesom Nielsen skrev
Henriques flere stykker for
børn, heriblandt ”Børne
Trio”, som dog må være
tiltænkt ganske avancerede unge musikere!
Vagn Holmboe betegnes
ofte som Carl Nielsens arvtager og ikke uden grund.
Han blev optaget på konservatoriet, da Nielsen var
rektor og hentede meget
inspiration hos Nielsen, Carl Nielsen skrev sin 2. violinsoder også viste interesse
nate i 1912, og det er musik, der
for Holmboes musik.
både har fortiden og fremtiden
i sig. Den indeholder mange
smukke melodier af senromantisk karakter, men også
eksperimenterende rytmer. Hanedans er et af de
populæreste numre fra den
komiske opera Maskarade,
hvor der er flere balletindslag.
Rued Langgaard følte sig meget
overset i det af Carl Nielsen
dominerede musikliv. Det
blev så grelt, at han skrev
et satirisk korværk med
teksten ”Carl Nielsen,
vor store komponist”
og indsendte det som
programforslag
til Statsradiofonien.
32
33
KL. 18:00 KONCERT I DEN HVIDE L ADE
HØST- OG FOLKEFEST I LADEN
Sådan ville en aften have set ud
i Carl Nielsens selskab
Fællessang, folkedans
og fadøl
Koncerten lørdag aften
kan KUN købes med spisning
Pris kr. 250 pr. pers.
PROGR AM:
FÆLLESSANG MED SOLIST OG KLOSTERKIRKENS KOR
FORRET
”POPULÆRE TONER” V/KAMMERENSEMBLET
HOVEDRET
FÆLLESSANG M. KOR OG SOLIST
– Med Michael Bojesen ved klaver og som dirigent
KAFFE OG KAGE
MIDTLOLLANDSKE FOLKEDANSERE MED MUSIKERE
ved instruktør Karin Ditlefsen
FÆLLESSANG
KONFERENCIER: Michael Bojesen
SOLIST: Sune Hjerrild
Mette Franck, harpe
Jakob Westh, klaver
34
HØSTFEST
Når Nielsen kommer på tale, er hans ”Min fynske barndom” en stærk fortælling om det miljø og den kultur han
er rundet af, og som han i hele sit liv i sin musik vendte
tilbage til og øste så flittigt af.
Ballerne og høstfesterne var vigtige begivenheder i
årets gang på gårdene i Nielsens barndom. På Fuglsang
har vi en stor og pragtfuld lade, som danner en helt naturlig ramme om vores fødselsdagsfest for Carl Nielsen.
Mangfoldighed er et kendetegn for Carl Nielsens liv
som musiker og komponist: Folkemusik-violinspiller,
regimentsmusiker, Kongelig Kapelmusicus, Kongelig Kapelmester, anerkendt komponist og det hele begyndte i
laderne på de fynske gårde.
Til vores fødselsdagsfejring har vi taget et lille udpluk
af Carl Nielsens musik og i hans ånd blandet den med andre komponisters smilende, legende og humoristiske musik, og vi inviterer publikum til både at synge med og til at
komme ud på det halmbestrøede dansegulv når Michael
Bojesen styrer festen, tenoren Sune Hjerrild og Klosterkirkens Kor synger med på fællessangene og Midtlollandske
Folkedansere viser os de gamle danse og hjælper os med
trinene ude på gulvet.
Rigtig god høst-og fødselsdagsfest!
Siden Michael Bojesen i 1984 tog afgangseksamen fra Det
kongelige Danske Musikkonservatorium, har han opbygget
et renommé som en yderst markant profil i dansk musikliv.
På det lange CV er dirigent, komponist, formidler og underviser.
Michael Bojesen er synonym med kunstnerisk engagement og store musikalske oplevelser. På mange fronter
slår den populære dirigent et slag for den fremtidige musikalske udvikling i Danmark. Ud over at være dirigent og
musikalsk inspirationskilde er han også komponist. Han
har gennem årene skabt en lang række værker til både
børne- og voksenkor såvel som til symfoniorkestre.
Når Michael Bojesen står foran orkestre og kor for at lede
slagets gang, dirigerer han ikke blot, men inspirerer og
Med et stort engagement i danskernes muligheder for et rigt musikalsk liv, har Michael Bojesen sideløbende med en signifikant karriere som dirigent og komponist
gjort sig gældende som idémand, initiativtager og bidragyder i en lang række
sammenhænge. Særligt i forhold
til sangens rolle i det daglige liv og
folkelig musikalsk formidling, er han
kendt som en af landets mest visionære
og entreprenante personligheder.
Sune Hjerrild (f. 1973) er uddannet på Det Kongelige
Danske Musikkonservatorium og på Operaakademiet i
København.
Han er som eneste dansker blevet udvalgt til både Placido Domingo Opera Contest, BBC Cardiff Singer of
the World, og Luciano Pavarotti Voice Competition i
Modena.
Det har ført fornemme internationale opgaver med
sig: Tamino i Mozarts ”Tryllefløjten”, dirigeret af
Sir Neville Mariner, Soliman i Mozarts Zaide,
instrueret af Graham Wick. Han har sunget på
Den Jyske Opera og på Det Kogelige Teater har
Sune Hjerrild sunget Hertugen i Rigoletto og
Alfredo i La Traviata.
Som koncertsanger har Sune Hjerrild også optrådt over
hele kloden i nogle af koncertrepertoirets største tenorpartier. ”La Damnation de Faust” og ”L’enfance du Christe”
af Berlioz er på repertoiret.
Sune Hjerrild har optrådt på så prestigefyldte festivaler
som Festival de Música de Canarias, på Brooklyn Academy
of Music Festival (BAM) i New York, samt ved Østersøfestivalerne med Sveriges Radio Symfoniorkester.
Sune Hjerrild kan skrive nogle af de mest anerkendte dirigenter på sit C.V.. Ud over Sir Neville Mariner kan nævnes
Jeffrey Tate, Francesco La Vecchia, Ion Marin, Manfred Honeck, Gerd Albrecht, og Herbert Blomstedt.
Midtlollandske Folkedanseres onsdagsgruppe vil gerne
byde alle gæster ved Carl Nielsen’s fødselsdagsfest op til
dans.
Vi er en gruppe spillemænd, der igennem de sidste 23 år
(med skiftende deltagere) sammen har spillet overvejende
dansk folkemusik, der kan og skal bruges til dans, fortæller Karin Ditlefsen, som har været instruktør i 24 år. Til at
instruere dansere har gruppen egen instruktør, som vil
guide dansere sikkert gennem dansene. Vi har valgt danse, som blev brugt på den tid Carl Nielsen levede (og selv
spillede til dans med sin far). De fleste danse er genfund-
et over hele landet, men
vi har overvejende valgt
dansevariationer fra Lolland, som vi glæder os til
at danse med jer.
På billedet spiller gruppen ved det sjællandske
børnestævnes opvisning på torvet i Maribo.
fylder den enkelte sanger med entusiasme og
smittende sangglæde.
35
SØNDAG DEN 23 . AUGUST 2015
KL. 11:00 CARLS KL AVER
FOREDRAG VED ENSEMBLETS PIANIST JAKOB WESTH
I koncertsalen på Fuglsang
KL. 15:00 AFSLUTNINGSKONCERT I KONCERTSALEN
OM LIDT BLI’R HER STILLE
MUSIK AF CARL NIELSEN (1865-1931)
Blæserkvintet, op. 43 (1922)
I . Allegro ben Moderato
II. Menuetto
III. Præludium-Tema con variazioni
PAUSE
Suite for klaver, op. 45 (1919-20)
I.Allegretto un pochettino
II.Poco moderato
III.Molto adagio e patetico
IV.Allegretto innocente
V.Allegretto vivo
VI.Allegro non troppo ma vigoroso
Musik til fem digte af J.P.Jacobsen, op. 4 (1891-92)
ARRANGERET FOR SANG OG KAMMERENSEMBLE AF JAKOB WESTH (1999/2007)
SOLIST: ALEKSANDER NOHR, BARYTON
I . Solnedgang
II. I Seraillets have
III. Til Asali
IV. Irmelin Rose
V. Har Dagen sanket al sin Sorg
SOLIST: Aleksander Nohr, baryton
Mette Franck, harpe
Jakob Westh, klaver
Gordon Hunt, obo
36
Jakob Westh er født i København og har været ansat i Storstrøms Kammerensemble siden oprettelsen i 1991. Han er uddannet på
Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med
Herman D. Koppel og John Damgård som
lærere. Han har desuden studeret i Hamburg og London,
debuterede i 1985, og var lærer i klaver og repetition ved
DKDM i perioden 1985-91.
Jakob Westh har spillet koncerter som solist, kammer-
musiker og akkompagnatør i Danmark, Sverige, Norge,
Island, England, Tyskland, Polen, Tjekkoslovakiet, Ungarn
og Frankrig. Han har modtaget en lang række legater og
priser, bl.a.: Carl Nielsens Rejselegat, Jacob Gade-Prisen, Victor Borges Musiklegat og Musikanmelderringens
Kunstnerpris.
Jakob Westh har skrevet en række arrangementer til Storstrøms Kammerensemble, f.eks. Griegs ”Lyriske Stykker”,
som er udgivet på cd med ensemblet.
CARLS KLAVER
For Kammerensemblets pianist Jakob Westh har Carl
Nielsens klavermusik altid spillet en stor rolle og været en
central del af hans repertoire.
Nielsen var ikke pianist selv, men har alligevel komponeret nogle af sine bedste værker netop for klaveret.
Aleksander Nohr Aleksander Nohr blev straks tilbudt
solistkontrakt ved Den Norske Opera efter at have taget
eksamen fra Opera Akademiet, København i 2014. Han har
i indeværende sæson medvirket i et antal operaer som
Don Giovanni, La Traviata og Madama Butterfly med stor
succes. Forinden har han været solist med bl.a. Concerto
Copenhagen. I efteråret 2015 turnerer han Norge rundt
Jakob Westh vil spille og fortælle om denne forholdsvis
oversete side af Nielsens produktion, naturligvis med stor
vægt på den fantastiske SUITE, op. 45, som man kan høre
i sin helhed ved eftermiddagens koncert.
med DNO i Donizettis Viva La Mamma og synger Escamillo Carmen ved Ringsakeroperaen.
Aleksander er i tillæg engageret til at være
solist i messer og oratorier, og han skal være
solist på en CD-indspilning med musik af
John Frandsen.
OM LIDT BLI’R HER STILLE
CARL NIELSEN:
Blæserkvintet, opus 43 (1922)
Hvordan får man idéen til et nyt værk? Carl Nielsen byder
på et slående eksempel. En efterårsdag i 1921 ringede han
til sin gode ven, pianisten Chr. Christiansen. Hvad er det
jeg hører i baggrunden? spurgte Nielsen. Det er blæserne,
som jeg øver Mozarts Sinfonia Concertante med. Jeg kommer med det samme, udbrød Nielsen, og snart efter sad
han i stuen omgivet af obo, klarinet, fagot og valdhorn,
alle kapellets førstefolk hos træblæserne. Nielsen blev
fyr og flamme, og Sv. Chr. Felumb, oboisten kunne fortælle, hvordan Nielsen ringede til ham om natten (!) for at
høre, om man kunne skifte til engelskhorn midt i en sats.
Blæserkvintetten er skabt efter et klassisk formskema med
en førstesats i sonateform og endda fulgt af en Menuet. I
tredjesatsens Præludium er det Pan og Syrinx klangene,
med fantasmer og natursceneri, hvor engelskhornet sætter
sit præg på samklangen. Sidste-satsen er meget overraskende en variationssats over Nielsens egen salme Min Je-
37
SØNDAG DEN 23 . AUGUST 2015
sus lad mit Hjerte få. Instrumenterne bliver på skift kastet
ud i virtuose variationer, og måske er det netop Mozarts
Sinfonia Concertante, der har bestemt, at det hele skulle
slutte med de 11 variationers individuelle udfoldelser. Men
det hele ender med Salmen i en slags stille alvor. Kvintetten er umådelig populær verden over, og er måske sammen med Jaques Iberts Trois Mouvements den oftest spillede blæserkvintet fra det 20-århundrede.
med Lucifers anden betydning og med en diabolsk side, så
titlen blev slettet. Værket er dybt originalt, og man kunne
fremhæve den gennemsigtige 2. sats, Poco moderato, som
afspejler den franske impressionisme.
Suite for Klaver, opus 45 (1919-20)
Solnedgang, I Seraillets Have, Til Asali, Irmelin Rose, Har
dagen sanket al sin sorg
Titlen på de fem sange, opus 4 er meget sigende. Carl Nielsen ønskede ikke at fremhæve musikken på bekostning af
I. P. Jacobsens følsomme digte, og det vokale skulle også
høres i en tæt sammenhæng med klaveret. Nielsens samtid
havde ikke megen sans for den frie tonale fornemmelse,
som her kommer til udtryk. Weyse og Heises idylliske verden er afløst af en stil, hvor teksterne bliver belyst fra en
psykologisk vinkel, en stil, der også har sine rødder i folketone og skillingsviser. Ikke mindst i Irmelin Rose bevæger vi os i kontraster og flere sindstilstande for så, ligesom
Carl, at blive charmeret i lysende A-Dur af dejlige Irmelin.
Carl Nielsens klaverværker har ry for at være ”knortede”
eller ”u-pianistiske” og det har givetvis sin rigtighed, at
de ofte ligger ubekvemt for de ti fingre! Men den samme
art diskussion udspiller sig omkring Nielsens evner eller mangler i instrumentationskunsten, og man må blot
konstatere, at i takt med at hans værker bliver stadig mere
kendte og underkastet bedre og bedre indstuderinger, så
bliver de tekniske problemer overskygget af overbevisende
fremførelser. Klaversuiten, opus 45 er Nielsens størst anlagte værk for soloklaver, og det bar oprindelig undertitlen
Den Luciferiske. Titlen var i Nielsens bevidsthed knyttet
til Lucifer i skikkelse af lysbringeren, men han indså efter førsteopførelsen, at for publikum blev titlen forbundet
MUSIK TIL FEM DIGTE
af J. P. Jacobsen, opus 4 (1891-92)
FARVEL OG TAK FOR I ÅR
PÅ GENSYN TIL NÆSTE ÅR
SOMMERMUSIK PÅ FUGLSANG 2016
ENSEMBLETS 25-ÅRS JUBILÆUMSÅR
25 ÅR PÅ BARE 5 DAGE
ONSDAG DEN 17. – SØNDAG DEN 21. AUGUST 2016
38
EG
AT • C A RL
N
IE
-N
N
RL
LSEN OG A
IELSENS
L
TAK TIL
NE
MARIE C
A
Ernst og Vibeke Husmans Fond
Gnistens Mindefond
OVENSTÅENDE FONDE HAR TILKENDEGIVET DERES STØTTE VED PROGRAMBOGENS UDGIVELSE
39
BEMÆRKNING
AFTENKONCERT
EFTERMIDDAGSKONCERT
DAGSAKTIVITET
ONSDAG 19/8
TORSDAG 20/8
FREDAG 21/8
LØRDAG 22/8
SØNDAG 23/8
11:00
Carls Klaver
v/Jakob Westh
11:00
Herregården her og nu
v/Ann Marie Larsen
10:00
Bustur Ud af huset
10:00
Foredrag på Fuglsang
Kunstmuseum
En lille kæmpe –
Anne Marie
Carl-Nielsen
v/Birgitte Zacho
14:00
Carls stol 1
v/Steen Chr. Steensen
14:00
Carls stol 2
v/Mogens Andresen
16:00
16:00
14:00
Carls Stol 3
v/Inger Sørensen
16:00
15:00
Masker og Grimasser
Medgift og Modgift
Carl Nielsen 360 grader
Om lidt bli’r her stille
Nielsen:
Pan & Syrinx
Jeppesen:
Lille Sommer-Trio
Nielsen:
Sonate
Nielsen:
Blæserkvintet
Suite for klaver
Fra Humoreske-Bagateller Riisager:
Fra Scenemusik til Aladdin Variationer
Italiensk Hyrdearie
Forspil til 2.akt af
Maskarade
Gade:
Fantasistykker
Glass:
Fra Årets Billedbog
Henriques:
Børne Trio
Sehested:
4 Fantasistykker
Holmboe:
Trio
Bentzon:
Variazioni interrotti
Langgaard:
Fjeldblomster
Musik til 5 digte af
J.P.Jacobsen
Gæst:
Aleksander Nohr
Nielsen:
Gæst:
Bjarke Mogensen
20:00
Huskomponister
på Fuglsang
Nielsen:
Saga-Drøm
Bentzon:
Mosaïque musicale
Hartmann:
Serenade
Gæster:
Signe Asmussen, sopran Röntgen-Maier:
Sonate
Joachim Knop, bariton
Horneman:
Lotte Andersen, Idé og
Aladdin
instruktion
Jesper Nordin, Musikalsk Gæst:
arrangement
Bjarke Mogensen
Mie Riis, Scenografi
Vicky Leander, Koreografi
Súni Joensen, Lysdesign
Dagskort inkluderer
middag på Fuglsang
v/Peder Kok
19:30 OBS!!
Åbningskoncert
Hartmann:
Serenade
Teaterkoncert
i Den Hvide Lade
Carl & Marie
Gæstekoncert
v/Ensemble Nordlys
20:00
Nielsen og Fuglsang
Nielsen:
Helios overture
Fantasistykker
Röntgen:
Serenade
Nielsen:
Canto serioso
Nielsen:
Strygekvartet i F-dur
Gæster:
Arild Kvartetten
Gordon Hunt
Bjarke Mogensen
Dagskort inkluderer
middag på Fuglsang
v/Charlotte Krøyers
Spisestuer
18:00
Høst- og folkefest I Den
Hvide Lade
Fællesspisning
Fællessang
Fadøl
Folkedans
Konferencier:
Michael Bojesen
Gæster:
Sune Hjerrild
Midtlollandske
Folkedansere
*Dagskort inkluderer
middag i Den Hvide Lade
v/Peder Kok
Lørdag aften er
spisning og koncert/
underholdning slået
sammen – Pris pr. person
kr. 250,-
Åbningskoncert: 100 kr. Enkeltkoncerter i øvrigt: 90 kr. Dagskort: 425 kr.
Dagskort inkluderer middag (ekskl. drikkevarer), men ikke frokost.
Ved køb af dagskort kan der bestilles smørrebrød til servering på herregården.
Dagskort reserveres senest 3 dage inden koncertdagen.
Foredrag lørdag på Fuglsang Kunstmuseum er gratis. Adgang til udstillingen koster almindelig entré.
*Lørdag aften er en samlet Høstfestpakke til kr. 250,- pr. pers., som omfatter spisning og underholdning.
Dagskort for lørdag udgår, og eftermiddagskoncerten kan købes separat.
Billetbestilling og information:
Storstrøms Kammerensemble
www.chamberplayers.dk • [email protected]
tlf. (+45) 54 87 44 48
Fuglsang Herregård
Nystedvej 73
4891 Toreby L

SOMMERMUSIK PAFUGLSANG - Storstrøms Kammerensemble

Transcription

Similar documents

Sikkerhedsmøde - Tømrer & Bådebygger Finn Møller

klik her - kaarupskovogordrupnaes.dk

Artikler

TWIST RENOVERINGSMURBINDER

Ansatte i Guldborgsund kigges efter i sømmene

Hent brochuren for yderligere informationer - KSM-HEMA

DOF Sønderborg Aftenskole – Kursusprogram 2014-15