PRØVEOPGAVE 7 FORLØBSVEJLEDNING

Transcription

PRØVEOPGAVE 7 FORLØBSVEJLEDNING
PRØVEOPGAVER
PRØVEOPGAVE 7
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Om Prøveopgaver
Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver.
Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver,
som bliver stillet i skriftlig fremstilling ved folkeskolens afgangsprøver. Hvert enkelt forløb
gennemgår en af de opgavetyper, der traditionelt forekommer ved prøven.
Eleverne kan arbejde med forløbene i smågrupper eller individuelt. Til hvert forløb er der en række
opgaver, der skal guide eleverne igennem en undersøgelse af opgaveformuleringen for
at give dem en strategi for, hvordan de kan afdække de krav og muligheder, opgaven giver.
Her kan arbejdet slutte, men det vil være oplagt efterfølgende at lade eleverne skrive opgaven med
mulighed for at få hjælp af de forskellige ressourcer i iSkriv.
Prøveopgaverne henvender sig til elever i 8.-10. klasse.
Denne forløbsbeskrivelse er til prøveopgaven Mobning på nettet.
Sådan lyder opgaveformuleringen til prøveopgaven:
Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt
blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.
Skriv et debatindlæg til en avis, Facebook eller lignende om mobning
på nettet. Du kan bruge oplysninger fra artiklen i dit indlæg.
Du skal forholde dig til, hvad der kendetegner digital mobning, og
hvordan den er anderledes end andre former for mobning.
Giv dit debatindlæg en rubrik.
Se prøveopgaven her.
Denne vejledning gennemgår og uddyber det prøveforløb, eleverne møder i iSkriv. Listen her viser de faser,
forløbet består af:
•
•
•
Side 1 / 5
Faglige mål
Hvad handler opgaven om?
Skriv
PRØVEOPGAVER
PRØVEOPGAVE 7
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
FAGLIGE MÅL
Eleverne skal:
•
•
•
lære at afdække de krav en prøveopgave stiller.
lære at samle vigtige oplysninger, som de kan bruge i deres besvarelse.
evt. skrive prøveopgaven.
HVAD HANDLER OPGAVEN OM?
SIDE 1
Læs opgaven
Det første, eleverne skal, er at læse opgaveformuleringen grundigt. Derefter skal de klikke sig videre til
spørgsmålene på de følgende sider, som hjælper dem med at undersøge opgaveformuleringen. Elevernes
svar bliver automatisk gemt, og de kan finde en opsamling med deres svar i Min opsamling.
Opsamlingen kan de evt. bruge til en samtale i klassen om undersøgelsen af prøveopgaven.
SIDE 2
Nøgleord i opgaveformuleringen
Eleverne skal finde nøgleord fra opgaveformuleringen, fx ord, der fortæller, hvilken skriverrolle de skal
have, hvilket emne de skal skrive om, hvilken genre de skal skrive i, hvem modtageren er, hvor teksten skal
bringes og evt. andre krav. Her er nøgleordene understreget.
MOBNING PÅ NETTET
Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt
blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.
Skriv et debatindlæg til en avis, Facebook eller lignende om mobning
på nettet. Du kan bruge oplysninger fra artiklen i dit indlæg.
Du skal forholde dig til, hvad der kendetegner digital mobning, og
hvordan den er anderledes end andre former for mobning.
Giv dit debatindlæg en rubrik.
Side 2 / 5
PRØVEOPGAVER
PRØVEOPGAVE 7
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
Efter eleverne har fundet nøgleordene, skal de svare på spørgsmålene:
01
Hvad er emnet?
Emnet er mobning på nettet.
02
Hvad er din skriverrolle?
Eleven skal være en skribent af debatindlæg.
03
Hvilken genre skal du skrive i?
Genren er et debatindlæg.
04
Hvem er din modtager?
Modtageren er læserne i en avis eller en gruppe på Facebook eller lignende. Modtagerne er i den situation,
at de bladrer rundt i fx avisen og læser det, der fanger deres interesse.
05
Hvilke andre krav skal du opfylde?
De skal forholde sig til, hvad der kendetegner digital mobning, og hvordan den er anderledes end andre
former for mobning.
Debatindlægget skal bringes i en avis eller lign., og de skal give deres debatindlæg en rubrik. Da avislæsere
er i den situation, at de bladrer rundt i avisen og læser det, der fanger deres opmærksomhed, stiller det
krav til rubrikken.
SIDE 3
Hvad går opgaven ud på?
06
Skriv kort med dine egne ord, hvad opgaven går ud på.
Eleverne skal sætte ord på, hvad opgaven går ud på for at sikre, at de har forstået opgaven og kommer
omkring alle de krav, opgaven stiller.
Side 3 / 5
PRØVEOPGAVER
PRØVEOPGAVE 7
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
SIDE 4
Teksten – det vigtigste
Når der er en tekst eller lignende til den opgave, eleverne skal skrive, skal de være sikre på, at de har
forstået teksten og de oplysninger, den giver. I denne opgave drejer det sig om artiklen Elever lever i frygt
for mobning på Facebook og sms.
07
Læs artiklen Elever lever i frygt for mobning på Facebook og sms grundigt, og noter de oplysninger om
mobning på nettet, som du kan bruge i din besvarelse af opgaven.
Artiklen giver blandt andet oplysninger om:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Et konkret eksempel på digital mobning.
At mobning på nettet breder sig.
At digital mobning er, når flere medlemmer af en gruppe gentagne gange forfølger eller udelukker
en udvalgt person gennem mobil eller websides.
At den kan foregå via sms/mms, andre tekstbeskeder fx i gæstebøger, i chatrooms m. m.
Tre ting der kendetegner digital mobning:
1) at ofrene ikke ved, hvem og hvor mange, der står bag mobningen.
2) at ofrene ikke kan slippe væk fra mobningen, der kan fortsætte hele døgnet.
3) eksponeringen – alle vil kunne se det. Det skaber usikkerhed.
At mobbeofre har svært ved at bede voksne om hjælp til den digitale mobning.
At digital mobning er voldsommere end traditionel mobning, fordi mobberen ikke behøver at se
offeret i øjnene.
At digital mobning ofte sker i skolen i frikvartererne og om aftenen.
At mobningen ofte udspringer af noget, der er sket i skolen.
At lærerne skal blive bedre rustet til at tale med eleverne om digital mobning.
Artiklen kan give eleverne den baggrundsviden, de har behov for, når de skal skrive debatindlægget.
Tal evt. med eleverne om, hvordan de kunne bruge oplysningerne i artiklen i deres debatindlæg.
08
Er det et krav eller en mulighed at bruge oplysninger fra teksten i din besvarelse?
Det er ikke et krav, at eleverne bruger oplysninger fra artiklen, men det en mulighed de har. De kan i stedet
vælge at hente oplysninger på nettet.
Side 4 / 5
PRØVEOPGAVER
PRØVEOPGAVE 7
FORLØBSVEJLEDNING
____________________________________________________________________________________________________________
SIDE 5
Genrekendetegn
For at opfylde kravene skal eleverne kende genrekendetegnene for den genre, de skal skrive i.
09
Skriv genretræk, du skal opfylde.
Før eleverne skal i gang med at skrive, skal de have styr på genrekendetegnene for et debatindlæg. Til det
formål kan de bruge genreplakaten for et debatindlæg. Den ligger ikke i selve forløbet, men kan hentes i
Basen. Se også genreplakaten for et debatindlæg her.
DEL
Opsamling
Hvis eleverne har arbejdet sammen om undersøgelsen, kan de dele deres svar på denne side.
Forløbet kan afsluttes med en klassesamtale om undersøgelsen, eller eleverne kan skrive opgaven.
SKRIV
Skriv
Skal eleverne skrive opgaven, kan de hente hjælp i Basen til at planlægge, skrive og evaluere deres tekst.
Eleverne kan vælge mellem følgende ressourcer til genren debatindlæg:
•
•
•
•
•
•
Planlægningsassistent
Værktøjer, fx tankekort
Genreplakat
Skrivemål
Layoutguide
Evalueringsassistent
Eleverne kan uploade deres færdige tekst til sitet, så de har alt deres arbejde samlet på ét sted. Upload sker
fra fasen Skriv. Elevernes tekst bliver gemt under Prøveopgaver i Min opsamling. Her har læreren mulighed
for at se og kommentere teksten.
Side 5 / 5
PRØVEOPGAVE 7
Mobning på nettet
Mobning på nettet er et stigende
problem, der særligt er udbredt
blandt unge. Problemet omtales
ofte i forskellige medier.
Skriv et debatindlæg til en avis,
Facebook eller lignende om
­mobning på nettet. Du kan bruge
oplysninger fra artiklen i dit
­indlæg.
1:2
Elever lev
e
r
for ­mobn i frygt
i
n
g
på
Facebook
og sms
Du skal forholde dig til, hvad der Mobn
ing på mo
kendetegner digital mobning, og
b
l
a
ndt elever bilen og på intern
hvordan den er anderledes end
ettet bred
, v­ iser ny
er sig
undersøg
andre former for mobning.
Af Jacob
else. ­­
Fuglsang
og
Jakob Sti
Giv dit debatindlæg en rubrik.
g Jørgens
medier o
en
g mobilte
lefoner,«
le
ktor Jette
»Jeg håbe
siger
Kofoed f
r, hun ram
U
ra Institu
mer r­ igtig
ddannelse
t
t«.
for
o
Sådan ku
g
Pædagogik
hus Unive
nne en sk
p
å
A
r
s
o
a
it
r­
le
et.
sig selv
på Faceb elev læse om
ook. Sætn
er et eks
Mobning
ingen
empel på
, hvorfor
24
mobning
d
I
ig
rammer s
bogen ’M timer i døgnet
å hårdt o ital
ber fr ygt
g ska­
udkomme obning gentæn kt’,
og uvishe
r i dag,
der
d
b
unge.
landt bør n
fremlægg
resultater
og
er hun
f r a en u n
dersøgels
blandt ele
»’At ramm
e lavet
ver fra 4.
e rigtigt’
ti
l 8. klasse
E
k
betyder h
semplet v
ramme pu
.
er
lså
ifølge un iser de tre ting,
opdaterin ren. De, der har sk at
dersøgels
s
revet
gen, ved,
en kende om
digital mo
at pigen e
og skærer
te
g
r
b
ner
c
n
u
in
tter
sig selv p
g.
For det fø
å ar mene
at de ken
r
s
. Det,
te ved ofre
der hende
hvem og
,g
ne ofte ik
gere af s
hvor man
ke,
ådanne b ør, at modta­
g
e
m
e
d
sk
ed til at sk
er har væ
ubeskytte
ret
rive de så
theden. D eder mærker
det andet
rende ord
et
at afgøre,
kan de ik
. For
hvor gr us bliver svær t
ke slippe
mobninge
omheden
mer fra, o
v
æ
k
n
.
fr
k
Det, at m
g det er d
o
for tsætte
obningen a
en uvishe m­
karakteris
2
ka
d, der
4 timer i
erer mob
usik kerhe
døgnet, g n
ning på
d.
sociale
iver
»De unge
ka
lefon. Me n godt sluk ke dere
s te­
n næste
ga
den, bipp
er besked ng de tænder
CHIKANE PÅ NETTET
er ne
kan luk ke
ned for F ind igen. De
acebook –
opdaterin
ger
me
DIGITAL MOBNING
gang de g ne duk ker op, n n
æste
år på Fac
ebook. D
det vansk
Digital mobning er, når flere med­
et gør
eligt at be
skytte sig
siger Jette
lemmer af en gruppe gentagne gange
imod,«
Kofoed.
forfølger eller udelukker en udvalgt
Den digitale mobning kan foregå via
sms/mms, mail, andre tekstbeskeder
f.eks. beskeder i gæstebøger, i chat­
rooms m.m.
Kilde: www.ungdomsringen.dk
Eksponer
ubehag« ing giver »dobb
elt
E
ndelig er
der ekspo
n
»De voks
ne kan go eringen.
dt sige, at
det er
© Alinea
person gennem digital teknologi (mo­
bil eller websites).
PRØVEOPGAVE 7
2:2
”
begrænse
t, h
på bør nen vor mange der læs
er med
es profil.
Men for
»Der er a
er det lig
b
fsat fire m
ø
e meget.
il
For poten r nene
lo
hele verd
v
e
n
ti
l
at forebyg lioner på finans­
tielt kan
en se det,
g
e
h
dig
Mange elever ­oplever,
D
v
Jette Kofo
is de vil,«
em søger
ed og peg
vi med he ital mobning.
s
ig
e
r
er på, at
en elevtele
n
heden føre
at ­digital ­mobning
usik ker­
fon, hvor blik på at lave
r til et »
d
d
o
e
s
o
g
r sid
o
b
m
ta
b
elt ubeha
ler med d
bør nene le
er ­voldsommere end
g«,
em, der r der elever
ver med.
den måde
Undersøg
inger ind
else
­traditionel mobning.
bliver hån
. På
dteringen
blemer på
der ramm n viser ik ke, hvor
af pro­
elever nes
mange
es direkte
Både fordi mobbe­
niv
som eleve
ning.
af digital
r ne kan fo eau. Et niveau,
mob­
ofrene ikke kan slippe
rstå, og h
kan gøre
»Men er
vor man
det bare é
n
n i en kla
væk, men også fordi
­siger Vera oget ved problem
modtager
s
er ne,«
se,
Rosenbec
ub
k.
ver uvish ehagelige beskede der
­mobningen er ­grovere.
ed et vil
r, bli­
kå
Red Barn
fællesska
b. Under r for elever nes
e
s
øgelser v
5. febr uar t lancerer kamp
mange bø
iser, at
er Sik ker
a
r n enten
Inter net D gne
har modta
mere end
sk revet u
Vera Rosenbeck,
a
get eller
g
behagelig
, som
9
e beskede
oversk rifte 0 lande markerer
Jette Kofo
formand for Danske Skoleelever
r«, siger
under
n ’Tal pæ
e d.
nt til hina
Herhjemm
nden’.
e lancerer
26
er i uge 6
Elever vi
en kampa organisation­
l rådgive
gne mod
mobning.
Undersøg
elever
dig
else
R
der visnin ed Bar net udgive ital
af Vera R ns resultater gen
g
ken
r u n­
smateriale
os
,
­lærere til
for Dansk enbeck, som er fo des
at håndte som skal r uste
r mand
e Skoleele
re netop
ve
på inter ne
»Mange e
mobning
ttet:
lever ople r.
v
er, at digit
ning er v
al mob­
oldsomm
»
V
i vil ger n
ere e
mobning.
e medvirk
bliver bed
e til, at læ
Både ford nd traditionel
re
rer n
ik ke kan
ti
i
l at håndte
mobbeofre
slippe væ
siger Jon
re problem e
n
e
K ristian L
k, men og
mobninge
et,«
ange, proje
så
i Red Bar
n er grov
kt­leder
net.
ere. Det e fordi
nemmere
r meget
»Bør n er
for dem,
aller mest
de
de ik ke b
online om
ehøver se r mobber, fordi
og i løbet
af
DIGITAL mobning.­
af spisefr
offeret i ø
siger Vera
ikvar teret. tenen
jn
er mobnin
Rosenbec
ene,«
Derfor
­Flere og flere unge
g på inter
k.
nettet og
len noget,
Hun for tæ
på mobi­
­oplever mobning på
som i stor
ller, at mo
stil foregå
bb
len. Vi ve
ved at tag
r i sko­
d også, at
e fat i de v eofre har svær t
nettet og på sms.
n
æ
oksne og
p
s
hjælp, nå
å
te
n
n
e
a
tt
l
e
m
t
bede om
obning
ud
r d
Foto: Yuanting, Photos.com
sket i skole springer af noget,
på inter ne e udsættes for m
d
obning
n. Derfor
ttet. Lære
skal lærer er er
r ne ved m
bedre til a
om digita
ne blive
eget lidt
t lægge m
l mobning
ærke til, h
, og derfo
sker i sko
de sig ente
v
r holder
len, så vi
n
kan komm ad der
mobning
eller også helt ude af diskuss
e
til livs«.
digital
ionen,
tramper d
e
blemet en
dnu vær re ind og gør pro­
, mener V
senbeck.
era Ro­
»Lærer ne
taler sjæld
en
om, hvord
an man s t med elever ne
kal opføre
nettet. Ma
s
nge taler
om, hvord ig på
over for
a
hin
nv
ik ke i det anden i hverdagen i er
.
digitale r
um. Derfo Men
sværere a
r er det
t have et
beredskab
det,« sige
r hun.
i mod
Danske S
koleeleve
r ha
blemet og
vil nu opre r fokus på pro­
tte
blandt and
et skal af h en telefon, der
jælpe mob
ning.
© Alinea
Politiken.dk 24.1.2013
”
ARGUMENTERE
GENREKENDETEGN
DEBATINDLÆG
FORMÅL
OPBYGNING OG KENDETEGN
At starte eller deltage i en
debat om et ­aktuelt emne.
• Begyndelsen skal fange læserens
­opmærksomhed.
• Problemet præsenteres og beskrives.
JEG SYNES …
Et debatindlæg er en tekst, som
­bringes i fx en avis, ofte på en ­særlig
debatside. Indlægget er skrevet af
en person, som ønsker at skabe eller
­deltage i en debat om et aktuelt emne.
• Afsenderen fremsætter sit synspunkt.
• 2-3 argumenter for synspunktet under­bygget
med ­eksempler.
• Afsenderen kommer med løsningsforslag på
problemet.
• Særligt vigtige oplysninger gentages.
• Sagen ses fra flere sider.
• Andres løsningsforslag omtales sagligt.
• Slutning med en konklusion og gentagelse af
synspunktet.
SPROG
• Teksten bliver fortalt af en tydelig jeg­fortæller,
som ­argumenterer for sit ­synspunkt.
• Brug af scener til at anskueliggøre ­problemet.
• Sproget er sagligt, konkret og levende.
• Tonen må gerne være skarp, men ordentlig
og ikke ­nedladende.
• Faste ord og vendinger som: for det første, for
det andet, endvidere, dertil kommer.
© Alinea
• Der anvendes ord, som viser argumentation:
derfor, fordi, nemlig, således, da, på grund af.