Selvrealisering gennem træningsblogs

Transcription

Selvrealisering gennem træningsblogs
Selvrealisering gennem træningsblogs
- en undersøgelse og analyse af træningsblogs’ indflydelse på læsere
Self-realization through fitness blogs – an examination of the influence on readers of fitness blogs
Kandidatafhandling
18.05.2015
Cand.ling.merc (engelsk og interkulturelle markedsstudier)
Vejleder: Henrik Selsøe Sørensen
Department of International Business Communication
Pernille Sonne Sørensen
Antal anslag: 179.923 (79 ns à 2275)
Abstract
The motivation for writing this thesis has its roots in the ongoing debate about health in Denmark.
Alongside concerns about a healthy lifestyle has fitness blogs emerged. The interesting aspect lies
in the field between blogger and readers of the blogs. The aim of this thesis is to investigate whether
fitness bloggers influence blog readers’ self-perception. In order to answer this problem statement
the researcher has conducted two focus group interviews with Danish women in the age 20-29 and a
netnographic study of three Danish fitness blogs. The research showed an overwhelming support
towards the strong body ideal that exists among women at this moment. It is an ideal that has grown
immensely through the social media, and hashtags such as #fitdamdk is very popular. Hashtags
create small communities and so does bloggers. Bloggers are creators of network-based
communities where readers can interact with the blogger and the other readers. Some people even
shape their identity through online communities such as blogs. However, the research showed a
huge demand for inspiration and ideas for different types of exercises. The respondents used
numerous fitness blogs in order to achieve inspiration and was not committed to reading only one
fitness blog. Furthermore, the research showed that blogs were used as an extra motivational value
in their own life but the respondents did not engage actively on the blogs. They expressed a concern
of an overwhelming amount of fitness content in their feed on the different social media platforms.
Therefore, it was very clear that the respondents were well aware that they were not influenced in a
bad way by fitness bloggers.
However, the ambition to achieve a strong body convey a desire to express themselves and this can
be explained through the postmodern theory. Postmodernism favors self-expression values and
these can be used as identity-forming tools. Identity is not a stable size but is an on-going process
that are controlled by the environment and the individual’s own self-expression values.
Health has many facets but is in this thesis focused around fitness. The findings show
that respondents are not influenced by specific bloggers but rather influenced by a tendency. The
tendency show that the ideal of a strong body is desired. And the bloggers are also influenced by
this tendency – so, it can be concluded that is a cycle. Where the influence starts is hard to pin point
but bloggers facilitate what is popular in the society and readers use the blogs as inspiration for
achieving the desired body ideal.
1
Indholdsfortegnelse
Abstract ........................................................................................................................ 1
1
Introduktion........................................................................................................... 5
1.1 Problemfelt .............................................................................................................................................. 5
1.1.1 Motivation ........................................................................................................................................ 5
1.1.2 Tilgang til speciale............................................................................................................................ 6
1.2 Problemformulering ................................................................................................................................ 6
1.2.1 Hypoteser .......................................................................................................................................... 7
1.2.2 Afgrænsninger .................................................................................................................................. 7
1.3 Struktur .................................................................................................................................................... 8
2
Blogs og sundhed på de sociale medier ............................................................... 9
2.1 Hvad er blogs? ......................................................................................................................................... 9
2.1.1 Bloggeren ....................................................................................................................................... 10
2.1.2 Bloglæseren .................................................................................................................................... 11
2.1.3 Præsentation af de undersøgte blogge ............................................................................................ 12
2.1.3.1 HelseMatilde............................................................................................................................ 13
2.1.3.2 MayaDroem ............................................................................................................................. 14
2.1.3.3 HealthySkinnyBitch................................................................................................................. 15
2.2 Sundhed og medier ................................................................................................................................ 15
2.2.1 Sundhedsdefinition ......................................................................................................................... 16
2.2.2 Mediernes fokus på sundheden....................................................................................................... 18
2.2.3 Det nye kropsideal .......................................................................................................................... 19
3
Metode .................................................................................................................. 22
3.1 Netnografi .............................................................................................................................................. 23
3.1.1 Entrée .............................................................................................................................................. 24
3.1.2 Dataindsamling ............................................................................................................................... 25
3.1.3 Analyse og fortolkning ................................................................................................................... 25
3.2 Fokusgruppeinterviews.......................................................................................................................... 25
3.1.1 Fokusgruppeinterviewets fordele samt udfordringer .......................................................................... 26
3.2.2 Semi-struktureret interview ................................................................................................................ 26
3.2
Videnskabsteori ............................................................................................................................... 27
3.3.1
3.3.1.1
Hermeneutikken........................................................................................................................... 27
Den hermeneutiske cirkel ........................................................................................................ 28
2
4
Teoretisk ramme ................................................................................................. 29
4.1 Relations marketing ift. blogs................................................................................................................ 29
4.2 Kommunikationsmodel ......................................................................................................................... 30
4.3 Postmodernisme .................................................................................................................................... 32
4.3.1 Det postmoderne samfund .............................................................................................................. 32
4.4 Identitet .................................................................................................................................................. 34
4.4.1 Blogs som identitetsskaber ............................................................................................................. 36
4.5 Communities.......................................................................................................................................... 37
4.5.1 Virtuelle communities .................................................................................................................... 39
4.5.1.1 Netværksbaserede vs. gruppebaserede communities ................................................................... 40
4.5.1.1.1 Motivation for deltagelse .......................................................................................................... 41
4.5.1.1.2 Uses and gratifications-paradigmet ...................................................................................... 41
4.5.1.1.2.1 Målrettet værdi .............................................................................................................. 42
4.5.1.1.2.2 Selvopdagelsesværdi ..................................................................................................... 43
5
Analyse ................................................................................................................. 44
5.1 Respondenternes definition af sundhed ................................................................................................. 44
5.1.1 Opsummering ................................................................................................................................. 45
5.2 Definition af kropsideal set gennem respondenterne............................................................................. 45
5.2.1 Opsummering ................................................................................................................................. 47
5.3 Sundhed gennem et træningsperspektiv ................................................................................................ 48
5.3.1 Opsummering ................................................................................................................................. 49
5.4 Træning som social aktivitet.................................................................................................................. 50
5.4.1 Opsummering ................................................................................................................................. 51
5.5 Respondenternes syn på træningsblogs ................................................................................................. 51
5.5.1 Opsummering ................................................................................................................................. 54
5.6 Individualisme gennem det at zappe – udvælgelse af identitetsstyrkende komponenter ...................... 55
5.6.1 Opsummering ................................................................................................................................. 56
5.7 Træningsbloggenes påvirkning på respondenterne ............................................................................... 57
5.7.1 Opsummering ................................................................................................................................. 59
5.8 Kommunikation og fællesskab omkring træningsblogs ........................................................................ 59
5.8.1 Opsummering ................................................................................................................................. 61
5.9 Netnografisk undersøgelse .................................................................................. 61
5.9.1 Entrée.................................................................................................................................................. 62
5.9.2 Dataindsamling ................................................................................................................................... 62
3
5.9.3 Analyse og fortolkning af indsamlet data ........................................................................................... 63
5.9.3.1 HelseMatilde................................................................................................................................ 64
5.9.3.2 MayaDroem ................................................................................................................................. 65
5.9.3.3 HealthySkinnyBitch..................................................................................................................... 67
5.9.4 Opsummering netnografisk undersøgelse........................................................................................... 68
6
Diskussion ............................................................................................................ 70
6.1 Sundhedsdefinition ................................................................................................................................ 70
6.1.1 Jagten på det perfekte ideal ............................................................................................................ 71
6.2 Tilknytning til træningsblogs................................................................................................................. 72
6.2.1 Fællesskab omkring træningsblogs ................................................................................................ 74
6.3 Opsummering på diskussion.................................................................................................................. 75
7
Konklusion ........................................................................................................... 77
7.1 Metodiske overvejelser og yderligere undersøgelser......................................................................... 79
8
Litteraturliste....................................................................................................... 81
Bilag 1 - Interviewguide ................................................................................................................... 87
Bilag 2 – Transskribering af fokusgruppeinterview 1 ....................................................................... 90
Bilag 3 – Transskribering af fokusgruppeinterview 2 ..................................................................... 111
Bilag 4 – Netnografisk undersøgelse af HelseMatilde .................................................................... 124
Bilag 5 – Netnografisk undersøgelse af MayaDroem ...................................................................... 133
Bilag 6 – Netnografisk undersøgelse af HealthySkinnyBitch ......................................................... 140
4
1 Introduktion
1.1 Problemfelt
Internettet som vi kender det i dag bekrives ofte gennem termen ”Web 2.0”, som indebærer, at brugerne bliver
tættere knyttet til hinanden på tværs af grænser. Opfinderen af internettet, Sir Tim Berners-Lee siger dog, at
formålet med Web 2.0 ikke er anderledes end Web 1.0 (Anderson, 2007: 5).
"(…) Web 1.0 was all about connecting people (…) If Web 2.0 for you is blogs and wikis, then
that is people to people. But that was what the Web was supposed to be all along. (Anderson, 2007: 5).
Berners-Lees betragtninger omkring Web 2.0 betyder, at internettets formål på alle tider har været, at bringe
brugerne tættere på hinanden. Web 2.0 er dog alligevel et begreb der bliver holdt fast i, da det signalerer en
form for ny interaktion på nettet. På denne baggrund er de sociale medier også opstået, og sociale medier bliver
ofte refereret som værende ”a group of Internet-based applications (…) that allow the creation and exchange
of User Generated Content” (Kaplan & Haenlinen, 2010: 61).
Et væsentligt element at nævne i forbindelse med Web 2.0, er forbrugernes mulighed for, at
skabe egne medier, såsom blogs osv. (Dinesen, 2008: 15). Det betyder, at de traditionelle medier udfordres af
personlige, brugerskabte medier. Det karakteristiske ved sociale medier er, at det er nemt og hurtigt ,at
kommunikere med mange mennesker ved eksempelvis at dele eller kommentere opslag (Dinesen, 2008: 15).
Sociale medier i form af blogs vil være omdrejningspunktet i dette speciale, og mere præcist vil det være
træningsblogs der fokuseres på. Dette er valgt, da der da der for tiden ruller en sundhedsbølge ind over landet.
Overskrifter som ”Spis dig slank, sund og kvik” (BT, http://bodycore.blogspot.dk/), ”Smid mindst 1 kilo om
ugen” (Q, http://lizlrand.com/fra-journalist-til-k%C3%B8bmand/) og ”I topform på 4 uger” (i Form, 3/201) ses
ofte. Sundhed er blevet et allestedsnærværende element, vi bliver gjort opmærksomme på, og således er især
motion blevet populært i befolkningen (Conradsen, 2015/Munch, 2010). De sociale medier er også blevet en
spiller, der er essentiel når det handler om at dokumentere, måle og dele oplevelser omkring motion (Hedal,
2010). At bruge kroppen aktivt er altså noget der hitter blandt danskerne, og der er i kølvandet på den store
opmærksomhed omkring motion, opstået blogs med træning som hovedfokus.
1.1.1 Motivation
Motivationen for, at give sig i kast med træning på blogs er fundet i dels sundhedens popularitet i
befolkningen (Sylvest, 2013, Østergård, 2012, Hedal, 2010, Frich & Hein, 2014) og dels udbredelsen
5
af personlige blogs omhandlende træning (Bloglovin’ a,b,c). Træning er noget forfatteren selv finder
meget interessant, og gennem interessen er det kommet frem, hvor mange danske træningsblogs der
findes, samt hvilke aspekter af træning de fokuserer på. Dette fokus ligger hovedsageligt på
styrketræning. Personerne bag de mange træningsblogge er overvejende almindelige mennesker med
stor interesse for emnet, og det er de færreste der har en decideret faglig baggrund inden for området.
Derfor bliver det interessant, at undersøge hvorvidt bloggernes mange forskelligartede erfaringer og
råd tages til efterretning hos læsere af disse blogge. Bloggerne har utallige af råd, og det er dermed
op til læserne, at finde hoved og hale blandt disse. Det interessante i specialesammenhæng ligger i,
om læserne af træningsblogs tager rådene til sig og dermed lever efter en bloggers liv, og om det i
sidste ende betyder, at bloglæserne realiserer sig selv gennem en træningsbloggers råd. Det er et
spændingsfelt, der er yderst relevant at se nærmere på i disse tider, hvor sociale medier og det
virkelige liv smelter sammen.
1.1.2 Tilgang til speciale
Ud fra denne betragtning omkring det interessante ved samspillet mellem sundhed og blogs, vil
formålet med dette speciale være, at undersøge hvordan bloglæsere forbruger blogs og hvorledes
blogs bidrager til øget fokus på identiteten, og om hvorledes blogs kan frembringe et ønske om
selvrealisering. Til dette gøres brug af fokusgruppeinterview samt en netnografisk undersøgelse af
tre udvalgte danske træningsblogge. Der er tale om hhv. HelseMatilde, MayaDroem og
HealthySkinnyBitch (herefter hhv. HM, MD og HSB). Disse metodiske fremgange vil bidrage til en
besvarelse af følgende problemformulering.
1.2 Problemformulering
Hvordan kan træningsblogs såsom HelseMatilde.dk, MayaDroem.dk og HealthySkinnyBitch.dk
have en indvirkning på deres læseres selvopfattelse?
Dertil er der lavet en række underspørgsmål der har i sinde at hjælpe med at besvare ovenstående
problemformulering.
-
Hvilke definitioner findes af sundhed?
-
Hvordan fremstilles sundhed på HelseMatilde, MayaDroem og HealthySkinnyBitchs
blogs/Instagram?
-
Hvorfor er træningsblogs blevet så populære?
6
På forhånd findes der en række formodninger om hvordan besvarelsen af problemformuleringen
falder ud, men dette er udelukkende fornemmelser baseret ud fra en personlig interesse i emnet. For
at kunne holde skik på besvarelsen, opstilles der en række hypoteser, der bliver testet gennem teori
og analyse for i sidste ende, at blive be- eller afkræftet i specialets endelige konklusion.
1.2.1 Hypoteser
1. Indholdet på træningsbloggene afspejler tendenserne i samfundet
2. Træningsblogs bliver oftere læst gennem det sociale medie Instagram
3. Træningsblogs påvirker i nogen grad læsernes måde at leve på
1.2.2 Afgrænsninger
For at specialet ikke mister sit fokus er det vigtigt, at der arbejdes inden for nogle rammer. Sociale
medier tæller en masse forskellige medier, men i dette speciale er sociale medier snævret ind til at
være blogs og Instagram. Når blogs omtales er der tale om træningsblogs, og dette speciale vil ikke
berøre udenlandske træningsblogs. Derudover er feltet af undersøgte personer indsnævret til at dreje
sig om danske kvinder i aldersgruppen 20-29 år. Tendensen, der muligvis viser sig gennem
specialet vil derfor kun afspejle det danske samfund gennem kvinder i 20’erne. Specialets empiri er
undersøgt ud fra et brugerperspektiv, hvor læsere af træningsblogs danner udgangspunkt for
analysen, og dette er valgt, da problemformuleringen afkræver svar på hvorvidt det har en
indflydelse på selvopfattelsen at læse og følge en række træningsblogs.
Der er ikke stillet som krav, at de deltagende respondenter i fokusgruppeinterviewene
specifikt er faste læsere af de tre undersøgte blogge (HM, MD og HSB), da det ville begrænse
antallet af mulige respondenter. Respondenterne anvendt i dette speciale kender dog til disse blogs,
men da specialet ikke er udformet som et casestudie af de førnævnte blogs, så er kravene til
respondenterne udelukkende, at de følger træningsblogs på de sociale medier. Dermed er den
netnografiske undersøgelse ikke nødvendigvis med til at bakke op om respondenternes svar, men
står for sig selv til, at kunne illustrere hvilke emner der rør sig på danske træningsblogge. Bloggene
er altså et udpluk af den danske træningsblogssfære, og dermed bliver de brugt som en række
eksempler på hvordan tendensen ser ud. Bemærk, at ordet ”såsom” i problemformuleringen
henviser til, at de nævnte blogge blot er eksempler på danske træningsblogs.
7
Specialets fokus er på selvopfattelsen, og i høj grad identitetsfølelsen hos læsere af sådanne
træningsblogge, og dette kan muligvis give et billede af en mulig samfundstendens. Der er en rød tråd
der holdes gennem specialet, og i diskussionsafsnittet vil der både diskuteres sundhedsopfattelse på
samfundsplan samt brug af blogs som identitetsmarkør. Det skal dog skal nævnes, at sundhed i dette
speciale altid vil referere til den fysiske del af sundhedsaspektet – nemlig i form af træning. Målet
med specialet er, at bidrage med en indsigt, både teoretisk og praktisk, til hvorvidt sociale medier kan
være medvirkende til at påvirke personer i en bestemt retning. Næste afsnit vil præsentere en oversigt
over specialets strukturmæssige opbygning.
1.3 Struktur
I dette afsnit vil specialets struktur præsenteres. Dette skal give læseren et hurtigt overblik over
hvordan specialet er opbygget. Første kapitel er denne introduktion til specialet, og andet kapitel
kommer til at kortlægge hvordan blogs bruges af henholdsvis blogger og bloglæser. Dernæst vil der
i samme kapitel, følge et afsnit der handler om sundhedsdefinitioner, mediebilledet og kropsidealer,
da dette vil give en baggrundsviden og forståelse for hvordan respondenterne har svaret. Tredje
kapitel af specialet, vil være den metodiske ramme, der forklarer hvordan arbejdet med specialet er
grebet an samt et afsnit om det videnskabsteoretiske ståsted. Fjerde kapitel kommer til at være den
teoretiske del, der præsenterer teorier der kan benyttes til at forklare menneskers adfærd og dermed
valg. Dernæst vil specialets analyse optræde, hvor resultaterne af både netnografisk undersøgelse og
fokusgruppeinterview præsenteres. Som direkte følger vil der være et diskussionsafsnit, der vil samle
trådene og forholde sig kritisk til den samlede empiri. Slutteligt vil der være en samlet konklusion.
8
2 Blogs og sundhed på de sociale medier
I dette speciale er forbrug af blogs omdrejningspunktet, og derfor er det essentielt at få en større
viden omkring blogs, og hvad der motiverer bloggeren til at blogge og især bloglæseren til at følge
med på diverse blogs. Foruden blogs, så vil dette kapitel også beskæftige sig med sundhed og
mediebilledet som det ser ud på nuværende tidspunkt. Sundhed et begreb, der bruges i flæng i dette
speciale, og derfor er vigtigt, at definere hvilket aspekt af sundhed der er tale om samt hvordan
mediebilledet spiller en rolle i forhold til træningsindholdet på blogs.
2.1 Hvad er blogs?
I dette afsnit vil bloggen som medie præsenteres. Dette er nødvendigt for, at få en forståelse for blogges
popularitet i befolkningen samt hvorfor der er mennesker der læser blogs.
Termen blog, som er en forkortelse af weblog, så for første gang dagens lys i 1997, og refererer til en simpel
hjemmeside, hvor der uploades både korte og lange indlæg med information, meningserkendelse, personlige
beretninger, links, anbefalinger eller billeder alt afhængigt af hvilket udtryk bloggeren ønsker at fremhæve
(Anderson, 2007: 2). En blog kan altså defineres som en form for dagbog, som modsat den
gammeldagsudgave, skrives og udgives på internettet. Det giver dermed mulighed for mennesker over hele
verden, at læse, kommentere og engagere sig i bloggens indhold. Engagement i en blog fører dermed til
interaktion mellem bloggeren og bloglæserne, og det er i dette spændingsfelt, at bloggen kan have betydning
for bloglæserens livsførelse (Blood, Shephard/Miller, Burstein/Kline).
Gennem de sidste par år er antallet af blogs steget kraftigt (Nardi et al, 2004), og mange
unge kvinder læser blogs (Danmarks Statistik). Nedenstående figur 1 viser udviklingen omkring
bloglæsning blandt kvinder i aldersgruppen 20-39 år. Figuren viser en kraftig stigning i antallet af
læste blogge på blot et år. Tallene er fra 2008-2009, og det kan kun antages hvorvidt lignende stigning
i antallet af læste blogs er fortsat.
9
Figur
1.
Brug
af
internet
til
kommunikationsformål.
Kilde:
Danmarks
Statistik
(http://www.statistikbanken.dk/BEBRIT04)
Bag bloggen finder man bloggeren, som har ansvaret for både udtryk og indhold. Bloggeren er
dermed ansvarlig for alt indhold på bloggen. Blogs kan dermed have mange forskellige udtryk
afhængig af personen bag.
2.1.1 Bloggeren
Dette afsnit har i sinde at belyse hvad personen bag en blog motiveres af. Eftersom antallet af blogs
er steget kraftigt, så er det relevant, at opnå en større forståelse af personen bag en blog.
Som nævnt tidligere er blogmediet ikke en lukket verden, men snarere en del af en
stort, online kommunikationsfelt (Nardi et al, 2004: 225). Bloggens eksistens har dog været, og er,
stadig et emne der diskuteres og analyseres fra mange forskellige vinkler. Eksempelvis er
motivationsspørgsmålet, og bloggeres adfærdsmønstre, kommercielle tiltag, politiske debatter og
bloglæsernes motivation for at læse med, emner der diskuteres vidt og bredt. Forbruget af blogs er
stigende blandt kvinder (Danmarks Statistik), og bag ved de forskellige blogs står bloggeren.
Bloggeren, er i de fleste tilfælde det individ der står bag indlæg, der offentliggøres på bloggen.
Personen bag de mange blogs kan have mange grunde til at starte med at blogge. Nogle teoretikere
10
hævder, at det handler om selviscenesættelse (Huang et al, 2007: 6), og at dette er den
altoverskyggende grund til at personer sætter sig foran skærmen og ønsker at offentliggøre diverse
indlæg på det meget offentlige sted, internettet. Ifølge Huang et al., så fungerer bloggeren som en
form for informant, og de kan spille forskellige roller såsom kommunikatør, producent og den
opsøgende eller opdagende (Huang et al, 2007: 6). Materialet disse bloggere indsamler kan siges, at
udgøre deres forbrug af information – og derved deres læseres forbrug, da denne information
videregives i form af indlæg på deres respektive blogge. Indholdet der formidles af bloggerne er i
høj grad subjektivt, og kan være alt fra personlige fortællinger til faktuelt sundhedsstof eller
subjektive modereportager (Heering et al, 2004: 10).
De fleste bloggere ser bloggen som et frirum, et sted de kan udtrykke dem selv, og et
sted hvor de kan udtrykke meninger og give råd, som de ønsker deres læsere skal tage imod (Nardi
et al, 2004: 226). Det sociale aspekt er dog et væsentlig element ved at have en blog, da de fleste
blogs giver mulighed for læserne at kommentere på de forskellige indlæg, og dermed skabes en
social interaktion mellem bloggeren og læserne. Ifølge Nardi et al, så får mange bloggere
momentum når de finder ud af, at nogle folk faktisk læser deres opslag (Nardi et al, 2004: 228), og
det er dermed med til at drive bloggerens motivation. Det, at modtage feedback fra læserne
motiverer mange bloggere, da selviscenesættelse er en stor del af det at blogge samt at, jo mere
bloggerne giver af dem selv, desto mere er bloggeren villig til at interagere med læserne. Det bliver
en selvforstærkende kraft, der styrker bloggerens identitet, og dermed styrker bloggens udtryk
(Huang et al., 2007: 7). Desuden kan interaktionen mellem bloggeren og bloglæserne være
medvirkende til en øget forståelse af bloggerens egen identitet. Blogs kan indeholde personlige
indlæg, der beskriver bloggerens følelser og tanker omkring et emne, og med det sociale aspekt kan
dette føre til diskussioner eller positive tilkendegivelser fra læserne der i sidste ende bidrager til en
højere forståelse for bloggerens egne følelser. Dette er også en stor medvirkende faktor til
bloggernes motivation (Nardi et al, 2004: 228). Det sociale aspekt er altså med til at retfærdiggøre
bloggens eksistens, og læserne er et vigtigt element.
2.1.2 Bloglæseren
I dette afsnit vil bloglæserne være i centrum. Det er et centralt element i forholdet til specialets
problemstilling, og derfor er dette afsnit yderst relevant i forhold til at forstå bloglæseres adfærd.
11
Som forrige afsnit belyste, så er adfærd omkring blogs ikke en soloaktivitet, men på trods af dette,
fokuserer de fleste teoretikere alligevel mest på bloggernes motivation for at give sig i kast med
blogs. Da læserne er en vigtig brik i spillet bør disses motivationsfaktorer også fremstilles. Der er
overraskende nok ikke foretaget meget forskning i bloglæserne eller forbrugernes motivation for at
læse blogs, hvorfor der derfor kun er få teorier om dette emne.
Bloglæserne er i høj grad med til at drive blogs, som nævnt tidligere, og følgere af
blogs bliver ofte kaldt læser, men traditionelt set associeres ”læser” altid som værende en passiv
modtager. Bloglæserne er dog en vigtig komponent i forhold til en blogs eksistens. Mange bloggere
blogger, som tidligere nævnt, for at få noget feedback igen. Det vil sige, at hvis der ingen læsere er,
har bloggen ikke et eksistensgrundlag (Huang et al, 2008: 352). Læserne er så at sige en slags
”medforfattere” til bloggen, da mange læsere ofte interagerer med bloggeren gennem kommentarer
og ”synes godt om”-tilkendegivelser, men på trods af dette refereres de oftest til som blot læsere.
Der er altså tale om mere end læsning når man taler om en bloglæser – der opstår en reciprocitet
mellem læser og blogger. Der er tale om personer, der tilegner sig information og viden gennem
blogs, og forbruger denne viden. Der er dog også en række andre grunde til vi læser blogs.
Undersøgelser viser, at de fleste bloglæsere læser med fordi de keder sig, bruger bloglæsningen som
en måde at slappe af på eller udelukkende som tidsfordriv (Baumer et al, 2008: 1113). Med tiden
kan blogs dog udvikle sig til en slags webfamilie, hvor det er muligt, at følge med i bloggerens liv
og dermed føler læserne, at de bliver en del af bloggerens inderkreds. Baumer et al, har desuden
konkluderet fra deres undersøgelse, at bloglæseren også motiveres af selve indholdet på bloggen,
det vil sige, at den videregivne information er essentiel og ligeledes er det vigtigt for læserne at få
inspiration og til dels også et underholdende element, da det tilsammen skaber en grobund for at
vende tilbage til bloggen igen (Baumer et al, 2008: 1115). I følgende afsnit vil der fokuseres på tre
navngivne blogge, som bruges i dette speciale.
2.1.3 Præsentation af de undersøgte blogge
I følgende afsnit vil de tre træningsbloggere, der benyttes som case i dette speciale præsenteres. Der
vil derudover blive uddybet i hvilken grad de fokuserer på træning, og hvordan de interagerer med
deres bloglæsere. De tre valgte blogs er HelseMatilde, MayaDroem og HealthySkinnyBitch. Det er
alle personlige blogs. Bloggene er valgt ud fra den præmis, at de er danske, kvinder i 20’erne og har
12
tilstrækkeligt mange læsere, der gør det muligt at udføre en nuanceret netnografisk undersøgelse af
deres blogs og tilhørende Instagram-profiler. Antallet af faste læsere på deres blogs er ikke muligt at
få oplyst, men portalen BlogLovin’, der gør det nemt at følge blogs via RSS-feed, giver en
indikation på antallet af faste læsere, og på dette platform er de tre træningsblogs store spillere
inden for det danske træningsblogsunivers.
2.1.3.1 HelseMatilde
HelseMatilde er en personlig blog, der især fokuserer på træning og sunde fødevarer. HelseMatilde
bruger bloggen til at dokumentere træning, og til at teste nye træningsformer med det mål, at
anmelde træningsformerne til læserne. Hun driver en af Danmarks største træningsblogs med 3867
faste læsere (Bloglovin’ (a)) og næsten 20.000 følgere på Instagram (Instagram (a)), og dermed er
der mange læsere der følger med i hendes liv og hverdag (DR2 Tema, 2014). Bag HelseMatilde er
26-årige Matilde Trobeck, der træner næsten hver dag. Sundheden er blevet en automatisk del af
hendes hverdag, og er altså ikke noget hun tænker over ifølge Matilde selv. Det er også vigtigt for
hende, at have en stærk krop. Instagram og bloggen er et middel til, at opnå øjeblikkelig kontakt
med hendes følgere, og hun er meget opmærksom på hvad der sker på hendes Instagram-profil samt
blog. (DR2 Tema, 2014). I forhold til træning, så er HelseMatilde mest optaget af styrketræning, der
er et middel til at opnå den stærke krop hun ønsker. Derfor er det hovedfokus på både blog og
Instagram, hvor især crossfit er i centrum.
”Jeg tænker på bloggen det meste af min dag. Jeg kan vågne op om natten med nye idéer og jeg
spiser aldrig et måltid, før jeg har taget flere billeder af det, hvilket også kan resultere i kold mad”
(HelseMatilde, DR2 Tema 2014).
I forhold til interaktion med bloglæserne skriver HelseMatilde følgende på bloggen: ”Det er utrolig
værdsat fra min side, når I vælger at kommentere mine indlæg – det bliver jeg meget glad for (…)
Tak fordi I læser med, det betyder alverden for mig!” (HelseMatilde).
Bloggen indeholder ikke kun indlæg der indeholder træningsrelaterede emner, men også en række
indlæg, der handler om personlige oplevelser og erfaring. Man kan altså sige, at HelseMatilde til
dels bruger sin blog som en online dagbog, hvor læserne kan følge med i hendes inderste tanker,
men også konkurrencer samt opskrifter. HelseMatilde har ingen forudsætninger for at være ekspert i
13
træning, da hun ikke fagligt beskæftiger sig med emnet, og dermed er rådene der gives videre
udelukkende baseret på egne erfaringer.
2.1.3.2 MayaDroem
Bag MayaDroem står en pige midt i 20’erne, Maya Lützhøft, der hovedsageligt fokuserer på
træning, mere specifikt styrketræning. Ifølge Bloglovin’ har hun 3757 faste læsere (Bloglovin’ (b)),
mens det er over 15.000 følgere (Instagram (b)) . MayaDroem udgiver ofte indlæg, der skal
engagere læsere i hendes univers, det vil sige, at hun ofte ligger op til at få råd eller erfaringer fra
læserne. Dermed inddrager hun læserne helt ind i bloggen og gør dem til en slags medforfattere.
Emner såsom personlige træningsmål eller erfaringer med styrketræning bliver delt og kommenteret
flittigt af læserne.
”Denne blog handler om en sund livsstil med alt hvad de indebærer. En blog hvor der er plads til
kage, slik og hygge. En blog der handler om protein og styrketræning. En blog der handler om
glutenfri madlavning og sunde alternativer. En blog som handler om stor træningsglæde… ”
(MayaDroem (b))
Træningen beskrives ofte meget detaljeorienteret, og dokumenteres med billeder fra
træningspassene. På nuværende tidspunkt har MayaDroem sat gang i en føljeton i forhold til et
forløb med en personlig træner, som skal ende ud med hvad hun kalde ”mit livs form d. 01.07.15”
(MayaDroem (a)). Alt hvad sådan et forløb indebærer bliver beskrevet på bloggen – det inkluderer
også sund kost. Ligesom HelseMatilde har MayaDroem ikke udelukkende træningsrelaterede
indlæg på bloggen, men også mange personlige indlæg, og derudover er der mange ”debat”-indlæg
at finde på bloggen, hvor hun opfordrer læserne til at være med. Det er ofte debatter om sundhed.
På trods af at meget af indholdet på bloggen og Instagram-profilen handler om træning og sund
kost, så har hun ikke en faglig baggrund inden for træning. Indholdet er derfor lavet udelukkende på
personlige erfaringer.
”Min blog er mit personlige bud på en sund livsstil. Derfor skal det også gøres klart, at det som jeg
skriver på bloggen er mine personlige meninger og erfaringer” (MayaDroem (b))
14
2.1.3.3 HealthySkinnyBitch
Bag ved bloggen HealthySkinnyBitch er Sara Jin Smidt, som udover at være blogger, er personlig
træner i blandt andet Fitness World. Hun har 1400 faste læsere (Bloglovin’ (c)) og 11.500 følgere
på Instagram (Instagram (c))
”Min baggrund er en bachelor i Fødevarevidenskab med speciale i Ernæring og Sundhed samt
supplerende fag om bl.a. livsstilssygdomme og motivation på Idræt. Desuden er jeg uddannet
gennem instruktørskolen FISAF, og har gennem de seneste 7 år undervist i alverdens
fitnessholdtyper som fx stram op/bodytoning, puls/styrke, kick-boks, funktionel træning, løbehold og
H.I.T.” (HSB (a))
HSB skiller sig ud fra de to andre bloggere, da hun har en faglig baggrundsviden. Dette benytter
hun især til at beskrive hvordan kost og træning kan bruges i forbindelse med vægttab. Bloggen er
personlig som de andre blogs, men der forekommer ikke beskrivelser af personlige træningsmål
eller erfaringer med sund kost. Alt indhold er skrevet som information til læserne, og især indlæg
som ”sund vs. slankende” er kendetegnende ved HSB (HSB (b)). Dermed er fokus rettet et andet
sted end blot beskrivelse af personlige træningserfaringer, men snarere i en mere professionel,
informerende og objektiv stil. På denne måde skinner det klart igennem, at HSB har en faglig viden
om træning og kost.
I sit virke som personlig træner samt instruktør i FitnessWorld, så har hun desuden
også en opnået erfaring om træning og træningsforløb, har hun haft flere klienter i en såkaldt
”bootcamp”, og disse resultater er ydermere noget der bliver gengivet på bloggen. Det er konkrete
vægttabshistorier, og fungerer derfor også som en form for reklame for hende som træner (HSB
(c)). Ud af de tre bloggere anvendt i dette speciale er HSB den eneste der beskæftiger sig med
træning på et professionelt niveau.
2.2 Sundhed og medier
I dette afsnit bevæger fokus sig væk fra blogs og imod sundhed. Som nævnt tidligere, så er sundhed
en størrelse med mange facetter, og derfor er det vigtigt, at definere hvordan sundhed forstås i dette
15
speciale. Dette afsnit vil indeholde en definition af sundhed samt et afsnit om hvordan mediebilledet
har indflydelse på hvordan sundhed fremstilles på sociale medier såsom blogs.
2.2.1 Sundhedsdefinition
Dette afsnit vil definere hvordan sundhed forstås i dette speciale. Sundhed kan nemlig defineres i
alle mulige retninger og opfattes forskelligt ift. konteksten. Helt grundlæggende har World Health
Organisation (WHO), der bistår regeringer i styrkelsen af sundheden på tværs af nationale grænser,
fastlagt en definition på sundhed, som ikke er ændret siden 1948 (WHO). Den lyder:
“Health is a state of complete physical, mental and social well-being and not merely
the absence of disease or infirmity” (WHO 1948)
WHOs definition er bred, men den indrammer det, der udgør et sundt individ. Der er tale om flere
faktorer der spiller ind i den individuelle sundhed, og sundhed kan, ifølge WHO, deles ind i tre
overordnede kategorier – fysisk, psykisk og social sundhed. Følgende figur illustrerer hvilke
aspekter der kan føres ind over sundhedsbegrebet.
Træning
•Cardio
•Styrke
Medicinsk
behandling
Forebyggelse
Alternativ
behandling
Sundhed
Mental styrke
Gode
relationer
Kost
Figur 2. Forskellige aspekter omkring sundhed.
Som figuren ovenfor illustrerer, så er sundhed et vidt begreb. Alt fra medicinsk behandling til
mental styrke kan kategoriseres inden for sundhed, men i dette speciale er sundhed defineret i den
16
fysiske del af spektret. I forhold til WHOs opdeling af sundhed, så vil den sociale og psykiske
sundhed ikke blive behandlet i dette speciale. Det er den fysiske del af sundhedsbegrebet er i fokus i
dette speciale. Antallet af fitnesscentre er siden 2006 steget med 60 procent (Frich & Hein, 2014),
og ifølge Kasper Lund Kirkegaard, der er forskningsansvarlig analytiker hos Dansk Idrætsforbund,
så bunder stigningen i fitnesscentre i den stigende interesse for kroppen. Kroppen anses for at være
et visitkort for hver enkelt person, og Kirkegaard nævner, at ”man tænker positivt om dem med
flotte kroppe” (Frich & Hein, 2014). Det store fokus på kroppen ses nærmere på i et senere afsnit i
dette speciale. Det er dog et vigtigt element at nævne, da træning som fænomen kan være
udsprunget af et ønske om en forandret krop (Bilag 2 + 3). På de tre blogs anvendt i dette speciale
er kroppen i centrum. Meget af indholdet er centreret omkring styrketræning, og netop derfor kaldes
disse typer blogge for træningsblogs i dette speciale, da træning er deres hovedfokus.
Sundhedsstyrelsen definerer træning således:
”Begrebet fysisk aktivitet dækker ethvert muskelarbejde, der øger energiomsætningen. Motion
bruges både i forbindelse med ustruktureret aktivitet og mere bevidst, målrettet, regelmæssig
træning” (Sundhedsstyrelsen, 2001)
Der er altså tale om træning der øger kroppens styrke, og at have en stærk krop er en tendens der
bliver mere synlig for hver dag (Munch (b), 2015). Denne tendens bliver forstærket af det
komplekse mediebillede, hvor vi får information fra mange medier – blogs såvel som
konventionelle medier. Et følgende afsnit vil se nærmere på mediernes rolle i dyrkelsen af den
stærke og sunde krop.
På trods af at hovedfokus ligger på træning i dette speciale, så er ernæring et vigtigt
element i forhold til de tre bloggere der anvendes i dette speciale. Alle bloggere beskriver, at sund
kost er essentielt i deres hverdag, da det i høj grad er medvirkende til at skabe resultater på den
træningsmæssige front. I gennem mange år har kosten været omdrejningspunktet i håbet om
opnåelse af vægttab, således har medierne også taget fat i denne tendens. I dette speciale tages fat i
problemstillingen mellem den personlige definerede sundhed mod bloggernes definition af sundhed,
og den problematik der kan opstå i denne sfære. Definitionen af sundhed i dette speciale handler
altså om træning. Sundhed forstås igennem træning, og de andre berørte elementer omkring
sundhed (jf. figur 2) vil ikke anvendes i specialets sundhedsperspektiv.
17
2.2.2 Mediernes fokus på sundheden
Dette afsnit vil afdække hvordan de traditionelle medier spiller ind når der tales om sundhed. Det er
afgjort vigtigt, at få et overblik over hvordan medierne stiller sig i sundhedsdebatten i forhold til
specialets problemstilling. Det er vigtigt, da medier udtrykker tendenserne i vores samfund, og
dermed kan have indflydelse på hvordan bloggernes forhold til sundhed ser ud.
Som berørt tidligere, så er sundhed et tema, der er uundgåeligt i det danske
mediebillede. Ifølge Bent Fausing, lektor i æstetik og visuel kommunikation ved Københavns
Universitet, har de sociale medier skabt en anerkendelseskultur, hvor man som menneske konstant
er på jagt efter ”likes” og anderkendende kommentarer på de sociale medier (Okkels, 2014). På det
sociale medie, Instagram (instagram.com), florerer et hav af billeder, og fitnessbilleder er i stigende
grad blevet mere og mere almindeligt. En undersøgelse foretaget for Landbrug og Fødevarer, viser
at medierne har den største indflydelse på danskerne når det kommer til en sundere livsstil (Sylvest,
2013). Sundhed er ikke længere individuelt, men er en tendens i samfundet siger sundhedspsykolog
ved Aarhus Universitet, Annette Schneiber. Hun argumenterer for, at mange danskere anser sig selv
og andre som en god borger såfremt man lever sundt. Dermed er det blevet en almindelig antagelse,
at sætte mennesker der ikke lever sundt, i bås som værende dovne og uintelligente (Sylvest, 2013).
Schneiber fortsætter argumentationen: ”Det er lykkes medierne at få sat et fokus på sundhed ind på
flere niveauer i samfundet. Og fordi idéen om, at det er ilde set ikke at leve sundt, har fået så godt
fat i de forskellige samfundslag, tror jeg, mediernes store fokus på sundhed er kommet for at blive”
(Sylvest, 2013).
Stig Hjavard, medieforsker ved Københavns Universitet, støtter Schneibers antagelser, og
argumenterer for, at sundhed har fået et større fokus i samfundet over de sidste par år, og at det
naturligt afføder mediefokus, da det også et emne der er relativ let at relatere sig til som borger i
Danmark (Sylvest, 2013).
At sundhed er en samfundstendens ses også i antallet af blogs der fokuserer på træning
og sundhed – det er en simpel konstatering når man googler ”træningsblogs i Danmark”. Mange af
personerne bag ved disse blogs har ligeledes en konto på det sociale medie Instagram. Ved brug af
bestemte hashtags bliver brugeren en del af et fællesskab. Eksempelvis er ”#fitfamdk”, ”#fitdk”,
”#myfitlife” populære hashtags, der samtidig er udtryk for fællesskaber på Instagram
18
(iconosquare.com/search). Ifølge Fausing, så betyder dette fællesskab meget for brugerne ”Ved at
strømline ens profil og bruge hashtagsene, bliver man en del af en gruppe. Et eksklusivt netværk”,
”…det kan give rum til nogle interesser, ens vennegruppe i den virkelige verden ikke altid deler”
(Okkels, 2014).
På Instagram florerer dermed mange billeder af ”sundhed”, altså træningsbilleder, billeder af sund
mad, men også såkaldte ”healthies”. Det er med andre ord sunde selfies, altså billeder af brugeren
selv der træner. Dette fænomen er i høj grad med til at inspirere, motivere, men også presse
brugerne. Ifølge en af mange bloggere i Danmark, Danica Chloe Paetzold, der drev bloggen
”Fit4livin” (nu danicachloe.looklab.dk), er ansvaret for at være et sundt forbillede på de sociale
medier et pres, da der fra læsernes side hele tiden eksisterer en forventning om, at den pågældende
blogger skal motivere og inspirere dem (la Cour, 2013). Især ”før og efter billeder” er populære og
viser følgerne progression, som oftest munder ud i mange såkaldte ”likes”. Disse typer billeder
bliver lig med en stærk mental styrke. Men hvilken type krop er eftertragtet? Det vil følgende afsnit
afdække.
2.2.3 Det nye kropsideal
Dette afsnit vil berette om kropsidealer, da der i dagens samfund er meget fokus på kroppen. Det er
derfor interessant, at vide lidt mere om hvilket ideal der efterstræbes blandt danske kvinder i dag.
”Strong is the new skinny”. Det er i dag mere eftertragtet at være stærk end at være tynd (Munch
(a), 2015). De blogs, der bliver portrætteret og arbejdet med i dette speciale, vil også vise denne
tendens – de kalder sig alle tre sundhedsrealister og fokuserer mest på styrketræning og det at opnå
en stærk krop. Hashtagget ”dullermedmuller” hitter således også på Instagram, hvor det er brugt
næsten 20.000 gange. Dette kropsideal er et gennemgående tema på de sociale medier, hvor selfiet
er afløst af et såkaldt ”healthie”, der er billeder der er taget af brugeren selv eller en
træningsmakker, og viser brugeren selv i fitnesssammenhæng. Det er en trend, der blandt andet er
startet af Hollywood-stjernerne Jessica Alba, Jessica Simpson og supermodellen Gisele Bünchen.
Deres fans tog denne trend til sig, og efterfølgende er det blevet normalt fænomen på de sociale
medier. Ifølge Fausing er det ikke overraskende, da de sociale medier generelt er blevet mere
19
visuelle, og at vise at man har styr på sin krop er et udtryk for at man har styr på sit liv (Okkels,
2014).
Denne selvfremstilling på de sociale medier kan siges, at have udsprunget af tiden vi
lever i, således at idealet om at realisere sig selv står som det altoverskyggende. Selvrealisering kan
sidestilles med anerkendelse, og anderkendelse søger vi i stigende grad gennem de sociale medier
ifølge Fausing (Fausing, 2013). Vi kommunikerer med hinanden på disse medier, og en af formerne
for kommunikation er billedkommunikation, som hovedsageligt anvendes på Instagram. På
Instagram har det nye begreb, ”healthien”, fået ben at gå på, og således er healthie-billeder en af de
mest populære måder at kommunikere på. Brugeren kan lide at spejle sig selv, men i høj grad også
at blive set af deres følgere, som derefter kan kvittere med et ”like” (Fausing, 2014). Healthies
handler om dyrkelsen af den perfekte krop, da dette er et tegn på succes (Fausing, 2014). Den
perfekte krop er muskuløs og markeret, og det er i høj grad medierne der har medvirket til at skabe
dette som det nye kropsideal. Der er, som før nævnt, et overordnet fokus på at kroppen skal være
sund og stærk. Ifølge Lise Dilling Hansen, forsker i kropskultur ved Aarhus Universitet, er den
stærke krop det nye ideal, og man skal kunne være i stand til at fremvise den via de sociale medier
(Greve, 2014). Der er dermed opstået en jagt efter en stærk og sund krop, og dermed er det ikke
længere ”nok” kun at spise sundt, nu gælder det om, at få de tunge vægte med ind i dagligdagen.
Det er vægte og den rigtige kost der skal skabe den stærke krop, men ifølge Astrid Jespersen, lektor
ved Københavns Universitet, så skal vi passe på, at jagten på det perfekte kropsideal ikke bliver
overdrevet: ”Idealet er også det uopnåelige. Det at stræbe efter et eller andet. Der er god grund til
at tage vare på sig selv og få dyrket motion og spist sundt og varieret. Måske er der behov for
idealer, der kan presse og trække folk i en bestemt retning. Man skal bare ikke have et dårligt liv,
fordi man ikke ligner Madonna” (Rekling, 2013).
Det har faktisk negative konsekvenser for kvinders fremtidige muligheder for lederpositioner, at
have et negativt kropsbillede af sig selv, ifølge Emma Halliwell, der forsker i kvinders kropsbillede
ved University of West England (Holten, 2014). Halliwell argumenterer for, at kvinder historisk set
altid har skullet leve op til et bestemt kropsideal, og det er en del af den måde vi opfatter udseende
på. Dermed er der sagt, at kroppens udseende er et udtryk for velbefindende. Dette er naturligvis en
meget skarpt optrukket definition af velbefindende, for der er flere facetter i dette, men pointen her
understreger, at kropsidealer er blevet en vigtig del af samfundsdebatten. En rapport der har
20
undersøgt emnet kropsidealer fremhæver også, at ”skønhed er blevet et mål, en konstant stræben”
(Holten, 2014), da det signalerer succes til omverdenen.
I skrivende stund, er kropsidealet fokuseret omkring den stærke krop, og det ses tydeligt på de tre
anvendte blogge i dette speciale. Kapitel 5 vil afdække om det nye kropsideal ligeledes er
efterstræbet af respondenterne i fokusgruppeinterviewene. Følgende kapitel vil netop beskæftige sig
med fokusgruppeinterview samt netnografi som metode.
21
3 Metode
I denne kapitel, vil det videnskabsteoretiske ståsted samt de metodiske overvejelser der er anvendt
dette speciale blive bearbejdet, i henhold til specialets problemstilling. I arbejdet med dette speciale
udgøres det empiriske grundlag af to fokusgruppeinterview samt en netnografisk undersøgelse af tre
udvalgte træningsblogge og deres respektive Instagram-profiler. Empirien foretaget for dette speciale
er af kvalitativ art, og dette er et valg, der er baseret på ønsket om, at opnå en større viden og forståelse
for hvorfor bloglæsere fastholder deres interesse for respektive blogs, og i virkeligheden også for, at
forstå hvorfor blogs er så populære. Valget er taget ud fra den præmis, at det er op til researcheren, at
foretage og fremstille bestemt materiale ud fra hvilke svar der ønskes (Daymon & Holloway, 2011:
3). Det kan også nævnes, at kvalitativ research sjældent er statisk, det vil sige, at det ikke giver et fast
billede af hvordan situationen omkring bloglæsning ser ud, men snarere er et øjebliksbillede af
hvordan situationen ser ud på dette tidspunkt. Daymon & Holloway indrammer dette med følgende
citat:“Qualitative research rarely provides static portraits of phenomena. Instead, it aims to capture
processes that take place over time because it acknowledges that meaning is emergent and
provisional” (Daymon & Holloway, 2011: 8).
Opfattelsen forklarer derved dette speciales intention, nemlig at undersøge de sociale medier,
herunder blogs og Instagram, men med den viden, at disse medier konstant udvikles og tilpasses
sideløbende med samfundets udvikling.
Indsamling af empirien til dette speciale danner rammen for at kunne besvare specialets
problemstilling, og dette gøres ved brug af netnografi og fokusgruppeinterviews. Følgende afsnit vil
redegøre for hvordan de to metoder forstås og benyttes til empiriindsamlingen. Netnografi er benyttet
i forbindelse med undersøgelse af de tre anvendte blogge, da indholdet på disse er essentielt for
besvarelse af specialets problemstilling. Ved brugen af den kvalitative metode, netnografien i dette
speciale, opnås en bred og generel forståelse af forbrugernes involvering i træning på de sociale
medier, deres måde at forbruge informationer på samt at forstå deres online adfærd
(Langer&Beckmann, 2005). Sundhed, mere specifikt træning, er et komplekst emne, og forstås og
opfattelses forskelligt, og dermed kan netnografien ikke udelukkende benyttes som metode, da den
kun anvendes for at få et generelt billede af emner der optræder på blogs. Derimod kan
fokusgruppeinterviews, som er en anden af de kvalitative metoder, med fordel benyttes fordi svar kan
22
uddybes, eventuelle kognitive og følelsesmæssige aspekter hos respondenterne kan betragtes og
analyseres (Kvale, 2007: xi). Dette giver en mulighed for, at opnå en dybere forståelse af forbrugernes
ageren samt om deres tilkendegivelser på internettet betyder, at forbrugerne har foretaget ændringer
i deres livsførelse på baggrund af påvirkning fra træningsbloggerne på de sociale medier. I følgende
afsnit gennemgås de forskellige metoder i dybden.
3.1 Netnografi
Netnografi er en kvalitativ metode, der har sine rødder i etnografien. Internettet er essentielt i
netnografien, da internettet har udviklet sig til at være et sted, hvor der formes og skabes kultur (Hine,
2000: 9). Med andre ord kan det siges, at netnografien er en internetbaseret etnografisk metode,
hvorpå man studerer og forstår fællesskabet og kulturen, der opstår på baggrund af online
kommunikation (Kozinets, 2010: 60). Online kommunikation er et udbredt fænomen, og blogs og
sociale medier er steder, hvor intet er for småt til at diskuteres. Disse platforme har også udviklet sig
til at være steder, hvor mennesker søger gode råd eller tips til emner, der ofte er for sensitive til at
blive talt om i offentligheden (Beckmann & Langer, 2005: 190). I dette speciale vil netnografi
anvendes til at undersøge bloglæseres tilgang og holdninger til tre specifikke træningsbloggere (MD,
HSB og HM) ud fra kommunikation og interaktion der findes på bloggene og deres respektive
Instagram-profiler. På blogs er det muligt for bloggerne at lægge indlæg ud, og opnå interaktion med
forbrugerne gennem kommentarfunktionen. På Instagram er det udelukkende muligt at lægge billeder
og videoer op. Derudover kan du som bruger ”følge” personer du finder interessant. Når en bruger
lægger et billede eller en video ud gøres der ofte brug af de såkaldte ”hashtags” (#), der gør det muligt
at finde andre billeder, hvor det samme hashtag er blevet anvendt. Dermed er det nemt, at opdage nye
brugere hele tiden.
På disse nye online platforme bliver der ofte udvekslet erfaringer på kryds og tværs, der er uafhængig
af køn, alder, race, religiøsitet osv. Det er en fordelagtig måde at udveksle erfaringer og informationer
på, da mennesker er mere tilbøjelige til at dele information online end ved at tale ansigt til ansigt
(Beckmann & Langer, 2005). Netnografi foretages ved, at observere de sociale medier, da man på
denne måde kan opnå viden om hvad bloglæserne finder vigtigt og interessant. Kozinets anvender tre
stadier til at beskrive hvordan den netnografiske undersøgelse bør udføres; entreée, dataindsamling
23
samt analyse og fortolkning. Der bør dog nævnes, at stadiet ”etik” ikke medbringes i denne
afhandling, da blogs er offentlige, og det i den forbindelse på antages at forbrugerne ved at de
offentliggør deres synspunkter (Kozinets, 2002: 63).
Netnografi bruger informationen der florerer på de online virtuelle communitites til at identificere og
forstå medlemmernes behov og hvorfor medlemmerne agerer som de gør i disse communities.
Sammenlignet med en anden kvalitativ metode, etnografien, er netnografien langt mindre
tidskrævende og uddybende. En anden fordel ved at anvende netnografi er, at denne kan udføres på
en ikke iøjnefaldende måde, og denne metode er ikke, som fokusgruppeinterviews, anmassende fordi
at metoden udføres ved observationer af forbrugere i et online fællesskab, som ikke er kunstigt skabt
af virksomheder eller researchere. De observationer der gøres er dermed naturlig adfærd (Kozinets,
2002: 62). Der er dog også visse ulemper ved at udelukkende at benytte netnografi som metode. Det
smalle fokus på online communities, og den manglende information om medlemmerne af disse
communities gør, at det kan være svært at overføre generelle resultater fra de netnografiske
undersøgelser til den omkringliggende samfund (Kozinets, 2002: 62). Derfor bør netnografiske
undersøgelser suppleres af andre metoder, for at sikre et troværdigt og pålideligt resultat. At udføre
en netnografisk undersøgelse betyder, at man som researcher, bør følge de førnævnte stadier, og
nedenstående afsnit vil uddybe meningen med de forskellige stadier i den netnografiske
undersøgelsesmetode.
3.1.1 Entrée
Det væsentligste for, at udføre en undersøgelse af online communitites er, at der findes nogle
specifikke problemstillinger der ønskes at få svar på samt at identificere de bestemte online grupper,
som skal bruges til undersøgelsen. I dette speciale er de online communitites indsnævret til at dreje
sig om træningsbloggene; HelseMatilde, MayaDroem og HealthySkinnyBitch. Det er alle tre blogge
der har hovedfokus på sundhed i form af hård fysisk styrketræning (Helsematilde.com,
Mayadroem.dk, Healthyskinnybitch.dk). Formålet er altså at finde ud af, hvordan bloggerne
kommunikerer til deres læsere på, og hvordan det opfattes af deres læsere og dermed i sidste ende
kortlægge hvorvidt bloggernes indlæg har en sundhedsmæssig indflydelse på læserne og deres
adfærd. Undersøgelsen er foretaget ud fra følgende spørgsmål:
24
1. Hvordan omtales træning på de tre blogge?
2. Hvilke grunde ligger til baggrund for det store fokus på træning?
3. Hvilken adfærd udviser læserne af bloggene ift. træning?
Kozinets råder til at benytte søgemaskiner til at lokalisere de communities der ønsker at blive
undersøgt, men i dette speciale er de online communities allerede fastlagt. Selve undersøgelsen er
foretaget gennem tre måneders aktivitet på bloggene. Desuden foretages undersøgelsen uden aktiv
deltagelse på de tre blogs, men udelukkende ved at observere adfærden og interaktionen mellem de
andre læsere. Det er en såkaldt non-participant undersøgelse.
3.1.2 Dataindsamling
Der er i forbindelse med den netnografiske undersøgelse indsamlet 166 indlæg fra de tre
træningsblogge, og de indsamlede indlæg er sat i skema, hvor det er muligt at holde dem op imod
arbejdsspørgsmålene. Dermed kan de vurderes og analyseres i henhold til specialets
problemformulering, og give specialet troværdighed.
3.1.3 Analyse og fortolkning
De indsamlede indlæg og kommentarer hertil er alle gennemlæst samt holdt op imod
arbejdsspørgsmålene. De data der er kommet ud af denne undersøgelse er blevet brugt i specialets
analyse.
Som før nævnt kan netnografi, som metode, ikke stå alene, og derfor benyttet fokusgruppeinterviews
ligeledes i dette speciale.
3.2 Fokusgruppeinterviews
I dette afsnit vil den kvalitative metode i form af fokusgruppeinterview gennemgås i forhold til
anvendelsen af den i dette speciale.
Som tidligere nævnt har netnografien sine begrænsninger, og dermed er det nødvendigt at benytte en
supplerende metode til at opnå resultater der er gyldige. I dette speciale er der anvendt fokusgrupper
25
som en supplerende kvalitativ metode. Fordelen ved at benytte sig af fokusgrupper er at det er muligt
at producere data om fortolkning, interaktion og adfærd gennem de medvirkende personer.
Fokusgrupper er oftest set brugt i forbindelse med marketing og PR-virksomheder, der ønsker at få
indsigt i et bestemt emne eller om et bestemt produkt (Halkier, 2003: 10).
3.1.1 Fokusgruppeinterviewets fordele samt udfordringer
I dette afsnit vil det fremgå hvilke fordele og ulemper der kan være ved at benytte sig af
fokusgruppeinterviews. Det kvalitative fokusgruppeinterview tillader, at det er muligt at få en dybere
forståelse af respondenternes svar, da personerne der deltager i fokusgruppeinterviews kan komme
frem med deres meninger, men samtidig høre andres meninger, og dermed opnå en mere nuanceret
indblik af emnet der diskuteres (Halkier, 2003: 10). Dette er en fordel for researcherne, da denne
diskussion kan være et udtryk for en generel potentiel diskussion blandt alle i samfundet, og det
bidrager dermed til en værdifuld viden om det konkrete emne eller produkt. Man opnår adskillelige
meninger omkring et emne eller et produkt, og det er en fordel i forhold til specialets problemstilling,
da der ønskes en alsidig og grundig analyse og diskussion omkring det, at realisere sig selv gennem
træning. Ulemperne kan dog også overstige fordelene, hvis det viser sig at svarene fra respondenterne
stritter i alle retninger, og der dermed ikke findes et fælles fodslag. Dette kan dog undgås ved, at
konstruere en gedigen interviewguide, der fungerer som en rettesnor. Denne slags guide sikrer, at
fokus bliver holdt på emnet, men det kan også sætte rammen om fokusgruppeinterviewet. Det giver
udelukkende mening i forhold til dette speciale, at spørge til de emner der relaterer sig til specialets
problemstilling og teorier.
3.2.2 Semi-struktureret interview
Dette afsnit vil afdække hvorledes fokusgruppeinterviewene blev angrebet før, under og efter selve
interviewet. Det semi-strukturerede interview er valgt, at benytte ud fra den præmis, at rækkefølgen
af spørgsmål i interviewguiden ikke nødvendigvis betyder, at det er denne rækkefølge interviewet
følger. Der kan opstå diskussioner der gør, at interviewet bevæger sig hurtigere frem end forventet
(Kvale & Brinkmann, 2009).
Der er foretaget to fokusgruppeinterviews med i alt ni deltagere. Deltagerne er valgt ud
fra visse kriterier såsom interesse i sundhed og træning, at de kender til fænomenet træningsblogs og
at de (muligvis) selv følger hhv. HM, HSB og MD. Dermed vil deltagerne i fokusgruppeinterviewene
26
have kendskab til træningsblogs og træning generelt. Det er vigtigt, at respondenterne har viden
omkring træning, da specialets formål i sidste ende er, at finde frem til om der sker en påvirkning og
en udvikling hos respondenten, og dette er kun muligt at finde frem til såfremt, at respondenterne
følger blogs og er interesseret i emnet. Således er interviewguiden også konstrueret ud fra forskellige
teorier, da man på denne måde kan sikre sig, at svarerne bliver inden for rammen af det der ønskes,
at diskuteres (Kvale, 2007: 57). Desuden giver en interviewguide struktur til interviewet, men der er
også rum til aspekter, som researcheren ikke nødvendigvis kender til.
For at skabe en rar atmosfære er begge interview foretaget på en hjemlig base med
forplejninger. Desuden er respondenterne kort blevet fortalt om hvad der kommer til at foregå samt
om deres anonymitet i specialet (Kvale, 2007: 55). Begge fokusgruppeinterviews er gennemført med
lydoptager, og dette er respondenterne velvidende og accepterende omkring. Lydoptagelser er en
måde at sikre, at alle nuancer af interviewet kommer frem. Efter interviewene er disse blevet
transskriberet (bilag 2+3), og analyseret i forhold til brugbart materiale til specialets analyse.
3.2 Videnskabsteori
I dette afsnit vil der redegøres for hvilket videnskabsteoretisk ståsted dette speciale bygger på samt
baggrunden til dette. Videnskabsteori danner baggrunden for at forstå specialets fremgangsmetoder,
herunder teori og anvendte metoder. Der findes ikke én rigtig måde, at gå til en problemstilling på,
men mange forskellige videnskabsteoretiske tilgange. I dette speciale er der valgt at fokusere på det
fortolkende element, da det er bærende for specialet. Fortolkning er udgangspunkt for
hermeneutikken, som er den tilgang der er arbejdet med i specialet.
3.3.1 Hermeneutikken
Hermeneutik er læren om fortolkning (Harnow Klausen, 2013: 149), og oprindeligt bunder ordet
hermeneutik i det græske ord hermeneuin, som har tre betydninger; at udtrykke sig, at fortolke og at
oversætte (Berg-Sørensen, 2010: 149). Det er dermed forskerens opgave, at forstå og fortolke
empirien set i sammenhæng med besvarelse af problemstillingen (Thurén, 2008: 107). Det er altså en
forståelsesproces der er et gennemgående tema ved den hermeneutiske tilgang, og i dette speciale
anvendes denne metode fordi problemstillingen ligger op til, at der i sidste ende opnås en forståelse
af påvirkningen fra træningsblogs samt hvorledes det betyder, at der sker en menneskelig
adfærdsændring. Hermeneutikken forsøger altså, at forstå betydnings- og meningssammenhæng. Det
27
antages, at udfaldet af disse betydnings- og meningssammenhæng sker på baggrund af kvalitative
metoder, såsom eksempelvis fokusgruppeinterviews (Thurén, 2008: 110). Hermeneutisk tilgang til
projekter er ofte tilstede når de kvalitative metoder er anvendt, da svarene netop ligger op til forståelse
og fortolkning.
3.3.1.1 Den hermeneutiske cirkel
Hermeneutikken er bygget på princippet omkring den hermeneutiske cirkel. Denne cirkel er en
illustration på den proces der foregår ved brugen af hermeneutikkens videnskabsteoretiske tilgang.
For at forstå en tekst kan man ikke udelukkende gå induktivt til teksten, det vil sige, at læse fra ende
til anden for dermed at få en konklusion. For at skabe mening og dermed forståelse, er det essentielt
at have foregrebet den overordnede mening på forhånd. Denne foregribelse af meningen kan
korrigeres undervejs således, at læseren forstår helheden ud fra de små delelementer i teksten
(Harnow Klausen, 2006: 153).
”Fortolkningen bliver til idet man kredser frem og tilbage mellem læsningen af enkelte
tekstpassager og ens forståelse af teksten som helhed” (Harnow Klausen, 2006: 153). Dette citat viser
hvordan fortolkningen opstår, og dermed hvordan læseren opnår forståelsen af teksten i sidste ende.
Der er altså en sammenhæng mellem delene og den overordnede helhed af en tekst, hvilket betyder,
at det er muligt at forstå og fortolke (Højberg, 2014: 292).
Hermeneutikken vil ikke anvendes som metode, så der opstår en endelig sandhed, men udelukkende
bruges som baggrund for tilgangen til specialet. Formålet med dette speciale er, som før nævnt, et
ønske om at opnå en forståelse af bloglæseres forbrug af træningsblogs, og hvorvidt det har en reel
indflydelse på deres egen livsførelse.
28
4 Teoretisk ramme
I dette afsnit vil specialets teoretiske forståelsesramme præsenteres og uddybes. Teorien er valgt for
at forsøge, at forklare forbrugernes adfærd omkring de sociale medier. Adfærd på de sociale medier
kan muligvis forklares ved hjælp af postmodernismen, og netop postmodernismen i henhold til
identitetsspørgsmålet vil være de centrale elementer i dette afsnit. Et andet afgørende element er, at
belyse kommunikationen mellem blogger og bloglæser, og dette vil en kommunikationsmodel
hjælpe med at forklare. Desuden er det vigtigt, at forstå den tilknytning der sker til en blog, og dette
vil teorierne omkring online communities sætte fokus på. De samlede teorier vil være medvirkende
til, at kunne omsætte respondenternes svar til en egentlig konklusion på problemstillingen.
4.1 Relations marketing ift. blogs
Relations marketing fokuserer på den reciprocitet der ligger mellem sælger og forbruger, da dette
forhold er essentielt for at opnå en fastholdelse af forbrugere. Christian Grönroos, professor ved
Hanken Swedish School of Economics, Helsinki, mener at et “on-going” forhold mellem disse aktører
giver forbrugeren en følelse af sikkerhed, kontrol og tillid, og dermed reduceres risikoen ved at være
forbruger betragteligt (Grönroos, 2004: 99). Som sælger af et produkt er det derfor vigtigt, at
vedligeholde et godt forhold til forbrugerne. Igennem de sidste årtier har integreret
markedskommunikation vundet plads blandt de mange marketingsteorier. Denne teori fokuserer på,
at marketingskommunikation ikke udelukkende forekommer i et vakuum, men i en bredere kontekst,
hvor nye medier, herunder blogs, også spiller en stor rolle (Finne & Grönroos, 2009: 179). Det der er
vigtigt i denne kontekst er, at kommunikationen mellem sælger og køber ikke er statisk, hvor en
afsender
sender
et
modtageren/forbrugeren
budskab
i
langt
gennem
højere
en
traditionel
grad
kommunikationsmodel,
involveres
og
gøres
til
en
men
at
del
af
kommunikationsprocessen (Finne & Grönroos, 2009: 180).
I dette speciale indgår der to hovedparter, som er en del af relations kommunikationen. På den ene
side findes bloggerne, der benytter deres online kanaler til kommunikation, og på den anden side
bloglæserne, der anvender bloggernes kanaler, her blogs og Instagram. Disse bloglæsere anses i dette
speciale som købere eller forbrugere. Relations marketing indeholder flere facetter, blandt andet er
29
der et fokus på såkaldt ”on-going consumption”, hvilket med andre ord betyder at en
forbrugeroplevelse bør strække sig over en længere periode, og ikke udelukkende i det øjeblik, hvor
blogindlæggene eller Instagram-billederne læses.
Forbrugerne forlanger, i takt med den stigende informationstilgængelighed via
internettet, mere af sælgerne, her bloggerne. Det kræves af bloggerne, at de besvarer et hvert
spørgsmål relateret til det produkt (blog/Instagram-indlæg) der kommunikeres ud, og dermed
tilfredsstille deres læsere i sidste ende (Grönroos, 2004: 101). Næste afsnit vil se nærmere på denne
kommunikation mellem blogger og bloglæser.
4.2 Kommunikationsmodel
”Nettet giver enkeltpersoner en enorm magt” (Hoff-Clausen, 2009: 469), og dermed kan det siges,
at bloggers mulighed for at nå ud til mange mennesker er nemt, men det der sikrer en bloggers
overlevelse er blandt andet også, at personen er god til at kommunikere med læserne således, at
disse har lyst og er motiverede til at fortsætte med at læse med. Kommunikation er ikke
uvæsentligt, og dette afsnit ser nærmere på kommunikation, der er essentielt når man taler om blogs
og medier generelt.
Harold Lasswell, amerikansk kommunikationsforsker, udviklede i 1948 en formel der
beskriver en kommunikationshandling. Denne formel er sidenhen blevet præsenteret i en
kommunikationsmodel, der ser således ud (Ohlsson, 2009: 31):
Hvem?
Hvad?
Hvor?
Hvem?
(Afsender)
(Budskab)
(Kanal)
(Modtager)
Hvem
Hvilken
effekt?
Figur 3. Lasswells
formel
Der findes ganske vidst en lang række kommunikationsmodeller der er mere udviklede end
Lasswells formel, men det essentielle i kommunikationshandlingen er stadig afdækket af Lasswell,
og derfor benyttes hans model i dette speciale til at give et overblik over bloggernes kommunikation
med deres læsere. Der er dog en væsentlig faktor Lasswell ikke har med i sin formel, og det handler
om feedback. Feedback mellem afsender og modtager er en parameter der er til at tage at måle på –
og for bloggernes vedkommende kunne det eksempelvis handle om hvor mange der har læst
30
indlægget, og hvor mange der har reageret og dermed kommenteret på det. Set i blogmediets
perspektiv er der tale om en anden form for kommunikation end ved de gængse medier, da læserne i
højere grad inddrages i kommunikationsprocessen (jf. relations marketing via blogs). Effekten ved
kommunikationen kan sammenlignes lidt med at måle effekten af en marketingskampagne. For at
uddybe Lasswells formel yderligere bør de forskellige stadier gennemgås.
I forhold til specialets problemstilling foregår kommunikationshandlingen mellem blogger og
bloglæser. Afsender er i dette tilfælde bloggeren, der har skrevet og produceret et indlæg, der har til
formål at udgives på bloggen eller på Instagram. Afsender står for hovedparten i en
kommunikationssituation, da det er denne person der vælger emne og styrer dermed
kommunikationen fra begyndelsen. Afkodningen af budskabet fra afsenderen sker når læseren
konfronteres med budskabet. Kanalen der benyttes til at kommunikere igennem er selvklart blog
eller Instagram, men disse to platforme er forskellige i forhold til kommunikation, og det stiller krav
til afsenderen, her bloggeren, der skal tage højde for hvorledes kommunikationsprocessen adskiller
sig på de to medieplatforme. Der er tale om, at kommunikationen styres af modtageren gennem et
ønske om informative indlæg, hvori underholdnings- og den sociale dimension ligger. Her er
formålet for modtageren, altså læseren, at kommunikere med andre på denne platform (Thorborg,
2014: 246). Dette aspekt kan også styre kommunikationsprocessen for afsenderens side, da denne
bør have et mål med den effekt kommunikationen udmønter sig i. For at måle effekten af
kommunikationen kan der opstilles en række mål, der kan bruges for at tjekke effekten af et
blogindlæg.
-
Målgruppe
-
Medierækkevidde
-
Eksponering
-
Perception
-
Viden
-
Holdning
-
Handling
Ud fra disse parametre er det muligt, at kontrollere hvorvidt afsenderens ønskede effekt er opnået
(Ohlsson, 2009: 33). Målgruppen er alle de relevante personer, der ønskes at kommunikere med –
det vil sige potentielt alle der læser blogs. Næste trin handler om rækkevidde, det vil sige, hvor
31
mange personer når blogindlægget virkelig ud til, mens eksponering handler om hvor mange der
reelt har læst indlægget. Næste parameter handler om perception, og det fortæller noget om
hvorledes modtageren har forholdt sig til indholdet i indlægget, mens de tre sidste parametre kan
forklare hvorledes modtageren har opnået en ny viden disse kan forholde sig til, og i sidste ende
handle på denne nye viden (Ohlsson, 2009: 34).
Det der ikke nævnes i Lasswells formel er, som tidligere nævnt, feedback. Dette element bør tilføjes
formlen, da feedback er essentiel til at forklare blogmediets kommunikation på internettet. Som
Nardi et al. nævner under et tidligere afsnit, så motiveres bloggeren af, at modtagerene er aktive
medspillere i kommunikationsprocessen, da det driver motivationen fremad (Nardi et al, 2004).
Såfremt bloggen er velfungerende, så bliver bloglæserne en del af kommunikationsprocessen (jf.
relation marketingsprincippet), og det styrker bloggerens identitet og dermed bloggens udtryk
(Huang et al, 2007). Dermed er feedback essentielt når der er tale om kommunikation på
blogmediet.
For at forstå baggrunden for bloggenes opståen og popularitet er det nødvendigt, at
vide noget om hvordan samfundet ser ud på nuværende tidspunkt.
4.3 Postmodernisme
Postmodernisme er en filosofisk tankegang, der forsøger at forklare hvorfor vi oplever ændringer i
måden vi lever på. I dette speciale anvendes postmodernismen som ramme for samfundet og
individets udvikling i henhold til forbruget af de sociale medier. Dermed vil specialets indsamlede
empiri også blive foretaget og analyseret ud fra postmodernismens indflydelse på det nuværende
samfund. Der skelnes ikke mellem postmodernisme og postmoderne, da postmodernismen benyttes
som et paraplybegreb, og dermed vil alle postmodernismens ideer ikke blive anvendt i dette speciale.
4.3.1 Det postmoderne samfund
For at opnå en dybere forståelse af bloggerne, men især bloglæsernes motivation til at forbruge
blogs, så er det vigtigt at forstå det samfund vi lever i, og som har været medvirkende til at
32
bloggenren er opstået. Teorien omkring det postmoderne samfund er udelukkende baseret på
Ronald Ingleharts ideer, og dermed medtages der ikke argumenter fra andre teoretikere.
Et postmoderne samfund er karakteriseret ved dekonstruktion og fragmentering (Inglehart, 1997:
27). Et postmoderne samfund er langt mere frit, og syn på traditioner og autoriteter ændres, og det
betyder at distribueringen af information og viden i dag er mere global, hvor det førhen var
nyhedsmedier og skolens job at formidle, så kan alle mennesker i dag være opdaterede og agere
som eksperter (Inglehart, 2000: 22). Det skyldes, at personer i dag kan finde information på nettet,
eksempelvis via blogs. Træningsbloggerne anvendt i dette speciale er heller ikke blege for at give
råd og vejledning om alt fra kosttilskud til træningsprogrammer, dog uden nødvendigvis at have en
relevant faglig uddannelse bag sig. De agerer altså som eksperter på et vist område, og bloglæserne
forbruger så at sige denne information. En anden væsentlig karakteristik ved det postmoderne
samfund er at det i stigende grad handler om individet selv (Inglehart, 1997: 39). Man skaber i langt
højere grad sin egen identitet ift. tidligere, og det skaber et behov for værdier såsom selvrealisering.
Det handler nemlig i høj grad om at ”brande” sig selv, og realisere sig selv i vores nuværende
samfund. Med de sociale medier er der opstået en tendens til, at vi fremstiller os selv på den
allerbedste måde via eksempelvis, at uploade feriebilleder eller såkaldte ”selfies” i redigeret tilstand
til vores sociale platforme i jagten på ”synes godt om”-tilkendegivelser fra omverdenen. For os,
almindelige borgere, er de sociale medier blevet et sted, hvor vi kan vise præcis den side af os selv
vi bedst kan lide. Ideen om selviscenesættelse er opstået gennem det postmoderne samfund vi lever
i, som har været under udvikling i takt med velfærdsudviklingen og den stigende velstand i vores
samfund (Inglehart, 2000: 22). Med velstand følger jagten efter selvrealisering, og Inglehart
argumenterer for, at postmodernismen betyder, at de materielle værdier kommer til at betyde
mindre for os, og at de selvrealiserende værdier derfor opstår (Inglehart, 2000: 23). Det argument
kan dog kritiseres, da de sociale medier netop fordrer at vise sig selv, men ikke mindst de nyeste
materielle anskaffelser personerne har gjort sig. Det handler nemlig også om, at vise omverdenen, at
man har de ”rigtige” ting, her tænkes mest på mærkevareprodukter. For de træningsbloggere der er
fokuseret på i dette speciale ville det ifølge Inglehart betyde, at de udelukkende fokuserer på
oplevelser der tilfredsstiller deres drømme og ønsker, og ikke berører emner der handler om
materielle anskaffelser. Dette er ikke udelukkende tilfældet, da alle blogs også berører emner, der
handler om materielle ting, i dette tilfælde oftest træningstøj og kosttilskud. Det kan dog
argumenteres for, at grunden til, at sociale medier, og dermed blogs opstår, er i kølvandet på
postmodernismen. Selvrealiseringsværdierne hjælpes i høj grad fremad ved hjælp af de sociale
33
medier, og som tidligere nævnt, så er blogs defineret som en form for online dagbog. Det er her, at
bloggerne udtrykker deres holdninger til bestemte emner, situationer eller oplevelser, og her de har
bloglæsere, der følger med og i nogen grad kommenterer deres indlæg. Bloggerne får altså
tilfredsstillet et behov om at selviscenesættelse, og det er et vigtigt aspekt at tage fat i, da nogle
teoretikere mener, at lige netop denne værdi driver bloggerne og dermed deres motivation (Nardi et
al., 2004: 228).
4.4 Identitet
I kølvandet på Inglehart teori om postmodernismens udvikling, så er det nærliggende at se nærmere
på selve individet. Identitetsteori er vigtigt, da det danner baggrunden for, at kunne forstå
bloglæserne og dermed besvare specialets problemstilling.
Sociale medier såsom blogs muliggør altså at fremstille sig selv på en bestemt måde, og dermed kan
forbrugeren selv afgøre om indlæggene på disse medier fremstiller personen i et bedre lys eller ej.
Om indlæggende dermed opfattes sådan i bloglæsernes øjne er en anden sag. Nogle studier viser, at
forbrugere, i dette tilfælde bloggeren, ofte sætter sig selv i et bedre lys ift. ønsket om at udvikle
deres egen person (Salomon et al., 2010: 146). Måden dette gøres på er ved nøjeregnende, at vælge
de rigtige billeder og tekst, der viser det forbrugerne gerne vil se, og ofte er det ikke noget man
ellers ville have vist i det virkelige liv. Dette viser med tydelighed, at de sociale medier bruges i en
vis grad til at manipulere med sandheden for at vise et bedre billede af forbrugeren selv.
Spørgsmålet er om dette også er gældende når det kommer til træningsbloggerne? Der bliver vist
mange billeder af mad, men især billeder der beviser deres træning. Alle de tre bloggere anvendt i
specialet hævder, at de er såkaldte sundhedsrealister, der ikke er fanatiske eller belærende. Hvorvidt
det opfattes af deres læsere vil den indsamlede empiri senere vise.
I dette afsnit vil begrebet identitet tages i brug ift. blogs. Det vil skabe en større
forståelse af både bloggere, men i høj grad også bloglæserne, og dermed et indblik i hvorfor og om
træningsblogs ændrer bloglæsernes vaner eller ej. Postmodernismen taler for, at vi er med til at
skabe vores egen identitet, og set i dette lys mener Giddens at ens identitet hele tiden er til revision
og er mulig at ændre (Giddens, 1991: 18). Den holdning deles af Brinkmann der kalder vores
samfund et ”netværkssamfund” der hele tiden stræber imod at gøre personer til en del af dit
netværk, der i sidste ende kan ændres og suppleres ift. behov og mål i livet (Brinkmann, 2010: 77).
34
Identitet er derfor ikke ”bare” identitet, men har fået mange facetter, der kan ændre sig alt efter
hvilken kontekst personen befinder sig i. I forhold til specialet her, anses identitet for at være en
faktor der kan ændre sig afhængigt af hvilket forum personen færdes i, om det er online eller i det
virkelige liv. Vores identitet er skabt af os selv, men i henhold til de fællesskaber vi tilhører.
Mennesket skaber sig sin egen identitet ved blandt andet at være sociale med andre individer i deres
tilhørende fællesskaber, det vil sige, at mennesket identificerer sig med medlemmerne af
fællesskaberne og i sidste ende og skaber egen identitet (Stets & Burke, 2000: 225-226). Giddens
hævder ligeledes, at færden i samme miljø genererer identifikation med andre mennesker i samme
miljø (Giddens, 1991: 11). Baseret ud fra Stets & Burke og Giddens antagelser, så må bloglæserne
af samme blog have en form for fælles identitet, da de er fælles om at læse samme blog. Ligeledes
må det antages, at selve bloggeren også har en forbindelse med deres læsere. I dette speciale er
træningsblogs og deres læsere omdrejningspunktet, og dermed er det et interessant emne, da
identitetsforståelse hjælper os til at forstå bloglæsernes intentioner, forbrug af blogs og om
bloggernes indlæg har nogen form for effekt på deres læsere.
Følelsen af identitet blev første gang brugt af psykologen, Erik Erikson, der mente at
følelsen af identitet gør, at mennesker føler sig unikke (Roesler, 2008: 422). De sociale medier
fungerer i dag som en form for ”identity kits”, der hele tiden giver nye indspark ift. nye filosofier,
nye måder at klæde sig på eller nye måder at leve på. Denne kulturelle kommunikation giver
individet mulighed for hele tiden at ændre på måden man lever på (Roesler, 2008: 422). Den
samlede blogsfære indeholder et hav af identitetsmarkører, og hvis man ser specifikt på
træningsblogs, så er det sociale platforme, hvor de nyeste slankekure eller træningsmetoder tages fat
i og behandles, og dermed får deres bloglæsere hele tiden nye impulser og nye ”råd” at skulle følge.
Spørgsmålet er, om bloglæserne faktisk efterlever bloggernes råd om eksempelvis at undgå
glutenprodukter eller optimere proteinindtaget? Det giver specialets kapitel 5 måske et svar på. I
hvert fald, så betyder blogs noget for identiteten ifølge Roesler, da selvet eller identiteten ligger
inden for de sociale fællesskaber, og det betyder at en person består af mange små del-identiteter
(Roesler, 2008: 423). Konstruktionen af de mange identiteter er i det postmoderne samfund altså
ikke kun op til individet selv, men skabes af de valg man træffer gennem livet samt de sociale
fællesskaber man indgår i. Desuden betyder udvekslingen af erfaringer og meninger på blogs, her
menes både på indlæg og i kommentarsporet, at der sker en tankeudveksling, der betyder noget for
identiteten. Både for selve bloggeren der i første omgang udgiver et indlæg og dernæst er ”tvunget”
til at agere på kommentarer og for bloglæseren der ligeledes udtrykker sine meninger eller
35
erfaringer i kommentarfeltet. Det er elementer der betyder noget for identitetskabelsen. Dermed kan
det siges, at forbrug af blogs kan være medvirkende til identitetsskabelse såfremt man som læser
føler sig som en del af det lille (eller i virkeligheden store) fællesskab (Huang et al, 2007).
Self-image congruence models forklarer at forbrugere ofte vælger produkter ud fra
hvordan det passer med deres syn på dem selv (Salomon, 2010: 151). Det vil altså sige, at
forbrugere oftest køber det de finder passer bedst ind i deres liv, stil og udtryk. I henhold til
bloglæsning, så må det antages, at der derfor skal være en form for tilknytning til bloggen før at
læseren for alvor opfanger og efterlever de informationer der udgives. For at pensle det mere ud, så
må læsere af træningsblogs have enten et ønske om at følge bloggerens råd og dermed få ens liv til
at minde meget om den blogger man følger eller et ønske om at forandre sit liv via træning, og
dermed bruge bloggen som et redskab til at realisere sig selv eller endda skabe sig en ny identitet.
4.4.1 Blogs som identitetsskaber
Teorien om extended self understøtter modellen nævnt i forrige afsnit, og argumenterer for at
produkter kan være medvirkende til at skabe forbrugerens identitet. Forbrugeren anser produkter for
objekter der er en del af dem selv, og giver det udtryk man ønsker at give sin omverden. På online
platforme, såsom træningsblogs, er det ikke produkter der er i centrum, men snarere bloggeren og
dennes budskaber, men måske kan teorien om the extended self forklare hvorfor nogle mennesker
følger blogs. Indholdet på de forskellige blogs er rå information, som bloglæserne kan tage til sig,
og udøve i deres eget liv – bliver denne information til et objekt der hjælper bloglæsernes identitet
fremad? I hvert fald argumenter teorien om the extended self, at et tilhørsforhold til en speciel
gruppe kan siges, at være en del af selvet og dermed identiteten (Salomon, 2010: 152). En
forbruger, altså bloglæser, kan dermed føle, at de træningsblogs de følger, og føler sig som en del af
et fællesskab, kan være medvirkende til at forstærke deres syn på deres identitet. Der kan skelnes
mellem ”de faktiske selv” og det ”ideelle selv”, hvor sidstnævnte er et billede af hvordan
vedkommendes ønske om hvordan man ønsker at være (Foxall et al, 1994: 53). Der er dog opstået
et fænomen kaldet ”det sociale selv”, der står for hvordan forbrugere ønsker at fremstå i en social
sammenhæng. Denne teori støtter argumentet om, at forbrugere vælger de produkter eller de fora de
kan forholde sig til, og føle de hører med til. I blogsammenhæng kan det betyde, at forbrugere der
interagerer i kommentarsporet kan styrke sit sociale selvbillede, da forbrugere så kan fremstille sig
selv på præcis den måde de ønsker uhindret af at skulle vise sig selv fysisk til andre, men kun
gennem det skrevne ord. Det ideelle selvbillede kan også styrkes gennem bloglæsning, da bloggerne
36
viser det liv man ønsker at stræbe efter. Bloggerne fremstår som en slags rollemodeller, der guider
læserne til det sted de gerne vil være, eller i en retning af selvrealisering. Dermed kan det
argumenteres for, at blogs kan være et medvirkende element i identitetsskabelsen.
4.5 Communities
På trods af postmodernismens ideer om individualitet, så har sociale netværk alligevel blomstret
gennem de sidste par år. Opfindelsen af eksempelvis Facebook (facebook.com) har skabt store
netværksgrupper, hvor mennesker kan være en del af et fællesskab uden at ”tabe ansigt”, altså kan
medlemsskabet af en bestemt gruppe/interessetilkendegivelse ske uden at skulle stå til ansvar for
andre mennesker. Instagram fungerer på samme vis, og blogs ligeså. Fællesskabet er altså stadig et
vigtigt element i vores hverdag, og det næste afsnit handler om online communities, da blogs i høj
grad fremstår som et online community, altså et fællesskab, hvor der bliver kommunikeret med
hinanden. Træningsblogs og Instagram er en form for online communities, og bloglæserne kan
dermed indgå i et fællesskab, hvor lige præcis deres interesse er i højsædet.
Albert Muniz og Thomad O’Guinn definerer brand communities således: ”A brand community is a
specialized, non-geographically bound community, based on a structured set of social relationships
among admirers of a brand” (Muniz&O’Guinn, 2001: 412).
Ifølge Muniz og O’Guinn centrerer et online brand community sig omkring et brand eller en
service, og desuden argumenterer de for, at brand communities er opdigtede fællesskaber, hvor
medlemmerne føler sig som en del af et større netværk (Muniz & O’Guinn, 2001: 419). Det handler
altså om følelsen af at høre til et sted, at medlemmerne føler sig forbundet med hinanden og med
brandet på trods af de (formentlig) aldrig har mødt hinanden.
Ritualer og traditioner inden for disse brand communities spiller en stor rolle, da disse
repræsenterer vitale sociale processer hvori meningen med fællesskabet er reproduceret og
transmitteret inden for netværket. Ritualer og traditioner centrerer sig omkring fælles
(forbrugs)oplevelser omkring brandet, og således også til at opretholde kulturen i fællesskabet
(Muniz & O’Guinn, 2001: 421). Ud over ritualer og traditioner argumenterer Muniz & O’Guinn for,
at der findes en moralsk forpligtigelse over for det online community, da det bidrager til fælles
37
samhørighed overfor hinanden. Den moralske forpligtigelse er oftest synlig i forbindelse med at
integrere og fastholde medlemmer samt at assistere hinanden i forbindelse med brugen af brandet
(Muniz & O’Guinn, 2001: 424).
Træningsblogs og deres dertilhørende Instagram-profiler kan argumenteres for at være
communities. I dette speciale ses disse også som værende brands på trods af, at de ikke sælger
noget, så fremstår de som brands, som læserne kan se op til. Læserne af disse træningsblogs
beskrives som værende en del af træningsbloggens (og Instagram-profilernes) netværk, da der, som
læser, er mulighed for at interagere med både blogger og andre læsere via kommentarfeltet. Dette
community er virtuelt, og et virtuelt community definereres således af teoretikerne Richard P.
Bagozzi og Uptal M. Dholakia:
”We view virtual communities to be mediated social spaces in the digital environment that allow
groups to form and be sustained primarily through ongoing communication processes” (Bagozzi &
Dholakia, 2002: 3).
Et virtuelt community består af grupper med to eller flere individer, som er bevidst om deres eget
og andres medlemsskab af fællesskabet. Derudover skal individerne være er i stand til at indse det
positive i, at være afhængige af hinanden for i sidste ende, at nå et fælles mål (Bagozzi & Dholakia,
2002: 3). Bagozzi & Dholakia har foretaget undersøgelser i forbindelse med virtuelle communities
ud fra individuelle og sociale karakteristika, og ifølge teoretikerne er disse variabler med til at
forme ”we-intentions”, som er baggrunden hvorfor mange er medlem af et virtuelt community
(Bagozzi & Dholakia, 2002:4). Denne antagelse om ”we-intentions” følger Muniz & O’Guinns
argumenter om at føle, at man hører til et sted, og det må dermed siges, at være et essentielt element
inden for teorierne om brand communities.
På træningsblogs foregår interaktionen primært mellem blogger og bloglæser, men det ses især på
træningsbloggernes tilhørende Instagram-profil, at interaktionen oftere sker mellem bruger og
bruger. Det illustrerer tydeligt, at der er et fællesskab, men det kan diskuteres om der findes de
traditionelle brand community værdier, såsom ritualer, tradition og moralsk forpligtigelse på
Instagram, da det er et medie der er karakteriseret ved hurtigt og nemt kig på billeder, hvorimod
bloggen er et medie, hvor der generelt bruges lidt længere tid, da der som oftest er en længere
38
skrevet tekst. De traditionelle brand community værdier må derfor kunne findes på blogmediet, og
på HM, MD og HSBs blogge kan der argumenteres for, at der er findes en form for fællesskab. Det
kunne eksempelvis være, at der er et overordnet mål i gruppen, eksempelvis at styrketræning er et
mål for året. Ifølge Bagozzi og Dholakia vil det betyde, at læserne er gensidigt afhængige af
hinanden i form af motivationsbeskeder og ideer. Det skal dog nævnes, at Bagozzi og Dholakias
tanker om følelsen af høre til et sted, i højere grad er noget der finder sted på en blog og i mindre
grad på et medie som Instagram. Dermed kan det siges, at begreberne om brand community og
virtuelt community kun finder berettigelse i den bredeste forstand.
For at opnå en dybere viden om hvad blogmediet og Instagram kan karakterises ved,
så vil følgende afsnit se på hvilke muligheder der findes for tilknytning i de virtuelle communities.
4.5.1 Virtuelle communities
Virtuelle fællesskaber drives af interaktion mellem brugerne. Som nævnt i kapitel 2, så drives
bloggerne af interaktion med deres læsere. For at HelseMatilde, MayaDroem og
HealthySkinnyBitch bliver ved med at være succesfulde er på baggrund af den frivillige deltagelse
fra brugerne. En af grundene til at den frivillige deltagelse er så vigtig, er i høj grad fordi det
motiverer bloggerne, og giver dem en form for autoritet, som de (antageligvis) ikke har uden for
bloggens univers (Yuping et al., 2007: 378). Teoretikerne Ren Yuqing, Robert Kraut og Sara
Kiesler forklarer i artiklen ”Applying Common Identity and Bond Theory to Design of Online
Communities” effekterne og konsekvenserne af en fælles tilknytning til en bestemt gruppe eller til
andre individer i samme gruppe (Yuqing et al, 2007:377). Der er forskel på at have et fælles bånd
og en fælles identitet, og det kan spores tilbage til socialpsykologiens studier af frivillige grupper
såsom sportsklubber. Her fandt man ud af, at mennesker har forskellige indgangsvinkler til at være
med i et fællesskab – enten af identitetsbaserede grunde eller af bond-based grunde, hvis de
eksempelvis kunne lide nogle af de andre gruppemedlemmer. Når gruppetilknytningen sker via
identitetsbaserede grunde, er der en tendens til at man som medlem ser de andre som ombyttelig,
hvor dem som er bond-based føler et form for bånd til de andre medlemmer og mindre til gruppen
samlet set (Yuqing et al, 2007: 380).
Benytter man denne teori til at forklare blogmediet, kan følgerne af en blog have
begge indgangsvinkler, men det vil højst sandsynligt være af identitetsbaserede grunde, at en læser
39
vælger bloggen bedømt ud fra hvor mange læsere hhv. HM, HSB og MD har. Det må udelukkes, at
det kun er mennesker der har en relation, og dermed må det antages, at der er flest læsere der
indtræder i fællesskabet med en identitetsbaseret grund. Det kan dog ikke udelukkes, at der ikke
findes læsere af de tre blogs, der har en bond-based, altså personlig tilknytning, til den bestemte
blogger. Hvis man tager et kig på de tre bloggeres Instagram, så er billedet formentlig det samme,
da der i dette aspekt ikke er meget forskel på de to medier. Man kan dog indvende her, at det er
”nemmere” at følge mennesker på Instagram, da indholdet på mediet er let fordøjeligt, og det ikke
kræver andet end et tryk på ”følg”-knappen, og du derefter automatisk bliver eksponeret for
billeder. På blogmediet kræver det mere indlevelse, da de, som før nævnt, er teksttunge.
I følgende afsnit vil forskellige typer af communities gennemgås på baggrund af
Dholakia, Bagozzi og Pearos fokus på dette.
4.5.1.1 Netværksbaserede vs. gruppebaserede communities
Ifølge Dholakia, Bagozzi og Pearo (herefter DBP), så er det nødvendigt at uddybe nærmere hvilke
virtuelle communities der eksisterer, da motivationen for deltagelse i et community kan være
forskellig. Overordnet set kan virtuelle communities dog karakteriseres ved en samling af
forbrugere i en gruppe, nogle grupper større end andre, og i disse grupper interagerer forbrugerne
med hinanden for at opnå enten personlige eller fælles mål.
Såfremt det stod til medlemmerne af et community, så mener DBP, at have fundet
frem til, at et virtuelt community er defineret ud fra dets online mødested samt at medlemmerne i
gruppen kun overfladisk associeres med andre medlemmer. Her kunne der være tale om en person,
der udelukkende er interesseret i at se andres erfaringer, men dog uden at have ønsket om at skulle
interagere med de andre medlemmer i det pågældende community. Denne form for community
kaldes også “netværksbaseret community”, der karakteriseres som ”…a specialzed, geographically
dispersed community based on a structured, relatively sparse, and dynamic network of
relationships among participants sharing a common focus…” (Dholakia et al, 2004: 248). På den
modsatte fløj findes der også ”gruppebaseret community”, der er sociale netværk, der henvender
sig til mennesker, der ønsker at dele erfaringer med hinanden både online såvel som offline. Mere
præcist defineres de små grupper således: ”…constituted by individuals with a dense web of
relationships, interacting together online as a group, in order to accomplish a wider range of
40
jointly conceived and held goals, and to maintain existing relationships…” (Dholakia et al, 2004:
248).
Medlemmernes motivation for deltagelse i de forskellige communities varierer på baggrund af
ønsket om interaktion, som der ses i de gruppebaserede commnunities, hvor det i de
netværksbaserede communities oftest handler om at opnå et fælles funktionelt mål, og hvor de
personlige relationer til andre medlemmer ikke betyder meget og derfor er nemme at afbryde. Dette
sker fordi medlemmer af et netværksbaseret community ikke er samlet af personlige relationer
(Dholakia et al, 2004: 249).
Bedømt ud fra disse kriterier må træningsblogs anses som værende en netværksbaseret
gruppe, der samles om en fælles interesse i styrketræning, en stærkere krop og generelt sundere liv.
Det er altså en tilknytning til et bestemt mål der ligger bag træningsblogs, og kan derfor siges, at
være en identitetsbaseret gruppe. Spørgsmålet er om læserne af HM, HSB og MD føler en fælles
identitet med disse bloggere og deres blog. Dette vil analyseafsnittet kunne forklare og uddybe
gennem resultaterne af den kvalitative fokusgruppeinterviewundersøgelse.
4.5.1.1.1 Motivation for deltagelse
DBP diskuterer desuden forskellige former for communities for i sidste ende at kunne definere
hvilke motiver der driver brugerne i hhv. de netværksbaserede og gruppebaserede communities.
DBP taler om det veletablerede paradigme, ”uses and gratification”, der oprindeligt blev udviklet
af kommunikations researchere der gerne ville forstå menneskers motivationer ved at benytte
forskellige medier (Dholakia et al, 2004: 243). I det følgende afsnit vil dette paradigme uddybes.
4.5.1.1.2 Uses and gratifications-paradigmet
Mennesker motiveres af forskellige aspekter, men når det kommer til forbrug af medier motiveres
de fleste af et ønske om behovstilfredsstillelse. Det kunne eksempelvis være, at medieforbrug er
motiveret af tidsfordriv, faglig viden, som en flugt fra hverdagen. Fælles er dog, at forbrugere er
aktive, bevidste og selektive deltagende i kommunikationsprocessen (Andersen, 2006: 112-113).
Denne teori tager udgangspunkt i modtageren, altså forbrugeren, og i henhold til
problemformuleringen i dette speciale giver det mening, at benytte denne teori. Den tager afsæt i
41
behovstilfredsstillesen hos forbrugere af medier, og da dette speciale beskæftiger sig med
mennesker der følger med i et online blogmedie, og dermed er aktive i deres valg af medieforbrug,
må denne teori anses for at være passende til at illustrere læserenes motivation til at læse med.
Forbrugere af medier vælger aktivt hvilke medier de har behov for, og det er typisk dem der giver
den største behovstilfredsstillelse. Tidligere erfaringer med medier viser, at forbrugerne er i stand til
selektivt at vælge hvilke informationer de har behov for, og disse behov dækkes ud fra interesse,
behov for information og underholdning (McQuail & Windahl, 1993: 134).
Uses and gratification-teorien bygger på, at forventninger til et medie er baseret på
sociale og psykologiske baggrunde, og som før nævnt, så er medievalget taget på baggrund af
motiverende faktorer, der er afgørende i en kommunikationsproces. Katz & Blumler har defineret
hvilke typer motivationsfaktorer der er vejen til behovstilfredsstillelse hos medieforbrugerne (Katz
& Blumler, 1973-1974: 513):
•
Tilfredsstillelse (frihed fra hverdagslivet)
•
Sociale og personlige forhold
•
Personlig identitet
•
Overvågning/Information
Disse faktorer spiller alle en essentiel rolle i vores forbrug af medier. Ved tilfredsstillelse menes
der, at medieforbrug kan virke afstressende og som et afbræk fra hverdagen, mens sociale og
personlige forhold dækker over, at vi, som mennesker oftest har et behov for at interagere med
andre med samme interesse, og det giver virtuelle communities muligheden for. Den personlige
identitet motiverer forbrugere til at vælge et medie der taler til deres jeg, til deres identitet, mens at
forbrugere også kan være motiverede af søgen efter information. Ud over Katz & Blumler, så har
Dholakia et al. opsat en række værdier der ligeledes er afgørende i forhold til, at blive medlem af et
online virtuelt community, og dermed i sidste ende at opfylde kravet om behovstilfredsstillelse. Der
er tale om: målrettet værdi og selvopdagelsesværdi. (Dholakia et al, 2004: 244).
4.5.1.1.2.1 Målrettet værdi
Den målrettede værdi karateriseres af Dholakia et al. som en formålsbestemt værdi, og denne værdi
ses i høj grad hos medlemmerne af et netværksbaseret community (Dholakia et al, 2004: 259). Mere
præcist kan denne værdi inddeles i to elementer, informations- og instrumentelle værdier. Den
instrumentelle værdi ses som en værdi, medlemmerne af et bestemt community får ved at løse
42
specifikke opgaver såsom problemløsning (Dholakia et al, 2004: 244). Den instrumentelle værdi er
mest almindelig i traditionelle communtites, hvor der er et overordnet fælles mål, og derfor er denne
værdi ikke specielt brugbar i forhold til dette speciale, da træningsblogs nærmere ses som et
netværksbaseret community.
Informationsværdien er noget man opnår ved at få og dele information i det virtuelle
community, og gennem det, at vide hvad de andre medlemmer tænker (Dholakia et al, 2004: 244).
Dette er relevant for specialet, da træningsbloggeren (HM, HSB eller MD) lægger indlæg op, der
indeholder information om eksempelvis et nyt træningsprogram eller tips til at undgå skader. Dette
er dermed information der videregives til læserne, der er modtagere af denne information. Læserne
har derefter muligheden for at kommentere på indlægget, og dermed indgå i en social interaktion,
men også at kunne bruge inspirationen fra indlægget til selv, at søge efter yderligere information om
eksempelvis nye træningsprogrammer.
4.5.1.1.2.2 Selvopdagelsesværdi
Det ligger lidt i forlængelse af teorien omkring det postmoderne individ, da den
selvopdagelsesværdi dækker over det aspekt, at forstå sig selv gennem sociale interaktioner (DBP,
2004: 244). Disse interaktioner hjælper forbrugerne med at forme, definere og udvikle dem selv i en
retning de selv vælger. Ud fra DBPs udlægning, så er træningsblogs er et community, hvor der er
plads for læserne til at udvikle dem selv i en retning de ønsker, men ud fra bloggens overordnede
mål. Det kunne eksempelvis være, at tunge vægtløft er vejen frem til en stærk krop. Det bliver
dermed det fælles mål inden for bloggens vægge, men det har også potentiale til at blive et fælles
mål for alle læserne eller i hvert fald et mål for den enkelte læser. Det definerer brugeren selv, men
det kan dermed siges, at træningsbloggen kan stå for en udvikling i den personlige identitet, da det
er et sted der giver plads til at læseren kan udvikle sig, enten alene eller i fællesskab med andre med
samme interesse. Dermed er der i dette afsnit argumenteret for, at træningsblogs er et
netværksbaseret community, hvor det ikke er påkrævet, at være en aktiv spiller i bloggens univers,
men et sted, hvor det er muligt at opfylde ønsket om behovstilfredsstillelse. Næste kapitel vil
arbejde med den indsamlede empiri, for at komme nærmere en besvarelse af specialets
problemstilling.
43
5 Analyse
Dette kapitel har som formål, at behandle den indsamlede empiri gennem en præsentation og
analyse af resultaterne opnået ved to fokusgruppeinterviews og den netnografiske undersøgelse. De,
i alt ni deltagere, herunder fem deltagere i fokusgruppe 1 og fire deltagere i fokusgruppe 2 samt en
netnografisk undersøgelse af specialets udvalgte træningsblogs, HelseMatile, MayaDroem og
HealthySkinnyBitch, udgør det empiriske grundlag for specialets analyse. Analysen vil blive delt i
to, således at første del kommer til at omhandle viden fra fokusgruppe 1 og 2 og anden del
involverer resultaterne fra den netnografiske undersøgelse. Baggrunden for at opdele analysen i
separate afsnit er således, at det skal give et mere struktureret overblik, der gør det nemmere for
læseren at læse. Ydermere inddeles analysen i små afsnit, der alle afsluttes med en opsummering.
Forudgående for tilblivelsen af interviewguiden til fokusgruppeinterviewene er der lagt nogle tanker
i hvilke mulige svar der kunne komme ud af disse interviews. Disse tanker har udmøntet sig i
følgende hypoteser (jf. 1.2.1):
-
Indholdet på træningsbloggene afspejler tendenserne i samfundet
-
Træningsblogs bliver oftere læst som billeder på det sociale medie Instagram
-
Træningsblogs påvirker i nogen grad læsernes måde at leve
Disse antagelser vil enten blive be- eller afkræftet igennem analysen, og kan dermed udgøre en
komponent, der kan bruges til den endelige besvarelse på specialets problemstilling.
5.1 Respondenternes definition af sundhed
De ni deltagere i fokusgruppe 1 og 2 bidrog alle til at beskrive hvordan sundhed opfattes og
defineres af dem. De blev således spurgt til hvordan de bedst kunne identificere sig med sundhed
(jf. bilag 1/interviewguide), og sundhed defineres forskelligt af de deltagende respondenter. Der er
groft sagt to lejre, den ene taler om sundhed er lig med sund kost, mens den anden del identificerer
sundhed med træning. Flertallet af respondenter ytrer dog, at sundhed for dem er en kombination af
sund kost og træning. De mener dermed, at man ikke kan skelne mellem det, at træne meget og
spise sundt. R5 siger således ”(…) jeg er mere ud i mulighed 4, at der er ikke nødvendigvis det ene
44
eller det andet” (Bilag 2, s. 1), mens det bakkes op af R8” (…) jeg synes faktisk det er en
kombination af at dyrke regelmæssig motion og spise sundt” (Bilag 3, s. 1).
Kosten er altså et vigtigt element, at tage fat i her, da det for respondenterne er et
væsentligt element i forhold til hvordan de identificerer sundhed. Flere af respondenterne giver
udtryk for, at træning benyttes som et middel til at kunne ”få lov”, at spise hvad de vil. De giver
desuden udtryk for, at kosten bruges som belønning såfremt de får trænet nok, og som en måde at
opnå bestemte resultater på. R7 siger eksempelvis ”(…) du kan træne nok så meget, men hvis du så
spiser forkert, så kan det næsten være det samme (…) det er klart, at hvis man vil se resultater, så
er man nødt til at se på begge dele” (Bilag 3, s. 1).
De deltagende respondenter tilkendegav også, at sundhed ifølge dem ikke kan deles op i ”det, at
spise rigtigt”, ”det, at træne meget” eller ”det, ikke at tænke over det”, som de blev spurgt om i
interviewet. Som før beskrevet var alle respondenter meget enige i, at sundhed ikke kan deles op i
kost og træning, da det ifølge dem er to sider af samme sag. En af respondenter nævner
eksempelvis: ”(…) Min (sundhedsdefinition) er nok ikke konsekvent noget af det du har nævnt, men
en blanding af det at træne de der 3 gange om ugen, og så spise sundt” (Bilag 2, s. 1).
5.1.1 Opsummering
På trods af, at definition af sundhed er individuelt, så illustrerer dette afsnit med rette, hvad det er
respondenterne ligger vægt på i forhold til sundhed. Det handler om balance mellem sund kost og
træning, men bemærkelsesværdigt er, at træning bruges til at regulere indtaget af mad. Sundhed er
ikke beskrevet mere dybdegående af respondenterne, da fokus hurtigt blev snævret ind på træning.
Det kan dog opsummeres til, at deltagerne her udtrykker sundhed, som værende overvejende fysisk
sundhed.
5.2 Definition af kropsideal set gennem respondenterne
På baggrund af de deltagende respondenters svar, så er det tydeligt at sundhed omhandler både kost
og træning. Interviewet snævrer sig da hurtigt ind på kropsidealer, da respondenterne bliver spurgt
til hvad de definerer som en sund krop. Under diskussionen omkring dette specifikke spørgsmål
viser der sig en tendens blandt mange af respondenterne. Flere af dem udtrykker en klar holdning
til, at en stærk krop er lig med en sund krop. Flere af respondenterne beretter, at deres syn på en
45
sund krop handler om udseendet af den, og R1 siger blandt andet ”(…) Jeg synes også det er
fantastisk at kvindeidealet har skubbet sig lidt til, at man godt må være lidt bredere og man må
gerne være lidt sejere og, at det ikke bare handler om at være tynd tynd (…)” (Bilag 2, s. 2).
Dette synspunkt deler R5, i det hun siger ”(…) Jeg synes lidt som noget nyt, at jeg er
begyndt at tænke meget over det her ideal om at være stærk, og det synes jeg, at det kan jeg egentlig
godt lide den tanke om (…)” (Bilag 2, s. 2). Det er altså et synspunkt der går igen blandt mange
respondenter, og R9 ytrer sig ”Jeg synes meget at det handler om at være markeret… jeg vil gerne
være stærk, men uden at være bodybuilder-agtig. Jeg vil gerne, at man kunne ane mine muskler
(…)” (Bilag 3, s. 2).
Opfattelsen af en sund krop hos respondenterne går altså i en retning, der stemmer overens med den
nationale tendens der ses (Munch (b)). R4 mener dog ikke, at hun er blevet påvirket til, at gå efter
det ”nye” kvindelige kropsideal (jf. kapitel 2), men at hun ”Jeg føler faktisk at jeg passer bedre (…)
i det ideal der ligesom er nu (…) (Bilag 2, s.3)”, mens R3 siger, at hun bliver indirekte påvirket af
de sociale medier ”(…)jeg har set det igennem Instagram og hvad man nu ellers finder på nettet og
nogle af de der tøser som bare er sindssyg stærke…(…) Man vil det jo gerne…” (Bilag 2, s. 3).
Det er dog ikke alle respondenter der deler målet om, at få en stærk krop. R6 og R7 ser det, at have
en stærk krop, som lidt for ekstremt, og finder idealet om den slanke krop mere tiltalende. Således
udtrykker R6 ”(…) jeg vil jo gerne have sådan en slank krop (…)” (Bilag 3, s. 2), og dette
istemmes af R7, der siger ”(…) men jeg vil nu også gerne være tynd (…)” (Bilag 3, s. 2). Disse to
respondenter skiller sig ud fra resten af respondenterne med disse synspunkter, men der ligger også
en underliggende tone hos R8 og R9, der drejer i retning mod, at det handler om en krop i balance.
Sidstnævnte respondenter giver udtryk for, at deres ideelle krop er en blanding mellem
stærk og slank. ”Det hænger sammen”. Sådan ytrer R8 sig i denne snak om kropsidealer, og
understreger pointerne fra forrige afsnit – det handler om balance. Med disse udtalelser ligger også
en forventning om, at tilfredsstille sig selv, det vil sige, at være tilfreds i egen krop. Flere af de
deltagende respondenter giver udtryk for, at higen efter et bestemt kropsideal i virkeligheden
handler om, at være tilfreds med sig selv.
46
”(…) man spiser sundt fordi så har man det bare godt med sig selv, og at man gør noget godt for
sin krop” (Bilag 3, s. 2)
”(…)Det vigtigste er jo helt klart, at man har det godt i sin krop (…)” (Bilag 3, s. 2)
”(…) Jeg synes jeg kan mærke de perioder hvor jeg ikke træner (…)” (Bilag 2, s.2)
5.2.1 Opsummering
Kropsidealer har altid været tilstede (Greve, 2014), men om idealet hælder mod en stærk, slank eller
kurvet krop ændrer sig med tiden, og på nuværende tidspunkt er den stærke krop i centrum. Flere og
flere fitnesscentre popper op i landskabet (Frich & Rein, 2014), og kvinder er begyndt at løfte tunge
vægte. Crossfit bølgen har skabt en bevægelse, der har legitimeret en stærk kvindekrop (Munch (a),
2015/Munch (b), 2015/Rekling, 2013), og mange af disse deltagere følger trop, og beretter, at den
stærke krop er idealet. Denne dyrkelse af kroppen kan siges, at være et udtryk for udviklingen i
samfundet.
De sociale medier er centralt i dette speciale, og ud fra respondenternes besvarelser, så er sociale
medier essentielt og naturligt inkorporeret i deres hverdag. Dette betyder, at de nødvendigvis også
har adgang til disse medier på alle tidspunkter, og dermed potentielt er ”udsat” for indvirkning fra
disse medier på alle tider af døgnet. Denne higen efter at være stærk forstærkes selvklart af alle, der
anvender de sociale medier. Træningsrelaterede billeder, statusopdateringer, og det, at dele egne
erfaringer om træning afspejler en samfundstendens, nemlig det, at vi er individualister, der har
behov for at dele de bedrifter man har opnået. Den stigende individualisme kan postmodernismen
forklare, da postmodernismen forudsætter, at individet er i centrum samt at ønsket om, at realisere
sig selv er i højsædet. Det bør dog tilføjes, at sundhedsidealer kan være forskellig fra person til
person, hvilket R4 udtrykker ”(…) sundhedsidealet er også meget individuelt. Man kan godt
risikere at blive en dommer over andres sundhed, men det er jo så forskelligt (...)” (Bilag 2, s. 20).
Dermed er det også sagt, at personlig sundhed ikke kan skæres over en kam, men det er i høj grad
individuelt, og man bør ikke dømme andre, men acceptere, at der findes forskellige definitioner af
sundhed. Næste afsnit vil beskæftige sig med respondenternes fokus på træning.
47
5.3 Sundhed gennem et træningsperspektiv
Til trods for, at det ikke er muligt, at skære alle over en kam, så er det dog alligevel kommet frem
gennem dette interview, at respondenterne føler sig tiltrukket af det stærke kropsideal. For at opnå
den stærke krop kræver det dedikeret træning. Dette afsnit vil behandle respondenternes holdninger
til træning, som tidligere blev defineret som værende sundhed for dem.
Respondenterne tilkendegav alle, at træning var en naturlig, integreret del af deres hverdag, men på
spørgsmålet om styrketræning udelukkende havde deres interesse var der bred enighed om, at
træning ikke kun er lig med styrketræning. R3 siger blandt andet ”(…) Nej, for mig er det en
blanding. Jeg vil gerne have noget styrketræning, men også noget pulstræning (…) ja, for at være
fit, så tror jeg det for mig er det en blanding (…)” (Bilag 2, s. 3). For et par af respondenterne er det
vigtigt, at have en balanceret forhold mellem konditions- og styrketræning således, at kroppen er i
balance, og det understøtter deres tidligere udtalelser i forbindelse med sundhedsdefinitionen
ligeledes. R7 fortæller, at konditionstræningen fylder mest hos hende, og at hun dermed
nedprioriterer styrkedelen. Hun skiller sig derfor ud blandt de andre respondenter, der finder
interessen i styrketræningen. R7 udtrykker det således ”jeg har meldt mig ud af fitness lige nu, fordi
jeg er ved at træne op til halvmaraton. (…) jeg brugte det ikke nok, og så fik jeg dårlig samvittighed
når jeg tog i fitness og ikke ud at løbe og dårlig samvittighed når jeg tog ud at løbe fordi jeg ikke
tog i fitness” (Bilag 2, s. 3).
Styrketræning er dog hos mange af respondenterne en væsentlig del af deres træningsinteresse. R8
følger de andre respondenter ved at sige ”Jeg er mest interesseret i løbetræning og styrketræning.
Der er det for alvor i styrketræningen, at jeg føler mig stærk og det gør mig også glad” (Bilag 2, s.
3).
De andre respondenter istemmer betragtningerne om, at styrketræning er interessant, men at de også
bruger det som supplement til anden træning, blandt andet nævner R2, at ”(…) Jeg løber jo rigtig
meget, men jeg har sindssygt svage ben, så jeg har jo ikke sådan…Jeg skal ikke løbe, men jeg gør
det og der bliver jeg også nødt til at styrketræne, og nu er jeg så begyndt at synes at styrketræning
48
er mega fedt. Og jeg kan virkelig godt lide at se mine muskler vokse. Altså se forandringen” (Bilag
2, s.3)
Denne respondents besvarelse udtrykker fint den tendens der er, at finde blandt respondenternes
overordnede svar. At se en forandring. Denne forandring går imod en stærkere krop, og med dette
er det tydeligt, at træning fylder meget i respondenternes sundhedsbillede. R2 siger i forlængelse af
ovenstående citat også følgende: ”(…) sådan generelt de problemer jeg har haft har betydet at jeg
dyrker styrketræning mere. Og så er jeg bare blevet grebet af det. Og jeg synes egentlig det er
sjovere, og jo tungere jo bedre. Så sådan nogle ”Stram op”-timer, det går jeg ikke rigtig til mere
for jeg synes det bliver lidt for hyggeligt”. (Bilag 2, s. 3).
R3 og R2s betragtninger omkring træning er de andre respondenter enige om, men ud fra deres svar
tydeliggøres det, at idealet om den stærke krop er underliggende for deres træningsinteresse. R2s
betragtninger om at ”se ens muskler vokse” er blevet mere almindeligt blandt unge kvinder i dag
ifølge Munch (Munch (b), 2015). På spørgsmålet om respondenterne var interesserede i træning
svarede R1 og R2 eksempelvis, at træning er essentielt for dem, og at de blandt andet træner for at
”få lov” at spise hvad de vil uden vægtøgning. En siger ”(…) der skal være plads til at nyde
livet…og så kan man føle sig stærk og sej…” (Bilag 2, s. 1). Denne lyst til at sætte træning først
deler respondent R5, i det hun nævner, at hun bruger træning som afkobling. En afkobling fra
hverdagen, hvor frihed nævnes eksplicit ”… afkobling…altså at det føles som en ting at gøre som
bare er rar, og stresser af (…) sætter det bare gang i nogle helt andre tanker end man bruger sin
hverdag på normalt” (Bilag 2, s. 1). Træning bruges dermed også som en form for afslapning ifølge
denne respondent.
5.3.1 Opsummering
Træning er i høj kurs blandt de ni deltagende respondenter. Alle svarer, at træning er en væsentlig
del af deres hverdag, og at især styrketræning har fået deres opmærksomhed. Dette må antages, at
være en direkte følge af ønsket om at nå et bestemt kropsideal, som det tidligere afsnit påviste.
Styrketræningen omtales som værende ”fedt” og det, at se ens muskler vokse er ”mega fedt”. Ud fra
dette og andre lignende citater kan det tænkes, at styrketræning bliver et element, hvor det er muligt
at realisere sine drømme og udleve sig selv. I det overordnede billede er træning blevet et frirum,
hvor det er muligt at afkoble. Det er et faktum, som mange af respondenterne bruger til at beskrive
49
interessen for træning, og det beskrives som et element, der er naturligt inkorporeret i hverdagen, og
dermed en del af deres identitet som individer.
5.4 Træning som social aktivitet
Forrige afsnit gjorde det klart, at respondenterne har en stor interesse for træning, men et andet
væsentlig element blev tydeligt under interviewene. Træning benyttes for mange af deltagerne som
en social aktivitet, og mange berettede, at det sociale aspekt faktisk er ret vigtigt for dem. Således
uddyber R5 ”(…) Jeg kan også rigtig godt lide at løbe (…) men jeg savner måske lidt den sociale
del af det for jeg træner ikke i et fitness center. (…) jeg kunne godt tænke mig at opdyrke det fordi
det er fedt at møde nogen som er der fordi det har de lyst til at være. Det er en helt anden oplevelse
af et fællesskab og det her med at man smiler til hinanden fordi man har valgt det til (…)” (Bilag 2,
s. 3).
Vigtigheden i at have socialt samvær under træning viser sig tydeligt hos flere af respondenterne.
En nævner, at hun savner holdånden, som hun havde sammen med de andre på hendes fodboldhold,
mens en anden nævner, at det kan være motiverende at have en anden person at træne sammen med.
R1 siger blandt andet ”(…) Jeg synes det er fantastisk at der er nogle der er med, men det skal også
være nogle der motiverer mig (…)” (Bilag 2, s. 4). Der er en bred enighed blandt de andre
deltagende om, at motivation er kodeordet når det kommer til træning som social aktivitet. Det både
giver motivation og er motiverende når træningen foregår i samspil med andre
træningsinteresserede individer. Respondenten med ovenstående citat siger desuden, at ønsket om
træning som en social aktivitet er forekommet efter hendes mange år i en individuel sportsgren,
hvor denne respondent mente, at det sociale aspekt var mangelfuldt under de mange år. Denne
respondent forklarer dermed hendes bevæggrunde for, at ville gøre træning til en social aktivitet, og
dermed implicit hvorfor træning generelt interesserer hende.
Andre respondenter fortæller også, at de tidligere har dyrket sport, enten på hold eller
på egen hånd, men fælles er, at de har dyrket sport og træning før. Det er en interesse der er kommet
hjemmefra, og det bekræfter R7 da også, da hun bliver spurgt om, hvordan interessen for træning
opstod. Hun nævner, at hendes far altid har været aktiv, og hun dermed kom med på vognen
allerede fra barns ben. Således siger hun ”(…)ja, min far han løber mega meget, og så begyndte vi
også at løbe ret meget sammen (…)” (Bilag 3, s. 4). R8 og R9 gengiver samme billede, da de også
50
nævner, at de startede træningen da de var børn (Bilag 3, s. 3-4). Fælles for flere af respondenterne
er, at træningsinteressen er kommet ud fra et socialt perspektiv.
5.4.1 Opsummering
Social aktivitet er vigtigt for respondenterne i de to fokusgrupper. Der er ingen der nævner, at de
foretrækker at træne på egen hånd, men at det oftest er sjovest og mest motiverende at dele
oplevelsen med andre personer, der også finder træning interessant. Så man må antage, at på trods
af individualiteten der eksisterer i vores postmoderne samfund, så er det sociale aspekt en væsentlig
faktor til, at kvinderne her i sidste ende kan opnå et mål om en ”perfekte” krop. Således bakkes det
op af teorien om identitetsdannelse, der forklarer at mennesket skaber sin egen identitet ved blandt
andet at være sociale med andre individer i deres tilhørende fællesskaber, det vil sige, at mennesket
identificerer sig med medlemmerne af fællesskaberne og i sidste ende og skaber egen identitet
(Stets & Burke, 2000: 225-226). Træning kan altså ses som en identitetsskabende faktor, og
eftersom mange af respondenterne fortæller, at de har interessen for træning med hjemmefra, så er
deres identitet dermed blandt andet bygget op omkring træning, og det kan derfor argumenteres for,
at træning er solidt integreret i deres respektive identiteter og livsstile. Følgende afsnit vil tage fat i
respondenternes syn på træningsblogs, og hvorvidt disse har en indflydelse på deres hverdag.
5.5 Respondenternes syn på træningsblogs
I kølvandet på diskussionen omkring socialt samvær i træningssammenhæng, så blev deltagerne
spurgt til hvilke sundhedsrelaterede blogs de fulgte mest, om der var mest fokus på træning eller på
sund kost. På dette spørgsmål var respondenterne ikke enige, og da respondenterne blev rekrutteret
til dette interview var, som tidligere nævnt, et af kravene at de skulle følge såkaldte
”sundhedsblogs” på de sociale medier, og da sundhed dækker over mange ting, så læser flere af
respondenterne foruden træningsblogs også blogs der fokuserer hovedsageligt på mad. Der er dog et
flertal af respondenterne, der udelukkende læser træningsblogs, og følger en hel række
træningspersonligheder på Instagram. Respondenterne svarer, at træningsblogs giver dem en form
for inspiration til deres egen træning. Inspiration er en tilbagevende faktor for respondenterne, og en
vigtig grund til at respondenterne følger med på disse blogs. En af respondenterne udtrykker det på
51
denne måde: ”Jeg får i hvert fald meget ud af, at læse dem…det kan være træningsøvelser eller
løbeprogrammer eller opskrifter” (Bilag 3, s. 5).
Som ovenstående citat vidner om, så er meget fokus hos respondenterne på, at de får noget ud af at
læse blogs. Det er en vigtig del i det, da der ellers gives udtryk for, at det er ligegyldigt at følge
noget, hvis ikke de opfylder kravet om, at levere inspiration. Derfor var det nærliggende at spørge
respondenterne om, de derfor mente, at de forskellige typer af træningsblogs påvirker dem i
dagligdagen, og til det svarer en af respondenterne således ”Ja ja, rigtig meget. Men det er også
bevidst at jeg selv har valgt, at jeg vil følge dem her (…)” (Bilag 2, s. 7).
Det er vigtigt for denne respondent, at understrege det handler om valg. Det handler om, at hun
vælger denne form for påvirkning til, og at man er bevidst om det. Hun fortsætter argumentationen
således:”(…) få det bedste ud af sin egen træning og at man er okay med hvordan man selv ser ud.
Altså hvis man hele tiden går rundt og tænker ”ej, jeg skal se sådan der ud”, ”hvorfor kommer jeg
ikke til at se sådan der ud”, så begynder man at få lidt forskruet tankegang om sig selv.” (Bilag 2,
s. 8)
Flere af de andre respondenter følger R3s argumenter, og tilføjer, at blogs og træningsprofiler på
Instagram er medier, der fremhæver det perfekte. På spørgsmålet om respondenterne er
opmærksomme på, at det ikke nødvendigvis er sandheden der afbildes på de sociale medier, er der
enighed om, at man, som person, ikke skal lade sig rive med og ”godtage” alt der bliver skrevet
eller vist. En af deltagerne udtrykker dette på denne måde:”(…) De dage jeg ikke gider tage i
træningscenteret der tager jeg ikke i træningscenteret, og så kan jeg sagtens sidde og spise slik på
min sofa – det skal være sådan så man har det bedst med det selv. Så kan det godt være, at dem på
fitnessbloggene har det bedst med at stå nede i træningscenteret 15 timer om ugen, men det har jeg
ikke” (Bilag 2, s. 8-9)
Blogs er en konstrueret virkelighed, der kan kamme over og komme til at forstyrre hverdagen. Med
dette in mente, så må der nødvendigvis også være en baggrund for hvorfor bloglæsningen på et
tidspunkt bliver for meget for nogle af respondenterne. Det må alt andet lige antages, at personen
bag ovenstående citat før hen har været forført at denne imaginære verden ved at følge
træningsblogs og dermed konstant blive gjort opmærksom på den perfekte krop og vejen derhen.
52
Dette er en antagelse i og med, at ordene ikke bliver sagt direkte, men ud fra diskussionen gennem
interviewet lader det til at være en tendens der viser sig. R3 bidrager til denne tendens ved at
påpege, at alderen muligvis har en betydning for hvorfor jagten på det perfekte er skruet ned på
lavere blus. ”(…)Nu er vi alle sammen i midten af 20’erne og man har efterhånden og lidt fundet ud
af hvem man er og at man er okay, og man har ikke behov for at være en man ikke er, så jeg tror
også som du siger [R1], så kan jeg godt sidde på sofaen og spise noget slik for jeg skal nok komme
ud i morgen eller i overmorgen – det er okay (…)” (Bilag 2, s. 9).
På trods af at deltagerne udtrykker en vis afstandtagen i forhold til bloglæsning, så bruger de blogs
til at få inspiration, som nævnt tidligere. Motivationen de opnår ved at læse blogindlæg indrømmer
de, anvendes i træningscenteret eller i køkkenet. Respondenterne er dog mere i tvivl når de bliver
spurgt direkte til om de tager bloggernes råd til sig. R1 og R2 nævner inspirationen som værende
det de tager med fra bloggerne, mens R3 og R5 er lidt mere tvivlende på, at de, som læsere, faktisk
får det reelle billede vist. De siger blandt andet, at ”(…) Jeg synes også de er gode til at vise…at nu
spiser de også bland-selv slik den her lørdag (…)” samt ”Jeg tror også de er meget, meget bevidste
om at nu skal jeg lige huske at vise, at…der kan jeg godt blive ekstrem irriteret. Det er ligesom om,
at vi må heller ikke kun se det gode fordi så bliver blogfølgerne også…føler de at jeg er oppe på en
piedestal og jeg er hellig” (Bilag 2, s. 10).
Flere af respondenterne istemmer disse udtalelser og tilføjer, at iscenesættelse er et stærkt
forstyrrende element, men anderkender dermed også, at de, som brugere af blogs både på nettet og
på Instagram, har en indflydelse på dem. ”Jeg tror det er det der er mediets force, altså sådan noget
som Instagram for det er jo sådan nogle snapshots og den ultimative iscenesættelse af det ønskede
jeg (…)” (Bilag 2, s. 10). Denne iscenesættelse er på visse tidspunkter nået til et punkt, hvor det, at
”unfollow’e” har været den sidste udvej. Flere af respondenterne er eksempelvis stoppet med at
læse med på HelseMatilde.com, da mange fandt hende irriterende. Ud over dette aspekt, er det
interessant, at vide om der er andre grunde til at vælge en blogger fra. R1 nævner, at hun stoppede
med at følge en blogger på følgende baggrund”(…)”se hvad der sker med min krop”… Og der skete
bare ikke en skid, vel?” (Bilag 2, s. 10).
53
Der eksisterer altså en forventning hos læserne til at indholdet på bloggen udvikler sig. Det handler
om identifikation, og det vises tydeligt i følgende citat”(…) jeg skal have en jeg kan spejle mig selv
lidt i, som kan motivere mig og det kunne hun ikke rigtig. Der har jeg så fundet en anden pige som
er 185 høj og som vejer 80 kg, men altså hun er en ganske almindelig pige og hold kæft hvor er hun
altså stærk. Jeg synes hun er super sej, og hun skriver tit ”jeg vejer det som alle andre piger ville
blive bange for at se på vægten, men jeg er stolt og stærk og har det superfedt med det” (Bilag 2, s.
11).
Udtalelsen her viser med tydelighed, at det er et krav, at respondenterne kan se sig selv i de blogs de
følger for dermed at fastholde interessen. Andre respondenter istemmer denne betragtning om
identifikation. R6 har gennem interviewet udtrykt en stor interesse i løb, og hun siger derfor sådan
om en af bloggerne hun følger med på. ”Den blog jeg synes bedst som lige nu, det er den der hedder
”Fit’n’run”. Hun er virkelig, virkelig inspirerende, og det er mest løb” (Bilag 3, s. 6).
Respondenten anerkender dog, at trods inspiration og motiverende blogindlæg, så kan det også være
en tand for meget. ”(…) for nogle gange synes jeg godt det kan blive for meget, hvis man følger for
mange, for så kommer det bare op hele tiden (…)” (Bilag 3, s. 7). Dette er et eksempel på, hvad
mange af deltagerne i dette interview udtrykker. Træningsblogs er ikke blevet styrende for deres liv,
og dette kan R4 skrive under på. Hun uddyber her hvordan hendes forhold til disse typer blogs har
ændret sig gennem det sidste stykke tid. ”(…) Jeg har lige været på udveksling sidste semester, og
blev ligesom taget væk fra mine vante rammer og mit træningscenter (…) det der røg var noget af
det der faste struktur og træning. Alt jeg havde var løbesko (…) Det var en helt anden verden og
der oplevede jeg på min egen krop, at jeg virkelig var ” repulsed” eller frastødt af alle de der blogs
og begyndte at ”unfollow’e”(…)” (Bilag 2, s. 9).
Deltagerne i disse fokusgruppeinterviews lader sig dermed ikke oversvømme af
mængden af blogs, og særligt træningsblogs, og der viser sig et billede af, at de er meget
opmærksomme på ikke at drukne i gode råd fra diverse blogs.
5.5.1 Opsummering
At ”unfollow’e” en blogger udtrykker også en tendens i vores samfund – vi vælger til og fra hele
tiden og dermed kommer vores individualitet til udtryk. At have muligheden for at ”follow’e” og
”unfollow’e” blogs er et tegn på, at vi vælger det til, som vi mener kommer os til gode, og som vi
kan bruge til noget. Denne stigende individualisme kommer ud fra postmodernismen, hvor det
54
netop handler om at realisere sig selv (Inglehart, 2000: 22). Blogs er et medie, der nemt kommer til
at fremstå som et udtryk for denne postmodernisme. Aldrig har der været flere blogs, og dermed
mange valgmuligheder, men forbrug af blogs er heller ikke nødvendigvis noget, hvor det er muligt
at kategorisere mennesker. Således kan det heller ikke lade sig gøre, at konkludere, at alle
respondenterne er ens når det kommer til forbrug af blogs og hvorvidt det påvirker dem eller ej,
men det er dog muligt at se en rød tråd, en tendensvisende tråd, hos kvinder i midten af 20’erne.
Disse respondenter udgør den lille tendens, og viser med deres ytringer i dette afsnit, at blogforbrug
kan blive for meget, og at det, især når der er tale om træningsblogs, bør indtages i tilpassende små
mængder, der kan gøre noget godt for den enkelte læser. Det er inspiration og motivation der er
nøgleordene her, og dermed kan der trækkes nogle linjer i sandet, og det bliver derfor antydninger
af tendenser der kan vise sig i det danske samfund i år 2015.
5.6 Individualisme gennem det at zappe – udvælgelse af identitetsstyrkende
komponenter
Forrige afsnit fastlagde hvordan respondenterne stiller sig over for spørgsmålet omkring deres eget
forbrug af træningsblogs. Det er der kom tydeligt frem under denne samtale var omkring den
stigende informationsmængde, og derfor er det presserende at vide hvor respondenterne står i
forhold til balancen mellem det virtuelle og virkelige liv. Derfor kommer dette afsnit til at klarlægge
respondenternes syn på udvælgelsen af træningsblogs, og hvorfor andre vælges fra.
Ved interviewet begyndelse tegner der sig hurtigt et billede af, at mange af respondenterne zapper
mellem forskellige blogs – både på bloggens egen side og på Instagram. En af deltagerne udtrykker
det således ”(…) jeg er ret bevidst om, at det ikke er en overload af de her træningsblogge (…)
træningsdelen det gider jeg kun i tilpas doser og det skal være ret høj kvalitet af dem der serverer
den for mig – jeg gider ikke alt det der lomme-agtige-bud” (Bilag 2, s. 5). Der ønskes dermed ikke,
at træningsblogs bliver det styrende i hverdagen. Det er tydeligt, at deltagerne er enige om, at det
bliver for meget information at bearbejde, såfremt træning bliver overeksponeret for dem. Det er
dog interessant, at vide hvorfor deltagerne mener, at de ikke udsætter dem for ”overload” af
træningsindlæg, når de nu læser andre typer af blogs. R5 forholder til sig til emnet ved, at sige
”Altså jeg oplevede, at jeg havde en periode hvor jeg simpelthen – ja, du bruge også ordet overload
55
(til R4). Altså det her med, at hvis man går ind og kigger på træningsblogs, så er der er et hav af
forskellige øvelser som der bliver sagt…altså sådan ”jeg gjorde det her i dag” og så kan man
meget hurtigt føle at man selv er bagud, hvis man ikke har lavet de mange øvelser (…)” (Bilag 2, s.
5).
Med disse udtalelser antydes der, at nogle af deltagerne mener, at eksponeringen af træning på de
forskellige sociale platforme har taget overhånd i deres hverdag, og det kan tolkes, at disse
respondenter ikke prioriterer bloglæsning i samme grad som de tidligere har gjort jf. ovenstående
udtalelser. Det er dog interessant at vide hvorfor der er en grænse for træningsinformation, og
hvorvidt det gælder alle slags information respondenterne kan få via blogs og Instagram. Det
kommer frem hos flere af dem, at de følger ivrigt med på modeblogs. Er det ensbetydende med, at
træningsrelaterede blogs ikke er eftertragtede hos denne gruppe kvinder? Ifølge flere af
respondenterne, så er modeblogs i højere grad nogle man følger tæt. ”(…) men som jeg sagde før,
så er det altså mere modeblogs, hvor jeg føler jeg har en relation…men det træningsbloggene kan
er helt klart at komme med ny energi og inspiration til mig (…)” (Bilag 2, s. 21).
Respondenterne udviser en mindre overbærenhed over for træningsindhold, og derfor opstår
diskussionen omkring dette ”zappe fænomen”. Deltagerne fastholder denne afstandtagen, og de
udvælger udelukkende det de finder givende for dem. ”(…) jeg tager de bidder jeg synes der er
interessante” (Bilag 2, s. 6) og en anden respondent bakker denne udtalelse op ”(…) nogle gange
synes jeg godt det kan blive for meget, hvis man følger for mange, for så kommer det bare op hele
tiden (…)” (Bilag 3, s. 7).
Der er altså bred enighed om, at ”zappe” rundt mellem blogs. Respondenterne kan vælge og vrage
alt efter interesse. R2 udtrykker, at det handler om at tage de råd til sig, som passer til ens egne mål,
mens R3 udtrykker, at eksponeringen af billeder fra diverse træningsbloggere på Instagram får
hende til føle misundelse samt motivation til selv at arbejde for at komme til at se ud på en bestemt
måde. En anden respondent siger, at denne eksponering prikker til hendes dårlige samvittighed.
5.6.1 Opsummering
Fænomenet omkring det med at zappe mellem forskellige blogs, og udvælge det mest interessante
for den enkelte bakkes op af teorien omkring postmodernismen, da denne foreskriver, at det enkelte
56
individ selv kan konstruere egen identitet gennem selvrealiserende værdier (Inglehart, 2000: 23), og
at sociale medier bruges som en identitetsmarkør til at skabe sin egen identitet (Roesler, 2008: 423).
Træning kan siges, at have stor identitetsskabende indhold, men det kan også antages, at ”overload”
af træningsmæssigt indhold er en konstant ”reminder” om, at træning er vigtigt. Der er tale om, at
en konstant påmindelse om træning skaber en ubehagelig følelse af, at blive konfronteret med noget
respondenterne bør gøre, men ikke får gjort. Der kan også argumenteres for, at det interessante ved
dette zappe fænomen er, at respondenterne ikke finder, at træningsblogs er personlige, og det
dermed ikke er medier, hvor følgerne danner en personlig relation til personerne bag bloggen, og at
træningsbloggene dermed ikke fremstår som det ideelle ”identity kit”, som der ønskes til at skabe
deres identitet med (Roesler, 2008: 422).
5.7 Træningsbloggenes påvirkning på respondenterne
Forrige afsnit beskæftigede sig med det, at vælge og vrage alt efter personlig vinding, og denne
tendens fortsættes ind i dette afsnit. Dette afsnit handler om hvorvidt respondenterne faktisk
påvirkes af træningsbloggenes indhold.
Respondenternes respektive livsstile er formentlig grundlagt gennem deres erfaringer og påvirkning
hjemmefra, men spørgsmålet der ligger nært er, hvorledes deres livsstil også påvirkes udefra af
eksempelvis medier. Derfor blev der spurgt til hvorledes de selv mente, at de er blevet påvirket af
medier i forhold deres forhold til træning. R8 fortæller, at hun tænker over at holde sig sund når hun
opdager artikler der omhandler dette emne, men samtidig beretter hun, at det nu oftere er en
påvirkning fra de sociale medier frem for magasiner som tidligere. ” (…) da jeg var yngre var det
magasiner, som Woman, Costume. Nu er det i højere grad blogs og profiler på instagram” (Bilag
3, s. 4). Denne respondent står alene med dette synspunkt, da flere af de andre respondenter siger,
at de ikke tænker over at de bliver påvirkede af ydre faktorer såsom medier. En siger blandt andet
”(…) det er ikke noget jeg bevidst har tænkt over, men nu hvor man italesætter det så ja (…)”
(Bilag 3, s. 4). Denne holdning er der altså flere der støtter, og det tyder dermed ikke på, at
respondenterne er opmærksomme på en ydre påvirkning. Dog nævner R6, at eksponering af billeder
på eksempelvis Instagram, påvirker hende i en grad, at hun bliver motiveret til at give den en ekstra
tand til træning, og hendes måde at formulere sig på gør, at det for hende ikke opleves som en
negativ oplevelse, at blive påvirket på denne måde. Hun siger blandt andet ”For mig, der er det
57
faktisk meget om aftenen, hvor jeg ligger og kigger på Instagram, og så tænker jeg ”ej, jeg skal
også ud og løbe i morgen”” (Bilag 3, s. 5).
Hos en række af respondenterne er påvirkningen fra træningsblogs og Instagram tydelig, og selv
siger en af respondenterne ”Det er mere når hun ligger træningssessions op, så tænker jeg ”nå, det
kan jeg bruge til noget, det vil jeg selv gøre”. Jeg bliver på den måde påvirket til at prøve noget nyt
– ”det var smart det der” - det vil jeg da også lige prøve derhjemme eller nede i fitnesscenteret”
(Bilag 3, s.8).
Igen er det gennemgående tema, at respondenterne ikke lader sig rive med af alle de velmanende
råd på diverse blogs. De er alle i stand til at bedømme hvorvidt påvirkningen går for langt, men
indrømmer også gerne, at de bliver påvirket i nogen grad. Nedenstående citater er eksempler på det
nuancerede syn respondenterne har på spørgsmålet om påvirkning.
” (…) det årlige Victoria Secret Runway show, hvor de bare er sindssygt fit alle sammen, og hvor
man tænker ”Huh, jeg vil også se sådan der ud” – der glemmer man nogle gange at det der er
deres job (…)” (Bilag 2, s. 8)
”(…) Jeg er egentlig lidt ærgerlig over, at det ikke bliver fremlagt noget mere, det er med at der er
altså også bare noget man er født med. Og nogle af os har lettere ved at få muskler end andre og
nogle er sindssyg gode til at løfte ting der er tunge og andre de stryger bare derudaf (…) (Bilag 2,
s. 8)
”(…) Som jeg nævnte før, så bliver det en positiv inspiration, når jeg er god til at træne. Hvis ikke,
så kan det godt opleves som en negativ påvirkning. Jeg føler mig ikke så påvirket af det jeg læser,
så jeg ikke kan selektere i hvad der er godt for mig, og hvad der ikke er. Jeg skipper hurtigt videre
hvis det er et eller andet klageindlæg, om hvor svært det er at tage 2 kg på når man er en lille pige
på 50 kg (Bilag 3, s. 9).
Et væsentligt element der kom frem i løbet af fokusgruppeinterview 1, var at, det at læse blogs er
privat. En af respondenterne udtrykker det således ”(…) vi viser heller ikke vores musiksmag frem
for alle. Man frygter lidt at få den der ”ej, hører du det?” eller ”ej, følger du hende?”-reaktion, så
derfor tror jeg også, at mange holder det lidt for sig selv. Jeg taler i hvert fald ikke med nogen om
blogs.” (Bilag 2, s. 20). Denne udtalelse bakkes op af andre respondenter, og en nævner, at
sundhedsidealet i høj grad er individuelt, og at man skal passe på med, at blive en dommer over
58
andres sundhed. Som nævnt i et tidligere afsnit var tendensen blandt respondenterne, at idealet var
at være stærk, men ikke alle deltagerne var enige, og dette understreger pointen – sundhed er
individuelt. En af respondenterne siger: ”(…) vi er jo også forskellige i de tilgangsmåder vi har til
blogs og Instagram. Men på en eller anden måde, så bliver man stimuleret i en vis grad gennem
både Instagram og blogs (…)” (Bilag 2, s. 20).
5.7.1 Opsummering
Påvirkning gennem diverse træningsblogs sker ifølge respondenterne, men de er meget
opmærksomme på, at de ikke udsætter sig selv for overdreven påvirkning ved, som nævnt tidligere,
vælge til og fra ift. de Instagram-profiler og blogs de følger. Dermed kan det indvendes, at disse
respondenter er meget velovervejede, og lader sig ikke påvirke af andre, men det kan også tilføjes,
at de dermed er bevidste omkring deres egen identitet. Dermed afspejler de ni deltagere tendensen i
det postmoderne samfund – nemlig at det er muligt at konstruere sin egen identitet ud fra forskellige
markører (Inglehart, 2000/Roesler, 2008/Giddens, 1991), og disse respondenter vælger til og fra ift.
elementer de kan bruge til at skabe den bedste version af dem selv (Salomon, 2010: 151). Mere
væsentligt er det dog, at nogle respondenter udtrykker, at bloglæsning er en privatsag. Dette kan
antyde, at respondenterne måske har udeladt information i henhold til læsning af blogs, da disse
ikke vil tabe ansigt over for de andre respondenter i gruppen. Det må dog antages, at respondenterne
i disse interviews udtrykker deres ærlige mening omkring blogs og alt der følger med.
5.8 Kommunikation og fællesskab omkring træningsblogs
Dette afsnit kommer til at fokusere på den reciprocitet der ligger i forholdet mellem blogger og
bloglæser. Kommunikation er et afgørende element ift. bloggens eksistens, og dette afsnit vil
redegøre for om respondenterne ligger værdi i kommunikation med en pågældende blogger.
Desuden vil afsnittet påvise hvorvidt respondenterne føler en form for fællesskab ved at læse
træningsblogs.
På spørgsmålet om hvordan respondenterne mener, at de blogge de læser er gode til at
kommunikere med læserne, og hvorvidt respondenterne selv deltager i debatter og diskussioner på
bloggen, så svarer mange, at det gider de ikke at deltage i. R3 udtrykker, at det bliver for
59
overfladisk, mens R5 godt kan lide kommunikation der henvender sig til hende. ”Jeg kan godt lide
når jeg kan mærke, at det er vedkommende som jeg så har valgt at følge eller læser, der
kommunikerer til mig og ikke igennem noget der er brandet, altså noget der er et produkt der skal
promoveres (…)” (Bilag 2, s 15). R7 mener ligeledes, at ”man skal kunne mærke, at de vil hjælpe
og inspirere” (Bilag 3, s. 12).
Et par af respondenterne nævner, at MayaDroem er god til at engagere læserne i indlæggene på
hendes sociale platforme ”(…) hun er rigtig god til at invitere læserne til at kommentere på det hun
selv skriver, og det synes jeg faktisk er rigtig godt” (Bilag 3, s. 12). Der tegner sig et billede af, at
respondenterne i høj grad leder efter en type blogs, der ikke styres af kommercielle interesser, men
snarere viser ægte glæde over for træning.
I forlængelse af disse betragtninger falder snakken på faglighed på træningsblogs. En
af grundene til et par af respondenterne følger med på HealthySkinnyBitch.dk er på grund af den
faglige ballast bloggeren har. R3 siger eksempelvis ”(…)det er mere det faktuelle…at de siger noget
man kan bruge til noget (…)” (Bilag 2, s. 11), og dette støttes af andre respondenter. De udtrykker,
at hendes faglige baggrund gør, at man kan stole på indholdet. Det handler altså i højere grad om
indholdet på bloggen end det handler om hvordan kommunikationen foregår for disse respondenter.
Til sidst blev respondenterne spurgt til hvorledes de følte sig som en del af et netværk af
træningsblogslæsere, og til dette svarer mange nej, men at de godt kan se forbindelsen mellem de
forskellige blogs. Der tales om, at HealthySkinnyBitch har tætte relationer med modebloggere, som
flertallet af respondenterne følger, og dermed er respondenterne draget ind i et større netværk, men
som enkeltpersoner, svarer de fleste nej. R9 eksemplificerer det således (…) jeg har ikke skænket
det en tanke, at man skulle være en del af et netværk (…)” (Bilag 3, s. 13), mens R5 dog
anerkender, at billedet ser lidt anderledes ud såfremt der er tale om en modeblog ”(…)jeg føler, at
jeg er med i venindeklubben, men sådan har jeg det slet ikke med træningsblogs (…)” (Bilag 2, s.
17). Den personlige tilknytning er altså langt mere væsentlig end netværksmæssigt. Et andet
væsentligt element der kom frem i løbet af fokusgruppeinterviewene var graden af personlig
tilknytning ift. vedligeholdelse af interessen for indholdet på blogs og Instagram. Som berørt kort i
et tidligere afsnit, så handler det, for disse respondenter, også om tilknytning. Mange af dem nævner
et ”fast tilhørsforhold” til en modeblog, som også R5 nævner, men at tilhørsforholdet til en
træningsblog er nærmest ikkeeksisterende.
60
5.8.1 Opsummering
Kommunikation mellem blogger og bloglæser er væsentlig for, at fastholde begge siders motivation
(Huang et al., 2007). Dette er dog ikke noget som respondenterne ligger synderligt meget vægt på.
De er langt mere optagede af bloggens faglighed, og om de får relevant inspiration de kan omsætte i
deres eget liv. Derudover udtrykker ingen af respondenterne en netværksfølelse over for det at følge
træningsblogs. De udtrykker selv, at det måske er fordi, de ikke deltager aktivt i debatterne omkring
indlæg. Dette bakkes op af det faktum, at respondenterne ikke føler en personlig tilknytning til
bloggene og deres Instagram-profiler, og at de dermed udelukkende bruger disse blogs som
underholdning og inspirationskilde. Teorien om online communitites forklarer, at individer, der
træder ind i et online community dog er bevidste om det, og dette bakker et par af respondenterne
op (Bagozzi & Dholakia, 2002: 3). De nævner, at modeblogs i højere grad er et fællesskab de føler
sig en del af, og spørgsmålet er om det er fordi, deres identitet i højere grad er styret af mode frem
for træning. Grönroos nævner i teorien omkring relations marketing, at forbrugerne i takt med den
stigende informationstilgængelighed via internettet forlanger mere af sælgerne, her bloggerne. Det
kræves af bloggerne, at de besvarer et hvert spørgsmål relateret til det produkt (blog/Instagramindlæg) der kommunikeres ud, og dermed tilfredsstille deres læsere i sidste ende (Grönroos, 2004:
101). Dermed er det også sagt, at respondenterne motiveres af, om de er i stand til at få noget ud af
bloggenes indhold, som de i sidste ende kan benytte til at udleve drømme i deres eget træningsliv.
5.9 Netnografisk undersøgelse
Denne undersøgelse udgør anden del af analysen. En netnografisk undersøgelse af hhv.
HelseMatilde, MayaDroem og HealthySkinnyBitch giver mulighed for, at få et nærmere indblik i
bloggernes respektive universer. Informationen fra denne undersøgelse kan bruges i henhold til den
endelige besvarelse af specialets problemstilling. Denne del af analysen er struktureret anderledes
end forrige del, da metoden er anderledes, og dermed fordrer andre typer svar end ved interviews.
Formålet med denne del af analysen er altså, at få et indblik i bloggen, og hvilke emner læserne
finder interessante ud fra antal af kommentarer samt at få svar på hvordan træning omtales.
Netnografi er, som tidligere nævnt i kapitel 3, et online studie af bloggerens samt
bloglæsernes adfærd. Informationen der generes på bloggene er skabt af dem selv, det vil sige, at
61
blogger og bloglæser i fællesskab skaber indhold og som dermed kan bruges og analyseres i
henhold til specialet. Kozniets, der står bag mange teoretiske bøger om netnografi understreger, at
online fællesskaber betyder mere og mere, og dermed er der en legitim baggrund for ,at undersøge
hvad der skabes af indhold på sådanne online platforme såsom blogs (Kozinets, 2009: 14).
5.9.1 Entrée
Netnografiske undersøgelser kan foretages på forskellige måder, som involverer graden af
indblanding fra undersøgers side ifølge Kozinets (Kozinets, 2009: 65). I denne netnografiske
undersøgelse vil det foregå som en såkaldt ”non-participant”, det vil sige, at der ikke deltages på
kommentarsporet eller tilkendegives, at bloggen bliver observeret. Dermed må denne undersøgelse
kategoriseres som værende et ”ikke-deltagende observationsstudie”. Den indsamlede data stammer
fra bloggernes respektive blogs og Instagram-profiler gennem en periode på 3 måneder. Ud fra den
indsamlede data vil det komme frem i hvor høj grad træningsrelaterede emner behandles på deres
sider, og om hvor meget der interageres mellem blogger og bloglæser samt bloglæserne imellem.
Alt data er observeret og indsamlet på frit tilgængelige blogs samt Instagram-profiler. Det kræver
ikke, at observanten bliver en del af det online community for at opnå denne data. Som tidligere
nævnt er undersøgelsen foretaget på baggrund af nogle arbejdsspørgsmål, som lyder som følger:
-
Hvordan omtales træning på de 3 blogge?
-
Hvilke grunde ligger til baggrund for det store fokus på træning?
-
Hvilken adfærd udviser læserne af bloggene ift. træning?
Med disse spørgsmål for øje er den netnografiske undersøgelse foretaget. I nedenstående afsnit vil
den indsamlede data blive præsenteret.
5.9.2 Dataindsamling
Dataindsamlingen foregik over en periode på 3 måneder – fra 26.12.14 til 26.03.15. I denne periode
blev der i alt fundet 166 indlæg på de respektive blogge samt 606 Instagram-billeder ligeledes
fordelt på HM, MD og HSBs Instagram-profiler. For at give et større overblik over datamængden
har dette skema til formål, at bringe overblik over indholdet samt hvor meget af datamængden reelt
handler om træning og kost.
62
Figur 4. Dataindsamling 26.12.14 – 26.03.15
HelseMatilde
MayaDroem
HealthySkinnyBitch
Blog vs. Instagram
Blog vs. Instagram
Blog vs. Instagram
Antal samlede indlæg
81/212
71/234
14/160
Antal vedr. træning + kost
40/93
52/186
12/136
Antal kommenterede indlæg
38/90
46/183
8/130
3/17
2/43
0/56
10/51
36/153
6/86
41/42
10/33
6/50
10/5
12/20
2/10
(Vedr. træning + kost)
Bloglæsere kommunikerer med hinanden
(Vedr. om træning + kost)
Blogger kommenterer indlæg
(Vedr. træning + kost)
Blogger kommenterer ikke indlæg
(Vedr. træning + kost)
Antal sponserede indlæg
Kilde: HelseMatilde.com/instagram.com/helsematildedk, Mayadroem.dk/instagram.com/mayadroem og
healthyskinnybitch.dk/instagram.com/healthyskinnybitchdk
Ovenstående skema bidrager med et overblik over den indsamlede data, og især, i hvor høj grad der
kommenteres og interageres mellem hhv. blogger og bloglæser samt bloglæserne imellem. Dette
giver udgangspunkt for en analyse af samspillet mellem blogger og bloglæser, og kan dermed
holdes op imod teorierne om online communities. Nedenstående afsnit vil analysere hver blog for
sig, og til sidst samle trådene i en opsummering.
5.9.3 Analyse og fortolkning af indsamlet data
Da undersøgelsen er foretaget som en ”non-participant” undersøgelse, så hverken bloggeren eller
bloglæsere er kontaktet, og dermed kommer deres meninger kun til kende gennem det skrevne på
hhv. blog og Instagram-profil. Desuden er der ikke skelnet imellem træning og kost, da alle tre
bloggere ikke skelner imellem disse to aspekter af sundhed.
63
5.9.3.1 HelseMatilde
Figur 4 illustrerer, at HelseMatilde i alt har skrevet 81 indlæg på hendes blog over den undersøgte
periode på 3 måneder, men at kun 40 indlæg på bloggen handler om emner der er relateret til
træning og kost (Bilag 4). På Instagram-profilen går denne tendens igen, da 93 ud af 212 ”posts”
der omhandler træning og kost. Det vil sige, at halvdelen af indholdet på hendes blog og Instagramprofil ikke kan kategoriseres som værende forventeligt på en såkaldt
”træningsblog”/”træningsprofil”. HelseMatilde kalder sig selv en ”sundhedsrealist”, og på denne
baggrund bør det forventes, at indholdet på både blog og Instagram viser forskellige aspekter i
forhold til at leve et sundt og afbalanceret liv. HelseMatilde leverer også indlæg som ”En delle fra
eller til” (28.02.15), ”10 ting jeg hader ved crossfit” (07.01.15) og ”3 med kettlebell” (18.02.15).
Disse kan alles kategoriseres indenfor ”træningsgenren”, men foruden disse optræder også indlæg i
stil med ”Kærestesorg” (10.03.15), ”Det her sker når en provinspige flytter til storbyen”
(12.12.15) og ”Jeg sletter lortet” (18.01.15) på bloggen. Sidstnævnte former for indlæg er
eksempler på indlæg, der ikke falder ind under træning og kost, men heller ikke ind under
”sundhedsrealisme”, som ellers er det HelseMatilde slår bloggen op på.
I denne forbindelse er det essentielt at se på hvilke typer af indlæg der har fået mest feedback
med på vejen af bloglæserne. Disse indlæg har vagt stor interesse hos læserne, således at disse
indlæg har langt flere kommentarer sammenlignet med andre indlæg.
-
07.01.15: 10 ting jeg hader ved crossfit (32 kommentarer)
-
17.01.15: Bananbrød (24 kommentarer)
-
06.01.15: Jeg har lige set et barn græde nede i fitness (19 kommentarer)
-
15.03.15: Nu hvor vi alle skal til at cutte (19 kommentarer)
-
28.01.15: En delle fra eller til (18 kommentarer)
Ovenstående indlæg har altså skabt mest debat på bloggen, og det interessante i denne
sammenhæng er også, at ud af de tre indlæg, hvor bloglæserne interagerer med hinanden, er alle tre
indlæg at finde blandt de ovenstående indlæg (jf. figur 4). Indholdet i ovenstående indlæg er
personlige betragtninger, men der har ingredienser til at skabe debat. Grundene til dette skal
muligvis findes i HelseMatildes måde at udtrykke sig på. Hun benytter sig meget af ironi, der kan
tolkes som provokation. Et eksempel på dette er ”crossfit”-indlægget, der er skrevet med en ironisk
64
distance til en træningsform, der er meget populær, og således reagerer læserne også med
kommentarer a la
” Men tror du ikke, du vil være bedre stillet, hvis du nu tager en bodyfitness, stram op, eller
lignende time i dit lokale fitness center i stedet?”
”Personlig er der INGENTING jeg hader ved CrossFit, og de punkter du lister op er fuldstændige
uigenkendelige i forhold til den box jeg træner i”
HelseMatilde engagerer sig i denne debat, og svarer og forsvarer sig, mens andre læserne råder
hende til at lægge ironien på hylden, såfremt hendes indlæg ikke skal misforstås. Generelt set
beskrives træning med stor ironisk distance, både på Instagram, hvor der er adskillelige billeder der
beskrives i stil med ”Hader det løb (…)” (25.03.15), ”Double(fucking)unders (…)” (06.03.15) samt
”(…)@crossfitcph you are killing me (…)” (25.01.15). Dette illustrerer fint HelseMatildes stil, der
kendetegner sig ved, at holde fast i den provokerende tone. Det er en stil der deler vandene, men
nogle læsere finder det også befriende at møde denne skrivemåde. Læser Maja Lyngsø skriver
således som kommentar til et indlæg ”Jeg er vild med din ærlighed og din lidt ironiske tilgang til
det hele!” (http://helsematilde.com/2015/01/hvorfor-jeg-godt-kan-lide-at-provokere/#comments).
På trods af, at mange indlæg ikke handler om emner relateret til træning og kost (jf. figur 4), så
omtales træning som en naturlig del af HelseMatildes hverdag, og dermed ikke som noget
ekstraordinært.
5.9.3.2 MayaDroem
MayaDroem har en anden tilgang end HelseMatilde. Træning og kost bliver beskrevet grundigt og
udpenslet til læserne, og der findes ingen ironisk distance på hverken blogindlæg eller Instagrambilleder. Som vist i figur 4, handler 52 ud af 71 blogindlæg om emner vedrørende træning og kost,
og dermed forventeligt af en træningsblog (Bilag 5). MayaDroem beretter om, hvad hun kalder ”et
personligt bud på en sund livsstil” (MayaDroem (b)), som indebærer meget styrketræning. Dette
aspekt er noget man tydeligt kan se både på bloggen samt på Instagram-profilen. På netop denne
profil er det gjort op, at 186 ud af 234 posts er relateret til træning og kost. På Instagram-profilen
kan man således finde billeder fra træningscenteret, såkaldte ”healthies” samt hendes bud på sunde
65
retter, mens der på bloggen optræder indlæg så som ”Balance mellem det sunde og sociale liv?”
(14.03.15), ”Forløb med Susan Milo #4 uger” (21.02.15) og ”Engang ville jeg være tynd, nu vil
jeg være stærk” (03.02.15). De nævnte indlæg er alle inden for træningsgenren, men som på
HelseMatilde.com, så findes der en række indlæg der falder uden for denne genre. Eksempler på
dette kan være ”Det vidste du ikke om mig” (06.03.15) og ”My beauty routine” (21.02.15).
I stil med afsnittet om HelseMatilde, så er det interessant, at se på hvilke former for indlæg, der har
haft mest interesse hos læserne.
-
29.12.14: ”Alkohol? – Ikke rigtigt noget for mig!” (26 kommentarer)
-
21.02.15: ”Forløb hos Susan Milo #4 uger” (13 kommentarer)
-
29.01.15: ”Forløb hos Susan Milo – min kostplan” (12 kommentarer)
-
13.02.15: ””Du ligner en mand”” (11 kommentarer)
-
11.02.15: ”Artikel i Politiken ”Kvinder vil hellere være stærke end slanke” (10
kommentarer)
Disse indlæg er de mest kommenterede indlæg når man ser bort fra sponserede indlæg, hvor der er
mulighed for at vinde noget. Ser man oversigten her, så springer det i øjnene, at læserne har en
interesse i MayaDroems forløb hos den personlige træner Susan Milo. Dette forløb beskrives
grundigt af MayaDroem på alle platforme, og især målet om en stærk krop er i fokus på både blog
og Instagram. Indlæggene ”Du ligner en mand” og ”Artikel i Politken…” omhandler og beskriver
kvinders kropideal anno 2015, og bloggen beskriver hvorledes det er muligt at opnå dette. Det der
kendetegner kommentarerne på de forskellige indlæg, så er de fleste i stil med
” Du gør det SÅ godt, og det er en motivation for rigtig mange at følge dig og din blog”
(http://mayadroem.dk/2015/02/artikel-i-politiken-kvinder-vil-hellere-vaere-staerke-end-slanke/)
”Det er super spændende at følge i dit forløb” (http://mayadroem.dk/2015/02/forloeb-hos-susanmilo-4-uger/)
”Jeg synes, du er så uendeligt sej, at du tør stikke næsen frem og tør være en offentligt person og
fortælle, hvad DU tror på!” http://mayadroem.dk/2015/02/du-ligner-en-mand/
66
Kommentarerne her illustrerer hvordan læserne fra MayaDroem reagerer på indlæggene, men det er
udelukkende sket to gange, at læserne har interageret med hinanden, men ud fra indlæggende på
bloggen, så opfordrer MayaDroem heller ikke til meget debat, men derimod tilkendegivelser eller
meninger fra læserne. Træning og kost kan dog siges, at være noget helt centralt på bloggen.
5.9.3.3 HealthySkinnyBitch
HSB er den, af de tre blogge, der har færrest indlæg i den undersøgte periode. Figur 4 viser, at der i
alt var 14 indlæg på bloggen og 160 posts på Instagram (Bilag 6). Ud af disse indlæg er stort set alle
oplæg relateret til træning og kost, og her må nævnes, at især træning fylder en hel del jf. hendes
faglige baggrund inden for dette område (kapitel 2). Bloggens mest kommenterede indlæg er nævnt
her under, og som man kan se, er der ikke meget aktivitet i kommentarfeltet, men billedet ser
anderledes ud såfremt man ser på HSBs Instagram-profil.
-
22.03.15: Tips til at tackle sukkercravings (6 kommentarer)
-
08.02.15: HSB Slankebootcamp (4 kommentarer)
-
20.03.15: HSB Bootcamp – vi har ikke glemt jer (4 kommentarer)
Dømt ud fra aktiviteten blandt læserne på bloggen er HSB må det antages, at læserne af HSBs blog
ikke interesserer sig for at agere med hinanden, men som før nævnt er det interessant, at billedet ser
anderledes ud på Instagram. I den undersøgte periode er der især et aspekt inden for træning der er
populære blandt følgerne, og det er træningsvideoer. Videoklip, hvor HSB viser øvelser, og således
er der et billede fra 2. januar 2015, der fik 144 kommentarer
(https://instagram.com/p/xWBaDvvgvU/?taken-by=healthyskinnybitchdk). Samme scenarie går
igen på mange af hendes andre videoklip, men det er dog interessant at nævne, at mange af følgerne
ikke nødvendigvis kommenterer klippet, men nærmere ”tagger” venner i klippet, og på den måde
deler de opslaget med mange andre.
67
Indholdet på HSBs sociale platforme er centreret om træning, og træning beskrives og vises meget
grundigt, og man kan tydeligt se, at der ligger en faglig viden bag ved hendes blogindlæg. Hun
skriver omtaler eksempelvis kost hhv. om det er slankende eller sundt
”1. Spiser du mindre end du forbrænder taber du dig
2. Spiser du mere end du forbrænder tager du på
3. Hvis du spise det samme som du forbrænder holder du din vægt
Du kan således sagtens spise sundt uden at tabe dig, og du kan for såvidt også tabe dig uden at spise sundt.”
(http://healthyskinnybitch.dk/sund-vs-slankende/#.VSTkcfmsVS0)
Dette eksempel illustrerer en af de pointer HSB bliver ved med at referere og vende tilbage til, og
indholdet på bloggen er en anelse mere fokuseret på kostaspektet frem for Instagram, der bliver
brugt til at vise træningsøvelser osv. På denne måde er det også tydeligt at se HSBs erfaringer med
vægttab (se kapitel 2). Dette skinner nemlig også igennem på de nævnte indlæg, hvor alle
indlæggene er knyttet til vægttab, og træningen er derfor også beskrevet i forhold til vægttab.
5.9.4 Opsummering netnografisk undersøgelse
Den netnografiske undersøgelse viser med tydelighed, at der er forskel på hvordan bloglæserne
agerer med ”deres” blogger. På Instagram fungerer interaktionen mellem blogger og bloglæser lidt
anderledes, da man tydeligt kan se, at mediet Instagram fungerer på en anden måde end blogmediet.
Bloglæsere, der vælger at kommentere på bloggen, yder en mere aktiv indsats, da det kræver mere
overvejelse at kommentere end det gør på Instagram. Det er langt hurtigere og nemmere på
Instagram, og fænomenet ”at tagge” er udbredt på dette medie, og det ses på alle bloggernes
profiler, at deres følgere gør dette.
HelseMatilde har generelt en mere provokerende stil end de andre to bloggere, og dermed er hun
også skydeskive for mere kritik end de andre, men hun har ikke i sinde at ændre på stilen, og
dermed underligger hun sig ikke hård kritik. Udviklingen på hendes blog må dog siges, at gå i en
anden retning end blot ”Helse”, og derfor er spørgsmålet er om hendes blog har berettigelse til at
kalde sig ”Helse”, da der er meget fokus på alt andet end helse. Ganske vidst er omkring 50%
koncentreret om træning, men de andre 50% har omdrejningspunkt i mange personlige historier
68
(Bilag 4). HelseMatilde er en personlig blog, men i den undersøgte periode optræder mange indlæg,
der ikke er centreret omkring kost og træning.
På MayaDroems blog, der også er personlig, er indlæggene meget mere fokuseret omkring træningisær styrketræning. Hun går forrest i målet om en stærk krop, og viser dermed den stigende tendens
til, at kvindekroppen bør være stærk frem for slank (Munch (b)). MayaDroem er ikke udsat for
meget kritik, men får derimod mange tilkendegivelser fra læserne om, at hun fungerer som
inspiration og motivationskilde for dem. Ligeledes er HSB heller ikke udsat for meget kritik, og ud
fra hendes blog og Instagram, så må man konkludere, at hendes læserne har et ønske om enten af
tabe sig og dermed ”realisere” et ønske om en anden krop eller ”realisere” et ønske om en ”bedre”
krop. To sider af samme sag, men i hvert fald en blogger, der ligger op til, at man kan realisere sig
selv gennem sund kost og træning.
Realisering af sig selv er noget man især finder udtryk for på MayaDroem og HSB,
hvor HelseMatildes blog mere giver udtryk for vedligeholdelse af en sund livsstil, men uden, at et
egentlig mål er at finde. Dermed kan man som læser af denne blog heller ikke finde samme
dedikation, som MD og HSB tydeligt viser gennem både blog og Instagram.
69
6 Diskussion
I dette afsnit vil resultaterne, som følge af analysen, blive diskuteret i forhold til det teoretiske
grundlag. Analysen præsenterede resultater fra hhv. fokusgruppeinterviewene samt den
netnografiske undersøgelse. Dette afsnit vil holde resultaterne op imod specialets kapitel 2 og den
teoretiske del for til dels, at skabe et nuanceret billede af den indsamlede empiri, dels skabe en rød
tråd for læseren. Derfor deles denne diskussion også op i mindre afsnit, der er valgt på baggrund af
de væsentligste punkter fra analysen, for læserens overblik og dermed forståelse.
6.1 Sundhedsdefinition
Definitionen af sundhed kan være mangeartet, men respondenterne i fokusgruppeinterviewene blev
forelagt at definere sundhed i en snæver kontekst – nemlig at definere sundhed ud fra et
træningsaspekt (jf. bilag 1). Deres svarmuligheder var dermed allerede indskrænket betragteligt,
men dermed blev der også langt hurtigere fokus på det væsentlige i dette speciale, nemlig sundhed
gennem træning. Som beskrevet i analysen, så beretter de fleste respondenter, at en sund krop er
synonym med en stærk krop, og dermed er disse respondenter et billede på de tendenser der findes i
vores samfund, nemlig at kvinder skal have den perfekte krop, som på nuværende tidspunkt er lig
med en stærk krop (Munch (b), 2015). På den anden side, kan det argumenteres for, at træning og
kost hjælper de deltagende respondenter med, at skabe den bedste version af dem selv, og at det
ikke sker på baggrund af et medieskabt ideal. På trods af, at træning blev sidestillet med sundhed, så
blev det også klart, at respondenterne mente sundhed handlede om en balance i livet. Balance
mellem træning og sund kost, men også det faktum, at sundhed heller ikke bør fylde alt for meget.
Ifølge respondenterne kan sundhed nemt kamme over, og dermed blive et altoverskyggende
element i hverdagen, og dette var ingen af respondenterne ude efter (jf. bilag 2+3).
Denne ekstreme form for fokus på sundhed, der kan kamme over, kaldes også
”sundhedisme”, og er defineret ved, at være en overdreven fokus på sundhed (Hartling, 2001).
Sundheden bliver et moralsk anliggende, og det fører til, at man kan risikere, at få et tvangsplaget
forhold til sundhed i en grad, at det føles som en pligt at overholde reglerne om at dyrke motion og
spise sundt for at være et godt menneske (DR2 TEMA, 2014). Der findes også en enorm stor
symbolværdi i, at leve sundt, og det er overvejende en tendens der ses blandt veluddannede grupper,
70
der signalerer overskud ved at udvise en viden om sundhed (Thorup, 2008). Med dette in mente, så
kan det argumenteres for, at veluddannede grupper dermed skelner mellem gode og dårlige
mennesker på baggrund af deres livsstile. Dette er naturligvis sat på spidsen, men det er et vigtigt
aspekt at have med når der diskuteres hvorvidt sundhedsbølgen har taget overhånd, og om det
betyder noget for vores selvopfattelse. En svensk professor i socialpsykologi, Thomas Johansson,
peger på, at slankemetoder, livsstilscoaching og fitnesscentre fremmer det neoliberale menneske,
der ikke har brug for kollektive bånd og dermed selv har ressourcer til at skabe sit eget liv. Han
nævner blandt andet:”I takt med, at velfærdsstaten afvikles som en kollektiv enhed, er politikerne jo
vældig glade for, at individerne selv tager ansvaret for deres egen sundhedsmæssige og psykiske
udvikling. Dermed skabes der et kollektivt ideal, der ikke som tidligere er koblet til velfærdsstatens
sundhedspolitik” (Thorup, 2008).
Dette citat understreger, at det er blevet mere og mere overladt til individet selv, at klare sig, og
man skaber altså i langt højere grad sin egen identitet ift. tidligere, og det skaber et behov for
værdier såsom selvrealisering (Inglehart, 2000: 22). Det er vigtigt, at tage denne diskussion om
sundhed op når vi taler om identitetsdannelse i forbindelse med træning, da vi forbinder vores
identitet med baggrund i vores sundhed (DR2 TEMA, 2014). Idealet om den perfekte krop, som i
skrivende stund handler om den stærke krop, er et identitetsprojekt vi skaber gennem
træningsfællesskaber, men i høj grad også på baggrund af mediebilledet. De sociale medier har en
stor del at sige når det kommer til identitetsskabelse. Næste afsnit ser nærmere på jagten på det nye
kropsideal.
6.1.1 Jagten på det perfekte ideal
Som nævnt i forrige afsnit, så er jagten på det nye kropsideal et af de gennemgående temaer i
specialets analyse. Ønsket om den stærke krop gennemsyrer svarene fra respondenterne samt de
fleste blogindlæg på hhv. MayaDroem, HelseMatilde og HealthySkinnyBitch. At lige netop ønsket
om et stærk krop er blevet det foretrukne blandt kvinder i 20’erne, må antages, at være startet som
en trend der kan tilskrives traditionelle såvel som sociale medier (Hedal, 2010/Munch,
2015/Rekling, 2013). At der findes trends som denne, er ikke ensbetydende med, at alle besidder
ønsket om, at opnå en stærk krop, og således kan det siges, at definitionen af sundhed i høj grad er
individuel. Sundhed er nemlig ikke lig med træning, men besidder faktisk flere facetter såsom
mental og social sundhed (WHO, 1948).
71
Det medieskabte ideal om kvindekroppen, er som nævnt i kapitel 2, skiftet gennem de senere år fra
at ”hylde” det tynde ideal til den stærke og muskuløse kvindekrop (Rekling, 2013). Dette ideal
finder mange af de deltagende respondenter, at de i højere grad stræber efter som noget nyt, og dette
kan muligvis tilskrives en samfundstendens, der er skabt af medier – og i høj grad de sociale medier
såsom blogs. Søger man på #healthie på Instagram finder man, at mange billeder afbilleder personer
der viser muskler eller er i færd med at styrketræne. Denne søgning er ikke ensbetydende med, at
det er tilfældet, at alle kvinder i aldersgruppen 20-29 år mener, at det at være stærk er det mest
eftertragtede. Det er blot et øjebliksbillede af hvordan denne træningsbølge opleves på et socialt
medie.
Denne higen efter et bestemt kropsideal kan forklares ved vores postmoderne
samfund, hvor selvrealisering er blevet en værdi der sættes over de materielle værdier ifølge
Inglehart (Inglehart, 2000). Selvrealisering bunder altså i vores nuværende samfund, hvor materielle
værdier er opfyldt. Det er derfor legalt, at fokusere på selvet, og på, at udvikle sig selv og stræbe
efter nye mål. I dette speciale kan det argumenteres for, at de selvrealiserende værdier skabes
gennem træning. Træning styrker ens identitet, og som Giddens forklarer, så er identiteten konstant
til revision (Giddens, 1991: 18). Træning benyttes altså som et identitetsstyrkende redskab, der kan
bruges til at forbedre ens egen selvopfattelse.
6.2 Tilknytning til træningsblogs
Dette afsnit vil beskæftige sig med spørgsmålet omkring tilknytning til træningsblogs. Desuden vil
der indgå en diskussion omkring det, at zappe mellem blogs. Som analysen påviste, så var især
sidstnævnte element en væsentlig pointe i forhold til argumentationen for at læse træningsblogs.
” Det der med at zappe lidt rundt og så plukke lidt hist og pist og tage det man kan bruge” (Bilag 2,
s. 7). Sådan siger en af respondenterne fra det første fokusgruppeinterview, og det interessante i
denne udtalelse ligger i det, at denne respondent plukker det hun kan bruge. Hvis man ser på
postmodernismen igen, så handler det om at udvælge de elementer, der kan styrke hendes eget
behov for selvrealisering. Tendensen der viser sig i samfundet i dag er, at vi ikke er fast bundne til
72
en bestemt ting, men at vi vælger det ud, der er til gavn for vores eget liv og som kan føre os i den
retning vi gerne vil (Inglehart, 2000/Inglehart, 1997). Denne tendens underbygges også af, at
selviscenesættelse er blevet mere og mere synlig med fremkomsten af de sociale medier (Lavrsen,
2008). Det handler om, at fremvise den bedste side af ens person til omverdenen, og det gøres ved
eksempelvis at poste ”healthies” på Instagram, og søge den anerkendelse et sådan billede kan få.
Selviscenesættelse er noget af det som respondenterne angiver er forstyrrende ved blogs, og især
ved træningsblogs. Hvad det er der gør det lidt mere irriterende ved træningsblogs er uvist, men der
kan argumenteres for, at fremstillingen af et sundt træningsliv skaber dårlig samvittighed hos dem.
På trods af dårlig samvittighed, så klarlagde analysen, at respondenterne ser træning som en del af
deres identitet, men de beretter samtidigt, at træning ikke bruges som en primær kilde til
identitetsskabelse. Det argumenteres af teorien om identitetsdannelse, at man hele tiden skaber sig
identitet og at det er en proces, der fortsætter gennem livet.
Eftersom respondenterne zapper rundt mellem forskellige træningsblogs, så er det interessant at
diskutere hvorvidt tilknytningen til blogge sker på baggrund af kommunikationen mellem blogger
og bloglæser eller det udelukkende handler om, at kunne spejle sig selv i bloggens udtryk.
I gennem analysen kom det frem, at kommunikationen faktisk er ret væsentlig – ikke
så meget interaktionen mellem blogger og bloglæser, men den underliggende tone der findes på
træningsbloggene. HelseMatilde blev brugt som eksempel på hvordan kommunikationen kan få
mennesker til at ”unfollow’e” hende, og det blev nævnt mange gange gennem interviewene, at hun
var af en noget belastende karakter. Gennem den netnografiske undersøgelse stod det også klart, at
et kritisk indlæg om ”crossfit” var det mest kommenterede, og mange læsere gav ikke meget for
hendes provokerende tone hverken på blog eller Instagram. På blogs og Instagram gør den
traditionelle kommunikationsmodel sig ikke gældende, da der ikke er tilkoblet en såkaldt feedback
funktion. Det er, med de sociale mediers opståen, blevet en funktion, som er vigtig for både blogger
og bloglæser. Bloggeren motiveres nemlig af den feedback der kommer fra læserne, om det så er et
spørgsmål eller en ”tak for tippet”-kommentar (Nardi et al, 2004). Ift. princippet omkring relations
marketing, så er det muligvis også derfor, at HelseMatilde får sig nogle hug fra læserne en gang i
mellem. Hun bruger ikke aktivt læserne og skaber den gensidighed der er brug for, for at opnå en
relation til læserne, som hun ellers er meget afhængige af ifølge Nardi et al. (Nardi et al., 2004).
Kommunikationen må altså ikke være en statisk kommunikation, da man risikerer at miste læseren,
73
men læseren bør inddrages og gøres til en del af kommunikationen, og eftersom læserne har en
enorm magt og kan sikre succes eller fiasko for en blogger, så lige netop derfor er det vigtigt at de
inddrager læserne. Det skal dog retfærdigt siges, at det gør alle tre undersøgte bloggere også, men i
forskellig grad. Der er eksempelvis konkurrencer og debatter kørende. HelseMatildes provokerende
tone gør hende upopulær blandt respondenterne, men omvendt må der være andre der trives med
denne bramfrie kommunikation bedømt ud fra antallet af læsere/følgere. Det kan diskuteres, om den
danske måde at være på, jf. janteloven, er grunden til at mange læsere finder hendes udtryk lidt for
overvældende. Selviscenesættelse er, som før berørt, et essentielt tema at berøre i henhold til blogs,
og de tre undersøgte blogs (HM, MD og HSB) poster derfor også en række billeder med usunde
fødevarer for at vise den uperfekte side af dem selv. Dette må også antages, at være fordi vi, som
danskere, ikke bryder sig om den ultimative selviscenesættelse, som ellers er de sociale mediers
force. I hvert fald, så sker tilknytningen til træningsblogs ikke så meget på baggrund af samspillet
mellem blogger og bloglæser, men snarere på baggrund af, om bloglæserne finder indholdet på
bloggen brugbart ift. deres eget liv. Dette element lagde respondenterne meget vægt på. Det, at
kunne vælge og vrage imellem de mange træningsblogge og dertilhørende Instagram-profiler er
blevet nemt og naturligt i vores nuværende samfund, og dermed betyder det også, at online
fællesskaber er blevet lidt mere udviskede. I hvert fald når man taler om fællesskaber på
træningsblogs.
6.2.1 Fællesskab omkring træningsblogs
Forrige kapitel klargjorde, at respondenterne lagde ikke meget vægt på at være en del af et online
fællesskab omkring træningsblogs. Teorierne omkring online communities går dog i en anden
retning ved at hævde, at et community dannes omkring et brand, som i dette tilfælde er en
træningsblog, og uden et community ville der ikke være et brand (Muniz&O’Guinn, 2001: 412).
Dette kan forkastes ud fra resultaterne fremvist i dette speciale. Respondenterne mener ikke, at det
er muligt at være en fast bestanddel i et community, da træning er et komplekst emne, der ikke kan
understøttes af ét fællesskab, men drives af et ønske om inspiration. Inspiration, som er en
ubeskrivelig størrelse, men som i høj grad findes på tværs af mange forskellige blogs ifølge
respondenterne. Det kan dog indvendes, at et virtuelt community, som blogs er, ikke kan fungere
uden at der er en form for interaktion mellem læserne eller mellem blogger og læser. Den
74
netnografiske undersøgelse viste også, at der er mange der kommunikerer med bloggeren eller med
andre læsere, og dermed understøttes teorien om virtuelle communities. Bedømt ud fra uses-and
gratifications paradigmet, så er der forskellige grunde til at forklare hvorfor man følger med på
eksempelvis blogs. På trods af, at respondenterne i fokusgruppeinterviewene var lunkne overfor at
deltage aktivt i træningsbloggenes netværk, så nævner de, at blogs hovedsageligt bliver brugt som
en inspirationskilde, og denne informationsværdi er væsentlig for respondenterne i deres
fastholdelse af bloglæsning. Respondenterne forkastede ideen om, at høre til i et online fællesskab
omkring træningsblogs, men berettede samtidigt, at fællesskab omkring træning er et vigtigt
element for dem.
Respondenterne i begge fokusgruppeinterview giver gennem interviewet udtryk for, at træning
gerne bør være en social aktivitet. Fællesskaber er vigtige i forhold til mange ting, men især i
forhold til identitetsdannelse. Identitet er ikke en ensidig og stabil størrelse, som også Giddens
nævner, men derimod noget der har mange facetter og kan ændres alt efter hvilket social forum man
befinder sig i. Identitetsdannelsen sker altså i henhold til de fællesskaber vi indgår i (Stet s& Burke,
2000: 225-226). Det betyder strengt taget, at træningsfællesskaber styrker identiteten, og identiteten
fastholdes ved at indgå i sådanne fællesskaber. Det bliver altså en positiv cyklus der er med til at
fastholde træningen som en del af den personlige identitet.
6.3 Opsummering på diskussion
Sundhed defineres på en individuel baggrund, men som det fremgår af analyse og denne diskussion,
så handler sundhed om balance. Balance mellem træningsmængde og sund kost. Respondenterne
har dog været indsnævret i deres svarmuligheder, da spørgsmålet omkring at definere sundhed
allerede var indkredset til at dreje sig om træning og kost (jf. bilag 1). Således kunne andre svar
have været kommet frem i lyset, såfremt at spørgsmålet var rettet på en anden måde. Det blev dog
tydeligt, at sundhed er individuelt – det er en definition, der er skabt ud fra et enkelt individs
forståelse, og derfor kan det være svært at komme frem til en bestemt definition af sundhed.
Ud fra respondenternes svar blev det dog tydeligt, at et enkelt ideal var tilstræbt.
Idealet om en stærk krop var gennemgående. Vores nuværende samfund afspejler denne tendens, da
medierne, traditionelle såvel som sociale, dikterer at kvinders kroppe nu bør være stærke (Rekling,
2013/Greve, 2014/Munch, 2015). Dette ideal går igen på mange træningsblogs. Dermed kan det
75
argumenteres for, at træningsbloggene afspejler samfundet, således at idealet, der hyldes af de
traditionelle medier, også gengives på bloggene. Det bliver dermed en selvforstærkende effekt.
Ifølge respondenterne er der ikke en stærk tilknytning til træningsblogs. Træningsblogs bliver
derimod benyttet som et redskab til information og inspiration. Respondenterne plukker ud hvad
passer bedst til dem. Man kunne med andre ord sige, at de vælger det, der styrker deres egen
identitet. Identitetsskabelsen er ikke en statisk proces, og det viser respondenterne også. De zapper
rundt og tager det der kan hjælpe dem fremad og det der styrker dem som individer.
Træningsbloggens formål for respondenterne er altså udelukkende, at udgøre en inspirationskilde.
De vælger det, der passer bedst til deres liv.
76
7 Konklusion
Indledningsvis har specialet haft til formål, at undersøge om træningsblogs har en indvirkning på
deres læseres selvopfattelse. Med et afsæt i et brugerperspektiv, så er der foretaget to kvalitative
fokusgruppeinterview, der havde til formål at belyse hvordan forholdet til træningsblogs ser ud samt
at opnå en forståelse af, om træningsblogs har en indvirkning på hverdagen. Foruden, er der
foretaget en netnografisk undersøgelse der ser på tre navngivne blogs (HelseMatilde, MayaDroem
og HealthySkinnyBitch). Undersøgelsen havde til formål, at vise hvilke emner der rør sig på deres
blogge samt hvorledes sundhed fortolkes af disse bloggere. Specialets teoretiske ramme udgøres af
teorien omkring postmodernisme, herunder det postmoderne samfund samt individet. Ydermere
blev der anvendt en teori om online communities, hvor blogs blev fastlagt til at være et
netværksbaseret community, hvor bloglæsernes tilknytning er identitetsbaseret.
Under udarbejdelsen af specialets kapitel 5 og 6, hhv. analyse og speciale, blev det klart, at identitet
er en vigtig komponent i forhold til bloglæsning. Giddens argumenterer for, at identitetsdannelse er
en ”on-going” proces, hvor identiteten hele tiden kan formes (Giddens, 1991). Det kan konkluderes,
at træningsblogs kan bruges i denne sammenhæng, da det blev klart, at respondenterne plukkede de
elementer ud, de anså som brugbare i deres liv. Træningsblogs bruges dermed som
identitetsstyrkende redskab. Desuden kan det konkluderes, at træningsblogs i høj grad bliver
anvendt som inspirationskilde. Baseret ud fra den indsamlede empiri er det gjort klart, at
træningsblogs’ popularitet ligger i det faktum, at de giver inspiration. Bloggene fungerer som online
opslagsværker, hvor det er muligt, at finde frem til forskellige træningsøvelser eller en opskrift.
Informationstilgængeligheden på disse blogs betyder, at læserne har muligheden for at tage nogle
helt konkrete råd ud og udleve dem i deres eget liv. Foruden de konkrete råd, så påviste analysen, at
identifikation også er en vigtig komponent i henhold til blogs popularitet. En af respondenterne
nævner eksempelvis, at hun ønsker, at følge blog hun kan spejle sig i. Dermed kan der konkluderes,
at læsere efterstræber at følge blogs de kan identificere sig med. Denne identitetsproces
besværliggøres dog af iscenesættelse. Som det fremgår af analysen, så ses selviscenesættelse som et
stort irritationsmoment. Så stort, at det udgør en grund til at ”unfollow’e” visse blogs. Analysen
påviste dertil, at der ikke findes en personlig tilknytning til træningsblogs, og derfor er det nemt at
”unfollow’e”. Dermed tydeliggøres det, at træningsblogs i høj grad benyttes som en online kanal,
hvor brugbare råd vælges til, mens resten forkastes.
77
Der findes mange definitioner af sundhed. I dette speciale sidestilles sundhed med træning. Det kan
dog konkluderes, at sundhed defineres ud fra individuelle betragtninger. Flere af respondenterne
udtrykker en bekymring over, at være dommer over for hvordan andre forstår sundhed. Analysen
viste, at respondenternes forståelse af sundhed er baseret på træning, men kost blev også nævnt som
væsentligt. Balance mellem disse to komponenter er dog det mest væsentlige, og det kan dermed
konkluderes, at respondenternes forståelse af sundhed handler om balance mellem et fysisk og
kostmæssigt perspektiv. Undersøgelsen af HM, MD og HSB viser samme billede. Sundhed
defineres gennem træning og kost, og især styrketræning er i fokus på disse blogge. Ud fra
diskussionen omkring individuel sundhed viste der en tendens til, at respondenterne anser den
stærke krop som det mest eftertragtede ideal. Dette kropsideal er i Danmark blevet populært blandt
kvinder, og på mange træningsblogs gengives dette billede. Dermed afbilleder træningsbloggene en
samfundstendens.
Specialets tre hypoteser er gennem analyse og diskussion blevet testet, og ud fra dette kan følgende
konkluderes;
Træningsblogs afspejler i høj grad tendenserne i samfundet. Som påvist, så gengives idealet om
en stærk krop igen på alle de tre undersøge blogge. Dermed kan første hypotese bekræftes.
Instagram bruges i ligeså høj grad til at læse blogs på, da mange træningsblogs også har en
profil på dette medie. Det er dog ikke afgjort hvorvidt blogs oftere læses på dette medie frem for på
bloggenes egen side. Derfor kan anden hypotese ikke bekræftes hundrede procent.
Træningsblogs har et identitetsstyrkende element. Eftersom undersøgelserne har påvist, at
respondenterne vælger til og fra i henhold til træningsblogs, så må det konkluderes at træningsblogs
påvirker respondenterne i nogen grad. Dermed kan tredje hypotese bekræftes.
Slutteligt kan det konkluderes, at træningsblogs popularitet sker på baggrund af et stort fokus på
sundhed. HM, MD og HSB afbilleder jagten på det stærke kropsideal, og sundhed bliver derfor
sidestillet med et fysisk aspekt på disse blogge. Sundhed forstås altså, både fra respondenterne samt
de tre bloggere, ud fra et træningsmæssigt perspektiv. Ud fra specialets samlede empiri, så kan det
78
konkluderes, at træningsblogs har en indvirkning på læsernes selvopfattelse i den forstand, at
respondenterne udvælger komponenter fra træningsbloggene, der passer på deres liv, og dermed
styrker deres selvopfattelse.
7.1 Metodiske overvejelser og yderligere undersøgelser
Dette afsnit har i sinde, at belyse nogle metodiske overvejelser der er gjort i forbindelse med specialets
udarbejdelse.
Alle
metoder
har
deres
begrænsninger
og
således
også
netnografi
og
kvalitative
fokusgruppeinterviews. Netnografiundersøgelsen er foretaget uden aktiv deltagelse på de tre blogge,
og dermed er undersøgelsen foretaget udelukkende på baggrund af tilgængelig information på de
respektive blogs. Researcheren har ikke været en del af miljøet på de undersøgte blogs, og der er en
risiko for, at der ikke kan skelnes mellem hensigtsmæssig og evt. uhensigtsmæssig kommunikation
eller nuancerede debatter, som kunne tænke sig, at henvise til tidligere debatter i selvsamme miljø.
Dog må det indvendes, at de tre blogs er blevet observeret tæt i en periode både før og under
udarbejdelsen af dette speciale. Netop disse blogs er valgt ud til brug i dette speciale ud fra en længere
undersøgelsesperiode før specialeprocessens begyndelse. På baggrund af dette har researcheren en
forudgående viden om hvordan og hvor meget der typisk ageres mellem blogger og bloglæser.
Spørgsmålene til fokusgruppeinterviewene var nøje forberedt gennem en interviewguide, men da
interviewene er foretaget som et semi-struktureret interview er der afvigelser fra interviewguiden i
begge fokusgruppeinterviews. Der blev stillet opfølgende spørgsmål for at uddybe svar fra
respondenterne, og dermed er transskriberingen og resultaterne af de to interviews ikke helt ens. Det
kan tilføjes, at researcheren var uerfaren, og dermed kunne mere erfarne undersøgere muligvis få
endnu mere brugbart materiale ud af de ni deltagere. Foruden dette aspekt bør det nævnes, at der i
fokusgruppe to (se bilag 3) var fire deltagere, hvoraf to var tætte veninder. Det skabte i nogle tilfælde
nogle lidt unuancerede svar, da begge parter i nogle tilfælde svarede for hinanden. Det er dog muligt
at se ud over dette, da deres svar, foruden disse forstyrrende elementer, var reflekterende.
79
Et andet væsentligt element at nævne, som kom frem under fokusgruppe et (se bilag 2), var at
bloglæsning var privat. Dermed er der en mulighed for, at netop fokusgruppeinterviewet var en
forkert metode at vælge, da der tales og diskuteres i fællesskab. Dette element kan have spillet ind på
respondenternes svar. Ydermere kan det nævnes, at det, kun at have ni personer til at udgøre et
empirisk grundlag for dette speciale var under kraftige overvejelser.
Antallet af deltagere er ikke nok til at kunne udgøre en overordnet samfundstendens når det kommer
til læsning af blogs, men på baggrund af deres mange nuancerede refleksioner på de udarbejdede
spørgsmål til interviewene kan der dog alligevel argumenteres for, at disse personer udtrykker svar i
en tendensangivende retning, da der i høj grad findes en rød tråd i deres udtalelser. Dette kan dermed
undersøges videre i et projekt med større tidsmæssige ressourcer til rådighed. Der kunne endvidere
også anvendes kvantitativ undersøgelsesmetoder til at klarlægge, i hvor stort omfang der læses og
engageres i blogs. Grundet begrænsede rammer for dette speciale er den kvantitative
undersøgelsesmetode fravalgt, da der kunne være risiko for, at en sådan undersøgelse ville vise svar
i alle retninger, som kunne være svært at få sat i en sammenhængene analyse på den begrænsede
plads der er til rådighed i dette speciale.
80
8 Litteraturliste
[1] Andersen, Ole E. 2006. Kvalitative mediekendetegn. In: Grønholdt, Lars; Hansen,
Flemming & Christensen, Lars Bech: Markedskommunikation – Metoder og modeller i
medieplanlægning og reklamestyring, 2. udgave, p. 111-136. Samfundslitteratur
[2] Anderson, Paul. 2007. What is Web 2.0? Ideas, technologies and implications for
education. JISC Technology and Standards Watch, February 2007: 2-64
[3] Bagozzi, Richard P & Utpal M. Dholakia. 2002. International social action in virtual
communities. Journal of Interactive Marketing, Vol. 16 (Spring 2002: 2-20)
[4] Baumer, Eric, Mark Sueyoshi & Bill Tomlinson. 2008. Exploring the Role of the Reader
in the Activity of Blogging. CHI 2008 Proceedings: April 5-10.
[5] Belk, Russell W. 1988. Possesions and The Extended Self. Journal of Consumer Research,
Vol. 15, No. 2: 139-168.
[6] Berg-Sørensen, Anders. 2010. Hermeneutik og fænomenologi. I: Hviid Jacobsen, Michael
& Lippert, Marianne & Peter Nedergaard. Videnskabsteori i statskundskab, sociologi og
forvaltning. 1.udgave, 1.oplag, Hans Reitzels Forlag
[7] Blood, Rebecca. 2002. The weblog handbook. Perseus Publishing
[8] Bloglovin’ (a): HelseMatilde https://www.bloglovin.com/blogs/helse-matilde4087337?search_term=helsematilde&context=search_page
[9] Bloglovin’ (b): MayaDroem https://www.bloglovin.com/blogs/mayadroem7185735?search_term=mayadroem&context=search_page
[10]
Bloglovin ©: HSB https://www.bloglovin.com/blogs/healthyskinnybitchdk-
11383061?search_term=healthyskinnybitch&context=search_page
[11]
Brinkmann, Svend. 2010. Character, Personality and Identity: On Historical Aspects
of Human Subjectivity. Nordic Psychology 2010, Vol. 61 (1): 65-85.
[12]
Conradsen, Thomas. 2015. Danmark ligger nummer et, når det gælder jernmænd.
Berlingske. Hentet 04.05.15 fra http://www.b.dk/sundhed/danmark-ligger-nummer-et-naardet-gaelder-jernmaend
[13]
Danmarks Statistik. Brug af internet til kommunikationsformål. Hentet 29.04.15 fra
http://www.statistikbanken.dk/BEBRIT04
[14]
Daymon, Christine & Immy Holloway 2011. Qualitative Reseach Methods in Public
Relations and Marketing Communications. Routledge Taylor & Francis Group. London and
New York.
81
[15]
Dinesen, Kirsten. 2008. Forbrugeren i førersædet: kommunikation og ledelse efter
web 2.0 i the pull society. 1. udgave, 1. oplag. Gyldendal Business
[16]
Dholakia, Uptal M. & Bagozzi, Richard P. & Pearo, Lisa Klein. 2004. A social
influence model of consumer participation in network- and small-group-based virtual
communities. International Journal of Research in Marketing, 21 (2004), s. 241-263.
[17]
DR2 Tema. 2014. TV-dokumentar: Når sundt bliver sygt. Danmarks Radio. Sendt
11.oktober 2014 på DR2.
[18]
Fausing, Bent. 2013. Selfies og jagten på anerkendelse: Se selfie!
Kommunikationsforum. Hentet 18.12.14 fra
http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/selfies-og-jagten-paa-anerkendelse
[19]
Fausing, Bent. 2014. Selfies, healthies, usies, felfies: Selfier ændrer verden.
Kommunikationsforum. Hentet 18.12.14 fra
http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/selfies-healthies-usies-felfies
[20]
Finne, Åke & Christian Grönroos, 2009. Rethinking marketing communication:
From integrated marketing communication to relationship communication. Journal of
Marketing Communication, 15:2-3, 179-195.
[21]
Foxall, Gordon R. & Ronald E. Goldsmith. 1994. Consumer psychology for
marketing. London: Routledge.
[22]
Frich, Katrine Birkedal & Rein, Mads Rafte. 2014. Kropsfokus giver fitnesscenter-
boom. DR. Hentet 06.01.15 fra http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/08/26/144809.htm
[23]
Giddens, Anthony. 1991. Modernity and Self-Identity – Self and Society in the Late
Modern Age. Stanford: Stanford University Press.
[24]
Greve, Morten. 2014. Vores kropsidealer bliver mere og mere ekstreme. DR. Hentet
10.01.15 fra http://www.dr.dk/Nyheder/Tema/2014/Krop/Artikler/09150912_1.htm
[25]
Grönroos, Christian. 2004. The relationship marketing process: communication,
interaction, dialogue, value. Journal of Business & Industrial Marketing, Vol. 19 Iss 2 pp. 99
– 113
[26]
HelseMatilde. Personlig blog. http://helsematilde.com/
[27]
Herring, Susan C. & Scheidt, Lois Ann & Bonus, Sabrina & Elijah Wright. 2004.
Bridging the Gap: A Genre Analysis of Weblogs. Proceedings of the 37th Hawaii
International Conference on System Sciences, s. 1-11.
82
[28]
Huang, Chun-Yao, Yong-Zheng Shen, Hong-Xiang Lin and Shin-Shin Chang.
2007. Bloggers’ Motivations and Behaviors: A Model. Journal of Advertising Research, vol.
47, No. 4, Dec 2007
[29]
Huang, Li-Sha & Yu-Jen Chou & Che-Hung Lin. 2008. Rapid Communication:
The Influence of Reading Motives on the Responses after Reading Blogs. CyberPsychology
& Behavior, vol. 11, No. 3.
[30]
Halkier, Bente. 2003. Fokusgrupper. Samfundslitteratur
[31]
Harnow Klausen, Søren. 2005. Hvad er videnskabsteori. Akademisk Forlag.
[32]
Hartling, Ole J. 2001. ”Sundhedisme” – den nye erstatningsreligion. Kristeligt
Dagblad. Hentet 14.03.15 fra http://www.kristeligtdagblad.dk/debat/%C2%BBsundhedisme%C2%AB-den-nye-erstatningsreligion
[33]
Hedal, Martin. 2010. Sociale medier får os til at dyrke sport. Politiken. Hentet
05.01.15 fra http://politiken.dk/debat/analyse/ECE1155674/sociale-medier-faar-os-til-atdyrke-sport/
[34]
Helsborg, Thomas. 2014. Unge presser hinanden til motion på de sociale medier.
DR. Hentet 18.12.14 fra http://www.dr.dk/levnu/krop/unge-presser-hinanden-til-motionpaa-sociale-medier
[35]
Hine, Christine, 2000. Virtual Ethnography. SAGE Publications Ltd.
[36]
Hoff-Clausen, Elisabeth. 2009. Webkommunikation. I: Helder, Jørn; Bredenlöw,
Torbjörn & Nørgaard, Jens Lautrup: Kommunikationsteori: en grundbog. 1. udgave, 1.
oplag, Hans Reitzels Forlag
[37]
Holten, Emma. 2015. Negativt kropsbillede begrænser unge kvinder i alt hvad de gør.
Information. Hentet 23.01.15 fra http://www.information.dk/521259
[38]
HSB (a): Om bloggen på http://healthyskinnybitch.dk/om/
[39]
HSB (b): Sund vs. slankende http://healthyskinnybitch.dk/sund-vs-
slankende/#.VSUSJvmsVS0
[40]
HSB (c): http://healthyskinnybitch.dk/category/for/
[41]
Højberg, Henriette. 2014. Hermeneutik. I: Fuglsang, Lars & Olsen, Poul Bitsch &
Klaus Rasborg. Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne – På tværs af fagkulturer og
paradigmer. 3. udgave, 2. oplag, Frederiksberg: Samfundslitteratur
83
[42]
Inglehart, Ronald. 1997. Modernization and Postmodernization. Cultural, Economic
and Political Change in 43 Societies. Ch. 2. Individual Level Change and Societal Level
Change. Princeton: Princeton University Press.
[43]
Inglehart, Ronald & Baker, Wayne E. 2000. Modernization, Cultural Change and
the Persistence of Traditional Values. American Sociological Review, Vol. 65 (February:
19-51).
[44]
Instagram (a): Helsematildedk https://instagram.com/helsematildedk/
[45]
Instagram (b): Mayadroem https://instagram.com/mayadroem
[46]
Instagram ©: Healthyskinnybitchdk https://instagram.com/healthyskinnybitchdk
[47]
Kaplan, Andreas M. & Michael Haenlein. 2010. Users of the world, unite! The
challenges and opportunities of social media. Business Horizons, vol. 53, n. 1, JanuaryFebruary 2010 p. 59-68. Elsevier Inc.
[48]
Katz, Elihu & Blumler, Jay G & Michael Gurevitch. 1973-1974. Uses and
Gratifications Research. The Public Opinion Quarterly, Vol. 37, No. 4. Oxford University
Press.
[49]
Kline, David. & Dan Burnstein. 2005. Blog! How the newest media revolution is
changing politics,business,and culture. Squibnocket Partners LLC.
[50]
Kvale, Steinar & Svend Brinkmann, 2009. InterView – Introduktion til et
håndværk. Hans Reitzels Forlag
[51]
Kvale, Steinar. 2007. Doing Interviews. London: SAGE Publications
[52]
Kozinets, Robert V., 2002. The Field Behind the Screen: Using Netnography for
Marketing Research in Online Communities. Journal of Marketing Research, Vol. XXXIX
(Februrary 2002: 61-72).
[53]
Kozinets, Robert V. 2010. Netnography: Doing Ethnographic Research Online. Sage
Publications
[54]
LaCour. Johanne. 2013. Fitnessblogger: Online sundhedsfællesskaber skaber usunde
idealer. SAMSON # 2, 22.årgang. Hentet d. 05.12.14 fra
http://issuu.com/samsonnet/docs/samson__2_2013_web/6
[55]
Lavrsen, Lasse. 2008. Mig, mig, mig! Er du klar til at se dig selv i øjnene?
Information. Hentet 04.05.15 fra http://www.information.dk/154042
[56]
MayaDroem (a): Forløb hos personlig træner Susan Milo (27.01.15)
[57]
MayaDroem (b): Om mig på http://mayadroem.dk/category/om-maya/
84
[58]
McQuail, Denis & Swen Windahl. 1993. Communication Models for the Study of
Mass Communications. Longman.
[59]
Miller, Carolyn R. & Dawn Shepherd . 2004. Blogging as social action: A Genre
Analysis of the Weblog. Into the Blogosphere. Hentet d. 05.11.14 fra
http://blog.lib.umn.edu/blogosphere/blogging_as_social_action_a_genre_analysis_of_the_w
eblog.html
[60]
Munch, Per. 2014. Løbelysten slår alle rekorder. Politiken. Hentet 04.05.15 fra
http://politiken.dk/motion/ECE1141277/loebelysten-slaar-alle-rekorder/
[61]
Munch (a), Per. 2015. 2015 siger farvel til zumba og goddag til stærke kvinder.
Politiken. Hentet 14.03.15 fra http://politiken.dk/forbrugogliv/ECE2497330/2015-sigerfarvel-til-zumba-og-goddag-til-staerke-kvinder/
[62]
Munch (b), Per. 2015. Tendens med muller: Kvinder vil hellere være stærke end
slanke. Politiken. Hentet 12.02.15 fra http://politiken.dk/motion/ECE2535744/tendens-medmuller-kvinder-vil-hellere-vaere-staerke-end-slanke/
[63]
Muniz, Albert M. Jr & Thomas C. O'Guinn. 2001. Brand Community. In: Journal
of Consumer Research, Vol. 27, Iss. 4, pp. 412-432.
[64]
Nardi, Bonnie A. & Schiano, Diane J. & Michelle Gumbrecht. 2004. Blogging as
Social Activity, or, Would You Let 900 Million People Read Your Diary? CSCW’04,
November 6–10, 2004, Chicago, Illinois, USA.
[65]
Oehlenschläger, Emma. 2015. Brød-boycut taler til vores iver for at være unikke.
Politiken. Hentet 24.03.15 fra http://politiken.dk/mad/ECE2585974/broed-boykot-taler-tilvores-iver-for-at-vaere-unikke/
[66]
Ohlsson, Anders. 2009. Grundlæggende kommunikationsmodeller. I: Helder, Jørn;
Bredenlöw, Torbjörn & Nørgaard, Jens Lautrup: Kommunikationsteori: en grundbog. 1.
udgave, 1. oplag, Hans Reitzels Forlag
[67]
Okkels, Simone. 2014. Ud med selfies – nu tager vi healthies. Berlingske. Hentet
19.12.14 fra http://www.b.dk/sundhed/ud-med-selfies-nu-tager-vi-healthies
[68]
Rekling, Therese. 2013. Nu skal kvindekroppen være muskuløs. Berlingske. Hentet
07.01.15 fra http://www.b.dk/sundhed/nu-skal-kvindekroppen-vaere-muskuloes
[69]
Roesler, Christian. 2008. The self in cyberspace – Identity formation in Postmodern
Societies and Jung’s Self as an Objective Sight. Journal of Analytical Psychology, Vol. 53,
s. 421-436.
85
[70]
Solomon, M. R., Bamossy, G., Askegaard, S., & Hogg, M. K. (2010). Consumer
behaviour A european perspective (4. udgave). Prentice Hall Europe.
[71]
Stets, Jan E. & Peter J. Burke. 2000. Identity Theory and Social Identity Theory.
Social Psychology Quarterly, Vol. 63, No. 3 (Sep., 2000), pp. 224-237. Amercian
Sociological Association.
[72]
Sundhedsstyrelsen. 2009. Fakta om fysisk aktivitet. Hentet 09.04.15 fra
http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/fysisk-aktivitet/fakta
[73]
Sylvest, Claus Mark. 2013. Analyse: Medier har stor indflydelse på danskernes
sundhed. Foodculture.dk. Hentet 06.01.15 fra
http://www.foodculture.dk/Samfund_og_forbrug/Medier/2013/Medier_har_stor_indflydelse
_paa_danskernes_sundhed.aspx#.VUtx6_ntmkp
[74]
Thorborg, Steen. 2014. Kommunikation – teori og praksis. Hans Reitzels Forlag
[75]
Thorup, Mette-Line. 2008. Kan sundhed være sygt? Information. Hentet 13.03.15 fra
http://www.information.dk/159303
[76]
Thurén, Torsten. 2008. Videnskabsteori for begyndere. 1. oplag. Danmark:
Rosinante
[77]
WHO. 1948. WHO Definition of Health. Hentet 08.04.15 fra
http://www.who.int/about/definition/en/print.html
[78]
Yuqing Ren & Kraut, Robert & Sara Kiesler. 200. Applying Common Identity and
Bond Theory to Design of Online Communities. Organizations Studies, vol. 28, no. 3, p.
377-408. SAGE Publications.
[79]
Østergård, Trine Gjersted. 2012. Flere danskere bekymrer sig om deres helbred.
Berlinske. Hentet 06.01.15 fra http://www.b.dk/sundhed/flere-danskere-bekymrer-sig-omderes-helbred
86
Bilag 1 - interviewguide
Del 1 – sundhed generelt
1. Hvilket af følgende udsagn om, hvad sundhed er, kan du/I bedst identificere jer med
og hvorfor?:
- Er det at spise rigtigt?
- Træne meget?
- Lade være med at tænke så meget over det?
- Andet?
2. Hvilket af følgende udsagn om, hvad en sund krop er, kan du/bedst identificere dig
med og hvorfor?:
- Er man tynd?
- Stærk?
- Tilfreds med sig selv?
- Andet
3. Er du/I interesserede i træning? Hvis ja, hvilken type træning og hvorfor?
4. Hvordan startede interessen for træning og sundhed for dig?
- Beskriv om medierne har en indflydelse på dig
- Hvilke medier?
o Er det sociale medier eller konventionelle medier?
Del 2 – Blogs
5. Læser du/I blogs om træning/sundhed?
o Hvilke typer blogs er der tale om – mest fokus på træning eller mad?
6. Hvilke trænings/sundhedsblogs læser du/I mest?
7. Hvor længe har du læst sådanne blogs?
- Eksempelvis HelseMatilde, HealthySkinnyBitch og MayaDroem?
87
8.
-
Hvorfor læser du blogs om træning og sundhed?
For at få information?
For at blive bekræftet i jeres måde at leve på?
For at agere med andre/hjælpe andre?
Uddyb
9.
-
Læser du blogs for at blive inspireret?
For at få information?
For at blive bekræftet i jeres måde at leve på?
For at agere med andre/hjælpe andre?
Uddyb
10. Hvor mange gange om dagen tjekker du træningsblogs/Instagram?
Del 3 – påvirkning
11. Påvirker Instagram/blogs dig i hverdagen ift. træning/spise sundt?
o Velvidende at du godt ved at det ikke nødvendigvis er sandheden?
12. Føler du at du bliver påvirket af dem?
- Det kunne være at prøve nyt træningsprogram/ny sportsgren
- Af deres udseende?
- Uddyb
13. Tager du bloggerens gode råd til dig?
- Hvorfor?
- Hvorfor ikke?
14. Hvilke af bloggerens råd har du taget til dig?
15. Har du bevidst stoppet med at følge nogle bloggere pga. indholdet på deres blog/profil?
o Hvis ja, hvorfor fik det dig til at tage dette valg?
16. Har du på nogle punkter været uenig med bloggerens måde at fremstå på?
17. Hvorfor appellerer HealthySkinnyBitch/MayaDroem/HelseMatilde/andre blogs til dig?
88
Del 4 – kommunikation
18. Hvordan ser du kommunikationen fra blogger til læser? Kan du lide den måde der
bliver kommunikeret med dig/I/jer?
- Synes du bloggeren inviterer til debat?
19. Læser du kommentarsporet?
o Nogle gange?
o Hvad får jer til at læse/ikke læse det?
20. Føler du dig som en del af et stort netværk?
o Hvorfor?
o Hvorfor ikke?
21. Synes du man/du har en forpligtigelse til at være ”ordentlig” når man enten
kommenterer blogindlæg eller instagram-billeder?
o Har du følt dig irriteret på andre når de kommenterer?
o Hvorfor/ikke?
89
Bilag 2 – Transskribering af fokusgruppeinterview 1
Fokusgruppeinterview foretaget mandag d. 16.februar 2015. Antal deltagere: 5. Alle deltagende er
kvinder i alderen 24-27 år, 4 studerende, 1 nyuddannet kandidat og bosat i København. De er valgt
ud fra den præmis, at de i nogen grad følger og læser blogs omkring træning og sundhed på nettet
eller via de sociale medier såsom Instagram. Enkelte af deltagerne kender til HealthySkinnyBitch
samt HelseMatilde, men det er ifølge dem ikke de blogs de læser mest.
I denne transskribering vil alle deltagende respondenter omtales som hhv. respondent 1-5.
Interviewer (I): Hvilket af følgende udsagn om, hvad sundhed er, kan du/I bedst identificere jer
med og hvorfor?
-
Er det at spise rigtigt?
Træne meget?
Lade være med at tænke så meget over det?
Andet?
Respondent 1 (R1): Jeg træner nok meget. Kunne jeg forestille mig… ja, og så spiser jeg lidt hvad
der passer mig… Øhm, der skal være plads til at nyde livet og en måde og så kan man føle sig stærk
og sej når man er i træningscenteret.
R2: Jeg træner også meget. Og det er lidt på samme måde som R1, for et formål med så at kunne
spise hvad jeg vil.. [hmm.. lidt fnis fra R1].
R3: Min er nok ikke konsekvent noget af det du har nævnt, men en blanding… af, at ja, jeg tror det
at træne de der 3 gange om ugen, og så spise sundt. Jeg spiser så bare slik i weekenden – det er jeg
begyndt på, og det fungerer for mig. Det er jo bare, ja – en blanding.
R4: Jeg tror jeg vil sige en fjerde mulighed, jeg synes at øhm, det er mere sådan et sammenspænd af
begge dele…altså jeg… det hænger meget sammen for mig med de to ting – med træning og kost.
I: Så du siger, man kan ikke dele det op?
R4: Nej, så hårdt kan man ikke. Ikke for mig.
R5: Nej, jeg er meget enig, at jeg synes også, at jeg er mere ud i mulighed 4, at der er ikke
nødvendigvis det ene eller det andet… Øhm…Og så tror jeg mest, at træning for mig handler om
ren og skær…sådan…afkobling…altså at det føles som en ting at gøre som bare er rar, og
90
øhm…stresser af. Selvom det kan være hårdt, så sætter det bare gang i nogle helt andre tanker end
man bruger sin hverdag på normalt.
I: Er I enige i det? (Ser rundt på de andre respondenter)
R2: Jeg synes jeg kan mærke de perioder hvor jeg ikke træner, at… altså, så sover jeg ikke ligeså
godt og jeg har heller ikke ligeså meget energi, så det er ligeså meget på grund af det, (andre
respondenter nikker genkendende) jeg godt kan lige og få mig rørt og sådan…bruge min krop fordi
jeg ved det gavner på så mange punkter.
R1: Det er måske også sådan en….jeg sidder jo på kontor hele dagen, så jeg sidder ned i 8 timer, og
så kan man jo godt føle sig lidt træt og lidt doven om eftermiddagen, og der kan træning bare
hjælpe en godt på vej, og det er også en måde og være lidt social på sammen med nogle veninder i
en travl hverdag. For mig i hvert fald.
I: Så, hvis I skal sige hvad der for jer er…altså det at have en sund krop – hvad er det for jer? Er
det at være tynd eller være stærk eller være tilfreds med sig selv eller er det igen et mix af de 3 eller
noget helt andet?
R5: Jeg synes lidt som noget nyt, at jeg er begyndt at tænke meget over det her ideal om at være
stærk, og det synes jeg, at det kan jeg egentlig godt lide den tanke om. Det synes jeg...det kan jeg
godt finde mig veltilpas i at fordi det siger også noget andet om ens person end bare det at man
bruger mange timer i træningscenteret og bruger mange timer ude på stierne og løber stærkt. Der
ligger noget helt andet i det.
R1: Jeg er helt enig. Jeg synes også det er fantastisk at kvindeidealet har skubbet sig lidt til, at man
godt må være lidt bredere og man må gerne være lidt sejere og øhh…det handler ikke bare om at
være tynd tynd…øh, nu er det jo næsten J.Lo [Jennifer Lopez, amerikansk sanger/skuespiller] booty
der er moderne end en lille lille numse kan man sige.
I: Er det medierne der har påvirket jer eller er det hinanden imellem? (5:00)
R4: Jeg føler faktisk at jeg passer bedre…det har næsten været det samme…i det ideal der ligesom
er nu, og altid har haft det på den måde og også det…sådan den sport jeg har gået til og dyrket har
ligesom affødt den type krop jeg har…hvor at tiden bare ligesom…passer bare bedre kan man sige.
Så jeg tror ikke jeg har…sådan…tilpasset mig tiden tror jeg.
91
R3: Jeg synes det, at du siger (som R1 siger) med, at det er sociale medier…altså i forhold til J.Lo
booty og Nicki Minaj [amerikanske popsangerinder] numse og sådan noget…det for mig det ligeså
meget det jeg er påvirket af, men ikke sådan at jeg husker det, men jeg kommer ikke til at få sådan
en numse og det har jeg heller ikke lyst til, men det i den…der hen af at jeg har set det igennem
Instagram og hvad man nu ellers finder på nettet og…forskellige blogs som også…nogle af de der
tøser som bare er sindssyg stærke og vel ikke kan få sådan en numse ikke? Man vil det jo gerne,
men så ser man jo bare det og så bliver det jo mere bare sådan en ting……Jeg ved ikke om I har
hørt om den der ”dukketest”? [ser på de andre respondenter, der ryster hovedet] Den kører i en
1.klasse, hvor at de får en almindelig Barbie-dukke og en ny Barbie, som er mere muskuløs, og
mere almindelig, hvor det er den de synes er sejest og gerne vil lege med, og det synes jeg egentlig
er ret interessant. Ligesom du siger (R1), at nu handler det om at man gerne vil være stærk og ikke
så meget det der lang og høj og tynd.
I: Okay, så jeg kan konkludere, at I alle sammen er interesseret i træning, men er det primært
styrketræning I er interesseret i?
R3: Nej, for mig er det en blanding. Jeg vil gerne have noget styrketræning, men også noget
pulstræning… øhm… altså i bund og grund – du spurgte også om noget med sundhed og om det
bare var for at være sund eller egentlig også for at…ja, for at være fit, så tror jeg det for mig er det
en blanding. Det der med at jeg egentlig gerne vil være sund inden fra og spise nogle gode ting, der
gør jeg ikke er syg hele tiden…og øh…så igen også at jeg…[griner]…ikke har lyst til at være
slasket…altså så…jeg tror det er svært at sige, at du enten vil kun tænke på din kost eller kun bare
at træne…Jeg tror på en eller anden måde, så vil det altid gå ind og påvirke hinanden. Så er der
nogle af de der piger, der er tyndfede og bare kan spise hvad de vil, og så er det måske mere hvor
det…så vil de gerne træne fordi træner aldrig, men de kan spise hvad de vil, så det er ikke kosten på
samme måde…
I: Hvad siger du, R2?
R2: Jamen, altsååå… Jeg løber jo rigtig meget, men jeg har sindssygt svage ben, så jeg har jo ikke
sådan…Jeg skal ikke løbe, men jeg gør det og der bliver jeg også nødt til at styrketræne, og nu er
jeg så begyndt at synes at styrketræning er mega fedt. Og jeg kan virkelig godt lide at se mine
muskler vokse. Altså se forandringen.
I: Er det opstået ved at du har fået viden om det (styrketræning) eller at opleve at dine ben er
svage?
R2: Altså, jeg har jo gang på gang prøvet, at så går det skide godt og så får jeg en eller anden skadesom regel i mine hofter…øh…og knæ og så man lige væk et stykke tid, og så tror jeg egentlig det
har været i forbindelse med det, at jeg er begyndt at få tænkt mere over at få styrket musklerne
omkring alle led og sådan generelt de problemer jeg har haft har betydet at jeg dyrker styrketræning
mere. Og så er jeg bare blevet grebet af det. Og jeg synes egentlig det er sjovere, og jo tungere jo
92
bedre. Så sådan nogle ”Stram op”-timer, det går jeg ikke rigtig til mere for jeg synes det bliver lidt
for hyggeligt.
R5: Jeg tror jeg er meget enig med dig (R2) også.. Så styrkedelen er også noget jeg
ville…øh…vælge mere til for ikke kun at dyrke det enkelte… bare løbe løbe løbe, men det giver
noget helt andet at der er nogle omkring.
I: Så det sociale aspekt er faktisk ret væsentligt for jer?
[Alle istemmer og mumler ja]
R3: Jeg ved ikke – jeg har spillet fodbold i mange år, og da jeg lige pludselig ikke kunne det og fik
en knæskade, så savnede jeg helt vildt meget at kunne og ville træne, at der også var et socialt
fællesskab ind over fordi jeg savnede det sådan meget fordi jeg havde gået til en holdsport før – og
det tror jeg også har meget at sige. Altså hvis man har spillet en eller anden form for holdsport før,
så ved man også hvor fedt det er.
R1: Jeg er jo lige modsat for jeg er gammel svømmer og det er total solopræstation ikke?
R3: Men der går man vel også på et hold med nogle?
R1: Ja, det gør man, men du har ikke kontakt med nogen når du svømmer for du kan ikke snakke til
manden ved siden af
R3: Men det er jo heller ikke så meget det – for mig er det ligeså meget det at man har nogle at
snakke med og er en del af noget…
R1: Ja, der var selvfølgelig også alle tosserierne i badene når man sidder og snakker sammen og det
er jo helt vildt hyggeligt, men til gengæld afhænger man også af sig selv…hele den præsentation
man laver er 100% ens egen enten gevinst eller tab kan man sige, og sådan har jeg det også lidt når
jeg træner nu. Jeg synes det er fantastisk at der er nogle der er med, men det skal også være nogle
der motiverer mig og ikke…jeg har en veninde der godt kan lide at sidde på bolden ved siden af og
bare snakke, men jeg ligger og tæver mavebøjninger eller et eller andet, og det er ikke det samme
for mig, for jeg kan godt lide at ligesom se en der træner med.
R5: Det synes jeg er helt rigtigt.
R3: Men det er heller ikke altid så let at finde
93
[Alle griner og siger ”neej, det er det ikke”]
R3: Man kan være heldig og andre gange…ja, det ved jeg ikke lige, det skal måske være os der skal
være træningsmakkere
R1: Nej, det. Præcis.
I: Nu er I jo alle sammen interesserede i træning og hele det her sundhedsaspekt. Hvilke typer blogs
læser I? Er det fokuseret mest på træning eller på kost?
R4: Jeg vil sige mit er fokuseret mest på mad. Nu er jeg jo også lidt nørdet på det område for også
terminologien omkring hvilke ord man bruger omkring det, men det er netop mad og alle mulige
aspekter inden for mad, og ikke det der med…jeg snakker om mad, ikke om kulhydrater og protein
efter træning. Jeg er opmærksom på at der kan være nogle ting, men øhm…som selvfølgelig er
gavnlige, men jeg er ret bevidst om, at hvis jeg ligesom har min Bloglovin’ [platform der samler de
nyeste blogindlæg for dem du følger], hvis I bruger det, at det ikke er en overload af de her
træningsblogge. Altså så kan jeg godt gå ind og opsøge det, men ikke sådan fast, og det er egentlig
også lidt bevidst, for de kostting der kommer der er ret uinspirerende for mig, men
øhm…træningsdelen det gider jeg kun i tilpas doser og det skal være ret høj kvalitet af dem der
serverer den for mig – jeg gider ikke alt det der lomme-agtige-bud
I: Er I andre også enige i det?
R5: Altså jeg oplevede, at jeg havde en periode hvor jeg simpelthen – ja, du bruge også ordet
overload (til R4). Altså det her med, at øh…hvis man går ind og kigger på træningsblogs, så er det
bare…der er et hav af forskellige øvelser som der bliver sagt…altså sådan ”jeg gjorde det her i dag”
og så kan man meget hurtigt føle at man selv er bagud, hvis man ikke har lavet de mange øvelser og
så oplever jeg faktisk, at jeg sådan er skiftet til og følge dem som jeg så synes var interessante på
Instagram, for så fik jeg ligesom punktnedslag på nogle enkelte ting så jeg blev ikke så…at jeg
kunne blive ved og ved med at scrolle ned på ene blog efter den anden som havde forskellige
forslag til hvordan man kunne træne, så jeg synes på en madblog der kan man meget bedre overskue
at der er meget af det, for det siger sig selv, at jeg ikke kan gentage alt det her lige nu, men når der
er så meget fokus på motion og meget af det, så synes jeg faktisk det er svært lige at finde ud af
hvor ens egen grænse går…var det min løsning, at skrue lidt ned for det ved at tage det over på et
andet medie, der kunne filtrere det lidt.
R3: Sagde du ikke også, at vi skulle nævne nogle af dem vi fulgte?
I: Jo, det kommer også.
R3: Jeg følger hende her, hvad hed hun – HealthySkinnyBitch og så øhm…ham der hedder…ham
der har 20 forskellige navne. Men hvad hedder han – han hedder bare Rasmus…eller
personligtræning tror jeg faktisk han hedder. Han har bare sådan lige skiftet navn 4 gange
94
[brugernavn på Instagram]. Og så har jeg også fulgt HelseMatilde og hende MayaDroem, men jeg
er faktisk stoppet med at følge hende der HelseMatilde fordi hun blev skide…rigtig irriterende
[Flere af de andre respondenter istemmer]
Hun blev bare sådan lidt…hun var med på DR3 og så var det bare sådan ”du er simpelthen
forfærdelig”.
R4: Jeg er helt enig. Jeg havde nøjagtig det samme.
R3: Det er jo skide synd for hende, for det er jo hendes levebrød (14:46)
R4: Det er simpelthen vilkårene som blogger
R3: Det er jo ikke fordi hun er et forfærdeligt menneske, men jeg kunne bare ikke mere med det,
men jeg tror også…ja, jeg bliver også meget inspireret af deres mad. Så er der nogle øvelser som
jeg tænker ”ej, det er super fedt” eller sådan, men det er ikke det der gør det – det kan jeg ligeså
godt finde det på YouTube. Men det er nok mere kosten og så det der … ja, det ved jeg ikke…ja,
det er jo nok også bare sådan, ja at de står for hele det her fitness og det er måske også mere det der
ideal eller hvad kan man sige…Jeg vil se sådan der ud og øhm…ja.
I: Grunden til I læser nogle blogs er det så for at information eller blive inspireret til at opleve
noget nyt eller gøre nogle andre ting?
R1: Altså, jeg følger jo modsat de andre kun fitnessblogs
R2: Det gør jeg også
R1: Og øhm…Det er fordi det er meget forskelligt hvad man synes folk skal spise – nogle siger
”puha kulhydrater det skal man sgu ikke” eller protein, protein, protein, og nu er jeg selv en der har
gået til diætist nogle år og det er bare dårligt for ens krop ikke at få meget meget nødvendige
kulhydrater – især når man træner. Og øhh…jeg får sgu alligevel ikke lavet de opskrifter de ligger
op for at være helt ærlig. Jeg er sådan en total ”convenient” spiser, altså hvad der lige er nemt og
hurtigt at lave her og nu, men med træningsbloggene der får jeg måske bare lidt inspiration en gang
i mellem…øhm…når jeg…øhm…en gang i mellem går død i min træning, og så kan det være
meget spændende at se hvilke nye øvelser jeg kan få med mig ned i fitness centeret i dag og lige
prøve af og så kan jeg se min teknik hel…jeg ved det ikke…det er sjovt at prøve noget nyt, ikke?
Og øhm…det bliver ikke sådan idealer for på en eller andet måde fordi jeg ved godt at de træner 10
gange om ugen…altså jeg træner lidt færre gange og så ved man jo godt det bare er en inspiration.
Man skal ikke spise som dem eller være fitnessatlet eller bikini fitness eller hvad det nu hedder…
I: Så du følger dem ikke helt til punkt og prikke – altså alt hvad de gør, gør du også?
R1: Nej, det gør jeg ikke. Jeg tager de bidder jeg synes der er interessante.
95
R4: Det er jeg også enig i, det der med at zappe lidt rundt, plukke lidt hist og pist og det man kan
bruge. Der er ikke nogen hvor jeg tænker ”ej, det her er lige…”
R5: Nej, jeg synes det er meget typisk for når man følger en fitness blog…at man…eller jeg har i
hvert fald brug for at scrolle ned på de sider og så sige ”nå, det ser interessant ud” eller et
spændende indlæg hun har lavet der eller han har lavet, hvor at øhm…sådan nogle blogs hvor det
handler om litteratur eller komik eller andet der skal være sjovt og fortællende, der kan man sådan
glæde sig til hvad der mon sket nu eller nu skal jeg se hvad der er sket i morgen. Det bliver
spændende at følge med, men sådan har jeg det slet ikke. Det er ikke sådan at jeg følger personen
eller at jeg føler jeg har et nært forhold til hende eller gerne vil vide hvad hun laver lørdag eller også
gerne vil vide hvad hun laver mandag…det slet ikke det forhold jeg har. Det er mere bare sådan en
”browsen” rundt og man zapper ligesom du siger [ser på R4]
I: Gør du også det, R2?
R2: Ja, jeg tror jeg har ret meget samme stil som R1. Altså primært fitness blogs for at få noget
information til nogle øvelser, for så kreativ er jeg altså ikke selv.
I: Så du føler det hjælper dig videre?
R2: Ja, også så gør jeg det på min måde…altså sådan tager de ting jeg synes der ville fungere for
mig. Og så kan jeg egentlig også godt lide at følge…altså nu følger jeg nogle forskellige
modeblogs, der så er begyndt at træne og sådan…der kan jeg bare godt lide at det er sådan ret
almindelige mennesker, som også har fået et eller andet træningsprogram og sådan…fortæller
hvordan det går og…Men madblogs…det er jeg ikke så…altså for jeg får sgu heller ikke det
de…altså det ser meget lækkert ud, men jeg spiser også det jeg har lyst til og hvad jeg lige har i
køleskabet og hvad jeg hurtigt lige kan få lavet.
R3: Det er sjovt. Jeg er omvendt…der tænker jeg sådan…jeg bokser 3 gange om ugen. Så det er
rimelig sat det jeg skal, så på den måde så er det hvis jeg kommer derover i weekenden og skal
træne selv og så kan jeg lade mig inspirere af de ting som så…eller hvis der er en eller andet der har
postet [lagt billeder op på eks. Instagram], men ellers så bruger jeg det bare som så sådan et…eller
hvis der lige er et eller andet mad de poster som ser lækkert ud…eller sådan det kunne man da også
lige lave…så bliver det lige det jeg bruger eller den måde de ser ud…jeg følger også…helt
latterligt…sådan en side inde på Instagram, der hedder ”abs for all”, og det er bare det ene
misundelsesværdige billede efter det andet eller en eller anden med sindssygt ”ribbed” krop
eller…for mig gør det bare…jeg kunne lige så godt have et billede hængende på mit køleskab som
jeg så på hele tiden…altså på en måde er det motiverende…altså ja.
I: Så Instagram og blogs påvirker dig?
R3: Ja ja, rigtig meget. Men det er også bevidst at jeg selv har valgt, at jeg vil følge dem her…altså
og jeg får heller ikke…altså ikke dårlig samvittighed eller sådan ”ej, nu spiser jeg det, så nu
kommer jeg til at blive sådan der”, så det er ikke sådan
96
I: Så du er bevidst om…[afbrydes]
R3: Ja, det er ligeså meget en illusion, ikke?
I: Så du er bevidst om at det ikke nødvendigvis er sandheden du ser?
R3: Jaja, præcis. Altså…jeg har lige været til sådan et foredrag i lørdags med hende der
HealthySkinnyBitch inde i Magasin og kunne egentlig meget godt lide, at hun slog meget ned på
at…øhm…at et er at se der her billede der bliver postet på ”Abs for all” lad os sige det….eller det
årlige Victoria Secret Runway show, hvor de bare er sindssygt fit alle sammen, og hvor man tænker
”Huh, jeg vil også se sådan der ud”…hvor man glemmer nogle gange at det der er deres job…altså
ligesom når vi går på arbejde eller går i skole, så er de nede for tredje gang i fitness centeret eller
sådan ikke…altså…så har nogle af dem måske personlig trænere eller kokke og altså…det er bare
deres job at se sådan der ud, og nogle gange skal man tænke på, at det ikke er realistisk at man kan
komme til at se sådan ud.
R1: Det er jo også meget gener
R3: altså hver dag. Det er…
R1: Det er ikke alle der kan…
R3: Men hvis man har det i hovedet så kan man også synes jeg…få det bedste ud af sin egen
træning og så…at man er okay med hvordan man selv ser ud. Altså hvis man hele tiden går rundt og
tænker ”ej, jeg skal se sådan der ud”, ”hvorfor kommer jeg ikke til at se sådan der ud”, så begynder
man at få lidt forskruet…sådan…tankegang om sig selv.
R1: Ja
R5: Jeg er fuldstændig enig i det du siger, R1. Jeg er egentlig lidt ærgerlig over, at det ikke bliver
fremlagt noget mere, det er med at der er altså også bare noget man er født med. Og nogle af os har
lettere ved at få muskler end andre og nogle er sindssyg gode til at løfte ting der er tunge og andre
de stryger bare derudaf…og det…jeg tror også det bliver sådan lidt…der er ingen der er lovligt
undskyldt. Altså alle kan få den her krop eller sådan er det måske ikke…og det synes jeg da er
sådan lidt…så på den måde synes jeg godt, at jeg kan blive meget påvirket af blogs eller de påvirker
min måde at se på mig og på andre på fordi jeg har faktisk fået den mentalitet, at hvis nogle har en
bestemt krop, så er det måske bare fordi de ikke gør noget ved det…og det… jeg er jo egentlig enig
i det du siger, R1, altså det er jo sådan…jeg tror bare jeg er blevet virkelig forskruet ud i at ”hov
hov”…det er altså en lidt hård dom at fælde.
R1: Plus, for mig der handler det meget om…altså jeg er sådan en livsnyder, ikke. Man skal sgu
kunne nyde livet både med mad og med træning – det skal ikke være noget der er tvangspræget eller
noget man skal. Man skal finde de veje der er bedst for en selv…øh…hvis man har det godt med at
træne boksning 3 gange om ugen, så er det det man skal gøre. Altså det skal kun være til det punkt,
hvor det stadig er sjovt og hvor man det man gør, er det man kan lide, ikke. Man skal ikke gøre som
alle andre gør, man skal gøre det der er fedt for en selv. De dage jeg ikke gider tage i
træningscenteret der tager jeg ikke i træningscenteret, og så kan jeg sagtens sidde og spise slik på
min sofa – det skal være sådan så man har det bedst med det selv. Så kan det godt være, at dem på
97
fitnessbloggene har det bedst med at stå nede i træningscenteret 15 timer om ugen, men det har jeg
ikke.
I: Så du får ikke dårlig samvittighed over at der eksempelvis bliver uploadet en række billeder på
Instagram og du så sidder hjemme i sofaen, og måske tænker ”jeg burde også træne”?
R1: Nej, for jeg ved jo at jeg træner, jeg ved jo jeg kommer afsted, så hvis der er en dag, hvor jeg
virkelig ikke kommer afsted, men hvor jeg har lyst til noget andet, så synes jeg det er vigtigere at
gøre det for det skal ikke blive en sur pligt at træne for så kan det være svært at slæbe sig selv
afsted. Øhm…så egentlig ikke.
R4: Jeg har faktisk også lidt. Jeg har lige været på udveksling sidste semester, og blev ligesom taget
væk fra mine vante rammer og mit træningscenter og havde lange arbejdsdage og helt sådan
hvor…det der røg var noget af det der faste struktur og træning. Alt jeg havde var løbesko – det er
som om det ikke er nok og altså…ingen tid. Det var en helt anden verden og der oplevede jeg på
min egen krop, at jeg virkelig var sådan…hvad hedder det…”repulsed” eller frastødt af alle de der
blogs og begyndte at ”unfollow’e” hende der Matilde [HelseMatilde], og jeg synes bare hun var
pisse irriterende og det var måske min mixed med min egen dårlige samvittighed, men blev virkelig
konfronteret med…ikke sådan fordi det gider jeg jo ikke det der, men det var bare sådan i perioder
at jeg fik det ”hold kæft, hvor er det også bare for meget altså”. Det kammer fuldstændig over og
også fordi jeg kommer væk fra det og min egen sådan…altså mit eget forhold til det. Og også fordi
det prikkede til min dårlige samvittighed og vidste at det var godt for mig og gjorde mig glad at
kunne gøre det og sådan…så ehm…ja, der skruede jeg virkelig ned for det. Nogle har jeg så skruet
lidt op for igen efter, men ja. Jeg er blevet lidt træt af det.
R3: Altså jeg har det også sådan, at det tænker jeg også. Nu er vi alle sammen i midten af 20’erne
og man har efterhånden og lidt fundet ud af hvem man er og at man er okay, og man har ikke behov
for at være en man ikke er, så jeg tror også som du siger [R1], så kan jeg godt sidde på sofaen og
spise noget slik for jeg skal nok komme ud i morgen eller i overmorgen – det er okay. Altså, det tror
jeg også spiller ind, ja at man…så meget betyder det heller ikke. At man ikke står man ikke lige står
knivskarpt, at man ikke gør alting efter bogen fordi det går sgu nok og det er okay som man er. Det
synes jeg også siger meget.
I: Tager I nogle af bloggernes råd til jer?
R1: Ud over inspirationen, så synes jeg at der nogle der kommer med nogle gode ting en gang i
mellem. Altså der…jeg følger sådan en personlig træner fra Australien, som er utrolig populær har
jeg lagt mærke til. Hun er bare sådan der…hun bruger eksempelvis ikke vægte i hendes træning.
Hun bruger egen krop, og så står hun på stranden og træner, så står hun i haven og træner og så
siger hun, at der skal være plads til alle kan være med. Man behøver ikke træne med vægte, man
behøver ikke træne i fitness center, hvis man ikke har råd til det og sådan noget. Hun siger, at alle
kan træne i sit eget tempo eller efter ens humør og sådan nogle ting. Det synes jeg er ret fedt, at hun
ikke bare står og pumper løs og…sådan…ja…de kommer bare med nogle hints en gang i mellem,
som jeg egentlig synes kan være ret gode.
98
I: Hvad siger du, R2?
R2: Jeg kan faktisk ikke rigtig komme på andet end inspiration. Altså…jeg tror det er kommet et
eller andet sted fra, men altså…at nogle har sagt, jamen du skal gøre det du har lyst til og…det er
okay at tage en pause. Det er kommet et eller andet sted fra. Jeg tror ikke bare det er noget jeg selv
har tænkt, men jeg kan ikke lige sætte et navn på, hvem der påpeger det. Men jeg synes så heller
ikke, at dem jeg følger er sådan fanatiske overhovedet, og hvis de er, så gider jeg ikke at følge dem
eller også går det bare lige igennem.
R3: Jeg synes også de er gode til at vise sådan…at nu spiser de også bland-selv slik den her lørdag
eller et andet, så de ikke…så fanatiske er de heller ikke, at det er der ikke plads til at vise, at det kan
de også godt
R5: Jeg tror også de er meget, meget bevidste om at nu skal jeg lige huske at vise, at…der kan jeg
godt blive ekstrem irriteret. Det er ligesom om, at vi må heller ikke kun se det gode fordi så bliver
blogfølgerne også…føler de at jeg er oppe på en piedestal og jeg er hellig.
R1: jeg synes nemlig også det er irriterende…
R5: Den der iscenesat hed det synes jeg er noget bræk for at sige det ligeud. Så vil jeg næsten
hellere have, at de viser de træner hele ugen ud, og så kan jeg nemlig selv sige ”det tror jeg ikke
på”, men hvor den anden der bliver jeg sådan lidt i tvivl…
R4: Jeg tror det er det der er mediets force, altså sådan noget som Instagram for det er jo sådan
nogle snapshots og den ultimative iscenesættelse af det ønskede jeg. Så når de gør det der, så har jeg
det på fuldstændig samme måde som dig [R5], så….ja…
R3: Så synes man også det bliver for meget, ikke. Hende der HelseMatilde i det der program og da
man bare kunne se sådan, at ”ej, kom skat så tager vi to lige et billede her og…” Eller at ”ej, sådan
inden vi spiser maden, så sætter jeg det lige sådan her og skal jeg jo lige”…og ej shit mand…det er
jo bare alt alt for meget. Så vil jeg næsten heller ikke vide det og så bare tænke ”Nåå,det ser fint ud”
selvom jeg godt ved at sådan er det jo ikke.
I: Så det er ret bevidst, at I er stoppet med at følge HelseMatilde [henvendt til R3 og R4]?
R4: Jeg kan ikke huske hvad det var. Jeg synes bare hun var irriterende.
I: Er I bevidst stoppet med at følge nogen [henvendt til resten af respondenterne]?
R1: Ja. Det var måske…det var en som havde sådan en ”se min”…”se hvad der sker med min
krop”…sådan en der var lidt rund og nu ville hun begynde at træne og sådan. Og der skete bare ikke
en skid, vel?
[Alle respondenter griner]
R1: Der gik virkelig lang tid og hun var en virkelig stor pige, så hun havde mulighed for at…altså
den første tid er jo den nemmeste for der går det lidt hurtigt med kiloene, men der skete bare ikke
noget, og så begyndte hun at ligge billeder op af hendes skildpadde og så…det bare…jeg skal have
en jeg kan spejle mig selv lidt i, som kan motivere mig og det kunne hun ikke rigtig. Der har jeg så
99
fundet en anden pige som er 185 høj og som vejer 80 kg, men altså hun er en ganske almindelig
pige og hold kæft hvor er hun altså stærk. Jeg synes hun er super sej, og hun skriver tit ”jeg vejer
det som alle andre piger ville blive bange for at se på vægten, men jeg er stolt og stærk og har det
superfedt med det” og sådan noget ikke. Ja…hun er bare mega sej.
R5: Altså jeg har oplevet, at jeg er stoppet med at følge blogs, hvis de tog en drejning over i, at jeg
havde…jeg vil gerne følge dem og se hvad…altså hvad jeg kan få inspiration til træning, men så
blev det mere og mere opskrifter og mere og mere sådan ”nu har jeg lavet en beregning på hvad
denne mad indeholder pr. 100 g” og det…og der blev jeg pludselig ”ej, nej, det er ikke den side jeg
var interesseret i” , og sådan har jeg også oplevet det på Instagram, men man starter med at følge
dem fordi de billeder de tidligere har lagt op og tænker hun eller han er en for mig. Men så tager det
en drejning…men det er måske også helt naturligt, at de modnes ligesom vi andre gør, men så skal
jeg bare ikke være med på den vogn for det var ikke det jeg sagde ja til synes jeg. …Så jeg synes
enten jeg vil stoppe, hvis det bliver for iscenesat eller bliver for konsekvent kun om opskrifter og
mad, for så kan jeg jo læse Familie Journalen eller sådan noget…det bliver for lallet synes jeg.
R4: De skal gøre de er gode til. Jeg synes der er mange der prøver at…jeg gider heller ikke at høre
nogle der taler om ernæring og mad. Nu er jeg også selv uddannet inden for det, og jeg synes det er
pisseirriterende, at høre på folk der skriver og giver råd til andre…der bliver jeg virkelig provokeret
og bekymret over at der er så stor en magt bag en blog…
R5: Der går sådan lidt ernærings-lommefilosofi over det.
R4: Ja, det gør der virkelig.
I: Sådan en som HealthySkinnyBitch er professionel – synes I hun har erfaring nok til kunne skrive
det hun gør?
R4: Ja, hun har en lidt større etos på mig i hvert fald for hun har en faglig ballast kan man sige, hvor
jeg så synes det er okay hun udtaler sig, men så kan man jo have forskellige holdninger til
tingene…nu er jeg ikke så meget inde i hendes blog eller om hun udtaler sig om ernæring – det er
jeg ikke lige stødt på.
R2: Hun laver sådan nogle…eksempelvis i sommer, der lavede hun ”10 is under 100 kcal”, og ugen
efter var det så under 200 eller 300. Så har man ligesom et eller andet at gå ud fra. Det er ikke sådan
pegen fingre af nogen, men facts. Så har man ligesom det at gå ud fra og det kan jeg rigtig godt lide.
Og så har hun også lavet sådan noget, hvor hun sammenligner salatoste tror jeg…fordi der er
kommet sådan en skyr-salatost, så hvad fordele og ulemper er ved de forskellige ting. Hun har
sammenlignet forskellige spaghettityper – eksempelvis det der bønnepasta der er kommet, og det er
meget bare faktuelt uden at sige…
R4: Hun har lavet det sådan…
R2: Ja, hun har lavet det sådan, at ”det her kan det, og det er godt hvis du vil det”. Så laver hun
også slanke morgenmad vs. Sund morgenmad…
R3: Ja, det gik hun meget op i til det der foredraget…
100
R2: Det synes jeg faktisk er skide rart…altså du kan spise det her og være sund, men hvis du skal
slanke dig…hvis det er det der er formålet, så skal du måske tænke over det her. Så hun er rigtig
god til at liste alternativer op synes jeg, og virkelig bruge sin faglighed…
R5: Det lyder også til, at hun tager fat i nogle produkter der er genkendelige. Altså det er ting, som
jeg synes jeg har set nede i Netto for eksempel.
R2: Ja, lige præcis..
R5: Eller nogen anden indkøbsbutik…
R2: Ja, det er lige præcis det. Du har 3 valg…hvad er det så reelt set jeg skal. Hvis jeg skal tabe
mig, så siger hun, så er det sådan der, og så har hun begrundet for hvorfor det er godt at tage den.
Men der er ikke noget dårligt ved de andre, men nogle andre ting ved dem.
R5: Jeg synes jeg har oplevet at jeg har fulgt en, og så begyndte hun at anmelde noget mad og
supplement der er fuldstændig umuligt for menigmand at købe fordi det viser sig kunne jeg se, at
det er en svensk blogger, og hun var sponsoreret af det her Fitness Guru – et mærke der laver
forskellige protein…alt muligt. Det koster jo en formue, og pludselig kunne jeg mærke, at så bliver
det en lukket klub. Nu kan jeg nærmest ikke følge med og jeg vil heller ikke ud i det der…og der
kunne jeg mærke at det blev sådan for…det blev både for kommercielt og for påtaget.
I: Faglig viden og facts appellerer til jer?
R2: Det kan jeg godt lide
R4: Også herovre
R2: For jeg synes også jeg har oplevet rigtig meget med det der…folk…det kan godt være de har en
interesse og det er så på baggrund af det de udtaler sig, hvor jeg er sådan lidt ”jah”, men hvor meget
forstand har du egentlig på det…
R3: Det er lige meget med det personlige og om deres liv – det er mere det faktuelle…at de siger
noget man kan bruge til noget…
R2: Ja!
R5: Altså hvis de har forstand på det eller i hvert fald henviser til nogle der ved noget om det, det
synes jeg bare er i orden.
R4: Jeg synes også det er rigtigt interessant med personlige erfaringer, med vægttab historier og
sådan noget…Det er jeg en total sucker for, men så skal det bare være det det handler om.
[Flere andre istemmer denne udtalelse]
R5: Den indadvendte historie…
R4: Ja, netop og ikke bare så meget med hvad du skal gøre, hvis du er ligesom mig. Altså holde det
på den side, for så synes jeg det kan være utrolig dejligt at læse.
101
R3: Altså jeg havde også…det er lidt et sidespring, men…jeg er stoppet med at følge en blogger
fordi hun blev ved med at sende sådan nogle grædebilleder…et var fordi hun var kommet til skade
og så græd hun fordi hun ikke kunne komme ned og træne…og det var bare sådan lidt ”oh my
god”…sådan havde jeg det virkelig…come on…ja, det…Det er virkelig surt, at have en skade – det
forstår jeg godt, men lad være med at tage et billede af, hvor du græder og så ligge det på
Instagram…altså sådan noget synes jeg simpelthen…eller igen også hende der HelseMatilde – det
er jo sindssygt forfærdeligt, at hun har mistet sin lillebror. Så forfærdeligt, det synes jeg det er, men
jeg har også rigtig svært ved at det var en del man skulle bearbejde…
R4: Det var ikke en del af pakken. Når jeg trykker ”like” eller ”følg”, så var det ikke den pakke jeg
valgte.
R3: Men det handler også om den bloggertype man startede med at følge var meget den der med
”kom ind i mit liv”, altså sådan lidt dagbogsagtigt. Det har så ændret sig nu til at være en blog der
startede på nettet og på Instagram eller hovedsageligt på Instagram, men som du så siger [], så
plukker man ud og derfor bliver det så noget vi kun kort slår ned på og vi har egentlig ikke brug for,
at vide lige så meget som kan være på et helt blogindlæg giver, men vi vil bare gerne lige vide facts,
lige meget kort og hurtigt, og ellers så gider vi egentlig ikke lige høre om sådan noget…
I: Nu sagde du, at du fulgte ”Personligtræning” og HealthySkinnyBitch – hvad er det der gør, at
det lige er de to der appellerer til dig?
R3: Øhm…jeg kan egentlig godt lide at ham der ”personligtræning” er en mand…endnu en gang,
for det…nu følger jeg også nogle forskellige fashionbloggere og det er kvinder alt sammen, så
derfor kunne jeg egentlig godt lide at det var en mand. Så viser han også nogle øvelser, som jeg
synes er lidt sejere, hvor der…som jeg selvfølgelig også har sagt det ikke er det jeg bruger mest,
men det kan jeg egentlig meget godt lide. Så kender jeg også nogle af dem han bruger, så det er jo
også meget sjovt, at man lige kan hoppe fra profiler og se, at ”øj, så bruger han også den og den”.
Hende HealthySkinnyBitch…det er en kombination af, at jeg synes hun er pæn og hun er populær
og hun laver nogle gode ting…det er lidt latterligt, ikke, men det…altså nogle af hendes veninder –
de der…det er også overfladisk igen…det er også nogle af de andre bloggere jeg følger…så bruger
hun også lidt dem, og så laver hun også…ja, jeg ved ikke…Jeg kan godt lide mange af de ting hun
laver, og nu hvor jeg så så hende ”in person” i lørdags, så synes jeg egentlig også hun er meget sjov.
I: Har det forstærket din interesse for hende?
R3: Ja, altså det er ikke sådan at jeg helliger hende, men jeg synes hun var meget sjov, og så var
hun også sådan lidt tøset…virker det til…så får hun lavet vipper…Ja, det ved jeg ikke. Det er ikke
sådan, at jeg kan spejle mig i hende – det kan jeg ikke, men der vel et eller andet tænker jeg, som
gør at jeg kan spejle mig en smule i hende.
I: Vi tager lige en runde, hvor I gerne må fortælle hvilke blogs I følger mest og hvorfor?
R4: Hmm.. Jamen, jeg tror det her med udviklingen. Altså at der er sket en udvikling, men som er
tro mod det jeg valgte dengang medmindre jeg føler jeg får en personlig relation til, som jeg nogle
102
gange kan føle med de andre typer af blogs, men ja. Jeg tror det har nok også noget at gøre med
hvor jeg er og min interesse…Lige med hende, HealthySkinnyBitch der gik det lidt den anden vej
for mig – jeg opdagede hun havde en blog fordi hun var træner i FitnessWorld og sådan har jeg det
ikke med nogle andre, men så har jeg bare lidt det der med ”ah ja, det sagde hun godt”, altså som
om der er en relation, og det er der jo ikke det ved jeg godt, men det kan man godt føle, hvis man
har fulgt nogle over længere tid. …Men altså jeg tror jeg har zappet ret meget, der er ikke nogen
blogs jeg har fulgt i lang tid, hvor det med modeblogs er sådan ”gud, nu er der gået flere år”. Det er
det ikke med træningsblogs.
R5: Altså, jeg tror heller ikke…jeg er også lidt enig i, at det nok også for mig har været sådan lidt
punktnedslag fordi jeg har haft brug for lidt afveksling og også, at jeg kan skrue lidt ned for nogle i
perioder, så jeg tror jeg følger flere træningsblog på…altså dem der har en Instagram-profil, for der
kan jeg bedre kapere den mængde. Jeg er egentlig glad for mere, at gå ind og læse…altså for
eksempelvis på Nikes hjemmeside, for de har sådan nogle underblogs for kvinder, eksempelvis
Nike Running og det er enormt inspirerende og egentlig også fordi de kombinerer både nogle
øvelser, men rigtig meget smil. Altså folk der har det hammersjovt fordi de er ude og løbe og ikke
dem der ude og løbe fordi de skal…jeg er meget stor fan af når jeg kan se at folk nyder det, for det
er også det jeg selv gør. Og det er en af de ting der gør, at jeg holder fast i en blog, når jeg kan se, at
øhm…det er det der er vigtigt for dem.
R1: Ja, hvad gør at jeg holder fast? Jamen, det er når det er inspirerende og det er appellerende
personer og folk der har en vis udstråling, ikke? Øhm…og jeg følger ikke nogle af de allerede
nævnt. Jeg følger som sagt hende her ”Kayla Itsines”, som er en australsk personlig træner og hun
har jeg ikke hvor mange millioner af ”followers” inde på Instagram blandt andet, og så følger jeg en
dansk triatlet, nej ikke triatlet, men bikini fitnessmodel, der hedder Amanda Louise, som er hende
her der er 185 høj og vejer 80 kilo…øhm…bare fordi hun er så sej og det der kvindeideal, som har
været her i mange år har været de små tynde piger…og der er hun bare ”jeg vejer 80 kilo og jeg
synes det er fedt”, ”jeg er stærk og sund og har det godt”, og ”hvorfor skal jeg stræbe efter at veje
65 kilo” eller sådan…Der er bare noget meget reelt over hende – hun stræber ikke efter for mange
ting, og så er der heller ikke det der lommefilosofi. Hun er personlig træner og fitnessinstruktør og
har ernæringskursus og det hele, ikke? Så man føler sådan lidt, at hun kan godt fortælle mig noget
godt.
R2: Altså jeg tror den eneste blogger jeg følger, det er HealthySkinnyBitch, og så følger jeg lidt
flere på Instagram. Jeg tror det er fordi jeg synes, at jeg virkelig godt kan lide hendes synspunkter
og de her facts, som jeg ved der bunder i reel viden hun har på området. Og så tror jeg også bare jeg
kunne lide, at hun havde en skade på et tidspunkt, og der tænkte jeg ”nå, det kan også ske for dig
selvom du er så fit” og sådan…ja, så var hun lige ude på et tidspunkt og ja…det gjorde også meget
menneskeligt på en eller anden måde. Og så følge hvordan hun kom videre og kom ovenpå. I starten
kunne hun kun løbe 1 kilometer og sådan ja… menneskeligt.
I: Nu går vi lidt videre til kommunikationen. Hvordan synes I der bliver kommunikeret med jer?
Synes I bloggeren inviterer til debat eller engagerer jer i emnet?
103
R3: Ja, men jeg gider sjældent at deltage. Jeg ser det og så kan jeg se at der er nogle der…ofte kan
det blive meget overfladisk på Instagram, og især de der bloggere imellem. Det bliver meget sådan
”åh, hjertesmiley åhhh åhh…”, og det gider jeg ikke. Også selvom det er en debat, så bliver det bare
hurtigt sådan noget, så det gør jeg ikke. Jeg ser det og så tager jeg det for hvad det er og så videre.
R5: Jeg kan godt lide når jeg kan mærke, at det er vedkommende som jeg så har valgt at følge eller
læser, der kommunikerer til mig og ikke igennem noget der er brandet, altså noget der er et produkt
der skal promoveres. Altså at det er sådan noget hvor hun har fået det nye ”FuelBand” til at måle sin
træning eller om hun har fået de nye Reebok-sko, der giver ekstra fit krop. Jeg føler det bliver
uægte, og så føler jeg mig faktisk sådan…ikke…altså som om at jeg ikke er en særlig vidende
forbruger – altså jeg kan jo godt se at det er et sponsoreret indlæg og det skal der også stå i
indlægget, og der føler jeg ikke at jeg bliver talt ordentligt til. Jeg tror jeg har brug for at det er en
hel ærlig kommunikation, hvor hvis der bliver anmeldt forskellige salattern, så er det ikke
nødvendigvis fordi Føtex står og har sponsoreret det hele, men det til dels også er bloggerens reelle
ønske, at gøre det her. Det er for mig vigtigt at vide hvad der ligger bag ved, og derfor synes jeg
også det er rart, at følge nogen som der har en vis uddannelsesmæssig baggrund. Deres
uddannelsesmæssige autoritet betyder sindssygt meget! Det at jeg kan stole på, at det ikke bare er
noget de rasler ud af ærmet med hvor mange gentagelser du skal lave denne her øvelse…det er
meget vigtigt for mig, at det noget der er sagligt funderet.
I: Læser I nogle gange kommentarsporet eller svarene der er til et blogindlæg?
R1: [Fniser]
R4: Det kommer an på – hvis det er et kontroversielt emne, hvor man tænker ”det er spændende”,
men det er altså ikke på træningsblogs. Og jeg deltager aldrig i kommentarfelter, og jeg liker aldrig
træningsting på Instagram…Liker aldrig nogen af deres…Faktisk aldrig nogle der har mere end
1000 likes – det gider jeg ikke. Jeg liker nærmest kun personlige ting eller noget…Det er meget et
zapp-rundt medie for mig – jeg går aldrig rigtig ind i det.
R1: Det der debatter de bliver også tit, som der blev sagt før, meget usaglige eller kan godt blive
sådan lidt en mudderkastning en gang imellem, hvor folk bare kommenterer for at kommentere, og
så kan det tit blive nogle rigtig tarvelige kommentarer. Jeg læste en artikel forleden i Politiken, som
netop handlede om det her med at piger går op i, at være stærke og seje nu fremfor at være små og
tynde, og der var der nogle der begyndte at diskutere det på Facebook bagefter, hvor det var tydeligt
at de ikke havde læst artiklen ordentligt. Der var nogle som skrev ”hun træner jo også 15 gange om
ugen og hun ligner en mand” og jeg ved ikke hvad… Så gik hun faktisk ind selv og kommenterede
selvom det ikke var et opslag der lå på hendes side eller noget, så skrev hun ”det er faktisk mig der
er på billedet – jeg træner ikke 15 timer om ugen, jeg træner 5. Det her en generel artikel – læs hvad
det er der kommenteret fra mig”. Men det blev bare sådan noget ”Kvinder der træner meget ligner
en mand” – det var bare virkelig en rigtig dårlig debat, hvor man ikke kommer med nogle ordentlige
og saglige argumenter for det man siger…
104
I: Synes du at man har en forpligtigelse til at være ”ordentlig” i måden man deltager i debatter på?
R3: Det kommer jo tilbage til det der kører hele tiden lige pt…alt det med skyderierne [få dage efter
terrorangrebet i København], folk har ikke fundet ud af hvordan den høflige tone egentlig er på de
sociale medier – folk føler de kan sige hvad de vil fordi de er beskyttede af, at de sidder hjemme i
deres egen stue, og det gælder lige så vel på en eller anden debat eller blog. Folk føler de kan sige
hvad der passer dem.
R2: Jeg har det også sådan lidt – hvis jeg er uenig så trækker jeg på skulderen, så er jeg videre fordi
det gør ikke den store forskel om jeg kommenterer hvis jeg er uenig. Og så har jeg heller ikke
fagligheden til at sige at det ikke er sådan og sådan. Men det er jo bare min egen holdning, men hvis
der virkelig er noget jeg er enig i, så trækker jeg på skulderen og så er jeg videre.
R3: Det er også bare meget en personlig sag, træning. Altså jeg kunne forstå, hvis det var et eller
andet politisk…selvfølgelig kan man godt argumentere for at politik er meget individuelt, men det
er alligevel noget der bliver kastet op på et nationalt og internationalt plan, men sådan noget som
træning og sådan…det er jo meget fritidsbaseret.
R2: Og det er så individuelt!
R3: Ja, det er det. Så det er ikke noget jeg gider at kaste mig ud i en debat for. Der har jeg selv min
individuelle holdning til det, og det kan jeg ikke lade andre påvirke.
I: Føler I jer som en del af et netværk som læser træningsblogs?
R1: Nej
R3: Næh
R4: Nej…Jeg snakker faktisk ikke med nogen om bloggenes indhold.
R3: Jeg tror nogle af dem som skriver blogs og har dem, de må gøre det. De mødes jo også til de
der arrangementer, så det kan jeg forstå hvis de gør.
R4: Jeg kan godt genkende det du siger [R3] med, så kan man se at HealthySkinnyBitch træner
nogle af de andre bloggere og dem følger jeg også, og så er jeg lige pludselig et link imellem...så er
jeg faktisk også…men det er jeg jo ikke vel. Det der med at kende nogen – man kender dem jo ikke
– det er meget envejsrelationer. Så nej, jeg føler overhovedet ikke, at jeg er en del af noget netværk
R3: De mødte jo sjovt nok også op – alle de der veninder – til det der foredrag. Men sjovt nok var
der ingen af dem, som lagde billeder op på Instagram, at de var til det her foredrag – det synes jeg
så også var meget interessant.
R5: Jeg føler heller ikke selv, at jeg decideret er en del af et blogunivers…at det er mig og alle de
andre følgere så var vi i samme båd eller at vi kunne vinke til hinanden fordi vi nu havde det som
fællesskab, men jeg kan da se at der er nogen derinde som vitterligt på have den følelse, fordi de
altid er med i debatterne og som altid er der i en god eller alt for påtaget skulder i en ”nårh, hvor er
de synd for dig”-kommentar. Det er jeg ikke på nogen…jeg får helt kuller af at nogen skriver det –
det var da pinligt!
105
R3: Men jeg tror måske også, at det er nogle af dem som har brugt bloggen til at tabe sig eller et
eller andet, altså så de har et personligt forhold
R5: Jeg tror heller ikke der skal så meget til for at man får det personlige forhold – jeg tror at hvis
du følger en måneds tid og daglig har læst samtlige indlæg, så vil jeg da også indrømme – har ikke
lige haft det sådan med træningsblogs, men sådan har jeg det med nogle modeblogs. Hvis jeg har
fulgt dem, så føler jeg mig…at jeg er med i venindeklubben, men sådan har jeg det slet ikke med
træningsblogs for det er ikke. Jeg er ikke så interesseret i ”helhedslivet” - jeg er interesseret i, som
vi også har nævnt, punktnedslag, men jeg er dog ikke i tvivl om at universet kan komme meget
hurtigt.
R1: Jeg føler mig ikke som en del af et netværk, men det gør jeg i fitnesscenteret når man kommer
på det samme hold igen og igen med de samme mennesker igen og igen, så kan jeg godt føle mig
som en del af et netværk. Og så følger jeg også den træner på Facebook for eksempel. Jeg kan godt
føle mig som en del af hendes netværk, for hun har to hold om ugen, og jeg kommer på dem begge
to, og så skriver hun ”hvor er I seje” og sådan. Så føler man sig som en del af et netværk, og hvis
jeg besvarer, så ved hun også hvem jeg er.
I: Så det er mere det personlige forhold du godt kan lide?
R1: Ja, hun kender mig jo ikke som sådan, vi snakker jo aldrig noget privat, men hvis jeg skriver så
tænker hun altid ”nååå, det er hende der altid står på første række”…så der kan jeg godt føle mig
som en del af et fællesskab, men ikke over nettet med ukendte bloggere. Det er lidt for upersonligt –
jeg bruger det bare som inspirationskilde.
I: Hvor mange gange om dagen tjekker I træningsblogs?
R5: Jeg synes ikke engang det er en gang om dagen. Det kan være et par gange om ugen. Lige nu
kører jeg sådan et Facebook/Instagram – og der synes jeg…på Facebook og dem jeg følger der, der
popper det jo bare op tilfældigt og det er ikke altid det rammer et tidspunkt, hvor jeg ser det, så det
veksler meget, men lige nu er det kun et par gange om ugen. Det er egentlig heller ikke så meget et
aktivt valg, men det er jo bare sådan jeg har det lige i den her periode.
R4: Jeg følger kun….jeg tror det er hende…ej, dem jeg følger af træningsblogs det er på
Bloglovin’, hvor det kommer frem på min ”roll”. Der kan jeg så vælge om jeg vil klikke på dem
eller ej, så det er også sådan lidt – det er nok ofte, hvor der er et indlæg der lige fænger. Så det
kommer egentlig an på deres frekvens, men ellers følger jeg rimelig meget med i dem der kommer
ud, men det er ikke altid jeg læser dem, men registrerer dem. Så jeg går heller ikke aktivt ind på
deres side.
R3: Jeg synes mit er meget aktivt, men igen, det er jo ikke…man kan selvfølgelig argumentere for
at det er et valg jeg har gjort fordi jeg følger dem her. Jeg er tit på Instagram – jeg vil ikke engang
tænke på hvor mange gange det er…rigtig mange gange. Desværre er det for mig, og for mange
andre, blevet sådan en kedsomhedsting – altså hvis man keder sig, så tager man lige sin telefon og
106
så browser man lige. Så er det jo uundgåeligt, hvis der er en der har lagt et eller andet op, for de
ligger virkelig meget op de der trænings…
I: Stopper du ved nogle af de billeder eller scroller du bare videre?
R3: Jeg tror generelt det er sådan en ting…når man tager sin telefon op og browser, hvad bruger
man så lige måske 4 sekunder på det og så videre igen…Altså medmindre det…jeg bruger også
rigtig meget krudt på billeder, altså hvis det er en rigtig flot måde det er taget på eller sat op på – det
kan jeg godt lide, og hvis der så lige er et eller andet der fanger mig, så kan jeg godt tænke ”er der
mere af det” og så kan jeg godt lige på ind på siden eller personens side, men det kan jeg jo ikke
sige ved hver gang. Jeg bruger dog meget tid derinde. Men det er ikke fordi at jeg lige har brug for
et eller andet træningsinfo og så går jeg lige derind. Hvis jeg gør det, så er det mere så er det fordi
jeg er nede og træne selv. Jeg har gjort det med TRX [træningsform], så kan jeg godt finde på at gå
på Instagram og søge under hashtags ”TRX”, og så kommer der en masse forskellige videoer og på
den måde aktivt gøre det. Eller bare huske, hvis hende der lagde noget om med det…og så prøve at
gå ind og finde det. Det er det mest aktive jeg gør.
I: Gør I andre også det?
R1: Ja, det er meget den samme måde. De fleste der har en blog har også en Instagram, hvor de
ligesom reklamerer med deres nyeste blogindlæg, og når man lige sådan scroller i news feeden, så
kan man jo lige blive fanget af noget man synes er spændende og så går man ind og læser videre om
det på bloggen, og hvis ikke lige det er et indlæg der fanger, så går man videre. Og jeg bruger rigtig
meget det der med, at der lige kommer en ”film” fra nogle der laver en eller anden øvelse – så ser
jeg lige filmen og tænke at det var spændende. Så kan jeg komme i tanke om det nede i fitness
centeret – hvad var det nu lige med den øvelse som den blogger lagde op – det kunne være jeg lige
skulle se den igen, men det er mest sådan hvad der lige frister på Instagram når de ligger deres
blogindlæg ud.
I: Jeg har ikke flere spørgsmål, men hvis I har nogle kommentarer, så er I velkomne til at sige det
nu
R5: Jeg tror faktisk det har ret stor betydning, hvordan…de måder vi kommunikerer på har virkelig
ændret sig. Tidligere var det sådan noget med ”hold vægtene i begge hænder”, altså en slags
opskrift på hvordan man skulle lave øvelsen som man kan læse i ”IForm”, det er fuldstændig
umuligt at følge, men nu når man kan se en video, det giver så meget mere intuitiv mening og især
på Instagram fordi der har videoen en vis varighed – den kan ikke vare i 4 minutter, og derfor bliver
det også koncentreret og kompakt og man behøver ikke at vente på at ”Hi, this is Brian. I am going
to show you…”. Det er bare lige på og hårdt og så bliver det meget, at man sådan kan strategisk
opsøge og få det man gerne vil have. Det synes jeg er dejligt, at der er flere der er begyndt at bruge
videoer. Jeg bruger også meget ”like-funktionen”, for man har også sit eget ”like-bibliotek” – det
bruger jeg til at så har jeg lige det gemt – det synes jeg er helt vildt smart for ellers kan jeg ikke
holde rede i hvor jeg har set det.
107
Nedenstående er ”off the record”, og en diskussion der opstod i kølvandet på
interviewspørgsmålene.
R3: Hvad er det egentlig præcis du skriver om?
I: Jeg skriver om selvrealisering gennem træningsblogs, altså hvorvidt man kan blive påvirket så
meget af at følge/læse træningsblogs, at man lever sit liv gennem de her blogs
R1: Det tror jeg mange gør. Man ser ret mange der ligger madbilleder og træningsbilleder op på
Instagram, som de har set på en eller anden blog og så begynder selv. Det der lomme-fitness-træneri
fordi jeg har eksempelvis to veninder som er politibetjente og instruktører nede i Fitness World, og
så ligger de ”vind et træningsprogram” op på deres Instagram og Facebook og ”vind et
kostprogram”, men de har jo ingen baggrund for at lave et kostprogram på nogen måde. De typiske
billeder de ligger op er dem selv der træner…ja, jeg tror helt sikkert de er blevet inspireret et eller
andet sted fra – ”sådan vil vi også gerne”, og sådan tror jeg der er rigtig mange der har det.
R5: Altså jeg tror egentlig ikke jeg havde tænkt over hvor meget det egentlig ville påvirke mig og
følge dem, for jeg tænkte bare ”ej, man kan jo bare lade være med at kigge” eller sortere i det, men
jeg synes egentlig det var så stor en mundfuld på et tidspunkt fordi jeg havde fået sat mig op til at
følge en hel masse - også på Instagram. Jeg blev på punktet med et, at jeg kunne mærke at jeg blev
ked af det og kunne ikke rigtig finde ud af hvad der var relevant for mig. Jeg synes det hele skulle
være relevant, så det fik mig meget til at tænke hvad jeg har lyst til at der skal være relevant for
mig. Så det at følge rigtig mange og føle det som et total overstimulation og jeg måtte nærmest
ligge brak i flere uger og være sådan ”jeg skal ikke se på flere bare maver i det næste lange stykke
tid for jeg kan ikke mere”. Det fik mig virkelig til at tænke over hvad jeg ville vælge til – for jeg har
måske ikke brug for at se på trænede maver som du har [til R3], men jeg vil hellere se på stærke
ben for eksempel. Jeg kan godt lide at se på nogle der laver noget sammen, så jeg tror bestemt også
det kan hjælpe…eller det har i hvert fald ansporet mig til at finde ud af hvad der er vigtigt for mig,
for jeg fandt i hvert fald ud af hvad der ikke var vigtigt.
R3: Jeg har en veninde som har haft rigtig mange problemer med noget bulimi, og det er jo virkelig
forfærdeligt, men hun har det bedre nu, men hun blev bare så påvirket af Instagram – det er jo
sørgeligt at man kan det, men det blev hun, og det var i forhold til alle henseender. Det var i forhold
til træning, til mode – hun ville bare gerne have det som alle de andre havde og det kunne hun ikke
få. Så besluttede hun sig for at melde sig ud – eller lukke af og det synes jeg bare var virkelig sejt.
Hun vidste godt det var et problem for hende – jeg tror stadigvæk hun vil alle de her ting som alle
andre, men hun tog skeen i den anden hånd og sletter det, så jeg i det mindste ikke skal sidde og
have det dårligt når jeg nu sidder og browser igennem det her, og det synes jeg var virkelig sejt.
Man kan på en eller anden måde godt få den der dårlige samvittighed, men det er ikke meget – det
er ikke sådan så den har oversteget…altså hendes har jo virkelig oversteget… Hun har i hvert fald
virkelig realiseret sig selv gennem Instagram.
108
R5: Man kan helt sikkert få nogle andre perspektiver på det, hvis man spørger eksempelvis en
diætist og en træner, men altså der findes også de her faglige personer som har blogs – eksempelvis
Michelle Kristensen. Hende synes jeg er virkelig inspirerende og stærk, og jeg kan, som vi også har
talt om tidligere, godt lide at der er en faglig ballast i det der bliver sagt.
R2: Jeg følger også en pige på Instagram, som egentlig er helt almindelig, men hun er stærk og er
fyldt med tatoveringer på begge ben. Hun er inspirerer også mig fordi hun både er stærk og sej med
tatoveringer, men samtidig er meget piget og næsten ”dullet” at se på.
R5: Det er næsten som om at Instagram er der man finder ”nutidens” stjerner, altså ligesom vi fik
en ”Vi Unge” plakat som børn at hænge op på værelset, så kan man finde de her folk på Instagram,
og det er da egentlig utrolig tankevækkende at et medie har så stor en indflydelse.
R4: Men der er helt klart også en iscenesættelse på den her slags medier – det er da noget jeg
tænker over når jeg ser billederne. Det skal helst være meget æstetisk før jeg i hvert fald har lyst til
at blive ved med at følge personen, altså hvis det ikke er en personlig relation. Men iscenesættelse
kan også kamme over – og det gjorde det på en måde med hende HelseMatilde, for hun blev for
meget. Det var et irritationsmoment hver gang hun lagde noget op for i nogle tilfælde handlede det
langt fra om træning, som jeg associerer hende med.
R3: Ja, altså jeg synes også at der er mange som godt kan lide at vise sig selv frem…det gør jeg
måske også selv lidt… ej, men det er jeg helt enig i [ser på R4], at det kan blive for meget med
iscenesættelse af sig selv
R2: Men jeg synes også det handler om at følge eller læse blogs er privat. Altså, vi viser heller ikke
vores musiksmag frem for alle…man frygter lidt at få den der ”Ej, hører du det?” eller ”ej, følger du
hende?”-reaktion, så derfor tror jeg også, at mange holder det lidt for sig selv. Jeg taler i hvert fald
ikke med nogen om blogs.
R4: Ja, og sundhedsidealet er også meget individuelt. Man kan godt risikere at blive en dommer
over andres sundhed, men det er jo så forskelligt. Nu snakkede vi tidligere om det at være stærk –
altså jeg træner nogle gange på forskellige hold i Fitness World, og jeg kan mærke…eller se at de
piger på Bryggen [Fitness World Bryggen] er meget stærkere end de piger på Lyongade [Fitness
World Lyongade]. Det er egentlig lidt sjovt, men så…ja, det er meget individuelt hvad ens ønske
om sundhed er.
R5: Ja, det kan jeg også meget enig i – man kan ikke skære alle over en kam…altså vi er jo også
forskellige i de tilgangsmåder vi har til blogs og Instagram. Men på en eller anden måde, så bliver
man stimuleret i en vis grad gennem både Instagram og blogs, men som jeg sagde før, så er det altså
mere modeblogs, hvor jeg føler jeg har en relation…men det træningsbloggene kan er helt klart at
komme med ny energi og inspiration til mig…altså og…ja.
R1: Men det træningsbloggene kommer med er jo for mig meget inspiration, og det bruger jeg også
når jeg træner nede i fitnesscenteret, og jeg kan også finde på at sige til min træningsmakker, at vi
lige skal prøve den her øvelse jeg har set på Instagram…så man kan sige, at det også bliver et
redskab til træningsdates eller i hvert fald en motivationsfaktor for at prøve noget nyt. Og det at
prøve noget sammen med en anden er vigtigt for mig…altså at træning ikke bare bliver kedeligt og
109
noget der skal overstås, men en social aktivitet ligesom hvis man gik på café eller i biografen…Og
så kan man jo også konkurrere med hinanden og det kan jeg jo også godt lide [griner].
De resterende respondenter nikker, og herefter afsluttes interviewet helt.
110
Bilag 3 – Transskribering af fokusgruppeinterview 2
Fokusgruppeinterviewet blev foretaget torsdag d. 19.februar 2015. Antal deltagere: 4. Alle
deltagene er kvinder i alderen 23-27 år, 3 studerende og 1 fuldtidsansat. 3 deltagere er bosat i
Århus, mens 1 deltager er bosat i København. De er valgt ud fra den præmis, at de i nogen grad
følger og læser blogs omkring træning og sundhed på nettet eller via de sociale medier såsom
Instagram. Deltagerne kender til HealthySkinnyBitch, HelseMatilde og MayaDroem, men det er
ifølge dem ikke de blogs de læser mest.
I denne transskribering vil alle deltagende respondenter omtales som hhv. respondent 6-9.
Interviewer (I): Hvilket af følgende udsagn om, hvad sundhed er, kan du/I bedst identificere jer
med og hvorfor?
-
Er det at spise rigtigt?
Træne meget?
Lade være med at tænke så meget over det?
Andet?
Respondent 6 (R6): At spise rigtigt synes jeg. Selvfølgelig så træner jeg også rigtig meget, men jeg
synes virkelig…sådan at man kan se når jeg kigger på de her blogs osv., så er det jo virkelig meget
også maden de har med at gøre, sådan…altså at man har en pæn hud og hvordan man spiser…altså
hvis det er junk, så får man…jeg synes bare at maden har virkelig stor betydning for sundheden.
R7: Ja, jeg er meget enig. Jeg tror mere at…altså lige min første indskydelse var at sige en
kombination af de to. Øh, men jeg er helt enig i hvad R6 siger, fordi du kan træne nok så meget,
men hvis du så spiser forkert, så kan det næsten være det samme eller sådan. Jeg synes så det er
su…altså sådan tror jeg også vi begge to har det, at altså der skal også være plads til bland-selv slik
om fredagen eller sådan. Det skal ikke være helt vildt…
R6: …fantatisk…
R7: Ja, præcis! Det skal ikke være for meget, men det er klart, at hvis man vil se resultater, så er
man nødt til at se på begge dele.
R8: Hvis jeg skal vælge et, så må det være at spise sundt, men ellers så synes jeg faktisk det er en
kombination af at dyrke regelmæssig motion og spise sundt…ja, så er meget enig med de to andre.
R9: Jeg har altid tænkt, at det at træne meget var lig med en pæn krop, og det kunne jeg godt tænke
mig. Jeg har altid været lidt ked af min krop, men jeg er på det seneste blevet opmærksom på hvad
sund mad kan gøre…altså jeg kan mærke tydelig forskel på at spise junk, som du også nævner [til
R6] og spise sundt, så…altså jeg synes det at spise rigtigt er en stor del af det at være sund, men jeg
synes også træning er vigtigt. Ja…jeg tror også jeg vil sige, som R7, at en kombination af god, sund
mad og regelmæssig træning er det jeg forbinder med sundhed.
111
I: Hvis I skal sige, hvad en sund krop er, er det så at være stærk eller være tynd, være tilfreds med
sig selv eller noget helt andet?
R6: Det er jo virkelig forskelligt, for ja, det handler også om hvilken slags kroptype man har. Fordi
nogle de kan kun være tynde…eller sådan…de har bare en tynd krop, og de kan ikke bygge muskler
særligt godt op, hvor andre bare har meget nemmere ved at bygge muskler op, såå..altså.. For mig
der vil jeg jo ikke være sådan et stort muskelbundt, der vil jeg jo gerne have sådan en slank krop.
R7: Det er jeg nok også nødt til at indrømme, at jeg gerne vil. Der er rigtig mange bloggere, blandt
andet MayaDroem, som var en af de 3 vi snakkede om. Hun skriver det der med at engang ville jeg
være tynd, nu vil jeg være stærk…jeg kan sagtens følge hende og jeg synes det er rigtig fint, det er
super skrevet, men jeg vil nu også gerne være tynd eller sådan…de to ting hænger jo også sammen
for det er jo ikke fordi jeg vil være tyk, men for mig det at kigge mig i spejlet og være tilfreds.
R9: Jeg synes meget at det handler om at være markeret…altså jeg vil gerne være stærk, men uden
at være bodybuilder-agtig. Jeg vil gerne, at man kunne ane mine muskler, men ikke i en grad som
det MayaDroem skriver. Det er nok en balance mellem at være slank og stærk. Jeg vil gerne kunne
se en ændring på min krop i forhold til at jeg træner og spiser nogenlunde sundt…altså jeg stræber
efter at få nogle resultater, så jeg kan blive tilfreds med min krop.
R8: Altså, jeg synes også det hænger sammen. Hvis jeg skal vælge en kategori, må det være stærk.
Ellers så synes jeg det er en kombination af at have en slank, stærk krop, som man selv er tilfreds
med…og det er lidt det samme du siger [R7], for i bund og grund handler det om, at være tilfreds
når man ser sig i spejlet.
I: Så man kan sige, at I siger, at det ultimativt handler om at være tilfreds med sig selv?
R6, R7, R8 og R9: Ja
R7: Både i forhold til det man spiser og hvordan man ser ud, for jeg kan da også få helt dårlig
samvittighed nogle gange, hvis jeg ved at jeg spist noget jeg egentlig ikke burde eller sådan…altså
jeg skal give mig selv lov til at gøre det, og så har jeg det fint nok med det.
R6: Ja, det er ligeså meget, hvis man kører i en periode med, at man spiser virkelig sundt og
egentlig ikke tænker på at jeg spiser sundt fordi jeg gerne vil tabe mig, men man spiser sundt fordi
så har man det bare godt med sig selv, og at man gør noget godt for sin krop.
R9: Det vigtigste er jo helt klart, at man har det godt i sin krop – og jeg kan godt følge dig R6, når
du siger, at man skal ”give sig selv lov” til at spise slik for eksempel. Jeg har det tit sådan, at jeg
også får dårlig samvittighed, hvis man har købt en Snickers, men så åbner Instagram og ser at alle
spiser gulerødder…ja, så får jeg også dårlig samvittighed, men i sidste ende er jeg heller ikke
interesseret i at leve mit liv med mange strikse regler, for så bliver det ikke sjovt
112
I: Jeg kan, ud fra jeres svar, se at I er interesserede i træning, men hvilken type træning er I
interesseret i?
R8: Jeg er mest interesseret i løbetræning og styrketræning. Jeg kan godt lide de to former for
træning, fordi jeg får det godt af det. Jeg elsker at løbe fordi det giver mig frisk luft og energi. Altså,
det gør styrketræning jo også, men det er lidt på en anden måde. Der er det for alvor jeg føler mig
stærk og det gør mig også glad….ja, jeg føler mig helt klart bedre tilpas i min krop når jeg
kombinerer de to former. Ja, og så træner jeg for mit eget velbefindende.
R6: Jeg kombinerer det faktisk også rigtig meget. Det er meget cardio-træning, som for eksempel
spinning eller stå på de der crosstrainere og så også gå til styrkehold….ja øh, så jeg kombinerer det
meget. …Fordi jeg synes også det er vigtigt…jeg kan lave nok så meget cardio, men jeg synes også
det er vigtigt at styrke. Det hænger lidt sammen med et jeg nævnte før – det handler om at have en
balanceret krop.
R7: Hvis jeg gik i fitness ville jeg gerne sige præcis det samme som R6, men jeg har meldt mig ud
af fitness lige nu, fordi jeg er ved at træne op til halvmaraton. Altså løb halvmaraton og maraton på
rulleskøjter, så lige nu der…altså jeg synes simpelthen ikke jeg brugte det nok, og så fik jeg dårlig
samvittighed når jeg tog i fitness og dårlig samvittighed når jeg tog ud og løbe fordi jeg ikke tog i
fitness. Jeg havde ikke nok tid til at gøre begge dele – jeg kan ikke både gå i fitness to gange i ugen
som jeg gerne ville og løbe 3 gange i ugen, som jeg også gerne skulle ifølge mit program, så jeg er
simpelthen blevet nødt til at vælge det ene fra og det blev så fitness. Men, jeg laver nogle øvelser
selv når jeg kommer hjem – så ligger jeg lige i planke eller laver armbøjninger eller sådan nogle
ting. Det er ikke ligeså meget som gerne ville, men jeg får det gjort en gang i mellem, men lige nu
er det klart løb for mig.
R9: Jeg dyrker helt klart mest styrketræning. Jeg træner oftest efter et program jeg finder på nettet
og som jeg synes ser spændende ud, men som regel er det 4 gange om ugen med 2
overkropstræninger og 2 underkropstræninger. Cardio er så kedeligt synes jeg, så det er meget
minimalt – det er kun når jeg cykler frem og tilbage fra skolen eller…ja, når jeg besøger nogle af
mine veninder og sådan.
I: Hvordan startede interessen for træning for jer?
R9: Jeg har altid dyrket en eller anden form for sport. Jeg startede til gymnastik, da jeg var 4 år og
har sidenhen spillet fodbold…ja, og nu er det ”bare” fitness. Så jeg har altid haft interessen, men det
er nok også kommet med, at jeg som sagt, godt kunne tænke mig at tabe mig, og så begyndte jeg på
fitness. Det handler dog for mig om, at det skal være sjovt. Jeg elskede både gymnastik og fodbold,
men jeg kan også rigtig godt lide at komme i fitnesscenteret. Så ja…altså interessen er kommet
hjemmefra tror jeg.
R8: Jeg har altid været aktiv, siden jeg var helt lille. Men jeg tror at bevidstheden om, at det er
vigtigt at træne, det kom vel omkring 8-9. Klasse, hvor jeg kunne finde på at løbe en tur fordi jeg
gerne ville tabe mig. Hvor det før mere handlede om, at det var sjovt at spille håndbold, eller
badminton.
R7: Hvordan interessen for løb kom? Hmm…det er virkelig et godt spørgsmål!
113
R6: …men din far løber også meget…
R7: Ja, det er rigtigt. Jo, altså jeg har altid spillet håndbold og jeg har danset rigtig meget, og så tror
jeg bare sådan…altså jeg har jo altid løbetrænet til håndbold og sådan nogle ting…ja, min far han
løber mega meget, og ja…så begyndte vi også at løbe ret meget sammen [kigger på R6], da du [R6]
startede med at træne op til halvmaraton. Jeg tror faktisk lidt det var det med, at alle begyndte at
løbe halvmaraton og så tænkte man ”hvad er det for noget” og sådan…
I: Så har medierne haft en indflydelse på jer i forhold til træning?
R7: Ja, det tror jeg. Altså det er ikke noget jeg bevidst har tænkt over, men nu hvor man italesætter
det så ja..
R8: Medierne har indflydelse på mig, på den måde, at jeg tænker mere over at jeg skal holde mig
sund og træne/spise rigtigt, når jeg ser en artikel med emnet. Når jeg er inde i en dårlig periode,
hvor jeg måske ikke har det store overskud til at træne, så synes jeg det bliver en negativ
forstærkning, af at jeg ikke kan ”finde ud af” at gøre det rigtige. Når jeg kører med træning, bliver
det positivt, hvor jeg føler mig som en af dem i klubben, som kan finde ud af det. I forhold til hvilke
medier der er tale om, så var det nok da jeg var yngre var det magasiner, som woman, costume. Nu
er det i højere grad blogs og profiler på instagram.
R6: Jeg tror også det er blevet meget sådan om, at sætte sig nogle mål med ens træning, for førhen
var det bare sådan noget sundheds-noget man skulle, men er det fedt at kunne sætte sig et mål…
R7: …også fordi man ved at man gør det så…
R6: Ja, præcis, og det elskede jeg også, da jeg trænede op til halvmaraton…altså at jeg havde et mål
med det…
R7: …ja, det er så fedt at kunne krydse af…
R6: …at der var en mening med at jeg gjorde det her – nu er det bare sådan meningen med at jeg
måske gerne lige vil tabe 5 kilo, men det er også bare lidt kedeligt.
R7: Der er ikke noget bedre end at komme hjem fra en løbetur hvor man har fulgt sådan et
træningsprogram, og der er ikke noget bedre end at markere det sådan med grønt, at så er det gjort.
Det er så fedt.
I: Men har de sociale medier en indflydelse på I vedligeholder interessen?
R7: Ja, men ikke bevidst. Det er ikke noget jeg tænker over – det er ikke sådan at når jeg ser den
her blogger så tænker jeg, at så skal jeg også ud at løbe…
R6: Det gør jeg!
R7: Jeg tror mere det er indirekte med mig
R8: Jeg bliver som før nævnt meget påvirket af de sociale medier – især Instagram, hvor jeg følger
en masse træningspersoner, og der kan jeg også godt, som du siger [til R6] tænke ”ej, nu bør jeg
også gå ned og træne”, så jeg vil nok indrømme, at Instagram påvirker mig en hel del.
114
R6: For mig, der er det faktisk meget om aftenen, hvor jeg ligger og kigger på Instagram, og så
tænker jeg sådan ”ej, okay, næste uge der skal jeg også spise det her, for det ser virkelig godt ud” og
”ej, hende her, hun er virkelig pæn” og ”ej, jeg skal også ud og løbe i morgen”¨…
R7: Ej, sådan der har jeg det også nogle gange
R6: ”Ej, sådan der ville man også gerne se ud”, men altså man vil jo ikke have det skal påvirke en,
man vil jo gerne have det skal være indirekte og tænke sådan ”det er meget pænt…”, men jeg tror
virkelig sådan…
R7: Det er ikke sådan, at der er nogen der har lagt et træningsprogram op og jeg så tænker ”ej, det
må jeg også følge”, så det er ikke lige på den måde, men sådan som R6 siger, sådan har jeg også
tænkt mange gange.
R9: Jeg er lidt uenig med hvad I siger [til R6 og R7], for jeg ser tit træningsprogrammer på blogs
eller Instagram, hvor jeg tænker, at det vil jeg gerne prøve….men jeg har ikke…eller jeg kan ikke
huske, at jeg sådan…misunder nogle på Instagram. Altså jo, med modebloggere kan jeg godt, men
ikke med træningsbloggere. Det er som om det ikke vækker noget i mig med træning, men jeg kan
så godt følge dig [R6] i, at jeg ”forguder” nogle personer for deres udtryk og udstråling, og så
derigennem kan tænke ”ej, jeg bliver nødt til at tabe mig nu, og jeg starter i morgen”.. Sådan kan
jeg også godt have det.
I: De blogs I følger på Instagram er det mest fokuseret på træning eller kost?
R6: Træning nok.
R7: Jeg tror det er meget halv-halv her faktisk, og lige nu er mange af dem som jeg følger, der
træner, det er faktisk mest løbeblogs. Men også mange madblogs faktisk…Det giver rigtig god
inspiration synes jeg, men nogle af bloggerne kombinerer det også selv.
R8: Jeg læser begge dele. Både blogs hvor der er et fokus på træning og dem som laver sund mad.
Som du også siger [til R7], så kombinerer bloggeren ofte begge dele, da det hænger ret meget
sammen.
R9: Mest træning for mit vedkommende. Det er dem jeg får mest inspiration fra…altså det er jo
ikke fordi jeg ikke vil inspireres med mad, men det er svært at vise hvordan du laver maden på
Instagram. Altså så er det nemmere med noget træningsrelateret, for der kan du ligge en kort video
op af en øvelse…det kan jeg godt lide. Det gør det ligesom mere inspirerende, at se det ”live”.
I: Hvilke træningsblogs læser I mest?
R8: Jeg læser mest Healthyskinnybitch.dk, Tinegronnemark.dk og fitnrun.dk. Det er nogle gode og
inspirerende blogge synes jeg. Jeg får i hvert fald meget ud af, at læse dem…ja, altså det kan være
træningsøvelser eller løbeprogrammer eller opskrifter. Så ja, lidt af hvert.
R6: Der er en der hedder Kayla Itsines, som er sådan en australier som har…ja, hvad har hun…3
millioner følgere. Det er mest træning, men der er også mad med en gang imellem, men det er mest
115
træning. Jeg har dog svært ved at følge en anden kulturs mad fordi de spiser altså lidt på en anden
måde i Australien og sådan noget…der har de eksempelvis ikke rugbrød eller…ej, der er det lidt
svært for mig, at identificere mig med deres mad, men hun ligger rigtig godt hende her Kayla. Hun
ligger rigtig gode træningstings op man kan lave udenfor og sådan noget.
R6: Ah, jeg følger…eller dem jeg er sådan mest inde og kigge på og synes bedst som lige nu, det er
den der hedder ”Fit’n’run”, hende der Camilla. Hun er virkelig, virkelig inspirerende…det er mest
løb, men det er også…ej, det er godt nok ikke tit der kommer noget om mad, men det er lige engang
imellem. Så er der også Susan Milo, hun er også fra Århus mener jeg det er…Det er klart også mest
træning, men hun ligger lidt mere mad op end Fit’n’Run gør. Det er de to jeg følger mest. Jeg følger
også nogle af de andre, men de to er de mest inspirerende for mig.
R9: Jeg følger meget MayaDroem som blogs – de er meget gode til at dele programmer, men ellers
så er det på Instagram ”Emiliestraening” og ”fitbySophy” og nogle flere jeg ikke kan huske. De er
nemlig gode til det der med, at ligge videoer op af forskellige træningsøvelser. Det kan jeg godt
lide. Hmmm..ellers så følger jeg en del personlige trænere – jeg kender også, og følger også, Susan
Milo, men det er også fordi MayaDroem trænes personligt af hende.. Ja, jeg følger en hel masse,
men det er klart mest fokuseret på træning.
I: Hvor længe har I fulgt de her blogs?
R9: Uhh, det har jeg vel gjort i…hmm…1-1,5 års tid tror jeg. Det begyndte faktisk fordi jeg var på
udveksling og savnede at træne i mit fitnesscenter, og så begyndte jeg at læse og søge lidt rundt på
nettet efter forskellige træningsprogrammer man kunne lave derhjemme. Ja, det var vel egentlig der
det startede…
R8: Jeg vil tro, jeg har fulgt dem over længere tid. Hmmm….det er vel nok 2-3 år tror jeg. Jeg er
garvet i bloglæsning [alle griner]
R7: Jeg gjorde det ikke så meget før uni. Jeg tror det var omkring der hvor jeg startede på uni…
R6: …Ja, en 2 år eller sådan noget. 2-3 år. Faktisk som du siger [R8].
R7: Ja, det er det samme her.
R6: Det var der hvor Instagram begyndte, at blive…for indtil da, der har jeg kun fulgt fashion blogs
på computeren, men da Instagram kom, så synes jeg bare det var nemmere, at…3 år siden må det
være.
R7: Det er rart, at det ligesom…jeg ved det ikke…altså i forhold til medierne, der er det rart, at det
ligesom kommer til en og at man ikke selv skal ind på computeren, for jeg ved da i hvert fald, at nu
der læser jeg mange flere træning- og sundhedsblogs for det er dem jeg læser på Instagram, hvor
altså fashion blogs interesserer mig ligeså meget, men dem følger jeg bare…altså jeg følger også
nogle på Instagram, men de fashion blogs jeg plejer at læse på computeren, de bliver godt nok
nedprioriteret lidt.
I: Så det er fordi det kræver lidt mere, at gå ind på computeren og se?
R7: Ja, det er bare nemmere lige at gå ind på telefonen og opdatere lidt.
116
I: Hvorfor læser I blogs om træning? Er det for at få information, blive inspireret eller blive
bekræftet i jeres måde at leve på eller noget helt andet?
R6 og R7: For at blive inspireret!
R6: Helt sikkert fordi netop den livsstil de lever, det mad og de træningsrutiner det er bare…god
inspiration.
R6: Enig.
R8: For mig handler det også om inspiration. Jeg søger vel….ja, inspiration til nye ting jeg kan
begive mig ud i. Det kunne eksempelvis være en ny styrkeøvelse, eller noget nyt sundt lækkert jeg
kan prøve at spise. Så helt klart også for inspirationen, at jeg læser de her blogs.
R9: Ja, altså jeg er meget enig i hvad de andre siger, men jeg synes efterhånden også, at man kan få
lidt for meget. Altså jeg tager mig selv i at tænke, at jeg nok skal undgå det her og det her, men
hvem siger egentlig at jeg ikke må spise det? Det er fordi, at mange af de bloggere jeg følger og
læser, de spiser ikke gluten for eksempel….ja, og så bliver jeg ret meget påvirket af deres valg, men
altså jeg kan sagtens tåle gluten, så hvorfor skulle jeg egentlig ikke spise det? [Griner]…det er jo
fjollet egentlig.
I: Hvor mange gange om dagen tjekker I træningsblogs og Instagram?
R9: Jeg bruger Instagram ret meget. Ja, det er nok alt for meget, men jeg vil tro jeg tjekker
Instagram mange gange om dagen…hmm…vel mere end 5 gange om dagen vil jeg tro. Altså, så har
jeg de faste blogs jeg læser, altså blandt andet MayaDroem, tilmeldt Bloglovin’, som jo automatisk
fortæller mig når der er nye indlæg…men altså jeg kan godt finde på selv at browse lidt rundt på
nettet…altså så går jeg måske ind på MayaDroems blog, og så er der link til andre og derfra andre
igen…Ja, men nok mere end 5 gange dagligt vil jeg tro.
R8: Altså, jeg bruger også Instagram meget fordi det er så nemt – det ligger jo på telefonen, så det
er nemt lige at gå ind og se, men jeg tjekker nok omkring 2-3 gange om dagen.
R7: I hvert fald 2 gange om dagen…ja, altså i hvert fald [griner]
I: Er det så sådan, at bare scroller forbi eller stopper I ved nogle af opslagene og registrerer hvad
det er?
R6: Ja, jeg kan tit…tit så har de tagget nogle andre og så går man ind og kigger på dem. Jeg synes
tit med Instagram, at der følger jeg måske ikke ligeså mange, men jeg går tit ind og tjekker
bloggene ud bare…
R7: Det er du meget god til [til R6]…det gad jeg faktisk godt, at jeg var bedre til, for det får du tit
nogle gode ting ud af…
R6: Ja! Altså sådan med at ”stalke” hvis man kan sige det sådan, altså uden at følge dem. For nogle
gange synes jeg godt det kan blive for meget, hvis man følger for mange, for så kommer det bare op
hele tiden, og så vil jeg hellere selv måske, nogle gange…så vil jeg selv vælge dem ud der er mest
117
inspirerende, og så kan jeg selv…sådan…så hvis jeg vil kigge mere på, så gå selv ind og finde folk
der ligger op.
R9: Jeg er på en måde enig med dig [til R6], for jeg synes også godt det kan blive for meget, men
jeg er alligevel så nysgerrig, at jeg følger alle mulige…måske…ej, jeg har det egentlig fint nok,
men selvfølgelig er der nogle, som bare bliver så irriterende, at jeg ikke gider at følge dem mere.
Altså, eksempelvis HelseMatilde, som var en af de tre bloggere du nævnte i din invitation [til
intervieweren] – hende fulgte jeg også, men hun blev så irriterende… Jeg ved ikke hvad det er…jo,
det er en eller anden form for ”ynk” hun hele tiden lægger billeder op af. Altså, så har hun det hårdt
til crossfit eller har det hårdt med noget personligt…Ej, det bliver bare for irriterende! Men du
spurgte om jeg stopper ved nogle af billederne? Hmm.. Jo, det gør jeg. Især hvis det er videoer, for i
en video ligger meget inspiration for mig, fordi det tit er en øvelse de viser.
R8: Jeg kan også godt tilslutte mig det i andre siger, men jeg gør det ikke så meget…altså, jeg
scroller oftest hurtigt forbi ellers så bruger jeg måske et par sekunder på, at se hvad hun har skrevet
under billedet, men det er ikke noget der sådan lagrer sig i min hukommelse.
I: Jeg kan ud fra det I har svaret se, at Instagram er noget i bruger meget, men er det noget der
påvirker jer i hverdagen? Altså påvirker Instagram eller blogs jer i forhold til træning og det at
spise sundt? Også i forhold til, at det nødvendigvis ikke er sandheden de ligger op?
R7: Ja, det gør det. For eksempel hende du nævnte før [til R6], hende australieren – hende følger
jeg også, og det er meget sådan…hun er rigtig god og virkelig inspirerende, men hun er
meget…sådan…ekstrem. Det synes jeg i hvert fald, for hun virker meget sådan…det er også tit
fordi at hun har klienter, der virkelig har tabt sig meget, og vi ved jo godt, at det måske ikke lige er
der vi er…Vi gør det ikke fordi vi vil tabe os 10-20 kilo…og det er måske noget hun fokuserer ret
meget på - det er ret ekstremer, så der kan jeg ikke rigtig relatere mig selv til det, og hende følger
jeg faktisk også, men har flere gange overvejet at slette hende, for jeg føler faktisk ikke rigtigt, at
jeg får noget ud af det personligt. Det er sjovt at se og sådan noget, men jeg kan ikke bruge det.
Hvor for eksempel Fit’n’Run…jo, jeg er helt enig med dig [intervieweren], at tit så bliver det meget
sådan…måske ikke…sandheden eller virkeligheden, men dem jeg følger, det er for det meste piger,
hvor jeg føler at det er tæt på virkeligheden…eller sådan…eller mit eget liv. Noget jeg kan relatere
til.
R6: Det kan jeg godt følge dig i, for hende der Kayla, hun ligger meget op hvad der er sket med
hendes klienter…fra at være helt overvægtige til at være tynde..og så tænker man ”ej, det er sejt”,
men det kan jeg ikke relatere til mig selv. Det er mere når hun så ligger hendes træningssessions op,
så tænker jeg ”nå, det kan jeg bruge til noget, det vil jeg selv gøre”. Jeg bliver på den måde påvirket
lidt til at prøve noget nyt – ”det var smart det der” og sådan…eller sådan det vil jeg da også lige
prøve derhjemme eller nede i fitnesscenteret, men helt klart er der da mange…man ved jo godt…det
er så mere med fashion blogs måske, hvor de ligger det perfekte billede op, men det gør det
selvfølgelig også på de her madblogs – de ligger det perfekte madbillede op, og det er jo ikke noget
de gør hver dag vel. Det kan man dog godt få lidt indblik i, at ”ej, de lever et perfekt liv og træner
hver dag, deres hud er bare helt perfekt altid osv”, men det skal man jo bare huske på, at de tager de
118
perfekte billeder, for de ligger selvfølgelig ikke billeder op, hvor de har en kæmpe bums i panden
eller hvor de lige har taget på eller spiser en kedelig ostemad eller sådan noget.
R9: Altså som nævnt før, så synes jeg egentlig, at jeg bliver påvirket ret meget i min hverdag. Det
har dog været værre end det er nu, men altså det her med, at undgå forskellige fødevarer har jeg fået
fra at læse forskellige blogs, og det er jo helt skørt…men jeg tror ikke er noget jeg har tænkt over
før, men bare har gjort fordi det gør alle andre. Det er først nu, at jeg er begyndt at tage lidt mere
afstand fra nogle af deres råd så at sige, for vi er jo alle sammen forskellige, og det betyder ikke, at
jeg skal undgå mælk fordi MayaDroem ikke drikker mælk eksempelvis. Så jeg vil sige helt klart
sige, at det har påvirket mig i forhold til min kost, men nu er det måske mere ovre i at jeg prøver
nye træningsøvelser fordi de også gør det – det ser jeg ikke som noget negativt.
R8: Jeg er også meget enig med de andre i, at ja, jeg synes det har påvirket mig. Som jeg nævnte
før, så bliver det en positiv inspiration, når jeg er god til at træne. Hvis ikke, så kan det godt opleves
som en negativ påvirkning. Jeg føler mig ikke så påvirket af det jeg læser, så jeg ikke kan selektere i
hvad der er godt for mig, og hvad der ikke er. Jeg skipper hurtigt videre hvis det er et eller andet
klageindlæg, om hvor svært det er at tage 2 kg på når man er en lille pige på 50 kg. Det kan jeg ikke
tage seriøst. Så det kan bruge til noget, som gør noget positivt for mig, det læser jeg.
I: Tager I bloggernes råd til jer?
R8: Jeg tager dem til mig, som jeg føler giver mig noget positivt. Da jeg selv har trænet i mange år,
så bruger jeg dem sammen med min egen viden.
R7: Ja, det gør jeg også. Rigtig meget med løb, og hende Fit’n’Run, hun laver guider til hvordan
man undgår tørt hår her i vintermånederne, og så var jeg sådan ”super, det skal jeg da lige læse”, for
det er da et kæmpe problem, så helt klart tager jeg deres råd til mig.
R9: Det gør jeg også. Jeg er meget enig med dig [R8], i at det kun er de ting der gør en positiv
forskel for mig jeg tager til mig. Jeg har også trænet i mange år, men derfor er det altid rart med ny
inspiration, og der skal de blogge jeg følger give mig det. Jeg må lige nævne, at jeg er helt vildt med
MayaDroems blog for tiden, for hun er bare rigtig god og ærlig i forhold til træningsprogrammer og
udfordringer, og hun giver mig motivation til også, at give den en skalle nede i træningscenteret.
Det er nok lidt ligesom du har det med Fit’n’Run [til R7] kunne jeg forestille mig – den der
motiverende faktor man kan opsøge når man er i dødvande.
R7: Helt sikkert!
R6: Ja, jeg er også enig – jeg tager ikke alle råd til mig, men helt klart nogle der er relevante for
mig.
I: Har du bevidst stoppet med at følge nogle bloggere pga. indholdet på deres blog/profil?
R8: Som jeg før nævnte, så gider jeg ikke følge nogen, der er sådan ”klynke-agtig”…altså, hvis de
lige pludselig har det hårdt hele tiden – lidt ligesom du nævnte før med HelseMatilde [R9] – hende
kender jeg dog ikke, men det er jo bare virkelig irriterende. Men ellers, så hvis det er nogle små,
119
tynde piger, der gerne vil tage på – det er ikke relevant for mig, og derfor finder jeg det bare ret
irriterende.
R9: Jeg er stoppet med at følge nogle fordi, at de blev irriterende – som du siger, så HelseMatilde
og en anden, der lige kommer ind i mit hoved er ”FieNiko”. Hun er sådan en pige, der har tabt sig
over 65 kilo og man har ligesom fulgt hendes kamp mod kiloene på Facebook og Instagram…så er
det bare, at her på det seneste…hun blev ”regrammet” af en amerikansk vægttabsside på Instagram,
og fik derfor en hel masse nye, amerikanske følgere. Det gjorde, at hun begyndte at skrive på
engelsk - altså det er fint nok, men det blev bare sådan noget….jagt på ”likes”. Flere og flere gange
tænkte jeg, at det her skriver hun…så lagde hun billeder af chokolade på Instagram og sagde sådan
”jeg er ikke hellig – jeg har også mine kampe”, men det blev bare for opstillet til mig. Jeg synes det
blev en evig jagt på likes, og det brød jeg mig ikke om.
R6: Jeg synes tit, at hvor det bliver sådan meget ”se mig-agtig”, hvor de bare kun ligger op med
”se, mine mavemuskler” eller ”se, mit et eller andet”…
R7: …ja, altså noget man ikke kan relatere sig til…
R6: Ja, hvor der ikke kommer noget man selv kan bruge. Altså, der hvor det bliver meget
iscenesættelse af sig selv – det synes jeg er lidt irriterende at se på. Altså det skal være inspirerende,
at se på eller de gør noget, hvor man selv kan sætte sig ind i det. Det andet der, det kan godt blive
lidt træls.
R7: Også hvis de hele tiden ligger det samme op – det synes jeg virkelig også er irriterende eller
sådan. ”Find nu på noget nyt!” Så hellere ligge noget op lidt sjældnere eller ligge det samme billede
op 4 gange på en uge – det gider jeg ikke rigtig.
R6: Nej, det skal være nyt og spændende.
I: Har I nogle gange været uenige med nogle af de indlæg bloggere I følger ligger ud? Det kunne
være, at det var over jeres grænse eller at I synes det var forkert?
R6: Åh, jeg kan ikke lige komme på noget
R7: Ikke noget der er forkert, men det jeg kommer i tanke om når du siger det der, det er blandt
andet i forhold til at relatere – nu løber hun, Fit’n’Run, måske 70 km i ugen, og det gør jeg jo på
ingen måde…så det var også bare lige for at sige i forhold til det andet vi snakkede om, at jeg kan
ikke direkte relatere til hende, men hun er stadig en inspiration. Men lige om der er noget…
R6: Der er selvfølgelig også nogle typer, jeg synes der er for muskuløse og sådan. Jeg vil på ingen
på måde sætte mig ind i deres…de vil på ingen måde drikke, de vil på ingen måde det, og det og
det….og de spiser overhovedet ikke kage…der synes jeg måske – det er selvfølgelig bare deres
livsstil og det kan selvfølgelig godt være uenig i, men de skal måske også lige slappe lidt af. Det
bliver for ekstremt.
R8: Altså, jeg synes egentlig ikke, at der er noget som går over min grænse, for jeg vælger det jo
selv til og fra. Der er dog noget, hvor jeg ikke er enig, og det kan være hvis kvinderne får sixpack.
120
Jeg synes ikke det er pænt, og ville aldrig selv gå efter det, men hvis en bliver for meget kan jeg jo
bare ”unfollow’e” personen – og det tøver jeg ikke med, hvis det bliver for ekstremt.
R9: Hmm.. Altså, da jeg fulgte HelseMatilde, så gik det over min grænse, at hun hele tiden skulle
inddrage os ind i tabet af hendes lillebror. Det er SÅ forfærdeligt, men jeg ved ikke og vil heller
ikke forholde mig til det. Det bliver nærmest sådan noget følelsesporno, hvor hun helt sikkert gerne
vil have vores sympati og medfølelse, men det virker så meget modsat på mig. Det gider jeg ikke,
og det blev for meget. Derfor valgte jeg, at stoppe med at følge hende, men der er ofte bloggere jeg
følger der laver ”sunde” kager…det er jeg også så træt af. Hvis man skal spise kage, så skal det
være rigtig kage, og ikke sådan noget erstatnings-noget med kunstige sødemidler osv.
I: Hvorfor appellerer de blogs I læser til jer? Er det udelukkende på grund af indholdet eller
handler det også om udseende?
R8: Jeg synes ikke deres udseende påvirker mig, da en del af de piger jeg følger er ultra-trænededet ønsker jeg ikke selv. Som jeg sagde lige før, så synes jeg ikke det er særlig pænt med six-pax til
en kvinde…. Så er der også nogle af dem som bare er slanke af natur og det kan jeg godt se uden
om, altså at det er urealistisk at ønske sådan en krop når vi ikke har det samme udgangspunkt. Så
jeg synes mest det er træningsdelen jeg inspireres af, en ny øvelse og sådan noget.
R7: Jeg må indrømme, at jeg synes at hende Fit’n’Run er virkelig flot. Og jeg tror måske, det er nok
ikke noget jeg tænker over, men jeg tror da ikke jeg havde fulgt hende, hvis ikke hun var pæn. Det
tror jeg helt ærligt ikke.
R6: Nej, man skal sådan se lidt op til dem…
R7: Ja, jeg sad med en veninde i går aftes, som også løber rigtig meget, og der lå vi faktisk og
kiggede på Fit’n’Run og Susan Milo og var sådan ”ej, de er pæne” – de er jo vildt flotte og sådan.
Og fordi Susan Milo ligger også nogle enkelte festbilleder op, og det giver også lidt inspiration. Så
man kan vel sige, det er en form for ideal….eller, det er ikke fordi jeg sidder og sådan gerne vil
være ligesom hende, men klart en rollemodel.
R9: Jeg har faktisk ikke tænkt over det med udseende, men når I nævner det, så er mange af dem
jeg også følger på Instagram – altså modebloggere – de er alle sammen nogle jeg synes er pæne og
har en pæn stil. Så, det er måske rigtigt hvad du siger [R7], at det ikke er noget man sådan direkte
tænker over, når man vælger, at følge dem, men det ligger nok lidt i baghovedet. Men jeg vil sige, at
det mest er på grund af indholdet, at blandt andet MayaDroem appellerer til mig.
I: Hvordan ser du kommunikationen fra blogger til læser? Kan du lide den måde der bliver
kommunikeret med jer? Er der nok information eller for lidt?
R6: Jeg synes det er rigtig dårligt…selvfølgelig når man har 3,5 millioner følgere, så er det umuligt
at svare alle, og så er det hun gør det via mails hende her Kayla for eksempel og så er det lidt svært
for mig, at se hvordan kommunikationen er, men tit så ligger hun billeder op, hvor hun skriver: ”jeg
kan se, at der er en masse spørgsmål omkring det, det og det, så det vil jeg gerne lige afklare med
denne her videoer” eller ”nu ligger jeg lige en masse madbilleder op, da der er mange der har spurgt
121
om mine madrutiner” eller ”nu ligger jeg min morgenrutine op når jeg træner” – det synes jeg er
mega godt, at de sådan lytter til…det skal man jo gøre i sådan et forum, hvis man gerne vil inspirere
andre. Hvis det er en rigtig fitnessblog, så skal man lytte til læserne.
R7: Ja, det er jeg meget enig i – det er jo lidt derfor man selv er der, fordi man virkelig gerne ville
inspireres…
R6: Ja, og så skal der også være plads til at de svarer på…de kan selvfølgelig ikke svare på alle
spørgsmål.
R8: Jeg tænker ikke så meget over den måde der bliver kommunikeret med mig på. Altså, jeg er
egentlig ikke interesseret i debat, det ønsker jeg ikke at bruge min tid på. Jeg synes det fungerer fint
med de oplæg de smider op, så kan man selv vælge om man gider at læse det fra ende til anden,
eller blot skimme det.
R9: Ja, jeg er lidt enig i hvad du siger [R8], for jeg gider egentlig heller ikke debat, og har aldrig
gået ind i sådan nogle på blogs.
I: Nu er I to der læser MayaDroems blog – synes I hun kommunikerer godt med læserne?
R7: Nu må jeg nok indrømme, at det ikke er hende jeg kigger mest på længere…jeg kiggede meget
på hendes blog for noget tid siden, men det er klart Fit’n’Run og Susan Milo, der har overtaget.
Men det jeg lige tænker lige nu, det er, at hun er meget god til at stille spørgsmål – sådan noget a la
”i dag har jeg lavet det og det – hvad skal I træne i dag?”, men lige om hun svarer på hvad folk
skriver det kan jeg faktisk ikke huske, men det gør hun nok. Hvis hun gør er det super. Men hun er
rigtig god til at invitere læserne til at kommentere på det hun selv skriver, og det synes jeg faktisk er
rigtig godt – det gør de andre der også nogle gange. Og blandt andet – her den anden dag, der havde
Susan Milo selv skrevet et eller andet med at den her banankage indeholder det og det, men ikke
præcist skrevet, hvor meget af hvad, og så var der en der havde skrevet og 2 min efter, så var der et
svar. Og hende der hun havde bare skrevet ”vil du måske dele med os hvad der er i? Af fedt og
kalorier osv”. Der gik ikke særlig lang tid, og så havde hun svaret ”selvfølgelig…” Det synes jeg er
rigtig god stil.
R9: Jeg synes også, at MayaDroem er god til at invitere til debatter. Det er ret ofte her på det
seneste, at der har været en slags debatindlæg, hvor hun blandt andet diskuterer hvad sundheden er
for hende osv. Det er spændende læsning, og det giver helt klart også stof til eftertanke, så det kan
jeg godt lidt, men det er så sjældent at jeg aktivt deltager. Det gør jeg aldrig. Men som du siger
[R7], så er hun også rigtig god til det der med, at skrive ”i dag har jeg trænet ben – hvad skal I træne
i dag?”. Det synes jeg er en god måde, at få folk lidt med på.
I: Så en god kommunikation med læserne er med til at fastholde jeres interesse for bloggen?
R6: Ja, for ellers synes jeg godt det kan bliver for iscenesat. Det kan nemlig godt blive ”se mig, se
hvor mange abs jeg har fået i dag” og bla bla bla…
R7: Ja, man skal kunne mærke, at de vil hjælpe og inspirere
122
R9: Det er jeg helt enig i – selvom billeder på Instagram er små iscenesættelser af virkeligheden, så
vil jeg gerne tro, at der faktisk er nogen som er interesserede i dem der følger dem, så god
kommunikation er helt klart vigtigt.
I: Læser I nogle gange kommentarerne på bloggen eller Instagram?
R8: Nej, det gider jeg ikke – det er ikke relevant for mig, så det gider jeg ikke
R9: Nej, det er også sjældent at jeg gør det. Det er kun, hvis jeg sådan er nysgerrig, men det er altså
ikke så tit.
R6: Ja, for det kan man også blive inspireret af. Nogle gange kan jeg da godt lige se hvad de har
diskuteret om den her salat der nu er lagt op eller den her træningsform eller et eller andet – så kan
man også få inspiration igennem det.
R7: Nej, det gør du meget [til R6] – jeg er slem til bare at scrolle ned.
I: Føler I jer som en del af et stort netværk der læser træningsblogs?
R7: Både og…
R6: Ja, altså…det er lidt sjovt, at man…jeg vil sige så skulle man nok mere en der skrev og
kommenterede
R7: Ja, sådan har jeg det også…
R6: Det gør jeg overhovedet ikke. Der finder jeg så mine svar eller mine spørgsmål igennem de
andre kommentarer osv. Jeg føler ikke nok til at skulle stille spørgsmål til dem
R7: Jeg er helt enig.
R8: Nej, altså, jeg føler mig ikke som et del af et netværk. Jeg er også meget enig i, hvad du siger
[R6] – det der med, at hvis man var sådan en der kommenterede meget, så kunne man måske
forestille sig, at man kunne føle sig som en del af noget, men det gør jeg ikke, så nej, jeg føler ikke
jeg er en del af noget netværk omkring de her former for blogs.
R9: Det er jeg meget enig i – jeg har ikke skænket det en tanke, at man skulle være en del af et
netværk. Jeg kommenterer heller ikke, så det er måske derfor.
I: Synes du man/du har en forpligtigelse til at være ”ordentlig” når man enten kommenterer
blogindlæg eller instagram-billeder? Har du følt dig irriteret på andre når de kommenterer?
R7: Ja!
R6: Ja, jeg synes det er latterligt dem der der…der er tit sådan nogle der skriver ”du er tynd” la la
la…
123
R7: …der var jo blandt andet nogle der havde skrevet om MayaDroem, at hun ligner en mand og
sådan noget. Hvorfor siger du det? Så lad være med at følg hende!
R9: Ja, jeg kan tit blive irriteret på folk der kommenterer. Det er så tit sådan nogle som spørger ”ej,
hvor er dine bukser fra?” og det er noget hun lige har skrevet i teksten under billedet - altså sådan
nogle, som ikke gider rigtig at følge med eller læser hvad der står. Det kan gøre mig virkelig
irriteret!
R8: ja, det synes jeg bestemt. Der kan hurtig komme en ubehagelig tone når man skriver frem for at
tale sammen. Jeg læser indimellem kommentarer, hvor jeg synes nogle mennesker går over
grænsen, fx hvor de direkte går ind og kritiserer bloggeren på en meget u pædagogisk måde.
R7: Ja, jeg synes man skal have respekt og det er der nogle af dem der ikke har. Altså, hvis du ikke
har noget pænt at sige, så lad være. Altså man må selvfølgelig gerne spørge kritisk ind til nogle ting
– helt sikkert, men sige noget direkte grimt, det kan jeg ikke se hvorfor man skal gøre.
Bilag 4 – Netnografisk undersøgelse af HelseMatilde
26.12.14-26.03.15
Denne undersøgelse med foretaget i en periode på 3 måneder for at opnå et indblik i hvad der
foregår på denne blog. Netnografiundersøgelsen er foretaget ud fra et observationsstudie således, at
124
researcher ikke har været en aktiv deltagelse i bloggens forum. Følgende er overblik over indlæg på
bloggen, og et kort note, der forklarer indholdet i indlægget.
26.12.14: Juice cleanse (3 kommentarer)
•
Juicekur
28.12.14: ADR, du er sund (8 kommentarer)
•
Oplæg til sundhedsdiskussion
29.12.15: Årets nedture (4 kommentarer)
•
Personligt indlæg
29.12.14: Tøj (0 kommentarer)
•
Personligt
30.12.15: Alt det gode der skete i 2014 (4 kommentarer)
•
Personligt
30.12.15: Adidas bukser med link (8 kommentarer)
•
Personligt
31.12.15: Min december (0 kommentarer)
•
Personligt
31.12.15: Bootcamp (0 kommentar)
•
Om træning/TRX
01.01.15: Nytårsforsæt (4 kommentarer)
•
Personligt
02.01.15: Musik (0 kommentarer)
•
Personligt
125
03.01.15: ”All-in” (7 kommentarer)
•
Om januar slankekure
•
Diskussion af sundhed
04.01.15: Push ups (3 kommentarer)
•
Træningsvideoer
05.01.15: Nelly udsalg (0 kommentarer)
•
Personligt
06.01.15: Jeg har lige set et barn græde i fitness (19 kommentarer)
•
Diskussion
07.01.15: 10 ting jeg hader ved crossfit (32 kommentar)
•
Træning
08.01.15: Klaret smør (3 kommentarer)
•
Sponsoreret indlæg
09.01.15: Gulerodskage (5 kommentarer)
•
Opskrift
10.01.15: Ikke sort/hvidt (3 kommentarer)
•
Personligt
11.01.15: Bryster (4 kommentarer)
•
Personligt
12.01.15: Min mormor (3 kommentarer)
•
Personligt
13.01.15: Hvorfor jeg godt kan lide at provokere (4 kommentarer)
•
Personligt
126
15.01.15: En juice bliver til deller (10 kommentarer)
•
Sund mad
16.01.15: En juice bliver til boller og deller (0 kommentarer)
•
Sund mad
17.01.15: Bananbrød (24 kommentarer)
•
Sund mad
18.01.15: Jeg sletter lortet (16 kommentarer)
•
Om hadefulde mails
20.01.15: 10 % på sundhed (0 kommentarer)
•
Reklame for coach
20.01.15: Instagram (0 kommentarer)
•
Motivation fra andre Instagram--profiler
21.01.15: Instagram-profiler (0 kommentarer)
•
Motivation fra andre Instagram-profiler
22.01.15: Lav mad og træn (4 kommentarer)
•
Sund mad
23.01.15: Jeg kan endelig afsløre (12 kommentarer)
•
Udgivelse af bog
24.01.15: Stylepit/Motivationsboost (2 kommentarer)
•
Sponsoreret indlæg
25.01.15: Baren (2 kommentarer)
•
Træningsudstyr til hjemmet
127
26.01.15: Dermarolling (0 kommentarer)
•
Personligt
27.01.15: Juice it Up (4kommentarer)
•
Sund kost
28.01.15: En delle fra eller til (18 kommentarer)
•
Diskussion om kropsidealer
29.01.15: P3 om min lillebror og død (6 kommentarer)
•
Personligt
02.02.15: Som da jeg var barn (3 kommentarer)
•
Sponsoreret indlæg
•
Urtekram
03.02.15: 10 ting jeg elsker ved crossfit (6 kommentarer)
•
Træning
04.02.15: Musik (5 kommentarer)
•
Personligt
05.02.15: Urtekram (0 kommentarer)
•
Sponsoreret indlæg
06.02.15: Blomkålspandekager (3 kommentarer)
•
Sund mad
07.02.15: 10 om mig (0 kommentarer)
•
Personligt
09.02.15: Projekt S (4 kommentarer)
•
Om at være forbillede for børn
128
10.02.15: Rullemarie (6 kommentarer)
•
Træningsøvelser
12.02.15: Provinspige i storbyen (4 kommentarer)
•
Personligt
12.02.15: You Run - konkurrence (12 kommentarer)
•
Velgørenhedsløb
14.02.15: Skøn Magazine (1 kommentar)
•
Reklame for magasin, hvor der er en artikel om hende
15.02.15: Den der bog (4 kommentarer)
•
Bog om sundhed/træning
16.02.15: Jeg drysser med sukker (6 kommentarer)
•
Indlæg om hverdagen
17.02.15: Prøv noget nyt (0 kommentarer)
•
Træning/videoer med inspiration
18.02.15: 3 med Kettlebells (3 kommentarer)
•
Træningsrelateret indlæg
19.02.15: Jeg er så skide træt af jer (19 kommentarer)
•
Sociale mediers fremstilling af det perfekte
20.02.15: 2 nemme til morgen/middag (2 kommentarer)
•
Sund mad
21.02.15: Hurricane løbesko (177 kommentarer)
•
Sponsoreret indlæg
129
23.02.15: Er du med på mit hold? You Run (2 kommentarer)
•
Sponsoreret indlæg
22.02.15: Stamcafé (2 kommentarer)
•
Personligt
25.02.15: Tekniknørd/Jacob Beerman (1 kommentarer)
•
Træning
27.02.15: Ærlig/Sårbar på de sociale medier (12 kommentarer)
•
Personligt
28.02.15: Hurricane løbesko (2 kommentarer)
•
Sponsoreret indlæg
01.03.15: Fucking forår (4 kommentarer)
02.03.15: Olivenolie (3 kommentarer)
•
Tips
03.03.15: Fætter/Ham her (1 kommentar)
•
Personligt
04.03.15: Når man vil det hele på halv tid (16 kommentarer)
•
Om stress
05.03.15: Single efter mange års kæresteliv (16 kommentarer)
•
Personligt
06.03.15: Adidas træningstøj (3 kommentarer)
•
Træningsrelateret indlæg
08.03.15: Crossfit – derfor skal du prøve det (9 kommentarer)
•
Træning
130
09.03.15: Freestyle din müsli (2 kommentarer)
•
Sund mad
10.03.15: Kærestesorg (26 kommentarer)
•
Personligt
11.03.15: Granola müsli (2 kommentarer)
•
Sponsoreret indlæg
12.03.15: Brændstof (0 kommentarer)
•
Sponsoreret indlæg
13.03.15: Fætter flyttet ind (5 kommentarer)
•
Reklame for hans blog
14.03.15: Nemlig.com (2 kommentar)
•
Sponsoreret indlæg
15.03.15: Nu hvor vi alle skal ”cutte” (19 kommentarer)
•
Diskussion om sundhed
•
Mulig kritik af MayaDroem
16.03.15: Libresse konkurrence (52 kommentarer)
•
Sponsoreret indlæg
18.03.15: Afhængig af at se pæn ud (0 kommentarer)
•
Personligt
21.03.15: Sovetips (6 kommentarer)
22.03.15: 10 ting jeg elsker ved at være (ny udklækket) single (9 kommentarer)
•
Personligt
23.03.15: Vinder Libresse (0 kommentarer)
131
24.03.15: Tøj (1 kommentar)
•
Personligt
25.03.15: Træning med ”BitteBitte” (2 kommentarer)
•
Træning med en anden blogger
26.03.15: Musik (0 kommentarer)
•
Personligt
132
Bilag 5 – Netnografisk undersøgelse af MayaDroem
26.12.14-26.03.15
Denne undersøgelse med foretaget i en periode på 3 måneder for at opnå et indblik i hvad der
foregår på denne blog. Netnografiundersøgelsen er foretaget ud fra et observationsstudie således, at
researcher ikke har været en aktiv deltagelse i bloggens forum. Følgende er overblik over indlæg på
bloggen, og et kort note, der forklarer indholdet i indlægget.
29.12.14: Skal en fitnessblogger være fit? (9 kommentarer)
•
Oplæg til debat
29.12.14: Alkohol (26 kommentarer)
•
Oplæg til debat omkring afvigelse fra alkohol
01.01.15: Mine ønsker for 2015 (2 kommentarer)
•
Personligt indlæg
02.01.15: Sund start 2015 (0 kommentarer)
•
Nytårsforsæt
02.01.15: Sukkerfri januar (2 kommentarer)
•
Opfordring til projekt fra Instagram (ideen er kommet fra andre Instagrambrugere)
05.01.15: Derfor lever jeg sundere i januar (8 kommentarer)
•
Overvejelser omkring sundhed
05.01.15: Jacket (0 kommentarer)
•
Sponsoreret indlæg
10.01.15: Slow morning (1 kommentar)
•
Om sund mad
133
10.01.15: Udvikling i sundhed? (9 kommentarer)
•
Diskussion af udviklingen i sundhedsdebatten
12.01.15: Kalorietælling (2 kommentarer)
•
Anbefaling til en intelligent kalorietællings app
15.01.15: Konkurrence (133 kommentarer)
•
Sponsoreret indlæg
15.01.15: Sandheden om sundheden (2 kommentarer)
•
Diskussion af sundhed/oplæg til debat
14.01.15: Kage/Sunde snacks (3 kommentarer)
•
Sund mad
18.01.15: Sundere eksamenssnacks (1 kommentar)
•
Tips
20.01.15: Today’s WOD (4 kommentarer)
•
Træningsprogram
24.01.15: Vinder af Cecilie Linds bog (0 kommentarer)
•
Sponsoreret indlæg
24.01.15: Spørgerunde 1/Om bloggen og mig (0 kommentarer)
•
Personligt
24.01.15: Protein kitchen muffins (0 kommentarer)
•
Sund mad
25.01.15: Lasagne (2 kommentarer)
•
Opskrift
25.01.15: Spørgerunde 2/Om træning og sundhed (0 kommentarer)
134
•
Svar på spørgsmål omkring træning
26.01.15: ”Supermænd” Thomas Moberg (4 kommentarer)
•
Koncept på bloggen/sunde profiler
26.01.15: Easy Lunch (1 kommentarer)
•
Sund mad
27.01.15: 10 grunde til personlig træning (6 kommentarer)
•
Træning
27.01.15: Vind 2XU tights (422 kommentarer)
•
Sponsoreret indlæg
27.01.15: Forløb hos Susan Milo (3 kommentarer)
•
Om personlig træning
•
Overvejelser og mål
28.01.15: Ovnbagt torsk (0 kommentarer)
•
Opskrift
28.01.15: Kostplan i morgen – slik i dag (2 kommentarer)
29.01.15: Forløb hos Susan Milo - kostplan (12 kommentarer)
•
Om personligt træningsforløb
02.02.15: Forløb hos Susan Milo - træningsprogram (8 kommentarer)
•
Træning
02.02.15: Frokost på kostplan (4 kommentarer)
•
Beretning om sund mad
02.02.15: Vinder af 2XU tights (0 kommentarer)
135
•
Sponsoreret indlæg
03.02.15: Engang ville jeg være tynd, nu vil jeg være stærk (7 kommentarer)
•
Ændring i synet på kropsidealer
06.02.15: The Protein Kitchen (0 kommentarer)
•
Sponsoreret indlæg
06.02.15: Proteinrig banankage (3 kommentarer)
•
Sund kost
06.02.15: Personlig træning giver øget motivation (0 kommentarer)
•
Argumenterer for personlig træning
07.02.15: Glutenfrie nyheder fra Urtekram (5 kommentarer)
•
Sponsoreret indlæg
07.02.15: Kropssignaler (3 kommentarer)
•
Diskussion af kroppen
07.02.15: Mine kosttilskud (5 kommentarer)
08.02.15: Målet for øje (4 kommentarer)
•
Beretning om livet med kostplan
11.02.15: Artikel i Politiken ”Kvinder vil være stærke” (10 kommentarer)
•
Diskussion om kropsidealer
13.02.15: ”Du ligner en mand” (11 kommentarer)
•
Opfølgning på Politiken-artikel
•
Træning og styrke
14.02.15: Valentines (1 kommentar)
136
•
Sund mad
14.02.15: Kosttilskud O, D, M (0 kommentarer)
•
Sponsoreret indlæg
•
Anbefaling af forskellige
14.02.15: BioSignature #1 (2 kommentarer)
•
Ifm. Træningsforløb
16.02.15: Skift af træningscenter? (0 kommentarer)
•
Diskussion af fordele/ulemper ved centerskift
16.02.15: Fotoshoot (11 kommentarer)
•
Sponsoreret indlæg
19.02.15: Kyllingedeller (2 kommentarer)
•
Opskrift
21.02.15: Beauty (6 kommentarer)
•
Personlig
21.02.15: Forløb Susan Milo (13 kommentarer)
•
Personlig træning
22.02.15: Gymbags (7 kommentarer)
•
Træningsrelateret indlæg
22.02.15: Carb cycling (2 kommentarer)
•
Detaljeret beskrivelse af kostplan
22.02.15: Sunde muffins (6 kommentarer)
•
Sund mad
24.02.15: Gym sack (4 kommentarer)
137
•
Træningsrelateret indlæg
25.02.15: Vind 2XU (124 kommentarer)
•
Sponsoreret indlæg
27.02.15: White sneakers (6 kommentarer)
•
Personligt
28.02.15: Mazarinkage/proteinkage (4 kommentarer)
•
Sund kage
28.02.15: WOK (3 kommentarer)
•
Sund mad
01.03.15: Vinder af 2XU top (0 kommentarer)
•
Sponsoreret indlæg
02.03.15: 2XU tights (13 kommentarer)
•
Anbefaling/muligvis reklame
06.03.15: De pressede danskere (3 kommentarer)
•
Diskussion om stress
06.03.15: Det vidste du ikke om mig (12 kommentarer)
•
Personligt
07.03.15: Sneakers (4 kommentarer)
•
Personligt
12.03.15: Søvnløshed (3 kommentarer)
13.03.15: Så er jeg begyndt at ”cutte” (8 kommentarer)
•
Ifm. Træningsprogram
14.03.15: Balance mellem sundhed og socialt liv (4 kommentarer)
138
•
Oplæg til diskussion
15.03.15: Sunde snacks (7 kommentarer)
•
Sund mad
18.03.15: Hvorfor ”MayaDroem”? (2 kommentarer)
•
Forklaring af navn
19.03.15: Årets første løbetur (0 kommentarer)
19.03.15: Hvad I ikke ved om mig (8 kommentarer)
•
Personligt
22.03.15: Vind 2XU (568 kommentarer)
•
Sponsoreret indlæg
25.03.15: Søvn og magnesium? (1 kommentar)
•
Anbefaling/skjult reklame?
139
Bilag 6 – Netnografisk undersøgelse af HealthySkinnyBitch
26.12.14-26.03.15
Denne undersøgelse med foretaget i en periode på 3 måneder for at opnå et indblik i hvad der
foregår på denne blog. Netnografiundersøgelsen er foretaget ud fra et observationsstudie således, at
researcher ikke har været en aktiv deltagelse i bloggens forum. Følgende er overblik over indlæg på
bloggen, og et kort note, der forklarer indholdet i indlægget.
02.01.15: HSB Nytårskur (2 kommentarer)
•
Råd til et sundere liv
05.01.15: Året der gik (3 kommentarer)
•
Top 10 populære blogindlæg
11.01.15: Things I like #1 (0 kommentarer)
•
Personlige beretninger
20.01.15: HSB Bootcamp – Vi har ikke glemt jer (4 kommentarer)
•
Træningstilbud
22.01.15: Kost-træningsforedrag HSB (0 kommentarer)
•
Bruger sin faglige kompetence
28.01.15: #90orNaked – halfway status (3 kommentarer)
•
Træningsforløb m. klient
03.02.15: HSB x Nordic Race (3 kommentarer)
•
Tilmelding til løb
08.02.15: HSB Slankebootcamp (4 kommentarer)
•
Træningstilbud
140
21.02.15: Things I like #2 (0 kommentarer)
•
Personlige beretninger
23.02: Vind billetter/konkurrence (1 kommentar)
•
Konkurrencen foregår gennem hendes Instagram-profil
04.03.15: NY – new shoes – get pumped (1 kommentar)
•
Rejseberetning
08.03.15: #Zpump release i NYC (2 kommentarer)
•
Sponsoreret indlæg
•
Rejseberetning
16.03.15: Ny årstid – ny challenge #sommerklarestænger (0 kommentarer)
•
Træning
22.03.15: Tips til at tackle sukkercravings (6 kommentarer)
•
Kost
141
142
143