BØRNS SEKSUALITET

BØRNS SEKSUALITET
Helene Busborg Nørgaard
Studie nr.: 22112052
Henriette Offenbach Olander Rasmussen
Studie nr.: 22112056
Vejleder: Finn Thomsen
Censor: Birgit Oest Boelskov
Bachelorperiode: 20/04 – 22/06 2015
Antal tegn: 75.310
Uddannelsessted: Pædagoguddannelses i Odense, UC Lillebælt
Indhold
Abstract ................................................................................................................................................... 4
Teori og metode ...................................................................................................................................... 5
Indledning................................................................................................................................................ 6
Problemformulering ................................................................................................................................ 7
Begrebsafklaring...................................................................................................................................... 8
Anerkendelse ....................................................................................................................................... 8
Definitionsmagten ............................................................................................................................... 8
Den infantile seksualitet ...................................................................................................................... 8
Habitus ................................................................................................................................................ 8
Seksuelle lege/doktorleg ..................................................................................................................... 8
Selektiv afstemning ............................................................................................................................. 8
Social kontrol ....................................................................................................................................... 8
Social refereren ................................................................................................................................... 9
Den infantile seksualitet........................................................................................................................ 10
Den seksuelle frigørelse ........................................................................................................................ 11
WHO - om seksualitet ........................................................................................................................... 12
Må jeg se din tissemand? .................................................................................................................. 13
Dagtilbudsloven..................................................................................................................................... 14
Den 3-6 åriges seksuelle udvikling ........................................................................................................ 15
Onani ..................................................................................................................................................... 17
Bekymrende adfærd.............................................................................................................................. 18
Årsager til bekymrende adfærd ............................................................................................................ 20
Forvirring ........................................................................................................................................... 20
Sexfikseret hjemmemiljø ................................................................................................................... 21
Følelsesmæssige problemer i hjemmet ............................................................................................. 21
Seksuelle grænseoverskridelser ......................................................................................................... 21
Snak om sex ........................................................................................................................................... 21
Seksualitet i virksomhedsplanen ........................................................................................................... 22
Pædagogens syn på børns seksualitet .................................................................................................. 23
Mere fokus på barnets seksualitet ........................................................................................................ 25
Hænderne op eller bukserne ned ......................................................................................................... 25
Analyse af casen “Hænderne op eller bukserne ned” .......................................................................... 27
2
Onani og pilleri i børnehaven ................................................................................................................ 28
Analyse af casen “Onani og pilleri i børnehaven” ................................................................................. 30
Indvirkninger på den pædagogiske praksis ........................................................................................... 31
Samfundets normer ........................................................................................................................... 31
Seksuelle overgreb............................................................................................................................. 32
Pædagogers individuel habitus ......................................................................................................... 32
Doktorleg ............................................................................................................................................... 33
Kommunikationen ............................................................................................................................. 33
Definitionsmagten ............................................................................................................................. 34
Social kontrol ..................................................................................................................................... 34
Social refereren ................................................................................................................................. 35
Selektiv afstemning ........................................................................................................................... 35
Konklusion ............................................................................................................................................. 37
Perspektivering...................................................................................................................................... 38
Kildekritik............................................................................................................................................... 39
Litteraturliste......................................................................................................................................... 40
Bilag 1 .................................................................................................................................................... 43
Bilag 2 .................................................................................................................................................... 45
3
Abstract
The most important thing in an institution is the children's welfare. For the children to thrive,
it’s important that their seksualiti is understood and accepted. In this paper, we are looking to
understand the dilemmas there may rise in the subject of children's seksualitet, and why these
problems may come about. This can be done by using Freud's theories, about the infantile
sekualiti, as well as review for the seksual liberty in the 1970’s. We’ll talk about WHO,
wherein childrens seksualiti is written as a public right, and we’ll refer to the law about child
institution (dagstilbudsloven) in which the subject have not been mentioned. We will use
Anna Louise Stevnhøjs Books “Må vi lege doktor?” and “Børn og seksualitet” as a main
source for this papir. It gives a description about children's normal seksuel development as
well as what might be worrisome behavior and reasons behind this. We will use articles to
describe the way kindergarten teachers sees and talk about children's seksualiti. In an
interview we will show that kindergarten teachers do not have very much knowledge about
normal seksuel development. We will also make use of made-up case, that we feel could be
real situation in an ordinary kindergarten. We will then analyse theses cases. In this way, we
will insure that pedagogs will be able to handle masturbation and seksual games.
4
Teori og metode
Samfundets udvikling med Freuds teorier om den infantile seksualitet og 1970’ernes seksuelle
frigørelse, har været med til at skabe en angst for pædofili især i daginstitutionerne. Historien
har også resulteret i at børns seksualitet er blevet skrevet ned i
verdenssundhedsorganisationen, WHO som en ret. Dog er børns seksualitet ikke nævnt i
dagtilbudsloven.
Vi er stødt på forfatter og foredragsholderen Anna Louise Stevnshøj, som har skrevet nogle
interessante bøger og medvirket i flere artikler om børns seksualitet. Stevnhøj opererer med
teorier om børns naturlige seksuelle adfærd. Gennem disse teorier vil vi undersøge hvordan
pædagogen kan støtte op om den naturlige seksuelle udvikling. Derudover arbejder hun med
bekymrende adfærd og årsager til dem. Dette er vigtig viden i den pædagogiske praksis, så
pædagogen ved hvornår der skal gribes ind.
Vi vil bruge artikler hvor bl.a. Susanne Laudrup, Else-Marie Buch Leander, Christian
Graugaard og Katrine Zeuthen udtaler sig om børns seksualitet og pædagogers arbejde
indenfor dette område. Her kommer vi bl.a. ind på regelsætning og forbud mod doktorlege og
onani, samt pædagogers syn på børns seksualitet. I denne forbindelse opfordres pædagoger til
at snakke om seksualiteten som en naturlig ting, samt lave nogle fælles retningslinjer for,
hvordan den skal håndteres i den enkelte institution.
Vi bruger interview som en metode til at undersøge, hvor meget børns seksualitet fylder i
hverdagen i børnehaverne. Desuden undersøger vi hvor meget og hvor god viden
pædagogerne, har inden for emnet og hvordan de benytter sig af den.
Til sidst har vi lavet nogle opdigtede cases, som vi mener kunne være reelle situationer i en
børnehave. Ud fra ovennævnt teori, vil vi analysere disse fortællinger, med henblik på at vise
hvordan teori og praksis spiller sammen.
5
Indledning
I dagens Danmark præges vores børnesyn af barnet som et kompetent, ligeværdigt, ansvarligt,
og medbestemmende væsen. I det senmoderne samfund er barnet et selvstændigt individ, hvis
egenskaber, kompetencer, og synspunkter tillægges større værdi og betydning end tidligere,
hvor barnet ansås som ufuldstændigt og blank. Her skulle barnet formes og oplæres. Ifølge
Anthony Giddens (Hygum, s. 36) skyldes dette aftraditionaliseringen som resulterer i, at intet
er givet på forhånd og derfor er alle barnets kompetencer ønskede. Barnet har heller ikke brug
for at lære nogle bestemte ting, fordi de sociale funktioner og huslige opgaver er lagt i
hænderne på velfærdsstaten. Barnets ses dermed i højere grad som en medborger. Barnet i det
senmoderne samfund er mere beings end becomings.
Vi ser barnet som kompetent fra fødslen. Barnet har behov for anerkendelse og er dette ikke
tilstede, vil det påvirke barnets udvikling. Barnet har nogle personlighedstræk, som er
medfødte, men påvirkes også at opdragelse og miljø. Vi ser mennesket som et seksuelt væsen,
som gennem hele livet fra fødsel til død, vil være et seksuelt væsen. Barnets seksualitet er
derfor medfødt og udvikles gennem leg. Seksualitetens udvikling, samt dets udtryk er vigtigt
at have forståelse for og at værne om. Det er også vigtigt at se på det enkelte barn og huske at
børn og deres udvikling altid er forskellig. Ligeledes skal der i den pædagogiske praksis være
forståelse, for at barnet har et sundt og naturligt forhold til sin krop og seksualitet.
Valget af børns seksualitet som emne til denne bacheloropgave er truffet ud fra en opstået
forundring over, at vi endnu ikke er stødt på emnet i vores tid på seminariet. Vi har i praksis
haft oplevelser af pædagoger som føler sig magtesløse, fordi de oplever hændelser i
daginstitutionen, de ikke ved hvordan de skal håndtere. De føler ikke at de har tilstrækkelig
viden omkring normal seksuel udvikling, og emnet bliver derfor nedprioriteret i
daginstitutionen. Vi oplever at pædagogerne undgår at tage emnet op til diskussion og skaber
i stedet forbud, mod lege som indeholder seksuel udforskning. Samtidig kan det være svært at
tale med forældrene om disse situationer, da emnet bliver tabuiseret af angst for seksuelt
misbrug. Men er børnenes nysgerrighed ikke en del af en sund naturlige udvikling? Kan vi
risikere at hæmme udviklingen fordi vi reagerer som vi gør? Hvorfor reagerer vi med panik
og fornægtelse?
6
Vi har en forestilling om, at angsten for pædofili er med til at skabe et tabu omkring børns
seksualitet. I denne opgave vil vi forsøge at gøre op med dette tabu. Vi vil give et historisk
overblik over samfundets syn på børns seksualitet, herunder Freuds opdagelse af den infantile
seksualitet og en redegørelse for 1970’ernes frigørelse. Desuden vil vi ved hjælp af Anna
Louise Stevnhøjs bøger “Børn og seksualitet” og “Må vi lege doktor?”, beskrive børns
normale seksuelle udvikling. Vi vil fokusere på forskellen på børns seksualitet og de voksnes
seksualitet. Vi har foretaget et interview med en pædagog fra en almindelig børnehave, og vi
vil ud fra opdigtede cases og fortællinger komme ind på alternative løsninger til håndtering af
børnenes seksualitet i børnehaven.
Problemformulering
Hvordan kan pædagogen arbejde professionelt med barnets normale seksuelle udvikling, i et
samfund, hvor barnets seksualitet ofte bliver taget op i en problematiseret sammenhæng?

Hvordan skal pædagogen støtte op om børns naturlige seksuelle udvikling og hvad
skal der være opmærksomhed omkring?

Hvilke omstændigheder har gjort at børns seksualitet drøftes og diskuteres på en
problemfyldt måde?
7
Begrebsafklaring
Anerkendelse er ifølge Axel Honnet en nødvendighed for menneskets identitetsdannelse.
Anerkendelse er en måde at møde det andet menneske på. Det gælder om at se den anden som
en ligeværdig person som har ret til at handle og reagere som det har lyst, på lige fod med en
selv. Er mennesket anerkendende, søger det mod forståelse af den anden person. På den måde
sætter man sig selv i den andens sted. (Lynge, s. 31-43)
Definitionsmagten er ifølge Berit Bae en magt som pædagogerne har til at bestemme hvilken
adfærd der er rigtig og forkert. Definitionsmagten bygger på den ulige relation mellem
pædagogen og barnet. Idet den voksne har mere livserfaring og skal tage ansvar for barnet, er
det den voksne der har retten til at bestemme. Den voksnes reaktion er derfor vigtig for
barnets selvopfattelse. (Bae, 1996, s. 6-21)
Den infantile seksualitet er en medfødt seksualitet som giver barnet lyst fornemmelser. Barnet
vil opdage at nogle handlinger fører til velbehag og vil kræve gentagelse heraf. Den infantile
seksualitet er ubevidst og kun drevet af fysiske følelser. (Freud, s. 44-73)
Habitus er defineret af Pierre Bourdieu som en tillært række af handlemønstre hos en person.
Opdragelse, miljø og reaktioner herpå, lærer mennesket at handle på bestemte måder på nogle
bestemte situationer. (Den store danske, habitus)
Seksuelle lege/doktorleg er lege hvor børnene nysgerrigt undersøger hinandens kroppe. Det
seksuelle opstår ofte spontant inde i en allerede eksisterende leg. (Stevnhøj, 2014b, s. 54-55)
Selektiv afstemning er ifølge Daniel Stern en måde hvorpå pædagogen kan forme barnets
måde at opleve verdenen på. Her tager pædagogen et valg om at afstemme sig med nogle af
barnets affekter, mens andre ikke bliver afstemt. (Schibbye 2010 s. 147 – 148)
Social kontrol er den måde hvorpå pædagogen kan gribe ind i barnets adfærd og ændre den så
den passer med institutionens normer og værdier. (Ejrnæs, 2010 s. 203 – 204)
8
Social refereren defineres af Daniel Stern som værende en metode som pædagogen kan bruge
til, gennem verbal og nonverbal kommunikation, at skabe følelsesladede tilstande hos barnet.
(Schibbye, 2010 s. 143 – 146)
9
Den infantile seksualitet
I 1700-tallet var man overbevist om, at børns seksualitet var noget farligt. Børn der rørte ved
sig selv var Guds syndere og onanien kunne føre til sindssyge, blindhed, døvhed osv. Derfor
blev forældre opfordret til at sørge for, at deres børn ikke rørte ved sine kønsdele. Der blev
opfundet forskellige redskaber, som skulle forhindre det, bl.a. handsker og bandage. I nogle
lande blev små pigers klitoris skåret af. (Stevnhøj, 2005b, s. 9)
I starten af 1900-tallet opdagede psykoanalytikeren Sigmund Freud som en af de første, en
seksualitet hos børn. Dette kaldte han for den infantile seksualitet. Han mente at børn er født
med en seksualitet, som dog ligger langt fra de voksnes, da børns seksualitet er ubevidst.
Børns lyst er kun drevet af at nogle handlinger giver en følelse af velbehag som kræver
gentagelse, hvilket vi kommer mere ind på i et senere afsnit . Han mente at udviklingen af
infantil seksualiteten indebar tre erogene zoner. Den orale, den anale og den genitale zone.
Den orale zone varer fra barnet er helt nyfødt og kan fortsætte gennem voksenlivet. Zonen
dækker over den første lystfølelse hos mennesket. Denne første lystfølelse sidder ved mund,
læber og tunge. Ved at sutte rytmisk på et andet legemsdel eller på slimhinderne opnår barnet
den første tilfredsstillelse. Denne knyttes til amningen, hvor barnet oplever at få opfyldt sin
lyst til modermælk. Senere vil barnets lyst adskille sig fra næringsbehovet og rette sig mod de
erfarede erogene zoner i munden. Senere i livet vil mennesket søge mod disse erogene zoner
på et andet menneske, herved opstår lysten til at kysse. Mennesket vil ofte kombinere det
orale med berøring af intime legemsdele. På den måde går barnet oftest fra oral interesse til
onani.
Den anale zone kan være en af de erogene zoner, som barnet udforsker når det bliver lidt
ældre. Heri er det endetarmsåbningen og afføring der forbindes med lyst. Lysten knytter sig til
smerten ved tilbageholdelse eller udstødelse af ekskrementer. Ved tilbageholdelse af afføring
vil det ophobe sig i endetarmen, indtil der kommer kraftige muskelkontraktioner. Når denne
ophobning passerer anus, skaber det en stærk pirring af slimhinden. Nogle børn bruger en
finger til at pirre analzonen med og vedligeholder gerne en kløe.
10
Den genitale zone vil blive udforsket når barnet er endnu ældre. Her er det penis eller klitoris
der er forbundet med lyst. Barnet bliver nysgerrig på kønnene og forskellen på dem. Gennem
bad og hygiejne, opdager barnet at berøring ved kønsdelene fører til velbehag. Denne
velbehag ønskes gentaget og derfor søger barnet mod onani. Barnet lærer derved sine grænser
at kende gennem følelser som væmmelse og skam.
Når barnet er omkring 3-5 år, bliver barnet enormt videbegærlig. I denne periode er barnet
drevet af nysgerrighed og udforsker gerne alting. Dette gør sig også gældende for
seksualiteten og kønnet, man kan derfor forvente at barnet vil betragte sig selv og andre børn.
Freud mener desuden, at den infantile amnesi (at man glemmer sine første leveår) er med til at
give mennesket en opfatte af barnet som værende ikke seksuel. Da man ikke husker hvad man
lavede i børnehaven, kan man ikke forestille sig at børnene leger seksuelle lege. (Freud, s. 4473)
Den seksuelle frigørelse
Ikke alle var enige i Freuds teorier og den hårdeste kritik kom fra psykoanalytikerne Alice
Miller og Jeffrey Masson. Deres kritik resulterede i den store interesse for påvirkningerne af
incest og pædofili som opstod i midten af 1970’erne. Kritikken gik på at Freud, ved at
postulere at børn havde seksuelle relationer, også til voksne, tillod misbrug af børn. Dog
mente Freud ikke at seksuel misbrug var uskadeligt, blot at den ikke var skyld i alle hans
patienters neuroser. Han mente at både seksuelle overgreb og afstraffelse af barnets egen
seksuelle handlinger kunne være skadelige. Hertil kommer belastningerne som ensomhed,
skamfølelse og det at skulle holde noget hemmeligt. (Olsen, s. 336-342)
I 1970’erne var der intet der var hemmeligt og børnene blev inddraget i alt. I denne tid var den
seksuelle frigørelse med til at sætte sit præg på historien. Flere psykologer mente, at det var
svigt hvis man ikke lærte børnene at onanere. Børnene fik fortalt i detaljer om sex og der blev
udgivet flere børnebøger til dette. Puderummet i børnehaven blev kaldt “bollerummet” og
pædagoger gik rundt med bare bryster. (Stevnhøj, fra bollerum i børnehave til overgrebsangst)
11
Den seksuelle frigørelse medførte familieopløsning. Familiens opløsning resulterede i at
forældre var bange for, hvad den anden forældre kunne finde på at gøre ved barnet og
yderligere for at miste barnet i en skilsmissesag. Pædagoger havde et nært forhold til børnene
og blev derfor en slags rivaler for forældrene. Derfor fandt nogle forældre det nærliggende at
beskylde pædagoger for misbrug af børn. (Olsen, s. 336-342)
WHO - om seksualitet
I 1968 skriver WHO:
Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt
behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre
aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om,
hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af vores erotiske liv.
Dette kan være en del af vores seksualitet, men behøver ikke være det. Seksualitet er
så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og
intimitet. Den bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver
rørt ved. Det er ligeså meget dette at være sensuel, som at være seksuel. Seksualitet
har indflydelse på vores tanker, følelser, handlinger og samhandlinger, og derved på
vores mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må
seksuel helse også være en basal menneskeret. (Stevnhøj, 2011a, s. 7)
I 1980’erne var børns seksualitet ikke længere kun en del af den naturlige udvikling som
gavner børn. Det blev nedskrevet to steder i verdenssundhedsorganisationen WHO som en ret:
“Alle børn har ret til en seksualitet og til muligheden for en fordomsfri opdragelse” og
“Masturbation og seksuel leg er sunde og normale aktiviteter” (Gaardmand, 2011)
Siden dette blev skrevet i WHO har man dog ikke efterlevet det i daginstitutionerne. Angsten
for pædofili fylder for meget. I stedet bliver der lavet regler om, at børnene ikke må kysse,
onanere eller lege doktorlege. Gør børnene det alligevel, får de ofte skæld ud og bliver
irettesat. Nedenfor kommer et eksempel fra en børnehave. (Gaardmand, 2011)
12
Må jeg se din tissemand?
Karl på 5 år sidder i sandkassen med to andre drenge. De leger med gravkøer og traktorer.
Drengene sidder og smiler og griner. Pludselig kigger Karl på sine kammerater og udbryder
“jeg skal tisse!”. Han løber ind mellem nogle buske lige bag ved sandkassen, trækker
bukserne ned og stiller sig til at tisse. Da Karl er færdig med at tisse, vender han sig om og ser
at Lea, som også er 5 år, står og kigger på ham. “Må jeg se din tissemand?” spørger hun. “Ja”,
svarer han og beholder bukserne nede. I det samme kommer en pædagog gående forbi. “Kan
du så få de bukser på igen, Karl!” Råber hun. “Man render ikke rundt og tager bukserne af her
i børnehaven!” “Jeg skulle bare tisse”, siger Karl og kigger op på hende med flakkende øjne.
“Man tisser da ikke ude på legepladsen, så går man ind på toilettet, føj hvor er det ulækkert!”
Hun tager ham i hånden og går indenfor.
I eksemplet er pædagogen slet ikke anerkendende. Det ville have været en god idé hvis hun i
stedet havde spurgt Karl hvad han lavede og sagt, at hun godt kunne forstå at det er
spændende at kigge på hinanden. Hun kunne have sagt til Karl, stille og roligt, at man ikke
tisser udenfor. Det er tydeligt at pædagogen ikke har viden om børns seksualitet og derfor
ikke ved, hvordan hun skal tackel situationen. Hun tager den letteste løsning og laver regler
for Karl og skælder ham ud. I dette tilfælde går pædagogens uvidenhed ud over barnet. Hun
giver han skyld og skamfølelser, som ikke er nødvendige.
Else-Marie Buch Leander, forsker i udviklingen i forældre og pædagogers syn på børns
seksualitet, mener at de mange regler i daginstitutionerne, er til for at beskytte pædagogerne
mod mistanke om overgreb. De kan være positive, ikke i den forstand at børnene ikke skal
have lov at lege doktorlege, men fordi det skaber færre konflikter mellem de voksne. Det er
ikke kun mellem pædagoger og forældre at børns seksualitet skaber diskussion. Emnet
debatteres også imellem pædagoger. Nogle pædagoger synes, at det er helt naturligt, mens
andre finder det grænseoverskridende. Ved at have nogle klare regler i institutionen, kan man
sikre sig at alt personale håndterer disse situationer ens. På den måde er man også sikret at
pædagogerne har drøftet emnet fagligt og bedre kan argumentere og forsvare institutionens
regler overfor uforstående forældre. Anna Louise Stevnhøj er enig. Hun mener at børnene
ikke skal mødes med forskellige reaktioner på de seksuelle lege. Pædagoger og institutioner
bør at forholde sig til emnet, så de kan sætte deres viden før deres følelser, da det er et følsomt
emne for forældrene, kan det give dem tryghed at vide hvordan institutionen forholder sig til
13
seksualiteten. Desuden mener hun, at det er en god idé hvis emnet ‘seksualitet’ får et afsnit i
læreplanerne. Dette er vores interviewede pædagog enig i, da det er vigtigt at tage op som
emne, så det ikke bliver tabuiseret. (Vallentin, 2014; Stevnhøj, 2014d, s. 65-75; Bilag 1,
spørgsmål 6)
Læge, seksualitetsforsker og formand for organisationen sex og samfund Christian Graugaard
mener dog at reglerne, kan være problematiske for børnenes opfattelse af nærhed. På den
måde pålægger vi børnene en skamfølelse som ikke er nødvendig.
“Det er meget vigtigt, at retningslinjerne ikke tager overhånd og kommer til at erstatte det
pædagogiske blik og den kollegiale refleksion. Med forbud kan vi let komme til at sende et
signal til børnene om, at nærhed og sanselighed er farligt, og at deres kroppe er potentielt
problematiske,” (Larsen, 2013)
Debatten og angsten for pædofili er også med til at sætte en stopper for forskning indenfor
området. Da Anna Louise Stevnhøj og Søren Gundelach i 2010 indsamlede data til en ny
rapport om børns seksuelle adfærd i daginstitutionerne, kontaktede de en række kommuner.
Kommunerne skulle sende nogle anonyme spørgeskemaer ud til lederne i forskellige
daginstitutioner som kunne vælge at svare eller lade være. Dette ville kommunerne ikke være
med til. Tænk hvis der kom for meget fokus herpå og det kom i medierne. (Gaardmand, 2011)
Dagtilbudsloven
Det er værd at undre sig over, at der ikke står noget om børns seksuelle rettigheder i
Dagtilbudsloven, når der i Handicap Konventionen, står hvordan man bør behandle disse
borgers ret til seksualitet. Vi tør altså godt at tale om at mennesker med nedsat funktionsevne
som mennesker med seksuelle drifter. Måske er det fordi der ofte er tale om voksne
mennesker, som har gennemgået puberteten og derfor er lettere at forstå, at de naturligvis
også er seksuelle. Man dog undre sig over at der i nogle tilfælde kan være tale om mennesker
med så nedsat funktionsevne, at de på nogle områder, mentalt er at sidestille med et barn,
hvorfor er det så mere problematisk at tale om og lovgive når det gælder børns rettigheder til
seksualitet?
14
I Dagtilbudsloven er et af formålene, ”at fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring
gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud” (afsnit 1, §1,
stk.1). og… ”daginstitutionerne skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og
understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til at børn får en
god og tryg opvækst.” (afsnit 2, §7, stk. 2). (retsinformation.dk, 2011)
Eftersom seksualitet er en basal del af det at være menneske, hvilket også gælder børn, må det
betyde at seksualitet er en del af det enkelte barns alsidige udvikling, og dermed noget vi som
fagfolk og omsorgspersoner, må og skal forholde os til, samt støtte op om. Vi ved, at hvis et
barn bliver mødt fordømmende i sin seksualitet og seksuelle lege, kan det kunne udvikle
skam, hvilket vil uhensigtsmæssigt. Derfor bør daginstitutionerne behandle emnet i deres
årsplan, både for at tage stilling til, hvordan de bedst muligt støtter børnene og derved undgår
uhensigtsmæssige følger. Noget af det vigtigste må være, at børnene ikke bliver mødt med
flere forskellige reaktioner fra flere forskellige voksne. Det kan skabe forvirring. Man kan
som daginstitution sagtens opstille nogle regler i forhold til disse lege, det gør vi også i andre
lege. Det vigtigste må være at det samlede pædagogiske personale har den nødvendige viden,
samt de rette redskaber til at behandle emnet på en anerkendende måde. Et af de seks
læreplanstemaer er krop og bevægelse. Vi ser det som en naturlig del at tale om alle kroppens
funktioner. Både fysisk, psykisk og følelsesmæssigt. Det kunne være en god lejlighed til at
tale om seksualitet og nysgerrighed, når der er krop og bevægelses tema på agendaen.
Den 3-6 åriges seksuelle udvikling
Mennesker er rent fysisk udstyret med bestemte erogene zoner omkring kønsorganerne. Disse
erogene zoner, er også følsomme hos børn. Vi ved idag, at vores seksualitet er medfødt.
Seksualiteten og interessen omkring den, vil i løbet af vores barndom udvikle sig fra ubevidst
glæde omkring berøring af egne kønsorganer, til en stigende interesse for hvordan vi ser ud,
også i forhold til hinanden. Stevnhøj beskriver det således: ”Mennesket er formentlig fra
fødslen kodet til at være seksuelt nysgerrig og søgende, fordi lyst til sex er en forudsætning
for artens overlevelse”. (Stevnhøj, 2011a, s. 9)
15
Hos børnehavebarnet, altså i perioden 3-6 år, er det meget naturligt for barnet at det i større,
eller mindre omfang har en kildende nysgerrighed omkring deres egne kønsorganer. Det er
ren fysisk, at vi som mennesker har steder på kroppen, som er mere følsomme end andre. Et
barn vil som ofte føle det som behageligt at blive nusset på ryggen, eller i håret. På samme
måde oplever barnet et velbehag, når dets kønsorganer bliver berørt, oftest i form af onani.
Det skal dog fremhæves at seksualiteten hos barnet og den voksne ikke kan og ikke må
sammenlignes. Den voksne er i høj grad bevidst om sin seksualitet og ved hvad seksualitet
handler om og ved hvordan den føles.
For barnet er seksualitet derimod ubevidst og bygger i højere grad på sensualitet. Det er en
sensualitet bestående af en nysgerrighed over for kroppen, sansepirring, rare følelser og ikke
mindst udforskning. Barnet er ikke bevidst om, hvad seksualitet er. Barnet udforsker sig selv,
fordi det føles dejligt, og fordi det er en del af dens medfødte nysgerrighed at udforske og
opleve, hvilket også indbefatter udforskning af kroppen og dens muligheder og
begrænsninger. Det kan være i form af onani og undersøgelseslege med sig selv og andre.
Dette kommer vi ind på i et senere afsnit. I 3-4 års alderen er det naturligt, at barnet har en
mere åbenlys interesse, eller åbenlyst viser sig frem. Det vil som regel først være i 4-5 års
alderen, at barnet bliver mere bevidst om, at numser, tissemænd og tissekoner, er noget privat.
Det er også i denne periode, at barnet bliver helt bevidst om, at der er fysiske forskelle mellem
drenge og piger. Barnet vil blive mere optaget af at kategorisere sig selv som kønnet, og
udvikler hermed deres kønsidentitet. Mange børn i denne alder, vil have en mening ting
såsom, hvad der er pigefarver, og hvilke der er drengefarver osv. Barnet vil bestemme kønnet
på andre mennesker ud fra nogle få fysiske træk. Det er meget interessant hvordan kønnene
skiller sig fra hinanden. De ved at de er en pige, ligesom mor, eller en dreng, ligesom far.
Børnehavebarnet leger ofte seksuelle lege præcis som de ville lege andre lege. De vil som ofte
lege med en nær ven, en som de stoler på. Lege med seksuelt indhold såsom doktorlege,
opstår spontant og er ikke planlagt. Ofte er det noget der opstår i en anden leg. Det kan f.eks.
være i sygehus legen hvor der pludselig skal tages temperatur. Dette ekstra i legen, giver dem
en kilden i maven og giver dem spænding. Det seksuelle kan også opstå fordi nogle børn ved
lidt om sex og ved at det hører sig til i voksenlivet. Derfor leger de at mor og far boller.
Doktorleg kan også komme efter en tumleleg hvor børnene får det varmt og derfor smider
tøjet eller i en kysse-fangeleg.
16
De voksnes kærlighed til børnene er meget kropslig. Vi vil meget gerne nusse og ae dem. Det
er helt okay, det skal være sådan. Barnet lærer nemlig om intense følelser gennem dets
forældre. Det er denne kropslige kærlighed som danner grundlag for det som senere bliver en
voksen seksualitet. Det er også gennem denne kærlighed at barnet lære at elske sig selv.
Barnet opfatter kroppen naturlig og vil derfor ikke føle at noget er seksualiseret hvis familien
render nøgne rundt i eget hjem.
Dog kan et børnehavebarn have svært ved at lokalisere hvor de fysiske følelser kommer fra i
kroppen. De bliver ofte forvirrede og ved ikke hvordan de skal reagere. Et barn i den alder, vil
ofte omtale alt form for sygdom som “ondt i maven” fordi det ikke kan lokalisere det.
(Stevnhøj, 2014b, s. 31-63; Stevnhøj, 2005d, s. 17-24)
Onani
I 3-6 års alderen begynder barnet at stimulere sig selv ved at røre ved sine kønsorganer.
Barnet er begyndt at blevet opmærksom på, at berøring føles rart på bestemte steder på
kroppen. Onani er naturligt for barnet, fordi det føles rart og er beroligende, altså en hel
normal adfærd. Ud over onani ses der også en stigende interesse hos barnet for såkaldte
'doktorlege' eller 'numselege,' der forstås som seksuelle lege, der involverer kønsorganer og
numser. Børnene udforsker og eksperimenterer med egen og andres kroppe ved at i vise
numser, tissekoner eller tissemænd frem i deres lege. Almindeligvis har barnet ingen
blufærdighed når de skal have stillet deres nysgerrighed vedrørende kønsorganer, andres
kroppe osv. De vil eventuelt kysse hinanden, holder i hånd og rører hinanden, og får med
tiden en større bevidsthed omkring emnet, og vil begynde at spørge ind til netop køn og sex.
Børnehavebarnet er i det hele taget meget optaget af deres kroppe og hvad de kan.
Det er dog det ikke alle børn man ser onanere. Der er mange bud på hvorfor, men det vides
ikke med sikkerhed. Fra barnet er ca. tre år, kan det onanere mere målrettet. Barnet kan bruge
fingrene, men tøjdyr og puder er også ofte set brugt. Derudover kan barnet finde på at rokke
op af en genstand. Det er meget almindeligt at børn i børnehaven ses onanere samtidig med at
de laver noget andet. Der er ikke noget i vejen for at lade børnene være, men det skader heller
ikke at fortælle børnene at det er noget man gør når man er alene.
17
Det kommer an på om man kan mærke at man selv som forældre eller pædagog reagerer på
det. (Stevnhøj, 2014a, s. 31-62; Stevnhøj, 2005d, s. 17-20)
I rapporten ’Doktor leg i børnehaven’ er 368 børnehaveledere blevet spurgt omkring
observationer af børns seksuelle adfærd i daginstitutionen.
Af denne figur fremgår det at 45,4 procent af de adspurgte har observeret normal adfærd
omkring onani. I Besvarelserne om bekymrende eller værende i tvivl omkring observationer
af onani,hvilket svarer til næsten en tredjedel, ligger det i at barnet har onaneret så hyppigt at
det pædagogiske personale er blevet usikker og bekymret af barnets adfærd, hvilket ifølge
rapporten får lederne til at søge ekstern rådgivning (Stevnhøj, 2011b)
Bekymrende adfærd
Nogle børn kan onanere meget i perioder eller bruge det på en uhensigtsmæssig måde. I nogle
tilfælde er det fordi barnet har fundet en god teknik og at det derfor bliver meget relevant,
godt og spændende lige i øjeblikket. Men synes man at et barn onanerer meget, skal man altid
huske at se efter om det kunne have noget svamp, orm eller andet der sidder og klør. Derefter
skal man se på, hvordan barnet ellers har det. Hvis barnet trives og også leger andre lege med
andre børn, er der ingen grund til bekymring. Her er det bedst at lade barnet være og så stilner
18
onanien selv af. Skælder man barnet ud eller er for fokuseret på den, kan man komme til at
skabe en unødvendig skamfølelse hos barnet, som kan forstærke adfærden i frustration. Hvis
barnet piller så meget at det forårsager smerte, kan det være en idé at tage en snak med barnet.
Måske har det haft fundet et dejligt sted, som det ikke kan finde igen. Desuden kan man
snakke med barnet om at nogle ting, så som at røre ved sine kønsdele, hører til når man er for
sig selv. Er den hyppige onani kombineret med at barnet trækker sig fra fællesskabet, kan det
være et tegn på at barnet er ked af det eller stresset. Nogle børn bruger onani som trøst eller
som et beroligende middel, da den rytmiske bevægelse, gør at barnet kan mærke sig selv.
Dette kan sammenlignes med det lille ulykkelige barn som bruger sutten. Det kan dog være at
barnet kommer ind i en ond cirkel, hvor det finder det lettere at lægge sig og nulre med sig
selv end at gå i gang med nye aktiviteter. I en sådan situation skal man hjælpe barnet til at
komme i gang med at lege med de andre børn igen. Det skal gøres på en anerkendende måde,
så barnet ikke tror at det er forkert at onanere. (Stevnhøj, 2014b, s. 31-62)
I forhold til doktorlege må børnene gerne pille og kigge på hinanden, men de må ikke stikke
noget i numsen da det kan give rifter og infektion. Ligeledes må de ikke tage hinandens
kønsdele i munden. Dette kan hurtigt resultere i en aktivitet, som barnet ikke kan overskue og
dermed føler det grænseoverskridende. Man må gerne afbryde en seksuel leg, men ofte er det
nok bare at gøre opmærksom på at man er der. Børnene stopper selv når de ser, at der er en
voksen til stede.
Ofte kommer doktorlegene i perioder og forsvinder så igen. Men nogen gange kan en
børnegruppe gå i selvsving med de seksuelle lege. På den måde kan de søge grænser og
sprede de grænseoverskridende lege til de andre børn i institutionen. Det kan være fordi
børnene selv, finder legene grænseoverskridende og derfor, har brug for at tage flere børn
med i legene så de kan dele erfaringer og bearbejde dem sammen. Hvis pædagogen har
mistanke om, at det er et enkelt barn som hun skal være bekymret for, er det vigtigt at hun
søger rådgivning og ikke bare lukker øjnene. I forhold til hele børnegruppen, kan pædagogen
sætte alternative aktiviteter i gang, som interesserer børnene. Desuden kan pædagogen lave et
tema om kroppen, hvor børnene helt naturligt kan snakke om seksualiteten og få svar på deres
spørgsmål. (Stevnhøj, 2014d, s. 65-75)
19
En ting som er væsentlig at have fokus på, når man opdager numselege er relationen mellem
de børn der leger. Er børnene jævnbyrdige og nogen som ville lege andre lege sammen, så er
der ingen grund til bekymring. Men er det ene barn ældre, stærkere eller intellektuelt stærkere,
er der tale om en ulige relation. Faren ved dette er, at det udsatte barn måske ikke får sagt fra
hvis legen indeholder aktiviteter, som barnet ikke bryder sig om. Bruger et ældre eller
stærkere barn nogle svagere børn til at lege disse seksuelle lege, kan det være et tegn på, at
barnet vil bruge de svagere børn til nogle aktiviteter, som de jævnbyrdige ikke vil være med
til. I forhold til aldersforskellen er søskende en undtagelse. Søskende vil ofte lege seksuelle
lege eller pille ved hinanden.
En anden ting man skal være opmærksom på, er børnenes tilgang til legen. De fleste børn ved
godt, at de voksne bliver forskrækkede over at finde dem midt i en doktorleg, derfor holder de
deres lege for sig selv. Børnene kan finde på, at skildre med at nu går de ind i det her rum og
leger og de vil ikke have de voksne derind. Bliver de opdaget i en seksuel leg, bliver de dog
ikke skamfulde eller vrede. Derfor er det atypisk adfærd hvis et barn kræver nogle andre børn
at holde en leg hemmelig.
Børn der afviger fra den normale seksuelle adfærd, er ikke nødvendigvis udsat for overgreb
eller andet. Det kan være mange forklaringer på den afvigende adfærd. Det er vigtigt at huske,
at se på hele barnet. Hvordan fungerer det i institutionen, trives det? Er der andre symptomer
på at noget er galt? Måske er der noget i barnets liv, som kan frembringe denne adfærd. Det
bedste og mest oplagte man kan gøre er at spørge barnet. Man skal bare huske at være åben
når man spørger, så pædagogen ikke pådutter barnet nogle forklaringer. (Stevnhøj, 2014c, s.
109-122)
Årsager til bekymrende adfærd
Forvirring kan være en af årsagerne til en bekymrende seksuel adfærd hos et barn. Hvis
barnet har set eller hørt om noget seksuelt som ikke er alderssvarende. Så har barnet brug for
at forstå og bearbejde den information. Derfor vil barnet forsøge at lege tingene ud af
systemet.
20
Sexfikseret hjemmemiljø kan være med til at give barnet en bekymrende seksuel adfærd. Hvis
der i hjemmet tales meget om sex, ser meget porno eller dyrkes sex for åben dør, har barnet
ligeså brug for at bearbejde information via leg.
Følelsesmæssige problemer i hjemmet kan resultere i at barnet udvikler en bekymrende
seksuel adfærd. Det kan være hvis der er vold i hjemmet eller anden form for omsorgssvigt.
Det kan også være hvis forældrene bruger barnet til at få sine følelsesmæssige behov opfyldt
samtidig med at der mangler seksuelle grænser i hjemmet. Dette kan f.eks. være at forældrene
tager barnet med i bad selvom barnet er ved at være for gammelt.
Seksuelle grænseoverskridelser er den værste årsag til, at et barn udvikler bekymrende seksuel
adfærd. Hvis barnet har været udsat for seksuel misbrug, vil de have behov for at lege de
uforståelige traumer ud eller gentage handlingerne med andre børn i en søgen efter forståelse.
Dette barn vil se det seksuelle, som noget naturligt da det er vant til at få positiv respons på
sådanne handlinger. Barnet vil være uforstående overfor de voksnes seksuelle verden og
bliver måske frastødt af den, men er født med en lyst og fantasi som kan forvirre barnet.
Barnet vil derfor blive bange og opleve lyst på samme tid. (Stevnhøj, 2014c, s. 116-118;
Stevnhøj, 2005d, d. 21-24)
Snak om sex
Børn i 3-6 års alderen vil ofte spekulere på hvor babyer kommer fra. Børn lader sig ikke
inspirere af og bliver heller ikke krænkede af, at få at vide hvordan et samleje foregår. Man
skal være opmærksom på at fortælle barnet at det kun er noget de voksne gør og at det føles
dejligt. Hvis barnet siger ad eller rynker på næsen, kan man også fortælle barnet, at man ikke
skal gøre noget man ikke har lyst til. Hvis barnet forlanger mere viden, kan man fortælle om
de små “fisk” i tissemanden og ægget i moderens mave. Man besvarer barnets spørgsmål,
men går først i detaljer hvis barnet spørger efter dem. Barnet kan tåle at høre om alting, men
det er sundt at bevare barn-voksen-relationen. Det er vigtigt at understrege over for barnet, at
der er forskel på voksne og børn på dette område. Derfor er det også i orden at sige til barnet,
at der er nogen ting som barnet først vil forstå, når det bliver voksen. På den måde lærer
barnet, at man godt kan snakke om seksualitet og at det er naturligt. Det vil gøre det lettere for
21
barnet og komme og spørge om de seksuelle ting når spørgsmålene dukker op. Dog er det i
orden hvis der er noget man ikke ved, så siger man bare det. Det er ikke altid de voksne kan
svare, så må man spørge en anden. Sådan er det med alting, seksualiteten behøves ikke at
skille sig ud. Spørgsmålene skal besvares ligesom ved ethvert andet emne. Man skal ikke
komme med lange forklaringer, men bruge ord som barnet forstår.
Der er også børn som aldrig stiller spørgsmål til seksualiteten. Så er det et spørgsmål om man
vil fortælle barnet om det alligevel. Det findes der gode argumenter for. Når barnet bliver lidt
ældre og begynder at bruge internettet eller opdage ældre børn lege nogle avancerede lege.
Derfor er det godt hvis barnet kender lidt til emnet og finder det naturligt. Hvis man synes det
er svært at snakke om, kan man låne en børnebog om seksualitet på biblioteket. (Stevnhøj,
2014b, s. 31-62; Stevnhøj, 2005e, s. 13-16)
Seksualitet i virksomhedsplanen
Ved at skrive om børns seksualitet i institutionens virksomhedsplan, kan man afhjælpe
forældrenes utryghed. Når personalet har forholdt sig åbent til emnet og har nogle klare
retningslinjer for håndtering, vil forældrenes angst for pædofili nedtones og de vil føle, at de
kan komme og spørge ind til emnet og forvente et fagligt svar. Samtidig vil det hjælpe
pædagogerne i at forholde sig til en fælles måde at håndtere de seksuelle lege på. Dette vil
resultere i helt klare regler for børnene, så ingen er forvirrede. I forløbet med udfyldelse af
afsnittet i virksomhedsplanen, vil pædagoger tilegne sig vigtig viden om børns normale
seksuelle udvikling som de måske har haft behov for. På den måde bliver pædagogerne mere
bevidst om egne handlinger og årsagerne til dem.
I selve processen er det vigtigt at starte med at finde frem til eventuelle problemer. Det kan
være at pædagoger har forskellige meninger om emnet. Måske håndterer personalet seksuelle
lege og onani på forskellige måder. Måske er man bange for at forældrene klager. Det kan
også være at der er tosprogede forældre, med anden kultur, som ikke vil have at deres børn
har noget med seksualitet at gøre. Det kan være en god idé at tage udgangspunkt i konkrete
situationer, når emnet om seksualitet drøftes i personalegruppen. En anden god idé kan være
at vælge to pædagoger som tovholdere for dette emne. Disse sørger for at læse op på emnet,
22
tager måske kurser om det og holder kollegerne opdateret. Virksomhedsplanen skal indeholde
de pædagogiske målsætninger man laver. Desuden skal den indeholde institutionens værdier
og regler. Den kan også indeholde en beskrivelse af, hvad institutionen gør for at forhindre
pædofilt personale og hvordan man håndterer mistanke om, at et barn er blevet seksuelt
misbrugt. (Stevnhøj, 2005c, s. 26-28)
Pædagogens syn på børns seksualitet
En af årsagerne til angsten for pædofili kan være at pædagogerne har de forkerte “briller” på.
Ordene ‘børn og seksualitet’ i samme sætning vækker nogle forkerte forestillinger hos nogle
mennesker. Hvis børn har en seksualitet, så kan de voksne vel også deltage i den? Børns
seksualitet forbindes ofte med de voksnes sex, men det er vigtigt at forstå er der et stor forskel
på disse. Christian Graugaard beskriver forskellen således:
Det er ikke en seksualitet, som er magen til voksnes. Man skal forstå, at børn har en
seksualitet, som er veludviklet, men som også eksisterer på barnets egne præmisser.
Barnets seksualitet er både fysiologisk og psykosocialt forskellig fra
voksenseksualiteten. Og hvis man glemmer det, risikerer man at komme galt afsted
på tusind forskellige måder. (Gaardmand, 2011)
Dette hænger godt sammen med Freuds forklaring om at børns seksualitet er ubevidst og kun
drevet af handlinger der fører til velbehag, samt at børn i 3-5 års alderen er meget
vidensbegærlige og derfor vil betragte hinandens køn. Anna Louise Stevnhøj er enig. Hun
mener at vi opfatter børn som små uskyldige væsener og derfor ikke kan få det til at give
mening at de leger seksuelle lege. Men det seksuelle er, som tidligere nævnt, noget medfødt
som bliver videreudviklet igennem disse lege. Legene og reaktionerne på dem er med til at
bestemme, om barnet vil få en sund voksen seksualitet senere i livet. Det er dog først når
barnet når pubertetsalderen, at kønshormonerne gør barnet klart til denne voksen seksualitet.
(Stevnhøj, 2005a, s. 6-8)
Katrine Zeuthen, lektor fra Institut for Psykologi på Københavns Universitet og forsker i
børns seksualitet, er også enig med Freud i at børns seksualitet er ubevidst. Hun mener
23
ligeledes at børn opdager, at der er forskel på kønnene og bliver nysgerrig på hinandens
kroppe. Også hun lægger vægt på forskellen mellem børns og voksnes seksualitet: (Brix,
2015)
Vi har en tendens til at opfatte børns seksualitet som en miniatureudgave af de
voksnes seksualitet. Men børnene ved ikke, hvad det vil sige at lave børn, eller hvad
et samleje er. De forstår ikke den seksuelle betydning af det (Brix, 2015)
Hun mener at børn kan snakke om sex og kender en masse frække ord. Men det betyder ikke
nødvendigvis at de forstår betydningen af dem, eller at de har været udsat for seksuelle
overgreb. ifølge Anna Louise Stevnhøj er man nødt til at overveje alle muligheder inden man
danner mistanke. Det kan være at barnet har snakket med en fætter, som har givet for mange
detaljer eller oplysninger. Det kan også være at barnet er kommet til at skrue hen på de
forbudte kanaler på fjernsynet, eller har set et billede i en kiosk, som har givet inspiration til
aktiviteter, som ellers ikke er alderssvarende. I sådanne situationer er det vigtigt at man får
spurgt barnet, hvor det har det fra. Desuden skal man snakke med forældrene om det, uden at
skabe drama. Men pædagoger har svært ved at kommunikere med forældrene omkring dette
emne. Dette skyldes ofte at forældrene er lette at skræmme og at de tvivler på deres egen
faglighed. Mange nyuddannede pædagoger har ikke haft undervisning om dette emne på
seminariet. Samtidig er de mere erfarne pædagoger ikke opdateret med viden inden for børns
seksualitet. Nok har de lært noget på seminariet, men de ved ikke om det er en viden de kan
bruge til noget længere. (Jensen, 2005)
Ingen af Danmarks pædagogseminarier underviser obligatorisk i børns seksualitet. Men hvis
både pædagoger og forældre ser på børns seksualitet med de forkerte briller, altså briller som
sammenligner den med de voksnes sex, bliver det problemfyldt. Så bliver børns seksualitet
hurtigt associeret med pædofili og overgreb. Men tabuet med de mange regler, samt
pædagoger som ikke kan argumentere fagligt, virker ikke som et forsvar mod overgrebene.
Tværtimod er det blevet sværere for pædagogerne at opdage børn som bliver seksuelt
misbrugt. Børns der har været udsat for overgreb, opdages nemlig oftest fordi de har en
afvigende seksuel adfærd, fortæller Susanne Laudrup, underviser i børns sundhed på
pædagogseminariet i København. ”Men når pædagogerne ikke engang ved, hvad der er sund
24
og normal seksuel adfærd, hvordan skal de så kunne få øje på noget unormalt eller
bekymrende?” Spørger hun. (Gaardmand, 2011)
Mere fokus på barnets seksualitet
I vores interview undersøger vi om barnets seksuelle udvikling, er et emne, der almindeligvis
bliver arbejdet med i daginstitutionen. I interviewet kommer det frem, at det er det ikke.
Disse udtalelser understøtter vores mening om, at barnets seksualitet og seksuelle udvikling
ikke bliver inddraget nok i institutionernes pædagogiske arbejde med barnets udvikling.
Gennem interviewet får vi en forståelse, af at pædagogen gerne så, at der var mere diskussion
omkring barnets seksualitet i institutionerne, med for eksempel et tema omkring seksualitet i
dagsinstitutionen. Det undrer os, at når der er denne interesse for emnet, at dagligdagen i
institutionerne ser så anderledes ud. Vi får et billede af, både fra erfaring og fra vores
interviews, at på trods af interessen til at arbejde med emnet i dagligdagen, så er der
forskellige årsager, der har indflydelse i forhold til implementeringen af arbejdet omkring den
seksuelle udvikling hos børn. Dette kan for eksempel være praktiske formål i dagligdagen, i
form af en lav normering, samt berøringsangst overfor emnet. Synet omkring børns
seksualitet er relativt nyt, da accepten af barnets seksualitet er nyt, og her mener vi, at det kan
være en indflydelse på, at der ikke bliver gjort mere pædagogisk arbejdet med det, end der
gør. Her mener vi at teorien omkring, hvorvidt barnet er i besiddelse af en seksualitet, har
været til længe, men dog at tilvænningsprocessen omkring denne tankegang er langsom. Dette
kan underbygge vores teorier omkring, at barnets seksualitet ikke er mere implementeret i
arbejdet med barnet, end den er.
Hænderne op eller bukserne ned
I børnehaven leger 5-årige Theis og Jakob i puderummet. Pædagogen Karen ser at Mille på 5
år går ind til drengene. “Hænderne op eller bukserne ned!” råber en af drengene. Mille fniser
og rækker hænderne i vejret. Jakob går hen til hende med et fiktivt gevær i armene, trækker
let Mille ind i rummet og lukker døren. Karen kan høre dem tumle rundt derinde. Efter 15
min. bliver der meget stille inde fra puderummet. Karen beslutter sig for at gå ind og se hvad
25
børnene laver derinde. Hun åbner døren, stikker hovedet ind og får øje på tre nøgne børn som
skynder sig om bag en bunke af puder. “Hvad laver i?” Spørger hun dem. “Vi leger hænderne
op eller bukserne ned” siger Theis og fniser. “Nå da, hvad går det ud på?” Spørger Karen
ham. “Hvis man bliver fanget skal man tage hænderne op eller bukserne ned”, svarer Jakob.
“Ellers bliver man skudt” siger Theis. Karen kigger over på Mille, “er det sjovt?” Spørger
hun. Mille fniser og siger “ja”. Karen beslutter at lade børnene lege videre og går ud af
puderummet igen. Efter noget tid kommer Karens kollega Hanne hen og stikker hovedet i
puderummet. “Hov,” siger hun. “Her i børnehaven tager man ikke tøjet af, i skal lige tage det
på igen,” siger hun til børnene og går ind for at hjælpe dem i tøjet.
Denne dag har Karen og Hanne pause sammen. Karen fortælle Hanne hvad hun har oplevet i
puderummet inden Hanne kom ind og tog over. Hanne siger at hun synes at Karen skulle have
stoppet legen da hun opdagede at den indeholdt seksuelle elementer. Karen fortæller at hun
lod børnene lege i fred fordi hun har læst om børns seksualitet og ved at det er en del af en
normal seksuel udvikling. Hanne siger at hun er klar over at det er en normal adfærd hos
børnene, men at hun er bekymret for hvad forældrene vil sige hvis de finder ud af at børnene
har leget uden tøj på. Kollegerne bliver enige om at de har svært ved tackle de seksuelle lege i
børnehaven og beslutter at gå til lederen i fællesskab for at få afklaring på hvordan de skal
handle i sådanne situationer så der ikke opstår uenigheder.
Næste morgen kommer Milles mor hen til Karen. “Mille siger at hun har leget i puderummet
med Theis og Jakob i går og at de har taget bukserne af” siger hun. “Det er også rigtigt, de
havde en god leg,” siger Karen. “Nå, men jeg vil ikke have at min datter render rundt uden tøj
på i børnehaven!” Udbryder hun. Karen fortæller at det er normal adfærd hos børn i den alder
og at det er en del af en sund udvikling. Milles mor vil ikke høre hvad Karen siger. Hun
fortæller at hun føler at hendes datter er blevet krænket af de to drenge og at hun ingen hjælp
har fået fra pædagogerne.
26
Analyse af casen “Hænderne op eller bukserne ned”
Ovenstående teori om børns seksualitet danner grundlag for nogle faglige overvejelser om
Karens og Hannes handlinger i forhold til børnenes leg.
I ovenstående afsnit finder Karen ud af, at børnene har afprøvet, hvad der ville ske hvis de tog
bukserne ned i stedet for at tage hænderne op i en skyde-fangeleg. Som i de fleste tilfælde er
det seksuelle opstået spontant inden i en anden eksisterende leg. Idet Karen gør opmærksom
på sig selv, skynder børnene sig at gemme sig bag en stak puder. Børnene ved godt, at man
skal holde disse lege for sig selv, men svarer gerne åbent, når Karen spørger dem hvad de
laver. Hun vurderer at børnene har gang i en god leg, hvor alle er jævnbyrdige. Drengene
virker dog noget mere frembrusende da hun spørger ind til legen, men da hun spørger Mille
om det er sjovt, kan hun se at Mille også synes om legen. Karen vurderer også at legen ikke er
fysisk skadende eller på nogen måde grænseoverskridende for børnene. Derfor vælger hun at
gå igen uden videre. Fordi Karen har snakket med børnene på en anerkendende måde,
fortsætter legen indtil Hanne dukker op. Hanne virker til at være mere frustreret over, at
opdage børnene i en seksuel leg. Hun skynder sig at sætter regler for, at børnene ikke må
rende rundt uden bukser på i børnehaven.
I samtalen mellem de to kollegaer ses det tydeligt, at Hanne er bange for forældrenes reaktion.
Begge pædagoger er klar over at børns seksualitet er noget normalt og sundt. Begge
pædagoger har derfor de rigtige “briller” på og ser børns seksualitet som værende ubevidst og
usammenlignelig med de voksnes. Dog har samfundets udvikling været med til at præge
Hannes reaktion. Angsten for pædofili fylder meget hos Hanne og i et forsøg på at beskytte
sig selv og institutionen mod beskyldninger, opsætter hun regler og forbud mod de seksuelle
lege. Hun gør det på en måde som er anerkendende, forklarende og som ikke skader børnene.
Dog kan det være, at de er blevet forvirret fordi Karen har ladet dem lege videre og Hanne
derefter kommer og siger noget andet. De to kolleger er gode til at snakke sammen, og
kommer frem til den fornuftige beslutning om at gå til lederen. En god løsning for
institutionen kunne være at få diskuteret emnet på et personalemøde så alle holdninger er
taget i betragtning og institutionen får en fælles måde at handle på i disse situationer og ingen
børn bliver forvirrede over hvad de må og ikke må. Derudover kunne det være en god idé at få
27
skrevet beslutningerne ned i virksomhedsplanen og vælge nogle tovholdere som kan søge
viden indenfor dette område og informere kollegerne løbende.
Milles mor er tydeligt berørt af situationen. Det er også tydeligt at hun har de forkerte
“briller” på i forhold til sin datters leg. Moderen kommer til at forveksle børnenes leg og
seksualitet med de voksnes seksualitet og bliver derfor oprørt. Dette ses på hendes forklaring
om, at datteren er blevet krænket af drengene. Det er godt, at Karen er rolig, anerkendende og
fagligt argumenterende i forhold til sine handlinger. Men hun kunne godt have spurgt
moderen, om hun var blevet forskrækket over at høre at hendes datter legede seksuelle lege og
sagt, at hun godt kunne forstå hendes reaktion. På den måde kunne Karen måske få moderen
til at falde til ro og høre på hvad hun gerne ville fortælle. I denne situation ville det hjælpe
Karen meget, hvis hun havde noget materiale eller nogle fælles retningslinjer, som hun kunne
henvise til. Det ville hjælpe Karen yderligere hvis hun var opdateret med viden om emnet og
kunne argumentere endnu mere fagligt.
Onani og pilleri i børnehaven
Lilja på 4 år går i børnehave. Hun har en tendens til at pille meget ved sine kønsdele. Når hun
sidder og tegner, har hun ofte en hånd i bukserne. Når hun leger med dukker, har hun en hånd
i bukserne og selv når der spises madpakker på stuen, piller hun ved sine kønsdele med den
ene hånd. Pædagogerne på stuen har undgået at tage det op til diskussion og har ladet hende
pille så meget hun ville. En dag opdager pædagogen Ulla at Lilja har taget 3-årige Beatrice
med ind på voksentoilettet og låst døren. Ulla går hen til døren og banker på, “hvad laver i?”
spørger hun gennem døren. Der er stille derinde fra. “Ikke noget !” råber Lilja efter et par
sekunder. “I må ikke være på de voksnes toilet, i skal låse op og komme ud,” siger Ulla. Der
går yderligere et par sekunder før døren bliver låst op. Lilja kigger hurtigt op på Ulla, men
løber så ind på stuen og kaster sig ud i en leg med de to piger hun plejer at lege med. Beatrice
kigger ned i gulvet og kommer langsomt ud fra toilettet. “Hvad lavede i derinde?” Spørger
Ulla og smiler til hende. “Lilja siger at jeg ikke må sige det,” svarer hun og kigger stadig ned i
jorden. “Nå,” siger Ulla, “var det ikke en god leg?”. “Nej,” svarer hun og løber ind i
garderoben hvor hun sætter sig på sin plads og trækker benene op under sig. Ulla går hen og
sætter sig ved siden af Beatrice. “Det er okay at pille ved sin tissekone,” siger hun, “nogen
28
gange kan det være rart”. Beatrice kigger op på Ulla og siger “men Lilja siger at de voksne
ikke må vide at vi gør det”. Ulla smiler til hende og fortæller at de voksne godt ved at det kan
være rart at pille ved tissekonen og at der er mange børn der gør det. Bagefter vil Beatrice
gerne ind på stuen og lege.
Næste dag fortæller Ulla sine kollegaer Ellen og Morten om episoden. “Jeg synes vi skal lave
en handleplan på Lilja”, siger Ellen. “Ja, vi kan også sætte nogle rammer for hende omkring
hendes onani”; siger Morten, “måske skal vi fortælle hende at man ikke piller i sine kønsdele
når man spiser”. “God idé, men hvad gør vi med Beatrice?” Spørger Ulla og rynker panden.
“Jeg tror bare at vi skal lade hende være, bare hun ikke bliver involveret i noget yderligere så
har hun det fint”, siger Ellen. Morten giver Ellen ret og kollegerne ligger fokuset på en
handleplan på Lilja. “Hvem snakker med børnenes forældre?” Spørger Morten. “Det gør jeg,”
siger Ulla, “det er mig der har overværet episoden,” forklarer hun. “Godt, for jeg vil helst ikke
risikere at blive beskyldt for noget,” svarer Morten.
Samme dag da Beatrice bliver hentet, snakker Ulla med hendes mor. Beatrices mor er
forstående og siger at hun vil holde øje med hvordan hendes datter har det de kommende
dage. Moderen vil fortælle Beatrice at det er normalt at pille ved sin tissekone og at gøre det
sammen med andre børn også. Hun vil også gøre sin datter opmærksom på at det er i orden at
tale om det.
Da Lilja bliver hentet, snakker Ulla også med hendes forældre. “Vi har lagt mærke til at Lilja
onanerer meget i børnehaven, er det noget hun også gør derhjemme?” Spørger hun dem.
Liljas for store øjne og siger “ja, vi har været i tvivl om vi skulle gøre noget ved det. Vi ved
ikke om det er forkert at hun piller sådan,” siger han. Ulla fortæller ham at det er normalt at
børn onanerer, men at Lilja gør det rigtig meget. Dernæst fortæller hun og episoden på voksen
toilettet. “Åh, jeg er ked af hvis noget er gået ud over Beatrice!” Udbryder moderen og får
blanke øjne. Liljas far siger at han vil lægge mærke til om der er noget der udløser den
bekymrende adfærd hos Lilja. Efter et par dage kommer forældrene og fortæller at de har
snakket med Lilja om episoden. De er kommet frem til at Lilja ved et uheld er kommet til at
skrue over på en pornokanal da hun skulle se tegnefilm på sit værelse. Lilja har fortalt dem at
hun så noget med nogen piger der pillede ved hinandens tissekoner og at hun godt har vidst at
man ikke skulle sige noget til de voksne om det fordi det var forbudt for børn.
29
Analyse af casen “Onani og pilleri i børnehaven”
Ligesom i eksemplet med Karen og Hanne, kan indsamlet teori give nogle faglige
overvejelser om Ullas håndtering af situationen.
Onani i børnehaven er normal adfærd blandt børnene. Ligeledes er det normalt at børnene
piller ved hinanden. Dog har Liljas onani taget overhånd, da hun ikke er i stand til at lave en
aktivitet uden at pille samtidig. Man kan undre sig over at pædagogerne ikke har været
opmærksomme på og talt om problemet inden episoden med Beatrice. I forhold til episoden,
gør Ulla det rigtige ved at stoppe aktiviteten på en anerkendende måde. Da Beatrice virker
ked af det og ikke vil fortælle om sin oplevelse, er det godt at Ulla siger, at det er normalt at
pille ved tissekonen. På den måde får Ulla lukket op overfor Beatrice. Samtidig fjerne hun
skyld og skamfølelser hos hende. Ulla hjælper også på, at Beatrice ikke behøver at gå og
holde aktiviteten hemmelig som hun ellers har lovet Lilja. Hvis ikke pigerne havde lavet
noget seksuelt inde på toilettet, havde Beatrice højst sandsynligt reageret ved at sige ad, men
hun havde ikke taget skade af at høre om onani. Det kunne dog være en god idé hvis Ulla
havde fortalt hende, at man ikke skal gøre noget man ikke har lyst til og heller ikke få andre
til at gøre noget de ikke har lyst til. Det kunne også have været en god idé for Ulla, at tage en
snak med Lilja. Hun kunne have spurgt hende hvad de lavede inde på toilettet og hvor hun
havde fået idéen fra. På den måde kunne det være at de havde fundet årsagen til den
bekymrende adfærd hurtigere. Det er bekymrende adfærd når Lilja får Beatrice til at gøre
noget, som hun ikke har lyst til og beder hende om ikke at sige det til nogen. Relationen
mellem Lilja og Beatrice er ulige idet Beatrice er yngre og pigerne ellers ikke leger sammen.
Da kollegaerne på stuen endelig får italesat Liljas hyppige onani, bliver de enige om at sætter
rammer for hende. Det er godt, at de begynder at fortælle hende at det ikke er noget man gør
når man f.eks. spiser. Det skader ikke Lilja, men hjælper hende så folk ikke ser skævt til
hende. Dog er det uheldigt at det først bliver italesat efter denne episode. Pædagogerne
mangler en væsentlig ting i deres samtale om Lilja. De glemmer at undersøge, hvorfor hun
onanere så meget som hun gør. Måske har hun nogle problemer i børnehaven, som hun tackler
ved at pille ved sig selv. Der kan også være nogle fysiske gener som f.eks. svamp eller
børneorm som giver hende kløe. Det hjælper ikke at sætte rammer for hendes onani, hvis de
ikke finder årsagen til den. Det er godt, at pædagogerne snakker om, hvad de skal gøre i
30
forhold til Beatrice og holder øje med at hun ikke bliver involveret i yderligere. Pædagogerne
ser børns seksualitet gennem de rigtige “briller”, hvilket ses på deres anerkendende arbejde.
Dog er de bekymrede for forældrenes reaktioner da de har undgået at tale om Liljas onani så
længe som muligt. Det ses også tydeligt at især Morten er bange for at blive beskyldt for
pædofili når han ikke vil snakke med forældrene. Det ville være en hjælp for pædagogerne
hvis de fik lavet nogle retningslinjer for hvordan de håndterer situationer som Ulla stod i.
Beatrices mor ser også børns seksualitet gennem de rette “briller”. Hun sammenligner på
ingen måder børnenes aktivitet med voksens seksualitet. Det er godt, at hun holder øje med
sin datter og snakker med hende om seksualitet som en naturlig ting.
Liljas forældre har et lidt andet syn på børns seksualitet. De er tydeligt skræmte over hendes
hyppige onani og hendes aktivitet på voksen toilettet. Ulla er anerkendende og oplysende
overfor forældrene. Det er godt at forældrene har taget en snak med Lilja og er kommet frem
til hvad der er årsag til den bekymrende adfærd. Lilja har set noget som ikke er alderssvarende
og har forsøgt at bearbejde information ved at lege det ud.
Indvirkninger på den pædagogiske praksis
Vi vil her optegne en række faktorer, der kan have betydning for den pædagogiske praksis,
både mødet og håndtering af barnets seksualitet i daginstitutionen. Uanset hvad der ligger til
grund for det pædagogiske personales måde at agere i mødet med barnets seksualitet på, så
påvirker det barnets indre oplevelsesverden og opfattelse af seksualitet og egen krop.
Samfundets normer og regler i form af skriftlighed og retningslinjer som Dagtilbudslovens
seks læreplanstemaer, hvor der er krav om, at der i dagtilbuddet til børnene skal arbejdes med
'krop og bevægelse' (Dagtilbudslov stk. 8) det er et lovgivningsmæssigt krav fra den politiske
side til den pædagogiske praksis. I dette tema mener vi barnets seksualitet er en naturlig del
heraf, altså at der som en naturlig del af daginstitutionslivet burde være anerkendelse og
forståelse omkring barnets seksualitet.
31
Et problem ved dette tema er, ud fra vores synspunkt, at det ikke nærmere fremgår af dette
tema, at barnets seksualitet hører herunder. Temaet ligger dermed til fri fortolkning og derfor
kan barnets seksualitet nemt blive overset. I rapporten ’Doktorleg i børnehaven, at det kun er
19 procent af de medvirkende børnehaver i rapporten 'Doktorleg i børnehaven', der har
modtaget materiale som retningslinjer, arbejdspapirer m.v. om emnet fra deres kommune, her
er altså en mangel på overordnede retningslinjer omkring emnet, som pædagogerne dermed
kan arbejde ud fra. Ud fra rapporten, samt vores interview, fremgår det også at der er en
tendens til mangel på skriftlighed ift. emnet, da barnets seksualitet sjældent arbejdes
konstruktivt med i institutionerne som en del af institutionernes læreplan, virksomhedsplan
mm. (Stevnhøj, 2011b)
Seksuelle overgreb på børn, er kommet meget frem i medierne de sidste par år, og derfor har
den pædagogiske diskurs mere fokus på underretninger blandt pædagoger, hvor der med
Barnets Reform har understreget og tydeliggjort underretningspligten for imellem andre
pædagoger. Man er dermed blevet ekstra opmærksom på hindringen af seksuelle overgreb på
børn. I 'Doktorleg i børnehaven' angiver lederne af børnehaverne at den største bekymring ved
seksuelle lege og adfærd opstår af en frygt for, at der skal ske overgreb, samt krænkelser
imellem børnene, her kommer lederne ofte i tvivl og vælger derfor at indføre regler og forbud.
En stor del af lederne angiver at forbuddene og reglerne har et direkte formål til at beskytte
børn mod hinanden, altså at forebygge seksuelle krænkelser.
Opmærksomheden omkring seksuelle overgreb har også gjort at forældre, samt samfundet har
gjort ekstra opmærksom på at forhindre overgreb på børnene. Den markante dækning i
medierne har sat pædagogernes omgang og ageren med børnene i fokus. Dermed kan
pædagogerne blevet sat under pres og gjort dem endnu mere opmærksom overfor børnenes
seksualitet og måske givet en afstandtagende holdning eller håndtering i den pædagogiske
praksis i arbejdet med barnets seksualitet, fordi pædagogen ikke tør risikerer noget,
simpelthen af frygt for mistanke om overgreb fra det personalets side, ligeledes børnene
imellem. (Stevnshøj, 2011b)
Pædagogers individuel habitus, har i høj grad har indflydelse, bestemmelse og påvirkning på
den enkelte pædagogs handlinger. Habitus er kropsliggørelsen af alle de ting vi bliver udsat
for igennem vores liv. Disse erfaringer vi tilegner os livet igennem optages og lagres i vores
32
krop og bliver dermed til vores habitus. Det vil sige at hvert enkelt menneske en hel unik og
individuel habitus, som er med til at bestemme vores måde at tænke og handle på. Måden
pædagogerne vælger at håndtere de forskellige cases på kunne ses ud fra om deres habitus har
fået inkorporeret en erfaring eller oplevelse omkring seksualitet, samt børns seksualitet, om
det enten drives af en afstandtagen og en bekymring, eller af anerkendelse og accept. Denne
erfaring fører kan have indflydelse på hvad pædagogen bringer videre, bevidst såvel som
ubevidst. (Pedersen, s.89-93)
Doktorleg
I ovenstående teori har vi klargjort, hvilke tendenser der kan være i den pædagogiske praksis’
møde, samt håndtering af børns seksualitet, som nu danner grundlag for nogle faglige
overvejelser, som vi vil analysere og diskutere, ud fra pædagogernes handlinger i casen.
Beate er 4 år. Hun har optaget pædagogernes opmærksomhed i børnehaven. Beate er begyndt
at interessere sig meget for drenge og pigers kønsdele. Pædagogerne har taget Beate i, til tider
inden for en lille tidsperiode, at lege doktorlege med nogle af de andre børn. De er bl.a. blevet
taget i at have taget deres bukser af og derved have undersøgt hinandens kønsdele.
Pædagogerne har en opfattelse af, at Beate har været bagmanden og altså styrede disse
doktorlege. Beate er desuden også begyndt at tale grimt f.eks. bruger hun ord som 'bolle',
'numse', 'tissekone' og 'tissemand'. Pædagogerne skælder ud på Beate og sætter hende til tider
ud i garderoben når hun bliver opdaget i at tage sine bukser af, lege doktorlege eller at tale
grimt. Pædagogerne har desuden prøvet at stoppe Beate og forklaret hende at der ikke gøres
sådan noget i børnehaven. Pædagogerne mener, at Beate er lidt for fremme i skoene på dette
område. De beslutter derfor at holde ekstra øje med Beate.
Kommunikationen er en vigtig faktor i denne case. Kommunikationen er hele grundlaget for
håndteringen, samt påvirkning ift. Beates adfærd. Det at kommunikerer, en form for start i
vores dannelse som mennesker. Det omhandler vores relation til og med andre mennesker, og
med enhver form for kommunikation er det en del af hvordan vi er i stand til at handle, dele
perspektiver med andre, og vores kommunikation har indflydelse på vores omgivelser.
Pædagogernes kommunikation består mest af negative reaktioner, samt sanktioner og forbud,
hvilket påvirker Beate ift. hendes seksuelle adfærd. (Christensen (2011) s. 146 – 147)
33
Pædagogerne kommunikerer både verbalt og nonverbalt, at Beates opførsel ikke kan
accepteres. Pædagogerne fortæller hende at hun ikke må tale grimt, og de skælder hende ud,
hvis hun bliver taget i at lege doktorlege. Det betyder at pædagogerne italesætter problemet
overfor Beate med verbal kommunikation. Derudover bruger pædagogerne også nonverbal
kommunikation i deres reaktion, hvilket vises via deres kropssprog, ansigtsbevægelser,
stemmeføring mm. (Eide, 2007, s.23-24)
Definitionsmagten gør sig gældende i relationen mellem pædagogerne og Beate, som er et
ulige magtforhold. Her er pædagogerne, som omsorgspersoner, dem der besidder magten. Et
ulige og asymmetrisk magtforhold mellem Pædagoger og børn er en naturlig relation mellem
pædagog og barn. Det er dog en magt, som pædagog kan bruge både positivt og negativt.
Dette er en magt vi kan definere som pædagogens definitionsmagt. (Social kritik, 1996, s 621)
I Forhold til casen er Beate afhængig af de reaktioner hun får fra hendes omsorgspersoner, da
det har betydning for hendes dannelsesproces, der gerne skulle blive positiv, samt udmunde i
en positiv selvopfattelse. Pædagogernes ageren på Beates seksuelle adfærd bæres overordnet
af et negativt syn. Dette definerer og kommunikerer pædagogerne videre til Beate, i
forbindelse af deres position og magt, at hendes adfærd er uacceptabel, og skal stoppe.
Pædagogerne bruger her deres definitionsmagt til at forsøge at stoppe Beates seksuelle
adfærd. De anerkender ikke Beates seksualitet.
Social kontrol er det næste vi kan komme ind på. I Casen har vi at gøre med en relation, hvor
magten er asymmetrisk, og at denne magt i høj grad ligger ved pædagogen. Pædagogens magt
kan definere, samt regulere Beates ageren i en bestemt retning, som stemmer overens med
institutionens holdninger, normer, værdier. Magten kan både bruges bevidst eller ubevidst,
men uanset hvordan den anvendes, så vil den findes i denne relation. I denne case bruger
pædagogerne deres magt til at udøve hvad der defineres som social kontrol. Social kontrol
betyder at der foretages en indgriben overfor en vis form for adfærd, som ikke passer ind i den
gældende norm. Social kontrol kan opholdes ved at gribe ind, lave sanktioner og
indskærpelser. (Ejrnæs, 2010 s. 203 – 204)
34
Beates seksuelle leg og adfærd lader ikke til at være en del af den pågældende dagsinstitutions
normer og værdier. Hun er afvigende i forhold til den kultur der opretholdes i institutionen, og
pædagogerne går straks i aktion og sanktionerer sættes i gang via regler, forbud og kontrol.
Beates adfærd er et normbrud, som gerne skal kunne forhindres for den sociale orden og
kontrol sikres. Hermed har vi altså at gøre med social kontrol.
Social refereren som Daniel Sterns har teorier om, inddrages sammen med hans teori om
selektiv afstemming, kan vi undersøge den proces, hvor pædagogernes reaktioner optages og
dermed har indflydelse på hvordan Beates indre liv formes.
Når pædagogerne forsøger at stoppe og sanktionere Beates seksuelle adfærd, mener vi, at det
er en form for regulering som påvirker Beates indre oplevelsesverden. Der er altså tale om en
social refereren. Ved at se på casen kan vi forstå begrebet social refereren, som den måde
pædagogen, gennem ageren, samt nonverbale og verbale signaler skaber en følelsesladet
tilstand hos Beate i forhold til hendes egen seksuelle adfærd. F.eks. er pædagogernes måde at
reagerer på er negativt, med negative sanktioner, hver gang de finder Beate i gang med en
doktorleg. Deres signaler til Beate, om hendes adfærd, signalere at de ikke finder det
acceptabel og at hendes adfærd endda er væmmelig, måske ligefrem frastødende. Dette viser
de med deres affekter tilstande der formidles via nonverbalt og verbalt kommunikation,
hvilket vil sige at de lægger deres affekter ind i Beate. Beate vil så aflæse pædagogernes
negativt ladede følelser, og optage disse følelser der forbindes med situationen om hendes
seksualitet. På en måde vil pædagogernes negative affekter inkorporeres hos Beate og dette
kan skabe en følelsesladet tilstand hos Beate, og erfare gennem pædagogernes affekter, at det
at lege doktorlege ikke er i orden. Erfares dette flere gange, kan Beate få den opfattelse at
hendes seksuelle adfærd er noget forbudt og dermed også noget skamfuldt. (Schibbye, 2010 s.
143 – 146)
Selektiv afstemning er også relevant i forhold til Beates situation. Vi ved nu at pædagogernes
håndtering og møde med Beates seksualitet, former hendes indre oplevelsesverden. I den
forbindelse inddrager vi her Sterns begreb selektiv afstemning. Den vigtigste måde hvorpå
omsorgspersoner kan forme barnets indre oplevelsesverden på er ved selektiv afstemning. Her
foretages der et valg fra omsorgspersonens side, om hvilke affekter man vil afstemme sig
med, og giver hermed barnet et tegn om, hvilken adfærd der kan og må deles. Dette betyder
35
dog også at visse affekter ikke vil blive afstemt, i tilfælde af at en omsorgsperson ikke evner
eller ikke formår at afstemme den pågældende følelsesmæssige oplevelse hos barnet. Det kan
f.eks. skyldes at omsorgspersonen ikke selv har en forståelse for den følelse som barnet
udtrykker, eller at omsorgspersonen måske har et uafklaret og problematisk forhold til et
emne. Dette kan betyde at omsorgspersonen ikke er i stand til at afstemme sig med barnet,
idet følelserne ikke er tilgængelige for omsorgspersonen. Barnet kan med disse uafstemte
affekter blive en u - symboliseret og ikke - reflekteret del af dets oplevede selv. (Schibbye
2010 s. 147 – 148)
I forhold til casen afstemmer pædagogerne sig ikke med Beates ageren og affekter. Dvs. at
Beate ikke bliver afstemt ift. hendes seksuelle udtryk. Det er muligt at pædagogerne selv har
et problematisk forhold til deres egen seksualitet? Det kan også være at de ikke er klar over
hvordan de skal afstemme sig med Beate? Vi kan forestille os at Beates seksuelle udtryk, samt
hendes adfærd aldrig bliver afstemt af pædagogerne eller hendes forældre, altså hendes
primære omsorgspersoner. Dette kan resultere i, at Beate risikerer ikke at være i stand til at få
at reflekteret billede af sin seksualitet. Beates seksualitet og seksuelle udtryk kan gå hen og
blive noget fremmedgjort og problematisk for hende i hendes senere i liv.
Uanset hvad, så formes Beates indre verden af denne selektive afstemning, samt af relationen
til pædagogerne, både på godt og på ondt. I denne analyse har vi nu fået dannet os et billede af
pædagogernes møde og håndtering. Sanktioner og regler er en del af den pågældende
pædagogiske praksis. Pædagogerne reagerer negativt overfor Beates seksuelle adfærd og giver
forbud på hendes adfærd. Dette kommer til udtryk via kommunikationen og relationen
mellem de to parter. Igennem dette påvirker og former de Beates indre oplevelsesverden og
altså ligeledes Beates forhold til sin seksualitet.
36
Konklusion
Ud fra ovenstående teori og analyse, må vi konkludere at onani, kropslig nysgerrighed,
sansepirring, seksuelle lege osv. er en typisk del af barnets udvikling og opvækst. WHO
skriver om børns ret til seksualitet, men i dagtilbudsloven findes ingen kontakt med emnet.
Samfundets udvikling i form af Freuds opdagelse af børns seksualitet og reaktioner efter den
seksuelle frigørelse, samt mange sager om overgreb, har været med til at skabe en angst for
pædofilien i daginstitutionerne. Denne angst får pædagoger til at sætte regler for børns
seksuelle lege. Der kan både være fordele og ulemper ved disse regler, men de skal altid være
sat ud fra faglige overvejelser.
Som pædagoger er det vigtigt at vi er opmærksomme på, at barnets seksuelle udvikling er helt
normal. Ligeledes er det vigtigt at pædagogen er anerkendende og åben over for de seksuelle
lege. Desuden skal hun se barnets seksualitet gennem de rette “briller” og ikke sammenligne
den med de voksnes seksualitet. For at dette bliver accepteret af pædagoger og
daginstitutioner, skal pædagogen under uddannelsen have kontakt med emnet, for at få en
bedre forståelse af hvordan børn udvikles, samt hvordan pædagogen skal agere i situationer,
der kan virke grænseoverskridende. Det er en hjælp hvis institutionen har nogle fælles
retningslinjer, så pædagogen aldrig bliver i tvivl og børnene ikke bliver forvirrede. Disse
retningslinjer kan med fordel skrives ind i virksomhedsplanen. Dette giver mulighed for bedre
dialog med forældrene, da pædagogerne er mere sikre i deres håndtering af situationerne og
har deres faglighed med sig.
Pædagogen skal se det enkelte barn og dets udvikling, samt adfærd som en helhed, for at
kunne se om dets seksuelle udvikling, er som den skal være eller om den er bekymrende.
Viser et barn bekymrende seksuel adfærd, kan der være flere forskellige årsager til det. Det er
vigtigt ikke, at reagere med omgående mistanke om overgreb, men at spørge barnet hvorfor
det agerer som det gør. På den måde kan man finde årsagen til barnets adfærd uden at skabe
skyld og skam følelser hos barnet som ikke er nødvendige.
37
Perspektivering
Hvis vi skulle arbejde videre med emnet børns seksualitet, kunne det være relevant at kigge
på andre aldersgrupper. Vi ville kunne undersøge om vuggestuebørns seksualitet, stemmer
overens med Freuds teori om den orale zone. Desuden kunne vi undersøge vuggestuebarnets
forhold til krop og nøgenhed, samt dets evne til onani. Heri ville undersøgelser i forhold til
bleskift i institutionerne, kunne danne grundlag for pædagogiske overvejelser og diskussion.
Det kunne være interessant, at lægge fokus på SFO børnenes seksuelle lege på grænsen til
pubertet. Her ville vi undersøge, hvordan kønshormonerne er med til at udvikle barnet.
Herunder kunne vi tale om børn der går i puberteten for tidligt og om, hvordan man som
pædagog kan italesætte denne pubertet overfor børnene. I denne sammenhæng er
undersøgelser om kæresteri, kysseri og mere målrettet seksualitet interessant. Her kan
overvejelser om pornografisk indhold på internettet tages op til diskussion.
En anden ting som ville være interessant at forholde sig til, kunne være børn som man
mistænker for at blive seksuelt misbrugt og hvordan man som pædagog, skal håndtere en
sådan situation. Herunder ville de være væsentligt at komme ind på symptomer på overgreb.
Det ville også være oplagt at tale om tavsheds- og underretningspligt.
Yderligere kunne vi undersøge de mange uskrevne regler for mandlige pædagoger, som
angsten for pædofili har skabt i institutionerne. Hertil kommer undersøgelser af hvilke regler,
der er gældende i de forskellige institutioner, samt hvorfor og hvordan de er blevet til.
Et andet emne er interessant at undersøge, ville være kønsidentitet. I den forbindelse kunne vi
undersøge, hvordan børn får skabt kønsidentiteten og hvordan pædagoger forholder sig til
dette emne. Her kunne den måde vi taler til henholdsvis drenge og piger på, komme i spil.
Samtidig er det værd at undersøge forskellen på tøj og legetøj til drenge og piger, samt
hvordan det kommer til udtryk i udvalget og opsætningen i daginstitutionerne.
38
Kildekritik
Vi har baseret vores opgave på bøger som er udgivet og som er skrevet af en forfatter som
holder foredrag om børns seksualitet. Det er meget svært at få en bog udgivet hvis den
indeholder oplysninger som ikke er fagligt korrekt.
Anna Louise Stevnhøj bygger desuden sine bøger på erfaringer, fortællinger og undersøgelser
fra institutionslivet. Dvs. at hun praksisfortællinger fra den virkelige verden som grundlag for
sine teorier.
Vi har brugt artikler fra bl.a. www.bupl.dk hvor der kun er artikler som er relevant for
pædagogfaget. Vi har også brugt artikler andre steder fra, men de er skrevet på baggrund af
udtalelser fra fagfolk inden for området. Alle artikler er desuden taget fra hjemmesider hvor
det ikke er hvem som helst der kan gå ind og skrive.
Interviewet må være en valid kilde, eftersom det er udtalelser fra en person, som er uddannet
pædagog. Vi må antage at en pædagog i en børnehave har erfaring med hvordan børns
seksualitet italesættes og håndteres i institutionerne.
39
Litteraturliste
Bae, Berit. (1996) Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse. Social kritik, nr 47. (s. 621). Oslo Tano Forlag.
Brix, L. (6. februar, 2015). Voksne misforstår børns seksualitet. Videnskab.dk. Lokaliseret d. 5.
maj 2015 på: http://videnskab.dk/krop-sundhed/voksne-misforstar-borns-seksualitet
Christensen, M. (2011): "Alternativ og supplerende kommunikation - pædagogisk arbejde
med mennesker uden sprog" Kap. 6. I: Sørensen, M. (2011): "Dansk, kultur og
kommunikation - et pædagogisk perspektiv" (2. udgave) (157-188) København: Akademisk
Forlag
Den store danske (2009-2014). Habitus. Denstoredanske.dk. Lokaliseret d. 8. juni 2015 på:
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Samfund/habitus
Eide, T. og Eide, H. (2007): "Kommunikation i praksis - Relationer, samspil og etik i
socialfagligt arbejde". Forlaget Klim
Ejrnæs, M. (2010): "Normalitet og sociale afvigelser" Kap. 7. I: Schou, C. & Pedersen, C.:
"Samfundet i pædagogisk arbejde - et sociologisk perspektiv". (2. udgave) (s.190-208)
Akademisk Forlag
Freud, S. (1973). Den infantile seksualitet. I: Tre afhandlinger om seksualteorien. (3. udgave). (s.
44-73). Kbh.: Hans Reitzels Forlag.
Gaardmand, N. G. (21. maj, 2011). Også børn har en seksualitet. Information. Lokaliseret d. 5.
maj 2015 på: http://www.information.dk/268666
Hygum, E. & Olesen, S. G. (1999) Det senmoderne samfund I: Introduktion til pædagogisk
teori og praksis. (2 udgave). (s. 36-37) Viborg: Forlaget PUC
Jensen, V. B. (2005). Børns sexualitet; Accepter uskyldige lege. Børn og unge. Lokaliseret d.
5. maj 2015 på:
http://www.boernogunge.dk/internet/BoernOgUnge.nsf/0/7D67F7826B96612AC12570C1003
50CAA!OpenDocument
Larsen, J. H. (2013). Pædofilangst: ”Doktorleg” forbudt. Børn og unge. Lokaliseret d. 5. maj
2015 på:
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/C54026DF3109A2E5C1257AFC004
741B7?opendocument
Lynge, B. (2007). Anerkendelse, værdsættelse, ros og høflighed. I: Anerkendende pædagogik: Om
nærvær i børnehøjde. (s. 31-43). Kbh.: Psykologisk Forlag A/S.
Olsen, O. A. (1999). Den infantile seksualitet i historisk belysning. I: Psyke og logos – Tema: Børns
seksualitet. (s. 305-344). Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag
40
Retsinformation (2011). Dagtilbudsloven. Retsinformation.dk. Lokaliseret d. 8. juni 2015 på:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=137202#K2
Pedersen, C (2012). Moderne sociologisk teori om moderniteten I: Schou, C. & Pedersen, C.
Samfundet i pædagogisk arbejde . (2. udgave) (s. 70-114). København: Akademisk Forlag
Schibbye, A. L. (2010): "Relationer - Et dialektisk perspektiv på eksistentiel og
psykodynamisk psykoterapi". 2. udgave. Akademisk Forlag
Stevnhøj, A. L. (2005a). Fra baby til pubertet. I: Børn og seksualitet – om børns seksuelle
udvikling, adfærd og leg samt om seksuelle overgreb. (2. udgave). (s. 6-8). Valby: Børns
Vilkårs Forlag
Stevnhøj, A. L. (2005b). Onani. I: Børn og seksualitet – om børns seksuelle udvikling, adfærd
og leg samt om seksuelle overgreb. (2. udgave). (s. 9-12). Valby: Børns Vilkårs Forlag
Stevnhøj, A. L. (2005c). Seksualiteten i daginstitutionen. I: Børn og seksualitet – om børns
seksuelle udvikling, adfærd og leg samt om seksuelle overgreb. (2. udgave). (s. 26-28). Valby:
Børns Vilkårs Forlag
Stevnhøj, A. L. (2005d). Seksuel leg. I: Børn og seksualitet – om børns seksuelle udvikling,
adfærd og leg samt om seksuelle overgreb. (2. udgave). (s. 17-24). Valby: Børns Vilkårs
Forlag
Stevnhøj, A. L. (2005e). Snak om sex – hvordan?. I: Børn og seksualitet – om børns seksuelle
udvikling, adfærd og leg samt om seksuelle overgreb. (2. udgave). (s. 13-16). Valby: Børns
Vilkårs Forlag
Stevnhøj, A. L. (2011a). Hvad er seksualitet hos børn?. I: Børn og seksualitet – om børns
seksuelle udvikling og adfærd, om seksuelle overgreb og om pædagogisk praksis. (3. udgave).
(s. 7-9). Valby: Børns Vilkårs Forlag
Stevnhøj, A. L. (2011b). Doktorleg i børnehaven. Lokaliseret d. 8. juni 2015 på:
http://www.udviklingsforum.dk/Files/Rapporter/Doktorleg%20i%20b%C3%B8rnehaven_2.p
df
Stevnhøj, A. L. (2014a). Barnlig seksualitet. I: Må vi lege doktor?. (s. 19-23). Kbh.: FADL's
Forlag
Stevnhøj, A. L. (2014b). Børnehavebarnet 3-6 år. I: Må vi lege doktor?. (s. 31-63). Kbh.:
FADL's Forlag
Stevnhøj, A. L. (2014c). Er der grund til bekymring?. I: Må vi lege doktor?. (s. 109-135). Kbh.:
FADL's Forlag
Stevnhøj, A. L. (2014d). Seksualiteten i dagtilbuddet. I: Må vi lege doktor?. (s. 65-75). Kbh.:
FADL's Forlag
Stevnhøj, A. L. Fra bollerum i børnehaven til overgrebsangst. Seminar.dk. Lokaliseret d. 5. maj
2015 på: http://seminarer.dk/fra-bollerum-boernehaven-til-overgrebsangst/
41
Vallentin, J. (22. september, 2014). Doktorleg skaber konflikter i børnehaven. Kristligt
dagblad. Lokaliseret d. 5. maj 2015 på: http://www.kristeligt-dagblad.dk/familieliv/2014-0922/for%C3%A6ldre-ved-lidt-om-b%C3%B8rns-seksualitet
Forside billeder:
http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/familieliv/ECE2289568/kira-paa-10-aar-addrrr-hardig-og-far-proevet-oralsex/
http://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/familieliv/ECE2289567/frygt-for-paedofili-ogovergreb-goer-det-svaert-at-tale-med-boern-om-sex/
42
Bilag 1
Interview med pædagog:
1.
Kan du starte med at fortælle os lidt om dig selv?
Jeg er 32 år gammel og blev uddannet som pædagog i juni 2006. Jeg arbejder i en helt
almindelig børnehave i Vejen.
2. Er barnets seksuelle udvikling det noget du tænker over i hverdagen? Er det noget der
har betydning? Nej, det er ikke noget vi arbejder umiddelbart arbejder med, men det er jo
helt klart noget vi lægger mærke til, fordi børnene taler om det. Altså, det er jo nok mest de
ældre børn som jeg har lagt mærke til. Især drengene synes det er ret sjovt at sige tissemand
og numse. De har jo også en ide om hvad kærester betyder. De spørger om vi har en kæreste
og siger at de er kærester med hinanden. Så kan pigerne især godt finde på at kysse drengene
på kinden.
3. Er noget pædagogerne snakker med børnene om?
Ja, altså det at de siger numse og tissemand og tissekone, det er jo ikke ligefrem noget vi gider
høre på hele tiden. Men altså det faktum at det kommer frem en gang i mellem er det ikke
noget jeg gider at blive sur over, det er jo ret normalt. Men der er en dreng, der går her nu og
han kan nogle gange godt kan sige lidt for meget. Hvad kan han finde på at sige? Vi legede
en leg hvor børnene skulle rulle hen over hinanden og da en af pigerne rullede hen over
drengen, så udbryder han ” nu bliver min tissemand helt stiv” og der gik vi så ind og sagde, at
det taler vi ikke om her. Det handler lidt om den sammenhæng det er i. Og selvfølgelig også
om reaktionen er fra de andre børn. Lige her var der ikke nogen der lagde mærke til det han
sagde, men min kollega var også hurtig til sige stop. Hvor tror de han har det fra? Dét ved
ikke, men altså han har en storebror, så det kunne nok være en ret god mulighed.
4.
Er den seksuelle udvikling noget I snakker om personale gruppen?
Altså det er sjovt du spørger om det nu, for det plejede der jo ikke at være, men for et par
måneder siden blev der holdt et foredrag, så jeg vil ikke sige det er det der optager os mest,
men det er da kommet op i den forbindelse. Var det en bestemt grund til at det foredrag
blev holdt, altså var det noget i efterspurgte? Nej, det har jo ikke rigtigt været noget vi har
haft problemer med. Selvfølgelig har der været episoder hen over årene, men personligt har
43
jeg aldrig oplevet noget der virkelig har skabt problemer. Det er jo ikke alle børn der udviser
sin seksualitet lige kraftigt. Men altså i forehold til foredraget, så var det egentlig noget
kommunen lavede, og det var også for forældre. Og det er jo egentligt rigtig nok, at det er en
god viden at have. Var det en viden du havde før? Altså ud fra erfaring, så ja, men der er jo
altid noget nyt man kan gøre brug af, men det er ikke noget jeg fik som undervisning fra
seminariet. Men jeg vil lige tilføje på det at vores nye studerende, der jo er startet på den nye
pædagog uddannelse, faktisk sagde at de havde haft et kort forløb om det. Og det synes jeg da
er meget godt.
5. Ud fra den teori vi har læst er det flere gange kommet frem, at barnets seksualitet er
utrolig vigtig at have fokus på som pædagog. Men på baggrund af tidligere praksis
erfaringer har vi snakket om at barnets seksualitet først er noget man rigtig fokusere på
hvis det bliver et problem eller noget galt, har du oplevet den indstilling?
Nu har vi jo lige haft et foredrag omkring det, men ja, jeg er enig i hvad du siger. Det er jo
ikke noget der er kommet på før. Men jeg er sikker på at hvis det på et tidspunkt var blevet et
problem, at et barn f.eks. havde rørt meget ved sig selv, så var det jo klat blevet et punkt vi
blev nødt til at tale om. Ville du kunne snakke med børnene, hvis at nogle af dem virkede
interesserede i at snakke om seksualitet, ved at stille spørgsmål osv.? Ja, det synes jeg
ikke er noget problem med, det har jeg gjort før. Kan du huske en bestemt episode? Ikke
lige sådan nu og her, men altså det gælder sådan set om at finde den rigtige måde at sige det
på. Jeg tror godt jeg ville kunne finde på at arbejde med seksualitet engang. F.eks. ved at
spørger dem om hvad de ved hvilke forskelle der er på piger og drenge. Men der bliver man
også nødt til at have forældre indover. Er forældrenes holdninger og grænser til børns
seksualitet noget der mærkes? Nej, det er det egentlig ikke. Men at sætte seksualitet som
emne, er jo ikke ligesom at sætte årstider på dagsplanen. Nogle forældre har en klar holdning
til det, nogle har aldrig rigtig tænkt på det. Og det er jo så her vi skal gå ind og argumentere
for vores planer.
6. Tror du at man som pædagog kan være med til at arbejde på at forbygge tabuiseringen
omkring sex? Ja det synes jeg helt bestemt man kan. Der er det jo men kan starte i
børnehavealderen og tale med børnene om hvad er forskellen på drenges og pigers krop. Og
være anerkendende overfor den seksuelle leg.
44
Bilag 2
Mail til Susanne Laudrup
Hej Susanne :)
Vi er to studerende fra pædagoguddannelsen i Odense som skriver bachelor om børns
seksualitet. Vi ved at du går meget op i emnet og kunne derfor godt tænke os at have noget
interview med dig i vores opgave. Kunne du tænke dig at svare på et par spørgsmål?
Kan du fortælle om dine kurser ved PLS? Hvorfor er børns seksualitet så vigtig at du holder
disse kurser gratis?
Fylder børns seksualitet meget i børnehaverne? Er det noget der opleves i alle børnehaver
og til hverdag?
Hvad kan vi som kommende pædagoger gøre for at være med til at ændre på det syn man
har på børns seksualitet i dag og gøre op med tabuet og angsten for pædofili?
På forhånd tak :)
Mvh. Helene og Henriette
Susanne har lovet at svare på vores spørgsmål så snart hun kommer tilbage fra ferie. Vi
håber at kunne gøre brug af disse i den mundtlige fremlæggelse.
45