Fra soldat til glad civil i job

Transcription

Fra soldat til glad civil i job
qp 15
Nr. 4 I 2015
Fra soldat
til glad civil i job
Efter karrieren i Forsvaret står mange veteraner
overfor at skulle finde tilbage til det civile liv og et job
på arbejdsmarkedet. Hydrema er en af de virksomheder,
der åbner dørene for veteranerne.
Af Michael Peis
[email protected]
Som konstabel i Forsvaret siden 1991 og udlært lastvognsmekaniker har Per T.
Frederiksen været sendt ud
på 8 missioner, hver et halvt
år ad gangen. Dog var de
første fire missioner ud i en
sammenhæng. Tilsammen to
år i Bosnien. Senere fulgte
missioner til Kosovo og Irak,
hvor han reparerede kampvogne og andet rullende
materiel.
Ved hjemkomsten fra den
sidste mission i Irak i 2006
blev han kontaktet af Hydrema og fik et jobtilbud. Det
førte til, at han i januar 2007
startede i virksomheden.
Opgaven lød på at indrette
produktionen til fremstilling
og montage af kanontårne på
45 infanterikampkøretøjer til
Forsvaret.
”Jeg gik i nogle år i forsvaret og spekulerede over,
hvordan min militære viden
kunne bruges ude i det civile
arbejdsliv. Min uddannelse
var bagud på den teknologiske udvikling, der var sket
indenfor lastbiler. Gennem ti
år havde jeg repareret kampvogne og fået nogle helt andre erfaringer end dem, der
almindeligvis bruges på civile værksteder, siger Per T.
Frederiksen og tilføjer:
”Jeg regnede egentlig ikke
med, at jeg kunne finde et
job i det civile, hvor jeg kunne bruge min baggrund.
Men da Hydrema fik opgaven med kampkøretøjerne,
blev der åbnet op for, at jeg
kunne bruge alle mine erfaringer og kompetencer fra
militæret.”
Per T. Frederiksen har i dag
været hos Hydrema i otte år.
Med en karriere der begyndte som testkører og en hurtig
udnævnelse til værkfører.
Derefter teknisk projektleder
og nu med titel som servicechef i den militære afdeling.
Et spring i den civile karriere, der i Forsvaret ville have
krævet en rang som major
for at have et job på samme
niveau. Som konstabel ville
samme jobspring i Forsvaret
have kostet en tur på officersskolen og 15 års karriere.
”Det civile arbejdsliv har
givet et enormt spring i karrieren for mig. Men det vi tager som en selvfølge i militæret kan være en vigtig
resurse på det civile arbejdsmarked. Det er bare ikke noget, vi tænker over. Det kan
være disciplin og at tingene
skal være færdige,” siger Per
T. Frederiksen og tilføjer:
”Eksempelvis hvis der er
opgaver, som skal være færdige på et bestemt tidspunkt.
Så kommer folkene i værkstedet selv og tilbyder overarbejde. Vi har ingen værkfører. Opgaverne bliver lagt
frem på bordet, og så ser vi
på, hvordan de løses bedst
muligt. Fordi så får alle ejerskab for opgaverne.”
Et godt eksempel var da
afdelingen fik opgaven med
at opgradere nogle panserkøretøjer med ekstra køling
og beskyttelse. Inden de
skulle sendes til Afghanistan. Opgaven skulle løses i
Oksbøl-lejren i de uger, hvor
køretøjernes mandskab samtidig blev uddannet i skydning med skarpt. Det blev
løst ved, at veteranerne fra
Hydrema fik termokedeldragter og blev indlogeret i
lejren i et telt.
”Det ville i mange tilfælde
ikke kunne lade sig gøre
med medarbejdere, der ikke
har en baggrund fra militæret. De ville ikke acceptere at arbejde under sådanne
forhold. Men det er ikke noget specielt for os,” fastslår
Per T. Frederiksen.
UDDANNELSEN
TILBAGE PÅ SPORET
Som konstabel i Forsvaret
har Anja Jensen været sendt
ud på tre missioner i Kosovo
og Afghanistan. Med en uddannelse som kontorassistent og med tjeneste indenfor logistik, lager og administration.
Efter den sidste mission
sluttede i februar 2012 har
Anja Jensen taget orlov fra
Forsvaret. Hun har fået kontorjob hos Hydrema, og sideløbende hermed er hun ved
at tage en bachelor på Aalborg Universitet som erhvervsøkonom, HA, og er
færdig til sommer. Derefter
skal Anja beslutte, om hun
vil vende tilbage til militæret
eller opsige kontrakten, der
løber til 35 års alderen.
Aftalen med Hydrema
kom på plads i oktober 2014,
da hun skrev projekt om
”Veteraner i Forsvaret. Nu er
Anja Jensen gået i gang med
at skrive sit bachelorprojekt,
der også handler om ”Veteraner i Forsvaret. Men en
overgang hang uddannelsen i
en tynd tråd.
”Jeg tror ikke, jeg havde
fået min bachelor, hvis jeg
ikke var havnet hos Hydrema. Når man kommer lige
fra militæret, hvor det hele
er meget struktureret og regelret, så var det svært for
mig at gå direkte ind i et universitetsmiljø, hvor forholdene er mere flydende,” siger Anja Jensen.
Derfor besluttede hun efter
halvandet år at stoppe i
første omgang på Aalborg
Universitet. Derefter rejste
hun et halvt år til Mexico, og
kom ind hos Hydrema ved
hjemkomsten. I øjeblikket er
hun ved at søge ind på universitet i Dublin på en uddannelse af et års varighed
som kandidat i Supply
Chains Management.
”Når du har været ved Forsvaret i mange år og overvejer et civilt arbejdsliv, så ligger der en bremse i, at du ikke ved, hvad du kan. Du har
ingen ide om, hvad du kan
byde ind med. Du ved hvad
en kampvogn er. Men hvordan sælger man det til en
civil virksomhed,” siger
Anja Jensen og tilføjer:
”Veteraner har helt sikkert
en masse kompetencer, der
kan bruges i civile virksomheder. Men de kommer fra
en lukket verden. Derfor er
det godt, at der er virksomheder, som Hydrema, der
åbner op til det civile arbejdsmarked. Når min uddannelse er i hus vil jeg da
gerne kunne komme tilbage
hertil.”
MFK – ny planfræser til
støbejern fra Kyocera
Med sin nyudviklede CVD-belægning og
unikke skærgeometri tager MFK støbejernsfræsning til et nyt niveau.
Letskærende
Stor spånvinkel mindsker skærekræfterne og
giver blødere og mere stabil bearbejdning.
Spånvinkel maks. +15°
Mindre efterarbejde
Unik, dobbelt profil gør skæret
robust og reducerer gratdannelsen. Det
giver bedre emnekvalitet og mindre
efterbearbejdning.
Sekundær
skærekant
Primær skærekant
Kvalitet og god økonomi
De dobbeltsidede skær med 10
skærehjørner og den nyudviklede
CVD-belægning resulterer i en lang
standtid og en god totaløkonomi.
Læs mere på på kyocera-unimerco.dk og kontakt os på 97 14 14 11 – så fortæller vi mere
om, hvordan vi sammen kan øge din processikkerhed med den nyudviklede MFK-serie.