Multiresistent bakterie VRE
Transcription
Multiresistent bakterie VRE
Marts 2015 Gentofte Hospital Kildegårdsvej 28 2900 Hellerup Multiresistent bakterie VRE (Vancomycin Resistent Enterokok) Patient- og pårørendeinformation Hvad er VRE? Enterokokker er bakterier, der er en del af den normale tarmflora hos både mennesker og dyr. Bakterierne forårsager stort set aldrig sygdom hos raske mennesker, men kan give alvorlige infektioner hos syge mennesker. Du har fået påvist en multiresistent bakterie, som er modstandsdygtig (resistent) overfor behandling med almindelig antibiotika. Bakterien kan give infektion eller man kan være rask bærer og ikke mærke noget til bakterien. Da bakterien er resistent overfor de fleste antibiotika, er det vigtigt at undgå smittespredning til andre patienter. Forholdsregler på hospitalet Gode råd om håndhygiejne: Med rene hænder undgår du at smitte andre og blive smittet. Smitte sker oftest med hænderne og derfor er det vigtigt at du vasker eller spritter hænderne: Hygiejneorganisationen •Når du ankommer til Hospitalet og når du kommer til afdelingen •Når du forlader sengestuen •Efter toiletbesøg * •Før du spiser •Efter hoste, nys og brug af lommetørklæde •Efter berøring af sår, forbinding, urinkolbe, ble, kateter, dræn og lignende. Håndsprit kan erstatte håndvask. *Dog anbefales det både at vaske og spritte hænder efter toiletbesøg. Under indlæggelse: Under din indlæggelse vil du blive afskærmet (isoleret) fra de øvrige patienter i afdelingen. Personalet vil benytte overtrækskittel, handsker og evt. maske ved pleje og behandling. Under indlæggelse og i øvrigt ophold på hospitalet bedes du og dine pårørende følge ovenstående gode råd om hygiejne. Du må gerne få besøg på hospitalet: For at undgå smittespredning skal besøgende være opmærksom på følgende: •Besøgende skal blive på sengestuen under besøget og må ikke færdes rundt i afdelingen. •Benyt patientkald, hvis der ønskes kontakt til personalet under besøget. •Vask og sprit hænderne grundigt inden sengestuen forlades. •Besøgende skal forlade hospitalet, når besøget er slut. Marts 2015 Besøg ambulant og i dagafsnit: Hvordan behandles VRE? •Ved besøg ambulant og i dagafsnit vil du blive afskærmet (isoleret) fra de øvrige patienter. •I nogle tilfælde vil pleje og behandling foregå på enestue og i andre tilfælde sammen med andre patienter, men afskærmet. •Personalet vil anvende plastforklæde/over trækskittel og handsker ved pleje og behandling. •Du må ikke selv tage mad- og drikkevarer, så personalet vil hjælpe dig. •Du bedes spritte dine hænder ved ankomsten til ambulatoriet/dagafsnittet. Har du fået konstateret VRE bakterier, vil behandling afhænge af, om du har symptomer på infektion. Hvis du har symptomer, tager afdelingens læger stilling til din behandling. Hvis du ikke har symptomer, er det ikke nødvendigt at behandle dig med antibiotika. Blodprøver: •Hvis du skal have taget blodprøver er det vigtigt, at du spritter hænder ved ankomst til laboratoriet. •Hvis du skal aflevere blodprøver i laboratoriet er det vigtigt at du spritter hænder, inden du går ned og afleverer prøver. Forsvinder VRE bakterien? Det vides ikke med sikkerhed. Hos en del personer forsvinder bakterien formentlig med tiden, mens andre fortsat kan have VRE bakterien i tarmen eller fx omkring et blærekateter, hvor den kan leve uden at genere. Du bør derfor i tilfælde af sygdom oplyse, at du har eller har haft VRE bakterier. Du er velkommen til at kontakte personalet i afdelingen ang. tvivlspørgsmål. Medbring gerne dette brev Forholdsregler i eget hjem Vi anbefaler at du følger de ovennævnte gode råd om håndhygiejne. Håndvask kan erstatte håndsprit. Udskrivelse til genoptræning, plejehjem - eller hvis du skal modtage hjemmepleje Hygiejneorganisationen Hvis du udskrives til genoptræning, plejehjem eller skal modtage hjemmepleje gælder særlige forholdsregler for det personale, som skal hjælpe dig med personlig pleje eller træning. Der gælder ingen særlige forholdsregler for dig, udover de gode råd om håndhygiejne, som du bør følge. Ved genindlæggelse eller ambulant besøg på hospitalet Ved genindlæggelse eller ambulant besøg på hospitalet er det vigtigt at du oplyser om fund af multiresistent bakterie. 2