docLæs magasinet - klik her for pdf
download 
Report Transcription
Læs magasinet - klik her for pdf
Nr. 6 oktober 2015 P å r u n d t u r i d i t g r ønne b a g l a n d Ny generation: De unge gartnere Tre politikere: Vores Sted i Lejre Mølleriet på Østagergaard: Mel med mening Konkurrence: Vind middag for to på restaurant herthadalen Fra tredje sal på Frederiksberg til æbleplantage i Lejre Meet the Olsens Læs også om: Folkemosteri i Kisserup, Ny madcafé i Lejre, Økologisk fjerkræslagteri på vej, Iværksættere i Lejre, Efterårsopskrifter fra Herthadalen, Chokolade på rumfart m.m. 1 Vores grønne LEJRE • Oktober 2015 Vores grønne Lejre Velkommen til årets anden udgave af Lejres grønne magasin. Den opmærksomme læser har nok bemærket, at vi har skiftet navn fra ‘Økologiske Lejre’, til det ligeså velklingende ‘Vores grønne Lejre’. Det betyder ikke, at vi ændrer på bladets indhold eller koncept, men blot at det nye navn er mere dækkende for den brede, pragmatiske fortolkning af økologien og det grønne i Lejre, som hidtil har været bladets profil, og samtidigt med en let reference til Lejres nye strategi ‘Vores Sted’. Magasinet vil fortsat være et øjebliksbillede ind i det grønne Lejre beskrevet ved levende fortællinger om menneskene og de konkrete initiativer, og ikke så meget om hensigter. Lejre har fået en ny strategi, Vores Sted, der beskriver en drøm om fremtiden, og fortæller om alt det, der allerede nu gør Lejre Kommune til noget særligt. Udtalelser og indspark fra over 1000 Lejreborgere er sammenfattet i en fortælling og en vision, der giver et billede af, hvem vi er, og hvordan vi ser os selv, nu og i fremtiden. Vores Sted skal sætte retningen for den fremtidige udvikling af vores kommune. Uanset skiftende kommunalbestyrelser. Derudover har vi selvfølgelig masser af gode historier fra Vores grønne Lejre. Vi skal besøge familien Olsen, der flyttede fra Frederiksberg til Glim for 3 1/2 år siden, og på rekordtid har forvandlet en gammel æbleplantage til en blomstrende virksomhed med produktion af cider, øl, most, mjød og med café, bistro og events. Vi tager til Østagergård, der kombinerer arbejdet med at hjælpe socialt udsatte unge med produktion af kvalitetsmel til dagligvarehandlen og de københavnske stjernerestauranter. Og så har vi mødt ‘de unge gartnere’, der uden store banklån har startet håndholdt grøntsagsproduktion. Mikkel Jerger, indehaver af Restaurant Herthadalen, har lavet en række opskrifter til inspirerende efterårsretter med mange af sæsonens lækre råvarer, som man passende kan lege med i efterårsferien. Man kan også deltage i vores konkurrence bagest i bladet om 2 x 2 stk. 5-retters middage på Restaurant Herthadalen. God læselyst og god tur ud i Vores grønne Lejre. For at komme lidt ind på livet af de flotte ord, har vi bedt 3 af vores fremtrædende politikere; Grete Saaby (kons.), Mette Touborg (SF) og Jan Heine (LA), om at vise os ‘Deres Sted’ - et sted i Lejre der betyder noget helt særligt for dem, og om baggrunden for valget af ‘Vores Sted’ som kommunens strategi og profil. Magasinet er blevet til i samarbejde mellem Mere Liv i Haven Lejre, Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre, Lejre Kommune, Lejre Økologiske Fødevarefællesskab (LØFF), Danmarks Naturfredningsforening og Grønvirke. Redaktion: Tina Unger, Bella Trier, Kirsten Løffler Reich, Christina Adler Jensen, Karen Hertz og Kristian Isbrand (ansvh. redaktør). Udgivet af: Mere Liv i Haven - Lejre, Producentforeningen Økologisk Jordbrug i Lejre, Lejre Kommune, Lejre Økologiske Fødevarefællesskab, Grønvirke. Koncept & Grafisk Design: Grønvirke Forside: Olsens Forsidefoto: Kristian Isbrand Annonce: Henvendelse vedrørende annoncer: [email protected] Tryk: KLS Grafisk hus A/S Oplag: 12.500 eks. Denne tryksag er mærket med PurePrint som er Cradle to Cradle certificeret. Det er skridtet videre i forhold til f.eks Svanemærket, da PurePrint er lavet af 100% biologisk nedbrydelige materialer, istedet for 75%, som er kravet ved Svanemærkning. PurePrint by KLS ® 2 Vores grønne LEJRE • Oktober 2015 Produceret 100 % bionedbrydeligt af KLS Grafisk Hus A/S Vi samarbejder med KLS Grafisk Hus, der som de eneste i Nordeuropa, tilbyder denne mulighed. INDHOLD 4 Grønne glimt Læs om ny madcafé i Lejre, chokolade på rumfart m.v. 6 Meet the Olsens Mød familien Olsen, der flyttede fra en treværelses lejlighed på Frederiksberg til æbleplantage i Lejre. 6 12 Vores Sted i Lejre kommune Tre lokale politikere, Grete Saaby, Mette Touborg og Jan Heine, fortæller om ‘Deres Sted’ i Lejre kommune, og om Lejres nye strategi: ‘Vores Sted’. 16 Efterårsmad fra Herthadalen Mikkel Jerger fra Herthadalen giver inspiration til efteråret i køkkenet, med lækre opskrifter. 19 Iværksætterne i Lejre Iværksætterne i Lejre lever længere end i resten af landet. Læs analysen her. 20 Most til folket! En gruppe engagerede Lejreborgere og æbleentusiaster, har startet et foreningsdrevet folkemosteri i Kisserup. 22 Mel med mening 16 Østagergård ved Jystrup udgør sammen med Ravnshøjgård i Lejre en socialøkonomisk virksomhed med fokus på mel. 22 26 De unge gartnere To yngre gartnere har startet håndholdt grønsagsproduktion. I Herslev Bryghus’ gårdbutik kan du hygge dig med en kop kaffe, en sodavand eller en af bryghusets egne øl. Her kan du mødes med vennerne og vende verdenssituationen, og naturligvis købe en øl eller andet med hjem. I gårdbutikken kan du bl.a. finde: • Et bredt udvalg af øl • Brændevine • Øleddiker • Friskmalet fuldkornsmel, udvalgte kogebøger m.m Vi afholder jævnligt ølsmagninger og andre arrangementer med fokus på økologisk øl og mad. Se event kalenderen på www.herslevbryghus. Herslev Bryghus’ Gårdbutik - et mødested i Herslev Kattingevej 16, Herslev, 4000 Roskilde • www.herslevbryghus.dk • Åbningstider: Fredag 13-18 og lørdag 10-15 Vores grønne LEJRE • Oktober 2015 3 GRØNNE GLIMT Fisk og Filmpremiere på Herthadalen Mette Hors og Rikke Skjoldby åbner madcaféen ‘Meri’s’ i det tidligere pizzaria på Blæsenborgvej . Ny grøn madcafé åbner i Lejre Stationsby Den 1. november åbner ”Meri’s” i Lejre Stationsby i lokalerne på Blæsenborgvej, hvor der tidligere var pizzeria. Her kan morgenpendlere fremover smutte forbi og hente en friskbagt bolle og en kop kaffe, skoleelever kan købe og få leveret frokostsandwich, og travle fa milier kan hente hurtig og sund aftensmad med hjem. Til en start vil menuen bestå af hjemmelavede sandwiches med gode råvarer, der så vidt muligt er økologiske og lokalt producerede. To slags friskbagt kage vil også være på menuen - foruden kaffe og smoothies. Bag den nye café står to lokale kvinder fra Lejre, Mette Hors og Rikke Skjoldby, som selv kommer til at lave maden og passe caféen i åbningstiden (kl. 07-19) på alle hverdage. Se mere på www.meris.dk Ny forening bag økologisk fjerkræslagteri i Lejre Et nærtliggende, professionelt slagteri udgør et vigtigt led i en bæredygtig og lokal fødevareproduktion. Ikke noget man ofte tænker over, men det gør en gruppe handlekraftige producenter nu og et nyt fjerkræslagteri er nu på vej til at se dagens lys tæt på Lejre. Med Johanne Schimming fra Hegnsholt Hønseri i spidsen er ’Foreningen Bæredygtigt Fjerkræslagteri’ blevet stiftet. Målet for foreningens arbejde er, at der på Midtsjælland, og gerne i Lejre Kommune etableres et fjerkræslagteri. I dag er det nærmeste fjerkræslagteri mere end 2 timers kørsel væk og med begrænset kapacitet. Det konflikter med den stigende efterspørgsel på lokalt produceret fjerkræ især fra Storkøbenhavnske forbrugere og restauranter. Med 4 Vores grønne LEJRE • Oktober 2015 etableringen af et nyt fjerkræslagteri vil Lejres producenter af tamfjerkræ som slagtekyllinger, ænder, gæs og kalkuner kunne se frem til en slagtekapacitet på 500-1000 dyr per dag, og det lige rundt om hjørnet fra, hvor dyrene har levet. Den afkortede transporttid vil både styrke bæredygtigheden, dyrevelfærden og bundlinjen i produktionen. Målet er, at det nye fjerkræslagteri påbegynder driften i efteråret 2016. Inden for en kort årrække er det ambitionen, at slagteriet er 100 % økologisk, hvilket betyder, at der kun slagtes fjerkræ fra økologiske opdræt, dog med undtagelse af vildt og de helt små fritidsproduktioner. Finansiering til etableringen af slagteriet skal skaffes gennem fundraising og private tilskud. Den 19. nov er der filmpremiere på Pike & Fly på Restaurant Herthadalen. Lejres lokale fiskeentusiast og hovedperson i filmen, Gordon P Henriksen, er vært for arrangementet sammen med fiskefilmageren Niels Vestergaard. De fortæller kort om hvordan filmen er blevet til og hvorfor geddefluefiskeri er så utroligt spændende. Der vil blive serveret en lækker fiskemenu og øl fra Herslev Bryghus og man afslutter selvfølgelig med at se hele filmen sammen med værterne. Hele arrangementet koster 150,- og du får et endda et eksemplar af DVD’en med hjem. Booking foregår på www-fishtrip.dk/pikeandfly Lejre er Danmarks vugge At Lejre er Danmarks centrum kan os, der bor her hurtigt blive enige om. Men med udgivelse af bogen ’Lejre bag myten. De arkæologiske udgravninger’ fremlægges det, at Danmarks fødsels som nation med stor sandsynlighed udspringer fra Lejreegnen. Det er arkæolog og museumsinspektør fra Roskilde Museum, Tom Christensen, der er ophavsmand til bogen. Han har fulgt de seneste 25 års arkæologisk arbejde i og omkring Gl. Lejre, og sammenholder nu resultaterne herfra med skriftelige kilder fra middelalderen. Resultaterne af de arkæologiske udgravninger er spor af kæmpe langhuse fund af guldskatte, religiøse figurer, en jernsmedje og et bronzestøberi. Alt dette tolkes som et vidnesbyrd om, at Lejre har været hovedsæde for en stormand eller konge, og dermed et centralt magtcentrum i sen jernalder og vikingetid i årene 500-1000 efter Kristi fødsel. Denne datering giver Lejre et forspring på flere hundrede år til Gorm Den Gamle og Jelling Kongedømmet, der ellers tidligere har været beskrevet som danmarkshistoriens arnested. Lejreegnen har gennem alle tider været sagn omspunden. Men nu begynder sagn og myter, at blive underbygget af faktuelle resultater fra de mange arkæologiske fund, og Lejre vil formentlig i fremtiden opnå en endnu stærkere position i historiebøgerne. Tom Christensen: Lejre bag myten – de arkæologiske udgravninger. 570 sider. Med bidrag af Maria Panum Baastrup, Sara Gelstrup og Julie Nielsen. Udgivet af Jysk Arkæologisk Selskab med støtte af KroagerFonden. Kilde: Weekendavisen, 28.august til 3.september. ’Danmarkshistorien turretur’ af Jesper Vind Total-teater på Sonnerupgaard Igen i år opfører Teater Solaris en dramatisk total-teater oplevelse på Sonnerupgaard gods. ‘Brønden’ følger en kvindes rejse ned i det allerdybeste mørke for måske at finde retning eller måske blive vildledt? Forestillingen er en del af Skjoldungefestivallen den 30. oktober. Festivallen byder også på kunstudstilling, markedsplads og danseteaterforestillingen ”Tårnet”. Tilmelding og mere information på www.teatersolaris.dk. Foto: Jesper Rais Lokal chokolade på rumfart Måske ved du allerede, at der i dit lokalområde bor en verdensmester i chokolade, nemlig Mikkel Friis-Holm, som står bag de prisvindende FriisHolm chokolader. Måske har du også hørt, at Friis-Holm har startet en chokoladefabrik i det gamle køkken på Hvalsø Ældrecenter. Friis-Holm kan nu også kan skrive ”Leverandør af astronaut-chokolade” på visitkortet. Ja, den er god nok. Da Andreas Mogensen og de andre astronauter i september var på rumfart, blev de undervejs trakteret med en helt særlig chokolade til kaffen. ”Space Rocks” var små speciallavede chokolader med en lille håndskrevet hilsen fra astronauternes koner eller familier indeni. Chokoladerne var lavet af chokoladedesigner Palle Sørensen, som til Vores Grønne Lejre fortæller, at han brugte chokolade fra Friis-Holm til at fremstille lækkerierne. Vores grønne LEJRE • Oktober 2015 5 6 Vores grønne LEJRE • Oktober 2015 Meet the Olsens Lejligheden på tredje sal på Frederiksberg blev skiftet ud med en 75 år gammel æbleplantage med produktion af cider, øl, mjød og most for Lars, Cecilie og deres 4 børn. Tekst og foto: Kristian Isbrand Der er æbletræer så langt øjet rækker, når man kører ind på gårdspladsen hos Olsens på Hovedvejen mellem Glim og Osted. Et maskinhus, et stort drivhus og en produktionshal, hvor æbler i kasser står til eftermodning i meterhøje stabler, vidner om, at her er aktivitet i større skala. Før vi sætter os til rette i drivhuset med et iskoldt glas af familiens nyeste produkt, schorle (æblemost tilsat kulsyre), skal hønsene lukkes på græs. De kender det faste ritual, og løber ivrigt efter Cecilie tværs over gårdpladsen i jagten på en godbid … Hønsene var en del af drømmen, da familien Olsen valgte at skifte tilværelsen i en lejlighed på Tredje sal på Frederiksberg ud med et liv på landet. Det var tilfældigt, at det blev en æbleplantage, de købte for 3 1/2 år siden. Det var ikke specielt æbler der var i søgelyset, men de kiggede efter et sted, der havde noget potentiale. Der skulle være have, mulighed for mindre dyrehold og gerne noget jord. Ingen forudsætninger - Vi vidste ikke helt hvad det skulle være, men et sted, hvor vi kunne udfolde os og bygge noget op. Jeg har altid godt kunne lide at bruge mine hænder, men fik ikke nok afløb for min praktiske side i byen, fortæller Lars Olsen. - Vi havde ingen forudsætninger for at dyrke æbler, eller lave most eller cider, så vi startede med at have åbent én gang om ugen, hvor folk kunne komme og plukke selv. Der kan høstes op til 15 tons æbler i plantagen. Umiddelbart ville familien ikke lave spiseæbler som de tidligere ejere, da det indebærer at man skal sprøjte 25 gange om året og bagefter sortere dem i størrelser, og i plettede og ikke-plettede. Det passede ikke til deres temperament, og virkede ikke som den optimale udnyttelse af de mange æbler. De så langt bedre muligheder i at moste og forædle dem. -Når man forarbejder æblerne til most eller cider, er det en fordel at have gamle træer der ikke er gødet, og som giver lidt plettede æbler. Det øger sukkerkoncentrationen. Når skurven ødelægger skallen, der udgør en vandtæt membran omkring æblet, kan vandet lettere fordampe. Og mere sukker i æblerne giver højere alkoholprocent i cideren. Blod på tanden Familien startede med at købe nogle mindre pressere, men de blev hurtigt for små, så sidste år blev der investeret i et decideret mosteri. Der er ikke langt fra tanke til handling hos familien Olsen: Min nevø havde nogle venner, der havde prøvet at lave cider, så det skulle vi også prøve, fortæller Lars. - Som sagt, så gjort. Og første resultat blev faktisk ret godt, så det gav os blod på tanden. Jeg har ikke været på kursus, men læst en masse bøger om det, og så begynder man hurtigt at gøre sig sine erfaringer. Vi laver i øjeblikket 4.500 liter. Olsens laver cider efter champagnemetoden, hvor mosten efter normal gæring, tappes på flaske til andengæring sammen med ekstra sukker. Her udvikler cideren gas til kuldioxid og ca. 1% ekstra alkohol. ”Min nevø havde nogle venner der havde prøvet at lave cider, så det skulle vi også prøve. ” Dyrehold var en del af drømmen om livet på landet for familien Olsen. Her lukker Cecilie hønsene på græs. Der er 18 forskellige æblesorter i Olsens æbleplantage fordelt på ca. 2,5 hektar. Mange af træerne er omkring 75 år gamle. Vores grønne LEJRE • Oktober 2015 7 Produktudvikling Udover cideren laver Olsens også øl og mjød. Mjøden laves på honning fra den lokale biavler Susanna Hansens bigård, og det er også hende der har inspireret Lars og familien til mjødproduktion. En klassisk mjød er en slags honningvin, der laves af 2 dele vand og 1 del honning som koges og tilsættes gær. Men i Olsens udgave er vandet erstattet af æblemost, og det giver en noget mindre sød drik, med langt flere toner og nuancer, og med en alkoholprocent på op til 17%. Ølbrygning var også ukendt land for Lars. Indtil videre har han kun brygget 8 bryg, og selv om han må betegnes som værende grøn på området, er der kommet rigtig god øl ud af det. Og der har været gang i salget fra dag ét. - Vi købte et meget automatiseret brygværk, hvor faste computerstyrede programmer sikrer korrekte temperaturer og tider. Så vi fik en del forærende, men der er meget der kan optimeres og udvikles. I princippet kan vi lave 400 liter øl om dagen, men så kommer vi til at mangle lagerkapacitet. Men nu må vi se, der skal selvfølgelig noget volumen til, hvis man skal leve af det. Ingeniør på deltid Lars er uddannet skibsingeniør, og har sit eget lille rådgivningsfirma, og det er i høj grad indtægten herfra, der gør det muligt at drive og udvikle aktiviteterne i Olsens. Jeg behøver kun at arbejde som ingeniør en uge om måneden, og det passer 8 Vores grønne LEJRE • Oktober 2015 rigtigt godt. Det er meget tidskrævende at passe plantagen og samtidigt udvikle og producere. Plantagen giver stadig ikke overskud, men vi har ingen gæld i firmaet, og vi køber udstyret kontant, og meget af det bygger jeg selv. Det er dog begyndt at kaste noget af sig; der er kommet gang i salget af cider, most, mjød, æbler og øl. Og på sigt må det gerne være aktiviteterne omkring plantagen, der bliver hovedintægtskilden. Vi vil gerne skalere produktionen op, men der er et typisk dilemma, når man begynder at producere større mængder. Når man producerer, som vi gør, helt uden kemi og tilsætningsstoffer som sulfitter osv., bliver det hurtigt for kostbart og mere riskabelt at lave store portioner, der kan ende med at gå tabt. I pagt med naturen Olsens vil gerne leve i pagt med naturen. De har bl.a. solceller og et stort pilerensningsanlæg, og de gør meget ud af, at produktionen er så naturlig som muligt. - Vi bruger ikke sulfitter og tilsætningsstoffer i vores produkter, og tilsætter ikke gær i vores cider, men bruger vildgær, der naturligt forekommer i æblerne. Vi er begyndt at lave en most, som vi pasteuriserer, og der går altså en del smagsnuancer tabt, fortæller Lars. - Det kræver meget erfaring og kendskab til æblesorter at lave produkter med seperate sorter. Men vi lægger vægt på at høste og lave most i takt med at æblerne modnes. Så den “Der er heller ikke aircondition i bryggeriet, så om sommeren brygger vi over gæret øl ved over 20 grader.” første tank bliver med sommeræbler osv. Det giver en god cyklus. Der er heller ikke aircondition i bryggeriet, så om sommeren brygger vi overgæret øl ved over 20 grader. Og om vinteren laver vi undergæret lager- og pilsnerøl, hvor der naturligt er 10 – 12 grader i bryggeriet. Så bruger vi heller ikke mere energi end højst nødvendigt. Et fælles famileprojekt Cecilie arbejder nu også hjemmefra på fuld tid. Dels som selvstændig oversætter, og dels i Olsens. - Jeg må indrømme, at jeg var lidt angst for, hvordan det ville være at flytte på landet, fortæller hun. Og selv om det var et stort skift, og at jeg i starten pendlede til arbejde i København, har jeg ikke fortrudt et sekund. Vi har generelt fået mere travlt, men det har været godt for familielivet. Vi er mere sammen, og børnene er blevet meget mere selvstændige; de cykler f.eks. frem og tilbage. Noget de ikke ville have gjort inde i byen. Det er Lars der lægger den største arbejdsindsats på stedet, men når vi tapper og presser most, er det noget vi alle deltager i. Børnene har stadig ikke den store vedholdenhed i forhold til at arbejde i gennem, men de er typisk med en time eller to – f.eks. med at sætte kapsler på, når vi tapper. De får ikke så mange lommepenge, men så har de mulighed for at tjene lidt her. Det giver dem også en god forståelse af, at penge og arbejde hører sammen. -Det er mig der er primus motor i caféen og bistroen, når den kommer op at køre. Det er hyggeligt, og det føles rigtigt, at det er et fælles projekt, fortæller Cecilie. Lejre har ressourcer At familien valgte at bosætte sig i Lejre kommune, var lige så meget et tilfælde, som at de blev plantageejere og bryggere. – Ja, det var tilfældigt, men det er bestemt et stort plus! Vi synes at klientellet i Lejre, minder lidt om Frederiksberg. Her er masser af ressourcer, og folk har initiativ og overskud. Her er også meget fokus på madhåndværk og grøn produktion. Vi kiggede også på huse mange andre steder, hvor vi helt sikkert ville have haft sværere ved at falde til. Der var god overlevering fra den tidligere ejer Lena Kyed. - Lena var sød til at sætte os ind i tingene her. Og hun kommer stadig ofte og hjælper til, og deler ud af sin viden om stedet og plantagens 18 forskellige sorter. Nu har Lars dog 9 nye sorter på vej i små ny-podede træer. Især franske og engelse cidersorter. Afsætning Vi gør os mange tanker om afsætning for tiden, og vi er så heldige, at vi ikke er afhængige af det økonomisk. Vi vil hellere tage os tid til at udvikle nogle rigtigt gode produkter, end at pushe processen, og dermed risikere at få mindre gode varer ud i handlen. Vi har produkter hos blandt andre SuperBrugsen i Hvalsø, men vi vil gerne i første omgang have meget af salget selv, så vi beholder avancen. ”Vi synes, at klientellet i Lejre minder lidt om Frede riksberg. Her er masser af res sourcer, og folk har initiativ og overskud” Omlægning til økologi Olsens er under omlægning til økologisk produktion, og allerede den 1. november i år må de bruge det røde ø-mærke på deres produkter. - For mig er økologien en forvisning om, at der ikke er rester af pesticider i vores mad. Og så er der dyrevelfærden. Men hvis jeg har lyst til at bruge nogle urter eller andet, der ikke er tilgængeligt økologisk, så må smag og kvalitet komme før ø-mærkningen. Men jeg vil ikke acceptere hverken at købe eller producere produkter, hvor jeg ikke kan stå inde for indholdet. Frugt er den største kilde til pesticidindtag i Danmark, og derefter kommer brød. Så vil man skåne sin krop for pesticidrester, skal man starte med at købe økologisk på de to områder. Fremtiden i Olsens Drømmen for Olsens er først og fremmest at blive rigtigt dygtige til det, de gør. - Det skulle optimalt set være sådan, at folk skynder sig herud når vi f.eks har lavet et bryg, fordi de ved, at der kun er 200 flasker. Sådan lidt undergrundsagtigt, fortæller Lars, ikke uden begejstring i stemmen. Fra næste år stiller jeg op i den årlige frugtvinskonkurrence i Frederiksdal for at få noget kvalificeret kritik. Der er heldigvis en tendens til, at forædle og bruge de frugter vi dyrker på disse breddegrader. Derudover drømmer Olsens om at være det lokale samlingssted, hvor folk kommer og spiser i bistroen, når den kommer Vores grønne LEJRE • Oktober 2015 9 Hele familen Olsen er med, når der skal skylles æbler. Lars har med ingenørens tekniske snilde, selv stået bag konstuktionen af meget af produktionsinventaret. op at køre, eller om fredagen til et lille glas i caféen, der er indrettet i den ene ende af produktionshallen, samt i det store drivhus. Cecilie fortæller: - Der kommer allerede mange – både fra Lejre, Roskilde og Ringsted. Især når vi har skilt ude ved vejen - der kører jo mange forbi herude. Det kunne også være spændende, at have musikarrangementer, og arrangementer for børn og børnefamilier. Vi har allerede kælekaniner og trambolin. Olsens er på meget kort tid nået rigtigt langt i opbygningen af et produktions- og samlingsted på plantagen ved Hovedvejen. Ambitionerne og drømmene er store, og der er tilsyneladende uendelige mængder af uimponeret skaberkraft og vilje til at indfri dem alle hos familien Olsen. Fakta Olsens Olsens drives af Lars og Cecilie Olsen. De har børnene Noa, Tristan, Olivia og Elias Olsens æbleplantage er på ca. 5 tdr. land. Der dyrkes 18 forskellige æblesorter, og 9 nye er på vej. Olsens produkter: Æblecider, æblecidereddike, æblemjød, øl, æblemost, schorle (pastauriseret æblemost tilsat kulsyre), samt chutney. Derudover: Pluk selv æbler, café, bistro, arrangementer. Se mere på www.olsenfrugt.dk 10 Vores grønne LEJRE • Oktober 2015 Mannerup Møllegård Smagen af økologisk frisktappet mælk er helt unik. Besøg Mannerup Møllegård og tap selv frisk økologisk mælk fra mælkeautomaten. Åbningstider for salg af mælk: Onsdag-lørdag kl. 10-18 Mannerup Møllegård Hovedvejen 227 Osted 4320 Lejre Vores grønne LEJRE • Oktober 2015 11 Vores Sted i Lejre Kommune Lejre Kommune har netop udgivet foto-bogen Vores Sted, der fortæller om kommunen i ord og billeder. Tre lokale politikere tager os med til ‘Deres Sted’ i Lejre Tekst og foto: Christina Adler Jensen Vores Sted er Lejre Kommunes nye branding- og udviklingsstrategi, som en enig kommunalbestyrelse står bag. Strategien er blevet til med bidrag fra cirka 1.000 borgere, der blandt andet via borgemøder har fortalt om ønsker for kommunens udvikling. I Vores Sted beskrives en vision, der skal sætte rammen for de kommende politiske prioriteringer og beslutninger med sætninger som: ”Der findes et sted, hvor vi laver ting sammen” eller ”Der findes et sted, hvor der er plads til gode ideer” og ”Der findes et sted med 49 landsbyer”. I alt 68 sider; for Vores Sted er mange steder. Vi har bedt tre lokale politikere om at vise deres sted frem og snakke om Vores Sted. Se mere om Vores Sted på: www.vores-sted.lejre.dk Besøg GÅRDBUTIKKEN PÅ STENSBØLGÅRD Stensbølgård ligger i den lille landsby Kyndeløse ved Kirke Hyllinge. Gården drives økologisk med malkekøer og mælkeleverance til Hansen Is i Lynge rup. Dyrene vokser op med fokus på dyrevelfærd og sundhed - i sommerhalvåret græsser dyrene på arealer ved Isefjorden eller ved gården i Kyndeløse. Vi dyrker 1½ ha med grøntsager, kartofler og sukker majs som vi sælger i stalddørssalg, her kan du også købe æg fra vores høner, som går på græs og bor i et mobilt hønsehus. I gårdbutikken sælger vi krogmodnet oksekød fra vores egne ungdyr, samt andre økologiske produkter. Stalddørssalget er altid åbent og gårdbutikken er åben torsdag, fredag kl. 15 - 17 og lørdag fra 11 - 14 Du kan altid besøge dyrene på gården når du hand ler hos os. Smedevej 18, Kyndeløse, 4070 Kirke Hyllinge www.stensbolgaard.dk 12 Vores grønne LEJRE • Oktober 2015 Vores Sted i Lejre ... Lykkens Sti i Kirke Såby Et arbejdende fællesskab og et godt naboskab uden liguster. Grethe Saabyes sted finder vi hjemme i haven, for her gror både det grønne og fællesskabet Vi mødes i Grethe Saabyes enorme baghave. Gården hun bor på med sin mand, arkitekt Peter Saabye, har langt mere jord end de selv kan bruge og derfor er den åben for naboerne: - Vi har her en fælles nyttehave, hvor vi er seks naboer der laver jordbær, kartofler, rødbeder og squash sammen. Jeg synes, at jord skal bruges, og det er sjovere at gøre det sammen, fortæller Grethe, da vi efter en lille rødbede-høst sammen med naboerne, Jens Knudsen og Lise Jensen, sidder i det arkitekttegnede læskur i nyttehaven. Naboernes græsplæner flyder sammen og det giver et stort samlet område, hvor der er plads til nyttehave, en mindre skov på vej og udsigt over en dejlig eng. -Vi har ingen liguster eller hegn mellem vores grunde, for det giver jo ingen mening. Vi kan deles om jorden og samtidig hjælpe hinanden. Vi køber også maskiner sammen, for vi skal jo ikke selv bruge dem hele tiden. Husene er forbundet til haven via stier – Lykkens Sti kalder de den. - Det primære her er fællesskabet, og at havearbejdet bliver sjovere når vi gør det sammen. Men vi vil da også gerne have mere ud af jorden, så næste år udvider vi med flere slags grøntsager, fortæller Grethe. Peter og Grethe har boet i Kirke Saabye siden 1997 med deres tre børn. De første år var de pendlere til deres tegnestue på Østerbro. Men en dagligdag på gården trak og i 2006 flyttede de tegnestuen til Kr. Såby. - Vi var nervøse for, hvad det ville betyde i forhold til kunder og medarbejdere. Men i dag kan vi se, at det var det rigtige at gøre. Kunderne er der stadig, vi har fået en del lokale medarbejdere, og så har det integreret os mere i livet her i Grethe Saabye, 50 år Formand for Erhverv- og Turismeudvalget i Lejre Kommune (C). Hun er desuden jordmoder på Holbæk Sygehus samt administrator i arkitekt firmaet Saabye & Partners. byen, fortæller Grethe, der opsummerer dette sted med ordene: - Der findes et sted, hvor vi arbejder og griner sammen. Det var Grethes sted, men hvad skal Lejre Kommune med Vores Sted? - Med Vores Sted vil vi gerne signalere, at Lejre Kommune er for alle. Alle har deres sted i det store samlende Vores Sted. Og så understreger det netop fællesskabet, der er særligt i landsbymiljøer, som vi har så mange af. Lejre Kommune skal ikke have et stort prestigeprojekt, det ville være helt forkert. For her er alle steder lige betydningsfulde og vi vil gerne vise, at i Lejre Kommune er der plads til alle og plads til gode ideer. Det kan man også se på de mange iværksættere som er her i kommunen. Vores Sted skal give en stolthed til alle os, der bor her. Er man pendler, så er det jo vigtigt, at man har et sted at komme hjem til, som man er glad for. Ellers vil man jo lægge sine skattepenge et andet sted. Men en ting er branding. Vores Sted er jo også en udviklings strategi, så hvad kan borgerne forvente, at der kommer ud af de mange flotte ord og billeder? -Vores Sted forpligter os på, at skabe rammerne for, at borgerne kan leve et moderne liv selv i den fjerneste krog af vores landkommune. Mere konkret betyder det, at vi har sat penge af til bredbånd, så vores pendlere har bedre mulighed for at arbejde hjemmefra og de lokale virksomheder kan kommunikere med omverdenen uden forhindringer. Det forpligter os også til, at fastholde strukturen på børneområdet. Der skal ikke være flere skolelukninger eller færre børnehaver. Selvom børnetallet er faldende skal vi investere i området, så også nytilflyttere kan se dem selv i et liv på landet, hvor balancen mellem job og familie går op. Vi skal samtidig sikre Vores Sted som et grønt sted. Det kan betyde, at vi for eksempel lader vilde blomster få plads i grøftekanterne, slutter Grethe Saabye fra læskuret for enden af Lykkens Sti. Vores grønne LEJRE • Oktober 2015 13 Mette Touborg, 41 år Borgmester i Lejre Kommune (SF). Uddannet sygeplejerske og har været aktiv i lokalpolitik siden 2005, borgmester siden kommunalvalget i 2009 og bosat i kommunen siden 2001. Vores Sted i Lejre ... Fortid, nutid og fremtid mødes i Lyndby Her er plads til eftertanke om generationernes rullen hen over kommunen. For en kommune skal ikke bare forvaltes men også turde tænke på efterkommerne. Vandkantsdanmark hjælper tankerne og Mette Touborg på vej. Mette Touborg har ønsket at mødes på kanten af Roskilde Fjord ved Lyndby Jolle-klub, små 500 meter fra sit hus. - Stedet her giver sig selv. Her er så smukt og her kan man se noget af den natur, der gør Lejre Kommune unik. Fjorden her binder os sammen med de øvrige to kommuner i Nationalparken Skjoldungelandet. Her kommer jeg ofte og herfra er der mange gode minder. Jeg kommer her for at nyde naturen, klare hovedet, sejle på fjorden og lufte Buster, fortæller Mette. Buster er en 2-årig bastard som Mette har hentet i Thylejren. Den plejer at løbe morgentur med Mette hver morgen, men i dag bliver det i stedet til et interview ved vandkanten. Det alternativ synes Buster ikke så godt om og prøver flere gange at trække hende væk. Mettes sted, der også kaldes Haldrupsgrund, er et offentligt sted med badebro, bålplads og jolleklub. Og så er det også stedet, hvor Maritimt Forsøgscenters vikingebåde holder til. - Her kan man både se og mærke den kulturhistorie, der knytter os sammen og som man kan se mange tegn på rundt omkring i Lejre Kommune. Jeg synes det giver en ydmyghed når man står her og ser på bådene. Så tænker jeg, at her har været generationer før os, og der vil komme generationer efter os. At vi skal give vores sted videre. Jeg spørger mig selv om vi tør drømme nok? Vi skal passe på, at vi ikke bare lader os spænde for en vækstdagsorden, der tænker kortsigtet. Vi har cirka 80 år her på jorden, men vi skylder eftertiden at tænke længere frem. Nationalparken tror jeg netop kan være en af de ting, vi giver videre til de kommende generationer, fortæller Mette der opsummerer dette sted med ordene: - Der findes et sted, hvor man i nutiden fornemmer fortiden og kan tænke tanker om fremtiden. Det var Mettes sted – men hvad skal kommunen med Vores Sted? - Vores Sted beskriver Lejre Kommunes DNA. Det handler i høj grad om fællesskab, natur, frivillighed og iværksætteri og jeg tror og håber, at alle borgere kan spejle sig selv i en del af Vores Sted. Vores Sted skal være afsættet for de politiske prioriteringer de kommende år. Og det kan man se i budgetteksten allerede i år, fortæller Mette og henviser til, at processen omkring Vores Sted har gjort politikerne klogere på, hvad der rør sig i kommunen. - Det her er ikke bare en flot bog. Den skal have betydning og bruges til at skabe den rette udvikling for Lejre Kommune. Der står en enig kommunalbestyrelse bag Vores Sted og det giver os stærke kort på hånden, at vi er enige om visionen. For vi finder jo ikke lige på en ny vision næste år – den her skal holde mange år frem og pege os ind i fremtiden. 14 Vores grønne LEJRE • Oktober 2015 Jan Heine, 59 år Viceborgmester i Lejre Kommune (LA), Politikommissær i Københavns Politi. Siddet i Kommunalbestyrelsen siden 2001. Vores sted i Lejre ... Nostalgi og udvikling på højderyggen Engang kørte han sæbekassebil på Rishøjvej, nu pendler han dagligt til København, som politikommissær. Jan Heine lægger vægt på en kommune, der matcher borgernes behov gennem livet. Vi møder Jan Heine i mindernes land, midt på barndommens gade, alias højderyggen ved Risgården (Kattinge). Her kørte en lille Jan Heine i sæbekassebil med sejl på. Her blev han en ung mand og siden familiefar – for her har han boet hele sit liv, på nær de år hvor han var soldat. - Det her sted er livgivende. Her kører jeg ofte tur og reflekterer over livet. Her har jeg jo mange minder. Og her kan man virkelig se udviklingen på landet. De gamle Morten Koch-film er jo optaget her på Risgården, men sådanne landbrug findes jo ikke mere. I dag er der færre aktive, men større gårde, fortæller Jan Heine. I Kattinge blev hans forældre gamle. Jan Heine overtog forældrenes sted, men flyttede senere i en bolig, der for børnene lå bedre i forhold til busser til uddannelsesinstitutioner. Dog stadig i samme område. En varierende boligmasse er netop noget, der ligger Jan på sinde: - Det er vigtigt, at vi har boliger i Lejre Kommune, der passer til borgerne. Vi skal have flere mindre boliger, til når børnene er flyttet hjemmefra. For Lejre Kommune skal være et sted, hvor man kan bo hele livet, fortæller Jan, der opsummerer dette sted ved Kattinge Vig, således: - Der findes et sted, der giver energi og hvor man føler sig rig. Det var Jan Heines sted – men hvad skal kommunen med Vores Sted? - Med Vores Sted skal vi tiltrække nye til vores kommune. Vi er i konkurrence med andre kommuner og bogen her beskriver det vi har – hvad det er man får med, når man bor i Lejre Kommune. At man kan bo på landet men være tæt på hovedstaden. At man her kan starte egen virksomhed. Eller at man kan pendle og arbejde i byen og komme hjem til et sted der er noget særligt, fortæller Jan, der selv har været pendler siden 1989. Men der skal følge handling bag visionen: - Vi skal have bredbånd ud til alle. Det er i dag lige så vigtigt, som da man fik lagt elektricitet ud på landet. På samme måde, kan man i dag ikke klare sig uden. Vi har 1.400 små selvstændige virksomheder og for dem er det jo et væsentligt arbejdsredskab, siger Jan, der understreger, at kommunen gerne vil støtte initiativer, der kommer fra borgerne selv, men at de mange foreninger med fordel kan slå sig sammen, eller lave paraplyorganisationer, så man taler med større stemme: - Det bliver i fremtiden borgerne selv, der skal udstikke retningen for deres lokale område. Vi politikere skal støtte de gode initiativer, men så ellers holde os oppe i helikopteren, hvor vi har overblikket, og ikke komme for langt ned i detaljen. Vores grønne LEJRE • Oktober 2015 15 Efterårsmad fra Herthadalen Mikkel Jerger fra Restaurant Herthadalen giver inspiration til efteråret i køkkenet Opskrifter: Mikkel Jerger Foto: Marie Louise Munkegaard Pocheret kulmule med blomkålscreme og trøffel Til 4 personer 1 kg. kulmule 1 stk. hel blomkål 100 gr. mandler med skal Skovsyre (kan findes i skoven i perioden maj-november) Brombær (også gerne fra skoven/haven) Trøffelolie ¼ fl. hvidvin 100 gr. smør 1 l. fløde 100 gr. fast ost (parmesan) Salt og peber Tilberedning Del blomkålen i 4 stykker og skær herefter stokken fra. Læg 3 af stykkerne i en gryde og hæld fløden henover, og lad den koge sig mør i fløden. (Det gør ikke noget hvis fløden 16 Vores grønne LEJRE • Oktober 2015 koges lidt tyk, det gør kun at den bliver mere luftig når du skal blende den). Du laver små blomkålsbuketter af resten og rister dem ved hård varme i smør i 1-2 min. (gerne lige inden anretning) Mandlerne rister du også af på en varm pande indtil de er gyldne, herefter hakkes de groft. Mens blomkålen koger med fløde, går du i gang, med at ordne din kulmule. Den skal først renses for ben, så hvis du tager kulmulen, og lægger den med skindsiden nedad mod dit spækbræt, så kan du tage højre pegefinger og køre op langs fiskens kød, for at mærke hvor benene sidder. Når du har fundet dem, skal de skæres fra. Når disse er fjernet, deler du fisken ud i 4 lige store stykker. Herefter tager du en bradepande eller et ildfast fad og kommer salt og kværnet peber i bunden af bradepanden/fadet. Herefter lægger du fiskens kødside ned ad, så det tilføres salt og peber. På den måde får du lidt mere smag i din fisk, og kødet bliver samtidigt mere fast under tilberedningen. Når du skal pochere din kulmule, skal du først sætte en stor gryde over med vand, smør, vin, lidt salt og gerne urter. Hvis du stadig har lidt urter i haven fra sommeren, så brug det du har (mynte, timian) for at give det lidt mere smag. Husk at pochere betyder: ”at koge, uden at koge”. Derfor er det vigtigt, at vandet ikke koger, men at temperaturen er lige under kogepunktet. Fisken skal have ca. 4-8 minutter, alt afhængig af størrelse. Når din blomkål er kogt færdig og fløden er kogt godt ind, uden at være brændt, skal den blendes til den er luftig og smages til med trøffelolie, eller friske trøfler, hvis man er så heldig at kunne skaffe dem. Nu er du klar til at anrette. Start med blomkålscremen og læg derefter fisken, mandlerne, blomkålsstykkerne på din tallerken eller fad. Pynt af med dine brombær og dine urter, og riv til sidst den friske parmesan henover i store grove stykker. Confiteret andelår Til 4 personer: 4 - 6 stk. ferske andelår 1 kg. fedt (helst andefedt - spørg din slagter) Sorte peberkorn, sukker, salt, timian, rosmarin Tilberedning: Dag 1 Læg andelårene med kødet op af i en bradepande. Gnid herefter godt med sukker og salt på lårene, så det dækker kødet, og lad det derefter stå og trække overdækket i køleskabet til dagen efter, eller minimum 12 timer. Dag 2 Ænderne er nu klar til at blive braiseret i dets eget fedt. Smelt andefedtet langsomt i en gryde og kom hele peberkorn, rosmarin, timian - gerne med stilke og helst friske- men tørret krydderier kan også bruges ned i gryden. Det er her vigtigt at ænderne er helt dækket med fedt, da det ellers ikke vil blive tilberedt ordentligt. Lad det stå og simre med låg i 2-3 timer, indtil du kan skille kødet fra benet uden at bruge kræfter. Når det er mørt, tager du andelårene op af gryden, og sigter andefedt fra, samt lader lårene stå og dryppe af inden du serverer dem. Husk at du kan gemme fedtet til næste gang du skal confitere, og endnu vig tigere: Hvis du har rester tilbage fra andelårene, så kan du vælge at bruge det som confit (pålæg) i dagene efter. Efterårssalat m/ pærer og æbler Til 4 personer: 3 stk. pærer 3 stk. æbler 3 stk. appelsiner eller appelsinsaft Bredbladet persille Honning Tilberedning: Pærerne og æblerne skæres i kvarte og kernerne skæres fra. De lægges i et ildfast fad, og appelsiner ne presses til saft, som hældes ud over, samtidig med at de vendes i honning/olie (ikke olivenolie). Forvarm ovnen til minimum 220 grader. Kom herefter fadet i ovnen i ca. 15-20 min. så frugten bliver lidt blød og brændt. Når overfladen har fået farve, tages de ud af ovnen og køles af. Bland det hele sammen med friskskåret bredbladet persille. Grov rødkålssalat Til 4 personer: 1 stk. rødkål 3 stk. appelsiner 2 stk. æbler 20 valnødder 1 bndt. grønkål Tilberedning: Rist valnødderne på en varm pande eller på eftervarmen af ovnen til de er sprøde, og hak dem herefter. Skyl grønkålen grundigt da der kan sidde jord inde i bladene. Bladene rives fra stokken i mundrette stykker, og skylles igen i koldt vand, så du får det sidste jord af bladene. Skær din rødkål over på midten og skær stokken fra. Skær den herefter ud i grove stykker. Æblerne og appelsinerne skal bare skæres ud i pæne store stykker så de stadig er saftige og sprøde. Sauter rødkålen på en varm pande i 2-3 min. i noget af det overskydende andefedt fra din confiterede and (almindelig smør/olie kan selvfølgelig også bruges). Bland det hele sammen. og du har nu en velsmagende grov rødkålssalat til din and. Vores grønne LEJRE • Oktober 2015 17 Det er helt vildt Hver fredag i oktober Hver fredag i september, oktoberogognovember. november. 5 retter 250,5 retter 348,- klovvildt, fuglevildt og frilandsdyr medmed klovvildt, fuglevildt og frilandsdyr Bordbestilling nødvendig på [email protected] Bordbestilling nødvendig på [email protected] -eller tlf. 46480157 -eller på tlf. på 46480157 Restaurant Herthadalen · Slangealléen 1 · 4320 Lejre · www.herthadalen.dk 18 Vores grønne LEJRE • Oktober 2015 Iværksætterne i Lejre lever længere Tekst: Bella Trier I Lejre Kommune er overlevelsesraten for nye virksomheder helt oppe på 91% efter virksomhedernes to første år. Det placerer Lejre-iværksætterne blandt de mest levedygtige i Danmark. En af grundene er, at uddannelsesniveauet for iværksættere fra Lejre er relativt højt, mener analytikere. Hvert år skaber iværksætterne i Region Sjælland omkring 3000 nye job, og det er godt for beskæftigelsen. I Lejre Kommune er knap 1000 af de nuværende private job skabt af iværksættere, som har startet virksomhed de seneste 10 år. For et lokalområde som Lejre Kommune har de nye job stor betydning – for de udgør en forholdsmæssigt stor del af den samlede, private beskæftigelse. I andre kommuner har iværksætterne ikke den samme beskæftigelsesmæssige betydning: I Ringsted Kommune, hvor der er flere store virksomheder, udgør iværksætternes andel af den samlede private beskæftigelse kun omkring 12%, mens den i Lejre udgør omkring 20 %. Lejre Erhvervsforum og Erhvervsforum Hornsherred arrangerer, sammen med Lejre kommune, kurser og workshops for iværksættere under den internatio nale iværksætteruge fra 16.-22. november. Veluddannede og erfarne iværksættere De første år som ny virksomhed er også de mest kritiske: Lykkes det virksomheden at få fast grund under fødderne og overleve, eller må ejeren dreje nøglen om? Ser man på tallene for nystartede virksomheders overlevelse i hele Danmark, overlever 79% af virksomhederne de første to år. Lejres iværksætter-virksomheder er derimod mere levedygtige, for her er det som nævnt 91% af de nystartede virksomheder, som overlever de første to år. - Iværksætterne i Lejre Kommune har en imponerende overlevelsesrate efter to år, og som er blandt landets højeste. Vi har en stærk formodning om, at det både hænger sammen med uddannelsesniveauet blandt iværksætterne og typen af nye virksomheder. Den gennemsnitlige iværksætter i Lejre Kommune har et relativt højt uddannelsesniveau, og så starter der relativt mange konsulentvirksomheder, som ikke kræver store investeringer i maskiner og materiel – og som derfor ikke så let går konkurs. -Endelig kan det også have en betydning, at antallet af nye virksomheder i Lejre Kommune ikke er så højt, og at dem, der vælger at starte ny virksomhed i Lejre Kommune er forholdsvis modne og måske har et kendskab til branchen, når de starter, siger analytiker ved Center for Vækstanalyse, Jon Toft-Jensen. Andre analytikere peger på, at en af årsagerne til fremgangen i Lejres jobskabelse er den erhvervspolitiske satsning på økologi, skriver KL i 2015-publikationen ”Kommunale veje til vækst i et Danmark i forandring”. Uge 47 er international iværksætter-uge I slutningen af november kan iværksættere fra Lejre, og fra hele verden, deltage i den verdensomspændende begivenhed, Global Entrepreneurship Week. Formålet med ugen er at sætte iværksætteri på dagsordenen gennem events og kurser for iværksættere. For Lejre-iværksættere er der mulighed for at deltage i et komplet iværksætterkursus, høre spændende oplæg fra lokale virksomheder, som har haft succes og få konkrete idéer og sparring til sin egen virksomhed. Det er de to lokale erhvervsforeninger, Lejre Erhvervsforum og Erhvervsforum Hornsherred, som afholder iværksætter-ugen sammen med Lejre Kommune. Nyt iværksætterhus på vej i Lejre Iværksættere fra Lejre Kommune har gennem nogle år ønsket sig et fælles sted – et iværksætterhus eller ”væksthus”, hvor de kan leje sig ind og være en del af et fællesskab med mødelokale, lagermulighed, fælles printere med mere. Lejre Kommune hjælper med at bringe de rette partnere sammen, så et væksthus forhåbentligt kan blive en realitet inden for den nærmeste fremtid. I skrivende stund er det endnu ikke besluttet, hvor væksthuset skal være, men mange iværksættere peger på Hvalsø, som den bedste egnede placering. Fakta Hvad er en iværksætter? En iværksætter er defineret som personen bag en nyoprettet virksomhed, altså den primære ejer eller leder. Med en ”ny virksomhed” menes en privat virksomhed, der reelt er ny og har udbetalt løn svarende til mindst et halvt årsværk, eller opnået en reel omsætning. Kilde: VækstTendens 2014. Vores grønne LEJRE • Oktober 2015 19 MOST TIL FOLKET! Den 17. oktober slår ”Lejre Folkemosteri” dørene op for første gang, og byder fremover alle interesserede indenfor, når efterårets æblehøst skal blive til lækker, frisk æblemost. Tekst & foto: Bella Trier I en lille længe af Ellen og Mikaels hyggelige landsbyhus i Kisserup ligger nu et mosteri. Her kan alle interesserede fremover komme og lave most af deres æbler, når de har meldt sig ind i foreningen Lejre Folkemosteri og betalt et lille årskontingent. - Idéen er, at man kan booke en mostedag i løbet af æblesæsonen, hvis man selv har en stor mængde æbler – eller man kan gå sammen med andre, så man tilsammen har nok æbler til en fælles mostedag i mosteriet, fortæller Ellen Trolle, som er bestyrelsesformand i foreningen bag Lejre Folkemosteri. Støtte fra Lejre Kommune De første tanker omkring mosteriet opstod blandt æbleentusiasterne i Dumpedal Æblelaug – et fællesskab på 25 familier, der er tilknyttet en gammel frugtplantage, Dumpedal, som ligger mellem Hvalsø og Tølløse. Gennem flere år kørte æbleplukkerne mange kilometer for at få mostet deres æbler om efteråret. De ønskede sig et mosteri i nærområdet, som ikke var en virksomhed i traditionel forstand, men en forening, hvor medlemmerne går sammen om at udføre arbejdet med at lave æblemost. - Vi så en mulighed for at dele de mange gode oplevelser, man kan få ved at løse en opgave sammen – men også tilfredsstillelsen ved at se en overflod af æbler, der ellers ville gå til spilde, blive til lækker æblemost, siger Ellen Trolle. Et par af medlemmerne fra Dumpedal Æblelaug søgte midler fra Lejre Kommunes ”Pulje til udvikling af lokalområder” og fik bevilliget penge til køb af mosteudstyr. For egne midler er lokalerne til mosteriet blevet sat i stand, så det er let at holde rent, og der kan produceres æblemost under hygiejniske forhold. Foreningens medlemmer betaler for driftsudgifter, eksempelvis til flasker, elektricitet og vand, når de skal moste. Frivillige kræfter til forberedelserne Ombygningen og indretningen af mosteriet er først blevet klar i ugerne op til åbningsdagen, og mange frivillige hjælpere har lagt vejen forbi Kisserup i de seneste weekender. - Det har virkelig gjort en forskel, at mange har givet en hånd med. At mosteriet i det hele taget er blevet en realitet, skyldes de engagerede mennesker, som har bidraget i løbet af processen, siger Ellens Trolles mand, Mikael Agerlin Petersen. Nu glæder Ellen, Mikael og de andre i foreningen sig til indvielsen den 17. oktober, og bagefter er de spændte på at se, om mosteriet bliver brugt. - Vi er et godt lille hold på 8 personer, som har lavet foreningen og som nu udgør bestyrelsen. Vores drøm er, at mosteriet skal komme mange mennesker til gode. Både som en praktisk funktion, der opfylder et behov for at have et sted i lokalområdet, hvor man kan få noget ud af sine æbler, men i høj grad også som et sted, hvor nye og gamle fællesskaber kan trives, slutter Ellen Trolle. Der høstes æbler fra lokale træer, og måles op i det nye mosteri. Fakta Lejre Folkemosteri er åbent for alle, der gerne vil have mostet deres æbler og samtidig være en del af et fællesskab. Find mosteriet på Aggerupvej 4 i Kisserup, 4330 Hvalsø. For at kunne booke mosteriet skal man være medlem af foreningen Lejre Folkemosteri. Man skal kunne samle 8-10 mennesker for at betjene mosteriets maskiner, og man skal regne med, at en mostedag tager ca. 7 timer fra start til slut. Der skal være 600-800 kg. æbler til en mostedag. Hvis man ikke selv har så mange æbler, kan foreningen hjælpe med at sammensætte et mostehold. Man skal selv kunne medbringe ca. 100 kg. æbler. Læs mere: www.lejrefolkemosteri.dk 20 Vores grønne LEJRE • Oktober 2015 SuperBrugsen Hvalsø 100 år 1915-2015 SuperBrugsen Hvalsø • Vi er Danmarks største Svanemærkede supermarked • Midtsjællands største udvalg af økologiske varer • Bredt og varieret udvalg af lokale varer • Vi har desuden eget minibageri, betjent delikatesse og fiskeriafdeling, betjent slagterafdeling. Samt postbutik med udvidede funktioner og en kiosk. Skolevej 1● 4330 Hvalsø ● Tlf.: 4646 1515 ● www.sb-hvalsoe.dk Åbningstider: Hver dag mandag – søndag kl. 08.00 – 19.00 ● Bageren åbner kl. 07.00 Vores grønne LEJRE • Oktober 2015 21 Mel med me mening Ved Jystrup, lige syd for Lejre kommune, ligger Østagergård. Den udgør sammen med Ravnshøjgård i Lejre et integreret bo-, beskæftigelses- og uddannelsessted for unge med særlige behov for støtte i hverdagen. De to gårde beskæftiger og uddanner i alt 70 elever og har 50 medarbejdere. Tekst og foto: Karen Hertz Østagergård og Ravnshøjgård er tilsammen en socialøkonomisk virksomhed med omdrejningspunkt i dyrkning og forarbejdning af fødevarer. Og her er virkelig tale om en produktion, som er præget af jord-til-bord-tankegangen. Eleverne arbejder både i markerne (som er ved at blive lagt om fra økologisk til biodynamisk drift) i gartneriet med tilhørende sansehave, med husdyr (grise, geder, kødkvæg, heste), i snedkeriet, i køkkenet, med bier og honningproduktion og med forarbejdning af gårdens korn i gårdmølleriet og bageriet. Vi besøgte mølleriet en travl formiddag, og fik en snak med Ingemai, som er faglærer, Frederik, som er møller og Lasse, som er elev, alt imens kornet blev kværnet, melposer blev fyldt og efterårssolen skinnede ind gennem de melstøvede vinduer. Fra drøm til virkelighed Det er kun to år siden, at man på Østagergård tog hul på drømmen om et gårdmølleri. Samtidigt kom Ingemai til gården som faglærer. I bagagen havde hun stor erfaring med brødbagningens magi og betydningen af melets friskhed. Ingemai arbejder i dag både i gårdens mølleri og bageri. ”Det er utroligt vigtigt, at melet 22 Vores grønne LEJRE • Oktober 2015 er friskmalet” fortæller hun ”Og især når man laver brød, som vi gør, hvor dejen udelukkende hæver ved hjælp af de mælkesyrebakterier, som naturligt sidder på økologisk korn, når det bliver høstet. Og så giver det bare et fantastisk velsmagende brød, når melet ikke har nået at harske inden det bliver lavet til dej. Og da vi allerede havde kornet fra vores marker, syntes vi det var oplagt at tage skridtet videre og etablere et mølleri”. På de to år der gået siden opstart, er der sket en imponerende fremdrift: Der er på gården både bygget et korntørreri og et stenkværnsmølleri og så er Frederik blevet ansat på fuld til. Frederik er uddannet pædagog, men har som Ingemai, et hjerte der banker for godt brød og sublimt mel. ”Vi er nu dér, hvor vi producerer 600 kg mel om ugen” fortæller han. ”Og det forventer vi at tredoble i nærmeste fremtid. Vi kværner kornet på en stenkværn og bevarer dermed kimen i kornet – det giver en fantastisk smag til brødet”. Meningsfuld produktion I alt består høsten fra Østagergård og Ravnshøjgård af 100 tons korn, som alt sammen bliver forarbejdet i mølleriet. Nogle gange må der suppleres hos andre lokale økologiske gårde i omegnen, hvis egen kornproduktion ikke står mål med efterspørgslen. I mølleriet arbejder der dagligt 5-6 af gårdens elever og tjansen går på skift. Opgaverne består i alt fra at kværne mel, at fylde det i poser, sætte etiketter på poserne og køre med på distributionsture rundt på lokalegnen og til København. ”Det er spændende og rart at arbejde her i mølleriet og lære om, hvordan det foregår. Det er noget, jeg har ønsket mig” fortæller Lasse. Og Ingemai er enig. ”Vi synes alle, at det at producere mel er enormt meningsfuldt. Det er en aktivitet som rækker ud i det omkringliggende samfund og helt ud i folks køkkener. Det gør os glade at tænke på”. mening Godt gang i salget Melet fra Østagergård bliver i dag afsat især gennem de lokale dagligvarebutikker og Lejre Økologiske Fødevarefællesskab. Men i opstartsfasen var det en københavnsk cafe, der skubbede på, at produktionen blev en realitet: Cafe Lillebror, som forsyner flere stjernerestauranter i København med brød, fordi de har en ekstra dygtig bager ansat, havde i forvejen et samarbejde med Østagergård. De købte blandt andet kød på gården og cafeen meldte tidligt ud, at de ville være meget interesseret i også at aftage mel, hvis et gårdmølleri kom op at stå. I dag aftager Cafe Lillebror 200 kg. mel hver tredje uge. ”Vi er rigtig glade for samarbejdet med de faste aftagere som Cafe Lillebror og for at cafeen er stolt af og reklamerer med, at de får mel fra en socialøkonomisk virksomhed som vores” siger Frederik. ”Men det betyder også meget for os at afsætte vores mel til de lokale bagere og madsteder. Hos Lejre-bagere laver man et ’Ravnshøjbrød’ lavet af vores mel - det er vi stolte af” smiler han. Brød til Brugsen Jystrup Brugs aftager også gode mængder af Østagergårds mel og også rugbrød fra bageriet bliver afsat herigennem. Senest har butikken efterlyst et lyst brød til levering hver dag - det bliver Café Selskaber Dagens Ret Søndagsbrunch Østagergårds mel har for nyligt fået nyt look, med flotte, farverige etiketter og foldere med information om kornet og den socialøkonomiske virksomhed, der står bag. Se mere om åbningstider og særarrangementer på: www.hvalsøspisehus.dk Hovedgaden 21 4330, Hvalsø 52 11 22 23 Vores grønne LEJRE • Oktober 2015 23 nu en realitet. ”Vores køkken bager alligevel hver dag, så de kan lige så godt bage seks ekstra brød, som vi kan levere til Brugsen i Jystrup og som de så kan sælge videre til de lokale kunder. Det er en fin aftale og vi vil gerne opskalere vores bagning på samme måde, som produktionen i mølleriet bliver det. Og vores aftale med Jystrup Brugs er en god måde at starte på” forklarer Ingemai. ”Bageriet bager på nuværende tidspunkt cirka 100 brød om ugen. Vi slår dejen op om onsdagen og bager brødene om torsdagen, men vi vil gerne nå hen til at bage flere gange om ugen. Og Jystrup Brugs er også interesseret i en ’ugens kage’ og det er vi klar til at levere”. Frederik supplerer. ” Vi vil rigtig gerne have bedre hul igennem til de private kunder og fortælle dem historien bag både vores mel og vores brød. Vi vil gerne fortælle, om de kvaliteter der ligger bag både sociale og bagemæssige”. Bæredygtig profil Den bæredygtige profil betyder meget for Østagergård og dermed også, at alle dele af kornet bliver brugt. ”Vi har et mål om at sælge mere af det groftmalet mel - altså mel, hvor ikke alle skaldele fra kornet er sigtet fra. Vi har nemlig nogle gange måttet smide store mængder groft mel ud, fordi vi ikke har kunnet sælge det. Det arbejder vi hårdt på at ændre. Vi prøver blandt andet at informere de store aftagere om, hvor dejlige brød man kan bage af det grove mel og at det ikke er spor svært. Det behøver faktisk ikke at være formbrød, man kan fint bage fritstående brød af groft mel. Og så er der jo også en sundhedsmæssig fordel, som man får med ved at bage groft brød” understreger Ingemai. Det er blevet frokosttid i mølleriet og arbejdet ved maskinerne indstilles. Med tre poser lækker, friskkværnet mel under armen siger vi farvel og tak til møllerteamet. På vej gennem laden understreger Frederik, at både Østagergård og Ravnshøjgård glæder sig til at styrke samarbejdet med lokalsamfundet de kommende år, hvor de mange spændende aktiviteter omkring mølleri og bageri udfoldes. Fakta Østagergård laver mel af fem forskellige kornsorter: • Dacherhvede som er en svensk vårhvede med fin glutenstruktur • Ølandshvede som er en kornsort med markant højere proteinniveau end almindelig hvede • Spelt som er en oprindelig kortsort, der har været kendt siden oldtiden • Purpurhvede som har et højt indhold af det rød-lilla anthocyanin (en antioxidant kendt fra bl.a. rødkål) i kliddet, hvilket giver fuldkornsmelet og brødet et lilla skær. • Rug som passer så fint til det nordiske klima og som giver brød der holder sig længe Kilde: folder ’Mel fra Østagergård’ Mel fra Østagergård kan findes i følgende butikker: • • • • • 24 Vores grønne LEJRE • Oktober 2015 Super Brugsen i Hvalsø Daglig Brugsen i Jystrup Daglig Brugsen i Osted Daglig Brugsen i Lejre. Løffs butik på Ravnshøjgård (Se åbningstider på www.løff.dk). Vores grønne LEJRE • Oktober 2015 25 I en branche der går mod færre, men større produktionsenheder, er det forfriskende at se en ny generation af gartnere, der satser på gartneri. I Lejre Kommune har nye kræfter netop startet en økologisk og håndholdt grøntsagsproduktion. De unge gartnere Tekst & foto: Christina Adler Jensen Sara Møhlenberg og Lasse Linding høster bønner i bedste håndholdte stil på deres 2000 kvadratmeter store jordstykke. På en mark i Lejre Kommune gror der noget nyt frem af mulden. Lasse Linding (27 år) og Sara Møhlenberg (39 år) har lejet 2.000 kvadratmeter jord, som de siden juli i år har brugt til økologisk grøntsagsdyrkning. Med tiden skal jordloddet udvides og danne delvist indtægtsgrundlag for de to autodidakte gartnere. ”Jeg er uddannet miljøøkonom, men jeg trivedes ikke i kontorlivet og med bureaukratiet på mine tidligere arbejdspladser. Efter fire år med undervisning havde jeg brug for et skift. Jeg har nogle mindre iværksætterprojekter bag mig, og havde længe haft lyst til at få fingrene rigtigt i jorden”, fortæller Sara. Og jord på fingrene har de fået. Ideen til at starte eget gartneri spirede i foråret. ”Vi ønskede begge et grønt arbejde, hvor vi selv kan bestemme tempoet og eksperimentere med bæredygtige dyrkningsmetoder. Jeg har interesseret mig for bæredygtig fødevareproduktion, siden jeg var 19 år. Først var det et politisk projekt og siden har den håndværksmæssige interesse taget mere over ”, fortæller Lasse, der har erfaring fra andre grøntsagsproduktioner på Sjælland. Håndholdt grøntsagsproduktion Sara og Lasse dyrker økologisk, men der skal mere til: ”Økologi er jo en klar selvfølge for os forstået som pesticidfri og kunstgød ningsfri dyrkning, men vi er begge to også meget kritiske overfor især den økologiske ”mainstream-afhængighed” af pløjning. Vi synes der pløjes alt for meget i Danmark – og på verdensplan i øvrigt,” fortæller Sara. Men hvad er dog problemet med at pløje jorden? ”Pløjning medfører store kulstoftab til luften og derudover trykkes jorden sammen, så den naturlige jordstruktur ødelægges. Det vil vi helst ikke bidrage til, men nogen maskinel jordbearbejdning kan vi ikke undgå. Derfor har vi investeret i en lille tohjulet traktor med rotorharve og bed-planer, som vejer langt mindre end andre traktorer. Styret kan flyttes, så vi går ved siden at bedet og 26 Vores grønne LEJRE • Oktober 2015 udøver derved mindst muligt tryk. Bag harven sidder desuden en gitter-tromle til at plane såbedene med”, fortæller Lasse og tilføjer, at de i løbet af vækstsæsonen udelukkende bruger håndholdte metoder til at holde ukrudtet nede, altså almindelig hakke, hjulhakke og lugning. Grønt til Michelin-restuaranter De to gartnere har ikke haft en hel sæson på jordloddet. ”Vi gik i gang i juli med at opdyrke jorden, sprede kompost og så afgrøder. Det er jo sent på året at gå i gang, men vi har alligevel allerede høstet bønner og bladbeder i 2 uger og mange andre spændende grøntsager nærmer sig høstmodenhed nu”, fortæller Lasse. Grøntsagerne leveres til restauranterne Relæ (som har 90 % Økologiske spisemærke), Manfreds (begge er omtalt i Michelinguiden) og restauranten Bæst, der aftager de endnu små mængder der produceres. Morænejord under neglene Næste år håber de unge gartnere, at kunne leje en mindre gård i Lejre, hvor bolig og bygninger vil gøre det muligt at udvide produktionen. ”Vi vil gerne opsætte en polytunnel (red. plastdrivhus) så vi kan høste året rundt. Og så vil vi også gerne opstarte en mindre produktion af gæs og kaniner. Det er vigtigt for os, at holde hver enkelt produktion så lille at vi kan afsætte det hele direkte og skabe synergier mellem de enkelte produktionsgrene. For eksempel kunne ukrudt og kasserede grøntsager erstatte en del indkøbt foder til husdyrene. På længere sigt drømmer vi om større husdyrhold og lokaler til forædling af produkter”, fortæller Sara. Men endnu er gartneriet i sin spæde vækst. De første frø er sået, og der har ikke været store udfordringer i at starte op. ”Vi har investeret i en tohjulet traktor, fiberdug, net, frø mm. uden at optage gæld. Lejre kommune har været behjælpelige med kontakten til jordudlejeren, så indtil videre er vi ikke stødt på nogen større problemer – udover at den stenede morænejord i Lejre driller os.” Konkurrence: Fakta Siden 2001 er antallet af beskæftigede i landbrug og gartneri faldet med næsten 30 % fra 88.000 beskæftigede i 2001 til ca. 62.000 beskæftigede i 2011. Vind 5-retters menu for to på Restaurant Herthadalen “De unge gartnere” Lasse Linding er 27 år, bor i Ejby og er autodidakt landmand, gartner og selvforsyner. Arbejder desuden på Svanholm Gods, primært med grøntsagsproduktion. Svar på følgende spørgsmål og send svarene til: [email protected], senest onsdag den 3. juni kl. 12. Send blot svarene som A,B el. C. Sara Møhlenberg er 39 år, bor på Østerbro, og er uddannet miljøøkonom, tidligere fuldmægtig og projektleder i energisektoren og ekstern lektor i bæredygtig udvikling. Hun driver desuden en lille virksomhed; ”Sustainagraphics, der fremstiller bæredygtig - informationsbåret – plakatkunst. Blandt de rigtige svar trækker vi lod om 2 x 2 5-retters menuer på Restaurant Herthadalen. Husk at sende din adresse sammen med dit svar. Hvor ligger Restaurant Herthadalen? A: Hovedvejen ved Osted B: Grusgraven i Hvalsø C: I Herthadalen Hvor mange kilo mel laver Østagergård om ugen? A: 600 kg B: 60.000 kg C: 6 kg Vores Sted er Lejre kommunes nye A: Kantine B: Børnehave C: Strategi Svarene kan du finde i magasinet. gratis ffe morgenka er fra vi åbn kl. 05.00 til kl 09.00. Hos Bagersofus har alle råd til økologi udover alt det daglige brød og kage til hverdag og fest, så er der altid et godt tilbud at finde i butikken. vi har også alt til din frokost. F.eks. 6 forskellige sandwiches, eller 3 flotte håndmadder til 35 kr. Hovedgaden 25, 4330 Hvalsø Tlf. 4119 2898 • [email protected] Bagersofus.dk DANSK ØKOLOGISK MÆLK fra fire lokale landmænd Fås kun i føtex Velkommen til Henning, Torben, Per og Peter. De fire økologiske landmænd fra Lejre er gået sammen om at lave deres egen, økologiske mælk af højeste kvalitet. Frisk fra økologiske malkekøer som har fået lov til at græsse og nyde den friske luft på de midtsjællandske marker. Nu kan du finde økomælk fra Lejre i din egen, lokale føtex – og selv smage det lokale kvalitetsprodukt fyldt med personlighed og økologiske værdier. 28 Vores grønne LEJRE • Oktober 2015
