Kom godt i gang med en faglig personaleforening

Transcription

Kom godt i gang med en faglig personaleforening
FAGLIG
PERSONALEFORENING
KOM GODT I GANG MED EN FAGLIG PERSONALEFORENING
Overvejer I på din virksomhed at stifte en faglig personaleforening? Her kan du få klar besked
om, hvordan du griber det an.
HVAD ER EN FAGLIG PERSONALEFORENING?
En faglig personaleforening er Finansforbundets lokale repræsentant i virksomheden. Den
faglige personaleforening varetager medlemmernes faglige, sociale og økonomiske interesser
på arbejdspladsen.
HVEM ER OMFATTET AF EN FAGLIG PERSONALEFORENING?
Alle medlemmer af Finansforbundet vil automatisk være medlem af den Faglige personaleforening i egen virksomhed. Man kan ikke være medlem af den faglige personaleforening uden
at være medlem af Finansforbundet.
HVEM KAN STIFTE EN FAGLIG PERSONALEFORENING?
Der er ikke krav til, hvor mange medlemmer der skal være på en virksomhed, før man kan
stifte en faglig personaleforening. Om man i virksomheden kan få gavn af en faglig personaleforening må bero på en konkret vurdering.
HVORFOR EN FAGLIG PERSONALEFORENING?
Når I har en faglig personaleforening, forbedrer I mulighederne for indflydelse på egne lokale
arbejdsvilkår. Det er en god ide at have en faglig personaleforening især på de større ar-
1
bejdspladser, fordi det kan sikre en koordinering af det faglige arbejde, tillidsfolkene udfører i
hverdagen.
De seneste år er udviklingen gået i retning af, at flere og flere aftaler og dele af overenskomsten lægges ud til lokale forhandlinger. Derfor er det vigtigt, at der lokalt er en organisation
på medarbejdersiden, der kan matche den lokale ledelse, og det kan en faglig personaleforening bidrage til.
DEN FAGLIGE PERSONALEFORENINGS OPGAVER
Den faglige personaleforening er det øverste faglige organ i virksomheden.
Det er en fordel, at alle grupper af tillidsvalgte er repræsenteret i den faglige Personaleforenings bestyrelse – tillidsmænd, arbejdsmiljørepræsentanter, medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, SU-repræsentanter og eventuelt et kredsbestyrelsesmedlem. På den måde
opnår man størst mulig indflydelse på alle niveauer.
Hvis man har en faglig personaleforening, er der ikke krav om, at man skal have en fællestillidsmand. Hvis man allerede har en fællestillidsmand er det fornuftigt at vælge vedkommende
som bestyrelsesformand i den faglige personaleforening.
Hvis der er et kredsbestyrelsesmedlem på arbejdspladsen er det en fordel men ikke et krav,
at vedkommende også får plads i bestyrelsen i den faglige personaleforening. Det vil sikre
kommunikationen til og fra kredsen og Finansforbundet.
Den faglige personaleforening skal arbejde for, at de tillidsvalgte får indflydelse og medbestemmelse på:

Arbejdsforholdene i virksomheden

Personalepolitikken

Arbejdsmiljøet

En eventuel virksomhedsoverenskomst herunder indførelse af nye lønformer

Lokalaftaler (for eksempel flekstid, lønpakker, timebank osv.)
2
KØREPLAN FOR AT STIFTE EN FAGLIG PERSONALEFORENING
1. Indkald til et eller flere møder for alle medlemmer af Finansforbundet på arbejdspladsen. Beskriv fordelene og undersøg, om der er den nødvendige opbakning til at
etablere en faglig personaleforening.
2. Husk undervejs i processen at inddrage og informere jeres medlemmer. Jo mere
medlemmerne ved, jo større er sandsynligheden for fælles fodslag.
3. Lav eventuelt en skriftlig information til medlemmerne, hvor I beskriver, hvorfor en
faglig personaleforening er en god ide.
4. Aftal et møde med virksomhedens ledelse, hvor I kan præsentere jeres tanker om at
stifte en faglig personaleforening. At have ledelsens opbakning og forståelse er vigtig for det fremtidige samarbejde.
5. Nedsæt en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til vedtægter. Du finder
standardvedtægterne for faglige personaleforeninger på Finansforbundet hjemmeside. Overvej eventuelt også forslag til forretningsorden, kassererinstruks og sammensætning af bestyrelsen.
6. Sørg for, at en eller flere påtager sig ansvaret for det praktiske omkring den stiftende generalforsamling/årsmøde.
7. Sørg for i god tid at få fat i en dirigent til generalforsamlingen/årsmødet. Finansforbundet eller kredsen kan stille en erfaren dirigent til rådighed. Materialet skal sendes til dirigenten god tid i forvejen.
8. Hold et formøde med dirigenten inden generalforsamlingen/årsmødet.
9. Indkald til stiftende generalforsamling/årsmøde. Hvis der skal være valg på generalforsamlingen/årsmødet, er det en god idé på forhånd at have fundet kandidater. Se
forslag til indkaldelse til såvel ordinær – som ekstraordinær generalforsamling/ årsmøde
10. Efter generalforsamlingen/årsmødet skal bestyrelsen konstituere sig, hvis der ikke
sker valg direkte på generalforsamlingen. Sammensætningen af bestyrelsen, antal
pladser, valg af formand og næstformand m.m. afhænger af jeres vedtægter.
NÅR DEN FAGLIGE PERSONALEFORENING ER ETABLERET
Når den Faglige personaleforening er etableret, skal bestyrelsen konstituere sig. Det foregår
på et konstituerende bestyrelsesmøde, hvor de forskellige bestyrelsespladser - for eksempel
formand, næstformand, sekretær og eventuelt kasserer - besættes. Hvis der er særlige hverv
3
såsom udvalgsposter i virksomheden (f.eks. forhandlingsudvalg, VOK-rådet) - kan de også
fordeles på det konstituerende bestyrelsesmøde.
BESTYRELSENS ROLLER OG OPGAVEFORDELING
Bestyrelsesmedlemmernes opgaver afhænger af den enkelte faglige personaleforenings organisation og struktur og af den måde, virksomheden er organiseret på.
Eksempel på opgavefordeling:
Formanden:

Leder bestyrelsens arbejde

Udgør – eventuelt i fællesskab med næstformanden – den daglige ledelse af personaleforeningen

Har ansvaret for, at der indhentes forslag til bestyrelsesmødernes dagsordner, og at
der indkaldes til bestyrelsesmøderne. Opgaven kan uddelegeres
Næstformanden:

Er stedfortræder for formanden i dennes fravær

Udgør – eventuelt i fællesskab med formanden – den daglige ledelse af personaleforeningen
Kassereren (hvis der skal være én):

Sørger for at refundere udlæg og bilag

Har ansvaret for personaleforeningens likviditet

Har ansvaret for, at der bliver udarbejdet et regnskab, at præsentere det på de ordinære generalforsamlinger/årsmøder
Sekretæren:

Udarbejder sammen med formanden dagsorden til bestyrelsesmøderne

Skriver referat fra bestyrelsesmøderne
4

Sikrer, at der indhentes forslag til dagsordenen til bestyrelsesmøde, og at dagsorden
sendes ud til bestyrelsen
FORUM FOR DEBAT, KOORDINERING OG SPARRING
En faglig personaleforening er et forum, hvor tillidsmænd og øvrige tillidsvalgte i virksomheden kan drøfte problemstillinger, koordinere det faglige arbejde og sparre med
hinanden. Man kan:

Sparre med andre tillidsvalgte om de problemstillinger, man støder på i sit daglige
virke.

Diskutere virksomhedens personalepolitik og finde en fælles holdning til de tiltag,
der kommer fra ledelsen.

Drøfte sager af principiel betydning for virksomhedens medarbejdere.

Diskutere spørgsmål i relation til arbejdsmiljø- og samarbejdsudvalgene.

Koordinere tillidsmændenes arbejde i forhold til medlemmerne og ledelsen.
Bestyrelsen i den Faglige personaleforening udgør det, der i overenskomsten benævnes ”den
Faglige repræsentant”. Hvis virksomheden ønsker en forhandling om for eksempel lokalaftaler
eller virksomhedsoverenskomst, skal det foregå med den Faglige repræsentant. Se Standardoverenskomsten Afsnit 6 aftale om fagligt arbejde Aftale om fagligt arbejde.
Hvis der skal indgås en virksomhedsoverenskomst, for eksempel ved indførsel af nye lønformer, er det en meget stor styrke at have en faglig personaleforening, hvor forhandlerne fra
medarbejderside kan mødes i personaleforeningen og diskutere, hvordan forhandlingerne skal
tilrettelægges.
Den Faglige personaleforening vil ofte have en målsætning om at få valgt egne kandidater til
virksomhedens bestyrelse (MAB). Det skyldes naturligvis, at den Faglige personaleforening
skal søge indflydelse på medlemmernes vegne på alle niveauer af virksomheden. Reglerne for
valg af medarbejderrepræsentanter til virksomhedens bestyrelse er indeholdt i rettigheder og
pligter for lønmodtagere i selskabsledelse. Læs mere på Finansforbundets hjemmeside for
MAB-valgte MAB.
Hvis der sidder et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem (MAB) i den Faglige personaleforening, skal I være opmærksomme på, at tavshedspligten som MAB er forskellig fra
den tavshedspligt tillidsmanden har.
5
MØDER MED KREDSEN – INFORMATION TIL OG FRA KREDSEN
Når personaleforeningen er i gang, bør bestyrelsen holde regelmæssige møder. Har man ikke
et kredsbestyrelsesmedlem i bestyrelsen, vil det være en god idé, hvis man ind imellem inviterer en repræsentant fra kredsen med til møde i den faglige personaleforening. Det giver
mulighed for at udveksle viden og erfaringer på kryds og tværs. Det er vigtigt både for personaleforeningen og for kredsen, at der etableres et tæt og godt samarbejde.
PERSONALEFORENINGENS ØKONOMI
Finanskredsene yder økonomiske ressourcer til at drive de faglige personaleforeninger. Læs
mere om de økonomiske vilkår for faglige personaleforeningers på Finanskredsenes og Finansforbundets hjemmesider. Personaleforeningerne er organiseret i finanskredsene
(Assurandør Kredsen, Kreds Øst, Kreds Vest), og det er finanskredsene, der fastlægger rammerne for økonomien for personaleforeningerne i kredsens område.
FRIHED, UDDANNELSE OG BESKYTTELSE I FORBINDELSE MED ARBEJDE I EN FAGLIG
PERSONALEFORENING
I overenskomsten mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og Finansforbundet er
der indgået en aftale om fagligt arbejde. I den kan I se de nærmere vilkår for frihed, uddannelse og beskyttelse af tillidsvalgte og bestyrelsesmedlemmerne i en faglig personaleforening.
Standardoverenskomstens afsnit 6 om aftale om fagligt arbejde - § 14, 2. Aftalen findes her:
Aftale om fagligt arbejde.
Uanset hvad der er aftalt mellem FA og Finansforbundet har I altid mulighed for at indgå aftaler, der er bedre end overenskomsten. Det kan for eksempel være, at I aftaler med jeres
virksomhed, at der skal være flere dage til uddannelse af personaleforeningens bestyrelse end
i overenskomsten.
Hvis virksomheden tager initiativ til, at der skal forhandles virksomhedsoverenskomst (VOK),
er det en oplagt mulighed for personaleforeningen at sikre sig rettigheder udover overenskomstens bestemmelser med hensyn til uddannelse og frihed til arbejdet i personaleforeningen. Det er en meget krævende proces at forhandle virksomhedsoverenskomst, og det kræver, at virksomheden er indstillet på at give jer de nødvendige ressourcer i form af frihed og
uddannelse. Hvis I er i tvivl – så kontakt Forhandlingssektionen i Finansforbundet (link).
BRUG FINANSFORBUNDET OG KREDSEN
Finansforbundet og kredsen er parate til at hjælpe jer, hvis I overvejer eller har besluttet at
stifte en faglig personaleforening. I kan få støtte til at

afdække behovene for en faglig personaleforening
6

hjælpe med afklaringsforløb og oprettelse af en faglig personaleforening

afholde medlemsmøder før, under og efter oprettelsen af en faglig personaleforening

udarbejde vedtægter, forretningsorden for personaleforeningens bestyrelse, kassererinstruks og indkaldelse til generalforsamling/årsmøde m.v.
Og så stiller Finansforbundet gerne op med en dirigent på generalforsamlingen/årsmøde.
I kan altid henvende jer til jeres kreds eller Kredsservice i Finansforbundets sekretariat og
høre nærmere om, hvordan de kan hjælpe jer i processen med at stifte en faglig personaleforening.
7