Det lille gaskørekort, lærervejledning

i
n
g
n
d
le
o
k
e
r
ø
j
e
k
s
v
r ga
re lille
”
t
r
æ
L et
“D
El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71 - 2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00
www.evu.nu - E-mail: [email protected]
Forfattere: Erland Andersen og Klaus Munck
Lærervejledning til “Det lille gaskørekort”
Indledning
”Gaskørekortet” og ”Vandets kredsløb/kredsløb for vand” er to undervisningsforløb
beregnet til natur/teknik– og fysik/kemi-undervisningen i folkeskolen.
De to forløb er et led i det folkeskoleprojekt som Vvs-branchens sekretariat startede i
efteråret 2002 med ”Det lille energikørekort”.
Formålet med projektet er at udarbejde undervisningsmaterialer til folkeskolens natur/
teknik- og fysik/kemi-undervisning.
”Det lille energikørekort” er beregnet til natur/teknik og indeholder en række forsøg og
undersøgelser om energi. ”Det store energikørekort” er fortsættelsen af ”Det lille energikørekort” og er beregnet til 4. til 6. klasse. ”Energikonsulenten” er et forløb beregnet
til fysik/kemi-undervisningen i de ældre klasser.
På projektets hjemmeside kan man læse mere om disse forløb og nye forløb efterhånden som de bliver udarbejdet.
Alle undervisningsforløb kan enten bestilles hos EVU, Højnæsvej 71, 2610 Rødovre eller
downloades gratis fra projektets hjemmeside: www.evu.nu. Vælg underpunktet ”Vvs i
folkeskolen” under menupunktet ”Folkeskolen”.
På hjemmesiden vil der også med jævne mellemrum optræde nyheder, gode links og
andet som kan have interesse for alle undervisere inden for hele naturfagsområdet.
Det er vores håb, at eleverne gennem deres praktiske arbejde, lærerens fortælling,
egen læsning og informationssøgning får en grundlæggende viden om vand samt én af
de vigtigste kemiske forbindelser - nemlig gas.
Vand kender og bruger alle hver dag, men det de færreste der tænker over at vand
både er et af de mest almindelige kemiske forbindelser og samtidig en af de mærkeligste.
Gas er også kendt af alle både ude og hjemme, hvor mange anvender naturgas som
opvarmning.
Kommentarer, gode råd, erfaringer, spørgsmål samt forslag til flere undervisningsforløb
kan sendes til os via projektets hjemmeside.
Erland Andersen, Projektleder - [email protected]
Christian Petresch, Seminarielektor og forfatter
Klaus Munck Lærer og forfatter
DET LILLE GASKØREKORT
1
Lærervejledning til “Det lille gaskørekort”
Vvs står for Varme, Ventilation og Sanitet
Med de to nye undervisningsforløb kommer vi godt og grundigt ind i både det naturfaglige, og hvad man arbejder med som vvs’er.
I ”Gaskørekortet” arbejder eleverne med nogle grundlæggende forsøg og undersøgelser, der viser nogle af de egenskaber, gas har. Desuden lærer eleverne om sikkerhed
og om de regler, der skal følges, når man arbejder med gas i skolen.
Både hjemme og i skolen er gas en fremragende kilde til energi, men man skal omgå
gas og gasinstallationer med omtanke og forsigtighed. Derfor er der regler for det almindelige arbejde, som elever og lærer udfører i laboratoriet. For at undgå ulykker og
uheld hjemme er der også strenge regler for, hvad man selv må ændre og reparere i
boligen.
Specielt er der meget stramme regler for, hvad ”The Handy Man” må arbejde med på
gasinstallationer, da amatørarbejde med gasinstallationer kan medføre ganske alvorlige ulykker. Som hovedregel skal man være autoriseret vvs-installatør for at ændre/
opsætte gasinstallationer. Det eneste, man selv må gøre, er at udskifte den godkendte
gasflaske.
Det gælder hjemme og i skolernes laboratorier, som endda skal opfylde nogle særlige
regler.
Herunder står de vigtigste regler for gas og undervisning
Det er ikke tilladt selv at udføre reparationer på naturgasinstallationerne. Tilkald i stedet din vvs-installatør.
På Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside - http://www.sik.dk/ - kan man finde reglerne for
gasinstallationer og arbejdet med gas.
I ”Når klokken ringer…” står de vigtigste regler om gas på side 50. Denne kan bestilles
på www.arbejdsmiljoweb.dk.
I efteråret 2005 kom der nye bestemmelser fra Sikkerhedsstyrelsen. Reglerne står i
”F-gasinstallationer til undervisningsbrug” (F står for Flaskegas) og kan findes på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside under Gas- og vvs-branchen → Love og regler → Fortolkninger.
Gasflasker må ikke opbevares eller anvendes i undervisningslokaler (det gælder også
de små campinggasflasker)!
Regler for installation af gas skal følges nøje, bl. a. skal gasflasker normalt altid anbringes uden for bygningen, og gasflasker må som nævnt aldrig anbringes i undervisningslokaler.
Til hvert undervisningslokale skal gasforsyningen kunne afspærres med en nøglebetjent magnetventil. Der skal være en advarselslampe og den bør, ligesom reglerne for
el angiver, kunne ses overalt i undervisningslokalet.
Når læreren ikke opholder sig i lokalet, skal gasforsyningen være afbrudt.
Følg også med i Danmarks Fysik- og Kemilærerforenings (http://www.fysik-kemi.dk/)
fagblad FYSIK . KEMI. I bladet kommer med jævne mellemrum artikler om risiko og
sikkerhed.
DET LILLE GASKØREKORT
2
Lærervejledning til “Det lille gaskørekort”
For at undgå uheld og ulykker er det en god ide, hvis der også er en ”laboratoriesikring”, som kun åbner for gasforsyningen, hvis installationen er tæt, og alle gashaner er
lukkede.
De gasslanger, der anvendes til sammenkobling mellem gashane og gasbrænder, mørner med tiden og bør skiftes efter en kortere årrække. Gasslanger skal udskiftes, hvis
de viser tegn på skade eller ælde.
Hvis man ikke skifter gasslangerne, øges risikoen for uheld ganske betydeligt. Det
drejer sig i første række om uheld, hvor slanger smutter af enten gasbrænderen eller
gashanen. Det er sket både i forbindelse med min egen undervisning, og jeg kender
flere kolleger, der har været udsat for samme uheld.
Da gasbrænderen ikke går ud med det samme, hvis slangen smutter af gashanen, går
der normalt ild i den udstrømmende gas, og da der ikke er en reduktionsventil, ligner
flammen fra gashanen mest af alt en flammekaster.
Disse uheld kan man undgå, hvis man bruger en godkendt snapkobling, og ved at udskifte gasslanger med jævne mellemrum.
Både før et nyt gasanlæg tages i brug og senere skal gasanlægget trykprøves for at
sikre mod utætheder. Sikkerhedsstyrelsen anbefaler, at gasanlægget kontrolleres af
en autoriseret vvs-installatør mindst hvert andet år og straks, når der konstateres en
utæthed (hvis man kan lugte gas).
Ovenstående regler er udarbejdet for at minimere og helst helt undgå uheld og ulykker
med gas.
I ”Når klokken ringer…” på side 133 står der:
”Procesventilation
Der skal etableres mekanisk udsugning og samtidig tilførsel af forvarmet friskluft ved arbejdsprocesser, hvor der udvikles røg, mikroorganismer, aerosoler,
ildelugt eller anden generende luftforurening.”
I forbindelse med brug af gasbrændere dannes der en række forskellige gasser, så her
kommer anvendelse af procesventilation absolut på tale.
Både før et nyt gasanlæg tages i brug, og senere skal gasanlægget trykprøves for at
sikre med utætheder. Sikringsstyrelsen anbefaler at gasanlægget kontrolleres af en
autoriseret vvs-installatør mindst hvert andet år og straks, når der konstateres en
utæthed (hvis man kan lugte gas).
Ovenstående regler er udarbejdet for at minimere og helst helt undgå uheld og ulykker
med gas.
DET LILLE GASKØREKORT
3
Lærervejledning til “Det lille gaskørekort”
Regler for vandinstallationer
Regler for vandinstallationer er ikke nær så restriktive, men alligevel er der god grund
til at være forsigtig og omhyggelig og kun udføre installationer og reparationer med
godkendte materialer, og efter at man har sat sig grundigt ind i hvad man må og hvordan man udfører arbejdet.
Generelt må man selv:
-
Udskifte pakninger i tap-armaturer, dvs. haner og blandingsbatterier ved køkkenvaske, håndvaske, badekar og brusere. -
Udskifte og tilslutte ovennævnte armaturer. -
Udskifte håndvaske og køkkenvaske og den tilhørende vandlås. Vandlåsen skal
monteres synligt, og der må ikke ændres i den faste, eksisterende del af afløbsinstallationen.
-
Udskifte toilet med tilslutning til vand og afløb. Det nye toilet skal have samme
tilslutningstype som det gamle, så der ikke skal ændres i den eksisterende vandog afløbsinstallation. Toilettet skal være af en godkendt type og der skal bruges
godkendte tilslutningsstykker ved tilslutning til afløbssystemet. -
Udskifte vaske- og opvaskemaskiner, hvis vandforsyningen til den eksisterende
maskine er tilsluttet en afspærringsventil eller taphane. Man må gerne opsætte en
ny vaske- eller opvaskemaskine, hvis installationen er forberedt til det på forhånd.
-
Der må kun anvendes godkendte armaturer og dele.
-
Alt skal således være CE-mærket eller VA-mærket.
Det må man IKKE:
Under vasken i køkkenet eller håndvasken på badeværelset og på væggen i nærheden
af toilettet sidder der en spærreventil eller en kuglehane, og her går grænsen for, hvad
man selv må ændre.
-
Rørinstallationer må ikke opsættes eller ændres ligesom man ikke selv må opsætte
kugleventiler til rørinstallationerne.
-
Det er således ikke tilladt at ændre eksisterende afløbsinstallationer eller ændre
eksisterende faste installationer, fx ved at sætte nye rør på vand- og afløbssystemet.
Er man i tvivl, så kontakt en autoriseret vvs-installatør, som jo netop er uddannet til at
udføre og kontrollere alle installationer sikkert.
Hvis man selv ulovligt går i gang, så husk: Montér aldrig jernrør efter kobberrør i vandkredsløbets retning, da jernet så vil ruste hurtigt med et brud på vandrøret til følge.
Forklaringen ligger i, at jern står til venstre for kobber i den kemiske spændingsrække.
Korroderet kobber vil derfor kunne ”stjæle” elektroner fra jern, der således ruster.
DET LILLE GASKØREKORT
4
Lærervejledning til “Det lille gaskørekort”
Det lille gaskørekort
Formålet med at lære elever i natur/teknik at betjene en bunsenbrænder er både at
øge mulighederne for det eksperimentelle arbejde og for at give eleverne gode sikkerhedsvaner, så de er ”klar” til undervisningen i naturfagene fra og med 7. klasse.
Det er altid op til læreren at vurdere, om eleverne er klar til at gennemføre øvelserne.
Er du i tvivl om sikkerheden, så lad være og lav noget andet med eleverne.
Husk, at man som lærer altid skal afprøve det praktiske arbejde før eleverne selv udfører det!
Det foreliggende materiale bygger på undervisningen i natur/teknik på Lindelundsskolen i Brøndby for en del år siden. Der blev den gang afsat ressourcer til to lærere i
natur/teknik, og der var to lektioner om ugen placeret i faglokalet. Senere er det også
blevet anvendt på Øster Farimagsgades Skole og på Sølvgades Skole i forbindelse med
temaugen ”Byen”, hvor der blev etableret en ”forskerpark”.
Alle bevægelser og sikkerhedsaspekter ved det at tænde en bunsenbrænder blev dissekeret, og gode vaner blev diskuteret. Kørekortet er således blevet afprøvet på mere
end 300 elever fra børnehaveklasse til 3. klasse uden uheld.
DET LILLE GASKØREKORT
5
Lærervejledning til “Det lille gaskørekort”
I alt blev det til 20 spørgsmål og færdigheder, som eleverne skal mestre:
1. Kan jeg høre om der er tændt for en gashane?
2. Kan jeg se i lokalet, at der er tændt for gassen?
3. Hvor sidder nødstoppet?
4. Hvor finder jeg bunsenbrænderne?
5. Hvordan er den bygget?
6. Hvordan sætter jeg den til gashanen?
7.
Hvilket sikkerhedsudstyr skal jeg bruge, når der er ild?
8. Hvor ligger sikkerhedsudstyret?
9. Hvad skal jeg holde øje med, før jeg tænder?
10. Hvordan tænder jeg en tændstik?
11. Hvordan tænder jeg for gashanen?
12. Hvor holder jeg på bunsenbrænderen, når den skal tændes?
13. Hvordan tænder jeg bunsenbrænderen?
14. Hvordan undersøger jeg, om den er tændt rigtigt?
15. Hvor kan jeg holde på brænderen, når den er tændt?
16. Hvordan flytter jeg rundt med en tændt bunsenbrænder?
17. Hvordan slukker jeg den?
18. Hvad skal jeg holde øje med når, bunsenbrænderen er tændt?
19. Hvordan beskytter jeg mig mod varme ting?
20. Hvad gør jeg, hvis det går galt?
Når eleverne har vist, at de behersker de 20 spørgsmål, så sæt et billede ind i nedenstående kørekort. Print det, fold det og laminer det. Eleverne sætter overraskende
meget pris på den slags hædersbevisninger.
Indsæt
Billede
Når eleverne har erhvervet deres fine licens til at føre bunsenbrænder, skal det naturligvis også bruges til noget.
Efterfølgende er der forslag til et par aktiviteter med varme, gas som tilstandsform og
forskellige forbrændingsprocesser. Få af dem er lærerforsøg - det er eleverne der skal
lave arbejdet.
DET LILLE GASKØREKORT
6
Lærervejledning til “Det lille gaskørekort”
Aktiviteter
1. Gaskørekortet
2. Koge vand 1 - på tid
3. Koge vand 2 - bægerglas vs. konisk kolbe
4. Koge vand 3 - hvad bliver der af dampen?
5. Tryk og sprøjter 1 - mærk trykket
6. Tryk og sprøjter 2 - varme og tryk
7.
Kan alle gasser brænde 1
8. Kan alle gasser brænde 2
9. Bøvsebomber
10. Bøvsebomberaketter
11. Lav din egen gas: CH4 og CO2
12. Mærkelige balloner
13. Vandglasset
14. Hjemmeforsøg
Lærernoter og classroom-management:
Til selve kørekortet er der ikke bilagsmateriale til eleverne. Til de efterfølgende aktiviteter er der enkle illustrationer. Lad eleverne komme med bud på, hvad de ser på
arket, hvilket udstyr de skal bruge, og hvad de tror, der sker, når de udfører forsøget.
Generelt er elever i indskolingen utroligt gode til faktuel viden, men de store årsagsforklaringer skal man nok holde sig fra. Lad eleverne fortælle, hvad de ser, og brug fagudtryk som en del af det almindelige sprog.
De fagudtryk, der er brug for i dette materiale er primært navne på udstyr og ord som
tryk og temperatur. Selve undersøgelserne er kvalitative, det vil sige mere eller mindre
tryk, mere eller mindre tid, mere eller mindre varmt.
Eleverne skal erfare at gas (som betyder luftart) er en tilstandsform, at der en sammenhæng mellem tryk og temperatur, og at det ikke er alle gasarter, der kan brænde.
Går det rigtigt godt, må de også gerne erfare, at gas udvider sig ved opvarmning og
trækker sig sammen ved afkøling, at gas bliver varmt, når rumfanget mindskes og
koldt når det udvides.
Det vil også være en god ting at lade eleverne bestemme tempoet for forsøgene. De vil
som regel have lyst til at gentage forsøgene, - lad dem!
Aktiviteterne er baseret på en gruppestørrelse på 2 - 3, vær opmærksom på, at alle
elever får lov til at være aktive. Husk, at natur/teknik er et kreativt fag!
Hvis eleverne selv kommer med forslag til udvidelse af forsøgene, er det langt at foretrække frem for lærerstyrede aktiviteter. Lad eleverne fortælle, forklare og tegne!
Brug fagudtryk, når du spørger ind til deres beretninger. Din rolle er at garantere sikkerheden og vurdere, om elevernes forslag er sikre at gennemføre.
Stil krav til dine elever om, at de kommer med forslag, - og tag deres forslag alvorligt.
DET LILLE GASKØREKORT
7
Lærervejledning til “Det lille gaskørekort”
Sikkerhed
Tryk, høj temperatur og vand er en farlig cocktail. Det er din vurdering, hvilke af aktiviteterne eleverne kan gennemføre. Alle forsøg er baseret på glasvarer, der kan tåle
varme, det vil sig pyrex-glas eller tilsvarende kvalitet. Skal der bruges sprøjter, bør du
smøre stemplet med siliconespray eller opvaskemiddel. Det er vigtigt, de kører let og
ubesværet. Gør de ikke det, kan det gå galt!
Prøv forsøgene selv, og er du i tvivl, så lad være med at bruge dem til dine elever.
Gaskørekortet
Fortæl eleverne, at de er i et farligt, men sjovt lokale.
Fortæl dem også, at det ikke er farligt hvis man følger reglerne og tænker sig om!
Stil bunsenbrænder, sikkerhedsbriller, trefod, keramiknet, stativ, muffe, klemme, kogering, bægerglas, konisk kolbe osv. frem på lærerbordet.
Lad skabe og skuffer være åbne, og lav jagten på udstyr til en skattejagt.
I øvrigt: Bunsenbrænderen blev opfundet 1855 af Peter Desaga. Han var instrumentmager og laboratorietekniker for Robert Wilhelm Bunsen (1811 – 1899) på universitetet
i Heidelberg. Bunsen fik æren, og Desaga fik patentet. Hans familie havde rettighederne til produktionen af bunsenbrændere i mange år.
1: Kan jeg høre, om der er tændt for en gashane?
Start med at fortælle, at der skal være så meget ro, at man kan høre en åben gashane.
Stil en skærm op foran en gashane og åbn og luk for den, mens eleverne skal markere,
om der er tændt eller ej.
2: Hvor kan jeg se, om der er tændt for gassen?
Udpeg lamperne for el, gas og nødstop. Tænd og sluk for gas og el et par gange. Vis
dem, at du tænder og gør det til en vane at annoncere, at nu er gassen tændt.
3: Hvor sidder nødstoppet?
Tænd en bunsenbrænder og lad eleverne prøve at trykke på nødstoppet.
Prøv nu at tænde for gassen og spørg eleverne, hvorfor det ikke virker. Vis omhyggeligt, hvordan du slår relæet til igen, annoncer at nu er gassen tændt.
4: Hvor finder jeg bunsenbrænderne?
Lad eleverne åbne skuffer og skabe, lad dem selv hente en brænder.
5: Hvordan er den bygget?
Lad dem skille den ad og lad dem samle den igen. De skal erfare, at den er meget simpelt opbygget.
6: Hvordan sætter jeg den til gashanen?
Spørg, hvad de tror, der kan ske, hvis slangen hopper af gashanen, mens brænderen er
tændt.
DET LILLE GASKØREKORT
8
Lærervejledning til “Det lille gaskørekort”
7: Hvilket sikkerhedsudstyr skal jeg bruge, når der er ild?
Hold eventuelt et par sikkerhedsbriller over flammen på en brænder og lad din tommefinger røre glasset. Tæl langsomt til 3 og spørg eleverne, om de vil kunne holde øjet i
flammen så længe! Gør det til en regel, at der er briller på, når der arbejdes med ild.
8: Hvor ligger sikkerhedsudstyret?
Oplagt at lege skattejagt i lokalet! Kæd den sammen med alt det andet grej.
9: Hvad skal jeg holde øje med, før jeg tænder?
Afhængig af lokalets indretning, men naturligvis brændbare ting som langt hår, lange
løse tørklæder osv. Hårelastikker er billigt sikkerhedsudstyr!
10: Hvordan tænder jeg en tændstik?
Der er vist kønsforskelle om, hvorvidt man stryger mod eller fra sig selv. Det er smart
at lære eleverne, at man altid stryger væk fra sig selv.
Derfor er det vigtigt, at de har styr på hvilken retning de stryger tændstikken, og at der
er fri bane.
11: Hvordan åbner jeg for gashanen?
En lille detalje som skal være med til, at eleverne opnår færdigheden ”at lave den perfekte bunsenbrændertræning”. Lad dem øve sig, til de er helt sikre.
12: Hvor holder jeg på bunsenbrænderen, når den skal tændes?
Hele tricket er naturligvis at lære eleverne at holde for lufthullet. Dels forhindrer det
flammen i at slå ned, og dels virker det som kontrol for, at flammen ikke er slået ned.
Endelig er det med til at fjerne usikkerheden over for ild.
13: Hvordan tænder jeg bunsenbrænderen?
De fleste elever vil tænde brænderen som et lys med tændstikken ovenfra i stedet for
det mere sikre - nemlig at komme med tændstikken nedefra.
14: Hvordan undersøger jeg, om den er tændt rigtigt?
Her bør læreren vise en brænder, hvor flammen er slået ned, så de kan høre lyden.
15: Hvor kan jeg holde på brænderen, når den er tændt?
Lad dem holde på røret og løfte brænderen i fod og slange, mærke at man ikke brænder sig. Lad eleverne eksperimentere med at holde for lufthullet og slippe igen. Formålet er at lade eleverne blive trygge og dermed sikre.
16: Hvordan flytter jeg rundt med en tændt bunsenbrænder?
Ideelt set opbygges en opstilling, før der tændes, herefter trækkes brænderen ud, tændes og placeres under trefod mm.
17: Hvordan slukker jeg den?
Enkelte elever vil puste ud, men…
18: Hvad skal jeg holde øje med, når bunsenbrænderen er tændt?
Indskærp opmærksomhed omkring langt hår og andet brændbart.
19: Hvordan beskytter jeg mig mod varme ting?
Sikkerhedsbriller, hårelastik, placer brænderen midt på bordet, sørg for alting står godt
og fast osv.
DET LILLE GASKØREKORT
9
Lærervejledning til “Det lille gaskørekort”
20: Hvad gør jeg, hvis det går galt?
Fortæl og vis koldt vand. Hav gerne en spand is med i lokalet, når de små skal lege
med ild. Vis dem brandtæppe, nødbruser og ildslukker. Brug det kort sagt som grund til
at se på lokalets sikkerhedsudstyr.
En ordentlig mundfuld, men det tager ca. et modul at få alle med, lege i lokalet osv.
Den perfekte tænding ser sådan ud:
Tænd tændstikken, åbn gashanen, sæt fingeren for lufthullet og før tændstikken fra
midten af gasrøret op mod mundingen.
Fjern først fingeren fra lufthullet når du har sikret en rolig flamme. Pust tændstikken
ud. Flyt brænderen ind under det, der skal varmes.
DET LILLE GASKØREKORT
10
Lærervejledning til “Det lille gaskørekort”
Koge vand 1 - på tid
Lad eleverne lave en fri opstilling med trefod, keramiknet og et bægerglas - hvis de er
sikre nok. Et alternativ er at bruge koniske kolber sikret med stativ.
Alle grupper får den samme mængde vand 1 dl. - et fyldt jumboreagensglas er også en
god mængde. Lad eleverne komme med ideer til, hvordan man hurtigst får vandet til at
koge. Låg, sølvpapir osv. Formålet er at de lærer at opbygge en opstilling på en sikker
måde.
Materialer:
-
-
-
-
-
-
Bunsenbrænder
Trefod
Keramiknet
Bægerglas i forskellige størrelser
Glaslåg, sølvpapir mm.
Evt. konisk kolbe, stativ, klemme og muffe.
Koge vand 2 - bægerglas vs. konisk kolbe
Hvis eleverne er sikre nok, kan de arbejde med en fri opstilling. Lad dem gætte på,
hvilken beholder der er bedst at koge vand i, og lad dem prøve at forklare, hvorfor de
mener, som de gør. Prøv efter!
Materialer:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Bunsenbrænder
Trefod
Keramiknet
Bægerglas
Konisk kolbe
Stativ
Klemme
Muffe
Stopur
DET LILLE GASKØREKORT
11
Lærervejledning til “Det lille gaskørekort”
Koge vand 3 - hvad bliver der af dampen?
Før forsøget: Monter fryseposer på et glasrør vha. elastik. Giv evt. glasrøret lidt
madolie.
Lad eleverne sætte opstillingen op og tømme poserne for luft ved at dykke dem i en
spand med vand. Vandet bør koge før posernes glasrør monteres på gummislangen
fra reagensglasset. Så snart poserne er pustet op, kan de trækkes af røret og lægges
direkte i en fryser eller en spand med isvand.
Damp kan blive meget varmt, også meget mere end de 100 °C som er vands kogepunkt. Snak om sikkerhed!
Materialer:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Bunsenbrænder
Stativ
Klemme
Muffe
Reagensglas
Prop med glasrør
Glasrør
Gummislange
Frysepose
Elastikker
Tryk og sprøjter 1 - mærk trykket
To store engangssprøjter monteres med en akvarieslange imellem, begge sprøjter bør
have stemplet trykket halvt ind før, de monteres.
Hvad sker der, når man trykker stemplet i bund på den ene sprøjte? Hvad sker der, når
man trækker i stemplet? Bliver sprøjterne koldere eller varmere?
Materialer:
- 2 stk. store plastsprøjter
- Akvarieslange
DET LILLE GASKØREKORT
12
Lærervejledning til “Det lille gaskørekort”
Tryk og sprøjter 2 - varme og tryk
Denne gang er det vanddampen, der skal skubbe stemplet. Eleverne har erfaring med,
hvor mange kræfter der skal bruges for at flytte stemplet, nu er det damptrykket, der
gør arbejdet.
Når stemplet har flyttet sig ca. 1 cm, er det en god idé at slukke bunsenbrænderen.
Lad eleverne gætte på, hvad der så vil ske. Der er lige tid til et par forslag, før stemplet
glider tilbage på plads.
OBS: Vær opmærksom på, at stemplet skal kunne glide meget let i sprøjten!
Materialer:
-
-
-
-
-
-
-
-
Bunsenbrænder
Stativ
Klemme
Muffe
Konisk kolbe 250 ml
Prop med glasrør
Akvarieslange
Stor plastsprøjte
Kan alle gasser brænde? – 1
Formålet er at udfordre elevernes opfattelse af ordet gas.
Hvert reagensglas tilsættes 2 – 3 cm syre.
I det ene reagensglas tilsættes marmor eller bagepulver. I det andet tilsættes lidt
grove metalspåner (jernpulver er skadeligt for åndedrætsorganerne).
Brug et stykke foldet papir til at tilsætte pulver til reagensglassene. Læreren kan evt.
dosere.
Træpindene tændes ved bunsenbrænderen og føres ned i reagensglasset, det siger puf
hos det ene og ilden går ud i det andet.
Materialer:
-
-
-
-
-
-
-
-
Bunsenbrænder
Reagensglasstativ
2 reagensglas
Tragt
Træpinde
1 M HCl
Marmor/ bagepulver
Jernspåner evt. lidt magnesiumstrimmel.
DET LILLE GASKØREKORT
13
Lærervejledning til “Det lille gaskørekort”
Kan alle gasser brænde? – 2
Hæld et par centimeter eddike i det ene cylinderglas, og tilsæt lidt bagepulver.
Tænd fyrfadslyset, og lad det falde ned i det andet cylinderglas.
Man kan nu forsigtigt hælde CO2 fra det ene glas ned over lyset i det andet.
Start eventuelt forsøget som lærerforsøg og fortæl, at kun dumme børn ikke kan se,
hvad du hælder over lyset.
Materialer:
-
-
-
-
-
2 cylinderglas
Fyrfadslys
Eddike
Bagepulver
Evt. fyrfadslighter
Bøvsebomber
De fleste fotohandlere har stadig filmdåser i store mængder. Den klare type, hvor låget
lukker ned i cylinderen, er de bedste.
Hvis ikke budgettet er til TREO, kan det naturligvis gøres med bagepulver og eddike det sviner også bedre!
Lad eleverne undersøge vandmængde, kvarte, halve, hele brusetabletter, måle tid for,
hvornår låget flyver af osv.
En enkelt klasse fik tre moduler til at gå med dette lille forsøg og mange elever fik vist
den hjemme.
Virker også godt i 9. klasse…
Materialer:
- Filmdåser
- Vand
- Brusetablet
Bøvsebomberaketter
Eleverne laver kræmmerhuse, fylder filmdåsen med vand og en brusetablet. Herefter
vendes dåsen med bunden i vejret, og kræmmerhuset sættes på dåsen.
God lille raket, der griser herligt.
Materialer:
-
-
-
-
Filmdåser
Vand
Brusetablet
Papirkræmmerhus
DET LILLE GASKØREKORT
14
Lærervejledning til “Det lille gaskørekort”
Lav din egen gas: CH4 og CO2
Skær et par jordede og skurvede kartofler i småstykker og dæk dem med vand i en
konisk kolbe.
I den anden kolbe tilsættes vand, gær og sukker.
Skær bunden af en plastsprøjteflaske, og sæt et lille stykke slange med klemme i toppen, afslut med et tilspidset glasrør.
Plastflasken vanddruknes og sikres med stativ i akvariet. Før en slange fra kolberne ind
under hver sin plastflaske.
Efter en uge er sprøjteflaskerne fyldt med gas, luk op for slangeklemmen og tænd gassen.
Mens gassen brænder, stiger vandstanden i plastflasken.
Det er et svært forsøg, kartoflerne skal være gamle.
Materialer:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Akvarium
Fysikstativ
Muffe
Klemme
Konisk kolbe
Prop med glasrør
Plastsprøjteflaske
Akvarieslange
Slangeklemme
Tilspidset glasrør
Kartofler, gær og sukker
Mærkelige balloner
Det bryder lidt med vores hverdagsforestillinger, at man kan koge vand i en ballon.
Tilsæt ca. 100 ml vand i en ballon, pust den let op og slå en knude. Monter den med
snor til kloen på en klemme. Juster klemmen, så ballonen lige præcis rører keramiknettet. Ballonen vil hurtigt puste sig op.
Forsøget kan også laves i mikrobølgeovn, men så skal der ikke bruges ret meget vand.
Her skal man lige være opmærksom på risikoen for, at ballonen eksploderer på grund
af damptryk!
Materialer:
-
-
-
-
-
-
-
-
Bunsenbrænder
Trefod
Keramiknet
Stativ
Muffe
Klemme
Snor
Ballon
DET LILLE GASKØREKORT
15
Lærervejledning til “Det lille gaskørekort”
Vandglasset
I det første forsøg, uden vand i tallerkenen, går lyset bare ud, når ilten er brugt.
I det andet forsøg, med lidt vand i tallerkenen, presses den varme luft ud under glasset
- når lyset er gået ud, og luften afkøles, falder trykket. Derfor suges der vand ind fra
tallerkenen, og lyset flyder med op.
God showeffekt.
Materialer:
- Fyrfadslys
- Højt glas
- Tallerken
Hjemmeforsøg
Det er oplagt at lade eleverne undersøge, hvor mange der laver mad på gas eller el, og
ikke mindst hvilken type.
Elkomfuret kan være udstyret med traditionelle kogeplader, glaskeramiske kogeplader
eller induktionskogeplader.
Gaskomfuret kan være forsynet med flaskegas, naturgas og bygas.
Lad eleverne finde el- og gasmåleren, og lad dem finde ud af, hvor meget måleren ændrer sig, når man koger 1 liter vand.
Ved elapparater er det svært at se, hvor meget af elforbruget der går til kogningen,
der er garanteret tændt for fjernsyn, playstation, lys, køleskab, kummefryser, varmeapparater og …
Det vigtigste er, at eleverne bliver opmærksomme på, hvordan deres apparatur virker,
hvor måleren sidder, og hvordan man aflæser den.
Det giver mulighed for samtaler om tid og energiforbrug. Det er ikke sikkert, at det
hurtigste er det mest energieffektive.
En anden vinkel kunne være at lade eleverne undersøge, hvordan man lavede mad før
i tiden, eller hvordan man gør i andre lande. Overskriften kunne hedde: Fra åben ild til
mikrobølgeovn…
Eleverne kan interviewe forældre og bedsteforældre om, hvordan deres køkken så ud
da de var 7 – 9 år.
DET LILLE GASKØREKORT
16