Behandling af bemærkninger og indsigelser ved offentlighedsfase

Transcription

NOTAT
Til
Kopi
Fra
Margit Lund
Emne
Planlægning for område til forsøgsmøller ved Velling Mærsk
Afdeling
Planlægning
Telefon
99741453
E-post
[email protected]
Dato
10. juni 2015
Sagsnummer
15-021035-19
UDKAST
”Behandling af bemærkninger og indsigelser ved offentlighedsfasen for fire
forsøgsmøller ved Velling Mærsk”
OPMÆRKSOMHEDSPUNKT:
Vurderingerne i dette notat er udkast. Til den politiske behandling vedrørende den
endelige vedtagelse af Lokalplan 383 vil vurderingerne blive mere konkrete med
færre ubekendte. Vurderingerne er udarbejdet med udgangspunkt i det
vidensgrundlag, der forelægger på nuværende tidspunkt (10. juni 2015).
Ringkøbing-Skjern Kommune offentliggjorde Forslag til lokalplan nr. 383 med
tilhørende miljøvurdering og ikke-teknisk resumé for et område til fire
forsøgsmøller ved Velling Mærsk i perioden fra den 18. december 2014 til 12.
februar 2015.
Der er i offentlighedsfasen indkommet 73 høringssvar, hvoraf de 37 er næsten
enslydende. Der er indkommet høringssvar fra blandt andet Ribe Stift, Danmarks
Naturfredningsforening, Telia, og sommerhusejere og Grundejerforening Stauning
Vesterstrand. Der er endvidere indkommet høringssvar fra Stauning Lufthavn samt
brugere og foreninger ved lufthavnen. Denne gruppe tegner sig for 64 af de 73
høringssvar, herunder de næsten 37 enslydende høringssvar - enkelte har tilføjet,
at de er brugere af lufthavnen, én har ”udeladt to afsnit af høringssvaret” og én har
vedlagt et yderligere høringssvar.
I nærværende dokument er givet resumé af høringssvarene emnevist og
høringssvarene er kommenteret. Høringssvarene fremgår i deres fulde længde af
1
dokumenterne ”Høringssvar fra myndigheder, interesseorganisationer, foreninger
med videre” og ”Høringssvar fra naboer med videre”. Høringssvarene er
nummererede, se tabel sidst i dette dokument. Numrene i nærværende dokument,
henviser til numrene i tabellen.
Beliggenhed af virksomheder og ejendomme, hvor ejere eller lejere har gjort
indsigelse i offentlighedsfasen for Forslag til lokalplan 383 er indtegnet på et kort
bagerst i dette notat.
1.1
Radiokædeoperatører
Der er kommet høringssvar fra en enkelt radiokædeoperatør.
Telia (nr. 47) forespørger, hvad koordinaterne er for vindmøller og målemaster. På
baggrund af efterfølgende oplysning om koordinaterne, har Telia meddelt, at der
ikke er problemer i forhold til deres radiokæde- eller telesignaler.
1.2
Kulturhistorie
I forhold til kulturhistoriske værdier er der indkommet høringssvar fra:
 Ribe Stift (nr. 51 med tilhørende bilag)

Danmarks Naturfredningsforening (nr. 48)

Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (nr. 38 med tilhørende bilag)
1.2.1
Påvirkning af kirker
Ribe Stift har gjort indsigelse med virkning af veto imod forslag til lokalplan nr. 383
for et område til fire forsøgsmøller ved Velling Mærsk, jævnfør Planlovens § 29, stk.
3, jf. § 28. Stiftet vedlægger udtalelser fra Kgl. Bygningsinspektør Niels Vium,
Nationalmuseet og Akademiraadet, som blev indhentet i forbindelse med stiftets
anmodning til Kirkeministeriet om at nedlægge veto mod Naturstyrelsens forslag til
kommuneplantillæg nr. 46 for fire forsøgsmøller på op til 200 meter og en
målemast ved Velling Mærsk.
I 2014 gjorde Kirkeministeriet indsigelse imod Naturstyrelsens forslag til
kommuneplantillæg nr. 46 for fire forsøgsmøller på op til 200 meter og målemast
ved Velling Mærsk, da de mente, at realisering af forsøgsmølleprojektet vil få
indflydelse på nærliggende kirker – særligt Velling Kirke og Gammelsogn Kirke.
Ribe Stift vurderer, at der er en række betydningsfulde kirker fra middelalderen i
området, som ved deres placering og tårne udgør markante og betydningsfulde
kulturmonumenter i landskabet. Både Velling og Gammelsogn kirker ligger tæt ved
Ringkøbing Fjord, og særligt Velling Kirke vil blive påvirket fatalt, vurderer den
kongelige bygningsinspektør. Vurderingen er foretaget med baggrund i visualisering
af forsøgsmøllerne bag kirken set fra nord. Nationalmuseet udtaler, at opførelsen af
de fire vindmøller vil være et voldsomt indgreb og medføre et betydeligt
kulturværditab.
Kirkeministeriet trak deres indsigelse tilbage med den begrundelse, at på trods af
at projektet i VVM-reglernes forstand har væsentlig visuel påvirkning på primært
Velling Kirke, så har projektet ikke kunnet tilpasses yderligere og der er ikke fundet
2
mulighed for alternative placeringer. Kirkeministeriet lagde afgørende vægt på de
samfundsmæssige interesser, der er i projektet og på, at projektet ikke er tænkt
som praksisskabende for placeringen af kommende produktionsmøller i relation til
kirker.
Efter dialog med Ribe Stift har stiftet trukket deres veto imod forslag til lokalplan
383 tilbage, men fastholdt indsigelsen. Ribe Stift har efterfølgende præciseret, at
det skal forstås sådan, at lokalplan nr. 383 kan vedtages, men at stiftet fastholder
deres bemærkninger og begrundelse for indsigelse i sagen. De har formuleret det
på den måde, fordi de ønsker at deres bemærkninger og synspunkter skal indgå
ved den politiske behandling af sagen.
I dialogen med Ribe Stift indgik et notat udarbejdet af ansøgers konsulent til
Naturstyrelsen med yderligere visualiseringer og vurdering af møllernes påvirkning
af Velling Kirke: ”Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af
Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk”.
Vurdering
Ribe Stifts beslutning tages til efterretning. Opmærksomheden henledes på stiftets
bemærkninger og synspunkter ved den politiske behandling af sagen i RingkøbingSkjern Kommune.
Dominans i forhold til Velling Kirke
Danmarks Naturfredningsforening (48) efterlyser stillingstagen til møllernes
indflydelse på oplevelsen af Velling Kirke fra flere vinkler.
Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) anfører, at vindmøllerne og
målemast vil blive skæmmende i forhold til Velling Kirke.
Vurdering
På baggrund af Ribe Stifts høringsvar fra idefasen og af hensyn til beflyvningen på
Stauning Lufthavn blev forsøgsmølleprojektet tilpasset, så den totale møllehøjde
blev reduceret fra maksimalt 250 meter til maksimal 200 meter.
Med udgangspunkt i at projektet har en væsentlig visuel påvirkning primært på
Velling Kirke, har Ringkøbing-Skjern Kommune i Miljøvurderingen illustreret
projektets indflydelse ud fra en ”worst case” situation i forhold til landskab,
kulturlandskab og kirkerne med deraf følgende ekstra fokus på visualiseringerne.
Dette fremgår af Miljøvurderingens afsnit 10.17 og bilag 1. I bilag 1 er
vindmøllernes påvirkning på oplevelsen af kirken i landskabet vist ved flere
visualiseringer fra kysten omkring Ringkøbing Fjord. Møllernes påvirkning af
oplevelsen af Velling Kirke er som nævnt yderligere visualiseret og vurderet i
notatet: ”Visuel påvirkning af Velling Kirke”
På den baggrund har Ringkøbing-Skjern Kommune vurderet, at det er fra et
område nordvest for Velling Kirke, at vindmøllerne kan forstyrre oplevelsen af
kirken, men at kirken stadig vil være tydeligt synlig og markant fra andre vinkler.
1.3
Landskab
I forhold til landskabelige værdier, er der indkommet høringssvar fra:
3


Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (nr. 38 med tilhørende bilag)

Jørgen Husted (nr. 36)

Anna Tove Skovbjerg (nr. 41)

Helle Veland (nr. 44)

Ejner Frost (nr. 45)

Mads Andersen (nr. 73)
1.3.1
Landskabelig påvirkning
Danmarks Naturfredningsforening (DN, nr. 48) anfører, at de fire testmøller vil
være ødelæggende for samspillet mellem Ringkøbing Fjord og det åbne
kystlandskab, som i forvejen er påvirket af andre vindmøller. Dette er også nævnt
under høringen i april 2014. Det anføres af flere (38, 48), at møllerne vil blive
voldsomt dominerende i det flade landskab.
Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) og indsigere nr. 36, 41, 44 og 45
skriver, at en uharmonisk placering af møller og målemast vil dominere området og
ødelægge oplevelsen af det smukke, åbne, lave og unikke landskab – at møllerne
vil misklæde landskabet i den østlige del af fjorden.
DN (48) beskriver placeringen af vindmøllerne i værdifuldt landskab som en
konflikt, der allerede blev påpeget i idéfasen. DN anfører ligeledes, at det i VVMredegørelsen beskrives, at de nye vindmøller ikke forandrer oplevelsen af
landskabet.
Det undrer DN, at den landskabelige påvirkning falder entydigt ud til fordel for de
fire testmøller, når Natur- og Miljøklagenævnet for nylig har afvist opstilling af tre
husstandsvindmøller på 25 meter i nærheden af opstillingsområdet netop af
landskabelige årsager. Dette undrer også Grundejerforeningen Stauning
Vesterstrand.
Mads Andersen, mener, at der er skræmmende at kunne se vindmøller hele tiden.
Desuden er han bekymret for, at udsynet fra Dejbjerg Hede bliver total ødelagt, da
man i dag kan se ud over Ringkøbing Fjord fra området næsten uden udsigt til
vindmøller.
Vurdering
Som det anføres i Miljøvurderingens afsnit 8.1, 8.12 og fremgår af figur 8.14 er det
omgivende landskab påvirket af vindmøller. Der har tidligere stået 103 stk. 45
meter høje vindmøller i Velling Mærsk - disse er nu nedtaget på nær fire møller.
Landskabet er stadig påvirket af vindmøller og opfattes fortsat som et teknisk
præget landskab, men de vindmølleparker, der er etableret de senere år består af
færre, men større vindmøller med lavere omdrejningshastighed. Landskabet i
området ved Velling Mærsk vurderes at have så stor skala med slette og fjord, at
kystlandskabet stadig ved opstilling af fire forsøgsmøller kan opleves med dets
karakteristika. Samspillet mellem Ringkøbing Fjord og det åbne kystlandskab kan
4
fortsat opleves, selv om vindmøllerne vil betyde en forandring af den nuværende
oplevelse.
Det er rigtigt, at vindmøllerne set fra nærområdet vil være dominerende, store og
fremstå tydelige i det flade åbne kystlandskab. Vindmøllerne vil være synlige fra
store dele af området, men optager en mindre del af det store areal omkring
Ringkøbing Fjord. Der vil derfor være mulighed for fortsat at opleve fjorden, kysten
og det åbne, flade kystlandskab nord og syd for møllerne.
For at undersøge påvirkningen af landskabet er de særlige landskabelige træk, der
er værdifulde for dette sted identificeret ved, at der er lavet en omfattende
landskabsbeskrivelse og analyse, som fremgår af Miljøvurderingens afsnit 10.17.
Vurderingen baserer sig på påvirkningen af de særlige eller værdifulde
landskabelige træk, der findes i landskabet. At påvirkningen ofte vurderes til
moderat, betyder ikke, at vindmøllerne ikke er store eller tydelige i den del af
landskabet, hvor de opleves. Det betyder, at hvis det er vurderet, at landskabet og
de særlige landskabelige træk stadig kan opleves, er påvirkningen moderat.
Generelt kan man sige, at påvirkningen af landskabet ikke nødvendigvis stiger i
takt med vindmøllernes størrelse. Denne vurdering fremgår af Miljøvurderingens
afsnit 10.17.6.
Det er korrekt, at Natur- og Miljøklagenævnet i tre tilfælde har omgjort en tilladelse
fra Ringkøbing-Skjern Kommune til opstilling af husstandsmøller sydøst for
Ringkøbing. De tre afslag var baseret på, at de ønskede placeringer var i
kystnærhedszonen og i bevaringsværdigt landskab.
Påvirkningen af udsigten fra Dejbjerg Hede er belyst i bilag 1 og vurderet i
Miljøvurderingens afsnit 10.17. Det er korrekt, at vindmøllerne fra Dejbjerg Hede vil
blive oplevet i en del af kystlandskabet, der i forvejen ikke er præget af vindmøller.
1.3.2
Placering i kystnærhedszonen/strandbeskyttelseslinjen
Danmarks Naturfredningsforening (48) beskriver placeringen af vindmøllerne inden
for kystnærhedszonen som en konflikt, allerede påpeget i idéfasens høringsrunde.
Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) skriver, at projektområdet delvist
er omfattet af strandbeskyttelse.
Vurdering
For at planlægge inden for kystnærhedszonen skal der være en særlig
planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for den kystnære lokalisering.
I afsnit 7. 3 i Naturstyrelsens forslag til kommuneplantillæg nr. 46 er der redegjort
for den planlægningsmæssige og funktionelle begrundelse for en kystnær placering:
Forsøgsmøllerne ønskes opstillet i Velling Mærsk som led i udvikling af vindmøller,
der skal kunne opstilles på havet og på grund af det sammenfald, at der på
lokaliteten er let adgang til udskiftning af mølledele og udstyr. Det er vigtigt, at
vindmøllerne testes med størst mulig nærhed til kysten, hvor vindressourcen er
størst og uden for megen turbulens for at efterligne forholdene på havet bedst
muligt. Da vinden oftest kommer fra vest, er vestkysten velegnet til forsøgsmøller.
Endvidere påpeges det, at for at kunne teste på møller på op til 200 meter, kræves
der et areal med store afstande til naboer og arealer med støjfølsom
arealanvendelse. På baggrund af disse og andre forhold har det ikke været muligt,
at finde andre egnede placeringer langs den danske vestkyst, og der er derfor ikke
5
alternativer placeringer. Planlægningsmæssigt er området blevet identificeret med
den tværministerielle rapport ”Potentielle testpladser til prototypemøller frem mod
2020”.
I Miljøvurderingen er den landskabelige påvirkning af kystlandskabet vurderet i
afsnit 10.16 og 10.17. Det er vurderet, at vindmøllerne vil forandre og påvirke
oplevelsen af kystlandskabet, men at det optager en mindre del af kyststrækningen
omkring fjorden, og kystlandskabets karakteristika kan stadig opleves. Det er
derfor vurderet, at påvirkningen er moderat.
Som det fremgår af figur 7.2 i Miljøvurderingen ligger hele projektet uden for
strandbeskyttelseslinjen.
1.3.3
Vindmøllernes synlighed
Helle Veland (44) skriver, at vindmøllerne på 200 meter vil være synlige i en radius
af 50 km.
Vurdering
I afsnit 10.17.3 i miljøvurderingen er det vurderet, at testmøllerne vil være synlige
fra de fleste åbne områder i nærzonen (inden for 6 kilometer), og fra mellemzonen
(6-13 kilometer) vil de være synlige fra store dele af bakkeøen, men ikke bag
større bevoksninger, samt at de ofte vil være synlige fra det flade terræn omkring
Ringkøbing Fjord. Fra fjernzonen (over 13 kilometer) er det vurderet, at
vindmøllerne vil være synlige fra områderne omkring fjorden, samt fra klitterne
langs vestkysten og store dele af Skjernådalen. På visualisering nr. 27 i bilag 1 er
møllerne visualiseret fra klitterne langs vestkysten med en afstand på 22 km. At
vindmøllerne vil være synlige fra dobbelt så stor afstand er næppe sandsynligt.
1.3.4
Samspil med eksisterende vindmøller
Danmarks Naturfredningsforening (48) konstaterer, at den betænkelighed, de gav
udtryk for i debatfasen vedrørende samspillet med eksisterende vindmøller, er
blevet belyst i Miljøvurderingen og at samspillet er fundet ubetænkeligt. Desuden
anføres manglende harmoni med eksisterende møller som en konflikt, idet der er to
mølleparker - Lem Kær og Gestenge – inden for en afstand af 28 gange de nye
møllers totalhøjde, men kun samspillet med Lem Kær møllerne beskrives nærmere.
Vurdering
I afsnit 8.12.3, eksisterende og planlagte vindmøller, er de eksisterende vindmøller
i området beskrevet og antal og højde er vist på figur 8.11. Samspillet med
vindmøllerne i Lem Kær er i særlig grad undersøgt, da de planlagte vindmøller
oftest vil blive oplevet i samspil med Lem Kær, som er de eneste store vindmøller
inden for nærzonen. Årsagen hertil er også, at vindmøllerne i Gestenge ikke
fremstår så markante i landskabet på grund af deres højde på 46 meter. Det er
mængden af vindmøller og den høje rotationshastighed der er markant for
vindmøllerne i Gestenge.
Samspillet med eksisterende vindmøller, inklusive Gestenge og de fire eksisterende
møller ved Velling Mærsk, er vurderet i afsnit 10.17.2-6, og samspillet med
Gestenge er yderligere vist på visualiseringerne nr. 6 og 14 fra bilag 1.
6
Under de kumulative forhold i Miljøvurderingens afsnit 11.11 beskrives projektets
miljøpåvirkninger i sammenhæng med eksisterende møller i området, hvor det
beskrives, at området har været præget af vindmøller i de sidste 30 år, og det
derfor er et landskab, der i forvejen er påvirket af vindmøller. Der er således ikke
tale om en væsentlig ændring af landskabsoplevelsen.
Det er Ringkøbing-Skjern Kommune vurdering, at Miljøvurderingen med de nævnte
afsnit, har lagt stor vægt på vurdering af projektets visuelle og kumulative forhold i
relation til de landskabelige interesser og dermed i tilstrækkelig grad har belyst
dette.
Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer også på baggrund af de i Miljøvurderingens
foretagne visualiseringer og de hertil knyttede konkrete vurderinger, jf. afsnit
10.17.2 og 10.17.6, at den samlede landskabelige påvirkning er ubetænkelig.
De eksisterende fire små vindmøller i selve Velling Mærsk er beskrevet under afsnit
8.3.12. Af tabellen i figur 8.14 fremgår det, at de fire vindmøller er opført i 1988.
Med en forventet levetid på 20-30 år, som angivet i samme afsnit, må det
forventes at møllerne nedtages inden for en kortere årrække. Kommuneplanen for
Ringkøbing-Skjern Kommune fastsætter, at vindmøllerne ikke kan udskiftes uden
ny planlægning.
I Miljøvurderingens afsnit 7.5-7.7 er eksisterende retningslinjer, rammer og
lokalplaner for området beskrevet. Her er der redegjort for den
kommuneplanramme (00ta042, et område til vindmøllepark i Velling Mærsk), der i
dag består af de fire resterende møller, og rammen forventes ophævet, når
møllerne er fjernet. Når møllerne er nedtaget, vil lokalplan nr. 04.012 tilsvarende
blive aflyst.
1.3.5
Visualiseringer
Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) mener der er for få visualiseringer
af møllerne fra sommerhusområdet og Anna Tove Skovbjerg (41) mener, der slet
ikke er visualiseret fra sommerhusene.
Ejner frost (45) mener ikke, at billedet fra Klitrosevej, Vester Strand, bilag 1 side
20 giver et realistisk billede af vindmøllerne.
Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) beskriver selv visualiseringerne fra
Gyvelvej og Klitrosevej i sommerhusområdet, men anfører, at visualiseringen fra
sommerhusområdet savner samme detaljering og omfang, som tilfældet er for
fastboende naboer til projektet.
Derudover påpeger Ejnar Frost (45) og Grundejerforeningen at langt flere
ejendomme end anført i Miljøvurderingen vil blive visuelt påvirkede af vindmøllerne,
herunder:

20 ejendomme på Gyvelvej og Klitrosevej

55 udstykkede, men ubeboede og ikke tilplantede grunde på Syrenvej øst
for stamvejen
7

Mange ejendomme, hvor afskærmende beplantning mangler eller er i dårlig
forfatning
Alt i alt vurderes 51-64 % af ejendommene i sommerhusområdet (svarende til et
sted mellem 200 og 250 ejendomme) at blive visuelt påvirkede, hertil kommer
visuel påvirkning af områdets stamveje. Den massive visuelle påvirkning, også om
natten antages at ville ødelægge sommerhusområdet. Det anføres, at
Miljøvurderingen anvender gamle luftfotos fra maj 2012 ved beskrivelse af
beliggenhed af nabobeboelser.
Grundejerforeningen mener, at visualiseringerne i Miljøvurderingen underbygger en
uheldig påvirkning af landskabet af forsøgsmøllerne.
Vurdering
I ”Bilag 2 til Miljøvurderingen – visuelle forhold ved naboer” er der visualiseret fra ti
steder, som beskriver de visuelle forhold i nabolaget nord, øst og syd for
vindmøllerne, mens visualisering nr. 5 fra den nordlige indkørsel til
Sommerhusområdet Stauning Vesterstrand ved Halby beskriver de visuelle forhold
fra sydvest.
Miljøvurderingen behandler sammen med bilag 2 sommerhusområdet som et
samlet område, med overordnede betragtninger for området. Således bringer bilag
2 fotoudsnit af to visualiseringer fra Gyvelvej og fra Klitrosevej inde i
sommerhusområdet. Detaljeringen i de to fotoudsnit svarer til detaljeringen i de
øvrige visualiseringer, men fotoudsnittet koncentrerer sig om vindmøllerne, og
fremhæver dem dermed. De ti plus to visualiseringer er ikke en systematisk
dækning af forholdene ved samtlige naboboliger til projektet, men et bidrag til
grundlag for beslutningsprocessen og med udgangspunkt i en worst case situation,
hvor de nærmeste sommerhuse får den største udsigt og dermed gene fra
vindmøllerne.
Synligheden af vindmøllerne i sommerhusområdet er som alle andre steder
afhængig af, hvor meget frit udsyn der er til vindmøllerne det konkrete sted.
Påvirkningen af projektets visuelle forhold til sommerhusområdet er der forsøgt
redegjort for i kapitel 10 og under 11.1. Udsynet til møllerne vil som omtalt
afhænge af den til enhver tid bestående beplantning og der er redegjort for i bl.a.
afsnit 10.17.5, at ”Fra den nordligste indkørsel til området har man udsigt over det
helt flade åbne landskab, og her vil vindmøllerne være store og dominerende”. Det
er vurderet, at der inden for en afstand af to km af møllerne vil være 17
sommerhuse, der vil have udsyn til møllerne. Længere væk fra møllerne vil der
formentlig være flere sommerhuse, der vil have udsyn til møllerne. Opgørelsen i
Miljøvurderingen tager udgangspunkt i eksisterende sommerhuse. Luftfoto brugt til
beskrivelse af naboboliger er lavet ud fra de foto der var tilgængelige, da
projektarbejdet blev påbegyndt i 2013. Beskrivelserne er desuden lavet på
baggrund af besigtigelser foretaget i 2014, og er derfor ud fra de forhold, der var
på det tidspunkt, hvor Miljøvurderingen blev udarbejdet.
Ringkøbing-Skjern Kommune finder således den visuelle påvirkning af
sommerhusområdet tilstrækkeligt belyst.
1.3.6
Afskærmende beplantning – og visuel påvirkning
Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) beskriver sommerhusområdets
beplantning som værende i dårlig stand, og anfører at denne - hverken aktuelt eller
8
i nær fremtid - udgør en reel afskærmning mod visuel påvirkning fra vindmøllerne
og målemasten. På denne basis vurderes, at en overvejende del af grundejere og
gæster vil finde visuel påvirkning fra møller og mast helt uantagelig.
Vurdering
Besigtigelsen af forholdene fandt sted i forbindelse med udarbejdelsen af
Miljøvurderingen. Sommerhusområdet ved Stauning Vesterstrand ved Halby er
generelt omgivet af tæt bevoksning, men dele af forsøgsmølleanlægget vil være
synligt langs veje og fra åbne arealer. Nogle steder i selve sommerhusområdet vil
møllerne tilsvarende stedvist være synlige. Andre steder skærmer
sommerhusområdets tætte og høje bevoksning for udsigten til vindmøllerne.
Ringkøbing-Skjern Kommune finder således, at beskrivelsen af bevoksningen i
sommerhusområdet i miljøvurderingen tilstrækkeligt belyser bevoksningen og dens
skærmende virkning.
1.4
Natur & klima
I forhold til naturværdier, er der indkommet høringssvar fra:


Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (nr. 38)

Jørgen Husted (nr. 36)

Anna Tove Skovbjerg (nr. 41)

Helle Veland (nr. 44)

1.4.1
Dyreliv
Helle Veland (nr. 44) skriver, at områdets specielle dyre-og fugleliv vil lide voldsom
skade.
Vurdering
I denne vurdering menes der andre dyr end fugle. Fugle er behandlet mere
indgående nedenfor.
Som der er redegjort for i Miljøvurderingen etableres alle møller og serviceveje på
agerjord i omdrift. Projektområdet er derfor i naturmæssig forstand yderst fattig og
tilbyder ingen muligheder som ynglelokaliteter for dyr og fugle. Også for insekter vil
ynglemuligheder være begrænsede pga. den jævnlige bearbejdning af jorden.
I vækstsæsonen kan markerne dog i beskedent omfang fungere som
fourageringsområde for såvel større som mindre dyr. Men også i denne henseende i
beskedent omfang på grund af monokulturdriften i området.
9
Der er derfor ikke yderligere forhold, der vurderes nødvendigt at inddrage i
Miljøvurderingen ud over fokus på beskyttede natur, Natura 2000-områder og dets
udpegningsgrundlag samt bilag IV arter.
1.4.2
Fugle
Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) påpeger nærheden til Natura
2000-område, og at påvirkningen af gæs og svaner er beskrevet alene ud fra
teoretiske betragtninger og ikke på konkret lokal undersøgelse/vurdering af
påvirkning fra møller på 200 meter. Der henvises til Naturstyrelsens Rapport om
testpladser til prototypemøller frem mod 2020, hvor det beskrives, at det skal
dokumenteres, at påvirkning af arter i udpegningsgrundlaget for Natura 2000området ikke er til skade. Hvis dette ikke kan afvises, kan planen ikke vedtages.
Grundejerforeningen konstaterer, at der ikke er ført bevis for, at projektet ikke vil
skade fuglelivet i området. De henviser bl.a. til indsigelse til kommuneplantillægget
fra Århus Universitet den 12.12.2014, hvor fra de citerer: ”Vi vil gerne gøre
opmærksom på, at det fremlagte beslutningsgrundlag efter vores vurdering
hverken er tidssvarende endsige fagligt fyldestgørende”. På baggrund af indsigelsen
konkluderer grundejerforeningen at påvirkningen af specielt gæs og svaner alene
bygger på teoretiske betragtninger og ikke på aktuel lokal undersøgelse / vurdering
af påvirkning af møller på 200 meter.
Helle Veland (44) mener, at vindmøllerne vil ødelægge og forstyrre trækfuglenes
flyveruter samt stresse fuglene.
Vurdering
Ringkøbing-Skjern Kommune anerkender, at der findes supplerende oplysninger om
større forekomster af kortnæbbede gæs i området øst for Ringkøbing Fjord,
herunder Velling Mærsk, end det fremgår af redegørelsen. Kortnæbbet gås har i
Danmark støt stigende bestande. Eventuelle større forekomster ved Velling Mærsk
vurderes således ikke i sig selv at få særskilt betydning for bestande af kortnæbbet
gås i den konkrete sag.
Det er korrekt, at de tidligere undersøgelser i de konkrete områder ved Velling
Mærsk er udført i forhold til møller, der er mindre end de ansøgte forsøgsmøller ved
Velling Mærsk. Som grundlag for Miljøvurderingens konklusioner om, at den
planlagte opstilling af vindmøller ikke vil få væsentlig betydning for bestande af
kortnæbbet gås i området, indgår imidlertid også nyere litteratur, senest fra 2011,
som omfatter større møller og som understøtter vurderingen af, at en eventuel
kollisionsrisiko ikke vil have betydning på bestandsniveau for kortnæbbet gås.
Dette bekræftes yderligere ved de senest offentliggjorte undersøgelser fra
Vindmølletestcenteret i Østerild (”First year post-construction monitoring of bats
and birds at Wind Turbine Test Centre Østerild”, januar 2015), som DCE (Århus
Universitet) har stået for. Østerild er i lighed med Velling Mærsk et sted, hvor store
flokke af gæs trækker forbi til og fra fourageringsområder på landbrugsarealer
omkring møllerne og i omegnen. Der er for tiden opstillet fire møller ved Østerild
med en højde på op til 250 m til øverste vingespids og der er ikke trods intensiv
eftersøgning fundet kollisionsdræbte gæs eller andre fugle under møller eller
målemaster i det første undersøgelsesår.
Særligt i forhold til Natura 2000-området ved Ringkøbing Fjord gælder, som
fremført i Miljøvurderingen, at det kun er et ubetydeligt areal af et potentielt
10
fourageringsområde for arter på udpegningsgrundlaget, der kunne blive berørt i
Natura 2000-området. Arealet vurderes at være uden betydning i forhold til Natura
2000-områdets udpegningsgrundlag.
Det er derfor Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at høringssvarene ikke
ændrer ved den samlede vurdering i Miljøvurderingen.
1.4.3
Nærhed til Natura-2000 område
Danmarks Naturfredningsforening (48) beskriver nærheden til Natura-2000
området som en konflikt, der blev påpeget allerede i idéfasen.
Konflikten beskrives ligeledes af Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38)
samt nr. 36 og 44.
Vurdering
Som det fremgår af Miljøvurderingen afsnit 7.9 er nærmeste afstand til Natura
2000-område nr. 62 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen ca. 100 meter. Derfor
har der i kapitel 12 været særlig fokus på, om projektet kan påvirke området og de
arter og naturtyper, der fremgår af udpegningsgrundlaget. Fokus har ligeledes
været på de fuglearter, der findes inden for Natura 2000-området og i nærhed
hertil - inden for projektområdet.
I kap 12 konkluderes det, at:” Vindmølleprojektet vil ikke have negative
påvirkninger af nærliggende habitatområder, specielt Ringkøbing Fjord. Det gælder
både beskyttede naturtyper og dyre- og plantearter på udpegningsgrundlaget eller i
forhold til områdets økologiske funktionalitet i forhold til rastende eller ynglende
fuglearter.”
1.4.4
Emission af klimagasser
Ejner Frost (45) stiller spørgsmålstegn ved de positive effekter på udledning af
klimagasser, når omkostningerne i form af CO2-udledning og energiforbrug ved
produktion af vindmøllerne regnes med. Gunnar Gylling Hansen (29) efterspørger
en beregning, der viser sammenhængen mellem CO2 forbrug ved produktion af
møllerne i forhold besparelse fra vindmøllerne på årsbasis.
Vurdering
Reduceret emission af klimagasser og andre luftforurenende stoffer samt affald er
udførligt behandlet i Miljøvurderingens afsnit 10.6.1. Det er flere steder nævnt, at
de beregnede værdier er behæftet med usikkerhed blandet andet fordi der er tale
om testmøller.
Under normal drift vil der dog være tale om en reduceret emission på næsten
100.000 tons om året. Selv med mange stop på grund af test, vil der derfor under
alle omstændigheder blive tale om en meget stor reduktion, der kan måles i
procent i forhold til Ringkøbing-Skjern kommunes samlede udledning.
Miljøvurderingen har fokus på projektets udledninger, luftforurening og dermed
reduktion heraf, når der er tale om el-produktion, der reducerer behovet for fossile
brændstoffer. I Miljøvurderingens afsnit 10.10 er vindmøllers energibalance
behandlet, og det kan fastslås at vindmøller energimæssigt er tilbagebetalt på
11
mindre end et års produktion. Dermed er også CO2 og andre klimagasser
tilbagebetalt inden for det første år.
1.5
Rekreative interesser
I forhold til rekreative interesser, er der indkommet høringssvar fra:



Helle Veland (44)
1.5.1
Kystlandskabernes rekreative værdier
Danmarks Naturfredningsforening (48) anser placeringen af testmøllerne som
værende i konflikt med nationale mål om at bevare og evt. forbedre
kystlandskabernes rekreative værdier. DN nævner både kommunens borgere og
tusinder af turister, som har glæde af kommunens natur og stilhed.
Vurdering
I afsnit 10.16 er det angivet at offentlighedens adgang til kysten ikke hindres.
Projektområdet ligger øst for vejen Tændpibe, der løber parallelt med Ringkøbing
Fjord vest for projektområdet. Miljøvurderingen har i afsnit 10.17 vurderet, at
kystlandskabet har en skala, der kan bære de store vindmøller, og at det i høj grad
vil være muligt, at opleve kystlandskabet omkring fjorden, selv om de fire
forsøgsmøller bliver opstillet. Projektet er også vurderet i forhold til de
landskabelige udpegninger og hensyn.
Det er derfor Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at der igennem
planlægningen og miljøvurdering af planlægningen for projektet er foretaget en
vurdering af de landskabelige mål og interesser i forhold til andre interesser –
herunder regeringens ønske om at forbedre vindmølleindustriens vilkår og
muligheder for udvikling, test og demonstration af vindmøller i Danmark jævnfør
rapporten ”Potentielle testpladser til prototypemøller frem mod 2020” samt at
tilgodese hensynet til arbejdspladser og energipolitiske mål.
1.5.2
Sommerhusområdet Stauning Vesterstrand
Ejner Frost (45) mener, at manglende behandling af sommerhusområdet under
rekreative interesser i det ikke-teknisk resumé, er mangel på kendskab til området
eller for at udelade negative konsekvenser. Han mener desuden, at projektets
påvirkning med støj, refleksioner, lys og ændringer i landskab vil ødelægge det
rekreative ophold i sommerhusene og hindre udlejning.
Helle Veland (44) mener at sommerhusområdet vil blive voldsomt generet. Den
fredelige karakter som området har, vil forsvinde og det vil ikke længere være en
nydelse at sidde i have eller gå langs fjorden. Hun anfører bekymring for
lysreflekser fra vingerne.
Vurdering
12
Støjen ved sommerhusområdet er 1,5 dB(A) under grænseværdien i det nærmeste
punkt og falder derefter gradvist mod syd som beskrevet nedenfor i
miljøvurderingens punkt 3.5. Der har tidligere stået 103 mindre vindmøller i
området. Der er ikke foretaget støjberegning for disse vindmøller, da de er
nedtaget. Men støjen er sammenlignelig med støjen fra vindmøllerne ved Gestenge.
På baggrund af indsigelsen, har PlanEnergi vurderet, hvorledes støjen har været,
da der stod 103 vindmøller i Velling Mærsk i rækker parallelt med og umiddelbart
nord for Skelgrøften.
Afstanden fra punkt 57 i kanten af sommerhusområdet var 1 km til den nærmeste
vindmølle. Afstanden til den nærmeste nye forsøgsmøller er ifølge bilag 2 figur 2C
1.435 meter. Måler man på figur 10.9 i Miljøvurderingen fra de sydvestlige
vindmøller ved Gestenge til kurven med 39 dB(A) er der 900 meter. 900 meter syd
for de 103 tidligere vindmøller i Velling Mærsk eller med andre ord 100 meter nord
for sommerhusområdet har støjen således været cirka 39 dB(A). Cirka 200 meter
nord for sommerhusområdet passerer kurven for 39 dB(A) for forsøgsmøllerne.
Forskellen til de tidligere forhold er således marginal. Der er ikke grundlag for at
hævde, at støjen vil blive værre, end den har været i de knap 20 år de mindre
møller stod i Velling Mærsk. Støj fra forsøgsmølleanlægget vurderes dermed ikke at
ville påvirke de rekreative værdier i højere grad end de tidligere møller i området.
Støjen fra forsøgsmølleanlægget vurderes i sammenhæng med støj fra eksisterende
møller i området at ville overholde de støjgrænser, der er fastlagt nationalt.
Der vil ikke forekomme refleksioner fra møllerne i sommerhusområdet, og kun
nogle få sommerhuse længst mod nordvest vil være udsat for skyggekast svarende
til op til 5 timers skyggekast årligt (se punkt 1.6 nedenfor). Skyggekastet er
beregnet for bar mark, det vil sige uden skærmende huse og bevoksning. Der er
således ikke regnet med reduktion på grund af bevoksning.
Lyset fra vindmøllerne vil forekomme mest markant i mørket og dermed hyppigst i
vintermånederne. Det vil være mod nord i forhold til sommerhusene og dermed
formentlig mindre generende end mod syd eller vest.
Landskabet i et område nord for sommerhusområdet vil med forsøgsmølleanlægget
fremstå som et teknisk landskab. Som beskrevet i bilag 2 til Miljøvurderingen vil
møllerne være dominerende fra flere steder i sommerhusområdet, når man ser
mod nord, hvor bevoksning eller bygninger ikke skærmer for møllerne.
Sommerhusområdet er i Miljøvurderingen og i ikke- teknisk resumé behandlet
under naboer og sommerhusområde.
Nogle undersøgelser viser, at frygten for gener fra kommende vindmøller hos nogle
naboer er større end generne opleves efter, at møllerne er opstillet. Det kan ikke
entydigt vurderes, hvordan forsøgsmølleprojektet vil opleves og om det vil påvirke
udlejning af sommerhuse i området.
Det er derfor vurderet, at generne for de rekreative værdier i sommerhusområdet
formentlig ikke vil påvirke udlejning af sommerhusene negativt.
1.6
Støj
I forhold til støj, er der indkommet høringssvar fra:

13


Jørgen Husted (36)

Anna Tove Skovbjerg (41)

Mads Andersen (73)
1.6.1
Støjpåvirkning af Stauning Vesterstrand
Ejner Frost (45) skriver, at det er en forkert vurdering, at støj fra
vindmølleprojektet ikke udgør et væsentligt problem for naboboliger og
støjfølsomme arealer. Det påpeges at ændringen i støjbidraget ved
sommerhusområdet Stauning Vesterstrand er stor, idet der er et lavt støjniveau
ved eksisterende forhold. Det anføres at 10 % af beboerne vil være stærkt
generede, og der henvises til en sundhedsundersøgelse. Derudover påpeger han, at
der er forkerte og manglende oplysninger i bilag 7 til miljøvurdering, da den
maksimale støjgrænse for støj i sommerhusområdet er opgivet for højt og, at der
ikke er angivet beregninger for lavfrekvent støj for sommerhusområdet.
Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38), efterlyser dokumentation for
anvendte kildestyrker. Foreningen ønsker desuden en forklaring på forskellen
mellem kildestøjen i ”Document no. 0011-5675-V05, General Specifications V1648,0 MW 5.0 Hz Offshore” og den anvendte kildestøj i støjberegningerne.
Grundejerforeningen og Ejner Frost (45) anfører endvidere, at det er oplyst af
GeoPartner, at 99 ejendomme i Stauning Vesterstrand ligger inden for 2.000 m fra
vindmøllerne. I Miljøvurderingen er oplyst at kun 68 ejendomme ligger indenfor. De
udbeder sig en forklaring.
Jørgen Husted (36) skriver, at sommerhusområdet ligger i sydvestlig retning for de
planlagte vindmøller. Han mener, at der ikke er taget højde for det faktum i
støjberegningerne og at det gør den visuelle og støjmæssige påvirkning større.
Anna Tove Skovbjerg(41) mener, at støjen fra vibrationer af vindmøllevinger
påvirker det psykiske miljø.
Vurdering
I Miljøvurderingen er den korrekte støjgrænse for støjfølsom arealanvendelse
angivet under 10.7.1 Af figur 10.9 i Miljøvurderingen fremgår det, at kurven for
grænseværdien på 20 dB for lavfrekvent støj ligger langt fra sommerhusområdet,
som dermed vil få væsentlig lavere lavfrekvent støj end grænseværdien.
Miljøvurderingen viser, at støjen fra vindmøller i sommerhusområdets nærmeste
punkt til vindmøllerne er beregnet til 33,8 dB(A) ved vindhastigheden 6 m/s og
37,5 dB(A) ved 8 m/s. Dette er henholdsvis godt 3 og 1,5 dB(A) under
grænseværdierne.
Det er i Miljøvurderingens afsnit 10.19.2 redegjort for helbredseffekter, og ifølge
WHO kan trafikstøj medføre gener og helbredseffekter som
kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnbesvær, stress, forøget blodtryk, forøget
risiko for hjertesygdomme og hormonelle påvirkninger. Støj kan påvirke ydeevnen
og påvirke børns indlæring og motivation. En støjpåvirkning på 65 dB(A) eller mere
kan være skadelig for helbredet og er derfor betegnet som et kritisk niveau.
14
De beregnede støjpåvirkninger fra vindmøllerne ved naboboligerne – her er der
ikke tale om sommerhusene - på maksimalt 42,9 dB(A) støj ved vindhastigheden 8
m/s og maksimalt 17,8 dB(A) lavfrekvent indendørs støj ved vindhastigheden 8
m/s, som der er redegjort for i afsnit 10.7, ligger væsentligt under 65 dB og under
de støjgrænser, der gælder for vindmøller. Som udgangspunkt opfattes 10 dB som
en fordobling/halvering af støj. 42,9 dB er således en væsentlig mindre
støjbelastning end 65 dB. Der er indtil nu ikke vist sammenhæng mellem
vindmøllestøj og negative helbredseffekter i den videnskabelige litteratur, men det
kan ikke afvises, at støj fra vindmøller har helbredsmæssige konsekvenser.
Ringkøbing-Skjern Kommune gør opmærksom på, at det er Arbejdstilsynet, der har
redegjort for at støj kan have en række sundhedsmæssige virkninger på
mennesker: http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/s/d-6-1-stoj.aspx
I forhold til gener oplyser Miljøvurderingen i afsnit 10.19.2, at: ”Der er gennemført
videnskabelige undersøgelser både her i landet og i udlandet af, hvor generende
støjen fra vindmøller opleves. Resultaterne fra de samme undersøgelser ligger også
til grund for en rapport fra det nederlandske institut RIVM fra 2009, ”Evaluatie
nieuwe normstelling windturbinegeluid”, hvor forskerne tager udgangspunkt i den
gene, der opleves indendørs. Her udledes det, at fire procent af beboerne, som
udendørs er udsat for et støjniveau på 39 dB(A)ved 8 m/s, som er grænseværdien
for boligområder i Danmark, oplever støjen indendørs som ”stærkt generende”.
Rapporten viser også, at 11,5 pct. af beboerne, som udendørs er udsat for et
støjniveau på 44 dB(A)ved 8 m/s, hvilket er grænseværdien for enkeltliggende
boliger i det åbne land i Danmark, oplever støjen indendørs som ”stærkt
generende”. De pågældende undersøgelser giver efter Miljøstyrelsens vurdering
ikke belæg for at ændre de nuværende støjgrænser for vindmøller”.
Ringkøbing-Skjern Kommune finder således, at støjpåvirkningens helbredsmæssige
konsekvenser og støjpåvirkningens genevirkning er belyst tilstrækkeligt i
Miljøvurderingen.
Vestas benytter i støjberegningerne de seneste målinger af kildestøjen for V164møllen ved Østerild - og ikke kildestøjen i det omtalte dokument - og støjtal for de
øvrige vindmøller i overensstemmelse med lovgivningen. De anvendte tal for
kildestøj fremgår af figur 10.10. Ansøger skal fremlægge målinger og beregninger,
der kan sandsynliggøre, at vindmøllerne vil kunne overholde støjgrænserne. For
prototypemøller skal dokumentationen være en rapport over målinger af
støjudsendelsen fra et eller flere eksemplarer af den anmeldte vindmølletype
jævnfør § 8 i bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Anmeldelsen indgives i dette
tilfælde til Ringkøbing-Skjern Kommune, der vil kræve en støjmåling for at sikre, at
støjkravene er overholdt, når vindmøllerne er opstillet og sat i drift.
Ringkøbing-Skjern Kommune finder således, at de anvendte tal for kildestøj
opfylder lovgivningens krav og finder, at kravet om støjmåling vil sikre, at
lovgivningen vil blive overholdt ved de konkrete forsøgsmøller.
GeoPartners antal på 99 ejendomme inden for 2.000 meter refererer til grundene,
bebyggede såvel som ubebyggede. Miljøvurderingens oplysning om 68 sommerhuse
refererer til eksisterende huse.
Ringkøbing-Skjern Kommune finder således, at der ikke er uoverensstemmelse
mellem GeoPartners tal og tallet i Miljøvurderingens tal og finder tallet i
Miljøvurderingen er korrekt.
15
I beregningerne for støj er der taget højde for vindretning, og beregningens tal
viser det højeste niveau støjen forventes at ville nå. For beboere sydvest for
vindmøllerne vil støjen sandsynligvis være lavere, da de ligger foran vindmøllerne i
forhold til den fremherskende vindretning fra sydvest.
1.6.2
Sammensat støj
Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) påpeger, at den samlede
støjbelastning i området (eksisterende møller, planlagt motocrossbane, Stauning
Lufthavn, nedknusningsanlæg med videre) øges, og vil være til ikke ubetydelig
gene for beboere, gæster og lejere.
Ejner Frost(45) angiver, at der ikke er dokumentation for vurderingen af
sammensat støj, og at den må anses for, at være grebet ud af den blå luft.
Beregninger for testmøllerne viser en stigning på 7 dB, som antages at være en
fordobling: Der stilles spørgsmålstegn ved konklusionen i det ikke-teknisk resumé
af Miljøvurderingen.
Vurdering
Der er i Miljøvurderingen i afsnit 10.7.3-4 og 11.6.5 redegjort for
støjpåvirkningerne og den sammensatte støj fra vindmøller, eksisterende
transformatorstation, banetrafik (tog), landbruget, vejtrafik, planlagt
motocrossbane, knuseplads for tegl, beton, asfalt og lignende, samt fra
beflyvningen af Stauning Lufthavn - derunder militære flyveøvelser.
”For alle støjkilderne gælder, at naboboligerne vil være udsat for støjen i perioder
og ikke konstant. Kun i forholdsvis korte og begrænsede perioder vil der være tale
om sammensat støj, samtidig støj fra flere forskellige typer støjkilder. Desuden vil
støjniveauet fra den enkelte støjkilde variere meget fra bolig til bolig på grund af en
betydelig forskel i afstanden mellem bolig og støjkilde.” En sammensat
støjpåvirkning fra mange af disse støjkilder vil sjældent forekomme og næppe være
noget væsentligt problem, alene på grund af den store afstand mellem støjkilderne.
På dette grundlag er det konkluderet, at den sammensatte støj ikke udgør et
væsentligt problem.
Forsøgsmølleprojektet forventes at ville overholde kravene i bekendtgørelse om støj
fra vindmøller. Det vil sige, at vindmøllestøjen forventes at ville ligge under
støjgrænserne i områder med støjfølsom arealanvendelse, ved projektets
naboboliger og ved naboboliger til eksisterende vindmøller for både almindelig støj
og lavfrekvent støj. Ved projektets naboboliger vil der være en varieret grad af
forøget vindmøllestøj inden for støjgrænserne. De lavere forøgelser sker ved de
naboboliger, hvor støj fra eksisterende vindmøller i Lem Kær og Gestenge ligger på
et forholdsvis højt niveau. De højere forøgelser sker ved de naboboliger, hvor det
eksisterende støjniveau er forholdsvis lavt. På dette grundlag er det vurderet, at
støj fra vindmølleprojektet ikke vil udgøre et væsentligt problem for naboboliger og
støjfølsomme arealer.
Metoden til vurdering af sammensat støj beskrives i Miljøvurderingens afsnit
10.7.1. Støjpåvirkningen i driftsfasen bliver behandlet over fjorten sider fra side
165 til side 179, derunder sammensat støj de sidste fem sider. De fem sider
gennemgår systematisk egnens støjkilder og den sammensatte støj.
Den forøgede vindmøllestøj bliver blandt andet behandlet side 172 – 173.
16
Ringkøbing-Skjern Kommune finder således, at støjpåvirkningerne er tilstrækkelig
belyst.
1.6.3
Anlægstrafik, flystøj og anden trafikstøj
Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) påpeger overordentlig væsentlig
trafik og arbejde på møllerne, som en yderligere alvorlig belastning, og at
byggelarm og tummel vil stå på i årevis. Det påpeges samtidig, at støjniveauet ikke
er dokumenteret.
Grundejerforeningen påpeger ligeledes, at turister og sommerhusejere vil blive
væsentligt generede af massiv tung trafik i mange år fremover. Desuden nævnes at
det spinkle vejnet, må forventes at lide betydelig skade, at der vil opleves
betydelige trafikale problemer samt markant støjbelastning. Det påpeges
endvidere, at adgang til lokalplanområdet via Tændpibe under ingen
omstændigheder vil kunne accepteres.
Grundejerforeningen gør det klart at grundejerne ikke kan acceptere, at beflyvning
af lufthavn skal ske mod syd og hen over sommerhusene, da det vil aflede
yderligere støj i området.
Vurdering
Med udgangspunkt i Miljøvurderingens opgørelse over anlægstrafik figur 9.4,
vurderes en daglig trafikbelastning i anlægsfasen på vejen Tændpibe på 70
køretøjer, heraf 40 lastbiler, ikke som en væsentlig gene, når de samlede daglige
antal i dag er henholdsvis 761 køretøjer og 22 lastbiler.
Der er i Miljøvurderingens kapitel 9 redegjort for støj og trafik i anlægsfasen, der i
kapitel 5 er anslået til at vare 25-35 uger. Støjen vil primært stamme fra
lastbiltrafik og kraner. Det vil primært være beboere på Stauningvej, Vennervej og
Tændpibe, der vil opleve støjen og her primært i form af passerende lastbiltrafik –
alt efter hvilken vejadgang, der benyttes til vindmølleområdet. Støjen vil være som
fra en stor byggeplads, og med en afstand på minimum 800 meter til nærmeste
nabo, er det vurderet, at støjpåvirkningen ikke vil give væsentlige gener. Ved
udskiftning af vindmøllerne vil støjen være begrænset til en kortere periode, da
anlæg af veje og arbejdsarealer ikke skal udføres igen. Det er vurderet at der
maksimalt vil blive udskiftet én vindmølle årligt, og det vil være sjældnere, at der
eventuelt bliver udskiftet et fundament.
Der vil formentlig ikke være gener for turister og sommerhusejere på grund af
anlægstrafik, da anlægstrafik kan ske uden væsentlig påvirkning på eksisterende
offentlige vejnet. Der kan dog i kortere perioder være tale om at enten Tændpibe
eller Stauningvej er afspærret på grund af store særtransporter. I sådanne tilfælde
vil der blive skiltet og trafikanterne kan eventuelt vælge en alternativ rute. Der er
ikke erfaringer for, at denne fremgangsmåde har givet væsentlige gener for
trafikanterne ved de mange vindmølleprojekter i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Anlægstrafikken vil ikke blive ledt forbi sommerhusområdet ved Stauning
Vesterstrand.
Vurdering af støj fra anlægstrafikken fremgår af Miljøvurderingens afsnit 9.1.5.
Anlægstrafikken vil primært foregår inden for almindelig arbejdstid, og det
konkluderes, at støjen ikke vil give væsentlige gener. Desuden vil både
specialtransporter og lastbiltræk med grus køre relativt langsomt og dermed ikke
støje mindre end hurtigkørende tung trafik.
17
Eventuelle skader på det offentlige vejnet vil i samarbejde med Ringkøbing-Skjern
Kommunes vejafdeling blive udbedret.
Der er i Miljøvurderingen udført en særskilt vurdering af de ændrede flyvevejes
betydning for støjmønsteret omkring Stauning Lufthavn. Vurderingen ligger som
bilag 12, Notat er udarbejdet af COWI. Heri er det vurderet, at støjen ved Stauning
Lufthavn ændres marginalt og ubetydeligt i forhold til den eksisterende
miljøgodkendelse for lufthavnen. Der vil ikke blive større lufttrafik hen mod
sommerhusområdet ved Stauning Vesterstrand, tværtimod vil den blive mindre, da
der ikke kan foretages cirkling mod nord. Den nye skitserede løsning forventes ikke
ændre på flyvevejene i forhold til det, der er redegjort for i Miljøvurderingen jf.
afsnit 1.10.1.
1.6.4
Støjpåvirkning af Lem
Mads Andersen (73) er bekymret for støj ved sin bolig, da han i dag er generet af
vindmøllerne i Lem Kær.
Vurdering
Der er redegjort for støjpåvirkningen fra de fire forsøgsmøller og eksisterende
vindmøller i Miljøvurderingen afsnit 10.7. Alle støjgrænser er overholdt.
1.7
Skyggekast
I forhold til skygge, er der indkommet høringssvar fra:

1.7.1
Afskærmende beplantning
Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) skriver, at fremtidig
skyggevirkning vil overstige 5 timer årligt, idet træbeplantningen i området er i
dårlig stand, og dens afskærmende effekt forventes forringet i nær fremtid. Dette
betegnes som en væsentlig negativ påvirkning af de ramte ejendomme.
Vurdering
I Miljøvurderingen afsnit 10.8 er der redegjort for skyggekast i omgivelserne. Alle
beregninger er udført for en situation, hvor der ikke er skærmende bygninger eller
beplantning. Det er i sommerhusområdet beregnet, at det nærmeste punkt til
vindmøllerne i skel mod nordøst vil få mellem 0 og 5 timer/år.
1.8
Vindmøllernes udseende
I forhold til vindmøllernes udseende, er der indkommet høringssvar fra:



18

Jørgen Husted (36)

Anna Tove Skovbjerg (41)
1.8.1
Vindmøllernes farve
Ejner Frost (45) påpeger forskellige beskrivelser af testmøllernes farve.
Vurdering
Vindmøllerne vil blive farvet efter gældende lovgivning.
I ”Vejledning til BL 3-11 Bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller” (1.
udgave, 28. marts 2014) skrives:
Alle vindmøller – uanset totalhøjde – inden for en flyveplads’ indflyvningsplan skal
afmærkes med hvid farve, der opfylder CIE-normen, på vinger, nacelle
(generatorhuset) samt øverste 2/3 dele af mølletårnet. Farven RAL 7035 lever op til
dette krav.
Ligeledes skal vindmøller med en totalhøjde på 100 meter eller derover generelt
farveafmærkes som angivet ovenfor.
Lovgivningen beskriver således farven som hvid, hvor RAL 7035 lever op til dette
krav. RAL 7035 er en ’brækket’ hvid, så den er lys grå. Derfor beskrives farven i
Miljøvurderingen som lys grå. Det er den samme farve, der er tale om, og det er
den samme farve, der er på alle nyere vindmøller på 100 meter totalhøjde eller
mere.
1.8.2
Reflekser
Ejner Frost (45) påpeger, at reflekser fra vindmøllerne er til stor gene for naboer og
ved færdsel i området. Han skriver yderligere, at konklusionen om, at der ikke
forventes væsentlige gener er udokumenteret.
Vurdering
Siden 1990’erne har man i de kommunale planer og i lokalplaner for vindmøller
stillet som krav, at glanstallet på vingerne skal være under 30, hvilket anses for
mat. Det har betydet, at der ikke er reflekser eller glimt fra vingerne, som er opført
de sidste 10-15 år. De gamle vindmøller i Velling Mærsk er opført før der blev stillet
krav til glanstallet, og kan derfor have givet generende reflekser. I forslag til
lokalplanen 383 for forsøgsmøller ved Velling Mærsk har Ringkøbing-Skjern
Kommune også stillet krav om glanstal under 30.
1.8.3
Markeringslys
Danmarks Naturfredningsforening (48) gengiver beskrivelsen af lysafmærkningen
på vindmøllerne, og efterlyser påvirkningen af 58 helårsboliger og 68 sommerhuse.
Dette manglende hensyn er ligeledes påpeget i idéfasens høringsrunde.
Ejner Frost (45) skriver, at lyset er generende inden for de nærmeste 2-3 km. Har
selv udsigt til en TV mast, og finder lys på denne meget generende, og ikke noget
man vænner sig til. Påpeger at der er mange klager over lys i Østerild og nogle er
19
blevet tilkendt ekstra og nye erstatninger på den baggrund. Mener, at konklusionen
er underdreven og ukvalificeret.
Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) skriver, at områdets beplantning
er i dårlig forfatning, og det er det udvalgets opfattelse, at et betydeligt antal
grundejere i sommerhusområdet vil finde lysmarkeringen yderst generende. Der
henvises til indsigelse fra DN i debatfasen, hvor DN forventer, at de høje møller
med lys vil give en påvirkning.
Grundejerforeningen efterlyser krav om radarstyring, som kan regulere hvornår
advarselsblink er nødvendigt.
Jørgen Husted (36) påpeger, at for op mod halvdelen af sommerhusområdets
sommerhuse bliver der tale om en konstant blinkende højintensivt advarselslys.
Anna Tove Skovbjerg (41) påpeger at det kraftige lys vil påvirke det ellers mørke
område. Hun henviser til personlige erfaringer fra vindmøller ved motorvejen ved
Falkenberg i Sverige.
Vurdering
Lysafmærkning er beskrevet i afsnit 7.8 og effekten af lyspåvirkningen er vurderet i
afsnit 10.17. 4-5 og 11.8. Det er vurderet at lyset kan ses på stor afstand, enkelte
steder op til 20 km. Idet lyset bliver afskærmet 3 grader under vandret, vil det ikke
lyse direkte ind mod beskueren. Om dagen vil de højintensive lys være synlige,
men ikke direkte generende. Lysblinkene fra lysafmærkning af vindmøller og
målemast vil være mest tydelige, hvor man har det mørke landskab, og lysene
bliver oplevet højt på himlen, som på visualisering 1A og 5A i bilag 1. På den
baggrund er det vurderet, at lysblinkene kan virke forstyrrende på nattehimlen set
fra det flade åbne landskab omkring vindmølleområdet.
Det er i Miljøvurderingen beskrevet, at lyset vil være hvidt på alle lamper og blinke
synkront. Det sker for at give færrest gener og undgå den omtalte virkning af et
tivoli. Lyset vil uden tvivl kunne ses fra mange steder i sommerhusområdet, og det
er i Miljøvurderingen vurderet, at det specielt vil være inden for de nærmeste to
kilometer, at det kan virke generende.
Det er ikke vurderet nærmere i Miljøvurderingen, om der kan installeres
radarstyring af lyset på vindmøllerne, så det kun tændes, når et fly nærmer sig.
Det skyldes, at denne tekniske løsning endnu ikke er fuldt udviklet og ikke er
godkendt i Danmark. Ud over afskærmning af lyset, så det ikke stråler ud under 30,
findes der ikke andre afværgeforanstaltninger for lys, hvorfor de beskrevne
lysgener er en del af de miljøpåvirkninger projektet medfører.
Ringkøbing-Skjern Kommune har ikke detaljeret viden om forholdene ved
prøvestationen i Østerild, men kan i øvrigt oplyse, at lysgener har indgået og vil
indgå i vurdering af værditab ved opstilling af forsøgsmøller efter
Værditabsordningen. Se endvidere afsnit 1.11.4
1.8.4
Design og opstillingsmønster
Jørgen Husted (36) påpeger at der ikke stilles æstetiske krav for vindmøllernes
udseende, og de må fremstå uensartet og placeres uharmonisk.
20
Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) påpeger, at vindmøllerne ikke
opstilles centralt i området og at vindmøllecirkulæret ikke godkender
opstillingsmønstret.
Vurdering
I afsnit 10.17.5 vurderes oplevelsen af opstillingsmønstret og variation i mølletyper.
Ringkøbing-Skjern Kommune har vurderet, at opstillingsmønstret, der ikke fra alle
vinkler er let opfatteligt, er acceptabelt i det enkle landskab, og at det kan
accepteres landskabeligt, at der i en periode står et anlæg med forskellige
mølletyper.
Vindmøllecirkulæret fastsætter, at vindmøller skal opstilles i et i forhold til
landskabet let opfatteligt geometrisk mønster. I vejledning til cirkulæret er det
uddybet, at der ved valg af opstillingsmønster skal tages udgangspunkt i såvel det
landskab, møllerne opstilles i, som møllernes betydelige fjernvirkning.
Nødvendigheden af et opstillingsmønster på en bue er beskrevet i kapitel 5 og 6 i
miljøvurderingen. Her er anlæggets opstillingsmønster desuden vurderet i kapitel
10.17.5.
1.9
Sikkerhed
I forhold til sikkerhed, er der indkommet høringssvar fra:

1.9.1
Isnedfald
Ejner Frost (45) skriver, at man ikke kan beskytte trafikanter mod isnedfald, ved at
opsætte et skilt.
Vurdering
Ringkøbing-Skjern Kommune har i høringsfasen for kommuneplantillæg nr. 46 gjort
Naturstyrelsen opmærksom på, at der ikke må forekomme isnedfald på vejen
Tændpibe. Dette har medført, at Naturstyrelsen i udkast til VVM-tilladelse til
projektet har stillet krav om, at vindmølle nr. 4 (den nordligste) hvis der er risiko
for overisning og dermed isnedfald, når vindmøllerne startes op, skal standses, så
rotoren er parallel med Tændpibe, når isen rystes af inden igangsætning af møllen.
1.9.2
Manglende kontrol over vindmøllerne
Ejner Frost (45) skriver, at da vindmøllerne fjernovervåges af elektronisk operatør
via elektronisk trafik, der kan forstyrres/afbrydes kan vindmøllerne komme ud af
kontrol.
Vurdering
Vindmøllerne ved Velling Mærsk overvåges efter samme metoder, som øvrige
vindmøller opstillet inden for de seneste år i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det må
dog forventes, at der på grund af afprøvning og tests, vil der være en større
opmærksomhed på vindmøllerne i Velling Mærsk. Overvågningen er i perioder, hvor
der ikke er servicemedarbejdere til stede, overvåget elektronisk med direkte
kommunikation til Vestas´s serviceafdeling, hvor der vil være en alarm, når der
21
opstår fejl. Overvågningen foregår hele døgnet og der er automatisk stopfunktion af
vindmøllerne, hvis der opstår fejl.
1.10
Stauning Lufthavn
OPMÆRKSOMHEDSPUNKT:
Vurderingerne i dette afsnit vedrørende Stauning Lufthavn er udkast. Til
den politiske behandling vedrørende den endelige vedtagelse af Lokalplan
383 vil vurderingerne blive mere konkrete med færre ubekendte.
Vurderingerne er udarbejdet med udgangspunkt i det vidensgrundlag, der
forelægger på nuværende tidspunkt (10. juni 2015).
I forhold til Stauning Lufthavn, er der indkommet høringssvar fra 64 af de 73, som
alene omhandler lufthavnen. Af de 64 høringssvar er de 37 enslydende. Der ud
over nævnes lufthavnen i yderligere 6 høringssvar. Der er kommet høringssvar fra:

Stauning Lufthavn (67), BenAir (62 med bilag), HansenGroup a/s (39),
Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38), Lejerforeningen Stauning
Lufthavn (49 med tilhørende bilag), Motorflyvningens Fællessekretariat (66),
RST-flyveklub Stauning (64), Faldskærmsklubben Skydive Stauning (63),
Dansk Faldskærms Union (71), Stauning Menighedsråd (34) samt en lang
række enkeltpersoner som nr. 8,17,18, 27, 28, 32, 36, 39, 44, 51, 52, 53,
59, 60, 61, 65, 68, 69, 70, 71,72 og 73.
Der er indkommet 37 næsten enslydende indsigelser (omtales som nr. 1 med flere)
fra piloter og andre tilknyttet luftfart i hele Danmark og internationalt. Det drejer
sig om nr. 1 - 7, 9 - 16, 19 - 26, 29 - 31, 33, 35, 37, 40, 42, 43, 46 og 55 - 58.
1.10.1
Generelle forhold vedrørende flyvesikkerhed og Stauning Lufthavn
Flere indsigere mener, det er forkert, at opstille hindringer, der gennemskærer
lufthavnens hindringsbegrænsede flader, og at det vil være til fare for lufttrafikken.
Lejerforeningen for Stauning Lufthavn (49) mener at afsnittet ’Lov om luftfart’ i
forslag til lokalplan nr. 383 er irrelevant, da arbejdet med risikovurderinger
efterfølgende er ændret. Der forventes, at Trafikstyrelsen vil udtale, at
risikoanalyser skal baseres på flytyper og ikke antal personer ombord. Desuden er
der enighed i, at der i lokalplanen står, at vindmøllerne berører særligt beflyvning
af Stauning Lufthavn.
Anton Højland (52) spørger kommunen hvorfor man sender et lokalplanforslag i
høring, der bygger på fejlagtige forudsætninger og er så mangelfuldt, at det ikke
kan sige noget om vindmøllernes påvirkning på Stauning Lufthavn.
Vurdering
Stauning Lufthavn betjener i dag primært almenflyvning, dvs. privat-, militær-,
skole-, forretnings-, faldskærms-, foto-, taxaflyvning m.v. Lufthavnen har en bane
med baneretning øst-vest kaldet 09-27, dvs. man kan starte og lande mod øst eller
vest, fx bane 27 har landing fra øst mod vest.
Lufthavnen er en offentlig godkendt lufthavn og flyvning til/fra lufthavnen foregår
enten visuelt (VFR) eller som instrumentflyvning (IFR). Det er tilladt at benytte
22
lufthavnen året og døgnet rundt. For at beskytte lufttrafikken mod kollision mod
hindringer som fx master og vindmøller, er en offentlig godkendt lufthavns luftrum
beskyttet af hindringsbegrænsende flader, kaldet indflyvningsplaner. Derudover har
lufthavnen en særlig Trafikinformationszone (TIZ) omkring lufthavnen, hvor flyene
skal være i radiokontakt med lufthavnens flyveinformationstjeneste (AFIS) i
lufthavnens åbningstid.
De procedurer, som lufttrafik til/fra lufthavnen skal følge, er publiceret i AIPDanmark. VFR flyvningerne kan følge særlige punkter til/fra TIZ, mens IFR
flyvningerne skal følge de i AIP Danmark publicerede procedurer.
IFR procedurerne for landing på lufthavnen i dag er enten NDB- eller
localizerprocedurer. Til både bane 09 og 27 er der en NDB procedure, mens der
tillige til bane 27 er en localizerprocedure, der er en mere præcis indflyvnings
metode, og derfor den primære anflyvningsform til denne bane.
Opstilling af vindmøller i nærheden af flyvepladser, hvor vindmøllerne
gennembryder flyvepladsens indflyvningsplan, kan kun gennemføres efter særlig
dispensation og tilladelse af Transportministeren. En sådan tilladelse vil normalt
kun kunne opnås, hvis Trafikstyrelsen, efter en konkret vurdering, indstiller til
Transportministeren, at en opstilling af vindmøller er flyvesikkerhedsmæssig
forsvarlig. De vindmøller med målemast, der ønskes opstillet ved Velling Mærsk jf.
forslag til Lokalplan 383, gennembryder indflyvningsplanet for Stauning Lufthavn.
Det er Ringkøbing-Skjern Kommune, der som koncessionshaver har ansvaret for at
udarbejde og indsende dispensationsansøgning med eventuelle risikovurderinger,
hvis forsøgsmølleprojektet ønskes gennemført.
Ringkøbing-Skjern Kommune har offentliggjort forslag til Lokalplan 383 med en
forventning om, at der kan opnås en sådan dispensation og tilladelse af
Transportministeren. Med baggrund i det vidensgrundlag, der var på daværende
tidspunkt for lokalplansforslagets udformning, er det derfor kommunens vurdering,
at Forslag til Lokalplan 383 ikke er mangelfuld. Det samme gælder
miljøvurderingen af lokalplanen.
Sideløbende med planlægning af vindmølleprojektet har pågået en proces til
afklaring af muligheden for, at vindmølleprojektet kan gennemføres med en
uændret beflyvning og anvendelighed af Stauning Lufthavn.
Forudsætningen for at projektet kan realiseres, er således, at der sker en fuld
afklaring af både forholdet mht. Stauning Lufthavns anvendelighed og en
tilfredsstillende håndtering af de flyvesikkerhedsmæssige forhold. Formålet med
denne afklaring er, at Trafikstyrelsen kan indstille til Transportministeren, at
dispensation bør gives for vindmølleprojektet ved Velling Mærsk så Lokalplan 383
kan gennemføres.
I processen omkring afklaring af de flyvesikkerhedsmæssige forhold har der bl.a.
været gennemført risikoanalyser, hvor flere forhold omkring beflyvning af Stauning
Lufthavn har været til behandling. Det har fx været fremme, at man på lufthavnen
ikke måtte operere med fly med over 10 personer om bord efter opstilling af
vindmøllerne. Men dette og andre forhold omkring Stauning Lufthavns
anvendelighed samt endelig afklaring af de flyvesikkerhedsmæssige forhold er ikke
afhandlet færdigt med Trafikstyrelsen.
23
Ringkøbing-Skjern Kommune er fortsat i løbende dialog med Trafikstyrelsen
omkring udarbejdelse af risikovurderinger og implementering af risikoreducerende
tiltag efter vindmøllernes opstilling. Derudover skal der ske en yderligere sikring af
de flyvesikkerhedsmæssige forhold i vindmøllernes opstillingsfase.
Det er Ringkøbing-Skjern Kommunes forventning, at alle forhold omkring
lufthavnens anvendelighed og de flyvesikkerhedsmæssige forhold kan afklares
således, at Ringkøbing-Skjern Kommune vil kunne indsende en
dispensationsansøgning til Trafikstyrelsen med positivt resultat.
Status for dispensationsansøgning medio juni 2015 er, at Ringkøbing-Skjern
Kommune over for Trafikstyrelsen har skitseret et løsningsforslag, der omfatter
installering af ILS (Instrument Landing System) til begge baner. ILS kan benyttes
af fly som flyver instrumentflyvning (IFR), dvs. primært erhvervsflyvninger samt en
del privatfly. Til løsningen indgår desuden højintensivt lys på møllerne samt
målemast.
Trafikstyrelsen er meget positive over for løsningsforslaget og efterspørger nu en
egentlig dispensationsansøgning. Som bilag til ansøgningen skal vedlægges en
såkaldt risikovurdering, hvis formål er at belyse forslag til ændrede procedurer
vedr. brug af Stauning Lufthavn.
Det er vurderingen, at der både i forhold til visuel- og instrumentflyvning kan blive
tale om ændringer af visse procedurer, herunder øget krav til sigtbarheden
(vejrminima).
En indførelse af ILS på Stauning Lufthavn vil (afhængig af krav til kommende
vejrminima), betyde en forbedring af Stauning Lufthavn.
Med den skitserede løsning med indførelse af ILS er begrænsningen på 10 personer
om bord ikke længere relevant.
I Miljøvurderingens kapitel 10.7 fremgår det, at ændring af støjmæssige
konsekvenser er marginale, og der vil ikke være problemer i forhold til overholdelse
af støjmæssige rammer fastlagt i lufthavnens miljøgodkendelse, som dermed ikke
kræves ændret. Den nye skitserede løsning forventes ikke ændre på flyvevejene i
forhold til det, der er redegjort for i Miljøvurderingen.
Med baggrund i ovenstående anbefaler administrationen, at afsnittet ”lov om
luftfart” side 19f i lokalplanens redegørelse erstattes med følgende tekst ved den
endelige vedtagelse af lokalplan 383:
TEKSTEN INDSÆTTES INDEN DEN POLITISKE BEHANDLING VEDRØRENDE DEN
ENDELIGE VEDTAGELSE AF LOKALPLAN 383
Desuden anbefaler administrationen, at følgende sætning i afsnittet ”lov om
luftfart” side 26f ændres fra:
”Det kræver dispensation for gennembrydning af de hindringsfrie planer ved
Stauning Lufthavn i forbindelse med dette vindmølleprojekt. Trafikstyrelsen skal
give bygherre dispensation, før projektet kan gennemføres.”
Til:
24
”Der kræves en dispensation af Transportministeren for gennembrydning af
indflyvningsplanerne ved Stauning Lufthavn i forbindelse med dette
vindmølleprojekt. Dispensationen skal være meddelt, før projektet kan
gennemføres.”
1.10.2
Rambølls rapport: ”ETABLERING AF FIRE TESTVINDMØLLER VED
STAUNING LUFTHAVN”
Flere indsigelser (blandt andet høringssvar nr. 1 med flere, 27, 32, 39, 45,52, 63
og 64) indeholder en kritik af Rambølls rapport, der er vedlagt Miljøvurderingen
som bilag 3.
Bent Larsen(27) mener, at de faktiske forhold ikke ligger til grund for udtalelser i
rapporten, og at den er lavet på baggrund af papirarbejde. Han bemærker desuden,
at uanset afmærkninger og lys vil vindmøllerne gennemtrænge sikkerhedsplanet og
dermed være til gene og risiko for brugere af lufthavnen.
Ejner Frost (45) skriver, at risikovurderingen konkluderer, at risikoen ved de
forskellige beflyvningsprocedurer er negligerbar. Luftfartsstyrelsen kommer med et
andet resultat. Det anføres at dette er en alvorlig fejlvurdering fra PlanEnergi.
Lejerforeningen for Stauning Lufthavn(49) mener, at lokalplanforslaget overvejende
bygger på resultat af Rambølls rapport. Det angives, at rapporten har været
behæftet med fejl og mangler og at Trafikstyrelsen mange gange har kasseret
rapporten. Desuden anføres det som en fejl, at konsulenter fra Rambøll og Integra
ikke har erfaring som erhvervspiloter, og derfor ikke har erfaring nok til
udarbejdelse af analyser.
Vurdering
Miljøvurderingen for vindmøllernes påvirkning af Stauning Lufthavn er baseret på
bilag 3, Rambølls rapport.
Ringkøbing-Skjern Kommune har i processen benyttet forskellige rådgivere, med
ekspertise i forhold til de konkrete opgaver.
Der skal udarbejdes en ny risikovurdering pga. indførelse af ILS, derfor vil Rambølls
rapport ikke danne grundlag for dispensationsansøgningen.
Se i øvrigt vurdering under 1.10.1.
1.10.2.1 Kritik af Trafikstyrelsens varetagelse af flysikkerheden
Faldskærmsklubben Skydive Stauning (63) mener, at trafikstyrelses vurdering om,
at introduktion af radarovervågning under givne AFIS-kompetencer kun kan
tillægges en meget begrænset værdi, da indsiger mener, at en AFIS-operatør kan
uddannes til radar, uden at blive certificeret flyveleder.
Motorflyvningens fællessekretariat (66) mener, at man kan stille alvorligt
spørgsmålstegn ved Trafikstyrelsens varetagelse af sikkerheden, hvis de kan tillade
at højdegrænseplanerne overskrides med 150 meter.
Vurdering
25
AFIS-operatørens anvendelse af Radar er afvist af Trafikstyrelsen og forventes
derfor ikke at indgå i løsningen.
Ringkøbing-Skjern Kommune og Trafikstyrelsen følger gældende regler for
luftfarten.
1.10.2.2 Godkendelse af vindmøllerne strider mod internationale
sikkerhedsregler
Lejerforeningen for Stauning Lufthavn (49) mener, at for at Trafikstyrelsen kan
dispensere for gennembrydning af de hindringsfrie planer for lufthavnen, kræver
det, at Trafikstyrelsen kan få opbakning til at dispensere fra international luftfarts
lovgivning.
Jakob Graungaard Møller (59) påpeger at permanent ansøgning om dispensation fra
begrænsninger om max 10 passagerer inkl. Pilot, ikke er tilladt i henhold til
fælleseuropæisk lov om flysikkerhed.
Faldskærmsklubben Skydive Stauning (63) skriver, at Danmark er underlagt de
fælleseuropæiske luftfartsregler fra EASA og at det ikke er korrekt, at internationale
regulativer ikke er gældende for Danmark.
RST Flyveklub (64) mener man tilsidesætter diverse EASA luftfartslovgivning, hvis
projektet bliver gennemført.
Vurdering
Trafikstyrelsen fungerer som myndighed i Danmark for alle luftfartspørgsmål.
Trafikstyrelsen og Transportministeren har mulighed for at godkende afvigelser,
hvis der fx indføres risikoreducerende foranstaltninger.
1.10.2.3 Begrænsning til 10 passagerer inkl. besætning
Jakob Graungaard Møller (59) angiver, at ved at sætte denne begrænsning, har
man dermed konkluderet, at lufthavnen er så farlig at anflyve, at man max vil
risikere 10 dødsfald i tilfælde af kollision med møllerne. Idet der er tale om en
risiko, er der vel også tale om en forringelse af anvendelsesmuligheder.
Faldskærmsklubben Skydive Stauning (63) betvivler sikkerhedsrapportens
vurdering af at kun 1 % af flyvningerne er med mere end 10 personer.
Motorflyvningens Fællessekretariat (66) mener, at byrden ved at søge dispensation
er meget stor for den enkelte operatør. Og det er en uacceptabel løsning af
problemet
Vurdering
Begrænsningen på 10 personer om bord forventes ikke længere at blive aktuel, idet
andre risikoreducerende tiltag forventes implementeret.
26
1.10.2.4 Risiko for kollision undervurderet
Motorflyvningens Fællessekretariat (66) mener kollisionsrisikoen i bilag 3 er stærkt
undervurderet, og snarere bør ansættes til kategorien ”sjælden” eller ”af og til”,
med en tilhørende forventning om, at en sådan hændelse vil optræde én gang per
100 år. Sammenholdt med en konsekvensklasse S3 (1-10 dødsfald), giver det
ifølge risikovurderingens egne metode en risikoklasse ”B”, svarende til ”høj risiko”,
med krav om ”forbedring nødvendig inden for kort tid”. Med andre ord kan et
projekt ikke forventes godkendt på denne baggrund.
Egon Møller (60) påpeger, at en sportsflyver fløj ind i Jyderup senderen for tre år
siden.
Vurdering
Det er korrekt at luftfartshindringer, uanset hvor de findes, kan udgør en
kollisionsrisiko, men i dette tilfælde indføres risikoreducerende tiltag, der skal
godkendes af Ringkøbing-Skjern Kommune, Trafikstyrelsen og Transportministeren.
1.10.2.5 Flytning af Missed Approach Point 2 km mod øst
I høringssvar fra HansenGroup a/s (39) beskrives det hvordan det punkt, som er
forslået af Rambøll i bilag 3, fungerer som ’missed approach point’. Landing efter
dette punkt blev ikke fundet muligt.
Høringsvar fra Benair (62) henviser til den situation som Hans Kolby Hansen
beskriver i nr. 39.
Motorflyvningens Fællessekretariat (66) anfører, at det punkt, hvor piloten, under
en instrumentanflyvning skal beslutte, om han kan se banelysene og vil fortsætte
sin anflyvning (Missed Approach Point) skal, for den vestgående bane, flyttes så
langt østpå, at man i dårligt vejr ikke kan se de nuværende banelys. Derfor kan
lufthavnen ikke i praksis anvendes under instrumentvejrforhold.
Vurdering
Det er politisk besluttet, at der skal ske en afklaring af mulighederne for at opstille
de ansøgte vindmøller, uden at dette vil resultere i ændret anvendelighed af
Stauning Lufthavn.
Det er kun den sekundære NDB procedure, der påvirkes af vindmøllerne, mens den
primære localizer procedure er upåvirket.
De lovmæssige begrænsninger for sigt og skyhøjde ved beflyvning af bane 27 ved
brug af NDB proceduren vil stadig give piloten mulighed for at se
indflyvningslysene, hvilket er en tilstrækkelig forudsætning for landing.
Med den skitserede løsning med indførelse af ILS, vil NDB til bane 27 stadig være
en sekundær indflyvningsmetode, der kun forventes at skulle anvendes i ganske få
procent af indflyvningerne. Det må bemærkes, at krav til vejrminima mm. endnu
ikke kendes.
27
1.10.2.6 Flyvning for farligt i dårligt vejr
Chris Skjødt Pedersen (61) mener der er meget store risici for VFR flyvning i
området.
Motorflyvningens Fællessekretariat (66) anfører, at piloter, der flyver visuelt, har
stor risiko for at flyve ind i vindmøllerne, hvis der opstår dårligt vejr i nærheden af
lufthavnen, idet man vil forsøge at flyve udenom det dårlige vejr, og dermed
risikerer at komme så meget ud af kurs, at man rammer vindmøllerne.
Jakob G. Møller (31) anfører, at lyset på vindmøllerne ikke vil kunne ses i dårligt
vejr, og sikkerheden bliver dermed ikke større.
Vurdering.
Vindmøllerne er angivet på de visuelle anflyvningskort og forventes markeret med
højintensive lys samt bemaling på hele vindmøllen jf. gældende bestemmelser.
Piloterne kender således både før flyvningen og under flyvningen vindmøllernes
placering og bør derfor have skærpet opmærksomhed på møllerne.
Det må bemærkes, at krav til vejrminima mm. endnu ikke kendes.
1.10.2.7 Advarselslys ikke tydelige
Bent Larsen (27) påpeger at advarselsbelysningen på vindmøllerne er næsten
udefinerbare ved hastigheder på 150-400 km/t. Derudover beskrives det, at
vingerne ikke vil være synlige i halvdårligt vejr, specielt da de ikke er
lysmarkerede. Bent Larsen mener Rambøll burde have kontaktet lufthavnen for en
visuel inspektion ved marginale sigtbarheder.
Jakob Graungaard Møller (59) skriver, at markeringslys primært vil være synligt i
godt vejr. Når sigtbarheden er dårlig, vil man ikke se lyset i tide. Skriver desuden,
at nat VFR flyvning ikke vil være muligt, hvilket skaber yderligere begrænsninger.
Jakob Graungaard Møller mener, at markeringslys ikke opvejer den forøgede risiko,
der er for kollision.
Motorflyvningens Fællessekretariat (66) mener, at en operationel begrænsning er
muligheden for visuel nat-flyvning, hvor de nye fælles europæiske regler (PartSERA) kræver, at der holdes en afstand på 8 km eller en højde på 1000 fod over
alle forhindringer, uanset om disse er udstyres med lys. Møllerne ligger så tæt op
lufthavnen, at det i praksis kan vise sig umuligt at bruge pladsen til visuel flyvning
efter mørkets frembrud.
Vurdering
Vindmøllerne vil blive afmærket i overensstemmelse med gældende regler. Kravene
forventes at være højintensivt blinkende lys placeret på nacellerne og på
målemasten. Der henvises til Bestemmelser for Luftfart, BL 3-11 mv.
Det kan ikke afvises, at nye regler for NAT-VFR kan være en generel udfordring.
28
1.10.2.8 For nogle fly gælder en stigegradient på 2,5 % og ikke 3,3 % som
angivet i bilag 3
Høringssvar nr. 1 med flere og nr. 52, 63 og 66 anfører, at det ikke er korrekt, at
alle fly skal kunne præstere en 3,3 % stigegradient, men at dette alene gælder for
stempelmotordrevne fly med en maksimal startmasse på 2.722 kg. For tungere
stempelmotorfly samt for alle fly med turbinemotor er kravet 2,5%.
Ved gennemgang af de af EASA udsendte "Certification Specifications" (CS) for fly
vil man finde, at kravet om 3,3 % kun findes for fly med stempelmotor med en
maksimal vægt på op til 2.722 kg. For fly med stempelmotor og højere maksimal
vægt, samt fly med turbinemotor for vægte under og over 2.722 kg, er der kun
krav om en stigeevne på 2,5 % (Ref: CS-23, punkt CS 23.77 Balked Landing).
Yderligere gør Motorflyvningens Fællessekretariat DMU (66) opmærksom på at
risikovurderingen i bilag 3 til Miljøvurderingen ikke tager højde for, at fly i dårligt
vejr med is-opbygning på vinger og skrog ikke har samme stigeevne som ved deres
certificering, eller at et flermotoret fly ved bortfald af en motor har en kraftigt
forringet stigeevne.
Vurdering
Ringkøbing-Skjern Kommune vil gennemføre supplerende beregninger og
risikovurderinger, der skal godkendes af Trafikstyrelsen.
1.10.2.9 Risiko ved turbulens fra vindmøllerne
Høringssvar nr. 1 med flere samt 63 anbefaler en teknisk undersøgelse af
turbulensforholdene, idet de angiver at møllernes højde på 200 meter er over
minimumsflyvehøjde for bl.a. VFR-flyvninger, og det derfor ikke kan udelukkes, at
turbulens fra vindmøller kan udgøre en fare for lufttrafikken.
Bent Larsen (27) og Jørgen Skov Nielsen (32) påpeger, at turbulens ikke er
vurderet, og Jørgen Skov Nielsen mener at det forhold kan stoppe de mange
besøgende fra veteranflykredse.
Jørgen Skov Nielsen (32) påpeger, at den sparsomme viden på området omkring
turbulensforhold måske skyldes, at man ikke andre steder, har været så ivrig efter,
at ødelægge beflyvningen af lufthavnen.
Vurdering
Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer i samarbejde med ansøger, Vestas MHI,
Stauning Lufthavn og Trafikstyrelsen, hvilke sikkerhedskrav der skal stilles, hvis
vindmøllerne kommer op. I dette arbejde bliver eventuel risiko for forstyrrende
turbulens fra vindmøllerne også håndteret.
1.10.3
Supplerende risikovurdering
Lejerforeningen for Stauning Lufthavn(49) angiver, at i forbindelse med
udarbejdelse af rapporten fra Integra blev der holdt et møde. Det nævnes ikke i
rapporten, at to af mødedeltagerne fra brugersiden ikke var fuldt ud enige i den
endelige rapport.
29
Faldskærmsklubben Skydive Stauning (63) stiller spørgsmålstegn ved hvorfor de
supplerende risikoreducerende tiltag, som rapporten peger på, ikke er undersøgt.
Lejerforeningen for Stauning Lufthavn (49) påpeger at der i den supplerende
risikovurdering skrives, at såfremt de risikoreducerende tiltag implementeres kan
Stauning lufthavn beflyves med mere end 10 personer ombord, idet alle risici kan
reduceres til acceptabelt eller mindst tolerabelt niveau. Der stilles spørgsmålstegn
ved, hvad der menes. Derudover mener man, at man ikke kan operere med en
negligerbar risiko, som det konkluderes i risikovurderingen. RST Flyveklub (64)
stiller også spørgsmålstegn ved, om tab er menneskeliv er acceptabelt.
Motorflyvningens Fællessekretariat (66) bemærker, at det vil kræve en flyveleder,
hvis der skal være effekt ved fuld ILS og radar. Det bemærkes, at der mangler
økonomiske konsekvensberegninger til fuld ILS, radar og flyveleder. Samtidig
påpeges det, at negativ tilbagemelding fra Trafikstyrelsen betyder, at udsigten til at
finde en løsning for over 10 passagerer er vanskelig og dyr.
Paul Harrison (72) anbefaler Ringkøbing-Skjern Kommune, at få udarbejdet en ny
risikovurdering, da han på baggrund af tidligere ulykker og antallet af
master/vindmøller i Danmark kommer frem til andre tal end i den nuværende
risikovurdering jf. Rambølls rapport.
Vurdering
Grundlaget for rapporten fra Integra er lagt ved et møde (brainstorm) med
deltagelse af brugere af Stauning Lufthavn. Efterfølgende har deltagerne
kommenteret/revurderet rapporten og generelt accepteret denne uden særlige
bemærkninger.
De supplerende risikoreducerende tiltag, som rapporten peger på, som fx
radardækning, vil selvfølgelig blive undersøgt, hvis det besluttes at implementere
disse tiltag.
Risikovurdering er en af både den internationale luftfartsorganisation ICAO og
Trafikstyrelsen anerkendt metode til håndtering af flyvesikkerhedsmæssige risici.
Det er lovbestemt, at en lufthavn skal følge disse principper bl.a. jf. Bestemmelser
for luftfart, BL 3-18. Sandsynlighed for at en hændelse kan indtræffe kan beskrives
ved kvantitative og/eller kvalitative værdier.
Det skal bemærkes, at Integras supplerende risikovurdering ikke anvender
kvantitative beregninger af sandsynlighed for en hændelse, men kun en kvalitativ
vurdering. Risikovurderingen angiver sandsynlighed både før og efter
implementering af risikoreducerende tiltag.
Det er korrekt, at de økonomiske konsekvenser af de risikoreducerende tiltag ikke
har været detaljeret beregnet.
1.10.3.1 Fejlagtige data brugt i risikovurdering
Høringssvar nr. 1 med flere og 32 påpeger, at det i den supplerende
risikovurdering, ved Integra, (bilag 14) er bemærket, at der er rejst tvivl om PANSOPS beregninger (i bilag 3) og at der derfor accepteres ukritiske fejlagtige data til
at udforme en risikovurdering og det forsøges bagatelliseret at fejl og krav før
anflyvning i dårligt vejr er uden betydning for lufthavnens sikkerhed.
30
Vurdering
I pkt. 2 i Integras ”Forudsætninger for den supplerende risikoanalyse” står der:
PANS-OPS beregningerne, som beskrevet i Rambøll-analysen, er valide og kan
implementeres. Det skal bemærkes, at der af deltagerne er rejst tvivl om
korrektheden af Rambølls PANS-OPS beregninger, men dette vurderes ikke at have
indflydelse på denne supplerende analyse.
Formålet med bemærkningen vedr. korrektheden er ikke at bagatellisere eventuelle
fejlberegninger, tværtimod. Bemærkningen vil derimod bevirke, at PANS-OPS
beregningerne under alle omstændigheder skal valideres.
1.10.4
Lufthavnens anvendelighed
En stor del af høringssvarene vedrører aktivitetsmulighederne i Lufthavnen.
Flere indsigelser påpeger at vindmøllerne vil påvirke lufthavnens anvendelighed i en
eller anden grad og i yderste konsekvens vil betyde lukning.
Per Jakobsen (68) mener at placering af vindmøller i ind- og udflyvningszoner vil
føre til hævet stressniveau og fjerne en god træningsplads for piloter og generelt vil
sænke flyvesikkerheden.
Høringssvar nr. 1 med flere samt nr. 32 og 64 mener ikke det kan afvises, at
operation af lægehelikopter kan påvirkes negativt.
Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand nr. 9 skriver, at opførelse af møller og
målemast vil få alvorlige konsekvenser for fremtidig drift og udvikling af lufthavnen.
Det kan betyde at lufthavn og flymuseet må indstille driften, og at sommerhusejere
og deres gæster går glip af mange gode oplevelser med aktiviteter i lufthavnen.
Bent Esman (65) angiver, at flere af de omkringliggende kommuner har investeret i
lufthavnen. I lufthaven bliver både flymekanikere og piloter uddannet. Kommuners
investeringer og uddannelsesmuligheder forsvinder, hvis lufthavnen skal begrænses
og evt. lukkes.
Bent Larsen (27) skriver, at Kommunens garanti for at lufthavnens sikkerhed og
anvendelsesmuligheder skal bevares, ikke er noget værd, da kommunen løber fra
løfter.
Flere indsigere bl.a. nr. 32, 49, 64 og påpeger at Ringkøbing-Skjern Kommune og
byrådet fastholder, at lufthavnens anvendelighed ikke må forringes.
Lejerforeningen Stauning Lufthavn (49) kommenterer, at der i forslag til lokalplan
nr. 383 står, at der skal skabes mulighed for vindmøller på op til 250 meter (side
5). Ud fra det frygtes det, at lufthavnen endnu engang skal udsættes for
lukningsfare, da der hidtil i processen kun er nævnt møller på op til 200 meter.
Vurdering
Se vurdering under 1.10.1.
31
de ansøgte møller, uden at dette vil resultere i ændret anvendelighed af Stauning
Lufthavn.
Nærværende forslag til lokalplan nr. 383 giver mulighed for opstilling af vindmøller
på op til 200 meter. Opstilling af højere møller vil kræve ny planlægning.
1.10.4.1 Erhverv i lufthavnen
Indsigelse nr. 1 med flere og nr. 32, 45, 49, 59 (49 Henviser specifikt til HS
Hansen, der i et læserbrev gør opmærksom på at flytning af MAP og ændrede
vejrminima betyder, at han ikke kan opretholde sit erhverv) anfører at flere
virksomheder (som f.eks. Ben Air) ikke kan opretholde kontrakten med deres
kunder eller videreføre deres egen virksomhed, hvis de operative begrænsninger,
der er på tale, iværksættes. Dette presser virksomhederne til at fraflytte lufthavnen
med tab af mere end 20 lokale arbejdspladser til følge. Blandt andet har Ben Air i
en pressemeddelelse tilkendegivet, at de ikke kan opfylde kontrakten med British
Mail, hvis man ikke kan påregne at lande med deres fly, når det er nødvendigt.
HansenGroup a/s påpeger at de har 50-75 operationer om året ud og ind til
Stauning. Placering af fabrik er valgt på grund af nærhed til lufthavnen.
Vindmøllerne kan betyde, at de kan være nødsaget til at flytte deres flyoperationer
til Billund eller andre steder. Hangar samt rullevej dertil vil blive værdiløse. Lukning
af fabrik i Lem kan blive resultatet.
Benair (62) påpeger, at såfremt driftsforholdene i lufthavnen ændres, vil Benair
være tvunget til at flytte til anden lufthavn.
Flere indsigelser forholder sig til frygten for, at aktiviteter på lufthavnen må stoppe
og flere personer mister deres arbejde. Det drejer sig ud over før nævnte blandt
andet om nr. 36, 38, 41, 45, 61, 65, 70
Lejerforeningen for Stauning Lufthavn (49) er uenig med VVM-redegørelsens
konklusion om, at der ikke vil ske ændringer i lufthavnens anvendelighed. Det
menes derimod, at ændringer vil være væsentligt begrænsende for lufthavnen.
Tove Irene Bækgaard Christensen (28) mener, at det vil gå ud over museet, hvis
det bliver vanskeligt at lande i lufthavnen, hvilket vil medføre tab af arbejdspladser.
Hun påpeger, at der i forvejen er få arbejdspladser i Vestjylland. Går ind for
vindenergi, men uden at ødelægge anden virksomhed.
Jørgen Husted (36) frygter at vindmøllerne begrænser udviklingsmulighederne i
området i forhold til lufthavnen.
Vurdering
Lufthavn.
Det er anført af brugerne, at de ændrede skyhøjder, sigt og MAP i forbindelse med
NDB proceduren på bane 27 vil begrænse brugernes forretningsmæssige
aktiviteter. Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer, at piloterne vil anvende den
operationelt mere præcise localizer procedure på bane 27, der normalt har bedre
minima for landing end NDB proceduren. Det forventes, at der ikke ændres på den
32
primære localizer procedure 27, hvis vindmøllerne opstilles, ligesom det forventes
at der ikke foretages ændringer i anflyvningsprocedurerne NDB 09.
Hvis ILS indføres til begge baner, så vil NDB procedurerne kun være sekundære
procedurer, hvis de bibeholdes.
Det skal bemærkes, at indflyvningsprocedurer, landingsminima, skyhøjde mv. ikke
endeligt er afklaret med Trafikstyrelsen.
1.10.4.2 Stauning Lufthavn kan ikke anvendes som alternativ lufthavn
Høringssvar nr. 1 med flere samt nr. 32, 52, 53 og 64 angiver at offshore
operatører i dag bruger Stauning Lufthavn som alternativ lufthavn, når
vejrsituationer kræver det og at dette ikke vil være attraktivt fremover.
Vurdering
Se Vurdering under pkt. 1.1.4.1
1.10.4.3 Indførelse af vejrminima reducerer anvendeligheden
Flere indsigere bl.a. nr. 45, 52, 60, 64, 66 og 70 påpeger, at Luftfartsstyrelsen
anbefaler indførelse af vejrminima, hvilket kan føre til begrænsninger for
lufthavnen.
Lejerforeningen for Stauning Lufthavn (49) mener, det er uinteressant for
erhvervslivet at flyve på lufthavnen, såfremt minima ændres. Vedhæftet kopi af
mail fra flyvechef Lars Vestergaard.
Jakob Graungaard Møller (59) og Benair (62) mener, at indførelse af vejrminima vil
være en væsentlig forringelse for anvendeligheden, da det betyder at vejrminima
næsten fordobles og lufthavnen kun er anvendelig i det man kalder VFR vejr. Dette
betyder, at man ikke kan være sikker på at anflyve lufthavnen, og må vælge
alternativ lufthavn med gene for personale og økonomi til følge
Faldskærmsklubben Skydive Stauning (63) angiver, at hvis anførte vejrminima
indføres, vil man få en amputeret lufthavn, der nu fungerer som IMC lufthavn, der
reelt kun kan bruges i VMC vejr.
Vurdering
Dette forhold er ikke afklaret. Der henvises til vurdering under 1.10.1.
1.10.4.4 Begrænsning i antal personer i flyene vil reducere anvendelsen
væsentligt
Indsigelse nr. 49 fra lejerforeningen ved Stauning Lufthavn angiver, at det vil
påvirke lufthavnens anvendelighed, hvis det ikke lykkes at opnå dispensation på
kravet om begrænsning af passagertal på 10 personer.
Flere indsigere, blandt andet nr. 52, 60 og 66, mener, at begrænsning af antal
personer, vil være en væsentlig forringelse af Stauning Lufthavn.
33
Jakob Graungaard Møller (59) påpeger desuden, at VVM-rapportens forslag om at
indsættes flere fly med færre passagerer, for at omgå denne begrænsning, i praksis
er helt utænkeligt og et dårligt argument.
Dansk Faldskærms Union (71) skriver, at det er vigtigt, at fly med over 10
passagerer får permanent dispensation fra Trafikstyrelsen, da det er yderst vigtigt
for Dansk Faldskærms Unions fortsatte udvikling og muligheder.
Vurdering
Det forventes ikke, at denne begrænsning vil være blandt de risikoreducerende
tiltag.
1.10.4.5 Flytning af missed approach point vil begrænse
anvendelsesmuligheden
Jakob Graungaard Møller (59) angiver, at flytning af missed approach point for
anflyvninger til bane 27 er en væsentlig begrænsning af lufthavnens nuværende
drift. NDB proceduren bliver også brugt til skoleflyvning (civilt og militært), som
udgør en større del af lufthavnens drift.
Egon Møller (60) mener, at flytning af missed approach vil have begrænsende
karakter for lufthavnens anvendelsesmuligheder.
Vurdering
Lufthavn.
Se i øvrigt vurdering under 1.1.4.1 og 1.10.1.
1.10.4.6 Rekreative interesser i tilknytning til lufthavnen
Danmarks flymuseum
Flere indsigere (Høringssvar nr. 1 med flere, nr. 28, 38, 61) angiver, at
begrænsning af flyvninger vil have negativ betydning for flymuseet. Høringssvar nr.
1 med flere og nr. 32 angiver, at Danmarks Flymuseum, som er Flyvevåbnets
museum er en attraktion med mange besøgende, også flyvende gæster. Det
antages, at attraktionsværdien vil falde, hvis flyvepladsen fremstår forladt.
Faldskærmsudspring
Høringssvar nr. 1 med flere angiver, at det ved store stævner med
faldskærmsudspring vil blive nødvendigt, at flyve med mere end 10 personer.
Indsigelse fra Faldskærmsklubben Skydive (63) udtrykker bekymring for at der vil
ske en kraftig beskæring af mulighederne for faldskærmsudspring.
KZ & Veteranfly Klubbens rally
34
I Høringssvar nr. 1 med flere udtrykkes bekymring for, at KZ-Rallyet ikke i
fremtiden vil kunne tage imod DC-3 fly eller andre veteranfly i den kaliber med
plads til mere end 10 personer.
Kommende Vandland
Gunnar Gylling Hansen (29) angiver at lufthavnen kan blive et godt aktiv for det
kommende vandland.
Vurdering
Vedrørende Danmarks flymuseum vurderer Ringkøbing-Skjern Kommune, at denne
aktivitet ikke vil blive begrænset, idet veteranfly normalt flyver efter visuelle regler.
De skal følge de reviderede flyveveje og indflyvningspunkter. Desuden vil møllernes
placering være velkendt for disse piloter og opmærksomheden vil derfor være
skærpet i forhold til møllerne.
Det er vurderingen at der i forhold til visuel beflyvning, vil blive tale om ændringer
af visse procedurer – sandsynligvis også krav til øget sigtbarhed.
Da begrænsningen på 10 personer ombord, ikke længere forventes at blive aktuel,
vil faldskærmsudspring og KZ og Veteranfly Klubbens rally ikke blive berørt heraf.
Det er endvidere Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at de rekreative
interesse ved Stauning Lufthavn ikke bliver berørt.
1.10.5
Etablering af præcisionsudstyr (ILS)
I høringssvar nr. 1 med flere og nr. 32 angives det, at de beskrevne følgevirkninger
kan afhjælpes ved, at lufthavnen forsynes med præcisionsanflyvningsudstyr, så der
kan gennemføres ILS-anflyvninger til banerne. ILS udstyret bør ifølge
høringsparterne betales af vindmølleprojektet.
HansenGroup a/s(39) og Benair (62) påpeger at opstilling af et ILS vil afbøde
problemet med flytning af ’missed approach point’, men at det dog altid er
forbundet med ekstra fare, at rejse forhindringer i luftfartens ind- og
udflyvningszoner.
Vurdering
Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer i samarbejde med ansøger, Stauning
Lufthavn og Trafikstyrelsen hvilke sikkerhedskrav, der skal stilles, hvis vindmøllerne
kommer op. I dette arbejde indgår også etablering af ILS.
1.10.6
Øvrige bemærkninger vedrørende lufthavnen
Udskiftningsfasen
35
Lejerforeningen for Stauning Lufthavn (49) forventer at myndighederne kræver
midlertidig lukning af lufthavnen, i tilfælde af høje kraner til brug for udskiftning af
dele på vindmøllerne.
Placering revurderes med hensyntagen til trafiksikkerheden
Knud Stabell og Bente Stabell (8, 17 og 18) mener placeringen er ulogisk,
ufornuftig og ubetænksom i forhold til Stauning Lufthavn og beder om at
placeringen revurderes med hensyntagen til trafiksikkerheden.
Servitut på området
Anton Højland (52) påpeger, at der findes en tinglyst servitut fra 1988 på samtlige
matrikler, der er udnævnt til opsætning af vindmøller, der betinger, at ethvert
projekt der medfører luftfartshindringer, skal forelægges Statens Luftfartsvæsen.
Det pointeres, at der i forslag til lokalplan nr. 383 ikke ophæves servitutter.
RST Flyveklub (64) påpeger, at der er en servitut på matriklerne, hvor
forsøgsmøllerne ønskes opstillet. Dette er ikke oplyst i forslag til lokalplan 383. Det
er blot beskrevet, at det er op til ansøger at undersøge disse forhold.
Udvinding af titanium
Bent Larsen (54) anfører, at der snakkes om, at udvinde titanium fra undergrunden
omkring lufthavnen, hvilket vil kræve rejseaktiviteter til/fra området.
Vurdering
Det forventes ikke, at lufthavnen skal lukkes i hverken implementeringsfasen eller
ved udskiftning af møller eller mølledele, idet de kraner, der skal anvendes,
forventes at være lavere end vindmøllerne.
Såfremt der skal anvendes kraner til montering eller udskiftning af vingerne eller
nacellen på møllerne, kan lufthavnen udstede en advarsel til alle fly, kaldet en
NOTAM. Denne NOTAM gør opmærksom på evt. høje kraner og arbejdet med
udskiftning af komponenter på møllerne. Alle piloter har pligt til at gøre sig bekendt
med sådanne NOTAMs før beflyvningen af lufthavnen.
Af den tinglyste servitut fremgår: ”Ethvert projekt, der vil medføre
luftfartshindringer, der er 25 m over terræn eller mere, skal forelægges Statens
Luftfartsvæsen”. I planfasen for de fire vindmøller har Ringkøbing-Skjern Kommune
fra starten samarbejdet med Trafikstyrelsen (tidligere Statens Luftfartsvæsen) og
der redegøres herfor i lokalplanen. Den tinglyste servitut er således respekteret.
Servitutten er ikke nævnt i afsnittet vedrørende servitutter, da der ikke er tale om,
at denne skal ophæves.
Det er Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at lufthavnen kan opfylde
eventuelt behov for ekstra beflyvning på grund af udvinding af titanium.
1.11
Økonomiske interesser
I forhold til økonomiske interesser, er der indkommet høringssvar fra:

36



HansenGroup a/s (Nr. 39)

Lejerforeningen for Stauning Lufthavn (nr. 49 med tilhørende bilag)

En del høringssvar omkring Stauning Lufthavn. (Nr. 11, 41, 22, 32, 28, 41,
46, 48 og 56 m.fl.)

Jørgen Husted (36)

Helle Veland (44)

Verner Kirkegaard (51)

Chris Skjødt Pedersen (61)

RST Flyveklub (64)

Mads Andersen (73)
1.11.1
Samfunds- og socioøkonomiske interesser
Danmarks Naturfredningsforening (48) anfører at Miljøvurderingen behandler en
række konflikter ud fra en grundholdning om, at projektet på grund af dets
(samfunds)økonomiske betydning skal nyde fremme.
Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) og Lejerforeningen for Stauning
Vesterstrand (49) samt indsiger nr. 45 og 59 skriver, at projektet ikke vil generere
arbejdspladser, idet produktionen flyttes til udlandet ifølge pressen. Der vil således
mistes 800 arbejdspladser i Danmark.
Flere kommenterer, at hvis den nuværende placering af møllerne fastholdes, må
det påregnes, at de for tiden 20 private arbejdspladser på flyvirksomheden i
lufthavnen mistes. Desuden må det påregnes, at de på pladsen stationerede
forretningsfly (og det heraf afledte brændstofsalg) flyttes til pladser, som ikke har
begrænsninger i anflyvningsforholdene.
Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) mener, at konsekvenser for
lufthavn og flymuseum kan betyde tab af omkring 40 arbejdspladser.
Chris Skjødt Pedersen (61) angiver, at opstilling af vindmøllerne vil medføre tab af
ca. 50 arbejdspladser og påvirke mange underleverandører. Desuden vil en del
interesseorganisationer direkte på flyvepladsen og i nærområdet blive ødelagt.
HansenGroup a/s (39) skriver, at ændring af forholdene i Stauning Lufthavn kan
medføre færre flyvninger fra lufthavnen og i værste fald lukning af deres fabrik i
Lem. HansenGroup a/s er samtidig forundret over, at lufthavnen skal ødelægges for
at opstille vindmøller, der ikke engang er produceret i Lem.
37
I høringssvar nr. 1 med flere, nr. 41 og 49 nævnes det, at lokalplan nr. 383 må
antages at få en ødelæggende indflydelse på Stauning Lufthavn og de i lufthavnen
hjemmehørende virksomheder.
Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) har forståelse og sympati for
kommunens ambition om selvforsyning med el, samt projektets medvirken til
forbedring af kommunens CO2-regnskab, men kan ikke acceptere, at dette får
alvorlige konsekvenser for landskab, dyreliv og Stauning Lufthavn, og samtidig
medfører ødelæggelse af sommerhusområdet Stauning Vesterstrand.
Lejerforeningen For Stauning lufthavn er uenig i, at projektet kan have en positiv
konsekvens i forhold til arbejdspladser. Derudover fremføres det, at højere
beskæftigelse kun vil være i anlægsfasen og dermed ikke har nogen målbar varig
effekt.
Helle Veland (44) skriver, at vedtagelse af lokalplanen vil betyde færre turister i
sommerhuse og færre turister, der foretager indkøb eller besøger attraktioner.
Ejner Frost (45) citerer Miljøvurderingen og mener, at købere af
sommerhuse/grunde i Stauning Vesterstrand vil holde sig væk. Samtidig skriver
han, at kommunen vil opleve ekstra beskæftigelse på grund af behandling af klager
over vindmøllerne. Dette viser erfaringer fra Østerild.
Flere indsigere, herunder nr. 64, 65 og 69, mener, at man bør finde en anden
placering til vindmøllerne og i stedet tænke på udvikling af området, og på at gøre
lufthavnen endnu mere attraktiv og brugbar.
Allan Jensen (69) angiver, at grunden til hans og hans families tilstedeværelse i
Dejbjerg, brug af lokalområdet og dets tilbud vil forsvinde, hvis lufthavnen må
lukke. Han skriver, at de vil blive nødaget til at fraflytte kommunen, og at
kommunen vil stå tilbage med tom bolig og manglende skatteindtægter fra to
personer.
Vurdering
Ringkøbing-Skjern Kommune og Naturstyrelsen har igennem planlægningen, VVMog miljøvurderingsprocesserne foretaget vurderinger af blandt andet projektets
miljøpåvirkninger øvrige arealinteresser med videre i forhold til regeringens ønske
om at skabe bedre muligheder for vindmølleindustriens for udvikling, test og
demonstration af vindmøller. Samfundsmæssige interesser indgår også i den
endelige stillingtagen til projektet.
I Miljøvurderingens afsnit 10.18 er der redegjort for de afledte socioøkonomiske
forhold. Ved socioøkonomiske påvirkninger forstås først og fremmest
samfundsmæssige eller lokalsamfundsmæssige påvirkninger. Det vil sige
grundlaget for et områdes sociale struktur og erhvervsliv, herunder påvirkningen på
indtægtsgrundlaget for tredjemand som følge af de forventede miljøpåvirkninger.
Det er vanskeligt præcist at fastslå de socioøkonomiske forhold, men der findes tal
for, hvor meget arbejde en vindmølle genererer både under anlægsfasen og i
driftsfasen. Der er ikke kendskab til oplysninger om, at produktionen flyttes
38
udenlands, som nogle høringssvar anfører. Selv om det er mindre synligt, er der
også i driftsfasen beskæftigelsesmæssig gevinst, dels ved service og
vedligeholdelse, dels ved afledte arbejder, idet indtægten fra vindmøllerne kan
generere ekstra forbrug lokalt, som for eksempel også kan være i byggebranchen.
Udviklingen i den fremtidige beskæftigelse ved Stauning Lufthavn afhænger af flere
parametre, og det er kan være vanskeligt at sige, hvordan opsætning af et
forsøgsmølleanlæg vil påvirke den udvikling.
Der findes ikke studier af, hvorledes vindmøller påvirker turismen hverken positivt
eller negativt, men spørgsmålet optræder ofte i debatten, før vindmøller rejses.
Derfor var turistforeningen også aktivt inddraget i udarbejdelsen af temaplanen for
vindmøller i 2007 – 2009 for Ringkøbing-Skjern Kommune. Ringkøbing-Skjern
Kommune har i de sidste 25-30 år været kraftigt påvirket af vindmøller i landskabet
både i Velling Mærsk, Gestenge, Holmsland, ved Vognkær, Nørhede, No og Tim og
andre steder. Kommunen er samtidig præget af stor turisme, der især er
koncentreret omkring Søndervig og Holmsland Klit.
Turismen har udviklet sig gennem mange år parallelt med, at der er opstillet
vindmøller. De seneste otte år er adskillige vindmøller med totalhøjde 125 til 150
meter opstillet, uden der er konstateret en nedgang i turismen af den grund.
Derimod har vejrlig og den generelle økonomiske krise haft indflydelse på turismen.
Vindmøllerne er generelt placeret med god afstand til de store turistområder.
Det kan nævnes, at man i Thisted Kommune har oplevet en turistmæssig fremgang
i form af busture til de store vindmøller ved Østerild de seneste år, og på Ærø og
Samsø har man ligeledes turistmæssig fordel af anlæg med vedvarende energi,
herunder vindmøller. På den baggrund er det med Miljøvurderingen konkluderet, at
det ikke kan påvises, at vindmøller entydigt vil have en negativ påvirkning på
turismen. Det anføres i et høringssvar, at kommunen vil opleve ekstra
beskæftigelse på grund af behandling af klager over vindmøllerne. Det kan ikke
afvises, at der vil komme klager over forsøgsmøllerne, som vil medføre
tilsynsarbejde i kommunen.
1.11.2
Projektmagers og Vestas’ økonomi
Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) sætter spørgsmålstegn ved om
kommunen ønsker at fremme projektet af hensyn til projektmagers økonomi, til
Vestas eller muligheden for at skabe flere arbejdspladser.
Det undrer grundejerforeningen, at hensyn til Vestas’ økonomi vejer tungere end
hensynet til landskab, mennesker, dyreliv, lufthavn og tæt beliggende bebyggelse,
og at projektet legitimeres ud fra vigtigheden for Vestas’s fremtidige produktion.
Grundejerforeningen efterlyser krav om radarstyring som kan regulere hvornår
advarselsblink er nødvendigt, og fristes til at tro at projektmagers økonomi vægtes
højere end hensyn til naboer.
Vurdering
Det er ikke unormalt, at økonomiske hensyn hos en ansøger kan have en betydning
for, om et projekt ønskes fremmet. Dette ændrer ikke på, at lovpligtige forslag til
plangrundlag, miljøvurdering, høringsperioder med videre gennemføres.
39
Som der er redegjort for ovenfor og i kapitel 1 og 4 i Miljøvurderingen har opstilling
af testpladser for havvindmøller i Danmark en samfundsmæssig interesse for
beskæftigelse og eksport, hvorfor Naturstyrelsen har identificeret syv arealer til
prototypemøller, herunder Velling Mærsk for forsøgsmøller med totalhøjde over 150
meter og op til 250 meter.
Som der er redegjort for i afsnit 3.10.1, indgår samfundsmæssige interesser også i
den samlede afvejning af projektet. Dette betyder ikke, at andre interesser ikke er
afvejet som loven foreskriver. For projektet om opsætning af fire forsøgsmøller ved
Velling Mærsk er bl.a. landskab, mennesker, dyreliv, lufthavn og tæt beliggende
bebyggelse blevet vurderet i Miljøvurderingen med særlig fokus på bl.a. landskab,
støj og Stauning Lufthavn.
En fremtidig mulighed eller krav om radarstyring afgøres af Trafikstyrelsen. Se
eventuelt afsnit 1.8.3.
1.11.3
Turister og udlejning af sommerhuse
Ejner Frost (45) skriver at den landskabelige påvirkning, sammen med støjen, vil
skræmme turisterne væk fra sommerhusområdet, og vil gøre det svært at udleje
sommerhuse. Han skriver, at sommerhusene i bedste fald kan sælges med store
økonomiske tab. Dette vil kunne stavnsbinde sommerhusejere, og pensionister vil
blive tvunget til at bosætte sig i sommerhusene som helårsboliger, med deraf
følgende ekstra belastning af området og økonomisk byrde for kommunen.
Jørgen Husted (36), Anna Tove Skovbjerg (41) og Helle Veland (44) skriver
ligeledes, at det bliver svært at udleje sommerhuse til turister, at priserne vil falde
og anfører, at de fleste sommerhuse vil falde i værdi (op til 50%), eller blive
usælgelige.
Vurdering
Se vurdering under punkt 1.5.2 og 1.11.1.
1.11.4
Værditab
Ejner Frost påpeger (45), at der er indgået aftaler om værditab for naboer indenfor
2 km fra vindmøllerne – blot ikke sommerhusejere.
Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) skriver, at opførelse af de fire
møller og masten, tæt op ad sommerhusområdet, vil medføre markante fald af
ejendommenes handelsværdi. Foreningen omtaler presseomtale om værditab på
min. 15 %. En lokal ejendomsmægler har givet udtryk for, at interessen for
sommerhuskøb har været på nulpunktet, siden det blev klart, at der planlægges for
vindmøller i området. Grundejerforeningen forventer desuden, at opførelsen at
testmøllerne får negative konsekvenser for finansieringsmuligheder.
Grundejerforeningen anfører endvidere, at møllerne vil forringe mulighed for
udlejning til turister, ikke mindst tyskere, og udlejningsfrekvens og lejeniveau vil
blive væsentligt reduceret. Reduktion af udlejning bør bekymre de handelsdrivende
i Skjern, Stauning, Velling og Ringkøbing. På denne baggrund forventes betydelige
erstatningskrav fra mange af sommerhusgrundejerne.
40
Helle Veland (44) angiver, at sommerhusenes værdi må forventes at falde kraftigt
og de vil blive sværere at omsætte, måske usælgelige. Kreditforeninger og banker
vil forventeligt ikke yde lån til området.
Verner Kirkegaard (51) skriver, at med de angivne begrænsninger, vil hans haller i
lufthavnen ikke være attraktive for større fly, med reduceret salgspris og
formindskede udlejningsmuligheder til følge.
Ligeledes skriver Egon Møller (60) at forringelse af brugen af lufthavnen vil medføre
værditab i form af mindre eller ingen lejeindtægter for hangarer, og mener derfor,
at der skal kompenseres for værditabet af hangarer.
Mads Andersen (73) skriver, at værdien af boliger i Lem vil påvirkes betydeligt i
negativ retning, hvilket tydeligt fremgår af de antal ejendomme, der er til salg i
dag.
Vurdering
Ansøger, Tændpibe Vindmøllebyg K/S, består af Skovgaard Invest, EnergiCenter
Nord og en gruppe lodsejere og naboer inden for en afstand af to km af projektet.
Naboer i det åbne land inden for de to km, der ikke indgår i ejerkredsen, har
indgået frivillige aftaler med ansøger om erstatning. Sommerhusejere har ikke
modtaget tilbud om frivillige aftaler om erstatning. De to km er ikke reguleret ved
lovgivning, men baseret på frivillige aftaler. Ringkøbing-Skjern Kommune kan ikke
stille krav om, at sommerhusejerne også skal inddrages i frivillige aftaler om
værditabserstatning.
Værditabsordningen giver mulighed for at anmelde krav om erstatning for
værditab, hvis der opstilles vindmøller i nærheden af en beboelsesejendom.
Reglerne for værditabsordningen findes i §§ 6-12 i Lov om fremme af vedvarende
energi (VE-loven).
Værditab ligger uden for planprocessen og Ringkøbing-Skjern Kommune henviser til
Energinet.dk, der varetager ordningen.
Værditab på for eksempel hangerer som følge af vindmølleplanlægningen falder
inden for erstatningsfri regulering.
1.11.5
Ejendomsbeskatning
Helle Veland (44) mener, at kommunen må forvente en lavere indtægt i form af
ejendomsbeskatning, idet projektet vil medføre en nedsættelse af grund- og
ejendomsværdier. Såfremt dette ikke sker, må kommunen forvente klager fra
grundejere med krav om nedsættelse.
Vurdering
Helle Velands ovenstående bemærkning om, at kommunen må forvente en lavere
indtægt fra ejendomsbeskatning ved realisering af forsøgsmølleprojekt ved Velling
Mærsk tages til efterretning.
1.12
Alternativer
41
I forhold til alternativer, er der indkommet høringssvar fra:



Høringssvar nr. 1 med flere

Jørgen Skov Nielsen (nr. 32)


Flere høringssvar omhandlende Stauning Lufthavn (nr. 8, 17, 18. 29, 32, 40
og 59 med flere)

Lejerforeningen for Stauning Lufthavn (nr. 49 med tilhørende bilag)

Mads Andersen (nr. 73)
1.12.1
Alternativ placering
Danmarks Naturfredningsforening(48) og Grundejerforeningen Stauning
Vesterstrand (38) efterlyser yderligere undersøgelser af muligheden for udnyttelse
af en alternativ lokalisering ved Lem Kær. Flere indsigere, blandt andet nr. 32, 40,
45, 60 og 66, mener, at man bør finde en anden placering og taler om, at en
placering blot et par kilometer længere mod nord, vil fjerne problemet med
lufthavnen. Høringssvar nr. 1 med flere angiver også at en placering på lidt større
afstand af lufthavnen, så de hindringsfrie flader ikke gennembrydes, kan afhjælpe
følgevirkningerne.
Det undrer Grundejerforeningen, at Vestas henviser til, at der ikke er andre
placeringsmuligheder, herunder opstilling på havet. Det foreslås, at Vestas søger
udenlands, hvis andre placeringer ikke er anvendelige
Knud Stabell og Bente Stabell (8, 17 og 18) mener, at placeringen er ulogisk,
ufornuftig og ubetænksom i forhold til Stauning Lufthavn og beder om, at
placeringeren revurderes med hensyntagen til trafiksikkerheden.
Gunnar Gylling Hansen (29) foreslår, at vindmøllerne i stedet placeres på Harboøre
Tange eller erstatte Borgmesterens møller.
Ejner Frost (45) mener, at projektet skal flyttes til alternativt område, væk fra
lufthavn og sommerhusområde. Dette kunne f.eks. være Ganer eller området
nordvest for Lem. Der henvises til et brev fra Ringkøbing-Skjern Kommune til
Miljøministeriet, Naturstyrelsen fra 15. marts 2011, hvor det tydeligt fremgår at
Ganer er det eneste område i kommunen, der er egnet til vindmøller op til 250
meter. I samme brev nævnes ligeledes området nordvest for Lem, men det anføres
som en betingelse, at aktiviteterne i Stauning Lufthavn fastholdes.
Lejerforeningen for Stauning Lufthavn (49) angiver, at Siemens møller på Horns
Rev II, har problemer med korrosion. Det angives endvidere, at dette viser at
havmøller skal testes på havet.
42
Jakob Graungaard Møller (59) mener, at man bør overveje muligheden for
alternativ placering, da den nuværende ikke kan undgå at skabe dårligere
muligheder for Stauning Lufthavn.
Chris Skjødt Pedersen (61) og Mads Andersen (73) spørger hvorfor forsøgsmøllerne
ikke opstilles i Østerild Plantage.
Vurdering
I Miljøvurderingens kapitel 6 er der gjort rede for, om der er alternative områder til
opstilling af det ansøgte forsøgsmølleanlæg; det er der ikke fundet at være. For
området Lem Kær godt to km nord for vindmølleområdet ved Velling Mærsk er det
konkluderet, at det ikke er muligt at anvende området til det ansøgte
forsøgsmølleanlæg, da der ikke er plads til fire vindmøller på 200 meter. Det ville
desuden kræve, at man nedtager 11 eksisterende 150 meter høje vindmøller, der
kun er få år gamle.
I rapporten ”Potentielle testpladser til prototypemøller frem mod 2020” fra 2011
har staten identificeret syv arealer i Danmark som egnede til prototyper af
vindmøller over 150 meters totalhøjde - herunder Velling Mærsk - da regeringen
gerne vil imødekomme vindmølleindustriens ønske om sådanne pladser. Det er på
den baggrund, at Ringkøbing-Skjern Kommune ved modtagelse af den konkrete
ansøgning om forsøgsmølleanlægget valgte at sætte planlægningen i gang.
Det fremgår af kapitel 1 og 6, at der ikke er fundet andre egnede områder, der kan
rumme fire testvindmøller på 200 meter, og at det ikke er muligt at teste den
såkaldte ’park effekt’ for de store vindmøller ude på havet jævnfør kapitel 5.
Testcentret i Østerild kan ikke rumme fire ens møller, men er kun til afprøvning af
prototyper, det vil sige en enkelt vindmølle af hver type.
I Miljøvurderingens kapitel 4 er baggrunden for opsætning af fire forsøgsmøller ved
Velling Mærsk beskrevet. Her fremgår det, at møllerne skal være fuldt udviklede,
inden de opstilles på vandet, da det er meget omkostningsfuldt og tidskrævende at
lave forsøg. Derfor er det også nødvendigt med en placering så tæt på havet som
muligt og med et fladt terræn, der bedst efterligner forholdene på havet.
1.12.2
Færre møller
Danmarks Naturfredningsforening (48) efterlyser belysning af opstilling af kun en
enkelt mølle, samt mulighederne for sanering af eksisterende vindmøller i området.
Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand(38) undrer sig over, hvordan
anbefaling om kun to testmøller i området, som beskrevet i Ringkøbing-Skjern
Kommunes ”Rapport om planlægning for testpladser til prototypemøller frem mod
2020”, pludselig kan ændres til det dobbelte antal møller.
Vurdering
I Miljøvurderingens kapitel 1 og 5 er der en grundig redegørelse for, at det er
nødvendigt at opstille fire vindmøller, for at kunne teste vindmøllernes indbyrdes
påvirkning og kunne bruge testene til optimering af store havmølleparker.
I identificering af pladser til forsøgsmøller i rapporten ”Potentielle testpladser til
prototypemøller frem mod 2020” var der peget på, at der kunne stå to møller ved
Velling Mærsk, hvilket alene var opgjort ud fra afstande til boliger og ikke på
43
baggrund af en konkret VVM-redegørelse og miljøvurdering. Ved nedlæggelse af
boliger langs Tændpibe vil det være muligt at skabe rummelighed til opstilling af
fire i stedet for to store vindmøller.
1.12.3
Ganer Enge
Danmarks Naturfredningsforening opfordrer Ringkøbing-Skjern Kommune til at
vindmølleområdet ”Ganer Enge” slettes som potentiel testplads for vindmøller.
Vurdering
Danmarks Naturfredningsforenings opfordring tages til efterretning. Såfremt
Ringkøbing-Skjern Kommune modtager ansøgning om et konkret
forsøgsmølleprojekt i Ganer Enge, kan kommunen vælge ikke at sætte
planlægningen for projektet i gang.
1.13
Andet
Ud over de ovenfor nævnte, er der indkommet høringssvar vedrørende øvrige
emner fra:




Jørgen Skov Nielsen (nr. 32)

Lejerforeningen for Stauning lufthavn (nr. 49 med tilhørende bilag)

Anton Højland (nr. 52)

RST Flyveklub (nr.- 64)

Allan Jensen, Stauning Lufthavn (nr. 67)
1.13.1
Hvad betyder forsøgsmøllernes betegnelse som forsøgsmøller
Jørgen Skov Nielsen (32) stiller spørgsmålstegn ved om vindmøllerne tilhører
kategorien forsøgsmøller/prototypemøller, der udløser ekstra tilskud, da samme
mølletype har stået ved Østerild Testcenter i et år.
HansenGroup a/s skriver, at eneste årsag til at vindmøllerne kaldes testmøller er
for at få ekstra tilskud.
RST Flyveklub (64) mener ikke, at området opfylder kriterierne for opsætning af
forsøgsmøllerne, da prototypen står i Østerild.
Vurdering
Der er ikke ekstra tilskud til vindmøllerne i Velling Mærsk. Kun for forsøgsmøller på
havet, er der en lidt højere afregning, men det gælder ikke forsøgsmøller på land.
Ved Østerild står der alene prototyper, det vil sige første udgave af en bestemt
44
type. Ved Velling Mærsk skal der opstilles forsøgsmøller, det vil sige, vindmøller,
som man løbende tester forskellige forhold på.
Se eventuelt også svar under 1.12.1 Alternativ placering.
1.13.2
Metode
Ejner Frost (45) beskriver Miljøvurderingens metode som ikke retvisende. Han
mener, at der er anvendt ”positive briller”, gjort forkerte og ensidige vurderinger og
lavet åbenlyse fejl. Desuden opfattes nabointeresser, herunder sommerhusområdet
Stauning Vesterstrand, som negligeret og overset.
Danmarks Naturfredningsforening (48) undrer sig over - for vindmøllerne - entydigt
fordelagtige konklusioner.
Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) opfatter planmaterialet som en
koordineret proces mellem projektmager, Vestas, Naturstyrelsen og RingkøbingSkjern Kommune, og kan på ingen vis genkende det billede, som materialet søger
at skabe. Foreningen mener dermed, at der ikke er taget hensyn til
lighedsgrundsætningen og proportionalprincippet.
Grundejerforeningen stiller spørgsmål til kvalitet og pålidelighed af
Miljøvurderingens støjberegninger, og henviser til Vesthimmerlands Kommunes
høringssvar til rapporten om testpladser til prototypemøller.
Grundejerforeningen finder Ringkøbing-Skjern Kommunes engagement i projektets
gennemførelse påfaldende aktivt.
Vurdering
I Miljøvurderingen behandles alle væsentlige konsekvenser for miljøet i bred
forstand i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Konklusioner
og vurderinger er foretaget så objektivt som muligt og materialet, beregninger,
rapporter og lignende er fremlagt for offentligheden, så det tydeligt fremgår, hvilket
grundlag beslutningerne træffes på.
Bortset fra forhold omkring støj, afstandskrav og skyggekast, er der ikke eksakte
værdier at forholde sig til. Påvirkning af landskab og visuelle forhold ved naboer er
en vurderingssag, men med afsæt i de fysiske forhold. For vindmøller op til 150
meters totalhøjde vurderer man normalt alle boliger og samlede bebyggelser inden
for én km af vindmøllerne. Ved det aktuelle projekt i Vælling Mærsk er man gået ud
i en afstand af to km.
Naturstyrelsen er ansvarlig for udarbejdelse af VVM-redegørelse og
kommuneplantillæg, mens Ringkøbing-Skjern Kommune er ansvarlig for
lokalplanlægningen for forsøgsmølleanlægget. Naturstyrelsen har, som det typisk er
tilfældet i sager for udarbejdelse af VVM-pligtige anlæg, bedt ansøger om at levere
udkast til det nødvendige baggrundsmateriale, herunder udkast til VVM-redegørelse
og miljøvurdering af kommuneplantillæg. Ringkøbing-Skjern Kommune har
tilsvarende bedt ansøger om at levere udkast til forslag til lokalplan 383 samt
miljøvurdering af lokalplanen. Ansøger anvender typisk en konsulent til at
udarbejde udkast til dokumenterne. I dette tilfælde er konsulenten PlanEnergi. I en
sådan planlægningsproces vil der altid være et samarbejde mellem ansøgers
konsulent, Naturstyrelsen og kommunen, så ønsker og krav til indhold og analyser i
45
VVM-redegørelse og miljøvurdering bliver koordineret. Administrationen har nøje
gennemgået modtagne udkast og har foretaget nødvendige tilretninger.
Støjberegninger er udarbejdet i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i
bekendtgørelse om støj fra vindmøller og er udarbejdet i programmet WindPro, der
er godkendt til beregningen i overensstemmelse med bekendtgørelsen. Støjen fra
vindmøllerne er ligeledes fastsat ud fra målinger på den aktuelle vindmølletype i
testcentret i Østerild, mens det for de ældre vindmøller er fastsat ud fra en
generering i overensstemmelse med kravene fra Miljøstyrelsen. Der er redegjort for
dette i kapitel 10 afsnit 9, hvor der med figur 10.10 er redegjort for, hvilke
vindmøller der indgår i beregningen og for vindmøllernes kildestøj. Beregningerne
er endvidere vedlagt som bilag 7.
Opfattelser af Ringkøbing-Skjern Kommunes engagement i nærværende sag ligger
uden for den sammenfattende redegørelse at kommentere på.
Lighedsgrundsætningen er et grundlæggende forvaltningsretligt princip.
Lighedsgrundsætningen skal sikre at myndigheder behandler borgere og
virksomheder ens i ensartede sager – altså at der ikke sker forskelsbehandling i
ensartede tilfælde. Proportionalitetsprincippet indebærer, at der skal være et
rimeligt forhold mellem det, en myndighed vil opnå og de midler myndigheden
anvender for at opnå dette.
Da mulighederne for alternativer til det ansøgte forsøgsmølleanlæg og vurdering af
forskellige interesser og miljøpåvirkninger indgår i Miljøvurderingen, vurderes der i
tilstrækkelig grad også at være forholdt sig til lighedsgrundsætningen og
proportionalprincippet i denne sag.
1.13.3
Visualiseringsmetode
Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) efterlyser metode for visualisering.
Ejner Frost (45) anfægter visualiseringsmetoden, og fremhæver visualisering af
naboforhold fra Klitrosevej som manipuleret. Der er medsendt tre billeder, som
viser situationen fra et nærliggende standpunkt.
Vurdering
Metode for visualisering er beskrevet i Bilag 1.
Når der tages billeder, som ansøgte møller senere visualiseres på, er det ikke
muligt præcist at vide, hvor på billedet møllerne vil være i forhold til bevoksning
eller andre slørende elementer.
Det er ikke muligt, at visualisere møllerne på medsendte fotos, idet der er behov
for oplysninger om standpunkt (GPS-koordinater), kameratype, brændvidde med
mere. Det er klart, at møllerne vil fremstå forskelligt afhængig af, hvor kameraet
placeres i forhold til bevoksningen. Miljøvurderingen vurderes dog at være
dækkende for, hvor synlige møllerne vil være fra forskellige steder i området.
1.13.4
Mangler
Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) mener, at Miljøvurderingen ikke
på tilstrækkeligt sagligt grundlag sikrer at myndighederne kan træffe den bedste
beslutning.
46
Vurdering
Som der er redegjort for under punkt 3.12.1 er det med lovgivningen fastlagt, at
man med en miljøvurdering skal undersøge sandsynlige, væsentlige indvirkninger
på miljøet af et projekt ud fra eksisterende viden og ikke en fuldstændig vurdering
af indvirkningen på miljøet, idet påvirkninger kan være usandsynlige eller så små,
at de er ubetydelige.
1.13.5
Sagens parter
Repræsentanter for Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand (38) oplyser, at de
på ordinær generalforsamling har nedsat et udvalg under bestyrelsen, som skriver
på vegne af foreningen som har 392 medlemmer. Grundejerforeningens indsigelse
repræsenterer, ifølge brev fra udvalget, samtlige 392 grundejere i
sommerhusområdet Stauning.
Grundejerforeningen og Ejner Frost (45) beklager, at Ringkøbing-Skjern Kommune
har afvist foreningen som part i sagen. Som følge heraf, har foreningen ikke fået
fuld aktindsigt i sagen og sagsbehandlingen har været langsom.
Grundejerforeningen har indklaget kommunens afgørelse til Natur- og
Miljøklagenævnet.
Grundejerforeningen mener at kommunens engagement i at søge projektet
gennemført er påfaldende aktivt. Kommunen vægter Vestas og projektmagers
økonomi over lufthavn (eventuelt tab af 40 arbejdspladser), landskab, natur og
ejendomme i sommerhusområdet.
Anton Højland (52) og indsiger nr. 59 mener, at Ringkøbing-Skjern Kommune
fremstår utroværdig, idet kommunen har meldt ud at opførelsen af forsøgsmøllerne
ikke må få negativ indvirkning på Stauning Lufthavn, samtidig med at den ikke har
vist vilje til at få gennemført en upartisk og faglig funderet undersøgelse på
området. Ifølge indsiger beskrives med Forslag til Lokalplan nr. 383 et glansbillede,
der ønskes solgt til kommunen af mølleinvestorer og PlanEnergi. Der gives udtryk
for, at Lufthavnens interesser er blevet delvist ignoreret.
RST Flyveklub (64) mener at rapporterne, der er betalt af mølleopstiller, er farvede.
Bent Larsen (54) mener, at der mangler en udmelding fra borgmesteren,
kommunen og lufthavnsudvalget om, hvorvidt de går ind for lufthavnen eller, om
der er skjulte interesser. Han mener i øvrigt, at et ansvarligt kommunalråd må
kunne se, at Vestas kan klare sig med anden placering uden store tab og at dette
underbygger området som udkantsDanmark.
RST Flyveklub (64) mener, at det er et skidt signal kommunen sender, ved at sætte
vindmøllerne over alle andre. Mener ikke der er plads til dem i kommunen længere.
Anna Tove Skovbjerg (41) mener ikke, at kommunen har informeret
sommerhusejerne, der trods alt betaler ejendomsskat.
Lejerforeningen for Stauning Lufthavn (49) undres over kommunens behandling af
sagen, da de mener, at de har været holdt uden for sagsbehandlingen.
Faldskærmsklubben Skydive Stauning (63) mener, at det er forkert, at man ved
alle tekniske spørgsmål har forespurgt Rambøll eller mølleopstiller i stedet for en
uvildig.
47
Motorflyvningens Fællesekretariat (66) påpeger, at det er forkert, når der er rejst
tvivl om de udarbejdede risikovurderinger og der ikke er sikkerhed for, at
Trafikstyrelsen vil godkende placering inden for beskyttelsesflader.
Jens Toft (70) ønsker, at få oplyst om det er muligt, at holde byrådsmedlemmer
juridisk ansvarlig for eventuelle følger efter ulykker.
Mads Andersen (73) stiller byrådet spørgsmål om, hvorvidt de er opmærksomme
på, at vindmøllerne påvirker folks mulighed for at låne penge hos
realkreditinstitutterne.
Vurdering
Det er korrekt, at Ringkøbing-Skjern Kommune har vurderet at
Grundejerforeningen Stauning Vesterstrand ikke er part i sagen efter
Forvaltningsloven. Kommunes afgørelse er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet.
Kommunen afventer i skrivende stund nævnets afgørelse.
Det er kommunens umiddelbare vurdering, at de dokumenter, der er tilbageholdt
ved grundejerforeningens anmodninger om aktindsigten også ville være blevet
tilbageholdt, hvis kommunen havde vurderet, at grundejerforeningen var part i hele
eller dele af sagen.
Kommunen har i forbindelse med offentliggørelse af forslag til lokalplan 383 med
tilhørende Miljøvurdering udsendt orienteringsbreve om offentliggørelsen til blandt
andet naboer, sommerhusejere og grundejerforeningen Stauning Vesterstrand.
Lejerforeningen for Stauning Lufthavn har været inddraget i planlægningsprocessen
ved at der er sendt orienteringsbrev om offentliggørelsen.
Som beskrevet i afsnit 1.13.2 har Ringkøbing-Skjern Kommune bedt ansøger om at
levere udkast til forslag til lokalplan 383 samt miljøvurdering af lokalplanen.
Administrationen har nøje gennemgået modtagne udkast og har foretaget
nødvendige tilretninger.
I processen omkring forholdet mellem de ansøgte forsøgsmøller og Stauning
Lufthavn har der bl.a. været gennemført risikoanalyser. Ringkøbing-Skjern
Kommune har benyttet forskellige rådgivere, med ekspertise i forhold til de
konkrete opgaver.
Til spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at holde byrådsmedlemmer juridisk
ansvarlige for eventuelle følger efter ulykker i flytrafikken ved opstilling af
forsøgsmøller ved Velling Mærsk er svaret, at en afgørelse herom vil afhænge af en
konkret sag.
Oplysningen om, at vindmølleprojektet vil påvirke grundejeres mulighed for at låne
penge hos realkreditinstitutionerne tages til efterretning.
1.13.6
Testmøller opstilles på land
Ejner Frost (45) mener, at vindmøller magen til testmøllerne fremover også vil blive
opsat på landjorden og ikke kun på havet.
Vurdering
48
I Miljøvurderingen beskrives det, hvad formålet er med forsøgsmøllerne.
Baggrunden for at opsætte vindmøllerne på land er, at få gennemtestet disse
havvindmølletyper, inden de opstilles på havet, hvor forsøg er kostbare og
tidskrævende. Vindmøllerne skal være fuldt udviklede før de sættes på havet.
1.13.7
Projektet skaber præcedens
RST Flyveklub (64) udtrykker bekymring for, at projektet skaber præcedens, og der
vil blive opstillet 25 møller i Gestenge.
Vurdering
Flyveklubbens bekymring tages til efterretning.
1.13.8
Ønsker til byggetilladelse
Allan Jensen, Stauning Lufthavn (67) ønsker at der i forbindelse med en
byggetilladelse stilles følgende betingelser: Eventuelle senere regler om beregning
af vindturbulens må ikke berøre lufthavnen på nogen måde. Derimod skal
vindmøllerne stilles i bero, hvis bestemte vindhastigheder eller retninger betyder
begrænsninger eller fare i forbindelse med beflyvning af lufthavnen. I tilfælde af, at
en ”nær ved hændelse” eller havari, får Trafikstyrelsen til at indføre begrænsninger,
skal byggetilladelsen fastslå, at vindmøllerne nedtages uden udgift for kommunen.
Alt dette skal sikre, at der ikke indføres begrænsninger for lufthavnen.
Vurdering
Lufthavnens ønske tages til efterretning.
49
Tabel med nummerering af høringssvar
Nr.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
Navn
Torben Schou
Peter Bjerre
Peter Lunøe
Søren Petersen
Bent Esbensen
Morten Larsen
Dieter Betz
Knud Stabell
Niels Boel Sørensen
Poul Münsberg
Sven Hansen
Thomas Schau Damm
Lars Najbjerg
Jørgen Kristensen
Søren Kristensen
Niels Jørgen Lassen
Bente Stabell
Knud Stabell
Victoria Maguire Toft
Niels Ebbe Gjørup
Niels Bock
Karl K. Nielsen
Svend Bidstrup
Dennis Nørgaard Hansen
Lene Jensen
Johnny Jensen
Bent Larsen
Tove Irene Bækgaard
Christensen
Gunnar Gylling Hansen
Ulrik Kisby
Erik Christoffersen
Jørgen Skov Nielsen
Mogens B. Jacobsen
Stauning Menighedsråd v/Anna
Johanson
Claus Larsen
Jørgen Husted
Inge Hammer
Grundejerforeningen Stauning
Vesterstrand v/Jesper Broberg
Vejnavn
Eschrichtvej
Ved Diget
Duevej
Vestervang
Gl. Vardevej
Byvej
Hovdigevej
Lyngdal
Lindevej
5. Junivej
Sophus Claussens Vej
Mølleparken
Gærdevænget
Gl. Nykøbingvej
Lestrupvej
Abelsvej
Lyngdal
Lyngdal
Gotlandsgade
Seglen
Gyvelvej
Stokkebrovej
Løkkevang
Morellgränden
Nødebjerg
Brygger Nielsens Vej
Nellikevej
nr. Postnr. By
37
2500 Valby
7
2770 Kastrup
25
2970 Hørsholm
13
4520 Svinninge
213
6715 Esbjerg N
42
3320 Skævinge
4
8400 Ebeltoft
25
8680 Ry
14
1877 Frederiksberg C
12
3550 Slangerup
6 st.
2920 Charlottenlund
420
7190 Billund
3
2791 Dragør
38
4572 Nr. Asmindrup
9
4500 Nykøbing Sj.
20
9000 Aalborg
25
8680 Ry
25
8680 Ry
9
6950 Ringkøbing
69
8800 Viborg
7
6740 Bramming
1
6800 Varde
5
6870 Ølgod
2 253 75 Helsingborg, Sverige
10
4960 Holeby
2
4960 Holeby
139
6880 Tarm
Skrænten
Skjernåvej
Nødebjerg
Gyldenlundsvej
Sønderskovvej
Pedersmindevej
12
4A
24
3
12
62
6940
6880
4960
2920
7451
8600
Lem St
Tarm
Holeby
Charlottenlund
Sunds
Silkeborg
Sønderbykærvej
Voulundgårdvej
Enghavevej
Toldhusvej
5
10
49
5
6900
7400
6900
6900
Skjern
Herning
Skjern
Skjern
Myntevej
40
8722 Hedensted
50
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
Hans Kolby Hansen
Jens Gert Jensen
Kallehavevej
Anna Tove Skovbjerg
Vestervang
Hardy Vad
Sønderskovvej
Claus Vad
Hørmarken
Helle Veland
Lunghøvej
Ejner Frost
Preben Bajlum
Nautrupvej
Telia
Holmbladsgade
DN Ringkøbing-Skjern afdelingen v/Poul Holst Johansen
Lejerforeningen for Stauning
Lufthavn v/ Mogens Thomsen
Lufthavnsvej
Verner Kirkegaard
Ribe Stift
Korsbrødregade
Anton Højland
Thorkild Fjordgaard
Utoftvej
Bent Larsen
Nellikevej
Palle J. Christensen,
Søbakken
Bjarne Simonsen
Vibevej
Kaj Gylling Hansen
Fjordparken
Victor Smedegaard Skoven
Christensen
Åglimt
Jakob Graungaard Møller
Tværvej
Egon Møller
Tværvej
Chris Skjødt Pedersen
Blåkildevej
BenAir A/S v/Mogens Thomsen
Srauning Airport
Faldskærmsklubben Skydive
Stauning v/ Carsten Larsen
Lufthavnsvej
RST Flyveklub v/ Jens Peter Larsen
Bent Esman Pedersen
Frederiksdal Alle
Motorflyvningens
Fællessekretariat v/ Merete
Strandberg
Søparken
Stauning Lufthavn
Lufthavnsvej
Per Jakobsen
Krogagervej
Allan Jensen
Skovagervej
Karin og Jens Toft
Adelvej
Dansk Faldskærms Union
Brønby Stadion
Paul Harrison
Løvenborgvej
Mads Andersen
1
15
8
8
20
4880
6600
7451
7400
5560
Nysted
Vejen
23
139
Herning
Aarup
Ansager
7870 Roslev
2300 København
7
6900 Skjern
6950 Ringkøbing
6760 Ribe
10
139
14
32
42
7190
6880
8800
6880
6900
Billund
Tarm
Viborg
Tarm
Skjern
8
35
35
63
6900
6880
6880
9220
6900
Skjern
Tarm
Tarm
Aalborg Øst
Skjern
4
6900 Skjern
38
7800 Skive
2
6
69
5
27
20
1a
9440
6900
8983
6900
6940
2605
4420
6940
Aabybro
Skjern
Gjerlev J
Skjern
Lem St
Brønby
Regstrup
Lem St
51
Beliggenhed af virksomheder og ejendomme, hvor ejere eller lejere har gjort indsigelse
i offentlighedsfasen for forslag til lokalplan 383 er vist på kortet nedenfor.
52

Behandling af bemærkninger og indsigelser ved offentlighedsfase

Transcription

Similar documents

Forældreråd - Bording Skole

Salmer fra 22 marts 2015.pdf

Menukort - Restaurant Stauning Havn

Kaj Bank Olesen JP - Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller

Velkomst - Grundejerforeningen Tjærbyvang

Hent medarbejder præsentation for Jan Severin Sølbæk (PDF)

Velkommen til Grundejerforeningen ”Åsen” som er placeret i et af

Velkomstbrev - Grundejerforeningen Dalvangen