Body image, seksualitet og kropsterapi

Transcription

Body image, seksualitet og kropsterapi
Body image, seksualitet og kropsterapi
- et kvalitativt studie blandt raske kvinder
Udarbejdet af: gruppe 15grsx1003
Margit Clausen
Studienummer 20131890
Lene Nygaard Jensen
Studienummer 20132425
Vejleder: Bo Møhl
Antal anslag : 165643
Antal sider: 86
Afleveringsdato: 11.05.15
4. semester, 8. modul. Afsluttende masterprojekt i Master i Sexologi
Aalborg Universitet School of Medicine and Health
Frederik Bajers vej 7E
9200 Aalborg Øst
Master i Sexologi
15grsx1003
Indholdsfortegnelse
1.0 INDLEDNING ......................................................................................................................................................... 8 1.1 BAGGRUND ................................................................................................................................................................................ 8 1.2 INITIERENDE PROBLEMSTILLING ....................................................................................................................................... 10 1.3 PROBLEMFORMULERING ..................................................................................................................................................... 11 1.4. PROJEKTETS OPBYGNING OG AFGRÆNSNING .................................................................................................................. 11 2.0 TEORI ................................................................................................................................................................... 12 2.1 LITTERATURSØGNING OG SØGESTRATEGI ........................................................................................................................ 12 2.2 BODY IMAGE ........................................................................................................................................................................... 14 2.2.1 Litteraturgennemgang ............................................................................................................................................... 15 2.2.2 Begrebsafklaring ........................................................................................................................................................... 15 2.2.3 Definition af body image ............................................................................................................................................ 16 2.2.4 Gennemgang af Bob Prices body image model ................................................................................................ 17 2.2.5 Body image ideal -­‐ set i et samfundsperspektiv ............................................................................................... 18 2.2.6 Body image set i et tids-­‐ og udviklingsperspektiv -­‐ fra barn til voksen ................................................ 19 2.2.7 Body image set fra et bio-­‐psyko-­‐socialt perspektiv ........................................................................................ 21 2.2.8 Biologiske faktorer der påvirker body image ................................................................................................... 22 2.2.9 Psykologiske faktorer der påvirker body image .............................................................................................. 22 2.2.10 Sociale faktorer der påvirker body image ....................................................................................................... 22 2.3 BODY IMAGE, KROPSTERAPI OG FØLELSER ....................................................................................................................... 24 2.4 SEKSUALITET ......................................................................................................................................................................... 25 2.4.1 Når seksualiteten former body image .................................................................................................................. 26 2.4.2 Sociale relationer .......................................................................................................................................................... 26 2.4.3 Body image og seksualitet ......................................................................................................................................... 27 2.4.4 Fordele ved et positivt body image relateret til seksualiteten .................................................................. 27 2.4.5 Konsekvenser ved et negativt body image relateret til seksualiteten .................................................... 28 2.4.6 Spectatoring .................................................................................................................................................................... 28 2.4.7 Kvinders seksualitet efter menopausen ............................................................................................................... 29 2.5. BODY IMAGE OG KROPSTERAPEUTISK BEHANDLING ..................................................................................................... 29 2.5.1 Psykoterapeutisk terapi ............................................................................................................................................. 29 2.6. KROPSTERAPI ....................................................................................................................................................................... 30 2.6.1 Behandlingsmetoden: ”Kropsterapi” -­‐ Hvad er det? ...................................................................................... 30 2.6.2 Kropsterapiens udvikling .......................................................................................................................................... 30 2.6.3 Behandlingen ”kropsterapi” ..................................................................................................................................... 32 2 Master i Sexologi
15grsx1003
2.6.4 Den fysioterapeutiske kropsterapi ........................................................................................................................ 32 2.6.5 Fysioterapiens kropsterapi og evidens ................................................................................................................ 33 2.6.5.1 Vejrtrækning ................................................................................................................................................................................................ 33 2.6.5.2 BBAT ................................................................................................................................................................................................................ 33 2.6.5.3 Massage og berøring ................................................................................................................................................................................. 34 2.7. 4 Øvelser .............................................................................................................................................................................. 34 2.7.1 Øvelse 1: Vejrtrækningsøvelse ................................................................................................................................. 34 2.7.2 Øvelse 2 & 3: BBAT ....................................................................................................................................................... 35 2.7.2.1 Specifik evidens om BBAT ...................................................................................................................................................................... 35 2.7.2.2 BBAT i detaljer ............................................................................................................................................................................................. 36 2.7.3 Øvelse nr. 4 Klemmeøvelsen ...................................................................................................................................... 38 2.7.4 De 4 øvelser – overblik og detaljer ........................................................................................................................ 38 2.8 KROPSTERAPI, BODY IMAGE OG SEKSUALITET ................................................................................................................. 40 2.8.1 Vejrtrækningens fysiologiske effekt på seksualiteten ................................................................................... 41 3.0 METODE .............................................................................................................................................................. 41 3.1 BEGRUNDELSE FOR KVALITATIV METODE ........................................................................................................................ 41 3.2 VIDENSKABSTEORI ............................................................................................................................................................... 42 3.2.1 Fænomenologi ................................................................................................................................................................ 43 3.2.2 Hermeneutik .................................................................................................................................................................... 44 3.3 INTERVIEW ............................................................................................................................................................................. 45 3.3.1 DATAINDSAMLING ............................................................................................................................................................. 45 3.3.2 Etiske overvejelser og formalia ............................................................................................................................... 45 3.3.3 Rekruttering af informanter .................................................................................................................................... 46 3.3.4 Inklusion og eksklusionskriterier ........................................................................................................................... 48 3.3.5 Interviewguide ............................................................................................................................................................... 49 3.3.6 Interviewsituationen ................................................................................................................................................... 50 3.4 TRANSSKRIPTION .................................................................................................................................................................. 51 3.5 MENINGSKONDENSERING .................................................................................................................................................... 51 3.6 VALIDITET OG GENERALISERING ........................................................................................................................................ 53 3.7 EMPIRI .................................................................................................................................................................................... 53 3.7.1 Præsentation af informanterne .............................................................................................................................. 53 3.7.2 Vurdering af body image ud fra et image skema ............................................................................................ 54 3.8 FEJLKILDER ............................................................................................................................................................................ 55 3.9 DISKUSSION AF METODEN ................................................................................................................................................... 56 4.0 ANALYSE, FORTOLKNING OG DISKUSSION .............................................................................................. 57 3 Master i Sexologi
15grsx1003
4.1 BODY IMAGE ........................................................................................................................................................................... 57 4.1.1 Barndommens betydning .......................................................................................................................................... 57 4.1.2 Delkonklusion ................................................................................................................................................................. 59 4.2 VÆGTENS BETYDNING FOR BODY IMAGE .......................................................................................................................... 59 4.2.1 Delkonklusion ................................................................................................................................................................. 60 4.3 TIDLIGERE OPLEVELSERS INDVIRKNING PÅ BODY IMAGE .............................................................................................. 60 4.3.1 Delkonklusion ................................................................................................................................................................. 61 4.4 MEDIER, NÆRE RELATIONER OG ANDRE FAKTORERS INDVIRKNING PÅ NEGATIVT BODY IMAGE ........................... 62 4.4.1 Delkonklusion ................................................................................................................................................................. 63 4.5 VURDERING AF BODY IMAGE SKEMA .................................................................................................................................. 64 4.5.1 Deldiskussion .................................................................................................................................................................. 64 4.6 SEKSUALITET ......................................................................................................................................................................... 65 4.6.1 Sammenhængen mellem body image og seksualitet ..................................................................................... 65 4.7 INDBLIK I INFORMANTERNES FØLELSER ........................................................................................................................... 66 4.7.1 De negative følelser ...................................................................................................................................................... 67 4.7.2 De positive følelser ........................................................................................................................................................ 67 4.7.3 De plastiske/vekslende følelser ............................................................................................................................... 67 4.8 ANALYSE AF BODY IMAGE & KROPSTERAPI ...................................................................................................................... 69 4.8.1 Angst /uro, informanterne og øvelserne ............................................................................................................. 69 4.8.2 Selvtillid, informanterne og øvelserne ................................................................................................................. 69 4.8.3 Selvbevidsthed, informanterne og øvelserne .................................................................................................... 69 4.8.4 Kontakt til egen krop, informanterne og øvelserne ....................................................................................... 70 4.8.5 Kontakten til andre mennesker og øvelserne ................................................................................................... 71 4.8.6 Åbenhed fysisk og mentalt, informanterne og øvelserne ............................................................................. 71 4.8.7 Body Image, informanterne og øvelserne .......................................................................................................... 72 4.8.9 Seksualitet, informanterne og øvelserne ............................................................................................................ 72 4.8.10 Konklusion til analyse om kropsterapi ............................................................................................................. 74 4.9 REFLEKSIONER OMKRING PROJEKTET VEDRØRENDE KROPSTERAPI ........................................................................... 74 4.9.1 Manglende gennemførelse af forsøget ................................................................................................................. 75 4.9.2 Udefrakommende faktorers indflydelse .............................................................................................................. 75 4.9.3 Manglende instruktioner ........................................................................................................................................... 75 4.9.4 Manglende fokus på informanternes personlighed ....................................................................................... 76 4.9.5 Interviewets tvetydige svar ....................................................................................................................................... 76 5.0 PERSPEKTIVERING ......................................................................................................................................... 78 4 Master i Sexologi
15grsx1003
6.0 KONKLUSION ..................................................................................................................................................... 79 LITTERATURLISTE ................................................................................................................................................. 80 Individuelt udarbejdede afsnit
Margit Clausen:
2.3
Body image, kropsterapi og følelser
2.4.1-2.4.2, 2.4.7
Seksualitet
2.5 – 2.5.1
Body image og kropsterapeutisk behandling
2.6 - 2.8.1
Kropsterapi
4.7- 4.7.3
Analyse, fortolkning og diskussion – Indblik informanternes følelser
4.8 - 4.8.10
Analyse af body image & kropsterapi
4.9 - 4.9.5
Refleksioner omkring projektet vedrørende kropsterapi
Lene Nygaard:
2.1- 2.2.10
Body image
2.4.3-2.4.7
Seksualitet
3.7.2
Vurdering af body image ud fra et skema
4.1- 4.5.1
Analyse, fortolkning og diskussion – Body image
4.6-4.6.1
Seksualitet
5 Master i Sexologi
15grsx1003
Abstract
Background: Body image and sexuality among healthy women is an underestimated phenomena,
only few people have dealt with. A negative body image may be reflected in a person’s sexuality.
With the knowledge that nine out of ten people consider their sexuality an important or very important part of their lives, it is therefor relevant to focus on body image and how this issue can be
dealt with and treated. Therefore we have investigated what the cause of a negative body image
might be and the connection between negative body image and sexuality.
In this study, we have involved body therapy as a possible treatment form for women with a negative body image.
In this project we have included body therapy as a possible form of therapy for women with a negative body image.
Aim: The aim of this study is to find out what affects a woman’s body image and how three
healthy women with negative body image experience the connection between body image and body
therapy.
Theory: Body image theories demonstrate how body image is established and what helps shape it.
We investigate the connection between body image, sexuality and at the theory about body therapeutic exercises. These consist of a 12-minute-programme with four exercises: one breathing exercise, two exercises from the concept Basic Body Awareness Therapy (BBAT), and one exercise
involving pressure treatment of certain points on the body.
Method: For one month three healthy women performed a body therapeutic programme and were
interviewed afterwards.
The participants were instructed in using the programme once a day for 30 days.
The data was collected by three qualitative semi-structured interviews. Via a phenomenal approach,
we registered their individual body image, sexuality and experiences with body therapy. Their stories were analysed in a hermeneutical fashion, summarised and compared to existing theories about
body image, sexuality and body therapy.
Analysis and discussion: Body image and its development are influenced by cultural, familial,
historical, biological, social and psychological factors. We investigated if body therapy can be a
possible supplement in solving a negative body image.
One participant found no connection between body image and body therapy, one participant was
not sure if there was a connection, and one participant found a clear connection. Surprisingly, two
participants found a strong connection between body therapy and sexuality.
Conclusion: Body image is created in childhood and youth and develops dynamically throughout
life under the influence of many factors. Body image and sexuality are closely related and thus a
negative body image may have a negative effect on sexuality.Body therapy is possibly an underestimated treatment and may possibly be used as a supplement to the existing treatments of a negative
body image.
6 Master i Sexologi
15grsx1003
Resumé
Baggrund: Body image og seksualitet blandt raske kvinder er et underkendt fænomen og noget,
som kun få har beskæftiget sig med. Et negativt body image kan afspejle sig i seksualiteten. Velvidende at 9 ud af 10 vurderer deres seksualitet som en vigtig eller meget vigtig del af deres liv er det
relevant at have fokus på body image samt, hvordan et negativt body image kan imødekommes og
behandles. Vi har derfor undersøgt hvad baggrunden for negativt body image kan være og sammenhængen mellem negativt body image og seksualitet.
Vi har i dette projekt inddraget kropsterapi som en mulig behandlingsform til kvinder med negativt
body image.
Mål: Målet med dette projekt er at se på, hvad body image påvirkes, af samt hvordan tre raske
kvinder med negativt body image oplever sammenhængen mellem body image og kropsterapiens
effekt.
Teori: Teorierne om body image viser, hvor body image grundlægges samt hvilke faktorer, der kan
påvirke. Vi ser på sammenhængen mellem body image og seksualitet, og på teorien om de kropsterapeutiske øvelser, som består af et 12 minutters program med fire øvelser: en vejrtrækningsøvelse,
to øvelser fra konceptet Basic Body Awarenes Therapy (BBAT) og en øvelse med klem på egen
krop.
Metode: Tre raske kvinder udførte i en måned et kropsterapeutisk program og blev herefter interviewet.
Informanterne blev instrueret i at bruge programmet én time dagligt i en måned.
Empirien er samlet via tre kvalitative semistrukturerede interview, hvor vi med en fænomenologisk
indgangsvinkel har hørt om deres body image, seksualitet samt oplevelse og erfaring med kropsterapi. Disse fortællinger har vi hermeneutisk analyseret fra meningskondensering og holdt op mod
eksisterende teori om body image, seksualitet og kropsterapi.
Analyse og diskussion: Kulturelle, familiære, historiske, biologisk, sociale og psykologiske faktorer har betydning for body image og udvikling af samme. Vi ser på om kropsterapi kan være et muligt supplement til at løse et negativt body image.
Én informant fandt ingen sammenhæng mellem body image og kropsterapi, én informant var usikker på, hvorvidt der var en sammenhæng, og én informant mente, at der var en tydelig sammenhæng. To informanter fandt overraskende nok en stærk sammenhæng mellem kropsterapi og seksualitet.
Konklusion: Kropsterapi er sandsynligvis en undervurderet behandlingsform og kan måske benyttes som alternativ til den eksisterende behandling af negativt body image.
7 Master i Sexologi
15grsx1003
1.0 Indledning
I nærværende Masterprojekt i Sexologi søges en forståelse af, og viden om, sammenhængen mellem
fænomenerne body image, seksualitet og kropsterapi, dette fordi at vi i vores hverdag som sundhedsfaglige savner supplementer til de traditionelle behandlingsformer der i dag tilbydes personer
med body image problemer. Projekt bidrager til feltet body image og seksualitet med en relativ ny
indgangsvinkel, idet vi har valgt raske kvinder som vores fokusgruppe.
Hvad har betydning for body image, og hvad er sammenhængen mellem dette, seksualitet og kropsterapi?
Det er med dette projekt, vores håb, at den raske krop og psyke, vil blive inddraget i højere grad,
når der tales og diskuteres seksualitet i klinik eller praksis.
Et kvalitativt interview med tre raske kvinder sætter fokus på de tre fænomener og ser på sammenhængen, samt om kropsterapi kan være et supplement til de nuværende og eksisterende tilbud til
kvinder med et negativt body image.
1.1 Baggrund
”How your body appears on the outside does not have to determine how you feel on the inside” s.
44 (Cash T. F., 2008). Citatet af Thomas Cash er meget sigende for dette projekt omhandlende body
image, seksualitet og kropsterapi. Body image er nemlig meget mere end blot det udseende, vi alle
bærer rundt på. Body image handler i høj grad også om de tanker og følelser, vi har omkring vores
krop. Mange af os forbinder kroppen med seksualitet i højere eller mindre grad, hvilket der også er
grund til, idet adskillige evidensbaserede undersøgelser understreger sammenhængen mellem body
image og seksualitet og bl.a. konkluderer, at et negativt body image kan resultere i seksuelle problemstillinger (Bancroft, 2009) (Ackard, Kearney-Cooke, & Peterson, 2000) (Woertman & van den
Brink, 2012) (Montemurro & Gillen, 2013) (Donaghue, 2008) (Weaver & Byers, 2006).
Set fra et samfundsperspektiv er nærværende projekt særlig relevant; det ser vi i måden, hvorpå
kroppen i dag fremstilles og iscenesættes. Denne eksponering, hvor kroppen ofte sidestilles eller
sammenlignes med seksuelle objekter, ses f.eks. i gadebilledet hvor busser reklamerer for plastikkirurgi med et billede af en perfekt og velsiddende kvindebarm eller via sociale medier som Facebook, Twitter og Instagram hvor drenge, piger, mænd og kvinder lægger ”selfies” og billeder op,
som viser deres former, figurer eller veltrænede kropsdele. At være mere eller mindre ufrivillig ”tilskuer” til denne eksponering, som sender signalet: ”se på mig, jeg er fantastisk” gør, at man stiller
8 Master i Sexologi
15grsx1003
sig kritisk overfor egen krop. Vores reaktion på disse eksponeringer bunder i vores eget body image, og tvinger os til at tage stilling til egen krop, hvor kun de færreste af os kan sige sig helt fri fra at
være utilfreds med et eller andet i en eller anden grad. Formår vi ikke at komme overens og forlige
os med vores body image, kan dette være kimen til en seksuel problemstilling og dermed en nedgang i livskvalitet, idet seksuel sundhed og et velfungerende sexliv er et parameter for vores livskvalitet (Graugaard, Petersen, & Frisch, Seksualitet og sundhed , 2012).
Der er dermed en stærk sammenhæng mellem body image og seksualitet. Har vi det dårligt med
egen krop, kan dette afspejle sig i seksualiteten ved, at man f.eks. undgår sex. Dermed afvises en
eventuel partner, som så trækker sig, man ser dette som en afvisning af egen krop og såres på sine
følelser. Det negative body image forstærkes, en ond cirkel opstår og ligeså gør en seksuel problemstilling. Se figur 1.
Utilfreds med egen krop Negativt body image kan medføre, at man opstår/forstærkes undgår sex Man ser denne tilbage-­‐
trækning som afvisning, Partner føler sig afvist man såres omkring sin og trækker sig krop Figur 1.
Når body image problemstillinger opstår, som f.eks. ovenstående eksempel illustrerer, er det relevant at undersøge dels, hvornår og hvorfor dette negative body image er opstået, dels hvordan det
kan mindskes eller behandles.
9 Master i Sexologi
15grsx1003
Body image problemer kan i dag løses verbalt hos en psykolog eller operativt på et hospital eller
privat klinik. Dette har, om ikke undret os, så i hvert fald ladet os i tvivl om, hvorvidt disse løsningsmetoder kunne suppleres eller erstattes med kropsterapi, når nu vi ved, og er bevidste om
hvordan ”kroppen husker”, og oplevelser dermed sætter sig i kroppen. Også patienterne selv udtrykker ønske om den kropsterapeutiske behandling. På en psykologisk klinik i København, hvor
Margit er tilknyttet som kostvejleder, har flere klienter med et negativt body image efterlyst den
kropslige tilgang til problemet. De oplever, at de ikke ”har kroppen med” i den verbale behandling,
trods det, at problemet ”sidder” i selve kroppen og ikke kun i den følelsesmæssige tankegang. Nogle nævner et manglende ”flow” mellem krop og psyke i behandlingen.
Vi er interesserede i den raske kvindes subjektivt oplevede sammenhæng mellem fænomenerne
body image, seksualitet og kropsterapi, og det har derfor været oplagt at benytte kvalitativt interview som forskningsmetode, idet vi mener, at det oplevede body image og den oplevede seksualitet
klarest udtrykkes via udtalelser og udsagn og ikke kvantitativt via tal og facts. Begrundelsen for
raske kvinder som fokusgruppe skal søges i en interesse og et savn efter fokus på netop denne store
menneskemængde, som vi ser som underkendt og uudforsket. Vi oplever og erfarer samtidig, at
flere og flere i samfundet er utilfredse med deres body image og vi ser dette som et problemområde,
da negativt body image bl.a. kan medføre seksuelle problemstillinger senere i livet, hvilket kan påvirke livskvaliteten.
1.2 Initierende problemstilling
Vi har i vores hverdag, Margit som bachelor i sundhed og ernæring og nu fysioterapeutstuderende,
og Lene, som sygeplejerske på plastikkirurgisk ambulatorium på Rigshospitalet, ofte undret os over
den manglende fokus på det raske menneskes sexologiske problemstillinger i forbindelse med et
negativt body image.
Det er i nærværende projekt vores ønske at sætte fokus på det raske menneskes body image og herunder seksualitet samt at bedre disse områder med kropsterapi. Kan kropsterapi være en mulig løsningsmetode til at arbejde med følelser relateret til et negativt body image for dermed at opnå bedre
seksualitet?
Det er med dette udgangspunkt, at vi er nået frem til følgende problemformulering:
10 Master i Sexologi
15grsx1003
1.3 Problemformulering
Hvad påvirkes body image af, og hvordan kan kropsterapi påvirke body image, således at
bedre seksualitet opnås?
1.4. Projektets opbygning og afgrænsning
Projektets kapitler, afsnit og afgrænsning gennemgås nedenfor. Dette for at skabe et overblik over
det samlede projekt.
Kapitlet, Teori, omhandler teorien bag vores tre hovedemner; body image, seksualitet og kropsterapi. Dette for at danne en baggrundsviden omkring hvert felt. Fokus er lagt på de underemner, som
vi mener er afgørende og vigtige for problemformuleringen.
Kapitlet, Metode, gennemgår begrundelsen for metodevalg og fremgangsmåde, både den teoretiske
og praktiske metode, som her er interview. Interviewets fremgangsmåde vil blive beskrevet og gennemgået og slutvist vil diskussion af metoden finde sted. Transskribering og meningskondensering
vil fremgå af bilag 8, 9 & 10. Idet vi har udarbejdet meningskondenseringen således, at Margit har
set på kropsterapi og Lene, body image, vil der forekomme to sæt meningskondenseringer.
Kapitlet, Analyse, omhandler hermeneutisk analyse fra meningskondenseringen. Vi holder de væsentligste udsagn og oplevelser op mod teorien og ser om kvindernes oplevelse af fænomenerne
stemmer overens med tidligere undersøgelser og teorier.
Kapitlet, Perspektivering, omhandler, hvad man kan gøre fremadrettet for at forebygge et negativt
body image samt, hvilke tiltag der kan iværksættes for at implementere kropsterapi som et muligt
alternativ til operation.
Kapitlet, Konklusion, ser på, hvad vi er kommet frem til med nærværende projekt ud fra vores problemformulering.
Projektets emnefelter body image, seksualitet og kropsterapi er alle komplekse fænomener hver
især med et væld af teorier indeholdende forskellige holdninger og meninger, hvilke alle har indflydelse på, hvordan den enkelte oplever body image, seksualitet og kropsterapi. Der vil derfor indenfor hvert felt være visse områder og emner, som kun bliver sparsomt belyst, dels pga. emnernes
vide omfang, dels pga. projektets tids- og pladsbegrænsning. Vi har derfor valgt at sætte fokus på,
11 Master i Sexologi
15grsx1003
og afgrænse os til de underemner, som vi finder mest grundlæggende og afgørende for vores problemformulering.
2.0 Teori
2.1 Litteratursøgning og søgestrategi
Vi har i vores empiriske søgning valgt at lægge fokus på body image, seksualitet og kropsterapi hos
raske heteroseksuelle kvinder. Litteratursøgning med kombinationen af de tre fænomener, seksualitet (sexu*), body image (”body image”) og kropsterapi (”body therapy”) fremgiver ingen brugbare
resultater på databaserne PubMed, Cinahl, PsycInfo eller AUBs database. Via Google fremkommer
ni resultater, hvoraf ingen er brugbare (bilag 1).
Vi har derfor været nødt til at søge opdelt således, at søgning for body image og seksualitet og søgning for kropsterapi er sket separat.
Litteratursøgning for body image og seksualitet er forløbet på følgende måde:
Indledende søgning før projektets start og i begyndelsen af projektet ledte os frem til vores endelige
søgeord, søgeperiode og limits som blev brugt i den efterfølgende og endelige søgestrategi.
Der eksisterer i dag en stor mængde litteratur om body image og seksualitet, men når fysiske og
psykiske sygdomme og diagnoser som cancer, handicaps og spiseforstyrrelser udelades, er denne
mængde pludselig svært begrænset. Noget tyder altså på, at der kun er skrevet beskedent om raske
kvinders body image og seksualitet hvilket Pujols, Meston & Seal (2010) samt Woertman og van
den Brink (2012) også skrev i deres undersøgelser fra henholdsvis 2010 og 2012.
I den indledende søgning efter tekster om body image og seksualitet er benyttet følgende søgeord:
sexu*, sex, sexuality, sex life, body image, negative body image, women, healthy women, lust og
low sexual desire.
Litteratursøgningen har haft følgende in- og eksklusioner:
Inklusion: kvinder, aldersgrænse fra 18+ år, søgeperiode: 2000-2015.
Eksklusion: børn, kvinder 60 +, mænd, disease, cancer, eating disorder, HIV, pregnancy, disabled,
hysterectomy og urinary.
For specifikation af den indledende søgning se bilag 2. Ud fra indledende søgning er vi kommet
frem til den endelige søgning (bilag 3).
Benyttede undersøgelser har som udgangspunkt haft både sexu*, ”body image” og ”healthy
women” som fællesnævner. Søgningen gav kun ét brugbart resultat hvilket fremgår af bilag 3.
12 Master i Sexologi
15grsx1003
Pga. søgningens fattige resultat hentede vi inspiration fra Woertman og van den Brinks artikel,
”Body Image and Female Sexual Functioning and Behavior: A Review” som selv undersøgte præcis samme fænomener som i nærværende projekt; body image og seksualitet blandt raske kvinder.
Ovenståendes endelige litteratursøgning på databaserne Cinahl, PubMed, AUBs database, PsycInfo
og Google Scholar er sket ad tre omgange, i begyndelsen af projektet, midt i projektet samt afslutningsvist på projektet. Dette for at afdække eventuelle nye tilkomne artikler, som kunne bidrage
med ny viden eller forskning på området, body image og seksualitet blandt raske kvinder. Fund af
resultater har været identiske hver gang (bilag 3).
Litteratursøgning for kropsterapi er forløbet på følgende måde:
Gennemgangen af den kropsterapeutiske del af projektet er et litteraturstudium, hvorunder videnskabelige undersøgelser samt faglitteratur inddrages. Der søges efter kropsterapiens indflydelse på
mennesker. Projektet omhandler, som nævnt, kun raske kvinder, men eftersom der er forsket meget
lidt i vores udvalgte kropsterapi og området ”raske personer”, har vi set os nødsaget til supplere
kropsterapien i flere henseender, bl.a. ved at inddrage litteratur om syge mennesker. Med dette udgangspunkt blev det pludselig svært at afgrænse søgningen, og der er derfor søgt meget bredt. Dette
har bidraget til nye horisonter og vinklinger på emnet, men det har samtidig betydet, at der er udtaget tekster på mere tilfældig vis, og at visse områder derfor bliver undervurderet eller overset. Den
brede søgning har imidlertid givet en stærk indsigt på området.
Da de kropsterapeutiske øvelser stammer fra forskellige koncepter, har de også forskellige teoretikere bag. Det betyder, at vi ikke fremhæver enkelte personer, med undtagelse af Reich og Bunkan,
men fokuserer mere ligeligt på de forskellige. Ligeledes har vi valgt ikke at lægge vægt på nyere
teoretikere, da flere afdøde forskeres teorier stadig er stærkt benyttede i kropsterapeutisk regi.
Udover søgning på ovenstående er søgt specifikt på forfattere eller undersøgelser efter gennemlæsning af andre artikler og andet empirisk materiale, hvor forfatteren eller undersøgelsen har haft en
interessant, empirisk og/eller teoretisk synsvinkel eller resultat for/på vores emne. Størstedelen af
brugt litteratur og undersøgelser i nærværende projekt er fundet på denne måde, og der indgår derfor også tekstmateriale af ældre dato end år 2000. Hele projektet igennem har vi brugt ustrukturerede litteratursøgninger, som i høj grad har været medvirkende til at danne baggrundsviden for selve
projektet.
13 Master i Sexologi
15grsx1003
2.2 Body image
I den vestlige kultur, som vi i dag lever i, er skønhedsidealet blandt kvinder at være høj, slank og
ungdommelig, og gerne hele livet. Vi spejler os, i os selv og hinanden, hvor skønhed ikke længere
er medfødt, snarere købt og erhvervet. Når vores udseende betyder så meget for os, er det, fordi at
vores ydre body image for mange er en markør for skønhed, succes og status.
Men body image er ikke kun et spørgsmål om, hvordan vi ser ud, det handler i høj grad også om
hvordan vi ser os selv, hvilke tanker og følelser vi har om vores krop og ikke mindst, hvordan vi
tror, at andre ser os.
Vi vil i dette afsnit gennemgå, hvad body image er, hvor i livet det kan grundlægges, samt hvilke
faktorer der har indflydelse og kan påvirke dette.
Gennemgangen af body image er nødvendig, da det er body image, som kan påvirke seksualiteten,
samtidig er det også body image, som kropsterapien kan indvirke på.
Kroppen og ansigtet er det visuelle førstehåndsindtryk, og vi ønsker alle, i mere eller mindre grad,
at fremstå attråværdige på den ene eller anden måde. Langt de fleste af os nærer en omsorg for vores body image, hvilket udtrykker sig i bl.a. selviscenesættelse, kosmetik, gennem tøj, fitness, kirurgi, tatoveringer etc. Vi sender nogle signaler og modtager nogle reaktioner fra omgivelserne –
reaktioner, som i høj grad er med til at skabe vores identitet og body image.
Interessen for fænomenet body image er steget markant siden det i 1970érne begyndte at finde indpas i litteraturen (Cash T. F., 2003). For at dokumentere, hvor meget interessen egentlig er steget
siden 1970érne er herunder, i skema 1, udarbejdet en skematisk søgning på ordet ”body image”´s
forekomst på databaserne PubMed og PsycInfo.
Skema 1.
Dato frem til
PubMed
PsycInfo
Stigning i %
01.01.1970
705
727
0
0
01.01.1990
4599
2925
552.34
302.34
01.01.2000
10140
5551
120.48
89.78
01.01.2015
33794
14488
233.27
161.0
Mængden af forskning, artikler, bøger m.m. om body image er altså steget markant i takt med det
øgede fokus på kroppen, som ligeledes er sket de seneste 30-40 år.
14 Master i Sexologi
15grsx1003
2.2.1 Litteraturgennemgang
Gennemgangen af body image vil være et litteraturstudium, hvor vi benytter eksisterende undersøgelser og teorier, der belyser hvilken betydning body image har for den enkelte person, samt hvilke
faktorer der har indflydelse på body image.
Vi er bevidste om, at vi benytter teori og kilder, der ikke har samme kulturelle, tidslige eller videnskabsteoretiske ståsted. På denne måde oplever vi samtidig at have fået et større og langt mere nuanceret forhold til body image, end hvis vi kan havde holdt os til få teorier og kilder.
Som teoretisk referenceramme er primært valgt Thomas Cash1 og Bob Price2, dette begrundes med
deres store viden og forskning på netop body image området. Cash har arbejdet med fænomenet
body image i mere end 20 år og er således en førende og ikke mindst anerkendt teoretiker indenfor
feltet (Cash T. F., 2008). Price har ligeledes beskæftiget sig med emnet i adskillige år og har især
forsket på sygeplejeområdet, hvor han primært beskæftiger sig med normalt vs. ændret body image
(Price B. , Body Image - Nursing concepts and care, 1990). Begge teoretikere er benyttet som metodiske referencerammer i adskillige forskningsprojekter, hvilket kun underbygger relevansen for
inddragelse til samme i nærværende projekt.
Når vi vælger at benytte Cash og Price i dette projekt, skal begrundelsen ud over ovenstående findes
i, at de begge beskriver hvilke årsager og begivenheder, der har betydning for body image. De anskuer begge body image bio-psyko-socialt, og Cash ser herudover også body image i et tidsperspektiv, hvor denne teori er inddraget som hans teoretiske referenceramme.
2.2.2 Begrebsafklaring
Vi vil i dette projekt benytte begrebet body image, som vi sidestiller med kropsbillede og kropsopfattelse. Body image er altså både det ydre udseende, samt hvordan vi fornemmer, tænker, føler og
opfatter vores krop.
1 Thomas Cash -­‐ amerikansk psykolog og professor, hvis primære beskæftigelse omhandler psykologien omkring
body image (Cash, 2008). 2 Bob Price -­‐ engelsk sygepleje teoretiker. 15 Master i Sexologi
15grsx1003
2.2.3 Definition af body image
3
Schilder var den første til at italesætte fænomenet body image, hvilket han gjorde i sin bog ”The
Image and Appearance of the Human Body” fra 1935 (Nordqvist, 2012). Schilder definerede det
som: ”the picture of our own body which we form in our mind, that is to say, the way in which the
body appears to ourselves” s. 3 (Price B. , Body Image - Nursing concepts and care, 1990).
Definitionen referer til at body image er det billede vi har i vores hoved om vores krop, altså primært psykologisk, denne definition kan skyldes Schilders baggrund som psykiater, og at han derfor
ikke inddrager det biologiske og sociale aspekt. En anden forklaring kan være tidsaspektet, idet
body image ikke var socialt betinget på samme måde, som det er i dag. Schilders definition siger
kun noget om, hvordan man ser sin krop- som det billede man har i sit hoved og glemmer derfor,
hvad dette billede gør ved én og hvilke følelser man efterlades med.
Cash derimod inddrager både det biologiske, psykologiske og sociale aspekt og definerer body
image således:
” Body image refers to how you personally experience your embodiment. More than a mental
picture of what you look like, your body image consists of your personal relationship with
your body – encompassing your perceptions, beliefs, thoughts, feelings, and actions that
pertain to your physical appearance. In other words, body image is not a simple, singular
thing. It is something quite complex and multifaceted. ” s. 1 (Cash T. F., 2008).
Cash anser dermed body image som noget fleksibelt og flydende, der kan ændre sig fra dag til
dag afhængig af ens tanker og følelser og syn på og omkring kroppen.
Price er mere præcis og benytter begreberne body reality, body presentation og body ideal, som
han i høj grad mener, er medbestemmende for, og en del af body image. Price definerer body
image således: ”body image is the way in which we perceive and feel about our body (body reality), how it responds to our command (body presentation) and includes an internal standard by
which both are judged (body ideal)”. s 4 (Price B. , Body Image - Nursing concepts and care,
1990).
Body image er altså komplekst og multidimensionalt. Faktorer, der påvirker body image, kan være
historiske, kulturelle, sociale, biologiske og/eller individuelle og body image kan være såvel statisk
som dynamisk. (Roosen & Mills, 2014).
3 Paul Ferdinand Schilder (1886-­‐1940) -­‐ østrigsk psykiater og psykoanalytiker 16 Master i Sexologi
15grsx1003
2.2.4 Gennemgang af Bob Prices body image model
Vi vil nu kort gennemgå Prices body image model udviklet i 1990’erne. Herved bliver sammenhængen af de tre body image komponenter som Price kalder body reality, body presentation og body ideal samtidig tydeliggjort.
Price beskæftiger sig både med det normale og det ændrede body image. Teorien om den normale
kropsopfattelse, hans definition på body image, mener Price, er en forudsætning for at forstå ændret
kropsopfattelse. Da Price er sygeplejerske, er det ikke tilfældigt, at hans teorier primært omhandler
sygepleje til specifikke kropsændringer relateret til forskellige sygdomme.
Body image care modellen fokuserer på det normale body image og beskriver desuden, hvordan
body image er i evig forandring og påvirket af de tre centrale body image komponenter.
Body reality Body image Body Presentation Body ideal Figur 2. Body image care model.
De tre komponenter, body reality, body ideal og body presentation kan oversættes til henholdsvis
kropsrealitet, kropsideal og krops præsentation og udgør tilsammen en ligebenet trekant, figur 2.
Påvirkes et område bliver trekanten ulige, og de to andre områder påvirkes derfor ligeså, idet trekanten illustrerer sammenhæng og uadskillelighed.
Body reality, kropsrealitet, er kroppen, som den virkelig fremstår og eksisterer i sin form og størrelse - ikke som man ønsker, at den skal fremstå, men som den objektivt vil blive beskrevet af andre
mennesker. Body reality er under naturlig og konstant forandring livet igennem, men kan ændres
unaturligt ved f.eks. sygdom, ulykke eller traume.
17 Master i Sexologi
15grsx1003
Body ideal, kropsideal, udgør det ønskebillede, man har i sit hoved af sin krop. Et mentalt idealbillede af hvordan kroppen skal se ud, føle og opføre sig. Body ideal er individuelt, socialt og kulturelt
grundlagt og i konstant og kontinuerlig forandring. Kropsgrænser og kropsrum tilhører også body
ideal, hvilke søges kontrolleret ved selv at bestemme, hvem eller hvad man lukker ind i sit kropsrum. Body ideal kan være truet af body reality forandringer.
Body presentation, krops præsentation, udgør, hvordan man præsenterer sin krop i sociale sammenhænge og kan være måden man taler, går og klæder sig på. Body presentation er under påvirkning
af modebilledet og afspejler den enkeltes forsøg på at matche sit body ideal. Body presentation giver også et indblik i personens seksualitet, sind og socialklasse, hvilket udtrykker sig i måden man
vælger at iscenesætte sig selv på (Price B. , A model for body-image care , 1990) (Price B. , Body
Image - Nursing concepts and care, 1990).
Eksempel på hvordan body image komponenterne indvirker og påvirker hinanden:
En kvinde udsættes for en traumatisk ulykke og bliver herefter crus amputeret, hvorved hendes body reality ændres, idet det er tydeligt, at underbenet mangler. Kvindens body ideal ændrer sig, hun
begynder derfor at spejle sig i andre kvinder, der ligeså er crus amputeret. Kvindens body presentation ændres efter hendes body ideal og body reality, idet hun iklæder sig tøj, der er tilpasset hendes
nye krop og situation.
Prices body image care model har fokus på opretholdelse af normalt body image og siger dermed
noget om, hvordan negativ påvirkning på body ideal, body reality eller body presentation ændrer
hele personens body image. Opretholdelse af et normalt body image er kompliceret, da alle tre
komponenter er i konstant forandring og bestemt af tids- og livsomstændigheder. For at vi som
sundhedsfaglige kan hjælpe patienten/klienten til at opnå et normalt body image, er det nødvendigt
med rådgivning og inddragelse af samarbejdspartnere tværfagligt samt personens sociale netværk.
(Price B. , Body Image - Nursing concepts and care, 1990).
Modellen er tidsløs, faktuel og til enhver tid gældende uanset samfundets skiftende body image
idealer eller de livsvarige body image ændringer.
2.2.5 Body image ideal - set i et samfundsperspektiv
Body image idealet ændrer sig kontinuerligt livet igennem. Men trods dette, har der alligevel været
en fremtrædende og gennemgående tendens de sidste 30-40 år, ”tyndhed” - nemlig at være slank og
tynd. Hellere tynd end sund, synes at være det mest efterstræbte ideal hos kvinder (Satinsky,
Dennis, Reece, & Sanders, 2013) (Weaver & Byers, 2006) (Koch, Mansfield, & Thurau, 2005)
18 Master i Sexologi
15grsx1003
(Lunn, 2010) (Grogan, Body Image - Understanding Body Dissatisfaction in Men, Women and
Children, 2008).
Idealet om at være tynd kan også kan være en årsag til, at mange rygere vælger ikke at stoppe med
at ryge af frygt for vægtøgning og dermed hellere vil risikere rygningens langsigtede konsekvenser
og bivirkninger end øjeblikkelig vægtøgning.
Det tynde ideal bliver tyndere og tyndere og er samtidig dominerende i mediebilledet, film, magasiner og tv programmer. Mediernes øgede fokus på den ”perfekte” krop har skabt et langt mere kritisk
syn på egen krop end for f.eks. bare for 20 år siden. De tynde er overrepræsenteret og de overvægtige underrepræsenteret, hvilket betyder, at forbrugere og seere begynder at acceptere de mediefremstillede kvindeidealer og dermed se dem som repræsentative for virkeligheden eller som den ideelle
kvindekrop. Dette kan være medvirkende til utilfredshed med egen krop – negativt body image
(Grabe & Hyde, 2008; Heinberg & Thompson, 1995), (Montemurro & Gillen, 2013) (Povlsen,
2010).
Årsagen, til, at vi, i den vestlige verden, i højere grad higer efter ”det tynde look”, skyldes formentlig ikke ene og alene mediernes fremstilling af kroppen, men ligeledes at tynd ofte forveksles og
forbindes med sundhed, energi, overskud og kontrol, hvorimod fedme eller overvægt ofte forbindes
med dovenskab, laden stå til og tab af kontrol (Grogan, Body Image - Understanding Body
Dissatisfaction in Men, Women and Children, 2008). Vores syn på kvindeidealet handler altså også
i høj grad om, hvilke ord vi forbinder med det, vi ser, samt, hvilke følelser, det efterlader os med.
At idealet med en tynd krop er et kulturel skabt fænomen ses, hvis vi bevæger os uden for den vestlige verden, hvor en frodig krop kan være et tegn på velstand, velfærd og rigdom (Cash T. F.,
2008).
Trods det tynde ideal, igennem lang tid har været og fortsat er dominerende, ses der for tiden anno
2015 en ”ny” tendens; den trænede krop, et symbol på overskud og status. En formentlig langt sundere tendens end den ”tynde tendens” og et eksempel på, hvordan det kvindelige ideal hele tiden
ændres i takt med den samfundsmæssige tidsændring.
2.2.6 Body image set i et tids- og udviklingsperspektiv - fra barn til voksen
Fra vi er helt små, bliver vi eksponeret for perfekte stereotype kropsidealer hvor f.eks. børn leger
med Barbiedukker, der er iført kropsnært tøj, make up og hår extensions. Om end børnene ikke er
bevidste om, hvordan dukkernes urealistiske kroppe ser ud, er faktum, at de i en tidlig alder ufrivil-
19 Master i Sexologi
15grsx1003
ligt udsættes for voksnes uopnåelige kropsidealer. For børn kan, ligesom voksne godt lide rollemodeller og ser desuden de samme reklamer som voksne (Wilhelm S. , 2006).
Fra 2 års alderen begynder børn af have en selvbevidsthed og kan kende deres eget fysiske selv i
spejlet. Mere og mere begynder de at kunne se, hvem de selv er. De begynder at reflektere over
hvordan andre ser dem, og erfaringer og oplevelser fra barndommen har derfor en stærk virkning på
deres senere body image (Cash T. F., 2008), (Wilhelm S. , 2006).
”Being repeatedly criticized, taunted, or teased about your appearance during the childhood or
teen years can leave a lasting effect on body image development” s. 42 (Cash T. F., 2008). Barn- og
ungdommens oplevelser påvirker ikke kun body image kortvarigt eller sårer i en ”her og nu” situation, men varer ved og kan dermed efterlade spor langvarigt på body image.
Der er formodentlig en sammenhæng mellem kvaliteten af forældrenes tidlige spejling af barnet og
dets udvikling af body image. Er barnet blevet spejlet af kærlige og beundrende forældre, får det
under normale omstændigheder integreret dette i sin selvforståelse og herunder body image, der
udvikles positivt (Lunn, 2010). Er barnet derimod blevet spejlet negativt, vil det være i risiko for at
det vil udvikle et negativt body image, og dermed være sårbart overfor negative, nutidige begivenheder og oplevelser i hverdagslivet. Der er således en sammenhæng mellem barnets tidlige udvikling (spejling af forældre) og dets sårbarhed eller modstandsdygtighed/modstandskraft senere i livet
(Lunn, 2010).
Ungdomsårene er en tid med evige forandringer og især på body image (Cash T. F., 2008). Kroppen
ændres på godt og ondt, og det kan for nogle være svært at forstå den næsten daglige kropsændring.
Acne der er et hyppigt teenagerfænomen, er især tydeligt og påvirker body image (body reality),
idet det sidder i ansigtet og derfor kan være svært at skjule. Det er også i denne periode, at de sekundære kønskarakterer starter, hvilket ligeledes påvirker alle body image komponenterne.
Body image udvikles altså allerede i de tidlige barndomsår, men der er fortsat forskellige faktorer
der kan få indflydelse på voksendommens body image. Uforudsigelige begivenheder eller hændelser, som uventet kan opstå, men påvirke langvarigt. Sådanne uforudsigelige hændelser kan f.eks.
være sygdom, traumer, ulykker, stress, depression, negative kommetarer og/eller fysiske ændringer.
Body image er, set i et tids- og udviklingsperspektiv, derfor dynamisk og under konstant forandring.
Der er perioder hvor denne forandring fremtræder tydeligere eller mærkes mere igennem livet. Det
er f.eks. i barn-/ungdomsårerne, hvor body image grundlægges og udvikles samt i tiden omkring
menopausen, hvor mange kvinder mærker overgangsalderens indtog i form af hedeture, hormonelle
forandringer og tørre slimhinder (Graugaard, Møhl, & Hertoft, Krop, sygdom & seksualitet, 2006).
20 Master i Sexologi
15grsx1003
2.2.7 Body image set fra et bio-psyko-socialt perspektiv
Faktorer, som er med til at forme vores body image og holdning til samme er kultur og socialisering
som medierne, interpersonelle erfaringer som venner og familie, fysisk karakter og forandringer
samt personlighedstræk, altså alle bio-psyko-sociale faktorer (Cash T. F., 2008) (Montemurro &
Gillen, 2013) (Bancroft, 2009).
Der er ingen entydig forklaring på, hvorfor nogle kvinder udvikler et negativt body image, men
biologiske, psykologiske og sociale faktorer synes, som ovenfor angivet, at have en betydning.
For at få en dybere forståelse af, hvorfor ellers sunde og raske kvinder oplever deres body image
som negativt, er det nødvendigt at undersøge de bio-psyko-sociale faktorer nærmere.
Til forståelse af dette kan den bio-psyko-sociale model udviklet af Engel4 benyttes. Modellens formål er at vise sammenhængen og samspillet mellem de tre dimensioner, og at disse ikke kan adskilles i løsrevne elementer (Graugaard, Møhl, & Hertoft, Krop, sygdom & seksualitet, 2006).
Hvad, der har betydning for og påvirker body image, er som ovenfor beskrevet, noget der er under
indflydelse af oplevelser og erfaringer livet igennem.
Cash mener, at udvikling af negativt body image primært kan inddeles i 2 grupper;
1. Den historiske påvirkning fra fortiden hvor begivenheder/årsager/udsagn m.m. har været
medvirkende til at forme måden du i dag ser din krop på.
2. Den nuværende påvirkning hvor nutidige begivenheder og oplevelser i hverdagslivet afgør,
hvordan du tænker, føler og reagerer på dit udseende (Cash T. F., 2008).
Man må i ovenstående antagelser bide mærke i, at Cash antager, at udvikling af negativt body image primært kan inddeles i to grupper, og at disse ikke bør ses som endegyldige, da body image er
multidimensionalt og derfor påvirkes af bio-psyko-sociale faktorer.
Helt enkelt kan grundlæggelse af body image ses som både Price og Cash ser det. Der er ikke tale
om ”enten eller”, snarere ”både og” idet grundlæggelse af body image må ses i et udviklingsperspektiv og formentlig er en blanding af fortid, nutid og personlige samt interpersonelle faktorer.
4
George Libman Engel (1913-1999) Amerikansk psykiater (Graugaard, Møhl, & Hertoft, Krop, sygdom & seksualitet,
2006).
21 Master i Sexologi
15grsx1003
2.2.8 Biologiske faktorer der påvirker body image
Alder, køn, kropsbygning, arveanlæg. Det åbent øjensynlige og det der svarer til Bob Prices body
image komponent, body reality.
Overvægt har en negativ indflydelse på body image (Montemurro & Gillen, 2013) (Weaver &
Byers, 2006), og mange forbinder overvægt med dovenskab, mangel på styrke og ”ude af kontrol”
(Grogan, Body Image - Understanding Body Dissatisfaction in Men, Women and Children, 2008)
en ikke særlig flatterende eller ønskelig sammenligning. Undersøgelser viser ligeledes, at de overvægtige kvinder mener, at ville have haft det bedre samt større selvtillid, hvis de tabte sig (Grogan,
Body Image - Understanding Body Dissatisfaction in Men, Women and Children, 2008).
Graviditet kan ligeledes påvirke body image, hvor nogle oplever det som en positiv forandring
mens andre oplever det som en negativ (Montemurro & Gillen, 2013). Graviditet er ligeledes en
tidsperiode, hvor alle body image komponenterne bliver ulige og påvirker body image på ondt
og/eller godt.
2.2.9 Psykologiske faktorer der påvirker body image
Egen kropsopfattelse er tanker og følelser omkring egen krop, opdragelse, opvækst og kultur. Det
der svarer til Bob Prices body image komponent, body ideal.
Den, om ikke mest betydningsfulde faktor, så i høj grad meget vigtige faktor for body image er den
subjektive, psykologiske faktor som selvværd. Selvværd og body image er ofte svært forbundne,
idet mennesker med lavt selvværd ofte også har et lavt body image og vice versa (Cash T. F., 2008).
Måden man vælger at anskue verden på, som enten et sikkert eller usikkert sted, er også medvirkende til, hvordan man oplever sit body image (Cash T. F., 2008).
Undersøgelser af body image har vist, at bekymringer omkring body image er multidimensionelle
og inkluderer tanker, følelser og adfærd relateret til egen krop (Grabe & Hyde, 2008).
2.2.10 Sociale faktorer der påvirker body image
Sociale relationer og medier er afgørende for hvordan vi har det med vores body image.
Undersøgelser viser, at medierne har indflydelse og indvirkning på kvinders body image, og at de er
medvirkende til kvinders generelle utilfredshed med deres kroppe (Grabe & Hyde, 2008). De sociale medier har en stærk indflydelse på vores body image, idet de hele tiden fortæller os, at der er et
perfekt look, som vi bør stræbe efter at opnå. Vores forhold til hvad der er normalt, bliver dermed
22 Master i Sexologi
15grsx1003
ændret. Modellerne, som de er fremstillet i magasiner og medier, er alle udvalgt på baggrund af
deres hver især ”perfekte” kropsdel. Den perfekte kvinde med det perfekte ansigt, hår, krop, hænder, fødder, hud og højde eksisterer derfor slet ikke, idet det mediefremstillede kvindeideal altid er
stylet, photoshoppet og sminket, så hun fremstår perfekt (Wilhelm S. , 2006). Vi higer og sigter
derfor mod noget utopisk og uopnåeligt, og risikoen for at ”fejle” er høj, hvilket kan være medvirkende til, at vores body image bliver negativt.
Mediernes stærke indflydelse på yngre kvinder viser sig at påvirke kvinder i 50-60 års alderen mindre (Koch, Mansfield, & Thurau, 2005). En årsag kan være, at modeller i denne aldersgruppe med
sex appellerende attituder og holdninger er minimale, og derfor ikke forekommer i samme grad
hverken i gadebilledet, sociale medier eller blade og magasiner. Samme aldersgruppe higer heller
ikke specielt efter at være seksuelt tiltrækkende, men ønsket om at være attraktiv forbliver livet
igennem (Montemurro & Gillen, 2013).
Årsager til, at kvinder i 50-60 års alderen ikke lader sig påvirke af mediernes fremstilling af kvindeidealet i samme grad som yngre kvinder, kan være kvindernes livserfaring og selvbevidsthed om, at
det ikke kun er det ydre, der tæller, at de i højere grad ”hviler i sig selv”, og at kvinderne desuden er
blevet mere realistiske omkring deres kroppe (Koch, Mansfield, & Thurau, 2005).
Sociale relationer som venner og familie kan have såvel positiv som negativ indflydelse på body
image (Cash T. F., 2008). Hvor sunde relationer og familiære forhold kan være med til at styrke
body image (Littleton & Ollendick, 2003), kan tilsvarende ”usunde” relationer være psykisk nedbrydende og påvirke body image negativt.
Eksempel på en sund relation kan være kvinden, som jævnligt bekræftes af sin partner og omgangskreds i sin væren og gøren og ikke kun sit ydre. De nære relationer styrker og opbygger kvinden
ved at komplementere hende.
Eksempel på en usund relation kan være kvinden som efter en fødsel har svært ved at tabe ”de sidste 5 kg”, og hendes partner kontinuerligt kommer med nedladende og nedgørende kommentarer
om hendes krop.
I begge tilfælde får den sociale/interpersonelle relation stor indflydelse på, hvordan man har det
med sit body image.
Vi har nu set på forskellige baggrunde og årsager for, at negativt body image kan grundlægges.
Som det fremgår, er det ofte forskellige faktorer som kulturelle, familiære, historiske, biologiske,
sociale og psykologiske der hver især eller samlet bidrager til anlæggelse af negativt body image.
23 Master i Sexologi
15grsx1003
Vi har valgt at se nærmere på de psykologiske faktorer, da disse omhandler følelser som kan relateres til kropsterapien og er sammenhængende med body image.
2.3 Body image, kropsterapi og følelser
Der findes utroligt mange følelser, som kan være knyttet til et body image, og de er, som nævnt,
meget personlige. Nogle er positive og andre er negative. I nærværende projekt har vi valgt at fokusere på de negative følelser, da det netop er disse, som tilhører det negative body image. Hvis disse
følelser kunne udlignes helt eller bare delvist, kunne man måske få et bedre body image og dermed
også en bedre seksualitet.
For at kunne se på sammenhængen mellem body image og kropsterapi, fokuserer vi desuden på de
følelser, som kropsterapien kan have indflydelse på. Det være sig både fysiske og mentale følelser,
idet kropsterapien jo netop inddrager fysik og psyke og samspillet herimellem. Vi vil derfor definere både fysiske og mentale følelser, dog kun ganske kort og i relation til projektet.
Begrebet ”følelser”
Begrebet følelser er et meget vidt begreb, som dog kan opdeles i fysiske følelser (følesansen) og
mentale følelser (JTrJ) (Katz).
!
Fysiske følelser: Følesansen beror på receptorer i kroppen, som omsætter mekaniske og termiske påvirkninger. Sanserne hjælper os generelt til at fungere, stimulerer til nydelse og beskytter os mod fare. De er derfor meget vigtige for vores helbred og velbefindende. Det kan
eksempelvis være balancesansen, som gør, at vi gebærder os uden at vælte eller falde
(Schibye & Klausen, 2011) eller det kan være berøringssansen, som bl.a. har en kropsafgrænsende effekt (Nyboe & Hvalsøe, 2009). Et tredje eksempel er stillingssansen, som
hjælper os til at fornemme os selv og vores krops og lemmers placering, således at vi undgår
uhensigtsmæssige bevægelser. Stillingssansen kan bl.a. styrkes via bevægelse (Schibye &
Klausen, 2011).
!
Mentale følelser: Der hersker en vis enighed om, at en psykisk følelse er et oplevelseselement. Nogle opdeler følelsen i to former: 1) affektive følelser og 2) følelser/emotioner. De
affektive følelser er forholdsvis kortvarige, eruptive og primitive i deres form og rummer
behag/ubehag, eksempelvis begejstring/panik, mens følelser/emotioner er mere komplicerede og kan være længerevarende (Katz). De affektive følelser inddrages ikke videre i dette
projektet, men de mere komplicerede følelser, emotionerne, indgår som en stor del i vores
24 Master i Sexologi
15grsx1003
undersøgelse. Eksempler på sådanne følelser er: Lav selvtillid, lukkethed, angst eller andre
følelsesmæssige blokeringer.
Mentale følelser udgør en stor del af vores kommunikationsberedskab og styrer store dele af
vores indbyrdes forhold. Af hensyn til vores mentale sundhed er det derfor vigtigt, at vi har
en åbenhed og selvbevidsthed om disse følelser.
Mentale blokeringer kan stresse kroppen i fysisk forstand bl.a. i form af opspændt muskulatur eller åndedrætsændringer (Katz).
Det skal tilføjes, at fænomenet smerte ligger i et grænsefelt mellem fysik og psyke og defineres
således: ”En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, som forbindes med aktuel eller mulig
vævsskade, eller som beskrives i vendinger svarende til en sådan beskadigelse” s. 100 (Schibye &
Klausen, 2011).
Vi vil se nærmere på emnet, følelser, i de afsnit, som omhandler kropsterapi.
2.4 Seksualitet
I nærværende projekt har vi valgt at belyse, hvorledes det negative body image kan påvirke seksualiteten. Men i dette afsnit vender vi indledningsvist billedet og ser på, hvordan seksualiteten har
været medvirkende til at skabe vores body image.
Seksualiteten er en indikator for voksne menneskers livskvalitet og trivsel, og når 9 ud af 10 danskere mellem 16 og 95 år finder det vigtigt, meget vigtigt eller særdeles vigtigt at have en god seksualitet, må der være noget om snakken (Graugaard, Petersen, & Frisch, Seksualitet og sundhed ,
2012).
En god seksualitet er dog et vidt begreb, som kan være svært at definere. World Health Organization, WHO, definerer seksualitet således:
“Sexuality is a central aspect of being human throughout life and encompasses sex, gender
identities and roles, sexual orientation, eroticism, pleasure, intimacy and reproduction. Sexuality is experienced and expressed in thoughts, fantasies, desires, beliefs, attitudes, values,
behaviours, practices, roles and relationships. While sexuality can include all of these dimensions, not all of them are always experienced or expressed. Sexuality is influenced by the interaction of biological, psychological, social, economic, political, cultural, ethical, legal, historical, religious and spiritual factors." (WHO, 2015)
Altså en bred definition, der rummer såvel bio, som psyko og sociale aspekter.
25 Master i Sexologi
15grsx1003
Ved nedsat sexlyst menes i nærværenede projekt nedsat sexlyst pga. negativt body image. Kvinderne kan altså godt have lyst til sex og blive ophidset, men pga. deres negative body image har de
undgået at have sex. De negative følelser omkring egen krop overskygger altså lystfølelsen til sex.
2.4.1 Når seksualiteten former body image
Seksualiteten er særlig vigtig for vores overlevelse som art og går for at være vores stærkeste biologiske drivkraft (Göran, 2011). Göran Burenhult skriver i sin bog, ”Den sexuella revolutionen”: ”Biologiskt sett har människan bara en enda uppgift här i livet, precis som alla andra organismer på
jorden - at reproducera sig” s. 23 (Göran, 2011). Dette er måske et diskussionsspørgsmål, men det
er netop i denne sammenhæng, at begrebet body image får betydning. Det er nemlig utroligt vigtigt
for os at være tiltrækkende, så vi kan formere os (Göran, 2011). I reglen drages vi af hinandens
styrke – en attraktionsværdi, der har udviklet sig i mange retninger både kulturelt og gennem tiden.
Eksempelvis var de mennesker, som kom til Europa for 40.000 år siden, oprindelig afrikanere med
mørke hudtoner. Det betød, at de ikke kunne optage D-vitamin fra den svage sol i Nord. Derfor
ændrede kroppen sig genetisk - vi blev lysere i huden, for derved at optage D-vitamin. Den lyse hud
blev dermed udtryk for styrke, og sådanne forcer blev attraktive. ”Processen förstärktes och påskyndades av sexuall selektion – det som gynnade överlevned och reproduktion blev också sexuellt
attraktivt” s. 70 (Göran, 2011). Begrebet styrke, er dog et vidt begreb. Eksempelvis har det magre
og ligefrem skrøbelige udseende været forbundet med styrke i form af kontrol (Grogan, Body
Image - Understanding Body Dissatisfaction in Men, Women and Children, 2008).
Det er således meget vigtigt for os, at vi er attraktive, da dette er et symbol på styrke og dermed
reproduktionsegnethed.
Vi vil nu se nærmere på, hvordan det negative body image influerer seksuallivet.
2.4.2 Sociale relationer
Som tidligere nævnt er der sandsynligvis sammenhæng mellem barnets opvækst og udvikling af
body image. Sådanne påvirkninger kan også influere på seksualiteten bl.a. i samspil med en partner.
Dette kan skyldes, at den seksuelle kontakt oftest frembringer ”ubevidste, kropsligt forankrede erindringer om den givende, beundrende og kærlige omsorgsperson / morfigur, eller det modsatte,
således at det seksuelle samvær reaktiverer internaliserede erfaringer med afvisning, tab, spaltning
mellem krop og psyke, manglende holdning og containing.” s. 36 (Møhl, 2015). Ved negative følel 26 Master i Sexologi
15grsx1003
ser, kan der dermed opstå seksuelle problemer såsom manglende lyst (Møhl, 2015) og evne til at
føle sig tryg og tilpas i et seksuelt parforhold (Bancroft, 2009).
Det negative body image kan også lede til seksuelle problemer som single-person, og betyde, at
man ikke kan indtræde i et parforhold (Bancroft, 2009). Der er desuden belæg for, at et forsænket
stemningsleje, som jo kan opstå af et negativt body image (Clarke, Weale, & Wilson, 2009) kan
føre til seksuelle problemer (Bancroft, 2009).
2.4.3 Body image og seksualitet
Negativt body image og seksualitet er tæt forbundet, og kropsutilfredshed kan være en prædiktiv
faktor for lav seksualitet (Graugaard, Møhl, & Hertoft, Krop, sygdom & seksualitet, 2006). ”Feeling bad about one´s body does not enhance sexuality” s. 353 (Bancroft, 2009).
Manglende lyst er den hyppigst forekommende seksuelle dysfunktion blandt kvinder, og forekomsten af dette er iflg. sundhed.dk mellem 10-50 % (Graugaard, Hansen, & Nilas, Sundhed.dk, 2014).
Årsagerne til seksuelle forstyrrelser kan være flere, og oftest er der flere bio-psyko-sociale faktorer
bag en seksuel forstyrrelse. Manglende lyst til seksuel aktivitet kan skyldes kvindens manglende
accept af egen krop (Kristensen, 2000), altså et negativt body image.
Monemurro og Gillen kom i 2013 efter interview med 95 kvinder i alderen 20-68 år frem til, at
kvinders seksualitet og lystfølelse især er påvirket af deres fysiske fremtræden, medier samt venner
og familier (Montemurro & Gillen, 2013). Et resultat der ikke kan komme bag på os, når vi nu ved,
hvor meget de sociale faktorer betyder for vores body image og dermed seksualitet.
For at opnå orgasme med eller uden partner er det nødvendt at turde ”give slip” og for et øjeblik at
miste kontrollen. For at dette er muligt, er det afgørende at føle sig tryg og godt tilpas, og i særlig
grad med egen krop (Bancroft, 2009).
2.4.4 Fordele ved et positivt body image relateret til seksualiteten
Et positivt body image påvirker og gavner ikke kun humør, selvværd og selvtillid men også seksualiteten.
Flere undersøgelser og studier kommer frem til de samme fordele ved at have et positivt body image frem for et negativt; hyppigere sex, hyppigere orgasmer under sex, færre falske orgasmer, hyppigere initiativ til sex, større tryghed ved at afklæde sig foran sin partner, større tryghed ved at have
lyset tændt under sex, større tryghed ved at prøve nye seksuelle stillinger og større tiltro i evnen til
27 Master i Sexologi
15grsx1003
at tilfredsstille partneren seksuelt. (Ackard, Kearney-Cooke, & Peterson, 2000) (Montemurro &
Gillen, 2013) (Koch, Mansfield, & Thurau, 2005) (Weaver & Byers, 2006) (Woertman & van den
Brink, 2012). Altså er der en lang række fortrin, set i et seksuelt perspektiv, ved at have et positivt
body image frem for et negativt.
2.4.5 Konsekvenser ved et negativt body image relateret til seksualiteten
På samme vis, som et positivt body image påvirker seksualiteten, har et negativt body image tilsvarende negative effekt på seksualiteten, hvilket resultater fra forskellige undersøgelser kan underbygge: Ackard, Kearney-Cooke & Peterson (2000) kom frem til, at body image bekymringer kan
have indflydelse på trygheden under seksuel aktivitet, hvilket formentlig påvirker den seksuelle
tilfredsstillelse. Woertman & van den Brink (2012) fandt i et litteratur review med data fra 57 studier bl.a. frem til og konkluderede, at bekymringer over body image påvirker alle områder inden for
seksualiteten, og at kvinder med et mere negativt body image viser sig at have lavere sexlyst og
tændthed samt mindre hyppigt tager initiativ til sex eller helt undgår sex.
Flere undersøgelser har desuden peget på og fundet frem til, at der er en sammenhæng mellem
kvinders negative body image og det at føle sig overvægtig eller fysisk utiltrækkende, hvilket gjorde, at kvinderne var mindre interesserede i at være seksuelt intime, havde færre erotiske fantasier og
lavere sexlyst (Montemurro & Gillen, 2013) (Donaghue, 2008) (Weaver & Byers, 2006).
Breakey (1997) kom frem til, at udover ovenstående konsekvenser, kan et negativt body image også
forårsage nedsat fornøjelse, nedsat hyppighed og intensitet af orgasme, nedsat seksuel tilfredsstillelse samt spectatoring (Satinsky, Dennis, Reece, & Sanders, 2013).
Som tidligere nævnt påvirkes seksualiteten ligeledes af bio-psyko-sociale faktorer. En social faktor
som påvirker seksualiteten i høj grad, kan være voldtægt eller overgreb (Pujols, Meston, & Seal,
2010). De efterfølgende reaktioner på et sådant traume kan være flere, men relateret til body image
viser det sig, at kvinder der har været udsat for en voldtægt i nogle tilfælde reagerer ved at tage på i
vægt eller ved at undgå at gøre sig seksuelt tiltrækkende for at undgå seksuel opmærksomhed
(Montemurro & Gillen, 2013).
2.4.6 Spectatoring
Et negativt body image kan vanskeliggøre det at give og modtage seksuel intimitet, og således være
medvirkende til, at fokus er på eget negative body image under sexakten i stedet for på nydelsen
28 Master i Sexologi
15grsx1003
(Meana & Nunnink, 2010). Distraherende tanker omkring eget body image bliver dominerende,
såkaldt spectatoring (Pujols, Meston, & Seal, 2010). ”Spectatoring – the self-consius scrutiny of
one´s own body during sex instead of immersion in the sensate experience itself” s. 2 (Cash T. F.,
2008). Altså en tilstand hvor tanker, følelser, bekymringer om og fokus på f.eks. negativt body image fylder mere end nydelsen under sex, og man derfor har svært ved at give slip, give sig hen og
være tilstedeværende (Graugaard, Møhl, & Hertoft, Krop, sygdom & seksualitet, 2006).
2.4.7 Kvinders seksualitet efter menopausen
En meget sigende pointe omkring body image og dets indflydelse på seksualitet er, at en del kvinder, over den menopausale alder, oplever, at sex bliver bedre med alderen. Dette stemmer ikke
overens med flere af de studier, som peger på, at kvinder efter den menopausale periode, rent hormonelt, burde opleve en nedsat sexlyst (Bancroft, 2009). Men nogle studier viser, at andre faktorer
har større indflydelse end de rent hormonelle heriblandt områder, som omhandler body image
(Bancroft, 2009). Et studie har vist, at mere end 25 % af de naturligt menopausale kvinder havde
det bedre og følte sig mere tilpasse med deres kroppe efter deres menopause (Koch, Mansfield, &
Thurau, 2005). Ældre kvinder med et positivt body image rapporterede højere seksuel interesse,
aktivitet og nydelse end de, som havde negativt body image. (Koch, Mansfield, & Thurau, 2005).
2.5. Body Image og kropsterapeutisk behandling
2.5.1 Psykoterapeutisk terapi
Som nævnt kan et negativt body image være forbundet med adskillige følelser. Disse følelser behandles ofte verbalt via psykoterapi. Det være sig i form af psykoterapi enten i form Psykodynamisk
terapi (Videbech, 2008) eller kognitiv terapi. I psykodynamisk terapi åbner man for ubevidste sider
af problemet og opnår selvbevidsthed og følelsesmæssig forløsning. Eksempelvis kan nævnes et
negativt body image, opstået grundet barndommens nedgørelser pga. en overvægt som fortsat fylder
i voksendommen, trods en normalvægt. En konfrontation af denne nedgøring kan virke angstfremkaldende hos klienten, men uden den følelsesmæssige forløsning, nedgør hun sin krop i stedet.
I den Kognitive Terapi (Sundhedslex, Sundhedslex) lægges fokus i stedet på bevidstgørende formuleringer. Klientens nuværende tanker om egen personlighed og den eventuelle forvrængning, de
indebærer, reformuleres (Arendt & Rosenberg, 2012). Eksempelvis kan et ”for lyst hår”, via kon 29 Master i Sexologi
15grsx1003
frontation med de forvrængede tanker om hårets farve, bearbejdes til klientens accept af sit udseende. Der inddrages eventuelt øvelser, såsom spejl-øvelser, hvorigennem klienten konfronteres med
de destruktive synspunkter og arbejder med sit udseende på et tankemæssigt plan (Wilhelm S. ,
2006). 5Berit Bunkan peger dog på, at den verbale terapi ikke altid er nok ved følelsesmæssige problemstillinger. Hun mener, at visse klienter udvikler psykosomatiske symptomer, når den verbale
terapi står alene (Bunkan, 2010). Dette underbygges af teorien om, at følelsesmæssige fortrængninger kan føre til anspændt muskulatur (Linde & Borg, 2010). Som supplement til psykoterapien, mener Bunkan således, at en kropsterapeutisk forståelse er afgørende for en effektiv behandling (Bunkan, 2010). Der er da også belæg for, at den følelsesmæssige styrke kan fremmes via kropsterapien,
hvis kroppen inddrages og integreres i en total identitetsoplevelse (Roxendal G. , 1995). Dette princip gælder også vores informanterne i nærværende projekt.
2.6. Kropsterapi
2.6.1 Behandlingsmetoden: ”Kropsterapi” - Hvad er det?
Begrebet ”kropsterapi” er meget omfattende. Det indbefatter alt fra den selvhjælpende genre såsom
meditation, til den påførte behandling såsom akupunktur. Ordet, ”krop” kan oversættes til “den del
af legemet, corpus, hvorpå ekstremiteterne (arme og ben) er ophængt, og som gennem halsen, collum, er forbundet med hovedet, caput.” (Ordbog). Ordet ”terapi” kan direkte oversættes til ”Behandling, især over længere tid, af fysiske og psykiske lidelser” (Ordbog). Sætter man ordene krop
og terapi sammen, betyder det behandling af legemet fysisk og psykisk. I forsøg på yderligere definition af begrebet ”kropsterapi” har vi undersøgt udviklingen og samspillet mellem krop og terapi.
.
2.6.2 Kropsterapiens udvikling
Igennem menneskehedens historie har betydningen af det kropslige element haft mange dimensioner. Fra oldtiden og frem til middelalderen var man af den overbevisning, at den menneskelige tilværelse var formålsbestemt af guddommelige kræfter (Hansen, 2005). Mennesket evnede således
ikke at påvirke sin egen tilværelse og dermed ej heller sin krop. Denne tankegang blev dog modsagt
af den franske filosof Rene Descartes (1596-1650), som i 1600-tallet lancerede tanken om, at menneskets bevidsthed var centrum for vores tilværelse. Det betød, at vores tænkning pludselig var af 5
Berit Bunkan - norsk fysioterapeut og psykolog, som i 2005 blev tildelt St. Olavs orden af 1. klasse for sit arbejde
med norsk psykomotorisk fysioterapi (Bunkan, 2010)
30 Master i Sexologi
15grsx1003
gørende for vores tilværelse. Descartes anerkendte, at der også fandtes følelser og sansning, men
mente, at ”menneskets eksistens kommer til udtryk gennem evnen til tænkning. Legemets sanser
derimod er ikke forbundet med eksistens, da de ikke kan siges at opfange virkeligheden” s. 20
(Hansen, 2005). Således adskilte Descartes psyken fra kroppen og tænkningen fra følelsen. Denne
tankegang om rationalitetens forrang har præget os frem til i dag, men dog med visse modifikationer. Mest markant med psykoanalytikeren, Sigmund Freud (1856-1939), som modsat Descartes
mente, at det ikke er tanken, som udtrykker virkeligheden, og at tanken ofte adskiller sig fra det, vi
er og gør (Hansen, 2005). Hermed får Freud, i form af det ubevidste og drifterne, lidt indirekte genetableret kroppens og navnlig følelsernes betydning.
Det var dog først i midten af 1900-tallet, at forholdet mellem krop og sind blev aktuelt i den vestlige
verden. Det var den østrigske læge, Wilhelm Reich (1897-1957), der introducerede denne sammenhæng. Inspireret af Freuds teorier om ”det ubevidste” lod han sig uddanne til psykoanalytiker ved
Freud i Wien. Freud mente, at vi kan fortrænge erindringer og følelser opvæksten igennem, hvis
disse er tilstrækkeligt ubehagelige. Sådanne uforløste følelser kunne lejre sig i kroppen som indestængt energi, og have stor indflydelse på menneskers livsførelse (Linde & Borg, 2010) mente han.
Med Freuds teori og sin lægelige baggrund, blev Reich kropsterapiens store grundlægger i den vestlige kultur. Trods det, at Reich var enig i Freuds teorier, var han ikke tilhænger af hans behandlingsform. Patienterne reagerede ofte fysisk i Freuds behandlinger med krampende, rystende eller sitrende muskulatur – ifølge Reich pga. en overbelastning af det psykiske forsvar (Linde & Borg, 2010).
Han begyndte derfor at fokusere på sammenhængen mellem krop og psyke, og særligt de muskulære spændinger og vejrtrækningen optog ham. Reich fik stor succes - adskillige faggrupper verden
over lod sig inspirere af ham, heriblandt amerikaneren Alexander Lowen, en fysiker og psykoterapeut, som fandt de nye teorier interessante (Linde & Borg, 2010). Med begrebet ”Grounding” gik
Lowen dog ét skridt videre og pegede på den sammenhæng, der findes mellem psyke, krop og jord,
altså vigtigheden af klientens jordforbindelse. Begrebet er i dag et meget anerkendt og brugt fænomen inden for kropsterapien. Reich inddrog senere sexologi i kropsterapien, og så en stærk sammenhæng mellem bl.a. seksualitet og vejrtrækning (Hansen, 2005). Det har dog ikke været muligt,
at finde videre forskning på dette område. Et studie fra 1999 siger, at forskningen ikke findes, og at
validiteten beror på ens egne oplevelser af øvelserne (Gilbert, 1999). Den manglende forskning
skyldes måske samfundets dengang manglende accept af de nye teorier. Idet mange fandt dem
grænseoverskridende (Gilbert, 1999). Der er dog skrevet meget om disse teorier af Reich selv og
andre teoretikere.
31 Master i Sexologi
15grsx1003
2.6.3 Behandlingen ”kropsterapi”
Vores personlige forhold til krop og sind og samspillet herimellem er således præget af det enkelte
menneskes vurderinger og livsfilosofi. Der er desuden flere syn på og nuancer i dette samspil end
det, vi traditionelt anerkender i Vesten. Det er derfor svært at definere begrebet ”kropsterapi”, der i
et sundhedsfagligt perspektiv, kan betragtes som både alternativt (Sundhedslex, sundhedslex ) eller
traditionelt (Nyboe & Hvalsøe, 2009) (Gyllensten, 2001). Vi har imidlertid valgt en forholdsvis
veldokumenteret kropsterapeutisk terapi-form i bestræbelse på, at behandlingen målrettes klienten
på et etisk forsvarligt grundlag.
2.6.4 Den fysioterapeutiske kropsterapi
Fysioterapien har sin oprindelse i massagen, som sandsynligvis allerede blev praktiseret for 5000
siden, hvor legemet blev behandlet med forskellige håndgreb (Linde & Borg, 2010). Det var dog i
Øst-asien, at behandlingen fandt sted, og den danske fysioterapi opstod først i 1800-tallet. Her fik
man øjne for massagen, og udviklede et behandlingssystem med massage og sygegymnastik. Dette
blev grundlaget for den danske fysioterapi, som, ud over sit speciale i bevægelsesapparatets fysiske
funktioner – knogler, led og muskler, senere udviklede sig inden for lungeterapi, afslapning og psyke. Dette skete i løbet af 1900-tallet og frem til nu (phmetrol). I dag er den fysioterapeutiske intention, at fremme kroppens funktion, således, at mennesket kan bevæge sig så frit som muligt (metropol).
Vi går lidt tilbage i historien idet 1960’erne blev markante år for den fysioterapeutiske kropsterapi.
Den franske bevægelsespædagog, psykoterapeut og danser, Jack Dropsy (Nyboe & Hvalsøe, 2009)
blev forgænger for denne terapiform (Gyllensten, 2001). Med udgangspunkt i sine fagkundskaber
og forskellige teoretikere, heriblandt Freud, Reich og Lowen samt forskellige træningsformer, herunder den kinesiske kampkunst, Tai Chi, og Zen meditation, udviklede Dropsy nogle kropsterapeutiske øvelser. En svensk fysioterapeut, Gertrud Roxendal (Nyboe & Hvalsøe, 2009) lod sig inspirere
og udviklede det efterhånden meget anerkendte koncept; Basic Body Awareness Therapy (BBAT)
(Nyboe & Hvalsøe, 2009). Det er særligt Skandinavien (phmetrol), der har specialiseret sig i metoden, som primært bruges på psykiatriske hospitaler. Konceptet blev udviklet med udgangspunkt i
Roxendals tilgang til psykiatrien, men er også brugt i andre henseender (Nyboe & Hvalsøe, 2009).
32 Master i Sexologi
15grsx1003
Med udgangspunkt i de ovenstående fysioterapeutiske behandlingsområder: Massage, lungeterapi,
afslapning, og psyke har vi opsat fire øvelser i dette projekt – 1 vejrtrækningsøvelse, 2 BBATøvelser og 1 berøringsøvelse og behandlet disse emner.
2.6.5 Fysioterapiens kropsterapi og evidens
Den fysioterapeutiske kropsterapi er meget anerkendt i psykiatrisk regi, og på landets psykiatriske
hospitaler arbejder fysioterapeuter med krop og psyke.
”Fysioterapeuterne varetager undersøgelse og behandling med udgangspunkt i kroppens
funktion og bevægelse med det formål, at hjælpe den enkelte til at komme sig ved psykisk sygdom. Eksempler på fysioterapeutisk behandling i psykiatrien er kropsbevidsthedstræning, tilpasset fysisk træning og fysiske aktiviteter, genoptræning og afspænding.” (Malmros)
Der arbejdes med skizofreni, angstlidelser og depression via fysioterapeutiske teknikker.
2.6.5.1 Vejrtrækning
Udover det faktum, at der, rent fysiologisk, er sammenhæng mellem vejrtrækning og stress
(Schibye & Klausen, 2011) ved man, at den dybe vejrtrækning er beroligende. Der findes mange
studier på denne effekt – fra stressede studerende til mennesker med psykiske lidelser eller fysiske
sygdomme (Paul, Elam, & Verhulst, 2007) (Kim, Schneider, Bevans, Kravitz, & Mermier, 2013)
(Hayama & Inoue, 2012).
2.6.5.2 BBAT
BBAT er også en vigtig del af den psykiatriske hospitalsbehandling. Undersøgelser viser, at BBAT
har effekt eller indikationseffekt på samtlige af de ovenstående lidelser: skizofreni, angst og depression (Gyllensten & Ekdahl, 2008) (Danielsson, Papoulias, Petersson, & Carlsson, 2014). Der er
forsket på området, og i dag finder man fysioterapeutiske overbygninger32 i flere udgaver. I Danmark findes en 3-4-årig kursus-overbygning i faget, udviklet i samarbejde mellem Danske fysioterapeuter og Dansk Institut for Basic Body awareness therapy (DIBB) (Dansk Institut for Basic
Body awareness therapy). I Norge findes overbygningen som ”BBAM” – Basic Body awareness
Methodology og udløser 60 ECTS point (Høgskolen i Bergen).
33 Master i Sexologi
15grsx1003
2.6.5.3 Massage og berøring
Der er forsket meget i massage og berøring, men i betragtning af dets udbredelse, er evidensen fortsat begrænset. I forbindelse med selvberøring, som er én af øvelsernes formål, har det ikke været
muligt at finde relevant, dokumenteret viden. Øvelsen læner sig imidlertid op ad fysioterapeutiske
berøringsprincipper, som inddrager berøring terapeut og patient/klient imellem (Hospital, 2015).
Der findes desuden megen omtale af emnet, berøring (Linde & Borg, 2010).
2.7. 4 Øvelser
Den første øvelse i programmet er Vejrtrækningsøvelsen. Ud over dens selvstændige funktion, fungerer den som en indledning til de øvrige øvelser, idet den bidrager til ro (Linde & Borg, 2010). En
sådan ro er vigtig for øvelsesprogrammet, som muligvis praktiseres i en hektisk hverdag. Efter vejrtrækningsøvelsen har vi indsat to BBAT-øvelser – kaldet ”Akse-øvelsen” og ”Bølgen”. Vi afslutter
programmet med en ”Klemme-øvelse” – som er en berøringsøvelse med klem på egen krop. Klemme-øvelsen er ud over dens selvstændige effekt ment som en tryghedsskabende afslutning, hvis de
foregående øvelser åbner op for følelsesmæssige konfrontationer eller ubehag.
2.7.1 Øvelse 1: Vejrtrækningsøvelse
Når et mennesket bliver stresset, øges vejrtrækningen, så hjertet kan slå hurtigere og arbejde kraftigere. Herved stiger blodtrykket, musklerne spændes, og sanserne skærpes. Disse fysiologiske processer hjælper os igennem diverse udfordringer, via konfrontation, flugt eller fareundvigelse. Problemet er imidlertid, hvis vi ikke formår at slappe af pga. bekymringer og derved konstant aktiverer
systemet. For at modvirke denne proces, kan man trække vejret dybt og roligt. Dette kan bidrage til
afslapning og modvirke, at ovennævnte reaktioner aktiveres på uhensigtsmæssig vis (Kim,
Schneider, Bevans, Kravitz, & Mermier, 2013) (Hayama & Inoue, 2012) (Paul, Elam, & Verhulst,
2007) (Linde & Borg, 2010). Ifølge Bunkan hæmmer visse følelser vores vejrtrækning. Det være
sig overvældende eller uønskede følelser, og følelser, som er bevidst eller ubevidst fortrængte
(Bunkan, 2010). Det betyder omvendt, at vejrtrækningsøvelser kan åbne op for følelsesmæssige
problemstillinger (Bunkan, 2010). Når undertrykte, fortrængte eller kontrollerede følelser lejres i
muskulaturen, ændres vores vejrtrækning. Den bliver kontrolleret, holdt, og har lav respirationsdybde. I forbindelse med følelsesmæssige blokeringer kan det derfor virke forløsende at dyrke en
regelmæssig, frigiven og dyb vejrtrækning (Linde & Borg, 2010).
34 Master i Sexologi
15grsx1003
2.7.2 Øvelse 2 & 3: BBAT
Vi har valgt at opsætte en grundig gennemgang af konceptet, BBAT. Da dette kan virke abstrakt i
sin form, vil vi bl.a. se nærmere på BBAT’s fysiske og psykiske indvirkning og den vekselvirkning,
der finder sted mellem krop og sind i konceptet. Idet vi undersøger det negative body image og de
følelser, der knytter sig hertil, er vi særligt fokuserede på den psykiske effekt af BBAT, men eftersom fysik og psyke jo ikke altid kan adskilles, omtales begge emner i de kommende afsnit.
Som tidligere nævnt udvikledes BBAT med baggrund i bevægelsespædagogik, psykoterapi, forskellige teoretikere, Tai Chi, Zen meditation (Gyllensten, 2001) og fysioterapi.
BBAT består af nogle simple kropsøvelser med mange gentagelser. Man er fuldt påklædt under
øvelserne, og man kan enten ligge, sidde, stå eller gå (Nyboe & Hvalsøe, 2009). De mange gentagelser flytter fokus fra præstationen til selve udforskningen af bevægelsen. Opmærksomheden rettes mod egne ressourcer i forbindelse med kropsoplevelser, følelsesliv, tankeliv, eksistentielle vilkår
samt vilje (Nyboe & Hvalsøe, 2009). Pointen er, at udvikle disse ressourcer ved netop at sætte fokus
på dem. ”Det primære formål med behandlingen er at integrere kroppen i den totale identitetsoplevelse.” s. 249 (Nyboe & Hvalsøe, 2009). Dette gøres via krops-jeget, som ifølge Freud, defineredes
som selve jegets udspring og kerne. ”Krops-jeget indeholder både oplevelser og handlinger med
kroppen” s. 249 (Nyboe & Hvalsøe, 2009). Det rummer bevidste og ubevidste elementer samt individets selvopfattelse, kropsopfattelse og forhold til omverdenen (Nyboe & Hvalsøe, 2009).
Øvelserne kan i flere henseender ligne kampkunsten Tai Chi – en træningsform, der efterhånden er
stærkt benyttet rundt omkring i verden, dog ikke så ofte i Danmark. Træningen dyrkes med langsomme, flydende bevægelser (Gyllensten, 2001). Fokus er vigtigt, og dette fokus suppleres af zen
meditationens træning i tilstedeværelse i ”her og nu” (Berg, Biguet, & Keskinen-Rosenkvist). Der
findes flere former for Tai Chi, og den form, som benyttes i BBAT kaldes Tai Chi Chuan.
2.7.2.1 Specifik evidens om BBAT
Der er forsket en mindre del i kropsterapien, BBAT, og mængden af videnskabelige artikler er begrænset. Vi har her inddraget nogle af de undersøgelser, som vi mener, er mest valide, og underbygget disse med undersøgelser om Tai Chi og Zen meditation, som jo også er del af konceptet.
I et RCT studie fra 2014 undersøgte man effekten af fysisk aktivitet kontra BBAT’s indvirkning på
svært deprimerede personer (Danielsson, Papoulias, Petersson, & Carlsson, 2014). Behandlings 35 Master i Sexologi
15grsx1003
formerne blev suppleret med psykoterapi. Undersøgelsen konkluderer, at fysisk aktivitet har indflydelse på svært deprimerede, mens BBAT bidrager med en indikationseffekt på den selvrapporterede
depression. Man finder derfor, at der mangler yderligere forskning på området, BBAT, men undersøgelsen påpeger selv det forholdsvist lave antal informanter, samt visse datamangler, som validitetskritiske. Desuden kan undersøgelsens blinding diskuteres, idet der, i den fysiske aktivitetsgruppe, har været positive forventninger til udfaldet. I andre studier har man da også fundet større effekt
af BBAT. I et kvalitativt studie fandt man, at skizofrene patienter blev mere kropsbevidste, og at
selvtilliden steg. (Hedlund & AL, 2009). Studiet viser, at 7 eller 8 informanter rapporterede øget
balance og fleksibilitet samt en bedre kropsholdning og kontakt til egen krop og deres omgivelser.
Studiet tilføjer ”The increased contact with body functions is often followed by a deeper feeling of
existence and a better contact with the true self and agency”. s. 251 (Hedlund & AL, 2009). Denne
selvkontakt bekræftes uafhængigt af et studie fra 2010 (Johnsen & Råheim, 2010) omhandlende
BBAT som psykiatrisk behandling, hvor ”feeling more at home in themselves”s. 173 (Johnsen &
Råheim, 2010) hos informanterne, er en af effekterne. Et andet RCT- studie fra år 2008 ser på effekten af BBAT på psykiatriske patienter i primær sektor. Studiet viser en signifikant forbedring
hos interventionsgruppen i bl.a. kropsbevidsthed og bevægelsesadfærd, holdning til kroppen og
”selfefficasy” (Gyllensten, 2001).
Herudover er der forsket en del i kropsterapiens delelementer, Tai Chi Chuan og Zen meditation. Et
systematisk review fra 2013 fremlægger, via 37 RCT studier, effekten af Tai Chi Chuan på depression, angst og psykisk velbefindende. Studiet efterlyser flere undersøgelser inden for psykisk velbefindende, men konkluderer ellers positive udfald vedrørende depression og ”anxiety” (Wang, Lee
Othelia, Fricchione, & Wang, 2013). Der er således sammenhæng mellem Tai Chi Chuan og psyke.
Der findes desuden en del forskning i Zen Meditation, men også her efterlyser man flere studier. Et
studie fra 2009 tyder dog på, at Zen Meditation har indvirkning på hjernen (Halsband, Mueller,
Hinterberger, & Stickner, 2009).
2.7.2.2 BBAT i detaljer
Bevægelserne i BBAT kan være langsomme eller hurtige, men fælles for dem er fokus på nærvær
og vejrtrækning. Ved dette nærvær skabes forudsætninger for at være i kontakt med sig selv og til
nuet – en proces, som skaber øget kontakt til egne behov og oplevelser (Berg, Biguet, & KeskinenRosenkvist). En bedre kropsbevidsthed kan skabe forståelse for egne følelser og således en dybere
forståelse af sig selv (Berg, Biguet, & Keskinen-Rosenkvist). Endelig kan øvelserne have symbolsk
36 Master i Sexologi
15grsx1003
effekt (Berg, Biguet, & Keskinen-Rosenkvist). Der kan lægges yderligere vægt på følgende funktioner (Nyboe & Hvalsøe, 2009):
A. Kroppens grounding; Følelserne ”grounding” og forankring er vigtige elementer. Et trægulv
er at foretrække, idet det skaber en fornemmelse af gulvets bærekraft. Blødt underlag betragtes som ikke-grundende materiale pga. dets eftergivelighed (Roxendal G. , 2002).
B. Kroppens vejrtrækning: Der trænes ikke i åndedræts-former, men opmærksomheden henledes herpå, således at der sker en registrering og en tro på, at åndedrættet kan fungere selvstændigt. Dette er ikke en selvfølge for alle. Vejrtrækningen kan følge den enkelte bevægelse og således bidrage til fokus, flow og rytme. Der kan desuden tilkobles lyde i form af
stemmeføring til åndedrætsteknikkerne.
C. Kroppens centrum. Dette defineres som området mellem navle og nederste ribben. (Nyboe
& Hvalsøe, 2009). Centrum forbinder over- og underkrop, og skaber således samling på
kroppen. Bevægelser, der udgår herfra, anses som værende mindre energikrævende, idet vores kropscentrum fungerer som det ultimative balanceområde rent fysisk; er vi i centrum,
har vi balance. Bevægelser fra centrum har desuden betydning for koordination, og for kraft
i vores bevægelser. Jo mere centreret, jo mere styrke (Berg, Biguet, & KeskinenRosenkvist). Det er derfor vigtigt, at vi er opmærksomme på vores centrum, og dermed
mærker vores balance. Når en bevægelse ikke sker fra centrum, bliver den uharmonisk og
bruger mere energi (Roxendal G. , 2002). At være centreret er samtidig udtryk for nærvær
og åbenhed overfor sine omgivelser – også mentalt. Når vi træner centrering, bliver vi mere
bevidste om vores centrum, og behøver således ikke bruge så meget energi fra dette område
på vores bevægelser (Roxendal G. , 2002).
D. Kroppens midtlinie: For yderligere balance og motorisk kontrol i forbindelse med hverdagsbevægelser eller fysisk udfoldelse fokuseres på kroppens midtlinje – en såkaldt imaginær
midtlinje fra toppen af hovedet til punktet mellem fødderne (Nyboe & Hvalsøe, 2009). Denne midtlinje kan også ses som et centrum, og dyrkes med samme princip som det omtalte
”centrum” i punkt C. Der kan dog fokuseres særligt på følelsen af frihed, som igen kan bidrage til følelsen af kraft i denne træning (Roxendal G. , 2002). Følelsen af kraft i midtlinjen
kan brede sig i hele dens bane og desuden udad horisontalt, hvilket bidrager til yderligere
kraftfølelse (Roxendal G. , 2002).
37 Master i Sexologi
15grsx1003
Det skal tilføjes at det ikke har været muligt, at finde direkte funktionsbeskrivelser af de psykiske effekter fra de udvalgte BBAT- øvelser. Noget tyder på at de fungerer som indirekte funktioner af det fysiske indhold i øvelserne.
2.7.3 Øvelse nr. 4 Klemmeøvelsen
En del af den fysioterapeutiske behandling i psykiatrisk regi kan også være massage og berøring.
Behandlingen er dog noget forskellig fra den traditionelle behandling inden for disse områder. Man
inddrager eksempelvis ”klem” på kroppen – hvilket vil sige, at fysioterapeuten trykker med håndfladerne på patientens krop eller, at man selv klemmer på kroppen (Hansen, 2005).
Med inspiration fra psykiatrien, har vi valgt en meget simpel øvelse som den sidste øvelse i programmet. Den tager udgangspunkt i de fysioterapeutiske massage -og berøringsteknikker (Hospital,
2015). Øvelsen er meget lidt omtalt, og har ikke noget navn. Vi har derfor kaldt den for ”Klemmeøvelsen”, idet den handler om klem på egen krop. Deltageren klemmer på hele kroppens
overflade med undtagelse af områder, som kan virke ubehagelige. (Hansen, 2005) Teknikken udføres på ½-1 minut (Hansen, 2005), men kan også forlænges (Linde & Borg, 2010). Der er indikation
for, at øvelsen kan bruges på andre mennesker end psykiatriske patienter, såsom traumatisk ramte
eller folk med livskriser (Linde & Borg, 2010). Den kan virke ”samlende” på krop og psyke, og
dermed beroligende (Linde & Borg, 2010). Ved hjælp af approximation af leddene, kan man mærke
led og knogler, der betragtes som de mest faste kropselementer. Dette giver en følelse af kropsafgrænsning (Nyboe & Hvalsøe, 2009). Denne fornemmelse af kropssamling – og afgrænsning kan
muligvis bidrage til et bedre body image pga. den større kropskropskontakt.
2.7.4 De 4 øvelser – overblik og detaljer
Hermed en udførelsesbeskrivelse af de 4 øvelser og et overblik over deres funktioner. Hver øvelse
tager 3 min. Se skema 2.
38 Master i Sexologi
Øvelse
Generelt
om øvelserne
Øv.1
15grsx1003
Udførelse
Fysisk effekt
Psykisk effekt
Øvelserne foregår stående eller
siddende afhængig af komfort.
Ved samtlige øvelser er der god
kontakt fra fodsåler til gulv. Dette
giver stabilitet og balance og
øvelserne friere handling.
Dybe vejrtrækninger evt. med
lukkede øjne.
Øvelserne har afslappende effekt og hjælper
til bedre fornemmelse af kroppen samt
jordforbindelse.
Bidrager til følelsesmæssige forløsninger generelt.
Hjælper på angst, lav selvtillid, psykisk
lukkethed, psykiske symptomer.
Fokusområder
• Afslapper diaphragma
• Modvirker stress
• Forløsende
Fokusområder
• Ro
• Følelsesmæssigt
• Forløsende
Informanten drejer om sin midterakse i eget tempo og lader armene
svinge med. Hovedet behøver
ikke dreje med, hvis det giver
svimmelhed.
Fokusområder
• Centrum
• Midtlinje
• Balance
• Kraft
• Flow
• Harmoni
• Åbenhed
• Energibesparende
• Frihed
• Afgrænsning
• Integrerende med omgivelser
Fokusområder
!
Harmoni
!
Balance
!
Åbenhed
!
Energi
!
Frihed
!
Afgrænsning
!
Integrerende med omgivelser
Øvelsens symbol er en ”Badebold”. Man forestiller sig en
badebold i vand, som ligger ud for
kroppens navlehøjde. Bolden skal
presses langsomt ned i vandet
med hænderne. Når den, grundet
vandets tryk, løfter sig op gennem
vandet igen skal den holdes let på.
Herefter presses bolden ned igen,
og så fremdeles i et flow af bevægelse. Knæene følger bevægelsen;
Når bolden presses ned i vandet,
går man gradvist ned i knæ, og
når bolden løfter sig, strækkes
knæene langsomt.
Fokusområder
• Centrum
• Balance
• Kraft
• Flow
• Harmoni
• Åbenhed
• Energibesparende
Fokusområder
!
Harmoni
!
Balance
!
Åbenhed
!
Energi
!
Frihed
!
Afgrænsning
!
Integrerende med omgivelser
Informanten klemmer let sine
legemsdele igennem med håndfladerne undtagen på evt. ubehagelige områder.
Fokus områder
• Normalisering af sympatikusaktivitet
• Forøget opmærksomhed og kontaktevne
• Oplevelse af egen overflade
• Oplevelse af egne kropsgrænser
”Vejrtrækning”
Øv. 2
BBATøvelse
”Akseøvelsen”
Øv. 3
BBATøvelsen
”Bølgen”
Øv. 4
”Klemmeøvelsen”
Herudover kan understående følelser
behandles:
!
Angst
!
Lav Selvtillid
!
Lav selvbevidsthed
!
Kontakt til egen krop
!
Kontakt til andre
!
Lukkethed fysisk og mentalt
!
Psykiske symptomer
Herudover kan understående følelser
behandles:
!
Angst
!
Lav Selvtillid
!
Lav selvbevidsthed
!
Kontakt til egen krop
!
Kontakt til andre
!
Lukkethed fysisk og mentalt
!
Psykiske symptomer
Fokusområder
• Samling på kroppen
• Beroligende
• Forøget opmærksomhed og
kontaktevne
Skema 2.
39 Master i Sexologi
15grsx1003
2.8 Kropsterapi, body image og seksualitet
Undersøgelser viser, at der er sammenhæng mellem kropterapi og seksualitet. Vi kan derfor ikke
udelukke, at de valgte øvelser har indflydelse på deltagerens seksualitet. Det er med denne begrundelse, at vi har valgt at se nærmere på øvelserne, seksualiteten og kropsterapien generelt.
I et randomiseret studie fra år 2008 har man lavet en generel undersøgelse af BBAT’s effekt
(Gyllensten & Ekdahl, 2008) på psykiatriske patienter. Her var én af effekterne forbedringer i
”sexual interest”. I et andet randomiseret studie fra 2005 har man lavet en direkte undersøgelse på
effekten af kropsterapi på 24 seksuelt misbrugte kvinder. To former for kropsterapi indgik i forsøget: Massage og ”body oriented therapy”. I den sidstnævnte form, ”Body oriented therapy”, indgik
metoder, der ligner vores øvelsesrepertoire. Det være sig vejrtrækningsøvelser og fokus på indre
bevidsthed i forbindelse med områder associeret med fysiske eller psykiske problemer. Her fandt
man, at både massage og ”body oriented therapy” havde en signifikant indvirkning på kvinderne.
De opnåede større fysisk og psykisk velbefindende og en bedre kontakt til egen krop (Price C. ,
2005).
Derudover antyder vores øvelser at rumme flere elementer fra den meget brugte og anerkendte metode i sexologisk regi, ”Sensualitetstræning” (Bancroft, 2009). Hermed et indblik i sensualitetstrænings overordnede mål (Bancroft, 2009) s. 346:
A. Helping each person to accept and feel comfortable with his or her sexuality
B. Helping the couple to establish trust and emotional security during sexual interaction
C. Helping the couple to enhance the enjoyment and intimacy of their love-making.
Foruden disse mål, er det generelle mål med træningen at opnå tryghed og afslappethed og give slip
på sin modstand (Bancroft, 2009). Disse hensigter ligner dem, vi også finder i de kropsterapeutiske
øvelser.
Sensualitetstræningen er oprindelig møntet på parterapi, men kan også udføres alene (Johnson &
Masters). Dette er en vigtig pointe, da de udvalgte øvelser i nærværende projekt dyrkes individuelt.
Den individuelle terapi benyttes bl.a. af mennesker, som kan være alene pga. seksuelle problemer.
Den
kan
også
bruges
til
par,
hvor
én
af
parterne
har
et
problem
(Bancroft,
2009). Seksualitetsforskeren, John Bancroft, skriver om sensualitetstræning, og sammendrager den
med kropsterapien. Han mener, at træningen er egnet til personer med hæmmet seksualitet eller
mangel på lyst pga. manglende kropskontakt eller et negativt body image (Bancroft, 2009). Han
skriver om sådanne problemstillinger: ”Many such people have difficulty in accepting with comfort
their sexual feelings and bodily responses.” s. 353 (Bancroft, 2009).
40 Master i Sexologi
15grsx1003
Som individuel behandling foreslår Bancroft ikke genital kontakt som en begyndelse, men en
kropslig udforskning i form af anden berøring, stimulation eller blot det at have tid til sig selv. Disse teknikker ligner de opsatte øvelser fra dette projekt; programmet kræver afsat tid i sig selv, og i
Klemme-øvelsen berører man kroppen. Bancroft foreslår ligefrem kropsterapi i form af yoga som
behandlingsform, hvis det negative body image er årsag til seksuelle problemer (Bancroft, 2009).
Han nævner endvidere at afslapningsøvelser ville være oplagte inden sensualitetstræningen, for
dermed at slippe kontrollen og fremme kropskontakten (Bancroft, 2009). Dette begrunder han med
følgende: “Many of the loss of erotic sensitivity that people experience is because they dissociate
themselves from their bodily and tactile sensationes by focusing their minds on other matters” s.
354(Bancroft, 2009).
I så fald, at øvelserne har sammenlignelige effekter med sensualitetstræningen, kan de muligvis
påvirke seksualiteten.
2.8.1 Vejrtrækningens fysiologiske effekt på seksualiteten
Der er muligvis også andre sammenhænge mellem øvelserne og seksualiteten. Ifølge Bunkan kan
vejrtrækningsøvelser have effekt på seksualiteten i sig selv, hvilket vi kort vil skitsere.
Muskelen diafragma – også kaldet mellemgulvet - er central for respiration, cirkulation, og emotion, og reagerer derfor på det meste af det, som sker i os (Bunkan, 2010). Ved psykiske belastninger,
kan den blive anspændt og mindske blodtilførslen i området. Hvis dette udvikler sig til et vedvarende mønster, kan den del af diafragma, der hedder bækkenbunden, lede til seksuel dysfunktion (Bunkan, 2010).
Også derfor er det muligt, at der er sammenhæng mellem vores udvalgte øvelser og sensualitetstræningen.
3.0 Metode
3.1 Begrundelse for kvalitativ metode
Vi har i nærværende projekt valgt at belyse vores problemformulering kvalitativt. Vores dataindsamlingsmetode er derfor semistrukturerede interview.
Argumentationen for at have valgt et kvalitativt design er, at vi ønsker at høre om informanternes
oplevelse og beskrivelser af body image, seksualitet og kropsterapi.
41 Master i Sexologi
15grsx1003
Der foreligger ikke lignende undersøgelser med samlet fokus på disse fænomener og ved at foretage
et kvalitativt interview, får vi indblik i hvordan ”vores øvelser” påvirker body image og dermed
seksualiteten. Vi har i den forbindelse ligeledes været interesseret i den narrative tilgang, at høre om
kvindernes oplevelser, tanker og følelser omkring body image, seksualitet og erfaring med kropsterapi, snarere end effekten af kropsterapien. Herved er opnået adgang til deres oplevelse af deres
livsverden før, under og efter udførslen af kropsterapeutiske øvelser og dermed deres oplevelse af
egen krop og seksualitet (Brinkmann & Tanggaard, 2010).
3.2 Videnskabsteori
Videnskabsteori er viden om virkeligheden, ontologi, og hvordan ting virkelig forholder sig, epistemologi. Hvor ontologi er læren om det værende, beskæftiger epistemologi sig med læren om
viden (Priebe & Landström, 2014). I nærværende projekt er vores ontologiske spørgsmål: hvad er
body image, seksualitet og kropsterapi, hvor det epistemologiske spørgsmål er: hvordan er body
image grundlagt, hvordan er body image og seksualitet sammenhængende, og hvordan virker kropsterapi? Videnskabsteori, ontologi og epistemologi, er grundlæggende for den viden vi har om virkeligheden og om, hvordan ting forholder sig, hvilket kan anskues fra forskellige perspektiver.
Indenfor videnskabsteorien eksisterer to hovedretninger; positivismen og hermeneutikken. Positivismen udspringer i naturvidenskaben og hermeneutikken i humanismen (Thurén, 1999).
Vi har i dette projekt valgt at se på body image og seksualitet, og om disse områder kan bedres når
body image påvirkes med kropsterapi. Til undersøgelse af dette har vi valgt at benytte kvalitative
interview. Vi er interesseret i at høre om den enkelte og dennes livsverden og oplevelser for derefter
at se på, om påvirkning med kropsterapi kan bedre informantens body image og seksualitet.
Til opnåelse af viden omkring dette, har vi valgt at anskue nærværende projekt fænomenologisk
hermeneutisk.
Fælles for fænomenologien og hermeneutikken er at iagttagelse og erkendelse altid er kontekstbestemte (Jørgensen, 2009).”Vi ser og forstår altid noget på baggrund af noget andet; der er altid
mere inden for vores horisont end det, vi direkte er opmærksomme på” s. 15 (Jørgensen, 2009).
Meningskondenseringen er videnskabsteoretisk grebet fænomenologisk hermeneutisk an, hvorved
skal forstås, at vi har været åbne over for, at det sagte både kan høre under body image, seksualitet
og/eller kropsterapi og ikke har tolket på, om det er enten eller. Vi har dog efterfølgende tolket på
det og brugt vores forforståelse for at kunne emnekategorisere.
42 Master i Sexologi
15grsx1003
Vores videnskabsteoretiske ståsted i dette projekt er fænomenologisk hermeneutisk. Vores forståelse og fortolkning bunder i egne forudsætninger samt ønsket om at forstå og se krop og sind som en
integreret helhed. Vi anser desuden denne forforståelse, som Gadamer, for uundgåelig, men er bevidste om den og klar over, at denne forforståelse vil påvirke i både vores teori gennemgang samt
analyse.
3.2.1 Fænomenologi
Fænomenologien, grundlagt af Edmund Husserl6 i 1900 tallet, er en samlet betegnelse for filosoffers og samfundsteoretikeres tænkemåde (Rendtorff, 2004), en retning, metode, stil og/eller tænkemåde som anvendes bredt indenfor humanistiske fag og er læren om det, der kommer til syne
(Brinkmann & Tanggaard, 2010). Der eksisterer derfor ikke kun blot én fænomenologi, men flere
(Friberg, 2014).
I fænomenologien handler det om at ”afdække og belyse de træk ved vores eksistens og erfaring,
som vi normalt ikke er opmærksomme på eller glemmer” s. 14 (Jørgensen, 2009) og fænomenologi
er basseret på åben og fordomsfri indstilling til det, der analyseres, og et undersøgelsesobjekt kan
derfor ikke anskues ud fra en enkelt metode, men med et åbent sind (Rendtorff, 2004).
Udgangspunktet i fænomenologi er hverdagsagtige fænomener som forsøges beskrevet og redegjort
for, som de viser sig ved sig selv. Intet må tages for givet, og det centrale er at belyse fænomener
som de er i sig selv. Man bør undgå, at inddrage eller lade sig påvirke af egne ideer, indtryk og stereotyper, idet det handler om at møde fænomenet selv (Jørgensen, 2009).
Fænomenologi i kvalitativ forskningsøjemed er et begreb og en interesse i forståelse af sociale fænomener ud fra informanternes subjektive perspektiver og beskrivelser af verden som, den opleves
af informanterne. Med den fænomenlogiske tilgang søges at forstå/beskrive de undersøgte fænomener ud fra informanternes oplevelse af samme. I dette projekt er fænomenerne seksualitet, body
image og kropsterapi.
Vi ønsker at høre om informanternes oplevede fænomener. Herigennem ønskes at få et nuanceret
billede af kvindernes oplevelse af deres eget body image, hvorledes det er grundlagt og hvilken
betydning denne grundlæggelse har haft for deres senere body image og seksualitet.
Vi er desuden interesserede i at høre om deres livsverden under og efter udførsel af kropsterapi, og
hvad dette har betydet for deres body image og seksualitet.
6
Edmund Husserl (1859-1938) – Østrig-Ungarn professor i filosofi og fænomenologiens ophavsmand (Husserl, 1997)
43 Master i Sexologi
15grsx1003
Fænomenologiens formål i dette projekt er derfor at synliggøre den viden, som allerede eksisterer
om fænomenerne, altså viden om body image, seksualitet og kropsterapi.
Denne viden vil efterfølgende være genstand for fortolkning med henblik på forståelse af kvindernes body image, seksualitet og kropsterapi både tidligere og nuværende.
Eftersom vi har haft interesse i at høre om informanternes livsverden og oplevelse om fænomenerne
seksualitet, body image og kropsterapi har det været relevant at tage udgangspunkt i informanternes
livserfaringer og livsverden om fænomenerne til dataindsamlingen. Den fænomenologiske metode
omfatter iflg. Kvale ”beskrivelse, undersøgelse af essenser og fænomenologisk reduktion” s. 45
(Kvale, Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, 1997).
3.2.2 Hermeneutik
Hermeneutikken og dens historie er ældre end fænomenologiens (Friberg, 2014), og der skelnes
mellem 4 forskellige retninger; den traditionelle, den metodiske, den filosofiske og den kritiske
(Højberg, 2004). I den filosofisk hermeneutiske teori ses mennesket som et forstående og tolkende
væsen. Denne retning er grundlagt at Hans-Georg Gadamer7 og er en filosofisk refleksion over,
hvad forståelse og fortolkning er, fortolkningslære. Gadamer interesserede sig for at undersøge de
generelle betingelser for menneskets måde at forstå sig selv og sin verden på. En betingelse for at
forstå ifølge Gadamer er forudforståelse; ”forståelse og fortolkning har altid forudsætninger, man
ikke kan komme bag om” s. 11 (Jørgensen, 2009) og ”vi fortolker altid det, vi ikke forstår, ud fra
det, vi kender.” s. 15 (Jørgensen, 2009). Det vi forstår, forstår vi altså ud fra den viden, vi i forvejen har. Forforståelse og fordomme er iflg. Gadamer uundgåelige, og en grundlæggende del af vores
forståelse da det er i mødet med en anden person, kultur eller tekst at vores fordomme udfordres
(Højberg, 2004).
Formålet med hermeneutik er at opnå gyldig og almen forståelse af tekstens mening og (Kvale &
Brinkmann, Introduktion til et håndværk, 2008) opnåelse af tekstens mening kan iflg. Gadamer kun
ske hvis vi tolker.
Et af de centrale begreber i hermeneutisk tænkning er således forforståelse, hvor forestillinger, antagelser og viden benyttes til at forstå (Friberg, 2014). Vi kan ikke forstå uden forudforståelsen, og
vi tolker alt hvad vi oplever, ser, tænker, mener og hører. Disse tolkninger bygger på forudforståelsen og bliver hele tiden med vores erfaringer revideret og udviklet. ”Vi forstår delene ud fra helhe 7
Hans-Georg Gadamer (1900-2002) – Tysk filosof og grundlægger af hermeneutikken (Jørgensen, 2009)
44 Master i Sexologi
15grsx1003
den, og forstår helheden ud fra delene” s. 74 (Jørgensen, 2009). Det er denne proces, der kaldes
den hermeneutiske cirkel, veksling mellem forudforståelse, og erfaring, mellem del og helhed
(Thurén, 1999). Forforståelse er altså grundlæggende for ny forforståelse og det er denne forforståelse og fortolkning, som er grundlæggende for vores væren og gøren livet igennem (Højberg, 2004).
Et andet centralt begreb i hermeneutikken er historiens konsekvenser og erfaringer, og de påvirker
nutiden og fremtiden. Gadamer mente, at det skete ikke blot er historie, men at det forgangne kan
have indflydelse på måden, vi forstår livet i dag (Friberg, 2014). Det er således iflg. den filosofiske
hermeneutik ikke muligt at fortolke en tekst uden at kende til den begrebsverden og baggrund man
fortolker på (Højberg, 2004).
I nærværende projekt skal dette ses som, at vi i interviewet har haft fokus på informanternes tidligere body image og seksualitet, da historiens eftervirkninger påvirker hvordan de opfatter deres body
image og seksualitet i dag.
3.3 Interview
3.3.1 Dataindsamling
Som metode til dataindsamling er valgt semistrukturerede interview. Dette er karakteriseret ved
personlig én-til én interview. Der blev diskuteret og spurgt til dybgående følsomme emner som ikke
umiddelbart ville være optimale at diskutere i gruppe. Interviewene blev optaget digitalt og transskriberet (Kruse, 2007) (Kvale & Brinkmann, Introduktion til et håndværk, 2008).
Som inspiration til den metodiske tilgang er primært anvendt Steinar Kvales ”Interview – Introduktion til et håndværk”. Begrundelsen for dette valg skal findes i, at Kvale, dels er en anerkendt og
førende teoretiker inden for sit felt; kvalitativ forskningsinterview, dels at han i selvsamme bog nøje
beskriver metoder og teknikker til det det kvalitative interview.
Gennemgangen af eksisterende evidensbaserede undersøgelser har klarlagt den viden, som ligger til
grund for fænomenerne, body image, seksualitet og kropsterapi i nærværende projekt.
3.3.2 Etiske overvejelser og formalia
Der er ved projektets begyndelse indhentet skriftelig informeret sammentykke for hver af de tre
informanter som deltog i interviewet (bilag 5).
45 Master i Sexologi
15grsx1003
Forud for projektet har det ikke været nødvendigt, at indhente tilladelse fra Datatilsynet pga. projektets art og omfang, ej heller har det været nødvendigt at anmelde projektet til Den Nationale Videnskabsetiske Komité da der i projektet ikke indgår undersøgelse af menneskeligt biologisk materiale
(Komité, 2015).
3.3.3 Rekruttering af informanter
Rekruttering af interviewpersoner har været langt mere kompliceret og vanskelig end forventet.
Ud fra samtaler med patienter, klienter og social omgangskreds synes body image at have en afgørende betydning i forhold til intensiteten, hyppigheden og kvaliteten af seksualiteten, hvilket megen
litteratur også bekræfter (Ackard, Kearney-Cooke, & Peterson, 2000) (Montemurro & Gillen, 2013)
(Satinsky, Dennis, Reece, & Sanders, 2013) (Koch, Mansfield, & Thurau, 2005).
Vi havde derfor på intet tidspunkt haft nogle betænkeligheder i forhold til, hverken, emne eller rekruttering af interviewpersoner, ej heller var vi opmærksomme på risikoen for afbud, framelding
eller afbrydelser.
Rekruttering af interview personer er pga. ovenstående omstændigheder forsøgt ad flere omgange.
Første søgning var i vores hver isærs omgangskredse i efteråret 2014, hvor det hurtigt blev klart, at
emnet var langt mere privat og følsomt, end vi umiddelbart havde antaget, og det var tydeligt, at
seksualitet, body image og kropsterapi er ømfindtlige emner, som kun diskuteres i lukkede fora.
Anden søgning skete i oktober 2014 via forespørgsel blandt 8 fysioterapeutiske klinikker i Danmark, som alle udførte kropsterapi på deres klienter. Vi kontaktede dem pr. e-mail eller telefon for
at høre, om det ville være muligt, at interviewe en eller flere af deres klienter omkring kropsterapi,
body image og seksualitet. Fem svarede tilbage og afslog. Begrundelsen var oftest, at de enten ikke
havde klienter med behov for denne type behandling, eller at behandlingstypen ikke blev udført
pga. for få tilmeldte. Tre klinikker undlod at svare tilbage.
Tredje søgning af informanter skete i november 2014 via det sociale netværk Kvindenetværk,
www.kvnv.dk. Et socialt netværk for kvinder over 25 år. Der blev udfærdiget et opslag, hvor vi
søgte kvinder til at deltage i vores projekt omkring seksualitet, body image og kropsterapi.
På dette tidspunkt påtænkte vi, at filme de kropsterapeutiske øvelser, hvor en af os udførte dem,
samtidig med, at den anden forklarede øvelsernes udførsel. Vi ville herefter lægge dem ud som et
link således at informanterne selv kunne gå ind på f.eks. www.youtube.com og se øvelserne. Interviewet ville herefter skulle foregå via Skype eller FaceTime.
46 Master i Sexologi
15grsx1003
Tilmeldingerne fra kvnv.dk var få og kun tre vendte tilbage, heraf to fra København og den tredje
fra Århus. Det blev hurtigt klart for os, at optagelse af øvelserne og link herefter ville kunne udgøre
en stor bias, da vi ikke ville have mulighed for fysisk at korrigere udførsel af øvelserne, og ideen
blev derfor undladt. Vi kom derfor frem til, at det var nødvendigt, at rekruttere informanter bosiddende i København eller Københavns omegn.
Fjerde søgning af informanter skete herefter atter i egne individuelle netværk, denne gang bredere
og via mails og Facebook, hvor vi sendte mails og Facebook beskeder til samtlige raske kvinder
bosiddende i København og omegn. De blev i mailen kort briefet om vores forestående projekt samt
spørgsmålet ”Har du på noget tidspunkt sagt nej til, eller undladt at tage initiativ til sex, grundet
negativt body image”. Der blev i samme besked lagt op til, at modtagere af mailen gerne måtte videresende til venner og bekendte i egne netværk. Responsen på dette var også her minimal. Af de
reaktioner, vi fik tilbage, var begrundelserne for ikke at deltage bl.a. manglende erindring om at
have afslået sex med negativt body image, en anden var uden partner og ønskede derfor ikke at deltage, og resten fik vi ikke tilbagemeldinger fra.
I slut december 2014 havde vi i alt tre informanter, som var interesserede i at medvirke. Ukendte
årsager gjorde, at to meldte fra. Vi blev gjort opmærksomme på en Facebook side hvor vi kunne
forsøge at lave et opslag.
Femte søgning blev derfor på Facebook siden ”Gratis behandling, foredrag, workshops osv. I København”.
Efter de få reaktioner fra tidligere opslag og søgen, besluttede vi, at lave opslaget mere åbent og
positivt. Opslaget kom derfor til at lyde:
”Vi er to Masterstuderende i Sexologi på Aalborg Universitet, som søger forsøgskaniner til vores
Masterprojekt om seksualitet, body image og kropsterapi. Vi søger raske kvinder i Kbh. til at udføre
kropsterapeutiske øvelser mhp. bedring af body image og seksualitet. Du vil blive undervist i kropsterapeutiske øvelser, som du derefter selv udfører dagligt i 1 måned. Efter denne måned vil du blive
bedt om et 30-40 min. Interview.”
Vi fik respons fra langt flere end forventet. Flere end 15 forskellige kvinder meldte sig, og vi besluttede derfor at lukke opslaget efter 16 timer. Ud fra de henvendelser vi fik, kontaktede vi kvinderne
via mail og bad dem om at svare på hvorvidt de umiddelbart vurderede deres seksualitet som værende god, middel eller under middel, samt svare på om de var i forhold eller ej. Årsagen, til, at vi
spurgte til deres seksualitet i denne omgang, var et valg, idet kriteriet for at medvirke var et ønske
om bedring af body image og/eller seksualitet.
47 Master i Sexologi
15grsx1003
Pga. erfaring med frafald af informanter besluttede vi at udvælge fem personer for således at have et
samlet antal informanter på seks.
Vi udvalgte fem kvinder, som alle vurderede deres seksualitet som værende middel eller under
middel.
Blandt de kvinder, som vi blev nødt til at afslå pga. vores deltagerbegrænsning på seks, var bl.a.
kvinder som vurderede deres seksualitet som levende, fantastisk og/eller god, kvinder som var gravide eller havde en depression, samt kvinder, der gerne ville deltage, da de selv var, eller ønskede at
blive, sexologer eller kropsterapeuter og altså formentlig havde en faglig, frem for en personlig interesse i emnet.
Vi havde nu udvalgt i alt seks kvinder, der alle vurderede dem selv som raske kvinder med en seksualitet som værende middel eller derunder, bosiddende i København og som ønskede at arbejde
med deres body image og seksualitet via kropsterapeutiske øvelser i en måned.
Der blev taget telefonisk kontakt til disse kvinder og aftalt tid til et første møde med introduktion og
instruktion til de kropsterapeutiske øvelser.
Undervejs var der igen tre, som meldte fra, og det endte med, at vi atter havde tre informanter, som
er de tre, som indgår i nærværende projekt.
Kvindernes alder er koncentreret omkring 45-50 år. Et ikke bevidst valg fra vores side, men et faktum ud fra de informanter som stillede sig til rådighed.
Absolutte inklusionskriterier har været raske kvinder, som har været interesseret i at arbejde med
deres body image og seksualitet via daglig selvudført kropsterapi i en måned. Vurderingen af body
image samt seksualitet var en subjektiv vurdering fra informanternes side.
Rekruttering af informanter har alle været frivillige og uden betaling, vederlag eller anden form for
belønning.
3.3.4 Inklusion og eksklusionskriterier
Inklusion: Raske voksne kvinder mellem 18-60 år, der ønsker at bedre deres body image og seksualitet med daglig selvudført kropsterapi á 12 minutter i en måned.
Eksklusion: Børn og unge under 18 år, kvinder 60 + år, mænd, handicappede, diagnosticeret syge,
gravide, kvinder der vurderede egen seksualitet og body image som sund, kvinder der havde en faglig interesse i emnet frem for en personlig udvikling.
Vi ønskede at interviewe tre raske kvinder med negativt body image, og som ønskede dette bedret
med selvudført kropsterapi á 12 minutter i en måned for hermed (måske) at opnå bedre seksualitet.
48 Master i Sexologi
15grsx1003
En meget bred definition, og vi blev derfor nødt til, at definere hvad vi forstod ved raske; med raske
mente vi sygdoms- og diagnosefrie. Aldersgruppens store spredning skyldes en formodning og fordom om, at mange har haft deres seksuelle debut i en alder af 18 år, og at kvinders seksualitet hyppigere er faldende end stigende med alderen efter menopausen. Vores alderskriterier ændrede sig
undervejs, da vi søgte kvinder på kvnv.dk, idet alderskriteriet på denne side var 25 år og opefter.
Informanternes body image var som udgangspunkt selvdefineret/selvrapporteret, og ligeledes var
vurderingen af deres seksualitet/kvaliteten af deres sexliv. Body image blev efter udvælgelsen af
informanterne vurderet ud fra et body image skema – How good is your body image af Deanne Jade.
3.3.5 Interviewguide
Interviewguiden har til formål at strukturere interviewforløbet (Kvale & Brinkmann, Introduktion
til et håndværk, 2008). Spørgsmålene til vores interviewguide tog afsæt i vores problemformulering
Hvad påvirkes body image af, og hvordan kan kropsterapi påvirke body image således, at
bedre seksualitet opnås?
Interviewguiden (bilag 6) var struktureret ud fra forudbestemte temaer, body image, seksualitet og
kropsterapi, således at der blev skabt en fokuseret ramme for interviewet, og data uden relevans for
projektet så vidt muligt kunne minimeres.
Vi havde derfor udarbejdet en interviewguide ud fra tematisk dimension (Kvale & Brinkmann,
Introduktion til et håndværk, 2008), idet vi forud for interviewet var bevidste om, hvilke emner vi
gerne ville spørge ind til.
Spørgsmålene var formuleret så åbne som muligt med fokus på undersøgelsesfænomenerne, body
image, seksualitet og kropsterapi. Spørgsmålene blev undervejs suppleret med sonderende spørgsmål ”kan du uddybe dette nærmere” dette for at opnå en tilstrækkelig udtømmende besvarelse.
Der blev forud for interviewet udført pilotinterview på to personer fra eget netværk, som ikke ønskede eller kunne deltage i selve projektet. Dette for at kunne korrigere og tilrettelægge vores
spørgsmål bedst muligt, og dermed opnå størst mulig interviewkvalitet (Kvale, Interview. En
introduktion til det kvalitative forskningsinterview, 1997).
49 Master i Sexologi
15grsx1003
3.3.6 Interviewsituationen
Første møde med informanterne skete i deres hver især eget hjem. Her blev indhentet samtykkeerklæring (bilag 5) samt instruktion af de kropsterapeutiske øvelser fandt sted.
Vi valgte at benytte ordet kropsbillede i stedet for body image under interviewet, dette for at undgå
eventuelle misforståelser, da vi mente, at informanterne bedre kunne relatere sig til det danske ord
kropsbillede end body image. Informanterne blev informeret om, at ordet kropsbillede dækkede
over den måde vi ser, tænker, mærker og oplever vores krop.
Informanterne blev ved interviewet introduceret for interviewets kontekst og briefet omkring situationen (Kvale, Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, 1997). Dvs. der
blev forklaret om interviewets forløb; interviewer stillede spørgsmål og informanten svarede, det
blev gjort klart, at der ikke fandtes rigtige eller forkerte svar. Havde informanten spørgsmål forud
for interviewet, blev de stillet, således at afklaring så vidt muligt kunne opnås. Der blev endeligt
informeret om, at interviewet ville blive optaget digitalt på diktafon.
Alle interview blev foretaget af den samme person, mens den anden agerede observatør, dette idet
vi vurdererede, at valgte interviewer var ”i bedre træning” (Kvale, Interview. En introduktion til det
kvalitative forskningsinterview, 1997) da hun qua sin uddannelse som kostvejleder og sexolog er
vant til at stille spørgsmål af privat karakter til sine klienter.
Intervieweren styrede selve samtalen, og for ikke at forstyrre interaktionen mellem interviewer og
informant, kom observatøren først afslutningsvist med supplerende spørgsmål for at samle op på
det, som evt. ikke blev tydeliggjort gennem interviewet.
I interviewsituationen var vi opmærksomme på, at der kunne være et magtforhold, men søgte dette
mindsket, idet der ikke var tale om en egentlig patient/behandler relation. Helt undgås kunne dette
magtforhold dog ikke, idet der iflg. Kvale (2008) altid er tale om et sådant i forskningsinterview
øjemed. Han nævner bl.a. at interviewer har en videnskabelig kompetence hvorfra interviewsituationen og spørgsmålene tager udgangspunkt, samt at der er tale om en envejsdialog. Desuden er samtalen et middel til at opnå data, som senere kan benyttes til forskers favør og herefter fortolkes som
forskers ønsker (Kvale & Brinkmann, Introduktion til et håndværk, 2008). Alle udsagn, som vi heller ikke kan sige os fri fra, men alligevel søgte at minimere, ved at lade informanterne møde os
begge før interviewet i forbindelse med introduktion af øvelsesprogrammet, dette for at lade informanterne opnå en følelse af troværdighed, fortrolighed inden interviewet samt at alle interview foregik i kvindernes eget hjem.
Efter interviewet fik informanten mulighed for at stille eventuelle tillægsspørgsmål.
50 Master i Sexologi
15grsx1003
Der blev stilet mod en interviewtid på gennemsnitlig 40 minutter. Hvilket vi passerede og derfor
endte med en gennemsnitlig interviewtid på 49.40 minutter. Interviewtiden fordelte sig således:
Anne 44.59 minutter
Birgitte 30.05 minutter
Charlotte 1.13.08 minutter
3.4 Transskription
Transskriptionen udgør første del af en analytisk proces og handler om klargøring af det mundtlige
materiale til det skriftelige. Under transskriptionen går der altid data tabt, idet der er tale om oversættelser fra talesprog til skriftsprog og kropssprog, holdninger, stemmeleje, intonationer og åndedræt ikke medindskrives (Kvale & Brinkmann, Introduktion til et håndværk, 2008).
Vi har i nærværende projekt valgt, at transskribere alle tre interview fuldt ud, for at komme dybere
ind i empirien. Transskriptionen er foretaget af interviewer og observatør, dette for at opnå den
bedst mulige transskription, idet vi begge kender den præcise ordlyd fra lydoptagelsen (Brinkmann
& Tanggaard, 2010).
Optaget data er overført til computeren og transskriberingen er foretaget med nedsat lydhastighed
og hovedtelefoner. Ord som ”øhhh”, ”hmm” ”tjaa” og latter er medtaget, hvorimod baggrundslyde
som telefonen, der ringer eller drikken af vand samt pauser og betoninger er udeladt. Passager, hvor
det ikke har været muligt at høre, hvad der er blevet sagt, er markeret som +++.
Observatør og interviewer har efterfølgende både alene og simultant gennemlyttet interviewene og
læst transskriberingerne igennem.
3.5 Meningskondensering
Vi har valgt meningskondensering til interviewanalyse, idet denne form for analyse er særlig anvendelig til analyse af levede erfaringer af fænomener og giver et indblik i hvordan fænomenologiske begreber kan forstås. Meningskondensering er desuden bedst anvendelig til analyse med få informanter, da de gentagne kondenseringer kan være svære at udføre, hvis datamængden er for stor
og omfattende (Friberg, 2014).
51 Master i Sexologi
15grsx1003
Meningskondensering foregår over 5 trin og er udviklet af 8Giorgi. Formålet med denne analyseform er, at se efter naturlige meningsenheder og udlægge hovedtemaerne, i nærværende projekt
seksualitet, body image og kropsterapi. (Kvale & Brinkmann, Introduktion til et håndværk, 2008).
På det første trin er alle interview blevet læst igennem med henblik på at skabe et helhedsindtryk af
informanternes body image, seksualitet samt oplevelse af kropsterapi.
På det andet trin er alle interview blevet gennemlæst så essensen og de naturlige meningsenheder
kunne identificeres og bestemmes. Fokus var her, ud over fænomenerne seksualitet, body image og
kropsterapi, oplevelse og følelse.
På det tredje trin blev informanternes meningsenheder transformeret til temaer, som vi forstod dem.
På det fjerde trin blev der stillet spørgsmål til meningsenhederne ud fra projektets formål.
På det femte trin blev interviewets væsentlige temaer omdannet til deskriptive udsagn (Kvale &
Brinkmann, Introduktion til et håndværk, 2008).
Eksempel på meningskondensering fra vores interview, skema 3.
Skema 3.
Empiriske fund / naturlig en- Centralt/sub tema
Tema
hed
(.) det er meget fremmed for Fremmede og uvant at i tale- Seksualitet
mig, at sidde og snakke om sætte seksualitet
sådan nogle ting i virkeligheden
jeg havde lige en krise på et
Identitetskrise.
Body image
tidspunkt hvor jeg slet ikke
Vidste ikke hvordan hun skulle
vidste hvordan jeg skulle klæde
klæde sig
mig, men det var det her identitetshalløj
(.) altså, jeg tror faktisk, at jeg Deltageren
føler
en
større Kropsterapi
føler mig (.) mere sammensat kropssamling
på en eller anden underlig måde (.)
8 Amadeo Giorgi – amerikansk psykolog og ph.d. indenfor eksperimentel psykologi samt udvikler af den fæno-­‐
menologiske analysemetode meningskondensering (Smith, 2010) 52 Master i Sexologi
15grsx1003
I meningskondenseringen har vi lagt vægt på meningen i det sagte og ikke på den præcise ordlyd,
hermed menes, at har informanten sagt mange ”øhhh”, ”hmm” og ”tjaa” er dette delvist udeladt og
kun inddraget i det omfang det havde betydning forståelsen.
3.6 Validitet og generalisering
Da der er tale om et kvalitativt design, kan der ikke konkluderes noget samfundsmæssigt generelt
ud fra vores projekt. Vi forventer heller ikke at opnå et mætningspunkt med tre informanter.
Vi kan kun konkludere ud fra det de subjektiv fortalte om dem selv, deres seksualitet, body image
og oplevelse med kropsterapi. Resultaterne kan således ikke generaliseres, men være overførbare til
en lignende kontekst i forhold til de andre informanter (Danielson, 2014). Validiteten i dette projekt
har således ikke været at opnå og komme frem til generel viden, men at producere viden på feltet
body image, seksualitet og kropsterapi hos raske kvinder (Kvale & Brinkmann, Introduktion til et
håndværk, 2008) .
3.7 Empiri
3.7.1 Præsentation af informanterne
Vi har, for at overskuelig- og levendegøre informanterne, valgt at benævne dem Anne, Birgitte og
Charlotte.
Anne
Informanten Anne, er 44 år, single, uden børn og bor alene. Til hverdag fungerer hun som clairvoyant og massør.
Anne er opvokset i en belastet familie og blev i en alder af 7-8 år misbrugt af sin fætter. Denne
hændelse og det, at hun gradvist kom i ”det forkerte selskab”, mener hun, er årsag til et senere
stofmisbrug. Da hun stoppede med at ryge og drikke for 8 år siden, udviklede hun en overspisning
hvilket resulterede i en overvægt – I dag er Anne 160 cm, vejer 90 kg. Overvægt præger Annes body image i negativ retning, og hun er særligt fokuseret på sin maves størrelse.
Birgitte
Informanten Birgitte, er 50 år, har en kæreste og bor alene. Til hverdag arbejder hun som Body SDS
– massør.
Birgitte blev anbragt på børnehjem fra fødslen, og betragter sig selv som et ”brændt barn”, der er
født ind i en ”kæmpe afvisning”. Dette har senere ledt til spiseforstyrrelser og overvægt med vægt 53 Master i Sexologi
15grsx1003
svingninger på op til 20 kg livet igennem. Først i en alder af 45 år blev hendes spiseforhold mere
afbalanceret hvilket hun særligt tillægger terapeutisk behandling. I dag er Birgitte 167 cm og vejer
70 kg. Hun vil gerne tabe sig 5 kg, men føler ikke, at vægten ”fylder voldsomt”. Hun mener dog, at
vægten og hendes brysters form leder til et negativt body image.
Charlotte
Informanten Charlotte, er 50 år, bor med sin mand og sit voksne barn. Til hverdag arbejder hun som
skolelærer.
Trods en forholdsvis afbalanceret familieopvækst, har Charlotte haft et negativt body image fra
barn af. Det være sig bl.a. i form af hendes fødder, som pga. en knoglesygdom er nogle numre for
store. I sine ungdomsår, har Charlotte altid følt sig ”lidt for stor” på flere måder, og nævner bl.a.
højde og vægt. I dag er hun 178 cm og vejer 85 kg. Charlotte vil gerne tabe sig, og nævner bl.a. sin
bagdel, som hun betragter som bred. Herudover har hun mange body image-problemer efter en
voldtægt som 26-årig af en fremmed mand.
3.7.2 Vurdering af body image ud fra et image skema
Måling af en persons body image er et kompleks anliggende idet der som tidligere gennemgået er
mange faktorer der spiller ind. Der findes adskillige målemetoder til vurdering af en persons body
image hvor én måde at vurdere en persons body image kan være via spørgeskema.
Til vurdering af informanternes body image i nærværende projekt, har vi valgt, at benytte en body
image test udviklet af Deanne Jade9. Skemaet ”How good is your body image?” er udviklet efter
stor inspiration fra det originale body image skema ”The Body Image Distress Test” af Cash
(2008).
Vi valgte at oversætte skemaet til dansk for at undgå sproglige misforståelser (bilag 7).
Vi havde behov for at vurdere informanternes subjektive body image ved projektets begyndelse, og
bad dem derfor udfylde testskemaet umiddelbart efter første introduktion med kropsterapi og igen
efter udførsel af kropsterapi i forbindelse med interviewet.
9 Deanne Jade -­‐ Engelsk psykolog, leder og grundlægger af National Center for Eating Disorders i UK. Udvikler af testen How good is your body image – findes på http://www.netdoctor.co.uk/interactive/interactivetests/body_image.php 54 Master i Sexologi
15grsx1003
Ud fra informanternes besvarelse fik vi et indblik i kvindernes selvoplevede body image før og efter
kropsterapi.
Skemaerne sætter begge fokus på negative følelser tilknyttet forskellige begivenheder, situationer
eller personer (Cash T. F., 2008) og da kropsterapi påvirker følelser, er det oplagt at benytte et af
omtalte skemaer. Skemaerne letter samtidig forståelsen af hele informantens body image og muliggør, at der sættes øget fokus på særlige områder.
Trods det, at Cash og Jades skemaer stortset er identiske brugte vi Jades udgave, da denne test er
lettilgængelig på http://www.netdoctor.co.uk/interactive/interactivetests/body_image.php og giver
et øjeblikkeligt svar på, hvordan body image er vurderet på en skala. I en kort e-mail korrespondance med Jade fortæller hun, at skemaet er et redskab til at vurdere forskellen blandt mennesker, og at
det desuden bruges både med patienter og studerende for at vise, hvordan body image kan være
uafhængig af størrelse og vægt. Hun gør det samtidig klart, at skemaet ikke bruges til at klarlægge ”
body image dissatisfaction” da dette er et kompleks fænomen.
Den eneste forskel på de to skemaer er, at Jades skema har fire kolonner til at vurdere eget body
image, hvor Cashs skema kun har tre. Havde vi benyttet det originale skema, ville body image fortsat for alle tre have været negativt, hvorfor slutresultatet ikke har haft indflydelse på, hvorvidt informanterne havde et negativt body image eller ej.
Den benyttede body image test var den, vi fandt mest brugbar til vurdering af kvindernes body image. De andre tests, vi fandt frem til var primært billeder og tegninger af kroppe eller skemaer, hvor
informanterne selv skulle udfylde uudfyldte linjer som beskrev, hvordan de havde det med deres
body image. Spørgsmål som vi i stedet valgte at stille under interviewet.
3.8 Fejlkilder
Ved fejlkilder i dette projekt skal forstås mangler og uforudsete hændelser, misforståelser og uvidenhed, som kan have medført, at der senere i projektet opstod en ”fejl” eller ”mangel”. Noget som
vi kunne have rettet, hvis vi havde været opmærksomme på det tidligere i processen.
Fejlkilde i forhold til øvelserne og øvelsesperioden:
En af informanterne blev pga. smerter, nødt til at afbryde forløbet to uger inde i perioden, en anden
blev nødt til at holde pause i forløbet. Da to ud af tre ikke formådede at gennemføre forløbet, kan
dette ses som en fejlkilde for slutresultatet.
En anden fejlkilde kan være at kvinderne har haft en vis ”pleaser effekt”, og at de derfor har ønsket
at behage os og derfor angivet kropsterapien som effektfuld og gavnlig.
55 Master i Sexologi
15grsx1003
3.9 Diskussion af metoden
Vi vil nu kigge på projektets metode og fremgangsmåde retroperspektivt og se på hvad vi har lært
af vores metode og kunne gøre anderledes.
1. Inklusionskriterier.
Vores inklusionskriterier var meget brede, hvilket gjorde, at vi har måttet søge og læse meget bredt,
idet der ikke eksisterer litteratur eller undersøgelser med vores valgte emne, body image, seksualitet
og kropsterapi blandt raske kvinder. Havde vi set bort fra inklusionskriteriet ”raske kvinder”, kunne vi have indskrænket vores litteratursøgning til en bestemt patientkategori og dermed fået specificeret body image for denne eksakte patientgruppe. Dette var dog ikke meningen med projektet,
hvorfor denne idé blev frasorteret. Da body image litteratur og undersøgelser ikke skelner mellem
alder ville en alderskategori ud over menopausale og unge heller ikke have været gavnlig. At have
valgt et fokusområde på body image eller seksualitet kunne have indskrænket vores litteratursøgning, men i kraft af, at vi ikke vidste, hvad kvinderne ville fortælle om deres body image og seksualitet, og vi valgte at stille os åbne for deres fortællinger var heller ikke dette en mulighed forud for
projektet.
2. Valg af informanter.
Helt optimalt ville have været, at vælge informanter som selv henvendte sig pga. body image problemer. Dette var ikke imidlertid ikke muligt, da Lene ikke måtte inddrage patienter fra sin arbejdsplads på Rigshospitalet, og Margit ikke havde klienter med denne problematik på daværende tidspunkt. Idet de udvalgte kvinder som udgangspunkt havde tilmeldt sig en Facebook gruppe for ”Gratis behandling, foredrag, workshops osv. I København”, havde alle informanterne en primær interesse i at medvirke til gratis behandling, foredrag og workshops. Det kan derfor diskuteres hvorvidt
kvinderne havde meldt sig eller deltaget, hvis de skulle betale for deltagelse i vores projektet.
3. Begreber.
Vores begreber var meget brede og omfangsrige. Vi ønskede ikke at begrænse os, idet vi gerne ville
opnå en bred viden samt nå en bred skare, idet vi finder emnerne vedkommende for alle i og udenfor sundhedssektoren. Men vi må erkende, at emnernes hver især omfang har været langt mere
komplekse og omfangsrige end først beregnet.
4. Interviewguide.
Vores novice niveau omkring interview gjorde, at trods det, at vi havde læst Kvales teori om interview, lagde vi relativt hurtigt ud med åbne begrebsmæssige spørgsmål som f.eks. ”Kan du fortælle
om dit forhold til din egen krop?” og ”Hvad er seksualitet for dig?” En typisk begynderfejl for
56 Master i Sexologi
15grsx1003
uerfarne interviewer iflg. Kvale (2008), og vores spørgsmål var derfor primært indledende eller
opfølgende. Vi var desuden mindre bevidste om den meget vigtige dynamiske dimension, som har
betydning for at få samtalen til at forløbe flydende. Hermed menes, at vi ikke fik spurgt nok ind til
de ord og informationer som informanterne kom med undervejs.
Havde vi gentaget projektet, ville de teoretiske og tematiske spørgsmål formentlig have været mere
eller mindre de samme, men interviewspørgsmålene anderledes, mere åbne med flere ”Hvorfor” og
”Hvordan” spørgsmål som kunne underbygge når informanterne ellers blot svarede ”Nej” til,
hvorvidt de kunne uddybe nærmere. Vi var for fokuserede på vores fænomener, hvorved vi ikke var
fænomenologiske nok.
4.0 Analyse, fortolkning og diskussion
Vi har ønsket at få livsverdensnære beskrivelser af fænomenerne body image, seksualitet og kropsterapi (Brinkmann & Tanggaard, 2010) for derefter at analysere hermeneutisk.
For at besvare vores problemformulering: Hvad påvirkes body image af, og hvordan kan kropsterapi påvirke body image, således at bedre seksualitet opnås? er det relevant først at se på
kvindernes body image både tidligere og nu. Dette for at få en idé om hvordan deres body image er
grundlagt, idet vi ved fra tidligere gennemgået litteratur, at især barndommen, traumatiske oplevelser, medier og nære relationer har indvirkning på voksenlivets body image.
For at kunne diskutere ovenstående problemformulering er det nødvendigt, at analysere historiske
begivenheder, opvækst og oplevelser som kan have påvirkning og effekt på nuværende body image
og seksualitet.
En forudsætning for at forstå kropsterapiens påvirkning af body image og dermed seksualitet er, at
vi har en grundlæggende forståelse for og viden om interviewpersonernes egen forståelse for og
oplevelse af fænomenerne.
4.1 Body image
4.1.1 Barndommens betydning
Vi ved fra tidligere gennemgået litteratur, at barndommen har stor indflydelse på body image, og at
det allerede er i de tidlige børneår, at body image udvikles. Som Cash (2008) beskriver, er de historiske påvirkninger medvirkende til at forme, hvordan man som voksen oplever sit body image.
Barndommen har for især to af kvindernes vedkommende været svær og problematisk.
57 Master i Sexologi
15grsx1003
Anne fortæller, at hun kommer fra en dysfunktionel familie, og at hun aldrig har følt sig god nok.
Barndommen har for hende været præget af mangel på selvtillid, og hun udsattes for et seksuelt
overgreb som 7-8 årig af sin fætter. Man ved, at seksuelle overgreb bevirker, at de misbrugte kvinder får tendens til at ville skjule de seksuelle sider og signaler, som bryster og andre kropsdele der
kan forbindes med seksualitet (Montemurro & Gillen, 2013). Om end Anne i barndommen måske
ikke er bevidst om overgrebet, dets alvorlighed og karakter, tager hun efter episoden alligevel afstand fra egen krop, da puberteten sætter ind, og brystudviklingen begynder.
Anne) ”(.) så fik jeg den der fokus fra drengene af, og det brød jeg mig ikke om. Og det var så der,
jeg kan huske, at jeg snørede dem (brysterne) ind på et tidspunkt med tape, fordi at jeg gerne ville
ligne en dreng.”
Anne ville ikke erkende eller vedkende sig sin kvindelighed. Hendes body image var negativt, og
alle body image komponenterne var ulige; Body reality som i dette tilfælde er begyndende udvikling af bryster, forsøgte hun at skjule med tape, således at hendes body presentation fremstod mere
som dreng end pige. Body idealet er for hende at ligne en dreng. Ud fra udtalelsen kan noget måske
tyde på, at Anne på daværende tidspunkt har udviklet et kønsidentitetsproblem.
Anne fortrængte barndommens overgreb og det var først efter 20 år, at hun kom i tanke om hændelsen, som hun fortæller, resulterede i en halvsidig facialis parese:
Hvorvidt denne halvsidige facialis parese er en ”chok reaktion” på den traumatiske erindring, eller
om det kunne skyldes andet, f.eks. reaktion på længere tids misbrug af alkohol og stoffer,
vides ikke. Anne fandt heller aldrig selv ud af det trods besøg hos både lægen og senere CT scanning.
En halvsidig facialis parese er svær at skjule, og dermed blev især body reality for en rum tid atter
ulige. Da der var tale om forholdsvis kortvarig body reality ændring, vil vi ikke gå nærmere ind i,
hvordan en sådan ændring kan påvirke fremtidig body image, da det ikke var et emne hun selv angav som havende betydning for hendes nuværende body image.
Man kan konstatere, at barndommens hændelse for Annes vedkommende har haft stor betydning for
hendes fremtidige body image både som ung og voksen.
Birgitte blev som spæd placeret på børnehjem, en oplevelse som har præget hende livet igennem, og
som også har været årsag til hendes gentagne vægtstigninger. Birgitte erindrer sin barndom som:
”Jeg er født ind i en kæmpe afvisning – jeg er født af en mor, der ikke ville have mig –som ikke ville
vide, om jeg var en dreng eller pige, som puttede mig på børnehjem”
58 Master i Sexologi
15grsx1003
Viden og tanken om at være uønsket allerede fra fødslen har sat sit præg på Birgitte, der under interviewet tydeligvis er påvirket over samtalens emne, hvilket fremgik af såvel toneleje som blanke
øjne. Birgitte er opvokset med et ulige body image, hvor både body reality, body ideal og body presentation ikke har haft forbindelse til hinanden. Dette ulige body image påvirker Birgitte længe efter, og det er derfor heller ikke tilfældigt, at hun senere i livet kæmper med sit body image i form af
svær overvægt.
4.1.2 Delkonklusion
I både Anne og Birgittes tilfælde har barndommen og oplevelser i barndommen, som Cash (2008)
siger, haft stor betydning for voksenlivets body image.
At blive udsat for et overgreb, svigt eller anden traumatisk hændelse i barndommen påvirker det
fremtidige body image negativt. Hvilke faktorer, der har den stærkeste påvirkning, kan hverken
vides eller vurderes, men at barndommen og oplevelser i barndommen påvirker voksenlivets body
image kan der ikke være tvivl om.
4.2 Vægtens betydning for body image
Både Anne og Birgitte har kæmpet med overvægten som for begges vedkommende har præget deres body image i høj grad.
Afvisningen fra moderen og det negative body image fra barndommen har været medvirkende til et
”spisemisbrug” senere i livet og Birgitte angiver årsagen til sine vægtstigninger således:
”(.) altså jeg er et meget brændt barn sådan derhjemmefra, så jeg har haft følelsesmæssige
ting, som jeg ikke har kunnet overskue og tage hul på og kikke på, jeg har ligesom bare lukket
det ned med et spisemisbrug, kan man sige. Jeg kunne lige så godt have dopet mig med alt
muligt andet...”
En nærmere analyse af årsagen til Birgittes ”spisemisbrug ” vil ikke blive gennemgået i dette projekt, idet vi finder det irrelevant for projektets problemformulering. Vi vil derimod vende os mod,
hvad en overvægt kan betyde for body imaget.
Birgitte fortæller, at livet gennemgående har været præget af store vægtsvingninger på op til 20 kg.
59 Master i Sexologi
15grsx1003
Overvægt påvirker alle body image komponenterne; body reality, idet store vægtsvingninger også
bliver tydelige for andre, body ideal, da overvægt oftest ikke er ønsket, samt body presentation, da
kroppen ikke længere kan bevæge og udfolde sig på samme måde som tidligere. Overvægt er dermed med til at skabe ulighed i body image komponenterne og er desuden en hyppig angiven faktor
til negativ påvirkning af body image (Grogan, Body Image - Understanding Body Dissatisfaction in
Men, Women and Children, 2008).
Anne var igennem en lang årrække alkoho- og stofmisbruger og da hun på et tidspunkt stoppede
med sit misbrug, steg hun i vægt:
Anne) ”Indtil jeg blev clean for små 8 siden, så tog jeg 25 kg på”
Interviewer) ”Ja så der skete der noget med kroppen, kan man sige?”
Anne) ”Ja ja så når jeg ikke kunne dulme mig med noget andet, så måtte jeg dulme mig med maden”
Annes behov for at ”dulme sig” og Birgittes ”spisemisbrug” er begge udtryk for mistrivsel og misbehag, hvilket kan skyldes erindringer fra f.eks. barndommen. For begges vedkommende har disse
erindringer givet sig til udtryk via et overforbrug af mad og dermed efterfølgende overvægt, hvilket
slutteligt har resulteret i negativt body image.
4.2.1 Delkonklusion
Overvægt er en klar faktor, der har betydning for anlæggelse af negativt body image. Årsagen til en
overvægt kan skyldes adskillige faktorer, hvor negativt body image i sig selv kan være én. Trøstespisning eller ”spisemisbrug” kan være en reaktion på kropsutilfredshed, som dermed forstærker og
vedholder negativt body image.
4.3 Tidligere oplevelsers indvirkning på body image
Iflg. Cash (2008) kan udvikling af negativt body image skyldes historiske påvirkninger.
Charlotte blev i sine voksenår udsat for en voldtægt, hvilket efterfølgende satte sit præg på hendes
body image. ”(.)– så sker der den der voldtægt, hvor… at så låser kroppen jo også på en eller anden mærkelig måde”. Af Charlottes udtalelse fremgår det, at hun adskiller krop og sind og at hun
tager afstand fra egen krop; ”så låser kroppen jo også” det er ikke hende som person der låser, men
kroppen.
Hendes body ideal er ulige, idet kroppen ikke længere føles eller opleves som tidligere.
60 Master i Sexologi
15grsx1003
Man ved, at traumatiske oplevelser som f.eks. en voldtægt kan påvirke body image (Montemurro &
Gillen, 2013), og at et seksuelt overgreb altid medfører højere eller mindre grad af seksuel dysfunktion, samt at interessen for eller glæden ved sex forsvinder (Graugaard, Møhl, & Hertoft, Krop,
sygdom & seksualitet, 2006).
Dette kan også være årsagen til, at Charlotte senere primært anser sex som et middel til at få børn,
hvilket var hendes helt store drøm og en måde, hvorpå (ubevidst) hendes body image vil blive positivt. Charlotte)
”jeg kunne mærke det med det samme – dagen efter nærmest, at jeg vidste, at jeg var gravid –
jeg kunne mærke, at jeg ligesom var fyldt ud på en anden måde eller der var noget andet(.)
altså jeg kan huske, at jeg fik sådan et helt andet smil, og jeg kunne se det på mine egne øjne
og… det var med det samme…”
Charlotte beskriver her hvordan hun mærkede sin graviditet, hvilket hun beskriver med ”jeg ligesom var fyldt ud…” og ikke at selve kroppen var fyldt ud. Kroppen er blevet en del af hende selv,
og hun er blevet hel. Hendes body image komponenter er lige og hendes body image positivt.
Charlottes partner deler ikke samme begejstring over graviditeten, og hun gennemgår derfor en
ufrivillig provokeret abort, hvorved hele body image og alle body image komponenter atter bliver
ulige. Hun oplever aborten således: Charlotte)
”(.) jeg gad ikke gøre noget ud af noget og.. kroppen var… altså det var ligesom den gik i stå
ikke?... jeg gad ikke at gøre noget som for at se godt ud eller noget – at kroppen gad ikke noget(.) – det kan slå så hårdt.(.) …så man bliver bare sådan ligeglad…”.
Charlotte skifter her igen mellem jeg og kroppen og ser atter kroppen mere som et ”hylster” end
som en del af sig selv.
Traumatiske oplevelser som voldtægt eller abort er eksempler på hændelser, som kan medføre et
negativt body image, hvorved alle body image komponenterne bliver ulige.
Omvendt kan positive oplevelser som en graviditet ændre body image til noget positivt, som Charlotte oplever det, om end ganske kortvarigt.
4.3.1 Delkonklusion
Tidligere traumatiske oplevelser som f.eks. en voldtægt, kan påvirke body image negativt fremadrettet, således at man tager afstand fra egen krop og ikke ser kroppen som en del af sig selv. Om 61 Master i Sexologi
15grsx1003
vendt kan tidligere positive oplevelser ligeledes påvirke body image positivt, så et ellers negativt
body image bliver positivt, og man bliver forenet med sin krop.
Historiske oplevelser kan således påvirke body image på ondt og godt og har indflydelse på, hvordan man senere i livet oplever sig selv og sin krop.
4.4 Medier, nære relationer og andre faktorers indvirkning på negativt body image
Litteratur og undersøgelser viser, at medier samt nære relationer har indvirkning på body image, og
hvordan vi oplever os selv, vores body presentation og body ideal.
Vi spurgte derfor kvinderne, om de oplever at lade sig påvirke af andres eller mediernes holdninger
til deres syn på kroppen.
Birgitte oplever ikke sit body image er påvirket af medierne, men at relationen til hendes kæreste er
af betydning. Vi fik ikke spurgt nærmere ind til dette, og hvorvidt denne påvirkning er positiv eller
negativ vides derfor ikke.
Anne derimod er påvirket af såvel medier som nære relationer. Kommer Annes mor med kommentarer om hendes krop eller ser hun slankeprogrammer i fjernsynet bliver Anne påvirket og irriteret.
Ligeledes kan Anne lade sig blive irriteret over reklamer set i fitness centret, men nævner ikke,
hvad alt dette gør ved hendes body image, hun angiver kun, at hun bliver ”grrr”. Årsagen til denne
irritation kan bl.a. skyldes, at hun bliver såret over moderens bemærkninger, som hun ofte har hørt
før, at hun får dårlig samvittighed over ikke at leve ”den sunde livsstil” eller at hun konfronteres
med sin egen krop, body reality og sit kropsideal, body ideal og ser, at de ikke stemmer overens.
Charlotte oplever en helt klar sammenhæng af mediernes indflydelse på body image og oplever
desuden at andre faktorer end medier og nære relationer kan påvirke body image:
”(.) altså det kan være bemærkninger fra folk, som ikke har egentlig noget min krop at gøre men hvis nogen kritiserer mig for et eller andet, eller jeg kommer op at skændes med nogen,
eller jeg ikke kan magte et projekt, eller jeg synes, jeg bliver stresset eller sådan et eller andet, så får det - en eller anden følelse, som gør, at jeg føler, jeg har det dårligt i min krop.”
Charlotte bliver altså, som Cash (2008) skriver, påvirket af ”nutidige begivenheder og oplevelser i
hverdagslivet” og ikke kun af historiske påvirkninger.
62 Master i Sexologi
15grsx1003
Alle informanterne angiver, som litteraturen, Cash (2008) og Price (1990) beskriver; overvægt, medier og/eller sociale relationer har indvirkning på body image.
Afslutningsvis på body image konkluderer alle kvinderne dog, at tiden har en positiv effekt på body
image og angiver, at de i dag har et langt mere afslappet forhold til deres krop end tidligere. De beskriver deres body image således:
Birgitte): ” Jeg føler mig sund, og jeg føler mig stærk.”
Anne): ”Jamen det bliver bedre, og bedre vil jeg sige(.) jeg har en fornemmelse af at være kommet
mere hjem i mig selv.”
Charlotte): ”altså hvis jeg synes, det hele, det kører godt og … derudad – livet kører godt – så tænker jeg ikke så meget på, hvordan kroppen har det – det gør jeg ikke, fordi så har den det godt.”
Årsagen til at de er blevet mere afslappede med tiden kan skyldes forskellige faktorer, men en af
følgende årsager kan være medvirkende; de bliver ikke eksponeret for alderssvarende kvindeidealer
som tidligere, de er blevet mindre modtagelige for mediernes fremstilling af kvinder og kvindekroppen, de har arbejdet med sig selv og har dermed fundet en ro i sig selv, de er blevet mere selvsikre og selvbevidste, de har ikke behov for at blive bekræftet af andre for at være tilfredse, eller de
sammenligner sig ikke længere i samme grad med andre kvinder. Alle udsagn er bio-psyko-sociale
og hører til body ideal eller body presentation.
4.4.1 Delkonklusion
Medier, nære relationer og bemærkninger fra folk er faktorer, som alle påvirker body image. Ved
vores spørgsmål lod vi det være åbent, hvorvidt denne påvirkning var negativ eller positiv. To af
informanterne antog udelukkende disse påvirkninger som negative, og anså derfor ikke medier og
sociale relationer som mulige faktorer der også kan have en positiv indvirkning på body image
hvilket vi så i afsnit 2.2.10 Sociale faktorer der påvirker body image.
Med tiden ændrer kvinders holdning til body image sig, og mange får et mere afslappet forhold til
kroppen. Årsagerne til dette kan være flere, men alder og livserfaring har en stor betydning for body
image.
63 Master i Sexologi
15grsx1003
4.5 Vurdering af body image skema
Skemaet vi benyttede til vurdering af kvindernes body image var som udgangspunkt primært tilregnet at kortlægge kvindernes body image for deltagelse i projektet og inden start på kropsterapi. Vi
besluttede ved sidste interview, at lade kvinderne udfylde skemaet igen for at se, om der var nogen
forskel på deres subjektive body image før og efter kropsterapi.
Resultaterne var forbløffende og vi valgte derfor at inddrage dem i analysen.
Body image skemaet er iflg. Jade inddelt i pointsystemer, hvor det samlede antal point angiver ”body image tilstanden”.
0-10 point angiver et godt body image med fremragende selvværd.
11-19 point angiver et tilfredsstillende body image det meste af tiden.
20-30 point angiver manglende tillid og selvtillid i egen tilstedeværelse.
31-40 point angiver et dårligt body image.
40 + point angiver body dysmorphic disorder (netdoctor.co.uk, 2015).
Anne viste at have opnået betydelig fremgang efter kropsterapi. Hendes score var før kropsterapi
49, hvor det efter var 30, hvilket vil sige, at hun går fra at have dysmorfofobi til at have et jævnt
body image.
Birgittes score var før 16, og 17 efter, hvilket vil sige, ikke den store ændring i pointsystemet, hvor
hun iflg. Skalaen har et tilfredsstillende body image det meste af tiden både før og efter kropsterapi.
Charlottes score var før 41 og efter 40, hvilket vil sige nedgang på kun et point, men iflg. skalaen
går også hun fra at have dysmorfofobi til ”kun” at have et dårligt body image.
Vi kan ud fra ovenstående konkludere, at to ud af tre har haft effekt at kropsterapien, en konklusion
vi vil komme nærmere ind på i analyseafsnittet om kropsterapi.
4.5.1 Deldiskussion
Body image skemaet var som udgangspunkt beregnet til at kortlægge kvindernes body image, men
da resultaterne deraf var så sigende, som de var, blev de inkluderet i analysen. Det var ifølge skemaet tydeligt, at to ud af tre kvinder havde oplevet kropsterapien påvirke body image positivt.
64 Master i Sexologi
15grsx1003
4.6 Seksualitet
4.6.1 Sammenhængen mellem body image og seksualitet
Vi har tidligere set, at der er en sammenhæng mellem seksualitet og body image (Ackard, KearneyCooke, & Peterson, 2000) (Montemurro & Gillen, 2013) (Koch, Mansfield, & Thurau, 2005)
(Weaver & Byers, 2006). Spørgsmålet er, om informanterne også oplever det.
Vi spurgte derfor kvinderne, hvad seksualitet var for dem. Dette for at undersøge, hvad de forbandt
med seksualitet. Alle tre kvinder anskuede seksualitet og dens betydning forskelligt.
Anne har et romantisk ideal billede af seksualiteten og beskriver det som kærligt, blidt, smukt og
erotisk samvær mellem to mennesker. Hun har tidligere været tiltrukket af hård porno og tilskriver
denne ændring kropsterapien.
Birgitte anser seksualitet som omhandlende både sex med sig selv og med sin partner og en måde at
blive ”næret på” fysisk og mentalt. Hun ser det altså som en form for energitilførsel.
Charlotte er meget talende omkring, hvad seksualitet er for hende. Det har aldrig været noget, hun
har dyrket eller talt om, men hun synes, at det er naturligt samt naturligt at få orgasme og en måde
at slappe af på. Hun beskriver det som ”noget man bare man gjorde.” Ikke mindst har sex for hende, som tidligere beskrevet, været noget som kunne medføre børn: ”altså alle de år, hvor også jeg
kunne få børn og sådan noget, der var det jo klart, at der var det jo også altid en tanke på, at det
her kunne godt – altså – det er også – det kunne også godt blive til, at jeg fik… at jeg fik børn ud af
det her, ikke også?(.)” . For nogle kvinder kan sex have til formål at opnå graviditet og reproducere
og kun med denne viden i mente, chance for graviditet, er de i stand til at nyde sex (Bancroft, 2009)
og det har formentlig primært været med dette formål, at Charlotte tidligere havde sex.
Velvidende at Charlotte blev voldtaget som 26 årig, og hvad sådan en hændelse betyder for seksualiteten herefter, kan der kun gisnes om, hvorvidt spectatoring har været en del af hendes seksualitet.
Det kan i hvert fald være en forklaring på, at hun sjældent kan få orgasme med sin mand, og orgasme derfor er noget hun får ved egen hånd eller med mandens hjælp efter samleje.
Charlotte): ”Jeg er ikke så god til det sammen med min mand, imens det foregår, men så gør vi det
bagefter, eller han hjælper – eller hvordan det nu skal være, ikke”. Ud fra sætningen ”- eller hvordan det nu skal være, ikke” kan tolkes, at sex for Charlotte ikke er noget, hun er særlig interesseret
eller engageret i.
65 Master i Sexologi
15grsx1003
Overvægt er, som tidligere angivet, en hyppig faktor for et negativt body image, og det vides at
negativt body image påvirker seksualiteten negativt.
Både Birgitte og Anne har haft store vægtproblemer og angiver begge, at dette har påvirket deres
seksualitet:
Interviewer): ”Er det sådan, at du har følt, at de vægtsvingninger, som du har oplevet, har påvirket
din seksualitet livet igennem?”
Birgitte): ”Ja (.) jeg tror, jeg har holdt min seksualitet lidt på afstand, også via min overvægt.”
Interviewer): ”Oplever du, at der er en sammenhæng mellem det kropsbillede, du har af dig selv og
din seksualitet?”
Anne): ” Ja (.) at jeg ikke har nogen, altså jeg tror simpelthen, at det har været svært for mig at
hoppe ud i det igen pga. mit kropsbillede. Altså at være sammen med en igen og møde en mand og
sådan.”
Begge kvinder har pga. deres negative body image oplevet, hvordan det har påvirket deres seksualitet, hvorfor de valgte seksualiteten fra, hvilket ikke er ualmindeligt for mennesker med overvægt
eller negativt body image (Woertman & van den Brink, 2012).
Charlotte beskriver sammenhængen mellem body image og seksualitet således:
”Ja, selvværd - nu kommer også ordet ”selvværd”, ikke?(.) fordi det har nok været mit største
problem - det manglende selvtillid og selvværd i perioder, ikke? (.) - altså, hvis jeg har det
godt, jamen så synes jeg også ”jamen så kører det hele godt, og så kører det bare derudaf” –
det er jo en følelse, der også er i kroppen, og den giver – den kan også afspejle sig i seksualiteten, så på den måde hænger det jo så sammen”
Charlotte oplever på linje med tidligere gennemgået litteratur (Ackard, Kearney-Cooke, & Peterson,
2000) (Montemurro & Gillen, 2013) (Koch, Mansfield, & Thurau, 2005) (Weaver & Byers, 2006)
(Woertman & van den Brink, 2012), at haves et positivt body image kan dette afspejle sig i seksualiteten.
4.7 Indblik i informanternes følelser
Ser man på de følelser, som informanterne beskriver i forbindelse med deres body image, er der
mange forskellige. Følelserne er forholdsvis individuelle, men der er også fælles træk. Hermed et
indblik i informanternes negative og positive følelser forbundet deres med body image.
66 Master i Sexologi
15grsx1003
4.7.1 De negative følelser
Anne og Charlotte oplever begge et manglende selvværd og en lav selvtillid i forbindelse med det
negative body image – Anne, når hun ifører sig festtøj og ser sin store mave, og Charlotte, på mere
generel vis i perioder. Begge informanter har tendens til at skjule kroppen. Anne fortæller, at hun
skjuler sit blik, når mænd vil flirte med hende. Hun siger ”Jamen det har været meget med at skjule
mig og passe på mig, og det er farligt-agtigt”. Charlotte skjuler sig nærmere i en overført betydning, og nævner en fornemmelse af, at hun fortrænger noget, og ”bruger enormt meget energi på at
holde nede.” Herudover udtrykker begge informanter en selvbebrejdelse i forbindelse med overvægt eller forfald af egen krop, og de har oplevet følelsen af kropslig væmmelse. Anne tilføjer desuden følelser som tristhed, irritation, desperation, og det at være sur på sig selv i forbindelse med
det negative body image. Hun nævner også en kobling fra body image til posttraumatisk stress, som
hun dog ikke uddyber nærmere.
4.7.2 De positive følelser
Som kontrast til ovenstående oplever Birgitte, en slags venskab til kroppen. Det betyder, at hun
nærer den og passer på den, via hvile og varme og kost. Denne pleje dyrker hun, fordi hun glæder
sig over sin krop og er taknemmelig - ”…fordi den fungerer jo så fantastisk”, siger hun. Selve taknemmeligheden har hun tilfælles med Charlotte, som, til trods for de negative tanker om egen krop,
nævner: ”…et eller andet sted er jeg jo taknemmelig, (.) jeg er meget, meget sjældent syg, så på den
måde har jeg et rigtigt godt immunforsvar (.)”. Der er således tale om en form for tilfredshed af
kroppens praktiske funktion hos begge informanter.
4.7.3 De plastiske/vekslende følelser
Som tidligere omtalt, er visse følelser ikke konstante. De optræder gradvist eller pludseligt, og har
kun indflydelse, når man mærker dem. Birgitte og Charlotte er da også enige om, at deres body
image afhænger meget af deres humør. På spørgsmålet om, hvad der påvirker Birgittes kropsbillede
svarer hun, at den mentale tilstand har særlig indflydelse. Denne opfattelse deler hun med Charlotte,
der nævner, at hendes body image bl.a. afhænger af hendes stress niveau. Eksempelvis påvirkes det
af skænderier, uforløste projekter, eller kritiske kommentarer, som i virkeligheden ikke omhandler
hendes body image. I godt humør får hun følgende følelse: ”Så tænker jeg (.) det kan da godt væ-
67 Master i Sexologi
15grsx1003
re, nå ja, jeg er bred-røvet og sådan, men (.) det tænker de sgu nok ikke så meget over, hvis det er
klogt det, der kommer ud af munden på mig – agtigt.”
Det er således meget forskelligt, hvordan informanterne oplever deres body image og hvilke følelser de knytter hertil. Ud fra ovenstående tekst og den resterende del af interviewet har vi opsat en
model vedr. disse følelser. Vi har sammenlignet følelserne med de følelser, som kropsterapien har
indvirkning på, for at se om der er sammenhæng. Se model 1.
Annes følelser §
§
§
§
§
§
§
§
§
§
Birgittes følelser Flov Irriteret Tristhed Skjuler sig Væmmelse Desperation Det er farligt Lav selvtillid Sur på sig selv Manglende selv-­‐
disciplin Charlottes følelser Intet at tilføje §
§
§
§
§
§
§
§
§
§
§
-­‐ vil blot tabe sig lidt og have en anderledes barm. Skam Skyld Lukkethed Skjuler sig Væmmelse Lav selvtillid Fortrængning Flugt fra krop Sur på sig selv Selvbebrejdelse Nedsat selvværd Kropsterapien kan have indflydelse på: §
§
§
§
§
§
§
§
Angst Stress Selvtillid Selvbevidsthed Kontakt til egen krop Kontakt til andre Lukkethed fysisk og mentalt Psykiske symptomer Model 1.
Model 1: De tre kvinders følelser vedr. deres body image.
Blå felter : Informanternes følelser.
Røde skrift: Følelser, som kropsterapi kan have særlig indvirkning på.
Sort skrift: Følelser, som kropsterapien muligvis har indflydelse på.
Gult felt: Følelser, som kropsterapien kan have indflydelse på (Nyboe & Hvalsøe, 2009)
(Roxendal G. , 1995) (Linde & Borg, 2010).
68 Master i Sexologi
15grsx1003
Som det ses, ud fra modellen, er der sammenhæng mellem visse af informanternes følelser vedr. det
negative body image og kropsterapiens effekt. I realiteten er det muligt, at de kropsterapeutiske
øvelser kan have indflydelse på samtlige af informanternes følelser (blåt felt), men i understående
tekst, har vi primært fokuseret på de følelser, som er direkte knyttet til øvelserne (se blåt felt med
rød skrift). Spørgsmålet er nu, om informanterne også oplever denne sammenhæng i praksis.
4.8 Analyse af body image & kropsterapi
Vi vil nu se nærmere på informanternes oplevelse af de kropsterapeutiske øvelser for at finde frem
til, om der er sammenhæng mellem øvelserne og følelserne, som er knyttet til informanternes body
image. Vi har desuden valgt, at spørge til informanternes oplevelse af emnet, seksualitet, for således
at klarlægge, om der kan være direkte sammenhæng mellem kropsterapien og seksualiteten.
4.8.1 Angst /uro, informanterne og øvelserne
Anne favoriserer Vejrtrækningsøvelsen, og siger: ”Jamen, det er jo det her – at få trukket vejret
helt ned, og altså give sig selv denne her ro – altså tage tiden til sig selv.”
Eftersom vi ved, at den dybe vejrtrækning har beroligende indvirkning (Kim, Schneider, Bevans,
Kravitz, & Mermier, 2013) (Paul, Elam, & Verhulst, 2007) (Hayama & Inoue, 2012), kan denne
oplevelse stemme overens med øvelsens funktion.
4.8.2 Selvtillid, informanterne og øvelserne
Som tidligere nævnt har selvtillid en stor betydning for menneskers body image. Charlottes manglende selvtillid fylder meget, men hun sidestiller ikke følelsen med sine oplevelser af øvelserne. Vi
kan derfor ikke drage en parallel fra hendes følelse af ”selvtillid”, eller mangel på samme, til øvelserne. Hun påpeger dog, at den manglende selvtillid også er en følelse, hun mærker i kroppen.
4.8.3 Selvbevidsthed, informanterne og øvelserne
Anne oplever at kunne ”mærke sig selv bedre” efter at have lavet øvelserne, når hun kikker sig i
spejlet. Hun tilføjer dog, at det kan skyldes nogle sideløbende behandlinger (nævner ikke hvilke),
der har ændret på hendes selvbevidsthed.
69 Master i Sexologi
15grsx1003
Også Charlotte mærker en ændret selvbevidsthed, og nævner i den forbindelse Akse-øvelsen, som
har konfronteret hende med nogle såkaldte skyggesider. Hun siger:
” (.) jeg tror også, det der med at… ligesom, at jeg får set mig selv fra flere sider (.) der er
nogle skyggesider, som ikke kan være skyggesider mere -agtigt. (.) pludselig skulle jeg lige
læse tre bøger om skyggesider – så skulle jeg lige finde ud af det begreb – det er ikke noget,
jeg har kendt noget til før – altså det var sådan ”hold da op – er der et eller andet, der går –
et eller andet bag ved mig – et eller andet, som jeg fortrænger” (.) og man bruger enorm meget energi på at holde det nede. Pludselig så havde jeg det sådan – ”Det må jeg simpelt hen
holde op med””.
Oplevelsen af selvbevidsthed hos begge informanter kan skyldes BBAT-øvelsernes fremme af denne følelse (Nyboe & Hvalsøe, 2009).
Charlottes følelse af åbenhed kan skyldes Akse-øvelsen funktion (Roxendal G. , 2002).
Der kan derfor være sammenhæng mellem informantens oplevelse og øvelsernes funktion.
4.8.4 Kontakt til egen krop, informanterne og øvelserne
Anne nævner en følelse af kontakt til sig selv i sin favorit-øvelse, Vejrtrækningsøvelsen. Dette er
ikke ligefrem en del af øvelsens koncept, men dens beroligende effekt (Kim, Schneider, Bevans,
Kravitz, & Mermier, 2013) (Paul, Elam, & Verhulst, 2007) kan muligvis bidrage til, at Anne kan
mærke sin krop bedre.
Herudover nævner hun overraskende den øvelse, der har givet hende flest smerter; Bølgen, og dens
positive indflydelse: ”(.) den der ”Bølgen” – at den har jo også, på mit kropsimage gjort, at jeg
har tænkt: ”Det var dog pokkers, at jeg får så ondt”. På den måde, jeg har… jeg jo lige pludselig
fået øje på kroppen.” Som tidligere omtalt føler Anne sig usund og flov over sin krop. Denne følelse kan skabe distance til kroppen, og øvelsen lader til at konfrontere hende med disse følelser.
Øvelsen bør dog ikke give smerter, og det er ikke meningen, at informanten skal konfronteres med
kroppen gennem smerte. Der kan derfor ikke drages parallel mellem informantens oplevelse og
selve funktionen af øvelsen i denne sammenhæng. Det er dog muligt, at dele af smerten skyldes
irritationen over selve den følelsesmæssige konfrontationen i øvelsen.
Charlotte er glad for Akse-øvelsen og oplever, at netop denne har bidraget til en indre kropskontakt.
Hun siger: ”(.) jeg har ikke tænkt så meget over det, men jeg føler, at der er et eller andet bånd
hernede (refererer til underliv), og det tror jeg også, har noget af det der med at køre rundt om sin
70 Master i Sexologi
15grsx1003
egen akse..” Hun mener generelt, at være blevet mere sammensat på flere måder af øvelserne, og
nævner følelsen af centrering og det, at have ”mere samling på kroppen".
Dette stemmer overens med øvelsernes centraliserende og dermed samlende funktion (Berg, Biguet,
& Keskinen-Rosenkvist).
4.8.5 Kontakten til andre mennesker og øvelserne
Udover en øgede kontakt til sin krop, oplever Charlotte at henvende sig på kærlig vis til sin mand,
når hun har lavet programmet. Hun antyder i denne sammenhæng, at øvelserne har givet hende en
fornemmelse af det anderledes forhold, hun kunne have haft til mænd, om hun havde haft en større
kropskontakt. Hun siger:
”(.) jamen når jeg så har lavet øvelserne om aftenen, så kan jeg godt sådan få lyst til at gå
hen og være rigtig kærlig ved (nævner partners navn) og sådan, men så kæmper jeg lidt med
min…”jamen, det har jeg jo ikke tid til, for jeg er jo sådan… sådan…” – så ryger jeg derop i
hovedet igen, ikke? – det er det, jeg mener med, at… at hvis nu, jeg havde levet mit liv, for jeg
har haft rigtig mange …æhh mindreværdskomplekser hele min ungdom - også ift. mænd og
sådan noget, ikke altså..? - hvor jeg tænkte ”hold da op – tænk, hvis du havde haft det sådan
– så havde du ladet kroppen bare bestemme måske. Så på den måde - den måde tror jeg absolut, at det kan et eller andet, altså…(refererer til øvelser).”
Som tidligere nævnt, er der belæg for, at BBAT kan bidrage til social kontakt (Roxendal G. , 2002).
Dette kan måske lede til deltagerens trang til kærlig kontakt.
4.8.6 Åbenhed fysisk og mentalt, informanterne og øvelserne
Charlotte har, som tidligere nævnt, tendens til afstandtagen fra egen krop. Dette betyder, ifølge
hende selv, at ”kroppen låser”. Med øvelserne får hun åbnet op for denne fastlåsthed. Hun mærker
frihed og livsfornemmelse. Denne følelse af liv beskriver hun som bobler i underlivet. Dette vender
vi tilbage til i næste afsnit; 4.8.7 Body image, informanterne og øvelserne. Hun beskriver endvidere
en slags bånd, der blev løsnet, og at dette var en stor frigørelse. Hun mener, at det ”i høj grad” har
noget med bevægelse at gøre.
Det er muligt at Akseøvelsens frihedsskabende fornemmelse kan relateres til informanternes oplevelser (Roxendal G. , 2002).
71 Master i Sexologi
15grsx1003
4.8.7 Body Image, informanterne og øvelserne
På spørgsmålet om, hvorvidt Anne oplever, at øvelserne har haft indflydelse på hendes body image,
svarer hun indledningsvist: ”Øhmm… – altså det ved jeg ikke… hvis… hvis du mener, at kikke mig i
spejlet… - jeg oplever, at jeg kunne mærke mig selv bedre, ja.” Hun nævner dog efterfølgende, at
det også kan være nogle sideløbende behandlinger, der har ændret på hendes kropssyn.
Modsat Anne mener Charlotte, at der er tydelig sammenhæng mellem øvelserne og hendes body
image. Hun siger følgende:
”(.) jeg er blevet centreret på en anden måde (.) selvfølgelig har jeg, i første omgang så, været hernede (refererer til underliv), og det har også gjort, at der er nogle ting, der ligesom
blev lukket op, og øhhmm – egentlig tror jeg ikke, jeg føler mig så… - jeg tror mig ligeså høj,
som jeg har gjort (griner). Det er virkelig rigtig – altså – jeg tror faktisk, at jeg føler mig… ligesom jeg er blevet mere… øhhmm sammensat på en eller anden underlig måde. Og så den
der følelse - var også i den første (refererer til vejrtrækningsøvelsen), hvor jeg tænkte sådan
– ja, det ved jeg ikke… - mere samling på kroppen.”
Charlottes oplevelse af tydelig centrering stemmer kraftigt overens med BBAT-øvelsernes stærke
fokus på centrering (Nyboe & Hvalsøe, 2009).
4.8.9 Seksualitet, informanterne og øvelserne
Som nævnt i afsnit 2.8 Kropsterapi, body image og seksualitet om ”Sensualitets-træning”, kan vi
ikke udelukke, at øvelserne har haft en direkte indflydelse på informanternes seksualitet. Vi havde
dog ikke ventet, at denne sammenhæng var af større betydning, og informanternes svar var derfor
noget overraskende. De nævner stærke eksempler på sammenhængen mellem øvelserne og seksualitet. Charlotte fortæller, at hun registrerede sex som ”sindssyg tydelig” i den første uge, hun lavede
øvelserne, og siger desuden:
”(.) der var ligesom en eller anden frihed i mit underliv, jeg ikke har oplevet før (.) jeg følte
ligesom nogle af de dér bånd (.) jeg måske har lagt henover problematiseringer – mange problemer – det er jo bare noget, vi laver måske heroppe (peger på hoved) – også fysisk (.) og det
var (.) en stor frigørelse. Sådan oplevede jeg det meget den første uge”.
Og længere fremme fortsætter hun:
72 Master i Sexologi
15grsx1003
” Jamen, det er en frihed (.) det er en løsnen op af en frihed … jeg kan (.) nærmest bedst forklare det som om, det bobler rundt om…æggestokkene (.) – altså bobler dernede på en måde,
som jeg ikke kender til ellers. Og ligesom - ”Jamen vi har vores eget liv – du behøver ikke at
spekulere – du skal bare sætte os fri – bare bevæge dig”. I høj grad har det noget at gøre med
måden, at bevæge sig på, der har forandret sig.
Om øvelserne kan give en boblende fornemmelse, vides ikke, men den dybe vejrtræknings blodcirkulerende effekt i underlivsregionen kan måske være årsag til denne følelse (Bunkan, 2010).
Anne mener, at der er en sammenhæng mellem øvelserne og hendes seksualitet. Hun siger: ”(.) der
har været et andet fokus på, hvis jeg skulle gøre noget ved mig selv (her referer hun til onani)” og
senere: ”(.) så jeg har faktisk gjort mere ved mig selv, end jeg har gjort meget længe… (referer til
onani)” og hun fortsætter vedr. det omtalte fokus: ”(.) nogle gange har jeg jo kikket på nogle videoer og sådan noget, (refererer til pornografiske film, som hun har set under projektets periode) og
der var noget helt andet, der ikke var så råt og grimt, det har bare været sådan noget kærligt og
blidt og kvindeligt.” Hun tilføjer, at hun vælger andre film, end dem hun plejer, og at de har et anderledes indhold i form af noget feminint, smukt, erotisk og tantrisk smukt. Den seksuelle nydelse
skal ikke altid handle om udløsning, men om et samvær, tilføjer hun. Som tidligere nævnt, oplever
hun disse elementer som ”gode” og ”rigtige”. Hun tilegner dem kropsterapien og selve det, at gå ind
i projektet. Endvidere nævner hun, at øvelserne har været stærkt energigivende: ”Altså, jeg kunne
mærke enormt meget energi (.) det er også fordi, jeg arbejder med energien, men jeg kunne mærke,
det kriblede helt ud i fingerspidserne, så jeg kunne mærke, det gav energi.” Denne energi kan muligvis bidrage til den øgede og anderledes sexlyst hos informanten. Annes oplevelser kan skyldes
vejrtrækningsøvelsens blodcirkulerende effekt eller det faktum, at kropsterapien ligner sensualitetstræningen, men ellers er seksualiteten ikke områder, den som sådan arbejder med.
Bølgen
I forbindelse med øvelsen, Bølgen, er der atter lighedspunkter mellem Annes og Charlottes oplevelser. Begge oplever energier, der presser sig ned i underlivsområdet ved øvelsen. Charlotte har et
noget ambivalent forhold til Bølgen, og beskriver den som både behagelig og provokerende. Den
var behagelig, fordi hun nød at trykke armene ned og føre dem op igen, og provokerende, fordi hun
ikke altid havde lyst til ”at være så meget i sin krop”. Om det siger hun:
”Jamen jeg har jo… sådan en underlig følelse – men jeg har nærmest følt, at jeg er blevet suget ned… sådan ned i sin livmoder-agtig… følelse – altså sådan… ”og hold da op (artikulerer) – er det hernede, jeg skal være (.) er det her, man skal være centreret – Gud, hvor ville
73 Master i Sexologi
15grsx1003
mit liv være anderledes, hvis jeg var det.” Men det har jeg måske ikke lyst, eller også har jeg
lidt lyst til det.”
Og hun tilføjer, overrasket over kroppens selvkørende egenskaber: ”Det var ligesom ikke mig, der
+++ styrede, besluttede, gjorde det – det kunne den godt selv finde ud af (griner).” Og igen senere:
”Altså - det er mit underliv på eller anden måde (.) det har været låst (.) det er sådan... noget, der er ligesom er stagneret lidt, ikke? – Jeg har bare følt, at jeg har haft meget frie bevægelser i mit underliv – også sådan at +++ ”det gør bare sådan... sådan – det er ikke noget,
jeg tænker over – du behøver ikke tænke over, du skal gøre sådan og sådan for at få orgasme,
og du skal gøre sådan – næ – det gør det bare af sig selv.” Så det var ligesom om, at det fik…
- har fået - en anden frihed eller vendt tilbage til sit eget liv.
Der er ikke dokumentation på, at Bølgen har indflydelse på underlivsområdet, og vi kan derfor ikke
umiddelbart drage en parallel mellem denne øvelse og informanternes oplevelse.
4.8.10 Konklusion til analyse om kropsterapi
Én informant fornemmer ikke, at øvelserne har påvirket hende overhovedet. Én informant er usikker på, hvorvidt der er sammenhæng mellem øvelserne og hendes body image, og én informant ved
med sikkerhed, at øvelserne har indflydelse på hendes body image. Det er følelser som ro, frihed,
kropssamling, kropskontakt, konfrontation, kontakten til én selv og til andre, der nævnes ved denne
sammenhæng.
To af informanterne fandt stor sammenhæng mellem seksualitet og øvelserne. Her nævnes fornemmelser som; øget kvindelighed, blidhed og kærlig jargon foruden frihedsfølelse, lyst til onani og
”bobler i underlivet”.
Der er meget positive tilbagemeldinger på Vejrtrækningsøvelsen og til dels også på Akse-øvelsen,
mens Bølgen fungerer anderledes ambivalent og Klemmeøvelsen ikke synes at gøre videre indtryk.
4.9 Refleksioner omkring projektet vedrørende kropsterapi
Som før nævnt, har der været visse problemstillinger under forsøget. Disse kan skyldes tilfældigheder eller fejl. Vi har kort skitseret vores tanker i denne forbindelse.
74 Master i Sexologi
15grsx1003
4.9.1 Manglende gennemførelse af forsøget
Det er desværre ikke alle informanterne, der kunne gennemføre programmet til fulde. Charlotte,
har, i kraft af sin indlæggelse for hjerteobservation, udeladt øvelserne i enkelte dage. Også Anne,
havde problemer med fuldførelse af programmet. Hun fik gradvist fysiske smerter i knæ, nakke og
lænd, og måtte derfor stoppe forløbet før tid. Hun tillægger øvelserne sine smerter. Anne måtte
stoppe programmet efter 12 dage.
4.9.2 Udefrakommende faktorers indflydelse
Anne og Charlotte kan ikke udelukke, at der har været udefrakommende faktorer, der har haft indflydelse på deres forløb. Charlotte mener, at den påbegyndte hjertemedicin en uge inde i forløbet
muligvis har påvirket hendes sanser, idet kropsterapien primært havde indflydelse i den første uge
af programmet. Hun udelukker dog ikke, at det i stedet kan handle om en slags manglende nyhedsværdi i øvelserne, efter at have dyrket dem i nogle dage.
Også Anne, nævner de udefrakommende faktorers indvirkning. Hun mener, at der måske er sammenhæng mellem øvelserne og hendes body image, men nævner, at ”1000 ting” kan have haft indflydelse. Eksempelvis har hun gået til behandling (ikke afklaret hvilken), og hun mener, at dette
også kan have haft indflydelse på hendes body image.
4.9.3 Manglende instruktioner
De øvelsesmæssige instruktioner blev, som nævnt alene givet mundtligt. Dette af den simple grund,
at vi anså øvelserne for simple, og formodede, at informanterne kunne huske vores ord. Det var
imidlertid en noget naiv tanke, som Charlotte blev offer for. I stedet for at dyrke øvelserne én gang
dagligt, som planlagt, dyrkede hun nogle af øvelser flere gange dagligt, fordi hun kunne lide dem.
Det betød, at hun fik et anderledes udgangspunkt for sine oplevelser af kropsterapien end de øvrige
informanter. Kropsterapien har muligvis haft en stærkere indvirkning, fordi hun dyrkede den i større
udstrækning, eller, som ovenfor nævnt, en triviel indvirkning og dermed en lavere indflydelse.
Skriftlige informationer om øvelserne, som supplement til de mundtlige, kunne have været givende.
75 Master i Sexologi
15grsx1003
4.9.4 Manglende fokus på informanternes personlighed
Birgitte, mener ikke, at øvelserne har påvirket hende, hverken i forbindelse med body image, eller
seksualitet. Hun har imidlertid udtænkt eller fornemmet den enkelte øvelses effekt, og nævner, at
Vejrtrækningsøvelsen handler om at være til stede, mens Bølgen om grounding, og Klemmeøvelsen
om kropskontakt til sig selv. Trods denne iagttagelse, oplever hun ikke, at øvelserne har haft indflydelse, og betegner dem som rare, men kedelige og uinspirerende. Da øvelserne kan dyrkes ubegrænset, og man kontinuerligt kan fordybe sig i deres funktioner, er det muligt, at Birgitte har vanskeligt ved at fordybe i øvelsernes elementer såsom grounding, kropskontakt og selvbevidsthed.
Dette skyldes måske en benægtelse eller frygt for konfrontation af dybere følelser hos informanten.
Men det kan også være en temperamentssag omhandlende øvelsernes tempo, indhold m.m. – kort
sagt, at de ikke rammer hendes behov. I så fald, at behovet ikke blev imødekommet, kunne man
måske have justeret øvelserne og inspireret til yderligere udfordring.
Også Charlotte føler mangler ved øvelserne. Hun synes at være begejstret i begyndelsen af forløbet,
men efter en uge stagnerer hendes oplevelser en del. Dette mener hun dog også kan skyldes den
påbegyndte hjertemedicin.
4.9.5 Interviewets tvetydige svar
Anne fik, som nævnt, gradvist fysiske smerter af øvelserne, men trods smerterne var hun forholdsvis positiv i sine udtalelser. Dette noget ambivalente forhold til kropsterapien, har dog muligvis
bidraget til hendes mange tvetydige svar. Eksempelvis siger hun: ӯvelserne gav rigtigt meget
energi…” men udtrykker senere i forbindelse med andre effekter, at meget andet kan have haft indflydelse. Sidst i interviewet svarer hun imidlertid ”ja” på spørgsmålet om, hvorvidt øvelserne har
haft indflydelse på hendes kropsbillede med ordene:” Ja, det synes jeg godt nok”. Det er derfor noget uklart, hvad hun tænker igennem interviewet.
Der kan være flere årsager til informanternes flertydige svar - eksempelvis:
•
Spørgsmålene opleves forvirrende.
•
Informanten pleaser pga. dårlig samvittighed over aflysning af forløb pga. smerter (Kvale &
Brinkmann, Introduktion til et håndværk, 2008).
•
Informanten har et ambivalent forhold til øvelserne, idet de gør ondt fysisk, men samtidig
giver energi eller andre positive effekter af mental karakter.
76 Master i Sexologi
•
15grsx1003
Informanten har svært at skelne mellem øvelsernes indvirkning og andre faktorers indflydelse på hendes liv.
•
Selve deltagelsen i projektet kan informere/motivere og forårsage et anderledes selvsyn
(sagt af informanten).
•
Den afsatte tid til øvelserne (og ro) kan, i sig selv, ændre på hendes livsførelse (sagt af informanten).
77 Master i Sexologi
15grsx1003
5.0 Perspektivering
I vores perspektivering vil vi kort reflektere over mulige fremadrettede tiltag til bedring af body
image og seksualitet med kropsterapi.
Velvidende hvor og hvordan body image kan grundlægges, ser vi en fordel i at have fokus på body
image allerede i de tidlige børne- og ungdomsår. Dette kunne være såvel fra sundhedsplejerskers
side som initiativ fra skolen. ”Uge 6” iværksat af Sex & Samfund er et fremragende initiativ, hvor
der bl.a. er fokus på kroppen og dens udvikling, og vi kunne ønske, at dette fokus ikke kun var begrænset til en uge årligt, men at børn og unge i en tidlig alder blev bevidstgjorte om kroppens dynamiske og kontinuerlige forandring. Ligeledes ønsker vi generelt, at gøre opmærksom på, at mediernes fremstilling af kroppen oftest er manipuleret og derfor sjældent stemmer overens med den
”almindelige” krop.
I relation til nærværende projekt er det nødvendigt med yderligere forskning på området ”body
image, kropsterapi og seksualitet”, hvis projektets resultater skal benyttes i sundhedsfagligt regi.
Sådanne undersøgelser kunne med fordel laves i samarbejde af psykologer, fysioterapeuter og andre
sundhedsfaglige med sexologisk baggrund, da det er vigtigt med grundig forståelse af samtlige områder og deres indflydelse på hinanden.
Der kunne med fordel udarbejdes en instruktionspjece eller app som supplement til den verbale
udlægning om øvelserne, således at informanterne kan udføre programmet med klarhed og sikkerhed.
Hvis en kommende forskning indikerer en sammenhæng mellem body image og kropsterapi, kunne
man implementere kropsterapien flere steder f.eks. som led i psykologisk behandling, hvor visse
fagpersoner kan inddrage øvelserne, eller som en pjece hos lægen med alternativ til operation. Herved ville flere mennesker muligvis kunne få et afslappet forhold til deres body image og dermed
også til deres seksualitet.
78 Master i Sexologi
15grsx1003
6.0 Konklusion
Vi har i dette projekt besvaret problemformuleringen: Hvad påvirkes body image af, og hvordan
kan kropsterapi påvirke body image, således at bedre seksualitet opnås?
Vi har derfor undersøgt baggrunden for de relevante emner; body image og kropsterapi og inddraget vores sexologiske viden, hvor det var relevant.
Til behandling af body image problemer kan projektets øvelser muligvis bruges, men kun én ud af
tre informanter nævner en klar sammenhæng mellem body image og øvelserne.
Ud fra nærværende projekt kan vi konkludere, at body image er dynamisk og ofte grundlægges i
børne- og ungdomsårerne samt at bio-psyko-sociale faktorer har en indvirkning og påvirker body
image. Vi har ud fra vores interview kunnet konkludere, at barndommen, vægten, medier, nære relationer og traumatiske oplevelser alle har en afgørende virkning på body image.
En konsekvens af et negativt body image kan være negativ indvirkning på seksualiteten i form af
nedsat lyst, initiativ, manglende orgasme samt spectatoring. Body image bør derfor medtænkes og
overvejes som en mulig årsagskilde, når seksuelle problemer opleves.
Vi kan desuden konkludere, at der muligvis er større sammenhæng mellem kropsterapi og seksualitet, end mellem kropsterapi og body image, idet to ud af tre informanter oplever at øvelserne mærkes seksuelt.
Projektets resultater kan ikke konkludere noget afgørende pga. dets størrelse, men det kan muligvis
give stof til eftertanke i sundhedsfagligt regi, når patienter/klienter med body image problematikker
opleves, og bidrage til nysgerrighed på emnet, seksualitet.
79 Master i Sexologi
15grsx1003
Litteraturliste
Ackard, D. M., Kearney-­‐Cooke, A., & Peterson, C. B. (2000). Effect of Body Image and Self-­‐Image on Women´s Sexual Behaviors. . Journal of Eating Disorders (28), s. 422-­‐429. Arendt, M., & Rosenberg, N. (2012). Kognitiv terapi. Nyeste udvikling. Hans Reitzels Forlag. Bancroft, J. (2009). Human sexuality and its problems (Third Edition udg.). Churchil Livingstone Elsevier. Berg, A., Biguet, G., & Keskinen-­‐Rosenkvist, R. Att förstå kroppens budskap -­‐ sjukgymnastiska perspektiv . Breakey, J. W. (1997). Body Image: The Inner Miror. Hentede 27. December 2014 fra American Academy of Orthotists & Prosthetists: http://www.oandp.org/jpo/library/1997_03_107.asp Brinkmann, S., & Tanggaard, L. (2010). Kvalitative metoder. En grundbog (1 udg.). Hans Reitzels Forlag. Bunkan, B. H. (2010). Kropp, respirasjon og kroppsbilde (4. udgave udg.). Gyldendal Norsk Forlag. Cash, T. F. (21. Juli 2003). Body image: past, present, and future. Body Image (1), s. 1-­‐5. Cash, T. F. (2008). The Body Image Workbook -­‐ An Eight-­‐Step Program for Learning to Like Your Looks (Second Edition udg.). Oakland, CA: New Harbinger Publications, Inc. . Clarke, A., Weale, D., & Wilson, R. (2009). Overcoming Body Image Problems Including Body Dysmorphic Disorder. A Selfhelp guide using Cognitive Behavioral Technics. Danielson, E. (2014). Kvalitativ indholdsanalyse. I M. Hericson, Videnskabelig teori og metode. Fra idé til eksamination (s. 317-­‐331). København : Munksgaard . Danielsson, L., Papoulias, I., Petersson, E.-­‐L., & Carlsson, J. (28. Juni 2014). Excerise or basic body awareness therapy as add-­‐on treatment for major depressoin; A Controlled study. Journal of Affective Disorders , s. 98-­‐106. Donaghue, N. (8. August 2008). Body satisfaction, sexual self-­‐schemas and subjective well-­‐
being in women. Body Image (6), s. 37-­‐42. Friberg, F. &. (2014). Fænomenlogi og hermeneutik. I M. Henricson, Videnskabelig teori og metode -­‐ fra idé til eksamination (s. 333-­‐357). Munksgaard. Göran, B. (2011). Den seksuella evolutionen. Optimal Förlag, Sundby Berg . Gilbert, C. (2. April 1999). Breathing: the legacy of Wilhelm Reich. Journal of Bodywork and Movement Therapies , s. 97-­‐106. 80 Master i Sexologi
15grsx1003
Grabe, S., & Hyde, J. S. (15. Januar 2008). The Role of the Media in Body Image Concerns Among Women: A Meta-­‐Analysis of Experimental and Correlational Studies. Psychological Bulletin , vol 134 (3), s. 460-­‐470. Graugaard, C., Hansen, B. L., & Nilas, L. (30. September 2014). Sundhed.dk. Hentede 1. Maj 2015 fra www.sundhed.dk: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/gynaekologi/tilstande-­‐og-­‐
sygdomme/seksuelle-­‐forstyrrelser/nedsat-­‐seksuel-­‐lyst-­‐hos-­‐kvinder/ Graugaard, C., Møhl, B., & Hertoft, B. (2006). Krop, sygdom & seksualitet. Hans Reitzels Forlag. Graugaard, C., Petersen, B. K., & Frisch, M. (2012). Seksualitet og sundhed . København : http://www.vidensraad.dk/nyhed/ny-­‐rapport-­‐om-­‐seksualitet-­‐og-­‐sundhed. . Grogan, S. (2008). Body Image -­‐ Understanding Body Dissatisfaction in Men, Women and Children (2nd udg.). East Sussex: Routledge. Grogan, S. (12. Juni 2006). Journal of Health Psychology. Hentede 7. December 2014 fra www.ufjf.br: http://www.ufjf.br/labesc/files/2012/03/Journal-­‐of-­‐Healh-­‐
Psychology_2006_Body-­‐Image-­‐and-­‐Health-­‐comtemporary-­‐perpectives.pdf Gyllensten, A. (2001). Basic Body Awarness Therapy. Assessment, treatment and interaction. Department of Physical Therapy. Lund University . Gyllensten, A. L., & Ekdahl, C. &. (26. May 2008). Long-­‐term effectiveness of Basic Body Awareness Therapy in psychiatric outpatient care. A randomized controlled study. Advances in Physiotherapy . Høgskolen i Bergen. (u.d.). Hentede 3. marts 2015 fra www.hib.no: http://www.hib.no/studietilbud/studieprogram/v60bbam/ Højberg, H. (2004). Hermeneutik. forforståelse og fortolkning i samfundsvidenskaberne. I L. Fuglsang, & P. B. Olsen, Videnskabsterori i samfundsvidenskaberne. På tværs af fagkulturer og paradigmer (s. 309-­‐344). Roskilde Universitetsforlag. Halsband, U., Mueller, S., Hinterberger, T., & Stickner, S. (26. December 2009). Plasticity changes in the brain in hyponosis and meditation. Contemp Hypnosis , s. 194-­‐215. Hansen, T. (2005). Forskellige personlighedsorganisationers udtryk i kroppen. Fysioterapeutisk og psykiatrisk forskningsprojekt 1. maj 2002 -­‐ 1. januar 2004. Forskningsenheden Psykiatrien Viborg Amt . 81 Master i Sexologi
15grsx1003
Hayama, Y., & Inoue, T. (2012). The effects of deep breathing on "tension-­‐anxiety" and fatigue in cancer patients undergoin adjuvant chemotherapy . Complemtary therapies in clinical practice , s. 94-­‐98. Hedlund, L., & AL, G. (11. September 2009). The Experience of basic body awareness therapy in patients with schizophrenia. Journal of Bodywork and Movement therapies , s. 245-­‐254. Heinberg, L. J., & Thompson, K. J. (December 1995). Body Image and Televised Images of thinness and Attractiveness: A Controlled Laboratory Investigation. Journal of Social and Clinical Psychology , s. 235-­‐338. Heinrichs, K. D., Macknee, C. A.-­‐C., & Domene, J. F. (2009). Factors affecting sexual-­‐self esteeem among young adult women in long term heterosexual relationships. The Canadian Journal of Human Sexuality (vol 18), s. 183-­‐199. Hospital, D. P. (2015). Husserl, E. (1997). Fænomenologiens idé -­‐ Fem forelæsninger . (P. F. Bundgård, Ovs.) København : Hans Reitzels Forlag . Jørgensen, A. (2009). Hans-­‐Georg Gadamer. København : Forlaget Anis . Johnsen, R. W., & Råheim, M. (12 2010). Feeling more in balance and grounded in one´s own body and life. Focus group interviews on experience with Basic Body Awareness Therapy in psychiatric heathcare . Advances in Physiotherapy , s. 166-­‐174. Johnson, W., & Masters, W. Seksualitet. Bogen om sex og kærlighed . Nordisk Forlag AS, Copenhagen . JTrJ. (u.d.). Gyldendal -­‐ Den store Danske. Hentede 5. maj 2015 fra www.denstoredanske.dk: http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Fysiologi/f%
C3%B8lesans Katz, B. (u.d.). Gyldendal -­‐ den store danske. Hentede 5. Maj 2015 fra www.denstoredanske.dk: http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/f
%C3%B8lelser Kim, S., Schneider, S. M., Bevans, M., Kravitz, L., & Mermier, C. (2013). PTSD symptom reduction with mindfulness-­‐based stretching and deep breathing excerise: randomized controlled clinical trial of efficacy. The Journal of clinical endocronology and metabolism , s. 2984-­‐92. 82 Master i Sexologi
15grsx1003
Koch, P. B., Mansfield, P. K., & Thurau, D. &. (August 2005). "Feeling Frumpy": The Relationships Between Body Image and Sexual Response Changes in Midlife Women. The Journal of Sex Research (3), s. 215-­‐223. Komité, D. N. (2015). Den Nationale Videnskabsetiske Komité. Hentede 6. April 2015 fra www.dnvk.dk: http://www.cvk.sum.dk Kristensen, E. (2000). Sex og psyke (1. udg.). København: Psykiatrifondens Forlag. Kruse, E. (2007). Kvalitative forskningsmetoder -­‐ i psykolgoi og beslægtede fag (Årg. 6). Gyldendals Bogklubber. Kvale, S. (1997). Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview (1. udg.). (B. Nake, Ovs.) Hans Reitzels Forlag. Kvale, S., & Brinkmann, S. (2008). Introduktion til et håndværk (2. Udgave udg.). (B. Nake, Ovs.) Hans Reitzels Forlag . Linde, N., & Borg, J. (2010). Lærebog i massage -­‐ manuel vævsbehandling for fysioterapeuter (2. udgave udg.). Munksgaard. Littleton, H. L., & Ollendick, T. (1. . March 2003). Negative Body Image and Disordered Eating Behavior in Children and Adolescents: What Places Youth at Risk and How Can These Problems Be Prevented. Clinical Child and Family Psychology Review (6), s. 51-­‐66. Lunn, S. (2010). Teorier om årsager til spiseforstyrrelser. I S. Lunn, K. Rokkedal, & B. Rosenbaum, Frås og faste -­‐ Spiseforstyrrelser i klinisk og kulturel belysning (s. 39-­‐63). Dansk psykologisk Forlag . Møhl, B. (2015). Selvskade, psykologi og behandling . Hans Reitzels Forlag . Malmros, A. C. (u.d.). psykiatri-­‐regionh.dk. Hentede 10. marts 2015 fra www.psykiatri-­‐
regionh.dk: https://www.psykiatri-­‐regionh.dk/centre-­‐og-­‐social-­‐tilbud/Psykiatriske-­‐
centre/Psykiatrisk-­‐Center-­‐Nordsjaelland/Undersoegelse-­‐og-­‐
behandling/Fysioterapi/Sider/default.aspx Markey, C. N. (2014). Gender, sexual orientation, and romatic partner influence on body image: An examination of heterosexual and lesbian women and their partners. Journal of Social and Personal Relationships (vol 31), s. 162-­‐177. Meana, M., & Nunnink, S. E. (11. Januar 2010). Gender differences in the content of cognitive distraction during sex. The Journal of Sex Research (43:1), s. 59-­‐67. metropol, p. (u.d.). Hentede 20. marts 2015 fra http://www.phmetrop kilde: bekendtgørelse for uddannelse fys bilag1, færdigheder) 83 Master i Sexologi
15grsx1003
Mitchell S, T. a. (2006). Sexual Health (Årg. 4). Praeger. Montemurro, B., & Gillen, M. M. (2013). Wrinkles And Sagging Flesh: Exploring Transformations in Women´s Sexual Body Image. Journal of Women & Aging , s. 3-­‐23. netdoctor.co.uk. (20. april 2015). netdoctor. Hentede 20. april 201 fra netdoctor.co.uk: http://www.netdoctor.co.uk/interactive/interactivetests/body_image.php?mode=go Nordqvist, C. (20. August 2012). medical news today. Hentede 7. December 2014 fra www.medicalnewstoday.com: http://www.medicalnewstoday.com/articles/249190.php Nyboe, L., & Hvalsøe, B. (2009). Lærebog i psykiatri. Munksgaard. Ordbog, D. D. (u.d.). ordnet . Hentede 17. Februar 2015 fra www.ordnet.dk: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=terapi Paul, G., Elam, G., & Verhulst, S. (2007). A longitudinal study of student´s perceptions of using deep breathing meditation to reduce testing stresses . Teaching and learning in medicine , s. 287-­‐292. phmetrol. (u.d.). phmetropol.dk. Hentede 15. marts 2015 fra www.phmetropol.dk: www.phmetropol.dk/Uddannelser/Fysioterapeut/Tal+og+fakta/Fagets+historie Povlsen, K. K. (2010). PIger, mad og medier -­‐ forstyrret spisning og sygelige spiseforstyrrelser. I S. Lunn, K. Rokkedal, & R. Bent, Frås og faste -­‐ Spiseforstyrrelser i klinisk og kulturel belysning (s. 141-­‐161). Dansk psykologisk Forlag . Price, B. (24. Juli 1990). A model for body-­‐image care . Journal of Advanced Nursing (15), s. 585-­‐593. Price, B. (1990). Body Image -­‐ Nursing concepts and care (Årg. 1). Great britain: Prentice Hall Europe. Price, C. (11 2005). Body-­‐Oriented Therapy in Recovery from Child Sexual Abuse: An Efficacy Study. NIH Public Acess , s. 46-­‐57. Priebe, G., & Landström, C. (2014). Den vienskabelige erkendelses muligheder og begrænsninger -­‐ grundlæggende videnskabsteori. I M. Henricson, Videnskabelig teori og metode -­‐ fra idé til eksamination (s. 33-­‐51). Munksgaard . Pujols, Y., Meston, C. M., & Seal, B. N. (J 2010). The Association Between Sexual Satisfaction and Body Image in Women. International Society for Sexual Medicine , s. 905-­‐916. Rendtorff, J. D. (2004). Fænomenologien og dens betydning. I L. Fuglsang, & P. B. Olsen, Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne. På tværs af fagkulturer og paradigmer (s. 277-­‐306). Roskilde Univeristetsforlag . 84 Master i Sexologi
15grsx1003
Roosen, K. M., & Mills, J. S. (2014). Body image, Overview. I T. Teo, Encyclopedia of Critical Psychology (Årg. A-­‐D, s. 179-­‐185). Toronto: Springer New York. Roxendal, G. (1995). Et helhedsperspektiv -­‐ Fremtidens fysioterapi . Hans Reitzels Forlag . Roxendal, G. (2002). Levande Människa. Basal kroppskännedom för rörelse och vila. Natur og Kultur . Satinsky, S., Dennis, B., Reece, M., & Sanders, S. o. (4. March 2013). My "Fat Girl Complex´: a preliminary investigation of sexual health and body image in women of size. Culture, Health & Sexuality , s. 710-­‐726. Schibye, B., & Klausen, K. (2011). Det autonome nervesystem + Hormoner. I B. Schibye, & K. Klausen, Menneskets Fysiologi (s. 85-­‐170). FADLs Forlag. Smith, D. L. (2010). http://www.cirp.uqam.ca/CIRP/22-­‐Smith.pdf. Les Collectifs du Cirp , 1, s. 249-­‐265. Sundhedslex. (u.d.). Sundhedslex. Hentede 16. Februar 2015 fra www.sundhedslex.dk: http://www.sundhedslex.dk/kognitiv-­‐terapi.htm Sundhedslex. (u.d.). sundhedslex . Hentede 16. Februar 2015 fra www.sundhedslex.dk: http://www.sundhedslex.dk/kropsterapi.htm Thurén, T. (1999). Videnskabsteori for begyndere. Rosinante . Videbech, P. (20. August 2008). Netdoktor.dk. Hentede 15. Februar 2015 fra www.netdoktor.dk: http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/psykodynamiskterapi.htm Wang, F., Lee Othelia, E.-­‐K. W., Fricchione, G., & Wang, W. (28. September 2013). The Effects of Tai Chi onDepression, Anxiety, and Psychological Well-­‐Being: A Systematic Review and Meta-­‐
Analysis. International society of Behavioral Medicine , s. 606-­‐617. Weaver, A. D., & Byers, S. E. (15. maj 2006). The Relationships among Body Image, Body Mass Index, Exercise, and Sexual Functioning in Heterosexual Women. Psychology of Women Quarterly (30), s. 333-­‐339. WHO. (2015). Who. Hentede 14. april 2015 fra who.int: http://www.who.int/reproductivehealth/topics/sexual_health/sh_definitions/en/ Wilhelm, S. (2006). Feeling Good about the Way You Look -­‐ A Program for Overcoming Body Image Problems (Årg. 1). New York, USA: The Guilford Press. Wilhelm, S. (2006). Feeling Good about the way you look. The Guilford Press. Woertman, L., & van den Brink, F. (2012). Body Image and Female Sexual Functioning and Behavior: A Review. Journal of Sex Research (49), s. 184-­‐211. 85 Master i Sexologi
15grsx1003
86