Hent - Vangede Kirke

Transcription

Hent - Vangede Kirke
BASAR
Så er det igen tid for
Vangede Kirkes basar og loppetorv.
2.230 besøgende sidste år kan ikke tage fejl - det skal opleves !!!!
I den anden weekend i november omdannes Vangede Kirke igen til et
mindre indkøbscenter, hvor næsten alt kan købes.
På loppetorvet finder du alt fra finere isenkram, porcelæn, bøger, elektronik,
tøj og sko til møbler der har en helt særlig afdeling i ungdomsgården.
I mødelokalerne er der mulighed for at købe julegaver til familien. Igen i år
har sypigerne haft travlt med både at sy nisser og andre ting, men har også
nået at sylte og bage, så der er hjemmelavet marmelade, småkager og
chokolade.
Er du mere til overraskelser kan du i stedet købe en allerede indpakket
julegave i ”lykkepakker” – det sætter ekstra kolorit på julen, når du ikke selv
ved, hvad du giver i gave (du må også gerne pakke den op straks).
Du kan også vinde en af de mange flotte gevinster i tombolaerne, hvor der
altid er gevinst. Hvad med at lave en familiekonkurrence i lykkehjulet, eller
vinde den store præmie i ”til stedeværelseslotteriet” - her er de helt store
præmier.
For mindre børn og deres familier er der inden kl. 14 også mulighed for at
besøge børnehjørnet i den store kirkesal, hvor der er lidt fred og aktiviteter.
Du har også mulighed for at opleve musik i kirken ved 2 minikoncerter kl. 15.
Lørdag kan du igen opleve kongelig operasanger Cecilia Hjortsberg der i år
har harpespiller Angelica Wagner med til at akkompagnere - så igen i år
bliver det en ny oplevelse. Kirkens organist Henrik Bo Hansen spiller
søndag.
Mulighederne for oplevelser på basaren er mange. I Caféen kan du holde en
pause over en kop kaffe eller lidt at spise, mens du oplever
basarstemningen.
Vi håber du/I igen i år har lyst til at besøge os og blive fristet af både gamle
og nye ting. Tag gerne en eller flere venner med, og del gerne denne
invitation!
Se meget mere på vores hjemmeside www.Vangedekirke.dk
Åbningstiderne for årets basar:
Lørdag den 7. november kl. 10 – 17
Søndag den 8. november kl. 12 – 17
På gensyn i Vangede Kirke
Vangede Kirke er en åben,
engagerende og nutidig
kirke, hvor der er rart at
være for alle.
Kirkens arbejde er kendt
viden om, ikke mindst på
grund af gudstjenesterne,
basaren og koncerterne,
men også mange andre
aktiviteter skaber flere
gode fællesskaber på kryds
og tværs af de 250 frivillige
og 15 ansatte medarbejdere.
Udover gudstjenester,
højmesser, dåb, bryllup,
konfirmation og begravelser,
arrangeres bl.a.
babysalmesang og babytræf,
foredrag, familiefredag,
sykreds, minikonfirmander,
Sankt Hans, studiekreds,
spejderarbejde mm.
Kirken er tegnet af arkitekt
Johan Otto von Spreckelsen,
og blev indviet d. 17. marts
1974.
Kirken er udpeget som
national seværdighed.
Kirken er normalt åben for
besøgende på hverdage
mellem kl. 9.00 og 16.00
Scan QR koden
og læs mere på
hjemmesiden