Fra Oplysningstid Til Imperialisme

Transcription

l n d hold
Pernille lpsen
1. Kolonisering 9
Den spanske erobring af Amerika 9
H a ndelskompag n ierne 1 2
Kolon iseringen a f N ordamerika 1 3
Kolon iseri ngens konsekvenser for ind ianerne 14
Den mora lske ret til at kolonisere 1 5
Hvor kom indianerne fra? 1 6
Den tran satlantiske slavehandel 1 7
Plantaged rift 1 8
Oprør mod slaveri og kolonia lisme 19
Forbud mod slavehandel 2 1
Kolon isering, kulturmøder o g kultursammenstød 2 1
Kilder 23
Overbli k 3 2
Tidslinje 33
3
Carsten Lykke-Kjeldsen
2. Oplysningstiden 34
M enneske og samfund 34
Straf og børneopdragelse 38
Religion og oplysning 39
Videnskab og oplysning 4 1
Den oplyste enevælde 44
Oplysni n gstiden i Da nmark 44
Kilder 48
Overb l i k 57
Tidslinj e 58
Ulrik Langen
3. Revolutioner 59
Kolonisternes revol ution 59
Enevældens Frankrig 61
17 89 64
Revol utionen på a rbejde 65
Rædselsherredømme og borgerkrig 67
Tre forske l l ig e tol kn i nger af Den Franske Revolution 7 1
Den Franske Revol utions betydning 7 2
Kilder 7 6
Overb l i k 86
Tidsl i nj e 87
Inge Adriansen
4. Nationale identiteter 88
Hvad er nationa l identitet og nationalisme? 88
Fæd rela ndskærl ig hed -et mangetydigt begreb 89
Politisk og kulturel nationa l isme 92
4
>> I N DHOLD
Danskhedsbegrebet 93
Italien og Tyskland bliver nationalstater 96
National identitet over for social identitet 97
Europas nyordning i 1 920: En nation i en stat 98
Sammenfatning og perspektiver 102
Kilder 104
Overb l i k 112
Tidslinje 113
Claus Friisberg
5. Det danske demokrati 114
Den danske enevældes sidste år 114
M a rtsomvæltning og fri forfatning 115
G rundloven af 1 849 117
Demokratiet indskrænkes 118
Det Forenede Venstre og kravet om parlamentarisme 119
Forfatningskampen 1 2 1
Systemskiftet 1901 1 22
Tablakssystemet 123
Påskekrisen 1920 1 25
1930'erne - truslen fra yderfløjene 1 2 5
Grund loven 1953 1 28
Det danske demokrati i nutiden 128
Kilder 1 29
Overb l i k 139
Tidsl inje 140
Karl-Johann Hemmersam
6. Industrialiseringen 141
Innovation 141
Boom i bomuld 143
Damp, fabrikker og byer 145
s
Modsætninger i M a nchester 1 46
Fra støbejern til stål 1 49
USA-jernbaner er trumf 1 50
Chicago-porten mod vest 1 51
Slagteha l lernes Chicago 1 53
Det amerikanske system 1 54
Elektrisk revol ution 155
Sovjetun ionens plan l agte industrialisering 157
Femårsplaner 157
Propaganda og virkelighed 1 58
Danmark og i ndustrial iseringen 1 60
Kilder 161
Overb l i k 1 68
Tidslinje 1 69
Birgitte Holten
7. Imperialismen 170
Teknologi og moral 1 70
Imperialistiske mål og strategier 17 2
I ndien-imperiets juvel 1 74
Kina -frihed og tvang 177
Afrika og imperialismen som europæisk riva l isering 17 8
Latinamerika -interessesfære og uformel imperialisme 1 81
Mellemøsten -det opløste imperium 182
Sammenfatni ng 185
Kilder 1 87
Overb l i k 196
Tidslinje 197
Om forfatterne 198
Sti kordsregister 200
6
>>
I N DH OLD
Forord
FOKU S-serien til historieundervisnin
Selv om FOKUS primært retter sig
gen i gymnasiet og på hf omfatter tre
til undervisningen i h istorie, er det
bøger, der dækker de kernefaglige om
oplagt også at anvende de enkelte
råder i læreplanerne for historie.
kapitler i tværfaglig sammenhæng
Hvert kapitel dækker et kernefagligt
område og består af en kortere frem
stillingsdel, en række kilder samt et
- både i almen studieforberedelse og i
studieretningsprojekter.
FOKUS 2 dækker syv kernefaglige
overblik og en tidslinje. Vi forestiller
områder fra de to perioder 1 4 53- 1 7 76
os, at bogen kan læses på tre måder:
og 1 776- 1 9 1 4. Hvert kapitel har en
For det første kan man lade fremstil
fremstillingsdel på ca. 1 5 sider og en
lingen stå alene. Hvis man vil udbygge
kildedel på 10- 1 2 sider. Der er både i
emnet, kan man supplere med en el
fremstilling og i kildeudvalg arbejdet
ler flere af kilderne. Endelig kan man
på tværs af periodeinddelingerne, og
selv inddrage yderligere materiale til et
i flere tilfælde rækker fremstillingen
længere forløb. Her kan man lade sig
ud over periodeskellet ved 1 9 1 4. Det er
inspirere af litteraturlisten på bogens
eksempelvis naturligt at føre fremstil
hjemmeside
. fokus.gyldendal.dk,
www
der også indeholder links og spørgsmål
lingen af dansk demokrati helt frem
til 1 9 53. Selv om de enkelte kapitler
til de enkelte kapitler. Det er gratis at
er skrevet uafhængigt af hinanden, vil
bruge bogens hjemmeside.
det ofte være oplagt også at i nddrage
FOKUS er primært skrevet til 2. og
3. g. og forudsætter, at eleverne har et
andre kapitler. Man kan fx med ud
bytte se "National identitet" i sammen
vist historisk overblik og kender meto
hæng med kapitlet "Menneskerettighe
diske redskaber til kildelæsn ing.
der" i FOKUS 3, og kapitlet "Danmarks
Vi har tilstræbt en ensartethed i
rammerne, men samtidig en forskellig
tilblivelse" i FOKUS
l.
Vi vil gerne takke forfatterne, der
hed i fremstilling og valg af kildemate
trods deres forskellige baggrund og
riale. Kapitlerne er skrevet af forskellige
emner har formået at holde rammerne
forfattere, som er valgt på baggrund af
og samtidig har givet hvert enkelt ka
deres viden inden for de pågældende
pitel sit særpræg.
felter. Det er en stor udfordring at sam
menfatte de kernefaglige områder på
begrænset plads. Der må nødvendigvis
vælges en bestemt vinkel, og derved vil
Ulrik Grubb
der også være emner og temaer, som
Karl-Johann Herurnersam
ikke er grundigt behandlet.
Jacob Ri ngsi ng Jensen
7
Kolonisering
l 1 400-tallet begyndte den proces,
Den spanske erobring af Amerika
man kalder den europæiske ekspansi
I århundredet før Columbus' opdagelse
on, og i de følgende århundreder vok
af Amerika i 1 492 havde det spanske
sede Europas handel og kontakt med
kongehus generobret den iberiske
resten af verden dramatisk. Samtidig
halvø fra maurerne, og efter opdagel
kolon iserede spanske og portugisiske
sen af Amerika bragte de denne erob
conquistadores store områder i Syd
ringspraksis med sig over Atlanten.
og Mellemamerika, mens nederland
Ved ankomsten til et h idtil "uopdaget"
ske, franske, engelske, spanske, sven
område, plantede spanierne et flag og
ske og danske købmænd, bosættere og
gennemførte en rituel oplæsning af et
plantageejere koloniserede Caribien og
dekret fra den spanske konge, der gav
det nordamerikanske kontinent.
dem ret til at tage jorden i besiddelse.
Ordet koloni kommer af det latinske
I de første årtier efter opdagelsen
colonia, der i det antikke Rom beteg
var formålet med de spanske ekspedi
nede en romersk bosættelse på frem
tioner til Amerika at fmde og erobre så
med territorium, men i daglig tale har
meget guld og land som mul igt.
koloni fået en mere specifi k betydning.
besejrede en lille gruppe spaniere az
l
1 52 1
Med koloni menes et landområde der
tekerhøvdingen Moctezumas hovedby,
admin istrativt, pol itisk og mil itært er
Tenochtitlan, i det nuværende Mexico,
underlagt en fjerntliggende og frem
og i 1 532 erobrede en anden gruppe
med statsmagt. Den ideologi, der ligger
spaniere Inkariget i Andesbjergene. l
bag dette særlige samfundssystem,
begge tilfælde beslaglagde erobrene
kaldes kolonialisme. Overordnet bety
store mængder guld og sølv, som de
der kolonialisme det samme som i mpe
bragte med tilbage til Europa, hvor det
rialisme. Begge begreber dækker over
hurtigt rygtedes, at span ierne vendte
erobringer af land, der har til fo rmål at
rige hjem fra Amerika.
opnå pol itiske og økonomiske fordele.
Efter de store erobringer slog spa
Begrebet imperialisme er dog særligt
nierne sig ned i "den nye verden", og
knyttet til det specifikke samfunds
begyndte selv at udvinde ædelmetaller
system af koloni-baserede imperier,
i miner, hvor de tvang indianerne til at
der opstod efter industrialiseringen af
Vesteuropa og USA i 1 800-tallet.
arbejde for sig. India nerne døde hur
tigt af europæiske sygdomme og det
9
z
Gl
""
m
Vl
o
z
r
;><;
o
v
v
o
t-"'"'-
�
l\. ·�
'
A
1510
·x
pl..rblik
'
.
' �
\">
�
��":� ��i6!
..
:
L:
Argentina
1535
1600
Dan sk
Britisk o
-Nederlandsk •
Portugisisk•
Spansk o
-Fransk
[J
Kolonier
saoTome og Prfncipe /
�
1'70
'-
Angola
!llij
....
MOI'mbiqde
•'Mombasa�
1515
M uskat
Z�zibar ISOJ
r.
1501
Ækvatorialguinea
1491
t:f
(
m
-'\
Srilanka
Goa•
1510
r
.,
fun
Filippinerne
1564
"
'4
'
�
"
..
,l
r
Wakelsland
o 15
06
',';""....
....
�"_;
'\.
�
y "'l-
':!""·
- .l ,
MQfil\ke r�
.151lf .•-
••r
)
. -:P"''
�.....
"'
l� <'
1,/'/ {'
ch ,
. l.J J'
,.Macao
\1-., Malacc;a
•
•
;:'Dt
,.·-r
'�,.- ?�.."
�
../��-)
y.
i forvejen var beboet af andre kristne. Paven trak en linje, demarkationslinjen, og gav Spanien og Portugal ret til at kolonisere hver deres halvdel a f verden.
verden': Den iberi ske kolonisering af Amerika var begrundet i et pave-dekret fra 1493, der erklærede, at Spanien og Portugal havde ret til de jordområder, de opdagede, hvis jorden ikke
1508
PuertbRic
British
Virgin lsiands
1493
Ct-Ile
"1
1
i:--
§
a�
oM orca
0lbiza14 2
9
••0.Melilla
1491
f
•
..,_"
!l
.r
-..:.,l
. ;,�� a
""1t • {
1
·.." ;t ' !."t
1r
\,,.('' �
.,.
�....'Q...
�-
O!'! 4U];• �
Guinea 1·47�
Guldkysten
Guldkysten Elm
::.Sl��.!.
Guir
':"
�
1
Færøerne
1600
lsiand
1380
Tanger
KapVerde W
Br_asllien
Paraguay
1535
Botivlal'm
PerUlSD
Ecuador 1532
��; � �
�:�:
�
KanariskeØer 14.97
1500]
�dla_nd
fiæJJ \/\�
'\j
�
f� Gr nd
f11
;4 �:
.Jo•!i'
�
��·
r
Allerede i 1 500-tallet blev store dele af verden underlagt europæisk herredømme. l denne periode var det hovedsageligt Spanien og Portugal, der erobrede og koloniserede "den nye
14 2
9
..;�
New Mexico
Florida
""
1S6S\
Mexico
1511
-
Canada N�
. 1.r ' .,
�.. .-'{:)
....Jr..
._;r� et.�
/ "" •r
\
�
s
i
1 !
a a 1so1
Guatemala 152• o oN,car�l)11
El Salvador 1�24
1'>28
Cola
,
�-ominikanske
Re
-') B a as
9�
" ') \ ��
Cama oerne �
Jamaica
1503
'
,
<'"-'-'-J
'\)
,\:'i�·-"Y
.�1
r
Yuca' tå
4"'lv'
"t.rt- \
-�. Æ"'"/
"' r
;\\.
/.
t_
( ·�
'ti
r
'<>l'��
-;,�\-,;4}S��
;...��. �]��
.u\,
'�'
,< •
�re;=
:::
1 491
v::)
�
r�
.;_,
•
.._j
..,.
.,_1
�
1541
,�.
""'
''''"""
,...,.
.,
1535
8oiMa 15)')
Pm�tm
((llildor 1532
Colorriliat$09
1480
1497
16S7
oMalforta
�
1492
1716
Spansk o
Portugisisk•
-Nederlandsk •
-Fransk
Dansk
QBrltlsko
Kolonier 1763
100
SiolorMogPrfnc•pe
GuldkyslenEim•na
G u•
"'
Matab.
W
)
1
ten
l!!!iJ
New
Mexico
1595
TeKaS
1682
j Oest..m.
le
Mass. Massachusetts 1620
N.H. NM Hampshire 1623
R.t. Rhodetsland
1636
Con. Connecticut
1639
1664
Del. Delaware
1665
NJ. New Jmey
l
159]
ml
"'
''"""
Zo1fuibar iS0]
•Mombasa
M
US6
Nikobarerne
.,..,..,620
BMtuie\
•J.
_l!!!ll '""'""""
l� [ffi
.
�
OstTnTIOI'
�612
.l �
- 1564
•Ma!M.u o5abah1zul
-; .....
t6S9
L
,,
,-
'\..
�
Waketslollld
. 1 ...
r
Miks�
',
t/
�.t as Madras�
, ill!J
..., kys»to�.il�'pt' � ,e M ;oo�.
"u'"""�
*frri� 11111"
&JI�
)
"
•
-1. .J
/f
Srit!sh�
Gulf
··'.I
Mo;amblque
1501
Sy!Mfrikl
G�o�ne��·�Srnega!G�
�� J
!��
�
i
1
f;
"
�1491
·�1l00
Tangtrt600•.-o�lla
.....
'"'""
�;
�
KapVI!I'del�
Kanansltt'oef
o Mon1ev 1deo
��
j" j
·"'""""'
�
- Antil!wll!
d�
till1J
limi
··""'"'
1l80
'{_�
\..":: \j
·'<>
'�
@J "'it"
( i t orfrt
·
'V
Yuca ån h.llvoeri \St
CJ
t
�
=
Ch� tS2
8
.•e ' c:l
jiønduras ' l501 ...,
GuatM\ala 1524 D O NKM� \521
E\Satv adof\524
� 1518
1511
�o
�
Nordv e sttu
�li
,,
,, :,f,:�t:S
� 4j
� <;J-<'l��-.7.��
C'""- \�3 if4<.,
#""•
[f
,..
, . ' ��""' "
..V.;';1;: �...��
....�
_,
')
"·
,.,
'\:
V•
(\1,
r
"�
'J
havde derved etableret sig som den ubetinget stærkeste europæiske kolonimagt.
pæiske kolonimagter, som ændrede verdenskortet betydeligt. Ved afslutningen på den såkaldte kolonikrig i 1 763 fik England kontrol over både den nordamerikanske østkyst og Indien og
l løbet af 1 600- og 1 700-tallet blandede England, Nederlandene og Frankrig sig for alvor i den eu ropæiske ekspansion, og i denne periode var der en række storkonflikter mellem de euro
Iill!]
M6sq11110
kys1tn
i
,,"...._".
150)
•
__ ..
� ,(\
.
r'
,.:�
�
!"' 1[1:�
�,fr.� A;.
�· \.'J��{�
}"
hårde arbejde i mi nerne, men i de før
Handelskom pagn ierne
ste årtier var der alligevel arbejdskraft
I 1 600-tallet blandede England, Neder
nok at udnytte, fordi span ierne havde
landene og Frankrig sig for alvor i kap
slået sig ned netop der, hvor befolk
løbet om at kolonisere "den nye verden':
ningstætheden va r størst.
Med støtte fra de europæiske kongehuse
Den spanske konge indfø rte det
oprettede handelsfolk en ny type an
såkaldte encomienda-system. En en
parts-handelskompagnier, der gjorde
comienda var råderetten over et større
den oversøiske handel mere fleksibel.
eller mindre l andområde med tilhø
Disse nye handelskompagnier etable
rende ret til at opkræve skatter og ret
rede forter og handelsstationer overalt,
til at bruge den indianske befolkning i
hvor de handlede, og det var en fordel,
området som arbejdskraft. De spanske
hvis handelsstationerne udviklede sig
kolonister blev ofte kun en kortere år
til egentlige bosættelser. Kompagni
række i Amerika. De havde derfor ikke
erne udloddede derfor jord til folk, der
nogen større i nteresse i længerevaren
ønskede at bosætte sig i nærheden. De
de investeringer eller i at opretholde
europæiske kolonister dyrkede landbrug
et godt forhold til de lokale indianere.
og solgte deres produkter til de skibe,
Deres vigtigste mål var at blive rige på
der lagde til eller servicerede sømænd
plantage- og minedrift.
og handelsfolk på anden vis.
M E RKANTILISM E
Merka ntil ismens g ru ndlæggende ide var, a t et lands
rigdom skul l e måles i landets samlede behold ning af
guld og sølv. Hvis et land
i kke selv havde ædelmetaller i u ndergrunden, måtte
det handle sig til dem. Et
l a nds økonomiske styrke
ville derfor altid være på
bekost n i ng af andre la ndes
rigdom, fordi behold n i ngen
af ædelmetal i verden var
begrænset.
Merkan tilisterne mente,
a t en høj prod u ktion og en
i nd bringende handel kunne
skabe en stærk stat. Eks-
12
porten af varer skulle være
større end importen og
skabe en positiv handelsbaI a n ce. l forhold til kolonierne var den ideelle arbejdsdeling derfor, a t kolonierne
importerede fora rbejdede
varer og e ksporterede råstoffer t i l moderlandets
prod u ktion (fx su kker og
bomuld). Modsat skulle en
stærk nation forsøge a t
begrænse importen af varer
til lan det, hvi l ket betød, at
u nødvendige l u ksusvarer
blev beskattet højt.
Merka n t i lismen fi k stor
betyd n i ng for samfu ndsud-
viklingen i de europæiske
kolon ier. Prod u ktionsmæssig fora rbejdn ing af råvarer
var i udstra kt g rad forbeholdt kolonima g ten, hvi l ket
betød, a t mange kolonier
først sent eller slet i kke
gennemgi k en i n d ustriel
udvi k l i ng. Kolonimagterne
havde monopol på handel
med deres kolonier og for
a t forh indre , a t kolonierne
udviklede deres eget prod u kt ionsapparat, beskattede kolonimagterne import
og eksport af varer t i l ko lon ierne højt.
»
K O LO N I S E R I N G
B landt de serviceydelser, som europæi
beth den
l.
De engelske kolonister var
ske sø- og handelsmænd efterspurgte,
inspireret af de spanske koloniseringer
når de lagde til i fremmede havne,
og var derfor på udkig efter guld og en
var også seksuelle ydelser. Da der kun
søvej til Indien. I bedste Columbus-stil
var ganske få europæiske kvinder i
plantede de et kors og erklærede den
de europæiske handelsstationer, var
engelske kong James for den retmæs
det almindeligt for europæiske mænd
sige konge over området. Ifølge en en
at have forhold til de lokale kvinder.
gelsk beretning blev indianerne i om
Prostitution var udbredt ved handels
rådet mistænksomme, da de så korset
stationerne, men mange europæiske
blive sat op, og bad englændernes tolk
mænd etablerede også længerevarende
om en forklaring på det engelske ritual.
forhold til "lokale" kvinder.
l stedet for at fortælle indianerne, at de
havde koloniseret området, løj englæn
Ko lon iseri ngen af Nordamerika
derne og fortalte en historie om, hvor
dan de to arme på korset symboliserede
England grundlagde sin første per
det evige venskab mellem indianernes
manente koloni i Nordamerika i 1 607
høvding og den engelske konge.
og kaldte området Virgi nia efter den
nyligt afdøde, jomfrudronning E lisa-
Det blev hurtigt klart for englæn
derne, at der ikke var noget guld i
The Boston Tea party. l 1773 smed nogle købmænd i Boston te i vandet i protest mod de stadigt voksende skatter
på importerede varer til kolonierne. Tre år senere udkom Adam Smiths Nationernes Velstand, der med sin kritik
af den merkantilisti ske tænkemåde revolutionerede vesteuropæisk, økonomisk tænkning. Smith mente, at den
bedste a rbejdsdeling - også for samfu ndet som helhed - opstod, når de økonomi ske aktører kunne handle med
hvem de ville og specia lisere sig med henblik på egen fordel.
13
området, og at der lå et stort kontinent
som e n voldelig magtovertagelse el
vest for Virgin ia, som ville forhindre
ler som en gradvis udvidelse af en
en hurtig sejlads til Indien. Bosætterne
handelsstation, fik den europæiske
i den første engelske koloni på fastlan
tilstedeværelse store konsekvenser for
det besluttede derfor i stedet at satse på
indianerne. Europæerne bragte bak
plantagedrift I 1 6 1 2 plantede Thomas
terier og sygdomme med sig, som var
Rolfe, der var gift med høvdingedat
fremmede for i ndianerne, og kort efter
teren Pocahontas, for første gang tobak
europæernes ankomst begyndte india
i Virginia, og snart var tobaksproduk
nerne at dø af europæiske sygdomme.
tionen så populær, at selv gaderne i
Sygdomme som influenza, forkølelse,
Jamestown blev plantet til.
tyfus, kopper, skoldkopper, skarlagens
Langs Nordamerikas vestkyst etab
feber, mæslinger og difteritis var også
lerede spanske missionærer sig i min
dødelige for europæere i 1 500-tal let,
dre bosættelser sammen med i ndianske
og særligt for børn, men i ndianerne
slaver og nyligt døbte kristne i ndia
ramtes endnu hårdere, fordi de aldrig
nere. I fransk Nordamerika var kolo
havde været i kontakt med sygdom
n iseringen også en gradvis jordover
mene før og derfor ikke havde udviklet
tagelse, der fulgte i kølvandet på han
immunforsvar imod dem.
delsvirksomhed. De første mange år
var franskmændene primært i området
På flere øer i Caribien og i dele af
Sydamerika forsvandt den indfødte be
for at købe pelse fra indianerne og
folkning fuldstændigt, og i andre om
for at missionere. Med tiden flyttede
råder døde så mange, at de efterladte
franske bosættere og deres efterfølgere
måtte bryde op og leve som nomader
l ængere ned langs Mississippifloden
eller flytte til et nyt område.
og drev landbrug, især korn, som de
sejlede ned ad floden til New Orleans
og solgte på markedet der.
Den europæiske handel og tilstede
værelse skubbede samtidig til magtba
lancen i de lokale samfund. Europæer
ne medbragte eftertragtede nye varer,
Kolon iseri ngens konse kvenser
for i n d i a nerne
Historikere h a r længe diskuteret, hvor
og deres efterspørgsel efter bestemte
l okale produkter fik stor betydning for
de samfund, de handlede med. Særligt
europæiske våben var efterspurgte,
mange indianere der boede i Amerika,
men også kobberredskaber, glas, spejle,
men det er svært at nå frem til et helt
kamme, knive, glasperler og andre
præcist tal. Der er dog efterhånden
europæiske varer var i høj kurs i Ame
enighed om, at der må have boet mel
rika og Afrika.
lem 50 og 1 00 millioner mennesker i
Handlen med bæverpelse i Nordame
Amerika, da europæerne a nkom, og
rika er et godt eksempel på, hvordan
at befolkningstallet svandt med op
mod 90 pct. i århundredet efter 1 492.
efterspørgslen på et enkelt produkt ryk
kede ved en hel samfundsorden og på
Hvad enten koloniseringen foregik
længere sigt fik store kulturelle og sam-
14
» K O LO N I S E R I N G
Sygdomsramte indianere.
fundsmæssige konsekvenser. Den høje
kongehuse, var det kun kristne, der
efterspørgsel på bæverpelse i Europa f1k
retmæssigt kunne eje land. Europæ
iraquois-indianerne til at drage længere
erne betragtede derfor ikke indianerne
og længere ind i l andet i deres jagt på
som egentlige ejere af jorden. Euro
pelse. På heste og med europæiske vå
pæerne mente desuden, at de kunne
ben fortrængte iroqouis-indianerne de
udnytte den amerikanske j ord bedre,
lokale agerbrugende stammer, som med
og at de derfor havde mere krav på
tiden opgav deres tilholdssteder og drog
j orden.
vest- og sydpå som nomader. Nogle af
For kristne europæere var det sam
disse stammer endte senere med at bo
tidig en pligt at bringe Guds lys og
sætte sig på prærien langt syd for deres
åbenbaring til indianerne. Biblens ord
tidligere bosættelser.
var vægtige argumenter i 1 500- og
1 600-tallet, og den beskrev tydeligt,
hvad kristne burde gøre, når de mødte
Den mora l ske ret
t i l at ko lonisere
(24:47) fortæller Jesus sine disciple,
Teoretisk set var det let for europæerne
at de skal prædike i hans navn i alle
fremmede kulturer. I Lukasevangeliet
at argumentere for, at de havde ret til
lande, og i Mattæusevangeliet (24: 1 2)
at kolonisere indianernes jord. Ifølge
den kristne kirke og dermed de kristne
står, at Guds ord skal prædikes og be
vidnes til alle nationer før dommedag.
15
Europæerne kunne derfor fastholde,
Hvor kom i nd ia nerne fra ?
at deres tilstedeværelse i Amerika var
Opdagelsen af Amerika overraskede
bestemt af Gud, og at koloniseringen
de lærde i Europa, og i århundreder
var det bedste, der kunne ske for kon
diskuterede europæere derfor, hvor
tinentet og dets indbyggere.
dan man skulle forklare eksistensen
Allerede i 1 500-tallet var der dog
af "den nye verden" og dens beboere.
europæere, som betvivlede det mo
For at forstå hvordan europæere burde
ralske grundlag for koloniseringen af
forholde sig til indianerne, måtte deres
Amerika. Den mest berømte fortaler
eksistens forklares i forhold til B iblen,
for indianernes sag var den spanske
og hvad man i øvrigt vidste om men
h istoriker og præst Bartalorne de Las
neskets udvikl i n g.
Casas, som skrev flere forsvarstaler
for ind ianerne. Las Casas mest omtalte
Omkring år 1 600 fandtes der i E ng
land to teorier om indianernes oprin
modstander var den lærde Juan Gines
delse. Den ene teori gik på, at india
de Sepulveda, der argumenterede for,
nerne var "underudviklede" og befandt
at spaniernes krig mod indianerne var
sig på et udviklingsstadium, som eng
retfærdig, og at deres voldelige be
lænderne havde forladt for længe si
handling af i ndianerne var en nødven
den. I ndianerne ville derfor med hjælp
dig følge af krigen. Ifølge Sepulveda
fra engelsk kultur og rel igion kunne
var i ndia nerne spanierne l igeså under
gennemgå den samme udvikling som
legne som børn var voksne, kvinder
englænderne og til sidst bl ive gode
var mænd, eller aber var mennesker.
kristne.
Det var derfor spaniernes kristne pl igt
Den anden teori tog udgangspunkt
at sørge for at holde indianerne på
i Biblen. Gud havde skabt verden og
deres plads i h ierarkiet.
menneskene, og derfor måtte også in
I ndianernes rettigheder blev ikke
kun diskuteret i Spanien. l slutni ngen
dianerne nedstamme fra Adam og Eva.
Den l ogiske forklaring var, at india
af 1 500-tallet var det katolske Spa
nere var efterkommere af Noahs for
nien og det protestantiske England
tabte søn Kam, som efter syndfloden
ærkefjender, og Las Casas' beretninger
var rejst så langt væk fra verdens cen
blev derfor læst som tydelige beviser
trum, at han var blevet borte. På sin
på spaniernes barbari og ondskabs
lange rastløse r�se havde Kam glemt
fuldhed. Ifølge engelske fortalere for
Gud, og han var derfor forfader til alle
kolon iseringen af Nordamerika ville
hedenske og ikke-kristne folkeslag.
englænderne både kunne omvende
Europas forfædre, Sem og Japhet, blev
i ndianerne til den rigtige kristendom
derimod, hvor de var, tilfredse med
og kunne behandle indianerne langt
deres tilværelse, og de beholdt deres
bedre, end spanierne gjorde.
viden om Gud. Begge forklaringer på
indianernes oprindelse placerede dem
i en underlegen position i forhold til
europæerne.
16
SLAVE R I
Den tra nsatlantiske slaveha ndel
Da det tidligt i 1 500-tallet blev klart
for europæerne, at i ndianerne hverken
var mange eller stærke nok til at op
fylde behovet for arbejdskraft i de nye
kolonier, begyndte importen af slaver
fra Afrika til Amerika. Plantagernes
efterspørgsel på arbejdskraft var stort
set umættelig, og inden slaveriet blev
afskaffet i 1 800-tallet, var mellem 1 1
o g 1 3 millioner afrikanere blevet frag
tet over Atlanten som slaver.
Slaveri var ikke noget nyt, da den
transatlantiske slavehandel begyndte i
1 500-tallet, men handlen voksede eks
plosivt i århundrederne efter. Afrikan
ske slavejægere drog langt ind Afrika
for at angribe og rydde hele landsbyer,
hvorefter de solgte de tilfangetagne
slaver til mellemmænd, der gik den
lange vej til de europæiske handels
Slaveri e r det vilkår, at e t menneske ejes
af et a ndet. Slaveri adskiller sig således fra
andre bundne a rbejdsforhold ved, at slaver
er deres arbejdsgiveres ejendom. Slaveejere
kunne derfor købe og sælge deres slaver,
og slaver havde ikke de sa mme samfunds
mæssige rettig heder som frie mennesker.
Slaveejere kunne med loven på deres side
splitte fam ilier ad og sælge dem til forskel
lige købere, så de endte langt fra hinanden,
og salget va r derfor altid en overhængende
trussel.
Som samfundsinstitution var slaveri sær
lig nyttigt i områder, hvor der var ma ngel på
arbejdskraft som i de a merika nske og afri
kanske kolonier. Hvis a rbejdskraft var lettere
at få og billigere at betale som i Europa, var
der mindre g rund til at have slaver. Slaver
ska l have mad, tøj og bolig, og de er sværere
at afskedige, hvis de bliver syge eller gam le.
Hvis landbrugsarbejde ku nne udføres af let
tilgængelig fri arbejdskraft, var dette derfor
ofte at foretrække.
stationer på den vestafrikanske kyst.
Efter en kortere eller længere ventetid
i et fangehul i bunden af et europæisk
fort på kysten blev slaverne solgt videre
til skibe, der sejlede dem over Atlanten.
ASIEN
NORDAMERIKA
EUROPA
Kort over slavetransporten.
17
Slaveskibe ligger for anker ud for Christian sborg, det dan ske hovedfort på G u ld kysten. l forhold til de store kolo
nimagter England, Nederlandene og Portugal, var den d a n ske slavehandel ikke særlig betydelig, men for de dan ske
handelskompagnier og særligt for de danske plantager i dansk Vestindien var de 85.000 slaver, der blev fragtet over
på dan ske skibe, af stor betydning.
Pla ntaged rift
en race-forskellig befolkningsgruppe,
På den anden side af Atlanten blev
hvilket gjorde det mul igt at fastholde
slaverne solgt som arbejdskraft til
en tydelig og stor afstand mellem
europæiskejede plantager, der produ
hvide plantageejere og sorte slaver.
cerede sukker, kaffe, tobak, kakao, ris,
N ogle plantageejere opholdt sig kun i
bomuld og andre råvarer. l de nordlig
Amerika eller Caribien i en periode af
ste kolonier i Nordamerika, hvor det
året eller i en kortere årrække, før de
koldere klima ikke tillod pla ntagedrift,
vendte tilbage til Europa. Andre blev
mindede l angbrugsproduktionen mere
på deres plantager, og med tiden ud
om europæisk landbrug, men i resten
viklede der sig et stramt samfundshie
af Amerika spredtes plantagedriften
rarki, der fastholdt vidt forskellige
hastigt.
vilkår og rettigheder for frie hvide, frie
l
tiden før år 1 900 var planta
gedrift den altdominerende produkti
onsform i Amerika og Caribien, såvel
som i mange europæiske kolon ier i
mulatter og sorte slaver.
Lovgivning og institutioner blev til
rettelagt sådan, at et lille mindretal af
Asien og Afrika.
hvide kunne kontrollere og dominere
Det særlige ved plantagesystemet
i Amerika og Caribien var, at de im
et flertal af sorte slaver. Dette krævede
bl.a. strenge og afskrækkende straffe
porterede afrikanske slaver udgjorde
særligt af slaver, der flygtede eller
18
opfordrede til oprør. Straffene kunne
hvid kvinde, og for det andet ville det
være at blive pisket eller brændt med
tvinge den hvide familie til at passe og
gloende jern.
opdrage et mulatbarn. Der blev der
På de danske plantager i Vestindien
var hovedproduktionen sukker fra suk
for slået hårdt ned på forhold mellem
hvide kvinder og sorte mænd.
Omvendt blev der ofte set gennem
kerrør. l 1 733 blev den største af de
tre øer, Sankt Croix, købt med det ene
fmgre med hvide mænd, der havde
formål at dyrke plantagebrug. Slave
forhold til sorte kvinder. Det var al
befolkningen på øen var hovedsagelig
mindelig praksis, at hvide opsyns
markarbej dere, men også tjenestefolk,
mænd, såvel som plantageejere og de
ammer, kokke eller håndværkere.
res sønner, havde seksuel omgang med
Antallet af slaver på en plantage
kvindelige slaver. Hvad enten den sek
afhang af, hvilke produkter plantagerne
suelle omgang foregik som voldtægt,
dyrkede. I tobaksproduktionen var ar
prostitution, eller der var tale om et
bejdskraftbehovet
egentligt kærlighedsforhold, førte den
fx
langt mindre end i
de store sukker-, ris- eller bomuldsmar
ofte til blandede børn. AJlerede i anden
ker. Fra plantageejernes synspunkt var
halvdel af 1 700-tallet var gruppen af
slaverne dyre investeringer, og de søgte
mulatter betydelig på de tre danske øer.
at få så stort et udbytte af deres arbejde
Nogle af disse mulatbørn blev købt fri
som muligt. Slavernes arbejdsdage var
af deres fædre eller blev frigivet, hvis
lange og hårde. Mange døde unge af
de
skader, infektioner og tropiske syg
og med tiden samledes mange af de
domme. Fejlernæring og sult var også
blandede - frikulørte som de kaldtes i
almindeligt, hvis plantageejerne i hår
dansk Vestindien - i byerne.
fx
var plantageejerens egne børn,
dere tider valgte at spare på slavernes
kost. Slaver blev anset for at være en
en plantages værdi blev opgjort, blev
Oprør mod slaveri
og kol o n i a l isme
slaverne opført sammen med køer og
Til trods for lovgivningen o g d e stren
andre husdyr.
ge straffe, der skulle sikre den lille
del af en plantages besætning, og når
For at fastholde vandtætte skot-
gruppe plantageejere kontrol over det
ter mellem den hvide frie befolkning
store flertal af slaver på plantagerne,
og den sorte slavebefolkning var det
var der i hele kolonitiden alligevel
forbudt for de to grupper at omgås
slaver, der stak af eller gjorde oprør.
socialt. For p lantageejerne var den
I 1 79 1 førte et sådant slaveoprør på
værst tænkelige udgang af social om
Haiti til et opgør med det franske kolo
gang mellem hvide og sorte, at en hvid
niherredøm m e.
kvinde blev gravid med en sort mand.
Ligesom andre plantagesamfund i
For det første var det en hån mod
Amerika var Haiti et dybt splittet sam
magthierarkiet i plantagesamfundet, at
en sort mand skulle have magt over en
fund. Den hvide minoritet på øen var
opdelt i en overklasse af købmænd og
19
Så længe det var muligt at købe nye slaver fra Afrika, kunne det økonomisk betale sig at tvinge slaverne til at
arbejde så hårdt, at de næsten døde af det. Efter Danmarks afskaffelse af slavehandlen i 1 803, blev plantageejerne
derimod afhængige af, at deres slaver var sunde og kunne reproducere sig selv.
jordejere, en mellemklasse af opsyns
år startede et større slaveoprør, og
mænd, håndværkere o. l ign. samt en
herefter fulgte en række konflikter i
underklasse af landarbejdere og fat
perioden 1 79 1 - 1 804, der involverede
tige. Derudover var der en betydel ig
skiftende alliancer mellem slaver, mu
gruppe af frie mulatter, hvoraf nogle
latter og hvide, samt både britiske og
var relativt velhavende og selv ejede
fra nske tropper. I slutningen af 1 803
slaver og j ord. Den overvejende del af
trak de sidste franske tropper sig ud af
befolkningen på øen var slaver, som
Haiti.
på de andre Caribiske øer.
Efter selvstændigheden i Haiti
l slutningen af 1 700-tallet stræbte
og senere i Mexico og mange andre
de frie mulatter på Haiti efter at få de
Central- og Sydamerikanske lande i
samme rettigheder og friheder som
l 820'erne
den hvide overklasse på øen, og efter
befolkningsgruppe, der kom til at sidde
var det mest den europæiske
Den Franske Revolution tilbød den
på magten. Ligesom det i Nordamerika
nyindsatte revolutionsregering i maj
var englændernes efterkommere, der
1 79 1 fulde borgerrettigheder til alle
kom til at lede de selvstændige kolo
frie i ndbyggere på Haiti uanset race.
nier.
l
de spanske kolonier var forskel
Den hvide overklasse nægtede at følge
lene i hudfarve ikke så markante som
de nye retningsli njer fra Frankrig,
hvilket førte til kampe mellem mulat
mellem de meget hvide englændere og
deres indianske og afrikanske lands
ter og hvide jordejere. I august samme
mænd, men grænserne blev alligevel
20
»
K O LO N I S E R I N G
trukket, og endnu i dag er de øverste
udgangen af 1 802. Forordningen var
klasser i fx Mexico markant lysere i
udarbejdet af en kommission under
hudfarve end de fattige befolknings
ledelse af den rigeste plantageejer på
grupper.
Sankt Croix, E rnst Schimmelmann,
der havde undersøgt de økonomiske
konsekvenser af at forbyde indførslen
Forbud mod slavehandel
af nye afrikanske slaver til plantagerne
Til trods for d e åbenlyse moralske
i Vestindien. Forordningen konklude
problemer i at et menneske ejer et
rede, at slavehandlen i sig selv var en
andet, vakte slavehandel og slaveri
underskudsgivende forretning, samt at
kun få protester i Europa og Amerika,
de vestindjske plantager måtte klare
før den transatlantiske slavehandel i
sig med slaver, der var født i Vestin
anden halvdel af 1 700-tallet var på sit
dien i stedet for at være afhængige af
højeste. Den kritik af slaveri og slave
indførslen af nye slaver fra Afrika.
handel, der derefter bredte sig, var tæt
Kommissionen valgte at give plan
knyttet til oplysningstidens ideer om
tageejerne en frist på ti år til at købe
universelle menneskerettigheder, der
så mange slaver, at de kunne klare sig
anså slaveri for at være umenneskeligt
i fremtiden. Den kongelige kasse tilbød
og moralsk uacceptabelt. Samtidig
endog økonomisk støtte til plantage
anklagede kristne grupper slaveri for
ejere, der ønskede at købe slaver, i nden
at være i modstrid med biblen og Jesu
forbudet mod slavehandel i ndtraf.
ord.
ti år op til 1 803 voksede slaveimporten
l
l 772
vandt slavemodstanderne en
I
de
til dansk Vesti ndien derfor markant.
vigtig retssag i England, der erklærede,
For at hjælpe plantageejerne i Vestin
at vestindiske slaver ophørte med at
dien ophævede kongen importafgiften
være slaver, hvis de opholdt sig på
på kvindelige slaver og fjernede skat
engelsk jord, da slaveri ikke var til
ten på kvindelige slaver, der kunne
sikre slavebefolkningens reproduktion.
ladt ifølge engelsk lov. U nder ledelse
af William Wilberforce lykkedes det
senere de engelske abolitionister at
slavehandel fra 1 807 . I U SA blev im
Kolon iseri n g , ku ltu rmøder og
kultursa m menstød
porten af slaver forbudt fra samme
Europæernes møder eller sammenstød
få gen nemført et forbud mod engelsk
år, men en i ndsmugling af slaver til
med andre befolkninger under den
pla ntagerne i sydstaterne fortsatte helt
europæiske ekspansion var påvirket
frem til Den amerikanske Borgerkrig i
af de interesser og forudsætninger,
1 86 1 -65.
europæerne ankom med. Samtidig
Den 1 6. marts 1 792 udkom den
havde de lokale kulturer og samfund
danske kong Christian den 7.'s "for
stor indflydelse på, hvordan kultur
ordning om neger-handelen", der for
bød dansk slavehandel med effekt fra
møderne udspandt sig. I en handels
relation mellem europæiske fiskere og
21
Den britiske premierminister William Pitt den Yngre (1759-1806) ta ler til Underhuset i a n ledning af
udbruddet af krigen mod Fra nkrig i 1793. Pitt a rbejdede sa mmen med William Wilberforce for afskaf
felsen af slavehandlen.
indianere i Nordamerika havde begge
tes, sjældent var l ige forberedte eller
sider interesse i udveksling af varer,
l ige magtfulde. De koloniseringer, der
og hvis ikke de behandlede den anden
havde form af erobringer, var naturlig
side godt, ville handlen ikke bl ive til
vis ikke så meget møder som voldelige
noget. U nder den spanske erobring af
magtovertagelser, og i de fleste tilfæl
Mexico var det derimod mindre vigtigt
de giver det mere mening at tale om
at fastholde venlige forbindelser med
kultursammenstød end kulturmøder.
i ndianerne. Tværtimod anså spanierne
Relationen mellem forskellige et
det for en fordel at indgyde respekt og
niske grupper i kolonierne tog form
frygt hos den koloniserede befolkning.
efter, hvordan de første kulturmøder
Det moderne begreb kulturmøde
fandt sted, hvordan koloniseringen
antyder et møde mellem ligestillede
forløb, og hvilke samfund der ud
befolkningsgrupper, og det er derfor
vikledes i kolonierne. Historien om
ikke dækkende for de møder mellem
kulturmøderne mellem europæere og
europæere og lokale befolkninger i
afrikanske, amerikanske, arabiske og
Amerika, Afrika og Asien, der fa ndt
asiatiske befolkninger under den euro
sted under den europæiske ekspa nsion.
Fælles for disse kulturmøder var, at de
pæiske ekspansion indeholder derfor
eksempler på alt fra voldelig udryd
kulturelle og etniske grupper, der mød-
delse til gradvis befolkningsblanding.
22
» KOLON I SE R I N G
>> K I LD E R
1 . @ Ba rtalorne de las Casas: Ind i a nermassakren en kort beret n i ng om Vesti ndi ens ti l i ntetg ørelse ( 1 542)
Bartolome de las Casas ' første store beretn ing " Vestindiens h istorie " er en besk rivelse
af, h1;ad han havde set og oplevet i Vestindien, samt en kritik af den uretjærdige un
dertrykkelse spanierne udsa tte india nerne for. Det følgende uddrag er fra Las Casas
bedst kendte tekst "En kort beretn ing om Vestindiens tilintetgørelse ", der blev trykt
første gang i 1542.
De Vestindiske øer blev opdaget i l 492 og allerede året efter beboet af kristne spa
niere. Det er således 49 år siden, et stort antal spaniere tog hertil, og det første sted de
bosatte sig var den store, skønne ø Hispaniola, som har en omkreds på seks hundrede
spanske mil. Rundt om den på alle sider ligger talrige andre store øer, og vi så, at
de var beboet af så mange indianske befolkninger, at dette må formodes at være det
tættest befolkede område i verden. Fastlandet, som det nærmeste sted l igger omkring
to hundrede halvtredssindstyve mil fra denne ø, har en kyststrækni ng, af hvilken der
indtil nu er udforsket over titusinde mil, og hvor der hver dag opdages mere. D isse
strækninger er som en bikube, så tæt befolket, at man skulle tro, at Gud havde sam
let hele eller størstedelen af menneskeslægten på dette sted.
Hele denne mangfoldighed af mennesker blev skabt af Gud som de mest fredsom
melige væsner, uden ondskab eller svig, helt igennem lydige og trofaste over for
deres naturlige herskere. Og over for de spaniere, de tjener, er de ydmyge, tålmodige,
fredsommelige og salige, de lever uden spektakler, kiv eller protester og uden had,
bitterhed eller hævntørst. Det er sarte fmtbyggede mennesker, som ikke tåler hårdt
arbejde, og som let bliver ofre for sygdomme med dødel ig udgang. End ikke vore
fyrsters og adeliges børn, som er opdraget til et bekvemt og fornemt liv, er så sarte
som de, selvom mange af disse mennesker er af arbejdsslægt De er desuden fattige,
de ejer ikke, og nærer ikke noget ønske om at eje, jordisk gods. Derfor er de hverken
hovmodige, ambitiøse eller begærlige. Deres kost er så sparsom, at selv en helgen
ikke kunne have levet mere enkelt og sparsomt i ørkenen ( ... ) De er renhjertede, åbne
og har en sund dømmekraft, de er meget lærenemme og modtagelige for enhver god
23
lære og i høj grad i stand til at modtage vor hellige katolske lære og få skænket de
hellige skikke, og disse Guds skabni nger vil ikke have vanskeligheder for at opnå
dette. Og har de først en gang hørt om vor tro, er de besat af et brændende ønske om
at lære en bedre at kende og modtage det hellige sakramente og deltage i gudstjene
sten. Sandt at sige er der stort behov for, at fromme mænd gennem Guds ord giver
dem, som tåler og lider, denne de tålmodiges store nådegave. Og sluttelig, jeg har
ofte hørt af flere spanske lægfolk, som har tilbragt mange år her, og som ikke kan
benægte den store godhed, som fmdes hos folk her: "disse mennesker ville være de
lykkeligste og saligste i verden, om blot de kendte Gud."
Til disse blide lam, af deres skaber udstyret med så mange gode egenskaber, kom
spanierne som sultne ulve, l øver og tigre. Og de har til og med i dag gennem alle
disse fyrretyve år intet andet foretaget sig end at tilintetgøre, myrde, forfølge, volde
sorg, mishandle og sprede ødelæggelse på alle mulige mærkelige måder, at man
aldrig før har hørt eller læst om lignende grusomheder, som er foregået i et sådant
omfang, at der af den oprindelige befolkning på tre millioner sjæle, som vi så på
Hispaniola, i dag kun er to hundrede tilbage. Øen Cuba, som har en længde næsten
som fra Valladolid til Rom, l igger i dag øde hen. De store, smukke øer, San Juan
og Jamaica er begge hærgede og øde. Lucayos øerne, som ligger nord for Cuba og
Hispaniola, og består af omkring tresinstyve store øer og mange mi ndre, hvoraf den
ringeste er mere frugtbar og skønnere end kongen af Spaniens have og med det bed
ste og sundeste klima i verden, og hvor der levede over halvtreds tusinde sjæle, er
i dag uden en eneste indbygger. Alle blev dræbt eller transporteret til Hispa niola til
tvangsarbejde. Da et skib senere sejlede dertil for at fmde frem til de mennesker, der
måtte bo der, fordi en god kristen med et barmhjertigt sind ønskede at vinde dem for
den kristne tro, var der i alt kun elleve mennesker, som jeg selv så (...)
På det store fastland ved vi med sikkerhed, at vore spaniere har øvet grusomme og
skændige handlinger. De har affolket og ødelagt mere end ti kongeriger større end hele
Spanien, iberegnet Aragon og Portugal, et tætbefolket område på over tusinde mil.
Vi kan med vished og i overensstemmelse med sandheden berette, at der gennem
disse fyrretyve år ved de kristnes uretfærdige og tyranniske, djævelske handlinger
er døde over tolv millioner sj æle, mænd, kvinder og børn, og jeg tror ikke jeg tager
meget fej l, hvis jeg anslår tallet til over femten millioner.
De spaniere der kom hertil, og som kaldte sig kristne, har i det store og hele
hovedsageligt anvendt to metoder til at udslette disse ulykkelige fol k fra jordens
overflade. For det første med de uretfærdige, grusomme og blodige krige, de har ført
imod dem. Dernæst ved at dræbe enhver, der søgte eller tragtede efter fri hed for at
slippe ud af de lidelser, de var underkastet, sådan som mange stolte mænd og unge
gjorde. Almindel igvis sparer krige kun børns og kvi nders l i v, men her blev de pålagt
så hårdt og grusomt arbejde, som end aldrig har været lagt på mænd og dyr. Disse
to former for infernalsk undertrykkelse og andre mishandlingsmetoder førte snart til
de undertrykte folks undergang.
24
Grunden til at de kristne har myrdet og udryddet dette umådelige antal mennesker
er ene og alene for hurtigst mul igt at nå deres mål, nemlig at skaffe sig guld og rigdom
og høj position på kortest mulig tid. Kort sagt, deres umættelige begær og grådighed,
som verden ikke har set magen til. Og landets frodighed og rigdom og disse tålmodige,
venlige mennesker, gjorde det let for dem at udøve deres grusomme værk. For spa
nierne foragtede disse mennesker, (her taler jeg sandheden om, hvad jeg ved og har set)
de behandlede dem end ikke som dyr, - for Gud give de havde behandlet og værdsat
dem som dyr, - men de betragtede dem som værre end det værste skidt. Og så l idt har
de regnet deres liv og sjæl, at de lod alle disse mange mennesker lide døden uden den
sande tro og sakramentet. Og dette er den uimodsigelige sandhed, som selv tyranneme
og morderne ved og erkender: indianerne her har aldrig voldt nogen kristen fortræd,
men har modtaget dem, som var de kommet fra himlen, indtil de mange overgreb,
voldshandlinger og mord mod dem og deres landsmænd vendte dem mod spanierne.
2. @ Thomas Hariot: En kort og sa nd beretn i ng om det nyopdagede
land Vi rg i n ia om va rerne og om de i ndfødte beboeres natur og væ
remåde (London, 1 590)
Thomas Hariot deltog i det første engelske kolon iseringsforsøg på øen Roanoke ved
Norda merikas østkyst i l 5BO 'erne og gav en detaljeret beskrivelse af øen og dens
indbyggere.
I alle de byer, der gjorde ondt imod os, som vi efterlod ustraffede og ikke hævnede
os på (fordi vi på alle måder søgte at vinde dem ved mildhed), begyndte folk at dø
pludseligt og i stort tal kun kort tid efter vores afrejse. I nogle byer døde tyve, i nogle
fyrre, i nogle tres og i nogle hundredetyve, hvil ket bestemt var mange i forhold til
deres antal. Så vidt vi kunne forstå, skete dette kun de steder, hvor vi havde været
og de havde været imod os. Sygdommen var så mærkel ig, at de hverken vidste hvad
det va r eller hvordan de skulle helbrede den. I følge de ældste mænd i landet var der
ikke sket noget l ignende fø r, så la ngt som nogen kunne huske tilbage ( ... )
Denne ganske mærkværdige ulykke over hele landet skabte så besynderlige me
ni nger om os, at nogle men nesker ikke vidste, om vi var guder eller mænd. Og så
meget desto mere, fordi i al den tid, de var syge, var der ingen af vores mænd, som
døde eller var særligt syge. De bemærkede også, at vi ikke havde kvinder iblandt os
og heller ikke i nteresserede os for nogen af deres. Nogle mente derfor, at vi ikke var
født af kvi nder, og at vi derfo r ikke var dødeli ge, men at vi var mænd af en ældre
generation, der havde levet for mange år siden, som var blevet udødelige. Nogle
forudså, at mange flere fra vores generation ville komme, for at dræbe dem og tage
deres land, som nogen mente vi allerede havde gjort.
25
De forestillede sig, at de der ville komme efter os var i luften, usynlige og uden
kroppe, og at de ( ... ) af kærlighed til os f1k folkene til at dø på den måde ved at skyde
usynlige kugler ind i dem.
Jeg har skrevet disse deres meninger ned for at vise jer, at der er godt håb om, at
de gennem diskret handling og styre kan bringes til at tage sandheden til sig og som
konsekvens deraf også til at ære, adlyde, frygte og elske os.
3. @ Richard Hakl uyt den Yng re: Afhan d l i ng om Vestl ig Ko lon ise
ring (London, 1 584)
Denne tekst af englænderen Richard Hakluyt blev oprindeligt kun skrevet til dronning
Elisabeths nærmeste rådgivere og blev først udgivet 300 år senere. Den sam lede tekst
består af 2 1 kapitler, som begru nder engelsk kolon isering og giver p raktiske a n vis
ninger. Uddragene er fra kapitel 20, som er en opsummering af de vigtigste engelske
argumenter for kolonisering.
20. En kort sa m l ing af å rsager t i l at overta le hendes Majestæt og staten til at påtage
sig rejsen vestpå og kolon iseri ng der
l.
Jorden giver eller kan bringes til at give alle de mange varer fra Europa og fra alle
kongedømmer, l ande og territorier, som E ngland handler med, og som kommer til
riget via købmandshandel.
2. Rejsen dertil og hjem er hverken for lang eller for kort, men let, og kan foretages
to gange om året ( ... )
6. Dette foretagende kan forhindre den spanske konge i at overflyde hele Amerikas
store landjord, hvis vi sætter os fast og koloniserer der i tide (. ..) Hvor let en sag vil det
ikke være for dette land, som i dag sværmer med tapre ynglinge, der sløves og l ider
under mangel på beskæftigelse ( ... ) at blive herrer over alle havene og ødelægge Phil
lips [vest] indiske flåde og berøve ham den årlige hjemkomst af hans skatte i Europa og
følgel ig formindske den spanske stolthed og støtte til den store Antikrist i Rom ( .. . )
J O. Ingen udenlandsk vare kommer til England uden betal ing af told to eller tre
gange, før den er inde i l andet, og således bl iver alle uden landske varer dyrere for
dette lands undersåtter. Og ved rejsen til Norumbega [Nordamerikas nordøstkyst]
kan fremmede fyrsters told undgås og fremmede varer købes bill igt ( ...)
I l.
i
Ved den første handel med menneskene i disse egne vil dette la nds undersåtter
mange år kunne bytte bill ige varer herfra med ting af stor værdi, som ikke bl iver
værdsat der ( ... )
1 3 . At lave skibe og tilbehør til dem : at lave trosser og towærk, ved at plante vin
stokke og oliventræer og deraf lave vin og ol ie, ved landbrug og tusinde ting, som
kan gøres der, vil uendelige mængder af den engelske nation bl ive sat i arbejde til
landets befrielse fra de mange, som nu lever på statens bekostning derhjemme.
1 4. Hvis kysten kan give saltproduktion og i ndlandet vin, olier, appelsiner, citroner,
26
» KOLONISERING
f1gner m.m. og jernproduktion - alt dette og mere håbes der på - så vil vi uden at
trække sværdet kunne ydmyge franskmændene, spanierne, portugiserne, fjender og
tvivlsomme ven ner og nedbringe deres rigdom og styrke til bedre bevarelse af vor
egen rigdom ( .. )
.
1 6.
Ved at kolonisere der vil vi udbrede skriftens herlighed og fra England sikre op
rigtig religion og sørge for et sikkert sted at modtage mennesker fra hele verden, som
er tvungne til at flygte for Guds ords sandhed.
22. De vandrende tiggeres børn, som vokser op i lediggang og lidelse, og som er en
byrde for landet, kan aflæsses der og få en bedre opvækst. De kan befolke øde områ
der til hjemlig og udenlandsk fordel og deres egen mere lykkelige tilstand.
4. @ Biskop Erik Pontoppidans fo ro rd ti l Ludewig Ferd i nan d Rømers
rejseberetn i ng fra G u l d kysten i Vestafri ka : Ti lforl adel ig Efterret
n i n g om Kysten G u i nea (Køben havn , 1 7 60)
Erik Pontoppidan va r biskop, først i København og senere i Bergen, og va r samtidig
både h istorisk og geografisk interesseret. Ha ns forord til Ludewig Ferdinand Rømers
rejseberetn ing fra Dansk Gu inea bærer præg af den samtidige debat om det moral
ske dilemma i slavehandlen. Ved at knytte afrikanernes oplysn ing og o mvendelse til
kristendom tæt sammen med sla veriet som institution lykkedes det Pontoppidan at
forsvare slaveri til trods for det forkastelige i at drive handel med mennesker.
Fortale til Læseren
Det regnes retteligen blandt disse tiders fordele, at verdens indbyggere er blevet
hinanden noget bedre bekendt end før. Vel har alle i Adam, eller nærmere Noah, en
oprindelse ( ... ) men ved tidens længde og mange udvandringer, er den første families
afkom i mange grene udbredt til alle sider, med sådan forskel på sprog, sæder og
levemåder, at de fleste nationer er blevet h inanden så godt som ganske fremmede
og ubekendte.
Siden at kompassets opfmdelse lettede søfarten, har dette beriget verden, om ikke
med mere af de kostbare metaller og vellystens hjælpemidler ( ... ) så dog ved en rigti
gere kundskab og efterretning om mangfoldige fremmede landes indhold, af naturlige
og borgerlige ting. Derved er den store herres vise og mægtige husholdning særdeles
blevet os europæere langt bedre bekendt, og tillige har den forøget vores begærlighed
efter at opdage det ukendte, hvilket vel endnu turde være det allermeste.
Om ( ... ) slavehandlen ( ... ) måtte man vel gøre sig adskillige betænkninger, når den
anses på sin moralske side, da det synes, Kristendommens ånd ikke vel ville tillade at
drive købmandskab med mennesker skabte, l igeså vel som vi, efter Guds billede ( .. )
.
Nu er det sandt, de Kristnes store hovedlov er kærlighed ( ... ) men på den anden
side erindres to ting af vigtighed. Først, at de guineiske slavers tilstand i deres eget
land, også hvad det legemlige angår, er så ganske elendig, at den aldrig kan bl ive
27
meget elendigere, usikrere og umenneskeligere, da de i ndbyrdes stjæler, mishandler,
ja myrder hinanden således, at hr. Rømer vise, nationen er næsten udryddet, og det
dej l ige land vil snart stå ganske øde. Derfor mener jeg, den neger, som derfra overfø
res til Vestindien, i fald man ikke skiller ham fra hustru og børn, bliver l angt mindre
elendig, og langt sikrere på sit liv og l ivs ophold. Hans tilstand forringes ikke ( ... )
En anden ting af vigtighed er denne, at dersom disse hedni nge ikke af deres
Kristne herrer så og hørte så meget forargeligt, da kom de fleste af dem til bedre
kundskab om Gud og hans rige, og deraf b liver de Kristi frigjorte, skønt menneskers
tjenere ( . . . )
5. @ Ch ristian den 7 :s Konge l i g forord n i ng om slaveh a ndel ( 1 7 9 1 )
J
august J 79 1 nedsatte Christian den 7. en kom m ission under ledelse af Ernst Sch im
melman, som var en af de rigeste plantageejere i da nsk Vestindien, der skulle under
søge m ulighederfor og konsekvenser af at afskaffe den da nske slavehandel. Efter nøje
u ndersøgelser foreslog kommissionen at slavehandlen sk ulleforbydes efter en JO årig
overgangsperiode. J denne periode rådede kom m issionen og kongen til, a t pla ntage
ejerne i Vestindien skulle købe så mange sla ver, at de i fremtiden ville kunne klare
produktionen uden at købe flere nye slaver fra Afrika.
Christiansborg Slot den 1 6d e ma rts 1 79 2 , Køben havn
Vi Christian den Syvende, af Guds nåde, konge til Danmark og Norge, de Venders
og Gothers, hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn, D itmarsken og Oldenborg, gør
vitterl igt :
At, i hensigt til de omstændigheder, som følge med slavehandlen på kysten af
Guinea og med de der købte negres overførsel til vore vestindiske øer, også i betragt
ning af, at det i alle henseender måtte være velgørende og gavnligt, om tilførsel af
nye negre fra Guinea kunne undværes og vore vestindiske øer i tiden bestrides med
arbejdere, som, på øerne fødte og opdragne, var fra ungdommen vandt til arbejdet,
hi mmelegnen og dem, under hvilke de skulle arbejde, haver Vi ladet undersøge,
hvorledes og hvornår dette måtte b live muligt. Ved denne undersøgelse er det blevet
sat udenfor tvivl, at det kan blive muligt og er fordelagtigt for vores vestindiske øer
at undvære i ndkøb af nye negre, når plantagerne engang er blevet forsynet med
tilstrækkeligt antal i det for formereisen fornødne forhold; når understøttelser for de
plantage-ejere, som dertil trænge, kunne gøres mulige, og der sørges for at fremme
negernes ægteskaber, oplæreise og sædelighed.
28
6. @ Amerika nske casta-b i l leder
Den europæiske kolonisering afA merikaførte til e n omfattende bifolkningsblanding. I de
engelske kolonier i Norda merika var blandedeforhold ikke så almindelige som i Central
og Sydamerika. I Nordamerika var det derfor lettere at fastholde skarpe grænser mellem
de forskellige racer. I resten af A merika var det derimod helt almindeligt for europæiske
kolonister og handelsfolk at bosætte sig eller gifte sig med lokale indianske eller afrikan
ske kvinder, h vilket resulterede i hastigt voksende blandede befolkningsgrupper.
Det kunne måske forventes, at de mange blandede par og børn førte til en op
blødning af grænserne mellem de forskellige racer og kultu rer, eller en form for har
monisk blandingskultu r, h vor der ikke længere kunne kendes forskel på europæere,
indianere og afrikanske slaver. Men i l 700-tallet gik udviklingen tværtimod i en h elt
a nden retning. For a t kunne trække grænser mellem de forskellige etniske grupper
udvikledes et sindrigt system af castas, som kunne fastholde et klart race-baseret
samfu ndsh iera rki. De mange forskellige befolkn ingskategorier blev trykt i bøger til
u ndervisningsbrug med fine malerier som illustra tioner (se s ide 3 0-3 1 }, der skulle
gøre det lettere at genkende de ma nge befolkningstyper.
Espailol (spanier) : Kan være født i Spanien eller i Amerika med to spanske forældre.
En søn af en "castiza" og en spanier betragtes også som en spanier.
Indio (indianer) : I ndfødt amerikaner.
Negro (afrikaner) : Købt som slave i Afrika, eller barn af to afrikanske slaver i Ame
rika.
Mestizo : Barn af en i ndianer og en spa nier.
Castizo : Barn af en "mestiza" og en spanier.
Coyote: B arn af en "mestiza" og en india ner.
Chamizo torn a atrås 1 : Barn af en indianer og en "coyote".
M ulato : Barn af en afrikaner og en spanier.
Morisco : Barn af en "mulata" og en spanier.
Albino: Barn af en "morisca" og en spa nier.
Torna atrås : Barn af en "albina" og en spanier.
Toma atrås tente en el aire: Barn af en "torna atrås" og en spanier (og han forbl iver
i samme kategori, selvom han blander sig med en spa nier, men hvis han blander sig
med en fra samme kategori, nedsynker han til afrikaner.)
Chino : Barn af en indianer og en "mulato".
Albarazado : Barn af en "mulata" og en "chino".
B arcino: Barn af en " mulata" og en "albarazado".
Toma atrås negro con pelo lacio2 : Barn af en "mulata" og en "barcino".
Zamb o : Barn af en "negra" og en indianer.
1
Toma atrås: at vende tilbage.
2
En torna atr<\s afrikaner med
glat hår.
29
30
» KOLON ISERING
31
Overb l i k
•
l 1 500-ta l let var det p r i mært Spanien o g Portug a l , d e r stod for den europæiske
ekspa nsion og koloniseringen af Ameri ka, hvorimod det i 1 600- og 1 700-ta l let var
E n g l a n d og H o l l a n d , der grund lagde flest nye kolonier.
•
Kolon iseri ngen af Ameri ka havde store konsekvenser for i n d i anerne, hvad enten den
begyndte som en volde l ig magtovertagelse e l ler en ha ndelsstation.
•
Eu ropæerne mente, de havde ret ti l at kolon isere Amerika , fordi kontinentets beboere
•
Kol o n i a l isme var som sa mfu n d ssystem tæt forbundet til den øko n o m iske ideolog i , der
i kke var kristne, og fordi de k u n n e u d n ytte jorden mere effektivt end i n d ia nerne.
kendes som merkanti l isme. I deen med kolon ierne var, at d e sku l l e producere og levere
råvarer t i l " moderlandet", som havde monopol på den videre forarbej d n i ng.
•
K u l tu rmøderne i forbi ndelse med den eu ropæiske ekspa nsion va r a l d rig neutra l e mø
der m e l l e m l i gest i l l ede befo l k n i ngsgru pper. Særligt i forbindelse med kolon iseri ng va r
magtforholdet u l ige m e l l em eu ropæere og de lokale befol k n i nger i kolon ierne.
32
Tids l i nje
1 487-88
Portug iserne n å r Kap det gode Håb
1 49 2
Colu mbus' første rejse ti l Amerika
1 494
Tordes i l las-traktaten
1 497-98
Vasco da Gama sej ler syd om Afrika til I n d ien
1 51 9-2 1
Cortes erobrer Aztekerriget
1 53 1 -33
Pizarro erobrer I n kariget
1 550
Slave h a n d l e n tager for a lvor fart
1 607
E n g l a n ds første permanente koloni i Nordamerika, Virg i n ia, g ru n d l ægges
1 61 0
Nederlandene starter koloniseringen af I nd onesien
1 620
Oprettelsen af en dansk koloni på Tran keba r i I n d ien
1 648
Trediveårskrigen afsluttes med den Westfa lske Fred
1 7 63
Afslutningen på Kol o n i krigen (Syvå rskrigen) , hvorefter E n g l a n d er den ube
tinget stærkeste koloni magt
1 77 6
Den a meri kanske Uafhængighedserklæring
1 79 1
Revol utionen på H a iti begynder
1 792
Den d a nske slavehandel forbydes med virkn i n g fra 1 803
1 807
E n g l a n d forbyder slave h a ndel
33
O plysning stiden
"Der breder sig et vældigt lys over
verden, især over de to frie nationer
England og Holland, på hvis skuldre
Europas affærer nu hviler. Hvis himlen
snart sender os en fred, der står mål
med de fremskridt, vi har gjort, vil der
indtræde en vækst i viden og lærdom
som aldrig før. " Med dette begejstrede
udsagn udtrykker den 3. jarl af Shaf
tesbury i 1 706 den optimisme og frem
skridtstro, der kendetegnede den perio
de, som man kalder oplysningstiden.
Den krig, som Shaftesbury hentyder til
med sit ønske om fred, er Den spanske
Arvefølgekrig, der sluttede i 1 7 1 3 . De
forrige århundreders krige var i høj
grad båret af religiøse modsætnings
forhold. Den blodigste af alle krigene,
30-årskrigen ( 1 6 1 8-48), kostede op
I M MA N U E L KANT
"Sapere aude! Hav mod t i l at betjene dig
af din egen forstand !" Med denne be
rømte formulering i en a rtikel fra 1784
besvarede den tyske filosof Immanuel Kant
spørgsmålet: Hvad er oplysning? Det op
lyste menneske er karakteriseret ved dets
personlige myndighed ; Kant uddybede
med d isse ord : "Oplysning er menneskets
udgang af dets selvforskyldte u myndighed.
Umyndighed er mangelen på evne til a t
bruge s i n forstand uden e n andens ledelse.
Selvforskyldt er denne umynd ighed , når
årsagen til den i kke ligger i forstandens
mang ler, men i manglende beslutsomhed
og mod til at betjene sig af den uden en
andens ledelse." Kants formuleringer sæt
ter fingeren på to centrale punkter hos op
lysningstidens tænkere: Troen på fornuften
og forpligtelsen t i l at forholde sig kritisk
over for a u toriteterne.
mod halvdelen af indbyggerne i det
tyske område livet. Krigen sluttede i
1 648 med Den Westfalske Fred. Ka
Men neske og samfu nd
rakteristisk for 1 700-tallets krige op
E nevælden var den dominerende
til revolutionskrigene i 1 790 'erne var
styreform i 1 700-tallet, bortset fra i
imidlertid, at de i modsætning til kri
England, Sverige og Holland. Adelen,
gene før og siden var forholdsvis ublo
som havde haft en afgørende posi
dige og i meget ringere grad gik ud
tion i samfundet, blev fra 1 600-tallet
over civilbefolkningen. Dette bidrog til
en optimistisk følelse af at leve i frede
gradvist frataget denne og mange af
de dertil hørende privilegier af den
l ige og mere humane tider.
stadig stærkere kongemagt. Kongerne
34
» O P LYS N I N G ST I D E N
søgte at legitimere deres position som
restriktioner på den økonomiske virk
konger "af Guds Nåde" gennem hen
somhed, der var styret af enevældens
visninger til B ibelens Nye og Gamle
nationaløkonomiske tænkning, den
testamente. Da de havde deres magt
såkaldte merkantilisme. Borgerskabet
di rekte fra Gud, var de ikke ansvarlige
ønskede indflydelse på politikken, og
over for andre end Gud. Monarkens
de ønskede friere forhold for den øko
magt var absolut. I Danmark gennem
nomiske aktivitet i samfundet, fri han
førte den danske kong Frederik den
del og fri konkurrence. Oplysningsti
3. i 1 660 et statskup og lod sig hylde
dens tænkning er i høj grad dette nye
som enevældig arvekonge. Kongeloven
borgerskabs tænkning.
af 1 665 gjorde den danske enevælde
1 600-tallet havde prædiket accept
til den mest uindskrænkede enevælde
af de eksisterende hierarkiske sam
i den kristne verden. Kongen stod over
fundsforhold og af kirkens lære, her
loven. Han kunne give og ophæve
under troen på menneskets medfødte
love efter forgodtbefindende, udnævne
syndighed og på at den enkeltes lykke
I
og afskedige embedsmænd, udskrive
først kunne realiseres i Guds rige.
skatter og føre krig, som han ville.
1 700-tallet blev den tanke imidlertid
Sådan var det i hvert fald formelt. l
stadig stærkere, at både mennesket og
praksis var kongens magtudøvelse
samfundet kunne forandres til det bed
afhængig af en række enkeltpersoner
re. Med brug af den menneskelige for
og grupper i samfundet.
stand søgte flere at udforske og foran
Med den stærkt stigende verdens
handel og den økonomiske aktivitet i
dre såvel samfundet som den enkeltes
liv. Jordisk lykke blev et legitimt mål
de europæiske samfund havde en ny
for den enkelte, og man diskuterede,
samfundsgruppe, borgerskabet, for
hvordan samfundet kunne indrettes
alvor meldt sig på banen. Borgerska
retfærdigt og nyttigt for borgerne.
bet var en stor og broget flok af alt
Begreber som menneskerettigheder
fra storkøbmænd, bankierer, advoka
og borgerrettigheder dukkede stadig
ter, embedsmænd til småhandelsfolk.
hyppigere op. Og forestillingen om en
Mange af dem formåede i de gunstige
samfundspagt mellem borgerne ind
tider i 1 700-tallet at blive meget vel
byrdes og mellem borgere og stat blev
havende, men de var, bortset fra i Eng
et omdrejningspunkt i mange skrifter.
land, helt uden for pol itisk indflydelse
G rundideen var, at individerne oprin
og uden de privilegier, som adel og
deligt havde levet i en helt fri "natur
gejstlighed fortsat havde. Borgerskabet
tilstand", men på grund af konflikter
var på den ene side godt til freds med
havde de besluttet at danne et sam
de ordnede forhold, enevælden havde
fund og udpege en øvrighed, der skulle
skabt i samfundene, og at adelens
sikre sikkerhed og fred.
magt var blevet reduceret. Men på den
I 1 65 1 forsvarede den engelske fi
anden side var der i borgerskabet en
losof Thomas Hobbes enevælden, ikke
stigende utilfredshed med de m a n ge
som en gudgiven størrelse, men som
35
l Paris mødtes en stor del af den kulturelle elite til sammenkomster i Madame Geoffrins salon. På billedet ses bl.a.
Rousseau, Diderot og Montesquieu lyttende til oplæsning af en tragedie af Voltaire. l midten af billedet markeres
salonens åndelige frihed gennem placeringen af en buste af Voltaire selv.
en i nstitution, der havde fået overdra
i 1 7 62 udgav sin bog Sa mfundspagten.
get sine magtbeføjelser, sin suveræn i
I følge Rousseau bevarede samfunds
tet, fra borgerne for at fo rh indre disse
borgerne deres fulde suverænitet, ikke
i at falde tilbage i en kaotisk naturtil
som individer, men som kollektiv. Sta
stand. I denne tilstand var menneske
ten stod ikke over folket, og den skulle
livet nemlig i følge Hobbes "ensomt,
styres af folkets "almenvilje". Ideelt set
fattigt, beskidt, dyrisk og kort".
burde de større lande deles op i min
En anden engelsk f1losof, John
dre enheder, således at fol ket kun ne
Locke, antog i en afhandling fra 1 690
foretage politiske beslutninger gennem
tilsvarende, at individerne havde afgi
direkte demokratisk afstemning på
vet deres suverænitet til en statsmagt,
stormøder eller ved folkeafstemninger.
men i modsætning til Hobbes lagde
Rousseaus tanker vakte stor interesse,
han vægt på, at denne statsmagt var
men blev naturligt nok ikke mødt med
begrænset af en forfatning, der på bød,
velvilje fra kongemagten. Derimod
at statsmagtens eneste opgave var at
blev både Den Amerikanske og Den
varetage individernes sikkerhed og
Franske Revolution stærkt inspireret af
rettigheder. Locke blev en stor inspi
Rousseaus teorier om samfundspagten.
rationskilde for den senere pol itiske
Af betydni ngsfulde politiske tænkere
liberal isme.
Den tredje store tænker i denne
kan endel ig nævnes Montesquieu, der
i 1 748 udsendte sit berømte værk Om
række var Jean-Jacques Rousseau, der
lovenes ånd. Montesquieu var
36
» O P LY S N I N G S T I D E N
O P LYSN I N G ST I D E N S TÆ N K E R E
J o h n Locke (1632-1704)
Engelsk erkendelsesfilosof og samfundsfi
losof H a n var empirist, dvs. at han mente,
a t al viden stammer fra sanseerfaringer.
Desuden hævdede han, at ind ividerne er
født frie og lige med nogle naturlige rettig
heder, og a t staten blot havde som opgave
a t sikre d isse rettigheder. Locke i nspirerede
l i beral ismen og den amerika nske uafhæn
g ig hedsbevægelse.
Adam Smith (1723-1790)
Skotsk økonomisk tænker. Smith arbejdede
på a t afklare, hvorledes nationerne gennem
borgernes produ ktive a rbejde kunne bl ive
mere vel havende t i l gavn for deres borgere.
Hans Nationernes Velstand fra 1776 er den
økonomiske liberal ismes "bibel':
Volta i re (1694-1778)
Volta i re, hvis egentlige navn va r Fran�ois
Mari e Aroue, var stærkt i nspi reret af den
engelske empirisme. Han brugte sin skarpe
og ofte satiriske pen i en l ivslang kamp for
oplysni ngens idealer, især ytringsfrihed og
tolera nce, og han sloges for at verdslige
værdier sku l l e dominere over relig iøse.
Montesq uieu (1689-1755)
Fransk retsfilosof Montesqu ieu var dybt
optaget af pol itisk teori. Han udgav Om
Lovenes Ånd, hvori han bl.a. a rg umenterede
for magtens tred e l i n g : adski l l elsen a f den
lovgivende, den udøvende og den døm
mende magt.
Jea n-Jacques Rousseau (1712-1778)
Schweizisk-fransk filosof og forfatter. Han
skrev centra le værker som Samfundspagten
og Emile. Rousseau er formentlig oplys
n ingstidens mest i ndflydelsesrige filosof.
Hans værker gav afgørende inspiration for
både l ibera le, rad i kale og socialistiske tæn
kere i eftertiden. Men han var også tidens
mest omdiskuterede filosof. Hans frem
hævelse af naturen på bekostning af den
fornuftsbaserede kultur brød ti lsyneladende
med en af oplysningstidens grundantagel
ser. Og hans rad i ka l t demokratiske idea ler
bragte ham på kant med de tæn kere, der
som idea l havde et l ibera lt konstitutionelt
monarki. Endelig var han som person meget
mistænksom af natur, hvil ket medførte, at
han lå i evi ndeligt skænderi med stort set
a l l e andre tænkere i samtiden.
En allegori over de opdragelsesprincipper, som
Rousseau beskriver i E mile. Læremesteren holder
i sin ene hånd en krakeleret tavle med den hidtil
anvendte opdragelse, der bygger på disciplin
og afstraffelse. l den anden hånd holder han
med løs hånd en lænke, hvormed eleven under
"et skin af frihed" blidt styres til at udvikle sig i
overensstemmelse med naturens orden.
37
opmærksom på, at forhold som klima
og landbrugsforhold spiller afgørende
ind på menneskers adfærd og deres
styreformer. Han var dog overbevist
om, at den bedste styreform af alle
kunne ses i England, hvor statsmag
ten var opdelt i tre uafhængige dele :
d e n lovgivende, den udøvende og den
dømmende magt. Gennem balancen
mellem disse tre statsmagter ville
befolkningen opnå den størst mulige
økonomiske og politiske frihed.
Sammenfattende kan man i grove
træk sige, at inspirationen til oplys
ningsfilosofien kom fra Storbritan
nien, fra den engelske empirisme og
den engelske styreform. Siden gled
initiativet over til Frankrig, som blev
oplysningsfilosofiens kerneland. Ame
rikanske tænkere og politikere blev
D E l
D E L I T T I
;..:
efterfølgende inspireret af franskmæn
dene og gennemfø rte Den Amerikanske
Revolution. Denne real isering af oplys
ningstankerne i praksis virkede tilbage
på Europa og inspirerede det tankesæt,
D E L L E
Di
EDIZIO 'E
n u ovo
corretta
P E N Ji�
E S TA
d ac crcfCi ll til
der lå bag Den Franske Revolution.
Straf og børneopd rage lse
Oplysni ngstidens tænkning var ikke
præget af spekulativ, abstrakt filosofi.
Den var derimod i høj grad orienteret
mod kritik og reform af mennesker,
samfundsinstitutioner og trossystemer.
1 600-tallet havde været præget af
anvendelsen af stadig mere udspe
kulerede torturformer og en udbredt
brug af dødsstraf. I 1 700-tallet vendte
Titelblad og planche fra Beccarias "Om Forbrydelse
billedet imidlertid langsomt hen imod
udviklingen af en mere human straffe
og Straf På billedet ses nogle af de torturredskaber,
Beccaria ville afskaffe.
ret. Italieneren Beccaria udgav i 1 764
38
» O P LY S N I N G ST I D E N
et skrift Om forbrydelse og straf, der
giske tænkning og i opbygningen af
f1k stor i ndflydelse på udviklingen af
uddannelsessystemer i mange lande.
strafferetten. Her tog han afstand fra
grusomme strafformer, der blot bevir
kede yderligere forråelse af samfundet.
l
Re l i g ion og oplys n i ng
stedet anbefalede han brug af fri
Kirke og religion blev en af oplysnings
hedsstraf. Andre lagde vægt på, at de
tidens helt store slagmarker. Ikke mindst
dømte burde gøre nytte for samfundet
på grund af Ludvig den 1 4.'s rel igions
gennem strafarbejde, og enkelte beto
politik. Den 1 8. oktober 1 68 5 ophævede
nede, at straffen skulle virke moralsk
den franske "solkonge" nemlig Nantese
opdragende og give mul ighed for reso
diktet, der var udstedt af hans forgæn
cialisering af den dømte.
Oplysningstiden rummede også
ger Henrik den 4. i 1 598, og som havde
givet franske protestanter, de såkaldte
helt nye tanker vedrørende børneop
huguenotter, religionsfrihed i Frankrig.
dragelse. 1 500- 1 600-tallet var præget
Ludvig den 1 4. gav ordre til øjeblikke
af forsøg på i en urolig tid at skabe
ligt at nedrive alle kirker i "denne falske
kontrol på det sociale område. Til dette
religion", enhver protestantisk religi
formål var anvendelse af legemlig
onsudøvelse skulle omgående indstilles,
afstraffelse udbredt, og det gik blandt
og børnene døbes og opdrages i den
andet ud over børnene. Børn blev i
katolske tro. Det fik afgørende betyd
udstrakt grad pryglet af deres foræl
ning for oplysningstiden.
dre og lærere for at afrette dem og
bekæmpe de medfødte dæmoniske,
Ludvigs hårdhændede fremfærd
medførte, at titusindvis af huguenotter
syndige sider hos børnene. Den danske
forlod Frankrig og slog sig ned i andre
pædagog Christian Pedersen forma
europæiske lande. Men den franske
nede således: "Spar ikke riset. Ris gør
konges overgreb blev samtidig den
godt barn ; man skal revse et barn, så
hændelse, der hos mange af oplys
det ikke bliver ondt, og et ondt barn,
n ingstidens tænkere startede et skarpt
så det ikke bliver værre."
opgør med kirke og religion.
I oplysningstiden blev et nyt men
Hvor der inden for alle kirkesam
neskesyn formuleret. Rousseau sætter
i sin bog Emile fra 1 762 en helt ny
fund i 1 600-tallet havde været nær
mest ubegrænset tilslutning til kirkens
dagsorden for børneopdragelse. Det
lære, sneg tvivlen sig ind i 1 700-tallet.
gælder om at styrke det menneskelige
De gejstlige begyndte selv at interesse
potentiale snarere end at begrænse
re sig for naturvidenskabens landvin
det. Børn skal udvikle sig "naturligt",
dinger, og de underkastede deres egen
færdes og sanse i naturen, udvikle
og andre kirkers historie en kritisk
deres følelsesliv, og siden lære at læse
undersøgelse. Den voldsomt stigende
og ræson nere og udvikle sig til modne
rejseaktivitet til alle egne af kloden
samfundsborgere. Rousseaus ideer har
spillet en enorm rolle i den pædago-
afslørede desuden højtudviklede kultu
rer med avancerede religioner og vær39
Efter Nantesediktets ophævelse udvandrede hundredtusinder af h uguenotter fra Frankrig. Nogle af dem endte i
Danmark, hvor deres efterkommere fortsat bor under navne som Devantier, Dupont og Fournaise.
disystemer, der sagtens kunne udfordre
snak om m irakler, helgener, bøn ner
kristendommen.
osv. måtte derfor afvises. Den engel
Oplysningstænkerne gik til angreb
ske teolog Thomas Woolston skrev i
på al traditionsbaseret vanetænkning,
1 7 20'erne om troen på Kristi opstan
overtro og ortodoksi. Religion måtte
delse, at det var "den mest oprørende
altid vige for fornuft. I deres angreb
og åbenlyse svindel, der nogensi nde
brugte de både videnskabelig forsk
var blevet påduttet menneskeheden".
ning, ironi og satire. Mange af de store
Og Voltaire skrev senere: "Teologi mo
oplysningstænkere som Rousseau og
rer mig. Der ftnder vi det menneskelige
Voltaire hyldede den såkaldte deisme,
vanvid i fuld blomstring."
der hævdede, at universet nok vidnede
Den indre spænding i deismen
om Guds skaberkraft, men at Gud som
mellem på den ene side en accept af
en urmager eller matematiker havde
eksistensen af en overnaturlig Gud og
sat hele maskineriet i gang fra be
på den anden side en benægtelse af en
gyndelsen for så at trække sig tilbage.
overnaturlig indgriben i naturens gang
Verden fungerede nu efter naturlove
ne, som kunne begribes med fornuften
førte imidlertid også til eksempler på
decideret ateisme. Filosoffen de la
og undersøges naturvidenskabeligt. Al
Mettrie opfattede slet og ret mennesket
40
»
O P LYS N I N G S T I D E N
som en maskine, og baron D ' Holbach
l igvis i kke sagt det l ige med disse ord,
argumenterede for at erstatte troen på
men citatet dækker hans holdning.
et himmelsk rige med arbejdet for et
Ideen om tolerance f1k stor indflydelse
godt menneskeligt samfund på Jorden.
i 1 700-tallet, og den er siden blevet en
Med oplysningstidens skepsis over
for vedtagne eller gudgivne sandheder
afgørende bestanddel af vores demo
kratiske kultur.
er det ikke overraskende, at begrebet
tolerance blev et af de centrale om
drej n i ngspunkter. John Locke udsendte
Videnska b og oplysning
i 1 689 et Brev om Tolera ncen, hvori
I 1 687 udsendte den engelske mate
han argumenterer for, at det er i klar
matiker og fYsiker Isaac Newton sin
overensstemmelse både med det krist
skelsættende bog Principia Mathema
ne evangelium og den menneskelige
hele sin karriere for at udstrække tole
tica. Heri formulerer han den klassiske
"newtonske" fYsik, beskrevet i matema
tikkens sprog, herunder de tre bevæ
gelseslove og tyngdeloven. Han viste,
rancen til at gælde mennesker af alle
hvordan hele verden var skruet sam
fornuft at udvise tolerance i religiøse
spørgsmål. Og Yoltaire kæmpede i
religioner, nationaliteter og hudfarver.
men, og at det er de samme naturlove,
Voltaire skal have udtalt: "Jeg tager
der gælder på Jorden som ude i univer
afstand fra det, du siger, men vil dø
set. Med Newton f1k naturvidenskaben
for din ret til at sige det." Han har mu-
en så stærk fortaler, at 1 700-tallet
Newton leder som præsident forhandlingerne i Royal Society i London, hvor videnskabsmænd og filosoffer havde
mødtes siden 1 645.
41
betød naturvidenskabens gennembrud i
deres forplantning. Dette klassifikati
offentligheden. D a han døde i 1 727 og
onssystem og de latinske navne, han
blev begravet som en af Englands store
tildelte de tusindvis af slægter og arter,
i Westminster Abbey, skrev digteren
han havde kendskab til, har gyldighed
Alexander Pope et hyldestdigt til ham
den dag i dag. Linne fastholdt imidler
med ordlyden : "Naturen og naturlovene
tid som overbevist kristen, at arterne
lå skjult i natten. Men Gud sagde: Lad
var skabt af Gud sammen med den
Newton fødes - og alt blev lys !"
øvrige verden blot 6.000 år tidligere og
Men 1 700-tallet var ikke bare New
havde eksisteret uforandrede siden.
ton. Der var en næsten rastløs søgen
Som modsætning til Linne i nden for
efter at udvide og systematisere den
geologi og biologi kan nævnes fransk
menneskelige erkendelse. Ikke blot
manden Buffon, der i 1 749-8 5 skrev
mange videnskabsmænd, men også
en 36 bind stor naturhistorie. Buffon
amatører gjorde endog meget vigtige
nåede på baggrund af geologiske un
opdagelser. Tiden var som nævnt ikke
dersøgelser frem til, at Jorden måtte
til tunge, metafysiske spekulationer,
være mange millioner år gammel. Det
men til praktiske forsøg på at forbedre
te gav basis for den i samtiden dristige
menneskenes l ivsvilkår i verden.
påstand, at verden var foranderlig og
På botanikkens område skabte sven
bestod af stof og i ndivider i bevæ
skeren Carl von Linne med sin Natu
rens System fra 1 7 3 5 en systematisk
gelse. Buffon hævdede således både, at
mange arter måtte være bukket under,
beskrivelse af hele planteverdenen. H a n
og andre blevet til i tidens løb - men
skabte megen opmærksomhed i sam
tiden ved at lægge vægt på klassifika
nesker og aber havde måske endda
fælles oprindelse - og at kontinenterne
tionen af planter med udgangspunkt i
var i stadig dri ft hen over jordkloden.
42
Blandt "Den Franske Encyklopædi"s utallige illustrationer ses her en beskrivelse af tennisspil let, der havde været
højeste mode siden 1 600-tallet. Spillet foregik indendørs, oprindeligt med boldtræ (fig. 6 og 7). men senere med en
ketsjer, stort set som vi kender den i dag. Boldene var lavet af klæde, holdt sammen af snore og betrukket med stof.
D isse teorier peger direkte frem mod
med, i hvert fald i teorien. I praksis
D arwins teorier om arternes oprindelse
satte økonomien og en udbredt analfa
i 1 800-tallet og den moderne geolo
betisme dog sine grænser.
giske viden om kontinentalpladernes
Encyklopædien f1k sin store værdi i
forskydninger.
samtiden som et samlingspunkt for
Den store appetit på at ville forstå
og beskrive alt og nedbryde alle for
alle oplysni ngstænkerne. Fra dette
miljø udgik en tankernæssig energi,
domme lå også bag oplysningstidens
der inspirerede til forandringer inden
største kraftpræstation, Den Franske
for så forskellige områder som viden
Encyklopædi, der udkom i l 7 store
skab, kunst, moral, rel igion, børneop
tekstbind og 1 1 bind med plancher i
dragelse og samfundstænkning.
årene 1 7 5 1 -72. De såkaldte encyklo
Værket gav en nøje beskrivelse af
pædister, hovedredaktøren, fllosoffen
videnskabernes landvindinger, og helt
Denis Diderot, matematikeren Jean Le
nye var beskrivelserne af håndværk
Rond d 'Alembert samt deres store hold
og fremstillingsvirksomhed, et område
på knap 200 fremragende forfattere
som der hidtil stort set ikke var skrevet
og specialister havde den store ambi
noget om. Forfattere drog ud for at
tion at samle al menneskelig viden i
beskrive værksteder og arbejdspladser,
et værk. Og denne viden skulle være
og et stort antal tegnere blev sendt ud
alment tilgængelig, formuleret i et
sprog, så alle, høj som lav, kunne følge
med henbli k på at aftegne maskiner,
arbejdsgange og redskaber. H åndens
43
arbejde blev omgærdet med samme re
sig om politiske reformer, der kunne
spekt som åndens. Arbejdet resulterede
reducere deres egen magt, var tonen
som nævnt i 1 1 bind med fremragende
helt anderledes afvisende. Oplysnings
illustrationer, der har givet eftertiden
tænkere som Voltaire, der opfattede
et uvurderligt indblik i datidens ar
enevælden som den bedste styreform
bejdsforhold og teknik.
til at gøre op med forældede sam
fundsstrukturer, var meget velkomne
til at komme og sprede glans ved
Den oplyste enevælde
hofferne. Hvorimod de mere radikale
Fra midten af 1 700-tallet blev den
samfundstænkere som Rousseau og
oplyste enevælde udviklet i Europas
D 'Holbach blev mødt med kølighed.
fyrstehuse. Det blev i stigende grad
svært for kongerne at legiti mere deres
Mange af oplysningens projekter
blev med tiden omsat i praksis: De
enevældige magt med henvisning til,
europæiske samfund er i dag sekulari
at de siden tidernes morgen havde
serede, dvs. rel igiøse argumenter spil
fået overdraget den fra Gud. I stedet
ler kun en ringe rolle i det offentlige
begyndte de nu i oplysningens ånd
rum. Montesquieus tanker om magtens
at beskrive sig selv som samfundets
tredeling er indbyggede i de demo
førstetjenere, der admin istrerede og
kratiske forfatni nger. De i ndividuelle
reformerede samfundet til gavn for
og borgerlige rettigheder er l igeledes
undersåtterne. De korresponderede
forfatningssikrede, og menneskerettig
med tidens førende tænkere og søgte
hederne er slået fast i erklæringer og
at knytte dem til deres hoffer, og de
konventioner.
iværksatte reformlovgivning. Den mest
radikale oplysningsmonark var stor
hertug Leopold af Toscana, der blandt
Oplysni ngstiden i Da n m a rk
mange andre reformer arbejdede for
I Danmark er den store, centrale oplys
en militær afrustning af sit land og
n ingsskikkelse Ludvig Holberg ( 1 684-
desuden udarbejdede forslag til en
1 7 54). Holberg udfoldede en enorm
forfatning for Toscana, der byggede på
l itterær produktivitet. Han arbejdede
magtens tredeling. Leopold var dog en
med moralfJlosof1, og han skrev store
undtagelse. Tidens øvrige enevoldsfyr
historiske værker, både danmarks- og
ster, såsom Katarina den Store af Rus
verdenshistorie, hvor heltene typisk
land, Frederik den Store af Preussen,
var dem, der havde gjort gavn for
Josef den 2. af Østrig og Gustav den
landet. Hans mest kendte værker, som
3. af Sverige lod sig nok inspirere af
fortsat spilles i dag, er komedierne,
oplysningstankerne til at indføre re
hvor han med grotesk humor udstiller
former på o mråder som tolerance, ra
samtidens forfængelighed og opstyl
tionel administration, folkeoplysning,
upartiske domstole og humanisering af
tethed, men hvor den sunde fornuft
altid sejrer til sidst. Holberg var blevet
straffelovgivning. Men når det drejede
dybt inspireret af oplysningstænkere
44
�l
den tyske Johann Friedrich Struensee,
som blev kongens l ivlæge. Christian
7. udviklede imidlertid i stigende grad
en alvorlig sindssygdom, formentlig
skizofreni, og i den situation formåede
Struensee at samle stadig mere magt i
sine hænder. Stærkt inspireret af nogle
af oplysningstidens mest radikale tæn
kere udstedte Struensee i den stadigt
mere hjælpeløse konges navn et væld
af refo rmrettede kabinetsordrer. Han
forordnede fuld ytringsfrihed, påbød
lighed for loven, afskaffede torturen, ligestillede børn født inden for
og uden for ægteskab. Struensee var
imidlertid alt for hurtig og hensynsløs
i sin reformiver og f1k med sin dikta
toriske stil stadig flere !Jender. I januar
Struensees hektiske reformperiode indebar blandt an
1 7 7 2 blev han ved et kup arresteret
det afskaffelse af tortur og dødsstraf. Men skæbnen
og dømt til døden. Den 28. april 1 7 7 2
ville, at han og vennen grev Brandt den 28. april 1 772
blev Struensee hen rettet ved halshug
selv blev udsat for disse to strafformer og endte på
n i ng. Forinden var hans høj re hånd
hjul og stejle på Østre fælled uden for København.
hugget af, og efter henrettelsen blev
som Montesquieu på en stor uden
han parteret og lagt på hjul og stejle.
landsrejse, men han var ikke desto
Hermed var det slut på Struensee-ti
mindre, ligesom Voltaire, fortaler for
den, og en lang række af hans refor
enevælden. Han så en oplyst enevælde
mer blev ophævet i den kommende
som garanten for fornuft og stabilitet.
tid.
Oplysningen i D anmark ftk sit
egentlige gennembrud fra midt i
I de følgende årtier forsøgte ene
vælden at balancere mellem ytringsfri
1 740'erne. I 1 742 blev Det konge-
hed og censur. På den ene side indebar
lige da nske Videnskabernes Selskab
enhver kritik jo principielt en kritik af
oprettet, i 1 7 54 kunstakademiet, og
enevælden som sådan. På den anden
der blev ydet rundhå ndet støtte til
side var den oplyste enevældes selv
kunst, kultur og en friere debat. Ved
forståelse, at den var befolkni ngens
Frederik 5.'s død i 1 766 blev den unge
nyttige 1jener; og for at kende be
Christian 7. konge. Han blev i 1 7 68
folkningens behov måtte man jo give
sam men med en større delegation
samme befolkning mulighed for at ytre
sendt på en stor udlandsrejse, bl.a. til
sig. Både reformfolk og magthavere
Paris, hvor han mødtes med encyklo
pædisterne. Med sig hjem bragte han
lærte sig at bruge pressen, og den dan
ske variant af den oplyste enevælde
45
kaldes derfor også den opinionsstyrede
enevælde. Den mere radikale kritik
kunne man dog ikke acceptere, og i
1 799 udstedtes Forordning som nær
mere forkla rer og bestemmer Trykkefri
hedens Grænser. Der blev i denne for
ordning fastsat strenge straffe for kri
tik af stat og kirke, og samme år blev
den respektløse satiriker P.A. Heiberg,
som var en beundrer af Den Franske
Revolution, landsforvist på l ivstid.
O P LYSN I N G E N l E FT E RT I D E N
Oplysningstænkernes skrifter og deres be
tydning for reformer og revolutioner med
førte både begejstret tilslutning og skarp
afstandtagen. Også i nutiden d iskuteres op
lysni ngstiden med stort engagement.
Den skarpeste kritiker af oplysningstiden
herhjemme, tidligere præst og nuværende
politiker, Søren Krarup, mener, at det store
fald i europæisk historie kom med oplys
n ingstiden, fordi man "brød med kristen
dommens adskillelse af Gud og menneske,
himmel og jord': Krarup fremhæver, at op
lysningen ved at angribe det guddommelige
og i stedet fokusere på men nesket og dets
rettig heder har bidraget til en guddom
meliggørelse af mennesket, som har haft
ødelæggende konsekvenser, moralsk og
politisk.
Omvendt er professor John Pedersen over
bevist om, at m a n også i dag bør fastholde
oplysni ngstidens "tro på at der kan skabes
en bedre verden, med større retfærdig hed
for flere; at vi fødes med lige rettig heder;
at i ndsigt og viden i kke skal være de fås pri
vilegier; og endelig en overbevisning om, at
man ka n komme overtroen til livs, og frigøre
mennesket fra de byrder den medfører. En
såda n fakkel slukker man ikke så let."
Se også kilde 7 og 8.
l Holbergs komedie "Jeppe på Bjerget" fra 1 722 gjorde
adelsfolkene nar ad den drikfældige bonde, Jeppe.
Mange i samtiden og eftertiden blev udfordret af
replikken: Men hvorfor drikker Jeppe?
46
O PLYS N I N G ST I D E N OG I SLAM
l takt med islams stigende
udbredelse i de vestlige samfund er der opstået en livlig
debat om, hvorvidt islam kan
forenes med e n demokratisk
tradition. Nogle skeptikere
mener, at dette ikke er sa ndsynligt, blandt andet fordi
den muslimske verden ikke,
hævdes det, har gennemløbet en oplysningstid i sti l
med den europæiske.
På dansk grund blev debatten sat i g a n g af R a l f Pittelkow, med bogen Efter 1 7.
sep tember - Vesten og Islam
fra 2002. Han medgiver, at
der i den muslimske verden
ka n fi ndes eksempler på
mennesker og in itiativer,
som var inspireret af oplysningstidens ideer, men
at de, som han skriver, har
været "bemærkelsesværdigt
svage i det sa m lede pol itiske
og folkelige bil lede': Pittelkows væsentligste pointe
er, at den økonom iske,
ku lturelle og tankemæssige
forvandlingsproces, som var
med til at give Vesten den
domi nerende rolle i verden,
samtidig "så at sige hægtede
islam af historien·: Tidens
store muslimske rige, Osman nerriget, lukkede sig om
sig selv i en afsta ndtagen
fra de vantro, der blev set
"som laverestående folk, som
man skulle beskæftige sig
m indst muligt med, og som
man under i ngen omstændig heder kunne lære noget
af: Islam fik derfor ald rig
en oplysningstid, og derfor
heller aldrig en adskil lelse af
relig ion og politik, af religion
og samfundsl iv.
Debatten om Pittelkows
synspunkter har fu lgt flere
spor.
• Nogle har påpeget, at
islam rent faktisk har haft
en oplysningstid, som dog
fik en mindre gennemslagskraft end den eu ropæiske. l
begyndelsen af 1 700-ta llet
udsendte den osmanniske
storvezir således a mbassadører til Europa for at følge
udvi klingen her, og i årene
herefter udgav tyrkiske
trykkerier en række værker i
oplysningens ånd. De fremhæver også, hvordan Tyrkiet
i 1 923 blev et sekulært sam fund efter vestligt mønster.
Stat og religion blev helt
adskilt.
• Andre hævder modsætningsvis, at islam aldrig har
haft og a ldrig kan få en
oplysn ingstid. Ifølge d isse
debattører ligger det nemlig
i islams "essens", at islam
i modsætning til kristendommen aldrig vil ku nne
acceptere en adskil lelse af
den religiøse og den politiske
dimension.
• Atter andre finder det
urimeligt at sætte en bestemt etikette på islam og
musli mer: De 1 ,4 milliarder
muslimer udgør en broget
politisk, kulturel og geografisk ma ngfoldighed. Store
grupper sætter faktisk pris
på oplysningsværdierne
og frihedsidealerne, mens
a ndre er skeptiske. Nogle af
relig iøse g runde, mens andre
påpeger, at vestens værdier
og idea ler blev formuleret i
la nde, der samtidig optrådte
som hård hændede kolonimagter, blandt a ndet i den
muslimske verden.
Debatten om islam og oplysn ingstiden hand ler, som det
ses, i kke blot om rent historiske forhold. D e n henter i
høj g rad energi fra nogle af
nutidens brændende diskussionsemner: Står vi over
for "civi lisationernes sa mmenstød"? Eller kan islam
forenes med et sekulært,
demokratisk samfund?
47
>> KI LD ER
1 . @ Fra n �o i s Va lta i re ( 1 694- 1 7 7 8) : To l era nce
Volta i re var oplysn ingstidens skarpeste k ritiker af det, han opfa ttede som den
katolske kirkes m isbrug af sin å ndelige m agt til at s la vebinde befolkn ingen i fo r
mørket overtro. Han blev en varm forta ler fo r oplysn ing og tolerance. Teksten er
fra Filosofisk Lom meleksikon,
I 764.
Tolerance
Hvad er Tolerance? Det er Menneskehedens Arvelod. Vi er alle æltede af Svagheder
og Vildfarelser; lad os gensidigt tilgive hverandre vore Dumheder, det er Naturens
første Lov.
Lad på Børsen i Amsterdam og London, el ler S urat og Bassora, Zarathushtra-Til
hængeren, Hindustaneren, Jøden, Muhamedaneren, den kinesiske Gudsdyrker, Brah
madyrkeren, den Græskkatolske, den Romerskkatolske, Protestanten og Kvækeren om
gaas sammen ; de hæver ikke Daggerten mod hverandre for at hverve Sjæle til deres
Religion. Hvorfor har vi da slagtet hinanden næsten uafbrudt siden det første Koncil i
Nikæa? ( ... )
I afsindige, der aldrig har kun net yde den Gud der har skabt jer en ren Kultus ! l
elendige der aldrig har kunnet Jade jer belære af Noachidernes, de dannede IGnese
res, Farsernes og alle Vismændenes Eksempel ! I Uhyrer, der har Brug for overtroiske
Meninger l igesom en Ravnekrås føler Trang til Å dsler! Man har alt sagt jer det, og
man kan kun gentage det : Hvis I har to Rel igio ner i jert Land, vil de søge at skære
H alsen over på hinanden ; hvis l har tredive, vil de leve i Fred. Se på Stortyrken :
Han regerer Zarathushtra-tilbedere, Hindustanere, Græskkatolske, Nestorianere og
Romerskkatolske. Den første der vil opvække Tumult, bliver brændt, og alle er fre
delige.
Af alle Rel igionerne er den kristne utvivlsomt den der kan i ndgyde mest Tole
rance, skønt de Kristne hidindtil har været de mest intolerante Mennesker af alle ( ... )
Denne forfærdelige Uenighed, der nu har varet så mange Århundreder, er en meget
slående Lektion i at vi gensidigt bør tilgive hverandre vore Vil dfa relser: Ueni ghe
den er Menneskeslægtens store Onde, og Tolerancen er det eneste Middel herimod.
48
Voltaires satiriske og ironiske vid lyser ud af denne buste udført af Jean-Antoine Houdon.
49
2 . @ Jacq u es- Be n i g n e Bossuet: Om det g uddom mel ige mona rki
Bossuet {1 62 7- 1 704) var h ofprædikant og privatlærer for den senere kong Ludvig
den 1 4. J s it skrift søger han at begru nde enevælden.
Det er derfor til statens bedste, at al magt er samlet hos en person. Hvis det var
anderledes, betyder det, at staten bliver delt, at den o ffentlige ro og orden bliver
ødelagt, og at man får to herskere, hvilket går imod evangeliet: "Intet menneske kan
tjene to herskere".
Fyrsten er - med de forpligtelser han er pålagt - fol kets fader, og på grund af sin
storhed står han højt over særinteresser. Endvidere l igger al hans storhed og hans
naturlige interesse i folkets bevarelse, for hvis der ikke fandtes et folk, ville han ikke
længere være fyrste. Intet kan derfor være bedre end at give ham statsmagten, idet
han har den største interesse i at bevare staten og dens storhed ( ... )
Gud er uendelig, Gud er alt. Fyrsten a nses i sin fyrstelige egenskab ikke for en
privatperson, men en offentlig person, hvori hele staten og folkets vilje er indeholdt.
Ligesom fuldkommenhed og kraft er sammensmeltet i Gud, således er borgernes
magt sammensmeltet i prinsens person. Hvilken storhed det er for et menneske at
indeholde så meget!
3. @ Denis Diderot : Et brev om kritik af rel i g ionen ( 1 7 7 1 )
Diderot ( 1 71 3-84) va r h ovedreda ktør på Encyklopædien og beskriver i dette brev til
en ven oplysningsbevægelsens kamp mod den religiøse overtro.
Hvert århundrede har sit åndelige særpræg. Vort synes at være frihedens. De før
ste angreb på overtroen var voldsomme og umættelige. Når mennesker på en eller
anden måde en gang gør udfald mod religionens forsvarsværker, det stærkeste og
mest respekterede, der fmdes, så er det umuligt at stoppe det. Når mennesket først
har vendt det truende blik imod den himmelske majestæt, undlader det heller ikke
at rette det imod den jordiske magt. Det reb, som holder menneskeheden tilbage, er
slået a f to tråde. Den ene kan ikke b riste, uden at den anden også giver efter.
4. @ Jea n-Jacq ues Roussea u : Sa mfundspagten ( 1 7 62)
Rousseaus værker udfordrede sa mtiden, og især Samfundspagten har siden fungeret
som inspirationskilde fo r så forskellige politiske ideologier som konservatisme, libe
ralisme og socialisme. Rousseaus værker er ofte komplicerede og ma ngetydige. Blot
at karakterisere Rousseau som den filosof, der prædiker "tilbage til naturen ", er, som
det følgende uddrag vil iJise, at give et alt for forenklet billede af hans tænkning.
50
Mennesket er født frit, og overalt er det i lænker. Den der tror sig herre over a ndre,
er ikke mindre slave end disse. Hvordan er denne forandring sket? Jeg ved det ikke.
Hvad kan gøre den legitim? Jeg tror jeg kan besvare dette spørgsmål.
Hvis jeg kun betragtede styrken og den virkning, den har, ville jeg sige: så længe
et folk er tvunget til at adlyde, og det adlyder, handler det ret; så snart det kan kaste
åget af sig og gør det, handler det endnu mere ret ; thi når folket genvinder sin frihed
ved hjælp af den samme ret, som røvede den fra det, så er folket enten berettiget til at
generhverve friheden, eller også har man ikke været berettiget til at tage den fra det.
Men den samfundsmæssige orden er en hellig ret, der tjener som basis for alle a ndre.
Denne ret stammer imidlertid ikke fra naturen; følgelig eksisterer den på grundlag af
overenskomster. Det drejer sig altså om at fmde ud af, hvad disse overenskomster er.
Førend jeg kommer dertil, skal jeg underbygge de påstande, jeg netop har fremsat ( ... )
Jeg forestiller mig menneskene nået til det punkt, hvor de hindringer, som står i
vejen for deres selvopholdelse i naturtilstanden, ved deres modstand sejrer over de
kræfter, som hvert individ kan bruge til at opretholde sig med i denne tilstand. D a
kan denne primitive tilstand ikke længere vare ved, og menneskeheden ville g å u n
der, hvis d e n ikke forandrede s i n væremåde ( .. )
.
"Hvordan fmde frem til en sammenslutningsform, som med hele den fælles styrke
forsvarer og beskytter hver enkelt associeret person og ejendom, og hvor enhver, når
han forener sig med alle, alligevel kun adlyder sig selv og forbliver lige så fri som
før?" Dette er det fundamentale problem, som samfundskontrakten giver løsni ngen
på ( ... )
Fjerner man altså alt uvæsentligt fra samfundspagten, vil man se den reduceret til
følgende ordlyd: E nhver af os lægger i fæl lesskab sin person og hele sin magt under
almenvi lj ens øverste ledelse; og vi optager ethvert medlem i fællesskabet som en
uadskillelig del af helheden.
I stedet for hver kontrahents enkeltperson skaber denne sammenslutningshand
ling et juridisk og kollektivt legeme, bestående af l ige så mange medlemmer som
forsamlingen har stemmer, idet den netop ved denne handling får sin enhed, sit fæl
les jeg, sit l iv og sin vilje. Denne offentlige person, som således dannes ved unionen
af alle andre, kaldtes tidligere bystat, og hedder nu republik eller politisk legeme, den
kaldes af sine medlemmer stat, når den er passiv, su veræn, når den er aktiv, magt,
når man sammenligner den med andre l ignende.
Med hensyn til medlemmerne tager disse i fæl lesskab navnet folk, og de kalder
sig hver især statsborgere som parthavere i suverænens autoritet og u ndersåtter som
underlagt statens love. Men disse udtryk sammenblandes ofte og forveksles det ene
med det andet; det er nok at kunne skelne dem fra h inanden, når de bruges med
fuldstændig præcision ( ... )
Overgangen fra naturtilstanden til det borgerlige samfund skaber en meget be
mærkelsesværdig forandring hos mennesket, idet man i dets adfærd erstatter instinkt
med retfærdighed og giver dets handlinger den moralitet, de ikke havde før. Det er
51
først, når pligtens stemme afløser de fysiske drifter og retten til lyster, at mennesket,
som indtil da ikke har taget andre end sig selv i betragtning, ser sig nødsaget til at
handle efter andre principper og rådføre sig med sin fornuft frem for at følge sine
tilbøjel igheder. Skønt mennesket i denne tilstand berøver sig selv adskil lige fordele,
som det har fra naturens hånd, får det endnu større til gengæld, dets evner udfoldes
og udvikles, dets ideverden udvides, dets følelsesliv forædles, hele dets sjæl løftes
op til et punkt, hvor det - hvis vildfarelserne ved denne nye situation ikke ofte fik
det l ængere ned end til det punkt, hvorfra det er udgået - uden ophold burde prise
det lykkelige øjeblik, hvor mennesket for altid blev revet ud af denne tilstand; hvor
det fra at være et stupidt og indskrænket dyr blev gjort til et intelligent væsen og et
men neske.
5. @ Lu dvig Hol berg : Moralske tanker, ( 1 744)
Ludvig Holberg { 1 684- 1 754} gør sig her tanker om, h vorvidt sa mfundsmæssige for
a ndringer bør være hastige eller gradvise. Tekstens sprogbrug er moderniseret.
Det står derfor fast, at alt hvad som er for meget, skader; thi al dyd består i måde
hold, og, så snart den går over de grænser, bliver den forvandlet til en last. Den store
kinesiske filosof Kungfutse har sammenskrevet et moralsk og politisk system, som
han har kaldt medium magnum, el ler den store middelvej, hvorved han har villet
give tilkende, at middelvej er grundvolden for alle gode ting, og den fornemste regel,
som mennesket bør tage i agt. Den bedste ting kan bl ive til fordærvelse, når den ikke
øves med måde. Jeg har kendt visse personer, der er blevet ødelagte ved flittighed,
og fattige ved sparsommelighed. Aktivitet er en stor dyd, og har herlige virkninger.
Den er som en nobel hest, der vil holdes i tømme. Ja den er som en vind, der kan føre
skibet frem; den kan også styrte det i ulykke. Fornuften må derfor være styrmand,
og se til, at man be1jener sig af vinden alene til nytte.
6. @ P.A. Hei berg : Po l itisk Dispache, i For Sandhed (1 798)
Peter Andreas Heiberg { 1 758- 1 84 1 }, sa tiriker og nok mest kendt for sin vise med
ordene: "Ordener h ænger man på idioter': Heiberg blev landsfon;ist 1 799, året efter
at have skrevet følgende ska rpe politiske essay. Tekstens sprogbrug er modern iseret.
Med stærke skridt nærmer sig den tid, da det skal komme for lyset, som nu er skjult
i mørket. Hertil hører i særdeleshed forvaltningen af en stats fmanser. Den sunde
fornuft tilsiger også, at en nation har den fuldeste ret til at vide, hvortil de skatter
anvendes, for hvis tilvejebringelse den største og bedste del af nationen må trælle surt
nok. I mange staters fmans-kollegier eksisterer der ikke længere protokoller med låse
for. Allerede nu kaster oplysningens opgående sol sine velgørende stråler ind på ar52
» O P LY S N I N G S T I D E N
kivernes støvede papirer i deres mørkeste gemmer. O ! om dog regenter ville betænke,
hvad de skylder n ationerne, der så rigeligt lønner dem ! O ! om de dog ville overveje,
at lyset ikke mere kan slukkes, friheden ikke mere lænkebindes! Måske vel for en kort
tid ; men snart vil lys og frihed hævne sig forfærdeligt på sine undertrykkere.
53
F R I H E DSSTØD E N
D e t enevældige styre havde i starten hovedsageligt støttet sig p å godsejerne, men ef
terhånden fik borgerskabet, især det københavnske, stadig mere indflydelse, og fra slut
n i ngen af 1700-ta l let støttede kongemagten gen nem landboreformerne udvik l i ngen af
en bondestand, der var loya l over for kongemagten. l 1792 rejstes på i nitiativ af køben
havnske borgere Frihedsstøtten, der priste den nyvundne frihed for bønderne. På den side
af Frih edsstøtten , der vendte ind mod byen, hed det: Kongen kiendte at borgerfriehed
bestemt ved retfærdig lovgiver kierlighed til fædreland, mod til dets værn, lyst til kundskab,
attraae til flid, haab om held. På den anden side af monumentet, der vendte ud mod det
åbne la nd, hedder det tilsva rende om bøndernes frihed : Kongen bød stavnsbaandet skal
ophøre, landboelovene gives orden og kraft, at den frie bonde kan vorde kiek ag oplyst, flit
tig og god, hæderlig borger. lykkelig.
54
» O P LYS N I N G STI D E N
7. @ Søren Kraru p m. fl . : Vi rke l i g hed og utopi (2005)
Søren Krarup (f. 1 93 7} har igen nem fire å rtier været en af landets skarpeste debat
tører. Krarup fokuserer i sit forfa tterskab på kristendom og da nskhed som de centrale
identitetsskabende værdier.
I
det følgende uddrag disk uterer han oplysn ingstidens
betydning for eftertiden.
Jeg vil ikke nævne Thomas Mores Utopia, selv om dette skrift i en vis forstand er
begyndelsen i dets sammenhæng med renæssancens humanisme og forbindelse til
E rasmus af Rotterdam, og hvad han betegner, for det er efter mit skøn først i oplys
ningstiden i 1 700-tallet, at denne utopiske humanisme slår igennem i Europa med
fuld kraft. Med encyklopædisterne, med Voltaire og især Rousseau brydes alle broer
til den konkrete virkelighed af, for nu bliver den herlige ide om det autonome men
neske og dets evigt retfærdige samfund til den absolutte sandhed. Følgerigtigt bliver
dette ensbetydende med et ideologisk felttog mod kristendommen. Rousseau, denne
enestående l øgnhals, hvis forfatterskab er bygget over hans egen selvforherligelse,
og hvor både Em ile, opdragelsesprogrammet, og Le Contrat Social, det politiske
program, hviler på hans paranoide forfængelighed med hertil hørende selvbedrag
og vilde idealisme, ville mindst af alt vide af, at den menneskelige eksistens er
begrænset og ufuldkommen, og fuldkommenhedssygen hader derfor prædikenen
om syndernes forladelse. Nej, det naturlige og derfor guddommelige menneske var
altings mål og mening, og således bliver den totale utopi til, der i sine praktiske
konsekvenser er totalitarisme ( ... ) Utopiens vej er tydel ig. Fra Rousseau over Hegel,
fra Hegel over Marx, fra Marx over Lenin til den revolutionære idealisme, der slog
igennem her i landet med 1 968 og har frembragt den danske elendighed, som folket
omsider gjorde oprør mod i 200 1 , og som opgaven nu går ud på at råde bod på.
Igennem den nyvakte respekt for virkeligheden. Og den dermed sammenhængende
despekt for utopien.
8. @ Joh n Pedersen : Lys forude? Oplysn i ngsta n ker fra Volta i re ti l
Søren Krarup (2002)
I sin bog gennemgå r og disk uterer professor Joh n Pedersen (f. 1 934} oplysn ingstiden
og dens eftermæle. I sit afsluttende kapitel sam menfa tter han oplysningens betydn ing
og svarer dens k ritikere.
Man kan i hvert fald konstatere at Oplysningstiden ikke er nogen let håndterli g
periode - den fører i flere retninger ( .. .) Oplysni ngstiden siger v i frej digt og tror a t
v i dermed h a r greb o m t i n ge n : en g i v e n periode, domi neret af bestemte træk.
Hvor enkelt. Og hvor utilstrækkel igt, men jo samtidig uundgåeligt. Noget af bag
gru n den for at O p lysningstiden kan siges at være i krise" for øj eblikket, er mu
"
l i gvis netop a t man a ldrig h a r h a ft ( o g h e l l e r a l drig vil få) e t fu ldt a fk l a ret b i l lede
55
af, hvilke sider af periodens å ndelige aktiviteter der mest skal l ægges vægt på i
viderebringeisen af arvegodset ( ... )
Fra Grundtvig til Søren Krarup ser man, trods alle forskelle i vingefang, et fælles
træk: fordømmelsen af oplysningstankerne som udefra kommende og ødelæggende
fo r god dansk evangel isk-luthersk levevis; nedbrydende vort fædreland med
ugræs, der i kke blot fyger over hegnet som frø, men i vo re dage ligefrem importeres
i store læs osv. osv. ( ... )
Politiske p ræ ferencer bør hverken medføre at alt nedgøres, eller at perioden
bliver urørlig. Fej l og overgreb, grusomheder og alskens djævelskab hører med i bil
ledet og skal ikke retoucheres væk. Men der blev sat skibe i søen som fortsat er
sej l dygtige. Voltaires berømte pointe fra fortællingen Ca n d ide, at man skal dyrke
sin have, er i k k e at opfatte som en l igusterfascists bekendelser, men som en op
fordring til i al ydmyghed at forvalte sine talenter. Og hans kamp for Calas1, mod
rel igiøs fanatisme og vilkårligt retsvæsen, er fortsat aktuel. Lockes og Montesq u i
e u s tanker o m magtdeling e r l a n gtfra gennemført overalt, og efterleves k u n
mådel igt i adskil lige såkal dte retssamfund. Diderots tanker, s o m de e r udtrykt i
E ncyklopædien, kan stadig gælde som mønster for kampen mod vidensmonopoler.
Og menneskerettighederne kan hverken reduceres til en guldkalv eller til et alibi fo r
mil itære interventioner ( . . . )
Det ville helt generelt 1jene os dårligt at give afkald på det der frem fo r noget var
Oplys n i n gens værk, nemlig at sætte ord på føl elser for vrede og i n d ignation, at
fi nde udtryk for uretten, fo rnedrelsen, vil kårligheden. Og at formulere grundlæg
gende tanker om den enkeltes rettigheder, også når det drejer sig om mindretal over
for et demokratisk valgt flertal.
Det drejer sig hverken om domfældelse" eller frikendelse" af datidens store fore
"
"
stillinger o m fremtiden. Under alle omstændigheder bringer tre hundrede år gamle
overvejelser os næppe gyldige løsn inger på ret meget. Men de svar vi må og skal
fmde, lader sig vanskeligere indkredse hvis vi negl igerer datidens spørgsmål. Og
uden svar slukkes lyset.
' Caias blev henrettet
i 1 762
for mordet på sin søn. For Voltaire var henrettelsen et eksempel på katolsk
intolerance, og han førte i tre år sag mod de franske myndigheder. l
1 7 65
blev Caias, tre år efter sin
død, frikendt.
56
> > O P LY S N I N G ST I D E N
Overb l i k
•
Udtrykket oplys n i n g stiden bruges specifi kt om den ku lturelle og intel lektuelle aktivitet
i de h u n d rede år fra 1 680'erne til Den Franske Revolution i 1 789. Udform n i ngen af den
moderne verden, dens sa mfu ndsi n stitutioner og foresti l l i ngsverden tog for a lvor fart i
denne periode.
•
Oplys n i n g sbestræbelserne d rejede sig om opgør med tra d itionsbu ndne autoriteter, frigø
relse fra fordomme, viljen t i l at bl ive frigjort fra sa mfu ndsmæssige eller påstået natu rl ige
bånd, troen på at det er m u l igt at gøre en forskel, at det er m u l igt at forbedre m e n n eske
og samfu n d .
•
•
Oplysn i n gstiden v a r en broget tid præget af mange, ofte modsatrettede strø m n i n ger.
Relig iøse forklaringer på verdens og samfu ndenes i n d retn i n g afvises. Kun ration e l l e
forklaringer k u n n e accepteres. Heraf e t a ndet udtryk for oplys n i n g stide n : ratio n a l is
men.
•
Erfaringer og systematiske observationer gik forud for tro og autoriteter. Oplysn ingen
va r a ntiautoritær.
•
Den men neske l i ge h istorie blev set som præget af fremskridt. Gennem fornuft og
i ndsigt k u n n e både verden, samfu ndet og mennesket forstås og forbedres.
•
Nogle o p lysn i n g stæn kere så en demokratisk i n d d ragelse af borgerne som vejen til
d e n n e forbe d rin g. Andre så d e n oplyste enevælde som det bedste redskab for afvik
l i ngen af forældede ta n kegange og stru kturer.
•
Rel ig i o nskrige og kætterforfølgelser n æres af rel ig iøs fa natisme og intolera nce. Der
for va r udvi kl ingen af tolerance et afgørende element i oplysn ingen.
•
O plysningsta n kerne i n s p i rerede Den Fra nske Revo l ution.
57
Tidsl i nj e
1 685
Ludvig den
1 4.
o p h æver Na ntes-e d i ktet
1 687
N ewton u d g ive r Principia Mathematica
1 690
J o h n Locke udsender To Afhandlinger om Regeringskunsten
1 71 7
Ludvig H o l berg bl iver professor ved Købe n h avns U n iversitet
1 7 50-53
Vo l ta i re bor i Berl i n efter i nvitation fra Frederi k d .
1 75 1
Udg ivel sen a f D e n fra nske E n cyklopædi i n d l edes
1 762
Roussea u udg iver Samfundspagten og Emile
1 764
Beccaria udsender Om Forbrydelse og Straf
1 766
Ch risti a n den
7.
2.
af Preussen
b l ive r kon g e i D a n m a rk
1 770
Stru e n see kom m e r t i l ma gten i D a n m a rk
1 7 72
Stru e nsee a rresteres og h e n rettes
1 776
D e n a m e ri ka n ske u a fh æ n g i g h edserklæri n g . A d a m S m i t h u d g ive r Nationernes
1 778
Vo l ta i re og Rousseau dør
1 783
Am eri kas Fore n ede Stater a n e rkendes ved freden i Paris
1 784
Ka n t skriver Hvad er Oplysning?
1 788
Stavnsb å n det o p h æves i D a n m a rk
1 789
Den Franske Revo l ution
Velstand. Danmark i n dfører I n d fødsretten
1 792
Frih edsstøtten opsti lles i Køben havn
1 799
Trykkefriheden i n d skrænkes i D a n m a rk. P. A. H e i b e rg l a n d sforvises
58
Revolu tioner
To revolutioner i slutningen af 1 700-
East India Company. Selve hændelsens
tallet fik afgørende betydning for de
nøj agtige forløb og de i mpl iceredes
efterfølgende århundreder. I Nordame
egentlige motiver er ikke helt klare,
rika gjorde de engelske kolonister op
men The Boston Teaparty, som aktio
rør mod England og grundlagde USA,
nen blev kaldt, har næsten mytologisk
der i dag er verdens eneste supermagt.
status i nordamerikansk h istorie.
I det samme år, som det unge USA fik
sin forfatning i 1 789, begyndte Den
Om ikke andet så var The Boston
Teaparty et udtryk for frustration hos
Franske Revolution, der er en skelsæt
de nordamerikanske kolonister. Det
tende begivenhed i moderne europæisk
engelske parlament havde vedtaget en
historie. Revolutionen forandrede ikke
række love, der beskattede koloniernes
bare det franske samfund. Den kastede
aktiviteter - eksempelvis stempelafgift
hele Europa ud i en krise, ændrede det
på alle trykte dokumenter og told på
gamle europæiske statssystem og fik
i mportvarer. Storbritannien ønskede en
afgørende indflydelse på vores opfat
udstrakt økonomisk kontrol med sine
telse af pol itik, frihed og rettigheder.
kolonier, og i de 13 nordamerikanske
kolonier blev de engelske l ove mødt
med uvilje og modstand. Nogle af lo
Ko l o n i sternes revol ution
vene blev trukket tilbage, men det rok
D e n 1 6. december 1 77 3 flød næsten
kede ikke ved kolonisternes opfattelse
3 50
lukkede trækasser rundt i hav
af det engelske styre som arrogant,
nebassinet i den nordamerikanske by
undertrykkende og uretfærdigt. Hvor
Boston. Alle kasserne var fyldt med
for skulle kolonisterne hjælpe til med
te og tilhørte det engelske East India
at fylde hullet i den engelske stats
Company. En gruppe af byens borgere
kasse, når de samtidig blev holdt uden
havde forklædt sig som indianere og
for enhver form for politisk i ndflydelse
var gået om bord på det engelske han
i London?
delskompagnis skibe og havde smidt
The Boston Teaparty var blot en af
deres last i vandet. Aktionen var en
de begivenheder, der førte til egentlig
protest rettet dels mod en engelsk skat
væbnet kamp mellem Storbritannien
på te, dels mod det handelsmonopol,
som den britiske regering havde givet
og de nordamerikanske kolonier. Kon
flikterne t iltog i omfang og styrke,
59
Den tyske maler Emanuel Leutzes maleri med titlen "Washington krydser Delaware-floden, december 1 775" fra
1 850. Især i anden halvdel af 1 800-tallet fik de historiske malerier en blomstringstid. Malerierne er ofte kende
tegnet ved en idealiseret, symbolladet og stiliseret fremstilling af store begivenheder. Meget er tilført, og meget er
udeladt. For eksempel skulle Washington efter sigende have været bange for at kæntre på overfarten, hvilket hans
positur på billedet ikke ligefrem udtrykker. Og så en detalje: Eksisterede flaget "Stars and Stripes" i 1 775?
og i 1 77 5 kom det så til åben kamp.
hær. Men de britiske styrker kunne
l Lexington i Massachusetts skød og
ikke få bugt med kolonisterne. l 1 77 8
dræbte engelske soldater en gruppe
underskrev Frankrig en alliancetraktat
nordamerikanske militsfolk. Hæn
med amerikanerne og gik ind i krigen,
delsen medførte væbnet opstand, der
og snart fulgte Span ien efter. Den
snart spredte sig til de andre kolonier.
franske konges støtte til oprørerne ud
Repræsentanter fra de 1 3 kolonier
sprang ikke af kærlighed til frihedens
mødtes og udnævnte George Wa
sag, men var alene drevet af ønsket
shington til leder af en oprørshær. E n
om at svække arvefjenden England.
egentlig fælles oprørsregering kunne
Krigen fortsatte helt frem til 1 78 3 .
man ikke blive enige om at danne. Al
Men slaget var tabt for englænderne,
l igevel kastede kolon ierne sig ud i en
og samme år i ndgik Storbritan nien
krig med stormagten Storbritannien.
den såkaldte Paris-fred, hvor kolonier
Den 4. juli 1 776 blev Den Amerikan
ske Uathængighedserklæring underskre
nes uafhængighed stadfæstedes. USA
var født.
vet, og den understregede bruddet med
Den Amerikanske Revolution ud
Storbritannien. Den 4. juli fej res derfor
den dag i dag som USA's nationaldag.
Krigen fortsatte med englændernes
sprang af en utilfredshed, der bundede
i økonomiske forhold. De økonomiske
aspekter ved oprøret f1k i løbet af Uaf
jagt på Washington og hans amatør-
hængighedskrigen følge af nogle mere
60
> > R EV O L U T I O N E R
vidtrækkende politiske ideer. Indivi
duelle borgerlige rettigheder og ideen
om folkesuverænitet blev fremført
som grundlag for det nye samfunds
indretning og blev nedfældet både i
Uafhængighedserklæringen og senere
i Forfatningen af 1 789. Dette var en
konsekvens af, at man fra oprørsle
dernes side var nødt til at appellere til
de bredere befolkningslag for at vinde
dem for oprørskrigen mod England.
Under den langvarige krig nåede de
oprindelige tanker om selvstyre således
at udvikle sig til mere universelle ideer
om lighed og demokrati. Den ameri
kanske revolution betød, at kolonierne
Duplessis' paradeportræt af Ludvig 1 6. med alle sine
f1k rystet det engelske styre af sig. Men
magtsymboler er lige så meget et ideal, som enevæl
det betød også, at den økonomiske
den som politisk system var det. 1 600-tallets teorier
elite efter overvindelsen af englæn
derne ikke uden videre kunne i ndtage
pladsen som politisk elite. Lighed og
om enevældens guddommelige karakter og kongen
som en inkarnation af staten kunne måske passe på
solkongen Ludvig 1 4., men næppe på hans efterføl
gere. Ludvig 1 6., der som 20-årig kom til magten i
demokrati var blevet en del af revolu
1 774, var ikke dum, men havde hverken viljen eller
tionens tankegods og kunne ikke fejes
evnerne til at stå i spidsen for de reformer, der var
af bordet. Den gamle elite måtte dele
magten med folk fra mere beskedne
kår. Ligheden gjaldt dog ikke den op
nødvendige. Alligevel var han frem til revolutionen
en vellidt konge i modsætning til hans dronning, den
østrigske Marie-Antoinette, der i stigende grad blev
lagt for had af franskmændene.
rindelige befolkning og de sorte slaver.
Men de politiske idealer skulle få stor
en enevældig stat som de fleste andre
betydning for amerikansk historie i de
stater i datidens Europa. Kongen var
følgende århundreder.
indsat af Gud og havde i princippet
uindskrænket magt. Der fandtes ingen
Enevæ ldens Fra n krig
forfatning, som kongen var bundet
af. Han skulle alene stå til regnskab
Frankrig var i slutni ngen af 1 700-tal
over for Gud. Staten og landets politik
let et meget sammensat land. Der var
spandt sig om kongens person. Dette
enorme forskelle mellem de forskellige
var dog et politisk ideal, og i praksis
regioner, både geografisk, sprogligt,
var enevælden langt fra så entydigt
socialt og kulturelt. Landet var gen
et foretagende. Kongen omgav sig
nemskåret på kryds og tværs af i nterne
med rådgivere og ministre, der kunne
toldgrænser, forske li ige skatteregler,
hjælpe ham til at tage besl utninger.
fo rskel l ige d o msto l e og fo rskell ige
Også hoffet o mkring kongen spil l ed e
måle- og vægtenheder. Frankrig var
en vigtig, men mere i ndirekte pol itisk
61
B E G R E B E T R EVO LUTI O N
Det vrimler med revol utioner i historiebø
gerne. Men revolution har ikke altid haft
den moderne betydning, nemlig som en
betegnelse for en gennemg ribende politisk
omvæltning eller en anden form for pludse
lig og voldsom forandring. Før oplysnings
tiden betød ordet revolution snarere cirku
lation eller en naturlig tilbagevenden til en
oprindelig situation. I nden for astronomien
var det et udtryk, der brugtes i forhold til
him mel legemernes kredsløb, og inden for
det politiske område henviste ordet til den
naturlige og ubrydelige cirkulære bevægelse
mellem antikkens klassiske styreformer.
Den moderne forståelse af ordet begyn
der at tage form i oplysningstiden, men
først med Den Franske Revolution i 1789
opstår den moderne ide om revolution. Da
stænderne i maj 1 789 mødtes i Versa i l les,
havde næppe nogen af de forsam lede fore
stillet sig, at de få måneder senere skulle
medvirke til en fuldstændig tilintetgørelse
af de principper, det franske samfund indtil
da havde bygget på. Der fandtes pra ktisk
talt ingen revol utionære før 1789. I ngen
havde planlagt eller forudset, hvad der
skulle ske, og hvad der blev sat i gang. Så
dan har det ikke været siden. l efterfølgende
politiske revolutioner har det været erklæret
revolutionære, der arbejdede frem mod
revolutionen. Det var nu blevet en almin
delig udbredt tanke, at man kunne vælte et
styre med magt. Revolutioner kunne altså
planlægges, og Den Franske Revolution kom
til at fremstå som en grundskabelon - som
alle revolutioners moder.
Egentlig er det lidt forkert at tale om Den
Franske Revolution som en enkeltstående
begivenhed. Der var snarere tale om en pro
ces, hvor revolutionen løbende forandrede
sig og blev omdefineret af de skiftende
magthavere. Med Den Franske Revolution
videreførtes den amerika nske uafhængig
hedserklærings ide om, at det er folket, der i
princippet besidder den politiske m a g t.
rolle. Megen magt var desuden fordelt
på et hav af i nstitutioner og embeder,
der forvaltedes meget forskelligt rundt
omkring i landet.
Frankrig var et stændersamfund,
hvilket vil sige, at befolkningen
var opdelt i tre grupper (stænder) :
gejstligheden (førstestand), adelen
(andenstand) og borgerskabet (tredje
stand). Kirken og troen styrede i vid
udstrækning de fleste menneskers liv
og dagligdag. Kirken stod for al under
visning og ikke mindst for alle former
for socialt arbejde og hospitalsvæsen.
For det store antal af umådeligt fattige
mennesker, der levede på et absolut
eksistensminimum, var kirkens hjælp
det eneste lyspunkt. Kirkens ind1jening
byggede på tiende - det vil sige en
beskatning af primært bøndernes i nd1jening. Men kirken ejede også store
landområder, der sikrede den en god
indkomst. Der var enorm forskel på de
højgejstlige biskoppers luksusliv og de
underbetalte landsbypræsters l ivsvilkår
ude i provinserne.
Kirken og adelen adskilte sig først
og fremmest fra borgerskabet gennem
privilegier. Kirke og adel var fritaget
for at betale skat, selvom adelen reelt også betalte til staten gennem en
række indirekte afgifter. Men skattefri
hed var ikke det eneste privilegium. De
adelige havde jagtretten på bøndernes
marker, ligesom bønderne skulle bruge
de møller, som den lokale herre ejede.
Desuden sad adelen på den juridiske
magt i lokalsamfundet. For at blive of
ficer i hæren skulle man være adel ig.
Privilegier var således et helt centralt
element i den sociale adskillelse. Der-
62
>>
R EV O L U T I O N E R
for var adelskab på mange måder nøg
at repræsentanter for de tre stænder
len til socialt avancement. For mange
skulle mødes med kongen i Versailles
borgerlige var det et mål at indtræde i
uden for Paris for at d iskutere og råd
adelen. Det kunne gøres ved at købe et
give kongen. Argumentet var, at kun
embede, hvormed der fulgte en adels
en samlet repræsentation for de tre
titel.
stænder fra alle egne af landet havde
r
dag virker det fremmedartet, at
man kunne købe sig til eksempelvis et
myndighed til at godkende omfattende
dommerembede eller en administrativ
reformer. Kongen indvilgede. Rundt
toppost, men i 1 700-tallets Frankrig
omkring i Frankrig valgte de tre stæn
havde kongen en i ndbringende forret
der nu deres repræsentanter.
ning ved salg af embeder og titler.
Tredjestand bestod af alle andre
En hård vinter efterfulgt af en
dårl ig høst havde gjort sit til at øge
end gejstlige og adelige, altså em
spændingerne op til stændermødet
bedsmænd, folk i l iberale erhverv,
Der var mangel på brød, hvilket næ
handlende, håndværkere, bønder, 1je
sten altid gjorde lunterne korte. Brød
nestefolk og andre. Men når vi i denne
var en helt grundlæggende bestanddel
sammenhæng taler om tredjestand
af den almi ndeli ge franskmands kost.
og borgerskabet, sigtes mere direkte
Mange f1k stort set ikke andet at spise.
til den borgerlige elite, der i løbet af
Udgifterne til brød udgj orde omkri ng
1 700-tallet havde vokset sig større og
halvdelen af en arbejders i ndkomst.
rigere. Denne gruppe bestod hoved
Derfo r kunne bare en mi ndre pris
sageligt af advokater, fmans- og for
stigning på brød vælte et hushold
retningsfolk, købmænd og ikke mi ndst
n ingsbudget Angsten fo r hungersnød
embedsmænd. B landt denne gruppe
var en følelse, der havde et godt tag i
opstod efterhånden konturerne af en
den brede befolkni ng. Produktionen af
borgerli g opinion. Oplysningsfilosofl
brød var derfor afgørende for opret
ens nye økonomiske, politiske og so
holdelsen af den sociale ro i byerne.
ciale ideer havde sat sine spor - både
Den ene gang efter den anden havde
hos adel og borgerskab.
franskmændene oplevet uroligheder
Den franske konges støtte til oprø
rerne i Amerika havde været særdeles
på grund af brød mangel. Kornlagre
var blevet stormet, bagerforretni nger
kostbar og havde ikke givet territo
plyndret og krav om fastsatte brødpri
riale gevinster, som krigssejre normalt
ser rejst. Også i dette forår før stæn
gjorde, og den franske stat nærmede
derne skulle samles, mærkede man
sig med hastige skridt den økonomiske
uroen. Rundt om i landet var det kom
afgrund. Gennem massiv låntagni ng
met til demonstrationer og hærværk,
søgte staten at holde skindet på næ
og militæret måtte gribe ind for at slå
sen. Da den økonomiske situationen
urol ighederne ned.
forværredes, og statsbankerotten
blev en realitet, opstod kravet om, at
stænderne skulle mødes. Det vil sige,
Med den folkelige uro, statsbankerot
og ikke mindst det politiske pres, der
tvang kongen til at i ndkalde stæn63
derne, var den kongelige autoritet
si nde at knuse den nye revolution med
udfordret. Det er nok ikke helt forkert
militær magt? Den øverstkomman
at sige, at den enevældige magt i
derende for de kongelige hære havde
princippet var tvunget i knæ, allerede
beordret militær forstærkning omkring
inden stænderne mødtes. Situationen
Paris og Versailles for at beskytte
var helt åben.
kongelig ejendom og ikke mindst vå
benlagrene i byen. I Paris gik rygtet, at
kongen og hans rådgivere med mil itær
1 7 89
indgriben ville opløse Nationalfor
Da stænderne mødtes i Versallies den
samlingen, og snart var et åbent oprør
4. maj 1 789, var magtforholdet mellem
brudt ud i byen. Byens våbenlagre
stænderne og kongemagten uafkJaret.
blev plyndret, og musketter blev ud
Efter uger med gensidig modstand,
delt til befolkningen, så man kunne
endeløse indvendinger og ikke mindst
forsvare sig, hvis de omkringl iggende
kongemagtens tøven tog tredjestanden
mil itærdelinger skulle angribe byen.
et usædvanl igt skridt. Den erklærede
Den franske garde, der havde til op
sig selv for nationalforsamling og ind
gave at opretholde ro i byen, greb ikke
bød repræsentanterne fra de to andre
ind, men bistod tværtimod de oprørske
stænder at slutte sig til den. I det fran
parisere.
ske folks naVTJ erklærede tredjestands
En stor folkemængde forsøgte den
deputerede, at de repræsenterede hele
1 4. juli at trænge ind i det gamle Ba
nationen. Det betød, at suveræniteten
stille-fængsel, hvor der fandtes flere
lå hos Nationalforsamlingen. Og hvis
våben og ikke mi ndst store mængder
suveræniteten lå hos Nationalforsamlin
af krudt, der skulle bruges til musket
gen, så var der et sted, den ikke længere
terne. Den vagthavende deling i Bastil
lå. Nemlig hos kongen. Var enevælden
len forsøgte forgæves at holde angri
i realiteten allerede kollapset, inden
berne ude. Også her hj alp garden til
stænderne mødtes, var den nu politisk
bl.a. med kanoner, og til sidst strøm
set ophævet. Dette var en revolution.
mede mængden i nd. Den vagthavende
Tredjestand havde i praksis taget mag
off1cer, marquis de Launay, blev revet
ten i landet.
Den nye Nationalforsamling var
ud på gaden, banket, stukket ned og
skudt. Til sidst blev hans hoved skåret
langt fra sikker i sadlen. En ting var,
af med en lommekniv og sat på en
at kongen havde beordret de to privi
stage, som mængden derefter parade
legerede stænder at samarbejde med
rede rundt med i gaderne.
tredjestanden i Nationalforsamlingen.
Under indtryk af begivenhederne
Noget andet var, om han virkelig men
inde i Paris beordrede kongen trop
te, hvad han sagde. Usikkerheden her
perne væk fra Paris. Havde pariserne
skede og blev ikke mindre, da tropper
begyndte at trække sammen omkring
forhi ndret Nationalsamlingen i at
blive opløst af mil itæret efter ordre fra
Paris. Var det kongen, der havde i
kongen? Sådan blev begivenhederne
64
>>
Boldhuseden. Da tredjestand 20. juni 1 789 ville holde møde, fandt de døren ti l deres mødesal låst. En deling
soldater holdt vagt uden for døren og ville ikke tillade nogen at træde ind i salen. Å rsagen var i a l sin enkelthed,
at det kongelige personale var ved at klargøre salen til dagens brug. Det var der bare ingen, der havde fortalt
tredjestand en. De låste døre blev da også tolket som en bevidst kongelig magtdemonstration. Havde kongen og
hans rådgivere sat tredjestand stolen for døren? De forsam lede repræsentanter satte kursen mod en nærliggende
indendørs tennisbane for at holde deres møde der. Opflam met af situationen aflagde repræsentanterne en ed,
hvori det højtideligt erklæredes, at man ikke ville skilles, før Frankrig havde fået en forfatning. Boldhuseden er et af
den tidlige revolutions store øjeblikke. En uge senere beordrede kongen første- og andenstand at slå sig sam men
med tredjestand i den nye nationalforsamling. På Jacques-Louis Davids pennetegning fra 1 790'erne er drama og
højtidelighed forenet på smukkeste vis.
meget hurtigt udlagt. Parisernes re
drog tusindvis af parisiske kvinder i
volution havde reddet tredjestandens
oktober 1 7 89 til kongen i Versailles for
revolution. Ude omkring i Frankrig var
at kræve brød. Stærkt presset måtte
man ikke helt klar over, hvad der fore
kongefamilien følge med kvinderne
gik i Paris. Også her herskede rygterne.
tilbage til Paris, hvor den blev tvunget
Det førte til uroligheder, der snart
til at tage fast ophold på slottet Tuile
udviklede sig dramatisk. Slotte blev
rierne.
plyndret og afbrændt, og deres ejere
blev myrdet. Inspireret af begivenhe
derne i Paris tog mange bønder sagen
Revol utionen på a rbejde
i egen hånd. Bøndernes revolution var
Det nye styre havde n o k a t s e til. I
en realitet, og enhver form for auto
august 1 789 havde Nationalforsam
ritet og opretholdelse af orden ude i
l ingen gennemført nogle vidtgående
provinserne brød sammen.
love, der ophævede alle privilegier og
På gru nd a f stigende brødpriser
- som det blev udtrykt - t i l intetgjorde
65
.l .lu '"- \
.".�-. .".. _ ,_�_ .. _ ..._.. _ � ,._ .�. �" ,__.__._, ...... ",. ,_ 11 ·- , ,...,.J.J .""""... .w...o. ,_ _ _ _ .",._ _ �" ,...., ... _ ".,_
�:
:""
-:-.:=.:'·.;::...�,.-:;:::�
�::=-:..'7 �..
!:7:-.=.�=�r:.;;:c
" ,."._,
.....:.-=..:;. r::==�r.=- :;.:;: �
_:_"":·= � , !,::
.
•.\,l-.('1
11<1'
...
U
U H l..,
<
\1'1': 1 \,\
. ..... ..4
. ... .. .... '1·-
� 0 \ l , l.k
... -· ......._ --
...
2- 1 .1\ X \ 1 1 . 11 1-().t .
-
Kongens henrettelse den 2 1 . januar 1 793. Med etableringen af republikken og kongens henrettelse tog revolutio
nen en ny drejning. Bruddet med monarkiet og den gamle samfundsorden var uigenkaldeligt. Man huggede så at
sige ikke bare hovedet af kongen, men af hele det gamle samfund, som kongen legemliggjorde. Det var virkelig en
grænseoverskridende handling. Rundt omkring i Europa blev nyheden om kongens henrettelse mødt af forfærdelse
i vide kredse.
det feudale samfund. Derfor skulle
forsamlingen. Det revolutionære styre
styret omlægge hele den administra
indfø rte en ny kirkeforordning, der
tive struktur i F rankrig, skabe nye
reelt betød, at kirken blev lagt ind
institutioner til afløsning af de gamle
under staten. Præsterne skulle samti
og ikke mindst skabe en ny politisk
dig aflægge ed til staten, og kirkens
kultur. De tidligere undersåtter skulle
ejendom blev beslaglagt af staten og
omformes til samfundsborgere, og
sat til salg. Der var reelt tale om en
landet skulle have en forfatning. Som
udplyndring af kirken. Men værre var
en slags arbejdspapir, der skulle lede
egentlig den politiske betydning, som
forfatningsarbejdet, blev Menneskeret
behandlingen af kirken f1k. Mange
tighedserklæringen udstedt den 26.
syntes, at man var gået alt for vidt.
august 1 789. 'l
I 1 79 1 lå den nye forfatni ng klar.
Edsspørgsmålet kom til at sætte dybe
skel i det franske samfund og forstær
Frankrig var nu et konstitutionelt
kede det oprør mod revolutionen, der
monarki. Kongen var stadig landets
senere skulle rejse sig.
leder, men var bundet af en forfatning
og skulle samarbejde med National1 Se
66
Et andet stridspunkt var selve mo
narkiet. Kongen havde fra første færd
Fokus 3, s. 1 1 3- 1 1 4 og 1 23 - 1 24
» R EVO L U T I O N E R
været temmelig l unken i forhold til
forandringerne. Spørgsmålet om kon
gens position blev yderligere kompli
ceret, da kongen og dronningen i 1 7 9 1
Rædse lsherredømme og
borgerkrig
D a den nye republikanske forfatning
forsøgte at flygte fra Frankrig, men
lå færdig i 1 793, fik den ikke lov at
blev afsløret og bragt tilbage til Paris.
Året efter udbrød krig mellem Frank
træde i kraft med henvisning til, at
rig og en række europæiske stater, der
krigen stod på. Der var altså tale om
med ængstelse havde set på udvikli n
en undtagelsestilstand. Gennem en
regeringen var revolutionær, så længe
gen i Frankrig. På grund af krigen var
række l ove og oprettelsen af over
situationen i Paris meget anspændt, og
vågningskomiteer og særdomstole
de såkaldte sans-culotter stormede den
opbyggede staten et apparat, der skulle
10. august 1 792 Tuilerierne, hvor kon
kontrollere befolkningen og gribe ind
gen opholdt sig. Sans-culotterne, der
mod alt, hvad der kunne betragtes
primært bestod af håndværkere og små
som statsfjendtlig virksomhed. Natio
handlende, var nu en væsentlig magt
nalkonventet var stadig samlet, men
faktor. Nationalforsamlingen blev pres
magten lå nu reelt hos det såkaldte
set til at suspendere kongen, der sam
Velfærdsudvalg, der med advokaten
men med sin familie blev sat i fængsel.
Maximilien Robespierre i spidsen ud
En måned senere efterfulgtes kongens
stak retningsli njerne. I nden da havde
fald af de såkaldte septembermyrderier.
Robespierre og hans tilhængere udren
I panik over udsigten til en invasion af
set deres politiske modstandere i Nati
Frankrig brød sans-culotterne ind i pa
onalkonventet. Men Velfærdsudvalget
risiske fængsler og myrdede løs på fan
og Nationalkonventet var hele tiden
gerne. Sans-culotterne hævdede, at man
presset fra neden af sans-culotterne
gjorde op med indre fjender, hvilket var
og havde derfor lagt sig på en pol itisk
nødvendigt på grund af den ydre fjen
overbudskurs, hvor de mil itante pari
des fremmarch.
seres krav om udrensninger og maksi
Da kongen nu var suspenderet,
mumpriser på brød og andre varer blev
kunne den nye forfatning ikke længere
efterlevet. Hvis sans-culotterne ikke
bruges. Der blev udskrevet valg til en ny
var tilfredse, skete det ikke sjældent,
nationalforsamling, der fik navnet Nati
at de si mpelthen i nvaderede Konventet
onalkonventet Den 22. september trådte
og tvang deres krav igennem. Fængs
Konventet sammen, udråbte Frankrig til
l inger og henrettelser hørte til dagens
republik og gik i gang med at arbejde
orden, og fra juni 1 794 havde de an
på en ny republikansk forfatning. Sam
klagede endda mistet retten til at for
tidig skulle man finde ud af, hvad man
svare sig. Revolutionen var blevet et
skulle stille op med kongen. En retssag
mål i sig selv. Revolutionen var blevet
blev indledt mod ham, og den 2 1 . ja
en tilstand, der for enhver pris skulle
nuar 1 793 blev Ludvig 1 6. - den af Gud
indsatte konge - guillotineret.
opretholdes. Fra Paris sendte regerin
gen repræsentanter til provinserne,
67
Les noyades. Præster druknes i Nan tes. Hvis en præst nægtede at aflægge den revolutionære ed, blev han betragtet
som en statsfjende og kunne deporteres eller i sidste ende henrettes. Mange menige landsbypræster havde i starten
støttet de revolutionære forandringer og havde håbet på, at en omlægning af kirken kunne hjælpe til at puste nyt
liv i kirken og styrke troen. Men især edsspørgsmålet kom til at skabe en splittelse dels inden for kirken, dels mellem
statsmagten og mange lokalsamfund. På billedet dru knes en gruppe bagbundne præster, der var mistænkt for
"kontrarevolutionær opildnelse� Massedrukningerne kostede 1 .800 præster livet.
der skulle holde øje med og gribe ind
tionære, men var utilfredse med rege
over for enhver form for kontrarevolu
ringens benhårde centralistiske linje.
tionær opførsel. D isse repræsentanter
Samtidig mente man, at de parisiske
var samtidig med til at gen nemføre
sans-culotter havde alt for stor magt
såkaldte afkristningskampagner, hvor
og i princippet holdt nationens repræ
kirker blev ødelagt og præster hånet,
sentanter som gidsler. I a ndre områder
forfulgt eller dræbt.
var oprøret næret af protester mod
Den europæiske scene var ikke den
tvangsindskrivninger til hæren, mod
eneste krigsskueplads for Frankrig.
henrettelsen af kongen og forfølgelsen
l n den for landets grænser hærgede
af præsterne. Republikkens styrker
borgerkrigen. Dele af det vestlige og
havde ordrer til at nedkæmpe oprøret
det sydlige Frankrig havde siden for
med alle midler og indledte en regulær
året 1 793 været i åbent oprør mod
ødelæggelseskrig i oprørsområderne.
republikken. Oprøret havde ul met
længe. I nogle områder var man til at
Borgerkrigen blev blodig, og alene
oprøret i Vendee i det vestlige Frankrig
begynde med ikke direkte anti-revolu-
kostede 2 50.000 mennesker livet.
68
» R EV O L U T I O N E R
Robespierre og hans folk blev væltet
manipulation ville Direktoriet holde de
ved et kup den 27. juli 1 794. Rædsels
pol itiske yderfløje i skak. Men styret
herredømmet var slut. 500.000 menne
blev mere og mere upopulært, og det
sker havde været fængslet under ter
endte med, at Direktoriet i 1 799 blev
roren, omkring 1 0.000 døde i fængsel
væltet ved et statskup med general
inden dom, mange blev henrettet uden
Napoleon Bo naparte som en af hoved
dom. Sans-cul otterne, der havde været
mændene. Straks efter kuppet udma
med til at sikre rædselsherredømmet,
nøvrerede Napoleon sine medsammen
blev efter terrorens ophør mødt af
svorne og satte sig solidt på magten.
militæret, når det trak op til ballade.
Han indførte et mil itærdiktatur, der
De politiske klubber, der havde leveret
på den ene side hvilede på mange af
det ideologiske input til terroren, blev
revolutionens grundlæggende princip
lukket. En ny forfatning så dagens lys
per, men på den anden side indskræn
i 1 795, og et nyt styre - Direktoriet
kede den personl ige frihed og favorise
- tog over.
rede de allerrigeste i landet.
Under Direktoriet forsøgte man at
Mens de revolutionære i 1 789 ville
balancere, men endte med at slingre.
skabe et samfund, der byggede på en
Gennem valgsvindel, korruption og
begrænsning af statsmagten gennem
K R I G E N E OG NAPOLEON
D e n Franske Revo l ution fik
xembourg og den venstre
vidtrækkende betyd n i n g
Rhi n-bred blev ind l emmet i
af Rusland i 1812 s k u l l e vise
for Europa, i kke m i n d st
Fra n krig, og i 1797 i n d ledte
sig skæbnesva nger. l 1814
på g ru n d af den krig, der
genera l Napoleon Bonaparte
måtte Napoleon træde ti lba-
sku l l e præge kontinentet i
sin erob ring af Italien.
ge, efter at de fra nske hære
mange å r. Den 20. april 1792
erklærede Frankrig Østrig
Efter Napoleon Bonapa rtes
strafa lt m islykkede invasion
va r blevet slå et, og fjenden
magtovertagelse 1799 blev
var på vej ind i Frankrig. For
en kort bemærkning vendte
krig. Nogle m å neder senere
der sluttet mid lertidig fred
trådte Preussen ind i krigen
med en række stater, men
Napoleon dog t i l bage nog le
på Østrigs side, og året efter
krigen b l ussede h u rtigt op
m å neder senere, men blev
blev der dannet en egentlig
igen. Nye koa l itioner blev
endeligt slået i slaget ved
koa lition mod Fra n krig.
indgået, men der var i kke
Waterloo. Det va r krigen,
Ti l at begynde med gik det
noget, der kunne stoppe
der havde skabt Napoleon
i kke godt for Fra n krig, og fa-
Napoleon. Til sidst stod
- og det var krigen, der holdt
ren for en egentlig invasion
Storbrita n n i e n alene over for
h a m ved magten. Hæren
af l a ndet va r overhængende.
Frankrig. Napoleon k u n n e
v a r Napoleons fu ndament
Men krigslykken vendte.
dog i k ke i længden holde
Fra at være truet af u nder-
sa m men på de enorme land-
perioden 1806-12 talte den
gang kunne Frankrig vende
områder, han havde lagt un-
over tre mio. soldater.
konflikten til en egentlig
der sig. H a n fik store proble-
erobringskrig. Belgien, Lu-
mer i Spa n ien, og den kata-
såvel som hans redskab, og i
69
70
» R EV O L UT I O N E R
Da krigen var brudt ud, og Frankrig - og dermed revo
centralt spørgsmål : Var revolutionen
lutionen - var truet af "fyrsternes Europa", som man
en frihedsbevægelse, der forsøgte at
sagde, erklæredes "fædrelandet i fare·: Snart indledtes
befri menneskene fra adelen, konge
den såkaldte "levee en masse" (massemobilisering).
Hele nationen skulle stille sig til rådighed for hæren
og bidrage på de måder, det kunne lade sig gøre. Alle
magten og kirkens undertrykkelse?
Eller var revolutionen et urovækkende
ugifte mænd mellem 18 og 2 5 skulle lade sig indskrive.
eksempel på skjulte kræfter, der førte
Mænd og kvinder skulle hjælpe til med at skaffe tøj,
direkte til pøbelvælde og terror? De
mad og indkvartering til soldater. Våben skulle produ
konflikter, revolutionen skabte, har
ceres og stilles til rådighed for hæren. Der skulle bruges
levet videre i ndtil vore dage. Derfor
frivillige til hospitalerne, mens byg n i nger, heste, vogne
og andre transportmidler skulle stilles til rådighed for
hæren, når der blev brug for det. Man bestræbte sig
har tolkningen af revolutionen løbende
været et stridspunkt for historikerne.
samtidig på at tilskære resterne af den gamle hær,
Så sent som i 1 989, da Frankrig fej rede
nationalgarden og de indkaldte, så man kunne få en
200-året for revolutionen, kunne man
så ensartet hær som muligt. Den franske massehær
opleve, at flere historikere boykottede
byggende på værnepligt skulle snart blive et militært
hinandens jubilæumskonferencer.
forbillede for andre europæiske stater.
I den klassiske marxistisk inspi
På det øverste billede ses en indrulleringsscene, hvor
rerede tolkning ses revolutionen i et
frivillige melder sig til krigstjeneste. Billedet nederst
klassekampsperspektiv. Revolutionen
hedder "Fædrelandet i fare" og viser tårevædede
kaldes en borgerlig revolution med
afskedsscener. Mændene drager i krig for fædrelandet
(som findes repræsenteret på billedet af statuen til
venstre) og lader koner og børn blive hjemme.
henvisn i ng til, at det var borgerska
bet, der igangsatte og i sidste ende
fik mest ud af revolutionen. Stands
samfundets opdeling mellem adel og
borgere havde i den anden halvdel
pol itiske og civile rettigheder, ville
af 1 700-tallet fået en ny betydning,
Napoleon og hans mænd skabe et
hvor adelen kæmpede for at bibeholde
samfund byggende på orden og hie
den gamle orden, mens borgerskabet
rarki. Napoleon ryddede så at sige op
kæmpede for at iværksætte ændringer,
og skabte den stabilitet, der var gået
der kunne give det nye politiske og
fuldstændigt fløjten under Direktoriet.
sociale muligheder. Derfor allierede
Men det var på bekostning af idealerne
borgerskabet sig med de fattigere dele
fra 1 789. Revolutionen var slut. Nu
af befolkningen som sans-culotterne
var samfundsborgerne igen blevet un
for at vinde styrken til at nedbryde det
dersåtter.
feudale samfund, men senere blev de
undertrykt, da de havde leveret varen
Tre fo rske l l ige tol k n i nger af
Den Fra nske Revol ution
Meningerne om D e n Franske Revo
lution har mildest talt været delte.
Allerede i samtiden opstod et helt
til borgerskabet. En vis idealisering
af sans-culotterne har knyttet sig til
denne udlægning af revolutionen.
Den traditionelle opfattelse blev i
første omgang i 1 9 50'erne imødegået
af den engelske historiker Alfred Cob71
ban. Han mente ikke, at revolutionen
marxistiske tolkning, men også med de
var sat på skinner af et kapitalistisk
mange liberale historikere. De så revo
borgerskab i klassisk forstand. Revo
lutionens tidlige fase l 789- l 792 som
lutionen var tværtimod drevet af em
en nødvendig forandring af et stivnet
bedsmænd, administratorer, advokater
fransk samfund - og perioden fostrede
og ejendomsbesiddere.
store resultater: Menneskerettighedser
l
virkeligheden
havde dele af adelen og dele af bor
kJæringen, afskaffelsen af "det feudale
gerskabet mere tilfælles, end man
system", udvidede rettigheder til jøder
skulle tro. Med Cobban indledtes den
og protestanter, den j uridiske og ad
såkaldte revisionisme, der for alvor fik
ministrative reorganisering af Iandet
fodfæste i slutningen af 1 970'erne.
m.m.
Franr;ois Furet tog i F rankrig trå
Med Furet og hans tilhængere blev
den op fra den engelskdominerede
opmærksomheden vendt fra økonomi
revisionisme og gik mere end et skridt
ske aspekter til pol itiske fænomener.
videre i kritikken af marxistiske stan
Revisionismen skabte en åbning, der
dardtolkning af revolutionen. Set fra
førte til en langt større mangfoldighed
Furets mere konservative synsvinkel
i emner, tolkninger og tilgange. l dag
skabte revolutionen et demokrati, der
kan man ikke tale om, at en enkelt
ikke var demokratisk. Revolutionens
retn ing er den fremherskende.
dynamik udsprang af en radikal su
verænitetsforståelse, hvor nationen
altid stod over i ndividet. Det betød, at
det revolutionære styre kunne udføre
Den Fra nske Revol utions
betyd n i ng
den ene uhyrlighed efter den anden i
Den Franske Revolution var et ud
nationens navn. Der fandtes således
præget mandeforetagende. Selv om
en totalitær grundtone i revolutionen,
kvinder spillede en væsentlig rolle i
der kulminerede under Rædselsher
begivenhederne, havde de i ngen for
redømmet, som var til stede allerede
mel politisk indflydelse. Da Konventet
ved revolutionens udbrud. Rædsetsher
vedtog forfatningen af l 793, der aldrig
redømmet var altså ikke en afvigelse
trådte i kraft, blev der for første gang
i den revolutionære proces skabt af
i historien indfø rt almi ndelig valgret.
omstændighederne, sådan som den
For mænd. Trods indførelse af eksem
klassiske tolkning havde ment - og
pelvis kvinders ret til skilsmisse, var
som mange l iberale historikere også
kvinder udelukket fra det politiske liv.
mente. Nej, terroren var snarere en
De politiske kvindeklubber, der var
fuldbyrdelse af revolutionens ideolo
etableret sideløbende med de kendte
giske forestillinger. Og i revolutionen
politiske klubber i revolutionens før
lå også ki men til det 20. århundredes
ste år, blev lukket under Konventet.
tot a l i tære styreformer, som m a n se
Kvi n dernes plads var i hj emmet, ikke
nere kunne finde
på den pol itiske scene. Under Napo
fx
i Sovjetunionen.
Den opfattelse brød ikke bare med den
72
leons styre blev det juridisk fastslået,
»
Napoleon krones til kejser i Notre Dame i 1 804. Først satte han kronen på sit eget hoved, og dernæst krones kejser
inde Josephine, mens paven er placeret bagved. Udsnit af Jacques Louis Davids maleri.
Med Konkordatet i 1 801 indgik Napoleon en aftale med pavemagten, der afsluttede det brud med Rom, som revolu
tionen havde skabt. Samme år som kroningen udsendte Napoleon Code Civil - et stort lovkompleks, der fastlagde
og gennemførte den standardisering af lovene, som revolutionen havde påbegyndt. Napoleon oprettede desuden
et kejserligt aristokrati, hvor adelskab blev tildelt efter fortjeneste til kejserens mænd. Napoleon søgte at bygge sit
styre på det bedste fra begge verdener og ville integ rere både den gamle førrevol utionære elite og den nye elite, der
var vokset ud af revolutionen.
at manden er famil iens overhoved, og
napoleonskrigene trådte Europa ind i
at kvinder altid er underlagt faderen
massekrigenes tidsalder. Desuden var
eller ægtemanden. Disse patriarkalske
det franske overherredømme i store
bestemmelser blev først ændret i mid
dele af Europa under revolutions- og
ten af det 20. århundrede. Så for de
napoleonskrigene af betydning for den
franske kvinder f1k revolutionen ikke
senere politiske udvikling i 1 800-tallet.
nogen direkte politisk betydni ng.
Betydning f1k revolutionen deri
På den ene side havde befolkningerne i
de besatte områder snuset til civile ret
mod for den overordnede pol itiske
tigheder og politisk i ndflydelse gennem
historie. Den nationale hær, der blev
den franskinspirerede lovgivning, der
skabt under revolutionen, udviklede
blev indført i kølvandet på den franske
sig til et forbillede for andre euro
pæiske stater, og med revolutions- og
litære sejre og de revolutionære ideer
fremmarch. Glansen fra Frankrigs mi
73
På Antoine-Jean G ros' maleri fra 1 794 ses republikken allegorisk fremstillet som en kvinde i antikke klæder. Spyd
det (la pique) var sans-culotternes foretrukne våben og bruges her som et symbol på den folkelige magt, mens den
røde frygerhue symboliserer friheden. Huen blev oprindelig båret af frigivne slaver i det gamle Rom, og den blev
u nder Den Franske Revolution et populært politisk symbol. Republikken hviler sin hånd på en trekant (symbol for
ligheden). der igen hviler på et fasces (risknippe). Det blomsterarnspundne fasces symboliserer republikkens enhed
og udelelig hed. Billedet kan ses som en forløber for Marianne-figu ren, der skulle blive symbolet på republikken (og
som bl.a. ses på franske frimærker).
Nationale symboler som Marianne-figuren, trikoloreflaget, Bastille-dagen (nationaldagen den 1 4. juli) og ikke
mindst nationalsangen Marseillaisen er i dag fasttømrede bestanddele i Frankrigs nationale arvegods, hvilket viser
revolutionens enorme betydning for landets selvforståelse.
74
påvirkede befolkningerne rundt om
Den kulturelle indflydelse, som Frank
kring i Europa.
rig i århundreder havde øvet på resten
På den anden side var Frankrig en
af Europa, ebbede ud i begyndelsen af
besættelsesmagt, og hadet til de fran
1 800-tallet. I stedet kom Den Franske
ske undertrykkere kom på l ængere sigt
Revolution til at få en enorm ideologisk
til at styrke den spirende nationalisme,
indflydelse på hele kontinentet. Den
der prægede 1 800-tallets nationalsta
l iberalisme, der udgik fra Den Franske
ter. Den franske nationalisme havde
Revolution, smeltede på mange måder
været en drivende kraft i revolutionen,
sammen med nationale strømninger og
og Napoleon havde endda appelleret
dannede fundament for de mange na
til nationale kræfter i de lande, han
tionale frihedsbevægelser, der prægede
kontrollerede. Nationalismen var såle
Europa i 1 800-tallet. Samtidig fostrede
des både en arv fra og en konsekvens
revolutionen sin egen modsætning;
af revolutionen, og på den måde fun
nemlig den konservatisme, der især
gerede Frankrig både som inspirati
blev formuleret uden for Frankrig som
onskilde og fJendebillede.
reaktion på revolutionen.
75
>>KI LDER
1 . @ Ca h i ers des daleances 1 7 89
Inden stændeme samledes i Versa il/es, havde repræsentanter fra h ver af de tre stæn
der i h ver egn i Frankrig forfattet de såkaldte cah iers (valgbreve}, h vori forslag,
forhåbn inger, beklagelser og krav til den forestående stænderforsam ling blev luftet.
Der blev skrevet mere end 25. 000 ca h iers i hele Frankrig. Udfærdigelsen va r i en vis
forsta nd verdens første opinionsundersøgelse. Nedenfor ses eksempler på to cah iers.
Læg mærke til både forskelle og ligh eder.
Cah ier fra tredjesta nd i Longne
1 78 9
l . Vi beder i ndstændigt Hans Majestæt om a t afskaffe saltskatten og gøre saltet
salgbart.
2. Vi ønsker, at Hans Majestæt, hvis det behager ham, skal ophæve alle afgifter på
fødevarer og andre varer.
3. Vi ønsker, at skatteopkrævernes indtægt begrænses og sættes i fo rhold til deres
arbejde.
4. Vi ønsker, at Hans Majestæt støtter vores krav om, at formue- og indkomstskatten,
kopskatten, de indirekte skatter og andre afgifter vi betaler til staten skal fordeles
på alle ki lder så som herregårde, huse, jord, skove, vingårde, vandveje og al anden
ejendom.
5. Vi ønsker, at offentligheden skal have kendskab til det misbrug, som ligger til
grund for anlæggelsen af un ødvendige veje, som f. eks. herremændenes slots
veje.
6. Vi ønsker, at alle værdigenstande midlertidigt bringes til byernes borgmesterkon
tor og derefter straks til kongens skatkammer.
7. Vi bønfalder Hans Majestæt om at give os lov til at nedlægge alt det vildt og alle
de fugle, som forårsager store tab på vore marker.
8. Vi ønsker, at pligten til at bruge herremandens møller afskaffes af hensyn til det
misbrug, som fmder sted.
9. Vi ønsker, at alle forbrydere skal stilles for retten.
76
>>
Ca hier fra Amfrev i l l e sous les Monts 1 789
l.
Stænderforsamli ngens beslutninger skal tages a f de tre stænder i fællesskab, og
2.
Der skal sættes en effektiv stopper for misbrug af retssystemet gennem en re
der skal stemmes efter hoveder.
form, der gør domsafsigelse gratis.
3.
Der skal oprettes provinsialstænder over hele kongeriget ( . . . )
9.
3. stands repræsentation i stænderforsamlingen skal i det mindste være lige så
stor som l . og 2. stands tilsammen.
10. Statens udgifter skal reduceres mest mul igt, og kilderne til misbrug af de offentlige midler skal findes.
1 1 . Den urimeligt høje pris på salt skal nedsættes og være ens i alle provi nser.
1 2. Alle privilegier afskaffes, da de er en hæmsko for samfundet ( ... )
1 4. Fornyelse af fæstebrevene kan kun ske hvert 50. år, da en hyppigere fornyelse
er ruin for mange bønder.
1 5. Sognets beboere skal ikke betale for opførelse og vedligeholdelse af ki rkerne.
1 6. Der skal vedtages en lov, som giver bønderne mul ighed for at klage over og
udøve selvjustits over for de ødelæggelser, vildt og fugle forårsager på markens
afgrøder.
1 7. Bomuldsspinderierne, som beskæftiger 400 mennesker i Louviers, og som berø
ver 1 200 andre deres levebrød, skal nedlægges.
1 8. Man skal straks sætte en stopper for møllernes pengegriskhed i denne frygtelige
krise, hvor de ikke kan få korn nok at male. Derfor formindsker de mængden af
brød, hæver prisen og fremkalder en dødelig hungersnød i Frankrig.
2. @ Ed m u n d B u rke : Ta n ker om Den Fra nske Revolution
På baggrund af begivenhederne i Frankrig udgav den irsk-engelske politiker Edmund
Burke {1 728- 1 797} i 1 790 værket "Reflections on the Revolution in France ': Tilbage
i 1 7 70 'erne havde Burke udtrykt sin støtte til Den Amerikanske Revolution og va r
stærkt kritisk over for The East India Campanys magtmisbrug i kolon ierne. Men i
Den Franske Revolution så Burke noget helt andet, og fik han ret i sin forudsigelse
om revolutionens forløb?
Burke er siden blevet betragtet som grundlæggeren af konservatismen.
På en gang at reformere og bevare er en helt anden sag. Når man beholder det brug
bare ved en gammel i nstitution, og det, som skal føjes til, skal indpasses i det, som
er bibeholdt, kræves der en stærk ånd, en stadigt udholdende opmærksomhed, man
gesidige evner til at sammenligne og kombinere, og en frodig og rådsnar forstand.
Og disse egenskaber vil stå i en stadig kamp med to hi nanden modsatte kræfters
forenede magt, nemlig det stivsind, som afviser en hver forbedring, og den overfla
diskhed, som trættes og væmmes ved alt, hvad den har. Men måske vil De i ndvende:
77
"En sådan fremgangsmåde tager lang tid. Den egner sig ikke for en forsamli ng, der
sætter en ære i at fuldføre et værk, der fordrer langsommelige tider, i løbet af nogle
få måneder. At reformere på den måde kunne måske tage mange år". Det kunne det
utvivlsomt, og det burde det også gøre. Det er en af de udmærkede egenskaber ved
en fremgangsmåde, hvor tiden er medvirkende, at udviklingen går langsomt og i
nogle tilfælde er næsten umærkelig. Hvis omsigt [klog omtanke] og varsomhed er en
del af visdommen, allerede når v i arbejder med l ivløse ting, så er det afgjort tillige
en del af vor pl igt, når det, som vi nedbryder og opfører, ikke er af sten og træ, men
er følende væsener, som vi i stort tal kunne styrte i ulykke ved pludselig at forandre
deres still ing, vilkår og sædvaner. Men det synes at være den herskende mening i
Paris, at et u følsomt hjerte og en urokkelig selvtillid er den fuldkomne l ovgivers
eneste kval ifikationer ( ... )
Når troløshed og mord retfærdiggøres i almenvellets navn, vil al menvellet snart
blive påskuddet og troløshed og mord målet, indtil rovgriskhed, ondskab, hævntørst
og en frygt, værre end hævnen, kunne tilfredsstille deres umættelige appetit. Dette
måtte blive følgerne, når al den naturlige sans for ret og u ret forsvinder i stråleglan
sen fra denne menneskerettighedernes triumf ( ... )
Derfor må I, så snart der opstår uoverensstemmelser mellem jeres nationalforsam
ling og det ene eller det andet parti i befolkningen, ty til magtanvendelse. Andet er
der ikke at gøre for jer, eller rettere sagt: I har ikke levnet jer selv nogen anden udvej
(. .. ) I fremsætter metafYsiske læresætninger med u n iverselle konsekvenser, og derpå
forsøger l at sætte grænser for logikken ved despoti (. .. )
Under den ene autoritets svaghed og alle autoriteters vaklen vil en hærs officers
korps for en tid b live oprørsk og delt i splittelsesgrupper, i ndtil en populær general,
der forstår den kunst at vinde soldaterne og som virkelig forstår at kommandere, vil
tildrage sig alles opmærksomhed. Hære vil adlyde ham for hans person lige egenska
bers skyld. Der er i ngen anden måde, hvorpå man under de herskende forhold kan
sikre sig hærens lydighed. Men i det øjeblik en sådan hændelse indtræffer, er den,
som har den reelle kommando over hæren, jeres herre, herre over kongen - det er en
ringe ting - herre over forsamlingen, herre over hele jeres republik.
3. @ Forfatni ngen af 1 79 1
I sep tember 1 79 1 blev den nye forfatning, som en komm ission s iden 1 789 havde a r
bejdet på, godkendt. Forfatningen byggede videre på Men neskerettigh edserklæringen
fra a ugust 1 789 og fastslog, at Frankrig nu var et konstitutionelt monark i med en
klar magtdeling. Forfa tningen fik kun en kort levetid.
78
I n d led n i ng
Nationalforsamlingen, der vil opbygge den franske forfatning på de principper, den
har a nerkendt og forkyndt i de foregående bestemmelser, ophæver uigenkaldeligt
alle i nstitutioner, som stred mod friheden og alles lighed i rettigheder. - Der findes
ikke l ængere nogen adel, adelsrang, a rve- eller standsprivilegier, lensvæsen, feudal
domstole, heller ikke titler, betegnelser eller privilegier, som blev afledt deraf, eller
ridderordner, standsforsamlinger eller ordenstegn, der krævede bevis for adel eller
særlig afstamning, heller ikke nogen anden forrang, bortset fra de, der kræves af
samfundets embedsmænd i udøvelsen af deres gern i ng. - Embeder må ikke længere
sælges eller arves. - Ingen del af nationen eller nogen enkeltperson må længere
nyde noget privilegium eller være fritaget for at lyde de love, som er fælles for alle
franskmænd. - Der må ikke længere fmdes lav, gilder eller korporationer for erhverv,
kunster eller håndværk. - Loven anerkender ikke længere klosterløfter eller nogen
anden forpligtelse, som strider mod de naturlige rettigheder og forfatni ngen.
Første afsnit om de grund læggende rettig heder, som forfatningen garanterer
Forfatn ingen garanterer som naturlige og borgerl ige rettigheder:
l.
at alle borgere har adgang til stillinger og erhverv uden anden forskel end den,
deres dyder eller evner bevirker.
2. at alle skatter skal fordeles ligeligt mellem alle borgere i forhold til deres skat
teevne.
3. at de samme forbrydelser uden persons anseelse skal straffes med de samme straf
fe.
Forfatn ingen garanterer l igeledes som naturlige og borgerlige rettigheder: - Ethvert
menneskes frie ret til at rtjse til eller fra eller blive på et sted uden at kunne arre
steres eller fængsles efter andre regler end dem, forfatningen foreskriver. - Ethvert
menneskes frie ret til at tale, skrive, trykke og offentliggøre sine tanker, uden at
hans skrifter kan underkastes nogen censur eller u ndersøgelse, før de offentliggøres,
og til at udøve den gudsdyrkelse, til hvilken han er knyttet. - Borgernes frie ret til at
forsamles fredeligt og uden våben, når de blot overholder politivedtægterne. - Bor
gernes ret til frit at rette personligt underskrevne henvendelser til myndighederne.
Lovgivningsmagten må ikke udstede love, der i ndskrænker eller besværer ud
øvelsen af de naturlige og borgerlige rettigheder, som opregnes i dette afsnit og
garanteres af forfatningen. Men da friheden blot består i at kunne gøre alt det, som
hverken skader andres rettigheder eller den offentlige sikkerhed, kan loven fastsætte
straffe for handlinger, der ved at angribe den offentlige sikkerhed eller a ndres ret
tigheder er skadelige for samfundet.
Forfatningen garanterer ejendomsrettens ukrænkelighed eller en forud fastsat
retfærdig erstatning for de ejendom me, som må ofres for det almene vel. En dom79
merkendelse må fastslå, om et sådant offer er nødvendigt. - Ejendomme, der er be
stemt til at afuolde udgifterne ved gudsijenesten og ved alle slags samfundsnyttige
opgaver, tilhører nationen og står til enhver tid til dens rådighed.
Forfatningen garanterer de afståelser, som har fundet sted eller vil blive foretaget
i overensstemmelse med lovenes forskrifter.
Borgerne har ret til at vælge eller udpege præster til deres gudsdyrkelse.
Der skal oprettes og organiseres et offentligt understøttelsesvæsen til at opdrage
forældreløse børn, hjælpe de fattige, som er ude af stand til at forsørge sig selv, og
skaffe beskæftigelse til arbejdsdygtige uden arbejde.
Der skal oprettes og organ iseres en offentlig undervisning, fælles for alle borgere
og gratis for de dele af den, som er uundværlige for alle mennesker. Sådanne skoler
skal oprettes, efterhånden som kongerigets nye administrative inddeling fmder sted.
Der skal indstiftes nationalfester til at bevare mindet om Den Franske Revolution,
nære broderskabsfølelsen mellem borgerne og knytte dem til forfatningen, fædre
landet og lovene.
Der skal udarbejdes en borgerl ig lovbog med gyldighed for hele Kongeriget ( ... )
Tredje afs n i t o m de offe n t l i g e m y n d i g h eder
Artikel
l:
Suveræniteten er en, udelelig, uathændelig og u fortabelig. Den tilhører
nationen. I ngen del af folket eller nogen enkeltmand kan udøve den.
Artikel 2 : Nationen, hvorfra enhver myndighed udgår, kan kun udøve den ved be
fuldmægtigede. - Den franske forfatning er repræsentativ. Repræsentanterne er den
l ovgivende forsamling og kongen.
Artikel 3: Den l ovgivende myndighed er overdraget en nationalforsamling bestå
ende af repræsentanter valgt for en periode ved fol kets frie valg og skal på den
nedenfor fastslåede måde udøves af denne forsamling med kongens sa mtykke.
Artikel 4: Regeringsformen er monarkisk. Den udøvende magt er overdraget kon
gen, som på den nedenfor fastslåede måde skal udøve den under sin myndighed ved
hjælp af ministre og andre ansvarlige embedsmænd.
Artikel 5: Den dømmende myndighed er overdraget dommere valgt for en periode
af folket.
4. @ Svar på det frække spørgsmå l : Men hvad er en sans-cu lotte?
I 1 792 begyndte de aktive medlemmer af de parisiske valgkredse at kalde sig sans
culotter. Sans-culotte betyder egentlig "uden knæbukser" og hen viser til den tradi
tionelle "aristokratiske " klædedragt med knæbukser og lange silkestrømper. Følgende
fra maj l 793 er skrevet af soldaten Vingternier.
80
> > R EV O L U T I O N E R
En sans-culotte mine herrer? Det er en person, som er til fods, som ikke har mange
penge, ingen slotte, ingen tjenere, og som bor på 4. eller 5. etage ganske enkelt med
sin kone og sine børn, hvis han har nogen.
Han er nyttig, for han kan dyrke jorden, smede, save, f1le, lægge et tag, lave sko
og udgyde sit blod for at redde republikken.
Og da han arbejder, er man sikker på ikke at møde ham på cafe de Chartres, eller i
de spillebuler, hvor der konspireres, ej heller i theatre de la Nation eller på theatre du
Vaudeville eller i de l itterære saloner, hvor man mod to sous, som er meget, spiller
Gorsas' møg.
Om aftenen møder han op i sin sektion uden håb om ved hjælp af pudder, sminke
og støvler at blive bemærket af borgeri nderne på tribunen men for med al kraft at
støtte de gode forslag og for at forkaste de forslag, der kommer fra politikernes elen
dige klike.
For resten har en sans-culotte altid sin skarpe sabel med sig for at varme ørerne
på alle de slette. N ogle gange har han sit spyd. Men ved alarmtrommens første sig
nal ser man ham på vej mod Vendee eller slutte sig til hæren ved Alperne eller mod
nord.
5. @ Ræd selsherredø mmet
RædseJsherredøm met er et sa mmensat fænomen og ikke let at blive klog på. Et vigtigt
element i det va r den borgerlige dydsopfattelse, som især Robespierre dyrkede. Ideen
var, at fra nskmændene skulle frigøre sig fra alle ga mle fo restillinger og genfødes
som gode republikanere. Vejen dertil gik gen nem tugtelse, kon trol, tilsidesættelse af
den enkeltes beh ov i fællesskabets tjeneste og udrensn ing af alt og alle, der gik mod
republikkens in teresser.
A. Pri nci pperne for Revol utionsregeringen
Maxi m i l ien Robespierres ta le t i l Konventet 25. december 1 793
Borgere og folkerepræsentanter! ( .. ) Regeringens opgave er at lede alle nationens
.
moralske og fysiske kræfter hen imod det mål, for hvis skyld den er blevet oprettet.
Den konstitutionelle regerings formål er at bevare republikken. Revolutionsregerin
gens formål er at grundlægge den. Revolutionen er frihedens krig mod sine fjender.
Forfatningen er den sej rrige og fredelige friheds herredømme. Revolutionsregeri ngen
må udfolde en usædvanlig energi, netop fordi den fører krig. Den er underkastet
mindre ensartede og mindre strenge regler, fordi de forhold, hvorunder den virker, er
omtumlede og stadig skiftende, og især fordi den er nødt til uophørlig at gribe til nye
og hurtige midler for at afværge nye og overhængende farer. Den konstitutionelle
regering beskæftiger sig især med den enkelte borgers frihed ; revolutionsregeringen
især med statens frihed. Under det konstitutionelle styre er det næsten tilstrækkeligt
at beskytte i ndividerne mod overgreb fra statsmagten ; under det revolutionære styre
81
er statsmagten nødt til at forsvare sig selv mod alle de oprørere, som angriber den.
Revolutionsregeringen skylder de gode borgere al den beskyttelse, staten kan give.
Folkets fjender skylder den kun døden.
B. Cirkul ære fra Velfærdsudva lget til Revol utionsdomstolen, de offentlige anklagere og
d e forske l l ige Revol utionstribunaler. Udsendt i s l ut n i ngen af december 1 793.
Et folk, som genfødes og vikler sig ud af trældommens svøb, står overfor dette valg;
enten må dets fjender dø eller det selv gå til grunde. Dyden og forbrydelsen skyer
hi nanden som ild og vand. Er man nødt til at straffe, må man slå til øjeblikkeligt. Thi
straffen, der i følge sit princip skal virke som et skræmmende eksempel, rammer da
med størst virkning sit mål og spreder en gavnl ig rædsel. Des hurtigere banes derved
vejen for den lyksalige samfundstilstand, hvor øksen skal ruste i sit hylster, fordi alle
men nesker er blevet vundet for dyden. ( ... )
Udrens enhver svaghed af jeres sjæl. Det drejer sig ikke blot om at sej re over de
gammelkendte fristelser, at holde sin fod fri af alle de elendige snarer, som i tidl igere
tid omgav retfærdighedens statue. Langt skønnere sejre venter jer! Vær i domstolene
l ige så ufølsomme som loven selv, og lad dens malm fylde jer sjæl og styrke den !
I skal ikke have anden slægt end fædrelandet. Som Brutus skal I ofre jeres brødre,
jeres venner, jeres egne børn, hvis de forbryder sig. Så ophøjede er de pligter, der
hviler på jer.
Men kend også disse pl igters grænser. Der er et andet skær, den glødende fæd
relandskærlighed kan strande på. At skærpe l ovens straffe, at forvanske dens ånd,
forvrænge dens meni ng, fordreje dens indhold og krænke dens bestemmelser er
forbrydelser, som kalder straffen ned over dommernes eget hoved.
Lovens bestemmelser er klare. Jeres opgave er udelukkende at anvende dem. Hvis
loven pludselig besjæledes og f1k mæle, skulle dens ord være de samme som dem
I udtaler. Husk på, at den, der udvider, begrænser, fortolker eller forklarer loven,
udøver en handling, som alene tilkommer folkerepræsentanternes forsamli ng. De
kreterne forbeholder den eneretten hertil. Principperne kræver det.
Husk også på, at det er denne fortolkningssygdom, der under misbrugssystemet
gjorde alle lovene uforståelige. Husk på, at den er årsag til alle uretfærdighedens
plager, vampyrer og hydraer. Hvis l ovenes bogstavelige mening frembyder vanske
l igheder, bør I bede folkerepræsentanternes forsamling om forklaring derpå.
Hurtighed og nøjagtighed er de to vigtigste egenskaber, vi har villet i ndskærpe
jer. Straffenes strenghed er afpasset efter forbrydelsernes art og efter den i nteresse,
samfundet har i at udrydde dem. Under revolutionerne vokser denne i nteresse. Da
spænder alt med voldsomhed de fjedre, der driver samfundet. En af de mægtigste
holder
l
i jeres hænder. Giv den al den styrke, den behøver. Men husk på, at I selv
skal være de første til at lyde loven. l skal vide, at retten til at straffe brud på l ovene
tilkommer kun dem, der selv overholder dem.
82
C.
Konventsdekret af 1 O. juni 1 794 om fo l kets fjender
Artikel 4: Revolutionsdomstolen er oprettet for at straffe folkets fjender.
Artikel 5: Folkets fjender er de, der søger at omstyrte friheden, enten ved list eller vold.
Artikel 6: Som fol kets fjender vil blive anset :
De, der søger at genoprette kongemagten eller at håne eller omstyrte N ationalkon
ventet eller den revolutionære og republikanske styreform, hvis midtpunkt det er.
De, der som kommandanter for fæstn ingerne og generaler for hærene eller som in
dehavere af noget militært embede forråder republikken, står i hemmelig forbindelse
med deres fjender eller arbejder på at sabotere hærens proviantering og forsyning.
De, der søger at h i ndre, at der skaffes fødemidler til Paris, eller at bidrage til vare
manglen i republikken.
De, der støtter Frankrigs fjender ved at hjælpe de sammensvorne og aristokraterne
til at flygte og gå fri for straf; ved at forfølge og bagtale patrioterne; ved at bestikke
folkets repræsentanter eller ved at ødelægge revolutionens principper, regeringens
love og forholdsregler, idet de anvender dem på en falsk og nedrig måde.
De, der har bedraget folket eller folkets repræsentanter for at forlede dem til skridt,
som strider mod frihedens interesser.
De, der har søgt at sprede modløshed for at støtte de sammensvorne tyran ners anslag
mod Frankrig.
De, der har udspredt falske rygter for at splitte eller forurol ige folket.
De, der søger at vildlede den offentlige meni ng og at hi ndre, at folket bliver oplyst
om ti ngenes sande sammenhæng; de, der søger at fordærve sæderne, at ødelægge
folkets samvittighed, at svække den kraft og renhed, som udgår fra revolutionens og
republ ikkens principper, eller at standse disses udbredelse enten ved modrevolutio
nære og nedrige skrifter eller ved enhver anden slags anslag.
De bedrageriske leverandører, som undergraver republikkens velfærd, og alle de em
bedsmænd, der bortødsler statens penge ( ... )
De indehavere af statens embeder, der misbruger dem ved at hjælpe revolutionens
fjender ved at plage patrioterne og undertrykke fol ket.
E ndelig alle de, der er nævnt i tidl igere love om afstraffelse af sammensvorne og
modrevolutionære, og som, på hvad måde det end er og under hvilket dække de end
skjuler sig, forgriber sig på friheden, l igheden og republikkens sikkerhed eller arbej
der på at h indre, at den styrkes.
Artikel 7 : Straffen for alle disse forseelser, som det påhviler revolutionsdomstolen at
dømme, er døden.
Artikel 8: Til at domfælde nogen som en fjende af folket kræves et bevis, materielt
eller moralsk, mundtligt eller skriftligt, som ethvert rettæn ke n de og fo rnuftigt men83
neske må anse for klart og overbevisende. Dommene skal fældes sådan som samvit
tigheden byder de af fædrelandskærligheden vejledte nævninge. Dommene har til
formål at hjælpe republikken til sej r og at tili ntetgøre dens fjender. Rettergangen
skal være den jævne fremgangsmåde, som den sunde fornuft anviser til at udfmde
sandheden under de ydre former, loven foreskriver.
6. @ Den kejserl ige katekismus
Med konkordatet i J BO I havde Napoleon normaliseret forholdet til Pavemagten og
genetableret katolicismen i det fra nske samfu nd. J l BOB (forfattet I B06) udsendtes
en kejserlig katekismus, h vori kristendommen og tilbedelsen af kejseren gå r hånd i
hå nd.
Lektion
VII
Sp. Hvilke pligter har kristne over fo r de fyrster, der hersker over dem, og hvilke
pligter har vi i særdeleshed over for vores kejser, Napoleon l .?
Sv. Kristne skylder de fyrster, der hersker over dem, og i særdeleshed skylder vi vores
kejser, Napoleon
l .,
kærlighed, respekt, lydighed, troskab, militær1jeneste, skatter
påbudt til opretholdelse og forsvar af kejserriget og hans trone. Vi skylder ham også
vores inderlige bøn ner om statens frelse og åndelige samt timeli ge velstand.
Sp. Hvorfor skylder vi kejseren at udføre disse pligter?
Sv. Først og fremmest fo rdi Gud, der skaber og fordeler kejserriger efter egen vilje,
ved at overøse vores kejser med gaver i både fred og krig har tilvejebragt ham som
vores hersker, og har gjort ham til sit redskab for sin magt og sit billede her på jor
den. At ære og 1jene vor kejser er således at ære og 1jene Gud selv. Dernæst fordi
vor herre Jesus Kristus, både ved sin lære og sit eksempel, selv har vist os, hvad vi
skylder vor hersker. Han blev født følgende kejser Augustus' love; han betalte de
fastlagte skatter og han beordrede endda at give Gud, hvad der tilhører ham, og
kejseren hvad kejserens er.
Sp. Fi ndes der ikke særlige grunde, der burde knytte os stærkere til vor kejser, Na
poleon l .?
Sv. Jo, for han er den, Gud under vanskelige omstændigheder skabte til at genetab
lere guds1jenesten og vores fædres hellige religion og til at være dens beskytter. Han
har genskabt og beva ret den o ffentlige orden ved hjælp af sin dybe og virksomme
visdom ; han forsvarer staten med sin stærke arm ; han er blevet salvet af Herren gen
nem den indvielse, han modtog af paven, den un iversel le kirkes leder.
Sp. Hvad skal vi tænke om de, der ikke opfylder deres pligter over for vor kejser?
Sv. Ifølge apostlen Sankt Poul modsætter de sig den af Gud skabte orden og gør sig
selv fortjent til evig fortabelse.
Sp. Skal de pligter, vi skylder vor kejser, på samme måde knytte os til hans legitime
efterfølgere i den orden, der er etableret af kejserrigets forfatninger?
84
>>
R EVO L U T I O N E R
Sv. Ja, uden tvivl, for vi kan i de hellige skrifter læse, at G ud, herre på jorden og i
h imlen, ved sin høje vilje og sit forsyn, ikke giver et kejserrige alene til en bestemt
person, men også til hans familie.
Sp. Hvilke er vore pligter over for vore øvrighedspersoner?
Sv. Vi skal ære, respektere og adlyde dem, fordi de er den kejserlige autoritets for
valtere.
Sp. Hvad er forbudt ifølge det fjerde bud?
Sv. Det er os forbudt at være ulydige over for vore foresatte, at skade dem eller at
tale dårligt om dem.
85
Overb l i k
•
Tretten e n g elske kol o n i e r i Nord a m erika g ø r oprør mod Storbrita n n i e n . D e fo r m u l e re r
d e res syn spu n kter i Den Amerika nske Uafh æ n g i g hedserklæri n g fra
Amerika nske Fri h edskrig
•
1 7 75-83
1 776,
og efter D e n
o p n å r d e u afhæ n g ighed s o m USA.
Den Franske Revo l ution i n d l edes med stæ n d erforsa m l i n g e n i Paris
erkl ærer sig for Nationa lforsa m l i n g .
l 1 791
nen udvikler sig t i l Rædselsherred ø m met i
1 789, og tredjesta n d e n
f å r Fra n krig e n ny forfa t n i n g , m e n revo l utio
1 793-94. l 1 799
tager N a po l e o n ma gten ved
et k u p.
•
E u ropa i krig
1 792- 1 8 1 5.
Kri g e n e æ n d rer stater, territorier og g rænser i det meste a f
E u ropa.
•
D e n Franske Revo l ution e r b l evet tol ket forske l l igt. Tra d i t i o n e l t h a r m a n beskrevet den
so m borgerskabets revo l ution mod et foræ ldet og u d u e l ig t styre. Ove r for dette mener
revi sion iste rne, at revo l utionen i kke var d e m okratisk, m e n et forsøg på a t skabe et tota
l i tært sa mfu nd, hvor i n d ividet måtte u n d erord n e sig n a tio n e n .
86
Tidsl i nje
1 77 5
Væb net oprør m o d d e n e n g e lske kro n e i d e
1 776
Den Amerika nske Uafh æ n g i g h edserk l æring
1 783
Den Amerika nske Fri h edskrig afsluttes. Storbrita n n i e n m ister ko l o n i erne ved
13
kolonier i Nord a meri ka
Paris-freden
1 789
USA's nye forfa t n i n g . G e n e ra lstændern e mødes i Versa i l l es. Den Fra nske Revo l u t i o n bryder u d
1 791
Fra n krig b l iver konsti tutionelt m o n a rki m e d forfatn i n g e n af
1 792
Fra n krig erkl ærer Østrig kri g . Ludvig
1 793
Ludvig
1 794
RædseJ sstyret afs l u ttes
1 6.
1 6.
1 79 1
suspe nderes. Rep u b l i kken oprettes
h e n rettes. Nati o n a l konventet træder sa m m e n . Velfærd sudva l get o p-
rettes, og Rædse Jsh erredømmet på begyndes
1 795
D i rektoriet oprettes
1 799
N a po l e o n Bonaparte tager ma gten ved et stats k u p
1 801
Konkordatet med paven
1 804
N a po l e o n krones til kejser. Code civil i n dføres i kke b a re i Fra n k rig, m e n i a l l e
o m råder u n d e r fra nsk i n dflydelse
1 81 5
N a po l e o n besejres ved Wate rloo
1 81 5
W i e n e rkongressen forsøger at gens kabe orden i Eu ropa
87
@
N a tionale identiteter
Siden slutningen af 1 700-tallet har
den preussiske filosof J.G. Herder. Men
begreber som national identitet og
der har aldrig været enighed om en
nationalisme præget den politiske
klar og dækkende defm ition, hverken i
dagsorden i Europa, og fra midten af
videnskab eller i hverdagssprog.
1 900-tallet har det også været tilfæl
det i resten af verden.
Forskere bruger sædvanligvis natio
nalisme om en ideologi, der hævder, at
nationer består af befolkningsgrupper
med fæl les sprog og kultur, og at nati
Hvad er national identitet
og nationa l isme?
onen er den bedste form for fællesskab
National identitet e r forestilli ngen
ind for, at grænserne for nation og stat
o m, at der fmdes et fællesskab mel
bør være sammenfaldende, og at det
lem borgerne i en nation på trods af
nationale fællesskab har et overordnet
politiske, økonomiske og kulturelle
krav om loyal itet fra borgerne.
forskelle. National identitet kan eksi
mellem mennesker. Nationalismen går
Nationalisme kan være enten in
stere sammen med andre identiteter,
kluderende eller ekskluderende, dvs.
fx lokale, regionale eller religiøse. Den
sigte på at optage flest mul ige borgere
kan komme til udtryk på forskellig vis,
i fællesskabet eller forsøge at udelukke
fredelig, selvforherligende eller ufor
folk med særlige kendetegn.
sonlig, og bliver særlig intens i krige
Nationalisme er ikke i sig selv "god"
og i krisetider. l den nationale identitet
eller "ond " ; den kan antage former,
indgår også en forestilling om andre
der kan være demokratiske eller auto
nationale grupper, for man bl iver først
ritære, liberale eller antiliberale, frigø
bevidst om, hvad man selv er gennem
rende eller undertrykkende.
erkendelse af, hvad man ikke er.
National isme bruges ofte i hver
Alt efter de historiske betingelser
kan nationalismen all iere sig med
dagssprog som et negativt ladet udtryk
helt forskellige politiske ideologier. I
om den måde, andre lader deres natio
hverdagssprog er nationalisme typisk
nale identitet komme til udtryk. I fag
er det et neutra l t begreb, som
har været anvendt siden 1 7 74, hvor
el l er i andre stater - i k k e hos en selv.
l i tteratur
noget, der fmdes hos andre mennesker
ordet nationalisme blev lanceret af
88
» N AT I O N A L E I D E N T I T E T E R
N AT I O N OG I D E N T I T ET
Under Den Franske Revolution kom nation
til at betegne det suveræne, selvstændige
folk, hvor alle havde lige rettig heder, og
hvor fol ket selv valgte sin lovgivningsmagt.
Men i løbet 1 800-ta llet blev ordet anvendt
på befolkn ingerne i alle stater uanset styre
form og beteg nede nu folk med ku lturelle
særtræk som sprog, traditioner og h istorie,
der gjorde netop denne nation forskellig fra
alle andre. Begrebet nation kan også beteg
ne befolkningsgrupper, der lever som na
tionale mindretal uden egen stat, men med
delvis selvstyre, fx palæstinensere, kurdere
og skotter. Fælles for alle disse betydn inger
er, at en nation er et oplevet fællesskab med
en sam lende nationalfølelse og en fælles
identitet over for andre g rupper.
Identitet er det, som kendetegner en per
son i forhold til andre. Identitet og forskel
er uløseligt forbundet. Før i tiden blev iden
titeten især da nnet ud fra det nære m i ljø,
religionen og den sociale gruppe, som man
til hørte. Traditionen var det afgørende for
identitetsdannelsen, og identiteten var ret
stabil livet igennem. l det moderne sam
fund, der er præget af konstante foran
dringer på de kulturelle og sociale områder,
er identiteterne ikke så stabile som førhen.
Forandri ngerne i identiteten sker ofte som
følge af konflikter fremkaldt af en stræben
efter a nerkendelse. De fleste har flere iden
titeter, udviklet i forbindelse med arbejde,
hjemsted, køn eller politisk overbevisning.
tlygtighed, om gode danske skikkes
forfald og indførelse af dårlige frem
mede skikke. Men vi ved ikke i hvilken
udstrækning, disse holdninger fandtes
i andre befolkningsgrupper end de få
privilegerede tæt på magtens centrum.
Under adelsvældet i 1 400- og I SOO
tallet henviser de adelige j ævnligt til
fædrelandet, men det er et standsbe
stemt fædrelandsbegreb, for det var i
kraft af privilegier, at adelen følte sig
forpligtet til at forsvare landet.
Med indførelsen af enevælden i
1 660 blev fædrelandsbegrebet udvi
det. Det omfattede ikke l ængere kun
adelens nedarvede rige, men hele mo
narkiet eller helstaten, som den kald
tes. Helstaten bestod af kongerigerne
Danmark og Norge, hertugdømmerne
Slesvig og Holsten samt de nordat
lantiske besiddelser, Island, Færøerne
og Grøn land. En af de første, der gav
udtryk fo r en fædrelandskærlighed,
der omfattede begge kongeriger, var
Ludvig Holberg, der i sit værk Da n ne
marks og Norges Beskrivelse fra l 729
skrev om kærlighed til fædrelandet og
det danske sprog. Han endte dog med
at advare mod fædrelandskærlighed,
fordi han så, at den kunne udarte sig
til en trussel mod andre endnu væ
Fædre l a ndskærl ig hed
- et mangetyd igt beg reb
sentligere værdier som næstekærlighed
og respekt for dyd og meritter. Holberg
understregede også, at fædrelandskær
Et følelsesmæssigt engagement i fæd
lighed ikke måtte medføre had eller
relandet kendes langt tilbage i tiden.
afsky til fremmede.
Det var det, der i nspirerede Saxo til at
I 1 7 59 udgav Tyge Rothe en bog om
skrive det store værk Gesta Da narum
fædrelandskærlighed, men i en endnu
(Danernes bedrifter). Et latinsk klage
bredere betydning af begrebet. Det var
digt fra 1 3 29 fortæller om det danske
riges ulykke på grund af kongens land-
helstats-fædrelandet, som han her pri
ste, for der var brug for en samlende
89
Frem til 1 8 1 4 bestod helstaten af to kongeriger,
Danmark og Norge, og to hertugdømmer, Slesvig og
Holsten. Her ses hertugdømmerne, der fra middel
alderen blev styret sammen. l 1 8 1 4 måtte Danmark
afstå Norge og fik som erstatning hertugdømmet
Lauenburg i 1 8 1 5.
hzt;hoe
�
\
r
-
HOLSTEN
p;nnebcrg
f-!•mbu•g
AltOna
Hertugdommmel Slesvig
-&4
.
- 1864-grænsen
LAUEN
BURG
�
ideologi i den multinationale og fier
den danske statstjeneste og advarede
sproglige statsdannelse, som udgjorde
mod fremmedhad.
den dansk-norsk-tyske helstat Rothe
HeJstatspatriotismen måtte nød
ville vise, at fædrelandskærlighed
vendigvis være a-national og undlade
gennem en aktiv kulturpolitik kunne
at dyrke det særegne, fordi helstaten
udbredes til hele samfundet Lærerne
frem til 1 8 1 4 omfattede de tre nævnte
skulle undervise børnene i at tjene
større nationaliteter foruden en række
fædrelandet, og præsterne skulle for
mindre (islandsk, færøsk, grønlandsk,
kynde fædrelandskærlighed fra præ
frisisk og samisk).
dikestolen. Fædrelandets m indedage
Samtidig var der en afgørende ny
skulle hell igholdes, patriotiske selska
fortolkning af begrebet fædreland un
ber understøttes, og h istorikerne skulle
der udvikJing. Den blev præsenteret få
skrive opbyggelige heltehistorier. For
år senere i bogen Brev om Kærligh ed
når borgerne fik rettigheder og pl igter
til Fædrene/andet, som en norskfødt
af staten, ville de blive medansvarlige
embedsmand, Eiler Hagerup, udgav i
for almenvellet For Rothe var fæd
1 7 67. Fædrelandet fremstod her som
relandet det sted, hvor man levede
lig med fødelandet, altså det sted hvor
og virkede som god patriot og aktiv
man var født og opvokset, og han
borger. Borgerdyd fremstod her som et
afviste det verdensborgerbegreb, som
centralt begreb, mens nationalitet og
stand var underordnet Rothe bifaldt
kom til udtryk i et af samtidens po
pulære mottoer: "Fædrelandet er hvor
derfor i ndkaldelsen af fremmede til
jeg lever vel". I tråd hermed kritiserede
90
Den officielle statsideologi afspejles i denne fig u rgruppe fra den Kgl. Porcelænsfabrik fra 1 780. Her ses helstatsfæd
relandet som en omsorgsful d mor med tre ligestillede børn: Danma rk, Norge og hertugdømmerne.
han brugen af fremmede såvel ved
På grund af den politiske udvikling
hoffet som i statsadministrationen og
sej rede den nye nationale opfattelse
hæren. Ligesom Rotbe ville Hagerup
hurtigt. I perioden 1 7 70- 1 77 2 rege
gerne fremme udbredelsen af fædre
rede kongens tyskfødte livlæge, J. F.
landskærlighed til hele befolkningen,
Struensee, enevældigt på vegne af
men han understregede, at det ikke
den sindssyge konge, Christian d. 7.
blot krævede kulturpolitik, men også
Struensee kom i stærkt modsætnings
økonomisk politik med reformer for
forbold både til hoffet og til borger
hele bondestanden. Hvis bønderne
l ige kredse, der var vrede over hans
skulle kunne identifiCere sig med fæd
demonstrative tyskhed og brug af
relandet og kongen, måtte de have
udenlandske embedsmænd. Struensee
pol itisk frihed og lov til at eje jord.
blev afsat, og de nye magthavere, der
Her præsenteres tanken om en gensi
nu styrede på kongens vegne, gjorde
dig forpligtigelse mellem borgerne og
begrebet danskhed til et kernepunkt,
regenten, også begrebet "folk" i betyd
og danskhed blev især defmeret ud
ningen "alle nationens borgere" toner
fra sproget. Derfor blev dansk sprog
frem. Det blev Hagerups fortolkning af
indført i administrationen og l atinsko
fædrelandsbegrebet, der endte med at
sej re.
lerne. Kærlighed til fædrelandet skulle
udbredes gennem undervisningen, og
91
for at modvirke den norske identitets
udtryk for den længe slumrende, men
følelse, der var under udvikling, blev
nu vågnende danskhed. Den kan også
der skrevet en skolebog, der skulle
tolkes som et udtryk for, at den dan
formidle helstatspatriotisme: Store og
ske elite i København spillede aktivt
Gode Handlinger af Danske, Norske og
på folks følelser for at styrke sin egen
Holstenerne. Den skildrede udvalgte
magtposition i forhold til den tyske
helte fra alle samfundslag og fra alle
elite. Uanset fortolkningen så var stri
dele af helstaten. Fædrelandskærlighed
den kun et hovedstadsfænomen.
betød her kærlighed til både kongen
r
provinsen domi nerede bondestan
og den multinationale helstat. Som
den, og den var kongetro, lokalt for
kronen på værket gennemførtes i 1 776
ankret og havde kun i begrænset grad
"Loven om Indfødsretten ", der forbe
udviklet national identitet.
holdt statens embeder til folk, der var
født i helstaten. Loven skulle fremme
for en kort tid låg på de nationale
Po l itisk og ku l tu rel
nationa l isme
spændi nger mellem de dansktalende
Nationale ideologier ligner kamæleo
borgernes samhørighed, og den lagde
og tysktalende indbyggere.
Men under denne statspatriotiske
ner, fordi de tager farve af omgivel
serne. Forskell ige historiske, politiske
overflade udviklede den nye danskhed
og kulturelle vilkår er med til at skabe
sig hurtigt i en mere selvhævdende
forskell ige nationale identiteter. Med
retni ng. Kravet om et Dan mark for
Den Franske Revolution blev nationen
danskere begyndte at dukke op, og
et revolutionært begreb. Fra at være
nogle mente, at statens embeder burde
en betegnelse for særlige samfunds
være forbeholdt de etniske danskere,
grupper blev nationen til selve ideen
altså kongeriget Danmarks egne bor
om folket, der havde ret til at styre sig
gere, og være udelukket for holstenere,
selv. "Leve nationen!" lød kampråbet,
selvom de var borgere i helstaten.
da de franske revolutionære tropper
Sproget blev i stigende grad anset for
kæmpede mod tropper fra europæiske
den faktor, der bestemte en persons
kongeriger. Nationen var i Frankrig
identitet. Uviljen mod befolkni ngs
trådt i kongens sted som enheds- og
grupper med andet sprog og særpræg
samlingssymboL
end dansk blev øget.
blev nationens frie borgere hyldet
Den såkaldte Tyskerfejde 1 789- 1 790
r
ritualer og sange
som dem, der gav staten legitimitet.
blev den første konfrontation mellem
Det var deres "frivillige tilslutni ng til
danske og tyske borgere i helstaten.
den fælles l ov", som var grundlaget
Det var kun en l itterær strid, men den
for statsmagten. Men borgerne kunne
viste, at en sårbar og ret aggressiv
kun samles om fæl les principper og
danskhed var ved at udvikle sig blandt
en lille, men indflydelsesrig del af
i nstitutioner, hvis de kunne tale sam
men. Frankrig var en stat med store
borgerne. Tyskerfejden kan tolkes som
kulturforskelle, flere forskellige sprog,
92
»
N AT I O N A L E I D E N T I T E T E R
et lavt informationsniveau og en re
gional ma ngfoldighed. For at gøre det
nye republ ikanske nationsbegreb til
virkelighed blev magten central iseret i
hovedstaden, og der skete en kulturel
og sproglig ensretning af borgerne.
Alle skulle tale fransk. Kort sagt - for
at realisere fo restillingen om nationen
som frivilligt fællesskab måtte der
benyttes tvang.
Det tyske nationsbegreb ses ofte
som en modsætn ing til det franske. Det
blev udviklet under romantikken, hvor
sproget blev tillagt en særlig rolle som
udtryk for folkekarakteren og nøgle til
hele kulturen. Den tyske, romantiske
tænker J.G. Herder ( 1 744- 1 803) havde
i 1 770'erne peget på sprogets centrale
betydning for udviklingen af en tysk
I N D FØ D S R ET OG STATS B O R G E R S KA B
l Da n m a rk er der i ngen forskel på be
g reberne indfødsret og statsborgerskab,
der begg e betegner det retl ige forhold
mellem en person og en stat. Et ba rn
opnår indfødsret ved fødslen, hvis faderen
eller moderen er dansk (dvs. h a r dansk
i ndfødsret) . Hvis kun faderen er da nsk,
og forældrene i kke er g ift, får barnet dog
kun dansk indfødsret, hvis det er født her
i riget (dvs. Danma rk, Færøerne og Grøn
land) . l grund lovens § 44 fastslås, a t en
udlænding kun ka n få dansk indfødsret
ved lov, og reg lerne herom er beskrevet i
"Lov om da nsk indfødsret': De omhandler
danskkundskaber, tidligere straf, gæld til
det offentlige samt afgivelse af uden
landsk statsborgerskab. For statsborgere i
de øvrige nordiske lande, Finland, Island,
Norge og Sverige, gælder dog særl ige
reg ler. Som hovedregel til lader Danmark
ikke dobbelt statsborgerskab.
nation. Sproget var båndet til folket og
dets rige traditioner. Denne forb indelse
skulle genskabes, fordi den franske og
det tyske n ationsbegreb var etnisk og
lati nske i ndflydelse havde hæmmet
kulturelt. Men i begge tilfælde var
fremvæksten af en bevidst tysk na
der tale om et samspil mellem stats
tion. Herders nationsbegreb var udtryk
l ige ra mmer og kulturelle traditio ner.
for en fredelig kulturel national isme,
Det kom også til udtryk i forskell ige
men en generation senere blev hans
opfattelser af statsborgerbegrebet:
tankegods ændret til en politisk na
I Frankrig gjaldt jus soli Q ordens
tionalisme. U nder den franske besæt
princip) . Her var det afgørende, om
telse af Preussen holdt ftlosoffen J.G.
man har boet i landet, mens begrebet
Fichte i 1 808 forelæsninger på Berlins
jus sanguinis (blodsprincippet) blev
un iversitet, hvor han skildrede det ty
det afgørende i Tyskland. D et betød,
ske sprogs ejendommelighed - og dets
at efterkommere af etniske tyskere
overlegenhed i forhold til andre sprog.
kunne få statsborgerskab, selvom de
Han fremførte nu krav om en samling
ikke havde boet i Tyskland. I Dan
af alle tysktalende borgere i en stat,
m ark blev det en kombi n ation af de
og derfra blev der hurtigt udviklet en
to principper.
ekskluderende og fortrængende natio
nal isme.
l
udgangspunktet var det fra nske
nationsbegreb el itært og politisk, og
Danskh edsbeg rebet
Udvikl ingen af en danskhedsfølelse
93
begyndte for alvor under Napole
de danske folkehøjskoler formidlet til
onskrigene. Med afståelsen af Norge
brede kredse i befolkningen.
i 1 8 1 4 og erhvervelsen af Lauenburg
i 1 8 1 5 blev balancen mellem de
fu ndamentalt ændret. Antallet af tysk
Ital ien og Tyskland
b l iver nationalstater
dansk- og tysktalende dele af helstaten
sprogede i ndbyggere i helstaten steg
Frihedsideerne fra den amerikanske
fra 2 5 pct. til ca. 40 pct. Helstaten var
forfatning og Den Franske Revolution
nu reduceret fra at være en mellemstor
var med til at skabe ønsker om at
europæisk stat til at være en lille stat
få overensstemmelse mellem stat og
uden større udenrigspolitisk i ndfly
nation. Revolutionsåret 1 848 blev en
delse. Danskerne måtte fmde et nyt
tydelig demonstration af disse ø nsker.
udgangspunkt for deres identitetsdan
Tanken om, at den italienske halvø
nelse, og selvrespekt blev et centralt
skulle være en samlet stat, var opstået
tema.
under Napoleonskrigene, og selvom
En af de første, der beskrev dansk
de mange små italienske kongeriger,
identitet under de nye vilkår, var
bystater og områder under østrigsk
N.F.S. Grundtvig, der var teolog, hi
styre blev genoprettet i 1 8 1 5, forsvandt
storiker og digter. Han skrev i 1 820
drømmen ikke. I hemmelige revolutio
sangen "Danmarks Trøst", hvori han
nære selskaber overlevede tanken om
sammenlignede udlandet og Danmark.
et frit, samlet Italien, og i 1 848 var der
Denne sang er et klassisk eksempel på
opstande mod det østrigske styre både i
den ydmyge selvhævdelse, som i løbet
Venezia og Milano. Men gennembrud
af 1 800-årene blev en vigtig del af
det for den nationale samling, der blev
dansk selvforståelse. Grundtvig sam
ledet af kongeriget Sardinien-Piemont,
menkoblede kristendom og "folkelig
kom i 1 859-6 1 , med en militær sejr over
hed" samt national og religiøs identitet
Østrig, og med oprør i kongeriget Nea
til forestillingen om en danskhed, der
pel, dvs. hele Syditalien. Nu manglede
var præget af mod, fredsommelighed,
kun Kirkestaten, som var under paven,
beskedenhed, kvindelighed og troen på
men i 1 870 blev også den erobret, og
en gudgiven lykke. Denne tankeverden
Rom kunne udnævnes til hovedstad i
blev i slutningen af 1 800-tallet via
det nye kongerige Italien. Det var
Danmarks Trøst
Langt højere bjerge så vide på jord
Langt mere af mal men så hvid og så rød
man har. end hvor bjerg kun er bakke;
fik andre i bjerg og i bytte ;
men gerne med slette og grønhøj i nord
hos dansken dog findes det daglige brød
vi dannemænd tage til takke;
ej m i ndre i fattigmands hytte;
vi er ikke skabte til højhed og blæst,
og da har i rigdom vi d revet det vidt,
ved jorden at blive, det tjener os bedst.
når få har for meget, og færre for lidt.
(N.F.S Grundtvig)
94
D A N N E B R O G - F R A M A G T E N S FLAG T I L F O L KETS FLAG
Dan nebrog er et af verdens
ældste statsflag, og ifølge
myten ha r flaget en g uddommelig oprindelse:
l 1 21 9 drog den danske kange, Valdemar Sejr, på korstog
til det hedenske Estland, hvor
der 1 5. juni stod et stort slag.
Esterne trængte de danske
tropper tilbage, og nederlaget
var truende. Men et rødt flag
med et hvidt kors dalede ned
fra himmelen, og den danske
konge satte det i spidsen for
sin hær og sejrede. Siden da
har den rød-hvide korsfane
været da nskernes flag. Denne
fortælling blev først nedskrevet
300 å r efter begivenheden og
skal derfor tages med al muligt
forbehold. Derimod ved vi med
sikkerhed, at Dannebrog fra
begyndelsen af 1 400-tallet har
været kongens og orlogsflådens flag, mens handelsflåden
brugte Dannebrog som stutflag, dvs. uden split.
l begyndelsen af 1 800-tallet
begyndte almindelige borgere
at benytte Dannebrog ved
fester og i optog. Statsmagten
va lgte en tid at se gennem
fingre med dette, men i 1 834
blev det udtrykkeligt forbudt
for private borgere at hejse
Dannebrog. Det var under
enevælden, og Frederik 6. frygtede, at borgernes brug af et
fælles flag skulle fremme den
nationale identitet og ønsket
om folkestyre. Han havde
ingen forståelse for den nye
fædrelandsfølelse, der mere
var knyttet til sprog, historie
og fol k end til regent og stat.
Trods forbuddet vedblev
ma nge borgere at bruge flaget,
og under Første Slesvigske Krig
1 848 skete der et gennembrud
for den fol kelige flagning.
Dannebrog blev et symbol
både på forsvarsviljen og det
folkestyre, der blev indført med
grundloven i 1 849. Lovliggørelsen af den folkelige flagning
skete omsider i 1 854, og folket
havde dermed vundet retten til
at bruge statsmagtens symbol.
l de næste 100 år blev flaget
opfattet som en næsten hellig
genstand, og brugen af det
var omgærdet med ritualer, fx
CA Lorentsen: Dannebrogs Himmelfald. Malet 1 808.
måtte flaget ved hejsning og
nedtagning ikke røre jorden.
Gennem 1 900-ta llet er flaget
blevet brugt i stigende grad
både kommercielt og politisk.
Ved EU-afstemninger er der
altid talrige flag både på jaog nej-sidens plakater. Også
den private flagning er vokset
gen nem 1 900-tallet, og danskerne er blevet en af de mest
flagende nationer i verden.
Flaget bruges som nationens
fælles mærke, det hænges på
juletræer, anbringes i lagkager,
og nog le maler det endda
i a nsigtet. For udlændi nge
kan denne løsslupne brug af
flaget forekomme national istisk eller næsten blasfemisk.
Men de fleste danskere har
et u problematisk forhold til
det og betragter Dannebrog
som deres eget h urrategn, der
signa lerer forbrug eller fest
og sam hørighed. Ligesom en
del andre nationale symboler
er Dannebrog ikke noget i sig
selv, men repræsenterer noget
og kan derfor tolkes frit - alt
efter behov.
Skamlingsbanke med talrige Dannebrogsflag.
95
dog et problem, at pavekirken, hvis om
grundlag for en samlet tysk stat. Men
råde nu var reduceret til Vatikanet, var
p rojektet blev bl.a. umuliggjort af stri
helt afvisende, og forholdet mellem stat
den om, hvilken af de tyske stormag
og kirke blev først løst i 1 929. Med de
ter, Østrig eller Preussen, der skulle
ydre grænser på plads var opgaven at
være den ledende kraft i enhedsstaten.
få skabt en indre enhed ud af halvøen.
Tanken levede dog videre, og det blev
En af den nationale bevægelses frem
Preussen, som under B ismarcks ledelse
trædende mænd udtrykte det med disse
skabte den tyske enhed gennem tre
ord: "Nu har vi skabt Italien. Nu gælder
krige. Først i 1 864 mod Danmark, som
det om at skabe italienere!"
mistede Slesvig og Holsten, derpå mod
Det tysksprogede område var endnu
Østrig i 1 866 og endelig mod Frankrig
mere opdelt end den italienske halvø,
1 870-7 1 . Efter sej ren over Frankrig
og efter Napoleonskrigene dannede
oprettedes det tyske kejserrige. Natio
de 39 tyske stater en løs organisation,
nalt set var det nye TyskJand udtryk
Det Tyske Forbund. Revolutionen i
for den såkaldt "lilletyske" løsning, da
1 848 blev mærkbar i mange tyske
Østrig stod udenfor.
stater, hvor borgerne gjorde oprør og
Fælles for udvikl ingen i Italien
krævede en l iberal forfatning og tysk
og TyskJand havde været, at de na
enhed. Der blev dannet en nationalfor
tionale tanker var opstået så at sige
samling i Frankfurt, som skulle skabe
nedefra, som folkelige bevægelser,
Otto Bache: Troppernes indtog i København 1 849. Malet 1 894. Selv om privat flagning endnu ikke var lovliggjort,
var byens centrum klædt i rødt og hvidt ved sejrrige troppers indtog i september.
96
.
J
Indgangen til Rosenborg Have l. maj 1 9 1 0 smykket
med Dannebrog, der omkranser et logo for otte
timers arbejdsdag. Socialisternes røde fane måtte
endnu ikke vaje frit i byrummet.
og tæt forbundet med tanker om en
kapitalen overskred de statslige græn
fri forfatning. De nationale løsni nger
ser, måtte arbl'jderne gøre det samme.
l.
blev derimod realiseret gennem poli
Sammenslutningen, der kaldes
tisk magtspil og krig, anfø rt af mere
nationale, blev opløst i 1 8 70'erne, men
I nter
konservative kræfter. I Dan mark betød
i 100-året for Den Franske Revolution i
1 848 fol kestyrets fødsel ; i 1 849 blev
1 889, stiftede europæiske socialdemo
den første grundlov vedtaget, og ned
krater en ny organisation, 2. Internatio
kæmpelsen af det slesvig-holstenske
nale. Dens mål var at sikre beskyttelse
oprør 1 848-50 skabte en umådelig
af arbejderne og modvirke militarisme
national begej string. Men et nyt natio
og krige. Samhørighed med arbejdere
nalt projekt, forsøget på at ændre for
i andre lande blev en vigtig del af ar
fatningen, så den også omfattede Sles
bl'jderbevægelsen, men man forkastede
vig, men udelukkede det tyske Holsten,
ikke helt betydningen af de nationale
førte direkte til katastrofen i 1 864.
identiteter. Som et udtryk herfor blev
arbejderbevægelsens røde banner an
Nationa l identitet over for
socia l identitet
vendt side om side med nationale flag.
I 1 9 1 0 afholdt 2. I nternationale kongres
i København, og her blev verdensfreden
Med industrialiseringen opstod der nye
hyldet i mange taler. Det lykkedes dog
befolkningsgrupper, først og fremmest
ikke at opnå enighed om, hvorledes
arbejdere. De dannede i 1 864 en faglig
arbejderne skulle forholde sig, hvis der
i nternational sammenslutning, for når
atter skul l e opstå krig i Europa.
97
Da Første Verdenskrig brød ud i 1 9 1 4,
social forsikring, hvis hovedsigte var at
f1k arbejderbevægelsens manglende
få arbejderne til at føle sig som en del
enighed om fælles adfærd stor betyd
af den tyske nation. l Danmark skete
n ing. I alle lande blev befolkningerne
dette først med socialreformen i 1 93 3 .
stillet over for kravet om national
identi f1kation, og socialdemokratiske
FO L K ET
politikere måtte vælge mellem deres
Begrebet folk kan synes enkelt og selvføl
geligt, men er kompliceret og konfliktfyldt.
Folk var oprindeligt en beteg nelse på
undersåtter, men er blevet til en beteg
nelse for en suveræn befolkningsgruppe.
Begrebet folk ka n defineres både politisk
(som statsborgere), kulturelt (ud fra fælles
sprog og afsta m ning) og socialt (som un
derklasse). Den politi ker, der kan hævde at
have folkets opbakning, har et legitimt krav
på magt. Ordet folkeparti i ndgår i tre dan
ske partier, der dækker hele det politiske
spektrum. Begrebet fol k bliver a ktuelt, når
man d røfter EU, danskhed og indvandring:
Udelukker forestillingen om det danske
fol k forestil lingen om at være en del af det
europæiske folk? l hvil ken udstrækning
kan og bør indva nd rere blive en del af det
danske fol k? Hvad er med til at give størst
solida ritet og sam menhængskraft i det
da nske sa mfu nd - politisk aktive befolk
n ingsg rupper, nationale identiteter eller
kulturelle værdier?
i nternationale og deres nationale til
hørsforhold - mellem klassefæller i
andre lande og folkefæller i eget land.
Overalt viste den nationale identitet
sig stærkere end den i nternationale,
og i de lovgivende forsamli nger stemte
arbejderpartierne for krigsbevillinger
ne. Også frygten for beskyldninger om
at være "fædrelandsløse" var medvir
kende til arbej derpartiernes opbakning
bag krigsdeltagelsen. Hidtil havde de
betonet det i nternationale engagement
som en forudsætn ing for den rigtige
form for nationalt tilhørsforhold, men
nu ændredes balancen. Det nationale
tilhørsforhold fremstod som en realitet,
mens det internationale tilhørsforhold
endnu mest var en ide.
I tråd med denne udvikling krævede
det danske socialdemokrati, at forestil
lingen om det nationale fællesskab
blev real iseret ved en demokratisering
blev gennemført med Grundloven af
E u ropas nyo rd n i ng i 1 92 0 :
E n nation i en stat
nedefra. Den politiske demokratisering
1 9 1 5, der - ifølge den førende social
Efter Første Verdenskrig blev der i ntro
demokratiske i deolog F. J. Borgbjerg
duceret en ny måde at drage grænser
- gav arbejderne mulighed for at gøre
på - "folkenes selvbestemmelsesret".
Danmark til deres fædreland.
Tanken om, at ethvert folk havde ret
l
den
danske arbejderbevægelse kom be
til selv at vælge, hvilken statsmagt
grebet folket til at spille en afgørende
det ville styres af, var et brud med
rolle sammen med kravet om gen
tidligere tiders praksis, der handlede
nemførelse af et socialt demokrati. Det
var inspireret af Tyskland, hvor der i
om sejrherrens ret til anneksion og
i ndlemmelse af erobrede områder. Det
1 880'erne var blevet gennemført en
nye princip for statsdannelser blev
98
»
N AT I O N A L E I D E N T I T E T E R
'{"C)
Lt! �,)
.-
1:
rUlSTE,R
'-'\_
�
•
Belfast"
IRSKE Du in
FRISTAT
\
"
..
Oslo
NORGE
---
.?
,--\
SVERIGE
�
..
J.
"\
Moskva
•
U
Kiev
S
S
R
CATALONIEN
0 C..�
......
Rige
1914
1914
fredsslutningen
UKRAINE
Folkeafstemninger under international kontrol
1
2
3
4
5
6
Monaco
Slesvig
1 920
1 92 1
Allenstein og Marienwerder
Øvre Schlesien
Karnten 1 920
1 920
1 92 1
1 935
Burgenland
Saarland
Folkeafstemninger uden international kontrol
;
1931
1 91 4
-- Østrig-Ungarske
-- Grænser efter
�
�
S PAN I E N
Rom
'v
/;-
-?(
l).J
/("�
Ankara
GRÆKE
'\ .
t,_.)
li
'(
Europa efter Første Verdenskrig
Områder under væbnet
besættelse
-- Russiske Rige,
Paris
Andorra
(!)
(!)
D
-- Tyske Rige,
BASKISKE
REPUBU
...__
eller selvstændige
)
- \1-.'
f l."
;
Midlertidigt selvstyrende
r'
B R· I T A N N I E N
i
,...�
Lis abon
D
STOR·
London
Madrid
Nye stater
områder
·�
1 936,
D
D Omstridte områder
Stockholm
�U)
•
7
8
9
1O
11
Vorariberg
Ålandsøerne
Tyrol
Salzburg
Vilnius
Registrering af national identitet
12
ND
� Atne
.
. \��--��) �
\
T Y R K I E T
Eupen Malmedy
Folkeafstemningerne i Slesvig (eller Sønderjylland) i
1 9 20. l zone 1 var der ca. 75 Ofo for Danmark og i zone
Prodansk plakat med symbolet på det danske folk
over for symbolet på den tyske stat.
2 ca. 80 Ofo stemmer for Tyskland. Den nye grænse
blev fastlagt i overensstemmelse hermed.
formuleret af den amerikanske præ
nye stater kom dog også til at rumme
sident Woodrow Wilson. Det vandt
ikke-tjekkoslovakiske og ikke-polske
tilslutning hos de krigsførende parter
folkegrupper, for det var umul igt at
l igesom hans forslag om oprettelsen af
lave "etnisk rene" stater. I hele Europa
et Folkenes Forbund til sikring af en
kunne kun Island og Portugal beteg
international retsorden.
Den praktiske virkeliggørelse af
nes som nationalstater i ordets egent
lige betydning. Det sejrende Frankrig
selvbestemmelsesretten foregik på
f1k samtidigt gen nemført, at Alsace
flere måder: I nogle af de områder,
Lorraine, der var blevet afstået i 1 87 1
hvor der var en sproggruppe, der
t i l Tyskland, skulle ti lbageføres til
hævdede at udgøre en nation, blev
Frankrig, uden at befolkningen blev
der oprettet nye stater. Enkelte ældre
spurgt om sin holdning hertil. Da der
stater, der var forsvundet fra Europa
var en betydelig tysksproget befolk
kortet, blev nu genoprettet. Og endelig
n ingsgruppe i området, ønskede Tysk
blev der a fholdt folkeafstemning i en
land en folkeafstemni ng, men ønsket
række områder, hvor befolkningen var
blev afvist på fredkonferencen i Paris i
blandet enten nationalt, sprogligt eller
1 9 1 9.
etnisk.
Folkeafstemninger var taget i brug
Allerede u nder krigen var det
besluttet at oprette en ny stat, Tjek
under Den Franske Revolution, men
var kun i få tilfælde anvendt siden.
koslovakiet, og at genskabe Polen. De
Ved fredsforhandlingerne i 1 864-
100
.....)
DINK AN M ICH
Prodansk plakat rettet mod tysksprogede sønderjyder.
Protysk plakat rettet mod dansksprogede sønderjyder.
krigen havde Preussen foreslået en
kom til at præge international politik
deling af Sønderjylland ud fra en
gennem 1 900-tallet.
folkeafstemni ng, men det blev afvist
bor der ofte en blandet befolkning, og
fra dansk side. I 1 9 1 9 blev det på
selv de mest retfærdige afstemninger
fredskonferencen i Paris besluttet at
vil efterlade nationale m i ndretal på
gennemføre en række folkeafstemnin
begge sider af den nye grænse. Som
ger i grænseområderne i de to tabende
supplement til selvbestemmelsesretten
stater, Tyskland og Østrig. Der afhold
blev der i 1 920'erne i ndgået traktater
l
grænseegnene
tes i alt fem folkeafstemninger under
for nationale mindretal. Det skete dog
international kontrol 1 920- 1 92 1 .
kun i det østlige Europa, for sejrher
Princippet om folkenes el ler natio
nernes selvbestemmelsesret bygger på,
rerne efter Første Verdenskrig ønskede
ikke at forpligte sig over for deres
at de involverede stater vil godkende
nye nationale mindretal, og Danmark
resultatet, men i virkelighedens ver
vil le ikke at indgå en aftale med Tysk
den er kun få stater villige til at afstå
l and, da man frygtede, at den kunne
territorium til nabostaten - uanset
give mulighed for indblanding i indre
indbyggernes nationale identitet. Men
danske anl iggender. Grænsedragning
den nationale selvbestemmelsesret
på grundlag af en internationalt kon
vedblev at være et ideal, og krav om
trolleret folkeafstemning blev således
pol itisk selvstændighed, begrundet
med indbyggernes nationale identitet,
ikke en model til løsning af territoriale
konflikter.
101
Sam menfatning og perspektiver
årtier oplevet en voksende kulturel og
Danmark var efter 1 864-nederlaget
sproglig mangfoldighed som følge af
med tabet af hertugdømmerne kun en
indvandring og globalisering. Nogle
tilnærmet n ationalstat, da der var tre
rejser spørgsmålet, om Danmark så
nordatlantiske besiddelser, hvoraf den
fortsat kan betragtes som en natio
ene, Island, allerede på dette tidspunkt
nalstat. Svaret må være ja, så længe
ønskede egen forfatning. Det blev
borgerne har identiteter, der får dem til
opnået i 1 874, derpå kom der hjem
at føle samhørighed med staten. Natio
mestyre i 1 904, selvstændighed i 1 9 1 8
nalstaten ville givetvis blive udfordret,
o g fuld uafhængighed i 1 944. D a den
hvis der er borgere, som kræver, at
nordlige del af Sønderjylland blev
statens lovgivningsmæssige monopol
indlemmet i Danmark efter en folke
skal underordnes en religiøs lovgiv
afstemning i 1 9 20, fulgte der et tysk
n ing.
nationalt m indretal med, og disse bor
Alt i alt er der således mange
gere krævede frem til 1 945 en græn
grunde til, at national identitet og na
seflytning mod nord. De to nordatlan
tionalstatens fremtid har udviklet sig
tiske områder af det danske rige har
til centrale emner i den offentlige de
opnået en betydelig grad af selvstyre,
bat i dagens Danmark. Nogle opfatter
Færøerne i 1 948 og Grø nland i 1 979.
n ational identitet som en fast kerne og
Siden Anden Verdenskrig er na
mener, at det at være dansk er noget
tionalstaten reelt blevet svækket ved
helt særligt, noget der har rod i en be
D anmarks medlemskab af NATO og
stemt historie og en afgrænset kultur
EU. Lovgivningen på vigtige økono
forskellig fra alle andre. Ud fra denne
miske og juridiske områder skal ske
tankegang er det danske folk, der en
under ansvar over for EU, og på det
gang var præget af fælles identitet,
forsvarsmæssige område under ansvar
kristentro og stærk sammenhængs
over for allianceforpligtelserne i NATO,
kraft, nu truet på sin eksistens på
samt på menneskerettighedsområdet
grund af indvandring af ikke-kristne
med ansvar over for FN. For at give
befolkningsgrupper. Andre debattører
legitimitet til disse institutioner og det
anskuer national identitet som en kul
samarbtjde, der foregår her, må der
turel konstruktion, og de ser med e n
udvikles nye identiteter eller samhørig
helt anden optik på det danske sam
bedsfølelser hos borgerne. Det gælder
fund. Deres danskhed er inkluderende,
især i forhold til EU, hvor målsætnin
og de frygter ikke, at nationen, staten
gen er en stadig tættere integration.
eller kulturen går under, hvis Danmark
Men en forudsætning for at skabe en
åbner sig mere mod Europa og verden.
europæisk identitet er, at EU-borgerne
Alle nationale kulturer, understreger
kan kommuni kere, og det vanskelig
man, er præget af udveksling med
på
virkninger udefra.
gøres især a f sproglige og kulturel le
barrierer.
Endelig har Danmark i de seneste
102
a n d re kulturer og har modtaget
Det er således meget forskellige
» N AT I O N A L E I D E N T I T ET E R
opfattelser af danskhed og national
nation er næppe holdbare, hverken for
identitet, som fremføres i debatten.
samfundet eller for det enkelte i ndivid.
Det, man kan kalde den mere lukkede
Hvis alle fællesskabsbånd svækkes,
tankegang, idealiserer begrebet "det
bliver samfundet opsplittet i ghettoer.
danske folk" og vælger at se bort fra
På den anden side forekommer det lige
de kulturelle forskelle og nuancer, der
så uholdbart - og også urealistisk - at
altid har været og fortsat findes. Den
vende ryggen til verden. Vi lever jo
mere åbne tankegang priser "det kos
både som verdensborgere og statsbor
mopolitiske samfund", men forholder
gere. Hvordan forbinder man da mulig
sig kun i ringe grad til den fremmed
heden for mobilitet i hele verden med
frygt og globaliseringsangst, som op
viljen til at i ndgå i et pol itisk fælles
tager mange.
Også det danske solidariske vel
skab i et afgrænset samfund, der nød
vendigvis må bygge på nogle fælles
færdssamfund er et væsentligt emne i
værdier? At føre statslig identitetspo
debatten. Det er produktet af en lang
litik i et demokrati er problemf)rldt, og
udvikling og opfattes i dag som en
det kræver, at man fastlægger det fæl
væsentlig del af det nationale fælles
lesgods, som alle borgere bør kende til
skab. Vel færden forudsætter, at bor
og helst også bekende sig til. Men hvad
gerne føler et stærkt fællesskab med
skal udgøre fundamentet, og hvad skal
hi nanden, da der ikke er direkte sam
være byggematerialet? Medborgerskab
menhæng mellem ydelse og nydelse.
baseret på demokratisk indsigt og til
Demokratisk medborgerskab er baseret
slutning til retsstaten kan være svaret.
på rettigheder, der er gældende for alle
Man kan også overveje, om der er
uanset kulturel, social eller økonomisk
brugbar i nspiration i det medborger
position. Men betyder en høj grad af
skab, som karakteriserede statspatrio
økonomisk solidaritet med de svagest
tismen og helstatstanken i 1 700-tallet.
stillede danskere i sig selv en afvisning
Det grundlæggende spørgsmål er,
af fattige og nødlidende udlændinge,
hvorledes man forener medborger
der søger ind i landet?
identitet og demokratisk dannelse - og
Ideer om at frigøre menneskers fore
stillinger fra bindinger til hjemegn og
dermed gør den enkelte medansvarlig
for fællesskabet.
103
>> KI LDER
1 . @ Statspatriotisme
Store
H
gode Hand linger a f Danske, Norske o g Holstenere samlede ved Ove Ma l l i ng,
1 777.
Ove Malling (1 74 7- 1 829] va r dansk embedsmand og endte som Geheimestatsmi
n ister. l 1 7 7 7 skrev han en lærebog til faget dansk, som netop va r blevet indført
som et selvstændigt fag i latinskolerne. Bogen kom til at spille en vigtig rolle som
redskab i den nationale pædagogik, der sigtede på at skabe gode og nyttige borgere.
Den blev i 1 779 oversat til tysk til brug i latinskolerne i h ertugdømmerne og var
obligatorisk læsn ing i alle latinskoler i h elstaten. Bogen spillede en central rolle for
opbygn ingen af nationalfølelse i første halvdel af 1 800-tallet, og mange forfattere,
Grundtvig, Blicher og Ingemann, h entede stoffra den.
Naturen selv har kaldet os til at elske vort fædreland. Allerede i en ung alder be
gynder vi at føle noget mere end almindeligt for det hus, den egn, den luft, som vi
er vant til ; for de personer, blandt hvilke vi er født. Vi vokser til, og rundt om os
fmder vi en mængde mennesker, der har samme sprog, samme skikke, samme kirker,
samme øvrighed : vores følelser gør dem også kære for os, fordi de l igner os. Efter
hånden som vi tænker videre, mærker vi snart, at både vi og de er medlemmer af et
langt større selskab; at den plet, hvor vi blev født, kun er en del af et større land:
vi hører tale om dette land, om landsmænd, om forfædre: "Her boede dine fædre",
siger den gamle fader til sin unge søn, "de var duelige folk; de vågede over landet, og
landet bar frugt for dem ; de stred tappert mod fjender: i vort fol k har der været store
mænd: vi har haft konger, der har elsket os, arbeidet for os, kæmpet for os." Sønnen
hører det. Hvis han nogensinde bevæges over noget, så er det her, det sker. Dette
land, dette fo l k bl iver vigtigt for ham, og m å l et fo r h a n s ø nsker. N å r vi kommer frem
til en mere moden alder, er der mange ærværdige grunde der virker sammen om at
oplive og vedligeholde vore følelser for fædrelandet ( ... )
104
Det er også kærlighed til fædrelandet, der er grunden til al dyd, styrke og lyksalighed
i det borgerlige liv; ved hjælp af den har små stater hævet sig til hæder og væl de;
men l ige så snart den begyndte at aftage hos et folk, begyndte dette folk igen at mi
ste dyd, mod, velstand og anseelse. Måtte da så ædel en drift hos borgere i de danske
stater aldrig gå hen og blive lunken ! Lad fødested, fædreland være os dyrebart for
os, som det var for vore kække forfædre, der talte til ære for det, kæmpede for dets
frelse, arbejdede for dets velstand. Lad os aldrig tro, at nogen er patriot, fordi han
bare taler om fædrelandet og hvad der er til dets bedste. Kun den elsker det, som
tænker, våger og gør nytte på det sted, hvor han er sat; som er villig at tilsidesætte
egen fordel for det almene vel, og klar til at ofre l iv og gods, hvor det gælder.
2 . @ Nation a l opdrage lse
La u rids Engelstoft : Nationalopdragelsen betragtet som det virksomste Middel til at
frem me Al menaand og Fæd relandskærl ighed,
1 808.
Lau rids Engelstoft {1 774- 1 85 1 ) va r en da nsk h istoriker, der blev begejstretfor da n
nelsesidealerne i Den Fra nske Revolution. Hans fædrelandsbegreb va r den dansk
norsk-tyske h elstat, men sam tidig frem lagde han i sin bog om nationalopdragelse et
skolepolitisk program, der især byggede på en national identitet knyttet til sprog og
h istorie. Nationa lopdragelsen skulle bygge bro mellem de forskellige opfattelser af
fædrelandet, som fa ndtes.
Kærlighed til fædrelandet kan da aldri g blive fast og herskende sindelag i en stat,
med mindre hele folket gøres opmærksom på og lærer at føle det gode ved sam
fundet, dets beskaffenhed, indretning og forfatning; med mindre enhver borger får
tydeligt begreb om dets værd og årsagerne til, at det fortjener at blive elsket. Men
- måske er det i sig selv en umulighed, at en sådan patriotisk stemning kan blive al
m indelig hos et h elt folk? Måske er det blot et behageligt trylleri, som fantasien hen
giver sig til, men som den fulde fornuft erklærer for en illusion. Måske er det blot hos
de mere fornemme og kultiverede stænder, at man kan forvente sig patriotismens
ædelmodige sindelag? Lad os ikke høre på dem, der af mangel på rigtig kundskab
eller af hensigter, der har et lavere mål end det almene vel, fremstiller al muen som
så enfol dig, så følelsesløs ( . .. )
Men, da ingen sand og fornuftig fædrelandskærlighed kan fmde sted uden tydeli
ge kundskaber om borgersamfundets godhed og elskværdighed, så følger deraf også,
at bibri n gelse af sådanne kundskaber bliver den første og nødvendigste betingelse
for opdragelse til p atriotisme, og at den skal udstrækkes til hele nationens ungdom,
om man vil, for at hele folket kan lære at tænke patriotisk. Heraf opstår da denne
G rundregel for Statsborgeropdragelsen : Den u nge føres frem til a t kende og føle det
elskværdige og det gode ved det borgersamfu nd, hvortil han hører.
105
Dette elskværdige og gode ved fædrelandet synes især at fremtræde for forstand,
hjerte og i ndbildningskraft på følgende tre måder.
Dels er det selve la ndet, der bliver genstand for borgernes velvilje, dels er det
menneskene, med hvilke han har fælles blod, fæl les stamfædre, fæl les skikke, fælles
sprog, fælles love; dels staten selv som stat, dens forfatning og borgerlige institutio
ner. Denne måde at betragte sagen på i ndeholder således de naturlige synspunkter,
som den offentl ige undervisning bør gå ud fra, hvis den skal i ndgyde fædrelands
kærlighed i de unge borgeres bryst.
3. @ Danmark som den af Gud udvalgte nation
N . F.S. Gru ndtvi g : "Fædernel a n d ved den bølgende stra nd". l Danskeren maj 1 848
N. F. S.
Grundtvig (l 783- 1 8 72) var præst, forfatter, historiker, politiker og national
pædagog. Hans betydn ing for sam tidens politiske og nationale udvikling va r over
orden tlig stor, og begreberne da nskhed og folkelighed er udformet u nder indflydelse
af hans ta nker og værker. Ved udbruddet af Treårsk rigen (1 848- 1 850) grundlagde
Grundtvig ugebladet D anskeren, som blev en slags hå ndbog i den grundtvigske ud
gave af danskhed og udkom i fi re år. Digtet "Fæderneland" er skrevet kort tid efter
k rigsudbruddet i 1 848. Her gengives udvalgte strofer.
Fæderneland!
Ved den bølgende strand,
i den majgrønne lund,
ved det dej lige sund
af de syngende vover omskyllet,
sidder bleg du i sorgen indhyllet;
dog for dig er det bedste tilbage,
thi end lever den gamle af dage !
Sort ser det ud,
men al mægtig er Gud,
dine fjender til lands
er og fjenderne hans,
de er fjender ad sandhed og retten,
de er fjender ad kærlighedsætten,
de har alle det værste tilbage,
thi end lever den gamle af dage!
(. .. )
106
Højt over sol,
på sin konningestol.
om end skyerne brast,
sidder kærlig og fast
han, som vogtede Danmark så længe,
end hans bue har klangfulde strenge,
og hans bue slår aldrig tilbage,
tro som guld er den gamle af dage !
4. @ Fædrelandskærlighed knyttet ti l ku ltu rlandskab, sprog og historie
H .C. Anderse n : " l D anm ark e r jeg født".
1 850.
I modsætning til Grundtvig har H.C. A ndersen {1 805- 1 8 75) kun skrevet ganske få
fædrelandssange. "I Dan mark er jeg født" er digtet i forå ret 1 850 u nder Treårs kri
gen, som berørte A ndersen dybt og fik ham til at bryde konta kten med tyske ven
ner, der deltog i krigen. Selvom sangen er skrevet u nder en borgerkrig, rummer den
h verken .fjendebilleder eller den klassiske modsætning mellem "dem og os ':
I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme,
der har jeg rod, derfra min verden går;
du danske sprog, du er min moders stemme,
så sødt velsignet du mit hjerte når.
Du danske, friske strand,
hvor oldtids kæmpegrave
stå mellem æblegård og humlehave.
D ig elsker jeg ! - Danmark, mit fædreland !
Hvor reder sommeren vel blomstersengen
mer rigt end her ned til den åbne strand?
Hvor står fu ldmånen over kløverengen
så dejligt som i bøgens fædreland?
hvor Dannebrogen vajer
Gud gav os den - Gud giv den bedste sejer!
Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland !
E ngang du herre var i hele Norden,
bød over E ngland - nu du kaldes svag;
et lille land, og dog så vidt om jorden
end høres danskens sang og mejselslag.
107
plovjernet guldhorn tinder Gud giv dig fremtid, som han gav dig minder!
Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!
Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme,
hvor jeg har rod, hvorfra min verden går,
hvor sproget er min moders bløde stemme
og som en sød musik mit hjerte når.
Du danske, friske strand
med vilde svaners rede,
l grønne Øer, mit hjertes hjem hernede!
Dig elsker jeg ! - Dan mark, mit fædreland!
5. ® Det "objektive" nationa l itetspri ncip - især ud fra sprog ( 1 857)
G i u seppe Mazz i n i : O m E u ropas i n d d e l i n g i "nationale" en heder
Giuseppe Mazzini ( 1 805- / 8 72) var en radikal italiensk demokrat, der levede i eksil i
London i 1 850 'erne, mens Ita liens samling va r i gang. For ham var en nation bu ndet
sam men af politisk loyalitet, og han mente, at demokratiet kun kunne realiseres i
store stater. J 1 85 7 skrev han en utopi om inddelingen af Europa i 1 0 enheder, som
han kaldte for nationale, men som efter nutidens begreber va r mu ltinationale:
Spanien og Portugal forenede: Den iberiske halvø ; Sverige, Danmark, og Norge
forenede: Den skandina viske halvø; England, Skotland og Irland: Det forenede
Storbrita n n ien; Ita lien fra yderste Sicil ien til Alperne inklusive italiensk Tyrol,
Ticino, Korsica etc. forenede til en stat; Schweiz med Savoyen, tysk Tyrol, Karnten
og Krain [del af det nuværende Slovenien] omdannes til en "alpin konføderatio n " ;
Hellas (Grækenland) med Epiros, Thessalien, Albanien, Makedonien, Rumelien frem
til Balkanbjergene inklusive Konstantinopel.
Konstantinopel bør være hovedstad under græsk overhøjhed i en konføderation
af racer (europæiske og kristne), som i dag udgør det tyrkiske imperium - dvs.
det østlige Østrig - Bosnien, Serbien, og Bulgarien; Østrig bør forsvinde: En stor
Donaukonføderation [oprettes] : Ungarn, den rumænske race (Valakiet, Moldavie n,
Transsylvanien, Hercegovina, Bøhmen ; Tyskland inklusive Nederlandene og en del
af Belgien (Flandern); Frankrig inklusive den franske del af Belgien (Vallonien) ;
Rusland og Polen : resten delt mellem dem, to adskilte national iteter i forbund.
108
6. @ Om at være både dansk og e u ropæer
Georg Brandes: "Venstre og Sø n d e rj y l l a n d ". Ta l e v e d fo l keti n g sva l g et
i 1 90 1 .
Den danske k ritiker og forfa tter Georg Brandes { 1 842- 1 92 7) udgav i I 899 en bog om
unge tyske digtere, h vor han skildrede det da nske åndsliv, der var præget af senro
ma ntik, "fædreianderi " og præstegå rdskultur - og 40 år tilbage i forhold til Europa.
Mange læsere opfa ttede udelukkende Brandes som kulturradikal og uengageret i na
tionale spørgsmål, men det var ikke tilfældet. Ha n holdtfrihedsidealerne højt, og va r
en skarp kritiker af den tyske u ndertrykkelsespolitik i Sønderjylland.
I ntet Jigger mig fjernere end den dumme Nationalisme, om hvilken jeg selv først har
brugt ordet Fædrela nderi. Jeg skældes endnu j ævnlig ud derfor. Det, at vi er Da nske,
udelukker jo ikke, at vi er Europæere. Danmark ligger som bekendt i Europa. Men
det, at vi er Europæere, udelukker i kke heller, at vi er Danske. Vi taler ikke Europæisk
- det er ikke noget Sprog. Vi taler Dansk og føler dansk. Nationalitetsideen er i vore
D age en misbrugt Ide. Vi ser store og smaa Folk gaa op i det nationale Hovmod og
blive snevre og dumme derved. Frankrig er gaaet aandeligt tilbage, siden det gav den
raa Nationalisme Raaderum. Som Folkeslagene i Oldtiden troede om sig, at de var
Guds eller Gudernes udvalgte Folk, saaledes kalder Kejser Wilhelm den Dag i Dag i
Taler til sine Soldater Gud for Tysklands gamle Allierede. De to stærkeste Magter i
vore Dage, Rusland og England, fører uafbrudt blodige Kampe for at udvide deres
nationale Magt. Gennemsnits-Englænderen tror, det er det fmeste at være Englæn
der, og Gennemsnits-Russeren, at han er bestemt til Verdens Herre.
Saadanne Forhold giver undertiden frihedselskende og oplyste Folk Skræk for
Nationalitetsideen og for nationale Kampe. Men den Ide har to Ansigter: et brutalt
og et ædelt. Der gives som bekendt Tilfælde, hvor Kampen for Nationalitet og for
Frihed er Et og det Samme. En saadan Kamp er Polens eller Finl ands, som stræber
at hævde sig mod en umaadelig Overmagt. E n saadan Kamp er den, der i al Stilhed
fo regaar i Sønderjylland.
Nationalitetsfølelsen her har ikke det Ringeste at gøre med national I ndbildskhed,
eller Fremmedhad; den er kun et Udtryk for den mest berettigede Selvopholdelses
dri ft.
Denne Selvopholdelsesdrift er desværre temmelig svag i det moderne Danmark.
Som de Danske i Nordamerika efter faa Sl ægtleds Forløb har glemt deres Modersmaal,
medens Franskmænd sammesteds bevarer deres i Aarhundreder, saaledes er Interes
sen ofte lunken hos de Danske for deres fraskilte Landsmænds Skæbne. Men dette er
et Svaghedstegn. Stærke Folkeslag som stærke Mennesker holder fast paa Alt, hvad
der aandeligt hører dem til ; har en sund og kraftig Selvkærlighed. Maaske er denne
Svaghed en Aarsag til at vi politisk er sunkne saa dybt, er saa magtesløse udadtil og
indadtil.
1 09
Men et Land, hvor den nationale Selvfølelse Jigger lavt, det er som et Holland uden
D iger i stadig Fare for at overskylles og udslettes.
7 . @ Nationa l isme og social isme
M a r i e N i e l se n : "For Nationens skyl d " i tidsskri ftet
Socialisten, n r. 1 2. J u n i 1 9 1 4
Marie Nielsen (I 8 75- 1 95 1 ) va r tjenestepige i 1 4 år, før h u n blev lærerinde. Hun
tilhørte Socialdemokratiets venstrefløj og skrev artikler og debatindlæg i bladet So
cial isten. Både før og u nder Første Verdenskrig støttede h u n den internationale op
position. Efter den russsiske revolution i I 91 7 brød h u n med Socialdemokratiet og
da nnede SAP, Socialistisk A rbejderpa rti.
For nationens æres skyld! - Mon nogen mere tror på denne frase? Mon diplomater
kan se h inanden i øj nene uden at smile, når de taler om nationens krænkede æresfø
lelse? De ved - og alle ved, at man ikke slås om æren, men om profrt ( ... ) I nationens
navn h ar man røvet, stjålet og myrdet, begået de frygtel igste ugern inger verden over
og gør det endnu. For n ationens skyld - for at opretholde de vældige stående hære,
der skal sikre dens beståen, forarmes folket. Kødet pilles det af kroppen, men til gen
gæld får det en jernrustning om det ranglede skelet. Til nationens pris har konger
levet, offrcerer og børsmatadorer skålet og talt, d igtere sunget, præster præket og
den menige mand kæmpet, lidt og tålt !
Og
hvad der det så for en afgudsdyrkelse, der kræver så intensiv dyrkelse og så
blodige ofre? En nation ! Hvad er det? Er det de politiske grænser, der bestemmer
n ationen? Hvor hører danske polakker og franskmænd i Tyskland så hen? Eller er
det sproget, der er "nationens" kendemærke? Men hvad er da det schweiziske, rus
siske og østrigske folk? Eller skal vi søge fælles afstamning for nationen? Men er
Amerikas fristater, hvor alle racer og alle europæiske "natio ner" er repræsenteret, da
ingen nation?
Hvis man tænker nærmere over denne sag, så viser det sig ganske umuligt at be
stemme, hvad en nation er. Folk af fælles afstamning og med fælles sprog kan være
adskilt ved politiske grænser, og folk af forskellig afstam ning og med forskell igt
sprog kan være samlet i samme politiske område. Men hvad dækker ordet "nation"
da over?
Ja - mon det ikke skulle dække over "overklassen" i nden for de forskellige pol itiske
områder, og mon ikke selve begrebet skulle have sin oprindelse deri, at overklassen
i den hårde kamp for tilværelsen og magten nødvendigvis måtte have mordvåben
og mænd til at føre dem ( ... ) Men så opfandt man begrebet " nation", og nationens
h ell igt og
ukrænkeligt, og titusinde præster blev sendt ud blandt folket for at lære det at elske
værn, ære, værdighed, forsvar, g l a ns etc. Og ordet nation b l ev erklæret for
"Gud ( !), konge og fædreland". Det lykkedes dem godt. I titusindevis har det menige
110
folk ladet sig føre til slagtebænken "som lammet, der ikke oplader sin mund" i blind
tro på, at de kun opfyldte en kær pligt mod Gud(!), konge og fædreland. E ndnu er
nationalmol okken såre stærk, endnu ruger han over landene, suger velstanden, og
hvert år kræver han ungt blod udgydt for sit alter, snart er dette, snart hint land, der
må levere ofrene, men intet ved sig sikkert.
Dog alle gode ånder være lovet! Der er tegn på og varsler om en ny tid, om en
tid, hvor denne bloddryppende afgud flyttes ud af det verdenstempel, der nu hvælver
sig over ham, og hensættes på sin rette plads på historiens pulterkam mer, og på den
tomme piedestal vil vi socialdemokrater fra al verdens lande stille det fredgivende,
det kulturfremmende, internationale broderskab. Dette er ingen utopi, thi alt peger
mod internationalitet ud over de snævre nationale grænser ( ... ) Derfor vil også et
hvert forsøg på nationalt at opfanatisere det ene l ands arbejdere mod det andet være
spildte. De vil og må i kraft af selvopholdelsesdriften slutte sig fast om den interna
tionale fane.
111
Overb l i k
Før 1 700-ta l l et fandtes nati o n a l ide ntitet især hos d e mænd, d e r tj e n te kongen med
•
sværdet e l l e r pen n e n .
•
Dan skere begynder fra o. 1 7 50 at opfatte sig s o m da nskere, selvom d e i kke t i l h ø re r m a g
•
To i n stitutioner h a r i sær l i g g rad opbyg get national i d e ntitet overa l t i Eu ropa : Værn e p l i g
teliten.
t e n og den offe n t l i g e u n dervisn i n g . l n o g l e stater sp i l l e r også k i rken e n a ktiv ro l l e.
•
K ri g e h a r i h øj g rad styrket den nationale i d e n titet.
•
Udvi kl i n g e n af massenati o n a l isme fore g å r i m a n g e stater i tiden 1 870- 1 9 1 4. l D a n m a rk
afsluttes den først i 1 930'erne.
112
Tidsl i nje
1 776
Loven o m indfødsretten
1 778-79
H e rd e r u d g iver folkeviser og er med t i l at gøre "fo l ket" t i l et centra lt begreb
1 789-90
Tyskerfej d e n , den første konfrontation m e l l e m d a nske og tyske i Købe n h avn
1 801
S l a g et på Reden
1 807
Køb e n h avns bombardement er med t i l at i g a n g sætte e n l i tterær nati o n a l isme
1 81 4
Lov o m offentl i g u n d e rvisn i n g t i l a l l e børn
1 8 1 4- 1 5
Afstå e lsen af Norge, som erstat n i n g fås La u e n b u rg . Anta l l et af tysksprogede
7- 1 4 å r
borgere i h e l staten forøges m a rkant
1 834-48
Den l i tterære nati o n a l isme b l iver efter h å n d e n t i l en pol itisk n ationalisme
1 848-50
Tre å rskrigen e l l er Første S l esvigske Krig u d kæ m pes. Det er e n borg erkrig inden
for d e n d a nske h e l stat
1 849
G r u n d l oven vedtages
1 854
For første g a n g t i l lades det fo l ket at bruge D a n n ebrog
1 864
Anden S l esvigske Krig m e l lem D a n m a rk, Preussen og Østrig. D a n m a rk må afstå
1 /3
af territoriet og
40
pct. af befo l k n i ng e n . H erved forsvinder den d a n sk-tyske
h e l stat, og d e n da nske n ationa lstat opstå r
1 871
1 9 1 4- 1 8
D e t Tyske Kejserrige g ru n d l ægges efter sejren over Fra n krig
Første Verd e nskrig . D a n m a rk er n eutral
1919
Versa i l i es-traktaten vedtages, og h eri i n d g å r afta l e r o m folkeafste m n i n g e r
1 920
Efter en fo l keafste m n i n g i n d l e m m e s den nord l ig e del af Sønderjyl l a n d (S l esvig)
i D a n m a rk
113
Det d a nske dem okra ti
Efter kejser Napoleons nederlag i slaget
o g vejen under den økonomiske krise
ved Waterloo i 1 8 1 5 fik de konservative
fra 1 8 1 8 til ca. 1 830. Styret under
kræfter vind i sejlene. Fyrster, der var
ledelse af Frederik 6. ( 1 808- 1 839)
flygtet fra deres lande under Den Fran
havde mistet sin dynamik efter stats
ske Revolution og Napoleon, vendte
bankerotten i 1 8 1 3 og tabet af Norge
hjem og søgte at skrue tiden tilbage til
og var blot optaget af at administrere
før 1 789. Helt lykkedes det dem dog
systemet. Selv om der formelt rådede
ikke. Den økonomiske udvikling gjorde
trykkefrihed, var denne siden 1 799
de gamle samfundsmagter - gejstlighed
blevet indskrænket den ene gang efter
og adel - svagere, mens borgerskabet af
den anden med det resultat, at den
handelsmænd og fabrikanter gik stærkt
politiske debat stort set var fraværende
frem i antal og velstand.
i 1 820'erne. Det blev der lavet om på i
Som idemæssig baggrund havde
borgerskabet liberal ismen : Den ansku
1 8 34, da enevælden nødtvungent ind
førte ftre rådgivende stænderforsam
else, at det enkelte individ er stærkt og
li nger: to for Kongeriget, en for Sles
udretter betydeligt mere, hvis staten
vig og en for Holsten, men deres magt
lader være med at regulere økonomien
blev stærkt begrænset. Det forhindrede
og i det hele taget sikrer det enkelte
dog ikke, at en oppositionsbevægelse
individ så meget frihed som mul igt.
dukkede op i Kongeriget, den national
Politisk betød det, at de liberale kræ
l iberale bevægelse, hvis mål var en fri
vede frie forfatni nger med folkevalgte
forfatning og l iberale reformer.
parlamenter. E ndvidere forl angte de,
I første omgang pressede de na
at statsmagten skulle respektere den
tionalliberale mest på for at få udvi
personlige ejendomsret og rettigheder
det trykkefriheden. Selv om de ikke
som religionsfrihed, foreni ngs-, for
havde heldet med sig, lykkedes det
samlings- og ytringsfrihed.
dem alligevel at skabe en del politisk
debat. Efter Frederik 6.'s død i 1 8 39
Den danske enevældes sidste å r
J
årene i ndtil ca. 1 830 var den danske
befolkning optaget af at klare dagen
114
og Christian 8.'s overtagelse af tronen
gik bevægelsen i offensiven fo r at få
en fri forfatning indført. Christian 8.
var totalt afvisende. Han henviste til
» D E T D A N S K E D E M O K R AT I
Tegning i vittighedsbladet Corsaren: Orla Lehmann i fængslet 1 842.
de rådgivende stænderforsaml inger,
en helt ny og stærk politisk alliance. l
der var blevet indført under hans
januar 1 848 døde Christian 8., og den
forgænger. Det, der gav de national
politiske opmærksomhed blev nu rettet
liberale folkel ig tilslutning, var dog det
mod hans efterfølger, Frederik 7.
nationale spørgsmål. Men snart var de
nationalliberale ikke alene, for der var
opbrud blandt de ellers så kongetro
bønder. Den ledende talsmand for de
M a rtsomvæltn i n g og
fri forfatn i n g
n ationall iberale, juristen Orla Lehmann
I februar 1 848 udbrød der revolution
( 1 8 10- 1 870), gjorde meget for at over
i Frankrig. Revolutionen, som både
bevise bondebefolkningen om, at en
arbejdere og borgerskab deltog i, blev
fri forfatning også var en forudsæt
en succes. Republikken blev udråbt, og
ning for gen nemførelsen af sociale og
den revolutionære gnist sprang videre
økonomiske reformer, som de var inte
til de tyske stater. Her ramte den også
resserede i. Med dannelsen af selskabet
Slesvig-Holsten, og de slesvig-holsten
Bondevennerne fra 1 846 - ledet af de
ske national ister forlangte, at den dan
nationalliberale, men med mange bøn
der som medlemmer - var der opstået
ske konge skulle i mødekomme deres
krav om en fri forfatning for et udelt
115
Slesvig-Holsten og Slesvigs optagelse i
valgret. Her slog oplevelsen af revo
Det Tyske Forbund.
l Danmark gik de nationall iberale
lutionsdagenes folkelige og nationale
fællesskab igennem, " Å nden fra 48",
under ledelse af Orla Lehmann i ak
som det kom til at hedde. Man skulle
tion. De slesvig-holstenske krav gik
dog have egen husstand, hvis man
stik i mod de nationalliberales politik,
var ansat i en andens 1jeneste, og det
som var at indlemme hertugdømmet
betød, at de mange 1jenestefolk på lan
Slesvig i Kongeriget og indføre en fri
det og håndværkssvende i byen, der
forfatning. Den 2 1 . marts krævede
boede hos arbejdsgiveren, ikke kunne
de, at den nye konge skulle afskedige
stemme. Hvis man modtog fattighjælp
medlemmerne af det ga mle statsråd og
eller ikke havde betalt den tilbage, var
udnævne et min isterium, der kunne
man også udelukket fra at stemme.
modsætte sig de slesvig-holstenske
Tidens ledende politiker, D. G. Mon
krav og gennemføre den national
rad, udtrykte sit synspunkt på val gret
liberale politik. Frederik 7. var til at
ten såda n :
tale med, for han meddelte dem, at det
"... n å r talen var om sammenkal
gamle statsråd allerede var afskediget,
delsen af en rigsforsamli ng, da var
og at en ny regering ville bl ive ud
det ikke for at få en vis intel ligens
nævnt. Som sagt, så gjort. På det før
repræsenteret, men for et få en repræ
ste ministermøde den 22. marts 1 848
sentation for den hele folkelige kraft,
meddelte kongen, at han nu betragtede
thi det var af selve folkets inderste,
sig selv som ansvarsfri, og at mi niste
at forfatni ngen skulle udgå. Det blev
riet skulle bære det politiske ansvar for
da således ikke erfarne mænd, men
ham. Hermed var det konstitutionelle
repræsentanter for hele folket, man
monarki indført. Ministeriets første
skulle søge at vælge. "
hovedopgave blev at nedkæmpe det
Helt tryg ved den al m indel ige
oprør, som slesvig-holstenerne i nd
valgret var det nye min isterium dog
ledte, efter de havde erfaret, at de na
ikke, så det lod kongen udnævne en
tionalliberale var kommet til magten.
fjerdedel af medlemmerne af den 1 48
Det resulterede i Treårskrigen 1 848-50,
mand store grundlovsforsamling. Tak
hvor Danmark ikke blot måtte kæmpe
ket være denne manøvre blev den
mod slesvig-holstenske oprørsstyrker,
konservative gruppering fo rsamli ngens
men også mod tropper fra Preussen.
største. Derefter kom centrum af natio
Den anden hovedopgave var så
nall iberale og endelig Bondevennerne,
hurtigt som muligt at udarbejde en
der havde skilt sig ud fra de national
grundlov til afløsning af Kongeloven
l iberale.
fra 1 665. Den 5. oktober 1 848 blev der
Den grundlovgivende forsamling
valgt en grundlovgivende forsamling,
arbejdede på den måde, at man dis
som skulle udarbejde en ny forfatning.
Valgretten var efter tidens forhold
kuterede et grundlovsudkast, som
kultusminister D.G. Monrad havde
meget bred ; alle mænd over 30 havde
skrevet. Der skulle dog også behand-
116
» D ET D A N S K E D E M O K R A T I
G ru n d l oven - m a g td e l i n g e n
i
h ovedtræk
D E N U DØVE N D E MAGT
D E N D Ø M M E N D E MAGT
KONGEN
D O M ST O L E
1 849- 1 9 53
U D PE G E R
D E N LOVG I V E N D E MAGT
R IG S D A G E N
LANDSTING
FOLKETING
4)
2)
'L__)
I I I I��'r=:!
M A N D L I G E VÆLG E R E
1) Ved grundlovsændringen i 1 866 blev valgretten til Landstinget stærkt indskrænket.
2) Ved systemskiftet i 1 901 blev parlamentarismen indført, så Folketingets sammensætning nu afgjorde regeringens
sammensætning.
3) Ved grundlovsændringen 1 9 1 5 fik kvinder samt tjenestefolk valgret.
4) Ved grundlovsændringen 1 953 blev Landstinget afskaffet.
les andre vigtige emner. Landet var jo
Kun på den måde kunne de tre organer
i krig, og i februar 1 849 blev der ind
afbalancere og kontrollere hinanden.
fø rt almindel ig værnepligt. Bønderne
Rigsdagen var magtens centrum, for
skulle ikke længere være ene om at
den havde både den lovgivende og
forsvare fædrelandet. Men skulle der
skattebevilgende magt. Det sidste
også i al fremtid være al mi ndelig
betød, at Rigsdagen hvert år skulle
valgret? Det blev der ført lange dis
vedtage en fmansl ov, der angav sta
kussioner om i den grundlovgivende
tens indtægter og udgifter for det
forsa mling. Da Frederik 7. den 5. juni
kommende år. Den udøvende magt lå
1 849 u nderskrev Danmarks første
hos kongen, men i praksis var den hos
grundl ov, var der dog opnået enighed
regeringen. En lov ftk kun gyldighed,
om almindelig valgret til begge Rigs
hvis kongens underskrift blev kontra
dagens kamre, både Folketinget og
signeret, dvs. at loven også blev un
Landstinget.
derskrevet af en minister. Kongen selv
var ansvarsfri. Såvel regeringen som
rigsdagsmedlemmerne havde ret til at
Gru n d l oven af 1 849
fremsætte lovforslag. Den dømmende
Den nye forfatning var bygget over
magt lå hos domstolene, og dommerne
magtdelingsprincippet, dvs. at den
kunne ikke afskediges, når de først var
lovgivende, den udøvende og den
udnævnt. Ved siden af bestemmelserne
dømmen de magt s k u l l e være adsldlt.
om, hvordan demokratiet s k u l l e fu n ge-
117
re, indeholdt den nye forfatning også
med det demokratiske system var, a t
de borgerlige og politiske rettigheder,
magten skulle l igge h o s d e formu
som de liberale havde stillet krav om.
ende, velbegavede og dannede. De
Var Danmark så et demokrati fra
nationalliberale var skuffede over, at
1 849? Svaret må være n(j eller kun
vælgere kunne fmde på at stemme på
delvis, for valgretten var så indskræn
en ganske almindelig mand i stedet
ket, at kun ca. 1 4 procent af befolk
for en fremtrædende nationalliberal
n ingen havde stemmeret. Desuden
med akademisk dannelse og formue.
var der et demokratisk problem med
Lehmanns tale var et varsel om, at de
Landstinget. Der var ganske vist al
nationalliberale foretrak, at valgretten
m indelig valgret ligesom til Folketin
til Landstinget blev indskrænket, hvis
get, men det var ikke alle, der kunne
lej lighed bød sig.
vælges. Man skulle være mindst 40 år
og have en pæn indtægt. Landstinget
blev derfor en konservativ garanti,
Demokratiet i ndskræ n kes
og det var også hensigten. Alle love
En sådan lej l ighed kom i 1 8 64, da
skul le vedtages både i Folketing og
Preussen og Østrig i nvaderede Dan
Landsting, og Landstingets flertal kun
mark og fratog det hertugdømmerne
ne derfor stoppe lovgivning, som man
Holsten og Slesvig. l denne situation
mente var for venstreorienteret.
f1k partierne til høj re for Bo ndeven
På den anden side var valgret-
nerne, de nationall iberale og de n ati
ten blevet væsentligt bredere, end
onale godsejere, et påskud til at rej se
de nationalliberale oprindelig havde
krav om en forfatningsændri ng, der
tænkt sig, og det betød, at bønderne
ville stille regeri ngen stærkere i for
faktisk ville kunne true borgerskabets
hold til Rigsdagen og i n dskrænke den
dominans. Det var det velhavende bor
almi ndelige valgret til La ndsti nget.
gerskab af embedsmænd, grosserere
Det lykkedes dog for venstrepoliti
og store håndværksmestre, der havde
kerne at bevare den almindelige valg
stillet sig i spidsen for den revolution,
ret til Landstinget; men kun til nogle
der væltede enevælden i 1 848, og
af de 66 pladser. Folketingsvælgerne
regeringens medlemmer kom fra den
kunne - ved indirekte valg - vælge
samme kreds. Også den traditionelle
27. Men de næste 27 pladser var der
overklasse, godsejerne, var betænkelig.
begrænset valgret til ; kun et lille min
Foreløbig var der meget lav stem
dretal af store skatteydere i byerne
medeltagelse, men hvad ville der ske,
og ca. 1 . 1 00 store j ordejere på landet
når hele vælgerbefolkningen for alvor
kunne stemme. De sidste blev grotesk
begyndte at stemme?
overrepræsenteret i Landstinget, for
Med tiden blev betænkelighederne
hver af disse jordejere havde en lige
til klar tale. J 1 860 holdt den natio
nalliberale Orla Lehmann en berømt
så stor stemmevægt som et helt sogns
vælgere. De sidste 1 2 pladser var slet
tale, hvor han erklærede, at meningen
ikke på valg, for de pågældende per-
118
»
DET D A N S K E D E M O K RATI
soner skulle udpeges af kongen, og det
var for l ivstid.
Med 1 866-grundloven måtte man
l angt større indflydelse på de færdige
fmanslove end Landsti nget. Hertil
kom, at Folketinget havde større de
forudse, at godsejerne ville komme til
mokratisk legitimitet end Landstinget.
at stå meget stærkt i Landstinget, og
Det var i højere grad end Landstinget
at bonderepræsentanterne til gengæld
udtryk for folkets vilje, fordi alle dets
ville kunne dominere Folketi nget. Det
medlemmer blev valgt ved l ige og al
lagde op til et samarbejde mellem
mindel ig valgret.
små og store bønder. Det viste sig dog
Godsejerne og de nationalliberale,
hurtigt, at der ikke kunne bygges no
der i løbet af 70'erne samlede sig i
gen fæl les politik på, at godsejere og
partiet Høj re, mente, at Venstres krav
venstrevælgere havde det samme er
om folketingsparlamentarisme var i
hverv. Den sociale og kulturelle kløft
modstrid med Grundlovens ord om, at
mellem de to grupper var for sto r.
kongen frit udnævnte sine ministre.
Godsejerne var vant til at give tonen
Desuden mente Højre, at det var grebet
an i forhold til almindel ige bønder, og
ud af luften at påstå, at Folketinget
denne vane kunne de ikke lægge af
bedre reflekterede folkets vilje end
sig på tinge.
Landstinget. Selv om en del af pladser
ne i Landstinget blev besat af kongen
Det Fore nede Venstre og kravet
om parla mentarisme
Regeringsforhandl ingerne i 1 870 mun
og ved privilegeret valgret, var det et
l ige så gyldigt udtryk for folkets vilje
som Folketinget.
Bag forfatningsstriden lå der en
dede ud i en regering af godsejere og
konflikt mellem forskellige samfunds
nationalliberale. Som svar herpå gik
klasser og mellem land og by. I byen
de tre venstregrupper, der eksisterede
frygtede man, at hvis landbefolknin
i Folketinget, sammen i et fælles parti,
gen kom til at sidde på hele magten,
Det Forenede Venstre. Partiet stillede
ville den ensidigt sætte sine interesser
krav om, at regeringerne i fremtiden
igennem til skade for hele Danmarks
skulle dannes i overensstemmelse med
ve og vel.
parlamentarismen : Kongen skulle ud
nævne et ministerium, som et flertal i
Bønder havde ikke sans for akade
misk dannelse og lærdom, mente man
Folketinget havde tillid til eller - som
i det toneangivende borgerskab, når
et minimum - ikke havde mistillid til.
Venstre kritiserede, at staten brugte
Venstre hævdede, at Folketinget skulle
penge på Det Kongelige Teater. Bag det
have hovedindflydelsen på, hvilken
hele lå der også en kontant frygt for,
regering der sku!Ie udnævnes, fordi
at Venstre ville ændre skattesystemet
finanslovsforslaget først skulle fore
fra ejendomsskat til indkomstskat, og
lægges i Folketinget og behandles der,
det ville være til ugunst for bybefolk
før det kom op i Landstinget. l praksis
havde det siden 1 8 50 givet Folketinget
n ingen.
119
Litografi af Venstres fem førere med Venstres leder, Chresten Berg, i midten, den moderate Frede Bojsen til venstre
øverst og den radikale Viggo Hørup for neden til venstre.
1 20
» D E T D A N S K E D E M O K RA T I
Forfatn i ngska m pen
mellem de politiske partier og attenta
D a Højre afviste Venstres krav om par
tet, men regeringen udsatte Rigsdagens
lamentarisme, søgte partiet at tvinge
møder på ubestemt tid og skyndte sig
sin vilje igennem. l 1 873 nægtede Ven
at gennemføre to provisoriske love:
stre at stemme for fmansloven, og det
Gendarrn provisoriet, som indebar opret
endte med Højre-regeringens afgang i
telsen af et ridende politi under militær
1 874. Men det var ikke ensbetydende
kommando for at slå eventuelle urolig
med en sejr for Venstres synspunkter,
heder ned, og en anden lov, der krimi
tværti mod. Partiet løb ind i en ny rege
naliserede kritik af regeringen.
ri ngsleder, der var usædvanlig stålsat,
godsejeren J.B.S. Estrup. Hans Maje
stæt Kongens ret til frit at vælge sine
ministre var det centrale for Estrup,
og han havde ikke nogen som helst
respekt for "talmajestæten", dvs. folke
tingsflertallet. Estrup var statsminister
1 87 5- 1 894, og i hele denne periode
søgte Venstre at lægge et massivt pres
på regeri ngen. Finanslovsbevilli ngerne
blev beskåret til et minimum, og lov
givningsarbejdet blev næsten totalt
lammet. Alle regeringens lovgivnings
i nitiativer skulle visne i hænderne på
den, som man sagde. Men i 1 88 5 sva
rede Estrup igen ved hjælp af en række
TI LLÆG TI L STRAFF E LOVEN
( 1 8 8 5)
Tillæg til straffeloven (l 885)
§ 3. Den, som i skrift og tale, henvendt til
publikum i almindelighed eller til forsam
linger, eller i øvrigt p å en d e n offentlige
ro og orden faretruende måde, ophidser
klasser eller dele af befolkningen til had
og forbitrelse eller til voldsgerninger imod
andre klasser eller dele af den, straffes med
fængsel.
§ 4. Den som offentlig fremsætter eller udbreder opdigtede eller forvanskede
kendsgerni nger, for derved at gøre statens
indretn inger eller regeri ngens fora nsta lt
ninger forhadte eller foragtelige, straffes
med fængsel.
love, som Folketinget ikke havde god
kendt, de såkaldte provisoriske love.
Grundloven havde en nødparagraf, der
I december 1 88 5 mødtes Rigsdagen
tillod regeringen at udstede love på
igen, dens møder kunne kun udsættes
egen hånd, "i særdeles påtrængende
i to måneder. Men da man ikke kunne
tilfælde". Dog kun hvis Rigsdagen ikke
bl ive enige om en fi nanslov, blev
kunne mødes. Dette udnyttede Estrup
Rigsdagen snart hjemsendt igen. Så
til først at hjemsende R igsdagen og
kunne der atter udstedes en proviso
dernæst udstede en provisorisk lov. Det
risk fi nanslov. Og det blev det normale
var at manipulere med nødparagraf
i de kommende år. Ethvert forsøg på
fen og klart i strid med tankegangen i
at opnå normale forhold var slået fejl .
Grundloven.
Og takket være d e provisoriske fi nans
Forløbet blev meget dramatisk. Den
love kunne Estrup skaffe midler til at
2 1 . oktober 1 885 affyrede en attentat
bygge et omfattende fæstningsanlæg
mand to skud mod Estrup, som dog ikke
kom noget til. Der var ingen forbindelse
omkring København, som Venstre var
modstander af.
1 21
mod ytringsfriheden var metoder, som
hører til i d iktaturstater. Men juri
disk stod modstanderne svagt; nogle
eksperter i statsret mente godt, at
regeringen kunne bruge provisoriske
fmanslove, og selve G rundloven gav
kun Rigsdagen ret til at samles i to
måneder om året.
Syste mskiftet 1 90 1
Træsnit af Estrups upopulære gendarmer, Illustreret
Tidende, 1 886.
l 1 89 4 ven dte regeri ngen dog a d for
handli ngens vej t ilbage til demokra
ti ets mere sikre grund. Estrup trådte
Selv om det ikke l igefrem kom til
modvill igt tilbage som regeri ngschef,
oprør, voksede de politiske modsæt
tvunget dertil a f sine egne partifæl
ni nger mellem befolkningsgrupperne
ler i La ndstinget og Folketinget. De
dog stærkt. Hadet til gendarmerne var
havde sluttet fo rli g med den mo
glødende. Ved adskillige lej ligheder
derate del af Venstre o m , at Estrup
blev de involveret i voldsomme sam
skulle gå af som statsmi n ister, at de
menstød med venstretilhængere som
civile provisoriske l ove skulle op
fx i det såkaldte slag ved Brønderslev
hæves, og en ordinær f ma nslov for
den 6. september 1 885, under hvilket
1 8 94-95 vedtages. Til gengæld skul le
gendarmerne måtte trække sig tilbage
de moderate a nerkende Københavns
og først fik situationen under kontrol,
befæstning.
da forstærkn inger fra flere andre byer
Ved valget i 1 90 1 vandt Venstre og
blev tilkaldt. Som der står i venstrepo
Socialdemokratiet en jordskredssejr.
litikeren Thomas Larsens erindringer:
Højre havde nu kun otte mandater
"Alt samkvem med disse folk [gen
i F olketinget, og en venstreregering
darmerne] var på forhånd udelukket;
under ledelse af juristen J.H. Deuntzer
venstrebladene nægtede at optage en
med J.C. Christensen som kultusmi
bekendtgørelse om hø og halm til gen
n ister og ministeriets stærke mand s å
darmernes heste; og hadet gjaldt ikke
dagens lys. Begivenheden blev beteg
blot korpset, men også de personer, der
net som et systemskifte. Denne beteg
lod sig bruge i gendarmeriets 1jeneste,
nelse signalerede, at kongen herefter
betragtedes med den største væmmelse
skulle rette sig efter princippet om
og foragt."
parlamentarisme.
Det, Estrup havde gjort med sin
Systemskiftet var et demokratisk
anvendelse af provisoriske love, var
utvivlsomt en form for statskup, og
fremskridt. Baggrunden for det skal
søges i store sociale og økonomiske
både gendarmkorpset og indgrebet
omdannelser af det danske samfund.
1 22
»
DET D A N S K E D E M O K R A T I
Om udnævnelsen af den nye regering skrev
historikeren Povl Engelstoft i 1 942 :
Tablakssystemet
Frem til 1 90 1 kæmpede to partier om
magten : Højre og Venstre, mens So
"Den, der har oplevet den 24. juli 1 901 [da
toen for regeringens udnævnelse] som ung,
vil mindes den som en mærkelig gennem
bruddets dag, i slægt vel med den jun idag
1 849, da Grundloven blev givet. Folket hav
d e fået styret for sig selv. Bonden var efter
et halvt århundredes kam p for ligeret med
de andre nået op i slottets sale. Det luftede,
det lyste, det stemte for brystet som et kom
mende vejr. Flagene g i k til tops foran gårde
og h use, og mangen småmand kunne med
ærligere følelse sige Danmarks navn·:
cialdemokratiet stadig var et meget
lille parti i Folketi nget og ikke kunne
gøre sig forhåbninger om at vinde
regeringsmagten. Efter systemskiftet
opstod der ret hurtigt et toblokssystem,
der afspejlede de nye skillel injer i be
folkningen. På den ene side stod Højre,
der i 1 9 1 5 skiftede navn til Det Kon
servative Folkeparti som udtryk for,
at partiet nu fuldt ud accepterede den
l ige og almindelige valgret og parla
mentarismen. Venstre flyttede gradvis
Fra at have været almue og derfor
over på samme side som Høj re, efter
genstand for godsejernes og borger
at dets venstrefløj i protest mod mili
skabets nedladende foragt havde bøn
tærudgifternes størrelse i 1 905 havde
derne vundet frem i velstand og ag
dannet deres eget parti, Det Radikale
telse. Resultatet var, at kløften mellem
Venstre. Det nye parti tog sig også af
byernes borgerskab og landmændene
husmændenes sag. Længere ude på
blev mindre dyb.
venstrefløjen stormede Socialdemo
Til gengæld opstod der nogle nye
kratiet frem som følge af industriali
skillelinjer. På den ene side fandtes
seringen, og det var snart Folketingets
landarbejderne, husmændene og by
næststørste parti.
arbejderne, på den anden side de vel
Ideologisk lå socialdemokrater
stillede i by og på land. Følgen var, at
og radikale ret langt fra hinanden:
bøndernes parti, Venstre, og partiet for
De Radikale ønskede at bevare det
de velstillede i byerne, Højre, nærmede
markedsøkonomiske system, medens
sig h inanden. Der var ikke længere
Socialdemokraterne arbtjdede for et
nogen grund til, at Højre så fanatisk
socialistisk samfund med fælleseje af
skulle holde Venstre borte fra rege
produktionsmidlerne. I den praktiske
ringsmagten.
politik kunne de dog godt fmde sam
Uden at ændre G rundloven af 1 866
men om reformer, der var til fordel for
var det altså muligt at gennemføre
den almindelige, jævne befolkning. En
betydelige fremskridt i demokratisk
ny politisk alliance var ved at tegne
retning. Alligevel stod en grundlovs
sig.
reform højt på de politiske partiers
Det Radikale Venstre dannede rege
ønskeseddel ; en yderligere demokra
ring 1 909- 10 og igen 1 9 1 3 -20, støttet
tisering kunne kun fmde sted gennem
vedtagelsen af en ny grundlov.
af Socialdemokratiet. Det blev derfor
under radikal ledelse, at den længe
1 23
"Fra kvindevalgretskam pens tid" af Marie Luplau. Kunstnerens mor, Line Luplau, der var præstefrue i Varde, står som
den centrale skikkelse blandt de personligheder, der kæmpede for politisk ligestilling. Den siddende kvinde forrest th. er
lægen Nielsine Nielsen, den første kvindelige akademiker i Danmark. Bag Line Luplau ses ægteparret Frederik og Ma
thilde Bajer. Som Line Luplau ville de ikke nøjes med Dansk Kvindesamfunds forsigtige linje i spørgsmålet om valgret.
ventede demokratiske ændring af
noget. Høj re, der måtte sluge den stør
Grundloven blev gennemført.
ste kamel ved at gå med til at afskaffe
Efter mange tovtrækkerier lykkedes
det alle fi re partier at blive enige om
den privilegerede valgret til Landstin
get, fik princippet om forholdstalsvalg
en ny grundlov i 1 9 1 5. De største æn
anerkendt i selve Grundloven. En ny
dringer var, at den privilegerede valg
valglov i 1 9 20 indfø rte den kendte ud
ret til Landstinget blev afskaffet, og
jævningsordning med tillægsmandater,
at nye grupper fik valgret: kvinder og
og som følge heraf fik det nye Kon
alle 1jenestefolk. Valgretsalderen blev
servative Folkeparti en meget stærkere
nedsat til 25 år til Folketinget, men til
position i Folketinget.
Landstinget blev den sat op fra 30 til
35 år. Den konservative garanti var
Med 1 9 1 5-grundlovens udvidelse
af valgretten steg antallet af valgbe
altså ikke helt afskaffet. Desuden be
rettigede ved folketingsvalgene fra at
stemte Grundloven, at partierne skulle
udgøre 1 8 pct. af befolkni ngen til ca.
være ligeligt repræsenteret, dvs. at der
40-45 pct. ved folketingsvalget i 1 9 1 8.
skulle indføres forholdstalsvalg. Ende
Samtidig steg valgdeltagelsen til ca.
lig blev det gjort meget besværligt at
80 pct. Det styrkede parlamentarismen,
ændre G rundloven.
Der var tale om et typisk kompro
at den forsamling, der skulle afgøre,
hvilken regering der blev udnævnt,
mis, hvor alle partierne havde opnået
hvilede på en så bred vælgerbasis.
1 24
»
D ET D A N S K E D E M O K R ATI
Siden 1 849 var demokratiseringen
skredet fremad. Kredsen af vælgere var
håbede på, at valgresultatet ville føre
til en ny regering, der ville gøre en
blevet mere end tredoblet, valgdelta
indsats for at få Flensborg tilbage til
gelsen var steget, partierne var blevet
Danmark. De blev skuffet. Der blev så
fastere organiserede, og de repræsen
stor opstandelse i befolkningen med
terede mere entydigt end tidligere hver
demonstrationer mod kongen og trus
sin befolkningsgruppe. Parlamentaris
ler fra Socialdemokratiet og fagbevæ
men betød, at vælgerne i højere grad
gelsen om en generalstrejke, at Christi
var med til at afgøre, hvilken regering
an 10. hurtigt trak i land, og den ny
der skulle dannes. På den baggrund
udnævnte regering gik af. Den radikale
kan man godt sige, at demokratiet nu
regering blev ganske vist ikke gen
var realiseret. Spørgsmålet var så, om
indsat, for der blev udskrevet valg til
systemet også var virkelig grundfæ
Folketinget. Ved valget i april tabte De
stet, hvis det kom ud for modstand fra
Radikale stort, mens Venstre gik frem.
a ntidemokratiske kræfter.
Det førte til, at Venstre dannede en
mindretalsregering, der blev støttet af
De Konservative. Regeringsdannelsen
Påske krisen 1 920
foregik efter parlamentarismens regler.
l nationalt konservative kredse, til
hvilke Kong Christian
I O.
( 1 9 1 2- 1 947)
Ved valget i 1 924 opnåede Socialde
mokraterne plus De Radikale flertal i
også hørte, havde man svært ved at af
Folketinget. Socialdemokraterne var
f mde sig med parlamentarismens sejr.
nu langt større end De Radikale, så der
Da folkeafstemninger i Nord- og Syd
blev dannet en socialdemokratisk min
slesvig i begyndelsen af 1 920 viste, at
dretalsregeri ng med De Radikale som
der kun var flertal for, at det område,
støtteparti. At kongen nu fuldt ud ac
som i dag er Sønderjylland, skulle
cepterede, at han ikke kunne afvige fra
være dansk, gik disse kredse i aktion.
parlamentarismen, fremgik af statsmi
De national istiske kredse, der havde en
nister Staunings tiltrædelseserklæring
vis støtte i Det Konservative Folkeparti
30. april 1 9 24: "Den samlede regeri ng
og Venstre, ønskede, at Dan mark skulle
ønsker derfor også, at det politiske
have et større område af Slesvig til
arbejde skal foregå på parlamentaris
bage eller i det mindste Flensborg. Den
mens grund, hvorfra ingen afvigelse
radikale regering Zahle nægtede dog
vil ske." I betegnelsen "den samlede
at gøre noget for at få en større del af
regering" va r kongen indbefattet.
Slesvig, end afstemningsresultaterne
viste. Den 29. marts 1 9 20 afskedigede
I O.
tinget ikke havde udtrykt mistillid til
1 930'erne - truslen fra
yd erfl øjene
den, og udnævnte en ny regering, der
Den økonomiske verdenskrise, som
skulle udskrive valg til Folketinget så
hurtigt som muligt. National isterne
ramte Danmark fra 1 930-3 1 , og
landets stadig mere ugunstige uden-
Christian
regeringen, skønt Folke
125
Fotos af u niformerede ungdomskorps, der marcherer; det er henholdsvis KU'ere og komm u nistiske frontkæmpere.
rigspolitiske still ing efter nazisternes
at det samarbejdede tæt med Sovjet
magtovertagelse i Tyskland i j anuar
unionens kommunistiske parti og der
1 93 3 blev en ny udfordring for det
for kunne betragtes som unationalt.
danske demokrati. Med en arbejdsløs
hed, der sprang i vej ret i begyndelsen
På den anden fl øj dukkede nazister
ne op. De angreb det parlamentariske
af 30'erne, fik Danmarks Kommuni
demokrati for mangel på virkelig poli
stiske Parti, som var blevet dannet i
tisk ledelse. Nazisterne havde vanske
1 9 1 9, omsider held til at vinde indpas
ligere ved at skaffe sig tilhængere end
blandt de mere militante i ndustriar
kommunisterne. De kom først i Folke
bejdere plus de arbejdsløse. Selv om
tinget i 1 939, hvor de fik tre mandater.
partiet kun f1k 2 mandater ved fol ke
De havde det samme problem som
tingsvalget i 1 93 2 , var det kommet for
kommunisterne. Med deres stærke in
at bl ive. Kommunisterne fordømte den
spiration fra den tyske nazisme måtte
socialdemokratiske krisepol itik, som
man mistænke dem for at være alt for
de betragtede som et knæfald for både
følgagtige i forhold til H itlers Tysk
kapitalismen og den parlamentariske
land, som var den største trussel mod
styreform, som partiet mente var et
middel til at bevare det kapital istiske
Danmarks nationale uafhængighed.
Det virkelige problem for dansk
samfundssystem. Partiets problem var,
demokrati var dog, at synspunkter,
1 26
Foto af Frederik 9. ( 1 947 - 1 972), der underskriver den nye junigrundlov 1 953, mens en stående statsminister Erik
Eriksen ser til.
der mindede meget om de nazistiske,
såvel liberalismen og socialismen som
vandt tilslutni ng inden for organisa
det parlamentariske demokrati. De
tioner og partier, der havde en betyde
etablerede partier tog handsken op og
lig større appel end kommunisterne og
bekæmpede med held de total itære
nazisterne. Det gjaldt Landbrugernes
strømninger. D et skete dels gennem
Sammenslutning, der blev dannet i
en række kriseindgreb, af hvilke Kans
1 932, og som en overgang havde mere
lergadeforliget i 1 93 3 er blevet det
end halvdelen af landmændene som
mest berømte, dels gennem forbedrede
medlemmer. Den fremførte ikke alene
sociale ordninger som en socialreform,
en række krav om øget støtte til land
en funktionærlov, en ferielov, en ud
bruget, men a ngreb også det parla
bygning af skolevæsenet osv. Fra 1 929
mentariske demokrati. Også kredse in
og frem til besættelsen i 1 940 havde
den fo r Konservativ U ngdom u n dsagde
Socialdemokratiet un der Sta u n i n g re-
127
geri ngsmagten sammen med De Radi
af den meget besværl ige procedure
kale. Socialdemokratiet lagde vægt på,
for ændring af Grundloven blev en
at det var et n ationalt parti, der kæm
grundlovsreform dog først til noget i
pede for alle befolkningsgruppers vel.
1 9 53. Ved den blev Landstinget afskaf
Det arbejdsprogram, partiet udsendte i
fet, og parlamentarismen blev endelig
1 93 4, Dan mark for folket, var et klart
udtrykkeligt fastslået i Grundloven.
vidnesbyrd herom.
Valgretsalderen blev nedsat til 23 år,
U n der besættelsen 1 940-45 viste
og for fremtiden skulle valgretsalderen
det sig, at kampen for demokratiet var
fastlægges i valgloven, som var lettere
vundet. Hverken de danske nazister
at ændre end selve Grundloven. Der
eller andre af 30'ernes antidemokra
blev desuden åbnet mul ighed for flere
tiske strømninger og bevægelser, der
fol keafstemninger, fx skul le spørgsmål
ønskede at "genrejse" Danmark, fik
om suverænitetsafgivelse til i nterna
held til at omstyrte det parlamenta
tionale organisationer - fx EU - ved
riske system. Et afgørende knæk f1k
tages med mindst 5/6 af medlemmerne
disse genrejserkredse i efteråret 1 940,
af Folketinget. Hvis flertallet var min
da en forsa mling af fremtrædende
dre end 5/6, skulle suverænitetsafgi
erhvervsfolk, kaldet Højgaard-kredsen,
velsen godkendes ved en folkeafstem
fo reslog kongen, at politikerne skulle
ning. Til at sikre, at statsadministra
sættes fra bestillingen og en regeri ng
tionen fungerede i overensstemmelse
af fagfolk med Prins Aksel i spidsen
med den vedtagne lovgivning, blev
skulle dan nes. Det lykkedes ikke at
Folketingets ombudsmand indført.
vi nde kongen for tanken, og R igsda
gen benyttede lejl igheden til at fastslå,
at parlamentarismen var en central del
Det da nske demokrati i n utiden
af styreformen i Danmark, og at kon
I en omfattende undersøgelse af demo
gen anerkendte dette.
kratiets tilstand konkluderede en række
fremtrædende fo rskere i 2003, at det
danske demokrati grundlæggende hav
G r u n d l oven 1 9 53
de klaret de sidste 50 års udfordringer
Besættelsen styrkede befolkni ngens
godt. Men på den anden side var der
opslutning om demokratiet. Samtidig
også faresignaler i udviklingen, og man
var der i befolkni ngen og b landt po
skal ikke glemme, at det i høj grad er
litikerne et almindeligt ønske om at
vores politiske valg, der bestemmer de
ændre G rundloven, blandt andet fo rdi
mokratiets fremtid i Danmark.
valgretsalderen var for høj. På grund
1 28
» D E T D A N S K E D E M O K R ATI
>> K I LD E R
1 . @ M a rtsmi n isteriet og den a l m i ndel ige va l g ret
Under martsministeriets diskussion af, h vor bred valgretten til den grundlovgivende
forsam ling skulle være, fremkom kultusmin isteren D. G. Monrad med disse markante
synspunkter på statsrådsmødet den 3. april 1 84 8.
Kultusministeren [Monrad] : Under alle omstændigheder måtte det forkastes ved
sammensætning af Rigsforsamlingen at gå ud fra en repræsentation af klasser og
interesser, således som tilfældet er med den nuværende stænderinstitution. En sådan
repræsentation bringer nemlig den ene interesse op mod den anden, fremkalder
partistridigheder og foranlediger mange konflikter; desuden er det en illusion, når
man tror at kunne ti.nde en repræsentation for alle interesser. De mænd, der sidder i
R igsforsamlingen, skulle ej være parter, men dommere; de skal udgå fra almindelige
valg, som ligger uden for de specielle i nteresser. Det gælder da altså om, at man
søger at lægge valgmyndigheden hos folket, hvad enten man nu vil gå højere eller
lavere med sin skala [med hensyn til, hvor megen i ndtægt/formue man skal have for
at opnå valgret] .
1 29
( ... ) det syntes ham at ligge nærmere at anvende beskatningen som norm for valg
myndigheden ; det havde også den store fordel, at den, som udreder skat, er nærmere
knyttet til staten end den, som ingen udreder. Når der da nu spurgtes om, hvor dybt
ned man skulle gå med valget af skattebas is, måtte han være af den mening, at man
burde gå til den yderste grænse og optage som vælger enhver, der ydede skat til stat
eller kommune. Det gik nemlig selvfølgelig ikke an at blive stående ved en basis,
der udelukkede bonden. Men når man først kom ned i bondeklassen, så han aldeles
ingen grund til ikke at gå dybt ned i den. Man fandt den samme mangel på tilstræk
kelig oplysning, den samme egoisme, den samme råhed, men tillige også de samme
gode sider, den samme sundhed i omdømme, den samme simpelhed i sæder. Ved at
gå til den yderste grænse ville man måske få en fol keregering. Ved at standse ved en
højere skattebasis ville man kun få en anti-godsejer-repræsentation, en repræsenta
tion for den specielle gårdmandsinteresse. ( ... ) Når man deler nationen l igesom i to
partier, vælgere og ikke-vælgere, da opstår der uro og bevægelse, og det ene parti
styrter det andet. Skønt han ikke kunne anse det for det i og for sig ønskeligste, når
man i henseende til skattebasis gik til den yderste grænse, betragtede han det under
de nuværende forhold som en nødvendighed.
2. @ Va lg t i l den g r u n d l ovg ivende forsa m l i ng 5. oktober, 1 848
Valget til den grundlovgivende forsamling foregik i valgkredse, h vor den kandidat,
der fik de fleste stemmer, vandt. I første omgang blev der stemt ved hå ndsoprækn ing
eller ved at samle de vælgere, der stemte på den ene, den a nden eller den tredje kan
didat, i h ver sin gruppe. Herefter afgjorde valgbestyrelsen, h vem der havde vu ndet.
Va r en besejret kandidat ikke tilfreds h ermed, kunne han forla nge et nyt valg, h vor
de vælgere, der var anført på valglisten (i k ilden kaldet protokollen} angav, h vem de
ville stemme på. Nedenforfølger en reportage i avisen Alm uevennen oktober 1 848 af
valget i Kværndrup på Fyn.
D a jeg kom til Kværndrup, mødte jeg en skare af valgkandidater og andre men
nesker, og jeg så på dem og tænkte ved mig selv: Mon de allerede går hjem igen?
Jeg henvendte mig derpå til en bekendt og spurgte ham, hvad dette skulle betyde;
om valget allerede var tilendebragt, da forsamlingen forlod valgstedet, som efter
regulativet skulle være ved kroen. Han betydede mig da, at de skulle til kirken. V i
vandrede da også derhen, men da kirken ikke afgav tilstrækkelig plads for samtlige
vælgere, og dette blev betydet valgstyrelsen af tvende sognefogeder, så begav for
samlingen sig atter på åben mark. Her tog nu forhandlingerne deres begyndelse, idet
valgbestyrelsen ved nogle af de tilstedeværende rekvirerede et par møgvogne bragt
hid på pladsen, herpå blev oplagt en i ndretni ng, som jeg i nogen afstand anså for at
være en gåsebænk uden bund og forklædning, der bestemtes til det hæderlige b rug,
dels at bære den ærede bestyrelse og de herrer kandidater, som ville udtale deres
1 30
politiske trosbekendelse for at bl ive valgt til rigsdagsmænd. Hr. pastor Suhr fra Tved
dirigerede forhandlingerne og opfordrede kandidaterne til at optræde på stilladset
for at udtale sig.
Først fremstod pastor B randt af Ollerup og udtalte sig i begyndelsen i demokratisk
retning, men han tog snart, efter mine anskuelser, en besynderlig retning. Han ytrede
f.
eks.: Hvad Bondevennernes Selskab, de københavnere, har gjort jer, det kan jeg
ikke indse, jeg har selv læst det opråb, de har udsendt for at udpege de kandidater, på
hvilke I skulle stemme." Ved denne og flere sådanne ytringer vaktes almindelig mis
fornøjelse i forsamlingen. En mumlede: "Mon han ikke snart stikker at?" en anden :
"Han var ikke for god at tørne ned" osv. osv. E ndelig holdt han dog op. Derpå frem
trådte gårdmand Hans Christensen af Vejstrup, som udtalte sit demokratiske sindelag
i få og fyndige ord, og at han var enig med den foregående taler, når han undtog
det sidste, denne havde udtalt. Pastor Holberg trådte nu frem og erklærede, at han i
et og alt stemte overens med de foregående taler, når han undtog, at B randt havde
erklæret det for l ige meget, enten kongen fik suspensivt [opsættende] eller absolut
veto, da han, Holberg, af flere grunde foretrak det suspensive. Pastoren fortalte os
derpå, at han ikke havde gået fra hus til hus for at tigge stemmer, at han ikke havde
tigget 4 sk[illing] af nogen, da t iggeriet var forbudt i D anmark. Derpå begyndte han
at fortælle småhistorier, hvilket han efter eget sigende holdt meget af, og som jeg
nok også tror skal være mandens metode:
"Der var engang en kong Henrik i Frankrig, som blev spurgt, hvorfor han bar det
grå hår på sin skaldede isse," - her standsede vor gode pastor og udbrød : "Ha! H a !
H a ! Nu k a n j e g ikke huske, hvad det var jeg ville sige. "
Pastor Suhr fremtrådte derpå igen og lod vælgerne afgive deres stemmer til de
forskel lige kandidater og gjorde dem derhos opmærksom på, at de kun måtte stemme
på en kandidat. Vælgerne trådte derpå af i tre grupper til de respektive kandidater.
Da d'herrer pastorer mærkede, at f1skene ej ville bide på krogen, fandt de for godt
at slå deres stemmer sammen, da der skulle afstemmes til protokollen, og hr. Brandt
rejste hjem, vistnok noget fortrydelig. Ved stemmernes optælling i protokollerne
erholdt Hans Christensen i Vejstrup 606 st., og præsten erholdt, uagtet a nlæg, dog
ikkun 2 58 stemmer. Derefter skiltes forsamlingen ad med et 3 gange gentaget hur
raråb for deres ærede rigsdagsmand. Således gik det ved valget i Kværndrup.
131
Øletikette med portræt af konseilspræsident J.B.S. Estrup.
3. @ Estrups statskup 1 884- 1 8 8 6
På Højres delegeretmøde december 1 884 var der stemning for, at den siddende re
gering skulle blive siddende for at gen nemføre det fæstn ingsbyggeri omkring Køben
havn, som Folketinget flere gange havde sagt n ej til. At regeringen J.B.S. Estrup så
må tte gribe til udstedelse af provisoriske fina nslove, der indeholdt bevillinger, Folke
tinget havde sagt nej til, va r der ikke noget at gøre ved.
Nedenfor følger først et indlæg af proprietær M. Matzen, som vandt genklang i for
samlingen. Derefter følger den gamle nationalliberale kæmpe D. C. Monrads protest i
Folketinget efteråret 1 885 mod den provisoriske finanslov af l . april 1 885. Til sidst
følger et indlæg af Venstres leder Ch resten Berg, der beskæftiger sig med perspekti
verne i Højres statskup.
M. Matzen: Hvis nogen skulle have den mening, at det er skammeligt, at Højre skal
gå i Venstres fodspor og i kampen forlade l ovens grund, vil jeg dertil svare - og det
vistnok i fuld overensstemmelse med de herrer - at vi ikke er kommet sammen for
at værge Grundloven, men for at værge landet. Jeg vil derfor bede mine kolleger,
1 32
» DET D A N S K E D E M O KRATI
de herrer delegerede, at anmode de herrer landstingsmænd om ikke at forhandle
fmansloven med det hensyn at tækkes Venstre, men således at de vil bringe den i
den stand, som de anser for at være den heldigste for vort fædrelands udvikling. Og
særlig bør vi rette den indstændige anmodning til dem ikke at se bort fra, at det er
uforsvarligt at lade l andet ligge åbent og ikke gøre noget for dets sikring.
( ... ) om den time skulle komme, da det stod os klart, at enten skal vi ofre friheden
eller også vil l andet blive ødel agt, vil der dog vistnok ikke være en mand, uden at
han i det tilfælde vil sige : Bort med loven, vi holder på landet, thi det er landet, loven
skal værge og ikke omvendt ( ... )
D.G. Monrad: Anerkender de ærede medlemmer af Høj re, at ved den provisoriske
fmanslov har regeringen taget penge, hvortil Folketingets samtykke var nægtet? An
erkender de ærede medlemmer af Højre, at til en bevilling udfordres af Grundloven
ikke alene Landstingets og kongens, men også Folketingets samtykke? Anerkender de
altså, at vi ved denne provisoriske fmanslov har fået i ndført absolutisme [enevælde] ?
Thi hermed er det hele egentlig afgjort. Det er det egentlige hovedspørgsmål. Holder
de på, at regeringen kan tage, hvad penge den vil uden Folketingets samtykke? Hol
der de derpå, forsvarer de det, forsvarer de denne provisoriske fmanslov, j a så kan
de være fortræffelige fædrelandsvenner, men de står ikke længere på Grundlovens
grund. De har da indført absolutismen. Det er hovedspørgsmålet
Chresten Berg: Min opfattelse af den konstitutionelle strid her i landet giver mig et
sammentrængt billede af vort fol ks historie. I gamle dage stod almuen på tinge som
frie mænd. Efterhånden som de blev mageligere, tog man våbnene fra dem, og så
forandrede man efterhånden bondetingene til herremandsting og til sidst, skønt det
jo rigtignok varede noget længere, nåede bonden dertil, hvor "fogedens pisk hans
ryg i furer pløjed". Der kom atter en oprejsningsdag, så en af vore nuværende politi
ske modstandere, en af ministeriets trofaste støtter [digteren Carl Ploug], har kunnet
sige, at den danske bonde "sidder nu i folkets råd med ære".
Men efter mit skøn er det, man vil med den danske bonde, med den danske almue
overhovedet, det er at fornægte den l igestil l i ng, som blev dem tilbudt på oprejs
n ingens dag den 5. juni 1 849. Almuen i Danmark skal holdes nede som en slags
pariakaste i anden klasse, selv om den sorte kokarde er afskaffet. Det vidner vore
grundlovskampe om, og det vidner efter m i n følelse de sidste tiders politiske stridig
heder om. ( .. )
.
Man kan stå nærmere eller fjernere i hele sin opfattelse og hele sin forbi ndelse
med den danske almue, og jeg siger da, at hvor ringeagtet den danske almue end er,
bl iver det dog kernen i det lille danske folk. I den lille stat, hvor o mtrent de 2 5 pct.
kribler og krabler for at komme op i højden og op på rangforordningen og embeds
stigen og v idere og videre frem, er der mange underlige ting at opdage, l ige så un
derlige, som når m a n med et mikroskop vil se ned i et glas vand, men for mig bliver
1 33
disse lag, som tror om sig selv at være kernen i det danske folk, aldrig kernen. Det
kan være blomster, men ofte blomster, der hurtigt falmer.
4. @ Ka m pe n om demokratiet
Landbrugernes Sa mmenslutning (LS) protesterede ikke blot mod landmændenes øko
nomiske forhold, men også mod det parlamentarisk-demokratiske system. Nedenfor
følger et uddrag af en af bevægelsens frem trædende medlemmer, gårdejer Herman
Møller, fra dens blad Landboværnet, nr. 4, 2 7. ja nuar I 934. Den strategi, regeringen
valgte for at imødegå de a n tidemokratiske kræfter, fremgår af en tale, regeringens
leder, Th . Sta u n ing, h oldt 3. september 1 933 i Sønderjylland.
Foto af Knud Bach ( 1 871 - 1 948), stifter af og formand
for Landsbrugernes Sammenslutning.
Gårdejer Herman Møller: Den menige vælger er da også for længst - trods politi
kernes idelige forsikringer om parlamentarismens udødelighed - begyndt at rette
det spørgsmål til sig selv, hvilke fordringer man da, belært af såvel egne som er
faringerne udefra, må stille til det samfundssystem, der skal afløse den nuværende
såkaldte parlamentarisme ( . .. )
I stedet for de nuværende tilstande på dette område, hvor alle er uskyldige, og
hvor ingen h ar ansvaret for noget som helst, må såvel føringen som ansvaret kon
centreres mest muligt, helst i en enkelt mands hånd, hvilket altså betyder en aner
kendelse af det fra udlandet kendte, men i sin oprindelse særdeles nordiske førerprin
cip. Det værste, man kan sige om dette princip, er, at det jo i egentligste forstand står
og falder med personen, med føreren. Imidlertid, det lykkedes vel, når det velfortjent
1 34
»
D ET D A N S K E D E M O K RATI
dubiøse [tvivlsomme] skær, der nu hviler over politisk gerning her i landet, blev
fjernet, at finde den eller de mænd, der af ideelle bevæggrunde, af kærlighed til land
og fol k ville tage denne opgave op. Vi har jo da i denne forbindelse fra LS's side l ov
til at pege på, at da krisen for alvor satte ind over for dansk landbrug, fremstod i vor
fører, Knud B ach, en sådan personlighed, der netop med de nævnte ideelle motiver
påtog sig det byrdefulde og tit utaknemmelige arbej de, som oprettelsen af LS har
været. G ivet er det i hvert tilfælde, at l ige så lidt som en høkerbutik eller en bonde
gård kan drives efter parlamentariske principper, altså uden en egentlig leder, l ige
så lidt kan et land - og aller mindst i vanskelige og alvorlige tider - styres på denne
måde.
Vi bl iver derfor nødt til, om ikke andet så midlertidigt, at acceptere førerprincip
pet for derved at komme ud af det nuværende u føre. Forandringerne i vort samfund
bliver imidlertid af mere dybtgående natur end en blot og bar anerkendelse af fø
rerprincippet. Det demokratiske samfund, der bygger på princippet, at flertallet altid
har ret og følgel ig også bør have magten, hvilket er udartet til ren og skær stemme
købspolitik, må erstattes med et mere rationelt, samfundsbetonet princip. I stedet for
det nuværende demokratiske samfunds skarpe klassedel ing peger strømpilen mere
og mere i retning af et samfund, hvor folket er delt i erhverv, men hvori samfundets,
helhedens, vel går forud for den enkeltes vel. Det følger deraf, at erhvervene - dan
ske som hidtil - skal have den bedst mulige repræsentation (for landbrugets ved
kommende helst l idt bedre end hidtil) over for den udøvende magt, men at det bliver
dennes - og kun dennes - opgave at afveje de forskellige interesser imod hinanden,
ikke efter stemmetal, men udelukkende efter deres samfundsmæssige og nationale
betydning.
Statsminister Thorvald Stauning: Den kriseordning, som gennemførtes i sidste rigsdags
samling ved samarbejde på bredt grundlag - altså med tilslutning fra partiet Venstre [Kanslergadeforliget] har haft særdeles god virkning. Den førte til forøget beskæftigelse,
1 20.000 mennesker kom i arbejde, og det har også forøget landbrugets muligheder for
at komme igennem krisen og har afværget sammenbrud for mange hjem.
Dette resultat var netop muligt under parlamentarismen, på fol kestyrets grund.
Bl iver der opløsning i statens forhold, skal vi ud i klassekamp og borgerkrig, bl iver
der intet til bonde eller arbejder, og den kapital istiske overklasse vil også opdage, at
dens sikkerhed er ringe, når der er kaos, størst, når der er orden i samfundets forhold.
Men netop ud fra denne betragtning gælder det da også, at det, vi trænger til, er
sammenhold i folket, offervilje fra alle sider og troskab mod det fol kestyre, der bedst
sikrer både økonomisk og kulturel udvikling og høj nelse. ( ... )
Her i landet skal vi ikke regeres af maskingeværer eller af private politi- eller
soldaterkorps. Hvis de tilløb, som vi særdeles godt kender, føres videre, bør man for
berede sig på at møde modstand, og den lovlige myndighed her i landet savner ikke
midler til ordens opretholdelse og sikring. ( ... )
1 35
Vi tror ikke på lykken ved noget diktatur, vi anerkender andres ret til for sig selv
at vælge en sådan statsform, men vi ønsker i Danmark at bevare et folkestyre. På
grundlag af folkestyret vil vi bekæmpe krise og nød, arbejdsløshed og demoralisa
tion. Vi vil fortsat vi rke for at skaffe beskæftigelse, for at skabe soliditet i produktio
nen, for at sikre afsætning af vore produkter, for at modvirke yderligere svækkelse
af kronens købekraft, og vi vil vende os mod alle forsøg på at nedbryde det ordnede
samfund, der hviler på lovens grund.
Th. Sta u ning, statsminister 1 924-26, 1 929- 1 942.
5. @ Demo kratiets ti l sta nd i begynde lsen af det 2 1 . å r h u n d rede
I slutn ingen af 1 990'erne besluttede Folketinget, a t demokra tiets tilsta nd i Danmark
skulle undersøges. En gruppe forskere u nder ledelse af professor Lise Togeby udgav
en lang række rapporter og undersøgelser, der kan findes på hjemmesiden w w w.
magtudredn ingen .dk. I 2 003 afslu ttede forskerne deres arbejde og formulerede her
.
deres opfa ttelse af demokra tiets tilstand i en konkluderende rapport.
Fol kestyrets ti lsta n d
De konklusioner, der er blevet draget i denne gennemgang af magtforholdene og
demokratiet i Danmark ved overgangen til det 2 1 . århundrede og af de ændringer,
der er sket i den forudgående periode, har været forholdsvis positive. Det er faktisk
gået forbavsende godt. Der er fortsat demokratisk l ivskraft i den danske befolkning
og e n betydel i g demokratisk robusthed i de politiske i n stitutioner. Først og frem
mest fremstår den danske befolkning som både ressourcestærk og handledygtig. Vi
har undervejs punkteret en række af de forfaldsmyter, som florerer i den offentlige
1 36
debat. Befolkningens politiske deltagelse er ikke mindsket, og deltagelsesdemokratiet
er ikke blevet afløst af et passivt tilskuerdemokrati.
Derimod er der sket et skift fra kollektive til mere individualiserede deltagelsesfor
mer. Afstanden mellem folket og eliten ser ikke ud til at være blevet større end tidli
gere, snarere tværtimod. Det har stort set været muligt at bevare den komparativt set
høje grad af økonomisk og social lighed, der længe har karakteriseret Danmark. De
politiske partier er svækkede og dermed også deres evne til at fungere som b indeled
mellem befolkning og magthavere, men de synes at have fundet en ny stabilitet med
færre medlemmer.
Medierne har fået en større betydning for det politiske liv og sætter i stigende
grad betingelserne for den politiske kommunikation, men medierne har ikke taget
magten fra hverken folket eller de folkevalgte. Folketinget er sammenlignet med de
a ndre nationale politiske institutioner styrket snarere end svækket. Det gælder dog
ikke i forhold til EU, hvor en stadig stigende del af Folketingets lovgivning sker i
form af tilpasning til EU's bestemmelser ( ... )
At udviklingen overvejende har været af positiv art, indebærer heller ikke, at
alting er gået godt eller godt nok. Hvis vi holder beskrivelsen af forholdene op imod
de demokratiske idealforestillinger, er konklusionen knap så fl atterende. Der fmdes
fortsat betydelige sociale skel i det danske samfund, uanset om de i nogen grad har
ændret karakter.
De klareste skel går i dag mellem de velbjærgede og de socialt marginaliserede og
mellem majoritetsbefolkningen og de etniske minoriteter. Hvor stigende valgfrihed
og respekt for den enkeltes autonomi er det dominerende princip i statens relationer
til de første grupper, indgår der langt mere tvang og disciplinering i relationen til
de sidste. På en række områder består der også fortsat klare skel mellem mænd og
kvinder, mest udpræget når vi nærmer os de mere magtfulde positioner i det danske
samfund. Den politiske deltagelse i D anmark er omfattende, men ikke på alle områ
der, og der er tegn på, at vi i stigende grad kommer til at opleve en uddannelsesba
seret skævhed i deltagelsen ( ... )
Massemediernes adgangs- og indholdskrav er blevet styrende for den politiske
kommunikation, hvilket udgør en trussel for kvaliteten af den politiske proces. Be
slutningsprocesserne er blevet mere kaotiske: Mange politiske beslutninger præges
af, at pol itikerne reagerer som lemminger på enkeltsager, og indimellem er det me
dierne, der agerer lemminger. Andre politiske beslutninger er præget af, at de meget
store og stærke interesseorganisationer - og indimellem også virksomheder - har
en uigennemskuelig indflydelse på de politiske beslutninger. At vi har fået en mere
mediekritisk befolkning forhi ndrer ikke, at det billede af de pol itiske processer, som
formidles til befolkningen, ofte er forvrænget og mangelfuldt og derfor er et dårligt
udgangspunkt for politisk stillingtagen. Pluralismen er ikke så omfattende, som vi
nogle gange vil gøre den til. J lyset heraf er det vigtigt at erindre sig, at vi i betydeligt
omfang selv bestemmer. De politiske handlemuligheder er omfattende. Både de kva137
liteter og mangler, der er beskrevet ovenfor, er altovervejende et resultat af politiske
valg.
1 38
» DET D A N S K E D E M O K RATI
Overb l i k
•
U n d e r Treå rskrigen 1 848-50 b l ev e n evæ l d e n erstattet a f et konsti tutionelt kongedø m m e
m e d e n fo l keva l g t Rigsd a g .
•
Da D a n m a rk m istede h e rtu g d ø m m e rn e S l esvig og Holsten i 1 864, b l ev det
i 1 866 a n l ed
n i n g e n til e n i n dskræ n k n i n g af den a l m i n d e l i g e og lige va l g ret til La n d sti n g et.
•
M odsæt n i n g e n m e l l e m det godsejerd om i n erede La ndsti n g og det bonded o m i n e rede Fo l
keti n g va r baggrunden for, a t J . B.S. Estrup i 1 885 g e n n emførte et statsk u p v e d at sætte
Fo l ketingets bevi l l i n gsmagt ud af s p i l l et og d e refter a n lægge en l a n d - og søfæst n i n g
o m k ring Købe n h avn.
•
Efter Estru p b l ev tvu n get t i l at g å af i 1 894, kom systemskiftet i 1 90 1 . Det betød, at rege
ri n g e n i n d i rekte b l ev fol keva lgt (g e n n e m vælgernes sa m m e n sætn i n g af Fo l ketinget).
•
l 1 9 1 5 b l ev va l g retten kraftigt udvidet, i d et kvi nder og tye n d e fik ste m m eret og va l g rets
a l d eren sæn ket.
•
Med Påskekrisen måtte kongen a n erkende, a t h a n i k ke k u n n e afskedige e n regeri n g , som
Fo l keti nget i kke h avde g ivet et m isti l l idsvot u m .
•
•
Nazistiske og ko m m u n istiske i d e e r og strø m n i n g e r truede dem okratiet i 1 930'erne.
U n d e r besættelsen voksede befo l k n i ng e n s tilsl utn i ng t i l d e p a rtier, som sol idt stod på
demokrati ets g ru nd .
•
E n g ru n d l ovsreform i 1 9 53 be kræftede demo kratiets sta b i l itet. La n d sti n g et afskaffes
samtidig med , at d e r å b nes m u l i g h ed for flere fo l keafste m n i n g e r og en lavere va l g rets
a l d e r.
1 39
Tids l i nj e
1 830-48 Stænderforsa m l i ng e r, nationa l l ibera l e o g bondevenner
1 848
Frederik 7. udtaler 22. ma rts over for den netop ud nævnte regering, m arts
m i n isteriet. at h a n for fre mtiden v i l være konstitutionel konge. 5. oktober
vælges en g rund lovgivende forsa m l in g ved a l m i nd e l i g va l g ret
1 849
5. j u n i underskriver Frederik 7. J u n i g ru n d loven
1 864
Danmark afstår S l esvig og Holsten-Lauenburg til Østrig og Preussen
1 866
En revideret Grund lov vedtages
1 870
Det Forenede Venstre d a n nes
1 87 5
Lederen af Højre i Landsti nget J.B.S. Estrup u d n ævnes t i l konseilspræsident
støttet af Højre i Landstinget
1 88 1
Visnepo l i ti k i n d l edes
1 88 5
Estrup begår statsku p ved at udstede en provisorisk fi nanslov og senere p å
å ret forskel l i g e civi l e provisoriske love og ved i kke at a nerkende det, da Fol
ketinget siger nej t i l de provisoriske love
1 885-93 Hvert år udstedes en provisorisk fi nanslov, og samtidig bygges land- og sø
fæst n i n g o m kring Hovedstaden uden bevi l l i ngsmæssig dækning i en vedta
get fi na nslov
1 894
Forlig mellem Højre og Det Moderate Venstre
1 90 1
Systemskiftet - parlamenta rismen anerkendes
1 91 5
Ny G r u n d lov - kvi nder og tyende får va l g ret
1 92 0
Påskekrisen. Kongen afskediger regeri ngen Zah l e 2 9 . ma rts, skønt Fol ketin
get ikke har udtalt sin m isti l l id til den. Efter 5 dage fi nder han og de fire
etablerede partier hinanden i en afta le, der si krer normale parlamenta riske
tilstande
1 924
Den første socia l d e m okratiske regering, m i n isteriet Th. Sta u n ing, ud nævnes i
overensstemmelse med parla mentarismens reg l e r
1 930-40 Ka m pen m e l l e m de demokratiske og a ntidemokratiske kræfter fører t i l de
mokratiets sejr i 1 940, da H øjgårds-kredsens forsøg på at få kongen t i l at
ud nævne en regering uden forankring i Rigsdagen g l ipper
1 9 53
Grund lovsrevision. Landstinget afskaffes, og parla mentarismen g rund lov
fæstes
2003
1 40
Magtudred n i ngens slutrapport u d kommer
» DET D A N S K E D E M O K RATI
l nd u stria liseringen
Verdens første industrisamfund opstod
Der har været tradition for at se indu
i Storbritannien efter 1 7 50. Produk
strialisering som en mere eller mindre
tionen blev ændret fra håndværk til
naturlig følge af en række epokegøren
fabrikssystem med udbredt anvendelse
de ideer og opfmdelser. Men ideudvik
af maskinkraft, og den økonomiske
ling skaber ikke i sig selv forandring,
aktivitet sldftede fra familie- og lands
og det er derfor mere hensigtsmæssigt
byniveau til masseproduktion for et
at sætte fokus på begrebet i nnovation.
nationalt og internationalt marked. Så
Ordet betyder "fornyelse", og i nno
vidt er historikerne enige, og de er også
vation lægger som begreb afgørende
enige om at se det industrielle gen
vægt på, om en ny ide får praktisk
l
nembrud i sammenhæng med den be
anvendelse og betydning.
folkningsvækst, som satte ind omkring
var Storbritann ien et af de mest inno
1 7 50. Den betød større efterspørgsel på
vative samfund.
1 700-tallet
fødevarer, klæder, redskaber og andre
livsfornødenheder, og det var et godt
Newco mens i l d maski ne
incitament til mere effektive produkti
Thomas Newcomen er et godt ek
onsmetoder. Vanskeligere har det været
sempel på den dygtige praktikers
at fastsætte en mere nøjagtig tidsram
betydning for innovation. Hans at
me for industrialiseringens start, men
mosfæriske "ildmaskine" fra 1 7 1 2 var
de fleste sagkyndige betragter i dag
teknik i stor skala. Det var den første
1 780'erne som det afgørende årti.
praktisk virkende dampmaskine, men
det var ikke en dampmaskine i almin
I n n ovation
delig forstand. Newcomen udnyttede
nemlig ikke damptrykket som kraft
Industrialiseringen betød ikke kun
kilde, dampen blev alene brugt til at
nye materialer, metoder og produkter.
skabe undertryk i en cylinder. Med
Fabrikken var en ny og anderledes
vakuum på den ene side af stemplet i
organisering af arb�det, både i tid og
cylinderen og atmosfæretryk på den
rum. Gamle l ivsrytmer, vaner og insti
anden var der stærke kræfter på spil.
tutioner blev omformet eller forsvandt,
og nye opstod.
Allerede i 1 600-tallet havde tyskeren
von Guericke opnået en eksperimentel
1 41
viden om atmosfærisk tryk og va
have nogen eksakt viden o m metal
kuum, men teoretisk i ndsigt er som
lets og processens kemiske og fysiske
nævnt i kke nok. Materialekendskab og
i ndhold. Udsmeltningen foregik ved
evnen til at fremstille en cylinder med
hjælp af trækul, og da Abraham Darby
et tætsluttende stempel og en kedel til
i 1 709 i Coalbrookdale gav sig til at
opvarmning var afgørende. Det var her
eksperimentere med stenkul, var det
Newcomens indsats lå. Hans m askiner
fordi trækul var blevet en knap ener
var pålidelige og holdbare og kunne
giressource. I mere end 200 år havde
fjerne 480 l vand i minuttet fra en 45
efterspørgslen efter råjern været stor,
m dyb mineskakt Det betød, at mange
og fremstillingen af trækul havde gjort
kulforekomster nu kunne udnyttes i
et stort indhug i Storbritanniens skove.
praksis. Men der var langtfra tale om
Prisen på trækul var tårnhøj, og der
en perfekt løsning. Energiregnskabet
var derfor mange penge at hente, hvis
var dårligt. Kun 0,7 pct. af kullets var
man kunne bruge kul, der blev udvun
menergi blev omsat til nyttearbejde.
det ved minedrift. Men stenkul i nde
holder mange urenheder, og Darbys
Abra h a m Darby og Coa l b rookd a l e
første skridt var derfor at omdanne
Fremstilling af råjern er en af men
kul til koks ved en opvarmningsproces
neskehedens ældste teknologiske
uden luftadgang. Derved forsvandt en
bedrifter, og i oldtiden kunne man
række gasser, bl.a. en del svovlforbin
fremstille store mængder jern uden at
delser. Tilbage blev de såkaldte koks,
et let, porøst og renere materiale med
meget høj brændværdi, og det kunne
bruges til udvinding af råjern. Darby
og hans medhj ælpere havde i forvejen
udviklet en ny og lettere støbemetode
og kunne nu masseproducere komfu
rer, gryder, potter og pander.
Darbys egne motiver var virksom
hedsøkonomiske, men samfundsmæs
sigt var der store perspektiver i resul
taterne fra Coalbrookdale. Man slap ud
af den økologiske fælde, som jernpro
duktionen havde skabt ; den truende
skovdød blev a fværget. Nationaløko
nomisk var der også et plus. Storbri
tannien havde længe måttet importere
Dansk forsøg med jernproduktion i kopi af en skakt
ovn fra jernalderen. Ovnen fyldes lagvis med malm
råjern fra det skovrige Sverige, men
og trækul. Nederst ses slagger fra brændingen. Selve
kunne nu tværtimod bl ive eksportør af
jern og jernvarer. Endelig var der stra
jernklumpen ses i niveau med jordoverfladen.
tegiske fordele, for både træ og jern
1 42
» I N DUSTRIALI S E R I N G E N
Traditionel spinding og
vævning ca. 1 800. Øverst ses
to "flyvende skytler·� Bemærk
formen og de små hjul på
undersiden. Nederst ses en
almindelig skyttel.
havde stor betydn i ng for krigsflåden.
l ighed for bedre kvægavl, og jo mere
udbredt systemet blev, jo større blev
Norfol k-systemet
den britiske fødevareproduktion.
En effektiv landbrugssektor var og er
en central faktor i enhver i ndustriali
seringsproces. Landbruget skulle dels
Boom i bom u l d
ernære en voksende befolkn ing, dels
Det var mekan isering a f tekstilfrem
via modernisering frigøre arbejdskraft
stillingen i Storbritannien, som blev
til andre erhverv. Det var derfor af
kernen i verdens første industrialise
gørende at få igangsat i nnovations
ringsproces.
processer, som gjorde produktionen
mere i ntensiv og rationel. Udviklingen
Tekstilfremstilling har til alle tider været en del af tilværelsen i et
blandt bønderne i Norfolk, det såkaldte
landbosamfund. Alle på landet kunne
Norfolk-system, blev en vigtig mo-
karte og spi nde uld, og hver landsby
tor i udviklingen af landbruget. Det
havde en eller flere vævere, der havde
gamle trevangsbrug, hvor en tredjedel
tekstil fremstilling som hovederhverv.
af jorden lå brak hvert år, blev afløst
Det gjaldt også Storbritannien i 1 700-
af f1 re vekslende afgrøder: roer, byg,
tallet, hvor produktionen i visse egne
hvede. På den måde blev al
havde udviklet sig til såkaldt hjemme
j ord dyrket hele tiden, og de skiftende
kløver
i ndustri. Købmænd fra byerne opkøbte
og
afgrøder tilførte jorden næringsstof
store partier uld hos fåreavlerne og
fer. Der blev arbejdet systematisk med
traf aftale med husmænd, landarbej
jordforbedring, våde marker blev dræ
dere og håndværkere på landet om
net, og sandede j order f1k tilført kalk
betaling for spinding og vævni ng.
og ler. Norfo l k-systemet gav også mu-
Fra m idten a f 1 700-tal l et f1k u l den
1 43
Cromptons muldyr-maskine kunne, med 2 1 6 spindler, spinde 420 gram uld pr. arbejdertime, mens en spinderok kun
producerede 4-8 g ra m uldtråd pr. arbejdertime. Billede fra 1 835.
imidlertid skarp konkurrence fra et nyt
der bedre råd til en ekstra arbej ds
produkt, bomuld. Den rå bomuld blev
skjorte og hverdagsklæder til familien.
især i mporteret fra Indien og de briti
Det var derfor ikke mærkeligt, at
ske kolonier i Nordamerika, og der var
efterspørgslen eksploderede. I 1 760
ingen problemer med at få de færdige
kunne produktionen ikke følge med
bomuldsstoffer afsat hos forbrugerne.
længere, og den engelske bomuldsin
Bomuld var nemlig billigere end uld.
dustri blev det klassiske eksempel på,
Det kunne desuden fmt kombineres
hvordan "flaskehalse" i produktionen
med hør, og bomuldstøj var både nem
fungerer som drivkraft i en innovati
mere at vaske og mere behageligt at gå
onsproces. Det var garnproduktionen,
med. Bomuld var også meget anvende
dvs. spindeprocessen, der haltede
ligt til stoftryk, og farvede stoffer med
b agefter. Væveprocessen var allerede
forskellige mønstre og motiver blev
forbedret ved indførelsen af den "fly
hurtigt moderne. E ndelig var bomuld
vende skyttel". Denne var anbragt i en
en vare, der var eftertragtet hos både
skinne på væven, og væveren kunne
fattig og rig. Stofferne kunne fremstil
ved et simpelt snoretræk få skyttelen
les i vidt forskel lige kvaliteter, og den
til at suse fra side til side i højt tempo.
velhavende m iddelklasse kunne nu
Samtidig kunne man sætte vævebred
føre sig frem med klæder, gardiner og
den op, for væveren var ikke længere
møbelbetræk a f stoffer, hvis udtryk
afllængig af s i n egen rækkevidde.
ikke lå så langt fra adelens broderede
silketekstiler.
1 44
I
den fattige ende blev
Spørgsmålet var derfor, hvordan
produktionen af garn kunne øges. I
l øbet af 1 760'erne blev der udviklet to
Da m p, fa brikker og byer
spi ndemaski ner: Hargreaves Spinning
I 1 782 blev den første rigtige damp
Jenny, der blev drevet med håndkraft,
maskine, en dobbeltvirkende rotations
og Arkwrights maskine, der kunne
maskine, taget i brug. Den var udviklet
Et
drives af et vandhjuL Spinning Jenny
af f1rmaet Soulton
passede godt ind i det traditionel le
bag den nye dampmaskine var James
produktionsmønster, hvor spinding
Watt, som var uddannet instrument
ligesom vævning var hjemmearbejde,
mager. I 1 769 havde han taget patent
Watt. M anden
mens Arkwrights "vandspi ndema
på to væsentlige forbedringer af New
skine" betød en ny måde at organisere
comens ildmaskine. Den ene var at re
produktionen på. Arkwrights maskine
ducere det store energitab ved at lade
lod sig nemlig ikke flytte hen til ar
fortætningen af dampen foregå i en
bejderen. Han eller hun måtte komme
særskilt kondensator. Den anden var at
til maskinen, og et vandhjul med god
anvende dampens udvidelseskraft til at
kraft kunne drive m ange spindemaski
ner. Den mekaniserede spindeproces
skabte de første egentlige fabrikker.
De blev typisk placeret i l andlige om
givelser, hvor der var vandløb med
tilstrækkelig kraft til at drive mange
maskiner. Et eksempel er fabrikken
i Styal syd for Manchester, hvor der
tilmed opstod et helt nyt samfund,
fordi fabriksejeren for at sikre ar
bejdskraft også måtte bygge boliger
til sine arbejdere og deres familier.
Det var fabrikssystemet, der sej rede.
Denne udvikling f1k endnu et skub, da
Samuel Crompton i 1 779 kunne præ
sentere en helt tredje spindemaskine.
Denne maskine blev kaldt "muldyret,"
fordi den teknisk set var en krydsning
af de to andre maskiner, og den blev
epokegørende. Mens både Hargreaves
og Arkwright opererede med under 20
spindler pr. maskine, kunne der være
flere hundrede spi ndler på Cromptons
"muldyr". Det betød en enorm stigning
i produktiviteten.
Ved sin kroning i 1 82 1 fik George 4. bl.a. en model af
Watts dampmaskine som gave. De sort optrukne dele
af tegningen viser de tre epokegørende opfindelser
fra 1 769 og 1 782. På modellen ses også centrifugal
regulatoren fra 1 787.
1 45
bevæge stemplet. Fabrikant Matthew
Modsætn i nger i Ma nchester
Boulton i Birmingham satte Watts ide
E n af de stærkest voksende industri
er i produktion, og den nye maskine
byer var Manchester, tekstilproduktio
blev en stor succes. Et afgørende tek
nens hovedstad eller Cottonopolis,
nologisk nybrud skete dog først med
som byen også blev kaldt. Manchester
den dobbeltvirkende rotationsmaskine
havde en fremragende trafikal belig
fra 1 782. At omsætte stemplets bevæ
genhed. Tre gode kanalforbindelser
gelse, op og ned, til en kontinuerlig
gav let adgang til kulminer, der le
roterende bevægelse var et kvalitativt
verede brændstof til dampmaskiner,
spring, som åbnede store perspektiver.
farverier og andre tekstilvirksom heder,
Dampmaskinen blev en ideel driv
og til havnebyen Liverpool, hvor den
kraft for de nye store spindemaskiner.
rå bomuld fra USA og kolonierne blev
Dampmaskinen og spindemaskinen var
leveret. Verdens første moderne jern
hjertet i bomuldsindustrien, og allerede
banelinje, der åbnede i 1 830, og som
i 1 788 var antallet af fabriksspinderier
forbandt Manchester med Liverpool,
over 100.
var en ekstra markering af byens fø
l
1 820'erne kom også væve
maskinerne til.
Dampmaskinen ændrede forholdet
mellem land og by i Storbritannien.
Med dampmaskinen var vandkraften
rende stil ling. For m ange var Manche
ster selve symbolet på industrialiserin
gen som en ny tidsalder.
Manchesters vækst skabte et stort
ikke længere den vigtigste lokalise
behov for ordentlige boligområder,
ringsfaktor. Andre hensyn rykkede i
kloakering og vandforsyning, men
forgrunden og gjorde byerne til den
virkeligheden så helt anderledes ud.
vigtigste skueplads for verdens første
Den planlægning og modernisering,
industrialiseri ngsproces. M ekan isering
som den nye jernbane mellem Man
krævede let adgang til reparation,
chester og Liverpool var udtryk for,
vedligeholdelse og andre servicefunk
var helt fraværende, når det drejede
tioner, og den slags virksomheder lå
sig om selve byens udvikling og be
typisk i byerne.
folkningens vilkår. Så godt som alle
En anden væsentlig faktor var gode
samtidens iagttagere var enige om at
transportforhold for råvareforsyning,
fremhæve byens store kontraster og
brændstoffer og afsætning af færdige
skyggesider.
produkter, og her fik byerne en central
Den franske samfundsfilosof og
rolle som trafikknudepunkter. Ikke
politiker Alexis de Tocquevil le, der
mindst da dampmaskinen kom i an
besøgte Manchester i 1 8 3 5, sammen
vendelse som drivkraft for jernbanelo
fattede sine indtryk sådan: "En slags
komotiver.
sort røg dækker byen. Solen ser gen
Byerne blev forandret i et tempo,
som ikke var kendt tidligere, og be
folkningstallet skød i vej ret.
nem denne røg ud som en skive uden
stråler. Under dette halve dagslys er
300.000 mennesker uophørligt i arbej
d e ( ... ) Fra denne stinkende kloak fly-
1 46
» I N D USTRIALI S E R I N G E N
der den største strøm af menneskelig
og det civil iserede menneske er næsten
virksomhed ud for at gøde verden . Fra
bragt til vildmandsstadiet."
Alexis de Tocquevilles vurdering
dette uhumske afløb flyder det rene
guld ; her yder civilisationen mirakler,
ligger på linje med, hvad dr. J.P. Kay
Ia -.J L E .
TO BE OliE RVED
By tbe Bands Employed in
T H I S Iti i L L.
RULE l.
All the Overlookers shall be on the premises first and last.
2.
Any Person coming too late shall be fmed as foUows:-for 5 minutes 2d, 10 mioutes 4d, and 15 minutes 6d, &c.
3.
For any Bobbios found on the Ooor Id for each Bobbiu.
4.
For single Drawiog, Slubbing, or Roving 2d for each single end.
5.
For Waste on tbe Ooor 2d.
6.
For any Oil wasted or spilled on the Ooor 2d eacb offence, besides puyiug for the valne of the Oil.
7. For any broken Robbins, they shall be paid for according to their value, and if there is any difficulty in ascertaining tbe
guilty party, tbe same shaU be paid for by the whole usiog such Robbins.
8.
Any person negleeting to Oil at tbe proper times shaU be fined 2d.
9.
Any person leaving their Work and found Talking with any of the other workpeople shaU be fined 2d for eacb ofl'ence.
10. For e''ery Oath or insolent language, 3d for the first offence, and if repeated they shaH be dismissed.
11.
The Machinery shall be swepl and cleu.ned down every meal time.
12. All persons in our employ shall serve Four Weeks' Notice hefore leaving their employ; but L. WHITAKER & SONS,
shaH and will turn any person ofl' without notice heiug given.
13. IC two persons are kt1own to be in one Necessary together they shaH be fined 3d each; and ifany Man or Boy go into
tbe Wornen's Necessary he sball be instantly dismissed.
14. Any person wilfully or negligently breakiug the Machinery, damaging the Brushes, making too much Waste, &c., they
shall pay for tbe same to its full valne.
15.
Any person hanging anything on the Gas Pendanl8 will be fined 2d.
16. The Masters would recommend that aU their workpeople Wash themselves every morning, but they shall Wash them
selves at least twice every week, Monday Morning and Tlmrsday morniug; and auy found not washed will be fined 3d
for each offence.
17. The Grinders, Drawers, Slubhers and Rovers shaH sweep at leust eight times in lhe day as foiJows, in the Morniug at
7! , 9! , Il and 1 2 ; and in the Afterooon at 1 ! , 2-!, 3!, 4! and 51 o'clock; and to notice the Board hung up, wheu the black
side is turned thal is tbe time to sweep, and only quarter of an hour will be allowed for sweeping. The SpinDers shall
sweep as follows, in the Morning at 7f, 10 and 12; in the Aflernooo al 3 and Sl o'clock. Any negleeting to sweep
at the time will be fined 2d for each ofl'ence.
18.
Any persons found Smoking on the premises will be iustantly dismissed.
19. Any person found away from their usual place of work, except for necessary purposes, or Talking witb any one out of
their own Alley will be fined 2d for each ofl'ence.
20.
21.
Any person bringing dirty Bobbios will be fined ld for eacb Bobbin.
Any peHon wilfully damaging this Notice will be dismissed.
The Overlookers are strictly enjoined to altend lo tbese Rules, and Lhey will be responsihle to lhe Masters for tbe
W orkpeople observiug them.
WATER-FOOT MILL, NEAR HASLINGDEN,
SEPTEMBER, 1851.
J,
Read, Printer, and Bookbinder, Haslingden.
Med sine forbud, trusler og bøder var dette reglement fra et spinderi 1 851 typisk for sin tid. Læs teksten på bogens
hjemmeside www.fokus.gyldendal.dk.
1 47
H Å N DVÆVE R E N S S A N G
i 1 83 2 skrev om de dårlige sundheds
forhold, den manglende kloakering og
slagteriernes placering i byens snæv
reste og mest snavsede gader: "Afløbet
fra disse huse, dybt farvet med blod og
blandet med andre ting fra dyrene, lø
ber hyppigt ned ad gadens almindelige
åbne rendesten og står stille i render
og vandhuller."
1 83 2 var året, hvor Manchester blev
ramt af en alvorlig koleraepidemi. Og
tyskeren Friedrich Engels skrev i 1 844
om et af de nye store boligkvarterer i
l am a hand-weaver to my trade
l fell in love with a faetarv maid
And if l could but her favou r win
l 'd sta nd beside her and weave by steam
My father to me scornful sa i d :
H o w c o u l d you fancy a factory maid
When you cou l d have g iris fine and gay
And d ressed u p l i ke the Oueen of May?
How ca n you say i t "s a pleasant bed,
When nowt I ies there but a factory maid?
- A factory Iass a lthough she be,
blest i s the man that enjoys she.
Manchester, at "der ikke fmdes noget
mere skadeligt og demoraliserende
system til at skaffe arbej dere tag over
hovedet end netop dette. Arbej deren er
tvunget til at bo i den slags forfaldne
hytter, fordi han ikke kan betale dem
bedre, eller fordi der ikke fmdes bedre
i nærheden af hans fabrik."
Fælles for de tre skribenter er sidl
Where a re the girls? 1 '1 1 tell you pla in.
The g i ris have gane to weave by stea m.
And if you 'd find them, you must rise at
dawn,
And trudge to the factory i n the early
morn
(0/dham, ca. 7 830)
nowt
=
noth ing
dringen af de rystende forhold for de
mange i rske i ndvandrere på samfun
1 830 eksploderede antallet af maskin
dets bund.
væve, og håndvævernes indtjening
Den første generation af i ndustri
faldt tilsvarende. For væverne var
arbejdere kendte stort set kun Man
det en helt anden l ivsform at komme
chester og mange andre af de nye
på fabrik, og også en overvindelse at
i ndustribyer som slum, forurening,
skulle arbejde i en i ndustri, hvor tre
lange arbejdsdage, dårligt arbejdsmilj ø
fjerdedele af arbejdsstyrken var kvin
o g hård disciplin. Hertil k o m perioder
der og børn. Andre så mere positivt
med stor arbejdsløshed.
på i ndustrialiseringen, for maskinerne
For mange mennesker var fabriks
arbejdet i byen endestationen på en
skabte også attraktive j obs som meka
nikere og teknikere.
social nedtur. Deres beskæftigelse
Alt i alt var der rig anledning til
var bl evet ødelagt af maskinen, og
utilfredshed og kun få reformer. I 1 83 3
de havde selv måttet tage arbej de i
blev der vedtaget en fabrikslov, der
fabrikkerne. Det klassiske eksempel er
begrænsede børns arbejde. Det blev
h åndvæverne. Allerede i 1 78 5 var der
udviklet en maskinvæv, som dog kun
forbudt at beskæftige børn under 9 år,
og børn og unge under 1 6 måtte maksi
langsomt kom i brug. Men fra omkring
malt arbejde 1 2 timer. En ny fabrikslov
1 48
» I N D USTRIALI S E R I N G E N
Verdensudstillingen i London 1 851 sku l l e vise Storbritannien som førende industrination. På billedet ses landbrugs
maskiner, bl.a. et lokomobil og et tærskeværk.
i 1 847 indførte ti timers arbejdsdag for
kvinder og unge mellem 1 3 og 1 8 år.
Byens koncentration af fabrikker i
nær til knytning til arbejdernes bolig
kvarterer dannede en god baggrund
for at formulere den sociale og politi
ske protest. I 1 824 blev fagforeninger
tilladt, men arbejdernes util fredshed
og frustration tog dog først og frem
mest form af en l angvarig kamp for
demokrati. Først i 1 867 blev valgretten
udvidet til at omfatte arbejdere. Sam
slagger --ti'=:::::�
stål
dyser
trykluft-
''Wliii\iiii.J.
me år blev der vedtaget nye love om
arbejdsmilj ø i fabrikker, og i 1 868 blev
der skabt en landsdækkende fagbevæ
gelse, TUC (Trade Union Congress).
Fra støbejern ti l stå l
Med de nye fabriksmaskiner og især
dampmaskinerne var der opstået et
Bessemermetoden. Der blæses luft gennem det fly
dende råjern. Det fjerner ku lstof og andre urenheder
som silicium og mangan. Efter en halv time kan det
færdige stål aftappes.
1 49
meget stort behov for stål, det vil
Bessemerprocessen bekræftede Storbri
sige hærdet jern, som kan tåle store
tanniens position som verdens indu
belastninger. Støbejern havde et kul
strielle centrum, og det lykkedes også
stofindhold på op til 4 pct., hvorimod
at fastholde den i de næste årtier. Men
kulstoffet i stål skulle udgøre under 2
England var langtfra alene på banen.
pct. Der var i 1 783 og 1 784 taget pa
Især Tyskland og USA var hurtige til
tent på metoder til fremstilling af stål,
at tage ved lære og var snart de nær
men produktionen kunne ikke følge
meste konkurrenter til Storbritan niens
med efterspørgslen. Stål var omkring
førende still i ng.
1 8 50 et kostbart specialprodukt. Det
blev kun brugt, hvor det var absolut
nødvendigt, fx til de skærende og
USA - jernban er er tru mf
borende dele i værktøjsmaski ner. Stål
Industrialiseringen af USA begyndte i
fremstilling var simpelthen blevet en
første halvdel af 1 800-tallet, men den
afgørende fl askehals. Det vakte derfor
afgørende vækst skete mellem 1 8 50 og
stor opmærksomhed, da i ngeniør Hen
1 900. Nøglefaktoren var en eksplosiv
ry Bessemer i 1 8 56 udviklede en frem
vækst i jernbanebyggeriet I 1 869 åb
stillingsmetode, der på en halv time
nede den første transkontinentale linje,
kunne konvertere 5 tons råjern til stål.
som forbandt New York og San Fran
Bessemerprocessen er en af industrihi
cisco. Den næste åbnede i 1 8 8 1 , og i
storiens allerstørste innovationer.
1 893 var antallet af transkontinentale
M assefremstilling af stål, der kunne
jernbanelinjer vokset til fem. Det sam
smedes, valses, hamres og presses til
lede jernbanenet voksede i samme
alle mulige behov, var nu mulig. Stål
periode fra 53 .000 miles til 1 67.000
produktionen steg, og priserne raslede
miles.
ned. Jernbanen er et oplagt eksempel
Det amerikanske jembaneboom
på betydni ngen af den lettere adgang
mangedoblede efterspørgslen efter
til stål. For at sætte lokomotivernes
tømmer, kul og stål. Produktion og be
trækkraft og hastighed i vej ret måtte
skæftigelse i d isse i ndustrier voksede,
man anvende h øjtryksmaskiner, og
og USA's stålindustri udnyttede den
kun kedler bygget af stålplader kunne
nye stålteknologi, der blev udviklet i
modstå det store damptryk uden fare
Storbrita nnien. Set i et større perspek
for eksplosion. Samtidig stillede tun
tiv betød udbygningen af jernbanenet
gere og hurtigere tog nye krav til skin
tet, at de mange regionale økonomier
nerne. Ingen jernbaner fungerer bedre,
og markeder i USA blev bundet sam
end skinnerne tillader, og skinner af
men til et stort marked.
støbejern var simpelthen brudt sam
kunne aJle produkter nu afsættes over
men under vægten af de første tunge
alt i USA. Men jernbaner var ikke i sig
lokomotiver. Stålskinner kunne tåle ti
gange så stor en belastning og havde
selv en tilstrækkel ig forudsætning for
økonomisk vækst og udvikl ing; andre
meget længere levetid.
faktorer skulle også være til stede. E n
1 50
l
princippet
» I N D U STRIALI S E R I N G E N
Amerikanske jernbaner o.1 900, med de transkontinentale linjer som hovedårer og Chicago som bindeled mellem
øst og vest.
sådan faktor var befolkningstilvæksten
og de havde derfor flere motiver til at
og opdyrkningen af den nordameri
tilbyde nybyggerne billige billetter til
kanske prærie.
rejsen vestpå. Det massive behov for
Mellem 1 8 50 og 1 900 steg befolk
byggematerialer, som udflytningen til
ningstallet med 53 millioner til 76 mil
prærien skabte, gav også i ndtægter.
lioner, og af disse var ca. 13 millioner
Prærien er en græssteppe næsten uden
indvandret fra Europa. En stor del af
buske og træer, og mange pionerer
den voksende befolkning søgte ud
byggede den første bolig af tørv. Men
mod områderne vest for M ississippi.
snart begyndte efterspørgslen efter
tømmer til ordentlige bol iger og avls
Ch icago - porten mod Vest
Drivkraften bag udflytningen til præ
bygninger, og langs jernbanen opstod
der også byer med forretninger, hotel
ler, kirker, retsbygninger m.m. Behovet
rien var udsigten til at etablere eget
for træ var nærmest umætteligt, og alt
landbrug. I 1 862 kom den såkaldte
måtte skaffes østfra. Det vil i praksis
Homestead-lov, der gav alle ret til at
sige fra Chicago, der i I B SO'erne blev
købe 1 60 acres jord til en meget lav
verdens største markedsplads for tøm
pris. Det var også muligt at købe j ord
mer. Det var der to grunde til. For det
hos et af de private jernbaneselskaber.
første lå Chicago placeret ved den syd
Den amerikanske regering havde gi
lige ende af Michigansøen, hvis bag
vet selskaberne store jordarealer som
støtte til udbygning af jernbanenettet,
land til alle sider var fyldt med store
skove, og for det andet løb alle vigtige
1 51
jernbaneli njer sammen her. Tog efter
fragtede så kornet videre østpå, og en
tog med opskåret tømmer, færdige
stor del gik med dampskib videre til
dør- og vinduesrammer, præfabrike
Europa. Hjertet i disse silo-anlæg var
rede bygningselementer, og også hele
transportbånd, monteret med spande
samlesæt af huse, lader m.m. rullede
og drevet af dampmaskiner. Der var
vestpå, ud på prærien.
tale om en ren amerikansk innovation.
Begyndelsen til et nøje samspil mel
Mængden af amerikansk korn rystede
lem opdyrkningen af de vidtstrakte
verdensmarkedet. Kornpriserne fal dt,
prærieområder og en gennemgribende
og europæisk landbrug var ikke i stand
industrial isering var gjort. B ehovet
til at konkurrere.
for l andbrugsmaskiner betød endnu
Jernbanerne og opdyrkningen af
en udviklingsmulighed for Chicago,
prærien betød samtidig undergang for
og nye maskinfabrikker så dagens lys.
de indianske nomadesamfund, der var
Den moderne høstmaskine, selvbi nde
bygget op omkring jagten på de store
ren, udviklet af McCormick, var blot
bøffelhj orde. D isse blev simpelthen ud
en af flere a merikanske innovationer i
ryddet, og indianerne selv blev henvist
J andbrugssektoren.
til reservater i det agerdyrkende, kvæg
Chicago blev også marked for
avlende og industrialiserede USA. E n
den enorme kornproduktion, som var
dansk j ournalist o g rejseforfatter, Wil
resultatet af præriens opdyrkning.
helm Topsøe, skrev i 1 87 2 : "Indianeren
Kornet ankom i så store mængder, at
synes bestemt til at uddø; man kan
det truede med at omdanne Chicago
ikke holde liv i ham ved at pålægge et
til en eneste stor flaskehals for handel
samfund, der har en så overordentlig
og transport østpå. Problemet blev
betydning for hele menneskelægtens
løst ved hj ælp af store maskindrevne
udvikling som det amerikanske, tvin
silo-anlæg, der i høj t tempo tømte de
gende bånd. Det har en højere ret til
fyldte godsvogne straks ved ankom
jorden end det folk, der behøver så
sten, og fordelte kornet til forskellige
umådelige strækninger, fordi det ikke
siloer efter kvalitet. Andre togvogne
kan føre noget ordnet liv."
Produktionslinjer som i dette svineslagteri i Chicago blev en vigtig inspiration for samlebåndsproduktionen.
Tegningen er fra 1 89 1 .
1 52
» I N D U STR I A LI S E R I N G E N
S l agtehal lernes Chicago
Storbyen Chicago f1k samme Jegen
dariske status som Ma nchester i Stor
E N A R B EJ D E R S DAG
Firmaet I nternational Harvester, som frem
sti llede la ndbrugsmaski ner, gav sine polske
immigra nter instruktioner om arbejdet:
britannien. Byens befolkning voksede
med stor hast, og tiltrak mange im
migranter.
I
1 8 50 var der 30.000 i nd
byggere, i 1 8 70 300.000, og 1 900 var
Chicago med 1 ,7 millioner i ndbyggere
USA's næststørste by. Kun overgået
af New York. Et særligt islæt blev de
mange sorte fra USA's fattige syd
stater. De sorte vandrede mod nord i
søgen efter job og et bedre liv. For de
fleste blev vandringen mod nord dog
først og fremmest mødet med en vold
som racediskrimination.
Chicago blev set som industrialise
ringens frontløber og som et symbol
på USA's modernisering. Det var her,
de første skyskrabere blev rejst med
'Jeg hører sirenen, jeg skal skynde mig.
Jeg hører fem-min utters fløjten.
Det er tid at gå ind på fabrikken.
Jeg tager min seddel fra opslagstavlen ved
indgangen
Og hænger den på afdelingens tavle.
Jeg skifter tøj og gør mig klar til at a rbejde.
Startfløjten lyder.
Jeg spiser frokost.
Det er forbudt at spise i ndtil da.
Fløjten lyder fem min utter før arbejdstid
begynder.
Jeg gør mig klar til at a rbejde.
Jeg arbejder, i ndtil fløjten lyder, og det er tid
at holde op.
Jeg efterlader min plads ren og pæn.
Jeg lægger alt mit tøj i skabet.
Jeg skal gå hjem.'
et skelet af stålbjælker som bærende
konstruktion og elevator og telefoner
som obligatorisk udstyr.
Knap så fashionable, men nok så
slagtedyr, som kom med jernbane til
Chicago, satte sit præg p å byen, og
betydningsfulde, var Chicagos giganti
slagteriaffaldet, der blev udledt i Chi
ske slagtehaller med tilhørende svine
cago-floden, gav vandet både farve og
stier, kvægfolde, stalde og fødevarefa
lugt. Chicago var simpelthen verdens
brikker. Stanken af gødning og brølene
største kødmarked, og det kunne mær
fra titusinder og atter titusinder af
kes.
1 53
De effektive produktionsli njer i Chica
dyr. Kontrollen var helt utilstrækkelig.
gos slagtehaller parterede både svin og
I 1 905 offentliggjorde forfatteren Up
okser. Udskæringer som skinke, bov,
ton Sinclair en artikel med overskrif
mørbrad, T-bone steaks, lever m .v.
ten "Is Chicago Meat Clean?". Artiklen
blev fremstillet i utrolige mængder, og
vakte opsigt, og interessen voksede til
mindre regulære dele gik videre som
en storm, da han i den socialrealisti
i ngredienser i fabriksfremstillet kød
ske roman "The Jungle" gav en kras
ko nserves, pateer, pålæg og pølser. Alt
skildring af kødindustriens produkti
foregik i h øjt tempo, bl.a. fordi både
onsmetoder. I 1 906 resulterede politisk
råvarer og færdigvarer i denne verdens
pres i nye love om regeringskontrol
første fødevareindustri var letfordær
med fødevareindustriens produkter.
velige. Det rette "flow" i produktionen
Det blev ikke det sidste i ndgreb - hver
var derfor vigtigt. Der var forskel på
ken i USA eller andre steder i verden.
produktionen af svinekød og oksekød.
Chicago var i årtierne op til 1 900
D et meste svinekød fra Chicago nåede
skueplads for voldsomme konflikter på
forbrugerne i de store byer i det østlige
arbejdsmarkedet.
I
maj 1 886 var der
USA i saltet, røget eller kogt tilstand.
strej ke for 8 timers arbejdsdag. Pol itiet
Det var der tradition for, og den virke
greb ind og skød, og det hele kulmi
l ige udfordring for fødevareindustrien
nerede, da ukendte gerningsmænd
gjaldt derfor frisk oksekød. Hvordan
sprængte en bombe, som dræbte otte
skulle friskslagtet oksekød nå frem til
politifolk. Syv mænd blev arreste-
forbrugerne både 500, 1 .000 og 1 . 500
ret og uden fældende bevis dømt til
km fra slagtehallerne? Løsningen blev
døden. I 1 894 satte USA's præsident,
udvikling af særlige godsvogne afkølet
Grover Cleveland, militæret ind for at
med is, der blev skåret om vinteren
bryde en jernbanestrej ke. 1 3 strej kende
på de tilfrosne søer i C hicagos omegn.
arbejdere blev dræbt og 57 såret. Be
Store kølevognstog tæt pakket med
givenheder som disse gav den ameri
friskslagtet oksekød rullede østpå, og
kanske fagbevægelse meget vanskelige
den enkle køleteknik blev snart afløst
arbejdsbetingelser. Der var i forvejen
af mere effektive metoder. De store
stor intern uenighed om strategien, og
transporter af levende kvæg til østky
blandt de mange etniske grupperinger
stens slagterier blev udkonkurreret af
var der forskellige holdni nger og tradi
C hicagos kødindustri, og i længden
tioner.
kunne kun New York opretholde egne
slagterier.
Det var en sej r vundet på skarpe
Det a meri kanske system
konkurrencebetingelser, og det betød,
Et særligt træk ved USA's industri
at de store kødkoncerner i andre dele
alisering var en meget høj grad af
a f produktionen var fristet t i l at a n
arbejdsdel i ng e ller speci a l i seri ng
vende kød af dårlig kvalitet, kødaffal d,
i produktionen. Det vil sige, at en
kød der var gammelt eller kød fra syge
fremstil l ingsproces fra råmateriale til
1 54
»
IN DUSTRIALISERINGEN
færdigt produkt var opdelt i en masse
i nspiration fra produktionslinjerne i
delprocesser, hvor hvert enkelt led blev
Chicagos slagtehaller. Ved århundred
udført af en specialmaskine. Og hvis
skiftet stod USA som verdens førende
der i et led blev fremstillet komponen
industrination, og det var svært at
ter, som skulle bruges i et senere led,
se, hvordan noget i fremtiden kunne
skulle disse være helt ens. Denne stan
rokke ved denne position.
dardisering og anvendelsen af maski
ner og præcisionsinstrumenter gennem
hele produktionsprocessen gik under
Elektrisk revo l ution
navnet "Det amerikanske system". Det
P å den store industriudstilling i Lon
var det, der snart blev grundlaget i al
don 1 8 5 1 var elektriske maskiner om
moderne masseproduktion med USA
talt som "fi losofiske i nstrumenter" og
som foregangsland.
blev nærmest betragtet som legetøj .
Systemet krævede et utal af sær
lige værktøjs- og arbejdsmaskiner,
Men det blev der vendt o p og ned på
en generation senere, da Z. T. Gramme
og mange i nnovationer i amerikansk
i 1 873 demonstrerede den første prak
industri skete netop på dette felt. En
tisk anvendelige dynamo og motor.
l ige så central del var systematisk
Elektromotoren kunne i modsætning
tilrettelæggelse af produktionspro
til dampmaskinen fremstilles i alle
cessen. Hvad var den mest rati o nelle
størrelser og var samtidig billig, let
arbejdsproces, den mest hensigtsmæs
at be1jene og enkel at vedligeholde.
sige betjening af en bestemt maskine?
Det var kraftforsyning med en alsidig
Hvad var det rette "flow", og hvordan
prof1l. Lige anvendelig i hjemmet, på
kunne produktiviteten sættes i vej ret?
værkstedet og i fabrikken. Elektromo
I ngen iør F.W. Taylor gen nemførte i
toren blev i årene op til Første Ver
1 880'erne en række analyser og gav
denskrig den mest udbredte kraftma
forslag til, hvordan virksomheder
skine. Tal fra Danmark viser, at antal
kunne træne deres medarbejdere på
let af elektromotorer i håndværk og
grundlag af tidsstudier. Taylor blev
industri steg fra 81 i 1 897 til 1 3 .367 i
grundlæggeren af hele den retning,
1 9 1 4. Også på landet gik elektromo
der senere blev betegnet som "scienti
toren sin sej rsgang især på mindre og
fic management", og som samtiden
mellemstore gårde. I 1 92 3 havde 20
kaldte "taylorisme".
Mellem 1 880 og 1 900 blev grund
pct. af dem elektromotor til at drive
fx
tærskeværk og kornkværn.
l aget for moderne masseproduktion
Forud var gået en i ntens strid
lagt. Mange mener, at det endelige
mellem tilhængere af jævnstrøm og
gennembrud først skete med samle
vekselstrøm eller DC og AC, som de
båndsproduktionen i de amerikanske
i nternationale forkortelser lyder. Den
Ford-fabrikker i 1 9 1 3 , men Henry Ford
berømte opfmder af glødelampen,
byggede også på a ndres erfaringer og
innovationer og vedkendte sig bl.a.
Thomas Edison, var således kompro
misløs forkæmper for DC -systemerne.
1 55
Three-phaseA.C.Motor
of the slip ring type.
Explanation ol Model Piclure:
1.
1.
S.
t,
5,
&10101 lht
l l.
II.IIIIC!rd•e•C:Oft
1�. tittor w!n(llng
b..rlflil brtCIItlWmlntl cover.
oUrlnt•
cOI'IfiGC:tl!\g t,.-mlnt\1.
U. �IIII lUt,..,
OIF·drlll'lilf.
l&, b�>l"·
10.
� =��:!t....
:t :!��,'��:c.c:o"
,:: t�:t�'1:.:plnllle �- ��- ,..jnlllng
1t. otl plug.
22'. 1tn
n. «lloc.IO< Hu.
Danske virksomheder var godt med, også på eksportmarkedet. Thrige i Odense fremstillede bl.a. denne veksel
strømsmotor i flere udgaver, med 2 til 1 5 H K. Året er 1 920.
Det viste sig imidlertid, at kun Ae
ment-, aluminium- og kunstgødnings
teknologien var i stand til at overføre
fremstilling.
højspændt strøm over store afstande
I flere lande blev der udviklet vand
uden energitab i ledningsnettet, og
kraftværker med meget stor ydeevne,
at kun AC-systemet kunne håndtere
og da Første Verdenskrig brød ud i
transformering af spændi n g og strøm
1 9 1 4,
stod man på tærsklen til en in
styrke uden problemer. Næste skridt
novationsproces af gigantisk omfang.
var at udvikle højspændingskabler
Tiden mellem de to verdenskrige blev
med stor kapacitet. I 1 907 kunne et
gennembrudsår for de store netværk
kabel overføre 60.000 volt, og i 1 926
af højspændt vekselstrøm, der kom til
var kapaciteten vokset til 3 80.000 volt.
at dominere kraftforsyningen, og som
Gennembruddet for elektriciteten be
fl.k.
enorm betydning for industrialise
tød også en renæssance for vandkraf
ringsprocesser verden over. Samtidig
ten. Vanddrevne kraftværker gjorde
blev det kl art, at så store teknisk
det muligt for kulfattige, men vand
økonomiske udviklingsprojekter ikke
kraftrige områder at tage del i det in
kunne real iseres uden samfundsmæs
dustrielle eventyr. Samtidig m u l iggjor
sig planlægning og styring. Et godt
de den billige vandkraft udviklingen
eksempel fra USA er loven om Tennes
af energikrævende industrier som ce-
see Valley Authority (TVA) i 1 93 3 .
1 56
» I N D USTRIALIS E R I N G E N
"Vi styrker socialismen i USSR!" El-forsyning var hovedmotivet på denne propagandaplakat for den første sovjetiske
femårsplan. Å ret er 1 932.
en statsdirigeret planøkonomisk poli
Sovjetun ionens p l a n l agte
i nd ustri a l isering
tik.
Den Russiske Revolution i oktober
magthavere dog nok. at se til med
1 9 1 7 havde bragt Lenin og bolsjevik
et samfund hærget af borgerkrig og
kerne til magten. Et politisk mindretal
hungersnød og på randen af et totalt
De første år havde de socialistiske
I
havde taget magten, og den gav de
økonomisk sammenbrud.
ikke fra sig.
partiapparatet stod Josef Stal in, som
"Kommunisme - det er lig sovjet
magten plus hele landets elektrifice
spidsen for
efter Lenins død i 1 924 begyndte at
samle al magt om sin person.
ring," sagde Lenin i 1 920. Dette smarte
pol itiske slagord sætter fingeren på et
centralt punkt i samtidens teknologi
Femå rsplaner
ske udvikling. Elektriciteten var for
Først d a magtspørgsmålet var afgjort,
den industrielt tilbagestående sovjeti
kunne man tage fat på at gennemføre
ske stat en enestående mulighed for at
industrialiseringen. Men hvordan?
anvende den nyeste teknologi på l ige
Højrefløjen fandt, at opbygningen af
fod med de industrielt mest udviklede
en russisk socialisme måtte foregå "i
lande. Samtidig var el-teknologien
som skabt til at spille en central rolle i
sneglefart", og at industrialiseringen
primært skulle gennemføres ved at
1 57
stimulere landbrug og let industri. Ven
blev udført ved tvangsarbejde under
strefløjen gik derimod ind for en hurtig
utroligt hårde betingelser, som krævede
udvikling af sværindustrien. Stalin
mange dødsofre, og hele den sværi n
endte med at støtte venstrefløjens syns
dustrielle opbygning blev gennemfø rt
punkter, og det centrale styringsredskab
på bekostning af forbruget. Butikkerne
blev femårsplaner. De overordnede
var få og dårligt forsynede med varer,
planer blev delt ud i et utal af delplaner
og de varer, som kunne fås, måtte kø
helt ned til den enkelte virksomhed.
bes til meget høj pris. Byernes behov
Hele 86 pct. af investeringerne under
den første femårsplan fra 1 928- 1 93 3
for boliger, kloakker og busser blev ud
skudt. Arbejdsløsheden forsvandt dog,
g i k t i l sværindustri. Resultatet v a r e n
og der blev også, men på meget lavt
fantastisk produktionsstigning, som be
niveau, opbygget et socialt sikrings
tød, at So\jetunionen fra en femteplads
system med pension, ulykkesforsikring,
i 1 928 rykkede op på andenpladsen i
gratis lægehjælp og hospitalsophold.
1 940 med hensyn til industriproduk
tionens størrelse. Kun overgået af USA.
Særlig hårdt gik det ud over land
bruget og bønderne. Det gammeldags
Nye kraftstationer, jern- og stålværker,
russiske landbrug skulle omdannes
traktor- og automobil fabrikker, jern
til et højtproducerende erhverv, som
banelinjer og kanalsystemer prægede
kunne brødføde byernes arbejdere.
samfundsbilledet Store befolkningscen
Midlet var kollektivisering. De enkelte
tre var vokset frem, og der blev opnået
gårde skulle lægges sammen til store
en høj grad af selvforsyning. I 1 932 var
landbrugskollektiver, hvor driften
80 pct. af alle maskiner i ndkøbt i ud
kunne rationaliseres og mekaniseres.
landet, mens kun 10 pct. af maslUnbe
De mennesker, der kunne u ndværes i
standen i 1 93 7 var importeret. Springet
landbruget, skulle flytte til byerne og
ind i industrialderen var taget.
blive arbejdere.
Anden Verdenskrig blev ildprøven
for 1 930'ernes forcerede industriali
Bønderne gjorde voldsom mod
stand. Mange slagtede deres dyr i
seringsproces, og det lykkedes Sov
stedet for at aflevere dem. Kornlagre
jetun ionen at mobilisere l andets store
blev gemt eller brændt, og regeri ngen
ressourcer til en effektiv krigsindsats.
svarede igen med tvang. Dertil kom i
Hvordan den militære udvikling var
1 93 2 en omfattende tørke. Resultatet
forløbet uden de nye store i ndustriom
var en hungerkatastrofe, der krævede
råder langt fra krigens fronter, i Ural,
mindst fem millioner menneskeliv.
Sibirien og Centralasien, er et åbent
Hungersnøden havde også politiske
spørgsmål. Men prisen havde været
årsager, fordi staten for at knække
ufattelig høj .
bøndernes modstand beslaglagde me
get store mængder korn.
Propaganda og vi rkel ig hed
De større bønder, de såkaldte ku
lakker, fik en særlig hård behandling.
En stor del af de nye industrianlæg
Nogle blev simpelthen dræbt, mange
1 58
Jubilæumsbanner fra 1 923. Fagforeningen var i begyndelsen kun for håndvævere, men fra
1 884 kunne også maskinvævere optages, og i 1 897 kom kvinderne med.
blev deporteret til fjerne egne af Sov
præcist, men der var tale om adskillige
jetunionen, og andre igen blev sendt
millioner.
i arbejdslejr. De heldigste kunne nøjes
Politisk set var der i hele samfun
med at blive flyttet til dårlige jorder
det tale om massiv undertrykkelse. Al
eller få tildelt et l i l le stykke jord uden
modstand mod de mange forandringer,
for kol lektiverne. Hvor mange bønder,
det hårde arbejde, tvangen og den for
der på den ene eller anden måde blev
ofre for Stalins politik, er svært at sige
ringede levestandard blev besvaret med
stadig mere kontrol og direkte terror.
1 59
Da n m a rk og i ndustrial iseri ngen
præget af de mange a ndelsvirksom
Også Danmark blev e n del af den
heder, og de anvendte fra starten den
internationale i ndustrialiseringspro
nyeste teknik. Andelsmejerierne, hvis
ces. Der var en j ævn i ndustriel vækst
antal i løbet af 1 880'erne og 90'erne
fra 1 840 til 1 9 1 4, men væksten var
voksede til ca. 950, var selv små in
særlig stærk i 1 8 50'erne, begyndel
dustriforetagender, som efterspurgte
sen af 1 8 70'erne og sidste halvdel af
maskiner og redskaber. De skulle bruge
1 890'erne.
dampmaskiner, centrifuger og andre
En af de allervigtigste faktorer i den
mejerimaskiner, transportspande m.m.
danske i ndustrial iseringsproces var
og efter 1 890 helst også køleanlæg.
landbrugets udvikling. Landbrugseks
Det var en stor chance for dansk jern
porten var simpelthen motoren i dansk
og maskinindustri, som her skabte sig
økonomi, og i ndtægterne fra denne
et solidt hjemmemarked.
eksport satte Danmark i stand til at
fmansiere importen af kul, jern og
Ellers fulgte Dan marks industriali
sering meget de samme mønstre som
andre råvarer til industrien. Den stør
i andre lande. Der skete en markant
ste kunde var Storbritannien. Da det
vækst i bybefolkningen, et nationalt
billige amerikanske korn begyndte at
jernbanenet skabte nye behov og mu
udkonkurrere dansk korn på det briti
ligheder, og da elektricitet og gas holdt
ske marked, var landbruget i stand til
deres i ndtog, fulgte Danmark hurtigt
at omstille sig til animalsk produktion,
trop. Der opstod også de samme bryd
dvs. mejeriprodukter og kød, især smør
n inger på arbejdsmarkedet, politiske
og bacon. O mstillingsprocessen blev
problemer og sammenstød.
1 60
» I N D U ST R I A L I S E R I N G E N
>>
KI LD E R
Fa bri kkerne kom m e r ti l H o rsens
For de mange mennesker, som flyttede til 'industribyerne, var der tale om en stor foran
dring af deres tilværelse. Fabrikslivet var u vant, og det blev oplevet forskelligt. Mange
har følt sig usikre. Hvad var en rimelig løn, og h vad var rimelige arbejdsforhold?
Debatten startede for alvor, da Louis Pio i 1 8 71 gru ndlagde den første a rbejder
bevægelse i Da nmark, som fik navnet "internationale ", og begyndte at udgive uge
bladet "Socialisten ·:
J I B 72
blev "Internationale " forbudt af myndighederne. En stor
demonstration i København blev opløst af politi og militær, og Louis Pio og hans
meda rbejdere, Povl Gele.ff og Harald Brix, blev idømt fængselsstraf A rbejdet med at
orga n isere industria rbejderne fortsatte dog. l 1 8 73 og 18 74 blev der oprettet mange
fagforeninger, og i 1 8 78 blev Socialdemokra tiet da n net, Danmarks første a rbejder
pa rti. Kilderne belyser industrialiseringen i Horsens i 1 8 70 'erne og 1 880 'erne.
1 . @ Pastor Fa bricius beskriver Horsens i 1 8 7 9
Egentlige industrielle anlæg var der, med undtagelse a f et par, i virkeligheden ingen
af i Horsens i ældre tid. Det var først noget hen i dette århundrede, at sådanne anlæg
begyndte her i byen. Navnlig i de sidste 20 år har de udviklet sig betydeligt.
Af særlig betydning for byens handel, søfart og næringsforhold har havnen væ
ret. Sejlrenden blev i 1 8 52 uddybet og udvidet, og der blev anlagt et nyt havnebas
sin. De heldige resultater er ikke udeblevet ( ... ) Endel ig kom anlægget af jernbanen.
Ved den retning den store østjyske statsbane f1k, var Horsens så heldig at blive en af
jernbanens større stationer. Banen åbnedes i september 1 868 og ftk hovedstation ved
byens vestre udside. Fra stationen fører en hestetrækbane til havnen.
Hvor betydeligt byen er blevet udvidet i dette århundrede kan fx ses i antallet af
huse. l 1 840 var der 5 1 8 bygninger, men i dag er tallet over 1 000. En meget stor del
af tilvæksten har været ved fol k, der flyttede fra landet ind til byen. l den senere
tid har staten og kommunens forskellige byggerier og anlæg bevi rket en stærk til1 61
strømning af arbejdere og andre fra landet. Dette har medfø rt, at man for at få bedre
belysning i husene og på gaderne har anlagt et gasværk. Desuden har man anlagt et
vandværk uden for byen. Fortrinl igt og rigeligt vand føres nu i ledninger ind til byen
og op i husene.
I dag fmder ca. 1 500 arbejdere beskæftigelse ved de mange industrielle anlæg i
byen ( ... )
Til klædefabrikation anlagdes for en række år siden De Crome
8:
Goldschmidtske
Fabrikker. I begyndelsen blev arbejdet udført på Horsens Straffeanstalt, men i 1 866
blev der opført en særlig fabriksbygn ing, og således blev virksomheden udvidet ved
hjælp af frie arbejdere. O mkring 900 arbejdere, fangerne iberegnet, beskæftiges ved
fabrikkerne, og af de frie arbejdere er ca. 2 50 beskæftiget ved hjemmearbejde. Fa
brikkerne har fire dampmaskiner med 85 HK.
Endelig skal bemærkes, at firmaet har en husholdningsforening, en lånekasse og en
sparekasse for arbejderne.
2. @ En kvi nde fortæl ler i 1 92 7
Fra 1 8 56 til 1 868 var min far væver i Hornstrup - e n mils vej nord for Vejle a d G reis
til. Vi var flyttet hertil fra Vej le, sikkert i den tro, at herude på landet var mere at
fortjene end inde i byen.
Det var en tilværelse i yderste fattigdom, trods det at far altid havde nok at bestille
og sled og slæbte i det. Om sommeren fra dagen begyndte at gry til efter sol var gået
ned, og om v interen fra morgen tidlig til aften sen. Mor var også flittig, og foruden
at passe hus og have, høns og ged, hjalp hun til med forarbejdet til vævningen.
Der var ellers nok at gøre, vi havde fx ikke selv brønd, og alt det vand, vi skulle
bruge, måtte vi hente henne ved 'æ snedkers' ca. 300 m herfra - det var hårdt ar
bejde, når der skulle vaskes. Men prisen for at væve var lille.
Der var dog også enkelte lyspunkter i den ellers så triste og slidsomme tilværelse.
Det var når gårdsfolkene kom og skulle have 'trendt ' (vævet), så mødte de op med
'trendskøb', som det kaldes der, det var en 'godbid' bestående af et stykke flæsk,
ost, kaffe, smør og l ignende, ja selv et fårelår kunne jo falde af for et større stykke
arbejde. Så kan det nok være, vi levede højt, så længe det varede.
Vor kost bestod af mælkebrød om morgenen, grød eller øllebrød til middag og
mellemmadder med smør, fedt og til tider sirup på til aften ( ... )
I 1 868 oprettede Crome og Goldschmidt fabrikker i Horsens. Far havde vel gen
nem avisen og bekendte fået noget at vide om forholdene. l juli måned rejste han til
Horsens og fik arbejde med det samme. Den 4. december kom far og hentede os og
alt vort indbo. Det hele blev læsset på en stiv arbejdsvogn, som var lejet i Horsens,
først bohavet og så far, mor og fire rol l inger. Jeg var 1 3 år dengang og den ældste.
Vi flk en stue og køkken i Borgergade nr. 3, baghuset. Min bedstemor boede i
samme hus.
1 62
» I N D U ST R I A L I S E R I N G E N
Nu mærkede vi snart, at der kom flere penge til huse. Vi f1k bedre kost, og kaffe var
ikke så sj ælden en vare mere. Senere f1k vi en 2-værelses lej lighed. Et klædeskab, nyt
bord og et par stole mere blev købt ind efterhånden. Og far havde det meget bedre her skulle han kun arbejde fra kl. 6 morgen til kl. 6 aften med
J t/z
time middag, hvor
han kom hjem for at spise, og hver lørdag kom han hjem med ugelønnen.
Arbejdet på fabrikken var kun børneleg ved siden af båndvæven. En mand pas
sede to maskiner, og hans arbejde bestod nærmest i at holde maskinerne i orden og
se til, at vævningen foregik, som den skulle.
Her behøvedes ikke engang faguddannede folk, og fabrikken optog da også alt,
hvad der fandtes af ledig arbejdskraft, ja ma nge opgav endog det fag, de ellers hav
de, og gik til fabrikken, fo rdi her var mere at 1jene og kortere arbej dstid. Så kunne
konerne endda få hjemmearbejde og børnene komme på fabrik.
Kort efter at vi var kommet til Horsens, kom jeg ud at 1jene. Om forholdene
hjemme ved jeg, at min mor arbejdede for fabrikken, hun spolede garn. Min søster
gik på fabrikken til hun blev konfirmeret, og mine to yngre brødre 1jente også en
skilling ved at arbejde i spoleriet Der var j o i ngen, der brugte bydrenge dengang, så
den almi ndelige mening var, at de havde godt af at beskæftige sig med noget nyttigt
i fritiden og så 1jene penge endda. Det var jo let arbejde, de blev sat til.
3 . @ 28. oktober 1 871 : Læserbrev i 'Social isten '
Til 'Social istens' reda ktion !
Jeg føler trang til at skrive et par linjer til Dem, da jeg nøje har fulgt bevægelsen
igennem den sidste tid. Allevegne, hvor jeg kommer, siger arbejderne, at man skal
komme de afskedigede arbejdere til hjælp, men vi tør ikke for vores arbej dsgivere og
heller ikke for vores værkførere, som ofte er langt værre end arbejdsgiverne - de er
både slaviske og tyrann iske.
Jeg er sikker på, at dersom en mand, der egnede sig til sådant et hverv, ville holde
et folkemøde i Horsens i den hensigt at i ndsamle penge til de afskedigede folk, så
ville det give et godt resultat.
Her fortælles en historie fra Crome og Goldschmidts fabrik, hvor d'herrer har la
vet en brugs- og spareforening for deres slaver. Mod at vise et mærke får man ugen
igennem sine varer, og hver lørdag betaler man fo r varerne. Nu sker der det, at en
mand, der af sin løn kun råder over 20 mark om ugen til fødevarer, i ugens løb har
taget på mærker for 28 mark.' Skal han nu sulte i næste uge? Det er ikke sjældent,
at arbejdere med seks børn skal leve af f1re mark om dagen, og så må de endda takke
den nådige herre for det.
' Rigsdaler, mark og skil l i ng : En rigsdaler var 6 mark, og en mark 96 skil ling. Den nuværende krone
mønt blev fø rst indført i l 873.
1 63
På bryggeriet blev i sommer næsten alle ansatte jaget bort, fordi de bad om at få
dagløn om søndagen. De skulle nemlig arbej de alle ugens dage og natten med for
fem rigsdaler om ugen.
Jeg hører fra troværdige folk, at bestyreren på Møllers Maskinfabrik snuser efter
numre af 'Socialisten ·. Bladet bliver betragtet som den rene gift.
Arbejdstilstanden i Horsens er som alle andre steder. Arbejderen, en sløvet nedbø
jet træl, ryster, når hans herre peger efter porten, denne moderne slavepisk. Mange
trøster sig med, at der er mange, som har det værre - og så tager de sig en snaps,
og så slukker de sorgen. Der bliver også sørget for at holde uenighed og skinsyge
vedlige imellem dem. Herrerne giver skovture om som meren og laver om på akkor
den, når de synes, at arbejderen tjener for meget. Hav tålmodighed. Her er mange
vanskeligheder, selv blandt arbejderne. Det gamle slavesind, den kære lænke, det
kære hundehus - og så den kære herre, som har givet dem føden gennem så mange
år. Uden hans hjælp var de jo ganske ulykkelige. Han driver jo kun sin fabrik for at
give staklerne føde.
Venligst
'En arbejder'
4. ® 2. nove mber 1 8 71 : 'Horsens Avis ' bringer et sva r
Undertegnede arbejdere i Crome og Goldschmidts Fabrik ønsker at meddele følgende:
Der er i bladet 'Socialisten ' omtalt en historie om brugsforeni ngen her på fabrikken,
som indsenderen intet kendskab har til.
Brugsforeningen er oprettet af arbejdere, og vi bestyrer den selv, kun har fabri
kanterne velvilligt overladt os et lokale, hvor uddel ing fmder sted. Hvis denne hand
ling er fordømmelig, er vi jo selv ansvarlig herfor.
Hvad titlen 'slaver' angår, så kender vi ingen sådanne. Vi er frie folk og bliver
behandlet således af d'herrer Crome og Goldschmidt, der betragter enhver ærlig og
skikkelig arbej der for l ige så meget som nogen anden i samfundet.
Vi kender ingen, som ryster af angst, når de henvender sig til d'herrer. Nej tværti
mod. Vi kan trygt henvende os til dem, ikke alene med sager, der angår arbejdet, men
også med private sager.
At vi skulle være 'slaver', erkJæres herved for en ondskabsfuld løgn. Vi kan også
meddele indsenderen, at vi på ingen måde har sympati for socialismen. Hvis nogen
kommer og prædiker socialisme for os, så skal vi nok give ham den behandling, han
fortj ener. Vores skovtur, som forarger denne 'arbejder', er for os et tydeligt bevis på
det gode forhold, der består mellem arbejdere, mestre og fabrikanter. Flere af byens
agtværdige borgere, der har været med på skovturene, kan bevidne, hvad de med
egne øj ne så, at der er et hjertel igt forhold mellem os, og at der i kke hænger nogen
slavepisk over vores hoveder.
1 64
» I N D U STR I A L I S E R I N G E N
D'herrer fabrikanter har ydermere ved flere lejligheder vist, at de har hj erte for fat
tige og trængende arbejdere. Hvis indsenderen nærede en virkelig interesse for ar
bejderne og vidste, hvor meget godt vi får fra d'herrer fabrikanter, ville han sammen
med os takke dem meget.
Til slut skal vi undertegnede med underskrift kun erklære, at vi i høj grad nærer afsky
for bladet 'Socialisten · og for den måde, den bidrager til uro og oprør, hvor den i stedet
for med ro og besindighed skulle stifte fred og virkelig velsignelse for arbtjderen.
Horsens, den 2. november 1 87 1 Underskrifter (292 arbejdere)
5. @ 4. nove mbe r 1 871 : 'Vej le Amts Fo l keblad ' kom menterer
Det e r ikke t i l a t afgøre, om underskriverne h a r indsendt indlægget uden, a t d e er
blevet tilskyndet dertil af fabrikkens ejere, eller om det rygte taler sandt, der siger,
at den ene af fabriksejerne en dag lod hele maskineriet standse og kaldte alle arbej
derne sammen i fabriksgården og spurgte dem, om de var tilfredse.
Meningerne om Crome og Goldschmidts Fabrik er meget delte i byen, navnlig
med hensyn til arbejdernes stilling. En god side har i det mindste denne fabrik. Den
giver næsten alle arbejderne akkord, så arbejderne har altså løn i forhold til deres
dygtighed og flid.
6. @ 1 8. nove mber 1 8 71 : 'Soci a l isten ' sva rer sin e modsta ndere
Siden vor sidste beretning har hr. Geleff holdt møder i Vej le, Horsens og Skander
borg. Der er sket det samme som ved tidligere møder i Århus, Randers og Ålborg.
Storborgerne er mødt op og har givet ondt af sig. Aviserne har skyndt sig at med
dele, at socialismen og dens forkæmpere har lidt nederlag. I virkeligheden har der
været en livlig tilstrømning til den 'Internationale Arbejderforening'. Modstan
dernes i ndvendinger er ens og lige løgnagtige alle steder. De beskylder foreningen
for at kæmpe for ægteskabets ophævelse, for religionens ophævelse, for oprør osv.
Vores svar er stadig det samme: Det er uforskammet løgn. Vi står på lovlighedens
grund og vil under ingen omstændigheder fjerne os derfra.
7. @ 29. december 1 8 71 : 'Vej le Amts Fo l keblad ' fø lger sagen op
S o m læserne sikkert kan huske, erklærede 2 9 2 arbejdere på Crome o g Goldschmidts
Fabrik i november måned, at de var tilfredse med deres stilling på fabrikken. Til
l ige var der i erklæringen rettet en trussel mod ' Internationale '. Man skulle derfor
tro, at der på fabrikken fandtes en høj grad af enighed mellem arbejderne og ar
bejdsgiverne. All igevel er der sket det, at en stor del af arbejderne har indmeldt sig
i 'Internationale '. Dette er imidlertid blevet taget ilde op af fabriksherrerne. De har
nemlig nu forlangt, at arbejderne skulle melde sig ud igen. Gj orde de det, ville de
1 65
få en lønforhøjelse på otte skilling daglig, ellers ville de blive afskediget. Man må
håbe, at den gamle enighed og tilfredshed ikke vil bl ive forstyrret, men at arbej
derne kan høste den første frugt af bevægelsen uden a t det får uheldige følger for
arbejdet.
8 . @ Læserb rev t i l 'Soci a l - Demokraten ', 1 882
Hr. redaktør!
Den ærede redaktion anmodes om at optage dette arbejderreglement fra Crome og
Goldschmidts Fabrik i Horsens, så det kan bl ive kendt i en videre kreds, underka
stet ethvert rettænkende menneskes foragt. E fter min mening bør det klippes ud af
bladet og ophænges på ethvert værksted, så dette skændsetsmærke kan bevidne,
hvad man i dette 'oplyste' århundrede tør byde en arbejder.
Reg lement for a rbejderne på Crome og Goldsc h m idts Fabrik
J.
Arbejdstiden varer om sommeren fra kJ. 6 om morgenen til kl. J 2 om middagen,
og fra kl.
l
J
til kl. 7 om aftenen. Om vi nteren fra kJ. 7 til kl. 1 2 middag og fra kJ.
til kl. 8 aften. Undtagelser herfra sker kun efter aftale mellem fabriksherren og
arbejderen.
2. I arbejdstiden kan i ngen uden særlig tilladelse forlade arbejdet eller fabrikken.
3. Enhver arbejder antages på bestemt tid. Ønsker han at forlade tjenesten, så må
han opsige arbejdet med 6 ugers varsel. Derimod har fabriksherren lov til at afske
dige arbejderen til hvilken som helst tid, han vil.
4. Fabriksherren behøver ikke at angive en grund eller påtage sig noget som helst
ansvar for en arbejders afskedigelse eller bortvisning fra fabrikken og kan derfor på
ingen måde sagsøges af arbejderen.
5. Til sikkerhed for, at arbejderen opfylder sine forpligtelser, tilbageholdes ugentlig
J /6
af arbejdslønnen. Dette beløb kan først udbetales 6 uger efter, at det har hen
stået i 3 måneder eller også ved udtrædelse af arbejdet.
6. Skulle arbejderen forlade sit arbejde i nden den fastsatte tid eller uden at over
holde den bestemte opsigelsesfrist eller ved sin opførsel give fabriksherren anled
n i ng til at afskedige ham, kan han i kke kræve beløbet udbetalt, og beløbet tilfalder
fabrikkens kasse.
1 66
»
I N D U ST R I A L I S E R I N G E N
7. Ødelægger en arbejder enten med vilje eller ved skødesløshed materialer eller
værktøj , skal han erstatte skaden.
8.
I forening med mesteren bedømmer fabriksherren, om arbejdet er forsvarligt ud
fø rt, og arbejderen må uden protest betale den skadeserstatning, som han idømmes
for de fejl, han enten med vilje - eller ved skødesløshed har begået.
9. Opstår der stridigheder i mellem arbejderne i ndbyrdes uden for fabrikkens om
råde, skal dette meddeles fabriksherren, inden man går til politiet.
10. Arbejdslønnen betales ugentlig hver lørdag aften.
1 1 . Enhver arbejder har pligt til at vise høflighed og lydighed imod mesteren eller
formanden. D isse har til gengæld pligt til at behandle arbejderen høfligt og give
vej ledning om arbej dets udførelse, hvis de bliver bedt om det.
1 2. Ingen mester eller formand må på nogen måde genere arbejderen - hvis nogen
bliver dårligt behandlet, har han at klage til fabriksherren.
På disse vilkår tager jeg fra i dag arbejde hos d'herrer Crome og Goldschmidt som
arbejder i deres fabrik, foreløbig på (xx) dage og senere med (xx) dages opsigelse.
Underskrift
Til ære for fabrikkens arbejdere må jeg tilføje, at reglementet ikke er kommet til
anvendelse, idet arbejderne ikke ville underskrive.
C. Wi.irz
Note: To år senere, i 1 884, oprettede væverne i Horsens deres egen fagforening. 1 884 var et gennem
brudsår for organisering af arbejderne på de danske væverier. Den teknologiske udvikling havde gjort
de fleste håndvævere overflødige, og det var derfor logisk at fagbevægelsen nu samlede kræfterne om
løn- og arbejdsforhold på danske maskinvæverier.
1 67
Overb l i k
•
l Storbrita n n ie n skaber flaske h a l se i b o m u l d s i n d ustrien e n række i n n ovationer, og med
spindemaskinen og d a m p m aski n e n eta b l e res verdens første fabri kssyste m .
•
Fremsti l l i n g a f m a s k i n e r o g a n læg af j e r n b a n e r sætter fokus på j ernfremsti l l i n g , og med
•
Jern ba n e rn e b l iver sa m m e n med befol k n i ngsvæksten og opdyrk n i n g e n af prærien en nøg
nye metoder til masseprod u kti o n af stå l går i n d ustri a l iseri n g e n ind i e n ny fase.
lefaktor i U SA's i n d u stri a l iseri ng.
•
En h øj g rad af a rbejdsde l i n g og a nvendelse af speci a l maskiner i a l l e led a f prod u ktionen,
det såka l d te " a m e ri ka nske system", d a n ne r g r u n d l a g et for moderne masseprod u ktion.
•
E l e ktromotoren og store h øjspændingsa n l æg gør det l ettere a t a nvende maskin kraft i
prod u ktionen og i n d l ed e r en ny æra i i n d u stri a l iseri n g e n .
•
l Sovjetu n i o n en styres i n d ustri a l iseri n g og kol l e ktivi se ring af femårsp l a n e r med stor øko
n o m i sk og pol itisk kontro l .
1 68
» I N DUSTRIALISERI NGEN
Tidsl i nje
1 709
Abra ha m Da rby bruger ste n k u l ved j e rn udvi n d i n g
1 71 2
Thomas Newcomens atm osfæriske i ld maskine tages i brug
1 7 79
Sa m u e l Crompton konstruerer s p i n d e m aski nen " m u l dyret"
1 782
J a mes Watts dobbeltv i rkende d a m pmaskine med rotationspri n c i p tages i brug
1 78 5
Den første maski nvæv udvikles
1 82 4
Fagfore n i n g e r til lades i Storbrita n n i e n
1 830
Jernba n e l i njen m e l l e m Liverpool og M a nchester i n dvies
1 83 2
Kolera e p i d e m i i M a n ch ester
1 83 3
D e t britiske parlament l ovgiver om b ø r n s a rbej d e
1 847
Ti ti m e rs a rbejdsdag i n dføres i Storbrita n n i e n for kvi n d e r og u n g e
1 851
Verdensudsti l l i ng e n i Lo ndon
1 8 56
Besseme rprocessen revo l ution erer stå l prod u ktionen
1 862
H o mestead - loven ved tages i USA
1 867
D e første a rbejdere i Storbrita n n i e n få r va l g ret
1 869
USA's første tra nskontinenta l e j e rnba n e l i nj e færd iggøres
1 8 73
G ra m m e d e m onstrerer s i n dyn a m o og e l m otor
1 88 6
l Chicago strej kes der for otte timers arbejdsdag
1 894
M i l itær sættes ind mod strej ke n d e jernbanea rbej d e re i Chicago
1 90 6
Lovg ivn i n g om kontrol med fødeva re i n d ustrien i USA
1 9 28
Sovjetunionen iværksætter den første fe m å rs p l a n
1 69
@
I m perialis men
Imperialismens tidsalder varede fra
kanalen fra 1 9 1 4 åbnede nye, direkte
1 870 til Første Verdenskrig. Dens
sejlruter, der sparede meget tid og
hovedaktører var de europæiske stor
dermed nedsatte omkostningerne på
magter, især Storbritannien, Frankrig
de lange rejser til Asien og Stillehavets
og Tyskland, som underlagde sig store
kyster. Disse sejlruter var så vigtige,
områder i Asien og Afrika. USA og
at henholdsvis Storbritannien og USA
Japan hører også til blandt de impe
lagde stor vægt på at dominere dem.
rial istiske stater, men de holdt sig til
Udbygning af havneanlæg over hele
ekspansion inden for hver deres geo
verden gjorde det desuden muligt
grafiske i nteressesfære.
at losse og laste de store, moderne
dampsldbe hurtigt - det sparede også
både tid og penge. De moderne kom
Te knolog i og mora l
munikationsmidler var et af de frem
Imperialismen adsldlte sig fra den
skridt, europæerne bragte til de besatte
tidligere kolonialisme ved en hidtil
områder.
l
Indien bandt kilometervis
ukendt iver for at etablere statslig
af jernbaner de tidli gere småstater
overhøjhed og tæt administrativ kon
sammen og kom derved til at udgøre
trol over de nyerobrede områder. En
grundlaget for, at Indien i dag er et
vigtig del af forudsætningerne for
stort land. På samme måde bragte sej
denne nye udvikling var de teknologi
lads med små dampskibe på Afrikas
ske landvindinger fra den i ndustrielle
fl oder og søer tidl igere helt adsldlte
revolution. Transportm idler som jern
befolkningsgrupper i forbindelse med
baner og dampsldbe og et moderne
hi nanden.
kommunikationssystem baseret på
Udvikli ngen af våbenindustrien var
telegrafen, samt en i nternationalt or
en anden vigtig teknologisk forudsæt
ganiseret postdistribution, gjorde det
ning for i mperi alismen. Europæerne
mul igt at sende information og ordrer
havde leveret skydevåben til Afrika
fra den ene ende af verden til den
anden på en brøkdel af den tid, det
havde taget bare få år i forvejen.
i århundreder som betaling for de
slaver, de førte til Den nye Verden.
Udviklingen af nye former for skyde
Suez-kanalen fra 1 869 og Panama-
våben som rifler, bagladegeværer og
1 70
>>
I MPERIALISMEN
B v o Pf o r bor :lll� d.:msk� Vælger� mode den 14. Otcbr. 1916
for :�t stemme
WHII .
Hvorfor vi
st�e..r
dal
Fordl lWMtiM a1 " �. Øer, 1,11 - --.. .uilpe t "Øflliillllt
..utq de. e11a- uoUp J'o&W. pu � b• "m.t Duaart l ...
.-u.. taw-att....-.1• rerY�.��Jbe-,
fordi o--ut Dlh br � � it ,q,. �
Fonl Pmae t • �WN hr ...... , ...._ �
Fordi .. ...... ()pli�-- ... . .... q.- IIWN ,...t
Npp.aa,
Fonn
-
Tik
Fordi
.
� �· · � tl. - .... �� ..
JN&';. � ør ..d...u ..,_... _ _., ku v..._. w ..
.... ...
pt � rorlMW..
_ _ ...., ,..... "... ..., ., _ _
Fordi - ._. ... .... "'
_
.... ... .. ,...... ........
.... -·- ....,. •
....... ..__.� -- .. ., Ma.r .. 11M ....-.. �� - •06
ltJt ttl .... J'odtolo\ .. ,.. ... ,...
., _,.., _ , _ ,.
Ford ,_, ._
.
_ .. . ....._ ........
.... ._
..
__
""
Nej ?
... -
Ford ... .. ..... ._. ,_ "__. - - .. - or..Jrrt.t ... • ,._..,.. X-.t;, .. • *- t 'fiiiY ID ....
_,. _ _ ....... _
- -·-
Derfor lidfrider YI Stemmaeedlan IMieclel
x
�
•l uako .... nou•••• w •• ••l•• •• ......•-•-llndiU• øer1
o,... n..uu.c •..,.,.. , .. �_ ..
:fi: :.::t.J': �d�·..:,... .,.;..._�.-..& ....,.,u.-•.
H.- ø WH o�.. ......w
... c---- -
1<4
F o r d l ..t tkk• bo• e.,.. ••••' or ••• ......... et.ot t
o,-- n"'-''�'� .r"-M� 1 '""..fly� ",,,.., 11M "" ; øn...ø..."!f"" ''"''·
;
:
,.r1t'!:;.��rl..... ,,,, ·�
::1:;;-..;:;! �=x.:ro::.�
.c:; :·�� :;: �:,:::
F o'r d i
••""•
.
Doamtf'k l
...u.
Fordi
••""•
..... \.eødb""tt•• P•• 81. Crob
ko.ø bf'tøgo•
Ul 81omt\l'lllg, I)Otl' 81UDa holdlød DtDUOI' de pi'I..UOII
•L Tho..•• - .,..
mogot ••l'dlholdo
to"
""' � 1 ,....,,.,.,,..... N.,..- - u�,... ".. ,.".,,�•·
,.,.. f..,
.,.., """"'� · � .1. ,
..
.
.,_.",. ,..,.,_, ., .,..,.,, ,1<1'1'1�,"9
_ \i.,,.,., ,....__ ., _ _,....,._ ,,....,.
<1. 1._.. u- "
Fordl � m,. - RMt � tr Ul. it � Mft'Mn �
,__,. 11l h!UIIt lltudle �....
F o r dt
,., " .,ar
...;=.�
;
� ":,lf :;:.�·"�_!;�:
�:� T:J�.!i.t��
.toet-•.
.......
..
Fordi
••�"••• Botollr."'"u køa h•" •temt ro.. 8•19 pat Gra•d •'
don clanako 8tetø \.lu•uJ'httghad.
Fo rdl
..... o........ """... d•n•k
....a•• Befol k"'"• hor lengt .,
Fo r d l
..,
1'011 �t
WMgr � tf
\i....+. ,..,_,...,, W ø/H ftooot., - l o/�W
.,.... �wu ,..u.� .t;.- ll.,..,. ..., ,,.,.....,.
l.-jNI
.". "..... ....ri�... ..,...
'<�'- llM
.._,..._...,
.., LNJ!l '" l.iyWtott.W -.A". ok {� SM1u
••• "'••• ..__u•••••-• ��.•• ..__... ø...-... o1 ...
uct..llt.llø•·
...IJU - '-o
·�"'
11.- • .... fil( l'f Jlldl. Ct ." .1/r rh ..",..,.. (
·- ...,"...
.......
", .._ - ,."_.
Fordi
... ••
Fordi
•• __,•._., ..t ••• ... too• •-••
tor at OHI� dene W.ot .. •oH
....tutd
l'."_.a/�1...,., "'
•• ...__. •- - ••••k• •• ....... An•••rot n-. ••
••,...,.. ••kl• ... oo "clygtlg-.
•• Ølr.•.. for •• u
..
__
•••,
••• l ... ..... h•• ...... Ul ••• ••••11:• ••
.. ••- IMot .. ..,._, ot do,aølr.o •
oo
Stem derfor
... W.d.
••l• oa •••• eu..
.,.,.•..,_ •••·
rttv'-r
i•od de dansk·vestlndlske Øers Salg ved at stemme
Nej I
Ila.!& U'!llli. lGibla �Ga
llllp l'Uta ll!ilr!il. JllSG.�
_ f( _ ....... ......
--
Den 1 4. december 1 9 1 6 blev der afholdt folkeafstemning i Danmark om salget af De vestindiske Øer til USA De to
løbesedler opsummerer de a rg umenter, som blev fremsat for og imod salget Læs teksterne på bogens hjemmeside
www.fokus.gyldendaLdk
maskingeværer gjorde det imidlertid
pæiske civilisation og rel igion til folk
muligt for selv ganske små europæi
i fjerne lande var også af stor betyd
ske enheder at vinde over store hære
ning, ikke mindst som legitimering af
bevæbnet med traditionelle våben.
ekspansionen.
Derved blev det muligt for nogle få
De i mperial istiske magter udviste
europæiske administratorer og office
ofte en aggressiv adfærd for at komme
rer at domi nere udstrakte landområder
først til de eftertragtede oversøiske
med store befolkninger både i Asien
områder samt en total ligegyldighed
og Afrika.
med de oprindel ige befolkninger, de
Endelig betød øget viden om trope
res rettigheder og deres l idelser. Et af
sygdomme som malaria og gul feber,
kritikpunkterne mod imperial ismen
at europæerne, der tidligere havde haft
er dens grundlæggende ringeagt for
en stor dødelighed i troperne, nu over
de erobrede folk, hvad enten den tog
l evede i meget h øjere grad.
Imperialismen var først og fremmest
en politisk og økonomisk bevægelse,
men ønsket om at sprede den euro-
form af en velvil l ig nedladenhed og
et oprigtigt ønske om at bibringe dem
den vestlige civil isations velsignelser,
eller som en total afvisning af deres
1 71
D A N M A R K S B E S I D D E LS E R l D E T N O R D L I G E ATLA N TE R H AV
Færøerne har været beboet
siden 600-ta l let, men først
efter 825 kom der en større
befol kning til øerne, først og
fremmest vikinger fra Norge.
Færøerne kom under dansk
overhøj hed ved Kalmaru nionen i 1 397. 1 1 81 6 blev Færøerne ind lemmet i Danma rk,
og i 1 948 fik d e hjem mestyre.
Der blev etableret et Lagting
med ret til at lovgive om
"færøske særa n l iggender", og
det er Færøernes La ndsstyre,
der har den admin istrative
myndighed.
lsiands ældste historie
svarer til Færøernes. l 1 845 fik
lsiand en rådgivende stænderforsa m ling, og herefter skete
der en glidende i ndførelse
af selvstyre frem til 1 9 1 8,
hvor lsiand blev formelt selvstændigt i en persona l u nion
med Danmark. Under Anden
Verdenskrig oprettede USA en
base på Island, og i 1 944 støttede USA den endelige islandske løsrivelse fra Danma rk.
Grønland blev koloniseret
af vikinger fra lsiand i 982. De
slog sig ned i Sydgrønland, og
de havde i begyndelsen kun
meget begrænset kontakt med
i n uitterne, som var i ndvandret
til Grønland nordfra. Nordbo-
erne levede i Grønland i over
500 år, og da beboelsen var på
det h øjeste, talte den 3-5.000
personer.
Omkring 1 500 forsva ndt
nordboerne - de var enten
uddøde eller rejst.
Først i begyndelsen af 1 700tallet blev kontakten genoptaget, da Frederik 4. sendte
præsten Hans Egede til Grønland. Her grundlagde han en
missions- og handelsstation i
N uuk. Den g rønlandske kolonitid varede frem til 1 953, hvor
Grønland blev en del af Danmark som dansk amt. l 1 979
fik Grøn land hjemmestyre.
mulighed og vilje til at styre sig selv.
industrialisering været tydelig, men
Imperialismen blev herved også en
ved århundredets slutning var flere
ansporing til periodens racistiske teo
lande blevet industrialiserede, samtidig
rier, der ud fra "videnskabelige" argu
med at Tysklands fremvækst som en
menter kunne påvise de dominerede
ny europæisk stormagt begyndte at
fol ks underlegenhed i forhold til de
true den britiske førerstill ing.
europæiske erobrere.
Den økonomiske baggrund for impe
rialismen kan reduceres til tre hoved
I m pe ri a l i stiske må l og
strateg ier
problemer. For det første var der stor
bekymring over den l angvarige, øko
nomiske krise, der ramte de i ndustriali
Der var både økonomiske o g politiske
serede lande i 1 870'erne. Investeringer
grunde til, at de europæiske lande be
i industri gav gradvist lavere udbytte,
gyndte at føre en imperialistisk politik
og tidens økonomer og erhvervsfolk
i slutningen af 1 800-tallet. Konkurren
mente derfor, at spredningen af den
cen mellem Europas industrinationer
økonomiske aktivitet til nye områder
om råvarer, afsætningsmuligheder,
ville være nødvendig for at opretholde
strategiske positioner og prestige var
en stærk økonomisk vækst. For det
større end nogensinde. I begyndelsen
andet var den øgede konkurrence mel
af 1 800-tal let havde Storbrita n n iens
l em i ndustri l a n dene med til a t øge
økonomiske og pol itiske dominans ef
interessen for at fmde nye markeder
ter sej ren over Napoleon og den tidlige
at afsætte de europæisk producerede
1 72
» I MPERIALISMEN
varer på, og det blev set som en indly
Afghanistan for at forhi ndre russerne i
sende mulighed at sælge dem til lande,
at komme for tæt på I ndien.
der endnu ikke havde opbygget en
Den fra nske regerings satsning på
egen industri. E ndelig var der spørgs
at skabe et koloni-imperium skyldtes
målet om råstoffer til industrierne. De
først og fremmest økonomiske grunde,
tropiske lande kunne levere en lang
men ideen om national prestige var
række produkter, som var uundværlige
også meget vigtig. Frankrigs hoved
bestanddele i en moderne tilværelse.
i nteresser lå i to områder, nemlig
Afrika leverede elfenben til klavertan
Nordafrika og Sydøstasien. I Afrika
genter og billardkugler, kakaobønner
kom disse i nteresser til at støde sam
til det stigende forbrug af chokolade,
men med de britiske og var nær ved at
foruden pal meolie, plantefibre og
forårsage en fransk-britisk kolonikrig i
kobber til mange industrielle formål.
1 898.
Da der desuden blev fundet guld og
Tyskland kom sent fra start i det
diamanter i Sydafrika var den stærke
imperialistiske kapløb. Den politiske
europæiske rivalisering en kendsger
førsteprioritet lå i rigets samling, og
ning. Fra Asien kom te og bomuld til
først da den var tilendebragt i 1 87 1 ,
at indtage en vigtig rolle i den euro
kunne man kaste sig u d i imperialisti
pæiske dagligdag, sammen med store
ske eventyr. Tyskland fik dog vigtige
mængder af råstoffer som for eksempel
områder i både Syd-, Øst- og Vestafri
tin og gummi til industrielt brug.
ka, men m istede dem igen efter Første
Derudover var der vigtige politiske
Verdenskrig. Kong Leopold af Belgien
årsager. Et godt eksempel er Storbri
sikrede sig endeli g det enorme og rige
tanniens interesser i de forskellige
Congo som sin private ej endom.
dele af rigets koloni imperium. I ndien
Mens de europæiske lande var
blev set som den vigtigste af alle de
særl igt aktive i Asien og Afrika,
britiske kolonier og en kilde til stor
koncentrerede andre imperialistiske
velstand. Storbritannien 1jente enorme
magter sig om deres nærområder.
summer på råvarer og landbrugsvarer
Rusland ekspanderede i Centralasien,
fra Indien, hvor den lokale befolkning
uden at det vakte stor opmærksom
producerede store værdier for meget
hed i Europa. Til gengæld vakte det
lave lønninger. For at beskytte denne
opsigt, da Japan trådte i karakter som
vigtige koloni var det derfor vigtigt for
i mperial istisk magt. Japan havde i
Storbritannien at sikre vejen til I ndien.
1 868 igangsat en række dybtgående
Det vil sige, at Egypten og Østafrika
reformer efter vestligt mønster - de
blev af strategisk betydning for Stor
såkaldte Meiji-reformer. Der blev ud
britan nien ligesom Sydafrika, der var
viklet moderne industrier, og militæret
et vigtigt støttepunkt for de skibe, der
blev forstærket og moderniseret som
rejste syd om Kap Det gode Håb. Sejl
grundlag for Japans egen i mperialisti
skibe kunne nemlig ikke passere Suez
ske ekspansion.
k a n a l e n . Desuden besatte b riterne
USA deltog i kke i del i ngen a f Afri ka
1 73
1 M P E R I A L 1 5 M ETEO R I E R
l begyndelsen var det tilhængerne af imperialismen,
der førte ordet. De arg umenterede for, at den var
nødvendig af økonomiske
g ru nde for at sikre et marked
for eu ropæiske produ kter
og råstoffer til industrien.
Men de talte også varmt om
den store opgave, det var,
at sprede den eu ropæiske
civilisation til resten af verden. Fortalerne for denne
holdning var fx den britiske
premierminister Benjamin
Disraeli og den franske politiker Jules Ferry.
De første kritikere af
imperia l ismen var l iberalt
sindede forfattere som John
A. Hobson. Han gik også ind
i den økonomiske argumentation, men a nbefa lede en
mere retfærdig indkomstfordeling i de kapitalistiske
lande som et bedre middel
til at sikre øget efterspørgsel
og dermed økonomisk vækst.
Han a nså derfor i kke imperialismen for a ndet end et
u moralsk middel til undertrykkeise af resten af verden.
Ma rxistiske tænkere kombinerede den økonomiske
og den politiske dimension
i imperialismen. De så dels
imperialismen som e n logisk
følge af kapitalismens ud-
vikling - kapital isterne var
nødt til at ekspandere deres
a ktiviteter til nye områder
for at ku nne opretholde
forrentningen af deres
investeringer. Lenin forklarede imperialismen som
kapitalismens højdepunkt.
Desuden påpegede han
imperialismens storpolitiske
konsekvenser: Hvorledes den
stigende rivalisering mellem
de europæiske stormagter
nødvendigvis måtte ende
med en total opdel ing af
verden mellem de rige la nde,
og at imperialismen derfor
va r den væsentligste årsag
til Første Verdenskrig.
og havde kun begrænsede interesser
landområde at erobre inden for sine
i Asien. Til gengæld satsede USA på
egne grænser. Man kan derfor tale om
regional ekspansion. Det skete først og
en indre kolonisering, som først og
fremmest på bekostning af Mexico, der
fremmest gik ud over i ndianerne, der
m istede halvdelen af sit territorium til
gradvist blev trængt tilbage fra deres
USA i løbet af 1 830'erne og 1 840'erne,
oprindelige o mråder, og som i øvrigt
nemlig det nuværende Texas, New Me
blev udsat for et folkedrab på højde
xico, Arizona, Nevada og Californien.
med det, der udviklede sig i visse dele
I 1 89 8 støttede USA cubanernes oprør
af Afrika.
mod Spanien. Den spansk-amerikanske
Virkni ngen af imperialismen og
krig afsluttede Spaniens historie som
dens konkrete udformning var forskel
kolonimagt, mens USA midlertidigt
lig rundt om i verden. De følgende
overtog en del af de spanske kolonier.
afsnit har fokus på Asien (Kina og
Cuba fik dog sin selvstændighed i
I ndien), Afrika, Latinamerika og Mel
1 902, men USA fik ret til at interve
lemøsten.
nere i Cuba, når man mente, at den
politiske situation krævede det. Det
skete gentagne gange i de følgende år.
I nd i e n - i m periets j uvel
Filippi nerne blev først selvstændigt
efter Anden Verdenskrig.
Den l . januar 1 8 77 blev den britiske
dronning Victoria kronet til kejserinde
USA havde desuden et enormt
1 74
af I ndien. Forud for denne demon» I M PE R I A L I S M EN
.
y.
.•
·. •.:
...
-··
·.
'
·:,
D
D
D
Storbritannien
Frankrig
Iralien
D Portugal D Belgien
D Spanien
Nederlandene
D Tyskland
Japan
..
.
Kernen i det britiske koloniimperium var Indien. Hollandsk Indonesien og Fransk I ndokina var også egentlige kolo
nier. mens Kina afgav mindre områder til direkte europæisk kontrol. USA tog Filippinerne som koloni efter krigen
med Spanien 1 898.
strative indlemmelse af dette enorme
det meste af I ndien - på den måde, at
område, der strakte sig fra det sydlige
de indiske fyrster anerkendte den briti
Iran til B urma, lå en flere århundreder
ske overhøjhed, men hver især beholdt
lang britisk og europæisk ekspansion i
magten over de i ndre anl iggender i
Det indiske Ocean.
Portugiserne var de første europæe
deres riger. Denne situation varede ved
frem til 1 8 57, hvor der udbrød et stort
re, der nåede frem til Indien. Det skete
oprør blandt de indiske soldater i bri
i 1 498, og de blev fulgt af købmænd
tisk 1jeneste, de såkaldte sepoys. Op
fra flere andre europæiske l ande, først
røret blev nedkæmpet året efter, men
og fremmest England og Frankrig.
det blev anledning til, at den britiske
De oprettede handelsstationer, der ef
stat overtog kolonien og indfø rte di
terhånden blev udvidet og befæstet.
rekte styre ved hjælp af en lille elite af
E fter 1 600 blev det britiske East Asia
hvide embedsmænd og officerer, mens
Campany en dominerende magtfaktor
i I ndien, og i løbet af 1 700-tallet be
inderne var henvist til de lavere poster.
gyndte briterne også at gribe ind i de
som satsede på udvikling af uddannel
pol itiske forhold rundt o mkring i de
ses- og transportsystemet og opmun
Det var et forholdsvis effektivt styre,
indiske fyrstedømmer. I kraft af flere
trede til fremvæksten af en vestligt
krige i begyndelsen af det 1 9. århund
orienteret og veluddannet indisk mid
rede kom Kompagni et til at beherske
delklasse. Samtidig var det engelske
1 75
Sahib med indiske tjenere. Engelske koloniembedsmænd modtog en høj betaling og kunne tillade sig en luksuriøs
livsstil med et stort antal indfødte tjenere.
kolonistyre dog præget af en høj grad
britiske soldater åbnede ild mod en
af diskrimination over for inderne og
demonstration for større politiske ret
foragt for det rodede indiske samfund.
tigheder og dræbte mange mennesker.
I 1 88 5 begyndte modstanden mod
Under ledelse af Mohandas Gandhi
det britiske styre at tage form med
ændredes den indiske uafhængigheds
dan nelsen af Den i ndiske National kon
bevægelse til en folkebevægelse efter
gres. I begyndelsen fremsatte Kongres
Første Verdenskrig. Gandhi var paci
partiet ingen krav om selvstændighed,
fist, og hans metoder var civil ulydig
men krævede større indisk deltagelse
hed og fredelig modstand. Ideen var
i politik og administration, samt be
at nægte at samarbejde med briterne
grænsning af den britiske udførsel af
og at undlade at købe deres varer. Un
penge fra I ndien.
der Kongrespartiets ledelse fik denne
Under Første Verdenskrig kæmpede
bevægelse et uhyre omfa ng, men da
indiske tropper på britisk side. Mange
den ikke gav umiddelbare resultater,
forventede, at I ndien ville få en større
opstod der i slutningen af 1 930'erne
grad af selvstyre som tak for indsat
en mere radikal bevægelse. I 1 942
sen, men det håb blev skuffet. I stedet
og efter Anden Verdenskrig var der
greb briterne hårdt ind over for enhver
form for modstand mod kolonistyret,
omfattende uroligheder i I ndien. Det
førte til britisk tilbagetrækning i 1 947.
mest fatalt i 1 9 1 9 i Amritsar, hvor
Oprindeligt havde hinduer og musli-
1 76
» I M PE R I A L I S M E N
mer samarbejdet i modstanden mod
redømme og uden at blive splittet op
den britiske kolonimagt. Men stigende
mellem de europæiske magter.
uenighed mellem de to grupper førte
I realiteten var det dog så som
til, at der blev oprettet to stater i 1 947 :
så med Kinas suverænitet, for en
Pakistan og I ndien.
række ul ige traktater sikrede England,
Frankrig, Tyskland, Rusland og Japan
stigende indflydelse og kontrol med
Kina - fri hed og tva ng
udviklingen i Kina. Omkri ng 1 900
Frem t i l midten af 1 800-tallet var
var situationen den, at den kinesiske
den europæiske tilstedeværelse i Kina
regering ikke længere havde fuld su
underlagt stram kontrol fra de kine
verænitet over sine store kystbyer. De
siske myndigheder. De udenlandske
fremmede magter havde egne dom
købmænd havde kun tilladelse til at
stole, politi og militær, og europæiske
opholde sig et sted, den sydkinesiske
kanonbåde patruljerede op ad de store
by Guangzhou. I denne periode tjente
floder og langt ind i la ndet. Denne
kineserne mest på handelen, men det
udvikling satte trods konservativ mod
ændredes, da englænderne i begyndel
stand Kina under pres for at starte en
sen af 1 800-tallet begyndte at indføre
moderniseringsproces. Fra 1 86 1 blev
opium fra Indien. Mange kinesere blev
der sat en lang række reformer i gang,
a fhængige af opium, og salget gav de
hvor bestræbelserne gik ud på at lære
britiske købmænd store indtægter. Da
af Vesten og overføre nogle af dens
kejseren fo rbød importen i 1 839, gik
administrative og teknologiske meto
briterne til angreb. Det vil sige, at den
der til Kina.
britiske stat gik i krig med en anden
I 1 89 5 led Kina et ydmygende ne
suveræn stat for at sikre de private
derlag til Japan i den japansk-kinesi
købmænds handel. Briterne havde en
ske krig. Det afslørede for omverdenen,
moderne flåde med kanoner og damp
hvor svagt styret var, og de europæi
skibe, og den kinesiske flåde kunne
ske magter, der på det tidspunkt var
intet stille op imod dem. Ved fredsslut
færdige med at dele Afrika mellem
ningen i 1 842 måtte Kina afgive øen
sig, øgede presset for at opnå fordele
Hong Kong til briterne og åbne flere
i Kina. Da USA i 1 898 blev herre over
byer for handelen.
Filippinerne og dermed ftk interesse i
I perioden 1 856-60 førte Storbritan
nien og Frankrig igen krig mod Kina for
asiatiske forhold, begyndte de en kam
pagne for at si kre alle interesserede
at opnå fordele for handelen. Samtidig
lande l ige muligheder for at udfolde
skabte det store Tai Ping oprør ( 1 850-64)
sig økonomisk i Kina. Det var den så
uro i store områder i det centrale Kina
kaldte "Open Door Policy". I sine sidste
og truede statens eksistens og sammen
krampetrækni nger forsøgte kejsersty
hold. Men i modsætning til lndien og
ret i 1 898 en desperat reformindsats,
Afrika blev Kina ved med at bestå som
der skulle indføre vestlig civil isation i
en suveræn stat, uden fremmed overher-
løbet a f må neder. Den var dømt til at
1 77
Store Nordiske Telegraf-Selskab blev g rundlagt af C. F. Tietgen i 1 869. Selskabet fik koncession på en telegraflinje
tværs over Rusland til Østen langs den Transibiriske Jernbane. l 1 871 anlagde selskabet dernæst en telegraflinje
langs den kinesiske kyst fra Hong Kong til Shanghai og videre til Japan. Både i Rusland, Kina og Japan var der
telegrafkontorer med danske ansatte. Billedet viser landingen af telegrafkablet i Hong Kong.
mislykkes, og i de følgende år var det
republiks far. Den kinesiske republik
klart, at k�serstyrets dage var talte.
Å rene omkring århundredeskiftet blev
opstod en alvorlig rivalisering mellem
præget af et voldsomt bondeoprør,
de i ntellektuelle eliter og mil itæret, og
Bokseropstanden, som først og frem
resultatet blev en langvarig borgerkrig,
fik imidlertid en turbulent start. Der
mest var rettet mod den udenlandske
som først sl uttede med kommunister
tilstedeværelse.
nes magtovertagelse i 1 949.
I 1 9 1 2 blev kejserdømmet væltet.
Revolutionen havde sin oprindelse i
en nationalistisk studenterbevægelse
under ledelse af Sun Yat Sen. Denne
Afrika og i mper i a l ismen so m
e u ropæisk riva l i ser i n g
bevægelse var både rettet mod det
I 1 880 besad de europæiske magter
upopulære kejserstyre og mod udlæn
omkring
IO
pct. af Afrikas territorium.
di ngene, og den byggede på et liberalt
De vigtigste kolon ier var Algier, som
grundlag med særlig vægt på natio
nal isme, demokrati og velfærd. Sun
Frankrig havde erobret i 1 830, og
Sydafrika som briterne h avde erobret
Yat Sen betragtes som den kinesiske
fra de hollandske kolonister i slutnin-
1 78
» I M PER IALIS M E N
Madeira
(Port).
Kanariske Øer
! S,P� ) ./ ,
�
�
,..
�,ff.;;
. Assab (lt)
� Obokj&J
f
Etiopien
bon
S.T. (Port.)
Kolonleder 1880
D
sritisk
D
Fransk (fr.)
D
Portugisisk (Port.)
Fr. Somali land
!�
Vicfofja
Tongonyiko
søen
l
..
�
;;
-><
�
�
Skt. Mary
(Fr.)
D Tyrkisk
O.F.S.
Orange Free State
(Sp.)
Spansk
Kap Verde
(Port)
Dakar
Kolonler 1914
O
0
0
0
Britisk
Fr�nsk(Fr.)
Spansk(Sp.)
Portugislslr.{Port)
D Belgisk
0 TY$k
D n•l�slr.
D U<llhængi9e
Ny. Nyualand
T.
S.
S.O T� og Principe
l 1 878 var det meste af Afrika u kendt for europæerne, der kun beherskede smalle områder langs kysterne. Men
efter 1 880 gik udforskning af kontinentet hånd i hånd med indlemmelse af stadig større områder. Kun kejserriget
Etiopien og den lille stat Liberia, der var blevet oprettet til brug for frigivne slaver fra USA, forblev selvstændige.
Man ser tydeligt den franske satsning på Vestafrika og det britiske ønske om at sikre sine sejlruter til I ndien.
1 79
En skole i Da r es Salaam i Tysk Østafrika (Tanzania). Drengene bliver u ndervist i Swahili under portrætter af det
tyske kejserpar. Skoler var et vigtigt led i den civilisering af de tilbagestående områder, som europæerne lagde vægt
på. Samtidig var de et effektivt redskab til at sprede europæiske ideer og europæisk kultur.
gen af 1 700-tallet. I de sidste årtier af
Morton Stanley er kendt for dette
1 800-tallet blev Afrika centrum for
arbejde. Stanley havde desuden til
intens rivalisering mellem de euro
opgave at oprette handelsstationer og
pæiske lande, der hver især søgte at
indgå traktater med høvdingene langs
få kontrol over så store landområder
Congofloden, og på den måde skaffede
som mul igt. Denne periode kaldes "The
han Belgiens kong Leopold et enormt
scrarnble for Africa" eller kapløbet om
område, senere kendt som Belgisk
Afrika. Hovedaktørerne var Storbritan
Congo. Selvom mil itær erobring af
nien og Frankrig, selvom andre lande
områder af Afrika fandt sted, var den
- Belgien, Tyskland og ltal ien - også
almindel igste metode til at få magten i
var med i spillet.
et o mråde at indgå en traktat om over
En række opdagelsesrejsende var
med til at udforske det ukendte kon
høj hed med den l okale magthaver. Det
kunne foregå ved tvang eller overta
tinent. Viden om kontinentet var det
lelse, og ofte uden at a frikanerne reelt
første, nødvendige skridt til dominans,
havde nogen anelse om, hvad de skrev
og efter de opdagelsesrejsende fulgte
under på.
handelsmændene og mil itæret. Især
den skotske læge og missionær David
l 1 880'erne var rivaliseringen mel
lem de europæiske magter blevet så
Livingstone og j ournal isten Henry
stærk, at det blev nødvendigt at a ftale
1 80
» I M PERIALISMEN
regler for delingen af Afrika. Dette
briterne de oprindelige kolon ister, de
skete ved Berlin-konferencen i 1 884-
såkaldte boere, ud af området. De slog
1 885, hvor kolonimagterne blev enige
sig derefter ned på højsletten, hvor
o m, at reel dominans over et område
de oprettede F ristaterne Transvaal og
skulle være kriteriet for at blive an
Oranje. I 1 870'erne og 1 8 80'erne blev
erkendt som legitim magthaver. Det
der fundet guld og diamanter i boer
betød, at ethvert forsøg på oprør fra
nes områder, og det gjorde briterne
afrikanernes side blev bekæmpet uden
ivrige efter at erobre dem. Efter flere
tøven og ofte med stor grusomhed.
års krig ( 1 899- 1 902) overtog Storbri
Den europæiske erobring af Afrika var
tannien magten i Transvaal og Oranje.
ledsaget af en serie af blodige krige i
Boernes nederlag betød, at Sydafrika
Sudan, i Ghana og i Sydafrika, men
blev en britisk koloni, men i 1 9 10
europæernes overlegne våben gjorde
f1k Sydafrika selvstyre under britisk
det let for dem at få bugt med mod
overherredømme. Sydafrika deltog i
standen.
begge verdenskrige på allieret side,
Konkurrencen mellem de euro
pæiske stormagter fortsatte. Briterne
men samtidig voksede nationalismen
blandt hollændernes efterkommere. De
stræbte efter dominans over hele Øst
havde raceadskil lelse som deres vig
afrika "fra Cape Town til Cairo" ved
tigste krav, og op gennem 1 900-tallet
at anlægge jernbaner og telegraflinjer
skete der en stadigt større forskelsbe
hele vejen, og det var kun Tysk Øst
handling mellem racerne, både økono
afrika (Tanzania), der forhindrede den
misk, pol itisk og socialt, og endda med
drøm. Rivaliseringen mellem Frankrig
hensyn til hvor det var tilladt at bo og
og Storbritannien spidsede til i 1 898
færdes. I 1 948 blev diskriminationen
under den såkaldte Fashoda-affære. E n
lovfæstet i apartheidsystemet. Først
lille styrke franskmænd besatte fortet
i 1 994 blev apartheid-styret væltet
i byen Fashoda i Sudan, der domine
og erstattet med et demokratisk styre
rede N i len. I juli 1 898 nåede de frem
under ledelse af frihedshelten Nelson
til Fashoda, og kort tid efter nåede den
Mandela.
britiske hær frem. De to generaler stod
stejlt over for hinanden, og hjemme
i hovedstæderne var stemningen op
pisket med krav om krig. Hensynet til
Lati n a meri ka - interessesfære
og uformel i m peri a l isme
den europæiske magtbalance vejede
Størstedelen af Lati namerika havde
dog tungere end erobringen af Afrika,
opnået uafhængighed fra Spanien og
og Frankrig besluttede efter nogle må
Portugal i l øbet af 1 8 20'erne. I 1 8 23
neder at røm me fortet.
fremsatte USA den såkaldte Monroe
Situationen i Sydafrika var særlig
doktrin, der advarede de europæiske
kompliceret. Oprindeligt var området
magter om, at i ndblanding i suveræne
koloniseret af hollandske nybyggere,
men i løbet af 1 800-tallet pressede
stater i Nord- og Sydamerika ville
blive opfattet som fjendtlige handling181
er mod USA. Til gengæld ville USA
Europa og l andbrugsprodukter og rå
holde sig neutralt i interne europæiske
varer fra Latinamerika.
konflikter. Det blev opfattet som en
Desuden skete der i løbet af det 1 9.
klar advarsel mod forsøg på at genero
århundrede en kraftig forøgelse af
bre de tidl igere kolonier i Latinamerika
europæiske investeringer i Latiname
- og samtidig en erklæring om, at hele
rika, fortrinsvis britiske. Det drejede
det amerikanske kontinent lå i nden
sig dels om statslån, som de nye stater
for USA's i nteressesfære. Dette havde
havde behov for efter selvstændighe
ikke den store p raktiske virkning i
den i begyndelsen af århundredet; dels
1 820'erne, hvor USA stadig var langt
om i nvesteringer i infrastruktur, som
fra sin stormagtstatus, men fik siden
fx jernbaner, produktion, m iner og
hen stor betydning.
I 1 904 udvidede præsident Theodore
Roosevelt Monroe-doktrinen til at om
plantager, samt inden for finansver
denen ved oprettelse af banker i alle
l atinamerikanske lande.
fatte forsvar for amerikanske interesser
internt i de latinamerikanske lande - el
sin vilje til at være politibetjent på hele
Mellem østen
- det opl øste i m pe r i u m
det amerikanske kontinent. Denne hold
Mellemøstens møde med i mperialis
ning kaldes også for "big stick" politik
men spiller stadig en afgørende rolle
ken. Der var tale om en til tider aggres
for regionens udvikling i dag. Det
ler som det er udtrykt, at USA erklærede
siv politik over for staterne i Caribien
meste af Mellemøsten, samt Balkan og
og Mellemamerika, en politik som var
Nordafrika, var underlagt det tyrkiske
fremherskende helt til J 930'erne.
imperium, det såkaldte Osmanner-
Selvom der kun i enkelte tilfælde
rige. Tyrkerne havde ført en ekspansiv
blev grebet direkte ind i Latinamerika,
politik gennem århundreder og havde
var den økonomiske situation en over
endda belej ret Wien i J 683, men i
levering fra kolonitiden. Det var den
1 800-tallet var riget i dyb krise. Os
såkaldte uformelle eller økonomiske
mannerriget var ved at gå i opløsni ng.
i mperialisme, som medførte en række
Mange af de områder, tyrkerne havde
økonomiske og i sidste ende også po
erobret i tidens løb, frigjorde sig gen
litiske bindi nger for de pågældende
nem blodige krige, for eksempel opnå
l ande. Der var dog den væsentlige
ede G rækenland sin selvstændighed i
forskel, at de tidligere kolonimagter nu
1 832. Bestræbelserne på at frigøre sig
var udskiftet med de industrialiserede
fra det tyrkiske overherredømme var
lande, først og fremmest Storbritan
medvi rkende til at skabe stærke natio
nien. Disse økonomiske bindinger gav
nalistiske strømni nger i Mell emøsten,
sig udslag i en omfattende samhan
og disse strømninger blev ikke mindre
del, der fulgte det klassiske mønster:
I ndustrivarer, maskiner, luksusvarer
tydelige, da europæerne også begyndte
at spille en rolle i regionen. Derud
og enkelte, forarbejdede fødevarer fra
over viste flere europæiske stater stor
1 82
>>
IMPERIALISM EN
Arkæologisk udgravning i Egypten. Imperialismen var med til at åbne eu ropæernes øjne for de mange fremmed
artede kultu rer, og europæiske videnskabsmænd kastede sig ud i studiet af sprog, kunst og historie. Arkæologiske
ekspeditioner bragte ukendte skatte for dagen, hvoraf mange den dag i dag ses på europæiske og amerikanske
m useer. Afkoloniseringen betød også et opgør med denne side af imperialismen. De nye lande stiller ofte krav om
hel eller delvis tilbagelevering af det, de opfatter som deres kulturarv.
interesse for de tyrkiske randområder.
syge mand". Gælden til udlandet var
Rusland søgte gennem flere krige i
eksploderet efter et mislykket forsøg
løbet af 1 800-tallet at få kontrol over
på at i ndføre moderne industri i mid
områder med slavisk befolkning og at
ten af 1 800-tallet. Samtidig medførte
skaffe sig adgang til Middelhavet, og
de tætte økonomiske forbindelser til
Frankrig gen nemførte en gradvis ero
Europa en omstrukturering af land
bring af Nordafrika.
bruget, således at der blev produceret
Det smuldrende tyrkiske i mperium
mange flere varer til eksport, først og
var også plaget af voldsomme øko
fremmest bomuld og tobak. Til gen
nomiske problemer, og landet blev i
denne periode betegnet som "Europas
gæld blev produktionen af fødevarer
nedprioriteret, og mange småbønder
1 83
blev frataget deres j ord af de store
anden side resulterede det i opblom
jordejere. Dette medførte store sociale
stringen af en national istisk bevægelse
p roblemer og en voksende kløft mel
i Egypten. I 1 882 tog en gruppe offlce
lem rige og fattige. I dag er Mellem
rer fra denne bevægelse magten, hvor
østen jo først og fremmest kendetegnet
efter briterne greb ind, nedkæmpede
ved olieproduktionen, men den be
oprøret og gjorde Egypten til et britisk
gyndte først at spille en rolle i begyn
protektorat.
delsen af 1 900-tallet. Det var først og
Under Første Verdenskrig blev Tysk
fremmest europæiske kapitalinteresser,
land og dets allierede støttet af Tyrkiet.
der stod bag eftersøgni ngen efter olie.
Det fik Storbritan nien til at i ndlede
I 1 87 6 skete det første forsøg på
et samarbejde med de nationalistiske
at indføre demokrati i Tyrkiet, men
bevægelser for at svække tyrkerne.
det blev afbrudt allerede året efter. I
På den ene side lovede briterne, at de
1 909 blev forfatningen fra 1 87 6 dog
arabere, der var underlagt det tyrkiske
gen indført af de såkaldte "ungtyrker",
imperium, ville få deres selvstændighed
en national istisk bevægelse, der holdt
efter krigens ophør, på den anden side
på, at kun etniske tyrkere skulle have
i ndgik de en aftale med franskmænde
politisk indflydelse i riget. Denne po
ne om en opdeli ng af Mellemøsten, den
litik fik nationalistiske bevægelser til
såkaldte Sykes-Picot aftale fra 1 9 1 6.
at sprede sig i de dominerede områder,
Frankrig skulle have Syrien og Liba
men det tyrkiske i mperium blev først
non, og Storbritannien skulle overtage
endeligt opløst i 1 923.
kontrollen med Irak og Palæstina.
Egypten kom på mange måder til
at indtage en særstilling i Mellem
Samtidig med, at Storbritannien
lovede selvstændighed til araberne,
østen. Efter 1 869 var Egypten nøglen
modarbejdede de den altså ved at
til Suez-kanalen, som åbnede adgang
indgå andre aftaler. Ud over aftalen
mellem Middelhavet og Det indiske
med Frankrig var det mest betydnings
Ocean. Den var en vital trafikforbin
fulde initiativ Balfour-erklæringen fra
delse for alle, der havde kolonier i Asi
l 9 1 7,
en, og kontrollen med den blev derfor
de kunne få et "nationalt hjem" i deres
et spørgsmål af stor politisk betydn ing.
gamle hjemland Palæstina - det måtte
Da Egypten blev ramt af massive øko
dog ikke ske på bekostning af den
nomiske problemer tidligt i 1 870'erne,
ikke-jødiske befolkning i området. Det
solgte Jandets hersker, khediven Ismail,
var en vagt formuleret erklæring, der
som stillede jøderne i udsigt, at
sine aktier i Suezkanalen til briterne,
ikke indebar et konkret løfte til jø
men det kunne ikke løse problemerne.
derne. Men den zionistiske bevægelse,
De vigtigste långivere, Storbritannien
der siden 1 890'erne havde opfordret
og Frankrig, greb derfor ind i 1 87 6 og
til jødisk udvandring fra Europa til
satte styret under administration. Det
medførte på den ene side, at der kom
Palæstina som svar på antisemitismen,
f1k alligevel ny fremdrift med Balfour
mere styr på fmanserne, men på den
erklæringen.
184
»
I M PE R IALIS M E N
Ved Første Verdenskrigs slutning var
deltagelse i krigen ville blive belønnet
der således store forventninger om
med selvstændighed, når freden kom.
selvstændighed og national selvbe
Men de blev skuffet. Den imperialisti
stemmelse overalt i det tyrkiske im
ske dominans blev ved med at bestå til
perium. Resultaterne kunne dog ikke
efter Anden Verdenskrig.
leve op til forventningerne. Det var
stormagterne, der bestemte, og de stod
fast på aftalen fra 1 9 1 6. Formelt blev
Sa m menfatn in g
Syrien, Libanon, Irak og Palæstina
Imperialismen var e t meget væsentligt
dog kaldt mandatområder og lagt ind
skridt hen imod den globalisering, vi
under Folkeforbundet, der var blevet
taler så meget om i dag. De moderne
oprettet ved Versaillestraktaten. Men
transport- og kommunikationsmidler
da Folkeforbundet overdrog kontrollen
og den øgede vestlige dominans skabte
med de nævnte områder til Frankrig
et verdensmarked, der byggede på en
og Storbritannien, var der reelt tale om
i nternational arbejdsdeling mellem
imperialisme i ny klædedragt. Hermed
producenter af industrivarer og produ
var der lagt en kim til fremtidige kon
center af råstoffer.
flikter i regionen, hvor arabisk natio
l kraft af imperial ismen blev de
nalisme, jødisk zion isme og britisk og
ikke-vestlige landes ønsker og behov
fransk imperialisme snart stod skarpt
underkastet de europæiske økonomi
over for hinanden. Særlig problema
ske og politiske interesser, og deres
tisk blev udvikli ngen i Palæstina, hvor
befolkni nger blev udsat for diskrimi
den britiske mandatmagt viste sig ude
nation og racisme. Imperial ismen blev
af stand til at skabe balance mellem
udgangspunkt for en voksende økono
Balfour-erklæringens forskellige løfter
misk ulighed i verden. Dels i kraft af
fra 1 9 1 7 . 1 1 947 overlod Storbritan
de skæve handelsbalancer, som koloni
nien problemerne til FN.
magterne forstod at opretholde til egen
Efter Første Verdenskrig var den
fordel, dels på grund af uhæmmet
ekspansive fase af imperial ismen slut,
udførsel af ressourcer og kapitalistisk
men de i mperialistiske lande holdt
produktion af eksportvarer i stedet for
godt fast i deres kolonier. Undtagelsen
produktion til dækning af de oprinde
va r Tyskland, som m istede sine kolo
l ige indbyggeres egne behov.
nier i Afrika som et led i Versail les
traktaten. Ligesom de ovennævnte
På den anden side må den europæi
ske forestilling om, at i mperialismen
mellemøstlige lande kom de under
ville være en hjælp for de lande, der
Folkeforbundet som mandatområder
korn u nder europæisk indflydelse, også
og blev i praksis administreret af de
fremhæves. I mange lande blev der
europæiske vindere af konfl ikten, for
anl agt jernbaner og industrianlæg,
trinsvis England og Frankrig. Sejrher
og der blev indført en lovgivning, der
rernes egne kolonier havde i ma nge
tilfælde set hen til, at deres loyale
fremmede menneskerettigheder og
økonomisk udvikling. Mange af disse
1 85
reformer blev hilst velkommen blandt
de mest veluddannede af de erobrede
områders egne indbyggere som en
mulighed for at skaffe udvikling til
deres land. I de fleste tilfælde var
fremskridtene dog dyrt betalt, og lang
tids umyndiggørelse hæmmede frem
væksten af et civilt samfund, der selv
kunne tage ansvaret for landets egen
udvikling.
1 86
>> I M PERIALI S M E N
>> K I LD E R
1 . @ J u l es Ferry : Forsva r for den fra nske i m perial isme
Jules Ferry {1 832- 1 893) var premierminister i Frankrig 1 880- 1 881 og 1 883- 1 885. I denne
talefra 1 879 udtrykker han sine ideer om den franske ekspansion i Afrika og Sydøstasien.
Vores i ndustrier, som i tyve år har kæmpet for at øge eksporten, har stadigt sværere
ved at fastholde deres eksportmarkeder. Hvorfor? Fordi vores nabo Tyskland opbyg
ger handelsbarrierer. På den anden side af Atlanten er USA blevet protektionistisk
i ekstrem grad. Disse store markeder ( ) er ikke blot blevet mindre og vanskeligere
...
at få adgang til, men de pågældende stater er også begyndt at sende nye produkter
ind på vort nationale marked. Dette gælder ikke blot for det hårdt plagede landbrug,
som nu ikke blot skal konkurrere mod de andre europæiske stater.
I
dag, som De
ved, gælder det for konkurrencen, loven o m udbud og efterspørgsel, frihandelen,
virkningerne af spekulation, at de alle spreder sig ud og når til verdens ende ( )
...
Dette er en kompl ikation, en stor økonomisk vanskelighed ; ( ) et særdeles alvorligt
...
problem. Det er så alvorl igt, mine herrer, så akut, at selv de dårligst informerede
personer allerede må forudse, erkende og tage forholdsregler imod den tid, hvor det
sydamerikanske marked, som så at sige altid har tilhørt os, vil blive truet og måske
taget fra os af nordamerikanske produkter. Det er en alvorlig sag; det er et alvorligt
samfundsmæssigt problem ; og disse spørgsmål er tæt forbundet med kolonipolitik.
M ine herrer, v i må tale klart og ærligt. Vi må sige åbenlyst, at de højerestående ra
cer har rettigheder over de laverestående ( ... ) Jeg gentager, at de højerestående racer
har en ret, fordi de har en pl igt. De har en pligt til at civilisere de laverestående racer.
( . ) I tidligere århundreder, mine herrer, er disse fo rpligtelser ofte blevet misfo rstået.
..
De spanske soldater og opdagelsesrejsende, der indførte slaveriet i Mellemamerika,
opfyldte ikke deres forpl igtelser som mænd af en højere race ( ... ) Men jeg står fast
på, at de europæiske nationer i vor egen tid opfylder denne civiliserende forpl igtelse
med generøsitet, med ædelhed, og med oprigtighed.
Jeg vil fremhæve, at den franske satsning på kolonial ekspansion - den politik,
der under Kejserdømmet1 har ført os til Saigon, til I ndokina, til Tunesien, til Mada' Kejserdømmet: Det
2.
Kejserdømme under Napoleon
UJ i
årene
1 8 52-70.
1 87
gaskar - denne koloniale ekspansionspolitik skyldes, at en flåde som vor ikke kan
klare sig uden sikre havne, forsvarsværker og forsyningscentre overalt ved verdens
havene. Se blot på Verdenskortet !
Mine herrer, dette er overvejelser, som enhver patriot må give sin fulde opmærk
somhed. Betingelserne for søkrigsførelse har forandret sig drastisk ( ... ) I ntet krigss!Ub,
lige meget, hvor perfekt det er bygget, kan transportere mere kul, end det bruger på
to ugers sejlads. Og et slUb uden kul er et vrag på verdenshavene, hvem som helst kan
erobre det. S!Ube har behov for havne, hvor de kan søge tiltlugt og modtage beskyt
telse, forsvar og forsyni nger ( ... ) Det er derfor, vi har brug for Tunesien ; det er derfor,
vi har brug for Saigon og I ndokina; og det er derfor, vi har brug for Madagaskar ( ... )
og vi skal aldrig forlade disse steder! ( ...) Mine herrer, i dagens Europa lever vi i en
atmosfære af konkurrence, og vi er o mgivet af rivaler, som vi ser rejse sig overalt
omkring os - nogle forbedrer deres hær og flåde, andre udmærker sig ved en hurtigt
voksende befolkning. I et Europa eller snarere et un ivers, der er indrettet på denne
måde, vil en politik, der sigter mod tilbageholdenhed eller manglende deltagelse, være
den direkte vej til forfald! I vor tid er nationers storhed udelukkende bygget på deres
handlinger og ikke på det lys, deres fredsvenlige institutioner kan sprede. Oplysn ing
uden handling, uden at tage del i verdens anliggender, uden at deltage i de europæi
ske alliancer og uden at deltage i ekspansionen i Afrika eller Asien - hvis en stor
nation vil leve på den måde, vil den give afkald på sin storhed og i løbet af kort tid
synke fra stormagtsstatus til at blive en tredje- eller fjerderangs nation.
2. @ Dadabhai Naoroj i : Fordelene ved det britiske styre af Ind ien (1 871 )
Dadabhai Naoroji ( 1 825- 1 9 1 7) var med til at starte Kongrespartiet i 1 885 og blev
dets præsident i l 886 og igen i 1 906. Naoroji hørte til den moderate fløj inden for
Kongrespartiet og fik stor indflydelse på Ga ndh i.
Fordelene ved det britiske styre
Menneskerettigheder: Afskaffelse af suttee (enkebrænding) og barnemord. Bekæm
pelse af dacoitter (landevejsrøvere), thuggee (religiøst samfund, som levede af mord
og plyndring), pindarees (lejesol dater, der blev betalt ved ret til plyndring) og andre
af det indiske samfunds plager. Tilladelse til nyt ægteskab for hinduenker. Det er
storartede resultater, som enhver nation kunne være stolt over, og som er enestående
i verdenshistorien.
Civilisati o n : Uddannelse for både piger og drenge. Selvom den endnu kun er del
vist indført, er det et uvurderligt fremskridt, som gradvist vil føre til bekæmpelse
af overtro og mange andre moralske og sociale onder. Genopl ivelse af Indiens egen
fremragende l itteratur i ændret og forædlet skikkelse ved kontakten med den vestlige
oplysning.
1 88
» I M PE R I A L I S M E N
Politi k : Ro og orden. Ytringsfrihed og pressefrihed. Større politisk viden og ambitio
ner. Forbedret administration i de indisk-ledede delstater. S ikkerhed for l iv og ejen
dom. Frihed for undertrykkelse forårsaget af despotiske herskeres luner og grådighed
og for ødelæggelser forårsaget af krig. Lighed for loven (indimellem dog forvansket
af partiskhed til fordel for europæere). Rådighed over højt uddannede administrato
rer, der har gennemført de ovennævnte resultater.
Materielt: Lån til jernbaner og kunstvanding. Udvikling af enkelte værdifulde pro
duktioner, såsom i ndigo, te, ka ffe, silke etc. Forøget eksport. Telegraf.
Generelt: I den senere tid et langsomt fremvoksende ønske om at behandle I ndien
rimeligt, som betroet gods. Gode hensigter. I ngen anden nation har nogensinde haft
mul igheden for at udrette et så storslået arbejde. Jeg h åber, at jeg har givet et retfær
digt billede af fordelene, og hvis jeg har glemt noget af vigtighed, vil jeg med glæde
indføre det. Jeg værdsætter, l ige som mine landsmænd, hvad England har gjo rt for
Indien, og jeg anerkender, at Indiens genrejsning kun kan gennemføres af englæn
derne. Nu kommer vi til ulemperne.
U le m perne ved det britiske styre
Menneskerettigheder: Intet. Alt under denne overskrift er altså til fordel.
Civilisation: Som jeg allerede har sagt, er der ikke nået så meget, som man kunne
ønske, men det regner jeg dog ikke for en ulempe. Der er trods alt gennemført mange
ti ng.
Pol itik : Gentagne brud på løfter om at give de indfødte en rimelig og retfærdig an
del i den overordnede administration af deres eget land. Dette har medført forringet
tillid til britisk ordholdenhed. Pol itiske aspirationer og det legitime krav om at bl ive
hørt i forbindelse med lovgivning og skatteudskrivning er blevet efterkommet i me
get lille grad, og den indiske befolkning bl iver således ikke behandlet på lige fod med
englænderne, for hvem repræsentation er en medfødt rettighed. I konsekvens heraf
sker der en fuldstændig forbigåelse af de indfødtes følelser og synspunkter. Det store
problem med den manglende udvikling af kundskaber og praktisk admin istrativ er
fa ring hos inderne er, at ingen kan vej lede de kommende generationer.
Ø konomisk : Al opmærksomhed er rettet mod at fmde på nye beskatningsmulighe
der uden tilsvarende bestræbelser på at øge befolkn ingens mul igheder for at betale.
Konsekvensen er, at skatterne - både de landsdækkende og de lokale - fremstår som
undertrykkende og en kilde til ærgrelse. Den urimelige fmansielle fordeling mellem
England og I ndien, dvs. opkrævn ingen af 100 mill ioner i I ndien foruden dækningen
af de hjemlige udgifter, skønt det engelske finansmin isterium bevilger næsten 3 mil
lioner til koloniadministrationen.
Materielt : Den politisk bestemte pengeoverførsel fra I ndien til England på mindst
500 mill ioner (lavt sat) foruden renter, det vil sige flere tusinde millioner. Den fort
satte overførsel af over 1 2 mil lioner om året med stigende tendens. I konsekvens
1 89
heraf den stadigt stigende fattigdom i I ndien, bortset fra, hvad der kommer tilbage
i form af lån til jembaneanlæg og kunstvanding og ekstrafortjenesten siden 1 8 50
p. gr. a. den amerikanske krig.2 Selv med den lettelse er de materielle vilkår i I ndien
således, at de fattigste har mi ndre end 2 pence om dagen og nogle få laser, kort sagt
at de lever på et eksistensminimum. Hungersnød, som englænderne ville have været
i stand til at forhindre, hvis de havde gjort deres pligt som en god og i ntelligent re
gering. Den politik, der er blevet gennemført i de sidste 1 5 år med at byggejernbaner
og kunstvandingsanlæg giver anledning til håb og har allerede medført gode resul
tater, som englænderne får æren af; hvis den ne politik bl iver fortsat, vil de opnå stor
anerkendelse og tilfredshed. Forøgelse af eksporten uden passende kompensation,
tab af produktionsvirksomheder og færdigheder. Her slutter jeg ulemperne.
Konklusion: For at opsummere det hele, har det britiske styre været: moralsk - en stor
velsignelse; politisk - på den ene side ro og orden, på den anden side brølere; materielt
- øget fattigdom, som dog er mildnet ved lån til jernbaner og andre ting. Inderne kal
der det britiske system for "Saka r ki Ch uri," kniven af sukker. Det vil sige, at der ikke
er nogen undertrykkelse, alting er blødt og sødt, men det er stadig en kniv. Jeg nævner
det, for at I skal kende disse følelser. Vores store ulykke er, at I ikke kender vores behov.
Hvis I kendte vores virkelige ønsker, har jeg ikke den mindste tvivl om, at I ville øve
retfærdighed. Det britiske folks ånd er ærligt spil og retfærdighed.
2
Den Amerikanske Borgerkrig,
1 8 6 1 -65.
Ekstrafortjenesten skyldtes stærkt stigende bomuldspriser på
grund af lavere amerikansk produktion.
1 90
»
I M PERIALISM EN
3 . @ R. Ki p l i ng : Hvid mands byrde
Den britiske forfatter og journalist Rudya rd Kipting {1 865- 1 93 6) skrev digtet The
Wh ite Man 's Burden i 1 899. Digtet kan både læses som en komprom isløs tilslutn ing
til imperialismen som middel til at civilisere de primitive, og som en advarsel om
imperia lismens omkostninger, eller som en satire over de selvretfærdige eu ropæere.
Digtet er oversa t afforfatteren Tom Kristensen.
Så løft en hvid mands byrde Send ud den bedste søn At tjene andre racer
For en landfiygtigs løn ;
Hos rådvi ldt folk og vilde
At tage tunge tørn En tvær og kuet sta mme,
Halvt djævle og ha lvt børn.
Så løft en hvid mands byrde Lær tålsomt at se til
Og sløre rædsiens trussel
Og sløve hovmods spi l ;
Ved åben lys forklaring
Et h undred gange m indst
At søge andres fordel
Og skaffe dem gevinst.
Så løft en hvid mands byrde Den vilde krig for fred Fyld hungersnødens m u nde
Og slå al sygdom ned ;
Og når et mål er nærved,
Et mål for andres vel,
Se døs og hedensk dårskab
Slå ned hvert håb om held.
Så løft en hvid mands byrde Og i ngen m indre sag Og ta l ej højt om frihed.
Det røber, man er svag.
Tal højlydt eller sagte,
Lad falde eller stå,
Det måler tavst folk Eder
Og Eders guder på.
Så løft en hvid mands byrde Ej fyrsters gyldne magt,
Men slid som gadefejer, En hverdag uden pragt.
De havne, l ej bruger,
De veje, l ej går,
Byg dem af liv, l lever,
Og af den død, l får.
Så løft en hvid mands byrde Læg barnedrømmen bort
Om lauren let i hænde,
Og æren uden tort.
Da vinder Eders manddom,
Når trælse å r sva ndt hen,
En hyldest, køligt skærpet,
En dom fra ligemænd.
Så løft en hvid mands byrde Høst løn nen og vær glad:
Fra dem, l hjælper: Vrede,
Fra dem, l vogter: Had Fra dem, l (langsomt!) lokker
mod lyset: hyl, besat:
"Hvi d rev l os af trældom
Og sød, ægyptisk nat?"
191
4. @ Tra ktat med Kongen af Ben i n 26. m arts, 1 892
Den ne traktat, s o m skalfede Storbrita n n ien en stor del af Nigeria, e r e t godt eksempel
på den lange række af trakta ter, som de europæiske magter indgik med lokale konger
i Afrika.
Artikel
l
Hendes Majestæt Dronningen af Storbritannien og Irland, Kejserinden af Indien har
på Kongen af Benins anmodning indvilliget i at udstrække sin nådige gunst og be
skyttelse til ham og det territorium, som han har autoritet og jurisdiktion over.
Artikel 2
Kongen af Benin indvill iger og lover at afholde sig fra at indlede nogen som helst
korrespondance, aftale eller traktat med nogen udenlandsk nati on eller magt, undta
gen når det sker med Hendes Britiske Majestæts regerings viden og tilladelse.
Artikel 3
Underskriverne er enige o m, at inden for Benins territorium er den fulde og eksklu
sive domsmyndighed over britiske statsborgere og deres ejendom, såvel civil som
kriminel, forbeholdt Hendes Britiske Majestæt, og den vil bl ive udøvet af konsulats
medarbejdere eller andre embedsmænd, som Hendes Majestæt vil udpege til dette
formål.
Inden for det pågældende territorium forbeholder Hendes Majestæt sig desuden den
samme domsmyndighed over udenlandske statsborgere under britisk beskyttelse,
som hermed regnes for omfattet af betegnelsen "britiske statsborgere" i hele denne
traktat.
Artikel 4
Enhver uoverensstemmelse mellem Kongen af Benin og andre Konger og Høvdin
ge, eller mellem ham og britiske eller udenlandske handelsmænd, eller mellem den
nævnte Konge og nabostammer, som ikke kan afgøres fredeligt mellem parterne,
skal overgives til de britiske konsulatsmedarbejdere eller andre embedsmænd udpe
get af Hendes Britiske Majestæt til at udøve domsmyndighed i Benins territorium,
enten for voldgift, domsafsigelse eller forlig.
Artikel 5
Kongen af Benin påtager sig herved at assistere de britiske konsulatsmedarbejdere
eller andre embedsmænd i udførelsen af sådanne forpligtelser, som de bliver pålagt;
og desuden at følge deres råd i alt, der angår retsplejen, udviklingen af landets res
sou rcer, handelens interesser og i alle andre henseender, som angår ro og orden, god
regeri ngsførelse og civilisationens fremskridt.
192
>> I M PE R I AL I S M E N
Artikel 6
U ndersåtter og borgere fra alle lande må frit drive handel i alle dele af Kongens ter
ritorier eller dele deraf, og de må bygge huse og handelsstationer.
Artikel 7
Alle kristne præster skal have tilladelse til at bosætte sig og udøve deres kald inden
for den ovennævnte Konges territorium ; Kongen garanterer dem fuld beskyttelse.
Alle former for gudsdyrkelse og alle religiøse bud skal kunne gennemføres i nden for
den ovennævnte Konges territorium og ingen hindring må lægges i vejen for dem.
Artikel 8
l tilfælde af skibsforl is inden for Benins territorium vil Kongen yde enhver hjælp, der
står i hans magt, han vil beskytte skibet mod plyndri ng og sikre det gods, der kan
bjerges og udlevere det til ejerne eller deres repræsentant.
Hvis ejerne eller deres repræsentant ikke er til stede, skal nævnte gods udleveres til
britiske konsulatsmedarbejdere eller andre embedsmænd.
Kongen påtager sig desuden at gøre alt, hvad der står i hans magt for at beskytte
l iv og gods for off1cerer, besætning og andre ombordværende på sådanne forliste
skibe.
Artikel 9
Så vidt, det er mul igt, træder denne traktat i kraft fra den dag, den er underskrevet.
Udført i tre eksemplarer i Ben in by, den 26. marts 1 892
Underskrevet : Ovurami, hans
X
mærke, Konge
H.L. Gallwey, Befuldmægtiget kommissær og Vice-konsul,
Benin D istrikt, Oil River protektoratet
Vidner:
Underskrevet : H . Haly Hutton
Alan H. Hanly
John H. Swainson
Jeg erklærer herved, at jeg har oversat denne traktats fulde indhold for Kongen, og
at han har en klar forståelse af dette i ndholds konsekvenser og betydn ing.
Underskrevet : Ajale, tolk.
1 93
5. @ Uddrag af Grø n l a ndskom m issionens betæ n k n i n g ( 1 8 5 1 )
I løbet af 1 800-tallet blev der 'i Danmark nedsat flere kom m issioner for at studere
de grønla ndske forhold og fremsætte planer om, h vordan den grønlandske befolkn ing
kunne hjælpes frem til en civiliseret tilværelse.
De indfødte står altså, og må i det mindste i en lang tid vedblive at stå på et barnl igt
standpunkt. De lader hver dag sørge for sig, følger deres øjeblikkelige luner og tilbø
jeligheder og er som en følge deraf lette at forlokke. Spirituøse drikke, luxusartikler,
flitterstads, snurrepiberier og slikkerier foretrækker de ofte for ting, der kunne være
dem til nytte eller endog er aldeles nødvendige for dem. En total frigivelse af hande
len ville derfor tidligere eller senere medføre folkets ruin. - Den private handlende,
som nedsatte sig i Grønland, eller spekulanten, som muligvis i handelsanliggender
ville berejse kysterne, ville kun arbejde på snarest muligt at få det størst mulige over
skud og derfor sælge så dyrt og købe så billigt som muligt. På grund af mangel på
kontrol, som det er umul igt at føre i G rønland, ville brændevin blive et almindeligt
betalingsmiddel, den bedste del af nationen, erhvervene, ville efterhånden svækkes
og tili ntetgøres, folkemængden ville aftage i samme forhold, i hvilket den nu tiltager,
og grønlænderne ville da inden kort tid være bragt længere tilbage, end da de første
danske etablissementer blev anlagt der i landet.
Selv om man ville tilsidesætte det hensyn, som staten bør tage til grønlændernes
tarv, ville al fordel ved handelen for europæerne efterhånden ophøre ved de indfød
tes udryddelse, da kun produktionen i det større kan tilvejebringes ved hjælp af de
indfødte, og landets klima og naturforhold er alt for afskrækkende, til at man kan
vente, at nogen egentlig kolonisation kan finde sted der ( ... ) Som en følge af hande
lens frigivelse og de i ndfødtes successive aftagen og endelige udryddelse ville forde
len ved handelen efterhånden ophøre, og den private ville da foretrække at høste i
en kort tid så meget desto mere og ikke tage noget hensyn til fremtiden.
Anderledes fo rholder det sig derimod, så længe handelen vedbliver at være i rege
ringens hænder. - Ikke for handelsfordelens skyld, men af humanitetshensyn er h idtil
under monopolet et beskyttelsessystem for grønlænderne stadig blevet gennemført.
Af denne grund kunne de indfødte kun undtagelsesvis erholde brændevin, og det i
yderst ringe kvantiteter, luxusartikler har ikke fået nogen betydelig udbredelse, og,
når det har været nødvendigt af hensyn til de indfødtes tarv, har man endog nægtet
at i ndhandle produkter, som de ikke selv kunne undvære. I dette hensyn bliver de
også u nderstøttet med levnedsmidler, når misfangst eller sygdom forårsager mangel
iblandt dem, mens man på den anden side har truffet sådanne foranstaltninger, at de
ikke derved forvænnes til dovenskab eller lediggang.
( ... ) Som en følge af det barnl ige standpunkt, som i det mindste den store masse af
G rønlands befolkning endnu indtager, er det nødvendigt, at den, når den ikke skal
gå aldeles til grunde, står under et formynderskab, som ikke hensigtsmæssigt synes
1 94
>> I M PERIALISM E N
at kunne betros i andres hænder end statens, men i al fald næppe i den private køb
mands. Et sådant formynderskab ville dog ikke ophøre, fordi handelen blev frigivet;
thi den, der er i besiddelse af handelen, vil udøve formynderskabet, og forholdene
i G rønland medfører, at handelen på dette land i reglen vil vedblive at være mono
poliseret ( ... ) Endelig er der al sandsynlighed for, at om handelen blev frigivet, ville
den blive monopol iseret af enkeltman d, og såfremt der ikke blev taget forholdsregler
derimod, ville den sikkert meget snart gå over i fremmede nationers hænder, hvorved
da fordelen for de danske handlende ville gå aldeles tabt.
( ... ) Efter det foregående antager vi ikke alene, at den grønlandske befolkning
befmder sig langt bedre under regeringens monopol, end den ville befinde sig, om
handelen blev overladt til private, men vi a nser det endogså for afgjort, at den under
dette monopol befmder sig så vel, som det efter naturforholdene og dens egen kul
turtilstand foreløbigt er muligt. Et slående bevis herpå afgiver den omstændighed,
at, mens man overalt, hvor Amerikas oprindelige befolkning er kommen i berøreise
med europæerne, ser hin i løbet af kort tid formindskes og efterhånden aldeles uddø,
har G rønlands nationale befolkning under regeringens monopol ikke alene formået
at hæve sig, efter at den ved smitsomme sygdomme og andre ugunstige omstændig
heder, var bragt til at synke ned til en overordentlig ringe mængde, men er endog i
stadigt og forholdsvis temmelig stærkt tiltagende, som det vil ses af folketæl l ings
resultaterne.
1 95
Overb l i k
•
I m perialisme stam mer fra latin, im pe riu m - a t beherske. Det e r karakteristisk, a t d e i m pe
rialistiske magter søgte at opnå statslig overhøjhed over kolonierne - først og frem mest
i Asien og Afrika.
•
De ledende embedsmænd i kolonia d ministrationen var særligt uddannede indbyggere
fra de i m perialistiske l a nde. Administrationens lavere n iveauer blev besat af koloniernes
egne indbyggere.
•
Omkostningerne ved kolonia d m inistrationen blev betalt af kolonien selv ved skatter og
•
Stater, som følte sig presset af de imperial istiske magter, svarede i mange tilfælde igen
afgifter.
ved at prove at skabe den sam m e industriel l e og m i l itære udvikl ing. Det m islykkedes i de
fleste tilfælde på g rund af manglende sociale og finansielle forudsætn inger.
•
Rivalisering mellem de im perialistiske magter var et gennemgående træk ved hele pe
rioden.
•
Der blev gennemført flere bestræbelser for at holde de latente konfl ikter om kolonierne
nede ved internationale aftaler, fx Berlin-konferencen o m Afrika og Open-Door politikken
o mkring Kina.
•
I mperial ismen blev til dels legitimeret ved, at den bibragte kolonierne en mere udviklet
civil isation - det d rejede sig om menneskerettigheder, retsga rantier, en udviklet trans
portsektor, skoler og hospitaler. Kristendommen blev også set som et gode, men blev
a l d rig påtvunget
1 96
> > I M PE R I A L I S M E N
Tids l i nje
1815
Storbritan nien overtager kontrollen med Kapstaden fra boerne
1 823
Monroedoktrinen
1 830
Frankrig besætter Algeriet
1 83 2
Grækenland bl iver selvstændigt
1 834
Boerne flytter nordpå over Orange-floden til Natal "Det store Trek"
1 839-42
Opiumskrigen. Storbritan nien overtager Hang Kong fra Kina
1 846-48
USA forer krig mod Mexico og erobrer ca. h alvdelen af det mexicanske ter
ritorium
1 850-64
Taiping-oproret i Kina
1 856-60
Storbritannien og Fran krig forer krig mod Kina
1 857-58
Sepoy-oproret. Indien bl iver britisk kronkoloni
1 868
Meiji-reformerne i Japan
1 869
Åbningen af Suez-kanalen
1 875
Storbrita n n ien overtager kontro l l en med Suezka nalen fra Egypten
1 877
Dronning Victoria krones som kejserinde af I n d ien
1 882
Storbritann ien tager magten i Egypten
1 883-85
Fransk-kinesiske krig sikrer Frankrig herredomrnet over Vietnam
1 884-85
Berli n-konferencen i ndfører u nder intens rival isering regler for delingen af
Afrika
1 885
Belgisk Congo b l iver kong Leopolds personlige ejendom. I n d i a n National Con
1 894-95
Japansk-kinesiske krig
g ress dannes
1 898
Fashoda-affæren. Den spansk-a merikanske Krig
1 899- 1 902
Boerkrigen
1 900- 1 901
Boxer-opstanden i Kina
1 904
Præsident Theodore Roosevelt udvider Monroedoktrinen.
1 909
Ungtyrkernes revol ution
1 91 0
Sydafrika får selvstyre under britisk overherredomme
1912
Revolution i Kina. Kejserdømmet falder, og republ ikken udråbes
1914
Pa namaka nalen åbnes. Gandhi kommer til I ndien
1916
Sykes-Picot aftalen
191 7
Baltour-erklæringen
1919
Arnritsar-massakren
1 923
Det tyrkiske imperi u m aploses
1 944
lsiand bliver selvstændigt
1 947
I nd ien og Pakistan bliver selvstændige
1 947
Storbritannien trækker sig ud af Palæstina
1 948
Færøerne får hje m mestyre. Apartheid i ndføres i Sydafrika
1 949
Kom m u n istisk revolution i Kina
1 979
Grønland får hjemmestyre
1 97
O m forfa tterne
I nge Adriansen,
f.
1 944
Museumsinspektør, ph.d. Ansat ved Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot. Har
skrevet bøger og artikler om national og regional identitet, sønderjysk historie og
kultur, museumsformidli ng, teglindustri og kosttraditioner. Seneste udgivelser: "Na
tionale symboler i Det D anske Rige", bd. 1 -2, 2003 , medudg. af "De slesvigske her
tuger" 2005 og "Sønderjyderne og Den Store Krig", 2006.
Claus Friisberg, f. 1 944
Cand. mag. i h istorie og religion, studielektor ved Varde Gymnasium dr. phil., siden
1 976, har skrevet en række bøger og artikler om det tidlige danske demokrati og
forfatningskampen som "På Vej mod et Demokrati" fra 1 97 5 plus verdenshistoriske
fremstillinger som "En Verden i Forandring" fra 1 990.
Pernille Ipsen H amilton, f. 1 9 7 2
Ph.d. studerende i historie ved Saxo-instituttet, Københavns Universitet siden 2004.
Har tidligere skrevet en gymnasiebog om Pocahontas og den engelske kolonisering
af Nordamerika, og arbejder i øjeblikket på en afhandling om forhold mellem danske
mænd og afrikanske kvinder på Guldkysten i 1 700-tallet.
Karl-Joha n n Hemmersam, f. 1 93 9
Cand.mag., fhv. gymnasielærer o g overinspektør ved Nationalmuseet. Forfatter til
flere historiebøger for gymnasiet. Har endvidere arbejdet med analyse af læseplaner
og skolebøger ved Center for Humanistisk H istorieformidling. Medforfatter af EVA
rapporten 200 1 om historie i gymnasiet.
B irgitte Holten, f.
l 953
Ph.d. i historie. Lang undervisningserfaring ved Saxo-instituttet, Københavns Uni
versitet og Handelshøjskolen. Siden 200 1 tilknyttet Center for Virksomhedshistorie
ved Handelshøjskolen som forskningslektor. Arbejder med det 1 9. århundrede, først
og fremmest kommunikationsrevolution, samt med B rasiliens historie. Har skrevet
undervisningsbogen "Fra kolonistyre til afhængighed. Latinamerika i 500 år", Gyl
dendal 2002.
1 98
» O M F O R FATT E R N E
Ulrik Langen, f. 1 96 6
Ph.d., ansat ved I nstitut for historie, kultur og samfundsbeskrivelse, Syddansk Uni
versitet (Odense). Har skrevet artikler og bøger om europæisk kulturhistorie 1 6501 8 50.
Carsten Lykke-Kjeldsen, f. 1 9 5 2
Lektor i historie, rel igion o g filosofi på M unkensdam Gymnasium, Kolding. Tidligere
formand for historielærerforeningen for gymnasiet og hf. Har deltaget i udarbejdel
sen af læreplan og v� ledning for det nye historiefag på stx.
1 99
Stikord sregister
abolition ister 2 1
bomuldsindustri 1 43 - 1 45
AC 1 5 5, 1 56
Bondevennerne 1 1 5, 1 1 8, 1 3 1
adel 62-63, 73
B orgbjerg, F.J. 98
Afrika 1 70, 1 74, 1 78- 1 8 1 , 1 92- 1 93
Borgerkrig, Den Amerikanske 21
Aksel, dansk prins 1 2 8
borgerskab 63
Alsace-Lorraine 100
borgerskabet 3 5
Amerikanske Revolution, Den 59-61
Bossuet, Jacques-Benigne 50
Amerikanske System, Det 1 54- 1 55
botanik 42
Arnritsar-massakren (Ind ien) 1 7 6
Boulton, Matthew 1 45- 1 46
andelsmejerier 1 60
Brandes, Georg 1 09
Andersen, H.C. 1 07
Brandt, pastor 1 3 1
aristokrati 73
britisk styre i I ndien 1 88- 1 90
Arkwright, Richard 1 45
Brix, Harald 1 6 1
Aztekerriget 9
brødmangel 63, 65
Buffon 42
Bach, Knud 1 3 4
Burke, Edmund 77
Bajer, Frederik 1 24
børneopdragelse 38, 3 9
Bajer, Mathilde 1 24
Balfour-erklæringen ( 1 9 1 7) 1 84- 1 8 5
casta-billeder 2 9
Bastille 64, 7 4
Chicago 1 5 1 - 1 54
Beccaria 38-39
Christensen, J.C. 1 22
befolkningstyper 29-3 1
Christian 7., dansk konge 1 749- 1 808
Belgisk Congo 1 73 , 1 80
Berg, Chresten 1 20, 1 3 3
Bessemer, Henry 1 50
Bessemermetoden 1 49- 1 50
Boer-krigen (Sydafrika) 1 8 1
2 1 , 28, 9 1
Christian 8., dansk konge 1 839- 1 8 48
1 1 4- 1 1 5
Christian 10., dansk konge 1 9 1 2- 1 947
1 25
B ojsen, Frede 1 20
civile rettigheder, se
Bokseropstanden (Kina) 1 78
Boldhuseden 65
menneskerettigheder
Cleveland, Grover 1 54
200
» STI KORDSREG ISTER
Coalbrookdale 1 42
fabrikslove 1 48
Columbus 9
fabriksreglementer 1 47, 1 66- 1 67
Cottonopolis 1 46
fabrikssystem 1 4 1 , 1 45
Crome
fagforeninger 1 49, 1 54, 1 59, 1 67
8:
Goldscmidts Fabrikker 1 62-
1 67
Crompton, Samuel 1 44- 1 45
Cuba 1 74
Fashorla-affæren (Sudan) 1 8 1
femårsplaner 1 57- 1 58
Forfatni ngskampen 1 2 1
Fichte, J.F. 93
D 'Holbach 4 1 , 44
Filippinerne 1 77
dampmaskine 1 4 1 , 1 45- 1 46, 1 52
flyvende skyttel 1 43 - 1 44
Danmarks Kommunistiske Parti 1 26
folk 98
Dannebrog 9 5
folkeafstemning 99- 1 0 1
da nskhed 89-94, 1 0 2 , 1 0 3 , 107, 1 09
folkenes selvbestemmelsesret 9 8 , 99,
Darby, Abraham 1 42
IO!
DC 1 55
fol kets fjender 8 3
deisme 40
Ford, Henry 1 55
Demarkationsli njen I O
forfatning, Frankrig 6 1 , 78
Deuntzer, J.H. 1 22
Frankrig 1 2, 1 4, 1 9, 92, 1 00
Diderot, Denis 43, 50, 56
fransk imperi alisme 1 87- 1 88
Direktoriet 69
Franske Revolution, Den 59-62
Frederik 6., dansk konge 1 808- 1 83 9
East Asia Company 1 7 5
East India Company 7 7
Edison, Thomas 1 55
edsaflæggelse, præster 66, 68
eksport 1 2
9 5, 1 1 4
Frederik 7., dansk konge 1 848- 1 863
1 1 5- ] ] 7' 1 40
Frederik 9., dansk konge 1 947- 1 97 2
1 24
elektromotor 1 55- 1 56
E mile 37, 39, 55
fredskonference 1 0 1
encomienda-system 1 2
Frihedsstøtten 53
Encyklopædi, den franske 42, 43, 44,
fædrel and 89, 90, 104, 106
50, 56
enevælde 3 4, 45, 50
frihedsbevægelse 75
fædrelandskært i g hed 89, l 04- 105, l 07,
1 09
enevælde, den danske 1 1 4- 1 1 5
enevælde, Frankrig 6 1
Gandhi 1 76, 1 88
Engels, Friedrich 1 48
Geleff, Povl 1 6 1 , 1 65
Engelstoft, Laurids 105
globalisering 1 8 5
England 1 2- 1 3 , 1 6, 20, 2 1 , 25, 26, 6 1
godsejere, de nationale 1 1 8- 1 1 9
Estland 95
G ra mme, Z.T. 1 55
Estrup, J.B.S. 1 2 1 - 1 22, 1 3 2
grundloven, af 1 849 1 1 6- 1 1 7, af 1 866
E U 1 28, 1 3 7
1 1 8- 1 1 9, af 1 9 1 5 1 23 - 1 24, af 1 9 53
1 28
201
G rundtvig, N.F.S. 94, 106
indfødsretsloven 9 2
Grønland 1 7 2, 1 93- 1 94
indianer 1 2- 1 5
Guericke, von 1 42
Indien l 70, 1 73, 1 74-77, 1 88- 1 90
Guldkysten 1 8, 2 7
I nkariget 9
innovation 1 4 1 , 1 50- 1 5 1 , 1 52, 1 56
Hagerup, E iler 90- 9 1
i nternational arbejdsdeling 1 8 5
Haiti 1 9-20
International Harvester 1 53
handelsbalance 1 2
Internationale, 2. 9 7
handelskompagni 1 2
Internationale Arbejderforening 1 6 1 ,
Hargreaves, James 1 45
Hariot, Thomas 2 5
1 65
internationalisme 1 1 1
Heiberg, P.A. 46, 5 2
islam og oplysningstiden 47
helstaten 89-9 1
Italien 94, 96
helstatspatriotisme 90
Herder, J.G. 93
Japan 1 73, 1 7 7
hjemmeindustri 1 43
jernbaner 1 46, 1 50- 1 56, 1 6 1
Bobbes, Thomas 3 5
jernfremstilling 1 42, 1 50
Holberg, Ludvig 44, 52, 89
jævnstrøm, se DC
Holberg, pastor 1 3 1
Homestead-loven 1 5 1
Kanslergadeforliget 1 27, 1 3 5
Hang Kong 1 77, 1 78
Kant, Immanuel 34
Horsens 1 6 1 - 1 67
katol icisme 8 4
hær, Frankrig 7 1 , 73
Kay, J.P. 1 47
Højgaard-kredsen 1 28, 1 40
Kina 1 77 - 1 78
Højre 1 1 9, 1 2 1 - 1 23, 1 3 2
Kirkeforordningen 66
Hørup, Viggo 1 20
kollektivisering 1 58- 1 59
håndvævere 1 48
koloni, dennition på 9
identitet, generelt 89, 97-98
kolonisme, dennition på 9
identitet, national 88
kolonister 59
identitet, social 97-98
Kongeloven af 1 66 5 3 5
ildmaskine, se Newcomen
Kongrespartiet (Den indiske
kolonikrig 1 1
i mperialisme, og industrialisering 1 7 21 73
Nationalkongres) 1 76, 1 88
Konkordatet 7 3
i mperialisme, og råstoffer 1 73
konservatisme 75, 7 7
i mperialisme, økonomisk baggrund
Konservative Folkeparti, Det 1 23
1 72- 1 73
konstitutionelt monarki 7 8
i mperialismeteorier l 7 4
Krarup, Søren 46, 5 5
i mport 1 2, 2 1
indfødsret 9 3
kristendom 1 5- 1 6, 27
kulakker 1 58
202
» S T I K O R D S R E G I ST E R
kulturmøde 22
muldyr-maskine 1 45
kultursammenstød 22
Møller, Herman 1 34
kvindeklubber 72
Nantesediktet 39
Landbrugernes Sammenslutn ing 1 2 7,
N apoleon Code Civil 73
Napoleon, Bonaparte 69, 7 1 -73, 7 5 , 84
1 34
Las Casas, B artalorne de 1 6, 2 3
Napoleonskrigene 73
Latinamerika 1 8 1 - 1 82
nation 89, 92, 1 10
Lehmann, Orla 1 1 5- 1 1 6, 1 1 8
Nationalforsamling 64, 7 6, 79
Lenin,
nationalisme 7 5, 8 8 , 92, 1 10
V.l . 1 57
liberalisme 1 1 4
Nationalkonventet, Frankrig 67, 72
l ighed 6 1
nationalliberale bevægelse, den 1 1 4-
L i n ne, Carl von 42
118
Liverpool 1 46
n ationalopdragelse 105
Livingstone, David 1 80
nationalstat 94, 96, 98, 1 00, 1 02, 108
Locke, John 36, 3 7 , 4 1 , 56
nationsbegreb, fransk 92-93
Ludvig den 1 4. 39, 61
nationsbegreb, sprogligt 93, 107 - 1 08
Luplau, Line 1 24
nationsbegreb, tysk 92-93
nazister, danske 1 26- 1 2 8
Malling, Ove 104
Nederlandene 1 2
Manchester 1 46
Newcomen, Thomas 1 41 - 1 42, 1 45
Marianne-f1guren, Frankrig 74
Newton, Isaac 4 1 , 42
Marie-Antoinette 61
Nielsen, Nielsine 1 24
Marseillaisen (nationalsang, fr.) 74
Norfolk-systemet 1 43
martsomvæltning 1 1 5- 1 1 6
marxistisk tolkning 7 1 -72
olie 1 84
Matzen, M. 1 3 2
Open Door Policy 1 7 7
Mazzini, Guiseppe 108
Opiumskrigen 1 77
McCormick 1 52
oplyst enevælde 44-45
Mellemøsten 1 82- 1 8 5
Oranje 1 8 1
Men neskerettighederne 66, 79
Osmannerriget 1 82
merkantilisme 1 2- 1 3 , 3 5
Mexico 1 74
Panama-kanalen 1 70
militærdiktatur 69
parlamentarisme 1 1 9, 1 2 2, 1 24- 1 2 5,
missionere 1 4, 1 6
1 2 8, 1 3 5
Moctezuma (aztekerhøvding) 9
patriarkalsk 73
monopol 1 2
Pave-dekret 10
Monrad, D.G. 1 1 6- 1 1 7, 1 29, 1 3 3
Pedersen, John 46, 5 5 - 5 6
Monroe-doktrinen 1 8 1 - 1 82
Pio, Louis 1 6 1
Montesquieu 36, 3 7 , 56
Pitt, William 22
203
Pittelkow, Ralf 47
Spinning Jenny 1 45
plantagedrift 1 7-20
Stalin, Josef 1 57- 1 58
Pocahontas 1 4
Stanley, Henry Morton 1 80
Preussen 93, 96-97
statsbankerot 63
privilegier 62, 65
statsborgerskab 93
prostitution 1 3, 1 9
statskup 1 22, 1 3 2
provisorier 1 2 1 - 1 22, 1 3 2
statspatriotisme 1 04
Påskekrisen 1 2 5
Stauning, Th. 1 27, 1 3 5- 1 3 6
Radikale Venstre, Det 1 23
straf 1 8- 1 9, 3 8-39
Store Nordiske Telegrafselskab 1 78
religion og oplysning 39, 48, 50
Struensee, J.F. 45, 9 1
revisionisme 7 2
Styal 1 45
revolution, defm ition på 6 2
stænder 62, 7 6
Robespierre, Maximil ien 67, 6 9 , 8 1
Stænderforsamling 7 6
Rolfe, Thomas 1 4
stål 1 49- 1 50
Rothe, Tyge 8 9
Suez-kanalen 1 70, 1 73 , 1 84
Rousseau, Jean-Jacques 3 6 , 3 7 , 39-40,
44, 50- 52, 5 5
Rædselsherredømme 6 8 , 6 9 , 7 2
Subr, pastor 1 3 1
suverænitet, folkets 6 1 , 64, 72, 80
Sydafrika 1 8 1
sygdom 1 4- 1 5, 1 9
samfundspagt 3 5-36, 50- 52
Sankt Croix 1 9, 21
Sykes-Picot-aftalen ( 1 9 1 6) 1 84
Systemsldftet 1 2 2- 1 23
Sans-culotterne 67, 7 1 , 74, 80- 8 1
Saxo 8 9
Taylor, taylorisme 1 55
Schimmelmann, Ernst 2 1 , 28
Teaparty, The Boston 1 3 , 59
scientif1c management 1 55
Tennessee Valley Authority (TVA), 1 56
selvbinder 1 52
Thrige, Thomas B. 1 56
Sepoy-oprøret (Indien) 1 7 5
tiende 62
Sepulveda, Juan G ines 1 6
tobaksproduktion 1 4
Sinclair, Upton 1 54
Tocqueville, Alexis de 1 46
slavemodstander 2 1 , 28
tolerance 4 1 , 44, 48
slaveoprør 1 9-20
Topsøe, Wilhelm 1 52
slaveri 1 7-2 1 , 27-28
Transvaal 1 8 1
Slesvig/Sønderjylland 90, 97, 1 0 1 , 1 09
tredjestand 63, 64, 6 5 7 6
slesvigholstenske bevægelse, den 1 1 5-
Treårskrigen 1 848- 1 8 50 1 1 6
116
Trikolore (flaget) 74
Smith, Adam 1 3 , 3 7
TUC 1 49
Socialdemokratiet 1 22- 1 28
Tyrkiet 47, 1 82- 1 83
socialisme 1 10
Spanien 9- 1 2, 1 4, 1 6, 20, 22
tyske Forbund, Det 96
Tyskerfejden 92
spindemaskiner 1 44, 1 45- 1 46
204
» S T I K O R D S R E G I ST E R
uafhængighedserklæring, amerikansk
60- 6 1
uafhængighedskrig 60
USA 59- 6 1 , 1 50- 1 56, 1 7 3 - 1 74
Valdemar Sejr 9 5
valgret 1 1 6- 1 1 9 , 1 24, 1 29
vandkraft, 1 45- 1 46, 1 56
vandspindemaskine 1 4 5
vekselstrøm, se AC
vel færdsstat 103
Venstre 1 1 9- 1 2 3 , 1 2 5, 1 3 2, 1 40
Verdenskrig, Første 9 8
verdensudstilling 1 49, 1 55
Versailles 64
Vestindien, dansk 1 9 , 2 1 , 28
videnskab 4 1
Virginia 1 3 - 1 4, 2 5
voldtægt 1 9
Voltaire 3 6, 3 7 , 40-4 1 , 44, 48-49, 5 5,
56
Washington, George 60
Waterloo 69
Watt, James 1 4 5
Wilberforce, William 2 1
Wilson, Woodrow 100
zionisme 1 84- 1 8 5
ædelmetal 9 , 1 2- 1 3
Å nden fra 48 1 1 6
205

Fra Oplysningstid Til Imperialisme

Transcription

Similar documents

Dansk guvernør i Guinea, Bjørn om afskaffelsen af slavehandlen

Herrer DAMER - DM Langrend

Kilden, september - oktober - november 2013 - Land-B.dk

Brugsanvisning

Nr. 3 2015 - Antifascistisk