Undervisningsbeskrivelse

Transcription

Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse
Termin
Forår 2014
Institution
Favrskov Gymnasium
Uddannelse
stx
Fag og niveau
Historie A
Lærer
Karen Marie Nielsen, Sabine Gaarn Skov og Jens Toftgaard
Hold
3d
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Tital 1
Folkedrabsforløb 14,5 blokke á 95 minutter
Titel 2
Danmark for danskere - National identitet i Danmark fra 1776 til nutiden. ca. 8
lektioner á 95 min.
Titel 3
Danmark i krig og oversigtsforløb dansk-historie 10 lektioner à 95 min.
Titel 4
Antikken i Grækenland og Romerriget
Titel 5
Kulturmøder og afkolonisering 10 lektioner á 95 min
Titel 6
Statsmagtens udvikling i 1600tallet. 6 lektioner a’ 95 min.
Titel 7
Amerika fra Koloni til supermagt 10 lektioner á 95 min.
Titel 8
Det nye menneske - renæssancen og reformationen 6 lektioner á 95 min
Titel 9
Velfærdstaten og Europæisk integration 12 lektioner á 95 min.
Side 1 af 20
Titel 1
Folkedrab
Uge 33-41
Indhold
Forløb om folkedrab med udgangspunkt i det diakrone:
1) Introduktion til forløbet og arbejde med Holocaustkronologi. (Supplerende stof)
Politiken. Mandag 27. januar 2003: ”Folkedrab – og international ansvarlighed” (”Folkedrabsavisen”): forsidebilledet.
Faktalink/Holocaust: Holocaustkronologi
2) Bearbejde begreberne Endlösung og Holocaust (Supplerende stof)
”Folkedrabsavisen”: ”Den lige vej til Auschwitz”, s 4. ”Had gav ikke stemmer”, s 4, ”Fra lærebogen”, s 8, Hofer: Nationalsocialismen: ”Wannsee-protokollen”. www.folkedrab.dk/holocaust/gerstein. „Øjenvidneberetninger
om massegasninger” Fra Gerstein-rapporten.
3) Definition på folkedrab med henblik på at sammenligne folkedrabene i Armenien, Rwanda og Cambodia (Kernestof)
http://www.menneskeret.dk/menneskeretieuropa/fn/folkedrab/: FN’s konvention om folkedrab og Kritik af definitionen.
Case: Armenioen 1915-1918. Cambodja 1975-1979. Rwanda 1994: http://folkdrab.dk:
Artiklerne: „Før folkemordet“. ”Folkemordet”. ”Efter folkemordet”.
4) Konsekvens af Holocaust 1: Verdenserklæringen af 1948 og analyse af folkedrab og international ansvarlighed efter 1948. (Kernestof)
Gade: Menneskerettighederne. Munksgaard: FN’s Verdenserklæring om menneskerettigheder.
Faktalink/Etnisk udrensning: Etnisk udrensning, Dayton-aftalen og krigsforbryderdomstolen.
www.folkedrab.dk. Folkedrabet i Bosnien (fakta)
Kluge: ”Et kort ophold”. Danske tropper i Bosnien
Folkedrabsavisen side 14: ”Massakren i Srebrenica, ”
5) Danmarks historie: Hvorfor har vi ikke haft folkedrab i Danmark ?
Undersøgelse af elevernes egen etniske baggrund og historie.
Uddrag af Orla Borg: ”Multi-Danmark” (JP. 30.08. 1999)
”Lovgivningen af 1736” i Bejder m.fl., Fra huegenotter til afghanere, 2003
Uddrag af A Enevig, Sigøjnere i Danmark, 1968 og Tatere og Rejsende, 1964
F Pedersen, Skyd sigøjnerne 1990, s. 41-43 (Øjenvidneberetning, Bjerres rapport og Heimdal)
6) Mindekultur – den fælles historie:
Traditionelle mindesmærker: Traditionelle mindesmærker: Stine Thuge Efter folkedrab til gymnasiale uddannelser: Historie. Afdeling for Holocaust- og folkedrabsstudier, DIIS Undervisningsbog
(http://www.folkedrab.dk/undervisning/undervisningsideer/ historieafsnittet s.4-10. Desuden analyse af ”Frihedsstøtten” og ”Landssoldaten”
7) Modmindesmærket: Mindesmærket for de myrdede jøder i Berlin.
Sune Bechmann Pedersen, Denkmal für die ermordeten Juden Europas, Kbh Universitet 2005, s. 6-23
Mahnmal i Berlin: www.berlin-tourist-information.de/bilder/sehenswuerdigkeiten,
http://www.theworldisnotenough.de/index.php?/archives/9-.html, http://www.berlin.citymap.de/city/db/070103050900.html, http://www.n24.de/phpbin/scripts/cgalerie/cgalerie.php?gal=n24_nachrichten_de_050512_mahnmal_besucher&bild=4&skin=510,
http://www.hagalil.com/archiv/2005/05/mahnmal.htm,
8) Evaluering af forløbet.
Omfang
14,5 blokke á 95 min
Særlige fo-
Kompetencer: at kunne redegøre for problemfelterne, at kunne stille nye spørgsmål til emnet, notatteknik, hen-
kuspunkter
sigtsmæssig forberedelse til timerne.
Simpel infosøgning på internettet og navigering på Fronter
Generel introduktion til faget
Side 2 af 20
Viden om centrale begivenheder i Europas historie og verdenshistorien i det 20.årh.
Analysere mentalitet i tid og rum
Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
Indsamle og systematisere informationer om elevernes egen fortid
Introduktion til metodisk-kritisk bearbejdelse af historisk materiale
Fokus på tekstlæsning og behandling af forskellige kildetyper
Væsentligste
Introduktion til forskellige arbejdsformer: Klasseundervisning, par arbejde, gruppearbejde af kortere varighed,
arbejdsformer
herunder matrixgrupper.
Titel 2.
Første del: Oversigtsforløb dansk-historie
Anden del: Danmark for danskere - National identitet i Danmark
fra 1776 til 1945.
Indhold
I. Enevælden og national identitet. (lektion 1-3
1. Indfødsretten 1776:
http://www.nomos-dk.dk/skraep/indfødsretten/htm Loven om indfødsretten 1776
Larsen, Henrik Bonne og Smitt, Thorkil (2005): Danmarkshistorisk
oversigt, Systime: Side 53-54: Indfødsretten 1776.
2. Katastrofeårene 1801-1814:
Larsen, Henrik Bonne og Smitt, Thorkil (2005): Danmarkshistorisk
oversigt, Systime: Side 54-56: Udenrigspolitik 1720-1814.
http://www.sa.dk/lak/saxo/1801/default.htm Slaget på Reden (fokus
på heltebegrebet)
3.National opdragelse (skole og national identitet):
http://www.nomos-dk.dk/skraep/laurits_engeltoft.htm Tanker om nationalopdragelsen 1808.
Horstbøll, Henrik m.fl (1989): Danmarks historie 2. Fra 1750 til 1945,
Gjellerup & Gad. Side 36-37
II. Nationalisme og nationalstat – 1800-tallets nationalfølelse.
Side 3 af 20
(lektion 4-5)
Brug af ”Skelettet” fra blok 4-5: Danmark som en nation (danskhistorieforløbet)
Lerberg, Lorna og Thiedecke, Johnny (1998): Danmark i guldalderen,
Pantheon: Side 70: Nationalismens gennembrud.
Elevoplæg om nationalfølelsens udtryk på forskellige områder
III. Danmark for folket og tysk påvirkning 1920-1945. (lektion 6-7)
Bitsch, Aase Haubroe (2001): Et yndigt land? Gads Forlag: side 5968.
Kûhle, Ebbe (1990): Danmark. Historie. Samfund, Gyldendal. Side
159-164.
Gruppeoplæg om modstandsbevægelsen.
Film: Drengene fra Sankt Petri (1991 106 min.) Instruktør: Søren
Kragh Jakobsen
IV. Nutiden (lektion 8)
1. Hvordan erhverves dansk indfødsret: Læs denne artikel:
http://da.wikipedia.org/wiki/Dansk_indf%C3%B8dsret
2. Hvad er familiesammenføring/hvordan er reglerne herfor: Læs denne artikel: http://da.wikipedia.org/wiki/Familiesammenf%C3%B8ring
Kernestof: National identitet. Ideologiernes kamp. Velfærdstat.
Omfang
Ca. 8 lektioner á 95 min.
Særlige fokuspunkter
Faglige Mål:
Fokus på tekstlæsning og metodisk-kritisk behandling af forskellige
kildetyper
Analysere mentalitet i tid og rum
Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning. Pararbejde. Gruppearbejde. Elevoplæg
Side 4 af 20
Titel 3: Danmark i
krig. Uge 14-18
2013
Indhold
Første del
1. Blok Hvordan inddeles historien: Periodisering: Verdenshistorie
– danmarkshistorie
Materiale: Verdenshistorie som tegneserie. Tidslinjer
2-6 blok: Fire historiske perioder: Dansk arbejder med de
samme perioder.
2. Blok: Middelalderen:
Materiale:
1) Fremstillingsstof: Larsen, Henrik Bonne & Smit, Thorkild (2005):
Danmarkshistorisk oversigt, Systime. Kap 2: 1241 Jyske Lov (side
16-25)
2) Kildemateriale: Alt materialet er fra: Carstensen, Mogens & Olsen, Jørgen (1987): Middelalderliv, Gyldendal.
Stormænd og fæstebønder: Glimmingehus (side 96-97). Billede af
hjulplov (side 51)
Kongemagt og retshåndhævelse: Tekst 36: Kong Knuds forordning
om manddrab. Tekst 37: Fortalen til Jyske lov 1241.
Kirke og kristendom: Kristusfigurer (side 10). Lykkens hjul (side
24) eller fil med kalkmaleri fra Udby Kirke
3. Blok: Enevælde og oplysningstid:
Historie-fokus: Enevælden og den oplyste enevælde (landboreformerne). Borgerskabets vækst(købstæder og handel). Kritikken
af enevælden.
Materiale:
1) Fremstillingsstof: Larsen, Henrik Bonne & Smit, Thorkild (2005):
Danmarkshistorisk oversigt, Systime. Side 45n – 52
2) Sagen om DR. Dampe: Bek,J: (2000): Magtens Billeder, Gyldendal. Side 39-40: Dommen over Dr. Dampe.
Lerberg, Lorna og Thiedecke, Johnny (1998): Danmark i Guldalderen, Pantheon. Side21-22: Samfundets
Fjende nr. 1 – Den tragiske historie om Dr. Dampe.
4-5 Blok: Danmark som en nation:
Historie-fokus: Krig og demokrati: Grundloven 1849 – 3-årskrigen
og tabet af Sønderjylland
Materiale:
1) Fremstillingsstof: Larsen, Henrik Bonne & Smit, Thorkild (2005):
Danmarkshistorisk oversigt, Systime. Side 56-63
2) Krig: Hvem var landsoldaten?
Materiale: Lerberg, Lorna og Thiedecke, Johnny (1998): Danmark i
Guldalderen. Pantheon: Side 124 og 126; To danske soldaters
skildring af og holdning til Treårskrigen. Side 125: Relief af N.V.
Bissen.
Buk-Swienty, Tom (2008): Slagtebænk Dybbøl. Gyldendal: Side
Side 5 af 20
99(fotogtafi af danske soldater) og side 103-104øv. + 104-107i
uddrag: Soldaten Niels Chr. Larsen.
Buk-Swienty, Tom (2010): Dommedag Als, Gyldendal. Side 406407 (fotografi af danske soldater)
3) Demokrati:
Bek, J (2000): Magtens Billeder, Gyldendal. Side 49-50 (Uddrag af
Danmarks Riges Grundlov, 5. juni 1849)
6. Blok: Historie-fokus: Urbanisering og industrialisering; Andelsbevægelse og systemskifte
Materiale:
1) Fremstillingsstof: Larsen, Henrik Bonne & Smit, Thorkild (2005):
Danmarkshistorisk oversigt, Systime: Side 64-73.
2) ) Skejbyulykken 1898 – landarbejdernes forhold
Materiale: Demokraten 24.12.1898
Aarhus Stiftstidende 24.12.1898
Fotos af de døde børn, forældrene og familiegravstedet.
Kernestof: Dansk middelalder, oplysningstid, dansk demokrati,
national identitet, industrialisering.
Anden del
Danmark i krig. Fra nationale konflikter til international aktivisme
I. Nationale konflikter: Treårskrigen 1848-50 og krigen i 1864.
1) Repetition af grundbogsstof: Larsen, Henrik Bonne og Smitt,
Thorkil (2005): Danmarkshistorisk oversigt.
Systime side 5960: Tabet af Sønderjylland.
2) Kilder:
- Lerberg, Lorna og Thiedecke, Johnny (1998): Danmark i guldalderen. Pantheon side 74: Danmark til Ejderen (Orla Lehmann
1842)
- Søndberg, Oluf (2012): Danmark i krig. Systime tekst nr. 6: Rømningen af Dannevirke. (Fædrelandet 6. og 9. januar 1864)
II. Besættelsestiden 1940-45.
1) Repetition af grundbogsstof: Kühle, Ebbe (1990): Danmark. Historie. Samfund. Gyldendal side 159-164: Den tyske besættelse.
2) Kilder:
- Søndberg, Oluf (2012): Danmark i krig. Systime tekst nr. 18:
Statsminister Buhl om den danske sabotage.
III.Aktiv internationalisme efter 1989.
1) Grundbogsstof: Søndberg, Oluf (2012): Danmark i krig. Systime
side 137-157.
2) Kilder:
Side 6 af 20
-
Andersen, Torben Peter (2006): Historiens Kernestof. Columbus side 15-16: Anders Fogh Rasmussen: Samarbejdspolitikken sikrede ikke demokratiet.
-
Andersen, Lars m.fl. (2007): Fra verdenskrig til velfærd. Fokus. Kernestof i historie side 160-61: Mogens Lykketoft: Fogh
dyrker falsk aktivisme (2003)
-
Grundbogsstof: Søndberg, Oluf (2012): Danmark i krig. Systime: Omslagsfoto og foto side 6: Danske soldater i Afghanistan.
Omfang
10 lektioner à 95 min.
Særlige fokuspunkter
Emnet danner udgangspunkt for 1g-opgaven i uge 19.
Introduktion til de taksonomiske niveauer, især redegørelse og
analyse.
Fokus på metodisk-kritisk behandling af forskellige historiske kildetyper.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning. Gruppe – og pararbejde.
Side 7 af 20
Titel 4
Antikken i Romerriget og Grækenland
Indhold
Lektion1 Overblik over Grækenlands historie.
Lektier: Overblik Verdenshistorie i Korte Træk Ulrik Grubb, Knud Helles,
Bente Thomsen Gyldendal Uddannelse, 2005.s. 25 – 28
Lektion 2 Det Athenske samfund
Lektier: Kilde: Den gamle oligark. Uddrag fra Pseudo-Xenofon: Athenernes statsforfatning.
Materialer brugt i undervisningen: Perikles gravtale 431 f. kr
Lektion 3 Det spartanske samfund og dets styreform
Lektier: Overblik Verdenshistorie i Korte Træk Ulrik Grubb, Knud Helles,
Bente Thomsen Gyldendal Uddannelse, 2005 s. 28
Materialer brugt i undervisningen: Det spartanske samfund, forfatning
og kvinder og kilde: Herodot om spartanernes tapperhed
Lektion 4 Perserkrigene
Lektier: Verden før 1914, Bryld, Carl-Johan Bryld 2010. Afsnittet om
Perserkrigene
Lektion 5 300
Materialer brugt i undervisningen: 300 film af Zack Snyder
Lektion 6 Hellenismen og Alexander den store
Lektier: Overblik Verdenshistorie i Korte Træk Ulrik Grubb, Knud Helles,
Bente Thomsen Gyldendal Uddannelse, 2005.s. 28 – 30 og Alexanders
verden Af Camilla Sondrup fra www.dfi.dk
Lektion 7 Afrunding: at lære af fortiden
Lektier: Frihed lighed og direkte demokrati af Ursula Gudmundsen. Fra
Magisterbladet 8/94
Blok 8) Introduktion til Romerriget.
Lektier: Historiens kernestof Andersen, Torben Peter 22-29
Materialer brugt i undersivningen: film: Engineering an Empire: Rome
Blok 9) Overblik over Romerrigets historie
Lektier: Overblik. Verdenshistorien i korte træk. Grubb, Ulrik 2005, 3338
Blok 10) Roms politiske og sociale opbygning før Kejserriget.
Lektier: Romerriget 24-25
Blok 11) Roms politiske system og kildekritik.
Lektier: Historie metode i gymnasiet.
Materialer brugt i undervisningen: Kortfattet vejledning i Valgkamp af
Side 8 af 20
Quintus Cicero
Blok 12 Det romerske slavesystem.
Lektier: Fokus 1 Danielsen, Kim Beck Gyldendal Uddannelse, 2007 s.
39 – 43
Materialer brugt i undervisningen: Kilder Varro, Seneca, Paulus og Columella. Alle fra Romerne. Dagligliv i det romerske imperium Ørsted,
Peter. 1991, Gyldendal
Blok 13) Overgangen til kejserdømmet.
Lektier Den tidlige Kejsertid .52-54
Omfang
13 blokke á 95 minutter
Særlige fokuspunkter
Kernestof:
- antikkens samfund
Faglige mål: dokumentere viden om forskellige samfundsformer
-Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdenshistorien, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale.
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodiskkritisk til eksempler på brug af historien
Væsentligste
arbejdsformer
I forbindelse med tilegnelse af grundviden til forståelse af Romerrigets
historie, udarbejdede eleverne et screencast i grupper som skulle bruges til af formidle viden til resten af klassen. Derudover skulle projektet
træne eleverne i at strukturere formidlingen af fagligt stof. Generelt var
de grundlæggende arbejdsformer: Gruppearbejde, pararbejde og klassedialog.
Side 9 af 20
Titel 5
Kulturmøder: Da europæernes verden blev større.
Indhold
Blok 1. Middelalderens Europa.
Materialer brugt i undervisningen: Fokus 1 Danielsen, Kim Beck Gyldendal Uddannelse, 2007 s. 97-108
Blok 2. Tolkninger af middelalderen.
Lektier: ”Lover Gud, I kristne fromme” af N. F. S. Grundtvig og uddrag
fra den dynamiske middelalder af Michael Nordberg. Begge findes i Fokus 1 Danielsen, Kim Beck Gyldendal Uddannelse, 2007 s. 113-114
Materialer brugt i undervisningen. Overblik. Verdenshistorien i korte
træk. Grubb, Ulrik 2005 s. 61 – 61, Fokus 1 Danielsen, Kim Beck Gyldendal Uddannelse, 2007 132 – 133. Kilder: Pave Urbans tale 2.´s tale i
Clermont, Al-Qazvini om frankernes hjemlande, Håndbog for en markedsinspektør. Alle kilder er fra fokus 1 s. 144-147
Blok 3: Korstogene.
Lektier: Fokus 1 Danielsen, Kim Beck Gyldendal Uddannelse, 2007 s.
135 – 137
Materialer brugt i undervisningen: Gesta Francorum om Jerusalems
erobring (1101) og Ibn al – Athir om erobringen af Ma’arat-Nu’man og
Jerusalem (1230). Begge kilder findes i Korstogene af Lars Peter Visti
Hansen 2004 systime. 76 – 77
Blok 4. Afslutning på kulturmødet mellem den arabiske verden og den
europæiske verden.
Lektier: Civilisationernes sammenstød, Huntington, Samuel P, fra fokus
1. Korstogene som araberne ser dem, Maalouf, Amin 1983, fra Verden
før 1914, Bryld, Carl-Johan Bryld 2010 s. 250-254
Materialer brugt i undervisningen: Uddrag fra Mandevilles rejsebeskrivelser.
Blok 5. De tidligste opdagelser.
Materialer brugt i undervisningen: De store opdagelser, Ohrt Thomas 25
- 29
Blok 6. Columbus kommer til Amerika
Lektier: Christopher Columbus' brev af 15 februar af 1493 hentet fra De
store opdagelser, Ohrt Thomas 59 – 62
Materialer brugt i undervisningen: De store opdagelser, Ohrt Thomas 67
– 70
Blok 7 Udviklingen i Europæernes fremmedbilleder.
Lektier: om fremmedbilleder i Danmark som kolonimagt 20 – 21
Materialer brugt i undervisningen: Pave Urbans tale i 1095 i forbindelse
med korstogene, Mandevilles rejsebeskrivelser fra 1400tallet, ChristoSide 10 af 20
pher Columbus` brev af 15 februar 1493, Hernan Cortes´ brev til Kejser
Karl den store og Bartholomæus de las Casas´ beretning om indianermassakren fra 1541
Blok 8 Afslutningen af forløbet og koloniseringen af Amerika.
Lektier: fokus 2 om opdagelsen og koloniseringen af Nordamerika 12 16
Materialer brugt i undervisningen: Indianerne - 500 år efter de opdagede Columbus af Kristian Morville i Berlingske tidende 12.10 1992.
Blok 9 afkolonisering efter 1945
Lektier: Fokus 3 Lars Andersen mfl. Gyldendal 2006 78 -85
Uddrag fra Immanuel Wallersteins Det moderne verdenssystem
Blok 10 Afkolonisering Indien som Case
Lektier: Verden efter 1914 af Carl-Johan Bryld 2015 Systime e-bog. Afsnittet om Indiens uafhængighed, Benedict Anderson om dannelsen af
national identitet fra Verden efter 1914 af Carl-Johan Bryld 2015 Systime e-bog
Materialer brugt i undervisningen: Kilder: M.K Gandhi Hind Swaraj
1909, Nehru om sin sammensatte identitet, 1941 og Fiona MacDonald
Debatindlæg vedrørende Ilbert Bill, in the Englishman (Calcutta(. 13
marts 1883.
Omfang
8 blokke a’ 95
Særlige fokuspunkter
Kernestof gennemgået i forløbet:
- europæisk middelalder
- verden uden for Europa
- kolonisering.
Faglige mål der har været i spil i forløbet:
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodiskkritisk til eksempler på brug af historien
Væsentligste
arbejdsformer
Gruppearbejde var kernen i elevernes selvstændige arbejde. Gruppesammensætningen var gennemgående den samme. Som noget nyt var
der ofte et produktkrav til gruppearbejdet. Således skulle eleverne bl.a.
løbende udforme en tidslinje over opdagelsernes historie. Der ud over
Side 11 af 20
blev pararbejde brugt til at starte klasse diskussioner. Klassedialog var
også gennemgående.
Side 12 af 20
Titel 6
Statsdannelser og udvikling af politiske rettigheder.
Indhold
Blok 1: Europa i 15 – 1600tallet. Udviklingen af den moderne stat tager
sin begyndelse.
Lektier: Verdenshistorie 1 Fra Oldtid Til 1750 Af Bekker-Nielsen, Tønnes m.fl. 164 – 170.
Materialer brugt i undervisningen: Fra fortid til historie. Anders Hassing
og Christian Vollmund 2013, Columbus 113 – 115
Blok 2: Udviklingen af det europæiske enevælde
Lektier: Verdenshistorie 1 Fra Oldtid Til 1750 Af Bekker-Nielsen, Tønnes m.fl. 170 – 176.
Materialer brugt i undervisningen: Kilder: Thomas Hobbes, Leviathan,
(1651) og
Jacques Bénigne Bossuet (1709). Begge er fra Verden før 1914 i dansk
perspektiv af Carl Johan Bryld.
Blok 3 Fra enevælde til oplyst enevælde. To typer af europæiske statsmagter: England og Frankrig.
Lektier: Fra fortid til historie. Anders Hassing og Christian Vollmund
2013, Columbus 115 – 117
Materialer brugt i undervisningen: uddrag fra verden før 1914 af CarlJohan Bryld. Ebogsudgaven.
Blok 4: John Locke og oplysningstidens udvikling af politiske rettigheder.
Lektier: Verden før 1914 af Carl Johan Bryld. Ebog kapitlet hedder Oplysningstænkningen.
Materialer brugt i undervisningen: John Locke Two treatises of Government (1690) og den franske menneskerettighedserklæring Menneskerettighedserklæringen af 1789
Blok 5: Montesquieu og den franske revolution.
Lektier: Magt og mennesker, Thorsten Borring Olesen, Ulrik Grubb,
2014 107 -113
Materialer brugt i undervisningen: Montesquieu om lovens ånd (1748)
Blok 6: Rousseau og afslutningen på forløbet.
Materialer brugt i undervisningen: Rousseau´s Samfundspagt (1762)
Omfang
6. blokke 95 á minutter.
Særlige fokus-
Kernestof gennemgået i forløbet:
Side 13 af 20
punkter
– reformationen
- oplysningstiden
– revolutioner
Faglige mål som har været i spil i forløbet:
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
Væsentligste
arbejdsformer
En central del af forløbet var at give eleverne fornemmelses for udvikling. Dette blev gjort ved bl.a. at lade eleverne udfylde skemaer over
statsmagtens udvikling i slutning af forløbet blokke. Derudover blev udviklingen i synet på politiske rettigheder illustreret ved at lade eleverne
læse tre oplysningsfilosoffer og derefter sammenligne hver oplysningsfilosofs tanker med den franske menneskerettighedserklæring af 1789.
Side 14 af 20
Titel 7
Amerika: Fra koloni til supermagt (Empire by invitation)
Indhold
Lektion 1 Ideen om USA. Overgang fra koloni til selvstændig stat.
Materialer brugt i undervisningen: Alexis de Tocqueville om den amerikanske nationalkarakter fra Niels Bjerre-Poulsen USA - historie og identiet systime 2013.
Lektion 2 Borgerkrig og tidlig industrialisering
Lektier: Uddrag fra Niels Bjerre-Poulsen USA - historie og identiet 26 27, USA - industrialisering. Uddrag fra Verden før 1914 af Carl Johan
Bryld. ibog
Lektion 3 Amerikansk imperialisme
Lektier: Overblik Verdenshistorie i Korte Træk Ulrik Grubb, Knud Helles,
Bente Thomsen Gyldendal Uddannelse, 2005 138-140
Lektion 4 immigration til USA
Lektier:
https://www.youtube.com/results?search_query=crash+course+us+history+immigration
Materialer brugt i undervisningen:
Niels Bjerre-Poulsen USA - historie og identiet systime 2013 s. 33 - 36,
46 - 51
Lektion 5: afslutning af tema om immigration og USA fra 1914 - 45
Materialer brugt i undervisningen: Kilder: - et polsk-amerikansk synspunkt (1910), Theodore Roosevelt om ”amerikanisering” af indvandrere
(1915), Et forsvar for kinesiske immigranter (1876) fra Niels BjerrePoulsen USA - historie og identiet systime 2013. Derudover: Niels BjerrePoulsen USA - historie og identiet systime 2013 63-66
Lektion 6 Amerikansk udenrigspolitik efter anden verdenskrig
Materialer brugt i undervisningen: Kilder Præsident Roosevelts tale til
kongressen 6. januar 1945, George Kennan om Sovjetunionens politik
1946. Begge fra Verden efter 1914 af Carl-Johan Bryld 2015 Systime.
Statistik: Amerikanske forsvarsudgifter 1945 - 1952. Niels Bjerre-Poulsen
USA - historie og identiet systime 2013 67 -68
Lektion 7 første halvdel af den kolde krig
Lektier uddrag fra Verden efter 1914 af Carl-Johan Bryld 2015 Systime ibog. (Fra samarbejde til konfrontation 1945-47, Europas deling 19441949, Trumandoktrinen og Marshallplanen, De to alliancesystemer)
Kilde: $torebror $am af Dan Turéll (1975), Uddrag fra verdenshistorie 3
fra 1945 til i dag Niels Kayser Nielsen mfl. 1998 Gads forlag 37, 40 .
Lektion 8 Kold krig 1962- 1980 og USA´s syn på Sovjet.
Lektier: Kilder: Ronald Reagan om kampen mod kommunisme og totaliSide 15 af 20
tarisme fra Niels Bjerre-Poulsen USA - historie og identiet systime 2013
og Amerikansk kongreshøring om kommunister i Hollywood fra Fokus 3
Lars Andersen mfl. Gyldendal 2006 38 -39
Lektion 9 USA fra 70ernes krise til den kolde krigs afslutning.
Lektier: Albrectsen, Bent Historiens afslutning? Artikel i Weekendavisen
21/2 1992 om Francis Fukuyama, Niels Bjerre-Poulsen USA - historie og
identiet systime 2013 85 - 88
Omfang
Lektion 10: USA i 21 århundrede
Lektier: Kilder: Robert Kagan ”Amerikanere er fra Mars og Europæere er
fra Venus (2002), Præsident George W. Bush lancerer ideen om ”forebyggende angreb” i kampen mod terror 2002 fra Niels Bjerre-Poulsen
USA - historie og identiet systime 2013
10 á 95 minutter
Særlige fokuspunkter
Kernefokuspunkter:
Industrialisering + imperialisme + ideologiernes kamp + Murens fald
Faglige mål:
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen
tid.
Væsentligste
arbejdsformer
Gruppearbejde og pararbejde
Titel 8
Nye attituder: renæssancen og reformation
Indhold
Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof
og supplerende stof
1. blok: Renæssancen: Periodeopsummering
Lektier: Grubb, Ulrik Overblik verdenshistorie i korte træk 2005 Gyldendal
2. blok Kildeblok (sydeuropæisk humanisme)
Lektier: Kilder: Brev fra Alessandra Strozzi til Sønnen Filippo1447, Giovanni Pico Della Mirandole: om menneskets værdighed, 1486, Niccoló
Side 16 af 20
Machiavelli ”Fyrsten” 1513, Giovanni Rucellai: Den guddommelige nåde
1464, Skolen i Athen fra Danielsen, Kim Beck Fokus 1 Fra antikken til
reformation, Gyldendal 5. oplag 2012
3. Blok Reformationen
Lektier: Fokus 1 Danielsen, Kim Beck Gyldendal Uddannelse, 2007 s.
185 -197
4. blok Kildekritik (Galileiaffæren)
Lektier: Artikel fra Jyllands-Posten 23.10.2011 af Bonnie Lundgaard
Boye,
Kilder: Brev fra Galilei til storheruginde Christina, 1615, Robert Bellarmine fra 1615, og Inkvisitionens Domsafsigelse mod Galileo Galilei juni
1632,
5. blok: Afslutning
Ingen lektier.
Omfang
Anvendt uddannelsestid
Særlige fokuspunkter
Kompetencer, læreplanens mål, progression
Kernestof:
Reformation og renæssancen
Faglige mål:
Analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden,
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodiskkritisk til eksempler på brug af historien, – demonstrere viden om fagets
identitet og metoder, – reflektere over mennesket som historieskabt og
historieskabende.
Væsentligste
arbejdsformer
Der har været særligt fokus på at arbejde med kildesæt og stille gode
spørgsmål til kildesættet. Det har foregået både individuelt og i gruppearbejde.
Side 17 af 20
Titel 9
Velfærdstaten og europæisk integration
Indhold
Blok 1) Ideologier og T.H Marchalls teorier om medborgerskab
Kilder brugt i undervisningen: Kilde 1) Anders Fogh 2005 Kilde 2) Poul
Møller 1956 Kilde 3) 1915 kk Steinke Kilde 4) Jytte Hilden 1996 Kilde 5)
Jacob Knudsen 1906. Alle fra : Fokus 3 Lars Andersen mfl. Gyldendal
2006.
Blok 2) 1800tallets syn på borgerskab og rettighed
Lektier: Frederiksen, Peter mfl. Grundbog til Danmarkshistorien Systime A/S. 2010 e-bog
Materialer brugt i undervisningen: fattigreglement for Danmarks købstæder 1803, Lov om Alderdomsunderstøttelse 1891. Begge kilder er
hentet fra danmarkshistorien.dk
Blok 3) Slutning 1800tallet og starten1900tallets politiske aktører
Lektier: Et bidrag til belysning af købstadarbejderens vilkaar.
Materialer brugt i undervisningen: Uddrag fra DET RADIKALE VENSTRES PARTIPROGRAM 1905, Uddrag fra DET SOCIALDEMOKRATISKE ARBEJDERPARTIS 1888-PROGRAM, Uddrag fra HØJRES
PROGRAM 1905 og Uddrag fra VENSTRES PROGRAM AF 23DE
MARTS 1872. Alle kilder er fra danmarkshistorien.dk
Blok 4) Udviklingen hen i mod kanslergadeforliget
Materialer brugt i undervisningen: Frederiksen, Peter mfl. Grundbog til
Danmarkshistorien Systime A/S. 2010 e-bog. De brugte afsnit var: Industrialisering og arbejderbevægelse, Første Verdenskrig, Påskekrisen
i 1920 og Krisen i 30erne
Blok 5) Kanslergadeforliget
Lektier: Kriselovgivning (1933) fra Frederiksen, Peter mfl. Grundbog til
Danmarkshistorien Systime A/S. 2010 e-bog
Materialer brugt i undervisningen: 41. Kanslergadeforliget (1933)
Blok 6) Velfærdsstatens gyldne periode
Lektier: Fokus 3 Lars Andersen mfl. Gyldendal 2006. 53 - 57
Materialer brugt i undervisningen: tabel over udvikling i bnp fra 50-års
oversigten Udgivet af Danmarks Statistik december 2001, oversigt over
Side 18 af 20
regeringer siden Regeringer siden 1953 fra danmarkshistorien.dk, Uddrag fra fremtidens Danmark socialdemokratisk principprogram i 1945
fra danmarkshistorien.dk, tabel over antal kvinder i arbejdsstyrken fra
kvinfo.dk
Blok 7) Velfærdsstaten i krise
Lektier: Overblik Verdenshistorie i Korte Træk Ulrik Grubb, Knud Helles,
Bente Thomsen Gyldendal Uddannelse, 2005 s. 165 - 167
Materialer brugt i undervisningen: tabel over udviklingen i Sociale udgifter 1950 -2003 i % af bruttonationalproduktet fra statistisk tiårsoversigt,
tabel over udviklingen i Arbejdsløshed 1950 - 2000 i % af arbejdsstyrken fra 50-årsoversigten Danmarks Statistisk 2001, tabel over udviklingen i af statsgælden.
Blok 8) Velfærdstaten bliver borgerlig
Lektier: Fokus 3 Lars Andersen mfl. Gyldendal 2006 57 - 62
Materialer brugt i undervisningen: Fortælling om Ebbe Kløvedal Reich ungdomsoprører og forfatter og Fortællingen om Helga Gade Nielsen
begge fra Danmark - tider og temaer af Carl-Johan Bryld 2013 og Systime A/S
Blok 9) Kildeblok:
Lektier:
1. Fremtidens Danmark, Socialdemokratisk valgprogram fra 1945 fra
Danmarkshistorien.dk
2. Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden, Jakob Knudsen,
1908 fra Fokus 3 Lars Andersen mfl. Gyldendal 2006
3. En demokratisk forsørgelseslovgivning, K.K. Steincke, 1915 fra Fokus 3 Lars Andersen mfl. Gyldendal 2006
4. Velfærdsstaten sløver modstandskraften, Poul Møller, 1956 fra Fokus
3 Lars Andersen mfl. Gyldendal 2006
5. Den aktive velfærdsstat, Bent Rold Andersen fra Fokus 3 Lars Andersen mfl. Gyldendal 2006
6. Velfærdsydelser kan også produceres af private, Jytte Hilden, 1956
fra Fokus 3 Lars Andersen mfl. Gyldendal 2006
7. Et Samfund med tryghed, Dynamik og fleksibilitet, Anders Fogh
Rasmussen, 2005 fra Fokus 3 Lars Andersen mfl. Gyldendal 2006
8. Tabel over antallet af offentlige ansatte og offentlige udgifter fra
Danmarks statistik
Blok 10) Europæisk integration 1945 - 1972
Lektier: Fokus 3 Lars Andersen mfl. Gyldendal 2006 163 - 167
Materialer brugt i undervisningen: Tale af Europa-Kommissionens formand, José Manuel Durão Barroso i forbindelse med modtagelsen af
Nobels fredspris.
Blok 11) Europæisk integration 1972 - 2005
Lektier: Fokus 3 Lars Andersen mfl. Gyldendal 2006 s. 167 - 175
Side 19 af 20
Materialer brugt i undervisningen: Konrad Adenauer om Europas enhed
1956 og Rom-traktaten 1957
Blok 12) Europæisk identiet contra dansk identiet
Lektier: Hvorfor er symboler og myter vigtige for europæisk integration?
Lynggaard, Kennet; Manners, Ian James; Søby, Christine
Published in: Politologisk Årbog 2014.
Omfang
Særlige fokuspunkter
12 blokke á 95 minutter
Kernestof: – ideologiernes kamp, – velfærdsstaten, – europæisk integration
Faglige mål: – indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden, bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien, – demonstrere viden om
fagets identitet og metoder, – formulere historiske problemstillinger og
relatere disse til deres egen tid.
Væsentligste
arbejdsformer
Der har været særligt fokus på at arbejde med kildesæt og formulering
af problemstillinger.
Side 20 af 20