Kirkeblad April - Hellebæk Kirke

Transcription

Kirkeblad April - Hellebæk Kirke
A Marriage Made
in Heaven
April-Juni 2015
www.hellebaekkirke.dk
MENIGHEDSRÅDSMØDER
Menighedsrådsmøder
forår 2015
April 2015 – se hjemmesiden
Tirsdag d. 12. maj 2015
Tirsdag d. 2. juni 2015
Alle møder begynder kl. 18.30.
Møderne er offentlige og
finder sted i lokalet under
kirken. Dagsorden og mødereferater kan findes på
www. hellebaekkirke.dk
Når vi har sat os godt tilrette i biografens mørke og lader os opsluge
af en god film, eller når vi læser et
eventyr af H. C. Andersen højt for
vores børn, eller når vi til rockkoncerten bliver ét med musikken, så er
bibelen sandsynligvis langt væk fra
vores bevidsthed. Men i overraskende mange tilfælde er den tættere på
os, end vi tror. Kunsten og bibelen
har et langt og frugtbart ægteskab
bag sig. I årtusinder har de både beriget og udfordret hinanden. Som i
alle ægteskaber har der selvfølgelig
været kriser undervejs, hvor den ene
part har ønsket sig større frihed og
for en stund har taget sit gode tøj og
er gået. Men det er som om, at de alligevel altid finder hinanden igen, at
de forbliver uadskillelige - selv her i
vores moderne og gennem-sekulariserede tid.
Midt i januar i år var jeg så privilegeret at blive indsat som sognepræst
her i Hellebæk Kirke. Med i min
bagage har jeg en stor interesse for
kunst og kultur. Fra selv at arbejde
med billedkunst i mange år endte jeg
ad omveje i teologiens verden, og her
blev den tætte sammenhæng mellem
de to for alvor klar for mig. Når man
ser på værker af store kunstnere
som Michelangelo eller Rembrandt,
er sammenhængen selvfølgelig tydelig, idet de bibelske motiver nærmest
står i kø for at komme til. På samme
måde giver det også sig selv, at Mel
Gibsons film The Passion of the
Christ er inspireret af bibelen. Mere
overraskende er det, i hvor høj grad
bibelen også er tilstede i meget andet af den nyere kunst - lige fra den
smalle og såkaldte seriøse kunst over
pop- og rockmusikken til den mest
banale Hollywood-film. Lige fra Lars
von Trier til Nik & Jay. Oftest bruges
de bibelske temaer bevidst som inspiration af kunstneren. Andre gange
synes det som om, at de nærmest
har sneget sig ind i kunstværket. For
bibelen er en så indgroet del af vores
fælles kulturelle referenceramme, at
vi ofte refererer til den uden selv at
vide det. Vores måde at fortælle historier på, vores talemåder, de billeder vi sætter på f.eks. det gode og det
onde - de har i mange tilfælde deres
ophav i bibelens overflødighedshorn
af fortællinger. Uanset om kunstneren selv er bevidst om brugen, og
uanset om vi overhovedet opfatter,
at referencerne er der, så findes de
altså, og der er som sagt overraskende mange af dem. Måske er det
en erhvervsskade, men jeg finder
det utrolig spændende og givende at
lede efter dem - jeg kan næsten ikke
lade være. Prøv selv næste gang du
ser en film, går på kunstudstilling,
eller hører en sang. I alle gode ægteskaber er man til
gensidig glæde for hinanden - der
gives og tages. Det gælder også i forholdet mellem kunsten og bibelen.
Bibelen omhandler alle aspekter af
den menneskelige eksistens og er
på den måde et uudtømmeligt skatkammer, som kunsten kan bruge løs
af. Men omvendt er kunsten også til
stor gavn og glæde for bibelen. For
bibelen bliver først for alvor levende
og vedkommende, når den fortolkes
og transformeres til vores tid, og det
er netop det, som kunsten kan og
altid har gjort. Når kunsten bruger
de bibelske temaer i en ny og overraskende sammenhæng, kan det nogle
gange give os en helt ny vinkel på
de gamle fortællinger. Omvendt kan
opmærksomheden på de bibelske
referencer også give os en helt ny
forståelse af det kunstværk, vi ellers troede, vi kendte så godt. På den
måde er ægteskabet mellem kunsten
og bibelen en berigelse, og kan være
en øjenåbner til både kunstværk og
bibel. Det giver derfor god mening,
at vi som kirke beskæftiger os med
kunsten. I Hellebæk Kirke har vi for
nyligt afholdt en række vinterlæsninger, hvor der var fokus på de bibelske
temaer hos H. C. Andersen og Astrid
Lindgren. Det er selvfølgelig planen
at fortsætte med lignende arrangementer - så kom og vær med næste
gang. For om man så er mest til film,
musik eller bøger, eller man er mest
til bibel, så er der noget at hente for
enhver, når vi sammen kigger nærmere på det himmelske ægteskab.
/ Mikkel Togsverd
GUDSTJENESTELISTE APRIL - JUNI 2015
APRIL
Skærtorsdag, d. 2. april
kl. 19.30 Camilla Eriksen
Langfredag, d. 3. april
Kl. 10.00 Camilla Eriksen
Påskedag, d. 5. april
kl. 10.00 Mikkel Togsverd
MAJ
Bededag, d. 1. maj
kl. 10.00 og 11.30 og 13.00
Therese Solten
(Konfirmation)
Søndag d. 3. maj
kl. 10.00 og kl. 12.00
Camilla Eriksen
(Konfirmation)
Søndag d. 10. maj,
kl. 10.00 Camilla Eriksen
JUNI
Søndag d. 7. juni
Kl. 10.00 Camilla Eriksen
Søndag d. 14. juni
Kl. 10.00 Camilla Eriksen
2. påskedag, d. 6. april
kl. 10.00 Mikkel Togsverd
(Familiegudstjeneste)
Søndag d. 12. april
kl. 10.00 Camilla Eriksen
(eft.flg. menighedsmøde)
Søndag d. 26. april
Kl. 10.30 og kl. 12.00
Camilla Eriksen
(Konfirmation)
Søndag d. 19. april
kl. 10.00 Mikkel Togsverd
Kristi Himmelfart,
d. 14. maj
kl. 10.30 og 12.00
Mikkel Togsverd
(Konfirmation)
2. pinsedag, d. 25. maj
Kl. 11.00 Friluftsgudstjeneste
i Hornbæk
(for yderligere omtale, se
andet sted i kirkebladet)
Søndag d. 17. maj
Kl. 10.00 Mikkel Togsverd
Søndag d. 31. maj
Kl. 10.00 Mikkel Togsverd
Pinsdag, d. 24. maj
Kl. 10.00 Camilla Eriksen
Søndag d. 28. juni
Kl. 10.00
Camilla Eriksen
Søndag d. 21. juni
Kl. 10.00
Mikkel Togsverd
GUDSTJENESTER PÅ
PLEJEHJEMMET
FALKENBERG:
APRIL
MAJ
JUNI
Torsdag d. 9/4
Mikkel Togsverd
Torsdag d. 7/5
Camilla Eriksen
Torsdag d. 4/6
Mikkel Togsverd
Gudstjenesterne
begynder kl. 13.30
Kirkeåret – hvorfor gør vi, som vi gør?
Kirkeåret tog sin begyndelse i ad­
ventstiden, og efter vi har fastet, står
påsketiden nu for døren. Påsken er,
sammen med julen, kirkens vigtigste
højtid, ja’ nok i vir­keligheden den allervigtigste. Påsken er tiden, hvor stor
sorg forvandles til endnu større glæde. Påskebegivenhe­den danner grundlag for hele vores tro, og man kan
sige, at hver eneste gudstjeneste året
rundt er en fejring af påskens under.
Skærtorsdag fejrer vi nadverens ind-
stiftelse. Langfredag mindes vi Jesu
lidelse og død på kor­set. Påskedag er
højdepunktet, hvor vi fejrer opstandelsen og takker for, at vi også har del
i den. Anden Påske­dag fortsætter fejringen - en god fest varer naturligvis
to dage. Hjemme brydes fasten med
påskefrokoster, hvor vi spiser æg, som
er et gammelt symbol på evighed og
opstandelse, og lam som et minde om
offeret af Jesus - Guds lam, der blev
slagtet for vores skyld. Søndagene ef-
ter påske handler om den opstandne
Kristus’ tid sammen med disciplene
og hans afsked. Efter fyrre dage hos
disciplene forlader Kristus os på Kristi Him­melfarts Dag. Og så alligevel
ikke, for Pinsedag fylder Helligån­den
disciplene, så de kan tale alverdens
sprog og dermed forkynde fortælling
om Jesus over hele jorden. Pinsen er
så at sige kirkens fødselsdag. Hjemme
fejrer vi pinsens under med endnu en
overdådig frokost.
For børn
Babysalmesang
Du er nybagt forældre og har lyst til
at dele din sangglæde med dit lille
barn.
Hellebæk Kirke tilbyder forløb med
babysalmesang, hvor du udover at
få rørt stemmebåndet også kan nyde
godt af hyggeligt samvær med andre
forældre og deres børn.
Med babysalmesang bliver babyens
sansemotoriske udvikling stimuleret,
og babyens koncentrationsevne og
den tætte kontakt til dig som forældre styrkes.
Information og tilmelding til Pernille
Manly Larsen, babysalmesangsunderviser, på mobil 3053 1129, mail:
[email protected]
Der bliver sunget sange og salmer,
der bliver sunget i kanon og 2-stemmigt og koret lærer så småt noder og
nogle af musikkens mange udtryk.
Stemningen er rigtig god i koret, og
vi er begyndt at tale om, hvordan vi
kan skabe nogle gode traditioner i
koret, blandt andet en sommerudflugt.
Der er plads til endnu flere i koret –
kom bare forbi og vær med en dag
eller ring til Thomas på tlf. 4092 6340
Koret har følgende planer for foråret:
Mandag, d. 6. april, 2. påskedag,
kl. 10.00: Koret deltager og synger
ved familiegudstjenesten
Søndag d. 10. maj, kl. 15.00: Koret
holder forårskoncert i kirken
NB: Bemærk venligst, at det ikke er
tilladt at parkere på Øresundsvej eller på de små veje i den gamle by. Der
henvises til Vestre Stejleplads og parkeringspladsen ved havnen.
Søndag d. 21. juni, kl. 10.00: Koret
deltager og synger ved højmesse
Børnegudstjeneste
2. påskedag, mandag d. 6. april,
kl. 10.00
Påskens fortælling bliver fortalt, så
selv de mindste kan være med. Kom
og hør om kristendommens store
mysterium. Børnekoret medvirker.
Hellebæk kirkes børnekor
Koret er kommet godt fra start – ca.
20 børn i alderen 8-13 år mødes
hver torsdag kl. 15.15 i kirkens mødelokale til brød og saft. Herefter begynder korprøven kl. 15.30 i kirken,
hvor Thomas Munch, som er kirkens
organist og korets leder, styrer slagets gang.
lidt tidligt og medbring evt. madkurv
og klapstol.
På vegne af menighedsrådene i Tikøb, Gurre, Hellebæk og Hornbæk.
Friluftsgudstjeneste ”på stranden”
- Østre Stejlebakke
2. pinsedag, d. 25. maj kl. 11
Igen i år kalder Tikøb, Gurre, Hellebæk og Hornbæk kirker til pinsegudstjeneste i det fri. For den
musikalske side står organist Jan
Reich, suppleret af Gorm Hovaldt på
trompet. Ligeledes medvirker Tikøb
kirkes børnekor, Hornbæk kirkes pigekor, Hellebæk kirkes børnekor og
Hornbækkoret. Desuden medvirker
præster fra alle 4 sogne.
Gudstjenesten er for alle. Kom gerne
Midsommernatkoncert
Toke Lund Christiansen kommer i
slutningen af juni til Hellebæk kirke,
hvor han står i spidsen for den traditionsrige midsommernatkoncert.
Sammen med sine musikalske venner vil han fylde Hellebæk kirke med
sprøde toner i den lyse sommernat.
Kirkebladet går dog i trykken, uden
at vi kender datoen endnu – hold
derfor øje med kirkens hjemmeside
og de lokaler aviser for dato og program for midsommernatkoncerten i
Hellebæk kirke.
Koncerten begynder kl. 22.00, og
herefter er menighedsrådet vært ved
et glas vin, som nydes på kirkebakken.
Det er gratis adgang – velmødt
Lidt om det med konfirmation
Inden længe er det igen tid til, at der
skal holdes konfirmationer her i Hellebæk kirke.
Ikke mindre end 9 festgudstjenester
venter forud med klokkeklang og orgelmusik, med festklædte unge mennesker og deres familier.
Det siges af og til om konfirmander,
og gerne i en mere eller mindre bebrejdende tone, at ”de bare bliver
konfirmeret for gavernes skyld.”
Ud over de gaver, som kan pakkes
op, beskues og muligvis byttes, ja’
så får konfirmanderne forhåbentlig
alle sammen den gave, at de på deres
konfirmationsdag vil være omgivet
af kærlighed fra deres forældre og
andre familiemedlemmer. Selv om
det burde være en selvfølge, at ens
familie holder af en og elsker en, som
man nu engang er, så er konfirmationsdagen en dag, hvor kærligheden
kan blive tydelig for konfirmanden.
At være midtpunkt for en stor fest
i familien oplever konfirmanderne
som en stor gave.
En anden gave, som alle konfirmanderne får, er, at de bliver mindet om,
at de er døbt. ”…og hvad så?” spørger nogen måske. At være døbt er
en gave, der på sin vis er så stor, at
Kontakt
Sognepræst (kbf) Camilla Eriksen
Orøvej 24, 3140 Ålsgårde
Tlf. 4970 7165
Email: [email protected]
Træffetid:
Tirsdag, onsdag og fredag 10-11
Torsdag 17-18
Mandag fri.
Sognepræst Mikkel Togsverd
Samsøvej 9
3140 Ålsgårde
Tlf. 4970 9195
Email: [email protected]
Træffetid:
Tirsdag 16-18
Onsdag – Fredag 10-11
Mandag fri.
Kordegn Marianne Wiberg
Kordegnekontoret i kirken
Ved Kirken 4, 3140 Ålsgårde
Tlf. 4970 8461
Email: [email protected]
Træffetid:
Tirsdag til fredag 9-12
og gro – de er i gode hænder. Disse
gaver kan ikke byttes - til gengæld
kan de heller ikke slides op!
For konfirmation 2015/16 gælder
det, at indskrivningsblanketter vil
blive omdelt i skolernes nuværende
7. klasser, i slutningen af maj. Selve
indskrivningen vil finde sted i løbet
af juni. Hold øje med kirkens hjemmeside – under menupunktet: Hvad
gør man ved.
man aldrig helt kan fatte omfanget
af dens dybde og betydning. At være
døbt er at være set og elsket, som
den, man er. Det er måske ikke noget,
man tænker over hele tiden, men der
kommer dage i ethvert menneskes
liv, hvor det er godt at vide, at der er
én, der elsker én, og som vil være
med én alle dage, både de lyse dage,
hvor ordene er ”tak” og de mørke
dage, hvor ordene er ”hjælp”.
Ved konfirmationen får de unge den
gave at blive mindet om, at uanset,
hvordan det liv, der ligger foran dem
vil forme sig, så har de én at råbe
”hjælp” og ”tak” til. Forældrene får
den gave, at de bliver mindet om, at
de trygt kan lade deres børn vokse
Organist Thomas Munch
Tlf. 4092 6340
Email: [email protected]
Graver Kit Rosager
Kirkegårdskontor i kirken
Ved Kirken 4, 3140 Ålsgårde
Tlf. 2967 1760
Træffetid:
Efter aftale.
Menighedsrådsformand
Kirsten Mortensen
Tlf. 2993 8475
Kirkeværge Bent Graver
Ll. Odinshøj 12, 3140 Ålsgårde
Tlf. 6070 8517
Email: [email protected]
Tryk: Nofoprint as, Helsingør.
Barnet, troen og kærligheden i
Astrid Lindgrens univers
Torsdag d. 26. marts kl. 19.30
Liselotte
Wiemer,
ph.d., litteraturanmelder,
sognemedhjælper, mm. fører os bag om
forfatteren og mennesket Astrid
Lindgren, og vil ikke mindst tale
om troens og kærlighedens motiver ud fra bl.a. ”Brødrene Løvehjerte”.
Foredraget vil blive holdt i
Hellebæk Kirke, og der er
gratis adgang – velmødt.
Menighedsmøde
Søndag d. 12. april, i forlængelse af højmessen.
Hermed indkalder vi til
det årlige menighedsmøde, hvor kirkens aktiviteter og økonomi vil blive
gennemgået. Formålet
med mødet er at informere alle i sognet om kir-
kens arbejde og visioner.
I år vil der være særlig
fokus på det kommende
sognehus, som menighedsrådet påtænker at
bygge. Enhver i Hellebæk
sogn er velkommen, ligesom det også er muligt at
stille spørgsmål. Mødet
påtænkes at vare en time.
Transport til kirke
Kniber det med at transportere sig afsted til de
gudstjenester, som finder
sted i Hellebæk kirke,
træder kirken gerne til
med hjælp. Ring til vores
kordegn, og hør, hvordan
du skal forholde dig. Se
telefonnummer og kontortider under kontakt.