docSkat skal skabe og ikke hæmme vækst
download 
Report Transcription
Skat skal skabe og ikke hæmme vækst
#1 14.-16. januar 2015 SUNDHEDSPOLITISK TOPMØDE 2014 MEDLEMSAVIS FOR 17.000 VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV side 08-09 DIALOGEN VINDER OFFENTLIGE UDBUD HVIS DU FÅR NEJ I BANKEN - HVAD SÅ? CSR NEMMERE FOR SMV’ER VIKARJOB SAMLET PÅ ÉT STED > 04-05 > 06 > 07 > 16 Skat skal skabe og ikke hæmme vækst Dansk Erhvervs 13 nye konkrete skatte- og afgiftsforslag er præget af enkelhed, forudsigelighed og en styrkelse af den danske konkurrenceevne med blandt andet 17.000 nye job til følge. skat Af Kristian Kongensgaard Alle skal svare deres skat og afgifter, men skatterne i Danmark har imidlertid nået et omfang, hvor de hæmmer væksten og lægger en dæmper på beskæftigelsen. 60 50 40 ”Dansk skattepolitik er præget af, at reglerne er for uigennemskuelige, og omfanget af skatter og afgifter er så stort, at det har begrænset vores samlede velstand. Hvis man gennemfører vores skattepolitiske forslag og sænker skatten, vil det løfte velstanden for hele samfundet og skabe i tusindvis af nye arbejdspladser,” siger direktør Christian T. Ingemann, Dansk Erhverv. Skattepolitikken indeholder 13 konkrete initiativer. Gennemføres de alle, vil det løfte Danmarks økonomiske velstand med 34,5 milliarder kr. eller 6.130 kr. pr. dansker. Det viser beregninger foretaget af den uafhængige DREAM-gruppe. Beregningerne viser også, at beskæftigelsen i Danmark netto vil stige med knap 17.000 fuldtidsstillinger. Skatteindtægt i % af bruttonationalproduktet, 2013 Danmark ligger i top, når det gælder skattetryk. Diagrammet illustrerer situationen i 2013, men som det ses inde i bladet på et tilsvarende diagram fra 1965, følger Danmarks placering ikke en naturlov. Dengang var skattetrykket i Danmark langt lavere end så mange andre lande. (Kilde: OECD). 30 20 Bliv Positiv Psykologi Vejleder Læs i hele landet Kr. 8.900 8 kursusdage over 8 uger Bliv Body Language Practitioner Læs på Frederiksberg Kr. 8.900 6 kursusdag over 6 uger Læs mere og tilmeld dig på www.atwork.dk allerede i dag. Tlf. 44 48 61 00 [email protected] Læs mere om skatteforslagene på side 2 & 3. N SO ART SÆ ST P O S O ÆS PS O TA N RT 0 Mexico Chile Syd Korea USA Schweiz Irland Tyrkiet Slovakiet Israel Canada Estland New Zealand Spanien Storbritannien Portugal Grækenland Tjekkiet OECD Gennemsnit Island Tyskland Slovenien Ungarn Luxembourg Norge Østrig Italien Sverige Finland Belgien Frankrig Danmark 10 Fedtafgiften er et skræmmeeksempel på skattepolitikken I forordet til publikationen ”Velstand frem for skattetryk - Dansk Erhvervs skatte- og afgiftspolitik” skriver Christian T. Ingemann, sammen med Ole Bendixen - formand for Dansk Erhvervs Skattepolitiske Udvalg, blandt andet: ”Skatter og afgifter påvirker de beslutninger, borgere og virksomheder træffer. Derfor har de mange formål, som skattepolitik i dag tjener, den utilsigtede konsekvens, at der kommer et meget lille provenu i forhold til de omkostninger, skatterne og afgifterne påfører borgere og virksomheder. Det blev blandt andet tydeliggjort med fedtafgiften.” Dansk Erhverv anerkender, at skatter er helt afgørende for finansieringen af den danske velfærdsstat. Men skattesystemet bør indrettes på en sådan måde, at det ikke stiller danske virksomheder dårligere i konkurrencen med udlandet, og således at systemet generelt ikke forskelsbehandler mellem forskellige brancher inden for landets grænser. Udformningen af skatter og afgifter skal i størst muligt omfang tage hensyn til, at skattesystemet ikke unødigt står i vejen for vækst og beskæftigelse. DANSK ERHVERV leder 14.-16. januar 2015 S2 Aktuelle økonomiske nøgletal* Vurderet af politisk-økonomisk chefkonsulent Mira Lie Nielsen Af Christian T. Ingemann Direktør Dansk Erhverv Skattetrykket dræber væksten Med et stop for nye skatter som det bærende princip blev VK-regeringen grundlagt. Selv om det langt fra var nok til at holde de offentlige udgifter i ro, så var det et princip, som bremsede kreativiteten i Skatteministeriet og Finansministeriet, når de ledte efter nye måder at hive skattekroner ud af borgere og virksomheder. Nu, hvor skattestoppet er en saga blot, blomstrer kreativiteten på ny. Desværre. Virksomheder og borgere er omringet af skatter og afgifter, og et kortsigtet hensyn til at fylde statens kasser prioriteres frem for langsigtet vækst og velstand i Danmark. Når man opkræver en skat eller en afgift, forvrider man adfærden. Skat på indkomst sænker lysten til at arbejde, hvilket tydeligt illustreres af danskernes dalende arbejdstid gennem årtier. Hæver man afgifterne, er der råd til mindre og dermed færre beskæftigede. Med det højeste skattetryk blandt alle OECD-lande er det helt åbenbart, at dansk skattepolitik også er en vækstdræber. Den offentlige sektor skal naturligvis finansieres. Men det bør være et indlysende rigtigt princip, at skatter og afgifter opkræves på mindst mulig forvridende måde. Det sker ikke i dag, hvor skattepolitikken ikke bare skal finansiere den offentlige sektor, men samtidig mindske CO2-udledning, sukkerforbrug eller tilgodese andre politisk prioriterede samfundsanliggender. Det kan der være grunde til, men man bør gøre sig klart, at det samtidig koster økonomisk vækst. Dansk Erhverv mener derfor, at skattepolitik skal tilbage i den centrale del af den økonomiske politiks værksted. For mens politikerne har ledt efter veje til vækst, har de overset skatteruten. Som Dansk Erhvervs 13 konkrete skattepolitiske forslag viser, kan vi løfte den samlede velstand med 34,5 milliarder kr., eller næsten 3 gange så meget som de seneste 2 vækstpakker tilsammen. Det kræver bare et skattepolitisk mod. BØRSEN 1217 KØBENHAVN K WWW.DANSKERHVERV.DK Redaktion morten bjørn hansen (ansvarshavende redaktør), johannes bøggild, Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, tine larsen, emilie husted, anne birkelund, pernille plougheld. T. 33 74 60 00 F. 33 74 60 80 [email protected] design: 1508 og essensen layout og tryk: rosendahls a/s Oplag: 12.000 Annoncesalg: T. 70 22 40 88 Udgives 15 gange i 2015 ISNN: 1903-9093 Titel: Dansk Erhvervsavis UDGIVES AF Status Beskæftigelse, omregnet til fuld tid 3. kvartal 2014 Ændring ift. forudgående kvartal 2.766.194 +5.400 101,2 +1,9 Serviceeksport mia. kr. 3. kvartal 2014 Status Bruttoledighed, antal personer November 2014 Ændring ift. forudgående måned 131.320 -822 6,0 -0,3 point Konkurser December 2014 341 -85 Detailomsætningsindeks, 2010=100 November 2014 96,4 +0,7 Vareeksport mia. kr. Oktober 2014 51,4 +1,3 5 0 point -19 -4 point 6 -2 point Forbrugertillidsindikator Målt i december 2014 Konjunkturbarometre Målt i december 2014 • Serviceerhverv • Industri • Detailhandel inkl. biler *Samtlige nøgletal, undtaget detailhandel inkl. biler, er korrigeret for normale sæsonudsving. Kilde: Danmarks Statistik Dansk Erhvervs 13 skatteforslag fremtiden starter her... VELSTAND FREM FOR SKATTETR DANSK ERHVER VS SKATTE- OG YK AFGIFTSPOLIT IK Som det fremgår af artiklerne i dette blad på side 1, 2 & 3 indeholder denne publikation Dansk Erhvervs 13 forslag til at nytænke dansk skatte- og afgiftspolitik. De konkrete forslag bliver præsenteret detaljeret sammen med uafhængige konsekvensberegninger. Introduktionen vil blive fulgt op i de kommende udgaver af Dansk Erhvervsavis, hvor de enkelte 13 konkrete initiativer vil blive gennemgået, og aktualiseret med kommentarer og virksomhedscases. Publikationen kan downloades på Dansk Erhvervs hjemmeside: www.danskerhverv.dk, under ”Nyheder” og med linket ”Dansk Erhvervs Skattepolitik 2014-2015”. DANSK ERHVERV skat 14.-16. januar 2015 S3 Skatteregler bør fremme forretning i stedet for bureaukrati Ifølge Mikael Risager, taxpartner i revisionsvirksomheden RSM plus og medlem af Dansk Erhvervs skattepolitiske udvalg, lider Danmarks skattesystem først og fremmest af mangel på sammenhæng. DANSK ERHVERVS 13 SKATTE- OG AFGIFTSFORSLAG •50/50-model for topskatten - 50 procent i skat af indkomst over 50.000 kr. skat • Forskerskatteordningen udvides. Af Kristian Kongensgaard • Aktieindkomstskatten får en enhedssats på 27 procent. Når man skimmer listen med Dansk Erhvervs 13 nye skatteforslag, synes der at være langt imellem punkter som en udvidelse af forskerskatteordningen, fuld momsafløftning på erhvervsmæssige hotel- og restaurantydelser, og etablering af et skattebyrdeudvalg. Men Mikael Risager, taxpartner i revisionsvirksomheden RSM plus og medlem af Dansk Erhvervs skattepolitiske udvalg, der har udført det forberedende arbejde med skatteforslagene, understreger, at de både hænger sammen og rammer meget bredt: ”Det har været et væsentligt kriterium, at forslagene skulle tilgodese såvel store som små og mellemstore virksomheder. Til eksempel kan det umiddelbart se ud, som om en udvidelse af forskerskatteordningen udelukkende er til gavn for store videnvirksomheder. Men forskere står jo ikke alene, de trækker stor aktivitet i 40 • Selskabsskatten sænkes til 19 procent i 2019. • Begrænsningen på fuld underskudsfremførsel fjernes. • Udbyttebeskatningen for selskaber fjernes. • Der indføres fradrag for etableringsomkostninger. •Kvaliteten og antallet af DBO’er - dobbeltbeskatningsoverenskomster - øges. •Der indføres fuld momsafløftning på erhvervsmæssige hotel- og restaurantydelser. • Der indføres one-stop-shop på momsområdet. •Punktafgifterne saneres, og de mest grænsehandelsfølsomme afgifter sænkes. Mikael Risager, taxpartner i revisionsvirksomheden RSM plus og medlem af Dansk Erhvervs skattepolitiske udvalg. • Der indføres større grad af neutralitet i energiafgifterne. gang, som ellers ikke ville blive etableret uden dem, til gavn for stort set alle andre erhverv,” påpeger Mikael Risager. Det samme kan siges om indførelse af fuld momsafløftning på erhvervsmæssige hotel- og restaurantydelser samt lavere afgifter på de mest grænsehandelsfølsomme varer: ”Det vil ikke kun være en væsentlig • Der etableres et skattebyrdeudvalg. forbedring af hoteller, restauranter og detailhandelens konkurrenceevne, men også gavne alle dem, der køber ydelserne og varerne.” Så er der ønsket om et skattebyrdeudvalg: ”En af de væsentligste mangler ved Skatteindtægt i % af bruttonationalproduktet, 1965 35 30 det danske skattesystem er sammenhæng. Systemet er præget af at lukke huller, og det medfører stor usikkerhed og dermed brist i retssikkerheden. Det fører til øget behov for rådgivning for at finde en vej gennem de kringlede regler - et skattebyrdeudvalg skal også fokusere på at forbedre sammenhængen og den samlede skatte-administrative byrde for erhvervslivet,” slutter Mikael Risager. ”Det har været et væsentligt kriterium, at forslagene skulle tilgodese såvel store som små og mellemstore virksomheder.” 25 20 15 Mikael Risager fremtiden starter her... 10 5 Frankrig Østrig Tyskland Sverige Belgien Holland Finland Norge Danmark Storbritannien Luxembourg Island Canada OECD Italien Irland USA New Zealand Australien Japan Grækenland Schweiz Portugal Spanien Tyrkiet 0 VELSTAND FREM FOR SKATTETR DANSK ERHVER VS SKATTE- OG Det er ikke nogen naturlov, at Danmark skal have det højeste skattetryk. I 1965 havde vores nærmeste naboer og adskillige andre lande i blandt andet Europa et højere skattetryk. (Kilde: OECD). AFGIFTSPOLIT IK YK DANSK ERHVERV offentlige udbud 14.-16. januar 2015 S4 Dialog om offentlige udbud må ikke udvikle sig til gratis konsulenthjælp Af Kristian Kongensgaard I dette interview håber Mark Skriver Ostersen Nielsen, direktør for jura, IT- og softwarevirksomheden KMD, at den nye udbudslov med nye muligheder for mere fleksible udbudsformer vil give bedre løsninger for både kunderne og leverandørerne. Men det afhænger i høj grad af, hvordan mulighederne i praksis bliver udmøntet. offentlige udbud Hvilken afgørende betydning vil udvidede muligheder for fleksible udbudsformer som konkurrencepræget dialog og udbud med forhandling få for KMD? ”Vi har en forhåbning om, at de nye muligheder med mere fleksible udbudsformer giver bedre løsninger for både kunderne og leverandørerne. Øget mulighed for en dialogbaseret model vil medføre, at leverandøren får en bedre indsigt i kundens behov og ønsker og derved bedre mulighed for at tilbyde den mest velegnede løsning. Endvidere vil risikoen for at blive erklæret ukonditionelle som følge af ubetydelige fejl og andre formaliteter blive væsentligt reduceret. Det vil dermed være med til at sikre det grundlæggende hensyn bag udbudsreglerne, at kunden får det mest konkurrencedygtige tilbud, både i forhold til pris og funktiona> litet.” Dialogen bliver den helt store vinder i ny lov om offentlige udbud Dansk Erhverv bakker udspillet til en ny udbudslov op. Den vil sikre bedre dialog mellem offentlige indkøbere og private leverandører til gavn for udvikling og anvendelse af de endelige produkter og serviceydelser. offentlige udbud Af Kristian Kongensgaard Mens det nærmest har været kriminelt for offentlige indkøbere og private leverandører at blive set i nærheden af hinanden under udbudsprocessen, så vil de snart kunne mødes frit og drøfte problemer, muligheder og videre samarbejde. Efter et års intensivt arbejde præsenterede regeringens såkaldte Udbudslovsudvalg kort før jul en enstemmig anbefaling til en ny dansk udbudslov. Dansk Erhverv har sammen med repræsentanter for erhvervslivet, of- Jakob Scharff, chef for Offentlig-Privat Samarbejde, Dansk Erhverv. fentlige organisationer og fagbevægelsen deltaget i udvalgsarbejdet. ”Den nye udbudslov bliver et tigerspring for dialogen mellem offentlig og privat. Loven vil åbne op for mere fleksible udbudsformer som for eksempel konkurrencepræget dialog, hvilket vi kun kan bakke op om. Som tilbudsgivere kan vi gå i dialog med den offentlige kunde om de rigtige løsninger. Det giver bedre, mere innovative og effektive løsninger. Men det skal bruges med omtanke, og på en måde der holder omkostningerne nede,” siger markedschef Jakob Scharff, Dansk Erhverv, der har repræsenteret organisationen i Udbudslovsudvalget. Han påpeger, at der er behov for et opgør med den nuværende udbudspraksis, hvor det offentlige på forhånd har lagt sig fast på bestemte løsninger og en omfattende kravspecifikation. Færre omkostninger for erhvervslivet Det har været et stort ønske fra erhvervslivet, at udbudsreglerne bliver forenklet, og at omkostningerne til udbud bliver sat ned. Lovforslaget indeholder en række vigtige tiltag, der gør det nemmere for både offentlige og private. En markant forenkling af reglerne bliver dog vanskeligt i praksis, vurderer Jakob Scharff: ”Vi ser frem til at afskaffe udbudsreglerne for de mindre aftaler. De nuværende regler har givet virksomhederne uforholdsmæssigt høje omkostninger, der ofte er oversteget kontraktens reelle værdi. Det vil samtidig gøre det nemmere for mindre virksomheder at komme til.” Den nye udbudslov rummer desværre også elementer, der ifølge Dansk Erhverv trækker i den forkerte retning. For eksempel er minimumstidsfristerne sat kraftigt ned, og Jakob Scharff frygter, at det vil betyde dårligere konkurrence, hvis virksomhederne får mindre tid til at forberede gode tilbud: ”Dansk Erhverv har dog opnået, at de helt korte frister ned til 10 dage for kommuner og regioner bliver en undtagelse, der skal begrundes,” påpeger han. Loven skal efter planen træde i kraft den 1. oktober 2015. DE 6 VIGTIGSTE NYSKABELSER I FORSLAGET TIL NY UDBUDSLOV • Øget adgang til fleksible udbudsformer Det vil give bedre mulighed for dialog i udbuddene og dermed bedre løsninger og mindre spild. • Afskaffelse af annonceringspligt for mindre aftaler Annonceringspligten for opgaver over 500.000 kr. og op til EU’s tærskelværdier på henholdsvis cirka 1 million kr. for statslige indkøb og cirka 1,5 million kr. for kommuners og regioners indkøb. Det vil nedbringe omkostningerne for både de private leverandører og de offentlige indkøbere. • Ny udbud-light pligt for velfærds-, social- og sundhedsydelser Der kommer som noget helt nyt regler for indkøb af sociale tjenester mv. over 750.000 euro. Det bliver med kun få procedurekrav. Konsekvensen vil være mere konkurrence på velfærdsområdet. • Gennemsigtighed ved evaluering af tilbud Det offentlige skal fremover på forhånd oplyse om den metode og de redskaber, der vil blive anvendt ved evalueringen. Konkurrencen bliver dermed skarpere, når virksomhederne bedre kan optimere deres tilbud. • Øget fleksibilitet ved ændringer af kontrakter Løsningerne bliver bedre, når man kan tilpasse til nye behov. • Ulovligt tildelte kontrakter skal bringes til ophør Det vil være en klar konsekvens, hvis udbudsreglerne bliver overtrådt. DANSK ERHVERV offentlige udbud 14.-16. januar 2015 gæld har bedre mulighed for at vinde opgaven.” Dialogproces nærmer sig gratis konsulenthjælp Forventer KMD, at transaktionsomkostningerne for virksomheden som følge af udvidet brug af fleksible udbudsformer vil stige? ”Det er vores erfaring, at udbudsomkostninger stiger med dialogbaserede udbudsformer. Men det skyldes i høj grad den rigiditet, som ordregivere ofte vælger at bruge i dialogprocessen. Vi har set eksempler, hvor 4-5 leverandører over mange måneder ender med at aflevere tre fulde tilbud. Forløbet har til tider næsten karakter af gratis konsulenthjælp. Man kan derfor overveje, om der skal være en økonomisk kompensation for det. Det er i hvert fald meget dyrt for virksomhederne. Vi mener derfor, at det er vigtigt, at antallet af mulige leverandører hurtigt i processen reduceres til nogle få, der til gen- Risiko for meget rigide dialogbaserede udbud Vil øget brug af fleksible udbudsformer i sig selv fremme innovative løsninger på offentlige udbud, eller vil det kræve, at parterne inddrager nye og flere kompetencer? ”Fleksible udbudsformer og ikke mindst det forhold, at der bliver mulighed for dialog med ordregivere under forberedelse af udbud, kan forhåbentligt føre til mere innovative løsninger. Men det afhænger meget af graden af fleksibilitet i den praktiske udmøntning.Der er en risiko for, at kravet om ligebehandling og risikoen for klagesager kan føre til, at også de dialogbaserede udbud bliver meget rigide. Omvendt kan en del af problemerne med de nuværende udbudsregler tilskrives det forhold, at kunden skal formulere alting skriftligt uden mulighed for dialog. Det kan de nye regler hjælpe med at afbøde.” Dialog kan forhindre utilsigtede krav På hvilke punkter svarer fleksible udbudsformer til KMD’s B2B-forretninger, og på hvilke punkter vil de fortsat adskille sig? S5 3 veje til bedre udbud og dermed bedre løsninger Uanset valg af udbudsform finder KMD, at følgende 3 erfaringsbaserede råd har meget stor betydning for udbudsprocessen og det resultat, der kommer ud af anstrengelserne: Mark Skriver Ostersen Nielsen, direktør for jura, KMD: ”Der er en risiko for, at kravet om ligebehandling og risikoen for klagesager kan føre til, at også de dialogbaserede udbud bliver meget rigide.” (Foto: KMD). ”De fleksible udbudsformer passer fint med vores projektforretning, som typisk retter sig mod de store kommunale og statslige kunder. KMD har imidlertid også en meget stor produktforretning, hvor det samme produkt sælges til mange kunder. Her har KMD allerede i dag en intens dialog med kunderne. Så her har de fleksible udbudsformer måske mindre relevans. Dog ser vi også her, at kunder uforvarende kommer til at formulere krav således, at det er vanskeligt at byde med noget, som må- • Unødvendigt høje serviceniveauer og dyre bodsregimer medfører højere priser fra leverandørerne, så vær kritisk i forhold til det reelle behov og lad bodens størrelse være proportional med den gene, kunden oplever. • For mange detaljerede krav låser leverandøren, og for mange mindstekrav reducerer udfaldsrummet og leverandørens muligheder for at foreslå den bedst egnede løsning. • Efterspørg standardløsninger. De er billigere for leverandørerne at levere og lettere - og billigere - at flytte mellem leverandører. På den måde undgår kunden et såkaldt ”leverandør lock-in”. ske vil være den bedste og billigste løsning. Muligheden for dialog med leverandørerne under forberedelse af udbud kan derfor være med til at forhindre, at den slags sker.” YOU WALK THE WALK, BUT DO YOU TALK THE TALK? Learn Business English visit studieskolen.dk Tailor-made corporate Danish and English courses will make you look good in no time. We teach where and when it suits you. Call +45 3318 7985 DANSK ERHVERV finansiering Hvis du får nej i banken - hvad så? Hvis du har den rette kapitalplan, kan du måske undgå det ellers så ofte hørte nej i banken. Det hævder Carsten Færge, der er specialist i at sikre kapital og supplerende finansiering til SMV’er. Den 22. januar 2015 vil han sammen med andre oplægsholdere indvie Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder i mulighederne. finansiering Af Kristian Kongensgaard Penge er der nok af. Det gælder bare om at få bankerne til at slippe dem. Carsten Færge, partner i KapitalBørsen, der er specialist i at sikre kapital og supplerende finansiering til SMVvirksomheder, mener ikke, at der er tale om en generel kreditklemme i Danmark. Der er snarere tale om, at virksomheder ikke sælger sig selv godt nok over for deres banker. Det handler om at forberede sig ordentligt og dermed undgå et nej i banken. ”Der er ingen grund til at skyde på bankerne og bebrejde dem, at de ikke vil låne penge ud. Det vil de meget gerne, for det er det, de lever af, og de har masser af penge. I stedet skal man spørge sig selv og banken om, hvad virksomheden mangler for at sikre sig udvidet finansiering, og hvad man helt praktisk kan gøre for at forbedre mulighederne,” siger Carsten Færge. Ofte er et ”kludetæppe” løsningen På Dansk Erhvervs arrangement ”Hvis du får nej i banken - hvad så?” torsdag den 22. januar 2015, vil han sammen med en stribe andre oplægsholdere sætte fokus på finansiering af SMV’er. Se programmet andetsteds på denne side. Et af Carsten Færges budskaber er at tænke i supplerende kapital og ikke lade den ønskede finansiering stå eller falde med, om banken vil udlåne det hele. Ofte er et ”kludetæppe” af finansieringsmuligheder løsningen: Carsten Færge, partner, KapitalBørsen. ”Der kan ligge en skjult finansieringsmulighed i tilgodehavender ude hos kunderne, som kan sættes i spil gennem factoring. Virksomhedens kapitalapparat kan leases i stedet for at være ejet, og det samme gælder selve ejendommen. Vækstfonden og Eksportkreditfonden samt helt ny ansvarlig kapital via private investorer udgør andre muligheder. Men man skal ikke betragte disse muligheder som alternativer til banklån men som det supplement, der kan blødgøre banken til også at åbne havelågen for en del af finansieringen.” ”Hvad har du selv gjort?” Når Carsten Færge bliver bedt om at grave ny finansiering frem til en virksomhed, der har fået en kurv af banken, lyder hans første spørgsmål: ”Hvad har du selv gjort?” ”Ofte ændrer opgaven sig hen ad vejen. Det handler om at få udarbejdet en kapitalplan, og hvordan forskellige mulige finansieringsløsninger bliver en del af den samlede plan for virksomheden. Det er ikke et svaghedstegn at have en sådan dialog, for det, bankerne først og fremmest interesserer sig for, er virksomhedens tilbagebetalingsevne.” Ifølge Carsten Færge er der imidlertid også bløde faktorer at være opmærksom på: ”Banken ser også på, hvilke andre kompetente personer end ejeren, der er tilknyttet virksomheden. Specielt i bestyrelsen er det vigtigt, at virksomhedens aktuelle behov for kompetencer er dækket. Derfor er det både nødvendigt og naturligt at skifte ud i bestyrelsen i takt med virksomhedens udvikling. Det bidrager til at give banken tryghed, ligesom eksempelvis løbende afrapportering, produktudvikling og stabile kunde-, leverandør- og medarbejderforhold er væsentlige områder.” 14.-16. januar 2015 S6 Hvis du får nej i banken - hvad så? • Torsdag den 22. januar 2015, kl. 14.30-19.00. • Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. • Tilmeldingsfrist: Onsdag den 21. januar 2015. Det bliver en eftermiddag, hvor nye forretningsmodeller og finansiel praksis møder hinanden. På trods af, at bankerne har overskudslikviditet, oplever mange virksomheder, at de får nej til lån: • Hvordan kan det hænge sammen? • Hvad lægger bankerne vægt på i deres kreditvurdering? • Hvad er mulighederne for at skaffe alternativ finansiering uden om banken? Få svarene, når Dansk Erhverv inviterer til konference med fokus på finansiering af små og mellemstore virksomheder. Du oplever måske, at dit pengeinstitut ikke vil låne dig penge til en simpel kassekredit, investeringer i et nyt perspektivrigt marked, i nye lovende produkter, til nye effektivitetsfremmende maskiner eller til et generations- eller ejerskifte. Finansiering, som er helt nødvendig for at sikre din virksomhed en fremtid med vækst og flere arbejdspladser. ”I nyhederne hører vi, hvordan bankerne har overskudslikviditet, fordi ingen vil låne deres penge. Samtidig oplever mange virksomheder, at deres bank takker nej til at finansiere deres vækstplaner. Det er klart, at det vækker undren rundt omkring, og det er netop det paradoks, vi retter fokus på den 22. januar,” siger dagens ordstyrer, chefkonsulent Louise Riisgaard, Dansk Erhverv. Program • Finansieringsbehov i danske SMV’er. v/Lars Munk, direktør i Financial Advisory Services, Deloitte. • SMV-finansiering - tendenser og konsekvenser. v/Eivind Kolding, CEO, Novo A/S, og bestyrelsesmedlem i tænketanken Axcelfuture. • Alternativ finansiering - en international megatrend. v/Ditte Rude Moncur, analysechef, Vækstfonden. • Alternativ finansiering i praksis: • P2P-lån via online markedsplads for virksomhedslån. v/Asger Trier Bing, CEO, Lendino. • • Likviditet gennem fakturasalg. v/Juri Cetti, CEO, Dansk FakturaBørs. • • Langfristet finansiering gennem børsnoterede erhvervsobligationer. v/Rune Ledgaard Sørensen, kredit- og økonomidirektør, Langfristet ErhvervsFinansiering - LEF. • Paneldiskussion om alternativ finansiering - udfordringer og barrierer. Moderator: Louise Riisgaard, chefkonsulent, Dansk Erhverv. • Undgå endnu et nej til finansiering - sådan udarbejder du en god kapitalplan. v/Carsten Færge, partner, KapitalBørsen. • Netværk og sandwich. Tilmelding Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt: • www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find: ”Hvis du får nej i banken - hvad så?” Bemærk: No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Lars Munk. Eivind Kolding. Ditte Rude Moncur. Juri Cetti. Rune Ledgaard Sørensen. Louise Riisgaard. Asger Trier Bing. DANSK ERHVERV CSR 14.-16. januar 2015 S7 Nemmere for SMV’er at tage samfundsansvar Ny alliance på den danske CSR-arena, bestående af Dansk Erhverv, Deloitte og Green Network, skal gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at arbejde med forretningsdrevet samfundsansvar. Ambitionen er at skabe en stærk platform med viden, værktøjer og sparring til virksomheder, som vil starte eller opgradere deres CSR-indsats. De tre partnere udbyder nu et nyt træningsog strategiforløb i henholdsvis Jylland og København. csr Af Kristian Kongensgaard 73 procent af de danske SMV’er begrunder ifølge en undersøgelse foretaget af Erhvervsstyrelsen deres Corporate Social Responsibility-indsats med, at CSR er en moralsk forpligtigelse. Det er i og for sig positivt. Samtidig er der imidlertid kun 23 procent, der arbejder med CSR, fordi de mener, at det kan betale sig økonomisk. Det efterlader altså et betydeligt uudnyttet potentiale blandt det store antal SMV’er i Danmark for at øge forretningsværdien af CSR. Den problematik vil Dansk Erhverv i samarbejde med revisions- og rådgivningsvirksomheden Deloitte og erhvervsnetværket Green Network komme til livs gennem en ny alliance. ”90 procent af danske virksomheder er små eller mellemstore, men de færreste udnytter forretningspotentialet i samfundsansvar. Flere undersøgelser viser, at interessen for at komme i gang er der, men mange har svært ved at få sat en systematisk indsats i gang til gavn for forretningen,” fortæller CSR-chef Louise Koch, Dansk Erhverv. Konkret vil den nye alliance tilbyde små og mellemstore virksomheder træning i værktøjer og viden om strategisk samfundsansvar samt hjælp til at udforme en strategi og handlingsplan tilpasset den enkelte virksomhed. Stor efterspørgsel på starthjælp til CSR Modevirksomheden BARBARA I GONGINI har været en af deltagerne i et CSR-forløb med Erhvervsstyrelsen i 2014. Nu, hvor projektet er ved at være ved vejs ende, reflekterer virksomheden over arbejdet med CSR: ”I forløbet med Erhvervsstyrelsen og Deloitte har vi fået dybere indsigt i etiske og miljømæssige retningslinjer. I fællesskab har vi fået belyst de tiltag, der allerede var iværksat af virksomheden, og udfærdiget et CSR-værdisæt, der kendetegner BARBARA I GONGINI. For os er CSR i dag en konkret størrelse, og vi har nu redskaberne til rådighed for at nå i mål. Disse redskaber har vi blandt andet kunnet bruge til at minimere miljøpåvirkning og optimere ressourceforbrug, som ligger os meget på sinde. Det er vigtigt for os, at vi fortsat tænker som mennesker. Forløbet har altså givet os både viden og redskaber til at opnå de mål, der gør, at vi kan stå inde for det, vi gør,” siger direktør Ole Gongini Jensen, BARBARA I GONGINI. Effektive 4 måneder skal give en god start Det nye trænings- og strategiforløb fra Dansk Erhverv, Deloitte og Green Network bygger videre på erfaringerne fra projekterne i Erhvervsstyrelsen: ”For mange mindre og mellemstore virksomheder kan det være svært at overskue, hvor man skal starte og stoppe, når man gerne vil i gang med Kom godt i gang med CSR København • Start: Mandag den 2. februar 2015. • Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K. • Tilmeldingsfrist: Mandag den 19. januar 2015. Vejle • Start: Onsdag den 18. marts 2015. • Sted: Green Network, Lysholt Alle 6. • Tilmeldingsfrist: Onsdag den 25. februar 2015. Pris • Kr. 25.000,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. • Kr. 35.000,- + moms for ikke-medlemmer. Program og tilmelding www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find: ”Kom godt i gang med CSR”. Eller kontakt CSR-chef Louise Koch, Dansk Erhverv: • E-mail: [email protected] • Telefon: 33 74 62 94. CSR. Et kursus hist og her er ikke nok, og et langstrakt konsulentforløb kan være for tungt i budgettet. Derfor har vi taget det bedste fra begge verdener og udviklet et træningsforløb specifikt til SMV’er,” forklarer Louise Koch. De deltagende virksomheder gennemgår over 4 måneder et forløb med 4-5 fælles træningsdage, hvor de centrale CSR-begreber og værktøjer gennemgås. Desuden guides virksomhederne igennem en systematisk proces med at afdække forretningspotentialet for CSR i deres egen virksomhed, og de udvikler en skræddersyet strategi og handlingsplan. Efterfølgende tilbydes deltagerne at indgå i et CSR-netværk sammen med de øvrige deltagende virksomheder, så der fremadrettet er et sted at hente viden og sparring til implementering og videreudvikling af CSR-arbejdet. CSR-forløb på begge sider af Storebælt CSR-forløbene gennemføres parallelt på begge sider af Storebælt. Forløbet i København gennemføres i samarbejde med Deloitte, som har stor tyngde på CSR-området: ”Målet med kursusforløbet er at integrere CSR i virksomhedens forretningsstrategi, sådan at det bliver en naturlig del af det daglige arbejde. Der er et enormt potentiale for SMV’er i arbejdet med CSR. Indsatsen kan fungere som et konkurrenceparameter, der giver stolte og engagerede medarbejdere, og gør, at virksomheden lever op til kunde- krav og i højere grad får adgang til nye markeder,” understreger partner Anne Mette Christiansen, Deloitte Sustainability. I Jylland har Dansk Erhverv indgået samarbejde med erhvervsforeningen Green Network. Administrerende direktør Kenneth Hald Jensen glæder sig over, at kræfterne samles omkring SMV’ernes samfundsansvar: ”Virksomhederne prioriterer samfundsansvar, når det skaber værdi for forretningen. Derfor fokuserer vi på at konkretisere CSR i enkle, pragmatiske og produktive værktøjer specielt udviklet til SMV’er,” forklarer han. Louise Koch, CSRchef, Dansk Erhverv. Ole Gongini Jensen, direktør, BARBARA I GONGINI. DANSK ERHVERV sundhed 14.-16. januar 2015 S8 Private virksomheder kan lette presset på su I Danmark bruger det offentlige cirka 155 milliarder kr. om året på sundhed, og efterspørgslen efter sundhedsydelser er stigende. På Det Sundhedspolitiske Topmøde 2014, arrangeret af Dansk Erhverv og en række brancheorganisationer, var hovedtemaet ”Frigørelse og udvidelse af kapacitet i det danske sundhedsvæsen”. sundhed Af Kristian Kongensgaard. Foto: Kaj Bonne Arrangører • Dansk Erhverv • Lif - Lægemiddelindustriforeningen • Dansk Biotek. • Medico Industrien • BSF - Beskæftigelse, Sundhed og Forebyggelse. • BPK - Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker • IT-Branchen. Ved dette bord var temaet ”Fra offentlig forskning til nye sundhedsprodukter”. Ordstyrer Lillian Gjerulf Kretz og sundhedsminister Nick Hækkerup. Den politiske diskussion gik mellem sundhedsordførerne Sophie Løhde - Venstre, Flemming M. Mortensen - Socialdemokraterne, Liselott Blixt - Dansk Folkeparti, og Sophie Hæstorp Andersen - formand for Region Hovedstaden. ”Finansministeriet opererer desværre ikke i den verden, hvor resultaterne af en forebyggende indsats først viser sig om 5-6 år.” Sophie Hæstorp Andersen, formand, Region Hovedstaden ”Det farlige er at have en akademisk forskning, der ikke kommercialiseres.” ”Vi kan udføre behandlinger for 45 procent af den pris, det koster det offentlige selv at udføre dem. Trods det er det offentlige ikke motiveret tilstrækkeligt for at bruge os. Der skal ikke privatiseres for privatiseringens skyld. Men vi har en del af æren for produktivitetsforbedringerne i det offentlige sygehusvæsen.” Martin Bonde, administrerende direktør, EpiTherapeutics ApS Nis Alstrup, administrerende direktør, Aleris-Hamlet Hospitaler Her gik diskussionen på temaet ”Mere forebyggelse for pengene”. ”Hvis det giver mening for patienten, så skal privathospitaler og -klinikker naturligvis benyttes.” Liselott Blixt, sundhedsordfører, Dansk Folkeparti DANSK ERHVERV sundhed på sundhedsvæsenet ”Når opfindere mødes af universitet og myndigheder, tager udviklingsprocessen for gode idéer typisk 10 år, og de færreste når i mål. Det skyldes, at det offentlige ikke har fundet sin rolle endnu: Enten at generere kapital eller tilgodese patienterne.” Finn Bjarke Christensen, chief executive officer, FBC Device ”Øget inddragelse af private virksomheder er hovedsvaret på sundhedsvæsenets kapacitetsudfordringer. Det gælder både, når vi taler kommercialisering af forskning i lægemidler og medicinsk udstyr, på forebyggelsesområdet, når danskerne skal behandles på hospital, men også når der skal tages ny teknologi i brug - for eksempel inden for telemedicin.” Christian T. Ingemann, direktør, Dansk Erhverv Administrerende direktør, Nis Alstrup, Aleris-Hamlet Hospitaler, fortalte om partnerskabet med Region Sjælland om at drive en hel afdeling på Næstved Sygehus. 14.-16. januar 2015 S9 SUNDHEDSPOLITISK TOPMØDE MED 4 CENTRALE TEMAER Deltagerne var opdelt i 4 debatfora med hver sit tema Tema 1 - Fra offentlig forskning til nye sundhedsprodukter Hvordan sørger vi for, at forskningen inden for lægemidler og medicinsk udstyr hurtigere bliver omsat til nye produkter? Tema 2 - Mere forebyggelse for pengene Hvordan får vi en mere forpligtende og resultatorienteret tilgang i det forebyggende arbejde? Tema 3 - Private sygehuse som regional samarbejdspartner Hvordan inddrager og udnytter vi de private sundhedsaktører bedre? Tema 4 - Patienterne ud af hospitalet Hvordan får vi i højere grad udnyttet det effektiviseringspotentiale, som de digitale velfærdsløsninger giver mulighed for? Bent Wulff Jakobsen, lægefaglig direktør for Aleris-Hamlet Privathospitaler og formand for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, lytter sammen med blandt andre forbundsformand Dennis Kristensen, FOA, til sundhedspolitikernes debat. ”I processen fra offentlig forskning til nye sundhedsprodukter ønsker jeg mere risikovillig kapital fra statens side, så det ikke kun er private, der investerer, og at der også opstår partnerskaber mellem det offentlige og private. Eftersom videnarbejdspladser er forholdsvis billige i Danmark, er der også basis for at kunne tiltrække kapital udefra.” Flemming M. Mortensen, sundhedsordfører, Socialdemokraterne Det Sundhedspolitiske Topmøde 2014 fandt sted i Dansk Erhvervs hovedsæde, Børsen i København, med godt hundrede deltagere. På billedet er temadiskussionerne ved de runde borde i fuld gang. ”Det offentlige sundhedsvæsen og de private sundhedsvirksomheder er hinandens forudsætninger. Derfor interesserer det mig ikke, hvor mange MR-scanninger der foretages i privat regi. Jeg er interesseret i resultaterne af, hvad der bliver præsteret, og ikke i mængden. Derfor skal vi også honorere og belønne behandlingsresultater og ikke kapacitet.” Nick Hækkerup, sundhedsminister ”Det er ikke nok at have en aftale om, at regionerne kan anvende privathospitaler patienterne skal også sendes derhen.” Sophie Løhde, sundhedsordfører, Venstre DANSK ERHVERV eksport 14.-16. januar 2015 S 10 Vitus og AM3D brød gennem den kinesiske lydmur Softwareudvikleren AM3D i Aalborg er en af de virksomheder, der med succes har benyttet sig af Udenrigsministeriets eksportfremmeprogram Vitus Vækst for at komme ind på det kinesiske marked. Ifølge Senior Vice President Jacob N. Andersen kunne AM3D sikkert godt have opnået samme resultat ved egen hjælp. Men det var ikke gået nær så hurtigt og med risiko for unødvendige omkostninger og bommerter. eksport Af Kristian Kongensgaard Hvis man vil ind på det kinesiske marked, kan den kinesiske mur være vanskelig - men ikke umulig at forcere. Det gælder også, selv om produktet består af lyd. Derfor lagde den nordjyske softwareudvikler af audioprodukter, AM3D, billet ind på at deltage i Eksportrådets såkaldte Vitus Vækst-program. Det hjælper danske SMV’er ud på nye eksportmarkeder. Kort fortalt drejer det sig om software, der forbedrer lydkvaliteten i audioprodukter: ”Der er tale om software, som umiddelbart kan implementeres i hardwareprodukter som eksempelvis smartphones, tablets, headsets, ra- Kasper Ernest, chef for EU og International Afdeling, Dansk Erhverv. Susanne Hyldelund, chef for Eksportrådet. (Foto: Lars Grundwald). dioer, herunder udstyr i biler, samt avanceret kommunikationsudstyr, uden at hardwaren skal ændres. Derfor er vores kundegruppe store producenter af forbrugerelektronik,” fortæller Senior Vice President Jacob N. Andersen, AM3D. Vitus-programmet • Vitus er Eksportrådets program til små og mellemstore danske virksomheder, som ønsker at erobre nye markeder eller ønsker endnu bedre fodfæste på et eksisterende marked. • Det er opkaldt efter den store danske opdagelsesrejsende Vitus Bering. • Programmet gennemføres typisk i hold á 10 særligt udvalgte virksomheder. • Forløbet er opdelt i to moduler på henholdsvis 3-4 måneders strategiudvikling og 8-9 måneders eksekvering. • Under første modul indstationeres en rådgiver fra Eksportrådet i virksomheden, og der gennemføres to workshops med en fact finding rejse imellem. Desuden udarbejdes der en Go-To-Market plan. • Under andet modul eksekveres Go-To-Market planen med fokus på konkrete salgsaktiviteter. Målet er at opnå den første eksportordre inden for 12 måneder. • Eksportrådet yder virksomheden 265 rådgivningstimer med et tilskud på 65 procent af den normale timepris, som i 2014 var på kr. 935. Virksomheden skal således selv betale cirka 87.000 kr. + rejseomkostninger samt eventuelle etableringsudgifter. • Vitus-programmet har kørt siden 2010, og i alt er 90 virksomheder blevet hjulpet ud på nye markeder. Baseret på tilbagemeldinger fra virksomhederne har programmet skabt eksportordrer for mere end 380 millioner kr. og 180 nye jobs. • For at blive godkendt til Vitus skal virksomheden have mellem 5-100 ansatte og under 150 millioner kr. i årlig omsætning. • Flere oplysninger på web: vitus.um.dk Teknologien er oprindeligt udviklet på Aalborg Universitet og derfra købt ud og etableret i en ny virksomhed, der i dag tæller 20 medarbejdere. AM3D er en del af koncernen Nordjyske Holding. Over 150 kundemøder AM3D begyndte på Vitus-forløbet i april 2013 og afsluttede det 15 måneder senere. Som nævnt var målet Kina, men i forvejen havde virksomheden kunder i Japan og Korea og var etableret med to medarbejdere hvert sted samt en enkelt på Taiwan. ”Vi har fokus på Kina, fordi en stor del af verdens produktion af forbrugerelektronik er koncentreret her ligesom i det øvrige Asien, og som vi gerne vil være en del af. Desuden er forbrugermarkedet på de kanter inde i en ekstrem høj vækst. Derfor så vi Vitus som en spændende mulighed, ikke mindst fordi det er en testet og styret proces,” påpeger Jacob N. Andersen. Den første eksportaftale som følge af Vitus-programmet har AM3D allerede fået i hus: ”Det drejer sig om en kinesisk chipproducent, og der er flere salgsaftaler på vej. Vi har fået etableret en omfattende kundedatabase, og under hele Vitus-forløbet har vi holdt over 150 kundemøder derude.” Lokal tilstedeværelse er afgørende Om forløbet generelt siger Jacob N. Andersen: ”Det har været yderst relevant hele vejen igennem. Der har været meget fokus på praktiske forhold, og det Jacob N. Andersen, Senior Vice President, AM3D: ”Der har været meget fokus på praktiske forhold, og det tvang os virkelig til at gennemtænke strukturen.” (Foto: Mark Thyrring). tvang os virkelig til at gennemtænke strukturen. Jeg var lidt skeptisk over for fact finding rejsen, fordi formålet udelukkende skulle være at indsamle informationer. Derfor valgte vi at krydre rejsen med salgsmøder, fordi vi nu alligevel var derude.” Under Vitus-forløbet havde AM3D tilknyttet en lokal kineser fra det danske konsulat: ”Det var en meget stor hjælp at have lokale folk til at åbne døre og finde de rigtige personer med beslutningskompetencer i de kæmpestore kinesiske foretagender. Lokal tilstedeværelse er afgørende på grund af både sprog, kultur, tidszoner, hurtig responstid og opmærksomhed i det hele taget. Det er ikke noget, man kan køre hjemme fra Danmark. Jeg vil ikke sige, at vi ikke selv kunne have gennemført forløbet i Vitusprogrammet. Men Vitus har accelereret processen markant for os, og timingen er perfekt, for det er nu, der skal smedes. Uden Vitus ville vi ikke have gjort det væsentligt anderledes, men vi ville nok have brugt en del unødvendige ressourcer og med risiko for bommerter.” I forbindelse med Vitus-forløbet deltog virksomheden AM3D også i det danske statsbesøg i Kina i 2014. DANSK ERHVERV transport To-do planen begynder på den lokale ambassade Kasper Ernest, chef for EU og International Afdeling, Dansk Erhverv, opmuntrer organisationens medlemsvirksomheder til at søge hjælp fra Eksportrådet: ”Hvis man skal i gang på et nyt marked, bør det stå på to-do planen, at man skal opsøge den lokale ambassade for at blive orienteret om de grundlæggende markedsmuligheder og do’s and don’ts. Hvis man ønsker et skræddersyet rådgivningsforløb, sender ambassaden et tilbud på, hvordan de forestiller sig at kunne løse opgaven. Vitus-programmet er ét blandt flere støttede forløb, hvor man virkelig kan få fornuftig rådgivning til en rimelig pris. Tilfredshedsmålinger viser, at virksomhederne generelt er meget glade for Eksportrådets rådgivning,” siger han. Nu udsteder Dansk Erhverv også TIR-carneter ”Lokal tilstedeværelse er afgørende på grund af både sprog, kultur, tidszoner, hurtig responstid og opmærksomhed i det hele taget. Det er ikke noget, man kan køre hjemme fra Danmark.” Jacob N. Andersen, Senior Vice President, AM3D Vitus-virksomheder får et markant ”eksportløft” ”AM3D’s Vitus-forløb er et glimrende eksempel på den værdi, de udvalgte virksomheder tilføres via Vitus-programmet,” siger chefen for Eksportrådet, Susanne Hyldelund. Hun peger på kombinationen af et intensivt forløb, hvor virksomhederne får mange nye værktøjer, et tæt parløb med kompetente Vitusrådgivere og meget motiverede virksomheder som årsagerne til de gode resultater. ”Virksomheder, som deltager i Vitus, lykkes med de ofte store udfordringer på eksportmarkederne og får et markant ”eksportløft”. Derfor er Vitus-programmet også i fremtiden en af Eksportrådets topprioriteter,” understreger Susanne Hyldelund. Hun opfordrer samtidig interesserede virksomheder til at kontakte Eksportrådet for at drøfte en mulig deltagelse i Vitus. Virksomheder, der har behov for at få udstedt dokumenter under den internationale toldgaranti og toldtransitordning TIR, har siden årsskiftet kunnet gøre det gennem Dansk Erhverv. Af Jesper Juul-Jensen TIR-Carnetordningen kan benyttes, hvis man transporterer gods ind eller ud af EU. Formålet med ordningen er at lette afviklingen af den internationale godstransport ved at fritage transportøren for toldundersøgelser ved hver grænseovergang. Det sikres ved, at den internationale garantikæde kautionerer for den enkelte transport over for toldmyndighederne. Som transportør er du forpligtet til at lade toldmyndighederne undersøge godset ved køretøjets afgang og ankomst, samt lade det forsegle i et køretøj godkendt til formålet. TIRtransporter forsynes med det blå, letgenkendelige skilt. ”I Dansk Erhverv udsteder vi nu også TIR-carneter. Men virksomheder, der ønsker at opnå adgang til TIR-ordningen og dermed ret til at få udstedt TIR-carneter, skal i første omgang godkendes som TIR-bruger 14.-16. januar 2015 i henhold til TIR-konventionen. Det indebærer blandt andet, at personer og selskaber registreret i Danmark skal have en autorisation fra DTL Dansk Transport og Logistik, der er den garanterende TIR-organisation i Danmark,” fortæller carnetchef Pia Lind, Dansk Erhverv. Derfor skal ansøgning om optagelse i TIR-Carnet-ordningen ske via DTL´s hjemmeside. Her findes der også detaljeret information om TIRcarneter. Hvor og til hvad gælder TIR-ordningen? Den internationale toldgaranti og toldtransitordning TIR kan anvendes til kørsel til lande uden for EU. Pt. vil det typisk være til østlande, til lande på Balkan og til Tyrkiet. En TIR-transport undgår at skulle toldklareres og stille sikkerhed på grænseovergangene. Transport under TIR-carnet vil typisk være varer, der eksporteres. Det kan dog også være emner, der udlejes - for eksempel mejetærskere og operationsstuer. Udstillingsmateriel køres ikke på TIR-carnet, men på et ATA-carnet. Ifølge TIR-konventionen og bestemmelser for TIR-garantikæden skal virksomheden opfylde S 11 TIR-Carnetordningen kan benyttes, hvis man transporterer gods ind eller ud af EU. Den fritager for toldundersøgelser ved hver grænseovergang. (Foto: Colourbox). en række minimumsbetingelser for at få udstedt den ønskede godkendelse. Se ansøgning om godkendelse og mere information hos DTL: • http://www.dtl.eu/raadgivning/ tir/bliv-en-del-af-tir-ordningen Yderligere oplysninger om TIR-carneter og ATA-carneter kan fås ved henvendelse til Dansk Erhvervs Carnet- & Certifikat-afdeling på telefon: 33 74 60 00. Pia Lind, carnetchef, Dansk Erhverv. Flere ønsker at komme i fleksjob • ”KORT OM Fleksjob” • December 2014, 1. udgave • 34 sider Siden, at der 1. januar 2013 trådte nye vilkår i kraft for at oprette fleksjob, er der et stigende antal personer, der er og ønsker at komme i fleksjob. Selv om fleksjobordningen blev etableret tilbage i 1998, er det først nu, at DA Forlag lancerer ”KORT OM Fleksjob” som en helt ny titel. Bogen henvender sig til virksomheder, som ønsker en kort introduktion, basisviden og oversigt over reglerne for at ansætte en medarbejder i fleksjob. Det er en mulighed for beskæftigelse med tilskud for personer med varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen. ”KORT OM Fleksjob” gennemgår forholdene i forbindelse med visitation til fleksjob og ser på diverse an- sættelsesforhold i relation til fleksjob. Løn og tilskud, arbejdsvilkår, forskelsbehandling, sygdom og ferie er blot nogle af emnerne. Bogen gennemgår blandt andet de tre typer offentlige ydelser, fleksjobordningen består af: • Flekslønstilskud for personer, der arbejder i et fleksjob. • Ledighedsydelse for personer, der er visiteret til fleksjob, men som ikke har et job. • Fleksydelse, som er den efterlønslignende tilbagetrækningsordning for personer i fleksjob. Bogen er forfattet af underdirektør Erik E. Simonsen, Dansk Arbejdsgiverforening. Pris • Kr. 90,- + moms + forsendelse for medlemmer af Dansk Erhverv. • Kr. 120,- + moms + forsendelse for ikke-medlemmer. Fås også som e-bog: • Kr. 79,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. • Kr. 105,- + moms for ikke-medlemmer. Bestilling: [email protected] NYHED FRA DA FORLAG DANSK ERHVERV arbejdsmiljø 14.-16. januar 2015 S 12 Revisionsvirksomhed med balance på trivslens bundlinje I Beierholm er der nultolerance, hvis medarbejderne og ledelsen ikke trives. Revisionsvirksomheden har stor fokus på, at privatliv og arbejdsliv skal være i balance, og resultaterne af indsatsen er synliggjort med blandt andet færre overarbejdstimer og flere afspadseringstimer. Virksomheden har vundet titlen som Danmarks Bedste Arbejdsplads i kategorien ”Store arbejdspladser”. Da den globale konsulent- og rådgivningsvirksomhed Great Place to Work® fornylig, for fjortende gang, kårede Danmarks Bedste Arbejdspladser®, var det revisionsvirksomheden Beierholm, der løb med sejren i kategorien ”Store arbejdspladser” med flere end 500 medarbejdere. De fleste forbinder nok revisionsbranchen med lange arbejdsdage og travle perioder, så hvordan kan det være, at det var Beierholm, der stod øverst på sejrsskamlen? Spørger du vicedirektør Liselotte Jensen, Great Place to Work®, er Beierholm ikke kommet sovende til sejren: ”Virksomheden har i mange år arbejdet benhårdt og fokuseret med medarbejdertrivsel. Hos Beierholm er det en key performance indicator på lige fod med omsætning og indtjening. Den årlige medarbejderundersøgelse drøftes altid tilbundsgående • Revisions- og rådgivningsvirksomhed med 19 kontorer rundt i Danmark og med hovedsæde i Aalborg. • Selskabet beskæftiger cirka 650 medarbejdere. • Omsætningen var i seneste regnskabsår på cirka 506 millioner kr. • Administrerende direktør er statsautoriseret revisor Kenneth Jensen. arbejdsmiljø Af Kristian Kongensgaard Beierholm i de enkelte afdelinger. Er der udfordringer, som kræver særlig opmærksomhed, lægger HR-chef Lars Pertou Vestergaard vejen omkring det lokale kontor. Der sættes ind dér, hvor det eventuelt skulle halte. Holdningen er, at udfordringerne så vidt muligt løses via åben kommunikation og en målrettet indsats, der er synlig for alle. Beierholm har anvendt Great Place to Works spørgeskemaundersøgelse siden 2008 og har siden dengang forbedret den gennemsnitlige medarbejdertilfredshed med 10 procentpoints. Det sker naturligvis ikke uden, at man har fokus på det,” siger hun. Tilfredse medarbejdere giver tilfredse kunder Men at vinde titlen som Danmarks Bedste Store Arbejdsplads har aldrig været et mål i sig selv, understreager HR-chef Lars Pertou Vestergaard: ”Vores vision er at være bedst til mennesker - til kunder og medar- • Bestyrelsesformand er statsautoriseret revisor Jørgen Kristensen. • Web: www.beierholm.dk bejdere, og vi har en nultolerance i forhold til mistrivsel blandt medarbejdere og ledelse. Baggrunden er, at mistrivsel koster dyrt - både for den enkelte og for samfundet. Desuden er vi af den helt klare overbevisning, at det bedste grundlag for tilfredse kunder er tilfredse medarbejdere.” I al fald går det den rigtige vej for virksomheden helt generelt. I perioden fra 2008 til i dag har Beierholm øget omsætningen med 36 procent fra 370-506 millioner kr.. I samme periode er antallet af medarbejdere steget med 31 procent fra 490-650. Balancen er individuel Det er Beierholms holdning, at balance i livet er afgørende for trivslen, og at privatliv og arbejdsliv hører nøje sammen. Siden 2008 har Beierholms værdilinje således været ”Vi skaber balance”. Målet har været at skabe en arbejdsplads, hvor alle fø- Revisionsvirksomheden Beierholm blev hædret som Danmarks Bedste Store Arbejdsplads 2014 ved en fest i Cirkusbygningen i København. (Foto: Great Place to Work®). ler, at der er plads til at opnå den balance i livet, de ønsker. Ifølge HR-chef Lars Pertou Vestergaard handler balance mellem arbejdsliv og privatliv i høj grad om forventningsafstemning, og at man er bekendt med hinandens forventninger og ønsker: ”Udgangspunktet har været, at ikke to mennesker er ens - heller ikke når det kommer til balance mellem arbejdsliv og privatliv. Det er individuelt og skifter i takt med den livsfase, man befinder sig i. Balance er et subjektivt begreb og kræver dialog,” påpeger han. På den baggrund har begrebet været højt på dagsordenen og drøftet i så mange sammenhænge som muligt: I forbindelse med opfølgning på trivselsundersøgelser, på strategiseminarer, på SU-møder og ikke mindst ved Medarbejderudviklingssamtaler. ”Udgangspunktet har været, at ikke to mennesker er ens - heller ikke når det kommer til balance mellem arbejdsliv og privatliv.” Lars Pertou Vestergaard, HR-chef, Beierholm Personlig planlægning og stressminimering Derudover har man i nogle afdelinger eksperimenteret med at holde hinanden orienteret om de individuelle ”balanceaftaler” - altså aftaler om overtid, som er indgået med den enkelte medarbejder. For eksempel om at vedkommende har behov for at hente børn, men kobler op og arbejdere videre hjemmefra, når børnene er lagt. Det har gjort det lettere for nogle medarbejdere at gå tidligt hjem i statusperioden. Der har også været gennemført kurser for at understøtte bevidstgørelsesprocessen og kurser i ”Ledelse i balance”, personlig planlægning og prioritering samt personlig effektivitet. Der har været debatmøder om stressminimering, og begrebet indgår på flere niveauer som en del af lederuddannelsen. Endelig er der i HR-afdelingen en uddannet stresskonsulent. Fra 2008-2013 er antallet af overarbejdstimer pr. medarbejder faldet med 52 timer, og antallet af afspad- DANSK ERHVERV oplevelse Great Place to Work® • Management konsulentvirksomhed, der pt. er repræsenteret i 48 lande over hele verden. • Grundstenen blev lagt i 1981 i USA med en bog om ”De 100 Bedste Arbejdspladser i Amerika”. • I 2001 blev der etableret en filial i Danmark. • Listerne med de bedste arbejdspladser er baseret på spørgeskemaundersøgelser og kulturevalueringer på de deltagende arbejdspladser. • Web: www.greatplacetowork.dk 14.-16. januar 2015 Forbrugerforhold i top hos fitnesscentre og idrætsklubber Fitnesscentrenes indsats for at leve op til kundernes ønsker og forventninger får høje karakterer i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens nye analyse. (Foto: Colourbox). Forbrugerne er meget tilfredse med forholdene i de danske fitnesscentre og idrætsklubber, viser en ny analyse fra Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen. oplevelse Af Jesper Brønnum seringstimer er steget med 9 timer. I samme periode er resultatet på det udsagn i trivselsundersøgelsen, som omhandler balance mellem arbejdsliv og privatliv, forbedret med 10 procentpoints. Et resultat, som man finder positivt, men fortsat ikke tilfredsstillende nok. Usædvanlig tilgang Ikke desto mindre glæder en meget, meget stolt administrerende direktør, Kenneth Jensen, sig over Beierholms titel som Danmarks Bedste Store Arbejdsplads 2014: ”Vi har nu bevist, at det er muligt at skabe trivsel i en branche, der ellers er kendetegnet ved sæsoner med lange arbejdsdage suppleret med, at fritiden for mange af medarbejderne er påvirket af de studier, der skal understøtte deres karriere. Gennem en lang årrække har vi valgt en ret usædvanlig tilgang til ledelses- og medarbejdertrivsel. Nu får de mange anstrengelser så det største skulderklap, vi kan forestille os.” Fitnesscentre og idrætsklubber kommer helt i top - på en tredjeplads ud af 50 - når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en ny analyse sammenligner forholdene inden for en lang række danske forbrugermarkeder. Resultatet viser, at forbrugerne er meget tilfredse med forholdene inden for idræt og motion, når man sammenligner med deres oplevelse af resten af det danske forbrugermarked. DFHO: Utrolig flot resultat ”Det kan vi i de danske fitnesscentre og idrætsklubber kun være rigtig stolte af. Det er et utroligt flot resul- tat. Men i fitnesscentrene gør vi også en stor indsats for at sikre, at vi lever op til kundernes ønsker og forventninger. Det kræver et benhårdt fokus på at levere god service i hverdagen. Men samtidig skal man også have modet til at udvikle nye idrætsformer og tilbud, som følger med udviklingen i kundernes behov,” siger Morten Brustad, branchedirektør i DFHO, fitnesscentrenes brancheorganisation. Analyse af gennemsigtighed, tillid og forventninger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerforholdsindeks i den Velkommen på Børsen Ingen har som Christian IV sat sit præg på Københavns arkitektur. Børsbygningen fra 1624 er en af de mest kendte bygninger i hjertet af København - og du har muligheden for at leje (med) de smukke, historiske lokaler til alt fra møder og konferencer, bryllupper, release af nye produkter eller som location for din næste film. Vores Banquet er samarbejdspartner, når I som virksomhed, forening eller i privat regi vælger at holde jeres arrangement på Børsen. Kontakt vores banquet og få et uforpligtende tilbud. Dansk Erhvervs medlemmer får 30 procent rabat på leje af lokaler. Kontaktoplysninger: søren elley Calundann Telefon: +45 3374 6573 e-mail: [email protected] Vicedirektør Liselotte Jensen, Great Place to Work®. S 13 nye analyse er baseret på surveys, hvor forbrugerne har vurderet 50 forskellige forbrugsmarkeder. Det vil sige, at indekset afspejler forbrugernes opfattelse af forbrugerforholdene inden for en lang række områder. På hvert af de 50 markeder har 500 forbrugere givet en karakter fra 0-10 i forhold til tre temaer: Gennemsigtighed, tillid og opfyldelse af forventning. Det er på baggrund af de vurderinger, at styrelsen har rangeret de 50 markeder. Overordnet set er forbrugernes vurdering af servicemarkederne dårligere end på produktmarkederne. Men på trods af den tendens ligger forbrugernes vurdering af markedet for fitness og idrætsklubber alligevel helt i top. Branchedirektør Morten Brustad, Dansk Fitness og Helseorganisation. DANSK ERHVERV kurser 14.-16. januar 2015 DANSK ERHVERV KURSER og arrangementer Uddybende oplysninger om samtlige af Dansk Erhvervs kurser og øvrige arrangementer findes på www.danskerhverv.dk hvor du kan tilmelde dig on-line. TILMELDING www.danskerhverv.dk/kurser-og-events Godmorgen-møde om deltidsloven og tidsbegrænset ansættelser København • Torsdag den 22. januar 2015, kl. 9-12. • Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K. gratismer af edlem verv m r fo erh dansk Flere og flere virksomheder gør i stigende grad brug af deltids- og tidsbegrænsede ansættelser, og på godmorgen-mødet kan deltagerne få styr på de juridiske faldgruber. Undervisere • Rikke Dencker Broch, advokat. • Steffen Kjøller Jensen, advokatfuldmægtig. Begge fra Dansk Erhverv. Pris • Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. • Kr. 990,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Tilmelding • www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find: ”Godmorgen-møde om deltidsloven og tidsbegrænset ansættelser”. S 14 Nyhedsbreve og anden kommunikation med kunderne - hvad må jeg, og hvad virker? gratismer af Kolding dlem • Tirsdag den 3. februar 2015, kl. 14.00-16.30. for me k erhverv dans • Sted: Comwell, Skovbrynet 1. • Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 20. januar 2015. København • Torsdag den 19. februar 2015, kl. 14.00-16.30. • Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K. • Tilmeldingsfrist: Torsdag den 12. februar 2015. På dette kursus vil du kunne få tips og gode råd til, hvordan du kan sikre dig, at dit nyhedsbrev og anden kommunikation med dine kunder får størst mulig gennemslagskraft. Du får også at vide, hvordan du holder dig på den rigtige side af reglerne, så du undgår at få en bøde af Forbrugerombudsmanden eller dårlig omtale i pressen. Desuden vil reglerne for at udsende elektroniske og fysiske nyhedsbreve samt anden kommunikation med eksisterende og potentielle kunder blive gennemgået. Underviser Martin Jørgensen, chefkonsulent, Dansk Erhverv. Pris • Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. • Kr. 990,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Tilmelding • www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find: ”Nyhedsbreve og anden kommunikation med kunderne - hvad må jeg, og hvad virker?” Networking - Tør du lade være? København • Tirsdag den 3. februar 2015, kl.8.30-10.00. • Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. • Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 27. januar 2015. gratismer af dlem for me k erhverv dans I mange virksomheder trækker lederen det store udadvendte arbejde med relationer, alliancer og vidensdeling. Men kunne man få medarbejderne til at se fordelen i at fungere som netværksambassadører for virksomheden 24/7 - så bliver potentialet enormt både for dem selv og for arbejdspladsen. Hvad får du på mødet? • Koden til, hvordan du i én og samme proces sparer tid og forstærker dit netværk: Networking Version2. • Redskaber til at gøre medarbejderne til 24/7-virksomhedsambassadører. Underviser Simone Lemming Andersen, journalist, cand. phil., foredragsholder og forfatter. State-of-the-Art CSR Master Class • Torsdag den 29. januar 2015, kl. 9.30-18.00. • Sted: Københavns Kulturcenter, Drejervej 15, København NV. Det siges at være svært at spise kirsebær med de store, men på CSR LINK’s CSR Master Class konference kan alle gøre det. Kæmper som Pandora, Toyota, Dansk Supermarked Gruppen, energiselskabet OK, Brenntag, Bureau Veritas, GlaxoSmithKline, Novozymes, PostNord og G4S giver dagen igennem praktiske cases på målrettede og effektive CSR-indsatser til motivation og inspiration for såvel små som store virksomheder og andre med interesse i CSR. Blandt emnerne er bekæmpelse af madspild, Profit from Purpose, CSR integreret i forretningsstrategien, inklusion af socialt udsatte, bæredygtig logistik og CSR i børnehøjde - alle er unikke indlæg, der viser spændvidden i dansk CSR. Pris • Kr. 1.750,- + moms for ikke-medlemmer. • Kr. 1.400,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Skriv ”DE” ved tilmeldingen for at få rabatten. Læs mere & tilmelding www.csr-link.dk Pris • Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. • Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Tilmelding • www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find: ”Networking - Tør du lade være?” Ny Leder 2015 København • Start : Torsdag den 29. januar 2015 - 5 moduler i alt. • Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K. • Tilmeldingsfrist: Torsdag den 22. januar 2015. Hvem kan deltage? Nye eller kommende ledere samt ledere med nogle års erfaring, der ikke har en formel lederuddannelse, eller som trænger til ny inspiration. Tilmelding • www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find: ”Ny Leder 2015”. DANSK ERHVERV medlemsrabatter Få nedbragt gravides sygefravær gratismer af dlem for me k erhverv dans København • Onsdag den 4. februar 2015, kl. 8.30-11.00. • Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. • Tilmeldingsfrist: Onsdag den 28. januar 2015. Cirka 2/3 af alle gravide har mere end 4 ugers sygefravær i løbet af deres graviditet. 1/3 har mere end 8 ugers sygefravær. Men det kan der gøres noget ved. Så kom og bliv klogere på, hvordan I undgår sygefravær og/eller får den gravide tilbage på arbejdet: • Hvad er årsagerne til gravides sygefravær, og kan fraværet forebygges? • Hvordan hjælper vi den gravide til at blive på arbejdspladsen så længe som muligt? • Hvilke pligter har vi, når en medarbejder bliver gravid - hvad siger arbejdsmiljøloven? • Hvordan tager lederen samtalen med den gravide - i god tid? • Hvilke barrierer og ”sandheder” er lederen oppe imod? • Hvornår kan og skal lederen ikke gøre mere? • Hvornår bør en gravid være sygemeldt? • Sygefraværssamtalen og gravides rettigheder - hvad siger juraen? Undervisere • Rikke Bregendahl Ørum, underdirektør og chef for HR & Arbejdsmiljø, Dansk Erhverv. • Jean Vennestrøm, direktør og Ph.d, Conopor/Kvindelivet ApS. gratismer af edlem verv m r o f erh dansk Højere bøder og fængselsstraf følger efter de seneste stramninger af loven i kølvandet på overtrædelser af konkurrenceretten. Det er derfor en nødvendighed at få et bedre overblik over, hvordan reglerne kan komme til at betyde noget for din virksomhed i dagligdagen. Da størrelsen af din markedsandel har stor betydning for, hvordan du må agere i markedet, har Dansk Erhverv også allieret sig med en økonom, der belyser, hvordan myndighederne fastlægger det relevante marked. Program • Introduktion til konkurrencereglerne - forbuddet mod karteller og andre konkurrencebegrænsende aftaler, misbrug af dominerende stilling. v/Henrik Peytz, advokat og partner, Nielsen Nørager. • Konkurrenceretlige aspekter i dagligdagens aftaler med leverandører og kunder - hvad må jeg og hvad må jeg ikke? v/Sven Petersen, advokat og erhvervsjuridisk chef, Dansk Erhverv. • En økonomisk tilgang til konkurrencereglerne - hvordan og hvornår? v/Simen Karlsen, økonom, Copenhagen Economics. Pris • Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. • Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Tilmelding • www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find: ”Konkurrenceretsseminar”. TJEN PENGE PÅ DIT MEDLEMSKAB Få kontante fordele med dit Dansk Erhverv medlemskab gør som 2.400 andre virksomheder - tilmeld dig en af vores fordelsaftaler allerede i dag. NODECO INKASSO Få effektiv og hurtig inkassoløsning for 475 kr. om året. EUROCARD Få glæde af Eurocard firma- og privatkort til en favorabel pris. DANSK ERHVERV PENSION Få pension med lave omkostninger og fleksibilitet. Tilmelding • www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find: ”Få nedbragt gravides sygefravær”. København • Onsdag den 4. februar 2015, kl. 15.00-17.30. • Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K. • Tilmeldingsfrist: Onsdag den 28. januar 2015. Aarhus • Onsdag den 25. februar 2015, kl. 15.00-17.30. • Sted: Scandic Aarhus City, Østergade 10. • Tilmeldingsfrist: Onsdag den 11. februar 2015. S 15 DONG ENERGY Få en attraktiv aftale med rabat på naturgas og naturgasservice. Pris • Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. • Kr. 990,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Konkurrenceretsseminar 14.-16. januar 2015 TELENOR Få fordelagtige rabatter på pakkeløsninger og almindelige abonnementer. UDBUDSVAGTEN Få 10 % i rabat på modtagelse af offentlige udbud og licitationer. PARSIFAL SERVICES Professionel efterforskning til erhvervslivet. SVEA FINANS Få rabat på fakturakøb, factoring, fakturaservice og inkasso. STATOIL Få attraktive rabatter på brændstof til virksomheder og private. Dansk Erhverv modtager et formidlingshonorar der primært går til dækning af markedsføringsomkostninger. Læs mere om medlemsfordelene på: www.danskerhverv.dk KONTAKT Hvis du vil vide mere om, hvordan du kan få del i fordelsaftalerne, så kontakt Dansk Erhvervs konsulenter på: • Telefon: 33 74 60 00. • E-mail: [email protected] arbejdskraft 14.-16. januar 2015 Magasinpost MMP ID-nr. 42517 DANSK ERHVERV Vikarjob samlet på ét sted Sammen med de største aktører i vikar- og rekrutteringsbranchen har Jobzonen lanceret en ny jobportal under navnet Vihoo.dk, der for første gang samler alle vikarjob ét sted. Af Kristian Kongensgaard De største bureauer i ryggen Hen over efteråret har Jobzonen haft en dialog med de implicerede parter i markedet, og herfra blæser der kun positive vinde: ”Vi har været i dialog med de største vikar- og rekrutteringsbureauer. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vikarmarkedet til tider har et lidt blakket image. I vores udvælgelse af partnere har vi derfor lagt stor vægt på, at de respektive bureauer er organiseret enten via Vikarbureauernes Brancheforening i Dansk Erhverv eller Vikarbranchen i Dansk Industri, og at de er nogle af dem, der går forrest, når det gælder etik og moral i markedet. Samtlige af de vikarbureauer, som vi Jakob Tietge, sekretariatschef, Vikarbureauernes Brancheforening. Baggrunden for den nye portal, der samler vikarjob i Danmark, er, at antallet af vikarer er vokset med 37 procent siden 2009, mens den samlede danske beskæftigelse i samme periode er faldet med 2,3 procent. (Illustration: Colourbox). har budt op til dans, har valgt at indgå et samarbejde, så de også i fremtiden bliver synlige i mediebilledet, når det gælder vikarjob. Vi har i dag den allerstørste medieplatform i Danmark, og den vil de respektive vikarbureauer i fremtiden få adgang til,” påpeger Henriette Rhod Lassen. Vikarbureauerne er begejstrede ”Vi hilser jobzonens initiativ meget velkomment - det er et unikt produkt, som ikke er set før. Dels tilbyder de enorm eksponering, og dels er det et krav, at man som vikarbureau skal være certificeret. Det skaber tryghed for ansøgerne, at de er sikret ordnede forhold i de job, der eksponeres, og det fremmer vikarbureauernes image. Det projekt vil vi gerne støtte,” siger administrerende direktør Morten Højberg, Moment. Vihoo.dk skaber overblik Vikarmarkedet har altid været meget Morten Højberg, administrerende direktør, Moment. fragmenteret i Danmark. Der er mere end 50 etablerede spillere, der varetager hver deres niche. Derudover kommer der hele tiden nye, mindre spillere på markedet. Hvis man som privatperson ønsker at søge et vikariat, er det i dag nødvendigt at besøge mange forskellige hjemmesider. Vihoo.dk samler alle vikarjob ét sted, så brugerne hurtigt kan skabe overblik over mulighederne. Styrker bevågenheden om branchen Hos Vikarbureauernes Brancheforening i Dansk Erhverv, der organiserer størstedelen af vikarbureauerne, er man glad for det nye tiltag: ”Det er glædeligt, at flere vikarbureauer står sammen om dette tiltag. Det vil helt sikkert styrke bevågenheden om branchen og gøre det let for kandidaterne at finde frem til vikarjobbene,” mener sekretariatschef Jakob Tietge. Henriette Rhod Lassen, administrerende direktør, Jobzonen. DANSK ERHVERV. BØRSEN. 1217 KØBENHAVN K . WWW.DANSKERHVERV.DK Siden 2009 er regimentet af vikarer vokset med 37 procent, viser nye tal fra Dansk Erhverv. Til sammenligning er den samlede danske beskæftigelse i samme periode faldet med 2,3 procent. Netop den udvikling har gjort, at Jobzonen satser stort på dette område. ”Vi har længe gået med tanken om at lancere en portal, der samler vikarjob i Danmark. Vikarjob har indtil videre ligget mange forskellige steder på nettet, hvilket ikke er særlig hensigtsmæssigt for vikarerne. Branchen er inde i en kolossal vækstperiode, og efterspørgslen efter vikarjob er støt stigende. Derfor mener vi også, at tidspunktet for lanceringen af Vihoo.dk er det helt rigtige,” siger administrerende direktør Henriette Rhod Lassen, Jobzonen.
