Hent abstractbog som pdf

Transcription

A
FA BS
GK TR
ON AC
GR TS
ES
20
15
2 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Keynotes
ABSTRACTS
Fagkongres 2015
4 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Indeks
Indeks
Særlige sessioner
Musikkens helbredende effekt
Hvordan tackler vi ulighed i sundhed?
Viljen til sejr!
11
11
11
Keynotes
Challenges in enhancing physical activity in patients with respiratory diseases
13
Cognitive functional therapy for individualising care of persistent back pain
14
Fysioterapi: En del af løsningen til fremtidens sundhedsudfordringer?
14
Physical Therapy after Stroke: What is the evidence? 15
Rehabilitation – a cornerstone
of preventative care? 16
Retraining the ‘virtual’ body
17
Robots, sensors and the Internet – physiotherapy of the future? 18
Sensorimotor development as a foundation for cognitive development of the child
18
Smerter19
Symposier
Arbejdsbetinget stress og den stressramte krop
Evidensbaseret praksis med patienten i centrum - hvordan?
Fysioterapeuten i folkeskolen
Fysioterapeuter som ledere
Fysisk sygdom hos patienter med psykisk sygdom
Hofte- og lyskesmerter hos yngre fysisk aktive personer
Independent walking in infants: What is the role of motor control and postural control?
Land-based and aquatic exercise as treatment for patients with osteoarthritis in clinical practice
Motivation – One size fit’s all?
Motor control and low back pain
Måleredskaber og interventioner til børn med svære funktionsevnenedsættelser
Nye forretningsområder - hvad skal der til?
Physical activity and exercise in COPD
Physical activity for cancer patients during and after cancer treatment
Physiotherapy for the severely paretic arm and hand in patients with acquired brain injury Simple exercise interventions for geriatric patients, with particular focus on medical patients and
patients with hip fractures
Spasticity or hypertonia – what do the patients actually have?
Træning til personer med gigt og bindevævslidelser – hvordan og hvor meget?
Vidensbaseret undersøgelse af motorisk kontrol i fysioterapi
Why is chronic pain so complex? And how should we interpret evidence to facilitate optimum management?
21
21
22
23
23
24
25
25
26
27
27
28
29
29
30
31
32
32
33
34
Workshops
Akillesseneruptur - funktionel genoptræning efter ikke-operativ behandling
Akupunktur som fysioterapeutisk behandlingsmiddel
Diagnostisk klassifikation af uspecifikke lænderygsmerter
E-health, telerehabilitering, telemedicin, velfærdsteknologi i fysioterapi
Effektmåling og effektstyring på genoptræningsområdet i Københavns Kommune
Evidens og klinisk praksis i sportsfysioterapi – Skulder
Hands off terapi kan ikke stå alene i behandling af hænder
Hvor er funktionaliteten i øvelser til hoftealloplastik-opererede?
Ingen vækst uden ordnede forhold!
Inspirationsmuskeltræning – hvordan kommer jeg i gang
36
36
37
37
38
39
39
40
40
41
Fagkongres 2015 / Abstracts / Indeks / 5
Kan den Selvvurderede Snakketest i kombination med ”Graded Cycling Test”
anvendes som effektmål i hjerterehabilitering?
Klinisk undersøgelse og ultralydsskanning af hofte- og lyskeregionen
Konkrete ideer til fysioterapi til børn og unge med CP
Kvalitet i holdtræning – brug din fysioterapeutiske rolle – bevidst!
Love og regler: Alt hvad en fysioterapeut bør vide!
Læringsteorier og -strategier i et neuro-fysioterapeutisk perspektiv
Oplev i praksis: Simple exercise interventions for geriatric patients
Positiv interfererende Dual Task træning til den neurologiske patient
Rehabilitering i naturen
Spasticity and hypertonia – from examination to choice of treatment
41
42
43
43
44
45
45
46
47
47
Korte foredrag
Adolescents with Patellofemoral Pain have higher risk of persistent knee pain compared to adolescents
with other types of knee pain: a prospective cohort study with 2-year follow-up
Bachelorprojekter i praksis - gør det en forskel?
“Blended Learning” som didaktisk redskab i anatomi og manuel undervisningen
på modul 2 og 3 på fysioterapeutuddannelsen, UCN
Børn og unge med idrætsrelaterede overbelastningsskader i bevægeapparatet
Clinical signs in patients with traumatic and non-traumatic onset of chronic neck pain
Community-based physical rehabilitation after acute hip fracture surgery in Denmark
Development of the Neck OutcOme Score (NOOS): content and construct validity
Does frequency of exercise-based cardiac rehabilitation affect muscle power and self-reported physical functioning
Does reduced movement restrictions and use of assistive devices affect rehabilitation outcome
after total hip replacement? A controlled before-and-after study in 365 patients
Dual task balance assessment with different cognitive cues
Early preventive exercises versus usual care does not seem to reduce trismus in patients treated
with radiotherapy for cancer in the oral cavity or oropharynx: a randomised clinical trial
Early progressive strength training to enhance recovery after fast-track total knee arthroplasty.
A randomized controlled trial
Effect of early progressive resistance training compared with home-based exercise
after fast-track total hip replacement. A randomised controlled trial
Effectiveness of physiotherapy exercises for patients with difficulty returning to usual activities
8-12 weeks after decompression surgery for subacromial impingement syndrome: a randomised controlled trial
Effekten af neuromuskulær træning på knæleddets biomekanik under gang hos patienter med knæartrose:
analyser af sekundære effektmål fra et randomiseret kontrolleret forsøg
Efficacy of an optimized exercise based cardiac rehabilitation program; a randomized controlled study
Efficacy of preoperative progressive resistance training on postoperative functional performance
and muscle strength in patients undergoing total knee arthroplasty - a randomized controlled trial
Er udbredte muskuloskeletale smerter prognostisk markør for sygefravær? – Et populationsbaseret kohortestudie
Exercise capacity and self-assessed physical health in cardiac patients
Exercise during school hours when added to patient education improves outcome for 2 years
in adolescent Patellofemoral Pain – a cluster randomised trial
Exercise therapy after ultrasound guided glucocorticosteroid injection in patients
with subacromial pain syndrome: a randomized sham-controlled trial
Factors predicting outcome of the Basic Amputee Mobility Score (BAMS) in patients
with a major non-traumatic lower limb amputation
Feasibility and efficacy of supervised tele-training in exercise-based cardiac rehabilitation
Feasibility of moderate-to-high intensity endurance exercise
in elderly community-dwelling persons with mild Alzheimers disease
Football training improves lean body mass in men with prostate cancer undergoing androgen deprivation therapy
Forstyrrede kropslige oplevelser og fysisk inaktivietet hos patienter med ny-diagnosticeret skizofreni
Functional and individualized therapeutic exercise program
for patients with knee osteoarthritis (FITE- OA): exploratory feasibility cohort study
Functional performance following major emergency high-risk abdominal surgery – a prospective cohort study
Functional performance is associated with both knee extensor and flexor muscle strength
in patients scheduled for total knee arthroplasty: a cross-sectional study
49
49
50
50
51
52
52
53
53
54
55
55
56
57
57
58
58
59
60
60
61
61
62
62
63
64
64
65
65
Fysioterapeutisk træning reducerer smertefølsomheden hos patienter med knæartrose.
Et randomiseret kontrolleret forsøg
66
Fysioterapis effekt på smerter: systematisk review og meta-analyse baseret på
publicerede randomiserede studier fra de seneste 10 år
66
Hofteluksation efter primær total hoftealloplastik operation
67
Hverdagsrehabilitering i Københavns Kommune
68
Information til patienten ved første møde med terapeuten - hvilken og hvordan?
68
Integrering af forskningsprojekt i klinisk praksis – proces og erfaring
69
Inter-rater reliability and agreement of the 6-minute walk test in females with hip fractures
69
Konservativ behandling af genital prolaps – et randomiseret kontrolleret studie
om bækkenbundstræning og livsstilsrådgivning
70
Kvalitets- og metodeudviklingsprojekt - fælles mellemkommunale data i Region Syddanmark
70
Local and systemic changes in pain sensitivity after 4 weeks of calf muscle-tendon stretching: a randomised trial
71
Measuring the ability to turn
72
Muscle power is an important measure to detect deficits in muscle function in hip osteoarthritis
72
Muskulær adaptation under trappegang er forstyrret hos patienter med tilbagevendende lænderygsmerter
efter udtrætning af rygmusklerne
73
Optimized patient-trajectory for patients undergoing treatment with high-dose chemotherapy
and autologous stem-cell transplantation
73
Patientprofilen hos praktiserende fysioterapeuter i Danmark. En tværsnitsundersøgelse
af patienternes karakteristika og belastningsgrad
74
Patients with severe acquired brain injury show increased arousal in tilt-table training
75
Physical behaviour in relation to independent mobility in patients admitted to an acute orthopaedic hip fracture unit
75
Physical performance measures in acutely admitted older medical patients - a feasibility and inter-rater reliability study 76
Physiotherapy as a disciplinary institution in modern society - Foucauldian perspective on physiotherapy
in Danish private practice
77
Practicing physiotherapy in Danish private practice: an ethical perspective
77
Predictors for success following the McKenzie method or spinal manipulation in low back pain patients
presenting with centralization or peripheralization. Subgroup analysis in a randomized controlled trial
78
Prevalence and comparisons of program diseases defined in disease management programs
among older medical patients - a Registry Study
78
Previous knee-injury and low knee function score increase the risk of future knee-injury in adolescent female football 79
Rapid knee extensions to increase quadriceps muscle activity after total knee arthroplasty:
a randomized cross-over study
79
Reactive balance assessment: a new measuring tool
80
Reliabiliteten af testen ”Segmental Assessment of Trunk Control (SATCo)” hos børn med cerebral parese
80
Reliability of instrumented gait analysis in children with spastic cerebral palsy
81
Reliability, construct and discriminative validity of clinical testing in subjects with and without chronic neck pain
81
Risk of bias and brand explain the observed inconsistency in trials on glucosamine
for symptomatic relief of osteoarthritis: a meta-analysis of placebo-controlled trials
82
Scapula Alata: description of a physical therapy program and its effectiveness measured by
a shoulder-specific quality of life measurement
83
Skoleprojektet - fysioterapeutisk intervention i indskolingen
83
Smerteundervisnings betydning for kroniske smertepatienters motivation for fysisk aktivitet.
En kvalitativ undersøgelse
84
Snakketesten er pålidelig som effektmål ved hjerterehabilitering for patienter med iskæmisk hjertesygdom
84
Strength training to contraction failure increases central activation of the quadriceps muscle
acutely shortly following total knee arthroplasty: a cross sectional study
85
Supervised strength training, Nordic walking or unsupervised home based exercise
in older people with hip osteoarthritis? A randomized trial
85
Tablet-teknologi i fysioterapi - et samarbejde mellem Fysioterapeutuddannelsen UCN,
Digifys.com og Træningsenheden Aalborg Kommune
86
Test af bækkenbundskontraktion hos gravide, efter kort mundtlig instruktion.
Sammenligning af transabdominal ultralyd og Halebenstesten
87
The association between physical function, dual-task and cognition in patients with mild Alzheimer´s disease
87
The association between psychosocial distress, pain and disability in patients with persistent low back pain
– a cross sectional study
88
The concept of physical limitations in knee osteoarthritis – as viewed by patients and health professionals
89
The effect of aerobic and isometric exercises on pain sensitivity in healthy subjects
and in patients with chronic musculoskeletal pain
The effect of quadriceps-strengthening exercise on quadriceps and knee biomechanics during walking
in adults with knee osteoarthritis: a randomized controlled trial
The effect of training in an interactive dynamic stander on ankle dorsiflexion and gross motor function
in children with cerebral palsy (CP)
The effect of weight maintenance on symptoms of knee osteoarthritis in obese patients:
12 month randomized controlled trial
The intra- and inter-rater reliability of five clinical muscle performance tests in patients with and without neck pain
The timed up and go test and 30 second chair-stand test are reliable for hospitalized patients with stroke
Træning versus medicinsk smertebehandling af knæartrose: et meta-epidemiologisk studie
baseret på Cochrane Reviews
89
90
90
91
91
92
92
Posters
A homogeneous group of persons with multiple sclerosis seem to use different net joint power strategies
to increase gait speed - a pilot study
Altered knee joint neuromuscular control during landing from a jump in 10-15 year old children
with generalised joint hypermobility. A substudy of the CHAMPS-study Denmark
An interdisciplinary outpatient six-week specialised rehabilitation trial in Glioma patients - a RCT-feasibility study
Anxiety Group, from a physiotherapeutic view
Assessment of functional health and well-being in headache patients: the effect of individual-based physical therapy
’At koble sig klogt’ - rehabilitering set i et relationelt, kommunikativt og kontekstuelt perspektiv
Beskrivelse af to neurologiske borgeres forløb med fokus på den specifikke neurologiske,
tværfaglige indsats i et sammenhængende rehabiliteringsforløb i Københavns Kommune, fra døgnrehabilitering,
til fortsat rehabilitering i eget hjem og til afslutning af forløbet
Bilateral experimental neck pain reorganizes axioscapular and trunk muscle activity during fast arm movements
Brugerinddragelse og informationsteknologiske løsninger til kvalitetsudvikling af fysioterapeutisk indsats
hos brystkræft-opererede kvinder
Cardiac rehabilitation improves health-related quality of life
Comparison of mental distress in patients with low back pain and a population based control group
measured by Symptoms Check List (SCL-90). A case-referent study
Connecting theory and practice in physiotherapy education – challenges for the clinical educators
Decreased muscle strength is associated with impaired long-term functional outcome
after intramedullary nailing of femoral shaft fracture
Developing physiotherapy in Zanzibar
Do women with pelvic floor dysfunction referred by gynaecologists and urologists at hospitals complete
a pelvic floor muscle training programme? A retrospective study, 1992-2008
Early mobilisation of patients with community-acquired pneumonia reduces length of hospitalisation
– an intervention study
Effekten af en funktionsevnevurdering til korttidsindlagte akutte medicinske patienter, et litteraturstudie
Elektronisk journalplatform i den fysioterapeutiske praksis til kvalitetssikring og dokumentation af praksis
En hjernerystelse, der varer ved - slut med langvarig sygemelding
Er det muligt at inkludere fysisk træning som en del af den primære fysioterapeutiske behandling
af kræft relateret lymfødem?
Er øget belastning af knæleddet skadeligt for overvægtige patienter med knæartrose?
En sekundær analyse af et randomiseret forsøg
Evaluering af 2- og 6- minutters gangtest til neuromuskulære patienter
Factors that predict failure to regain basic mobility after hip fracture surgery
Familiens oplevelse og erfaring med faser i demenssygdommen - et tværfagligt forskningsprojekt
Feasibility of inspiratory muscle training following surgery on suspicion for lung cancer – a pilot study
Fra novice til ekspert
Fysioterapi til mennesker med mental funktionsevnenedsættelse, efter en erhvervet hjerneskade,
i en teoribaseret praksis
Få kræfterne tilbage - et tværgående rehabiliteringstilbud til kræftramte
Genoptræning efter rotatorcuff reinsertioner - systematisk review
Genoptræningsforløbsbeskrivelse for hoftenært brud
94
94
95
95
96
96
97
97
98
99
99
100
100
101
102
102
103
103
104
104
105
105
106
106
107
108
108
109
110
110
Har fysisk træning en effekt på fysisk funktion og livskvalitet hos patienter med left ventricular assist device?
111
Has progressive resistance strength training as additional training any effect measured on
functional outcomes in older hospitalised patients? A randomised, controlled and single-blinded trial
111
Hoptest af knæraske børn
112
Implementering af model for systematisk kompetenceudvikling
112
Implementering af modificeret CIMT (constrained-induced-movement-therapy) til børn med erhvervet hjerneskade
113
Implementering af struktureret mobiliseringsprotokol på intensive afdelinger et tværfagligt kvalitetsudviklings- og samarbejdsprojekt
113
Inddrager vi patienterne i målsætningen i den indledende vurdering
114
Indfrielse af patientens forventninger: En postkortundersøgelse i Rygklinikken på Roskilde og Køge Sygehus
115
Inkontinensindsatsen – fri for bleer
115
Is the 6-minute cycle test useful in a cardiac rehabilitation programme?
116
“It has to make sense.” A critical discourse analysis of the attitudes of occupational therapists
and physiotherapists towards the systematic use of outcome measurement
116
Kinesio Textape til behandling af lymfødem – et pilotstudie
117
Kollegial mentorordning - et relevant tilbud til den nyansatte
117
”Kom op”. Effekt af patientfortællinger på præoperativ nervøsitet samt brug af webbaseret
og animeret information i træningsvejledning. Et pilotprojekt
118
Kommunalt netværk for udviklingsfysioterapeuter i Østdanmark
118
Konditionstest og -træning i håndergometer til indlagte ikke traumatisk benamputerede patienter. Et pilotprojekt
119
Livshistorie, symptomer og reaktioner - støttende eller omstillende behandling?
120
Minimal important change (MIC) af Shoulder Pain and Disability Index (SPADI) ved patienter
med artroskopisk subakromiel dekompression (ASD) henvist til kommunal genoptræning
120
Motionsfællesskaber for borgere med KOL
121
Nakkesymptomer blandt en subgruppe af patienter med vedvarende symptomer efter commotio cerebri
122
OE tests på kropsfunktionsniveau i fysioterapeutens vurdering og behandling af personer med apopleksi
- et udviklingsarbejde
122
One-year follow-up after ACL reconstruction – surgeon or physical therapist?
123
Online KOL-rehabilitering – et udviklingsprojekt
124
Opgaveflytning til fysioterapeuter fra sygeplejen
124
Oplevelsen af den fysioterapeutiske behandling med 3-punktskorset fra patientens synsvinkel
125
Patienten i fokus fra første møde, giver høj faglig kvalitet
125
Patienter henvist til fysioterapi hos praktiserende fysioterapeuter i Danmark: hvordan går det dem?
126
Pelvic floor muscle function in women with pelvic floor dysfunction - a retrospective clinical study, 1992-2008
126
Perioperative rehabilitation in operations for lung cancer – a feasibility study (PROLUCA)
127
Personforflytning i et rehabiliterende perspektiv; et observationsstudie
127
PHYSIO2PHYSIO: a formative-peer-evaluation concept used in a physiotherapy Bachelor programme
128
Praktisk vejledning i et sundhedspædagogisk perspektiv – video som metode i børnefysioterapeutens praksis
128
Projekt FET Walking 2, refleksbaseret el-terapi anvendt ved gangtræning af patienter med apopleksi
129
Reduced neck and shoulder strength in Patients with Tension-Type Headache. A case control study
130
Rehabilitering efter multiligament rekonstruktion - et systematisk review
130
Reliability and reproducibility of the ‘Graded Cycling Test with Talk Test’ in patients with lacunar stroke
131
Respirationsmuskeltræning i rehabilitering af personer med apopleksi en overvejelse værd i fysioterapeutens tilbud? - et udviklingsarbejde
131
Shock wave terapi til behandling af spasticitet hos patienter med apopleksi
132
Skrald, andebrød og fejekost. Dagligdagsgøremål er god træning
133
Specialized geriatric fall clinic intervention for patients with orthostatic intolerance
133
Specialized geriatric fall clinic intervention for patients with vestibular dysfunction
134
Straks-dokumentation134
Strukturelle ændringer i knæet under vedligeholdelse af vægttab efter et betydeligt vægttab
hos overvægtige patienter med knæartrose: sekundære analyser fra et randomiseret kontrolleret forsøg
135
Telefonscreening135
Teletraining to support patients with schizphrenia (21) or unipolardepression (2) to undertake
physical activity in daily life - an innovation study
136
Terrænhold - udendørs træning for borgere med neurologisk diagnose
136
The Chailey levels of ability - Oversættelse af Chailey levels of ability til dansk
137
The short-term effect of relaxation group therapy in older psychiatric inpatients
137
Udvikling af tilbud om ambulant specialiseret genoptræning til voksne med neuroonkologisk sygdom
- et samarbejde med Neurokirurgisk afdeling U, Radiologisk afdeling R og Rehabiliteringsafdelingen på OUH
Udviklingsprojekt gåmaskine. Afprøvning af træningsmetode til børn med handicap med nedsat gangfunktion.
Validering af ActivPAL til at måle stillesiddende adfærd hos piger og kvinder med RETT syndrom
Webportalen Den Digitale Patientpjece – www.Patientpjecen.dk
Et udviklingsprojekt med udgangspunkt i brugerdrevet innovation
138
139
139
140
Forfatterindeks141
Særlige
sessioner
Fagfestival 2015 / Abstracts / Særlige sessioner / 11
Særlige sessioner
Musikkens helbredende effekt
En naturlig del af fremtidens smertebehandling
bliver måske, at patienterne selv medbringer
deres musikalske favoritter til behandleren. Hiphop mod nakkesmerter,
country mod myoser,
Bob Dylan mod tandpine, en stille blues mod
migrænen. Den nyeste
forskning i sammenhængen mellem musik og smerter peger
nemlig på, at virkningen er helt individuel.
Hjerneforsker og jazzmusiker Peter Vuust fik i efteråret 2014
52 mio. fra Danmarks Grundforskningsfond til at etablere et
nyt forskningscenter ”Music in the Brain” i Aarhus.
Peter Vuust og kolleger har med deres forskning vist, at musik
generelt har en positiv virkning på sundhed og trivsel.
Peter Vuust har desuden brugt sin viden som musiker til at
introducere ”lytte, lære, lede” som vigtige forudsætninger for
at blive en god leder.
Peter Vuust vil på Fagkongressen fortælle om sammenhængen
mellem musik og hjerne, og hvilken betydning det kan have
for fysioterapeuters arbejde inden for blandt andet smerte,
genoptræning og ledelse.
Deltagerne kommer til at opleve musikkens virkning på egen
krop, da oplægget kombineres med en minikoncert med Peter
Vuust, vokalist Veronica Mortensen og Henrik Grunde på piano.
Musikalsk Keynote, Torsdag 14.35-15.25, Plenum
Hvordan tackler vi ulighed i sundhed?
- Fysioterapeuters rolle i arbejdet med at skabe mere
lighed i sundhed
Der er enorm forskel på, hvor
længe og hvor godt danskerne
lever. Det er en udfordring for
sundhedsvæsnet og måske
især for os som fysioterapeuter. For hvad betyder det for
vores møde med patienterne,
at de fleste fysioterapeuter
lever langt sundere end gennemsnittet? Og hvad kan man gøre for at nå nogle af de
patienter, der ikke får julelys i øjnene ved tanken om motion,
sund kost og mindre alkohol?
Blandt de medvirkende er professor Finn Didrichsen, landets
førende forsker i ulighed i sundhed, samt flere fysioterapeuter,
som er i tæt kontakt med ulighed i sundhed i deres hverdag.
Derudover medvirker Louise Søgaard Hansen, adjunkt og
fysioterapeut, Lone Langsted, fysioterapeut på OK-Centret
Enghaven og Charlotte Handberg, fysioterapeut og Ph.d.
studerende.
Kim Bildsøe Lassen fra TV-avisen leder slagets gang.
Debat, Fredag 11.45-12.45, Plenum
Viljen til sejr!
Kender du ”hænderne-over-hovedet-dage”?
Som afslutning på fagkongres
2015 holder verdensmester i
kanoroning og erhvervscoach
Arne Nielsson et oplæg om
”Viljen til sejr”, der med garanti vil få dig til at gå hjem
med fornyet energi og ja;
hænderne over hovedet!
”Viljen til sejr” handler om at
turde drømme stort og have
viljen og modet til at skabe resultater, professionelt og privat.
Arne Nielsson har skrevet flere bøger om blandt andet co-
pingstrategier, troen på sig selv, coaching mm. I sit oplæg vil
Arne Nielsson ikke kun komme ind på, hvordan man selv kan
finde energi og vilje til at få det optimale ud af sit liv, men også
hvordan vi kan hjælpe patienterne med det samme.
Arne Nielsson var fra start af ikke spået de store chancer som
kanoroer, da han var meget mindre end alle sine konkurrenter.
På trods af de hårde odds blev det til 10 verdensmesterskaber,
en OL-sølvmedalje og 74 danske mesterskaber. I 1996 stoppede
Arne Nielsson sin karriere som aktiv sportsudøver og har siden
arbejdet som professionel coach og foredragsholder, primært
for erhvervs- og idrætsfolk. Arne Nielsson har to gange, i 2009
og 2011, modtaget prisen ”Årets Inspirator”.
Afsluttende Keynote, Lørdag 12.25-13.10, Plenum
12 / Fagfestival / Abstracts / Keynotes
Keynotes
Fagkongres 2015 / Abstracts / Keynotes / 13
Challenges in enhancing physical activity in
patients with respiratory diseases
Patients with lung diseases will not become better …
until they become more active!
Thierry Troosters, Leuven University, Belgium
Patients with respiratory diseases suffer from long-term
physical inactivity. Physical inactivity sets in early in the disease process and becomes worse with increasing disease
severity. Physical activity levels – although related to exercise
tolerance – are influenced by a complex host of factors beyond
physiological factors (genetics, prior habits, environment,
psychological factors, self efficacy, health beliefs, etc. …).
As a consequence, changing (increasing) physical activity is
much less straightforward than enhancing exercise tolerance.
To increase the latter, exercise training at appropriate intensity
and for an appropriate duration is successful in the majority
of patients. Increasing physical activity behaviour is more
difficult and may not require a one-size-fits-all approach.
Rather, specific behavioural interventions in clinical practice
should explore the internal and external barriers to becoming
physically active, the confidence patients express in terms
of successfully changing their behaviour, and the importance
they allocate to such a change.
Subsequently, clinicians may use specific interventions
to increase physical activity, such as pedometer feedback,
possibly combined with (tele) coaching; the introduction of
exercise modalities that are pleasant and invite patients to
embed physical activity in their daily routines (e.g. group sessions of Nordic Walking); or they may appeal to the patient’s
environment to make physical activity possible and attractive
(e.g. the organization of walking trails in a community).
It is highly unlikely that one of the above mentioned strategies will appeal to every single patient. Rather, clinicians
should explore with patients which strategy may work best
for them and their families. Successfully increasing physical
activity is of crucial importance as it offers long-term protection against loss of the benefits of rehabilitation and against
the development of long-term morbidity associated with an
inactive life style.
More research is certainly needed on how to embed strategies to increase (or maintain) physical activity in other management options for patients with respiratory diseases, including
the use of more potent pharmacotherapy, rehabilitation and
lung transplantation.
Thierry Troosters studied Physiotherapy at the Katholieke
Universiteit Leuven, where he also conducted his PhD work
supervised by Profs Decramer and Gosselink. A one-year postdoctoral stay at the Hospital Clinic in Barcelona, funded via
a long-term fellowship of the European Respiratory Society,
further shaped his research career.
Along with the Respiratory Division at the University Hospitals in Leuven, he investigates the devastating non-respiratory consequences of lung diseases, often induced by physical
inactivity or exacerbations of COPD. With his group he is also
looking at optimising exercise training strategies for patients
with lung disease as well as strategies for enhancing physical
activity.
With their research laboratory they carried out pioneering
work investigating the impact of physical inactivity on patients with COPD and other respiratory conditions, including
cystic fibrosis and lung transplantation. They showed that
patients with COPD become inactive at an early stage of the
disease. The assessment of physical activity as a valid end
point, however, remains a challenge.
Thierry Troosters leads a consortium of European investigators and seven major pharmaceutical companies aiming develop a sensitive Patient Reported Outcome tool to assess the
aspects of physical activity relevant to patients with COPD.
Prof Troosters received the honour of becoming a Fellow of
the European Respiratory Society in 2014. He served on the
Editorial Boards of the American Journal of Respiratory and
Critical Care Medicine, Thorax and Journal Chronic Respiratory
Disease. Since 2008 Thierry Troosters has been a full Professor at the Faculty of Kinesiology and Rehabilitation Sciences
at the University of Leuven, Belgium. He currently leads the
Assembly of Allied Health Professionals at the European Respiratory Society.
Keynotes, Thursday 12.00–12.45, Plenum
Cognitive functional therapy for individualising
care of persistent back pain
Fysioterapi: En del af løsningen til fremtidens
sundhedsudfordringer?
Peter O’Sullivan, Curtin University, Australia
Ewa M. Roos, Syddansk Universitet, Denmark
Peter is Professor of Musculoskeletal Physiotherapy at Curtin
University, West Australia, and is a Specialist Musculoskeletal
Physiotherapist, PhD (as awarded by the Australian College of
Physiotherapists 2005) at bodylogicphysiotherapy.com
Peter and his team conduct clinical research investigating
the development, classification, and targeted management
of persistent pain disorders. He has developed an innovative
management approach for persistent back pain called ‘cognitive functional therapy’.
He has published over 140 papers with his team in international peer reviewed journals, has been an invited speaker at
more than 80 National and International conferences, and
has run clinical workshops in over 22 countries.
Peter’s passion is translating research into practice.
See: www.pain-ed.com
Ewa Roos is Professor and Head of Research Unit for Musculoskeletal Function and Physiotherapy at the University of
Southern Denmark. This research unit encompasses approximately fifteen staff and students with different professional
backgrounds and made it possible to establish the first Master in Physiotherapy in Denmark in 2011.
Her research focus is on osteoarthritis resulting from lower
extremity injury and on outcomes methodology, including
development of the Knee injury and Osteoarthritis Outcome
Score (KOOS).
To address the two most common questions from patients –
“Is it OK to exercise when it hurts?” and “Do I wear my joints
down if I exercise?” – research designs ranging from qualitative studies to high-quality randomised controlled trials
have been performed, employing outcomes spanning from
proteoglycan content of weight-bearing cartilage of the knee
to patients’ self-reporting of pain, function and quality of life.
She is a member of the Osteoarthritis Research Society International’s Clinical Guidelines Committee, and of the expert
groups developing evidence-based clinical guidelines for osteoarthritis for the Swedish and Danish National Health Boards.
She is the chair of Good Life with Arthritis in Denmark
(GLA:D), an initiative hosted at the University of Southern
Denmark aiming at providing evidence-based patient education and physiotherapist-supervised neuromuscular exercise
to patients with knee and hip osteoarthritis across Denmark.
She has authored more than 150 peer-reviewed papers in
international journals. In 2014 she was awarded the Queen
Ingrid of Denmark’s research prize and the highly prestigious
Osteoarthritis Research Society International’s Clinical Research Award for her outstanding contribution to the study
of exercise as prevention and treatment of pain, injury and
osteoarthritis. Ewa Roos was the first non-MD to receive this
award.
Why has managing persistent back pain (PBP) proved
so difficult? PBP is a complex multi-factorial disorder.
Individualising care based on targeting the modifiable
factors that drive pain and disability behaviours can
lead to improved outcomes.
Low back pain (LBP) is the number one cause of disability.
Persistent LBP is highly resistant to change and results in
enormous costs. A reason for this failure to effectively manage
LBP is proposed to relate to the heterogeneity of LBP patients
and the failure to effectively manage the disorder from an
individualised bio-psycho-social perspective.
There is growing evidence that persistent LBP is associated
with different combinations of: patho-anatomical, cognitive
and psychological, social, neuro-physiological, functional behavioural, lifestyle and genetic factors.
Many of these factors co-exist, are potentially modifiable, and have the potential to both peripherally and centrally
sensitise spinal structures and reinforce disability behaviours.
This highlights the need for a flexible, multi-dimensional approach for the management of back pain disorders to target
patient-centred management. Cognitive functional therapy
is one approach to individualising care for persistent LBP.
Keynotes, Friday 9.00–9.45, Plenum
Hvordan kommer fysioterapeuter til orde i det
danske sundhedsvæsen og hvordan bliver fysioterapi
en uundgåelig del af løsningen på fremtidens
sundhedsudfordringer?
Ud fra sit perspektiv som den første professor i fysioterapi i
Danmark vil Ewa Roos dele sine betragtninger om fysioterapi i
Danmark fra de seneste 7 år samt perspektiverne for fremtiden.
Hun arbejder fagligt med at få muskelog ledsygdomme på
dagsordenen i Danmark, og hun vil fortælle, hvordan det er,
med evidens i porteføljen, at arbejde med at få forskningsresultater italesat og få kliniske retningslinjer ud i klinikken
via vores erfaringer med projektet Godt Liv med Artrose i
Danmark (GLA:D).
Physical Therapy after Stroke: What is the
evidence?
Gert Kwakkel, professor, VU University Medical Centre Amsterdam, Holland
GLA:D projektet
Indenfor GLA:D projektet har vi i løbet af knap to år uddannet
flere end 400 fysioterapeuter, som i deres kliniske hverdag
har uddannet og trænet flere end 3.500 patienter med artrose
i knæ og hofte. Og vigtigst af alt: Disse klinikere har tastet
data ind i et register, hvilket betyder at
• patienter får information om deres resultater
• klinikkens arbejde kan kvalitetssikres
• vi får tal på, hvor meget evidensbaseret fysioterapi kan
flytte, og hvilken god løsning det er samfundsøkonomisk.
Derudover kommer Ewa Roos til at berøre følgende
spørgsmål:
• Hvordan er det gået med akademiseringen af fysioterapi?
• Er fysioterapeuter blevet mere attraktive samarbejdspartnere?
• Kommer fysioterapeuter til orde i det danske sundhedsvæsen?
Ewa Roos runder af med sit bud på følgende
spørgsmål:
• H vordan bliver fysioterapi bliver til en uundgåelig del af
løsningen på fremtidens sundhedsudfordringer?
• Hvilke udfordringer er der, når en ny profession kommer på
banen indenfor den akademiske verden?
• Hvad kan en profession med akademisk vokseværk forvente
af glæder og udfordringer fremover?
Professor Gert Kwakkel started his career as a physical therapist and movement scientist at the VU University Medical
Centre in Amsterdam. In 1998 he received his PhD based on a
thesis entitled Dynamics in functional recovery after stroke.
Professor Kwakkel received a chair in Neurorehabilitation at
the VU University Medical Centre in Amsterdam in March
2008. This chair is dedicated to translational research in the
field of neurorehabilitation with special interest in Stroke,
Parkinsons’s Disease, and Multiple Sclerosis. Professor Kwakkel has published more than 150 papers in leading scientific
journals such as The Lancet, The Lancet Neurology, BMJ, and
Stroke (Hirsch Index 38).
A prestigious advanced grant from the European Research
Council (ERC) has placed Professor Kwakkel as one of the top
researchers of the VU University in Amsterdam http://www.
vu.nl/nl/onderzoek/onderzoekers/erc-ideas-laureaten/advanced-grants/index.asp. The ERC project is carried out in collaboration with the Technical University of Delft (Prof. dr Frans
van der Helm) and focuses on investigating the longitudinal
relationship between stroke recovery and brain plasticity.
Professor Kwakkel is member of the management board of
Research Institute Move at the VU University, and European
Managing Editor of the journal Neurorehabilitation & Neural
Repair (NNR). He is also a member of the editorial board of
the International Journal of Stroke, Journal Rehabilitation
Medicine and Physiotherapy Research International Research.
Finally, professor Kwakkel is president of the Dutch Society of
NeuroRehabilitation (DSNR; www.neurorehab.nl).
Current update on evidence-based physiotherapeutic
interventions for rehabilitation of apoplexy patients
Professor Gert Kwakkel will give a talk based on the abstract
below:
Background:
Physical therapy (PT) is one of the key disciplines in interdisciplinary stroke rehabilitation. The aim of this systematic
review was to provide an update of the evidence for stroke
rehabilitation interventions in the domain of PT.
Methods and Findings:
Randomised controlled trials (RCTs) regarding PT in stroke
rehabilitation were retrieved through a systematic search.
Outcomes were classified according to the ICF. RCTs with a
low risk of bias were quantitatively analysed. Differences between phases post-stroke were explored in subgroup analyses.
A best evidence synthesis was performed for neurological
treatment approaches.
The search yielded 467 RCTs (N = 25373; median PEDro score 6
[IQR 5–7]), identifying 53 interventions. No adverse events were
reported. Strong evidence was found for significant positive
effects of 13 interventions related to gait, 11 interventions
related to arm-hand activities, 1 intervention for ADL, and 3
interventions for physical fitness.
Summary Effect Sizes (SESs) ranged from 0.17 (95%CI
0.03–0.70; I2 = 0%) for therapeutic positioning of the paretic
arm to 2.47 (95%CI 0.84–4.11; I2 = 77%) for training of sitting
balance. There is strong evidence that a higher dose of practice
is better, with SESs ranging from 0.21 (95%CI 0.02–0.39; I2
= 6%) for motor function of the paretic arm to 0.61 (95%CI
0.41–0.82; I2 = 41%) for muscle strength of the paretic leg.
Subgroup analyses yielded significant differences with respect
to timing post-stroke for 10 interventions.
Neurological treatment approaches to training of body
functions and activities showed equal or unfavourable effects when compared to other training interventions. Main
limitations of the present review are: not using individual
patient data for meta-analyses and absence of correction
for multiple testing.
Conclusions:
There is strong evidence for PT interventions favouring intensive, high-repetitive, task-oriented, and task-specific training
in all phases post-stroke. Effects are mostly restricted to the
functions and activities specifically trained. Suggestions for
prioritising PT stroke research are given.
Rehabilitation – a cornerstone
of preventative care?
Jonathan F Bean, Harvard Medical School, Boston, USA
Jonathan F. Bean MD, MS, MPH is an Associate Professor in
the Department of Physical Medicine and Rehabilitation at
Harvard Medical School. He serves as the Director of Research
and Training for the Dept. of Physical Medicine & Rehabilitation and Partner’s Continuing Care as well as Medical Director
of the Spaulding Cambridge Outpatient Center.
Dr. Bean also serves on the editorial board of the Archives of
Physical Medicine and Rehabilitation, the Governance committee of the Association of Academic Physiatrists, is the
liaison between the American Academy of PM&R and the
American Geriatrics Society, and co-leads the Geriatric Rehabilitation Interest Group of the American Congress of Rehabilitation Medicine.
Dr. Bean is an internationally recognised expert in geriatric
rehabilitative care, having extensive experience in the conduct
of clinical trials and measurement of disablement outcomes.
He has published over 60 original manuscripts.
In 1998, he was recipient of the New Investigator Award from
the American Academy of PM&R and in 2002, he was the
first Physiatrist to be awarded the Jahnigen Career Development Award for Surgical and Related Specialists from the
American Geriatrics Society.
With advanced training in exercise physiology and epidemiology, his work has focused on mobility problems, falls, and
fall-related injuries among older adults addressing both risk
factor reduction and prevention strategies. He has completed
both federally and privately funded observational studies and
clinical trials addressing these important outcomes. This work
is leading to the development of novel approaches for the
care of older adults.
Dr. Bean also has a strong commitment towards the mentor
ship of trainees within geriatric rehabilitative research and
clinical care, having been awarded a Midcareer Investigator
Award (K24) from the National Institute of Health and Education, as well as Training grants from the American Geriatrics
Society.
Using the care of community-dwelling older adults
as an example, the potential role that rehabilitation
can serve within preventative care models will be
discussed.
Dr. Bean’s presentation will discuss how preventative care and
rehabilitative care traditionally fit within the medical model. It
will review prior studies in rehabilitation that have focused on
preventative care. It will discuss the role that rehabilitation
can serve within preventative care models targeting the care
of community-dwelling older adults. Knowledge gaps and
opportunities will be identified.
neck pain. Find information on Trish’s book “The Back Pain
Personal Health Plan: Bounce Back Edition” at www.findbounceback.com or download an extract.
Trish continues to work clinically and is the Director of “Take
Control Active Rehabilitation” in Sydney, a specialised spinal
and sport rehabilitation centre. Her ability to combine extensive clinical experience, the latest research, and detailed biomechanical and anatomical knowledge led her to create the
BOUNCE Back system of active rehabilitation. She is currently
the Director of Bounce Back Active Rehabilitation Systems:
www.bouncebackexercises.com.au
Keynotes, Saturday 9.00–9.45, Plenum
Harnessing the mind and functional exercise
progression to optimise dynamic function.
Retraining the ‘virtual’ body
Trish Wisbey-Roth, Specialist Sports Physiotherapist (FACP),
Olympic Physiotherapist (FSMA),
Masters of Sport Physio (AIS/UC), Sydney, Australia
Trish Wisbey-Roth, Specialist Sports Physiotherapist (FACP);
Olympic Physiotherapist (FSMA);
Masters of Sport Physio (AIS/UC); Author; Active Rehabilitation Consultant.
Trish is a skilled Australian Physiotherapist with over 25 years’ experience. She completed both a Post Graduate Sports
Physiotherapy Masters and Specialisation exams and is now
a Sports Physiotherapy Specialist in the hip & lumbopelvic region. Trish has been involved with Australian sporting teams
at the national, World Championship and Olympic level.
Trish lectures extensively in the areas of diagnosis and rehabilitation of lumbar-pelvic and hip regions with emphasis on
differential diagnosis and effective manual treatment and
exercise prescription. Trish has also been involved with a low
back pain research team with articles published in British
Journal of Sports Medicine. She is currently collaborating
with the George Institute and Head Researcher Chris Maher
investigating the effects of exercise intervention on the recurrence rate of low back pain.
In April 2014 Trish’s first book was published to empower the
individual to take positive steps to overcome low back and
Dynamic motor control of the lumbo/pelvic/hip region involves
complex movement patterns, interrelated kinematics and
complex coordination within the central nervous system. Not
only must key muscles have endurance and contraction-specific
strength, but also the motor cortex must consider input from
the periphery and many other areas of the brain to adjust its
pre-programmed responses (Virtual body) accordingly.
Research into retraining function and changes which occur
with pain give us insight into the many aspects of rehabilitation, both physical and bio-psychosocial, which must be
considered to optimise dynamic control. Such changes include:
Function-specific muscle recruitment, the effect of fear and
belief strategies, and faulty virtual body engrams within the
motor cortex itself.
The aim of this presentation is to detail practical strategies
which can be incorporated into rehabilitation and maintenance training programs to optimise dynamic lumbo/pelvic/
hip control and proprioception. If motor rehabilitation does
not retrain the complex proprioceptive, belief strategies, and
motor planning components of dynamics movement, then
dysfunctional virtual body motor recruitment patterns can
continue well after the initial pain has settled. Such continued
dysfunction in the virtual body and recruitment patterns in
the lumbo/pelvic region may actually increase susceptibility
to continued dysfunction.
Robots, sensors and the Internet –
physiotherapy of the future?
Jane Burridge, professor, University of Southampton, England
informed by neuroscience and supported by technologies –
are emerging, yet evidence for their effectiveness is hard to
come by, and very little has translated into clinical practice.
In this talk Professor Jane Burridge will explore the possible reasons for this, such as: why results of RCTs have been
equivocal and whether the RCT is the best methodology to
identify what works in stroke rehabilitation and what does not;
whether other factors, such as understanding the mechanisms
of recovery, are critical to effective targeting of therapies,
and whether usability and acceptability of technologies and
how they are provided by rehabilitation services play a part;
education of therapists and access to technologies need to
be considered for successful translation into clinical practice.
Keynotes, Friday 9.55–10.40, Sal Jylland
Dr. Jane Burridge PhD, MCSP, is Professor of Restorative Neuroscience and Head of the Research Group ‘Rehabilitation
and Health Technologies’ in the Faculty of Health Sciences at
University of Southampton. Dr. Burridge trained as a physio
therapist, graduating in 1973, and after working as a physio
therapist for five years studied music at Guildhall School of
Music and Drama in London.
After working for 10 years as a musician she returned to physiotherapy, specialising in stroke rehabilitation. She gained
her PhD in neuroscience at the University of Southampton
in 2000 for a study into muscle activation patterns during
walking following stroke and how they predicted response to
Functional Electrical Stimulation for drop-foot. In 2002 she
became Senior Lecturer at the University of Southampton as
Director of Postgraduate studies.
In 2008 she was awarded a personal chair, became head of
Group the following year and, in 2011, Chair of the University
Multidisciplinary Strategic Research Group ‘Health Technologies’. Her initial research into FES for drop-foot (1993 – 2000)
led to the treatment being recommended by the UK National
Institute of Clinical Excellence (NICE), and it is now used in
over 70 countries.
In 2006 she began a research programme into the development of Iterative Learning Control (ILC) algorithms for mediation of FES combined with robot therapy in upper limb rehabilitation following stroke. Her research now includes robot
therapy, FES, and non-invasive brain stimulation and aims to
understand more about neural recovery following stroke. Dr.
Burridge is President of the International Functional Electrical
Stimulation Society (IFESS).
New approaches to achieving the best possible
rehabilitation after a stroke. What are the current
trends?
Stroke rehabilitation aims to improve recovery (neuroplasticity),
support compensation, and teach alternative strategies to
improve function and quality of life (substitution).
Practice is based mainly on traditional concepts developed
over many years, for which there is little scientific evidence.
New approaches – mainly aimed at improving recovery, and
Sensorimotor development as a foundation for
cognitive development of the child
Christine Assaiante, Dr, PhD in Neurosciences, National Centre of
Scientific Research in the Laboratory of Cognitive Neurosciences,
Marseille, France.
Dr. Christine Assainte, PhD in Neurosciences, is director of
research at the National Centre of Scientific Research (CNRS)
in the Laboratory of Cognitive Neurosciences (UMR 7291), in
Marseille, France.
She has developed an original scientific goal that associates
integrative and cognitive neuroscience approaches on the basis of motor control and cerebral expertise; an approach that
has been internationally recognised. She is mainly involved
in research on the development from infant to adolescent
within the field of perception-action coupling, body schema
and representation of action. From 1995, Christine Assaiante
has developed a functional approach of motor development
based on a gradual mastering of coordination, adaptation
and anticipation in postural control in the course of ontogenesis from babies to adolescents.
From 2010, this functional approach has been associated
with studies of brain structures involved in action and representation of action in children and adolescents with typical
or atypical neurodevelopment such as AIS (Adolescent Idiopatic Scoliosis), DCD (Developmental Coordination Disorders)
and ASD (Autism Spectrum Disorders). This developmental
approach in humans with atypical neurodevelopment from
babyhood to adolescence is based on a solid and long-term
interaction between clinician-researchers and researchers in
paediatric neurology and paediatric orthopaedics, as well as
in adult neurology and ORL speciality.
She has also developed, with the National Centre for Spatial
Studies (CNES), solid and long-term scientific collaboration
within the field of adaptation to microgravity in parabolic
flight programmes.
Understanding sensorimotor development
better might have a clinical significance for many
developmental pathologies. Learn about early
indicators and rehabilitation tools.
From birth, one essential aspect of motricity is to achieve a
fundamental adaptive function: communication. In order to
perceive and act in its environment, the individual’s body and
its interactions with the sensory and social environment is
represented in the brain. This internal representation of the
moving body segments engaged in action is labelled body
schema.
Although the main function of the body schema is to
contribute to action execution, it is also involved in action
understanding and social interactions. Internal representations of the outside world develop with learning and actions
throughout ontogenesis. Action is essential for all aspects of
cognition, including social understanding.
The aim of this lecture is to present some concepts and
experimental data that bring evidence that sensorimotor
control is narrowly connected to executive control, including
attention, inhibition, cognitive flexibility, working memory, and
decision-making. Understanding sensorimotor development
better might have a clinical significance for many developmental pathologies, such as autism, by detecting early indicators
and developing rehabilitation tools.
Smerter
Navn på oplægsholder annonceres på fagkongressens
mobilapp. Se eventmobi.com/fagkongres
Keynotes, Fredag 17.20-18.05, Plenum
Symposier
Fagkongres 2015 / Abstracts / Symposier / 21
Arbejdsbetinget stress og den stressramte krop
tiltag, herunder fysisk aktivitet, kropsterapi og CBMT. Der vil
være fokus på den individorienterede vinkel.
Gitte Arnbjerg, COWI, København
Hans Stryger, Psykiatrisk Center Ballerup
Form
Få indsigt i stress og i fysioterapeutisk behandling
af stresspatienten, samt hvilke organisatoriske
forhold en forebyggende indsats mod stress på
arbejdspladsen bør rettes mod.
Korte oplæg efterfulgt af gruppediskussion og drøftelse i
plenum af emnet. Gruppediskussionerne styres af en række
spørgsmål. Afslutningsvis styres en plenumdebat om fysioterapeutens rolle.
Symposium, Lørdag 9.55-11.25, Lokale 9-10
Læringsmål
At deltagerne får viden om:
• H vad stress er, og hvilke fysiske og psykiske symptomer
arbejdsbetinget stress medfører.
• Hvilke neurologiske ændringer langvarig stress kan medføre.
• Hvilke indsatser og behandlinger, der kan reducere stress
på individniveau.
• Hvordan der kan arbejdes med stressforebyggelse i en organisation.
Evidensbaseret praksis med patienten i
centrum - hvordan?
Tema
Sygefravær og udstødning af arbejdsmarkedet grundet psykiske problemer er stigende i Danmark, og det er omkostningstungt for både individet, arbejdspladsen og samfundet.
Der er en sammenhæng mellem udvikling af arbejdsbetinget stress og efterfølgende depression. Samtidig er der en
sammenhæng mellem arbejdsmiljøet på arbejdspladsen og
sygefravær.
Fysioterapeuter har gode forudsætninger for at forebygge,
behandle og rådgive om og mod stress.
Nyere forskning viser, at kropsterapeutisk behandling kombineret med regelmæssig fysisk aktivitet og CBMT har en stor
effekt hos mennesker med stress og evt. depression (CMBT
står for Cognitive Based Mindfull Therapy og er den mest
evidensbaserede gren inden for Kognitiv Adfærds Terapi).
Dette behandlingstiltag er relativt omkostningslavt og
kan med fordel implementeres på både arbejdspladser og i
hospitalspsykiatrien til patienter med stress, angst og lignende
affektive lidelser.
Symposiet sætter fokus på, hvad arbejdsbetinget stress
er, samt hvilke muligheder der er for at forebygge stress. Derudover faciliteres der til en debat om, hvad fysioterapeutens
arbejdsfelt er i forhold til at forebygge og bekæmpe stress.
• Bedre forståelse af begrebet evidensbaseret praksis.
• Bedre forståelse af begreberne ”shared decision making” og
”informed decision making”.
• Øget indblik i de forhold, som har indflydelse på udvikling af
praksisrelevant evidens.
• Øget indblik i de forhold, som har indflydelse på implementering af evidens i praksis.
• Øget indblik i mekanismer, der påvirker beslutningsprocesser
vedrørende undersøgelses- og behandlingsmetoder af den
individuelle patient i praksis.
Oplæg
Tema
Gitte Arnbjerg: Stressforebyggelse på arbejdspladsen
Gitte fortæller om, hvad arbejdsbetinget stress er og præsenterer sin viden om stressforebyggelse samt håndtering af stress
på arbejdspladsen. Der vil være fokus på den organisatoriske
vinkel samt udfordringer og muligheder.
Definition af evidensbegrebet og inkludering af patienten/
borgeren i de kliniske beslutninger er omdrejningspunktet
for symposiet. Evidensbegrebet belyses ud fra begreber som
fælles beslutningstagning (shared decision making) og klinisk
ræsonnering, der indgår som en integreret del af klinisk praksis.
Paradigmer om en helhedsorienteret tilgang og etiske
dimensioner indgår som yderligere kontekster, der kan have
indflydelse på inddragelse af evidens i klinisk praksis. Implementering af ny viden belyses undervejs og sættes i relation
til de øvrige begreber.
Hans Stryger: Stressforebyggelse og behandling af den enkelte
borger
Hans præsenterer sin viden om fysiologiske og neurologiske
symptomer ved stress samt forebyggelses- og behandlings-
Gro Jamtvedt, Nasjonalt Kunnskapssenter for Helstetjenesten,
Bergen
Hans Lund, Syddansk Universitet, Odense
Inge Ris, Syddansk Universitet, Odense
Jeanette Præstegaard, University College Copenhagen
Hvad skal der til for at opnå succesfuld
implementering af evidens i praksis? Og hvordan
sikrer vi, at patienten inddrages?
Læringsmål
22 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Symposier
Oplæg
• Dimensionerne mellem tilgængelig evidens, eksperten og
patienten i udøvelsen af fag.
• Implementering af ny evidensbaseret viden i en bio-psykosocial kontekst.
• Hvilke faktorer har indflydelse på beslutningsprocesser, integration af evidens i praksis samt undersøgelse og behandling
af individuelle patienter.
• Hvordan sikrer vi, at patienten reelt er med i de beslutninger,
der vedrører patientens situation?
• Udfordringerne i tilfælde af eksisterende evidens og manglende evidens.
Form
Oplæg med mulighed for spørgsmål og afsluttende plenumdebat.
Symposium, Torsdag 15.40-17.10, Plenum
Fysioterapeuten i folkeskolen
Karen Sørensen, Københavns Kommune og inkluderet.dk I/S
Anne Lene Bak Christensen og Louise Hærvig, Børneterapien
Gentofte Kommune
Susanne Hjermitslev og Lene Meldgaard, Stensagerskolen
Aarhus Kommune
Få aktuel viden om inklusionsbegrebet og diskuter
forskellige perspektiver på inklusion og tværfagligt
samarbejde.
pædagogiske tilgange kan forbedre mulighederne for, at inklusion lykkes, samt på de praktiske erfaringer fysioterapeuter
har med tværfagligt samarbejde med pædagoger og lærere.
Oplæg
Karen Sørensen: Rammer og tiltag der kan sikre, at inklusion
lykkes.
Karen vil i sit oplæg redegøre for inklusionsbegrebet og dets
forskellige perspektiver. Endvidere fremlægges fortællinger
fra pædagogisk praksis, hvor inklusion lykkes – takket være
kompetente ledere og praktikere, der arbejder refleksivt og
fagligt med deres tilgang til børnene.
Anne Lene Bak Christensen og Louise Hærvig: Praktiske erfaringer
når fællesskabet er det vigtigste.
I Gentofte kommune bliver stort set alle børn inkluderet i
almene dagtilbud. Anne Lene og Louise fortæller om forandringsprocessen og erfaringerne med at varetage fysioterapeutiske tilbud til børn, der er inkluderet, herunder gode og
mindre gode oplevelser med inklusion i praksis.
Susanne Hjermitslev og Lene Meldgaard: Fysioterapeutens rolle
i individuelle elevplaner
Kan erfaringer fra tværfagligt samarbejde på en specialskole
anvendes af fysioterapeuter i den almene folkeskole? Susanne
og Lene fortæller om det tværfaglige samarbejde omkring
opstilling af mål som bidrag til den individuelle elevplan.
Målsætningen tager afsæt i udredning af den enkelte elevs
forudsætninger og interesser samt omgivelsesfaktorernes
indflydelse på barnets adfærd. Oplægget vil med udgangspunkt i en case komme omkring de organisatoriske rammer og
fysioterapeutens indsats i forhold til læringsmål, pædagogisk
tilgang, handleplan, dokumentation og evaluering.
Symposiet tager således udgangspunkt i praksis og sætter
den erfaringsbaserede viden til diskussion. Deltagerne vil
under symposiet blive opfordret til at give eksempler fra egen
praksis samt reflektere over egne erfaringer.
Symposium, Torsdag 15.40-17.10, Lokale 21
Læringsmål
• Efter symposiet vil deltagerne have:
• Grundlæggende viden om inklusionsbegrebet og forskellige
perspektiver på inklusion.
• Indblik i andres erfaringer med inklusion og tværfagligt
samarbejde omkring målsætning.
• Mulighed for en mere nuanceret refleksion over egen praksis.
Tema
Med den nye folkeskolereform vil langt flere elever med
funktionsevnenedsættelse blive inkluderet i folkeskolen.
Fysioterapeuter kan få en vigtig rolle i forhold til at sikre, at
inkluderede børn og deres klassekammerater får de bedste
forudsætninger for læring. Inklusion handler om, at alle børn uanset forudsætninger får
oplevelsen af at være en del af fællesskabet. Inklusion i praksis
er at foregribe marginaliseringen af børn i vanskeligheder.
Symposiet stiller skarpt på, hvordan overordnede rammer og
Fysioterapeuter som ledere
Tine Højgård Hansen, Center for Neurorehabilitering, Kurhus,
Dianalund
Susanne Østergaard, Frederiksberg Kommunes Rehabiliteringsenhed Lioba
Lotte Stächer Christensen, Teknik og miljøforvaltningen, Byens Drift, Center for Kunderettet drift, Københavns Kommune
Tom Wedele Pedersen, Cityfys A/S
Hvilke forudsætninger har fysioterapeuter for at blive
gode ledere? Er ledelse noget for dig? Få inspiration
fra fire fysioterapeuter, der har valgt ledervejen.
Kernebudskaber
Hvilke kompetencer har fysioterapeuter i forhold til ledelse?
Hvad mangler vi for at blive gode ledere?
Er ledelse noget for dig?
Mød fire fysioterapeuter, der har valgt ledervejen: ny leder,
erfaren leder og ledere i topstilling både i den offentlige og
den private sektor.
Tema
I løbet at de næste ti år går 20.000 offentlige ledere på pension. Der er derfor brug for, at flere fysioterapeuter vælger
ledervejen. Også inden for områder/ stillinger, der ikke er
øremærket til fysioterapeuter. Hvordan kan vi som fysioterapeuter overtage nogle af
disse stillinger? Centrale spørgsmål:
• Hvilke styrker og muligheder har vi som fysioterapeuter, og
hvilke er anvendelige i lederrollen?
• Hvilke områder skal vi udvikle os på?
• Hvad skal vi særligt være opmærksomme på?
Tre ledere fra den offentlige sektor og en leder fra det private
giver hver deres bud på følgende spørgsmål baseret på egne
erfaringer:
• Er der noget fra grunduddannelsen til fysioterapeut, du kan
anvende i din nuværende stilling?
• Hvad er din største styrke?
• Hvilke muligheder har fysioterapeuter for at bedrive ledelse
på dit niveau?
• Hvor har vi som fysioterapeuter brug for at udvikle os mest?
• Hvad skal vi særligt være opmærksomme på?
Form
Kort oplæg ved facilitator. Hver leder kommer med deres
oplæg á 10 min. Debat mellem deltagere i mindre grupper og
dernæst opsamling i plenum.
Fysisk sygdom hos patienter med psykisk
sygdom
Finn Breinholt, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland
Lene Nyboe, Klinik for PTSD/Forskningsenheden, Aarhus Universitetshospital, Risskov.
Søren Drivsholm, projekt ”CHANGE- det gælder livet”, Forskningsenheden, AUH, Risskov.
Birgit Linnet Clemmensen, AUH, Risskov.
Bliv opdateret på viden om somatisk sygelighed og
effekten af fysisk aktivitet hos psykisk syge og få
inspiration til arbejdet med at motivere og øge det
fysiske aktivitetsniveau hos psykisk syge.
Læringsmål
• At deltagerne får viden om:
• Forekomst af fysisk sygdom hos patienter med psykisk
sygdom.
• Betydningen af fysisk inaktivitet i forhold til risiko for hjertekarsygdom og type 2- diabetes hos patienter med psykisk
sygdom.
• Barrierer for fysisk aktivitet hos patienter med psykisk sygdom.
• Praktiske eksempler på, hvordan man kan motivere patienter
med psykisk sygdom til at øge deres fysiske aktivitetsniveau.
Tema
Patienter med psykisk sygdom har en større somatisk sygelighed og overdødelighed end baggrundsbefolkningen. Psykisk syge lever 10-15 år kortere, og somatisk sygdom, særligt
hjertekarsygdomme, er blandt de væsentligste årsager til
den præmature død. Både uhensigtsmæssig livsstilsadfærd
med fysisk inaktivitet, rygning og usunde kostvaner samt den
psykofarmakologiske behandling bidrager til dette. Fysioterapeuter i psykiatrien har bl.a. fokus på at forebygge
og behandle livsstilssygdomme, som svær overvægt, type 2
diabetes og lidelser i bevægeapparatet relateret til inaktivitet.
Følgelig er superviseret fysisk aktivitet, herunder motivationsarbejde en vigtig fysioterapeutisk intervention i psykiatrien.
Udover at bedre det fysiske helbred tyder både forskning og
erfaring på, at fysisk aktivitet bidrager positivt til patienters
mentale sundhed og er vigtigt i forhold til at komme sig fra
eller forebygge tilbagefald af psykisk sygdom. I symposiet præsenteres den nyeste forskningsbaserede
viden om somatisk sygelighed og overdødelighed blandt psykisk syge og effekten af fysisk aktivitet. Desuden gives der
eksempler på, hvordan fysioterapeuter arbejder med dette
i praksis.
Oplæg
Symposium, Fredag 15.05-16.35, Lokale 6
Finn Breinholt: Somatisk sygdom hos psykisk syge.
Finn præsenterer resultater fra den seneste ”Hvordan har du
det”- undersøgelse, specifikt med fokus på somatisk sygelighed hos psykisk syge borgere.
Lene Nyboe: Fysisk aktivitet hos patienter med psykisk sygdom.
Lene præsenterer resultater fra ph.d. projekt omhandlende
fysisk inaktivitet som risikofaktor, barrierer for fysisk aktivitet og effekten af fysisk aktivitet hos patienter med psykisk
sygdom.
Oplæg og faciliteret diskussion med oplægsholdere og deltagere.
kirurgi, som er nogle af de modaliteter, som disse patienter
tilbydes i offentligt og privat regi.
Der vil være fokus på både træning som primær behandling,
samt postoperativ genoptræning. Der vil i den forbindelse
også blive fokuseret på sammenhængende patientforløb
og herunder samarbejde mellem behandling på hospital og
genoptræning i kommunen. Igennem de seneste 20 år har Amager og Aarhus Universitetshospital gennem forskning i undersøgelse og behandling
søgt at evidensbasere og dokumentere resultaterne på dette
område. Dette har resulteret i mere en 30 peer-review artikler
fra de enkelte foredragsholdere omkring dette emne, samt
implementering af nye undersøgelses- og behandlingsmetoder
på de respektive hospitaler.
I efteråret 2014 stod bl.a. overlæge Per Hölmich og fysioterapeut Kristian Thorborg for afholdelsen af den 1. verdenskongres omkring lyskesmerter hos idrætsudøvere, med
efterfølgende konsensusmøde omkring bl.a. diagnostik og
behandling. Kristian Thorborg skrev desuden sammen med
Per Hölmich en leder i BJSM i 2013 omkring dette emne.
Symposium, Fredag 15.05-16.35, Lokale 9 - 10
Oplæg
Søren Drivsholm: Fra inaktiv til aktiv.
Søren Drivsholm giver eksempler på, hvilke udfordringer patienter med psykisk sygdom kan have i forhold til at ændre
livsstil, og hvordan man som fysioterapeut kan arbejde med
motivation og forandringer.
Birgit Linnet Clemmensen: Teletræning til sindslidende.
Birgit præsenterer erfaringer med at udvikle og afprøve teletræning som metode til at øge det fysiske aktivitetsniveau
hos psykisk syge patienter.
Form
Per Hölmich:
1. Undersøgelse af hofte og lyskeregion – en klinisk udfordring
2. Behandling: Træning og kirurgi – til hvem og hvornår
Sonia Branci: Billeddiagnostik – Klinisk anvendelse af MR
Hofte- og lyskesmerter hos yngre fysisk aktive
personer
Per Hölmich, Københavns Universitetshospital, AmagerHvidovre
Sonia Branci, Københavns Universitetshospital, Rigshospitalet
Julie Jacobsen, Aarhus Universitetshospital
Kristian Thorborg, Københavns Universitetshospital, AmagerHvidovre
Hør den allernyeste viden om undersøgelse og
behandling af yngre fysisk aktive patienter med hofte
og lyskesmerter og få en unik lejlighed til at stille
spørgsmål.
Læringsmål
At deltagerne bliver præsenteret for udviklingen inden for undersøgelse og behandling af yngre fysisk aktive patienter med
hofte og lyskesmerter. Herunder akutte og kroniske tilstande
i både hofteled og i bløddele (muskler/sener).
Tema
Kernebudskabet i symposiet er at give tilhørerne et overblik
over anvendelighed og effekt af kliniske undersøgelsesmetoder, betydningen af billeddiagnostiske fund og behandlingsmulighederne indenfor dette område, herunder træning og
Julie Jacobsen: Billeddiagnostik – Klinisk anvendelse af ultralydsskanning
Kristian Thorborg: Smerte og funktionsnedsættelse hos forskellige patientgrupper med hoftesmerter
Form
Introduktion til temaet, oplæg og paneldiskussion med spørgsmål fra salen.
Deltagerne involveres i symposiet i den afsluttende diskussion med spørgsmål fra salen, som er tænkt at vare ca. 10
minutter. Hertil kommer en workshop fredag, som symposiet
hænger sammen med. Workshoppen vil omhandle praktisk
fremvisning af undersøgelsesteknikker, inklusiv kliniske test
og ultralydsundersøgelse, som omtales i symposiet.
Symposium, Torsdag 15.40-17.10, Sal Sjælland
Independent walking in infants: What is the
role of motor control and postural control?
De kognitive aspekter i postural kontrol overses ofte i daglig
praksis. Kirsten vil belyse, hvilke aspekter af Assaiantes forskning, der er af betydning for arbejdet med børn med autisme.
Christine Assaiante, National Center of Scientific Research in
the Laboratory of Cognitive Neurosciences, Marseille, France
Katrine Jürgensen, Bøgegårdens Børneklinik, Bylderup-Bov
Nanna Johansen, Institut for hjælpemidler og kommunikation, Aarhus
Kirsten Bundgaard, Neuro-Team, Aarhus
Form og sprog
Oplæg, diskussion af videoklip i små grupper, spørgsmål til
oplægsholderne. Afslutningsvis er der plenumdebat med alle
oplægsholdere.
Sprog: Engelsk
Hvordan påvirker sensoriske, motoriske, neurologiske
og kognitive aspekter forskellige børnegrupper i deres
udvikling af selvstændig gang? Og hvilken rolle spiller
motorisk og postural kontrol?
Læringsmål
• At deltagerne får indsigt i faktorer, der påvirker den normale
udvikling af postural kontrol, herunder biomekaniske faktorer,
neurologisk modning, erfaringsdannelse gennem bevægelse
samt kontekstuelle faktorer.
• At deltagerne får indsigt i hvordan sensoriske, motoriske,
neurologiske og kognitive aspekter påvirker forskellige børnegrupper i deres udvikling af selvstændig gang. Tema
Viden om udviklingen af den normale posturale kontrol hos
børn og dens betydning for udviklingen af hhv. koordinerede
bevægelser er af essentiel betydning for børnefysioterapeutens arbejde. Dette gælder for fysioterapeuter, der arbejder
med børn med lettere motoriske problemstillinger, men også
for fysioterapeuter, der arbejder med børn med forskellige
handicap. Afgørende for udvikling af selvstændig gang er
kontrollen over bækkenet.
Land-based and aquatic exercise as treatment
for patients with osteoarthritis in clinical
practice
Ewa M. Roos, Syddansk Universitet
Carsten Juhl, Gentofte Hospital og Syddansk Universitet
Ben Waller, University of Jyväskylä, Finland
Søren Thorgaard Skou, Aalborg Universitetshospital og Syddansk Universitet
Få overblik over evidensen inden for træning til
artroseramte samt viden om rådgivning og støtte
til patienten i forhold til optimale valg om en aktiv
livsstil.
Oplæg
Læringsmål
Christine Assaiante: Postural og motorisk kontrol i et udviklingsperspektiv - hvad siger forskningen?
Dr. Christine Assaiante præsenterer sin forskning på dette felt.
Som afslutning på oplægget vises videoklip af udviklingen af
selvstændig gangfunktion hos det normale barn.
At deltageren får indblik i evidensen for træning ved artrose
og kan rådgive og støtte patienten i det optimale valg i forhold til en aktiv livsstil med træning for at forebygge eller
behandle artrose.
Tema
Kathrine Jürgensen: Postural og motorisk kontrol hos motorisk
usikre børn.
Kathrine vil, med udgangspunkt i et sensomotorisk perspektiv
belyse, hvordan viden om den normale udvikling af postural
kontrol kan anvendes i klinisk praksis.
Nanna Johansen: Børn med CP og postural og motorisk kontrol.
Børn med tonusforstyrrelser er udfordret i den posturale
kontrol. Nanna vil belyse, hvordan viden om den normale
posturale kontrol er af betydning for arbejdet med børn med
ændret postural tonus med udgangspunkt i børn med CP.
Kirsten Bundgaard: Børn med autisme og postural og motorisk
kontrol
En tidlig indsats bestående af patientuddannelse, træning
og vægttab (ved behov) anbefales i danske og internationale
evidensbaserede kliniske retningslinjer. Specielt målrettet
træning har vist sig at have en god effekt på smerte og funktionsniveau. Symposiet vil danne overblik over evidensen
indenfor træning ved artrose med fokus på knæ og hofte
samt præsentere resultater fra Godt Liv med Artrose i Danmark (GLA:D), der fokuserer på at implementere de kliniske
retningslinjer i praksis.
Oplæg
Eva Roos: Hvad er artrose?
Gennemgang af, hvad artrose er bl.a. med udgangspunkt i
symptomer, diagnosekriterier og risikofaktorer for herved at
underbygge, hvorfor træning er godt ved artrose.
Carsten Juhl: Evidens for træning på land
Gennemgang af den videnskabelige evidens for træning til
patienter med knæ- og hofte-artrose og bud på at besvare
spørgsmålene: Hvad er effekten af træning? Hvordan skal jeg
træne? Hvilken type af træning? Hvor hyppigt og med hvilken
intensitet? Hvilke artrose-patienter skal træne?
Ben Waller: Evidence based aquatic therapy in the management
of Osteoarthritis
The aquatic environment has long been used in the management of osteoarthritis. Current evidence suggests, that therapeutic aquatic exercises are as equally effective as land based
exercises in the management of symptoms associated with
osteoarthritis. This presentation will describe the application
of the latest scientific evidence for aquatic exercise in the
clinical setting with this population.
Søren Thorgaard Skou: Træning i klinisk praksis
Oplægget vil introducere Godt Liv med Artrose i Danmark
(GLA:D), der er et nationalt initiativ rettet mod implementering
af de kliniske retningslinjer (træning og uddannelse) for artrose
i knæ og hofter i klinisk praksis, samt præsentere resultaterne
for de over 2.000 patienter, der indtil nu har deltaget i GLA:D.
Læringsmål
• At skabe forståelse for, hvad motivation er, og hvordan
den opstår.
• At få viden om, hvordan man kan bruge motivation i behandlingen.
• At få indsigt i de store muligheder der ligger i teknologi til
at fremme motivation.
Tema
Fremtidens fysioterapeutiske patient har indtil flere kroniske
sygdomme, og fysisk aktivitet er central i behandlingen af disse
patienter. Det bliver altafgørende for en effektiv behandling,
at patienten motiveres til fortsat at være fysisk aktiv resten
af livet. Hvordan motiverer du din patient til det?
Symposiet sætter fokus på motivation. Hvordan opstår motivation i en sundhedsmæssig kontekst? Hvordan vedligeholdes
motivation? Hvordan kan vi bruge de nye teknologier til at
motivere patienter i klinikken, over distancen og gennem livet?
Oplæg
Erik Lykke Mortensen: Motivation – hvordan opstår det?
Hvad er motivation grundlæggende for en størrelse, hvordan
opstår den, og hvilke midler kan vi anvende til at fremme den,
når den forsvinder?
Form og sprog
Oplæg samt panel- og deltagerdiskussion.
Sprog: Engelsk
Symposium, Fredag 15.05-16.35, Plenum
Henning Langberg: Motivation i forbindelse med livsstils
omlægninger
”Tag dig dog sammen!” virker ikke. Hvordan bør fysioterapeuter i fremtiden motivere patienter til at træne hjemme, og
hvordan holder vi kontakt med patienterne, når de har forladt
os? Udviklingen af ny teknologi giver os uanede muligheder.
Bruger du dem?
Eksempler fra CopenRehab forskningsprojekter om motivation
og barrierer for vedvarende adfærdsændring:
Motivation – One size fit’s all?
Erik Lykke Mortensen, Institut for Folkesundhed, Afdeling for
Miljø og Sundhed, Københavns Universitet
Henning Langberg, CopenRehab, Institut for Folkesundhed,
Københavns Universitet
Laura Staun Valentiner, CopenRehab, Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet
Annette Fisker, CopenRehab, Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet.
Motivation – den vigtigste parameter for bæredygtig
klinisk effekt? Skal vi forlange, inspirere, diskutere
eller pace? Hvordan opstår motivation i en
sundhedsmæssig kontekst, og hvordan vedligeholdes
motivation?
1. Laura Staun Valentiner: InterWalk – en app til fastholdelse af
fysisk aktivitet i hverdagen
Projektet arbejder med aktivt at fremme motivation – bliv
inspireret til din praksis.
2. Anette Fisker: Psykologiske barrierer og motivation for tilbagevenden til arbejde
Form
Du bliver som tilhører inddraget ved, at der veksles mellem
oplæg og erfaringsudveksling samt overordnede spørgsmål til
plenum. Motivationsbegrebet diskuteres med udgangspunkt
i forskellige modeller for sundhedsadfærd og i forhold til den
enkelte patients autonomi og de individuelle aspekter? Skal
vi forlange, inspirere, diskutere, pace?
Symposium, Torsdag 15.40-17.10, Sal Jylland
Motor control and low back pain
Peter O´Sullivan, Curtin University, Perth, Australia
Trish Wisbey-Roth, Bounce Back Active Rehabilitation Classes, Sydney, Australia
Lars Henrik Larsen, Bevægelaboratoriet, fysioterapeutuddannelsen UCN, Aalborg
muskuloskeletale område.
• Hvordan udfordringerne på dette område kan systematiseres
og undersøges nærmere i et udviklings- og forskningsperspektiv?
Form og sprog
Skal screening af motorisk kontrol og dysfunktion
inkluderes i fysioterapeutisk praksis i fremtiden?
Facilitator indleder med oplæg og introduktion. Målrettede
oplæg fra de 2 inviterede oplægsholdere med afsæt i cases.
Efterfølgende diskussion af ovennævnte problemstillinger.
Deltagerne inddrages gennem et virtuelt spørgerum og
både deltagere og oplægsholdere kan følge med i spørgsmål
og kommentarer via storskærm.
Kernebudskaber
Sprog: Engelsk
At ridse paradokset op mellem fysioterapeutisk forskning og
praksis i relation til rygsmerter med primært fokus på samspillet mellem motorisk kontrol, smerter og en bio-psyko-social
indfaldsvinkel.
Kerneområder og -spørgsmål:
Biopsykosociale forhold spiller en væsentlig rolle i relation til
tilbagevendende og vedvarende rygsmerter, men hvordan
inddrages disse faktorer i klinisk praksis? Hvilken rolle spiller motorisk kontrol?
Hvordan kan forskning understøtte klinisk praksis? Hvilken rolle spiller forskningen i at afdække sammenhængen?
Hvordan kan fremtidig forskning inkludere motorisk kontrol
og biopsykosociale faktorer?
Tema
Rygområdet hører til de mest udfordrende og omdiskuterede
områder i fysioterapien. Gennem de seneste årtier har forskningen været stærkt fokuseret på at afdække musklernes
rolle som væsentlig årsag til udvikling og fastholdelse af rygsmerter. En bølge af mere eller mindre konceptuelle tilgange
til stabilitet har bredt sig, og trods en generel opfattelse af
at dette er evidensbaseret, er det forskningsmæssige belæg
for denne praksis mangelfuld og selvmodsigende.
Der er bred enighed om at motorisk kontrol spiller en væsentlig rolle i relation til rygsmerter, men både eksperimentel
og klinisk forskning er udfordret af modstridende resultater og
manglende konsensus om grundlæggende forklaringsmodeller.
I praksis er der blandede resultater med at screene for motorisk
kontrol og dynamisk stabilitet, men:
• Er der transfer af disse undersøgelser til rygpatienters daglige
liv og funktioner? • Hvilken rolle spiller psykosociale faktorer?
• Er det muligt at fokusere på biopsykosociale faktorer i klinisk
praksis på basis af forskning?
• Hvilken rolle spiller den kliniske og erfaringsbaserede viden?
Symposiet vil derfor belyse:
• Hvordan motorisk kontrol undersøges.
• Hvilken rolle motorisk kontrol spiller på udvikling og fastholdelse af ryg-smerteproblematikker.
• Hvordan de modstridende og mangeartede forskningsresultater kan understøtte professionsudviklingen indenfor det
Symposium, Lørdag 9.55-11.25, Sal Jylland
Måleredskaber og interventioner til børn med
svære funktionsevnenedsættelser
Eva Nordmark, Lunds Universitet, Sverige
Michelle Stahlhut, Center for Rett syndrom, Region Hovedstaden.
Derek Curtis, Hvidovre Hospital.
Kirsten Nordbye-Nielsen, CPOP i Region Midtjylland, Aarhus
Universitets Hospital
Hvilke udfordringer er der i at måle og evaluere
funktionsnedsættelser? Og hvordan udvælges de
optimale måleredskaber og interventioner? Få viden
om den nyeste forskning og ’best practice’!
Læringsmål
• At deltagerne får et overblik over udfordringer og muligheder
i indsatsen til børn med lette og svære funktionsevnenedsættelser.
• At deltagerne får indsigt i forskning og ’best practice’ i forhold
til anvendelse af måleredskaber og interventioner.
• At deltagerne får præsenteret og får kendskab til eksempler
på, hvordan ny viden er implementeret til denne målgruppe
og sammen med oplægsholderne diskuterer, hvordan vi
kommer videre med at systematisere og vidensbasere den
fysioterapeutiske behandling.
Tema
Børn med lettere og svære funktionsevnenedsættelser er en
forholdsvis stor patientgruppe, som modtager fysioterapi, men
der er mangelfuld evidens omkring interventioner rettet mod
disse børn. Symposiet sætter fokus på de udfordringer, der er
i at måle og evaluere funktionsnedsættelserne, i at udvælge
de optimale måleredskaber og interventioner. Desuden gives
eksempler på, hvordan vi udvikler og implementer ny viden i
klinisk praksis.
Oplæg
Eva Nordmark: Fysioterapi til børn med lette og svære funktionsevnenedsættelser.
Eva vil belyse en række spørgsmål og diskutere perspektiver
på måleredskaber og interventioner til målgruppen, såsom:
Hvad ved vi om indsatsen til børn med svære funktionsevnenedsættelser? Hvilke fremskridt har forskningen gjort? Hvor
er vores viden utilstrækkelig, og hvilke udfordringer møder
børnefysioterapeuten? Nye forretningsområder - hvad skal der til?
Eva Steensig, Lighthouse Business Sociology
Claus Bruun Rasmussen, partner i Business Brooker A/S
Kim Østergaard, Syddansk Universitet.
Michael Blomsterberg, Michaels Cykler, Helsingør
Fysioterapeuter er dygtige sundhedspersoner,
men forretningsforståelsen hos de fleste hæmmer
vækstmulighederne i den selvstændige virksomhed.
Få indsigt og gode råd om udvikling af din
virksomhed!
Michelle Stahlhut: Børn med Rett syndrom
Med udgangspunkt i ICF, vil Michelle belyse de første trin
i udviklingen af en værktøjskasse med veldokumenterede
måleredskaber til en målgruppe, der har svære motoriske og
kognitive funktionsevnenedsættelser.
Læringsmål
Derek Curtis: Børn med CP: GMFCS IV og V
Derek vil fremlægge nogle motoriske måleredskaber med fokus på, hvordan resultaterne påvirker vores fysioterapeutiske
arbejde til børn med svær CP, når vi tester og skal tilrettelægge
det optimale behandlingsforløb for dem.
Tema
Kirsten Nordbye-Nielsen: Børn med CP: GMFCS I, II og III
Kirsten vil præsentere to nye måleredskaber til børn med
gangfunktion og give eksempler på, hvordan de kan anvendes
i planlægning og evaluering af træningen og diskutere, om vi
har brug for validerede undersøgelsesredskaber, der er klassifikationsspecifikke.
Form
Oplæg, diskussioner i mindre grupper og videoklip med refleksion blandt deltagerne. Symposiet afsluttes med fælles
diskussion mellem deltagere og oplægsholdere.
At deltagerne får:
Indsigt i de nyeste tendenser på sundhedsmarkedet
Gode råd og inspiration til, hvordan man kan udvikle sin forretning
Sundhedsmarkedet er i vækst, og der er mange aktører. Fysioterapeuter har en betydelig faglig viden og høj troværdighed
blandt danskere, men forretningsforståelsen er ikke stor, og
det hæmmer vækstmulighederne. Egenforståelsen står i vejen: En fysioterapeut har ikke
kunder, hun/han har patienter. Udfordringen er blot, at mange
patienter også vurderer dele eller hele oplevelsen hos fysioterapeuten som en kunderelation. Det har stor betydning for
den patientoplevede kvalitet, og har derfor betydning for, om
patienten kommer igen en anden gang. Fysioterapeuter skal være bedre til at sælge oplevelser,
ydelser og produkter, og virksomhederne skal have et langt
stærkere ledelsesfokus på den strategiske udvikling. Hør om
de nyeste tendenser på sundhedsmarkedet og få gode råd til,
hvordan du kan udvikle din forretning!
Oplæg
Symposium, Lørdag 09.55-11.25, Lokale 26
Eva Steensig: Health for sale – hvad ved vi om sundhedsmarkedet i dag?
Eva præsenterer en opdateret version af rapporten Health for
Sale. Rapporten estimerede i 2011, at sundhedsmarkedet var
på knapt 18 mia. kr. Siden da er udviklingen gået stærkt, og Eva
præsenterer nye tal og observationer om forbrugeradfærden.
Tre medlemmer af Danske Fysioterapeuters Rådgivende Forum for Vækst giver gode råd. Forummet er nedsat af Danske
Fysioterapeuters hovedbestyrelse med det formål at analysere
branchen og komme med forslag til handlinger fra foreningens
side – og også fra fysioterapeuterne selv. Arbejdet har bl.a.
affødt rapporten ”Patienten er også en kunde”.
Claus Bruun Rasmussen: Partner i Business Brooker A/S. Rådgiver klinikker for fysioterapi om forretningsudvikling og virksomhedsdrift. Kim Østergaard: Juraprofessor ved SDU. Har speciale i udvikling af
kontrakter, der har fokus på partnerskaber og fællesoptimering.
Michael Blomsterberg: Cykelhandler fra Helsingør. Kan ”sælge
alt”. Han synes, at fysioterapeuter forærer alt for meget væk.
Form
Præsentation af den opdaterede rapport ”Health for Sale” incl.
spørgsmål. Korte oplæg ved hver af de tre medlemmer af Det
Rådgivende Forum for Vækst. Plenumdebat med involvering
af deltagerne ledet af de to facilitatorer.
Rapporten og anbefalingerne fra Det Rådgivende Forum
vil ligge på print til deltagerne.
Symposium, Torsdag 15.40-17.10, Lokale 9-10
Physical activity and exercise in COPD
Thierry Troosters, Leuven Universitet, Belgien.
Linette Marie Kofod, Hvidovre Hospital, København
Margrethe Smidth, Forskningsenheden for Almen Praksis,
Aarhus Universitet
domsforværring gennem livet hos personer med KOL. Men hvor
meget fysisk aktivitet skal der til – og hvor ofte? Professor
Troosters fra Leuven Universitet i Belgien præsenterer sin
forskning på dette felt.
Linette Marie Kofoed: Styrketræning af indlagte patienter med
KOL i eksacerbation.
Der anbefales en tidlig rehabiliteringsindsats efter indlæggelse.
Styrketræning kan forebygge en del af det funktionsevnetab,
der forekommer hos patienter indlagt med KOL i eksacerbation.
Fysioterapeut Linette vil fortælle om resultaterne af et projekt
omhandlende progressiv styrketræning af knæekstensorerne
med vægtmanchetter under indlæggelse.
Margrethe Smidth: Samarbejde? Det batter! – Effekten af en
aktiv implementering af et forløbsprogram for KOL.
Effektiviteten af forløbsprogrammer for KOL i det danske
sundhedsvæsen er blevet undersøgt. Forløbsprogrammerne
fastlægger, hvem i sundhedsvæsenet, der gør hvad og hvornår.
Fysioterapeut Margrethe beskriver, hvordan organiseringen
af behandling og kontrol af KOL kan optimeres, så alle sikres
højt kvalificeret behandling med stop af progression af sygdommen og minimering af komplikationerne, når kommune,
almen praksis og sygehus samarbejder.
Form og sprog
Oplæg og spørgsmål der afsluttes med plenumdebat.
Sprog: Engelsk
Få den nyeste viden om effekt af træning til
patienter med KOL og få indsigt i effektive metoder
til implementering af fysisk aktivitet gennem hele
sygdomsforløbet.
Symposium, Torsdag 15.40-17.10, Sal Fyn
Læringsmål
• At deltagerne får indsigt i det nyeste viden om effekt af
fysisk aktivitet og træning i forebyggelse, behandling og
rehabilitering ved kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).
• At deltagerne får indsigt i metoder til implementering af fysisk
aktivitet og træning som en fysioterapeutisk intervention
gennem hele sygdomsforløbet.
Tema
Der er evidens for de gavnlige effekter af fysisk træning igennem hele livet hos personer med lungesygdomme. På trods
af det er denne fysioterapeutiske intervention endnu ikke
forankret i den daglige behandling, fx under indlæggelsen ved
eksacerbation. Når personer med KOL støttes til at blive aktive
og deltagende i deres kroniske lungesygdom, er det afgørende
med en koordineret og målrettet indsats mellem kommune,
almen praksis og sygehus for at påvirke sygdomsudviklingen
i en positiv retning.
Physical activity for cancer patients during and
after cancer treatment
Anna Campbell, University of Dundee, Scotland
Nicole L. Stout, USA.
Morten Quist, Rigshospitalet, København
Hvem har gavn af træning under og efter et
kræftforløb? Hvor tidligt skal man påbegynde
træningen? Hvordan vurderer man, hvem der har
behov for træning? Læringsmål
Oplæg
Thierry Trooster: Betydning af fysisk aktivitet for personer med
KOL.
Der er en sammenhæng mellem lavt aktivitetsniveau og syg-
At deltagerne får:
• Indsigt i evidensen for træning til kræftpatienter
• Indsigt i forskellige former for træning til kræftpatienter • Indsigt i effekterne af træning til kræftpatienter
• Kendskab til modeller m.h.p. at vurdere behovet for genoptræning/rehabilitering under og efter en kræftsygdom
• Kendskab til effekten af træning til kræftpatienter med
avanceret sygdom
Tema
I det seneste årti er der sket en stor udvikling inden for evidensen af træning til kræftpatienter. Hvor man for 10 år siden var
meget bekymret for, om kræftpatienter tog skade af fysisk
aktivitet under deres sygdomsforløb, har man i dag stærk
evidens for effekt hos kræftpatienter, der gennemfører fysisk
aktivitet under og efter et kræftforløb. Evidensen peger på
en lang række positive effekter som forbedret funktionel
kapacitet, forbedret livskvalitet, øget kondition og styrke,
nedsat depression etc. Desuden tyder evidensen på, at der
ikke er nogen alvorlig risiko ved at være aktiv.
I dag er forskningen derfor rettet mod ”Hvem har gavn af
træning?”, ”Hvor tidligt skal man påbegynde træningen?” og
”Hvordan vurderer man, hvem der har behov for træning?” De
tre oplægsholdere vil besvare de nævnte spørgsmål.
Oplæg
Anna Campbell: Exercise oncology – En gennemgang af litteraturen inden for træning af kræftpatienter.
Oplægget tager udgangspunkt i rationalerne for de første
træningsstudier til kræftpatienter frem til nuværende og
fremtidige randomiserede kliniske træningsstudier. Desuden
beskrives effekten af træning fra celleniveau på musemodeller
til fysiologiske og psykosociale effekter på patienter. Physiotherapy for the severely paretic arm and
hand in patients with acquired brain injury
Gert Kwakkel, VU University Medical Center, Amsterdam, Holland
Jane Burridge, University of Southampton, England
Christian Gunge Riberholt, Glostrup Universitets Hospital,
Danmark
Få viden om evidensbaserede træningsformer efter
en erhvervet hjerneskade og få kendskab til, hvordan
teknologi kan benyttes i neurorehabilitering.
Læringsmål
At deltagerne får:
• Indsigt i evidensbaserede træningsformer til den paralytiske
eller paretiske arm og hånd.
• Indsigt i, hvorledes graden af parese kan være bestemmende
for, hvilke intervention(er) der med fordel kan benyttes
fremfor andre.
• Viden om timing, fokus og intensitet af den evidensbaserede
træning efter en erhvervet hjerneskade.
•K
endskab til, hvorledes træning kan understøtte hjernens
plasticitet og den spontane bedring i funktion.
• Kendskab til, hvorledes teknologien, herunder robottræning,
virtual reality og elterapi kan benyttes i neurorehabiliteringen.
Tema
Nicole L. Stout: Prospective Surveillance Model for rehabilitation.
Dette screeningsværktøj anvendes til at detektere og opfange
fysiske og funktionelle problemstillinger hos brystkræftpatienter tidligt i deres sygdomsforløb. Med dette redskab kan
den rette rehabilitering iværksættes, og patienten fastholde
et fysisk aktivitetsniveau gennem hele sygdomsforløbet.
Morten Quist: Exercise in advanced stage cancer.
Effekten af træning hos uhelbredelige kræftpatienter er et
forholdsvis nyt forskningsområdet. Den nuværende viden
omfatter hovedsageligt træning af patienter i et tidligt stadie
af deres sygdom. Med udgangspunkt i forskning på inoperable
lungekræftpatienter beskriver dette oplæg mulige effekter
af træning til kræftpatienter i en palliativ fase af deres sygdomsforløb.
Form og sprog
Der er i de seneste år sket stor udvikling inden for behandlingsinterventioner til den svært paretiske/ paralytiske overekstremitet. Særligt inden for områderne elterapi og robotteknologi
er der sket stor udvikling. Oplægsholderne vil præsentere
resultater fra egne studier og/eller fra praksis. Fælles for
oplæggene er, at de omhandler interventioner til den svært
paretiske eller helt paralytiske overekstremitet som følge af
en erhvervet hjerneskade.
Oplæg
Gert Kwakkel: Studie om effekten af mCIMT og EMG-NMS
Explicit stroke trail (EXplaining PLastICITy) er et randomiseret
multicenter-studie. I studiet er effekten af mCIMT til patienter
med lidt funktion i arm og hånd og EMG-kontrolleret neuromuskulær stimulering (EMG-NMS) til patienter med ingen eller
meget lidt funktion i arm og hånd undersøgt. Gert Kwakkel
præsenterer og diskuterer resultaterne fra studiet. Individuelle oplæg med efterfølgende spørgsmål og diskussion.
Sprog: Engelsk
Jane Burridge: Robotteknologi kombineret med elterapi
Studiet omhandler robot teknologi kombineret med elektrisk
stimulering. Studiets formål har været at udvikle et rehabiliteringssystem, der giver præcise niveauer af elektrisk stimulering
til skulder, albue og hånd, så det er muligt at udføre målrettede
aktiviteter, hvor der indgår dagligdagsredskaber. Christian Riberholt: Virtual reality og opgavespecifik træning
Behandling af overekstremiteten er ofte en udfordring i rehabiliteringen, idet intensitet, timing og valg af intervention
er svær. Christian fortæller om baggrunden for og erfaringer
med implementering af virtual reality kombineret med opgavespecifik træning til arm og hånd i klinisk praksis.
Form og sprog
De tre oplægsholdere vil hver især komme med et oplæg, og
herefter er der plenumdebat med mulighed for diskussion og
uddybende spørgsmål.
Sprog: Engelsk
Symposium, Torsdag 15.40-17.10, Lokale 7-8
Simple exercise interventions for geriatric
patients, with particular focus on medical
patients and patients with hip fractures
Jonathan F Bean, Department of Physical Medicine and Rehabilitation, Harvard Medical School, MA, USA
Morten Tange Kristensen, Physical Medicine & Rehabilitation
Research – Copenhagen, Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling,
og Ortopædkirurgisk Afdeling, Hvidovre Hospital
Mette Merete Pedersen, Klinisk Forskningscenter, Hvidovre Hospital og Physical Medicine & Rehabilitation Research – Copenhagen, Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling, Hvidovre Hospital
Få overblik over anvendelighed og effekt af
simple træningsinterventioner til forøgelse af
fysisk funktion hos medicinske patienter og
patienter med hoftebrud, forud for, under og efter
hospitalsindlæggelse.
Læringsmål
At deltagerne får indsigt i:
• Hvordan rehabilitering kan indgå i forebyggelsen af svækkelse og funktionstab hos ældre borgere.
• Gennemførlighed og effekt af simple træningsinterventioner
til forøgelse af fysisk funktion hos ældre medicinske patienter
og patienter med hoftebrud.
Tema
For ældre borgere, ældre medicinske patienter og patienter med
hoftebrud, anbefales træning til at forebygge aldersrelateret
funktionstab og til at øge fysisk funktion efter sygdom. Det
er dog ikke entydigt, hvilken sammensætning af træningsprogram, der er mest optimal. Symposiet vil give et overblik
over anvendelighed og effekt af simple træningsinterventioner til forøgelse af fysisk funktion, forud for, under og efter
hospitalsindlæggelse.
Oplæg
Jonathan F Bean: Attributes associated with mobility in older
patients.
While mobility is a problem commonly treated within rehabilitative care, for many providers, it is not clear what attributes
should be targeted by care to optimize mobility. This presentation will review the current literature on attributes linked
to poor mobility status and mobility decline. It will identify
the subset of attributes, which are most strongly associated
with mobility decline among community dwelling older adults.
Morten Tange Kristensen: Genoptræning efter hoftebrud.
Mange patienter genvinder ikke tidligere funktionsniveau
efter et hoftebrud, til trods for at langt de fleste modtager
fysioterapi. Men hvornår i genoptræningsforløbet er forskellige
træningsformer gennemførbare, hvor ofte og hvor længe skal
der trænes, og hvad synes effektivt? Præsentation af evidens.
Mette Merete Pedersen: Genoptræning efter akut medicinsk
indlæggelse.
Lavt funktionsniveau og inaktivitet kendetegner ældre medicinske patienter under en akut indlæggelse. Ældre som
indlægges med akut sygdom er derfor i risiko for at miste
muskelstyrke og funktionsevne med betydning for evnen til
at klare sig selv efter udskrivelse fra hospitalet. Simple og
effektfulde tiltag er derfor ønskelige. Tilhørerne får et indblik
i, hvad litteraturen viser om effekten af en akut hospitalsindlæggelse og genoptræning på ældres fysiske funktion og
bliver herunder introduceret til et konkret forskningsprojekt.
Form og sprog
Oplæg og afsluttende plenumdebat med spørgsmål fra salen.
Hertil kommer en workshop lørdag, som symposiet hænger
sammen med.
Sprog: Engelsk
Symposium, Fredag 15.05-16.35, Sal Jylland
Spasticity or hypertonia – what do the patients
actually have?
Anand Pandyan, Keele University, England
Jens Bo Nielsen, Institut for Sport og Ernæring, Københavns
Universitet
Jakob Lorentzen, Helene Elsass centret, Københavns Universitet
Rasmus Frisk, Københavns Universitet.
Hvad er definitionen på spasticitet og hvad er årsagen
til forøget tonus? Få overblik over målemetoder og
behandlingsforslag til forskellige typer hypertoni.
forskning. Anand har derudover stor interesse for spasticitet,
og har bl.a. arbejdet med at beskrive og definere spasticitet.
Jens Bo Nielsen: Hvad er spasticitet – hvorfor er det væsentligt
med en specifik definition af spasticitet?
Jens har i mere end 25 år arbejdet med hjerneforskning i relation
til spasticitet. Jens har stor viden og interesse for neurorehabilitering og er tilknyttet Helene Elsass centeret.
Form og sprog
Symposiet vil foregå som et ”battle” mellem de to oplægsholdere Anand Pandyan og Jens Bo Nielsen med en opsamling
til sidst. Tilhørerne i symposiet søges inddraget med kommentarer og egne erfaringer.
Sprog: Engelsk
Læringsmål
Der eksisterer forskellige definitioner på spasticitet (Pandyan
og Lance primært). Deres styrker og svagheder bliver præsenteret og diskuteret.
• Få klarhed over, hvilken definition der bør anvendes fremadrettet.
• Få overblik over forskellige årsager til forøget tonus samt
mekanismerne bag (spasticitet, tonus, dystoni, rigiditet
samt sekundære komplikationer).
• Få overblik over forskellige målemetoder samt behandlingsforslag til forskellige typer af hypertoni.
• Vær gerne med til at diskutere sammenhængen mellem
måleresultater og behandlingsforslag med oplægsholderne.
Symposium, Lørdag 9.55-11.25, Sal Sjælland
Tema
Emma Swärdh, Sektionen för Fysioterapi, Institutionen för
neurobiologi, Karolinska Institutet, Stockholm, Sverige
Jakob Dufresne, Gigtforeningen, Kong Christian X’s Gigthospital i Gråsten
Trine Seneca, Aarhus Universitetshospital
Med et klinisk formål for øje er sigtet at give en forståelse
af aktuel viden på spasticitetsområdet. Der tages udgangspunkt i konkrete symptomer og patientdemonstration som
udgangspunkt for eksperternes foredrag. Anand Pandyan og
Jens Bo Nielsen repræsenterer i en vis grad de to definitioner
på spasticitet, og sessionen vil foregå som et ”battle” mellem
de to oplægsholdere med en opsamling til sidst.
Oplæg Jakob Lorentzen: Introduktion til symposiet.
Jakob har skrevet ph.d. afhandling om evaluering af spasticitet.
Han har klinisk og forskningsmæssigt arbejdet med forskellige typer af neurologiske patienter, primært cerebral parese,
Rett syndrom, traumatisk hjerneskade, sclerose og apopleksi.
Rasmus Frisk: Patientdemonstration.
Rasmus har klinisk erfaring indenfor neurorehabilitering, særligt apopleksi. Han har for nylig afsluttet kandidatuddannelsen
med speciale inden for motorisk læring. Rasmus har på det
seneste beskæftiget sig med det sensoriske feedback under
gang hos patienter med spasticitet, hovedsageligt personer
med cerebral parese.
Anand Pandyan: Hvad er spasticitet? – hvad er baggrunden for
den bredere definition.
Anand er oprindelig biomedico ingeniør og har specielt interesse for rehabilitering inden for neurologi og anvendt klinisk
Træning til personer med gigt og
bindevævslidelser – hvordan og hvor meget?
Hvordan og hvor meget skal der trænes? Få
indsigt i den nyeste viden om træningsprincipper
og træningsintensitet til personer med gigt og
bindevævslidelser.
Læringsmål
• At deltagerne får indsigt i den nyeste viden om træningsprincipper i forhold til reumatoid artrit, spondylartropati og
bindevævslidelser
• At deltagerne får mulighed for at reflektere over egen praksis
i forhold til viden og evidens. Tema
Træning anses i dag som en vigtig del af behandlingen til
personer med gigt og bindevævslidelser.
Tidlig diagnostik og tidlig aggressiv medicinsk behandling
har været i fokus inden for de reumatologiske lidelser de sidste
ca. 15 år, hvor der også har været øget opmærksomhed på den
komorbiditet, som følger specielt de kardiovaskulære tilstande.
Ændringen i den medicinske behandling har vist sig at
have en positiv effekt på sygdomsaktivitet, og udviklingen
af ledforandringer og sygdomsforløbene er i dag hyppigere
af mildere karakter.
Alligevel ser det ud til at personer med gigt ofte ikke lever
op til de sundhedsmæssige anbefalinger, der er for normalbefolkningen, grundet barrierer som træthed, smerter, angst
og symptomer fra følgesygdomme. Symposiet sætter fokus på den nyeste viden om træningsintensiteten. Oplægsholderne inddrager egne praktiske erfaringer med træning i forhold til patientgrupperne og debatterer
de barrierer, de møder hos patienterne.
Oplæg
Emma Swärdh: Reumatoid artrit.
Emma præsenterer sin forskning om, hvordan fysioterapeuter
kan støtte og vejlede personer med reumatoid artrit til at være
mere aktive – inkl. principper og anbefalinger for træning og
intensitetsniveau. Jakob Dufresne: Spondylartropati.
Jakob præsenterer sin viden om træning til personer med
spondylartropati ud fra litteraturen samt sit arbejde på Kong
Christian X’s Gigthospital i Gråsten.
Trine Seneca: Bindevævslidelser.
Trine Seneca præsenterer sin viden om træning til personer med
SLE/lupus, dermato- og polymyositis samt sklerodermi ud fra
litteraturen samt sit arbejde på Aarhus Universitetshospital.
Form
Oplæg, spørgsmål til oplægsholderne og plenumdebat.
• Hvad skaber kvalitet i vidensbaseret undersøgelse af motorisk
kontrol i fysioterapi?
• Hvor er udfordringerne i samspillet mellem forskningsbaseret
og praksisbaseret viden i fysioterapi?
• Hvad består udfordringerne af – i teori, praksis, forskning
og uddannelse?
Læringsmålene tager afsæt i teorier, metoder og forskningsresultater og i relation til motorisk kontrol diskuteres det
fysioterapeutiske paradigme og de strategiske retninger, med
henblik på at stille kritiske spørgsmål til konceptualisering i
fysioterapi, evidensbegrebers anvendelse i fysioterapi samt
professionsudvikling i fysioterapi i relation til motorisk kontrol
på et bredt vidensbaseret grundlag.
Tema
Bevægelse er kernen i fysioterapi (WCPT) og motorisk kontrol
udgør derfor et af fysioterapiens væsentligste omdrejningspunkter. Motorisk kontrol er et komplekst begreb, og metoder
til at analysere og intervenere i relation til motorisk kontrol
bør derfor rettes mod at rumme kompleksiteten i såvel neurofysiologiske, biomekaniske og psykosociale parametre på
baggrund af forskning, strukturerede praksiserfaringer og
modeller i relation til motorisk kontrol. Forskningsmæssigt er der stærkest fokus på reduktionistiske metoder. I praksis tager de fleste fysioterapeuter derimod afsæt i
multi-faktorielle sammenhænge, men analyse af bevægelse
og funktioner kan udfordre mange fysioterapeuter. Der er
behov for kompetenceudvikling, da det er udfordrende at
dokumentere de anvendte analyser og fund i den fysioterapeutiske undersøgelse.
Samlet set medfører det en risiko for manglende sammenhæng i fysioterapeutisk professionsudvikling, der bør
baseres på et samspil mellem praksisbaseret og forskningsbaseret viden.
Oplæg
Vidensbaseret undersøgelse af motorisk
kontrol i fysioterapi
Hans Lund, Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion
og Fysioterapi. Syddansk Universitet
Jens Olesen, Hammel Neurocenter
Lars Henrik Larsen, Bevægelaboratoriet, fysioterapeutuddannelsen UCN.
Hvad er udfordringen i vidensbaseret undersøgelse
af motorisk kontrol i fysioterapi, og hvor stor er den?
Hvordan sikres linket mellem forskningsbaseret og
praksisbaseret viden?
Læringsmål
• At rette fokus mod en række relevante udfordringer for
fysioterapeuter:
Lars Henrik Larsen: Introduktion, rammesætning, målsætning.
Lars Henrik mener, at udvikling af metoder til analyse af grundlæggende bevægelsesmønstre og bevægelsesstrategier er
en af de primære indfaldsvinkler til at opnå større succes
med den kliniske indsats i relation til motorisk kontrol og
motorisk læring.
Jens Olesen: Definition af fysioterapi og kort om vidensbasering
i teori og praksis.
Jens argumenterer for at klinisk praksis og forskning bør funderes på et bredere videnskabeligt grundlag, og at kommunikation
og relationskompetence er vigtige områder i fysioterapi, som
bør fokuseres højere og gå hånd i hånd med andre kerneområder
og kernekompetencer i fysioterapeutiske processer.
Hans Lund: Evidens og forskningsbasering i fysioterapi – status,
udfordringer og visioner.
Hans argumenterer for, at der er behov for at understøtte
systematisk tilgang til viden i både forskning og praksis. Argumenterer også for, at der er behov for en praksisnær tilgang
til videnspørgsmål som basis for forskning.
Oplægsholder: Praksisbasering og fysioterapeutisk viden – status,
udfordringer og visioner
antropologi belyse, hvordan livet med langvarige smerter
opleves fra patientens synspunkt, og hun vil trække relationer
til klinisk praksis.
Form
Introduktion og fire korte oplæg. Herefter diskuteres og belyses
omdrejningspunkterne med afsæt i en række prædefinerede
spørgsmål. Tilhørerne inddrages med dilemma-spørgsmål
og indgår i afstemninger, og parallelt hermed laves en liveblogging på storskærm for at øge refleksionen over emnet,
både før, under og efter symposiet.
Hvordan opleves sygdom – og hvad kan det betyde for smerter?
Hvordan kan sygdomsopfattelse påvirke smerter, og hvordan kan fysioterapeuter arbejde med patientens opfattelse
i praksis.
Morten Høgh: Kan effekten af smertebehandling måles på VAS?
Morten kigger ned i klinisk praksis og giver praktiske referencer
til, hvordan fysioterapeuter kan måle effekt af behandlingen
hos patienter med komplekse smerter.
Form og sprog
Oplæg med mulighed for spørgsmål til oplægsholderne.
Why is chronic pain so complex? And how
should we interpret evidence to facilitate
optimum management?
Mick Thacker, King’s College, London, England
Eva Hauge, Rygklinikken, Odense
Morten Høgh, Fysiocenter, Aarhus
Få opdateret viden om evidensbaseret praksis i
relation til patienter med langvarige og komplekse
livssituationer, hvor smerte er det primære symptom.
Læringsmål
• At deltagerne får forståelse for, at smerte er en subjektiv
oplevelse, der kan påvirkes af en række bio-psyko-sociale
faktorer.
• At deltagerne får indsigt i, hvordan man kan arbejde evidensbaseret med dokumentation og effektmåling af komplekse
smertetilstande i klinisk praksis.
Tema
Smerte er ikke et symptom på vævsskade, men en personlig
oplevelse, der modificeres af mange faktorer. Som fysioterapeut er det afgørende, at vi har kendskab til disse faktorer
for at kunne inddrage dem i vores forståelse, undersøgelse
og behandling af smertetilstande. Symposiet sætter fokus på
evidensbaseret praksis i relation til patienter med langvarige
og komplekse livssituationer, hvor smerte er det primære
symptom.
Oplæg
Mick Thacker: The biopsychosocial model and pain
En opdatering i smertefysiologi – herunder især biologiske
forhold og deres relation til kognition og sociale relationer,
samt hvordan biologien kan bidrage til kronificering af smerter.
Eva Hauge: Sociale faktorer i relation til smerte
Eva vil med udgangspunkt i sit masterprojekt i sundheds-
Sprog: Engelsk
Symposium, Lørdag 9.55-11.25, Plenum
workshops
36 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Workshops
Akillesseneruptur - funktionel genoptræning
efter ikke-operativ behandling
Marianne Christensen, Aalborg Universitetshospital
Maria Svennergren, Hvidovre Universitetshospital
Få viden om diagnostik og behandling samt konkrete
redskaber til undersøgelse og træningsforløb.
Ansvarlig for workshoppen er
Marianne Christensen, fysioterapeut MSC. Diagnostisk funktion
med forundersøgelser og herunder ansvar for diagnostik og
behandling af akillesseneruptur. Medvirket til opstart af Dansk
Akillesseneruptur Database.
Maria Svennergren, fysioterapeut, stud. master i fysioterapi,
Lunds Universitet. Masterprojekt om målemetoder af akillessenelængde efter ruptur. Ansvarlig for genoptræning af
akillesseneruptur i samarbejde med fysioterapeut Thomas
Budolfsen
Formål
• At formidle viden om funktionel genoptræning ved akut
akillesseneruptur.
• At medvirke til at sikre en god kvalitet af behandlingen ved
at give deltageren viden om diagnostik og behandling, samt
give konkrete redskaber til undersøgelse og træningsforløb.
Baggrund
Akillessenen er kroppens største sene, og en ruptur af senen
er en hyppig skade med en hyppighed på 11-37 pr. 100.000,
og tendensen er stigende i de seneste årtier. Årsagen til en
akillesseneruptur er typisk sportsaktiviteter, og det rammer
oftest mænd i alderen 40-60 år.
Akillesseneruptur har traditionelt været behandlet med
operation. Konservativ behandling har også været anvendt,
men har haft en høj reruptur rate på op til 16% mod 3% ved
operation. Bivirkninger ved operation i form af infektion og
arvæv kan være invaliderende, hvilket har givet anledning til
fortsat udvikling af den ”ikke operative” behandling.
Ved funktionel genoptræning startes tidligt i immobiliseringsperioden med ubelastede bevægeøvelser og herefter
langsomt stigende belastning med fokus på dosering af styrketræning og fokus på at undgå belastning på udspændt sene.
Dette har i flere studier vist sig at nedsætte raten af reruptur
betragteligt og der er ikke fundet forskel i funktionsniveau
mellem operation og funktionel genoptræning 1 år efter skaden.
Der er dog stadig ikke konsensus om valg af behandlingsform,
og derfor ses meget forskellige behandlingstilbud på sygehuse
i Danmark.
Ved et så radikalt skift i behandlingsform er det vigtigt, at
alle involverede fagpersoner er opdateret omkring baggrund,
behandling og risikofaktorer. For fysioterapeuter, der skal
varetage en genoptræning som erstatter en operation, er det
især nødvendigt at kende behandlingsprincipper, restriktioner
og komplikationsrisici.
Indhold og form
• Teoretiske oplæg og praktisk afprøvning:
• Baggrund og evidens bag valg af operation eller funktionel
genoptræning til behandling af akillesseneruptur.
• Test og målemetoder til diagnostik og effektmåling. Praktisk
afprøvning.
• Funktionel genoptræning – hvad er det? Eksempel på et
patientforløb med træningsprogram og praktisk afprøvning
af øvelser.
Workshop, Lørdag 10.45 - 11.25, Lokale 21
Akupunktur som fysioterapeutisk
behandlingsmiddel
Ole Andersen, Nørresundby Fysioterapi, Nørresundby
Få opdateret viden om relevans af akupunktur i
fysioterapi og se behandling med akupunktur mod
hovedpine, rygsmerter og knæsmerter relateret til
artrose.
Formål
• At give opdateret viden og dokumentation for akupunktur
og dens relevans i fysioterapi.
• At demonstrere behandling med akupunktur i forhold til tre
RCT studier om hhv. hovedpine, rygsmerter og knæsmerter
relateret til artrose.
Baggrund
• Akupunktur kan lindre muskelog ledsmerter samt hovedpine.
• Akupunktur kan mildne kvalme og hedeture.
• Akupunktur virker bedst ved en serie på 6-12 behandlinger.
• Akupunktur er generelt en sikker og bivirkningsfri behandlingsmetode
Tidens udvikling og videnskabelige fremskridt har medført
et nyt syn på, hvornår akupunktur kan anvendes til at behandle lidelser og sygdomme. En tidssvarende behandling
med akupunktur bør baseres på en lægefaglig undersøgelse
samt moderne viden om sygdomme, symptomer og smerter.
Behandlingen foregår ved, at man stikker tynde nåle ind i hud
og muskler. Her stimulerer nålene nerverne. Dette kan dels
resultere i lokal øget blodgennemstrømning samt udskillelse
af smertedæmpende hormoner. Endelig kan nålebehandlingen
påvirke den mentale oplevelse af symptomer og smerter.
Virkningen er ofte langsomt indsættende. Man skal derfor
typisk behandles 6-12 gange, inden der er optimal effekt.
Nutidig viden, baseret på forskning og randomiserede kliniske undersøgelser, har givet en nuanceret forståelse for
Fagkongres 2015 / Abstracts / Workshops / 37
akupunkturens neurofysiologiske mekanismer, samt belyst
til hvilke lidelser og sygdomme metoden kan være relevant
at anvende.
Flere metaanalyser, systematiske reviews, multicenterundersøgelser og kliniske retningslinjer er generelt positivt stemt
for, at akupunktur kan indgå som et supplement i behandlingen
af udvalgte lidelser og smertetilstande.
Konklusionerne lyder i flere tilfælde, at en tillægsbehandling
med akupunktur kan bidrage med yderligere smertelindring,
bedre funktionsniveau samt øget livskvalitet for den enkelte patient. Akupunktur er yderligere vurderet til at være
omkostningseffektiv ved forskellige kliniske sygdoms- og
smertetilstande, hvor nåleprisen er ca. 30-80 kr. for en serie
af 5-10 behandlinger.
Form og indhold
Et teoretisk oplæg med gennemgang af tre RCT studier med
relevans for fysioterapeuter med efterfølgende demonstration af akupunkturbehandlingen med belysning af de kliniske
tilstande samt eksempler på, hvordan de kan behandles med
akupunktur i en fysioterapeutisk kontekst.
• Hovedpine
• Rygsmerter
• Knæsmerter relateret til artrose
De to første indgår i kliniske retningslinjer (i udlandet), og sidstnævnte har fået påvist relevante effekter i flere metaanalyser.
Baggrund
Personer, som søger behandling for ondt i ryggen, udgør et
stort diagnostisk problem. Betegnelsen ”lænderygsmerter” er
blot en beskrivelse for et symptom, som dækker over forskellige årsager til smertens opståen.
Hvor kommer smerten i ryggen fra? Dette emne har været
kontroversielt igennem sundhedsvidenskabens historie, og
sofistikerede diagnostiske metoder som MR-scanning, blokade og EMG-målinger har været fremherskende. Imidlertid
tyder den seneste forskning på, at det i et rimeligt omfang er
muligt at identificere smertekilden bag symptomet ved hjælp
af symptombillede og patientens smertesvar på fysiske test.
Indhold
Tom Petersen og Mark Laslett har brugt det seneste år på at
updatere deres 10 år gamle klassifikationssystem bestående af
12 syndromer. De nye kriterier præsenteres baseret på seneste
diagnostiske evidens. Adskillige af de eksisterende syndromer
har reviderede kriterier, og nye syndromer er tilføjet (f.eks.
spondylolistese, fraktur og central sensitivering).
Form
Foredrag, demonstration af test og debat med deltagerne.
Ansvarlig for workshoppen
Tom Petersen, fysioterapeut, ph.d., Ryg- og Genoptræningscenter København.
Ansvarlig for workshoppen er
Ole Andersen, MPH, specialist i muskuloskeletal fysioterapi
og formand for Dansk Selskab for Akupunktur i Fysioterapi
samt tre andre fysioterapeuter, der har bestået akupunkturuddannelsen.
Workshop, Fredag 15.05-15.45, Lokale 26
Workshop, Fredag 15.55-16.35, Lokale 7-8
E-health, telerehabilitering, telemedicin,
velfærdsteknologi i fysioterapi
Diagnostisk klassifikation af uspecifikke
lænderygsmerter
Lars Damkjær, Henrik Hansen, Pernille Ravn Jacobsen,
Anja Semke, Jakob Nielsen
Tom Petersen, Ryg- og Genoptræningscenter København.
Bliv opdateret på klassifikationsmodellen og vær
med til at diskutere, om man ved hjælp af klinisk
undersøgelse kan identificere den smertegivende
struktur i lænderyggen.
Formål
Workshoppen vil forsøge at besvare spørgsmålet: Er det muligt
ved hjælp af klinisk undersøgelse at identificere den smertegivende struktur i lænderyggen, såsom diskus, facetled,
sakroiliakaled, nerverod, perifært nervevæv og myofascielle
strukturer?
Mini-workshop med korte oplæg og etablering af nyt
netværk for fysioterapeuter med interesse for ny
teknologi i fysioterapi.
Formål
• At give korte præsentationer af forskellige teknologiske
muligheder
• At give deltagerne mulighed for at danne netværk
Indhold
Der er i kommuner og regioner kommet et større fokus på at
anvende tablets, smartphones og anden teknologi i forbindelse
med genoptræning, rehabilitering og indsatser målrettet til
personer med kronisk sygdom. Den nye teknologi skal blandt
andet sikre bedre compliance, øget tryghed for patienterne og
muligheden for at give mere fysioterapi uden nødvendigvis at
øge personaleressourcer. Men måden at anvende teknologien
på er meget forskellig fra sted til sted, og der mangler stadig
viden om, hvordan man kommer fra projekt til drift.
Visionen er, at:
• Effektmåling skal kunne bruges på medarbejderniveau som
dagligt arbejdsredskab, hvor medarbejderen kan følge den
enkelte borger.
• Effektmåling skal kunne anvendes i forbindelse med styring
og læring på forskellige niveauer i SUF.
Udvælgelse af effektmål
Form
Der er inviteret en række aktører, der har erfaring på området.
De holder hver et kort oplæg med efterfølgende mulighed for
diskussion, hvor der også bliver mulighed for selv at bidrage
med egne erfaringer.
Ansvarlige for workshoppen
Sundhedspolitisk konsulent Sille Frydendal og faglig redaktør
Vibeke Pilmark, Danske Fysioterapeuter
Workshop, Lørdag 10.45-11.25, Lokale 24
Udvælgelsen af effektmål er foretaget på baggrund af en
række principper. Der er udvalgt i alt 12 forskellige patientrapporterede effektmålingsskemaer, der dækker genoptræningsområdet i KK.
På workshoppen vil der blive fremlagt principper for udvælgelse og eksempler på effektmålingsredskaberne.
Borgerrapporterede data og en digital løsning
Indsamlingen af data for effekt i KK sker med en digital
løsning. Ambitionen er, at borgerne selv taster direkte i databasen, men data skal samtidig være tilgængelige i realtime til
brug for den kliniske evaluering og samtale om målopfyldelse
mellem borger og terapeut.
Indhold og form
1. Erfaringer fra testfasen fremlægges.
2. Vores bud på anvendelse af data for effekt i kommunal
genoptræningspraksis.
3. Drøftelse med deltagerne om effektmåling som udtryk
for kvalitet.
Effektmåling og effektstyring på
genoptræningsområdet i Københavns
Kommune
Henning Langberg, CopenRehab, Institut for Folkesundhed,
Lars Damkjær, Center for Kvalitet og Sammenhæng, Københavns Kommune
Berit Christensen, Københavns Kommune
Claus Syberg Henriksen, Københavns Kommune
Oplægsholdere:
• Henning Langberg, professor i rehabilitering og arbejder i sin
forskningsenhed CopenRehab blandt andet med forskning i
den kommunale genoptræningsopgave
• Lars Damkjær, fysioterapeut og sundhedsfaglig specialkonsulent i Center for Kvalitet og Sammenhæng i Københavns
Kommune
• Berit Christensen er antropolog og har speciale i evaluering,
ansat i Københavns Kommune
• Claus Syberg Henriksen, kultursociolog, ansat i Københavns
Kommune
Ansvarlig for workshoppen
Få inspiration til effektmåling af kommunal
genoptræning og vær med til at diskutere
effektmåling som udtryk for kvalitet.
Lars Damkjær, Center for Kvalitet og Sammenhæng, Københavns Kommune
Formål
Vi ønsker at fremlægge vores erfaringer fra testfasen. Vi vil
give vores bud på anvendelse af data for effekt i kommunal
genoptræningspraksis. Vi vil lægge op til drøftelse af effektmåling som udtryk for kvalitet.
Baggrund
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) i Københavns
Kommune (KK) arbejder med effektmåling og effektstyring på
genoptræningsområdet. Ønsket er, at forvaltningens kerneopgave – at skabe værdi og resultater med borgerne – kommer
i centrum for kvalitetsarbejdet og styringen i forvaltningen.
Evidens og klinisk praksis i sportsfysioterapi –
Skulder
Hands off terapi kan ikke stå alene i behandling
af hænder
Mogens Dam, Bülowsvej Fysioterapi & Træning, København
Josef M. Andersen, FysioConsult Copenhagen
Hør om evidens vedrørende udvalgte
skulderdiagnoser og oplev en praktisk gennemgang af
målemetoder, diagnostik og behandling samt dialog
om forebyggelse.
Hands off terapi kan ikke stå alene i behandling af
hænder!
Formål
At formidle sammenhængen mellem forskning og daglig praksis
til deltagerne med udgangspunkt i det faglige katalog inden
for skulderområdet.
Baggrund
Siden 2009 har Dansk Selskab for Sports Fysioterapi udarbejdet
faglige kataloger for at skabe et overblik over den videnskabelige evidens vedrørende fysioterapeutisk forebyggelse,
diagnostik og behandling inden for de hyppigste sportsskader.
Det faglige katalog baseres på idræts- og fysioterapirelevant
litteratur, der identificeres gennem en systematisk litteratursøgning. Derefter foretages en kritisk gennemgang af
litteraturen og sammenfatning af den samlede evidens.
Det faglige katalog indeholder således en opdateret vurdering af evidensniveauet for idrætsfysioterapeutiske interventioner indenfor udvalgte diagnoser i kroppens forskellige
regioner. Det faglige katalog på skulderområdet dækker evidensen for diagnose, forebyggelse og behandling af supraspinatus
ruptur og Bankart læsion. Begge væsentlige kliniske problemstillinger som idrætsfysioterapeuter og muskuloskeletale
fysioterapeuter møder i deres hverdag.
Indhold og form
Den videnskabelige evidens inden for udvalgte skulderdiagnoser præsenteres, herunder supraspinatus ruptur og Bankart
læsion. Der vil være en praktisk gennemgang af målemetoder, diagnostik og behandling, samt en afsluttende snak om
forebyggelse.
Deltagerne inddrages gennem dialog og aktiv medvirken.
Workshop, Fredag 15.05-15.45, Sal Sjælland
Formål
• At sætte fokus på fysioterapeutens potentielle rolle og sætte
følgende spørgsmål til diskussion:
• Hvad kan fysioterapeuter tilbyde patienter med håndledsfrakturer?
• H vilke rammer er der brug for, hvis fysioterapeuter skal
inddrages i det tværfaglige tilbud til denne patientgruppe?
• Er træning og skinnebehandling den bedste behandling, eller
er der behov for hands-on, hvis patienterne har gener som
smerter og begrænset bevægelighed og nedsat funktion
efter operation og gipsning?
Baggrund
De ”Nationale Kliniske Retningslinjer (NKR) for håndledsnære
brud” fra 2014 fandt ingen forskel på effekten af superviseret genoptræning og selvtræning efter instruktion, hvilket
omfatter både fysioterapi og ergoterapi. Arbejdsgruppen
kunne derfor hverken anbefale rutinemæssig ergoterapi eller fysioterapi til patienter med ukomplicerede forløb efter
håndledsnær fraktur. Der blev i den forbindelse identificeret
et klart behov for videre forskning på området specielt i relation til genoptræning og behandling efter den kirurgiske eller
konservative lægelig behandling.
Fysioterapeuter har ikke traditionelt haft fokus på behandling af hånden, og det er derfor oftest ergoterapeuter,
der behandler patienter med hånd- og underarmsrelaterede
skader og problematikker. Men der er behov for, at også fysioterapeuter inddrages i behandlingen af denne patientgruppe.
Indhold og form
Resultaterne fra NKR præsenteres af oplægsholderen, som
var medlem af arbejdsgruppen til udarbejdelse af Nationale
Kliniske Retningslinjer for håndledsnært brud (NKR) og repræsenterede Dansk Selskab For Fysioterapi.
Der vil desuden blive forevist kliniske eksempler på, hvordan
manuelle teknikker kan inddrages i behandlingen af smerter
og manglende bevægelighed i håndleddet.
Der lægges desuden op til diskussion, hvor deltagerne kan
videreformidle egne erfaringer og give deres bud på, hvordan
vi som fysioterapeuter kommer til at indgå i det tværfaglige
team, der behandler denne patientgruppe i såvel primær som
sekundær sektor.
I forbindelse med workshoppen lægges der op til at danne en
netværksgruppe. Herudover:
• Gennemgang af Nationale kliniske retningslinjer
• 2-3 patientcases (video – live)
• Diskussion og netværksdannelse
Oplægsholder og ansvarlig for workshoppen
Josef M. Andersen, fysioterapeut Ma.MT., kandidat i Muskuloskeletal- og Idræts fysioterapi CMP, MCTA.
Workshop, Lørdag 09.55 - 10.35, Lokale 21
2010). Den øgede bækkenbevægelse giver øget bevægelse/
belastning i lænderyggen.
Det må formodes, at øvelsesvalget til THA-opererede i høj
grad har til hensigt at optimere gangfunktionen. Alligevel er
der ingen øvelser i øvelsesprogrammerne, der funktionelt
træner ovenstående bevægelse - altså excentrisk arbejde af
hoftefleksorerne fra midt-standfasen til sidst i standfasen.
Er det et bevidst valg fra fysioterapeutisk side? Er det tradition
i øvelsesvalget? Eller er det mangel på viden og dokumentation?
Indhold og form
Hvor er funktionaliteten i øvelser til
hoftealloplastik-opererede?
William Sloth, VIA University College, Holstebro og Forskningsenheden, Regionshospitalet Hammel Neurocenter,
Ganganalyselaboratoriet.
Skal vi forny øvelsesprogrammerne til THAopererede? Med udgangspunkt i biomekaniske
ganganalyser diskuteres øvelsesvalg i forhold til
funktionalitet.
• Biomekanisk ganganalyse af ikke-opereret person med fokus
på muskelarbejdet omkring hoften.
• Biomekanisk ganganalyse af patient med THA med fokus
på bevægelsen af bækken og hofte.
• Praktiske gangøvelser for at belyse muskelfunktionen.
• Gruppediskussion af øvelsesvalget til personer med THA.
• Fælles diskussion: ”Holder” øvelserne? Hvad skal evt. ændres?
• Forslag til nye øvelser.
William Sloth, fysioterapeut, exam. scient i idræt, adjunkt på
VIA University College, Holstebro. Forskningsenheden, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Ganganalyselaboratoriet.
Workshop, Lørdag 9.55-10.35, Sal Fyn
Formål
At sætte fokus på den manglende funktionalitet i øvelsesvalget til personer, som er blevet hoftealloplastik-opereret.
Fokus vil tage udgangspunkt i den biomekaniske ganganalyse.
Baggrund
Der udføres årligt ca. 9.000 total hoftealloplastik (THA) -operationer i Danmark. Tallet er hentet fra Dansk Hoftealloplastik
Register - årsrapport 2012. Alle opererede bliver vejledt i øvelser
af en fysioterapeut.
I et udvalg af øvelsesvejledninger til personer med THA er
det en fast øvelse at udføre stående, aktiv hofteekstension.
Dette har gennem mange år været en del af øvelsesprogrammet i rehabiliteringen efter THA (eks. Sygehus Lillebælt, Regionshospitalet Silkeborg, Viborg).
I den grundlæggende litteratur om ganganalyse er det tydeligt, at man fra midt i standfasen og resten af standfasen til
fuld ekstension i hoften ikke udfører en aktiv hofteekstension
vha. hofteekstensorerne. Derimod bliver hofteekstensionen
frembragt af et ydre hofte- og knæekstensionsmoment.
Muskelarbejdet omkring hoften er altså excentrisk arbejde
udført af hoftefleksorerne (Gait Analysis, Jacquelin Perry).
Den sidste del af standfasen er vigtig at kunne kontrollere motorisk for patienterne. Studier har vist, at de fleste
THA-opererede laver et øget anteriort tilt af bækkenet i den
sidste del af standfasen på det opererede ben, og har nedsat hofteekstensions-bevægeudslag i denne fase. Samtidig
udfører de en øget udadrotation af bækkenet på opererede
side (M. Di Monaco; review 2013, Miki 2004, MK Petersen
Ingen vækst uden ordnede forhold!
Oplægsholdere bliver annonceret på fagkongressens mobil
app, som du finder på eventmobi.com/fagkongres
Der er ikke bare muligt, men i virkeligheden en
forretningsmæssig god ide at gå på to ben i private
virksomheder. At have fokus på ledelse, arbejdsmiljø,
faglig udvikling og løn og ansættelsesvilkår samtidig
med, at der er et mål om vækst og positiv bundlinje.
Vi inviterer fysioterapeuter med relation til eller interesse for
fysioterapi i den private sektor til at deltage i workshoppen.
På baggrund af et oplæg fra en erhvervsleder med holdninger
og erfaringer i forhold til at ville både den gode forretning og
den gode arbejdsplads diskuteres vækst og ordnede forhold i
forhold til fysioterapi i den private sektor. Hvordan ser det ud
aktuelt på det fysioterapeutiske område? Hvilke ambitioner
har vi som profession? Og hvad skal der lægges vægt på i de
kommende år for at understøtte fysioterapivirksomheder i
at gå på to ben i udviklingen.
• Deltagerne afprøver udstyr.
• Afrunding med diskussion om implementering af IMT ved
KOL, hjerteinsufficiens og i forbindelse med større kirurgiske
indgreb.
Barbara Brocki, fysioterapeut, ph.d.- stud., Aalborg Universitetshospital. Barbara er en af de få fysioterapeuter i Danmark,
der har praktisk erfaring med IMT måling og træning, idet hun
anvender metoden i sin ph.d. Hun har været på studieophold
på Leuven Universitet i Belgien for at lære om IMT måling
og træning.
Workshop, Lørdag 9.55-10.35, Lokale 7-8
Inspirationsmuskeltræning – hvordan kommer
jeg i gang
Barbara Brocki, Aalborg Universitetshospital
Hør om IMT til personer med kroniske sygdomme.
Afprøv måling af respirationsmusklernes styrke og se,
hvordan man anvender det mest gængse IMT udstyr
til test og træning.
Baggrund
Inspirationsmuskeltræning (IMT) står for styrketræning af
respirationsmuskler i inspirationsfasen. IMT har sit afsæt i
elitetræning, hvor metoden er blevet anvendt til at forbedre
præstation og nedsætte oplevelsen af anstrengelsen.
IMT er i imidlertid også egnet i rehabilitering af personer
med kroniske sygdomme, som f.eks. KOL og hjerteinsufficiens
eller i forebyggelsen af postoperative lungekomplikationer hos
særligt udsatte patientgrupper. Styrketræning af især diafragma har vist sig at kunne forbedre den funktionelle fysiske
kapacitet og mindske graden af dyspnø, fordi dysfunktionel
ventilation er den begrænsende faktor for ydeevnen hos disse
patientgrupper.
Der er evidens for den gavnlige effekt af IMT som supplement til fysisk træning hos personer med påvist nedsat
respirationsmuskelstyrke. Selv om metoden har været brugt
i årtier, især i lande som Holland, Belgien og Australien, er der
begrænset erfaring med denne træningsform her i Denmark.
Indhold og form
• Kort præsentation af, hvordan man anvender udstyr til måling af henholdsvis maksimal inspiratorisk og ekspiratorisk
tryk ved munden.
• Kort præsentation af, hvordan man anvender det mest
gængse IMT træningsudstyr (IMT Thresthold og Powerbreathe)
Kan den Selvvurderede Snakketest i
kombination med ”Graded Cycling Test”
anvendes som effektmål i hjerterehabilitering?
Susanne Grøn, Nordsjællands Hospital Hillerød
Martin Walsøe, Hjerteforeningen.
Oplev en demonstration af den Selvvurderede
Snakketest i kombination med GCT og hør om evidens
for testen. Prøv testen og vær med til at diskutere
fordele og ulemper.
Formål
• At demonstrere og præsentere evidens for validitet og reliabilitet af den Selvvurderede Snakketest i kombination med GCT.
• At deltagerne er med til at vurdere og diskutere testen, inkl.
fordele og ulemper, og selv får mulighed for afprøvning.
Baggrund
Som effektmål i hjerterehabilitering ønskes en enkel submaksimal konditest, som kan anvendes på tværs af sektorer
i patientens rehabiliteringsforløb. Da mange behandles med
pulssænkende medicin, eksempelvis betablokker, er det nødvendigt med en test, som ikke er pulsbaseret. En konditest
skal validt kunne måle ændringer af konditionen over tid, og
den skal være reliabel, hvilket vil sige at den skal være reproducerbar med lille målefejl.
Snakketesten er i flere internationale studier vurderet valid
til at identificere den ventilatoriske tærskel hos inaktive voksne,
idrætsudøvere og hjertepatienter. Snakketesten er anvendt
med protokoller på både kondicykel og løbebånd, og testen er
blevet anbefalet til test af hjertepatienter. Den Selvvurderede
Snakketest i kombination med cykelprotokollen The Graded
Cycling Test (GCT) er i et dansk studie fundet reproducerbar
med relativ lille målefejl.
Ref.: Nielsen SG, Buus L, Hage T, Olsen H, Walsøe M, Vinther
A. The graded cycling test combined with the talk test is reliable
for patients with ischaemic heart disease. J Cardiopulm Rehabil
Prev. 2014 Jul-Aug; 34(4):276-80. Artiklen er fremkommet på
baggrund af et forskningsprojekt på Nordsjællands Hospital i
samarbejde med Herlev Hospital, hvor testens reliabilitet blev
undersøgte på 60 hjertepatienter.
Testen vil være særdeles reproducerbar ved skift i rehabiliteringen mellem hospital og kommune, fordi patienten
selv vurderer snakkegrænsen og dermed resultatet af testen.
Testforløb: Patienten cykler to min. med laveste belastning.
Belastningen øges derefter med 15 watt for hvert efterfølgende minut. Hvert minut oplæser patienten et tekststykke
og besvarer spørgsmålet: “Kan du stadig tale ubesværet?”
med følgende svarmuligheder: “Ja”, “Usikker” eller “Nej”. Konditesten slutter ved første ”Nej”.
Klinisk undersøgelse og ultralydsskanning af
hofte- og lyskeregionen
Indhold og form
Indhold
•P
ræsentation af evidens for validitet og reliabilitet af den
Selvvurderede Snakketest i kombination med GCT.
•D
emonstration af den Selvvurderede Snakketest i kombination med GCT. Deltagerne i workshoppen opfordres til at
være med til at vurdere testpersonernes evne til at snakke
ubesværet, så resultatet af testen (selvvurderet og fys.
vurderet) kan sammenlignes og diskuteres.
• Diskussion af testens forløb, fordele og ulemper.
• Afprøvning af testen i mindre grupper.
Oplægsholdere og ansvarlige for workshoppen
Yngre fysisk aktive personer med smerter fra hofte- og lyskeregion har ofte overbelastningsrelaterede skader. Sammen
med kliniske test er ultralyd en hurtig og anvendelig metode
til at få bedre kendskab til omfang og grad af skader i bløddelsvæv og led.
Hidtil er standardiseret ultralydsskanning af hofte- og
lyskeregionen ikke beskrevet på trods af, at manglende standardisering gør metoden usikker og mindre anvendelig. Som
led i et klinisk studie på Aarhus Universitetshospital er der
udviklet en standardiseret metode. Denne vil blive gennemgået
praktisk med mulighed for spørgsmål undervejs.
Susanne Grøn, klinisk undervisningsfysioterapeut, Nordsjællands Hospital Hillerød, stud. cand. scient. san.
Form
Martin Walsøe, udviklingsfysioterapeut, Hjerteforeningen.
Workshop, Lørdag 10.45-11.25, Lokale 7-8
Kristian Thorborg. Artroskopisk Center Amager, AmagerHvidovre hospital
Julie Sandel Jacobsen, Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen,
Aarhus Universitetshospital
Oplev en standardiseret klinisk undersøgelse og
ultralydsskanning af hofte- og lyskeregionen, som er
anvendelig til yngre fysisk aktive personer.
Læringsmål
• At deltagerne får indsigt i standardiseret klinisk undersøgelse
og ultralydsskanning af hofte- og lyskeregionen, anvendeligt
til yngre fysisk aktive personer.
• At deltagerne får indsigt og kendskab til normale og patologiske fund ved standardiseret ultralydsskanning af hofte- og
lyskeregionen hos yngre fysisk aktive personer.
Praktisk gennemgang med undersøgelse og beskrivelse af
normale og patologiske fund med mulighed for spørgsmål
undervejs fra deltagerne. Deltagerne vil desuden blive inddraget, ved at underviser stiller enkelte spørgsmål undervejs.
Ansvarlige for workshoppen
Fysioterapeut, Specialist i idrætsmedicin, Kristian Thorborg.
Artroskopisk Center Amager, Amager-Hvidovre hospital.
Fysioterapeut, cand.scient.san. Julie Sandel Jacobsen, Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen, Aarhus Universitetshospital.
Workshop, Fredag 15.55-16.35, Sal Sjælland
Konkrete ideer til fysioterapi til børn og unge
med CP
• Mulighed for erfaringsudveksling i forhold til de målemetoder
der kan anvendes til at evaluere indsatserne.
Hanne Christensen, Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi
Helle Mätzke Rasmussen, Ortopædkirurgisk Forskningsenhed,
OUH/SDU og National koordinator i CPOP
Hør om den nationale kliniske retningslinie og
tilhørende vejlednings- og inspirationsmateriale.
Vær med til at diskutere indsatserne, og hvilke
målemetoder der kan anvendes til at evaluere.
Hanne Christensen, fysioterapeut, sundhedsfaglig diplomuddannelse, stud. master i læreprocesser på Ålborg Universitet.
Formand for Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi.
Helle Mätzke Rasmussen, fysioterapeut, ph.d. studerende ved
Ortopædkirurgisk Forskningsenhed, OUH/SDU og National
koordinator i CPOP.
Formål
• At give deltagerne viden om den nationale kliniske retningslinje og mulighed for at få erfaring med systematisk at
overveje mulige virkninger og skadevirkninger forud for anvendelse af indsatser til børn og unge med cerebral parese.
Baggrund
Nationale kliniske retningslinjer skal fremme en evidensbaseret
praksis af ensartet høj kvalitet i hele landet samt bidrage til
vidensdeling mellem faggrupper i forskellige dele af sundhedsvæsnet. Sundhedsstyrelsen udgav i foråret 2014 en National
klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og
unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese
– 9 udvalgte indsatser.
I retningslinjen gives der udelukkende svage anbefalinger
og anbefalinger til god praksis. Det betyder ikke, at børn og
unge med cerebral parese ikke skal modtage fysioterapi og
ergoterapi, men at de involverede fagpersoner, forældre, børn
og unge nøje skal overveje, hvilke indsatser der iværksættes
og sikre relevant evaluering af indsatserne.
Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi og Ergoterapifagligt Selskab – børn og unge, har i tilknytning til retningslinjen
udgivet et fagligt vejlednings- og inspirationsmateriale i form
af en række foldere, der giver konkrete eksempler på de fysioterapeutiske og ergoterapeutiske indsatser, der er beskrevet
i retningslinjen, ligesom de måleredskaber, som omtales i
retningslinjen, beskrives. Læs mere om retningslinjen her:
Sundhedsstyrelsen.dk
Form og indhold
På workshoppen fortæller formand for Dansk Selskab for
Pædiatrisk Fysioterapi Hanne Christensen om baggrunden for
materialet. Herefter præsenteres anbefalingerne fra den kliniske retningslinje, og deltagerne får mulighed for i fællesskab
at drøfte de overvejelser, der kan ligge bag, når fagpersonen
skal beslutte om børn og unge med CP skal tilbydes en eller
flere af de indsatser, der beskrives i retningslinjen.
• Præsentation af National klinisk retningslinje for fysioterapi
og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne
som følge af cerebral parese - 9 udvalgte indsatser.
• Deltaljeret gennemgang af 2 indsatser, herunder præsentation af case og mulighed for at deltage i overvejelser i forhold
til anvendelse af indsatsen i klinisk praksis.
Kvalitet i holdtræning – brug din
fysioterapeutiske rolle – bevidst!
Dorthe Varning Poulsen, University College Sjælland
Katja Arnoldi Hjelholt, University College Sjælland
Få inspiration til at øge kvaliteten af din
holdundervisning. Bliv udfordret på vanetænkning og
for-forståelser og vær med til at reflektere over dig
selv og din egen rolle som fysioterapeut.
Formål
At udfordre deltagerne og i fællesskab reflektere over inddragelse af didaktiske redskaber i fysioterapeutisk praksis
som et middel til at højne kvaliteten af holdtræning.
Baggrund
Holdtræning udgør en stor del af mange fysioterapeuters
arbejde i dag. Det kan til tider være udfordrende at stå med
hold, hvor funktionsniveau og træningspotentiale er meget
forskelligartet hos deltagerne. ”Samtræning” er en ofte anvendt arbejdsform, hvor borgerne træner deres eget program,
og ikke nødvendigvis har noget med hinanden at gøre. Hvad
gør vi, når det ikke virker?
Vi sætter fokus på, hvordan man kan skabe kvalitet i holdtræning på andre måder. Eksempelvis ved at se på sig selv og
sin egen rolle som fysioterapeut. Hvordan kan fysioterapeuten
arbejde med sin egen tilgang til borgerne, og ad den vej skabe
mere mening og understøtte borgerens læreproces?
Indhold og form
Der tages udgangspunkt i et kort oplæg om den fysioterapeutiske læreproces, underviserrolle og borgerens træningspotentiale ud fra Him og Hippes didaktiske relationsmodel. Herefter
igangsættes en refleksionsproces i små grupper om didaktiske
overvejelser i forhold til at styrke borgerens handlekompetence
med henblik på at kunne tage vare på egen sundhed.
Diskussionerne tager afsæt i egen praksiserfaring med fokus
på holdtræning af borgere på forskelligt funktionsniveau. Vi
vil søge at udfordre vanetænkning og for-forståelser og åbne
rum for kreativ tænkning som inspiration til kvalitetsudvikling
i holdtræning.
• Regler om journalføring
• Autorisationsloven
Dorthe Varning Poulsen, fysioterapeut, master i idræt og
velfærd, ph.d.-studerende. Mangeårig underviser på Fysioterapeutuddannelsen i Næstved og forfatter til bogen ”Holdtræning, didaktiske perspektiver på grundtræning”.
Katja Arnoldi Hjelholt, fysioterapeut, exam. scient. i idræt.
Mange års erfaring som underviser på Fysioterapeutuddannelsen i Næstved, og som underviser i holdtræning.
Fysioterapeuter er autoriserede sundhedspersoner og er forpligtede af autorisationslovens regler vedrørende sundhedsfaglig virksomhed, herunder pligten til at udvise omhu og
samvittighedsfuldhed.
Formålet med autorisationsordningerne er, at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets
ydelser. For nogle grupper er der alene tale om en titelbeskyttelse. For andre grupper er der, udover titelbeskyttelsen,
også et forbeholdt virksomhedsområde. Fysioterapi er ikke et
forbeholdt virksomhedsområde.
Danske Fysioterapeuters etiske råd skal de kommende to
år have særligt fokus på autorisation, og hvilken betydning
autorisationen har for fysioterapeuters rettigheder, forpligtelser, selvforståelse og identitet.
Workshop, Torsdag 15.40-16.20, Lokale 26
Sundhedsloven
Jævnfør Sundhedsloven har man som sundhedsperson pligt til
at overholde tavshedspligt og indhente informeret samtykke
hos patienten ved videregivelse og indhentning af oplysninger.
Det er også Sundhedsloven, der regulerer patienternes ret til
genoptræning og fysioterapitilbud, ligesom Sundhedsloven
siger noget om patientsikkerhed og utilsigtede hændelser.
Love og regler: Alt hvad en fysioterapeut bør
vide!
Brian Errebo-Jensen, Regionsformand, Danske Fysioterapeuter, Region Syddanmark.
Ann Sofie Orth, Danske Fysioterapeuter
Gurli Petersen, Danske Fysioterapeuter
På under en time får du et overblik over de regler og
love, som fysioterapeuter er forpligtede af og har
ansvar overfor!
Lov om klage og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet
Lov om klage og erstatningsadgang regulerer de bestemmelser, der er om patienters klage og -erstatningsadgang.
Fysioterapeuter er forpligtede til at rådgive patienterne i ret
og mulighed for at klage samt klage og erstatningsadgang.
Regler om journalføring
Fysioterapeuter er forpligtede til at føre journal jævnfør Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse).
Formål med journalføring og krav til journalføring vil blive
gennemgået.
Form
Formål
• At deltageren får:
• O verblik over de regler og love, som fysioterapeuter er forpligtede af og har ansvar overfor.
• En opmærksomhed på, hvad autorisationen betyder for
fysioterapeutens virke.
Korte oplæg, involverende summegrupper og faciliterende
mødeform.
Brian Errebo-Jensen, formand for Danske Fysioterapeuters
Etiske Råd, Regionsformand, Danske Fysioterapeuter, Region
Syddanmark.
Indhold
Som autoriserede sundhedsprofessionelle er fysioterapeuter
underlagt visse love og regler. På under en time får deltagerne
en hurtig og overskuelig gennemgang af de lovgivninger, som
fysioterapeuter er forpligtede til at iagttage, nemlig:
Ann Sofie Orth, politisk chef, cand.jur., Danske Fysioterapeuter
Gurli Petersen, faglig konsulent, Danske Fysioterapeuter
Workshop, Fredag 15.55-16.35, Lokale 26
• Autorisationsloven
• Sundhedsloven
• Lov om klage og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
Læringsteorier og -strategier i et neurofysioterapeutisk perspektiv
Lone Blak Lund, Hammel Neurocenter, Universitetsklinik for
Neurorehabilitering
Marianne Jensen, Hammel Neurocenter, Universitetsklinik for
Neurorehabilitering
Hanne Pallesen, Hammel Neurocenter, Universitetsklinik for
Neurorehabilitering
Neurorehabilitering handler om mere end
sensomotoriske funktioner. Få inspiration til at
imødegå komplekse problemstillinger; kognitive,
sensomotoriske, emotionelle og sociale.
Lone Blak Lund, udviklingsfysioterapeut, cand. pæd. i generel pædagogik, Hammel Neurocenter - Universitetsklinik for
Neurorehabilitering
Marianne Jensen, udviklingsfysioterapeut, master i rehabilitering, Hammel Neurocenter - Universitetsklinik for Neurorehabilitering.
Hanne Pallesen, forskningsansvarlig fysioterapeut, ph.d., Hammel Neurocenter - Universitetsklinik for Neurorehabilitering.
Workshop, Fredag 15.55-16.35, Sal Fyn
Formål
At præsentere den nyeste viden inden for læringsteorier og
-strategier i et neurofysioterapeutisk perspektiv og diskutere
det i et aktivt samspil med deltagerne.
Baggrund
Oplev i praksis: Simple exercise interventions
for geriatric patients
Hammel Neurocenter, Universitetsklinik for Neurorehabilitering, er et rehabiliteringshospital for børn, unge og voksne med
erhvervet hjerneskade. Hammel Neurocenter har landsdels- og
regional funktion, med et patientgrundlag der er heterogent
og kendetegnet ved en stor variation af komplekse problemstillinger; kognitive, sensomotoriske, emotionelle og sociale.
Dette betyder, at de fagprofessionelle i mødet med patienterne oplever udfordringer på mange forskellige niveauer.
For fysioterapeuten betyder dette blandt andet problemstillinger, der ikke udelukkende er relateret til de sensomotoriske
funktioner, men også kendetegnet ved eksempelvis nedsat
overblik, opmærksomhed, hukommelse, indsigt i egen situation
og formåen, evne til problemløsning og emotionel labilitet samt
sociale forhold med betydning for rehabiliteringsprocessen.
For at imødegå disse udfordringer er der iværksat et fysioterapeutisk udviklingsprojekt i sensommeren 2014, med afsæt
i at anskue rehabilitering som læring og udvikling.
I projektet udforskes fysioterapeuternes aktuelle syn på praksis
og læring, evidensbaseret viden om læringsteorier og – strategier samt generel pædagogik.
Projektet har til formål at kundskabsbasere den fysioterapeutiske tilgang til den store variation af problemstillinger
indenfor neurorehabilitering, således at den enkelte fysioterapeut kan begrebsliggøre, hvad hun gør, hvornår og hvorfor
samt anvende disse kundskaber i egen praksis og i tværfaglige
sammenhænge.
• At deltagerne – på baggrund af praktisk fremvisning – får
kendskab til simple træningsinterventioner til forøgelse af
fysisk funktion hos ældre medicinske patienter og patienter
med hoftebrud.
• At deltagerne får indsigt i hvordan rehabilitering kan indgå
i forebyggelsen af svækkelse og funktionstab hos ældre
borgere.
Form og indhold
Indhold
• Præsentation af den nyeste viden inden for læringsteorier
og -strategier i et neurofysioterapeutisk perspektiv.
• Diskussion om perspektiverne i et aktivt samspil med deltagerne.
For ældre borgere, ældre medicinske patienter og patienter
med hoftebrud, anbefales træning til at forebygge aldersrelateret funktionstab og til at øge fysisk funktion efter sygdom. Det er dog ikke entydigt, hvilken sammensætning af
træningsprogram, der er mest optimal. Symposiet med titlen:
”Simple træningsinterventioner til geriatriske patienter med
Lise Kronborg, Physical Medicine & Rehabilitation Research
Copenhagen, Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling, Hvidovre
Hospital
Jan Overgaard, Enhed for Rehabilitering og Physical Medicine
samt Rehabilitation Research Copenhagen), Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling, Hvidovre Hospital
Mette Merete Pedersen, Klinisk Forskningscenter, Hvidovre
Hospital og Physical Medicine & Rehabilitation Research
Copenhagen, Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling, Hvidovre
Hospital
Se i praksis, hvordan du ganske simpelt kan træne
ældre medicinske patienter og ældre med et nyopereret hoftebrud.
Formål
fokus på medicinske patienter og patienter med hoftebrud”
gennemgår det videnskabelige grundlag for træning til disse
patientgrupper, men workshoppens tema vil omhandle mere
praktiske aspekter af træningen, idet der vil være en praktisk
fremvisning.
Oplæg og form
Lise Kronborg: Praktisk fremvisning af simpel træningsintervention til ældre med nyopereret hoftebrud under indlæggelse.
Der tages udgangspunkt i en gennemgang af tidlig postoperativ
knæekstensions-styrketræning på sengestue med brug af
vægtmanchetter og intensitet svarende til 10 RM gennemført
1 gang dagligt for frakturbenet.
Jan Overgaard: Praktisk fremvisning af simpel træningsintervention til ældre med nyopereret hoftebrud under kommunal
genoptræning.
Der tages udgangspunkt i kommunal, holdbaseret progressiv
styrketræning to gange ugentligt med udgangspunkt i RM
princippet, hvor der trænes både bilateralt i benpres samt
unilateralt med frakturbenet i en simpel trisseløsning.
at give inspiration til, hvordan man kan inddrage Dual Task i
træning med den neurologiske patient.
Baggrund
På Sclerosehospitalerne i Danmark møder vi mange patienter,
der på baggrund af deres skader, har reduceret automatisering
af basale funktioner som f.eks. postural kontrol og gang. Ud
over forudsætningstræning har vi god erfaring med at inddrage
Dual Task i den daglige træning.
Ved at give patienterne et eksternt fokus under træningen
oplever vi forbedring af bevægelseskvalitet, flere spontane
bevægelser samt mere flow og rytme under diverse aktiviteter. Dette giver patienterne succesoplevelser, en følelse af at
mestre en opgave/aktivitet, frigivelse af kognitive ressourcer
og reduceret træthed. Et mærkbart løft af deres fysiske
formåen og livskvalitet.
Tankegangen bag Dual Task træning er anvendelig hos
andre patientgrupper end den neurologiske, men fokus på
workshoppen vil være på den neurologiske patient, særligt
patienten med sclerose.
Indhold og form
Mette Merete Pedersen: Praktisk fremvisning af simpel træningsintervention til ældre medicinske patienter til brug under
indlæggelse og i eget hjem.
Der tages udgangspunkt i praktisk fremvisning af simpel træningsintervention til ældre medicinske patienter til brug under
indlæggelse og i eget hjem. Et eksempel på progression i rejsesætte-sig med belastning på 8-12 RM vil blive gennemgået.
• Kort præsentation af Sclerosehospitalerne
• Teoretisk oplæg om Positiv Interfererende Dual Task træning
• Praktisk afprøvning af forskellige aktiviteter
• Spørgsmål
Ida Rostgaard, fysioterapeut, MPH, rehabiliteringsleder på
Sclerosehospitalet i Haslev.
Sprog: Engelsk
Workshop, Lørdag 10.45-11.25, Sal Fyn
Mai-Britt Berg Ottesen, fysioterapeut, teamleder og certificeret
coach, Sclerosehospitalet i Haslev.
Nickeline Schmidt Larsen, fysioterapeut, Sclerosehospitalet
i Haslev.
Workshop, Fredag 15.05-15.45, Lokale 7-8
Positiv interfererende Dual Task træning til den
neurologiske patient
Ida Rostgaard, Sclerosehospitalet i Haslev
Mai-Britt Berg Ottesen, Sclerosehospitalet i Haslev
Nickeline Schmidt Larsen, Sclerosehospitalet i Haslev
Få viden om teorien bag Dual Task og få inspiration
til at inddrage det i træningen af den neurologiske
patient ved selv at prøve nogle øvelser i praksis.
Formål
At give en kort introduktion til de teorier, der er baggrunden
for, at vi som fysioterapeuter på Sclerosehospitalerne inddrager Dual Task i vores træning. Og ved praktiske øvelser
Rehabilitering i naturen
Dorthe Varning Poulsen, University College Sjælland og Institut for Idræt, Københavns universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.
Hvad kan vi opnå ved at bruge naturen i
rehabiliteringen, hvad findes af evidens, og hvordan
kan vi indtænke kvalitet og målbare træningsmetoder
i udendørsrummet?
Formål
At inspirere deltagerne til at igangsætte en målrettet brug af
”grøn rehabilitering” i den fysioterapeutiske praksis.
Spasticity and hypertonia – from examination
to choice of treatment
Anand Pandyan, Rehabilitation Technology for Health, Keele
University, England
Henrik Kirk, PH Metropol samt Institut for Idræt og Ernæring,
Jakob Lorentzen. Helene Elsass Centeret, Københavns Universitet
Oplev demonstration af forskellige symptomer,
målemetoder og behandlingstiltag relateret til
hypertoni!
Formål
Baggrund
Der er stigende interesse for naturens betydning for menneskers velbefindende. Såvel national som international forskning
peger på, at mennesker, der færdes i, eller lever tæt på grønne
områder, har en positiv effekt i forhold til deres fysiske og
mentale helbred og i forhold til stressrelaterede sygdomme.
Denne viden rummer et stor potentiale i forhold til det
fysioterapeutiske fagfelt og de målgrupper, vi beskæftiger os
med. Derfor bør vi øge vores kendskab til brugen af naturen
i rehabiliteringen og indgå i udviklingen af dette nye område
indenfor rehabilitering.
På baggrund af oplægsholderens igangværende ph.d.
projekt, der omhandler danske veteraners rehabiliteringsforløb
i Skov- og terapihaven Nacadia, Københavns Universitet, vil
workshoppen give et afsæt til fysioterapeuter, der ønsker at
arbejde videre med naturen som en integreret del af den fysioterapeutiske praksis. Ph.d. projektet afsluttes i august 2015.
Form og indhold
1. Et oplæg om eksisterende evidens og international brug af
naturen i rehabilitering.
2. En idégenereringsproces, hvor vi ud fra eksisterende fysioterapeutisk praksis tænker naturen ind som medspiller
i rehabiliteringsprocessen.
Eksempelvis: Vedligeholdelsestræning af ældre: hvad kan vi
opnå ved at bruge naturen, hvilke barrierer er der for at være
ude, hvordan kan vi indtænke kvalitet og målbare træningsmetoder i udendørsrummet?
Dorthe Varning Poulsen, fysioterapeut og lektor v. Fysioterapeutuddannelsen University College Sjælland, Msc. Idræt og
velfærd, Københavns Universitet, Institut for Idræt, ph.d.stud. Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og
Naturforvaltning.
Workshop, Torsdag 16.30-17.10, Lokale 26 Demonstration af forskellige symptomer relateret til hypertoni,
metoder til måling af hypertoni, behandlingstiltag i forbindelse
med hypertoni.
Indhold
Konkrete trænings- og behandlingstiltag for spasticitet/hypertoni bringes i spil, og de holdes op imod den etablerede
fysiologiske forståelse af de forskellige fænomener.
Oplæg
Anand Pandyan: Behandling og måling af hypertoni
Anand Pandyan er professor og tidligere uddannet som biomedico-ingeniør. Han har speciel interesse i rehabilitering
inden for neurologi og anvendt klinisk forskning og har en stor
interesse for spasticitet. Anand Pandyan har arbejdet med at
beskrive og definere spasticitet.
Jakob Lorentzen og Henrik Kirk: Eksempler på måling af spasticitet – Ashworth og PSAD
Henrik Kirk forsker i udvikling af et apparat (PSAD), der kan
evaluere spasticitet og differentiere mellem de forskellige komponenter, der medvirker til en forøget muskelstivhed. Herudover
har han gennemført flere træningsstudier på voksne med CP.
Jakob Lorentzen har skrevet ph.d. afhandling om evaluering af
spasticitet. Jakob har klinisk og forskningsmæssigt arbejdet
med forskellige typer af neurologiske patienter, men primært cerebral parese, Rett syndrom, traumatisk hjerneskade,
sclerose og apopleksi.
Henrik Kirk: Praktiske eksempler på træning / behandling af
spasticitet gang, styrketræning, udspænding.
Form og sprog
Oplæg og diskussion mellem oplægsholdere og med deltagerinvolvering.
Sprog: Engelsk
Workshop, Fredag 15.05-15.45, Sal Fyn
Korte
foredrag
Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag / 49
Adolescents with Patellofemoral Pain have
higher risk of persistent knee pain compared
to adolescents with other types of knee pain: a
prospective cohort study with 2-year follow-up
Michael Skovdal Rathleff(1), CR Rathleff(2), JL Olesen(3), S
Rasmussen(2), E Roos(4)
(1) Center for Sanse-Motorisk Interaktion, Aalborg Universitet,
Danmark
(2) Ortopædkirurgisk Forskningsenhed, Aalborg Universitetshospital, Danmark
(3) Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital, Danmark
(4) Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,
Danmark
Background: The prevalence of adolescent knee pain is 33% and
patellofemoral pain (PFP) is the most common diagnosis with
a non-traumatic onset. The long-term prognosis of adolescent
PFP compared with other types of knee pain is unknown. The
purpose was to investigate the 2-year persistence of knee
pain among adolescents with and without a diagnosis of PFP.
Methods: The design was a prospective cohort study. In 2011,
2.200 adolescents between 15-19 years answered an online
questionnaire on musculoskeletal pain. 504 reported knee pain
and 153 of these were diagnosed with PFP. After 2 years, the
504 adolescents and 252 randomly selected adolescents who
did not report knee pain in September 2011 were contacted
again. Primary outcome at follow-up was the proportion of
adolescents with knee pain during the last week.
Results: Overall, 55.9% (95%CI: 50.8-60.9%) of those reporting knee pain at baseline also reported knee pain 2 years
later. Adolescents with PFP had a 1.26 (95%CI: 1.05-1.50)
higher relative risk (RR) of knee pain at follow-up compared
with other types of knee pain. Adolescents with knee pain at
baseline had a 4.51 (95%CI: 3.15-6.45) higher RR of knee pain
at follow-up compared with adolescents without knee pain
at baseline. Adolescents with PFP were significantly more
likely to reduce or stop sports participation compared with
adolescents with other types of knee pain.
Conclusion: Knee pain during adolescence, and particularly
patellofemoral pain, is in most cases long-term and thus
not a benign condition. A greater focus on prevention and
treatment is needed
Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Sal Sjælland
Bachelorprojekter i praksis - gør det en forskel?
Elsebeth Hovmøller Christensen, L Kirk
VIA University College, Holsterbro, Danmark
Baggrund: Der har i professionshøjskoleverdenen de senere år
været stort fokus på, hvordan uddannelse, praksis og forskning/udvikling kan spille sammen og danne synergi med hinanden. En af de indsatsområder, der har været initieret fra
ministeriel side, er at bachelorstuderende fra Professionshøjskolerne laver deres afgangsprojekter i samarbejde med
praksis. På Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro har man
gennem mange år arbejdet med dette.
Formål: Formålet med undersøgelsen har været at undersøge
hvilken professionsfaglig og læringsmæssig betydning det har
for den fysioterapeutiske praksis, for fysioterapeutuddannelsen og for fysioterapeutstuderende at bachelorprojekter
laves i samspil med praksis og/eller forskning.
Metode: Undersøgelsen er en kvalitativ interviewundersøgelse.
Der er foretaget 5 semistrukturerede interviews: Et fokusgruppeinterview af 8 studerende, af 4 erfarne bachelorvejledere
og tre interviews af 3 praksissteder.
Resultater: Resultaterne er gjort op i de tre respondent grupper, nemlig studerende, vejledere og praksis.
De studerende motiveres af praksisstedernes forventninger
om brugbare resultater, at de lærer at omsætte teori til praksis,
arbejde i teams og lærer projektledelse med planlægning og
koordinering.
De tre praksissteder oplever en øget faglig viden, udvikling og
refleksion, hvilket ofte medfører ændringer i praksis.
Vejlederne får indblik i den fysioterapeutiske praksis og derudover oplever de, at rollen som vejleder er forandret og uforudsigelig på grund af samarbejdet med praksis som en tredje part.
Konklusioner: Det har stor læringsmæssig og professionsfaglig betydning for studerende, praksissteder og vejledere
at bachelorprojekter laves i samarbejde med praksis. Det er
motiverende for studerende og de lærer at omsætte teori
til praksis. Praksisstederne oplever øget faglig udvikling, refleksion og ændrer ofte praksis efterfølgende. Vejlederne får
indblik i den fysioterapeutiske praksis og derudover oplever de,
at rollen som vejleder er forandret og uforudsigelig på grund
af samarbejdet med praksis som en tredje part
Nøgleord: bachelorprojekter, læring i praksis, samspil mellem
teori og praksis
Korte foredrag, Torsdag 12.00-13.00, Lokale 9-10
50 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Korte foredrag
“Blended Learning” som didaktisk redskab i
anatomi og manuel undervisningen på modul 2
og 3 på fysioterapeutuddannelsen, UCN
Heidi Marie Brogner, GV Østergaard
University College Nordjylland, Aalborg Ø, Danmark
Referencer:
Wahlgren, B. & Aarkrog, V.: Transfer - Kompetence i en professionel sammenhæng, Århus Universitetsforlag, 2012.
Christensen, O, Gynther, K. & Petersen, T.B.: Design-Based Research – introduktion til en forskningsmetode i udvikling af nye
E-læringskoncepter og didaktisk design medieret af digitale
teknologier, Læring og medier (LOM), nr. 9, 2012.
Baggrund: Professionsuddannelsen kendetegnes ved en vekselvirkning mellem teori og praksis. På fysioterapeutuddannelsen, UCN, udfordres de studerende når fysioterapeutiske
teorier/metoder skal overføres til praktiske handlinger. Derudover er der med indførelsen af Studieaktivitetsmodellen (SAM)
øget fokus på i hvilke ”rum” læringssituationen finder sted.
Formål: Formålet er at skabe aktive læringsrum, med afsæt i
anatomi og manuel (MB), der kan understøtte den studerendes mulighed for at knytte handling til læring samt anvende
det lærte i en ny situation jf. begrebet transfer (Wahlgren &
Aarkrog, 2012). Derudover er formålet at øge studieaktiviteten
i læringsrum 2 og 3 (SAM) med udgangspunkt i en konstruktivistisk tanke om, at den bedste læring finder sted, når den
lærende aktivt ”konstruerer” viden.
Metodebeskrivelse: Metoden i projektet er Design-Based
Research, her med ELYK innovationsmodellen som inspiration
(Christensen et al., 2012). Projektet baseres på Blended Learning med afsæt i digital læring og inddragelse af it-baserede
teknologier. Anatomiundervisningen bygges op efter flipped
learning principperne.
Evaluering: De studerende har evalueret projektet via surveyexact samt supplerende spørgeskemaer med mulighed for kvalitative svar. Der er efterfølgende lavet fokusgruppe-interview
med underviserne.
Konklusion og perspektivering: De studerende vurderer sig
selv og deres medstuderende som aktivt deltagende. Der
angives på en årgang langt højere studieaktivitetstid (31-50
timer/uge) sammenlignet med tal fra fysioterapeutstuderende
generelt (20-25 timer/uge). Dette fortæller os, at de studerende i højere grad bruger studieaktivitetstid i læringsrum 2
og 3. Nedenstående udsagn fra en studerende er rammende,
og understøtter at dele af formålet med projektet er nået:
…”Jeg arbejder klart bedst i praksis, men teorien med videoer
er geniale og har hjulpet mig en del.
Så måden fagene er lagt sammen på føler jeg er rigtig godt!”…
Fra undervisergruppen er der en oplevelse af større grad af
aktiv deltagelse i anatomi samt en langt bedre forståelse for
den biomekaniske og funktionelle anatomi.
Der er fortsat behov for en videreudvikling og tydeliggørelse
af koblingen mellem fagene.
Børn og unge med idrætsrelaterede
overbelastningsskader i bevægeapparatet
Birgitte Hougs Kjær
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Fysio- og Ergoterapiafdelingen, København, Danmark
Baggrund/Introduktion: Flere og flere børn og unge deltager i organiseret idræt i Danmark, og samtidig oplever vi
på Idrætsmedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital en stigning i
antallet af børn og unge, der opsøger klinikken med idrætsrelaterede overbelastningsskader. Idrætsudøvelse omfatter
ofte gentagne repetitioner af bestemte bevægemønstre, og
dette kan medføre udvikling af idrætsrelaterede overbelastningsskader, som er skader der opstår gradvist som følge af
mange gentagelser af en bevægelse.
Formål: At undersøge udviklingen i antal samt alder- og kønsfordeling, skadestyper og skadesudløsende faktorer hos børn
og unge (9- 17 år) i Idrætsmedicinsk Klinik. Sekundært formål
at se på evidensgrundlaget for træning af børn og unge med
overbelastningsskader.
Materiale og Metode: Retrospektiv deskriptivt projekt. Fra
patientregistret på Bispebjerg Hospital identificeredes alle
patienter under 18 år som startede i et nyt idrætsmedicinsk
fysioterapiforløb i perioden 1. halvår 2011-2014. Data blev
indsamlet via retrospektiv journalgennemgang. Ved litteraturgennemgang blev evidensen for træning af børn og unge
med overbelastningsskader undersøgt.
Resultater: Andelen af børn og unge steg fra 45 patienter i
første halvår 2011 til 75 patienter i første halvår 2014. Dette
svarer til en relativ stigning i andelen af børn på knap 6 %
over 4 år (fra samlet andel på 8,7 % til 14,4 %). Skader i knæ,
ankel/ underben og hofte, som følge af fejlstilling i underekstremitetens led er hyppigst og udgør over 70 % af alle skader
hos børn og unge. Forekomsten af knæskader hos de 12-17
årige piger er dobbelt så stor som hos drenge, og hos de 15-17
årige stiger forekomsten af overbelastningsskader markant
for begge køn. Den bedste behandling til børn og unge med
overbelastningsskader er styrketræning og neuromuskulær
træning rettet mod balance og koordination.
Konklusion: Andelen af børn og unge med overbelastningsskader stiger i klinikken. Styrketræning er effektiv og sikkert i
alle aldre, hvis denne suppleres af velkvalificeret supervision,
alders-relevant træning og gradvis progression.
Korte foredrag, Torsdag 12.00-13.00, Lokale 21
Clinical signs in patients with traumatic and
non-traumatic onset of chronic neck pain
Inge Ris(1), E Boyle(1,3,4), K Søgaard(1), B Juul-Kristensen(1,2)
(1) Research Unit of Musculoskeletal Function and Physiotherapy, Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense M, Denmark
(2) Bergen University College, Institute of Occupational
Therapy, Physiotherapy and Radiography, Department of Health Sciences, Bergen, Norway
(3) Division of Epidemiology, Dalla Lana School of Public Health, University of Toronto, Health Science Building, 155 College Street, Toronto, Ontario, Canada
(4) Division of Health Care and Outcomes Research, Toronto Western Research Institute, University Health Network,
LuCliff Place, 700 Bay Street, Suite 2201, Toronto, Ontario,
Canada
Introduction: Neck disability, psychological factors and clinical
symptoms are characteristics of patients with chronic neck
pain. Chronic neck pain patients with traumatic onset, are
often considered to be more complex having severe symptoms
compared with non-traumatic neck pain patients (1).
Objective: The aim of this study was to compare clinical signs
of chronic neck pain patients with traumatic onset to those
with non-traumatic onset.
Methods: This cross-sectional study involved 198 participants
with chronic neck pain: 118 with trauma-related chronic neck
pain and 80 idiopathic chronic neck pain. Inclusion criteria
were pain longer than 6 months, recruited from physiotherapy
clinics and out-patient departments. Exclusion criteria were
radiculopathies, severe depression and unstable social situations. Cervical range of motion, sensorimotor control,
musclefunction (Cranio Cervical Flexion, Cervical Extension)
and mechanical allodynia (Pressure Pain Threshold) were used
for clinical outcomes (2).
Results: The traumatic group showed significantly less mobility in cervical flexion (mean 38 vs 43 degrees), and extension
(mean 41 vs 48 degrees), and higher sensitivity for pressure at
infraspinatus (left: mean 2.0 vs 2.6 kg/f and right: 1.9 vs 2.5
kg/f) and at C5/6 level (left: mean 1.2 vs 1.7 kg/f and right: 1.1
vs 1.6 kg/f). In addition, the traumatic group had a significantly
lower score on craniocervical flexion test (mean 22.5 vs 23.0)
and in cervical dorsal extensor test (59 sec vs 80 sec endurance
test) and poorer score in sensorimotor test.
Conclusion and Perspectives: Chronic neck pain patients with
a traumatic onset present with a number of significant differences compared to those with non-traumatic onset. These
clinical differences may have implications for management of
these patients in the assessment and choice of treatment. Treatment may benefit from more focus on sensorimotor control,
cervical muscular function and mobility and an awareness of
the increased mechanical allodynia of the neck-scapular region.
References:
1. Sterling M, Kenardy J. Physical and psychological aspects of
whiplash: Important considerations for primary care assessment.
ManTher. 2008;13(2):93-102.
2. Hansen IR, Sogaard K, Christensen R, Thomsen B, Manniche
C, Juul-Kristensen B. Neck exercises, physical and cognitive
behavioural-graded activity as a treatment for adult whiplash
patients with chronic neck pain: design of a randomised controlled trial. BMC musculoskeletal disorders. 2011;12:274.
Community-based physical rehabilitation after
acute hip fracture surgery in Denmark
Lise Kronborg(1,2), T Bandholm(1,2,3,4), H Kehlet(5), MT Kristensen(1,2,4)
(1) Physical Medicine and Rehabilitation Research – Copenhagen (PMR-C), Copenhagen University Hospital, Hvidovre,
Denmark
(2) Department of Physiotherapy, Copenhagen University Hospital, Hvidovre, Denmark
(3) Clinical Research Centre, Copenhagen University Hospital,
Hvidovre, Denmark
(4) Department of Orthopaedic Surgery, Copenhagen University Hospital, Hvidovre, Denmark
(5) Section For Surgical Pathophysiology, Rigshospitalet, Copenhagen University, Denmark
Introduction: Having a hip fracture (HF) is associated with
decreased physical function, increased need of assistance and
care and subsequent short-term mortality. Patients surgically
treated for an acute HF in Denmark, therefore commence
early in-hospital physical rehabilitation in order to regain basic
mobility skills. Still, patients are being discharged from the
acute hospital with a lower functional level as compared to
the prefracture level, indicating a need for outpatient physical
rehabilitation. However, there is little evidence for a specific
type of physical rehabilitation, and no knowledge exists regarding the specifics of community-based physical rehabilitation
following HF in Denmark.
Objective: The purpose of this study was to describe the
specifics of community-based physical rehabilitation provided
to patients following HF surgery in Denmark.
Methods: The study was a cross-sectional study performed
as a national questionnaire survey among community-based
physical rehabilitation units treating patients after HF surgery
in Denmark. Fifty-six out of 98 municipalities were randomly
selected. A responsible physiotherapy clinician or manager at
each community-based rehabilitation unit completed an online
questionnaire and returned formal descriptions of procedures
and/or specific exercise programmes, if treatment was conducted according to such in the rehabilitation unit.
Results: Sixty rehabilitation units (97%) within 51 municipalities (91%) participated. The physiotherapy was initiated
within 1-2weeks after the municipality had received a prescription from the hospital in 97% of the participating units.
The duration of physiotherapy was mainly 8-12 weeks (n=36,
60%) or 4-7 weeks (n=15, 25%), generally with 1-2 sessions
per week. Twenty-one (38%) of 56 municipalities returned a
specific programme. The majority (86%) lacked information
regarding intensity and progression of training.
Conclusion: Physical rehabilitation after hip fracture in Denmark is initiated shortly after prescription, both with a variable
duration, and with poorly described exercise intensity and
progression. This calls for a national implementation of an
optimized rehabilitation programme.
Development of the Neck OutcOme Score
(NOOS): content and construct validity
Tina Juul Sørensen(1), E Roos(1), K Søgaard(1), A Davis(2)
(1) Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics, The
University of Southern Denmark, Odense, Denmark
(2) Division of Health Care and Outcomes Research, Toronto
Western Research Institute, University Health Network, University of Toronto, Toronto, Canada
Background: Neck pain, next to low back pain, is the second
most common musculoskeletal disorder (1). Given the burden
of neck pain, there is an urgent need for effective and efficacious interventions. However, evaluation of effectiveness
and efficacy require salient and robust outcome measures
and there is a lack of patient reported outcomes (PROs) with
sound psychometric properties for evaluation of patients
with neck pain.
Objective: To develop a patient-reported outcome evaluating
impact of neck pain. This study reports results of item generation and reduction and subscale structure in support of the
content and construct validity of the measure.
Methods: Items were generated from the literature and
through focus groups including patients with neck pain and
health care professionals, respectively. Item reduction was
performed based on focus groups (patients with neck pain
and health care professionals) and data from the preliminary
questionnaire. Construct validity was assessed using exploratory factor analysis.
Results: Focus groups containing 24 patients (mean age:
57.2±15.9, range; 24-85); 19 women) and 12 health care professionals were conducted before data saturation was achieved.
196 patients with neck pain (mean age 47.8±13.7), range 18-89
years; 146 women) completed the preliminary questionnaire.
Overall 32 items were removed from the original 69. A multidimensional questionnaire, divided into five subscales, was
developed from the remaining 37 items: mobility; symptoms;
stiffness; every day activity and pain; and participation in
everyday life. Exploratory factor analysis supported a fivesubscale structure.
Conclusion: The Neck OutcOme Score has excellent content
validity and preliminary results support a five-subscale structure. Additionally work is needed to assess the reliability,
further construct validity and responsiveness.
Keywords: Patient-reported outcome; questionnaire; content
validity; construct validity; neck pain.
Results: Patients in the optimized group had a significantly
larger increase in muscle power of 73% compared to the conventional group. Mean difference in muscle power was 0.23
Watt/kg (95% CI 0.03;0.43)(P=0.02). The optimized group
had also a significantly larger increase in physical functioning
score of 156%. Mean difference between groups in physical
function score was 8.2 point (95% CI 2.0;14.5)(P=0.01).
We found no difference in self-reported physical health.
References:
Fernández-de-Las-Peñas C, Alonso-Blanco C, Hernández-Barrera
V et al. Has the prevalence of neck pain and low back pain changed
over the last 5 years? A population-based national study in Spain.
The spine journal 2013; 13(9): 1069–1076
Conclusion: An increase in weekly training sessions had a
significant positive effect on muscle power and self-reported
physical functioning. Future ECR programmes should include
three sessions/week to improve heart patients’ physical capacity and health related quality of life. Further dose-response
studies on the frequency of training sessions are needed to
clarify evidence-based recommendations.
Keywords: Dose-response, exercise-based, cardiac rehabilitation
Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Lokale 21
Does frequency of exercise-based cardiac
rehabilitation affect muscle power and selfreported physical functioning
Annemette Krintel Petersen(1), MB Kristensen(2), CL Pedersen(1), M Kreiberg(1), S Laustsen(3)
(1) Department of Physiotherapy and Ergotherapy, Aarhus
University & Aarhus University Hospital, Centre of Research in
Rehabilitation, Denmark
(2) Centre of Research in Rehabilitation, Aarhus University,
Denmark
(3) Department of Heart, Lung and Vascular Surgery, Aarhus
Background: Evidence indicates that exercise-based cardiac
rehabilitation (ECR) has a positive effect on mortality, morbidity, physical capacity and health related quality of life.
However, studies investigating dose-response of exercise
training are scarce, and the current recommendations of the
minimum exercise frequency are unclear.
Objective: The aim of this study was to access if an increase
in frequency of an ECR programme could affect muscle power,
self-reported physical functioning and physical health.
Methods: In a RCT 136 heart patients referred to ECR were
randomised to either two exercise training sessions/ week for
eight weeks (conventional group) or three exercise training
sessions/week for eight weeks (optimized group). Outcomes
were muscle power, physical functioning and physical health
measured by SF-36 at baseline and after eight weeks of ECR.
Does reduced movement restrictions and use of
assistive devices affect rehabilitation outcome
after total hip replacement? A controlled
before-and-after study in 365 patients
Lone Ramer Mikkelsen(1), AK Petersen(2), K Søballe(3), S Mikkelsen(1), I Mechlenburg(3)
(1) Interdisciplinary Research Unit, Elective Surgery Centre,
Silkeborg Regional Hospital, Denmark
(2) Department of Physiotherapy- and Occupational Therapy,
Aarhus University Hospital, Centre of Research In Rehabilitation (CORIR), Institute of Clinical Medicine, Aarhus University,
Denmark
(3) Department of Orthopedics, Aarhus University Hospital,
Denmark
Introduction: Rehabilitation after total hip replacement (THR)
traditionally includes movement restrictions and use of assistive devices to prevent hip dislocation. Improvements in
surgical techniques and increased femoral head size might
have changed the rationale for these restrictions.
Objective: To evaluate the influence of assistive devices and
movement restrictions during early rehabilitation after fasttrack total hip replacement.
Methods: 365 THR patients were consecutively included. The
3 initial months, rehabilitation included movement restrictions
and a standard package of assistive devices (restricted group,
RG). The following 3 months rehabilitation included less restricted hip movement and use of assistive devices according
to individual needs (unrestricted group (UG). Questionnaires
on function (primary outcome, HOOS, scale 0-100 worst-best),
anxiety (HADS) and working status were administered before
THR, 3 and 6 weeks after. Independency in ADL functions was
evaluated at 3 week follow up.
Results: HOOS function score at the 3 measurement times
were (mean ± SD); UG: 46±17 - 76±9 - 83±14 compared to RG:
43±16 – 81±14 - 83±13 (p=0.004). At 6 week follow up 53% of
the working population had returned to work in UG compared
to 32% in RG (p=0.045). More patients were independent in
ADL functions in UG compared to RG at 3 week follow up (1831% difference, p<0.005). Assistive device distribution was
reduced by 37-79% in the UG compared to RG. There were no
significant between-group differences concerning anxiety,
hip dislocations and patient satisfaction.
Conclusion: This study showed slightly slower recovery in
patient-reported function in UG compared to RG, but the
difference was eliminated after 6 weeks. Beneficial or equal
effects of the unrestricted regime were seen on the secondary
outcomes. It seems possible to reduce the use of assistive
devices considerably. More research on safety issues is needed
to elucidate the effect of unrestricted rehabilitation on hip
dislocation.
Method: Thirty-one healthy community-dwelling elderly (77
years) and ten young people (22 years) participated in the study.
The motor task consisted of 25 repetitive tasks in which the
participants should touch one out of eight lights (FitLight).
The lights were placed in different zones indicated by the
colors red, blue and green.
Color cues allowed the participants to utilize three different
cognitive strategies: a) lights were lit in random order (baseline); b) the color of one light indicated the position of the
next light; c) similar to test b, but with the cue of the red
and green switched around (inverse cue). The improvement
in performance time was evaluated for test with cues and
inverse cues.
Results: The elderly performed the baseline test in 44 (8) seconds while the average time for the young was 31 (3) seconds.
Both groups performed the task faster when having a leading
cue. The improvement was significantly better in the young
group: elderly: 5% (8) young: 17% (6); p<0.001. Equivalent
but smaller improvements were seen in the inverse cue test:
elderly: 3% (8) young: 11% (6); p<0.01.
Discussion: The elderly people were not able to utilize the
leading cues in the dual task test as well as the young people
did. Dual task interference will only occur if the available central resource capacity is exceeded, resulting in impaired performance in one or both tasks [2]. The results indicate that
the standardized test procedure reveal increased conscious
attention to maintain postural control amongst elderly.
Keywords: Postural control, Dual task, Elderly, FitLight
References:
Dual task balance assessment with different
cognitive cues
Uffe Læssøe(1,2), B Grarup(1)
(1) University College North Denmark (UCN), Department of
Physiotherapy, Aalborg, Denmark
(2) Aalborg University. Department of Health Science and
Technology, Aalborg, Denmark
Introduction: A dual task approach is believed to be relevant
in the assessment of postural control, but the procedure for
the secondary cognitive task is difficult to standardize [2].
We developed a new dual task test for proactive balance
strategies and evaluated its ability to discriminate between
young and elderly people.
1. Woollacott, M. & Shumway-Cook, A. (2002). Attention and
the control of posture and gait: a review of an emerging area
of research. Gait & Posture, 16, 1-14.
2.Abernethy, B. (1988). Dual-task methodology and motor skills
research: Some applications and methodological constraints.
Journal of Human Movement Study, 14, 101-132.
Korte foredrag, Torsdag 12.00-13.00, Sal Fyn
Early preventive exercises versus usual care
does not seem to reduce trismus in patients
treated with radiotherapy for cancer in the oral
cavity or oropharynx: a randomised clinical trial
Nina Høgdal(1), C Juhl(2), M Aadahl(3), C Gluud(4)
(1) Rigshospitalet, Copenhagen, Denmark
(2) Research Unit For Musculoskeletal Function and Physiotherapy, Institute of Sports and Science and Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark
and Department of Orthopaedics, Copenhagen University
Hospital, Gentofte, Denmark
(3) Research Centre For Prevention and Health, Capital Region
of Denmark
(4) Copenhagen Trial Unit, Centre for Clinical Intervention Research, Copenhagen, Denmark
Objective: In head and neck cancer patients undergoing curative
radiotherapy, we investigated the benefits and harms of an
early exercise regime on trismus.
Methods: Patients with head and neck cancer undergoing
radiotherapy were centrally randomised to exercises 5 to 6
times for 45 minutes during and after radiotherapy supervised
by a physiotherapist in addition to usual care versus usual care
alone. The primary outcome was change in maximal interincisor distance (MID) measured at 5 and 12 months. Secondary
outcomes were change in cervical ranges of motion, tissue
tightness, and health-related quality of life. Mixed-model
analysis of repeated measures adjusted for tumor size and
operation was conducted to assess the effect of early preventive exercises across time periods.
Results: Of the 100 patients included, 2 patients withdrew
and 1 died before the onset of radiotherapy. The unadjusted
mean difference in MID at 12 month after having completed
radiotherapy was 0.83 mm (95% confidence interval (CI) -3.64
to 5.29; P = 0.71) in the exercise intervention group compared
with the control group. When adjusted for operation and tumor
size, the effect of the exercise intervention on mean MID from
baseline to 12 months follow-up was 5.92 mm (95% CI-0.48 to
12.33, P = 0.07). Of the secondary outcomes, cervical rotation
showed a statistically significant deterioration in the exercise
group compared with the control group (P = 0.01). No significant effects were observed on the other secondary outcomes.
Conclusion: In patients with cancer in the oral cavity or oropharynx, early supervised exercises combined with self-care
treatment focusing on mobility exercises to reduce trismus do
not seem to provide additional beneficial effects compared
with usual care during curative radiotherapy.
Early progressive strength training to
enhance recovery after fast-track total knee
arthroplasty. A randomized controlled trial
Thomas Linding Jakobsen(1,2,3), H Kehlet(5), H Husted(4), J
Petersen(1), T Bandholm(1,3,4)
(1) Clinical Research Centre, Hvidovre Hospital, University of
Copenhagen, Copenhagen, Denmark
(2) Lundbeck Foundation Centre for Fast-track Hip and Knee
Arthroplasty, Hvidovre Hospital, University of Copenhagen,
Copenhagen, Denmark
(3) Physical Medicine and Rehabilitation Research - Copenhagen (PMR-C), Department of Physical Therapy, Hvidovre
Hospital, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark
(4) Department of Orthopaedic Surgery, Hvidovre Hospital,
University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark
(5) Section for Surgical Pathophysiology 4074, Rigshospitalet,
Introduction: A pronounced loss of muscle strength and functional performance has been found after total knee arthroplasty (TKA) (1). A rehabilitation modality known to increase
muscle strength and functional performance over time - such
as progressive strength training (PST) - seems rational to
enhance recovery after TKA (2). However, the effect of rehabilitation with PST has not been investigated in a large
assessor-blinded randomized controlled trial.
Objective: To compare 7 weeks of supervised rehabilitation
with or without PST commenced early after fast-track TKA
on functional performance.
Methods: Eighty-two patients with a unilateral primary TKA
were randomized to 7 weeks of supervised rehabilitation with
(PST-group) and without (CON-group) PST commenced early
after fast-track TKA. The primary outcome was the maximal
distance walked in 6 minutes (6-minute walk test). Secondary
outcomes were lower limb strength and power, knee joint
effusion and range of motion, knee pain and self-reported
disability and quality of life. All outcome measures were assessed before (baseline) and 4, 8 and 26 weeks after TKA.
Results: There was no statistically significant difference
between the PST- and CON-group in the change score from
baseline to the 8-week postoperative assessment (primary
endpoint) for the 6-minute walk test (mean difference between groups: -11.3 meters, 95% confidence interval -45.4
to 22.7 meters; analysis of variance , p=0.51). There were no
statistically significant or clinically meaningful differences
between groups in change scores from baseline to any other
time point for all secondary outcomes.
Conclusion: Seven weeks of supervised rehabilitation with
PST was not superior to 7 weeks of supervised rehabilitation
without PST in improving functional performance, measured
as the maximal walking distance in 6 minutes, at the primary
endpoint 8 weeks after fast-track TKA. ClinicalTrials.Govidentifier: NCT01351831.
Keywords: Total Knee Arthroplasty; Strength Training; Randomized Controlled Trial; Recovery of Function.
References:
1.Holm B, Kristensen MT, Bencke J, Husted H, Kehlet H, Bandholm T.
Loss of knee-extension strength is related to knee swelling after
total knee arthroplasty. Arch Phys Med Rehabil 2010;91:1770-6.
2.Bandholm T, Kehlet H. Physiotherapy exercise after fast-track
total hip and knee arthroplasty: time for reconsideration? Arch
Phys Med Rehabil 2012;93:1292-4.
Effect of early progressive resistance training
compared with home-based exercise after
fast-track total hip replacement. A randomised
controlled trial
Lone Ramer Mikkelsen(1,2), I Mechlenburg(3), K Søballe(3),
LB Jørgensen (1,4), S Mikkelsen(1), T Bandholm(5), AK Petersen(6,7)
(1) Interdisciplinary Research Unit, Elective Surgery Centre,
Silkeborg Regional Hospital, Denmark
(2) Lundbeck Centre for Fast-track Hip and Knee Arthroplasty,
Denmark
(3)Department of Orthopaedic Surgery, Aarhus University
Hospital, Denmark
(4)Institute of Clinical Medicine, Aarhus University, Denmark
(5)Physical Medicine & Rehabilitation Research – Copenhagen
(PMR-C), Department of Physiotherapy, Department of Orthopaedic Surgery and Clinical Research Centre, Copenhagen
University Hospital, Hvidovre, Denmark
(6)Department of Physiotherapy- and Occupational Therapy,
Aarhus University Hospital, 7: Centre of Research in Rehabilitation (CORIR), Institute of Clinical Medicine, Aarhus University, Denmark
Introduction: Muscle strength and physical function deficits
is documented after total hip replacement (THR) (1). Evidence
concerning effect of training after fast-track THR is lacking (2).
Objective: To investigate the effect of supervised progressive
resistance training during early rehabilitation after fast-track
THR in improving muscle power, strength and functional
performance.
Methods: 73 THR patients with preoperative self-assessed
disability were randomly assigned to a control group (CG) performing home-based exercise 7 days/week or an intervention
group (IG) performing home-based exercise 5 days/week and
resistance training of hip and thigh muscles 2 days/week. The
IG trained with loads of 10 repetition maximum from week 1
to 10 after THR. Before surgery, 10 weeks and 6 months after
THR, performance was evaluated by leg extension power (primary outcome), isometric strength (hip abduction + flexion),
sit-to-stand test (STS), stair test and 20 meter walking speed.
Results: 62 patients completed the trial (32 in IG). Leg extension power improved significantly in both groups with no
between-group difference over time: IG (baseline to 10 week
follow up): 0.28 [0.1;0.4] Watt/kg, CG: 0.25 [0.0;0.5] Watt/
kg, p=0.23. Stair climb and walking speed improved more in
IG compared to CG: 3.3 [1.0;5.7] seconds versus 2.6 [0.6;4.6]
seconds, p=0.04 and 2.9 [1.8;4.1] seconds versus 1.6 [0.7;2.4]
seconds, p=0.008, respectively. No significant differences
were found in the remaining physical tests.
Conclusion: In this trial, supervised PRT twice a week in addition to 5 weekly sessions of unsupervised exercise for 10 weeks
was not superior to 7 weekly sessions of unsupervised homebased exercise for 10 weeks in improving the primary outcome,
leg-extension power of the operated leg in THR patients with
lower pre-operative function. For the secondary functional
tests, results were in favor of resistance training; however the
clinical significance of these findings is questionable.
ClinicalTrials.govIdentifier: NCT01214954
Keywords: Rehabilitation, Resistance training, Total hip
arthroplasty
References:
(1) Rasch A, Dalen N, Berg HE. Muscle strength, gait, and balance
in 20 patients with hip osteoarthritis followed for 2 years after
THA. Acta Orthop 2010 Apr;81(2):183-8.
(2) Minns Lowe CJ, Barker KL, Dewey ME, Sackley CM. Effectiveness of physiotherapy exercise following hip arthroplasty
for osteoarthritis: a systematic review of clinical trials. BMC
Musculoskelet Disord 2009;10:98.
Effectiveness of physiotherapy exercises for
patients with difficulty returning to usual
activities 8-12 weeks after decompression
surgery for subacromial impingement
syndrome: a randomised controlled trial
David Høyrup Christiansen(1), P Frost(2), D Falla(3), JP
Haahr(1),LH Frich (4), SW Svendsen(1)
(1) Danish Ramazzini Centre, Department Of Occupational
Medicine, Regional Hospital West Jutland - University Research Clinic, Herning, Denmark
(2) Danish Ramazzini Centre, Department of Occupational
Medicine, Aarhus Hospital, Aarhus University Hospital, Aarhus, Denmark
(3) Pain Clinic, Center for Anesthesiology, Emergency and
Intensive Care Medicine, University Hospital Göttingen & Department of Neurorehabilitation Engineering, Bernstein Focus
Neurotechnology (BFNT), Göttingen Bernstein Center for
Computational Neuroscience, Germany
(4) Orthopaedic Department, Odense University Hospital,
Denmark
Introduction: There is no consensus about the most appropriate postoperative exercise strategy and little is known
about the effectiveness of different exercise programmes
following subacromial decompression. Special efforts may be
needed to facilitate return to normal function for patients who
have failed return to usual activities 8-12 weeks after surgery.
Objective: To evaluate the short term effectiveness of a standardised physiotherapy exercise intervention compared with
usual care in improving shoulder function after decompression
surgery for subacromial impingement syndrome.
Methods: A pragmatic multicentre randomised controlled trial
with blinded assessor was performed. A total of 126 patients
received either standardised physiotherapy exercise intervention or usual care. The primary outcome was the Oxford
Shoulder Score. Secondary outcomes were the Constant Score
and the Fear Avoidance Beliefs Questionnaire. Supplementary
outcomes included Patients’ Global Impression of Change.
Results: At three months, follow up data was obtained for
92% of the patients. Intention-to-treat analyses demonstrated a non-significant adjusted treatment effect of 2.0
(95% confidence interval -0.5 to 4.6) with respect to the
Oxford Shoulder Score. An adjusted treatment effect of 6.8
(1.3 to 12.3) was found for the Constant Score, with a significantly higher proportion of patients in the exercise group
showing a clinically relevant improvement [odds ratio 3.6 (1.6
to 8.5)]; number needed to treat 3.3 (2.2 to 9.2). Reduction
in fear avoidance beliefs displayed a non-significant adjusted
mean difference -1.8 (-3.8 to 0.3) in favour of the exercise
group. More patients rated themselves as much improved
in the exercise group – odds ratio 3.3 (1.4 to 7.7). Per protocol
analyses displayed significantly larger improvement for the
exercise group in primary and secondary outcomes and most
supplementary outcomes.
Conclusion: A standardised physiotherapy exercise intervention appeared more effective than usual care for short term
improvement in patients with difficulty returning to usual
activities after subacromial decompression surgery.
Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Lokale 9-10
Effekten af neuromuskulær træning på
knæleddets biomekanik under gang hos
patienter med knæartrose: analyser af
sekundære effektmål fra et randomiseret
kontrolleret forsøg
Marius Henriksen(1), L Klokker(1), C Bartholdy(1), T SchjødtJørgensen(1), E Bandak(1), B Danneskiold-Samsøe(1), R Christensen(1,2), H Bliddal(1)
(1) Parker Instituttet, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler,
Frederiksberg, Danmark
(2) Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, Danmark
Baggrund: Træning anbefales som en hjørnesten i den konservative non-farmakologisk behandling af knæartrose. Et
grundlæggende formål med træningsterapi er at forbedre
mobiliteten, og såkaldte neuromuskulære træningsprogrammer til knæ OA har som specifikt mål at optimere knæleddets
biomekanik under bevægelser relateret til dagligdagsaktiviteter, såsom gang. Imidlertid er effekten af neuromuskulær
træning på knæleddets biomekanik under gang hos patienter
med knæartrose ikke kendt. Formålet med denne sekundære
analyse af et randomiseret studie er at vurdere effekterne af
et individualiseret neuromuskulært træningsprogram på knæleddets biomekanik under gang hos personer med knæartrose.
Metoder: Dette var et randomiseret kontrolleret forsøg med
blindede bedømmere. Deltagerne blev randomiseret (1: 1)
til 12 ugers fysioterapeut-superviseret og individualiseret
neuromuskulær øvelsesterapi (ET), 3 gange om ugen eller en
kontrolgruppe (CG). For at vurdere knæleddets biomekanik
under gang blev 3-dimensionelle ganganalyser anvendt, hvorfra
selvvalgt ganghastighed, knæledsvinkler og momenter blev
estimeret. Ifølge protokollen blev analyserne baseret på »Perprotokol-populationen« (defineret som deltagere der fulgte
protokollen og med fuldstændige data).
Resultater: 60 deltagere blev randomiseret til ET (n = 31)
eller CG (n = 29). I ET-gruppen, havde 1 deltager en ugyldig
baseline ganganalyse og 6 deltagere blev tabt til opfølgning;
i CG havde 1 deltager ugyldig ganganalyse ved baseline, og 4
tabt, 1 krænkede protokollen, og 1 havde ugyldig ganganalyse
ved opfølgning. Således per protokol population inkluderede
46 deltagere (24 ET/22 CG). Af mere end 52 variable fra ganganalysen sås en statistisk signifikant gruppe forskel i ændring
fra baseline i knæflexor momentet.
Konklusion: Et 12 ugers individualiseret neuromuskulært
træningsprogram har ingen effekt på knæleddets biomekanik
under gang. Disse resultater indikerer, at en gavnlig effekt af
neuromuskulær øvelsesterapi ikke er relateret til ændringer i
knæleddets biomekanik under gang.
Korte foredrag, Torsdag 12.00-13.00, Sal Jylland
outcomes were, maximal workload, leg extension muscle
power, and isometric muscle strength in the quadriceps muscle.
Results: Patients in the optimized group had a significantly
larger increase in all physical capacity outcome measures compared to the conventional group. Mean difference in maximal
oxygen uptake was 1.2 ml/O2/kg (95% CI 0.3; 2.1)(p=0.008), in
maximal workload 20.4 watt (95% CI 11.5; 29.4) (p= <0.0001),
in leg extension muscle power 0.23 watt/kg (95% CI 0.04; 0.4)
(p=0.01), and in isometric quadriceps muscle strength 0.70 N/
kg (95% CI 0.3; 1.0) (p=<0.0001).
Conclusion: The results of our study indicate that the efficacy
of an ECR program is dependent on frequency and duration.
However, it is not possible on the basis of the study to conclude
if frequency and duration of an ECR program can affect overall
mortality and morbidity. Further evidence is also needed to
elucidate the most efficient exercise intensity during ECR.
Keywords: Dose-response, exercise-based, cardiac rehabilitation
Efficacy of an optimized exercise based cardiac
rehabilitation program; a randomized controlled
study
Annemette Krintel Petersen(1), CL Pedersen(1), M Kreiberg(1),
S Laustsen(2)
Background: Evidence indicates that exercise-based cardiac
rehabilitation (ECR) has a positive effect on mortality, morbidity, physical capacity and health related quality of life.
However, studies investigating dose-response of exercise
interventions are scarce, and the current recommendations
of the minimum exercise frequency and duration are unclear.
Objective: The aim of this study was to access if an increase
in frequency and duration of an ECR program could affect
cardio-respiratory fitness and physical capacity.
Methods: In a RCT 136 heart patients referred to ECR were
randomized to either two exercise training sessions/ week for
eight weeks (conventional group) or three exercise training
sessions/week for twelve weeks (optimized group). Primary
outcome was maximal oxygen intake measured breath by
breath during a cardio-pulmonary exercise test. Secondary
Efficacy of preoperative progressive resistance
training on postoperative functional
performance and muscle strength in patients
undergoing total knee arthroplasty - a
randomized controlled trial
Birgit Skoffer(1,2), T Maribo(3,4), I Mechlenburg(5), PM Hansen(6), K Søballe(5), U Dalgas(7)
(1) Institute of Clinical Medicine, Aarhus University, Denmark
(2) Department of Physical and Occupational Therapy, Aarhus
University Hospital, Denmark
(3) Rehabilitation Center Marselisborg, Department of Public
Health, Section of social medicine and rehabilitation, Aarhus
University, Denmark
(4) Public Health and Quality Improvement, Central Denmark
Region, Aarhus, Denmark
(5) Orthopaedic Research Centre, Aarhus University Hospital,
Denmark
(6) Department of Orthopaedics, Silkeborg Regional Hospital,
Denmark
(7) Section of Sport Science, Department of Public Health,
Aarhus University, Denmark
Background: Subjects with knee osteoarthritis show substantial reductions in knee extensor muscle strength, and
the strength deficit is associated with reduced functional
performance and increased pain. An additional surgery-induced
loss of knee extensor muscle strength of 60-80% has been
demonstrated at discharge following total knee arthroplasty
(TKA).
Objective: To investigate the efficacy of 4 weeks of preoperative and 4-week post-operative progressive resistance
training (PRT) compared to 4 weeks of post-operative PRT
alone on functional performance, muscle strength and patientreported outcomes in patients undergoing TKA.
Material and methods: In total 59 patients were randomized
to 4 weeks of pre-operative PRT (intervention group) or to a
group who were instructed to “lived as usual” (control group).
Both groups performed 4 weeks of PRT after TKA. At 6 weeks
and 1 week before TKA, and at 1, 6 and 12 weeks after TKA the
patients were investigated by a blinded assessor. The assessments were performance-based measures (30s chair stand
test, timed-up-and-go and walking tests), knee extensor and
flexor muscle strength (dynamometry), and patient-reported
functional performance and quality of life.
Results: A statistically significant group difference in favor of
the intervention group was found for the 30s chair stand test
(2.5 rep. (0.9;4.1) vs. -1.1 rep. (-2.8;0.7), p<0.004), the timedup-and-go (-0.7 sec (-1.6;0.1) vs. 0.8 sec (-0.1;1.7), p=0.015),
knee extensor muscle strength (-15.2 Nm (-24.4;-6.0) vs. -38.0
Nm (-48.3;-27.7), p=0.001) and knee flexor muscle strength
(8.7 Nm (-3.6;21.0) vs. -12.1 Nm (-26.2;1.9), p= 0.029) when
evaluated at the predefined primary test point 6 weeks after
TKA. No differences were found between groups on patientreported outcomes.
Conclusion: Pre-operative PRT is an efficacious intervention
improving post-operative recovery in regard to functional
performance and muscle strength but not patient-reported
outcomes.
Er udbredte muskuloskeletale smerter
prognostisk markør for sygefravær? – Et
populationsbaseret kohortestudie
Søren Mose(1), J Hviid Andersen(2), D HøyrupChristiansen(2)
(1) Regionshospitalet Herning/VIA Fysioterapeutuddannelsen,
Holstebro, Danmark
(2) Regionshospitalet Herning. Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning, Danmark
Baggrund: Muskel- og skeletbesvær er hyppigt forekommende
i den danske befolkning og den hyppigste årsag til langvarigt
sygefravær. Muskuloskeletale smerter forekommer ofte i
flere kropsregioner. Antallet af kropsregioner med smerte
er prognostisk markør for langvarigt sygefravær, men det er
uvist, hvilken indflydelse smerteintensitet eller kontakt til
egen læge har på denne association.
Formål: At undersøge sammenhængen mellem antallet af
kropsregioner med generende muskuloskeletal smerte og sygefravær, herunder undersøge om kontakt til egen læge grundet
muskuloskeletale problemer har betydning for sygefraværet.
Metode: Studiepopulationen består af 3745 personer mellem
17 - 65 år. Alle deltagere var tilknyttet samme lægehus i Odder.
Oplysninger om antal kropsregioner med generende smerte
blev indsamlet via spørgeskema i 2008. Smertelokalisation
og intensitet blev registreret for 7 forskellige kropsregioner.
Generende smerter blev defineret som intensitet ≥ 2 på en
skala fra 1 til 7. Udfaldet var registreret sygefravær baseret
på oplysninger fra DREAM registeret. Kontakt til egen læge
blev dikotomiseret i henholdsvis ingen kontakt eller mindst
én kontakt de første 18 måneder efter baseline.
Resultater: 278 (7,8%) personer og 202 (5,4%) personer havde
henholdsvis korterevarende og langvarigt sygefravær. Antallet
af kropsregioner med generende muskuloskeletale smerter
var stærkt associeret med både langvarigt og korterevarende
sygefravær uanset cut-off værdi for generende smerte. Associationen var eksponerings-respons afhængig. Der var ikke
statistisk signifikant forskel på associationen for personer, som
havde henholdsvis mindst én kontakt eller ingen kontakt til
egen læge. Den multivariate analyse viste, at personer med
udbredt generende muskuloskeletal smerte ved baseline (6-7
regioner) havde en risikoforøgelse for langvarigt sygefravær
svarende til en odds ratio (OR) på 8,37 og korterevarende
sygefravær svarende til en OR 2,27.
Konklusion: Udbredelsen af muskuloskeletal smerte er prognostisk markør for både langvarigt og korterevarende sygefravær.
Dette har både klinisk og forskningsmæssig betydning i forhold
til at identificere personer i risiko for langvarigt sygefravær.
Exercise capacity and self-assessed physical
health in cardiac patients
Karoline Stentoft Andersen(1,3), S Laustsen(2,3), AK Pedersen(1,3)
(1) Department of Physiotherapy and Occupational Therapy,
Aarhus University Hospital (AUH), Denmark
(2) Department of Cardiovascular Surgery, Aarhus University
Hospital (AUH), Denmark
(3) Centre of Research in Rehabilitation (CORIR) & Department of Clinical Medicine, Aarhus University and Aarhus University Hospital (AUH), Denmark
Introduction: Cardiac patients are referred to physical exercise
to reduce their risk of mortality, increase their physical ability
and health-related quality of life[1].
Objective: To examine the correlation between exercise capacity and self-assessed physical function and health among
cardiac patients. Furthermore, to examine if improvement in
self-assessed physical function and health is directly related
to improvement in the exercise capacity.
Methods: The study included 275 patients participating in
exercise-based cardiac rehabilitation at Aarhus University
Hospital, Denmark from March 2011 to November 2012. Selfassessed physical function (PF) and physical health (PCS) was
measured using the SF-36 questionnaire. Exercise capacity
was measured as maximal oxygen uptake (VO2max), breath
by breath. Patients were tested before and after the 8-week
exercise programme.
Results: The baseline analysis showed a weak positive linear
correlation between VO2max and PF with a slope of 1.3 points
(95% CI: 0.89-1.61) and R2 at 0.14 (p<0.0001), and an even
weaker linear correlation between VO2max and PCS with a
slope of 0.3 points (95% CI: 0.16-0.50) and an R2 at 0.06
(p=0.0002). Sub-analyses indicated that VO2max was more
strongly associated with PF and PCS in patients with heart
failure compared to patients with ischaemic heart disease or
cardiac valve disease. There was no linear correlation between
improvements in VO2max and improvements in PF or PCS.
Conclusion: Although significant, the correlation between
exercise capacity and self-assessed physical function and
health was weak and showed high variation among cardiac
patients. It was impossible to estimate the size of improvement in exercise capacity necessary for measuring changes in
their self-assessed physical function and health.
References:
[1] National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering. Danish
Health and Medicines Authority. October, 2013.
Exercise during school hours when added to
patient education improves outcome for 2
years in adolescent Patellofemoral Pain – a
cluster randomised trial
Michael Skovdal Rathleff(1), E Roos(2), JL Olesen(3), S Rasmussen(4)
(1) Center for Sanse-Motorisk Interaktion, Aalborg Universitet,
Danmark
(2) Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,
Danmark
(3) Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital, Danmark
(4) Ortopædkirurgisk Forskningsenhed, Aalborg Universitetshospital, Danmark
Background: Patellofemoral Pain (PFP) is common among
adolescents and associated with long-lasting pain and disability. Patient education and exercise therapy are commonly
used treatments in primary and secondary care but the effect
of these treatments in adolescents is unknown. We aimed to
determine the effect of exercise therapy as an add-on therapy
to patient education compared to education alone.
Methods: 121 adolescents from 15-19 years of age were cluster randomised to patient education or patient education
combined with exercise therapy. Patient education covered
self-management of pain and information on PFP. Exercise
therapy consisted of supervised exercises on school premises
(3/week for 3 months) and instructions on home-based exercises. Adherence to exercises was assessed as attendance
and weekly text-messages. Primary outcome measure was
self-reported recovery (7-point Likert scale) at 12 months with
additional follow-ups at 3, 6, and 24 months.
Results: Adolescents randomised to patient education and
exercise therapy were more likely to be recovered at 12 months
(odds ratio (OR): 1.73, 95%CI: 1.02-2.93, NNT of 11). Similar
results were observed at 3 and 6 months (OR 1.88 and 1.43)
while the effect was further increased at 24 months (OR of
2.52, NNT of 5). A higher total number of weekly exercise
sessions increased the odds of recovery.
Conclusions: In adolescent PFP, the addition of exercise therapy
for three months was more effective than patient education
alone. The effect was apparent at 3 months and increased
up until 2 years. Adherence to exercises was important and
improved the odds of recovery.
Exercise therapy after ultrasound guided
glucocorticosteroid injection in patients with
subacromial pain syndrome: a randomized
sham-controlled trial
Karen Ellegaard(1), R Christensen(1), S Rosager(1), C Bartholdy(1), S Torp-Pedersen(1), T Bandholm(2), B DanneskioldSamsøe(1), H Bliddal(1), M Henriksen(1)
(1) The Parker Institute, Frederiksberg Hospital, Denmark
(2) Physical Medicine & Rehabilitation Research - Copenhagen (PMR-C), Department of Physical Therapy, Hvidovre Hospital, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark
Background: Subacromial pain syndrome (SAPS) accounts for
around 50% of all cases of shoulder pain. The most commonly
used treatments for SAPS are glucocorticosteroid (steroid)
injections or exercise therapy or a random combination of
both. Clinical effect of a standardised combining of the two
treatments remains to be clarified.
Aim: To investigate a combined treatment strategy for SAPS
adding exercise therapy to steroid injection.
Methods: Patients with unilateral shoulder pain (> 4 weeks)
and thickened subacromial bursa (>2mm on ultrasound) were
included. At baseline all participants received two steroid
injections into the painful shoulder with an interval of one
week. Subsequently they were randomized (1:1) to either 10
weeks exercise of the involved shoulder (intervention group)
or exercise of the un-involved shoulder (sham control group).
The patients were re-examined after the exercise program
(week 13) and again at week 26. Primary outcome was change
in shoulder pain in rest and activity after 26. The secondary
outcomes were shoulder pain (13 weeks) and self reported
shoulder function (Shoulder Disability Questionnaire), muscle
strength (Isometric muscle strength) and impingement tests
(Hawkin and dynamic examination on US) measured after
13 and 26 weeks. The intention-to-treat principle was used.
Results: Ninety-nine SAPS patients (58 females) participated
(49 Intervention/50 Control). At follow-ups (week 13 and 26)
no statistically significant between-group differences in pain
changes on VAS (mm) were seen (13 weeks: rest 1.7 (95% CI:-3.6
to 7.0; P=0.53); activity 2.2 (95% CI:-6.5 to 10.9; P=0.61), 26
weeks: rest 5.6 (95% CI:-0.9 to 12.1; P=0.09); activity 2.2 (95%
CI:-6.8 to 11.2; P=0.62). In nearly all secondary outcomes no difference between groups was seen. By ultrasound examination
at week 13, however, fewer participants with impingement
were observed in the Intervention group compared with the
control (9 vs 19 participants; P=0.03).
Conclusion: Exercise therapy of the painful shoulder did not
improve the beneficial value of steroid injections regarding
shoulder pain in patients with unilateral SAPS and enlarged
subacromial bursa.
Keywords: Subacromial pain syndrome; glucocorticosteroid
injection; exercise therapy; ultrasound imaging
Factors predicting outcome of the Basic
Amputee Mobility Score (BAMS) in patients
with a major non-traumatic lower limb
amputation
Morten Tange Kristensen(1,2), AØ Nielsen(1), UM Topp(1), P
Gebuhr(2)
(1) Physical Medicine and Rehabilitation Research – Copenhagen (PMR-C), Department of Physical Therapy, Copenhagen
University Hospital Hvidovre, Denmark
(2) Department of Orthopedic Surgery, Copenhagen University Hospital Hvidovre, Denmark
Background: Prosthetic fitting is the long term goal for most
patients following amputation, although early postural control
seems limited(1). However, prosthetic fitting is not possible
in every dysvascular amputee and not the primary focus of
today’s in-hospital rehabilitation programmes. On the contrary,
independence in transfers and wheelchair skills is considered
mandatory for all(2), but knowledge regarding who achieve
this, and factors influencing are limited.
Objective: To examine factors predicting independence in
basic activities of patients following a major dysvascular
lower limb amputation
Methods: 91 out of 103 (12 died in-hospital) consecutive patients (32 women and 59 men, 57 below knee and 34 above
knee or bilateral amputations, mean age of 71.6 (SD, 12) years),
admitted from their own home to an orthopaedic ward, within
a 2-year period. The basic activities evaluated were transfer
from: 1.supine in bed to sitting on the side of the bed and return,
2.bed to chair and return, 3.indoor wheelchair manoeuvring,
and 4.sit-to-stand from an armchair.
Results: Patients used a median (inter-quartile-range) of 5
(3-10, bed transfers, n=71) days, 6 (3-10, bed to chair, n=64)
days, and 3 (1-6, wheelchair, n=74) days postoperatively to
achieve independence. Multiple logistic regression revealed
that a patient with no preamputation walking ability was 6
times more likely not to achieve independence in activity 1-3
during admittance, while odds increased with 8% per each
additional year a patient got older, when adjusted for gender,
ASA-score, diabetes (n=39) and the final amputation level (19
were reamputated during admittance). Fifty-nine patients
also reached independence in sit-to-stand within a median
of 8 (5-11) days.
Conclusion: The preamputation function and age were independent predictors of the in-hospital amputee mobility
outcome. Clinicians have the possibility to spot patients who
may benefit from more intensive training, where especially
the activity bed-to-chair transfer should have a high priority.
References:
1. Kristensen MT, Nielsen AO, Topp UM, Jakobsen B, Nielsen KJ,
Juul-Larsen HG, Jakobsen TL: Number of test trials needed for
performance stability and interrater reliability of the one leg
stand test in patients with a major non-traumatic lower limb
amputation. Gait.Posture. 2014; 39: 424-9
2. Fleury AM, Salih SA, Peel NM: Rehabilitation of the older
vascular amputee: a review of the literature. Geriatr.Gerontol.
Int. 2013; 13: 264-73
Korte foredrag, Fredag 09.55-11.10, Sal Fyn
12 weeks. Patients were instructed to exercise with moderate
to high intensity for at least 20 minutes per training-session.
Exercise intensity was defined on the basis of a maximal
cardio-pulmonary exercise test. Real time data was registered on a smart-phone, and historical data was registered on
a web-portal. Before and after 12 weeks tele-training maximum oxygen uptake, muscle power and muscle strength
was measured.
Results: The median training frequency was 3 times per week
(min 1; max 6), the median time per training session with moderate exercise intensity was 24.5 minutes (min 12 ;max 45),
and the median time per training session with high intensity
was 4.5 minutes (min 1; max 28). We found a significant increase in maximum oxygen uptake mean 2.9 ml/min/kg (95% CI
1.7;4.0)(p=<0.001), in muscle power mean 0.2 watt/kg (95%
CI 0.02:0.36) (p= 0.03) and in isometric muscle strength mean
0.8 N/kg (95% CI 0.5;1.0) (p=<0.001) .
Conclusion: This study demonstrated that in a selected population of cardiac patients supervised tele-training was feasible
and improved overall physical capacity significantly.
Keywords: Tele-training, heart patients, home-based rehabilitation
Feasibility and efficacy of supervised teletraining in exercise-based cardiac rehabilitation
Annemette Krintel Petersen(1), CL Pedersen(1), M Kreiberg(1),
S Laustsen(2)
Background: Supervised exercise-based cardiac rehabilitation
(ECR) is known to improve physical capacity and reduce morbidity and mortality. Unfortunately, participation rates are
low, especially among the working age population. Therefore
new strategies for promoting participation in ECR are needed.
Preliminary results of ECR tele-training seems promising.
However, it is still unknown if supervised home based ECR
tele-training is effective. The aim of this study was to assess the feasibility and efficacy of supervised tele-training
on physical capacity and muscle strength.
Methods: In a feasibility study we included 30 cardiac patients after left heart valve surgery or percutaneous coronary
intervention referred to supervised tele-training at Aarhus
University Hospital. Tele-training was 3 sessions weekly for
Feasibility of moderate-to-high intensity
endurance exercise in elderly communitydwelling persons with mild Alzheimers disease
Nina Beyer(1), NA Sobol(1), K Hoffmann(2), G Waldemar(2), S
Hasselbalch(2)
(1) Musculoskeletal Rehabilitation Research Unit, Bispebjerg
and Frederiksberg Hospitals, University of Copenhagen, Denmark
(2) Memory Disorders Research Group, Department of Neurology, Rigshospitalet, University of Copenhagen, Denmark
Introduction: Exercise has the potential to improve cognition,
physical performance, functional ability and quality of life, but
evidence is scarce regarding the effect of moderate-to-high
intensity exercise in patients with Alzheimer´s disease (AD).
This is investigated in ADEX, a single blinded multi-centre
RCT, which includes 200 patients with mild AD. The aim of
the present study was to assess the feasibility of moderateto-high intensity exercise regarding drop-out rate, attendance
rate and training intensity.
Methods: Community-dwelling elderly patients with mild AD
are randomised to an intervention group (IG) who receives 16
weeks of supervised exercise in groups 1 hour 3 times weekly
including 4 weeks of low intensity all-round training (adaptation
exercise) followed by 12 weeks of moderate-to-high intensity
aerobic exercise at an intended intensity of 70-80% of heart
rate reserve. The control group (CG) receives usual care for 16
weeks followed by 4 weeks of adaptation exercise.
Results: The first 153 patients were included and randomized
to IG (n=80, 37 females, 43 males, age 70±7,8 yrs, MMSE-score
23.5±3,5) and CG (n=73, 27 females, 46 males, age 72±7,6 yrs,
MMSE-score 24.2±3,7). There were no significant differences
between the groups regarding sex, age and MMSE. Twelve
patients (15%) dropped out from the IG and 16 patients (22%)
from the CG. Attendance rate was 90% in the IG and 84% in
the CG.
Training intensity was on average 79% of age-predicted maximal heart rate even though 16% of the participant trained
below the planned intensity. In IG two patients dropped out
due to knee pain and one patient was excluded due to atrial
fibrillation.
The drop-out rate, attendance rate and training intensity were
not related to measures of cognitive function.
Conclusions: Based on these preliminary data, it is feasible
to conduct moderate-to-high intensity aerobic exercise in
community-dwelling patients with mild AD.
Football training improves lean body mass in
men with prostate cancer undergoing androgen
deprivation therapy
Jacob Uth(1), T Hornstrup(2), JF Schmidt(2), JF Christensen(1),
C Frandsen(1), KB Christensen(5), EW Helge(2), K Brasso(4), M
Rørth(6), J Midtgaard(1,7), P Krustrup(2,3)
(1) The University Hospitals Centre for Health Research
(UCSF), Copenhagen University Hospital, Denmark
(2) Department of Nutrition, Exercise and Sports, Copenhagen Centre for Team Sport and Health, University of Copenhagen, Denmark
(3) Sport and Health Sciences, College of Life and Environmental Sciences, University of Exeter, Devon, UK
(4) Copenhagen Prostate Cancer Center, Copenhagen University Hospital, Denmark
(5) Department of Biostatistics, University of Copenhagen,
Denmark
(6) Department of Oncology, Copenhagen University Hospital,
Denmark
(7) Department of Public Health, University of Copenhagen,
Denmark
Introduction: Androgen deprivation therapy (ADT) remains
a cornerstone in the management of patients with prostate
cancer (PCa) despite adverse effects on body composition and
functional parameters.
Keywords: Alzheimer’s disease, exercise, adherence
Objective: To compare the effects of football training to standard care on body composition and physical capacity in PCa
patients managed with ADT (>6mo).
Methods: Fifty-seven men aged 67 (range: 43-74) were randomly assigned to a football group (FG, n = 29) or a usual care
control group (CON, n = 28). The primary outcome was change
in lean body mass (LBM) assessed by DXA-scanning. Secondary
outcomes included changes in knee-extensor muscle strength
(1RM), fat percentage and VO2max.
Results: Mean HR during training was 137.7 (SD 13.7) bpm
or 84.6% (SD 3.9%) of HR max. In FG, LBM increased by 0.5
kg (95% CI 0.1-0.9; p=0.02) with no change in CON (mean
group difference 0.7 kg; 95% CI 0.1-1.2; p = 0.02). Also, muscle
strength increased in FG (8.9 kg; 95% CI 6.0-11.8; p < 0.001)
with no change in CON (mean group difference 6.7 kg; 95%
CI 2.8-10.7; p = 0.001). In FG, VO2max increased (1.0 ml/kg/
min; 95% CI 0.2-1.9; p = 0.02) and fat percentage tended to
decrease (0.7%; 95% CI 1.3-0.0; p = 0.06), but these changes
were not significantly different from CON.
Conclusion: Football training over 12 weeks improves clinically
relevant outcomes including LBM and muscle strength and
thus may be considered as a recommendable alternative to
traditional rehabilitation interventions.
Forstyrrede kropslige oplevelser og
fysisk inaktivietet hos patienter med nydiagnosticeret skizofreni
Lene Nyboe, P Videbech
AUH, Risskov, Danmark
Baggrund: Patienter med skizofreni har ofte forstyrrede kropsoplevelser som eksempelvis kropslige fremmedoplevelse,
cenestiske oplevelser (”legems-sensations-forstyrrelser”),
oplevelser af kropslig depersonalisation, morfologiske ændringer eller motoriske forstyrrelser. Erfaringer fra psykiatrisk fysioterapeutisk praksis er, at patienter med sådanne
forstyrrelser har tendens til at være mindre fysisk aktive. I
phd. projektet ”Metabolisk syndrom hos patienter med nydiagnosticeret skizofreni” undersøges bl.a., hvorvidt forstyrrede kropsoplevelser kan være en medvirkende årsag til et lavt
fysisk aktivitetsniveau hos patienter med skizofreni.
Metode og materiale: I undersøgelsen indgik 99 patienter med
ny-diagnosticeret skizofreni. Forstyrrede kropslige oplevelser
blev undersøgt ved inklusion og efter 1 år ved anvendelse af
et struktureret interview med udvalgte items fra ”Examination of Anomalous Self Experience” (EASE)(1) og ”The Body
Awareness Scale ”(BAS)(2). De enkelte items scores fra 0-4
efter intensitet og hyppighed, ligesom patientens egne udsagn for hvert item blev noteret. Desuden blev alle deltagere
spurgt om, hvorvidt evt. forstyrrede kropslige oplevelser havde
haft betydning for deres fysiske aktivitetsniveau eller ej.
Resultater: 80 % af patienterne scorede ≥ 2 på ét eller flere
items, mest hyppige var cenestiske oplevelser (80 %) og motoriske forstyrrelser (69 %). Hos patienter, der scorede ≥ 2på ≥ items
oplevede 55 %, at deres fysiske aktivitetsniveau var mindsket
og tilsvarende 70 % af patienterne, der scorede ≥ 3 på ≥ 3 items.
Konklusion: Forekomsten af forstyrrede kropslige oplevelser
er hyppig hos patienter med ny-diagnosticeret skizofreni, og
majoriteten af patienterne oplever, at dette mindsker deres
fysiske aktivitetsniveau.
Referencer:
(1) Parnas J, Moller P, Kircher T, Thalbitzer J, Jansson L,
Handest P, et al. EASE: Examination of Anomalous SelfExperience. Psychopathology 2005 09;38(5):236-258.
(2) Roxendal G. BAS: Body Awareness Scale. Vurdering af kropsjeg’et. København: Hans Reitzels Forlag; 1995.
Functional and individualized therapeutic
exercise program for patients with knee
osteoarthritis (FITE- OA): exploratory
feasibility cohort study
Cecilie Bartholdy, L Klokker, E Bandak, H Bliddal, M Henriksen
Parker Instituttet, Frederiksberg, Danmark
Introduction: Exercise is recommended as primary treatment
for patients with knee osteoarthritis (OA), however studies
have indicated that adherence towards exercise therapy is low.
Creating an individualized exercise program the patients can
understand and relate to is therefore of great importance.
Objective: To establish feasibility of the FITE-OA program by
assessing level of adherence and immediate pain relief, and
to explore the immediate effect of the novel rescue program
on pain.
Method: Data from exercise diaries from two randomized,
controlled studies applying the FITE-OA program were used.
The FITE-OA program is a 3 times weekly supervised exercise
program running for 12 weeks (36 possible sessions). A standardized rescue program was applied to patients with knee
pain above 5 on a 0-10 numerical rating scale (NRS) before an
exercise session. Attendance, pain ratings before and after
each exercise session, and self-perceived exercise intensity,
were recorded in the training diaries.
Results: We studied exercise diaries from 129 participants from
the underlying studies. The mean attendance rate was 77%.
36 participants (28%) were referred to the rescue program;
84 rescue sessions in total. In 63% of the rescue sessions the
participants experienced a decrease in pain intensity (mean:
-2.6 (SD 2.3)). In 27% of the rescue sessions no change in pain
occurred, and in 10% participants experienced an increase in
pain intensity (mean: 1.3 (SD 0.5)). Perceived exercise intensity
significantly increased over the course of the 36 session with
3.1 points (95% CI 2.6; 3.6, p<0.0001).
Conclusion: The FITE-OA program is feasible to patients
with knee OA as it has an acceptable level of adherence. The
standardized rescue program is effective in reducing pain intensity and seems to help improve adherence by maintaining
the participant at a steady exercise routine despite occasional
pain exacerbations.
Keywords: Knee osteoarthritis, exercise, adherence
Functional performance following major
emergency high-risk abdominal surgery – a
prospective cohort study
Lina Holm Ingelsrud(1), LT Tengberg(2), LR Jønsson(1), T Bandholm(1,3,4), NB Foss(5)
(1) Physical Medicine & Rehabilitation Research- Copenhagen
(PMR-C), Department of Physiotherapy and Occupational
therapy, Hvidovre Hospital, Copenhagen, Denmark
(2) Department of Gastrointestinal Surgery, Hvidovre Hospital, Copenhagen, Denmark
(3) Department of Orthopedic Surgery, Hvidovre Hospital, Copenhagen, Denmark
(4) Clinical Research Center, Hvidovre Hospital, Copenhagen,
Denmark
(5) Department of Anesthesiology and Intensive Care Medicine, Hvidovre Hospital, Copenhagen, Denmark
Introduction: Major emergency high-risk abdominal surgery (MAS) is associated with high mortality rates, multiple
postoperative complications, and prolonged hospitalization
(1). There is limited knowledge regarding these patients’ functional performance postoperatively, and factors restricting
functional performance.
Objective: To describe 1) functional performance in patients
undergoing MAS and 2) factors restricting functional performance postoperatively.
Methods: This observational cohort study included 50 patients by consecutive sampling (mean±SD age of 61.4±17.2
years, 24 (48%) women), who underwent major emergency
abdominal surgery from April to June 2014. The preoperative
functional level was assessed with the New Mobility Score
(NMS, 0-9 low-high functional level). Functional performance
postoperatively was assessed by two measures: basic mobility
level using the Cumulated Ambulation Score (CAS, 0-6) and
the 24-hour activity level using a thigh-worn accelerometer
(ActivPAL). Patients not independent (CAS<6) were asked
for primarily restricting factors.
Results: Six patients died and twelve were discharged during
the first postoperative week. Patients not independently
mobile on postoperative day 7, 50% (16 out of 32), were older
(mean±SD: 72.67±12.75 vs. 53.21±15.4, p<0.001), and had a
lower NMS score (median (25-75%): 5 (4-9) vs. 9 (9-9), p<0.001)
compared to independently mobile patients. Primarily restricting factors for mobilization on postoperative day 1 was
monitoring equipment, 32% (12/38) and exhaustion, 29%
(11/38). On day 2 and 7, it was exhaustion 43% (13/30) and
50% (8/16), respectively, and pain 20% (6/30) and 19% (3/16),
respectively. Patients (total cohort) lay or sat a median (2575%) of 23.81 hrs/day (22.77-23.97, day 2), 23.55 (22.45-23.96,
day 4), and 23.44 (22.47-23.88, day 7).
Conclusion: Patients undergoing MAS have limited functional
performance in the first postoperative week, with a low 24hour activity level. Important restricting factors for functional
performance appear to be exhaustion and pain. The effect of
enhanced rehabilitation, to increase the functional performance
in these patients, should be investigated.
Keywords: Major emergency abdominal surgery, functional
performance, independent mobilization, restricting factors
Trial Registration: NCT02124356
References
1. Pearse RM, Harrison DA, James P, Watson D, Hinds C, Rhodes A
et al. Identification and characterisation of the high-risk surgical
population in the United Kingdom. Crit Care. 2006; 10: R81
Functional performance is associated with both
knee extensor and flexor muscle strength in
patients scheduled for total knee arthroplasty:
a cross-sectional study
Birgit Skoffer(1,2) , U Dalgas(3) , I Mechlenburg(4), K Søballe(4), T Maribo(5,6)
(1) Institute of Clinical Medicine, Aarhus University, Denmark
(2) Department of Physical and Occupational Therapy, Aarhus
University Hospital, Denmark
(3) Section of Sport Science, Department of Public Health,
Aarhus University, Denmark
(4) Orthopaedic Research Centre, Aarhus University Hospital,
Denmark
(5) Rehabilitation Center Marselisborg, Department of Public
Health, Section of social medicine and rehabilitation, Aarhus
University, Denmark
(6) Public Health and Quality Improvement, Central Denmark
Region, Aarhus, Denmark
Background: Impairment of the knee extensor muscle strength
in patients with knee osteoarthritis is well documented.
Furthermore, knee extensor muscle weakness is a primary
risk factor for developing knee pain, disability and progression
of joint damage in persons with knee osteoarthritis. Although
focus in the literature is largely on the knee extensors, substantial knee flexor strength deficits have been reported.
Objective: In patients scheduled for TKA, to test if knee extensor and flexor strength would be 1) associated with both
measured functional capacity and patient-reported measures;
and 2) stronger related to the 30s chair stand test than to the
timed-up-and-go and walking measures.
Methods: In fifty nine patients (70.4±6.8 years), the assessment included tests of knee extensor and knee flexor muscle
strength and functional performance (30s chair stand test,
timed-up-and-go, 10m walk test and 6 minutes walk test).
Furthermore, patients completed questionnaire items on
pain, functional performance and quality of life. Associations
between muscle strength and measured functional capacity
and patient reported outcomes were calculated.
Results: Both knee extensor and knee flexor strength were
associated with performance-based measures. No association
between muscle strength and patient-reported outcomes
were found. In contrast, an overall association was found
between patient-reported outcomes and pain. The 30s chair
stand test was more closely associated with muscle strength
than timed-up-and-go and the walking tests.
Conclusion: Future rehabilitation programs should include
both the knee extensor muscles and the knee flexor muscles
to improve functional performance. The 30s chair stand test
is a valid and clinical relevant proxy measure of knee extensor
and the knee flexor muscle strength.
blev vurderet ved manchetttrykalgometri; en oppustelig tourniquetmanchet monteret på læggen af de mest symptomatiske
ben. De to ko-primære effektmål var ændringer tryksmertetærskel (PPT; enhed kPa) og temporal summation (TS; enhed
mm*s) af tryksmerte. Højere PPT og lavere TS udgør mindre
tryksmertefølsomhed. Sekundært effektmål var ændringer i
patientrapporteret smerte (KOOS spørgeskema; højere score
repræsenterer mindre smerte). Ifølge protokollen blev analyserne baseret på »per-protokol-populationen« (defineret som
deltagere der følger protokollen).
Resultater: 60 deltagere blev randomiseret til ET (n = 31) eller
CG (n = 29). I ET-gruppen, faldt 6 deltagere ud; i CG faldt 5 ud
og 1 krænkede protokollen. Således udgjorde per-protokolpopulationen 48 deltagere (25 ET/23 CG). Efter 12 ugers træning
sås gruppe forskel i ændring fra baseline i PPT på 3,06 kPa
(95% CI: 0,17-5,95, P = 0,04) , i TS på 2.608 mm*s (95% CI: 458
til 4.758, P = 0,019) samt i ændringer i KOOS smerte på 6,8
point (95% CI 1,2-12,4, P = 0,0179) til fordel for ET (svarende
til en effekt størrelse på 0,71).
Konklusion: 12 ugers fysioterapeutisk træning mindsker
tryksmertefølsomhed i supplement til en klinisk relevant effekt på smerter målt med KOOS. Disse resultater indikerer,
at træningsterapi har gavnlige virkninger på grundlæggende
smertemekanismer. Yderligere udforskning af denne effekt
kan give grundlag for optimeret træning.
Fysioterapeutisk træning reducerer
smertefølsomheden hos patienter med
knæartrose. Et randomiseret kontrolleret
forsøg
Marius Henriksen(1), L Klokker(1), C Bartholdy(1), T SchjødtJørgensen(1), E Bandak(1), B Danneskiold-Samsøe(1), R Christensen(1,2), H Bliddal(1)
Baggrund og formål: Træning har dokumenterede gavnlige
virkninger på smerter hos patienter med knæartrose (OA),
men de underliggende smertestillende mekanismer er uklare.
En dybere forståelse af disse er nødvendig for at optimere
træningsparadigmet i kliniske praksis. Formålet med dette
studie var at undersøge effekten af et 12 uger træningsprogram på tryksmertefølsomhed hos patienter med knæatrose.
Metoder: Dette var et randomiseret forsøg med blindede
bedømmere. Deltagerne blev randomiseret (1:1) til 12 ugers
træningsterapi (ET), 3 gange om ugen superviseret af fysioterapeuter eller en kontrolgruppe (CG). Tryksmertefølsomhed
Fysioterapis effekt på smerter: systematisk
review og meta-analyse baseret på publicerede
randomiserede studier fra de seneste 10 år
Elisabeth Ginnerup-Nielsen(1), R Christensen(2), K Thorborg(3), S Tarp(1), M Henriksen(1)
(1) Parker Instituttet, Reumatologisk afdeling. Københavns
Universitetshospitaler, Bispebjerg og Frederiksberg, København, Danmark
(2) Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, Odense, Danmark
(3) Artroskopisk Center Amager, København S, Danmark
Baggrund/introduktion: 20-50% af verdens befolkning rammes af smertefulde lidelser. Dette medfører alvorlige sociale
og økonomiske omkostninger for individet og for samfundet.
Fysioterapi anvendes ofte i smertebehandling, men er vagt
defineret og varierer fra praksis til praksis. Effekten af fysioterapi er derfor usikker.
Formål: Formålet med denne meta-analyse var at undersøge
den generelle effekt af fysioterapi til behandling af smerter
hos voksne.
Hofteluksation efter primær total
hoftealloplastik operation
Materiale og metode: Systematisk litteratursøgning i databaserne MEDLINE og PEDro (2004-2014). To uafhængige personer udvalgte randomiserede studier, der sammenlignede en
”fysioterapeutisk behandling”, med en kontrolgruppe (placebo
eller ingen behandling) med effekt-parametret selvrapporteret
smerte. Effekten på tværs af studierne blev standardiseret og
udtrykt som SMD (Standardised Mean Difference) med 95%
sikkerhedsgrænser (95%CI). Stratificerede analyser udførtes
på forskellige populationer og interventionstyper samt kontrolgruppetype og risici for bias. Kvaliteten af den samlede
evidens vurderedes via ”GRADE” (Grading of Recommendations
Assessment, Development and Evaluation Working Group).
Mette Hamann Axelsen, NK Jensen
Regionshospitalet Viborg - Hospitalsenhed Midt, Danmark
Resultater: 224 interventioner (174 artikler, 14.687 deltagere)
analyseredes. En overordnet effekt af fysioterapi på 0,58
SMD(95%CI: 0,49 til 0,68) og betydelig studie-heterogenitet
(I²: 80 %) blev fundet. Der sås et større effekt-estimat når
kontrolgruppen var ”ingen intervention” (0,63 SMD[95%CI:
0,51 til 0,74]), end når den var placebo (0,49 SMD[95%CI: 0,33
til 0,66]). Dette var dog ikke statistisk signifikant (P=0.19).
Effekten af fysioterapi var generelt større i studier med få
deltagere. Effekt-estimaterne på de hyppigst anvendte interventioner ”terapeutisk træning” og ”el-terapi” (hhv. 89
og 65 interventioner) var 0,57 SMD (95%CI: 0,42 til 0,71) og
0.60 SMD(95%CI: 0,42 til 0,77). Kvaliteten af evidensen vurderedes som lav, hovedsagelig pga. risiko for bias relateret
til utilstrækkelig blinding af deltagere, og/eller manglende
”intention to treat” analyser.
Konklusion: Fysioterapi har moderat effekt på smerter på
tværs af populationer og interventionstyper. Kvaliteten af
den samlede evidens er lav, hovedsagelig grundet studieheterogenitet og risiko for bias grundet manglende mulighed
for blinding i selv velgennemførte studier.
Baggrund: Der findes sparsom evidens for effekten af bevægerestriktioner efter posterior operationsadgangsmetode
ved total hoftealloplastik. Viden om patienternes compliance
i forhold til den fysioterapeutiske instruktion i bevægerestriktioner er minimal.
Formål: Formålet med dette studie var retrospektivt at undersøge hyppigheden samt årsagssammenhængen af hofteluksationer på et dansk regionshospital.
Materiale og Metode: Studiet er et kvantitativt deskriptivt
observationsstudie. Empirisk data er indsamlet fra journaler fra
alle patienter indlagt med hofteluksation i år 2012 på Regionshospitalet Viborg. Patienter med førstegangsluksation efter
primær THA opereret via posterior operationsadgang inkluderes
i studiet. Patienter med revisionsalloplastik, fleregangs luksationer, demens, og THA på baggrund af en fraktur ekskluderes.
Data er indsamlet gennem et observationsskema. Intentionen
var at undersøge hyppigheder og årsagssammenhænge gennem analyse af patienternes risikobevægelser/-aktiviteter på
luksationstidspunktet.
Resultater: Der blev I 2012 modtaget 50 patienter med hofteluksation. Kun 12 patienter havde en førstegangsluksation, 5 mænd og 7 kvinder. Gennemsnitsalderen var 71 år. 5
patienter lukserede ved et lavenergi traume, fald el.lign. 7
ved risiko bevægelser/aktiviteter. 4 patienter lukserede ved
hoftefleksion over 90 grader på et tidspunkt, hvor de var
underlagt bevægerestriktioner. 6 af de 12 patienter havde
en tidlig luksation indenfor 90 dage efter operationen og var
underlagt bevægerestriktioner.
Konklusion: Dette studie viser, at 7 ud af 12 patienter lukserede
ved risikobevægelser/-aktiviteter. 4 af disse lukserede ved en
hoftefleksion over 90 grader indenfor 90 dage efter operationen, hvor de var underlagt bevægerestriktioner. Yderligere
prospektive studier er nødvendige med henblik på at undersøge effekten af bevægerestriktioner og risikobevægelser/aktiviteter hos patienter med luksation efter en total hoftealloplastik operation.
Hverdagsrehabilitering i Københavns Kommune
Annette Winkel(1), H Langberg(2), E.E Wæhrens(3)
(1) Sundheds-og Omsorgsforvaltningen København, Danmark
(2) Institut for folkevidenskab,Københavns Universitet, Danmark
(3) Parker Institutet, Fredriksberg Hospital, Danmark
Baggrund: Hverdagsrehabilitering er en tværfaglig indsats i
og omkring borgerens hjem, der sigter på at forebygge funktionstab og vedligeholde evt. forbedre den ældres evne til at
klare hverdagens daglige aktiviteter (ADL). Der findes kun få
danske undersøgelser af de økonomiske aspekter og indhold
og effekt af indsatsen.
Formål: Formålet med dette pilotstudie var at undersøge
effekten af Københavns Kommunes hverdagsrehabiliteringsprogram på borgerens funktionsevne og udførelse af
ADL- aktiviteter.
Materiale og metode: I perioden 1. september 2010 - 31. juni
2011 indgik 91 borgere (80±9 år) med nedsat funktionsevne
i studiet. Funktionsevnen blev målt med et interview om
borgerens vanskeligheder ved at udføre ADL-aktiviteter (ADLI) inden træning, efter 12 uger og ved 1 års followup (range:
310-592 dage).
Hverdagsrehabiliteringen bestod af 3 møder i hjemmet med
deltagelse af terapeut, hjælper og borger. Her blev ADL-problematikken afdækket, og der blev lagt en plan for indsatsen.
Den efterfølgende træning bestod af et 12-ugers forløb, hvor
SOSU-hjælperen støttede borgeren i at udføre de aktiviteter,
som man havde aftalt. Terapeuten fungerede som supervisor
i hele forløbet.
Resultater: Der var en significant forbedring i funktionsevnen
over tid (p = 0.041). Post hoc t-tests indikerede, at forbedringerne primært fandtes mellem baseline og afslutning af
interventionen (p = 0.042), og at de opnåede forbedringer
stadig var tilstede ved followup (p = 0.674). Uden betydning
for resultatet var alder (p = 0.787), og om borgeren var ny henvender eller tidligere havde modtaget hjemmehjælp (p = 0.120).
Konklusion: Resultaterne viste, at Københavns Kommunes
hverdagsrehabiliteringsprogram kunne forbedre ældre borgeres
funktionsevne og udførelse af ADL – aktiviteter uanset alder
og tidligere hjemmehjælp. Det bør derfor ikke betragtes som
en hindring for at modtage hverdagsrehabilitering, at borgerne
har en høj alder og tidligere har modtaget hjemmehjælp..
Keywords: older adults, activities of daily living, home rehabilitation,
Information til patienten ved første møde med
terapeuten - hvilken og hvordan?
Bente Holm, HW Sørensen, K Christensen, P Ditlevsen, KJ
Nielsen
Fysio- og Ergoterapien, Hvidovre Hospital, Hvidovre, Danmark
Baggrund: Som terapeuter indgår vi i det danske sundhedsvæsen og bidrager med effektiv ressourceudnyttelse og høj
professionel standard. Den bedste kvalitet ydes dog, når en
tredje dimension, den patientoplevede kvalitet, også medinddrages . Denne kan bestå af patientens vurdering af, hvordan
undersøgelser, behandling, pleje og kommunikation opleves
i det konkrete patientforløb, men også ved at medinddrage
patientens egne ressourcer og muligheder, så patienten føler at
have kontrol over eget liv, også kaldet Patient Empowerment.
Heri indgår at informere efter patientens behov. Vi som terapeuter informerer meget, både verbalt og skriftligt. Set ud fra
et brugerinddragelsesperspektiv, ved vi reelt ikke, hvorvidt vi
informerer efter patientens behov og medinddrager patienten.
Formål: At afdække hvordan og hvad patienterne ønsker
information om ved det første møde med en terapeut på et
akut hospital.
Materiale og metode: Kvalitativt studiedesign, som anvendte
et semistruktureret fokusgruppeinterview. Både medicinske og
ortopædkirurgiske patienter deltog. Fysioterapeuter og ergoterapeuter forestod interviewet, som varede 1 time. Interviewet
blev optaget via I-Pad, transskriberet og delt i emner. Ud fra
en fænomenologisk tilgang blev meningsbærende enheder
kodet og kondenseret til endelige temaer.
Resultater: I fokusgruppeinterviewet deltog fire patienter,
aldersgennemsnit 63 (51-74) år, tre mænd og en kvinde: En
indlagt ortopædkirurgisk patient, to patienter ventede på
ortopædkirurgisk operation, og en medicinsk patient deltog
i ambulant holdtræning.
Der fremkom 5 temaer ud fra fokusgruppeinterviewet:
• Ønske om at sætte mål for genoptræningen i fællesskab
• Ønske om information om genoptræningsforløb og indhold
med tests undervejs
• Forventninger om at møde en ekspert, som guidede gennem forløbet
• Ønske om medinddragelse og anerkendende kommunikation
• Ønske om både mundtlig og skriftlig kommunikation.
Reference:
Konklusion: Det tyder på, at patienter ønsker at blive medinddraget i at sætte fælles mål for genoptræningsforløbet, at
blive informeret om forløbet og dets indhold og at blive testet
undervejs gennem en ligeværdig kommunikation.
Winkel A, Langberg H, Währens EE. Reablement in a community setting. Disabil. Rehabil. 2014 Sep 24:1-6
Korte foredrag, Torsdag 12.00-13.00, Sal Sjælland
Integrering af forskningsprojekt i klinisk praksis
– proces og erfaring
Katrine Lyders Johansen, R Stistrup, J Madsen, CS Schjøtt, A
Vinther
Herlev Hospital, Herlev, Danmark
Baggrund/Introduktion: Forskning kan af mange opfattes
som store dobbelt-blindede klinisk kontrollerede forsøg, der
kan være svære at integrere i en travl hverdag på et stort akut
hospital. Inspireret af et kursus i måleredskaber i RegionH og
på baggrund af overvejelser omkring anvendelse af fysioterapeutiske test til patienter med akut apopleksi fandt vi det
relevant at afprøve, om et forskningsprojekt (undersøgelse
af reliabiliteten af Timed Up and Go og 30sekunder Rejsesætte-sig test) kunne integreres og gennemføres i den daglige
kliniske praksis.
Metodebeskrivelse: Processen blev struktureret ud fra projekt
ledelses-tankegangen, og der blev foretaget en systematisk
litteraturgennemgang for at sikre et veldokumenteret grundlag
for valg af testene. Fase 1-Indsamling af data: Inden opstart af
projektet blev der gennemført pilottest til kalibrering af terapeuterne, og klare aftaler omkring rolle- og ansvarsfordeling
blandt de involverede terapeuter blev indgået. Testprocedurerne var nøje beskrevet i projektprotokollen, og der blev løbende holdt statusmøder mhp. fastholdelse af testprocedurer,
afklaring af eventuelle uoverensstemmelser og stillingtagen
til uforudsete problemstillinger. Fase 2-Resultater og publicering: Resultaterne blev diskuteret i hele projektgruppen, og
ansvarsområder i forbindelse med publicering af resultaterne
er afklaret.
Evaluering: Indledningsvis anvendtes en fremgangsmåde med
faste dage og tidspunkter til testning af patienter. Dette var
dog for ufleksibelt og blev ændret, så testningen kunne foregå
fleksibelt afhængig af patienttilgængelighed. Grundet lang
dataindsamlingsperiode (september 2013-juni 2014) måtte
projektet sættes i bero ved afvikling af ferie, sygefravær
samt overbelægning på afdelingen. I fremtidige projekter bør
projektperioden være kortere og foregå intensivt for at fastholde stringensen i testprocedurerne og bevare motivationen
blandt terapeuterne. Projektterapeuterne fik stort ejerskab
for projektet, hvilket også havde en afsmittende effekt på
resten af terapeutgruppen.
Konklusion og perspektivering: Det er muligt at integrere et
forskningsprojekt i klinisk praksis med høj grad af medarbejderinvolvering. Fleksibilitet, løbende evaluering og justering er
nøglen til succes, når forskning skal indgå i den daglige praksis.
Inter-rater reliability and agreement of the
6-minute walk test in females with hip
fractures
Jan Arnholtz Overgaard(1,2), CM Larsen(3), MT Kristensen(2,4)
(1) Department of Rehabilitation, Municipality of Lolland,
Maribo, Denmark
(2) Physical Medicine and Rehabilitation Research - Copenhagen (PMR-C), Denmark
(3) Research Unit of Musculoskeletal Function and Physiotherapy, Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark
(4) Departments of Physiotherapy and Orthopaedic Surgery,
Copenhagen University Hospital Hvidovre, Copenhagen, Denmark
Introduction: The 6-minute walk test (6MWT)(1) is widely
used as a clinical outcome measure. However, the reliability
and agreement of the 6MWT is unknown in individuals with
hip fractures.
Objective: The aim of the study was to evaluate the relative
inter-rater reliability and agreement of the 6MWT in individuals
with hip fractures.
Methods: Two senior physiotherapy students independently
examined (randomized order) a convenient sample of 20 participants; their assessments were separated by two days, and
testing followed instructions from the American Thoracic Society(1). Hip pain was assessed with the Verbal Ranking Scale.
Results: Participants (all women) with a mean (SD) age of
78.1 ± 5.9 years performed the test within a mean of 31.5 ±
5.8 days post-surgery; 10 had a cervical and 10 a trochanteric
fracture. Excellent inter-rater reliability; ICC2.1 =0.92 (95% CI,
0.81 - 0.97) was found, and the standard error of measurement
(SEM) and smallest real difference (SRD) were calculated as
21.4 meters and 59.4 meters, respectively. Bland-Altman plots
revealed no significant difference (mean of 3.2 ± 31.5 meters,
P = 0.83) between the two raters, and no heteroscedasticity
was seen (r = -0.196, P = 0.41). On the contrary, participants
walked a mean of 21.7 ± 22.6 meters longer, at the second trial
(P = 0.002). Participants with moderate hip fracture- related
pain walked a shorter distance than those with no or light pain
during the first test (P = 0.04), while this was not the case
during the second (P = 0.25).
Conclusion: Excellent inter-rater reliability was found with
a low level of measurement error, particularly for a group of
participants with hip fractures, as a change of 22 meters can
be considered a real change. The importance of measuring hip
fracture-related pain during testing seems important when
individuals with hip fracture perform the 6MWT.
Keywords: inter-rater reliability and agreement, 6-minute
walk test, females, hip fracture.
Reference:
1) American Thoracic Society (2002). ATS Statement: guidelines for
the six-minute walk test. Am J Respir Crit Care Med. 2002;166:111-7.
Resultater: Signifikant flere kvinder i TG angav bedring i
globalscoren ved 3 måneders opfølgning (p=0.04). Begge
grupper opnåede signifikant bedring af symptomscoren. Kun
LG opnåede signifikant bedring af livskvalitetsscoren. Ingen
deltagere opnåede signifikant bedring af seksualitetsscoren
eller af deres objektive GP. Dropout var signifikant højere i TG
(25 %) end i LG (11,3 %). Dropouts var yngre (p=0.002). Ved seks
måneders opfølgning har signifikant flere kvinder i LG end i
TG søgt yderligere behandling i form af bækkenbundstræning.
Konklusion: Struktureret livsstilsrådgivning alene eller i kombination med bækkenbundstræning mindsker GP-symptomer,
men signifikant flere kvinder, som modtager bækkenbundstræning sammen med livsstilsrådgivning angiver positiv behandlingseffekt. Ældre kvinder finder muligvis gruppeforløb
mere acceptabelt end yngre kvinder.
Konservativ behandling af genital prolaps
– et randomiseret kontrolleret studie om
bækkenbundstræning og livsstilsrådgivning
Ulla Due(1), S Brostrøm(2), G Lose(1)
(1) Herlev Hospital, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Danmark
(2) Sundhedsstyrelsen Sygehusbehandling Og Beredskab,
Danmark
Baggrund og Formål: Hver tiende kvinde oplever symptomer
på grund af genital prolaps (GP). Typiske gener er en bule i
skedeåbningen, samt blære-,tarm- og seksuelle problemer.
Udenlandske studier har vist, at kvinder som modtager individuelt superviseret bækkenbundstræning oplever færre GPsymptomer, sammenlignet med kvinder som alene modtager
en pjece med livsstilsrådgivning (1, 2). Flere studier har vist
signifikant bedring af objektiv GP efter bækkenbundstræning.
Spørgsmålet er om det positive subjektive udfald kan tilskrives bækkenbundstræningen, eller om det er den samtidige
livsstilsrådgivning og øgede kontakt med sundhedspersonale
som giver effekten.
Formålet med dette studie var, at undersøge om bækkenbundstræning tilbudt sammen med struktureret livsstilsrådgivning
gav bedre effekt på GP-symptomer end et struktureret livsstilsrådgivningsforløb alene.
Materiale og metode: Enkelt blindet RCT. 109 kvinder med
moderat /svær GP blev randomiseret til bækkenbundstræning
kombineret med livstilsrådgivning = Træningsgruppe (TG,
n=56) eller til livsstilsrådgivning alene = livsstilsgruppe (LG,
n=53) tilbudt som gruppeundervisning 6 gange indenfor 12
uger. TG fik undersøgt deres knibefunktion og modtog bækkenbundstræning i gruppeforløbet. Primære effektmål: En
global effektscore (PGI-I). Sekundære effektmål: En diagnosespecifik symptomscore (PFDI-20), en ditto livskvalitetsscore
(PFIQ-7) omhandlende GP- ,blære- og tarmproblemer, samt
en seksualitetsscore (PISQ-12) og objektiv GP.
Nøgleord: Genital prolaps, bækkenbundstræning, livsstilsrådgivning
Referencer:
1. Braekken IH, Majida M, Engh ME, Bo K. Can pelvic floor muscle
training reverse pelvic organ prolapse and reduce prolapse
symptoms? An assessor-blinded, randomized, controlled trial.
Am J Obstet Gynecol. 2010 Aug;203(2):170 e1-7. PubMed PMID:
20435294. Epub 2010/05/04. eng.
2.Hagen S, Stark D, Glazener C, Dickson S, Barry S, Elders A, et al.
Individualised pelvic floor muscle training in women with pelvic
organ prolapse (POPPY): a multicentre randomised controlled
trial. Lancet. 2014 Mar 1;383(9919):796-806. PubMed PMID:
24290404.
Kvalitets- og metodeudviklingsprojekt - fælles
mellemkommunale data i Region Syddanmark
Birgit Dall Hersland, HB Gantzel, H Rosenberg, H Lærke, A
Nielsen, J Beck
Vejle Kommune, Danmark
Baggrund/Introduktion: Sundhedsstrategiske Forum i Region
Syddanmark nedsatte i 2012 en mellemkommunal arbejdsgruppe, der skulle fremme det mellemkommunale arbejde med
fælles test, fælles systematisk dataopsamling og fælles læring.
Arbejdsgruppen bestod af 1-2 deltagere fra Esbjerg, Kolding
og Vejle. Konkret blev der gennemført et pilotprojekt med tolv
syddanske kommuner som deltagere.
Formål: Formålet er at metodeudvikle i forhold til at indsamle
data for resultatindikatorer/effektmål, at facilitere dataregistrering samt indsamle mellemkommunale data, dels som et
ledelsesredskab, dels som en mere fagspecifik dataopsamling.
Anvendelse af test er også et godt redskab i samarbejdet med
borgeren – dels som motivation, dels som evaluering.
Metodebeskrivelse: Gruppen har valgt at afgrænse arbejdet
til at omhandle genoptræning jævnfør Sundhedslovens § 140.
Pilotprojektet omhandler to test inden for to diagnoser. Diagnoseområderne blev dels valgt ud fra, hvor kommunerne havde
størst volumen, dels ud fra hvor de tre tovholderkommuner
så fællesnævnere i test. Det blev således rygområdet og
skulderområdet, der blev projektfokus, og dataopsamlingen
skete med baggrund i testene Roland Morris og Quick Dash.
Dataregistrering skete i excell regneark, som med baggrund i
MDC (mindste kliniske relevans) beregnede fremgang, neutral,
tilbagegang hos borgerne.
Pilotprojektets data indsamling foregik i seks måneder i perioden november 2013-maj 2014. Herefter blev data bearbejdet.
Den 22.9. 2014 blev data formidlet til alle deltagerkommuner.
De 12 deltagerkommuner: Assens Kommune, Esbjerg Kommune
(tovholder), Haderslev Kommune, Kerteminde Kommune,
Kolding Kommune (tovholder), Nyborg Kommune, Nordfyn
Kommune, Sønderborg Kommune, Tønder Kommune, Vejle
Kommune (tovholder), Ærø Kommune, Aabenraa Kommune.
Evaluering: Evaluering af processen: I alt 12 syddanske kommuner deltog i pilotprojektet. Alle kommuner gennemførte
dataregistrering og afsluttende opsamling af data, og bidrog
dermed til de samlede mellemkommunale resultater.
Evaluering af resultater: I alt 979 borgere indgik i projektet.
Heraf var data på 543 borgere af en sådan kvalitet at de kunne
indgå i databehandlingen. Indenfor ryg-diagnoserne (N 259)
fordelte resultaterne sig sådan at der var fremgang ved 53%,
neutral ved 44% og tilbagegang ved 3%. Ved skulderdiagnoserne (N 284) fordelte resultaterne sig med fremgang 69%,
neutral 29% samt tilbagegang 2%.
Konklusion: Pilotprojektet har indfriet sit formål med at gennemføre fælles test, fælles dataregistrering og systematisk
dataopsamling med henblik på læring og kvalitetsudvikling.
12 ud af de 22 kommuner i Region Syddanmark har deltaget
i samarbejdet.
Nøgleord: Genoptræning efter Sundhedslovens § 140, Fælles
systematisk dataopsamling
Local and systemic changes in pain sensitivity
after 4 weeks of calf muscle-tendon stretching:
a randomised trial
Cecilie Bartholdy, G Zangger, L Hansen, E Ginnerup-Nielsen, H
Bliddal, M Henriksen
Parker Instituttet, Frederiksberg, Denmark
Introduction: Stretching is often used in clinical practice for a
variety of purposes, including pain therapy. The possible mechanism behind the effect of stretching remains to be clarified.
Objective: To investigate if 4 weeks of unilateral stretching of
the triceps surae would affect local and central pain sensitivity.
Method: This study was a randomized assessor-blinded clinical
study. Eligible healthy subjects (age 18-40) were included and
randomised. The intervention group was instructed to perform
two stretching exercises targeting the triceps surae MTU; 3*30
seconds, 7 days a week for 4 weeks on the dominant leg. The
control group was instructed not to do any stretching during
the 4 weeks. Pressure pain threshold (PPT) and temporal summation (TS) of pressure pain were measured on the stretched
calf, the contra-lateral calf, and contra-lateral lower arm using
a computerised cuff algometer. Analyses of variance on the
per-protocol population (defined as participants that adhered
to the protocol) were used to assess group differences in the
changes from baseline.
Results: Forty healthy volunteers were included of which 34
participants adhered to the protocol (15 intervention group/19
control group). No statistically significant group differences
in the changes from baseline were found regarding PPT and
TS measurements for the stretched calf, the contra-lateral
calf, and the arm.
Conclusion: Four weeks of regular stretching of the calf does
not affect pressure pain sensitivity, suggesting that pressure
pain sensitivity is unaffected by stretching. The mechanisms
underlying any benefits of regular stretching remain to be
explained.
Keywords: Stretching, pain sensitivity, pressure algometry,
triceps surae
Measuring the ability to turn
Kasper Søndergaard(1), M Friis(2), CB Uhl(1)
(1) Gentofte Hospital, Hellerup, Denmark
(2) Rigshospitalet, Copenhagen, Denmark
Introduction: Balance and spatial orientation are multidimensional functions which are affected by various pathologies and
compensative mechanisms. In this, the vestibular system is
crucial for effective integration of sensory motor commands.
The ability to turn is a fundamental part of mobility in daily life
and is associated with disability and fall risk among balance
impaired elderly and individuals with vestibular impairment.
Objective: In this study a novel measure of the ability to
perform fast alternating turning is evaluated.
Method: 346 individuals with balance impairment or dizziness
where included from four university hospitals in Copenhagen
area, Denmark. Test re-test reliability of the new measure was
evaluated in two hospitals. Validity and responsiveness was
evaluated in a construct approach by testing hypothesizes
about expected relationships with scores and change scores
in other applied measures.
Results: Respectively for the rotation score and the recovery
score of the new measure, test re-test relative reliability
was ICC 1.1 = 0.91 and ICC 1.1 = 0.83. The smallest detectable
change was SDC = 9.1 seconds. The construct validity of the
rotation score was confirmed by high correlation with the
timed “up and go” test (TUG) (Spearman´s rho = 0.73) and
the four square step test (Spearman´s rho = 0.73), and low
correlation with mental state (Spearman´s rho = -0.09). The
rotation score predicted falls with a score higher than 30.8
seconds (sensitivity = 80.0% and specificity = 58.1%). Only
2 of 6 hypothesis regarding responsiveness were confirmed,
but the change rotation score discriminated real change in
the TUG (AUC =0.74).
Conclusion: The rotation score is reliable and valid in evaluating the ability of fast alternating turns in balance impaired
individuals, but the recovery score was not reliable in this
sample. The responsiveness of the measure was comparable
with other applied measures.
Keywords: Falls, turning, vestibular, reliable.
Muscle power is an important measure to
detect deficits in muscle function in hip
osteoarthritis
Theresa Bieler(1,2), SP Magnusson(1,2), HE Christensen(3), M
Kjær(2), N Beyer(1)
(1) Bispebjerg Hospital, Musculoskeletal Rehabilitation Research Unit, Department of Physical & Occupational Therapy,
Bispebjerg, Denmark
(2) Bispebejrg Hospital, Institute of Sports Medicine, Copenhagen, Denmark
(3) Bispebjerg Hospital, Department of Radiology, Bispebjerg,
Denmark
Background: Hip osteoarthritis (OA) is a leading cause of pain
and functional limitations. Muscle strength has been shown to
be an important determinant of disability in hip OA but muscle
function in patients with hip OA who are not candidates for hip
replacement is sparsely investigated. Understanding deficits
in muscle function in non-end stage hip OA may provide insight into how the disease affects specific muscle groups and
function and this may help clinicians develop more effective
treatment strategies.
Objective: To investigate if hip and thigh muscle strength and
muscle power in the affected leg are reduced compared to
the non-affected leg in patients with non-end stage hip OA.
Further, to compare quadriceps strength and muscle power
asymmetry between patients and healthy peers.
Methods: Cross-sectional study of 118 community-dwelling
older adults (60-87 years) with unilateral, clinical hip OA (1) not
awaiting hip replacement and 35 healthy peers (63-82 years).
Maximal isometric hip (abductors, adductors, flexors, internal
and external rotators) and thigh (quadriceps and hamstrings)
muscle strength and leg extensor power were measured in
patients and quadriceps strength and leg extensor power
in healthy.
Results: In patients the affected leg was significantly (p<0.05)
weaker compared with the non-affected leg (ratios for hip
muscles=88.9%-94.7%, quadriceps=90.4%, and leg extensor power=85.0%). Healthy older adults had asymmetry in
quadriceps strength (ratio=94.0% p=0.014) comparable to
that found in patients but no asymmetry in leg extensor
power (p=0.194).
Conclusions: Hip and thigh muscles of the affected leg were
weaker compared with the non-affected leg in patients with
unilateral, non-end stage hip OA. Numerically the largest
asymmetry was evident for leg extensor power. In contrast,
healthy peers had no asymmetry in muscle power. These results
may have implications for assessment of muscle function and
rehabilitation of patients with non-end stage hip OA.
Keywords: Muscle function, hip osteoarthritis and crosssectional study.
og ændringen af i-EMG af overflade-EMG af 3 rygmuskler, 3
mavemuskler og 2 glutealmuskler før/efter udtrætning blev
analyseret med ANOVA.
Reference:
1) Altman R, Alarcon G, Appelrouth D, Bloch D, Borenstein D,
Brandt K et al. The American College of Rheumatology criteria
for the classification and reporting of osteoarthritis of the hip.
Arthritis Rheum 1991; 34(5):505-14.
Muskulær adaptation under trappegang er
forstyrret hos patienter med tilbagevendende
lænderygsmerter efter udtrætning af
rygmusklerne
Lars Henrik Larsen(1,2), HM Brogner(1), GB Østergaard(3), R
Dons(1), JD Andersen(1)
(1) University College Nordjylland (UCN), Fysioterapeutuddannelsen, Aalborg, Danmark
(2) Center for Sanse-Motorisk Interaktion, Aalborg Universitet, Danmark
(3) Arkadens Fysioterapi, Aalborg, Danmark
Introduktion: Hovedparten af lænderyg-tilfælde regenererer
spontant inden for 4 uger, men op mod 70-80 % oplever
tilbagefald første år, og 40% udvikler kronicitet og nedsat
funktionsniveau. Tilbagevendende rygsmerte er derfor en
væsentlig årsag til dysfunktion, nedsat livskvalitet og en
massiv samfundsudgift.
Evidensen om årsagssammenhænge er generelt lav. Trunkusmuskel-aktiviteten er forstyrret af smertepåvirkning (1),
men sammenhængen mellem smerte og motorisk kontrol i
funktionelle bevægelser er kompleks, og der mangler viden
om, hvilken rolle motorisk kontrol spiller i udviklingen af LBP.
Eksperimentel udtrætning af rygmusklerne hos raske nedsætter kontrollen af ryggen, hvilket kan medvirke til udvikling af
rygsmerter (2), men mekanismerne er ukendte hos rygpatienter under motoriske opgaver med større krav til stabilitet og
kraftudvikling.
Formål: Undersøge effekten af eksperimentel udtrætning af
rygekstensorer hos raske og rygpatienter med tilbagevendende
rygsmerter (LBP).
Materiale og metode: 45 deltagere (25 LBP) gik 10 gange
op/ned af trappetrin før/efter maksimal udtrætning af rygmusklerne.
3 ascenderende og 3 descenderende faser under trappegangen blev afdækket med videoanalyse. Varigheden af faserne
Resultater: Varigheden af gangfaserne under gang ned af
trappetrinet er øget i forberedelses- (P<0.001) og nedsat i
vægtbæringsfasen (P<0.001) hos LBP-patienterne. I disse
faser er der ingen forskelle i ændringen af muskelaktiviteten
i rygekstensorerne mellem de 2 grupper, men i alle andre
gangfaser er der signifikant højere aktivitet i rygekstensorerne
hos raske efter udtrætning.
Konklusion: Udtrætning af rygekstensorerne medfører stigning i muskelarbejdet hos raske, men ikke hos LBP, der derfor
kan have øget risiko for uhensigtsmæssig belastning. I de faser,
hvor der er størst krav til muskelkraft og stabilitet, benytter
patienterne sig dog af andre bevægelsestrategier, der kan
medvirke til øget kontrol.
Referencer:
1. Hodges, P.W and Tucker, K. Moving differently in pain: A new theory to explain the adaptation to pain. PAIN 152 (2011) S90–S98
2. Olson, M.W. Trunk extensor fatigue influences trunk muscle
activities during walking gait. Journal of Electromyography and
Kinesiology 20 (2010) 17–24
Optimized patient-trajectory for patients
undergoing treatment with high-dose
chemotherapy and autologous stem-cell
transplantation
Frederik Reith Bartels(1), NS Smith(1), JS Gørløv(2), H Kehlet(3),
N Høgdal(1)
(1) Department of Occupational Therapy and Physiotherapy,
Rigshospitalet, Copenhagen, Denmark
(2) Department of Hematology, Rigshospitalet, Copenhagen,
Denmark
(3) Section for Surgical Pathophysiology, Rigshospitalet, Copenhagen, Denmark
Introduction: Before, during and after autologous hematopoietic stem-cell transplantation patients suffer from significant
loss of physical function and weight and experience multiple
complications during and after hospitalization. The admission period can be extensive and costly for patients and the
healthcare system.
Objective: We investigated the feasibility of a physical exercise
intervention as part of a fast-track trajectory based on an interdisciplinary optimized action focusing on patient mobilization,
nutrition, mucositis, pain management and physical exercise.
Methods: Single-center feasibility study. Data collection was
scheduled at baseline shortly after diagnosis, admission, discharge and 8 weeks after discharge. The study aimed at
25-30 completed HD-ASCT trajectories.
Physical tests: Six-Minute Walk test, isometric strength
knee-extension, Sit To Stand test and Aastrand-Rhyming
test, duration of hospital stay, Active PAL. Motivation was
investigated with Theory of Planned Behaviour.
Shortly after diagnosis, the patients were instructed in a
self-training program covering strength- and cardiovascular
exercise for use in the ambulatory setting. They received an
exercise diary to fill out and hand in at ambulatory controls.
Patients were contacted weekly by telephone to follow up on
their home based exercise programme.
During admission the patients participated in supervised group
exercise or individual sessions Monday to Friday for 30-45
minutes. The program contained cardiovascular exercise 3
days a week increasing from 50% to 80% heart rate maximum
(HR) over six weeks and strength training 2 days a week at
6-12 repetition maximum (RM).
Results: Preliminary results of 19 patients showed a weekly
attendance to exercises of 3-5 days. No adverse events were
registered and provisional results showed that the exercise
intervention was feasible and safe.
Conclusion: Physical exercise intervention as part of a fasttrack trajectory as known from the areas of surgery seems
applicable in the medical field concerning patients treated
with HD-ASCT.
Keywords: HD-ASCT, Physiotherapy, Motivation, Physical
Exercise
Patientprofilen hos praktiserende
fysioterapeuter i Danmark. En
tværsnitsundersøgelse af patienternes
karakteristika og belastningsgrad
Nils-Bo De Vos Andersen(1), I Qvist(1), F Pedersen(2), J Ottosen(2), D Christiansen(3), M Kongsgaard(2), C Ib(2)
(1) Afdelingen for Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland,
Viborg, Danmark
(2) Primær Sundhed, Region Hovedstaden, Danmark
(3) Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning, Region Midtjylland, Herning, Danmark
Baggrund: Muskel-skeletbesvær har i den voksne befolkning
en lang række konsekvenser, der bliver større, jo mere generet
personen er. Dette typisk som nedsat funktionsevneniveau og
nedsat fysisk aktivitetsniveau, negativ påvirkning af humør
og mental sundhed, anden samtidig sygdom og højt forbrug
af sundhedsydelser.
Formål: Beskrive patientprofilen på patienter med muskelog skeletbesvær henvist til fysioterapeutisk udredning og
behandling under Almen Fysioterapi Speciale 51.
Materiale og metode: 201 praktiserende fysioterapeuter,
fordelt på 30 klinikker i 4 regioner, indsamlede spørgeskema
og kliniske data i perioden januar 2012 – maj 2012. Registrering
og indsamling af data blev foretaget via den internetbaserede
database FysDB. Patientspørgeskema inkluderede spørgsmål
om erhvervsstatus, smerter, funktion, fear avoidance adfærd,
coping, fysisk og psykisk helbred via validerede måleredskaber.
Data på kliniske variabler blev indsamlet, og patientens tilstand
blev klassificeret efter ICPC-2 diagnosekodning.
Resultater: 4.885 patienter blev inviteret til at deltage i undersøgelsen, 3281 (67 %) indvilligede. I alt 2.773 (57 %) patienter
med både spørgeskemadata og kliniske data blev inkluderet.
66 % var kvinder, gennemsnitsalder 48 år ( SD 15.2). I alt 53
% var i arbejde, 9 % af den totale population var sygemeldt.
Hyppigste ICPC-2 symptom- diagnose var lænd (L03) og nakke
(L01), henholdsvis 26 % og 21 % af alle registrerede diagnoser.
47,8 % af patienterne havde smerter varende i mere end 3
mdr., og 45 % angav generende smerter i mere end 2 regioner.
40 % tog dagligt smertestillende medicin, og 46 % havde
søvnproblemer pga. af smerterne. Smerteniveauet (0-10) var
gennemsnitlig 6.5 (SD 2.2), begrænsning i funktionsniveauet
(0-100) var 26.3 (SD 20.1). Gennemsnitlig fear avoidance score
(0-30) var 15.9 (SD 8.3) angivet på 0-30 pointskala og hele 60 %
oplevede det vanskeligt at kontrollere og håndtere smerterne
i dagligdagen. Patienternes gennemsnitlige score for mentale
helbred (0-100) var 75 (SD 17.6) og livskvalitet Index (-0.6 - 1.0)
var 0.69 (SD 0.13), hvilket generelt er lavere end gennemsnits
score for normalbefolkningen.
Konklusion: Dette er den hidtil største kortlægning af patientprofilen på patienter med muskel- skeletbesvær henvist
til udredning og behandling i fysioterapipraksis under speciale 51. Undersøgelsen peger på en række faktorer, ud over
smerter og funktionsbegrænsninger, som kan være vigtige
indikatorer i udviklingen af fremtidig kvalitetsmonitorering
i fysioterapipraksis.
Conclusion: Patients with severe sub-acute ABI show orthostatic intolerance when mobilised on a tilt-table which results
in a low mobilisation intensity. However, the patients showed
a significant increase in arousal during mobilisation.
References:
Riberholt CG, Thorlund JB, Mehlsen J, Nordenbo A. Patients with
severe acquired brain injury show increased arousal in tilt-table
training. Dan Med J 2013;60(12):A4739
Patients with severe acquired brain injury show
increased arousal in tilt-table training
Christian Riberholt(1), J Thorlund(2), J Mehlsen(3), A Nordenbo(1)
(1) Research Unit on Brain Injury Rehabilitation Copenhagen
(RUBRIC), Department of Neurorehabilitation, Traumatic
Brain Injury Unit, Glostrup University Hospital, Hvidovre, Denmark
(2) Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark
(3) Coordinating Research Centre, Frederiksberg Hospital, Copenhagen, Denmark
Physical behaviour in relation to independent
mobility in patients admitted to an acute
orthopaedic hip fracture unit
Introduction: Patients with severe acquired brain injury (ABI)
are often mobilised using a tilt-table. Complications such as
orthostatic intolerance have been reported.
Lise Kronborg(1,2), T Bandholm(1,2,3,4), H Palm(4), H Kehlet(5), MT Kristensen(1,2,4)
(1) Physical Medicine and Rehabilitation Research – Copenhagen (PMR-C), Copenhagen University Hospital, Hvidovre,
Denmark
(2) Department of Physiotherapy, Copenhagen University Hospital, Hvidovre, Denmark
Hvidovre, Denmark
(4) Department of Orthopaedic Surgery, Copenhagen University Hospital, Hvidovre, Denmark
(5) Section for Surgical Pathophysiology, Rigshospitalet, Copenhagen University, Denmark
Objective: The primary objective of this study was to investigate if using a tilttable was feasible for mobilising patients
with severe ABI admitted for sub-acute rehabilitation. We
also investigated change in arousal, treatment duration before termination due to orthostatic reactions and change in
muscle tone.
Introduction: Immobilisation following hip fracture surgery
is associated with loss of function, medical complications
and short-term mortality. Early ambulation in patients with a
hip fracture is therefore essential, and independence in basic
mobility skills may increase their physical activity.
Methods: A total of 16 patients with severe ABI were included.
The patients were tilted head-up, and blood pressure, heart
rate, breathing frequency and eye opening were recorded
before and during the intervention. Furthermore, muscle tone
was recorded before and after the intervention.
Results: Fifteen of the 16 patients did not complete the 20-min.
session of tilt training due to orthostatic intolerance. There
was a significant increase in the proportion of time that the
patients had open eyes during treatment as compared with
before treatment (p < 0.01). The mean time to occurrence of
symptoms at the first, second and third tilt was 244 (standard
deviation (SD) = ± 234) sec., 277 (SD = ± 257) sec. and 155 (SD
= ± 67) sec., respectively.
Objective: The purpose of the study was to describe 24-hour
physical behaviour (sedative time versus upright time) the first
week in the acute ward after hip fracture surgery.
Method: Thirty-seven patients were included (mean (SD) age
80 (8.4) years, 19 cervical and 18 with a trochanteric fracture,
29 women). All were independent in basic mobility before
fracture and followed an enhanced recovery program. The
24-hour upright time (standing and walking) and number of
daily transitions (sitting to standing) were determined the
first week after surgery, using a body-worn, accelerometerbased, activity monitor. The Cumulated Ambulation Score
was used to assess basic mobility (getting in and out of bed,
sit-to-stand from a chair and walking, all 3=independent mobility) on a daily basis.
Results: The upright time and transitions in all patients increased respectively from 26.8 (39.1) at day 2 to 75.5 (85.9)
min/day at day 7and from 10.7 (9.7) to 26.1 (29.7) transitions
per/day. Twenty-nine patients achieved independent mobility.
Complete activity data was available in 20 patients at the day
before and after independent mobility (mean of 6.7 (2.4) days
postoperatively). Their time spent upright and transitions
increased respectively from 74.9 (44.3) to 93.1 (42) min/day
and from 26.3 (11) to 39.4 (18.4) transitions per/day, from the
day before compared to the day after achieving independent
mobility.
Conclusion: Patients with a hip fracture following an enhanced
recovery programme increase their upright time during the
first week postoperatively and especially patients achieving
independent mobility increase their activity level. However, the
amount of activity is still sparse in order to further enhance
recovery after discharge.
Korte foredrag, Torsdag 12.00-13.00; Lokale 7-8
Physical performance measures in acutely
admitted older medical patients - a feasibility
and inter-rater reliability study
Ann Christine Bodilsen(1,2), H Juul-Larsen(1), N Beyer(3), O Andersen(1,4), T Bandholm(1,2,5)
(1) Optimized Senior Patient Program (Optimed), Clinical
Research Centre, Amager Hvidovre Hospital, University of Copenhagen, Denmark
(2) Physical Medicine & Rehabilitation Research-Copenhagen
(PMR-C); Department of Physiotherapy, Amager Hvidovre Hospital, University of Copenhagen, Denmark
(3) Musculoskeletal Rehabilitation Research Unit & Institute
of Sports Medicine, Bispebjerg & Frederiksberg Hospitals,
University of Copenhagen, Denmark.
(4) Emergency Department, Amager Hvidovre Hospital, University of Copenhagen, Denmark
(5) Department of Orthopaedic Surgery, Amager Hvidovre Hospital, University of Copenhagen, Denmark
Introduction: Physical performance measures are found to
predict functional decline and increased dependency in older
persons. However, studies of their feasibility in hospitalized
older patients are few and the reliability unknown.
Objective: To assess the feasibility and inter-rater reliability
of four simple measures of physical performance in acutely
admitted older medical patients.
Methods: During the first 24-hours of hospitalization patients
admitted for acute medical illness were assessed twice by
different raters regarding grip strength, 4-meter gait speed,
30-s chair stand and Cumulated Ambulation Score (CAS).
Relative reliability was expressed as weighted kappa for the
CAS or intra-class correlation coefficient (ICC1,1) and lower
limit 95%-confidence interval (LL95%) for grip strength, gait
speed and 30-s chair stand. Absolute reliability was expressed
as standard error of measurement and smallest real difference
as a percentage of their respective means (SEM% and SRD%).
Results: A total of 52 patients were recruted. Mean age was
78 8.3 years and 73.1% were women. All patients,
performed grip strength and the CAS; 81% performed the
gait speed; only 54% completed 30-s chair stand as 46%
were unable to rise without using the armrests. The weighted
kappa for the CAS was 0.76 (0.60-0.92). The ICC1,1 was; grip
strength: 0.95 (LL95% 0.92); gait speed: 0.92 (LL95% 0.73),
and 30-s chair stand: 0.82 (LL95% 0.67). The SEM% for grip
strength, gait speed, and 30-s chair stand were 8%, 7%. and
18% with SRD95% on 22%, 17% and 49%.
Conclusion: In acutely admitted older medical patients, assessment of grip strength, gait speed, and the Cumulated
Ambulation Score, were feasible with high inter-rater reliability
when administered by different raters. The feasibility and
inter-rater reliability of the 30-s chair stand was moderate
complicating the use of 30-s Chair Stand in acutely admitted
older medical patients.
Keywords: “Inter-rater reliability”, “Older medical patients”,
“Performance measures”, Hospitalization
Physiotherapy as a disciplinary institution in
modern society - Foucauldian perspective on
physiotherapy in Danish private practice
Jeanette Præstegaard(1), G Gard(2), S Glasdam(3)
(1) Fysioterapeutuddannelsen, UCC, Hillerød, Denmark and
Division of Nursing, Health Sciences Centre, Lund University ,
Sweden
(2) Division of Physiotherapy, Health Sciences Centre, Lund
University, Sweden
(3) Division of Nursing, Health Sciences Centre, Lund University, Sweden
Introduction: In many Western countries, physiotherapy in
private practice is practiced and managed within a neoliberal
ideology. Little is known about how private physiotherapeutic
practice functions.
Aim: To explore how physiotherapy is practiced from the
perspective of physiotherapists in Danish private practice,
within a Foucauldian perspective.
Practicing physiotherapy in Danish private
practice: an ethical perspective
Jeanette Præstegaard(1,3), G Gard(2), S Glasdam(3)
(1) Fysioterapeutuddannelsen, UCC, Hillerød, Denmark and
Division of Nursing, Health Sciences Centre, Lund University,
Sweden
(2) Division of Physiotherapy, Health Sciences Centre, Lund
University, Sweden
(3) Division of Nursing, Health Sciences Centre, Lund University, Sweden
Introduction: Despite an increasingly growth of professional
guidelines, textbooks and research about ethics in healthcare,
awareness about ethics in Danish physiotherapy private practice seen vague.
Aim: This article explores how physiotherapists in Danish private practice, from an ethical perspective, perceive to practice
physiotherapy.
Methods: The study consisted of 21 interviews with physiotherapists employed in private practice, and observation
notes of the clinic. Interviews and observation notes were
analysed through the lense of Foucault’s concepts of discipline,
self-discipline, power and resistance.
Methods: The empirical data consists of interviews with
twenty-one physiotherapists. The interviews are analysed
from a hermeneutic approach, inspired by Ricoeur’s textual
interpretation of distanciation. The analysis follows three
phases: naïve reading, structural analysis and comprehensive
analysis.
Results: Three categories were constructed: the tacit transition from person to patient; the art of producing docile
bodies; and the inhibition of freedom of action by practicing
in private homes.
Results: Four main themes are constructed: Beneficence as
the driving force; Disciplining the patient through the course of
physiotherapy; Balancing between being a trustworthy professional and a businessperson; The dream of a code of practice.
Conclusion: From a Foucauldian perspective private physiotherapeutic practices have a disciplinary function in modern
society as the physiotherapists produce docile bodies through
disciplinary technologies whereby their business becomes
profitable. Most patients support the physiotherapists’ ‘regime of truth’ but if they resist they are either excluded or
accepted as ‘abnormal’ but as a necessary source of income.
The physiotherapists appear to be unconscious of the biopowers working “behind their backs” as they are subject to
the Western medical logic, and the neoliberal framework that
rules their businesses.
Conclusion: Private practice physiotherapy is embedded in
a structural frame directed by both political and economical
conditions that shape the conditions for practicing physiotherapy. It means that beneficence in practice is a balance
between the patient, the physiotherapists themselves and
the business. Beneficence towards the patient is expressed as
an implicit demand. Physiotherapeutic practice is expressed
as being an integration of professionalism and personality
which implies that the physiotherapists also have to benefit
themselves. Private practice seems to be driven by a paternalistic approach towards the patient, where disciplining the
patient is a crucial element of practice, in order to optimise
profit. Physiotherapists wish for a more beneficent practice
in the future by aiming at bridging ’to be’ and ’ought to be’.
Predictors for success following the McKenzie
method or spinal manipulation in low back
pain patients presenting with centralization
or peripheralization. Subgroup analysis in a
randomized controlled trial
Tom Petersen(1), C Juhl(2)
(1) Back- and Rehabilitation Center, Copenhagen, Denmark
(2) Research Unit for Musculoskeletal Function and Physiotherapy, Department of Sports Science and Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark
& Department of Orthopedics, University Hospital of Copenhagen, Gentofte, Denmark
Introduction: Reports vary considerably concerning characteristics of patients with chronic LBP who will respond to
mobilizing exercises or manipulation.
Objective: To identify patients with a changeable lumbar
condition, i.e. centralization or peripheralization, who are
more likely to benefit from the McKenzie method or spinal
manipulation two months after completion of treatment?
The findings might assist the clinician in targeting the most
beneficial treatment to the individual patient.
Methods: Included in the study were 350 patients with chronic
LBP. The possible predictor variables measured were age, levels
of pain and disability, duration of symptoms, centralization of
symptoms, days on sick leave, nerve root involvement, pain
below the knee, and expectations for outcome. The outcome
variable was number of patients reporting success on reduction
of disability, defined as a difference of more than 5 points
on Roland Morris at two months follow-up. The interaction
between the dichotomized predictors and treatment group
was analyzed.
Results: The McKenzie method was superior to manipulation across all predictor subgroups. When the two strongest
predictors, nerve root involvement and peripheralization of
symptoms, were combined, the chance of success was relative
risk 10.5 ( 95% CI 0.71-155.43) for the McKenzie method and
1.23 ( 95% CI 1.03-1.46) for manipulation (P=0.11 for interaction effect).
Conclusion: This study was unable to find any effect modifiers
in patients with chronic low back pain, presenting with centralization or peripheralization, that support the use of spinal
manipulation; the McKenzie method was consistently superior.
In recognition of the post hoc nature of our analysis, reflected
in wide confidence intervals, are findings are exploratory and
require testing in a larger sample.
Prevalence and comparisons of program
diseases defined in disease management
programs among older medical patients - a
Registry Study
Helle Juul-Larsen, D Sivertsen, O Andersen, J Petersen
Clinical Research Center, Hvidovre Hospital, Denmak
Introduction: Diagnoses codes in the Disease Management
Programs (DMPs) define Program Diseases (PDs) for single
chronic diseases. DMPs have up until now been implemented
in the primary sector and in outpatient clinics. Hence, it is
necessary to have a better understanding of older medical
patients to implement coordinated health care work across
all sectors which will improve continuity among this group.
Objective: To investigate the overlap of PDs among acutely hospitalized older medical patients and to compare mortality and
readmissions among patients belonging to the different PDs.
Methods: Registry study on acutely hospitalized medical patients ≥ 65 years admitted to Copenhagen University Hospital,
Hvidovre in 2012. We studied overlaps of PDs (Diabetes Type
2, Chronic Obstructive Pulmonary Disease, Cardio-Vascular
Disease, Musculo-skeletal Disease, Dementia and Cancer)
defined by ICD-10 codes in the DMPs and differences among
PDs in mortality within and readmission within seven days
using cox regression analyses. Data were extracted ten years
back in time to define a PD.
Results: A total of 4649 acutely hospitalized older patients
were acutely admitted. There were 57 different combinations
of overlaps of PDs with frequencies between 13.4% and 0.1. The
most prevalent pair was Diabetes Type 2 and cardio-Vascular
Disease (n=203) and 40.4% of the patients with the two PDs
had an additional PD. The Cancer PD differed significantly from
no PD in length of stay and mortality within seven days, and
the Dementia PD differed significantly from no PD in readmission within seven days.
Conclusion: PDs defined by DMPs overlapped in many combinations with low prevalence and only the Cancer PD and
the Dementia PD differed in prognosis. Hence, developing
strategies to create new generations of DMPs applicable
to older patients with complex co-morbidities is critical to
improving their care.
Keywords: Disease Management Programs, Elderly, Multimorbidity
Previous knee-injury and low knee function
score increase the risk of future knee-injury in
adolescent female football
Mikkel Bek Clausen(1,5), MK Zebis(1,5), P Krustrup(3,4), P Hölmich(5), K Thorborg(5)
(1) School of Physiotherapy, Institute of Physiotherapy and
Occupational Therapy, Faculty of Health and Technology, Metropolitan University College, Copenhagen, Denmark
(2) Gait Analysis Laboratory, Copenhagen University Hospital,
Hvidovre, Denmark
(3) Department of Nutrition, Exercise and Sports (NEXS),
Section of Human Physiology, Copenhagen Centre for Team
Sport and Health, University of Copenhagen, Copenhagen,
Denmark
(4) Sport and Health Sciences, College of Life and Environmental Sciences, St. Luke’s Campus, University of Exeter,
Exeter, United Kingdom
(5) Arthroscopic Centre Amager, SORC-C, Copenhagen University Hospital, Amager-Hvidovre, Denmark
Introduction: Knee-injuries are common in adolescent female
football. Severe knee-injuries can cause persistent symptoms, potentially forcing female players to retire from contact
sport. Previous knee-injury is recognized as a risk factor for
future knee-injuries in adult football, but evidence regarding
adolescent female football is scarce and contains important
methodological flaws.
Objective: In order to expand the basis for focused prevention
of knee-injuries the primary aim of this study was to investigate the risk of sustaining future knee-injury in relation to
previous knee-injuries. Secondly, low Knee Osteaoarthritis
Outcome Score (KOOS) was investigated as a potential risk
factor for future knee-injuries.
Methods: A population based sample of 326 girls (15-18 years)
without knee-injury at baseline, participating in a Danish
Football Association series during the spring 2012 season,
was included. Self-reported data on previous knee-injury
and KOOS- score were collected at baseline. Football-injuries
and football-exposures were reported weekly by answers to
standardised text-message questions followed by individual
injury-interviews. A priori, previous knee-injury and low KOOSscores (< 80 points) were chosen as independent variables of
interest in the primary and secondary risk-factor analyses.
Results: 29 players sustained 34 time-loss knee-injuries.
Adjusted for match/total ratio and playing-level, baseline
report of previous knee-injury significantly increased the risk
of time-loss knee-injury (RR: 3.65 95%CI 1.73-7.68; p<0.001).
Low baseline-score in three KOOS sub-scales (ADL, Sport/rec
and QOL) significantly increased the risk of time-loss kneeinjury (RR: 2-5, p= 0.008-0.046).
Conclusion: Previous knee-injury and KOOS subscale scores
lower than 80 points in ADL, Sport/rec and QOL significantly
increases the risk of sustaining a knee-injury in adolescent
female football players. Players with a history of previous
knee-injury constitute a subgroup of players in which focused
prevention programs could be tested in future studies.
Rapid knee extensions to increase quadriceps
muscle activity after total knee arthroplasty: a
randomized cross-over study
Louisa Wilquin(1), TL Jakobsen(2,3,6), A Holsgaard-Larsen(5),
T Bandholm(2,4,6)
(1) Department of Physiotherapy and Occupational Therapy,
Faculty of Health and Technology, Metropolitan University
College, Copenhagen, Denmark
(2) Physical Medicine & Rehabilitation Research - Copenhagen (PMR-C), Department of Physical Therapy, Copenhagen
University Hospital, Hvidovre, Copenhagen, Denmark
(3) Lundbeck Foundation Centre For Fast-Track Hip and Knee
Arthroplasty, Copenhagen University Hospital, Hvidovre, Copenhagen, Denmark
(4) Department of Orthopedic Surgery, Copenhagen University Hospital, Hvidovre, Copenhagen, Denmark
(5) Orthopaedic Research Unit, Department of Orthopaedics
and Traumatology, Odense University Hospital, Institute of
Clinical Research, University of Southern Denmark, Denmark
Hvidovre, Copenhagen, Denmark
Introduction: Quadriceps weakness is observed after total
knee arthroplasty (TKA), primarily due to an inability in the
central nervous system to activate the muscle.
Objective: To examine how fast patients could perform rapid
knee extensions post TKA, and the degree to which these
induced greater quadriceps activity compared to slow knee
extensions.
Methods: 24 patients, 4-8 weeks post TKA, were recruited
consecutively from rehabilitation centers in the Copenhagen
area and tested from August 2012-February 2013. Patients
randomly performed 5 rapid (with an intended maximal acceleration) and 5 slow knee extensions with the operated
leg at a load of 10 repetitions maximum. Surface EMG was
measured in the medial (VM) and lateral (VL) vastus of the
quadriceps muscle. The primary outcome was mean of the 5
peak EMG amplitudes of the rapid and slow knee extensions,
normalized to maximal isometric voluntary contraction and
expressed as %EMGmax.
Results: Slow knee extensions were performed at a median
angular velocity of 19.7°/sec (10th-90thP: 16.0-22.6) and rapid
at 51.4°/sec (36.2-58.5). Muscle activity was significantly higher
during rapid knee extensions (120.2 %EMGmax (10th-90thP:
98.3-149.1)) compared to slow (106.0 %EMGmax (88.8-140.8))
for VL (p<0.01). However, no difference was observed for VM
between rapid (120.8 %EMGmax (90.4-134.0) and slow (121.8
%EMGmax (93.0-133.0)) knee extensions, respectively (P=0.17).
Conclusion: Patients more than doubled the angular velocity
during rapid knee extensions. This induced an increase in VL
muscle activity of 8.5%. The same effect was not observed
for VM. Whether this significant, albeit small difference in VL
activity is clinically important, needs to be investigated further.
Keywords: Arthroplasty, Replacement, Knee, Resistance
training.
Conclusion: The finding of significant smaller step length
amongst the elderly corresponds with existing research (2).
This indicates that decreased step length may serve as a
measure for poor reactive balance.
Excellent test-retest reliability was found, but there is a need
to examine the inter-tester reliability. No golden standard exist
measuring reactive balance by means of a stepping strategy.
Furthermore the poor correlations of the validity evaluation
may be due to the homogeneous character of the elderly
group, and the fact that the test procedure didn´t challenge
the elderly at the limit of their stepping strategy performance.
References:
1. Horak F, Jacobs J, Tran V, Nutt J. The push and release test:
An improved clinical postural stability test for patients with
parkinson’s disease. In: Movement disorders; WILEY-LISS DIV
JOHN WILEY & SONS INC, 2004.
2. Hsiao Wecksler E. Biomechanical and age-related differences
in balance recovery using the tether-release method. Journal
of Electromyography and Kinesiology. 2008;18(2):179-87.
Reactive balance assessment: a new measuring
tool
Bo Grarup, U Læssøe
University College Nordjylland, Fysioterapeutuddannelsen,
Aalborg, Danmark
Background: To our knowledge only a few standardized tests
measure reactive balance, and as a consequence physiotherapist tend to use non-standardized test in the clinical assessment instead.
Objective: Based on the Tether-release method and Horaks
Push and Release test (1)(2) we developed a new reactive balance test and evaluated its test-retest reliability, validity and
its ability to discriminate between young and elderly people.
Method: Thirty-one healthy community-dwelling elderly (77
years) and ten young people (22 years) participated in the study.
The balance task was used to elicit a forward or backward
fall forcing the subject, when suddenly released, to perform
a stepping strategy. The step length was interpreted as a
measure of the reactive balance. Each subject performed the
task three times forward and backward. In addition the elderly
subjects performed the TUG, FES-I and were evaluated by
Equitest measurements.
Results: The mean differences between young and elderly
in the step length were forward: 25cm (6.2) p<0.002, and
backward: 30.4cm (5.9) p<0.001. ICC for the elderly were
forward: 0.95 (0.90-0.97) and backward: 0.97 (0.95-0.96). We
found no correlations between step length and TUG, FES-I
and the Equitest.
Reliabiliteten af testen ”Segmental
Assessment of Trunk Control (SATCo)” hos børn
med cerebral parese
Lisbeth Hansen(1), KT Erhardsen(2), SP Magnusson(3), J
Bencke(1), DJ Curtis(1)
(1) Hvidovre Hospital, Ortopædkirurgisk Afdeling, Hvidovre,
Danmark
(2) Professionshøjskolen Metropol, København, Danmark
(3) Bispebjerg Hospital, Idræt Medicinsk Afdeling, Bispebjerg,
Danmark
Baggrund: Børn med cerebral parese (CP) har ofte nedsat
trunkuskontrol og problemer med at opretholde balancen i
den siddende stilling. Trunkuskontrol er en forudsætning for
optimal mobilitet, og vurdering af den siddende balance er
et vigtigt element i planlægningen af den fysioterapeutiske
intervention. En specifik målemetode vil øge muligheden for
at identificere forhold relateret til de angivne problematikker
og vil desuden give mulighed for at fastsætte effekten af en
intervention.
Formål: At undersøge intratester interdags og intertester
interdags reliabiliteten af SATCo, en test som estimerer graden
af trunkuskontrol på forskellige segmentniveauer i columna i
den siddende stilling hos børn med CP. Desuden undersøges
reliabiliteten af live-scoring versus video-scoring.
Metode: Børn med CP (n=31) i alderen 9 måneder til 17 år blev
inkluderet via et ganganalyselaboratorium samt fra specialinstitutioner og -træningsenheder. To fysioterapeuter foretog
test/retest, og alle tests blev videooptaget til efterfølgende
scoring. Wilcoxon Signed-Rank Test med signifikansniveau
0.05, ICC [2,1], procentvis enighed og et deskriptivt mål for
absolut reliabilitet blev anvendt i analysen. ICC-værdier over
0.90 blev fastsat som klinisk acceptable.
Resultater: Der blev ikke fundet systematisk forskel (p>0.05)
med undtagelse af én separat analyse, og alle ICC værdier var
høje (ICC≥0.9) med undtagelse af én separat analyse.
Der var fuldstændig overensstemmelse i 73% af alle test/
retest scoringer mellem testerne, på forskellige dage og for
live-scoringer versus video-scoringer. For de scoringer, hvor
der var uoverensstemmelse, svarede den absolutte forskel
oftest til ét SATCo-niveau.
Konklusion: Den relative reliabilitet af SATCo er høj med undtagelse af én separat analyse. Imidlertid er der i 27% af alle
scoringer en absolut forskel på ét eller flere SATCo-niveauer.
Med en antaget minimal relevant forskel (MIREDIF) på ét
SATCo-niveau indikerer det, at testen fortsat bør modificeres
og standardiseres inden implementering i klinisk praksis.
Methods: For intra-assessor reliability the assessor teams
completed the IGA on two different days, separated by 0-9
days. A total of 18 children (mean age 8.0 years, SD 2.1) with
spastic CP (10 uni- and 8 bilateral) participated. For each IGA
the GDI score of 5 trials were obtained and the median GDI
score for each child on the left and right side were used for
further analysis. Intra-assessor reliability was investigated
with calculation of a paired Intraclass correlation coefficient
(ICC), Standard error of measure (SEM), and smallest detectable
change (SDC) based on 95% confidence intervals.
Results: The reliability for GDI with ICC was found to be 0.740.84 that is considered as moderate to good. SEM was found
to be 4.6-6.3 point and finally SDC was found to be 12.7-17.4
points. No significant learning effect and/or systematic bias
were observed between test and retest.
Conclusion: The present observed moderate to good reliability holds promise for the use of GDI as an outcome in clinical
research investigating difference between groups. The SDC
was found to be larger than what can be expected for most
interventions on an individual level. Thus, GDI is not applicable
to evaluate intervention for an individual child.
Nøgleord: Cerebral parese, trunkuskontrol, SATCo, børn
Reliability of instrumented gait analysis in
children with spastic cerebral palsy
Helle Mätzke Rasmussen, DB Nielsen, NW Pedersen, S Overgaard, A Holsgaard-Larsen
The Orthopaedic Research Unit, Department of Orthopaedic
Surgery and Traumatology, Odense University Hospital and
Institute of Clinical Research, University of Southern Denmark, Odense, Denmark
Introduction: Instrumented gait analysis (IGA) is used to describe gait pattern and impairments in children with cerebral
palsy (CP). Gait Deviation Index (GDI) is based upon kinematic
data from the IGA and is a quantitative index that summarizes the overall gait function into a single score. Satisfactory
concurrent and construct validity of the GDI have been shown
in children with CP. But test-retest intra-assessor reliability
of GDI has not previously been investigated.
Objective: The aim of this study is to investigate intra-assessor
reliability of GDI in children with CP across two repeated sessions.
Reliability, construct and discriminative validity
of clinical testing in subjects with and without
chronic neck pain
René Jørgensen(1,2), I Ris(2), D Falla(3,4), BJ Kristensen(2,5)
(1) University College South Denmark, Department of Physiotherapy, Esbjerg Ø, Denmark
(2) Research Unit for Musculoskeletal Function and Physiotherapy, Department of Sports Science and Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense M,
Denmark
(3) Pain Clinic, Center for Anesthesiology, Emergency and
Intensive Care Medicine, University Hospital Göttingen, Göttingen, Germany
(4) Department of Neurorehabilitation Engineering, Bernstein
Focus Neurotechnology Göttingen, Bernstein Center for Computational Neuroscience, University Medical Center Göttingen, Georg-August University, Göttingen, Germany
(5) Bergen University College, Institute of Occupational
Therapy, Physiotherapy and Radiography, Department of Health Sciences, Bergen, Norway
Introduction: The reliability of clinical tests for the cervical
spine has not been adequately evaluated. Although widely used
clinically, very few clinical tests applied during the assessment
of a person with chronic neck pain have been evaluated for
their reliability.
Objective: To examine intra- and inter-examiner reliability of
six cervical clinical tests, which are low cost and easy to perform
in clinical settings and to examine test-retest reliability of two
performance tests in people with and without chronic neck
pain. As a secondary objective, construct and between-group
discriminative validity of the tests were examined.
Methods: Twenty-one participants with chronic neck pain
and 21 asymptomatic participants were included. Intra- and
inter-reliability were evaluated for the Cranio-Cervical Flexion
Test (CCFT), Range of Movement (ROM), Joint Position Error
(JPE), Gaze Stability (GS), Smooth Pursuit Neck Torsion Test
(SPNTT), and neuromuscular control of the Deep Cervical Extensors (DCE). Test-retest reliability was assessed for Postural
Control (SWAY) and Pressure Pain Threshold (PPT) over tibialis
anterior, infraspinatus and the C3-C4 segment.
Results: Intraclass Correlation Coefficient (ICC) for intra- and
inter-examiner reliability was highest for ROM (range: 0.80 to
0.94), DCE (0.75 to 0.90) and CCFT (0.63 to 0.86). JPE had the
lowest ICC (0.02 to 0.66). Intra- and inter-reliability for GS and
SPNTT showed kappa ranging from 0.66 to 0.92, and 0.57 to
0.78 (prevalence adjusted), respectively. For the test-retest
study, ICC was 0.83 to 0.89 for PPT and 0.39 to 0.79 for SWAY.
Construct validity was satisfactory for all tests, except JPE.
Significant between group discriminative validity was found
for CCFT, ROM, GS, SPNTT and PPT, however, differences were
within the limits of the minimal detectable change.
Conclusions: The majority of the tests evaluated showed
satisfactory reliability and construct validity supporting their
use in the clinical evaluation of patients with chronic neck pain.
Risk of bias and brand explain the observed
inconsistency in trials on glucosamine for
symptomatic relief of osteoarthritis: a metaanalysis of placebo-controlled trials
Patrick Eriksen(1), EM Bartels(1), R Altman(2), H Bliddal(1), C
Juhl(3), R Christensen(1,3)
(1) The Parker Institute, Department of Rheumatology, Copenhagen University Hospital, Bispebjerg and Frederiksberg,
Copenhagen F, Denmark
(2) David Geffen School of Medicine, University of California,
Los Angeles, USA
(3) University of Southern Denmark, Odense, Denmark
Objective: To determine whether study sponsor, chemical
formulation, brand of glucosamine, and/or risk of bias explain
observed inconsistencies in trials of glucosamine’s efficacy for
treating pain in osteoarthritis (OA).
Methods: A systematic review and stratified meta-analysis
of randomized placebo-controlled trials was performed, and
random-effects models were applied with inconsistency (Isquared) and heterogeneity (tau-squared) estimated using
Review Manager and SAS, respectively. The major outcome
was reduction of pain; the standardized mean difference (SMD
[95% confidence interval (95% CI)]) served as effect size.
Results: The inclusion criteria yielded 25 trials (3,458 patients).
Glucosamine moderately reduced pain (SMD -0.51 [95% CI
-0.72, -0.30]), although a high level of between-trial inconsistency was observed (I-sq=88%). The single most important
explanation (i.e., covariate) was brand, reducing heterogeneity
by 41%; P = 0.00032. Twelve trials (1,437 patients) using the
Rottapharm|Madaus product resulted in significant pain reduction (SMD -1.07 [95% CI -1.47, -0.67]), although a sensitivity analysis of 3 low risk of bias trials using the Rottapharm|Madaus
product showed less promising results (SMD -0.27 [95% CI
-0.43, -0.12]), which is only a small effect size. Thirteen trials
(1,963 patients) using non–Rottapharm|Madaus products
consistently failed to show a reduction in pain (SMD -0.11 [95%
CI -0.46, 0.24]). The second most important explanation was
overall risk of bias (reducing heterogeneity by 32%).
Conclusion: Most of the observed heterogeneity in glucosamine
trials is explained by brand. Trials using the Rottapharm|Madaus
glucosamine product had a superior outcome on pain in OA
compared to other preparations of glucosamine. Large inconsistency was found, however. Low risk of bias trials, using the
Rottapharm/Madaus product, revealed a small effect size.
Scapula Alata: description of a physical therapy
program and its effectiveness measured by a
shoulder-specific quality of life measurement
Janne Mørch Gadsbøll, S Tibaek
Glostrup Hospital, Fysio-og Ergoterapi Afdeling V, Glostrup,
Danmark
Background and Aim: (1) To describe a physical therapy program in patients with scapula alata and (2) to evaluate its effect
using a shoulder-specific Quality of Life (QoL) measurement.
Materials and Methods: In a case series, retrospective study
a sample of 22 patients (11 women) median age 34 (quartile
range 28 - 44) years, diagnosed with scapula alata caused by
injury to the long thoracic nerve were successively referred
as outpatients to a physical therapy program. The program
included a) physical examination, b) thoracic brace treatment
and, c) muscular rehabilitation. The treatment frequency and
duration were determined individually.
The effect was evaluated by a shoulder-specific QoL questionnaire, the Western Ontario Rotator Cuff Index (WORC). The
WORC is grouped in 5 domains: physical symptoms, sport/
leisure time, work, life style and emotional health.
Results: The results showed a highly significant improvement
(p < 0.001) within pre-test and post-test measured by all 5
domains in the WORC Index.
Conclusions: This study described in detail a physical therapy
program; the therapy program showed significant benefit.
Further research is needed before recommending the program
as a potential treatment option.
Skoleprojektet - fysioterapeutisk intervention i
indskolingen
Louise Hærvig
Børneterapien, Gentofte, Danmark
Baggrund: Nogle studier har vist, at 10-15 % af alle børn som
starter skole har ustabile motoriske færdigheder. Motoriske
kompetencer er vigtige forudsætninger før skolestart og i forhold til socialisering. Flere studier har fundet en sammenhæng
mellem motoriske færdigheder og fysisk aktivitet hos børn.
Konsekvenserne af lave motoriske kompetencer kan på lang
sigt betyde nedsat oplevet fysisk kompetence, nedsat motivation for deltagelse i fysisk aktivitet samt mindre kontakt
med jævnaldrende. I et forebyggende sundhedsperspektiv er
det vigtigt at forbedre både aktivitetsniveau og motoriske
kompetencer.
Formål: At undersøge effekten af et 26 ugers interventionsforløb, hvor skolebørn i 0.klasse sidder på et vippemøbel frem
for en almindelig stol.
Materiale og Metode: Deltagerne bestod af børn fra 0. klasse
på en folkeskole i Københavns Kommune. Der indgik 2 klasser
med 54 børn i alt i alderen 5 år og 6mdr. – 6 år og 11mdr. Interventionsklassen blev introduceret til brug af bObles Orm (møbel
med vippe- og rullefunktion) i 26 uger. Endvidere modtog
forældre og lærere 1 gangs undervisning ved en fysioterapeut
i børns sansemotoriske udvikling og forældrene modtog en
seddel med idéer til bevægelse i dagligdagen. I sammenligningsklassen sad børnene på almindelige stole. Alle børn blev
testet med Movement Assessment Battery for Children – II
(MABCII) før og efter interventionen.
Til dataanalysen blev one-way ANOVA anvendt efterfulgt af
Tukey post hoc analyse. En p-værdi på ≤0,05 blev betragtet
som statistisk signifikant.
Resultater: Der fandtes ingen signifikante forskelle mellem
klasserne efter interventionen. Interventionsklassen havde
forbedret sig signifikant i to håndmotoriske opgaver, ”sætte
perler på snor” (p=0,05) og ”tegne på cykelsti” (p=0,02), én
opgave indenfor boldfærdigheder ”gribe ærtepose” (p=0,01) og
én opgave indenfor dynamisk balance ”gå på line” (p=0,008).
Konklusion: Efter interventionen fandtes ingen signifikante
forskelle mellem interventionsklassen og sammenligningsklassen. Resultaterne viste, at børnene i interventionsklassen havde forbedret sig signifikant i forhold til fire ud af otte
deltests i MABCII.
Smerteundervisnings betydning for kroniske
smertepatienters motivation for fysisk
aktivitet. En kvalitativ undersøgelse
whiplash patients with chronic neck pain: design of a randomised
controlled trial. BMC Musculoskelet Disord, 12, 274.
Pia L Søndergaard(1), TVG Bredahl(2), IR Hansen(2)
(1) VIA University College, Fysioterapeutuddannelsen, Holstebro, Danmark
(2) Syddansk Universitet, Danmark
Baggrund: For personer med kroniske smerter er det vigtigt
at være fysisk aktiv, idet fysisk aktivitet er nødvendigt for at
vedligeholde eller øge funktionsniveauet, forebygge livsstilssygdomme og undgå inaktivitetsproblemer. Det kan dog for
kroniske smertepatienter være svært at finde motivationen til
at være fysisk aktiv, når det forværrer smerter i led og muskler.
Formål: Det overordnede formål med dette projekt var at
undersøge, hvordan man kvalificerer og udvikler rehabilitering
af kroniske smertepatienter i primærsektoren. Dette blev
gjort ved at undersøge betydningen af smerteundervisningen
for kroniske smertepatienters motivation for fysisk aktivet.
Metode: Til undersøgelsen blev der anvendt en kvalitativ
metode med fem semistrukturerede interviews som dataindsamlingsmetode. Der blev i alt interviewet fire kvinder og en
mand som alle havde deltaget på det samme smerteundervisningshold i primærsektoren. Interviewene blev udført og
analyseret med adfærdsteorien Theory of Planned Behavior
som teoretisk referenceramme.
Resultat: Undersøgelsen viste, at kroniske smertepatienter
oplevede, at smerteundervisningen i primærsektoren i nogen grad havde en betydning for deres motivation for fysisk
aktivitet. Deltagerne oplevede en positiv ændring i forhold
til deres tanker/tro, subjektive norm, og opfattede kontrol i
forhold til fysisk aktivitet. Deltagerne oplevede dog ikke, at
smerteundervisningen havde en betydning for deres følelser
og adfærd i forhold til fysisk aktivitet.
Konklusion: Deltagerne i smerteundervisningen i primærsektoren oplevede at smerteundervisningen i nogen grad har en
positiv betydning for deres motivation for fysisk aktivitet,
baseret på analyse ud fra adfærdsteorien Theory of planned
behavior. Endvidere viste undersøgelsen at de deltagere, der
trænede samtidig med smerteundervisningen, oplevede en
øget motivationen for fysisk aktivitet.
Nøgleord: kroniske smertepatienter, motivation, fysisk aktivitet og Theory of planned behavior
Referencer:
Ajzen, I. (2005). Attitudes, personality and behavior (2 ed.). Maidenhead: Open University Press, pp. 1-23 & 117-146.
Hansen, I. R., Sogaard, K., Christensen, R., Thomsen, B., Manniche, C., & Juul-Kristensen, B. (2011). Neck exercises, physical and
cognitive behavioural-graded activity as a treatment for adult
Snakketesten er pålidelig som effektmål ved
hjerterehabilitering for patienter med iskæmisk
hjertesygdom
Susanne Grøn(1), L Buus(1), T Hage(1), H Olsen(2), M Walsøe(3), A Vinther(4)
(1) Nordsjællands Hospital Hillerød, Danmark
(2) Træningsenheden, Hillerød Kommune. Danmark
(3) Hjerteforeningen, Danmark
(4) Herlev Hospital, Danmark
Baggrund: Som effektmål i hjerterehabilitering er det nødvendigt at have en konditest som er valid og reliabel. Flere studier
viser at Snakketesten validt kan anvendes til at identificere
den ventilatoriske tærskel, men der er ikke fundet studier af
testens reproducerbarhed og målefejl.
Formål: At undersøge reproducerbarhed og målefejl af Graded
Cycling Test (GCT) kombineret med Selvvurderet Snakketest
(TT) til patienter med iskæmisk hjertesygdom.
Metode: 64 patienter med iskæmisk hjertesygdom (kvinder
n=30) gennemførte cykeltest med Selvvurderet Snakketest
to gange samme dag. Testen forløb således at patienterne
cyklede to min med laveste belastning. Belastningen øgedes
derefter med 15 watt for hvert efterfølgende minut. Hvert
minut oplæste patienten et tekststykke ”Snakketesten” og
besvarede spørgsmålet: “Kan du stadig tale ubesværet?”
med følgende svar muligheder: “Ja”, “Usikker” eller “Nej”. Testen sluttede ved første ”Nej”. To fysioterapeuter vurderede
hvornår patienten efter deres vurdering ikke længere kunne
tale upåvirket af vejrtrækningen. Statistisk analyse: Relativ
reliabilitet - ICC2.1 og absolut reliabilitet - Standard Error of
Measurement med 95 % CI) (SEM 95) og Smallest Real Difference (SRD) blev beregnet for henholdsvis Selvvurderet og
fysioterapeutvurderet Snakketest.
Evaluering: ICC værdier blev beregnet til .90, .91 and .90 for
hhv. TT+, TT± and TT-. Den absolutte reliabilitet beregnet som
SEM 95 var 17.2-18.3 watt, med en SRD på 24.4-25.9 watt
svarende til knap to trin i cykeltesten. ICC-værdier for intratester reliabiliteten for de to fysioterapeuter var henholdsvis
.81 og .88. SEM95 var 15.8 og 21.4 W og SRD 22.3 og 30.3 watt.
Patienternes ”Usikker” svar lå i gennemsnit 5.1 watt under og
dermed tættest på den fysioterapeutvurderede snakketest.
Konklusion og perspektivering: Graded Cycling Test kombineret med Selvvurderet Snakketest er pålidelig og reproducerbar
for patienter med hjertesygdom. Testen kan anvendes med
relativ lille målefejl i forskning. Studier af testens følsomhed
for forandring vil indikere dens egnethed som effektmål i
hjerterehabilitering.
medial (VM) and lateral vastus (VL), semitendinosus, and
biceps femoris muscles was recorded during the set of knee
extensions to contraction failure. Muscle activity (%EMGmax)
and median power frequency of the EMG power spectrum were
calculated for each repetition decile (10 to 100% contraction
failure).
Referencer:
Results: Muscle activity increased significantly over time from
a mean of 90.0 & 93.6 %EMGmax (for VL and VM, respectively) at 10% contraction failure to 99.3 & 105.5 %EMGmax
at 100% contraction failure (p=0.009 & 0.004). The median
power frequency decreased significantly over time, from a
mean of 66.8 & 64.2 Hz (for VL and VM, respectively) at 10%
contraction failure to 59.9 & 60.1 Hz at 100% contraction
failure (p=0.0006 & 0.0187).
Nielsen SG, Buus L, Hage T, Olsen H, Walsøe M, Vinther A. The
graded cycling test combined with the talk test is reliable for
patients with ischemic heart disease. J Cardiopulm Rehabil Prev.
2014 Jul-Aug;34(4):276-80.
Strength training to contraction failure
increases central activation of the quadriceps
muscle acutely shortly following total knee
arthroplasty: a cross sectional study
Elin Mikkelsen(1,2), TL Jakobsen(1,3,5), A Holsgaard-Larsen(4),
LL Andersen(5), T Bandholm(1)
(1) Physical Medicine & Rehabilitation Research – Copenhagen (PMR-C), Denmark
(2) Department of Sports Science and Clinical Biomechanics,
(3) Lundbeck Foundation Centre for Fast-track Hip and Knee
Arthroplasty, Hvidovre Hospital, University of Copenhagen,
Copenhagen, Denmark
(4) Orthopaedic Research Unit, Department of Orthopaedic
Surgery and Traumatology, Odense University Hospital and
Institute of Clinical Research, University of Southern Denmark, Odense, Denmark
(5) National Research Centre for the Working Environment,
Copenhagen, Denmark
Introduction: A major loss of knee-extension strength occurs
shortly after total knee arthroplasty (TKA), related to failure
of the central nervous system (CNS) to activate the quadriceps
muscle. In healthy subjects, CNS activation of a contracting
muscle increases during fatiguing contractions. It is unkown
if this is also the case shortly following TKA.
Conclusion: In patients shortly after a TKA, 10 RM-loaded
knee extensions performed in one single set until contraction
failure increases CNS activation of the quadriceps muscle during
the set. This was indicated by increased muscle activity and
decreased median power frequency of the EMG recordings
from the contracting quadriceps muscle.
ClinicalTrials.Gov-identifier: NCT01713140.
Key words: (MeSH): Arthroplasty, replacement, Knee; Electromyography; Muscle Fatigue; Resistance Training.
Supervised strength training, Nordic walking
or unsupervised home based exercise in older
people with hip osteoarthritis? A randomized
trial
Theresa Bieler(1,2), SP Magnusson(1,2), M Kjær(2), N Beyer(1)
(1) Bispebjerg Hospital, Musculoskeletal Rehabilitation Research Unit, Department of Physical & Occupational Therapy,
Bispebjerg, Denmark
(2) Bispebejrg Hospital, Institute of Sports Medicine, Copenhagen, Denmark
Objective: To investigate CNS activation of the quadriceps
muscle during one single set of knee extensions performed
until contraction failure in patients shortly following TKA.
Background: Hip osteoarthritis (OA) is a leading cause of pain
and functional limitations. Current international guidelines
recommend exercise as part of the core management for OA
but the effects of exercise in isolated hip OA are sparsely
investigated.
Method: We consecutively recruited twenty-four patients,
4-8 weeks after TKA, to this cross sectional study.
In the operated leg, electromyographic (EMG) activity of the
Objective: In an observer-blinded, randomized trial to compare
the effects of 4 months of supervised strength training (ST),
Nordic walking (NW), and unsupervised home based exercise
(HBE) on functional performance, muscle function, endurance,
range of motion and self-reported physical function, pain and
quality of life in people with Hip OA.
Methods: 152 individuals (70±6 years) with clinical hip OA (ACR
criteria (1)) not awaiting hip replacement were randomized
(ST: n=50; NW: n=50; HBE: n=52). Pre and post assessments
included physical assessments: functional performance (e.g.
30-second chair stand test (primary outcome)), 6-minute walk
test), maximal isometric hip and thigh muscle strength, leg
extensor power and hip range of motion and self-reported
outcomes: the Western Ontario and McMaster Universities
Osteoarthritis Index (WOMAC, subscales physical function
and pain) and the hip disability and osteoarthritis outcome
score (HOOS, subscale hip related quality of life).
Results: 126 participants completed the training period (ST
(n=48), NW (n=35) and HBE (n=43)). The 26 dropouts had more
self-reported symptoms (p<0.05) and higher BMI (p=0.04) at
baseline. Both per-protocol and intension-to-treat analyses
showed that all groups improved (p<0.01) equally in the primary outcome, while the ST-group had a greater improvement
(p=0.001) in self-reported physical function and pain compared
to the HBE-group. The NW-group improved (p<0.0001) more
in walking distance than the ST-group and the HBE-group.
Conclusions: All three training modalities resulted in improved chair stand performance. Strength training was superior
to home based exercise in improving pain and self-reported
physical function while Nordic walking was superior to the
other training modalities for improved walking distance in
six minutes.
Keywords: Randomized trial, exercise and hip osteoarthritis
Reference:
1. Altman et al. The American College of Rheumatology criteria
for the classification and reporting of osteoarthritis of the hip.
Arthritis Rheum 1991
Tablet-teknologi i fysioterapi - et samarbejde
mellem Fysioterapeutuddannelsen UCN,
Digifys.com og Træningsenheden Aalborg
Kommune
Lene Duus(1), M Harbo(2), M Støve(1)
(1) University College Nordjylland (UCN) , Fysioterapeutuddannelsen, Aalborg Ø, Danmark
(2) Digifys.Com, Viborg, Danmark
Projektbaggrund: Med projektet har vi ønsket at udvikle,
afdække, implementere og afprøve funktionalitet og design
af en app-baseret elektronisk genoptræningsportal. I projektet
er der afprøvet en app rettet mod fysioterapeuten og en app
rettet mod patienten.
Formål: Formålet var at afdække udviklingsmuligheder som
bidrager til en øgning af patientempowerment ved anvendelse
af ny teknologi.
Projektet har dermed arbejdet på at udvikle et artefakt, der
gør det lettere at opfylde sundhedsvæsnets øgede krav om
patienttilfredshed, øget krav til patienters aktive deltagen i
egen rehabiliteringsproces, samt øget krav til dokumentation
for den fysioterapeutiske intervention.
Metodebeskrivelse: Projektet er et udviklingsprojekt baseret på et kvalitativt design. Empiri er indsamlet i en iterativ
proces med afholdte undervisnings-og udviklingsmøder med
deltagende fysioterapeuter og desuden foretaget afsluttende
semistrukturerede interviews med de deltagende fysioterapeuter samt med 4 borgere. De afsluttende interview indeholdt
samtidig en evaluering.
I projektperioden benyttede 4 fysioterapeuter teknologien i
genoptræningsforløbet med 31 borgere i alderen 15 – 70 år.
Evaluering: Evalueringen viser, at samarbejdet imellem uddannelsen, det private erhvervsliv og praksis er til gavn for
alle parter. Vi har herved kunnet udvikle en teknologi med
relevante og innovative fysioterapeutiske ideer – i stedet for
at fysioterapien har skullet tilpasse sig de gode teknologiske
ideer. I dette samarbejde er det vigtigt at vægte undervisning
i teknologien samt løbende support højt, hvorfor tidsaspektet
for deltagerne bliver vigtigt.
Konklusion: Analysen tyder på en øget compliance, blot yngre
brugere får et konventionelt øvelsesprogram på papir erstattet med et elektronisk træningsprogram med videosekvenser
på deres Iphone.
Brugen af videooptagelser af borgeren kan betyde, at borgeren oplever større forståelse og håndtering af øvelserne.
Resultaterne tyder på, at patientempowerment afhænger
af, hvordan app’en anvendes i træningen. Videooptagelser
af, at borgere udfører egne øvelser med målrettede auditive
instruktioner peger mod øget empowerment. Den fysioterapeutiske dokumentation må videreudvikles.
Nøgleord: Tablet, træningsportal, fysioterapi, empowerment.
Reference:
www.ucviden.dk, Duus, L & Støve Morten P, 2014. Tablet-teknologi
benstesten er en non-invasiv test, der er meget anvendelig i
forhold til test af korrekt bækkenbundskontraktion. Fravær
af kontraktion testet med CMT bør føre til yderligere tests
f.eks. vaginal palpation.
Nøgleord: Bækkenbundskontraktion, Halebenstest, Transabdominal Ultralyd
Referencer:
(1) Bump RC, Hurt WG, Fantl JA, et al: Assessment of Kegel pelvic
muscle exercise performance after brief verbal instruction. Am J
Obstet Gynecol 1991;165:322-327.
Test af bækkenbundskontraktion hos gravide,
efter kort mundtlig instruktion. Sammenligning
af transabdominal ultralyd og Halebenstesten
Stine Stensgaard(1), P Sandager(2), OB Petersen(3), KM Bek(2)
(1) V. Guldmann A/S, Aarhus N, Danmark
(2) Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Y, Aarhus Universitetshospital, Aarhus, Danmark
(3) Center for Føtalmedicin og Ultralyd, Aarhus Universitetshospital, Aarhus, Danmark
The association between physical function,
dual-task and cognition in patients with mild
Alzheimer´s disease
Baggrund: En velfungerende bækkenbund har stor betydning
for forebyggelse af inkontinens og ubalance i kropsstammen,
da bækkenbundens muskler spiller en rolle i opretholdelse af
det indtra abdominale tryk.
Studier har vist at op mod 30 % ikke er i stand til at udføre en
korrekt bækkenbunds-kontraktion (1 ). Nogle vil endda presse
ned (straining) og belaste muskulaturen uhensigtsmæssigt.
Nanna Sobol(1), K Hoffmann(2), S Hasselbalch(2), A Vogel(2),
N Beyer(1)
(1) Musculoskeletal Rehabilitation Research Unit & Institute
of Sports Medicine, Bispebjerg and Frederiksberg Hospitals,
University of Copenhagen, Denmark
(2) Memory Disorders Research Group, Department of Neurology, Rigshospitalet, University of Copenhagen, Denmark
Formål:
(1) At evaluere gravides evne til at kontrahere deres bækkenbund korrekt efter en kort mundtlig og skriftlig instruktion (ca.
10 min) fra fagperson, f.eks. jordemoder eller fysioterapeut.
(2) At evaluere korrelationen mellem to test af korrekt bækkenbundskontraktion: Transabdominal Ultralyd (TU) og Halebenstesten (Coccygeal Movement Test - CMT).
Metoder: Studiet inkluderede 117 raske gravide kvinder i 19.
graviditetsuge (67 primi og 50 multi parous) med en gennemsnitsalder på 31 år (range 20-44).
Evnen til at knibe blev målt med TU og derefter med CMT.
Både kvinder og CMT-tester var blindet for resultatet af TU.
Resultater: 74% lavede en korrekt kontraktion, 19% lavede
en kontraktion men pressede ned, 3% gjorde ingenting mens
4% pressede. Den observerede overensstemmelse mellem TU
og CMT var 96%, Kappa = 73% og Spearmann´s korrelation r =
0.66. Ved anvendelse af TU som Gold standard var Sensitivitet
for CMT 66%, Specificitet 99%, Positiv prædiktiv værdi 85%
og Negativ prædiktiv værdi 97%.
Konklusion: Resultaterne bekræfter tidligere studier, da det
kun var 74% af kvinderne der lavede en korrekt kontraktion.
Der fandtes moderat korrelation mellem TU og CMT. Hale-
Introduction: Alzheimer’s disease (AD) causes a gradual
decline in cognition and physical function leading to total
dependence. Focusing on the interaction between physical
function and cognition may lead to new treatment strategies
with a disease modifying potential. Furthermore, dual-task
performance might be of particular relevance because many
activities of daily living require an ability to perform a motor
and a cognitive task simultaneously.
Objective: The objective of the present study is to examine the
association between physical function, dual-task performance
and cognition in a well-characterized group of communitydwelling patients with mild AD.
Methods: Baseline data from 200 patients (87 females, 113
males), age 70 yrs (48-89), Mini-Mental State Examination
(MMSE) 24(14-30) from the ADEX study were included. ADEX
(Preserving Cognition, Quality of Life, Physical Health and
Functional Ability in Alzheimer’s Disease: the Effect of Physical Exercise) is a single blinded, multi-centre RCT including
community-dwelling patients with mild AD.
Baseline tests of physical function included 400-meter walk
test (400MW, fast speed), 10-meter walk test (10MW, usual
speed), Timed Up&Go (TUG) and 30-second chair stand test
(STS). Dual-task performance included 10-meter walk while
counting backwards from 50 (DT-Numbers) and naming the
months backwards (DT-Months). Cognition was assessed by
MMSE, Symbol Digit Modalities Test (SDMT), STROOP and
Verbal fluency.
Results: 400MW and 10MW only correlated with two of the
cognitive measures while TUG and STS correlated with all measures of cognitive performance (r=0.145-0.243,p=0.028-0.001).
Dual-task performance correlated with all measures of cognitive performance (r=0.130-0.366, p<0.0001-0.05).
Cognitive performance accounted for 2-14% of the variation
in dual-task performance indicating that a faster time to
complete the dual-task performance was associated with
higher cognitive performance.
Conclusion: Data shows a weak-to-moderate association between physical function, dual-task performance and cognition.
Whether this association can be influenced by an exercise
intervention needs to be tested in an RCT study.
Objective: The aim of this study was to analyse how pain,
duration of pain, fear avoidance beliefs, depression and somatization were associated with disability in a group of persistent
non-specific low back pain patients.
Methods: In a cross sectional design 765 LBP-patients filled
out a questionnaire covering demografic data, disability (Roland Morris Questionnaire), pain (Low Back Pain Rating Scale),
Fear Avoidance Beliefs (Fear Avoidance Beliefs Questionnaire)
and psychosocial distress (Symptoms Checklist, SCL-90). Two
models of mulivariate regression analyses were carried out
(with disability and pain as dependent variable respectively).
Pearson correlation coefficients were also calculated between
all variables.
Results: In a multivariate regression analysis disability was
found to be significantly associated with age, BMI, duration
of pain, depression, somatization and fear avoidance beliefs
(physical activity). Pain was significantly associated with sex,
age, BMI, depression, somatization and fear avoidance beliefs
(physical activity). Fear avoidance (work) had no significant
influence on either disability or pain.
Conclusion: The results of this study support earlier suggestions of an association between disability, pain and the
psychosocial factors somatization, depression and fear avoidance beliefs. This knowledge is highly relevant for clinicians
working with subacute and chronic LBP-patients.
The association between psychosocial distress,
pain and disability in patients with persistent
low back pain – a cross sectional study
Annette Fisker(1,2), OS Mortensen(3,4), T Petersen(2), H Langberg(1)
(1) CopenRehab, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Danmark
(2) Ryg- og Genoptræningscenter København, Sundhedshus
Nørrebro, Københavns Kommune, Danmark
(3) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Danmark
(4) Arbejdsmedicinsk Afdeling, Køge Sygehus, Region Sjælland, Danmark
Introduction: Psychological factors as depression, catastrophizing, kinesiophobia and passive coping strategies are
considered along with a high level of disability to be the most
consistent risk factors for developing persistent low back pain
(LBP). Depression is found to be the strongest single predictor
of long-term disability in LBP-patients. Furthermore are LBP
and psychosocial distress two of the most frequent reasons
for seeking healthcare and for sickness absence. Small or no
associations between disability, pain and different negative
psychological factors such as depression, catastrophizing
and somatization was found in cross-sectional studies with
relatively small sample sizes.
Keywords: Low back pain, psychosocial distress, depression,
fear avoidance beliefs.
References:
1. Pincus T, McCracken LM. Psychological factors and treatment
opportunities in low back pain. Best.Pract.Res.Clin.Rheumatol.
2013;27(5):625-35.
2. Schiphorst Preuper HR, Reneman MF, Boonstra AM, Dijkstra
PU, Versteegen GJ, Geertzen JH. The relationship between
psychosocial distress and disability assessed by the Symptom
Checklist-90-Revised and Roland Morris Disability Questionnaire
in patients with chronic low back pain. Spine J. 2007;7(5):525-30.
The concept of physical limitations in knee
osteoarthritis – as viewed by patients and
health professionals
The effect of aerobic and isometric exercises
on pain sensitivity in healthy subjects and in
patients with chronic musculoskeletal pain
Louise Klokker(1), R Osborne(2), EE Wæhrens(1,4), O Nørgaard(3), E Bandak(1), H Bliddal(1), M Henriksen(1)
(1) The Parker Institute, Copenhagen University Hospital, Bispebjerg & Frederiksberg, Copenhagen, Denmark
(2) Population Health Strategic Research Centre, School of
Health and Social Development, Faculty of Health, Deakin
University, Burwood, Australia
(3) Department of Public Health, Faculty of Health and Medical Sciences, University of Copenhagen, Denmark
(4) The Research Initiative For Activity Studies and Occupational Therapy, Institute of Public Health, University of Southern Denmark, Odense, Denmark
Henrik Bjarke Vægter(1,2), G Handberg(1), T Graven-Nielsen(2)
(1) Pain Center South, University Hospital Odense, Odense,
Denmark
(2) Center for Sensory-Motor Interaction (SMI), Department of
Health Science and Technology, Aalborg University, Aalborg,
Denmark
Introduction: Recommendations of core outcomes in clinical
trials on knee osteoarthritis (OA) include ‘physical function’
but no definition is provided.
Objective: To comprehensively identify components of the
physical limitation concept in knee osteoarthritis (OA), and
to rate the clinical importance of these using perspectives of
both patients and health professionals.
Methods: Concept Mapping, a structured group process, was
used to identify and organize data in focus groups (patients)
and via a global web-based survey (professionals). Ideas were
elicited through a nominal group technique and then organized
using multidimensional scaling, cluster analysis, participant
validation, rating of clinical importance, and thematic analyses, to generate a conceptual model of physical limitations
in knee OA.
Evaluation: Fifteen Danish patients and 200 international
professionals contributed to generating the conceptual model. Five clusters emerged: ‘Limitations/physical deficits’;
‘Everyday hurdles’; ‘You’re not the person you used to be’;
‘Need to adjust way of living’ and ‘External limitations’, each
with sub-clusters. Patients generally found their limitations
more important than the professionals did.
Conclusion and Perspective: Patients and professionals agreed
largely on the physical limitation concept in knee OA. Some
limitations of high importance to patients were lower rated
by the professionals, highlighting the importance of including
patients when conceptualizing patient outcomes. These data
offer new knowledge to guide selection of clinically relevant
outcomes and development of outcome measures in knee OA.
Introduction: Exercise decreases pain sensitivity in healthy
subjects (HS) [1]. This is known as exercise-induced hypoalgesia (EIH). In chronic pain patients (CP) impaired EIH has been
reported [1,2]. The effect of different types of exercise on
central mechanisms such as temporal summation of pain is
less clear and it is also unknown how exercise modality, intensity, duration and habitual physical activity level affects EIH.
Objective: The aims of the present studies were to 1) investigate how different types of exercises affect EIH, 2) investigate
how EIH is affected by habitual physical activity level, and
3) investigate how different exercises affect peripheral and
central pain mechanisms in HS and in CP.
Methods: 3 experiments were conducted. Experiment 1: 80
HS (40 women) performed low and high intensity aerobic and
isometric exercises. Experiment 2: 56 HS (active and inactive)
performed bicycling and a control condition. Experiment 3: 61 CP
(high and low pain sensitivity) performed aerobic and isometric
exercises and a control condition. In all 3 experiments, pressure
pain thresholds, pain tolerances and temporal summation of
pain (TSP) were assessed before and after conditions. Data
was analyzed with mixed-model ANOVAs and post-hoc test
for multiple comparisons.
Results: In HS, aerobic exercise increased pain thresholds
in active and inactive men and women. Isometric exercises
increased pain thresholds and tolerance and decreased TSP.
High intensity exercises had larger effects on pain thresholds
compared with low intensity exercises.
In CP, pain threshold increased after aerobic and isometric
exercises in patients with low pain sensitivity only. TSP was
increased after bicycling in patients with high pain sensitivity.
Pain tolerance increased after aerobic and isometric exercises
in both groups.
Conclusion: Aerobic and isometric exercises increases pain
thresholds and tolerances in HS. Isometric exercise reduced
TSP in HS. EIH was partly impaired in CP with high versus less
pain sensitivity.
References:
1. Naugle, K. M., Fillingim, R. B., Riley, J. L., 3rd (2012). A metaanalytic review of the hypoalgesic effects of exercise. J Pain
13:1139-50.
2. Lannersten, L., Kosek, E. (2010). Dysfunction of endogenous
pain inhibition during exercise with painful muscles in patients
with shoulder myalgia and fibromyalgia. Pain 151:77-86.
force or knee loadings during walking in adults with knee
OA. This suggests that pain relief is not linked with changes
in walking biomechanics, such as quadriceps force and knee
joint loadings. Moreover, increased muscle strength does not
lead to lower knee joint compressive forces during walking.
The effect of quadriceps-strengthening
exercise on quadriceps and knee biomechanics
during walking in adults with knee
osteoarthritis: a randomized controlled trial
J Aaboe(1), Marius Henriksen(1), C Bartholdy(1), R Christensen(1.2), H Bliddal(1), P DeVita(3)
(2) Faculty of Health Sciences, University of Southern Denmark, Odense, Denmark
(3) University of East Carolina, Greenville, NC, USA
Purpose: In patients with knee osteoarthritis (OA) quadriceps
strengthening reduces pain, improves physical function. An
dominating theory dictates that quadriceps strengthening
increase muscle force and thereby unload the knee joint during
walking, but that alleged biomechanical mechanism has not
been supported with empirical data. The aim of the study is
to evaluate the effect of quadriceps strengthening on the
quadriceps muscle force production and knee joint loading
during walking in adults with knee OA.
Methods: This was a two-center randomized controlled trial.
Participants were randomly allocated to 12 weeks of quadriceps
strengthening or a control group. All participants had 3D gait
analyses, muscle strength, and self-reported data (WOMAC)
collected before and after the exercise period. Quadriceps
strengthening was facility based (3 times/week) including
leg extension, leg press and lunges (3 sets of 10 repetitions
with loads increasing from 65% to 80% of 3RM). Change from
baseline in joint loads and quadriceps forces during walking at
12 weeks were the main outcomes.
Results: In total we included 30 participants, 18 females and
12 males with knee OA. Participants in the strength training
group completed more than 30 sessions (80%) of the possible
36 training sessions. The training group exhibited a significantly higher increase in isometric quadriceps strength as well
as lower pain scores (i.e. improvement), function, and total
WOMAC compared to the control group (all p<0.05). There
were no group differences in the changes in quadriceps or
knee compressive forces.
Conclusions: Despite improvements in strength and pain,
quadriceps-strengthening exercises did not change quadriceps
The effect of training in an interactive dynamic
stander on ankle dorsiflexion and gross motor
function in children with cerebral palsy (CP)
DJ Curtis(1), J Bencke(1), Bente Mygind(2)
(1) Gait Analysis Lab, Copenhagen University Hospital, Hvidovre, Danmark
(2) Institut for Kommunikation og Handicap, Specialrådgivningen, Aarhus, Danmark
Introduction: The purpose of this study was to investigate
whether it would be possible to implement an ankle-training
program using an innovative interactive dynamic stander
to facilitate active movement training actively stretching
the plantarflexors and whether this form of training would
increase the active and passive range of ankle dorsiflexion,
temporospatial gait parameters and gross motor function in
children with CP.
Objective: To study the effect of active stretching of ankle
plantarflexors using an interactive dynamic stander in children
with cerebral palsy (CP).
Methods: Six children in Gross Motor Function Classification
System classes I–III, aged 4–10 years, trained intensive active
dorsiflexion in an interactive dynamic stander using ankle movement to play custom computer games following a 10-week
control period. Gross Motor Function Measure Item Set, gait
performance and passive and active dorsiflexion with extended
and flexed knee were chosen as outcome parameters.
Evaluation: Median active and passive ankle dorsiflexion increased significantly (5 and 10 degrees, respectively) with
extended knee. There was a small but clinically significant
increase in gross motor function. The intervention had no
effect on temporospatial gait parameters.
Conclusion: In spite of the low number of participants, these
results may indicate that intensive active stretching in an
interactive dynamic stander could be an effective new conservative clinical treatment of ankle plantarflexor contracture
in children with CP.
The effect of weight maintenance on
symptoms of knee osteoarthritis in obese
patients: 12 month randomized controlled trial
The intra- and inter-rater reliability of five
clinical muscle performance tests in patients
with and without neck pain
R Christensen(1,2), Marius Henriksen(1), A Leeds(3,4), H Gudbergsen(1), P Christensen(1,3), TJ Sørensen(1,2), EM Bartels(1),
BF Riecke(1), J Aaboe(1), R Frederiksen(1), M Boesen(1,6), LS
Lohmander(2,5,7), A Astrup(3), H Bliddal(1)
(2) Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics,
Faculty of Health Sciences, University of Southern Denmark,
Odense, Denmark
(3) Department of Human Nutrition, Faculty of Life Sciences,
University of Copenhagen, Denmark
(4) Cambridge Weight Plan, Corby, Northants, United Kingdom
(5) Department of Orthopedics, Clinical Sciences Lund, Lund
University, Sweden
(6) Department of Radiology, Copenhagen University Hospital
At Frederiksberg, Copenhagen F, Denmark
(7) Department of Orthopaedics and Traumatology, University of Southern Denmark, Odense, Denmark
Tina Juul Sørensen(1), H Langberg(2), F Enoch(3), K Søgaard(1)
(1) Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics, The
(2) CopenRehab, Section of Social Medicine, Department of
Public Health, Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen, Denmark
(3) FYSIQ Tårnby, Copenhagen, Denmark
Objective: To compare results of obese patients with knee
osteoarthritis (OA) who, after an intensive weight loss regimen,
received 1 year of either Dietary support (D), knee-Exercise
program (E), or Control (C) “no attention”.
Methods: Randomized, two-phase, parallel-group trial. 192
obese participants with knee OA were enrolled; mean age
62.5 y, 81% women with a mean entry weight of 103.2 kg. In
phase-1, all participants were randomly assigned to one of
three groups and began a dietary regimen of 400-810 and
1250 kcal/d for 8+8 weeks to achieve a major weight loss.
Phase-2: 52 weeks maintenance in one of three groups D, E,
or C. Outcomes: Changes from randomization in pain on a 100
mm Visual Analogue Scale, weight, and response according
to OMERACT-OARSI criteria.
Results: Phase-1 mean weight loss was 12.8 kg. After 1 year on
maintenance therapy, the D group sustained a lower weight
(11.0 [95% CI: 9.0;12.8] kg) than those in the E (6.2 [4.4;8.1] kg),
and C (8.2 [6.4;10.1] kg) groups (ANCOVA: P=.002). Adherence
was low in the E group. All groups had statistically significant
pain reduction (D: 6.1; E: 5.6; C: 5.5 mm) with no difference
between groups (ANCOVA: P=.98). In each group 32 (50%), 26
(41%), and 33 (52%) participants responded to treatment, in D,
E, and C groups, respectively; with no statistically significant
difference in the number of responders (P=.41).
Conclusion: A significant weight reduction with a 1-year maintenance program improves knee OA symptoms irrespective
of maintenance program.
Background: This study investigates the reliability of muscle
performance tests using cost- and time-effective methods
similar to those used in clinical practice. When conducting
reliability studies, great effort goes into standardising test
procedures to facilitate a stable outcome. Therefore, several
test trials are often performed. However, when muscle performance tests are applied in the clinical setting, clinicians
often only conduct a muscle performance test once as repeated testing may produce fatigue and pain, thus variation
in test results.
Objective: We aimed to investigate whether cervical muscle
performance tests, which have shown promising psychometric properties, would remain reliable when examined under
conditions similar to those of daily clinical practice.
Methods: The intra-rater (between-day) and inter-rater
(within-day) reliability was assessed for five cervical muscle
performance tests in patients with (n = 33) and without neck
pain (n = 30). The five tests were joint position error, the craniocervical flexion test, the neck flexor muscle endurance test
performed in supine and in a 45°-upright position and a new
neck extensor test.
Results: Intra-rater reliability ranged from moderate to almost
perfect agreement for joint position error (ICC ≥ 0.48-0.82),
the cranio-cervical flexion test (ICC ≥ 0.69), the neck flexor
muscle endurance test performed in supine (ICC ≥ 0.68) and
in a 45°-upright position (ICC ≥ 0.41) with the exception of a
new test (neck extensor test), which ranged from slight to
moderate agreement (ICC = 0.14-0.41). Likewise, inter-rater
reliability ranged from moderate to almost perfect agreement
for joint position error (ICC ≥ 0.51-0.75), the cranio-cervical
flexion test (ICC ≥ 0.85), the neck flexor muscle endurance test
performed in supine (ICC ≥ 0.70) and in a 45°-upright position
(ICC ≥ 0.56). However, only slight to fair agreement was found
for the neck extensor test (ICC = 0.19-0.25).
Conclusions: Intra- and inter-rater reliability ranged from
moderate to almost perfect agreement with the exception
of a new test (neck extensor test), which ranged from slight
to moderate agreement. The significant variability observed
suggests that tests like the neck extensor test and the neck
flexor muscle endurance test performed in a 45°-upright
position are too unstable to be used when evaluating neck
muscle performance.
Træning versus medicinsk smertebehandling
af knæartrose: et meta-epidemiologisk studie
baseret på Cochrane Reviews
The timed up and go test and 30 second chairstand test are reliable for hospitalized patients
with stroke
Katrine Lyders Johansen, R Stistrup, J Madsen, CS Schjøtt, A
Vinther
Herlev Hospital, Herlev, Danmark
Introduction: “Timed up and go-test” (TUG) and “30 second Chair-Stand Test” (30s-CST) are simple clinical outcome
measures, widely used to assess functional performance. The
reliability of TUG and 30s-CST in hospitalized patients with
stroke is unknown.
Objective: The purpose of this study was to investigate the
relative and absolute reliability of TUG and 30s-CST in patients
with stroke, hospitalized in an acute stroke unit.
Methods: Sixty-three hospitalized patients with stroke (woman, n=22) performed two test trials the same day separated
by a one hour rest. Intraclass correlation coefficient (ICC2,1)
were calculated to assess relative reliability. Standard error
of measurement with 95 % CI (SEM95) and Smallest Real
Difference (SRD) were calculated to assess absolute reliability.
Results: ICC values for inter-rater reliability were 0.98 and 0.96
(TUG) and 0.88 and 0.94 (30s-CST), respectively. ICC values
for intra-rater reliability were 0.98 and 0.93 (TUG) and 0.87
and 0.91 (30s-CST), respectively. Inter-rater SEM95 ranged
between 2.6 and 3.7 seconds with corresponding SRDs of 3.6
and 5.2 for TUG and ranged between 1.9 and 1.5 repetitions
with corresponding SRDs of 2.6 and 2.1 for 30s-CST. Intra-rater
SEM95 ranged between 2.5 and 5.1s with corresponding SRDs of
3.6 and 7.2 for TUG and ranged between 2.0 and 1.8 repetitions
with corresponding SRDs values of 2.9 and 2.5 for 30s-CST.
Conclusion: The relative reliability was excellent for both
TUG and 30s-CST in hospitalized patients with stroke. We
recommend that the threshold used to detect a real change
(for a group of patients) is 5,1s for TUG and 2 repetitions for
30s-CST in research settings while in clinical settings (for
individual patients) 7.2s for TUG and 3 repetitions for 30s-CST
are recommended.
Marius Henriksen(1), JB Hansen(1), L Klokker(1), H Bliddal(1), R
Christensen(1,2)
Baggrund: I august og december 2013 bragte medierne en
nyhed om at forskning fra Syddansk Universitet viser, at
træning er 2-3 gange mere effektivt som smertebehandling
til personer med knæartrose, end medicinsk smertebehandling
(TV-avisen 19. august 2013; Politiken 10. december 2013). Dette
antyder, at træning og medicinsk smertebehandling er blevet
sammenlignet direkte, men efter grundig litteratursøgning
har det ikke været muligt at identificere studier, der foretager
denne sammenligning. Der er altså behov for sammenlignende
analyser af kliniske effekter af træning vs. medicinsk smertebehandling for at understøtte nyhederne.
Formål: At estimere den komparative effekt af træning vs
medicinsk smertebehandling på knæartrose-smerter.
Metode: Cochrane Databasen over systematiske reviews blev
søgt i januar 2014. Vi inkluderede meta-analyser af randomiserede forsøg der sammenligner træning eller medicin med en
kontrolgruppe (placebo, standard- eller ingen behandling) og
med smerte som effektmål. Effekterne blev standardiseret
og udtrykt som effektstørrelse (Engelsk: Standardised Mean
Difference; SMD). Vi kombinerede og sammenlignede effektstørrelser på enkelt-studie-niveau med en random effects
meta-regressions analyse.
Resultater: Der blev fundet 6 Cochrane reviews (4 medicin; 2
træning). Fra disse opfyldte 55 studier inklusionskriterierne
(20 medicin; 35 træning), og omfattede 9.806 patienter med
knæartrose (5.627 medicin; 4.179 træning). Effektstørrelsen
for træning var 0.46 SMD (95% konfidensinterval: 0.34 til
0.59). Effektstørrelsen for medicinsk smertebehandling var
0.41 SMD (95% konfidensinterval: 0.23 til 0.59). Forskellen i
effektstørrelser (den komparative effekt) var ikke statistisk
signifikant 0.06 SMD (95% konfidensinterval: -0.28 til 0.16;
P=0.61) til mulig fordel for træning.
Konklusion: Dokumentationen fra Cochrane Databasen understøtter den generelle anbefaling om træning som primær
behandling af knæartrose, men yder også indirekte evidens
for, at de smertelindrende effekter af medicin og træning er
fuldt ud sammenlignelige. Dette meta-epidemiologiske studie
støtter ikke udsagnet om, at træning er 2-3 gange mere effektiv end medicinsk smertebehandling.
Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters / 93
posters
94 / Fagkongres 2015 / Abstracts / Posters
A homogeneous group of persons with multiple
sclerosis seem to use different net joint power
strategies to increase gait speed - a pilot study
John Brincks, LE Christensen, MV Rehnquist
VIA, Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus, Center for Forsking i
Sundhedfremme og Rehabilitering, Aarhus, Danmark
Background: To improve gait function in persons with multiple
sclerosis (PwMS) it is essential to determine which problems
underlie gait dysfunction. This pilot study examined changes
in net joint power generated or absorbed by hip flexors (H2-S,
H3-S), hip extensors (H1-S), hip abductors (H1-F, H2-F, H3-F)
knee extensors (K1-S, K2-S, K3-S) and ankle plantar flexors
(A1-S, A2-S) bilaterally, when gait speed increased.
Methods: Thirteen PwMS were analysed using 3D motion
analysis at self-selected and maximum gait speed. The net
joint power peaks were measured for H1-S, H2-S, H3-S, H1-F,
H2-F, H3-F, K1-S, K2-S, K3-S, A1-S and A2-S in the affected and
least affected limb, and both intra- and inter-limb comparisons
and associations were made, using non-parametric statistics.
Results: Except from the eccentric work by A1-S in both limbs,
net joint power increased in hip flexors, hip extensors, knee
extensors and plantar flexors in affected and least affected
limb (from 31% to 135%;p<=0.05) when gait speed increased
(median=0.36 m/s;p<=0.001). In the frontal plane, only H1-F
and H3-F in the affected limb increased significantly, and no
differences were found in net joint power changes between
limbs. Even so, there was a trend towards larger joint powers
in the least affected limb. Moderate to strong correlations
(p<=0.05) were estimated between changes in gait speed and
changes in A2-S (r=0.54), H2-S (r=0.61) and K3-S (r=0.75) in the
affected limb and intra-limb correlations (r=0.56-0.72;p<0.05)
between changes in A2-S, H3-S and K3-S existed in the affected limb but not in least affected limb.
Conclusions: A homogeneous group of PwMS seems to improve gait speed using different net joint power strategies.
Even so, trends indicated that hip abductor power increased
in the affected limb, and intra-limb net joint power synergies
between plantar flexors (A2-S), hip flexors (H3-S) and knee
extensors (K3-S) existed in the affected limb only.
Postersession A, Torsdag 13.50-14.20, Sal Jylland
Altered knee joint neuromuscular control
during landing from a jump in 10-15 year old
children with generalised joint hypermobility. A
substudy of the CHAMPS-study Denmark
Tina Junge(1), N Wedderkopp(2), JB Thorlund(3), K Søgaard(3),
B Juul-Kristensen(3)
(1) University College Lillebaelt (UCL), Odense SV, Denmark
(2) Institute of Regional Health Research, University of Southern Denmark (IRS, SDU), Denmark
(3) Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark (IOB, SDU), Denmark
Introduction: Generalised Joint Hypermobility (GJH) is considered an intrinsic risk factor for traumatic knee injuries. Knee
joint neuromuscular control during impact landing may be
altered in individuals with GJH due to reduced passive stability.
Objective: To identify potential differences in knee joint neuromuscular control during landing from the Single-Leg-Hopfor-Distance test (SLHD) in children with GJH versus children
without GJH (NGJH).
Methods: Fifty-four children (10-15 years), 25 with GJH and
29 with NGJH were included. Inclusion criteria for GJH were
Beighton score ≥;5/9 and at least one hypermobile knee. EMG
was recorded from Vastus Medialis (VM), Vastus Lateralis (VL),
Biceps Femoris (BF), Semitendinosus (ST), Gastrocnemius
Medialis (GM) and Lateralis (GL) presented as percentage of
Maximal Voluntary Electrical activity. Group differences were
evaluated via regression models.
Results: Before landing, GJH had 33% lower ST but 32% higher GM activity level compared with NGJH. After landing, GJH
had 36% lower ST activity. Co-contraction of the lateral knee
muscle group (VL-GL) was 39% higher in GJH before landing. No
between-group differences were seen in maximum strength,
hop performance or time of onset for muscle activity.
Conclusion: Children with GJH and NGJH performed equally
well in the SLDH test. However, children with GJH had a GMdominated neuromuscular strategy before landing, plausibly
caused by reduced ST activity. Also, reduced ST activity was
seen in GJH after landing, but with no compensatory GM activity
to attain knee stability. Reduced pre and post-activation may
present a risk factor for knee injuries in GJH.
Postersession H, Torsdag 13.50-14.20, Lokale 26
An interdisciplinary outpatient six-week
specialised rehabilitation trial in Glioma
patients - a RCT-feasibility study
Anders Hansen(1), L Minet(2), J Jarden(3), K Søgaard(4
(1) Department of Rehabilitation, Odense Universitetshospital
(2) Institute of Clinical Research, University of Southern Denmark
(3) Department of Neurology, Herlev University Hospital, University of Copenhagen, Denmark.
(4) Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark
Introduction: Little is known of the functional path and Quality of Life of glioma patients in the outpatient rehabilitation
phase. It is suggested that prospective studies should test
effects of properly selected training interventions to avert
and/or relieve dysfunction or increase QoL.
Objective: The present feasibility study aims to test a RCTprotocol regarding recruitment, compliance, clinical safety
and effect on HRQoL, symptoms and physical function to
determine if the intervention content is feasible for a larger
scale RCT.
Method: 24 primary glioma patients attended 6-weeks interdisciplinary outpatient rehabilitation with group-based
physiotherapy and individually assigned occupational therapy
at OUH with baseline and follow-up assessments.
Feasibility was considered affirmed if >80% of eligible patients
were recruited; a drop-out rate <20%, a compliance-rate >80%
and a clinical safety of 100% was reached. Compliance is calculated as the average percentage patients attendant training.
Effects on HRQoL and symptoms were assessed through
EORTC-QLQ-30 and EORTC-BN-20. Physical function was assessed through 1RM-test (leg-press, knee-extension, leg-curl,
arm-curl and arm-extension); VO2peak through Watt-max
cycle-test, balance through Sway-test, gait function through
10MWT and activity levels through AMPS-test. Clinical safety
was evaluated by registration of adverse effects reported
after each training session.
Results: 29 eligible patients were offered participation 83%
accepted, 17% dropped-out and patients completed training
with an 89% compliance-rate. Patients experienced no adverse
events giving a clinical safety of 100%.
Significant positive effects were found on items within HRQoL
(emotional function .022); reduced symptoms (fatigue .007)
(future unsafety .002) (visual disorder .003) (headaches .009)
(itchy skin .008) and physical function (leg-press .000) (kneeextension .000) (leg-curl .001) (arm-curl .001) (arm-extension
.000) (gait-velocity .005)
Conclusion: The feasibility-study informed the intensity and
progression of the RCT-program and confirmed that physical
training is well tolerated by this vulnerable patient group with
only positive effects.
Keywords: Neurooncology, Brain tumor, Rehabilitation
Postersession M, Fredag 14.20-14.50, Sal Fyn
Anxiety Group, from a physiotherapeutic view
Irene Smith Lassen, BK Christensen, P Duun
Aarhus University Hospital, Risskov, Denmark
Introduction: The hospitalized and ambulant patients connected to the Psychiatric Hospital are often marked by different
anxiety problems, in correlation to their primary diagnosis such
as depression. The anxiety problems lower the patients’ quality
of life, even after remission of depression. The Department
of Physiotherapy recieves many referrals concerning this
type of disorder leading to establishing a group activity as a
natural consequence.
Objective: The purpose of participating in this group is to
improve quality of life by reducing the numbers and intensity
of anxiety attacks.
Methods: When the patient is referred to anxiety treatment,
a physiotherapist is making a pre-admission assessment for
the Anxiety-group, to clarify if the patient is a candidate for
the group. He or she is offered 10 sessions.
The treatment is organised in 5 topics:
1. physiology of anxiety
2. acute and chronic symptoms
3. strategies to manage the anxiety
4. plans for exposure in vivo
5. follow-up on plans
Each session begins with approximately 15 minutes of “topic
of the day” psychoeducation/physioeducation, involving the
participant as much as possible. After approximately 40 minutes of practical exercises , a 5 minutes briefing will be held
and the participants have the occasion to evaluate the session.
The practical exercises includes: physical techniques to reduce
anxiety by focusing on the relation to the ground, sense of
weight and free breathing. Allso elements of body awareness
therapy, balance-training and exposure for accelerated pulse
rate.
Evaluation: The attendance in the group is stable and the
feedback from the participants are mainly positive referring
to fewer anxiety attacks, less tendency to isolation and in-
patients feel supported when discharged from the psychiatric
hospital.
Conclusions: By offering groupsessions, it is possible to optimize the treatment of anxiety patients and make it more
efficient. Furthermore the patients are benefitting from the
group dynamics.
Perspectives: It is relevant to create a future project researching the outcome of participating in the anxiety group, in
regards to quality of life and amount of anxiety attacks.
Keywords: Anxiety-group, quality of life, physioeducation,
psychiatry.
from 61.3 to 58.8(p=0.06); the TTH-frequency decreased from
20.6 to12.6 days/month (p<0.01), and their migraine frequency
from 4.0 to 2.3 days/month (p=0.03); whereas pain intensity
was uneffected (TTH: p=0.09, Migraine: p=0.15).
Conclusion and perspective: Individual-based exercise has
shown a positive effect on functional health and well-being,
headache frequency and pain intensity in severely affected
patients especially in TTH and less for combined Migraine and
TTH. Randomised controlled studies are needed to confirm
these findings.
Postersession F, Torsdag 13.50-14.20, Lokale 9-10
Postersession K, Fredag 14.20-14.50, Lokale 9-10
Assessment of functional health and wellbeing in headache patients: the effect of
individual-based physical therapy
Jeanne René Hirsvang, LS Krøll, N Caspersen, BK Madsen, RH
Jensen
Dansk Hovedpinecenter, Glostrup Hospital. Danmark
Background: Patients with tension-type headache (TTH)
and/or migraine are often referred to physical therapy. Only
few studies have evaluated the efficacy of individual-based
exercise program.
Objectives: To evaluate the effect of individual-based exercise
on functional health and well-being, headache frequency and
pain intensity in patients suffering from TTH and/or migraine.
’At koble sig klogt’ - rehabilitering set i et
relationelt, kommunikativt og kontekstuelt
perspektiv
Jeannette Hjørnholm, MN Nybro Grimstrup
Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Klinik for Børn og Unge, Hammel, Danmark
Baggrund: Regionshospitalet Hammel Neurocenters Klinik
for Børn og Unge rehabiliterer børn og unge med erhvervet
hjerneskade. Personalet er organiseret i tværfaglige teams
omkring det enkelte barn og barnets pårørende er medindlagte.
Formål: Projektets formål var at udvikle og kvalificerer forældresamarbejdet ved at styrke sammenhængen mellem
teoriforståelse og praksis hos personalet. Vores hypotese
var, at det ville skabe basis for mere kvalitet i den samlede
indsats overfor patienter og forældre – at ”vi koblede os klogt”.
Methods: During an 18 months period 282 consecutive patients
entered an open label uncontrolled study in a multidisciplinary
headache centre. Diagnoses were according to ICHD-3 beta.
Functional health and well-being were measured by using
Headache Impact TestTM (HIT-6), scores ranged from 36 (no
impact) to 78 (severe impact). Pain intensity was recorded
on an 11-point numeric rating scale (NRS-11), 0 = no pain; 10 =
worst pain imaginable.
Metoder: Relevante teorier, som på forskellig vis gav input til,
hvordan vi som professionelle kunne understøtte de pårørendes
modstandskraft og robusthed. Teorierne havde afsæt i sundhedsfremmeforskning, stressforskning, resiliensforskning,
systemteoretisk og narrativ teori.
Vi samarbejdede med en ekstern underviser over tid som
underviste i teorigrundlaget og via kontinuerlige teamsupervisioner, hjalp personalet i læreprocessen med at koble teorien
med konkrete praksiserfaringer.
Results: So far, 40 women and 14 men, mean age 39.4, completed the study. 28 were diagnosed with TTH, 4 with migraine
and 22 with both TTH and migraine.
In TTH-patients HIT-6 decreased from 59.6 to 54.4(p<0.01);
frequency decreased from 24.9 to 18.0 days/month (p<0.01);
pain intensity decreased from 5.8 to 3.9 NRS-11(p<0.01).
In patients with combined TTH and Migraine HIT- 6 decreased
Resultater: Personalet oplevede, at de fik flere professionelle
værktøjer i samarbejdet med forældrene. De blev bedre til at
forholde sig refleksivt til forældrenes reaktioner og kontinuerligt at tilpasse samarbejdet så rehabiliteringen forløb optimalt.
Projektet blev en del af den daglige refleksion i afdelingen og for
at sikre, at det skulle fortsætte efter projektperiodens ophør,
blev der lavet en kort vejledning til nyt personale. Ligeledes
blev der udpeget tovholdere på afdelingen, som skulle støtte
de enkelte teams i refleksionen omkring de pårørende.
Konklusion: Det har vist sig at være meget brugbart at koble
ovennævnte teorier på en praksis, hvor det indholdsmæssige
mål er at generere energi, håb og lethed for de pårørende i en
situation præget af krise, sorg og tyngde.
Personalet oplever i højere grad forældrene som en ressource i
barnets rehabilitering. En mere kvalificeret, professionel tilgang
til forældrene gør, at personalet oplever, der tæres mindre på
de personlige ressourcer og at der er mere overskud og glæde
i det daglige arbejde.
Postersession L, Fredag 14.20-14.50, Sal Sjælland
Beskrivelse af to neurologiske borgeres forløb
med fokus på den specifikke neurologiske,
tværfaglige indsats i et sammenhængende
rehabiliteringsforløb i Københavns Kommune,
fra døgnrehabilitering, til fortsat rehabilitering i
eget hjem og til afslutning af forløbet
Evaluering: Resultaterne af de to cases er meget forskelligartede, lige som forløbene er.
Det ene munder ud i markant øget grad af selvhjulenhed og
halvering af hjemmeplejetimer, mens det andet er kendetegnende i fht. hurtig udredning, diagnosticering og behandling
via målrettet tværfaglig indsats i fht. eksterne aktører.
I begge cases afsluttes borgeren med betydeligt forbedrede
forudsætninger på alle niveauer i fht. ICF.
Konklusion og perspektivering: Det skaber sammenhæng
og mindsker informations- og funktionstab i transfer mellem
døgnrehabilitering og eget hjem, når den neurologiske hjemmerehabilitering påbegyndes under indlæggelsesforløbet
– F.eks. at hjemmerehab-teamet deltager i statusmøder og
er med på hjemmebesøg. Sammen med terapeuterne på rehabiliteringscenteret udformes foreløbige mål og træningsplan.
Det skaber tryghed for borgeren at have etableret en relation
til hjemmerehab-teamet allerede inden udskrivelse.
Hyppig kontakt og samme fysiske arbejdsplads faciliterer
til tæt samarbejde terapeuter imellem under hele forløbet.
Tværfaglig koordinering under og efter udskrivelse har god
effekt.
Langsigtet samfundsøkonomisk gevinst.
Nøgleord: Neurorehabilitering, transfer, hjemmerehabilitering
Rikke Melgaard, J Juliussen, B Hillerslev, K Flamenbaum
Neurologi- Og Rehabiliteringscenter København - NRK,
Brønshøj, Danmark
Baggrund: I 2011 åbnede Neurologi- og Rehabiliteringscenter
København (NRK), hvor neurologisk ambulant- og døgnrehabilitering blev samlet under et tag. I maj 2014 etableredes
et tværfagligt udgående hjemme-neurorehabiliteringsteam
– bestående af en fysioterapeut, en ergoterapeut og en sygeplejerske med det formål at skabe et så sammenhængende
tilbud som muligt i hht. MTV-rapportens anbefalinger i fht.
den neurologiske borgers rehabiliteringsforløb.
De to case stories er eksempler på resultatet af denne sammenhængende indsats.
Bilateral experimental neck pain reorganizes
axioscapular and trunk muscle activity during
fast arm movements
Formål: At beskrive to neurologiske case stories med fokus på
den specifikke neurologiske, tværfaglige indsats i et sammenhængende borgerforløb fra døgnrehabilitering, til rehabilitering
hjemme og til afslutning af forløbet.
At give et billede af vigtigheden af tæt tværfagligt samarbejde/indsats under hele forløbet i fht. både interne- og
eksterne aktører.
Introduction: Neck pain is a large problem in the general
population and although research for years has focused on
this topic the underlying mechanisms behind is still not fully
understood (2). In the literature the shoulder girdle and axioscapular muscles (AM) are proposed to be a contributing factor
to on-going neck pain but this relationship is still unclear (1,2).
Metoder: Beskrivelse af borgernes funktionsniveau ved indlæggelse, udskrivelse og afslutning.
Beskrivelse af den løbende kliniske ræsonnering; de specifikke
mono- og tværfaglige udfordringer og interventioner.
Beskrivelse af udvælgelse af målemetoder.
Steffan Christensen, R Hirata, T Graven-Nielsen
Laboratory for Musculoskeletal Pain and Motor Control, Center for Sensory-Motor Interaction (SMI), Department of Health Science and Technology, Aalborg University, Denmark
Objective: The aim of this investigation was to study the
effects of bilateral experimental neck pain on AM during a
standardized arm movement.
Methods: 25 healthy volunteers (13 females) received bilateral
neck pain by injection of hypertonic saline in m.splenius capitis.
Isotonic saline served as control. The experimental pain was
assessed using an electronic visual analogue scale (VAS). A
standardised fast upward arm movement (30° to the frontal
plane) was done with both arms. Surface electromyography
(EMG) from 8 bilateral muscles was recorded during the repeated, alternating arm movements. Root-mean-square (RMS)
was extracted from the EMG recordings for pre, during and
post measurements for the two experimental conditions.
Results: For both arms the ipsilateral and contralateral upper
trapezius muscle showed reduced activity during pain compared
with control (P<0.02). During painful right movements the
ipsilateral serrates anterior muscle showed decrease activity
compared with the control condition but not to post measurements (P<0.04) in addition to the ipsilateral middle trapezius
muscle showing reduced activity (P<0.01). During painful left
arm movements the ipsilateral lower trapezius muscle showed
reduced activity (P<0.05) while the ipsilateral erector spinae
muscle showed increased activity (P<0.02).
Conclusion: Bilateral experimental neck pain reorganises
muscle function of axioscapular and trunk muscles. This is
in contrast to a previous study investigating effects of unilateral experimental neck pain showing only minor changes.
Such reorganisation may be of importance in clinical neck pain
where bilateral pain conditions is frequent.
Keywords: Neck pain, Axioscapular, Hypertonic saline, Electromyography
References:
1. Cagnie B, Struyf F, Cools A, Castelein B, Danneels L, O’Leary
S. The relevance of scapular dysfunction in neck pain: a brief
commentary. J. Orthop. Sports Phys. Ther. 44:435-439, 2014
2. Michaleff ZA, Maher CG, Lin CW, Rebbeck T, Jull G, Latimer J,
Connelly L, Sterling M. Comprehensive physiotherapy exercise
programme or advice for chronic whiplash (PROMISE): a pragmatic randomised controlled trial. Lancet. 384:133-141, 2014
Brugerinddragelse og informationsteknologiske
løsninger til kvalitetsudvikling af
fysioterapeutisk indsats hos brystkræftopererede kvinder
Birte Nørrelund, D Fritsen
Odense Universitetshospital, Rehabiliteringsafdelingen,
Forsknings- og Udviklingsenheden, Odense, Danmark
Baggrund: Pakkeforløb, accelererede patientforløb, udlægning
af genoptræningsområdet har bevirket, at brystkræftpatienterne får færre fysioterapeutiske kontakter i hospitalsforløbet.
Patienterne er i krise, hvilket kan medføre, at de har svært ved
at forstå, overskue og rumme den fysioterapeutiske information, vejledning og instruktion, de modtager i hospitalsforløbet.
Det er veldokumenteret, at der er risiko for, at brystkræftpatienter udvikler senfølger i form af smerter, hævelse i arm
og armhule, nedsat funktion i skulderen samt nedsat evne
til at mestre egen hverdag (1). Med baggrund i denne viden
vurderes behov for at undersøge den brugeroplevede kvalitet
af det fysioterapeutiske rehabiliteringstilbud samt inddrage
brugerne i kvalitetsudviklingen af den nuværende fysioterapeutiske indsats til brystkræftopererede i den postoperative
fase med fokus på kommunikation og information.
Formål: Formålet er gennem brugerinddragelse og informationsteknologiske løsninger at optimere og kvalificere den
fysioterapeutiske indsats, for at understøtte og motivere patienternes evne til egenomsorg og mestring af egen situation.
Metode: Projektet blev gennemført som en brugerdreven innovationsproces ud fra modellen ”Innovationens syv cirkler” (2).
Der er i processen udført 3 kvalitative fokusgruppeinterviews,
feltobservationer, ”fulgt i patientens fodspor” på informationsdagen. Der er afholdt workshops med idegenerering og
konceptudvikling med deltagelse af patienter, pårørende og
fagprofessionelle.
Postersession Q, Fredag 14.20-14.50, Lokale 24
Resultater og Konklusion: Gennem projektet har vi opnået
indsigter i områder, der har betydning for optimering af det
fysioterapeutiske tilbud. Områderne omhandler rammer og
organisering, adfærd og kommunikation og det enkelte individs behov og ønsker.
Der er udviklet konkrete løsninger mhp. at skabe tryghed,
overblik og sammenhæng i deres fysioterapeutiske forløb. I
samarbejde med en videojournalist har vi produceret 5 videos,
en forløbsvideo, en informationsvideo, en øvelsesvideo og 2
videos med patientfortællinger. Disse planlægges implementeret i den fysioterapeutiske indsats og gøres tilgængelig på
OUH’s hjemmeside, samt videreudvikles til en APP.
Evaluering: Evalueringen foretages i efteråret 2014 som kvalitative individuelle - og fokusgruppeinterviews med deltagelse
af patienter, pårørende og fagprofessionelle
Nøgleord: Brugerinddragelse, informationsteknologi, brystkræftopererede, innovationsproces
Referencer:
1. DCBG Retningslinjer / vejledninger. Forløbsbeskrivelse for fysioterapi under brystkirurgiske patientforløb, Kap 21, 2011 http://
www.dbcg.dk/DBCG%20Retningslinier.htm
2. Center for Ledelse og Fremtidstanken, 2005, The Seven Circles
of Innovation – An Innovation Management Model.
Conclusion: The study showed that HRQoL improved significantly following a 12-week CR programme. Gender did not
seem to play a role, but middle-aged participants had a higher
increase in physical health, but not in mental health. Future
controlled studies are needed to confirm whether cardiac
rehabilitation caused this effect.
Keywords: Health Related Quality of Life, Cardiac Rehabilitation
Postersession G, Torsdag 13.50-14.20, Lokale 24
Cardiac rehabilitation improves health-related
quality of life
Comparison of mental distress in patients with
low back pain and a population based control
group measured by Symptoms Check List (SCL90). A case-referent study
Sussie Laustsen(1), AK Petersen(2)
Background: Health-Related Quality of Life (HRQoL) is poor
among heart patients compared to people with other chronic
diseases. The aim of cardiac rehabilitation (CR) is to improve
patients’ HRQoL. In Denmark, 12 weeks of CR is recommended
for the majority of heart diagnoses. However, the literature
reports inconsistencies about whether CR improves patients’
HRQoL.
Objective: The purpose of this study was to investigate the
effect of a 12-week CR programme on HRQoL.
Methods: A follow-up study was conducted using the Short
Form-36 Health Survey questionnaire among patients attending CR at Aarhus University Hospital in Denmark. Patients
filled in the questionnaire before and after 12 weeks of CR.
Primary outcome was difference in physical health (Physical
Component Score) and mental health (Mental Component
Score) after CR attendance. Analyses were stratified by gender and age.
Results: The Physical Component Score was significantly
improved with 23% (95% CI: 16-31%). The improvement in
the Mental Component Score was 12% (95% CI: 5-18%). There
were no differences between genders. Patients <65 years
enhanced their Physical Component Score significantly more
that those being ≥ 65 years (p<0.05). No differences in the
Mental Component Score were identified between age groups.
Jan Christensen(1), A Fisker(1), EL Mortensen(2), LR Olsen(3),
OS Mortensen(4), J Hartvigsen(5), H Langberg(1)
(1) CopenRehab, Section of Social Medicine, Department of
Public Health, Faculty of Health, University of Copenhagen,
Copenhagen, Denmark
(2) Institute of Public Health and Center for Healthy Aging,
(3) Child and Adolescent Mental Health Center, Mental Health
Services – Capital Region of Denmark, Copenhagen, Denmark
(4) Department of Occupational Medicine, University Hospital
Køge, Køge, Denmark
(5) Department of Sports Science and Clinical Biomechanics,
University of Southern Denmark and Nordic Institute of
Chiropractic and Clinical Biomechanics, Odense, Denmark
Introduction: Mental distress is common in persons experiencing low back pain (LBP) and who are sick-listed or at risk of
being sick-listed. It is however not known how mental distress
differs between patients with LBP and the general population.
Objective: The objective of this study was to compare mental
symptoms and distress as measured by the Symptoms Check
List-90 (SCL-90) in sick listed or at risk of being sick listed
patients with LBP with a population based control group.
Methods: Mental distress was compared in a group of patients
with LBP (n=766) and a randomly selected population-based
reference group (n=909). Established Danish cut-off values
for mental distress were used to evaluate the mental distress
status in the LBP and control group and logistic regression
was used to calculate odds ratios for the Global Severity Index
(GSI) and the symptom scales of the SCL-90 while controlling
for baseline demographic differences between the groups.
Results: Group mean scores showed that all symptom scales
and the GSI for both sexes were statistically elevated in the
LBP group, except for interpersonal sensitivity in women.
When the scores were dichotomized to cases and non-cases
of mental distress, significantly higher prevalence of cases
were observed in the LBP group compared to the reference
group on all SCL scales, except for paranoid ideation for both
sexes and interpersonal sensitivity for women. The biggest
between-group difference was observed for the somatization
symptom scale.
Conclusion: LBP patients who are sick listed or at risk of
being sick listed, are more mentally distressed compared to
a randomly selected sample of the general Danish population.
Self-reported symptoms of somatization, anxiety, phobic
anxiety, obsessive-compulsive, depression, and hostility are
all more common among patients with LBP compared to the
general population.
Conclusions: The clinical educators define their main objective
as: 1) helping the students to understand the relationship
between theory and practice and 2) facilitating the student’s
ability to reflect in and upon their actions. Clinical education
is important in regard to learning the role as a therapist and
engaging in professional relations with the patients. The highly
specialised hospital forms a challenge as a clinical setting
within an education, which aims to give the students basic
competences. Clinical educators need to take into account the
barriers that this setting presents in regard to the students
socialization into the profession. The results of this thesis
highlights the need for further research in how the relation
between theory and practice can be enhanced through a closer collaboration between theoretical and clinical educators.
Keywords: Clinical education, physiotherapy education, competence development
References:
Illeris, K. (2011): Kompetence. Hvad – Hvorfor – Hvordan? Samfundslitteratur. Nygren, P. & Fauske, H. (2010): Handlekompetence
og ideologi. Individ, profession og samfund. Dansk Psykologisk
Forlag A/S
Postersession R, Fredag 14.20-14.50, Lokale 26
Connecting theory and practice in
physiotherapy education – challenges for the
clinical educators
Louise Landbo Larsen
University College Nordjylland, Aalborg, Denmark
Introduction: Clinical education forms a key component in physiotherapy education. The clinical educator plays an important
role in regard to the student’s development of professional
competences in clinical education.
Objective: The purpose of this study is to contribute to the
discussion of, how the relation between theory and practice
in physiotherapy education can contribute to the student’s
development of professional competences. This study aims
to add the clinical educators perspective to this discussion.
Methods: A qualitative study based on 2 focus group interviews
with clinical educators from the physiotherapy education in
Denmark. There were 3 participants in each focus group. The
foundation for understanding the role of the clinical educator
is Nygren & Fauske’s (2010) theory on the development of
professional competence to act and Illeris’ (2011) competence
formula - describing engagement, practice and reflection as
key concepts in development of competence. Theese theoretical perspectives also forms the framework for the analysis
of the empirical data.
Decreased muscle strength is associated with
impaired long-term functional outcome after
intramedullary nailing of femoral shaft fracture
Peter Larsen(1), R Elsoe(2), T Graven-Nielsen(3), U Læssøe(4),
S Rasmussen(2)
(1) Department of Occupational Therapy and Physiotherapy,
Aalborg University Hospital, Denmark
(2) Department of Orthopaedic Surgery, Aalborg University
Hospital, Denmark
(3) Laboratory for Musculoskeletal Pain and Motor Control,
Center for Sensory-Motor Interaction (SMI), Department of
Health Science and Technology, Faculty of Medicine, Aalborg
University, Denmark
(4) Physiotherapy Department, UCN, Denmark
Background: Surgical treatment with intramedullary nailing
for femoral shaft fracture in adults is worldwide accepted
as the standard method of treatment. The literature lacks
studies evaluating long-term outcome. .
Objective: To examine the long-term outcome after intrame-
dullary nailing of femoral diaphysial fractures measured as
patient reported function, walking ability, muscle strength,
pain and quality of life (QOL).
Design: Retrospective, cross-sectional study.
Methods: Review of medical records and clinical examination
of patients treated with intramedullary nailing after femoral
shaft fracture between 2007 and 2010. The patients underwent a clinical examination and assessment of walking
ability, maximal strength during knee flexion and extension
and hip abduction. Hip disability and Osteoarthritis Outcome
Score (HOOS), and questionnaire evaluating QOL (Eq5D-5L)
were completed by patients. The association between HOOS,
muscle strength and baseline characteristics were studied.
Results: Forty-eight patients out of the 96 patients who
underwent the procedure agreed to participate. Mean time
for follow-up was 4.7 years. The mean HOOS scores were 84.9
(Pain), 86.6 (ADL), 85.0 (Symptoms), 72.6 (QOL), and 69.1
(Sport). The mean muscle strength of knee flexion with the
injured leg (226.0 N) was significantly lower than knee flexion
with the non-injured leg (259.5 N, P < 0.0001). Likewise for
knee extension (335.2 N vs 406.4 N, P < 0.001), and hip abduction (129.2 N vs 156.0 N, P < 0.001). Significant associations
were observed for worce HOOS outcome and the difference in
muscle strength and for worse HOOS outcome and increasing
body mass index. No significant differences were observed
between the injured and the non-injured leg for any of the
measured gait parameters.
Conclusion: This study showed that decreased muscle strength
for knee flexion, knee extension and hip abduction was associated with worse long-term functional outcome measured with
a disease-specific questionnaire (HOOS) after intramedullary
nailing of femoral shaft fracture.
Keywords: femoral shaft fracture, intramedullary nailing,
muscle strength.
Developing physiotherapy in Zanzibar
Jette Christensen(1), UM Topp(1), L Sharif(2)
(1) Hvidovre Hospital, Denmark
(2) Mnazi Mmoja, Zanzibar
Background: Mnazi Mmoja is the main referral hospital in
Zanzibar. The physiotherapy was officially opened 2008. It
has been difficult to maintain physiotherapy due to lack of
physiotherapists. Only two physiotherapists cover a total population of 1,1 million. Most patients in need of physiotherapy
are given limited or no physiotherapy treatment.
Purpose: Collaboration concern two supportive initiatives:
Development of physiotherapy services
Establishment of physiotherapy education in Zanzibar
Methods/Collaboration: Danida approached Hvidovre Hospital,
for collaboration. During 2014, 10 Physiotherapists was posted
on Zanzibar. They have contributed to the clinical, educational and developmental work in order to provide appropriate,
scientifically updated and continuous physiotherapy.
Focus on developing and implementing modern evidence-based
treatment and rehabilitation methods in collaboration with
the local physiotherapists.
Organizing of workflow and practice in connection with the
curriculum for physiotherapist education, focus on inpatient
care as well as outpatients.
Development of clinical guidelines, for the most common
patient groups together with the two local physiotherapists
at Mnazi Mmoja.
Improving documentation and statistics through the introduction of a computer-based registration system.
Evaluation: During the collaboration, regular meetings were
held. Hvidovre provided reports to Mnazi Mmoja as well as
evaluation visit.
Conclusion: Up to now it has been a great success for both
Zanzibar and for the Physiotherapists from Hvidovre. The
education with 20 students has started.
Perspective: Depending on the evaluation, collaboration will
continue with extension of Metropol, until the first group of
Physiotherapist has graduated.
Postersession B, Torsdag 13.50-14.20, Sal Sjælland
Do women with pelvic floor dysfunction
referred by gynaecologists and urologists
at hospitals complete a pelvic floor muscle
training programme? A retrospective study,
1992-2008
Sigrid Tibæk(1), C Dehlendorff(2)
(1) Glostrup Hospital, Department of Physio- and Occupational Therapy, Glostrup, Denmark
(2) Danish Cancer Society Research Centre, Copenhagen, Denmark
Introduction and Objective: To investigate to which extent women completed a pelvic floor muscle training (PFMT) program
to which they were referred by gynaecologists and urologists
and to identify associated factors for completion.
Methods: In a hospital-based, retrospective clinical design
women with pelvic floor dysfunction (PFD) referred to a free
PFMT program as out patients were included. The PFMT
program consisted of vaginal digital palpation test of PFM,
individual instructions, weekly supervised PFMT in groups for
3 months and progressive home exercises.
Results: Data were analysed in 1,544 women, mean age 54
(SD 13) years, with PFD. In total 747 (48 %) subjects completed
(attended ≥ 8 sessions) the PFMT program, 466 (30 %) dropped out and 331 (22 %) cancelled or stayed away. Age, year of
referral and nationality were significantly different (p<0.01)
between completers and non-completers. Likewise, year of
referral, distance from home to hospital, waiting list times
and diagnosis were significantly different (p<0.01) between
dropouts and subjects who cancelled or stayed away.
Conclusions: The results showed that less than half of the
women with PFD completed a PFMT program to which they
were referred by gynaecologists and urologists. The most
important associated factors for completion were age, year
of referral and nationality.
Early mobilisation of patients with communityacquired pneumonia reduces length of
hospitalisation – an intervention study
Dorte Melgaard(1), U Baandrup(1), M Tange-Kristensen(2)
(1) Vendsyssel Hospital, Hjørring, Denmark
(2) Physical Medicine & Rehabilitation Research- Copenhagen
(PMR-C), Departments of Physiotherapy and Orthopaedics,
Copenhagen University Hospital Hvidovre, Denmark
Background: Community-acquired pneumonia (CAP) is the
most frequent infectious disease in Western Europe, and one
of the five main reasons for acute hospitalisation in Denmark
(1). Older people with CAP have a worse prognosis and knowledge regarding the in-hospital mobility level is sparse (2).
Aim: To examine the effect of early mobilisation of patients
with CAP.
Methods: Ninety-eight patients (52% men, mean age 71.6
years) hospitalised because of CAP in the period from September 2012 to February 2013 were included in the intervention
group. Patients were mobilised and tested by a physiotherapist within 24 hours after hospitalisation and continued daily
training, progressed at an individual level, during admittance.
Mobilisation was defined as movement out of bed for at least
20 minutes, and with independency in basic mobility evaluated
with the Cumulated Ambulation Score (CAS). The control group
(98 patients) was based at case level and included patients
hospitalised because of CAP from September 2011 through
February 2012. The two groups were comparable according
to: age, gender, reason for hospitalisation, CURB65, Charlson
Index, polymedication and fever.
Results: Patients mobilised within 24 hours after hospitalisation were discharged after a mean (SD) of 4.72±3.70 days as
compared to 5.90±6.06 days in the control group (P=0.102).
Independency in basic mobility was reached by 66 out of 98
and 17 out of 28 patients respectively, at day1 and day4 after
admission, while 5 patients still hospitalised at day7, were
not. Twenty-one (20.4%) patients in the intervention group
were rehospitalised within 30 days compared to 14 (13.3%)
patients in the control group.
Conclusions: Early mobilisation seems to reduce length of
stay for patients with CAP, and with no significant change
in number of patients rehospitalised. Further studies with a
larger sample size are needed to document a significant effect
of early mobilisation.
References:
(1) National board of Health. http://www.sst.dk/publ/Publ2009/
DOKU/nye_tal/Genindlaeggelser2008_final_uden_bilag.pdf.
2009. Accessed 25/09, 2014.
(2) Lindhardt T, Klausen HH, Christiansen C, Smith LL, Pedersen
J, Andersen O. Elderly patients with community-acquired pneumonia are not treated according to current guidelines. Dan Med
J 2013 Feb; 60(2):A4572.
Konklusion: En systematisk litteratursøgning har vist, at der
ikke er publiceret undersøgelser, der beskriver effekten af
en funktionsevnevurdering, når funktionsevnevurderingen
omfatter såvel anamnese som observationer/test af korttidsindlagte akutte medicinske patienter.
Postersession N, Fredag 14.20-14.50, Lokale 6
Nøgleord: Funktionsevnevurdering, Ældre, Akutafdeling
Postersession C, Torsdag 13.50-14.20, Sal Fyn
Effekten af en funktionsevnevurdering til
korttidsindlagte akutte medicinske patienter,
et litteraturstudie
Inge Bruun(1), B Nørgaard(2)
(1) Terapiafdelingen, Kolding Sygehus, - en del af Sygehus Lillebælt, Kolding, Danmark
(2) Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning (CAST),
Syddansk Universitet (SDU), Odense, Danmark Baggrund: Ældre borgere kommer i højere grad end yngre i
kontakt med akutafdelingerne, og for ældre resulterer kontakten oftere i indlæggelse eller genindlæggelse. For ældre
er sygdom og indlæggelse af selv kort varighed endvidere
en selvstændig risikofaktorer for varigt funktionsevnetab.
Formål: At undersøge effekten af en funktionsevnevurdering
(anamnese og observationer/test) af ældre akutte medicinske
patienter, som er indlagt i mindre end 72 timer.
Metode: Litteraturstudiet omfattede to systematiske søgestrategier: 1) En kædesøgning baseret på en central artikel, idet
funktionsevnevurdering ikke er en defineret søgeterm (MeSH).
2) En systematisk søgning med en bred søgeprofil opbygget
over: a) Patientgruppe: Indlagte ældre; b) Lokalitet: Korttidsafsnit/Akutafdeling, c) Indsats: Funktionsevnevurdering.
Søgningen omfattede 5 faser: 1) Søgning i PubMed, Cinahl,
Embase, Cochrane og Pedro 2) Sortering af artikler på baggrund af titel 3) Fjernelse af duplikater og reviews 4) Læsning
af abstracts, 5) Gennemgang af hele artiklen. Søgningen og
sorteringen blev varetaget af en person.
Resultat: Det var ikke muligt at identificere en central artikel
omhandlende funktionsevnevurdering af korttidsindlagte
patienter til brug for en kædesøgning.
Fase 1 i den brede systematiske søgning resulterede i 7698
artikler, hvoraf 359 abstracts er læst i fase 4. I fase 5 blev 9 artikler gennemgået. Syv artikler omfattede en anden målgruppe
eller en funktionsevnevurdering baseret på selv-rapporterede
oplysninger. To artikler var uden effektmål. Ingen af de 9 artikler
gav information om effekten af en funktionsevnevurdering til
korttidsindlagte akutte ældre medicinske patienter.
Elektronisk journalplatform i den
fysioterapeutiske praksis til kvalitetssikring og
dokumentation af praksis
Birgit Larsen(1), M Harbo(2)
(1) University College Nordjylland (UCN), Fysioterapiuddannelsen, Aalborg, Danmark
(2) DIGIfys
Baggrund: Videreudviklingen af DIGIfys fra en elektronisk øvelses-database til en elektronisk journalplatform med mulighed
for kvalitetssikring af behandlingseffekt og dokumentation
af evidensen af den fysioterapeutiske behandling medførte
et ønske om inddragelse af egnede elektroniske undersøgelsesredskaber og spørgeskemaer. Med udgangspunkt i dette
initierede fysioterapiuddannelsen, UCN, indeværende projekt
i samarbejde med softwarefirmaet DIGIfys.
Formål: At videreudvikle den elektroniske journalplatform
DIGIfys, ved at skabe mulighed for at indsamle undersøgelsesfund i kombination med behandlingsinterventioner igennem
udvælgelse og implementering af de – ifølge litteraturen bedst egnede validerede spørgeskemaer.
Metode og Resultater: Undervisere på fysioterapeutuddannelsen bidrog til projektet med litteratursøgning, vurdering
og udvælgelse af relevante, anvendelige og validerede spørgeskemaer (PROMs) til forskellige udvalgte knæ- og hofteproblematikker. Udover at sikre implementeringen af spørgeskemaerne KOOS, Oxford Knee Score, Lysholm, HOOS og
Oxford Hip Score deltog firmaet DIGIfys i undervisningen på
modul 3, og 11, hvor de studerende blev inddraget i projektet
gennem anvendelse af den elektroniske platform i tilrettelæggelsen af træningsprogrammer og gennemførsel af tests til
specifikke undersøgelsesfelter. Et planlagt bachelorprojekt,
hvor de studerende ønskede at analysere overensstemmelsen
mellem data indsendt elektronisk af patienten i DIGIfys inden
første møde med gentagelse af spørgeskemaet indsamlet
efter gældende retningslinjer i klinikken efterfølgende, blev
pga. manglende adgang til patienter sat i bero. De studerende
blev i stedet involveret i et parallelt forløbende DIGIFys-projekt
projekt (DIGIRehab), som gav dem mulighed for at arbejde med
analyse af intra-tester reliabiliteten ved anvendelsen af den
elektroniske platform i dokumentationen af undersøgelsesresultater i andre faggrupper.
Konklusion: Samarbejdet mellem firmaet DIGIfys, fysioterapeutundervisere og – studerende er et nyt, innovativt tiltag
på UCN, som ønsker at modgå nogle af de udfordringer, der er
i praksis omkring dokumentation og kvalitetssikring. DIGIfys
vil fortsat kunne anvendes i undervisningen af de studerende
på fysioterapiuddannelsen, og dermed indgå som en naturlig
del i læringen af dokumentationspraksis.
Nøgleord: elektronisk journalplatform, kvalitetssikring
Referencer:
Comper m. fl.,2005, Brain Injury, 19 (11): 863-80.
Tiersky m.fl., 2005, Archives of Physical Medicine & Rehabilitation, 86(8): 1565-74.
Postersession E, Torsdag 13.50-14.20, Lokale 7-8
Er det muligt at inkludere fysisk træning
som en del af den primære fysioterapeutiske
behandling af kræft relateret lymfødem?
Martin Sveistrup Greve(1), M Suchanek(1), LM Kofod(1), MT
Kristensen(1,2)
(1) Physical Medicine and Rehabilitation Research – Copenhagen (PMR-C), Ergo- og Fysioterapien, Hvidovre Hospital,
Danmark
(2) Ortopædkirurgisk Afdeling, Hvidovre Hospital, Danmark
En hjernerystelse, der varer ved - slut med
langvarig sygemelding
Henriette Henriksen
Center for Hjerneskade, København S, Danmark
Baggrund: Hvert år rammes ca. 25.000 mennesker i Danmark
af en hjernerystelse, for langt de fleste går det hurtigt over,
men for ca. 5-10 % aftager symptomerne ikke, og de diagnosticeres med PCS. Disse mennesker oplever store personlige
og familiemæssige konsekvenser og trues ofte på deres tilknytning til arbejdsmarkedet.
Formål: formålet med projektet er dels at hjælpe mennesker
med PCS tilbage på arbejdsmarkedet eller studie. Dels at
vurdere effekten af et tværfagligt, individualiseret, rehabiliteringsforløb sammenlignet med effekten af den eksisterende
praksis i kommunerne.
Materiale og metode: Et randomiseret, kontrolleret studie
(RCT) belyst ved 3 sæt spørgeskemaundersøgelser (hhv pre-og
postrehabilitering samt opfølgning efter et ½ år).
Resultater: De endelige resultater forligger først ved årets
udgang, men tendensen tyder på en signifikant bedring for
behandlingsgruppen inden for en række af projektets succeskriterier.
Konklusion: Nuværende tendenser tyder på, at mennesker
med PCS profiterer af et tværfagligt tilbud.
Baggrund: Patienter, der har gennemgået kræftbehandling,
er i øget risiko for tab af funktionsevne. Hårdest ramt er de,
der yderligere får lymfødem(1).
Det nuværende fysioterapeutiske behandlingstilbud i Danmark
til patienter med sekundært lymfødem består primært af
passiv behandling, til trods for at der ikke vist nogen negativ
effekt ved træning senere i forløbet(2) og med mulighed for
forbedret funktionsevne, kropsbevidsthed og øget livskvalitet.
Formål: At undersøge 1) muligheden for at inkludere fysisk
træning som en del af den fysioterapeutiske behandling for
sekundært lymfødem og 2) patienternes oplevelse af dette.
Metodebeskrivelse: Ni (8 kvinder) konsekutivt henviste patienter med en gennemsnitsalder på 60 år, heraf 6 med lymfødem i OE, 2 i UE og 1 i hovedhalsregionen blev inkluderet i
dette udviklingsprojekt.
Patienterne trænede 1 time, 2 gange ugentligt i 12 uger og
fulgte derudover vanligt forløb for lymfødembehandling. Træningen bestod af opvarmning på kondicykel og styrketræning i
maskiner. Start- og sluttestet blev udført med en 5 repetition
maksimum (RM) test for større muskelgrupper og med 6 minutters gangtest (6MWT). Et efterfølgende fokusgruppeinterview belyste patienternes oplevelse (databearbejdning pågår).
Evaluering: Fem patienter der gennemførte forløbet forbedrede deres styrke i OE med 85% (SD,49%), i UE med 36%
(SD,28%), og i 6MWT med 8% (SD,13%). Patienter, der udgik,
(årsag ikke træningsrelateret) var yngre og præsterede bedre
ved baseline end dem der gennemførte.
Fokusgruppeinterview er færdigbearbejdet forud for Fagkongres.
Patientmaterialet er for lille til endegyldige konklusioner, men
de der gennemførte træningen, synes at have en positiv effekt. Projektet bør efterfølges af et større feasibility studie
med systematisk registrering af progression i træningen,
begrænsende faktorer for træning, årsag til frafald, samt
ændringer i lymfødem (omfangsmåling) og funktionsevnen.
Konklusion og perspektivering: En kombination af holdtræning og manuel lymfødembehandling for patienter med
sekundært lymfødem synes effektivt, men bør undersøges
nærmere før implementering kan anbefales.
(deltagere der reducerede belastningen) og »Loaders« (deltagere der øgede belastningen). Det primære symptomatiske
effektmål var ændringer i knæsymptomer, målt med KOOS
spørgeskemaet i løbet af de efterfølgende 52 ugers vægtvedligeholdelsesperiode. Det primære strukturelle effektmål
var ændringer i tibiofemorale bruskdefekter vurderet semikvantitativt fra MR.
Resultater: 157 deltagere (82% af CAROT-kohorten) med
knæartrose blev klassificeret som Unloaders (n = 100) eller
Loaders (n = 57). Der var ingen signifikante forskelle mellem
Unloaders og Loaders i symptomer og bruskdefekter efter et år
Nøgleord: Lymfødem, træning, kræft, behandling.
Referencer:
(1) Senfølger [internet]. 2014[cited 2014 sep 19].
http://www.cancer.dk/fagfolk/rehabilitering/senfoelger/
(2) J Physiother. 2014 Sep;60(3):136-43. doi: 10.1016/j.jphys.2014.07.001. Epub 2014 Jul 30. Weight training is not harmful
for women with breast cancer-related lymphoedema: a systematic review.
Paramanandam VS1, Roberts D2.
Konklusion: Blandt overvægtige patienter med knæartrose,
der gennemgår et betydeligt vægttab, er forøget knæledsbelastning ikke forbundet med accelereret symptomatisk og
strukturel sygdomsprogression over 1 år sammenlignet med
en lignende vægttabsgruppe, der reducerede knæledsbelastningen. Resultaterne understøtter anvendelsen af indsatser,
der forbedrer knæledsfunktionen på trods af potentielt øget
knæledsbelastning hos overvægtige personer med knæartrose.
Er øget belastning af knæleddet skadeligt for
overvægtige patienter med knæartrose? En
sekundær analyse af et randomiseret forsøg
Marius Henriksen(1), J Aaboe(1), M Boesen(1), H Gudbergsen(1),
R Christensen(2)
Baggrund og Formål: Vægttab anbefales som behandling af
samtidig overvægt og knæartrose. I et større vægttabsstudie
har vi observeret at cirka 1/3 af deltagerne øgede knæledsbelastningen på trods af betragteligt vægttab.
Formålet med denne undersøgelse er at undersøge om øget
belastning af knæleddet efter et 16 ugers vægttabsprogram
accelererer symptomatisk og strukturel sygdomsprogression
i løbet af det efterfølgende år med vægtvedligeholdelse i en
overvægtig population med knæartrose.
Metoder: Data fra et prospektivt vægttabsstudie (CAROTstudiet) blev anvendt. Ændringer i knæledsbelastningen blev
estiemret fra biomekanisk ganganalyse før og efter en 16 ugers
vægttabsintervention. Deltagerne blev inddelt i »Unloaders«
Evaluering af 2- og 6- minutters gangtest til
neuromuskulære patienter
Linda Kahr Andersen, KL Knak
Rigshospitalet, Neurologisk Klinik, København Ø, Danmark
Baggrund: En 6- minutters gangtest (6MWT) anvendes ofte
til vurdering af sygdomsprogression og behandlingseffekt hos
neuromuskulære patienter. Ulempen ved testen er, at den er
tidskrævende, og ofte ikke tolereres af patienter med svære
kraftnedsættelser i UE.
Læringseffekt er et kendt fænomen ved gangtest, og kan
forstyrre tolkningen af gangtestens resultater.
Formål: Formålet med studiet var at undersøge om en 2- minutters gangtest (2MWT) kan være et alternativ til den gængse
6MWT, og i hvilket omfang læringseffekten har betydning for
patientens gangdistance.
Materiale og metoder: Patienterne blev rekrutteret gennem
det neuromuskulære ambulatorie, Rigshospitalet. Hver patient
gennemførte to 2MWT og to 6MWT fordelt på to testdage
med 1-2 ugers mellemrum. Hver testdag bestod af en 2MWT
og en 6MWT adskilt af minimum 30 minutters pause. Rækkefølgen af testene blev administreret ved lodtrækning. Baseline
målinger var vægt, højde, EKG samt muskelkraft billateralt i
UE ved manuel muskeltest (MRC). Under gangtestene blev
patientens puls, gangdistance og ganghastighed monitoreret.
Resultater: Studiepopulationen (n=82) bestod af patienter med
forskellige diagnoser indenfor det neuromuskulære spektrum
med stor spredning i graden af kraftnedsættelse i UE. Studiet fandt en statistisk signifikant forskel på prædikteret og
aktuel gangdistance i 6MWT (p<0.001). Den gennemsnitlige
ganghastighed i første testminut var ens i både 2MWT og
6MWT, og var, for begge test, faldende fra andet testminut.
Ved gentagne test gik patienten længere. For 2MWT var
forskellen på første og anden test 8,5 meter (p=0,017) og for
6MWT var forskellen 34,8 meter (p=0,002).
Konklusion: Patientens ganghastighed var faldende i både
2MWT og 6MWT og kunne registreres fra andet testminut.
Idet studiet fandt at patientens fysiske udtrætning kunne observeres i begge gangtest, kan 2MWT anvendes som alternativ
til 6MWT til svage neuromuskulære patienter. I både 2MWT
og 6MWT ses en betydelig læringseffekt ved gentagne test.
Methods: A prospective cohort study of 274 consecutive
patients with HF operated from September 2012-June 2013.
Patients unable to follow a standard program were excluded
(main reasons: transfer, simultaneous fractures and dead),
leaving 167 patients for analysis. Data on patient demographics,
prefracture functional level, method of operation, hemoglobin
on 1.postoperative day, and prefracture BM were collected. BM
was assessed by CAS. Odds Ratios(OR) with 95% Confidence
Intervals were estimated by multivariate logistic regression.
Results: Significant predictors (given as OR (95%CI)) of not
regaining BM on the 5.postoperative day were: Age>80 years
7.5(2.9-19.1), low prefracture functional level 3.0(1.1-8.2), not
completing physiotherapy on the 1.postoperative day 4.6(2.010.8) and hemoglobin<6 mmol/L on the 1.postoperative day
5.8(1.6-20.7). Significant predictors of not regaining BM at
discharge were: Age>80 years 4.3(1.8-10.1), prefracture functional level 7.0(2.9-17.0) and not completed physiotherapy on
the 1.postoperative day 3.3(1.3-8.0).
Conclusion: Patients undergoing HF surgery, unable to complete physiotherapy on the 1.postoperative day or has a low
hemoglobin value on the 1.postoperative day are at greater
risk of not regaining BM during hospitalization. In accordance
with previous studies, age and preoperative functional level
are predictors of not regaining BM. Our findings give clinicians
easily accessible parameters identifying patients with increased risk of not regaining BM during hospitalization, allowing
early targeted intervention and early planning of discharge.
Keywords: hip fracture, mobility, physiotherapy.
Factors that predict failure to regain basic
mobility after hip fracture surgery
Signe Hulsbæk(1), R FaeboLarsen(1), A Troelsen(2)
(1) Department of Physiotherapy, Køge Hospital, Region Zealand, Denmark
(2) Department of Orthopaedic Surgery, Copenhagen University Hospital Hvidovre, Capital Region, Denmark
Introduction: Hip fractures are associated with loss of function often leading to decreased independence in daily living.
Regaining basic mobility after hip fracture surgery is a primary
goal during hospitalization. Worldwide, there is a tendency
towards accelerating clinical pathways. Therefore, understanding factors that will limit regaining basic mobility and early
discharge are relevant to investigate.
Objective: To investigate factors that predict failure to regain
basic mobility(BM) assessed by the Cumulated Ambulation
Score(CAS), on the 5.postoperative day and at discharge after
hip fracture(HF) surgery.
Familiens oplevelse og erfaring med faser
i demenssygdommen - et tværfagligt
forskningsprojekt
Trine Clemmensen, L Busted, J Søborg
University College Lillebælt, Odense, Danmark
Baggrund: Fredericia Kommune ønsker sig færre akutte forløb
omkring institutionalisering af demente borgere. I demensafsnittene har man erfaring med, at tidlig kontakt til kommunen
kan mindske frustration i familien. Studier viser, at demens i
familien kan medføre både psykiske, fysiske og sociale belastninger for de pårørende igennem et demensforløb. Resultater
viser, at hvis pårørende over længere tid yder alt i rollen som
omsorgsgiver, forringes deres fysiske og mentale sundhed,
relation til den demente og deres sociale liv. I projektet arbejdes ud fra en forestilling om, at der kan identificeres faser
for den pårørende i demensforløbet. Faser identificeres ud fra
betydningsfulde hændelser, som antages at have en kronologi.
Denne antagelse understøttes af international videnskabelig
litteratur, men er ikke afprøvet i en dansk kontekst (1).
Formål: Formålet med dette projekt er at undersøge, hvordan
hverdagslivet med en nærtstående person, der er diagnosticeret med Alzheimers demens opleves? Der undersøges, hvilke
betydningsfulde hændelser de pårørende oplever i demensforløbet. Derudover beskrives, hvilke ressourcer og behov de
pårørende til demente har i demensforløbet.
Metodebeskrivelse: Projektet består af en litteraturgennemgang af studier (fra 2008-2014) omkring pårørendes oplevelser af at være nærmeste pårørende til en dement borger.
Resultater fra litteraturgennemgangen danner baggrund for
den kvalitative interviewundersøgelse. Der afholdes 10-15
kvalitative forskningsinterview med pårørende til demente,
hvor den demente har været på demenscenter i ca. 6 måneder.
Der anvendes en fænomenologisk-hermeneutisk metode til
fortolkning af interviews (2).
Evaluering: Transskribering og analyseproces er planlagt i
efteråret 2014. Projektets videnskabelige medarbejdere er
tværfagligt sammensat for at empiriske data kan bearbejdes
fra forskellige genstandsfelter og nuanceres tværfagligt.
Konklusion og perspektivering: Det forventes, at projektet
vil danne baggrund for udvikling af en fasemodel og et eventuelt tværprofessionelt screeningsredskab, som kan lede til
fremtidige tværprofessionelle interventioner for pårørende
til demente.
Referencer
1. Daly L, McCarron M, Higgins A, McCallion P. ’Sustaining place’ - a
grounded theory of how informal carers of people with dementia
manage alterations to relationships within their social worlds.
J Clin Nurs. 2013;22(3):501-512.
2. Lindseth A, Norberg A. A phenomenological hermeneutical
method for researching lived experience. Scand J Caring Sci.
2004;18(2):145-153.
Postersession P, Fredag 14.20-14.50, Lokale 9-10
Feasibility of inspiratory muscle training
following surgery on suspicion for lung cancer –
a pilot study
Barbara C Brocki(1,4), JJ Andreasen(2), DSR Souza(3),
E Westerdahl(4)
(1) Department of Physio & Ergotherapy, Aalborg University
Hospital, Aalborg, Denmark
(2) Department of Cardiothoracic Surgery and Clinical Medicine, Center for Cardiovascular Research , Aalborg University
Hospital, Aalborg, Denmark
(3) Department of Cardiothoracic Surgery and Anaesthesiology, Örebro University Hospital, Örebro, Sweden
(4) School of Health and Medical Sciences, Örebro University,
Örebro, Sweden
Background and aim: Postoperative pulmonary complications
are common following surgery on suspicion for lung cancer.
Few studies on the postoperative pulmonary and functional
status have considered respiratory muscle weakness as a
contributor to delayed recovery following surgery. The aim
of this study was therefore to determine the feasibility and
preliminary effectiveness of inspiratory muscle training (IMT)
performed before and immediately after surgery.
Methods: Six consecutive patients performed IMT with the
Powerbreathe device (with 30 % of maximum inspiratory pressure (MIP) five days prior to surgery and 15% of MIP five days
after surgery), 2x30 breaths twice daily. Data on maximum
inspiratory- and expiratory pressure (MIP/MEP), spirometry
and walking distance (6MWT) were collected six days prior to
the surgery and on postoperative day five and 14. Participants
rated their perceived exertion and pain level on a training diary;
training sessions were stored in the IMT device.
Results: The mean (range) age was 63 years (56-79), the length
of hospital stay eight days (4-20). Thoracotomy was performed in five patients, with two of these having a lobectomy.
The mean postoperative pain level under IMT was 2 (0-6), for
experienced exertion 2 (1-3). Changes from baseline to day five
and 14 were respectively: MIP 82/ 76/ 85 cm H20; MEP 104/
85/88 cm H20; forced ventilatory capacity 2.92/ 2.42/2.44 l;
forced expiratory volume 1. second 2.1/1.58/1.57 l; 6MWT 474/
382/413 m. The compliance to the training sessions before and
after the surgery was respectively 90% and 100%. No adverse
events occurred during IMT or assessments.
Conclusion: IMT performed before and immediately following
surgery on suspicion for lung cancer is feasible, safe and well
tolerated by participants. From baseline to 14 days after surgery, we found a minor improvement of ~5% in MIP, while
detriments were detected for other outcomes.
Keywords: Lung cancer; surgery; respiratory muscle strength;
inspiratory muscle training
Fra novice til ekspert
Nøgleord: constructive alignment, transfer, læringsudbytte,
målsætning.
Ann Louise Cassagneres, J Lundbæk
Træning og Rehabilitering, Kolding Kommune, Danmark
Referencer:
Baggrund: I klinisk undervisning i fysioterapi opleves
fortløbende krav til udvikling af pædagogiske kompetencer. Særligt pga. akademiseringen af uddannelsen, hvor
rammerne for praksislæring på campus indskrænkes.
Biggs, J., & Tang, C. (2007). Teaching for Qulaity Learning at
University. New York: Ope Univerity Press.
Dreyfus, H., & Dreyfus, S. (2002). Mesterlære og ekspertens læring.
Formål: Fokus i undersøgelsen er kvalitetsudvikling af den
kliniske undervisning i praksis med fokus på de studerendes
læringsudbytte, men da læringsteorierne har et voksenpædagogisk perspektiv, vil det være oplagt at anvende de samme
læringsprincipper om skriftlig refleksion, metakognition og
personlig målsætning på borgerrettede sundhedsfremmende
og rehabiliterende opgaver.
Metode: Kvalitativ undersøgelse med grounded theory som
design. Via litteraturstudie og analyse af skriftlige evalueringer fra studerende er det undersøgt hvilken betydning
constructive alignment (Biggs & Tang, 2007) og transfer
(Wahlgren & Aarkrog, 2012) har for fysioterapeutstuderendes
læringsudbytte i klinisk praksis. Constructive alignment er den
grundlæggende teori bag den nationale studieordning for de
videregående uddannelser (Ministeriet for Forskning, 2008).
Resultat: Constructive alignment bidrager med målbaseret undervisningstilgang ved at fremhæve betydningen af eksplicitte
mål i undervisning og studieplaner, hvor sammenhæng mellem
læringsaktiviteter og bedømmelse vægtes med udgangspunkt
i hvordan de studerende aktivt kan konstruere viden (Jensen,
2007) (Andersen, 2010). Constructive alignment (Biggs & Tang,
2007) har det tilfælles med Wahlgren og Aarkrogs (2012)
teori om transfer, hvordan den studerende bearbejder det
underviste og opnår forståelse. Transferevne er forudsætning
for et tilstrækkeligt læringsudbytte i opnåelse af de formelle
læringsmål (ibid).
Konklusion: Tre faktorer er særligt vigtige for de studerendes
læringsudbytte; evne til skriftlig refleksion, metakognition og
at kunne sætte mål for sin egen læring. Det anbefales derfor
at øge fokus på skriftlige refleksioner, gennem metakognitiv
facilitering, samt inddragelse af taksonomierne SOLO (Biggs
& Tang, 2007) og ”fra novice til ekspert” (Dreyfus & Dreyfus, 2002). Teorierne supplerer hinanden men constructive
alignment kritiseres for at mangle en sociokulturel tilgang
til læringsforståelse som er nødvendig at forholde sig til i et
voksenpædagogisk perspektiv.
Der er særdeles gode erfaringer med at anvende teorierne
i klinisk praksis, og disse vil blive gennemgået i en posterfremstilling.
Fysioterapi til mennesker med mental
funktionsevnenedsættelse, efter en erhvervet
hjerneskade, i en teoribaseret praksis
Lone Blak Lund, LL Sørensen, H Pallesen
Hammel Neurocenter, Universitetsklinik for Neurorehabilitering, Danmark
Baggrund: Kognitiv Klinik på Regionshospitalet Hammel
Neurocenter rehabiliterer patienter med primært mental
funktionsevnenedsættelse i den tidlige rehabiliteringsfase.
Specialiseringen af klinikken har udfordret den fysioterapeutiske praksis, grundet patienternes mentale problemstillinger
som eksempelvis nedsat overblik, hukommelse, indsigt i egen
situation og formåen, evne til planlægning og problemløsning.
Samtidig hermed har patienterne sensomotoriske udfald i
meget varierende grad.
Formål: At konkretisere hvad fysioterapi målrettet patienter
med mental funktionsevnenedsættelse er, og pege på områder,
hvor den aktuelle praksis med fordel kan ændres og udvikles.
Metodebeskrivelse: Praksisbeskrivelser, som et prospektivt
studie, på baggrund af fire patientforløb baseret på journaldokumentation, interview af de fire behandlende fysioterapeuter
og video-observation af to fysioterapeutiske interventioner.
Data er analyseret og fortolket fænomenologisk og hermeneutisk.
Evaluering: Udviklingsprojektet fortsætter henover vinteren
2014. I det følgende præsenteres de foreløbige resultater.
- Den fysioterapeutiske praksis til ovennævnte patientkategori
er kendetegnet ved, at der anvendes et bredt spektrum af
traditionelle fysioterapeutiske midler og metoder. Disse har
fysisk træning, idræt eller forskellige former for kropsbevidstgørende fysioterapi som omdrejningspunkt. Eksempler herpå:
• kondicykel, stepbænk, trampolin, romaskine, styrkeøvelser
på måtte og i maskiner, gåture, trafiksikkerhed gående,
træning i bassin
• balance-, koordinations- og stabilitetstræning
• kropsafgrænsende interventioner som massage, ex. med ball
stick, indirekte respirationsøvelser, hvilestillinger i lejringer.
- Derudover anvendes guidet taktil interaktionsterapi, Affolter modellen©.
De teoretiske rammer, som den fysioterapeutiske praksis er
baseret på, fortolkes som
• Motorisk læring, med afsæt i dynamisk system teori (1)
• Zone for Nærmeste Udvikling (2)
• Neuropædagogik som forståelsesramme
Konklusion og perspektivering: Fysioterapeutiske midler og
metoder i form af fysisk aktivitet, motorisk læring og øget
kropsbevidsthed findes relevante i rehabilitering af patienter med primært mental funktionsevnenedsættelse efter
erhvervet hjerneskade.
Herudover peger udviklingsprojektet på mulige udviklingsområder inden for emner som kroppens fænomenologi, kropsbillede, kropsskema-dannelse og læringsteorier.
Referencer:
1. Shumway-Cook, A., Woollacott, M.H. (2007): Motor Control.
Translating research into clinical practice. Baltimore, Maryland.
USA
2. Broström, S. (2007). Læring og den kulturhistoriske skole.
I: Ritchie, T. (red.). Teori om læring – en læringspsykologisk
antologi. København: Billesø & Baltzer.
Få kræfterne tilbage - et tværgående
rehabiliteringstilbud til kræftramte
Trine Knudsen, S Pedersen
Fredericia Kommune, GenoptræningsCentret, Danmark
Baggrund: I Fredericia Kommune viser tal fra Kræftens Bekæmpelse, at det årligt forventes, at 330 nye borgere diagnosticeres
med kræft. 112 af disse borgere tilhører aldersgruppen 20-64
år. Dvs. at de tilhører gruppen i den erhvervsaktive alder. 132
af alle nydiagnosticerede forventes at have et rehabiliteringsbehov (Kræftens Bekæmpelse, 2009).
Den overordnede idé med indsatsen er, at anvende og omsætte eksisterende viden om kræftrehabilitering til praksis,
så borgere med kræft i Fredericia Kommune får de bedste
forudsætninger og rammer (de kommunale rammer / frivillige)
for i første omgang at overleve deres sygdom og derefter at
komme styrket tilbage til deres hverdagsliv.
Formål: At borgerne i Fredericia Kommune tilbydes en tværgående indsats, hvor de kommer styrket tilbage til deres
hverdagsliv og arbejdsliv. I rehabiliteringsindsatsen rettes fokus
på tre niveauer; borger-, gruppe- samt organisationsniveau.
Metode: Fokusgruppeinterviews med borgerne foretages i
opstartsfasen, hvor fokus er på borgernes oplevelse af forløbet.
Tilfredshedsundersøgelse, interviews samt medarbejdernes
erfaringer anvendes til at tilpasse indsatsen.
For at borgerne skal opleve et koordineret og sammenhængende forløb, har Kræftrehabiliteringsteamet arbejdet med
forskellige samarbejdsmodeller, der kan anvendes i forhold til
at iværksætte samarbejde og koordinering på andre områder
end kræftområdet i Fredericia Kommune.
Resultater: Borgerne ønsker en god oplevelse. De ønsker samarbejde og koordinering mellem deres behandling på sygehuset
samt deres rehabiliteringstilbud i Fredericia Kommune. Når
borgerne er tilknyttet kræftrehabiliteringsteamet oplever de
ikke at blive kastet rundt mellem afdelingerne. Hvis borgerne
har behov, der ligger udover teamets kompetencer, vil teamet
koordinere denne indsats. Den gode oplevelse er ligeledes det
tætte samarbejde med Kræftens Bekæmpelse samt andre
frivillige aktører, som kan støtte eller vejlede borgerne. Her
handler det især om samarbejdet med Kræftens Bekæmpelse
”støt den pårørende” og ”idræt i dagtimerne”, der er et tilbud
i det lokale idrætscenter.
Den gode oplevelse for borgerne er, at den kommunale indsats
baseres på deres individuelle ressourcer og problemstillinger.
At der i indsatsen er fokus på netværksdannelse og erfaringsudveksling, som indgår i træningen.
Genoptræning efter rotatorcuff reinsertioner systematisk review
Genoptræningsforløbsbeskrivelse for hoftenært
brud
Rikke Høffner, B Hannibal, S Warming
Bispebjerg Hospital, Fysio og Ergoterapien, København NV,
Danmark
Rikke Steen Krawcyk(1), LS Valentiner(2)
(1) Herlev Hospital, Ergo- og Fysioterapiafsnittet, Herlev, Danmark
(2) CopenRehab, København, Danmark
Baggrund: Fra 1. maj 2011 frem til 1. maj 2012 er der foretaget
65 rotatorcuff reinsertioner på BBH. Genoptræningen er specialiseret de første 9 uger og derefter fortsætter patienten i
almen genoptræning. For at sikre standardiseret og evidensbaseret genoptræning har vi foretaget et litteraturstudie.
Formål: Afdække litteraturen i forbindelse med genoptræning
efter rotatorcuff reinsertioner. Design: Systematisk review.
Materiale og Metode: Der er foretaget en systematisk litteratursøgning i Medline, Cinahl og Embase. Desuden er referencelister gennemgået og 16 artikler blev inkluderet. 1 systematisk
review af RCT studier, 3 RCT studier, 1 systematisk review af
homogene kohortestudier, 2 case-control studier, 4 kasuistikker
og 5 artikler omhandlende laboratorieforskning. Alle artikler
blev vurderet med brug af Sundhedsstyrelsens Checkliste.
Resultater: Gennemgangen af litteraturen viste at bandageringsperioden er 4-6 uger postoperativt. Flere studier anbefalede passiv flexion, abduktion og udadrotation fra første
postoperative dag. Desuden var anbefalingerne aktiv albue
flexion/extension, aktiv pronation/supination af underarmen
samt aktive bevægelser af hånd/håndled. I litteraturen fandt
vi ingen rehabiliteringsprogrammer til rotatorcuffreinsererede
patienter efter afbandagering. Der foreligger flere studier baseret på EMG-målinger på relevante muskler under udførelse
af kendte skulderøvelser. Vi udvalgte på denne baggrund
øvelser med en passende belastning ift. de reinsererede sener.
Konklusion: Ved accelereret genoptræning opnås hurtigere
bedre ROM, skulderfunktion og færre smerter. Samtidig ses
tendens til øget antal reruptur. Der er behov for yderligere studier omhandlende genoptræning efter rotatorcuff-reinsertion.
Nøgleord: Rotator cuff reinsertion, genoptræning, fysioterapeutiske anbefalinger.
Baggrund: I Danmark pådrager ca. 10.000 ældre sig årligt
et hoftenært brud. Størsteparten af patienterne genvinder
ikke deres habituelle funktionsniveau fra før bruddet. Den
vedvarende funktionsnedsættelse udgør en af de største
udfordringer ved rehabilitering af patienter med hoftenært
brud. Det kan ikke på nuværende tidspunkt fastslås, hvornår
rehabiliteringen bør initieres – tidligt post-operativt (dvs.
under indlæggelse) eller efter udskrivelse.
Formål: Formålet med genoptræningsforløbsbeskrivelsen er
at sammenfatte den videnskabelige evidens og komme med
evidensbaserede anbefalinger til klinikeren for, hvornår og
hvilken fysioterapeutisk intervention, der anbefales under
indlæggelse og ambulant efter operation for et hoftenært brud.
Metode: Systematisk litteratursøgning (med søgning i MEDLINE, Cochrane Library, CINAHL EMBASE og PEDro) og gennemgang af den tilgængelige evidens suppleret med viden fra klinisk
praksis. Inklusionskriterier: RCT-studier og eksklusionskriterier:
publiceret før 2002. Den samlede metodologiske evidens blev
vurderet med Grading of Recommendations Assessment,
Development and Evaluation (GRADE).
Resultat: 21 RCT-studier blev inkluderet og opdelt i tidsfaser:
Under indlæggelse (0-2 uger), Rehabilitering og Ambulant (3-12
uger), Ambulant (13-25 uger) og Ambulant (uge 26 →). Der er
Svag anbefaling for anvendelse af fysioterapeutiske interventioner i alle tidsfaser. Mange af de anbefalede interventioner
fra litteraturen anvendes allerede i danske kommunale tilbud
til patientgruppen. En del studier udførte interventioner 3-6
måneder efter brud, hvilket adskiller sig fra dansk praksis.
Konklusion: Genoptræningsforløbsbeskrivelsen for hoftenært
brud viser, at der er svag anbefaling for anvendelse af de
forskellige fysioterapeutiske interventioner i de respektive
tidsfaser. Resultatet giver klinikere en svag anbefaling for,
hvordan og hvornår de bør intervenere over for patienter
med hoftenært brud. Den inkluderede litteratur er af meget
varierende metodologisk kvalitet varierende fra høj til meget
lav. Flere af studiernes resultater er inkonklusive, med svag
anbefaling for interventionerne, hvorfor der er behov for yderligere forskning på området.
Nøgleord: Evidens, Fysioterapi, hæftenært brud, tværsektoriel træning
Har fysisk træning en effekt på fysisk
funktion og livskvalitet hos patienter med left
ventricular assist device?
Mette Brøkner Hansen
Rigshospitalet, Klinik For Ergo- og Fysioterapi, København Ø,
Danmark
Baggrund: Hjertesvigt er en betegnelse for et klinisk syndrom
med symptomer og tegn på dysfunktion af hjertets pumpeevne. Left ventricular assist device (LVAD) er et behandlingsalternativ til patienter med svært hjertesvigt, når øvrige behandlingstilbud som almen hjertekirurgi og optimal medicinsk
behandling er udtømt, og når en hjertetransplantation ikke
er en mulighed. Patienter med LVAD har en overlevelsesrate
på 80% et år efter og 70% to år efter implantationen. Fysisk
træning til LVAD patienter i den tidlige postoperative fase er
gennemgået i et systematisk review fra juni 2013. Den konkluderer, at den tilgængelige evidens ikke er stærk nok til, at
give konkluderende kliniske retningslinjer.
Formål: Formålet med denne systematiske litteraturopgave
er at undersøge og vurdere evidens, som belyser sikkerheden
ved fysisk træning samt effekt på fysisk funktion og livskvalitet hos patienter med left ventricular assist device i fase 2.
Metode: Der er gennemført en litteratursøgning i databasen
PUBMED. Efter en grundig gennemgang af litteraturen, er tre
RCT studier inkluderet i denne systematiske litteratur opgave.
Resultat: To studier viser en signifikant stigning i Vo2max i
interventionsgruppen. Et studie viser en signifikant forskel
mellem grupperne i målt Vo2max efter endt intervention.
Et studie viser, at interventionsgruppen har en tendens til at
større stigning i 6MWT. Der findes ingen signifikant forskel
individuelt i grupperne eller i sammenligningen af interventions- og kontrolgruppen. Et studie angiver en signifikant forskel
i interventionsgruppen fra baseline til posttest for den fysiske
score i SF36. Endvidere findes der ingen signifikant forskel i
selvvurderet helbred efter endt intervention i de tre studier.
Konklusion: Studierne konkluderede, at det er sikkert at gennemføre træning med denne patientgruppe, og at fysisk
træning ikke har negativ effekt på LVAD patienters fysiske
funktion og livskvalitet.
Perspektivering: På baggrund af dette studies resultater vil
det være relevant at søsætte et RCT studie. Studiets formål
skulle være at undersøge sikkerheden og effekten af kombineret konditions- og styrketræning til patienter med LVAD
på deres fysiske funktion og livskvalitet. Et sådan studie bør
laves som et multi-center projekt i Norden.
Has progressive resistance strength training
as additional training any effect measured
on functional outcomes in older hospitalised
patients? A randomised, controlled and singleblinded trial
Sigrid Tibæk, CW Andersen, SF Pedersen, KS Rudolf
Glostrup Hospital, Department of Physio- and Occupational
Therapy, Glostrup, Denmark
Introduction and Objective: To evaluate the effect of progressive resistance strength training (PRT) as additional training
on functional outcomes in older hospitalised patients.
Methods: In a randomised, controlled and single-blinded trial
71 patients were successive included and randomised either
to the Treatment Group (TG)(n=36) or the Control Group (CG)
(n=35). Fifteen subjects dropped-out; leaving 56 subjects,
mean age 79 (SD 7) years. Subjects in the TG were treated
with PRT in groups as additional training to usual care. PRT
was performed by 3 sets of 12-15 repetitions, intensity 6070% of one repetition maximum, frequency 4 sessions/week.
The effect was evaluated by Timed Up & Go, 30-s Chair-Stand
test, 10-m walk test, 3 tasks (transfer, walking and stairs) of
Barthel Index (BI).
Results: Significant improvement in 10-m walk test (p<0.01)
and BI (walking) (p=0.01) were demonstrated within TG but
not in CG. No significant difference was found between groups
except for BI (stairs) (p=0.05). The analysis by mixed effects
model showed that TG improved more than CG in all outcome
variables.
Conclusion: The results indicate that additional PRT may have
effect compare to usual care in older hospitalised patients,
but no statistical significant effect measured on functional
outcomes were demonstrated.
Hoptest af knæraske børn
Pernille Guldager Knudsen, S Warming
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, Fysio- og Ergoterapiafdelingen, København NV, Danmark
Baggrund: Siden 2011 har Bispebjerg Hospital og Århus Universitets Hospital haft landdelsfunktion for børn med korsbåndsskader. Børnene bliver fulgt fra evt. operation og indtil de bliver
18 år. En del af funktionsvurderingen børn med insufficiente
korsbånd indebærer forskellige hoptests. Der sparsom viden
om hvor langt/hurtigt knæraske børn i forskellige aldre udfører disse hoptests, hvorfor vi ønsker et referencemateriale
af knæraske børn. Dette for at opnå viden om den tilbudte
genoptræning samt korsbåndsinsufficiente børns nuværende
og fremtidige knæfunktion.
Formål: At få et normalmateriale over hvor langt/hurtigt
knæraske børn hopper i en standardiseret hoptest bestående
af 4 forskellige hop.
Metode: Testen består af 4 typer hop på en 6 meter lang og
15 cm bred linje. Testen er første gang beskrevet af Noyes et
al. 1991. Hoppene gennemføres for de korsbåndsinsufficiente
børn først på rask side og derefter på afficeret side. Der er et
prøveforsøg og to resultatforsøg, hvoraf det bedste benyttes. 1) et ben hop 2) 6 meter hop på tid 3) tre hop på et ben 4)
cross-over hop. Referencemateriale bliver gennemført som
bachelorprojekter af studerende fra Professionshøjskolerne
blandt skolebørn i forskellige alderstrin. Børnene bliver efter
aftale med lærer og forældrenes samtykke testet på deres
respektive skoler.
Resultater: De foreløbige resultater er baseret på 237 knæraske
børn i alderen 9 til 11 år. Fordelingen af piger (P) og drenge (D)
i de respektive aldersgrupper er 76 niårige (60,5% P og 39,5%
D), 79 tiårige (44% P og 56% D) og 82 elleveårige (54% P og
46% D). Resultater af hoptestene for de tre aldersgrupper
uanset køn er: single hop (mean 91,1cm; SD 35,9 cm), 6 meter
på tid (mean 2,7 sek; SD 0,5 sek), triple hop (mean296,0 cm;
SD 58,6 cm) og cross-over hop (mean 237,2 cm; SD 58,4 cm).
Reference:
Noyes FR, Barber SD, Mangine RE. Abnormal lower limb symmetry determined by function hop tests after anterior cruciate
ligament rupture. Am J Sports Med 1991 Sep;19(5):513-8.
Implementering af model for systematisk
kompetenceudvikling
Helle Østergaard
Aarhus Universitetshospital, Fysioterapi-og Ergoterapiafdelingen, Aarhus, Danmark
Baggrund: Siden 90’erne har ideen om Model for systematisk
kompetenceudvikling på hospitalerne i Aarhus været undervejs.
Den omfattende implementeringsproces tager form både på
afdelingsniveau og på organisatorisk niveau, hvor modellen
fra 2014 omfatter knap 10.000 fusionerede ansatte.
Model for systematisk kompetenceudvikling skal understøtte Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingens fokus på de
kompetencer, der er væsentlige for at udføre aktuelle og
fremtidige opgaver med den bedste faglige kvalitet. Afdelingen
har en lokal implementeringsplan, hvor engagerede ledere og
nøglepersoner samt udviklings- og modningsprocesser præger
implementeringen.
• Formål med implementering af Model for systematisk kompetenceudvikling:
• Tydeliggøre at udvikling af fysioterapeuters kompetencer
tager udgangspunkt i brugernes behov samt organisationens
og det omgivende samfunds krav
• Afdække Fysioterapeuters kompetencer i forbindelse med
MUS indenfor følgende fire dimensioner: Social kompetence,
Faglig kompetence, Læringskompetence, Organisatorisk
kompetence
• Skabe overblik over hvordan ressourcer anvendes, tydeliggøre
organisationens forventninger samt skabe gode udviklingsmuligheder for afdelingens medarbejdere
Anvendte metoder:
• Planlægning af implementeringsprocessen herunder afholdelse af møder med HR, afdelingens ledere samt deltagelse
på leder- og medarbejdermøde (LMU)
• Afdækning af brugernes behov ved hjælp af litteratur, rapporter, avisartikler m.m.
• Udarbejdelse af faglig kompetencebeskrivelse for fysioterapeut, ergoterapeut, sekretær, social og sundhedsassistent
• Information på afdelingsmøder
• Oplæg via Roadshow i afdelingens syv specialegrupper
• Workshop i speciale teams med udarbejdelse af faglige
indstik eller leder Interview af teammedlemmer med henblik
på udarbejdelse af faglige indstik
• Stop – op ledermøder herunder sparring og coaching af ledere
samt afdækning af udfordringer i implementeringsprocessen
Resultater:
• Udarbejdede faglig kompetencebeskrivelse for fysioterapeut,
ergoterapeut, sekretær, social- og sundhedsassistent
• Udarbejdede indstik fra alle de specialer og områder, som
fysioterapeuter arbejder indenfor på hospitalet
• Gennemført medarbejderudviklingssamtaler pr. 31.12.2014
efter Model for systematisk kompetenceudvikling
• Afdækning af afdelingens kompetencer, primo 2015
Konklusion: Udarbejdes primo 2015 indeholdende strategi
på baggrund af afdækning af kompetencer samt fremtidige
læringspunkter om implementeringsprocessen
Nøgleord: Implementeringsproces, brugerbehov, MUS, ejerskab, lokal tilpasning
Referencer:
1. Model for systematisk kompetenceudvikling – på Aarhus Universitetshospital (2013). Aarhus Universitetshospital
2. Sørlie M., Ogden T., Solholm R., Olseth A.R. Implemanteringskvalitet – om å få tiltak til å virke: En oversikt. Tidsskrift for
norsk psykologforening 2010.47.315-321
brugte slynger til at eliminere den ikke-afficerede arm/hånd.
Træningen var baseret på modificeret task-oriented-repetivitetraining direkte relateret til barnets eget mål. Vi vægtede
meningsfulde og motiverende aktiviteter.
Supplementært til den traditionelle CIMT-træning arbejdedes der med fokus på styrkelse af børnenes kropsskema.
Resultater: Det blev tydeligt, at børnene behøvede tydelig
struktur og at det var grænseoverskridende for dem at have
den ikke-afficerede arm elimineret. Vi erfarede, at taktil/kinestetisk perception og mindfullness var vigtige faktorer i fht
at replacere den hemiparetiske arm på barnets kropsskema.
Vi så forbedringer i kraft, hastighed, ROM og af barnets eget
mål.
Postersession O, Fredag 14.20-14.50, Lokale 7-8
Konklusion: Det har vist sig muligt at implementere CIMT til
børn på RHN i en modificeret grad med stort fokus på neuropædagogisk tilgang via en undersøgende og eksperimenterende
tilgang i implementeringsprocessen.
Postersession D, Torsdag 13.50-14.20, Lokale 6
Implementering af modificeret CIMT
(constrained-induced-movement-therapy) til
børn med erhvervet hjerneskade
Christina Jepsen, A Thulin
Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter; Klinik for Børn og Unge, Hammel, Danmark
Baggrund: Klinik for børn og unge, RHN, er et højtspecialiseret
rehabiliteringshospital, som behandler patienter med moderat
til svær hjerneskade. I MTV-rapporten fra 2011 påpegedes
evidens for Constrained-Induced-Movement-Therapy (CIMT)
til børn med hemiparese. Ud fra dette besluttedes at implementere CIMT.
Formål: Målet var at indsamle erfaring med modificeret
CIMT-intervention til børn med hemiparese efter erhvervet
hjerneskade. Erfaringerne dannede basis for klinikkens videre
CIMT-program.
Metoder: Relevant litteratur, studiebesøg til St. Maartenskliniek i Nijmegen, Holland samt CIMT-forløb for voksne på
RHN dannede baggrund for udvælgelse af analyse- og måleredskaber, udvælgelse af specifik tilgang ifht intensitet samt
måder at eliminere den ikke-afficerede arm. Vi forventede, at
det var vigtigt med specialpædagogisk tilgang pga børnenes
kognitive udfordringer og denne blev tilrettelagt ud fra vores
erfaringer fra vanlig praksis.
Det første CIMT-forløb bestod af to ugers træning, 6 timer
dagligt efterfulgt af en uges opfølgning efter ½ år, 4½ times
træning dagligt. Børnene blev testet ved starten af forløbet,
ved afslutningen og ved 3 mdrs kontrol med COPM, Box &
Blocks, ULE, bevægelighed samt video af barnets eget mål. Vi
Implementering af struktureret
mobiliseringsprotokol på intensive afdelinger
- et tværfagligt kvalitetsudviklings- og
samarbejdsprojekt
BH Christensen(1), K Kaasby(2), C Daugbjerg(3), Annette Fjerbæk(1)
(1) Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital, Danmark
(2) Klinik Anæstesi, Aalborg Universitetshospital, Danmark
(3) Neuro- Orto- Traume Intensivt Afsnit, Aalborg Universitetshospital, Danmark
Baggrund: Patienter indlagt på intensive afdelinger har traditionelt været immobiliserede med komplikationer som
dekonditionering, reduceret muskelmasse, reduceret fysisk
formåen og nedsat livskvalitet til følge. Følgerne kan være
forlænget ophold på intensiv afdeling og vanskeliggørelse
af senere rehabilitering. Studier viser, at målrettet mobilisering nedbringer antallet af liggedage på intensiv afdeling og
patientens samlede indlæggelse samt forbedrer patientens
funktionelle og kognitive outcome (1,2).
Formål: Indenfor de eksisterende økonomiske rammer at
sætte fokus på mobilisering af patienterne på Hjerte- LungeIntensivt Afsnit (TIA) og Neuro- Orto- Traume Intensivt Afsnit
(NOTIA) Aalborg Universitetshospital ved at implementere en
standardiseret og struktureret mobiliseringsprotokol. Formålet
er derudover, at mobiliseringsprotokollen er et tværfagligt
redskab, der bidrager til, at alle faggruppers kompetencer
udnyttes optimalt, og patienterne vurderes af fysioterapeut
så tidligt som muligt.
Metodebeskrivelse: Mobiliseringsprotokollen blev implementeret på TIA og baseret på erfaringer og materiale herfra, blev
der efterfølgende implementeret en lignende protokol på
NOTIA. Der blev udarbejdet et flowdiagram med in- og eksklusionskriterier for patienterne. Patienterne blev dagligt vurderet
med henblik på mobiliseringsevne ud fra stadieinddelingsskema
med tilhørende mobiliseringsplan. Sygeplejersker og fysioterapeuter noterede dagligt patientens mobiliseringsgruppe, og
hvorvidt de tilhørende mobiliseringer var udført. Tidspunkt
for kontakt til fysioterapeut blev registreret og sammenholdt
med tidspunktet for kontakten inden mobiliseringsprojektet
blev påbegyndt. Dataindsamlingen slutter december 2014.
Evaluering: Mobiliseringsprotokol med tilhørende stadieinddeling og mobiliseringsplaner er indført på de nævnte intensive
afsnit. Resultaterne er forsat under opgørelse, men tyder
på, at alle patienter mobiliseres i dagvagterne, mens implementeringen har været en større udfordring i aftenvagterne.
Ligeledes giver faggrupperne udtryk for tættere samarbejde
og øget mobilisering af patienterne.
Konklusion og perspektivering: Materiale er udarbejdet og
anvendes dagligt. Resultater tyder på, at en systematisk
tilgang øger graden af mobilisering på TIA og NOTIA med
uændrede personaleressourcer. Mobiliseringsprojektet bør
implementeres på de øvrige intensive afdelinger på Aalborg
Universitetshospital.
Nøgleord: tidlig mobilisering, intensive patienter, implementering, standardisering
Referencer:
1. Li Z, Peng X, Zhu B, Zhang Y, Xi X. Active mobilization for mechanically ventilated patients: A systematic review. Archives
of Physial Medicine and Rehabilitation 2013; 94:551-61
2. Kocan MJ, Lietz H. Special Considerations for Mobilizing Patients in the Neurointensive Care Unit. Critical Care Nursing
2013; 36:50-55.
Inddrager vi patienterne i målsætningen i den
indledende vurdering
Line Rokkedal, S Lentz, B Knudsen, F Persson, J Jenlar
Hvidovre Hospital, Danmark
Baggrund: Med et sundhedsvæsen, der i højere grad forventer at patienterne tager ansvar for eget liv, stiger kravet
til de sundhedsfaglige medarbejdere om medinddragelse af
patienterne. Dette for at øge indflydelsen på eget liv bedst
mulig. Hvordan inddrager terapeuterne patienterne i forhold
til at sætte mål for deres behandling/træning?
Det, at patienten føler at have kontrol over eget liv, er en
del af Patient Empowerment . Heri indgår at kommunikere og
inddrage patienten ud fra deres behov. Vi ved reelt ikke, om
patienterne føler sig inddraget i forhold til at sætte mål for
deres træning ved første møde med terapeuten.
Formål: Afdække om vi inddrager patienterne i forhold til at
sætte mål for den fysioterapeutiske behandling i den indledende vurdering.
Metode og materiale: Semistruktureret interview med deltagelse børn/ forældre, medicinske og ortopædkirurgiske
patienter. Terapeuterne forestod interviewene hvoraf den
ene interviewede og den anden skrev referat. Interviewet
blev optaget via IPad.
Behandlende terapeut blev interviewet kort om deres
oplevelse af patienten. Indledende notat gennemlæst mhp
målsætning og af hvem?
Efterfølgende blev udsagn samlet og opdelt i emner. Ud
fra en fænomenologisk tilgang blev meningsbærende enheder
kodet og kondenseret til endelige temaer.
Resultater: I interviewene deltog 10 patienter, indlagte og ambulante fra ortopædkirurgisk, medicinsk- og børneafdelinger.
Der fremkom 3 temaer ud fra interviewene: 1) Terapeuterne
spørger ikke patienterne om deres mål i den indledende vurdering 2) Patienterne synes det er ok, at der ikke snakkes om
mål i den indledende vurdering. 3) Patienterne oplever en god
kommunikation med terapeuterne
Reference
Region Hovedstaden. Patient Empowerment i Region Hovedstaden 2012. Koncern, Udvikling, Kvalitet. 2012:
http://regi-intranet.regionh.dk/NR/rdonlyres/8B7AB9DB-8AE14CA7-920B-070E1BF44917/0/Patient_empowerment_RegionH.
pdf
Postersession K, Fredag 14.20-14.50, Sal Jylland
Indfrielse af patientens forventninger: En
postkortundersøgelse i Rygklinikken på
Roskilde og Køge Sygehus
Jeppe Kruse, B Agergaard, C Olsen, S Stigsgaard
Køge Sygehus, Reumatologisk Afdeling, Køge, Danmark
Baggrund/introduktion: Baggrunden var, at der i 2012 blev
indført et nyt tværfagligt og tværsektorielt forløbsprogram
for patienter med rygsmerter, gældende i Region Sjælland.
Formål: Formålet var at undersøge, hvor mange patienter,
der fik indfriet deres forventninger til forløbet i Rygklinikken
på Roskilde eller Køge sygehus.
Metodebeskrivelse: Afdelingen udarbejdede postkort, som
blev udleveret ved sidste og afsluttende møde med fysioterapeuten. Patienterne blev bedt om at udfylde det, inden de
forlod afdelingen. De skulle besvare, om de fik indfriet deres
forventninger, og kunne skrive kommentarer. Postkortene
blev uddelt i perioden 21.10.2013 til 20.12.2013.
Evaluering: 28% af patienterne besvarede postkortet. 66%
var kvinder, og 29% var mænd. Alder, median(range), var 49
år (29-82 år). 95% af patienter angav, at deres forventninger
til forløbet blev indfriet. Patienterne angav, at de havde fået
professionel, kompetent og saglig behandling, og at de havde
fået god instruktion i øvelser. De angav ligeledes, at de havde
fået meget ud af samtalerne, herunder angav en patient,
at: ”der bliver talt og forklaret, så man kan forstå, hvad der
bliver sagt”.
Patienter (5%), som ikke fik indfriet deres forventninger
havde en forventning om medicinafprøvning. Nogle patienter
ønskede hurtigere tilbagemelding på prøvesvar enten per
telefon eller mail.
Inkontinensindsatsen – fri for bleer
Charlotte Meiner Kam
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune,
Danmark
Baggrund/Introduktion: Inkontinens kan påvirke livskvaliteten, og er en barriere for at kunne leve et aktivt og socialt
liv. Undersøgelser har vist, at inkontinens i mange tilfælde
kan afhjælpes ved træning af bækkenbundsmuskulaturen.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune
ønskede at adressere den stigende inkontinensproblematik i
kommunen. Det resulterede i indsatsen Fri for bleer, der blev
iværksat i 2012 til hjemmeboende borgere over 65 år med
en inkontinensproblematik. Der blev etableret to inkontinensklinikker og allokeret penge til en pilotfase, som løb fra
marts 2012 til januar 2013. Erfaringer opnået i den første fase
medførte, at pilotfasen blev forlænget til udgangen af 2014.
Formål:
Projektet havde tre målsætninger:
• Forbedring af borgeres mulighed for at kunne leve et aktivt
og socialt liv ved at gøre dem helt eller delvist uafhængige
af ble som hjælpemiddel.
• Forøgelse af livskvaliteten for den enkelte gennem en forbedret helbredsmæssig situation.
• 50 % af borgere skulle profitere af genoptræningen.
Materiale og metodebeskrivelse: Antal deltagere og aktiviteter blev registreret løbende i projektperioden. Frem til
udgangen af 2013 blev deltagende borgere bedt om at udfylde
et spørgeskema ved begyndelse og afslutning på deres forløb
samt efter en tremåneders opfølgningsperiode. Borgerne fik
ved opstart og afslutning i forløbet foretaget en fysiologisk
test af bækkenbundens styrke.
Konklusion og perspektivering: På baggrund af undersøgelsen,
har rygterapeuterne fået 1 time ugentligt til telefonisk kontakt
med patienterne, hvor dette vurderes hensigtsmæssigt. Dette
vil blive evalueret i efteråret 2014. Der arbejdes på at lave et
dagskursus i farmakologi for fysioterapeuter ansat i Rygklinikker i Region Sjælland mhp. at blive bedre rustet til rådgivning
om medicinering. Dette forventes gennemført efteråret 2014.
Ydermere er Metropol i København kontaktet mhp. at udarbejde et diplommodul på 5 ECTS point i farmakologi for alle
fysioterapeuter, der har en diagnosticerende funktion. Der
gennemføres en ny postkortundersøgelse i efteråret 2014.
Resultater: Analysen inkluderede 84 borgere med en gennemsnitsalder på 77 år, der alle havde udfyldt de tre spørgeskemaer. Deres kønsmæssige fordeling var 73 procent
kvinder og 27 procent mænd. Analysen viste en positiv udvikling i forhold til projektets tre målsætninger. 74 % af de
deltagende borgere angav ved opfølgning at have fået øget
helbredsmæssig livskvalitet som følge af at have deltaget i
projektet. To ud af tre borgere har haft positivt udbytte af
at deltage i indsatsen.
Der blev målt en forbedring i styrke for over 50% af borgerne, mens der ingen tilfælde var af nedsat muskelkraft.
Nøgleord: Rygpatienter, brugerundersøgelse, rygklinik
Konklusion: Resultaterne understreger, at projektet har
givet borgerne mulighed for at føre et aktivt og socialt liv,
også efter endt forløb, da deres inkontinens blev helt eller
delvist afhjulpet. Deltagelse i projektet har i de fleste tilfælde
resulteret i en øget helbredsmæssig livskvalitet. Projektet
opnåede sit mål om, at mindst 50 % af de deltagende borgere profiterede af indsatsen, fordi deres inkontinensgener
blev formindsket. Ved opfølgning havde projektet ikke nået
sit mål om, at borgerne blev helt eller delvist uafhængige af
ble som hjælpemiddel.
vements exceeding the 95% CI of the difference, for nearly
half of the patients.
Conclusion: Based on this study, we find that the 6MC is easy
to implement. Data indicate a possible minor learning effect.
The study shows, that it is possible to follow both collective
and individual outcome changes with the 6MC. We find that
it is necessary to address the relation between VO2 max test
and 6MC test.
Keywords: 6MC, cardiac rehabilitation, outcome measures
Is the 6-minute cycle test useful in a cardiac
rehabilitation programme?
Pernille Villumsen(1), D Van Lelieveld(1), S Møller(2)
(1) Næstved-Slagelse-Ringsted Sygehus, Næstved, Danmark
(2) Danish Breast Cancer Group, Rigshospitalet. København,
Danmark
Introduction: Many cardiac patients are medicated with betablockers. This implies that the normal linear relationship
between workload and heart rate response do not exist. Most
common submaximal tests are based on a linear relationship
between workload and heart rate response. This must be
taken in to account when physiotherapists wish to measure
outcome changes for patients in cardiac rehabilitation (CR)
programmes. We found that the 6-minute cycle test could
be an alternative test suitable to this purpose.
Objective: Determine repeatability of the 6-minute cycle test
(6MC), and usability of the 6MC as a measure of outcome
changes in a CR programme.
Methods: Subjects were 49 patients with PCI, aged 43-68
years, participating in a phase II CR programme.
Repeatability: Each patient performed a 6MC test and retest
on two separate days.
Outcome part: 36 patients performed the 6MC test after 8
and 12 weeks of exercise and again 1 month after completing
the CR-programme (= follow up). These results were compared
to baseline measures.
Results:
Repeatability: Mean values for test and retest are close (2,84
and 2,89 km.) with a minor difference of 0,05 km. and the
confidence interval is [- 0,28 to 0,38]. The difference is barely
significant (p = 0,044). CV is 4,2%.
Outcome part: We found significant difference between baseline measures and 8 weeks of exercise (p < 0.001). Beside
the group-based changes, data also revealed individual impro-
“It has to make sense.” A critical discourse
analysis of the attitudes of occupational
therapists and physiotherapists towards the
systematic use of outcome measurement
Tonny Jæger Pedersen(1), H KaaeKristensen(2)
(1) OUH Svendborg Sygehus. Danmark
(2) OUH Odense Universitetshospital, Danmark
Introduction: The purpose is to investigate discourses in
relation to the implementation of outcome measurement,
with the aim of increasing research-based knowledge of rehabilitation practice.
Methods: The method is a critical discourse analysis of texts in
professional journals written by trendsetters among occupational therapists and physiotherapists, along with transcriptions
of reflections that emerged in three focus groups in local
rehabilitation settings.
Results: The results show that, even though trendsetters
express positive attitudes towards outcome measurement,
occupational therapists and physiotherapists in local settings
have professional reservations when it comes to its implementation. They are caught in a dilemma between taking a
holistic approach and performing standardized practice. It is
vital that outcome measurement is meaningful to the individual
therapist and that they do not feel that the implementation
undermines their professionalism.
Conclusion: To conclude, if its use is to be increased, reflections
are needed on how outcome measurement can be made meaningful. To promote these reflections, it is essential to focus
on how new ideas and proposals are handled in local settings.
Kinesio Textape til behandling af lymfødem –
et pilotstudie
Kollegial mentorordning - et relevant tilbud til
den nyansatte
Ramona Delius, D Melgaard
Sygehus Vendsyssel, Hjørring, Danmark
Line Schiellerup, S Lentz, J Christensen
Amager og Hvidovre Hospitaler, Region Hovedstaden, Hvidovre, Danmark
Baggrund: Sekundær lymfødem er en kendt senfølge ved
behandling af brystkræft. Studier viser at op til 60 % af de
kvinder, der er opererede for brystkræft udvikler lymfødem.
Lymfødem kan medføre nedsat funktionsevne, deformitet,
øget risiko for infektioner i huden samt psykisk påvirkning. I
Danmark bliver patienterne typisk bandageret dagligt i en 4-6
ugers periode, men der er svag evidens for denne behandling.
Bandagering har stor indflydelse på patienternes hverdag og
oftest er de ikke i stand til at passe deres arbejde. Der er få
og små studier, der har afprøvet effekten af Kinesio Textape
til patienter med lymfødem.
Baggrund: Mentorordningen blev etableret som et pilotprojekt
ud fra ønsket om at forbedre introduktionen.
2 mdr. samtaler med nyansatte viste, at jobstart på et
stort akuthospital kan være en stor mundfuld, og at stigende
kompleksitet, kortere tid til vurdering og sikring af relevant
behandlingstilbud er en stor udfordring for nyansatte.
Gappet mellem uddannelse og virkelighed er blevet større,
transfer af viden den første tid på arbejdspladsen er blevet
vanskeligere (aftagerundersøgelse UC Metropol 2012).
Trivsel- og APV måling i afdelingen viste et stort oplevet
arbejdspres og en høj score på følelsesmæssig belastning.
Mavefornemmelsen og et indledende fokusgruppeinterview
blandt nyansatte fastlagde retningen for en kollegial mentorordning, som var blevet efterspurgt gennem længere tid.
Formål: At afprøve effekten af Kinesio Textape behandling
til patienter med lymfødem efter brystcancer. Metoder: Et
enkel blindet randomiseret kontrolleret studie, der inkluderede 10 patienter med lymfødem efter brystkræft. Studiet
blev gennemført i perioden 1. januar 2012 til 1. april 2013 på
Sygehus Vendsyssel, Hjørring og behandlingerne blev udført
af erfarne lymfødemterapeuter. Patienterne blev randomiseret til behandling med tape eller bandage. Alle inkluderede
patienter fik lymfedrænage øvelser og blev vejledt i hudpleje.
Patienterne i interventionsgruppen fik behandling med tape
to gange om ugen, mens patienter i kontrol-gruppen blev
bandageret fem gange om ugen. Der blev målt på omfang
af lymfødem, patienternes livskvalitet, omkostning ved behandling og fysioterapeuternes arbejdsmiljø.
Resultater: De to grupper var sammenlignelige med hensyn
til alder, køn, diagnose, BMI, rygning, fysisk aktivitet samt om
de var erhvervsaktive. I forhold til reduktion af lymfødem var
der en svagt bedre effekt af behandling med tape. I forhold
til patienternes livskvalitet, omkostning ved behandling og
fysioterapeuternes arbejdsmiljø var der en markant bedre
effekt af behandling med tape.
Formål: udvikle, afprøve og evaluere en model for mentorordning for nyansatte fysio- og ergoterapeuter på Hvidovre
Hospital; undersøge om den nyansatte terapeut, med udgangspunkt i en kollegial mentorordning, oplever sig bedre
rustet til at agere på akuthospital; mindske gappet imellem
uddannelse og arbejdsliv for nyuddannede.
Metodebeskrivelse: Kvalitative og kvantitative metoder. Fokusgruppe interview med mentore, spørgeskemaundersøgelse
med kommentarfelt til de deltagende nyansatte.
Evaluering: Undersøgelsen viste, at mentorordningen som
metode er god. De nyansatte oplevede at ordningen hjalp
dem som nye i organisationen. Mentorordningen tager hånd
om den følelsesmæssige belastning, det ofte er at starte som
ny, og klargør, hvor hjælp kan hentes. Projektet har desuden
genereret en række erfaringer i relation til organisering, som
skal indtænkes i en fremtidig model.
Nøgleord: Lymfødem, Kinesio Textape, bandage, brystkræft.
Konklusion: En kollegial mentorordning kan bidrage til at lette
og bedre indkøringen af nyansatte fysio- og ergoterapeuter
i afdelingen for Fysio- og Ergoterapi på Hvidovre Hospital.
Perspektivering: Da mentorordningen kræver personaleressourcer forudsætter en ændring fra pilot til drift, at ordningen
drøftes i samarbejdsudvalg og følges op af en ledelsesmæssig
beslutning.
Nøgleord: Arbejdsmiljø, Introduktion, mentorordning
Konklusion: Antallet af patienter er for lille til, at der kan
konkluderes på studiet, men resultaterne tyder på en god
effekt af behandling med tape til patienter med lymfødem
efter brystkræft. Der bør forskes yderligere på området.
”Kom op”. Effekt af patientfortællinger
på præoperativ nervøsitet samt brug af
webbaseret og animeret information i
træningsvejledning. Et pilotprojekt
Perspektivering: Undersøgelsen ift. formål 1 tyder på, at
patientfortællingerne med fordel kunne være en del af platformen i fremtiden.
Undersøgelsen ift. formål 2 tyder på, at det er relevant, at
platformen fortsat tilbydes denne patientkategori.
Anne Grøndahl Poulsen(1), J Trøstrup(1), MLF Farstad(2), LB
Jørgensen(1), LR Mikkelsen(1)
(1) Regionshospitalet Silkeborg, Center For Planlagt Kirurgi,
Silkeborg, Danmark
(2) Århus Universitetshospital, Danmark
Litteraturliste:
Leiner M, Handal G, Williams D. Patient communication: a multidisciplinary approach using animated cartoons. Health Education
Research. Theory & Practice 2004; 19 (5): 591-595.
Baggrund: Dette pilotprojekt er en del af det tværsektorielle,
EU finansierede projekt ”Kom Op”. Projektets formål er at undersøge og teste nye kommunikationsmetoder til at forbedre
og effektivisere genoptræningsforløb.
Animeret og webbaseret information kan ved en edukativ
effekt reducere præoperativ nervøsitet hos elektive kirurgiske
patienter (Leiner 2004). Lignende effekt er påvist ved brug af
video-information (Alrø & Dirckinck-Holmfeld, 2001).
Pilotprojektet funderes bl.a. på en webbaseret informationsplatform til knæ- og hoftealloplastikopererede kaldet
”Mit forløb” –udviklet i samarbejde mellem Center for Planlagt
Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg og firmaet Visikon.
Formål:
1) At undersøge hvorvidt videooptagede patientfortællinger
har effekt på præoperativ nervøsitet hos knæalloplastikpatienter
2) At undersøge i hvor høj grad hoftealloplastikpatienter anvender en webbaseret og animeret træningsvejledning
Metode:
Ad formål 1): Intervention: Tre videofilmede patientfortællinger af 3-5minutter udarbejdet af filmselskabet Retrospect.
Patientfortællingerne blev vist til to patienter, der afventende informationsmøde og knæalloplastikoperation. De var
forud orienteret i vanligt informationsmateriale og blev efterfølgende interviewet vha. en semistruktureret interviewguide.
Ad formål 2): Intervention: Træningsvejledning indeholdende
3D animerede øvelser med verbal instruktion. Platformen
indeholder også en træningsdagbog.
127 patienter fik tilsendt spørgsmål udviklet til formålet.
Spørgsmålene blev inkluderet i et eksisterende spørgeskema.
Konklusion/Evaluering:
Ad formål 1): Begge informanter angav, at filmene var med til
at øge deres tryghed ifm. det forestående operationsforløb.
To informanter er dog et sparsomt grundlag for konklusioner.
Ad formål 2): Platform med træningsvejledning og træningsdagbog blev anvendt. 58% (74/127) havde anvendt platformen,
ud af disse havde 77% (57/74) anvendt træningsvejledningen
og 34% (25/74) træningsdagbogen.
Kommunalt netværk for
udviklingsfysioterapeuter i Østdanmark
Jan Arnholtz Overgaard(1,2), H Hansen(3), RK Krawcyk(4)
(1) Team Træning, Decentral Enhed for Rehabilitering, Lolland
Kommune, Maribo, Danmark
(2) Physical Medicine and Rehabilitation Research - Copenhagen (PMR-C), Danmark
(3) Forebyggelsescenter Østerbro, Københavns Kommune,
Danmark
(4) Ergo- og Fysioterapiafsnittet, Medicinsk Afdeling O, Herlev
Hospital, København, Danmark
Baggrund/Introduktion: Kommunalreformen i 2007 ændrede
på organiseringen af den fysioterapeutiske genoptræning, og
flyttede meget af den fra regionen til kommunen. I de følgende
år har kommunerne opkvalificeret, udviklet og implementeret nye fysioterapeutiske tiltag, hvoraf flere kommuner har
ansat udviklingsfysioterapeuter til at facilitere og fremme
implementeringen af de nye tiltag. Trods nye tiltag og faglig
reorganisering, konstateres der fortsat stor variation i, hvordan
og hvilke fysioterapeutiske interventioner som tilbydes i de
respektive kommuner.
For at højne den faglige kvalitet og kvalitetssikre den fysioterapeutiske intervention, som borgerne modtager, ønskes
der etableret et fagligt netværk for udviklingsfysioterapeuter
i kommunalt regi i Østdanmark.
Formål: At danne et kommunalt netværk for udviklingsfysioterapeuter på tværs af fysioterapeutiske specialer for kommunerne i Østdanmark.
Metodebeskrivelse: Netværket er dannet af tre udviklingsfysioterapeuter, med ønsket om at få kommunerne repræsenteret i klinisk forskning. Yderligere ønskes en vidensdeling
med andre udviklingsfysioterapeuter for, at højne kvaliteten
af genoptræningen i kommunalt regi. Der er udarbejdet et
kommissorium, som er sendt til relevante kommunale samarbejdspartnere i Region Sjælland/Hovedstaden. Endvidere
har netværket indgået et samarbejde med Dansk Selskab for
Fysioterapi og Danske Fysioterapeuter, som på sigt ønsker
dette netværk ekspanderet nationalt.
Evaluering: 50 kommunale genoptræningssteder i Østdanmark
har vist deres interesse, hvilket vidner om, at kommunerne er
begyndt at prioritere ansættelse af udviklingsfysioterapeuter,
som kan forestå forskning-, udviklings- og implementeringsstiltag.
Netværket afholder tre årlige møder med fokus på implementering af evidensbaseret praksis, herunder ensretning i
brug af målemetoder og facilitering af tværkommunale forskningsprojekter.
Konklusion og perspektivering: Netværket har mødt stor
interesse, både blandt ledere og udviklingsfysioterapeuter,
hvilket har bekræftet behovet for tiltaget. Med præsentationen af disse erfaringer er det forhåbningen, at andre udviklingsfysioterapeuter i landet vil blive inspireret og oprette
et lignende netværk.
Nøgleord: Evidensbaseret praksis, kommunal udviklingsfysioterapeut, netværk
Konditionstest og -træning i håndergometer
til indlagte ikke traumatisk benamputerede
patienter. Et pilotprojekt
Anni Østergaard Nielsen, BH Andersen
Hvidovre Hospital, Danmark
Baggrund: Patienter der benamputeres pga. insufficient blodkredsløb er ofte ældre og fysisk afkræftede. Patienternes
kondition antages derfor at være meget ringe. Konditionen
er styrende for væsentlige sundhedsparametre og fysisk
kapacitet. (1)
Formål: At undersøge om patienter, der benamputeres, kan
konditionstestes og konditionstrænes umiddelbart efter operationen.
Design: Prospektivt feasabilitystudie.
Materiale og Metode: Patienter, som fik foretaget femur
-, crus - eller knæexarticulations amputation med normal
armfunktion blev konsekutivt inkluderet i perioden november
2012 – maj 2013. Patienter med delirium, kognitiv dysfunktion
og dys reguleret hjertesygdom blev ekskluderet.
• Test og træning foregik vha. armergometer og pulsur.
• Test blev foretaget før og efter træningsperioden.
Test: Med en belastning på 21 Watt og intensitet på 70 RPM
måltes arbejdspulsen hvert minut i 6 minutter og det tilstræbtes at finde en steady State puls. Ved to på hinanden
ens målinger blev dette betragtet som steady State. Træning:
Patienterne trænede intervaltræning dagligt i samlet 10 minutter. Belastning 21 Watt / 70 RPM. Der tilstræbtes skiftevis1
minuts arbejde og 1 min. pause.
Træningsperioden: 2 uger med start i første uge postoperativt
Resultater: 8 ud af 38 patienter deltog. 3 kvinder og 5 mænd,
gennemsnitsalder og vægt på 66 år / 76 kg. Fulde datasæt på 2
patienter. Årsager til frafald var bl.a. delir, mors, reamputation
og udskrivelse. De 2 der gennemførte viste forbedring i steady
state puls på 5 % og 9 %.
Konklusion: Få indlagte amputationspatienter kan profitere
af hård konditionstræning.
Reference:
Socialministeriets ”Evidens om fysisk aktivitet og træning for
ældre ” 2002/08 s.8 og s.10
Livshistorie, symptomer og reaktioner støttende eller omstillende behandling?
Mie Frydenlund Feilberg
Psykiatrien i Region Midt, Klinik for PTSD og Transkulturel
Psykiatri, Aarhus, Danmark
Referencer:
Thornquist E. Klinik, kommunikation, information. 2. udgave.
Oslo: Hans Reitzels Forlag, 2009.
Butler D., Moseley L. Explain Pain. First Edition. Noigroup Publications, 2010.
Baggrund: Hvis et menneske er udsat for intentionel mishandling fra andre, kan det miste tilliden til mennesket. Vedvarende
smerte vil minde om traumet, og funktionsniveauet vil ofte
være påvirket af PTSD-symptomer interagerende med anden
psykisk lidelse og smerte.
Formål: At synliggøre betydningen af, at fysioterapeuten i
behandlingen af svært traumatiserede mennesker gør brug
af sin viden om patientens livshistorie, iagttagelser af de
kropslige reaktioner samt er i kontinuerlig dialog med patienten
under behandlingen mhp. at kunne tilrettelægge og justere
behandlingssituationen optimalt ud fra patientens tidligere
erfaringer, reaktioner på behandlingen og for at styrke patientens ressourcer fremadrettet.
Metodebeskrivelse: Der er foretaget analyse af undersøgelsesfund, vurdering og behandlingsproces i to behandlingsforløb
af hhv. støttende og mere omstillende karakter. Patienterne
er udvalgt, fordi der er karakteristika i undersøgelsesfund og
ressourcevurdering, der er typiske ved en hhv. svært belastet
patient, og en patient med flere ressourcer. Væsentlige temaer
som forskel på støttende og omstillende behandling, at undgå
behandlingen virker retraumatiserende, samt kompleksiteten
mellem PTSD, depression og langvarig smerte sammenholdes
med relevant teori og betydningen for klinisk praksis.
Resultater: Med baggrund i anamnese og helkropsundersøgelse kan patientens belastningsgrad vurderes. Med en sårbar
patient er det hensigtsmæssigt med konkrete og afgrænsede
tiltag. Forudsigelighed, opbygning og stabilisering af ressourcer
samt at støtte patientens kropslige forsvar vurderes gavnligt. Ved patienter, hvor der findes en større grad af indsigt
og evne til omstilling, kan der arbejdes med sammenhænge
mellem tidligere traume og nuværende symptomer og reaktioner. Ligeledes kan der arbejdes med nye bevægelses- og
reaktionsmønstre.
Konklusion: Hvad der virker støttende og omstillende afhænger af udformning og vægtlægning. Det er nødvendigt med
en høj grad af intersubjektivitet i den rehabiliterende proces.
Allostatisk opladning stemmer overens med kompleksiteten
i PTSD, depression og smerte. Fysioterapeutisk behandling
kan være et kvalificeret modspil til den destruktion, der er
foregået under mishandling eller tortur.
Nøgleord: Rehabilitering, kompleksitet, klinisk praksis
Minimal important change (MIC) af Shoulder
Pain and Disability Index (SPADI) ved patienter
med artroskopisk subakromiel dekompression
(ASD) henvist til kommunal genoptræning
Kamilla Stenberg Kastfelt(1), T Holm(1), CB Juhl(2)
(1) Roskilde Kommune, Sundhed og Omsorg, Træningsafsnittet, Roskilde, Danmark
(2) Forskningsenheden For Musculoskeletal Funktion og Fysioterapi. Syddansk Universitetet, Odense, Danmark og Ortopædkirurgisk Afdeling, Gentofte Hospital, Danmark
Baggrund: SPADI er et spørgeskema om selvrapporteret skuldersmerte og skulderfunktion. Der er høj correlation (r >=
0,70) mellem American Shoulder and Elbow Surgeons (ASES),
Disabilities of the Arm, Shoulder and Hand (DASH), Simple
Shoulder Test (SST) og SPADI. Der er god intern konsistens
af SPADI (Cronbachs a > 0,92) og moderat til høj test-retest
reliabilitet (ICC mellem 0,66 til 0,95) patienter med uspecifikke
skulder dysfunktioner, samt subacromielle skuldersmerter
(1,2,3). SPADI har en høj responsiveness efter behandling for
impingement (SRM = 1,08). Minimal detectable change (MDC)
er beregnet til 18 (3). Til patienter med rotatorcuff skade er
minimal clinically important change (MCIC) beregnet til 20 (4),
og minimal clinically important difference (MCID) til mellem
8-13 (3).
I 2012 blev SPADI oversat til dansk og MDC blev beregnet
til 19,4 på uspecifikke skulderpatienter henvist til et ortopædkirurgisk ambulatorium (5).
Formål: At vurdere SPADIs egnethed til at evaluere effekten
af kommunal genoptræning af ASD patienter ved at beregne
responsiveness og MIC af SPADI, samt vurdere den samstemmende validitet med DASH, blandt ASD patienter henvist til
kommunal genoptræning.
Metodebeskrivelse: Der inkluderes fortløbende 60 patienter
med ASD henvist til genoptræning i Roskilde Kommune. De
udfylder SPADI, og DASH ved baseline og efter 6 og 12 uger,
samt en vurdering af ændring i den fysiske funktion indenfor
følgende kategorier: fuldstændig helbredelse, meget forbedret, lidt forbedret, uforandret, lidt forværret, meget forværret, værre end nogensinde. Denne besvarelse anvendes som
referencestandard, og MIC beregnes som den optimale ROC
cut-off point dvs. hvor summen af falsk positive og falsk
negative er mindst. Responsiveness beregnes som ændring i
SPADI divideret med standarddeviationen (SD) på ændringen
af SPADI. Den samstemmende validitet vurderes ud fra korrelationen mellem SPADI og DASH.
Resultater: Inklusion er endnu ikke afsluttet, men de endelige
resultater vil formentlig kunne præsenteres på Fagkongressen 2015.
Keywords: SPADI, Minimal important change (MIC), responsiveness, artroskopisk subacromiel dekompression (ASD),
kommunal genoptræning.
Referencer:
1. MacDermid JC, Solomon P, Prkachin K. The Shoulder Pain and
Disability Index demonstrate factor, construct and longitudinal
validity. BioMed Central Musculoskeletal Disorders 2006 7:14.
2. Engebretsen K, et al. Determinants of the . The Shoulder Pain
and Disability Index in patients with subacromial shoulder pain.
Journal rehabilitation medicine 2010;42:499-505
3. Roy J-S, MacDermid JC, Woodhouse LJ. Measuring Shoulder
Function: A Systematic Review of Four Questionnaires. Arthritis
& Rheumatism 2009. Vol 61, no. 5 pp 623-632.
4. Ekeberg OM, Bautz-Holter E, Keller A, Tveitå EK, Juel NE, Brox
JI. A questionnaire found disease-specific WORC index is not
more responsive than SPADI and OSS in rotator cuff disease.
Journal of Clinical Epidemiology 63 2010 pp 575-584
5. Christiansen DH, Andersen JH, Haahr JP. Cross-cultural adaption and measurement properties of the Danish version of the
Shoulder Pain and Disability Index. Clinical Rehabilitation 2012
27(4) pp 355-360
Motionsfællesskaber for borgere med KOL
Agnete Haarder, TL Reher, S Pedersen, T Knudsen
Fredericia Kommune, GenoptræningsCentret, Danmark
Baggrund: Det estimeres, at der i en kommune med 50.000
indbyggere, svarende til indbyggertallet i Fredericia Kommune,
er bosiddende 2.000 borgere med KOL. Dette tal er angiveligt
højere. Oplysninger fra Lungeforeningen indikerer, at 10 % har
KOL i svær grad og ca. 50 % har KOL i moderat grad.
Der er årligt tilknyttet ca. 60 borgere til det kommunale
genoptræningstilbud målrettet borgere med KOL.
Formål: At styrke borgere med KOL i at være fysisk aktive,
selvhjulpne og udnytte deres ressourcer gennem deltagelse
i motionsfællesskaber under temaet ”Fokus på ældres ressourcer”.
Anvendte metoder: I projektet er der blevet indrettet et
træningslokale. Træningslokalet udgør den fysiske platform
for forankringen af motionsfællesskabet. Træningslokalet er
placeret på et eksisterende aktivitetscenter.
Der er foretaget fokusgruppeinterview af deltagere og
tovholdere i motionsfællesskaberne.
Resultater: Der er etableret tre selvkørende motionsfællesskaber, hvor samtlige 37 deltagere fortsætter efter endt
projektperiode.
Projektet viser, at deltagerne støtter og motiverer hinanden
i at træne og udfordrer hinanden under træningen. Det er det
sociale fællesskab, der er motiverende for fysisk aktivitet.
Projektet har bevirket, at fysisk aktivitet er blevet forankret
i deltagernes hverdag.
Deltagerne oplever, at motionsfællesskabet har forbedret
deres fysiske funktionsevne på kropsniveau samt understøtter
dannelse af sociale netværk.
Fokusgruppeinterviewet viser, at deltagerne oplever, at
deres fysiske funktionsevne i projektperioden er blevet styrket.
Projektet er forankret, og er et blivende tilbud til borgere med
KOL i Fredericia Kommune.
Fysioterapeut tilknyttet rehabiliteringsindsatsen for borgere med KOL møder fremadrettet regelmæssigt op i forbindelse med træningsaktiviteterne i motionsfællesskabet.
Nakkesymptomer blandt en subgruppe af
patienter med vedvarende symptomer efter
commotio cerebri
Erhard Næss-Schmidt(1), I Ris(2), A Schröder(3), MT Møller(3),
JF Nielsen(1)
(1) Hammel Neurocenter - Universitetsklinik for Neurorehabilitering, Aarhus Universitet, Danmark
(2) Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Odense, Danmark
(3) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital, Danmark
Baggrund: Gruppen af patienter med commotio cerebri består af flere subgrupper. En af subgrupperne er patienter der
yderligere har nakkesymptomer. Det er ikke belyst hvor stor
denne gruppe med commotio cerebri og nakkesymptomer er.
Desuden vides ikke om gruppen med nakkesymptomer adskiller
sig fra gruppen med commotio cerebri uden nakkesymptomer
ift. post commotio symptomer (PCS), samt om der er forskel
i den cervikale muskulære stabilitet mellem disse to grupper.
Til patientrapporterede effektmål for PCS er tidligere anvendt
Rivermead Postconcussion Questionnaire (RPQ) og til måling
af nakkesmerter anvendes Visual Analoque Scale (VAS) fra 0
til 10. En valideret craniocervicofleksionstest (CCFT) har ligeledes været anvendt ved både commotio cerebri og whiplash
studier1,2 til vurdering af muskelfunktion af de anteriore
stabiliserende nakkemuskler. I et igangværende randomiseret
studie med patienter med commotio cerebri, anvendes RPQ,
VAS-skala samt CCFT. Det vurderes at ca. 15 % af patienter
med commotio cerebri i projektet oplever nakkesymptomer.
Formål: Undersøge forskelle på symptomer og nakkestabilitet mellem patienter med commotio cerebri med og uden
nakkesymptomer målt med RPQ, VAS og CCFT, tre måneder
efter traume.
Metodebeskrivelse: Tværsnitsstudie af 14 patienter med
nakkesymptomer samt 14 uden nakkesymptomer. Symptomer måles med RPQ samt VAS-skala på nakkesymptomer og
nakkens muskelstabilitet med CCFT.
Evaluering: Dette studie vil vise om en subgruppe med nakkesymptomer efter commotio cerebri adskiller sig fra en gruppe
uden nakkesymptomer, målt på PCS, VAS samt CCFT.
Konklusion og perspektivering: Dette studie kan bidrage med
viden til fremtidig undersøgelse af patienter med commotio
cerebri med nakkesymptomer.
Nøgleord: commotio cerebri, post commotio symptomer,
craniocervikalfleksionstest
Referencer:
1. Schneider, K. J. et al. Cervicovestibular rehabilitation in sportrelated concussion: a randomised controlled trial. Br. J. Sports
Med. 1294-1298 (2014). doi:10.1136/bjsports-2013-093267
2. Michaleff, Z. a et al. Comprehensive physiotherapy exercise
programme or advice for chronic whiplash (PROMISE): a pragmatic randomised controlled trial. Lancet 6736, (2014).
OE tests på kropsfunktionsniveau i
fysioterapeutens vurdering og behandling af
personer med apopleksi - et udviklingsarbejde
Camilla Kiær(1), KH Arentsen(2)
(1) Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest, Region Midt, Danmark
(2) Regionshospitalet Lemvig, Hospitalsenheden Vest, Region
Midt, Danmark
Baggrund: Vi oplever et behov for at identificere egnede måleredskaber til fysioterapeutens undersøgelse og behandling
af arm og hånd i akut– og rehabiliteringsfasen i sygehusregi
hos personer med apopleksi. Dette med henblik på monitorering af restitution, samt målretning af den fysioterapeutiske
intervention i forhold til omfanget og typen af udfald i OE.
Formål: At identificere potentielt egnede OE tests til fysioterapeutens kliniske ræsonnering og behandling af personer
med apopleksi, i akut- og rehabiliteringsfasen i sygehusregi,
samt at afprøve deres anvendelighed i praksis.
Udvælgelseskriterier:
• Skal være realistiske i praksis, i forhold til tidsforbrug og
kompleksitet
• Skal give konkrete svar på flere nøglefaktorer på kropsfunktionsniveau (evne til kraftgenerering under voluntær
bevægelse, koordination og hastighed, sensibilitet, passiv
bevægelighed).
Metode: Vidensøgning:
• Gennemgang af resultater fra spørgeskemaundersøgelser
sendt til fysioterapeuter fra alle neurorehabiliteringsenheder
i ERFA Vestdanmark (2013) samt til kommunalt ansatte fysioterapeuter i kommunerne i Region Midt (2011-12); formålet
med undersøgelserne var afdækning af fysioterapeuternes
aktuelt anvendte test- og måleredskaber.
• Litteratursøgning på PubMed (søgeord: Stroke, prognosis,
upper extremity, rehabilitation).
Praksisforløb:
1. Implementering af SAFE-score i neurologiske fysioterapeuters apopleksipraksis i Hospitalsenheden Vest i et defineret
tidsrum efterår/vinter 2014-2015
2. Senere kobling med Fugl-Meyer Upper Extremity, når dansk
oversættelse er udgivet
3. Evaluering af anvendeligheden af SAFE-scoren gennemføres
som datagennemgang
Desuden gennemføres fokusgruppeinterviews med de involverede fysioterapeuter.
Resultater: Gennemgang af litteraturen har peget på SAFEscore (Stinear et al 2012) koblet med Fugl-Meyer UE (Page
2013) som realistiske og relevante tests af OE på kropsfunktionsniveau.
Konklusion: Vi afventer resultaterne af praksisforløb 1
og vil være klar til at præsentere dem på Fagkongressen.
På det tidspunkt kan Fugl-Meyer (motorisk del) være integreret
i praksisforløbet, sådan at vi har begyndende erfaringer med
koblingen af de to tests.
Nøgleord: OE tests, kropsfunktionsniveau, apopleksi, fysioterapi
ERFA Vestdanmark: Erfaringsforum og netværk for hjerneskaderehabilitering i Vestdanmark
Referencer:
1. Stinear CM, Barber A, Petoe M, Anwar S, Byblow WD. The PREP
algorithm predicts potential for upper limb recovery after stroke.
Brain 2012:135;2527-2535
2. Page SJ, Levine P, Hade E. Psychometric Properties and Administration of the Wrist/Hand Subscales and the Fugl-Meyer
Assessment in Minimally-Impaired Upper Extremity Hemiparesis in Stroke. Arch Phys Med Rehabil. 2012 December;
93(12): 2373-2376
Postersession J, Fredag 14.20-14.50, Plenumsal
One-year follow-up after ACL reconstruction –
surgeon or physical therapist?
Bettina Jensen, I Wieland, JJ Bjerre, PK Jensen, MR Krogsgaard
Bispebjerg Hospital, Copenhagen, Denmark
Background: One year follow-up after ACL reconstruction is
traditionally done by orthopaedic surgeons, often the person
who operated, which could lead to bias in the results. One year
is also time for return to sports, and patients often request
instruction for further rehabilitation.
Purpose: To replace surgeons with physical therapists (PTs) at
one-year follow-up and evaluate if stability measures changed.
Materials & Methods: Between 1.5.13 and 30.4.14 (P2) one-year
follow-up of patients after ACL reconstruction were done by
one of two specially trained PTs and only by a surgeon if problems were reported. Stability measures including Lachman-,
drawer- and pivot-tests and anterior laxity with Rolimeter in
both knees were performed. In addition 4 functional tests
were done. The same stability measurements were performed
by the surgeons in a previous period: 1.5.12 – 30.4.13 (P1), and
results for the two periods were compared.
Findings & Results: Rolimeter measures right/left were
5,63/5,79 mm in P1 and 6,96/7,07 mm in P2. Measures were
significantly higher for both knees in P2 (t-test: p < 0,001).
The difference between operated and non-operated knee in
P1/P2 was 1,38/1,98 mm (p = 0,008). There were more positive drawer tests (p = 0,005) during P1, but no difference for
Lachman and pivot-tests (p > 0,05). Standard rehabilitation
plans (GOPs) had been sent to the local therapists following
reconstruction, but the content of the actual rehabilitation
varied and many patients asked for further instruction.
Conclusions: Absolute measures and differences in Rolimeter
measurements were higher during the period when PTs tested,
indicating that PTs and surgeons might test differently. An
advantage of PT follow-up is the possibility for further instructions, functional testing results and release of surgeons’ time.
Online KOL-rehabilitering – et udviklingsprojekt
Christina Nielsen
Bispebjerg Hospital, København NV, Danmark
Baggrund/Introduktion: Der foreligger evidens for at træning
af patienter med svær eller meget svær Kronisk Obstruktiv
Lungesygdom (KOL) har en positiv effekt. Desværre afslår
nogle KOL patienter tilbuddet om rehabilitering på hospitalet
grundet svær åndenød, træthed eller for lang transporttid til og
fra træning. Der er behov for at træningen kommer til patienten.
Grundet udviklingen indenfor teknologien er det muligt for
patienter at modtage træning i eget hjem via skærmtræning.
Formål: Formålet med projektet var at KOL patienterne ville
øge livskvaliteten og funktionsniveauet.
Metodebeskrivelse: I perioden januar 2013 til og med juni
2014 inkluderedes 64 patienter med svær eller meget svær
KOL. Skærmtræningen foregik i 10 uger, 2 gange ugtl. à 1t 15
min. med 4 – 6 patienter online samtidig. Der var der afsat
45 min. til træning og 30 min. til patientundervisning, eks.
medicinering og kostvejledning. Indledende og afsluttende
samtaler blev afholdt i hjemmet før og efter træningsforløbet
for bl.a. at fastsætte patientens mål samt udføre fysiske tests.
2,45m Up-and-go-test, Rejse-sætte-sig-test (RSS) og 2 min.
Modificeret step-test blev benyttet.
Evaluering: I alt blev 64 patienter inkluderet, heraf ca. 50 %
diagnosticeret med meget svær KOL. 48 patienter fuldførte
hele træningsforløbet. Data fra 40 patienter viser en tendens
til fremgang i alle tre fysiske tests. Yderligere angav 24 patienter at have opnået bedre livskvalitet efter træningsforløbet.
Konklusion og Perspektivering: Online rehabilitering kan være
brugbar for patienter med svær eller meget svær KOL, som
ikke er i stand til at deltage i rehabilitering på hospitalet. Der
er dog behov for yderligere forskning på dette område.
Nøgleord: KOL – teknologi – rehabilitering – hjemmetræning
Opgaveflytning til fysioterapeuter fra
sygeplejen
Cille Vording
Nordsjællands Hospital Hillerød, KNEA Afsnit 0842, Danmark
Formål: Mangel på arbejdskraft indenfor sygeplejeområdet forudses at blive et voksende problem i fremtidens sundhedsvæsen. På Nordsjællands Hospital er der indledt et 1-årigt projekt,
hvor der proaktivt undersøges og afprøves, hvilke sygeplejeopgaver en fysioterapeut kan overtage samt medvirke til at kvaliteten i det enkelte patientforløb højnes for så vidt angår funktionsniveau, hjælpemidler, genoptræning og kommunekontakt.
Med projektet er det således ambitionen at udvikle en prototype for opgaveflytning i de belastede medicinske afdelinger.
Anvendte metoder: Projektet anvender aktionsforskning, hvor
fysioterapeuten direkte og umiddelbart påvirker forskningsområdet. Der er gjort brug af følgende metoder:
• Gennembrudsmetoden
• TASK – kortlægning
• PDSA – systematisk afprøvning
• SPC - statistisk proceskontrol
• Den kvalitative metode
• Fokusgruppeinterview af den involverede sygeplejegruppe
Konklusion: Projektets indsamlede data har bidraget til, at
der er sket et fagligt kvalitetsløft i patientforløbene, og at
plejepersonalet i højere grad frigives tid til øvrige plejeopgaver.
• Fysioterapeuten har skabt øget fokus på patienternes funktionsevne og behov for relevante hjælpemidler, gennem
fysioterapeutiske vurderinger og daglig mobilisering. Patientrettede mobiliseringsskemaer på stuen har givet øget
patientsikkerhed, fysioterapi og træning til den enkelte patient iværksættes hurtigere og antallet af relevant henviste
patienter til videre rehabilitering er øget
• Fysioterapeuten har skabt øget fokus på planlægning af
udskrivelserne og samarbejdet med kommunerne, således
at kommuneaftalen i højere grad overholdes og patienterne
får det relevante tilbud ift. ophold og hjælpemidler efter
udskrivelsen.
• Sygeplejepersonalet har opnået øget kompetence i forhold til
mobilisering og forflytningsopgaver gennem undervisning i
hensigtsmæssige arbejdsstillinger og forflytningsteknikker
• Sygeplejepersonalet oplever i høj grad, at de er blevet aflastet
og har fået mere tid til at udføre plejeopgaver. Ligeledes
oplever de, at den tværfaglige teamstruktur har styrket
deres faglighed. Sygeplejepersonalet anbefaler derfor, at
projektet bliver permanent.
Nøgleord: Prototype for opgaveflytning, tværfaglig teamstruktur, gennembrudsmetoden, flytningsteknik, hurtigere
iværksat fysioterapi, funktionsevnevurdering, tværsektoriel
koordination ved udskrivelser.
Oplevelsen af den fysioterapeutiske behandling
med 3-punktskorset fra patientens synsvinkel
Patienten i fokus fra første møde, giver høj
faglig kvalitet
Charlotte Bitsch Østergaard, NF Christensen
VIA University College, Aarhus, Danmark
Ida-Louise Thaulow
Nordsjællands Hospital, Montebello, Danmark
Formål: Formålet er at klarlægge, hvordan patienter oplever
fysioterapeutens arbejde ved behandling med 3-punktskorset
ved stabile frakturer i thoracal- og/eller lumbalcolumna. Og
om der er sider af fysioterapeutens arbejde, der med fordel
kan ændres på.
Baggrund/introduktion: På Montebello er der stort fokus på
at leve op til DDKM’s standarder, bl.a. i forhold til patientinddragelse og patientoplevet kvalitet. Efter tilbagemeldinger fra
patienter blev det i 2013 klart, at de første dage af indlæggelsen
manglede større tværfagligt fokus med klar behandlingsplan/
mål. Processen har været at gå fra tre separate samtaler til
én fælles indledende samtale mellem patienten og et samlet
behandlerteam.
Baggrund: På et udvalgt sygehus i Danmark henvises i gennemsnit 6-12 patienter per måned med diagnosen stabile
frakturer i thoracal- og/eller lumbalcolumna til fysioterapeutisk
behandling. Behandlingen foretages enten samme dag eller
dagen efter patienten har fået stillet diagnosen.
Der mangler forskning og evidens for behandling med
3-punktskorset til denne patientkategori.
Metode: Der er benyttet kvalitativ metode ved brug af metodetriangulering via tre semistrukturerede interview af patienter
samt to observationer af fysioterapeutiske behandlinger.
Interviewene er analyseret udfra Kvales ”De syv faser af en
interviewundersøgelse”, og udfra Malteruds ”4 trin til systematisk tekstkondensering”. Resultaterne heraf blev sammenholdt
med de foretagne observationer samt teorier om læring og
krise ud fra Illeris, Cullberg samt Hiim og Hippe.
Resultater: Patienterne udtrykte et behov for at fysioterapeutens behandling først skete et par dage efter diagnostiseringen. Smerterne ville da være aftagende, og patienterne
ville dermed have bedre læringsforudsætninger.
Patienterne manglede information, og de følte sig ikke
medinddraget i egen behandling. De følte ikke, at fysioterapeuten tilpassede sig den enkelte i kommunikationen. De
oplevede et upersonligt behandlingsforløb.
Konklusion: Fundene indikerer, at tidspunktet for den fysioterapeutiske behandling, samme dag/dagen efter diagnosticeringen, er for tidlig ift. at patienten kan opnå læring.
Vi foreslår at patienterne tilbydes en opfølgning på forløbet. Der er brug for fokus på tryghedsskabende behandling og
træning via læring og oplevelse af, hvad de kan magte med
respekt for helingsperioden.
Der er behov for mere evidens indenfor dette område.
Nøgleord:
Fysioterapeutens arbejde: Anlæggelse af 3-punktskorset
samt vejledning i brugen deraf. Information om restriktioner
og øvelser. Stabile frakturer i thoracal- og/eller lumbalcolumna: Frakturer uden nerveudfald, hvor der ikke er risiko for
yderligere nerveskade.
Formål: Forbedring af kvaliteten i behandlingen af patienterne
i det tre ugers intensive genoptræningsforløb. I et tværfagligt
forum, med patientens mål og udbytte i centrum, skabe enighed og klarlægge patientens behandlingsforløb. Dette med
patienten selv som vigtigste medspiller. At terapeuterne hurtigt kan starte en fokuseret, målrettet behandling, ud fra den
behandlingsplan og det mål der er skabt konsensus omkring.
Metodebeskrivelse: Der er gjort brug af feedback møder
med patienter og udvalgt personale. Herefter udarbejdedes
PDSA cirkel til implementering af “fælles indledende samtale”.
Afprøvning skete først med tre patienter og senere ni i en
periode. Der er brugt spørgeskemaer til løbende at få feedback
fra både “test” patienterne og det involverede personale og
tiltaget er således justeret undervejs.
Evaluering: Implementeringen af en fælles indledende samtale
har bedret det tværfaglige samarbejde. Det har skabt en mere
struktureret ramme i den indledende fase af patientforløbet,
således at patientens problematikker/mål afklares fra starten.
Forventningsafklaring har gjort, at alle parter arbejder mod
det samme mål, hvilket giver patienten en bedre oplevelse af
indlæggelseforløbet.
Konklusion og perspektivering: I skrivende stund opstartes
processen for alvor, og vil være et tiltag for alle kommende
patienter. Der har været udfordringer undervejs og processen
har tydeliggjort vigtigheden af, at være bevidst omkring sin
monofaglighed for optimalt at kunne arbejde tværfagligt. Ved
at skabe fælles mål allerede fra starten af forløbet, optimeres
mulighederne for at være fokuseret i behandlingen og sørge
for højere faglig kvalitet.
Nøgleord: Tværfagligt samarbejde, intensivt genoptræningsforløb
Patienter henvist til fysioterapi hos
praktiserende fysioterapeuter i Danmark:
hvordan går det dem?
Pelvic floor muscle function in women with
pelvic floor dysfunction - a retrospective clinical
study, 1992-2008
Nils-Bo De Vos Andersen(1), I Qvist(1), D Christiansen(2)
(1) Afdelingen For Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland,
Viborg, Danmark
(2) Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning. Region Midtjylland
Sigrid Tibæk(1), C Dehlendorff(2)
(1) Glostrup Hospital, Department of Physio- and Occupational Therapy, Glostrup, Denmark
(2) Danish Cancer Society Research Centre, Copenhagen, Denmark
Baggrund: Halvdelen af alle voksne danskere, angiver at havde
haft muskelog skeletbesvær i form af smerter eller ubehag
indenfor de sidste 14 dage, og en stor del af disse henvises til
fysioterapeutisk udredning og behandling. Der foreligger på
nuværende tidspunkt ingen danske undersøgelser af forløb
og prognose for fysioterapeutisk patienter in primær praksis
mht. smerter, fremtidig funktionsniveau og arbejdsmarkedstilknytning.
Introduction and Objective: The objectives of this study
were 1) to investigate the level of pelvic floor muscle (PFM)
function in women with pelvic floor dysfunction (PFD) referred
by gynaecologists and urologists for in-hospital pelvic floor
muscle training (PFMT) and 2) to identity associated factors
for low level of PFM function.
Formål: At undersøge forløb og prognose hos patienter med
muskuloskeletale tilstande henvist til fysioterapeutisk udredning og behandling under speciale 51, herunder at identificere
mulige prognostiske markører hos patientgruppen.
Methods: In a hospital-based, retrospective clinical study
women with PFD referred to a PFMT programme were included. Measurement of PFM function performed by digital
vaginal palpation included: voluntary PFM contraction, PFM
strength (Modified Oxford Grading Scale), PFM static and
dynamic endurance.
Materiale og metode: Undersøgelsen er en opfølgningsundersøgelse på 3281 patienter som blev inkluderet i projekt
Patientprofilen hos praktiserende fysioterapeuter i Danmark
udført på 30 klinikker over hele landet i perioden januar 2012
– maj 2012. 1-2 dage før konsultation udfyldte pateinterne et
spørgeskema som inkluderede spørgsmål om erhvervsstatus,
smerter, funktion, fear avoidance adfærd, coping, fysisk og
psykisk helbred og ved første konsultation udførtes en standardiseret klinisk fysioterapeutisk undersøgelse, hvor data
på relevante kliniske variabler blev indsamlet. Opfølgende
spørgeskema blev udsendt ved 6 uger og 3, 6 og 12 mdr. Data
på fysioterapeutiske ydelser og ydelser fra andre aktører
i primærsektoren (speciallæge og kiropraktor), arbejdstilknytning og kontakter til sekundær sektor blev indhentet
for perioden via sygesikringsregistret, DREAM registret og
Landspatientregistret
Results: A total of 998 women, mean age 56 (SD 13) years,
with PFD (urinary incontinence, n=757, anal incontinence, n=36,
pelvic organ prolapse, n=111, other PFD, n=94) were included.
In all, 690 (70%) women were, at baseline, unable to perform
correct voluntary PFM contraction, mean PFM strength was
1.5 (SD 1.0) points, mean PFM static endurance was 16.7 (SD
16.1) seconds and mean PFM dynamic endurance was 18.9
(SD 12.8) contractions. Aged 65 years and year of referral >
2000 were significantly (p<0.01) associated with the ability
to perform correct PFM contraction. Likewise, year of referral
was significantly associated with high PFM strength (p<0.01).
Resultater: Analyser er i øjeblikket igangværende. Ved sammenstilling af data fra første kontakt hos fysioterapeuten
og forløbsdata opstilles en overordnet oversigt for forløb og
prognose for studiepopulationen, herunder forsøges det at
identificere vigtige prognostiske markører for forløbet. Hermed forstås især særlige karakteristika/ profiler for patienter
med et kompliceret forløb, men også for patienter med et
ukompliceret forløb.
Konklusion: Resultaterne af undersøgelsen vil kunne bidrage
med vigtig viden om forløb og mulige prognostiske markører for
patienter henvist med muskuloskeletale tilstande til udredning
og behandling hos praktiserende fysioterapeuter i Danmark.
Conclusion: A majority of the women was unable to perform
correct voluntary PFM contraction and almost all had low PFM
strength. The most important factor associated with low level
of PFM function was age.
Perioperative rehabilitation in operations for
lung cancer – a feasibility study (PROLUCA)
Maja Schick Sommer(1), K Trier(2), KR Larsen(3), JH Pedersen(4), H Langberg(5)
(1) Institut for Folkesundhedsvidenskab KU/ Center for Kræft
og Sundhed, København, Danmark
(2) Center for Kræft og Sundhed, Københavns Kommune,
Danmark
(3) Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital, Danmark
(4) Thoraxkirurgisk Afdeling, Rigshospitalet, København,
Danmark
(5) CopenRehab Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab KU, København, Danmark
Background: Information concerning timing and dose of exercise is lacking in patients operated for non-small cell lung
cancer (NSCLC).
Objective: To investigate, in a non-hospital setting, the safety and feasibility of preoperative and early postoperative
rehabilitation program, with focus on exercise, in patients
operated for lung cancer.
Methods: A feasibility study where 40 patients (23 female)
with NSCLC, referred for surgical resection at Department of
Cardiothoracic surgery RT, Rigshospitalet, were randomized
to one of four groups:
• (1) Preoperative and postoperative rehabilitation initiated
two weeks after surgery;
• (2) Preoperative and postoperative rehabilitation initiated
six weeks after surgery;
• (3) Postoperative rehabilitation initiated two weeks after
surgery;
• (4) Today´s standard care, postoperative rehabilitation initiated six weeks after surgery.
Preoperative rehabilitation consisted of home-based exercise. Postoperative rehabilitation consisted of supervised
group exercise, two hours weekly for 12 weeks combined with
individual counseling. Primary study endpoint: VO2peak. Secondary endpoints: 6 MWD, 1RM, patient-reported outcomes
and perioperative complications. All endpoints were assessed
at baseline, the day before surgery, post intervention and
postoperatively, at week 26 and 52.
Results: Forty patients of 124 screened eligible (32%) were included. The preoperative exercise was completed by 11/18=61%
of the patients randomized to this intervention. The postoperative exercise was completed by 21/40=53 % of the patients.
No adverse events occurred and the early postoperative rehabilitation is therefore, in this setting, safe. Data from the
feasibility study are under further investigation.
Conclusion: This is the first study initiating exercise 2 weeks
postoperatively to patients with NSCLC, and the results show,
that the exercise program is safe and the PROLUCA RCT
(under conduction) will generate important knowledge about
the efficacy of the early postoperative intervention. Due to a
fast-track surgical patient pathway the amount of exercise
performed prior to operation was inconsistent. Therefore the
preoperative intervention was in this setting not feasible.
Personforflytning i et rehabiliterende
perspektiv; et observationsstudie
Helene Nikolajsen, C Aagaard Nielsen
University College Syddanmark, Esbjerg, Danmark
Baggrund: Personforflytning er en kompleks situation som
forekommer mange gange dagligt i forbindelse med pleje og
rehabilitering af patienter/borgere. I forskningslitteraturen
på området er der primært fokuseret på hjælperens arbejdsmiljø og kun sekundært på patientens/borgerens perspektiv
i relation til personforflytning. Fysioterapeuter fokuserer
også på rehabilitering ved bl.a. at understøtte patientens/
borgerens funktioner og deres evne til selvhjulpenhed, men
det er ofte en tavs viden som ikke er velbeskrevet. Optimalt
søges derfor at personforflytning foregår rehabiliterende for
patienten/borgeren samtidig med at belastningen nedsættes
for hjælperen.
Formål: At dokumentere og beskrive hvordan personforflytning foregår i daglig praksis, som grundlag for at kunne skabe
nye teknologier og metoder til at optimere personforflytninger
med rehabilitering for øje.
Materiale og Metode: Via systematisk deltagerobservation
er personforflytning på et plejecenter, i en hjemmepleje og på
tre forskellige hospitalsafdelinger kortlagt. Observationerne
er udført både i dag-, aften- og nattevagter. Feltnotaterne
fra observationerne består af både kvalitative og kvantitative
data, hvorfor mixed methods er anvendt. Kvantitative data
er bearbejdet med deskriptiv statistik, og kvalitative data er
analyseret med en empiristyret tilgang.
Resultater: Data er genereret via 136 timers observationer
og består af 864 forflytninger. En ny model SUMO-quadrant
(Supported Mobility Quadrant) er udviklet på baggrundt af
data. Modellen anvendes til at kategorisere og beskrive de
observerede forflytninger. Modellen tager udgangspunkt i en
plejende kontra en rehabiliterende tilgang til personforflytning
og magtforholdet mellem patienten/borgeren og hjælperen.
Af de observerede forflytninger vurderes en tredjedel at kunne
optimeres.
Konklusion: Så vidt vides, er studiet det første til systematisk
at beskrive personforflytning i daglig praksis. Overordnet vurderes det, at der i forflytningssituationer både kan tages vare
på hjælperens arbejdsmiljø samtidig med at en rehabiliterende
tilgang for patienten prioriteres. SUMO-quadrant er en model
som kan anvendes tværfagligt, for at gøre personforflytninger
i daglig praksis mere rehabiliterende.
Nøgleord: personforflytning, rehabilitering, deltager observation, SUMO-quadrant
PHYSIO2PHYSIO: a formative-peer-evaluation
concept used in a physiotherapy Bachelor
programme
Jannie Tygesen Schmidt, LE Hansen
University College Nordjylland, Fysioterapeutuddannelsen,
Aalborg, Danmark
Introduction: The Physiotherapy-bachelor-programme is a
praxis-oriented education attending student’s ability to transfer knowledge and skills in different contexts. This learningprocess enhances through reflective practice and focus on
personal learning-strategies.
Objective: This study evaluated the concept “PHYSIO2PHYSIO”
that through peer-formative-feedback increases reflection
and supports the development of professional skills within a
learning environment.
Methods: The study presents mixed methods. A systematic
literature study combined with an expert-interview was used
to review the topic “Formative-peer-feedback”. The literature
study was followed up by a concept-development to create
PHYSIO2PHYSIO and an explorative one year trial-period. The
study involved twelve students from the 5th-semester and
25 randomly selected 1st-semester-students.
The 5th-semester-students received extra curriculum
education with elements inspired by “Motivational Interviewing (MI)” and “Appreciative Inquiry (AI)”. Subsequently
the students engaged in one-on-one-conversations with
the 1st-semester-students. Conversations were executed in
a confidential setting, and were based on the 1st-semesterstudent’s private learning-portfolio. PHYSIO2PHYSIO were
repeated six months later.
Evaluation: The 1st-semester-students perception were evaluated in qualitative semi-structured focus-group inquiry
and focused on how PHYSIO2PHYSIO had affected their
reflection towards their professional skills and identity as
future physiotherapist. 1st-semester-students found the
experience valuable because the conversation was centered
on their personal learning-process and they expressed that
the 5th-semester-students were competent and increased
their confidence as students.
Formative qualitative semi-structured feedback-interviews
with the 5th-semester-students were performed by lecturers
and aimed to increase the student’s AI- and MI-skills. The
students experienced educational improvement towards their
profession-skills. Furthermore it was rewarding to embrace
their professional knowledge to peers.
PHYSIO2PHYSIO requires attention to confidentiality. Lack
of personal relations among the students makes it challenging
to engage in the conversations.
Conclusion and perspectives: This study demonstrated the
possible usefulness of peer-formative-feedback in higher
education. Individual focus on students is important for the
development of student-identity and to reflect on their profession-skills.
Praktisk vejledning i et sundhedspædagogisk
perspektiv – video som metode i
børnefysioterapeutens praksis
Tina Borg Bruun
Frederiksberg Kommune, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Frederiksberg, Danmark
Formålet med Masterafhandlingen er, at undersøge hvilke
muligheder og begrænsninger anvendelse af videometoden
”Stimulated Recall” giver i forhold til, at kvalificere pædagogers refleksion i den vejledningspraksis fysioterapeuter yder
omkring motorisk usikre børn i en Pædagogisk Psykologisk
rådgivning.
Baggrunden er at forandringer i PPR mod mere konsultative
opgaver i fysioterapeutens praksis, skaber et behov for at
gøre vejledningen mere praksisnær.
Data genereres ved hjælp af to kvalitative stimulated recall
interview, der bygger på det fænomenologiske videnskabsideal. I et stimulated recall interview stimuleres pædagogens
”genkaldelse” af en handling, gennem en introspektiv proces,
hvor genkaldelsen og samtalen om det, der vises på videoen,
stimulerer pædagogens samtidige refleksive processer.
Der blev interviewet to pædagoger fra et vejledningsforløb
i den fysioterapeutiske praksis. Disse blev foretaget i en vuggestue og i en børnehave, og er fremkommet på baggrund af
videooptagelser af pædagogisk tilrettelagte bevægelsesaktiviteter.
Data er bearbejdet efter den hermeneutiske cirkel, som
gav 2 relevante indholdsdimensioner i vejledningen: Motorisk kontrol og koordination og Motorisk kontrol og balance.
Disse to indholdsdimensioner analyseres ved hjælp af teorier
omhandlende refleksion (Schön 2001) og handlekompetence
(Nygren & Fauske 2010).
Diskussionen foldes ud omkring metodens begrænsninger,
herunder diskuteres de sociokulturelle faktorer i daginstitutionerne og disses betydning for, at pædagoger gennem
vejledningssamtalerne kvalificeres til at implementere nye
bevægelsestiltag i daginstitutionens hverdag.
Projekt FET Walking 2, refleksbaseret el-terapi
anvendt ved gangtræning af patienter med
apopleksi
Bodil Ottosen, N Larsen, EG Hansen, E Spaich, HR Jørgensen
Brønderslev Neurorehabiliteringscenter, Danmark
Formål: Formål med studiet er at undersøge effekten af refleksbaseret el-terapi under gangtræning af apopleksipatienter
ydet i kort interventionsperiode.
Materiale og metode: Forsøget stiler mod rekruttering af 40
forsøgspersoner. De rekrutteres af fysioterapeuter blandt
patienter indlagt til rehabilitering på Brønderslev Neurorehabiliteringscenter, Sygehus Vendsyssel. Følgende inklusions og
eksklusionskriterier anvendes:
Det konkluderes at anvendelse af videooptagelse af den
pædagogiske praksis, som afsæt for en samtale mellem fysioterapeuten og pædagogen, knytter vejledningen specifikt
til pædagogens handlekontekst med motorisk usikre børn.
Det skaber et læringsrum hvor et pædagogisk sprog om krop,
sundhed og bevægelse kan udfoldes, og hvor pædagogers
handlekompetence kan styrkes.
Det bringer de professionelles forskellige forståelser om
barnets sundhed i spil, og skaber et afsæt i det tværprofessionelle samarbejde for, at sætte fælles mål og at tilpasse og
justere bevægelsesaktiviteter i relation til barnets motoriske
udvikling og læring.
Inklusionskriterier
• P t. skal kunne stå ved briks eller støttende sig til briks i 30
sekunder.
• Functional Ambulation Classifikation (FAC) 0-1.
• Mellem 18-80 år.
• P t. skal primært have infarkt i a.cerebri media. Skaden skal
verificeres med CT / MR scanning.
• Skaden skal være mindre end 6 uger gammel.
• Eksklusionskriterier
• Patienter med svære kognitive og sproglige forstyrrelser.
• Patienter med svær almen svækkelse.
• Patienter med pacemaker.
• Patienter med lokal infektion ved stimulationsområdet.
Referenceliste:
Forsøgsdesign: Forsøget er et enkeltblindet studie.
Nygren, P. & Fauske, H. (2010) Handlekompetence og ideologi
– individ, profession og samfund. Forfatterne og Psykologisk
Forlag A/S, s.65-84, 87-108,115-123,135-147,149-164
Schön, D. A. (2001) Den reflekterende praktiker. Hvordan professionelle tænker, når de arbejder. Forlaget Klim, s.9-11, 51-68, 116-126.
Intervention: Forsøgspersonen deltager i forsøget i en periode
over 14 dage hvor gruppe 1 modtager daglig konventionel fysioterapi samt 5 fysioterapibaserede gangtræningssessioner
støttet af refleksbaseret el-stimulation. Gruppe 2 modtager
daglig konventionel fysioterapi inklusiv 5 fysioterapibaserede
gangtræningtræningssessioner uden stimulator
Interventionen består af 30 minutters gang indenfor en
time+/- støttet af refleksbaserede elektriske stimulationer. Patienterne har mulighed holde pause. Fysioterapeuten
vurderer selv hvilken støtte der gives samt hvilken type af
gangtræning der er behov for.
Effektmåling: Evalueringerne bliver udført ved projektdeltagelsens start(test 1). Efter 5 interventioner i periode på 14
dage(test 2) og en måned efter test 2 (test3). Formålet med
effektmålingen vil være at fastslå forskelle i udførelsen af
gang, balanceevne og muskelfunktion.
Testbatteriet er: Test af muskelfunktion( hoftefleksorer og
ankeldorsalfleksorer 1-5), Postural Assesment Scale for Stroke
Patients( SweePass), Bergs balanceskala, 10 meter gangtest,
Functional Independence Measure( gangdelen), Functional Am-
bulation Category (FAC) test, Fugl Meyer-proprioceptionsdelen
over hofte, knæ, ankel og tå samt PCI- fysiologisk cost index.
Resultater: Midtvejsresultater kan præsenteres marts 2015.
Studiet udføres i samarbejde mellem fysioterapien, Brønderslev Neurorehabiliteringscenter og Center for SensoryMotor Interaction(SMI), Department of Health Science and
Technology, AAU
Conclusion: The reduced neck Extension/Flexion ratio due to
decreased strength of the neck extensors and the borderline
lower shoulder abduction strength, suggests an unbalanced
muscle activity in TTH patients.
Keywords: Tension-Type Headache, Extension, flexion, extension/flexion ratio
Reduced neck and shoulder strength in
Patients with Tension-Type Headache. A case
control study
Bjarne Kjeldgaard Madsen(1), K Søgaard(2), LL Andersen(3),
JH Skotte(3), R Jensen(1)
(1) Danish Headache Centre, Department of Neurology, University of Copenhagen, Glostrup Hospital, Denmark
(2) Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics, Physical Activity and Health in Work Life, University of Southern
Denmark, Denmark
(3) National Research Centre for the Working Environment,
Denmark
Introduction: Tension-type headache (TTH) is associated with
increased muscle tenderness, with an increasing headache
frequency and intensity. The potential role of the peripheral
muscles in TTH is unclear, and it is unknown if tenderness is
related to strength.
Aim: To compare muscle strength in neck and shoulder in TTH
patients and healthy controls, by examining the Maximal Voluntary Isometric Contraction (MVC) during shoulder abduction,
neck flexion and extension as well as the extension-flexion
strength ratio of the neck.
Methods: 60 TTH patients and, 30 sex and aged matched
healthy controls were included.for patients TTH ≥8 per month.
The MVC in neck extensor and flexor muscles were tested
with the subject seated upright. MVC in shoulder abduction
was tested with the subject lying supine. The MVC tests were
performed using a computerized dynamometer.
Results: Compared to controls TTH patients had a significantly
weaker neck extension (21.49+/-10.31Nm) vs. (17.07+/-9.16
Nm) (p= 0.02) resulting in a significantly lower Extension/
Flexion moment ratio (p=0.03). TTH-patients also showed a
tendency to significantly lower shoulder abduction strength
(44.3+/-19.3 Nm) vs. (38.7, +/-15.9 Nm.) (p = 0.05).
Rehabilitering efter multiligament
rekonstruktion - et systematisk review
Mathilde Lundgaard-Nielsen, CK Zilmer
Bispebjerg og Frederiskberg Hospital, Fysio og Ergoterapien,
København NV, Danmark
Formålet: Det primære formål er at foretage en systematisk gennemgang af litteraturen med henblik på at afdække
evidensen for genoptræning til patienter med multiligament
rekonstruktion af knæ. Det sekundære formål er, med udgangspunkt i den højest tilgængelige evidens på området,
at udarbejde et genoptrænings- og rehabiliteringsprogram
opdelt i faser.
Design: Systematisk review.
Baggrund: Multiligament rekonstruktion i knæet er en højt
specialiseret funktion, der varetages af to hospitaler i landet.
Ortopædkirurgisk afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital varetager den landsdækkende funktion for øst-Danmark,
og de tilknyttede fysioterapeuter genoptræner derfor en
stor del af patienterne med multiligamentskader i knæene.
Genoptræningen kan dog også foregå på andre hospitaler
med ortopædkirurgisk funktion og/eller i andre kommuner
afhængig af patienternes bopæl og hvor langt de er i genoptræningsforløbet. Metoden: Der udføres et systematisk
review i PubMed, Web Of Science, Pedro, Cochrane og Ovid.
Desuden er referencelisterne gennemgået.
Resultat: De inkluderede artikler har skitseret retningslinjer
for behandling af rekonstruktioner af både enkelte ligamenter
og kombinationer af ligamenter, samt vurderet prognoser
for knæ med multiligament skader. Der var stor variation i
artiklernes beskrivelse af rehabiliteringen. Gennemgangen af
litteraturen viste, at den grundlæggende evidensen for de i
artiklerne foreslåede retningslinjer for rehabilitering efter multiligament -rekonstruktion er på laveste niveau. På baggrund
af litteraturgennemgangen udfærdigedes et postoperativt
modelprogram under hensyntagen til de enkelte ligamenters
restriktioner under rehabiliteringen.
Konklusion: Der er lavt evidensniveau på området for rehabilitering af knæpatienter med multiligament rekonstruktion.
Der er derfor et behov for flere studier.
Nøgleord: Multiligamentrekonstruktioner i knæ, rehabilitering,
fysioterapeutiske anbefalinger.
as well as the SEM95 (SEM x 1.96) to express the variation
for individual subjects and groups of subjects, respectively.
Conclusion: We expect the ‘GCT with TT’ to be reliable and
have acceptable measurement error in stroke patients, both
individually and as a group, and thus applicable in research
and clinical practice of such patients.
Keywords: Reliability, “Graded Cycling Test with Talk Test”,
lacunar infarct
Reference:
Reliability and reproducibility of the ‘Graded
Cycling Test with Talk Test’ in patients with
lacunar stroke
1. Nielsen SG, Buus L, Hage T, Olsen H, Walsoe M, Vinther A. The
graded cycling test combined with the talk test is reliable for
patients with ischemic heart disease. Journal of cardiopulmonary rehabilitation and prevention. 2014;34(4):276-80. Epub
2014/07/01.
Rikke Steen Krawcyk(1), A Vinther(1), CR Kruuse(2)
(1) Herlev Hospital, Ergo- og Fysioterapiafsnittet, Herlev, Danmark
(2) Herlev Hospital, Neurologisk Afdelin, Herlev, Danmark
Background: Suffering one incidence of lacunar stroke increases the risk of subsequent stroke by two to four times. Physical
activity after stroke can improve cardiovascular fitness and
decrease the risk of subsequent stroke. The ‘Graded Cycling
Test with Talk Test’ (GCT with TT) is a submaximal exercise
test, independent of heart rate, easily performed on a stationary bicycle. The ‘GCT with TT’ has been used successfully
in monitoring cardiac rehabilitation of patients with ischemic
heart disease (1). Present, it is unknown if the test is reliable
for monitoring physical performance in patients with lacunar
infarct.
Aim: To investigate reliability and measurement error of the
‘GCT with TT’ in patients with lacunar infarct.
Methods: A test-retest study including 50 in- and outpatients
with lacunar infarct.
The cycling test is administered twice on the same day under identical conditions separated by a 1-hour rest period. The
subject cycles with gradually increasing work load (registered
in watt) and the test is stopped when the subject is no longer
able to speak comfortably.
Results: The study is ongoing. All data are expected to be
available and presented at the congress.
Relative reliability is assessed using ICC2.1 with 95% CI.
Absolute reliability is calculated to provide an estimate of the
error of measurement using the unit of the present test. A
two-way ANOVA is applied and the SEM is calculated using the
error of components from the ANOVA. The corresponding Small
Real Difference (SRD) is calculated (SEM x 1.96 x √2)
Respirationsmuskeltræning i rehabilitering af
personer med apopleksi - en overvejelse værd i
fysioterapeutens tilbud? - et udviklingsarbejde
Karen Hastrup Arentsen, JB Borg
Hospitalsenheden Vest, Region Midt, Neurorehabiliteringsafsnit N3, Lemvig, Danmark
Baggrund: Observationer i klinisk fysioterapipraksis viser, at en
del personer med apopleksi i rehabiliteringsfasen har nedsat
stemmevolumen, taler i kortere sætninger før ny indånding og
har nedsat kraft på stød og host. Området er relativt sparsomt
undersøgt, og parametrene stemmevolumen samt sætningslængde mangler opmærksomhed i forhold til livskvalitet for
patient og pårørende.
Formål: At undersøge om man ved hjælp af systematisk respirationsmuskeltræning kan øge stemmevolumen, uafbrudt
sætningslængde samt kraft på stød og host hos personer med
apopleksi i hospitalsrehabiliteringsfasen.
Metode: 10 apopleksipatienter i rehabiliteringsfasen under
sygehusindlæggelse, med nedsat stemmevolumen, afkortet
sætningslængde og nedsat kraft på host og stød tilbydes
respirationsmuskeltræning i en afgrænset periode i efterår/
vinter 2014/15.
Både som en del af den individuelle fysioterapi, som selvtræning og som tematiseret gruppeterapi (sidstnævnte ledet
af fysioterapeut og talepædagog i samarbejde).
Respiratoriske og talemæssige parametre testes før, under
og efter forløbet. Derudover interviewes patienterne og deres
pårørende om oplevede ændringer i livskvalitet som følge af
træningen.
I forløbet afprøves forskelligt respirationsmuskeltræningsudstyr med henblik på at identificere bedst egnede i forhold
til målgruppens sensomotoriske udfald omkring deres mund
og bløde gane.
Resultater og konklusion: Kvantitative og kvalitative resultater og erfaringer forventes klar til præsentation på Fagkongressen.
Nøgleord: Apopleksi, respirationsmuskeltræning, stemmevolumen, sætningslængde, støde- og hostekraft.
Referencer:
Xiao Y, Luo M, Wang J, Luo H. Inspiratory muscle training for the
recovery of function after stroke. Cochrane Database Syst Rev.
2012 May 16;5 John Wiley & Sons, Ltd.
Kulnik ST, Rafferty G F, Birring SS, Moxham J, Kalra L, A pilot study
of respiratory muscle training to improve cough effectiveness and
reduce the incidence of pneumonia in acute stroke: study protocol
for a randomized controlled trial. Trials 2014,15:123. http://www.
trialsjournal.com/content/15/1/123
Shock wave terapi til behandling af spasticitet
hos patienter med apopleksi
Anne Friis Hansen
Odense Universitets Hospital, Neurorehabiliteringen Ringe,
Danmark
Baggrund: Shock wave er traditionelt blevet anvendt til behandling af bl.a. nyresten og de seneste år også til muskuloskeletale sygdomme herunder; plantar facitis og tendinitis.
Udbredningen af shock wave behandling er stigende og de
seneste år er shock wave også forsøgt anvendt til patienter
med neurologiske sygdomme til behandling af spasticitet.
To mindre studier har undersøgt effekten af shock wave på
patienter med cerebral parese til behandling af spasticitet.
Begge studier viser effekt af shock wave i form af reduceret
spasticitet mål på Ashworth scale og øget ROM.
Ud fra resultaterne fra de ovenstående studier, synes det
relevant at undersøge, om der er evidens for at anvende shock
wave til patienter med apopleksi til en noninvasiv behandling
af spasticitet.
Formål: Bør shock wave terapi tilbydes patienter med apopleksi, som behandling for spasticitet.
Metode: Litteratursøgning i 4 databaser; Cochrane, Medline,
Pedro, Embase.
Resultater: Da området med anvendelse af shock wave terapi
til behandling af spasticitet som følge af en apopleksi er et
nyt område, findes der ikke mange studier om emnet. Der er
ved denne søgning blot fundet 3 studier, der undersøger dette.
Alle tre studier har fundet en positiv effekt af behandling
med shock wave ift. mindsket spasticitet og øget ROM. Effekten af behandling med shock wave terapi er i studierne
beskrevet til mindst at vare 4-8 uger. Alle studier har få deltagere og ingen anvender kontrolgruppe eller er blindede. Det
er derfor tre studier med bl.a. lav metodisk kvalitet. Der er
behov for yderligere og større studier, der undersøger effekten
af shock wave terapi.
Konklusioner: Det tyder på at der kan være effekt af brug af
shock wave til behandling af spasticitet hos patienter med
apopleksi. Den eksisterende litteratur er sparsom og af lav
metodisk kvalitet. Der er derfor behov for flere undersøgelser.
Nøgleord: Shock wave, spasticitet, apopleksi
Skrald, andebrød og fejekost.
Dagligdagsgøremål er god træning
Specialized geriatric fall clinic intervention for
patients with orthostatic intolerance
Lene Søgaard, L Rønne
Aarhus Kommune, Strategi & Innovation, Danmark
Katrine Storm Piper(1), HE Andersen(1), M Kirchoff(2)
(1) Glostrup Hospital, Glostrup, Denmark
Baggrund: Skal borgerne inddrages i systemet eller skal systemet inddrages i borgerne? Der findes et utal af fysioterapeutiske pjecer og trykte træningsprogrammer, her vil vi
gerne præsentere en anderledes og innovativ pixibog. Den
er udviklet for og med borgerne med udgangspunkt i deres
ønsker og behov.
Formål: Hensigten er, at pixibogen skal være nem og hurtig
at anvende, og at de foreslåede aktiviteter opleves som vedkommende for den enkelte ældre. Pixibogen er et inspirationskatalog og ikke en færdig opskrift, den skal gerne initiere
initiativ og handlekraft.
Perspektivering: Vi ønsker at sætte spot på: Hvordan kan vi
bringe vores faglighed i spil samtidig med at borgerne føler
sig involveret, set på og lyttet til? Hvilke udfordringer giver
det? Hvad er perspektiverne og hvilke umiddelbare gevinster
er til at få øje på? Pixibogen har vist sig at udfylde et tomrum
og efterspørgsel har været enorm. Hvad kan forklaringen
være? Hvordan kan erfaringerne bruges i fremtidig praksis?
På trods af sin meget enkelte fremtoning og simple indhold,
er pixibogen solidt teoretisk forankret. Læringsteori, der fokuserer på, deltagernes oplevelser og erfaringer, en ændret
træningskontekst og et fokus på kroppen som subjekt dvs. en
del af en oplevelses- og erfaringsverden, danner fundamentet
for de bagvedliggende tanker, metoder og resultater.
Referencer:
Schriver, Nina. Når læring bevæger. Fadls Forlag (2007) Grøn L.
Krop og hverdag i forandring: Sundhedsfremme og forebyggelse
i institution og hverdags-liv. Vejle Amt, Sundhedsforvaltningen,
2005
Introduction: Geriatric fall clinics are well established in Denmark. Conditions as vestibular dysfunction and orthostatic
intolerance are less frequent and work-up and treatment
requires special equipment and experience.
Objective: To deal with this challenge a new approach in terms
of specialized fall clinics was evaluated.
Method: Elderly fall patients with symptoms suggesting
vestibular dysfunction and/or orthostatic intolerance were
referred to two specialized fall clinics in Copenhagen. This paper
reports data for patients with orthostatic intolerance. The assessment program included tilt table-test with carotid sinus
massage, measurement of dizziness and functional ability with
Dizziness Handicap Inventory (DHI), Dynamic Gait Index (DGI)
and 30 second Chair Stand (CS). Further individualized work-up
was done depending on symptoms. Individualized interventions i.e. counselling, physical counterpressure manoeuvres,
medication adjustment, fludrocortisone, physical training and
patient education were offered. Effect was evaluated after
the training period and 3 months after.
Results: 158 patients were referred (69% females, mean
age 80 years) October 2012 - October 2013. 62 patients was
diagnosed with orthostatic intolerance: 31 (50%) had orthostatic hypotension at active standing, 39 (64%) orthostatic
hypotension at passive tilt and 15 (24%) reflex syncope. 43
patients received physical training. A significant improvement
was found in dizziness (DHI p<0,001) and functional ability
(DGI p<0,000; CS p<0,000). Of 16 patients with syncope at
referral only 2 reported syncope at follow-up.
Conclusions: Specialized geriatric fall clinic work-up and intervention for elderly fall patients with dizziness and syncope
due to orthostatic intolerance is feasible and seems to be an
effective approach.
Specialized geriatric fall clinic intervention for
patients with vestibular dysfunction
Katrine Storm Piper(1), HE Andersen(1), M Kirchoff(2)
(1) Glostrup Hospital, Glostrup, Denmark
Introduction: Geriatric fall clinics are well established in Denmark. Conditions as vestibular dysfunction and orthostatic
intolerance are less frequent and work-up and treatment
requires special equipment and experience.
Objective: To deal with this challenge a new approach in terms
of specialized fall clinics was evaluated.
Method: Elderly fall patients with symptoms suggesting
vestibular dysfunction and/or orthostatic intolerance were
referred to two specialized fall clinics in Copenhagen. This
paper reports data for patients with vestibular dysfunction.
The assessment program included videonystagmography
and caloric testing, measurement of dizziness and functional
ability with Dizziness Handicap Inventory (DHI), Dynamic Gait
Index (DGI) and 30 second Chair Stand (CS). Further individualized work-up was done depending on symptoms and signs.
Individualized interventions i.e. repositioning manoeuvres,
physical training (vestibular-, balance- and strength-) and
patient education were offered. Effect was evaluated at the
end of the training period and 3 months after.
Results: 158 patients were referred (69% females, mean age
80 years) October 2012 - October 2013. Vestibular dysfunction
was diagnosed in 133 patients (19,5% Benign Paroxysmal Positional Vertigo, 39 % peripheral vestibular asymmetry, 23 %
other peripheral dysfunction, 23% central vestibular dysfunction with MR signs of infarction and 19% with white matter
lesions. 105 patients with vestibular dysfunction received
physical training in the fall clinics. A significant improvement
was found in dizziness (DHI p<0,001) and functional ability
(DGI p<0,000;CS p<0,000).
Conclusions: Specialized geriatric fall clinic work-up and intervention for elderly fall patients with vestibular dysfunction is
feasible and seems to be an effective approach.
Straks-dokumentation
Trine Knudsen, S Pedersen
FredericiaKommune, GenoptræningsCentret, Danmark
Baggrund: I forbindelse ned en innovationsproces, som er blevet
igangsat i Rehabiliteringsafdelingen (GenoptræningsCentret,
det forebyggende Team og Kommunikation og Hjælpemidler),
blev der fokuseret på indholdet i forundersøgelsen, oplevelsen
af et stigende dokumentationskrav, dobbeltdokumentation
samt borgerinvolvering i forbindelse med genoptræningstilbuddet. Dvs. at medarbejderne selv i processen har tydeliggjort de udfordringer, der er forbundet med dokumentation
af forundersøgelserne.
Udviklingen i Fredericia Kommune viser, at flere borgere
efterspørger et genoptræningstilbud samtidig med at en
medarbejdertilfredshedsundersøgelse gennemført i 2012
viser, at ansatte på Genoptræningscenteret oplever et stigende arbejdspres.
Formål: Projektets formål er at øge medarbejdertilfredsheden
blandt terapeuter ansat på Fredericia Kommunes GenoptræningsCenter og nedsætte ventetiden til forundersøgelserne
i forhold til opstart af genoptræningsindsatser samt sikre
rettidig dokumentation
Metode: Spørgeskemaer til de ansatte på GenoptræningsCentret, både før og efter. Undervisning i brug af ipad eller
PC ved straks-dokumentation, dette ved frivillig tilmelding.
Undervisning ved fællesmøder i afdelingen.
Resultater: Ved spørgeskemaer før og efter anslåes at, der
kan spares ca. 36 timer pr. måned, hvis straks-dokumentation
bruges ved alle forundersøgelser. Dette anslåes ud fra den
andel, der har svaret på spørgeskemaet, dvs. 29 ansatte.
Flere fortæller, at de oplever at have mere tid til andre ting,
og at det er rart at dokumentationen er så godt som færdig,
når borgeren går ud af døren. Desuden oplever flere at få
dokumenteret flere af de væsentlige detaljer, og at borgeren
inddrages bedre.
Borgerne bliver medinddraget i dokumentationen, og det
bliver således mere tydeligt for dem, hvad der står i deres sag.
Mange oplever, at det sparer tid, og det giver en god fornemmelse, når dokumentationen er færdig, når borgeren går ud
af døren.
Strukturelle ændringer i knæet under
vedligeholdelse af vægttab efter et betydeligt
vægttab hos overvægtige patienter med
knæartrose: sekundære analyser fra et
randomiseret kontrolleret forsøg
Telefonscreening
Marius Henriksen(1), R Christensen(1,2), M Boesen(1), H Gudbergsen(1), H Bliddal(1)
Baggrund: Kolding Kommune har gennem længere tid oplevet
en høj udeblivelsesprocent for borgere til genoptræning. Udeblivelserne får betydning for kvaliteten i forløbet, da borgeren
kommer senere i gang, samt stor betydning for ventelisten,
da en borger, der udebliver, har behov for en ny tid.
Formål: At sammenligne strukturelle ændringer i knæleddet
hos overvægtige patienter med knæartrose, der efter et intensivt vægttabsprogram blev randomiseret til kontinuerlig
diætiststøtte, træningsterapi, eller ”ingen opmærksomhed”
i et år.
Metode: 192 overvægtige personer med knæ OA gennemgik
et intensivt 16 ugers vægttabsprogram med efterfølgende
randomisering til en af de tre behandlingsgrupper. Ændringer
i brusktab, knoglemarvslæsioner (BML), synovit, og effusion
blev vurderet ved hjælp af semikvantitative scoring af MRbilleder taget i uge 0 og 68 (16+52 uger).
Resultater: Under den 52 ugers vedligeholdelsesperiode havde
diætist-gruppen i gennemsnit taget 1,1 kg (95% CI: -0.3: 2.5)
på i kropsvægt, træningsgruppen 6,6 kg (95% CI 5.4: 7,8) og
kontrolgruppen 4,8 kg (95% CI: 2.9: 6.7). Der var ingen statistisk signifikante gruppeforskelle i ændringer i brusk tab,
synovitis eller effusion ved opfølgningen (P> 0,16), mens der
var et øget antal mediale tibiofemoral knoglemarvsødemer i
træningsgruppen (P = 0,015) i forhold til både diætistgruppen
(forskel: -0.21 [95% CI -0,40: -0,03]) og kontrolgruppen (forskel:
-0.26 [95% CI -0,44: -0,07]). Deltagelse i træningsterapien var
meget lav (median 14%).
Konklusion: I denne 1 års follow-up efter vægttab hos overvægtige knæartrosepatienter, fandt vi et potentielt øget
antal knoglemarvsødemer i træningsgruppen sammenlignet
med diætist- og kontrolgrupperne, dog uden gruppeforskelle i
ændringerne i brusktab, synovitis og effusion. Disse resultater
bør fortolkes med forsigtighed med tanke på træningscompliance og opfølgningstid.
Hannah Skøtt
Kolding Kommune, Træning og Rehabilitering, Danmark
Formål: At nedsætte antallet af udeblivelser; Nedsætte ventetiden; Skabe et flow af borgere, der hurtigere kan vurderes og
komme i gang; Give borgere en hurtig kontakt, så kvaliteten
i det kommende forløb højnes.
Metode: Der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra ledelsen, visitationsteamet og trænende
terapeuter fra et udvalgt team.
En model for telefonscreening blev udviklet og et flowchart
over et typisk borgerforløb blev udarbejdet. Der blev udarbejdet en spørgeguide til selve telefonscreeningen og der blev
opstillet retningslinjer for tidsforbruget på telefonscreening
og det efterfølgende forløb.
Projektet havde en prøveperiode på 6 mdr. og er derefter
kørt i drift.
Resultat: Vi har fået implementeret en ny model i ét team
i afdelingen. Projektet har kørt i et halvt år, og ventelisten
er nede på 1-2 uger, hvor den før kunne være op til 4-6 uger.
Der er desuden blevet skabt et større overblik over borgere
på vej ind i afdelingen, hvilket har resulteret i oprettelse af
ekstra hold / samtræning ved behov, så borgerne på den måde
kommer hurtigere i gang med det tilbud, der passer bedst til
den enkelte.
Efter ½ års opfølgning ultimo september er planen at modellen skal bredes ud i andre teams i afdelingen.
Terapeuterne oplever endvidere: Borgerne oplever tryghed
ved hurtig kontakt; Markant nedsat utilfredshed fra borgere
over lange ventetider; Færre udeblivelser, og borgerne sidder
klar ved telefonen ved aftalt tid.
Konklusion: Træning og Rehabilitering i Kolding Kommune har
gennem et udviklings- og kvalitetssikringsprojekt udviklet en
model for telefonscreening, så 1. kontakt mellem terapeut og
borger sker pr. telefon.
Projektet er kørt i drift i 1 team, og planen er at modellen
skal udbredes til flere teams hen over efteråret.
Projektets formål var overordnet at nedsætte ventetider
samt skabe overblik hos de trænende terapeuter over kommende opgaver. Begge dele er opnået.
Teletraining to support patients with
schizphrenia (21) or unipolardepression (2) to
undertake physical activity in daily life - an
innovation study
Terrænhold - udendørs træning for borgere med
neurologisk diagnose
Thomas Andersen, K Gerved
Neurologi- Og Rehabiliteringscenter, København, Danmark
Birgit Linnet Clemmensen, P Byriel, L Nyboe
AUH, Risskov, Danmark
Introduction: Studies indicate that patients with mental
illness have an extremely low level of physical activity (PA).
As physical inactivity may be a serious cardiometabolic risk
factor; increasing physical activity is essential to prevent premature morbidity and death. Smartphone’s are an integrated
part of our daily lives, and could potentially be a media and
a tool to motivate, improve and increase PA among patients
with mental illness.
Purpose: The project was an innovation project aiming primarily
to investigate whether a special designed training application
can support and motivate patients with mental illness to
pursue physical activity (PA) in daily life. To investigate if
the patients feel more empowered in relation to their own
health specifically PA. To investigate if teletraining changes
the physiotherapeutic approach in promoting PA.
Evaluation: The evaluation consisted of focus group interview with four physiotherapists, individual interviews with
21 patients concerning their experiences emerged from use
of an application in physiotherapeutic treatment. Analysing
of quantitative data obtained from the application.
Results and conclusions:
The project was evaluated January 2014.
• All the patients increased (20) or maintained (1) their level of
PA under the clinical pilot phase. 17 of the 21 included patients
felt more empowered in relation to PA in their daily life.
• Teletraining could give treatment to patients, that weren’t
in a position to get conventional treatment, because of lack
of personal resources and/or geographical placement.
• The application with its possibility of ongoing contact can in
some situations supplement a part of the conventional treatment, when the primary goal is to support and motivate PA.
Perspectives: Based on results from the pilot project, the
directors of Psychiatry in ”Region Midtjylland” has granted
financial support for development of an extended platform
to support mental illness including further development of
the Physiotherapeutic Training app.
Baggrund: I 2014 startede Terrænholdet op på Neurologi- og
rehabiliteringscenter København (NRK). Borgerne har en neurologisk diagnose og er frit mobiliserede eller træner overgang
fra brug af stok til selvstændig gang. Holdet foregår udendørs,
og styres af to fysioterapeuter med plads til 8 borgere.
Formål: Fokus på holdet er at træne udendørs færden og
at selvstændiggøre borgere i dette. Herunder opbygning af
kondition, styrke og balance. Det har været vigtigt at udnytte naturen på en måde, så udendørs færden blev en mere
naturlig del af deres hverdag. Samtidigt at opnå de positive
effekter der er af træning udenfor, både fysisk, psykisk og
på motivationen (1).
Metoder: Træning har foregået udendørs 2 gange ugentligt
á 1 time. Området for træningen har været grønt med flere
bakker, bænke og naturlegeplads.
Der har været niveauinddelt opvarmning til træning, fx med
let løb eller trappegang. Styrke/udholdenhedstræningen har
bestået af øvelser med egen kropsvægt og lettere træningsredskaber. Til konditions- og balancetræning har terrænet
med bakker og naturlegepladsen været brugt. Deltagerne har
udført øvelser parvis eller i små grupper.
Resultat: Der opleves større træningsglæde og -engagement.
Samtidigt er der flere der påbegynder lignende træning på
egen hånd. Begyndelsesvist har flere fået transport til og fra
træning, men langt de fleste klarer det selv på cykel eller med
offentlig transport i slutningen af forløbet.
Fællesskabet og naturen faciliteter til øget motivation i
træningen. Det opleves flere gange at de spejler sig i hinanden
og derfor udfordrer og presser sig selv mere.
Konklusion: Det giver en god overgang fra genoptræningsforløb til selv at skulle varetage træningen eller udnytte træningseffekten på en funktionel måde. Der har generelt været
god gruppedynamik hvor spredt alder, niveau og diagnoser ikke
har haft den store betydning. Fysisk har der desuden været
meget god effekt af træningen.
Nøgleord: Neurorehabilitering, træning, udendørs, hold
Referencer:
Referencer:
Nyboe, L. Lund, H. (2012). Low levels of physical activity in patients
with severe illness. Nord J Psychiatry.
Pedersen, B.K. (2010). Sundhedsfremme blandt patienter med
psykisk sygdom. I: Jørgensen, P. Nordentoft, M; Videbech, P(red.).
Forebyggelse af psykiske sygdomme.
(1) Coon et al. 2011 - Does Participating in Physical Activity in
Outdoor Natural Environments Have a Greater Effect on Physical and Mental Wellbeing than Physical Activity Indoors? A
Systematic Review
The Chailey levels of ability - Oversættelse af
Chailey levels of ability til dansk
The short-term effect of relaxation group
therapy in older psychiatric inpatients
Julie Hebsgaard Mærsk(1), B Andersen(1), D Curtis(2)
(1) Børnehuset Troldemosen, Gentofte, Danmark
(2) Hvidovre Hospital, Danmark
Irene Smith Lassen, L Nyboe
Aarhus University Hospital, Risskov, Denmark
Baggrund: Der er stort behov for at kunne beskrive funktionsniveauet hos børn med funktionsnedsættelse. Vi oplever at
det tilgængelige testbatteri i Danmark ikke kan rumme børn
med multiple funktionsnedsættelser (svarende til GMFCS
3-5). Der ses flooring effect, idet børnene er både fysisk og
kognitivt udfordrede.
The Chailey Levels of Ability er udviklet på Chailey Heritage
Clinical Services (CHCS) af ergo- og fysioterapeuter på baggrund af 20 års klinisk praksis med børn med cerebral parese.
Testen er udviklet til børn med nedsat postural kontrol, som
medfører nedsat motorisk funktion. Den er udviklet med
henblik på at måle effekt af interventionen og nuværende
niveau hos barnet.
Introduction: Patients +65 years old suffering from severe
mental illness are hospitalized in psychogeriatric ward, and
the majority of patients is diagnosed with depression. The
common bodily symptoms are increased muscle tension, pain
complaints, restricted breathing, restlessless and anxiety. A
variaty of physiotheraputic methods are needed to address the
various symptoms, and relaxation technique can be considered
as a contributive part of the treatment.
Objective: The aim of the study was to investigate the outcome
of relaxation therapy based on B-BAT on restlessness, muscle
tension and pain among patients in a psychogeriatric ward.
Methods: Participants: Forty two (42) patients in psychogeriatric ward who were invited to the relaxation session.
Formål: Oversættelse af The Chailey Levels of Ability.
Metodebeskrivelse: Oversættelsen er foregået med tilladelse fra og i samarbejde med opretshaverne (CHCS) og efter
følgende
Metode:
Trin 1: Fysioterapeut Julie Mærsk og fysioterapeut Britta Andersen oversætter testen individuelt, hvorefter de to
versioner sammenlignes, og der skabes et fælles produkt.
Trin 2: Fysioterapeutstuderende Pi Bjørnsen, Marianne Olsen
og Louise Saaby samt fysioterapeut Mette Kjærgaard
og fysioterapeut Kimmie Westh Svendsen afprøver
den danske version.
Trin 3: Tilretning af den danske version udfra kommentarer
fra ovennævnte.
Trin 4: Fysioterapeut Derek Curtis oversætter kapitel 2 og 5
fra den danske version til engelsk
Trin 5: Fysioterapeut Sarah Crombie fra CHCS vurderer den
engelske version, har enkelte kommentarer og rettelser,
og da disse er tilrettet i den danske version godkender
hun oversættelsen på vegne af CHCS, dog med forbehold
for, at det kun er kapitel 2 og 5, der har gennemgået
ovenstående procedure.
Nøgleord: Cerebral parese, GMFCS 3-5, multiple funktionsnedsættelser, måleredskab
Description: Once a week in the afternoon patients were gathered in a therapy room and seated in resting chairs declined
to almost supine position. Instrumental music was playing
in the background while the physiotherapist systematically
guided the patients through a Body scan based on B-BAT and
inspired by Mindfulness, focusing on the relation between the
body and the chair, the sense of weight and the free breathing.
Each session lasted 20 minutes and before and after the
intervention the patients were asked to fulfil 3 VAS-scales,
from none to worst thinkable, concerning the present sensation of muscular tension, pain and restlessness. The outcome
was defined as changes in VAS-scores, and paired t-test were
used for data analysis.
Results: A total of 41 patients fulfilled the three VAS-scales
and 70-75% of the patients gained a positive effect of the
relaxation. The average change among the participants was
significant in all three items .
Conclusions: In this study psychogeriatric inpatients benefitted from participating in relaxation group therapy, and they
experienced a positive short-term effect on muscle tension,
pain and restlessness. The results indicate that relaxation
technique is useful as a non-pharmacological treatment of
older psychiatric inpatients.
These findings may give occasion for future research, investigating the long-term effect of relaxation, especially the
impact on sleeping disturbances and need for medication, and
it could be interesting to study the correlation to diagnosis,
age and sex.
The selfreporting VAS-scale requires a certain level of
cognitive function and other standardized assessment scales
may be considered instead or as a supplement.
Keywords: Relaxation technique, physical therapy, psychiatry
Udvikling af tilbud om ambulant specialiseret
genoptræning til voksne med neuroonkologisk
sygdom - et samarbejde med Neurokirurgisk
afdeling U, Radiologisk afdeling R og
Rehabiliteringsafdelingen på OUH
Cathrine Lundgaard, A Bystrup
Odense Universitetshospital, Rehabiliteringsafdelingen,
Odense, Danmark
Intervention: Træningen er individuel og forgår om formiddagen på OUH, 2 eller 3 x ugentlig, 45 min hos henholdsvis
ergo- og fysioterapeut. Varighed 4-6 uger.
Interventionen er udfaldsorienteret, der fokuseres på normalisering af bevægemønstre. Fysioterapeutisk arbejdes med
at optimere udholdenhed/kondition, samt muskelstyrke.
Ergoterapeutisk arbejdes med at tilpasse aktiviteter, generhverve eller udvikle aktivitetsformåen.
Der samarbejdes med overlæge og pårørende gennem
træningsforløbet.
Evaluering: Træningsforløbet evalueres med en patienttilfredshedsundersøgelse i form af spørgeskema. Der er aktuelt
gennemført 6 patientforløb.
Erfaringer viser, at patienterne hurtigt generhverver aktiv
deltagelse i hverdagslivet. Udformningen af træningen nævnes
som fordrende for aktiv deltagelse i forløbet.
Der opleves udfordringer i rekruttering af patienter til træningstilbuddet.
Konklusion og Perspektivering: I rehabiliteringen af voksne
med neuroonkologisk sygdom viser tilbuddet om ambulant
specialiseret træning sig relevant.
Et effektstudie, med fokus på funktionsevne og livskvalitet
vil kunne kvalificere tilbuddet.
Referencer:
Baggrund/Introduktion: Der findes intet etableret tilbud til
patienter med neuroonkologisk sygdom.
Kræftrehabilitering søger at maksimere patienternes evne
til at fungere, fremme følelsen af uafhængighed og hjælpe
patienterne med at tilpasse sig deres tilstand. (1)
Der er stærk evidens for, at tværfaglig rehabilitering har
positive effekter på patienter med neurologiske sygdomme,
eksempelvis apopleksi. Specifikke studier på patienter med
tumorer i hjernen, som modtager ergoterapi og fysioterapi
viser, at der opnås betydelige funktionelle forbedringer. (2)
Formål:
• at afdække behovet for tidlig og målrettet indsats, via specialiseret ambulant rehabilitering for patienter med neuroonkologisk sygdom.
• at indsamle viden om relevansen af træningstilbuddet.
Metodeafsnit: I perioden 1.5.2014 – 31.12.2014 tilbydes patienter med neuroonkologiske sygdomme specialiseret ambulant
ergoterapi/fysioterapi på OUH.
Patienterne skal som udgangspunkt være bosiddende på
Fyn, eller modtage stråleterapi på OUH.
Målgruppen: Patienter med neuroonkologisk sygdom, med
Karnofsky performance score >60.
1) National Council for Hospice and Specialist Palliative Care Services (2000) Fulfilling lives: rehabilitation in palliative care.
London, NCHSPCS
2) Greenberg E, Treger I, Ring H. Rehabilitation outcomes in
patients with brain tumors and acute stroke: comparative
study of inpatient rehabilitation. American journal of physical
medicine & rehabilitation / Association of Academic Physiatrists. 2006;85(7):568-73.
Udviklingsprojekt gåmaskine. Afprøvning af
træningsmetode til børn med handicap med
nedsat gangfunktion.
lastende for børnene og deres familier og omkostningstungt
for samfundet.
Referencer:
www.cpop.dk; www.madeformovement.com
Ingelise Rosenstand(1), B Bie(1), A Fløistrup(1), CR Petersen(2),
M Talibi(2)
(1) Hillerød Kommune, Sundhedsfremme og Trivsel, Hillerød,
Danmark
(2) Nordsjællands Hospital, Hillerød, Danmark
Baggrund/introduktion: Forud for projektet afprøvede to børn
med CP; GMFCS-V, gåmaskinen. Efter 4 uger vistes positive
ændringer i børnenes trivsel mht. bedring i søvnmønster,
mavetarmfunktion samt kredsløb. Børnene viste glæde ved
at være i gåmaskinen.
Dette affødte ønsket om at afprøve gåmaskinen til børn
med nedsat funktionsevne, f.eks. CP GMFCS III-V for at måle
effekten af den øgede aktivitet. Denne børnegruppe har ofte
ringe mulighed for at være fysisk aktive udover deres fysioterapeutiske tilbud.
Formål: Afprøve om træning/gang i Innowalk har effekt på
barnets funktionsevne, trivsel og humør. Afdække om der
er sammenhæng mellem daglig træning og forebyggelse af
hofteluksation. Afprøve model for træning i Innowalk.
Metodebeskrivelse: Målgruppe: 17 børn med handicap på
specialskole. Alder 6 – 17 år. Diagnoser: CP og syndromer.
Indsats: Træning i Innowalk op til en time dagligt 5 dage om
ugen i 16 uger.
Gåmaskinen: Innowalk er et motoriseret hjælpemiddel,
som assisterer barnets gangbevægelse i stående stilling med
vægtbæring.
Børnene er deres egen kontrolgruppe, undersøges 16 uger
før, lige før, lige efter og 16 uger efter indsats: Led-bevægelighed i UE (CPOP); Funktionsevne GMFM; 10 meters gangtest
– videoanalyse; Gang i Innowalk – videoanalyse; Barnets trivsel
og humør (spørgeskema til forældrene).
Undersøgelser på Hillerød Hospital før og efter: Røntgen
af hofter (CPOP); Trivselssamtale med forældre.
Tidsplan: Feb-okt 2012: Pilotprojekt; Apr 2013 - maj 2014:
Indsats Hold 1 + 2; Sep. 2014 - jan. 2015: dataopgørelse.
Made4Movement stiller individuelt tilpassede gåmaskiner til
rådighed samt servicerer maskinerne.
Evaluering/Konklusion: Alle børn gennemførte 16 ugers træning 30-60 min dagligt. De fleste gav udtryk for glæde ved
at bevæge sig i gåmaskinen. Forældre, lærere og pædagoger
så positive ændringer hos mange af børnene. Hofterøntgen
viste ingen ændringer.
GMFM, videoanalyse og ledmålinger opgøres efteråret 2014.
Perspektivering: Vi har efterfølgende benyttet gåmaskinen
til genoptræning efter hofteoperation hos en tung dreng. Er
der langtidseffekt af træning i gåmaskinen ifht. forebyggelse
af hofteluksationer og fejlstillinger i UE? Operationer er be-
Validering af ActivPAL til at måle stillesiddende
adfærd hos piger og kvinder med RETT
syndrom
Michaela Andersen, AK Jensen
Center for Rett Syndrom, Frederiksberg, Danmark
Baggrund: ActivPALTM er et uniaxialt accelerometer, der
kan registrere tiden brugt i siddende/liggende, stående og
gående stilling. Piger og kvinder med Rett syndrom (RTT)
bliver ofte mere stillesiddende med alderen, hvilket kan have
konsekvenser for helbredet. For at kunne måle andelen af stillesiddende adfærd er det vigtigt med et validt måleredskab, for
derigennem at kunne tilrettelægge en effektfuld intervention.
Formål: At validere ActivPALTM som måleredskab til stillesiddende adfærd hos piger og kvinder med RTT.
Materiale/Metode: 16 piger (3-47 år) diagnoseret med RTT
deltog i projektet. De blev alle filmet i 2 timer i vante omgivelser,
mens de havde ActivPALTM på. De indsamlede data fra ActivPALTM blev herefter sammenholdt med videoobservation.
Resultater: Resultaterne viste en samlet overensstemmelse
mellem ActivPALTM og direkte observation på 90%. I forhold
til den siddende/liggende stilling fandtes ingen forskel i registreret tid mellem de to målemetoder (P=0,17), og korrelationen målt ved ICC var høj (0,99). Derimod fandtes der forskel
i registreret tid mellem de to målemetoder for stillingerne
stående og gående (P=0,004 og P= 0,02).
Konklusion: ActivPALTM er et validt måleredskab til at måle
den stillesiddende adfærd hos piger og kvinder med RTT, da ICC
er tæt på 1, og dermed udviser høj grad af overensstemmelse
med videoobservation. Endvidere var der ingen signifikant
forskel i den registrerede tid målt ved hhv. ActivPALTM og
videoobservation. ActivPALTM kan derfor anbefales som
måleredskab til registrering af stillesiddende adfærd hos piger
og kvinder med RTT.
Nøgleord: ActivPALTM, Rett syndrom, stillesiddende adfærd,
validering.
Webportalen Den Digitale Patientpjece –
www.Patientpjecen.dk
Et udviklingsprojekt med udgangspunkt i
brugerdrevet innovation
Søren Tang Lauridsen
Hvidovre Hospital - Region Hovedstaden, Danmark
Perspektivering: Produktet DDP og processerne omkring
udvikling af vejledningerne kan fremstå som eksempel på
mulighederne i at anvende digitale medier i en patientcentreret patientvejledning. Dette, samt at vise hvordan det er
muligt understøtte tværfagligt samarbejde og medinddrage
patientens stemme i udviklingen af en fremtidsorienteret
patientvejledning.
Nøgleord: Digital Patientvejledning, Brugerdrevet innovation,
Genoptræning
Baggrund: Udgangspunktet for udviklings og kvalitetstiltaget - Pilotprojektet Den Digitale Patientpjece (DDP) er en
lokal tilfredshedsundersøgelse, hvor vi stødte på følgende
udfordringer;
• Patienterne havde svært ved at genkalde og efterfølge de
informationer og genoptræningsøvelser som blev givet i
kontakten med afdelingens terapeuter.
• Patienterne efterspurgte en større sammenhæng i forløb
på tværs af hospitalets afdelinger.
Formål: At udarbejde og præsentere et digitalt produkt som
har patienten i centrum og understøtter patienten i at genkalde
information og genoptræningsøvelser.
Ydermere at facilitere tværfaglig samarbejde og sikre en
bedre sammenhæng i behandlingsforløbet.
Metodebeskrivelse: Formålet er søgt opfyldt gennem anvendelse af metoder fra brugerdrevet innovation, hvor patient
og sundhedspersonalet anses for at være centrale aktører i
udviklingen af produktet.
Projektgruppen har gennem processen faciliteret udviklingsprocessen, det tværfaglige samarbejde, samt involveret
patienterne i idéudviklingen af vejledningsmaterialets indhold.
Evaluering:
• Kvalitativt fokusgruppeinterview af patienter i behandlingsforløb, samt løbende feedback fra patienter gennem
webportalen.
• Kvantitativ dataindsamling gennem Google-analytics.
Resultat: Produktetet www.Patientpjecen.dk; en patientrettet
og forløbsorienteret webportal der understøtter patientvejledning gennem video, animation og interaktivt undervisningsmateriale.
I den kvalitative evaluering blev et overordnet tema synliggjort;
“Det er ligesom at have sin fysioterapeut i nærheden”
Temaet afspejler deltagernes oplevelse af, at de med DDP
føler sig i stand til at videreføre behandlingen hjemme. Hvordan patienterne, ved hjælp af DDP, i fred og ro derhjemme kan
følge og gennemgå øvelser, samt repetere den information,
de har modtaget.
I perioden 1.6.2013–1.6.2014 har portalen haft 6500 besøg.
Der har været 11.374 videoafspilninger svarende 134 timers
formidlet patientinformation.
indeKS
23, 136
Hjermitslev Susanne 22
106
Hjørnholm Jeannette
96
Holm Bente
68
Andersen Josef M
39
Clemmensen Birgit Linnet
Andersen Karoline Stentoft
60
Clemmensen Trine
Andersen Linda Kahr
105
Curtis Derek 27, 90
Andersen Michaela
139
Dam Mogens
39
Hulsbæk Signe
106
36
Damkjær Lars 37, 38
Hærvig Louise
22, 83
74, 126
Høgh Morten 34
Høffner Rikke
110
Andersen Ole
Andersen Thomas
136
De Vos Andersen Nils-Bo
Arentsen Karen Hastrup 131
Delius Ramona
117
21
Didrichsen Finn
11
Høgdal Nina
55
Drivsholm Søren 23
Hölmich Per 24
65
Arnbjerg Gitte
Assaiante Christine 18, 25
Axelsen Mette Hamann
67
Due Ulla
70
Ingelsrud Lina Holm
Bartels Frederik Reith
73
Dufresne Jakob Schubert Krupa 32
Jacobsen Julie Sandel 24, 42
Bartholdy Cecilie
64, 71
Duus Lene
86
Jacobsen Pernille Ravn 37
Bean Jonathan F
16, 31
Ellegaard Karen
61
Jakobsen Thomas Linding
55
Erhardsen Katrine Thingholm 80
Jamtved Gro
21
Errebo-Jensen Brian 44
Jensen Bettina
Feilberg Mie Frydenlund
120
Jensen Marianne 45
Jepsen Christina
113
Beyer Nina
Bieler Theresa
62
72, 85
Bildsøe Kim 11
Blomsterberg Michael 28
Fisker Annette
Branci Sonia 24
Fjerbæk Annette
113
Johansen Katrine Lyders
Breinholt Finn 23
Frisk Rasmus
32
Johansen Nanna 25
Brincks John
94
Gadsbøll Janne Mørch
83
Juhl Carsten 25
Ginnerup-Nielsen Elisabeth
66
Junge Tina
94
Grarup Bo
80
Juul-Larsen Helle
78
Jürgensen Kathrine 25
Jæger Pedersen Tonny
116
Jørgensen Helle Rovsing
129
Brocki Barbara 41, 107
Brogner Heidi Marie
50
Bruun Inge
103
Greve Martin
Bruun Tina Borg
128
Grøn Susanne Bundgaard Kirsten 25
Burridge Jane
18, 30
Bystrup Anne
138
26, 88
123
104
41, 84
Handberg Charlotte Hansen Anders
11
95
Hansen Anne Friis
132
69, 92
Jørgensen René
81
Kam Charlotte Meiner
115
120
Campbell Anna 29
Hansen Henrik 37
Kastfelt Kamilla Stenberg
Christensen Anne Lene Bak 22
Hansen Lisbeth 80
Kirk Henrik 47
Christensen Berit
38
Hansen Louise Søgaard
11
Kiær Camilla
122
Christensen Elsebeth Hovmøller 49
Hansen Mette Brøkner
111
Kjær Birgitte Hougs
50
Christensen Hanne 43
Hansen Tine Højgård 23
Klokker Louise
89
Christensen Jan
99
Hauge Eva 34
Knudsen Trine
109, 134
Christensen Jette
101
Henriksen Claus Syberg
38
Kofod Linette Marie
Christensen Lotte Stächer 23
Henriksen Henriette
104
Krawcyk Rikke Steen
Christensen Marianne
36
Henriksen Marius
Christensen Steffan
97
Hersland Birgit Dall
70
Kronborg Lise Christiansen David Høyrup
57
Hirsvang Jeanne René
96
Kruse Jeppe
Clausen Mikkel Bek
79
Hjelholt Katja Arnoldi 43
Kwakkel Gert
57, 66, 92, 105, 135
Kristensen Morten Tange 29
110, 131
31, 61
45, 52, 75
115
15, 30
Langberg Henning Langsted Lone
Larsen Birgit
Larsen Lars Henrik
Larsen Louise Landbo
Larsen Nickeline Schmidt Larsen Peter
Lassen Irene Smith
Olesen Jens 33
Svennergren Maria
36
Orth Ann Sofie 44
Swärdh Emma 32
103
Ottesen Mai-Britt Berg 46
Søgaard Lene
27, 33, 73
Overgaard Jan Arnholtz
45, 69, 118
26, 38
11
Søndergaard Kasper
72
100
Pallesen Hanne 45
Søndergaard Pia L
84
46
Pandyan Anand 32, 47
Sørensen Tina Juul
52, 91
Pedersen Mette Merete 31, 45
Sørensen Karen 100
95, 137
Pedersen Tom Wedele 23
140
Petersen Annemette Krintel53, 58, 62
Thorborg Kristian Lentz Susanne
114
Petersen Gurli 44
Tibæk Sigrid
Lorentzen Jakob 32, 47
Petersen Tom 37, 78
Lund Hans
21, 33
Piper Katrine Storm
45, 108
Poulsen Anne Grøndahl
133, 134
118
22
Thaulow Ida-Louise
Lauridsen Søren Tang
Lund Lone Blak 133
125
24, 42
102, 111, 126
Troosters Thierry 13, 29
Uth Jacob
63
Valentiner Laura Staun 26
Lundbæk Jane
108
Poulsen Dorthe Varning 43, 47
Villumsen Pernille
116
Lundgaard Cathrine
138
Præstegaard Jeanette 21, 77
Vording Cille
124
Lundgaard-Nielsen Mathilde
130
Quist Morten 29
Vuust Peter
11
54
Rasmussen Claus Bruun 28
Vægter Henrik Bjarke
89
130
Rasmussen Helle Mätzke 43, 81
Waller Ben 25
Meldgaard Lene 22
Rathleff Michael Skovdal
49, 60
Walsøe Martin 41
Melgaard Dorte
102
Riberholt Christian 30, 75
Wilquin Louisa
79
Melgaard Rikke
97
Ris Inge
21, 51
Winkel Annette
68
Mikkelsen Elin
85
Roos Ewa M
14, 25
Wisbey-Roth Trish
Læssøe Uffe
Madsen Bjarne Kjeldgaard
Rosenstand Ingelise
139
Østergaard Charlotte Bitsch
125
26
Rostgaard Ida 46
Østergaard Helle
112
11
Schiellerup Line
117
Østergaard Kim 28
Schmidt Jannie Tygesen
128
Østergaard Susanne 23
Mikkelsen Lone Ramer
53, 56
Mortensen Erik Lykke Mortensen Veronica Mose Søren
59
Mygind Bente
144
Semke Anja 37
Mærsk Julie Hebsgaard
137
Seneca Trine 32
Nielsen Anni Østergaard
119
Skoffer Birgit
58, 65
Nielsen Christina
124
Skou Søren Thorgaard 25
Nielsen Jakob 37
Skøtt Hannah
135
Nielsen Jens Bo 32
Sloth William
40
Smidth Margrethe 29
Sobol Nanna
87
127
Nielsson Arne
Nikolajsen Helene
11
127
Nordbye-Nielsen Kirsten 27
Sommer Maja Schick
Nordmark Eva 27
Stahlhut Michelle 27
Steensig Eva 28
Nyboe Lene
23, 64
Næss-Schmidt Erhard
122
Stensgaard Stine
87
Nørrelund Birte
98
Stout Nicole L. 29
Stryger Hans
21
O’Sullivan Peter 17, 27
14, 27
r
ng
ko
ag
#F
es
Danske Fysioterapeuter
Marts 2015
www.fysio.dk
Design/tryk:
Datagraf Communications

Hent abstractbog som pdf

Transcription

Similar documents

Børneafdeling uden smerter!

Abstracts

flyer om Ledelsesbaseret Coaching

Abstractoversigt

FRANSKE MIDDELHAVSBRØD

Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagen med

Om ALS 2014 Klinik, biologi, forskning

KARKIRURGISK ÅRSMØDE 2015 - Dansk Karkirurgisk Selskab

Hent produktblad