Program for efteråret 2015
Transcription
Program for efteråret 2015
Program for efteråret 2015 Indre Mission i Birkerød Velkommen til efterårets møder i Ansgar I løbet af efterårets program for tirsdagsmøderne berører vi forskellige aspekter ved livet med Gud. Formen er en blanding af undervisning, forkyndelse og vidnesbyrd. Ved tirsdagsmøderne vil vi lægge vægt på, at der er tid til dialog, så man sammen kan reflektere over aftenens oplæg og stille spørgsmål eller komme med kommentarer. Inden de fleste tirsdagsmøder er der tid til bøn. Her kan man sammen eller alene bede for den konkrete aften og andre emner, som man er optaget af. Tre gange er vi inviteret til arrangementer på tværs af bygrænser. Her samles vi i et større fællesskab. Velkommen! AUGUST Fredag den 21. august kl. 18.00: Opstart Vel mødt til det første arrangement i efteråret 2015. Traditionen tro mødes både børn og voksne med mulighed for at spise sammen, spille spil og tale med hinanden om sommerens oplevelser. Der bliver tændt op i grillen, så medbring selv kød og tilbehør. Kaffen koster 10 kr. Tirsdag den 25. august kl. 19.30: Besøg fra DBI Vi får besøg af ungdomssekretæren fra Dansk Bibel Institut. Nærmere information følger. Kaffen koster 10 kr. Der er bedemøde kl. 19.00. Fredag den 28. august kl. 16.30: Ulvetimen Jesus har sagt, at vi skal fortælle hele verden om ham! Vær med til at rode, lege, bygge, skabe nyt, når vi samles om emnet ”Missionsbefalingen” i Ulvetimen. Drop in fra kl. 16.3017.00, derefter aktiviteter, bibelhistorie og spisning. Prisen er 25 kr. for voksne og 10 kr. for børn. SEPTEMBER Tirsdag den 8. september kl. 19.30: Stormøde Velkommen til en aften på tværs af fællesskaber i Indre Mission i Nordsjælland med lovsang og forkyndelse ud fra emnet ”Hverdagserfaringer med Helligånden”. Medvirkende er sognepræst i Karlebo Sogn Jørgen Sejergaard og Græsted IMU. Adressen er Græsted Hovedgade 34 b, 3230 Græsted. Tirsdag den 15. september kl. 19.30: Med Gud på gaden – et vidnesbyrd om Jesus Koordinator og sognepræst Thyge Enevoldsen fortæller om Kirke Care. 18 folkekirker, frikirker og kirkelige foreninger i og omkring Hillerød er gået sammen om at være i nattelivet i weekenden. Kirke Care Hillerød ønsker at bidrage med nærvær, lydhørhed og omsorg i Hillerød centrums natteliv – og med fællesskab og relationer i Hillerød Øst. Kom og hør mere. Kaffen koster 10 kr. Der er bedemøde kl. 19.00 Søndag den 27. september kl. 14.30: Søndagshygge Velkommen til en eftermiddag med masser af hygge for alle aldre. Vi vil hygge, synge og holde andagt sammen. Andagten kan være genfortælling af en beretning fra bibelen, refleksioner over et bibelvers eller lign. samt bøn. Kaffen koster 10 kr. Tirsdag den 29. september kl. 19.30: Om retræte Retræte betyder at trække sig tilbage for en tid og er kendt i den kristne tradition helt tilbage til Jesus selv. Ved at trække sig tilbage fra den travle og ofte hektiske hverdag gives anderledes mulighed for at nå ind til det væsentlige i tilværelsen, lytte sig ind til livets puls, til Guds åndedrag i opmærksomhed på det, vi grundliggende lever af og på. Det sker i stilhed, bøn og meditation. Retræte er både fordybelse, åndelig opladning og fornyelse. Sognepræst Inger Merete Hansen fortæller om retræte og leder os igennem en kort øvelse. Kaffen koster 10 kr. Der er bedemøde kl. 19.00 OKTOBER Tirsdag den 6. oktober kl. 19.30: Temamøde i Frederikssund Ligesom sidste år inviterer Indre Mission i Frederikssund til temamøde for andre fællesskaber i Indre Mission i Nordsjælland. Årets underviser er rejsepræst i Indre Mission Leif Andersen. Mødet foregår i Bethesda, Kocksvej 10, 3600 Frederikssund. Tirsdag den 20. oktober kl. 18.30: Josva I foråret 2014 og efteråret 2015 gennemgik vi Ørkenvandringen. Ved vandringens slutning døde Moses, og Josva tog over. Men hvad skete der egentlig, da israelitterne nåede det forjættede land? I aften giver Ole Andersen os et overblik over hele Josvas bog. Ole kan udlevere en skriftlig vejledning til at få læst de vigtigste passager i Josvas Bog, hvis du ønsker det inden gennemgangen. Kaffen koster 10 kr. Fredag den 30. oktober kl. 18.00: Soldatervennefest i Høvelte. Vi samles til en hyggelig aften på soldaterhjemmet i Høvelte, Hesselgårdsvej 29, Birkerød. Aftenen koster 65 ,- pr. person. Husk også penge til lotteri. ,OVEMBER Tirsdag den 3. november kl. 19.30: Besøg i Allerød Indre Mission Vi er inviteret til en aften med fællesskab og undervisning i Allerød Menighedshus. Underviser er Mikkel Vigilius, lærer på Luthersk Missions Højskole i Hillerød. Adressen er Aggebovej 5, 3450 Allerød. Tirsdag den 17. november kl. 19.30: Deleaften I aften deler et par personer fra fællesskabet i Ansgar den beretning om Jesus fra Bibelen, som gør størst indtryk på dem. Der er også mulighed for, at andre kan dele bibelvers og beretninger og man kan foreslå sange. Der er bedemøde kl. 19.00. Kaffen koster 10 kr.. Fredag den 27. november kl. 16.30-19.00: Ulvetimen Vær med til at rode, lege, bygge, skabe nyt, når vi igen samles i Ulvetimen. Temaet for aftenen er endnu ikke fastlagt, men som der plejer er der drop in fra kl. 16.30-17.00, derefter aktiviteter, bibelhistorie og spisning. Prisen er 25,- for voksne og 10,- for børn. DECEMBER Tirsdag den 1. december kl. 19.30: Så starter julemåneden… Så blev det december, hvor vi begynder med julekalender, juleafslutninger, julefrokoster og en kæmpe forbrugsfest. Hvad med advent? Hvad er det, og hvordan fejrer vi det? Hvordan får vi forberedt os til julen med fokus på julens budskab? Michael Thomsen, sognepræst, fortæller om, hvad advent er, giver os idéer til, hvordan vi kan holde fokus på advent og julens budskab og hjælper os til at reflektere over, hvordan vi hver især kan bruge dagene frem til jul. Der er bedemøde kl. 19.00. Kaffen koster 10 kr.. Søndag den 13. december kl. 14.30: Advent- og julefest Kom og vær med til en traditionel advents- og julefest med juletræ, hygge, lotteri og godteposer. Det er også en fest, hvor vi, gennem ord og sang, minder hinanden om, hvorfor vi fejrer advent og jul. Festen er for både børn og voksne. Kl. ca. 17.30 spiser vi aftensmad sammen. Medbring en ret julemad til den fælles buffet samt 25 kr. . . JA,UAR Tirsdag den 12. januar kl. 19.30: Evangelisk Alliances Bedeuge Som et led i Evangelisk Alliances bedeuge startes det nye år med bøn for os selv og verdenen. Kaffen koster 10 kr. I Ansgar er der følgende aktiviteter: Møder: Ca. hver anden uge er der møde i Ansgar. Til disse møder vil vi synge og bede sammen. Derudover vil der være undervisning, oplæg, samtale og hyggeligt fællesskab. Bedemøde: Inden mødet starter, vil der være mulighed for at mødes med andre fra Ansgar kl. 19.00 og holde et lille bedemøde. Dette foregår dog kun ved de normale tirsdagsmøder, der begynder kl. 19.30. Bibelgrupper: Der er også mulighed for at være med i en bibelgruppe, hvor man mødes 1-2 gange om måneden for at læse i Bibelen og tale sammen om det, man har læst. Dette foregår i privat hjem. Du kan kontakte formand Daniel Kjær for mere information om møder, bedemøder og bibelgrupper. Tlf.: 20 65 73 89, E-mail: [email protected] Ulvetimen: Ulvetimen er et tilbud til familier med børn i alle aldre. Man kan komme som familie, alene eller som bedsteforældre med sine børnebørn. Her er der tid til hygge, snak, fællesspisning og at høre om Gud. Vi mødes i Ansgar fem fredage aftener om året. Hver aften har et tema, som bl.a. vil vise sig gennem aktiviteterne og bibelhistorier. Ulvetimen er både for jer som kender til Gud, og jer som ikke gør, men ønsker at lære ham at kende. Du kan kontakte Kirstine Andersen for mere information. Tlf.: 45 82 24 27, E-mail: [email protected] Aktiviteter i Indre Mission i ordsjælland: Legestue: For børn i alderen 0-3 år. Børneklub: For børn i alderen 4-9 år. Juniorklub: For børn i alderen 9-13 år. Du kan kontakte Mogens Simonsen for mere information om legestue, børneklub og juniorklub. Tlf.: 26 28 50 64, E-mail: [email protected] Teenklub: For unge i alderen 13-15 år. Indre Missions Ungdom: For unge i alderen 15-25 år. Du kan kontakte Lene Kjær Andersen for mere information om Teenklub og IMU. Tlf: 22 43 90 23, E-mail: [email protected] Information: Ansgar er et missionshus - et hus hvor folk i alle aldre mødes for at høre, fortælle og tale sammen om kristendommen. Ansgar hører under Kirkelig forening for den Indre Mission i Danmark. Visionen er at lede til Jesus og leve i Ham. Det betyder, at Indre Mission, som er en del af Folkekirken, ønsker at fortælle om Jesus, så mennesker begynder at tro og vedbliver i troen. Derfor er Ansgar både for dig, som gerne vil vide mere om Gud og kristenlivet, og for dig, som allerede tror og som gerne vil vokse i denne tro og tjeneste. I dette blad kan du læse om møderne i Ansgar og se, hvor og hvornår de foregår. Du kan også læse om hvilke aktiviteter, der er i Ansgar og i Indre Mission i Nordsjælland. Adresse: Missionshuset Ansgar Dambakken 8 3460 Birkerød Du kan læse mere om Ansgar på www.birkerod.indremission.dk Du kan også scanne denne kode med din smart-phone og komme direkte til siden. Ansgar - et fællesskab i folkekirken Gaver til Ansgar kan indbetales på reg. nr. 1551 konto nr. 6572278 eller med mobilepay til nr. 60 51 28 98