Udgiftsfordeling til vedligeholdelse af privat

Dato
Sagsbehandler
Mail
Telefon
Dokument
Side
28. oktober 2015
Kim Remme Birkholm
[email protected]
+45 7244 3065
15/13243-6
1/6
Afgørelse – klage over udgiftsfordeling – Kong Valdemars Vej –
kommunens sagsnr. 2015-1697
Vejdirektoratet har behandlet klage af 13. september 2015 fra S. Han har klaget over Rudersdal
Kommunes afgørelse af 26. august 2015 om vedligeholdelse af den private fællesvej Kong Valdemars vej.
Vejdirektoratets afgørelse
Kommunens afgørelse er ulovlig. Dette skyldes kommunens forkerte anvendelse af reglerne om
fordeling af udgifterne med ensartede beløb og hjørnegrundsreduktion.
Vi beder derfor kommunen om at genoptage sagen, tilbagekalde afgørelsen og træffe en ny afgørelse om fordeling af udgifterne til vedligeholdelse af den private fællesvej.
Klagers argumenter
S har anført, at det er urimelig forskelsbehandling, at ejendommene Kong Valdemars Vej 20B,
22A, 22B, 22C og 24A, som man i bil kun kan komme til via Kong Valdemars Vej, ikke er inddraget
i udgiftsfordelingen, når hans ejendom, Kong Valdemars Vej 15, som har tilsvarende forhold, er
inddraget.
Han mener, at kommunen burde have overvejet, om privatvejslovens § 45, stk. 6, angående
istandsættelse som et samlet arbejde af flere private fællesveje, der udgør en færdselsmæssig
enhed, kunne finde anvendelse.
Baggrund
Det fremgår af sagen, at Kong Valdemars Vej er en privat fællesvej, som ligger i byzone og derfor
er omfattet af privatvejslovens afsnit III om private fællesveje i byer og bymæssige områder, jf.
lovens § 3, stk. 1.
Ejendommene Kong Valdemars Vej 20B, 22A, 22B, 22C og 24A grænser ikke til stamvejen Kong
Valdemars vej, men til en sidevej, der ikke skal istandsættes. Sidevejen er ikke blind, men hænger
sammen med en sti, der løber ud i den private fællesvej Lyngbakkevej. Sidevejen og stien ligger på
matr.nr. 4mx og 4my og har status af henholdsvis privat fællesvej og privat fællessti.
Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
1022 København K
Telefon +45 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
SE 60729018
EAN 5798000893450
Kommunen har i udtalelse af 9. oktober 2015 til os oplyst, at der ikke er andre veje end stamvejen,
som har behov for vedligeholdelse. Dette gælder også sidevejen, hvortil ejendommene Kong Valdemars Vej 20B, 22A, 22B, 22C og 24A grænser.
Det fremgår af afgørelsen, at kommunen den 6. juli 2015 har sendt forslag til istandsættelse og
udgiftsfordeling i høring hos de bidragspligtige grundejere.
Kommunen har herefter modtaget bemærkning om, at ejendommen Kong Valdemars Vej 11 er
registreret som sommerhus, hvorfor kommunen har justeret fordelingsnøglen ved at reducere
sommerhusejendommen med benyttelsesgraden ½.
Det fremgår af fordelingsnøglen til kendelsen om istandsættelse, at ejendommene Kong Valdemars Vej 13 og 15 er inddraget efter privatvejslovens § 50, stk. 2, om en kort privat fællesvej, der
alene udmunder i den private fællesvej, som skal istandsættes.
Udgifterne er fordelt med et ensartet beløb mellem antallet af husstande, idet vejmyndigheden har
skønnet, at ejendommene, der grænser til vejen, benyttes på en ensartet måde til helårsbeboelse.
Dog har kommunen ladet ejendommen Kong Valdemars Vej 11 betale halvt bidrag, fordi der er tale
om et sommerhus, hvor alle andre ejendomme er helårshuse.
Kommunen har meddelt reduktion på 50% til 2 ejendomme for også at grænse til anden privat fællesvej, hvortil ejendommen har vejret.
Endelig fremgår det af afgørelsen, at kendelsen om istandsættelse er truffet i henhold til beslutning
i Teknik- og Miljøudvalget den 4. juni 2013.
Nye eller gamle regler i privatvejsloven
1
Selvom der med virkning fra den 1. juli 2015 er trådt en ændret privatvejslov i kraft, er det fortsat
de ”gamle” regler, der finder anvendelse. Da kommunens sag var påbegyndt inden 1. juli 2015
2
3
fremgår det af vejlovens § 140, stk. 3 , at sagen skal færdigbehandles efter privatvejslovens gam4
le regler .
Hvad Vejdirektoratet kan tage stilling til
Vi kan alene tage stilling til, om en kommunes afgørelse er lovlig (retlige spørgsmål), men ikke til
kommunens skøn (vurderinger) inden for lovens rammer. Dette fremgår af privatvejslovens § 87,
stk. 2.
Vi kan derfor ikke tage stilling til, hvorvidt en afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig, herunder
om det er rimeligt, at vejen skal istandsættes, hvor og hvornår, samt med hvilke materialer.
1
Privatvejsloven er senest ændret ved lov nr. 1520 af 27. december 2014.
Lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v.
3
Efter denne bestemmelse skal sager, der ved lovens ikrafttræden verserer for en kommune, eller som er
indbragt for Vejdirektoratet, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.
4
Lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje, som ændret ved lov nr. 379 af 2. maj 2011 og lov
nr. 552 af 2. juni 2014
2
2
Vejdirektoratet kan endvidere tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltnings5
retlige principper og regler, herunder bestemmelserne i forvaltningsloven , i forbindelse med en
6
afgørelse truffet efter vejlovgivningen . Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunen har iagttaget
god forvaltningsskik.
Reglerne om vedligeholdelse ved samlet arbejde
Det er ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej i by eller bymæssigt område, der
skal holde vejen i en god og forsvarlig stand under hensyn til færdslens art og omfang. Vejen skal
forsynes med forsvarligt afløb. Dette fremgår af privatvejslovens § 44, 1. pkt.
Hvis en vejberettiget gør gældende, at en privat fællesvej ikke er i en god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, skal kommunen tage stilling til spørgsmålet. Og kommunen kan til
enhver tid tage stilling til spørgsmålet af egen drift. Dette fremgår af privatvejslovens § 45, stk. 1.
Hvis de vedligeholdelsesforpligtigede ikke opfylder forpligtigelsen efter § 44, bestemmer kommunen, i hvilket omfang og på hvilken måde en privat fællesvej med tilhørende afløb konkret skal
istandsættes for at være i en god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang. Dette
fremgår af privatvejslovens § 45, stk. 2.
Kommunen kan vælge at lade arbejdet udføre som et samlet arbejde, jf. lovens § 45, stk. 4.
Kommunen kan bestemme, at flere private fællesveje, der udgør en færdselsmæssig enhed, skal
istandsættes ved et samlet arbejde, så udgifterne fordeles mellem samtlige bidragspligtige under
et. Det fremgår af lovens § 45, stk. 6.
Inden kommunen træffer endelig afgørelse om istandsættelsen som et samlet arbejde og fordeler
udgifterne til det samlede arbejde blandt ejerne af de tilgrænsende ejendomme med vejret, jf. privatvejslovens § 49, stk. 1, skal kommunen enten afholde et vejsyn eller gennemføre en skriftlig
procedure. Dette fremgår af privatvejslovens § 48, stk. 1.
I forbindelse med den skriftlige procedure skal kommunen gøre enhver, som vil blive berørt af den
påtænkte beslutning, bekendt med indholdet af beslutningen. Kommunen skal fastsætte en frist på
mindst 3 uger til at fremkomme med bemærkninger til den påtænkte afgørelse. Dette fremgår af
privatvejslovens § 48, stk. 4.
Kommunen fordeler udgifterne til et samlet arbejde mellem ejerne af tilgrænsende ejendomme med
7
vejret efter reglerne i § 51. Dette fremgår af privatvejslovens § 49, stk. 1 .
Ved fordeling af udgifter til samlede arbejder ser kommunen bort fra vandarealer, der ikke er ansat
til ejendomsværdi, og offentlige veje og private fællesveje, jf. privatvejslovens § 50, stk. 1.
5
Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014.
Vejloven og privatvejsloven.
7
Af bestemmelsen fremgår det tillige, at der kan være indeholdt en række undtagelser i § 49, stk. 2-7, der
fraviger hovedreglen i stk. 1.
6
3
En kort privat fællesvej, der alene munder ud i den private fællesvej, som skal istandsættes, kan
dog ved fordeling af udgifter til et samlet arbejde behandles som en ejendom, der grænser til den
private fællesvej, således at det bidrag, der vedrører den korte private fællesvej, fordeles efter reglerne i § 51. Det fremgår af lovens § 50, stk. 2.
Kommunen fordeler i henhold til privatvejslovens § 51, stk. 1, udgifterne mellem de bidragspligtige
grundejere på grundlag af
1. ejendommenes facadelængde mod vejen,
2. størrelsen af ejendommenes arealer og
3. måden, hvorpå ejendommene benyttes eller må forventes benyttet, eller den offentlige
ejendomsværdi.
Ved fordelingen skal det i stk. 1, nr. 1, nævnte kriterium indgå med en vægt af mindst 10%, mens
kriteriet under nr. 2 og det af kriterierne under nr. 3, som kommunen vælger, hvert skal indgå med
en vægt af mindst 25%. Dette fremgår af privatvejslovens § 51, stk. 3.
Kommunen kan fordele udgifterne alene efter størrelsen af ejendommenes arealer eller med ensartede beløb, hvis der i henhold til byplanvedtægt, kommuneplan eller lokalplan kun vil blive tilladt en
ganske ensartet benyttelse af de ejendomme, der er omfattet af kommunens afgørelse, og ingen af
ejendommene faktisk benyttes mere intensivt end forudsat i plangrundlaget. Det fremgår af privatvejslovens § 51, stk. 5.
Hvis dette ikke er tilfældet må kommunen i stedet anvende privatvejslovens § 51, stk. 1, om fordeling af udgifterne på baggrund af ejendommenes facadelængde mod vejen, størrelsen af ejendommenes arealer, og måden, hvorpå ejendommene benyttes eller må forventes benyttet, eller
den offentlige ejendomsværdi.
I begge tilfælde skal kommunen beregne et passende reduceret bidrag for ejendomme, der også
grænser til anden privat fællesvej eller offentlig vej. Det gælder dog ikke, hvis den anden vej er
offentlig og ejendommen er fritaget for vejbidrag til denne, fordi der ikke kan opnås direkte adgang
til den fra ejendommen på grund af adgangsbestemmelser fastsat efter §§ 72 og 73 i lov om offent8
lige veje . Det fremgår af privatvejslovens § 51, stk. 6.
Udføres istandsættelsen af den private fællesvej af kommunen, vil et sådant arbejde blive udført for
de vedligeholdelsesforpligtigedes regning. Dette fremgår af privatvejslovens § 55, stk. 1.
Vores vurdering
Anvendelsen af privatvejslovens bestemmelser om udgiftsfordeling
Vi kan konstatere, at ifølge fordelingsnøglens note 1 har kommunen givet reduktion på 50% til
ejendomme, der grænser til anden privat fællesvej og har vejret dertil. Kravet om vejret til den anden private fællesvej, som ejendommen også grænser til, er en ændring af bestemmelsen om
8
Lov om offentlige veje, jf. lov nr. 312 af 9. juni 1971 med senere ændringer - senest lovbekendtgørelse nr.
1048 af 3. november 2011, som ændret ved lov nr. 613 af 18. juli 2012, lov nr. 169 af 26. februar 2014 samt
lov nr. 1520 af 7. december 2014 (kap. 8 og § 90, stk. 4).
4
9
hjørnegrundsreduktion i den ændrede privatvejslovs § 51, stk. 4. Efter de gamle regler var der ikke
10
krav om vejret til den anden private fællesvej, jf. den ”gamle” privatvejslovs § 51, stk. 6.
Det er ikke lovligt, at kommunen har anvendt de nye regler om hjørnegrundsreduktion i privatvejslovens § 51, stk. 4, da sagen er påbegyndt før lovændringens ikrafttræden 1. juli 2015.
Vi kan konstatere, at kommunen har haft intention om at fordele udgifterne med ensartede beløb,
men har reduceret beløbet for en enkelt ejendom, som har status af sommerhus i modsætning til
de øvrige ejendomme, der er helårshuse. Kommunen har dermed ikke haft hjemmel i privatvejslovens § 51, stk. 5, til at fordele udgifterne med ensartede beløb og har i øvrigt foretaget fordelingen
11
på uhjemlet grundlag. Afgørelsen er også på dette punkt ulovlig.
Vi kan konstatere, at den korte private fællesvej, som ejendommene Kong Valdemars Vej 20B,
22A, 22B, 22C og 24A grænser til, ikke alene munder ud i den private fællesvej, som skal istandsættes, men også munder ud i en privat fællessti, der munder ud i den private fællesvej Lyngbakkevej. Den private fællesvej på matr.nr. 4mx er således ikke blind, hvilket er et krav for at privatvejslovens § 50, stk. 2, kan anvendes. Vi kan i den forbindelse oplyse, at det er uden betydning,
om den korte private fællesvej munder ud i en anden vej eller i en sti, herunder om man kan komme igennem i bil.
For så vidt angår spørgsmålet, om kommunen havde kunnet anvende privatvejslovens § 45, stk. 6,
på den korte private fællesvej, har vi noteret os kommunens oplysninger i sin udtalelse af 9. oktober 2015 til os om, at der ikke er andre veje end stamvejen, som har behov for vedligeholdelse.
Vi kan oplyse, at forudsætningen for at anvende § 45, stk. 6, er, at kommunen kan fastslå konkrete
arbejder, der skal udføres på samtlige omhandlede private fællesveje inden for de nærmeste år.
Men hvis kommunen ikke – som det er tilfældet her – kan pege på arbejder, der skal udføres inden
for de nærmeste år, har kommunen ikke grundlag for at anvende § 45, stk. 6. Vi kan i øvrigt ikke
tage stilling til kommunens skøn over, om den korte private fællesvej har behov for vedligeholdelse
nu eller inden for de nærmeste år, jf. ovenfor om vores kompetence som klagemyndighed.
Mangelfuld hjemmelshenvisning
En afgørelse, der meddeles skriftligt, skal være begrundet. Kun i tilfælde hvor parten fuldt ud får
medhold, er der ikke krav om, at afgørelsen skal begrundes. Dette fremgår af forvaltningslovens §
22.
En begrundelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter. Det
fremgår af forvaltningslovens § 24.
9
Lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje, som ændret ved lov nr. 379 af 2. maj 2011, lov nr.
552 af 2. juni 2014 og lov nr. 1520 af 27. december 2014.
10
Lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje, som ændret ved lov nr. 379 af 2. maj 2011 og lov
nr. 552 af 2. juni 2014
11
Også efter den ændrede privatvejslovs tilsvarende regel i § 51, stk. 2, ville kommunens fordeling være ulovlig.
5
Vi kan konstatere, at kommunen i afgørelsen har henvist til, at udgifterne er fordelt efter privatvejslovens § 51. Det fremgår i øvrigt ikke tydeligt, at afgørelsen er truffet efter nye regler i privatvejsloven.
Vi mener, at kommunen burde have været tydeligere og mere detaljeret i sin henvisning til lovhjemlerne for udgiftsfordelingen. Kommunen burde således have oplyst om grundlaget for at træffe afgørelse efter privatvejslovens nye eller gamle regler og have oplyst hvilke bestemmelser i privatvejslovens § 51, kommunen konkret havde anvendt som grundlag for udgiftsfordelingen.
Konklusion
Kommunens afgørelse er ulovlig. Dette skyldes kommunens forkerte anvendelse af reglerne om
fordeling af udgifterne med ensartede beløb og hjørnegrundsreduktion.
Vi beder derfor kommunen om at genoptage sagen, tilbagekalde afgørelsen og træffe en ny afgørelse om fordeling af udgifterne til vedligeholdelse af den private fællesvej.
6