SAmSØ`S vIgtIge ForBINDelSe tIl omverDeNeN
Transcription
SAmSØ`S vIgtIge ForBINDelSe tIl omverDeNeN
Pressemeddelelse book release SAMSØ’s vigtige forbindelse til omverdenen Samsøfærgernes omskiftelige tilværelse byder på mange muntre og dramatiske beretninger om bl.a. bidende isvintre, minepåsejlinger under krigen, om de gæve søfolk og de mange forskellige skibe, som gennem tiden sejlede på ruten Færgerne mellem Kalundborg og Samsø (Århus) Af Preben Jensen 299,00 kr. 1. udgave, 246 sider Udgiver: Nautilus (Juni 2015) ISBN: 9788790924560 Samsø har haft fast færgeforbindelse fra Kalundborg siden jernbanen kom til Kalundborg i slutningen af 1874. Anløbsstedet har været Kolby Kås på øens vestside. I begyndelsen blev passagererne roet fra ruteskibet og ind til Kolby Kås, og siden lagde ruteskibet til kaj i Kolby Kås. Indtil 1979 fortsatte færgeforbindelsen videre til Århus. Kolby Kås ophørte som anløbssted den 4. januar 2015 kl. 12.25. Ind imellem har der været forbindelse mellem Kalundborg og Ballen på øens østside. Disse har dog alle haft en kort levetid. I begyndelse af 2014 påbegyndte Samsø kommune opførelser af en ny færgehavn syd for Ballen. Denne blev taget i brug den 4. januar 2015, således at færgen nu sejler fra Kalundborg til Ballen Færgehavn. Denne bog omhandler perioden fra DSB’s overtagelse af sejladsen den 1. september 1914 og indtil ophøret med anløb af Kolby Kås. Periodens færgehistorie er detaljeret beskrevet. Historier fra den daglige sejlads – i isvintre, under krigen, redninger m.v., ændring af anløbssteder, udvikling i billetpriser, de faste skibe og færgers historie fra levering til eventuel ophugning. På grund af minefaren blev sejladsen erstattet med træskibe under krigen, og beretningerne herfra bygger bl. a. på oplysninger fra tidligere besætningsmedlemmer på skonnerten ”LOLLI”. Dette gode skib og hendes besætning fik temmelig mange udfordringer i disse år. Bl.a. den 2. marts 1944, da ”LOLLI” var på vej fra Århus til Kalundborg, sprang der en mine agten for skibet, og passagerene måtte gå i både og redningsflåder. Midt i forløbet begyndte en kvinde at føde på en af flåderne, og kaptajnen hjalp en lille pige til verden. 48 Færgerne mellem Kalundborg og Samsø (Århus) 1914 - 2014 Færgerne mellem Kalundborg og Samsø (Århus) 1914 - 2014 49 mellem Kalundborg og København eller omvendt. Den udvidede sejlplan blev fulgt op af annoncer i Ændring af sejltider landes større dagblade. Det øgede antal afgange i sommerhalvåret krævede ansættelse af mere mandskab til betjening af skibene. Fra lillebæltsoverfarten, som blev nedlagt ved ibrugtagningen af Lille- 1935 var ellers året, hvor Lillebæltsbroen blev indviet. Det skete ved ikrafttræden af den nye køreplan bæltsbroen, blev der overført 4 styrmænd, 5 undermaskinmestre, 10 matroser og 6 fyrbødere. den 15. maj 1935. Ved dette skift blev der påbegyndt daglig dobbeltsejlads på overfarten Kalundborg- Dæksfolkene skulle bo i Kalundborg, mens maskinfolkene skulle bo i Århus. Kolby Kås-Århus. Fra Kalundborg blev første afgang rykket frem til kl. 9.30 og anden afgang til kl. 17.30. Færgerne mellem Kalundborg og Samsø (Århus) 1914 - 2014 Fra starten perioden mellem med den nye køreplan blev det dog1914 til tre- 2014 dobbeltture i døgnet. I perioden 206 af Færgerne Kalundborg og Samsø (Århus) Fra Århus bibeholdtes afgangen kl. 12.25, mens der blev en ekstra med afgang kl. 18.05. På alle ture 17. til 25. maj 1935 blev der sejlet en ekstratur med afgang fra Kalundborg kl. 3.30 og fra Århus kl. lagde skibet til i Kolby Kås. I tilknytning til de ekstra afgange og ankomsttider var der indsat hurtigtog 4.15. På disse ture blev der alene overført post og Kolby Kås blev ikke anløbet. Årsagen til disse ekstrasejladser skyldes problemer med at få afviklet toggangen på den nye station i Fredericia. Ofte var Hjulfærgen ”Nyborg” der opstået forsinkelser på op til 6 timer. For at få posten rettidig frem havde postvæsenet anmodet Reklame 1935. Arkiv: Preben Jensen DSB om at sejle ekstrature om natten. Så meget sejlads blev for meget for ”JYLLAND”. Natten til den 25. maj 1935 fik skibet igen maskinskade. Med nedsat fart nåede ”JYLLAND” til Kalundborg. Næste tur blev aflyst og teknikere fra B & W blev rekvireret. Den næste tur fra Århus blev udført af ”NIELS HOLST”. ”JYLLAND” kom først i fart den 27. maj 1935 med afgang fra Århus kl. 12.25. Udvidelse til to daglige afgange fra henholdsvis Kalundborg og Århus havde den ønskede virkning. Selvom pinsetrafikken var direkte skuffende gik det bedre hen over sommeren. I finansåret 1935/36 blev der overført 181.000 passagerer imod 134.000 året før. Af biler blev der overført 8.993 stk. imod 8.446 året før. Ser man på overført passager pr. tur blev der overført 167 stk. imod 169 stk. året før. Det store antal passagerer i sommerferien og andre højsæsoner blev desværre reduceret ved sejlads på øvrige tidspunkter på året. Bedre gik det for ”NIELS HOLST”, udover sejladsen med feriebørn havde skibet en tur fra Århus til København den 28-29. juli 1935. Ombord var 600-800 passagerer hovedsagelig landmænd, som skulle til København for at demonstrere (bondetoget 1935). For passagererne blev det en drøj tur fra Århus. Mange blev søsyge, men kl. 8.30 den 29. juli 1935 lagde ”NIELS HOLST” til kaj i København. Sammen med de mange passagerer, som var kommet via Storebælt drog deltagerne til Amalienborg slotsplads. Her blev delegationen modtaget af kongen og statsminister Th. Stauning. Den 14. oktober 1935 var ”NIELS HOLST” igen redningsskib. Syd for Samsø fik man øje på en redningsbåd med to mand. De blev reddet ombord på ”NIELS HOLST”. De reddede havde forladt jagten ”MARGRETE” af Nakskov. Den var på vej fra Lohals til Århus med en last træ. En kastevind havde krænget jagten over, men selv om storskøde blev givet los, rettede fartøjet sig ikke op, men lagde sig om på siden. Benyttelse af ”NIELS HOLST” som reserveskib for motorskibene var ikke den bedste løsning, da antallet af biler var voksende. Samtidig var hjulfærgen ”STOREBÆLT”, der var ombygget til bilfærge, ved at være udtjent. Derfor indgik DSB i efteråret 1935 kontrakt med Helsingør Skibsværft om bygning af en færge, som dels skulle sejle som automobilfærge på Korsør–Nyborg overfarten og dels som afløserfærge på Kalundborg-Kolby Kås-Århus overfarten. Endelig skulle færgen kunne overføre et lyntog mellem Korsør og Nyborg. Året 1936 startede trist. Den 4. januar 1936 kom meddelelsen om, at tidligere reserveskibsfører HJULFÆRGEN ”NYBORG” Historie: ved Kalundborg-Kolby Kås-Århus overfarten N. J. Stoumann var afgået ved døden kun 57 år gammel. overfarten. Senere N. J. Stoumann blev ansat vedNTWP DSB den 1. april 1907 som matros 22/9 på Korsør-Nyborg Kendingsbogstaver: 1881 Kontraheret 9/9 borg-KolbyMalmø Kås-Århus overfarten. Den 1. november 1925 blev han forfremmet til reserveskibsfører, og i 1883. Byggenr. 35 hjemsted Korsør 17/10 tog han uddannelse styrmand og virkede som sådan fra 1. april 1908.Søsat. I 1914Døbt kom”NYBORG”, han til KalundBygget hos som Kockums Mekaniska Verkstad, 1883 10/4 Længde 77,42 meter, bredde 17,68 meter, af 2. grad, 1883 men7/11 Leveret til De sjælland den 1. august 1930 avancerede han til skibsfører blev i denne forbindelse forflyttet til dybde 3,11 meter ske Statsbaner Lillebæltsoverfarten. Ved nedlæggelse af denne i 1935 blev N. J. Stoumann forflyttet til Storebælts-1918 mellem Korsør og brt, 382 nrt overfartenTonnage: samtidig945 med, at han blev udnævnt til skibsfører af 1.9/11 grad. N.Indsat J. Stoumann bevarede sin Nyborg 1925 Hovedmaskineri: To Kockums 2 cylinder højbolig i Kalundborg, indtil han blev forflyttet til Korsør. 1914 1/9 Indsat mellem Kalundog lavtryks dampmaskiner. 1.200 hk Efter at været sejlet fra Kolby Kås mod Kalundborg den 8. januar 1936 observerede ”KALUNDborg-Kolby-Kås Fart 12,25 knob BORG” en Passagerer drivende mine forbi minen, uden at der1927 Hjemsted Kalundborg 900 en sømil syd for Ljushage. Det lykkedes at komme på minen, da overfladet var dækket skete nogen skade. Det var ikke til at se noget nationalitetsmærker 1915 6/6 Indsat mellem Købenaf muslingeskaller. Fra ”KALUNDBORG” meddelte man straks til søfartsafdelingen, hvad man havde havn og Malmø 30/6 Det var Indsat Kalundopserveret. Herfra gik observationen videre til marinemyndighederne. nu mellem for mørkt til at sende borg-Kolby-Kås fly af sted. I stedet afgik undervandsbåden ”DAPHINEN” fra København til syd for Samsø. Næste morgen blev et fly sendt af sted. Det blev imidlertid en beboer på Samsø, som fandt minen i strandkanten ved Borhøj. Via politiet fik marineministeriet besked om fundet. ”DAPHINEN” fik besked om at anløbe Ballen. Herfra blev et hold minører sendt af sted for at uskadeliggøre minen. De konstaterede hurtigt, at det 4 4 - 201 us) 191 g og undbor llem Kal rne me 12 (Årh Samsø Færge fra ” afgår ”ÆGIR borg. Kalund Jensen Preben Arkiv: Om forfatteren: Forfatteren, Preben Jensen, har efter adskillige erhvervsaktive år valgt at trappe ned for at hellige sig sin store interesse for danske færger og færgefart. Det er tidligere blevet til en bog om færgerne til Sejerø og Nekselø. Han har også skrevet flere artikler til Dansk Færgehistorisk Selskabs blad, Færgefarten – bl.a. om færgerne mellem Holbæk og Orø og den tidligere færgefart mellem Masnedø og Gåbense. De seneste år har Preben Jensen hovedsagelig brugt på at indsamle oplysninger til denne bog om færgeforbindelsen mellem Kalundborg og Kolby Kås og videre til Århus. www.nautilusforlag.dk Nautilus Forlag Anker Engelunds Vej 1 2800 Lyngby 3/8 12/7 Indsat mellem København og Malmø Indsat mellem Kalundborg-Kolby-Kås Reserve mellem Kalundborg-Kolby Kås-Århus Ophørt som reserve mellem Kalundborg-Kolby Kås-Århus Solgt til ophugning hos Leth & Co, Hamburg. org og lundb llem Ka rne me Færge . den 25 - 2014 s) 1914 ø (Århu 77 Sams neder ng 2 må r omkri var for ilket va at der at 44, hv ledes maj 19 .00, så ene om i 1944 ø. til kl. 10 e ms I” var skifte t tilbag på Sa replan . ”LOLL v rykke s med oldtes med kø passatilfred org ble 0 bibeh antal gyndte lundb særlig kl. 8.0 ken be tilladte mpfra Ka n ikke Århus ns Da et det er trafik gstiden var ma Horse ang fra Somm e få udvid ø. Det . Afgan nt for avn. Afg Sams 1943 mtidig plicered senta end i e og sa land til de im Københ repræ ag at Jyl d fra en senere tilb og ” langt, nd valg, d tog der me SENS Sjælla lse me dog så trafikud ldt mø ”HOR en fra t ns ho er binde borg. øe gik ibe sk et og Få den i dborg passag Søby selskab få damp Kalun orman n m ibs at stf n, lle n befordre sk sa ma en tio tal. Næ jlet me . Damp Anderse skede t komp jere an vde se sat op Lid derik Kar hø ha l. Her øn til Fre et ere s nta til ter Kå ligere agera passag fra 12 Kolby rgmes som tid Det te pass på 12 gerer og bo ang fra REYA”, jlede. nsen t tillad tte ”F glig afg selskab ikke se høje de onaf få græ ville indsæ LI” var da skibs for sk r e OL B om de er DS at or ”L le ikk NS” ighed trede vede, ge, hv ORSE erne vil dste mynd t char de da tion kræ t for ”H ighed de be I stede roduk stede Mynd d sejle e været lland. rugsp man i kerbå lp det. 44 be vde ikk til Sjæ landb en fis get hja juni 19 ne ha nges Øens n 15. dag s måtte rholde ulle bri Lige me lør De e dog. sk rge jrfo . rd på n n pa ern Ve alt ge as rm ner. j ombo lhøste msing undta st af perso end no skur rtoffe fast, fik sa Underve er dag der hø t lille ge 12 da ka senere lå ikke ang hv I”. De org. Un med, medta dage ” dborg ”LOLL um for lundb r var afg måtte BERT e nøjes de 14 Kalun e AL De er lok ikk rte nn S fra ø. n øe ”. De ”HAN bagerst Sams I” sten sta gstiden kunne ALBERT så hø e måtte fler fra . ”LOLL Afgan S r, . r. tur rto 44 AN fle e rre .00 ka ”H he re t juli 19 På all kl. 15 n Møller af karto nerten Jørge nsporte den 8. i land. dt belag dborg to: til gt tra go ktionen lun Fo r at bra ind du e va RT” t til Ka tsatte for pro rtoflerne aturen S ALBE ankoms erer for ”HAN . Ekstr at få ka .00 og r med. passag t tog, gyndte st 1944 re for s kl. 11 ssagere g tid de . augu lby Kå or lan ekstratu r 50 pa den 13 fra Ko g af, hv var de r. Disse juni til 1944 t afhan ssagere n 25. idet de august 12 pa fra de n 13. op til ndag g de sø rin tur er r hv medb n sidste ekstratu på de sejlede r. Selv ssagere med pa Pris 46.000 g. me da s sam d lby Kå e ombor løbe Ko re fler net an kom ne væ e kun ” ikke ikke kun slet ikk RSØR fordi der ” havde at ”KO læse, IRNER Århus, i ne ”SK s ger kun Kås. sætte passa r Avis e Kolby tte ind e 100 i Korsø må tvis n anløb be bor ma at ski at hvor de ttet time for begge big. Århus, ikke af, man må rte, at lgelig over en n forelø ter fra g havde medfø solda rfarte t selvfø den da 0-900 ÆGIR” blev de rhus ove En an ” gik på ere 80 Kås-Å ER” og Bedre GIR ort ”. lby IRN ”Æ nsp GIR -Ko ”SK at tra på ”Æ dborg rten og tet på 15 for overfa til Kalun kapaci er 19 age til ssager tilbage . oktob talte folge pa kom tilb . og 13 Her ud ORG” Den rin nget. l blev den 12 . ”NYB e. i folketi r til Kie mellem er 1915 lt ind dannels Korsø oktob tede natten res ud ober he n 17. rten fra misryg fået de n af okt der de bene s overfa havde skete tninge lerski igt, hvi ng slu Kie i eld dri e us. uh ed En be til Årh dt det et, at rten nå dborg stater han fan overfa lun at kon på , Ka d ld fra n. ho værft. us (S) herve rfarte ruten rlige for fra Årh Kås og på ove rført til De då lby s elsen r. Ko tte ove mu v org, at sæ ni færge d Sa lundb lle ind havne rfra ble s nye sman ne he st til Ka sætte ling af keting EJA” sku skibe opmå ankom der ind m ”FR gt, og r get en derso ket ved t burde nedla Korsø forsin stede 1,2 m. B foreta I fra så ng n. DS t da e rte skibe havde d omkri overfa t sejled e var tiden es me . Skibe og oft 15 tte I mellem skulle uddyb sber 19 eskib. n for tsa e søfart net novem reserv rfarte bassi svared den 8. på ove n ophavne dser som uger. Hertil g. brast lerne s i Ge ade. Ha særto rskib tre Trængs skinsk afløse rsør i ttes et dere oplægge ma t Ko dvi sæ i af de som t . En lle EJA” tte ind oplag grund d dette ter sku få ”FR der må været lagt på heref ælt tillo t om at ret op ” havde ng og Storeb Ønske de væ RSØR dokni Kåsne på , at ”KO rgen hav avn for dybet. -Kolby holde nh ud om Fæ org for t. be r tet db var ryg ikke til Kø Kås korrek Kalun sat, nå ere gik dlertid Kolby tte var genind mellem nen i Yderm blev imi , at de blive overindsat før hav r. Det Heise ” ville daglig blive gen RSØR ktør V. til Korsø e indsat e. r, som ” ville inspe at ”KO urnere færge ville bliv RSØR nattogen tidig, ne ret ” ikke sat fem at ”KO en- og ER” kun lyste sam ”FREJA var ind fra aft oplyst, r at IRN t de n, De de ”SK r. v ha rejsen refter for sto ber ble oplyste rføre 15, hvo t stadig at ove i novem 19 æl st for ber reb Sid Sto ” indsat . novem en på ”ÆGIR den 26 vlhed var tra r Århus ove var . Dertil . Herud svogne til noget 500 god før te ca. Bogen har et meget righoldigt billedmateriale, hvoraf adskillige billeder ikke har været offentliggjort tidligere. Alle skibe og færger samt afløserfærger er med, foruden en del interiørbilleder. Der er desuden tegninger af samtlige skibe og færger, som har sejlet mellem Kalundborg og Kolby Kås. Tidligere sejladser mellem Kalundborg og Ballen er også omtalt i bogen, som udkommer i begyndelsen af juni 2015 på Nautilus Forlag. Kontakt forlaget Pia Barnholdt Kristoffersen Forlagsredaktør Tlf.: 77 42 43 28 email: [email protected] 207