Hent opskrift
Transcription
Hent opskrift
1440 – Sweater i Mayflower Da Capo med sort rullekrave og kanter i Mayflower 1 Class. Str.: Brystvidde cm: Længde, Bagstykke, cm: Da Capo, Fv. 20, sort, ngl.: 1 Class, Fv. 2020, sort, ngl.: Pind: Rundpind 40 cm: Rundpind 60 cm: Strømpepind: Kvalitet: Strikkefasthed: S (M) L (XL) XXL (XXXL) 93 (96) 100 (108) 116 (126) 60 (64) 67 (70) 72 (74) 6 (6) 7 (7) 8 (9) 1 (2) 2 (2) 2 (2) nr.3½ og4 nr.3½ nr.4 Mayflower Da Capo.100 % Ren Uld. 150 m pr. 50 gram. Mayflower 1 Class, 75 % Superwash Uld, 25 % Nylon. 210 m pr. 50 gram. Vandret: 20 masker = 10 cm. Lodret: 30 pinde = 10 cm. For at opnå det bedste resultat, anbefaler vi at der strikkes på Knit Pro pinde, der er det professionelle arbejdsredskab til strikning og hækling. Det er en god ide at læse hele opskriften igennem inden strikkearbejdet påbegyndes. Fremgangsmåde. Ryg. 1: Slå med sort 1 Class og på pinde nr. 3½ 90(96)104(112)120(130) masker op og strik 20 pinde rib (1 ret, 1 vrang). 2: Skift til Da Capo garn og pinde nr. 4. 3: Strik glatstrikning, idet de 2 yderste masker i hver side strikkes ret (kantmasker). 4: Strik 124(132)138(144)150(156) pinde glatstrikning fra ribkanten og lad arbejdet hvile. For. 1: Strikkes som ryggen, men her strikkes kun 94(100)106(114)120(124) pinde glatstrikning, inden arbejdet hviler. Ærmer. 1: Slå med sort 1 Class og pinde nr. 3½ 36(36)40(44)46(48) masker op og strik 20 pinde rib. 2: Skift til pinde nr. 4 og Da Capo garn. Strik glatstrikning med 2 retstrikkede kantmasker i hver side 3: Tag en maske ud i hver side på hver 6. pind (efter/før kantmaskerne) til 66(68)72(78)82(86) masker og 102(106)112(118)124(130) pinde fra ribkanten. 4: Lad arbejdet hvile og strik et ærme magen til. Saml arbejdet på rundpind nr. 4. 1: Der strikkes rundt i ret, men kantmaskerne, der bliver maskerne ved raglanindtagningerne strikkes vrang. 2: Strik 2 masker sammen før/efter de 4 vrangmasker på hver anden omgang. Før vrangmaskerne strikkes maskerne ret sammen, efter vrangmaskerne strikkes de drejet ret sammen. 3: Strik 46(50)54(58)62(66) omgange og luk 18(20)20(22)24(24) masker af midt for. 4: Nu strikkes frem og tilbage samtidig med at der mod halssiden lukkes 2x2 masker af. Der fortsættes med raglanindtagningerne. Der strikkes som maskerne viser. Strik 6(8)8(10)10(12) pinde fra aflukningen til hals. Luk af. 5: Strik med sort garn og rundpind nr. 3½ 92(100)108(112)120(126) masker op i halskanten og strik 52(54)54(56)58(60) omgange rib. Luk løst af i mønster. Montering. 1: Sy sweateren sammen, så der bliver en slids i hver side på ca. 30 cm (målt på bagstykket, som er længere end forstykket) læg sweateren i vand og træk den i facon.