Høringssvar: Forandringer af rammevilkår og

Høringssvar: Forandringer af rammevilkår og

29. maj 2015
scp
Att.: [email protected]
Høringssvar: Forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for
medieområdet
Public service-udvalget ønsker at opnå indsigt i, hvordan mediebranchen og andre
interessenter, der direkte eller indirekte påvirkes af medieudviklingen og de ændrede
rammevilkår, ser på deres muligheder generelt og specifikt i forhold til at kunne producere
indhold på det danske marked i fremtiden – både hvad angår journalistisk indhold såvel
som andet indhold.
DI ITEK takker for invitationen til at afgive høringssvar.
Høringen omfatter endvidere en detaljeret fact finding undersøgelse opdelt på otte
temaer. Dette høringssvar omfatter alene bidrag til hovedspørgsmålet i høringen
vedrørende udfordringerne for mediebranchen.
Generelt anser DI ITEK mediepolitik som et vigtigt redskab til at skabe innovation og
vækst i et moderne samfund. Det er derfor afgørende, at den konkrete udformning af
politikken understøtter dette formål.
Samtidig skal mediepolitikken understøtte en mangfoldighed i mediebilledet og leve op til
formålet med public service, så befolkningen er sikret kvalitetsnyheder og
kulturprogrammer af en international standard.
DR skævvrider et konkurrenceintensivt privat mediemarked
Den danske private mediemarked er under pres fra flere sider.
For det første udfordres markederne af, at store internationale spillere som fx Netflix,
HBO og YouTube via digital distribution af indhold vinder betydelige markedsandele i
disse år. Samtidig er reklamemarkedet præget af, at annoncørerne i stigende grad rykker
over på globale platforme på internettet, hvorfor de kommercielle tv-kanaler og
nyhedsleverandører presses på deres indtjening.
Markederne inden for både tv, radio og internet udfordres dog også som følge af DR’s
dominerende position. Der er i de senere år sket en øget popularisering af DR - blandt
andet gennem oprettelsen af unge-kanalen DR3, men også gennem stadig popularisering
af hovedkanalen DR1.
I den forbindelse skal det bemærkes, at DR har ekspanderet antallet af kanaler fra to til
seks i løbet af få år. Populariseringen, der sjældent tjener public service-formål, og det
øgede antal kanaler har bidraget til, at DR har vundet betydelige markedsandele på tvområdet.
Generelt har DR udviklet sig til en moderne flerstrenget medievirksomhed, der søger at
vinde markedsandele, mere end en kulturinstitution, som søger at løfte sine public
service-opgaver.
Sammen med TV2, som også er statsligt ejet, sad DR på 2/3 af tv-seningen i Danmark i
2014. Denne statslige dominans betyder, at det private mediemarked i høj grad crowdes
ud.
Samlet set betyder denne udvikling, at konkurrencesituationen for de kommercielle
medier i forhold til de statslige medier er blevet kraftigt forværret igennem de seneste år.
Derfor ønsker DI ITEK en række hovedændringer vedrørende public service i en ny
medieaftale.
1) Fasthold et seriøst public service-udbud
Public Service er et vigtigt kulturpolitisk instrument, der kan sikre oplysning og tilsigte
neutral og kvalificeret nyhedsformidling til borgerne. Det bør fastholdes gennem en
fokusering på kerneforretningen. Derfor støtter DI ITEK følgende formulering i
Mediepolitisk aftale for 2015-2018:
DR skal levere indhold af høj kvalitet og med fokus på dansk sprog. DR skal fortsat
udgøre en stærk modvægt til udenlandske medieudbydere og kommercielle aktører. Men
DR skal ikke konkurrere med private aktører, hvor det ikke tjener et public serviceformål.
Udvalget bør undersøge i hvilket omfang, DR i reelt fokuserer på traditionelle public
service-områder, herunder som nyhedsformidling, debatprogrammer m.m. i forhold til
de kommercielle formater som amerikanske film, tv-serier og reality-programmer.
2) Sæt licensen ned
I lyset af den faldende indtjening, der rammer den private mediebranche,
indstille, at medielicensen sænkes. DR modtager i dag ca. 3,7 mia.
licensbetalinger. Dertil kommer indtægtsdækket virksomhed som følge af
Bamse og Kylling-merchandise m.m. Herved opnår DR en
markedslederposition på mediemarkedet.
bør udvalget
kr. i årlige
salg af f.eks.
usund høj
3) Frit valg – bør gælde både statslige og kommercielle kanaler
Der er stort politisk fokus for at sikre forbrugere frit tv-valg, hvor tv-kanaler kan vælges
enkeltvis. DI ITEK mener, at det frie tv-valg principielt bør omfatte alle tv-kanaler,
herunder også DR’s kanaler. Udvalget bør iværksætte en analyse af konsekvenserne ved
frit valg for det samlede TV-økosystem svarende til analysen som blev gennemført i Norge,
før man træffer beslutning om tiltag til yderligere at fremme frit valg. DR’s kanaler bør
ligesom de øvrige danske kanaler selvsagt indgå i en sådan analyse.
I forlængelse heraf kan udvalget undersøge effekterne ved at omlægge licensordningen til
en abonnementsordning – eller graduerede licenspakker. – eller en til en skat for at
eliminere de sociale skævvridninger, der er indbygget i det nuværende licenssystem.
4) Konkurrenceudsæt Public Service
Public service-puljen, som er tilgængelig for de private aktører, udgør blot 35 mio. kr. i
2015. Public service puljen udgør således mindre end 1 pct. af de licensmidler, der tilflyder
DR. DI ITEK opfordrer til et egentligt regimeskifte, så en betydeligt større del af
licensmidlerne bliver konkurrenceudsat. Det vil styrke mangfoldigheden og
konkurrencen, som igen vil øge produktiviteten og dermed skabe vækst. Udvalget bør
derfor undersøge mulighederne for at konkurrenceudsætte hovedparten af public serviceopgaverne.
5) Public service-puljen skal tilgås af alle
Kravet om reklamefrihed i public service-puljen bør endvidere fjernes. Det afgørende må
være, om programmernes kvalitet og originalitet lever op til public service-forpligtelserne
– ikke ansøgers forretningsmodel.
6) DR skal kun have eget produceret indhold på sin webtjeneste
DR bør ikke bruge licensmidler til at indkøbe eksternt produceret indhold til sin webtjeneste, da dette er stærkt konkurrenceforvridende over for de private aktører.
7) DR skal minimere tekstbaseret indhold
DR er sat i verden for at producere TV og Radio. Det et derfor særligt problematisk, at DR
har udviklet en stor webtjeneste, som direkte konkurrerer med de kommercielle nyhedsog underholdningssites. Det er vanskeligt at skabe levedygtige markedsbaserede
nyhedssites, hvis de samme nyheder kan tilgås kvit og frit på dr.dk. Udvalget bør
undersøge i hvilket omfang, DR’s webtjeneste undergraver markedet for kommercielle
webbaserede tjenester.
8) Public service skal vises på 3. parts-platforme
Der skal i langt højere grad åbnes op for, at indhold fra DR og TV2 skal kunne vises på 3.
parts platforme. Offentligt finansieret indhold bør gøres så tilgængeligt som muligt.
Derfor bør udvalget undersøge, hvordan der kan opstilles klare rammer for, at øvrige
markedsaktører kan vise indhold produceret af DR og TV2.
9) Privatisér TV2
I et presset og konkurrenceintensivt tv-marked virker det ulogisk, at staten skal eje 2 tvstationer med 14 tv-kanaler under sig. Public Service udvalget bør undersøge, om TV2 skal
privatiseres.
10) Analysér crowding out-effekt
Som nævnt sidder statens medier på 2/3 af tv-kanals-seningen i Danmark. Udvalget bør
undersøge, hvordan denne dominans påvirker reklamemarkedet og prisen på eksternt
produceret indhold. Generelt er crowding out effekten, som følge DR og TV2’s
markedsdominans, underbelyst.
I public service-udvalget indgår der ikke virksomheder, der står direkte i et
konkurrenceforhold til DR. DI ITEK repræsenterer derimod en række virksomheder, som
oplever konkurrencen fra DR. Vi vil derfor meget gerne byde ind med vores erfaringer og
samarbejde med public service-udvalget i det kommende arbejde.
De bedste hilsener
Søren Cajus
Chefkonsulent, DI ITEK