Når hustruen rammes af en apopleksi

Transcription

Når hustruen rammes af en apopleksi
– maskulinitetsforståelsens betydning
When the wife suffers a stroke – the importance of
understanding masculinity
Kragh, Caroline (149379)
Hoffbeck, Annemarie R. (139395)
Niebuhr-Jørgensen, Marie L. (139411)
Modul 14, E11 – 5. eksterne prøve
Bachelorprojekt
Antal anslag: 79.278
Side 0 af 14
Bachelorprojekt, VIA University College
Sygeplejeuddannelsen Silkeborg
D. 05-01-2015
Resume
Formålet med dette bachelorprojekt er at belyse den mandlige pårørendes mestring og oplevelser,
når hustruen rammes af en apopleksi, og her igennem give sygeplejersken en bredere viden om,
hvordan hun kan støtte den mandlige pårørendes mestring af den ændrede livssituation.
Empirien er indsamlet gennem et semistruktureret interview med en mandlig pårørende til en
hustru, ramt af en apopleksi. Den videnskabsteoretiske position i opgaven er hermeneutiskfænomenologisk.
Interviewet belyser fem overordnede temaer: Roller og identitet, Maskulinitet, Mestring, Omsorg og
Relation, hvilke er udgangspunkt for analysen.
Konklusionen er, at den mandlige pårørendes maskulinitetsforståelse har betydning for mestringen,
som primært er problemorienteret. Manden oplever en konflikt både mellem de roller han skal
varetage, og i omsorgen for hustruen. Sygeplejersken kan være udfordret i relationen med den
mandlige pårørende da mandens behov for hjælp udtrykkes på en, for hende, ny og utydelig måde.
Abstract
The purpose of this study is to examen how the male caregiver experiences and copes with the
situation when his wife suffers a stroke and thereby provide the nurse with a broder knowlegde,
making her able to be more competent in supporting the changed life situation of the male caregiver.
The empiri of the study is collected through a semistructured interview with a male caregiver, who
lives with his wife who have suffered a stroke.
The epistemological position of the study is hermeneutic-phenomenological and 5 themes appeare
from the interview: roles and identity, masculinity, coping, caring and relations. These themes are the
focus point of the analysis.
In conclusion, the masculinity term affects the coping of the male caregiver, who tends to have a
problem-solved strategy. The different roles, the male caregiver experiences in the caregiving and
the care for his wife places the husband in a conflict. The relation between the male caregiver and
the nurse may be challenged, because the way the male caregiver expresses his need for help can be
in a manner, which is different and difficult for the nurse to understand.
D. 05-01-2015
Indholdsfortegnelse
1.0 Indledning ............................................................................................................................... 1
1.1 Problemstilling ..................................................................................................................... 1
1.2 Afgrænsning ........................................................................................................................ 4
1.4 Problemformulering ............................................................................................................. 5
1.5 Undersøgelsesspørgsmål ...................................................................................................... 5
2.0 Metode og materiale ............................................................................................................... 5
2.1 Videnskabsteoretisk tilgang og fremgangsmåde..................................................................... 6
2.2 Forberedelse og gennemførelse af interview ......................................................................... 7
2.2.1 Forberedelse ................................................................................................................. 7
2.2.2 Udvælgelse af informanter/materiale ............................................................................. 8
2.2.3 Forskningsetiske og juridiske overvejelser ....................................................................... 9
2.3 Udførelse af interview ........................................................................................................ 10
2.3.1 Transskription ............................................................................................................. 10
2.4 Analysemetode .................................................................................................................. 10
2.5 Litteratursøgning ............................................................................................................... 11
2.5.1 Inklusions- og eksklusionskriterier ................................................................................ 12
2.5.2 Søgeord ...................................................................................................................... 12
2.6 Udvalgt primær litteratur ................................................................................................... 12
3.0 Analyse ................................................................................................................................. 15
3.1 Præsentation af informant ................................................................................................. 15
3.2 Præsentation af interview .................................................................................................. 15
3.3 Hvilken betydning har maskulinitetsforståelsen for den mandlige pårørendes oplevelse af sin
rolle og identitet? .................................................................................................................... 15
3.3.1 Delkonklusion.............................................................................................................. 21
3.4 Hvordan mestrer den mandlige pårørende ægteskabet med en ægtefælle ramt af en
apopleksi?............................................................................................................................... 21
3.4.1 Delkonklusion.............................................................................................................. 27
4.0 Diskussion og kritisk gennemgang........................................................................................... 28
4.1 Diskussion ......................................................................................................................... 28
4.2 Kritisk gennemgang af metode og materiale ........................................................................ 31
5.0 Konklusion ............................................................................................................................ 33
D. 05-01-2015
6.0 Perspektivering...................................................................................................................... 34
7.0 Litteraturliste ........................................................................................................................ 36
8.0 Bilagsoversigt ........................................................................................................................ 45
8.1 Bilag .................................................................................................................................... 1
Bilag 1 – Interviewguide ......................................................................................................... 1
Bilag 2 – Facebook opslag ....................................................................................................... 5
Bilag 3 – Informationsbrev...................................................................................................... 6
Bilag 4 – Samtykkeerklæring ................................................................................................... 7
Bilag 5 – Meningskategorisering ............................................................................................. 8
Bilag 6 – Søgehistorik ........................................................................................................... 11
D. 05-01-2015
1.0 Indledning
Hvert år rammes godt 20.000 voksne danskere af en erhvervet hjerneskade, og omkring 120.000
mennesker lever dagligt med følgevirkninger heraf (hjernesagen.dk 2011). Ca. 11.000 personer blev i
2010 indlagt med en apopleksi (Sundhedsstyrelsen 2011 s. 13). Forekomsten af apopleksi er
aldersbetinget, hvorfor sygdommen hyppigst forekommer hos mennesker over 65 år, som udgør
70 % af patienter ramt af erhvervet hjerneskade (Ibid. s.11).
Apopleksi er dermed en sygdom, som rammer mange, og patientgruppen med apopleksi har vi alle
mødt i praktikken. Dog har rammerne i praktikken betydet, at vores fokus ikke har været på de
pårørende i det omfang, vi fandt det nødvendigt. I de situationer, hvor vi har haft kontakt til
pårørende, har vi oplevet, at der har været forskel i måden, den mandlige- og kvindelige
pårørende håndterer situationen. Vi oplever, at vi som studerende har haft sværere ved at skabe
relation til den mandlige pårørende. Vi har ikke gennem uddannelsen tilegnet os en specifik viden
om mænds håndtering af rollen som pårørende hvorfor den mandlige pårørende er i fokus i denne
opgave. Vores forforståelse er, at mænd søger væk fra denne rolle og ikke har behov for at tale
med sygeplejersken om deres oplevelser, samt at kvinden er bedre til at mestre pårørenderollen.
1.1 Problemstilling
En hjerneskade giver udfordringer i hverdagen for såvel patienten som de pårørende, da der kan
være fysiske, kognitive og emotionelle følgeskader (Wiwe 2006 s. 37-39)(Bruhn 2012 s. 101-108). For at
sygeplejersken kan hjælpe patient og pårørende med at forstå skadens omfang og de
konsekvenser og udfordringer, der er, og potentielt kan forekomme, forestiller vi os, at det er
væsentligt, at sygeplejersken har kendskab til hjernens opbygning (Zeilke & Blicher, 2012, s. 200).
I “Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet” (Jensen & Møller, 2004) beskrives rehabilitering som en
målrettet samarbejdsproces mellem borger, fagfolk og pårørende (Ibid. s 4). For at sygeplejersken
kan leve op til dette, skal hun derfor være i stand til at skabe rammerne for dette samarbejde. Dog
tyder det på, at det kan være en udfordring for sygeplejersken at skabe disse rammer.
Sygeplejersker på en rehabiliteringsafdeling beskriver, at det rehabiliterende arbejde kan være
udfordrende pga. manglende rammer og tid. Hendes rolle i arbejdet er svær at definere, hvorfor
Side 1 af 45
D. 05-01-2015
andre faggrupper og pårørende har en tendens til at nedvurdere hendes indsats (Barreca & Wilkins,
2008, s. 39-40).
Sygeplejersken bør på den ene side være opmærksom på, at pårørende kan opleves
som en ressource for patienten, og at de kan give hende viden om denne. På den anden side skal
hun sørge for at give dem muligheden for at sige fra, da de kan opleve at være i en rolle, de ikke
har valgt (Larson, Franzén-Dahlin, Billing, von Arbin, Murray & Wredling, 2005, s. 439). Den pårørende kan
derfor føle sig tvunget ind i rollen og opleve at skulle give afkald på eget liv og frihed for at passe
den syge ægtefælle (Eriksson & Svedlund, 2006)(Schmidt, 2009).
Pårørende oplever forskellige tab - disse kan være tab af ægtefælle, venner, sig selv og aktiviteter
(Sundhedsstyrelsen, 2011, s. 35).
Sygeplejersken skal derfor være i stand til at iværksætte
interventioner på de områder, hvor den pårørende føler sig udfordret i den nye rolle (O'connel &
Baker 2004 s. 212-122),
da pårørendes tilstand og mestring hænger sammen med, hvordan patienten
mestrer situationen (Stokkebæk, 2002, s. 207). Der opleves en markant ændring i rollefordelingen i
parforholdet, og den pårørende oplever at stå for det grundlæggende ansvar da parforholdet
ændrer karakter fra et ligeværdigt forhold til et forældre-barn- (Forchhammer & Nøhr, 2013) eller
behandler-pleje forhold (Hjernesagen, 2014). De pårørende tager det grundlæggende ansvar i
hjemmet og kan være nødt til at tage beslutninger på vegne af den syge ægtefælle (Plank, Mazzoni &
Cavada, 2012)(Bäckström & Sundin 2010 s. 119). Iflg. Dansk Sundhedsinstituts rapport “Opgavefordelingen
mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering” (Navne & Wiuff, 2011) er det væsentligt,
at sygeplejersken giver den pårørende mulighed for at kunne gå ind og ud af rollen (Ibid. s. 8), men
også helt i perioder at kunne sige sig fri fra rollen (Foged, Schulze & Freil 2007 s. 6). En svensk artikel om
midaldrende pårørende til hjerneskadede beskriver, at det at kunne fortsætte sit arbejdsliv er
eksistentielt for følelsen af at komme videre med sit eget liv, og dette giver den pårørende et
frirum, hvor man kan føle sig ”normal” (Bäckström & Sundin, 2010 s. 120).
Der synes at være generelle kønsforskelle i forhold til mestringsmetoden, som pårørende benytter
(Kristofferzon, Löfmark & Carlsson, 2003, s. 362).
Dette bakkes op af chefpsykolog Svend Aage Madsen,
som udtaler, at hvor den kvindelige pårørende søger ind i sine følelser, vil den mandlige
pårørendes umiddelbare stressreaktion, være en distancering for at overveje situationen og skabe
overblik over sine handlemuligheder (Madsen, 2011 s.57-65) (Madsen, 2006 s. 290). Den mandlige tilgang
synes at være gavnlig, dog tyder det på, at dette generelt ikke er gældende på længere sigt (Geiger,
Side 2 af 45
Wilks, Lovelace & Spivey 2014 s. 2&7).
D. 05-01-2015
Dette illustreres ved, at mænd giver udtryk for at mangle nogen
at dele tanker og bekymringer med (Holm-Petersen, 2011, s. 11-19). Vores forforståelse fortæller os
derfor, at sygeplejersken kan stå i et dilemma mellem på den ene side at skulle acceptere den
mandlige pårørendes autonomi (Pedersen, Agnholt, Rodkjær & Delmar, 2007), og på den anden side
hjælpe ham med at italesætte de bekymringer, han måtte have.
Flere pårørende udtrykker, at de har oplevet vrede mod den syge partner, og de ønsker derfor
viden om normale reaktioner, følelser og mestringsstrategier (Wallengren, Segesten & Friberg, 2010, s.
2893).
Vi tænker derfor, sygeplejersken bør kende til sorg- og krisereaktioner (Stokkebæk 2002 s. 36)
og have fokus på den tilgang, hvormed den pårørende kommer igennem forløbet, da håndtering af
tidligere kriser kan give hende en viden om, hvordan hun kan hjælpe den enkelte til at tilpasse sig
den nye rolle (O'connel & Baker 2004 s. 22)(Wive 2006 s. 45)(Stokkebæk 2002 s. 59-73).
I en undersøgelse om informationsmaterialet til mandlige cancerpatienter, understreger
sygeplejerske Hanne H. Damgaard i en artikel i “Sygeplejersken”, at informationspjecer kredser om
følelser, hvilket netop er, hvad mændene forsøger at distancere sig fra (Damgaard, 2010). Vi kan have
en formodning om, at det samme gør sig gældende for mandlige pårørende. Hvis dette er
tilfældet, skal sygeplejersken kunne målrette sin information i forhold til, hvor i forløbet de
pårørende er, men samtidig sikre, at denne information er relevant for den pårørende.
Den israelske sociolog Aaron Antonovsky beskriver, at meningsfuldhed handler om, i hvilken grad
den enkelte oplever, at udfordringer er værd at engagere sig i (Albertsen & Stokkebæk, 2002, s. 108110)(Antonovsky, 2003, s. 36).
Meningsfuldhed opnås ved sammenhæng mellem både ydre og indre
ressourcer og situationens udfordring. Det betyder altså, at sygeplejersken, udover at sikre at
informationen er forståelig, også skal have fokus på, at den pårørende har ressourcer til at benytte
den (Ibid.).
Pårørende belastes fysisk og psykisk (Wiwe, 2006, s. 37-39, 100), og flere viser, allerede inden
patientens udskrivelse, tegn på ikke at kunne magte situationen (Simon, Kumar & Kendrick, 2008 s. 584).
55 % oplever symptomer på angst og depression en måned efter skaden er indtruffet (Glostrup
Hospital, 2013).
Til trods for dette, oplever de, at deres tilstand ikke inddrages i forbindelse med
udskrivelsen, da fokus er på patienten (Simon, Kumar & Kendrick, 2008, s. 589). Dansk Sundhedsinstitut
Side 3 af 45
D. 05-01-2015
bekræfter de pårørendes oplevelser og belyser, at sygeplejersken nogle gange undgår dem, da hun
oplever, at de er krævende og stjæler tid fra andre opgaver. Dette til trods for at hun anser de
pårørende som betydningsfulde (Navne & Wiuff, 2011 s 22). Vi tror, at dette paradoks kan handle om,
at sygeplejersken kan være splittet mellem sin faglige viden om vigtigheden af de pårørende og
den travle virkelighed, hun står i.
Samtidig oplever de pårørende, at deres rolle tages som en selvfølgelighed, hvilket påvirker
kvaliteten af parforholdet negativt (Smith, Lawrence, Kerr, Langhorne & Lees, 2004 s. 240). Ifølge
Hjernesagen går hvert femte par fra hinanden, når én i parforholdet får en hjerneskade
(Hjernesagen, 2013, s.16).
Neuropsykolog Anne Norup påpeger, at til trods for at man ikke kan udtale
sig om, hvorvidt bruddet er direkte relateret til hjerneskaden, er der ikke tvivl om, at den ændrede
livssituation er svær at komme igennem som par (Ibid.).
De pårørende beskriver, at de oplever nedsat livskvalitet som følge af den forandrede livssituation
(Larson, Franzén-Dahlin, Billing, von Arbin, Murray & Wredling, 2008 s. 261),
men det viser sig, at den
generelle oplevelse af byrden i højere grad handler om synet på fremtiden og eget velbefindende,
end på partnerens egentlige sygdom (Bäckström & Sundin, 2010, s. 116). Mandlige pårørende synes at
være stresspåvirket, men udtrykker trods dette ikke deres bekymring (Robinson, Bottorff, Pesut, Oliffe &
Yomlinsin, 2014, s. 423). Samtidig viser det sig, at netop de pårørende, som har størst behov for støtte
og rådgivning er dem, som har mindst overskud til selv at opsøge denne (KL, 2014). Vi kan derfor
have en formodning om, at det kan være en udfordring for sygeplejersken at få lavet en
dataindsamling, som giver et fyldestgørende billede at den mandlige pårørende.
1.2 Afgrænsning
Vi har i vores problemstilling belyst dele af de sygeplejefaglige problemstillinger, der kan være til
stede i sygeplejerskens møde med pårørende til ægtefæller med en apopleksi.
Den gennemsnitlige middellevealder er stigende, hvorfor mænd i gennemsnit blev 78 år i 2013
(Danmarks Statistik 2014).
Kvinder under 65 år tegner sig for 38 % af de erhvervede hjerneskader
(Sundhedsstyrelsen, 2011, s. 11-14).
Mænd vil i højere grad end tidligere opleve at stå i rollen som
pårørende, og i dag er 40 % af de pårørende mænd (Robinson, Bottorff, Pesut, Oliffe & Tomlinson, 2014).
Trods grundig litteratursøgning har vi ikke fundet meget materiale om den mandlige pårørende til
en ægtefælle med apopleksi. Det kan bunde i, at manden som pårørende er et nyere fænomen, og
vi mener derfor, at det er et relevant emne at skabe fokus på.
Side 4 af 45
D. 05-01-2015
Da der er en overrepræsentation af kvinder i sygeplejefaget (Pedersen, Agnholt, Rodkjær & Delmar,
2007)(Olesen 2014 s. 18),
forestiller vi os, at omsorgen i sundhedsvæsenet kan være præget af den
emotionelle tilgang, og mændene derfor kan opleve det som et overgreb, når sygeplejersken
forsøger at få dem til at tale om sygdommen (Pedersen, Agnholt, Rodkjær & Delmar, 2007). Vores
forforståelse er, at det kan være svært som sygeplejerske at hjælpe den mandlige pårørende på
hans præmisser, trods den faglige viden. Desuden er vores forforståelse, at mænd savner
mulighed for at tale med andre mænd.
Fokus for opgaven er derfor, hvordan den mandlige pårørende til en hjemmeboende ægtefælle
med apopleksi oplever sin livssituation, og hvordan sygeplejersken kan bidrage til en tillidsfuld
relation til den pårørende.
1.4 Problemformulering
Hvordan opleves ægteskabet med en hustru ramt af en apopleksi, og hvilke udfordringer kan
sygeplejersken have i relationen med den mandlige pårørende?
1.5 Undersøgelsesspørgsmål

Hvilken betydning har maskulinitetsforståelsen for den mandlige pårørendes oplevelse af
sin rolle og identitet?

Hvordan mestrer den mandlige pårørende ægteskabet med en ægtefælle ramt af en
apopleksi?
2.0 Metode og materiale
I dette afsnit redegøres for vores fremgangsmåde, valg af videnskabsteoretiske tilgange, samt
hvorfor og hvordan vi har benyttet disse gennem opgaven. Efterfølgende vil vi beskrive vores
fremgangsmåde og overvejelser undervejs i opgaven. Dernæst vil vi beskrive den anvendte
analysemetode og endelig illustrere vores litteratursøgning og begrunde valg af litteratur.
Side 5 af 45
D. 05-01-2015
2.1 Videnskabsteoretisk tilgang og fremgangsmåde
Den videnskabsteoretiske tilgang er den kvalitative metode. Den er valgt, da vi er interesseret i at
belyse og analysere den mandlige pårørendes oplevelser i forbindelse med hustruens apopleksi
(Christensen, Nielsen & Schmidt, 2011, s. 61).
Fænomenologien og hermeneutikken er metoder, som begge bygger på en konstruktivistisk
tilgang, hvor virkeligheden er afhængig af situation, tid og sammenhæng. De adskiller sig dog fra
hinanden, da fænomenologien tilstræber at sætte forforståelsen i parentes, hvorimod
hermeneutikken mener, at forforståelsen skal sættes i spil, da den er et grundvilkår for forståelsen
(Birkler 2005 s. 98, 110).
Vi vil primært benytte os af den hermeneutiske tilgang, med udgangspunkt i den tyske filosof Hans
Georg Gadamer (herefter Gadamer) og hans begreber, forforståelse, horisontsammensmeltning og
hermeneutisk spiral (Ibid. s. 103). Vi skal ifølge Gadamer sætte vores forforståelse i spil og på den
måde opnå en horisontsammensmeltning, herved tilføres ny viden til en eksisterende helhed. Vi
forstår delene ud fra en helhed og omvendt, hvilket Gadamer kalder den hermeneutiske spiral
(Dahlager & Fredslund 2011 s. 155-160).
Da vi er interesseret i at få en ny forståelse af den mandlige
pårørende, vil vi sætte vores forforståelse i spil for at opnå en horisontsammensmeltning mellem
vores forståelse og vores empiri.
Vi tager udgangspunkt i Lisa Dahlager (mag.art i kultursociologi og studieadjunkt) og Hanne
Fredslunds (cand.scient pol) metodiske principper for at udfordre vores forforståelse igennem
opgaven (Dahlager & Fredslund, 2011, s. 164-175). Vi gør rede for vores forforståelse i indledningen og
sætter den i spil gennem problemstillingen. Dette resulterer i, at vi får en ny forforståelse omkring
mænds håndtering og oplevelser (Ibid.), som vil blive udgangspunkt for en problemformulering.
Denne forforståelse bruger vi i forbindelse med udarbejdelsen af en interviewguide, hvor vi vil
opstille temaer, vi er interesseret i at belyse.
Vi er bevidste om, at vores forforståelse påvirker problemformuleringen, og at denne derfor må
stå “åben” til efter interviewet, da vi derefter kan have en ny forforståelse (Ibid.).
Gadamer er inspireret af fænomenologen Martin Heidegger (herefter Heidegger), som efterfulgte
fænomenologiens grundlægger filosoffen Edmund Husserl (herefter Husserl)(Birkler, 2005 s. 103).
Side 6 af 45
D. 05-01-2015
Afgørende for Husserl er intentionalitet- undersøgelsen af menneskets bevidsthed i relation til
noget (Thisted 2012a s. 54-57), og han ønsker derfor at undersøge den levede verden, som han kalder
livsverdenen (Birkler 2005 s 104-105). Tilgangen til livsverdenen skal foregå uden fordomme og uden
teoretisk- og videnskabelig forståelse (Ibid. s 109)(Kristensen, 2011 s. 184)(Bor & Petersma, 1997 s. 334-337).
Heidegger anfægter dette som et uopnåeligt ideal. Han ser mennesket som væren-i-verden, hvor
mennesket altid er en del af en sammenhæng (Birkler, 2005 s. 107). Vi vil i vores interview tage
udgangspunkt i Husserls fænomenologiske tankegang, men med bevidstheden om, at vores
forforståelse iflg. Heidegger altid påvirker tilgangen til et fænomen. I analysen arbejder vi igen
hermeneutisk ved at tydeliggøre vores forforståelse og sætte den i spil overfor vores indsamlede
empiri. Metodisk vil vi tage udgangspunkt i en dekontekstualisering og rekontekstualisering
(Dahlager & Fredslunds, 2011 s. 175),
som vil blive yderligere beskrevet under vores analysedel "2.4
Analysemetode".
2.2 Forberedelse og gennemførelse af interview
Vi redegør her for overvejelser i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af interview.
Vi tager som nævnt udgangspunkt i den fænomenologiske tilgang, da vi er interesseret i at
indfange den konkrete erfaring og livsverden, som den opleves af informanten (Birkler 2005 s. 108109).
Det er informantens oplevelser, som er omdrejningspunkt for interviewet (Kristensen, 2011, s.
193-193)(Kvale og Brinkmann, 2009a, s. 41),
og derfor vil vi forsøge at sætte vores forforståelse i
parentes. Vi lader os inspirere af Kvale og Brinkmanns 7 faser for et interview Tematisering,
Design, Interview, Transskription, Analyse, Verifikation og Rapportering(Kvale & Brinkmann, 2009b, s,
122).
Dog vil vi primært have fokus på de fire første faser, som er grundlaget for vores tilgang til
interviewet. De øvrige faser inddrages i opgaven, men vil blive kombineret med andre metoder.
2.2.1 Forberedelse
Vi vil starte med at definere interviewets Hvorfor, der har til formål at beskrive grunden til
interviewet (Kvale og Brinkmann, 2009b, s.119-137).
Formålet i dette interview er: At undersøge hvordan mænd oplever at være pårørende til en
ægtefælle med en erhvervet hjerneskade, og sygeplejerskens rolle i dette. Dette formål var præget
af vores forforståelse fra vores problemstilling om, at de mandlige pårørende har svært ved at
Side 7 af 45
D. 05-01-2015
finde muligheder for at få italesat deres behov, og at mænd mestrer på en anden måde end
kvinder.
Hvad, er den viden, vi har tilegnet os under udarbejdelsen af problemstillingen, da det iflg. Kvale
og Brinkmann er nødvendigt med en forhåndsviden før interviewet (Ibid.s 125).
Hvordan, handler om de forskellige interview- og analyseteknikker man kan benytte (Ibid.). Vi
vælger at benytte os af det semistrukturerede interview, da vi dermed har en delvis struktur, men
samtidig søger at få informanten til at beskrive sin livsverden (Kvale og Brinkmann, 2009a, s 45)(Thisted,
2012b s.184).
Informanten kan tale frit, og vi tager udgangspunkt i hans fortælling (Christensen, Nielsen
& Schmidt, 2011) (Glasdam, 2011a s. 92-108).
Design er udarbejdelsen af interviewguiden (Bilag 1). Vi udvalgte temaer på baggrund af
forforståelsen fra problemstillingen. Ud fra denne udarbejdede vi forskningsspørgsmål, som hjalp
os til at konkretisere vores interviewspørgsmål og gøre disse forståelige for informanten (Kvale &
Brinkmann, 2009c, s.152-153).
Dog fandt vi, at forskningsspørgsmålene tog udgangspunkt i teoretisk
viden, hvilket kunne medføre, at vi ville blive teoristyret fremfor empiristyret (Thisted, 2012b s. 174).
Vi forkastede derfor disse, og har i stedet nogle overordnede temaer, vi gerne vil ind på i
interviewet. Vi kan ikke udelukke, at dette har påvirket interviewet, men vi er under interviewet
opmærksomme på at stille åbne spørgsmål ud fra vores temaer, så informanten selv kan definere
indholdet.
2.2.2 Udvælgelse af informanter/materiale
Vi søgte informanter via Hjerneskadeforeningen og Hjernesagen og blev derigennem opfordret til
at søge via et opslag (Bilag 2) på deres Facebooksider Hjerneskadet.dk og Hjerne Sagen. Samtidig
kontaktede vi Silkeborg Kommunes pårørende-koordinator på hjerneskadeområdet, og to terapeuter i pårørendegrupper til ægtefæller med hjerneskade. Intet af dette gav positiv respons. Vi
kontaktede lokalformanden for Hjerneskadeforeningen i Silkeborg og tilsendte vores
informationsbrev (Bilag 3), som hun kunne give til interesserede. Dette gav én henvendelse.
Senere i processen fik vi henvendelser fra flere mænd, der fik tilsendt informationsbrev og
samtykkeerklæring. Vi hørte efterfølgende ikke yderligere.
Side 8 af 45
D. 05-01-2015
2.2.3 Forskningsetiske og juridiske overvejelser
Informationsbrevet udarbejdede vi ifølge de juridiske retningslinjer (Christensen, 2014).
Vi var opmærksomme på, at lokalformanden kun skulle kontakte de pårørende, hun skønnede,
kunne overskue at skulle tage stilling til og forstå konsekvenserne af at deltage.
Vi blev telefonisk kontaktet af informanten (herefter Bo). Vi gennemgik de juridiske retningslinjer
(Christensen,
2014)
for at sikre, at Bo havde forstået disse efter gennemlæsning af
informationsbrevet. Bo gav tilladelse til, vi alle tre kunne være til stede.
Vi aftalte en tidsramme på 60 min. til interviewet, trods det, at vi blot havde påtænkt 30 min.
Vores oplevelse var, at Bo ønskede længere tid. Vi sendte endelig samtykkeerklæring pr. mail
(Bilag 4). Den skulle hustruen også underskrive, da vi i interviewet kunne komme ind på forhold
omkring hendes tilstand, og derfor juridisk er forpligtet til at indhente samtykke fra hende
(Christensen 2014).
Da Bo ikke ønskede interviewet foretaget hjemme, bookede vi et grupperum på
Via University College, Sygeplejeuddannelsen Silkeborg. Vi fandt et lokale væk fra trafikerede
områder, uden vinduer til gangen. Vi satte et skilt på døren, at vi ikke ønskede at blive forstyrret.
Dette for at beskytte Bo samt undgå forstyrrelser.
Vi har anonymiseret personfølsomme oplysninger, og alle navne i opgaven er opdigtet for at sikre
anonymitet (Glasdam, 2011b, s. 25)(Christensen, 2014).
Bo sendte os uopfordret nogle “eftertanker” og informations-mails, han gennem årene havde
sendt til sit netværk. Disse var ikke underlagt samtykkeerklæringen, hvorfor der blev indhentet
samtykke til brug af dette materiale.
Alle lydoptagelser og transkriptionsdokument bliver opbevaret forsvarligt og destrueres iflg.
retningslinjer (Christensen, 2014).
Efter interviewet blev vi opmærksomme på, at når der lægges en teoretisk ramme på Bos
udtalelser, kan vores fortolkning overskride Bos selvforståelse (Kvale og Brinkmann, 2009d, s. 239). Vi vil
derfor i forbindelse med overlevering af opgaven gøre Bo opmærksom på dette.
Side 9 af 45
D. 05-01-2015
2.3 Udførelse af interview
I vores planlægning har vi bevidst ikke spurgt nærmere ind til Bos situation. Dette for at være så
fordomsfrie som muligt i vores tilgang. Vi var opmærksomme på at skabe en uformel stemning og
havde derfor stearinlys, kaffe, vand og småkager på bordet. Inden vi startede interviewet, spurgte
vi, om Bo stadig var tryg ved, at vi alle var til stede. De to observatørers opgave var at sikre, at vi
kom omkring de planlagte emner, at beskrive stemningen og det nonverbale kropssprog.
Interviewet startede med en briefing (Kvale & Brinkmann, 2009c, s. 149) hvor vi igen opridsede
rammerne for interviewet. Interviewet varede i 75 min. Afslutningsvis spurgte vi til evt. emner, Bo
mente, vi manglede at berøre, og om han iøvrigt havde spørgsmål. Derefter forklarede vi igen
rammerne for benyttelse af hans udtalelser og hans rettigheder. Vi lavede en debriefing (Ibid.) og
svarede i den forbindelse på spørgsmål om vores uddannelse og fremtidstanker.
2.3.1 Transskription
Vi er opmærksomme på, at vi ved lydoptagelsen mister mulighed for tolkning af kropssprog og
holdning. Tabet forstærkes ved transkriptionen, hvor stemmeleje, intonationer mm. forsvinder,
hvorved vi risikerer at miste væsentlige dele af betydningen. Derfor vælger vi umiddelbart efter
interviewet at gennemgå vores oplevelser og i transskriptionen at inkludere gambitter, støj,
pauser og stemmeleje (Kvale & Brinkmann, 2009e, s.199-210).
2.4 Analysemetode
Med udgangspunkt i Dahlager og Fredslunds fire analysetrin (Dahlager & Fredslund, 2011, s. 175-177),
læste vi alt empirien med fokus på at sætte os i Bos sted og arbejde mod en horisontsammensmeltning. I forbindelse med identifikationen af meningsbærende enheder var fokus på at
registrere, hvad Bo sagde. Disse enheder inddelte vi derefter i en meningskategorisering (Ibid.). Her
samlede vi flere enheder i underkategorier (Bilag 5), hvilket resulterede i 28 kategorier. Kvale og
Brinkmann kalder dette at meningskondensere, hvilket betyder, at vi giver Bos udsagn en kortere
formulering (Kvale & Brinkmann, 2009d, s. 227). Herefter operationaliserede vi kategorierne (Christensen,
Nielsen & Schmidt, 2011 s.67),
så de ikke overlappede hinanden. Dette resulterede i fem overordnede
temaer. Se tekstboks 1.
Side 10 af 45
D. 05-01-2015
Under hele processen var vi opmærksomme på at sidde sammen, da vi fandt det vigtigt at have
fokus på, at vores forforståelse ikke påvirkede kategoriinddelingen.
Overordnede
Maskulinitet
Roller/identitet
Omsorg
Mestring
Relation
At være
At tage ansvar
Kærlighed
At være i
At møde
Kernefamilien
kontrol
sundhedsvæsenet
At betale
At tanke op
temaer
Undertemaer
mand
prisen
Tekstboks 1
Vi tog her vores problemformulering op til overvejelse, i tråd med de fire metodiske trin. Efter
gennemarbejdningen af interviewet havde vi fået en ny forforståelse, hvorfor vi igen rettede fokus
på problemformuleringen. Vores nye forforståelse betød, at vi måtte ændre i problemformuleringen og undersøgelsesspørgsmålene, da vi erkendte, at vi gennem en horisontsammensmeltning med vores empiri havde fået forståelse for nye dele, som havde betydning for
helheden (Dahlager & Fredlunds 2011 s. 172). De overordnede temaer knyttede vi sammen under vores
undersøgelsesspørgsmål, for på den måde at rekontekstualisere vores empiri (Ibid. s. 175-177).
Grundet opgavens omfang har vi valgt at inddrage temaet Relationen i vores diskussion, da vi her
vil diskutere sygeplejerskens udfordringer i samarbejdet med den pårørende ud fra vores
resultater i analysen.
Analysens udgangspunkt er Kvale og Brinkmanns tre fortolkningskontekster (Kvale & Brinkmann,
2009d, s.237-240).
Vi fortolker derfor først Bos egen fortolkning af hans udsagn ud fra selvforståelse.
Dernæst underlægges udsagnet kritisk common sense, hvor vi fortolker det i en bredere
forståelsesramme og ser kritisk på udsagnene. Slutteligt vil vi i teoretisk forståelse anlægge en
teoretisk referenceramme på udsagnene for at fortolke dem ud fra denne (Ibid.).
2.5 Litteratursøgning
Vi har søgt i databaserne:

Cinahl - international database med videnskabelige sygeplejefaglige artikler.
Side 11 af 45
D. 05-01-2015

PubMed - international database med medicinske artikler.

Sundhedsstyrelsen - højeste sygeplejefaglige myndighed i Danmark.

Artesis - VIA universitys database med adgang til relevante national og internationale
sundhedsfaglige tidsskrifter, samt sundhedsfaglige bøger.
2.5.1 Inklusions- og eksklusionskriterier
Vi har inkluderet materiale af sundhedsfagligt personale for at sikre højt fagligt niveau og relevans.
I de tilfælde, hvor forfatteren ikke har en sundhedsfaglig baggrund, er der tale om forfattere, som
er anerkendte på deres felt.
Litteratur på dansk, engelsk, svensk og norsk er medtaget, da det er sprog, vi behersker. Vi har
inkluderet materiale fra Europa, USA og Canada, da vi mener, der her er overførbarhed til danske
forhold.
Materiale fra før 2004 er ekskluderet for at sikre nyeste viden. Dog er materiale fra før 2004
inkluderet ved valgte teorier, da vi, hvor det har været muligt, har tilstræbt litteratur af primær
forfatter på originalsprog. Dette har betydet, at vi til tider har måttet benytte en ældre udgave.
Vore teoretiske referencerammer er af ældre dato, men valgt, da de benyttes i nyere litteratur og i
undervisning på sygeplejeuddannelsen. Dette ser vi som en indikation på, at de stadig er nutidige.
2.5.2 Søgeord
Vi har benyttet følgende søgeord alene og i kombination i vores søgehistorik (Bilag 6):
Danske: mandlige pårørende, apopleksi, blodprop, erhvervede hjerneskade, traumatisk
hjerneskade, mestring, sygeplejerske, rehabilitering, kønsforskelle, kønsroller, identitet, livskrise,
omsorgsyder, mænd, pårørende, krise, rolle
Engelske: Male, Caregiver, gender, maskulinity, coping strategies, relatives, stroke, patient, nurse,
rehabilitation, differences, identity, role, spouse, family carers, aquired brain injury.
2.6 Udvalgt primær litteratur
Herunder beskrives primær litteratur, vi har benyttet i analysen.
Side 12 af 45
D. 05-01-2015
Hvilken betydning har maskulinitetsforståelsen for den mandlige pårørendes oplevelse af sin rolle
og identitet?
I dette undersøgelsesspørgsmål inddrages temaerne Roller/identitet og Maskulinitet

Til at analysere Bos oplevelse omkring roller og identitet har vi benyttet udvalgte dele af
den canadiske sociolog Erving Goffmans (herefter Goffman) bog “Vores rollespil i
hverdagen”. Goffman er valgt, da hans udgangspunkt er “situationsdefineret” med fokus
på det enkelte menneske i forhold til sine omgivelser. Dette er også vores tilgang i
opgaven.

Den australske sociolog og professor Robert W. Connells (herefter Connell) teori om den
hegemoniske maskulinitet, er benyttet til at analysere det ansvar, som Bo kan opleve at
skulle leve op til. Connells teori er internationalt anerkendt og benyttet i flere
undersøgelser omhandlende mandlige pårørende.

Til en generel analyse af maskulinitetsbegrebet har vi valgt at tage udgangspunkt i bogen
“Mænd- køn under forvandling” af lektor i mandeforskning Kenneth Reinicke (herefter
Reinicke), og inddraget relevante dele af bogen til analyse af empirien. Bogen er valgt, da
den belyser forskellige aspekter af maskuliniteten i samfundet og har fokus på de
maskulinitetsforståelser, der eksisterer.
Hvordan mestrer den mandlige pårørende ægteskabet med en ægtefælle ramt af en apopleksi?
I dette undersøgelsesspørgsmål inddrages temaerne Mestring og Omsorg.

Til analyse af Bos oplevelser af at mestre sin situation benyttes “Stress, Appraisal and
Coping” af de amerikanske psykologer Richard Lazarus og Susan Folkman (Herefter Lazarus
& Folkman). Kilden er valgt, da vi mener, at deres processuelle tilgang til
mestringsbegrebet er relevant og nutidigt.

Til at belyse hvorledes omsorgen kommer til udtryk og påvirker Bos tilgang, har vi valgt
“Omsorgens betydning i sygepleje” af sygeplejerske og professor Patricia Benner og
professor Judith Wrubel. Denne teori mener vi kombinerer omsorgsbegrebet med
mestringsbegrebet.
Side 13 af 45
D. 05-01-2015
I vores diskussion inddrages temaet Relation, og til diskussion af disse har vi udvalgt følgende:

“Roles, Responsibilities, and Relationships among Older Husbands Caring for Wives with
Progressive Dementia and Other Chronic Conditions” af professor Sara Sanders og pH.d
stud James Power (herefter Sanders & Power). Den er valgt, da den omhandler mandlige
pårørende til hustruer med forskellige sygdomme, og belyser den nye rolle, som manden
oplever i forløbet.

“The impact of gender regarding psychological well-being and general life situation among
spouses of stroke patients during the first year after the patients’ stroke event: A
longitudinal study” af Jenny Larson, Åsa Franzén-Dahlin, Ewa Billing, Magnus von Arbin,
Veronica Murray & Regina Wredling (herefter Larson et al) fra Department of Nursing,
Karolinska Institutet & Karolinska Institutet Danderyd University Hospital. Denne er valgt,
da den undersøger kønsforskelle i pårørenderollen.

“Transitions in men’s caring identities: experiences from home-based care to nursing home
placement” af sygeplejersker og Ph.d Henrik Eriksson og Jonas Sandberg (Herefter Eriksson
& Sandberg). Artiklen er valgt da den fokuserer på mandens identitetsforandring og
konflikter i et sygdomsforløb.

“The Male Face of Caregiving: A Scoping Review of Men Caring for a person With
Dementia” af sygeplejerske og phD Carole Robinson, Joan Bottorff, Barbara Pesut, John
Oliffe & Jamie Tomlinson (herefter Robinson et al). Den er valgt, da et review inddrager
flere artikler, og giver et større undersøgelsesgrundlag. Samtidig henviser artiklen til
Connells maskulinitetsteori, samt introducere nye begreber i forhold til den mandlige
pårørende.

Vi benytter den norske filosof og sygeplejeteoretiker Kari Martinsens (herefter Martinsen)
relationsteori, med udgangspunkt i “Samtalen, skønnet og evidensen” og “Øyet og kallet”
til at diskutere relationen og hvilke udfordringer vi kan se i denne. Martinsen er valgt, da
hun anser relationen som fundamental for sygeplejen, og hendes omsorgsteori benyttes i
praksis.
Side 14 af 45
D. 05-01-2015
3.0 Analyse
I afsnittet analyseres undersøgelsesspørgsmålene med udgangspunkt i empirien og udvalgt teori.
Vi afslutter hvert undersøgelsesspørgsmål med en delkonklusion, hvor vi gør rede for vores
forforståelse.
3.1 Præsentation af informant
Bo er 63 år og gift med Lis på 57. Bo har en længere videregående naturvidenskabelig uddannelse
og har arbejdet for samme virksomhed gennem 17 år. Lis har en mellemlang uddannelse og
sammen har de to teenagesønner. I 2006 pådrog Lis sig en venstresidig apopleksi. Efter 6 måneder
på sygehus og genoptræningsenhed flyttede Lis hjem igen. Lis har global afasi (Bruhn, 2012, s. 102) og
har i dag et ordforråd på 200-400 ord. Hun har højresidig hemiparese, som er delvist genoptrænet.
Går for nuværende med stok, men er afhængig af kørestol.
3.2 Præsentation af interview
Vores oplevelse af interviewet er, at Bo har meget på hjerte og derfor har forberedt sig på, hvad
han gerne vil fortælle. Han styrer i høj grad selv interviewet, hvilket betyder, at vi stort set ikke
behøver at stille spørgsmål. Han er velformuleret og beskrivende, men uden meget kropssprog og
variation i stemmeleje. Det faktum, at vi ikke forsøgte at styre retningen for interviewet, synes at
betyde, at der netop blev plads til nye vinkler, vi ikke havde forudset.
3.3 Hvilken betydning har maskulinitetsforståelsen for den mandlige pårørendes
oplevelse af sin rolle og identitet?
(Caroline)
Bo udtrykker i slutningen af interviewet: “...altså det er lige det, jeg ved ikke hvor typisk en mand
jeg er?”, hvorved han synes at kategorisere sig selv i forhold til sin maskulinitet. Han understøtter
dette med at sige, at han hverken er til værtshus, fodbold eller sparker dæk. Bos udtalelse
kommer umiddelbart efter, at vi har fortalt, at det har været svært at finde mandlige pårørende,
og han fortsætter med at sige, at da mænd har behov for at komme hjemmefra, kan de forfalde til
en form for eskapisme. Efter gentagne gennemlytninger fornemmer vi, at Bo synes at undskylde,
at han ikke oplever at være en typisk mand. Vi tænker, at dette kan tyde på, at Bo synes at mene,
Side 15 af 45
D. 05-01-2015
at der er en mere eller mindre eksplicit definition på, hvilke karaktertræk en mand bør indeholde.
Reinicke peger på, at mænds forsøg på at fremstå maskuline er en indre forhandling om, hvordan
de ønsker at fremstå (Reinicke, 2013c, s. 82), men at mænd som ikke efterlever den maskulinitet, som
samfundet har defineret, kan risikere at blive opfattet som en forræder (Reinicke, 2013a, s. 23-25). Bos
udtalelse kan tolkes som en undskyldning for, at han ikke lever op til egen definition af
maskulinitet, men samtidig har han i sin udtalelse en accept og bevidsthed om dette.
Bo skriver efter Lis’ apopleksi en gruppemail til sit netværk. Han begrunder det med “(...)at I alle
har et rimeligt informationsniveau og for at imødegå en eventuel rygte- og mytedannelse(...)”.
Disse mails beskriver udviklingen i Lis’ forløb, men også personlige oplevelser. Han beskriver et
besøg, mens Lis er indlagt:
“Jeg var alene derude i dag, det var på tide at få en god dyb og varm voksensnak med
hende om hele situationen. Jeg ville være helt sikker på, at hun er klar over, at hun er
påskønnet og elsket, som den hun er, og ikke blot tolereret, og at der nok skal kæmpes
hårdt, men at der også virkelig er meget at kæmpe for. Derefter var det et stille, men meget
varmt besøg præget at gensidig tillid, forståelse og holden i hånden.”
Det er vigtigt for Bo at vise Lis at han elsker hende, og at han er klar til at kæmpe sammen med
hende, for deres kærlighed og familie.
Vi tolker dette udsagn på flere måder. Det kan handle om Bos behov for at bekræfte overfor sig
selv, at han kan stå det igennem, men kan også være et forsøg på at vise sin omsorg for Lis til
omverdenen. Det, at han vælger at beskrive det intime øjeblik, kan derfor tolkes som at udvise
handlekraft. Vores forforståelse var at Bo i højere grad ville distancere sig, hvilket vi dog ikke
oplever i situationen. Vi oplever derimod, at Bo netop engagerer sig følelsesmæssigt i situationen
og dermed lever op til egen selvforståelse af ikke at være en typisk mand. Reinicke beskriver, at
mænd gerne vil måles ud fra, hvad de gør og ikke, hvad de siger, og at maskulinitetsrollen formes i
det offentlige rum (Reinicke, 2013a, s. 25). Ét er, at Bo har sagt dette til Lis, men at han aktivt vælger
at fortælle om denne handling for hele netværket, kan tolkes som et forsøg på at gøre, for på den
måde at vise sin maskulinitet.
Side 16 af 45
D. 05-01-2015
Han beskriver samme periode således for os; “Usikkerheden med hensyn til, på hvilket niveau Lis´
tilstand ville stabilisere sig, fyldte utrolig meget i min verden gennem det første halve år (...)”, og i
en opfølgende mail efter interviewet beskriver Bo, at det var rart at fortælle sin historie “(...)uden
risiko for at blive beskyldt for at hælde vand ud af ørerne”. Dette indikerer for os, at Bo enten har
oplevet at blive beskyldt for dette, eller har en opfattelse af, at hvis han overfor andre viser sin
egen usikkerhed, så vil dette blive tolket negativt. Vi oplever, at Bo synes at være i en konflikt
mellem, hvordan han viser omverdenen at han har det, og hvordan han beskriver sine følelser for
os. Iflg. Reinicke kan mænds kønsrollekonflikt skabe en bestemt form for maskulinitet, som kan
have en negativ betydning for mænds liv og relationer. Mænd bliver ikke hædret for at erkende, at
de er i krise (Reinicke, 2013b, s. 94-100), og Bos udsagn kan derfor tolkes som en afstandstagen til det
følelsesmæssige aspekt i hans situation, da dette synes at være forbundet med noget umandigt.
Bo beskriver sit netværk som tilfældigt, og at han har brugt nabokonen samt Ann, en pårørende
fra en støttegruppe, han selv har stiftet, til at tale følelsesmæssigt og fortroligt med. “Jeg taler
mest med piger. Det må jeg sige helt blankt (smågriner) (...) I er sgu bedre til at snakke (...)”. Bo
synes at være bevidst om, hvem han kan bruge i forbindelse med emotionelle forhold, kvinder har,
i Bos optik, en mere emotionel tilgang.
Dette kan tolkes som at Bo formår at bruge netværket til det, han har behov for, men det kan også
være et udtryk for, at Bo indeholder en privat og en offentlig side, og at han ønsker at adskille
disse, så kun få får indblik i de bekymringer og den sorg, vi formoder, han har.
Goffman beskriver, at mennesket i sociale møder forsøger at definere sig selv gennem
selviscenesættelse. Han taler om indtryksstyring, som handler om den enkeltes ønske om at
kontrollere de indtryk, andre får af ham (Jacobsen & Kristiansen, 2014 s. 21-24). Teorien beskrives som et
teaterstykke, hvor publikum er vores medmennesker. Mennesket indtager to positioner i livet,
henholdsvis scene og bagscene (Ibid.)(Goffman, 2014 s. 67-100). Scenen er der, hvor mennesket kan
spille en rolle. Denne er ofte en idealiseret udgave af én selv, hvor man forsøger at leve op til de
officielt anerkendte værdier (Ibid. s. 82).
Derfor kan Bos valg af adskillelse af en offentlig og privat rolle tolkes som et forsøg på opretholde
sceneidentiteten og kun give få indblik i bagscenen.
Side 17 af 45
D. 05-01-2015
Bo skriver efterfølgende til os om sin nuværende situation:
“Jeg føler mig fanget af min egen selvrespekt og retskaffenhed - som en fugl i et bur. Der er
stor afstand mellem tremmerne i buret, så jeg kan i princippet godt flygte, men min
selvrespekt fylder så meget, at jeg ikke kan få den med ud”
Der synes altså at være nogle karaktertræk i Bo, som forhindrer ham i at leve det liv, han egentlig
ønsker. Samtidig tolker vi det også, som om det er selvrespekten og dermed opretholdelsen af
scenen, der bliver begrundelsen for at blive i ægteskabet. Denne scene er iflg. Goffman påvirket af
samfundets normer og af, at der i den enkeltes selvpræsentation også ligger et dilemma, da den
scene, som Bo fremviser og dermed forventer, at hans publikum skal tro på, samtidig betyder, at
han er forpligtet til at være den, han udgiver sig for (Jacobsen & Kristiansen, 2014 s. 21).
(Annemarie, Marie & Caroline)
Connell taler i forbindelse med maskulinitetsforståelsen om den hegemoniske maskulinitet (Connell,
1995 s. 100-105),
som er et maskulint ideal. Connell understreger, at maskulinitet ikke er en statisk
størrelse. Den hegemoniske maskulinitet er en kulturel konstruktion, som er tidsspecifik (Ibid.), og
den er en aktiv konstruktion, som opstår i forbindelse med social interaktion (Connell, 1999, s. 46).
Mænd, som ikke selv indeholder de karaktertræk, som den hegemoniske mand ejer, men som
støtter op omkring idealet, kalder Connell den medvirkende maskulinitet. De underordnede mænd
er dem i et samfund, som udviser feminine træk, og de marginaliserede mænd skal forstås som
mænd, der pga. samfundsstrukturer falder udenfor. Dermed mener Connell, at der i et samfund vil
eksistere flere forskellige maskuliniteter (Reinicke, 2010, s. 39).
“Ehmmm, det hele står og falder med mig altså -, og det er derfor, jeg siger det, det er mig
der betaler prisen, det er mig, der lever et liv, som jeg ikke skulle have levet hvis, hvis det
ikke havde været for Lis. (...) Som det er nu, der vil Lis miste mere, hvis vi flyttede hver for
sig, end jeg mister ved at hun bliver.”
Bo oplever dermed, at han går på kompromis med sit eget liv, men at han heller ikke tillader sig
selv at leve det liv, han havde forestillet sig. Det kunne tyde på, at Bo oplever det at ofre sig for Lis
Side 18 af 45
D. 05-01-2015
som et udtryk for et af de karaktertræk, som samfundet har defineret som den hegemoniske
maskulinitet, som han gerne vil efterleve.
Reinicke beskriver aspekter som bl.a villighed til at ofre sig selv, tage rollen som familiens
beskytter med en forpligtende og stærk arbejdsetik og stå noget igennem for andre som positive
sider af maskuliniteten (Reinicke, 2013a s. 26). Vi anser det derfor for plausibelt, at netop disse
positive aspekter bliver en del af definitionen på den hegemoniske maskulinitet for Bo.
Samtidig vurderer vi, at disse karaktertræk ender med at blive tremmerne, som fastholder ham i
en ikke selvvalgt rolle.
Bo beskriver at skulle påtage sig nye roller i ægteskabet:
“På grund af Lis’ afasi fylder rollen som hendes "ambassadør" meget i mit liv både overfor
myndigheder, institutioner, butikker, forretninger m.m., men også i selskabelige
sammenhænge, hvor jeg hele tiden er "på", dels med hensyn til om Lis kan gøre sig
forståelig og dels dække over eventuelle pinlige situationer (...) Selvom hun er mentalt
voksen og kvik nok, bevirker hendes handicap, at jeg ansvars- og hensynsmæssigt ligesom
har fået barn nummer tre nu(…). Altså jeg elsker stadig Lis, men ikke som en kvinde - som et
barn. Altså denne betingelsesløse barnekærlighed i stedet for den voksenkærlighed, som
man mere eller mindre gør sig fortjent til.”
Bo oplever en markant ændring i rollefordelingen og kærligheden i parforholdet, og han oplever at
stå for det grundlæggende ansvar. Dette ansvar tolker vi som et forsøg på at opretholde den
normalitet, som kendetegnede familien før apopleksien. Netop det, at Bo påtager sig rollen som
ambassadør og har fået et faderligt forhold til Lis, synes dog at umuliggøre dette projekt. Samtidig
tyder det på, at Bo har behov for at illustrere den "offerrolle" han er i, men at det er den
selvsamme “at hælde vand ud af ørerne”-mentalitet, han så ihærdigt modarbejder. Goffman
nævner, at hvis man forventer, at publikum tror på ens rolle, skal man også leve op til den (Jacobsen
& Kristiansen, 2014, s. 21).
Bo synes derfor at stå i konflikten mellem en overbevisende scene og et
behov for at slippe ud af rollen.
Knap fire år efter Lis’ apopleksi indleder Bo en affære med Ann fra pårørendegruppen. Denne
affære er Lis informeret om, da Bo ikke ønsker at holde noget skjult.
Side 19 af 45
D. 05-01-2015
“Jeg sagde til Lis, hvordan det var, og at jeg ville holde det diskret, og at ungerne ikke skulle
vide noget. Mest fordi hvis det af en eller anden grund skulle blive opdaget, så ville hun
tænke,”jamen hvor meget andet holder han skjult for mig?” (Bo citerer Lis’ tanker)”
Senere i interviewet nævner Bo igen affæren:
“Anns og mit forhold - det har været en win-win situation for alle. (...) vi fik begge overskud
af det, og der var ikke rigtigt nogen der led nogen overlast i den anden ende”
Bo oplever, at affæren giver ham et overskud til at håndtere hverdagen hjemme samtidig med, at
der ikke er nogen som rammes negativt.
Vi tolker forholdet til Ann som Bos mulighed for at være en mand og som et frirum, hvor han søger
at få overskud. Samtidig tolker vi det faktum, at Bo informerer om affæren og ikke spørger om lov,
som en konflikt mellem Bos kamp for at bevare normaliteten i ægteskabet og få livet til at hænge
sammen.
Udgangspunktet for affæren er en samtale med en bostøtte om seksualitet.
“Og jeg skulle bare vide, at så var det altså meget almindeligt, hvis man blev sammen, at
man så fandt alternative løsninger. Jeg må sige på det tidspunkt med to små unger og en
meget syg kone osv., der havde jeg altså ikke lige overskuddet til at løbe ud og støve damer
op, men altså, selvfølgelig når hun som fagperson indenfor sektoren der siger sådan - så
tænker man da lige lidt over det (...) Én af de ting, som gjorde det lettere for mig at indlede
et forhold, det var, altså hvad skal man sige, at det ligesom var blevet legitimeret gennem
det, bostøtten fortalte”.
Bo synes at opleve, at forholdet til Ann bliver acceptabelt, da bostøtten legitimerer det. Man kan
dermed sige, at affæren for Bo kommer til at repræsentere et acceptabelt karaktertræk. Samtidig
viser Bos behov for at holde det hemmeligt, at han er bevidst om, at denne accept ikke er
gældende i samfundet, hvorfor affæren må forblive en del af den bagscene, hvor Bo finder
overskud til hverdagen. Goffman fremhæver ligeledes, at bagscenen er der, hvor der tankes op til
scenen (Jacobsen & Kristiansen, 2014, s. 22).
Side 20 af 45
D. 05-01-2015
3.3.1 Delkonklusion
Bo oplever, at der er en definition på maskulinitet, som han skal efterleve, men at dette sætter
ham i et dilemma mellem at efterstræbe samfundets idealiserede maskulinitet eller følge egne
behov. Bo oplever en konflikt i forhold til, hvilken rolle han skal varetage, og her spiller
maskulinitetsforståelsen ind. Bo vil vise, at han har kontrol over situationen, men samtidig er det
forsøget på at opretholde scenen, der gør, at han føler sig fanget og forpligtet i situationen.
Dermed har han ikke mange muligheder for at få skabt rum til bagscenen. Dette har rykket ved
vores forforståelse, da vi troede, at Bo ville søge væk fra rollen som pårørende. I stedet finder Bo
mening i rollen, men pga. oplevelsen af at skulle leve op til et ideal, bliver rollen konfliktfyldt. Bos
nærmeste fortrolige var kvinder, og der synes derfor at være sammenhæng mellem det
følelsesmæssige aspekt af situationen og bagscenen, hvorimod scenen repræsenterer det ideal, Bo
mener, han skal efterleve. Også her kan vi se, at vores forforståelse er blevet udfordret, da vi
formodede, at mænd ville foretrække at tale med andre mænd.
3.4 Hvordan mestrer den mandlige pårørende ægteskabet med en ægtefælle ramt
af en apopleksi?
(Marie)
“(...) øhm, men jeg fik hende bakset over i min bil, og, nej i første omgang fik jeg ringet 112,
og så fik jeg at vide at ”der er ventetid – bliv ved telefonen” (Bo citerer alarmcentralen) og så
tænkte jeg sådan ca. 5 sekunder, jeg kan køre væsentligt hurtigere til sygehuset end
ambulancen kan køre fra sygehuset ud til os, finde os og ind til sygehuset, og hun har ikke
brækket noget så - jeg fik hende over i min bil og ungerne ind bag i, og fik… så kørte jeg
derind, og overtrådte nok nogen fartgrænser(...)”
Bo beskriver situationen roligt og fortæller, at han blev ringet op af sønnen, som siger, at de er
kørt fast, hvorfor Bo kører derud i den tro, at han skal trække bilen fri. På stedet finder han ud af,
at Lis er syg.
Bo fortæller denne del af historien med en form for distance. Vi oplever, at han beskriver
situationen, som var det en film. Beskrivelsen sker uden inddragelse af de følelser, vi formoder,
han må have oplevet i situationen, og at der ikke synes at være kongruens mellem indhold og
Side 21 af 45
D. 05-01-2015
måden, historien blev fortalt på. Da vi efterfølgende læste hans fortælling om situationen i
nyhedsmailen, blev det tydeligt, at det var en næsten ordret historie af det fortalte i interviewet.
Den manglende inddragelse af følelser fra Bos side undrede os, da vi opfattede situationen som
dramatisk. Vores tolkning er, at de manglende følelser i beskrivelsen kan handle om, at Bo ikke
længere har behov for at give udtryk for disse. Desuden kan historien være fortalt så mange
gange, at det følelsesmæssige aspekt er forsvundet.
Iflg. Lazarus og Folkman foretager mennesket en kognitiv vurdering af en given situation (Lazarus &
Folkman, 1984a, s. 32-37)(Folkman og Lazarus, 1985 s. 152).
Opleves situationen som stressende,
bedømmes den som en trussel eller en udfordring (Ibid.s. 22-24)(Stokkebæk, 2002, s. 99-100). Undervejs i
en situation kan der foretages en revurdering, hvorved situationen opleves i et nyt lys (Ibid). Bo
synes umiddelbart ikke at have haft en stresset tilgang til situationen, som han beskriver som "vi
skal lige ned og have dem trukket op". Hans reaktion, da han laver en revurdering af situationen,
tyder på, at han også der har ressourcerne til at vurdere det som en udfordring.
Det undrede os, at Bo benyttede ordet bakse om at flytte Lis over i bilen, og vi er kommet frem til,
at det illustrerer Bos tilgang til situationen. Lazarus og Folkman beskriver, at mennesket benytter
sig af emotionel- eller problemfokuseret mestring (Lazarus & Folkman, 1984b, s. 150-153). Ved
emotionsfokuseret mestring forsøger man at ændre oplevelsen af problemet, og i den
problemfokuserede mestring forsøger man konkret at løse problemet (Lazarus, 2009, s. 145)(Albertsen &
Stokkebæk, 2002, s. 99-107). Bo synes at handle sig gennem situationen, hvilket viser sig i sproget, da vi
forstår ordet bakse som et udtryk for problemfokuseret mestring.
Bo beskriver en samtale med en medpårørende fra den første nat på hospitalet:
“På intensivafdelingen var der den aften bragt to hjernepatienter ind. Lis med en blodprop,
og en mand på samme alder, der havde fået en hjerneblødning. Den nat snakkede jeg
meget dybt og længe med hans kone, et for mig vildtfremmed menneske. Vi var dybest set i
samme situation, vi havde også begge små børn derhjemme osv.”
Bo oplever, at det faktum, at de er i samme situation, har større betydning, end at de er
vildtfremmede.
Side 22 af 45
D. 05-01-2015
Vi tolker, at relationen mellem dem er blevet skabt ved den mulige identifikation med den anden,
hvilket samtidig er uden konsekvenser. Lazarus mener, at man benytter emotionsfokuseret
mestring, når der ikke umiddelbart er mulighed for at ændre situationen (Lazarus, 2009, s.
145)(Stokkebæk, 2002, s. 102).
Vores tolkning af samtalen er derfor, at Bo oplever, at han ikke kan
ændre den konkrete situation. Bo beskriver i interviewet, at han generelt foretrækker at tale med
andre ligestillede, da man her, som Bo udtaler, "kan kalde en spade for en spade". Derfor tolker vi
samtalen som et forsøg på at skabe mening i situationen, hvortil han finder ressourcer gennem
den emotionelle mestring.
Da Lis kommer i et længere genoptræningsforløb, står Bo med ansvar for børn og hjem. Denne
periode beskriver Bo således:
“Sen fyraften. Weekenderne blev ikke brugt på alt mulig adspredelse, de blev brugt på det,
der blev forsømt i ugens løb. Øhm.. Folk havde meget travlt med at sige, at nu skulle jeg
altså passe på mig selv, og det er jo også rigtigt, det skal man, men nu har jeg aldrig været
til mandehørm (...) Der var én ting, og det var at få hjemmefronten til at køre, så der ikke
var nogen, der led nød.“
Bo vælger at fokusere på at få hverdagen til at fungere, selvom han er opmærksom på, at han skal
passe på sig selv. Umiddelbart kunne dette tyde på, at Bo ikke har fokus på at bearbejde den
emotionelle del af situationen, men i stedet prioriterer det praktiske arbejde i hjemmet. Denne
praktiske tilgang synes Bo at tage med sig i forhold til sit arbejde. Trods det, at chefen giver ham fri
på ubestemt tid, genoptager han arbejdet på eget initiativ en uge efter Lisápopleksi.
Vores forforståelse fortalte os, at den mandlige pårørende forsøger at skabe afstand og handle sig
ud af situationen, men der synes dog at ligge en aktiv beslutning om ikke at ville gå i stå eller
fortabe sig i tragedien. Ligeledes synes der at ligge en accept af, at situationen er som den er, og
det er det udgangspunkt, Bo handler ud fra.
“Det giver mig en samfundsmæssig relevans, og så at der er brug for min indsats, kan jeg
mærke, det giver mine tanker et frirum til ikke at dvæle ved det, der nu er sket, men sådan
en maskine skal altså have en ventil placeret her og der, og det er der ikke rigtig plads til,
Side 23 af 45
D. 05-01-2015
hvad gør man så for at få plads til den ventil osv. Det er dejligt abstrakt i forhold til sådan
én hjemmefront... Som simpelthen kan aflede ens tanker.”
Bo oplever, at arbejdet giver ham en rolle i samfundet, og at han i denne rolle får mulighed for at
slippe problemerne derhjemme. Vi tolker det som et mere eller mindre bevidst forsøg på at
arbejde hen mod en oplevelse af at kunne ændre situationen og skabe kontrol. Samtidig tænker
vi, at det kan handle om, at Bo er styret af det mandeideal, hvor manden formes i det offentlige
rum og dermed måske påfører sig selv en følelsesmæssig selvkontrol (Reinicke, 2013a, s. 25). Iflg.
Lazarus og Folkman kan mennesket vælge at tolke en situation uden nogen umiddelbar positiv
værdi som udfordrende, da dette kan bevirke, at situationen opleves som noget, man kan
kontrollere (Lazarus & Folkman, 1984a, s. 36).
(Annemarie)
“Vi lever i princippet som en kernefamilie. Vores lille kernefamilie. Jeg vil ikke sige at vi lever
uændret i forhold til før, fordi der sker altid en ikke uvæsentlig social isolation, og det er
ikke noget der sker bevidst, det er bare fordi, hvis man overvejer, hvem man skulle invitere,
så vil man jo fortrinsvis invitere dem, som man synes, det er sjovt at være sammen med, og
som er spændende at være sammen med. Og ja, jeg er ikke sådan ekstremt udadvendt, og
når Lis egentlig kun kan lytte med, så sker der en vis, ja isolation, og sådan er det.”
Bo beskriver, at trods det de lever som en kernefamilie, så oplever han en social isolation som
følge af Lis’ sygdom. Vi tolker det som en følelsesmæssige selvkontrol, da Bo minimerer de
situationer, som bekræfter ham i, at livet er forandret. Det kan ses som et forsøg på at opretholde
illusionen om kernefamilien, men samtidig påtager han sig rollen som ambassadør for Lis. Ved ikke
at invitere venner synes han at beskytte Lis imod erkendelsen af, at ingen af dem kan leve det liv,
de havde planlagt.
Bo beskriver et forsøg på at arrangere en fri-weekend for sig selv:
””(...) Jeg har fandme brug for lidt ferie. Altså ikke fra dig, men fra din sygdom, og sådan er
det” (Bo citerer fra en konkret samtale med Lis). For små to år siden, der havde jeg i anden
sammenhæng fat i tre af Lis’ søskende, at jeg godt kunne bruge noget, noget fritid, noget
frirum, ehmm og jeg kunne sagtens få arrangeret noget med kommunal aflastning, men
Side 24 af 45
D. 05-01-2015
det ville jo med det samme signalere, at Lis var en belastning. Så jeg foreslog dem, at de
hver især tog Lis til et ud-af-huset-tilbud. Et positivt ud-af-huset-tilbud.”
Bo forsøger at bevare Lis’ værdighed ved at arrangere sin egen fritid, så hun oplever dette positivt.
Vi tolker det som Bos forsøg på at bevare respekten for Lis, og pga. omsorgen for hende synes han
ikke at kunne acceptere, at hun opfatter sig selv som en belastning. Bos iscenesættelse af
muligheden for at få fritid synes at være et udtryk for, at omsorgen ikke giver ham andre
acceptable muligheder. Hjælpen udebliver, og Bo spørger ikke igen, da han finder det pinligt. Han
klarer derfor selv situationen og beskriver: "Jeg slår krøller på min tilværelse for at få det hele til at
køre”. Vi oplever, der ligger en vrede mod familien, situationen, men også mod ham selv i denne
udtalelse. Han ønsker at leve et andet liv, men omsorgen og den førnævnte selvrespekt forhindrer
ham. Bos omsorg for Lis synes at betyde, at hans behov for frirum ikke bliver det centrale, men at
det i stedet handler om at give Lis positive oplevelser og beskytte hende fra at miste endnu mere.
Som situationen er "forbyder" omsorgen ham at leve for sig selv. Benner og Wrubel beskriver, at
omsorgen kommer i første række, da dens natur definerer, hvilke muligheder der er tilgængelige
og acceptable i en konkret situation (Benner & Wrubel 2009b, s. 23).
“(...) hvis hendes balance bliver så ringe, at hun skal have hjælp til at komme på toilettet og
komme i bad, så bor vi hver for sig, fordi øhm.. Det vil være vældigt romantisk, hvis jeg bare
gik på efterløn og blev hendes fuldtidshjælper resten af livet. Det er der ikke nok Florence
Nightingale i mig til... og jeg vil ikke have, at vores hjem skal blive til en banegård. (...) det
er en beslutning, man bliver nødt til at tage objektivt med hjernen, der nytter det ikke
noget, at hjertet spiller en alt for stor rolle. (...) derfor skal det være, mens man kan se, at
der er en mulig situation fremad, og hvis ”sådan, så er vi nødt til at gøre sådan”(Illustreres
ved at Bo slår i bordet). Og
da det i så høj grad går ud over Lis’ liv, som det vil, (...) så synes jeg
også, hun har ret til at vide spillereglerne, som jeg spiller efter”.
Bo har taget beslutningen, inden den bliver aktuel og har en klar bevidsthed om, hvor langt hans
omsorg kan række. Vi oplever, at Bo synes at have et konkret og italesat punkt, hvor han kan
tillade sig at sige stop i ægteskabet. Dette synes at være præget af, hvornår han praktisk ikke kan
Side 25 af 45
D. 05-01-2015
håndtere situationen, og udgangspunktet synes dermed at være problemfokuseret fremfor
emotionelt.
Benner og Wrubel mener, at mennesket kan forsøge at distancere sig pga. den sårbarhed, der
følger med omsorgen ved den kontrollerede omsorg. Her vælger mennesket at ophøre med at
udvise omsorg. Dette fordrer, at den enkelte kan sætte sig udenfor situationen (Benner & Wrubel,
2009b, s. 23-24)(Benner & Wrubel 2009a s. 84-85), hvilket vi tolker, at Bo forsøger.
Bo fortæller om en oplevelse med en sygeplejerske i forbindelse med Lis´ indlæggelse på intensiv.
“(...)Der var én af sygeplejerskerne, som jeg snakkede lidt med, der fortalte, at hun tidligere
havde arbejdet på en rehabiliteringsenhed. Eftersom Lis ret hurtigt skulle videre til denne
rehabiliteringsenhed, kom jeg om natten i tanke om et par ret basale spørgsmål
desangående, som jeg gerne lige ville have sygeplejerskens svar på. Morgenen efter blev Lis
flyttet til en almindelig afdeling, men op af formiddagen gik jeg tilbage til intensiv og
spurgte oversygeplejersken, hvornår den pågældende sygeplejerske igen havde vagt. Jeg fik
en helt blank, kontant og iskold afvisning, eftersom Lis nu ikke længere var indlagt på
intensivafdelingen. Denne iskolde holdning stod i mit dengang meget skrøbelige univers i en
ekstremt skarp kontrast til den varme, jeg tidligere havde mødt.”
Bo bliver følelsesmæssigt påvirket af, at sygeplejersken afviser ham. Vi har undret os over Bos
reaktion, da det synes at handle om nogle basale spørgsmål, som han også ville kunne få svar på
via rehabiliteringsenheden. Vi tænker, at det kan handle om, at trods de basale spørgsmål er hele
situationen for Bo så sårbar, at afvisningen rammer ham hårdt. Det at få svar bliver dermed et
projekt, som kommer til at fylde hele situationen.
Benner og Wrubel taler om særlige anliggender, som handler om en involvering i verden ud fra
det, som betyder noget. Dermed oplever mennesket verden ud fra den situation, det befinder sig
i. Trues de særlige anliggender, trues den enkelte. Bo synes at være så involveret, at afvisningen
truer ham selv. Dette betyder, at han må standse op, og iflg. Benner og Wrubel ikke længere kan
handle uhæmmet. I Lazarus og Folkmans termer kan denne oplevelse forstås som et udtryk for, at
Bo i situationen vurderer afvisningen som en trussel med en indbygget tabsdimension (Kirkevold,
2010, s. 222)(Stokkebæk, 2002, s. 99-100).
Side 26 af 45
D. 05-01-2015
Bo bliver bedt om at skulle tage stilling i forhold til Lis’ behandling.
“(...) jeg havde jo haft fingrene langt fremme, og jeg ville godt have en medindflydelse”
Men fortæller senere:
“Den nagede mig længe. Jeg kunne jo risikere at stå med ansvaret for at have taget en
katastrofalt forkert beslutning. De har distancen, det har jeg ikke. (...) I den her situation er
jeg jo pisse følelsesmæssigt involveret, og dvs. at også konsekvenserne af en forkert
beslutning kunne ramme mig selv.”
Bo oplever, at han i situationen er blevet bedt om at tage ansvar for en beslutning, han ikke følte,
han havde viden eller ressourcer til at håndtere samtidig med, at han har placeret sig i en position,
hvor han har ønsket denne medinddragelse.
Bo synes at opleve, at omsorgen stiller ham i en konflikt mellem behovet for at handle, men at
selvsamme omsorg begrænser hans handlemuligheder. Iflg. Benner og Wrubel er omsorgen
fundamental i menneskets liv, og derfor kan Bo ikke mestre situationen vha. distancering, da
denne fordrer at han kan slippe omsorgen, hvilket ikke er muligt for ham i situationen (Benner &
Wrubel, 2009 s. 24-25).
3.4.1 Delkonklusion
(Annemarie, Marie & Caroline)
Bo har en problemorienteret tilgang til den ændrede livssituation, mens han benytter den
emotionelle tilgang sammen med mennesker, som er i samme situation som ham. Han handler sig
generelt ud af situationerne, hvilket kan ses som en undvigelse, men også som en aktiv beslutning
om ikke at blive opslugt af sygdommen. Vores forforståelse var, at manden ville mestre dårligere
end kvinden, men det synes mere at handle om, at manden mestrer anderledes end kvinden. I Bos
mestring oplever vi, at der både er en offentlig og privat identitet, og her synes maskuliniteten
eller idealet herom også at spille en rolle. Omsorgen for Lis har en betydning, da mestringen synes
at bunde i at sikre Lis’ behov. Dette illustrerer for os, at Bo, som vi formodede, ikke trækker sig fra
rollen, men aktivt former sit liv omkring omsorgen for hustruen. Samtidig bliver det også
omsorgen, der begrænser hans liv, da den påtvinger ham en rolle i ægteskabet, han ikke selv har
valgt. Dette har tildels også grund i, at Bos scene er blevet så troværdig, at han ikke kan gøre sig fri
af den. Vores forforståelse fortalte os, at Bo ikke ville inddrage sygeplejersken, hvilket dog ikke
Side 27 af 45
D. 05-01-2015
synes at være tilfældet. Det kan tyde på, at Bos tilgang til sygeplejersken er præget af et behov for
konkret information, som dog også kan dække over emotionelle behov.
4.0 Diskussion og kritisk gennemgang
I følgende afsnit diskuteres først udvalgte fund fra analysen i forhold til andet
tekstmateriale. Derefter vil vi inddrage og diskutere sygeplejerskens udfordringer, og til sidst
foretager vi en kritisk gennemgang af vores metode og udvalgte litteratur.
4.1 Diskussion
Vores fund fortæller os, at Bo generelt oplever at stå i en konflikt i forbindelse med sin rolle som
pårørende. Denne konflikt synes at bunde i en maskulinitetsforståelse, som på den ene side
hjælper og styrker hans tilgang og mestring, men samtidig sætter begrænsninger i forhold til hans
eget liv og muligheder for at bede om- og få den nødvendige hjælp.
Konflikten er et gennemgående aspekt, og hvis denne konflikt bunder i en maskulinitetsforståelse,
som vores fund fortæller os, kan det handle om en konflikt mellem de forskellige
maskulinitetsroller. Når Bo på den ene side udtaler, at han ikke er en typisk mand, men på den
anden side synes at trække på klassiske maskuline træk i sin håndtering af situationen, kan det
handle om, at maskuliniteten er en dynamisk størrelse (Connell, 1995 s. 100-105). Dog har Bo et
behov for at sætte den i en fast ramme og definere sig selv og sin omsorg ud fra denne. Når dette
ikke viser sig at være muligt, mener vi, at det kan handle om, at Bo indeholder både den
hegemoniske-, den medvirkende- og den underordnede maskulinitet (Ibid.). Det kan derfor tænkes,
at han oplever at må opdele sit liv i en offentlig og privat del og føler sig nødsaget til at
iscenesætte sig selv. Konflikten kan samtidig ses i et bredere perspektiv, da den ikke blot synes at
påvirke Bos egen tilgang til situationen, men også kan have betydning for, hvordan omgivelserne
opfatter ham.
Den konflikt, vi oplever hos Bo, som vi også havde forventet at finde i andre artikler, er dog ikke
altid til stede. Et review, omhandlende mænds oplevelser som pårørende til en hustru med
demens af Robinson et al. (Robinson et al. 2014), beskriver, at nogle mænd kan opleve, at arbejdet
som pårørende giver dem indhold i livet, stolthed og bekræfter dem i at være gode ægtemænd. Til
Side 28 af 45
D. 05-01-2015
trods for at der eksisterer en definition på den hegemoniske maskulinitet, indtager manden
forskellige former for mestring i det øjeblik, han træder ind i pårørenderollen.
Erikson og Sandberg (Eriksson & Sandberg 2006) identificerer en identitetsforandring i forløbet, hvor
the loving husband i forbindelse med omsorgen bliver til the caring husband. Manden vil i
beslutningen om, at hustruen må flytte, revurdere ægteskabet som relationship based on
friendship. Denne overgang opleves som smertefuld og som tab af ansvar, og erkendelsen af ikke
at kunne varetage rollen, rammer manden hårdere end udfordringen ved at være caring husband
(Eriksson & Sandberg 2007).
Dermed synes der netop i omsorgen at ligge en konflikt for manden, når
han ikke længere kan opretholde omsorgen. Bo beskriver, at der ikke er nok Florence Nightingale i
ham til at varetage Lis’ behov på sigt, og han synes dermed at opleve, at der er en grænse for hans
caring husband. Vi oplever dog, at Bo har lagt så stor en del af sin identitet og scene i
omsorgsrollen, at vi kan frygte, at der i forbindelse med omsorgsarbejdets afslutning kan ligge en
potentiel konflikt. En konflikt mellem følelsen af at kunne leve det liv, han havde planlagt og det
tab af identitet og scene, der lå i at være Lis´ beskytter.
Robinson et al. (Robinson et al. 2014) beskriver at den mandlige pårørende kan inddeles i tre
kategorier; conventional masculinity anser omsorg som en kvindes arbejde, og manden deltager
kun modstræbende i dette. Ved sharing masculinity er manden deltager i omsorgen, men vælger
stadig et arbejdsliv ved siden af, mens manden ved caring masculinity opgiver sit arbejdsliv for at
hellige sig omsorgen for hustruen. Hvis den hegemoniske maskulinitet, som vi skrev i analysen,
handler om at tage rollen som familiens beskytter, kan man sige, at både conventional- og caring
masculinity indeholder netop dette element. Efterlever manden een af disse, finder han sin
maskulinitet i denne rolle og oplever måske derfor ikke konflikten. Vi fandt generelt i litteraturen,
at manden indtager caring masculinity. I artiklen af Sanders & Powers (Sanders & Powers 2009) om
den mandlige pårørendes rolle, ansvar og relation til en hustru med demens eller andre kroniske
sygdomme, synes mændene primært at beskrive beskytter- og ambassadørrollen i situationen. En
kohorte undersøgelse af Larson et al. (Larson et al. 2008), omhandlende pårørende til
apopleksipatienters oplevelser, beskriver mandens rolle som meningsfuld og tilgangen til rollen
som acceptabel.
Side 29 af 45
D. 05-01-2015
Vi har diskuteret, at disse fund kan handle om, at de pårørende i artiklerne alle er ældre og derfor
ikke står i valget mellem karriere eller hjem. Dette kan være årsagen til den manglende konflikt,
men det kan også handle om, at de netop i caring masculinity finder og bruger de elementer fra
den hegemoniske maskulinitet, som giver mening for dem.
Vi har samtidig diskuteret, om det hegemoniske maskulinitetsideal kan opleves som
modsætningsfyldt, da samfundets maskulinitetsideal både trækker på elementer, som vises i det
offentlige liv, men også på mere emotionelle værdier, som populært defineres som “den bløde
mand”. Dette stiller måske Bo i en situation, hvor han ufrivilligt kommer til at indtage sharing
masculinity, hvor han kan opleve at skulle leve op til et ideal både i det offentlige og i det private
rum. Derfor oplever han konflikten mellem scenen og bagscenen.
Robinsons et al. beskriver, at mænd kan opleve at føle skyld i forbindelse med at bede om hjælp.
Samtidig oplever de ikke at få hjælpen, når den efterspørges (Robinson et a l.2014). Disse fund synes
at stemme overens med vores fra analysen omkring Bos iscenesættelse af hans scene og det
faktum, at han ikke spørger om hjælp igen. Vi ser det som et udtryk for, at ligegyldig hvilken rolle,
manden indtager, spiller han denne så overbevisende, at hans omgivelser ikke oplever hans behov
for hjælp.
Scenen og maskulinitetsforståelsen kan dermed være en barriere mod at opsøge hjælp, hvilket
udfordrer sygeplejerskens evne til at afkode mandens behov i den konkrete situation. Hun kan
risikere at overse ham som individ.
Vi formoder, at der er risiko for, at hun kun har fokus på, at manden har behov for at klare
opgaven på egen hånd gennem en problemorienteret mestring, hvor udgangspunktet er hans
behov for at opretholde sin maskulinitet igennem scenen. Omvendt kan sygeplejerskens tilgang
tage udgangspunkt i, at manden har svært ved at opsøge hjælpen, og at hun derfor kan risikere at
presse omsorgen ned over ham, da hendes egen forståelse af behovet for omsorg bliver
udgangspunktet. Bo beskriver sin frustration og vrede i forbindelse med at blive afvist af
oversygeplejersken, og vi har talt om, at sygeplejersken i situationen synes at indtage det som
Martinsen beskriver som det registrerende øje (Martinsen 2000 s. 34-35), hvor hun sætter situationen i
system og ønsker at klassificere denne. Iflg. Martinsen betyder dette, at sygeplejersken stiller sig
udenfor situationen og reducerer Bo til et objekt (Ibid s. 10). Martinsen taler i denne forbindelse om,
Side 30 af 45
D. 05-01-2015
at sygeplejersken bør kunne sætte sig ind i patientens situation og dermed fantasere sig til,
hvordan den pårørende ønsker, hun skal handle (Martinsen 2006 s. 155). Når Bo imidlertid ikke selv
synes at være opmærksom på, at de basale spørgsmål kan dække over et mere emotionelt behov,
tænker vi, at sygeplejersken kan blive sat i en situation, hvor hun kommer til at knuse de såkaldte
livsytringer ved ikke at tage imod den etiske fordring (Ibid. s. 152). Martinsen hævder, at
sygeplejersken bør benytte det faglige skøn, hvor hun bibeholder tilliden i relationen ved at
arbejde ud fra den svage paternalisme og tage imod mandens etiske fordring (Ibid.). Hvis
sygeplejersken skal kunne leve op til dette, forestiller vi os, at det fordrer, at manden er i stand til
at udlevere sig selv, altså vise sin sårbarhed, hvilket vi oplever, at manden sjældent gør. Vi har dog
diskuteret, at manden jo tilsyneladende udleverer sig selv på den måde, hans maskulinitet
“tillader” det, og at det så netop bliver sygeplejerskens egen evne til at involvere sig i manden,
som bestemmer, hvorvidt der skabes tillid i relationen (Ibid s. 153). Udfordringen kan være at hvis
sygeplejersken optræder efter den gyldne regel (Ibid s. 155), som er, at hun skal handle, som hun
ville ønske, andre ville handle mod hende, skal hun netop være i stand til at sætte sig i mandens
sted. Hun skal medtænke, at hun som kvinde kan have et andet behov for lindring end manden og
dermed kan risikere at falde i omsorgens udartninger, som Martinsen kalder det, når man ikke
handler ud fra den svage paternalisme (Ibid. 154).
4.2 Kritisk gennemgang af metode og materiale
Vi vil her kritisk gennemgå opgavens metode og materiale og tager udgangspunkt i
kvalitetskravene i forhold til det kvalitative forskningsinterview (Christensen, Nielsen & Schmidt, 2011, s.
82). Vi supplerer med Kvale og Brinkmanns verifikation (Kvale & Brinkman, 2009b, s. 122).
Vi har arbejdet ud fra to forskellige videnskabsteoretiske tilgange. Dette krævede, at vi skulle være
opmærksomme på, at når vi arbejdede hermeneutisk, skulle vi have fokus på at vise og udfordre
vores forforståelse, mens vi i den fænomenologiske tilgang skulle tilsidesætte den. Vi kan ikke
udelukke, at vores forforståelse alligevel har influeret processen i forbindelse med interviewet.
Desuden kan forforståelsen have påvirket udvælgelsen af citater, og vi er derfor opmærksomme
på, at vores konklusion i opgaven er farvet af vores forforståelse og evne til at skabe en
horisontsammensmeltning. Dermed bliver vores konklusion kun én ud af flere mulige.
Side 31 af 45
D. 05-01-2015
Reliabiliteten er svag, da vi blot har én informant. Reliabiliteten ville have været stærkere ved flere
informanter da vores resultat ville have givet et mere nuanceret billede af den mandlige
pårørende. Dog er målet i opgaven ikke at give et endeligt svar, men i højere grad illustrere en
mulig fortolkning (Christensen, Nielsen & Schmidt, 2011, s. 83).
Informanten er udvalgt af en anden, hvilket kan være en svaghed. Bo har haft overskuddet til at
kontakte os, og vi formoder, at vores billede af den pårørende mand havde været anderledes, hvis
informanten havde været en anden og vi anser Bo for at være ressourcestærk og velformuleret. Vi
er bevidste om, at vores resultat er påvirket af dette.
Vi har inddraget anden litteratur for at styrke den eksterne validitet (Malterud, 2003 s.25). Disse har
illustreret en grundstruktur for, hvordan den mandlige pårørende oplever rollen. Udgangspunktet
for disse artikler har dog været forskellige, og mændene er alle i forskellige situationer. Trods
artiklernes forskellige analyserammer og begreber, danner der sig et helhedsbillede. Derfor
vurdere vi, at der er en vis generaliserbarhed (Kvale & Brinkmann, 2009g, s.288) til den mandlige
pårørende i almindelighed.
Vi finder vores materiale og empiri relevant og dækkende til at besvare vores problemformulering
og vi oplevede, at de forskellige søgeordskombinationer i litteratursøgningen gav samme
resultater.
Vi ser opgavens validitet (Christensen, Nielsen & Schmidt, 2011, s. 82) som stærk i forhold til valgte
metoders velegnethed til at beskrive undersøgelsesområdet. Vi har været bevidste om, at vores
forforståelse kan have påvirket processen og om at tydeliggøre den undervejs.
Vi anser opgavens intersubjektivitet som god, da de udvalgte citater er illustrative for vores
informant, og vi mener, at der er stringens, sammenhæng og gennemsigtbarhed mellem
interview, analyse og diskussion (Ibid.). Vores resultat ligger i forlængelse af den indsamlede
empiri. Da opgaven er kvalitativ og dermed bygger på tolkninger, vil den ikke være reproducerbar,
men et udtryk for den specifikke kontekst, opgaven er foretaget i (Christensen, Nielsen & Schmidt, 2011,
s. 82)(Kvale og Brinkman, 2009f, s. 270-273).
Vi anser dog gyldigheden for at være god, da spørgsmålene,
trods deres åbenhed, var tilpas konkrete til, at vi formoder, at Bo ville svare det samme ved et nyt
interview.
Side 32 af 45
D. 05-01-2015
Vi har igennem hele opgaven forsøgt at tage udgangspunkt i vores empiri og dermed sikre
opgavens interne validitet (Malterud, 2003 s.25) og gyldighed af Bos ord. Vi ser vores reliabilitet som
god, da vi oplever overensstemmelse mellem interview og transskription (Christensen, Nielsen &
Schmidt, 2011, s. 82).
Vi har i interviewet været opmærksomme på at spørge Bo om evt. emner, vi
ikke selv havde belyst. Vi valgte at inddrage en stor mængde empiri fra Bo, da vi fandt, at hvis vi
skulle være tro mod vores udgangspunkt i interviewet, var dette påkrævet. Dog kan denne
mængde empiri have betydet, at vi har overset væsentlige aspekter, og dermed en svækkelse af
den interne validitet (Ibid.). Selvom artiklerne viser forskellige aspekter, kommer de til samme
konklusion, og vores forforståelse kan have påvirket udvælgelsesprocessen. Trods vores forsøg på
at være empiristyret i analysen, kan vi ikke udelukke, at vi til tider har været styret af teori (Thisted,
2012b s. 174). Vi valgte Kvales tre analysetrin, da vi oplevede at adskillelsen af Bos egen forståelse og
vores fortolkning var svær at adskille. Trods at vi oplevede metoden som noget rigid i forhold til
analysen, bibeholdte vi den for at tydeliggøre vores arbejdsgang (Kvale & Brinkmann, 2009d, s.237240)(Malterud, 2003 s. 98).
som vi efterfølgende har fundet svært at efterleve, da vi oplevede metodens struktur som
hæmmende for analysen (Kvale & Brinkmann, 2009d, s.237-240).
5.0 Konklusion
Med denne opgave ønskede vi at belyse mænds oplevelse af pårørenderollen gennem vores
problemformulering:
Hvordan opleves ægteskabet med en hustru ramt af en apopleksi, og hvilke udfordringer
kan sygeplejersken have i relationen med den mandlige pårørende?
Vi ville besvare vores problemformulering gennem analyse af egen empiri i form af et
semistruktureret interview med inddragelse af relevant teori. For at diskutere vores fund har vi
inddraget andet tekstmateriale.
Vi blev ikke bekræftet i vores forforståelse om, at kvinder mestrer bedre end mænd, men derimod
fandt vi, at mænd mestrer anderledes end kvinder og har en mere problemorienteret tilgang.
Side 33 af 45
D. 05-01-2015
Samtidig synes maskulinitetsforståelsen at spille en væsentlig rolle i den enkelte mands oplevelse
af situationen.
Der er i samfundet en idealiseret maskulinitet - den hegemoniske maskulinitet - hvilket vores
empiri belyste. Dette synes at sætte Bo i et dilemma om enten at efterleve dette eller følge egne
behov.
Bo og mændene i litteraturen oplever generelt en stor ansvarsfølelse og drager omsorg for
hustruen. De varetager opgaven med en stolthed, hvilket modsvarer vores forforståelse om, at
manden ville flygte, når hustruen blev syg. Trods denne stolthed og ansvarsfølelse giver mændene
samtidig udtryk for vigtigheden af støtte og opbakning fra familie og venner samt behov for at
komme væk og få en pause fra rollen som omsorgsgiver.
Det viser sig, at mænd opbygger en scene, så de udadtil ser ud til at være i kontrol. Dog forpligter
denne scene, og de følelsesmæssige aspekter, som hører til bagscenen, bliver usynlige for
omverdenen. Den mandlige pårørendes konflikt mellem scene og bagscene kan udfordre
sygeplejersken i relationen, hvor hun skal benytte det faglige skøn, sætte sig i den andens sted og
dermed tage imod den etiske fordring. Netop det faktum at sygeplejersken oftest er kvinde, kan
gøre udfordringen om at sætte sig i mandens sted større.
6.0 Perspektivering
Vi har blandt kommende kolleger mødt stor interesse for vores bachelorprojekt, da mange ligesom
os mener, at tilgangen til den mandlige pårørende ofte er problematisk og ender i misforståelser.
Emnet er derfor meget relevant for sygeplejerskens virksomhedsområde. Vi har som
sygeplejersker et stærkt fagligt fundament for at hjælpe til mestring, men der er risiko for, at vi
bruger den ud fra et kvindeligt synspunkt. Vi mener, at det er væsentligt at kende til mænds
oplevelser og mestring, når hustruen rammes af en apopleksi. Kommende kolleger synes at
mangle viden om, hvordan de kan hjælpe den mandlige pårørende i den ændrede livssituation.
Det er vigtigt, at sygeplejersken får viden om, at hun bør være til stede i det øjeblik, manden
rækker hånden frem, for han beder måske ikke om hjælp igen. Det der kan synes at være hjælp til
basale ting, kan i virkeligheden dække over mere følelsesmæssige aspekter.
Side 34 af 45
D. 05-01-2015
Da sygeplejerskens ansvarsområde både skal dække patienten- og den pårørendes behov, er det
væsentligt, at hun er i stand til at identificere og hjælpe til opfyldelsen af dem.
Vi er igennem udarbejdelsen af opgaven blevet bevidste om, at det i Bos tilfælde havde stor
betydning for hans mestring, at bostøtten legaliserede muligheden for en affære. Dette belyste for
os, at den mandlige pårørende ser sygeplejersken som en autoritet, og hun skal derfor have en
bevidsthed om den magt og betydning, hendes råd har for den mandlige pårørende. Dette har
sygeplejefaglig relevans, da sygeplejersken skal være bevidst om sit store ansvar. Et ansvar for det
italesatte og en viden om, at dette kan påvirke ægteskabet. Hun risikerer dermed at stå i et
dilemma, hvor hun skal varetage den pårørendes behov, trods det, at patientens behov kan være
et andet. Dette ansvar kan sætte sygeplejersken i et etisk dilemma mellem personlig holdning og
faglig viden. Derfor er dette dilemma væsentligt at få belyst, så der kan skabes rum til faglig
sparring.
Vores tilegnede viden er i høj grad overførbar til alle sygeplejersker, der arbejder med mandlige
pårørende, da den øvrige litteratur har vist os, at maskulinitetsforståelsen har stor betydning for
mandens mestring af den nye rolle som pårørende og omsorgsgiver.
Side 35 af 45
D. 05-01-2015
7.0 Litteraturliste
Albertsen, K. & Stokkebæk, A. (2002) “Mestring” I. Stokkebæk, A “Psykologi sundhedspsykologi”
Nyt Nordisk forlag Arnold Busck. Kbh (s. 99-111)
Antonovsky, A. (2003) “Helbredets mysterium”. Hans Reitzels Forlag. Kbh (s.33-46)
Barreca, S. & Wilkins, S. (2008) “Experiences of nurses working in a stroke rehabilitation unit” I.
Journal of Advanced Nursing 63(1) (s. 36-44)
Bäckström, B. & Sundin, K. (2010) “The experience of being a middle-aged close relative of a
person who has suffered a stroke – six months after discharge from a rehabilitation clinic” I.
Scandinavian Journal of Caring Sciences; 2010; 24 (s. 116-124)
Benner, P. & Wrubel, J. (2009a) “Et fænomenologisk syn på stress og mestring” I. Benner, P., &
Wrubel, J. ”Omsorgens betydning i sygeplejen- stress og mestring ved sundhed og sygdom” 3.
udgave. Gyldendals bogklubber (s. 81-124)
Benner, P. & Wrubel. J, (2009b) ”Omsorgens betydning” I. Benner,P. & Wrubel, J. ”Omsorgens
betydning i sygeplejen- stress og mestring ved sundhed og sygdom” 3. udgave. Gyldendals
bogklubber (s. 23-50)
Birkler, J. ( 2005) ”Videnskabsteori- en grundbog” Gyldendals bogklubber (s. 95-111)
Bor, J. & Petersma, E. (Red.) (1997) ”Illustreret filosofihistorie- Vestens og østens filosofi i tekst og
billeder” Gyldendal A/S Kbh. (s. 334-337)
Bruhn, P. (2012) “ Neuropsykologiske forstyrrelser ved akut apopleksi” I. Andersen, G., Damgaard,
D., Forchhammer, H. B. & Iversen, H. K. “Apopleksi, sygdom, behandling og organisation”
Munksgaard. Kbh (s. 101-108)
Side 36 af 45
D. 05-01-2015
Christensen,T. (2014) "Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og
projekter" (s.1-9)
http://www.viauc.dk/sygeplejerske/silkeborg/uddannelsesdokumenter/2008uddannelsen/Docum
ents/Juridiske%20retningslinjer.pdf lok. 10.11.14
Christensen, U., Nielsen, A. & Schmidt, L. (2011) “3. Det kvalitative forskningsinterview”. I.
Vallgårda, S. & Koch, L. (Red.) “Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab” (4. udgave)
Munksgaard Danmark, København (s. 61-90)
Connell, R.W. (1999) “ Masculinities and globalisation” Årg. 8, nr. 3 (s. 43−60)
Connell, R.W. (1995) “Maskuliniteter” Daidalos AB. Göteborg (s. 95-111)
Dahlager, L. & Fredslund, H. (2011 ) ”Hermeneutisk analyse” I. Vallgårda.S & koch. L (Red.)
”Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab” 4. udgave. Munksgaard Kbh. (s. 157-182)
Damgaard, H. (2010) ”Mænd bliver skræmt af følepjecer” I. Sygeplejersken (12) (s. 58-61)
Danmarks statistik
http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2014/NR073.pdf lok. 25.10.14
Eriksson. H & Sandberg. J (2007) “Transitions in men´s caring identities: experiences for homebased care to nursing home placement” I. International Journal of Older People Nursing 3 (s. 131137)
Eriksson, M & Svedlund, M (2006) “The intruder”: Spouses’ narratives about life with a cronically ill
partner” J Clin Nurs; 15 (s. 324-33)
Foged, M., Schulze, S., & Freil, M. (2007) "Pårørendes forventninger og behov for medinddragelse i
patienters indlæggelsesforløb-en kvalitativ undersøgelse af pårørende til medicinske patienter".
Enheden for brugerundersøgelser, Region Hovedstaden (s. 1-52)
Side 37 af 45
D. 05-01-2015
Folkman, S. & Lazarus, R. (1985) “If it changes it must be a process: Study of emotion and coping
during three stages of a college examination” I. Journal of Personality and Social psychology vol 48
no. 1 (s. 150-170)
Forchhammer, H.B. & Nøhr, M.K. (2013) “Orientering til Pårørende til mennesker ramt af en
blodprop eller blødning i hjernen” (s. 1-27)
Geiger, J., Wilks, S., Lovelace, L. & Spivey, C. (2014) “Burden Among Male Caregivers: Effects of
Distinct Coping Strategies” I. American Journal of Alzeimer´s Disease & Other Dementias. Sep 2014
(s. 1-10)
Glasdam, S. (2011a) “Semistrukturerede interviews af enkeltpersoner” I. Glasdam, S.
“Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder” Nyt
nordisk forlag Arnold Busck.(s. 92 - 108)
Glasdam, S. (2011b) "Jura og etik-ved studier af og på mennesker inden for sundhedsområdet" I.
Glasdam. S. "Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område- indblik i videnskabelige
metoder" Nyt nordisk forlag Arnold Busck. ( s.24-33)
Glostrup Hospital (2013). “Pludseligt opstået hjerneskade rammer hele familien”.
http://www.glostruphospital.dk/topmenu/Nyheder/Nyheder1/Arkiv+2013/Pludseligt+opstaaet+hj
erneskade+rammer+hele+familien.htm Lok 20.10.14
Goffman, E. (2014) “ Hverdagslivets rollespil” Samfundslitteratur (s. 67-115)
Hjernesagen.dk (2011) “Tal og fakta om hjerneskader” http://www.hjernesagen.dk/omhjerneskader/tal-og-fakta-om-hjerneskader Lok. 16.10.2014
Hjernesagen (2013) “Det bliver ved med at være svært” I. Hjernesagen nr.4, 20. årgang
(s. 16-17)
Side 38 af 45
D. 05-01-2015
Hjernesagen (2014) “Om at være pårørende til et menneske med hjerneskade”. (s. 1- 36)
Holm-Petersen, K. (2011) ”Vi ser fremad- om mænd bag kvinder med brystkræft og underlivskræft”
I. Roche A/S ( s. 1-93)
Jacobsen, M. & Kristiansen, S. (2014) “Dramaturisk sociologi- om Erving Goffmans metafor om
vores rollespil i hverdagen” I. Goffman.E “Hverdagslivets rollespil”. Samfundslitteratur.
Frederiksberg. (s. 7-47)
Jensen, L. & Møller, K. (2004). “Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet”. MarselisborgCentret. (s.1421)
http://www.rehabiliteringsforum.dk/fileadmin/filer/Publikationer/PDF_er/Hvidbog.pdf
lok 20.10.14
Kirkevold, M. (2010) "Patricia Benner og Judith Wrubels omsorgsteori" I. "Sygeplejeteorier- analyse
og evaluering" 3. Udgave. Gyldendals bogklubber Kbh. (s 219-237)
KL (2014) “9 gode råd til et styrket samarbejde med pårørende på hjerneskadeområdet”
(s. 1-14)
Kristensen, D.B. (2011) “8. Fænomenologi. Filosofi, metode og analytisk værktøj”. I. Vallgårda, S. &
Kock, L. (Red.) “Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab” 4. udgave Munksgaard Danmark,
København (s. 182-205)
Kristofferzon, M., Löfmark, R. & Carlsson, M. (2003) “Myocardial infarction: gender differences in
coping and social support” I. Journal of Advanced Nursing 44(4) (s. 360–374)
Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009a) ”Forskningsinterview, filosofiske dialoger og terapeutiske
samtaler ” I. Kvale, S. & Brinkmann, S. "InterView" 2 udgave. Hans Reitzels Forlag (s. 41-64)
Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009b) ”Tematisering og design af en interviewundersøgelse” I.
Side 39 af 45
D. 05-01-2015
Kvale, S. & Brinkmann, S. "InterView". 2 udgave. Hans Reitzels Forlag (s. 119-137)
Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009c ) ”Udførelse af et interview” I. Kvale, S. & Brinkmann, S.
"InterView" 2 udgave. Hans Reitzels Forlag (s. 143-162)
Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009d) ”Interviewanalyser med fokus på mening” I. Kvale, S. &
Brinkmann, S. "InterView" 2 udgave. Hans Reitzels Forlag (s. 223-242)
Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009e)” Transskription af interview” I. Kvale, S. & Brinkmann, S.
"InterView". 2 udgave. Hans Reitzels Forlag (s. 199-210)
Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009f) “Eklektiske og teoretiske analyser af interview” I. Kvale, S. &
Brinkmann, S. "InterView".2 udgave. Hans Reitzels Forlag (s. 259-266)
Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009g) “Den sociale konstruktion af validitet” I. Kvale, S. & Brinkmann, S.
"InterView".2 udgave. Hans Reitzels Forlag (s. 267-292)
Larson, L., Franzén-Dahlin, Å., Billing, E., von Arbin, M., Murray, V. & Wredling, R. (2008) “The
impact of gender regarding psychological well-being and general life situation among spouses of
stroke patients during the first year after the patients’ stroke event: A longitudinal study” I.
International Journal of Nursing Studies 45 (s. 257–265)
Larson, J., Franzén-Dahlin, Å., Billing, E,. von Arbin, M., Murray, V. & Wredling, R. (2005)
“Predictors of quality of life among spouses of stroke patients during the first year after the stroke
event” I. Nordic College of Caring Sciences, Scand J sci; 19, (s. 439-445)
Lazarus, R. & Folkman, S. (1984a) “Cognitive Appraisal Processes” I. "Stress, Apprasial, and Coping"
Springer Publishing Company. New York (s. 22-53)
Lazarus, R. & Folkman, S. (1984b) “The Coping Proces: An Alternative to Traditional Formulations”
I. "Stress, Apprasial, and Coping". Springer Publishing Company. New York
Side 40 af 45
D. 05-01-2015
(s. 141-178)
Lazarus, R. (2009) “Stress og følelser- en ny syntese” Akademisk Forlag (s. 145-157)
Madsen, S.Å. (2006) “Mænd og sind” I . Christensen, K., Graugaard, C., Bonde, H., Helge, J.W. &
Madsen, S.Å. “ Kend din krop, mand - Sundhed, sex, sport, sind” Aschehoug Dansk forlag A/S (s.
246-320)
Madsen, S. Å. (2011) “Når først de sidder der, så snakker de jo ad helvede til” I. Holm-Petersen, K.
“Vi ser fremad. Om mænd bag kvinder med brystkræft og underlivskræft” (s. 57-65)
Malterud, K. (2003) ”Vitenskapelighet” I. Malterud, K. ”kvalitative metoder i medisinsk forskning –
en innføring” 2. udgave, Universitetsforlaget (s. 19-29)
Malterud, K. (2003) ”Analyse av kvalitative data” I. Malterud, K. ”kvalitative metoder i medisinsk
forskning – en innføring” 2. udgave, Universitetsforlaget (s. 93-112)
Martinsen.K (2000) “ Øyet og kallet”. Fagbokforlaget Vigmostad & Bjørke A/S (s. 5-82)
Martinsen.K (2006) “Samtalen, skønnet og evidensen” Gads Forlag s. 143-174
Navne, L. & Wiuff, M. (2011) “Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i
rehabilitering”. Dansk Sundhedsinstitut. (s. 1-34)
O’Connel, B. & Baker, L. (2004) “Managing as carers of strokesurvivors: Strategies from the field” I.
International Journal of Nursing Practice; 10, (s. 121-126)
Olesen, M.S.B (2014) “Hvor blev mandsmodet fra 1954 af?” I. Sygeplejersken nr. 12
(s. 18-20)
Pedersen, B.L., Agnholt, H., Rodkjær, L. & Delmar, C. (2007). “Respektér mandens reaktioner på
sygdom”. I Sygeplejersken (16) (s. 40-45)
Side 41 af 45
D. 05-01-2015
Plank, A., Mazzoni, V. & Cavada, L. (2012) “Becomming a caregiver:new family carerséxperience
during the transition from hospital to home” I. Journal of Clinical Nursing, 21 (s. 2072-2082)
Reinicke. K (2010) “Arbejdsliv, maskulinitet og karrieredilemmaer” I. Tidsskrift for arbejdsliv. 12
årgang. nr. 2 (s. 36- 53)
Reinicke, K. (2013a) ”Hvad er maskulinitet?” I. Reinicke, K. “Mænd- Køn under forvandling” Univers
Aarhus (s. 21-39)
Reinicke, K. (2013b) ”Mænd, krise og depression” I. Reinicke, K. ”Mænd-køn under forvandling”
Univers Aarhus (s. 91-103)
Reinicke, K. (2013c) ” Fra dreng til mand” I. Reinicke, K. ”Mænd-køn under forvandling” Univers
Aarhus (s. 77-91)
Robinson, C., Bottorff, .J., Pesut, B., Oliffe, J., & Tomlinson, J. (2014) “ The Male Face of Caregiving:
A Scoping Review of Men Caring for a Person With Dementia” I. American Journal of Men´s Health.
Vol 8 (5) (s. 409-426)
Sanders, S. & Power, J. (2009) “Roles, Responsibilities, and Relationships among Older Husbands
Caring for Wives with Progressive Dementia and Other Chronic Conditions” I. Health & Social Work
vol 34, Number 1( s. 41-51)
Schmidt, R.D. (2009) “Han er ikke længere den mand jeg giftede mig med” I. Sygeplejersken (14)
: (s. 44-48)
Simon, C., Kumar, S. & Kendrick, T. (2008) “Formal support of stroke suevivors and their informal
carers in the community: a cohort study” I. Health and Social Care in the Community 16(6) (s. 582592)
Side 42 af 45
D. 05-01-2015
Smith, L., Lawrence, M., Kerr, S., Langhorne, P. & Lees, K. (2004) “Informal carerséxperience of
caring for stroke survivors” I. Journal of Advanced Nursing, 46(3) (s. 235-244)
Stokkebæk, A. (2002) “Angst” I. Stokkebæk, A. “Psykologi 2 Sundhedspsykologi ” Nyt Nordisk
Forlag Arnold Busck kbh (s. 45-73)
Stokkebæk, A. (2002) “At være pårørende” I. Stokkebæk, A. “Psykologi 2 Sundhedspsykologi ” Nyt
Nordisk Forlag Arnold Busck kbh (s. 207-217)
Sundhedsstyrelsen (2011) “Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet
hjerneskade”.
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2011/BOS/Hjernetraume/ForloebsprogramVoksneHjernetr
aume.pdf Lok. 10.10.14 s. (1-93)
Thisted, J. (2012a) “Den humanvidenskabelige tradition” I. ”Forskningsmetode i praksisProjektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik” Munksgaard. Kbh (s. 48-64)
Thisted, J. (2012b) “ Den kvalitative forskningsmetode I” I. ”Forskningsmetode i praksisProjektorienteret videnskabsteori og
forskningsmetodik” Munksgaard. Kbh (s. 168-193)
Wallengren, C., Segesten, K. & Friberg, F. (2010) “Relatives’ information need and characteristics of
their search for information- in the words of relatives of stroke survivors” I. Journal of Clinical
Nursing,19, ( s. 2888-2896)
Wiwe, L.B. (2006) “Håndbog for pårørende - til personer med hjerneskade” Hjerneskadeforeningen
http://www.xn--brnehjernekassenlxb.dk/admin/write/files/Fil244_H%C3%A5ndbog%20for%20p%C3%A5r%C3%B8rende.pdf s. (1128)
Side 43 af 45
D. 05-01-2015
Zielke, S., & Blicher, B. (2012) “Apopleksiafsnittet - akut og subakut: Sygepleje” I. Andersen, G.,
Damgaard, D., Forchhammer, H.B. & Iversen H.K. “Apopleksi - sygdom, behandling og
organisation”. Munksgaard Danmark. (s. 195-201)
Der er i alt opgivet 1586 siders litteratur
Side 44 af 45
D. 05-01-2015
8.0 Bilagsoversigt
Bilag 1 – Interviewguide
s. 1
Bilag 2 – Facebook besked
s. 5
Bilag 3 – Til informanter i forbindelse med bachelorprojekt
s. 6
Bilag 4 – Samtykkeerklæring
s. 7
Bilag 5 – Meningskategorisering
s. 8
Bilag 6 – Søgehistorik
s. 11
Side 45 af 45
D. 05-01-2015
8.1 Bilag
Bilag 1 – Interviewguide
Forskningsspørgsmål:
Interview temaer:
Spørgsmål til pårørende:
Spørgsmål til sygeplejersken:
Indledning/briefing
Præsentation af interview
Præsentation af interview
Stamdata
Alder, arbejde, børn, erhverv,
fritidsinteresser, ægteskab
Erfaring → hvor, hvor længe,
Hvornår blev din kone syg, og hvad
fejler hun?
Hvordan påvirkes
rollefordelingen i ægteskabet?
Roller
Vil du beskrive forløbet som du husker
det?
Retningslinjer på stedet for mandlige
pårørende
Har du lyst til at fortælle om, hvordan
jeres ægteskab/liv var inden din hustru
blev syg?
Opleves forandring i mandens
rolle/identitet?
 hvordan?
 Hvordan forholder du dig til
det?
 Hvordan snakker du men
manden om evt ændring?
Hvem varetog hvilke roller i hjemmet?
Har ægteskabet forandret sig?
Hvordan har du tacklet dette?
Hvordan opretholder den
Arbejdsliv/socialisering
Erfaring med hjerneskadede - og
pårørende.
Hvad betyder det for dig at kunne gå på

Hvordan oplever du at manden
Side 1 af 14
mandlige pårørende muligheden
for et socialt liv?
D. 05-01-2015
job?


Har arbejdssituationen ændret
sig?
Er jeres sociale liv blevet
påvirket?


Social liv? - Får du dækket dine behov?
 Bliver dit liv sat på standby?

Hvordan mestrer den mandlige
pårørende situationen med en
hjerneskadet partner?
Reaktioner
Har du haft reaktioner efter at din
hustru blev syg?
Har du lyst til at fortælle mere om det?
 er det en typisk reaktion for dig?
 er det sådan du normalt
håndterer udfordringer?
Efterreaktioner?
Depression?
Hvordan benytter den mandlige
pårørende sit netværk?
Netværk
Har du oplevet reaktioner fra
omverdenen?
Formel/uformel hjælp?
Hvordan bruges netværket?
får dækket sociale behov - og
er det overhovedet tilfældet?
Sætter manden livet på
standby? For at passe kvinden?
Spørges der til mandens
sociale liv? Og hvordan
motiveres han til at opretholde
det?
Hvad tænker du i forhold til
udskrivelsen?
Ser du at mandlige pårørendes
mestringsstrategi er anderledes end
kvinders?
 Ser du et generelt mønster for
mænd/kvinder?
 HVordan vurderer du, hvem
der tackler det bedst kort/lang sigt?
Oplever du at mænd oplever
efterreaktioner - hvilke?
Screener i for efterreaktioner?
Hvordan?
Ser du en forskel i mænd/kvinders
benyttelse af eget netværk?
Motiverer du manden til benyttelse af
netværket?
Opsøger mandlige pårørende
sygeplejersker i høj/lav grad - og hvad
Side 2 af 14
D. 05-01-2015
bruger de personalet til?
Hvad bruges netværket til?
Hvordan opretholdes intimiteten
og kærligheden i et ægteskab
med en forandret ægtefælle?
Intimitet og ægteskab

Har du oplevet udfordringer i
ægteskabet?
Hvad har du mistet i forhold til hvad du
har fået?
 Har din kone forandret sig?
 Har nogensinde overvejet at
afslutte ægteskabet?
Hvordan oplever den mandlig
pårørende at blive mødt i
sundhedsvæsenet?
Sundhedsvæsenet
Hvordan oplever du, at være mandlig
pårørende
 Ser du en forskel?
 Sygeplejerskernes rolle?
Kunne sygeplejersken have gjort andet?
Hvad?
Hvert femte ægteskab går i opløsning hvad tænker du om dette?
Hvor belastet oplever du ægteskabet
bliver?
Hvad gør du?
Hvilke udfordringer oplever du, når du
står overfor en mandlig pårørende?
Oplever du det som et problem, at der
som udgangspunkt kun er kvindeligt
personale til de mandlige pårørende?
Hvordan oplevede du at der blev taget
hånd om dig som pårørende?
Talte du med nogen om dine følelser?
Hvilken information er gavnlig
for den mandlige pårørende?
Information
Hvordan vil du beskrive den information
du har fået igennem forløbet?
Hvordan har du oplevet at
informationen passe til dine behov?
Overvejelser omkring udlevering af
information (mand/kvinde)
 Efterspørges forskelligt
materiale mand/kvinde?
 Er der forskel på, hvornår i
forløbet mand/kvinde
Side 3 af 14
D. 05-01-2015
efterspørger materiale med
specifikt fokus
Oplever den mandlige pårørende
at den ønskede støtte er til
stede?
Tab og støtte
Støttegruppe
 Hvordan foregår det?
 Hvorfor har du valgt det?
 Hvad giver det dig?
 Mangler du noget i den
forbindelse?
 hvordan kom du i kontakt med
støttegruppen?
Hvilke muligheder er der for
støttegrupper?
 Forskel på mænd/kvinder
 Hvordan forløber det?
 Har du viden omkring
mulighederne for
støttegrupper?
 Bliver det brugt ligeligt af
mænd/kvinder?
Du sagde i telefonen at du oplevede at
mandlige pårørende mangler fokus. Vil
du uddybe dette?
Debriefing - opsummere hvad vi har talt
om - har du nogle spørgsmål?
Har de andre to noget at spørge om?
Er du interesseret i at få opgaven
tilsendt?
Føler du dig lige så godt fagligt klædt
på overfor en mandlig pårørende som
hos en kvindelig?
Side 4 af 14
Bachelorprojekt, Via University College
D. 05-01-2015
Bilag 2 – Facebook opslag
Opslået den 22.10.14 på Facebooksiden HjerneSagen & Hjerneskadet.dk
Kære Allesammen.
Vi er tre sygeplejestuderende som er i gang med vores afsluttende bachelorprojekt. Dette
omhandler hvordan mænd oplever, at være pårørende til deres ægtefælle som har pådraget
sig en hjerneskade, da vi oplever, at der mangler viden omkring dette. I den forbindelse er vi
interesserede i at interviewe mandlige pårørende. Vi håber derfor, at der er nogle mandlige
pårørende i dette forum, som vil være behjælpelige til at lade sig interviewe ca ½-1 time.
Ved eventuel interesse eller spørgsmål kan vi kontaktes via Marie Louise Niebuhr i en privat
besked eller på mail [email protected] hvorefter du vil modtage et brev med formalia.
Alle henvendelser vil selvfølgelig blive behandlet fortroligt.
Vi håber at høre fra Jer.
Med venlig hilsen Annemarie Hoffbeck, Marie Louise Niebuhr & Caroline Kragh
Side 5 af 14
D. 05-01-2015
Bilag 3 – Informationsbrev
Til informanter i forbindelse med bachelorprojekt
Tak for din interesse for projektet.
Projektets formål:
At undersøge hvordan mænd oplever at være pårørende til en ægtefælle med en erhvervet
hjerneskade, og sygeplejerskens rolle i dette.
Foreløbig problemformulering:
Hvordan oplever mænd at være pårørende til en ægtefælle med en erhvervet hjerneskade sin
rolle som omsorgsgiver, og hvilke udfordringer kan sygeplejersken står i, i forbindelse med
samarbejdet med den mandlige pårørende?
Deltagelse, frivillighed og anonymitet:
Ved deltagelse som information i projektet, skal både du og din ægtefælle underskrive en
samtykkeerklæring. Denne kan du, på et hvilket som helst tidspunkt i processen, tilbagetrække
uden konsekvenser.
Vi vil i forbindelse med interviewet anvende diktafon og efterfølgende nedskrive interviewet i sin
fulde længe. Dog vil personfølsomme oplysninger ikke fremgå af det skrevne materiale.
Nedskrevet materiale vil blive gemt på et USB-stik, der sammen med optagelser og
samtykkeerklæring vil opbevares aflåst. Alt materiale vil efter endt proces destrueres. Vores
projekt vil blive offentligt tilgængeligt, og der vil kunne forekomme direkte citater, som
eventuelt er camoufleret for at opnå fuld anonymitet.
Vi er som sygeplejestuderende underlagt tavshedspligt og derfor vil informationer under
interviewet kun blive brugt i forbindelse med opgaven.
Da vi er interesseret i netop din oplevelse af situationen, vil der kunne forekomme spørgsmål
som kan virke udfordrende. I den forbindelse er du altid i din gode ret til ikke at besvare
spørgsmålet.
Vi vil som udgangspunkt gerne være to interviewere til stede under interviewet, med mindre du
foretrækker andet. Da det er dine oplevelser vi er interesserede i, og ikke din ægtefælles, vil vi
gerne interviewe dig uden tilstedeværelsen af hende. Vi vil gerne interviewe dig i dine hjemlige
rammer, men er dette ikke en mulighed vil vi i samråd med dig finde et alternativ.
Ved eventuelle spørgsmål eller problemer ved deltagelse er du velkommen til at kontakte os pr
mail [email protected]
Med venlig hilsen Annemarie Hoffbeck, Marie Louise Niebuhr og Caroline Kragh
Side 6 af 14
D. 05-01-2015
Bilag 4 – Samtykkeerklæring
Samtykkeerklæring i forbindelse med interview
d. 30.10.14.
”Hvordan oplever mænd at være pårørende til en ægtefælle med en erhvervet hjerneskade
sin rolle som omsorgsgiver, og hvilke udfordringer kan sygeplejersken står i, i forbindelse med
samarbejdet med den mandlige pårørende?”
Projektets formål:
At undersøge hvordan mænd oplever at være pårørende til en ægtefælle med en erhvervet
hjerneskade, og sygeplejerskens rolle i dette.
Foreløbig problemformulering:
Hvordan oplever mænd at være pårørende til en ægtefælle med en erhvervet hjerneskade sin
rolle som omsorgsgiver, og hvilke udfordringer kan sygeplejersken står i, i forbindelse med
samarbejdet med den mandlige pårørende?
Deltagelse, frivillighed og anonymitet:
Ved deltagelse som information i projektet, skal både du og din ægtefælle underskrive en
samtykkeerklæring. Denne kan du, på et hvilket som helst tidspunkt i processen, tilbagetrække
uden konsekvenser.
Vi vil i forbindelse med interviewet anvende diktafon og efterfølgende nedskrive interviewet i sin
fulde længde. Dog vil personfølsomme oplysninger ikke fremgå af det skrevne materiale.
Nedskrevet materiale vil blive gemt på et USB-stik, der sammen med optagelser og
samtykkeerklæring vil opbevares aflåst. Alt materiale vil efter endt proces destrueres. Vores
projekt vil blive offentligt tilgængeligt, og der vil kunne forekomme direkte citater, som
eventuelt er camoufleret for at opnå fuld anonymitet.
Vi er som sygeplejestuderende omfattet af Forvaltningslovens regler om tavshedspligt
(Forvaltningsloven § 27- Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22/04/2014) og derfor vil informationer
under interviewet kun blive brugt i forbindelse med opgaven.
Da vi er interesseret i netop din oplevelse af situationen, vil der kunne forekomme spørgsmål
som kan virke udfordrende. I den forbindelse er du altid i din gode ret til ikke at besvare
spørgsmålet.
Ved eventuelle spørgsmål eller problemer ved deltagelse er du velkommen til at kontakte os pr
mail [email protected]
Jeg/vi bekræfter hermed, at jeg har læst og accepteret vilkårerne for deltagelsen i interview
Dato/navn
Dato/navn
____________________________________
__________________________________
Side 7 af 14
D. 05-01-2015
Bilag 5 – Meningskategorisering
Meningsbærende enheder
Meningsbærende
kategorier
1. Arbejde
Operationalisering/
Undertemaer
At være i kontrol
Overordnede
temaer
Mestring
2. Manglende årsag
At være i kontrol
Mestring
3. At give råd
At være i kontrol
Mestring
4. Ægteskab
Kærlighed
Omsorg
Rolleændring
Ændret kærlighed
”..manglende ping/pong”
Respekt
Fremtid
Rolleændring
5. Ufrivillig livsændring
Kernefamilien
Omsorg
6. Ligeværdighed
At betale prisen
Omsorg
Temposkift
”Vi lever i princippet som
en kernefamilie”
Isolation
Rolleændringer
”Bedst egnede eksisterer
ikke længere”
tilsidesættelse af egne
behov
Isolation
Praktiske opgaver
”Sorgen som en fast
følesvend”
Ændret opfattelse af tab
At passe på andre
Aldrig føle sig kompetent
”Man skal vælge sine
kampe”
”Så har man kommunen på
sin side”
”Det var ikke de kort jeg
havde fået der blev spillet
med”
7. Familieliv
Kernefamilien
Omsorg
8. Opgavefordeling
Kernefamilien
Omsorg
9. Selvmedlidenhed
At være i kontrol
Mestring
10. Prioritering
At betale prisen
Omsorg
11. Sorg
Kærlighed
Omsorg
12. Ansvar
At tage ansvar
Roller/identitet
13. Systemet
At møde
sundhedsvæsenet
Relation
”Holdepunkt”
”Fixpunkt”
”Frirum”
Ingen varsling
”Der er ikke rigtig nogen
morale at drage ud af det”
Værdsæt livet
Lev livet nu og her
Kærlighed
Respekt
Rolleændring
Side 8 af 14
D. 05-01-2015
Tilfældig
Dårlige til at bede om hjælp
Skuffelse
14. Hjælp
udefra/netværk
At tanke op
Mestring
Flyttede grænser
Manglende indignation
Krænkelse er en
luksusfølelse
15. Krænket
At være i kontrol
Mestring
At gøre det rigtige
At måtte skære
forbindelsen
”Låst og bundet på hænder
og fødder”
”..nu er jeg jo tekniker”
”Livets sværeste
beslutning”
”Jeg er følelsesmæssigt
inddraget – det er læger
ikke”
”Sikre informationsniveau”
”Undgå rygte- og
mytedannelse”
”Lis-nyt”
Legitimeret af bostøtte
”Det med sex indbefatter
ligeværdighed”
”Hovedrolle i en andens
liv”
”Betingelsesløs
barnekærlighed”
16. Enten-eller/hverkeneller
At tage ansvar
Roller/identitet
17. Teknisk tilgang
18. Medindflydelse
At være i kontrol
At betale prisen
Mestring
Omsorg
19. Information
At være i kontrol
Mestring
20. Seksualitet/intimitet
Kærlighed
Omsorg
”Man tør kalde en spade
for en spade”
Uformel fremfor formel
21. Pårørendegruppe
At tanke op
At være i kontrol
Mestring
”Afskåret fra spræl”
”En ikke uvæsentligt social
isolation”
Voksenkontakt
Impulser udefra
”Voksenkærlighed man skal
gøre dig fortjent til”
”Jeg slår krøller på mig selv
dagligt”
”Det hele står og falder
22. Begrænsninger
At betale prisen
Omsorg
23. Voksen/voksen
kontakt
At tanke op
Mestring
24. At betale prisen
At betale prisen
Omsorg
Side 9 af 14
med mig”
”Det er mig der levet et liv
jeg ikke ville have levet hvis
det ikke havde været for
Lis”
eftertanker: at føle sig som
en fugl i et bur
”Det er et kun et spørgsmål
om, hvornår man skærer”
”Objektivt skal
beslutningen om fremtiden
tages inden Lis får behov
for hjælp”
”Hjemmet skal ikke være
en banegård”
“Huset er selv opryddeligt”
“kvindelig intuition findes
der ikke manual på”
“Tankdæksel”
“En investering i vores
fremtid”
“Glasset er halvt fuldt, ikke
halvt tomt”
At være en typisk mand
D. 05-01-2015
25. Fremtid
At være i kontrol
Mestring
26. Humor/distancering
(mail)
At være i kontrol
Mestring
27. Positivitet/håb
(mail)
Kærlighed
Omsorg
28. Kønsroller
At være mand
Maskulinitet
Side 10 af 14
D. 05-01-2015
Bilag 6 – Søgehistorik
Eksempler på søgehistorik:
Database
Søgeord
Cinahl+
“caregivers” AND
“stroke patients”
AND “nurse”
Antal
emner
175
Udvalgt
litteratur til
gennemlæsning
12
Udvalgt litteratur til opgave
Simon, Kumar & Kendrick (2012)
“Formal support os stroke survivirs
and their informal carers in the
community: A cohort study”
Wallengren, Segesten & Friberg
(2010)
“Relatives' information needs and
the characteristics of their search
for information - in the words of
relatives of stroke survivors”
Eriksson & Svedlund ( 2006)
“The intruder´: Spousesńarratives
about life with a chronically ill
partner”
Cinahl+
“male caregivers”
AND “stroke” AND
“nurse”
106
3
Eriksson & Sandberg
(2006)“Transitions in men's caring
identities: experiences from homebased care to nursing home
placement”
Side 11 af 14
Cinahl+
“relatives” AND
“stroke patient”
AND “”nurse
321
D. 05-01-2015
10
Bäckström & Sundin (2009) ”The
experience of being a middle-aged
close relative of a person who has
suffered a stroke - six months
after discharge from a
rehabilitation clinic”
Barreca & Wilkins
(2008) ”Experiences of nurses
working in a stroke rehabilitation
unit”
Plank, Mazzoni & Cavada
(2012)
“Becoming a caregiver: new
family carers' experience during
the transition from hospital to
home”
Smith et al ( 2004)
“Informal carers' experience of
caring for stroke survivors”
Larson et al. ( 2005)
“Predictors of quality of life
among spouses of stroke patients
during the first year after the
stroke event”
OĆonnel & Baker (2004)
”Managing as carers of stroke
survivors: strategies from the
field”
Cinahl+
“Aquired brain
injury” OR
“traumatic brain
injury” AND “male
caregivers”
334
7
0 (eller artikler allerede
gennemlæst/udvalgt)
Side 12 af 14
Cinahl+
Cinahl+
Cinahl+
Cinahl+
Cinahl+
Cinahl+
Cinahl+
Cinahl+
D. 05-01-2015
“Gender
differences” AND
“relatives” AND
“coping styles”
“Male caregivers”
AND “coping
styles”
39
3
4
“Male caregivers”
AND” coping
strategies”
106
“Rehabilitation
nursing” AND
“male caregiver”
“masculinity” AND
“identity” AND
“caregiving”
12
2
120
8
Lopez, Copp & Molassiotis
(2012) “Male caregivers of
patients with breast and
gynecologic cancer: experiences
from caring for their spouses and
partners”
“men and
women” AND
“views om
caregiving”
“masculinity” AND
“caregiving”
178
15
89
4
“rehabilitation
nursing” AND
“male caregivers”
10
2
5
Sanders & Power
2009)“Roles, responsibilities,
and relationships among
older husbands caring for
wives with progressive
dementia and other chronic
conditions”
Side 13 af 14
Cinahl+
“Caregivers” AND
“stroke” AND
“nurse”
D. 05-01-2015
157
6
PsycInfo
“male
caregivers”AND
“stroke patients”
110
3
Larson et al. (2008)
“The impact of gender regarding psychological wellbeing and general life situation
among spouses of stroke patients
during the first year after the
patients´stroke event: A longitudinal
study”
PubMed
“male spouse” AND
“stroke”
“male caregivers
120
1
0
131
5
0
“Masculinity” AND
“caregivers”
20
1
0
PubMed
PubMed
DSR Sygeplejersken
DSR –
Sygeplejersken
Artesis
”Apopleksi pårørerne”
206
4
0
”Mænd og
kommunikation”
40
2
Damgaard (2010) ”Mænd bliver
skræmt af følepjecer”
”Pårørerne apopleksi”
28
2
0
Kædesøgning:
Artikel:
Robinson et al ( 2014)
“The Male Face of Caregiving: A Scoping Review of Men Caring for a person With
Dementia”
Smith L, Lawrence M, Kerr S, Langhorne P, Lees, K. “Informal carers’ experience of
caring for stroke survivors”
Lokaliseret
i:
PubMed
Cinahl+
Side 14 af 14

Når hustruen rammes af en apopleksi

Transcription

Similar documents

Generalforsamling ”Støtteforeningen for Naturfond Gl. Rye” Torsdag

At være censor på et bachelorprojekt

Ny sygeplejeassisteret konsultation i Aarhus

Denne studieordning er udarbejdet i henhold til

Tulstrup sogn - Tulstrup kirke

Velkomstbrev til nye beboere

Marthapost 333 - Skonnerten Martha af Vejle

Marthapost 334 - Skonnerten Martha af Vejle

Økonomisk tryghed / Uvildig rådgivning”