Behandling af kræft i endetarmsåbningen (analkræft)
Transcription
Behandling af kræft i endetarmsåbningen (analkræft)
Herlev Hospital Onkologisk Afdeling Behandling af kræft i endetarmsåbningen (analkræft) Primær behandling med stråle- og kemoterapi Denne skriftlige information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. Information om behandling af kræft i endetarmsåbningen Behandling af kræft i endetarmsåbningen (analcancer) bestod tidligere ofte i operation. Indgrebet var stort, fordi man måtte fjerne endetarmsåbningen og anlægge stomi. I de senere år har det vist sig, at analcancer er følsom for strålebehandling og kemoterapi, og behandlingen er nu ofte strålebehandling kombineret med kemoterapi. Fordelen ved denne behandling er, at man som regel ikke behøver at operere og anlægge stomi. Hvad går behandlingen ud på Der gives strålebehandling 30 gange, 5 gange om ugen. Selve behandlingen varer få minutter, men med indstilling af apparatur og behandling skal du regne med ca. 15 minutter per gang. Før behandlingen kan starte, skal der fremstilles en behandlingsskal, så du ligger ens fra gang til gang under behandlingen. Du skal også have foretaget 2 planlægningsscanninger: en CT- og en MR-scanning. Disse skanninger er koblet til vores stråleapparater, så lægen kan tegne de områder, der skal behandles ind på scanningerne og få dem overført til behandlingsapparatet. de efterfølgende behandlinger er det vigtigt, at din endetarm er helt tom. Derfor skal du inden CT-scanningen, MR-scanningen og før de enkelte strålebehandlinger have haft afføring. Du får udleveret 5 tuber med afføringsmiddel ved første ambulante samtale. Hvis du ikke har haft afføring på selve dagen, hvor du skal scannes og/eller behandles, skal du anvende 1 tube af det udleverede afføringsmiddel hjemmefra, inden du kommer til scanning og /eller behandling. Hvis du ønsker yderligere information om tarmfunktion og tarmfyldning, så henviser vi til Stråleterapiens patientinformation: ”Tarmfunktion – strålebehandling af kræft ved endetarm og kræft i prostata, blære og underliv. Blærens fyldningsgrad har også betydning. For at have en tilpas mængde urin i blæren, bedes du tømme blæren ½ - 1 time før scanningerne eller strålebehandlingen. Herefter skal du drikke to glas vand og undlade at gå på toilettet igen, før du er blevet CT-scannet eller har modtaget din strålebehandling Den første behandling tager ca. 1 - 1½ time, fordi apparatet skal indstilles, og der skal tages kontrolfoto. Se i øvrigt vejledning om strålebehandling. Oktober 2015 Inden både CT-scanning, MR-scanning og ved Det er nødvendigt at behandle analkræften, lymfeknuderne i bækkenet og eventuelt lym- Herlev Hospital Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev Telefon 38 68 38 68 www.herlevhospital.dk ESH - den 22. oktober 2015, version 2.2 3 sider i alt 1 Herlev Hospital Onkologisk Afdeling feknuderne i lyskerne. De fleste patienter får tilbudt 2 serier kemoterapi under strålebehandlingen, se nedenfor. Bivirkninger under strålebehandlingen Bivirkningerne varierer fra person til person. Der kan optræde kvalme, træthed, diarre og eventuelt hyppige vandladninger. Huden omkring endetarmen og mellem ballerne kan blive rød og irriteret. Hudforandringerne kan gøre meget ondt, og man kan blive hudløs i en periode, men huden heler pænt op efter strålebehandlingen. Du bliver tilbudt kvalmestillende medicin og diarrestoppende tabletter. Spørg personalet ved problemer. Behandlingen kan godt opleves som belastende, men det går hurtigere end man tror med at få det godt igen. Kroniske bivirkninger efter strålebehandlingen Nogle patienter oplever ændret afføringsmønster med tendens til diarre og smerter ved afføring. Enkelte kan få forsnævring af tarmen eller problemer med at holde på afføring og luft, så det kan blive nødvendigt at anlægge stomi. Blæren er ikke så følsom overfor stråler, men der kan forekomme hyppig vandladning, fordi blæren bliver mindre elastisk. Bestråling af lymfeknuderne kan i sjældne tilfælde medføre kronisk hævelse af benene. Hos kvinder kan der forekomme forsnævring og tørhed af skeden, som kan vanskeliggøre det seksuelle samliv. Disse gener kan forebygges med regelmæssigt samliv eller ved udvidelse af skeden med en cylinder, som udleveres herfra. Man kan også anvende stikpiller med en lille dosis hormon, som virker helende på slimhinden uden at påvirke kroppen. Hvis æggestokkene bestråles, kommer man i overgangsalderen. Ved behov kan der gives hormonbehandling. Livmoderen vil også få stråler, så efter behandlingen er det ikke muligt at blive gravid. Hos mænd kan der, hvis testiklerne får stråler, ses impotens og træthed, som kan behandles med hormoner. Man vil så også blive ude af stand til at få børn. Strålebehandlingen kan ramme nerverne til penis, da de går lige ved siden af anus. Dette kan medføre impotens, som kan behandles med f.eks. Viagra. Med moderne teknik rammes knogler og led i bækkenet ikke så hårdt som tidligere, men smerter og stivhed i leddene kan forekomme. I det hele taget gør vi, hvad vi kan for at undgå at ramme det normale væv, og de fleste patienter har det fint efter behandlingen. Kemoterapien Kemoterapien består af 2 stoffer, Cisplatin og 5FU. Cisplatin gives hver 4. uge i en blodåre over ca. 1 time. Der gives væske før og efter for at skylle nyrerne godt igennem. 5FU gives i en blodåre over 4 dage. Du er hjemme, mens 5FU løber ind i åren. For at vi kan give behandlingen, vil du få anlagt et permanent venekateter inden behandlingen starter. Det kaldes et Port-acath og ligger i huden på forsiden af brystvæggen. Bivirkningerne ved kemoterapien varierer fra person til person. Knoglemarven Der kan forekomme en forbigående påvirkning af knoglemarven, som kan give blodmangel og fald i antallet af hvide blodlegemer og blodplader. Blodmangel kan give symptomer i form af træthed, svimmelhed, øresusen og åndenød, og behandles med blodtransfusion. Fald i de hvide blodlegemer kan give nedsat immunforsvar med feber og betændelse. For 2 Herlev Hospital Onkologisk Afdeling få blodplader kan give næseblødning, blødning fra tandkød eller huden. så vi kontrollerer din blodprocent hver uge under strålebehandlingen. Vigtigt! Ved feber (over 38,5) eller blødninger er det vigtigt at kontakte afdelingen med henblik på blodprøvetagning og eventuel behandling. Forholdsregler under kemoterapien Du må gerne forsætte med dine almindelige fysiske aktiviteter, men det er naturligt, at der følger træthed med behandlingen. Hvor meget du kan klare, kan du bedst selv mærke. Kvalme og opkastning Der kan forekomme kvalme og opkastninger under kemoterapien og i dagene efter behandlingen. Dette kan forebygges med kvalmestillende midler. Hårtab Der kan forekomme let hårtab. Andre bivirkninger Cisplatin kan give permanent susen for ørerne, høretab og snurren i fingre og tæer. Hvis disse gener optræder, må du sige til, da det så kan være nødvendigt med en reduktion af dosis. Påvirkning af nyrefunktion Cisplatin kan også bevirke, at nyrefunktionen nedsættes varigt, derfor måler vi din nyrefunktion før behandlingen starter, og eventuelt også før 2. serie. Specielt ved 5FU 5FU kan i sjældne tilfælde give kramper i blodkarrene i hjertet. Dette opleves som hjertesmerter. Hvis du får disse symptomer, skal du kontakte afdelingen. I sjældne tilfælde kan denne bivirkning medføre, at behandlingen ændres eller helt ophører. 5FU kan også give diarré og mundbetændelse, samt i nogle tilfælde udslæt i håndflader og under fødderne. Forholdsregler under strålebehandlingen Vi fraråder, at du tager antioxidanter f.eks. Q10 eller store doser C-vitaminer under strålebehandling, men du må gerne tage en almindelig vitaminpille. Vær forsigtig med huden, undgå stærkt sollys på det bestrålede område. Rygning under strålebehandling fraråder vi kraftigt, da det forringer resultatet af behandlingen. Meget tyder på, at det er godt at have en normal blodprocent under behandlingen, Du må spise og drikke og omgås andre mennesker som du plejer. Mange kvinder vil dog have for ømme slimhinder til, at seksuelt samliv kan gennemføres. Du må ikke blive gravid eller gøre en kvinde gravid, mens du får behandlingen. Opfølgning efter behandlingen Efter behandlingen kommer du regelmæssigt til opfølgning i Onkologisk Afdeling i 5 år. Til opfølgningen føler lægen i endetarmen og ser området efter med en lille kikkert. Kvinder får også foretaget en gynækologisk undersøgelse. Det sker, at man kan se forandringer i slimhinden, som man ikke er sikker på, og så bliver der foretaget yderligere undersøgelser, ofte i narkose. Kontakt Hvis du er i tvivl om noget eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Mandag – torsdag klokken 8.00 – 15.00 Fredag klokken 8.30 – 14.30 Telefon: 38 68 91 94 Ved akut sygdom uden for ovenstående tidsrum kan du ringe til onkologisk forvagt (vagthavende læge) på telefon 38 68 38 68. Venlig hilsen Personalet fra Team GI Onkologisk Ambulatorium Hjemmeside www.herlevhospital.dk/onkologisk 3