BIOS kritikere får økonomisk støtte af Falck

Transcription

Nr. 29 – 20. september 2015. 21. årgang
Falck har gennem årerne anvendt mange kræfter på, at
ambulanceselskabet kunne beholde sin dominerende
stilling på det danske marked. Men metoderne synes
at være uortodokse: Blandt andet har en af de hårdeste
kritikere af konkurrenten BIOS, folketingsmedlem Karsten Hønge (SF), modtaget et større pengebeløb af en
klub for Falckreddere, som er delvist finansieret af Falck.
Ikke mindst i de seneste måneder har der været skudt
hårdt mod BIOS, som har skubbet Falck ud i Region Syd.
Angrebet mod BIOS er altså understøttet økonomisk
af Falck og faciliteret af reddere i Falck, der har benyttet
deres medlemskab på højeste niveau i brancheorganisationer til at kritisere den nye operatør offentligt. De
ser også ud til at have allieret sig med politikere, hvoraf
nogle altså har fået penge.
Hensigten med angrebene har angiveligt været at
udbrede budskabet om, at de nye konkurrenter til Falck,
senest BIOS, manglende faglig indsigt, og at beredskabet
var så ringe, at det kun var et spørgsmål om tid før kaos
indtraf. Senest har den mest ophidsede debat fundet sted
i Region Syddanmark, hvor ambulancekørsel og tænkte
scenarier om liv og død i månedsvis har været et ekstremt
følelsesladet emne blandt borgere og politikere.
Sagen er blevet heftigt debatteret på mange medieplatforme, herunder sociale medier. Også Falcks adm.
direktør Allan Søgaard Larsen har deltaget i balladen.
Han har kaldt prisen fra den hollandske virksomhed
BIOS, der har indgået kontrakt med regionen i 10 år,
for ”urealistisk” lav. BIOS kører årligt for cirka 60 mio. kr.
mindre end Falck i regionen.
Falcks modvilje til at overdrage opgaver
Problemet har været, at BIOS i opstartsfasen har haft
mere end almindelig svært ved at hyre primært tidligere reddere fra Falck til at køre sine ambulancer - og
dermed udfylde vagtplanerne og løse opgaven for regionen. Falcks angivelige modvilje til at hjælpe BIOS i
gang har ført til, at Falck blev indkaldt til en kammeratlig
samtale med regionen d. 6. maj, hvor det overfor Falck
blev ”slået fast”, at Falck er ”forpligtiget loyalt at medvirke til en smidig overdragelse af opgaverne til en ny
leverandør” – altså BIOS.
Men Falck har efter det oplyste været kreativ med at
få reddere væk fra Region Syd. I en intern Falck-mail fra
31. august om et ”Ekstraordinært møde” i Falcks lokaler i
Skejby, hvor regionsdirektør Gunnar Thykjær var ordstyrer, står, at reddere fra Region Syd ville blive i Falck, og at
det var løst ved at overflytte dem til Region Midtjylland,
men: ”De reddere, som har fået ansættelse i Region Midt
refererer fagligt ind til ledelsen i Region Midt, men administreres (styres) fortsat af Region Syd.” Redderne kom til
stationer i Tarm, Brande og Horsens, og blev indkvarteret
Fortsættes næste side...
LÆS I ØKONOMISK UGEBREV NR. 29/2015
NYHEDSANALYSER
Side3Det sagde Finanstilsynets nye direktør om banker
Side4Realkredit ser kun svag øgning i pantsikkerheder
Side6Bosse viser vej for banker uden klar strategi
Side7Private velhavere investerer nu i kapitalfonde
Side8Nationalbankens stresstest allerede skudt ned
Side9Nationalbanken om bank stresstesten
Side10 Carlsberg hårdt presset efter CFO-exit og fusion
TEMA: TOP 25 LEASING & FACTORING
Side11 Leasing overtager bankernes finansieringsrolle
Side12 Boom i leasing til landbrug med til at sikre vækst
Side14 Øgede kredittider med til at trække factoring frem
OVERBLIK & KONJUNKTUR
Side15 Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækning
Side16 Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter
Side17 Aktuelle faglige nyhedsbreve og rapporter
Side18 Valgkamp i USA får konsekvenser fra nu af
Side19 Advarselssignaler hober sig op for dansk økonomi
MARKEDSOVERVÅGNING
Side20 Langsommere amerikanske rentestigninger
Side21 Pres på lange renter den kommende tid
Side22 Norske kroner kan blive ramt af rentenedsættelse
Side23 Finanskalender & Boligrenter
NYHEDSANALYSE
Side 2
...fortsat fra forsiden
i beboelsesvogne, Falck havde lejet. Spørgsmålet er, om
der har været et reelt behov for de nyoprettede stillinger
eller om der var et element af obstruktion.
Det har altså været et højspændt politisk drama, hvor
mange forudsagde, at med en udenlandsk operatør,
ville det hele falde på gulvet. I det, som kunne ligne det
afgørende øjeblik for BIOS’ aftale med regionen, tilbød
Allan Søgaard Larsen, at Falck ville redde situationen
ved at forsætte med sin kørsel til en pris, der matchede
BIOS plus et opstartsgebyr. Politisk blev det besluttet,
at BIOS beholder sin kontrakt. Men var der blevet taget
imod Falcks tilbud, hvilket antageligt var tæt på, ville
konkurrencesituationen for alvor være præget af den
monopollignende tilstand, som Rigsrevisionen beskriver
den. Tilbage af private firmaer på området ville kun være
Responce, som også skal køre for Region Syd. Virksomheden har ikke haft svært ved at hyre reddere til den nye
opgave. Måske fordi Falck købte Responce i august.
Ukritisk pressedækning
Meget tyder altså på, at Falckreddere har arbejdet for, at
BIOS skulle knække nakken, og den nationale og lokale
presse har i vid udstrækning ukritisk videreformidlet
skarp kritik af BIOS fra især regionens to SF-politikere.
De mente først at vide, at BIOS-ambulancerne slet ikke
kom til at køre. Seneste kritik fra Ida Damborg kom fredag, hvor hun kaldte BIOS´ ageren for uholdbar, uprofessionel og chokerende. For få uger siden ville Karsten
Hønge kalde sundhedsminister Sophie Løhde (V) i et
samråd om BIOS.
I slutningen af august blev det afdækket af den lokale presse, at Karsten Hønge havde fået 10.000 kr. til
sin valgkamp af Reddernes Landsklub, der selv skriver,
at de i 40 år har: ”været det samlende forum for Falckredderne i provinsen.” Bestyrelsesformand for Falckredderne, Vagn Flink, sagde i den forbindelse, at: ”Karsten
Hønge har bekræftet, at vi bare kan kontakte ham på
Christiansborg, så vil han tage de drøftelser med os, og
gøre hvad han kan for redderne.”
Karsten Hønge skrev i en mail som TV2 Syd fremlagde
som dokumentation, at var pengene kommet direkte fra
Falck: ”ville han have afvist det”. Landsklubbens økonomi
er i høj grad baseret på direkte og indirekte økonomisk
støtte fra Falck. De nu 4.000 medlemmer betaler et kontingent på 28 kr. om måneden – samlet 1,34 mio. kr. De 11
medlemmer af Reddernes Landsklubs bestyrelse er fuldtidsansatte i Falck. De går til bestyrelsesmøder i klubben,
hvor kun Falck reddere kan optages som medlemmer,
uden at blive trukket i løn fra Falck. I overenskomsten
står direkte, at ”bestyrelsesmedlemmerne i Reddernes
Landsklub samt bestyrelsesmedlemmerne i fællesklubben har tjenestefrihed og sædvanlig løn ved deltagelse
i bestyrelsesmøder.” Videre oplyses, at formanden får
stillet en sekretær til rådighed betalt af Falck: ”Stk. 2. Der
ansættes en sekretær i Reddernes Landsklub med reference til Landsklubformanden. Løn følger niveauet for
en fællestillidsrepræsentant, jf. § 10, stk. 2.”
Falck oplyser, at det har overenskomst med 3F ikke
med Reddernes Landsklub, og det er op til 3F, hvad de
vil bruge deres penge til. Endvidere finder Falck, at det
er helt normalt at give tjenestefrihed til faglige repræsentanter, der deltager i et bestyrelsesmøde som i den
private Reddernes Landsklub.
I et nyhedsbrev fra september 2014 skrev Vagn Flink, at
Responce var i gang med at hyre tyske reddere. Det fik adm.
direktør i Responce, Michael Sørensen, op af stolen: ”Det
er utroligt, at Vagn Flink, som også er bestyrelsesmedlem i
Falck, sender sådanne løgnehistorier ud. Hans nyhedsbreve
er faktuelt forkerte og kun skrevet for at sprede frygt hos
redderne. Indholdet er fordrejet og slet ikke sagligt.” Vagn
Flink er tillige medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen i
Lundbeck Fonden, storaktionær i Falck.
Responcedirektøren kaldte klubben: ”en intern propagandakanal i bedste DDR-stil”. Falck oplyser, at Falck
ingen mening har om Vagn Flinks indlæg, da Falcks
medarbejderne er: ”...velkomne til at benytte sig af deres ytringsfrihed.” På de sociale medier og på mediernes debatsider har BIOS også været i den sorte gryde.
Som på Facebook gruppen med 4.300 likes: ”NEJ TAK
TIL BIOS AMBULANCE !” Gruppen vil have ”anerkendte”
Falck tilbage. Med BIOS risikerer det at: ”koste menneskeliv på baggrund af regionens budgetbesparelser.”
Region Syds politikere er meget opmærksomme
på, om BIOS overholder de såkaldte responstider. Den
6. september i år meldte regionen ud, at: ”De to sundhedsdirektører understregede, at responstiderne for
de første fem dages kørsel ligger fornuftigt og inden
for den margin, som Falck præsterede i de sidste tre
måneder før BIOS og Responce overtog opgaven med
ambulancekørslen.”
Det betyder ikke, at alt er fryd og gammen. BIOS
fik atter en opsang af regionsrådsformand Stephanie
Lose (V): ”det er et alvorligt problem, at BIOS ikke har
fuldt overblik over deres vagtplaner”. Det skal hurtigst
muligt blive langt bedre.” I dag er Falcks eneste private
konkurrent i Danmark
Lars Abild
NYHEDSANALYSE:FALCKPENGE TIL POLITIKER, DER KRITISERER BIOS - side 2
NYHEDSANALYSE
Side 3
Det sagde Finanstilsynets nye direktør om banker
Om godt en uge tiltræder Finanstilsynets nye direktør
Jesper Berg stillingen som daglig leder af tilsynet med
den danske finanssektor. Ikke mindst i den finansielle
sektor vil der fra første færd være ekstremt stor interesse for at afkode hans meldinger om den fremtidige
myndighedsregulering. Af gode grunde ønsker Jesper
Berg, som kommer fra Nykredit, endnu ikke at åbne for
posen. Og han har også en bestyrelse at referere til, så
han bestemmer ikke det hele selv.
Men for at give en forsmag, på Jesper Bergs tidligere
meldinger, gennemgår vi her udvalgte synspunkter fra
hans kommentarer og præsentationer de seneste år. Ikke
dermed sagt, at de afspejler hans fremtidige synspunkter.
Blandt andet har vi jo set en tidligere direktør for Finanstilsynet, som nu er direktør i bankernes brancheforening,
pludselig skifte holdning om offentliggørelse af tilsynsredegørelser, som ellers giver nogle af de vigtigste offentlige informationer om sundhedstilstanden i bankerne.
Jesper Bergs synspunkter har gennem årene ikke
mindst kredset om den vigtige balance mellem (stram)
regulering og sikring af frie markedskræfter for udlånsvirksomhed. Med ord som ”regulerings tsunami” kunne
der ligge en antydning af, at bankerne måske kan se
frem til enklere regulering. På den anden side lægger
Berg også vægt på tillid til bankerne.
I en kronik skriver han: ”Finanskrisen har givet anledning til en tsunami af forslag om, hvordan vi undgår
fremtidige kriser. I EU har man vedtaget det formentlig største lovkompleks nogensinde med henblik på at
stramme reguleringen af banker(…). Der er ikke tvivl
om, at kapital- og likviditetskravene var for lempelige
før finanskrisen. Spørgsmålet er, hvor højt de skal op,
og om der er behov for andre tiltag.”
Omkring tilliden til bankerne skriver han: ”Det er nødvendigt for finanssektoren at genetablere tilliden fra manden og kvinden på gaden. Det kommer desværre til at
tage tid. Det er ikke alene et problem for finanssektoren,
men også for Danmark og den vestlige verden generelt.
Det er et problem for andre end finanssektoren, fordi en
forudsætning for bedring i økonomien er, at der er tilstrækkelig finansiering. Det forudsætter en finanssektor,
der fungerer, og det sker kun, hvis der er tillid til den.”
Økonomisk Ugebrev har tidligere påvist, at brede
dele af underskoven i dansk erhvervsliv fortsat undgår
at låne penge i banken, fordi de kan huske, hvordan
de blev behandlet under finanskrisen. For dem, der vil
låne i bankerne, lægger skærpede kapitalkrav også en
dæmper på tingene. Som det fremgår af temaartikel i
denne udgave om erhvervsleasing sker der for tiden et
skift fra bankbelåning til leasing, fordi det bedre kan
betales sig i forhold til kapitalkravene.
Jesper Berg skriver også, at ”det er svært at regulere
optimalt, men det er nemt at skrue op for reguleringen
af banker og realkreditinstitutter. De er veldefinerede
juridiske enheder. Opgaven bliver straks sværere, når det
drejer sig om skyggebankssystemet (…). Vi skal passe
på, at vi ikke bygger en finansiel Maginot-linje, som
det finansielle system kører udenom, ligesom Tyskland
kørte uden om den franske forsvarslinje i begyndelsen
af Anden Verdenskrig. Der skal findes en fornuftig balance mellem at sikre det finansielle system og pålægge
det så mange omkostninger, at man bremser opsvinget
eller promoverer alternativer, der er mindre stabile og
mere uigennemskuelige.”
Jesper Berg påpeger, at det gik ekstra galt for den
daske banksektor, fordi der blev slækket for meget på
kapitalkravene: ”Derfor har vi denne gang set en regelbaseret tilgang både før og efter krisen. Lempelser i
både internationale kapitalkrav og regnskabsregler før
krisen indebar, at danske pengeinstitutter denne gang
var meget dårligt polstrede. Den hårde opstramning
af både kapitalkrav og regnskabsregler i krisens første
år har i et finansielt stabilitets perspektiv været ligeså
uhensigtsmæssig. Den danske læringsproces har denne
gang - indtil videre - mest markeret sig med sit fravær.
Vi har behov for en proces, der fokuserer på læring. Der
er en række konklusioner, som det er nemt – for nemt
- at drage, også politisk.”
I forlængelse af sin bog ”Finansernes Fald” fra 2009 –
med tilføjelsen ”den perfekte storm og den genfødte tro
på reguleringens velsignelser”, opstillede Jesper Berg ti
bud for at skabe sunde banker: Blandt andet om ”øget
investor og forbrugerbeskyttelse,” hvad der ikke trækker
mod hemmelige tilsynsredegørelser. Et bud lyder også, at
der bør samordnes med et ”integreret makro- og mikrotilsyn,” hvor opgaverne i dag er fordelt mellem Nationalbanken og Finanstilsynet. Om det Systemiske Risikoråd skriver
han, at ”en af de største farer ved den nylige etablering af
Det Systemiske Risikoråd, der med Nationalbanken i førersædet skal overvåge den finansielle stabilitet, vil være
at tro, at vi dermed har sikret os mod fremtidige kriser.”
Endelig påpeges, at ”daglige ledelser og bestyrelser skal gøres mere ansvarlige.” Netop (tidligere manglende) ansvarlighed i bankledelserne må ses som en af
de største udfordringer i dag, da ledelseskulturen ikke
er ændret meget, men fortsat beskyttet af stemme- og
ejerrets begrænsninger, og indirekte valg gennem repræsentantskaber. MWL
NYHEDSANALYSE: DET SAGDE FINANSTILSYNETS NYE DIREKTØR OM BANKER - side 3
NYHEDSANALYSE
Side 4
Realkredit ser kun svag øgning i pantsikkerheder
Billedet af et opsving i priserne på det danske boligmarked bliver godt og grundigt skudt ned af realkreditinstitutterne, der over de seneste år kun har set en
ganske svag forbedring i forhold til de underliggende
pantsikkerheder. Realkreditsektoren skal løbende opgøre de såkaldte Loan-To-Value (LTV) værdier, der afspejler, hvor store de underliggende pantsikkerheder
er på institutternes udlån.
Økonomisk Ugebrev har gennemgået udviklingen
i de gennemsnitlige LTV værdier for Nykredit og Realkredit Danmark, som de fremgår af årsregnskaber og
risikorapporter. Og de tal afspejler slet ikke, at boligpriserne siden starten af 2012 skulle været steget knap
tyve procent, som Danmarks Statistiks tal viser.
Den svage udvikling i LTV værdierne afspejler fortsat
svaghed i ejendomspriserne i de fleste steder uden for
hovedstadsområdet. RD har siden 2012 haft stort set uændrede LTV værdier i alle landets regioner, undtagen Hovedstaden, hvor friværdierne på boligejendomme (altså
pantsikkerhederne) er øget fra 27 procent til 35 procent
af markedsværdierne. De samlede LTV værdier er de seneste år også negativt påvirket af prisfald på landbrugsejendomme og erhvervsejendomme i yderområder.
Realkreditten har udlånt 276 mia. kr. alene til landbruget.
Ifølge institutternes egen opgørelse af gennemsnitlige LTV værdier er de underliggende pantsikkerheder
kun øget nogle få procentpoint. Eksempelvis var Nykredits LTV værdi 68 procent i 2012 (hvilket betyder, at 68
procent af pantet var belånt), og LTV værdien var ved
halvåret 2015 kun faldet til 67 procent. Hvis ejendomsværdierne i gennemsnit var steget eksempelvis ti procent, skulle LTV værdien alt andet lige være faldet til 61
procent. Lektor i boligøkonomi, Jens Lunde fra Institut
for Finansiering ved CBS, vurderer overfor Økonomisk
Ugebrev, at boligpriserne er steget, men ikke helt så
bredt og stærkt, som politikere, långivere og ejendomsmæglere har givet udtryk for:
”Jeg vil stille et stort spørgsmål ved, om det uden for
hovedstadsområdet i virkeligheden går helt så godt på boligmarkedet, som vi kan læse i avisen. Antallet af handlede
boliger ligger endnu et godt stykke under det normale
niveau, før sammenbruddet på boligmarkedet i 2006-07.
Det private byggeri af huse er også faldet drastisk. Samtidig skal man huske på, at ejerlejlighedsmarkedet udgør
under ti procent af det samlede boligmarked, og prisstatistikkerne er baseret på et relativt lavt antal handler.”
Økonomisk Ugebrev har forsøgt at udrede, om realkreditinstitutterne har en selvstændig interesse i at
”sminke” opgørelsen af deres LTV sikkerheder. Ved lavere
pantsikkerheder har institutterne nemlig skulle skaffe
ekstra sikkerheder, enten i form af garantier (som RD har
hentet i Danske Bank) eller i form at udstedte såkaldte
junior covered bonds, som koster renteudgifter (som
Nykredit har gjort). Kravet til de ekstra sikkerheder har
været oppe på 100 mia. kr., hvilket har kostet realkreditten milliardbeløb i ekstraregninger.
Institutterne har faktisk en teoretisk mulighed for at
udjævne et eventuelt prisfald i pantsikkerhederne, fordi
Finanstilsynet blot stiller krav om fysisk at vurdere og
indberettede faktiske LTV værdier hvert tredje år. ”Umiddelbart har realkreditinstitutterne ikke nogen interesse
i at indregne større værditab på grund af faldende ejendomspriser end strengt nødvendigt. Ved at trække den
lidt ud, har de måske kunnet undgå øgede krav om ekstra sikkerheder. Det kan have bidraget til, at de opgjorte
LTV værdier ikke har ændret sig så meget de seneste år,”
siger Jens Lunde, der dog ikke tror, at institutterne har
brudt Finanstilsynets regler. Han peger også på, at de
bestemt ikke ønsker at udfordre investorernes tillid til
realkreditobligationerne for at sikre dansk realkredits
gode omdømme i udlandet.
Økonomisk Ugebrev erfarer ligeledes, at de fleste institutter i dag har matematiske modeller til at beregne
deres LTV værdier i de mellemliggende perioder, og
disse modeller kan naturligvis baseres på forskellige
forudsætninger om, hvordan den underliggende prisudvikling er. Økonomisk Ugebrev har tidligere påvist, at
der er store forskelle i de opgørelser for prisudviklingen,
som henholdsvis Danmarks Statistik, Realkreditrådet og
Home Huspris indeks kommer frem til.
Den næsten flade udvikling i de gennemsnitlige LTV
værdier afspejles blandt andet af tallene fra Nykredit.
LTV værdien for Nykredit Realkredit var 66 procent i
2011, stigende til 68 i 2012 og 2013. Ved udgangen af
2014 steg værdien yderligere til 69, men LTV ved halvåret
igen dykkede til 67, fremgår det af årsrapporterne. Med
andre ord har den gennemsnitlige LTV værdi i Nykredit
stort set været uændret de seneste knap fem år, på trods
af store prisbevægelser. I Realkredit Danmark er billedet
lidt anderledes, idet den samlede LTV for boligudlån har
været stort set uændret fra 2012 til udgangen af 2014
på 72,5 til 71. I halvåret er det store positive ryk komme
med et spring til 68.
Økonomisk Ugebrev har stillet spørgsmål til koncerndirektør Søren Holm, og vi har modtaget følgende svar
fra Nykredit.
NYHEDSANALYSE: REALKREDIT SER KUN SVAG ØGNING I PANTSIKKERHEDER - side 4
NYHEDSANALYSE
Side 5
Realkredit ser kun svag øgning i pantsikkerheder
...fortsat fra forrige side
ØU: Hvad er forklaringen på den flade udvikling i LTV
værdier?
NYK: ”Fra 1. kvartal 2011 til 1. kvartal 2013 steg Nykreditkoncernens LTV på ejerboliger fra 65% til 77,3%. Siden
er LTV faldet til 72%. Der har med andre ord været signifikante udsving i perioden. LTV er følsom overfor både
ændringer i boligpriserne og udviklingen i renten, der
påvirker kursværdierne af lånene. I en del af perioden
faldt renten ganske meget, og så kan faldet i LTV være
mindre, end man ville forvente, såfremt man udelukkende kiggede på boligprisudviklingen.”
ØU: Nykredits LTV synes ikke at være påvirket af de markante prisstigninger i Hovedstaden - er det fordi I er mindre
eksponeret her end fx. RD?
NYK: ”Vi har mindre andel af realkreditudlånet i hovedstaden og på Sjælland end i den øvrige del af landet.
Det er rigtigt, at LTV-værdierne er faldet i hovedstaden
i perioden.”
ØU: Er de vigende ejendomsværdier på landbrug fuldt
ud slået igennem i LTV-opgørelsen for landbrugsudlån?
NYK: ”Beregning af LTV på landbrug er baseret på Danmarks Statistiks opgørelse af priser på handlede landbrugsejendomme. Statistikken dækker pt. til og med 1.
kvartal 2015 – og vores opgørelse af LTV på landbrugsejendomme indeholder dermed prisudviklingen til og
med 1. kvartal i år.”
ØU: Hvad er jeres praksis omkring at udnytte, at opgjorte
og indberettede LTV værdier må være op til tre år gamleanvendes det til en slags udjævning?
NYK: ”Nej. Vi skal vurdere ejendommens værdi minimum
hvert 3. år. Men da værdien af den enkelte ejendom
fremskrives kvartalsvist i forhold til seneste vurdering,
opgøres LTV-niveauet altid til dagsværdi.
MWL
TILFREDS MED DIN BANKS
INVESTERINGSRÅDGIVNING?
Hvis ikke – bør du teste Aktieugebrevet.
Tilmeld her og modtag 3 ugers gratis og uforpligtende.
Nyhedsbrevet udkommer 44 gange årligt. Du modtager det hver lørdag kl. 12 i din mailboks.
Vi er uafhængige af banker. Vi har ingen egeninteresse i at skabe ekstra omsætning. Vi bringer aktuelle
analyse af danske aktier. Vi har to modelporteføljer, hvor der udsendes mail ved køb og salg
T IL M E L D H E R
Læs mere og bestil på:
ww w.aktieugebrevet.d
k
NYHEDSANALYSE: REALKREDIT SER KUN SVAG ØGNING I PANTSIKKERHEDER - side 5
NYHEDSANALYSE
Side 6
Analyse
Bosse viser vej for banker uden klar strategi
BankNordik går med onsdagens meddelelse om, at ”bestyrelsen ønsker at refokusere banken” foran de fleste
andre af de mindre danske banker i arbejdet med at formulere og kommunikere en slags strategisk vision. Som
Økonomisk Ugebrev tidligere har påvist synes målrettede strategiplaner at have været en mangelvare i de
fleste mindre og mellemstore banker, selvom behovet
for det er større end nogensinde.
Stine Bosse, bestyrelsesformand for BankNordik siden
marts, ser således ud til at give banken en overordnet
konkurrencefordel gennem en mere præcis og bedre
kommunikeret strategi end mange andre mindre lokalbanker. De tøver typisk stadig med at tale om fokusering
- ud over den geografiske - for ikke at tale om strategi.
Selv om nogle få af Danmarks mindre banker her i
efteråret er begyndt at præcisere deres strategier lidt
mere tydeligt, så fremstår justeringerne af strategien
ofte mere som nødtvungne end som pro-aktive initiativer. De seneste uger har leveret en række eksempler på
mindre banker, der justerer deres forretninger og i en vis
forstand deres strategi. Redskaberne er typisk følgende:
Slankning seks år efter finanskrisen er en række danske banker stadig i gang med at slanke deres balance og
organisationer. Nogle vil skære i personale og filialer og
sælge aktiver, ofte fordi de er tvunget til det af udviklingen i deres forretning. Det gælder Vestjysk Bank, der
netop har varslet at der skal spares 25 mio. kr. årligt ved
at reducere staben med cirka 50, og en række funktioner
samles i centrale enheder. Ændringen får en slags strategisk begrundelse: Den skal bidrage til ”i sidste ende
at sikre Vestjysk Bank som en stærk regionalbank i det
midt- og vestjyske.” Østjydsk Bank har også slanket i år
ved at sælge afdelinger til Jutlander Bank.
For BankNordik kommer den strategiske slankning
lidt mindre som en økonomisk nødvendighed. Banken
leverer rimelige resultater, men ”på erhvervsområdet
har en bank som BankNordik brug for at lette sin eksponering som følge af de nye tilsynsregler, der er på
vej”, skriver bestyrelsesformand Stine Bosse, der fra sin
brede kontakt til virksomheder uden for bankverdenen
har erfaring med strategiarbejde. BankNordik skal derfor
afhænde sin danske erhvervsforretning men beholde
erhvervsforretningerne i Grønland og på Færøerne. Her
findes ”synergierne på specialviden om virksomhedstyper og samfundsforhold, med effekt for bankens kreditpolitik,” oplyses det.
Bedre tilgængelighed er for en række lokale pengeinstitutter et kodeord for ekspansion og åbningen af
nye filialer. De kan komme til at fremstå som et alterna-
tiv til de bankkunder, der rammes af storbankernes filiallukninger, og som stadig foretrækker personlig frem
for digital kontakt. Sparekassen Sjælland, der sigter
mod børsnotering i oktober, har behov for at levere en
slags equity story til investorerne. Banken understreger
foreløbig i sine meddelelser, at den vil være et alternativ til de store banker og, at det ”ikke først og fremmest
handler om at sikre aktionærerne” et bestemt afkast.
Sparekassen vil ”slå sig op på nærhed” og overvejer at
etablere et filialnet i Københavns forstæder.
Møns Banks strategi er for eksempel at være repræsenteret fysisk på Møn og i Præstø, hvor storbankerne
har lukket ned, og i Næstved hvor banken har åbnet en
ny filial med nu 10-11 medarbejdere, der blandt andet
kan udnytte, at lokalbankerne Max Bank og Diba nu er
forsvundet. Det strategiske valg for de mindre banker
står faktisk i det store hele mellem ”slankning” og ”bedre
tilgængelighed,” hvis man skal tro signalerne fra institutterne. Og de strategiske målsætninger er pæne og
generelle. Uden at nogen specielt skal hænges ud, må
man sige, at Salling Banks målsætning er ret typisk:
”Bankens klare mål er at fastholde de værdier som
karakteriserer lokalbanken Salling Bank: Nærværende,
handlekraftig og værdiskabende.” Banken leverer ikke
dokumentation i halvårsmeddelelsen for, om virksomheden er kommet tættere på at leve op til sin målsætning, sådan som mange ikke-finansielle virksomheder
efterhånden gør. En egentlig strategi-udvikling, der
indebærer at de mindre banker identificerer hvilke kernekompetencer og hvilken identitet, de har i forhold
til konkurrenterne ses meget sjældent. Måske arbejder
bankerne internt med disse ting, men det fremgår sjældent af de signaler, der kommer fra institutterne.
Der er mange strategiske spørgsmål, der kunne stilles til de mange banker, der netop har udsendt deres
halvårsregnskaber. Hvordan vil bankerne for eksempel i
fremtiden prioritere forskellige kundegrupper, herunder
landbruget? Hvordan vil de mindre banker markere et
særpræg i den kamp om kunderne, der sker i de stadig
flere områder, hvor flere mindre banker ekspanderer med
nye filialer? Hvordan vil man understrege et særpræg i
forhold til konkurrenterne i den digitale forretning?
Foreløbigt ser det ud til, at mange mindre banker
direkte undgår at tage stilling til spørgsmålene om strategi og den fremtidige positionering i markedet. Det er
måske en uretfærdig betragtning, men som udenforstående må man tage udgangspunkt i de signaler, der
kommer fra institutterne.
Morten A. Sørensen
NYHEDSANALYSE: BOSSE VISER VEJ FOR BANKER UDEN KLAR STRATEGI - side 6
NYHEDSANALYSE
Side 7
Private velhavere investerer nu i kapitalfonde
Det usikre aktiemarked og dårlige afkast i traditionelle
investeringsaktiver får nu private velhavere til at investere direkte i kapitalfonde, som skyder penge i danske
SMV-virksomheder. Lars Blavnsfeldt, adm. direktør i den
succesfulde kapitalfond IndustriUdvikling A/S oplever
stigende interesse fra danske velhavere. Han forventer
fremover i højere grad at basere nye fonde på indskud
fra private. Også i bankerne mærker man øget interesse
fra private for at investere i kapitalfonde.
Lars Blavnsfeldt oplyser til Økonomisk Ugebrev, at
IndustriUdvikling i år på seks uger rejste 150 mio. kr. fra
danske velhavere til en ny fjerde fond på i alt en halv
milliard kroner. Kapitalfonden investerer i mindre og
mellemstore virksomheder som minoritetsaktionær.
Pengene kommer blandt andet fra forhenværende ejerledere, som fonden har været med til at gøre rige i kraft
af tidligere exits af deres virksomheder.
Baggrunden for den nye tendens er dels, at traditionelle investeringer i aktier, obligationer og erhvervsobligationer i dag ses som mindre attraktive. Men også, at
en del velhavere tidligere har brændt fingene på selv at
investere i unoterede aktier. De vil derfor hellere investere sammen med en kapitalfond, der har vist, at den
kan præstere gode afkast.
Varig kilde til kapital
Og her ses IndustriUdvikling som et oplagt alternativ. Industri udvikling har i sine tre første fonde præsteret et årligt
afkast mellem 11 og 15 pct. af den investerede kapital. Som
Økonomisk Ugebrevs temaanalyse af kapitalfondene viste
i ØU nr. 24/2015 ligger IndustriUdvikling blandt de bedste
danske fonde, på trods af et vanskeligt investeringsunivers.
Samtidig ser Lars Blavnsfeldt private formuende danskere som en varig kilde til at skaffe mere risikovillig kapital. ”Når vi skal rejse en femte fond, tror jeg, at mindst
halvdelen af midlerne vil komme fra private danske velhavere, som vi har kontakt med”, siger Lars Blavnsfeldt.
Til sin seneste fond har IndustriUdvikling desuden
hentet penge fra Dansk Vækstkapital og en mindre
pensionskasse, som ikke er med i Dansk Vækstkapital.
Pensionskasserne henviser nu mindre danske kapitalfonde til gå via det pensionskasse-finansierede Dansk
Vækstkapital., hvis de ønsker kapital.
”Beslutningsprocessen omkring kapitaltilførsel er til
en vis grad blevet centraliseret i kraft af Dansk Vækstkapital. Når vi skal have supplerende investeringer, må vi
derfor fremover i højere grad basere os på det private
marked, men det er også muligt”, siger Lars Blavnsfeldt.
De private investorer behandles informationsmæssigt
på samme vis som institutionelle investorer. De briefes
kvartalsvis om udviklingen i fondene og i de porteføljeselskaber, der investeres i.
Den stigende interesse for kapitalfonde mærkes også
i Danske Bank Private Banking afdeling. Her er fokus
dog ikke på investeringer i SMV-virksomheder. Danske
Bank samarbejder kun med større kapitalfonde, der har
en lang track-rekord med gode afkast. Det er f. eks. engelske CVC, skandinaviske EQT og engelske APAX. De
private kunder, der ønsker at investere i kapitalfonde
må ikke have behov for likviditeten over investeringshorisonten, der kan være op til 12 år. Kun en mindre del
af privatformuen bør investeres, efter Danske Banks
mening. Minimumsstørrelsen for at investere i kapitalfonde ligger hos Danske Bank over to mio. kr. – i nogle
sammenhænge højere, oplyser investeringsdirektør, Erik
Carstensen. ”Samtidig er det vanskeligt at værdisætte
en direkte investering i en kapitalfond før kapitalfonden
realiserer sin investering”, tilføjer han.
Årsag til interesse
Velhaveres interesse for at investere i kapitalfonde er
øget af flere årsager:
– Turbulensen på aktiemarkederne skaber stor usikkerhed om de fremtidige afkast, og aktiekurserne kan
blive påvirket af finansiel og makroøkonomisk usikkerhed, som ikke nødvendigvis rammer den enkelte virksomhed så hårdt.
– Obligationer giver næsten ingen rente og er kursmæssigt meget følsomme over for rentestigninger.
– Stadig flere kender til kapitalfonde og har konstateret, at nogle af dem giver et ganske flot afkast over tid.
– Velhavere, der selv har forsøgt at investere i unoterede aktier, har flere gange brændt fingrene og vil
derfor hellere investere sammen med en kapitalfond,
der har en god track-rekord.
– Udbuddet af investeringsmuligheder i nye børsnoterede SMV-selskaber er herhjemme ikke-eksisterende
på grund af manglende rådgiverinteresse.
– Indskud af opsparede midler med større beløb på
bankbog eller aftaleindskud giver ingen eller negative
renter.
Private danskere kan dermed blive en ny kilde til
risikovillig kapital til underskoven af dansk erhvervsliv,
hvilket kan være med til at styrke det aktuelle meget
lave investeringsomfang i erhvervslivet. Generelt har
SMV-virksomheder under finanskrisen haft vanskeligt
ved at skaffe risikovillig kapital på grund af en mindre
risikovillighed i bankerne. Carsten Steno
NYHEDSANALYSE: PRIVATE VELHAVERE INVESTERER NU I KAPITALFONDE - side 7
NYHEDSANALYSE
Side 8
Analyse
Nationalbankens stresstest allerede skudt ned
Meget tyder på, at Nationalbankens stresstest for 16
store og mellemstore banker igen er ved at undervurdere en negativ økonomisk udvikling i forhold til de
opstillede forudsætninger. I den seneste rapport om
Finansiel Stabilitet (side 40 og frem) fra Nationalbanken
opstilles tre scenarier for den økonomiske udvikling de
næste tre år. Virkeligheden har nu - allerede tre måneder efter udgivelsen - overhalet forudsætningerne i det
allerværste økonomisk scenarie, nemlig det der kaldes
”hård recession,” som kulminerer i 2016.
For 2015 peger fakta i retning af, at virkeligheden bliver værre end de opstillede forudsætninger for i år, og
hvor opbremsningen i Kinas og USA’s økonomi meget vel
kan udløse en global recession i 2016. Den amerikanske
centralbank FED har netop udskudt en renteforhøjelse
af frygt for en negativ økonomisk afsmitning fra Kina.
Samtidig har Det Systemiske Risikoråd, efter de seneste
møder, igen påpeget risikoen for overdreven risikotagning på grund af lave renter og stigende boligpriser.
”Forudsætningerne for hurtig opbygning af systemiske
risici er fortsat til stede med de meget lave renter. Rådets
observationer om lave renter og opbygning af systemiske risici er stadig aktuelle,” skriver Risikorådet.
Realiseres scenariet for den ”hårde recession” kommer storbankerne til at mangle i alt én milliard kroner
i egenkapital, fordi flere af dem ikke længere lever op
til kapitalkravene, vurderer Nationalbanken. I gruppen
af elve mellemstore banker ser det mindre godt ud, og
Nationalbanken vurderer, at det samlede kapitalbehov
i disse banker løber op i otte mia. kr.
Op til finanskrisen i efteråret 2008 kom Nationalbanken også med en stresstest for den danske banksektor.
Få måneder efter viste det sig at være et urealistisk skønmaleri af, hvad der kunne ske i den virkelige verden og
de alvorlige konsekvenser for bankerne. Eksperter sår nu
tvivl om, hvorvidt Nationalbankens worst case forudsætninger i stresstesten er tilstrækkeligt hårdhændede: Fra
CBS siger professor Finn Østrup, at han ikke rigtig tror på
Nationalbankens arbejde med at forudse finansiel ustabilitet ved hjælp af stresstest. ”Nationalbankens arbejde
på dette område var en stor fiasko i 2008, hvor Nationalbanken lige indtil finanskrisen blev ved med at erklære,
at den danske finansielle sektor var fin og solid.”Videre
siger han: ”Men det er klart, at jo længere lavkonjunkturen
varer i Danmark, jo mere vil det lægge pres på den danske
finansielle sektor. Nationalbanken burde koncentrere sig
om at udarbejde analyser, der grundigt viste indvirkningen af bestemte negative økonomiske hændelser, fx et
stort kursfald på aktiemarkedet, et stort kursfald på mar-
kedet for obligationer udstedt på emerging markets, en
rentestigning i USA samt - hvad der formentlig vil være
det værste - en finanskrise i Sverige og/eller i Norge.”
Nationalbanken nævner end ikke risikoen for en negativ afsmitning på dansk økonomi af den økonomiske
opbremsning i emerging markets, herunder i Kina. En
udvikling, der altså får den amerikanske centralbank til
at udskyde en renteforhøjelse. Nationalbanken vurderer dog heller ikke, at udfaldet svarende til det ”hårde
recessions” scenarie udgør en trussel.
Nationalbanken skriver, at eventuelle nye kapitalbehov kan håndteres: ”Institutterne har forskellige muligheder for at imødegå et eventuelt kapitalbehov. De kan
fx rejse kapital i markedet, mindske risici, nedbringe balancen eller forbedre omkostnings effektiviteten.” Som
det ser ud nu holder Nationalbankens forudsætninger
for 2015 i det værste scenarie slet ikke. Det bliver værre.
Eksempelvis forudsættes en dansk BNP vækst i år på 1,5
procent i det værste scenarie. Men det virker urealistisk
efter nulvækst i 2. kvartal, hvis der korrigeres for lageropbygning. Handelsbanken har i en opdateret prognose
nedjusteret forventningen til dansk BNP vækst i år til 1,2
procent, og regeringen siger 1,4 procent.
Vigtigste drivkraft i dansk økonomi er privatforbruget. Netop danskernes privatforbrug er også et af de
elementer, som Nationalbanken sandsynligvis kommer til at kikse på i den seneste stresstest af de største
banker. I det allerværste scenarie ser Nationalbanken et
privatforbrug i år på 1,8 procent, mens Handelsbanken
nu ser et privatforbrug på 1,6 procent i år og 1,0 procent
næste år med risiko nedad.
I Nationalbankens worst case-scenarie ses næste år
et privatforbrug på minus 1,9 procent. Handelsbanken
skriver, at der kan ligge makroøkonomiske ulykker forude: ”Vi vurderer endvidere, at det globale økonomiske opsving vil udvikle sig relativt svagt, hvor især de
såkaldte emerging markets for indeværende viser tegn
på en mere alvorlig økonomisk opbremsning.”
Nationalbanken ser i det værste scenarie endvidere
ledighedsprocenten stige fra 3,5 procent i år til 5,2 procent næste år. Med andre ord er der ikke langt til worst
case scenariet for ledigheden. Især ikke, hvis industriens omsætning fortsætter med at bremse så hårdt op,
som det ses i den seneste opgørelsen fra juli. I Men
indtil videre er det altså kun år 1 i Nationalbankens værste stress scenarie som ser ud til at blive opfyldt eller det,
der er værre. Hvordan den danske og globale økonomi
bevæger sig herfra er der for tiden stor usikkerhed om.
MWL
NYHEDSANALYSE: NATIONALBANKENS STRESSTEST ALLEREDE SKUDT NED - side 8
NYHEDSANALYSE
Side 9
Nationalbanken om bank stresstesten
Økonomisk Ugebrev har stillet følgende spørgsmål til Danmarks Nationalbank vedrørende den seneste stresstest for
de større danske banker:
Spørgsmål:
1) Flere af 2015 forudsætningerne i det ”hårde recessions” scenarie ser allerede ud til at blive udfordret og
være for optimistiske, blandt andet BNP-vækst (regeringen 1,4%, Handelsbanken 1,2%) og privatforbrug
(fladt 1H). Hvordan vurderer I selv realismen i disse forudsætninger?
2) Eksperter under sig over, at forudsætningerne ikke
indregner konsekvenser af eventuelle nære eksterne
chok, eksempelvis en markant renteforhøjelse i lange
renter eller en sprængning af en svensk boligboble.
Hvordan vurderer I dette?
3) Før finanskrisen kom Nationalbankens stresstest
med forudsætninger, som få måneder efter viste sig
ikke at holde, heller ikke det hårdeste scenarie. Har I
regnet på endnu hårdere chok end de angivne officielle
forudsætninger, og har I overvejet at fremlægge mere
ekstreme scenarier?
4) I den seneste prognose for dansk økonomi er I
fortsat ret optimistiske. Har I indarbejdet eventuelle
negative følgeeffekter af opbremsningen i Asien, herunder Kina, og at de amerikanske ledende indikatorer
nu også peger nedad (ISM, Conference Board, ECRI) og
eventuelle effekter på dansk økonomi /eksport?
Svar fra Nationalbanken:
Det ændrer ikke vores opfattelse af det hårde stressscenarie, hvis væksten i 2015 skulle blive lidt lavere end i
scenariet. I vores hårde stressscenarie indtræffer afvigelsen fra grundforløbet altovervejende i 2016. Det
er Nationalbankens opfattelse, at vores scenarier er
tilstrækkeligt hårde til at give en fornuftig vurdering
af sektorens robusthed i tilfælde af en meget negativ
økonomisk udvikling – uanset hvorfra stødet til økonomien måtte komme.
Prognosen for eksporten, og dansk økonomi i det
hele taget, bygger bl.a. på en generel vurdering af
udsigterne på eksportmarkederne, herunder Kina og
USA. Her er det lagt til grund, at væksten i Kina er aftagende. Aktiekursfaldet i Kina følger en periode med
kraftig stigning, så en nedadrettet korrektion var ikke
overraskende, og uroen antages at være midlertidig. En
kraftigere afdæmpning af væksten i Kina og afsmitning
på den globale økonomi er fremhævet som et risikoscenarie for prognosen.
Nationalbankens ”hårde recessions” scenarie
Følgende skriver Nationalbanken i rapporten ”Finansiel Stabilitet, 1. halvår 2015” om det ”hårde recessions”
scenarie: ”Hård recession scenariet indebærer et kraftigt globalt stød til virksomheds- og forbrugertilliden.
Eksportmarkedsvæksten reduceres i forhold til grundforløbet. Dansk økonomi rammes af vigende tillid hos
forbrugere og virksomheder, hvilket resulterer i negative
stød til det private forbrug, de private investeringer og
kontantprisen på boliger.”
Om de tre scenarier oplyses det, at ”stresstesten simulerer udviklingen i pengeinstitutternes kapitalforhold
i forskellige makroøkonomiske scenarier. Institutternes
resultatopgørelser og balancer fremskrives ved hjælp af
en række delmodeller. Modellerne består af relationer
mellem den makroøkonomiske udvikling på den ene
side og institutternes indtjening og nedskrivninger på
den anden side.”
Videre hedder det, at ”Institutternes kapitalforhold
fremskrives i tre scenarier. Grundforløbet er baseret på
Nationalbankens makroøkonomiske prognose, jf. Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2015 (…). De to øvrige scenarier
indebærer negative stød til den økonomiske udvikling og
er henholdsvis et lavvækstscenarie og et scenarie med
hård recession, jf. boks 3.1. De negative stød til økonomien indtræffer først mod slutningen af 2015.”
Forudsætninger i bank stresstest - hård recession scenariet
2015
2016
2017
BNP, pct. år-år
1,5
-4,4
-0,5
Privat forbrug, pct. år-år
1,8
-3,8
-1,0
Eksportmarkedsvækst, pct. år-år
3,0
-8,6
3,6
Ledighedsprocent
3,5
5,2
7,5
Huspriser, pct. år-år
2,4
-11,7
-5,3
Kilde: Nationalbank, Rapport af Finansiel Stabilitet, 1. halvår 2015
Kender du Økonomisk Ugebrev Flash News?
Tilmeld dig Økonomisk Ugebrev Flash NEWS! her
og få nyheder gratis – hver dag
Økonomisk Ugebrev Flash NEWS! er en anderledes
nyhedstjeneste. Vi dækker IKKE den almindelige konsensus nyhedsstrøm af fælles nyheder, som kommer på alle
de større erhvervsmedier. Men til gengæld er vi en nyhedstjenste med lidt mere analyse, dybde og holdning.
Vi henvender os til investorer, erhvervsfolk og ansatte
i den finansielle sektor, der har internationalt udsyn og
stiller krav til dybde og perspektiv.
NYHEDSANALYSE: NATIONALBANKEN OM BANK STRESSTESTEN - side 9
NYHEDSANALYSE
Side 10
Kommentar
Carlsberg hårdt presset efter CFO-exit og fusion
At Carlsbergs topchef Cees ’t Hart vil og må gå i dybden
med sin nye strategi for koncernen, står klart efter ugens
to nyheder - fra koncernen selv og fra dens to største
globale konkurrenter. Carlsbergs CFO siden 2000, Jørn P.
Jensen, går af, og det er nu sandsynligt, at verdens største bryggeriselskab AB Inbev overtager det næststørste
SAB Miller. En sådan fusion ændrer i sig selv Carlsbergs
relative position i den internationale ølbranche, og giver
både nye trusler og nye muligheder.
Med fusionen vil der opstå en gigant, som er langt
større end branchens globale nummer tre og fire, Heineken og Carlsberg. Også i det rent hypotetiske tilfælde,
hvor de to også vælger at slutte sig sammen. Carlsberg
kan ikke længere beskrives som én af fire store, globale
bryggerikoncerner, der omtrent på lige vilkår kan konkurrere om verdensmarkedet. Det er en forestilling, der
længe har været udfordret. Især AB Inbev og SAB Miller
har i de seneste år præsteret en vækst og en indtjeningsevne, der har sat dem i en klasse for sig.
Og hvis AB Inbev nu overtager SAB Miller vil det stå
helt klart, at der fremover kun er én koncern, som reelt
dækker næsten hele kloden, som har en førende stilling på de fleste ølmarkeder og som får store fordele
i konkurrencen om interessante sponsorater og andre
reklamerettigheder. En så stor fusion vil klart placere
Heineken og især Carlsberg i en anden mindre liga.
Nummer to og tre må i højere grad agere og definere
sig i forhold til denne aktørs udspil og markedskraft.
Carlsberg og Heineken, må sandsynligvis vælge strategier, der gør dem til en slags nichespillere, der udvikler
en mere original strategi og profil - og går uden om direkte kamp med den nye globale gigant.
Fusionen giver nye muligheder
Men fusionen kan naturligvis også indebære nye muligheder. Trods al den effektivitet, der præger AB Inbev, vil
et fusioneret selskab skulle igennem en integrationsfase,
og projektet vil især blive gransket af konkurrencemyndighederne i USA og Kina, hvor fusionen får samlede
andele af ølmarkedet på henholdsvis 45 og 41 procent.
Hvis myndighederne tvinger fusionen til frasalg, kan
det i princippet give Carlsberg nogle gode opkøbsmuligheder. Ærgerligt nok har Carlsberg netop efter udsendelsen af sin halvårsmeddelelse måttet erkende, at
koncernens finansielle styrke skal genoprettes. Den bliver udhulet af fortsat tilbagegang i Rusland, af generel
stagnation og nu også af manglende resultater af effektiviseringskampagnen og dermed vigende indtjening i
Vesteuropa.
Om koncernen lige for tiden har kræfter til større opkøb - eller om investorer vil levere yderligere kapital til
formålet - er derfor et åbent spørgsmål.
Der er brug for strategisk kreativitet og nytænkning i forhold til den overordnede plan, som koncernen egentlig - trods al modgang - har holdt fast i siden
overtagelsen af godt halvdelen af Scottish & Newcastle
(og dermed et større engagement i Rusland) i 2008.
Med meddelelsen om, at Carlsbergs CFO Jørn P. Jensen
nu forlader koncernen, er tavlen da også vasket ren. Han
var den sidste af de ”hovedansvarlige” for S&N-opkøbet,
der var tilbage i Carlsbergs top, efter at tidligere bestyrelsesformand Povl Krogsgaard-Larsen samt tidligere koncernchef Jørgen Buhl Rasmussen har forladt topledelsen.
Netop den store satsning på Rusland bidrog til at
låse Carlsbergs strategi fast: Dels var det en finansiel
og organisatorisk kraftanstrengelse, der ikke tillod efterfølgende nye store initiativer, og som efterhånden,
da det gik dårligere i Rusland, svækkede egenkapital og
indtjeningsevne. Og dels har de centrale initiativtagere
forståeligt nok af al magt villet bevise, at det strategiske
opkøb var rigtigt - om ikke på kort så på langt sigt. Det
er der, snart otte år efter opkøbet, ingen tegn på.
Derfor er det nok en rigtig erkendelse, at der skal nye
folk til. Folk, som ikke føler, at de skal forsvare fortidens
beslutninger, og som ikke bevidst eller ubevidst ser nogen ”hellige køer” i Carlsbergs strategiske set-up.
Nu har Cees ’t Hart og bestyrelsesformand Flemming
Besenbacher for alvor fået lektier for. De skal finde en ny
CFO, og de skal fremlægge en strategi, der løser Carlsbergs dybtliggende problem med vækst og indtjening,
der i de seneste år er opstået i koncernen. Perioden fra
slutningen af halvfemserne frem til finanskrisen var de
store globale strategiers tid i dansk erhvervsliv - og også
de store opkøbs og fusioners epoke. For nogle er det siden, med større eller mindre vanskeligheder, lykkedes at
blive globalt førende i deres branche eller segment - for
eksempel Novo Nordisk og Maersk Line, mens virksomheder som Arla og ISS kan være godt på vej.
Men hvordan nydefinerer man strategi, selvforståelse og equity story i en koncern, der må erkende at
virksomhedens hidtidige grand design - forsøget på at
blive en af de globalt førende i sin branche, også når det
gælder vækst og indtjeningsevne - egentlig er slået fejl,
og at rivalerne i stedet er kommet langt forud?
Når Cees ’t Hart engang i foråret fremlægger løsningen af den opgave, så kan det ikke undgå at blive en af
de mest spændende begivenheder i dansk erhvervsliv
i 2016. Morten A. Sørensen
NYHEDSANALYSE: CARLSBERG HÅRDT PRESSET EFTER CFO-EXIT OG FUSION - side 10
TEMA
TEMA
Side 11
Leasing overtager bankernes finansieringsrolle
Leasingaktiviteten er skudt voldsomt i vejret i 2014, og
det fortsætter her i 2015. Samtidig er pengeinstitutternes erhvervslån totalt blottet for vækst. Meget tyder
på, at den traditionelle rollefordeling på de finansielle
markeder er under opbrud. For bankerne har der været
tale om et fald i de samlede udlån til erhverv fra over
600 mia. kr. ved udgangen af 2008 til nu 331 mia. kr. i
juli i år. I bedste fald er faldet i bankernes erhvervsudlån
kun lige netop stoppet, for juli-tallet var identiske med
juli året før. Derfor har der i det seneste år ikke været
noget nettonyudlån fra banker til erhverv.
Et godt stykke hen ad vejen har realkreditsektoren
kompenseret for bankernes lavere udlån, men i runde
tal har erhvervsudlån fra banker og realkredit tilsammen alligevel haft et fald over hele finanskrisen på omkring 85 mia. kr. I samme periode er bankernes andel af
banker og realkredits erhvervsudlån faldet fra godt 50
procent til 30 procent. Samtidig har realkreditten også
de seneste år strammet meget op for udlånet, og udlånsvæksten er også her stort set gået i stå.
Men leasingbranchen har ved en måling her ved
halvårsskiftet haft en fremgang de seneste 12 måneder
på 22 procent. Det betyder, at leasingomsætningen de
seneste fire kvartaler har været på 34,1 mia. kr. Det er
vel at mærke ny-salg. I forhold til bankernes samlede
udlån er der nu en leasingportefølje på ca. 60 mia. kr.,
og leasingandelen er altså hastigt voksende.
Udviklingen tegner dermed et billede af, at banksektorens hidtidige rolle som den institution, der finansierer erhvervslivet, nu for alvor er under ændring.
”Bankvæsenet har haft tradition for at sidde tungt på
finansiering. Men nu ser vi en bevægelse i retning af
det, de har i USA,” siger direktør Christian Brandt fra
brancheforeningen Finans og Leasing.
Leasing er dermed bare et af de områder der æder
markedsandele fra bankerne. Også erhvervsobligationer,
Crowd Funding, Peer to Peer-finansiering, Flexfunding
og endelig det helt store factoringområde er alle sammen områder i vækst, mens bankerne altså står helt stille.
Den spirende vækst i visse dele af dansk erhvervsliv er
nu for første gang nogensinde ikke afledt af finansiering
fra bankerne. I årevis har der været en udbredt vurdering
i store dele af dansk erhvervsliv af, at vi har haft en kreditklemme med uvillige banker – noget bankerne flere
gange har afvist. Langt hen ad vejen har bankerne under
store dele af finanskrisen haft travlt med at nedbringe
balancen, og særligt på nogle områder for at kunne leve
op til bl.a. Finanstilsynets såkaldte tilsynsdiamant. Også
mange SMV-virksomheder søger at undgå bankerne ef-
ter ubehagelige oplevelser under finanskrisen.
Men banksektoren har også oplevet en syndflod af
reguleringer oven på finanskrisen, og det ses også at
være medvirkende til det skifte, der nu sker på marked
for erhvervsfinansiering. Bankernes nye kapitaldækningsreglerne nævnes som en forklaring på, at leasing har
fremgang og, at leasingselskaberne dermed er en mere
interessant finansieringskilde end bankerne. En del af leasingselskaberne er bankejede, så indtjeningen kommer
dermed stadig sektoren til gode, men altså ad nye kanaler.
”Parner Kasper Oldby fra Dansk Faktura Børs, der også
oplever stor vækst ser også en bevægelse væk fra den
tidligere ”normale” tilstand. ”Tidligere havde bankerne
nærmest monopol på at yde finansiering, mens der i f.eks.
USA er et helt andet kapitalmarked uden om bankerne.
Det er en bevægelse i den retning vi nu ser, men jeg tror
ikke det betyder at bankerne helt forsvinder,” siger Kasper Oldby. Som eksempel på den grøde der er på hele
det finansielle område peger Kasper Oldby bl.a. på det
FinTech-arragement der til foråret skal afholdes i Bella
Center under navnet ”Money 20/20 Europe”.
Ejlif Thomasen
Bankernes erhvervsudlån står stille
600
540
480
420
Databrud
okt-13
360
300
dec-08
jan-10
jan-11
jan-12
jan-13
jan-14
jan-15 jul-15
KIilde: Nationalbanken
Leasing i markant fremgang de seneste fire kvartaler
35.000
Mio. DKK
30.000
25.000
20.000
4. kvt.
2009
4. kvt.
2010
4. kvt.
2011
4. kvt.
2012
4. kvt.
2013
4. kvt. 2. kvt.
2014 2015
KIilde: Finans og Leasing og Økonomisk Ugebrevs egne beregninger
TEMA: TOP 25 LEASING & FACTORING - side 11
TEMA
TEMA
Side 12
Boom i leasing til landbrug med til at sikre vækst
Leasingselskaberne kom i 2014 for alvor op i tempo med
nye indgåede leasingkontrakter for mere end 30 mia.
kr. Samlet steg branchens overskud med 12 procent,
og det skal ses i forhold til en fremgang året før på 39
procent. Selskaberne, der indgår i Økonomisk Ugebrevs
årlige brancheanalyse af leasingselskaber, fik sidste år
et overskud på godt 1,6 mia. kr. Målt på aktiver steg selskaberne med godt fire procent til 79,7 mia. kr.
Ikke mindst leasing af maskiner til landbruget boomer. I en tid, hvor en stor del af dansk landbrug er
nødlidende, har det vist sig at være en fremkommelig
finansieringsmodel for landbrug at lease maskiner og
andet udstyr. For landbrug var der fra første halvår 2014
til første halvår 2015 en vækst på 48 procent til knap 1,4
mia. kr. Hele konstruktionen med leasing, hvor leasingselskabet fortsat ejer leasingaktiverne, sikrer langt bedre
mod efterfølgende tab, end hvis aktiverne finansieres
eksempelvis gennem banken. Leasingsektoren har således ikke noteret større tab på landbrug.
Jyske Finans, Nordania Leasing og Nordea Finans, ejet
af henholdsvis Jyske Bank, Danske Bank og Nordea, står
fortsat for halvdelen af markedet. De havde alle fremgang i
bruttoindtjeningen. Leasingselskaberne har været begunstiget af flere positive udviklingstendenser: For det første
har de oplevet faldende nedskrivninger, ligesom bankerne,
på grund af bedre vilkår for den brede del af erhvervslivet
og en tæt på afsluttet oprydning efter finanskrisen. For det
andet har leasingselskaberne formået at øge marginalerne
på indgåede kontrakter, måske på grund af den stigende
efterspørgsel som alternativ til bankfinansiering. For det
tredje er finansieringsomkostningerne faldet, hvilket svarer til den almindelige udvikling på rentemarkederne.
Endelig har det givet en bedre bundlinje, at det samlede
forretningsvolumen er steget markant
I forhold til bankerne har leasingselskaberne en
stor fordel, hvis leasingtager ikke kan betale sin ydelse.
Leasingselskabet ejer aktivet i modsætning til den situation, hvor kunden har finansieret et køb i banken.
”Et leasingselskab har lettere ved at få adgang til et aktiv, som man skal have retur, og dermed kan vi måske
nemmere begrænse vores tab,” siger Jes Rosendal fra
Jyske Finans. Netop den forskel til pengeinstitutterne,
Top 25 Leasing & Factoring
Aktivitet
Bruttoresultat
Driftsresultat
Resultat før skat
Aktiver
Egenkapital
Mio. DKK
2014
2013
2014
2013
2014
2013
2014
2013
2014
2013
Jyske Finans A/S
L
732,1
674,5
313,9
255,2
332,3
265,8 14.078,5
14.161,5
1.271,6
1.252,2
Nordania Leasing (Danske Leasing)
L
686,7
619,6
424,5
334,3
419,5
331,1 21.431,5
20.103,2
N/A
N/A
Nordea Finans Danmark A/S
L, F
501,8
488,7
268,7
286,0
272,8
288,2 16.118,1
15.295,5
1.443,6
1.462,2
BMW Financial Services Denmark A/S
L
358,6
375,5
54,5
102,5
33,7
76,6
1.968,1
1.942,9
132,0
104,2
ALD Automotive
L
291,4
264,5
194,1
172,5
184,7
147,7
3.651,1
3.766,1
910,3
1.075,9
LeasePlan Danmark A/S
L
260,5
241,6
135,2
104,4
107,3
69,8
2.531,7
2.350,9
545,8
482,8
AL Finans A/S
L, F
159,5
155,1
49,5
46,2
51,9
50,2
3.251,0
2.890,5
177,4
139,8
Alm. Brand Leasing A/S
L
147,0
93,6
15,9
9,4
4,9
1,2
730,5
583,3
73,5
64,6
Toyota Financial Services Danmark A/S
L
120,7
120,6
90,7
87,4
63,9
58,3
3.778,4
3.189,4
314,4
305,3
Nykredit Leasing A/S
L
105,1
93,4
85,1
58,6
52,0
36,5
4.082,7
3.470,2
455,9
205,7
Mercedes-Benz Finans Danmark AS
L
95,9
99,9
57,8
61,3
57,8
61,3
3.080,8
2.615,9
222,6
215,9
Midt Factoring A/S
F
93,8
91,9
32,3
28,0
32,3
28,0
885,9
1.246,3
124,7
155,3
Leasing Fyn Bank A/S
L, F
78,0
77,7
N/A
N/A
34,2
34,8
1.690,2
1.729,3
50,7
52,5
Spar Nord Leasing
L
55,5
104,6
33,4
47,2
61,7
39,8
978,3
1.893,3
205,1
253,5
KommuneLeasing (KommuneKredit)
L
53,1
51,0
29,8
30,3
27,9
19,8
4.186,7
3.782,3
N/A
N/A
Container Leasing A/S
L
40,0
43,0
5,9
5,3
4,8
5,2
781,8
920,1
9,8
4,9
FGA Capital Danmark A/S
L
35,3
33,9
16,2
14,5
12,5
14,5
1.513,2
1.496,7
195,2
183,1
Krone Kapital A/S
L
30,9
38,7
22,4
0,3
22,4
1,8
143,7
158,9
103,1
86,7
Volvo Financial Services Denmark
L, F
30,5
26,8
21,2
17,4
21,2
17,4
1.279,7
1.189,2
76,0
110,2
Atea Finans A/S
L
21,3
24,5
9,8
13,3
10,0
13,3
141,5
102,7
37,3
29,9
Nellemann Leasing A/S
L
18,6
12,4
12,9
10,1
8,7
8,0
141,4
77,4
20,2
13,2
Nordfyns Finans A/S
L
13,4
15,8
7,5
10,3
9,2
8,9
354,4
332,3
26,7
26,2
Cnh Industrial Financial Services A/S
L
11,8
13,0
9,4
10,0
9,4
10,0
209,0
292,3
58,7
51,8
FOCUS flex leasing A/S
L
6,4
5,4
6,4
5,4
4,5
5,0
92,4
83,5
9,8
6,6
Carta Leasing A/S
L
6,3
5,6
6,2
5,5
6,2
5,5
153,7
119,5
16,9
12,3
Djs Leasing A/S
L
5,4
7,5
3,7
5,8
3,7
5,8
357,8
346,6
75,5
25,9
Kilde: Selskabernes årsrapporter eller selskaberne selv
Aktivitet: F=Factoring, L=Leasing
Andre leasingselskaber hvis regnskabstal kun er tilgængelige i koncernregnskabet: De Lage Landen Finans, DnB Bank ASA, Filial Danmark, Forso Denmark,
Fleggaard Leasing, Handelsbanken Finans, Jyske Bank A/S - Nordisk Factoring, Scania Finans, SEB Leasing & Factoring, SG Finans DK, Santander Consumer Bank AS
og Sydbank Leasing
TEMA
TEMA
Side 13
Boom i leasing til landbrug med til at sikre vækst
...fortsat fra forrige side
hvor det er en ganske lang tung proces, betyder at leasingselskaber har nemmere ved at yde finansiering. Jes
Rosendal vurderer, at netop dette forhold har giver den
store vækst på landbrugsområdet
”Hvis et landbrug er presset, så vil banken nok være tilbageholdende med at returnere leasingydelsen, fordi det
oftest er en forudsætning for at holde produktionsapparatet igang. Jeg tror, at det er en klokkeklar medvirkende
årsag til de små tab på landbrug,” siger Jes Rosendal.
En bred vifte af leasingaktiver ligger bag den generelle fremgang i leasingpå 26 procent fra første halvår
2014 til første halvår i år. Næsten alle aktivklasser har
tocifrede vækstprocenter, dog med undtagelseaf kontorudstyr, hvor der er tilbagegang. Især EDB, hotel- butiks- og kontormaskiner er gået tilbage. Til gengæld er
der mindre fremgang for print- og kopiløsninger. Leasing af personbiler, lastvogne og varebiler til erhverv
udgør samlet 62 procent af de 17,8 mia. kr. nye leasingkontrakter i første halvdel af i år. Vækstraterne på de tre
områder ligger fra 21 procent til 27 procent.
Jes Rosendal vurderer, at der ligger en holdningsændring bag den store fremgang i leasing. ”Udviklingen,
som nu kommer i Danmark med fem-seks års forsinkelse, er tidligere set i USA. For kunden er det ekstremt
overskueligt, og i forhold til en bankfinansiering kan vi
tilbyde en række add-ons, hvor der er flere led i værdikæden,” siger han. Ejlif Thomasen
Massivt opsving fortsætter i år
2013
Ændr. Fra
2014-2015,
pct
Personvogne til erhverv
3.627 4.355 4.529 5.275 5.594
23,5
Lastvogne til erhverv
1.921 2.469 2.270 2.708 2.878
26,8
Varevogne til erhverv
1.685 1.916 1.958 2.263 2.375
21,3
Entreprenørmaskiner
1.056 1.178 1.141 1.292 1.485
30,2
Landbrugsmaskiner
1.077 1.013
921 1.044 1.362
47,9
Personvogne til private
296
509
754 1.102 1.311
73,9
Kontorudstyr mv.
1.121 1.012 1.223 1.220 1.157
-6,4
Industriudstyr
735
735
638
703
952
49,3
Andet
448
748
649
708
690
6,3
Total
11.966 13.935 14.083 16.315 17.804
26,4
Kilde: Finans og Leasing og Økonomisk Ugebrevs egne beregninger
Mio. DKK
H1
2014
H2
H1
2015
H2
H1
Top 25 Leasing & Factoring
Aktivitet
Gennemsnitlig
antal ansatte
2014
2013
172
177
197
208
162
163
30
24
125
122
79
77
79
79
N/A
N/A
Bruttoresultat
Pr. medarbjeder
2014
2013
4,26
3,81
4,3
3,81
3,10
2,99
11,95
15,65
2,33
2,17
3,30
3,14
2,02
1,96
-
Mio. DKK
Jyske Finans A/S
Nordania Leasing (Danske Leasing)
Nordea Finans Danmark A/S
BMW Financial Services Denmark A/S
ALD Automotive
LeasePlan Danmark A/S
AL Finans A/S
Alm. Brand Leasing A/S
L
L
L, F
L
L
L
L, F
L
Toyota Financial Services Danmark A/S
L
8
8
15,09
Nykredit Leasing A/S
Mercedes-Benz Finans Danmark AS
Midt Factoring A/S (Coface finans)
L
L
F
53
7
70
53
6
69
1,98
13,69
1,34
L, F
48
47
1,63
Leasing Fyn Bank A/S
Soliditetsgrad
2014
9,03%
8,96%
6,71%
24,93%
21,56%
5,46%
10,06%
2013
8,84%
9,56%
5,36%
28,57%
20,54%
4,84%
11,08%
15,08
8,32%
9,57%
1,76
16,65
1,33
11,17%
7,23%
14,08%
5,93%
8,25%
12,46%
1,65
3,00%
3,03%
Ejerforhold
Jyske Bank A/S
Danske Bank A/S
Nordea Bank Danmark A/S
BMW Danmark A/S
Ald International SAS & Co. Kg
Leaseplan Corporation NV
Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank
Alm. Brand Bank A/S
Jyske Finans A/S 20% og
Toyota Financial Services (UK) 80%
Nykredit Bank A/S
MERCEDES-BENZ DANMARK A/S
Natixis Hcp, Frankrig
Leasing Fyn Middelfart A/S, Danmark, 33,33%,
Leasing Fyn Faaborg A/S, Danmark, 33,33%,
Leasing Fyn Svendborg A/S, Danmark, 33,33%
Spar Nord Bank A/S
Division i KommuneKredit
Container Holding A/S
FCA Bank S.p.A
Sparekassen Kronjylland
Volvo Truck Center Danmark A/S
Atea Danmark Holding A/S
Nellemann Holding A/S
Aktieselskabet Nordfyns Bank
Cnh Industrial NV
Spar Nord Leasing
L
10
18
5,55
5,81 20,97% 13,39%
KommuneLeasing (KommuneKredit)
L
14
14
3,79
3,64
Container Leasing A/S
L
N/A
N/A
1,25%
0,53%
FGA Capital Danmark A/S
L
24
25
1,47
1,35 12,90% 12,23%
Krone Kapital A/S
L
18
23
1,76
1,69 71,75% 54,54%
Volvo Financial Services Denmark
L, F
9
9
3,39
2,98
5,94%
9,26%
Atea Finans A/S
L
15
15
1,42
1,64 26,36% 29,13%
Nellemann Leasing A/S
L
7
4
2,66
3,09 14,30% 17,04%
Nordfyns Finans A/S
L
8
8
1,67
1,97
7,54%
7,89%
Cnh Industrial Financial Services A/S
L
3
4
3,94
3,24 28,11% 17,74%
FOCUS flex leasing A/S
L
7
7
0,91
0,78 10,59%
7,93%
Carta Leasing A/S
L
N/A
N/A
- 11,00% 10,31% Carta Autofinans A/S
Djs Leasing A/S
L
3
3
1,81
2,50 21,11%
7,48% Den Jyske Sparekasse
Kilde: Selskabernes årsrapporter eller selskaberne selv
Aktivitet: F=Factoring, L=Leasing
Andre leasingselskaber hvis regnskabstal kun er tilgængelige i koncernregnskabet: De Lage Landen Finans, DnB Bank ASA, Filial Danmark, Forso Denmark,
Fleggaard Leasing, Handelsbanken Finans, Jyske Bank A/S - Nordisk Factoring, Scania Finans, SEB Leasing & Factoring, SG Finans DK, Santander Consumer Bank AS
og Sydbank Leasing
TEMA
TEMA
Side 14
Øgede kredittider med til at trække factoring frem
Dansk erhvervslivs brug af factoring satte sidste år ny
rekord i omfang med et samlet sektorbeløb på 78 mia.
kr., svarende til en fremgang på 16 procent fra 2013.
Factoring blev ikke ramt i samme omfang som leasing
under finanskrisen, blandt andet fordi factoring netop
er et redskab til kortsigtet at styrke likviditeten. I årene
2011 til 2013 svingede aktiviteten mellem 65 mia. kr. og
68 mia. kr. Men sidste år var der altså ny solid fremgang.
Brancheeksperter vurderer overfor Økonomisk Ugebrev, at markedet vokser så markant, fordi erhvervsvirksomheder fortsat strammer kredittiderne i det fortsatte
arbejde med at nedbringe arbejdskapital. Især for mindre
virksomheder. Med mindre forhandlingskraft kan det for
SMV-virksomheder betyde, at der opstår øget skævhed
mellem tidspunkt for indbetalinger og udbetalinger. Og
det udløser nye behov for at skaffe likviditet gennem
factoring, altså en slags salg af tilgodehavender.
Eksempelvis Dansk Supermarked strammede sidste år betalingsvilkår for leverandører. Selskabet meddelte leverandørerne, at kredittiden skulle forlænges
til 90 dage. Sektorformand for factoring hos brancheforeningen Finans og Leasing, direktør Svend Randers
fra AL Finans, peger først på at tendensen til længere
kredittider har betydet et stigende forretningsomfang
for factoring. Netop når store virksomheder vælger at
stramme vilkårene for deres leverandører til f.eks. 90
dages kredit, så vil effekten i mange tilfælde brede sig
som ringe i vandet videre til underleverandører.
Udviklingen trækker nye virksomheder til, som ellers skulle finde anden finansiering, og derfor slår det
igennem på tallene for den samlede factoringaktivitet.
”Betalingsfristforlængelser er en væsentlig del af forklaringen på væksten, men herudover er der også sket et
holdningsskifte til factoring,” siger Svend Randers. Også
direktør i Nordea Finans Frank Bondorph Nielsen peger
på, at der er sket et holdningsskifte væk fra at betragte
virksomheder, der vælger factoring, som et krisetegn til at betragte det som et fornuftig redskab til at skaffe
likviditet uden de tidligere forbehold. ”I et land som
eksempelvis Finland har factoring i årevis haft langt
større udbredelse. Vi ser en tendens til, at det nu også
kommer til Danmark,” siger Frank Bondorph Nielsen.
Nye aktører
Få medlemmer i Finans og Leasing dækker factoring,
men der kommer stadig nye aktører til. I det seneste år
er svenske SEB kommet til. Regnskabet viser dog ikke,
hvordan det er gået i starten. Ifølge direktør Christian
Brandt har virksomheden valgt at undlade offentliggø-
relse af kvartalstal i årets første to kvartaler. Ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger er også Danske Bank på
vej med en factoringløsning. Det er et område Danske
Bank tidligere har været inde på, da man ejede Forenede
Factors. Denne aktivitet blev for 15 år siden solgt til en
hollandsk investor, og det skete efter en periode hvor
indtjeningen var faldet helt end til nul.
Meget tyder på, at fremgangen i factoring er fortsat
i 2015. Og både SEB’s indtog og Danske Bank initiativ
understreger at factoringmarkedet har taget et skridt
væk fra de noget lavere omsætningsniveauer i de foregående år.
Ejlif Thomasen
Markant fremgang for factoring
80.000
75.000
Mio. DKK
70.000
65.000
60.000
55.000
50.000
45.000
40.000
2005
2006
2007
Kilde: Finans og Leasing
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Note: Finans og Leasing har alene her angivet statistik for medlemmer, som i de pågældende
perioder har været medlem og dermed indberettet tal for deres aktivitet. Beløbene er angivet i mio.
DKK og udtrykker nysalg af factoringkontrakter.
Fakturabørs har omsat for 200 mio. kr.
Dansk Faktura Børs, med tre års erfaring fra det danske
marked, ser ud til at have god vind i sejlene: Ifølge partner Kasper Oldby der er handlet fakturaer for knap 200
mio. kr. fordelt på omkring 2500 fakturaer. Det svarer til
et gennemsnit for de omsatte fakturaer på ca. 80.000 kr.
med en stigende tendens. ”Vi nærmer os nu en gennemsnitstørrelse på 150.000 kr. pr. faktura. Samtidig kan vi
se, at den gennemsnitlige kredittid på de handlede fakturaer er steget fra omkring 45 dage til tæt på 60 dage,”
siger Kasper Oldby. Til forskel fra factoringselskaberne
er forretningsmodellen her, at den enkelte virksomhed
kan sætte helt konkrete fakturaer på auktion, og efter
en budrunde sælge til højestbydende, og derefter få
afregnet fakturaen dagen efter. ”Vi foretager ikke selv
nogen kreditvurdering, men stiller en markedsplads til
rådighed, og vi genererer selvfølgelig en del statistik,
som investorerne får adgang til.” Til sammenligning er
der i Sverige allerede et stort marked med en omsætning på 60 mia. kr. om året. For sælger er prisen for at
få sat fakturaen på auktion omkring en halv procent af
fakturabeløbet.
OVERBLIK
Side 15
Erhvervsmedier i ugen der gik:
Ugens stærkeste og svageste erhvervsdækning
Nyt Tv-program om frås med offentlige midler topklasse journalistik: I forhold til TV2’s Operation-X har
Danmarks Radio nu endelig fået en ligeværdig konkurrent. Søndag var der premiere på en dokumentarserie
med dybdeborende og afslørende journalistik under
titlen ”Spild af Dine Penge”. Journalist Thomas BuchAndersen, kendt som vært på DR2-programmet Detektor, går på jagt efter offentligt spild af penge, herunder
på projekter, der blev unødvendigt dyre på grund af
uigennemtænkte beslutninger og dårlig planlægning.
De første cases var nærmest rystende, og to eksperter
bedømte også flere af de beskrevne offentlige projekter
som et ni-tal på en skala fra 1 til 10, hvor 10 var total spild
af offentlige kroner. Som borger, der normalt gerne vil
betale skat til fællesskabet, sidder man tilbage med en
fornemmelse af, at der er milliarder at spare i det offentlige, herunder i kommuner og stat, uden at det behøver
at gå ud over varme hænder på plejehjem, sygehuse og
i børnehaver, skolelærere og politi på gaden. I bund og
grund handler det om ansvarlighed, planlægning og
mindre slendrian. Hvor er det offentliges controllere,
som vi kender fra private virksomheder? Vi ser frem til
næste program – og håber at finansministeren, rigsrevisionen og de politiske ansvarlige i kommuner og
regioner ser med.
Nyt samfundsgavnligt underholdende Tv-program
om erhvervsfolk, der bedømmer iværksætters gode
eller mindre gode ideer. Ja, det måtte jo komme. Succesfulde Tv-koncepter i udlandet kommer ofte før eller
siden til Danmark. Nu er det sket med BBC’s Dragons’
Den, som gennem de seneste år har været en stor succes. Den danske version ”Løvens Hule”, hvor andet
ud af otte afsnit blev sendt tirsdag aften på DR, giver
”håbefulde iværksættere” mulighed for at præsentere
deres ideer for fem pengestærke erhvervsfolk, der selv
har haft succes med egne iværksættervirksomheder. Erhvervsfolkene skal så vurdere om de vil investere private
penge i iværksætterne. Programserien har betydeligt
mere substans, konkret nytteværdi og samfundsgavn
end hovedparten af de andre reality- og soap programmer, som blandt andet finansieres af licenspenge på
Danmarks Radio. Hvor idéen er rigtig godt tænkt, er
udførelsen mindre vellykket. ”Dommerne” er skarpe,
rå og lige på – og dygtige. Men umiddelbart virkede
det som om de fleste iværksættere ikke har gjort deres
hjemmearbejde godt nok, så de kan svare på selv de
mest oplagte spørgsmål. Man kunne godt tænke sig, at
de på forhånd havde fået en slags manual med de mest
oplagte spørgsmål. Så kan det måske undgås af iværksætteren ikke blot falder på manglende forberedelse. I
tirsdagens program faldt et iværksætterteam med en
shopping app på basale fodfejl om markedskendskab
og foreløbige resultater. En anden iværksætter fik én
million til at udvikle et børnebogskoncept. Programserien kan være med til at udvikle en stærkere dansk
iværksætterkultur. Godt tænkt, DR.
Må man være uenig med Børsen? Dagbladet Børsen
opfordrer i en lederartikel torsdag nationalbankdirektør Lars Rohde til at holde op med at offentliggøre meninger om dansk økonomi . Økonomien er bedre tjent
med, at Rohde er tavs, mener Børsen. Rohde er nemlig
”næsten arrogant” i sin nedtoning af konsekvenserne af
global aktieuro og mener noget andet om økonomien
og om den tilsyneladende boligboble i København, end
Børsen gør. Avisen spørger (i en aldeles uarrogant tone):
”For helt ærligt Rohde. Hvad er den største trussel mod
fastkurspolitikken? Det enorme overskud på betalingsbalancen på 130 mia. kr. eller en lokal og – midlertidig
– boligboble omkring Hovedstaden. Vi fik vist svaret i
foråret, da kronen var tæt på at blive opskrevet over for
euroen, ikke?” Kan det nu - spørger vi - overhovedet tillades, at nationalbankdirektøren udtrykker en mening
om dansk økonomi ved at svare på Børsens spørgsmål?
Jensens længe ventede exit. Indtil flere analytikere og
medier meddelte efter Carlsbergs CFO Jørn P. Jensens
exit i denne uge, at det var ventet, at netop dette skulle
ske, ja at afgangen faktisk havde været uundgåelig.
Sjovt, kan man sige, at ingen så i forvejen havde varslet
fratrædelsen i en artikel eller en analyse (som vi har set
i hvert fald). Hvorfor holdt alle disse sagkyndige deres
viden hemmelig? Nyheden overraskede tilsyneladende
aktiemarkedet, som umiddelbart lod Carlsberg-aktien
stige 2-3 procent, før den senere på dage skød yderligere i vejret på nyheden om, at rivalerne AB Inbev og
SAB Miller sandsynligvis slutter sig sammen.
MOS/MWL
OVERBLIK: UGENS STÆRKESTE OG SVAGESTE ERHVERVSDÆKNING - side 15
OVERBLIK
Side 16
Myndighedsnyt
Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter
Sass løj: Nykredit lever allerede op til fremtidige
kapitalkrav
I et notat til Folketingets Erhvervsudvalg fra Erhvervsministeriet faststås det, at Nykredit er i hus med de
fremtidige kapitalkrav, som skal være opfyldt i 2019,
inkl. den modcykliske kapitalbuffer, som endnu ikke
er aktiveret. Notatet fra ministeriet bekræfter således
det Økonomisk Ugebrev tidligere har skrevet. Nemlig
at Nykredit, som har været drivkraften bag de seneste
års gigant forhøjelser i låntagernes bidragssatser, ikke
har et akut behov for mere kapital, og at ekstra kapital
i øvrigt kan hentes på mange andre måder, blandt andet med gældsinstrumenter, egenkapitalindskud eller
frasalg af aktiviteter.
Forhenværende erhvervsminister Henrik Sass-Larsen
argumenterede ellers for, at realkreditten skulle have
lov til at holde høje bidragssatser på grund af fremtidige kapitalkrav. Han var dermed den bedste lobbyist
for realkreditsektoren af alle, men på et manipulerende
og fejlagtigt grundlag. Velkendt er det, at de andre institutter ikke har udfordringer med kapitalkravene.
I notatet oplyser det, at ”Nykredit-koncernen havde
ultimo 2014 en kapitalisering, der netop var på niveau
med det fuldt indfasede kapitalkrav i 2019, også hvis den
modcykliske buffersats er aktiveret på 2,5 pct., jf. figur 2.
Ønsker Nykredit-koncernen en vis buffer ned til det minimumskrav, der vil gælde i 2019, er der imidlertid behov
for at rejse ekstra kapital i forhold til det kapitalniveau,
Nykredit-koncernen havde ultimo 2014 (…). Den kontracykliske buffer er medtaget i figuren, selvom den ikke
altid vil være aktiveret, jf. ovenfor. Det vurderes retvisende
at medtage bufferen, da den vil kunne aktiveres med relativt kort varsel, og institutternes derfor forventes altid
at ønske at have kapital nok til at kunne håndtere en aktivering af bufferen. Tilsvarende må der forventes at være
et markedskrav til institutterne om at kunne håndtere en
aktivering af bufferen. Figurerne illustrerer derudover
en antagelse om, at institutterne ønsker at ligge et vist
niveau over det lovbestemte minimumskrav. Størrelsesordenen af denne buffer ned til minimumskravet vil som
nævnt variere på tværs af institutterne.”
Spørgsmål: Kan det overhovedet betale sig at
pålægge Tesla’en fuld afgift?
Spørgsmål til skatteministeren stillet via Folketingets
Skatteudvalg: ”Kort fortalt er historien den, at mange
biler i ”premium” og ”luksus” segmenterne leases - for
nogle bilmærker er det over 80 procent, men i gennemsnit er det 68 procent. Når det er attraktivt at lease, er
det fordi man så kun betaler registreringsafgift løbende.
Leaser man en stor Mercedes E220 som har en listepris
på 831.000 kr. betaler man kun 140.159 i moms og afgift de første tre år fordi leasingselskaberne får store
rabatter på bilerne, så prisen bliver langt lavere end de
831.000 og fordi registreringsafgiften betales månedsvis med en lille del af den registreringsafgift der skulle
være betalt hvis bilen var købt privat. Til sammenligning
betaler en Tesla til 837.000 kr., 167.460 i moms på det
tidspunkt hvor den indregistreres. Derfor bliver statens
tab på en Tesla meget lille de første tre år efter en Tesla
er blevet indregistreret, hvis den fortrænger en leaset
Mercedes E220.”
Nu skal bankerne igen ændre hensættelsesregler
– til ”forventede tab”
Ifølge en præsentation fra Finanstilsynets fungerende
direktør, Kristian Vie Madsen skal bankerne nu til at ændre nedskrivningsregler igen:
”IFRS9 indeholder væsentligt ændrede regler for nedskrivninger - fra nedskrivning/hensættelse, når der er
indtrådt et tab og til at hensætte til forventede tab. Der
skal foretages hensættelser til tab, allerede når lånene
udstedes. Træder i kraft med virkning fra 1. januar 2018
- forventes godkendt af EU ultimo 2015. Institutter, der
anvender IFRS, bør allerede nu være i fuld gang med
forberedelsen af implementeringen af de nye regler.
De danske regnskabsregler for finansielle virksomheder er som udgangspunkt IFRS-forenelige, det vil sige,
at reglerne for så vidt angår indregning og måling svarer til standarderne. Finanstilsynet vil indlede en dialog
med branchen om de nye nedskrivningsregler i løbet
af efteråret.”
Kammeradvokaten om SKAT´s skandaleramte
inddrivelsessystem
Notat fra Kammeradvokaten til Folketingets Skatteudvalg: ”Med mindre SKAT straks enten kan rette de pågældende fejl eller manuelt sikre, at de ikke resulterer i ulovlig
inddrivelse, må jeg på denne baggrund konkludere, at
SKAT er forpligtet til straks at indstille al automatisk inddrivelse overfor borgere og virksomheder foretaget af
EFI/DMI, indtil der er tilvejebragt tilstrækkelig sikkerhed
for, at den pågældende inddrivelse kan foregå lovligt.
Dette forhindrer ikke, at funktioner og oplysninger i EFI/
DMI i en overgangsperiode kan anvendes som grundlag
for manuel iværksættelse af inddrivelsesskridt, når det på
sædvanlig måde sikres, at disse foretages lovligt.”
MWL
OVERBLIK: LOVFORSLAG, BEKENDTGØRELSER OG RAPPORTER - side 16
OVERBLIK
Side 17
Rapportindeks
Aktuelle faglige nyhedsbreve og rapporter
Titel og link
Tema
Udgiver
Type
Udgivet
Mulighed for fuldt momsfradrag ved køb af
datterselskaber (ny)
Skat og moms
Beierholm
Nyhedsbrev
Sep 2015
Denmark: Tax legislation aimed at securities lending
transactions being considered (ny)
Skat og moms
Kromann Reumert
Nyhedsbrev
Sep 2015
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen undersøger
grossistmarkedet for medicin (ny)
Lovgivning
Gorrissen Federspiel
Nyhedsbrev
Sep 2015
Fredericia - et område i udvikling (ny)
Ejendomsmarked
DTZ
Nyhedsbrev
Sep 2015
Klagenævnet det forgangne år
Klagenævnet
for Udbud
Kromann Reumert
Nyhedsbrev
Aug 2015
Gode investeringsmuligheder i Københavns omegn
Ejendomsmarked
DTZ
Nyhedsbrev
Sep 2015
Nye regler for storaktionærflagning
Aktionærflagning
Nyhedsbrev
Sep 2015
Prøveboringer efter skifergas i Nordjylland stoppes
Miljø
Plesner
Nyhedsbrev
Sep 2015
Finansiel regulering
Plesner
Nyhedsbrev
Aug 2015
Ryanair kunne ikke undslippe den danske konfliktret
Arbejdsmarked
Kromann Reumert
Nyhedsbrev
Aug 2015
Overvej offentlig-private partnerskaber
Offentlig-private
partnerskaber
Kromann Reumert
Nyhedsbrev
Aug 2015
Investeringsvolumen ventes i 2015 at tangere niveauet fra
2007
Investering
DTZ
Nyhedsbrev
Aug 2015
Seneste lovgivning og domme vedrørende insolvensret
Lovgivning
Nyhedsbrev
Aug 2015
Nye regler om beskyttelse af klientmidler
Lovgivning
Plesner
Nyhedsbrev
Aug 2015
Plesner
Nyhedsbrev
Aug 2015
Mulighed for fuldt momsfradrag ved køb af
datterselskaber
Lovgivning
Beierholm
Nyhedsbrev
Aug 2015
Crowdfunding – undgå faldgruber og udnyt potentialet
Finansiering
Kromann Reumert
Nyhedsbrev
Aug 2015
Denne side er sponseret af:
KS
Egeskov
& Lindquist
Advokatpartnerselskab
Klik på logo og få adgang til flere ressourcer...
OVERBLIK: AKTUELLE FAGLIGE NYHEDSBREVE OG RAPPORTER - side 17
KONJUNKTUR
Side 18
Makrokommentar
Valgkamp i USA får konsekvenser fra nu af
De fleste trækker nok på smilebåndet, når de hører at Donald Trump lige nu fører kampen om at bliver republikanernes næste præsidentkandidat. Det er da også vanskeligt
for alvor at tro på, at et parti virkelig vil sætte sin lid til en
outsider, som helt åbenlyst er uvidende om centrale dele
af amerikansk politik. Det er i hvert fald kun sket én gang
siden anden verdenskrig med Barry Goldwater i 1964, der
fik et kæmpe valgnederlag. Men selvom Donald Trump ikke
skulle vinde, så er hans popularitet allerede godt på vej til at
få alvorlige konsekvenser for både det republikanske parti
og amerikansk økonomi, skriver Jacob Funk Kirkegaard
fra Peter G. Peterson Institute For International Economics
i denne kommentar.
For det første er der jo risikoen for – ganske som Silvio Berlusconi i Italien i begyndelsen af 1990’erne – at
mediefænomenet Trump rent faktisk beviser, at det vigtigste i politik er attitude og showmanship, snarere en
viden og erfaring. Chancen for, at tilstrækkeligt mange
republikanske vælgere er så utilfredse med et status
quo, hvor præsident Obama i 2015 er gået fra sejr til
sejr, at de sætter kryds ved Trump er ikke høj, men heller ikke tæt på nul. Det er dog helt klart, at med Trump
som den endelige kandidat vil republikanerne få et katastrofevalg i 2016. Partiet vil givet også miste sit flertal
i Senatet og måske endda i Repræsentanternes Hus. Så
præsident bliver Trump under ingen omstændigheder.
For det andet gør Trumps aktuelle popularitet det
allerede vanskeligere for enhver af de 16 andre republikanske kandidater at vinde over deres demokratiske
modkandidat, alene af den grund at vinderen for at
kunne besejre Trump, vil være nødt til at flytte sig så
langt ud på højrefløjen, at midten i amerikansk politik
vil være tabt for republikanerne.
Trump’s evne til at sætte agendaen i det republikanske primærvalg er klart illustreret i forbindelse med det
aktuelle fokus på immigrationsdebatten. Trump’s tale
om anchorbabies og forslaget om at fjerne retten til
statsborgerskab for alle, som er født i USA – som allerede
er blevet taget op af andre kandidater – vil være gift for
republikanernes evne til at kunne tiltrække stemmer fra
hispanics og andre voksende minoritetsgrupper.
På den måde fungerer Trump som en politisk mekanisme, der ganske som med andre outsiderkandidater trækker ellers mere moderate kandidater stadigt
længere mod højre, og væk fra flertallet i den bredere
amerikanske befolkning. Problemet bunder i, at det vælgerkorps, som i det republikanske primærvalg stemmer
om partiets spidskandidat, er langt langt mere konservative og hvide end hele vælgerkorpset vil være i no-
vember 2016. Man kan bare læne sig tilbage og vente
på, at andre ”værdisager” som abort og amerikanske
homoseksuelles rettigheder i det nye Supreme Court
ret til at blive lovformeligt gift, kommer til at dominere
kampagnen de kommende måneder.
For det tredje gør mediernes fokus på Trump det
meget vanskeligt for de mange andre kandidater at
komme til orde i debatten, hvorfor de i stigende grad
er blevet desperate i deres kamp for at få mere vælgeropmærksomhed. Og da tre er medlemmer af Senatet,
vil efteråret levere en række fabrikerede kontroverser i
Kongressen, hvis primære formål det er at promovere
initiativtagerne over for de konservative republikanske
vælgere op til primærvalgene.
Det betyder eksempelvis, at det nu synes sikkert, at
USA heller ikke i år får noget føderalt budget for mere
end måske et par måneder (så slagsmålet kan bliver gentaget til december), idet Senator og kandidat Ted Cruz
allerede har meddelt, at han vil blokere for enhver aftale
som ikke fjerner al økonomisk støtte til organisationer,
som har selv den mindste forbindelse med abort.
Rent faktisk synes sandsynligheden for endnu en
nedlukning af den føderale regering på dette spørgsmål
nu at være over 50 i løbet af september og oktober. Man
skal i hvert fald heller ikke regne med, at den amerikanske
Ex-Im Bank – som mistede sine bevillinger henover sommeren – genåbner for nye lån til amerikanske eksportordrer lige foreløbig. På samme vis synes det sandsynligt,
at USA’s infrastrukturinvesteringer via Highway Trust
Fund må beskæres drastisk. Derfor kan det sagtens igen
komme til at køre helt til stregen med den nødvendige
hævning af det amerikanske gældsloft sidst på året.
For det fjerde betyder det faktum, at omkring halvdelen af de republikanske vælgere til primærvalgene
lige nu støtter enten Trump, eller den næsten lige saa
eccentriske Ben Carson, at valget er helt åbent. Det betyder også, at mange af de virkeligt tunge republikanske
donorer som Sheldon Adelson eller Koch brødrene stadig sidder på sidelinjen. De har ikke givet nævneværdige
ressourcer til nogen af kandidaterne. Ikke at det betyder,
at der er resourcemangel i kampagnen, blot at ingen af
kandidaterne vil have helt åbenlyse finansielle fordele.
Den mest pengestærke kandidat til dato – Jeb Bush
med mere end $100 mio. i midler til rådighed – vil givet,
grundet sin til dato skuffende kampagne, også skulle
bruge rigtigt mange ressourcer på at slå igennem via
TV reklamer. Så ligegyldigt hvad der sker fra nu af, så har Donald
Trump allerede gjort en forskel i USA.
KONJUNKTUR: VALGKAMP I USA FÅR KONSEKVENSER FRA NU AF - side 18
KONJUNKTUR
Side 19
Dansk KonjunkturBarometer
Advarselssignaler hober sig op for dansk økonomi
Nationalbanken ser godt nok i den seneste kvartalsoversigt fortsat fremgang i dansk økonomi. Men dykker
man lidt ned under overfalden begynder der at vise sig
ganske mange advarselssignaler om en forestående opbremsning. Økonomisk Ugebrevs KonjunkturBarometer
for Dansk Økonomi viser i denne opdatering minus 0,1
- i det samlede udfaldsrum mellem plus to og minus to.
Men som tendensen tegner nu, vil minusset blive større
den kommende måned.
For det første ser huspriserne nu ud til at være toppet og måske endda faldende. De seneste opgørelser fra
Home Husprisindeks viser en flad prisudvikling målt på
et tre måneders glidende gennemsnit. Tendensen bekræftes af de seneste data fra Danmarks Statistik, som
viser et prisfald på enfamiliehuse. ”Det er et mere roligt
gænge end tidligere i det tidlige forår, hvor boligmarkedet nærmest var rødglødende, og både salgspriser
og antallet af handler fløj i vejret, mens renten faldt og
ramte et lavpunkt. Siden har renten bevæget sig op, og
priskurven er hen over sommeren fladet ud,” konkluderer Home.
For det andet peger alle indikatorer nu i retning af
faldende beskæftigelse. Danmarks Statistiks AKU opgørelse over beskæftigelsen viser svag tilbagegang. Opgørelsen for BNP-væksten i 2. kvartal viste godt nok, at
der var kommet flere hoveder i beskæftigelse, men den
samlede arbejdstid faldt til knap tusinde færre fuldtidsstillinger.
Skift til fald i beskæftigelsen vil samtidig være i overensstemmelse et fortsat meget svagt privatforbrug og
en uhyggelig negativ udvikling i industriens produktion
og omsætning. Seneste data for Dankortomsætningen,
som plejer at være en god indikator for privatforbruget,
viser, at den stærke forbrugsvækst i juli ser ud til at være
en enlig svale. Privatforbruget i august var i bedste fald
fladt i forhold til samme måned sidste år. Når det bliver
mere almen kendt, at boligpriserne nu er vigende, og
det ses at aktiemarkederne er vigende, så kan det meget vel påvirke forbrugertilliden negativt.
I realiteten har industriens sæsonkorrigerede omsætning ikke bevæget sig ud af flækken i fire år, hvis
man skal opfatte den seneste opgørelse fra Danmarks
Statistik som en holdbar tendens. Industriens sæsonkorrigerede omsætning har godt nok været markant
faldende på det seneste, og det kan skyldes engangsforhold. Det kan også skyldes de betydelige svagheder,
som nu begynder at være synlige i emerging markets
og USA. Seneste IFO og ZEW indikatorer for Tyskland
peger også nedad.
Den positive del af historien er, at annonceomsætningen har udviklet sig ganske stærkt i 2. kvartal. Måske
fordi der var en vis optimisme fremmet af Nationalbankens og den tidligere regerings budskaber om, at nu var
det økonomiske opsving der. Den negative udvikling i
privatforbruget i 2. kvartal viser i hvert fald, at annoncørerne, der er gået efter salg til private danskere ikke
har fået meget ud af de ekstra reklamekroner. Tallene
fra Dansk Mediaindex viser, at dagbladenes annonceomsætning fortsat dykker kraftigt, men faldet her blev
altså mere end modsvaret af fremgang i annonceomsætning på TV-reklamer, i radio og lokal- og ugeaviser,
samt anden digital, dvs. internet. MWL
½ Dansk KonjunkturBarometer: De vigtigste konjunkturindikatorer
Senest Forrige Data for Score Ændring
OECDs Ledende indikator for Danmark
100,6
100,6
juli
1
0
Esti.privatforbr. 2mdr. (korr. %-vækst)
0
2
aug
0
0
DS Konjunkturbarometer Byggeri
-13
-14
juli
-2
0
DS Konjunkturbarometer Industri
-11
-8
juli
-1
0
Udvikl. I lønmodtagere (virksomh.)(Ændr. 1000) 4
4
maj
1
0
DS Konjunkturbarometer service
6
7
juli
1
0
Annonceoms., alle medier(kv. 15/14)(% ændr.) 6
0 2. kvartal
1
1
Boligpriser (% -ænd. Seneste 12 mdr)
7,4
6,6
aug
1
0
Ledige kontorer i Hovedstaden (mio. kvm)
1,19
1,15 2. kvartal
-2
0
Udvikling i selskabers banklån (mia. kr.)
332
345
juli
-1
0
Samlet konjunkturbarometer
-0,1
0,1
Note: Forrige data er seneste offentliggørelse eller for 2 uger siden for markedsdata.
Kilde: Økonomisk Ugebrev Research og AktieUgebrevet
Udvikling i Dansk KonjunkturBarometer
0,20
0,15
0,10
0,05
0,00
-0,05
-0,10
-0,15
-0,20
Score for samlet konjunkturbarometer
0,2
0,1
0
0,2
0,1
0
0
0
-0,1
Feb.
Feb.
Mar. Mar.
-0,2
Apr.
Apr.
Jun.
-0,2
-0,2
Jun. Aug. Aug. Sep.
Sep.
Kilde: Økonomisk Ugebrev
Link
oecd.org
nets.eu
dst.dk
dst.dk
dst.dk
dst.dk
kreativitetogkommunikation.dk
home.dk
de.dk
nationalbanken.dk
Forklaring
OECD leading indicator
PBS Dankortomsætning
Danmarks Statistik - økonomisk indikator
DS, Antal Lønmodtagere
K&K Mediaindeks over dagblade
Ejerbolgpriser fra Home/DS
Oline Lokalebørs-stat. for hovedstadsomr.
Nationalbankens Balancestatistik
KONJUNKTUR: ADVARSELSSIGNALER HOBER SIG OP FOR DANSK ØKONOMI - side 19
MARKEDSOVERVÅGNING
Side 20
Kort rente
Langsommere amerikanske rentestigninger
Det markedsdeltagerne først og fremmest hæfter sig
ved, oven på den amerikanske rentemelding torsdag, er
en nedjustering af hvor højt renten egentlig skal op på
lidt længere sigt. Det bliver tillagt større betydning end
lige præcis hvornår den første rentestigning kommer.
Cheføkonom Ulrik Bie fra Nykredit fremhæver oven
på mødet, at det såkaldte prikdiagram nu viser at forventningen til udgangen af næste år er nedjusteret fra
1,76 procent til 1,49 procent, altså med godt et kvart
procentpoint. Ulrik Bie vurderer, at det i virkeligheden
skulle lidt længere ned, nemlig til 1,25 procent ved udgangen af næste år. Også forventningen til ultimo 2017
blev nedjusteret, fra 3,0 procent til 2,64 procent, og det
langsigtede niveau fra 3,64 procent til 3,46 procent.
Udsigten til at renten – når stigningerne kommer –
alligevel ikke skal så højt op som tidligere forventet er
med til at dæmpe markedets nervøsitet for de negative effekter af højere renter. Både Nykredit, Nordea og
Handelsbanken peger på, at den amerikanske økonomi
nu er i så god gænge, at forudsætningen for at hæve
renten allerede nu er til stede. Det er ikke mindst i lyset
af, at centralbanken i forbindelse med rentemeddelelsen også opjusterede vurderingen af den økonomiske
aktivitet. Ulrik Bie peger på, at det harmonerer dårligt
med en nulrente.
Seniorøkonom Rasmus Gudum-Sessingö fra Handelsbanken går et skridt videre: ”Med beslutningen om ar
holde renten i ro, er det tydeligt at Fed stadig opererer
til tonen fra de finansielle markeder, og det kan vise sig
at være en farlig leg, hvor vi bestemt ser en risiko for at
Fed kan komme bagud kurven, og dermed blive tvunget
til flere og hurtigere renteforhøjelser hvis lønningerne
begynder at stige kraftigere, som stort set alle indika-
torer peger på pt,” skriver han i en kommentar.
Netop risikoen for at komme til at halte bagefter
har været fremført den ene gang efter den anden, men
vurderingen i markedet er nu, at den amerikanske centralbankchef Janet Yellen tilsyneladende er mere urolig
for om den globale usikkerhed. Her er det bl.a. den skuffende kinesiske udvikling, der kan smitte af på amerikansk økonomi. Det har endnu ikke været tilfældet, men
risikoen har altså været nok til, at centralbanken denne
gang undlod en renteforhøjelse.
Ejlif Thomasen
Korte renter og forventninger
0,5
Enmåneds forwardrente
0,3
0,1
CIBOR
-0,1
-0,3
-0,5
1. mdr.
2. mdr.
3. mdr.
4. mdr.
5. mdr.
6. mdr.
Note: CIBOR er den faktiske rente, mens forwardrenterne er de indbyggede
markedsforventninger til enmånedsrenten.
FRA-satser
Rentesats i procent
Start
3 mdr. frem
6 mdr. frem
jun. 15
0,08/13
0,26/28
sep. 15
0,12/17
0,29/31
dec. 15
0,15/20
0,33/35
mar. 15
0,18/23
0,36/38
Note: Ud for jun. 15 3 mdr. står 0,08/13. Det betyder, at man i dag kan aftale at
placere indskud svarende til en tre-måneders CIBOR på 0,08 pct. fra jun. 15 til
sep. 15. Tilsvarende kan man i dag aftale at låne svarende til en tre-måneders
CIBOR på 0,13 pct. fra jun. 15 til sep. 15.
Forecast på den korte rente
Reporente
0,5
Løbetid 1 måned
Løbetid 3 måned
Løbetid 6 måneder
0,3
0,1
-0,1
-0,3
-0,5
0,05
(0,00)
18-sep
0,05
(0,00)
14 dage
0,05
(0,00)
1 md.
0,05
(0,00)
3 mdr.
-0,15
(0,05)
18-sep
-0,13
(0,06)
14 dage
-0,13
(0,06)
1 md.
-0,09
(0,11)
3 mdr.
0,02
(0,04)
18-sep
0,04
(0,06)
14 dage
0,04
(0,06)
1 md.
0,04
(0,09)
3 mdr.
0,21
(0,03)
18-sep
0,21
(0,03)
14 dage
0,21
(0,03)
1 md.
0,22
(0,05)
3 mdr.
Forklaring: Forventninger til Nationalbankens repo-rente og til renten på interbank pengemarkedet. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver
ændringen fra sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn.
Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank
MARKEDSOVERVÅGNING: LANGSOMMERE AMERIKANSKE RENTESTIGNINGER - side 20
MARKEDSOVERVÅGNING
Side 21
Lang rente
Pres på lange renter den kommende tid
Danske Bank forventer i en ny renteprognose, at de
lange renter vil være faldende hen mod årsskiftet. Aktuelt ligger de tiårige statsrenter omkring 1,08 procent,
og på tre måneders sigt forventer Danske Bank et fald
til 0,80 procent. Handelsbanken ser ligeledes et fald i de
tiårige renter hen mod årets udgang. Bag Danske Banks
vurdering er, at der kommer et fald i de tyske renter og at
rentespændet samtidig kører lidt ind. Det er begrundet
med to forhold. Dels har emerging market-landene interveneret for at støtte deres valutaer ved at sælge både
europæiske og amerikanske obligationer, og nu hvor
valutakurserne er stabiliseret ventes det pres opad på
renterne at tage af. Det andet forhold, der bliver trukket
frem er, at signalerne fra ECB betyder at de finansielle
markeder nu har øjnene rettet mod yderligere pengepolitiske lempelser i EUR-området. Det betyder, at de
meldinger, der har været om opkøb at statsobligationer,
står til i hvert fald ikke at blive mindre. Dermed er der
udsigt til, at efterspørgslen via ECB’s opkøb vil trække i
retning af faldende renter.
Danske Bank forventer konkret, at ECB vil forlænge den
periode, hvor de opkøber statsobligationer til at vare
udover den foreløbigt annoncerede slutdato om et år.
Forudsætningen er, at inflationen rent faktisk holder
sig nede på det niveau ECB forventer, nemlig 0,9 procent i andet kvartal 2016 og 1,2 procent i tredje kvartal. I virkeligheden tror Danske Bank, at ECB skyder for
højt i deres forventninger til kerneinflation, selvom de
har nedjusteret forventningerne. På seks måneders
sigt forventer både Danske Bank og Handelsbanken, at
den tiårige danske statsrente vil ligge på 1,00 procent,
og det er altså også lidt lavere end det aktuelle niveau.
Teknisk analyse på statsrenter
Siden den 25. august har renten ligget indenfor intervallet 0,90-1,20 procent, og en stigning ud af dette interval
vil næsten øjeblikkeligt blive mødt af en modstand ved
1,135 procent. Indenfor en tidshorisont på en måned
er der derfor ikke udsigt til en nævneværdig stigning i
renteniveauet. Ejlif Thomasen
Danske stat 3% 2021 - lang sigt
Danske stat 3% 2021 - kort sigt
Kilde: BCVIEW
Kilde: BCVIEW
Forecast på den lange rente
2-årig statsobligation
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-0,10
(0,03)
18-sep
-0,28
-(0,07)
14 dage
-0,34
-(0,13)
3 mdr.
-0,24
-(0,07)
12 mdr.
0,20
(0,05)
18-sep
0,13
(0,02)
14 dage
0,11
(0,02)
3 mdr.
0,23
(0,02)
12 mdr.
1,07
(0,13)
18-sep
0,98
(0,02)
14 dage
0,93
-(0,03)
3 mdr.
1,03
-(0,04)
12 mdr.
Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 2,5 pct. 2016, 4 pct. 2019 og 1,75 pct. 2025. Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed, og parentesen angiver ændringen fra
sidste nummer. Den grå bar angiver højeste og laveste skøn.
Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets, Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank
MARKEDSOVERVÅGNING: PRES PÅ LANGE RENTER DEN KOMMENDE TID - side 21
MARKEDSOVERVÅGNING
Side 22
Valuta
Norske kroner kan blive ramt af rentenedsættelse
Der kommer med stor sandsynlighed en norsk rentenedsættelse på mødet på torsdag, og så står NOK over
for et nyt pres nedad på kursen. Det vurderer Danske
Bank i en ny valutaanalyse. Konkret forventer de, at den
norske centralbank sænker renten med 25 basispoint
- fra 1,00 procent til 0,75 procent. Samtidig forventer
Danske Bank, at den norske centralbank vil sende signal
om, at der kan ventes yderligere en rentenedsættelse.
Det betyder, at de forventer en svækkelse af NOK til 9,40
EUR/NOK på både en og tre måneders sigt. Det skal ses
i forhold til et aktuelt niveau omkring 9,20 EUR/NOK. I
dansk regning svarer det til en svækkelse fra omkring
0,81 NOK/DKK til omkring 0,79 NOK/DKK.
Bag dette ligger Danske Bank en vurdering af, at
vækstudsigterne for norsk økonomi er forværret, men
omvendt betyder den svækkelse af NOK der allerede
har været, at der bliver importeret inflation. Men her er
Danske Banks vurdering, at den norske centralbank ikke
vil lægge så meget vægt på, at inflationen er kommet
EUR/USD - kort sigt
op, og at de derfor alligevel vil sænke renten.
Ud fra en fundamental vurdering peger Danske Bank
på, at NOK i øjeblikket er meget billig og at den burde
ligge helt oppe omkring 0,91 NOK/DKK, altså omkring
12 procent stærkere end i dag. Men før den bevægelse
sætter i gang skal vi først se økonomisk vækst og højere
oliepriser. På et års sigt forventer Danske Bank i deres valutaanalyse, at vi først ser NOK dykke til de nævnte 0,79
NOK/DKK, hvorefter den på seks måneders sigt kommer
tilbage til det nuværende niveau og endelig om et år
kommer op i nærheden af 0,85 NOK/DKK.
EUR/USD på vej mod teknisk top
EUR/USD-forholdet bevæger sig stadig opad, hvilket vil
sige at euro styrkes i forhold til dollar. Nu nærmer vi os
imidlertid den modstand ved 1,144 EUR/USD som flere
gange tidligere har været endestationen for en stigning.
Brydes modstanden denne gang vil næste stop være
1,210 EUR/USD. Ejlif Thomasen
EUR/USD - lang sigt
Kilde: BCVIEW
Kilde: BCVIEW
Forecast på de vigtigste valutaer
Kurs nu
18-09-2015
EUR
7,46
GBP
!!
10,21
SEK
!
0,80
NOK
!
0,81
CHF
6,84
PLN
!
1,78
USD
!!
6,53
JPY
(X100)
EUR/USD
!!
5,47
!!
1,14
Forventninger til valutakurser om:
1 måned
3 måneder
6 måneder
7,45
7,46
7,45
(7,44-7,46)
(7,44-7,46)
(7,45-7,46)
10,26
10,40
10,54
(10,11-10,45)
(9,95-10,81)
(10,17-11,3)
0,79
0,79
0,80
(0,79-0,8)
(0,79-0,81)
(0,8-0,82)
0,80
0,81
0,82
(0,8-0,81)
(0,78-0,83)
(0,8-0,85)
6,85
6,85
6,82
(6,8-6,91)
(6,8-6,91)
(6,77-6,9)
1,78
1,78
1,80
(1,77-1,8)
(1,75-1,82)
(1,78-1,82)
6,64
6,79
6,91
(6,51-6,78)
(6,58-6,97)
(6,51-7,24)
5,47
5,54
5,61
(5,4-5,53)
(5,3-5,76)
(5,47-5,79)
1,12
1,10
1,08
(1,1-1,15)
(1,07-1,14)
(1,03-1,15)
Pris inkl. 6 mdr.
Inkl. termin
7,45
10,17
0,80
Note:
Udråbstegnene angiver graden af
usikkerhed. !!! udtrykker største
usikkerhed. Øverste kurs ved hver
valuta er gennemsnittet af panelets
forventninger. Tallene i parentes
angiver laveste og højeste forecast.
Terminstillægget i sidste kolonne er
gennemsnit for køb og salg.
0,80
6,86
1,78
6,51
Panelet består af:
Alm. Brand Markets,
Danske Markets,
Handelsbanken Markets,
Nordea Markets,
Nykredit Markets,
Saxo Bank og Sydbank
0,05
1,15
MARKEDSOVERVÅGNING: NORSKE KRONER KAN BLIVE RAMT AF RENTENEDSÆTTELSE - side 22
FINANSKALENDER & BOLIGRENTER
Side 23
Finanskalender: Vigtige begivenheder på finansmarkedet 14. sep.- 20. sep.
Land
Begivenhed
Forventning Dato
(seneste)
for offentligg.
Eurozonen Industriproduktion
0,2 pct.
14. september
(-0,4 pct.)
Frankrig
Forbrugerprisindeks
0,3 pct.
15. september
(-0,4 pct.)
UK
Forbrugerprisindeks
0,2 pct.
15. september
(-0,2 pct.)
Tyskland
ZEW Indeks
19,0
15. september
(25,0)
USA
Detailsalg
0,3 pct.
15. september
(0,6 pct.)
USA
Empire State Indeks
0,50
15. september
(-14,92)
USA
Industriproduktion
-0,2 pct.
15. september
(0,6 pct.)
USA
Virksomhedslagre
0,2 pct.
15. september
(0,8 pct.)
Eurozonen Forbrugerprisindeks
0,0 pct.
16. september
(-0,6 pct.)
USA
Forbrugerprisindeks
-0,1 pct.
16. september
(0,1 pct.)
USA
NAHB Husprisindeks
61
16. september
(61)
Schweiz
Swiss National Bank rentemøde
-0,75 pct.
17. september
(-0,75 pct.)
Eurozonen ECBs Economic Bulletin
17. september
USA
Betalingsbalance
-$113,5 mia.
17. september
(-$113,5 mia.)
USA
Førstegangsansøgere til
17. september
arbejdsløshedsunderstøttelse
(275.000)
USA
Nye boligbyggerier
1.160.000
17. september
(1.206.000)
USA
Byggetilladelser
1.150.000
17. september
(1.130.000)
USA
Philadelphia Fed Indeks
6,0
17. september
(8,3)
USA
FOMC rentemøde
0,25 pct.
17. september
(0,25 pct.)
USA
Conference Board, ledende indeks 0,2 pct.
18. september
(-0,2 pct.)
Kilde: Alm. Brand
Note: Alle ændringer i procent er, medmindre andet er angivet, på årsbasis samt
sæsonkorrigerede.
ØKONOMISK UGEBREV UDGIVES AF:
Økonomisk Ugebrev A/S
Pilestræde 34, 4. sal, 1147 København K
CVR-nr: 31760623
Redaktionens tlf. 70 23 40 10
Hjemmeside: www.ugebrev.dk
E-mail: [email protected]
ABONNEMENT: Helår 5.995 kr. Halvår 3.600 kr. eks. moms
[email protected], 70 23 40 10
ANNONCER:
NICHEHUSET
Tlf. 35 35 10 10
[email protected]
www.nichehuset.dk/ugebrev
30-årig realkreditobligation
3,5
3,2
2,9
2,6
2,3
2,0
2,88
-(0,06)
11-sep
2,87
(1,89)
14 dage
2,98
(2,01)
3 mdr.
3,08
(2,00)
12 mdr.
Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 1 pct. apr. 2017 og 2,5 pct. RD 2047.
Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver
Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets,
Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank.
Etårig flexlån
1,0
0,6
0,2
-0,2
-0,6
-1,0
0,18
0,14
(0,00)
18-sep
11-sep
0,21
0,19
(0,05)
(0,02)
14 dage
0,26
0,21
(0,05)
3 mdr.
0,36
0,32
(0,07)
(0,04)
12 mdr.
Forklaring: Obligationerne er henholdsvis 1 pct. apr. 2017 og 2,5 pct. RD 2047.
Rentesatsen er gennemsnittet for udlån uden sikkerhed og parentesen angiver
Panelet består af: Alm. Brand Markets, Danske Markets, Handelsbanken Markets,
Nordea Markets, Nykredit Markets og Sydbank.
ANSVH. CHEFREDAKTØR: Morten W. Langer
ADM. DIREKTØR: Per Pedersen
REDAKTION: Ejlif Thomasen, Peder Bjerge, Carsten Vitoft, Morten
Sørensen, Sten Thorup Kristensen, Lars Abild, Joachim Kattrup,
Carsten Steno
REDIGERING OG LAYOUT: Henrik Skovgaard Lauritsen
GRAFIK OG RESEARCH: Benjamin Kjærgaard Hansen,
Maria Nørgaard Langer, Henrik Skovgaard Lauritsen,
Klaus Hasselgren Strange
DESIGN: Jakob Bekker-Hansen.300dpi.dk
ISSN 1903-8666
BOGHOLDERI: Jørgen Olsen, [email protected]
KOPIERING ELLER VIDERESENDELSE IKKE TILLADT
FINANSKALENDER & BOLIGRENTER - side 23

BIOS kritikere får økonomisk støtte af Falck

Transcription

Similar documents

Ganske enkelt: Sådan gør du! Din sikkerhed - vores

Hent MMS registreringsskema

Udstillerliste for Maskinudstillere

Altech mini/midishunt kvikskema

Fresubin® jucy DRINK

MRD DK 1403 s66-68 Leasing v4_KL

Dansk Selskab for Søvnmedicin

Jens Falck - country, blues, folk

Kims har fokus på private label-eksport - Erhverv