SIGNS OF SAFETY – AT SKABE ET SAMARBEJDE

Transcription

SIGNS OF SAFETY – AT SKABE ET SAMARBEJDE
MICHAEL SCHNEDLER KRISTIANSEN. JUNI 2015.
Denne projektrapport er udarbejdet af studerende på socialrådgiveruddannelsen ved VIA University College som et
led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra VIA University College side, og forfatterens
synspunkter er ikke nødvendigvis sammenfaldende med VIA University College i øvrigt. Projektrapporten eller uddrag heraf må
kun offentliggøres med forfatternes tilladelse
1
Resume:
Dette bachelorprojekt har metoden ”Signs of Safety” som omdrejningspunkt.
Konkret er Signs of Safety en anerkendende, ressource-orienteret og løsningsfokuseret metode skabt i et samarbejde
imellem Andrew Turnell og Steve Edwards – hovedmålet med metoden har været at skabe en holistisk metode til
arbejdet med udsatte børn og deres familier.
Dette projekt fokuserer på en væsentlig del af metoden – navnlig samarbejdet, og samarbejdsskabelsen imellem den
fagprofessionelle og forældrene i familier med udsatte børn. Projektet er et case-studie, og er udarbejdet på baggrund af
interview med Socialrådgiver, og Signs of Safety konsulent, på Familiecenter Nord i Aarhus.
Projektet er vinklet således at belysningen af metoden ses fra den fagprofessionelles synspunkt – og målet har været at
belyse hvordan den fagprofessionelle i det daglige arbejde med forældre i risikofamilier konkret operationaliserer
metoden for at skabe et frugtbart og givtigt samarbejde med selvsamme forældre. For at opnå en fyldestgørende
forståelse for denne operationalisering har jeg valgt at anskue metoden igennem 3 forskellige synsvinkler – Først har
anskuet metoden igennem et anerkendende perspektiv – målet med dette har været at opnå en forståelse af hvad den
anerkendende, og ressource-orienterede, tilgang fra den fagprofessionelles vinkel betyder for forældre, og deres velvilje
til at indgå i et samarbejde med selvsamme fagprofessionelle.
Ydermere har jeg forsøgt at belyse hvordan den fagprofessionelle indtænker det ulige magtforhold (magtperspektiv) i
arbejdet med forældrene i risikofamilier. Meningen med dette har været at skabe en større indsigt i hvordan den
fagprofessionelle konkret anskuer magtudøvelsen i det ømtålelige arbejde med forældrene – netop grundet at metoden
sigter efter samarbejde har jeg ment at dette kunne være relevant for at forstå hvordan den fagprofessionelle
overkommer skellet imellem magtudøvelse og samarbejde.
Og sidst har jeg valgt at anskue metoden igennem interaktionismen. Her er der fokus på hvordan den fagprofessionelle
benytter metoden, og konkrete redskaber i denne, til at skabe et fælles forståelsesgrundlag for samarbejdet imellem
parterne. Ydermere vil der i dette afsnit blive set på hvordan de kommunikative processer spiller ind i
samarbejdsskabelsen imellem fagprofessionel og forældre.
Delkonklusionerne på de forskellige afsnit vil danne besvarelse af den overordnede problemstilling i konklusionen.
2
Indholdsfortegnelse.
Indledning. .................................................................................................................................................. 4
Problemformulering. .................................................................................................................................... 5
Begrebsafklaring og afgrænsning. ................................................................................................................ 6
Introduktion til Signs of Safety. ................................................................................................................... 6
Metode. ......................................................................................................................................................13
Videnskabsteoretisk grundlag. .................................................................................................................13
Metodologi. ............................................................................................................................................13
Forskningstype........................................................................................................................................14
Forskningsdesign. ...................................................................................................................................14
Kvalitativ metode. ...................................................................................................................................15
Kvalitetsbedømmelse. .............................................................................................................................15
Samtykke og fortrolighed. .......................................................................................................................15
Det kvalitative Forskningsinterview. .......................................................................................................16
Interviewguide. .......................................................................................................................................16
Databehandling og Transskribering. ........................................................................................................17
Introduktion til Empiri. ...............................................................................................................................17
Familiecenter Nord. ................................................................................................................................17
Juridiske rammer for Familiecentrets arbejde. .........................................................................................19
Introduktion til analyse og teorifremstilling. ................................................................................................19
Analyse af underspørgsmål 1. .....................................................................................................................20
Delkonklusion. ........................................................................................................................................26
Delkonklusion. ........................................................................................................................................32
Delkonklusion. ........................................................................................................................................37
Konklusion. ................................................................................................................................................38
Litteraturliste: .............................................................................................................................................42
Bilagsliste. ..................................................................................................................................................43
Bilag 1 – Interviewguide ............................................................................ Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Bilag 2 – Interviewtransskription (In Extenso)............................................ Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Bilag 3 - Problemstilling ............................................................................ Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Bilag 4 – Godkendelse af problemstilling. .................................................. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
3
Indledning.
Der er sket meget på det socialpolitiske felt i de senere år.
I forlængelse af anbringelsesreformen trådte Barnets Reform i kraft d.1 jan. 2011. Et centralt
hovedtema i barnets reform var en større fokus på det tværfaglige samarbejde omkring børnene, og
dermed også et større fokus på den tidlige opsporing af børn (og familier) i problemer. Ligeledes
skulle barnets tarv tydeligt vægtes frem for forældrenes. Barnet ses ikke mere som en passiv del af
”sagen” men som aktiv aktør i egen sag. Dette var dog ikke det eneste i Barnets Reform der blev sat
i fokus. Barnets Reform satte også øget fokus på de biologiske forældre, og betydningen for de nære
relationer som barnet har til disse.
Overordnet kan man sige at vi socialpolitisk set har bevæget os i en retning som handler mere om
det ressource-orienterede end tidligere. Det handler ikke blot om at skadesudbedring vedr. sociale
problemstillinger, det handler mindst ligeså meget om at hjælpe individer, eller familier, til selv at
kunne løfte deres eget ansvar ift. disse. Kort sagt – det nye sociale arbejde handler om at give
mennesker mulighed for at hjælpe sig selv. Betegnelsen kan nedfældes som værende: ”hjælp til
selvhjælp”
Et af de instrumenter som i forlængelse af denne socialpolitiske forandring er blevet introduceret i
DK er metoden ”Signs of Safety”.
En metode til at sikre en helhedsorienteret indsats overfor udsatte børn og deres familier. Metoden
er løsnings-og ressource-orienteret, og et af hovedelementerne i metoden er samarbejdsrelationen
imellem udøver og familie. Samarbejdet bliver sat i højsædet eftersom at familien anses som
værende en væsentlig del af ”løsningen” på problemet. Selvom det måske netop er familien som
også anses som værende ”problemsskabende” – metoden sigter efter at
iværksætte
forandringsprocesser hos den enkelte familier for at udbedre de sociale problemer indefra. Metoden
ligger derfor i fin forlængelse af den socialpolitiske forandring om ”hjælp til selvhjælp”.
4
Dette projekt vil derfor omhandle hvordan den fagprofessionelle igennem benyttelsen af metoden –
og det ressource-orienterede/anerkendende grundlag som denne bygger på, kan skabe et frugtbart
samarbejde med forældre i risikofamilier. Jeg har valgt at udfolde analysen af metoden igennem det
ressource-orienterede og anerkendende perspektiv – et magtperspektiv – og det interaktionistiske
perspektiv – dette har jeg valgt at gøre eftersom at alle tre perspektiver har at gøre med metoden
som helhed, samt grundet deres betydning for det person-nære arbejde med mennesker (socialt
udsatte, etc.)
Den fysiske kontekst for mit projekt (og casestudie) er Familiecenter Nord, som er underlagt
Socialforvaltningen i Aarhus.
Projektet er set fra den fagprofessionelles synsvinkel. Der er altså tale om den konkrete
operationalisering af metoden fra udøverens side, og ikke fra klientens. Dette perspektiv har jeg
valgt grundet at min erkendelsesinteresse i projektet har været at få en dybere forståelse for hvordan
den fagprofessionelle konkret arbejder med det person-nære i metoden. Samt grundet at mit
undersøgelsesarbejde ikke har givet mig mulighed for at etablere kontakt med forældre som er
involveret i et forløb ved Familiecenter Nord.
Problemformulering.
Hvordan sikrer den socialfaglige medarbejder et frugtbart samarbejde om et ”fælles projekt”
med forældre i risikofamilier igennem signs of safety metoden?

Hvorfor er signs of safety som metode velegnet til at skabe et fælles projekt?

Hvordan indtænker den socialfaglige medarbejder magtperspektivet i samarbejdsrelationen
med forældrene?

Hvordan indtænker den socialfaglige medarbejder interaktionismen i samarbejdsrelationen
med forældrene?
5
Begrebsafklaring og afgrænsning.
Fælles projekt: Når jeg i dette projekt taler om et fælles projekt er der tale om et samarbejde
imellem fagprofessionel og forældre som begge parter støtter op om. Altså det overordnede formål
med samarbejdet – som forældrene er indforstået med. Og involverede i.
Risikofamilie: Når jeg i dette projekt taler om ”risikofamilier” menes der familier hvor de sociale
problemstillinger har nået et omfang hvor sagen er overført til Socialforvaltningen. Eftersom at
dette projekt er metodefokuseret agter jeg ikke at skelne imellem socialfaglige problemstillinger –
som f.eks. omssorgssvigt, alkoholmisbrug fra forældrenes side, etc. Begrebet vil blive benyttet som
paraplybetegnelse for målgruppen som helhed.
Fagprofessionel: I dette projekt vil betegnelsen ”fagprofessionel” dække over myndighedsudøveren
som arbejder med Signs of Safety som metode. Dette dækker over eksempelvis: socialrådgiver,
signs of safety konsulent, etc.
Introduktion til Signs of Safety.
Signs of Safety er en ressource- og løsningsorienteret socialfaglig metode som er udviklet med det
formål at skabe større grobund for omfattende professionelle risikovurderinger ift. udsatte børn og
deres familier.
Signs of Safety som metode blev udviklet i forlængelse af et aktionsforskningsprojekt af Andrew
Turnell og Steve Edwards (henholdsvis korttidsterapeutisk udøver og tidligere frontlinje
medarbejder med udsatte børn i Australien) i tidsrummet 1993-2000. Metoden er ikke teoretisk
baseret, men har som formål at give myndighedsudøveren et praktisk redskab til at skabe
rammevilkår for inddragelse af professionel viden, samt familiens viden om egen situation, fra
underretning til sagens afslutning.
Tankegangen – og bevæggrunden - bag udviklingen af Signs of Safety som metode opsummeres af
Andrew Turnell som flg:
“Child protection practice and culture tends toward paternalism. This occurs whenever the
professional adopts the position that they know what is wrong in the lives of service recipient
families and they know what the solutions are to those problems. A culture of paternalism
6
can be seen as the ‘default’ setting of child protection practice. This is a culture that both further
disenfranchises the families that child protection organisations work with and exhausts the frontline professionals that staff them.
The Signs of Safety approach seeks to create a more constructive culture around child protection
organisation and practice. Central to this is the use of specific practice tools and processes where
professionals and families members can engage with each other in partnership
to address situations of child abuse and maltreatment” (Turnell, 2012, s. 9)
Metoden har som hovedmål at skabe samarbejde og partnerskab med familien om løsninger der kan
skabe udvikling, og bedre trivsel hos de pågældende børn hvor der er en usikkerhed for netop disse
faktorer (Turnell, Vesterhauge-Petersen & Vesterhauge- Petersen, 2013, s. 31). Forældrene ses i
Signs of Safety ikke blot som værende årsagen til problemerne i familien, de ses også som værende
en væsentlig del af løsningen på disse problematikker. Metoden er løsnings- og ressourcefokuseret.
Og det overordnede formål med det praktiske arbejde med Signs of Safety som metode er ikke blot
at afdække problemernes omfang igennem det styrkede tværprofessionelle samarbejde som Signs of
Safety giver mulighed for, det er samtidigt en metode som fokuserer på ”Hvad der fungerer..” i
familienkonteksten. Familiens egne erfaringer og ideer inddrages for at skabe overblik over hvad
der som udgangspunkt er konstruktivt i familien, og hvad som giver grund til bekymringer fra
forvaltningens side.
Som det ovenstående citat fra Andrew Turnell pointerer er hovedformålet med metoden altså at
gøre op med det paternalistiske i frontlinje-arbejdet med udsatte børn og deres familier. Og skabe
forudsætningerne som er nødvendige for at fagprofessionel og de implicerede familier kan indgå i et
samspil om at løse problemerne.
Metoden benyttes i DK bla. i forbindelse med Børnefaglige undersøgelser, jf. SEL § 50. I denne
henseende er der oftest tale om at metoden benyttes til at afdækning f.eks. i forbindelse med
undersøgelsesarbejdet i forbindelse med familier hvor der er mistanke om omssorgssvigt. Metoden
benyttes ligeledes i forbindelse med Familiebehandling, her er der oftest tale om at metoden
benyttes for at skabe større klarhed for de implicerede parter (eksempelvis i forbindelse med
netværksmøder) om problemernes omfang, samt bekymringer, ressourcer og handlemuligheder.
Det overordnede formål med metodens fokus på familiens ressourcer, samt problematikker er at
sætte den fagprofessionelle i stand til at skabe et overblik over situationens omfang, og derigennem
7
lave en omfattende og dybdegående risikovurdering ift. familien som helhed. Man kan sige at
tilgangen i metoden forener den professionelle vurdering af risikoen ift. barnet, med et ressourcefokus, og et konstruktivt samarbejde med familien. (Turnell, 2013, s. 25).
Det teoretiske fundament for Signs of Safety skal findes i den løsningsfokuserede
korttidsterapeutiske terapi. Nogle af kerne-elementerne i denne terapiform er som flg:
1) Brugen af skalerringsspørgsmål
2) Tildeling af hjemmeopgaver
3) Udforskninger ift. styrker, samt løsningsmodeller
4) Målsætninger – og udforskning af undtagelser ift. problemet.
Nogle af disse tilgange kan ses i de syv praksiselementer som er fundamentet i Signs of safety
metoden. Disse praksiselementer skal ses som værende en hjælp for den fagprofessionelles arbejde
med metoden for ikke at miste overblikket i det konkrete arbejde. Man kan let forestille sig at det er
svært ikke at være i risiko for at miste overblikket i det konkrekte undersøgelsesarbejde når man
som fagprofessionel skal tage stilling til, og forholde sig til, adskillige forskellige perspektiver,
synspunkter, følelser og historier som givetvis er en naturlig del af det socialfaglige arbejde med
udsatte børn og deres familier (Turnell, 2013, s. 54).
De syv praksis praksiselementer for Signs of Safety metoden skal derfor ses som værende
pejlemærker for det omfattende og dybegående arbejde med disse familier. De er som flg:
1) Lad barnets sikkerhed og trivsel være omdrejningspunkt for arbejdet
2) Undersøg familiens forståelse af situationen
3) Afdæk undtagelser til omsorgssvigt og overgreb
4) Undersøg familiens ressourcer og potentialer
5) Bevar fokus på mål
6) Vurder sikkerhed og fremskridt
7) Vurder familiens parathed og evne til at skabe løsninger
Som det fremgår af praksiselementerne er det dialogbaserede arbejde en meget stor del af det
praktiske arbejde med metoden. Det er en forudsætning at den fagprofessionelle er i stand til at
sætte sig ind i familiens situation, og se tingene fra deres synsvinkel for at skabe grobund for det
samarbejde som metoden ligger op til. Anerkendelsen af at familien har iboende ressourcer på trods
8
af deres sociale problemstillinger – og problemerne ift. til deres barn (eller børn) kan derfor med
rette siges at være omdrejningspunktet for hovedparten af tankegangen bag Signs of Safety som
metodehåndværk.
Det indbyggede detalje-fokus som Signs of Safety opererer med er ligeledes relevant eftersom:
”løsninger opstår ofte i arbejdet med detaljen, og ikke i generaliseringen” (Turnell, 2013, s. 44) –
Med dette detaljefokus menes at Signs of Safety baserer sig på det detaljeorienterede analysearbejde
i undersøgelsesarbejdet – metoden giver mulighed for at den fagprofessionelle styrker sin egen
position ift. at træffe velfunderede beslutninger omkring hvad der giver grund til bekymring, og
hvad der vejer i en mere positiv retning.
En væsentlig faktor ift. de konkrete redskaber som metoden giver mulighed for er den reelle
visualisering af ”problemernes omfang” for alle de implicerede parter. Samt for at anskueliggøre
risikovurderingen, ligeledes for alle implicerede parter, er Signs of Safety skemaet:
Meningen med brugen af Signs of Safety skemaet er at dette redskab skaber mulighed for at den
fagprofessionelle kan skabe et holistisk billede af den konkrete situation. Og samtlige oplysninger
som tlvejebringes igennem undersøgelsesarbejdet inkluderes, hvilket giver mulighed for at danne
sig et overblik, samt skabe den risikovurdering som Signs of Safety metoden er bygget op omkring.
9
Skemaet repræsenterer også en slags refleksionsredskab for forældrene. Igennem arbejdsprocessen
med skemaet får de dels lov til at komme med egne løsningsforslag, ideer, tanker og refleksioner.
Og de får mulighed for at se bekymringerne for deres barn konkretiseret visuelt.
Skaleringslinien nederst i skemaet benyttes af den fagprofessionelle til at konkretisere for familien
hvor på linien de menes at ligge. Her er det igen et spørgsmål om visualiseringen som gør at
familien får et indblik i hvordan deres konkrete situation opfattes fra den fagprofessionelles vinkel.
Skaleringen giver ligeledes mulighed for at familien selv kan byde ind med et bud på hvor på linien
de befinder sig.
Signs of safety metoden anses ikke som værende en færdig model for det socialfaglige arbejde. Det
overordnede arbejde med metoden ift. en konkret familie anses som værende en proces som kan
vare fra sagens begyndelse, til sagens afslutning. De tre domæner i skemaet: ”hvad bekymrer” –
”hvad fungerer” – og ”hvad skal ske” konkretiserer denne proces meget godt.
Domænet ”hvad bekymrer” repræsenterer to hovedformål – navnligt en beskrivelse af årsagerne til
den konkrete børnesag, samt notering af bekymringer ift. barnets akutte situation (Turnell, 2013, s.
89). Der er altså i dette domæne fokus på hvad der som helhed har været årsager til underretningen
vedr. barnet i første omgang, samt hvilke bekymringer som ligger til grund for denne. Samt
komplicerende forhold som kan skabe problemer ift. det konkrete arbejde med at udbedre disse
problemer. Konkrete komplicerende forhold kan eks. være: sygdom, misbrug, isolation, manglende
socialt netværk, etc. (Turnell, 2013, s. 101)
Domænet ”hvad fungerer” repræsenterer de mere positive aspekter ift. familien og dens
ressourcemuligheder. Der tales i dette domæne om forhold der reducerer bekymringerne for barnets
akutte trivsel, og de ting som fungerer i barnets liv på trods af problematikkerne. Ligeledes er der i
dette domæne fokus på familiens og dennes netværk i bredere forstand. Der ledes altså i dette
domæne efter beskyttelsesfaktorer. (Turnell, 2013, s. 102)
Domænet ”hvad skal ske” konkretiserer de trin som forvaltningen anser som væsentlige ift. til at
sagen kan ”bevæge sig fremad” – I konkret arbejde med udsatte børn har handleplanerne en tendens
til at komme til at sammenblande de konkrete mål for arbejdet med foranstalningerne, Signs of
Safety metoden forsøger her at skabe helt konkrete mål – som er inddragende ift. til familiens ideer
og løsningsforslag – for at skabe et bedre overblik for både fagprofessionel og barnets forældre.
10
I henhold til min konkrete problemstilling repræsenterer domænet ”hvad skal ske..” min
definition af ”et fælles projekt” – med dette menes det samspil om forandringerne som skal til
for at Socialforvaltningen vil være i stand til at lukke sagen.
Igennem et sagsforløb med Signs of Safety vil man løbende tage skemaet og skaleringslinien op til
genovervejelse, og familien vil få feedback fra den fagprofessionelle om hvad der er sket siden
sidst, og hvilke mangler der evt. måtte være, samt hvad der fortsat skal ske. Der er altså ikke tale
om at Signs of Safety som metodehåndværk er et redskab som kun benyttes i enkelte faser af sagen
– det er en langvarig og gennemgående proces som har de overordnede formål at skabe bedre
mulighed for den fagprofessionelles vurderingsgrundlag, inddragelse af familien i processen, samt
skabe grobund for videreudvikling.
Et andet konkret redskab i Signs of Safety metoden er ”De 3 Huse”:
Som det fremgår af ovenstående afsnit er det tydeligt at en meget stor del af Signs of Safety
metoden handler om udvikling af et samarbejde med klientfamilien i praksis. Der er et meget stort
fokus på inddragelsen af forældrene for at skabe forandring og udvikling af løsningsmodeller ift. de
konkrete sociale problemstillinger som barnet lider under. Signs of Safety skemaet især er en meget
god repræsentation af dette.
Barnet er dog ikke blot en tilskuer i Signs of Safety.
Det kan være svært for børn at forstå hvorfor det er nødvendigt at de pludselig skal være indblandet
i en situation hvor Socialforvaltningen skal tage stilling til nogle aspekter af deres, eller deres
families liv. Især kan man forestille sig at denne uforståenhed er større alt efter hvor ungt barnet er
når problemerne – og sagen – opstår. Et aspekt til at skabe inddragelse ift. barnet i familien igennem
Signs of Safety metoden er ”De 3 Huse” – et redskab som oprindeligt blev udviklet af Nicki Weld
og Maggie Greening, begge ansatte ved Børne- og familie forvaltningen i New Zealand (Turnell,
2013, s. 160). Hovedårsagen bag udviklingen af redskabet var at dommere ved New Zealand Youth
Court følte at de manglede konkrete udsagn omkring børns egen forståelse af situationen, og hvad
de ønskede der skulle ske på længere sigt for at de ville udvikle sig bedre.
Ligesom i Signs of Safety skemaet tager ”De 3 Huse” udgangspunkt i de 3 domæner (Turnell, 2013,
s. 160):
1) Hvad bekymrer?
2) Hvad fungerer?
11
3) Hvad skal ske?
Men eftersom at tilgangen i Signs of Safety skemaet øjensynligt kan virke uoverskueligt for børn
eftersom at deres evne til at forstå den konkrete visualisering i dette redskab har ”De 3 Huse” valgt
at omdøbe og placere de samme domæner i 3 ”huse” – deraf redskabets navn.
Som det fremgår er ”De 3 Huse” redskabet reelt set en ”børnevenlig” udgave af Signs of Safety
skemaet. Hovedformålet er dog det samme – nemlig inddragelse og konkretisering af
bekymringerne. Barnet får igennem ”De 3 Huse” mulighed for at udtrykke sig om det positive i
familielivet, det negative, og hvad barnet end måtte gå og drømme om ville kunne ske hvis det var
muligt. Hovedformålet med redskabet er altså at skabe refleksion, og få belyst bekymringsgrundlag,
ressourcer og drømme – ganske som i Signs of safety skemaet – blot fra barnets vinkel.
12
Metode.
I flg. afsnit vil jeg redegøre for det metodiske grundlag for projektet. Først videnskabsteoretisk,
herefter metodologi, forskningstype og sidst forskningsdesign.
Videnskabsteoretisk grundlag.
Mit projekt har sit udspring i den hermeneutiske tilgang. Hermeneutik betyder groft oversat
”fortolkningskunst” og kan klassificeres som værende lig med studiet af tekstfortolkning (Kvale,
1997, s. 56). Det overordnede formål i fortolkningsprocessen er at der skabes en forståelse af
subjektet for fortolkningen. Mit ønske med projektet er som sagt at forstå hvordan
frontlinjemedarbejderne oplever at Signs of Safety giver mulighed for at skabe en godt samarbejde
med risikofamilier – mit mål med den hermeneutiske tilgang er derfor fortolke på deres udsagn for
at skabe en ”helhed” ud fra del-elementerne som jeg opnår igennem mit undersøgelsesarbejde.
Forståelse af helheden ud fra de forskellige ”dele” er netop et af kerne-elementerne i den
hermeneutiske tilgang.
Et andet element af hermeneutikken er at forforståelsen har en yderst stor betydning for
fortolkningsarbejdet. Hans-Georg Gadamer beskriver dette som værende ensbetydende med at vi
alle har en erfarings-horisont som vi bærer med os i ind i de fænomener som vi ønsker at udforske
(Jacobsen, Lippert-Rasmussen & Nedegaard, 2012, s. 148-150). Erfarings-horisonten kan sidestilles
med at være lig med vores egen forforståelse for problemet/fænomenet. At være opmærksom på
egen forforståelse er derfor altafgørende for at fortolkningen bliver så valid som muligt.
Hermeneutikken som tilgang er tæt forbundet med den kvalitative forskning eftersom at tolkning
netop har en stor rolle at spille i denne.
Metodologi.
Mit metodologiske ståsted for dette projekt vil være en operationalisering af indsamlet empiri og
teori igennem en abduktiv tilgang. I den abduktive tilgang er fokus både på det teoretiske grundlag,
samt på fortolkning af empiri (Thagaard, 2004, s. 184).
13
Forskningstype.
Der findes i alt fire gennemgående forskningstyper – hver især med deres egne tilgange og særpræg.
Forskningstyperne betegnes som værende idealtypiske. Forskningstyperne har en sammenhæng
med projekternes videnskabsteoretiske grundlag. Valget af videnskabsteori kommer derfor ofte til at
diktere hvilken forskningstype et projektet opererer med.
De fire forskningstyper er som flg:
1) Den beskrivende forskningstype
2) Den forklarende forskningstype
3) Den forstående forskningstype (x)
4) Den handlingsrettede forskningstype
Mit valg af forskningstype har været dikteret af at jeg i mit projekt ønsker at forstå hvordan den
fagprofessionelle sikrer grundlaget for et godt samarbejde med udsatte familier igennem Signs of
Safety metoden. Jeg har derfor tænkt mig at arbejde ud fra den forstående forskningstype. Jeg er
interesseret i den fagprofessionelles meninger og holdninger, tanker og følelser ift. Signs of safety
som metode når det kommer til at skabe denne slags samarbejde med risikofamilier. Samt hvordan
den fagprofessionelle operationaliserer magtperspektiverne og de interaktionistiske modeller –
bevidst eller ubevidst – igennem metoden og samarbejde med disse familier.
Forskningsdesign.
I forlængelse af valget af forskningstype kommer selve mit overordnede design. Det typiske
forskningsdesign inden for den forstående forskningstype er ”Casestudiet” – I mit projekt er den
konkrete ”Case” hvordan den fagprofessionelle benytter Signs of Safety metoden til at skabe et
frugtbart samarbejde med risikofamilier. Casestudiet benyttes i tilfælde hvor der fra forskerens side
ønskes at belyse et komplekst tilfælde.
Den konkrete fysiske kontekst for case-studiet er Familiecenter Nord i Aarhus. Det analytiske
arbejde i et case-studie retter sig imod én eller flere forskellige enheder som udgør undersøgelsens
”case” (Thagaard, 2004, s. 49)
14
Kvalitativ metode.
I henhold til min overordnede problemstilling opererer jeg i projektet med en hermeneutisk tilgang.
Denne tilgang benyttes ligeledes tilgangen til mit kvalitative undersøgelsesarbejde. Det overordnede
formål med de kvalitative undersøgelsesmetoder er at skabe muligheder for fortolkning der øger
forståelsen af det overordnede fænomen. Den kvalitative metode jeg har operationaliseret i denne
opgave er det kvalitative forskningsinterview.
Kvalitetsbedømmelse.
Troværdighed – Projektets troværdighed kan muligvis være hæmmet af antallet af implicerede
informanter. Dog har projektet en indgangsvinkel til emnet som gør at at tilgangen fra forskellige
informanter – fagprofessionelle – sandsynligvis ikke ville differentiere voldsomt uanset antal.
Bekræftbarhed – Projektet kan velsagtens siges at score både højt og lavt på dette parameter. På den
ene side er bekræftbarheden hæmmet af at Signs og Safety – og effekten af denne i
samarbejdsskabelsen – er en mellemmenneskelig proces imellem mennesker, og at bekræftbarheden
af effekterne af denne derved er svær at fastslå. På den anden side. På den anden side er
Informanten erfaren med brugen af metoden i samarbejdsskabelsen, og har derfor ekspertstatus.
Overførbarhed – Jeg er af den opfattelse at resultaterne i dette projekt er overførbare til de fleste
situationer hvor Signs of Safety benyttes – En korrekt benyttelse af Signs of Safety metoden har
ikke plads til en voldsom variation, og resultaterne i dette projekt kan derfor ses som værende et
indblik i hvordan samarbejdet skabes på baggrund af denne, såfremt at metoden benyttes korrekt.
Samtykke og fortrolighed.
I forbindelse med afholdelse af Interview og samtale informerede jeg Informant om muligheden for
anonymisering i min videre arbejdsproces med den indsamlede empiri. Hun afslog og gav mundtligt
samtykke til at jeg benyttede hendes navn i det videre arbejde med dette projekt. Hendes fulde navn
vil derfor blive benyttet i dette projekt.
Informanten var fra starten indforstået med at selve undersøgelsesarbejdet hvori hun indgik var
faglig fokuseret på henholdsvis Signs of Safety som metode, og på den fagprofessionelles rolle. Jeg
har derfor ikke gjort mig de store overvejelser vedr. de etiske aspekter af mit undersøgelsesarbejde
eftersom at der ikke var mulighed for at der ville opstå situationer hvor der var mulighed for at
spørgsmål eller diskussion blev personfølsom.
15
Det kvalitative Forskningsinterview.
Med udgangspunkt i min overordnede problemformulering, samt mit videnskabsteoretiske grundlag
har jeg benyttet det Kvalitative forskningsinterview som metode til indsamling af empirien som jeg
vil benytte i mit analysearbejde. I det kvalitative forskningsinterview er fokus på fokuspersonens
(informantens) forståelse, synspunkter og meningsudfoldelse ift. det som knytter sig til deres
oplevelser (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 17).
Dette harmonerer fint med mit hermeneutiske ståsted da jeg ønsker at skabe mig en helhed ud fra
fortolkning af del-elementer.
Jeg har benyttet mig af den semi-strukturerede interviewform eftersom at mit ønske var at fastlægge
en række faste temaer for samtalen med Informanten, men dog uden at skabe en situation som reelt
set ville stille sig i vejen for min hermeneutiske tilgang til projektet. Den overordnede mening med
dette var at jeg ønskede at sætte refleksioner i gang igennem mine spørgsmål som kunne anspore til
at samtalen også kom lidt udenfor de fastlagte spørgsmål og dermed også få Informanten til at
tænke lidt ”udenfor boksen” – Kort sagt har min mening med den semi-strukturerede interviewform
været at skabe mulighed for en mere eksplorativ proces i samspil med Informanten.
Interviewguide.
Interviewguide til samtale med Socialrådgiver, og Signs of Safety konsulent, Anja Waigner
Andersen er vedlagt som bilag. (Bilag 1)
Spørgsmålene er udarbejdet med det semi-strukturerede interviewformat som skabelon. Ydermere
blev spørgsmålene fremsendt til Informanten forud for interviewet så Informanten havde mulighed
for at vurdere samtalens gennemgående karakter – mht. emner, etc.
Jeg har ligeledes forsøgt at vinkle spørgsmålene efter en Hermeneutisk vinkel – da jeg netop er ude
efter Informanten egen tolkning og forståelse af emnet.
Det fremgår af transskribering at ikke samtlige spørgsmål i Interviewguiden fremkom i selve
interviewet. Dette var et bevidst valg fra min side da jeg følte at Informanten selv berørte mange af
16
de områder som spørgsmålene dækkede over, og derfor undlod jeg bevidst at spørge ind til noget
som jeg allerede mente at Informanten havde udtalt sig om.
Databehandling og Transskribering.
Interview blev optaget på diktafon efter samtykke fra Informanten.
Interviewet er vedlagt som Bilag (Bilag 2) i fuld transskription eftersom at jeg følte at det var
nødvendigt at transskribere interviewet i sin helhed for at fange alle nuancerne i samtalen.
I analysen vil materiale fra Interviewet indgå i kursiv samt i situationstegn. ”…”
Introduktion til Empiri.
Som det fremgår af min problemstilling for dette projekt har det hele tiden været mit overordnede
formål at beholde et fokus på metoden, og på den fagprofessionelles perspektiv. Jeg har derfor i mit
undersøgelsesarbejde haft kontakt til Familiecenter Nord i Aarhus – grunden til dette er at
Familiecentrene i Aarhus netop opererer med Signs of Safety som metodehåndværk når det gælder
arbejdet med risikofamilier i Aarhus Kommune.
Mit empiriske grundlag for det analytiske arbejde i dette projekt baserer sig derfor på Interview med
Socialrådgiver (og Signs of Safety konsulent) Anja Waigner Andersen som i sin daglige praksis
netop arbejder med metoden ift. målgruppen. Igennem samtale med pågældende har jeg forsøgt ud
fra en hermeneutisk tilgang at skabe grundlaget for at belyse min problemstilling og for at forstå de
mekanismer som de fagprofessionelle arbejder med i samarbejdsskabelsen.
I de flg. to mindre afsnit vil jeg introducere selve Familiecenter Nord som organisation, samt vil jeg
uddybe de retslige principper hvorunder de opererer.
Familiecenter Nord.
Flg. afsnit vil beskrive rammerne omkring Familiecenter Nord og deres daglige praksis med det
socialfaglige arbejde. Meningen med dette er at skabe en baggrundsforståelse for det arbejde som
Informant, Anja Waigner Andersen, udfører i det daglige.
17
Familiecentret er på det organisatoriske plan en del af Socialforvaltningen. Socialforvaltningen er
ligeledes organisatorisk placeret under Magistratafdelingen for Sociale forhold og beskæftigelse.
Socialforvaltningen i Aarhus Kommune er opdelt i 3 forskellige søjler – Familier, børn og Unge,
Socialpsykiatri og udsatte voksne, samt Voksenhandicap. Familiecentret er en del af den første af
disse søjler.
Børn og unge-afdelingen varetager to primæropgaver. Den ene er indsatser overfor udsatte børn,
unge og deres familier. Den anden er indsatsen vedr. familier med børn med handicap. Tilbuddene
som ydes igennem Børn og-unge afdelingen rangerer fra rådgivning, opsøgende arbejde,
forebyggelse, samt reel behandling. Desuden varetager Familiecentret også tilbud vedr. anbringelse,
aflastning og botilbud.
Familiecentret som isoleret enhed varetager flg. opgaver:

Støtte og vejledning til børn, unge og familier i problemer.

Undersøgelser efter Servicelovens paragraf 50.

Iværksættelse af dag- og døgnforanstaltninger samt opfølgning heraf.

Tilsynsopgaver og myndighedsopgaver.
Familiecentret er en fællesbetegnelse for det arbejde som varetages på 3 forskellige familiekontorer
i Aarhus. Disse kontorer er geografisk placeret i Nord, syd og Vest i Aarhus Kommune.
Hvert af disse kontorer er organiseret med flg. enheder i det daglige arbejde:

Modtagelsen, der modtager alle nye henvendelser fra borgere.

Undersøgelsesgruppen, der udarbejder paragraf 50-undersøgelser.

Daggruppen, der på baggrund af undersøgelserne visiterer til dagforanstaltninger og
udarbejder handleplaner.

Døgngruppen, der visiterer til døgnforanstaltninger og udarbejder handleplaner.

Unge-Kriminalitet, der varetager kontakten til udsatte unge, hvor hovedproblematikken
vedrører kriminalitet.
Det fremgår dermed tydeligt at det overordnede formål for Familiecentret i Aarhus er at tilbyde
fagligt funderet hjælp til familier med bredtfavnende problematikker. Støtten igennem
Familiecentret er centreret omkring formålsbeskrivelsen i SEL §46:
18
”Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse
børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt
voksenliv som deres jævnaldrende. ”
Juridiske rammer for Familiecentrets arbejde.
Familiecentret arbejder primært efter Kap. 11 i Serviceloven. Som det fremgår af beskrivelsen af de
forskellige enheder som hvert Familiekontor råder over kan dette f.eks. dække over arbejde med en
Børnefaglig Undersøgelse, jf. SEL §50. Daggruppen, samt døgn-gruppen arbejder ligeledes med
handleplansarbejdet, jf. SEL §140.
Specifikt omkring Signs of Safety som metode kan man finde en begrundelse for arbejdet med
netop denne metode på Familiecentret i SEL §46, stk. 3 – som lyder:
” Støtten skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer, og barnets eller den unges
synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed.
Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og
med dennes medvirken ”
Ligeledes kan Retsikkerhedsloven §4 ses som en begrundelse for netop den inddragende tilgang i
Signs of Safety:
”Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen
tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne
mulighed.”
Introduktion til analyse og teorifremstilling.
Jeg vil i flg. afsnit dele analyse-delen op i tre underordnede segmenter. Den relevante teori til brug i
analyse-afsnit vil blive introduceret i disse undervejs.
Jeg agter at behandle alle 3 af mine underspørgsmål i den rækkefølge som de indgår i min
problemstilling i Indledningsafsnittet. Efter hvert analyse-afsnit agter jeg at afrunde dette med en
mindre del-konklusion.
19
Analysen af de 3 underspørgsmål vil til sidst danne basis for min konklusion vedr. min overordnede
problemstilling som lyder:
” Hvordan sikrer den socialfaglige medarbejder et frugtbart samarbejde om et ”fælles
projekt” med forældre i risikofamilier igennem signs of safety metoden?”
Analyse af underspørgsmål 1.
Flg. afsnit vil besvare det første underspørgsmål som lyder:
” Hvorfor er Signs of Safety som metode velegnet til at skabe et fælles projekt? ”
Som alt andet socialt arbejde handler arbejdet med Signs of Safety dybest set om arbejdet
mennesker. Og mennesker er forskellige og har forskellige erfaringsgrundlag som de bygger deres
tilgange til deres omverden, og de systemer hvori de indgår, på. Det kræver ikke den store fantasi at
forestille sig at de familier som ender ud med en underretning vedr. børnenes trivsel til
Familiecenter Nord sandsynligvis har problemer på mange forskellige niveauer.
Der kan være tale om socialt marginaliserede familier som lever i yderkanten af det omgivende
samfund, det kan være familier hvor der er hersker en udpræget relativ økonomisk fattigdom, eller
det kan være familier hvor der er et overforbrug af alkohol fra forældrenes side i familien.
Målgruppen er multifacetteret. Men fælles for dem alle er at de er mennesker, og de har de samme
følelser for deres børn, signifikante andre, etc. som alle os andre.
Hvorfor er dette en vigtig ting at pointere? Når man skal se på hvorfor Signs of Safety som metode
kan være et rigtigt god redskab til at skabe det samarbejde om et fælles projekt som i sidste ende
skal ende ud med en væsentlig forbedring ift. børnenes trivsel, og en lukket sagsmappe er det uhyre
vigtigt at forstå at tilgangen i Signs of Safety netop handler om mennesket bag metoden. Ja, der er
også tale om risikovurderinger, en metode til at balancere bekymringer, og et styringsredsskab, men
når alt kommer til alt ville metoden sandsynligvis komme til kort hvis den ikke havde tilpasset sig
til den virkelighed hvori den indgår – nemlig som et mellemmenneskeligt værktøj som hjælper den
20
fagprofessionelle til at komme dybere ned under overfladen hos familien, og derved hjælper til at
finde de latente ressourcer og handlingsmuligheder som de fleste mennesker ligger inde med.
Hvis man betragter ”Socialt arbejde” som et helhedsbegreb er det heller ikke svært at forestille sig
at hvis man standsede 10 tilfældige mennesker på gaden ville hovedparten af dem mene at det
dækkede over elementer såsom ”indsatser” – ”foranstaltninger” – ”tvangsfjernelse” og så videre.
Begrebet er altså i nogen grad blevet associeret med de forskellige indsatser som ses som værende
mere repressive af karakter – og det er her at det bliver interessant at betragte Signs of Safety som
metode til samarbejde med risikofamilier.
Ja. Der der naturligvis en vis repressivitet i metoden. Intet socialt arbejde kan sige sig fri for at være
præget af de bagvedliggende meninger med det grundlæggende arbejde. Og det er jo netop
meningen at ethvert tiltag skal skabe forandring hos den enkelte såfremt at det er nødvendigt. Og
Signs of Safety udelukker på ingen måde begreber såsom netop ”indsatser” – ”tvangsfjernelse” osv.
Men tilgangen til familien hvor disse begreber kan være nødvendige er meget anderledes.
Når man skaber samarbejdet om noget fælles – I tilfældet i denne opgave det fælles projekt som
fører til en afsluttet sag for de pågældende familier så er det tydeligt at det mest vigtige er at de
involverede er ”om bord” vedr. processen.
Inddragelse og anerkendelse som tilgang til relationen, og samarbejdet, med den pågældende
familie må derfor have en stor betydning for at familien er i stand til at tage ejerskab og ansvar over
for processen, og samarbejdet om denne, for at projektet i sidste ende skal kunne lykkes.
Det flg. analyse-afsnit vil derfor tage sit udgangspunkt i hvad anerkendelsesperspektivet i Signs of
Safety metoden betyder for samarbejdet, relations-skabelsen, imellem den fagprofessionelle og
forældrene i mht. det fælles projekt ift. til deres sag. Begrundelsen for dette fokuspunkt i
analyseafsnittet er at Signs of Safety som metode er anerkendende, samt at anerkendelse af
modparten er grundlag for ethvert samarbejde. Samarbejdet er grundlaget for det fælles projekt – og
derfor mener jeg at anerkendelsesperspektivet er relevant eftersom at man ikke kan skabe det ene
uden det andet.
Jeg vil ligeledes i slutningen af afsnittet kort afdække hvordan Signs of Safety kan være med til at
skabe et større overblik iblandt de implicerede parter (forældre, fagprofessionelle, etc.) hvorved
målet for det ”fælles projekt” anskueliggøres for alle. En fælles forståelse af problemet, og hvordan
21
man griber det an må påstås at være uhyre vigtigt når det gælder om at skabe et fælles projekt – og
et fælles mål, blandt de implicerede.
Anerkendelsens betydning og operationalisering.
Anerkendelse går i sin helhed ud på at mennesket helt basalt har et latent behov for at føle sig som
værende en del af noget større, at blive set og hørt, og vurderet ud fra sin helhed, og ikke blot delelementer (såsom eksempelvis sociale problemer). Den Canadiske filosof Charles Taylor mener
eksempelvis at alle mennesker har et basalt behov for anerkendelse: Anerkendelsen er kraftigt
forbundet med vores Identitet – og med det helt store spørgsmål: ”Hvem er jeg?” – Svaret på dette
spørgsmål er dog ifølge Taylor ikke noget som vi er i stand til at besvare på egen hånd, det er et
spørgsmål som besvares i samspil, og igennem interaktion og dialog, med andre menneske.
(Heidegren, 2010, s. 25)
For at forstå hvordan Signs of Safetys anerkendelsesperspektiv kan medvirke til at skabe et givtigt
samarbejde, og ”det fælles projekt” (problemudbedring/afsluttet sag) er det nødvendigt at starte
hvor familierne begynder i forløbet. Man bliver så at sige nødt til at vide hvor man starter, for at
forstå hvor man skal hen.
Anja Waigner Andersen udtaler:
” Det kan være svært at sælge dem, om man kan sige det sådan, en ny metode. Mange af dem har jo
kendt os før, og det man først bliver mødt af når man kommer ind som en ny rådgiver i en familier
er: ”Vi har haft 12 andre..” ”Hvorfor skal vi nu have ny.. hvorfor skal vi sidde og fortælle vores liv
forfra. En gang til..”1
” Det er utroligt overvældende for de her forældre. Og de har prøvet det før. De har været henne
på skolen hvor alle eksperterne sidder og peger fingre af dem, og fortæller dem at de gør noget
forkert, eller hvad skal man sige ikke, Det gør vi ikke i Signs of Safety.”2
(Anja Waigner Andersen, Bilag 2)
Ovenstående citater indeholder Anja Waigner Andersens personlige oplevelse af en klientfamilie
som hun typisk arbejder med. Det fremgår tydeligt ud fra citaterne at familierne ofte har stiftet
1
2
Bilag 2, s. 49
Bilag 2, s. 49
22
bekendtskab med Socialforvaltningen tidligere, og de giver udtryk for den frustration som dette nye
forløb ved Familiecentret er årsag til. De giver ligeledes udtryk for at de tidligere har haft
sagsbehandlere inde over, og at deres oplevelse af disse ikke har været synderligt vellykket (fra
deres synsvinkel).
Hvis man tolker på de udsagn som forældrene har givet udtryk for overfor Anja W. Andersen er det
ligeledes åbenbart at deres tidligere forløb (som netop ikke har været Signs of Safety baseret) heller
ikke har været motiverende ift. udbedring af de problemer som familien står med: ”Vi har haft 12
før…” – forældrene giver her udtryk for frustration over den meningsløshed som de føler overfor
”systemet” – de betragter tilsyneladende ikke de socialfaglige tiltag, og de forløb som de tidligere
har været med til, som værende givtige for dem i det lange løb.
For netop at forstå hvorfor Signs of Safety som metode (samt anerkendelsesperspektivet i denne) er
et velegnet værktøj til at skabe et fælles projekt ift. familien er familiens tidligere oplevelser med
systemet relevant. De ovenstående udsagn giver netop udtryk for at forældrene muligvis har en
forud indfattet forestilling om hvad der nu skal ske – fra de træder ind af døren til de går igen. De
har netop været det hele igennem før, og disse oplevelser vil uvægerligt påvirke relationen til
”systemet” i en negativ retning såfremt at de tidligere oplevelser primært har været af en negativ
karakter. De forud indfattede forestillinger fra tidligere kan måske netop forklares igennem at
forældrene i disse familier ikke har følt sig inddraget og anerkendt, eller de føler måske at indsatser
og handlinger er gået uden om dem i en større eller mindre grad. De er derved endt med at føle sig
mere eller mindre umyndiggjort i processen – og de reagerer imod det. Hvis man parrer de forud
indfattede forestillinger om samarbejdet med Forvaltningen med de mekanismer som er skyld at i at
de i det hele taget er i kontakt med denne, så er det ikke svært at forestille sig at der vil være en vis
form for modstand fra forældrenes side imod dette nye forløb på Familiecentret.
Men det er her at Signs of Safety udmærker sig som metode når det gælder at skabe samarbejdet om
et fælles projekt med forældrene.
” Det er lidt, som jeg også lidt var inde på, forældrene føler sig simpelthen mødt på en anden måde.
Og hørt. Altså.. det er jo en anerkendende metode. Man ligesom bliver lidt nysgerrig på ”Hvorfor
er det at du siger som du gør?” – Hvorfor er det at du tænker dét? I stedet for at klandre dem for at
de ikke har handlet på en eller anden bestemt måde. Så prøv at spørge til om der ligger noget
bagved. Er der måske en grund til at du tænker som du gør og altså.. hvordan tror du at det kunne
blive anderledes? For dit barn, altså. Så ja, altså.. det er den respons jeg har fået. De har
23
simpelthen syntes – hvor har det dog været et fantastisk møde og været en god samtale – fordi de
bliver faktisk mødt med en vis respekt. ”3
” Det betyder helt sikkert en masse.. min oplevelse er at .. jeg tror jeg var inde på det før også.. de
bliver mødt på en anden måde. Det er ikke sød musik det hele jo, det er klart. Men jeg syns at jeg
kan se at forældrene reagerer anderledes når de opdager at vi rent faktisk ikke har tænkt os at
arbejde ”udenom” dem .. hvis du forstår hvad jeg mener. Det at der faktisk sidder en overfor dem
og gir udtryk for at deres mening er betydningsfuld.. det syntes jeg at de reagerer på. ” 4
” Det bliver jo noget andet. For de ser os ikke som sagsbehandlere. Det er jo sådan lidt et mærkat
som vi ikke er så glade for. Jeg er i hvert fald ikke. Jeg er rådgiver, jeg er ikke sagsbehandler. Men
det er jo tit det som de kalder os ikke? ”Damen fra kommunen” og sagsbehandler og sådan. Det
tror jeg ikke de ser os som. Jeg tror faktisk at de ser os mere som samarbejdspartnere. De tror på at
vi rent faktisk vil dem det godt. I modsætning til hvad de måske rent faktisk har oplevet før. ”5
Ovenstående udsagn fra Anja Waigner Andersen understreger at familierne i mødet med den
fagprofessionelle, som benytter Signs of Safety som metode, føler sig ”hørt” på en anden måde end
de sandsynligvis har været vant til i relation til Socialforvaltningen. Grundkernen i Signs of Safety
er netop det ressource- og fokus orienterede, samt anerkendelsen af forældrene som subjektive
individer med ressourcer ift. barnet. Og hvis man betragter anerkendelsesperspektivet i
samarbejdsrelationen med familien er det tydeligt at metoden kan fungere som afvæbnende ift. evt.
modstand fra familiens side, som det sidste af den ovenstående citater også er inde på. Et af de absolutte hovedformål med metoden er at familien selv involveres i processen vedr. at
skabe nye handlingsmuligheder og løsningsmodeller – anerkendelsen af forældrenes synspunkter og
tanker mht. dette er afgørende. Som tidligere nævnt fremgår det af citaterne ovenfor at familierne
som Anja Waigner Andersen arbejder med føler sig ”mødt” og ”hørt” på en anden måde end de er
vant til. Anerkendelsen af forældrene som en ressource frem for blot kernen til problemerne ift.
børnene er altså afgørende for at forældrene selv sig myndiggjort ift. processen med at skabe et
fælles projekt. Fokus ligger jo netop i Signs of Safety regi ikke blot på forældrenes ”dårlige” sider –
men ligeledes på de positive. Og de positive er såvidt muligt den tangent som den fagprofessionelle
søger at arbejde videre på i samarbejde med familien. (Turnell, 2013, s. 103)
3
Bilag 2, s. 50
Bilag 2, s. 51
5
Bilag 2, s. 56
4
24
At mennesket man sidder overfor føler sig set og hørt er afgørende for at enhver form for relation
og samarbejde kan skabes i nævneværdig grad. Og det er netop derfor at anerkendelsesperspektivet
er afgørende for at Signs of Safety som metode er velegnet til at skabe det fælles projekt med
forældrene. Der er intet at samarbejde om fra forældrenes synsvinkel såfremt at den
fagprofessionelle blot udfører sit myndighedsarbejde henover hovederne på dem. Og det er bestemt
ikke motiverende for at de tager nogen form for ejerskab eller ansvar for problemerne på længere
sigt i forløbet.
Man kan ikke stille spørgsmålet ”Hvorfor er Signs of Safety som metode velegnet til at skabe et
fælles projekt?” uden samtidig at stille sig selv spørgsmålet om hvorfor metoden er velegnet til at
skabe et engagement hos de klientfamilier som man sidder overfor.
Anerkendelsen af forældrenes synspunkter, ressourcer, og tanker – samt engagementskabelsen kommer blandt andet til udtryk igennem den ”spørgende” tilgang, og den aktive lytning, i metoden.
De nysgerrige og undersøgende spørgsmål har til formål at skabe refleksion hos den enkelte og
derved få klientfamiliens egne tanker og løsningsforslag i spil – klientfamilien får altså hermed
verbaliseret sig selv i samspillet med den fagprofessionelle, og de føler derfor at deres synspunkter
anerkendes som værende betydningsfulde for sagsforløbet. Noget som citaterne i det ovenstående
segment tydeligvis betoner at de ikke har følt at de har været tidligere. Denne verbalisering, og
følelsen af at man noget at skulle have sagt ift. sagsforløbet og det overordnede fælles projekt for
samarbejdet, kan meget vel være afgørende for at forældrene får en gennemgående
ansvarsfornemmelse, og ejerskabsfølelse, over for samarbejdet. Og denne ejerskabsfornemmelse vil
øjensynligt have en positiv effekt på sagsforløbet – og villigheden til aktivt at deltage i samarbejdet
med de(n) fagprofessionelle. (Turnell, 2013, s. 26). Ligeledes vil den anerkendende tilgang også
have den positive effekt at forældrene øjensynligt vil have lettere ved at åbne op omkring sig selv
og deres problematikker, dette gør det ligeledes mere overskueligt for den fagprofessionelle som jo
netop forsøger at identificere risiko- og beskyttelsesfaktorer ift. barnet og dets hverdag.
Anerkendelsesperspektivet i arbejdet med metoden gør altså at familien ikke bare ender ud med at
føle sig som ”endnu en sag” – Noget som kan være vitalt for at indsatsen (eller indsatserne) lykkes.
Anerkendelsesperspektivet i Signs of Safety kan nok bedst opsummeres af Anja Waigner Andersen
– adspurgt om hvorvidt det er hendes indtryk at forældrene inden de stiftede bekendtskab med Signs
of Safety har følt sig fremmedgjorte i deres egen sagsproces:
25
” De har ikke været en del af processen. Det kan jeg jo ærligt sige. Også som rådgiver for det har
jeg jo selv oplevet i mange år. Dem har vi jo nok lidt glemt på vejen fordi så har alle de her
fagpersoner været meget inde over barnet, og skulle finde ud af hvordan kan vi ændre på dét – og
det kan vi faktisk ikke medmindre at forældrene er med på vognen. Det er jo for pokker dem som
gør den største forandring. Og hele deres mindset, hele deres tankegang, prøver vi jo på at ændre”
6
Fra den fagprofessionelles synsvinkel gælder det i det anerkendende arbejde med Signs of Safety
som metode om at være sig opgaven bevidst. At arbejde anerkendende er ikke noget der bare
kommer af sig selv. Man har som fagprofessionel naturligt et andet grundlag at betragte
samarbejdet – og familiens problemer - ud fra. Anerkendelsesperspektivet kræver en aktiv stræben
fra den fagprofessionelles side, samt at man er villig til at, som anført af Erving Goffman, ”se” det
andet menneske. Samt en forståelse af at individet selv er eksperten i sin egen tilværelse.
(Heidegren, 2010, s. 24).
Delkonklusion.

” Hvorfor er Signs of Safety som metode velegnet til at skabe et fælles projekt? ”
Andrew Turnell lister i sin bog ”Signs of Safety – Arbejdet med udsatte børn og deres familier” en
række elementer som risikofamilier føler er vigtige i forbindelse med Signs of Safety processen:
(Turnell, 2013, s. 35)
1) De vil mødes som enkeltindivider, styrker og sårbarheder skal anerkendes, familierne vil
ikke ses som blot en ”sag”
2) Familierne ønsker at deres perspektiver bliver hørt og taget til efterretning i forbindelse med
arbejdet
3) Regelmæssig og klar formidling af information er afgørende for familien
For at skabe en relation, et projekt, og et samarbejde med en risikofamilie forekommer det altså at
være bindende nødvendigt at den fagprofessionelle forholder sig anerkendende over for familiens
tanker og synspunkter.
6
Bilag 2, s. 51
26
Signs of Safety opererer med en ressource-orienteret tilgang til arbejdet med disse familier, dette
indebærer at den fagprofessionelle fra starten anerkender at familien ikke blot skal defineres som
værende en årsag til bekymring, men også som værende en del af løsningsprocessen. Ved
inddragelsen af familiens egne perspektiver og forståelse af situationen er målet med Signs of
Safety metoden at skabe en ejerskabsfornemmelse og ansvarserkendelse hos forældrene som er
nødvendig for at det fælles projekt kan lykkes. Anja Waigner Andersen giver udtryk for at
familierne føler sig respekteret på en anden måde igennem arbejdet med Signs of Safety end de
tidligere har været ude for. Og som hun selv udtrykker det, så kan det være ”overvældende” for
forældrene i risikofamilier at stifte bekendtskab med en metode som rent faktisk inddrager deres
perspektiver og ideer som værende en del af den overordnede løsning.
En fagprofessionel der arbejder med Signs of Safety som metode bør altså være anerkendende,
inddragende, og forstående overfor familiens perspektiver – den fagprofessionelles tilgang til
metoden er altså også afgørende for virkningen af den. Det forekommer mig umuligt at skabe
grundlaget for et samarbejde om et fælles projekt såfremt at den fagprofessionelle ikke forholder sig
åben, nysgerrig, anerkendende, lyttende og forstående over for forældrene. Denne metodetilgang
skønner jeg opfylder de første to elementer på Turnells punktbeskrivelse over hvad familierne
generelt ønsker i samarbejdet med Forvaltningen.
Signs of safety er altså et velegnet til at skabe et fælles projekt da omdrejningspunktet for det fælles
samarbejde, og det fælles projekt, er noget som forældrene kan spejle sig i eftersom at denne er
udformet efter drøftelser med dem – og ikke uden om dem – og omdrejningspunktet har sine rødder
i anerkendelsen af at de rent faktisk har noget at byde ind med ift. løsninger for barnet. De får selv
noget at skulle have sagt, og noget at arbejde henimod. Rent mellem-menneskeligt kan man sige at
så længe løsningsmodellen har sit udspring i noget man selv har haft indflydelse på – så er man
også mere tilbøjelig til at være samarbejdsvillig og undlade at stille sig i vejen for samarbejdet.
Denne tilgang gør at de har en større ejerskabsfornemmelse over for det fælles samarbejde, og det
fælles projekt. Og når ejerskabet er tilstede, vil ansvarsfølelsen også være tilstede.
” Hvordan indtænker den socialfaglige medarbejder magtperspektivet i samarbejdsrelationen
med forældrene? ”
27
I det flg. afsnit vil jeg arbejde med magtperspektivet ift. klient/fagprofessionel relationen.
Bevæggrunden for at fokusere på dette er at undersøge og afdække hvordan den fagprofessionelle
på Familiecenter Nord forholder sig til sin egen magtposition som konsulent i mødet med forældre i
risikofamilier. Metoden har jo som sagt det overordnede formål at skabe et samarbejde om et fælles
projekt ift. børnenes trivsel i samspil med forældrene. Den gængse opfattelse af ”magt” som begreb
er netop ikke noget som umiddelbart har ørenlyd af et element som kan skabe grundlag for
samarbejde.
En gængs definition på begrebet magt er som lyder:
” Hvis man skal forsøge sig med en snæver, men central leksikalsk definition af begrebet, så bruges
det i almindelighed til at betegne en persons eller en samfundsmæssig institutions evne til at sætte
sin vilje igennem eller nå sine mål ved at kontrollere, påtvinge, manipulere, overtale eller på anden
måde øve indflydelse på andres adfærd, uanset om dette sker frivilligt eller ej. ”
(Denstoredanske.dk, 2015)
Først og fremmest er magtperspektivet åbenlyst i det faktum at det sandsynligvis er de færreste
forældre som af egen fri vilje indvilliger i at indgå i et samarbejde med Socialforvaltningen. De er
underlagt de gældende regler og normer i samfundet, og de politiske viljer som er fastsat igennem
Lovgivningen.
Først vil jeg introducere 2 forskellige teoretiske syn på magten. Disse er fremsat af Max Weber og
Michel Foucault.
Den tyske sociolog Max Weber operererede med en lang række idealtyper for legitim magtudøvelse
– den mest kendte af disse er hans idealtype for den bureaukratiske sammenslutning (Andersen &
Kaspersen, 2007, s. 97). Den bureaukratiske sammenslutning repræsenterer ifølge Weber den mest
åbenlyse type af legalt herredømme. I den bureaukratiske sammenslutning er der tale om et system
som opererer oppefra og ned, hierarkisk set er magtfordelingen bygger op igennem love, regler,
normer, og socialrådgiveren får igennem deres uddannelse og arbejde mulighed for at være
udøvende af disse love og regler (Meuwisse, Swärd & Sunesson, 2007, s. 242) – de repræsenterer
hierarkiet, og dermed får de status som værende en ”legitim” repræsentation for systemets magt.
Klienterne i systemet vil derfor være tilbøjelige til at underkaste sig hierarkiets struktur, og møde op
på Socialforvaltningen.
28
Der er altså ifølge Weber fra starten af tale om et ulige magtforhold/magtrelation imellem klient og
fagprofessionel.
Når man skal se på hvordan magten udspiller sig imellem klient og fagprofessionel i en relationel
kontekst er det ligeledes relevant at se på den franske filosof Michel Foucaults teori om moderne
magtudøvelse. Moderne magtudøvelse er ifølge Foucault ikke blot et spørgsmål om en repressiv
kraft der søger at straffe, knægte, eller aftvinge (Mik-Meyer & Villadsen, 2008, s. 20). Moderne
magtudøvelse drejer sig tværtimod om at søge at påvirke frie individer i en mere gunstig retning.
Samt ændre deres selvopfattelse. Moderne magtudøvelse er ikke blot repressiv, men produktiv –
den søger netop at bibringe nye handlingsmønstre hos klienterne end de negative handlingsmønstre
de har været låst fast i tidligere. Det er ikke længere nok blot at se problemet, men man skal ifølge
den moderne magtudøvelse ligeledes forstå mennesket, og tankerne bag, de negative handlinger
(Mik-Meyer & Villadsen, 2008, s. 20). Magten går altså ifølge Foucault fra at være en primært
repressiv tilgang til relationen til borgeren til at være en ”korrigerende” kraft som søger at ændre
individet igennem en mere ”usynlig” og subtil tilgang.
Foucault opererede ligeledes med ”viden” som magtfaktor. I kraft af den fagprofessionelles
uddannelsesmæssige baggrund har denne haft adgang til et større begrebsapparat som sætter
vedkommende i stand til at sætte navn og teori bag sociale problematikker. Man tilegner sig viden
om teorier og metoder som benyttes i det praktiske sociale arbejde. Og dermed ligger den
fagprofessionelle per automatik inde med en ”definitionsret” ift. problemerne, og dermed
klienterne. Selvom Foucault opererede med tanker om at magt altså ikke var en statisk størrelse,
som ikke blot gik fra toppen imod bunden, så er der altså stadig tale om et ulige magtforhold
imellem klient og fagprofessionel i den relationelle kontekst. Det kan man kort sagt ikke sige sig fri
for.
I det flg. segment vil jeg analysere hvordan magtperspektivet konkret kommer til udtryk i
samarbejdsrelationen imellem den fagprofessionelle og forældre på Familiecenter Nord.
” Stud.: I forhold til hele magtaspektet ved socialt arbejde – så får man det indtryk af Signs of
safety metoden at magten er mere implicit fremfor eksplicit.
29
Stud.: Hvilken mening vil du tillægge det? Altså i forhold til relation og samarbejde? Jeg forestiller
mig at de her familier måske ofte kommer fra situationer hvor magtudøvelsen har været langt mere
eksplicit .. Og det må vel også have en betydning.
Inf: Og det har det. Og jeg synes at jeg i mit arbejde som konsulent er meget bevidst om at jeg også
er ret magtfuld. Det er jo mig der kan ændre noget alt efter hvilken vej samtalen går. Så synes jeg
faktisk også at vi alligevel har en meget magtfuld position eftersom at vi kan sige at der er nogle
ting som vi SKAL se ske. Det er klart at familien har en ide om at hvis vi f.eks. spørger dem hvad de
godt kunne tænke sig, så svarer de måske at de godt kunne tænke sig at blive fri for os. OK. Det er
jo et fint ønske at have. Og vi kan jo sådan set også sige, på en eller anden måde, at vi også helst vil
sende jer godt ud af døren, så snart I og børnene er kommet i bedring kan man sige. Og vi har fået
løst nogle af de problemer som vi lige har fået talt om. Så vil vi også rigtig gerne lukke sagen ned.
Men for at vi kan nå derhen så er der jo nogle ting som vi er nødt til at se ske. Så er det jo ikke
sådan at man ikke har magten, men for mig føles det på alligevel på en anden måde, for de oplever
ikke på samme måde at jeg har magten i samarbejdet. For jeg går jo med dem i det. Det er ikke
sådan at jeg står og siger at vi skal nå derhen, og derhen, og derhen i dag. Det er jo netop på
foranledning af dem, og hvad de tænker. Og hvad de mener er vigtigt at tale om. Og så kan det da
godt at vi også kommer til at tale om noget andet. Men jeg har i hvert fald talt om hvad der fylder
for dem. Men hvorom alting er så er magten der jo stadig. Vi kan ikke ligge den fra os. Men det
føles på en anden måde – mindre eksplicit som du siger. Synes jeg. ”7 (Anja Waigner Andersen,
Bilag 2)
Ovenstående citat har 2 primære fokuspunkter. Det første er at Anja Waigner Andersen fra starten
af er bevidst om at der er nogle ting som hun som fagprofessionel skal se fra familiens side. Det
stemmer overens med den meget lovmæssige tilgang fundet i Webers teori om den bureaukratiske
sammenslutning. Hun repræsenterer systemet, og hendes samarbejde med familien skal have et
fokus for det overordnede samarbejde, ellers er samarbejde reelt set underordnet. Hun er samtidig
bevidst om sin iboende magt som fagprofessionel over for familien. Det ulige magtforhold imellem
7
Bilag 2, s. 59
30
fagprofessionel og klientfamilie er derfor tydeligt for hende at se i samarbejdet. Og som hun selv
siger:
” Så synes jeg faktisk også at vi alligevel har en meget magtfuld position eftersom at vi kan sige at
der er nogle ting som vi SKAL se ske. ” (Anja Waigner Andersen, 2015, Bilag 2)
Man kan ikke sige sig fri for magtpositionen. Den fagprofessionelle udfylder jo trodsalt en
kontrollerende myndighedsposition i arbejdet med disse familier.
Men kernepunktet når det gælder at skabe et frugtbart samarbejde med familien, set fra et
magtperspektiv, er flg. udsagn:
”Så er det jo ikke sådan at man ikke har magten, men for mig føles det på alligevel på en anden
måde, for de oplever ikke på samme måde at jeg har magten i samarbejdet. For jeg går jo med dem
i det”
Magtperspektivet opfattes anderledes fra den fagprofessionelles vinkel, samt fra klientfamiliens
side. En af grundende til dette er at Signs of Safety netop sigter efter at skabe en
partnerskabssituation. Så på trods af det ulige magtforhold imellem klient og fagprofessionel har
den partnerskabsdannende tilgang i Signs of Safety altså en indvirkning på den konkrete
operationalisering af magtperspektivet. Den ”usynlige” magt virker derfor til at være langt mere
fremtrædende i arbejdet med metoden i partnerskab med familien end den mere repressive tilgang,
såsom sanktioner, og trusler derom. Kort sagt fremgår det altså at Signs of Safety som metode læner
sig mere op af Foucaults teori om ”moderne magtudøvelse” end Webers mere bureaukratiske
tilgang. I hvert fald i den konkrete operationalisering.
Et konkret eksempel på hvorfor Signs of Safety relaterer sig til den moderne magtudøvelse kan
spores i flg. udsagn:
”Det er jo netop på foranledning af dem, og hvad de tænker. Og hvad de mener er vigtigt at tale
om.” (Anja Waigner Andersen, 2015, Bilag 2)
Som nævnt tidligere har den fagprofessionelle i kraft af sin uddannelse en vis form for definitionsret
ift. Sociale problemer og hvordan disse skal afhjælpes og udbedres. Denne definitionsret
forekommer dog at være mindre udtalt i arbejdet med Signs of Safety. Den fagprofessionelle har
naturligvis en mening, og en forforståelse af hvordan problemerne kan afhjælpes, men den konkrete
31
definitionsret ift. løsningsforslag tilsidesættes i forsøget på at skabe en eksplorativ dialog med
familien – og dermed få deres egne ideer og løsningsforslag på bordet.
Et andet element der forekommer mig at læne sig op af den moderne magtudøvelse – i Signs of
Safety metoden – er Foucaults begreb ”pastoralmagt” – den pastorale magtudøvelse har sin opståen
i den oldkristne tankegang om at ”lede imod frelse”. Her var det præstens opgave at lede den
enkelte imod frelsen. En væsentlig del af den pastorale ledelse var at man igennem udforskning af
menneskets inderste søgte at skabe en ”sandhedshævdelse” (Mik-Meyer & Villadsen, 2008, s. 18).
Igennem italesættelse af hvad mennesket rummer, tænker, etc. bindes individet fast på nogle helt
basale sandheder som vedkommende kan bindes fast på. Samme tilgang kan findes i det konkrete
samarbejde imellem fagprofessionel og klientfamilie i arbejdet med Signs of Safety. Den
eksplorative, nysgerrige, og undersøgende dialog forsøger at skabe et rum for ”sandhedshævdelse”
hos forældrene som binder dem fast på hvad der er problematisk, og hvad der er af ressourcer ift.
afhjælpning af familiens problemer. Meningen med benyttelsen af pastoralmagten fra den
fagprofessionelles side er dermed at frigøre forældrene igennem åben og ærlig dialog. Den konkrete
magtudøvelse i samarbejdet er dermed produktiv da den søger at bibringe nye handlingsmønstre,
tanker, etc. hos klientfamilien.
Men hvorfor er den mere usynligt magt et godt redskab for at skabe et samarbejde ift. forældre i
risikofamilier? Det er ikke svært at forestille sig at en mere repressiv magtudøvelse ville være
barriereskabende ift. samarbejdet med familien. Forældrene ville øjensynligt ikke føle at de befandt
sig i et ”rum” hvor deres udsagn ville være relevante – og dermed ville Signs of Safety ikke fungere
som metode – ligeledes ville et meget tydeligt magtforhold heller ikke være befordrende ift. at de
ville føle sig trygge ved at ytre sig. Som nævnt indledningsvis i dette analyse-afsnit er det
sandsynligvis de færreste familier som af egen fri vilje opsøger Socialforvaltningen (Familiecenter)
– og dermed er det en meget naturlig menneskelig tilgang at være skeptisk, nervøs, og
tilbageholdende. Man ville frygte at evt. ytringer kunne føre til yderligere problemer fremfor
løsningsmodeller. Kort sagt, en meget repressiv, og tydelig magtudøvelse, ville være fatal for
arbejdet med Signs of Safety som metode, både for familie, og for fagprofessionel i den konkrete
udøvelse af metoden.
Delkonklusion.
Igennem analyse af Anja Waigner Andersens opfattelse af magtperspektivet i samarbejdet med
forældre i arbejdet med Signs of Safety metoden er jeg nået frem til at magtperspektivet har en
32
afgørende virkning på samarbejdsrelationen. Der vil aldrig være tale om et lige forhold imellem
fagprofessionel og de klienter som man sidder overfor – dette i kraft af den fagprofessionelles
funktion og rolle i systemet (Weber) – og den fagprofessionelle er bevidst om denne rolle. Der vil
altid være et element af repressivitet i socialt arbejde. Den fagprofessionelle udfylder ikke sin
myndighedsposition for sjov – der er nogle til som man SKAL se fra forældrenes side. Samarbejde
uagtet.
Samtidigt er en repressiv tilgang til magtperspektivet ikke befordrende for et samarbejde om noget
fælles. Og den fagprofessionelle, som arbejder med Signs of Safety, forsøger derfor aktivt at
nedspille det ulige magtforhold for at skabe grobund for en samarbejdsrelation som er givtig for
begge parter. Derudover er magtudøvelsen produktiv i den forstand at den konkrete magtudøvelse
forsøger at skabe forandring og ændre handlingsmønstre som er ikke-produktive hos klientfamilien.
(igennem pastoralmagt – samtaleteknik).
Relateret til mit overordnede spørgsmål for denne opgave – om hvordan man skaber grobund for et
frugtbart samarbejde med forældre – er der altså tale om at den fagprofessionelle på sin vis
forholder sig tilbageholdende ift. deres egen magt, man gennemtrumfer ikke blot egne perspektiver
og løsningsmodeller uden om forældrene da dette selvsagt ikke ville være fordrende for dialogen,
eller samarbejdet. Eller relationen.
De interaktionistiske modeller er et samlingsbegreb hvor det mellemmenneskelige samspil er i
fokus. Menneskers forståelse af en given situation – og hvordan disse spiller ind i forhold til
handlinger – er dermed fokuspunkt for en stor del af det interaktionistiske perspektiv. I det flg.
afsnit vil jeg se på hvordan den fagprofessionelle benytter Signs of Safety metoden som
definitionsskabende ift. samarbejdet med forældre. Samt på hvordan de kommunikative processer
spiller ind i dette.
Fælles forståelse igennem Interaktionismen.
Det er sandsynligvis de færreste forældre som er oprigtigt interesserede i at være genstand for et
undersøgelsesarbejde fra Socialforvaltningens side. Og uanset hvor meget man end anerkender
forældrenes perspektiver og inddrager dem i processen, så er det alligevel nødvendigt at skabe sig et
fælles mål for samarbejdet. Hvis der ikke er enighed iblandt de implicerede parter i processen kan
33
samarbejdet reelt set være underordnet. Som nævnt tidligere i dette afsnit er det nemlig vigtigt at
vide ”Hvor er vi på vej hen..” for at samarbejdet skal give mening generelt.
Når man arbejder med risikofamilier – eller mennesker generelt – kan det ofte være tilfældet at der
er vidt divergerende holdninger til hvad der er et problem, og hvad der er en beskyttelsesfaktor –
eller ”hvem” der er en beskyttelsesfaktor (Turnell, 2013, s. 56). Det kan være noget af et morads for
den fagprofessionelle at finde rundt i, for slet ikke at tale om hvordan det må være for forældrene.
Eller forælderen. Disse divergerende holdninger og perspektiver på formål og samarbejde kan være
nedbrydende for det samarbejde som ligger til grund for hele processen omkring det fælles projekt
ift. børnene. Og uenighederne kan evt. komme til at fylde mere for samarbejdet end det reelle
løsningsfokuserede formål. Det er selvsagt ikke optimalt. Det er derfor relevant at den
fagprofessionelle igennem Signs of Safety metoden, og de redskaber som den tilbyder er istand til at
skabe en fælles opfattelse af hvad der skal ske for at sagen kan lukkes, og hvordan det kan gøres.
Det er her begrebet ”situationsdefinition” kommer i spil.
I de interaktionistiske modeller spiller begrebet ”situationsdefinition” en afgørende rolle. En
situationsdefinition kan beskrives som værende en fælles forståelse imellem to parter omkring et
specifikt fænomen – i denne henseende er der tale om en fælles forståelse af hvordan man som
partnere forholder sig til arbejdsrelationen, og samarbejdet omkring børnenes trivsel.
Kommunikationen, og samarbejdet imellem fagprofessionel og forældre går i stå såfremt at begge
parter opererer ud fra deres egen situationsdefinition i den givne kontekst (Hutchinson & Oltedal,
2006, s. 92). Samarbejdet imellem parterne vil kort og godt ikke være defineret i en grad hvor
parterne forstår hvordan de skal reagere og forholde sig til hinanden. Et eksempel på dette kunne
være et forældrepar hvor der er indgivet underretning om mistanke vedr. omsorgssvigt – man kunne
tænke at deres latente frygt for at udtale sig kunne være et produkt af deres situationsdefinition om
at udtalelser kan være til mere skade end gavn – hvorimod den fagprofessionelle i arbejdet med
Signs of Safety netop har brug for deres udtalelser for at kunne skabe et samarbejde – og en
forståelse af deres perspektiv – som jo netop er afgørende for at belyse sagen i sin helhed. Der
opstår simpelthen et vakuum hvor der burde være en fælles situationsdefinition som kunne lede
begge parter i den rigtige retning i form af en fælles situationsdefinition.
” I Signs of Safety plejer vi at undervise forældrene lidt i .. vi har sådan et billede af en golfbane..
og vi snakker med forældrene om at det for dem kan være rigtig svært at vide hvor hullet er henne.
Hvis ikke vi har fortalt dem det. Det bliver en rigtig lang dag på golfbanen hvis man ikke ved hvor
34
det er man skal hen. Så selvfølgelig skal de være med, og øh, det er i relationerne at vi bygger det
op. Sådan at det er holdbart. Så vi går samme retning. ” (Anja Waigner Andersen, Bilag 2)8
Ovenstående citat giver netop udtryk for at det kan være svært for forældrene at forstå hvor
samarbejdet fører hen såfremt at det ikke er blevet anskueliggjort for dem. For at det overordnede
formål (det fælles projekt) skal give nogen form for mening for forældrene er det derfor nødvendigt
at den fagprofessionelle bruger de redskaber som Signs of Safety ligger inde med for at skabe det
nødvendige overblik for dem. Og den fælles situationsdefinition.
Et af de redskaber som kan bruges til dette er Signs of Safety skemaet – Skemaet fungerer som
pejlingsmærke for samtlige af de implicerede, familierne har fået deres udsagn nedskrevet i dette,
og dermed kan man som fagprofessionel holde dem fast på hvad de tidligere har indvilliget i. Fra
forældrenes synsvinkel er der mulighed for løbende at kunne danne sig et overblik i sagsforløbet –
som for udenforstående kan være en meget indviklet proces at finde rundt i, og forstå.
” Det er der hvor tavlen er rigtig vigtig. Nu havde jeg lige et møde før, og jeg skyndte mig lige at
vaske den ren inden du kom ind, og du kender sikkert godt skemaet, men det er jo der det bliver
rigtig vigtigt at vi har den. Fordi ofte når vi har siddet til netværksmøder, så snakker man faktisk
forældrene døde inden man sådan set har snakket færdig kan man sige. Og så er der lige noget
andet, for så er der én der har markeret, og så er der noget nyt. Her der er det rigtig fint at vi kan
snakke om nøjagtig hvad det er for nogle bekymringer de forskellige parter har og hvad det er som
fungerer. Hvordan kan vi få noget mere af det. For det bliver meget mere tydeligt når man kan
sidde og læse det.
Plus at man kan få det med i hånden. Jeg tilbyder gerne.. jeg kan tage et billede. Jeg kan printe det
ud. Jeg kan også sende det til dig så du kan hænge det på køleskabet. Et eller andet. Så man også
kan huske hvad var det egentligt lige der blev snakket om sidst? Og hvor er det vi skal hen ad.
Hvilke mål er der i den sidste kolonne – hvad er det nu lige jeg arbejder på? ” (Anja Waigner
Andersen, Bilag 2) 9
Signs of safety skemaet kommer derfor til at fungere som en udslagsgivende kraft til den fælles
situationsdefinition. Alle perspektiver og anskuelser bliver nedfældet i dette. Og dermed får både
8
9
Bilag 2, s. 52
Bilag 2, s. 52+53
35
den fagprofessionelle og forældrene noget fælles at holde sig til – i fællesskab. Tydeliggørelsen af
rammerne for samarbejdet kommer til at fremstå langt mere klart for forældrene – samt for den
fagprofessionelle om man vil – og dermed gør det situationen lettere at definere for de
samarbejdende parter.
Den giver ligeledes mulighed for at opnå hvad man i den interaktionistiske modeller betegner som
”working agreement” og ”working relation” (Hutchinson & Oltedal, 2006, s. 92) – disse betegnelser
dækker over en ”aftale” for samarbejdet som begge parter kan ”leve” med – og spejle sig i. Parterne
bliver så at sige enige om at stå sammen i en given proces omkring et samarbejde. (Hutchinson &
Oltedal, 2006, s. 92)
Signs of Safety skemaet er dog ikke det eneste der spiller ind i ”forhandlingen” imellem
fagprofessionel og forældre om en situationsdefinition. Her spiller de kommunikative processer
imellem parterne en meget vigtig rolle. Adspurgt om hvilke dele af interaktionismen som hun
indtænker i processen med at skabe en samarbejdsrelation med familien siger Anja W. Andersen:
” Der synes jeg jo netop at kommunikation er rigtig vigtig ” (Anja W. Andersen, 2015, Bilag 2)10
For at skabe en relation, og et samarbejde, om et fælles projekt med forældre er det afgørende at den
fagprofessionelle bruger kommunikationen korrekt. En væsentlig del af denne kommunikative
proces er at gøre situationen forståelig overfor forældrene, og ikke blot gøre den overskuelig – en
anden del af arbejdet med Signs of Safety skemaet består i at gøre kommunikationen forståelig for
forældrene (Turnell, 2013, s. 88). Hvis den fagprofessionelle dermed ikke er i stand til at
skræddersy den mellemmenneskelige kommunikation med forældrene vil en væsentlig del af
grundlaget for et samarbejde gå tabt. En teori der kan underbygge dette er sociologen George
Herbert Meads teori om ”rolle-overtagelse” – med rolle-ovetagelse menes at et individ skal kunne
sætte sig i modpartens sted, og forstå perspektivet for kommunikationen fra den andens synsvinkel.
Dermed bliver individet også sat i stand til at danne sig en forståelse af hvordan modparten i en
kommunikativ proces vil reagere på ens adfærd (Andersen, 2007, s. 51). Relevansen af dette er at
den fagprofessionelle bør være i stand til at forstå hvordan kommunikationen fra dennes side vil
blive opfattet og modtaget igennem modparten i en kommunikativ proces. I så ømtåleligt et emne
som noget der har med børn at gøre er det især vigtigt at den fagprofessionelle ikke ender med at
”spænde ben” for den kommunikative proces ved at ”tale udenom” klienten, bruge fagsprog, etc.
10
Bilag 2, s. 54
36
Ydermere er rolle-overtagelsen vigtig eftersom at der er fra starten af – uagtet metoden – jo netop
ikke er tale om et ligebyrdigt forhold imellem to parter med lige megen magt over situationen.
Derfor er den fagprofessionelle nødt til at forholde sig til sin egen magt i kommunikationen, og
rolle-overtagelsen, for at skabe grobund for at en hensigtsmæssig samtale. Hvis den
fagprofessionelle netop ikke formår at forstå hvordan den samlede situation i samarbejdet ser ud fra
forældrenes side vil der uvægerligt opstå kommunikationsproblemer.
Delkonklusion.

Hvordan indtænker den socialfaglige medarbejder interaktionismen i samarbejdsrelationen
med forældrene?
I en person-nær sammenhæng er interaktionen uhyre vigtig for at skabe et fornuftigt samarbejde
imellem forældre og fagprofessionel. At den fagprofessionelle formår at skabe grobund for en
fælles forståelse af rammerne for det fælles samarbejde er altafgørende for at begge parter i
interaktionen forstår hvordan de skal forholde sig til dette samarbejde. En væsentlig del af dette er
at man skaber en fælles situationsdefinition – dette kan gøres igennem klare kommunikative
processer med familien, hvor den fagprofessionelle bevidst forsøger at skabe sig et overblik over
hvordan situationen, og samarbejdet, opfattes set fra forældrenes perspektiv (rolle-overtagelse).
Samt igennem at gøre bekymringer/beskyttelesfaktorer, etc. klare og forståelige overfor forældrene
igennem Signs of Safety skemaet. Jo klarere den fagprofessionelle formår at gøre situationen, og
samarbejdets rammer, for familien. Jo større sandsynlighed er der for at samarbejdet vil hvile på et
fornuftigt grundlag af fælles forståelse.
37
Konklusion.
Igennem arbejdet med dette projekt har jeg opnået en væsentlig viden omkring Signs of Safety
metoden – og dens grundlag – og jeg vil der i gennem forsøge at besvare mit overordnede
spørgsmål:
Hvordan sikrer den socialfaglige medarbejder et frugtbart samarbejde om et ”fælles projekt”
med forældre i risikofamilier igennem signs of safety metoden?
Inden man kan tale om et frugtbart samarbejde er man nødt til at forholde sig til det faktum at et
”fælles projekt”, altså noget som to, eller flere, parter står sammen om er noget som alle skal kunne
spejle sig i.
Der er intet fælles over noget som ikke har et fundament som er bygget op omkring hvad de
forskellige parter har at byde ind med. Her har jeg set på den ressource-orienterede og
anerkendende tilgang som ligger i Signs of Safety metoden.
Ud fra analyse af interview med Anja Waigner Andersen har jeg opnået viden omkring at
forældrene som hun dagligt arbejder med ofte føler sig fremmedgjorte i processen. I hvert fald har
de tidligere haft erfaringer hvor de ikke har følt sig anerkendt, eller set som værende en aktiv
samarbejdspartner i processen. Der har kort sagt ikke været tale om noget ”fælles” ved deres
tidligere samarbejde med kommunen. Snarere har de set det som værende mere en
gennemtrumfning af nogle ting fra myndighedens side som skulle udmønte sig i deres ende af
spektrummet. De lader derfor ikke til at have været synderligt engagerede i det foregående
samarbejde.
Det lader dog til at den anerkendende og ressource-orienterede tilgang gør noget ved disse forældre.
Flere forskellige har givet udsagn over for Anja Waigner Andersen at de har følt sig ”set” og ”hørt”
på en måde som de ikke tidligere har stiftet bekendtskab med.
Ved at anerkende forældrene som aktive samarbejdspartnere. Som på trods af de problemer de end
måtte have stadig har noget at byde ind med i en situation hvor det påvirker barnet, eller børnene, så
opstår der en anden tilgang fra forældrenes side til samarbejdet. Ligeledes gør den anerkendende og
ressource-orienterede tilgang at man tager udgangspunkt i hvad der fungerer i en given
familiedynamik – man sætter altså ikke blot problemerne under lup – og ved tage udgangspunkt i
hvad der fungerer som fundament for hvad man i fællesskab kan arbejde videre med har forældrene
38
lettere ved at se sig selv afspejlet i processen. Og når familien ser sig selv i processen har de lettere
ved at være engagerede og velvillige over for samarbejdet med de(n) fagprofessionelle.
Ved at den fagprofessionelle forholder sig anerkendende over for forældrene som individer, og ved
at tage udgangspunkt i deres ressourcer, opstår der altså netop et ”fælles projekt” – noget som
parterne kan se sig selv afspejlet i – og derved engagere sig i. Engagementet som forældrene i denne
situation udviser gør netop også at samarbejdet bliver en del mere frugtbart end deres tidligere
erfaringer lader til at give udtryk for.
Den anerkendende tilgang stiller dog store krav til at den fagprofessionelle er i stand til at benytte
sin egen relations-kompetence på en givtig måde. Det kan være svært at være anerkendende i de
tungere sager hvor problemerne er massive. Men den anerkendende tilgang lader til at være den
eneste reelle mulighed for at skabe et fælles projekt – og et samarbejde om dette.
Fra ”det fælles projekt” går vi videre til selv samarbejdsprocessen.
Signs of Safety metoden har ligeledes en række værktøjer til rådighed som gør det lettere for den
fagprofessionelle at gøre samarbejdet – og det fælles projekt – overskueligt og forståeligt for
forældrene. Dette er vigtigt eftersom at jeg ud fra interviewet med Anja Waigner Andersen kan
udlede at forældrene nogle gange kan have svært ved præcist at overskue hele situationen, og det er
naturligvis ikke befordrende for en god samarbejdsrelation såfremt den ene part føler sig ”hægtet
af” processen undervejs.
Det mest effektive af disse redskaber lader til at være Signs of Safety skemaet – og hvordan den
fagprofessionelle konkret operationaliserer dette skema. Skemaet i sig selv skaber overblik over
dels bekymringerne ift. barnet, og de ressourcer som er tilstede i familien (hvad der fungerer, etc.).
Her overskueliggøres situationen for familien. De kan sort på hvidt se hvad der årsag til bekymring,
og hvad den fagprofessionelle kan se som værende ressourcer, enten i dem personligt, eller i
familien som helhed. Denne overskuelighed gør at samarbejdet bliver ensrettet for de involverede
parter. Alle ved hvad de skal forholde sig til, og hvad der skal ske for at sagen kan lukkes.
Overskuelighed, og overblik over situationen, er et grundparameter for et frugtbart samarbejde.
Ud fra analyse af interview har jeg ligeledes erfaret at en væsentlig del af arbejdet med skemaet – i
forbindelse med samarbejdet med forældrene – er hvordan den fagprofessionelle kommunikerer
med forældrene. Eftersom at der er tale om et ulige magtforhold imellem to ulige parter i en presset
situation for forældrene, så er det vigtigt at den fagprofessionelle er i stand til at vinkle sin
39
kommunikation på en givtig måde over for forældrene. Signs of Safety opererer med et sprog der er
tilpasset familien – altså et sprogbrug som søger at komme bort fra fagtermer, etc. for at skabe
forståelse hos forældrene. Ligeledes er det afgørende at den fagprofessionelle er istand til at forstå
hvordan kommunikationen forstås fra forældrene – det er her at rolle-overtagelsen kommer ind i
billedet. Rolle-overtagelsen er væsentlig da den fordrer at den fagprofessionelle er i stand til at sætte
sig i forældrenes sted, og dermed få et indblik i hvordan man bedst kommunikerer budskaberne i
samarbejdet på en måde som ikke opfattes forkert, og dermed sætter en stoppe for den ”working
relation” som ligger til grund for samarbejdet imellem forældre og fagprofessionel. Misforståelser,
etc. er en væsentlig fare for samarbejdet.
At skabe et frugtbart samarbejde med forældre i en risikofamilie kan være en hård og lang proces.
Og det stiller i sidste ende store krav til den fagprofessionelles egne kompetencer. En væsentlig del
af metodens grundlag går tabt såfremt at den fagprofessionelle ikke er indstillet på at bruge metoden
som den er beregnet til. At skabe et frugtbart samarbejde med forældre i risikofamilier igennem
Signs of Safety metoden kan altså siges at have en dualitet imellem metoden som helhed, og den
fagprofessionelles indstilling til samarbejdet. Man kan ikke sige sig fri for det ene, eller det andet.
Man er som fagprofessionel nødt til at have lysten til at operationalisere metoden på korrekt vis.
Eller som Anja Waigner Andersen selv siger:
” Stud.: Jeg tænkte på – vedr. metoden som helhed – når vi nu taler om samarbejde og relation til
familien. Hvor vægtig vil du mene at metoden er i sig selv uden at rådgiveren selv er indstillet på at
arbejde aktivt på at indtænke de redskaber som skal til for at skabe det samarbejde, og den relation.
Inf: Ja. Altså.. metoden er jo ikke alt. Det kommer meget an på hvordan man anskuer, og hvordan
man bruger den. Der er jo nogle rådgivere som ikke er ret gode til det relationelle. Som ikke ville
gide at møde forældrene på den måde.
Stud.: Metoden må vel også falde til jorden hvis man ikke brænder for den.
Inf: Bestemt. Hvis ikke man brænder for den, så giver det måske ikke mening for rådgiveren, vel?
Og så kan forældrene jo også mærke det. Det er noget opstillet noget. Og så dur det ikke. Ej, det er
40
klart. For at skabe den energi som det kræver at motivere forældrene så er man nok nødt til at have
lyst til det. ” (Anja Waigner Andersen, 2015, Bilag 2)11
11
Bilag 2, s. 59
41
Litteraturliste:
Bøger:
Andersen, H. (2007): Sociologi – en grundbog til et fag, (3. udgave), Hans Reitzels Forlag,
København
Andersen, H., Kaspersen, L. (2007): Klassisk og moderne samfundsteori. (4. udgave, 2. oplag.)
Hans Reitzels Forlag, København.
Hutchinson, G.S., Oltedal, S. (2006): Modeller I Socialt Arbejde. (2.udgave, 5.oplag.) Hans Reitzels
Forlag. København
Heidegren, C.G. (2010): Anerkendelse – Kort og godt. (1. udgave, 2. oplag.) Forlaget
Samfundslitteratur. København
Jacobsen, M., Lippert-Rasmussen, K. Nedergaard, P. (2012): Videnskabsteori – i statskundskab,
sociologi og forvaltning. (1. udgave, 1. oplag.) Hans Reitzels Forlag, København
Kvale, S. (1997): Interview: En introduktion til det kvalitative Forskningsinterview. (1. udgave, 14.
oplag.) København. Hans Reitzels Forlag
Kvale, S., Brinkmann, S. (2009): Interview - introduktion til et håndværk, (2. udgave, 1. oplag.)
Hans Reitzels Forlag, København
Meuwisse, A., Sunesson, A., Swärd, H (2007): Socialt arbejde – en grundbog. (2. udgave, 1.
oplag.) Hans Reitzels Forlag, København
Mik-Meyer, N., Villadsen, K. (2008): Magtens former – sociologiske perspektiver på statens møde
med borgeren. (1. udgave, 3. oplag), Hans Reitzels Forlag, København
Thagaard, T. (2004): Systematik og indlevelse – en indføring i kvalitativ metode. (1. udgave,
1.oplag.) Akademisk Forlag A/S, København
Turnell, A., Vesterhauge-Petersen, M., Vesterhauge-Petersen, H. (2013): Signs of Safety: Arbejdet
med udsatte børn & deres familier. (1. udgave, 1 oplag.) København. Hans Reitzels Forlag
Elektroniske dokumenter:
Turnell, A. (2012) The Signs of Safety: Comprehensive Briefing Paper. Socialstyrelsen.
Hentet d. 16 april 2015 fra:
http://vidensportal.socialstyrelsen.dk/filer/filer-til-omsorgssvigt
42
Lovstof:
Serviceloven. Lovbekendtgørelse nr. 150 af 16/02/2015. Bekendtgørelse af Lov om Social Service.
Retssikkerhedsloven. Lovbekendtgørelse nr. 1019 af 23/09/2014. Bekendtgørelse af lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område
Andet:
Grafiske repræsentationer af Signs of Safety skemaet. Solutionfocus.dk.
Hentet d. 10. april 2015 fra:
https://docs.google.com/viewerng/viewer?url=http://www.solutionfocus.dk/page23/rapidviewer/file
s/SoS-skemaer.+2.+korrektur.pdf
Definition på magt. Denstoredanske.dk.
Hentet fra:
http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A
5r/magt
43

SIGNS OF SAFETY – AT SKABE ET SAMARBEJDE

Transcription

Similar documents

Etablering af botilbud i Husum vænge - Brønshøj

DS/EN ISO 7010:2012/A5:2015

Program for Boligforeninger

STRATEGISK SKALERING

pdf - Würth Danmark A/S