v. Martin Beck - Økologisk Landsforening

Afgræsningsbaseret mælkeproduktion i Danmark
v/ Martin Beck,
Økologisk
Martin
Beck Landsforening
Den industrialiserede ”High input” strategi
• Højst mulig ydelse
per ko
• Intensiv fodring med
korn, majs og
kraftfoder.
• Produktionsomkostning per kg mælk er høj
og fortjenesten per kg mælk er lav, hvilket
forsøges udlignet ved en stadig større
produktion/ydelse
Low-Cost strategi/
Afgræsningsbaseret mælkeproduktion
• Afgræsnings-intensiv strategi
• Højst muligt økonomisk
udbytte ved lavest mulige
indsats
• Lavere ydelse per ko, men
derimod lave
produktionsomkostning per
kg mælk og samlet set en
højere økonomisk gevinst.
• Fodring: typisk af afgræsning alene, ofte helt uden brug af
kraftfoder.
• Fokus: mælkeudbytte per ha eller indholdsstoffer per ha i
stedet for ydelse per ko.
Målsætninger
• Omkostninger holdes under alle omstændigheder på et
absolut minimalt niveau
• Konsekvent græsmarksstyring: Portions- /stribe-afgræsning,
rotationsafgræsning, holistisk afgræsning
• Sæson-kælvning/forårskælvning (Der malkes 2 gange dagligt
fra medio marts til september-oktober. Der malkes 1 gang
dagligt fra oktober til jul. Alle køer goldes før jul.
• Ydelse på ca. 5.000-6.000 kg mælk/ko/år
Målsætninger fortsat
• Der kan ”høstes” op til 15.000 kg mælk/ha/år
svarende til ca. 500-750 kg fedt/ha/år og 300550 kg protein/ha/år, dvs. over 1.000 kg
indholdsstoffer/ha
• Ingen kraftfoder!
• Vinterafgræsning af f.eks. foderraps eller
stubturnips med ungdyr og goldkøer, giver
mulighed for afgræsning 310 dage om året
Fordele 1:
• Maximalt økonomisk udbytte ved lave
produktionsomkostninger.
• Lavt arbejdskraftbehov, større mælkeproduktion per
arbejdstime. Oplagt mulighed for arbejdsbesparelse
for familiebedrifter uden eller med få medarbejdere.
• Alle køer golde om vinteren. Mindre foderbehov. Ikke
behov for at bjerge store mængder dyrt og
letfordøjeligt vinterfoder.
• Evt. længere goldperiode fordelagtigt for
yversundheden
Fordele 2
• Bedre dyrevelfærd, vomfunktion og sundhed ved
afgræsning
• Ingen klovproblemer og ingen subklinisk vomacidose som følge af fodring med korn og kraftfoder.
Køerne har betydelig længere holdbarhed ved lavere
ydelse
• Ekstrem lave maskinomkostninger (ingen
fuldfoderblander, ingen plov, kun behov for én
mindre frontlæssertraktor, som kun kører få timer
om året…)
Fordele 3
• Markplan: græs, græs, græs…
• Lave omkostninger til udbringning af gylle. Da køerne
er golde eller under goldning om vinteren og er ude
dag og nat om sommeren opsamles betydelig mindre
mængde gylle i stalden.
• Mindre krav til opstaldningen af goldkøer, stalden er
helt tom om sommeren.
• Lavt energiforbrug, ingen skraber kørende,
dieselforbrug reduceret til et meget lavt niveau.
Fordele 4
• ”Malkefri” om vinteren og 1 gang daglig
malkning fra oktober
• Sundere mælk. Mange undersøgelser viser
imidlertid, at mælk fra græs-fodrede køer er
sundere.
• Bedre for miljøet, mindre N-udvaskning
mindre metan- og mindre CO2-udslip
Ulemper
• Alle køer golde i januar/februar, dvs. ingen mælkepenge –
likviditetsplanlægning!
• Højt selektionstryk efter reproduktionsegenskaber koster mange
køer i starten.
• Travlhed i kælvningssæsonen
• Ingen mælk om vinteren – stiller udfordringer til mejeriet om
bedre udnyttelse af sommermælken (Is, ost, smør…)
• Kræver god græsmarksstyring, med løbende udbytte- og
kvalitetsmåling og portionsafgræsning og daglig flytning af
hegnstråd
• Varierende mælkeproduktion efter græsudbud/-kvalitet.
• Behov for stor lagerkapacitet til mælk i foråret og plads til
småkalve
Semi-sæsonkælvingsstrategi
• Hold 1 kælver i marts-april og hold 2 kælver i
september-oktober
• Mælkeproduktion året rundt
• Fordele ved holddrift men samtidig mulighed for at
flytte køer mellem hold
• Mulighed for lidt større kælvningsalder (holdbare
køer)
• Kalve og kvie-hold med nogenlunde ens alder.
Hold 1 – New Zealænder holdet
• Hold 1 kommer på græs nogle timer hver dag så
snart vejret tillader det, ca. 15. marts og fodres
derudover ved et udendørs foderbord el. lign. De
har adgang til ly i en ”low-cost”-stald, f.eks.
cykelskur-sengebåse el. lign. om vinteren. De får
mindre energirigt hø eller ensilage i goldperioden.
• Hold 1 stribe/portions-afgræsser dag og nat hele
sommeren frem til ca. jul hvor de goldes. Hold 1
hentes om sommeren hjem ved middagstid og har
adgang til foderbordet med hø mineraltilskud. De
malkes og kommer ud på et nyt stykke græs om
aftenen.
Hold 1 fortsat
• Hold 1 får ca. 600 kg hjemmeproduceret kraftfoder
per ko per år, i starten af laktationen indtil
græsvæksten er i gang og sidst på sæsonen for af
udligne energibehovet sammen med det proteinrige
græs.
• Fra ca. september-oktober malkes hold 1 kun en
gang dagligt (den tid hvor hold 2 begynder at kælve).
• Kalvene fra hold 1 kommer på ungt, energirigt
kløvergræs fra 5-6 uger gamle. De får ingen mælk
efter 3 måneder.
• Alle kalvene er på græs inden fluerne kommer og
kalvestalden er tom om sommeren (rengøres og
desinficeres).
Hold 2 - efterårskælvere
• Køerne i hold 2 får den bedste kvalitet af hø om
vinteren. Ellers fodres de med hjemmeproduceret
korn, lupin, ært, hestebønner, formalet hø med høj
urte-andel og evt. gulerødder og roer.
• Hold 2 er også på græs så tidligt som muligt, de
malkes 1 gang dagligt fra ca. 1. april.
• Hold 2 hentes også hjem til middagstid om
sommeren og har adgang til hø med mineraler og
kommer igen på græs om aftenen efter malkning.
Hold 2 fortsat
• Hold 2 goldes i løbet af juni måned og er på græs i
goldperioden, men får tildelt en fuldfoderblanding
med hø og mineraler i høhække el. lign.
• Hold 2 får ca. 1.200 kg hjemmeproduceret
kraftfoder/ko/år.
• Arbejdsforløb bliver mere koncentrerede og dermed
effektiviseret – en form for ”lean” i
mælkeproduktionen.
• Kælvinger er koncentreret til 4 måneder om året,
ligeledes insemineringer og goldning
• Spande-mælk/celletalsmælk fra de perioder, hvor der
ingen kalve er, kan f.eks. opfodres til et hold grise
Græsmarksstyring i praksis
• Der stribe-/rotationsafgræsses således, at en mark
afgræsses i løbet af 1-3 dage hvorefter den hviler.
• I foråret hviler marken i ca. 3 uger. Hvileperioden
forlænges gradvist til 4 uger i juni og juli til 7 uger i
efteråret.
• Hver græsmark afgræsses således 7-9 gange i løbet af
en sæson, dvs. der går kun køer på hvert delareal i
ca. 10 dage om året, resten af tiden hviler stykket.
Udbyttemåling
• Græsvæksten kontrolleres ugentligt
med en udbyttemåler/plademåler.
Tørstof/ha og kvalitet bestemmes og
græsset rationeres herefter.
• Kan køerne ikke følge med
græsvæksten i foråret tages et høslæt og enkelte stykker ”springes
over” i rotaionsafgræsningen
Foderafgrøder som kan forlænge afgræsningssæsonen
• Afgræsningssæsonen kan forlænges frem til jul vha.
f.eks. foderraps, fodermarvkål eller stupturnips som
efterafgrøder efter korn eller helsæd
Forlænget afgræsningssæson – fortsat
• ”Landsberger Gemenge” bestående af vinterrug,
vintervikker, inkarnatkløver og evt. westerwoldisk
rajgræs kan bruges til tidlig afgræsning i marts og
april og kan efterfølges af korn, roer, helsæd…
• afgræsningssæsonen kan således strække sig fra ca.
15. marts til 31. december)
• Afgræsning af raps eller Landsberger Gemenge kan
starte allerede i begyndelsen af marts. Selve
afgræsningssæsonen på kløvergræs starter ca. 10.
April (når kirsebærtræerne blomstrer)
Investeringsbehov
• Low-cost-stald: Cykelskur
med halm eller sand og
udendørs foderbord
• Ekstra brugt mælketank
(eller 2 gange daglig
afhentning ?)
• Gode drivveje
• Plademåler til
udbyttemåling af
græsmarker
www.Økologi.dk
Tak for ordet!