Bachelor eksamen 7.semester PV12K – gruppe 9

Transcription

Bachelor eksamen
7.semester
PV12K – gruppe 9
PS11116, PV12120, PV12121, PV12126
- Children’s development of gender and sexuality
Udarbejdet af:
Lene Mark PS11116
Sascha Simonsen PV12120
Michelle Stæhr PV12121
Stine Villadsen PV12126
Vejleder: Lasse Thorst Vestergaard
Antal anslag m. mellemrum: 85.154
Afleveret: 11. juni 2015
Bachelor PV12K – 7. semester
Gruppe 9
Lene Mark PS11116, Sascha Simonsen PV12120, Michelle Stæhr PV12121, Stine Villadsen PV12126
Den studerende bekræfter hermed at besvarelsen er lavet uden uretsmæssig hjælp, jfr.
Bek. 1016 af 24.8.2010, § 19, stk. 6:
______________________________________
Sascha Simonsen PV12120
______________________________________
Michelle Stæhr PV12121
______________________________________
Stine Villadsen PV12126
______________________________________
Lene Mark PS11116
Side 2 af 46
Gruppe 9
Indholdsfortegnelse
Indledning (fælles)............................................................................................................................................. 5
Begrebsafklaring (fælles) .................................................................................................................................. 6
Doktorleg ....................................................................................................................................................... 6
Mangfoldighed .............................................................................................................................................. 6
Diskurs........................................................................................................................................................... 6
Problemfelt ........................................................................................................................................................ 7
Undersøgelser og empiri (Stine) .................................................................................................................... 7
Seksualitet i et kulturhistorisk perspektiv (Michelle) .................................................................................... 8
70'erne – Individets frigørelse (Michelle) ................................................................................................. 8
Mediernes indvirkning på kropssynet (Lene) ............................................................................................ 9
Pornoficeringens fastholdelse af kropsbilledet (Sascha) ......................................................................... 11
Angsten for overgreb (Stine) ................................................................................................................... 12
Den infantile seksualitet (Michelle)......................................................................................................... 13
Børns selvfornemmelse (Lene) ................................................................................................................ 14
Biologiens og kulturens indvirkning på seksualiteten (Sascha) .............................................................. 15
Pædagogers magt (Stine) ............................................................................................................................. 16
Problemformulering (fælles) ........................................................................................................................... 17
Metodeovervejelser (fælles) ............................................................................................................................ 17
Analyse ............................................................................................................................................................ 19
Den heteroseksuelle kønsdiskurs (Michelle) ............................................................................................... 19
Køn og Magt (Lene) .................................................................................................................................... 20
Subjektivering (Sascha) ........................................................................................................................... 22
Kønsroller (Stine) ........................................................................................................................................ 22
Pædagogen som rollemodel (Michelle) ................................................................................................... 24
Kønsnormalitet i daginstitutionen (Lene) ................................................................................................ 26
Rolleleg som udtryk for kønsmønstre og kønsroller (Sascha)..................................................................... 27
Børns seksuelle lege (Stine) .................................................................................................................... 29
Forældresamarbejde (Michelle) ................................................................................................................... 31
Handleforslag (fælles) ..................................................................................................................................... 33
Konklusion (fælles) ......................................................................................................................................... 37
Litteraturliste ................................................................................................................................................... 39
Bøger: .......................................................................................................................................................... 39
Hjemmesider: .............................................................................................................................................. 40
Side 3 af 46
Gruppe 9
Tidsskriftsartikler: ....................................................................................................................................... 43
Andet: .......................................................................................................................................................... 43
Bilag 1 ............................................................................................................................................................. 44
Side 4 af 46
Gruppe 9
Indledning (fælles)
Vi vil i denne bacheloropgave rette vores fokus mod børn, køn og seksualitet. Vi har valgt, at
beskæftige os med aldersgruppen børn i alderen 0-6 år. Dette emne har vi valgt, da vi finder at
børns køn og seksualitet er svært at beskæftige sig med, da især to diskurser, den biologiske og
socialkonstruktivistiske, spiller ind. Det kan derfor være svært for pædagoger, at navigere imellem
disse, for på den ene side skal de udføre deres pædagogiske arbejde ud fra et biologisk syn og på
den anden side, skal de opfylde de samfundsmæssige krav, der stilles. Da vi i gruppen, i starten,
talte om børn, køn og seksualitet, fandt vi frem til, at det var minimalt, hvad vi vidste om emnet. Vi
fandt det svært at finde teori, som vi kunne koble på køn og seksualitet. Vi fandt i gruppen desuden
frem til, at ingen af os havde beskæftiget os med køn og seksualitet i vores praktikker. Vores
tidligere praktikpladser har ikke skrevet det ind i deres pædagogiske planer og dette ser vi som
bekymrende, hvis dette generelt gør sig gældende, da vi har en antagelse om, at seksualiteten spiller
en stor rolle i børns identitetsdannelse. Vi finder desuden dette emne interessant, da vi ikke har haft
undervisning omkring børns seksualitet på uddannelsen. Man kan blive forskrækket og tro, at det
handler om et overgreb eller unormal adfærd, hvis man ikke har en teoretisk baggrundsviden om
børns seksualitet.
I den nye pædagoguddannelse er der kommet et nyt modul, der omhandler køn, seksualitet og
mangfoldighed. Et spørgsmål, vi stiller os selv er: Hvornår skal man for eksempel gribe ind i
børnenes seksuelle lege og udforskning af kønnene? Derudover undrer vi os over, hvordan vi som
kommende pædagoger, på bedst mulig måde skaber og udvikler barnets kønsidentitet.
Side 5 af 46
Gruppe 9
Begrebsafklaring (fælles)
Doktorleg
I vores opgave har begrebet doktorleg den betydning, at børnene er nysgerrige og undersøgende i
forhold til deres egen og andres kroppe.
Mangfoldighed
Mangfoldighed er de synlige og usynlige forskelle mellem mennesker. Begrebet omfatter alle
minoriteter og majoriteter, og handler derfor om, at der skal være plads til forskelligheder. Alle har
et køn og en alder, og skal derved behandles lige.1
Diskurs
Begrebet retter sig mod at danne en mening med tingene. Det vil sige, at diskurser er en form for
kasser til forskellige typer meningsindhold, men oftest puttes kun det indhold i kasserne, vi allerede
til at begynde med, synes passede til de bestemte kasser.2
1
2
Institut for menneskerettigheder
Jensen, Noona Elisabeth (2014) s. 200
Side 6 af 46
Gruppe 9
Problemfelt
Undersøgelser og empiri (Stine)
Vi vil i det følgende afsnit gøre os klart, hvilke undersøgelser og debatter, der ligger til grund for de
diskurser, der i dag gør sig gældende omkring børn, køn og seksualitet.
I 2008 stod den daværende ligestillingsminister Karen Jespersen i spidsen for udarbejdelsen af en
inspirationsguide, til arbejdet med køn og ligestilling på dagtilbudsområdet. Formålet med
inspirationsguiden var, at bevidstgøre pædagogerne om deres rolle i børnenes forestilling om
kønsroller, og ruste dem til arbejdet med, at give børnene mulighed for, at være de personer de
gerne vil være. Som en del af inspirationsguiden udgav ministeriet for ligestilling bogen ”Den dag
da Rikke var Rasmus og Frederik var Frida”, som et diskussionsværktøj til at starte samtaler med
børn om køn. Karen Jespersen satte hermed gang i en diskussion omkring, hvordan pædagoger i
børnehaver skal være opmærksomme på, at arbejde bevidst med ikke at kønne børn, ud fra
stereotype forestillinger om, hvordan en rigtig dreng og pige ser ud og opfører sig. 3 Efter der er
kommet mere fokus på børns køn, er der også kommet fokus på børns seksualitet. Dette har
resulteret i, at der, da Pædagoguddannelsen skulle fornys, blev lagt et nyt modul ind, hvor der
undervises i Køn, seksualitet og mangfoldighed. Den nye uddannelses mål er, at uddanne dygtige og
nytænkende pædagoger, så de er klædt på til at klare de problemstillinger, de kan møde i deres
arbejde.4 Vi antager at tiltaget på den nye pædagoguddannelse, blandt andet bygger på de debatter
om børns seksualitet og doktorleg, der har været i mediebilledet de seneste år. Læge og professor i
almen sexologi ved Sexologisk Forskningscenter ved Aalborg Universitet, Christian Graugaard,
udtaler i en artikel, omkring det, at børns seksualitet og nøgenhed er blevet forbudt, at vi oplever
nogle strømninger i vores kultur, der gør, at vi opfatter børn som rene og noget, der skal beskyttes.
Dette kommer til udtryk ved, at børn bliver iklædt badetøj på stranden. I daginstitutioner ses
lignende mønstre, da der er forbud omkring nøgenhed. Ligeledes ses det, eksempelvis i
svømmehaller, at børn ikke må gå med en forælder af det modsatte køn ind i omklædningsrummet,
da nogle voksne herved kan føle sig krænkede.5
En undersøgelse, foretaget af Paradox og Århus Universitet, har vist, at der i mange
daginstitutioner, er forbud mod at børnene er nøgne og leger doktorleg. Ifølge projektleder på
undersøgelsen, Else-Marie Buch Leander, opfatter pædagoger og forældre det som noget seksuelt,
når børn leger doktorleg. Hun pointerer, at der dermed ikke skelnes mellem voksen og
3
Olesen, Jesper (Red.) & Aggerholm, Kenneth (Red.). (2008) s. 5
Danske Professionshøjskoler: Pædagoguddannelsen: Ændringer ift. den tidligere uddannelse.
5
Graugaard, Christian i: Kristiansen, Cecilie Lund (2014)
4
Side 7 af 46
Gruppe 9
børneseksualitet, og børn tillægges dermed nogle tanker, som de ikke har, idet de agerer ubevidst og
spontant.6
I en spørgeskemaundersøgelse, som vi har udarbejdet med det formål, at danne os et indblik i, om
daginstitutioner har retningslinjer for børns seksualitet og udforskning af kroppen, har det vist sig,
at det kun er 46,97% af de 66 adspurgte, der har svaret, at de har en seksualpolitik i
daginstitutionen.7 Det undrer os ikke, at det kun er lidt under halvdelen, der har svaret ja til, at de
har en seksualpolitik, da vi aldrig selv er blevet præsenteret for en sådan i vores praktikker.
Til spørgsmålet om personalet i daginstitutionen snakker om, hvad der står i seksualpolitikken,
svarer 36,36% af de adspurgte, at det gør de.8 74,24% mener ikke, at børns seksualitet er tabu i
deres institution9 og til et uddybende spørgsmål svarer 40,91%, at de taler om børns seksualitet i
personalegruppen.
10
Vi finder det interessant, at personalet ikke forholder sig til deres
seksualpolitik, men at de snakker om børns seksualitet i personalegruppen. Vi undrer os derfor over,
hvad pædagoger forholder sig ud fra, når de taler om børns seksualitet?
Seksualitet i et kulturhistorisk perspektiv (Michelle)
For at danne os et overblik over hvilke samfundsdiskurser, der kan lægge til grund for pædagogers
syn på børns seksualitet, vil vi undersøge, hvordan dette syn har udviklet sig gennem tiden og
hvordan dette har præget måden, hvorpå samfundet i dag forholder sig til børns seksualitet og
nøgenhed.
70'erne – Individets frigørelse (Michelle)
I 1970’erne opstod en frisindet periode, inden for opfattelsen af seksualitet, hvilket også kom til
udtryk i de mange nyoprettede børnehaver og daginstitutioner. Det opstod på baggrund af
1960’ernes oprør mod autoriteter, fastgroede normer og gamle traditioner. Ungdomsoprøret i
slutningen af 1960’erne skabte grobund for en selvstændig ungdomsgruppe, der eksperimenterede
med alternativt socialt samvær: hvordan man skulle bo sammen, religion, påklædning, frihed og
seksualitet. Det udviklede sig til at blive det, vi i dag kender som hippiebevægelsen. Selvom den var
relativt kortvarig, satte den alligevel sine spor i det almene samfund. Samtidigt var kvinderne i stor
grad kommet på arbejdsmarkedet, og kvindebevægelsen fra 1970 var i fremgang. Det påvirkede
også seksualitetsopfattelsen, fordi kvinder nu i højere grad smed tabuerne og selv kunne bestemme,
6
Larsen, Julie Hardbo (2013)
Se bilag 1, spørgsmål 1
8
9
Se bilag 1. spørgsmål 5
10
7
Side 8 af 46
Gruppe 9
hvem de ville have som partner. De relativt nye p-piller og den frie abort gjorde det muligt at opnå
en mere ligestillet seksualitet blandt kønnene. 11 I sammenhæng med 60érnes opbruds- og
forandringstendenser blev billedpornoen frigivet i 1969. Formålet med frigivelsen var at mindske
nysgerrigheden omkring porno blandt befolkningen, men frigivelsen fik dog den modsatte virkning
og medførte, at pornoen blev en eksportvare for Danmark.12
Denne frigjorte seksualitet kom til udtryk i daginstitutionerne, hvor pædagoger gik topløse på
legepladsen og børnene løb næsten nøgne rundt. Det var dog også en tid, hvor seksuelle krænkelser
blev bagatelliserede og i nogle kredse anset for at være en naturlig del af det nye frisind. 13 Behovet
for at forstå samfundets betydning for hvert enkelt, blev større og større i forbindelse med
ungdomsoprøret i 1968. Det betød, at man, med den antiautoritære holdning i samfundet og flowerpower-bevægelsen, blev mere afslappet omkring børn og deres færden. Dette resulterede i laissezfaire pædagogikkens indtog i daginstitutionerne, hvor forældre og pædagoger ikke brugte
opdragelse, men bare lod det hele stå til og var afslappede omkring denne. Pædagogikken blev
dermed mere fri. Sideløbende startede en form for ”indlæringspædagogik”, affødt af
indlæringspsykologien. Dette betød, at børn allerede i daginstitutionen skulle begynde at lære noget,
så de kunne blive forberedt på det liv, der kom senere.14 Det resulterede også i, at børn, når de
stillede spørgsmål omkring seksualitet, fik et direkte og udførligt svar.15 I løbet af 70’erne og langt
ind i 80’erne opstod en struktureret pædagogik, som førte til erfaringspædagogikken, hvor
pædagogikken fremhæver de vigtigste dele af den læring, der opnås ved, at børnene danner deres
egne erfaringer. Børnene blev nu anset som individer, der kunne noget og havde nogle erfaringer,
der skulle gøres noget ud af.16
Mediernes indvirkning på kropssynet (Lene)
Når vi nu har undersøgt, hvordan 70’ernes frisind spillede ind på synet på børns køn, krop og
seksualitet, og vi har fundet ud af, at der var en naturlig afslappethed omkring børn og deres krop,
finder vi det interessant, at vi i dag er så kropsforskrækkede i forhold til børns seksuelle udforskning,
som vi har beskrevet det i afsnittet ”Undersøgelser og empiri”.
11
Paludan, Helge et al. (2002) s. 387-392
Thestrup, Knud et al. (2011)
13
Graugaard, Christian (2014) s. 20-21
14
Enoksen, Ivan et al. (2003). s. 17
15
Bille, Marie (2014)
16
BUPL (2003)
12
Side 9 af 46
Gruppe 9
Vi er optagede af, om medierne kan spille en rolle i det syn, vi generelt har på kroppen i dag, og om
dette kan være medvirkende til, at skabe den føromtalte kropsforskrækkethed.
Op gennem 80'erne og 90'erne opstod nye digitale medieformer, kaldet massemedierne, på baggrund af
internettets udbredelse. Disse gav mennesker mulighed for at kommunikere på tværs af tid og sted.17
Medier tilbyder, ifølge professor i litteratur, kultur og medier Kirsten Drotner, samfundet en form for
hukommelse om sig selv, og for samfundets medlemmer tilbydes en mulighed for debat og refleksion
over sig selv og omgivelserne. 18 Den britiske sociolog Anthony Giddens beskriver, at der med
mediernes indtog er sket en udlejring af de sociale relationer. Hermed pointerer han, at de sociale
relationer, som førhen udspillede sig i den ”fysiske verden”, nu kan rekonstrueres på tværs af tid og
rum.19
Dermed spiller medierne i dag en hel anden rolle, end de gjorde i 70’erne, 80’erne og 90’erne. Op
gennem 00’erne er medierne, med de sociale medier som for eksempel Facebook, twitter og Instagram,
blevet et kommunikationsredskab og et middel til, at mennesket kan skabe sin egen fortælling.20
Professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Knud Illeris, beskriver, at unges fællesskaber
i dag er tæt forbundet med massemedierne og de markedsprocesser, der knytter sig hertil. Dermed
knytter fællesskaberne sig til det, at have en stil og et bestemt udseende. Illeris mener, at begrebet
”stil” knytter sig til det, at have en bestemt måde at markere og udtrykke sig på, og han mener derfor,
at stil er tæt forbundet med krop, identitet og fællesskab.21 Illeris pointerer, at medierne, sammen med
modeindustrien, reklamebranchen og forbrugsmarkedet, har været med til at skabe og fastholde det,
han kalder for en standardisering af kroppen. Hermed mener han, at der er blevet skabt en norm for,
hvordan en perfekt krop skal se ud. Han pointerer desuden, at unge i det postmoderne samfund i
stigende grad ser sig selv som forkerte, hvis de adskiller sig for meget fra dette kropsbillede, idet de
opfatter sig selv som ansvarlige for deres kropslige fremtoning.22 Illeris pointerer ydermere, at kroppen
er blevet en del af det, han kalder, de unges ”gør-det-selv”-identiteter.
17
Bang, Jørgen (2011)
Drotner, Kirsten (2011) s. 22
19
Drotner, Kirsten (2011) s. 36
20
Bang, Jørgen/Danmarkshistorie.dk (2011)
21
Illeris, Knud (2009) s. 183
22
18
Side 10 af 46
Gruppe 9
Pornoficeringens fastholdelse af kropsbilledet (Sascha)
Knud Illeris beskriver, hvordan mediernes standardiserende kropsbillede er blevet en norm og han
pointerer, at dette skal forstås i lyset af individualiseringen og globaliseringen. Hermed mener han, at
kroppen er blevet det sidste faste holdepunkt i en omskiftelig verden, og at den derfor er blevet et
nødvendigt udgangspunkt for identiteten.23 Som beskrevet tidligere, i afsnittet ”70’erne – Individets
frigørelse”, blev pornoen, som et resultat af de frisindede forandringstendenser, der opstod i 60'erne,
frigivet i 1969. Medierne og internettets udbredelse har gjort, at pornografien har fået status som
massekultur.
Illeris mener, at pornoindustrien har været medvirkende til at skabe normen for den standardiserede
krop, som han beskriver som slanke, hårde og glatte kroppe, der retoucheres så al naturlig blødhed og
slaphed forsvinder. Illeris finder denne udvikling bekymrende, idet han interesserer sig for, hvordan
denne pornoficering og standardisering påvirker børn og unges opfattelse af deres køn og
seksualitet.24
Analyser af unges fotografier og film på ungdomssites viser, at unge bliver mere og mere dristige i
deres fremstilling af sig selv. De anvender pornoficerede udtryksformer og skaber dermed en seksuel
iscenesættelse, som de eksponerer på blandt andet Facebook og Instagram.25 Illeris mener derfor, at en
god eller dårlig identitet i højere grad vurderes ud fra, om de unges kroppe afspejler sig i det
seksualiserede og standardiserede kropsbillede.26
En undersøgelse, foretaget af Steno Museet i Aarhus viste, at hver tredje af de ældste elever i
folkeskolen har det dårligt med at bade med andre, og en undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier
har vist, at 15% af pigerne i 7-9 klasse pjækker fra idrætstimerne, af den grund, at de ikke vil bade
sammen med andre.27 En gruppe forældre er gået sammen om at lave en underskriftindsamling med
henblik på at få en lovændring, således at blufærdige børn ikke er tvunget til at bade efter idræt. I
forbindelse hermed har nyhedsmediet Dagens.dk talt med en forælder, som udtaler, at hun stiller sig
uforstående overfor, at seksualundervisningen er rykket ind i omklædningsrummet:
23
25
26
Illeris, knud (2009) s. 189
27
Ritzau/Nyhederne tv2.dk (2015)
24
Side 11 af 46
Gruppe 9
”Så det er en del af læringen, at de skal lure på hinanden? Jeg ville selv synes, det var ubehageligt,
hvis jeg blev bedt om at gå i bad med mine kollegaer primært for at de skulle have lov til at lure på
mig.”28
En lignende tendens gør sig gældende på dagtilbudsområdet, hvor der, som vi har beskrevet i afsnittet
”Undersøgelser og empiri”, ikke skelnes mellem voksenseksualitet og børneseksualitet, og at der på
baggrund af dette, bliver forbud mod nøgenhed og doktorleg. Dermed bliver tendensen at alle nøgne
kroppe, inklusiv barnekroppen tillægges noget seksuelt.
Gennem medierne er der opstået en kropsforskrækkelse i samfundet. Da kroppen er blevet
seksualiseret, antager vi, at der er kommet mere fokus på angsten for overgreb. Dette kan have
medført, at vi ikke er så frisindede omkring kroppen og seksualiteten, som vi måske tror, vi er, set i
lyset af 70’ernes frigørelse.
Angsten for overgreb (Stine)
I medierne har der, de seneste år, været en række sager om overgreb, eksempelvis Tønder og
Brønderslev-sagerne. Dette antager vi har medført stor angst for overgreb på børn, blandt forældre
og pædagoger. På baggrund af Retningslinjeundersøgelsen fra 2012, sendt ud til 1374 ledere i
institutioner, og besvaret af 1372 ledere, fandt man frem til, at 15%, indenfor de sidste 10 år, har
haft én eller flere sager omkring overgreb29. For at beskytte børnene er der indledt et kulturskifte i
de danske daginstitutioner. Fra at have været frigjorte i 70’erne, er man nu langt mere
tilbageholdende og næsten bange for at gøre noget forkert overfor børnene. Der er indført mange og
forskellige regler i daginstitutionerne, som dikterer, hvordan personalet skal handle i forhold til den
fysiske kontakt med børnene.30
Efter at der er kommet så stort et fokus på seksualitet og overgreb, bliver det ofte diskuteret, hvordan
dette kan undgås. Dette fører til, at der tales alt for lidt om børns helt ”almindelige” seksualitet og
dennes udvikling. Det er vigtigt at beskæftige sig med denne, for at pædagoger kan blive bevidste om,
hvad der er ”normal” og ikke ”normal” adfærd. Læge og professor i almen sexologi ved Sexologisk
Forskningscenter ved Aalborg Universitet, Christian Graugaard søger efter et positivt klima omkring
seksualitet. Han udtaler, at det er vigtigt at styrke børnenes nysgerrighed for at forebygge noget
ubehageligt. Børn kan blive forskrækkede for deres egen og andres kroppe og det er ikke sunde tegn.31
28
Ritzau/Nyhederne tv2.dk (2015)
Leander, Else-Marie Buch; Munk, Karen Pallesgaard & Larsen, Per Lindsø s. 18
30
Bille, Marie/BUPL (2014)
31
29
Side 12 af 46
Gruppe 9
Det er vigtigt, at retningslinjerne ikke erstatter det pædagogiske blik, da vi med forbud kan risikere at
sende signaler om, at det er farligt med sanselighed og nærhed, samt at barnets krop gøres til noget
forkert.32
Vi er nu nået frem til, at børn kan blive kropsforskrækkede, hvis de ikke får lov at undersøge og
udforske deres ”rigtige” seksualitet. Derfor vil vi nu undersøge, hvordan børn udvikler den ”normale”
seksualitet ud fra et psykologisk perspektiv.
Den infantile seksualitet (Michelle)
For at undersøge hvilket psykologisk perspektiv, der er på børns seksualitet og udforskning af
kroppen, vil vi inddrage den schweiziske psykoanalytiker Sigmund Freuds (1856-1939) teori om
den infantile seksualitet.
Freud beskrev, at det var relevant at beskæftige sig med børns seksualitet, idet han mente, at denne
danner grundlag for den voksnes seksualitet og anså denne som en vigtig del af menneskets samlede
psykiske sundhed og identitet.33 Derfor antager vi, at Freud er relevant at anvende i dag, da vi ser det
som kerneopgaven i den pædagogiske praksis at sikre børns psykiske og fysiske sundhed og udvikling.
Dette begrunder vi med, at der i dagtilbudsloven står at: ”Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk
og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.”34
Freud mente, at børn helt fra fødslen er seksuelt aktive. Han beskrev seksualiteten som noget
biologisk, der med tiden bliver en psykoseksuel aktiv handling. Barnet besidder, ifølge Freud, en række
pirringer, der først og fremmest får barnet til at føle sult, hvornår det skal urinere og så videre. Disse
pirringer udvikler sig efterhånden til noget, der ligner seksualpirring. Pirringerne, der er forbundet til
kroppens erogene zoner, har til formål at tilfredsstille barnets fysiologiske behov. Barnets seksualitet
er autoerotisk, da den er fokuseret mod barnets egen krop, hvorimod den voksnes seksualitet er rettet
mod andre. Freud inddelte barnets liv i 5 psykoseksuelle udviklingsfaser. I de to første af barnets
leveår er det i den orale fase, derefter kommer den anale fase fra 2-4 år. Efter den anale fase opstår den
ødipale fase, der varer fra barnet er 4 år til det er 6 år. Fra barnet er 6 år og frem til puberteten, er det i
den latente fase og til sidst, fra puberteten og frem, er barnet i den genitale fase. 35 Faserne kan
overlappe hinanden, men i hver fase dominerer en partialdrift og en tilhørende erogen zone. Børnene
er nysgerrige på deres egen krop, da deres seksualdrift kan udtrykkes på forskellige måder og dette kan
føre til mange ubevidste undersøgelser af kroppen og dens åbninger. Dette er almindeligt for børn og
32
Larsen, Julie Hardbo (2013)
Zeuthen, Katrine i: Mehlbye, Jill (Red.) & Hammershøj, Anette (Red.) (2007) s. 18
34
Retsinformation.dk; Dagtilbudslovens §7
35
Christensen, Nina Boelsgaard & Nielsen, Sonny Kaasing (1999) s. 366
33
Side 13 af 46
Gruppe 9
kan ske på baggrund af lyst, ikke seksuelle fantasier og ophidselse, men kan af de voksne opfattes som
noget perverst.36
Børns selvfornemmelse (Lene)
På baggrund af Freuds teori om den infantile seksualitet er vi blevet optagede af, at afdække
sammenhængen mellem børns seksualitet, krop og identitet ud fra et udviklingspsykologisk perspektiv.
Derfor vil vi anvende den amerikanske udviklingspsykolog Daniel Sterns (1934-2012) teori om børns
udvikling af selvet til at forsøge, at danne os et overblik over hvornår og hvordan børn i aldersgruppen
0-6 år bliver bevidste om sig selv og deres kroppe. Vi finder dette relevant, idet denne teori kan hjælpe
os til at forstå børns seksualitet ud fra et bredere perspektiv end doktorleg.
Daniel Sterns (1934-2012) forskning af barnets udvikling af selvet, har præget udviklingspsykologien.
Da han begyndte sine dybdegående undersøgelser af spædbørns udvikling, som han beskriver i bogen
"The Interpersonal World of the Infant" fra 1985, så han på nogle af de forudgående undersøgelser, der
for alvor var startet i midten af 60’erne. Forskere fandt her frem til, at nyfødte børn har
sansekapaciteter, hvilket betyder, at de kan se, høre, lugte og føle omverden. Ligeledes opdagede de, at
barnet søgte efter kendte og ukendte indtryk, hvilket viser, at barnet følger nogle mønstre under
sansningen.37 Stern anså derfor barnet som kompetent fra fødslen, hvorimod man indenfor psykologien
havde defineret spædbørn ud fra deres mangel på blandt andet kompetencer.38 Han så på spædbarnets
subjektive oplevelse, og begyndte selv at udvikle en model for barnets udvikling af
selvfornemmelsen.39
Det centrale i Sterns model bygger således på det sansende, følende, handlende og symboliserende
spædbarns kommunikation med sine omsorgspersoner og andre betydningsfulde personer. Stern så
både på barnets egen identitetsudvikling og dets udvikling i samspil med andre. Han definerer selvet
som barnets organisering af dets erfaringer. Han mente, at udviklingen er livslang, men fokuserede dog
mest på barnets 0.-6. leveår.40
Omkring treårsalderen begynder barnet at konstruere sit selv i samspil med andre gennem forhandling
– dette kalder Stern for det narrative selv. Barnets fortællinger bygger på dets hensigter, følelser og
ageren i en interpersonel, fysisk og historisk sammenhæng. Ved hjælp af disse fortællinger begynder
barnet at finde en psykologisk forståelse af egen og andres adfærd. I det narrative
36
Christensen, Nina Boelsgaard & Nielsen, Sonny Kaasing (1999) s. 365-366
Gulbrandsen, Liv Mette (2009) s. 180 -181
38
Gulbrandsen, Liv Mette (2009) s. 180-181
39
Gulbrandsen, Liv Mette (2009) s. 186
40
Gulbrandsen, Liv Mette (2009) s. 186.
37
Side 14 af 46
Gruppe 9
selvoplevelsesområde begynder barnet at skabe sin identitet gennem fortællinger og får en forståelse af
dets egen identitet i forhold til de personer, det omgiver sig med.41
Biologiens og kulturens indvirkning på seksualiteten (Sascha)
Vi har ud fra foregående afsnit fundet frem til, at barnet i treårsalderen, ifølge Stern, finder en
nysgerrighed i, at forhandle med sine omsorgspersoner. Derfor finder vi det interessant at undersøge
hvordan – eller om – det biologiske og det kulturelle har en betydning for barnets identitet og
selvopfattelse. For at undersøge dette, vil vi igen inddrage psykoanalytikeren Sigmund Freud.
Freud havde to tilgange til den barnlige seksualitet; den biologiske og den kulturelle. Med den
biologiske tilgang pointeres det, at driften er indre, medfødt og udvikler sig sideløbende med
barnets kropslige modning. Den kulturelle tilgang lægger vægt på, at driften først får en betydning
med tilbagevirkende kraft, når individet bliver i stand til at forstå seksualitetens kulturelle
betydning. Hermed pointerede Freud, at børn ikke forstår seksualitet, som voksne gør. Som
eksempel kan inddrages at børn, der har oplevet seksuelle overgreb, først forstår oplevelsernes
betydning, når de bliver voksne.
Freud mente dermed, at biologi og kultur spiller sammen i udviklingen af seksualitet, og at barnet er
afhængig af sine voksne omsorgspersoner, hvis det skal udvikle en normal seksualitet. Han beskrev,
hvordan et barn fra de tidligste år viste en afhængighed og hengivenhed til sine forældre, hvilket
lignede seksuel kærlighed. Hvis forældrene imødekom barnets hengivenhed, uden at vække barnets
seksualitet før puberteten, kunne det seksuelle, biologisk modnede individ rette sin seksualitet ud i
verden og væk fra de oprindelige kærlighedsobjekter, som var forældrene. Hermed beskrev Freud
seksualiteten som et produkt af opdragelsen og dermed af den kultur, som barnet indgik i. Samtidig
mente han, at der var en nedarvet struktur. Med dette mente han, at det kulturelle tabu var indlejret i
individets biologi og dermed medfødt.42
Psykolog og lektor Katrine Zeuthen mener, ligesom Freud, at børn forstår deres seksualitet med
tilbagevirkende kraft, men modsvarende mener hun, at kulturen fra barnets fødsel har betydning for
udformningen af seksualiteten og dermed også i barnets forståelse af denne. Hun pointerer, at barnet
fødes ind i en kultur, som det vil forsøge at skabe en sammenhæng i. Derfor spiller kulturen, fra barnet
er spæd, en rolle i seksualiteten og dens udvikling.43
41
Gulbrandsen, Liv Mette (2009) s. 199-200
Zeuthen, Katrine (2007) s. 19-20
43
Zeuthen, Katrine (2007) s. 21
42
Side 15 af 46
Gruppe 9
Pædagogers magt (Stine)
Vi har i problemfeltet, på baggrund af en række historiske perspektiver og samfundsmæssige
diskurser, beskrevet hvordan kropssynet og seksualiteten, har ændret sig fra at været frigjort i 70érne,
til at kroppen er blevet standardiseret og seksualiseret på baggrund af mediernes fremstilling af
pornoficerede kroppe. Dette, samt angsten for overgreb, har medført at også børns kroppe
seksualiseres, idet der i samfundet ikke skelnes mellem barne- og voksenseksualitet.
Pædagogernes arbejde med den infantile seksualitet er stærkt påvirket af den samfundsmæssige
diskurs, der har medført, at der er blevet lavet retningslinjer for arbejdet med seksualitet i den
pædagogiske praksis.44
Ifølge retningslinjeundersøgelsen fra 2012, som forskningsgruppen Paradox har udarbejdet omkring
retningslinjer i danske daginstitutioner, har 64% af de deltagende institutioner retningslinjer, i form
af forbud mod doktorlege og nøgenhed.45 Dette giver nogle udfordringer for både pædagoger, men
også forældrene. Else-Marie Buch Leander, som forsker i udvikling i synet på børns seksualitet og
doktorlege på Århus universitet udtaler, at der i institutionerne blandt pædagoger og forældre er en
tiltagende bekymring omkring doktorlege, da dette kan være medvirkende til at vække en mistanke
hos forældrene. Pædagogerne finder legene grænseoverskridende og er således bekymrede for,
hvilken reaktion de får fra forældrene.46
Ifølge Leander ved pædagogerne godt, hvor vigtige doktorlegene er, for at barnet kan udvikle sig
naturligt, men de bremser legene for at beskytte sig selv.47
Den norske børneforsker og professor Berit Bae, beskriver i artiklen ”Voksnes definitionsmagt og
børns selvoplevelse” at pædagoger er i en overmægtig position i forhold til barnet.
Magtforskydningen kaldes for definitionsmagten, og opstår idet barnet er afhængig af den voksne,
for at det kan danne et sundt selv. Definitionsmagten kan således anvendes positivt til at fremme
barnets selvstændighed, tro på sig selv og respekt for sig selv og for andre. Modsat kan den
anvendes negativt til at hæmme barnets selvrespekt og selvstændighed.
Pædagoger har således magten til at definere børns seksualitet på en negativ måde, fordi nøgenhed
og doktorleg forbydes i daginstitutionerne. Else-Marie Buch Leander, pointerer, at der derved er
44
Retningslinjeundersøgelsen (2013) s. 18
Larsen, Julie Hardbo/BUPL (2013)
46
Leander , Else-Marie Buch i: Bille, Marie/BUPL (2014)
47
Larsen, Julie Hardbo/BUPL (2013)
45
Side 16 af 46
Gruppe 9
fare for, at børn udvikler skam overfor den naturlige nysgerrighed omkring det, at udforske både
deres egen, men også hinandens kroppe.
Ifølge WHO er seksualitet en naturlig del af det at være menneske, og er derfor en integreret del af
menneskets identitet. WHO definerer seksualitet som følgende:
”Sexuality is a central aspect of being human throughout life and encompasses sex, gender identities
and roles, sexual orientation, eroticism, pleasure, intimacy and reproduction. Sexuality is experienced
and expressed in thoughts, fantasies, desires, beliefs, attitudes, values, behaviours, practices, roles and
relationships. While sexuality can include all of these dimensions, not all of them are always
experienced or expressed. Sexuality is influenced by the interaction of biological, psychological,
social, economic, political, cultural, ethical, legal, historical, religious and spiritual factors.”48
Problemformulering (fælles)
”Når nu vi ved, at seksualitet er en stor del af vores identitet, hvordan kan vi som kommende
pædagoger så bevidst arbejde med børns seksualitet for at støtte deres fortsatte udvikling?”
Metodeovervejelser (fælles)
I dette afsnit vil vi præsentere bachelorrapportens metodiske overvejelser. Vi vil herunder redegøre
for de overordnede tilgange, som vi vil anvende til besvarelsen af vores problemformulering.
Vi vil tage udgangspunkt i den humanvidenskabelige gren af videnskabsteorien, da vi er inspirerede
af den hermeneutiske undersøgelsesmetode, idet den hermeneutiske tilgang beskæftiger sig med at
forstå menneskelige handlinger ud fra den kultur, de indgår i. Vi vil dermed, ud fra den
hermenuetiske tilgang, forsøge at forholde os subjektivt til menneskelig handlen. Vi vil, gennem
vores analyse, derfor forsøge at forstå helheden ud fra de enkelte elementer, der spiller ind, når børn
danner deres identitet, for dermed at kunne nå frem til en mulig besvarelse af vores
problemformulering.
Gennem analysen vil vi benytte os af små cases, som vi vil forholde os til ud fra den valgte teori og
undersøgelser. Teoretikere, teorier og undersøgelser vil blive præsenteret og anvendt løbende
gennem hele analysen. Ved teoretikere, der er afgået ved døden, vil der fremgå fødsels- og dødsår.
Dette vælger vi at gøre, da mange af teoretikerne er døde for mange år siden og har skrevet deres
teorier i en anden tid end vores. Dette betyder, at de kan have en anden forståelse af teorien, end den
vi har, hvilket kan føre til kritiske refleksioner og diskussioner.
48
WHO (2002)
Side 17 af 46
Gruppe 9
For at kunne besvare vores problemformulering vil vi tage udgangspunkt i to diskurser, den
biologiske diskurs og den socialkonstruktivistiske diskurs, som gør sig gældende indenfor emnet
børn, seksualitet og køn. Vi vil forholde os til disse diskurser ud fra en dialektisk og komparativ
metode, idet at disse to diskurser spiller sammen i vores forståelse af, hvordan køn og seksualitet
skabes.
I den første diskurs, den biologiske diskurs, lægges der vægt på, at der er en række grundlæggende
biologiske forskelle på kønnene, som gør at de udvikler sig forskelligt.49
I den socialkonstruktivistisk diskurs lægges der vægt på, at køn er en social og kulturel konstruktion
som skabes og opretholdes gennem normer og adfærd.50
Igennem hele vores analyse vil vi inddrage undersøgelser for at forsøge at understøtte den valgte
teori med relevant empiri. Ligeledes vil vi gennem analysen bestræbe os på at inddrage teorier, der
kan skabe en forståelse af, hvordan køn og seksualitet hænger sammen.
49
50
EVA (2009) s. 7
EVA (2009) s. 9
Side 18 af 46
Gruppe 9
Analyse
Den heteroseksuelle kønsdiskurs (Michelle)
Vi er, igennem vores undersøgelser af sammenhængen mellem børns seksualitet og identitet, blevet
optaget af begrebet køn. Vi har en antagelse om, at pædagogers forståelse af køn har en betydning
for børns identitetsdannelse og seksualitet. Denne antagelse bygger vi på WHO´s definition af
seksualitet, som vi har nævnt i afsnittet ”Pædagogers magt” i problemfeltet. Denne beskriver, at
seksualitet blandt andet handler om kønsidentitet og kønsroller, der beskrives som en vigtig del af
det, at være menneske. Derfor vil vi i det følgende afsnit undersøge hvilken kønsdiskurs, der er den
herskende i dag, samt hvordan kønnene opstår på baggrund af denne.
Den amerikanske sociolog og poststrukturalistiske filosof Judith Butler beskriver, at den herskende
kønsopfattelse er den heteroseksuelle diskurs, som hun definerer som en binær størrelse. Hun
beskriver binariteten som en forskel mellem det maskuline og det feminine. Denne opfattelse af køn
er statisk og indforstået som en sammenhæng mellem anatomi, maskulin eller feminin karakter og
seksuel orientering. Butler pointerer, at den statiske opfattelse af køn hermed opstår, idet at både
karakter og seksualitet opfattes på baggrund af anatomien, og som en effekt af samfundsmæssig og
social diskurs. 51 Som et eksempel på dette kan nævnes jordemoderen, der ”kønner” barnet i
fødselsøjeblikket og barnet bliver transformeret fra et ”det” til en ”han” eller ”hun”. På denne måde
pointerer Butler, at barnet udstyres med en social eksistens, og på baggrund af denne tillægges en
forståelig identitet. Butler beskriver, at kønsforskellen i identiteten tillægges individet ud fra
diskurser, som opstår og skabes i samfundet og de sociale relationer. Hermed mener hun, at
samfundsdiskursernes magt er skjult for individet, idet køn er noget, der tillægges fra fødslen og
derfor socialiseres nyfødte til et køn.52 På baggrund af dette, kan vi konstatere at kropslighed og
kropsbilleder spiller en væsentlig rolle i den måde, hvorpå vi opfatter kønnene.
Børns seksualitet handler, ifølge Katrine Zeuthen, ligeledes om kropsoplevelse. Hermed mener hun,
at den oplevelse og det billede, børn får af deres krop, gennem deres sanser, udspringer af den
relation, de har til voksne i deres opvækst. Hun beskriver, at det er vigtigt at forstå, at det er den
voksne, der definerer barnets sansning gennem handling og ord.53 Da både seksualitet og køn er
noget kropsligt og tillægges betydning fra omverden, antager vi derfor ikke, at køn og seksualitet
kan adskilles i skabelsen af børns identitet.
51
Stormhøj, Christel (2008) s. 46
53
52
Side 19 af 46
Gruppe 9
Køn og Magt (Lene)
I ovenstående afsnit fandt vi frem til, at der på baggrund af den heteroseksuelle kønsdiskurs opstår
det, vi her har valgt at kalde en anatomisk magt, der helt fra fødslen er med til at kønne børn ud fra
deres anatomi. På denne måde bliver kønnene delt og fastlåst – man er en pige, hvis man har en
tissekone og en dreng, hvis man har en tissemand. Ud fra denne kønsopfattelse bliver børn
socialiserede til en bestemt opfattelse af deres eget og modsatte køn, og derfor ligger de under for
en skjult magt fra samfundet. Vi vil i det følgende afsnit beskæftige os med begrebet magt for at få
en dybere forståelse af, hvilke mekanismer der spiller ind, når børn kønnes og danner deres
seksualitet ud fra dette køn.54
Den franske filosof og professor Michel Foucault (1926-1984) beskrev begrebet magt som en
funktion, der findes i alle niveauer af vores samfund, helt ned til alle typer af sociale relationer.
Han beskrev magt som en overvejende positiv og produktiv funktion, der knytter sig til kroppens
kapaciteter og lyster, der herigennem reguleres ved hjælp af forskellige former for praksis og
diskurser.
Foucault mente, at måden hvorpå mennesker forstår deres individuelle seksualitet og køn, således
opstår på baggrund af de diskurser, der gør sig gældende i det vestlige samfund. Han pointerer, at
enhver italesættelse af en diskurs er en konkurrence om at definere virkelighed, og dermed handler
magt både om valg og fravalg af virkelighed og betydninger.55 På baggrund af dette, forstår vi, at vi
som pædagoger vil komme til udøve magt, da vi, hver gang vi træffer et valg, fravælger noget
andet, og at det ikke er altid, at valget træffes bevidst. Hermed står det os klart, at pædagoger
ubevidst kan risikere at kønne børn, og at det dermed kan have stor betydning for børnenes
seksualitet. Som vi har gjort rede for er det den heteroseksuelle diskurs, der er den herskende
diskurs, og dermed den, som er den mest almindelige og acceptable. Derfor antager vi, at
pædagoger har en tendens til at anskue børn ud fra det heteroseksuelle køn, frem for at se børnene
som de individer, de er. Dermed formoder vi, at børn som skiller sig ud fra samfundets
normaliserede heteroseksuelle opfattelse af køn, let kan blive opfattet som afvigere.
Jesper Olesen, som er projektleder for undersøgelsesrapporten ”Flere end to slags børn”, der
omhandler køn og ligestilling i børnehaver beskriver, at der opstår nogle grænser for, hvordan børn
kan være drenge eller piger i børnehaven. Der konstrueres dermed nogle væremåder, der ud fra en
given kontekst opfattes som mere passende end andre. Olesen mener dermed, at drenge og piger
54
55
Stormhøj, Christel (2008) s. 44-45
Side 20 af 46
Gruppe 9
skabes som kønsvæsener i relationelle processer, hvor de enkelte børn må finde deres egne måder at
agere på indenfor deres køn og identitet. Han pointerer dermed, at køn og magt ikke kan adskilles. 56
Anna Louise Stevnhøj, som er journalist, forfatter og foredragsholder om børn og seksualitet,
beskriver, at mange homoseksuelle mænd, der er ”sprunget ud” som voksne, da de var børn har
oplevet sig selv som forkerte, fordi de er blevet kritiseret eller drillet for at være for feminine.57
Som vi har beskrevet tidligere pointerede Freud, at børn ikke forstår seksualitet som voksne gør, og
at voksne først tillægger den barnlige seksualitet betydning med tilbagevirkende kraft. Det vil sige,
at når børn træder udenfor normen, har de ikke den kognitive forståelse af, hvorfor deres handlinger
opfattes som forkerte af omverdenen, da de handler på baggrund af lyst.
Vi finder det derfor vigtigt, at vi som kommende pædagoger er bevidste om, at vi kan være
medvirkende til at påvirke børns opfattelse af kønnene, og hvordan denne kommer til udtryk.
Et eksempel kan være som følgende:
Pædagogen Charlotte kommer ind i dukkekrogen, hvor Alexander er i gang med at lege med
udklædningstøj og har iført sig en prinsessekjole.
Her er det vigtigt, at Charlotte er bevidst omkring måden, hvorpå hun reagerer.
Case 1:
Reagerer hun ved at sige: ”Du skal da ikke have kjole på, du er jo en dreng, Alexander”, antager vi,
at hun reagerer uhensigtsmæssigt, i forhold til at støtte Alexander i at udforske kønnene.
Case 2:
Reagerer hun derimod ved for eksempel at sige: ”Sikke fin du er, Alexander”, antager vi, at hun
støtter ham i hans nysgerrighed omkring kønnene, så han har mulighed for at opnå en følelse af
accept.
Casene viser, hvordan Alexander er underlagt pædagogen Charlottes magt, idet hun på begge måder
er medvirkende til at påvirke Alexanders opfattelse af køn. Hun sætter grænsen for, hvad
drengeopførsel er. Vi i gruppen har især været optagede af case 1, fordi vi finder det svært at
vurdere om det, at Charlotte går ind og definerer overfor Alexander, at drenge ikke går i kjole, kan
skade hans opfattelse af kønsidentitet. På den ene side antager vi, at det er vigtigt, at vi som
56
57
Olesen, Jesper i: Olesen, Jesper; Aggerholm, Kenneth & Kofoed, Jette (2008) s. 5
Stevnhøj, Anna Louise (2014) s. 127
Side 21 af 46
Gruppe 9
kommende pædagoger forbereder Alexander på de samfundsnormer, der er forbundet med det, at
være en dreng. Samtidig har vi en antagelse om, at børn skal have lov til at udforske kønnets
grænser.
Professor i barndomssociologi, Jan Kampmann, pointerer, at pædagoger er med til at fastholde børn
i kønsmæssige adfærdsmønstre, fordi de overleverer deres egen kultur og forestillinger om køn til
børnene.58
Subjektivering (Sascha)
For at komme nærmere ind på, og danne os en bredere forståelse af pædagogers rolle og magt i
forhold til børns kønsdannelse, seksualitet og identitet, vil vi inddrage Michel Foucaults teori om
subjektivering. Med dette begreb forklarer Foucault, hvorledes børn bliver underlagt en historisk og
kulturel magt, som gør, at børn bliver tillagt forskellige kønsroller. Børnene indgår i forskellige
magtforhold og kan blive underlagt magt samtidig med, at de skal danne sig selv som subjekt. 59 På
baggrund af vores tidligere afsnit, vil vi slå på vigtigheden af, at pædagoger tilstræber sig at være
bevidste om deres magt i deres relation til barnet og børnegruppen i daginstitutionen. Vi har i
gruppen, jf. afsnittet ”Handleforslag” på side 33, diskuteret om en måde, at gøre pædagoger mere
bevidste om vigtigheden af, at støtte børn i udforskningen af deres seksualitet og kønsidentitet, kan
være, at der skal lovgives om dette.
Hvis man som pædagog er opmærksom på subjektiveringsbegrebet, bliver det muligt at se ud over
de traditionelle kønsroller, og hermed får børnene mulighed for selv at eksperimentere med,
hvordan de opfatter deres eget og andres køn.60 Gennem dette og foregående afsnit om magt og køn,
har vi dannet os et overblik over, hvordan subjektiveringsmagten er medvirkende til at fastholde
individet i bestemte kønsroller. Den kommer derfor til at fungere som en form for regulator for,
hvordan mennesker kan agere og bliver dermed noget, man ufrivilligt er underlagt. Også i
daginstitutionen er børn underlagt subjektivering, og den kommer derfor til udtryk i hverdagsrutiner
og -situationer, som for eksempel når pædagoger tilrettelægger aktiviteter specifikt rettet mod enten
drenge eller piger.
Kønsroller (Stine)
For at finde frem til, hvad de historiske kønsdiskurser har haft af betydning for kønnene, vil vi i
dette afsnit inddrage professor i barndomssociologi Jan Kampmann. Han mener blandt andet, at det
58
EVA (2009) s. 9
60
59
Side 22 af 46
Gruppe 9
i det samfundsmæssige hierarki er mere acceptabelt for piger at være drengede, end det er for
drenge at være pigede. Vi vil udover at beskrive, hvordan den historiske og den
socialkonstruktiviske diskurs har indvirkning på kønsopfattelsen, inddrage den biologiske diskurs
for at undersøge, hvordan diskurserne hænger sammen. Afslutningsvis vil vi undersøge, hvordan de
samfundsmæssige diskurser og opfattelsen af kønnene, kommer til udtryk symbolsk i
daginstitutionens kultur.
Under sit arbejde i forskellige daginstitutioner fandt Kampmann frem til, at der oftere vil blive
tilkaldt en psykolog hvis drenge udforsker kønnene, end hvis piger gør det. Dette mener han hænger
sammen med kvindernes frigørelse i 70'erne, som vi har redegjort for i afsnittet ”70érne –
individets frigørelse” i problemfeltet. Herigennem fik pigerne et bredere syn på, hvad en pige kunne
være. Med dette menes der, at kvinderne nu både kunne arbejde og gå derhjemme. På denne måde
blev det mere acceptabelt for kvinder og piger at indtage mere maskuline positioner, uden at der
blev set skævt til dem fra samfundets side. Dette har medført, at kønsrollerne er blevet mere
nuancerede, da der hos mænd også er sket et diskursskifte. Ifølge Kampmann er dét, at mændene er
kommet mere ind over familielivet, samt at de udvider deres arbejdshorisont, fundamentet for, at
drenge i fremtiden vil få lov at være den de vil, og ikke den samfundet foreskriver, at de skal
være.61
Begge overordnede diskurser, som vi har beskrevet i metoden, har stor betydning for barnets
udvikling, og for at drenge bliver drenge på en bestemt måde, og at piger bliver piger på en bestemt
måde. Jesper Olesen, som er forskningsleder for undersøgelsen ”Flere end to slags børn”,
beskriver, at ny kønsforskning har sat fokus på, at der er flere forskellige måder at være pige eller
dreng på. Det, at være et køn, er præget af begge diskurser. Dermed er det ikke entydigt biologisk,
men en proces der sker over tid og som ikke afsluttes. Den socialkonstruktivistiske proces kan
udvikle sig på mange forskellige måder og er noget, der konstrueres i samspil med andre, for
eksempel pædagoger.62
Vi har i praksis observeret, hvordan pædagoger tænker køn ind i arbejdet med børnene, ved at
opdele dem i kønsbestemte aktiviteter, og hvordan dette kan komme til udtryk på institutionsplan på
forskellige måder. Vi antager blandt andet, på baggrund af disse observationer, at der er en række
symboler, der udtrykker, hvordan pædagoger tænker køn i daginstitutionen – dette kan eksempelvis
være opdeling af rum, indretning, farver med mere. Kampmann mener ligeledes, at rummene spiller
61
62
Sejbæk, Tine (2008)
Olesen, Jesper i:Olesen, Jesper; Aggerholm, Kenneth & Kofoed, Jette (2008) s. 5
Side 23 af 46
Gruppe 9
en væsentlig rolle i måden, hvorpå børn opfatter kønsidentitet hos sig selv og andre. Han pointerer,
at rummene kan være begrænsende for børns handlemuligheder og udforskning af kønsidentitet.
Kampmann mener derfor, at det er vigtigt, at vi som pædagoger tænker over, hvordan vi i praksis
formidler køn overfor børnene.63
Pædagogen som rollemodel (Michelle)
Vi har i afsnittet ”Subjektivering” beskrevet, hvorledes subjektiveringen er indlejret i den
menneskelige natur og ikke udelukkende kommer til udtryk i den italesatte diskurs, men også i
kulturen, herunder indretningen og rummenes inddeling, da dette også er en del af den kultur, vi
indgår i. Hermed er subjektiveringen så dybt indlejret i vores kultur, at den bliver skjult. I det
følgende afsnit, vil vi undersøge, hvordan samfundsdiskursernes magt kommer til udtryk i den
pædagogiske og institutionelle kultur.
Som før beskrevet lægger den socialkonstruktivistiske diskurs vægt på, at køn er noget, der
konstrueres ud fra relationen med andre. Også den måde daginstitutioner indrettes på har betydning,
hvis pædagoger skal forstå de mekanismer, der spiller ind, når børn kønnes. Ud fra den
socialkonstruktivistiske diskurs antager vi, at den måde vi som pædagoger forvalter og udtrykker
vores eget køn på, har betydning for, hvordan børnene opfatter dét, at være mand eller kvinde, pige
eller dreng. Børn spejler sig i voksne, og derfor antager vi, at det er vigtigt, at pædagoger er
bevidste om, at de er rollemodeller i børnenes liv.
Noona Elisabeth Jensen, som er lektor og Cand. Phil. i pædagogik, beskriver, at det er vigtigt at
pædagoger er bevidste om kønnet og dets betydning for de relationer, der skabes. Hun pointerer, at
det er vigtigt at have fokus på ligestilling, og hvordan vi som pædagoger kan bidrage til at skabe et
mere nuanceret billede af køn. Jensen beskriver, ud fra en undersøgelse som er foretaget af BUPL,
at der indenfor dagtilbudsområdet er en stor overvægt af kvinder, hvor kun 14,7% er mænd. Dette
finder vi interessant, idet der indenfor institutioner for misbrugere, kriminelle og hjemløse, herunder
også institutioner for socialt belastede familier, er 30% mandlige pædagoger. 64 Vi antager, at dette
skyldes at det ikke er ligeså attraktivt for mænd at arbejde i daginstitutioner, som det er for kvinder.
Vi har i gruppen diskuteret om denne mangel på mænd i daginstitutioner kan skyldes noget
biologisk, kulturelt eller en blanding af disse. Her stiller vi spørgsmålstegn ved, om kvinder
biologisk tiltrækkes mere af arbejdet med omsorg og relationer, eller om det skyldes at det ikke er
prestigefyldt for mændene at arbejde i disse jobs. Jesper Olesen fremhæver, at de kvindelige
63
64
Side 24 af 46
Gruppe 9
pædagoger, på grund af manglen af mænd på arbejdspladsen, har et behov for at skulle udfylde
nogle mandlige kønsroller.65 Her stiller vi i gruppen spørgsmålstegn ved, hvorfor vi som pædagoger
opfatter det som et problem, at der er mangel på mandlige pædagoger, hvilket vi tolker, at vi gør,
idet kvindelige pædagoger føler, at de skal leve op til nogle mandlige idealer.
Her pointerer mandeforsker Steen Baagøe Nielsen, at daginstitutioner skal afspejle familieformer,
da der ligger en forventning om, at daginstitutionerne skal kompensere for de familiemæssige
mangler, børnene oplever i den tid, de er i daginstitutionen. Dette sker på baggrund af de nutidige
og før beskrevne samfundsdiskurser, hvor fædre har fået en større rolle i familielivet.66 Derfor rejses
spørgsmålet om, hvem der skal udfylde ”faderrollen” i daginstitutionen. Skal der ansættes mandlige
pædagoger til at udfylde denne rolle? Skal de kvindelige pædagoger påtage sig ansvaret for
”faderrollen”? Eller skal både mandlige og kvindelige pædagoger dele opgaverne ligeligt mellem
sig, uden at stille spørgsmålstegn ved, om disse er forbundet til et bestemt køn? 67 Kampmann
påpeger, at pædagoger skal have øje for, at det ikke altid behøver være mændene, der påtager sig de
mandlige roller, men at begge køn skal være bevidste omkring, at der er forskellige måder at
administrere opgaverne på, alt efter hvilket køn pædagogen har.68
I en undersøgelse, som er foretaget på det socialpædagogiske område, og udarbejdet af
arbejdslivsforsker Jo Krøjer, fremgår det, at ”husmorarbejdet” fraskrives pædagogisk værdi, af både
mænd og kvinder. Det viser sig i undersøgelsen, at mænd ikke føler det samme ansvar for de
huslige opgaver i daginstitutionen, som de kvindelige pædagoger. På baggrund af det vi tidligere
har beskrevet omkring kønsroller i et historisk perspektiv, har det førhen udelukkende været
kvindernes arbejde at administrere de huslige opgaver. Dette kan være medvirkende til, at det er
mere legalt for mandlige pædagoger at undgå disse arbejdsopgaver.69
Det, at arbejdsopgaverne fordeles på denne måde, kan være medvirkende til at børn får et stereotypt
billede af kønsrollerne og at de fastholdes i disse, idet de spejler sig i de voksne. Lektor og Cand.
Phil. i pædagogik Noona Elisabeth Jensen beskriver, at det i forhold til kønsarbejdet er problematisk
at ”husmorarbejdet” mister sin pædagogiske faglighed, da hun mener, at det resulterer i, at
65
67
Olesen, Jesper i: Olesen, Jesper; Aggerholm, Kenneth & Kofoed, Jette (2008) s. 36-37
68
69
66
Side 25 af 46
Gruppe 9
pædagoger ikke anerkender dette arbejde som en del af den pædagogiske faglighed. I stedet bliver
det set som noget, der bare skal gøres og ikke som noget vigtigt i forhold til det, at være pædagog.70
Kønsnormalitet i daginstitutionen (Lene)
I det foregående afsnit har vi undersøgt, hvordan mandlige og kvindelige pædagoger udfylder
forskellige roller i daginstitutionen på baggrund af de forforståelser, der er til det at være mand eller
kvinde. Disse er som førnævnt opstået på baggrund af samfundsdiskursernes subjektivering, hvor
familiemønstre trækkes ind i daginstitutionen og danner en norm for hvilke roller mandlige og
kvindelige pædagoger skal udfylde. Vi vil derfor undersøge, hvordan dette påvirker børnenes syn på
kønnene og hvilken effekt det har på børnenes opfattelse af deres egen kønsidentitet.
Jette Kofoed, som er forsker på undersøgelsen ”Flere end to slags børn”, beskriver, at det i
daginstitutionerne er børn og voksnes spejlinger og reaktioner, der er med til at forme børns
identitet. Ud fra disse spejlinger og reaktioner afgøres det, hvordan det er legalt eller mindre legalt
at være. Dette indbefatter blandt andet hvilket tøj, det er passende at gå med, samt hvordan
legekammerater skal opsøges og afvises, på baggrund af køn. På denne måde danner børn sig en
opfattelse af, hvordan de skal være dreng eller pige. 71 Derfor antager vi i gruppen, ud fra det vi ved
om Foucaults begreb subjektivering, at det kan være svært for børn at træde udenfor normerne om,
hvordan en rigtig dreng eller pige skal være.
På baggrund af den førnævnte undersøgelse, ”Flere end to slags børn”, er der i de daginstitutioner,
der har deltaget, fundet frem til at der findes normer, som er medvirkende til, at der skabes et
såkaldt normalitetsbegreb. Hermed normaliseres og justeres drenge og piger, i forhold til hvad der
er det ”normale” syn på køn.72 Normalitetsbegrebet afspejles af de overordnede normer, som gør sig
gældende i samfundet, her kan eksempelvis nævnes, at man har nogle specifikke opfattelser af, hvor
kønnene adskiller sig udseendes- og interessemæssigt.
Subjektiveringen af børn og normaliseringen af køn opstår på baggrund af disse forforståelser, der
er om køn i samfundet og pædagogers handlinger og italesættelser af køn i pædagogisk arbejde
udspringer heraf.
Jette Kofoed pointerer, at pædagogers adfærd og holdning til den måde, de opdeler børnene på, kan
betyde at nogle børn inddrages, mens andre udelukkes. På denne måde kan der i daginstitutioner
70
Kofoed, Jette i: Olesen, Jesper; Aggerholm, Kenneth & Kofoed, Jette (2008) s. 57
72
Olesen, Jesper: i: Olesen, Jesper; Aggerholm, Kenneth & Kofoed, Jette (2008) s. 58
71
Side 26 af 46
Gruppe 9
opstå en række inddragelses- og udelukkelsesmekanismer, som kommer til udtryk på flere
niveauer.73
Som et eksempel på hvordan pædagoger kan være med til at inddrage og udelukke visse børn kan
nævnes, når den mandlige pædagog råber specifikt til drengene, at ”Nu skal der spilles fodbold!”
Ud fra dette antager vi, at den mandlige pædagog ubevidst støtter op om det samfundssyn, der er på
at det er drenge, der spiller fodbold. Samtidig antager vi, at det ikke er alle drenge, der har lyst til at
spille fodbold. Dermed udelukkes de drenge, der ikke interesserer sig for aktiviteten, samt alle
pigerne fra det attraktive fællesskab, der opstår. Samtidig er der en risiko for, at der vil blive set
skævt til drengene, da de ikke opfylder samfundets normer om, hvordan en ”rigtig” dreng er.
Som vi tidligere har nævnt, spejler børn sig i pædagogen og ser denne som en rollemodel. Ud fra
dette må vi antage, at barnet føler en tilfredsstillelse ved at lave aktiviteter sammen med
pædagogen, uanset hvilken aktivitet, det måtte være.
Forsker og forfatter til undersøgelsesrapporten, ”Flere end to slags børn”, Jette Kofoed, beskriver
ligeledes, at der er nogle børn, der kommer til at fremstå som passende og nogle, der kommer til at
fremstå som mindre passende. På baggrund af det førnævnte normalitetsbegreb, modellerer
pædagoger ubevidst børnene til at ”passe ind”.
Rolleleg som udtryk for kønsmønstre og kønsroller (Sascha)
Vi har i det foregående afsnit beskrevet, hvorledes vi som pædagoger, må opfatte os selv som
rollemodeller, idet børn spejler sig i voksne, når de danner deres kønsidentitet. Vi vil i det følgende
beskæftige os med, hvordan disse spejlinger kommer til udtryk og bearbejdes i børnenes lege. Den
russiske udviklingspsykolog Lev Vygotskij beskriver, at børns leg fungerer som en fantasiaktivitet,
som børn bruger som udtryksform for og bearbejdning af noget, som det endnu ikke kan udføre i
virkeligheden. Leg har derfor en afgørende betydning for børns udvikling og herigennem får de
tilfredsstillet ønsker, behov og lyster, som de ikke kan opfylde i realiteten. Fantasilege lægger,
ifølge Vygotskij, fundamentet for meningsdannelse og abstrakt tænkning, og legen ligger derfor til
grund for barnets intellektuelle udvikling.74 Projektleder for undersøgelsesrapporten ”Flere end to
slags børn” Jesper Olesen pointerer, at børn henter ideer til deres lege ud fra den kultur, de bevæger
sig i og fra det sociale samfund, de kommer fra. I rapporten ”Køn og ligestilling i børnehaven”,
73
74
Kofoed, Jette i: Olesen, Jesper; Aggerholm, Kenneth & Kofoed, Jette (2008) s. 57-58
Karroff, Helle Skovbjerg & Jessen, Carsten (2014) s. 77
Side 27 af 46
Gruppe 9
som er bestilt af den tidligere minister for ligestilling, Karen Jespersen, peges der på, at der i de frie
legesituationer findes mange koder omkring, hvordan piger og drenge leger.75
Jesper Olesen pointerer, på baggrund af børnesociologen Jan Kampmanns beskrivelser af leg, at der
i legen skabes fortællinger, som oftest er bestemt ud fra, om det er piger eller drenge, der leger en
bestemt leg. Dermed pointerer han, at børn leger forskelligt, alt efter hvilket køn de har.76
Vi vil her tage udgangspunkt i to cases, der eksemplificerer henholdsvis en drenge- og en pigeleg:
Case: Drengeleg – Politi og røvere
En gruppe drenge leger politi og røvere på legepladsen. Legen er struktureret således, at der er to
hold, de gode og de onde. Kasper har udnævnt sig selv til politichef og drengene har hver en pind,
som går for at være en pistol. Kasper og Jonathan starter ud som politi og resten er røvere. Som
legen skrider frem udvikler den sig ved, at børnenes roller udvikles og at det fysiske legerum
udvider sig fra, at indbefatte arealet omkring legehuset, til at resten af legepladsen også tages i
brug. Under legen udfordrer drengene de hierarkiske roller ved at konkurrerer indbyrdes, på den
måde at de tillægger deres egen rolle særlige evner, som for eksempel at kunne gå igennem mure.
Case: Pigeleg – Far, mor og børn
I Dukkekrogen leger tre piger. De har brugt tid på at forhandle sig frem til rollerne og på at
opsætte rammerne for legen. Stephanie siger: ”Så var jeg moren og så kan du være babyen”.
Isabella siger: ”ok – Så kan Louise være far”. Louise siger, at det kan hun godt. Legen forløber ved
at mor passer babyen og far går på arbejde. Rollerne fastholdes gennem hele legen og dukkekrogen
bliver ved med, at være base for legen.
Casene viser tydeligt den forskel, der er i drenge og pigers legemønstre, og hvordan legen opsættes.
Ligesom det ses i casene beskriver Olesen, hvordan det hos piger er tydeligt, at der er en struktur på
legen, og at piger laver tydelige rollefordelinger. Desuden opleves det, at piger leger ud fra hjemlige
mønstre. Et eksempel på dette kan være, at de leger med dukker og laver fortællinger, som stammer
fra hjemmet. Hos drenge handler legen derimod om at bryde strukturen og hele tiden finde på nye
75
76
Aggerholm, Kenneth i: Olesen, Jesper; Aggerholm, Kenneth & Kofoed, Jette (2008) s. 45-46
Aggerholm, Kenneth i: Olesen, Jesper; Aggerholm, Kenneth & Kofoed, Jette (2008) s. 47
Side 28 af 46
Gruppe 9
tiltag. Dette kan opleves ved, at de konkurrerer om at have det sejeste legetøj eller have egenskaber,
som gør dem til noget særligt.77
Når børn leger i den frie leg, og som det også ses i vores cases, finder de ofte sammen med andre
børn af samme køn som dem selv.78 Vi antager, at dette sker på baggrund af de to diskurser, der
spiller en stor rolle i dannelsen af barnets identitet. Derudover har vi en formodning om, at børnene
finder sammen med det samme køn, da de føler en tryghed ved at være sammen med andre, der
ligner dem selv og som de kan identificere sig med. Vi antager, at vi som pædagoger er med til at
fastholde de legemønstre børnene har i den frie leg. Dette formoder vi er fordi vi som pædagoger er
så fastgroede i vores forestillinger om kønnene, at vi ikke kan se udover de samfundsmæssige
normer, som vi selv er subjektiverede ind i.
Børns seksuelle lege (Stine)
I foregående afsnit har vi, ud fra et udviklingspsykologisk perspektiv, undersøgt, hvordan børn
integrerer den ydre verden gennem leg for at forstå dens betydning. På denne måde bearbejder de,
og forsøger at forstå de kønsmønstre og kønsroller, de oplever i verden omkring sig. Vi har indtil
videre beskæftiget os med at forstå, hvordan kønnene adskiller sig igennem legene, og vi vil nu
undersøge, hvorledes børns seksualitet kommer til udtryk igennem leg. Derudover vil vi undersøge
hvilke former for seksuelle lege børn leger, for senere at kunne analysere på, hvordan pædagoger
kan støtte op om børns naturlige seksualitet og kønsidentitet. Dette fordi vi har en antagelse om, at
det er vigtigt for os som pædagoger, at have en baggrundsviden om børns seksualitet og hvordan
denne kommer til udtryk, for at kunne arbejde med dette.
Psykolog Dorthe Lippert beskriver, på baggrund af en stor svensk undersøgelse af 2-6 årige børns
seksualitet i børnehaven, at det er knapt så almindeligt, at børn undersøger deres egne kønsdele,
men at det er mere almindeligt, at de ser på andres kønsdele. Hun beskriver, at det er i 3-års alderen,
at børnenes interesse for kønsidentiteten er størst, og at børnehavebørn generelt interesserer sig for
kønsligheder og -forskelle. Dette formoder vi kan være en af forklaringerne på, at børn finder
sammen med andre børn af deres eget køn, men vi er dog opmærksomme på, at de også har en
interesse for det modsatte køn.
Forfatter og foredragsholder om børns seksualitet Anna Louise Stevnhøj pointerer desuden, at de
seksuelle elementer ofte opstår spontant og at de ikke er en del af børnenes planlagte lege. For at
forstå dette ud fra et større perspektiv, vil vi igen inddrage den schweiziske psykoanalytiker
77
78
Aggerholm, Kenneth i: Olesen, Jesper; Aggerholm, Kenneth & Jette Kofoed (2008) s. 47
Olesen, Jesper (Red.) & Aggerholm, Kenneth (Red.) (2008) s. 14
Side 29 af 46
Gruppe 9
Sigmund Freuds teori om den infantile seksualitet. Han beskriver, at børns seksuelle lege opstår på
baggrund af drifter og lysten til at udforske kroppen, og det der føles rart. På baggrund at dette,
opnår vi en bedre forståelse af, hvorfor disse elementer opstår spontant i børns leg. Samtidig
anskuer vi også elementerne ud fra et sociokulturelt perspektiv, idet de kan opfattes som børnenes
måde at forstå den omgivende verden. Som nævnt i afsnittet ”Biologiens og kulturens indvirkning
på seksualitet” pointerer psykolog og lektor Katrine Zeuthen, at kulturen spiller en stor rolle i
forhold til børns udvikling af seksualitet, idet den er tilstede helt fra barnets fødsel. 79 Derfor opfatter
vi børns seksuelle lege som et produkt af biologi og kultur.
Da vi nu ved at børns seksuelle lege og udforskning af kønnene sker på baggrund af de to førnævnte
diskurser, finder vi det relevant at undersøge, hvilke former for seksuelle lege børn leger. Vi
antager, at denne viden om, hvad ”normal” børneseksualitet er, er vigtig for at vi som pædagoger
kan støtte børnene i deres udvikling. Hermed antager vi, at det kan blive lettere for os som
pædagoger, at balancere mellem hvornår vi skal lade børnene udforske køn og seksualitet, og
hvornår der er brug for at gribe ind.
Lippert beskriver, at seksualitet kan komme til udtryk som en del af børns rolleleg i forbindelse
med, at de udforsker kønnene og deres forskelligheder. Her nævner hun for eksempel at 'far, mor og
børn legene' kan indeholde seksuelle elementer, hvor børnene kan ligge ovenpå hinanden for at
simulere den seksuelle akt, ud fra deres forståelse af, at det er sådan, man laver børn. En anden
”normal” seksuel leg er det som Lippert kalder kysse-fangelegen, som handler om at børnene, som
er kønsopdelte og, som navnet på legen antyder, skal fange og kysse hinanden. Denne leg kommer
dermed også til at handle om det, at kunne identificere sig med sit eget køn og adskille sig fra det
andet. Lippert beskriver, udover de mere normale lege, en række lege, vi som pædagoger må være
opmærksomme på, idet de kan være skadelige for børnene. Her benævner hun hovedsageligt lege,
hvor børn stikker genstande op i hinanden.80
Nedenfor har vi lavet en case, som viser et eksempel på en seksuel leg.
Case:
Amanda på 3 år og Tobias på snart 5 år leger far, mor og børn. I legen bliver Amanda syg og skal
til lægen. Tobias agerer lægen og lytter først på Amandas mave. Han siger, at hun er meget syg og
79
80
Lippert, Dorthe I: Karpatschof, Benny (Red.) et al (1999) s. 396
Side 30 af 46
Gruppe 9
skal have målt sin temperatur. Tobias finder en tusch, tager proppen af og siger til Amanda at hun
skal tage bukserne ned.
Senere på dagen skal pædagogen Charlotte tørre Amanda efter et toiletbesøg. Her opdager hun at
Amanda er lilla mellem ballerne og spørger ind til, hvad hun har lavet. Amanda siger at hun og
Tobias legede læge og at Tobias tog hendes temperatur.
Situationen i casen kan være svær for en pædagog at stå i, da denne ikke har set, hvad der er
foregået. Det er derfor vigtigt, at pædagogen har øje for de børn, der har været med i legen, samt i
hvilken kontekst legen er opstået. Anna Louise Stevnhøj beskriver, at pædagoger må have for øje
om legen er foregået frivilligt for alle parter. Derudover må pædagogen også have alderen in mente.
Legen skal helst foregå mellem ligeværdige og jævnaldrende børn, der er venner i forvejen, således
at magtforholdene ikke er skæve.81
Lippert pointerer, at det ved disse lege er vigtigt, at pædagoger tager konteksten og det enkelte barn
i betragtning, idet børn leger for at forstå og integrere deres oplevelser af verden, hvilket vi tidligere
har nævnt, på baggrund af Vygotskijs teori om leg, i afsnittet ”Rolleleg som udtryk for kønsmønstre
og kønsroller.” Eksempelvis kan det nævnes, at legene kan være et udtryk for oplevelser, som børn
kan have haft ved lægelige undersøgelser og lignende, og som de nu udlever gennem leg med andre
børn.
Forældresamarbejde (Michelle)
I forbindelse med, at børn leger seksuelle lege, formoder vi, at det ikke kun er vigtigt, at vi som
pædagoger har viden og fokus på børns seksualitet og kønsudforskning, men at det også er vigtigt at
forældrene bliver inddraget. Vi antager, at samarbejdet med forældrene spiller en væsentlig rolle for
alle parter i daginstitutionen. Udfordringen kan være, at pædagoger kan stå som en ”lus mellem to
negle” med deres egen faglige diskurs på den ene side, og samfundets, heriblandt forældrene, på
den anden side. Dette kan medføre et problematiseret arbejde for pædagoger, der skal forsøge at
tage hensyn til både de samfundsmæssige, biologiske og faglige betingelser.
BUPL har, i rapporten, “Doktorlege i børnehaven”, som bygger på en spørgeskemaundersøgelse,
fundet frem til, at en vigtig ting i arbejdet med køn, seksualitet og ligestilling, er forældrenes
forventninger. Den førnævnte undersøgelse viser, at børn udforsker deres egen og andres kroppe, og
at dette er normalt. Mange forældre bliver dog forskrækket over dette og har forbehold imod, at
børnene viser, at de synes det seksuelle er interessant. Forældre tænker at børns seksuelle adfærd er
81
Stevnhøj, Anna Louise (2008)
Side 31 af 46
Gruppe 9
noget, de har tillært fra en voksen.82 Vi har en antagelse om, at dette skal forstås i lyset af, at de
voksne forstår den barnlige seksualitet på baggrund af voksenseksualiteten, samt at de kan være
pædofili-forskrækkede, som vi har beskrevet i vores problemfelt.
Forskningsleder for undersøgelsesrapporten ”Flere end to slags børn”, Jesper Olesen udtaler, at
forældre generelt er meget interesserede i deres børn, og hvordan de har det, og at de involverer sig
i deres børns liv i daginstitutionen. Forældre observerer, hvordan pædagoger løser opgaverne de har
i daginstitutionen – både når barnet bliver afleveret og hentet, men også igennem det, barnet selv
fortæller til dets forældre. Dette betyder, at pædagogers arbejde og samspil med forældre, omkring
deres forestillinger om køn, både foregår direkte og indirekte. Pædagoger har forskellige
forestillinger omkring køn og dette resulterer også i, at der bliver reageret på forskellige måder.
Dette anslår Olesen er fordi, at forældrene har flere forskellige grænser for mangfoldigheden end
for eksempel børn og pædagoger har.83 Da daginstitutioner er afhængige af børn og forældre er det
vigtigt, at pædagogerne, så vidt det er muligt, er enige med forældrene – hvis normerne er
forskellige kan det pædagogiske arbejde blive en udfordring og dermed konfliktfyldt.84
Vi antager, at det er vigtigt, at pædagoger arbejder sammen omkring barnets udforskning af køn og
seksualitet, for at skabe de bedst mulige betingelser for barnets udvikling. Her er det vigtigt, at
pædagogerne inddrager forældrene i deres arbejde og faglige viden om børns køn og seksualitet, for at
skabe tryghed hos forældrene. Her udtaler Zeuten, at seksualitet i bund og grund handler om, at kunne
være i en behagelig relation til andre mennesker, og føle en tryghed til de voksne.85 Dette antager vi, er
for at børnene har trygge omgivelser til at kunne skabe deres identitet, på den bedst mulige måde, så de
dermed også føler sig trygge i udforskningen af deres krop. Samtidig antager vi, at barnet skal føle en
tryghed til at turde stille eventuelle spørgsmål, det måtte have omkring sin egen og andres kroppe.
Dette antager vi, på baggrund af Anna Louise Stevnhøjs udtalelse om, at det er vigtigt at skabe en
åbenhed omkring emnet, for at det bliver legalt at tale om. Dermed vil barnet ikke komme til at føle
skam, og man undgår, at emnet bliver tabu.86 Det er derfor vigtigt, at den voksne hjælper barnet med at
opnå en viden om, hvem det er i forhold til andre.87
82
Nielsen, Signe Strandby/BUPL (2011)
84
85
Bille, Marie / BUPL (2014)
86
Stevnhøj, Anna Louise (2014) s. 48
87
83
Side 32 af 46
Gruppe 9
Handleforslag (fælles)
Den norske forsker og professor Berit Bae peger på, at anerkendelse er vigtigt, da det er lig med
ligeværdighed og respekt. Anerkendelse er ikke en metode, man kan lære, da det er en integreret del
af personligheden og en måde at forholde sig til andre mennesker på. Man kan ikke anerkende på
samme måde i alle relationer og situationer, da mennesker er individuelle og relationerne derved
også er forskellige. For at pædagogen skal kunne forstå børn som en helhed, herunder også deres
køn og seksualitet, er det vigtigt, at de forsøger at sætte sig ind i børnenes verden og ser tingene ud
fra barnets perspektiv. Her er det vigtigt, at der ses på meningen af, at barnet gør, som det gør.
Handlinger, der for pædagogen kan se fejlagtige ud, kan for barnet have en helt anden betydning.
Derfor er det nødvendigt for pædagogen, at spørge sig selv, hvad meningen for den anden er, og
hvordan den opleves. Her vil Bae argumentere for, at det er vigtigt at være lyttende og åben. I
praksis er det væsentligt at være opmærksom over for metakommunikative signaler, da dette foregår
nonverbalt. Hvis der reflekteres over den verbale og nonverbale kommunikation, kan pædagogen
finde en sammenhæng og mening i et bestemt budskab – eller til at kunne forstå den anden part.
Pædagoger er derfor nødt til at vide noget om det, de skal anerkende, i dette tilfælde, hvordan børn
danner køn og seksualitet.
Vi antager, at pædagoger må forholde sig anerkendende til børns forskelligheder og anerkende den
måde børn udforsker deres køn og krop på. Derudover skal pædagoger også anerkende, at børn har
en seksualitet. I forhold til anerkendelse, seksualitet og køn, formoder vi at pædagoger er nødsaget
til at tænke anerkendelse på en ny måde. Dette antager vi, kan ske på baggrund af at pædagogerne
får en ny og mere åben viden omkring børns seksualitet og køn. Vi ved, på baggrund af vores
problemfelt og analyse, at den tidligere ligestillingsminister Karen Jespersen har haft fokus på køn
og seksualitet, og vi antager, at det kan være på baggrund af dette, at det er blevet en del af den nye
pædagoguddannelse. Vi er dog klar over at det på baggrund af dette ikke er nok til at ændre
anerkendelsesmetoder i praksis. Vi formoder, at kulturen i daginstitutionen er så fastgroet at det kan
være svært at ændre institutionskulturen.
Modsat Danmark har de i Sverige, ladet køn indgå som en del af de pædagogiske læreplaner, med
henblik på, at arbejde med køn i et ligestillingsperspektiv. Som et ligestillingsprojekt har man i den
svenske børnehave Egalia valgt at arbejde specifikt med en kønsneutral pædagogik. Man har her
afskaffet det sproglige køn og valgt at bruge betegnelsen ”hen” til både drenge og piger. De lægger
sig hermed konsekvent op af den socialkonstruktivistiske tilgang til kønnene.88 Noget lignende gør
88
Side 33 af 46
Gruppe 9
sig gældende i børnehaven Hjalli på Island, her arbejder man blot ud fra den biologiske diskurs.
Børnehavens pædagogik bygger på en holdning om, at drenge og piger er forskellige og hverdagen
tilrettelægges herefter, ved at børnene størstedelen af tiden er kønsopdelte.89
I Danmark er man ikke nået til at lovgive, men en start er, at der på uddannelsen er blevet indlagt
modulet ”Køn, seksualitet og mangfoldighed”. Der er dog institutioner i Danmark der, i visse
aktiviteter, deler kønnene. Ved denne metode mener institutionerne, at de tilgodeser de individuelle
behov børnene måtte have. Dette skyldes, at udgangspunktet for denne pædagogiske praksis er, at
drenge og piger biologisk er forskellige, og at eksempelvis drenge har andre behov end piger, da de
for eksempel har brug for at kunne udfolde sig fysisk.90
Der kan diskuteres, om man skal forholde sig til den ene eller den anden diskurs, og hvilken, vi i
Danmark skal lægge os op af. Hvis Danmark udelukkende vælger at lægge sig op af den
socialkonstruktivistiske diskurs, vil det traditionelle barnesyn blive udfordret. Det kan diskuteres
om det er urealistisk i og med at alle børn har et biologisk køn og om det derfor er umuligt at
fremstille kønnene neutralt. Børnene bruger hinanden til at identificere samt adskille sig fra
hinanden rent kønsmæssigt. Når børnene er kønsneutrale kan det være svært for dem at adskille sig
fra de andre. Et andet kritisk perspektiv, man kan tage på det, at man laver intetkøn i
daginstitutioner, når man stadig ude i samfundet forholder sig til den heteroseksuelle kønsdiskurs,
som vi har beskrevet i afsnittet af samme navn, er, om det er muligt at være kønsneutral i
børnehaven, men samtidig være kønnet i hverdagslivet?91 Vi mener dog stadig, at man kan lade sig
inspirere af genuspædagogikken, blandt andet ved at have fokus på indretningen af rum. Her kan
børnenes legerum sættes i høj fokus. Professor i børnesociologi Jan Kampmann pointerer, at disse
rum klart bærer præg af at være kønnede. Det er ikke kun rummets indretning, der sætter kulturen,
men også pædagogens opgave er værd at tage i betragtning. Forskningsleder Jesper Olesen
pointerer, jf. Jan Kampmann i afsnittet ”Kønsroller”, at indretningen af daginstitutionen kan være
med til at skabe rammer for, at begge køns behov tilgodeses, og at der skabes plads til
mangfoldigheden.92
Som før skrevet er vi klar over, at vi som pædagoger ikke har indflydelse på, om der skal lovgives
eller ej. Derfor har vi stillet os selv spørgsmålet om, hvordan vi som pædagoger kan arbejde bevidst
og fokuseret med børns køn og seksualitet? Derudover er det op til den enkelte daginstitution,
89
EVA (2009) s. 8
EVA (2009) s. 8-9
91
92
Aggerholm, Kenneth (2008) s. 48
90
Side 34 af 46
Gruppe 9
hvorledes der skal arbejdes med dette. Det er os som pædagoger, der har et ansvar for at opsøge
viden omkring børns seksualitet og køn. Vi stiller os selv spørgsmålet om, hvordan vi som
pædagoger fastholder os selv i at arbejde bevidst med dette, når nu at der i kulturen er indlejret så
faste kønsroller? Her antager vi, at det er vigtigt, at pædagoger åbner op for diskussioner omkring
køn og seksualitet i daginstitutioner, bland andet ved at man snakker om det i personalegruppen og
muligvis skriver det ind i daginstitutioners pædagogiske planer. Dette for at pædagogerne bliver
fastholdt i at diskutere og forholde sig til emnet. Olesen kommer med et konkret eksempel på,
hvordan pædagoger kan tænke køn, seksualitet og mangfoldighed ind i læreplanerne: Pædagogerne
kan stille sig selv spørgsmålet om, hvordan de undgår at forvalte køn, i de aktiviteter de planlægger
ud fra hvert læreplanstema.93
Overordnet kan pædagoger stille sig selv spørgsmålet, om de kan tænke køn ind i arbejdet med de
pædagogiske læreplaner, for på denne måde hele tiden at have fokus på dette og dermed give både
drenge og piger et mangfoldigt billede af, hvem de er og kan være.94
Det er vigtigt at overveje, hvad der er af muligheder og begrænsninger, samt hvad de er med til at
give børnene og hvilken rolle vi som pædagoger har i forhold til kønnethed. Børnenes lege bliver
som oftest bygget ud fra, hvad børnene har med i den kulturelle rygsæk. Disse forskelle og den frie
leg er med til, at reproducere fortællinger og kulturelle mønstre. 95
Ved at udvide rammerne og dermed bryde pædagogernes subjektiveringsmønstre for, hvordan
drenge og piger leger, kan det medføre, at børnegruppen og deres forestilling om hinandens køn og
relationen til kønnene også brydes. I praksis kan dette gøres ved, at lære drengene at forholde sig til
og fokusere mere på deres relationer, samt lære pigerne den mulighed der er for, at bruge fysiske
ting til at opnå inklusion og kontakt. En anden pædagogisk opgave kunne også være, at skabe
forstyrrelser i den orden, børnene har og på den måde skabe og inspirere til nye lege.96
Hermed har vi foreslået, hvordan pædagoger kan arbejde med køn i praksis, og hvordan de kan
bryde mønstrene, der er i daginstitutionerne.
Forfatter og foredragsholder om børn og seksualitet, Anna Louise Stevnhøj, pointerer at, man som
voksen skal give børn en naturlig viden, og besvare spørgsmål med ord, som børnene kan forstå.
Dette skaber en tilladthed og barnet føler derved en naturlighed ved at spørge, når der dukker
93
EVA (2009) s. 11
EVA (2009) s. 11
95
96
94
Side 35 af 46
Gruppe 9
spørgsmål op. Her er det vigtigt, at svare barnet på en måde, så barnet føler sig forstået. Det er
vigtigt, at signalere til børn, at der er forskel på børne- og voksenseksualitet, for at børn forstår, at
de ikke skal inddrages i spørgsmål omkring voksenseksualitet. For at pædagogen kan hjælpe barnet
med at forstå og forklare seksualitet, kan det være en ide at bruge bøger, som kan bruges, når nye
spørgsmål melder sig. Da det er vigtigt at huske på, at barnet nyder af gentagelser og i takt med at
de udvikler sig, vil få brug få nye og andre begreber omkring deres seksualitet.97
Vi antager, ud fra foregående, at åbenhed er en væsentlig faktor for børnenes udvikling af
seksualiteten, så børnene får opfattelsen af, at det er legalt at spørge ind til emnet og udforske egen
og andres kroppe. Derudover pointerer Stevnhøj, som skrevet i afsnittet ”Pædagogen som
rollemodel”, at pædagogerne skal være rollemodeller, der kan hjælpe børnene til, at finde deres
grænser og turde sige til og fra, da seksualitet også handler om grænser.98
Derfor antager vi, at det er en nødvendighed, at pædagoger og forældre taler sammen og skaber et
rum for tillid og samtaler, omkring børnenes køn og seksualitet.
Psykolog og forsker i børns seksualitet, Katrine Zeuthen, har udviklet et samtaleværktøj kaldet
”Spillerum”. Dette er et forebyggelsesredskab baseret på, at børn ikke skal have for megen viden –
og ej heller for megen voksen viden – omkring seksualitet. De skal selv opsøge, hvad det betyder.
Hun pointerer, at børnene skal hjælpes til at opnå forståelse af deres egen identitet, set i forhold til
andre.
Spillet har 5 forskellige temaer: lyst, frivillighed, aktivitet, fantasi og omsorg. Disse skal hjælpe
barnet med at skelne mellem følelser, at føle empati, at kunne genkende egne og andres grænser,
samt udtrykke sig overfor andre. Spillerum kan bruges til børn, der har forskellige behov og
muligheder og er baseret på billeder, der viser 5 forskellige hverdagssituationer. Disse skal lære
barnet at kunne skelne mellem egne og andres behov. Derudover handler det også om, at gøre
børnene bevidste om, hvordan de kan vise hvilke følelser de har og kunne forstå hvorfor det kan
være svært, at skelne mellem kærlighed og krænkelse. En del af spillet er også, at barnet opnår
viden om grænser, både sine egne, men også andres, samt hvilken betydning det de smager,
mærker, ser og hører bliver tillagt.99
97
Stevnhøj, Anna Louise (2008) s. 14-15
Stevnhøj, Anna Louise (2008) s. 15-16
99
Zeuthen, Katrine
98
Side 36 af 46
Gruppe 9
Vi antager, at det i arbejdet med børns seksualitet, kan være en mulighed at anvende dette spil, for
at åbne op for børnenes tanker og spørgsmål omkring emnet samt åbne op for at børnene kan opnå
en bevidsthed om egne og andres grænser. Derudover ser vi det som en mulighed at spillet
anvendes både før og under barnets nysgerrighed omkring kroppen og seksualiteten.
Konklusion (fælles)
Vi har gennem vores analyse fundet frem til, at børn ligger under for en magt som den franske
filosof og professor Michel Foucault kalder for subjektivering. Subjektivering bygger på historiske
diskurser, processer og mekanismer, der ligger så dybt i den menneskelige natur, at den gør sig
gældende i alt, mennesker beskæftiger og omgiver sig med. Vi har fundet frem til, at kulturens og
subjektiveringens magt spiller ind, allerede fra børn bliver født, og at dette sker ud fra de
anatomiske forskelle. Den diskurs, der hersker i vores samfund, er den heteroseksuelle diskurs. Ud
fra vores analyse kan vi konkludere, at der på baggrund af den heteroseksuelle diskurs og
subjektivering opstår et normalitetsbegreb, der præger hvordan pædagoger i daginstitutioner
ubevidst kan komme til at kønne børn ud fra egne og samfundsmæssige forestillinger om, hvordan
man er pige eller dreng. Pædagoger i daginstitutioner indtager ubevidst nogle kønsbestemte roller,
og organiserer deres arbejde ud fra disse. Hermed skabes der, for børnene, et billede af, hvordan
man er mand eller kvinde. Vi kan konkludere, at det er problematisk, hvis pædagoger, i den måde
hvorpå de organiserer arbejdet i daginstitutionen, udviser stereotype kønsmodeller. Dette skyldes, at
børn spejler sig i de voksne og derfor danner deres opfattelse af køn på baggrund af de voksne
rollemodeller.
Vi har, under udarbejdelsen af denne rapport, fundet det svært at forklare, hvordan køn og
seksualitet er sammenhængende. Vi har fundet frem til, at begge begreber opstår på baggrund af
kropslighed og kropsbilleder. Derudover konkluderer vi, at den heteroseksuelle diskurs er styrende
for, hvordan man i samfundet opfatter kvindeseksualitet og mandeseksualitet. Derfor kan vi
konkludere, at pædagoger er med til, at definere børns køn og seksualitet gennem handlinger og
italesættelse af samfundsmæssige og historiske diskurser omkring køn. I forhold til børns
seksualitet spiller subjektiveringen ind idet daginstitutioner, på baggrund af samfundsdiskurserne
omkring børns seksualitet og nøgenhed, laver retningslinjer for børns udforskning af deres køn og
seksualitet. Når vi som pædagoger gør det forbudt at være nøgne og udforske kroppen, kan børn
opfatte deres handlinger, og dermed sig selv, som forkerte. I forhold til børns køn og seksualitet er
vi kommet frem til, at det kan være problematisk, hvis pædagoger udelukkende forholder sig til
børns køn ud fra den heteroseksuelle diskurs. Dette skyldes, at børn, som ikke kan identificere sig
Side 37 af 46
Gruppe 9
med denne kønsdiskurs, kan føle sig forkerte, og dette kan følge dem gennem deres opvækst. Dette
kan påvirke deres identitetsopfattelse, og det er derfor vigtigt, at pædagoger er opmærksomme på,
hvordan de forvalter køn og seksualitet, samt hvordan de arbejder med denne i daginstitutionerne,
for at sikre, at de giver børnene en god base for at udvikle en sund seksualitet og kønsidentitet.
Vi kan, på baggrund af udviklingspsykologen Lev Vygotskijs teori om børns leg, konkludere, at
børn leger for at skabe sig en forståelse af den verden, der omgiver dem. Herigennem forstår vi, at
børns opfattelse af kønsroller kommer til udtryk gennem rollelegen. Ligeledes kommer
barneseksualiteten til udtryk i børns lege, og vi forstår dette som børnenes måde at bearbejde
”seksuelle emner” på. De seksuelle elementer i børns lege opstår spontant og på baggrund af lyst.
Vi har i vores rapport fundet frem til, at drenge og piger har forskellige mønstre, de leger ud fra.
Disse mønstre må pædagoger være opmærksomme på, hvis de vil bryde kønsrollerne i
daginstitutionen.
Vi kan konkludere, at det generelt er vigtigt, at pædagoger forholder sig anerkendende til børn.
Dette gælder også, når pædagoger skal støtte børn i at udvikle deres kønsidentitet og seksualitet.
Pædagoger må støtte og anerkende børns normale udforskning af krop og kønsidentitet. De må her
se bort fra deres egne opfattelser af køn og anerkende børnene, hvis de træder udenfor normen, for
eksempel hvis en dreng vil klæde sig ud som pige. Dette kræver dog, at pædagoger er bevidste om,
og reflekterer over, hvordan der forvaltes køn i den pågældende institutions kultur. Det er derudover
også vigtigt, at pædagoger reflekterer over køn, og taler om dette i personalegruppen. Det kan dog
være svært at arbejde fokuseret med køn, hvis daginstitutionen ikke har faste procedurer for,
hvordan dette arbejde skal udføres. Derfor kan en mulig løsning være, at daginstitutioner tænker
køn ind i arbejdet med læreplanerne.
En anden mulighed, som vi godt ved, at vi som pædagoger ikke har den store indflydelse på, er, at
der bliver lovgivet på området, og at pædagoger på denne måde bliver ”tvunget” til at arbejde
fokuseret med emnet. Med en lovgivning på området, antager vi, at pædagoger er nødsaget til at
reflektere over emnet i den pædagogiske praksis.
Vi kan på baggrund af vores analyse konkludere at det, for at støtte børn i deres seksuelle udvikling,
er vigtigt at man som pædagog er åben overfor børns nysgerrighed og svarer på spørgsmål på sådan
en måde at børnene føler sig forstået. For at de voksne kan hjælpe barnet med at forstå
seksualiteten, kan der anvendes bøger og spil for at åbne op for børns tanker og spørgsmål.
Side 38 af 46
Gruppe 9
Litteraturliste
Bøger:
Drotner, Kirsten (2011): Medierhistorier, samfundslitteratur
Gulbrandsen, Liv Mette (2009): Opvækst og psykisk udvikling. Grundbog i udviklingspsykologiske
teorier og perspektiver. Kbh. Akademisk Forlag.
Illeris, Knud et al. (2009): Ungdomliv – mellem individualisering og standalisering. Frederiksberg.
Samfundslitteratur.
Jensen, Noona Elisabeth (2014): Pædagogikbogen – grundfaglige perspektiver i pædagoguddannelsen. Hans
Reitzels forlag.
Paludan, Helge et al. (2002): Danmarks Historie - i grundtræk, 2. udgave, Århus, Århus
Universitetsforlag.
Skovbjerg, Helle & Jessen, Carsten(2014): Tekster om leg. København, Akademisk forlag.
Stevnhøj, Anna Louise (2014): Må vi lege doktor? - håndbog i børns seksualitet fra 0 til 12 år.
Kbh. FADL's Forlag .
Stevnhøj, Anna Louise (2008): Børn og seksualitet – om børns seksuelle udvikling, adfærd og leg
samt om seksuelle overgreb. 2. udgave. Børns Vilkår.
Zeuthen, Katrine(2007), Barnlig seksualitet og seksuelle overgreb på børn. I: Mehlbye, Jill(Red.) &
Hammershøj, Anette (Red), Seksuelle overgreb mod børn og unge- En antologi om forebyggelse og
behandling, 2. oplag, s. 18-29, AKF Forlaget.
Side 39 af 46
Gruppe 9
Hjemmesider:
Bang, Jørgen/Danmarkshistorie.dk(2011) Massemedierne 1800Lokaliseret d. 29-05-2015 på:
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/massemedierne-1800/
Bille, Marie/BUPL (2014). Børns seksualitet. Med de historiske briller på. Seksualitet er (igen) tabu
i børnehaven.
Lokaliseret d. 28-05-2015 på:
http://www.bupl.dk/internet/BoernOgUnge.nsf/0/31792F405D3CFFA8C1257D4E0045C022?opend
ocument
Bille, Marie/BUPL (2014). Børns seksualitet. Den pædagogiske vej. Børn skal lære at skelne mellem lyst og
ulyst
http://www.bupl.dk/internet/boernogunge.nsf/0/78D8C851991E15FFC1257D4E00456A68?opendocument
Bille, Marie/BUPL (2014). Doktorlege skaber konflikter i daginstitutionen
http://www.bupl.dk/fagbladet_boern_og_unge/nyheder/doktorlege_skaber_konflikter_i_daginstituti
oner?OpenDocument
BUPL(2003). Historisk tema; 70’erne.
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/CA4C54FB70BC3739C12579AC002A3B
B6?opendocument
Nielsen, Signe Strandby/BUPL (2011). Plads til numselege
http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/46826BD53C5BAB72C125786A002E526D?opend
ocument
Side 40 af 46
Gruppe 9
Danske Professionshøjskoler, Pædagoguddannelsen: Ændringer ift. den tidligere uddannelse.
http://nypaedagoguddannelse.nu/om-uddannelsen/aendringer-ift-den-tidligere-uddannelse/
EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) (2009): Blik for køn i den pædagogiske praksis. 18 sider.
Lokaliseret på d. 05-06-2015 på:
https://www.eva.dk/projekter/2008/koen-og-uddannelsesvalg/projektprodukter/blik-for-koen
Institut for menneskerettigheder: Mangfoldighed
http://menneskeret.dk/emner/ligebehandling/mangfoldighed/presse
Kristiansen, Cecilie Lund (2014): Eksperter: Vi er blevet bange for børns nøgenhed
http://go.tv2.dk/2014-11-18-eksperter-vi-er-blevet-bange-for-boerns-noegenhed
Larsen, Julie Hardbo/BUPL (2013): Pædofilifrygt: Nej til nøgenhed og numseleg.
http://www.bupl.dk/fagbladet_boern_og_unge/nyheder/paedofilifrygt_nej_til_noegenhed_og_nums
elege?OpenDocument
Larsen, Julie Hardbo/BUPL (2013): Pædofiliangst: ”Doktorlege” forbudt.
http://www.bupl.dk/internet/boernogunge.nsf/0/C54026DF3109A2E5C1257AFC004741B7?opendo
cument
Ritzau/Nyhederne tv2.dk (2015): Forældre raser: Bad i folkeskolen krænker vores børn.
Side 41 af 46
Gruppe 9
http://nyhederne.tv2.dk/2015-05-07-foraeldre-raser-bad-i-folkeskolen-kraenker-vores-boern
Thestrup, Knud et al/Danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet(2011): Folketingsdebat om
frigivelse af billedpornografien 1968-1969.
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/folketingsdebat-om-frigivelse-afbilledpornografien-1968-1969/
Retsinformation.dk: Dagtilbudslovens §7
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=137202#K1
Sejbæk, Tine/LFS: Kønsidentitet
https://www.lfs.dk/1122
WHO (2002), Gender and human rights
http://www.who.int/reproductivehealth/topics/gender_rights/sexual_health/en/
Zeuthen, Katrine / Institut for psykologi. Hvad er spillerum?
http://www.psy.ku.dk/bokse_paa_forsi.../.../spillerum_uddybende/
Side 42 af 46
Gruppe 9
Tidsskriftsartikler:
Christensen, Nina Boelsgaard & Nielsen, Sonny Kaasing(1999): Børns seksualitet – barnets eller
den voksnes anliggende?. I: Karpatschof, Benny(Red.) et al, Psyke og Logos, Årgang 20, nr. 2. s.
363-390. Dansk psykologisk Forlag.
Stormhøj, Christel (2008): Køn i skolen – Poststrukturalistiske temaer og tilgange, up – unge
pædagoger, nr. 1 s. 43-48.
Andet:
Olesen, Jesper(Red.) & Aggerholm, Kenneth(Red.)(2008): Børnehaver med plads til Pippiprinser
og piratprinsesser- en inspirationsguide til at arbejde med køn og ligestilling i børnehaver. Learning
Lab Denmark, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet.
Olesen, Jesper; Aggerholm, Kenneth & Kofoed, Jette (2008): Flere end to slags børn - en rapport
om køn og ligestilling i børnehaven. Learning Lab Denmark, Danmarks Pædagogiske
Universitetsskole, Aarhus Universitet
Enoksen, Ivan et al. (2003). En pædagogisk historie. Børn og unge, nr. 51, s. 1
Graugaard, Christian (2014): Seksualitet er (igen) tabu i børnehaven. Børn og Unge, nr. 15, s. 20-21
Leander, Else-Marie Buch; Munk, Karen Pallesgaard & Larsen, Per Lindsø (2013):
Retningslinjeundersøgelsen 2012. Aarhus Universitet, Forskningsgruppen Paradox
Side 43 af 46
Gruppe 9
Bilag 1
Har I en seksualpolitik i daginstitutionen?


Svarvalg–
Besvaret: 66
Sprunget over: 0
Besvarelser–
–
46,97%
31
Ja
–
40,91%
27
Nej
–
12,12%
8
Ved ikke
I alt
66
Sp. 2
Snakker I om hvad der står i den i personalegruppen?


Svarvalg–
Besvaret: 66
Sprunget over: 0
Besvarelser–
–
36,36%
24
Ja
–
Nej
63,64%
42
I alt
66
Sp. 3
Introducerer I nye medarbejdere / studerende for den?

Svarvalg–
–
Ja
–
Nej
–
Ved ikke
I alt

Besvaret: 66
Sprunget over: 0
Besvarelser–
28,79%
19
60,61%
40
10,61%
7
66
Sp. 4
Side 44 af 46
Gruppe 9
Tænker du over den i dit arbejde til hverdagen, eller følger du din egen habitus?


Besvaret: 66
Sprunget over: 0
Svarvalg–
Besvarelser–
–
15,15%
10
Jeg tænker over den i mit arbejde
–
48,48%
32
Jeg tænker over den og snakker med mine kollegaer om det
–
36,36%
24
Jeg gør, hvad der først falder mig ind
I alt
66
Sp. 5
I mange daginstitutioner er børns seksualitet tabubelagt. Mener du, at dette er tilfældet i jeres
institution?


Besvaret: 66
Sprunget over: 0
Svarvalg–
Besvarelser–
–
18,18%
12
Ja
–
74,24%
49
Nej
–
7,58%
5
Ved ikke
I alt
66
Sp. 6
Hvis du svarede nej til spørgsmål 5, hvordan forhindrer du/I så dette?


Besvaret: 66
Sprunget over: 0
Svarvalg–
–
Jeg/vi sørger for at arbejde med børnenes kropsbevidsthed
–
Vi snakker om det i personalegruppen
–
Jeg svarede ja til spørgsmål 5
Besvarelser–
48,48%
32
40,91%
27
27,27%
18
Respondenter i alt: 66
Side 45 af 46
Gruppe 9
Svarvalg–
Besvarelser–
Sp. 7
Bliver forældrene inddraget i jeres arbejde med seksualitet i daginstitutionen?


Besvaret: 66
Sprunget over: 0
Svarvalg–
–
Ja, vi snakker ofte med dem, når der opstår en situation blandt børnene
–
Ja, forældrene kommer til os med spørgsmål
–
Besvarelser–
53,03%
35
24,24%
16
Nej
22,73%
15
I alt
66
Side 46 af 46

Bachelor eksamen 7.semester PV12K – gruppe 9

Transcription

Similar documents

Overordnet seksualpolitik for - Praksisinfo

spørgeskema om seksualitet - Seksuelle overgreb mod mennesker

Videnssession 8 v/ Mutya Koudal og Maria

Ild i gamle huse Uden sygesikringsbevis Alt for få tilbud

Ugebrev - uge 34 - Gregers Krabbe Friskolen

Helhedsorienteret seksualundervisning (pdf)

Ugebrev - uge 34 - Gregers Krabbe Friskolen

AUTISME LANGAGERSKOLEN ADHD Ved Langagerskolen er der