Knæprotese

Gentofte Hospital
Patientinformation
Ortopædkirurgisk afdeling
Niels Andersens Vej 65
2900 Hellerup
Knæprotese
Formålet med dette informationsark
er, at fortælle dig og dine pårørende
om det at få en knæprotese.
Informationerne kan hjælpe dig, når
du kommer i ambulatoriet og sammen
med lægen skal tage stilling til om du
skal opereres.
Slidgigt
Den hyppigste årsag til, at man får
indsat en knæprotese, er slidgigt.
Slidgigt rammer en meget stor del af
befolkningen. Betegnelsen slidgigt er
dog misvisende, for sygdommens årsager kendes ofte ikke.
Hovedsymptomet ved slidgigt i knæet
er smerter, både når du går og når du
hviler. Der kan være bevægelsesindskrænkning, halten og forkortning af
benet.
Diagnosen stilles ved en røntgenundersøgelse, som suppleres med en læge
undersøgelse.
Når du sammen med lægen skal beslutte dig for om du skal opereres, er
smerterne den mest tungtvejende årsag til at foretage operationen.
Du får kun tilbudt en knæprotese ,hvis
brusken i dit knæ er så slidt at dit
funktionsniveau i dagligdagen er meget indskrænket.
Før du tager beslutningen
Før du beslutter dig for at få en
knæprotese, er det vigtigt, at du først
har prøvet en medicinsk behandling i
form af tabletter mod gigt og/eller
smerter. En medicinsk behandling kan
ofte minimere generne og derved udskyde behovet for en knæoperation.
Som det fremgår af denne pjece, er
der både fordele og ulemper forbundet
med at få indsat en knæprotese. Beslutningen om operation kræver derfor, at du nøje overvejer fordele og
ulemper, inden du i samråd med lægen
træffer beslutningen.
Operationstyper
1) Operation på skinnebenet
Sidder slidgigten på indersiden af
knæet kan der opereres på skinnebenet, så belastningen på knæet flyttes
til ydersiden af benet. Dermed aflastes
den svage inderside.
Operationen foregår gennem et ca. 10
cm. langt snit fra knæskallens øvre
kant til skinnebenet. Der sættes ingen
protese ind ved denne operation.
Heling efter en operation på skinnebenet tager 3 – 5 måneder.
2) Halv knæprotese
I andre tilfælde, hvor slidgigten sidder
på indersiden af knæet, er det muligt
at indsætte en halv knæ-protese.
Operationen foregår gennem et ca. 15
cm. langt snit fra knæskallens øvre
kant til skinnebenet.
Protesen gøres normalt fast til knoglerne med såkaldt knoglecement.
Side 1 af 8
P200035/05-2013/4
Heling efter denne operation tager væsentlig mindre tid, end ved operationen
på skinnebenet, som nævnt ovenfor.
Holdbarheden af en halv knæ-protese
er ikke så lang, som hvis hele knæleddet skiftes ud.
Røntgenbillede af halv knæprotese
3) Hel knæprotese
Denne operation foregår gennem et ca.
25 cm. snit ned over knæet.
En protesedel sættes på den nederste
del af lårbenet og den anden protesedel sættes øverst på skinnebenet.
Knæprotesen sættes fast med knoglecement eller bankes på plads, hvis der
er tale om en ucementeret protese.
Knæskallen udskiftes ikke altid, det
afhænger af, hvor slidt den er.
I de fleste tilfælde placeres et dræn
(plastikslange) i knæet, sådan at overskydende blod efter operationen kan
løbe ud. Drænet fjernes senest et døgn
efter operationen.
Der går mindst 3 måneder, før knoglen
har tilpasset sig den nye protese og
vævet omkring er faldet til ro. I denne
periode er der smerter i vekslende omfang fra knæet.
Holdbarheden af en hel knæprotese
varierer fra person til person. 90 - 95
% af knæproteserne er velfungerende
efter 10 år, og 80-90 % er velfungerende efter 15 år.
Røntgenbillede af hel knæprotese
Forventet udbytte af operation
En knæprotese kommer aldrig til at
fungere helt som et normalt knæ. Jo
større aktivitetsniveau du har, des mere mærker du til knæet. Knæet slides
hurtigere ved høj aktivitet så som
længere løb, tunge løft og tungt arbejde.
Det er realistisk at forvente, at du efter
operationen
 har mindre behov for smertestillende medicin
 kan strække knæet helt
 kan bøje knæet, så du sidder
almindeligt i en stol
 kan cykle
 kan gå på trapper
Disse resultater opnås hos ca. 90-95
% af patienterne.
5-10 % af patienterne opnår ikke et
helt så tilfredsstillende operationsresultat.
2 – 3 % kan efterfølgende få flere
smerter.
Side 2 af 8
P200035/05-2013/4
Knæleddet har tendens til at hæve i op
til 1 år efter operationen, så det endelige resultat kan først vurderes herefter.
Få procent får dog smerter i knæskallen senere hen og det kan gøre det
nødvendigt at indsætte en knæskalsprotese ved en ny operation.
Har du et tungt fysisk arbejde, eller
dyrker du kontakt- eller anden sport
som belaster knæet, skal du ikke regne med, at du kan fortsætte med dette
efter operationen.
Blodpropper
I forbindelse med operationen får du
blodfortyndende medicin for at forebygge blodpropper i benene. Den blodfortyndene medicin får du under hele
indlæggelsen. Når du bliver udskrevet,
stopper behandlingen.
Med en hel knæprotese kan du ikke gå
ned i hug og vi fraråder at du bøjer
knæet over 120°. En halv knæprotese
kan klare fuld bevægelighed.
Mulige komplikationer
I langt de fleste tilfælde forløber indsættelse af en knæprotese uden komplikationer.
Men ved enhver operation er der risiko
for komplikationer.
Infektion/betændelse
Ved ca. 1 % af operationerne forekommer infektion. Overvægt, sukkersyge, leddegigt, rygning og betændelse andet sted i kroppen øger denne
risiko betydeligt.
En infektion i protesen kan betyde, at
knæet skal renses ved en ny operation. Det kan også bevirke, at protesen
helt må fjernes. Først efter et langvarigt forløb kan man så muligvis indsætte en ny protese.
For at undgå infektion får du forebyggende antibiotika lige inden operationen og 3 gange efter operationen.
Løs protese
Overvægtige, som er meget aktive, og
unge mennesker risikerer i højere grad
end andre at komme ud for at protesen løsner sig.
Efter 10 år er ca. 5 % af proteserne
udskiftet. Løsner protesen sig, kan der
indsættes en ny. Den har dog ikke så
lang holdbarhed, som den første.
Knæskalsproblemer
Hvis bagsiden af knæskallen ser pæn
ud i forbindelse med operationen undlader man oftest at udskifte den.
I sjældne tilfælde kan der komme
blodpropper i lungerne.
For at forebygge blodpropper skal du
ud af sengen og træne allerede på selve operationsdagen.
Nedsat bevægelighed
Nogle mennesker danner særlig meget
arvæv efter en operation, hvilket kan
nedsætte knæets bevægelighed. Man
kan forsøge at løsne dette ved en ny
operation, men det er ikke altid muligt.
Nervepåvirkning
Der er altid nedsat følsomhed i huden
omkring operationsarret.
I sjældne tilfælde kan følesansen på
oversiden af foden og evnen til at bøje
foden bagover påvirkes. I de fleste
tilfælde forsvinder disse gener af sig
selv.
Hjerte-karsygdomme
Hjerte-karsygdomme kan øge risikoen
for komplikationer i forbindelse med
operationen. Nogle patienter skal derfor vurderes af en hjertelæge før en
evt. operation.
Mekaniske lyde
Nogle patienter oplever mekaniske klik
lyde fra knæet. Disse lyde kan være
generende, men er oftest uden betydning.
Forundersøgelsen i ambulatoriet
Konsultation hos speciallæge
Ved forundersøgelsen i ambulatoriet
tager en speciallæge, sammen med
dig, stilling til om du skal opereres elSide 3 af 8
P200035/05-2013/4
ler om en anden behandling er løsningen for dig.
Hvis du skal opereres, informerer speciallægen dig om operationen og operationsdatoen besluttes.
Konsultation hos sygeplejerske
Du taler med en sygeplejerske, som
stiller dig spørgsmål om, hvordan du
normalt klarer dig i dagligdagen og om
der er særlige hensyn vi skal tage i
forbindelse med operationen.
Sygeplejersken taler desuden med dig
om evt. behov for hjælp fra hjemmeplejen når du kommer hjem efter operationen.
For at undgå komplikationer på grund
af infektion får du også taget en urinprøve som kan vise om du har blærebetændelse.
Blodprøvetagning
Du skal have taget nogle blodprøver og
et hjertekardiogram for at undersøge
blodprocenten og væskebalancen.
Knæseminar
Inden operationsdagen inviterer vi dig
til et såkaldt knæseminar, som er et
møde, hvor du får undervisning af læger, sygeplejerske, fysioterapeut og
ergoterapeut sammen med andre, som
også skal have en knæoperation.
Undervisningen fokuserer på operationen, restriktioner, indlæggelsesforløbet, forventninger, hjælpemidler og
bedøvelse.
Du er velkommen til at tage en pårørende med til seminaret.
I forbindelse med seminaret låner vi
dig en DVD og et træningsprogram
med øvelser, som du skal træne dagligt op til operationen. DVD’en skal
afleveres igen ved afslutningen af dit
forløb i afdelingen.
Samtale med anæstesilæge
Efter knæseminaret er der en individuel samtale med en anæstesilæge, som
taler med dig om bedøvelsen.
Hvad kan du selv gøre før
operationen?
Rygning
Rygning øger risikoen for komplikationer efter operationen. Hvis du er ryger, anbefales derfor, at du stopper
med at ryge mindst 8 uger før operationen, samt 4 til 8 uger efter operationen. Selvom der måske er kortere tid
til din operation, anbefaler vi fortsat,
at du undgår rygning, da vi ved, at det
hjælper helingsprocessen.
Alkohol
Alkoholindtag øger risikoen for komplikationer efter operationen. Hvis du
drikker mere end Sundhedsstyrelsens
genstandsgrænse, skal du i mindst 4
uger før operationen holde helt op med
at drikke alkohol. Det nedsætter risikoen for infektioner, blødninger og
hjerte-lungeproblemer efter operationen.
Træning
Du kan udnytte ventetiden til at holde
dig i god fysisk form inden operationen
og derved få et bedre resultat. Dette
kan du gøre ved at gå nogle ture, cykle
eller svømme. Det er også vigtigt, at
du dagligt udfører det træningsprogram, du får på knæseminar. Vi anbefaler, at du bruger fodtøj med en god
stødabsorberende sål.
Medicin
Visse præparater skal justeres inden
operationen. Dette gælder f.eks. marevan, Plavix, Asasantin/Persantin,
Acetylsalisylsyre(visse hovedpinepiller)
gigtmedicin og Marcoumar.
Du skal mindst 5 dage før operationen
stoppe med enhver form for naturmedicin eller andre kosttilskud, da det
kan indeholde blodfortyndende stoffer,
som øger blødningen ved operationen.
Betændelsestilstande
Har du en betændelse i kroppen, for
eksempel blærebetændelse eller en
tandbyld, skal du være færdigbehandlet inden operationen.
Selv mindre sår i operationsfeltet omkring knæet eller på benene medfører
en betydelig øget risiko for betændelse
Side 4 af 8
P200035/05-2013/4
og kan dermed gøre, at operationen
må udskydes.
res og evt. neglelak og piercing skal
fjernes.
Derfor er det vigtigt at du kontakter
afdelingen, hvis du op til operationsdagen bliver forkølet, får blærebetændelse, tandbyld, sår eller lignende.
Indlæggelsen
Du møder i sengeafsnittet på det aftalte tidspunkt. Plejepersonalet byder dig
velkommen og hjælper dig med at blive klar til operationen.
Andre sygdomme
Lider du af sygdomme som f.eks. sukkersyge eller forhøjet blodtryk, bør du
få kontrolleret sygdommen hos din
egen læge inden den ambulante kontrol.
Kost og vægt
Det er vigtigt at du ikke går på slankekur eller i øvrigt taber dig i ugerne op
til operationen. Vi anbefaler at du spiser en sund og varieret kost.
Sund kost forebygger unødig træthed i
forbindelse med operationen, gør at
operationssåret heler hurtigere og reducerer komplikationer.
Hvis appetitten er lille, skal du supplere din mad med proteinrige drikke. Du
kan få opskrifter på proteindrikke på
seminardagen eller købe drikke på
apoteket.
Hjemmehjælp
Du kan tage kontakt til hjemmehjælpen i din kommune før operationen,
hvis du forventer at få brug for hjemmehjælp efter udskrivelsen.
Umiddelbart før operationen
Faste
Du må ikke spise fast føde eller spise/drikke mælkeprodukter 6 timer før
du møder i sengeafsnittet. I dette tidsrum må du heller ikke spise pastiller,
bolsjer eller tygge tyggegummi.
Til gengæld er det vigtigt, at du drikker
væske indtil 2 timer før bedøvelsen.
Du må drikke vand, klar saft, kaffe og
te. Kaffe og te må ikke indeholde mælk
eller fløde, men væsken må gerne indeholde sukker.
Bad
Du skal hjemmefra have taget brusebad inklusiv hårvask. Du skal vaske dig
grundigt, specielt hvor du skal opere-
Indlæggelsen varer oftest 2-3 dage,
det kan dog variere en del.
Dagene efter operationen
De seneste års forskning har vist, at
effektiv smertebehandling, mad med
energi og proteiner, og det at komme
hurtigt ud af sengen, reducerer komplikationer efter operationen og medfører, at man kommer hurtigere over
operationen.
Denne behandling foregår i samarbejde med dig. Vi gør hvad vi kan for løbende at informere dig og hjælpe dig i
gang, men det kræver en indsats fra
din side for at du får det fulde udbytte.
Vi forventer derfor at du tager aktiv del
i dit hospitalsophold, specielt i den fysiske træning.
Ernæring
Under din indlæggelse har vi særlig
fokus på ernæring. Som nyopereret
har du behov for, at kosten indeholder
en større mængde protein og energi
end vanligt. Vi tilbyder dig derfor tilskud i form af protein- og energiholdige drikke som sikrer, at du får tilstrækkeligt af protein og energi.
Vi anbefaler i øvrigt at du drikker 1½-2
liter væske dagligt heraf ca. ½ liter
mælk.
Smerter
En knæoperation er forbundet med
smerte og du får derfor smertestillende
medicin.
Ved operationens afslutning lægges
lokalbedøvelse ind i knæet. Denne bedøvelse har ofte god effekt i ½-1 døgn,
men det er vigtigt at du også starter
på den faste smertestillende medicin.
Smerter kan forhindre dig i at deltage i
genoptræningen, derfor er det vigtigt,
at du får den rigtige smertebehandling.
Side 5 af 8
P200035/05-2013/4
Vi vurderer regelmæssigt effekten af
den smertestillende medicin, du får
efter operationen.
Du bliver bedt om at angive dine smerter på en skala fra 0 til 10, hvor 0 står
for ”ingen smerter” og 10 står for
”værst tænkelige smerter”. Mellem
disse to punkter skal du markere, hvor
mange smerter du har.
Plejepersonalet sørger herefter for, at
din smertebehandling bliver justeret,
hvis du har brug for dette.
Det er vigtigt at du gennem hele indlæggelsen altid siger til, hvis du har
ondt.
Bevægelighed i knæet
Bevægeligheden afhænger af den bevægelighed, du havde før operationen.
Efter operationen er knæet hævet,
smertende og varmt på grund af reparationsprocesserne. Dette aftager
langsomt.
Du skal starte optræningen med det
samme og må gå på benet.
Det er meget vigtigt at du træner både
stræk og buk i knæet. Det er vigtigt at
du hurtigt kommer til at strække knæet fuldt ud.
Du må helst ikke anvende puder i
knæhasen når du ligger ned og når du
sidder i en stol med benet hvilende på
en skammel, selvom det kan være
behageligt.
Hjælpemidler
Normalt har knæopererede patienter
kun brug for to albuestokke. Stokke
udleveres af fysioterapeuten under
indlæggelsen, og skal afleveres så
snart du ikke benytter dem mere.
Beskrivelse af de enkelte dage efter operationen
1. dag. Operationsdagen
Når du er opereret ligger du en kort
periode på en opvågningsstue, hvorefter du bliver kørt tilbage på sengeafsnittet.
Allerede om eftermiddagen / aftenen
på operationsdagen kommer du ud af
sengen – helst i 2 timer. Du skal gå en
tur med gangvogn eller stokke og sidde i en stol ved siden af sengen.
2. dag
Genoptræningen sker løbende hele
døgnet og det er vigtigt, at du også
træner på eget initiativ.
Det er vigtigt, at du allerede på dette
tidspunkt er i gang med at klare basale
dagligdags gøremål i forbindelse med
bad, toilette, af- og påklædning etc.
Plejepersonalet hjælper dig selvfølgelig, hvis du har brug for det.
 Fysioterapeuten kommer og instruerer dig i øvelser.
 Du træner liggende og stående
øvelser
 Du træner at komme ind og ud af
sengen og at rejse og sætte dig.
 Du kommer ud at gå med høj gangvogn og instrueres i gang med stokke evt. trappegang.
 Du kommer ud at gå flere gange
med hjælp fra fysioterapeut eller
plejepersonale.
 Når du skal på toilettet får du hjælp
til at gå på badeværelset af plejepersonalet.
 Du sidder oppe til middagsmaden.
 Du skal udover hovedmåltiderne
drikke 3-4 proteindrikke daglig for
at få proteiner nok til at fremme
sårhelingen og muskelopbygningen.
 Du bliver informeret om operationen
og eventuelle spørgsmål kan afklares.
 Du får taget blodprøver, for at se
om din blodprocent er i orden efter
operationen.
 Din udskrivelse bliver planlagt og
hjemmehjælp bliver eventuelt kontaktet.
3. dag. Udskrivelsesdagen
 Du klarer selv personlig hygiejne på
badeværelset, du kan få hjælp til et
brusebad, hvis du ikke kan klare det
selv.
 Du sidder oppe ved alle hovedmåltiderne og skal helst være så lidt som
muligt i sengen.
Side 6 af 8
P200035/05-2013/4
 Alle toiletbesøg foregår på badeværelset.
 Fysioterapeuten udfylder en genoptræningsplan i samråd med dig og
sender denne til din hjemkommune.
 Du træner selv de øvelser, som du
er blevet instrueret i af fysioterapeuten.
 Sammen med fysioterapeuten træner du de dele af træningsprogrammet der er behov for.
 Derudover instrueres du i gang med
stokke, afprøver trappegang igen,
og gangdistancen øges.
 Under en udskrivningssamtale med
en ergoterapeut får du råd og vejledning i forhold til at klare eventuelle problemer inden for basale daglige gøremål (f.eks. bad, af- og påklædning, lettere husholdning).
 Du skal ud over hovedmåltiderne
drikke 3-4 proteindrikke daglig for
at få proteiner nok til at fremme
sårhelingen og muskelopbygningen.
 Det er vigtigt, at der er kommet
gang i maven. Hvis ikke skal du sige
det til plejepersonalet.
 Det er vigtigt, at du siger til, hvis du
har smerter.
 Du skal til røntgen af knæet for at
sikre, at alt er i orden.
 Du får en oversigt over medicinforbrug ved udskrivelse. Din egen læge
modtager vores udskrivningsbrev
indenfor 1 uge.
 Der bliver gået stuegang ved ortopædkirurg, hvor eventuelle spørgsmål kan afklares, og ortopædkirurgen vurderer røntgenbilledet der er
taget efter operationen.
 Du får både mundtlig og skriftlig
information om, hvad der er vigtigt,
når du kommer hjem.
Efter udskrivelsen
Du kan forvente at være træt, når du
kommer hjem. Det skyldes eftervirkningerne fra operationen.
Daglige gøremål er mere besværlige
og tager lidt længere tid, hvilket er
helt normalt. Det er en fordel, at udføre så mange gøremål, du kan - herunder også lettere rengøring. Det indgår
som en del af din genoptræning.
På den måde hjælper du dig selv til at
opnå et bedre resultat.
Træning
Den væsentligste træning er den, du
selv udfører hjemme med det genoptræningsprogram, du har fået af fysioterapeuten. Husk at afkøle knæleddet
efter træning.
Du kan se hvordan på DVD’en. Det er
vigtigt, at du undgår overbelastning af
knæet, da belastninger kan medføre
smerte og udtalt hævelse.
Vi sender en kopi af din genoptræningsplan til din egen læge og din
kommune. Kommunen kontakter dig
angående din videre genoptræning
indenfor 7 hverdage.
Hvis du ikke kan strække knæet helt
eller ikke kan bøje til 90 grader efter 1
måned, bør du kontakte afdelingen.
Medicin
Den nye medicin du har fået under
indlæggelsen og som du skal fortsætte
med hjemme, kan hentes på et vilkårligt apotek lige efter udskrivelsen. Du
skal blot opgive dit CPR nummer på
apoteket.
Vi gør opmærksom på, at den medicin
du henter på apoteket er dyr. Dette
gælder særligt den blodfortyndende
medicin der koster knap 600 kr. i alt.
Du kan forny recepter hos egen læge.
Husk at kontakte egen læge i god tid
inden medicinen slipper op.
Tråde/klips skal fjernes
Du skal have trådene/klipsene fjernet
hos din egen læge efter operationen.
Normalt fjernes tråde/klips 14-21 dage
efter operationen. Hvis dit sår er lukket
med klips skal du have en særlig tang
med til fjernelse af disse ved udskrivelsen.
Hævelse af det opererede ben
Det er normalt, at det opererede ben
hæver. Det skyldes dels følger efter
operationen, dels at du ikke kan beSide 7 af 8
P200035/05-2013/4
væge foden normalt, når du går. Hævelsen kan omfatte hele benet, ankel
og fod. Den forsvinder igen efter 3–12
måneder, efterhånden som du bliver
mere normalt gående igen.
Blå mærker og blodansamling
Er normalt og forsvinder af sig selv
efter 2 – 6 uger.
Smerter
Er normalt og kan vare ved i op til 12
måneder.
Sygemelding
Sygemeldingens længde er afhængig
af dit arbejde, men oftest omkring 3
måneder
Svømning
Du kan begynde at svømme, når operationssåret er helet, dvs. 4 uger efter
operationen. Vent med brystsvømning til efter 3 måneder.
Lufthavne
Det nye led indeholder metal, som kan
udløser en ”bippen” ved sikkerhedscheck i lufthavne.
Du skal blot fortælle, at du er opereret
med et nyt knæled. Brev med oplysning om operation herfra letter ikke
ekspeditionen.
Kontrol
Tre måneder efter operationen undersøger lægen dig i klinikken. Du modtager automatisk en indkaldelse med
posten. Har du spørgsmål er det ofte
en god ide, at skrive dem ned.
Hvor skal du henvende dig ved
problemer?
Du er altid velkommen til at kontakte
os, din kontaktlæge, sygeplejersken i
ambulatoriet eller fysioterapeuten, hvis
du har spørgsmål eller problemer, både før og efter operationen.
Cykling
Du kan benytte kondicykel umiddelbart
efter hjemkomsten, dog uden belastning og med sædet højt oppe, så du
ikke bøjer for meget i knæet.
Hvis du får smerter, feber, rødme eller
siven fra såret efter operation, skal du
også kontakte os
Du må cykle i trafikken, når du er sikkert gående uden hjælpemidler, typisk
efter 3 måneder.
Telefon 39 77 32 58
Sport
Cykling, brystsvømning, golf, tennis,
badminton og kontrolleret skiløb kan
udføres efter 3 måneder.
Kontaktsport (fodbold, håndbold etc.),
karate, løb, squash o.lign. frarådes.
Med hensyn til arbejde kan ovenstående aktiviteter bruges som en rettesnor.
Uden for åbningstiden skal du ringe til
Ortopædkirurgisk sengeafsnit:
Venlig hilsen
Klinik for ortopædkirurgi 2
Opgang 18
Telefon 39 77 33 82
Hverdage fra kl. 8.00 – 15.00
Seksualliv
Dit seksuelle samliv, kan du genoptage, når du har lyst.
Løft
Daglige tunge løft bør undgås, ellers er
der ingen egentlige restriktioner - lad
almindelig fornuft råde.
Side 8 af 8
P200035/05-2013/4