Knæprotese
Transcription
Knæprotese
Gentofte Hospital Patientinformation Ortopædkirurgisk afdeling Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Knæprotese Formålet med dette informationsark er, at fortælle dig og dine pårørende om det at få en knæprotese. Informationerne kan hjælpe dig, når du kommer i ambulatoriet og sammen med lægen skal tage stilling til om du skal opereres. Slidgigt Den hyppigste årsag til, at man får indsat en knæprotese, er slidgigt. Slidgigt rammer en meget stor del af befolkningen. Betegnelsen slidgigt er dog misvisende, for sygdommens årsager kendes ofte ikke. Hovedsymptomet ved slidgigt i knæet er smerter, både når du går og når du hviler. Der kan være bevægelsesindskrænkning, halten og forkortning af benet. Diagnosen stilles ved en røntgenundersøgelse, som suppleres med en læge undersøgelse. Når du sammen med lægen skal beslutte dig for om du skal opereres, er smerterne den mest tungtvejende årsag til at foretage operationen. Du får kun tilbudt en knæprotese ,hvis brusken i dit knæ er så slidt at dit funktionsniveau i dagligdagen er meget indskrænket. Før du tager beslutningen Før du beslutter dig for at få en knæprotese, er det vigtigt, at du først har prøvet en medicinsk behandling i form af tabletter mod gigt og/eller smerter. En medicinsk behandling kan ofte minimere generne og derved udskyde behovet for en knæoperation. Som det fremgår af denne pjece, er der både fordele og ulemper forbundet med at få indsat en knæprotese. Beslutningen om operation kræver derfor, at du nøje overvejer fordele og ulemper, inden du i samråd med lægen træffer beslutningen. Operationstyper 1) Operation på skinnebenet Sidder slidgigten på indersiden af knæet kan der opereres på skinnebenet, så belastningen på knæet flyttes til ydersiden af benet. Dermed aflastes den svage inderside. Operationen foregår gennem et ca. 10 cm. langt snit fra knæskallens øvre kant til skinnebenet. Der sættes ingen protese ind ved denne operation. Heling efter en operation på skinnebenet tager 3 – 5 måneder. 2) Halv knæprotese I andre tilfælde, hvor slidgigten sidder på indersiden af knæet, er det muligt at indsætte en halv knæ-protese. Operationen foregår gennem et ca. 15 cm. langt snit fra knæskallens øvre kant til skinnebenet. Protesen gøres normalt fast til knoglerne med såkaldt knoglecement. Side 1 af 8 P200035/05-2013/4 Heling efter denne operation tager væsentlig mindre tid, end ved operationen på skinnebenet, som nævnt ovenfor. Holdbarheden af en halv knæ-protese er ikke så lang, som hvis hele knæleddet skiftes ud. Røntgenbillede af halv knæprotese 3) Hel knæprotese Denne operation foregår gennem et ca. 25 cm. snit ned over knæet. En protesedel sættes på den nederste del af lårbenet og den anden protesedel sættes øverst på skinnebenet. Knæprotesen sættes fast med knoglecement eller bankes på plads, hvis der er tale om en ucementeret protese. Knæskallen udskiftes ikke altid, det afhænger af, hvor slidt den er. I de fleste tilfælde placeres et dræn (plastikslange) i knæet, sådan at overskydende blod efter operationen kan løbe ud. Drænet fjernes senest et døgn efter operationen. Der går mindst 3 måneder, før knoglen har tilpasset sig den nye protese og vævet omkring er faldet til ro. I denne periode er der smerter i vekslende omfang fra knæet. Holdbarheden af en hel knæprotese varierer fra person til person. 90 - 95 % af knæproteserne er velfungerende efter 10 år, og 80-90 % er velfungerende efter 15 år. Røntgenbillede af hel knæprotese Forventet udbytte af operation En knæprotese kommer aldrig til at fungere helt som et normalt knæ. Jo større aktivitetsniveau du har, des mere mærker du til knæet. Knæet slides hurtigere ved høj aktivitet så som længere løb, tunge løft og tungt arbejde. Det er realistisk at forvente, at du efter operationen har mindre behov for smertestillende medicin kan strække knæet helt kan bøje knæet, så du sidder almindeligt i en stol kan cykle kan gå på trapper Disse resultater opnås hos ca. 90-95 % af patienterne. 5-10 % af patienterne opnår ikke et helt så tilfredsstillende operationsresultat. 2 – 3 % kan efterfølgende få flere smerter. Side 2 af 8 P200035/05-2013/4 Knæleddet har tendens til at hæve i op til 1 år efter operationen, så det endelige resultat kan først vurderes herefter. Få procent får dog smerter i knæskallen senere hen og det kan gøre det nødvendigt at indsætte en knæskalsprotese ved en ny operation. Har du et tungt fysisk arbejde, eller dyrker du kontakt- eller anden sport som belaster knæet, skal du ikke regne med, at du kan fortsætte med dette efter operationen. Blodpropper I forbindelse med operationen får du blodfortyndende medicin for at forebygge blodpropper i benene. Den blodfortyndene medicin får du under hele indlæggelsen. Når du bliver udskrevet, stopper behandlingen. Med en hel knæprotese kan du ikke gå ned i hug og vi fraråder at du bøjer knæet over 120°. En halv knæprotese kan klare fuld bevægelighed. Mulige komplikationer I langt de fleste tilfælde forløber indsættelse af en knæprotese uden komplikationer. Men ved enhver operation er der risiko for komplikationer. Infektion/betændelse Ved ca. 1 % af operationerne forekommer infektion. Overvægt, sukkersyge, leddegigt, rygning og betændelse andet sted i kroppen øger denne risiko betydeligt. En infektion i protesen kan betyde, at knæet skal renses ved en ny operation. Det kan også bevirke, at protesen helt må fjernes. Først efter et langvarigt forløb kan man så muligvis indsætte en ny protese. For at undgå infektion får du forebyggende antibiotika lige inden operationen og 3 gange efter operationen. Løs protese Overvægtige, som er meget aktive, og unge mennesker risikerer i højere grad end andre at komme ud for at protesen løsner sig. Efter 10 år er ca. 5 % af proteserne udskiftet. Løsner protesen sig, kan der indsættes en ny. Den har dog ikke så lang holdbarhed, som den første. Knæskalsproblemer Hvis bagsiden af knæskallen ser pæn ud i forbindelse med operationen undlader man oftest at udskifte den. I sjældne tilfælde kan der komme blodpropper i lungerne. For at forebygge blodpropper skal du ud af sengen og træne allerede på selve operationsdagen. Nedsat bevægelighed Nogle mennesker danner særlig meget arvæv efter en operation, hvilket kan nedsætte knæets bevægelighed. Man kan forsøge at løsne dette ved en ny operation, men det er ikke altid muligt. Nervepåvirkning Der er altid nedsat følsomhed i huden omkring operationsarret. I sjældne tilfælde kan følesansen på oversiden af foden og evnen til at bøje foden bagover påvirkes. I de fleste tilfælde forsvinder disse gener af sig selv. Hjerte-karsygdomme Hjerte-karsygdomme kan øge risikoen for komplikationer i forbindelse med operationen. Nogle patienter skal derfor vurderes af en hjertelæge før en evt. operation. Mekaniske lyde Nogle patienter oplever mekaniske klik lyde fra knæet. Disse lyde kan være generende, men er oftest uden betydning. Forundersøgelsen i ambulatoriet Konsultation hos speciallæge Ved forundersøgelsen i ambulatoriet tager en speciallæge, sammen med dig, stilling til om du skal opereres elSide 3 af 8 P200035/05-2013/4 ler om en anden behandling er løsningen for dig. Hvis du skal opereres, informerer speciallægen dig om operationen og operationsdatoen besluttes. Konsultation hos sygeplejerske Du taler med en sygeplejerske, som stiller dig spørgsmål om, hvordan du normalt klarer dig i dagligdagen og om der er særlige hensyn vi skal tage i forbindelse med operationen. Sygeplejersken taler desuden med dig om evt. behov for hjælp fra hjemmeplejen når du kommer hjem efter operationen. For at undgå komplikationer på grund af infektion får du også taget en urinprøve som kan vise om du har blærebetændelse. Blodprøvetagning Du skal have taget nogle blodprøver og et hjertekardiogram for at undersøge blodprocenten og væskebalancen. Knæseminar Inden operationsdagen inviterer vi dig til et såkaldt knæseminar, som er et møde, hvor du får undervisning af læger, sygeplejerske, fysioterapeut og ergoterapeut sammen med andre, som også skal have en knæoperation. Undervisningen fokuserer på operationen, restriktioner, indlæggelsesforløbet, forventninger, hjælpemidler og bedøvelse. Du er velkommen til at tage en pårørende med til seminaret. I forbindelse med seminaret låner vi dig en DVD og et træningsprogram med øvelser, som du skal træne dagligt op til operationen. DVD’en skal afleveres igen ved afslutningen af dit forløb i afdelingen. Samtale med anæstesilæge Efter knæseminaret er der en individuel samtale med en anæstesilæge, som taler med dig om bedøvelsen. Hvad kan du selv gøre før operationen? Rygning Rygning øger risikoen for komplikationer efter operationen. Hvis du er ryger, anbefales derfor, at du stopper med at ryge mindst 8 uger før operationen, samt 4 til 8 uger efter operationen. Selvom der måske er kortere tid til din operation, anbefaler vi fortsat, at du undgår rygning, da vi ved, at det hjælper helingsprocessen. Alkohol Alkoholindtag øger risikoen for komplikationer efter operationen. Hvis du drikker mere end Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse, skal du i mindst 4 uger før operationen holde helt op med at drikke alkohol. Det nedsætter risikoen for infektioner, blødninger og hjerte-lungeproblemer efter operationen. Træning Du kan udnytte ventetiden til at holde dig i god fysisk form inden operationen og derved få et bedre resultat. Dette kan du gøre ved at gå nogle ture, cykle eller svømme. Det er også vigtigt, at du dagligt udfører det træningsprogram, du får på knæseminar. Vi anbefaler, at du bruger fodtøj med en god stødabsorberende sål. Medicin Visse præparater skal justeres inden operationen. Dette gælder f.eks. marevan, Plavix, Asasantin/Persantin, Acetylsalisylsyre(visse hovedpinepiller) gigtmedicin og Marcoumar. Du skal mindst 5 dage før operationen stoppe med enhver form for naturmedicin eller andre kosttilskud, da det kan indeholde blodfortyndende stoffer, som øger blødningen ved operationen. Betændelsestilstande Har du en betændelse i kroppen, for eksempel blærebetændelse eller en tandbyld, skal du være færdigbehandlet inden operationen. Selv mindre sår i operationsfeltet omkring knæet eller på benene medfører en betydelig øget risiko for betændelse Side 4 af 8 P200035/05-2013/4 og kan dermed gøre, at operationen må udskydes. res og evt. neglelak og piercing skal fjernes. Derfor er det vigtigt at du kontakter afdelingen, hvis du op til operationsdagen bliver forkølet, får blærebetændelse, tandbyld, sår eller lignende. Indlæggelsen Du møder i sengeafsnittet på det aftalte tidspunkt. Plejepersonalet byder dig velkommen og hjælper dig med at blive klar til operationen. Andre sygdomme Lider du af sygdomme som f.eks. sukkersyge eller forhøjet blodtryk, bør du få kontrolleret sygdommen hos din egen læge inden den ambulante kontrol. Kost og vægt Det er vigtigt at du ikke går på slankekur eller i øvrigt taber dig i ugerne op til operationen. Vi anbefaler at du spiser en sund og varieret kost. Sund kost forebygger unødig træthed i forbindelse med operationen, gør at operationssåret heler hurtigere og reducerer komplikationer. Hvis appetitten er lille, skal du supplere din mad med proteinrige drikke. Du kan få opskrifter på proteindrikke på seminardagen eller købe drikke på apoteket. Hjemmehjælp Du kan tage kontakt til hjemmehjælpen i din kommune før operationen, hvis du forventer at få brug for hjemmehjælp efter udskrivelsen. Umiddelbart før operationen Faste Du må ikke spise fast føde eller spise/drikke mælkeprodukter 6 timer før du møder i sengeafsnittet. I dette tidsrum må du heller ikke spise pastiller, bolsjer eller tygge tyggegummi. Til gengæld er det vigtigt, at du drikker væske indtil 2 timer før bedøvelsen. Du må drikke vand, klar saft, kaffe og te. Kaffe og te må ikke indeholde mælk eller fløde, men væsken må gerne indeholde sukker. Bad Du skal hjemmefra have taget brusebad inklusiv hårvask. Du skal vaske dig grundigt, specielt hvor du skal opere- Indlæggelsen varer oftest 2-3 dage, det kan dog variere en del. Dagene efter operationen De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, mad med energi og proteiner, og det at komme hurtigt ud af sengen, reducerer komplikationer efter operationen og medfører, at man kommer hurtigere over operationen. Denne behandling foregår i samarbejde med dig. Vi gør hvad vi kan for løbende at informere dig og hjælpe dig i gang, men det kræver en indsats fra din side for at du får det fulde udbytte. Vi forventer derfor at du tager aktiv del i dit hospitalsophold, specielt i den fysiske træning. Ernæring Under din indlæggelse har vi særlig fokus på ernæring. Som nyopereret har du behov for, at kosten indeholder en større mængde protein og energi end vanligt. Vi tilbyder dig derfor tilskud i form af protein- og energiholdige drikke som sikrer, at du får tilstrækkeligt af protein og energi. Vi anbefaler i øvrigt at du drikker 1½-2 liter væske dagligt heraf ca. ½ liter mælk. Smerter En knæoperation er forbundet med smerte og du får derfor smertestillende medicin. Ved operationens afslutning lægges lokalbedøvelse ind i knæet. Denne bedøvelse har ofte god effekt i ½-1 døgn, men det er vigtigt at du også starter på den faste smertestillende medicin. Smerter kan forhindre dig i at deltage i genoptræningen, derfor er det vigtigt, at du får den rigtige smertebehandling. Side 5 af 8 P200035/05-2013/4 Vi vurderer regelmæssigt effekten af den smertestillende medicin, du får efter operationen. Du bliver bedt om at angive dine smerter på en skala fra 0 til 10, hvor 0 står for ”ingen smerter” og 10 står for ”værst tænkelige smerter”. Mellem disse to punkter skal du markere, hvor mange smerter du har. Plejepersonalet sørger herefter for, at din smertebehandling bliver justeret, hvis du har brug for dette. Det er vigtigt at du gennem hele indlæggelsen altid siger til, hvis du har ondt. Bevægelighed i knæet Bevægeligheden afhænger af den bevægelighed, du havde før operationen. Efter operationen er knæet hævet, smertende og varmt på grund af reparationsprocesserne. Dette aftager langsomt. Du skal starte optræningen med det samme og må gå på benet. Det er meget vigtigt at du træner både stræk og buk i knæet. Det er vigtigt at du hurtigt kommer til at strække knæet fuldt ud. Du må helst ikke anvende puder i knæhasen når du ligger ned og når du sidder i en stol med benet hvilende på en skammel, selvom det kan være behageligt. Hjælpemidler Normalt har knæopererede patienter kun brug for to albuestokke. Stokke udleveres af fysioterapeuten under indlæggelsen, og skal afleveres så snart du ikke benytter dem mere. Beskrivelse af de enkelte dage efter operationen 1. dag. Operationsdagen Når du er opereret ligger du en kort periode på en opvågningsstue, hvorefter du bliver kørt tilbage på sengeafsnittet. Allerede om eftermiddagen / aftenen på operationsdagen kommer du ud af sengen – helst i 2 timer. Du skal gå en tur med gangvogn eller stokke og sidde i en stol ved siden af sengen. 2. dag Genoptræningen sker løbende hele døgnet og det er vigtigt, at du også træner på eget initiativ. Det er vigtigt, at du allerede på dette tidspunkt er i gang med at klare basale dagligdags gøremål i forbindelse med bad, toilette, af- og påklædning etc. Plejepersonalet hjælper dig selvfølgelig, hvis du har brug for det. Fysioterapeuten kommer og instruerer dig i øvelser. Du træner liggende og stående øvelser Du træner at komme ind og ud af sengen og at rejse og sætte dig. Du kommer ud at gå med høj gangvogn og instrueres i gang med stokke evt. trappegang. Du kommer ud at gå flere gange med hjælp fra fysioterapeut eller plejepersonale. Når du skal på toilettet får du hjælp til at gå på badeværelset af plejepersonalet. Du sidder oppe til middagsmaden. Du skal udover hovedmåltiderne drikke 3-4 proteindrikke daglig for at få proteiner nok til at fremme sårhelingen og muskelopbygningen. Du bliver informeret om operationen og eventuelle spørgsmål kan afklares. Du får taget blodprøver, for at se om din blodprocent er i orden efter operationen. Din udskrivelse bliver planlagt og hjemmehjælp bliver eventuelt kontaktet. 3. dag. Udskrivelsesdagen Du klarer selv personlig hygiejne på badeværelset, du kan få hjælp til et brusebad, hvis du ikke kan klare det selv. Du sidder oppe ved alle hovedmåltiderne og skal helst være så lidt som muligt i sengen. Side 6 af 8 P200035/05-2013/4 Alle toiletbesøg foregår på badeværelset. Fysioterapeuten udfylder en genoptræningsplan i samråd med dig og sender denne til din hjemkommune. Du træner selv de øvelser, som du er blevet instrueret i af fysioterapeuten. Sammen med fysioterapeuten træner du de dele af træningsprogrammet der er behov for. Derudover instrueres du i gang med stokke, afprøver trappegang igen, og gangdistancen øges. Under en udskrivningssamtale med en ergoterapeut får du råd og vejledning i forhold til at klare eventuelle problemer inden for basale daglige gøremål (f.eks. bad, af- og påklædning, lettere husholdning). Du skal ud over hovedmåltiderne drikke 3-4 proteindrikke daglig for at få proteiner nok til at fremme sårhelingen og muskelopbygningen. Det er vigtigt, at der er kommet gang i maven. Hvis ikke skal du sige det til plejepersonalet. Det er vigtigt, at du siger til, hvis du har smerter. Du skal til røntgen af knæet for at sikre, at alt er i orden. Du får en oversigt over medicinforbrug ved udskrivelse. Din egen læge modtager vores udskrivningsbrev indenfor 1 uge. Der bliver gået stuegang ved ortopædkirurg, hvor eventuelle spørgsmål kan afklares, og ortopædkirurgen vurderer røntgenbilledet der er taget efter operationen. Du får både mundtlig og skriftlig information om, hvad der er vigtigt, når du kommer hjem. Efter udskrivelsen Du kan forvente at være træt, når du kommer hjem. Det skyldes eftervirkningerne fra operationen. Daglige gøremål er mere besværlige og tager lidt længere tid, hvilket er helt normalt. Det er en fordel, at udføre så mange gøremål, du kan - herunder også lettere rengøring. Det indgår som en del af din genoptræning. På den måde hjælper du dig selv til at opnå et bedre resultat. Træning Den væsentligste træning er den, du selv udfører hjemme med det genoptræningsprogram, du har fået af fysioterapeuten. Husk at afkøle knæleddet efter træning. Du kan se hvordan på DVD’en. Det er vigtigt, at du undgår overbelastning af knæet, da belastninger kan medføre smerte og udtalt hævelse. Vi sender en kopi af din genoptræningsplan til din egen læge og din kommune. Kommunen kontakter dig angående din videre genoptræning indenfor 7 hverdage. Hvis du ikke kan strække knæet helt eller ikke kan bøje til 90 grader efter 1 måned, bør du kontakte afdelingen. Medicin Den nye medicin du har fået under indlæggelsen og som du skal fortsætte med hjemme, kan hentes på et vilkårligt apotek lige efter udskrivelsen. Du skal blot opgive dit CPR nummer på apoteket. Vi gør opmærksom på, at den medicin du henter på apoteket er dyr. Dette gælder særligt den blodfortyndende medicin der koster knap 600 kr. i alt. Du kan forny recepter hos egen læge. Husk at kontakte egen læge i god tid inden medicinen slipper op. Tråde/klips skal fjernes Du skal have trådene/klipsene fjernet hos din egen læge efter operationen. Normalt fjernes tråde/klips 14-21 dage efter operationen. Hvis dit sår er lukket med klips skal du have en særlig tang med til fjernelse af disse ved udskrivelsen. Hævelse af det opererede ben Det er normalt, at det opererede ben hæver. Det skyldes dels følger efter operationen, dels at du ikke kan beSide 7 af 8 P200035/05-2013/4 væge foden normalt, når du går. Hævelsen kan omfatte hele benet, ankel og fod. Den forsvinder igen efter 3–12 måneder, efterhånden som du bliver mere normalt gående igen. Blå mærker og blodansamling Er normalt og forsvinder af sig selv efter 2 – 6 uger. Smerter Er normalt og kan vare ved i op til 12 måneder. Sygemelding Sygemeldingens længde er afhængig af dit arbejde, men oftest omkring 3 måneder Svømning Du kan begynde at svømme, når operationssåret er helet, dvs. 4 uger efter operationen. Vent med brystsvømning til efter 3 måneder. Lufthavne Det nye led indeholder metal, som kan udløser en ”bippen” ved sikkerhedscheck i lufthavne. Du skal blot fortælle, at du er opereret med et nyt knæled. Brev med oplysning om operation herfra letter ikke ekspeditionen. Kontrol Tre måneder efter operationen undersøger lægen dig i klinikken. Du modtager automatisk en indkaldelse med posten. Har du spørgsmål er det ofte en god ide, at skrive dem ned. Hvor skal du henvende dig ved problemer? Du er altid velkommen til at kontakte os, din kontaktlæge, sygeplejersken i ambulatoriet eller fysioterapeuten, hvis du har spørgsmål eller problemer, både før og efter operationen. Cykling Du kan benytte kondicykel umiddelbart efter hjemkomsten, dog uden belastning og med sædet højt oppe, så du ikke bøjer for meget i knæet. Hvis du får smerter, feber, rødme eller siven fra såret efter operation, skal du også kontakte os Du må cykle i trafikken, når du er sikkert gående uden hjælpemidler, typisk efter 3 måneder. Telefon 39 77 32 58 Sport Cykling, brystsvømning, golf, tennis, badminton og kontrolleret skiløb kan udføres efter 3 måneder. Kontaktsport (fodbold, håndbold etc.), karate, løb, squash o.lign. frarådes. Med hensyn til arbejde kan ovenstående aktiviteter bruges som en rettesnor. Uden for åbningstiden skal du ringe til Ortopædkirurgisk sengeafsnit: Venlig hilsen Klinik for ortopædkirurgi 2 Opgang 18 Telefon 39 77 33 82 Hverdage fra kl. 8.00 – 15.00 Seksualliv Dit seksuelle samliv, kan du genoptage, når du har lyst. Løft Daglige tunge løft bør undgås, ellers er der ingen egentlige restriktioner - lad almindelig fornuft råde. Side 8 af 8 P200035/05-2013/4