Future of Fashion på CIFF - Innovationsnetværket Livsstil – Bolig

Transcription

Future of Fashion på CIFF - Innovationsnetværket Livsstil – Bolig
Innonet Lifestyle - Interior & Clothing
Innovationsnetværket Livsstil - Bolig & Beklædning
3. august 2015
Future of Fashion udstiller på CIFF
Når modeugen starter, er talentshowet Future of Fashion til stede på CIFF i Bella Center, hvor
modebranchen kan møde fremtidens danske designere og se deres afgangskollektioner i udstillingsområdet
på broen i Centerhal E.
I juni viste tre danske designskoler for tredje år i træk deres nyuddannede talenter frem for branchen ved
et forrygende Future of Fashion show på Børsen i København. Målet var netværk mellem branchen og dens
unge designere. Det netværk kan der i den grad bygges videre på under modeugen, og derfor er Future of
Fashion naturligvis til stede:
”Future of Fashion er et samlet show, hvor danske og udenlandske virksomheder møder designskolernes
nye talenter. Det er et samarbejde på tværs af virksomheder og institutioner, som er med til at hjælpe de
nyuddannede i gang på både det danske og det internationale arbejdsmarked. Samtidig fremvises Danmark
som en designnation, hvor man står sammen og viser, hvad talenterne kan, hvilket er til stor fordel for
begge parter,” siger Betina Simonsen, direktør ved Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning, der
står bag Future of Fashion sammen med uddannelsesinstitutioner og brancheorganisationer.
Hun opfordrer alle i branchen til at kigge forbi på CIFF, fordi det er en oplagt mulighed for at komme i
kontakt med designerne, få en god snak om deres ideer og tanker samt undersøge, om der kan være et
godt samarbejds- eller ansættelsesmatch.
Netværk og kreativt slid er vejen frem
Future of Fashion synliggør den danske designbranches kreative energi. Her viser nyuddannede designere
fra Designskolen Kolding, Kunstakademiets Designskole og VIA Design deres afgangsprojekter og møder
potentielle samarbejdspartnere.
Bjarke Bisgaard er dimittend fra Designskolen Kolding og deltog i juni-showet med sin afgangskollektion.
Han er ikke i tvivl om, hvad arrangementer som Future of Fashion kan betyde for de danske designere:
”Det er et super godt initiativ, fordi vi som nyuddannede får mulighed for at snuse til branchen og skabe
kontakter. Det er et professionelt arrangeret show, der er tæt på den virkelige modeverden, så jeg har fået
værdifuld erfaring, som jeg kan bruge fremover i min karriere.”
Bjarke Bisgaard glæder sig til at vise sin kollektion frem til CIFF messen, hvor han håber på at udvide sit
netværk yderligere.
Også for Sofie Rosenkrands fra Kunstakademiets Designskole og Kim Felecia fra VIA Design har netop
kontakten med erhvervs- og branchefolkene haft en stor betydning, da deltagelse i tidligere års shows
kickstartede deres karrierer:
”Det var fedt at få lov til at præsentere min afgangskollektion for branchefolk på Future of Fashion. Det var
en god anledning til at møde nye folk og vise mine designs frem. I de dage fik jeg både snakket med købere,
stylister og bloggere,” siger Sofie Rosenkrands, og uddyber: ”De nye kontakter jeg fik rundt omkring i
verden, har jeg benyttet mig meget af og det har blandt andet givet mig et praktikophold i udlandet”.
Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning Birk centerpark 38 DK- 7400 Herning +45 9616 6200
Forbindelsesvej 4, 2200 København Ø www.innonetlifestyle.com
Innonet Lifestyle - Interior & Clothing
Innovationsnetværket Livsstil - Bolig & Beklædning
Alle tre er enige om, at det kræver sved og tårer, at skabe sig en karriere i modebranchen:
”Det kræver hårdt arbejde at bevise sit værd som ung og nyuddannet designer. Man skal kunne byde ind
med mange forskellige kvalifikationer for at blive betragtet som uundværlig. Det er et godt tidspunkt for
branchen at møde os på, for på trods vores unge alder og erhvervsmæssig uerfarenhed er det netop nu,
vores energiniveau er højest,” siger Kim Felecia og tilføjer: ”Som nyuddannede designere vil vi gøre alt for
at bevise, at vores nyeste viden fra landets førende designskoler er noget værd. Vi vil vise at de mange år
som studerende og ulønnede praktikanter betaler sig, på trods af, at vi ikke kan byde ind med de to års
erfaring, som mange virksomheder efterspørger.”
Presse og branche er velkomne forbi under CIFF-messen i Bella Center d. 5.–7. august 2015.
Her kan man møde nogle af årets Future of Fashion-designere og se deres kollektioner samt se film med
shows fra de tre skoler.
I finder Future of Fashion på broen i Centerhal E - der er adgang af rulletrappen fra hovedindgangen.
Oplysninger om baggrunden for initiativet kan fås hos direktør Betina Simonsen, Innovationsnetværket
Livsstil – Bolig & Beklædning, telefon 29 36 00 90 eller e-mail [email protected]
Yderligere informationer fås hos projektleder Ulla Skjødt på telefon 26 24 32 24 eller e-mail
[email protected]
18 nyuddannede designere deltager på Future of Fashion - CIFF August 5-7:
Fra Kunstakademiets Designskole, KADK:
Didde Kallshøj
Camilla Salgaard
Mathilde Mathislund
Helene Amanda Galliano
Sonna Christina Gevorgyan
Irina Stange Jensen
Fra Designskolen Kolding:
Bjarke Bisgaard
Nanna Fjord
Ani Iskandariyan
Lina Funder
Caroline Ruby
Fra VIA Design:
Rasmus Seidlitz Andersen
Maria Jensen
Tina Havmøller
Marie Christine Nielsen
Lærke Olesen
Léa Dupuy (Katrine Paridon)
Kaja Weiss Olsen
Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning Birk centerpark 38 DK- 7400 Herning +45 9616 6200
Forbindelsesvej 4, 2200 København Ø www.innonetlifestyle.com
Innonet Lifestyle - Interior & Clothing
Innovationsnetværket Livsstil - Bolig & Beklædning
Citater fra Designskolerne:
Designskolerne understreger vigtigheden af kontakt mellem de unge talenter og branchen:
”Betydningen af modedesign kan ikke overvurderes i moderne kultur. Derfor spiller unge kandidater en vigtig rolle i at skabe nye,
kreative impulser for modebranchen. Det gælder for udviklingen af dansk design, men er også en nødvendighed for at skabe
bæredygtig mode i fremtiden. Future of Fashion positionerer sig internationalt ved at styrke synergien mellem modeindustriens
krav og visionær innovation.”
Nadine Möllenkamp, Fagleder Mode, DK Designskolen Kolding
”Et initiativ som Future of Fashion er en styrke for, at modebranchen bliver mere synlig og stærk. Når virksomheder og institutioner
står sammen om at skubbe nye designere i gang, opstår synergi af høj kvalitet. Vi skal til hver en tid kunne levere præcis de
medarbejdere, der er brug for, og for mig at se har Future of Fashion en fornem opgave i at koble den nye designer til
modebranchens særlige behov.”
Ingrid Søe, Uddannelses- og forskningschef på VIA Design.
”De nyuddannede er unge, ambitiøse, kreative, eksperimenterende og talentfulde, og har allerede prøvet kræfter med den
virkelige modeverden nationalt og internationalt. De er en ny generation af talentfulde designere med rigtig meget på hjerte, som
glæder sig til at præsentere deres modestatements for branchen.”
Ann Merete Ohrt, Programansvarlig for BA og MA beklædningsdesign fra Kunstakademiets Designskole
Arrangører:
Future of Fashion er en aktivitet i Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning og arrangeres sammen med partnerne
Designskolen Kolding, Kunstakademiets Designskole og VIA Design i samarbejde med WEAR/Dansk Erhverv, Dansk Mode & Textil og
Kopenhagen Fur.
Læs mere her:
http://innonetlifestyle.com/blog/portfolio-type/future-of-fashion-2015/

Fotos fra Future of Fashion på Børsen i juni 2015:
https://www.flickr.com/photos/97691611@N08/sets/72157654680272030

Desuden vedhæftes invitation med info om showet på CIFF
Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning Birk centerpark 38 DK- 7400 Herning +45 9616 6200
Forbindelsesvej 4, 2200 København Ø www.innonetlifestyle.com