Frihandelsaftale mellem EU og USA (TTIP)

Comments

Transcription

Frihandelsaftale mellem EU og USA (TTIP)
13. marts 2015
Frihandelsaftale mellem EU og USA (TTIP)
1.
Baggrund
Verdens vigtigste
handelsrelation
EU og USA's handelsrelationer er i mere end én henseende verdens vigtigste. Tilsammen står EU og USA for 30 pct. af den globale handel med varer og 40 pct. af den globale handel med services. Det skønnes, at EU og USA's samhandel understøtter 15
millioner jobs ligeligt fordelt på hver side af Atlanten.
USA er Danmarks
vigtigste marked
uden for EU
Også for Danmark er handlen med USA vigtig. USA er Danmarks
tredjestørste eksportmarked. Dansk eksport af varer og tjenesteydelser til USA udgjorde i perioden oktober 2013 til september 2014 (seneste tilgængelige data) 91 mia. kr., og eksporten
understøtter tusinder af danske arbejdspladser.
TTIP igangsat i 2013
EU og USA har siden juni 2013 forhandlet om en transatlantisk
handels- og investeringsaftale (Transatlantic Trade- and Investment Partnership – TTIP). Den seneste – og ottende – forhandlingsrunde blev gennemført i begyndelsen af februar 2015, og
hovedtrækkene i aftalen er nu begyndt at tegne sig.
2.
Elementerne i forhandlingerne
Tre hovedelementer
i TTIP:
Forhandlingerne skal lede frem til en aftale, der adresserer tre
hovedelementer: Øget markedsadgang, regulatorisk samarbejde
og fælles regler.
1. Øget markedsadgang
Øget markedsadgang drejer sig først og fremmest om at fjerne
toldsatserne. Selvom disse generelt er lave, vil selv en mindre
reduktion af toldsatser have en betydelig økonomisk effekt
grundet den høje samlede handelsvolumen. For varegrupper så
som landbrugsvarer, tøj og tekstiler, stål samt lastbiler, hvor
toldsatserne i dag er høje, vil en toldnedsættelse have særlig stor
betydning. En aftale ventes at lede til afskaffelsen af told på industrivarer, mens toldsatser for landbrugsvarer formentlig fortsat vil blive opretholdt på et vist niveau, men givetvis med øgede
kvoter for kød og mejerivarer.
Handelen med serviceydelser ventes også at blive liberaliseret,
blandt andet gennem gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer for eksempelvis arkitekter og ingeniører.
Bedre adgang til
amerikanske
udbud
Offentlige udbud udgør henholdsvis 16 pct. af BNP i EU og 12
pct. af BNP i USA. Mens amerikanske virksomheder har fuld adgang til europæiske udbud, så gælder det omvendte ikke. Europæiske virksomheder kan byde på hovedparten af de føderale
udbud, mens udbud i delstaterne ofte er forbeholdt amerikanske
virksomheder. EU presser i første omgang på for at få adgang til
projekter i delstaterne, som gennemføres for føderale midler.
Der er typisk tale om infrastrukturprojekter, hvorfor dette i sig
selv vil være økonomisk attraktivt. Egentlig adgang til delstaternes offentlige udbud kræver imidlertid, at de enkelte delstater
ratificerer den endelige handelsaftale, hvilket formentlig bliver
mere vanskeligt.
Beskyttelse af
udenlandske investorer
Der arbejdes endvidere på at skabe fælles regler for beskyttelse
af europæiske investorer i USA og amerikanske investorer i EU.
Sådanne regler er et standardelement i både EU og USA’s frihandelsaftaler og bygger videre på de omkring 3.000 bilaterale
investeringsbeskyttelsesaftaler, som stater har indgået med hinanden igennem de seneste 50 år. Danmark har omkring 40 af
disse aftaler primært med udviklingslande. Reglerne skal sikre,
at udenlandske investorer bliver retmæssigt kompenseret, hvis
de forskelsbehandles eller udsættes for direkte eller indirekte
ekspropriation.
Omfattende kritik af reglerne
En række europæiske NGO’er og EU-parlamentarikere har slået
på, at investorbeskyttelsen begrænser lovgivernes mulighed for
at indføre eksempelvis restriktiv miljølovgivning, da man risikerer sagsanlæg fra virksomheder, der mener, at deres fremtidige
indtjening påvirkes negativt. Erhvervslivet på begge sidder af
Atlanten har heroverfor slået på vigtigheden af at bibeholde regler for investeringsbeskyttelse som et standardelement i både
EU og USA’s frihandelsaftaler. Dermed sikres præcedens for, at
regler for investeringsbeskyttelse også indgår i kommende frihandelsaftaler med lande, hvor beskyttelsen af investeringer
kan være et reelt problem eksempelvis Kina, Rusland, Indien og
Brasilien.
Reglerne kan
justeres
På grund af kritikken har EU-Kommissionen lagt op til at justere
reglerne for investorbeskyttelse. Fra EU’s side ønskes klare kriterier for, hvornår der kan føres sag, og man ønsker desuden at
skabe mere gennemsigtighed i sagsbehandlingen. Samtidig ønsker man at sikre myndighedernes ret til at regulere for at kunne
beskytte miljø, folkesundhed, dyrevelfærd med mere. Erhvervslivet er åbne overfor mange af de foreslåede justeringer.
2
2. Samarbejde om
regulering
Det andet hovedelement i forhandlingerne fokuserer på at
styrke det regulatoriske samarbejde mellem EU og USA. Det
drejer sig primært om at fjerne tekniske handelsbarrierer og
unødige administrative byrder i samhandlen på tværs af Atlanten. Det anslås, at 80 pct. af de potentielle økonomiske effekter
ved en handelsaftale følger af et bedre regulatorisk samarbejde.
Målet er at sikre en højere grad af harmonisering og gensidig
anerkendelse af standarder, godkendelsesprocedurer, mærkningsordninger, certificering og forbud af produkter.
Forhandlingerne skal ideelt set munde ud i, at et EU-godkendt
produkt vil kunne markedsføres i USA og omvendt. Kritikere
hævder, at det vil føre til en forringelse af forbruger- og miljøbeskyttelse, da det vil åbne op for laveste fællesnævner.
Forbrugerbeskyttelse udfordres ikke
Både EU og USA har af samme grund gentagne gange understreget, at gensidig anerkendelse kun kan komme på tale i de tilfælde, hvor vi har samme krav til, hvor sikkert produktet skal
være, men hvor tekniske produktkrav og godkendelsesprocedurer i EU og USA er forskellige. Hvis der er forskel på beskyttelsesniveauet, vil et amerikansk godkendt produkt således fortsat
ikke kunne markedsføres i EU eller omvendt.
Reguleringsråd
skal afværge
nye barrierer
Der arbejdes endvidere på at etablere et fælles reguleringsråd,
som skal afværge utilsigtede handelsbarrierer i ny lovgivning.
Systematiseret myndighedsdialog skal således medvirke til at
afværge nye tekniske handelsbarrierer på tværs af Atlanten.
3. Fælles regler
Det tredje hovedelement i forhandlingerne handler om regler
for blandt andet intellektuelle ejendomsrettigheder, regler for
bæredygtig udvikling samt regler for statsstøtte og fusioner. Et
kontroversielt emne i den forbindelse er USA’s medlemskab af
FN’s Internationale Arbejdsorganisation (ILO). ILO bygger på
otte kernekonventioner, hvoraf USA kun har ratificeret to. Det
skyldes, at visse delstatslige love strider mod de resterende konventioner. Den europæiske fagbevægelse kræver derfor, at USA
ratificerer de resterende konventioner som en del af TTIP.
3.
Amerikansk ønske
om at afslutte forhandlingerne i 2015
Det politiske klima
Der er ikke sat en deadline for, hvornår forhandlingerne skal
være afsluttet. Den amerikanske administration ser gerne forhandlingerne afsluttet i indeværende præsidentperiode, så præsident Obama kan høste den politiske anderkendelse herfor. I
praksis vil det sige, at de tekniske forhandlinger skal være afsluttet ved udgangen af 2015, da det politiske fokus herefter
alene vil være rettet mod det kommende præsidentvalg.
3
Den amerikanske
Kongres er frihandelsorienteret
Frihandel er en vigtig dagsorden for Kongressen. Det skyldes
ikke mindst midtvejsvalget i november 2014, hvorefter det traditionelt frihandelsorienterede republikanske parti nu har flertallet i begge kamre. Vejen synes således banet for, at den nuværende Kongres vil ratificere den endelige TTIP-aftale, hvad end
aftalen kommer på den ene eller anden side af et præsidentvalg.
EU ønsker forhandlingerne afsluttet i
2015
EU har som erklæret ambition at afslutte forhandlingerne i
2015. Det Europæiske Råd opfordrede således i rådskonklusionerne fra sit møde i december 2014 til, at ”EU og USA bør sætte
alt ind på at afslutte forhandlingerne om et ambitiøst, omfattende og gensidigt gavnligt TTIP inden udgangen af 2015”. Uformelt anderkendes det dog også, at dette er meget ambitiøst.
Folkelig opbakning
i Europa
TTIP er som anført blevet gjort til et kontroversielt emne i EU.
Særligt NGO’erne har haft en vis succes med at overbevise europæiske politikere og medier om, at der er bred folkelig modstand
mod TTIP i EU. Det er imidlertid ikke tilfældet. En meningsmåling gennemført for EU-Kommissionen i alle EU-landene viser,
at 58 pct. af europæerne støtter indgåelsen af en handels- og investeringsaftale mellem EU og USA heraf 71 pct. i Danmark.
Kilde: Eurobarometer survey, november 2014
4
Tysklands ambivalente forhold til
USA
Særligt i Tyskland og Østrig er opbakningen dog lav. Det er da
også her, at de kritiske NGO’er står stærkest. At Tyskland er centrum for modstanden mod en handelsaftale med USA kan umiddelbart undre, men bygger på “a crude mixture of anti-Americanism and a bizarre romanticisation of Russo-German affinities”
som det så elegant blev udtrykt af den tyske historiker Heinrich
August Winkler, da The Economist i begyndelsen af februar
satte fokus på Tysklands ambivalente forhold til USA. Skepsissen over for USA er stærkest blandt fløjpartierne Die Linke, Die
Grünne og Alternative für Deutschland, men findes også i mere
afdæmpet form blandt socialdemokraterne i SPD. Kritikken har
dog ikke forplantet sig til den officielle tyske holdning, hvor der
er fuld opbakning til TTIP i regeringen.
Hvad gør EuropaParlamentet?
EU-medlemslandene gav i 2013 deres støtte til TTIP i form af et
forhandlingsmandat til EU-Kommissionen. Den politiske udfordring ligger derfor i mindre grad hos de nationale regeringer,
men snarere i Europa-Parlamentet, som skal godkende TTIP-aftalen, før den kan træde i kraft. De store grupper i Parlamentet
(de Konservative, de Liberale og Socialdemokraterne) er dog
overvejende positive over for TTIP.
5

Similar documents