Dagsorden for Grønt Råds møde den 6. oktober 2015

Transcription

Til
Medlemmerne af Grønt Råd
22. september 2015
Hermed fremsendes dagsorden for møde i Grønt Råd
Mødet afholdes på Lyngby Rådhus tirsdag den 6. oktober kl. 19.00 i kantinen på 5. sal.
Dagsorden for Grønt Råds møde den 6. oktober 2015
1.
Godkendelse af dagsorden og af referat fra mødet den 10. juni (referat vedhæftet)
2.
Opfølgning på sidste møde
3.
Orientering fra formanden
4.
Evaluering af Grønt Råds udflugt til Fæstningskanalen den 26. august
5.
Forslag om at Lyngby-Taarbæk Kommune tilslutter sig EU's borgmesterpagt for lokal
bæredygtig energi www.borgmesterpagten.eu
6.
Forslag om fredning af Jægersborg Dyrehave (vedhæftet)
7.
Budgetforslag 2016-2019
http://www.ltk.dk/sites/default/files/uploads/public/user_uploads/dokumenter/COEP/Okonomi/Budget/
2016-19/budgetforslag_2016-19_-_til_hjemmeside.pdf
8.
Den årlige revurdering af retningslinjerne for Grønt Råd (vedhæftet)
9.
Fastlæggelse af tidspunkt for Grønt Råds kommende møder
10. Nyt fra Grønt Råds medlemmer
Orienteringssager
11. Plejeplan for fredningen af Bagsværd Sø og Lyngby Sø med omgivelser
12. Strandsti-projektet i Spingforbi Strandpark
13. Fortsat iltning af Furesøens bundvand (vedhæftet)
14. Urskovshvepsebuk fundet i Dyrehaven http://naturstyrelsen.dk/nyheder/2015/juli/urskovsbillefundet-i-jaegersborg-dyrehave/
15. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedr. byggeri af skovbørnehave i fredningen af
Frederiksdal Gods
http://www.nmknafgoerelser.dk/ShowDoc.aspx?t=%2fV1%2fNavigation%2fNMKN%2fFredninger%2f&d
ocId=nmk20150827-000b-full
16. Eventuelt (her kan også borgere få ordet)
Med venlig hilsen
Hans Nielsen (formand)
Til Medlemmerne af Grønt Råd
21. juni 2015
Referat fra Grønt Råds møde 10. juni 2015
Tilstede:
Grønt Råd:
Hans Nielsen (formand)
Vibeke Preisler (næstformand)
Poul Ravnløkke
Søren P. Petersen
Lone Pryner
Per Jørgensen
Lene Ellekjær
Peter Engholm
Ole Møller
Danmarks Naturfredningsforening
Dansk Kano- og Kajakforbund
Danske Handicaporganisationer
Dansk Vandrelaug
Samrådet for Børne- og Ungdomsorganisationer
Lyngby-Gladsaxe Jagtforening
Lyngby-Gladsaxe Jagtforening
Friluftsrådet
Dansk Botanisk Forening
Kommunalbestyrelsen:
Ingen
Forvaltningen:
Gert Juhl
Malene Fischer
Miljø & Plan
Miljø & Plan
Der var ingen borgere mødt
Afbud:
Vibeke Barkentin
Torben Christiansen
Miljø & Plan
Naturstyrelsen Hovedstaden
Dagsorden:
1.
Godkendelse af dagsorden
Dagsordenen blev godkendt.
2.
Godkendelsen af referat fra mødet den 19. januar
Poul Ravnløkke ønskede følgende indføjet i referatet: ”Formanden beklager, at den hidtidige
næstformand ikke fik lejlighed til at fremsætte en valgudtalelse, da hans EDB-anlæg på det
tidspunkt 29. december var ude af drift, og at han derfor ikke havde set, at der inden den 29.
december skulle fremsættes en valgudtalelse.”
Hans Nielsen afviste at beklage dette, da Poul Ravnløkke først efter valget af den nye
næstformand på mødet den 19. januar oplyste, at han ønskede at opstille til posten. Hvis han
1
havde oplyst dette inden valget af den nye næstformand, ville han have haft mulighed for at
opstille til valget, selv om valgudtalelsen ikke var modtaget den 29. december.
Referatet blev herefter godkendt med følgende tilføjelse: Den tidligere næstformand Poul
Ravnløkke fremførte, at han ikke fik lejlighed til at fremsætte en valgudtalelse, da hans EDBanlæg på det tidspunkt (29. december) var ude af drift, og at han derfor ikke havde set, at der
inden den 29. december skulle fremsættes en valgudtalelse.
3.
Opfølgning på sidste møde
Vedr. pkt. 5.3: Formanden oplyste, at Virum Brolaug nu har få dækket udgifter til de 3
bådebroer i henholdsvis Furesøparken, Parken Furesøvej 125 B og Kaningårdsparken.
Opsætningen af broerne påbegyndes den 25. juni og afsluttes den 2. juli.
Vedr. pkt. 8: Grønt Råd besluttede på sidste møde at opfordre kommunalbestyrelsen til at
retningslinjerne for etablering af broer i søer i kommunen kun kommer til at gælde for private
broer ligesom i nabokommunerne. Grønt Råd blev herefter af kommunen anmodet om at
komme med forslag til ændringer af retningslinjerne, og det har ført til, at broer i Lyngby og
Bagsværd Sø ikke bliver omfattet af retningslinjerne, og at der kun i særlige tilfælde kan
meddeles tilladelse til broer i søer under 800 m2.
Vedr. pkt. 10: Grønt Råd besluttede at genfremsende anmodningen om et møde med Teknikog Miljøudvalget. Det sket den 8. marts, og den 9. marts fik vi meddelelse om, at de ville vende
tilbage med et svar, men det er ikke sket.
4. Orientering fra formanden
4.1. Stiftelse af Strandsti Lauget - Springforbi
Strandsti Lauget – Springforbi blev stiftet på Taarbæk Skole torsdag den 26. marts og
til formål at arbejde for at bevare og udvikle strandstiområdet i Springforbiplanen
mellem Taarbæk og Mølle-åens udløb i samarbejde med Naturstyrelsen og LyngbyTaarbæk Kommune. Vi har fået tilbud på 2 badebroer med plateauer på 17 m2, der skal
op om vinteren og hver koster 75.000 kr.
har
tages
4.2. Udkast til forslag til fredning af Dyrehaven
Naturstyrelsen har fremlagt et udkast til et fredningsforslag for Dyrehaven, som nu skal drøftes
med de berørte kommuner og Danmarks Naturfredningsforening med henblik på deres
stillingtagen til, om de ønsker at være medrejsere af fredningsforslaget. Fredningen omfatter
foruden Dyrehaven også Springforbiområdet, Galopbanen og området omkring Fortunen.
4.3. Ansøgning om badeanstalt i Frederiksdal ved Frederiksdal Fribad
Foreningen Frederiksdal Søbad har fremsendt ansøgning med et skitseprojekt, hvor der
etableres en ca. 100 m lang bro, så der opnås en tilstrækkelig vanddybde på mindst 1,5 m. For
enden af broen etableres fire bygninger. Tre saunaer, to kønsopdelte og en fælles samt en
mindre kiosk/mindre cafeteria. Ansøgningen blev behandlet på Teknik- og Miljøudvalgets
møde den 24. marts, hvor den blev udsat.
5.
Forslag til indsatsplan for beskyttelse af grundvandet i Lyngby-Taarbæk og Gentofte
http://www.ltk.dk/offentlig-hoering-af-forslag-til-indsatsplan-grundvandsbeskyttelse-i-lyngbytaarbaek-og-gentofte
Planen undersøger og vurderer alle kilder til forurening af grundvandet bl.a. lossepladser,
industrigrunde, pesticider, tankstationer og vejsaltning.
Beslutning:
Grønt Råd anbefaler, at indsatsplanen gennemføres.
2
6.
Forslag til kommunal vandhandleplan 2015-2016
Forslaget indebærer, at næsten alle de indsatser, der var indeholdt i det oprindelige forslag, er
udgået, så der kun er indgreb over for regnvandsbassiner til Mølleåen er tilbage.
Beslutning:
Grønt Råd finder det beklageligt, at ambitionsniveauet er forringet kraftigt i forhold til det
oprindelige forslag til vandhandleplan.
7.
Forslag til plejeplan for fredningen for Bagsværd Sø og Lyngby Sø med omgivelser
Forslaget blev drøftet, men da det endelige forslag ikke foreligger, blev der ikke truffet
nogen beslutning. Forslaget sendes nu i offentlig høring i uændret form, idet Miljøudvalget
godkendte forslaget på sit møde den 9. juni uden ændringer.
8.
Bevaring og beskyttelse af mistelten på kommunale arealer
Malene Fischer oplyste, at der havde været flere træer med mistelten ved Jægersborgvej, og at
nogle af dem var væltet. Det sidste blev fældet på grund af risiko for trafik og bebyggelse.
Hans Nielsen oplyste, at der er en mistelten på en poppel over for Statoil-tanken på østsiden af
Lundtoftegårdsvej.
Søren P. Petersen havde set en mistelten ved Prinsessestien, men kunne ikke huske hvor.
Malene tjekker, om der findes en registrering af mistelten f.eks. hos Botanisk Forening.
Beslutning:
Grønt Råd anbefaler, at der foretages en registrering af træer med mistelten på kommunens
arealer, og at de så vidt muligt bevares.
9.
Det franske olieselskab Totals tilladelse til fracking efter skifergas i Lyngby-Taarbæk
Link til 2 artikler i DGO: http://lyngbytaarbaek.lokalavisen.dk/apps/pbcs.dll/search?crit=fracking&SearchProfile=1010&x=141&y=7
Vibeke Preisler oplyste, at projektet er opgivet på Sjælland, da det ikke kunne betale sig at
undersøge det nu. På den baggrund bortfaldt sagen.
10. Nye medlemmer som eksperter i Grønt Råd
Tarjei Haaland var blevet spurgt, men havde ikke tid. Der var ikke fundet andre nye
medlemmer.
Hans Nielsen meddelte, at det var svært at finde nogen.
Det blev foreslået at prøve at søge efter ildsjæle i DGO.
Beslutning:
Det blev besluttet at søge videre efter nye medlemmer.
11. Nyt fra Grønt Råds medlemmer
Poul Ravnløkke foreslog, at stien rundt om Lyngby Sø hæves og gøres bredere i Lyngby
Åmose, og at Grønt Råd i Gladsaxe Kommune kontaktes og gøres opmærksom på, at de også
har et ansvar for forbedring af den del af stien rundt om Lyngby Sø, der ligger i Gladsaxe
Kommune.
Hans Nielsen oplyste, at hvis stierne i Lyngby Åmose gøres bredere, vil det betyde, at det rige
planteliv i grøfterne langs stierne vil forsvinde, og at en hævning af stierne blot ville føre til, at
vægten ville få stierne til at synke ned igen, og at bredere stier rundt om Lyngby Sø vil øge
cyklisternes hastighed til fare for fodgængerne. Han fandt ikke, at Grønt Råd skulle henvende
sig til Grønt Råd i Gladsaxe om et projekt, der vil forringe forholdene for naturen
3
Hans Nielsen oplyste endvidere, at forvaltningen arbejder med at finde en løsning på problemet
med, at stierne synker i Åmosen bl.a. at erstatte dem med broer på udvalgte steder. Søren P.
Rasmussen omtalte en pælebro ved Sjælsø.
Stien blev også drøftet på sidste møde under pkt. 16 og vi kom også der frem til, at det ikke er
en løsning at hælde ekstra materiale på stierne, da det bare får dem til at synke længere ned, og
at løsningen måske ville være en bro.
Beslutning:
Det blev besluttet at afvente en tilbagemelding fra kommunen på den fremtidige
vedligeholdelse af stierne i Lyngby Åmose herunder etablering af broer, hvor de synker og ikke
at kontakte Grønt Råd i Gladsaxe Kommune.
Orienteringssager
12. Projekt for Lokal Afledning af Regnvand (LAR-projekt) ved Agervang
Projektet omfatter separering af tagvand og vejvand fra Agervang og en del af Kornagervej, og
at det ledes overfladisk til 2 vandhuller og 2 regnvandsbassiner neden for Agervang, hvorfra
det i første omgang ledes til Mølleåkloakværket og senere til den genskabte Fæstningskanal.
Projektet blev drøftet.
13. Forløb af affaldsindsamlingerne
Både Ren Sø kampagnen lørdag den 18. april og Ren Dag kampagnen søndag den 19. april
havde været en succes, og det er positivt, at mængde af affald i naturen er faldende både på
grund af affaldsindsamlingerne, og en ændret adfærd hos borgerne.
14. Eventuelt (her kan også borgere få ordet)
Der bliver udsendt en doodle til fastlæggelse af næste møde og udvalgets årlige besigtigelse,
der i år går til Fæstningskanalen til august.
Per Jørgensen oplyste, at der ville blive ske en styrkelse af bekæmpelsen af skader og krager
ved bortskydning og fældefangst, da der i en årrække kun er foretaget bekæmpelse på baggrund
af konkrete henvendelser. Der arbejdes også med en aftale med kommunen om at
jagtforeningen regulerer skader og krager på kommunens arealer.
4
Grønt Råd den 6.10.2015
Bilag 3
Orientering fra formanden
1. Der er i sommer etableret 3 bådebroer langs Furesøkysten
Virum Brolaug har i sommer fået etableret 3 bådebroer langs Furesøkysten i henholdsvis Furesøparken, parken Furesøvej 125B og i Kaningårdsparken. Broerne er etableret uden udgift for LyngbyTaarbæk Kommune. De har modtaget støtte fra Friluftsrådet, Johannes Fogs Fond, Nordea-fonden,
Danmarks Naturfredningsforening, Furesøkvarterets Grundejerforening og Virum Grundejerforening. Broerne er blevet godt modtaget og anvendes til mange forskellige formål.
Forslagom
FredningafDyrehavenogdensomgivelseri
Lyngby‐Taarbæk,GentofteogRudersdalKommuner
Naturstyrelsen
DanmarksNaturfredningsforening
Lyngby‐Taarbæk,GentofteogRudersdalKommuner
Udkastjuli2015
2
Indholdsfortegnelse
Indledning
Baggrundenforfredningsforslaget
Beskrivelseaffredningsområdet
Dyrehavenshistorieogkulturspor
Geologioglandskab
Friluftslivogrekreation
Biologi
Driftogforvaltning
Gældendefredningerogandrebeskyttelsesbestemmelser
Planlægningsmæssigeforhold
Begrundelseforfredningsforslagetogforslagetshovedindhold
Konsekvenserfordeinternationalebeskyttelsesinteresser
Budgetoverslag
ForslagtilFredningsbestemmelser
Bilag:
Bilag1:Areal‐oglodsejerliste
Bilag2:ForskrifterfordriftenafdeenkelteskovdeleiDyrehaven
Kortbilag1:Fredningskort1:10.000
Kortbilag2:Inddelingenaffredningsområdetidelområder
Kortbilag3:Frededefortidsminderogsten‐ogjorddigerih.t.Museumslovenog
beskyttelseslinjerih.t.Naturbeskyttelseslovens§18
Kortbilag4:Arealermedbeskyttedenaturtyperih.t.Naturbeskyttelseslovens§3
ForslagtilfredningafDyrehaven–udkastjuli2015
3
Indledning
MiljøministerietvedNaturstyrelsenfremsætterhermedihenholdtilNaturbeskyttelseslovens
§36,jf.§33,stk.3,forslagomfredningafDyrehavenogdensomgivelser,beliggendei
Gentofte,Lyngby‐TaarbækogRudersdalkommuner.
Fredningsforslagetomfatterialt1083hektar,somiforslageteropdeltifølgendedelområder:
1. Dyrehaven
2. Springforbi‐områdetogStrandparken
3. Dyrehavsbakkenogdensydherforbeliggendeparkeringsplads
4. GalopbanenogOrdrupEnghave
5. Øvrigearealer:ParkeringspladsvedKlampenborgStation,OrdrupKratogskovarealer
omkringErmelundsvejogSvenskevej
Afgrænsningenaffredningsområdetfremgåraffredningskortet(kortbilag1),oginddelingen
afdetteidelområderfremgårafkortbilag2.
OmrådetejesforlangthovedpartensvedkommendeafMiljøministeriet–ifredningsområdet
indgårdogogsåvej‐,sti‐ogjernbanearealerejetafandreoffentligemyndighedersamtden
privatejedebeboelsesejendommatr.Nr.3cgTaarbækBy,Taarbæk,jf.areal‐og
lodsejerfortegnelsevedlagtsombilag1.
Indenfordetforeslåedefredningsområdefindesenkelteeksisterendefredninger,ogdet
foreslås,atdennyefredningerstatterfølgendeeksisterendefredninger:
Naturklagenævnetsafgørelseaf15.februar2001omfredningafMølleådalenfraLyngbySøtil
Øresund(kunforsåvidtangårdemindredelarealerafdennefredning,deromfattesafden
nyefredning)
Overfredningsnævnetskendelseaf17.december1941omfredningafejendommenmatr.nre.
3btog4,Taarbækbyogsogn,Villa”Springforbi”–medtillægskendelseaf14.august1942om
fredningafmatr.nr.3cTaarbækbyogsogn
Overfredningsnævnetskendelseaf3.september1942omfredningafejendommenmatr.nr.3f
Taarbækbyogsogn.
Fredningsdeklarationtinglyst8.juli1942omfredningafejendommenmatr.nr.3amog3b
Taarbækbyogsogn.
4
Baggrundenforfredningsforslaget
Miljøministeriet/Naturstyrelsen,DanmarksNaturfredningsforeningogKommunernes
Landsforeningudarbejdedei2013enfælles”Handlingsplanforfredning”,hvorderfastsattes
fællesoverordnedesigtelinjerfordekommendeårsfredningsindsats.
Planenfastslår,atparterneidekommendeårvilgivesærlighøjprioritettilfølgende3
overordnedefredningsformål:
 Større,sammenhængendenaturområder
 Større,uforstyrredelandskaber
 Perlerne–deunikke,devigtigste,denationaltværdifuldelokaliteter
Iplanenblevdetendvideretilkendegivet,atdetvilværenaturligt,atderidetfremtidige
fredningsarbejdeeropmærksomhedpåevt.atinddrageNaturstyrelsensarealerellerandre
statsejedearealer,såfremtderherersærligefredningsværdierafnationalbetydning,eller
såfremtdervedinddragelseafdissearealerkansikressammenhængendelandskabs‐eller
naturmæssigehelheder.
HandlingsplanenblevoffentliggjortvedetarrangementiDyrehavenden8.november2013af
MiljøministerIdaAuken,DanmarksNaturfredningsforeningspræsidentEllaMariaBisschop‐
LarsensamtFormandforKommunernesLandsforeningsMiljø‐ogTeknikudvalg,borgmester
MartinDamm.
Miljøministerengavveddenlejlighedudtrykforetmegetstærktønskeomatfrede
Dyrehaven,foratopnådenstørstmuligesikkerhedfor,atdennepåallemådermeget
værdifuldelokalitetogsåudifremtidenvilværesikretisinnuværendeformogvære
stærkestmuligtbeskyttetmodtænkeligefremtidigeplanerombebyggelseellerandre
uhensigtsmæssigeændringer.
Dyrehavenopfylderivirkelighedenalletreoverordnedeformålmedatanvende
fredningsinstrumentet.Denerisigselvetstørresammenhængendenaturområdeogindgår
desudenietyderligeresammenhængendenetværkafnaturområder,Mølleådalenmodvest
ogmodnord,modnordligeledesJægersborgHegn,derigenharforbindelsetilenrække
sammenhængendelandskabsfredninger,ogmodsydfraGalopbanenmodvestgennem
ErmelundentilsammenhængendefredningeromkringFæstningskanalentilLyngbySø,
BagsværdsøogFuresøen.Dyrehavenerligeledesisigselvetstørreuforstyrretlandskab.
FørstogsidsterDyrehavendogenperle,etidansksammenhængheltuniktområde,derer
kendtogværdsatafindbyggerneiHovedstadenogdemangeturisterfraind‐ogudland,der
fårlejlighedtilatbesøgeden.
Deterførstogfremmestlandskabet,somgørDyrehavenunik,formetsomdeterførstaf
kongernesjagtglædeoghoffetsbehovforvildttilhusholdningen,sidenafvisionære
embedsmænd,videnskabsmændogteknikere,somskabteenlystskovpådetgrundlagogmed
dekvaliteter,somdenhidtidigeanvendelsehavdegivet.
5
Dertilkanmanføjedekulturhistoriskeværdier,somstammerfratiden,hvorkongernedrev
parforcejagt,bl.a.dejagtvejssystemer,somsammenmedlignendesystemeriStoreDyrehave
ogGribskoverindstillettiloptagelsepåUNESCO’sverdenskulturarvsliste.Fraperioderne
bådeførogefterfindesderogsåtalrige,værdifuldekulturspor.
BiologisksetindeholderDyrehavendesudenstoreværdierpågrundafdensærligedriftover
etmegetlangttidsrum.Områdetindeholderf.eks.landetsstørsteantalrødlistedearteri
forholdtilarealet,ogstoredeleafdeterudlagtsominternationaltbeskyttelsesområde.
Endeligtudgørdenmedmereend7mio.besøgårligtetafHovedstadensvigtigsteområder
foroplevelse,friluftslivogrekreation.
Deomgivendearealer,derindgårifredningsforslaget,rummervelikkedesammeunikke
kvalitetersomselveDyrehaven,menermedtagetiforslaget,fordidedelsudgørenfunktionel
oglandskabeligsammenhængmedselveDyrehaven,delsudgørensmukrammeomselve
”perlen”,ogdelsfordideisigselvrummerabsolutfredningsværdigekvaliteter;tænkblotpå
detdejligeområdevedSpringforbi,dererresultatetaffremsynedepolitikeres,planlæggeres
ogforstfolksindsats.
MenhvorforfredeDyrehavenogdensomgivelser,derhidtilharværetgodtbeskyttetgennem
førstKongehusetsogsenerestatensejerskab?Hererdetvigtigtatpointere,atforslagetom
fredningingenlundeskalopfattessomendesavoueringellernedvurderingafdenengagerede
ogdygtigeindsats,somNaturstyrelsensmedarbejdereyder,ogsomderesforgængerehar
ydetgennemtiden.
FormåleterderimodnetopatfastholdedengodepraksisforDyrehavensdrift,somer
udvikletgennemflereårhundrederogfastholdedestoreværdier,områdetrummervedat
brugedetstærkestenaturbeskyttelsesinstrument,viråderover,såenuafhængigmyndighed,
Fredningsnævnet(ellerevt.Natur‐ogMiljøklagenævnet)fårdetsidsteordoverforalle
ønskeromændringer,derkanhavebetydeligekonsekvenserforområdetskarakter.
Idetfølgendebeskrivesdevæsentligeforholdogforudsætninger,derdannerbaggrundfor
fredningsforslagetogdebestemmelser,sagsrejsernemenerskalgældefordenfremtidige
forvaltningafdetsamledeområdeogdeenkeltedelområder.
Beskrivelseaffredningsområdet
Dyrehavenshistorieogkulturspor
DeterfristendeatsammenfatteDyrehavenshistorieunderenoverskrift:”FraKongenstil
folketslegeplads”.Detvilleimidlertidikkeværeheltdækkende.
Adskilligekultursporvidnernemligom,atdergennemflereårtusinderharlevetogvirket
menneskeridetområde,deridagudgørDyrehaven.Desudenharudviklingenværetmeget
merefacetteret,endensådanoverskriftantyder,ogendeligterdeomgivendeområderogså
6
endelafdetsamledelandskab,hvisværdierdeterfredningsforslagetsformålatsikreog
udvikle.
Oldtiden.
Alleredeijægerstenalderen,deførsteårtusinderefterIstiden,boededermenneskeri
Dyrehave‐området.Derersåledesfundet3bopladserogenflintminefradenneperiodeved
Mølleåensudmunding.
Bondestenalderen,sombegyndteomkringår4000f.v.t.ogvaredeica.2000år,harsatsig
sporidetdanskelandskabiformafstorstensgravekendtsomrund‐oglangdysser.I
Dyrehavenfindesdersåledestrelangdysserellerresterheraf,menderharsandsynligvis
væretflere,hvorsteneneefterfølgendeerblevetgenbrugtibygningerellerhuggettilskærver,
sådansommanved,detersketandrestederilandet.
Dennæsteperiode,Bronzealderen,somvarerca.1300år,harogsåsatsigsporilandskabeti
formafdemangegravhøje.Dyrehavenrummeretmegetstortantalbronzealderhøje,ialt88,
somovervejendeliggeridensydlige,skovbevoksededel,hvormanflerestederfinderhele
grupperafsådannehøje.Ietstørreområdemedtilknytningtilflereafdissehøjgruppererder
fundetsporafoldtidsagre,jf.kortbilag3.Påbaggrundaffundihøjenevurdererarkæologerne,
atdisseagreharværetibrugogsåopidenefterfølgendeperiode,keltiskjernalder.Ogsåiet
mindreområdeiOrdrupKraterderfundetsporafoldtidsagre.
Middelalderogtidligrenaissance.
IdenførstedelafmiddelalderenskerderenstorudvidelseaflandbrugsarealetiØstdanmark.
Storeskovområderryddes,ogderetableresmangenyelandsbyerpådenyelandbrugsarealer.
IDyrehavenopstårlandsbyenStokkerup.Landsbyensgårdeharliggetsamletomkring
StokkerupKær,landsbyensgadekær,ligesydforEremitageslottetogværetomgivetaf
bymarkernepåselveslettenogmodnordoptilMølleåenideområder,deridager
skovbevoksede.
Dererikkemangesporefterselvebebyggelsen.Enkeltehustomterkananesumiddelbart
nordvestforkæret.Tilgengældkanmansporebymarkerne,takketværeden
dyrkningsmetodemedlangesmalleagre,såkaldtehøjryggedeagre,somblevanvendtheltop
tiludskiftningenislutningenaf1700‐tallet.Sermannøjereefter,nårmanfærdesidet
nævnteområde,vilmanbemærke,atterrænetbølgersvagtopognedilange,ligelinier.
Pånedenståendereliefkortkanmanendnutydeligeresenæstenheleagersystemetpåknapt
200haogdehøjryggedeagreogdeenkeltemarker,hvorryggeneharliggetentennord‐syd
ellerøst‐vest.
Udenomhardersandsynligvisliggetdelvistskovbevoksedeoverdrev,hvorkvægogfår
græssede,oghvorframanharhentettrætilbyggematerialer,gærdselogbrænde.
7
Fig.1Reliefkort(laserscanning)overDyrehaven.Dehøjryggedeagreanes,endelgravhøjekanses,ogdet
sammegælderlandskabsformer,digegrøftogetbefæstningsanlæg(seomtalernedenfor).
8
Kongensdyrehaveogspisekammer.
I1670,daChristianVbliverkonge,skerderenafgørendeændringafområdet,somharværet
afgørendeforudformningenafdendyrehave,vikenderidag.Dennyekongebeslutter,athan
vilhaveenDyrehave,hvorhankandyrkedennye,pådentidmoderneformforjagt,
parforcejagten,somhanhavdeoplevetvedSolkongenshofundersineuropæiske
dannelsesrejse.
Hansforgænger,FrederikIII,vargodtnokbegyndtpåanlæggetafendyrehave,somman
stadigkanfindesporafiformafdigeroggrøfteridensydligedelafDyrehaven,mendaden
kunomfattedeca.300ha,vardenaltforlilletilatderkunnedrivesparforcejagt.Dennye
dyrehavekomderfortilatomfattebådedennuværendedyrehaveogJægersborgHegn.
NulåStokkerupimidlertidivejen,ogkongenbeordredederfor,atlandsbyenskulle
nedlæggesogbygningernenedrives.Bøndernefiksåanvisttomterogjorderideomliggende
landsbyer,derunderSvenskekrigene10‐15årførhavdemistetendelafderesindbyggere.
Treårsskattefrihedharnokhjulpetbøndernetilatslugedenbitrepille.
RundtomdennyeDyrehaveblevderopsatet17kmlangthegn,dermedtidenudvikledesig
tildetkarakteristiske”Dyrehavehegn”,medetfletværkafenebærstager,somkanstadigtses
påkortestrækningervedindgangenetilDyrehaven.
Derblevetableret5indgangemedporte,toiJægersborgHegnogtreiDyrehavenved
Hjortekær,FortunenogKlampenborg,derligeledesefterhåndenbleverstattetafdekendte
”rødeporte”,ogvedporteneblevderbyggethusetilportvagterne,somskullesørgefor,at
hverkenhusdyrelleruvedkommendemenneskerkompåkongensjagtterræn.Gennemårene
erderblevetetableretflereportemedtilhørendeporthuseogandreindgange.
Dahegnetvarfærdigt,blevderjagethjortevildtindidennyedyrehave,ogområdetblev
samtidigtindrettettilparforcejagtved,atderblevhuggetlange,ligejagtveje,såkaldte”gader”,
gennemskovområderne,nogetderstadigtkansesidetnuværendevejnet.
Selveparforcejagtenforegikved,atjagtdeltagerne,somvartilhest,ventedepåetpunkt,hvor
flerejagtvejekanoverskues,mensjagtbetjenteneopsøgteenstorkronhjort,somdederefter
drevudpåenafvejene.Nuforfulgteryttereoghundehjorten,indtildensegnedeaf
udmattelse.Enafjægerne,somregeldenfornemste,stodafhestenoggavhjorten”fangst”ved
atstødesinhirschfänger,etkortjagtsværd,ihjortenshjerte.
Parforcejagtenkrævedeengodkonditionogbetydeligridefærdighed,ogdenvardesuden
ikkeufarlig.DetfikChristianVatmærkeåretførsindød,dahanblevsparketafenhjort,som
hanskullegivefangst.StedetfordennebegivenhedliggerlidtnordøstforEremitageslottetog
ermarkeretmedenstentætvedengammeleg,somkaldesChristianV’seg.
9
Deefterfølgendekongerfortsatteivekslendeomfangmedatdriveparforcejagt,indtilman
endeligtophørtemeddennejagtformi1780’erne.KongehusethardogbrugtDyrehavensom
jagtrevirheltoptilvoredage,hvorKongehusetstadigudnyttersinjagtretiområdet.
Udoverparforcejagten,hvorkronvildtetførstogfremmestvarmålforjagten,havde
Dyrehavenogsåetandetformål,atskaffevildttildenkongeligehusholdning.Derblevderfor
fremavletenstorbestandafdåvildt.Såstor,atderikkevarfødenoktilatopretholde
bestandenudenatfodredenomvinteren.Derblevderforopførtvildthuse,hvormanudlagde
tilskudsfoderet.FemafdissefinehusekanstadigsesiDyrehaven.
Tiletfornemtjagtrevirhørerogsåethus,hvorjagtdeltagernekanspiseunderellerefter
jagten.ChristianVfikderforopførtetsåkaldtHubertushuspåtomtenefterStokkerup.Huset
blevogsåkaldtEremitagen,fordikongenoghansgæsterkunnespise”eneremitage”,d.v.s.
udentjenere,såmankunnetalesammenifortrolighed.Spisebordetvarderforindrettetmed
ensåkaldttaffelmaskine,sådeleafbordetkunnesænkesnediunderetagenogherefter
hæves,nårderskulleserveresnyeretter.
Hubertushusetvarimidlertidikkesærligtsolidt,ogi1734blevdetbesluttet,athusetskulle
rivesned.Hofbygmester,LauritsdeThurah,blevanmodetomatprojektereetnyt,
fornemmerehuspåEremitageslettenshøjestepunkt.Hantegnedesådetfinelillebarokslot,
derblevfærdigti1746ognustårsmuktrestaureretbådeudvendigtogindvendigt,doguden
dentaffelmaskine,somogsåblevetablerether.
Eremitageslottetogdetilbageblevnejagtvejeernogleafhøjdepunkterneblandtde
landskabselementer,vistadigtharfraDyrehavenstidsomkongeligtjagtrevir.Slotteter
naturligvisfredetmedbygningsfredningsloven,ogjagtvejenesammenmedandrelignende
vejsystemeridenordsjællandskeskove(StoreDyrehaveogGribskov)ernetopblevetoptaget
påUNESCO’sverdenskulturarvslisteijuli2015.Detteforventesataffødeenmærkbar
yderligereturistmæssiginteresseforDyrehavenafinternationalkarakter.
Imidlertiderdetvigtigste,vihartilbagefradentid,nokselvedetbetagendeogafvekslende
landskab,somblevskabtafkongernesjagtglædeogbehovetforatforsynedereshusholdning
medvildt.Udendestorevildtbestandevilledyrehavenblothaveværetennoksmuk,men
almindeligtætløvskov,sådansommankansedetideomgivendeskovpartier.
Dyrehavensomlystskov
Gennem1700‐tallethavdekongerneistigendeomfanggivettilladelsetilat,atogså
almindeligeborgeremåttefærdesiDyrehaven,oprindeligtkuntilfods,mensenereogsåtil
hestellerikøretøjer,ihvertfaldsålængedetdrejedesigom”skikkeligefolk”.
I1832skerderenstorændring,idetarealernenordforMølleåenbliverskiltfrasom
JægersborgHegn,forfremoveratblivedrevetsomalmindeligfredskov.
I1843beslutterChristianVIII,atdervedhugstogplantningidenresterendeJægersborg
Dyrehaveihøjeregradskaltageshensyntil”detskønne”fremforenforstøkonomiskdrift,og
Kongenbeslutteråretefter,atDyrehaven”aleneskaltjenesomlystskov”.
10
Detblevsamtidigtbestemt,atslotsgartnerRudolphRothesammenmedOverførsterenskulle
bestyreogforvalteDyrehaven.Efterenrækkeinteressekonfliktermellemdeto,blev
forvaltningenplaceretentydigthosforstvæsenet.Rothekomdogtilbagetilarbejdetmed
Dyrehaven,dahani1861sammenmedoverførsterFrederikC.Eideudformededenførste
driftsplanforDyrehavensomlystskov,oghanslandskabsæstetiskebetragtningerover
Dyrehavensskønhedsværdierogpotentialeharihøjgradværetbestemmendefor
udviklingenafdendyrehave,vikenderidag.
KilderejserogDyrehavsbakken
Ibegyndelsenvardetnokkunfåkøbenhavnere,dernåedefrabyenbagvoldeneoghelther
ud.Detøgedeforalvorbesøgstallet,damanomkring1750istandsatteKirstenPihlsKildeog
deromkringkildenopstodetsåkaldtkildemarked.
Fragammeltidvardertraditionfor,atmangefolksamledesvedlokalekildervedmidsommer
foratdrikkeafkildernesvand,sommanmentehavdeundergørendevirkning.Hvorderer
mangemennesker,bliverderogsåbehovformadogdrikkesamtunderholdning,mens
kildegæsterneventerpåatkommetil.Såkildernetiltrakmarketendereoggøglere,der
sørgedeforgæsternesfornødenheder.
Oprindeligtlåkildemarkedetnordforkilden,menefterhåndenflyttededethenpåbakken
sydøstforogudvikledesigtildeneneståendeforlystelsespark,vikendersom
Dyrehavsbakken.
Oehlenschlägerhari”SanctHansaften‐Spil”givetosenlevendeogsmukskildringaflivet
omkringkildenogDyrehavsbakken.Selvomdeflesteforlystelsererheltanderledesendpå
dentid,ogdernæppeernogen,derbarekommerforatdrikkekildevandet,vilenafdigterens
kilderejsendeikkehavesværtvedatgenkendestedet.Dyrehavsbakkenerstadigtenmunter
oglivligforlystelsesparkidengrønneskov,ligesomhovedstrukturenmeddetlille,centrale
torvogdederfraløbendestrædererintakt.
Skovtureogsport.
Iløbetaf1800‐og1900‐talletblevDyrehavenistigendegradetudflugtsmålforhele
hovedstadensbefolkning.Mulighederneforatkommeudiskovenblevradikaltforbedret,
førstmedjernbanentilKlampenborgi1863,seneremedsporvogneogbusserogendnu
senere,damangefolkfikbil.Detvarnuikkelængerenødvendigtatagemedhestevognfrade
”qualmfuldemure”sompåOehlenschlägerstid.
Hertilkommerdenøgedefritid.GennemgenerationerharDyrehavenformangeogstedse
flereværetstedet,hvordekunnedyrkederesfritidsinteresserinaturen,hvadentendet
drejedesigomskovture,stillevandringer,køreturemedkapervognenefraKlampenborg
station,motiontilfods,tilhestellerpåcykelellerforskelligeformerforuorganiseretog
organiseretsport.
11
OmvinterenharDyrehavensåledesværetcentrumforalleformerforvintersport,skiløbpå
sletterognedafbakker,kælkningiUlvedaleneogskøjteløbpåFuglesangssøen.Pådeøvrige
årstiderharandresportsgreneståetifokus.
Detmodernefodboldspilblevsåledesintroduceretforoffentlighedenvedenfodboldkamppå
Eremitagesletteni1879,ogderspillesstadigfodboldiDyrehaven,nårstørregruppererpå
skovtur,ligesomdetorganiseredefodboldspilogsåstadigharpladsiområdet,idetTaarbæk
IdrætsforeninghartofodboldbanerogetklubhusvedTrepilelågen.
I1870blevderindvietengalopbanemedtribunepådenvestligedelafEremitagesletten,og
derblevafholdtgalopløbherheltfremtil1910,dabanenblevflyttettildennye,smukkebane
iOrdrupMose,KlampenborgVæddeløbsbane,hvorderligesidenharværetafholdtgalopløb
fratidligtforårtilsentefterår,medderbyetsomsæsonenshøjdepunkt.
KøbenhavnsGolfKlub,somikkebareerDanmarksmenogsåSkandinaviensførstegolfklub
fiklovtilatindretteengolfbanesydforvejenfraHjortekærtilEremitageslottet.
I1928blevbanenflyttetoptildennuværendeplaceringnordforvejenogudvidettilen18
hullersbane,samtidigtmedatklubbenfiksitegetklubhus,anlagtpåsammestedsomdet
nuværendehus.Baneneretgodteksempelpå,atdetermuligtatforgolfspillere,andre
besøgendeoghjortenetilatlevesammenifredogfordragelighed.
EnafdestorebegivenhederiDyrehavenerdenårligeHubertusjagt,somafholdesførste
søndaginovemberogaltidsamleretstortpublikum.DeterSportsrideklubben,der
arrangererHubertusjagtenogsomharståetforarrangementet,sidenklubbenblevstifteti
1900.
Jagtrutenerca.17kmlangogopdeltitoetaper,hvorderdeltagerca.100ryttere.Herefter
udvælgesde30‐35bedstepåsåvelhestsompony,ogdedeltagernuietopløb,derenderved
slottet,hvorpræmieoverrækkelserneogsåfindersted.
Enandenafdestore,traditionellebegivenhedererdetårligeEremitageløb.Alleredei1898
begyndteKøbenhavnsFodsportsforeningatafholdeetårligtterrænløb,Fortunløbet,som
havdeendistancepåca.8km,blevafholdtfremtil1939.
I1969blevideentagetopafdagbladetBT,KøbenhavnsIdrætsforeningogKøbenhavns
Skiklub,ogsidendentidharløbet,somharendistancepåca.13.km,væretafholdtdenførste
ellerandensøndagioktober.Deteretmotionsløb,hvoralleiprincippetkandeltage,mender
blevi1989satenøvregrænsepå19.000deltagerea.h.t.trafikkenogdyrelivet.Ligesom
HubertusjagtensamlerEremitageløbetogsåmangetilskuere.
Folkemøder.
Dyrehavenharværetrammeomflerestorefolkemøder.I1845blevderafholdtet
skandinaviskstudentermødeiKøbenhavn,ogenafdagenevarderenudflugttilDyrehaven,
hvorderblevtaltogskåletfordetskandinaviskebroderskab.Tilmindeommødetblev”den
skandinaviskeSten”rejstligesydforEremitageslottet.
12
Den5.juni1854blevderafholdtenGrundlovsfestpåEremitageslettenmed20‐30.000
deltagere,ogherblevderogsåbådetaltogsungettilGrundlovenspris.FrederikVIIvar
indbudt,mensagdenejtakmedbegrundelsen:”Dendagplejerjegaltidattilbringeistilhed
medmingudogminkone.”
Bådei1861ogi1865rejsteenrækkedansksindedesønderjydertilKøbenhavnforattræffe
andredanskemeningsfæller.BeggegangeblevderafholdtstoremøderiDyrehaven,ogtil
mindeomdissebegivenhederblev”DenslesvigskeSten”rejstligeinærhedenaf”Den
skandinaviskeSten”.
Teater.
Dyrehavenharligeledesværetrammeomteaterforestillinger,ogerdetfortsat.Mellem1910
og1949blevdermedenkelteafbrydelserspilletfriluftsteateriUlvedalene.Repertoiret
bestodfordetmesteafromantiskeognationalromantiskestykker,somsammenmedden
omgivendenaturskabteenhelhedsoplevelse.Interessenforfriluftsteatretvarieredeover
tiden,ogfaldtigenefterenkortopblomstringunderBesættelsen.Teatret,derudelukkende
varprivatfinansieret,måttederforlukkeendeligti1949.
I1996blevtraditionenforfriluftsteateriDyrehaventagetopiforbindelsemedKulturbyåret.
DeternuDetKongeligeTeater,derstårforforestillingerne,derafholdesmed3års
mellemrum.Derertilformåletindrettetomklædningsrummm.skjultunderjorden,ogder
gøresmegetforatsikre,atsporeneefterdennekortvarigeaktivitethurtigstmuligtudviskes.
Restauranter.
Etgammeltordsiger,atudenmadogdrikkeduerheltenikke.Sådanhardetselvfølgeligtogså
væretforDyrehavensgæstergennemtiderne,ogdererderforopståetenrækkerestauranter
ogspisesteder,udoverdetilbud,derfindespåDyrehavsbakken.
Alleredetidligtfikskovløberne,derboedeiporthusene,tilladelsetilatskænkeølog
brændevintilskovensgæster,ogdetudvikledesigovertidentilialtsyvsmåtraktørsteder,
hvorgæsternekunnehyggesigihavernemedderesmedbragtemadogfåleveret
drikkevarernedertil.Traktørstedernelukkededogetefteretfremtil1987,hvordetsidste
traktørstedvedTrepilelågenophørte.
IndeiselveDyrehavenerderimidlertidtorestauranter,somstadigfungerer,PeterLiepsHus
ogKildeøen.DetnuværendePeterLiepshuserdogfra1915,dadetoprindeligehusbrændte
ned,mensKildeøen,somliggervedsidenafKirstenPihlsKilde,erafnogetnyeredato,1926.
LangsdetsydligehegnudenforselveDyrehaven,liggerdertrerestauranter:Fortunen,
KongekildenogStudenterkilden.
Fortunenvaroprindeligtetskovfogedsted,somvedsidenafudvikledesigtiletkendt
traktørsted.Endviderefandtesrejsestald,idetdervartaleometvæsentligtankomststedfor
tilrejsende.Deoprindeligebygningererforsvundet.Detnuværendestorehus,somblev
byggeti1937,drivessomrestaurantoghotel.
13
Kongekildenvaroprindeligtetskovløberhusfrabegyndelsenaf1700‐tallet,somsenereer
blevetombyggetogudbyggetmedenstorglaspavillonogmulighedforudeservering.
Studenterkildenvaroprindeligtenboligforentækkemand,somi1854lejedehusetudtil
noglemedlemmerafstudenterforeningen.Detblevnuetsamlingsstedforvennerafde
oprindeligeinitiativtagereogudvikledesigmedtidentilenrestaurant,derbl.a.varmeget
besøgtomvinterenafskøjteløbernefraFuglesangssøen.Huseterligeledesudvidetmeden
pavillonogpladstiludeservering.
KøbenhavnsBefæstning,TaarbækfortetogDyrehavestillingen.
HarDyrehavenogdensomgivelserværetcentrumforrekreationogfornøjelser,harderdog
ogsåværettidersomharsatsigmerealvorligespor.Iårene1886‐94byggedemanenny,
modernelandbefæstningrundtomKøbenhavn,hvoribl.a.idensydligedelaf
fredningsområdetblevinddraget.
VestforDyrehavenskulleenrækkeforterogbatteriersammenmedsøerneforhidreenfjende
iattrængefremtilHovedstaden.Fortunfortetvardetøstligsteafdisseanlæg.
HerfraogudtilØresundanlagdemanenrækkespærrebassiner,deritilfældeafkrigskulle
fyldesmedvandfraFuresøenviaenkanalfraLyngbytilErmelunden.Mellembassinernevar
derdæmninger,såmankunneholdeentilstrækkeligvandstandidetenkeltebassin.Indenfor
fredningsområdetkanmansetoafdæmningerne,denvejdæmning,derfører
KlampenborgvejoverlavningensydforPosemandenshusogdendæmningderadskiller
GalopbanenfraParkeringspladsensydforDyrehavsbakken.OrdrupEnghaveog
galopbanearealetudgjordesåtobassiner,adskiltafentredjedæmning,dernuervæk.
Parkeringspladsenerresterneafdetbassin,derlåøstforpåstrækningenudtilØresund.
Trebatteriersydforoversvømmelserneskulleforhindrefjendeniatkrydsebassinerne,
ChristianholmsBatterinordforSkovshoved,VestreOrdrupkratbatteri,hvisresterkansesfra
KlampenborgvejogØstreOrdrupkratbatteri,somliggerumiddelbartbagGalopbanensstore
tribune.
Militæretønskede,atderogsåpådennestrækningskulleetableresflereforterogbatterier,
mensomendelafdetstoreforligmellemVenstreogHøjrei1894,blevalvidereudbygning
standset.
I1909blevdetbesluttetatsuppleresøbefæstningen,bl.a.medetfortiDyrehaven,nordvest
forTaarbæk,Taarbækfortet.Fortet,somblevfærdigti1916,blevanlagtpåetareal
umiddelbartsydvestforTrepilelågenogudrustetsådan,atdetbådekunneskydeudover
vandetogindoverland.Pågrundafplaceringen,somvarresultatafetpolitiskkompromis,
vardetivirkelighedenikkesærligtbevendttilnogenafformålene.
Vedudbruddetaf1.Verdenskrigi1914blevmanforalvornervøsforNordfrontenssvaghed.
MansøgteatløseproblemetvedatfremskyndearbejdetmedTaarbækfortetoghuggeenkilei
FortunensIndelukke,såderblevfritskudfeltoverEremitageslettenfraFortunfortet.Endelig
14
anlagdemanenskyttegravslinje,fraFortunfortetviaTaarbækfortetudtilkysten,suppleret
medkanonstillinger,kasematterogkrudtmagasiner.
DaDanmarkkomigennemkrigensomneutral,blevderheldigvishverkenbrugforatetablere
oversvømmelserneellerforforterne,batterierneogdennyefeltbefæstning.
Deflesteafanlæggene,herunderTaarbækfortet,eridagdækkettil,menenkelteafdemog
deleafskyttegravslinjenkanstadigtses,ligesommankansporekileniFortunensIndelukke.
Springforbiplanen.
Framidtenaf1800‐talletogfremefterblevområdetmellemDyrehavenogØresundnordfor
Taarbækudbyggetmedstorerigmandsvillaer.Hermedmistedemandelsdenfrieudsigtfra
EremitageslottetudoverSundetogindblikketfraStrandvejenopmodslottet,delsblev
offentlighedenafskåretfraatkunnekommeudtilvandet.
Omkring1930blevmanklarover,atdetvarnødvendigtatskaffebedremulighederfor
adgangtilskovogstrandfordenalmindeligebefolkningogderblevlagtplanerforatetablere
nogleåbnestrækningerlangsStrandvejen.Alleredei30’erneblevBellevueStrandbad,
StauningsPlæneogCottageparkenåbnetforoffentligheden.
Samtidigtplanlagdemannæsteetape,somfiknavnet”Springforbiplanen”,ogsomomfattede
arealernefraTrepilevejisydtilStrandmølleninord.Fra1940begyndtestatensystematiskat
opkøbeprivatejedeejendommemedhenblikpåatrivebebyggelsennedogfrilæggeområdet
tilbrugforoffentlighedensomstrandpark.
Gennemtidenerdetgåetopognedmedatrealisereplanen.Derharværetperioder,hvor
manharfortsatopkøbeneogfrilæggelser,ogperioder,hvordererblevetsåettvivlombåde
formåletmedaterhverveflereejendommeogatnedrivebygninger.
Resultateterdog,atstatenidagejerheleområdetpånærenenkeltejendom,atdeåbne
udsigteroverSundetogindiDyrehavenudforEremitagenerblevetgenskabt,ogatderer
etableretetnæstenbygningsfrit,megetanvendt,offentligtparkområdemellemStrandvejen
ogSundet.
Lyngby‐TaarbækKommuneudarbejdedei1996enlokalplanforområdet.12bygninger,
herunderStrandmøllekroenog”Hegnslund”,somerbygningsfredet,skalbevares,mensden
øvrigebebyggelsekannedrivesogarealernefrilæggestiloffentlighedensbrug.Lokalplanen
følgersåledesoppåintentionerneiSpringforbiplanen.Bestemmelserneinærværende
fredningsforslagom,atvisseudpegedebygningerskalsøgesbevaret,erioverensstemmelse
medlokalplanen.
Dyrehaveudvalget
Foranledigetafenrækkeuoverensstemmelsermellemdendaværendeskovriderog
forskelligerepræsentanterforlandskabs‐ognaturbeskyttelsesinteresseroprettedesi1922et
rådgivendeorganfordriftenafDyrehaven.Uenighedernegiksærligpåomfangoglokalisering
15
afnyeplantningerogfældningafgamletræer,ogdetblevDyrehaveudvalgetsopgaveat
bidragetilenfremsynetogstabildriftafDyrehaven.Udvalgetharhaftskiftende
sammensætningogantalmedlemmergennemårene,menharaltidhaftenbredfagligog
interessemæssigsammensætning.Dyrehaveudvalgetsopgaverkannubetragtessom
overtagetafbrugerrådoggennemarbejdederetningslinjerfordriften,ogudvalgetblevderfor
nedlagti2002.
NyereudvidelserafDyrehaven.
Ogsåindenfordesidsteca.25årerdethegnedeområdeblevetudvidet.Førsti1988hvorden
sydøstligedelafJægersborgHegnøstforRådvadblevendelafDyrehaven,ogsenesti2014,
hvorStampeskovensydvestforRådvadblevlagttil.Hermederdetblevetmuligtovertidat
skabeendnumereafdentypelandskab,somfindeside”gamle”deleafDyrehaven,ogsom
dethøjebesøgstalviser,befolkningensætterstorprispå.
Detforventes–ogforudsættesifredningen–atFortunensIndelukkeomganskefåår
inddragesiDyrehaven,vedathegnetomkringIndelukketnedtages.
Geologioglandskab
Degeologiskeforhold.
Dyrehavenogdensomgivelsererdannetundersidsteistidogidenefterfølgende
afsmeltningsperiode.
ModsydløberderentunneldalfraKlampenborgoverP‐pladsen,galopbanearealet,Ordrup
EnghaveogvideresydomErmelundenmodvesttilLyngbySø.Ensidegrentildennedalløber
fraGalopbanenoverFuglesangssøenoptilUlvedalene.BakkerneiUlvedaleneog
Dyrehavsbakkenersåkaldtefalskebakker,dererformetaferosionidenefterfølgendetid.
MellemFuglesangssøenogdenlillesøibundenafUlvedaleneerderindenforenafstandafca.
1kmenhøjdeforskelpåca.18m,somviser,hvorstorekræfter,derharværetpåspil.
ModnordløberMølleåeniendal,dererskabtafafsmeltningenogseneretiderserosion.
Områdernemellemdissetodalsystemerertoforholdsvisjævneafsmeltningsflader,adskiltaf
enøstvendtskrænt,derforløberfraUlvedaleneinæstennordligretningindtiletpunkt
nordøstforEremitageslottet.Skræntenersandsynligvisdannetvedetafisenssidstefremstød
ogharmuligvissenereværetenkystskrænt,dahavstigningenvarstørst.Højdeforskellen
mellemdetoafsmeltningsfladererpåsinesteder20‐25m.
Områdetsovervejendejordartermorænelermedenkeltemindreområderaf
smeltevandssandog–grus.Denovenfornævnteskræntindeholdersåledespånæstenhele
strækningensmeltevandssand.
16
Idaleneogpåfladernefindesderflerestørreogmindrevådområdermedferskvandstørv
eller–gytje,somerdannetiårtusinderneefteristidenogdenstoreafsmeltningsperiode.
Landskabet.
Foratbeskrivefredningsområdetslandskaberdetnødvendigtatskelnemellempådenene
sideselveDyrehavenindenforhegnet,undtagenFortunensIndelukkeogpådenandenside
detteområdeogdeøvrigeområderudenforhegnet.
Dyrehavenslandskaberhelteneståendepågrundafdensårhundrederlangehistoriesom
kongeligtjagt‐ogvildtreservat.Deterdestorebestandeafkron‐,då‐ogsikavildt,dersåat
sigeharskabtlandskabsbilledetvedatafgræssesletterneogskovbundenogafbidetræernes
greneioptil2mhøjde.
Dyrehavenslandskabomfattertovæsensforskelligelandskabselementer,sletterneog
skovområderne.
Eremitageslettenogandremindresletterersåledesåbneområdermedfritudsyn,hvor
enkeltetrægrupperogsolitæretræergiverområdernedybdeogperspektiv.
Skovområderne,somogsårummermindre,åbnearealer,erderimodifølgesagensnaturmere
lukkede,ogvirkersåalligevellyseoggennemsigtige.Mankanselangtoganeterrænetsform
somfølgeafvildtetsfourageringpåtræernesnedregrene.Deskovbevoksedeområderhar
ogsåenandenlandskabeligeffekt,idetdeoftedannerværdifuldekulisseromkringsletterne,
somf.eks.skovbrynetnordfordenvestligedelafEremitagesletten.
Detræbevoksededeleafområdetudgøresovervejendeafegogbøgivekslendealder.Over
heleområdet,bådepåsletterogiskovområderneerdermangemegetgamletræer,somihøj
gradgiverlandskabetkarakter.
Afandresærligetræartererdetværdatnævnedegamlehvidtjørne,somnavnligsespåden
nordøstligedelafEremitagesletten,ogellesumpeneiMølleådalenogiandremindre
vådområderrundtomkring.
Detervigtigtatunderstrege,atderertaleometdynamisklandskabsbillede,hvishovedtræk
kunkanopretholdesgennemnyplantninger.Imodsatfaldvilleskovområderneblivemindre
ogmindresomfølgeafdethøjegræsningstryk,dereffektivtforhindrerselvforyngelseaf
skoven.Gamleskovområderoggamletrægrupperpåsletternevilsåledesforgåovertiden,og
måsåerstattesafnyetilplantedeområder,sommåhegnesioptil50årforatbeskyttedenye
træermodatblivebidtistykkerafvildtet.Intensivskovningpådissearealererligeledes
nødvendigiperioderforatopnådenretteskovkarakter.Denneforyngelsesprocesforegårpå
mindrearealerogtilrettelæggessåledes,atdenertilmindstmuliggeneforDyrehavens
gæsterogskerunderhensyntagentildesærligtprioriteredenaturværdier.
Deøvrigeområdererentenløvskovområdermedenmeretraditioneldanskskovkarakter,
herunderenmerevarieretskovbund,større,lysåbnearealersomGalopbanenogOrdrup
Enghaveelleregentligeparkområder,somøstforStrandvejenvedSpringforbi,hvormanogså
17
sydforhardetåbnearealmellemEremitagenogØresund.Skovområdernedrives
overvejendevedplukhugst.
Friluftslivogrekreation
Medsitstoreby‐ogkystnærearealtiltrækkerDyrehavenogdetilhørendeområdermereend
7,5mio.besøgendeomåret.AttraktionenvedDyrehavenerdesmukke,karakteristiske
omgivelserogmulighedenforstilhedogrumforrefleksion.Forvaltningenafarealerne
tilgodeserderforogsådem,derkommerforatbesøgeDyrehavenmeddensfred,romantikog
kultur‐ognaturoplevelser.
Dyrehavenersomnavnetfortæller”endyrehave”.Detvilsige,atdeteretindhegnetområde,
hvordererdyr.Derbliverderforogsålagtvægtpå,atdyreneharfornødenfredogroogikke
stressesformeget.Dettegældersærligtidenperiodeframidtenafmajtil1.august,hvor
hjorteneharnyekalve.
DestoresletteromkringEremitageslottettiltrækkernusomtidligerepladskrævende
aktiviteter.Ibegyndelsenaf1800‐talletbrugtekongenbl.a.arealernetilatgennemføre
militæreøvelser.Idaganvendesarealerneafbesøgendetileksempelvisdrageflyvningog
spadsereture.
TosportsgreneharpermanentpladsiDyrehaven.SomnævntiafsnittetomDyrehavens
historieharKøbenhavnsGolfklubsin18‐hullersgolfbane,sindrivingrangeogsitklubhuspå
dennordligedelafEremitagesletten,ogTaarbækIdrætsforeningharsitklubhusogto
fodboldbanervedTrepilelågen.Hertilkommer,atgalopsportenharpladspåVæddeløbsbanen
iOrdrupMose.EndeligafholdesdertostoresportsbegivenhederhvertåriDyrehaven,
EremitageløbetioktoberogHubertusjagteninovember.
MangeikkeorganiseredefriluftsaktiviteterfinderligeledespladsiDyrehavenogpåde
tilstødendearealer;vandring,løb,cykling,ridning,badningvedSpringforbiogomvinteren
skiløb,kælkningogskøjteløb.Dermågernesyngesogspilles,sålængedetforegårakustisk,
dvs.udenatdersættesstrømtil.DettegælderdogikkepåDyrehavsbakken.
Derernaturligvisreglerfor–isæriNaturbeskyttelsesloven‐hvordanoghvormanmå
færdes,oghvordanogtilhvadområdetmåbruges,mendererlagtvægtpåattilgodeseet
bredestmuligtspektrumafudfoldelsesmuligheder,somkanforenesmedhensynettil
naturen,dyreneogdeøvrigegæster.Gennemdesenereårerderdelskommetnye
friluftsaktivitetertilogdelsopståetetstigendepresforatarrangerestorebegivenhederi
Dyrehaven.Beggeforhold,derkangøreenyderligerereguleringnødvendig.
Blandtdenyeaktivitetererdetisærmountainbikingogdroneflyvning,derpåkaldersig
opmærksomhediforholdtildeovennævntehensyn.Mensmountainbikingsagtenskan
forenesmedhensynettildyr,naturogandregæster,sålængedetudelukkendeforegårpå
befæstedevejeogstier,erflyvningmeddronerabsolutuforeneligtmedhensyntilbådedyrog
deøvrigebrugereafområdet.Senestgiverogsåløbetræningmedpandelamperidøgnets
mørketimerproblemeriforholdtilatsikreroforhjortevildtet
18
Dererdesudenetstigendepresfravirksomheder,organisationeroginstitutionerforat
profileresigmedstorearrangementerispektakulæreomgivelser,oghererDyrehaven
naturligvisifokusfordenneinteresse.Selvomområdeterstort,erdetligeledesnødvendigt
atafvejedisseønskeroverforhensynettilbådedyrene,dersomsagtharetudstraktbehov
forro,ogtildetøvrigepublikum,somfortsatskalhavemulighedforatkunnefærdesog
opholdesigfritoguforstyrret.
Biologi
SkovenindenfordyrehavehegnetadskillersigmegetvæsentligfraskoveneiDanmarksærligt
påetpunkt:defårlovatældesogdøietnaturligtforløb.Ilandetsomhelhedbliverskoveni
langthøjeregraddyrketmeddetformålathøstetræetpådetøkonomiskmestfordelagtige
tidspunkt,ogdetbetyderatmængdenafhenfaldneogdødetræerermarkantmindreendi
Dyrehaven,hvordefindesistoremængder.
Nogleafegebevoksningernestammerfrafør1669,mensenstørredelafbøgeskovene
stammerfraGramsogvonLangenstidimidtenaf1700‐tallet.Alleredeimidtenaf1800‐tallet
blevDyrehavenudpegettil”Lystskov”,etbegrebdermarkereratformåletmeddriftenikke
sidenharværetstyretaføkonomiskgevinst,menaf”herlighed”hvordervarpladstildet
forfald,somhardannetgrundlagetfordenartsrigdomogbiodiversitetsomfindesidag.
SletterneiDyrehavenudgøresførstogfremmestafdearealer,dervarryddettildyrkningog
overdrevforlandsbyenStokkerupindenlandsbyenblevnedlagt.Variationenisletterne
rækkerovergodogdyrkbarlandbrugsjordtilmagregrusbakker,oglavevandlidende
områdermedsmåsøerogmoser.Medundtagelseafdeindhegnedeområder,hvorderhar
væretdyrketvinterfodertilhjortenesidenmidtenaf1700‐tallet,hararealerneliggethenmed
græsningigammeltidafmilitæretshesteogkøerpåsommergræs.Menførstogfremmester
dethjortene,derharsikretatområderneforblevlysåbnegennemheleDyrehavenshistorie.
PlantningshistorienharsammenmeddenlangekontinuitetiDyrehavensnuværendedrift
skabtenvariationafnaturtyperoggivetpladsforenstorartsrigdom,somkarakteriserede
landskabetførudskiftningen.Overdrevvekslermedmerefugtigeenge,vådemoserog
bugtedeskovbryn,baghvilkegræsningsskovenbredersig.Dennekonstantevekslenogikke
mindstdeglidendeovergangemellemnaturtyperneermegetforskelligfranutidensskarpt
opdeltelandskab.
Dedyr,fugle,insekterogsvampesomerknyttettillivetidengamleskovermangfoldige,og
sammenmeddearter,dererknyttettillivetpådeafgræssede,lysåbnesletter,ermængdenaf
rødlistearterdenstørstregistreredeilandet.DetviserNaturstyrelsensDigitaleNaturkortfra
2014.Antalletafrødlistearteridet10kmkvadrat,hvorfredningsområdetliggererpåhele
175–langtdetstørsteantaliDanmark..
Idensammenlagtmegetlangerandzonemellemskovoglysåbennaturerdetoftesværtatse,
ommanbefindersigindeniellerudenforskoven.Deterenheltsærligoplevelse,somdeter
vanskeligtatfåandrestederilandet.Rentadministrativtsættesgrænsenmellemskovog
åbentlandved50%kronedækning.
19
EnmegetvæsentligdelafdelysåbnearealeriDyrehavenudgøresafoverdrev.Deteren
naturtype,somharværetikraftigtilbagegangiDanmarksidenlandboreformerneomkringår
1800.Deflestebevaredeoverdreverknyttettilstejlt,ikkeellervanskeligtdyrkbartterræn
somkystskrænter,dalsiderograndmoræner.Overdreverendvidereoftestknyttettilmager,
sandet/grusetellermegetkalkrigjordbund.SetidensammenhængerDyrehavens
overdrevsarealbemærkelsesværdigtvedatbefindesigpårelativtfladogovervejendeleret
moræne.Detsstørrelseogdemangebevaredeveterantræersætterdetiligesåhøjgradi
nationalsærklasse.
Debiologiskmestværdifuldeoverdreverihøjgradknyttettildeforholdsvissmåområder,
somharmerenæringsfattig,sandetjordbund.Detsammegælderdedeleafoverdrevogenge,
somansesforathavelængstkontinuitetsomskovløse,hvilketbl.a.indikeresafveludviklede
forekomsterafengmyretuer.
DyrehavenharDanmarksstørstebiodiversitet,dvs.variationafarter,forsåvidtangår
svampe;over300forskelligearter.Dyrehavensoverdreverkendtforatværelandetsmest
artsrigelokalitetfordeoftefarvestrålendevokshatte;engruppeafsvampe,somansesforat
væresærliggodeindikatorerforoverdrevsomaldrig,ellerkunformegetlængesiden,har
væretopdyrket.Overdrevssvampenefindespletvismangestederpåoverdrevene.Det
antages,atdebedstevoksestederfindes,hvorbøndernehavdekvægpågræsinden
overgangentildyrehave.
Dyrehavenrummeretstortantalplantearter,somerknyttettilnaturlig,lysåbenogikkefor
næringspåvirketvegetation,f.eks.overdrevsplanterogplanter,dersærligterknyttedetil
fugtigeområder.Udovermerealmindeligeartersomrummerområdetogsåsjældnearter
somf.eks.HartmannsStar,derkunfindesfåstederilandet.
Endeligskaldenudrænedejordbundmedmangesmåsøerogmoserogdenintime
sammenhængmedskovenfremhæves.Mangeområdererdogvanskeligeatklassificere
præcist,dadenetoprepræsentererovergangeogmosaikkerafnaturtyperne.Detforstærkes
af,atskovenmangestedererisammenbrudogdermedgiverpladstilnyesuccessionermod
lysåbennatur,mensomvendtdenødvendigeskovplantningerandrestedermedfører
udviklingeritilbagetilskovnaturtilstand.
Dyrehavensvandhullerharenusædvanliggodvandkvalitetogrummermegetstore
biologiskeværdier.Herfindesblandtandetdemegetsjældnekrebsdyrdamrokkerogferejer
samt,somdetenestestedilandet,muslingeskalkrebs.Vandhullerneerogsåkendte
vandbillelokalitetermedflererødlistedearter.Fællesfordenævntevandhulsartereratdeer
knyttettilsommerudtørrendevandhuller.Afandrehvirvelløsedyr,derertilknyttettil
vandhullerogvådområderkannævneslægeigle,sumpvindelsneglogflodkrebs.
PågrundafDyrehavenssærligeplantningshistorieermangeaftræernemegetgamleogfyldt
medhulheder.Mangeafdyrehavensspecielleorganismererknyttethertil.Itræernes
hulningerfindesogså,somdeteneafseksstederilandet,denlillespindlerStellas
Mosskorpion.
EghjortenerEuropasstørstebille.I2013indledtesderetforsøgmedudsætningafetantal
eghjorteiDyrehaven.I2014erderyderligereudsatetantal,forskelligestederiDyrehaven.
Eghjortenleverigamlelysåbneløvskovemedisæreg,bøgogask.Larverneleveraf
underjordiskeellerjordnæredeleafdødetræer,fxrødder,stubbeogstammer,mensde
voksnedyrleverafplantesaft.
20
Dyrehavensgamletræererlevestedforetstortantalhulrugendefugleogfugleknyttettil
gamletræer,blandtandetDanmarksstørstebestandafrødstjert,menogsåblandtandet
huldue,brogetfluesnapper,stær,natugle,allikeogkorttåettræløber.Dererdenstørste
tæthedafhulrugendefugleilandet.
Dererenstorbestandafsangfugleogrovfugleiområdet,blandtandetynglenderavn,
duehøg,spurvehøgogtårnfalk,ogmankansebådehavørneogfiskeørnepåbesøg.
ArtsrigdommenafpadderogkrybdyrerstoriDyrehaven.Herfindesderlilleogstor
vandsalamander,skrubtudse,butsnudetfrø,spidssnudetfrø,grønfrøogsnog,mark‐og
skovfirbensamtstålorm.
Blandtpattedyreneerhjortenenaturligvisdemestiøjnefaldendedyr.Sommerbestandener
pågodt2100dyr,fordeltpåca.300kronhjorte,1700dådyrog100sikahjorte.Der
forekommerdogogsåandredyr,somerkarakteristiskeforetlandskabmedsletterogåben
skov.Dyrehavenrummersammenmedomgivelserneenmegetstorbestandafræve,og
endviderefindeshergrævling,hermelinogskovmår.Dererdesudenflerearterafflagermus,
blandtandetbrunflagermus.
Drift og forvaltning.
Fredningsområdetejes,meddeiindledningennævntemindreundtagelser,af
MiljøministerietogdrivesogforvaltesafNaturstyrelsenslokaleenhedHovedstaden.
Driftenskerihenholdtildengældendedriftsplanfra1999samtNatura2000‐plejeplanenfra
2012.Driftsplanenharenplanperiodepå15årmedenmidtvejsrevision.Ennydriftsplaner
underudarbejdelseogforventesatforeliggei2016.
Idetfølgendegennemgåsplanforskrifternefordeenkeltedelområder:
Delområde1.Dyrehaven.
Driftenafområdetbyggerpåfølgendeforudsætninger:
Dertagesudgangspunkti,atlandskabeteretkulturlandskab,someropståetgennembevidste
valg,ogatdissevalgkanbeskriveshistoriskbådemedtankerbagogresultater.Forat
fastholdeogudvikleDyrehavenskvaliteterogværdiererdetderforfortsatnødvendigtat
træffebevidstevalgudfralandskabeligevurderinger.
Dyrehavenkanikke”opretholdesigselv”,idetderikkeskernogenspontanforyngelseog
erstatningforbortdøendetræerpådearealer,dernuholdessomunderskovsfrie
bevoksningeroggræssedesletterafhjortevildtet.Derforerfortsatstyretdriften
forudsætningforihovedsagenatopretholdedensudtryk.Enafdeaktueltstørste
udfordringerfordriftsplanlægningeneratforholdesigtildemegetstoreudsvingovertid,
somkanforudsesiantalha(gammel)skovindenfordyrehavehegningen.
Enhverdispositionmedhensyntiltilplantning,andenarealreservation,metodevalgosv.har
direkteindflydelsepålandskabsbilledet.DettegælderimegetforstærketgradiDyrehaven,
hvorarealfordelingenca.1:1mellemåbneogskovklædtepartierladerdenbesøgende”se
landskabetforbaretræer”.
Pådennebaggrunderderfastlagtfølgendeoverordnededriftsprincipperogmålsætninger:
‐Deteretafdriftsplanensvæsentligemålatfastholdeatmansomvandreri
Dyrehavenhardenvisuelleoplevelsetilstadighedatvære”omgivetafnaturså
21
langtøjetrækker”.Detstillerkravtilforudseendefornyelserellerdubleringaf
visseskovbevoksningeritide,ogtildetailplanlægningenhvorkulisserneer
”tynde”.
‐Landskabetsterrænformerskalunderstøttesogunderstregessåledesat
overordnedetrækfremhævesoggøresmeresynligeforpublikum.Midlerne
hertileromtankevedfældningogplantning.Detgælderisærhøjdedragetfra
EremitageslottetoverTøjrslagsslettentilFuglsangSø.Itaktmedforfaldetbør
ogsåEngdalpålængeresigtfrilæggessomåbentdrag.
‐Dekulturhistoriskejagtveje(ellerretteresigtelinjer,ca.20mbrede
”grønninger”)bevaresogunderstreges,nårdernyplantes.
‐DriftsplanenskaltilstræbeatunderstregeDyrehavensstorelinjerog
dimensioneringvedbrugafstoreelementer.”Reparation”imindremålestok
fravælgeshvordetbrydersynligtmedstedetsøvrigedimensionering.
‐Landskabetindeholderogsåenrækkemindredimensioneredelandskabsrumi
destoretræk.EksempelvisTøjrslagsslettenogPræstesletten.Sådanneheldigt
lokaliserede,intimerum,somikkeanfægterdestortdimensionerede
landskabstræk,skalfastholdes–entenkonkretellertilsvarendegenskabt.
‐Derskaltilstadighedværemulighedforforskelligelandskabsoplevelseralt
eftervalgafindgangsport.
‐Detskalfortsatværeoplevelsen,atDyrehavenspringerudimaj,og
bøgeandelenfastholdesderforsom”stor”.
‐Mulighedenfordetlandskabeligeislætaf”store,gamleegepåsletter”ønskes
dogogsåsikretforfremtiden–delsvedanlægafegedomineredekulturer,dels
vedholmevisindblandingafegiandrekulturer.
‐Særligopmærksomhedskalrettesmodbevoksningerneomkringdevarige
sletter,Eremitagesletterne,Hvidtjørnesletten,PræsteslettenogTøjrslagssletten.
Herudbyggeskulisserogafskærmningmodbebyggelsesåledesfortsat,ligesom
derskalarbejdesmedsikringafkulissernesnæstegenerationitideførden
nuværendesendeligeforfald.
‐Deførstkommendeplanperiodersøgesstørresamledefladeforyngelser
koncentrerettilområdetmeddenældstebevoksning(densydligedelaf”den
centraleDyrehave”)samtvonLangensplantage.Valgafforyngelsesfladerskal
dogsomhidtilskeudfraenløbendevurderingafforfaldetsfremadskridenog
efterkonkretdrøftelseiBrugerrådet.
‐Foryngelsenafskovbevoksningerneforetagesvedplantningerunderhegn,og
etableringenogplejenafskovkulturerneintensiveresmestmuligt,så
hegningsperiodengøressåkortsommuligt.Skovtræerneskaltyndesgennem
periodenfraplantningtilenalderpå110til120år,ogtyndingenskalforetages
22
såkraftigtoghyppigt,atjordenundertræernehovedsageligtforbliverdækketaf
urter,ogtræernesåhurtigtsommuligtfårprægafstore,gamletræermeden
bredkrone.Vedenalderpå110til120årophørerhugstibevoksningerne,som
fårlovatgennemlevealdringogforfald.Vedtyndingshugstfrakulturstadiettil
hugstenophører,skovesdertræeffekter,somkansælgesimodsætningtiltræet
fradeældrebevoksninger,derskalliggeurørttilhenfald.
Aflandskabeligesomafandregrundeforeskriverdriftsplanenikkeétogsammeudtrykfor
heleDyrehaven.Flereforskelligedriftsprincippervilkunneværeaktuelle,afhængigtaf
placeringenogdenkarakter,derfrastedtilstedønskesopnået/fastholdt.Forskrifterneforde
enkelteskovdelefremgårafbilag2.
PåEremitage‐slettenmodvestdrivesderbegrænsetagerdyrkning.Historiskharmarkerne
væretanvendttilagerdyrkningfraføretableringenafDyrehaven.Endviderehardergennem
heleDyrehavenshistorieværetdyrketvinterfoderpåmarkeriDyrehaven.Se”foto”.Konkret
dyrkesderhavre.Havrenbidragertilvinterfoderafdyrogerdesudenetgodtafsætfor
historiskformidlingomDyrehavensdriftogdyreholdether.Endeligsikrerefterafgrøderi
formafgødedegræsarealer,atmantilstadighedkanoplevestoreflokkeafdyrpå
Eremitagesletten.
Dyrehavenharværetdrevetogskalfortsatdrivessomlystskov.Afdriftsplanenfremgårat
Dyrehavenhverkenskovdrifts‐ellernaturbeskyttelsesmæssigtbørdrivesmerevidtgående,
endatdersamtidiggivesstorbyensbefolkningmulighedforatoplevenaturen.
ForvaltningenafhjortebestandeniDyrehaven.
HjorteneiDyrehavenertilstedeaftohovedgrunde.Førstogfremmesterdetdem,der
afgræssersletterogskove,såkulturlandskabetopretholdesogdelysåbnearealer
vedligeholdes.Vegetationeniunderskovenfjernesogtrækronerneafgnavesioptiltometers
højde,sådentydelige”browsingline”giverdenvenligeoplevelsefordebesøgende.
Hjorteneoptræderogsåsomskuespillerepåscenen.Deterenvæsentligdelafoplevelsenved
etbesøgiDyrehaven,atmankanoplevehjorteneogderesaktiviteteråretrundt,hvadenten
deterforsommerenskalve,sensommerensbrunstellervinterensmylderpåfodervejene.Det
eroplevelsermedsynsindtryk,lydeoglugte,somfordebesøgendefuldenderoplevelsenved
atbesøgeDyrehaven.
Gennemtidenharhjortebestandenvarieretganskemeget,ogstoreudsvingisundhedog
græsningstrykerforekommet,mengennemdesidstehundredeårharbestandensstørrelse
ogsammensætningværetefternogenlundesammemålsomidag,nemlig300krondyr,1700
dådyrog100sikaer,ialtensommerbestandpå2100dyr,somfærdespådecirka800hasom
ertilgængelige.Udvidelserafdettilgængeligearealmåderforfølgesaftilsvarendeudvidelser
afbestanden.
Krondyreneædermegetfravegetationenpåjorden,mendeterførstogfremmestkronvildtet,
dergraveraftrækronerneidenhøjdedekannå,ogdenoverstigerdåvildtets.Dåvildteter
førstogfremmestdenart,derfinderfødenpåjordbunden.
Bestandenforøgesårligtvedtilgangafcirka700kalve,ogettilsvarendeantalfjerneshvertår
vedbortskydningogsalgafavlsdyr.
23
Reduktionenskerefterenafskydningsplan,somsikrerenensartetarts‐,køns‐og
alderssammensætning,hvorarternesbiologiskebehovogudviklingertilgodeset.
Dahjortenegennemvækstsæsonenholdertritmedvæksten,ogharsommålathavegnaveti
bundnårvækstsæsonenslutter,skaldehavefodervinterenigennem,meddetformålat
opretholdeenbestand,derikkelidernødgennemvinteren,samterstornoktilatgræsse
næstesæson.
Derforfodreshjortenefraførsteugeinovembertilhenovermidtenafapril,hvor
vegetationensvækstatterstarter.Etforhold,derunderstregerbehovetforkaloriergennem
vinteren,erdemangebesøgende,deroftepåvirkerhjortenetilfysiskaktivitetudoverdet
naturligeivinteren,hvordeforsøgeratøkonomiseremedforbrændingenafkalorier.
Foderetbestårpånuværendetidspunktafcirka1200ballerhavrehelsædsensilageog5‐600
ballerkløver/lucerne/græsensilagedyrketpåegetøkologisklandbrug,samt250tonsroerog
10‐20tonsmajssomindkøbes.Detbemærkes,atfodringenvilkunnesammensættes
anderledesfremover.
Foderetbringesudhverdagpåenstrækningpåcirka2kilometer,sådetsikresaltallekanfå
delifoderetuansetrangorden.
Detervigtigtatpointere,atvedatsættehegnogforhindreudvandringharviogsåpåtagetos
ansvaretfordyrenesvelfærd.Detgøressombeskrevetvedfodring,menogsåforholdomkring
rokontraforstyrrelseogforstyrrelsensartharbetydningforvelfærden.
Derforerdetvigtigtatstyrepåaktiviteter,derkanbetydevæsentligepåvirkningerfor
hjortenepåtiderogstederhvorfølsomhedenerstor.Someteksempelkannævnes,atdeter
nødvendigtatstyrepåfærdselihjortenesbrunsttid,sådehardenfornødnerotildenaturlige
aktiviteter,dersikrerkalvetilnæsteforår.Envisforskydningafdåvildtbestandens
kønssammensætningidesenesteårsynesatindikere,atbestandenstressesmereend
tidligere,hvilkettilsiger,atderskaltagesøgethensynhertil.
Ikronhjortenesbrunsttidkommerfotograferfraheleverdenihundredevis,oghvisikkede
bliverhenvisttilatfærdespåvejenevildeforstyrrehjortenemeddenfølge,at
brunstaktiviteternevilforegåskjultiskovtykningerneelleromnatten,hvorhverken
fotograferellerandrebesøgendeharglædeafatkunneiagttageskuespillet.
Delområde2.SpringforbiområdetogStrandparken.
Dyrehavenslandskabselementersøgesvidereførtisamme,storeskala,ogkarakterenaf
naturområdefastholdes.
Delområde3.Dyrehavsbakkenogdensydherforbeliggendeparkeringsplads.
Forlystelsesparkeniskovenindenfordetydrehegnforudsættesvidereførtiuændretomfang.
Delområde4.GalopbanenogOrdrupEnghavesamttilstødendearealer.
Målsætningener,atGalopbanendrivessomlystskovogdyrehave.OrdrupKratdrivesmed
detlangsigtedemål,atdetskalværefleretageretblandskovmedenkelttræsdrift.
Afdriftsplanenfremgår,atarealernedrivessomlysåbnearealer,herunderblandtandet
græsningsenge.UdoverGalopbanenspublikumerdetetområde,derhovedsageligtbenyttes
aflokaleogafgæstertilskovenstorestauranterlangsEnghavevej.Områdetdannerendvidere
enrammesomovergangmellembebyggelseogDyrehaven.
Delområde5.Øvrigearealer.
24
SkovtrekantenvedFortunendrivessammenmedErmelundenmeddetlangsigtedemål,at
denskalværefleretageretblandskovmedenkelttrædrift.
ForarealernevedSvenskevej,deri2013erudskiltfraStampeskov,fastlæggesdriftsmåliden
kommendedriftsplanproces.
Forpagtningerogudleje.
BygningeroganlægejesmeddeniindledningennævnteundtagelseafMiljøministeriet.Endel
afbygningerneoganlæggenebrugesafNaturstyrelsenHovedstadenidenalmindeligedriftog
forvaltningafområdet,mensandreerbortforpagtetellerudlejet.
SkovrestauranternePeterLiep,KildeøeniDyrehaven,HegnslundiSpringforbiområdet,
Fortunen,KongekildenogStudenterkildensydforDyrehavenerbortforpagtede.
GalopbanenerudlejettilKlampenborgGalopselskabA/S,derdriveranlægget.Vedophøraf
lejemåletovergårejendomsrettentilbygningsmassentilNaturstyrelsen.Detohuselangs
Enghavevejisammedelområdeerudlejede.
PåDyrehavsbakkenejesforlystelserne(medundtagelseafRutsjebanen,somNaturstyrelsen
ejer),restauranternem.v.afselvstændigeforretningsdrivende,desåkaldteteltholdere,der
hverforsiglejerarealetafNaturstyrelsen.
SamtligeteltholdereermedlemmerafDyrehavsbakkensTeltholderforening,derejerA/S
Dyrehavsbakken.Aktieselskabetvaretagerbl.a.vedligeholdelseaffællesarealerne,driftaf
Friluftsscenen,afholdelseaffællesarrangementerogdenfælleskontakttilgæsterne.
Herudoverhardetvigtigeopgavermedatpåse,atretningslinjerneforforretningerne
overholdes,atbehandleansøgningerogandrehenvendelseromlejeforholdeneogafgive
indstillingertilNaturstyrelsenherom.
ISpringforbiområdeterdebygninger,derikkeanvendesafNaturstyrelsenHovedstaden,
udlejettilerhvervsformål.Lejemåleneergjorttidsbegrænsedemedhenvisningtil
bestemmelserneiLyngby‐TaarbækKommuneslokalplan,derforeskriver,atbygningsmassen
såvidtmuligtskalunderstøtteområdetsrekreativeinteresser.Toafbygningerne,
TaarbæklundogIngholdtsVilla,erudsettilnedrivning.
StaldenvedFortunenerudlejettilponytrækogudlejeafrideheste,ogudbyder
rideaktiviteter.
Brugerråd
SomledidriftenerdernedsatetBrugerråd.MåletmedBrugerrådeteratgiveindflydelsetil
dem,derbrugerskoven–bådepåfriluftslivetsmulighederogpådriftenafstatsskovene.
Brugerrådetstyrkerdelokalebrugeresengagementidriftenogbenyttelsenafbefolkningens
skove,ogderermulighedforatdiskutereallesiderafstatsskovenesdrift.Dettekanblandt
andetskevedatmedlemmernestillerforslag,spørgsmåloggiverkritik.
Økonomiogmandskab
Enhedenbeskæftigerca.15funktionærerog25skov‐ognaturteknikereoghåndværkere.
Enhedenssamledeomsætningidrifteneristørrelsesorden30mio.kr.iudgifterog20mio.
kr.iindtægter.EnhedendriverdogenrækkeområderudoverDyrehaven,
Ændringeridenforløbnedriftsplanperiode
25
IdenforløbnedriftsplanperiodeerdersketudvidelseafDyrehaveninordmedindlemmelse
afStampeskovenogisydmedåbningafdeleafFortunensIndelukke.Endvidereerdersketen
udvidelseafskovridergårdenmedentilbyggetkontorbygning.
Gældendefredningerogandrebeskyttelsesbestemmelser
Fredninger
Indenforområdetomfattetaffredningsforslagetfindesiforvejen4fredningereller
fredningsdeklarationer:
1. Overfredningsnævnetskendelseaf17.december1941omfredningafejendommen
matr.nre.3btog4,Taarbækbyogsogn,Villa”Springforbi”–samttillægskendelseaf
14.august1942omfredningafmatr.nr.3cTaarbækbyogsogn.
2. Overfredningsnævnetskendelseaf3.september1942omfredningafejendommen
matr.nr.3fTaarbækbyogsogn.
Kendelserneunder1.og2.indeholderforbudmod:udstykning,opførelseafny
bebyggelse,fældningaflevedygtigehøjetræer,ændringerafterrænellerkystsikring,
badebroerogbadehuse,samtvejrettighederfortredjemand‐desudenbestemmelser
omhegnmodStrandvejenogomerhvervsmæssiganvendelse
3. Fredningsdeklarationtinglyst8.juli1942omfredningafejendommenmatr.nr.3amog
3bTaarbækbyogsogn.Indeholderforbudmod:udstykning,fældningaflevedygtige
højetræer,ændringerafterrænellerkystsikring,badebroerogbadehuse,
vejrettighederfortredjemand.
Kendelserne1.‐3.foreslåsophævetidereshelhedogerstattetafnærværendefredning.
4. Naturklagenævnetsafgørelseaf15.februar2001omfredningafMølleådalenfra
LyngbySøtilØresund,somforeslåsophævetdelvist,nemligforsåvidtangårdetareal,
dereromfattetafnærværendefredningsforslag.
Mølleåfredningenomfatterialt418hektarlangsenca.10kmlangstrækningaf
MølleåenfraLyngbySøtilØresund,oghartilformålatsikreogevt.forbedrede
kulturhistoriske,landskabeligeogbiologiskeværdierogatfastholdeogregulere
almenhedensrettilfærdseliområdet.Detfrededeområdeskalbevaresisin
nuværendetilstand,ogdermåsåledesbl.a.ikkeforetagesændringerafterræneller
beplantningelleropføresyderligerebebyggelse.Derkanetableresnyestierog
gennemføresnaturpleje.
Detherforeliggendefredningsforslagstårmodnordogvestiforbindelsemeddenøvrigedel
afMølleåfredningen,ogmodsydvesterderforbindelsetilfredningerlangsFæstningskanalen
tilLyngby,LyngbySøm.v.Somdetfremgår–jf.ogsånedenståendekort–indgårfredningen
afDyrehavenaltsåietstørresammenhængendenetværkaffredninger.
26
Fig.2.Eksisterendefredningerangivetmedblåskravering,nytfredningsområdeangivetmed
rødramme.
Naturbeskyttelseslovens§3,byggeogbeskyttelseslinjer,museumsloven,
offentlighedensadgangm.v.
DetfølgerafNaturbeskyttelseslovens§3,atdesærligenaturtypersøer,vandløb,moser,
heder,enge,strandenge,strandsumpeogoverdreverbeskyttetsåledes,atderikkeuden
særligtilladelsemåforetagesændringaftilstandenafdisse.Dettegælderdognormaltkun,
nårdissenaturarealerharenvisstørrelse.DaheleDyrehave‐områdeterfredskov,gælderdog
herimedførafskovlovens§28(seogsånedenfor),atsådannenaturarealererbeskyttede
modtilstandsændringeruansetstørrelsen.
Ifredningsområdeter266,7ha.svarendetil24%afheleområdetnaturarealerbeskyttet
efterNaturbeskyttelseslovens§3,jf.nedenståendetabel.Deregistrerede§3‐arealerfremgår
endvidereafkortbilag4.
Naturtyperomfattetaf
Naturbeskyttelseslovens§3
Overdrev
Eng
Lysåbenmose
Skovbevoksetmose
Sø
§3‐beskyttetnatur,total
Øvrigelysåbnenaturtyper
Krat,skræntogstrandbred
Øvrigelandbrugs‐oggræsarealer
Slette,ager,golfbaneogpark
Øvrige”ikke‐skov”‐arealer
Galopbanen,Bakken,P‐pladser,bygningerogveje
Arealihektar
196,7
34,0
13,2
11,3
11,5
266,7
6,8
172,9
107,1
27
Skov
Sumafalskovundtagen§3‐skovmoser
539,1
Samletarealaffredningsforslag
1092,7
Fig.3OversigtoverarealkategorierifredningsforslagetforJægersborgDyrehave
TABEL–revideresnårjusteringaf§3registreringerendeligtafklaret
LigesomDyrehavenindgårietnetværkmedandrefredninger,indgårDyrehavens
naturværdiersomenvigtigdelafdeøkologiskekorridorerognetværkiområdet.
Strandbeskyttelseslinje
ImedførafNaturbeskyttelseslovens§15erdetforbudtatændretilstandenafstrandbredder
ellerafandrearealer,derliggermellemstrandbreddenogstrandbeskyttelseslinjen,derkan
værefastlagt optil300mfrastrandbredden.Dennemegetrestriktivebeskyttelsegælderfor
arealerneiSpringforbi‐områdetogforetareallandværtsTaarbæk–arealernefremgåraf
fredningskortet,kortbilag1.
Fortidsminderogbeskyttelseslinjeromkringdisse
Enlangrækkefortidsminderiområdet(gravhøje,fæstningsanlægm.m.)erbeskyttedei
medføratMuseumslovens§§29eog29f,sombl.a.bestemmer,atderikkemåskeændringaf
tilstandenaffortidsminder,ogatderpåfortidsminderneikkemåforetagesjordbehandling,
gødesellersprøjtes.
ImedførafNaturbeskyttelseslovens§18gældertillige,atderikkemåforetagesændringaf
tilstandenpåarealer,derliggerindenfor100meterfrafortidsminderbeskyttetefter
museumsloven;dergælderdogvisseundtagelserherfra,bl.a.gentilplantningafskovarealer.
Fortidsminderneogbeskyttelseslinjerneomkringdissefremgårafkortbilag3.
Sø‐ogåbeskyttelseslinjer
OmkringFuglesangssøenogomkringMølleåengælderimedførafNaturbeskyttelseslovens§
16,atdermåikkeplaceresbebyggelse,campingvogneoglignendeellerforetagesbeplantning
ellerændringeriterrænetindenforenafstandaf150mfrasøenhhv.åen.
Kirkebyggelinje
Indenforenafstandaf300mfraTaarbækkirkemåderimedførafNaturbeskyttelseslovens§
19ikkeopføresbebyggelsemedenhøjdeover8,5meter.
Beskyttedesten‐ogjorddiger
ImedførafMuseumslovens§29amåderikkeforetagesændringitilstandenafsten‐og
jorddigeroglignende.Deregistrerede,beskyttedesten‐ogjorddigerfremgårafkortbilag3.
Skovbyggelinjer
Dermåikkeplaceresbebyggelse,campingvogneoglignendeindenforenafstandaf300mfra
skove,jf.Naturbeskyttelseslovens§17.Dettegælderdogbl.a.ikkeforbebyggelsem.v.,hvortil
derermeddeltlandzonetilladelse,ellerbebyggelse,somernødvendigfordriftenaf
skovbrugsejendomogopføresitilknytningtilhidtidigbebyggelse.
28
Natura2000
JægersborgDyrehaveerudpegetsomhabitatområdeogudgørsammenmedhabitatområdet
NedreMølleåNatura2000‐områdenr.144:”NedreMølleådalogJægersborgDyrehave”.
NedreMølleå
Jægersborg
Dyrehave
Figur4.Rødafgrænsningviserdetohabitatområder,grønangiverNaturstyrelsensarealer
HabitatområdetJægersborgDyrehaveharetrigholdigtudpegningsgrundlag,beståendeaf
arternesumpvindelsnegl,storvandsalamanderogstellasmosskorpionsamt13forskellige
naturtyper.
Figur5.Udpegningsgrundlagforhabitatområde251JægersborgDyrehave
1016Sumpvindelsnegl(Vertigomoulinsiana)
1166Storvandsalamander(Trituruscristatuscristatus)
1936Stellasmosskorpion(Anthrenochernesstellae)
3130Retnæringsfattigesøerogvandhullermedsmåamfibiskeplantervedbredden
3140Kalkrigesøerogvandhullermedkransnålalger
3150Næringsrigesøerogvandhullermedflydeplanterellerstorevandaks
3260Vandløbmedvandplanter
6210Overdrevogkratpåmereellermindrekalkholdigbund(*vigtigeorkidélokaliteter)
6230*Artsrigeoverdrevellergræshederpåmereellermindresurbund
6410Tidvisvådeengepåmagerellerkalkrigbund,oftemedblåtop
7140Hængesækogandrekærsamfunddannetflydendeivand
7220*Kilderogvældmedkalkholdigt(hårdt)vand
9110Bøgeskovepåmorbundudenkristtorn
9130Bøgeskovepåmuldbund
29
9160Egeskoveogblandskovepåmereellermindrerigjordbund
91E0*Elle‐ogaskeskovevedvandløb,søerogvæld
NaturstyrelsenharudgivetenNatura2000‐planforNatura2000‐områdetNedreMølleådal
ogJægersborgDyrehave.Natura2000‐planenhartilformålatprioritereogmålretteden
nødvendigeindsatsforatsikregunstigbevaringsstatusforarterognaturtyperpå
udpegningsgrundlaget.Planenkansespå
http://www2.blst.dk/download/nyk/plan2011/144plan.pdf
NaturtypernepåudpegningsgrundlageterkortlagtiforbindelsemedudarbejdelseafNatura
2000‐planen.IJægersborgDyrehaveerderkortlagtialt220,6halysåbnehabitat‐naturtyper,
hvoraf72%afdetkortlagtearealhartilstanden”høj”eller”god”.Dererkortlagtialt234,5ha
skov‐naturtyper,derallehartilstanden”høj”eller”god”.
Naturtype
Areal
6210Kalkoverdrev
5,5ha
6230surtoverdrev
146,5ha
6410Tidvisvådeng
67,5ha
7140Hængesæk
1,1ha
9110Bøgpåmor
34,7ha
9130Bøgpåmuld
140,7ha
9160Ege‐blandskov
25,7ha
91E0Elle‐askeskov
33,4ha
Figur6.Skemavedr.kortlagtenaturtyperihabitatområdet.
Figur7.Oversigtskortoverkortlagthabitatnatur.
30
Grønnefladererskov‐naturtyperogblåfladererlysåbnenaturtyper.
Natura‐2000planenindeholderenprognosefornaturtyperne.Hererprognosengunstigfor
kalkoverdrevogugunstigfordeøvrigenaturtyperpågrundafdiffuskvælstofdeposition.De
trearterpåudpegningsgrundlagetharenukendtprognose,daarterneikkeerblevetkortlagt
endnu.
Natura‐2000planenhardenoverordnedemålsætning:





Atområdetssøerogvandløbfårengod‐højnaturtilstand.
Skov‐oglysåbnenaturtypersikresengod‐højnaturtilstand.
Arternepåudpegningsgrundlaget,isærliggradstellasmosskorpion,
sikresvelegnedeleve–ogynglesteder,ogsåpålangtsigt.
Områdetskalkoverdrev,surtoverdrevogtidvisvådengprioritereshøjt.Naturtypernesareal
fastholdesogtilstandenforbedres
Områdetsøkologiskeintegritetsikresiformafenfornaturtyperneshensigtsmæssige
drift/plejeoghydrologi,enlavnæringsstofbelastningoggodesprednings‐og
etableringsmuligheder.
Målsætningenkonkretiseresiretningslinjerforindsatsenforområdet.Blandtandetlyder
retningslinje1.8:”Delysåbneområderkortlæggesmeredetaljeret,såledesatdetmuliggøren
beskyttelseafdemestværdifuldelysåbneområderoggiverenfrihedsgradtilatmuliggøre
nyplantninger.”
Natura‐2000udmøntesienhandleplan,derkonkretisererindsatsenforområdet.Dahele
habitatområdeterstatsejeterhandleplanenudkommetiformafenplejeplan,dersupplerer
deneksisterendedriftsplan.Iplejeplanenindgårsikringaflevestederforarternepå
udpegningsgrundlagetognaturtypebevarendedriftafnaturtyperne.Plejeplanenkansespå
http://naturstyrelsen.dk/media/nst/68608/N144_NedreMoelleaadal.pdf
Skovloven‐fredskovspligtogbeskyttedenaturtyperifredskov
Denstoredelaffredningsområdet,somejesafNaturstyrelsen,eromfattetaffredskovspligti
medføraflovomskove.Detteindebærerbl.a.,atdersomudgangspunktikkemåopføres
bygninger,etableresanlæg,gennemføresterrænændringerelleranbringesaffald.Imedføraf
lovens§28gælderogså,atsøer,moser,heder,strandengeellerstrandsumpe,ferskeengeog
biologiskeoverdrev,derhørertilfredskov,ogsomikkeeromfattetafnaturbeskyttelses‐
lovens§3,fordideermindreenddederifastsattestørrelsesgrænser,ikkemådyrkes,
afvandes,tilplantesellerpåandenmådeændres.
Bygningsfredningsloven.
Eremitageslottet(1736,arkitektLauridsdeThurah),Hegnslund(1915,arkitektHenning
Hansen)ogKildeøen(1926,arkitektIvarBentsen)erfrededeefterbygningsfredningslovens§
3.Frededebygningerskalholdesiforsvarligstand,ognedrivningafenfredetbygningeller
bygningsarbejder,udoveralmindeligvedligeholdelse,kankunskemedtilladelsefra
Kulturministeren.
31
Enrækkeandrebygningerifredningsområdeterudpegetikommuneplaneroglokalplaner
sombevaringsværdigebygningerefterlovens§17.Kommunalbestyrelsenkannedlægge
forbudmod,atdissebygningernedrivesogyderligereienlokalplanbestemme,atenbygning
kuneftertilladelsemånedrives,ombyggesellerændrespåandenmåde.
Sagsrejserneharblandtdebevaringsværdigebygningerudvalgtenrækkebygninger,som
sammenmeddefrededebygningererkaraktergivendeforfredningsområdetslandskabelige
værdierogsomderforbørreguleresaffredningsbestemmelsernem.h.t.tilbygning,
ombygningogevt.nedrivning.
DefrededeogkaraktergivendebygningerervistpåFredningskortet(kortbilag1).
Offentlighedensadgang
Offentlighedensadgangtilatfærdesogopholdesiginaturområderomfattetaf
fredningsforslageterreguleretafnaturbeskyttelseslovenskapitel4ogMiljøministeriets
bekendtgørelsenr.1317af21.december2011omoffentlighedensadgangtilatfærdesog
opholdesiginaturen.
Størstedelenafområdeterejetafstatenv.Miljøministeriet,oghergælderdesærligeregler
foroffentlighedensadgangtilnaturarealerejetafstaten.Publikumharsåledesherudvidede
mulighederforfærdselogophold,endhvaddergælderfortilsvarendeprivatejede
naturområder.Detgælderbl.a.rettiliskovområderneatfærdestilfodsoveralt,atfærdesog
opholdesigiskovenepåalletidspunkterafdøgnet,atcyklepåvejeogstierogatridepåvisse
vejeogstiersamtiskovbunden,dogmednogleundtagelser.
Hensynettilhjortevildtet,deøvrigebrugereogtildestorelandskabs‐ognaturværdieriselve
Dyrehavenhardogmedført,atderfragammeltiderfastsatsærligereglerforridning.
Detersåledesikketilladtatrideudenforvejeogridestieriperioden15.majtil1.augustaf
hensyntildenyehjortekalve.Deterligeledesforbudtatridepåsærligtafmærkedevejeog
stier,iUlvedaleneogpågolfbanearealerogboldbaner.RidningiDyrehavenkræver
endvidere,atmankøberetsærligtridekort.
Dererkonstateretetstigendeproblemmedcykling,herundermountainbikecykling,udenfor
vejeogstier,iskovbunden.Fredningsforslagetindeholderderforenbestemmelse,der
begrænsercyklingiDyrehaventilvissevejeogstier.Afhensyntilhjortevildtet,menogsåaf
hensyntilandreskovgæstersnaturoplevelser,indgårderiforslagetligeledesetforbudmod
flyvningmeddronero.lign.ogihelefredningsområdetmodbrugafelektroniskforstærket
musikmedenkelteundtagelser.
Ifredningsområdeteroffentlighedensmotorkørselkuntilladtpåoffentligeveje,ogfor
MiljøministerietsarealerogsåpådesærligtanlagteP‐pladsersamtpåvejenmellem
EremitageslottetogHjortekærhveronsdagidagtimerne.Motorkørselerherudoverogså
tilladtfortjenstligellerarbejdsmæssigkørsel.
32
Planlægningsmæssigeforhold
LandsplandirektivforHovedstadsområdet,”Fingerplan2013”
FredningsområdeteromfattetafMiljøministerenslandsplandirektiv,derfastsætterrammer
fordenkommunaleplanlægning.
Områdetliggerindenfordenområdetype,derharbetegnelsen”Deindregrønnekilerog
kystkilerneibyfingrene”,oghvordererfastsatfølgenderammer:
1)atområderneforbeholdesovervejendealmen,ikkebymæssigfriluftsanvendelsemed
mulighedforjordbrugsmæssiganvendelse,
2)atområderneikkeinddragestilbyzone,
3)atområdernefriholdesforbebyggelseoganlægtilbymæssigefritidsformål,
4)atområdernefriholdesforyderligereetableringogudvidelseafstoreareal‐og
bygningskrævendeanlægtilfritidsformål,herunderanlægsomharenlukketkarakteri
forholdtilalmenbrug,og
5)atderikkeplaceresstøjendefriluftsanlæg,medmindrederertaleomallerede
støjbelastedearealer,derikkekanstøjbeskyttes.
Derkanetableresmindreanlægsomstøttepunktertildetalmenefriluftslivogskemindre
udvidelserafeksisterendeanlægtildetalmenefriluftsliv.
Derkanligeledesetableresanlægtilklimatilpasningforudsat,atdetividestmuligtomfang
styrkernaturogvilkårforfriluftsliv.
Kommuneplan2013forLyngby‐TaarbækKommune
StørstedelenaffredningsområdeterbeliggendeiLyngby‐TaarbækKommune,herunderselve
Dyrehaven,ogomfattetafretningslinjerforhenholdsvisnaturbeskyttelse(herunder
landskabeligeværdier,geologiskeinteresserogkulturhistorie),friluftsområderog
friluftsanlæg.
Indenfordeudpegedenaturbeskyttelsesområder
1)måtilstandenellerarealanvendelsenafsærligtværdifuldesammenhængende
helhederellerenkeltelementerikkeændres,hvisdetforringerderesværdieller
mulighedenforatstyrkeellergenoprettederesværdi.Ændringerkandogske
somlediforbedringafområderneslandskabs‐,natur‐ogkulturværdierelleri
medførafalleredegældendebestemmelserienfredningellerlokalplan.
2)måtilstandenogarealanvendelsenkunændres,hvisdetkanbegrundesudfra
væsentligesamfundsmæssigehensyn,oghvisdetudfraenkonkretvurdering
kanskeudenattilsidesættedesærligtværdifuldesammenhængendehelheder
ellerenkelteelementer.
33
3)mådersomhovedregelikkeplanlæggesellergennemføresbyggerioganlæg
udoverdet,derererhvervsmæssigtnødvendigtfordriftenaflandbrug,skovbrug
ogfiskeri,ellerinddragesarealertilbyudvikling,råstofindvindingogplaceringaf
renjord.Bygningeroganlægindenforbeskyttelsesområderskalplaceresog
udformesmedhensyntagentilbevaringogbeskyttelsesamtmulighedfor
forbedringaflandskabs‐,natur‐ogkulturværdierne.
4)skaldergenerelttilstræbesstørstmuligadgangogmulighedforoplevelseog
forståelseaflandskabs‐,natur‐ogkulturværdierne.Denalmeneadgangkandog
begrænsesindenforområder,derersærligtsårbare.
IndenfordeudpegedeFriluftsområder
1)skalHovedstadsregionensgrønnestruktursøgesfastholdtogstyrketgennem
forbedringafdelandskabeligeogrekreativeværdier.Forbedringerkanskeved,
atderplantesnyrekreativogbynærskov,foretagesnaturgenopretningog
etableresnaturstiero.l.Adgangs‐ogopholdsmulighederneskalsøgesforbedret,
herunderiområdermedbynærbeliggenhedogidedeleafdeudpegede
beskyttelsesområder,somrummersærligelandskabs‐,natur‐ogkulturværdier
afvæsentligrekreativbetydning,ogsomkantålerekreativbenyttelse.
2)skalderiforbindelsemedplanlægningogadministrationafretningslinjer,
herunderopfølgninggennemandenlovgivning,iafvejningenmedandre
arealanvendelserlæggessærligvægtpåatsikrefriluftsområdernesrekreative
funktioner.
Friluftsområderneskaldesudenfriholdesforvindmøllersamtnyeanlægog
ændretarealanvendelse,somkanmedførevæsentligemiljøgener,derforringer
denrekreativeanvendelseogoplevelse.Friluftsområderneskalligeledes
friholdesforyderligerebebyggelseoganlægtilbeboelse,erhvervogandre
bymæssigeformålsamtanlægtilorganiseredefritidsformål,sombegrænser
borgernesadgangtilogbenyttelseafområdernetilalmene,rekreativeformål.
Endeligskaladgangentilfriluftsområderneopretholdesogforbedres,f.eks.ved
opkøbafarealeroganlægafstierogetableringafstøttepunkter.
Forfriluftsanlægerdetfastsat
1)atfriluftsanlægsåvidtmuligtskalanvendestilflereforskellige
friluftsaktiviteterogværeoffentligttilgængelige.Vedindpasningaffriluftsanlæg
ifriluftsområdeneoglandområdetiøvrigtskalstøj,belysning,bygningerog
anlægdesudenbegrænsesogudformesmedhensyntagentilomgivelserne.
2)atderkanetableresstøttepunkterforfriluftslivetvedoplevelsesmulighederi
friluftsområderneogidetøvrigelandskab,nårdetefterenkonkretvurdering
ikkeskaderbeskyttelsesinteresserne.Støttepunkterskalfortrinsvisplaceres,
hvorderergodstiadgang.Dekanindrettesieksisterendebygningereller
knyttestileksisterendefrilufts‐,kultur‐ellerovernatningsanlægilandskab.I
støttepunkterkanderetableresbegrænsedeanlæg,derstøtterdetalmene
friluftsliv.
3)atderkanetableresstøttepunkterforfriluftslivetmedbl.a.primitive
teltpladseroganløbsbroerforkanoerogkajakkerlangskystenogvedsøer,hvor
detefterenkonkretvurderingikkeskaderbeskyttelsesinteresserne.
34
4)atderikkekanetableresnyegolfbaner,rideanlægellerandrestørre,
landskabeligtindgribendeareal‐ellerbygningskrævendefriluftsanlæg,og
eksisterendeanlægkanikkeudvides.Eksisterendeanlæg,bygningerog
udenomsarealerskalividestmuligomfangværeoffentligttilgængelige.
Bygningerogparkeringsanlægskalholdessamletogknyttestileksisterende
bygninger,hvisdetikkestridermodlandskabshensynellermedførervæsentlige
støj‐ogtrafikgener.Dermåikkeindretteskunstigbelysning,bortsetfradæmpet
belysningvedbygningerogparkering.
5)atprimitiveteltpladseriprincippetkanetableresoveralt,hvordetefteren
konkretvurderingikkeskaderbeskyttelsesinteresserne.Derkanikkeetableres
campingpladserforturister.
6)atnyevandrerhjemkanindrettesieksisterendebygningerilandområdet,
såfremtdetikkeforringerlandskabs‐,natur‐ogkulturværdierindenfor
beskyttelsesområderne.
IkommuneplanensoverordnedebeskrivelseafbydeleneLundtofte,HjortekærogLyngbyer
detanført,atvednybebyggelseskaldertagessærligehensyntilsigtelinjerfra
EremitageslottetiDyrehaven.Sigtelinjerneillustreressåledes:
Kommuneplan2013forGentofteKommune
P‐pladsensydforDyrehavsbakken,densydligedelafGalopbanenogOrdrupKrateromfattet
aftemarammeforBeskyttelsesområde,hvortilstandenellerarealanvendelsenafsærligt
værdifuldesammenhængendehelhederellerenkeltelementerikkemåændres,hvisdet
forringerdetsværdiellermulighedenforatstyrkeellergenoprettederesværdi.
Ændringerkandogskesomlediforbedringafområderneslandskabs‐,natur‐og
kulturværdierellerimedførafalleredegældendebestemmelserienfredningellerlokalplan.
35
Områdeterdesudenomfattetaftemarammerforklimatilpasningszoneogforstierafregional
ognationalbetydning,ligesomdererdesudengenerellereglerombevaringsværdig
bebyggelse,tagmateriale,skorsteneogventilationskanaler,tekniskeanlægm.v.,naturgas‐og
kraftvarmeforsyning,antenner,støjendefritidsanlægogparkering,somkanhavebetydning
forområdet.
Kommuneplan2013forRudersdalKommune
DennordøstligedelafDyrehavenerudpegetsombeskyttelsesområde,hvor
1)tilstandenellerarealanvendelsenafsærligtværdifulde,sammenhængende
helhederellerenkeltelementerikkemåændres,hvisdetforringerderesværdi
ellerstyrkeellergenopretteden.Ændringerkandogskesomlediforbedringer
afområdernesnaturværdierm.v.ellerimedførafalleredegældende
bestemmelserienfredning.
2)tilstandenogarealanvendelsenmåkunændres,såfremtdetkanbegrundesud
fravæsentligesamfundsmæssigehensyn,ogsåfremtdetudfraenkonkret
vurderingkanskeudenattilsidesættedesærligtværdifulde,sammenhængende
helhederellerenkelteelementer.
3)dersomhovedregelikkemåplanlæggesellergennemføresbyggerioganlæg
udoverder,derernødvendigtfordriftenafland‐ogskovbrug,ellerinddrages
arealertilbyudvikling,råstofindvindingogplaceringafrenjord.
4)derikkemåplaceresvindmøller.
Lokalplaner
Indenforfredningsområdetertomindreområderomfattetaflokalplaner,vedtagetaf
Lyngby‐Taarbækkommune:
1) Lokalplan66forDyrehavsbakken,JægersborgDyrehave,Taarbæk,endeligtvedtaget
6.10.1987.
Lokalplanenomfatterialtca.12hektar,delsselveforlystelsesparken,delsnogle
tilstødendearealer,derudlæggestilhhv.landskabsområdemedskovkarakterogtil
lystskovtiludflugtsformål.Lokalplanensformålerbl.a.:
‐ atfastholdeområdetskaraktersomforlystelsesparkbeliggendeienlysningi
skoven,
‐ atfastlæggeforlystelsesparkensgrænseiforholdtilskoven,såledesat
forlystelsernesnuværendeomfangogudstrækningiprincippetfastholdes,
‐ atsikre,atdervednyopførelseogændringerafbebyggelseoganlægtages
hensyntilvirkningerneoplevetfradetomgivendelandskabs‐ogskovområde,
‐ atsikre,atbebyggelseoganlægbevarer–ellerharmonerermed‐det
selvgroedeoginterimistiskepræg,dererkarakteristiskforforlystelsesområdet
‐ dogskalbebyggelsesreguleringenf.eks.medhensyntilafstandsforholdsikre
forsvarligesikkerhedsmæssigeforhold,ligesomreguleringenafbebyggelseog
anlægskaltagesigtepå,atdetgrønneprægmedmangestoresolitæretræer
bevares,
36
atsikre,atområdetkunanvendestilforlystelsesaktivitetersamtfunktioner
somværksteder,lagre,beboelseogkontorer,derernødvendigefordissesdrifti
sommerhalvåret,
2) Lokalplan129forSpringforbiområdetiDegrønnehovedtræk,endeligtvedtaget
19.2.1996.Lokalplanenomfatterca.33ha.,oghartilformål:
‐ atsikreområdetsanvendelsetiloffentligeformål,parkmedudflugtsaktiviteter,
‐ atsikreområdetssærligekarakterogskabeennaturligsammenhængfra
DyrehavenogEremitageslettentilØresund,
‐ ateksisterendebebyggelseafsærligarkitektoniskogkulturelværdibevares,
‐ atkarakteristisketræerogbeplantningerbevares.
Lokalplanenerudarbejdetiforlængelseaf”Springforbiplan1995”(ogtidligereplaner
forområdet),derblevtilisamarbejdemellemSkovstyrelsen,JægersborgSkovdistrikt,
Fredningsstyrelsen,Lyngby‐TaarbækKommune,Hovedstadsrådetogefterdettes
nedlæggelseKøbenhavnsAmt.Lokalplanensbestemmelsersikrer,at
Springforbiplanenfastholdes.Detgælderbådedensudstrækningogdenlandskabelige
grundidé,ogateksisterendebygningeriområdetkunbevares,hvisdeindordnersig
planenshovedide.Derforindeholderlokalplanenbestemmelserom,at12bygninger
bevaresafarkitektoniskeogbygningshistoriskegrunde,mensrestenfjernespå
længeresigt.Endeligerderenbestemmelseom,atdenlandskabeligeogtrafikale
behandlingafområdetskalskeioverensstemmelsemedretningslinjernei
"Springforbiplan1995".Detbemærkes,atbestemmelserneinærværendefrednings‐
forslagom,atvissebygningerskalsøgesbevaret,erioverensstemmelsemed
lokalplanensbestemmelser.
‐
Zoneforhold:
Springforbiområdet(østforjernbanen)erbeliggendeibyzone,ogdetsammegælder
parkeringspladsenvedBakken.Deøvrigedeleaffredningsområdeterbeliggendeilandzone,
ogerdermedomfattetafbestemmelserneiPlanlovens§35.Dermåderforikkeuden
tilladelsefrakommunalbestyrelsenforetagesudstykning,opføresnybebyggelseellerske
ændringianvendelsenafbeståendebebyggelseogubebyggedearealer.Dergælderdogen
rækkeundtagelseherfra,f.eks.forbyggeri,derererhvervsmæssigtnødvendigtfor
ejendommensdriftsomlandbrugs‐ellerskovbrugsejendom.
Konsekvenserfordeinternationalebeskyttelsesinteresser
Etfredningsforslag,deromfatterarealerindenforinternationalenaturbeskyttelsesområder
skalih.t.naturbeskyttelseslovens§36,stk.3indeholdeenredegørelsefor,hvorledes
fredningenvilmedvirketilatopfyldeDanmarksforpligtelserindenfordisseområder.
Etfredningsforslagudenforinternationalenaturbeskyttelsesområderskalredegørefor,at
fredningenikkeforringernaturtyperoglevestederforarterellerforstyrrerarterindenforet
internationaltnaturbeskyttelsesområde,somområdeterudpegetfor.
37
Natura2000
Indenforfredningensafgrænsningerdelområde1endelafNatura2000‐områdenr.144:
”NedreMølleådalogJægersborgDyrehave”.
Natura2000‐planenfastlæggerdenoverordnedemålsætningforområdet:





Atområdetssøerogvandløbfårengod‐højnaturtilstand.
Skov‐oglysåbnenaturtypersikresengod‐højnaturtilstand.
Arternepåudpegningsgrundlaget,isærliggradstellasmosskorpion,
sikresvelegnedeleve–ogynglesteder,ogsåpålangtsigt.
Områdetskalkoverdrev,surtoverdrevogtidvisvådengprioritereshøjt.Naturtypernesareal
fastholdesogtilstandenforbedres
Områdetsøkologiskeintegritetsikresiformafenfornaturtyperneshensigtsmæssige
drift/plejeoghydrologi,enlavnæringsstofbelastningoggodesprednings‐og
etableringsmuligheder.
Fredningensoverordnedemålsætninglyderblandtandet:
 atmedvirketilatsikregunstigbevaringsstatusfordenaturtyperogarter,derudgør
grundlagetforområdetsudpegningsomNatura2000‐område.
Fredningensdelområde1harsommålsætning,atfredningenskalsikre,atDyrehavendrives
somlystskovmedenmosaikafslettermedspredtesolitæretræeroglunde,ogaf
løvskovsbevoksninger,overvejendeafbøgogegmedkarakterafgræsningsskov.Derskal
opretholdesentilstrækkeligbestandafhjortevildtforatsikredelområdetssærpræg.
MålsætningenerioverensstemmelsemedNatura2000‐planensoverordnedemålsætningfor
området,hvorskov‐oglysåbnenaturtyperskalsikresengod‐højnaturtilstandogområdets
økologiskeintegritetskalsikres.
Degenerellebestemmelserforfredningensdelområde1pålæggerplejemyndighedentil
stadighedatopretholdeentilstrækkeligbestandafhjortevildtforatfastholdedelområdets
landskabeligekarakter.Hervedsikresnaturtypernedenhensigtsmæssigedrift/pleje.
Fredningsbestemmelsernefastlægger,atforholdetmellemskovbevoksedeområderog
lysåbnearealerfastholdes(dogmedmulighedfor,atdetskovbevoksedearealkansvingemed
10%tilhversideiforholdtilomfangetpåfredningstidspunktet).Hervedsikresdet,at
omfangetafdetrenaturtyper,kalkoverdrev,surtoverdrevogtidvisvådengfastholdes.
Påde2arealerpåialtca.30ha.,derpåfredningskorteterangivetsomarealer,derkan
omlægges,fastlæggerfredningsbestemmelserne,atgødskningskaltilrettelæggessåledes,at
næringsstofpåvirkningenafomgivelserneminimeres.Hervedmedvirkerfredningentilat
muliggøregunstigbevaringsstatusfordetrenaturtyper,kalkoverdrev,surtoverdrevogtidvis
vådeng.
38
Fredningensbestemmelserersåledes,sammenmeddentilenhvertidgældende
drift/plejeplan,medvirkendetilatopfyldeDanmarksforpligtelserindenforNatura2000‐
området.
BilagIV‐arter
Habitatdirektivetforpligtermedlemslandenetilatsikreenstrengbeskyttelsesordningforen
rækkedyrogplanteroveraltilandet,dvs.uansetomdeforekommerindenforetafde
udpegedeområderellerudenfor.Dearter,dereromfattetafdenstrengebeskyttelsesordning,
fremgårafdirektivetsbilagIV.Fordyrearternegælder,atdeikkemåfanges,dræbes,
forstyrresellerfåbeskadigetellerødelagtderesyngle‐ellerrasteområder,mensenrække
plantearterikkemåplukkes,gravesopellerpåandenmådeødelægges.
IfredningsområdetforekommeradskilligeBilagIV‐arter.Dererblandtandetarteraf
flagermus,storvandsalamanderogspidssnudetfrø.Dererikkefundetplantearter,derer
BilagIV‐arter.
Fredningenerenbevarendefredning,dersikrerområdetsnuværendekarakterafskov,
dyrehaveogåbnesletter.Fredningensoverordnedeformålerblandtandetatbevare
områdetsstorenaturværdier.
Dererifredningenskabtmulighedfor,atderkanforetagesdenrettenaturplejeforatsikre
yngle/ograstestederforBilagIV‐artersomforeksempelafgræsningmedhjorteog
bibeholdelseafgamletræer.Dererderudovermulighedfornaturgenopretningsomf.eks
oprensningafvandhuller.
FredningenmedvirkerhermedtilatsikrebilagIV‐arternesyngle‐ellerrasteområder.
Begrundelseforfredningsforslagetogforslagetshovedindhold.
SagsrejserneønskeratgiveDyrehavenmeddensunikkekvaliteterogdensnærmeste
tilknyttedeomgivelserdennaturligepladsblandtdeallervigtigsteafdemange,storeogsmå,
områder,dersidenDanmarkfikennaturfredningslovi1917,erblevetfredetogdermed
beskyttetmeddenstærkesteformforbeskyttelse,somNaturbeskyttelseslovenrummer.
Medfredningenvildetblivesikret,
‐atdenforvaltningafDyrehaven,hvormedstatenhardrevetområdetimereend300år,og
somharskabtområdetsværdier,vilfortsættetilgavnogglædefordenuværendeog
kommendegenerationer
‐atområdetsnatur‐,kultur‐oglandskabs‐ogrekreativeværdierbevares
39
‐atSpringforbiområdetfortsatkanværeetsmuktogvigtigtlandskabs‐ogfritidsområdei
overensstemmelsemeddenfremsynedeplanforområdet.
‐atGalopbanensammenmedOrdrupEnghavefortsatkanhenliggesomlysåbnearealerog
eventueltinddragesiDyrehaven,såfremtdennuværende,sportsligeaktivitetophører.
‐atDyrehavsbakkenstadigtkanfremståsomforlystelsesparkeni”dengrønneskov”.
‐ogatdeøvrigearealeropretholdessomenværdigrammeomkringDyrehaven.
Fredningenharogsådenfordel,atsikringenogudviklingenafområdetsværdierikkelængere
udelukkendevilberopådetstatsligeejerskab.
Fredningsforslagethovedindholderkoncentreretomkringatsætterammerforden
fremtidigedriftoganvendelseafområdet.Rammerderpåengangersåpræciseogsamtidigt
sååbne,atdeeristandtilatrummedenudvikling,somgivetvilkomme.
DaDyrehavenogdensomgivelsereretkulturskabtlandskab,erselvedriftenafområdetaf
heltcentralbetydning.Mangeafmåleneogbestemmelsernetagerderforogsåsigtepånetop
detteforhold,bl.a.ispørgsmåleneomforyngelsenafbevoksningerneogopretholdelsenafdet
nødvendigegræsningstryk.
Etandetvigtigtforholdvedrøreranvendelsen,specieltafDyrehaven.Etstigendebesøgstal,
nyefritidsformerog–redskaberogetøgetønskeomatafholdestorearrangementeri
spektakulæreomgivelser,skaberetøgetpresognødvendiggørenvisprioritering.Derskal
fortsatværepladstilbådenyeoggamleaktiviteter,menflerehensyngør,atdetervigtigtat
sættenoglerammeromkringdem.
Fordetførsteerdetabsolutnødvendigforhjortebestandenstrivselogdermedbådefordens
nytte‐ogattraktionsværdi,atdenikkestressesunødigt,menkanfinderostørstedelenaf
tiden.Forslagetssærligebestemmelseromreguleringafstøjendeaktiviteter,ridningog
cyklingskalsespåbaggrundheraf.
Fordetandeterdetvigtigt,atdestille,uorganiseredeaktiviteter,f.eks.skovtureogvandring,
stadigkanfindepladsirolige,smukkeogtryggeomgivelser,ogatdettehensynharprioritet
overforstørrearrangementerogbegivenhederogsåiDyrehavensomgivelser
Fordettredjeskalfredningentilgodesehensynettilområdetsnatur‐ogkulturværdier.For
naturværdiernesvedkommendehandlerdetdelsomdendelafområdet,dereromfattetaf
Natura2000‐planen,delsomdenværdifuldefloraogfauna,derfindesudenfordetteområde.
Forkulturværdiernesvedkommendehandlerdetbådeomselvekulturlandskabetogomde
mangefortidsminderogbygninger,dersammengørområdettiletværdifuldtkulturmiljø.
Meddeforeslåedemålogfredningsbestemmelsererdetsagsrejsernesopfattelse,atde
nævntehensynkanvaretagespåbedstevis.
40
Beskrivelseaffredningsafgrænsningen:
FredningsområdetafgrænsesidetsydvestligehjørneafKlampenborgvejogomfatter
skovtrekantenomkringErmelundsvejnordforKlampenborgvej.Fredningsgrænsenfølger
såledesfraKlampenborgvejskovtrekantensvestligeafgrænsningmodvillahavernelangs
villavejen”VedFortunen”,ogfølgerdennegrænsenordpå,krydservejen”vedFortunen”og
følgerhegnetvestognordforudlejningshestestalden,sombagskovløberhusetved
FortunportenbliversammenfaldendemedselveDyrehavehegnet,derstraksherefterdrejer
skarptmodnord.Herfrafølgeshegnetstiknord,iskelletmodvillahaverne,ienlangretlinje
tilkortførHjortekærporten,hvorfredningsgrænsenligesomDyrehavehegnetdrejerensmule
modøst.FraHjortekærportfølgerfredningsgrænsenSvenskevejsøstsidemodnordindtil
Hegnsvej,hvorfredningsgrænsendrejermodvestlangsnordsidenafhavenomkring
Stampeskovhus.Herfrafølgesejerlavsgrænsenmodnord,indtilfredningsgrænsenomkring
Mølleåfredningennås.Dennegrænsefølgesmodnordøst,indtildetnyeDyrehavehegn
omkringStampeskovenkrydses.HerfrafølgesDyrehavehegnetmodøst‐sydomRådvadog
hereftermodnord,overMølleåenognordfordennemodøstindtilKystbanen,hvorefter
hegnetfølgesmodsydtilkrydsningmedMølleåfredningenssydligegrænse,derherefter
følgesmodøsttilØresund.
FredningsgrænsenfølgerherefterØresundskystenmodsydlangsSpringforbiområdetindtil
Taarbæk,hvorgrænsendrejermodvesttilTrepilehus.HerfrafølgesDyrehavehegnetmod
syd,påjernbanensvestside,udenomTaarbækKirkeogvideresydoverlangsjernbanentil
PeterLiepsvej,somfølgestilKlampenborgPort,hvorfrahegnetfølgesmodsydogsenere
modvestindtilKongePortvedDyrehavsbakken.Herfrafølgerfredningsgrænsen
parkeringspladsensøstligeafgrænsningsydpå,indtilderdrejesmodvestlangs
parkeringsområdetssydgrænseogvidereindlangsgalopbanensareal.Vedstaldområdet
drejerfredningsgrænsenmodsydindtilKlampenborgvej,somherefter(bortsetfra2
villaparceller,derundtages)følgesmodvest,indtiludgangspunktetvedFortunennåsigen.
Budgetoverslag
Fredningsforslagskalih.t.naturbeskyttelseslovens§36,stk.5ledsagesafetbudgetoverslag,
derredegørfordeforventedeomkostninger,dererknyttettilforslaget.
DadenaltovervejendedelaffredningsområdeterejetafMiljøministeriet,ogforvissevej‐,sti‐
ogjernbanearealersvedkommendeafandreoffentligemyndigheder,ogdaejendommen,
lb.nr.4ikkeeromfattetafbebyrdendefredningsbestemmelser,sålængedeneriprivateje,
forventesforslagetikkeatmedføretilkendelseaffredningserstatninger.
UdgiftertilområdetsdriftogplejeafholdesoverNaturstyrelsensdriftsbevilling(dogikkefor
såvidtangårdetprivatejedearealogdevej‐,sti‐ogbanearealerm.v.,derejesafandre
offentligemyndigheder).
41
Forslagtilfredningsbestemmelser
§1Fredningensformål
Hovedmål
 atsikreogudvikleDyrehavenogdensomgivelsersometcentraltogværdifuldtudflugts‐
ogfritidsområdeforHovedstadsregionensindbyggereogøvrigebesøgende,
 atbevareogforbedreområdetsstoreogsærprægedelandskabs‐,natur‐ogkulturværdier,
således,atområdetfortsatkanudgøreetnationaltklenodie,
 atgivepladstiletalsidigtfriluftslivirespektfordisseværdier,
 atmedvirketilatsikregunstigbevaringsstatusfordenaturtyperogarter,derudgør
grundlagetforområdetsudpegningsominternationaltnaturbeskyttelsesområde.
Målfordelområder
Fredningsområdetinddelesi5delområder.Områdeinddelingenfremgårafkortbilag2.
Delområde1,Dyrehaven
Fredningenskalsikre,atDyrehavendrivessomlystskovmedenmosaikafslettermed
spredtesolitæretræeroglunde,ogafløvskovsbevoksninger,overvejendeafbøgogegmed
karakterafgræsningsskov.Derskalopretholdesentilstrækkeligbestandafhjortevildtforat
sikredelområdetssærpræg.
Delområde2,Springforbi‐områdetogStrandparken
Fredningenskalsikre,atdeåbnearealerudforEremitagenbevaresogommuligtudvidesfor
atgiveindkigtilslottetogudsigtfradetteudoverØresund.Denøvrigedelskalfremståsom
spredtbebyggelseogpublikumsanlægienhøjstammetløvskov.
Delområde3,Dyrehavsbakkenogdensydherforbeliggendeparkeringsplads
Fredningenskalsikre,atDyrehavsbakkenfremstårsomskovomkransetforlystelsespark
indenfordennuværendeafgrænsningogorienteretindmodenindrestrukturafstræderog
pladser,samtatparkeringspladsenhenliggersomåbent,ubebyggetareal.
Delområde4,GalopbanenogOrdrupEnghave
Fredningenskalsikre,atGalopbanensbanearealogOrdrupEnghavefortsathenliggersom
åbne,ubebyggedearealer,ogatdehøjereliggendearealerfremstårsomhøjstammetløvskov
42
medspredt,overvejendedrifts‐ogpublikumsrelateretbebyggelse.Desidstnævntearealer
skalovergåheltellerdelvisttilhøjstammetløvskov,såfremtdeneksisterendeanvendelse
ophører.
Delområde5,ParkeringspladsvedKlampenborgStation,OrdrupKratoguhegnede
skovarealeromkringErmelundsvejogSvenskevej
Fredningenskalsikre,atdelområdetopretholdessomovervejendehøjstammetløvskovog
dermedudgøreensmukrammeomkringselveDyrehaven,ogatområdetvedFortunenmed
respektforstedetshistoriefortsatfremstårsometsmukt,skovprægetankomstområde
FREDNINGSBESTEMMELSER
§2.Generellebestemmelser
Bebyggelseoganlæg
1. Dermåikkeopføresnybebyggelseiområdet.Derkandogopføresdefordriftenafde
enkeltedelområdernødvendigebygningerogandreanlæg.Beliggenhedog
udformningafstørredriftsbygninger(over50m2)oganlægskalgodkendesaf
Fredningsnævnet.Mindredriftsbygningerogudvidelserafeksisterendebygningerog
anlægkanudføresefterplejemyndighedensgodkendelse.
2. PåDyrehavsbakkenkanderindenfordetsærligtangivnebebyggelsesområdeopføres
bebyggelse,jf.særbestemmelseri§5.
3. DepåFredningskortet(Kortbilag1)visteandrekaraktergivendebygningerskali
videstmuligtomfangsøgesbevaret.Tilbygninger,udvendigeombygningereller
nedrivningkankunskemedfredningsnævnetssærligegodkendelse.
4. DekarakteristiskerødeporteiDyrehavenshegnskalbevaresogifornødentomfang
fornys,såledesatsådanneportefindesvedallehovedadgangetilDyrehaven.
Fredningenskalikkeværetilhinderfor,atderetableresnyeadgangetilDyrehaven.
Tekniskeanlægm.v.
5. Dermåikkeopføresnyetekniskeanlæg,master,vindmøllerogandrelignende
indretninger,ogdermåikkeopstillesskulpturer,”landart”ellerandreindretninger,
somikkenaturligthørertiliDyrehaven.Fredningsnævnetkandogtilladeetableringaf
mindretekniskeanlæg,somernødvendigeforområdetsdriftellererafhelt
underordnetbetydningiforholdtildelandskabeligehensyn.Fredningenskalikke
væretilhinderfor,atdertilbrugforDetKongeligeTeatersforestillingeriUlvedalene
kanetableresskjulteunderjordiskescenetekniskeanlæg,underskyldighensyntagen
tildelandskabeligeognaturmæssigeinteresser.
6. Nyetekniskeanlæg,derernødvendigefordriftenafvej‐,sti‐ogbaneanlæg,der
tilhørerogdrivesafandreoffentligemyndighederkanfortsatetableres.Medhenblik
43
påvaretagelseafdelandskabeligehensynskalFredningsnævnetdoggodkende
udformningenafnyeanlæg.
7. Midlertidigeanlægm.v.iforbindelsemedarrangementero.lign.kanetableresmed
plejemyndighedensgodkendelseellerioverensstemmelsemedgældende
forpagtnings‐ellerlejeaftalerunderforudsætningaf,atdefjernesumiddelbartefter
brug.
Terrænændringer,vandindvindingm.v.
8. Dermåikkeforetagesterrænændringer,medmindredetskersomlediområdetsdrift.
Terrænændringer,dervilændreområdetskarakter,skalgodkendesaf
Fredningsnævnet.
9. Områdetsnaturligehydrologiskalopretholdes.Mindresøerogvandhullermåderfor
ikkeafvandesellerdrænes,ogvandindvindingerikketilladt.Fradevandboringer,
hvorindvindingfinderstedpåtidspunktetforfredningssagensrejsning,kan
indvindingdogfortsætte,doghøjstidethidtidigeomfang.Plejemyndighedenkan
udføremindreoprensningerafsøerogvandhullermedhenblikpåatopretholdede
biologiskeoglandskabeligekvaliteter.Fredningenskalikkeværetilhinderfor
frilægningafrørlagtstrækningafHvidørebækkenellerafevt.andrerørlagtevandløb,
ellerforvandløbsmyndighedensvedligeholdelseellertilstandsændringeraf
vandløbeneioverensstemmelsemedgældendevandløbsregulativer.
Offentlighedensadgangogophold.
10. Offentlighedenharrettilatfærdesogopholdesiginaturområderomfattetaf
fredningsforslagetimedførafnaturbeskyttelseslovenskapitel4ogMiljøministeriets
bekendtgørelsenr.1317af21.december2011omoffentlighedensadgangtilatfærdes
ogopholdesiginaturen,idetderdog:
‐ iDelområde1,Dyrehavengældersærligereglerforoffentlighedensfærdsel,
opholdogadfærdjf.§3,samt
‐ iDelområde4,GalopbanenogOrdrupEnghave,aleneeradgangtilGalopbanen
påløbsdageogandreaflejerentilladtearrangementer,oglejerenharrettilat
opkræveentré.
11. Offentlighedenskaliøvrigtrettesigefterdeanvisninger,dergivesdemafejereneller
dennesrepræsentantellersomfremgårafskiltningellerpåandenmåde.
44
§3.Delområde1‐Dyrehaven
1. Delområde1udgør975,2ha.I2014er536,8haherafskovbevoksede,mensdeøvrige
438,4haudgøresafmindrelysåbnearealer,åbneslettermedmindretrægrupperog
solitæretræersamtandreubevoksedearealer.Detsamledeskovbevoksedearealmå
fremovermaksimaltafvigemed10%tilhversideiforholdhertil.Dadeældste
skovarealerforfalderogefterhåndenfårkarakteraflysåbentareal,indebærer
bestemmelsen,atderkontinuerligtskalplantesnyskovsomkompensationherfor.
2. Depåfredningskortet(Kortbilag1)vistesletterskalopretholdessomåbneslettermed
enomtrentligstørrelseogplacering,derihovedtræksvarertildetpåfredningskortet
viste.Deåbnesletterskalidetvæsentligefremståskovomkransede,ogdaskovene
overtidvilforfalde,skalfredningenikkeværetilhinderfor,atdertilfremadrettet
sikringaf”skovkulissen”plantesnyeskovbrynpåsletternelangsdissesafgrænsninger,
ogfredningenskalhellerikkeværetilhinderfor,atderibegrænsetomfangplantesi
”tunger”langsslettensafgrænsning,foratopnåengradvisforyngelseellerenmere
naturligovergangmellemsletteogskovarealer.Somfølgeafsådanneplantningervil
sletternesplaceringsåledesovertidkunneforskydesiforholdtildenpåkortetviste
placering.
3. Derkanendviderepåsletterneibegrænsetomfangplantesoghegnesmedhenblikpå
foryngelseafeksisterendetrægrupperogsolitæretræerioverensstemmelsemedden
tilenhvertidgældendeplejeplan.
4. KøbenhavnsGolfKlubsgolfbaneogtilhørendeklubarealerkanopretholdesidet
nuværendeomfang.Såfremtklubbensaktiviteterophører,skalplejemyndigheden
fjerneanlæggenemedhenblikpåatopnådensammetilstandsompådeomgivende
sletter.
5. TilsvarendegælderforfodboldbanernevedKystbanennordforTaarbæk,atsåfremt
brugenafdissetilboldspilophører,skalplejemyndighedendrageomsorgfor,at
arealerneovergårtilsammetilstandsomdeomgivendesletter.
6. Påde2arealerpåialtca.30ha.,derpåfredningskorteterangivetsomarealer,der
kanomlægges,ogsomhidtilharværetdrevetmeddyrkningafhavreunderhegnpåca.
10ha.adgangen,kanjordenfortsatomlægges,hegnes,tilsåsoggødes,meddet
primæreformålatsikresærligtvelegnedegræsningsarealerforhjortevildtet.Derkan
fortsatiperiodersometledienomlægningevt.dyrkesvinterfoderpåenafde3
vange,menhegningskalafæstetiskegrundeividestmuligtomfangsøgesundgået,
særligtpådenafvangene,somliggernærmestEremitagen.Gødskningskal
tilrettelæggessåledes,atnæringsstofpåvirkningenafomgivelserneminimeres.Driften
afarealernefastlæggesmerekonkretiplejeplanen.Fredningenskalikkeværetil
hinderfor,atdenpågældendefunktionpåetseneretidspunktophørerellermed
fredningsnævnetsgodkendelseistedetflyttesheltellerdelvisttilenandenlokaliteti
Dyrehaven,såfremtdettekanskeudenkonfliktmednaturinteresserne.
7. Deskovbevoksedearealerskaldrivessomgræsningsskov,oggamletræerskalbevares
længstmuligt.Dødetræerogdødtvedskaligamlebevoksninger(ældreend120år)i
45
videstmuligtomfangefterladestilnaturligthenfald.Ejerenhardogrettilafhensyn
publikumssikkerhedatforetagebeskæring,sprængningogfældningsamtfjernelseaf
dødtved.
Iyngrebevoksninger(optil120år)kantræerfratyndingshugstdogtagesudog
sælges.
8. Medhenblikpåkontinuerligforyngelseafskovenerdetioverensstemmelsemedden
tilenhvertidgældendeplejeplan(driftsplan)tilladtatforetagemindrerenafdrifter,
nyplantningoghegningheraf,atforetagetyndingshugsteriyngrebevoksninger(optil
120år)samtatryddemindrearealermedhenblikpåaterstattelysåbnearealer,der
tilplantessomlediforyngelsen.
9. Delområdetsdriftogpleje,herunderforyngelseafskovbevoksningerne,skalskeunder
hensyntagentilfortidsminderogkulturspor,herunderogsåagersporfraoldtiden,
hulvejeogdetildentidligerelandsbyStokkeruphørendehøjryggedeagre.Desuden
skaldepåkortbilag3vistevejforløb,derindgikiparforcejagtsystemet,opretholdes
somvejellerstiellermarkeresvedfriholdelseforbeplantning.Detsammegælder,hvis
historiskestudiersenerefastlæggeryderligereoprindeligeparforcejagtveje.
Fredningenskalikkeværetilhinderforatgenskabegrusstierellervejeioprindelige
vejforløbiparforcejagtsystemet.
10. DetindrehegnomkringFortunensIndelukkeskalnedlæggessenestår2020,og
områdetovergårhereftertilgræsningsskov.Fredningenskalikkeværetilhinderfor
andreflytningerafhegnetomkringDyrehavenindenforfredningsområdet.
11. Ejerenskalforatfastholdedelområdetslandskabeligekaraktertilstadighed
opretholdeenpassendebestandafhjortevildt.Detnærmereantalogartsfordelingen
fastlæggesiplejeplanen.
12. Offentlighedensfærdsel,opholdogadfærdiområdetskalskeunderhensyntagentil
hjortevildtets(herunderkalvenes)behovforro,tildeøvrigebesøgendeogtil
områdetsnatur‐ogkulturværdier.Iområdetgælderderfornedenståendesærlige
regler:
a. Gåendeogridendefærdselkanfindestedoveralt,dogmeddesærlige
begrænsninger,derfølgerafnedenståendebestemmelser.Offentlighedens
øvrigefærdselmåalenefindestedpådepåkortbilag1markeredevejeog
særligtmarkeredestieridetejerendogkanudlæggenyevejeogstier,mens
nedlæggelseafdenævntestierogvejekræverplejemyndighedenstilladelse.
b. Ridningiskovbundenmåkunfindestediperioden1.august‐15.maj.Ridning
erendvidereforbudtindenfordetpåfredningskortetsærligtmarkerede
områdeiUlvedalene,pågolfbanearealerogpåboldbaner.
c. Dyrenemåikkeskræmmesellerpåandenmådeforulempes,jf.jagt‐og
vildtforvaltningslovensbestemmelser
d. Projektørerellerandetstærktlysmåikkeanvendesudenfordeunderpunkt
12anævntevejeogstier,jf.adgangsbekendtgørelsens§28,nr.10
46
e. Dermåikkeflyvesmedmodelfly,dronerellerandreflyvendemotoriserede
indretningerelleriøvrigtudføresstøjendeellerforstyrrendefriluftsaktiviteteri
naturområderne.
f. Dermåikke–bortsetfratjenstligellerarbejdskørsel‐køresmedmotoriserede
køretøjer.Plejemyndighedenkandogtillademotorkørselpåsærlige
strækningerindenforbegrænsedetidsrumelleriforbindelsemedsærlige
arrangementer,nårdetikkeierimodstridmeddelmåleneforområdet.
g. Størreorganiseredearrangementer,dervurderesatkunnetiltrækkemereend
10.000besøgende,kankunafholdesmedFredningsnævnetssærligetilladelse.
Undtagetherfraerdeårligttilbagevendendearrangementer,Eremitageløbetog
Hubertusjagten,samtdetilbagevendendeforestillingeriUlvedalene.
h. Deterikketilladtatanvendeelektriskforstærketmusikinogenform,ogder
måikkeopstillessalgsvogneellerboder.Disseforbudgælderdogikkepå
Dyrehavsbakkenidennesåbningstid,vedteaterforestillingeriUlvedalene,samt
iforbindelsemedandrearrangementereftersærligtilladelsefra
plejemyndigheden.
13. Delområdetsdrift,plejeoganvendelseskaliøvrigttilrettelæggesioverensstemmelse
meddentilenhvertidgældendeNatura2000‐plan.
14. FordetpåfredningskortetmedsærligsignaturmarkeredearealvedMølleåen,som
hidtilharværetomfattetafMølleåfredningen,skalfortsatgælde,atderikkemå
opføresyderligerebebyggelse,ligesomdesærligekulturhistoriskeværdierogden
særligetopografi,somknyttersigtilMølleåen,skalindgåmedvægtiforvaltningenaf
dettesærligeareal.
§4.Delområde2–Springforbi‐områdetogStrandparken
1. DetpåFredningskortet(kortbilag1)visteudsigts‐ogindbliksområdeskalhenligge
åbentogfriholdtforopvækst.
2. Depåområdetbeliggendebygninger,derikkeerudpegetsomfrededebygningereller
karaktergivendebygningerdersøgesbevaret,skalfjernesafplejemyndigheden,nårde
gældendeellersenereindgåedelejekontrakterudløber.
3. IdennordforbeliggendestrandparkmellemStrandvejenogØresundskalbestanden
afsolitæretræeropretholdeslængstmuligt.Udskiftningerskalskeenkeltvismed
henblikpåatopretholdeområdetskarakter.
4. IdetvestforbeliggendearealmellemStrandvejenogKystbanenskalsolitæretræerog
bevoksningerligeledesopretholdeslængstmuligt.Udskiftningogforyngelseaf
bevoksningerogtræersamteventuellemindreudvidelserafparkeringspladserskal
skepåensådanmåde,atområdetskarakterfastholdes.
5. Ejendommenmatr.nr.3cgTaarbækBy,Taarbæk(lb.nr.4),erikkeomfattetafdenne
ellerøvrigefredningsbestemmelser,sålængeejendommeneriprivateje.Bygninger,
47
anlægogbeplantningpåejendommenkanfjernes,såfremtstatenerhverver
ejendommen.
6. Fredningenskalikkeværetilhinderforvedligeholdelseellerfornyelseafkystsikring
ogkyststi.
§5.Delområde3–Dyrehavsbakkenogdensydherforbeliggendep‐plads
1. Dyrehavsbakkensbygnings‐oganlægsområdeafgrænsessomvistpåfredningskortet,
ogdetskalsikres,atforlystelsesparkenfremstårsombeliggendeiskoven,vedatden
omgivendeskovtrængerheltfremtilteltpladsernesbagside,ogvedattræerindgår
sometvæsentligtelementogsåindenforbygnings‐oganlægsområdet.Træermå
såledesikkefældesudenplejemyndighedenssærligegodkendelse,og
plejemyndighedensikrer,atdernyplantesifornødentomfang.
2. Adgangtilforlystelsesparkensenkelteforlystelserogandrepublikumsorienterede
bygningeroganlægmåikkeskefradeomliggendeskovarealer,menkunfrastræder
ogpladserindeiforlystelsesparken,ligesomannoncering,reklamerm.v.kunmåvende
indimodpladserneogstræderne.
3. Forlystelserellerandreanlægkanikkeopføresmedenhøjde,deroverstiger26meter.
Sammehøjdegrænsegælderforevt.bevægeligedeleafforlystelserelleranlæg.
4. Parkeringspladsenskalhenliggeåbenmedbefæstelseafgrus,ogdermåkunopføres
mindre,interimistiskebygninger,somernødvendigeforpladsensdrift.Anvendelseog
driftafpladsenskalrespekteredensomfortidsmindebeskyttedespærredæmningind
modGalopbanensareal,jf.Kortbilag3.
5. Såfremtdennuværendeanvendelsesomforlystelsesparkophører,indtræder
bestemmelsernefordelområde1fordelområde3
§6.Delområde4–GalopbanenogOrdrupEnghave
1. OrdrupEnghaveogGalopbanensbanearealskalbevaresogplejessomlysåbne,
ubebyggedenaturarealer.Deforgalopsportennødvendigehegnogandreanlægkan
bevaresogfornyes,ligesomfredningsnævnetkangodkende,atderkanetableres
læskuretilgræssendedyriforbindelsemedarealernespleje.
2. Pådeøvrigearealerskaldeneksisterendeløvtræsbevoksningopretholdesogi
nødvendigtomfangfornyes.Indgrebibevoksningerne,derændrerområdetskarakter,
kankunskemedFredningsnævnetsgodkendelse.
3. Delområdetkaninddragesheltellerdelvistidelområde1,Dyrehaven,såfremtde
nuværendeanvendelserophører.Herefterindtræderbestemmelsernefordelområde1
fordepågældendearealer.
48
4. Anvendelseogdriftskalrespekteredeindenforområdetbeliggendefortidsminder,
bl.a.ØstreOrdrupkratBatteriogSpærredæmningenøstforGalopbanen,jf.Kortbilag3.
ForGalopbanengælderfølgende:
5. Baneanlæggetmåudelukkendeanvendestilgalopløbogtræningiforbindelsehermed.
6. Publikumsområdetmå,udoverdeegentligeløbsdage,ibegrænsetomfanganvendestil
andrearrangementerefternærmereaftalemedplejemyndigheden.
7. Såfremtdriftensomvæddeløbsbaneforgalopsportendefinitivtophører,overgår
banearealettillysåbennatur,ogpublikums‐ogstaldområdernetilplantesmed
løvtræer.Derskaldogogsåefterfredningsnævnetsnærmeregodkendelsekunne
etableresparkeringsarealerforbesøgendetilDyrehaven.
ForbebyggelsenogdedertilhørendegrundstykkernordforEnghaven(ogsydfor
Enghavevej)gælderfølgende:
8. Deeksisterendebygningermedtilhørendeanlægkaninødvendigtomfangrenoveres.
9. Såfremtenellerflereafbygningernenedrives,overgårarealet(‐erne)tilløvskov.
§7.Delområde5‐ParkeringspladsvedKlampenborgStation,OrdrupKratsamtuhegnede
skovarealeromkringErmelundsvejogSvenskevej
1. Løvskovsområderneskalopretholdesogdrivesvedplukhugst.Enkeltetræer,derved
deresplaceringikkemedførerrisikoforpublikum,kanbevarestilnaturligthenfald.
2. Plejemyndighedenkanetablereellerforetagemindreudvidelserafeksisterende
parkeringspladserogpublikumsfaciliteter,såfremtdetikkeændrerdenære
omgivelsersskovkarakter.
3. Deeksisterendebygningermedtilhørendeanlægkanopretholdesoganvendessom
hidtiloginødvendigtomfangrenoveres.Ændretanvendelsekankunskemed
tilladelsefraFredningsnævnet.
4. Fredningenskalikkeværetilhinderfor,atdeneksisterendestaldbygningved
Fortunen,afhensyntilskærpedelovkravforhestehold,nedrivesogerstattesafenny
ellerflerenyemindrestaldbygningertilbrugforhesteudlejning(evt.ogsåibegrænset
omfangmedandrepublikumsorienteredefunktioner),somudformesogplaceres
underhensyntagentildenomliggendebebyggelsesformsprogogområdetsbetydning
oghistoriskerollesomankomstområdetilDyrehaven.Sådannybebyggelseskal
godkendesaffredningsnævnet.
5. AnvendelseogdriftskalrespekteredeiOrdrupKratbeliggendebeskyttede
fortidsminder,VestreOrdrupkratBatteriogandremindrebefæstningsanlæg,jf.
Kortbilag3.
49
§8.Plejeogtilsyn.
1. Plejemyndigheden,Miljøministeriet,gennemførertilopfyldelseaffredningensformål
plejeafdefrededearealerihenholdtilgældendeplejebekendtgørelse,fortiden
miljøministerietsbekendtgørelsenr.802af23.06.2013.Plejemyndighedener
endvideretilsynsmyndighediområdet.
2. Plejemyndighedenudarbejderenplejeplanfordetfrededeområde.Planenhartil
formålatbeskrivedennaturtilstand,derønskesopretholdtogdeforanstaltninger,der
sigtermodopnåelseaffredningensformål.
3. Plejeplanenudgøresafdendriftsplanforområdet,derudarbejdesafdenansvarlige
myndighedunderMiljøministerietogfornyeshvert15.år,dogtilligemeden
midtvejsrevision.Enlangrækkeorganisationerogmyndighederhøresunder
processenmedudarbejdelsenafdenneplan.
4. Plejemyndighedenkanopsætteinformationsskilte,somskaludformes,sådeikke
fremtræderdominerendeilandskabet.
5. SåfremtMiljøministerietafhænderarealerifredningsområdet,overgår
plejemyndighedendogtildenellerderespektivekommuner,jf.§1iovennævnte
bekendtgørelse,ellertildenpågældendestatsligemyndighed,jf.§2isamme.
§9.Dispensation
Fredningsnævnetkanmeddeledispensationfraovennævntefredningsbestemmelser,nårdet
ansøgteikkevilstridemodfredningensformål,jf.naturbeskyttelseslovens§50,stk.1.
§10.Ophævelseaftidligerefredninger.
Overfredningsnævnetskendelseaf17.december1941omfredningafejendommenmatr.nre.
3btog4,Taarbækbyogsogn,Villa”Springforbi”–samttillægskendelseaf14.august1942
omfredningafmatr.nr.3cTaarbækbyogsogn.Kendelserneophævesidereshelhed.
Overfredningsnævnetskendelseaf3.september1942omfredningafejendommenmatr.nr.3f
Taarbækbyogsogn,ophævesisinhelhed.
Fredningsdeklarationtinglyst8.juli1942omfredningafejendommenmatr.nr.3amog3b
Taarbækbyogsogn,ophævesisinhelhed.
Naturklagenævnetsafgørelseaf15.februar2001omfredningafMølleådalenfraLyngbySøtil
Øresundophævesdelvist,forsåvidtangårdearealer,dereromfattetafnærværende
fredning.
Kilder:
TorbenChristiansenogPeterLassen,Dyrehaven,PolitikensForlag,2005
JanMøller,Dyrehaven,ForlagetCicero1990
Fotos:
Peter Lassen, Naturstyrelsen
50
51
52
53
54
55
Bilag 2. – Forskrifter for driften af de enkelte skovdele i Dyrehaven ihenhold
tilDriftsplan1999(somvilbliveerstattetafnyeredriftsplaner)
1. En mindste fællesnævner for skovpartierne, der i henhold til naturskovsstrategien er
udlagt som græsningsskov, er, at træer over 200 år bevares længst muligt. I de urørte
partier må der slet ikke ske indgreb, på nær sådanne som gøres af hensyn til publikums
fri passage og ophold. I de øvrige unge og mellemaldrende bevoksninger skal føres en
tilpas kraftig hugst til dannelse af sunde og dybkronede individer.
2. I “den centrale Dyrehave” samt områderne nord for Ranglerne og syd for Fortunens
Indelukke bevares bevoksningerne til højst mulig alder og derefter et langt enkelttræliv.
I princippet lades alle gamle individer, der ikke skønnes at være til fare for publikum
56
eller andre værdifulde bevoksninger, stå til forfald, og betydelige mængder dødt ved
efterlades på skovbunden.
Desuden gives blivende yngre træer gennem hugsten en hurtig diameter- og
kroneudvikling, på langt sigt tilstræbes der som helhed en ligelig repræsentation af alle
aldersklasser, opretholdelse af skovprocenten, med en mulig, mindre øgning, og at alle
stadier mellem sluttet skov og træløst overdrev til stadighed er repræsenteret.
3. Von Langens plantage blev anlagt af den kendte forstmand J.G. v. Langen i årene fra
1765 som en rækkevis blandingskultur med i alt 20 træarter. Plantagen har været fulgt
gennem tiden med nøje målinger, fordi den er vort ældste eksisterende, nogenlunde
uforstyrrede plantageanlæg af en vis udstrækning. Driften sker derfor under særlig
hensyntagen til de videnskabelige interesser i at følge et kunstigt skovanlæg i dets høje
alderdom, under opretholdelse af skovtilstand og dermed “skovklima”. Målet er
højstammet skov under successiv foryngelse med mange træarter, indenfor det af von
Langen anvendte spektrum, og med længst mulig bevaring af så mange gamle træer
som muligt.
4. I Chr. IX’s Hegn er ellesumpen i den nordlige del udlagt som urørt skov. På resten af
arealerne opretholdes det nuværende præg af overvejende sluttet skov. Der foretages
ingen renafdrifter, og individer over 200 år bevares længst muligt. Blivende træer i
øvrigt gives gennem hugsten en hurtigere diameter- og kroneudvikling end de
nuværende yngre/mellemaldrende bevoksninger har været udsat for.
5. Skovområdet nord for Mølleåen (indenfor Dyrehavehegnet og nord for Chr. IX’s Hegn)
drives med de mål og forskrifter, der er beskrevet ovenfor under pkt. 1.
6. Stampeskoven var indtil 2013 adskilt fra den centrale Dyrehave med hegn og blev
drevet som plukhugstområde med respekt for nogle over 300 år gamle
egebevoksninger, og det langsigtede mål var at opnå en fleretageret skov uden
ensaldrende flader med alle naturligt forekommende træ- og buskarter. Hegnet er nu
fjernet, og skoven drives herefter med de samme mål og forskrifter, som beskrevet
under pkt.1.
7. I Ranglerne og Fortunens Indelukke fortsættes der med højskovsdrift under hegn, men
for at forberede bevoksningerne til en fremtidig indlemmelse i den centrale Dyrehave
føres hugsten så stærkt det lader sig gøre, uden at det går ud over anemonefloret.
Bilag 8
Retningslinjer for Grønt Råds virke
1. Mødeledelse
 Rådets møder ledes af formanden eller et andet medlem valgt af rådet.
2. Valg af formand og næstformand
 Kandidater til posterne som formand og næstformand skal senest 3 uger inden mødet i januar/februar fremsende et valggrundlag til formanden.
3. Dagsorden for Grønt Råds møder
 Formanden udsender dagsorden til Rådets møder mindst 14 dage før mødernes afholdelse.
 Rådets medlemmer kan fremsende punkter til mødets dagsorden til formanden senest 3 uger
før mødets afholdelse.
 Borgere kan fremsende forslag til punkter til mødets dagsorden til formanden senest 3 uger
før mødets afholdelse.
 Et flertal på 2/3 af de fremmødte medlemmer kan på et møde beslutte at behandle sager, der
ikke er på dagsordenen.
4. Referat fra Grønt Råds møder
 Formandskabet har ansvaret for referat af møderne og udsender dem til medlemmerne med
mail.
 Udkast til referat udsendes senest 1 uge efter mødet med en uges frist for at komme med ændringer og tilføjelser. Endeligt referat udsendes senest 3 uger efter mødets afholdelse.
 Referatet er både et beslutningsreferat og et koncentrat af de synspunkter, der er blevet fremført.
 Referatet af møderne lægges på kommunens hjemmeside under Grønt Råd.
5. Beslutninger i grønt Råd
 Alle beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed blandt de fremmødte.
 Hvis stemmerne står lige er formandens stemme udslagsgivende.
6. Afholdelse af møder i Grønt Råd
 Der afholdes som udgangspunkt 3 ordinære møder om året i januar/februar, maj/juni og september/oktober.
 På hvert møde aftales tidspunktet for næste møde.
 Der afholdes ekstraordinært møde, hvis formanden eller mindst 5 medlemmer af Grønt Råd
finder, at dagsordenspunktet ikke kan afvente Rådets næste møde. Der kan som en forsøgsordning foretages høring via mails i vigtige, hastende sager.
7. Håndtering af hastesager
 Hastesager, der ikke kan afvente næste møde, afgøres af formandskabet, efter at udkast til
høringssvar har været udsendt med mail til høring hos medlemmerne med en høringsfrist på
mindst 3 dage.
8. Besigtigelser i Grønt Råd
 Rådet aftaler en årlig besigtigelse af noget, der er relevant for Rådets arbejde.
9. Medlemmer af Grønt Råd
 Et medlem af Grønt Råd kan sende en suppleant, hvis medlemmet er forhindret i at deltage i
et møde.
10. Retningslinjerne tages op til revurdering hvert år på mødet i september/oktober
Vedtaget på Grønt Råds møde den 29. februar 2012 og revideret den 27. september 2012
Bilag 13
Teknik- og Miljøudvalget
18-08-2015
Sag nr. 8
8.
Fortsat iltning af Furesøen
Sagsfremstilling
Det skal besluttes, om samarbejdet om iltning af Furesø skal fortsættes i perioden
2016-2020.
Furesøen var omkring år 1900 en af Nordeuropas reneste og mest artsrige søer.
Kraftige og tilbagevendende opblomstringer af alger - på grund af udledning af
urenset spildevand i midten af 1900-tallet - ødelagde søens balance. Furesø er
Danmarks fjerdestørste sø og med sine 38 meter den dybeste sø i landet. Søen har
stor rekreativ og biologisk værdi.
Frederiksborg Amt og Farum Kommune gennemførte i 2003-2006 med økonomisk
støtte fra EU Life-Nature program et restaureringsprojekt med det formål at
genskabe en ren og artsrig sø. Projektet søgte at løse problemerne ved at opfiske
skalle og brasen og ved at udlede ren ilt til bundvandet.
Furesø Kommune og Furesø Spildevand A/S var ifølge projektet og aftaler i
forbindelse med kommunalreformen økonomisk forpligtet til at fortsætte iltningen
af søen indtil udgangen af 2012.
For perioden 2013-2015 blev der mellem følgende tre kommuner indgået aftaler
om at fordele omkostningerne i forbindelse med iltningen efter denne
fordelingsnøgle:
Lyngby-Taarbæk Kommune 17 %
Rudersdal Kommune 26 %
Furesø Kommune 57 %
Fordelingsnøglen bygger på en lige vægtning mellem de tre kommuners
nuværende fosforbelastning af søen og kommunernes rekreative interesser i en sø
med klart vand.
Undersøgelser konkluderer, at iltningen har en positiv effekt på Furesøen. Furesø
Kommune har fået vurderet effekten af ilttilførslen 2007-2011 og Furesøs
miljøtilstand 2012 af rådgivningsfirmaet Rambøll. Konklusionerne er sammenfattet
i to rapporter, henholdsvis primo 2012 og medio 2013.
Side 27 af 77
Begge rapporter konkluderer, at iltforholdene i bundvandet i sommerperioden er
væsentligt forbedret, siden iltningen blev påbegyndt i 2003 og, at Furesøens
tilstand på flere øvrige parametre er i bedring. I rapporten ”Effekten af ilttilførsel
2007-2011” vurderes, at hvis iltningen stoppes, vil der blive iltfrit ved bunden i
sensommeren til skade for bunddyr og fisk, og der vil desuden blive frigivet fosfor
fra sedimentet i bunden af søen.
Den seneste undersøgelse af sedimentet, dvs. sand, grus og ler fra bunden af
Furesø er fra 2009. Her blev det fundet, at der i forhold til 1998, hvor sedimentet
også blev undersøgt, er sket en stigning i overfladesedimentets jernpulje. Det
betyder, at der er skabt bedre forhold for at tilbageholde fosfor i sedimentet, så
længe jernpuljen er iltet.
For at bevare den positive udvikling af Furesø anbefaler forvaltningen, at iltningen
fortsættes. De øvrige kommuner indstiller også, at iltningen fortsættes efter
samme fordelingsnøgle.
Effekten af ilttilførslen vil blive vurderet igen, når der foreligger nye data, der kan
tilføre ny viden om udviklingen af Furesø.
Det årlige driftsbudget til iltningen udgør ca. 1 million kr. Heraf skal LyngbyTaarbæk Kommune i gennemsnit betale 170.000 kr. per år.
Økonomiske konsekvenser
170.000 kr. pr. år fra 2016 frem til og med til 2020. Opgaven løses inden for
rammen og finansieres konkret af naturmidlerne.
Projektet kan ikke - som det tidligere har været på tale - finansieres lovligt af
Mølleåværket eller Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S (LTF), da Mølleåværket ikke er
direkte udleder til Furesø. Lyngby-Taarbæk Forsyning udleder til Furesøen via
deres regnvandsudløb, men belaster ikke søen nævneværdigt. Ifølge Miljøstyrelsen
skal der være tale om en "nævneværdig, stofmæssig belastning", før en forsyning
kan opkræves for udgifter til sørestaurering.
Hvis Lyngby-Taarbæk Forsyning betaler for en udgift, som var kommunens, vil
beløbet kunne modregnes i bloktilskuddet til kommunen.
Furesø Spildevand A/S bidrager til iltningen, idet de bidrager til hovedparten af
spildevandstilledning til Furesøen.
Rudersdal Kommune har ikke bedt Rudersdal Forsyning A/S finansiere iltningen.
Beslutningskompetence
Teknik- og Miljøudvalget.
Side 28 af 77
Indstilling
Forvaltningen forslår, at Lyngby-Taarbæk Kommune tilslutter sig, at samarbejdet
om iltning af Furesø fortsættes i perioden 2016-2020, med mulighed for
opsigelse ved enighed mellem parterne eller efter tre år med ét års varsel.
Teknik- og Miljøudvalget den 18. august 2015
Godkendt.
Simon Pihl Sørensen (A) og Henrik Bang (Ø) var fraværende Side 29 af 77

Dagsorden for Grønt Råds møde den 6. oktober 2015

Transcription

Similar documents

Teen Træf 2015

Nævnet var mødt ved formanden, dommer Leon Fredgaard, og det

Afgørelsen kan ses her - Lyngby Taarbæk Kommune

Pressemeddelelse Solceller, solcelleanlæg, strøm fra - ml