7.semester_speciale_af Lasse Lyng Pedersen

Transcription

7. semester speciale
Brandteknisk dokumentation
Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær.
Bygningskonstruktøruddannelsen
VIA University College, Aarhus
Forfatter:
Lasse Lyng Pedersen
Vejleder:
Henning Baunsgaard Hansen
Dato:
27/03‐2015
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
Speciale 7. Semester
27-03-2015
VIA UC Aarhus
TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE
Titelblad
RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation
VEJLEDER: Henning Baunsgaard Hansen
FORFATTER: Lasse Lyng Pedersen
27-03-2015 Lasse Lyng Pedersen
DATO/UNDERSKRIFT: _______________________________
STUDIENUMMER: 167649
OPLAG: 2
SIDETAL 24,2 (à 2400 anslag):
GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må
gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren.
BEMÆRK: Denne rapport er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør –
alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives!
2
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
1
27-03-2015
VIA UC Aarhus
Abstract
The following report is a fire technical documentation which is used as an application for
building permits. This fire technical documentation is made from the architectural material
from a after-school centre in Aarhus Vest, Denmark. The report examines the 8 steps from
the Danish "Eksempelsamling om brandsikring af byggeri”. The report will therefore focus on
these following 8 steps: strategy and fire procetion; use of the building, placement of the
building, escape planning, passive fire safety; active fire safety, fireman’s entering
possibilities and operation and maintenance of the building.
All of these steps will ensure that personal risk and the possibility of fire spreading to other
buildings is taken care of and fully disclosed. The report ends in a final conclusion that the
building is in compliance with all the current legal requirements and therefore acceptable to
submit to the local authorities if inquired.
3
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
27-03-2015
VIA UC Aarhus
TITELBLAD................................................................................................................................ 2
1
ABSTRACT ......................................................................................................................... 3
2
BILLEDLISTE ....................................................................................................................... 6
3
INDLEDNING...................................................................................................................... 7
Baggrundsinformation og præsentation af emne ................................................................. 7
Begrundelse for emnevalg og fagligt formål ......................................................................... 7
Problemformulerings spørgsmål. .......................................................................................... 7
Afgrænsning ........................................................................................................................... 8
Valg af teoretisk grundlag og kilder ....................................................................................... 8
Valg af metoder og empiri ..................................................................................................... 8
Rapportens struktur og argumentation................................................................................. 8
4
INDLEDNING.................................................................................................................... 10
5
BYGNINGENS ANVENDELSE ............................................................................................. 11
Virksomhed .......................................................................................................................... 11
Antal personer i bygningen/personernes placering i bygningen ........................................ 11
Personernes kendskab til bygningens indretning og flugtveje ............................................ 12
Personernes mobilitet ......................................................................................................... 12
Dagophold og/eller natophold ............................................................................................ 12
Fastlæggelse af anvendelseskategori(er), jf. bygningsreglement 2010 kapitel 5.1.1 ......... 12
Del konklusion...................................................................................................................... 13
6
PLACERING AF BYGNINGEN PÅ GRUNDEN........................................................................ 14
Situationsplan, herunder bygningens placering på grunden. ............................................. 14
Brandmæssige adskillelser i forhold til skel og i forhold til andre bygninger på samme
grund .................................................................................................................................... 14
Placering og udførelse af eventuel brandvæg ..................................................................... 15
Delkonklusion....................................................................................................................... 16
7.
FLUGTVEJS- OG REDNINGSFORHOLD ............................................................................... 17
Beskrivelse af flugtvejsstrategien, herunder total evakuering til terræn i det fri eller
evakuering til et sikkert sted i bygningen ............................................................................ 17
Placering af flugtveje ........................................................................................................... 18
Udformning af flugtvejsgange ............................................................................................. 19
Udformning af flugtvejstrapper ........................................................................................... 21
Gangafstande ....................................................................................................................... 22
Dørbredder .......................................................................................................................... 22
Åbningsretning for døre og lignende ................................................................................... 22
4
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
27-03-2015
VIA UC Aarhus
Redningsåbninger ................................................................................................................ 23
Delkonklusion....................................................................................................................... 24
8.
PASSIVE BRANDSIKRINGSTILTAG ..................................................................................... 25
Afstand til andre bygninger på samme grund ..................................................................... 25
Placering og udførelse af udvendige overflader og tagdækning ......................................... 25
Placering og udførelse af de brandmæssige enheder, herunder brandsektioner,
brandceller og andre brandadskillende bygningsdele ........................................................ 26
Placering og udførelse af indvendige overflader og gulvbelægninger ................................ 29
Placering og udførelse af gennemføringer, branddøre, ventilationsanlæg. ....................... 30
Placering og udførelse af bærende bygningsdele og deres brandmodstandsevne ............ 33
Anvendte byggevarers og bygningsdeles brandmæssige egenskaber ................................ 34
Skilte og markering .............................................................................................................. 34
Delkonklusion....................................................................................................................... 35
9
AKTIVE BRANDSIKRINGSTILTAG ....................................................................................... 36
Automatisk brandalarmanlæg ............................................................................................. 36
Automatisk sprinkleranlæg .................................................................................................. 36
Røgalarmanlæg .................................................................................................................... 36
Varslingsanlæg ..................................................................................................................... 37
Brandventilation .................................................................................................................. 37
Brand- og røgsikring af ventilationsanlæg ........................................................................... 37
Placering og udførelse af automatiske branddørlukningsanlæg ......................................... 38
Flugtvejs- og panikbelysning ................................................................................................ 38
Vandfyldte slangevinder og andet slukningsmateriel ......................................................... 38
Delkonklusion....................................................................................................................... 38
10 REDNINGSBEREDSKABETS INDSATSMULIGHEDER ............................................................ 39
Adgangsveje for redningsberedskabet, nøgleordning......................................................... 39
Brandredningsarealer .......................................................................................................... 40
Stigrør................................................................................................................................... 40
Mulighed for røgudluftning ................................................................................................. 40
Brandmandselevator ........................................................................................................... 41
Delkonklusion....................................................................................................................... 41
11 KONKLUSION................................................................................................................... 42
Perspektiv ............................................................................................................................ 43
12 KILDELISTE....................................................................................................................... 44
13 BILAG .............................................................................................................................. 45
5
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
2
27-03-2015
VIA UC Aarhus
Billedliste
Figur 1 Situations plan .............................................................................................................. 14
Figur 2 EBB 5.5.4. Afstand mellem bygninger .......................................................................... 15
Figur 3 illustration: Afstand til naboskel ................................................................................... 15
Figur 4 EBB Tabel 5.6 Afstand til skel, vej og stimidte.............................................................. 15
Figur 5 illustration: trappen efter ændring .............................................................................. 18
Figur 6 illustration: trappen inden ændring ............................................................................. 18
Figur 7 BR10, kapitel 5.2.3 Flugtveje og redningsforhold ........................................................ 19
Figur 8 illustration: Placering af flugtveje ................................................................................. 19
Figur 9 fra BR10, kapitel 5.2.3 Flugtveje og redningsforhold ................................................... 20
Figur 10 BR10. Adgang til flugtveje for brandcelle med mere end 50 personer...................... 22
Figur 11 BR10 3.2.1, stk. 4 ........................................................................................................ 22
Figur 12 BR10 5.2.3 Flugtveje og redningsforhold. .................................................................. 23
Figur 13 BR10, kapitel 2.7.7 Bestemmelse af fri højde og bredde på redningsåbninger. ........ 24
Figur 14 EBB 5.2.1Udvendige vægoverflader ........................................................................... 26
Figur 15 EBB Table 5.4 .............................................................................................................. 27
Figur 16 BR10 Nedhængt loft og skillevægge........................................................................... 29
Figur 17 EBB Tabel 5.1 .............................................................................................................. 30
Figur 18 BR10 Tabel 17. Klassifikationskrav til døre placeret i åbninger i
brandsektionsadskillelser. ........................................................................................................ 31
Figur 19 BR10 Tabel 18. Klassifikationskrav for døre placeret i åbninger i
brandcelleadskillelser ............................................................................................................... 31
Figur 20 EBB Tabel 3.1. Eksempler på udførelse af bærende bygningsdele ............................ 33
Figur 21 EBB Tabel 3.2. Eksempler på udførelse af altaner og altangange. ............................. 34
Figur 22 EBB tabel 3.3. Eksempler på udførelse af trappers bærende konstruktioner. .......... 34
Figur 23 illustration fra Aarhus brandvæsen ............................................................................ 36
Figur 24 illustration: Situationsplan ......................................................................................... 39
Figur 25 Eksempel på skiltning af brandvej fra Aarhus Brandvæsen ....................................... 39
Figur 26 DBI 27 Brand ventilationsanlæg ................................................................................. 40
6
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
3
27-03-2015
VIA UC Aarhus
Indledning
Baggrundsinformation og præsentation af emne
Emnet for dette speciale på Bygningskonstruktøruddannelsen er Brandteknisk
dokumentation. I specialet vil der tages udgangspunkt i ”Eksempelsamling om brandsikring
af byggeri 2012”, kapitel 1.1.2 som omhandler brandteknisk dokumentation. Indholdet af
specialet, vil være en brandteknisk dokumentation, omhandlende et fritidshjem i flere
etager.
Begrundelse for emnevalg og fagligt formål
Emnet ”Brandteknisk dokumentation” er valgt, da det er et område som har stor indflydelse
på byggeriet når udformningen af en bygning skal finde sted.
Gennem praktikperioden på 6. semester har jeg erfaret, at en brandteknisk dokumentation
på tegnestuer ofte bliver udført af et ekstern firma. Virksomheder ikke har den fornøden
viden omkring den tekniske dokumentation af en traditionel bygning. Jeg har også ud fra
denne periode kunne fornemme, at det er et emne, som hverken arkitekter eller
bygningskonstruktører er særlig glade for at tage stilling til. Derfor synes jeg det kunne være
spændende at arbejde intenst med emnet i en længere periode og opnå større viden
omkring dette.
Problemformulerings spørgsmål.
Kan projektet overholde de krav som Bygningsreglementet 2010 stiller iht. Eksempelsamlingen kapital 1.1.2, punkt 1-7 om brandteknisk dokumentation?
Kapital 1.1.2 i eksempelsamlingen:
1. Indledning‐ Strategi for brandsikringen
2. Bygningens anvendelse
3. Placering af bygningen på grunden
4. Flugtvejsforhold
5. Passive brandsikringstiltag
6. Aktive brandsikringstiltag
7. Redningsberedskabets indsatsmuligheder
7
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
27-03-2015
VIA UC Aarhus
Afgrænsning
Specialet vil ikke omhandle Punkt 8 ”drift og vedligehold” i eksempelsamlingen om
brandsikring af byggeri 2012.
Kapitlet drift og vedligehold, beskriver hvordan brandsikkerheden opretholdes i hele
bygningens levetid. Det vil indebære hvordan de brandtekniske installationer og
bygningsdele løbende bør kontrolleres og vedligeholdes. Dette sker i form af udarbejdelse af
drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplaner til opretholdelse af sikkerhedsniveauet i
bygningen. Da bygningen ikke kendes 100% vil det være svært at tage stilling til hvordan
levetiden forløber. Derfor belyses dette punkt ikke i specialet.
Valg af teoretisk grundlag og kilder
Teoretisk grundlag for den brandtekniske dokumentation vil tage udgangspunkt i:
 SBI- anvisning 230. Anvisning om Bygningsreglementet 2010 udgivet af statens
byggeforskningsinstitut 3.udgave 2013
 Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri 2012 udgivet af Klima-, Energi- og
Bygningsministeriet
 Århus Brandvæsens vejledninger
 DBI vejledninger
Valg af metoder og empiri
Til udarbejdelse af denne brandtekniske dokumentation vil jeg analysere og brandbehandle
bygningen i forhold til de krav som Bygningsreglementet stiller.
Til at udarbejde dette speciale vil jeg bruge den professionsrelevante viden, teori og
metoder jeg har tilegnet mig fra 1-6 semester på Bygningskonstruktøruddannelsen.
Rapportens struktur og argumentation
Specialet starter med en indledning omkring rapportens omfang og problemformulering.
Herefter hovedafsnittet, en brandtekniskdokumentation som består af eksempelsamlingen
kapitel 1.1.2 punkt 1-7. derunder diskussion og delkonklusioner ved hvert afsnit.
Sidst en konklusionen med besvarelse af problemformuleringens spørgsmål.
Rapportens struktur er dels opbygget efter ”rapportguide” som er udarbejdet af Anne-Grete
Olesen for bygningskonstruktøruddannelsen Via University College, Horsens, juni 2010.
Samt eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri 2012 kapitel 1.1.2 punkt 1-7.
8
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
27-03-2015
VIA UC Aarhus
Signaturforklaring
Forkortelse:
BR10
EBB
Sek.
Jf.
iht.
Forklaring:
Bygningsreglementet 2010
Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012
Brandsektion
Jævnfør
i henhold til
Når der henvises til Bygningsreglementet 2010, så vil henvisning skrives eksempelvis (kap.
5.1 stk. 2)
Henvisning til Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 vil være skrevet som (EBB s
35) da henvisningen vil være mere præcis end hvis dette var skrevet i kapitaler.
Henvisninger til bilag vil blive gjort som følger: ”Se bilag x”
9
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
4
27-03-2015
VIA UC Aarhus
Indledning
Dette afsnit beskriver hvordan bygningen er udformet, herunder hvor stor, høj og kompleks
bygningen er. Anvendelse af traditionelle byggemetoder og materialer. Hvor stor
personbelastning og skal bygningen evt. anvendes til brandfarlig virksomhed.
Projektet omfatter fritidshjemmet Børneby Ellekjær, som opføres for bygherren Aarhus
kommune. Byggeriet opføres som en bygning i tre plan. Hvor der graves ud i den
eksisterende skrænt, således at der kan etableres et parterreplan, som forholder sig til
Rytoften mod vest og et stueplan, som forholder sig til det grønne område mod øst.
Bygningen opføres på traditionel vis, ydervægge i parterreplan udføres med bagmur af
betonelementer, isolering og facadebeklædning. Indervægge i parterreplan udføres som
letbeton/betonelementer i varierende tykkelser. Både yder- og indervægge er
stabiliserende. Fundering udføres som normalfundering og iøvrigt iht. geoteknisk rapport.
Bygningen udføres i 3 etager, bestående af parterreplan, stueplan og 1. sal, der udføres
etageadskillelse over parterreplan og stueplan med betonelementer.
Tagkonstruktionen udføres med fladt tag, bestående af stålrammer og træ-åse med
tagbelægning.
Parterreetagen består af vindfang, fællesrum, køkken/madværksted, grov- værksted,
garderobe, toilet, lektierum, stillerum, teknik, kontor, møde/personalerum, trappe og
elevator til stueetagen.
Stueetagen består af kreativt værksted, fællesrum, multimedie-rum, depot, trappe og
elevator til 1. sal.
1. sal bestå af et multirum og et undervisning/fælles lokale, fra denne etage vil der være
mulighed for at benytte en altan.
Personbelastningen i fritidshjemmet vil være maks. 150 personer. Dette være i form af
personale tilknyttet til intuitionen og brugere som dagligt vil benytte bygningen.
10
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
5
27-03-2015
VIA UC Aarhus
Bygningens anvendelse
Dette afsnit beskriver, hvilken virksomhed der skal benytte bygningen og antallet af personer
i bygningen. Personernes placering i bygningen og deres kendskab til bygningens indretning
og flugtveje. Her beskrives også personernes mobilitet og om der er dagophold og/eller
natophold.
Virksomhed
Sags navn:
Adresse:
Bygherre:
Børneby Ellekær - Klubben
Rytoften 15
8220 Århus N
Matrikelnummer: 16t
Matrikulært areal: 8206 m2
Aarhus kommune
Børn & Unge, Bygningsadfelingen
Grøndalsvej 2
8260 Viby J
Antal personer i bygningen/personernes placering i bygningen
Bygningen skal benyttes som et fritidshjem, hvor unge mennesker kan opholde sig efter
skoletid og hvor der sker aktivitet i dagstimerne. Der vil kunne opholde sig 150 personer i
bygningen. Fritidshjemmet beskæftiger 5 ansatte og de resterende vil være unge besøgende.
Personbelastningen på parterre- og stueplan vil være jævnt fordelt, mens 1. sal vil have rum
som vil kunne få en større personbelastning.
Parterreetage
Rum nr.:
P.01
P.02
P.03
P.04
P.05
P.09
Navn
Møde- og personalerum
Kontor og stillerum
Fællesrum
Køkken/madværksted
Grov værksted
Lektierum
Areal
15,0 m2
24,0 m2
57,0 m2
25,0 m2
20,5 m2
18,0 m2
Maks. Personbelastning
10
10
20
10
10
10
Navn
Multiaktivitet
Fællesrum
Multimedie rum
Kreativ værksted
Areal
81,0 m2
61,0 m2
35,0 m2
25,0 m2
30
30
10
10
Stueetage
Rum nr.
S. 01
S. 03
S. 04
S. 05
11
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
27-03-2015
VIA UC Aarhus
1. sal
Rum nr:
1S. 01
1S. 02
Navn
Aktivitet
Fælles lokalet
Areal
81 m2
130 m2
50
100
Personernes kendskab til bygningens indretning og flugtveje
Personalet vil være faste bruger af institutionen og derved have kendskab til bygningens
indretning, samt flugtvejeforhold. Fritidshjemmet som institution vil primært have
børn/unge som brugere af bygningen. Disse vil som udgangspunkt ikke at have kendskab til
bygningens indretning eller deres flugtvejeforhold. Derved kan de ikke bringe sig selv i
sikkerhed og er derfor afhængig af personalets hjælp.
Personernes mobilitet
Alle personer som opholder sig i bygningen er selvhjulpne i forbindelse med en evt.
evakuering og kan bringe sig i sikkerhed ved egen hjælp.
Dagophold og/eller natophold
Hele bygningen vil primært blive brugt i dags- og aftentimerne, der vil ikke være mulighed
for overnatning i bygningen.
Fastlæggelse af anvendelseskategori(er), jf. bygningsreglement 2010 kapitel 5.1.1
”Anvendelseskategori 2 omfatter bygningsafsnit til dagophold med få personer pr.
rum, hvor de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke nødvendigvis har
kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe
sig i sikkerhed”. (If. BR10, kap. 5.1.1, stk.1.)
”Anvendelseskategori 3 omfatter bygningsafsnit til dagophold for mange personer,
hvor de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke nødvendigvis har
kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe
sig i sikkerhed”. (If. BR10, kap. 5.1.1, stk.1.)
Bygningens parterreplan og stueplan opføres i anvendelseskategori 2, da alle de personer
som normalt benytter bygningen ikke nødvendigvis har kendskab til bygningen, men kan
bringe sig selv i sikkerhed ved egen hjælp. Disse to etager vil ikke have rum til ophold
beregnet til mere end 50 personer.
Den øverste etage, 1. sal, opføres som anvendelseskategori 3, da alle de personer som
normalt benytter bygningen ikke nødvendigvis har kendskab til bygningen, men kan bringe
sig selv i sikkerhed ved egen hjælp. Bygningsafsnittet vi være indrettet til, at have rum til
mange personer dvs. mere end 50 personer, men under 150 personer, derfor vil 1. sal have
en anden anvendelseskategori end de to underliggende etager.
12
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
27-03-2015
VIA UC Aarhus
Del konklusion
Bygningen udføres i forskellige anvendelseskategorier, grunden til dette er at 1. sal vil have
rum med større personbelastning end de to underliggende etager. Denne personbelastning
er her hvor anvendelseskategori 2 og 3 skelner, derfor udføres parterre- og stueplan i
anvendelseskategori 2, da den ikke vil have rum til mere end 50 personer. 1. sal vil være i
kategori 3, da der vil være rum til flere end 50 personer.
13
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
6
27-03-2015
VIA UC Aarhus
Placering af bygningen på grunden
Bygningens placering på grunden, brandmæssig adskillelser i forhold til skel, hvor der henfør
til situationsplan.
Situationsplan, herunder bygningens placering på grunden.
Bygningen er placeret særskilt fra andre
bygninger på egen og anden grund.
Grunden er en hjørnegrund, hvor den
daglige ankomst sker fra Ryhavevej mod
syd indtil Rytoften. Ved ankomst til
grunden er der et eksisterende
beplantningsbælte på hjørnet, som skal
besvares på grunden.
Grunden skråner betydeligt fra nordøst
mod sydvest således at der er ca. 3,0 m i
niveauforskel på matriklen.
Dette
betyder, at der graves i skrænten for at
etablere nederste etage, så bygningen ind
bygges ind i skrænten. Fra Rytoften vil der
være adgang til et parterreplan, et aktivets Figur 1 Situations plan
område og parkering. Stueetagen vil dermed have adgang til et grønt område mod øst
Situationsplan er vedlagt som bilag 1.
Brandmæssige adskillelser i forhold til skel og i forhold til andre bygninger på samme
grund
”Ifølge bygningsreglement 2010, kapitel 5.5.3, stk. 1, skal bygninger placeres i en
sådan afstand fra naboskel, vej- eller stimidte eller udføres på en sådan måde, at
det sikres, at der ikke sker en brandspredning til bygninger på anden grund. ” (EBB s
104)
I Eksempelsamlingen stilles en række krav til udvendig overflader, da der er risiko for
brandspredning til naboskel samt vej- og stimidte. Afhængig af bygningens placering, har det
indflydelse på hvordan udvendige overflader udføres. Når der måles i fri afstand, tages der
hensyn til terræn forskelle, der måles altid i fri horisontal afstand mellem en bygning og
f.eks. naboskel som figur 3 viser.
14
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
27-03-2015
VIA UC Aarhus
Figur 2 EBB 5.5.4. Afstand mellem bygninger
Bygningen er placeret i sådan
afstand til naboskel på matrikel
16bb og Rytoften, at der vil være
krav til denne udvendige overflade.
Bygningen ligger i horisontal mål på
over 2,5 m men under 5,0 m til
naboskel eller stimidte.
Figur 3 illustration: Afstand til naboskel
Udvendige overflader skal derfor
udføres
med
en
overflade
beklædning iht. til figur 4 på k₁ 10
B-s1,d0 (klasse 1 bekældning)
Kravene til bygningens tagdækning
vil være Broof(t2) [klasse T dækning]
Figur 4 EBB Tabel 5.6 Afstand til skel, vej og stimidte
Placering og udførelse af eventuel brandvæg
”Hvis en bygning opføres nærmere naboskel, vej- eller stimidte end 2,5 m, vil det
normalt være nødvendigt, at den udføres med brandvæg mod naboskel, vej eller sti
for derved at sikre, at der ikke sker brandspredning til anden grund, jf.
bygningsreglement 2010, kapitel 5.5.3, stk. 1. ” (EBB s. 107)
Bygningen på den pågældende grund er ikke placeret nærmere en 2,5 m fra naboskel eller
vej- og stimidte. Ifølge kapitel 5.3.2 EBB. udføres der ikke brandvæg i bygningen mod
naboskel, da der ikke vil sker brandspredning til anden grund.
15
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
27-03-2015
VIA UC Aarhus
Delkonklusion
Bygningens placering på grunden, vil have indflydelse på kravet til udvendig overflade.
Udføres denne som k₁ 10 B-s1,d0 (klasse 1 bekældning) bygningen vil have en afstand på 2,5
til 5 m til skel eller stimidte. Tagoverfladen vil være udført som Broof(t2) [klasse T dækning]
Der vil ikke være behov for at udføre en brandvæg i bygningen, da den ikke er nærmere end
2,5 m.
16
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
27-03-2015
VIA UC Aarhus
7. Flugtvejs- og redningsforhold
Flugtvejsstrategien beskriver, hvordan evakuering vil finde sted, til terræn i det fri eller
evakuering til sikkert sted i bygningen. Flugtvejsstrategien placerer flugtvejsgange og
udformning af flugtvejstrappe, gangafstande, dørbredder, åbningsbredder for døre og
redningsåbninger.
Beskrivelse af flugtvejsstrategien, herunder total evakuering til terræn i det fri eller
evakuering til et sikkert sted i bygningen
”En bygning skal udformes, så evakuering let og betryggende kan ske via
flugtveje eller direkte til det fri. Evakuering skal ske til terræn i det fri eller til et
sikkert sted i bygningen. For dyrestalde skal der sikres acceptable forhold for
dyrene og redningsberedskab. ” (BR 10 5.2 stk. 1)
Bygningen vil få en personbelastning på 150 personer. Alle personer som opholder sig i
bygningen vil være selvhjulpet i forbindelse med en evt. evakuering. På parterre- og
stueplan vil personbelastningen være fordelt, dvs. der vil ikke være rum til over 50 personer.
Parterreplan er i anvendelseskategori 2. Evakuering sker enten via redningsåbninger til det
fri, flugtvejsdøre direkte til det fri eller flugtvejsgange med flugtveje til det fri. Der hvor der
etableres flugtvejsdøre direkte til det fri/terræn vil det udføres niveaufri adgang jf.
bygningsreglementet kapitel 3.2.1, stk. 2.
”At der ved alle yderdøre skal være niveaufri adgang til enheder i bygningens
stueetage (adgangsetage). Af vejledningsteksten til bestemmelsen fremgår
det endvidere, at det omfatter yderdøre, døre ved flugtveje og nødudgange i
stueetagen samt have-, altan og terrassedøre. Det vil sige, at alle yderdøre i
stueetagen, der indgår i det samlede system af flugtveje fra stueetagen skal
udføres med niveaufri adgang. ” (EBB. s.24)
Stueplan er i samme anvendelseskategori som parterreplanen. Her sker evakuering enten
gennem flugtvejstrappen med flugtveje til det fri, eller direkte til det fri/terræn til det
grønne-område mod øst. Hvor der er direkte adgang til det fri, vil samme krav til niveaufri
adgang gælde.
1. sal er i anvendelseskategori 3. da der i opholdsrummende vil opholde sig flere end 50
personer. På 1. sal er der andre krav til udformning af flugtvejerne fra opholdsrummene, da
personbelastningen vil blive større end på de to underliggende etager. Der vil også etableres
enten flugtvejsdøre direkte til det fri eller flugtvejsgange med flugtveje til det fri eller
flugtvejstrappe.
Forskellen mellem de to anvendelseskategorier, er anvendelseskategori 2 omfatter
bygningsafsnit til dagophold med få personer pr. rum. Her forudsætter det at hvert rum er
17
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
27-03-2015
VIA UC Aarhus
beregnet til højst 50 personer. Til forskel omfatter anvendelseskategori 3 bygningsafsnit til
dagophold for mange personer (mere end 50 personer) pr. rum. Dette har betydning af
udformningen af flugtveje, da der vil være flere personer der skal benytte dem.
Placering af flugtveje
Flugtvejegangene i parterreplan og stueplan er placeret inde i bygningen og med adgang til
det fri/terræn.
Placering af trappe:
”Flugtveje skal i øvrigt opfylde bestemmelserne i bygningsreglement 2010,
kapitel 3.2, om adgangsforhold.
- En dør til terræn i det fri, evt. via vindfang, eller
- En dør til flugtvejsgang i anden brandmæssig enhed
- En dør til trappe, der er flugtvej i anden brandmæssig enhed som f.eks. anden
brandsektion, hvis gangen har dør til det fri eller til trappe, der er flugtvej, eller-.
- En trappe, der er flugtvej, skal have udgang direkte til terræn i det fri. ”
(EBB s 25)
Trappen som forbinder parterreplan til 1. sal, er i projektet indtegnet i midten af bygningen
figur 6 uden adgang til det fri. Dette vil ikke overholde overstående krav om, at trappen der
vil være flugtvej skal have udgang gennem forrum eller direkte til terræn i det fri eller til
andet sikkert område, f.eks. anden brandsektion.
Figur 6 illustration: trappen inden ændring
Figur 5 illustration: trappen efter ændring
Hvis f.eks. trappen roteres 90 grader og flyttes over til facaden mod Rytoften, som vist i figur
6, ville det etablere adgang/udgang direkte til terræn i det fri. Trappen vil dog også kunne
flyttes til andre steder i bygningen, men dette vil dog have større indflydelse på indretning af
den resterende del af bygning, både udvendig som indvendig.
18
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
27-03-2015
VIA UC Aarhus
Trappen kan ikke placeres til facaden mod det grønne-område langs matrikel 16bb, da der
ikke er adgang til pga. skrænten som parterretagen grænser op imod.
Fællerummet på 1. sal vil
have har en personbelastning på over 50
personer, hvorfra der er stor
fare for at personer bliver
indespærret i tilfælde af
brand. Derfor stilles der krav Figur 7 BR10, kapitel 5.2.3 Flugtveje og redningsforhold
til antallet af flugtveje som figur 7. Personbelastning er på over 50 personer, så det er ikke
nok med en redningsåbning, men der skal være min. 2 uafhængige flugtveje.
Uafhængige flugtveje er når der ved brand eller
røg i den ene flugtvej ikke hindrer benyttelse af
den anden flugtvej. Dvs. at de skal placeres
længst væk fra hinanden, men i sådan en
afstand, at der ikke bør være mere end 25 m til
nærmeste udgang til flugtvej.
Flugtvejerne placeres langt væk fra hinanden
figur 8 og dermed bliver de uafhængige af
hinanden og mindst mulig fare for at personer Figur 8 illustration: Placering af flugtveje
bliver indespærret. Fællesrummet grænser op til udvendig altangang, derfor vil den optimale
placering for flugtvejsmulighed være omkring køkkenet, da det er længst væk og i
modstående retning. I Aktivitetsrummet på 1. sal vil flugtvejegangene være placeret inde i
bygningen med adgang flugtvejstrappe og altangang.
Udformning af flugtvejsgange
” Flugtveje og adgange til flugtveje skal dimensioneres, så de er lette at passere.
Bredden af flugtveje skal minimum være 1,3 m (jf. kap. 3.2.2, stk.1). Det er dog
ikke altid tilstrækkeligt til at sikre let passage af flugtvejene. Flugtvejsgange fra
bygningsafsnit i anvendelseskategori 2 og 3 beregnet til mange personer (mere
end 150 personer) bør have en bredde på mindst 10 mm pr. person, der benytter
flugtvejen. ” (BR10, kap. 5.2, stk. 3)
Flugtvejsgange etableres på parterreplan i fællesrummet ud mod trapperummet og til
terræn/til det fri. Opholdsrummene som grænser op til fællesrummet skal benytte denne
19
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
27-03-2015
VIA UC Aarhus
flugtvejsgang. Flugtvejsgang (zone) skal udformes så den har en bredde på min. 130 cm, så
der sikres let passage.
På stueplan i rummene multimedie- og kreativværksted, vil der være frit adgang til repos og
terræn, ellers vil der være flugtvej gennem fællesrum og til terræn/fri. Fællesrummet vil
have adgang til det fri og flugtvej gennem multiaktivitet-rummet til trapperummet og til det
fri. Det samme gør sig gældende for multiaktivitet-rummet. Disse flugtvejsgang (zone) skal
udformes så de har en bredde på min. 130 cm, så det sikres at der er let passage af
flugtvejene.
Efter ændringen af placering af flugtveje på 1. sal, vil udformningen være sådan at
flugtvejsgangen vil være placeret i midten af fællerummet med udgang til altangang. I
modstående retning vil der være flugtvej gennem aktivitets-rummet og videre til
trapperummet eller til altangang/repos. Hovedparten af de personer der vil opholde sig på 1.
sal, vil flygte af den vej de er komme ind i bygningen jf. EBB s. 32
” Erfaringerne viser, at personer som udgangspunkt vil søge mod den dør,
som de kom ind ad”. (EBB. s. 32)
Personer som vil flygte fra brandcellerne til
altangang
på
1.
sal,
har
evakueringsmuligheden at, de kan reddes
ned ved hjælp af redningsberedskabets
stiger. Alternativ vil de kunne evakures i
form af adgangstrappen i den nordvestlig
ende til terræn.
Figur 9 fra BR10, kapitel 5.2.3 Flugtveje og redningsforhold
Gældende for udformningen af flugtvejsgange (zone) er, at der mindst er 130 cm gang
uanset hvordan man møblere, dette gøres efter BR10 kap. 5.2.3.
Ud over disse krav som BR10 foreskriver, har Århus brandvæsen opstillet følgende regler:
Generelle regler:
2. Opstilling af møbler/inventar i flugtveje må kun ske efter forudgående aftale
med Brandmyndigheden, og må kun ske i overensstemmelse med en
møbleringsplan, der er godkendt af brandmyndigheden.
3. Opstilling af inventar/møbler i flugtveje må herefter kun ske i
overensstemmelse med møbleringsplanen. Konstaterer Brandmyndigheden
efterfølgende, at møbler/ inventar i flugtveje ikke følger møbleringsplanen kan
tilladelsen trækkes tilbage uden yderligere varsel. (bilag x om Århus brandvæsen)
20
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
27-03-2015
VIA UC Aarhus
Udformning af flugtvejstrapper
”Det fremgår af bygningsreglement 2010, kapitel 5.2, stk. 4, at der i den tid, hvor
flugtvejen skal anvendes, ikke må forekomme forhold, som hindrer evakueringen.
Dette kan bl.a. opnås ved, at flugtvejene brandmæssigt adskilles fra resten af
bygningen. ” (EBB s 41)
I projektet er trappen (P.07) tegnet som et åben eller delvis lukket trapperum, som går hele
vejen op gennem bygningen og betjener alle de overliggende etager. Men da
parterreplan/stueplanen er en anvendelseskategori 2 og 1. sal en anvendelseskategori 3, er
de dermed brandsektioneret fra hinanden. Ved en evt. brand, vil det kunne påvirke
spredning af branden inden evakueringstiden. Derfor skal trappen udformes som en
selvstændig brandsektion op gennem bygningen. If. BR10 5.2. stk. 2.
”Flugtvejstrapper bør udføres som trapper i fælles adgangsvej, jf. kapitel
3.2.2,
Bredden af trappeløb og reposer bør ligesom med flugtvejsgange afpasses
antallet af personer. Hovedreposer bør have en fri bredde på mindst 1,3 meter,
og trapper skal have en fri bredde på mindst 1,0 m”. (BR10 5.2 stk. 3)
Hvis man kigger på personbelastningen i bygningen, så vil 1. sal, være den etage hvor den
største personbelastning vil finde sted, på 150 personer.
Hvis hele personbelastningen er samlet på 1. sal og der i tilfælde af brand, vil der ifølge
Eksampelsamling (side 32) tages højde for, at de fleste personer normalt vil søge efter den
dør de kom ind af og flygte af denne. Som i dette tilfælde trapperummet, dørene til dette
rum vil derfor være de primære flugtvejsdøre.
Hvis man antager at 2/3 at hele personbelastningen vil benytte flugtvejstrappen. Vil der
være 100 personer, der skulle flygte denne vej. Mindstekravet til trapper i fælles adgangsvej
jf. BR10 3.2.2, vil være 1,0 m. Sammenligner man det med DBI’s regneregler1 for
flugtvejstrapper, hvor man i praksis regner med 0,01 m fri bredde pr. person, svarende til det
antal personer som benytter den i tilfælde af brand, er 1,0 m acceptabel. Dette betyder at
fribredden på trappeløb og mellemrepos skal være min. 1,0 m, fra 1. sal til parterreplan.
Hovedrepos i trapperummet på alle etager, udføres med en bredde på 1,5 m hvor de bør
være 1,3 m ifølge BR10.
1 Brandsikring af byggeri 3.2.4 s124
21
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
27-03-2015
VIA UC Aarhus
Gangafstande
Gældende for hele bygningen er, at der ikke vil være
mere end 25 m fra et vikårligt punkt til den nærmeste
flugtvejsgang eller udgang. Dvs. at uanset hvor man
befinder sig i bygningen, vil der ikke være mere end 25 m
til nærmste flugtvej eller udgang som figur 10 viser.
Figur 10 BR10. Adgang til flugtveje for
brandcelle med mere end 50 personer.
Dørbredder
Døre til og i flugtveje
”Døre til og i flugtveje skal have en fri bredde på mindst 0,77 meter, jf. kapitel
3.2.1, stk. 4, om krav til fri passage gennem døre til fælles adgangsveje. I lighed
med flugtvejsgange og -trapper bør bredden tilpasses antallet af personer. ”
(BR10 5.2, stk. 3)
Døre i flugtveje udføres på parterre- og stueplan med en min. bredde på 77 cm fri åbning.
Dette vil også overholde min. 1 cm pr. person. På 1. sal hvor personbelastningen vil være
noget større end på de to underliggende etager, vil døre have en fri bredde på mindst 1,2 m,
da de skal betjene flere mennesker.
Alle flugtvejsdøre skal let kunne passeres uden brug af nøgle
eller værktøj. Flugtvejsdøre, som skal benyttes af højst 150
personer skal bestykkes iht. DS/EN 179.
Fri åbningen måles som figur 11, den fri passagebredde måles
med døren åbnet 90 grader. iht. (BR10 kap. 3.2.1, stk. 4).
Derudover skal døre i flugtveje have en fri højde svarende til
normale døre i adgangsvej.
Figur 11 BR10 3.2.1, stk. 4
Åbningsretning for døre og lignende
”Ved indretning af rum til mere end 50 personer samt ved udgangsdøre fra
rum på mere end 150 m2 i anvendelseskategori 3 er det vigtigt at tage højde
for, at dørene skal kunne passeres af mange mennesker på samme tid. For at
tilgodese dette kan dørene udføres på samme måde som døre i flugtveje, det
vil bl.a. sige, at dørene bør åbne i flugtretningen. ” (EBB. s 34)
22
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
27-03-2015
VIA UC Aarhus
Figur 12 BR10 5.2.3 Flugtveje og redningsforhold.
Døre fra rum med mange mennesker til flugtvejsgang eller det
Figur 12 viser forskellen mellem indadgående og udadgående døre. Den indadgående dør vil
have en flaskehalseffekt i forhold til den anden. Den udadgående vil sikre en jævn hastighed
for personerne og vil dermed kunne evakueres hurtigere.
På 1. sal, hvor der i fællesrummet kan opholde sig flere end 50 personer på samme tid, skal
flugtvejsdørene kunne passeres af flere personer, da hovedparten vil flygte af samme vej
som de kom ind i bygningen. Døren til fælleslokalet skal udformes med udadgående døre til
mulitiaktivitets-rummet. Ligeledes vil døren fra dette rum til altangangen være med en
udadgående dør til det fri, så evakuering sker hurtigst mulig og i jævn hastighed. Dette er
dog ikke et krav da der ikke er flere end 150 personer, men det anbefales dog iht. til EBB.
Redningsåbninger
”En brandmæssig enhed til personophold skal udføres med redningsåbninger, jf.
stk. 7 og stk. 8, medmindre et tilsvarende sikkerhedsniveau kan opnås på en
anden måde”. (BR10 kap. 5.2 Stk. 6)
I opholdsrummet køkken/madværksted på parterreplan, hvor der ikke er indtegnet en dør til
det fri, men kun et vindue. Vil det være nødvendig at etablere en redningsåbning i dette
vindue, ellers kan være risiko for at personer kan blive indespærret.
”Ved udformningen af en redningsåbning skal der, jf. bygningsreglement 2010,
kapitel 5.2, stk. 7, tages hensyn til, at personer enten ved egen eller andres hjælp
skal kunne evakueres via redningsåbningen. Evakueringen kan ske gennem et
vindue, en lem eller en dør i ydervæg eller tagflade, enten direkte til terræn i det
fri eller via redningsberedskabets stiger. ” (EBB s. 40)
23
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
27-03-2015
VIA UC Aarhus
Figur 13 BR10, kapitel 2.7.7 Bestemmelse af fri højde og bredde på redningsåbninger.
Der etableres redningsåbninger i køkken/madværksted, hvor der ikke er døre til det fri.
Ifølge figur 13 skal udformningen af redningsåbningen udregnes således, at den skal have en
fri højde og bredde på tilsammen 1,5 m, hvor højden er mindst 0,6 m og bredden mindst 0,5
m.
Hvis redningsåbningen er mindre end 2,0 m over terræn, kan man have en mindre højde på
redningsåben, da risikoen for personskader ville være minimal ved evakuering.
Redningsåbningen skal kunne betjenes uden brug af nøgle eller andet særlig værktøj og skal
kunne åbnes indefra. Højde på redningsåbningen bør ikke placeres højere end 1,2 m fra gulv
til underkant af redningsåbningen.
Delkonklusion
Efter trappen er blevet flyttet, vil placeringen af trappen som fungere som flugtvejstrappe
fra 1. sal til de underliggende etager, overholde EBB s. 24 med udgang direkte til terræn i det
fri.
Trappen der forbinder etagerne, udføres som et lukket trapperum og som selvstændig
brandsektion, så branden ikke kan sprede sig op gennem bygningen.
Fælleslokalet på 1. sal, er kun indtegnet med en flugtvejsmulighed, dette vil ikke overholde
BR10 kapitel 5.2.3, da lokalet vil få en personbelastning over 50 personer. Derfor stilles der
krav til at der skal være mindst to uafhængige flugtveje. Dette gøres ved at placere en dør i
køkken afdelingen, hvor der indtegnet et vinduesparti. Dette vil i stede kunne udføres som
en flugtvejsdør og overholde overstående.
Pga. af personbelastningen i fælleslokalet på 1. sal, vil åbningsretningen for dørene være
med udadgående døre, så evakuering sker hurtigst muligt.
Der etableres redningsåbninger på parterreplan i køkkenet, da der ikke er dør til det fri, så
der ikke sker risiko for at personer kan blive indespærret.
24
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
27-03-2015
VIA UC Aarhus
Passiv brandsikring er normalt indbygget i selve konstruktionen, der sikre at bygningen kan
modstå brand i en foreskreven periode. Formålet er at sikre konstruktionen og brugerne af
bygningen i tilfælde af brand, brand- og røgspredning begrænses eller forhindres. Bygningen
bibeholder dens stabilitet og flugtvejene sikres så brugerne af bygningen kan bringes i
sikkerhed.
Afstand til andre bygninger på samme grund
På grunden findes der to andre bygninger. Det består af et affaldsrum/redskabsskur i det
sydvestlige hjørne, der ligger 6,5 m fra bygningen samt et cykelskur, som er placeret i det
nordvestlige hjørne ca. 1,6 m fra bygningen.
Placering og udførelse af udvendige overflader og tagdækning
Ydervæggene på parterreplan, består af betonelementer. Dele af facaden mod Rytoften er
opført med bagmur af betonelementer, isolering og facadebeklædning. Stueplan og 1. sal
består af betonelementer, dele af facaden vil også være opført med bagmur af
betonelementer, isolering og facadebeklædning.
Da gulvet i den øverste etage er ca. 6 m over terræn, skal de udvendige overflader opføres i
beklædning klasse K1 10 B‐s1,d0 [klasse 1 beklædning]. Dette sker jfr. tabel 5.3 (figur 31)
EBB. 5.2.1.
25
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
27-03-2015
VIA UC Aarhus
Figur 14 EBB 5.2.1Udvendige vægoverflader
”Brandspredning kan også ske via bygningens tagdækning. For at modvirke dette
er det vigtigt, at tagdækningen er brandmæssigt egnet. Normalt kan anvendes
tagdækning mindst som klasse BROOF(t2) [klasse T tagdækning]” (EBB s87)
Tagkonstruktionen udføres med stålrammer og træ-åse opført som et faldt tag med tagpap,
som er af klasse BROOF(t2) [klasse T tagdækning] jfr. EBB. 5.2.2.
Placering og udførelse af de brandmæssige enheder, herunder brandsektioner, brandceller
og andre brandadskillende bygningsdele
”Bygninger skal opføres og indrettes, så en brand kan begrænses til den
brandmæssige enhed, hvor branden er opstået. Spredning af brand og røg til
andre brandmæssige enheder skal forhindres i den tid, som er nødvendig for
evakuering og redningsberedskabets indsats. ” (BR 10 5.5.1)
Bygningen er opdelt i brandsektioner iht. BR 5.5.2, stk. 3.
”Installationsskakte, trapperum, elevatorskakte og lignende, der forbinder
brandmæssige enheder, skal brandmæssigt adskilles fra andre dele af bygningen”
flere
26
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
27-03-2015
VIA UC Aarhus
Installationsskakten skal udføres som brandsektion vertikalt op gennem hele stueplan og 1.
sal. Der udstødes ikke i niveau med etagedækket, men lukkes i bund og top med klassificeret
lukning.
Trapperummet forbinder hele bygningen fra parterretagen til 1. sal og fungere som flugtvej.
Den vil udgøre en selvstændig brandmæssige enhed. Trapperummet afsluttes foroven med
en horisontalt brandsektionsadskillelse.
Elevator vil udføres som brandsektion op gennem hele stueplan og 1. sal. Der afsluttes
foroven med en horisontalt brandsektionsadskillelse.
Derudover skal anvendelseskategori 2 og 3 opdeles i to forskellige brandsektioner.
Mellem stueplan og 1. sal udføres der også brandsektion, for dermed at begrænse risikoen
for brand- og røgspredning samt sikre, at evakuering er mulig.
”Kapitel 5.5.2, stk. 2 foreskriver, at bygningsafsnit i forskellige anvendelseskategorier skal
udgøre selvstændige brandmæssige enheder”. (BR10 5.5.2.stk. 2)
Figur 15 EBB Tabel 5.4
Brandmodstandsevne for brandsektionsadskillelser udføres som en bygningsdel klasse (R)EI
60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] eller bygningsdel klasse EI 60 D-s2,d2 [BD-bygningsdel 60]
[klasse B materiale] udført med beklædning klasse K2 60 A2-s1,d0 [60 minutters
brandbeskyttelsessystem] som vist i skemaet ovenfor.
27
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
27-03-2015
VIA UC Aarhus
Brandceller
”Ifølge bygningsreglement 2010, kapitel 5.5.2, stk. 2, skal en bygning opdeles, så områder med forskellig personrisiko og/eller brandrisiko udgør
selvstændige brandmæssige enheder”. (EBB s. 89)
De enkelte brandceller i bygningen opdeles if. eksemplet på s. 90 i EBB.
I parterreetagen er følgende rum udført
som selvstændig brandceller
P.01 Møde/personale
P.02 Kontor/stillerum
P.03 Fællerum
P.04 Køkken/madværksted
P.05 Grovværkstedet
P.06 Køkkendepot
P.09 Lektierum
P.10 Print/depot
P.11 Teknikrum
Stueetagen er følgende rum udført som
selvstændig brandceller:
S. 01
Multiaktivitet
S. 02
Rengøring depot
S. 03
Fællesrummet
S. 04
Multimedie
S. 05
Kreativ værksted
På 1. sal er følgende rum udført som
selvstændig brandceller:
1S. 01 Aktivitet
1S. 02 Fælleslokalet
1S. 03 Køkken
1S. 04 Rengøring depot
Et køkken vil normalt være en selvstændig brandmæssig enhed, men i dette tilfælde
fungerer som et tekøkken og ikke har nogle ekstra antændelsesmuligheder til
brandbelastningen. Vurderes det, at den ikke skal være en selvstændig brandmæssig enhed,
men godt kan være i samme brandcelle som 1S. 02 fælleslokalet.
Den fornødne brandmodstandsevne for bygningsdele, som er afgrænset i form af en
brandcelle, vil blive udført som bygningsdel klasse EI 60 [BD-bygningsdel 60]. EBB s. 90
28
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
27-03-2015
VIA UC Aarhus
Placering og udførelse af indvendige overflader og gulvbelægninger
”Indvendige overflader skal udføres på en sådan måde, at de ikke bidrager
væsentligt til brand- og røgudviklingen i den tid, som personer, der opholder sig i
rummet, skal bruge til at bringe sig i sikkerhed. ” (BR10 5.5.1)
Fælles for samtlige rum i bygningen er, at loftbeklædningen skal udføres i beklædning klasse
K1 10 B‐s1,d0 [klasse 1 beklædning]. Der vil i flere rum være installeret nedhængte lofter
pga. f.eks. ventilationsrør og andre installationer. De nedhængte lofter inkl.
ophængningssystem skal ikke bidrage til brand og røgspredningen, i den tid personerne skal
bruge for at forlade rummet. For at betragte en loftbeklædning som nedhængt skal der
mellem oversiden af beklædningen og undersiden af den overliggende etageadskillelse være
et hulrum på over 40 mm og hvis volumen er større end 1,0 m 3. Hvis dette er tilfældet skal
det jf. EBB. 5.1.2 udføres af materiale klasse B‐s1,d0 [klasse A materiale].
Bygningen er i flere etager, derfor vil kravet til vægbeklædning i
anvendelseskategori 2-3 være klasse K1 10 D-s1,d0 [klasse 1
beklædning] se tabel 5.1. For at reducere risikoen for brand- og
røgspredning via loft og over vægge, føres alle væge op forbi det
nedhængte loft og til undersiden af etageadskillelse. Som figur
16 viser.
Figur 16 BR10 Nedhængt loft og
skillevægge
Parterreplan og stueplan er i anvendelseskategori 2 og dermed ingen krav til gulvbelægning i
de rum som ikke er flugtveje. Der vil dog på 1. sal som er i anvendelseskategori 3, være et
krav til gulvbelægning klasse Dfl‐s1 [klasse G gulvbelægning]
Gulvbelægning klasse Dfl-s1 [klasse G gulvbelægning] i flugtveje omfatter gulvbelægning i
såvel gange som på ramper og trapper. Dvs. også altangange som er flugtvej fra 1. sal.
29
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
27-03-2015
VIA UC Aarhus
Figur 17 EBB Tabel 5.1
Placering og udførelse af gennemføringer, branddøre, ventilationsanlæg.
”Gennemføringer for installationer i brandadskillende bygningsdele skal lukkes tæt, så
adskillelsernes brandmæssige egenskaber ikke forringes”. (BR10 5.5.2, stk. 4)
Alle gennembrydninger i brandadskillelsesvægge og dæk skal lukkes efter DBI vejledning 31
brandtætninger. Et eksempel på et af disse løsninger er, hvor ventilationskanal passerer
brandadskillelsesvæggen, her skal der brandtætnes omkring kanalen, så den gennembrudte
bygningsdels brandmodstandsevne ikke forringes. Der hvor ventilationskanalerne
gennembryder sektionsvæggene (EI 60 A2‐s1,d0 vægge), skal de sikres med brand‐ og
røgspjæld. Dette skal sikre mod brand‐og røgspredning mellem sektionerne.
”Bygningsdele skal udføres på en sådan måde, at en brand ikke kan sprede sig fra
en brandmæssig enhed til et hulrum, som passerer én eller flere brandadskillende
bygningsdele. ” (BR10 5.3. stk. 3)
Der hvor branden kan sprede sig fra en eller flere brandmæssige enheder, skal der udføres
et brandstop, som f.eks. fra stueplan til 1. sal. Et brandstop kan f.eks. udføres af
isoleringsmateriale, der opfylder kravene til materiale klasse A2-s1,d0 [ubrændbart
materiale], træ eller træbaserede plader.
30
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
27-03-2015
VIA UC Aarhus
Branddøre:
”Åbninger i brandsektionsadskillelser: Døre, lemme, vinduer og lignende
åbninger i en brandsektionsadskillelse bør som udgangspunkt lukkes med
bygningsdel klasse EI2 60-C [BD-dør 60]” Tabel 17 giver eksempler på, hvor det er
forsvarligt at udføre åbninger i brandsektionsadskillelser med en anden
brandmæssig klassifikation. (BR10 5.5.2 stk.2)
Placering af dør
Brandmæssig klassifikation
Mellem to brandsektioner
EI2 60-C [BD-dør 60]
Mellem brandsektion og trapperum/elevator EI2 30-C [BD-dør 30]
Mellem luftsluse og trapperum
Mellem forrum i kælder og elevatorskakt
Mellem flugtvejsgange i hver sin brandsektion E60-C [F-dør 60]1
Mellem flugtvejsgang og trapperum/elevator E30-C [F-dør 30]2
1) Døren bør udføres med automatisk branddørlukningsanlæg (ABDL).
2) Døren bør i soverumsafsnit udføres med automatisk branddørlukningsanlæg (ABDL).
Figur 18 BR10 Tabel 17. Klassifikationskrav til døre placeret i åbninger i brandsektionsadskillelser.
Efter BR10 5.5.2 stk. 2 er der krav om, at døre i brandsektionsadskillelse skal som
udgangspunkt være en EI2 60-C [BD-dør 60]. Men da alle sektions døre vil betjene
trapperummet, vil det være forsvarligt at udføre åbningen med en brandmæssig
klassifikation på EI2 30-C [BD-dør 30].
Åbninger i brandcelle
”Åbninger i en brandcelle kan i mange tilfælde udføres med døre, der opfylder
ydeevnekriterier til integritet og isolering (EI, jf. kapitel 5.3, stk. 1) i halvdelen af
den tid, der gælder for de øvrige adskillende bygningsdele omkring brandcellen”.
(BR10 5.5.2 stk. 2)
Placering af dør
Brandmæssig klassifikation
Mellem brandcelle til personophold og flugtvejsgang
Mellem brandcelle m. depot, køkken m.m. og
flugtvejsgang
Mellem to brandceller og typisk ikke lukket
Mellem to brandceller og typisk lukket
EI2 30 [BD-dør 30-M]
EI2 30 [BD-dør 30-M]
Figur 19 BR10 Tabel 18. Klassifikationskrav for døre placeret i åbninger i brandcelleadskillelser
31
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
27-03-2015
VIA UC Aarhus
Dørene på Parterreplan
Rum
nr.
P.01
P.02
P.03
P.04
P.05
P.06
P.07
P.08
P.08
P.09
P.10
P.11
P.12
P.13
P.14
P.15
Navn
Brandteknisk klasse
Møde/personale
Kontor/stillerum
Fællerum
Grovværkstedet
Køkkendepot
Trapperum
HC. Toilet
Toilet
Lektierum
Print/depot
Teknikrum
Nærdepot
Teknikrum
Toilet
Toilet
Ingen krav
Ingen krav
Ingen krav
Ingen krav
Ingen krav
Dørene på Stueplan
Rum nr.
S.01
S.02
S.03
S.04
S.05
S.06
S.08
Placering i rum
Multiaktivitet
Rengøring rum
Fællesrum
Multimedie
Kreativværksted
Trapperum
HC. Toilet
Brandteknisk klasse
Ingen krav
Dørene på 1. sal
Rum nr.
S1.01
S1.02
S1.04
Placering i rum
Aktivitet rum
Fælleslokalet
Rengøring rum
Brandteknisk klasse
Dørene der sidder mellem flugtvejsgangen og toilet/wc-rum vil det være forsvarligt at
anvende døre med en mindre brandmodstandsevne. På grund af den lave brandbelastning
på begge sider af døren, vil der ikke være krav til døren.
32
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
27-03-2015
VIA UC Aarhus
Ventilationsanlæg
”Ventilationsanlæg skal udføres, så de ikke medfører brandfare. Udførelse skal
ske i overensstemmelse med DS 428, norm for brandtekniske foranstaltninger ved
ventilationsanlæg”. (BR10 8.3. skt. 4)
Placering og udførelse af bærende bygningsdele og deres brandmodstandsevne
I parterreetagen består bygningens bærende ydervægge af traditionelle betonelementer
med betonbagmure. I stueetagen består bygningens bærende ydervægge af facade
bekældning med betonbagmure. De bærende indervægge og etagedæk er opført i beton. I
parterre- og stueetagen placeres der betonbjælker under de bærende skillevægge for at
videreføre lasterne. Alle de bærende vægge og dæk udføres i klasse R 60 A2, s1‐d0 [BS60] jfr.
EBB. 3.3.
”Bygninger i flere etager, hvor højde til gulv i øverste etage er mellem 5,1 m og
9,6 m over terræn (bortset fra bygningsdele i bygningens øverste etage og
etageadskillelse over kælder samt de bygningsdele der bærer denne
etageadskillelse, som er omfattet af ovenstående generelle eksempler).
Anvendelseskategori 1-6 Bygningsdel klasse R 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]
”(EBB. s. 59)
Figur 20 EBB Tabel 3.1. Eksempler på udførelse af bærende bygningsdele
På 1. sal består bygningens bærende ydervægge af facade bekældning med betonbagmure.
De bærende indervægge og etagedæk er opført i beton. På 1. sal placeres der betonbjælker
under de bærende skillevægge for at videreføre lasterne. Da øverste etage er mellem 5,1 m
og 9,6 m vil alle de bærende vægge udføres i klasse R 30 [BD-bygningsdel 30] jfr. EBB. 3.3.
Altangangen på 1. sal udføres i R 60 A2‐s1,d0 [BS‐bygningsdel 60], som etagedækket også
udføres i, da den betjener mere end en brandcelle jfr. tabel 3.2.
33
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
27-03-2015
VIA UC Aarhus
Figur 21 EBB Tabel 3.2. Eksempler på udførelse af altaner og altangange.
Trappen som er placeret i en selvstændig sektion, fungerer som flugtvejstrappe. Den går op
til øverste dæk som er placere over 5,1 m men under 9,6 m over terræn. Trappen skal
udføres som R 30 A2‐s1,d0 [BS‐bygningsdel 30], jfr. tabel 3.3.
Figur 22 EBB tabel 3.3. Eksempler på udførelse af trappers bærende konstruktioner.
Anvendte byggevarers og bygningsdeles brandmæssige egenskaber
”Til brug for byggesagsbehandlingen kan kommunalbestyrelsen efter
byggelovens § 16, stk. 1, jf. bygningsreglement 2010, kapitel 1.3, kræve
dokumentation for, at de byggevarer og bygningsdele, der anvendes i byggeriet,
overholder de gældende krav. ” (EEB 1.2)
Iht. EBB 1.2 skal byggevarer eller en bygningsdel opfylder de brandmæssige egenskaber som
står beskrevet under passive brandsikringstiltag. Det er bygherren eller hans rådgivers
ansvar for den nødvendige dokumentation, men det er leverandørens ansvar at byggevaren
eller bygningsdelen overholder de brandmæssige krav i EEB 1.2.
Skilte og markering
Flugtveje og henvisningsskilte skal være lette at identificere. De placeres over eller
umiddelbart ved udgangsdøre i det fornødne omfang, så man ikke er i tvivl om hvor og
hvilken dør man kan flygte ud af. På 1. sal (anvendelseskategori 3) skal der fra et vilkårligt
punkt kunne ses mindst én henvisning til udgang eller flugtvej. Her vil opholde sig flere
personer end på de underliggende etager.
Flugtveje og henvisningsskilte udføres som selvlysende skilte. De skal opfylde betingelserne i
DS 734 "Sikkerhed på arbejdspladsen".
34
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
27-03-2015
VIA UC Aarhus
Delkonklusion
Øverste etage er over 5,1 m over terræn, derfor udføres udvendige vægoverflade som klasse
K1 10 B‐s1,d0 [klasse 1 beklædning]. Tagdækningen udføres som en klasse BROOF(t2) [klasse
T tagdækning]
Installationsskakten, trapperummet og elevator vil udføres som selvstændig brandsektion
vertikalt op gennem bygningen. Hvor der sker gennemføringer for installationer, lukkes der tæt
med brandtætninger, så de brandmæssige egenskaber ikke forringes.
Døre i brandsektionsadskillelser lukkes med EI2 30-C [BD-dør 30]. Døre og åbninger i en
brandcelle udføres som EI2 30-C [BD-dør 30].
35
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
9
27-03-2015
VIA UC Aarhus
Aktive brandsikringstiltag
Aktive brandsikringstiltag er kendetegnet ved, at de skal aktiveres af brand, brandkendetegn
eller personer, før de fungerer. Aktive brandsikringstiltag giver normalt signal om brand til et
andet brandsikringstiltag og/eller til redningsberedskabet. Det kan eksempelvis være
automatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg), evakuerings alarmer, røgalarmer, automatiske
slukningsanlæg, røgventilation, dørlukningsanlæg eller ventilationsbrandsikring.
Automatisk brandalarmanlæg
Et automatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg) er et anlæg, der registrerer en brand i
begyndelsesfasen og herefter afgiver alarm til redningsberedskabet. Anlægget kan desuden
aktivere andre brandtekniske installationer som AVS-anlæg, varslingsanlæg og ADBL-anlæg
på døre.
Bygningen udføres ikke med automatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg) da der ikke er
installeret varslingsanlæg i anvendelseskategori 3 jf. EBB. Tabel 5.4. Det vil derfor ikke være
nødvendigt at installere et automatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg).
Automatisk sprinkleranlæg
”Rum i anvendelseskategori 1 og 3 med et gulvareal større end 1.000 m² skal
udføres med et automatisk brandventilationsanlæg eller et automatisk
sprinkleranlæg. ” (BR10 5.4 stk. 15)
Bygningen vil være opdelt sådan, at den vil have rum med gulvareal under den maximale
størrelse inden der skal sprinkleres, vil det ikke være nødvendigt at sprinkle bygningen.
Derfor undlades dette i bygningen. jf. EBB. s. 93 tabel 5.4.
Røgalarmanlæg
”Et røgalarmanlæg kan bestå af forbundne røgalarmer. Røgalarmanlægget i et
bygningsafsnit bør alene give alarm i den brandmæssige enhed, f.eks. en bolig,
hvor røgen registreres. Røgalarmanlægget afgiver ikke alarm til
redningsberedskabet. ” (BR10 5.4, stk. 1 – 2)
jf. EBB. 4.2 s. 75‐76 (tabel 4.1), er der ingen krav om
røgalarmanlæg
i
anvendelseskategori
2
og
i
anvendelseskategori 3, da de ikke er soverum eller anden nat
ophold i bygningen.
For at højne sikkerhedsniveauet udføres røgalarmanlæg i hele
bygningen. Røgalarmerne skal være serieforbundne som figur
Figur 23 illustration fra Aarhus brandvæsen
36
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
27-03-2015
VIA UC Aarhus
23 viser, de skal kunne alarmere de resterende brugere i bygningen end der hvor branden
opstår. Røgalarmerne skal placeres i loftet og ikke med mere end 10 m afstand imellem på
hver etage. Røgalarmerne skal placeres således, at alarmen kan høres i alle rum. Der
placeres ikke alarmer i køkkenet, da de ville kunne blive påvirket af stegeos.
Varslingsanlæg
Formålet med et varslingsanlæg er, at varsle personerne i bygningen til at flygte til et sikkert
sted. Varslingsanlæg skal installeres i bygninger hvor flugtveje er beregnet til mere end 150
personer. Varslingsanlæg kan enten være automatiske eller manuelle. Et automatisk
varslingsanlæg aktiveres enten af et ABA-anlæg eller AVS-anlæg. Et manuelt varslingsanlæg
igangsættes ved aktivering af et brandtryk. Det manuelle anlæg varsler kun internt i
bygningen og derfor skal redningsberedskabet alarmeres telefonisk.
Der er ikke noget bygningsafsnit der er beregnet til flere end 150 personer og der vil være
adgang direkte til terræn i det fri fra alle opholdsrum. jf. EBB. s. 93 tabel 5.4.
Brandventilation
”Døre fra en brandmæssig enhed, som ikke er flugtvejsgang, til trapperum eller
elevatorskakt kan udføres som dør klasse EI2 30-C [BD-dør 30]. I bygninger, hvor
der er mindre end 22 m til gulv i øverste etage, kan elevatordøre til trapperum
alternativt udføres som elevatordør EI-30 jf. DS/EN 81-58. ”
Elevatoren udføres med elevatordøre i henhold til DS/EN 81-58. Derfor udføres
elevatorskakten med automatisk brandventilation (ABV). Brandventilation i elevatorskakte
etableres for at hindre røgspredning til andre brandmæssige enheder via elevatorskakten.
Ifølge Knut Slettemeås fra Aarhus Beredskabsforvaltning bilag 6, kræver de normalt ABV
med en kapacitet på min. 6 gange lufteskifte i timen (af elevatorskaktvolumen), ved
bygninger i 2-4 etager. Ved højere bygninger kræver det egentlige beregninger.
Elevatorskaktvolumen (10,4 m H x 1,7 m L x 1,4 m B) = 24,76 m3
Dimensionering af brandventilation, elevatorskaktvolumen x 6 gange luftskifte i timen (24,7 x
6) = 148,5 i timen skal ABV kunne klare. Den må ikke anvendes til ventilation af andre rum
end de rum, der hører til elevatorinstallationen.
Brand- og røgsikring af ventilationsanlæg
Brandsikring af ventilationsanlæg udføres jf. DS428, 4.udgave.
37
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
27-03-2015
VIA UC Aarhus
Placering og udførelse af automatiske branddørlukningsanlæg
”På branddøre i flugtveje, der forventeligt bliver meget benyttet, kan det anbefales at
installere et automatisk branddørlukningsanlæg (ABDL-anlæg).”(EBB. s. 24)
Døren fra brandcelle til trapperum på parterreplan, stueplan og 1. sal, forventes at blive
meget benyttet. Derfor forsynes disse døre med automatisk branddørlukningsanlæg (ABDLanlæg). I den givne situation kan dette undværes, men for at løfte sikkerhedsniveauet samt
at opnå en automatisk dørlukning ved en røgkoncentration.
Flugtvejs- og panikbelysning
”Flugtveje, der tilsammen er beregnet til mere end 150 personer i anvendelseskategori 3, og opholdsrum til mere end 150 personer i anvendelseskategori 3,
skal udføres med slangevinder, flugtvejs- og panikbelysning samt varslingsanlæg.
” (BR10 5.4 stk. 11)
Fælleslokalet på 1. sal (anvendelseskategori 3) ikke vil have en personbelastning på mere
end 150 personer, derfor vil der ikke etableres flugtvejs- og panikbelysning. Der etableres
flugtveje og henvisningsskilte, som selvlysende skilte, så det vunders ikke nødvendig med
yderligere.
Vandfyldte slangevinder og andet slukningsmateriel
”Slangevinder har til formål at muliggøre, at personer uden særlige
brandslukningsmæssige forudsætninger kan foretage brandbekæmpelse i
den indledende fase af en brand. ” (BR10 5.4, stk. 1 – 2)
Der er ingen krav om slangevinder i anvendelseskategori 2. Dog vis der på 1. sal i
anvendelseskategori 3, havde været opholdsrum til mere end 150 personer, skulle der
etableres slangevinder jfr. EBB s. 75‐76 (tabel 4.1) Dette er ikke tilfældet og slangevinder
etableres ikke.
I køkkenet på parterreplan kan der være et stor antændelsesmulighed, derfor skal der være
mindst en håndildlukker og brandtæppe. Der skal også være mindst en håndildlukker og
brandtæppe i køkkenet på 1. sal, da antændelsesmuligheden i dette opholdsrum også kan
være stor.
Delkonklusion
Der udføres røgalarmanlæg i hele bygningen. Røgalarmerne skal være serieforbundne så de kan
alarmere de resterende brugere i bygningen.
Brandventilation etableres i elevatorskakte for at hindre røgspredning. Dimensionering af
brandventilation, sker i iht. Knut Slettemeås fra Aarhus Beredskabsforvaltning.
38
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
10
27-03-2015
VIA UC Aarhus
Redningsberedskabets indsatsmuligheder
Her beskrives hvordan adgangsveje og tilkørselsforhold for redningsberedskabet
indsatsmuligheder er for bygningen. Herunder hvordan brandveje er udformet, hvordan
røgudluftning og slukningsmulighed er for bygningen.
I tilfælde af brand skal det sikres, at redningsberedskabet har den fornødne
indsatsmulighed. Dette sikres ved at:
”Bygninger skal placeres på grunden og udformes på en sådan måde, at
redningsberedskabet har forsvarlig mulighed for redning af personer, dyr og for
slukningsarbejdet. Det skal i og uden for bygningen være muligt at fremføre det
nødvendige udstyr til slukning og redning af personer og dyr. ” (BR10 5.6 stk. 1)
Adgangsveje for redningsberedskabet, nøgleordning
”Redningsberedskabet skal have mulighed for uhindret at komme frem til
bygningen”. (BR10 5.6.1 stk. 1 s 199)
Adgangsvejene/brandvejene herunder brandredningsareal udføres jf. Århus Brandvæsen og
deres ”Retningslinjer for anlæg af arealer til
redning og slukning. ” Bilag 5.
Redningsberedskabets adgang vil ske fra Ryhavevej
til Rytoften. Fra Rytoften vil rednings- og
slukningsmateriel føre tilstrækkeligt langt frem til
bygningen. Der vil ikke være mere end maks. 40
meter fra døre i primære indsatsveje, målt i
ganglinjen.
Vejen som redningsberedskabet vil benytte, skal
have en bredde på mindst 3,0 m bred og udformes
med befæstet kørevej. Befæstet kørevej vil sige en
vej
til
tung
trafik
svarende
til
brandredningskøretøjer. Der kan optage et
akseltryk på mindst 10.000 kg og en totalvægt på
18.000 kg på 30x30 cm hvor drejestige anvendes.
Stigning eller fald må max. være 1:10.
Vejen skal vedligeholdes, holdes fri og ryddelig,
herunder ryddes for sne i vinterhalvåret. Vejen må
ikke anvendes til parkring eller på anden måde
spærres for rednings-beredskabet.
Figur 24 illustration: Situationsplan
Figur 25 Eksempel på skiltning af brandvej
fra Aarhus Brandvæsen
39
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
27-03-2015
VIA UC Aarhus
Brandvejen må ikke benytters til parkring og kan af brand- eller bygningsmyndigheden
kræves markeret ved tydelig skiltning. Skiltningen skal udføres i overensstemmelse med DS
734.1 og DS/EN ISO 7010:2012.
Brandredningsarealer
Bygningen ikke vil være udformet med redningsåbningen der er mere end 10,8 m over
terræn jf. BR10 5.6.1 stk.2, kan redningsberedskabets håndstiger benyttes til personredning
og dermed vil det ikke være nødvendigt at anvende kørbare stige til redning. Langs
bygningens facade mod det grønne område, skal der være arealer i en bredde på mindst 2,0
m for opstilling af brandvæsenets håndstiger. Arealet skal anlægges med inderste kant 2,0 m
fra facaden. På arealet må der ikke anbringes genstande eller udføres beplantninger, der kan
være til gene for opstilling af håndstiger
Stigrør
”I bygninger, hvor redningsberedskabets slanger kun vanskeligt kan
fremføres til alle steder i bygningen, er det nødvendigt på anden måde at
sikre en hurtig og tilstrækkelig vandforsyning. Dette kan f.eks. ske ved, at
der etableres mulighed for tilslutning af slangerne til stigrør i
trapperummene. ” (EBB. s. 113)
Pga. bygningens størrelse og udformning etableres der ikke stigrør, da redningsberedskabets
mulighed for at fremføre slager ikke er vanskeligt i bygningen. Det er derfor ikke nødvendigt
med ekstra tilstrækkelige vandforsyning i form af stigrør. jf. EBB. s. 113.
Mulighed for røgudluftning
”I redningsberedskabets primære indsatsveje skal der være mulighed for røgudluftning”.
(BR10 5.6.2 stk. 1)
Da den primære indsatsveje vil være flugtvejstrappe, og derfor sikre redningsberedskabet det
bedst mulige arbejdsmiljø ved hjælp af røgudluftning.
Røgudluftning udføres i trappeopgangen, som oplukkelig
ovenlysvinduer i tagkonstruktionen. Som vist i figur 26 placeres
der foroven i trapperummet et ovenlysvinduer som røglem i
tagkonstruktionen. Åbningsmekanismen placeres umiddelbart
inden for adgangsdøren i trappeopgangen og skal være afmærket
”Røglem”, så redningsberedskabet har mulig for at betjene den
ved indgangsetage.
Figur 26 DBI 27 Brand ventilationsanlæg
40
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
27-03-2015
VIA UC Aarhus
Det areal af vinduesåbningen, som effektivt afleder røg, kaldes ”Det aerodynamisk frit
areal”. Røglemmen skal have et aerodynamisk frit areal på mindst 1,0 m2, jf. EBB 6.2.1.
Brandmandselevator
”I høje bygninger, hvor ikke alle redningsåbninger kan nås med
redningsberedskabets stiger, kan der være behov for en brandmandselevator”.
(BR10 kap. 5.2, stk.8)
Bygningen er ikke i kategorien høje bygninger, dermed vil den ikke have redningsåbninger
som ikke kan nås med redningsberedskabets stiger, derfor er det ikke nødvendigt med en
brandmandselevator.
Delkonklusion
Adgangsveje og brandredningsarealer er i overens med de bestemmelser og retningslinjer
BR10 og Aarhus brandvæsen forskriver.
For at sikre redningsberedskabet let tilgængelig til hver etage, etableres der røgudluftning i
trappeopgangen, som oplukkelig ovenlysvinduer foroven i tagkonstruktionen.
41
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
11
27-03-2015
VIA UC Aarhus
Konklusion
Efter udarbejdelse af denne brandtekniske dokumentation, kan det herfra konkluderes at
bygningen ikke ville kunne godkendes efter Bygningsreglement 2010 og eksempelsamling
om brandsikring af byggeri, som bygningen var disponeret i det oprindelige forslag. Derfor
har det været nødvendigt at foretage en række ændringer og tilføjelser, så bygningens
brandsikkerhedsniveau kan overholde Bygningsreglement 2010 krav herom.
Bygningen opdeles i 2 forskellige anvendelseskategorier, henholdsvis 2 og 3. Dette har
betydning for udformning af 1. sal, da den ville være i anvendelseskategori 3. Dette stiller krav til
punkt 4 ”Flugtvejsforhold” som bygningen ikke ville kunne overholde. I anvendelseskategori 3
stilles krav om at hvis der er rum med en personbelastning på mere end 50 personer, så skal
der være min. 2 uafhængige flugtveje.
Derfor har det være nødvendigt at placere en dør i fælleslokalet mod altangangen, så man
ville kunne flygte denne vej. Dermed overholdes de krav til punkt 4 ”Flugtvejsforhold”.
Med hensyn til udformningen af trapperummet, var den oprindelige indtegnet som et åben
trapperum op gennem bygningen. Dette betyder, at der ikke er en brandmæssige adskillelse
af trapperummet op gennem bygning, derfor mulighed for brand- og røgspredning. Trappen
udføres derfor som et lukket rum og udgør en selvstændig brandsektionsadskillelse.
Placering af flugtveje, herunder placering af trapperummet, ville ikke opfylde de krav der
stilles til placering af trapper iht. EBB. Det har derfor været nødvendigt at flytte
trapperummet, så den vil have direkte udgang til terræn i det fri og overholde
Eksempelsamlingens krav.
Kan projektet overholde de krav som Bygningsreglementet 2010 stiller
Eksempelsamlingen kapital 1.1.2, punkt 1-7 om brandtekniske dokumentation?
iht.
Kapital 1.1.2 i Eksempelsamlingen:
1. Indledning‐ Strategi for brandsikringen
2. Bygningens anvendelse
3. Placering af bygningen på grunden
4. Flugtvejsforhold
6. Aktive brandsikringstiltag
7. Redningsberedskabets indsatsmuligheder
Konklusion er, at i forhold til de ændringer der er fortaget i bygningen, ville bygningens
brand sikkerhedsniveau godt kunne overholde de krav der stilles i Bygningsreglementet
2010.
42
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
27-03-2015
VIA UC Aarhus
Perspektiv
I forhold til de ændringer der er fortaget i bygningen, er der lagt fokus på, at lave mindst
muligt om på bygningen iht. til designet og funktionalitet fra det oprindelige forslag.
Efter udarbejdelse af denne rapport, kan jeg udlede, at hvis den pågældende person som
udarbejder et dispositionsforslag, havde haft større vide omkring brand. Eller havde forhørt
ved en person, der havde den fornødne viden. Ville det kunne reducere de store justeringer i
projektet. Dermed ville de ressourcer som skulle bruges ved evt. omprojektering, kunne
spare på både de økonomiske og tidsmæssige rammer.
43
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
12
27-03-2015
VIA UC Aarhus
Kildeliste
(red.), E. J. d. P. H., 2013. Anvisning om Bygningsreglement 2010. 3. udgave red. Aalborg:
2013.
Byggecentrum, 2012. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012. københavn: Klima-,
Energi og Bygningsministeriet Energistryelsen.
DBI Brandrådgivning, 2012. Brandsikring af byggeri. 3. udgave, april 2012 red. s.l.:3. udgave,
april 2012.
Intersider:
www.aarhusbrandvaesen.dk
www.bygningsreglement.dk
www.studienet.via.dk (illustrationer af Ove bjerregård)
44
Lasse Lyng Pedersen
Studie nr. 167649
13
27-03-2015
VIA UC Aarhus
Bilag
Bilag 1. Situationsplan
Bilag 2. Parterreplan og stueplan
Bilag 3. 1. sal
Bilag 4. Aarhus brandvæsen - Retningslinier For Møblering af flugtvejsgange
Bilag 5. Aarhus Brandvæsen 2014 - Vejledning om Anlæg af arealer til redning og slukning
Bilag 6. DS_EN 81-58
45
68
67
71
70
r
lsku
e
k
Cy
69
e
trik
Ma
bb
16
nse
ng
ga
lgræ
an
m
4,7 tand
s
af
Alt
by
e
rn
r
Bø kæ
Elle bus
Klu
3,5 nd
ta
afs
68
Pædagogisk
legeplads
6t
m
6,0 tand
afs
N
FTE
TO
RY
1
nse
æ
r
elg
k
i
r
t
Ma
re
Sku
21
72
67
Eksisterende
beplantning
66
J
VE
E
V
HA
Y
R
Situationsplan
Børneby Ellerkær Klubhus
Tegnet af:
Kontrolleret af:
Lasse Lyng
Sags nummer:
Dato:
829342
03/06/14
H1_N03
Målestok:
1 : 200
BRAND - SIGNATURFORKLARING:
Skrænt
1
P. 11
Teknikrum
P. 12
Nærdepot
P. 10
Print/
depot
1
P. 08
Personalegard./
HC.toilet
1
Flugtvejretningspil (NB: pileangivelser svare ikke
til nødvendivis til placering af flugtvejsarmaturer)
P. 15
Toilet
P. 13
Teknik
P. 06
Køkkendepot
Trappe
P. 14
Toilet
P. 16
Elevator
Brandsektionsadskillelse
1
P. 05
Grovværksted
1
1
P. 09
Lektierum
Redskabsskur
Brandcelleadskillelse
Aktivitetsplads
1
P. 03
Fællesrum
Stillerum
K
Flugtvejsareal. Areal fritholdes
1
Cykelparkering
1
P. 07
Trappe
1
P. 04
R
R
P. 02
Kontor
P. 01 Møde/
personalerum
1
Redningsåbning
ABV
K
Indgang
Håndildslukkere
Brandtæppe
Placering af brandtæppe
Parkering/
aktivitetsplads
Parkering
Parkering
ABV
Aut. brandvendtialtonsanlæg
Centra- og betjeningsudstyr
Aktivitetsplads
1
EI-2 30-C[BD-dør 30]
Parterreplan
Fliser
Støttemur
Skrænt
Skakt
Repos
Trappe
S. 02.
Reng.
1
S. 05
Kreativ værksted
S. 06
Elevator
1
Udhæng
Skur til legeredskaber
mm.
Cykelskur
1
1
S. 04
Multimedie
S. 01
Multiaktivitet
S. 03
Fællesrum
1
Overdækket
indgang
Branddipsoneringsplan_Parterreplan_ Stueplan
Stueplan
Tegnet af:
Kontrolleret af:
Lasse Lyng
Sags nummer:
Dato:
829342
23-03-2015
H1_N01
Målestok: As indicated
BRAND - SIGNATURFORKLARING:
Altan gang
Flugtvejretningspil (NB: pileangivelser svare ikke
til nødvendivis til placering af flugtvejsarmaturer)
Skakt
1.s 04
Reng.
Brandsektionsadskillelse
Elevator
1s. 03
Køkken
1S. 01
Aktivitet
1
Brandcelleadskillelse
1s. 02
Fælles lokale
1
Flugtvejsareal. Areal fritholdes
K
1S. 05
Trappe
R
Redningsåbning
1
Håndildslukkere
K
Brandtæppe
Placering af brandtæppe
Aut. brandvendtialtonsanlæg
ABV
Centra- og betjeningsudstyr
1
EI-2 30-C[BD-dør 30]
Branddipsoneringsplan_1. sal
Tegnet af:
Kontrolleret af:
Author
Checker
Sags nummer:
Dato:
829342
02/24/14
H1_N02
Målestok: As indicated
ÅRHUS KOMMUNE . MAGISTRATENS 2. AFDELING
Retningslinier
for
Møblering af flugtvejsgange
i
Ældreinstitutioner’s soverumsafsnit
Marts 2005
Århus Brandvæsen
Kirstinesmindevej
Kirstinesmindevej
Kirstinesmindevej 14, 8200 Århus N - Tlf. 8676 7676
Fax : 8676 7770 . E-mail : [email protected] . www.aarhus.dk/aabr
FORMÅL
1.
Ved de årlige brandsyn på kommunens ældreinstitutioner er der gennem de
senere år udtrykt ønske fra brugernes side om tilladelse til at placere møbler og
andet inventar i gange, der typisk tillige er flugtvejsgange.
Disse institutioner er underlagt "Driftsmæssige forskrifter for Hoteller mv."
udgivet af Statens Brandinspektion den 1. februar 1983 samt "Tillæg til
Driftsmæssige forskrifter for Hoteller mv." udgivet af Statens Brandinspektion
den 1. november 1991, hvori der kræves at flugtveje (gange, trapper, gårdarealer
mv.) skal være frie og ryddelige i hele deres bredde.
Samme Driftsmæssige forskrifter åbner dog mulighed for at flugtveje (men ikke
trapper) indrettes til andre formål end trafik, hvis disse formål ikke medfører
væsentlig forøget brandbelastning eller reducerer funktionen som flugtvej.
På baggrund heraf har Forebyggende Afdeling udarbejdet disse retningslinier, der
beskriver under hvilke forhold der kan gives tilladelse til at anbringe møbler i
flugtvejsgange.
GENERELLE REGLER
2.
Opstilling af møbler/inventar i flugtveje må kun ske efter forudgående aftale med
Brandmyndigheden, og må kun ske i overensstemmelse med en møbleringsplan,
der er godkendt af brandmyndigheden.
3.
Opstilling af inventar/møbler i flugtveje må herefter kun ske i overensstemmelse
med møbleringsplanen. Konstaterer Brandmyndigheden efterfølgende, at møbler/
inventar i flugtveje ikke følger møbleringsplanen kan tilladelsen trækkes tilbage
uden yderligere varsel.
SPECIFIKKE REGLER
5.
Den frie bredde i flugtvejsgangen (mellem væg/håndliste og evt. møblering) skal
mindst være 180 cm. I ældre plejeinstitutioner beror det på et skøn i hvert enkelt
tilfælde.
6.
Der kan gives tilladelse til at anbringe inventar svarende til 2 sæt bestående af 2
stole og 1 lille bord pr. gangafsnit.
7.
Møbler eller inventar skal udføres af ubrændbare materialer evt. massive
træmaterialer. Er betræk nødvendig skal dette være af heluldent stof.
8.
Der må ikke ikke ryges eller anvendes åben ild og levende lys ved disse
møbleringer.
På efterfølgende sider ses eksempler på møblering af flugtvejsgange samt
møbleringsplan.
Side 2 af 6
Side 3 af 6
9. Udførelse af møbleringsplaner skal ske efter nedenstående retningslinier:
9.1 Tegning skal udføres i farver og i målestoksforhold 1:100 eller 1:200
a) udføres som oversigtstegning
b) alle flugtveje helt til terræn i det fri skal vises (er det pågældende areal f.eks.
beliggende på 2. sal skal flugtveje vises på samtlige etager indtil terræn i det fri).
Gårdrum og atriumgårde betragtes ikke som terræn i det fri, hvorfor flugtveje
gennem disse også skal fremgå af planen
c) vægtykkelser skal fremgå i fuld tykkelse
d) flugtvejsbredde, herunder døre i flugtveje, skal være angivet med mål i cm
e) rumafgrænsende vægge skal være sorte
f) unødig tekst samt mål udover flugtvejsmål må ikke forekomme
g) signaturforklaring skal påføres
h) signaturer skal være i overensstemmelse med Brandteknisk vejledning nr.
28 “Tegningssymboler”, udgivet af Dansk Brand- og Sikringsteknisk
Institut.
Symbolerne kan købes i dwg-format hos Dansk Brand- og Sikringsteknisk
Institut.
De mest anvendte er som følger:
Side 4 af 6
Disse kan i øvrigt frit downloades fra Forebyggende Afdelings del af Brandvæsnets hjemmeside.
9.2 Funktionsangivelse
a) alle rumfunktioner angives
b) omfatter virksomheden/institutionen flere etager, angives etage
9.3 Flugtveje skal fremgå som følger:
a) skravering
b) henvisningspile
9.4 Nødbelysning og brandslukningsmateriel
Placering skal være indtegnet.
9.5 Døre i flugtveje
a) dørslag vises i 90o (kun døre i flugtveje)
b) automatiske skydedøre vises med pil i åbningsretningen
9.6 Ophængningssted
Skal være markeret på planen og godkendt af Århus Brandvæsen.
9.7 Opsætning
Skal ske på et for publikum let tilgængeligt og synligt sted, i en højde af ca.
160 cm over gulv og må ikke ske sammen med øvrige opslag o. lign.
9.8 Tryk
Skal være i farver og fremsendes - ikke foldet- til godkendelse i mindst 2
eksemplarer.
Århus Brandvæsen beholder 1 eksemplar.
Side 5 af 6
9.9 Tekst
a) i nederste venstre hjørne angives:
virksomheds- eller institutionsnavn og adresse
målestoksforhold
“møbleringsplan“
b) nederste højre hjørne:
reserveres til Århus Brandvæsens godkendelsespåtegning.
9.10 Gyldighed
Ingen plan er gyldig uden Århus Brandvæsens godkendelse og underskrift.
Side 6 af 6
Aarhus Brandvæsen 2014
Vejledning om
Anlæg af arealer til redning og
slukning
1. Formål
Denne vejledning er grundlag for administration af bygningsreglementernes bestemmelser om en bebyggelses
arealer til redning og slukning.
2. Lovhjemmel
Vejledningen er udarbejdet efter bestemmelserne i Bygningsreglement 2010 kapitel 5.6, om adgangs- og tilkørsels arealer til redning og slukning samt udarbejdet under
hensyntagen til brandvæsenets stigemateriel, køretøjernes hjultryk og drejeradier.
3. Anvendelsesområde
Vejledningen bringes i anvendelse ved opførelse af ny bebyggelse, væsentlige til- og ombygninger
samt ved ændret anvendelse, som medfører ændrede brandkrav.
4. Regler for arealer til redning og slukning
Definitioner:
Brandvej: Kørevej brandvæsenets køretøjer skal anvende for at nå brandredningsarealerne eller
adgangsvej til bygning.
Brandredningsareal: De arealer brandvæsenets køretøjer standser på, og hvor arbejdet tager
udgangspunkt.
Regler for brandveje og brandredningsarealer:
a) Brandslukningsmateriel skal kunne føres frem til
enhver dør til det fri. Højst 40 m fra dørene målt i
ganglinjen, skal der være en mindst 3,0 m bred
befæstet kørevej (brandvej) med stigning eller fald
på max. 1:10.
Ramper og afrunder i brandveje skal udføres efter
de danske vejregler. Udklip heraf ses her ved siden af.
b) Brandvejen skal anlægges frem til en afstand af højst 10 m fra stigrørstilslutninger, målt i
ganglinien.
c) Brandvejen skal fremtræde tydelig, bl.a. under hensyntagen til pkt. 4.i og 4.k
d) Brandvejen skal befæstes således, at det kan optage et akseltryk på mindst 10.000 kg og
en totalvægt på 18.000 kg, samt en punktlast på 10.000 kg på 30x30 cm hvor drejestige
anvendes.
e) Der kan stilles skærpede krav, til områder hvor særlige slukningskøretøjer kan forventes
ibrugtaget.
f)
Brandvejen og indsvingninger
til denne skal, af hensyn til
brandvæsenets køretøjer, anlægges med drejeradier i henhold til Fig. 1.
g) Porte, bomme og lignende i
adgangsvejen må kun aflåses
efter nærmere anvisninger fra
Aarhus Brandvæsen, jf. denne
vejlednings pkt. 6.
BEMÆRK! Der tillades kun
én sådan forhindring pr.
brandvej.
h) Brandveje med bæredygtig
macadam må ikke dækkes af
muld, græsbevoksning el.
lign..
i)
Brandveje kan af Aarhus Brandvæsen forlanges markeret ved anbringelse af kantsten el.
lign. langs arealets sidelinjer.
j)
Brandveje skal vedligeholdes forsvarligt, holdes frie og ryddelige, herunder ryddes for sne i
vinterhalvåret.
k) Brandveje må på ingen måde anvendes til parkering. Brandvejen kan af brand- eller bygningsmyndigheden kræves markeret ved tydelig skiltning. Skiltningen skal udføres i overensstemmelse med DS 734.1 og DS/EN ISO 7010:2012.
l)
Porte og gennemkørsler ved bygninger skal have en fri bredde på mindst 3,2 m og en fri
højde på mindst 3,4 m. Porte og gennemkørsler i bygninger skal udgøre selvstændige
brandsektioner. Porte og gennemkørsler kan kræves udført med en større fri bredde under
henvisning til punkt f.
m) Komplicerede/lange brandveje kan kræve anlagt med vendeplads/gennemkørselsmulighed.
n) Eksempel på skiltning af brandvej
Regler for adgangsveje:
a) Brandvæsenets bærbare stiger skal kunne føres frem til redningsåbningerne.
b) Passage eller gennemgang for fremføring af bærbare stiger og slukningsmateriel skal have
en fri bredde på mindst 1,3 m og en fri højde på mindst 2,4 m og må ikke have gulvet beliggende under eller over terræn. Passage eller gennemgang i bygninger skal udgøre selvstændige brandsektioner.
c) Langs bygningers facade med redningsåbninger, skal der være arealer i en bredde på
mindst 2,0 m for opstilling af brandvæsenets håndstiger. Arealet skal anlægges med inderste kant 2,0 m fra facaden. På arealet må der ikke anbringes genstande eller udføres beplantninger, der kan være til gene for opstilling af håndstiger.
5. Bygninger hvor underkant af redningsåbning i øverste etage er mere
end 10,8 m over terræn.
a) Ved bygningen skal der anlægges et mindst
4,0 m bredt brandredningsareal udformet,
så brandvæsenets kørbare stiger kan føres
frem til de krævede redningsåbninger. Stigning / fald på arealet må max. være 1:20.
b) Brandredningsarealet skal anlægges i forhold til bygningen som vist på Fig. 2.
c) Hvor adgang til trappe foregår ad altangange, skal der være mulighed for rejsning af
brandvæsenets stiger til enderne af altangangene.
d) Brandredningsarealet skal befæstiges som nævnt under pkt. 4 d.
6. Forhold omkring aflåsning af tilkørsels- og adgangsveje
Ønskes en tilkørsels- eller adgangsvej aflåset, skal der indgås en skriftlig aftale med Aarhus
Brandvæsen om etablering af nøgleboks eller hængelås.
Der udføres en tegning i A4 format, udvisende:
a) Tilkørselsvej(e)
b) Låger og porte
c) Hegn
d) Nøgleboksens placering.
Aarhus Brandvæsen
Forebyggende afdeling
Ny Munkegade 15
8000 Aarhus C
Side |1
Eksempelsamlingen - 2.8 Trapper, trapperum, elevatorskakte og luftsluser.
I dette kapitel er følgende særligt interessant:
Ove B.B.-2013
Døre fra en brandmæssig enhed, som ikke er flugtvejsgang, til trappe-rum eller elevatorskakt
kan udføres som dør klasse EI2 30-C [BD-dør 30]. I bygninger, hvor der er mindre end 22 m til
gulv i øverste etage, kan elevatordøre til trapperum alternativt udføres som elevatordør EI-30 jf.
DS/EN 81-58. I soverumsafsnit bør døren sikres med et ABDL-anlæg.
Kommentar:
Døre mellem elevatorskakt og trapperum kan dog udføres af ubrændbart materiale, såfremt
trapperum og elevator er i samme brandsektion, Jfr. Eksempelsamlingen kap. 5.2.6.
Hvis en elevator installeres med elevatordøre udført i henhold til DS/EN 81-58, bør
elevatorskakten udføres med automatisk brandventilation.
Kommentar til begge ovennævnte (undersøgt og formuleret af Erik Skallerup,
Redningsberedskab - Forebyggelses- og Planafdeling Miljø Vejle Kommune):
Baggrunden for denne lidt mærkelige beskrivelse i Eksempelsamlingen er, at der med kravet til
EI2 30 døre til elevatorer oprindeligt kun var én producent (Lynge Jensen), som kunne levere en
sådan dør. For så at imødekomme andre producenter valgte man, fra Energiministeriet, at
sænke niveauet ved at acceptere nogle specielle branddøre, som kunne udføres efter
standarden DS/EN 81-58. En lempelig standard, hvor der accepteres en del røg gennem
dørene (primært inden for de første 10-15 min.)
For at kompensere for dette forhold blev der så i stedet lagt op til, at der skal udføres en
automatisk brandventilation i toppen af elevatorskakten. Det er ikke defineret, hvor stor
åbningen skal være og heller ikke, hvilke krav der skal stilles til automatikken.
Det der oplyses fra DBI`s side er, at der mindst bør være en åbning på 0,4 m2 aerodynamisk
areal ( typisk 1,0 x 1,0 m karmlysning med min. CV-faktor 0,4), men at den mest korrekte løsning
nok vil være, at kræve en dokumentation fra den brandtekniske rådgiver på, at sikkerheden er i
orden.
Hvad angår automatikken, er der heller ikke her angivet specifikke krav. Her anbefales, at man
som minimum forlanger, at der anvendes EN 54 godkendte komponenter samtidig med, at
man forholder sig til, om der skal foretages årlig inspektion, hvilket man vel bør gøre (er der ABA
i huset, vil det naturligvis være indlysende at koble til dette).
En anden problemstilling er, at Arbejdstilsynet ikke er begejstrede for, at en inspektør kravler
rundt på toppen af en elevator, uden at være uddannet heri (vel heller ikke en særlig forsvarlig
løsning). Her kan man overveje, at få placeret detektoren på en glideanordning, som kan
trækkes ud af elevatorskakten, hvilket samtidig kræver en brandlem. Alternativt evt. anbefales
en lem i toppen af skakten, så man her kan åbne og foretage tilsynet.
Ifølge Knut Slettemeås fra Aarhus Beredskabsforvaltning:
Kræver de normalt ABV med en kapacitet på min. 6 gange i timen (af elevatorskaktvolumen),
ved bygninger i 2-4 etager. Ved højere bygninger kræver det egentlige beregninger.
Fortsættes næste side…..
Side |2
Og
fra Thomas L. Jensen - ThyssenKrupp Elevator A/S:
Elevatoren skal godkendes efter normen EN 81-1 og i punkt 5.2.3 står ventilationen beskrevet
som ”Skakten skal have passende ventilation. Den må ikke anvendes til ventilation af andre rum
end de rum, der hører til elevatorinstallationen” – Note ”Hvis der ikke findes relevante
reglementer eller standarder, anbefales det at sørge for ventilationsåbningen øverst i skakte
inden for et mindste område på 1% af skaktens tværsnitsareal”
I en tidligere udgave af normen var der beskrevet at ventilationen skulle være ”direkte til det fri
eller mekanisk med brandspjæld”. Denne formulering bliver ofte stadig brugt i forbindelse med
beskrivelser osv.
Døren vil typisk være EI-30 jf. DS/EN 81-58. Denne klassifikation må ikke forveksles med en EI 2-30
(BD-dø 30), da disse er godkendt efter en andre normer. (henholdsvis EN eller DS).
Konklusion (af Ove B.B.):
Anvendes døre efter DS/EN 81-58, vil det ofte være nødvendigt med en kompetent
brandteknisk rådgiver, såfremt løsningen ikke kan afklares endeligt med
bygningsmyndigheden!
Alternativt kan et forslag til myndighederne være:
-
Elevatordøre udføres efter DS/EN 81-58
ABV i elevatorskakt udføres med brandventilations åbningsareal a’ 0,3 m² , og med
detektering ved et aspirationsanlæg.
Link til et anlæg som fabr. LUMEX A/S - KLIK

7.semester_speciale_af Lasse Lyng Pedersen

Transcription

Similar documents

BYGGETILLADELSE - Egemar & Clausen

Leverandørbrugsanvisning

HDG C100-200 brochure her

Manual PM-180-1 DK.pdf

Høringssvar fra Skolebestyrelsen på Lynghøjskolen

GF Skovbakken Overby Lyng

Del I - Designskolen Kolding

Se kommuneplan