doc564 10-04-15 - Økologisk Landsforening
download 
Report Transcription
564 10-04-15 - Økologisk Landsforening
Skovlandbrug får arealkode Indvoldsorm slår høns ihjel Baghjul til buræg Når næste planperiode starter 1. august 2015 kan landmænd, der har dyr på friland benytte en ny afgrødekode til landbrugsskovsystemer. Et nyt studie viser sammenhæng mellem dødelighed og ormebyrden hos økologiske høns. Det er det frie hønseliv, der giver risko for orm. Burægget er under voksende pres, og hver femte æg, der bliver solgt i detailhandlen og til foodservice, er i dag økologisk. 5 AKTUELT 8 MARK OG STALD ØKOLOGI 16 MAD OG MARKED ERHVERV AP Pension på indkøb 10. april 2015 nr. 564 35. årgang Ildsjæle plejer den vestjyske hede med bål og brand og fåreafgræsning. Økologi & Erhverv var med på en af brandsæsonens sidste dage. Side 10-11 Tre sønderjyske gårde blev lige inden påske købt af AP Pension. Gårdene drives videre af anpartsselskabet Almende ØKONOMI AF IRENE BRANDT Ølandshvede bliver lovlig SORTSLISTEN AF NILS WÜRTZENFELD Der er gode nyheder på vej til de melproducenter, der handler med den eftertragtede Ølandshvede. Sorten er nemlig på vej til at blive optaget på sortslisten. Hidtil har det ikke været let at være producent af Ølandshvede. For selvom sorten har nydt stor popularitet hos forbrugerne, så har GHQLNNHÀJXUHUHWSn(8·VVRUWVOLVWH hvilket har gjort det ulovligt at sælge og bytte såsæden landmænd og producenter imellem. Dette er dog snart fortid. - Ølandshveden er blevet anmeldt til sortslisten, og den er også på vej til at blive optaget derpå. Andet kan jeg ikke forestille mig, fortæller Kirstine Riskær fra NaturErhvervstyrelsen. Anmeldelsen er indsendt af Per Grupe fra Mørdrupgård, der ligeledes er overbevist om, at Ølandshveden i løbet af 2015 bliver afprøvet og godkendt til listen. Ikke alt såsæd har dog lige let ved at blive optaget på listen. Læs mere side 7 Brødrene Henning og Günther Lorenzen, der begge er biodynamiske landmænd på Tønder-egnen, er ikke længere gårdejere; men landmænd er de stadig - nu på forpagtet jord og i lejede bygninger. - Efter 41 år som selvejende landmand er det vemodigt at stoppe som gårdejer. På den anden side slipper jeg for en økonomisk byrde, og kan koncentrere mig om driften, siger Günther Lorenzen, der har solgt sin JnUGWLO$33HQVLRQ0HGLKDQGOHQÀN AP Pension også Henning Lorenzens gård og Horst Leithoffs gård. Alle tre gårde er i mange år blevet drevet efter Demeter-reglerne, og de tre gårdejere har samarbejdet om driften blandt andet i et driftsselskab, hvor de har delt maskiner. Horst Leithoff stopper med salget af gården som landmand. Henning og Günther Lorenzen derimod fortsætter driften af de tre gårde i anpartsselskabet Almende. Generationsskifte - Jeg er gennem årene nået frem til, at det interessante ikke er at være gårdejer. Brugsretten er langt vigtigere, siger Günther Lorenzen. Almende-selskabet er en del af projektet Det samfundsnyttige landbrug, og Günther Lorenzen glæder sig over, at han nu kan være med til at udvikle en model for et smidigt generationsskifte. - Vi skal have unge landmænd ind i anpartsselskabet, så de kan få adgang til jord, uden at skulle investere en formue. Nye anpartshavere skal supplere driften af de tre gårde, så vi lægger grunden til et multifunktionelt landbrug, der også kan tage et social-økonomisk ansvar i lokalområdet, siger Günther Lorenzen. Overgang De familieejede gårdes fremtid har Günther Lorenzen ikke megen tiltro til. Deres tid er forbi. - Vi udvikler nu en model, som kan bane vej for alternative ejerformer. Det er måske ikke den bedste model men et skridt på vejen og måske en overgangsløsning frem mod målet: at al jord er samfundsejet. Og at sælge til et pensionsselskab er i hvert fald bedre end at sælge til en kapitalfond, konstaterer Günther Lorenzen. ornftigt aϐkast Da Dansk Farm Management på vegne af AP Pension vurderede investeringspotentialet i de tre gårde, skete dette på baggrund af en nøgtern økonomisk analyse. - De tre gårde producerer det ypperste inden for mælk, og deres produkter dækker et behov hos forbrugerne. Men vi ser først og fremmest på, om investeringen kan give et godt afkast, siger kunderådgiver Torben Andersen fra Dansk Farm Management. Han fortsætter: - Men Almende er spændende at samarbejde med, fordi vi her afprøver et helt nyt koncept, hvor selvskabet har fokus på driften frem for oparbejdning af kapital til at købe gården for efter ti år. De planlægger et glidende generationsskifte som sikrer kontinuitet, og samtidig har de nedsat en professionel bestyrelse, der skal sikre selskabets ve og vel. Læs mere side 4 2 ØKOLOGI & ERHVERV 10. april 2015 nr. 564 MENNESKER & MENINGER Mads Helms genvalgt som næstformand for Økologisk Landsforening Sårbarhed Mælkeproducent Mads Helms fra Gludsted er genvalgt til posten som næstformand for Økologisk Landsforening På det konstituerende bestyrelsesmøde i Økologisk Landsforening blev Mads Helms genvalgt til posten som næstformand foreningen. Mads Helms er økologisk mælkeproducent og driver Sommerbjerg I/S med 650 køer i Gludsted i Midtjylland. Mælken leveres til Them Mejeri, og ud over at drive en af landets største økologiske mælkeproduktioner, brænder Mads Helms’ hjerte også for at udvikle økologien. - Det er vigtigt, at vi hele tiden har stort fokus på at udvikle økologisk landbrug og fødevareproduktion. Efter 25 år er vi kommet langt med dansk økologi, men vi kan og skal stadig blive bedre, og jeg synes, det er spændende at medvirke til at ÀQGHQ\H¡NRORJLVNHO¡VQLQJHUEnGH hjemme i marken, men så sandelig også i markedet og i politik, siger Mads Helms. Hjemme på bedriften har han investeret i en kompoststald, og Sommerbjerg I/S deltager løbende VRP GHPRQVWUDWLRQVODQGEUXJ L ÁHUH udviklings- og forskningsprojekter. Som næstformand repræsenterer han blandt andet økologerne i bestyrelserne for Mælkeafgiftsfonden, Kvægafgiftsfonden og Fonden for Økologisk Landbrug. Økologi er holdning For Mads Helms er økologi ikke et koncept, men en grundholdning. - Det er ligegyldigt, om man har et stort eller et lille økologisk landbrug, eller om man producerer mælk eller mel. Det afgørende er holdningen til at ville producere mad på naturens og dyrenes egne præmisser og hele tiden optimere i forhold til bæredygtighed i bred forstand. Man skal ikke læne sig tilbage og tage til takke med et statisk regelsæt eller kom- LEDER AF PER KØLSTER Med Natur- og Landbrugskommissionen er vi begyndt at snakke om sårbare jorder. Og dermed siges også det modsatte, nemlig at der er jorder, der ikke er det, og dermed er robuste. Det er begreber, som efterlader ejendomme og arealer i nogle kategorier, som dømmer dem gode eller dårlige. Et uheldigt sprogbrug, som ikke hænger sammen med en dybere forståelse af landbrugslandskabets økologiske potentialer og værdier. Mads Helms er genvalgt til næstformandsposten i Økologisk Landsforening. mercielt koncept. Økologi er en fortløbende proces – det er det, der gør det spændende, siger Mads Helms. Mads Helms har det seneste år delt næstformandsposten med Kim Qvist, forstander på Kalø Økologisk Landbrugsskole. Selvom Kim Qvist stadig sidder i bestyrelsen i Økologisk Landsforening, har han valgt at trække sig fra næstformandshvervet for at have mere tid til andre opgaver – dels med videreudvikling af landbrugsskolen og dels som folketingskandidat. - Det har været godt at være to næstformænd det seneste år, hvor der har været mange opgaver i forbindelse med udviklingen af foreningens nye strategi. Strategien blev vedtaget på generalforsamlingen i marts, og vi vurderer, at en enkelt næstformand kan klare opgaverne i den kommende periode. Samtidig reducerer det omkostninger, hvilket er et strategisk mål for foreningen, siger Mads Helms. Om noget er sårbart eller robust afhænger af, hvad det udsættes for, eller hvordan det benyttes. Det gælder dyr, planter, mulden, naturen og mennesker - alt det levende. Og i den givne situation er der brug for at tilpasse vores gøren og laden til det, der sikrer holdbare løsninger. På kort såvel som på langt sigt. Og både i forhold til en given jord og i forhold til det omgivne, ja det globale miljø. Som økologer er det vores fælles dna, at tænke i denne helhed, og i hvordan vi kan og skal tilpasse os til de givne rammer, hvor forskelige de end måtte være. Det diskuteres fortsat, om vi som økologer skal undtages og kunne gøde i §3 områder. Et uheldigt miskmask af principper og praksis, hvor YLLVWHGHWIRUDWÀQGHHQKROGEDU økologisk løsning udstilles på en uheldig måde i kollegiale sammenhænge i landbruget. Her handler det også om sårbarhed, nemlig den der knytter sig til, at der trods gode hensigter skabes en uholdbar løsning i forhold til ret og rimelighed Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 87 32 27 00 www.økologiogerhverv.dk ØKOLOGI Redaktør (ansv.) Irene Brandt [email protected] 87 32 27 29 Journalist Jakob Brandt [email protected] 87 32 27 27 Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag 4.200 ISSN 1904 - 1586 Redigerende/annoncer Arne Bjerre [email protected] 87 32 27 23 Journalist Karen Munk Nielsen [email protected] 87 32 27 28 ERHVERV “ Det diskuteres fortsat, om vi som økologer skal undtages og kunne gøde i §3 områder. Et uheldigt misk-mask af principper og praksis, hvor vi i ϔÞÞning udstilles på en uheldig måde i kollegiale §Ǥ ¤¤ǡ ǡ Þ Ǥ i landbruget. Det skal vi væk fra. Ligesom vi skal væk fra vores afhængighed af at anvende konventionel svinegylle. Vi har i en længere årrække diskuteret muligheden for at udfase gyllen og blive helt uafhængige og selvforsynende med vores næringsstoffer og gødning. For at minimere sårbarheden hos den enkelte avler og for at sikre en fortsat omlægning også af planteavlere, så har fokus skiftet fra udfasning til indfasning af alternativer. Og noget tyder på, at der er løsninger på vej i form af recirkulering af næringsstoffer fra byerne, fra industrien og hvor der ellers er kilder til anvendelige næringsstofressourcer. Alle midler skal tages i brug. Grænserne for det anvendelige og acceptable skal Á\WWHVEnGHLODQGEUXJHWRJLEHIRONningen, og der skal stilles massive krav til det, der kan få tilladelse til at cirkulere i samfundet. Dyrene skal fordeles til fordel for husdyrfattige områder. Og så skal de biologiske ressourcer i våde områder og endda i vandet bringes i spil. Vi skal væk fra at tænke i sårbarhed og beskyttelse til at tænke i arealbetinget benyttelse. Vi skal kigge ind i en fremtid, hvor vi genskaber kredsløb, som optimerer udnyttelsen af de potentialer, der gemmer sig i en hvilken som helst jordbundsog naturtype, selvsagt med den begrænsning, at det ikke er hele det Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 695kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: [email protected] Tryk Skive Folkeblad danske lands og vands areal, der skal benyttes. Økologiens muligheder for at udvikle sig og rykke ind i næste klasse afhænger af, at der tænkes helt nyt omkring arealforvaltningen. Landbrugs- og landskabsplanlægning med jordbrugsøjemed er et must. Før i tiden skulle landbruget producere sin egen energi til håndkraft og hestekraft, og det produktive landbrug, var det, der havde den mest optimale naturressourceudnyttelse. Udpining var ’ris til egen røv’, og i takt med en større videnskabelig forståelse skabtes det klassiske, aslidige mark- og husdyrbrug op gennem 1800-tallet, med en meget variabel og skånsom benyttelse af landskabet. Et landbrug som først for alvor ændrede sig med kemiens og maskinkraftens indtog i 1950erne. Vi skal kigge frem mod tider, hvor vi på en ny radikal måde forstår, hvor produktivt vores land- og vandskab er med en snild forståelse for ressourceforvaltningen, energiforsyning og næringsstoffernes recirkulering. 9LVNDOÀQGHPHWRGHUWLODWJHQskabe sammenhængen mellem landskabet og produktionen. Det handler ikke om sårbarhed men om målrettet økologisk arealbenyttelse. Det handler om en strategi for den danske muld. Kort og godt. Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser. Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: [email protected] Omfang: Max 1.700 anslag inkl. mellemrum. MENNESKER & MENINGER 10. april 2015 nr. 564 ØKOLOGI & ERHVERV 3 INDHOLD: AKTUELT 4 Farvel til selvejet Tre sønderjyske landmænd har sat deres underskrift på en kontrakt, GHUEHW\GHUDWGHUHVJnUGHLIUHPWLGHQWLOK¡UHU$33HQVLRQ6DOJHWHU LNNHEHJ\QGHOVHQWLOHQGHQPHQGHULPRGEHJ\QGHOVHQSnQRJHWVWRUW 5 Skovlandbrug får arealkode Når næste planperiode starter 1. august 2015 kan landmænd, der har G\USnIULODQGEHQ\WWHHQQ\DIJU¡GHNRGHWLOODQGEUXJVVNRYV\VWHPHU Vi har modtaget: 5 Økologer kan møde grønne krav 6 Økologisk mad skal binde land og by sammen 4 Center for Landdistriktsforskning har undersøgt, hvordan mad kan NQ\WWHEnQGPHOOHPE\ERHUHRJODQGGLVWULNWHU5DSSRUWHQYLVHUDW ORNDOSURGXNWLRQDINYDOLWHWVI¡GHYDUHULV U¡NRORJLVNHRJELRG\QDPLVNHUnYDUHUUXPPHUHWSRWHQWLDOHIRUEnGHHUKYHUYVXGYLNOLQJRJ ERV WQLQJLODQGGLVWULNWHUQH Overnatning i det fri MARK OG STALD 7 Biodiversitetsgårde uden biodiversitet 10 Hos foreningen Biodiversitetsgårde i Danmark er man langt fra tilfreds med de nuværende regler for produktion af gamle plantesorter, VRPPDQPHQHUVS QGHUEHQIRUHW¡JHWEHYDULQJVDUEHMGH1DWXU(Uhvervstyrelsen er villig til at se på reglerne 8 Økologer griber til sut og sonde 30 pct. lader ko og kalve klare den første mælketår selv, 70 pct. står klar med sut, sonde eller skål 8 Indvoldsorm påvirker dødelighed hos høns 9 Ukrudt bekæmpes med strategi .RUQRJE OJV GHULNRQVWDQWNDPSPHGXNUXGWHW'HQELOOLJVWH indsats er den rettidige 9 Ny specialharve til kvik-kampen 11 Hyrden vandrer Geeke Jonker vandrer med stav og hyrdehund de vestjyske heder tynde i spidsen for hundredvis af får 12 De sætter får på andele )nUSnDQGHOHVNDOVNDEHVW¡UUHNXQGHOR\DOLWHWRJVW\UNHI OOHVVNDE SnODQGHW(QJUXSSHVM OODQGVNHInUHDYOHUHHUJnHWLJDQJRJKnEHU på succes med konceptet Efter ild kommer får %nOEUDQGRJJU VVHQGHG\UHUHQ livgivende cocktail for heden. Vestjyske ildsjæle holder årtusinders håndværk levende MAD OG MARKED 13 Første økologi fra Jensen’s &RRSODQFHUHUGHSRSXO UHVSDUHULEVIUD-HQVHQ·V.¡NNHQLHQ¡NRORgisk udgave 15 14 Masser af medvind for Aarstiderne 0HGHWRYHUVNXGSnPLRNUJDYGHQKLGWLOEHGVWHEXQGOLQMH IRUGHQ¡NRORJLVNHDERQQHPHQWVRUGQLQJVRPSODQO JJHUDWE\JJHHW nyt pakkeri i Barrit 15 Jan Algreen og Coop danner fællesskab Min hustru og jeg lever så økologisk som det er muligt, og vi har i rigtig mange år cyklet rundt i Danmark på vores ferier. Vi overnatter altid på de primitive overnatningspladser, som YLÀQGHULKnQGERJHQ·2YHUQDWQLQJ LGHWIUL·RJLGHQIRUELQGHOVHKDUYL erfaret, at det desværre kun er et InWDO¡NRORJLVNHMRUGEUXJVRPKDU en primitiv overnatningsplads. RJVnV OJHVEU QGHWLOEnOSODGVRJ økologiske grøntsager. Derfor skal jeg hermed foreslå Økologisk Landsforening, at den opfordrer foreningens medlemmer til, DWGHHWDEOHUHUHQSULPLWLYRYHUQDWQLQJVSODGVLIRUELQGHOVHPHGGHUHV ¡NRORJLVNHMRUGEUXJ Det ville jo også kunne fungere som HQÀQUHNODPHIRU¡NRORJLHQKYLV danskere og udlændinge kunne tilrettelægge en ferietur, hvor de vandrer eller cykler rundt i Danmark, og udelukkende overnatter på de primitive overnatningspladser, der HULIRUELQGHOVHPHG¡NRORJLVNH MRUGEUXJ På http://www.friluftsraadet.dk/ overnatningidetfri - kan man gratis oprette en primitiv overnatningsplads. En primitiv overnatningsplads er som udgangspunkt kun et mindre areal med græs, hvor vandrere og cyklister kan overnatte i et lille telt VRPGHVHOYPHGEULQJHUSULVHQ for en overnatning er som udgangspunkt 30 kr. pr. person. Ejeren af overnatningspladsen kan valgfrit WLOE\GHHNVWUD\GHOVHUVnVRPDGJDQJWLOYDQGWRLOHWRJEDGGHUNDQ Der er rigtig mange mennesker med økologiske holdninger, som netop vælger en ferieform, hvor de vandrer eller cykler rundt i Danmark, og det er under alle omstændigheder folk med seriøse holdninger til naturens ressourcer. Niels Riis Ebbesen Valhals Plads 23 3650 Ølstykke 6¡ULVRJ&RRSGDQQHUI OOHVVHOVNDE6¡ULV2SOHYHOVHU$S6VNDOInSURdukter og oplevelser til at spille sammen 16 Nu får buræg baghjul %XU JJHWHUXQGHUYRNVHQGHSUHVRJKYHUIHPWH JGHUEOLYHUVROJWL detailhandlen og til foodservice, er i dag økologisk Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening 17 Norge ramt af økologisk paradoks 6DOJHWDI¡NRORJLVNHI¡GHYDUHUKDUDOGULJYRNVHWKXUWLJHUHHQGQXPHQ den norske produktion falder 17 Run på Irmnas messe 17 Skinker manglet to-tre måneder 6WHHQVJDDUG*RGVSn)\QNDQVQDUWE\GHVLQHNXQGHUSnHQQ\GHOLNDtesse i form af knoglemodnede skinker Søris gifter sig med Coop Grøntsagsproducent og pakkeriejer -DQ$OJUHHQLQGJnUHWODQJVLJWHW VWUDWHJLVNVDPDUEHMGHRPOHYHULQJ DIORNDO¡NRORJLWLO&RRSVEXWLNNHUL 6WRUN¡EHQKDYQ 4 ØKOLOGI & ERHVERV AKTUELT 10. april 2015 nr. 564 Farvel til selvejet I arbejdet med Teori U har Folkene bag Almende trænet tekniker, der kan give åbent sind, åbent hjerte og åben vilje. Lige inden påske satte tre sønderjyske landmænd deres underskrift på en kontrakt, der betyder, at deres gårde i fremtiden tilhører AP Pension. Gennem driftsselskabet Almende driver landmændene også fremover biodynamisk landbrug på gårdene, og salget er ikke begyndelsen til enden - men derimod begyndelsen på noget stort SAMFUNDSNYTTE TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT Indtil for ganske nylig var Günther Lorenzen gårdejer. I dag er han direktør i anpartsselskabet Almende. Sammen med sin hustru, Christa, ejede han den biodynamiske kvæggård, Langmosegård ved Tønder. I dag er de gennem deres medejerskab af Almende forpagtere - men stadig biodynamiske mælkeproducenter. Og han er ikke alene. Lige nu er der to familier, der har anparter i Almende, de har solgt deres gårde til AP Pension og forpagtet deres egne samt en nabogård tilbage; og der er to i kulissen. Med tiden skal anpartsselskabet Almende blive drivkraften i et samfundsnyttigt og nytænkende landbrugsfællesskab. Flere scenarier Ønsket om at etablere et landbrugsfællesskab er ikke ny i det Sønderjyske. - Vi har arbejdet hen imod etableringen af Almende aps. i mange år, forklarer Günther Lorenzen. Og tager Teori U i Ankerhus Teori U er en metode og tankegang, der tager udgangspunkt i C. Otto Scharmers bog Teori U - Lederskab der åbner fremtiden, som er udkommet på Forlaget Ankerhus i 2008. Teori U tilbyder nye måder at lede, lære og forandre på. Hvordan kan vi åbne fremtiden og lære fra den, efterhånden som den spirer frem? Det er et tankesæt, som kan benyttes i mange sammenhænge, f.eks. organisations- og lederudvikling, innovationsprocesser og personlig udvikling. Vi kan ikke løse vores tids fundamentale problemer med løsninger, der hører fortiden til. Vi kan ikke skabe nye, innovative løsninger på organisations- og samfundsproblemer ved blot at gentage fortidens mønstre. Der skal noget nyt til, for at vi individuelt og kollektivt kan bevæge os ind i et felt, hvor vi kan opleve vores autentiske jeg og lære DWLGHQWLÀFHUHGHWGHUKROGHURVIDVWLIRU OGHGHWDQNHRJKDQGOLQJV mønstre. Det er denne nye sociale teknologi, som Scharmer kalder ’presencing’. I rejsen gennem U’et oplever vi, hvordan vi kan gå fremtiden i møde med åbent sind, åbent hjerte og åben vilje - og dermed realisere vores optimalt opnåelige fremtidige mulighed. Kilde: www.ankerhus.dk man et kig i diverse arkiver, får man syn for sagen. Forløberen for Almende aps. Jejsing Demeter I/S, blev stiftet i 2007 af Günther Lorenzen og hans nabo Horst Leithoff, der nu går på pension, men som ejede den tredje gård, der indgik i handlen med AP Pension. Målet - dengang som nu - var et landbrugsfællesskab. Siden er Biodynamisk Samvirke kommet til, hvor fem biodynamiske landbrug samarbejder om driften af deres gårde. - Vi vil gerne sikre, at den jord, vi nu i over 25 år har dyrket først økologisk og siden 1997 efter demeterreglerne ikke ender med at blive tilbagelagt den dag, vi sælger vores ejendomme, fortæller Günther Lorenzen. Gennem fondseje forventer de sønderjyske biodynamikere, at deres jord kan sikres mod tilbagelægning. I første omgang er det AP Pension, der opkøber gårdene. Fremtiden er GHU ÁHUH VFHQDULHU IRU eQ PXOLJKHG er, at anpartsselskabet de næste ti år oparbejder en egenkapital, så selskabet en dag er økonomisk polstret til at kunne købe gårdene tilbage fra AP Pension. En anden mulighed er, at alle får mulighed for at investere i Almende. - Derfor er det også vigtigt, at understrege, at Almende ikke handler om at redde et par sønderjyske gårde. I stedet er det målet, at Almende skal udvikle sig til et samfundsnyttigt landbrugs- og levefællesskab, hvor der ud over produktionen af en bred vifte af sunde, økologiske og biody- Hver måned er der møde i samvirket hjemme hos Günther og Christa Lorenzen, som har indrettet deres loft til møde- og konferencerum. namiske levnedsmidler også varetages samfundsmæssige og sociale funktioner, siger Günther Lorenzen. Ambitiøst projekt Undervejs, mens idéerne er blevet udviklet, har de sønderjyske biodynamikere haft et tæt samarbejde med NRQVXOHQWÀUPDHW $QNHUKXV VRP Günther Lorenzen kender fra sit bestyrelsesarbejde i Naturmælk. GenQHP GHWWH VDPDUEHMGH ÀN *QWKHU Lorenzen kendskab til Teori-U. Teori U tilbyder nye måder at lede, lære og forandre på, og arbejdet med teorien har været en stor hjælp på vejen væk fra den traditionelle forestilling om det selvejende landbrug til drømmen om et fondsejet, samfundsnyttigt landbrug. Sammen med Foreningen for Biodynamisk Jordbrug og Økologisk Landsforening skrev det Biodynamiske Samvirke i 2014 en ansøgning til Villum Fonden. Denne ansøgning blev imødekommet og blev dermed starten til det ambitiøse projekt ’Det Samfundsnyttige Landbrug’. Fra idé til virkelighed Hver måned er der møde i samvirket hjemme hos Günther og Christa Lorenzen, som har indrettet deres loft til møde- og konferencerum. På mødet i marts deltog Økologi & Erhverv. På mødet blev handlingsplanen gennemgået. 1X KYRU ÀQDQVLHULQJHQ HU Sn plads, og forarbejdet til alle de praktiske opgaver omkring kontrakter, organisationsbeskrivelser, ansæt- AKTUELT telseskontrakter, opgavebeskrivelser og så videre også er på plads, kan vi begynde at fokusere på dét, der virkelig ligger os på sinde i dette projekt: at begynde omstillingen til samfundsnyttig og bæredygtig helhedsdrift, siger Günther Lorenzen. Samvirket vil gerne udvikle et generationsskifte hen imod en VDPDUEHMGVPRGHO KYRU ÁHUH PHQnesker med hver sit ansvarsområde arbejder sammen, og videreudvikler ideen om et bæredygtigt landbrug. De ønsker at arbejde hen i mod at være selvforsynende med både gødning og foder, energi, arbejdskraft og ideer. Planlægning Planteavlskonsulent Martin Beck fra Økologisk Landsforening er tilknyttet Almende-projektet som foreningens projektleder, på mødet præsenterede han sit forslag til driftsplanlægningen på de implicerede gårde frem til 2017. - Nøgleordet er suverænitet, hvor de fem gårde i samarbejdet er selvforsynende og uafhængige og med fokus på kvalitet, bæredygtighed og dyrevelfærd. Det er store tanker, som skal realiseres gennem små skridt; men det kræver system-tænkning, for ét skridt ad gangen dur ikke, sagde Martin Beck inden han fremlagde sine forslag til markdrift, sædskifter og gødning samt oversigt over de tiltag, de forskellige dyrearter kræver på gårdene. Günther Lorenzen bekræftede vigtigheden af suveræniteten i samarbejdet: - Målsætningen er selvforsynende drift, så samarbejdet ikke er sårbart over for udefrakommende konjunktursvingninger, sagde han. - Så længe solen skinner, regnen falder og luften består af 72 pct. kvælstof, så er det muligt for et økologisk landbrug at producere fødevarer uden input udefra, lovede Martin Beck. Synlige værdier Bundlinje og værditilvæksten på en ejendom opgøres i kroner og øre, og de er de eneste parametre en landbrugsejendom måles på - endnu. - Med Almende håber vi, at der med tiden kan skabes synlighed om de værdier i form af natur, bæredygtighed, socialt ansvar etc, som ikke NDQDÁ VHVLGULIWVUHJQVNDEHUQHVLger Günther Lorenzen. Han fortsætter: - Det første år får vi dog meget fokus på at konsolidere driftsselskabet omkring de tre gårde i Almende Aps. Derefter kan vi begynde at overveje DWWDJHÁHUHJnUGHPHGLDQSDUWVVHOskabet samtidig med at vi åbner os for lokalsamfundet og begynder at skabe grundlaget for de kulturelle, pædagogiske og sociale aktiviteter som en del af landbrugets daglige liv. Herigennem håber initiativtagerne, at mennesker i nabolaget opfatter landbruget som et naturlig sted at komme for at opleve landliv, følge med i udvikling og endda selv være med til at præge fremtiden. 10. april 2015 nr. 564 Skovlandbrug får arealkode Fra 1. august kan landmænd, der har dyr på friland, benytte en ny afgrødekode til landbrugsskovsystemer, men grundbetalingen til arealet mangler stadig SKOVLANDBRUG AF IRENE BRANDT - Det må vi have ændret! Så kontant er reaktionen fra Økologisk Landsforenings fagpolitiske chefkonsulent Sybille Kyed. Dét, hun ønsker ændret, er den manglende mulighed i EU’s støtteregler for, at landmænd kan modtage grundbetaling til arealer med skovlandbrug - for eksempel til frilandsgrise, fjerkræ og drøvtyggere. Anledningen er ellers glædelig. Efter en stor indsats - ikke mindst fra Sybille Kyeds side - er det nemlig lykkedes at få NaturErhvervstyrelsen til at skaffe landmændene en arealkode til skovlandbrug. Skovlandbrug er gamle kendinge i EU; men herhjemme har der ikke været arealkoder til græsarealer med træbeplantning, hvilket har betydet, at landmændene hidtil har skullet dele disse arealer op i mindre parceller i forbindelse med indberetningerne til NaturErhvervstyrelsen - dels for at kunne indregne arealet i gårdens harmoniareal, og dels for at kunne modtage grundbetaling for jorden. - Sammen med arealkoden er der åbnet op for, at landmændene kan medregne hele arealet med skovlandbrug til harmoniarealet; men hvis de ønsker grundbetaling, skal de fortsat dele arealet op i småparceller, siger Sybille Kyed. Hun fortsætter: - Det er inkonsekvent. Alle er jo enige om, af skovlandbrug rummer rigtig mange fordele. Det er god dyrevelfærd. Det giver mindre kvælstofudvaskning, og er i det hele taget bedre for biodiversitet og klima. Derfor er det også absurd, at landmændene straffes økonomisk. Sybille Kyed, Økologisk Landsforenings fagpolitiske chefkonsulent, er ikke tilfreds med at skovlandbrug ikke kan få grundbetaling. Økologer kan møde grønne krav Selvom økologiske landmænd ikke omfattet af EU’s nye grønne krav, så kan de blive berørt, hvis marker endnu ikke er omlagt eller en forpagtning går tilbage til konventionelt landbrug i løbet af 2015 Reglerne er ganske klare: Økologiske arealer er ikke omfattet af EU’s nye grønne krav om bl.a. udlægning af miljøfokusområder. Dermed får økologiske landmænd automatisk den grønne støtte, som udgør 30 procent af den direkte landbrugsstøtte. Men det er dog en forudsætning, at arealerne drives økologisk i 2015. Det betyder, at omlægningen af arealerne til økologi skal være påbegyndt senest den dag, fællesskemaet indsendes, og at arealerne drives økologisk resten af kalenderåret. Derfor får du grønne krav De grønne krav træder i kraft, hvis omlægningen til økologi er startet efter, at fællesskemaet er indsendt. Sidste frist i år er 21. april. Det kan også være, at arealet ophører med at være økologisk sidst på året, for eksempel ved salg eller ophør af en forpagtningskontrakt. Dermed er arealet også forpligtiget til at opfylde de grønne krav. Det samme gælder, hvis landmanden ophører med at være autoriseret økolog eller har drift af både økologiske og konventionelle arealer. Valgmuligheder Hvis en landmand både har økologiske og ikke-økologiske marker, så skal han som udgangspunkt kun opfylde de grønne krav på og med de konventionelle marker. Det betyder, at hvis der eksempelvis er et landskabselement eller et braklagt areal på det økologiske areal, så kan disse arealer ikke bruges til at opfylde kravet om miljøfokusområder. Landmanden kan dog i stedet vælge at opfylde de grønne krav på hele bedriften, dvs. på både de økologiske og de konventionelt drevne arealer. På den måde vil alle bedriftens omdriftsarealer indgå i RSI\OGHOVH DI NUDYHW RP ÁHUH DIJU¡dekategorier og kravet om fem pct. miljøfokusområder. Fakta om de tre grønne krav er: Følgende gælder for arealer, hvor de grønne krav skal opfyldes: ɻ ɻ ɻ Flere afgrødekategorier. Hvis omdriftsarealet er større end 10 ha, skal du have to afgrødekategorier. Hvis omdriftsarealet er større end 30 ha, skal man have tre afgrødekategorier. 5 procent miljøfokusområde. Hvis omdriftsarealet er større end 15 ha, skal du have mindst 5 procent miljøfokusområder. Opretholdelse af permanent græs på landsplan. Permanent græs inden for miljømæssigt sårbare områder skal fastholdes og må ikke pløjes op. Se udpegningerne i Internet Markkort. NaturErhvervstyrelsen understreger dog, at landmanden i givet fald skal huske, at der er forbud mod at pløje permanent græs op inden for miljømæssigt sårbare områder og bruge disse marker til andet brug. Fejl i skemakontrollen Hvis alle bedriftens marker er økologiske i hele 2015, vil det fremgå af fællesskemaet, at man ikke skal opfylde de grønne krav. Hvis der er marker, som omlægges mellem den 1. januar og den dag, fællesskemaet indsendes, vil det fremgå af skemaet, at bedriften er omfattet af de grønne krav. Det skyldes, at reglen er blevet ændret, siden ansøgningsrunden åbnede. NaturErhvervstyrelsen gør opmærksom på, at landmanden i denne situation lige nu kan få en blokerende fejl i skemakontrollen, som kan fjernes ved at sætte hak i feltet ’Accept af reduktion af grøn støtte’. - Vi er ved at rette systemet, så den fejl ikke kommer. Og landmanden får ikke en reduktion, selvom du sætter hak, da alle arealer er økologiske i resten af 2015, skriver NaturErhvervstyrelsen og tilføjer: - Hvis man råder over marker, som ikke er undtaget fra de grønne krav, anfører man disse marker i bemærkningsfeltet i fællesskemaet. Det vil derefter i sagsbehandlingen blive beregnet, om de grønne krav er opfyldt. [email protected] ØKOLOGI & ERHVERV 5 Friland klar med materiale til banker FINANSIERING: Priserne på økologisk kød stiger stadig, men det har foreløbig ikke betydet tilgang af nye producenter af økologisk svine- og oksekød. Det skyldes blandt andet, at det for nogle NDQY UHVY UWDWInÀQDQVLHUHW en udvidelse eller omlægning af produktionen. Derfor har Friland udarbejdet materiale, som virksomheden kan bruge i forbindelse med møder med investorer, ligesom leverandører kan få tilsendt materialet, så det kan blive en del af møder med banker eller andre investorer. - Der er fantastiske muligheder i økologisk produktion, og vi kigger ind i en efterspørgsel som bare stiger og stiger. Det er den enslydende melding både fra undersøgelser af forbrugertrends og fra vores kunder. Det er derfor også et rigtig godt argument for at investere i økologisk produktion, siger direktør i Friland, Henrik Biilmann.Han tilføjer: - Vi vil gerne vise, at investering i økologisk produktion ikke bare handler om en mulighed for god PR, og at økologi ikke kun handler om idealer. Det er ganske enkelt en god forretning, og tallene viser tydeligt, at produktion af økologisk kød har genereret overskud mange år i træk. Også i år hvor andre typer af produktion KDUY UHWPLQGUHSURÀWDEHOW siger Henrik Biilmann. Naturstriber til glæde for dyr og planter NATUR: Naturstriber skal give mere plads til naturen, så blomstrende urter kan tiltrække summende honningbier og sommerfugle mens vegetationen kan tiltrække biller, edderkopper og græshopper. En forbedring af biodiversiteten øger fødegrundlaget for bier, der bestøver landmændenes afgrøder samt rovinsekter, der tager skadedyr i markerne. - Landmænd oplever med de nuværende regler, at det er for dyrt og besværligt at lave naturstriber og dermed give plads til naturen og biodiversiteten. Regeringen arbejder for at fremme en bæredygtig udvikling, hvor naturhensyn og god landmandsforretning går hånd i hånd. Derfor ændrer jeg reglerne, siger fødevareminister Dan Jørgensen. Det bliver fremover lettere at lave naturstriber på op til tre procent af en mark. Regelændringen kræver en bekendtgørelse, som Fødevareministeriet sender i høring i maj. 6 ØKOLOGI & ERHVERV AKTUELT 10. april 2015 nr. 564 Økologisk mad skal binde by og land sammen Lotte og Peter Lei er blandt de få i Danmark, der dyrker økologiske hvidløg. I forbindelse med forskningsarbejdet besøgte forskerne parret sammen med en busfuld storbyboere. Arkivfoto: Morten Telling. Center for Landdistriktsforskning har undersøgt, hvordan mad kan knytte bånd mellem byboere og landdistrikter. Rapporten viser, at lokal produktion af kvalitetsfødevarer - især økologiske og biodynamiske råvarer - rummer et potentiale for både erhvervsudvikling og bosætning i landdistrikterne LAND OG BY AF IRENE BRANDT ”Land og by er ikke modsætninger, men hinandens forudsætning. Det er helt centralt for vores forståelse af, hvordan vi sikrer, at Danmark også i fremtiden hænger sammen. Her er mad et meget konkret eksempel på sammenhængen, og i takt med, at vi får stadig mere fokus på god mad og kvalitetsråvarer, er det oplagt at styrke det bånd, som maden allerede knytter,” udtaler minister for By, bolig og landdistrikter Carsten Hansen i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten: Land og By og Mad, der er udarbejdet af Center for Landdistriktsforskning. Forskerne har stillet spørgsmålet: Hvad karakteriserer den nye madbårne land-by dynamik, og på hvilke måder kan denne nye madbårne land-by dynamik og tilknyttede aktiviteter være med til at skabe øget erhvervsudvikling og bosætning på landet? I forbindelse med projektet er der udviklet konkrete værktøjer til policy og planlægning på lokalt, kommunalt og landsplan. Og der er fokus på potentialer for at styrke lokal erhvervsudvikling og bosætning på ODQGHW VRP HQ DÁHGW HIIHNW DI GHQ nye interaktion omkring mad. Økologi er vigtig Både spørgeundersøgelsen og interviewene blandt byboerne viser, at deltagerne lægger stor vægt på, at dyrene har naturlige opvækst og levevilkår, at råvarerne er økologiske eller biodynamiske og avlet i Danmark. Byboerne giver også udtryk for, at de mener, det er et politisk ansvar at sikre, at alle mennesker i Danmark har lige god adgang til årstidens friske danske råvarer. Der er tæt på lige så stor enighed om, at det er et politisk ansvar at sikre, at børn lærer om forskellige måder at dyrke, samle og jage, mens de er mindre enige i, at det er et politisk ansvar at sikre større kontakt mellem producenter og brugere. Bud på erhvervsudvikling Rapporten har gennem brug af workshops afdækket, hvilke måder de nye madbårne land-by dynamikker samt de aktiviteter, der er knyttet hertil, kan være med til at skabe øget erhvervsudvikling og bosætning. Deltagerne fra de tre workshops peger på, at en forbedring af rammebetingelserne og vidensdeling mellem offentlige godkendelsesinstitutioner og småskalaproducenter er i kommunernes interesse, da det formodes, at sådanne initiativer vil skabe yderligere entreprenørskab samt forbedre overlevelsesraten hos allerede iværksatte madbårne initiativer. Markedsføringen af mangfoldigheden på landet blev også taget op i de tre workshops. Byboerne havde JHQHUHOWVY UWYHGDWÀQGHGHPDQJH tilbud i landdistrikterne, hvilket udløste en anbefaling til de lokale producenter, kommuner, aktionsgrupper og erhvervsudviklingsråd om at gå sammen om at udvikle markedsføringsstrategier til fælles glæde. Strategierne kan med fordel indarbejde for eksempel busture. Der bør etableres et samarbejde med de større byer om at sprede markedsføringen, så den når ind til byboerne. Hvad kan byerne gøre? Workshopdeltagerne har også drøftet, hvordan byerne kan fremme salget af for eksempel lokale varer, og der var især enighed om to forslag: ɻ Der kan etableres pop-up butikker og madmarkeder med lokale råvarer og produkter i storbyerne. ɻ Supermarkeder i storbyer kan indføre lokale uger, hvor der sættes fokus på produkter fra lokale småskalaproducenter. Krav om større lighed Forskerne bag rapporten konkluderer, at undersøgelsen viser kritik af, at samfundets institutioner og strukturer tilgodeser og understøtter en industrialiseret, konventionel produktionsform og dermed udhuler betingelserne for andre fødevaresystemers etablering og overlevelse. ”Dette kommer for eksempel til udtryk i forbindelse med debatten om godkendelse af forarbejdningslokaler. Det kan siges, at undersøgelsen viser, at snarere end at deltagerne i de nye madbårne initiativer bruger energien på at placere sig i modsætning til det konventionelle fødevaresystem, så bruges energien på at opbygge et parallelt fødevaresystem bygget på de værdier, VRP GHOWDJHUQH ÀQGHU FHQWUDOH L den forbindelse at de også stiller spørgsmålstegn ved graden af lighed i betingelserne for forskellige fødevaresystemer,” skriver forskerne i rapporten. Anbefalinger fra forskerne Undersøgelsens målsætning var at udvikle konkrete værktøjer styrkelse af lokal erhvervsudvikling og bosætning på landet foranlediget af de nye madbårne initiativer. På baggrund af undersøgelsens resultater og konklusion opstiller forskerne tre anbefalinger: Land og By og Mad Undersøgelsen anvender en kombination af kvalitative og kvantitative PHWRGHU'HQHUEDVHUHWSnÀUHW\SHUDIGDWDLQGVDPOLQJVPHWRGHUWHlefonspørgeundersøgelse, kvalitative interviews og deltagerobservationer samt aktionsforskningsseminarer (workshops), der supplerer hinanden i forhold til besvarelse af forskningsspørgsmålet. Fokus i dataindsamlingen er på storbyboere og producenter, som er aktive i forhold til nye madbårne initiativer. 8QGHUV¡JHOVHQVJHRJUDÀVNHDIV WHU6M OODQG Undersøgelsen er udført af Center for Landdistriktsforskning efter opdrag fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Rapportens forfattere er: ɻ Pia Heike Johansen, projektleder, lektor ph.d. ɻ Hannibal Hoff, ph.d.-stipendiat ɻ Ask Greve Jørgensen, videnskabelig assistent. ɻ ɻ ɻ Der bør udvikles en fælles platform og talerør for nye madbårne initiativer. Platformen skal betjene og forbinde madbårne initiativer i byen og på landet. Landkommuner bør bakke op om lokale småskala madproducenter, da disse i høj grad er med til at få storbyboere til at opsøge kvaliteter på landet. Der kan med fordel iværksættes en proces for skabelse af en fælles platform og en tværministeriel og tværsektoriel tænketank. Kommissoriet for denne bør være at udvikle forslag til tilpasning af institutionelle rammebetingelser, så de også kan rumme de nye madbårne initiativer samt at iværksætte pilotprojekter, som sætter fokus på koblingen mellem erhvervsudvikling og bosætning på landet og de nye madbårne initiativer. Idékatalog på vej Forskerne understreger, at aktuelle tematikker handler om tilpasning af procedurer og om at målrette kommunikationsmaterialer inden for I¡GHYDUHNRQWURO RJ FHUWLÀFHULQJ 'H efterlyser også erhvervspolitiske initiativer for småskalaproducenter, der fokuserer på kvalitet og nærhed. Og endelig anbefaler de en højere grad af sammentænkning mellem politiske tiltag målrettet 1. økologisk produktion, 2. landdistriktsudvikling, 3. natur og landskab og 4. den nære infrastruktur. Disse tematikker udfolder forskerne i et særskilt idekatalog, der er på vej, og som er målrettet forskellige madaktører, offentlige institutioner og lokale aktionsgrupper. 10. april 2015 nr. 564 ØKOLOGI & ERHVERV 7 MARK & STALD FAGLIGT TALT AF OLE BLOCH ENGELLYST, AFDELINGSLEDER LANDBRUGSAFDELINGEN, ØKOLOGISK LANDSFORENING ØGET SAMARBEJDE ER SVARET PÅ EN HURTIG STIGNING I SALGET I denne tid går der næsten ikke en dag, uden at man kan læse i avisen, at der efterspørges økologisk frugt, grønt, kød, æg osv. Og nu er chancen der for at afsætte produkterne – og så har vi svært ved at kunne leverer varen. Dette dilemma skyldes i høj grad den store forskel, der er på de to områder - marked og produktion. Markedet for økologiske produkter har været stabilt til svagt stigende i de senere år. Men siden nytåret er efterspørgslen næsten steget eksplosivt med Coop i spidsen som den væsentligste motor. For mindre end et år siden valgte adskillige store økologiske mælkeproducenter at lægge tilbage. Dels pga. økonomien i den økologiske produktion, men også fordi der var for meget økologisk mælk. Markedet har dermed ændret sig dramatisk på meget kort tid. Det er en anden sag med produktionen. At lægge en landbrugsproduktion om til økologisk produktion tager jo normalt to år, og i den tid kan markedet have forandret sig meget. Så det er en udfordring at få produktionen til at hænge godt sammen med afsætningen. Heldigvis er der dog også nogle muligheder, som vi ikke XGQ\WWHUJRGWQRN+YLVÁHUHODQGP QGNDQVDPDUEHMGH kan vi øge produktionen relativt hurtigt – i hvert fald inden for nogle områder. Inden for grøntsagsområdet kan vi faktisk øge den økologiske produktion i løbet af kort tid, ved at en økologisk eller konventionel grøntsagsavler går i et samarbejde med en økologisk husdyrproducent. Ofte vil husdyrproducenten have både tilstrækkelig med jord og gødning til, at der godt kan indgå grøntsager i hans sædskifte. Grøntsagsproducenten skal så være ansvarlig for selve dyrkningen. Et andet eksempel er, at en økologisk planteavler kan hjælpe en konventionel mælkeproducent til at lægge hurtigere om, ved at de indgår et samarbejde, hvor planteavleren dyrker grovfoder til mælkeproducenten, og så kan køerne producere økologisk mælk allerede efter seks måneder. I praksis tager det dog længere tid, da sædskiftet hos planteavlere og mælkeproducenten skal planlægges godt – men ved god planlægning kan man kommer et pænt stykke under to år. Ovenstående er blot to eksempler på, at mere samarbejde ret hurtigt kan øge den økologiske produktion – til gengæld kræver samarbejde, at alle involverede partnere er indstillet på samarbejde. Ølandshvede er en af de alternative afgrøder, der for alvor har fået gennemslagskraft på økologiske marker, og som ikke hidtil har levet fuldt op op til såsædslovgivningen. Foto: Claus Østergaard. Biodiversitetsgårde uden biodiversitet Hos foreningen Biodiversitetsgårde i Danmark er man langt fra tilfreds med de nuværende regler for produktion af gamle plantesorter, som man mener spænder ben for et øget bevaringsarbejde. NaturErhvervstyrelsen er villig til at se på reglerne REGLER AF NILS WÜRTZENFELD Over 500 høringssvar. Dette var reaktionen i kølvandet på tre bekendtgørelser, som NaturErhvervstyrelsen i februar sendte i høring – blandt andet med en bestemmelse om, at frø og såsæd, der ikke er optaget på sortslisten, ikke må sælges med henblik på kommerciel udnyttelse. Denne beslutning gør dog livet mere end vanskeligt for en række plante- og frøavlere – deriblandt foreningen Biodiversitetsgårde i Danmark, der har særligt fokus på bevarelse af gamle danske plantesorter. ,QJHQDIGHJDPOHSODQWHVRUWHUÀQGHV i dag på sortslisten, hvilket som udgangspunkt gør vores arbejde med biodiversitet på planteområdet ulovligt, fortæller Anders Borgen, der er suppleant i bestyrelsen for Biodiversitetsgårde i Danmark og forsker i sortsudvikling tilpasset økologi. Som reglerne ser ud nu, er det kun frø til forsøg og forædling, der er undtaget lovgivningen, men ønsker man en mærkbar biodiversitet i Danmark, så er det ifølge Anders Borgen ikke nok at operere på forsøgsbasis. Ulovligt arbejde - Formålet med biodiversitetsgårde er ikke forskning og forsøg men derimod at bevare gamle sorter ved at udnytte dem i en kommerciel produktion – herunder salg af specialprodukter af særlig kvalitet, så vi kan få spredt de gamle plantesorter, fastslår Anders Borgen blandt andet i det høringssvar, som foreningen har sendt til NaturErhvervstyrelsen – et høringssvar, der sammen med over 500 andre har til formål at lægge pres på styrelsens embedsmænd. - Som det ser ud lige nu, så er vores arbejde juridisk umuliggjort, hvilket vil sige, at vi forbryder os mod loven. Det er muligt, at der fortsat bliver set igennem ÀQJUHPHGEUXJHQDIJDPOHVRUWHUPHQ vi ønsker ikke at være lovbrydere. Vi ønsker klare og logiske regler, der er nødvendige for, at vi i Danmark kan bevæge os i retning af mere biodiversitet, fastslår Anders Borgen. Rigide regler bør ændres Hos NaturErhvervstyrelsen er der forståHOVH IRU ¡QVNHUQH RP DW XGEUHGH ÁHUH gamle danske plantesorter, og samtidig erkender man, at reglerne på området bør ændres. - De oprindelige EU-markedsdirektiver er skrevet i 60’erne og indeholder nogle rigide og utidssvarende regler, som vi er villige til at se på for at skabe nye tiltag. Vi synes, det er spændende med bevaringsarbejdet af gamle sorter – især set i lystet af det nye nordiske køkken, forklarer enhedschef for Planter & Landbrugslov i NaturErhvervstyrelsen, Kristine Riskær. Hun foreslår derfor Anders Borgen og Biodiversitetsgårde i Danmark, at de, i stedet for at ønske optagelse på sortslisten, forsøger at blive registret på bevaringslisten, der modsat sortslisten er omfattet af færre EU-regler og derfor tillader kommerciel salg af såsæd. Løsning gennem samarbejde Hos de danske biodiversitetsgårde frygter PDQDWGHQQHPRGHOYLOI¡UHÁHUHDGPLnistrative og økonomiske omkostninger med sig, da NaturErhvervstyrelsen skal FHUWLÀFHUH PDWHULDOHW WLO EHYDULQJVOLVWHQ og samtidig føre tilsyn med dyrkningen, men ifølge Kristine Riskær er proceduren slet ikke så omfattende som frygtet. - Jeg tror, der er mange mennesker, der føler sig kriminaliserede på grund af nogle utidssvarende regler og samtidig føler, at loven stadig spænder ben for dem, og det kan jeg godt forstå. Jeg er dog overbevist om, at vi sagtens kan nå frem til brugbare løsninger, hvis vi samarbejder, forklarer hun og understreger, at der er masser af plads på bevaringslisten. - Indtil videre er der ingen sorter optaget på bevaringslisten. Det skyldes næppe, at reglerne er for stramme, men derimod mangel på information, for vi har endnu ikke modtaget nogen anmeldelser i forbindelse med optagelse. Vi ser meget gerne, at der kommer sorter på bevaringssortslisten, og vi vil gå langt for, at bevaringsarbejdet kan lykkes for de enkelte gårde, forklarer Kristine Riskær. 8 ØKOLOGI & ERHVERV Gulerod og pisk FRILANDSGRISE: Friland a/s opfordrer producenter af frilandssvin at få et gratis omlægningstjek for at se, om økologisk produktion er en overvejelse værd. Virksomheden mangler aktuelt økologiske svin, og især er manglen på smågrise udtalt, skriver Friland på sin hjemmeside i uge 13. Samtidig meddeler Friland et fald i tillægget for frilandsgris på 1 kr./kg, så skulle den gratis gulerod ikke virke tilstrækkeligt motiverende, kan prispisken måske styrke interessen for økologi. Tillægget for frilandsgris faldt i uge 13 fra 4,60 kr./kg til 3,60. Økologitillægget var i samme uge 4 kr./kg. Hertil kommer et markedstillæg på 10,50 kr. og et kvalitetstillæg for godkendte grise på 2 kr./kg. 220 millioner kr. Det er formentlig den gæld danske mælkeproducenter skal betale for overproduktion af mælk i 2014. EU-kommissionen foreslår, at bønderne ekstraordinært får lov at afvikle gælden over tre år. 2014 er det allersidste kvoteår, og fremover er der ikke sat grænser for, hvor meget mælk man vil producere. Tillæg kan opsiges ØKOLOGISTØTTE: Har man tilsagn om økologitilskud, binder det i fem år, men tillægget på 500 kr. for nedsat N kan altid opsiges for den tilbageværende tilsagnstid. Udbetalt støtte skal dog tilbagebetales, hvis man på denne måde fortryder, fremgår det af en afklaring på LandbrugsInfo. Færre kalve på landevejen VELFÆRD: Eksporten af konventionelle spædkalve er faldet med 33 pct. i februar 2015 sammenlignet med 2014. Der var dog fortsat 2.282 spædkalve, som blev læsset på lastbil og transporteret ud af landet i februar skriver LandbrugsInfo. En økologisk brancheaftale sikrer, at økologiske kalve ikke eksporteres de første tre måneder af deres liv. MARK & STALD 10. april 2015 nr. 564 Økologer griber til sut og sonde 30 pct. lader ko og kalve klare den første mælketår selv, 70 pct. står klar med sut, sonde eller skål KALVELIV AF KAREN MUNK NIELSEN Koens allerførste råmælk er særlig rig på antistoffer, og hvis kalvene får denne mælk i løbet af de første levetimer, er de efterfølgende mindre udsatte for eksempelvis diarré, end hvis der går længere tid. Eksperter anbefaler rutinemæssig råmælkstildeling, og denne praksis ser ud til at have vundet indpas L GH ÁHVWH ¡NRORJLVNH EHV WQLQJHU selv om den karambolerer med hensynet til dyrenes naturlige adfærd, som økologien også forbindes med. En spørgeundersøgelse, som Økologi & Erhverv har gennemført i marts blandt 143 økologiske mælkeproducenter, viser, at 30 pct.af svarpersonerne som udgangspunkt ikke griber ind i ko og kalvs første diekontakt, mens 70 pct. omvendt angiver, at de typisk griber ind på en eller anden måde for at sikre kalven råmælk. Hellere sut end sonde 27 pct. angiver, at de anvender en sonde til den første fodring. Sonden føres gennem spiserøret, og kalven får således mælk uden at sutte eller på anden måde arbejde for sagen. Metoden indebærer, at man kan give kalven mere mælk, end den naturligt ville indtage på det tidlige tidspunkt. /LGWÁHUH²SFW²K OGHUWLOHQ mindre indgribende og måske lidt mere omstændelig metode, nemlig fodring via sut, og endelig er der nogle få procent, der fodrer kalven med råmælk fra fad eller skål. Råmælkens indhold af antistoffer falder hurtigt, så kalven skal gerne drikke straks efter fødslen. Det er blevet almindeligt at give den en hjælpende hånd. Ældre køers mælk er bedst Af undersøgelsen fremgår det ikke hvor hurtigt efter fødslen, kalven får den tildelte råmælk, kun at den får det. I praksis må man formode, der er stor variation, alene fordi køer kælver døgnet rundt og ikke altid under opsyn. I en undersøgelse fra 2014 blandt konventionelle og økologiske mælkeproducenter konkluderes, at NDOYHQHLSFWDIWLOI OGHQHÀNWLOdelt råmælk inden seks timer efter fødslen. I et forsøg ved Kvægbrugets Forsøgscenter i 2006 fastslog man, at WUHÀUH OLWHU UnP ON WLOGHOW LQGHQ IRU NDOYHQV I¡UVWH ÀUH OHYHWLPHU VLNUHGH tilstrækkeligt højt antistofniveau hos 90 pct. af kalvene. Desuden blev forekomsten af diarré mere end halveret. I forbindelse med dette forsøg konstaterede man desuden en meget stor variation i indholdet af antistoffer i råmælk fra forskellige køer. Ældre køer har generelt det højeste indhold. Om undersøgelsen Økologi & Erhvervs spørgeskema blev sendt via mail til 143 mælkeproducenter. 64 svarede. Gennemsnitsbedriften: ɻ 174 køer ɻ Ydelse: 8.500-9.000 kg ɻ Fordeling på mejerier: Arla: 61 %; Thise: 17 %; Naturmælk: 14 %; Andre: 8 % ɻ Race, % af besætninger.: DH 42 Krydsning 24 Jersey 14 Blandet 9 RDM 8 Andet 3 Indvoldsorm påvirker dødelighed hos høns Ny forskning advarer mod, at høj forekomst af indvoldsorm har direkte indϐlydelse på høns’ dødelighed. Indvoldsorm gør nemlig immunsystemet sårbart, og indtil videre er det småt med forebyggelse HØNS AF NILS WÜRTZENFELD +¡QVPHGGHQÁRWWHVWHIMHUGUDJWNDQKDYHGHQK¡MHVWHIRUHNRPVWDILQGYROGVorm. Dermed er der ingen kobling mellem synlig dyrevelfærd og smitte med indvoldsorm. Foto: Lena Karina Hinrichsen Det er ingen nyhed, at indvoldsorm er meget almindelige blandt økologiske høns, men nu viser ny forskning, at der er fundet en forbindelse mellem forekomst af indvoldsorm og hønsenes dødelighed. - Det er primært spolorm (Ascaridia galli, red.), der er udbredt blandt de hønsebesætninger, vi har undersøgt. Ud fra mængden af orm har vi kunnet konkludere, at spolorm har LQGÁ\GHOVH Sn K¡QVHG¡GHOLJKHGHQ da de påvirker hønsenes immunsystem og gør dem lettere modtagelige over for bakterielle infektioner, forklarer Lena Karina Hinrichsen, der er cand.scient. ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet og ophavskvinde til det ph.d.-studium, som den nye viden bygger på. Fra august 2012 til december 2013 har Lena Karina Hinrichsen indsamlet sine data fra 15 danske bedrifter med økologisk ægproduktion. Her har man på hver bedrift fulgt 3000 høns og foretaget både gødningsprøver og velfærdsvurderinger for at kunne fastslå, om der var en forbindelse mellem forekomst af indvoldsorm og hønsenes dødelighed. - Vi har testet 20 gødningsprøver SUÁRNRJXQGHUV¡JWGHPIRULQGKROG af parasitæg. Selvom mængden af LQGYROGVRUP LNNH EHÀQGHU VLJ Sn HW skræmmende højt niveau, så var det alligevel over 50 % af alle høns, der YDULQÀFHUHWRJHQGHODIGLVVHOnSn over 200 EPG - æg pr. gram fæces der er den grænseværdi, vi har fastlagt for, hvornår vi kan spore en øget dødelighed blandt hønsene, fortæller Lena Karina Hinrichsen. Sund fornuft er vigtigt Hun understreger dog, at sammenhængen mellem orm og dødelighed ikke har kunnet spores om vinteren, da hønsene den undersøgte vinter ikke var ude i samme omfang som de var om sommeren og derfor ikke er udsat for den samme smittefare. Ifølge Lena Karina Hinrichsen er en høj dødelighed blandt økologiske høns en naturlig konsekvens af dyrenes liv udendørs. Det betyder dog ikke, at vi ikke bør forsøge at forbygge en øget dødelighed, men for at dette kan lykkes, efterlyser Lena Karina Hinrichsen mere viden på området. - Vi mangler at blive klogere på koblingen mellem dødelighed og indvoldsorm. Vi ved, at den er der, men vi ved endnu ikke, hvad der præcis sker, og hvad vi kan gøre for at forebygge det, fortæller Lena Karina Hinrichsen, der alligevel nævner desinfektion af udearealer, naturlige plantestoffer samt mere udearealsrotation som mulig forebyggelse. - Indvoldsorm kan behandles medicinsk, men det ser jeg kun som en nødløsning. I stedet er det muligt at få sin dyrlæge til at foretage gødningsprøver for at fastslå niveauet af indvoldsorm og derfra lægge en strategi, så der kan holdes rutinemæssig kontrol med dyrene. Jeg foreslår dog først og fremmest, at økologer lytter til deres egen sunde fornuft ved at observere hønsenes adfærd og væremåde. Jeg mener ikke, at ægproducenter bør gå rundt og være bekymrede, så længe de bare er opmærksomme på, at indvoldsorm kan få konsekvenser for deres høns, forklarer Lena Karina Hinrichsen. MARK & STALD 10. april 2015 nr. 564 ØKOLOGI & ERHVERV 9 Anbefalinger om ukrudtsbekæmpelse Harvning af korn ɻ Relevant ved problematisk ukrudtsforekomst ɻ Første behandling lige efter fremspiring (6-10 dage efter såning) ɻ Anden behandling en uge efter Radrensning af korn ɻ Første radrensning på ukrudtets kimbladstadium ɻ Herefter ca. hver 10. dag efter behov ɻ Skærm rækken, til afgrøden er 5 cm høj ɻ Tørt vejr omkring radrensning mindsker genvækst )U¡XNUXGWVNDOLNNHVNDOLNNHKDYHIUHGUHWO QJHI¡UGHWWDJHURYHUKnQG+HUHUGHWKYLGPHOHWJnVHIRGGHUHUXGIRUGULQJHQ)RWRNRORJLVN/DQGVIRUHQLQJ Ukrudt bekæmpes med strategi Korn og bælgsæd er i konstant kamp med ukrudtet. Den billigste indsats er den rettidige FORÅRSARBEJDE AF KAREN MUNK NIELSEN De senere år har ukrudtsbekæmpelsen i vårsæd taget to forskellige retninger, en ekstensiv og en intensiv. Den ekstensive eller den traditionelle, hvor kornets egen konkurrenceevne hjælpes på vej af en blindstrigling, er billig og relativt ef- fektiv ved en ukrudtsbestand under kontrol. Blindstrigling anbefales altid som minimumsindsats. Teknologistøtte til intelligente radrensere har sat skub i det andet spor, hvor kornet sås på dobbelt rækkeafstand, blindstrigles og radrenses. Radrensning vurderes at være bedre end ukrudtsharvning, som i forsøg sjældent giver merudbytte, fordi harvningerne samtidig gør skade på afgrøden. Økonomien uklar Der pågår forsøg med vårhvede i projektet OptiMek, hvor effekt og økonomi ved traditionel ukrudtsharvning De nemme og de svære De enårige ukrudtsarter er mere eller mindre følsomme over for ukrudtsharvning. Herunder ses arternes følsomhed på hjertebladstadiet. Skadede blade Under 40 % Burresnerre Agerranunkel 40-60 % Flyvehavre Liden tvetand Hanekro Vejpileurt Ærenpris Snerlepileurt 60-80 % Jordrøg Valmue Agerrævehale Svinemelde Afersennep Agersvinemælk 80-100 Kamille Stedmoderblomst Fuglegræs Kilde: Ogrässkontroll på åkermark, Anneli Lundkvist, Jordbruksverket 2014 sammenlignes med radrensning. I de hidtidige forsøg er der ikke konstateret sikre udbytteforskelle mellem metoderne, men forsøgsbetingelserne har ikke været optimale, og resultaterne er derfor heller ikke sikre på nuværende tidspunkt. En beregning af økonomien ved to radrensninger sammenlignet med to ukrudtsharvninger viser en lille forskel på 70 kr./ha i radrensningens favør, når man regner økonomi ud fra de aktuelt opnåede udbytter i forsøget og med en kornpris på 205 kr./hkg. Kornprisen er meget afgørende for dette resultat. Ved lavere pris forsvinder fordelen, mens den øges ved stigende pris. Ukrudtstrykket bestemmer Det er således andre faktorer end et isoleret set større udbytte, der skal afgøre, om man bør vælge den ene eller anden strategi. Radrensningsstrategien er en god mulighed, når ukrudtstrykket udgør en særlig udfordring på ejendommen, mens den simple og billige strategi med blot en blindstrigling før fremspiring er velegnet, hvor ukrudtet er under kontrol. I bælgsæd i renbestand er radrensning velegnet til lupin og hestebønner. Harvning af hestebønner ɻ Så dybt i jævnt såbed ɻ Blindharvning: 1 evt. 2 gange på ukrudtets kimbladstadium, 2 cm’s dybde ɻ Undgå ukrudtsharvning under fremspiring – spirerne knækker ɻ Første ukrudtsharvning, når planterne er kommet op og er blevet bløde ɻ Tåler kraftig ukrudtsharvning ɻ Stands ved 10-12 cm’s højde Radrensning af hestebønner ɻ Radrensning i 3-4 cm’s dybde ɻ Præcis rækkeafstand er forudsætning for at køre med brede skær Harvning af lupin Uforgrenede lupiner konkurrerer relativt dårligt men tåler kraftig ukrudtsbekæmpelse og tildækning med jord. ɻ Tidlig og øverlig blindharvning. Undgå, at skade spirerne ɻ Første forsigtige ukrudtsharvning, når kimbladet er fremme ɻ Derefter harvning, når nyt ukrudt har kimblade ɻ Stands når lupinerne har 7-8 blade Radrensning af lupin ɻ Første overkørsel, når planterne har 3-4 blade ɻ Kombiner gerne med ukrudtsharvning ɻ Anden behandling, når planterne har 7-8 blade Ærter ɻ Harvning i 2-3 cm’s dybde ɻ Harv første gang, når ukrudtet har små kimblade og 1-2 gange derefter, når nyt ukrudt har små kimblade ɻ Harv ikke kraftigere, end at højst 10 pct. af ærteplanterne skades ɻ Jo senere harvning, jo større skade Hvad koster det? I beregningerne i OptiMek har SEGES anvendt følgende standardomkostninger til ukrudtsbekæmpelse pr. behandling: Ukrudtsharvning 140 kr./ha Radrensning 400 kr./ha I praksis tilbyder maskinstationer radrensning med kamerastyring for 250-300 kr./ha Ny specialharve til kvik-kampen Lunde Maskincenter går ind i kvikkampen med RotoWeed – et redskab der skal trække kvikrødderne op på jordoverϐladen til udtørring MASKINER: Specialharverne Kvikkiller og Kvik-up får nu konkurrence fra en ny kant med Lunde Maskincenters lancering af RotoWeed. For at opnå en effektiv oprykning af kvikrødder har Lunde Maskincen- ter valgt at skille harve og rotordel. RotoWeed skal først anvendes, når marken er gennemharvet med andre redskaber. Ifølge udviklingsansvarlig hos Lunde Maskincenter, Hans Nielsen, giver det stor effekt, at rotoren bearbejder marken i en anden køreretning end ved opharvningen. UlemSHQHUQDWXUOLJYLVÁHUHRYHUN¡UVOHU Rotoren kaster rødder og plantedele bagud. Med en rotordiameter på 90 cm og op til 300 omdrejninger pr. minut arbejder tænderne i jordoverÁDGHQPHGHQKDVWLJKHGSnRSWLO km/t. RotoWeed er udstyret med remtræk, hvilket ifølge producenten reducerer vedligeholdelsen betragteligt. I sin præsentation af det nye redskab er Lunde Maskincenter meget selvsikker. ’Giv os en udfordring eller umulig opgave – vi er klar’ hedder det i pressematerialet, der opfordrer landmænd til at henvende sig, hvis de ønsker en demonstration af maskinen i lokalområdet. En sådan er på bedding 14. april ved Randers. NPQ#RNRORJLGN Lunde Maskincenter lancerer nu en særlig kvikharve, der lægger rodstumSHUQHRSSnMRUGRYHUÁDGHQ 10 ØKOLOGI & ERHVERV MARK & STALD 10. april 2015 nr. 564 Afbrænding af hede skal ske inden 1. april. På Præstbjerg vest for Herning brænder fåreholderne ca. 2-3 ha ad gangen. Heden skal brændes ca. hvert 15. år, og afbrænding i mindre portioner, såkaldt mosaikafbrænding, er en god ide. Det giver en lynghede af forskellig DOGHURJHQPHUHGLYHUVÁRUDRJIDXQD Slagtesvin inkl. alle tillæg 26 kr. 25 24 23 22 21 Uge 42 Uge 15 Noteringen X Svin Basisnotering (70,0-93,9) uge 15: 9,20 kr. Friland A/S giver i uge 15 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 15: 10,50 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes hver 3. uge) 4,50 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown. X Smågrise Kvæg Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 15: Kalve u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 5,50 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 2,50 kr./kg. Køer: 4,50 kr./kg. Restgruppe: 1,50 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. X Bål, brand og græssende dyr er en livgivende cocktail for heden. Vestjyske ildsjæle holder årtusinders håndværk levende NATURPLEJE AF KAREN MUNK NIELSEN Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 15: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 878,97 kr. (0). Kg-regulering: 12-25 kg: 16,07 kr. 25-30 kg: 16,03 kr. 30-40 kg: 12,96 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling. X Efter ild kommer får Tyrekalve ’Er der ikke nogen, der har en tændstik?’ ’Hvor er rygerne, når man skal bruge dem?’ Kursusdagens højdepunkt – hedeafbrændingen – er ved at gå i vasken af mangel på en enkelt lille men DIJ¡UHQGH UHNYLVLW 0HQ YL ÀQGHU HQ ryger, og vi får tændt den medbragte gasbrænder, og trods vådt mos i bunden lykkes det til sidst at få nogle få hundrede kvadratmeter lynghede til at futte af. Og da røgen har lagt sig, og solen i glimt kaster lys over vidderne, kommer hyrden vandrende med sine 350 hvide, brune, grå og sorte Spelsau-får, og man føler sig mættet af noget andet og større end den medbragte kaffekurv. Foretrækker ild og dyr Kombinationen af ild og får er eminent, hvis man vil pleje en hede og bevare dens særpræg. Det var hovedbudskabet på en kursusdag på Lystbækgård i Vestjylland i slutningen af marts, hvor deltagerne både ÀNIRUWDOWKHGHQVNXOWXUKLVWRULHO Ute at brænde den af og oplevede vandrehyrden på arbejde med 350 får. Hedeafbrænding foregår stadig- væk, men er i nogen udstrækning DÁ¡VWDIPDVNLQHUGHUK¡VWHUO\QJHQ eller skraber den af arealet. Alle tre metoder har til formål at forynge lyngheden, men kursets arrangører, konsulent Annette Holmenlund og fåreholder og -hyrde, Berit Kiilerich, lægger ikke skjul på, at de mener, den bedste hedepleje sker med ild og efterfølgende græssende dyr. Fra Portugal til Lofoten Det er da også en velafprøvet metode. De første spor af driftsformen er 4000 år gamle, og den har været praktiseret frem til i dag fra Portugal i syd til Lofoten i nord, så der er ingen tvivl om, at den virker. Den norske botaniker Mons Kvamme fra Lyngheisenteret nord for Bergen gav en engageret indføring i hedens kulturhistorie på tværs af landegrænser og betonede en afgørende forskel på fortidens og nutidens pleje. - Lyngheden er skabt af mennesker for at producere mad til mennesker. Det har vi glemt i dag, hvor vi freder og plejer heden for at fastholde naturtypen, siger Mons Kvamme. 'HWHUÀQWDWIUHGHKHGHUQHPHQ man skal faktisk gå ganske voldsomt til værks, hvis man vil bevare dem. Dyrene træder frø ned Og det er grunden til, at kurset slår et slag for afgræsningen, for den botaniske kvalitet af heden bliver større, når husdyrene følger efter ilden, end når de ikke gør. Maskindrift efterlader ofte lyngen i en monokultur uden det karakteristiske mosaiklandskab, som en velplejet hede udviser. *U VVHQGHInURJNY JKDUÁHUH positive effekter. Græsningen bidrager i sig selv til at holde konkurrencestærke arter som for eksempel blåtop nede. Men deres klove laver også Q\WWLJUDYDJHLMRUGRYHUÁDGHQPHOOHP lyngplanterne og træder plantefrø ned i jorden. Mons Kvamme viser med støvlesnuden, at der under asken ligger friskt grønt mos, der ikke har taget skade af den kortvarige varme. Mosserne spærrer for den nødvendige frøforyngelse af lyngen, forklarer han. Det våde grønne mos er også forklaringen på, hvorfor dagens lille forsøgsafbrænding ikke blev optimal. Det er ikke nok, at de tørre lyngkviste brænder. Bunden skal også være tør og futte af, forklarer han. Omvendt må ilden ikke brænde ned i jorden, hvor den gør skade på frø, rødder og dyreliv, men det er heller ikke noget problem, når man brænder af om vinteren. Et udfordrende håndværk Selve afbrændingen er et håndværk, som skal læres. Man har at gøre med voldsomme kræfter, og Mons Kvamme understreger, at det kræver både indsigt, planlægning og stor tålmodighed at gennemføre kontrollerede afbrændinger. Er vejret ikke til det, må man bare vente. Så snart genvæksten på det brændte areal begynder, kan man lukke græssende dyr på arealet. Erfaringerne viser, at fårene foretrækker at græsse på nyligt brændte arealer. Det er her, den bedste føde er. Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr. Kg-reg.: 11 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.948 kr. Kg-reg.: 14 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning. Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl. Lyngheden antændes - her i vindretningen. %XQGHQHUYnGRJLOGHQInUNXQODQJVRPWIDW Efter branden. Branddaaskerne ko MARK & STALD 10. april 2015 nr. 564 ØKOLOGI & ERHVERV 11 Hedelyngens faser Afbrænding gennemføres ca. hvert 15.-20. år, når veddannelsen tager over, og skuddene visner. ɻ ɻ ɻ ɻ Pionerfase 0-6 år Byggefase 6-15 år Modning 15-25 år Degenerering >25 år, planterne visner, buske og træer tager over Sådan brænder man kontrolleret Den norske botaniker Mons Kvamme har arbejdet systematisk med hedepleje nord for Bergen siden 1992. Her er hans opskrift på kontrolleret afbrænding: ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ Læg en plan. Man skal vide hvor, der skal brændes, hvor stort areal, og hvordan man vil slukke branden igen. Ild er voldsomt. Hold hovedet koldt og følg planen. Brænd aldrig i stærk vind. Vindstille og skiftende vind er heller ikke godt, for vinden er et redskab til at styre afbrændingen. Hav det nødvendige mandskab – mindst syv personer - alle udstyret med branddaskere og viden om, hvordan de bruges. Hav de nødvendige brandbælter. Brug gerne naturligt forekommende som veje og åer. Forsøg at tænde en samlet ildfront. Ilden bevæger sig fremad i kileform, og man kontrollerer den langs siderne og slukker alt bagud. Sid vagt efter branden. Forlad aldrig et rygende areal. m ikke i sving i dag. Brændt sidste år - friske skud er sat. Med eller mod vinden Er arealet meget tørt, brændes mod vinden, ellers med vinden. Arealer med tørt græs brændes altid mod vinden. ɻ Modvindsbrand: Skal begynde ved et brandbælte, så ilden ikke vender og løber den forkerte vej. ɻ Medvindsbrand: Brænd først et sikkerhedsbælte der, hvor ilden skal standse. Derefter sætter man ild i den modsatte ende. Mosaikbrænding Afbrænding af 2-3 ha er bedre end 20-30 hektar. Det giver en gradvis og pletvis foryngelse af heden og har desuden den fordel, at man har naturligt forekommende brandbælter, når man skal brænde de følgende år. Frisk lyng brænder ikke. Fårene æder både græs, lyng og urter. Geeke Jonker er hollandsk biolog og nu vandrende fårehyrde i Vestjylland. Hun vandrer med fårene otte timer hver dag. Hyrden vandrer Geeke Jonker vandrer med stav og hyrdehund de vestjyske heder tynde i spidsen for hundredvis af får NATURPLEJE: Berit Kiilerich på Lystbækgård ved Ulfborg, har specialiseret sig i hedepleje med får. Det er noget af en mundfuld, for hederne i området er store og ligger som uindhegnet natur. Men det er der råd for, og som noget helt unikt herhjemme foregår plejen derfor med vandrende hyrde og hund. Berit hyrder selv men får desuden hjælp af hollandske Geeke, der elsker sit noget specielle job. Hun vandrer i al slags vejr med InUHÁRNNHQ²RJVnQnUGHWUHJQHU - Man tager regntøj på, smiler hun og fortæller, at lyn og torden faktisk er det eneste, hun ikke bryder sig om. Otte til ϐire-job Arbejdsdagen begynder kl. otte og slutter normalt ved 16-tiden med, at fårene lukkes ind i en mindre natfold. Det kan være en permanent fold et sted på den hede, de aktuelt græsser, eller det kan være en midlertidig fold, som bliver sat op til lejligheden. - Dagen forløber sådan, at fårene først får lov at græsse nogle timer. Når jeg kan se, de begynder at stå og tygge lidt for meget drøv, samler hunden dem, og vi tager dem med til et nyt græsningssted. Her græsser de igen nogle timer, og så får de – og jeg – lov at hvile, forklarer Geeke, VRP VOXWWHU GDJHQ DI PHG DW ÀQGH endnu en græsning inden turen går til natfolden. Om sommeren kan hun, hvis det HUPHJHWYDUPWÀQGHSnDWEHJ\QGH DOOHUHGHNOÀUHRPPRUJHQHQ Så bliver arbejdsdagen selvfølgelig længere, men det gør middagspausen også, og så tager jeg noget andet arbejde med herud, som jeg kan bruge tiden på, forklarer hun. Selve vandringen foregår med Geeke i spidsen med sin stav fulgt DI GHQ W WSDNNHGH InUHÁRN RJ PHG hunden bagerst. Fravælger økologien %HULW .LLOHULFKV InUHÁRN YRNVHU VW¡W i takt med, at hun får plejeaftaler med kommuner og private. I år forYHQWHVÁRNNHQDWQnPRGHUG\U Udfordringen er at få økonomi i plejearbejdet, og til trods for at de lever et meget naturligt liv, er dyrene ikke økologiske. Det er for vanskeligt at kombinere med naturpleje på den måde, Kiilerich udfører den. Hun er ikke den eneste, der opgiver at Ømærke produktionen. - Det er næsten umuligt for professionelle naturplejere med større besætninger at kombinere plejen med økologi. Der er så meget administration forbundet med det, at GH ÁHVWH ODGHU Y UH VLJHU %MDUQH Hansen, der er konsulent i Økologisk Landsforening. Alene at få styr på forskellige arealers status er et problem, for der er ofte et meget stort antal lodsejere. Hertil kommer, at man skal have økologisk vinterfoder uden for sæsonen, hvilket også volder kvaler. [email protected] 12 ØKOLOGI & ERHVERV MARK & STALD 10. april 2015 nr. 564 De sætter får på andele Får på andele skal skabe større kundeloyalitet og styrke fællesskab på landet. En gruppe sjællandske fåreavlere er gået i gang og håber på succes med konceptet NYTÆNKNING AF KAREN MUNK NIELSEN Det er blevet populært at købe fødevarer direkte hos landmanden, og for GH ÁHVWH InUHDYOHUH HU GHW KYHUGDJ at sælge slagtelam direkte fra gården. Nu tager seks sjællandske fåreavlere endnu et skridt og inviterer kunderne ind i maskinrummet. De tilbyder udefrakommende at købe DQGHOHLGHUHVInUHÁRN Med en andel i hånden får man ikke kun et slagtelam og et skind på hånden, når sæsonen er slut; man får også mulighed for at deltage i arbejdet med fårene gennem året, og går man rundt med en lille fåreavler i maven men hverken har gård eller jord, er dette måske en mulighed for at leve noget af drømmen ud. En hjælpende hånd Det forklarer Lisbeth Færch Gjerulff, Mørkøv, en af syv sjællandske fåreavlere, som står bag konceptet ’Andelsfår’, der lanceres på Fårets Dag 4. april. Hun er initiativtager til Andelsfår, der har fået støtte fra Dyrenes Beskyttelse og Fonden for Økologisk Landbrug. ,GHHQ ÀN KXQ HQ GDJ GHU VWRG nogle fremmede på gårdspladsen, som ville gerne købe et får men lade GHW EOLYH L ÁRNNHQ )RUVODJHW VDWWH udviklingen af Andelsfår i gang. I dag har hun to andelshavere, der kommer på gården. - Men i de senere år har jeg oplevet mange, som gerne vil oplæres i at holde får, og jeg vil rigtig gerne give min viden videre, siger hun. Andelshaverne kan være med året rundt til forskellige opgaver omkring fårene: klipning, læmning, hegning, vejning etc. Det er landmanden, der bestemmer hvilke opgaver, andelshaverne kan være med til, og andelshaverne kan vælge til og fra. Opgaver året rundt Med Andelsfår håber fåreavlerne, de kan være med til at skabe mere liv på landet og formidle fødevarernes historie. Kunderne kan få indsigt i konkret fårepasning og dyrevelfærd – ja ligefrem være med til at sikre dyrevelfærden, mener Janni Holmager Hansen, Holbæk. Lisbeth Færch Gjerulff er en af initiativtagerne til andelsfårene. I øjeblikket deltager syv fårealere, hvoraf seks er økologer. Foto: Anette Eckholt Hun har allerede erfaring med at invitere omverdenen ind på Fjordgården ved Holbæk. Gården er ’skolegård’ og tager imod skoleklasser og børnehaver til rundvisninger og aktiviteter. - For mig er det vigtigt at formidle, hvor fødevarerne kommer fra, og andelsfår passer godt sammen med vores Haver til Maver-koncept, hvor skoleklasser dyrker deres egne grønsager, siger hun. Tror på et marked De syv fåreavlere tror på, der er et marked for kød med oplevelser, og at får på andele giver loyale kunder og samtidig synliggør de mindre producenter. Det kan være svært at få god økonomi i en lille produktion, men får på andele kan måske være en vej. - Men det vigtigste er, at vi kan give vores viden videre til andelsha- verne og på den måde knytte dem tættere til produktionen, siger Lisbeth Færch Gjerulff. Om Andelsfår Konceptet Andelsfår, der er udviklet med støtte fra Dyrenes Beskyttelse og Fonden for Økologisk Landbrug, lanceres her i foråret. Pt. deltager syv sjællandske fåreavlere, heraf seks økologiske. En hjemmeside, www.andelsfaar.dk, er under opbygning. En andel koster 3.400 kr. og indeholder: ɻ Ret til at følge et givent får ɻ Ret til et levende lam eller et slagtet men ikke parteret lam ɻ Ret til et lammeskind, der ikke er garvet ɻ Ret til at deltage i aktiviteter på gården ɻ Ret til at deltage gratis eller til reduceret pris i events på gården eller til events uden for gården Økologer sætter nyt avlsmål for søer I forskningsprojektet VIPiglets formulerer økologiske svineproducenter og forskere sammen et nyt avlsmål for søer til økologisk produktion En ud af tre pattegrise i den danske økologiske svineproduktion dør før fravænning. Det skyldes blandt andet, at hver VR I¡GHU ÁHUH JULVH HQG GHQ NDQ passe, og at disse grise samtidig er små og svage. Den høje pattegrisedødelighed er en barriere for at opnå en højere vækstrate i økologisk svineproduktion. Derfor er der brug at forbedre det genetiske potentiale i søerne, og det bliver der arbejdet med i forskningsprojektet VIPiglets. Det I¡UVWH VNULGW HU DW GHÀQHUH KYLONH egenskaber, som man prioriterer at forbedre, og det bliver gjort sam- men med et udvalg af økologiske svineproducenter. Den gode økologiske so I VIPiglets har vi undersøgt de økologiske svineproducenters holdninger til avlsmålene, og det viser sig, de prioriterer høj kuldstørrelse ved fravænning hos søerne højt. Men store kuld er kun positivt, hvis soen også kan passe grisene, så der er en lav dødelighed. Det er overordentligt vigtigt af hensyn til dyrevelfærden i besætningen, og for de økologiske svineproducenter er det i høj grad vigtigt at vise, de ikke kun tænker på økonomi, men også på dyrevelfærd og forbrugernes vurdering. Undersøgelsen i VIPiglets viser, at de økologiske svineproducenter af to årsager ønsker en lidt anden so end de konventionelle kolleger. For det første kan nogle egenskaber vægtes anderledes pga. etiske og dyrevelfærdsmæssige egenskaber. For det andet er de økonomiske betingelser anderledes. Sammenlagt betyder det, at den so, der passer bedst i økologisk produktion, er en anderledes so end den, der passer bedst under konventionelle forhold. Behov for en ny so-linje 'HWHUHQXGIRUGULQJDWÀQGHHJQHGH so-linjer til de økologiske betingelser. I øjeblikket er den økologiske svineproduktion i Danmark primært baseret på søer, der er meget frugtbare og leverer mange levendefødte grise. Men pattegrisene er lidt små og kan hurtigt tabe varme eller have VY UWYHGDWÀQGHHQSDWWH'HUIRU er pattegrisedødeligheden uacceptabelt høj på økologiske bedrifter. 'HUHUÁHUHPXOLJHDYOVP VVLJH løsninger på udfordringen. Den hurWLJVWHHUDWÀQGHHQSDVVHQGHUDFH eller linje et andet sted. Der er gjort enkelte tiltag i den retning, men i øjeblikket er det lidt usikkert, om NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER Af Anders Christian Sørensen, Institut for Molekylær Biologi og Genetik, Aarhus Universitet PDQ NDQ ÀQGH HQ DQGHQ UDFH GHU er bedre under de danske økologiske betingelser. International indsats ville rykke En mere langsigtet avlsmæssig løsning er at udvikle en selvstændig økologisk so-linje ved at bruge det nye økologiske avlsmål. Et selvstændigt avlsarbejde er dog meget dyrt, så et sådant projekt vil formentlig kræve samarbejde mellem ¡NRORJLVNH VYLQHSURGXFHQWHU L ÁHUH lande. Et billigere alternativ er at bruge det økologiske avlsmål til at udpege de bedste konventionelle orner til brug i de økologiske besætninger. Dette vil dog ikke have helt den samme gennemslagskraft. Til gengæld er det forholdsvis billigt og muligt at gennemføre med lidt velvilje fra KS-stationerne. Læs mere om det ICROFS koordinerede Organic RDD 2 projekt på: http://icrofs.dk/forskning/danskforskning/vipiglets/ 10. april 2015 nr. 564 ØKOLOGI & ERHVERV 13 MAD & MARKED PÅ MARKEDET AF RIKKE GRØNNING, PROJEKTLEDER FOODSERVICETEAMET, ØKOLOGISK LANDSFORENING LANGTIDSHOLDBAR OMLÆGNING En økologisk omsætning på næsten en milliard kroner og nu 1000 økologiske spisemærker. Igen er der sat tal på økologiens fremdrift i foodservice-branchen, og den er ikke til at tage fejl af. Hjulene drejer for alvor nu, og det vil de fortsætte med. For økologisk køkkenomlægning er langtidsholdbar. Jeg tror på, at fremtidens køkkener i langt højere grad vil holde fokus på, hvor de ønsker at nå hen, og hvad de tror på, fremfor på budgetter og sparerunder, når de træffer deres beslutninger. Det er de allerede godt i gang med. Selvom landets køkkenfolk aldrig bliver fredet for besparelVHU ODGHU GH VLJ LNNH VWRSSH 9L K¡UHU L ¡MHEOLNNHW IUD ÁHUH offentlige køkkener, som insisterer standhaftigt på at fortsætte med udviklinJeg tror, gen af økologiske og bæreat de dygtige løsninger, selvom køkkener, de har fået økonomiske der har fået vækket lussinger. Vi ser, at køkkenerne er både kreative deres faglige stolthed, og dygtige til at få enderne bliver meget svære til at nå sammen i deres at ’tvinge’ tilbage til kamp for at få mere økolokøbefrikadeller og gi inden for budget. “ frosne grøntsager. Jeg tror, at de køkkener, der har fået vækket deres faglige stolthed, bliver meget svære at ’tvinge’ tilbage til købefrikadeller og frosne grøntsager. Og de køkkenfolk, der KDUUHÁHNWHUHWRYHUG\UHYHOI UGHQLODQGEUXJHWJUXQGYDQGVforurening, biodiversitet, bidød og cocktaileffekter, kan ikke bare vende tilbage til at bruge konventionelle varer. Den viden, de har fået, kan de ikke glemme igen. Derfor ser vi det også som Foodservice-teamets fornemmeste opgave at formidle og oplyse om økologi på en måde, så det går i hjertet, og ikke bare er et spørgsmål om at vælge til og fra alt efter økonomi og tidens trends. Samtidig ser vi en vigtigt opgave i at sikre dialog mellem køkkenerne og de økologiske landmænd. Der bliver behov for en større økologisk produktion til at dække den stigende efterspørgsel, der også gør sig gældende for både dagligvarehandlen og eksportmarkederne. De populære økologiske råvarer kan blive en mangelvare i fremtiden, hvis vi ikke i tide kommer i gang med at producere mere. -HQVHQ·V.¡NNHQHUNODUPHG¡NRORJLVNVSDUHULEVRJVYLQHÀOpWVRPLI¡UVWHRPJDQJEOLYHUVROJWL&RRSVN GHU Første økologi fra Jensen’s Coop lancerer de populære spareribs fra Jensen’s Køkken i en økologisk udgave KØD AF JAKOB BRANDT De populære spareribs fra Jensen’s KøkNHQKDUJLYHWÀUPDHWHQPDUNHGVDQGHOSn det danske marked for spareribs, som ligger tæt på 70 procent. Men den positive salgsudvikling for økologien er ikke gået ubemærket hen for Struer-virksomheden, som nu går efter at få en bid af det voksende detailmarked for økologiske færdigretter. Firmaet er grundlagt og ejet af Palle Skov Jensen. Han er nok bedre kendt som arkitekten bag Jensen›s Bøfhus, som i dag driver 34 restauranter i Danmark. Efter et længere udviklingsarbejde, der er foregået i tæt samarbejde med Coop, kan kæderne Kvickly, SuperBrugsen og Irma i næste uge lancere to økologiske kødretter fra Jensen’s Køkken. Det drejer sig om en økologisk udgave af den klassiske spareribs med barbecuemarinade og et helt nyt produkt i form af ¡NRORJLVN VYLQHÀOHW VRP RJVn V OJHV med en pose barbecue-marinade, der skal pensles på kødet, inden det steges færdigt i ovnen. Vil med på økologisk bølge Dermed får travle familier to nye bud på det nemme aftenmåltid, hvor de ikke be- Det begyndte med bøffer ɻJensen›s Køkken blev stiftet i 1997. De første år var hovedopgaven at levere bøffer til Jensen›s Bøfhus, men gennem årene har Jensen›s Køkken udviklet sig til en betydelig leverandør af forskellige fødevareprodukter til detail- og cateringmarkedet i både ind- og udland. ɻ Produkterne: saucer, spareribs, kyllingeprodukter, færdigretter, marinader, hotwings og dressinger. høver at gå på kompromis med ønsket om at undgå konserverings- og tilsætningsstoffer, og salgsdirektør Christian Nielsen fra Jensen’s Køkken har store forventninger til salget. - Vi har længe haft en ambition om at udvikle vores barbecue-kategori, og de nye produkter er udviklet i tæt samarbejde med Coop, som har en interesse i, at produkterne får en pris, som er attraktiv for mange forbrugere, siger han. Efter de seneste års vækst i det økologiske salg, er økologien blevet indarbejGHWVRPHQIDVWGHODIÀUPDHWVIUHPWLGLJH strategi. - Med den store opmærksomhed, der er omkring økologien, kan vi se et behov for at kunne tilbyde produkter til de for- brugere, der foretrækker et økologisk alternativ, siger Christian Nielsen. Intens produktudvikling Råvarerne bliver købt hos Friland eller fra en tysk leverandør. Hos Jensen’s Køkken bliver øko-kødet marineret og stegt i tre kvarter, inden det bliver vakuumpakket i æsker med 500-550 g. Jensen’s Køkken råder over moderne produktionsfaciliteter i Struer, der dækker mere end 9.200 kvm. En del af pladsen bliver brugt til produktudvikling, og for produktudvikler Marie Ahlburg har det især været en spændende udfordring at udvikle den produktionsmetode, som kan sikre mindst tre ugers holdbarhed på de økologiske produkter. - Vi har testet mindst 12 forskellige metoder, inden vi fandt den rigtige løsning, siger Marie Ahlburg. Mere økologi er på vej 'HWWRJGHULPRGLNNHODQJWLGDWÀQGHGHQ rigtige smag, som ligger tæt op ad de konventionelle spareribs. - Jeg synes faktisk, at de økologiske spareribs smager mindst lige så godt som de konventionelle, siger Marie Ahlburg. Oprindeligt var det meningen at Jensen’s Køkken ville lave et økologisk mørbrad-produkt, men usikkerhed om råvareforsyningen betød, at valget faldt på VYLQHÀOHWRJ Marie Ahlburg kan formentlig se frem til nye udfordringer, da Jensen’s Køkken SODQO JJHU DW ODQFHUH ÁHUH ¡NRORJLVNH produkter i fremtiden. 14 ØKOLOGI & ERHVERV MAD & MARKED 10. april 2015 nr. 564 Måltidskasserne har udviklet sig til et stort hit hos kunderne, og Aarstiderne er nødt til at etablere et større pakkeri for at følge med efterspøgslen efter nemme, økologiske måltidsløsninger. Masser af medvind for Aarstiderne Med et overskud på 21,5 mio. kr. gav 2014 den hidtil bedste bundlinje for den økologiske abonnementsordning, som planlægger at bygge et nyt pakkeri i Barrit NETHANDEL AF JAKOB BRANDT Rekordoverskud, planer om nyt pakNHUL WLO PLR NU RJ ÁHUH DQVDWWH Efter et succesrigt 2014, er der masser af optimisme at spore hos Aarstidernes adm. direktør, Anette Hartvig Larsen. Selskabet har netop offentliggjort sit hidtil bedste resultat. Det seneste år voksende omsætning til 367,5 mio. kr., og salget af kasser med økologiske fødevarer gav et overskud på 21,5 mio. kr. Det er næsten dobbelt så stort som i 2013, og det er ikke mindst salget af de populære måltidskasser, som giver Aarstiderne ekstra medvind. - Vi har ramt lige ned i et kæmpe behov, siger Anette Hartvig Larsen. Tidligere har Aarstiderne ofte opgjort væksten i antallet af kasser, men det tegner ikke længere det reelle billede. - Når man tænker på, at måltidskasserne typisk koster dobbelt så meget som grøntsagskasserne, siger det samlede antal af kasser ikke så meget om, hvordan det går, siger Anette Hartvig Larsen. I hendes optik skal Aarstidernes succes heller ikke kun måles i penge. - Vi vil noget med økologien. Hos RV HU GHU ÁHUH EXQGOLQMHU IDVWVOnU vi ind i nogle kvalitetsproblemer. Det vil vi ikke risikere at gøre igen, siger direktøren. Efter hendes vurdering er Aarstiderne i dag klædt langt bedre på til at klare de udfordringer, som løbende dukker op på et marked i konstant udvikling. - Når man vokser, skal man passe på ikke at blive bange for sin egen skygge og glemme evnen til at tænke nyt. Anette Hartvig Larsen. Hun lægger dog ikke skjul på, at den nuværende udvikling giver nye muligheder for selskabet. Alle processer kører bedre Omsætningen voksede i 2014 med 67 mio. kr., men et øget salg til selskabets mange faste kunder er langt fra hele forklaringen på den forbedrede bundlinje. Ifølge direktøren er den øgede indtjening i lige så høj grad en konsekvens af ’et langt sejt træk’, hvor $DUVWLGHUQHLN¡OYDQGHWSnÀQDQVNUL sen har etableret nogle mere rationelle arbejdsgange rundt om i hele organisationen. Det betyder, at administrationen, logistikken, avlerne og pakkeriet i dag har fundet ind i et bedre og mere effektivt samarbejde. - Vi har knoklet for at få alle processer til at køre bedre, og vi er blevet bedre til alle discipliner. Det tilskriver hun ikke mindst, at virksomheden efterhånden rummer mange ansatte, som har været Aarstidernes omsætning 400 mio. kr. 300 200 100 0 2012 2013 2014 Aarstidernes resultat 25 mio. kr. 20 15 10 5 0 2012 2013 2014 Anette Hartvig Larsen glæder sig over at Aarstiderne igen har fået økonomisk råderum til at udvikle virksomheden. PHGLPHUHHQGWLnU'HWKDUDÁHMUHW masser af rutine, som nu er med til at holde virksomheden på rette spor, og ifølge Anette Hartvig Larsen er det mindst lige så nødvendigt med en stram styring af aktiviteterne i en periode med stor vækst som i tider med tilbagegang. - Sidst, vi oplevede stor vækst, løb Nyt pakkeri og ϐlere ansatte - Vi er selvfølgelig glade for, at 2014 gav så godt et resultat, at vi har råd til at investere i fremtiden. Når vi skal vokse, får vi god brug for pengene, så det er dejligt, at vi har formået at få bundlinjen med, siger Anette Hartvig Larsen. Fremgangen har skabt trængsel på pakkeriet i Barrit, og Aarstiderne planlægger derfor at investere 40 PLRNULHWVW¡UUHSDNNHULPHGÁHUH og længere pakkelinjer. Det skal give plads til de mange ekstra produkter, som indgår i måltidskasserne. Ny leverandørportal - Der er tale om lidt af en kædereaktion, når vores kokke hver uge laver 130 nye opskrifter, siger adm. direktør Anette Hartvig Larsen. For at nå det hele, bliver opskrifterne og de første kasser pakket før alle ugens bestillinger er landet i mailboksen, og ifølge direktøren er der hver uge tale om et større puslespil, da de enkelte kasser kan bestilles i forskellige størrelser. Det er derfor ikke mindst en konstant udfordring at sikre, at der er råvarer nok til at opfylde efterspørgslen. For at lette processen har Aarstiderne etableret en ny leverandørportal, hvor avlerne hver uge meddeler hvilke produkter, de kan byde ind med i den pågældende uge. Det giver medarbejderne et langt bedre overblik over råvareforsyningerne, og portalen er et godt eksempel på en af de forbedringer, som har været med til at skabe en bedre bundlinje. - Vi kan ikke være i de nuværende rammer, og vi har lavet tegninger til et nyt pakkeri, som vi går i gang med at bygge, når vi har fået de sidste godkendelser fra kommunerne, siger Anette Hartvig Larsen. 3n PHGDUEHMGHUVLGHQ ÀJXUHUHU der tæt ved 200 navne på lønningslisten. Samlet svarer det til ca. 130 fuldtidsstillinger, men Anette Hartvig Larsen oplyser, at det er nødvendigt at opnormere både i Barrit og på Krogerup. - Samlet skal vi nok ansætte yderligere 20 medarbejdere, og vi er godt på vej. Tæt kontakt til kunderne Lange aftaler med de økologiske producenter er hovedårsagen til, at Aarstiderne indtil videre ikke har mærket, at der i kølvandet på Coops nye prispolitik er blevet mere rift om de økologiske grøntsager. - Jeg håber, at vi har så tætte relationer til avlerne, så de også vil levere til os i fremtiden. Det må være sjovere at dyrke til nogen, hvor avlerne får tilbagemeldinger fra kunderne om, at deres produkter smager vildt godt. Den kontakt får de ikke, hvis de leverer til et supermarked, siger Anette Hartvig Larsen. Hun hæfter sig samtidig ved, at Aarstiderne er ved at udvikle sig til en vigtig distributionskanal for enkeltproducenter som Kiselgården og Nørregården, og til sommer følger en kasse med økologi fra Samsø. Idérigdommen har aldrig fejlet noget, og det er vanskeligt at spå om, hvad der bliver Aarstidernes næste kassehit. - Det er svært at forudse, men der er en masse boblere, siger Anette Hartvig Larsen. MAD & MARKED 10. april 2015 nr. 564 ØKOLOGI & ERHVERV 15 Coop er mest bæredygtig BRANDING: Irma, SuperBrugsen og Kvickly er ifølge danske forbrugere de mest bæredygtige brands, skriver Markedsføring. Det fremgår af en undersøgelse fra Sustainable Brand Index, som har spurgt 27.000 forbrugere i Norge, Sverige, Danmark og Finland om deres syn på bæredygtigheden i forhold til over 700 brands. Danskerne satte Irma på en førsteplads, som den bedste til at drive en bæredygtig og miljøvenlig forretning og til at tage socialt ansvar. På anden- og tredjepladsen kom SuperBrugsen og Kvickly. - Irmas topplacering er temmelig sigende for det enorme arbejde, de har investeret i deres varemærke. Årsagerne er kædens skarpe fokus på økologiske levnedsmidler samt erklærede målsætning om 50 procent økologi i løbet af ti år, siger Erik Hedén, adm. direktør for Sustainable Brand Insight. Søris gifter sig med Coop Grøntsagsproducent og pakkeriejer Jan Algreen indgår et langsigtet strategisk samarbejde om levering af lokal økologi til Coops butikker i Storkøbenhavn PARTNERSKAB TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Efter nogle år, hvor Søris har haft vanskeligt ved at tjene penge, har pakkeriejer og økologisk grøntsagsproducent Jan Algreen lavet et strategisk samarbejde med Coop. Fremover bliver Søris og pakkeriets nærmeste samarbejdspartnere leverandører af grøntsager til alle Coopbutikker i Storkøbenhavn. Aftalen markerer samtidig et farvel til 18 års samhandel med Netto-kæden, men Jan Algreen frygter ikke, at Søris bliver mere sårbar ved at binde sig til at lægge alle grøntsager i den samme kurv. Tværtimod åbner aftalen for helt nye perspektiver for Søris, som ikke kun satser på detailhandel. - Sammen med Skiftekær Økologi, Skyttes Gartneri og Nørregård har vi opbygget et meget stærkt foodservicesalg, som står for tæt på 50 procent af omsætningen på Søris, og den forretning fortsætter, siger Jan Algreen. Netop leverancerne til nogle af ODQGHWVÀQHUHUHVWDXUDQWHUHUPHGWLO at sikre udviklingen af nye produkter, som siden ofte lander på hylderne i dagligvarebutikkerne. Samarbejde følger tre spor - Aftalen med Coop har tre hovedspor. For det første skal vi levere lokale økologiske grøntsager, mel og andre produkter fra Søris til alle hovedstadens butikker på tværs af Coop-kæderne, siger Jan Algreen. Det andet hovedspor handler om DWXGYLNOHÁHUHIRUDUEHMGHGHSURGXNWHU på basis af råvarer fra Søris. - Der er grænser for, hvor mange nye grøntsager, vi kan blive ved med DWÀQGHRJLVWHGHWIRUDWYHQWHSnHQ stribet gulerod skal vi arbejde videre med at udvikle forskellige færdigretter til Coop, siger Jan Algreen. Ambitionen om at udvikle nye produkter på basis af vores egne råvarer har været en del af Søris’ strategi i ÁHUH nU 6¡ULV KDU VLW HJHW PHOVRUWLment, og allerede i 2014 begyndte Jan Algreen at levere grøntsager til produktion af supper hos Cofoco på Amager. Partnere skal lave færdigretter Det er planen, at andre typer af færdigretter skal produceres ude i byen. På den måde slipper Søris for store investeringer i specialmaskiner og kan hurtigt sadle om, hvis et produkt ikke sælger som forventet. - Tanken er, at vi skal udvikle vores produkter via nye partnerskaber, så vi selv slipper for at stå med hårQHWRJÁLVHUODQJWRSDGY JJHQ9L har allerede lavet et partnerskab med Lammefjords Grønt, som snart er klar til at lancere et sortiment af skrællede og revne rodfrugter i pak- Jan Algreen fra Søris ser store perspektiver i aftalen med Coop. Royal hjælp til eksporten Flere gårde er med Søris samarbejder tæt med både Svanholm Gods samt Stubberupholm og Arnakke på Lammefjorden, som alle kommer til at levere grøntsager til det nye Coop-samarbejde. ning på 1-5 kg, siger Jan Algreen. I første omgang er rodfrugterne beregnet til foodservicebranchen, men på længere sigt håber Jan Algreen, at det vil være muligt at udvikle produkter, som også kan sælges i detailhandlen. Coop bliver ikke medejer Som det tredje og sidste ben har parterne besluttet at etablere et fælles selskab, der skal udvikle et oplevelsesunivers omkring Søris. Det har til hensigt at forkorte afstanden mellem produktion af råvarerne og forbrugerne. Der er derimod ikke tale om en Gram Slot-model, hvor Rema 1000 er blevet medejer. - Coop er ikke med i aktieselskabet Søris A/S og har ikke noget med driften eller salget at gøre. Bygningerne og jorden er stadig personligt ejet af mig, siger Jan Algreen. David og Goliath - Det er selvfølgelig vemodigt at forlade Netto efter så mange år, men vi måtte erkende, at det var vanskeligt at komme ind med andet end gulerødder, og når man leverer til private label, er man for nem at skifte ud. Før løb jeg lidt i bulkmaskinen. Det er ikke særligt inspirerende. Nu får 6¡ULV HQ PHJHW VNDUSHUH SURÀO 9Rres udfordring bliver, at vi stadig er en meget lille virksomhed, som har fundet en meget stor partner. Jan Algreen og Coop danner fælles selskab Søris og Coop danner fælles selskab Søris Oplevelser ApS skal få produkter og oplevelser til at spille sammen En million kr. Så mange penge skyder både Jan Algreen og Coop ind i et nyt fælles selskab, som skal stå for det tredje ben i samarbejdet mellem Coop og Søris. Hovedformålet med selskabet er at videreudvikle Søris som et oplevelseslandbrug, hvor kunderne kan komme ud at se, hvordan grøntsa- gerne bliver dyrket. - Coop vil gerne kunne fortælle hele historien, og vi vil gerne producere økologisk og vise, hvor varerne kommer fra, siger Jan Algreen. Han kan i de kommende år se frem til at få besøg af et stort antal af Coops medlemmer på gården, der ligger mellem Slangerup og Ølstykke - en god halv times kørsel fra København. 9L KDU JHQQHP IHP nU DUEHMGHW målrettet for at brede vores historie ud. Nu skal Søris Oplevelser udbygge besøgsgården, og skal lave en fæl- les ramme for besøg i markerne, høstmarked og kokkeevents. I den forbindelse skal der indrettes parkeringspladser, infotavler, toiletter, udekøkken og en lille café m.m. Ideel partner for Coop )RRGGLUHNW¡U -HQV 9LVKROP IUD &RRS glæder sig over samarbejdet: - Aftalen er indgået i forbindelse med vores madmanifest, Sammen om bedre mad, der handler om at XGYLNOHGDQVNPDGNXOWXU9LKDUYDOJW Søris, fordi vi dermed kan få mange lokale og økologiske varer, som er to centrale områder i vores manifest - og fordi placeringen i Nordsjælland gør det muligt for vores mange medlemmer i Storkøbenhavn at komme tæt på produktionen. Ifølge Jan Algreen bliver Søris på ingen måde en lukket klub for Coopmedlemmer. Gården vil stadig være åben for alle de lokale kunder, men nogle af de planlagte Coop-events vil blive brugerbetalt. - Det er gået meget stærkt, siden vi begyndte at forhandle med Coop i december, men hvis man ser på, hvad Søris står for og indholdet af Coops nye Madmanifest, er der stor overensstemmelse, fastslår Jan Algreen. EKSPORT: Den tyske dagligvareN GH%DVLFODQFHUHUÁHUH¡NRlogiske produkter fra Danmark, når kronprinseparret besøger Hamborg og München midt i maj. På sidste arbejdsdag før påske var interesserede virksomheder med netværket Bio aus Dänemark på tur til den rent økologiske supermarkedskæde Basic’s hovedkontor i München. - Det gik super godt. Basicfolkene var begejstrede og vil tage produkter fra mindst fem virksomheder ind i en testperiode, der begynder 18. maj; dagen før kronprinseparret kommer til Tyskland, fortæller Bio aus Dänemarks projektleder Malene Aaris. Kampagne får sloganet ’BioGenuss aus dem Königreich!’ ’Øko-delikatesser fra kongeriget!’ Summerbird indretter eget risteri på Fyn CHOKOLADE: Indretning af eget risteri på 1.000 kvadratmeter giver den økologiske chokoladeproducent Summerbird mere kontrol over produkt og smag. Byggeriet begynder efter påske på fabrikkens grund ved Assens. - I dag laver vi allerede vores egen chokolade, men vi laver den ud af bønner, som er blevet ristet ude på plantagerne. For at sikre kvaliteten af vores chokolade vil vi riste vores egne bønner. På den måde får vi styr på hele fødekæden - fra rå bønne til chokolade, siger grundlægger og administrerende direktør, Mikael Grønlykke, til fyens.dk. 16 ØKOLOGI & ERHVERV MAD & MARKED 10. april 2015 nr. 564 Joachim Skaaning t.v. ser frem til, at Niels & Grete får brune høns, så de kan levere JLÁHUHVW¡UUHOVHURJIDUYHU og kunderne i Salling kan få lige det æg, de ønsker. Foto: Morten Telling Nu får buræg baghjul Burægget er under voksende pres, og hver femte æg, der bliver solgt i detailhandlen og til foodservice, er i dag økologisk ÆG AF JAKOB BRANDT Generelt går det godt for ægbranchen. Salget af skalæg voksede i 2014 med knap tre procent og udgør 60,2 mio. kg. Det er 14. år i træk, at GHUWULOOHUÁHUH JQHGLGDQVNHUQHV indkøbskurv, men for de landmænd, som gennem de seneste år har investeret i anlæg til produktion af buræg, er der ikke meget at glæde sig over i den nye statistik, som Fødevarestyrelsen har lavet på basis af indberetninger fra pakkerierne. Heraf fremgår det, at indvejningerne af buræg i 2014 faldt med 3,6 pct. til 32,8 mio. kg. Den udgør nu 53,8 pct. af den samlede indvejninger. Samtidig faldt salget af buræg med seks procent til 25,3 mio. kg. De udgør dermed kun 48,5 pct. af det samlede salg, og ifølge Jørgen Nyberg Larsen, sektorchef i branchesekretariatet hos Landbrug & Fødevarer, er det første gang i mere end 35 år, at salget af buræg udgør under halvdelen af det samlede salg. Lyt til markedet Han er ikke i tvivl om, at det er den vedholdende kritik af dyrevelfærden i burhønseproduktionen, som er hovedårsagen til de faldende salgstal, og han ser umiddelbart ingen tegn på, at udviklingen vender. Hans opfordring til producenterne er derfor enkel. - De skal lytte til markedet, siger Jørgen Nyberg Larsen. Efter hans vurdering vil burægsalget formentlig fortsætte med at falde, mens skrabeægget p.t. ligner den største vinder. Alene i 2014 voksede salget med 20,8 pct., mens økologisalget gik frem med 11,7 pct. Det betyder, at næsten hvert fjerde æg kommer fra en skrabehøne, mens godt hver tfemte æg bliver lagt af en økologisk høne. Sverige fylder hullerne En stor del af det hastigt voksende forbrug af skrabeæg blev dog sidste år dækket via øget import fra Sverige, men der var også tale om en betydelig import af økologiske æg. - Det har været nødvendigt for at efterkomme efterspørgslen, fordi salget af økologiske æg stort set svarede til indvejningerne, og der er jo som bekendt en vis frasortering grundet knækæg, snavsede æg m.m., skriver Jørgen Nyberg Larsen i det nye nummer af fagbladet Dansk Erhvervsfjerkræ. Flere ϐirmaer dropper buræg Det er både den private forbruger og kendte mærkevarevirksomheder, som i stigende grad takker nej til de udskældte buræg, oplyser dyrerettighedsorganisationen Anima i en pressemeddelelse. Sammen med Dyrenes BeskytWHOVH KDU $QLPD JHQQHP ÁHUH nU agiteret kraftigt for at udfase buræg. I 2013 droppede chokoladeproducenten Toms buræg i sine produkter. Siden da har Anima arbejdet på at få ÁHUHYLUNVRPKHGHUWLODWI¡OJHVDPPH spor, og senest har Lagkagehuset og Magasin droppet æg fra burhøns. Hos Magasin betyder det blandt andet, at man for fremtiden vil kunne N¡EH Á¡GHEROOHU XGHQ EXU J L VWRUmagasinets chokoladeafdeling. I stedet er Magasin gået over til at bruge økologiske æggehvider. Andre virksomheder, der har sagt nej til buræg, er Brdr. Price, Løgismose, Meyers, Svansø, Irma, Hellmann’s, Summerbird og Arla. - Vi oplever en stigende bevidsthed om de forfærdelige forhold, burhøns lever under, hvor dyrene er stuvet sammen på alt for lidt plads. )OHUHRJÁHUHYLUNVRPKHGHUHUNHQGHU deres ansvar, og vi arbejder for, at den positive udvikling fortsætter, siger kampagnechef i Anima, Lina Lind Christensen. Hun glæder sig over, at et voksende antal producenter og butikker har taget skridtet videre ved også at udfase de buræg, som kunden ofte får med i forarbejdede fødevarer. Salget af æg i detail og foodservice 2014 Økologiske æg 22,2 % Buræg 48,5 % Frilands æg 5,4% Skrabeæg 24 % Kilde: Fødevarestyrelsen Niels & Grete kan ikke følge med Beslutningen om at etablere eget gårdpakkeri var den helt rigtige løsning for Niels og Grete Riis Nogle af de producenter, som nyder godt af det øgede salg af økologiske æg, er parret bag gårdægget Niels & Gretes Æg, som Føtex, Bilka og DøgnNetto har solgt i et par år. - Det går forrygende. Vi har manglet æg det seneste halvandet år og NXQQH V OJH PDQJH ÁHUH KYLV YL gjorde mere for det, siger Niels Riis. Den årlige produktion på Hinge Søgård mellem Hadsten og Randers ligger på syv mio. æg, men i slutningen af året øger Niels og Grete Riis antallet af høns fra 24.000 til 36.000, når de tager en stald i brug, som de har indrettet i en svinestald på en nabogård, som parret har købt og er ved at omlægge til økologi. For tre år siden skabte de rammerne for et nyt æg-koncept, som skulle skabe en større indtjening på den økologiske bedrift, ved at gå uden om de etablerede pakkerier. Den helt rigtige beslutning Hinge Søgård blev allerede omlagt til økologi i 1997, men det var først i 2012, de opsagde kontrakten med pakkeriet Hedegaard Foods og etablerede et ’håndholdte gårdpakkeri’, hvor de selv beholder den ekstra avance, som det giver at springe et led over. For dem har det vist sig at være en bedre forretning at producere lidt færre æg til en højere pris, end at forsøge at tilfredsstille de store pakkeriers evindelige krav om billigere æg og en større og mere effektiv produktion. - Som udviklingen er gået, har det været den eneste rigtige løsning for os, men vi har også været heldige med at komme på markedet i en periode med konstant fremgang for de økologiske æg, siger Niels Riis. Det sætter ikke kun positive spor på bundlinjen. Det giver også de jyske ægproducenter et større arbejdsglæde, at de nu selv har snor i, hvad der skal ske med deres æg. Langt størsteparten af æggene bliver leveret direkte til Dansk Supermarkeds lager i Vejle, men Niels & Grete har også etableret et direkte salg til kunder i foodservicebranchen via AB Catering. Æg i løssalg i Salling Som noget helt nyt begynder parret desuden efter påske at levere æg direkte til Salling Super i Aarhus, hvor de bliver solgt i løssalg i delikatesseafdelingen. Det er leder af Sallings delikatesse, Joakim Skaaning, som har besluttet at sælge æg stykvis. Efter WR nU L GHQ K¡MWSURÀOHUHGH I¡GHYDUHbutik, hvor kunderne sjældent kigger så meget på prisskiltet, føler han, at tiden er moden til at satse på lokal økologi. [email protected] MAD & MARKED 10. april 2015 nr. 564 Norge ramt af økologisk paradoks MEL: Det skal for fremtiden være lettere for danskerne selv at bage økologisk brød og kager af høj kvalitet. Derfor lancerer Skærtoft Mølle nu seks helt nye økologiske brød- og kageblandinger, som kan købes i landets Irma-butikker. - For at imødekomme den travle forbrugers ønske om hurtigt og enkelt at kunne bage sit eget brød, har vi gjort en del af arbejdet for dem i de brød- og kageblandinger, vi nu lancerer, fortæller Hanne Risgaard fraSkærtoft Mølle. Norges produktion falder Når hun ikke er udelt begejstret for udviklingen på det norske økologimarked, hænger det sammen med de negative udviklingstendenser i den norske produktion. - Tallene viser et voksende gab mellem den voksende omsætning og Norges økologiske produktion. Gabet dækkes via øget import. Dette er et paradoks, siger Regine Andersen på foreningens hjemmeside. Hvis de økologiske forbrugeres ¡QVNHRPÁHUHORNDOHYDUHUVNDORS fyldes, er det efter hendes vurdering nødvendigt med omfattende initiativer for at styrke den hjemlige produktion. Ellers risikerer Norge i løbet af nogle år også at skulle importere økologisk kød og mælk, som det i dag er tilfældet i kategorierne frugt og grønt samt korn. Det økologiske areal skrumper I øjeblikket falder antallet af økologer i Norge. Sidste år forsvandt 220 økologer. Samtidig faldt det økologiske landbrugsareal med 3,5 procent til 46.132 ha, mens landbrugsarealer under omlægning skrumpede med 12 procent. Regine Andersen peger på, at miljøgevinsten ved det økologiske landbrug er så stor, at landbruget og staten alene af den grund bør gøre en større indsats for at få vendt udYLNOLQJHQRJRPO JJHÁHUHODQGEUXJ (IWHUKHQGHVYXUGHULQJHUGHUÁH re årsager til den negative udvikling. Dels er der skåret i omlægningsstøtten, dels blev økologernes kontrolafgift øget markant i fjor, og endelig er den norske andelsbevægelse for dårlig til at markedsføre økologien over for dagligvarekæderne. [email protected] Gråsten Fjerkræ rykker syd for grænsen Kokkeduoen Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg var blandt de mange kulinariske koryfæer, da Irma forvandlede Øksnehallen til et sydende madmekka. Madglæde i Øsknehallen Irma hyldede madglæden og de særlige smagsoplevelser ved en stor madmesse i Øksnehallen, hvor målet var at slå bro mellem kunder og producenter. Udvikling i norsk økologisk landbrug 2009-2014 Økologer 3000 1.000 ha. 48 2500 46 2000 44 1500 42 1000 40 500 0 38 2009 2010 Økologer 2011 2012 2013 2014 Areal MESSE AF JAKOB BRANDT Med godt 15.000 gæster blev det et stort tilløbsstykke, da Irma før påske for første gang inviterer til messen Mad & Glæde, som foregik i Øksnehallen, hvor 90 boder lokkede med smagsprøver fra en lang række af Irmas leverandører og samarbejdspartnere. - Det blev en stor succes, og vi var Skinker mangler to-tre måneder Steensgaard Gods på Fyn kan snart byde sine kunder på en ny delikatesse i form af knoglemodnede skinker Det er præcis et år siden, at de første skinker blev hængt op i modningskælderen under godsets slagteri. Da Jürgen Kørber fra Hermannsdorf i Tyskland besøgte Steensgaard før påske, testede han de økologiske skinker. I Tyskland har han mange års erfaring med modning af skinker, og han bedømmer skinkerne ud fra ÁHUH SDUDPHWUH +YRU PHJHW HU GH skrumpet? Hvor hårde er de? Under bedømmelsen stikker han en tandVWLNIRUPHWÁLJDIHQKHVWHNQRJOHKHOW ind til benet. Ifølge Henning Wiesinger fra Steensgaard er den god til at optage duften fra skinken, og den samlede dom lyder på, at skinkerne formentlig er klar om to-tre måneder. - Det tegner godt, men vi kender endnu ikke det endelige resultat, og før vi kender kvaliteten, er vi heller ikke klar til at fastsætte en kilopris, siger Henning Wiesinger. 17 Nye Skærtoft-blandinger Salget af økologiske fødevarer har aldrig vokset hurtigere end nu, men den norske produktion falder UDLAND: De norske forbrugere købte sidste år næsten 30 procent ÁHUH ¡NRORJLVNH I¡GHYDUHU HQG nUHW før. Den historisk høje vækstrate fremgår af nye tal fra Landbrugsdirektoratet i Norge, men hos Regine Andersen, der er daglig leder af Økologisk Landsforenings norske søsterorganisation Oikos, er der store skår i glæden over salgsfremgangen, da den hjemlige produktion falder. Ifølge tallene fra rapporten ’Produktion og omsætning af økologiske landsbrugsvarer 2014’ fremgår det, at omsætningen af økologi voksede fra 1,35 mia. til 1,74 mia. Alligevel udgør det økologiske salg kun 1,5 procent af den totale detailomsætning af fødevarer i Norge. - Tallene viser en støt kurs mod stigende omsætning og væksten har aldrig været så høj som nu. Det er utrolig glædeligt, siger Regine Andersen. ØKOLOGI & ERHVERV Markarbejdet på Steensgaard er i fuld gang, og både gårdbutikken og Spiseriet lokker med et bredt udvalg af produkter fra det fynske gods. [email protected] Jürgen Kørber t.v. fra Hermannsdorf vurderer, at skinkerne fra Steensgaard har behov for yderligere to-tre måneder i godsets modningskælder, inden Henning Wiesinger t.h. kan servere dem for gæsterne. meget positivt overraskede over den store interesse, siger indkøbsdirektør Martin Hansen, Irma. Han oplyser, at Irma endnu ikke er helt færdige med at evaluere messen, men at der formentlig skal meget gode argumenter til, for at Irma ikke gentager arrangementet til næste år. Efter hans vurdering er en event som Mad & Glæde en ideel måde at vise kunderne, at der bag Irmas mange varer står engagerede producenter, som brænder for deres produkter. - Især om lørdagen mangelde der måske lidt luft mellem boderne, men det viser kun, at kunderne gerne vil møde mennesket bag produkterne, og det er noget, vi må prøve at planlægge os ud af næste gang, siger Martin Hansen. FJERKRÆ: Fra og med sensommeren 2015 skal der produceres RJVODJWHVHQGQXÁHUHIULODQGV ænder og -gæs fra Gråsten Fjerkræs faciliteter i Flensborg. Da der ikke længere er penge i at producere kvalitetskyllinger i Danmark, har Gråsten Fjerkræ besluttet at rykke produktionen og slagtningen af godt to millioner kyllinger til Tyskland. - Vi har tidligere produceret og slagtet i Danmark, men det er ikke længere rentabelt. Derfor HUGHWPHJHWQHPPHUHDWÁ\WWH produktionen til Tyskland, siger Gunder Jensen, Gråsten Fjerkræ. Nye kræfter skal drive eksporten EKSPORT: Ved generalforsamlingen i Producentforeningen Organic Denmark Export blev der valgt en ny bestyrelse. Bestyrelsen består herefter af Mads Quistgaard, Aalbæk Specialiteter, Petter Aagesen, Urtekram International, Brian Nybo, Aurion, Henrik Billmann, Friland og Jørgen Nielsen, Northern Greens. Bestyrelsen mødes første gang den 8. april, hvor den skal prioritere de vigtigste eksportindsatser for 2016. 18 ØKOLOGI & ERHVERV 10. april 2015 nr. 564 ɻ ANNONCER TID & STED 15. april kl. 17 – ca. 20. Smag på tang. Ved professor, dr. scient. Ole G. Mouritsen, der har skrevet bogen: Tang. Grøntsager fra havet. Tang er en overset ernæringskilde og fødevare i den vestlige verden. Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, 8920 Randers NV. Tilmelding: Byøkologisk Forum, 8642 0049. Arr: Byøkologisk Forum. 19. april kl. 10-16. Biodynamisk havekursus på Hertha, Landsbyvænget, 8464 Galten, gartneri og cafe. Årstidens arbejde i have og grøntsagsgartneri. Underviser Birthe Holt, som har over 30 års erfaring med biodynamisk gartneri i Danmark og USA. Tilmelding til [email protected] eller 3095 4577. Pris: 500 incl. let frokost og pauser. Arr: Birthe Holt. ØKOLOGI ERHVERV Er du klar til foråret - har du, hvad du behøver, eller har du noget, du gerne vil sælge? Køb - Salg - Bytte - Arbejde Samarbejde - Udlejning Generationsskifte . . . Fortæl os, hvad du mener om avisen, så vi kan blive endnu bedre. Send en mail til [email protected] Nyt fra mark og stald Landbrugsafdelingen Møde i projekt ’Det samfundsnyttige landbrug’ Bestil annonce på 87 32 27 23 eller [email protected] Forbehandling af kløvergræs der skal pløjes TIL SALG: Lyst-landejendom med fredsskov uden bopælspligt, på Bornholm, til salg: 850.000 kr. 19. april kl. 12. Økodag, hvor man kan se de økologiske køer blive lukket på græs. Find den nærmeste gård på http://økodag.dk. Maj 31. maj kl. 11-15. Sofari. Se og oplev det økologiske griseliv og få mere at vide om, hvad der netop kendetegner den økologiske svineproduktion. Se meget mere på www.sofari.dk. Arr: Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Friland A/S og Økologisk Landsforening. Juni 5. juni. Fest fem steder i landet for at fejre Ø-mærkets 25 års jubilæum. Arr: Økologisk Landsforening. Oplysninger til Tid & Sted mailes til [email protected] Scan og se avisens hjemmeside Find kvikrødderne Øko-landbrug: Ejendommen er 5,5 tdl stor, hvoraf de 2 tdl i 46 år har været dyrket 100 % økologisk/biodynamisk, kompostgødet jord. Skov: Eventyrlig bækkefyldt 3,5 tdl, fredskovs-arealer til selvforsyning af brænde, beliggende i et område på øen, på ejendommens ene side m. 3500-4000 år gamle oldtidsminder, sten-grave, røser, mark-agre & på modsat side af huset er en dyb sprække/klippdal m. skov og rislende bæk. Oser af fredfyldthed, ugenert beliggenhed, ro, idyl, herlighedsværdi, udsigt over landsby m. rundkirke & udsigt til marker, skove med alskens dyre/fugle-kvidder & liv tæt på. Boligen, som er et husmandssted fra 1870, indeholder 186 m2: 3 stuer, kontor, soveværelse, 2 værelser, brændeovnssauna, sommerstue/drivhus tilstødende soveværelset. Gulv-opvarmning i både 2 badeværelser og i entre/gang. 2-bils-carport og diverse brænde-, redskabs- og maskinskure. Staldlænge med plads til smådyrs-hold. Nyt oliefyr, 1 ny brændeovn, 1 ældre brændeovn & 1 utilsluttet ældre brændefyr. Have med blomsterbede, frugtbuske og frugttræer. Flisebelagt indkørsel. 1 km til indkøb, skoler, sport, busser hver time til over hele øen m.m. Se billeder på forsiden af: http://robinretreats.dk/ Kontakt Birte for at få mere information på email: [email protected] Sæt fokus og få maksimalt udbytte af dit budget - det er ikke for sent at skabe gode resultater i 2015 Kontakt strategisk økonomirådgiver Stine Hjarnø Jørgensen Carsten Markussen Claus Østergaard Bjarne Hansen Poul Christensen Jens Christian Skov Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther 30 62 72 15 20 45 74 65 21 15 87 06 30 62 75 45 23 44 65 57 20 43 61 04 30 62 90 16 (Omlægning) Malene Storm Kræfting Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Thorkild Nissen Peter Søndergaard Stine Hjarnø Jørgensen 20 26 10 72 23 42 49 80 51 53 27 11 29 43 75 50 40 25 60 47 61 97 49 03 29 36 70 69 Gulurt, igen igen Tørring af græsog lucernehø med biogasenergi Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/ KEY ACCOUNT MANAGER Thise Mejeri søger en ny medarbejder til salgsafdelingen. Du vil få en central placering, hvor hovedopgaven er at varetage den daglige kontakt med Coop. Arbejdet udføres i et tæt samarbejde med mejeriets salgsdirektør og indebærer en del mødeaktiviteter med indkøbere, varechefer og disponenter i Coop. Udover den løbende kontakt med Coop består opgaverne blandt andet i: - Opfølgning på og analyser af salget. - Indmeldelse af produkter. - Besvarelse af kundehenvendelser. - Messedeltagelse. - Medvirken til produkt- og emballageudvikling. - Praktiske opgaver som f.eks. forsendelse af vareprøver / fotoprøver. Vi søger en person med: - Energi, humor, stærke analytiske evner, stærke sociale kompetencer, gode formuleringsevner i skrift og tale, samt ikke mindst: - Evnen til at kunne gå på line og samtidig have mange bolde i luften. Erfaring fra en tilsvarende stilling vil være en fordel, men er ikke et krav. Ansøgning med relevante bilag sendes til: [email protected] mrk. KAM. Ansøgningsfrist: 25. april 2015. 10. april 2015 nr. 564 ØKOLOGI & ERHVERV 19 $1121&(5ɽ Peter Bay Knudsen c/o Bioselect DK Søren Lolks Vej 2, Tåsinge 5700 Svendborg Tlf. 63 54 00 10 Øko-majsensilage sælges med foderanalyse. Tlf: 2170 2242. email: [email protected] Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktikpladser søges. Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø [email protected] 8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk Økologiske blåmuslinger fra line 1\UnYDUHIUDGDQVNN\VWÀVNHUL WLO¡NRORJLVN JSURGXNWLRQ I 2014 har en arbejdsgruppe under DTU-fødevareinstituttet arbejGHWSnDWXGYLNOHHWGLUHNWH¿VNHULHIWHUVWUDQGNUDEEHU3URMHNWHW havde til formål at udvikle metoder til at fange krabber med ikke ål. Krabberne, der blev fanget under forsøget, blev forarbejde til mel og afprøvet som tilskudsfoder i en biodynamisk ægproduktion. Fangstmetoder, fangsthåndtering m.m. er vurderet at opfylde alle dyreetiske krav og kan derfor indgå som tilskudsfoder til æglæggende høns. DTU-Fødevareinstituttet vil fremlægge resultaterne af projektet på et orienteringsmøde mandag den 13. april 2015 på Hotel Hedegaarden, Vejle Nord, kl. 10 – 15. Alle er velkomne. ²O VPHUHSnZZZRNRÀVNGN Program: 1) Velkomst 2) Præsentation af projektet )RUV¡JV¿VNHULRJUHGVNDEVXGYLNOLQJ 4) Krabbernes betydning for fjordens økosystem 5) Forarbejdning af krabberne 6) Fodringsforsøg 5HQWDELOLWHWDI¿VNHULHIWHUVWUDQGNUDEEHU 8) Forslag til forvaltningsplan med henblik på at fremme nOH¿VNHULHWRJGHWUHNUHDWLYH¿VNHUL Sælges: Rotorharve, Bomford Dynadrive, 3 m velholdt, kørt få hektar. Radrenser, 1 række, Einbøck Chopstar, front eller bagmonteret. Kørt 2 sæsoner, 12 hektar, velholdt med hjul, talOHUNQHU6W QGHURJ¿QJHUUXOOH Billeder kan sendes. 6536 1188, [email protected] Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift. Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller [email protected] De næste numre Annoncedeadline 14. april 28. april 12. maj 26. maj Udkommer 24. april 08. maj 22. maj 05. juni Nr. 565 566 567 568 Se oplysninger om annoncering på Tilmelding til: Bo M. Jørgensen, DTU-fødevareinstituttet. Mail: [email protected] Tilmelding senest den 10. april 2015. Annoncen er produceret med støtte fra EU og Fødevareministeriet www.oekologiogerhverv.dk YT EH IS GR R TE 7 9 f. Tl CN AGRO ro .d k Vesterbjergevej 1 7280 Sdr. Felding Tlf. 97 19 88 99 Fax 97 19 89 03 Økologiske grise købes. Jens Peter Sloth Jensen, tlf. 6013 3586. 76 ag Ballerina Sava Ditta Inova 90 w. cn Middeltidlige: Øko-landbrug søges af landbrugsuddannet. Familie med teenager søger samarbejde/ overtagelse af igangværende økolandbrug. Erfaring: økogrise, økoplanteavl, køer/får. Interesse: høns, grøntsager i drivhus/friland, evt. specialproduktion. Nøgleord: økonomisk, diversitet, bæredygtigt. Område: Syd- eller Østdanmark. Henvendelse: 2246 1200. 44 w Solist Princess www.danorganic.com Online-bestilling på vore hjemmeside www.bioselect.dk 300 tdr. byg samt 50 t havre og 50 tdr. triticale samt kløvergræswrap sælges. Alt økologisk. Tlf. 2191 1163 eller 7456 1163. w Tidlige: Nyhed: Flere special kartoffelsorter Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877. E Dansk forædlede økologiske læggekartofler sælges Økologiske læggekartofler og stikløg sælges KORT & GODT HU S Flydende gødning til væksthuse og friland Også pH-sænkende gødning Nyt udvidet sortiment—www.greenf.dk Vi har nu også forbrugerprodukter! www.oekologiogerhverv.dk KA LV E 100 % økologisk gødning ID nr. 42742 BAG OM ØKOLOGIEN ... F 2 1 Marts 2016 5 T 1 L April ØKOLOGI ERHVERV ar 2016 O 2 3 M 4 T 5 S 4 5 O 6 10 T 7 8 T 3 F L 6 HUSK S M 7 F L 6 T 8 O 9 S 10 9 T 10 O 13 Generalforsamling i F 11 M 11 Økologisk Landsforening L 12 Vingsted T 12 S 13 Generalforsamlingen holder ϐlyttedag Mange medlemmer i Økologisk Landsforening har vænnet sig til, at foreningens generalforsamling altid foregår første fredag i marts efterfulgt af en lørdag med temamøder og årsmøder i fagudvalgene. I år var ingen undtagelseǢ men det bliver 2016. Årsagen til dette traditionsbrud skal ϐindes i den kendsgerning, at fremmødet til generalforsamlingen er så stort, at udvalget af lokaliteter er begrænset. Og Vingstedcentret, som dannede en rigtig god ramme om generalforsamling i år, er ikke ledig den første eekend i marts 2016. Bestyrelsen i ØL har derfor besluttet, at det er bedre at ϐlytte datoen end at ϐinde andre lokaler. Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ɿ Silkeborgvej 260 ɿ 8230 Åbyhøj ɿ[email protected] ØKOLOGI ERHVERV 10. april 2015 nr. 564 Mindre bureaukrati vil øge naturen i landbrugslandet Fødevareministeriet vil gøre det lettere for landmænd at lave naturtiltag i markerne, uden at det medfører papirbøvl. I efteråret foreslog Økologisk Landsforening ændringer i reglerne om beregning af N-kvoter, og foreningen er glad for, at det nu ser ud til at blive en realitet Fødevareministeriet vil lempe reglerne omkring beregning af N-kvote for en mark, så det bliver lettere for landmænd at lave naturtiltag. Ændringerne betyder, at der kan etableres naturelementer som for eksempel insektvolde, vildtstriber, lærkepletter og barjordsstriber på tre procent af markarealet, uden at det medfører ændringer i markens N-kvote. - Økologiske landmænd vil gerne give naturen mere plads i dyrkningsarealet, men de gode intentioner ofte er blevet kvalt i bureaukrati, når naturen ikke følger en lineal. Vi er glade for, at politikerne og myndighederne har lyttet til vores ønske, og vi ser frem til at se ændringerne i detaljer i løbet af foråret, siger Mads Helms, næstformand for Økologisk Landsforening. Nej til øget administration Det har været vigtigt for foreningen, at naturtiltag ikke medfører øget administration i ændrede gødningsplaner, - regnskaber og indberetning til myndigheder. - Hidtil har det været meget bøvlet og kostet tid og penge for både landmand og forvaltning at lave begrænsede naturtiltag. Det er godt for naturen, at dette lag nu forsvinder, og det er kun ret og rimeligt. En konventionel landmand skal for eksempel ikke fratrække sprøjtesporene fra beregningen af markens N-kvote, det giver god mening, at naturtiltag heller ikke skal medføre ekstra bøvl, siger Mads Helms. Aϐhængig af bestøvning Naturen gør landmanden en tjeneste Økologernes ønske om at lave naturtiltag på bedriften hænger sammen med, at det økologiske dyrkningssystem stræber efter at udnytte naturens egne mekanismer. - Insektvolde giver levesteder for bier, andre bestøvere, forskellige nytteinsekter og fugle. Det siger sig selv, at landmanden er afhængig af bestøvning af en række afgrøder, mens rovinsekter og fugle, der tager skadedyr, er mere end velkomne. Naturtiltag understøtter på den måde øko-systemets egne reguleringsmekanismer og gør landbruget mindre sårbart over for skadegører, siger Mads Helms. Økologisk Landsforening har sammen med en række økologiske landmænd lavet forskellige naturudviklingsprojekter gennem de senere år og har bl.a. i samarbejde med Danmarks Jægerforening, Danmarks Biavlerforening, Miljøstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening udviklet ’De 8 Naturråd’ – en guide til landmænd, som ønsker mere natur på markerne.
