Bachelor uden bilag

Transcription

Bachelor uden bilag

Annika Vedel Bjerre
Rikke Hallingskov Knudsen
Bachelor-projekt
Psykomotorikuddannelsen
UCC Nordsjælland
ADHD og Søvnkvalitet
En undersøgelse og diskussion af, hvorvidt gentagen udøvelse af progressiv afspænding har betydning for søvnkvaliteten hos unge med ADHD eller
ADHD-symptomer
Skrevet af: Annika Vedel Bjerre (PMU1231) og Rikke Hallingskov Knudsen (PMU1221)
Professionshøjskolen UCC, Nordsjælland
Aflevering d. 09-06-15, kl. 12.00
Vejleder: Linda Carstensen
Bi-vejleder: Anders Bech Christiansen
Antal anslag: 77.264
Må gerne udlånes
1
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
Resumé:
Denne opgave undersøger, hvorvidt gentagen udøvelse af progressiv afspænding har indvirkning på
søvnkvaliteten hos unge med diagnosen ADHD og/eller symptomer herpå. Undersøgelsen blev derfor udført på en gruppe unge med ADHD eller ADHD-symptomer på en specialskole. Som start instruerede vi afspændingsmetoden i fællesskab, så de unge forstod den og havde afprøvet den sammen med os først. På baggrund af dette skulle de udføre den samme afspændingsmetode alene om
aftenen i 3 dage, ud fra en mp3 indspilning, lavet af os. Derudover lavede vi både en før – og efter
måling, i form af en spørgeskemaundersøgelse, og 2 uddybende kvalitative interviews for at få en
fyldestgørende besvarelse på vores problemformulering:
En undersøgelse og diskussion af, hvorvidt gentagen udøvelse af progressiv afspænding har betydning for søvnkvaliteten hos unge med ADHD eller ADHD-symptomer
Undersøgelsen viser, at de unges oplevelse af søvnkvalitet øges i positiv retning. Nogle delelementer, til sammenkædningen af hhv. søvnkvalitet og den progressive afspænding, viser derudover, i
opgaven, at være af betydning, hvilket leder op til yderligere diskussion og videreperspektivering.
2
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
Abstract:
This assignment examines whether repeated execution of progressive relaxation, have any impact
on the sleep quality in adolescent with the diagnosis ADHD or symptoms of ADHD. The examination was therefore performed on a group of adolescents, with the diagnosis ADHD or symptoms
hereof, from a special school. As a start we instructed the relaxation method all together, so the adolescents understood it and had tried it with us firstly. On behalf of this, they had to perform the
same relaxation method alone, in the evening for 3 days, from a recorded mp3-file made by us. In
addition hereto we made a before – and after measurement, in the form of a questionnaire, and 2
elaborated qualitative interviews to get an adequate reply on our problem definition:
An examination and discussion of whether repeated pursuit of progressive relaxation have importance for the sleep quality in adolescents with ADHD or symptoms of ADHD
The examination shows that the adolescent’s experience of sleep quality increased in a positive direction. Some elements for the concatenation of sleep quality and progressive relaxation shows in
addition to have importance for the assignment, which leads to further discussion and perspective.
3
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ......................................................................................................... 7
1.2 ADHD i tal og behandling ............................................................................................................ 7
1.3 Problematik ................................................................................................................................. 8
1.4 Personlig – og psykomotorisk motivation .................................................................................... 8
2. Problemformulering ....................................................................................... 10
2.1. Formål med opgaven ................................................................................................................ 10
2.2 Struktur/opbygning af opgave ................................................................................................... 10
2.3 Begrebsafklaring ....................................................................................................................... 11
2.3.1 Det autonome nervesystem ............................................................................................................................. 11
3. Teori ................................................................................................................ 11
3.1 ADHD........................................................................................................................................ 11
3.1.1 Definition og symptomer ................................................................................................................................ 12
3.1.2 Russell A. Barkley .......................................................................................................................................... 13
3.1.2.1 Eksekutive funktioner .............................................................................................................................. 14
3.2 Progressiv afspænding ............................................................................................................... 15
3.2.1 Edmund Jacobsen ............................................................................................................................................ 15
3.2.2 Psykomotorisk afspænding ............................................................................................................................. 16
3.2.3 Anvendt afspænding ....................................................................................................................................... 16
3.3 Kropsbevidsthed, kropsoplevelse og kropsopfattelse ................................................................. 16
3.3.1 Kropsbevidsthed.............................................................................................................................................. 16
3.3.1.1 Udbytte af kropsbevidsthedstræning........................................................................................................ 17
3.3.2 Kropsoplevelse ................................................................................................................................................ 18
3.3.3 Kropsopfattelse ............................................................................................................................................... 18
3.4 Søvn ........................................................................................................................................... 18
3.4.1 Faktuel viden om søvn .................................................................................................................................... 18
3.4.2 Søvnkvalitet: ................................................................................................................................................... 19
4. Metoder og materialer .................................................................................... 20
4.1 Materiale ................................................................................................................................... 20
4.1.1 Materialesøgning til problembaggrund ........................................................................................................... 20
4.1.2 Materialesøgning til teoriafsnit ....................................................................................................................... 20
4.2 Forskningstype .......................................................................................................................... 21
4.2.1 Forklarende og forstående forskningstype ...................................................................................................... 21
4.2.2 Hermeneutik .................................................................................................................................................... 21
4.3 Kvantitativ undersøgelse ........................................................................................................... 22
4.3.1 Formål og udformning af spørgeskema .......................................................................................................... 22
4.3.2 Valg af informanter ......................................................................................................................................... 23
4
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
4.4 Kvalitativ undersøgelse .............................................................................................................. 23
4.4.1 Fænomenologisk kvalitativt forskningsinterview ........................................................................................... 23
4.4.2 Udformning af interviewguide ........................................................................................................................ 24
4.4.3 Transskribering og optagelse af interview ...................................................................................................... 24
4.4.4 Valg af informanter ......................................................................................................................................... 25
4.5 Triangulering ............................................................................................................................ 25
4.6 Etiske overvejelser ..................................................................................................................... 25
4.6.1 Samtykkeerklæring ......................................................................................................................................... 25
4.6.2 Magtforhold .................................................................................................................................................... 25
4.6.3 Tavshedspligt .................................................................................................................................................. 26
4.6.4 Videnskabelig udredelighed ............................................................................................................................ 26
4.7 Fejlkilder ................................................................................................................................... 26
4.7.1 Fejlkilder ved den kvantitative metode ........................................................................................................... 26
4.7.2 Fejlkilder ved den kvalitative metode ............................................................................................................. 26
5. Databearbejdning ........................................................................................... 27
5.1 Kvalitativ databearbejdning ...................................................................................................... 27
5.1.1 Trin 1 – Helhedsindtryk .................................................................................................................................. 27
5.1.2 Trin 2 – Meningsbærende enheder .................................................................................................................. 27
5.1.3 Trin 3 – Kondensering .................................................................................................................................... 28
5.1.4 Trin 4 – Sammenfatning ................................................................................................................................. 28
5.2 Kvantitativ databearbejdning .................................................................................................... 28
6. Analyse af data................................................................................................ 29
6.1 Analyse af spørgeskema ............................................................................................................. 29
6.1.1 Hele gruppen ................................................................................................................................................... 29
6.1.2 Informant A og Informant B ........................................................................................................................... 30
6.2 Opsummering af kvantitative analyseresultater ........................................................................ 31
6.3 Analyse af interviews ................................................................................................................. 31
6.3.1 En god oplevelse ............................................................................................................................................. 32
6.3.2 Sværhedsgrad .................................................................................................................................................. 32
6.3.3 Kroppen i hvile ............................................................................................................................................... 33
6.3.4 Det bliver nemmere ......................................................................................................................................... 33
6.3.5 Sansninger, følelser og oplevelser ................................................................................................................... 34
6.3.6 Søvn ................................................................................................................................................................ 35
6.4 Opsummering af kvalitative analyseresultater ........................................................................... 36
7. Diskussion ....................................................................................................... 36
7.1 Metodediskussion ...................................................................................................................... 36
7.1.1 Den kvantitative metode ................................................................................................................................. 37
7.1.2 Den kvalitative metode ................................................................................................................................... 38
7.1.3 Triangulering................................................................................................................................................... 39
7.1.4 Teori ................................................................................................................................................................ 39
5
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
7.2 Resultatdiskussion ..................................................................................................................... 39
7.2.1 Afspænding som metode ................................................................................................................................. 39
7.2.2 Kropsbevidsthed, kropsoplevelse og kropsopfattelse...................................................................................... 40
7.2.3 Den progressive afspænding ........................................................................................................................... 41
7.2.4 ADHD og vanskeligheder ............................................................................................................................... 42
7.2.5 Selvregulering ................................................................................................................................................. 43
7.2.6 Søvn og søvnkvalitet ....................................................................................................................................... 44
8. Konklusion ...................................................................................................... 47
9. Perspektivering ............................................................................................... 48
10. Referencer ..................................................................................................... 49
11. Bilag ............................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
11.1 Intervention – afspænding (lydfil) .............................................. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
11.2 Interviewguide – et script........................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
11.3 Transskriberingsguide ............................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
11.4 Samtykkeerklæring ................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
11.5 Kvantitative analyseresultater ................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
11.6 Spørgeskema før- og efter .......................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
11.7 Matricer: informant A og informant B ...................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
6
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
1. Indledning
Denne opgave er udarbejdet i et tæt samarbejde imellem Annika Vedel Bjerre og Rikke Hallingskov
Knudsen, og begge parter har været ligeligt involverede i projektet.
I dette bachelorprojekt belyses emnet unge med diagnosen ADHD. Indledningsvis vil vi belyse
ADHD i tal og i hvilket omfang, denne optager i Danmark på nuværende tidspunkt. Her vil yderligere forklares hvordan ADHD har udviklet sig igennem de senere år. Ligeledes beskrives de nutidige behandlingstilbud til ADHD i Danmark. Herefter vil vi, via forskellige undersøgelser, belyse
en af de problematikker, der kan findes hos børn/unge med ADHD, som denne opgave kommer til
at koncentrere sig om. Slutteligt vil vi anskueliggøre vores personlige og faglige tanker, refleksioner
og interesse omkring emnet og vores undersøgelse.
1.2 ADHD i tal og behandling
Ifølge en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse var ADHD den hyppigst stillede børnepsykiatriske
diagnose i 2014, i Danmark. Ifølge denne har undersøgelser vist, at forekomsten af diagnosen er
estimeret med 3,6%, men at grunden til denne stigning endnu er usikker som følge af selve registreringsmetoden af diagnosen i det kommunale regi og den manglende registrering i det private regi.
Rapporten viser derudover, at der i Danmark igennem de sidste 10 år er sket en tidobling i medicinering af ADHD og at hhv. 4,6% drenge og 1,3% piger, i alderen 10-24 år, modtog medicinalbehandling for ADHD i 2011. Rapporten udtaler også, at ADHD ses tre gange hyppigere hos drenge
end hos piger. (Pernille Due, 2014, s. 107)
Grunden til denne stigning af diagnosticeringen af mennesker med ADHD diskuteres i rapporten.
Der diskuteres endvidere, hvorvidt diagnosestigningen omhandler en egentlig stigning af antallet af
børn med ADHD eller en ændring i lægernes og kommunernes diagnosticeringsmetode. (Pernille
Due, 2014, s. 108)
Ifølge bogen ”Sygdomslære for ikke-klinikere” behandles ADHD i Danmark oftest med medicinsk
behandling i form af centralstimulerende medikamenter. Derudover tilbydes psykoedukation til forældre og børn i form af undervisning i diagnosen. (Else Marie Bladbjerg, 2012, s. 157) Vidensråd
for Forebyggelsesrapporten, som nævnt tidligere, omtaler desuden, at psykologiske og pædagogiske
indsatser er væsentlige for behandling. (Pernille Due, 2014, s. 108)
I sundhedsstyrelsens vejledende behandlingsrapport af ADHD for fagfolk, omtales de nutidige forskellige behandlingsmetoder, der har vist positive resultater: Medicinering kombineret behandling
7
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
(medicinering og psykosocial træning), social færdighedstræning, medicinpauser mm.,
(Sundhedsstyrelsen, 2014)
1.3 Problematik
Ud over dette viser en videnskabelig afhandling fra 2011, at børn og unge med ADHD viser større
sandsynlighed for at få søvndiagnoser/problemer og tilbudt søvnmedicin af lægen. Afhandlingen
gør desuden opmærksom på, at disse problemer bør/skal tages i betragtning ved behandling af
ADHD generelt. (Helwig, 2011)
Et ”clinical overview” fra 2009 konkluderer ligeledes, at søvnproblemer ofte er optrædende hos personer med ADHD. Artiklen peger på, at grunden til søvnproblemerne er mange og af forskellig art,
men at de ofte optræder. I artiklen konkluderes, ligesom i ovenstående afhandling, at der bør gøres
opmærksom på søvnproblemerne hos fagpersoner, men at behandlingen af dem er svær at komme
til livs både fra et terapeutisk – og diagnostisk standpunkt. (Owens, 2009)
Endnu et review fra 2015 påpeger slutteligt, at søvnproblemer og ADHD ofte hænger sammen, men
at forholdet imellem dem er lettere indviklet/modsatrettet og påvirket af medicin, komorbide lidelser og medicinering af disse. Dog er der stadig enighed om, at søvnproblemerne er til stede, og at
disse skal tages i betragtning og behandles. (Hvolby, 2015)
Ud over, at der hos børn/unge med ADHD ofte optræder søvnproblemer, har mange undersøgelser
vist, at der også ofte optræder komorbide lidelser. (Ahmad Ghanizadeh, 2008) (Tracey W. Tsang,
2015) (Adil Zorlu, 2015)
En anden undersøgelse fra 2013 kæder ADHD, komorbide lidelser og søvnproblemer sammen og
viser, at søvnproblemerne blot stiger, jo flere komorbide lidelser den enkelte har. (Kate Lycett,
2013)
Ud fra de forskellige ovennævnte undersøgelser er der altså en stor sandsynlighed for, at børn og
unge med ADHD lider af søvnproblemer, og måske også komorbide lidelser, som har vist sig fører
til endnu flere søvnproblemer.
1.4 Personlig – og psykomotorisk motivation
Vi finder begge denne målgruppe særdeles interessant, fordi vi både personligt og fagligt er blevet
berørt af den. Vi kender begge nogen tæt på, der lider af ADHD og på begge vores praktikophold,
på hhv. en folkeskole og en specialskole, var ADHD en diagnose, der fyldte meget – både for den
ansatte og for den unge selv. Vores individuelle praktikerfaring har givet os hver især lyst til at for-
8
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
søge os med den psykomotoriske kropstilgang på denne målgruppe, bl.a. fordi den ene af os erfarede stor virkning af dette på praktikopholdet. Her viste en afspænding at have en afslappende og
beroligende virkning på en elev med ADHD, hvilket, ifølge eleven, medførte en rar oplevelse. Oplevelsen har været grobund for vores ønske om en videreundersøgelse af virkningen af psykomotorisk terapi.
Vi føler begge, at vores faglige – og personlige styrker og kompetencer ligger inden for specialområdet i forhold til unge. Med vores fagligt tillærte, anderkendende og rummende tilgang samt psykomotoriske redskaber, føler vi, vi kan bidrage til at støtte den unge.
Kropsbevidsthed er et af psykomotorikkens kernebegreber, hvorfor vi mener, at dette er vigtigt at
arbejde med hos de unge. Bevidsthed om egen krop, dens muligheder, vaner, tilstand mm. forestiller vi os kan medføre, at personen med ADHD får nemmere ved at være nærværende og måske regulere sig selv i forhold hans/hendes omgivelser og egen krop.
Som tidligere nævnt er der på nuværende tidspunkt forskellige behandlingstilbud til personer med
ADHD og deres pårørende. Herunder nævnes ikke nogen kropsligt baseret behandlingsform, hvilket
får os til at overveje, om en psykomotorisk kropsmetode også kunne give positive resultater. Her
tænker vi fx i form af en progressiv afspænding.
Den progressiv afspændingsmetode har vist forskellige forskningsresultater på forskellige målgrupper og problematikker. En tidsskriftartikel har forsøgt at samle de forskellige positive effektresultater af progressiv afspænding, og artiklen viser, at målgruppen med størst effekt er målgruppen, der
lider af angst/fobi. Derudover påvises der positiv effekt på mennesker, der lider af kroniske smerter,
posttraumatisk stresssyndrom, hovedpine og søvnløshed. (Martha S. McCallie, 2006)
To andre undersøgelser har derudover påvist, at progressiv afspænding har en positiv effekt på
søvnkvaliteten og generel daglig træthed hos kræft – og sklerosepatienter. (Meral Demiralp, 2009)
(Tan, 2012)
Derfor kunne det være interessant at afprøve den progressive afspænding på unge med ADHD, da
dette ikke synes prøvet før, og se om afspændingen kunne have nogen indflydelse på deres forventede søvnproblematik.
Dette fører os videre til nedenstående antagelser omkring undersøgelsens udfald, og som videreleder os til vores endelige problemformulering:
9
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt

De unge med ADHD vil blive mere afslappede

De unge med ADHD vil få øget bevidsthed om egen krop

De unge med ADHD vil få nemmere ved kropslig selvregulering (arousal)

De unge med ADHD vil opleve øget søvnkvalitet
UCC Nordsjælland
2. Problemformulering
En undersøgelse og diskussion af, hvorvidt gentagen udøvelse af progressiv afspænding har betydning for søvnkvaliteten hos unge med ADHD eller ADHD-symptomer
2.1. Formål med opgaven
Formålet med denne opgave er for det første til stadighed at oplyse omkring selve problematikken.
Derudover er formålet også, at vi som fagpersoner vil afprøve en kropslig metode på denne specifikke målgruppe, se resultatet heraf og videreoplyse herom. Resultatet har bl.a. til hensigt at oplyse
fx fagpersoner, pårørende, institutioner mm., hvorvidt psykomotorisk, progressiv afspænding, har
en betydning for søvnkvaliteten hos unge med ADHD og ADHD-symptomer. Opgaven har ligeledes til hensigt at afgøre, hvorvidt denne kropsmetode har/ikke har en relevans som behandlingsmetode indenfor ADHD-området, eller danner relevans for videreundersøgelse.
2.2 Struktur/opbygning af opgave
Vi har i denne opgave valgt først at lave en kort begrebsafklaring der har til hensigt at forklare det
autonome nervesystem, som vi ser som værende en underforstået del af den progressive afspænding. Efter dette har vi valgt at beskrive vores valgte teorier inden beskrivelse af vores metoder.
Dette har vi gjort, fordi vi i vores problemformulering gør brug af nogle lidt komplekse begreber,
som vi søger at afklare og beskrive tidligt, således at læseren er bekendt med begrebsanvendelsen.
Efter vores teoriafsnit har vi valgt at beskrive vores anvendte metoder, da dette synes som både en
naturlig forlængelse af teoriafsnittet, men også en relevant overgang til vores analyseafsnit. Vi får
altså klarlagt vores brugte metoder og derefter resultatet af dem. Efter analyseafsnittet vil vi først
diskutere vores anvendte metoder og bag efter vores fundne resultater. Dette vil føre os videre til
konklusionen på opgaven. Efter konklusionen, som vil forsøge at besvare ovenstående problemformulering, vil vi med udgangspunkt i dette kort perspektivere problematikken.
10
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
2.3 Begrebsafklaring
2.3.1 Det autonome nervesystem
En del af menneskets nervesystem kaldes det autonome nervesystem og er et selvstyrende system,
der har til opgave at kontrollere kropsorganernes funktioner. Det autonome nervesystem har derfor
en stor betydning for det, man bl.a. kalder for kroppens homeostase, altså opretholdelse af kroppens
indre miljø. Det består både af et sympatisk – og et parasympatisk nervesystem, som begge har forbindelser til de samme organer, men med forskellig virkning. (Springborg, 2005, s. 270-271)
Det sympatiske nervesystem hjælper mennesket til at komme i alarmberedskab. Dette gør desuden
mennesket ”klar til kamp” og i stand til at yde mere både fysisk og psykisk. Det sympatiske nervesystem aktiveres bl.a. ved fysisk aktivitet, men aktiveres ligeledes ved fx emotionerne vrede, frygt
og forskrækkelse. (Springborg, 2005, s. 270-274)
Det parasympatiske nervesystem aktiveres i situationer præget af afslapning og kaldes også menneskets genopbygningssystem. Det indstiller bl.a. kroppens forskellige organer til genopbygning og
afbalancering. (Peter Bruhn, 2002, s. 6-7)
3. Teori
For at kunne lave denne opgave og denne undersøgelse, er det relevant at beskrive forskellig teori,
som er nødvendigt at vide noget om til både en større forståelse og en senere diskussion. Vi finder
det derfor relevant at komme fyldigt omkring emnerne: ADHD, progressiv afspænding, kropsbevidsthed og søvn, som vi ser som værende hovedemnerne i denne opgave. Disse vil derfor blive beskrevet i dette afsnit. Vi kunne have valgt at beskrive yderligere teori omkring teenageres neurologiske udvikling, men har valgt at udelade dette grundet anden prioritering.
3.1 ADHD
Til beskrivelse af ADHD har vi valgt at bruge ICD-10´s definition af ADHD fra bogen ”Sygdomslære for ikke-klinikere” da dette er en pensumbog, som giver et fagligt overblik. Derudover har vi
valgt at bruge Russell A. Barkley’s ADHD-teori, da denne giver os en lidt anderledes forståelse af
ADHD.
11
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
3.1.1 Definition og symptomer
Bogen ”Sygdomslære for ikke-klinikere” definerer, ud fra ICD-10, ADHD som: Attention deficit
and hyperkinetic disorder eller forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed. Både genetiske faktorer
og muligvis faktorer under graviditet og fødsel har betydning for udvikling af ADHD. Et ustabilt
barndomsmiljø menes ikke at medføre ADHD, men kan forværre symptomerne. Hovedkriterierne
beskrives til at være hhv. opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet. Flere af
symptomerne skal vise sig inden 7-års alderen og disse skal betydeligt vanskeliggøre barnets liv
både på hjemmefronten og i skolen. (Else Marie Bladbjerg, 2012, s. 155-156)
Nedenfor opremses ICD-10´s kriterier for diagnosticeringen af ADHD:
A. Opmærksomhedsforstyrrelse gennem mindst seks måneder med ≥ 6 af følgende
1) kan ikke fæstne opmærksomhed ved detaljer, laver skødesløse fejl
2) kan ikke fastholde opmærksomhed ved opgaver eller leg
3) synes ikke at høre, hvad der bliver sagt
4) kan ikke følge instrukser eller fuldføre opgaver
5) kan ikke tilrettelægge arbejde eller aktiviteter
6) undgår eller afskyr opgaver, der kræver vedholdende opmærksomhed
7) mister blyanter, legesager eller andre ting, der er nødvendige for at udføre opgaver og aktiviteter
8) lader sig let distrahere af ydre stimuli
9) er glemsom i forbindelse med dagligdagsaktiviteter
B. Hyperaktivitet gennem seks måneder med > 3 af følgende
1) uro i hænderne eller fødderne, sidder uroligt
2) forlader sin plads i klassen eller ved bordet
3) løber, klatrer, farer omkring på utilpasset måde
4) støjende adfærd ved leg, har vanskeligheder ved at være stille
5) excessiv motorisk aktivitet, der ikke lader sig styre
C. Impulsivitet gennem mindst seks måneder med ≥ 1 af følgende
1) svarer, før spørgsmål er afsluttet
2) kan ikke vente på, at det bliver hans eller hendes tur
3) afbryder eller maser sig på
4) taler for meget, uden situationsfornemmelse
D. Begyndelsesalder < 7 år
12
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
E. Forstyrrelserne optræder i flere forskellige situationer, fx i både skole og hjemmet såvel som
ved den kliniske undersøgelse
F. Forstyrrelserne forårsager betydelige vanskeligheder eller vanskeliggøre social, skole- og beskæftigelsesmæssige funktioner
G. Skyldes ikke affektive lidelser eller angsttilstande (og opfylder ikke kriterierne for gennemgribende udviklingsforstyrrelse)
(Else Marie Bladbjerg, 2012, s. 155)
3.1.2 Russell A. Barkley
Russell A. Barkley forklarer, at der ikke er en ligeså stor viden omkring de neurologiske faktorer,
der associerer med ADHD, på trods af mange udførte undersøgelser, som man kunne ønske.
(Barkley R. A., 2001, s. 54) Dog forklarer Barkley, at der forekommer en vis enighed om og evidens for, at ADHD er associeret med en forskellighed i struktur/funktion i bl.a. frontallapperne, basalganglierne og lillehjernen. Han beskriver også, at årsagen til nogen personers ADHD kan skyldes
hjerneskade, da mange af symptomerne ligner disse, men at dette ikke er er tilfældet hos størstedelen. Han beskriver, at der er lavet mange testforsøg af frontallappernes funktioner, og disse tests har
ofte vist underudvikling/mangler, hvilket man derfor vurderer påvirker personen med ADHD´s eksekutive funktioner. (Barkley R. A., 2006, s. 220) (Barkley R. A., 2001, s. 54)
Barkley mener, at ICD-10´s diagnosekriterier for ADHD er fornuftige i forhold til at stille selve diagnosen, men yderst mangelfulde i forhold til at forstå selve diagnosen. Han udvikler derfor sin
egen teori, som har dette til hensigt. (Barkley R. A., 2006, s. 300) Hans teori omhandler hovedbegreberne: adfærdshæmning, selvkontrol og eksekutive funktioner. (Barkley R. A., 2001, s. 71)
I hans teori mener han, at den centrale skade ved ADHD er en mangelfuld adfærdshæmning. Han
mener, at denne adfærdshæmning fører til sekundære skader på fire forskellige neuropsykologiske
evner også kaldet eksekutive funktioner. Disse eksekutive funktioner, mener han, er afhængige af
en hæmning for at kunne forløbe effektivt og af sig selv. Disse sekundære skader og den mangelfulde adfærdshæmning fører, ifølge ham, bl.a. til svækkelse af selvregulering. (Barkley R. A., 2001,
s. 71 og 75)
Nedenfor fremstilles kort Barkley´r teori om de eksekutive funktioner, da disse forekommer mest
relevant i forhold til netop denne opgave.
13
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
3.1.2.1 Eksekutive funktioner
Barkley forklarer de eksekutive funktioner som værende de selvrettede handlinger, som udføres
med henblik på selvregulering. De fleste af disse forklarer han også er usynlige eller kognitive. På
et tidspunkt i udviklingen er disse åbenlyse og rettet mod andre, hvorefter de rettes mod individet
selv for at styre egen adfærd, og bliver usynlige. (Barkley R. A., 2001, s. 81)
Som følge af hans teori/model nævner han fire forskellige eksekutive funktioner, som han mener
alle er afhængige af den tidligere nævnte adfærdshæmning. (Barkley R. A., 2001, s. 189)
Herunder ses de forskellige eksekutive funktioner markeret med tal, og deres underfunktioner.
1. Non-verbal arbejdshukommelse
2. Verbal arbejdshukommelse
Fastholde begivenheder
Manipulere/handle med begivenheder
Simulere komplekse adfærdssekvenser
Retrospektiv funktion (tilbageblik)
Prospektiv funktion (forudseenhed)
Forventningspotentialer
Bevidsthed om sig selv
Tidsfornemmelse
Nonverbal regelstyret adfærd
Organisering af adfærd i tid
Beskrivelse og refleksion
Stille spørgsmål til sig selv/problemløsning
Regelstyret adfærd (instruktioner)
Skabelse af regler og metaregler
Læseforståelse
Moralsk tænkning
3. Selvregulering af affekt/motiva-
4. Reorganisering
tion/arousal
Analyse og syntese af adfærd
Verbal letflydenhed/adfærdsmæssig
letflydenhed
Kreativ regelproduktion
Målrettet kreativitet og mangfoldighed af adfærd
Adfærdssimulering
Adfærdens syntaks
Selvregulering af affekt
Objektivitet/at tage andres perspektiv
(social perspektivering)
Selvregulering af motivation
Selvregulering af arousal i målrettede
handlingers tjeneste
(Barkley R. A., 2001, s. 198, 213, 218 og 224)
Selvom disse eksekutive funktioner er forskellige, mener Barkley at de søger at opfylde samme formål nemlig, at gøre det muligt for individet at kontrollere egen funktion, så han/hun kan foregribe
forandringer og begivenheder i fremtiden med det bedste langsigtede resultat. (Barkley R. A., 2001,
s. 189)
14
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
3.2 Progressiv afspænding
Til beskrivelse af den progressive afspændingsmetode har vi valgt Edmund Jacobsons og Birgit Dines Johansens teorier. Disse har vi valgt, fordi det er relevant at beskrive grundlæggeren for metoden og en psykomotorisk version af denne. Vi har selv anvendt en blanding af de to forskellige metoder med yderligere inspiration fra vores skoleundervisning.
3.2.1 Edmund Jacobsen
Edmund Jacobson udviklede i 1908 metoden, den progressive afspænding, som havde til formål
bl.a. at berolige nervesystemet. (Jacobson, Progressive Relaxation, 1925, s. 73)
Hans metode er progressiv ud fra tre henseender:
1. Personen afslapper én muskelgruppe mere og mere til total afslappelse opnås
2. Personen bliver bevidst om/bekendt med kroppens forskellige muskelgrupper og kan navigere rundt i disse
3. Efter længere tids træning vil afspændingen blive en vane for kroppen og personen – i hvilken som helst aktivitet
(Jacobson, Progressive Relaxation, 1925, s. 75), (Jacobson, Slap af, 1951, s. 53)
Jacobson omtaler begrebet ”rest-spænding” som værende den ekstra spænding i muskulaturen der
kan være svær at slippe under eller efter afspændingen. Han mener, at det er denne ekstra spænding,
der skal slippes for at opnå en følelse af total afslappelse, hvilket er målet. Jacobson ser sin metode
som en form for gradvis afslappelse. (Jacobson, Slap af, 1951, s. 44-47)
Jacobsons teori beskriver vigtigheden af aktiv opspænding af musklen. Formålet er at tydeliggøre
og bevidstgøre forskellen imellem opspænding og afslapning samt graden af hhv. spænding og afslapning. Derudover mener han, at den progressive afspænding også dyrker muskelsansen.
(Jacobson, Progressive Relaxation, 1925, s. 77)
Metoden mente han også kunne bruges mod generel psykisk/fysisk uro og beroligelse af nervesystemet. Han mener ydermere, at hvis man evner denne metode, vil det parasympatiske nervesystem
blive aktiveret per automatik. (Jacobson, Slap af, 1951, s. 49)
15
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
3.2.2 Psykomotorisk afspænding
Med iøjnefaldende inspiration fra Edmund Jacobsons progressive afspænding, har psykomotorisk
terapeut, Birgit Dines Johansen, udarbejdet sin egen afspændingsmetode i form af en spænd-op
spænd-af. Måden, man i denne metode skal spænde musklen op på, er ved at løfte legemsdele
(f.eks. ekstremiteterne) mod tyngdekraften og holde dem der. Spændingen slippes igen, når legemsdelen bliver for tung at holde, og der spørges ind til kropsbevidsthed (fx hvordan fornemmes højre
arm i forhold til venstre). Tempoet og varigheden skal til at starte med være langsomt, så der er tid
til refleksion. Johansen udtaler, at metoden kan benyttes på hele kroppen ved spænding og afspænding af enkelte muskelgrupper, hvor man enten starter/slutter ved fødderne eller ansigtet. (Johansen,
2002, s. 6, 10-11, 82-83 )
Johansen omtaler desuden afspændingsmetoden som en form for mentaltræning, grundet det høje
koncentrationsniveau, en kropsafspænding kræver. Hun omtaler den ligeledes som en form for
”hjælp-til-selvhjælp”, altså med et mål om, at man kan udføre afspændingen selv. (Johansen, 2002,
s. 75)
3.2.3 Anvendt afspænding
Med inspiration fra ovenstående valgte vi at vores afspænding skulle vare 10 min., og være en opspænding og en afspænding af muskulaturen i liggende stilling. Muskelspændingerne skulle holdes
5-7 sek. og derefter slippes. I selve afspændingen blev der ikke direkte spurgt ind til kropsbevidsthed - kun meget kort til sidst. Afspændingen kan både ses i bilag og høres på den vedlagte lydfil.
3.3 Kropsbevidsthed, kropsoplevelse og kropsopfattelse
Vi har, i denne opgave, valgt at bruge Ane Moltkes definition af kropsbevidsthed, da hendes definition er nem at forstå samt bliver gjort flittigt brug af i vores skoleundervisning. Når hun definerer
kropsbevidsthed, beskriver hun også kropsoplevelse og kropsopfattelse. Vi finder det derfor relevant, også kort at beskrive disse.
3.3.1 Kropsbevidsthed
Begrebet kropsbevidsthed defineres af Ane Moltke som det enkelte menneskes bevidsthed om egen
krops tilstand, funktion, behov og muligheder. Hun mener desuden, at denne kropsbevidsthed er
fremstillet af en bevidst registrering af kroppens sanseindtryk, og er et kendskab til kroppens måde
at agere på. (Moltke, (1999), s. 14)
16
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
Hun omtaler kropsbevidsthed som omfattende:

Basale fysiologiske behov; sult, træthed og kroppens temperatur

Kropslige tilstande; muskulære spændinger, smerte, fysiologiske reaktioner på følelsesmæssige tilstande (fx hjertebanken og håndsved) og handleimpulser (fx muskulære for-spændinger)

Kropslige funktioner; kendskab til fx åndedrættet, kredsløbet og fordøjelsen

Kropslige muligheder; kendskab til egen kropslig kapacitet, kropsholdning og kropsvaner
(Moltke, (1999), s. 14-15)
Moltke mener ydermere, at kropsbevidsthed er den direkte sansning af fysiologiske reaktioner. Dog
omtaler hun også, at kropsbevidsthed ingen mening giver, hvis sansningen ikke tolkes (fx ”jeg har
ondt i maven pga. sult”). Denne tolkning fortæller hun er subjektiv og afhænger af den enkelte persons oplevelsesverden. Tolkningen vil altså givetvis være forskellig fra person til person. Tolkningen skal, ifølge Moltke, være så realistisk som mulig. Er den for urealistisk, bliver sansningen til
kropsoplevelse i stedet for kropsbevidsthed, hvilket beskrives senere. (Moltke, (1999), s. 15)
3.3.1.1 Udbytte af kropsbevidsthedstræning
Ane Moltke nævner nogle forskellige positive ting, kropsbevidsthedstræning kan give. Her nævner
hun bl.a.:

Giver mulighed for at få realistisk opfattelse af sig selv i nuet og viden omkring egne fysiske
og psykiske reaktioner på påvirkninger

Giver mulighed for realistisk at vurdere sig selv, fx at kende egne vaner, kigge på dem og
kende egne styrker og begrænsninger

Giver redskaber til at lytte bedre til kroppen og handle herpå

Giver mulighed for at få bedre kontrol over kroppen, fx ved at sætte ind med adfærd, der
kan påvirke én positivt

Giver mulighed for at opbygge tillid til egen krop og dens signaler

Giver mulighed for at skelne imellem realitet og forestillinger/fantasier/følelser
(Moltke, (1999), s. 16-18)
17
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
Når man arbejder med sin kropsbevidsthed, mener Moltke, at man også arbejder med det kognitive,
fx i form af perception, opmærksomhed, koncentration, realitetssans, analyseren og selvrefleksion.
(Moltke, (1999), s. 18)
3.3.2 Kropsoplevelse
Kropsoplevelse omtaler Ane Moltke som menneskets subjektive og kropslige univers. Dette indebærer fx følelser, drømme, fantasier og forestillinger, der er bundet til kroppen. Hun mener, at
kropsoplevelse er en naturlig og vigtig egenskab, vi mennesker besidder, men fylder kropsoplevelse
mere end kropsbevidsthed, kan dette besværliggøre registreringen af sanseindtryk og disse vil
kunne tolkes i en urealistisk grad. (Moltke, (1999), s. 14)
3.3.3 Kropsopfattelse
Kropsopfattelse beskriver Ane Moltke som værende menneskets opfattelse af sin egen krop. Kropsopfattelsen kan være realistisk/urealistisk, alt efter hvilken balance, personen har imellem kropsbevidsthed og kropsoplevelse. Hun mener, at hvis en person er meget præget af kropsoplevelse, vil
hans/hendes kropsopfattelse ofte være urealistisk og bygget på fantasier/forestillinger. Modsat mener hun, at hvis en person har en veludviklet kropsbevidsthed, vil hans/hendes kropsopfattelse også
være præget af realisme. Hun omtaler bl.a., at en god balance imellem kropsbevidsthed og kropsoplevelse vil give en sund kropsopfattelse. Ydermere mener hun, at denne realistiske kropsopfattelse
vil danne klangbund for følelser og hjælpe til at udjævne disse i forhold til virkeligheden. (Moltke,
(1999), s. 14)
3.4 Søvn
Til at belyse teoriafsnittet om søvn, har vi valgt at benytte os af en ”handbook”, sammenfattet af Teofilo L. Lee-Chiong, som belyser den faktuelle viden omkring søvn. Derudover har vi ladet os inspirere af denne handbook og en artikel omkring søvnkvalitet (Edinger, 2008) til at udforme en definition af søvnkvalitet til brug i vores senere undersøgelse.
3.4.1 Faktuel viden om søvn
Den normale søvn inddeles i to forskellige tilstande kaldet hhv. non-rapid eye movement (NREM),
hvor menneskets øjenbevægelser ikke er så hyppige, og rapid eye movement (REM), hvor menneskets øjenbevægelser er hyppige. NREM-søvn menes at udgøre i alt 75-80% af menneskets søvn og
bliver derudover inddelt i 4 forskellig stadier. Stadie 1 beskrives som værende overgangen fra at
18
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
være vågen til at falde i søvn og udgør ca. 3-8% af menneskets samlede søvn. Stadie 2 menes at begynde ca. 10-12 minutter efter man er faldet i søvn og udgør ca. 45-55% af den samlede søvn. Stadie 3 – og 4 optager i alt 15-20% af den samlede søvn og udgør det der også kaldes slow-wave sleep
eller den dybe søvn. (Lee-Chiong, 2006, s. 3)
REM-søvn menes at stå for 20-25% af den samlede søvn og den første episode med REM-søvn opstår ca. 60-90 minutter efter NREM-søvn. NREM – og REM-søvnen betegnes sammen som en cyklus, og cyklussen menes at optræde hvert 90. minut og ca. 4-6 gange per nat. De tidlige cyklusser
præges mest af den dybe søvn, hvor de sene cyklusser præges mest af REM-søvn. Den første episode med REM-søvn kan imidlertid vare omkring et par minutter og længden af denne øges ved
hver cyklus. (Lee-Chiong, 2006, s. 3-4)
Den essentielle kropslige autonomiske reaktion ved NREM-søvn er øget parasympatisk aktivitet og
derfor en sænkning af sympatisk aktivitet. Ved REM-søvn menes der at ske en endnu støre øgning
af parasympatisk aktivitet og en endnu større sænkning af sympatisk aktivitet. (Lee-Chiong, 2006,
s. 8)
Teofilo L. Lee-Chiong mener, at man endnu ikke ved så meget om søvnens rolle, men at forskning
tyder på, at mennesket bliver trættere, når det mangler søvn og at dette derfor kan sammenkædes
med at søvnen er af restituerende karakter. Det tyder også på, at REM-søvnen har betydning for
menneskets hukommelses konsolidering, læring og mentale ydeevne og vigtige interaktioner med
det endokrine – og det immune system. (Lee-Chiong, 2006, s. 22-23, 28, 46, 47)
3.4.2 Søvnkvalitet:
Ud fra en videnskabelig artikel (Edinger, 2008) synes det svært at definere præcist, hvad søvnkvalitet er. Dog diskuteres der forskellige faktorer, som påvirker søvnen, og som vi har valgt at lade os
inspirere af både til edukation og senere spørgeskemaudarbejdelse og måling heraf. Dette har vi
gjort for bl.a. at gøre vores senere undersøgelser mere målbare. Faktorerne omhandler påvirkninger
på søvnmønsteret, dagligdagen mm. hvilket vi tolker til samlet at omhandle søvnkvalitet. Faktorerne lyder:

Hvor let har man ved at falde i søvn

Hvor tit vågner man om natten

Hvor udhvilet er man, når man vågner

Hvor meget energi har man i løbet af dagen
19
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt

Hvordan er fordelingen imellem aktivitet og hvile (arousal)

Hvor meget kropslig uro har man, inden man skal sove

Hvor stresset er man

Hvor god synes man sin søvn er
UCC Nordsjælland
4. Metoder og materialer
I dette afsnit vil vi redegøre for de fremgangsmåder til materialeindsamling, vi har benyttet i forhold
til litteratursøgning, samt de undersøgelsesmetoder, der har været relevante at bruge til at besvare
problemformuleringen.
4.1 Materiale
Herunder redegøres de to metoder, vi har benyttet til at kunne finde det relevante materiale.
4.1.1 Materialesøgning til problembaggrund
Til problembaggrunden har vi søgt efter videnskabelige artikler, som beskriver undersøgelser og
resultater inden for børn/unge med ADHD og søvnproblemer, herunder komorbide lidelser. For at
indskrænke vores søgning har vi brugt følgende ord og databaser:

Søgeord: ADHD, komorbide lidelser, komorbiditet, søvn, søvnproblemer, progressiv afspænding, afspænding, stress, børn, statistik, rapporter, ”handbooks”, kropsbevidsthed, diagnoser, forskning, arousal, unge

Portaler og databaser: PsycInfo, PubMed, Google, Vidensråd for Forebyggelse, Socialstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, dap.dk
4.1.2 Materialesøgning til teoriafsnit
Litteratursøgningen til vores teoriafsnit har taget udgangspunkt i søgeord omkring ADHD, afspænding, nervesystemet, kropsbevidsthed og søvn. Teorierne indeholder primært viden omkring disse
emner.

Søgeord: ADHD, psykiatri, adfærdsforstyrrelser, udviklingsforstyrrelser, blandingsdiagnoser, søvn, søvnproblemer, krop, sanser, kropsbevidsthed, nervesystemet, psykologi, forskning, afspænding, progressiv afspænding, Edmund Jacobson, Ane Moltke, Russell A.
Barkley, ICD-10, handbook of…, eksekutive funktioner, arousal
20
Annika Vedel Bjerre

Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
Portaler og databaser: PH Bibliotek, Bibliotek.dk, Hillerød Bibliotek, Halsnæs Bibliotekerne, pensumbøger fra uddannelsen, Google, PsycInfo, PubMed
4.2 Forskningstype
I dette afsnit beskrives forskningstyperne, vi har benyttet os af. Vi har lavet en kvantitativ før-efter
spørgeskemaundersøgelse, en intervention i form af edukation og afspændingsmetode samt to fænomenologiske, semi-strukturerede, kvalitative forskningsinterviews. Målgruppen var unge, diagnosticeret med ADHD, eller ADHD-symptomer og/eller komorbide lidelser.
4.2.1 Forklarende og forstående forskningstype
Vores undersøgelse har til formål at prøve at kunne forklare forholdet imellem intervention og effekt. Det beskriver Laila Launsø m. fl. som værende den forklarende forskningstype. De beskriver
også, at den forklarende forskningstype kan være problematisk at konkludere på, idet der i de fleste
sociale sammenhænge er mange forhold, som kan påvirke den indsats og effekt, vi undersøger. Vi
har i vores kvantitative undersøgelse, ifølge Launsø m. fl., udført en refleksiv kontrol med vores
målgruppe, som beskrives: ”Deltagere, som har modtaget indsats sammenlignes med sig selv før
indsatsen. Tidsserie før og efter, eller en gruppe med en enkelt før- og eftermåling. ” (Laila
Launsø, 2011, s. 16-18)
I den kvalitative metode har vi forsøgt at være undersøgende, i forhold til at kunne opleve og forstå
vores informanters livsverden. Desuden har vi forsøgt at bevare den fænomenologiske og psykomotoriske tilgang, således informanterne føler sig set og mødt dér, hvor de er. Vi har prøvet på ikke at
lade vores forforståelse få frit løb, men i stedet indlevet os i informanternes forståelse og livsverden.
Hermed har vi benyttet endnu en forskningstype, som Launsø m. fl. kalder for den forstående forskningstype. (Laila Launsø, 2011, s. 23-27)
4.2.2 Hermeneutik
Derudover inddrager Launsø m. fl. den hermeneutiske spiral som en del af den forstående forskningstype. Fx en interviewsituation: vi har vores egen forforståelse samtidig med informanten har
sin forforståelse; Dernæst går vi i dialog, hvor vi som forskere må leve os ind i informantens forforståelse; Forskerens fortolkning sker på et beskrivende niveau, og der gives en sammenfatning af informantens forståelse af emnet; Derpå skabes en ny forståelsesramme, for derefter en ny fortolkning
og dermed en ny forforståelse. (Laila Launsø, 2011, s. 23-27)
21
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
4.3 Kvantitativ undersøgelse
I dette afsnit beskrives den kvantitative undersøgelsesmetode og dens formål samt hvorfor, vi netop
har valgt at benytte denne form for undersøgelsesmetode.
4.3.1 Formål og udformning af spørgeskema
Vi har udformet vores spørgeskema ud fra fire faktorer:
1. Spørgsmålsformulering
Vi brugte spørgeskemaet til at lave en før- og eftermåling af vores undersøgelse. Derfor valgte vi at
lave konkrete spørgsmål, som skulle kunne forstås af den valgte målgruppe. Kasper Møller Hansen
beskriver otte generelle råd i at kunne stille spørgsmål:
”1. Anvende almene termer og dagligdagssprog, 2. Anvend et præcist sprogbrug, 3. Overvej, hvor
meget respondenten kan huske, 4. Undgå antagelser, 5. Spørg kun om én ting ad gangen, 6. Undgå
negationer, 7. Undgå følelsesladede ord, 8. Undgå superlativer. ”
(Hansen, 2012, s. 312)
2. Brugen af skaler
Vi har taget udgangspunkt i den såkaldte Likert-skala, som er en endimensionel skala, der kan måle
graden af det givne spørgsmål. Derudover er det nemt at formidle svarene i enkle udsagn. (Hansen,
2012, s. 312)
3. Rækken af spørgsmål
Vi har forsøgt at stille spørgsmålene i den rækkefølge, som for os virkede naturligt at svare på. Ud
fra Hansen har rækkefølgen en stor betydning for effekten af besvarelsen, hvilket vi vil forsøge at
forholde os til senere i opgaven. (Hansen, 2012, s. 317-318)
4. Længden og sværhedsgrad
Vi har ladet de lette spørgsmål komme først i skemaet, da Hansen forklarer, at det er vigtigt at give
et indtryk af, at der ikke også er svære spørgsmål senere i spørgeskemaet. (Hansen, 2012, s. 318319)
Derudover har vi lavet en pilottestning af det færdige spørgeskema, som Hansen råder til. Vi sendte
det til vores bi-vejleder i dette projekt. Her fik vi brugbar feedback på, om vores spørgsmål var forståelige og brugbare, i forhold til de svar, vi gerne ville have ud af dem. (Hansen, 2012, s. 319-320)
22
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
4.3.2 Valg af informanter
Vi havde en kontakt til en institution, for børn og unge med blandingsdiagnoser, herunder ADHD.
Her bad vi om en gruppe, som havde ADHD eller ADHD-symptomer og fik tildelt en gruppe.
Denne gruppe består af otte unge mennesker i alderen 14-17 år, fordelt på tre drenge og fem piger.
4.4 Kvalitativ undersøgelse
I dette afsnit beskrives den kvalitative undersøgelsesmetode og dens formål samt hvorfor, vi netop
har valgt at benytte denne form for undersøgelsesmetode.
4.4.1 Fænomenologisk kvalitativt forskningsinterview
Vi har valgt at udføre to interviews, med to personer fra gruppen, hvis svar på vores kvantitative
spørgeskemaundersøgelse fik os til at være mere nysgerrige omkring uddybelse af nogle spørgsmål.
For at gøre processen hurtigere, varetog vi hver et interview.
Vi har valgt at lave det fænomenologiske, semi-strukturerede, kvalitative forskningsinterview, der
har til formål at tilnærme sig en hverdagssamtale, men som stadigvæk har en udarbejdet interviewguide med bestemte temaer. Steinar Kvale og Svend Brinkmann beskriver, at det fænomenologiske
forskningsinterview i sin oprindelighed er et begreb, der angiver en interesse i at kunne forstå sociale fænomener ud fra informanternes egne perspektiver og oplevelser. Verden beskrives altså, som
den opleves af informanterne – dette er den vigtige virkelighed og den virkelighed, som informanterne opfatter. (Brinkmann, 2009, s. 44)
Herved bringes bl.a. ét ud af tolv aspekter i det kvalitative forskningsinterview ind i vores interviewmetode, som Kvale og Brinkmann kalder for livsverden:
”Emnet for kvalitative interview er interviewpersonens daglige livsverden og hans eller hendes relation til den. ”
(Brinkmann, 2009, s. 46)
Det kvalitative forskningsinterview sætter nogle krav til os som interviewere, idet vi skal have en
vis form for træning i metoden. Ib Andersen tager udgangspunkt i Kvale og Brinkmanns metode og
tillægger, at metoden i det kvalitative forskningsinterview oftest stiller store krav til interviewerens
evner, både fordi man skal lytte, fortolke svar, stille uddybende spørgsmål imens man er omhyggelig med ikke at sætte fortroligheden i interviewet på spil. (Andersen, 2013, s. 152)
23
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
4.4.2 Udformning af interviewguide
I interviewguiden har vi fundet frem til temaer, dernæst har vi formuleret et forskningsspørgsmål til
det bestemte tema og til sidst har vi listet en række interviewspørgsmål op. Derudover har vi som
det første stillet et indledende spørgsmål, der har til formål at ”fange” alle aspekter i vores forskningsspørgsmål – dog på en mere spiselig måde for informanten. De resterende spørgsmål er til for
at kunne uddybe det indledende spørgsmål, hvis informanten ikke forstår det eller ikke kan svare på
det samt hvis intervieweren går i stå. Interviewguiden er lavet for, at vi som interviewere er sikre på
at komme rundt om alle temaerne, som vores undersøgelse og opgave har til formål at prøve at besvare. Vi har valgt at forholde os delvist åbent over for informantens svar og interviewets evt. nye
retning(er). (Brinkmann, 2009, s. 151-154)
4.4.3 Transskribering og optagelse af interview
Kvale og Brinkmann beskriver, at en transskribering af et interview fra mundtlig til skriftlig form
gør, at interviewsamtalerne struktureres i en form, der er nærmere analyseegnet. Dette beskriver han
også som den første analytiske proces. (Brinkmann, 2009, s. 202)
Vi valgte at lade intervieweren transskribere sit ”eget” interview, fordi som Kvale og Brinkmann
beskriver ud fra Elliot G. Mishler, så lærer man som interviewer og transkribent meget mere om sin
interviewstil, idet man vil kunne komme i tanke om de sociale og emotionelle aspekter i interviewsituationen, samt allerede kan have påbegyndt meningsanalysen af det, der blev sagt under interviewet. (Brinkmann, 2009, s. 202) Vi har i vores bearbejdning af interviews opsat en transskriberingsguide (se bilag), således bearbejdningen bliver nem og overskuelig. Derudover er det også vigtigt, at vi gør vores transskriberinger så ens som muligt, selvom vi har to interviews med to forskellige informanter. (Brinkmann, 2009, s. 203)
Da vi har valgt at lave et forskningsinterview, for derefter at transskribere det, må vi tage højde for,
at interviewet skal optages. Kvale og Brinkmann beskriver, at optagelse af et interview gør, at vi
som interviewere kan koncentrere os om emne og dynamik i selve interviewet. Ved at optage interviewet, har vi også en enestående mulighed for at vende tilbage til informantens svar og tonleje.
Dog har vi også måtte være opmærksomme på at skabe så lidt baggrundsstøj som muligt samt tage
forbehold for, at interviewet ikke kan optages af den pågældende iPhone eller diktafon i fald af tekniske komplikationer. (Brinkmann, 2009, s. 200-201)
24
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
4.4.4 Valg af informanter
Vi har baseret vores valg af informanter på baggrund af, at de har indgået i vores kvantitative undersøgelse og dermed været en del af den undersøgte gruppe, samt at de lider af en ADHD-diagnose
og/eller har symptomer herpå. Valget har også primært været på baggrund af, at deres svar i den
kvantitative undersøgelse har været meningsfulde at undersøge nærmere i sammenhæng med en
bredere vifte af empiriindsamling.
4.5 Triangulering
Da vi har gjort brug af både kvantitativ og kvalitativ dataindsamling, benævnes dette som triangulering. Triangulering har til formål bedre at belyse vores problemstilling. (Laila Launsø, 2011, s. 188)
4.6 Etiske overvejelser
Vi vil i dette afsnit beskrive de etiske overvejelser og aspekter, som vi har taget hensyn til og været
bevidste om, i forhold til vores metoder.
4.6.1 Samtykkeerklæring
Vi har udleveret en samtykkeerklæring til hele gruppen, så de kunne få underskrevet af forældre eller værger til et uddybende interview omkring deres oplevelse af vores intervention. Vi har udleveret den standardiseret samtykkeerklæring, som uddannelsen har udarbejdet i forbindelse med opgaveskrivning og interview. I samtykkeerklæringen er der gjort opmærksom på:

Formålet med projektet

Frivillig deltagelse samt at de til hver en tid kan trække sig fra projektet

Anonymitet i forhold til identitet og institution

Fortrolige oplysninger slettes efter endt uddannelse

Der ingen risici er ved deltagelse i projektet
4.6.2 Magtforhold
Kvale og Brinkmann henviser til Eder og Fingerson, som påpeger opmærksomheden af det skæve
magtforhold, der kan være imellem det interviewede barn og den interviewende voksen. Intervieweren skal prøve på at undgå og blive associeret med en lærer. Herunder påpeges der også, at spørgsmål stillet af den interviewende voksen ikke leder barnets svar og forventning hen imod, at der kun
er et rigtigt svar på spørgsmålet. (Brinkmann, 2009, s. 166)
25
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
4.6.3 Tavshedspligt
Som psykomotorisk terapeutstuderende har vi tavshedspligt over for vores informanter i vores undersøgelse. Derudover er det ekstra vigtigt, at vi på ingen måder beskriver informanternes oplysninger eller udtalelser, der skulle kunne identificere dem. (Andersen, 2013, s. 255)
4.6.4 Videnskabelig udredelighed
Andersen lægger også vægt på, at man som forsker har taget højde for reglerne om ”videnskabelig
uredelighed”, der omfatter følgende områder:

Forfalskning: at fremgive noget, der er ændret med vilje og som ikke udgives for, hvad det
egentlig er

Fabrikering: at reproducere et produkt

Plagiering: at genbruge noget, der allerede er skrevet
(Andersen, 2013, s. 255)
4.7 Fejlkilder
I dette afsnit vil vi redegøre for de generelle fejlkilder ved vores metoder.
4.7.1 Fejlkilder ved den kvantitative metode
En af de almindelige fejlkilder der kan optræde ved denne metode er, at informanterne i høj grad
gerne vil give det rigtige svar på spørgsmålet, da dette opfattes socialt ønskværdigt. Desuden kan
svarustabiliteten skyldes spørgsmålsformuleringer, spørgeteknik, rækkefølge og den sammenhæng,
spørgsmålet binder sig til. Vigtigheden ved ovennævnte er ligeledes nødvendig for senere tolkning.
Endnu en vigtig detalje Kasper Møller Hansen omtaler er en tydelig problemformulering, idet
spørgsmålene skal udspringe herfra, således man kan måle på dem. (Hansen, 2012, s. 303-309)
Derudover kan for svære spørgsmål gøre informanternes informationsbearbejdning besværlig og
sænke deres motivation for at svare oprigtigt samt øge informantens mulighed for fortolkning af
spørgsmålet. (Hansen, 2012, s. 303-309)
4.7.2 Fejlkilder ved den kvalitative metode
Faktorer, der forstyrrer kvaliteten af den kvalitative metode, er fx:
-
Hvis intervieweren ikke skaber en tryg atmosfære, baseret på tillid og åbenhed
-
Hvis intervieweren har manglende empati, teoretisk viden og praktisk indsigt
26
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
Laila Launsø m. fl. beskriver de vigtigste faktorer for udbytte af interviewet som værende:
-
Interviewerens personlighed, evner, viden, intuition, respekt og koncentration – dette ses i
forhold til relationen til informanten og det emne, der ønskes undersøgt (Laila Launsø, 2011,
s. 136)
Derudover kan en fejlkilde være, at man har udført en for åben interviewguide, der ingen retning
har, eller en for lukket interviewguide, hvor der ikke er plads til spontanitet. (Brinkmann, 2009, s.
151)
5. Databearbejdning
I dette afsnit vil vi beskrive den måde, vi har valgt at bearbejde vores kvalitative og kvantitative
data ud fra.
5.1 Kvalitativ databearbejdning
For at kunne bearbejde de kvalitative data, har vi gjort brug af Kirsti Malteruds modificerede udgave af Giorgi’s fænomenologiske analysemetode. Giorgi beskriver formålet med den fænomenologiske analysemodel som værende det at kunne øge indblikket i informanternes erfaringer og livsverden. Hermed prøver vi at sætte vores egen forforståelse i parentes, selvom vi dog ved, at dette er et
uopnåeligt mål. (Malterud, 2011, s. 91-112)
Malterud beskriver Giorgis kvalitative analyse igennem 4 bearbejdningstrin, som vi herunder vil
beskrive i forhold til analysen af vores kvalitative data.
5.1.1 Trin 1 – Helhedsindtryk
Efter vi havde transskriberet begge interviews, læste vi begge transskriberinger igennem hver for
sig, og undervejs skrev vi temaer ned, som vi mente var vigtigt i forhold til helhedsbilledet af interviewsne. Her var det vigtigt, at vi satte vores forforståelse midlertidigt i parentes, således vi åbnede
for de indtryk, materialet ville kunne formidle (Malterud, 2011, s. 91-112)
5.1.2 Trin 2 – Meningsbærende enheder
Derefter sorterede vi relevant og irrelevant tekst fra hinanden, således vores datamateriale blev organiseret. Her kom vores temaer fra første trin i spil. Vi havde temaerne som retningslinje, når vi
27
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
skulle identificere de meningsbærende enheder. Dernæst begyndte vi at markere de meningsbærende enheder, hvorefter vi også begyndte at systematisere dem. Derefter satte vi de meningsbærende enheder ind i hhv. 2 matricer – en matrice vi kaldte informant A og en matrice vi kaldte informant B. Dernæst sad vi med hver vores matrice og læste de meningsbærende enheder igennem for
at se, om der var en sammenhæng imellem dem og temaerne. Malterud beskriver dette som at klassificere de meningsbærende enheder – også kaldet kodning. Koderne blev nødvendigvis ikke de
samme ord som temaerne, men vi valgte at benytte disse som overskrifter i analysen. (Malterud,
2011, s. 91-112)
5.1.3 Trin 3 – Kondensering
Alt imens vi havde lavet matricerne med samme temaer, fundet forskellige meningsbærende enheder og derefter kodet dem, byttede vi matricer, således vi begge havde mulighed for at se de meningsbærende enheder uden at været ”farvet” af hinandens mening.
Giorgi anbefaler, at man i dette trin gennemgår hver enkel meningsbærende enhed i hvert tema, og
omskriver dette til ”et kunstigt citat”. På denne måde ville vores koder også skabe mere mening, og
muligvis blive lavet om igen. (Malterud, 2011, s. 91-112)
5.1.4 Trin 4 – Sammenfatning
I dette sidste trin påbegyndte vi selve den skrevne analyse. Vi dekontekstualiserede – dvs. vi krydstjekkede de meningsbærende enheder med transskriberingen for at sikre en gyldig beskrivelse af
sammenhængen, de oprindeligt var taget ud af. Dette er grundlaget for vores resultater i forskningsprojektet og til videre formidling samt belysning af vores problemformulering. (Malterud, 2011, s.
91-112)
5.2 Kvantitativ databearbejdning
Vi har i den kvantitative databearbejdning indtastet data i et excel-dokument for derefter at kunne
udplukke relevante værdier til videre analyse og fortolkning. Derefter har vi opsat dataene i forskellige diagrammer, således vi nemt og overskueligt kunne se forskelle og eventuelle effekter.
28
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
6. Analyse af data
I dette afsnit vil vi fremstille analyseresultaterne af hhv. den kvantitative undersøgelse og den kvalitative undersøgelse. Begge afsnit vil afrundes med en opsummering af de fundne analyseresultater.
6.1 Analyse af spørgeskema
Først skal det nævnes, at den kvantitative dataundersøgelse indeholdte en del forskellige variable,
hvorfor der i dette projekt kun vil findes et udpluk af det mest interessante i forhold til interviewets
analyse og for besvarelse af problemformuleringen. De variable, der ikke forefindes som en del af
analysen og opgaven, vil blot blive omtalt - ellers er de at finde under bilag.
I selve det kvantitative analyseafsnit vil der være at finde tre forskellige målinger. Den ene er en
måling af den samlede gruppes besvarelser, hvor der er taget et gennemsnit af besvarelserne i hvert
enkelt spørgsmål, før- og efter interventionen. De to andre målinger er hhv. svarene på to spørgsmål
fra de to informanter, som senere er blevet interviewet. Derudover har vi valgt kun at præsentere de
to spørgsmål, som giver os en idé om, hvordan vores intervention kan have påvirket søvnen hos informanterne.
Analysen vil, for at gøre det overskueligt, blive opdelt i 2 emner: ”Hele gruppen” og ”Informant A
og Informant B”.
6.1.1 Hele gruppen
Herunder er skitseret et søjlediagram indeholdende en før- og eftermåling af hele vores spørgeskema. De blå søjler udgør før-målingerne og de røde søjler udgør efter-målingerne. Søjlediagrammet er opbygget således, at de lodrette variable er gennemsnittet for hele gruppens besvarelser af de
forskellige spørgsmål, hvor de har svaret på en skala fra 1-5. De vandrette variabler er spørgsmålenes rækkefølge (spørgeskemaerne ses under bilag).
29
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
5
4,5
4
3,5
3
før
2,5
efter
2
1,5
1
0,5
0
1
2
3
4
5
6
7
8
Tabel 1. Gennemsnit af besvarelserne på spørgsmål 1-8, før- og efter.
Tabel 1 viser, at der er en positiv ændring eller påvirkning på spørgsmål 1-5, som alle omhandler
spørgsmål vedrørende gruppens søvn og søvnmønster. Det er iøjnefaldende, at der er en større førefter forskel på de første 3 spørgsmål ud af de 5, der omhandler, hvor let gruppen falder i søvn, opvågninger om natten og hvor udhvilede, de føler sig om morgenen.
Derudover ses også en negativ forskel på spørgsmål 6-8, der omhandler oplevelsen af balance af
arousalniveau, stress og kropslig uro.
6.1.2 Informant A og Informant B
Vi fandt det relevant at opstille to spørgsmål i et kurvediagram, med før – og efter måling, besvaret
af hhv. informant A og B. Her viste der sig at være tydelige ændringer. Vi valgte disse spørgsmål,
da de viste de største udsving. Spørgsmålene omhandler, hvor let informanterne havde ved at falde i
søvn og hvor udhvilede, de følte sig. Variablene skal blive mindre fra før til efter, for at det kan give
os en indikation på, at der er positiv ændring.
5
4
A
3
B
2
1
Før
efter
Tabel 2. Spørgsmål 1: På en skala fra 1-5, hvor let har du ved at falde i søvn?
30
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
Her ses, at informant A (blå) har haft lettere ved at falde i søvn, efter at interventionen har været en
del af aftenrutinen inden sengetid i tre dage. Hvorimod informant B (rød) ikke har haft nær så let
ved at falde i søvn som informant A.
5
4
A
3
B
2
1
Før
efter
Tabel 3. Spørgsmål 3: På en skala fra 1-5, hvor udhvilet føler du dig?
Tabel 3 viser igen informant A’s og informant B’s svar på et spørgsmål i spørgeskemaet, før- og efter. Her ses igen en forskel på informanternes indbyrdes svar, heraf hvorvidt de føler sig udhvilet
om morgenen. Informant A er igen dén af de to, som viser en større positiv ændring, set i forhold til
informant B, som kun har oplevet en mindre ændring.
6.2 Opsummering af kvantitative analyseresultater

Generel positiv stigning i forhold til gruppens oplevede søvn og søvnmønster.

Yderligere positiv stigning i spørgeskemaets 3 første spørgsmål omhandlende: letheden ved
at falde i søvn, opvågninger om natten og udhvilethed om morgenen.

Delvis negativ udvikling i forhold til gruppens oplevelse af balance i arousalniveau, stress
og kropslig uro.

Informant A oplever at have lettere ved at falde i søvn og følte sig mere udhvilet om morgenen end informant B.
6.3 Analyse af interviews
Analysen er opbygget af beskrivelser af forskellige kodninger fra vores kvalitative interviews ved
hjælp af informanternes forskellige citater. De fundne resultater opsummeres til sidst. For at gøre
det nemmere at citere eller referere til vores transskribering, har vi valgt at tilføre linjenumre til
transskriberingen, disse numre står skrevet i parentes før hver citering. Flere punktummer i træk er
for at vise at dele af citatet er udeladt. Intervieweren markeres med fed skrifttype.
31
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
6.3.1 En god oplevelse
Det har været rart for informant A at lave afspændingen inden sovetid, da det for A opleves behageligere at være afslappet, når A skal sove og at dette medfører til en endnu bedre søvn. Derudover
har A det dejligt i kroppen, under afspændingen:
Informant A: (119-120) ”… det er bedre at være rolig synes jeg når man skal sove, man sover meget bedre. … (195) Man havde det godt i kroppen. ”
Informant B havde en lidt anden oplevelse end informant A og udtrykker i interviewet mange gange
en stor begejstring for afspændingen. B udtrykker gentagne gange, at det var spændende og lave afspændingen og noget anderledes end før oplevet. Om afspændingen udtrykker B:
Informant B: (5) ”Det var spændende. … (52) Det var meget spændende. … (58) Det har været
godt synes jeg, det har været sjovt. … (68-69) Det var spændende at skulle lave de der øvelser der,
de der når man skulle ligge og sove, altså det var spændende at prøve sådan, noget andet. ”
6.3.2 Sværhedsgrad
I begge interviews oplever vi ofte relativt kortfattede svar på vores forskellige spørgsmål fra informanterne. Til vores spørgsmål kommer der ofte svar som ”ja”, ”nej”, ”det ved jeg ikke” mm.,
Sværhedsgraden/den mangelfulde besvarelse prægede derfor begge interviews. Ud over ovenstående svar, blev ord som ”godt” og ”rart” også ofte brugt. Dog forekom det yderst svært for informanterne at forklare uddybende, hvad disse følelser betød, og hvordan de oplevedes for dem.
Da informant A bliver spurgt ind til oplevelsen af selve afspændingen, svares der:
Informant A: (90-96) ”Åh, jeg ved det ikke? Du ved det ikke? Jeg ved det ikke lige sådan. Ikke andet end det du har sagt tidligere? Ja, og så – årh jeg ved det ikke helt, jeg tror at det er rart. Det er
rart? Det er det du oplever det som? Jeg ved det ikke helt lige øhm, man slapper af og sådan. ”
Endnu et citateksempel, denne gang fra informant B, som også viser en forklaringsproblematik, ses
nedenfor:
Informant B: (82-83) ”Hvordan mærker du den afslapning?”, ”Det ved jeg ikke.”
32
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
6.3.3 Kroppen i hvile
For begge informanter har et stort punkt i interviewet omhandlet temaerne ro og afslapning. Begge
informanter fortæller, at de føler sig mere i hviletilstand, når de udfører afspændingen om aftenen.
Dette fortæller de bl.a. således:
Informant A: (65-66) ”Mere ro i hvert fald mere rolig, … og så var der også mere ro, og det var
også rart man slappede godt af, jeg slappede meget bedre af. ”
Informant B: (27-29) ”Jeg var ikke så urolig, som jeg nogen gange er, det kan jeg godt være sådan
lidt nogen gange, jeg kunne godt mærke at min krop sådan slappede meget mere af og man blev sådan meget mere sådan, man blev lidt mere rolig, man slappede sådan mere af. ”
Der synes derudover at ske en automatiseret følelse af kropslig ro hos informant B når afspændingen udføres. Det er tydeligt at lytningen til selve afspændingen får B til at slappe af og hæmme den
evige tankestrøm.
Informant B: (31-33) ”Det var fordi man, når der er nogen der ligesom siger noget, ligesom da Annika ligesom fortalte, man ligger der og man har lukkede øjne, så tror jeg bare at kroppen den, for
mig, så synes jeg den falder sådan lidt automatisk til ro sådan … Ja, man ligger ikke og sådan skal
tænke på sådan tusind ting. ”
6.3.4 Det bliver nemmere
Begge informanter fortæller, at afspændingen er svær at udføre til at begynde med af forskellige årsager. Begge informanter udtrykker dog at afspændingen bliver nemmere. Informant A beskriver at
muskelopspænding foreligges nemmere og at afspændingen bliver nemmere ved gentagen udøvelse.
Informant A: (220-221) ” … Nej jeg ved det ikke, måske de første gange var det måske liiidt svært,
men så begyndte det at blive nemmere. … (223) Ja, efter man havde prøvet det. … (225) Det blev
nemmere at spænde synes jeg. ”
Informant B oplevede delvis kropsuro under afspændingens udførelse. Dette udtrykker B dog forsvinder efter første udøvning.
Informant B: (149-150) ”Jeg kunne godt stadig nogen gange ligge sådan lidt uroligt, men ikke så
meget. Den første nat var sådan lidt, men altså da jeg så lige – de to andre nætter, der var der ikke
noget. ”
33
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
6.3.5 Sansninger, følelser og oplevelser
Begge informanter beskriver i deres interviews deres kropslige sansninger med ganske få ord. De
har dog nogle steder, i interviewet, svært ved at forklare, hvad de præcist mærker i kroppen, når der
spørges ind til dette. Her siger de fx:
Informant A: (199) ”Det er svært at forklare. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forklare det. ”
Informant B: (127) ”Jeg ved ikke hvordan jeg skal fortælle det. ”
Informant A beskriver dog nogle kropslige sansninger i interviewet, og her nævnes bl.a. en sanset
varme i kroppen, under afspændingen. Informant A nævner dog ikke, hvor i kroppen denne varme
præcist befinder sig, og der spørges heller ikke ind til dette. Dog kan det stadigt tolkes til at informant A er blevet bevidst om en generelt/specifikt lokaliseret, kropslig sansning under afspændingen.
Informant A: (10-12) ”Kan du prøve at forklare det med ord? Hvordan mærkedes det i kroppen?
Den der afslapning du mærkede? Jeg blev lidt varm. ”
Informant A fortæller også, at det er lidt svært at slippe spændingen i musklerne igen, og er altså
bevidst om, at der er en spænding tilstede i muskulaturen. A nævner specifikt, at det er svært at
slippe spændingen i skulderen, og påpeger en ømhed. Dette kan derfor tolkes til, at A under afspændingen er blevet bevidst om, at det er nemmere at spænde op end at slappe af i skuldermuskulaturen, samt har en bevidsthed generelt omkring skulderområdet og sansningerne her.
Informant A: (227-231) ”Det kan godt være lidt sådan nogen gange, lidt svært at slippe spændingen synes jeg. At slippe den helt? Ja at slippe den her, (peger oppe ved skulderen) Oppe ved skulderen? Ja, der er jeg lidt øm. ”
Informant B fortæller desuden, at det er nemmere at spænde musklerne i fødderne end kroppens resterende muskler. Her er det altså nemmere at mærke musklernes kontraktion, og B må derfor være
bevidst omkring denne.
Informant B: (136-141) ”Var der nogle steder der var nemmere og spænde? Ja, fødderne.
Ud over dette nævner informanterne ikke flere kropslige sansninger, men nævner følelser eller oplevelser associeret med kroppen.
34
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
Informant A fortæller i interviewet bl.a., at A får en god følelse i kroppen, inden sengetid, hvilket
får A til at falde hurtigere i søvn. A fortæller ydermere, at denne gode følelse er lokaliseret i måske
ekstremiteterne.
Informant A: (26-31) ”… du kunne huske at du havde nemmere ved at falde i søvn? Ja. Og hvordan mærkes det i kroppen? Meget godt. Var der noget bestemt sted du mærkede det i kroppen?
Nej, jeg ved det ikke lige, måske i benene og i armene tror jeg. ”
Både informant A og B nævner flere steder i interviewet følelser, de oplever under afspændingen.
Følelserne associerede med kroppen, er bl.a. rar, god, rolig og afslappet. Nedenstående citater er
svarene fra informanterne, når der blev spurgt ind til noget kropsligt sanset.
Informant A: (7) ” Jeg oplevede at jeg slappede bedre af… (14) Ja, det var meget rart synes… (2829) Og hvordan mærkes det i kroppen? Meget godt. (41) Ja det var roligt. ”
Informant B: (25) ” … min krop blev mere rolig, sådan… (35) Det er godt synes jeg, det er meget
rart… (81) Jeg slapper af, min krop slapper af sådan. ”
6.3.6 Søvn
Et gennemgående tema i begge interviews er informanternes søvn, igennem undersøgelsens forløb.
Informant A synes fx at falde hurtigere i søvn end normalt og sover behageligt:
Informant A: (18) ”Jeg synes jeg er faldet hurtigere i søvn og det var også rart, man sover i hvert
fald også godt. ”
Informant B synes også at falde lidt hurtigere i søvn, efter at have udført afspændingen. B sammenligner derved perioden, hvor der gjordes brug af afspændingen og ikke gjordes brug af afspændingen og udtrykker en forskel herved.
Informant B: (7-8) ”Ja, og så synes jeg om aftenen når man skulle sove, så synes jeg, i forhold til
når jeg ikke bruger det kunne jeg godt mærke det hjalp, sådan med min søvn, jeg faldt lidt hurtigere
i søvn end jeg plejer”.
Udover at informant B synes, at falde hurtigere i søvn, føler B også, at være blevet friskere om morgenen og at denne friskhed følger med i løbet af dagligdagen. B føler ydermere at sove en smule
bedre om natten.
35
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
Informant B: (37) ”Jo nogen gange er jeg blevet en lille smule friskere om morgenen eller sådan i
løbet af dagen. … (85) Jeg blev lidt friskere om morgenen. … (116) Jeg har sovet sådan lidt bedre.
”
6.4 Opsummering af kvalitative analyseresultater

Både informant A og B havde en god oplevelse af afspændingen.

Begge informanter har generelt svært ved at forklare sig, og deres svar fremstår kortfattede
og mangler beskrivelse eller uddybelse.

Begge informanter føler sig mere rolige/afslappede, under udførelse af afspændingen.

Begge informanter beskriver afslappelsen/roen som værende rar.

Selve lytningen til afspændingen får informant B til at slappe af og tænke mindre.

Begge informanter oplevede, at afspændingen var svær til at starte med, men blev nemmere.

Informant A fik nemmere ved spænde i musklerne og informant B blev mere kropsligt rolig.

Begge informanter beskriver nogle, men få, kropslige registreringer

Begge informanter nævner oftere følelser eller oplevelser associeret med kroppen.

Begge informanter falder lidt hurtigere i søvn, end de plejer.

Informant B er derudover blevet friskere om morgenen/i løbet af dagen og sover bedre om
natten.
7. Diskussion
I dette afsnit vil vi først forsøge at forholde os kritisk over for vores anvendte metoder, beskrive de
fejlkilder, vi oplevede ved udførslen af disse, samt beskrive, hvordan vi forholdt os til dem i praksis.
Efter dette vil vi diskutere vores fundne resultater med vores beskrevne teori samt egne argumenter,
fortolkninger og vurderinger.
7.1 Metodediskussion
I metodediskussionsafsnittet vil vi først forsøge at redegøre vores oplevede fejlkilder ved vores anvendte metoder. Herunder vil vi også forsøge at belyse, hvilken indflydelse dette har haft på undersøgelsens validitet og opgavens endelige konklusion. Herefter vil vi beskrive eventuelle problemer
ved valg af teorivalg.
36
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
7.1.1 Den kvantitative metode
For at kunne strukturere vores dataindsamling, valgte vi at lave et spørgeskema til før- og efter måling. Dette gjorde vi, fordi vi gerne ville se, om der var en virkning på de unges søvnkvalitet efter
udførsel af gentagen progressiv afspænding. Inden informanterne besvarede det første spørgeskema,
underviste vi kort gruppen i viden om søvn, søvnkvalitet og stress. Dette gjorde vi for at mindske
eventuelle misforståelser i besvarelsen af spørgeskemaet. Hvis vi skulle forholde os kritisk over
denne edukationsmetode, kunne man forestille sig, at vores egne holdninger/meninger/fortolkninger
af emnerne ubevidst kunne skinne igennem, eller at gruppen havde en allerede medbragt holdning
til emnerne fra andet steds. På undersøgelsens sidste dag fremlagde vi derudover viden omkring balancen imellem aktivitet og afslapning (arousal). Dette valgte vi at gøre, fordi vi fornemmede en vis
misforståelse/for stor sværhedsgrad omkring dette i undersøgelsens før-måling og for at sikre en
mere valid efter-måling. Optimalt set ville det bedste have været, at denne edukation fandt sted inden undersøgelsen blev påbegyndt, men da vi først blev bevidste om problematikken efter før-målingen, var dette ikke en mulighed i netop dette projekt. Dette har derfor en betydning for validiteten
af metoden og vores endelige konklusion. Vi blev derudover opmærksomme på, at vi hverken i føreller efter spørgeskemaet spurgte ind til kropsbevidsthed, eller påvirkningen af kropsbevidsthed efter udført intervention. Dette påvirker især vores mulighed for måling af øget kropsbevidsthed ud
fra denne metode. Til gengæld forholdt vi os til dette og handlede herpå ved at udføre kvalitative
interviews, hvor der især blev spurgt ind til informanternes oplevelse af kropsbevidsthed.
Kasper Møller Hansen beskriver vigtige faktorer at forholde sig til i forhold til Likert-skalaen i et
spørgeskema. Her nævner han bl.a. vigtigheden af ligelig afstand imellem variablene, så deltagerne
opfatter afstanden imellem svarkategorierne som værende ens. (Hansen, 2012, s. 312-316) Dette
prøvede vi at tage med i vores overvejelser og udførsel af vores spørgeskemaer, og endte med at
konkretisere nogle enkle variable i efterspørgeskemaet, da det første ikke favnede besvarelsen tilstrækkeligt. Efter udførslen af vores spørgeskemaundersøgelse og intervention, blev vi hurtigt bevidste om, at spørgeskemaet som metode ikke ville kunne stå alene i denne opgave. Vi valgte derfor
at opløfte vores kvantitative data med yderligere to kvalitative interviews, hvorpå vi forventede en
mere fyldestgørende dataindsamling, der ville medføre højere validitet.
I forhold til hele gruppen og vores kvantitative undersøgelse havde vi desuden en bevidsthed omkring deltagernes mulige læsevanskeligheder set ud fra Russell A. Barkleys teori og eksekutive
37
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
funktioner. Dette imødekom vi ved at læse spørgeskemaspørgsmålene op, så denne vanskelighed
ikke begrænsede deres besvarelse. (Barkley R. A., 2001, s. 213)
7.1.2 Den kvalitative metode
Efter at have udført begge kvalitative interviews, stod det klart for os, at vores stillede spørgsmål
øjensynligt var af for stor sværhedsgrad for informanterne. Dette kunne vi selvfølgeligt ikke gøre
noget ved i situationen, men har taget højde for det i analysen og forholde os til dette i resultatdiskussionen. Det er muligt, at disse svære spørgsmål medførte til mangelfuld viden for os som forskere.
I det ene interview kunne en fejlkilde derudover være, at relationen imellem interviewer og informant allerede var etableret grundet et tidligere praktikophold. Denne fejlkilde kunne komme til udtryk ved at informanten forsøgte at være ”den gode informant” der ønskede at give de ”rigtige”
svar. Relationen kunne dog også have medført til større tryghed hos informanten. I starten af interviewet oplevede intervieweren dog en utryghed hos informanten, som intervieweren italesatte ved
at forklare, at intervieweren ikke søgte et rigtigt eller forkert svar fra informanten. Dette medførte
større tryghed. For at sikre tryghed i det hele taget i interviewsituationen, havde vi begge to stor opmærksomhed på at være anderkendende, empatiske og nærværende, som vi bl.a. har erfaret igennem uddannelsen.
Derudover har vi fra starten af undersøgelsen været meget bevidste om, at gruppen var én som en af
os allerede var bekendt med og etableret i (praktikforløb). Derfor har relationen til gruppen højst
sandsynligt påvirket det endelige resultat. Denne mulige fejlkilde kunne være undgået, hvis vi fx
havde taget kontakt til en anden institution.
Enkelte spørgsmål i de to interviews har vi efterfølgende opdaget var af ledende karakter og derfor
havde negativ indflydelse på svaret da dette ofte resulterede i korte svar, såsom ”ja” og ”nej”.
Dog mener vi, at vores interview gav os gode muligheder for at højne validiteten af opgaven. Vi fik
uddybet de manglende informationer, vi havde brug for, efter at have udført den kvantitative undersøgelse, til at kunne besvare vores problemformulering. Derudover vurderer vi, at validiteten af den
kvalitative metode i denne opgave er højere end den kvantitative metode, da den har til formål at få
et indblik i informanternes oplevelsesverden, hvilket altid må menes at være ”den rigtige”.
38
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
7.1.3 Triangulering
Som tidligere nævnt har vi gjort brug af triangulering i denne undersøgelse, da vi både har gjort
brug af kvantitativ og kvalitativ metode. Dette mener vi til vil give os en højere validitet, end hvis vi
kun havde brugt den ene metode. Vi mener desuden, at vi gør vores besvarelse mere fyldestgørende
ved brug af triangulering, da yderligere brug af den kvalitative metode kommer rundt om hele vores
problemformulering.
7.1.4 Teori
Vi har i denne opgave valgt at gå i dybden med teori, da vi finder det relevant at vide tilstrækkeligt
nok om målgruppen og delelementerne i vores problemformulering. Vi kunne have valgt at beskrive
teorierne mere overordnet, men mener at dette ville give os for lidt viden om dels informanternes
problematikker og dels om grunden til vores valgte intervention. Til gengæld kunne forkortelse af
teorien have givet et større overblik af forskellige definitioner og teorien i sig selv, men en fyldestgørende teoretisk forklaring kan også gøre læseren langt klogere på de valgte emner. Vi kunne selvfølgelig have gjort brug af andre teorier, som kunne have givet os en anden viden/forståelse af emnet og/eller en anden vinkel, men ville derved også have fået en anden opgave.
7.2 Resultatdiskussion
I dette afsnit vil vi diskutere vores fundne kvantitative- og kvalitative resultater med vores førnævnte teorier og vores egne antagelser. Når der i dette afsnit henvises til tideligere brugte teorier,
henvises dette med den anvendte kildes udgivelsesår.
7.2.1 Afspænding som metode
Da vi har valgt at beskrive den progressive afspændingsmetode under teoriafsnittet og ikke metodeafsnittet, er det derfor relevant her at diskutere og argumentere for denne.
Vi har valgt den progressive afspænding bl.a. fordi den, som tidligere nævnt, før har vist gode og
ikke mindst relevante resultater. Som metode er den håndgribelig og konkret, idet udøveren er aktivt deltagende under afspændingen. Derfor må det synes, at være nemmere for udøveren at koncentrere sig, da der er noget konkret at forholde sig til, hvilket vi mener er vigtigt for netop denne målgruppe.
Kropsbevidsthed er et centralt begreb i vores undersøgelse, men ud fra netop denne undersøgelse
relativt besværlig at måle på. Ifølge Ane Moltke (1999) er kropsbevidsthed en række forskellige
kropslige registreringer. Man kan antage, at netop italesættelse af disse ville kunne anvendes som
39
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
måleredskab for forskeren. Vi kunne derfor have valgt at undervise gruppen i konkrete kropsbevidsthedsøvelser forud for afspændingen, men valgte bevidst at udelade dette for ikke at risikere for
mange informationer, der ville forvirre dem og gøre vores projekt for abstrakt. Dog forsøgte vi bevidst at spørge ind til deres kropsbevidsthed i vores interviews, uden decideret at anvende begrebet.
Her oplevede vi indlysende, at informanterne manglede ord og/eller erfaring med denne form for
italesættelse.
Derudover mener vi, at træningen af kropsbevidsthed kunne være en medfølgende faktor af den
progressive afspænding. Som tidligere nævnt er et led i Edmund Jacobsons (1951) progressive afspændingsmetode at lære at afslappe muskler samt at blive bevidst om kroppens forskellige spændingstilstande. Da et af elementerne i Moltkes (1999) definition af kropsbevidsthed netop er bevidstheden om muskulære spændinger, antager vi, at en medfølgende faktor for udøvelse af den
progressive afspænding vil være en træning af kropsbevidsthed. Ydermere kan vi altså antage, at
deltagerne i nogen udstrækning, ved udførsel af afspændingen, også vil have trænet deres kropsbevidsthed.
7.2.2 Kropsbevidsthed, kropsoplevelse og kropsopfattelse
Som vi fandt frem til i vores analyseresultater, nævnte begge informanter nogle, men få, kropslige
sansninger. Her nævnte de bl.a. ord omhandlende: muskelspændinger, smerte, træthed og temperatur. Ifølge Moltke (1999), er der altså her tale om kropsbevidsthed. Det kunne derfor tyde på, at der
hos informanterne, på nuværende tidspunkt, er en lille grad af kropsbevidsthed. Dog vides ikke
hvorvidt informanterne allerede formåede italesættelse af disse, inden undersøgelsens påbegyndelse.
I begge interviews beskrev informanterne oftere følelser og oplevelser associeret til kroppen, end
kropsbevidsthedsord. Dette må eftersigende menes at være informanternes subjektive tolkning af
noget kropsligt sanset. Ifølge Moltke (1999) er der derfor her tale om kropsoplevelse. Hvis kropsoplevelsen hos et menneske fylder mere end kropsbevidstheden, vil dette ud fra Moltkes (1999) teori
kunne føre til en ”urealistisk kropsopfattelse”. Moltke (1999) mener ydermere, at dette vil kunne
besværliggøre registreringen af kroppens sansninger og dermed hæmme udviklingen af et menneskes kropsbevidsthed. Ud fra ovenstående, kan der altså antages at informanterne kan have en lettere urealistisk kropsopfattelse, og derfor måske har svært ved at registrere kroppens sanseindtryk.
Altså, må vi antage at yderligere træning af kropsbevidsthed kunne medføre, at informanterne vil
40
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
opleve en mere balanceret kropsopfattelse, som ifølge Moltke (1999) også vil kunne danne klangbund for informanternes egne følelser i forhold til omgivelserne.
Dog mener Russell A. Barkley (2001), at personer med ADHD kan have vanskeligheder med bevidstheden om sig selv, da han mener, at den non-verbale arbejdshukommelse er underudviklet/mangelfuld. Vi antager, at bevidstheden om sig selv også indebærer bevidstheden om kroppen,
herunder kropslige sansninger og følelser. Altså vil man kunne antage, at personer med ADHD bl.a.
kan have problemer med dette. Set herudfra, kan personer med ADHD, grundet denne manglende
bevidsthed, altså antages at have vanskeligheder med udviklingen af en balanceret kropsopfattelse.
Dog vides ikke, ud fra Barkley’s (2001) teori, hvorvidt direkte bevidsthedstræning kan øge denne
bevidsthed om sig selv. Vi antager derudover, at kropsbevidsthed i denne undersøgelsessammenhæng også indebærer en anden vigtig faktor, som kan være af betydning. Dette må tænkes at være
den kropslige bevidsthed omkring kroppens autonome nervesystem og reguleringen heraf.
7.2.3 Den progressive afspænding
Som vi kom frem til i vores resultatafsnit, havde informant A svært ved at slippe opspændingen i
sin ene skulder, hvor A også nævner at være øm. Edmund Jacobson (1951) beskriver i sin teori, at
hvis man ikke oplever total afslappelse i en muskelgruppe, er det et tegn på, at der er en tilstedeværende rest-spænding. Ud fra ovenstående kunne det altså tyde på, at informant A oplever denne såkaldte rest-spænding i skuldermuskulaturen, og som altså ifølge Jacobson (1951), vil stå i vejen for
oplevelsen af total afslappelse. Endvidere mener Jacobson (1951), at rest-spænding kan være svær
at slippe, selv for den trænede person, men vil forsvinde gradvist ved gentagen metodeudførsel. Vi
kan altså antage, at det derfor kræver ekspertlignende egenskaber fra personen, der udfører afspændingen, til at opleve at fjerne rest-spændingen. Vi vurderer dermed også, at dette vil kræve en længere træningsperiode.
Informant A nævner i interviewet, at det kun generelt bliver nemmere at spænde op i kroppens
muskler. Edmund Jacobson (1925) beskriver dog vigtigheden af denne aktive opspænding, da den
vil medføre større bevidsthed omkring forskellen imellem opspænding og afspænding, og derved
større bevidsthed omkring afspænding. Ud fra dette kan vi altså antage, at informant A befinder sig
på første trin af den progressive afspændingsmetode, som omhandler gradvis afspænding af alle
muskelgrupper. Der kan altså siges med dette, at informant A kræver mere træning i metoden for at
kunne evne navigering rundt i kroppens muskelgrupper og deres spændingstilstande.
41
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
I forhold til interviewet med informant B, var det nemmest at spænde op i fødderne og kroppens resterende muskelgrupper nævnes ikke. Vi ved derfor ikke, hvorvidt B har spændt op i alle muskelgrupperne, men vi antager herudfra at opspænding af de andre muskelgrupper var sværere. Ud fra
ovenstående kan videre antages, at B umiddelbart kræver et længere træningsforløb med metoden
end informant A for at evne denne opspænding-afspænding og bevidstheden herom.
Til trods for vores manglende viden omkring informant B’s muskelopspænding under afspændingen, synes B alligevel at have oplevet en afslappende og beroligende følelse. I forhold til dette nævner B, at det med tiden bliver nemmere at koncentrere sig om afspændingen. Derudover falder B
automatisk til ro ved lytning til afspændingen og B´s tankestrøm formindskes. Som tidligere beskrevet mener Birgit Dines Johansen (2002), at afspænding som metode også fungerer som mentaltræning, hvilket ifølge hende vil medføre, at man bliver bedre til at koncentrere sig og udelukke ydre
stimuli. Edmund Jacobson (1951) påpeger desuden, at den progressive afspænding også kan medføre en beroligelse af sindet. Ud fra ovenstående kan vi antage, at B’s følelse af ro eller afslapning
også kunne skyldes skærpet mental fokusering. Dog nævner B også, at kroppen falder til ro under
afspændingen, hvilket kunne tyde på, at B’s følelse af ro er opnået både på baggrund af noget fysisk
(afspændingen) og psykisk (mentaltræning).
Dog ved vi, at personer med ADHD ud fra ICD-10 (Else Marie Bladbjerg, 2012) diagnosesystem
lider af en opmærksomhedsforstyrrelse, hvilket eftersigende modsiger vores antagelse og informant
B’s oplevelse. Vi må derfor antage, at graden af opmærksomhedsforstyrrelse er forskellig fra person
til person, men måske kan forbedres med progressiv afspænding.
Informant A beskriver ligeledes, at opleve en følelse af afslappelse, til trods for den manglende progression i afspændingen. Det er svært at tolke, hvorvidt denne følelse af afslappelse er grundet en
grad af egentlig fysisk afslappelse, da A som tidligere beskrevet muligvis ikke kan have oplevet total afslappelse eller en grad af psykisk ro, som antaget hos informant B.
7.2.4 ADHD og vanskeligheder
Birgit Dines Johansen (2002) omtaler afspændingsmetoden som værende en form for mentaltræning. Vi antager derfor, at dette kræver en høj grad af koncentration fra personen, der udøver metoden. Som det ses i ICD-10´s tidligere nævnte kriterier for ADHD, (Else Marie Bladbjerg, 2012) så
er et af kernesymptomerne ved ADHD en opmærksomhedsforstyrrelse. Personer med ADHD har
42
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
eftersigende svært ved at fastholde koncentrationsniveauet over længere tid eller bliver let distraherede af andre stimuli. Ud fra ovenstående kan det altså vurderes, at den progressive afspænding
kræver et højt koncentrationsniveau, som personer med ADHD har konflikter med at udøve. Da vi
spurgte ind til vores to informanters lethed/sværhed ved at skulle holde koncentrationen over længere tid, viste dette sig dog ikke at være så stort et problem som forventet. Informanterne syntes, det
kunne være lidt svært at holde koncentrationen, men problemet syntes ikke at være en gennemgribende problematik for dem. Dette antager vi kan være, af ukendte forskelligartede grunde, og at opmærksomhedsforstyrrelsen må ses i forskellige afarter, afhængig af person.
At den pågældende afspænding kun varede 10 minutter og kun skulle udføres én gang om dagen er
her måske også af betydning – hvilket vi selvfølgeligt havde med i vores overvejelser fra start.
Russell A. Barkley (2001) mener, som tidligere nævnt, at en person med ADHD´s eksekutive funktioner er mangelfulde/underudviklede. Set i forhold til netop denne undersøgelse og i forhold til vores interviews, er det også vigtigt at nævne den verbale arbejdshukommelse. Barkley mener, at en
person med ADHD har en begrænset verbal arbejdshukommelse, hvilket bl.a. vil medføre en formindsket evne til at beskrive og reflektere. (Barkley R. A., 2001, s. 279) Som tidligere nævnt svarede vores to informanter flere gange kortfattet, hvilket i særdeleshed kom til udtryk, når intervieweren fx spurgte: Hvorfor tror du det? Hvor svaret ofte var hurtigt og i form af: Det ved jeg ikke. Set
i forhold til ovenfornævnte kunne dette altså antages at være grundet den mulige, indskrænkede verbale arbejdshukommelse, en person med ADHD kan have, hvilket kunne medføre begrænset formulerings- og refleksionsevne.
7.2.5 Selvregulering
Ifølge Russell A. Barkley (2001) kan personer med ADHD opleve vanskeligheder i deres selvregulering af arousaltilstande, når de har brug for dem. Han mener ligeledes, at deres selvregulering af
følelser og motivation, på baggrund heraf, også kan være vanskelige. Dog omtaler han ikke, at forbedring er en umulighed. (Barkley R. A., 2001, s. 297)
Begge informanter oplevede dog, som vi tolker det til, elementer af motivation. Informant A nævner i interviewet, at det for A er bedre at være rolig, da A derved synes at sove bedre om natten. Informant A synes derudover også at få det godt i kroppen under udførslen af afspændingen. Ud fra
ovenstående antager vi, at informant A oplevede denne rolighed for at kunne bedømme den. Som vi
43
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
ligeledes fandt frem til i vores analyse, oplevede informant B afspændingen som værende sjov og
spændende.
I forhold til informanternes oplevelser, kan det ifølge Edward Lee Thorndike (2008) antages, at deres eftersigende positive oplevelser kunne betragtes som stimulus-respons konsekvensen og ville i
denne sammenhæng antages at være en forstærkning. (Sonja Egeberg, 2008, s. 246-247)
Omkring denne effektlov, udtaler Thorndike:
”Jo større tilfredsstillelse man får af det, man lærer, des stærkere bliver indlæringen.”
(Sonja Egeberg, 2008, s. 247)
Set ud fra ovenstående forskellige teorier, sammenlignet med informanternes oplevelser, kunne man
derfor forstille sig, at informanterne over længere tid med denne oplevede forstærkning, ville kunne
indlære en øgning af evnen til selvregulering af deres arousaltilstande. Altså, må vi antage at yderligere træning med forstærkning skal finde sted, for at sandsynligheden for en egentlig indlæring
også kan finde sted.
Edmund Jacobson (1951) nævner, at den progressive afspænding også har til hensigt at berolige
nervesystemet og senere hen automatisk aktivere den parasympatiske del af nervesystemet. Automatiseringen mener han dog kun finder sted, hvis metoden evnes. Som tidligere omtalt evnede informanterne ikke metodens progressive stadier, og automatiseringen af det parasympatiske nervesystem kan altså, ifølge Jacobsen (1951), ikke endnu finde sted. Ud over Barkley´s (2001) antagelse
omkring personer med ADHD og manglende selvregulering af arousal, tyder det altså på, at også
selve afspændingen kræver mere træning, for at automatisering af selvregulering kan finde sted.
7.2.6 Søvn og søvnkvalitet
Set i forhold til vores kvantitative undersøgelse, viste det sig, at de første 5 spørgsmål havde en positiv stigning. 3 af disse viste en yderligere stigning fra målingen før afspændingen, til målingen efter afspændingen. De 3 spørgsmål omhandlede letheden ved at falde i søvn, antal opvågninger om
natten og følelsen af at være udhvilet om morgenen.
44
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
Ifølge Teofilo L. Lee-Chiong (2006), beskrives NREM-søvnens første stadie, som værende overgangen fra at være vågen til at falde i søvn. Ud fra ovenstående kan det altså antages, at dette stadie
hos deltagerne er blevet forkortet fra før-målingen til eftermålingen. Ifølge Lee-Chiong (2006), indeholder NREM-søvnen fire forskellige stadier med en efterfølgende episode af REM-søvn. Disse
ses samlet som en cyklus, der bl.a. har til formål at øge parasympatisk aktivitet og sænke sympatisk
aktivitet. Da gruppen eftersigende vågner færre gange om natten, må denne cyklus ligeledes blive
afbrudt færre gange. Altså må det antages at gruppens parasympatiske aktivitet er blevet forøget
igennem forløbet. I og med at gruppens søvncyklus er forblevet intakt over flere gange i de forgangne nætter, kan man herudfra tolke, at deres grad af udhvilethed vil synes større. Lee-Chiong
(2006) beskriver ydermere, at søvnen menes at være af restituerende karakter, hvilket underbygger
ovenstående.
Det 4. spørgsmål, der viste et positiv udfald, omhandlede gruppens energiniveau i løbet af dagen.
Da vi netop fandt ud af, at deres søvn i højere grad var af restituerende karakter end før-måling, kan
det yderligere antages, at deres energiniveau ligeledes vil være ændret i en positiv retning.
Det 5. spørgsmål, der også viste et positiv udfald, havde til hensigt at belyse gruppens egen fortolkning af oplevet ”søvnkvalitet”, hvorudfra vi antager, at ændringen skyldes en positiv oplevelse af
forandret søvnmønster.
Spørgsmål 6-8 viste et negativt udfald i vores samlede spørgeskemaundersøgelse. Spørgsmålene
omhandlede faktorerne; balance af arousalniveau, kropsligt uro inden søvn og stress. I forhold til
arousalniveau og stress antager vi, at deltagerne ud fra deres svar her oplevede en øget sympatisk
aktivering af nervesystemet. I forhold til vores tidligere antagelse omkring øget parasympatisk aktivering af nervesystemet hos gruppen, pga. oftere sammenhængende søvncyklusser, modsiges netop
denne antagelse. Dette får os til at tænke på vores tidligere diskussion, omhandlende personer med
ADHD og deres mulige manglende selvreguleringsevne af arousaltilstande samt manglende træning
af afspændingsmetoden, som kunne ligge til grund for netop denne negative stigning. Dog oplevede
vi, som tidligere nævnt, at en grad af misforståelse af disse emner muligvis også kunne have haft
indflydelse.
Ud fra ovenstående diskussion af vores kvantitative analyseresultater, kan vi antage at deltagerne
har oplevet større, positiv stigning end negativ, henover dette forløb, og altså ud fra vores tidligere
45
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
nævnte definition omkring søvnkvalitet i højere grad har fået øget søvnkvalitet end sænket søvnkvalitet.
I forhold til informant A viser de kvantitative og kvalitative analyseresultater samlet set, at 4 ud af 8
”søvnkvalitetspunkter”, ud fra vores tidligere nævnte definition, er steget til det bedre. A synes bl.a.
at have lettere ved at falde i søvn, vågne færre gange i løbet af natten, føle sig mere udhvilet om
morgenen og generelt sove bedre. Altså, ud fra tidligere nævnte antagelser, må der videreantages, at
NREM-søvnens første stadie opleves forkortet, søvncyklussen opleves mindre afbrudt og der opleves en øget restituering hos informant A. Dette kunne også tyde på, at ligge til grund for A’s yderligere følelse af at sove bedre generelt. Ud fra vores inspirerede definition af søvnkvalitet er der flere
faktorer, der opleves øget hos A, og der må derfor antages at være oplevet øget søvnkvalitet.
I forhold til informant B viser de kvantitative analyseresultater, at 2 ud af 8 ”søvnkvalitetspunkter”,
ud fra vores tidligere nævnte definition, viser en positiv stigning. Punkterne omhandlede at falde
lettere i søvn og føle sig mere udhvilet om morgenen. Altså, må det antages at NREM-søvnens første stadie også her bliver forkortet og søvnen måske har været af mere restituerende effekt. De kvalitative analyseresultater for informant B viser, at B derudover også føler sig friskere om dagen og
sover bedre om natten. Ud fra dette må der antages, at B’s energiniveau er blevet højere om dagen,
og at B’s oplevelse af søvnens kvalitet er øget. Samlet set er informant B’s svar meget lignende informant A’s svar og ud fra vores definerede søvnkvalitetspunkter må begge informanter antages at
have oplevet en øget kvalitet af egen søvn.
Den tidligere nævnte regulering af arousaltilstande må eftersigende antages at være af betydning for
en persons søvnmønster og derved søvnkvalitet. Da søvncyklussen, som sagt, bl.a. har til formål at
sænke en persons arousaltilstand i parasympatisk retning, må man gå ud fra, at en allerede balanceret arousaltilstand imellem parasympatisk – og sympatisk aktivitet må forventes at hurtiggøre denne
process. Dette sammenlignet med en person som fx er præget af høj sympatisk aktivitet inden sengetid, hvilket må forventes at langsommeliggøre processen.
Vi kan i denne opgave kun forholde os til informanternes egen subjektive oplevelse og fortolkning
af følelsen af forbedret søvnmønster og søvnkvalitet. Hvorvidt den udførte intervention kan sammenkobles til de kvantitative og kvalitative analyseresultater er dog usikkert, da vi ikke med sikkerhed ved, hvorvidt andre livsforudsætninger har påvirket resultatet.
46
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
8. Konklusion
Konklusionen tager udgangspunkt i vores problemformulering, der lyder således:
En undersøgelse og diskussion af hvorvidt gentagen udøvelse af progressiv afspænding har betydning for søvnkvaliteten hos unge med ADHD eller ADHD-symptomer
Overordnet set kan vi konkludere, at vores samlede undersøgelse har øget gruppens oplevelse af
søvnkvalitet i en positiv retning. Hvorvidt øgningen af søvnkvaliteten skyldes den udførte intervention, kan opgaven imidlertid ikke give et validt svar på, men da tidligere lignende undersøgelser peger i samme retning, som vores, kan dette alligevel ikke udelukkes. Derudover kan vi konkludere, at
det er svært direkte at måle på et menneskes søvnkvalitet, da denne i høj grad også baseres på menneskets egen subjektive tolkning af søvn. Oplevelsen af søvnkvalitet synes derfor ikke, ud fra denne
opgave, at være et begreb, der kan generaliseres videre til fx en anden målgruppe. Hvorvidt afspændingen ville kunne have samme virkning på en anden/større gruppe, kan derfor ikke konkluderes
uden videreundersøgelse.
Ud over at have virkning på gruppens oplevelse af søvnkvalitet, kan den progressive afspænding
også konkluderes at have en mentalt beroligende virkning, selv hos en utrænet person.
I opgaven har der vist sig forskellige underliggende delelementer, imellem den progressiv afspænding og oplevelsen af søvnkvalitet, der kunne tyde på også må tages i betragtning i dette projekt og
lignende projekter. Delelementerne der også tyder på at være af betydning for sammenkædningen af
problemstillingens emner er: kropsbevidsthed, det autonome nervesystem og reguleringen heraf,
vanskeligheder ved diagnosen ADHD samt effektloven.
Kropsbevidsthed kan konkluderes at være en forudsætning for evnen til sanseregistrering af eget
arousalniveau og reguleringen heraf. Ud fra teori, kan vi yderligere konkludere, at netop dette kan
være vanskeligt for en person med ADHD. Dog kan vi konkludere, at hvis effekten af den udførte
intervention fungerer som en forstærkning for individet, kan indlæringen af denne selvregulering
formodes alligevel at finde sted.
Ud fra denne opgave og undersøgelse, kan vi slutteligt konkludere, at gruppen kræver mere træning
i den progressive afspændingsmetode for at kunne mestre den og øjensynligt få den fulde ”effekt”
af denne.
47
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
9. Perspektivering
Som sagt, må der menes, at den progressive afspændingsmetode skal trænes i en yderligere grad,
end gjort i denne undersøgelse, for at deltagerne får mulighed for at mestre metoden samt får den
fulde effekt af den. En ny og længere undersøgelse, i samme metode, synes derfor oplagt og som en
naturlig forlængelse af opgavens formål.
I forlængelse af konklusionen, synes det ligeledes interessant, at undersøge hvorvidt denne selvregulering/automatisering af arousaltilstande kan indlæres og mestres hos unge med ADHD og
ADHD-symptomer, og hvilken effekt netop dette vil synes at have på deres søvnkvalitet.
Yderligere blev vi som forskere, og psykomotoriske terapeuter, bevidste om, at direkte træning af
kropsbevidsthed synes at være af nødvendighed for at kunne måle på denne og for fx at kunne måle
en evt. øgning heraf. Det ville derfor også være oplagt, i en lignende undersøgelse, at træne kropsbevidsthed, fx i form af øvelser, inden og under projektets udførelse.
I forlængelse af undersøgelsen, ville det ligeledes være interessant at undersøge samme metode på
en større gruppe unge med ADHD for at få et mere generelt resultat af virkningen heraf. Dette ville
ligeledes kunne afklare, hvorvidt metoden ville kunne bruges i mere generel forstand og anvendes
som ”strategi” for personer med ADHD, der også lider af diverse søvnproblemer. Mestres ”strategien” og indlæres selvreguleringen/automatiseringen af deltagerens arousaltilstande, vil dette formegentlig også have indvirkning på hans/hendes egentlige hverdag, da denne selvregulering også kan
formodes at kunne anvendes i mange andre dagligdagssammenhænge. Opgavens undersøgelse åbner altså op for mange yderligere perspektiver, i forhold til den progressive afspændingsmetode, der
øjensynligt kan have på sinde at påvirke mange forskellige faktorer hos personer med ADHD.
48
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
10. Referencer
Adil Zorlu, G. U. (2015, April). The Prevalence and Comorbidity Rates of ADHD Among School-Age
Children in Turkey. Journal of Attention Disorders, pp. 1-9.
Ahmad Ghanizadeh, M. R. (2008, Marts). Comorbidity of Psychiatric Disorders and Parental Psychiatric
Disorder of ADHD Children. Journal of Attention Disorders, pp. 1-7.
Andersen, I. (2013). Den skinbarlige virkelighed. Frederiksberg : Samfundslitteratur.
Barkley, R. A. (2001). Opmærksomhedsforstyrrelse og udvikling af selvkontrol. København: Munksgaard.
Barkley, R. A. (2006). Attention-Deficit Hyperactivity Disorder a handbook for diagnosis and treatment.
New York: The Guilford Press.
Brinkmann, S. K. (2009). InterView. København: Hans Reitzels Forlag.
Edinger, A. D. (2008). Measuring sleep quality. Sleep Medicine, Elsevier, pp. 10-17.
Else Marie Bladbjerg, A. S. (2012). Sygdomslære for ikke-klinikere. København: Munksgaard.
Hansen, K. M. (2012). Metoder i statskunskab. København: Hans Reitzel Forlag .
Helwig, J. R. (2011). Sleep Disturbance in Children and Adolescents with ADHD: Unique Effects of
Medication, ADHD Subtype, and Comorbid Status. Lehigh University.
Hvolby, A. (2015, August). Associations of sleep disturbance with ADHD: implications for treatment.
ADHD Atten Def Hyp Disord, pp. 1-18.
Jacobson, E. (1925). Progressive Relaxation. The American Journal of Psychology, pp. 73-87.
Jacobson, E. (1951). Slap af. København: Universalforlaget.
Johansen, B. D. (2002). Spænd op Spænd af. København: Forlag for Afspændingspædagogik og
Psykomotorik.
Kate Lycett, E. S. (2013, Oktober). Behavioral sleep problems and internalizing and externalizing
comorbidities ind children with attention-deficit/hyperactivity disorder. Eur Child Adolesc
Psychiatry, pp. 31-40.
Laila Launsø, L. O. (2011). Forskning om og med mennesker. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold
Busck A/S.
Lee-Chiong, T. L. (2006). Sleep: A Comprehensive Handbook. Hoboken, New Jersey: John Wiley & Sons.
Malterud, K. (2011). Kvalitative metoder i medisinsk forskning . Oslo: Universitetsforlaget A/S.
Martha S. McCallie, C. M. (2006). Progressive Muscle Relaxation. Journal of Human Behavior in the Social
Enviroment, pp. 51-66.
49
Annika Vedel Bjerre
Bachelor-projekt
UCC Nordsjælland
Meral Demiralp, F. O. (2009). Effects of relaxation training on sleep quality and fatigue in patients with
breast cancer undergoing adjuvant chemotherapy. Journal of Clinical Nursing , pp. 1073-1083.
Moltke, A. ((1999)). Kropsligt arbejde i socialpsykiatrien. København: Mamma Mia.
Owens, J. A. (2009, Maj). A Clinical Overview of Sleep and Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder in
Children and Adolescents. J Can Acad Child Adolesc Psychiatry, pp. 92-102.
Pernille Due, C. M. (2014). Børn og unges mentale helbred. København: Vidensråd for Forebyggelse.
Peter Bruhn, M. H. (2002). Hjernen og stress. Hellerup: Hjerneforum.
Sonja Egeberg, J. H.-B. (2008). Udviklingspsykologiske teorier. København: Hans Reitzels Forlag .
Springborg, O. N. (2005). Anatomi og fysiologi. København: Munksgaard Danmark.
Sundhedsstyrelsen. (2014). National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og
unge. Sundhedsstyrelsen.
Tan, N. D. (2012). Evaluation of the Effect of Progressive Relaxation Exercises on Fatigue and Sleep
Quality in Patients with Multiple Sclerosis. The journal of alternative and complementary medicine,
pp. 983-987.
Tracey W. Tsang, M. R. (2015, April). Anxiety in Young People With ADHD: Clinical and Self-Report
Outcomes. Journal of Attention Disorders, pp. 18-26.
50

Bachelor uden bilag

Transcription

Similar documents

ADHD hos unge - Børnelægeklinikken Brønderslev v/Karen Tilma

PLAZA PUNKTAFVANDINGSRIST - GH-Form

PASNINGSVEJLEDNING - DEGU -

Lise Skov Pedersen slides - moving

Min mand må virkelig elske mig, ellers var han gået fra mig for længst.

CONNERS-serien 2014 voksne.indd

Krumsoe10folderweb - Krumsø Fri

Artikel - Lotte Kaspersen

Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD)