Forår, 2002 - Studerende

Transcription

Opdateret: 27.08.2015 - alle projekter kræver forhåndsgodkendelse – se toppen af dette dokument
Efterår 2015
Emne-inspirationskatalog til Specialeopgaven
(Kataloget opdateres løbende)
Da det ifølge nye retningslinier ikke længere vil være tilladt at genbruge specialeopgavers problemformuleringer, vil dette
opgavekatalog fremover fungere som et emne- inspirationskatalog. Ingen af nedestående projekter er godkendt og alle
specialestuderende skal fremover indhente en forhåndsgodkendelse som beskrevet på studieportalen:
http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/medicin/undervisningogeksamen/kandidat/specialeopgaven/ . Gælder ikke
forskningsårstuderende der vælger at aflevere specialeopgaven ifm. forskningsårsrapporten – disse projekter ER forhåndsgodkendt ifm.
indskrivningen til forskningsåret.
Opgave
Titel
Vejleder
Beskrivelse
Navn og stilling
Adresse
1. Institut for Biomedicin
1.1
En membranreceptors cellulære Membranreceptorers biologiske funktion er
Claus Munck Petersen,
processering og sortering
betinget af deres evne til at binde både ekstra- og Lektor, læge, dr.med.
intracellulære (cytosolære) ligander. Med
udgangspunkt i type I receptoren sortilin redegøres
for strukturelle karakteristika som kan være
vejledende for udredningen af receptorers
bindingsfunktioner. Den studerende introduceres
for planlægning og praktisk gennemførelse af
relevante eksperimenter.
Institut for Biomedicin, Biokemi, Aarhus
Universitet, Ole Worms Allé bygn. 170, 8000
Århus C
Tlf: 87167797
E-mail: [email protected]
1.2
1.3
1.4
1.5
Identifikation og analyse af
Undersøgelse af et proteins molekylære funktion Peder Madsen, Lektor,
protein-protein interaktioner ved er ofte forbundet med identifikation af andre
Ph.D.
hjælp af gær to-hybrid metoden. proteiner med hvilke det kan danne komplekser.
Gær-tohybrid teknikken er en moderne såkaldt in
vivo metode, der anvendes til dette formål. Det vil
være opgavens formål ved litteraturstudier at
gennemgå den teoretiske baggrund for metoden,
samt desuden at beskrive, hvilke teknikker der
anvendes til verifikation af identificerede
interaktioner. Der vil være mulighed for at udføre
forsøg med gærceller for at give et praktisk indblik i
teknikken.
Patogenetiske mekanismer bag Litteraturstudie af baggrunden for aktuelle
Poul Henning Jensen,
neurodegenerationen ved
hypoteser om udviklingen af Parkinson's sygdom Lektor, læge, dr.med.
Parkinson's sygdom og demens og demens sygdomme. Fokus vil være på
sygdomme.
specifikke genprodukters bidrag til molekylære
patogenetiske mekanismer, men miljøfaktorers
betydning herpå vil også kunne inddrages.
Opgaven kan evt. suppleres med
laboratorieundersøgelser af proteiner, som er
involveret i ovennævnte sygdomme.
Genetik i reproduktion og
Vi arbejder med gener, som er nødvendige Karin Lykke-Hartmann,
udvikling
Lektor, Cand scient,
for den tidlige cellespecifikation i
PhD
preimplantationsudvikling. De tidlige
embryoniske celler er pluripotente, og
differentieres under udviklingen. Vi arbejder
med gener, som bidrager ved såkaldte
epigenetiske modifikationer. Projekter
indeholder immunhistokemifarvninger, som
tjener til at belyse, om disse gener er
begrænset til enten embryoniske eller
ekstraembryoniske celler typer.
+ +
Neurodevelopment ved knock-in Alle kroppens celler indeholder en Na K -ATPase Karin Lykke-Hartmann,
musemodeller
ion pumpe. Mutationer i to af alpha isoformerne, er Lektor, Cand scient,
koblet til to forskellige neurologiske sygdomme, en PhD
arvelig form for migræne (FHM2) og dystonia
(RDP). Vi benytter musemodeller til at afklare dele
af patologien ved cellefarvninger, adfærdsstudier,
biokemiske assay og elektrofysiologiske studier, i
samarbejde med flere grupper. Der sættes fokus
på en udviklingsprofil af patologien.
Århus C
Tlf: 87167792
Århus C
Tlf: 87167793
Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet,
Wilhelm Meyers Allé 4, bygning 1242, 8000
Århus C
Tlf.: 29390558
Email: [email protected]
http://biomed.au.dk/forskning/forskere-ogforskningslaboratorier/l-m/lykke-hartmannkarin/
Århus C
Tlf.: 87167802 / 29390558
http://biomed.au.dk/forskning/forskere-ogforskningslaboratorier/l-m/lykke-hartmannkarin/
1.6
In vivo modeling of Parkinson’s
disease: from rodents to
primates.
1.7
Farmakologisk behandling af
pulmonal hypertension
1.8
1.9
Parkinson’s disease is a neurodegenerative
Marina Romero-Ramos, Institut for Biomedicin, Biokemi, Aarhus
disorder of unknown cause that affects over 4
PhD
million people in the world. In vivo modeling of the Associate Professor
Århus C
disease is essential for the better understanding of
[email protected]
the process occurring. The animal models will
Office Phone: +4587167854
bring us closer to finding disease mechanism and
Lab Phone: +4587167048
factors that can be approach in therapy. The
FAX + 45 86131160
assignment will include a comprehensive literature
analysis and may be supplemented by laboratory
work with our team.
Opgaven omfatter litteraturstudier af farmakologisk
nuværende og evt. fremtidig behandling af
pulmonal hypertension. Opgaven er en beskrivelse
af de mulige virkningsmekanismer, der er
involveret i udviklingen af højresidig
hjertehypertrofi og insufficiens ved pulmonal
hypertension og virkningen af behandling herpå
+ +
Hvad bestemmer den specifikke Na ,K -ATPase, der varetager aktiv transport af
+
+
ionselektivitet for ion
Na og K og er essentiel for en lang række celletransporterende ATPaser og
og organfunktioner, er et vigtigt eksempel på et
ionkanaler
medlem af familien af ion transporterende
ATPaser. Spørgsmålet er, hvilke mekanismer der
+ +
bevirker, at Na ,K -ATPasen dels kan skelne
+
+
mellem Na og K og dels kan selektere netop
2+
+
disse ioner frem for f.eks. Ca og H , der
transporteres af andre ATPaser tilhørende den
samme familie. Besvarelsen skal baseres på en
gennemgang af litteraturen omhandlende
mutagenese og krystallisationsstudier. I
besvarelsen kan inddrages ionkanalers evne til at
+
2+
+
skelne mellem K , Ca og Na .
Hyppige sygdommes genetik
På Institut for Human Genetik deltager man i det
verdensomspændende samarbejde om at
kortlægge menneskets arvemasse og lokalisere
gener, der kan være sygdomsfremkaldende. Med
udgangspunkt i sådanne sygdomsgener
udforskes, under anvendelse af de nyeste
molekylærgenetiske metoder, de
molekylærbiologiske mekanismer for såvel
monogene sygdomme som komplekse, hyppigt
forekommende, sygdomme som
Ulf Simonsen,
Professor, PhD.
Institut for Biomedicin, Farmakologi,
Aarhus Universitet, Universitetsparken, 8000
Århus C
Tlf. 87167685
Bente Vilsen, Lektor, dr. Institut for Biomedicin, Fysiologi,
med.
Aarhus Universitet, Ole Worms Allé 160,
8000 Århus C
Tlf. 87167736
Anders Børglum,
Lektor, Ph. D.,
cand.med.
Institut for Biomedicin, Genetik
Aarhus Universitet, Bartholin Bygn., Aarhus
Universitet, 8000 Århus C
Tlf. 87167768
hjertekarsygdomme, neuropsykiatriske sygdomme
og cancer.
1.10 Hyppige sygdommes genetik
1.11 Molekylær cellepatologi og
genterapi
genterapi
På Institut for Human Genetik deltager man i det Arne Lund Jørgensen, Institut for Biomedicin, Genetik, Aarhus
verdensomspændende samarbejde om at
Lektor, dr.med.
Universitet, Bartholin Bygn., Aarhus
kortlægge menneskets arvemasse og lokalisere
gener, der kan være sygdomsfremkaldende. Med
Tlf. 87167017
udgangspunkt i sådanne sygdomsgener
udforskes, under anvendelse af de nyeste
molekylærgenetiske metoder, de
molekylærbiologiske mekanismer for såvel
monogene sygdomme som komplekse, hyppigt
forekommende, sygdomme som
og cancer.
På Institut for Human Genetik arbejder man med Anders Lade Nielsen, Institut for Biomedicin, Genetik, Aarhus
molekylær cellepatologi og genterapi. Disse
Forskningslektor, Ph.D., Universitet, Bartholin Bygn., Aarhus
forskningsområder indbefatter udvikling af
cand.scient.
somatisk genterapi, stamcellebiologi, modulation af
Tlf. 87167783
immunsystemet, defekt protein foldning og
nedbrydning som årsag til arvelige sygdomme,
studier af den normale og patologiske regulation af
genekspressionen, og udforskning af arvelige
stofskiftesygdomme.
På Institut for Human Genetik arbejder man med Steffen Junker, Lektor, Institut for Biomedicin, Genetik, Aarhus
dr.phil.
Tlf. 87167778
stofskiftesygdomme.
genterapi
På Institut for Human Genetik arbejder man med Thomas Juhl Corydon,
Adjunkt, Ph.D.,
cand.scient.
stofskiftesygdomme.
Institut for Biomedicin, Genetik, Aarhus
Tlf. 87167775
1.14 Hyppige sygdommes genetik
På Institut for Biomedicin - Human Genetik
Jane H. Christensen,
deltager man i det verdensomspændende
Lektor, Ph.D.,
samarbejde om at kortlægge menneskets
cand.scient.
arvemasse og lokalisere gener, der kan være
sygdomsfremkaldende. Med udgangspunkt i
sådanne sygdomsgener udforskes, under
anvendelse af de nyeste molekylærgenetiske
metoder, de molekylærbiologiske mekanismer for
såvel monogene sygdomme som komplekse,
hyppigt forekommende, sygdomme som
og cancer.
Institut for Biomedicin, Genetik, Aarhus
Universitet, Bartholins Allé 6, 8000 Aarhus C
Tlf.: 87167278
2. Institut for Folkesundhed
2.1
Intensiv behandling af type 2
diabetes i almen praksis
Ud fra litteraturstudier at belyse værdien af intensiv Torsten Lauritzen
Praktiserende læge,
behandling for patienten og for samfundet.
Opgaven vil blive afgrænset i samarbejde med den Professor, Dr.Med.
enkelte studerende.
Institut for Folkesundhed
Section for Almen Medicin
Bartholins Allé 2
Aarhus Universitet
DK 8000 Aarhus C
[email protected]
Telefon +45 8716 7931
Mobil +45 2043 6931
2.2
Almen medicin:
Hvordan kan vi anvende ‘big
data’ som praktiserende læger?
Der er gennem det sidste årti foregået en
Vejleder: Professor
teknologisk udvikling som muliggør monitorering af Carsten Obel
en række fysiologiske data alene baseret på
[email protected]
standard elektroniske platforme. En stor del af
befolkningen på tværs af sociale lag har en
smartphone og der ligger potentielt en mulighed for
at rationalisere kontakten med praktiserende læge
både med hensyn til indsamling af helbredsdata og
med hensyn til kommunikation mellem læge og
patient. Der ønskes en gennemgang af den
videnskabelige litteratur på området samt
udarbejdelse af mulige løsninger baseret på
udenlandske erfaringer.
Forskningsprogram for mental børnesundhed,
Sektion for almen medicin, Institut for
Folkesundhed, Bartolins alle 2, 8000 Aarhus C
2.3
Almen medicin:
Teknologibaseret støtte til
patienter med psykiatria minorhvordan kan disse integreres i
almen praksis’ håndtering af
disse patienter.
Igennem det sidste årti er der udviklet en række
Vejleder: Professor
applikationer, som baseres på morderne
Carsten Obel
neuropsykologiske principper. Spørgsmålet hvilken [email protected]
plads i støtten til patienter med psykiatria minor,
som typisk behandles i primær sektoren (angst,
depression, ADHD), disse redskaber realistisk kan
udfylde. I forhold til empowerment og bevaret
autonomi har de en potentiel fordel, men det er
usikkert i hvilken grad der er behov for terapeutisk
eller støttende kontakt samt om denne kræver
sygeplejerske, læge eller psykolog. Der ønskes en
grundig gennemgang af litteraturen og de aktuelle
muligheder samt udarbejdelse af forskellige
modeller for aftestning i en dansk kontekst.
2.4
Almen medicin:
Udvikling af teknologibaseret
prioritering/triage i første kontakt
til sundhedsvæsenet samt ved
overgang mellem primær og
sekundær sektor
Den teknologiske udvikling giver mulighed for at
Vejleder: Professor
anvende ventetiden i telefonen ved kontakt med
Carsten Obel
lægevagt/praktiserende læge ved akutte
[email protected]
henvendelser, for en struktureret beskrivelse af
henvendelses symptom ved første lægekontakt
samt ved akut indlæggelse. Der ligger i hver af de
nævnte situationer mulighed for et speciale, som
gennemgår den eksisterende litteratur. Der ønskes
desuden udarbejdet en klinisk begrundet model for
udvikling af sådanne applikationer.
2.5
Divorce and obesity in
children, is the link causal?
A General Practioner
perspective
Vejleder: Professor
Carsten Obel
[email protected]
2.6
Anorexia nervosa- does
early intervention in a
primary care or municipality
setting have an effect
Vejleder: Professor
Carsten Obel
[email protected]
3. Institut for Retsmedicin
3.1
Ved oftalmoskopi undersøges øjets baggrund. Ved Iana Lesnikova
Læge, ph.d.
Postmortem monocular indirekte indirekte oftalmoskopi observerer man et billede
dannet foran øjet ved hjælp af et håndholdt linse.
oftalmoskopi er et nyt tiltag
Undersøgelser af den levende retina har været
indenfor retspatologi.
kendt i knap 300 år, men post-mortem
undersøgelser af retina for traumatisk betinget
blødning i øjets baggrund er et relativt nyt og
interessant tiltag. Oftalmoskopisk undersøgelse
bør udføres inden for få dage efter døden og før
forrådnelseforandringer og hornhindeuklarhed
indtræder.
Der ønskes:
 kritisk litteraturgennemgang,
 udarbejdelse af protokol,
 praktisk udførelse af oftalmoskopi

postmortem redegørelse for resultater,
 skriftlig udformning af resultater
Opgaven belyser en relevant retsmedicinsk
problemstilling og indeholder både
litteraturgennemgang, praktisk udførelse af
proceduren, opgørelse af resultater og diskussion
af disse.
Institut for Retsmedicin
Retspatologisk afdeling
Brendstrupgårdsvej 100
DK-8200 Aarhus N
tlf.: 87167500
e-mail: [email protected]
3.2
Er der nu normalt? Spektrum af
leverabnormiteter i den
retsmedicinske
autopsipopulation.
Autopsi er stadig den bedste måde til at afklare
Iana Lesnikova
dødsårsagen. Ved autopsi finder man ofte
Læge, ph.d.
varierende organforandringer. Fortolkning af de
fundne forandringer kan være en vanskelig
opgave. Nogle af forandringerne er utvivlsomt
betinget af sygdom eller livsstil, mens de andre
forandringer ligger indenfor det, som man definere
som ”normalt område” eller ”næsten normalt”.
Leverforandringer er hovedsageligt betinget af
alkoholoverforbrug, adipositas, metaboliske
sygdomme samt virale hepatiter. Vi vil undersøger
HE og EVG farvede leverpræparater, udtaget ved
rutinemæssigt udførte retslige obduktioner, hvor vi
registrerer histologiske abnormiteter.
Der ønskes:







kritisk litteraturgennemgang
udarbejdelse af protokol
Identifikation af sager
Mikroskopi af de relevante præparater
Registrering af abnormiteter
redegørelse for resultater og diskussion af
resultater.
Skriftlig udformning
Opgaven belyser en relevant
patologisk/retspatologisk problemstilling og
indeholder både litteraturgennemgang, praktisk
udførelse af proceduren, opgørelse af resultater og
diskussion af disse.
Institut for Retsmedicin
Retspatologisk afdeling
Brendstrupgårdsvej 100
DK-8200 Aarhus N
tlf.: 87167500
4. Center for Medicinsk Uddannelse
4.1.
Validering af multiple choice
eksamener
Medicinstudiet på AU har siden januar 2012
Adjunkt Lotte O’Neill,
anvendt multiple choice prøver som eksamensform MMedEd, phd.
i en række fag. Det særlige ved konteksten på AU
er, at eksamenerne er med åben bog og fri
netadgang. Som en del af valideringen af disse
eksamener, skal du undersøge, hvordan
medicinstuderende, som endnu ikke har taget
faget klarer prøverne hhv. med og uden
hjælpemidler i et mindre eksperimentelt forsøg.
Projektet munder ud i forslag og konklusioner, der
kan informere den løbende kvalitetssikringsproces
for multiple choice eksamener på medicinstudiet,
og resultaterne kan diskuteres i forhold til den
eksisterende globale og lokale evidens om mcq
spørgsmål inden for forskningsfeltet medicinsk
pædagogik.
5. Institut for Klinisk Medicin
5.1 Anæstesiologi
Center for Sundhedsvidenskabelige
Uddannelser (CESU), Aarhus Universitet,
INCUBA Science Park – Skejby, Palle JuulJensens Boulevard 82, Bygning B, 1. sal, 8200
Aarhus N. Tlf. nr.: 86 20 52 39. E-mail:
[email protected]
5.2 Dansk Smerteforskningscenter
5.3 Elektronmikroskopisk Laboratorium
5.3
Vævskvantitering af hjerne og
nyrer v.h.a. lys- og
elektronmikroskopi samt
immunhistokemi.
Projekterne vil give en introduktion til sampling,
Jens Randel
præparering, farvning (histokemi og
Nyengaard, Lektor, dr.
immunhistokemi) og visualisering af væv v.h.a. lys- med.
og elektronmikroskopi samt vævskvantitering.
EM-laboratoriet, bygn. 3A,
Århus Sygehus, Nørrebrogade 44,
8000 Århus C
Tlf.: 78 46 99 28
5.4 Forskningslaboratoriet for Biokemisk Patologi
5.5 Gynækologi-obstetrik
5.5.1 Infektionsparametres ændring i
relation til IVF behandling.
5.5.2 Follikelreduktion ved
inseminationsbehandling
Ægudtagning i forbindelse med IVF behandling
Hans Jakob Ingerslev,
udgør et traume mod normalt væv, som kan
Lektor, overlæge, dr.
udløse ændringer i infektionsparametre. Sådanne med.
ændringer kan tolkes som tegn på infektion ved
symptomer i form af smerter og ubehag efter
ægudtagning. Det er imidlertid uklart, i hvilken grad
ændringer i infektionsparametre forekommer i
forbindelse med hormonstimulation og
ukompliceret ægudtagning.Der ønskes (1) en
litteraurgennemgang over hidtidige studier af
ændringer i infektionsparametre i forbindelse med
IVF behandling, (2) en egen undersøgelse af
ændringer i CRP og leucocyttal hos 25 patienter i
IVF behandling sat i relation til det kliniske forløb
målt ved antal oocytter udtaget, varighed af
ægudtagning, patientens egne symptomer
(smerter, ubehag).
Follikelreduktion i forbindelse med
Ulla Breth Knudsen
inseminationsbehandling udgør et traume mod
Professor, overlæge,
normalt væv, hvilket kunne påvirke
Ph.D.
sandsynligheden for graviditet.
Der ønskes (1) en litteraurgennemgang af hidtidige
studier på området om muligt, (2) en undersøgelse
af de sidste 10 års inseminationsbehandlinger med
og uden follikelreduktion på Aarhus
Universitetshospital målt ud fra succesrate.
Gynækologisk obstetrisk afd Y, Skejby
Universitetshospital, Brendstrupgårdsvej, 8200
Århus N
Gynækologisk obstetrisk afd Y, Aarhus
Universitetshospital, Brendstrupgårdsvej 100,
8200 Århus N
Tlf.: 7845 3348
E-Mail: [email protected]
5.6 Hepato-gastroenterologi:
5.6.1 Farmakoterapi af cirrosepatienter Cirrose er en relativt almindelig sygdom med
Hendrik Vilstrup,
hyppige komplikationer og komorbiditet. Der er ofte professor, overlæge,
brug for multi-farmakoterapi. På den anden side er dr.med.
leverpatienter særligt følsomme for lægemiddelvirkninger og – bivirkninger, og har ofte ændret
farmakokinetik.
Der ønskes en gennemgang af lægemiddelordinationerne til en stikprøve af cirrosepatienter og en
vurdering af behandlingernes samlede hensigtsmæssighed.
5.6.2 Tarmens funktion hos patienter Systemisk sklerodermi (SSc) er en bindevævsKlaus Krogh, professor,
med systemisk sklerodermi
sygdom, der påvirker huden og ofte de indre
overlæge, dr med, phd
organer. På Aarhus Universitetshospital har vi i en
årrække behandlet og forsket i tarmens funktion
hos patienter med SSc.
Behandlingen af tarmproblemer ved SSc varierer
meget fra patient til patient afhængigt af, hvor i
tarmen de er afficerede. Mange patienter har
synkebesvær, andre kvalme og opkastning, en del
har oppustethed og kronisk diarre, og endeligt er
nogle inkontinente, fordi sygdommen har
destrueret endetarmens lukkemuskel.
Vi ønsker at gennemgå journaler på patienter
henvist til medicinsk gastroenterologisk vurdering
ved AUH. Formålet er at få et overblik over, hvilke
undersøgelser og behandlinger patienterne har
gennemgået.
Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afd. V
Aarhus Universitetshospital
Nørrebrogade 44, bygn. 7
8000 Aarhus C
8000 Aarhus C
5.6.3 Inflammation og immunmodulation
5.6.4. Hepatitis E hos
levertransplanterede
Manipulation af immunforsvaret indgår som
Jørgen Agnholt,
behandlingsform ved et stigende antal sygdomme, overlæge, ph.d.
både kronisk inflammatoriske sygdomme, men
også maligne lidelser. I den aktuelle opgave tages
der afsæt i behandling af Malignt Melanom med
antistoffet Ipilimumab, et antistof som fremmer den
inflammatoriske reaktion imod melanomcellerne.
En vigtig bivirkning til behandlingen er
fremkaldelse af colitis på baggrund af den
inflammationsfremmende effekt.
Dette dilemma ønskes beskrevet med baggrund i
et antal cases, hvoraf nogle er behandlet med
binyrebarkhormon og/eller infliximab (TNF- alfa)
antistof.
Baggrund: hepatitis E synes hos
Peter Ott, ledende
immunsupprimerede at være et større problem end overlæge, dr.med.
hidtil antaget.
Ca 75 patienter i efter levertransplantation er
blevet undersøgt med antistoffer mod hepatitis E.
Journaler og svar gennemgås m.h.p. hvor mange,
der er antistof positive og hvor mange, der har haft
infektion med Hepatitis E.
5.6.5 Hepatitis E hos patienter i
Baggrund: hepatitis E synes hos
Peter Ott, ledende
immunsupprimerende behandling immunsupprimerede at være et større problem end overlæge, dr.med.
for autoimmun hepatitis
hidtil antaget.
Ca 100 patienter i immunsupprimerende
behandling p.gr.a. autoimmun hepatitis er blevet
undersøgt med antistoffer mod hepatitis E.
Journaler og svar gennemgås m.h.p. hvor mange,
der er antistof positive og hvor mange, der har haft
infektion med Hepatitis E.
8000 Aarhus C
8000 Aarhus C
8000 Aarhus C
5.6.6 Glypressin som livreddende
behandling ved akut blødning fra
åreknuder i spiserør eller
mavesæk
I den akutte hepatologi anvendes glypressin som
livreddende behandling ved akut blødning fra
åreknuder i spiserør eller mavesæk. Glypressin
bruges også ved behandling af hepato-renalt
syndrom. I sjældne tilfælde giver glypressin
anledning til symptomgivende hyponatriæmi.
Peter Ott, ledende
overlæge, dr.med.
8000 Aarhus C
Hypotesen er, at dette forekommer hyppigere, når
den portale hypertension skyldes portae- eller milt
vene trombose, end hvis der ligger cirrose bag.
5.6.7 Radionuklidbehandling af
neuroendokrine tumorer med
fokus på bivirkninger (nyre og
knoglemarv)
Der gennemgås et stort antal patientjournaler.
En gruppe af patienter med neuroendokrine
Henning Grønbæk,
tumorer behandles med radionuklidbehandling, der professor, overlæge,
kan medføre bivirkninger i form af nyreog knogle- ph.d.
marvspåvirkning.
Der ønskes en opgørelse af hyppigheden af nyreog knoglemarvspåvirkning hos patienter med
neuroendokrine tumorer behandlet ved Medicinsk
Afdeling V. Projektet omfatter etablering af
database med AIH patienter til Infcare databasen
mhp. at vurdere egnetheden som klinisk database
for patienter med AIH.
8000 Aarhus C
5.6.8 Leverens funktioner hos patienter Formål: At udarbejde en oversigt over baggrund
Susanne Keiding,
med leversygdom og hos raske; for vurdering af leverens metaboliske funktioner
overlæge, adjungeret
en litteraturgennemgang
med hos patienter med leversygdom og hos raske. lektor ved AU, dr.med.
Det drejer sig dels om måling af den samlede
funktion, målt med belastningsprøver, dels regional
variation, målt med PET (positron emissions
tomografi); det sidste med mulighed for at vurdere
regional variation i levervævet hos den enkelte
person (intraindividuel variation), dels om variation
mellem personerne (interindividuel variation).
Opgaven baseres på publicerede videnskabelige
artikler – med identifikation af mulige
metodologiske problemer og identifikation af nye
spørgsmål, som måske kan udforskes nærmere.
Materiale: Det drejer sig om i alt 10-15 artikler med
måling hos patienter med cirrose og raske forsøgspersoner.
Perspektiv: Studenten får indblik i
forskningsmetodologi og i basale biologiske forhold
vedr. leverens funktioner. Dette har betydning for
vurdering af leverpatientens sygdomsgrad og
behandlingsmuligheder samt prognose.
Nuklearmedicinsk Afd. & PET-center, Aarhus
Universitetshospital (www.liver.dk)
Nørrebrogade 44
8000 Aarhus C
5.7 Hjerte-lunge-karkirurgi
5.8 Hæmatologi
5.8.1 Leukæmi og andre maligne
blodsygdomme
Kronisk myelomonocyt leukæmi som
sygdomsenhed
Hypotese: en underdiagnosticeret sygdom.
Litteraturstudier koblet med søgninger i journaler
baseret på immunfænotyperinger.
Peter Hokland
Lærestolsprofessor,
overlæge, dr. med.
Hæmatologisk afdeling R, AUH
Tage-Hansens Gade 2
7846 7582
[email protected]
blodsygdomme
blodsygdomme
blodsygdomme
Rygning som komorbiditet for patienter med
Peter Hokland
hæmatologisk malignitet ved ophold på intensivt
afsnit
overlæge, dr. med.
Hypotese: rygning bør medføre speciel tilgang ved
overflytning.
Litteraturstudier kombineret med journalbaseret
opgørelse over kritiske sygdomsparametre
Benign monoklonal lymfocytose. Hvordan
Peter Hokland
håndteres den diagnostiske situation?
Hypotese: patienter får en malign diagnose sat på overlæge, dr. med.
sig uden grund
Opgørelse af immunfænotyper fra lab database
fulgt af definition af patientforløb
Ekstramedullær affektion af t(8;21)+ leukæmi
Hypotese: øget forekomst ved denne subtype.
Tage-Hansens Gade 2
7846 7582
[email protected]
Peter Hokland
overlæge, dr. med.
Tage-Hansens Gade 2
7846 7582
[email protected]
hMICL ekspression på molekylær definerede akut Peter Hokland
myeloid leukæmi celler
Hypotese: antigen ekspression korrelerer til
overlæge, dr. med
molekylær fænotype
Tage-Hansens Gade 2
7846 7582
[email protected]
Journalgennemgang på basis på cytogenetisk og
molekylær definition af sygdomsenheden. Herefter
litteraturstudier
blodsygdomme
Tage-Hansens Gade 2
7846 7582
[email protected]
Fremfinding af flow cytometri data, opgørelse i
relation til eksisterende database
5.9 Kardiologi
5.10 Kirurgi
5.10.1 Retrospektiv opgørelse af
koloskopier gennem 3 år på
centralsygehus.
Der ønskes
1. udarbejdelse af protokol
2. indsamling af data
3. bearbejdning af data
4. konklusion af undersøgelsen i relation til
foreliggende litteratur
5. diskussion af undersøgelsesdesign - hvad
kan en retrospektiv undersøgelse bruges til?
fordele / ulemper.
Opgaven er tænkt som introduktion til
dataindsamling og datahåndtering med vægt på
metodologiske aspekter.
Mogens Rørbæk
Madsen,
overlæge, lektor,
cand.med.
Kirurgisk Forskningsafsnit, Herning Sygehus /
Institut for eksperimentel klinisk forskning,
Herning Sygehus, Gl. Landevej 61,
7400 Herning
Tlf.: 9927 6371
Fax: 9927 6376
5.11 Klinisk Biokemi
5.11.1 Baggrund og begrænsninger for Vælg inspireret af Analysefortegnelsen
brug af klinisk biokemiske
eller på baggrund af dine klinikophold, en
analyser til diagnostik og
analyse/analysepakke.
monitorering.
Du forventes i din opgave at afdække baggrunden
for den kliniske anvendelse af analysen og
vurdere, om analysen i dag anvendes rationelt.
Du skal kontakte den
lægefagligt ansvarlige
for den/de analyser, du
vælger, se
Analysefortegnelsen:
www.analysefortegnels
en.dk
Dine studier skal bygge på litteraturgennemgang Vælger du et projekt
samt efter aftale også på gennemgang af journaler inden for afdelingens
og/eller behandling af udleverede datasæt.
forskning, skal du tage
kontakt til den person,
Dit speciale skal afsluttes med forslag til evt.
der er angivet på
projekter, der kan afdække uklarheder omkring
afdelingens engelske
anvendelsen af analysen/analysepakken eller
hjemmeside (se link).
alternativt forslag til fremtidig praksis for
anvendelse af analysen/analysepakken.
Detaljeret
projektbeskrivelse
Du kan også tage udgangspunkt i forskning ved
aftales med din
klinisk biokemi. Oplysninger om forskningsområder vejleder, så kontakt os i
kan du finde på afdelingens engelske hjemmeside god tid inden du skal i
(se link).
gang - helst tidligt i 11.
semester.
5.12 Klinisk Epidemiologi
Klinisk Biokemisk Afdeling
Nørrebrogade 44, bygn. 9, 4.
8000 Århus C
TLF.: 7846 3082
5.12.1 En systematisk oversigtsartikel Overordnet: Der ønskes en systematisk
litteraturgennemgang der følger en præspecificeret protokol.
Evt. ønskes der meta-analyse for at analysere og
opsummere resultater fra de inkluderede studier.
Specifikke opgaver:
1. Formulere klinisk spørgsmål
2. Identificere studier
3. Inkludere/ekskludere studier
4. Data ekstraktion fra studier
5. Kritisk vurdere bias/intern validitet i studier
6. Analyse af studier
7. Konklusion
Alma B. Pedersen, MD, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus
PhD, klinisk lektor
Universitetshospital
Olof Palmes Alle 43-45, 8200 Aarhus N.
Tlf: 871 68208
Fax: 871 67215
Klinisk spørgsmål: Anvendelse af dræn profylaktisk
i forbindelse af knæ og hofte alloplastik operation
og risiko for hæmatom, infektion, og reoperation.
Alma B. Pedersen, MD,
litteraturgennemgang der følger en præPhD, klinisk lektor
specificeret protokol.
Specifikke opgaver:
7. Konklusion
Klinisk spørgsmål: Anvendelse af
tromboseprofylakse hos patienter som gennemgår
artroskopisk rekonstruktion af forreste
korsbåndsskade (ACL) og risiko for venøs
tromboemboli og blødning.
Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus
Tlf: 871 68208
Fax: 871 67215
litteraturgennemgang der følger en præspecificeret protokol.
Specifikke opgaver:
7. Konklusion
Alma B. Pedersen, MD, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus
PhD, klinisk lektor
Tlf: 871 68208
Fax: 871 67215
Klinisk spørgsmål: Behandling af forreste
korsbåndsskade (ACL): konservative versus
operative
5.12.4 Vagotomi og risiko for
Alzheimers sygdom
Post doc. Elisabeth
Alzheimers sygdom er en uhelbredelig
Svensson, Ph.D
neurodegenerativ sygdom. Årsagen til at nogle
mennesker udvikler Alzheimers sygdom er ukendt.
En mulig hypotese kan være at Alzheimers
sygdom skyldes en infektion eller en anden
sygdomsfremkaldende substans, som fra maven
eller tarmen via nervesystemet (vagusnerven) når
op til hjernen. Vagotomi er en kirurgisk procedure
hvor vagusnerven gennemskæres. Vagotomi har i
dyreeksperimentelle studier vist sig at kunne
eliminere transporten af patogener fra det
enteriske nervesystem til det centrale
nervesystem. Overskæring af vagusnerven var
tidligere almindeligt anvendt til behandling af
mavesår. Hvis hypotesen er rigtig, skulle vagotomi
kunne beskytte mod Alzheimers.
Vi har identifiseret 14,833 patienter der ble
opereret med vagotomi i årene 1977-1995.
Klinisk Epidemiologisk Afdeling
Olof Palmes Alle 43-45
8200 Aarhus N
?
5.12.5 The role of microRNAs as
predictors of breast cancer
treatment effectiveness:
evidence from clinical
epidemiology studies
?
Post doc. Elisabeth
Svensson, Ph.D
microRNAs (miRNAs), non-protein-coding RNA
Deirdre Cronin Fenton,
molecules, regulate physiological processes.
Assistant Professor,
Analysis of miRNA processing, regulation, and
Ph.D.
expression is therefore essential to further
understand mechanisms of cancer progression.
miRNA expression patterns correlate with
tumorigenesis, apoptosis, drug resistance, and
biomarkers such as estrogen receptor α (ERα). In
the current study, students will be asked to
conduct a comprehensive literature review of the
research conducted to date focused on miRNA
expression in tumors and disease outcomes in
breast cancer patients. Students will specifically
focus on miRNAs associated with
cyclophosphamide-based chemotherapy,
endocrine therapy (tamoxifen and aromatase
inhibitors), and radiation therapy. The medical
students’ research will contribute to a scientific
project focused on miRNAs and breast cancer
outcomes, which will be published in an
international, peer-reviewed scientific journal.
Klinisk Epidemiologisk Afdeling
Olof Palmes Alle 43-45
8200 Aarhus N
Department of Clinical Epidemiology, Aarhus
University, Olof Palmes Alle 43-45, 8200
Aarhus N.
[email protected]
5.12.6 Type 2 diabetes and breast
Description: The incidence rates of both type 2
Deirdre Cronin Fenton,
cancer: a qualitative review of a diabetes and breast cancer continue to increase in Assistant Professor,
complex association
western populations. A growing body of evidence Ph.D.
suggests an association between insulin
resistance and breast cancer. Intensive research
has focused on clarifying the role of insulin and
insulin-like growth factors in breast tumorigenesis,
and also the effect of diabetes-directed treatments,
such as metformin, on breast cancer risk and
prognosis. In this study, the medical students will
participate in research which will contribute to a
comprehensive qualitative literature review of the
epidemiological studies and biological research
focused on type 2 diabetes and breast cancer risk
and prognosis, which will be published in an
international, peer-reviewed journal.
Department of Clinical Epidemiology, Aarhus
University, Olof Palmes Alle 43-45, 8200
Aarhus N.
[email protected]
5.13 Lungemedicin
5.13.1 Opgørelse af BAT i 2008,m
2009, 2010 sammenholdt med
provokationer og specifikke IgE
analyser
Basofil aktiveringstest (BAT) bruges til at påvise en Tina Skjold, overlæge,
allergisk respons ex vivo mod et formodet allergen. ph.d.
Testen har været i brug i Allergiambulatoriet ved
Hans Jürgen Hofmann
lungemedicinsk Afdeling i flere år. Der ønskes en lektor, ph.d.
opgørelse af basofil aktiveringstesten
sammenholdt med provokationsdata og
bestemmelse af specifik IgE og histamin frigivelse i
årene 2008, 2009 og 2010. Da datamængden er
stor, kan opgaven deles mellem flere studerende.
Lungemedicinsk Afdeling B, Århus Sygehus,
Nørrebrogade 44, 8000 Århus C
E-mail:[email protected]
5.13.2 Analyse af fuldblods BAT
sammenlignet med analytisk
BAT hos græsallergikere
Vi har lavet et forsøg, hvor18 patienter med
græsudløst rhinitis behandles med specifik
immunterapi. De er fulgt med basofil
aktiveringstest i to versioner gennem
behandlingen. Den ene variant er analyseret og
viser god effekt af behandlingen. Den anden
variant mangler at blive analyseret og
sammenlignet med den første. Projektet kræver en
del statistisk kunnen.
Tina Skjold, overlæge,
ph.d.
lektor, ph.d.
5.13.3 Aspergillus sensitisering i
Aspergillus infektion i lungerne er svær at
lungen: sygdom og behandling. diagnosticere på trods af at det fører til alvorlig
sygdom. Der er ikke enighed om de diagnostiske
kriterier og da behandlingen med antifungale
midler er dyr, ønskes derfor en finpudsning af de
diagnostiske kriterier. På sigt er det planen at
indføre ELISPOT test mod aspergillus. Patienter
med allerede påvist aspergillusinfektion ønskes
grupperet og selekteret til enten ELISPOT eller
flow cytometriske forsøg, hvor T-celle reaktivitet
mod aspergillus antigener påvises og
karakteriseres.
Ole Hilberg, overlæge,
dr.med
lektor, ph.d.
Lungemedicinsk Afdeling B
Lungemedicinsk afd. B Århus Sygehus
Nørrebrogade 44 8000 Århus C
5.13.4 T-spot. TB versus klinisk
diagnose og behandling
T-spot.TB test er en interferon gamma test til
Ole Hilberg, overlæge,
påvisning af latent eller aktiv tuberkulose.
dr.med
Lungemedicinsk Afdeling, AS, har tilbudt T-spot.TB Hans Jürgen Hofmann
som støtte i diagnose af tuberkulose ved
lektor, ph.d.
hospitalisering patienter, og har lavet 900 tests i
2010. Vi vil gerne have beskrevet de
patientgrupper, der er blevet testet, og herved
undersøge hvor sensitiv og specifik testen er ved
en beskrivelse af testens præstation ved
forskellige patientgrupper.
Lungemedicinsk Afdeling B
Lungemedicinsk afd. B Århus Sygehus
Nørrebrogade 44 8000 Århus C
5.13.5 Fødevare- og lægemiddelprovokationer. Hvordan bruges
de i allergidiagnostik og hvilken
konsekvens får de?
Patienter med vanskelige allergier kan provokeres
med en eller flere af de mistænkte allergener,
hvilket benyttes til af- eller bekræftelse af allergien.
Der ønskes en opgørelse af provokationer med
forskellige stoffer, hvori der indgår en klinisk
beskrivelse af patienten før provokationerne,
symptomer under provokationen og konsekvens af
provokationen (Tina Skjold, overlæge, ph.d.,
Ronald Dahl, professor, dr. med.).
Tina Skjold, overlæge,
ph.d.
Ronald Dahl, professor,
dr.med.
5.14 Medicinsk endokrinologi
5.14.1 Behandling af akromegali
Akromegali er en sjælden sygdom som skyldes en Professor, overlæge
godartet hypofysetumor. Diagnosen stilles på
dr.med. Jens Otto
baggrund af måling af væksthormon i blodet i
Lunde Jørgensen
forbindelse med en sukkerbelastning.
Behandlingen er enten operation eller medicin. Det
er vigtigt at opnå god kontrol af
væksthormonproduktionen, men det volder ofte
besvær at bedømme behandlingseffekten præcist.
På MEA har vi etableret et nyt normalområde for
væksthormon i blodet og vi ønsker nu at
undersøge hvorvidt man hermed kan opnå en
bedre vurdering af akromegali før og efter
behandling. Opgaven vil omfatte
journalgennemgange og statistiske analyser i
samarbejde med erfarne forskere indenfor
området.
Medicinsk Afdeling MEA, Aarhus
5.15 Molekylær Medicin
5.15.1 Cellestress Specifikke opgaver Cellestress kan udvikles som følge af ydre såvel
Niels Gregersen,
kan aftales
som af indre stressorer, og effekterne er afhængig Professor, Dr.med.
af påvirkningen og celletypen. En fællesnævner
synes at være forstyrrelser i mitokondriets struktur
og funktion, som enten primært på grund af
nedarvede defekter i mitokondrierelaterede
mekanismer eller sekundært på grund af andre
cellulære processers indvirkning på
mitokondrierne, udløser en række
cellebeskyttende eller celleødelæggende
mekanismer. Disse stressresponser kan inkludere
heat-shock response og antioxidant mekanismer,
programmeret celledød (apoptose), induktion af
autofagocytose, inflammatoriske mekanismer og
induktion af somatiske mutationer i mitokondrie
DNA. Opgaven består i at opspore den nyeste
viden vedrørende et nærmere defineret område af
emnet og diskutere implikationerne for sundhed og
sygdom, samt at forslå et forskningsprojekt, f.eks.
med relevans for en bestem sygdomsgruppe.
Molekylær Medicinsk Forskningsenhed,
Skejby Sygehus, Brendstrupgårdsvej,
8200 Århus N
Tlf +45-784-55400
Fax +4586278402
5.15.2 Genetiske variationer som
prædispositionsfaktorer for
folkesygdomme
Nedarvede mutationer er årsag til monogene
sygdomme og nedarvede polymorfier tænkes at
være medvirkende årsag til mange hyppige
sygdomme, så som diabetes, hjertekarsygdomme, psykiatriske lidelser,
neurodegennerative alderdomssygdomme samt
endog til den gennerelle ældning. Opgaven består
i ved litteraturstudier at tilvejebringe den
eksisterende viden om metoder til identifikation af
sådanne polymorfier og at validere de anvendte
strategier til at finde association mellem
kromosomområder/kandidatgener og specifikke
sygdomme.
5.15.3 Molekylær patogenese hos
Patienter med den nedarvede
patienter med neuro-muskulære fedtsyreoxidationsdefekt, SCAD mangel, har ofte
lidelser og
neuromuskulære lidelser, så som
fedtsyreoxdationsdefekt
udviklingshæmning og kronisk hypotoni og akutte
krampe- og epilepsilignende anfald. Patienterne
ophober smørsyre i deres celler på grund af
enzymdefekten. Smørsyre er en
histondeacetylasehæmmer og inducerer i
cellekulturer cellecyklushæmning, differentiering
og apoptose. Hypotesen er at der er en kausal
relation imellem ophobningen af smørsyre og de
neuromusklære symptomer. Opgaven er ved
litteraturstudier at samle den eksisterende viden
om smørsyrens indvirkning på udvikling af
nervesystemet og at diskutere eksperimenter der
kan belyse hypotesen.
Niels Gregersen,
Professor, Dr.med.
8200 Århus N
Tlf +45-784-55400
Fax +4586278402
Niels Gregersen,
Professor, Dr.med.
8200 Århus N
Tlf +45-784-55400
Fax +4586278402
5.16 Neurokirurgi
5.16.1 Behandling af ikke-rumperede
intrakranielle aneurysmer.
Kliniske og etiske aspekter.
Ikke-rumperede intrakranielle aneurysmer
Tina Obbekjær
diagnosticeres med tiltagende hyppighed. De
Afdelingslæge
foreliggende behandlinger er behæftet med en
betydelig morbiditet og mortalitet. Ruptur af
aneurysmet indebærer ligeledes en stor risiko. På
grundlag af litteraturstudier ønskes en vurdering af
patientrådgivning og behandling.
Neurokirurgisk afd., NK,
8000 Århus C
5.16.2 Behandling af Parkinson´s
sygdom med DBS (deep brain
stimulation) i STN
(subthalamiske nukleus).
DBS i STN er en ny behandling af Parkinson´s
sygdom. Der ønskes en vurdering af indikationer,
resultater og komplikationer til behandlingen.
Niels Sunde, Overlæge, Neurokirurgisk afd.,
dr.med.
8000 Århus C
5.17 Neurologi
5.18 Nyremedicin
5.18.1 Komplikationer efter
parathyreoidectomi (PTX)
blandt nyretransplanterede
patienter
”Tertiær” hyperparathyreoidisme kan kontrolleres
ved PTX, men der er efterfølgende problemer med
både lavt og højt calcium. Mhp. at planlægge
fremtidens kirurgi identificeres patienter med PTX
og nyretransplantation ud fra kodning og den
studerende gennemgår 30 konsekutive patienter
regnet fra transplantationsdato 31.12.14 eller
tidligere. Der registreres 1) operationstype (total
eller subtotal PTX), 2) tid til ion-Ca i normal
området, 3) antal episoder med p-calcium > 1,4
mmol/l eller < 1,1 mmol/l samt indlæggelser og
ændringer i nyrefunktion i forbindelse hermed.
Patienter observeres til død, grafttab eller
1.10.2015.
Bente Jespersen,
professor, overlæge
(Nyremedicin i
samarbejde med
endokrinologisk kirurgi
og endokrinologi)
Nyremedicinsk afdeling C, AUH, Skejby
7845 2411
5.19 Ortopædkirurgi
5.19.1 Optimering af posterolateral
fussion i kaniner
Ved stivgørende rygoperationer søger man at
Cody Bünger,
mindske bevægelse imellem to ryghvirvler ved
overlæge, dr.med.
hjælp at stabilisering. Denne behandling anvendes
til et bredt spektrum af ryglidelser, som for
eksempel problemer forårsaget af slid. Til
stabilisering bruges bl.a. knogle, som udtages fra
hoftekammen. Succesraten ved stivgørende
rygoperationer er maks. 80 % og der bør derfor
forskes i nye forbedrede behandlingsmuligheder.
Osteoinduktive og angiogenetiske vækstfaktorers
potentiale til at forbedre sucessraten undersøges i
projektet: “Optimering af uinstrumenteret
posterolateral fusion i kaniner”.
Ortopædkirurgisk afdeling afd. E. Århus
Sygehus, Nørrebrogade 44, 8000 Århus C
5.20 Psykiatri
5.20.1 Opgaver inden for psykiske
lidelsers genetik samt genmiljø interaktion
5.20.2. Opgaver vedr. OCD, andre
angstlidelser, Tourettes
syndrom, ADHD, elektiv
mutisme.
Kontakt vejleder for uddybende
beskrivelse
På Center for Psykiatrisk Forskning deltager vi i
internationale samarbejder om at identificere gener og
ikke-genetiske risikofaktorer, som kan være
sygdomsfremkaldende. Vi anvender klinisk
psykiatriske, genetisk-epidemiologiske og
molekylærbiologiske metoder. Vi har fokus på
skizofreni, bipolar affektiv sindslidelse, depression og
angst.
-epidemiologi – ætiologiske overvejleder – symptom
præsentation – behandling - prædiktorer
Ole Mors
Professor, ph.d.
Center for Psykiatrisk Forskning , Århus
Universitetshospital, Risskov,Skovagervej 2,
8240 Risskov
Tlf 7847 1140; [email protected]
Judith Becker
Nissen. Overlæge,
ph.d., klinisk lektor
Afsnit D, Børne- og Ungdomspsykiatrisk
Regionscenter Risskov, Harald Selmersvej 66,
8240 Risskov.
[email protected]
tlf. 7847 3170
5.20.3 Sygefravær skyldes hyppigt
smertetilstande og psykisk
lidelse/stress.
5.20.4 Depression
5.20.5 Bipolar lidelse
(maniodepressiv lidelse)
En lang række interventioner med formålet at fremme
tilbagevenden til arbejde er foretaget. Resultaterne er
meget varierende, men med nogen overvægt overfor
kognitiv terapi og colloborative care. Er der forskelle i
metode, intervention og målgruppe med hensyn til,
hvilke studier, der viser effekt og hvilke, der ikke gør?
1. Lungelidelser og depression
2. Neurologiske lidelser og depression
3. Endokrinologiske lidelser og depression
4. Immunologiske faktorer og depression
Hans Jørgen
Søgaard
Center for psykiatrisk forskning
Skovagervej 2
8240, Risskov
Tlf.: 40313239
Erik Roj Larsen,
overlæge, ph.d.
Afd Q, Afdeling for Depression og Angst
Århus Universitetshospital i Risskov
Skovagervej 2, 8240 Risskov
Tlf. 7847 2130
1. Komorbiditet og behandling heraf
2. Suicidium – beskyttende og forværrende faktorer
Erik Roj Larsen,
overlæge, ph.d.
Afd Q, Afdeling for Depression og Angst
Århus Universitetshospital i Risskov
Tlf. 7847 2130
Kristian Valbak,
Overlæge, Ph.D
Afdeling N
Århus Universitetshospital Risskov,
Tlf: 7847 2194
Charlotte Ulrikka
Rask
Overlæge, PhD
Klinisk lektor
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser,
AUH
Barthsgade 5, 1.
8200 Aarhus
5.20.6 Personlighedsforstyrrelser og
psykoanalytisk psykoterapi
1. Giv ved gennemgang af 4-5 sygehistorier en
belysning af svært selvskadende patienternes
behandlingsforløb, herunder kvantificering af
indlæggelser (psykiatriske og somatiske),
behandlingssamtaler, medicinering; og forsøg en
kost-estimering.
Litteraturgennemgang af forskningen vedrørende
dagbehandlingsprogrammer til
personlighedsforstyrrede. Beskriv mest anvendte
metoder og hyppigste målgruppe.
5.20.7 Scanningsfund ved funktionelle Scanninger på patienter med funktionelle anfald tyder
anfald
på dysregulering i cerebrale områder involveret i
emotionel bearbejdning som igen påvirker aktiviteten i
andre områder relateret til sensomotoriske og
kognitive processer. Der ønskes en
litteraturgennemgang på området. Der vil på sigt være
mulighed for at arbejde med relevante patient data og
eventuelt skrive en artikel i forlængelse af specialet.
5.21 Pædiatri
[email protected]
78464310
5.22 Reumatologi
5.22. 1 Nye biologiske farmaka ved
reumatoid artrit med fokus på
effekt og bivirkninger af antiTNF-alfa-behandling
5.22.2 Nye biologiske farmaka ved
reumatoid artrit med fokus på
effekt og bivirkninger af Blymfocyt modulering med antiCD20 (rituximab) og T-celle
modulering med CTL4 IgG
(abatacept)
5.22.3 Medicinsk behandling af
artrose. Kan progression
forhindres?
Kritisk litteraturgennemgang af anti-TNF-alfaKristian Steengaardbehandling ved reumatoid artrit. Der fokuseres på Pedersen, Professor,
effekt og bivirkninger ved præparaterne
dr.med., overlæge
Remicade® (kimært monoklonalt anti-TNF-alfa
IgG), Humira® (humant monoklonalt TNF-alfa
IgG) og Enbrel® (humant anti-TNF-receptor /IgGkompleks).
Kritisk litteraturgennemgang af biologisk
Kristian Steengaardbehandling af reumatoid artrit via modulering af B- Pedersen, Professor,
lymfocytternes antistofproduktion (anti-CD20 IgG) dr.med., overlæge
eller ved modulering af T-lymfocyt-aktiveringen
ved at blokere dele af den co-stimulatoriske
pathway vha. CTL4 IgG fusionsprotein.
Kritisk gennemgang af den videnskabelige
litteratur på medicinsk intervention
overfor progression af artrose. Der fokuseres på
effekter i både brusk- og knoglevæv.
5.22.4. Behandling af osteoporose ved Kritisk gennemgang af den videnskabelige
reumatoid artrit.
litteratur på behandling af osteoporose hos
patienter med reumatoid artrit. Der fokuseres på
hyppighed, indikation og behandlingseffekt.
Reumatologisk afdeling U,
Århus Sygehus, Bygn. 3, Nørrebrogade 44,
8000 Århus C
Reumatologisk afdeling U,
Århus Sygehus, Bygn. 3, Nørrebrogade 44,
8000 Århus C
Ellen-Margrethe Hauge, Reumatologisk Afdeling U,
Lektor, overlæge, ph.d. Århus Universitetshospital, Bygn. 3,
Tlf.: 7846 4161
Fax: 7846 4210
Ellen-Margrethe Hauge, Reumatologisk Afdeling U,
Lektor, overlæge, ph.d. Århus Universitetshospital, Bygn. 3,
Tlf.: 7846 4161
Fax: 7846 4210
5.22.5 Indikationer for selektive COX-2 Kritisk vurdering af publikationer vedr. selektive
inhibitorer versus konventionel COX-2-inhibitorers indikationer, bivirkninger og
NSAID ved reumatiske smerter. fordele / ulemper sammenlignet med konventionel
NSAID. Denne viden sammenholdes med det
daglige forbrug af selektive COX-2 inhibitorer og
NSAID i Danmark. De registertilgængelige data,
evt. misforhold mellem evidensbaserede
rekommandationer og det faktiske daglige forbrug
af disse lægemidler diskuteres, herunder
videnskabelige aspekter.
5.22.6 Effekten af intraartikulær
Artrose er en udbredt og smertefuld sygdom. Der
hyaluronsyre ved
er ingen kausal behandling. Intraartikulær injiceret
knæledsosteoartrose.
hyaluronsyre har været foreslået som såvel
kausal som symptomatisk behandling. Flere
studier har belyst effekten af intraartikulær
hyaluronsyre ved knæledsosteoartrose. Der
ønskes en gennemgang og vurdering af denne
litteratur med henblik på belysning af
behandlingseffekten.
Mogens Pfeiffer Jensen,
Uddannelsesansvarlig
overlæge PKL, Klinisk
Lektor,p h.d.
Aarhus Universitetshospital,
Reumatologisk Afdeling U
Mogens Pfeiffer Jensen,
Uddannelsesansvarlig
overlæge PKL, Klinisk
Lektor,p h.d.
Aarhus Universitetshospital,
Reumatologisk Afdeling U
5.23 Øre-Næse-Halsafdeling

Forår, 2002 - Studerende

Transcription

Similar documents

FORHÅNDSGODKENDELSE AK 067

Program for sygeplejersker - Aarhus Universitetshospital

program for begge arrangementer

Specialtandlæge

Velkommen til Aarhus Universitetshospital

Fødevarestyrelsen høringssvar

Dansk Urologisk Selskab

Trafikplan Indre Nørrebro