ApotekerNYT nr. 3

Transcription

ApotekerNYT nr. 3
ApotekerNYT
Nr. 3 / oktober / 2015
Opdateret retningslinje for antibiotikabehandling
Specialistgruppen for infektionsmedicin har
opdateret den regionale retningslinje for
initial antibiotikabehandling. Den ligger i eDok i den regionale samling under 2.9 i
”Generelle patientforløbsrettede PRI”.
Retningslinjen er også trykt i lommeformat
og kan rekvireres gratis på ILM nr.
15100068.
Lay-outet på retningslinjen er ændret, så
det klart fremgår, hvad den anbefalede
behandling er. Der er kun én anbefalet
behandling for hver indikation. Står man
med en patient, der har penicillinallergi,
finder man alternativ behandling i
fodnoterne.
I revisionsarbejdet har specialistgruppen
haft fokus på at følge anvisningerne fra
Vejledning om Ordination af Antibiotika,
udgivet af Sundhedsstyrelsen december
2012. Forbruget af cefalosporiner
(ceftriaxon, cefuroxim) og kinoloner
(ciprofloxacin og moxifloxacin) bør
begrænses mest muligt for at forebygge
udbredelsen af Extended Spectrum βlactamase producerende enterobakterier
(ESBL), Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus (MRSA) og Clostridium
Difficile infektion. Endvidere bør forbruget
af bredspektret antibiotika som
meropenem begrænses.
Det betyder, at anbefalet behandling for
Pneumoni er ændret til benzylpenicillin
1,2 g x 4 iv + clarithromycin 500 mg x 2
iv, og ved Gastroenteritis er behandlingen
intet antibiotika eller eventuelt
azithromycin 500 mg x 1 po i 3 dage.
For Specialistgruppen for infektionsmedicin under
Den Regionale Lægemiddelkomité
Farmaceut Jette Lyngholm Nielsen
Hospitalsapoteket Region Midtjylland
Succesfuld implementering af Remsima
Figuren viser, at det går planmæssigt med
implementering af Remsima.
Region Midtjylland har alene i august
sparet 4.4 mio. kroner ved at bruge
Remsima frem for Remicade.
I sidste nummer af ApotekerNYT skrev vi
om sammenligning af biosimilære og
biologiske lægemidler. I Spareplanen for
Region Midtjylland er det besluttet, at
mindst 80 % af forbruget af infliximab skal
flyttes fra Remicade til Remsima.
Infliximab bruges i behandlingen af
gigtsygdomme, kronisk inflammatoriske
tarmsygdomme og dermatologiske lidelser.
Farmaceut ph.d. Charlotte Olesen
Andel Remsima total i Region Midtjylland
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Remicade
aug-15
jul-15
jun-15
maj-15
apr-15
mar-15
feb-15
jan-15
Remsima
Vi skifter farve
Natriumklorid 9 mg/ml ”Fresenius Kabi” i
freeflex emballagen leveres fremover med
blåt tryk. Baggrunden for ændringen er at
øge sikkerheden for at undgå forveksling
med andre produkter.
På nuværende tidspunkt gælder det for
størrelserne 500 og 1000 ml Natriumklorid
infusionsvæske 9 mg/ml.
Farveændring for størrelserne 50, 100 og
250 ml natriumklorid 9 mg/ml vil ske
senere på året. Skiftet vil ske løbende, og i
en kort overgangsperiode vil begge typer
poser kunne forekomme på afdelingerne.
Farmaceut Sofie Herping
Anbefalinger ved ordination af lægemidler
Ved ordination af lægemidler er der mange
hensyn at tage. Her nævnes nogle af de
retningslinjer og vejledninger, man bør
følge.
Formålet med at ordinere ud fra lægemiddelrekommandation, standard-sortiment,
RADS eller KRIS er blandt andet, at hospitalsapoteket som regel har disse lægemidler på lager, og at afdelingerne er sikret
refusion af medicinudgifterne fra regionen.
Standardsortiment
På hospitalerne har hvert afsnit et standardsortiment som primært indeholder lægemidler fra rekommandationslisten suppleret med lægemidler, der er karakteristiske for det aktuelle speciale.
Lægemiddelrekommandationer
Den Regionale Lægemiddelkomité i Region
Midtjylland godkender hvilke lægemidler,
der skal optages på Rekommandationslisten. De er valgt under hensyntagen til
dokumenteret effekt, bivirkninger og
økonomi. Listen indeholder lægemidler til
standardbehandling/basisbehandling inden
for alle større terapiområder.
RADS
Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) udgiver behandlingsvejledninger inkl. lægemiddelrekommandationer
inden for udvalgte behandlingsområder.
Regionerne er forpligtet til at følge rekommandatio-nerne fra RADS. RADS skal bl.a.
sikre en ensartet patientbehandling af høj
kvalitet i hele landet.
RADS lægemiddelrekommandationer og
fagudvalg kan ses på
www.regioner.dk/sundhed/medicin
Rekommandationslisten dækker både
primærsektor og sekundærsektor. Ved valg
af lægemiddel er der taget hensyn til, i
hvilken sektor forbruget af lægemidlet er
størst, blandt andet i forhold til valg af
billigste lægemiddel.
Intentionen er, at et mere snævert
sortiment vil lette sektorovergangene og
øge patientsikkerheden herunder et større
kendskab til bivirkninger og interaktioner.
Rekommandationslisten er udarbejdet af
specialistgrupperne under Den Regionale
Lægemiddelkomité.
Nyeste version af Lægemiddelrekommandationer gældende for Region Midtjylland
kan inden længe ses på
www.rm.dk/sundhed/faginfo/lagemiddel-rekommandationsliste
Standardsortimentet fastlægges i
samarbejde med hospitalsapoteket, og det
kan ses ved ordination i MidtEPJ.
Sekretariatet for Den Regionale
Lægemiddelkomité sender implementeringsbreve til afdelingsledelserne.
I brevet er der information om RADS
lægemiddelrekommandationen og
eventuelle særlige krav og mål for
efterlevelse.
Implementeringsbreve for RADS, der
gælder i Region Midtjylland
www.rm.dk/sundhed/faginfo/lagemiddelko
miteen/rads-implementeringsbreve
KRIS
Koordineringsrådet for ibrugtagning af
sygehusmedicin (KRIS) tager stilling til,
hvorvidt ny godkendt medicin og nye
godkendte indikationsudvidelser skal tages
i brug som standardbehandling.
Se hvilke lægemidler KRIS har anbefalet
eller ikke anbefalet:
www.regioner.dk/sundhed/medicin
Farmaceut ph.d. Charlotte Olesen
- så var der lige…
Kan alle lægemidler dosisdispenseres?
Nej, det kan de ikke!
Vær derfor opmærksom på, at der er præparater, der ikke må hældes op i doseringsæskerne, men skal blive i originalpakningen, ind til præparatet skal administreres til
patienten.
Hvis du er i tvivl, kan du kontakte hospitalsapoteket, men her er eksempler på nogle
præparater, som ikke må dosisdispenseres:
Pradaxa
• Kapslerne skal opbevares i original emballage for at beskytte
mod fugt.
• De må ikke dosisdispenseres. Heller ikke på afdelingerne.
• Der kan uden beregning rekvireres en speciel doseringsæske
på hospitalsapoteket eller hos firmaet Boehringer Ingelheim
til Pradaxa i blisterpakninger.
Thycapzol
Thycapzol er lysfølsom og skal blive i original pakning til lige før administration.
Pancillin
Pancillin er fugtfølsomt og skal blive i original pakning til lige før administration
Cialis
Der er ingen dokumentation for opbevaring af Cialis i andet end original pakning. Derfor
anbefaler firmaet, at man lader den blive i originalpakningen.
Centyl med Kaliumklorid og Centyl Mite
Centyl har ændret holdbarhed uden for originalpakning. På nuværende tidspunkt er
holdbarheden 14 dages holdbarhed pga fugt. Derfor må Centyl ikke dosisdispenseres, men
gerne ophældes og administreres inden for et døgn.
Specielle tabletformer, der ikke må doseres i doseringsæsker
Resoribletter, brusetabletter, frysetørrede tabletter og smeltetabletter.
Farmaceut Sofie Herping
”må tabletten knuses……”
Må tabletten knuses?
Må kapslen åbnes og indholdet opslæmmes?
Må tabletten tygges?
Må medicinen gives i en sonde?
Få svar på:http://www.auh.dk/omauh/afdelinger/hospitalsapoteket-regionmidtjylland/lagemidler-og-sortiment/tipsom-lagemidler/
Vederlagsfri medicin
Listen for ”Vederlagsfri udlevering af
medicin til særlige ikke-indlagte patienter”
er blevet opdateret pr 1. august 2015.
En enkelt ny sygdomsgruppe,
komplicerede leversyge patienter og et nyt
lægemiddel til skizofreni er tilføjet.
Se liste og principper på www.regioner.dk
> Sundhed > Medicin
Hospitalsapoteket – den bedste medicin
Hospitalsapoteket Region Midtjylland
Nørrebrogade 44, bygning 17
8000 Aarhus C
Redaktion: [email protected]