Gasteknik nr. 6, december 2014

Transcription

Gasteknik
Tidsskrift fra Dansk Gas Forening • nr. 6 • 2014
Øget fokus på
gas til transport
G a s
t i l
t r a n s p o r t
Nordjyllands Trafik har indsat seks nye biogasbusser på rute 73 mellem Aalborg og Frederikshavn. (Foto: HMN)
Flere busser på biogas og naturgas
Fredag den 21. november åbnede
Nordjyllands Trafik den første
regionale busrute i Danmark med
busser, der kører på biogas.
Det skete pudsigt nok på den
samme rute mellem Aalborg
og Frederikshavn, der tilbage i
30’erne som de første i Danmark
blev betjent med gasdrevne busser, baseret på ”sumpgas” fra et
større fund ved Sæby.
Med de seks busser i Nordjylland, der er leveret af Scania og
skal køres af Arriva, er der nu
ifølge HMN Naturgas 37 gasbusser på de danske landeveje. I
forvejen var der bybusser på gas
i Fredericia, Holstebro og København, og mindst 80 yderligere er
på vej i bl.a. Odense og Sønderborg, ligesom Skive Kommune
har anskaffet gasdrevne minibusser til handicapkørsel.
Udviklingen sker i takt med et
stigende antal gastankstationer
rundt om i landet.
Busserne kører på enten biogas
eller naturgas – eller en blanding
af begge dele. Kørslen på biogas
sker via den nye certifikat-ordning, som det statslige transmis2
Gasteknik nr. 6 • 2014
sionsselskab Energinet.dk administrerer.
Sparer over 1000 tons CO2
”Biogasbusserne på rute 73 er en
del af vores indsats som klimaregion”, siger formanden for Region
Nordjylland, Ulla Astman (S).
”Gasbusserne er et vigtigt
skridt mod en mere miljøvenlig
kollektiv trafik, der oven i købet
kører på biogas, som er produceret lokalt. Med de to nye gastankstationer baner busdriften samtidigt vejen for øget brug af biogas
i transporten i Nordjylland”.
Brug af biogas til de seks busser
betyder, at udslippet af CO2 bliver
1.050 tons mindre om året.
Det overvejes også at indsætte
bybusser på gas i Frederikshavn.
HMN Gashandel A/S, som er
et datterselskab i HMN Naturgaskoncernen, har netop opført to
gastankstationer til de nye busser
i Nordjylland. Den ene ved Arrivas garageanlæg på Troensevej
18 i Aalborg og den anden på
Suderbovej 16 i Frederikshavn.
Sidstnævnte kan også bruges af
andre gaskøretøjer.
Gasbussernes indtog sker i takt
med, at der bygges stadig flere
gastankstationer rundt i landet.
Bedre end el til tung transport
”Elbiler fylder jo meget i den offentlige debat. Men uden at særligt mange har opdaget det, sker
der en del på gasfronten”, siger
Susanne Juhl, administrerende
direktør i HMN Naturgas I/S.
”Når det gælder de tunge køretøjer, er det mere oplagt at bruge
biogas og naturgas end el. Busserne og lastbilerne kan nemlig
køre markant længere på gas end
på el og skal derfor ikke tanke så
ofte”, siger Suasane Juhl.
Flere af gasbusprojekterne har
fået økonomisk støtte af Trafikstyrelsen. Partierne bag energiforliget fra 2012 ønsker nemlig
grønne alternativer til dieseldrevne busser og lastbiler. Netop den
dieselbaserede transportsektor
tegner sig for ca. en fjerdedel af
CO2-udledningen herhjemme.
HMN Naturgas er i dialog med
en række kommuner og trafikselskaber om at gå over til gasbusser
i stedet for dieselbusser.
L e d e r
I n d h o l d
Gasteknik nr. 6
December 2014 • 103. årgang
2 Flere busser på
biogas og naturgas
4 Markant lavere
gasregninger
5 Partnerskab for
Termisk Forgasning
6 Årets Gaskonference
er blevet en succes
8 Glemt regning gav
hul i regnskabet
10 Nye kræfter i
DGF-bestyrelse 12 Tradition og
fornyelse
12 Fortsat brug for gas især den grønne
14 Behersket optimisme i gasbranchen
18 Power-to-gas med
CO2 fra biogas18
21 50 barmarksværker
kan droppe naturgas
22 NOx-emission fra
lavere end ventet
24 Gassens fremtid
i boligopvarmning 27 Nye vejledninger
for indregulering
28 Nyt biogasanlæg
påvej i Holsted
29 Mindeord om
Af Peter A. Hodal,
formand for Dansk Gas Forening
Må man pille?
Forligskredsen bag energiforliget har pillet ved en række vilkår og godkendt, at de 50 dyreste kraftvarmeværker nu også får mulighed for at konvertere fra naturgas til biomasse. Det betyder med andre ord, at det samlet
set må forventes, at 85 værker vil konvertere i løbet af de næste år.
Det vil de tilsluttede fjernvarmekunder være tilfredse med, deres varmeregning vil nemlig falde med 2-3.000 kr. om året. Vi må så bare håbe på,
at forudsætningerne holder, at ombygningerne kan gøres billigt, og at
prisen på biomasse ikke eksploderer, som nogen forudser. Det vil være
ærgerligt for fjernvarmekunderne.
Der kunne alternativt også pilles ved afgifterne på naturgas. Det skrives og
siges højt, at det er den høje naturgaspris, som er skyld i de høje varmepriser og dårlig økonomi for elproduktionen på de små værker. Det er ikke
sandt, for det er de høje afgifter på naturgas, som er skyld i den dårlige
økonomi. Der kunne ganske enkelt pilles ved afgifterne og på den måde
kompenseres for bortfaldet af grundbeløbet – til gavn for både elsystemet
og for fjernvarmekundernes varmepris.
Fru atmosfære, som har det skidt og næppe ser ud til at få det bedre de
næste mange år, kan kun helbredes ved at modtage færre CO2-molekyler.
Atmosfæren er nemlig ligeglad med, hvor molekylerne kommer fra – de er
alle skadelige. Det er jo menneskeheden, som har besluttet, at molekyler
fra biomasse skader mindre end molekyler fra naturgas. Det ændrer ikke
ved, at vi alle har en forpligtelse til at reducere CO2-emissionen, energieffektivisere, introducere mere VE og bruge det rigtige fossile brændsel, hvor
det giver bedst mening.
World Energy Outlook 2014 er netop udkommet, og meldingerne er klare.
2013 slog en kedelig rekord og er indtil videre det år, hvor der er udledt
mest CO2. Energiforbruget stiger stadig voldsomt, og i 2040 er CO2-kvoten
brugt op, hvis vi skal holde de 2 grader i global tempemperaturstigning,
som er det officielle mål. Rapporten konkluderer, at verden kun kan reddes ved at bruge mere VE, CO2-lagring, a-kraft og naturgas, herunder store
mængder skifergas, måske endda transporteret som LNG.
Den store vækst i energiforbruget findes i Kina, Indien og andre asiatiske
lande, mens Europa forventes at blive på samme niveau. Europa udfordres
derimod på at skulle erstatte kapaciteten fra gamle kul- og brunkulsværker, der lukkes ned på grund af alder i de næste årtier, samt på at sikre
kapacitet, når vinden ikke blæser, eller solen ikke skinner. Her er det ikke
nyt, at gassen kommer til at spille en vigtig rolle – også i Danmark.
Sponsorer for Gasteknik:
Carsten Sørig
Forsidefoto: Indvielsen af den første
regionale busrute med biogasdrevne
busser blev markeret i både Aalborg
og Frederikshavn. Foto: HMN
3
K o r t
n y t
FN-panel: Stadig håb for klimaet
Hvis vi ikke gør noget ved udledningen
af drivhusgasserne, vil vi se en opvarmning i slutningen af århundredet på
3,7-4,8 °C, fremgår det af en rapport,
som FN’s klimapanel IPCC offentliggjorde 2. november som afslutning
på klimapanelets møde i København.
Rapporten fastslår med større sikkerhed
end tidligere rapporter, at temperaturstigningerne primært er menneskeskabte. Udledning af drivhusgasser
fra afbrænding af fossile brændstoffer
og skovrydning har ifølge IPCC været
den dominerende årsag til opvarmning
siden midten af det 20. århundrede.
Men rapporten slår også fast, at vi
sandsynligvis stadig kan nå at holde
temperaturstigningerne under 2 °C,
hvis vi begrænser vores udledning af
drivhusgasser drastisk.
Nyt dansk olieog gasfelt
Energistyrelsen har godkendt en plan
for olieog gasproduktion på Ravnfeltet
i den danske del af Nordsøen.
Planerne indebærer en ny, ubemandet
platform knap 245 kilometer fra den
danske vestkyst og 11 km nordøst for
grænsen mellem Tyskland og Danmark.
I alt investerer selskabet Wintershall
Noordzee og Nordsøfonden 1,5 mia.
kr. i at udbygge feltet. Der etableres to
brønde og en undersøisk rørledning
til det tyske oliefelt A6. Produktionen
ventes at gå i gang efter næste sommer.
Feltet ventes at bidrage med en ganske
lille gasproduktion, der eksporteres til
Holland via eksisterende rørledninger.
Ny nitte i Nordsøen
Mærsk Olie og Gas A/S har som operatør for DUC-selskaberne i eneretsbevillingen af 8. juli 1962 boret efterforskningsboringen Siah NE-1X i den
vestlige del af Nordsøen. Der blev ikke
fundet producerbare sandreservoirer,
og boringen bliver nu lukket permanent. Boringen gennemborede de
kulbrinteførende kalklag i Nedre Kridt
i Boje-forekomsten og gav yderligere
oplysninger om udstrækningen af Bojefeltet. Der blev gennemført omfattende
målinger og udtaget prøver til beskrivelse af de dybere geologiske formationer. Noble Sam Turner er nu flyttet til
tilladelse 9/95 for at udføre HTHP–
efterforskningsboringen Xana-1X.
4
Markant lavere varmeregning
til naturgaskunder fra nytår
Fra 1. januar får Danmarks godt
400.000 naturgaskunder en markant mindre varmeregning.
Det skyldes først og fremmest afskaffelsen af den såkaldte
forsyningssikkerhedsafgift – også
kaldet ’brændeafgiften’ – der
blev indført pr. 1. februar 2013.
Samtidig rulles en forhøjelse af
energiafgiften, indført i 2010, nu
tilbage til det oprindelige niveau.
Den nye lov medfører, at
prisen på en kubikmeter naturgas
inklusive moms bliver 0,92 kr.
billigere.
En familie i et hus med gasfyr
med et almindeligt forbrug på
1.800 kubikmeter naturgas om
året vil dermed opnå en nettobesparelse på 1.656 kr. om året. Det
svarer til, at den samlede regning
bliver ca. 12 % lavere, end den
ellers ville have været.
Det viser beregninger, som
HMN Gassalg A/S har foretaget.
HMN Gassalg A/S er Danmarks
største naturgasleverandør og har
ca. 230.000 kunder, svarende til
ca. 60 % af de danske naturgaskunder.
Administrerende direktør i
HMN Gassalg A/S, Ole Albæk
Pedersen, påpeger, at det er første
gang, at afgifterne
på naturgas nu sættes ned herhjemme.
Han glæder sig på
kundernes vegne.
Over halvdelen er
afgifter
”Gennem de seneste år er afgifterne på gassen gang på gang
blevet sat i vejret. I dag er det jo
sådan, at miljø- og energiafgifter
og moms udgør mere end halvdelen af den samlede regning.
Faktisk udgør prisen for selve
gassen mindre end en tredjedel
af det, som kunderne betaler. Så
det er godt, at afgiften nu sættes
ned”, siger Ole Albæk Pedersen
og tilføjer:
”Vi synes ikke, at disse afgiftsstigninger altid har været
lige retfærdige, da naturgas har
en række miljø- og klimamæssige fordele sammenlignet med
andre brændsler. For eksempel er
belastningen med CO2 og sundhedsskadelige partikler markant
mindre i forhold til kul, olie og
træpiller. Derfor er det glædeligt,
at de danske naturgaskunder nu
for en gangs skyld får en nedsættelse af afgifterne”.
Stresstest viser god gasforsyningssikkerhed
EU-Kommissionen gennemførte i
juli måned en stresstest med det
formål at få klarlagt EU’s afhængighed af russisk gasforsyning.
Resultatet er nu offentliggjort,
og det er positivt for danske gasforbrugere.
Testen blev foretaget i 38
europæiske lande, herunder EUmedlemsstater og nabolande.
”Det var en ambitiøs test, som
Danmark er kommet godt ud af.
Den viser, at vi har et robust gassystem, der kan modstå en relativt
hård belastning”, siger Christian
M. Andersen, systemdriftschef i
Energinet.dk’s Systemdrift Gas.
Stresstesten analyserer forskellige scenarier, blandt andet et
fuldstændigt stop for import af
russisk gas til EU i en periode på
seks måneder.
Resultatet af testen viser, at
den danske gasforsyningssikkerhed er solid. Kun i det tilfælde,
hvor Rusland lukker for gassen i
seks måneder, kombineret med
en hård vinter samt med eksport
af gas til vores nabolande, vil der
kunne opstå problemer med gasforsyningen til en mindre andel
af de ”ikke-beskyttede kunder”.
”Vi hviler ikke på laurbærrene, men vil prøve at gøre det
endnu mere spiseligt for de store
industrivirksomheder, der bruger
gas”, siger Christian Meinicke
Andersen ifølge Energinet.dk
K o r t
n y t
Naturgassen er undervurderet
Skive Fjernvarmes forgasningsanlæg er foreløbigt det største i Danmark,
men den gas, der produceres, kan ikke anvendes i naturgasnettet.
Partnerskab for Termisk Forgasning
Der var god tilslutning til det
stiftende møde i Partnerskab for
Termisk Forgasning 20. november, hvor ca. 30 interesserede
fra ca. 25 vidensinstitutioner og
virksomheder deltog.
Partnerskabet er en slags
forening med det formål at
koordinere, styrke og målrette
den danske indsats inden for
forskning, udvikling og demonstration af termisk forgasning,
så teknologien fremmes og kan
bruges optimalt i det fremtidige
danske energisystem.
EUDP har bevilget støtte til
etablering af Partnerskab for Termisk Forgasning.
På det stiftende møde diskuterede deltagerne formål, vedtægter og arbejdsopgaver.
Morten Tony Hansen fra
FORCE Technology blev valgt
som formand. Bestyrelsen består
endvidere af Søren Hylleberg Sørensen fra HMN Naturgas, Henrik
Houmann Jakobsen fra Biosynergi Proces, Jesper Ahrenfeldt fra
DTU Kemiteknik, Thomas Ritz
Nissen fra 1Rgi og Per G. Kristensen fra DGC.
Søren Hylleberg Sørensen
siger i forbindelse med etableringen af partnerskabet, at HMN
Naturgas er meget interesseret i
forgasningsområdet, som – set i
et længere perspektiv – kan blive
det vigtigste bidrag til VE-gas.
Energistuyrelsens scenarie er, at
når de fossile brændsler udfases
frem mod 2050, så er der forsat
behov for ca. 65 PJ gas, hvilket er
ca. er det halve af det nuværende
naturgasforbrug.
Forventningen er, at de 65 PJ
kommer fra hhv. biogas, forgasningsgas og brint, og at ca.
halvdelen af fremtidens VE gas
kommer fra forgasning.
Aktiviteterne i partnerskabet
organiseres i seks arbejdspakker – Work Packages (WP) med
følgende emner:
• WP1 Status for termisk forgasning
• WP2 Termisk forgasning og
det danske energisystem
• WP3 Strategi for termisk forgasning
• WP4 Rammebetingelser
• WP5 Implementering af strategien
• WP6 Organisering af opstart af
partnerskabet
DONG lukker sit forgasningsanlæg
DONG Energy har besluttet at lukke sit Pyroneer-demonstrationsanlæg på 6
MW ved Asnæsværket i Kalundborg, selv om det er demonstreret og dokumenteret, at teknologien virker. Det er ikke som planlagt lykkedes at finde en
global partner til at gå sammen om at bygge et fuldskalaanlæg på 60 MW.
Naturgas er en underkendt energitype,
og det er en klar fejl, mener Søren
Gath Hansen, koncerndirektør i DONG
Energy med ansvar for selskabets olieog gasaktiviteter, ifølge Jyllands-Posten.
”Gas udleder knap halvt så meget CO2
som kul; den har en rimelig pris og
fungerer godt i et vedvarende energiscenario. Den er det mindst forurenende af de fossile brændstoffer, men
man anerkender ikke gassens klare
miljømæssige fordele. P.t. øger Europa
sit CO2-udslip, fordi vi bruger kul. Det
er præcis omvendt i USA pga. skifergassen”, siger han med henvisning til, at
USA’s CO2-udslip for nylig røg tilbage
på 1992-niveau på grund af skifergas.
DONG Energy producerer i øjeblikket
ca 5 mia. m3 natugas årligt, fortrinsvis
i Norge, men fra 2017 vil Hejrefeltet
kunne levere 0,5 mia. m3 årligt.
Også Maersk Oil forventer en øget
dansk produktion med den nye platform Tyra Sydøst, hvorfra to tredjedele
af den forventede årsproduktion på 50
mio. tønder olieækvivalenter ventes at
være naturgas.
Topsøe udvikler elektrolyseceller
DTU og Haldor Topsøe A/S har indgået
en ikke-eksklusiv licensaftale inden for
keramiske elektrolyseceller (SOEC).
Aftalen gør det muligt at bruge celleteknologier, udviklet af DTU, for at sælge elektrolyseapplikationer på det åbne
marked og betyder, at Haldor Topsøe
A/S fortsat vil fremstille celler, stakke
og systemer, nu inden for elektrolyse,
og at de 30 mand, der blev overført fra
Topsoe Fuel Cell til Haldor Topsøe, nu
kan fremstille og udvikle keramiske
elektrolyseceller (SOEC) i samarbejde
med DTU Energikonvertering.
”Det gør det muligt for Haldor Topsøe
A/S at udvikle nye forretningsområder”, siger institutdirektør og professor
Søren Linderoth, DTU Energikonvertering, i en pressemeddelelse fra DTU.
Aftalen mellem Haldor Topsøe og DTU
Energikonvertering vil styrke forskningen inden for disse vigtige områder for
fremtidens energisystemer, og samarbejdet får også betydning, når Haldor
Topsøe A/S i 2015 fremstiller en 40 kW
SOEC-enhed til fremstilling af syntesegas i et projekt om omdannelse af biomasse og vind til syntetiske brændsler.
Gasteknik
nr.nr.
6 •62014
Gasteknik
• 2014
55
D G F - g e n e r a l f o r s a m l i n g
Af Peter Hodal,
Dansk Gas Forening
Årets Gaskonference er blevet en succes
Formandens beretning på Dansk Gas Forenings 103. ordinære generalforsamling 13. november på Hotel Scandic Sydhavnen, København.
Som optakt til Årets Gaskonference på Hotel Scandic i København
gennemførte Dansk Gas Forening
torsdag den 13. november sin
103. ordinære generalforsamling
med knapt 100 deltagere.
Henrik Andersen, gasforsyningschef i Aalborg Forsyning,
blev valgt som dirigent og konstaterede indledningsvis generalforsamlingens lovlighed, hvorefter foreningens formand, Peter
A. Hodal, Energinet.dk, aflagde
beretning. Her sagde han:
”Vi introducerede sidste år det
nye koncept ”Årets gaskonference”.
Og på baggrund af den store
succes, vi havde med sidste års
arrangement, har bestyrelsen
besluttet, at også fremover vil det
måske lidt gammeldags ”DGF’s
årsmøde” være erstattet af ”Årets
gaskonference”.
Fokus på gas i energisystemet
Det er vores intention at brande
”Årets Gaskonference” som den
største og vigtigste fælles begivenhed med fokus på gassen i det
danske energisystem.
Og det ser allerede nu ud til, at
denne branding er godt på vej.
Vi har nemlig atter i år kunnet
tiltrække nogle rigtig spændende
foredragsholdere og de fleste af
de energipolitiske ordførere.
Det hjælper formentlig også, at
vi er flyttet fra Nyborg til København – en ændring som bestyrelsen finder har en række betydelige fordele, og som jeg forventer,
vi vil holde fast i.
6
Moderniseringen af årsmødet
og transformationen til ”Årets
gaskonference” har også haft
et andet meget vigtigt formål:
nemlig så vidt muligt at tiltrække
deltagere fra et bredere udsnit af
den danske gas- og energiverden
og meget gerne også de lidt yngre
deltagere.
Når jeg kigger ud over forsamlingen her oppe fra, ser det ud
som om, at dette mål, i hvert fald
delvis, også er nået.
Nye gasser – nye perspektiver
Energistyrelsens scenarier for
fremtidens energisystem er spændende læsning – ikke mindst for
gassektoren.
Energiforsyningen og energiforbruget skal ændres dramatisk,
hvis visionen om et fossilfrit
energisystem skal realiseres, men
der er bred enighed om, at gassystemet vil være et uundværligt
aktiv i denne omstilling.
Gassystemet har som bekendt
en række enestående fordele:
det er vidt forgrenet; det kan
transportere store energimængder både i Danmark og over
landegrænserne, det har en stor
energilagerkapacitet, og det er et
relativt nyt og sundt system.
Og så kan det transportere
og lagre fremtidens vedvarende
energi, fx i form af biogas, brint
og andre VE-gasser.
Fortsat brug for gassystemet
Der er derfor brug for gassystemet, når den fossile naturgas skal
udfases, og det er også den over-
ordnede konklusion i Energistyrelsens analyse af den fremtidige
gasinfrastruktur, som blev udarbejdet som følge af Energiforliget
fra marts 2012.
Forliget foreskriver ganske vist,
at el- og varmeforsyningen skal
være VE-baseret i 2035, og hele
energisystemet skal være fossilfrit
i 2050.
Men dette er politiske målsætninger, som endnu ikke forankret
i specifikke aftaler.
Der er derfor stadig god grund
til at kæmpe for en passende rolle
for gassen.
Om det fortsat kan blive en
hovedrolle vil bl.a. afhænge af,
hvor dygtige vi er til at videreudvikle gassystemets muligheder
og skabe en mangefacetteret og
miljøvenlig gasforsyning.
Gas til transport
Det er endvidere afgørende, at vi
er gode nok til at udbrede kendskabet til gassens muligheder –
også uden for vores egen snævre
kreds.
Vi må spørge os selv, om vi har
gjort nok for at fortælle regering
og folketing om de spændende
perspektiver i grøn gas, gasbiler
og gasfærger.
Lad mig som et eksempel sige
nogle få ord om gas i transportsektoren.
Globalt bruger ca. 18 mio. kørertøjer naturgas eller biogas som
drivmiddel, og der er stor vækst
på området. I vores nabolande
har man længe anvendt gas som
drivmiddel.
Dansk Gas Forenings formand,
Peter Hodal, Energinet.dk.
I Tyskland er der etableret ca.
800 gastankstationer, mens der i
Sverige er knap 100 gastankstationer, hvoraf mange leverer biogas.
Selvom både bil- og tankteknologien er tilstede, så har gas som
drivmiddel indtil fornylig været
uinteressant i Danmark. Dels pga.
prisrelationen mellem de traditionelle drivmidler og naturgas,
og dels pga. omkostningerne ved
etableringen af en ny infrastruktur med gastankstationer.
I de seneste år er udviklingen
dog vendt, og der er etableret
gastankstationer til personbiler
og busser flere steder i Danmark.
Det er disse nye muligheder og
den positive udvikling, vi skal
være bedre til at kommunikere til
omverdenen.
Energistyrelsens analyser
Energistyrelsen opererer med fire
mulige scenarier for det fremtidige danske energisystem: Vind,
Biomasse, Bio+ og Brint.
I alle fire scenarier reduceres
gasforbruget til ca. halvdelen i
2035 i forhold til i dag, og gasforsyningen vil i 2035 være nogenlunde ligeligt fordelt mellem
VE-gas og naturgas.
De fremtidige gasanvendelser
er: gas som drivmiddel til transportsektoren, gas til spidslast til
el- og varmeproduktion og gas til
procesenergi i industrien.
Uanset hvad, står vi over for
betydelige forandringer, som
medfører økonomiske udfordringer. Den transporterede
gasmængde vil uvægerligt blive
væsentligt reduceret. Og da
omkostningen til drift og vedligehold af gassystemet næsten er
uafhængig af den transporterede
gasmængde, så vil økonomien
blive en udfordring for gassektoren og for kundernes energiomkostning.
Bidrag til samfundsøkonomien
Det skal i denne sammenhæng
bemærkes, at olie-gas-sektoren
stadig har en væsentlig positiv
indflydelse på dansk økonomi.
Noget, som heller ikke kommunikeres tilstrækkelig tydeligt.
I 2013 fik staten således godt
22 mia. kr. i indtægter fra olieog
gasproduktionen, svarende til
knap 2/3 af overskuddet fra aktiviteterne i Nordsøen.
Og der er fortsat høj aktivitet i
den danske nordsøsektor. I 2013
blev der således investeret godt 7
mia. kr. i udbygningen af oliegasfelter. Og aktivitetsniveauet vil
fortsat være højt.
Energistyrelsen modtog i
september 25 ansøgninger i 7.
udbudsrunde fra 15 olieselskaber
om at søge efter olie og gas i den
danske nordsøsektor. Det er flere
ansøgninger end i de tidligere runder. Flere af selskaberne har ikke
tidligere haft tilladelse i Danmark.
De udbudte områder omfatter
dels alle ikke-koncessionsbelagte
områder i Centralgraven, hvor
hovedparten af de danske felter
hidtil er fundet, og dels områder
længere mod øst, hvor der også
tidligere er gjort oliefund.
Alt dette lover godt for den
fremtidige aktivitet i Nordsøen.
Nye muligheder afprøves
Vi er lige nu midt i en brydningstid, hvor en række af de nye muligheder for gassystemet afprøves
i fuld skala.
Alle gasselskaber er aktive på
hele den markedsmæssige og teknologiske udviklingspalet.
Det medvirker selvfølgelig til,
at det også fremover på alle måder vil være rigtigt spændende at
arbejde i gassektoren.
Og når vi er fælles om målet
- et fortsat væsentligt og velfungerende gassystem - tror jeg fast
på, at gassen og sektoren har en
positiv fremtid.
>>>
7
Formandens
beretning ...
DGF i 2014
Vores fælles forening – Dansk Gas
Forening – har fortsat en vigtig
rolle at spille i denne positive
fremtid.
DGF er et samlende fagligt
forum på tværs af den danske
gassektors mange aktører: gasselskaber, udstyrsleverandører,
installatører, entreprenører,
rådgivere, myndigheder, organisationer, etc.
Gasteknik, Årets Gaskonference og de Gastekniske Dage er vigtige for det tværfaglige netværk,
sektorens sammenhængskraft og
følelsen af en fælles identitet og
stolthed over at arbejde med gas.
Og DGF er selvfølgelig også det
mangeårige ”charter member” af
IGU - det vender jeg tilbage til.
Det går generelt godt for DGF.
Økonomien er stabil, medlemstallet er stabilt - vi er nu 450
medlemmer.
Vi har god deltagelse i vores arrangementer, og vi har nu senest
introduceret ”Årets Gaskonference”, som er mere i pagt med tiden
end det tidligere ”Årsmøde”.
Endvidere har vi et rigtig godt
fagblad i form af Gasteknik.
Som sidste år, skal jeg også i år
opfordre jer alle til at huske nye
kolleger på, at de bør melde sig
ind i DGF, så vi sammen kan sikre
foreningens fortsatte udvikling.
Det er selvfølgelig især vigtigt,
at yngre medarbejdere rekrutteres
til DGF, så foreningen ikke bliver
hægtet af det generationsskifte,
der er i fuld gang i gassektoren.
8
Fornyelse af Gasteknik
Tidsskriftet Gasteknik er DGF’s og
gasbranchens faglige talerør. Det
udkommer seks gange om året.
Implementeringen af energiforliget, herunder især produktion,
transport og anvendelse af grøn
gas, har været et gennemgående
fagligt tema i det seneste år, ligesom anvendelse af naturgas og
LNG som drivmiddel har været et
interessant nyt fagområde i bladet.
Selvom Gasteknik har gode
aftaler om både trykning og distribution, så er bladets økonomi
alligevel anstrengt. Det er en situation, som de fleste trykte blade
befinder sig i og redaktions-udvalget har derfor påbegyndt drøftelser af, hvorledes bladet kan fornys
og udvikles i forhold til målgrupper, annoncører og læsere.
Tak til alle i redaktionsudvalget
for indsatsen i årets løb.
Velkommen til Per Nielsen,
Primagaz, som nyt medlem af
udvalget og endelig en særlig tak
for indsatsen i udvalget til Søren
Hylleberg Sørensen, HMN, som
efter 17 år i udvalget er trådt ud.
Også tak til de frivillige forfattere, til annoncørerne og til
bladsponsorerne. Uden alle jer
intet gasteknisk fagblad!
Gastekniske Dage
Et andet stort aktiv for foreningen er vores Gastekniske Dage.
De blev i år afholdt for syvende
gang med stor succes - denne
gang på Hotel Legoland i Billund
i dagene 14.-15. maj.
Der var 169 deltagere og 35
foredragsholdere.
Som noget nyt var der også en
vellykket udstilling med teknisk
fokus. Successen gentages i 2015 gerne med flere udstillere.
I 2015 bliver Gastekniske dage
afholdt den 12.-13. maj – også på
Hotel Legoland.
Et nyt spændende program
udarbejdes i samarbejde med
Brancheforeningen for Biogas.
Program og invitation forventes udsendt primo 2015.
Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke både foredragsholdere og de sponsorer, der var
med til at sikre en god økonomi
for de Gastekniske Dage i 2014.
Vi håber, I også vil bidrage i 2015.
Hvis nogen har ideer eller
forslag til de Gastekniske Dage, så
tøv ikke med at kontakte Michael
Larsen, DGC eller Jette Due Gudmandsen, DGC.
Det internationale samarbejde
Til sidst vil jeg sige noget om det
internationale samarbejde.
Som nævnt er DGF det danske
medlem af den Internationale
Gas Union (IGU).
IGU er en organisation i betydelig udvikling og nyder stigende
opbakning med voksende indflydelse på den globale energiscene.
Jeg har netop deltaget i IGU’s
Councilmøde - eller generalforsamling, om man vil - i Berlin.
Her var der et spændende
kampvalg om, hvilket land, der
skal stå i spidsen for IGU i perioden 2018-2021.
Og det var ikke hvem-somhelst, der kandiderede til formandskabet. Tværtimod, det var
globale sværvægtere både politisk
og gasmæssigt, nemlig Rusland,
Kina, Sydkorea og Norge.
Det siger efter min mening to
ting: For det første, at gassen tillægges afgørende betydning for
den internationale udvikling og
magtbalance; for det andet, at IGU
anses for at være en vigtig spiller
på den globale gaspolitiske scene.
Det er derfor vigtigt at holde
fast i vores danske engagement i
IGU, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke de mange aktører i den danske gassektor, som
medvirker til dette ved at deltage
aktivt i IGU’s komitéarbejde.
Og inden jeg glemmer det: Det
blev Sydkorea, der efter en storstilet kampagne vandt værtskabet.
Som mange af jer vil vide, er
det p.t Frankrig, der står i spidsen
for IGU. Det franske formandskab
kulminerer med Verdensgaskonferencen den 1.-6. juni i 2015.
Herefter tager USA over, og næste
Verdensgaskonference igen bliver
i Washington i 2018.
Og så skal jeg selvfølgelig også
nævne, at DGF for et par måneder siden var vært for IGU’s
forskningskonference - IGRC2014
- som blev afholdt i Tivoli Con-
gress Center med stor succes.
Tak til alle i vores National
Organising Committee og i gasselskabernes servicehær.
Optimisme trods forandringer
Jeg er hermed nået til afslutningen af min beretning.
Man kan sammenfattende sige,
at historien om gassektoren er
historien om en sektor i tilsyneladende evig forandring.
Udfordringerne er ikke blevet
mindre, men jeg synes, vi har
god grund til at være optimister
på gassens vegne. Og uanset
hvad, så er gassektoren et spændende sted at befinde sig.
Glemt regning gav hul i regnskabet - og øget kontingent
Et ellers fornuftigt regnskab blev ødelagt af en
ekstraordinær udgift på 118.000 kr. til dækning af
provision for salg af annoncer til Gasteknik flere år
tilbage. De var ikke blevet opkrævet og derfor heller
ikke betalt.
Yderligere bidrog annoncesalg til bladet med
48.000 kr. mindre end forventet, mens udgifter til
trykning og distribution blev næsten 49.000 kr.
højere, end der var afsat i budgettet.
Dermed blev årets resultat for Dansk Gas Forening for 2013-14 et underskud på godt 106.000
kr., mod et underskud på godt 10.000 kr. i forrige
regnskabsår, oplyste formanden Peter Hodal på
generalforsamlingen.
Medlemstallet har ligget stabilt på 469 medlemmer, hvilket har givet 220.450 kr. i kontingenter.
Gastekniske Dage har bidraget med et overskud
på 122.000 kr., hvilket også var noget mindre end
budgetteret.
Resultatet overføres til det nye regnskabsår og
foreningens egenkapital er dermed reduceret til
knapt 286.000 kr. Ingen af deltagerne havde spørgsmål eller kommentarer til resultatet.
Det var der heller ikke til det fremlagte forslag til
budget, som dækker perioden 2015/2016.
Her budgetteres der med et lille overskud, idet
foreningen for første gang i adskillige år hæver kontingent fra 500 kr. til 600 kr. plus moms for ordinære medlemmer. For pensionister er kontingentet
dog uændret på 250 kr. inklusive moms.
I budgettet er der netto afsat 230.000 kr. til udgivelse af Gasteknik.
9
Den samlede bestyrelse for Dansk Gas Forening efter årets generalforsamling, fra venstre Per Langkilde, GastechEnergi, Ole Albæk, HMN Gassalg, Hans Henrik Dahl Andersen, NGF Nature Energy (ny), Thea Larsen, Dansk Gasteknisk Center (ny), Peter Hodal, Energinet.dk, Anders Zeeberg, Vaillant, Henrik Andersen, Aalborg Forsyning, Flemming
Jensen, DONG Gas Distribution og Henrik Rosenberg, Balslev.
Nye kræfter i Dansk Gas Forenings bestyrelse
NGF Nature Energy (tidligere Naturgas Fyn) er atter repræsenteret
i Dansk Gas Forenings bestyrelse
efter nyvalg af anlægschef Hans
Henrik Dahl Andersen på foreningens generalforsamling i København. NGF var indtil februar i
år repræsenteret af tidligere adm.
direktør Bjarke Pålsson.
Generalforsamlingen betød
også afsked med foreningens
mangeårige sekretær, den tidligere direktør for Dansk Gasteknisk
Center, Peter I. Hinstrup. Han er
nu afløst i bestyrelsen af DGC’s
nye adm. direktør Thea Larsen.
Generalforsamlingen genvalgte
Vaillants adm. direktør Anders
Zeeberg og Henrik Rosenberg,
projektleder hos ingeniørfirmaet
Balslev.
Gasprisen 2014 til Bjarne Koch
På Årets Gaskonference fik Dansk
Gas Forenings næstformand, direktør Flemming Jensen, DONG
Gas Distribution, æren af at
uddele Gasprisen 2015 til en af
sine egne medarbejdere, nemlig
Bjarne Koch, der er tilknyttet
afdelingen i Vejen.
Ifølge Flemming Jensen har
Bjarne Koch arbejdet i gasbranchen siden år 2000 og har styr
på både den teoretiske og den
praktiske del, når vi taler gasanvendelse.
Da det på et tidspunkt blev
nødvendigt at importere naturgas
fra Tyskland, stod han for den
praktiske del og tog sig af alle de
udfordringer, der i den forbindelse var med kunderne.
”Han er rigtig god til at tale
med kunder, vvs’ere og myndigheder, og han er god til at finde
10
praktiske løsninger”, fortalte
Flemming Jensen.
Han fremhævede også Bjarne
Kochs store indsats i Fagudvalget
for Gasanvendelse og Installation,
FAU GI, hvor han er formand.
Bjarne Koch takkede for prisen,
som han betegnede som en stor
ære at få tildelt.
”Skiftet fra kul til gas er kun
lykkedes i kraft af rigtig gode
kolleger og samarbejdspartnere”,
sagde Bjarne Koch.
Efterfølgende takkede også
sidste års prismodtager, Per Jensen, HMN Naturgas for Gasprisen
2013, som han fik tildelt sidste år
uden selv at kunne være til stede.
Ud over æren består gasprisen
af en check på 15.000 kr.
Årets prismodtager, Bjarne Koch.
Tradition og
fornyelse
Dansk Gas Forenings årsmøde
er blevet til Årets Gaskonference
og er flyttet til København.
Det skete igen i år med flot
opbakning – godt 180 deltagere.
Indholdsmæssigt er der også
sket fornyelser, men visse traditioner er fulgt med.
En af dem er brancheudstillingen, som Dansk Energi Brancheforening gennem mange år
har stået for med sekretariatschef Jørgen K. Nielsen i spidsen.
For ham var Årets Gaskonference sidste gang i den rolle.
Om udstillingen så fortsætter
under den nye sekretariatschef,
Kim Beyer-Eskildsen, eller i andet regi, er endnu ikke afklaret.
Andre traditioner holdes
fortsat i live, herunder aftenens
festmiddag med underholdning.
I år leveret af standupkomikeren
Lasse Rimmer.
Formentlig for sidste gang præsenterede DEBRAs nu tidligere
sekretariatschef Jørgen K. Nielsen
udstillerne på Årets Gaskonference,
her Cobalch med Rikke Dahlgaard
i spidsen. I baggrunden firmaets
stifter Gunnar Dahlgaard.
Den nye dreng i
klassen blandt udstillerne, BWT-HOH,
præsenterede avancerede løsninger til
vandbehandling.
T.h. Standupkomikeren
Lasse Rimmer
underholdt
under middagen.
Uhm - lækker tapasmenu til frokosten.
Kaffepause med tid til at tjekke mails.
11
Å r e t s
G a s k o n f e r e n c e
Af Jens Utoft, Gasteknik
Fortsat brug for gas - især hvis den er grøn
Venstre og Dansk Folkeparti ønsker ændring af målet om udfasning
af naturgassen og ser også et behov for naturgasanvendelse efter 2035.
Normalt er der bred enighed
blandt de energipolitiske ordførere for de partier, der står bag det
seneste energiforlig.
Dette forlig gælder dog kun
frem til 2020. Hvad der så skal
ske derefter, er der mere delte
meninger om, fremgik det af debatten blandt de fem, der stillede
op til paneldebat på Årets Gaskonference i København 13.-14.
november.
Så måske er der alligevel grænser for enigheden:
Venstres Lars Chr. Lilleholt
sagde således: ”Vi skal næste år
diskutere økonomien i den aftale,
vi har indgået. For os skal økonomien holde, og vi skal sikre vores
konkurrencekraft. Derfor skal det
være så billigt som muligt.
Vi skal også diskutere naturgassens fremtid. En borgerlig
regering vil ændre målet om at
udfase naturgas. Vi har en helt
unik og meget velfungerende
naturgassektor. Den skal ikke
hældes ud med badevandet. Gas
er bindeleddet til vedvarende
energi, og infrastrukturen kan jo
også bruges til grønne gasser. Gas
vil efter 2035 fortsat være eneste
mulighed for industri og andre
erhverv, men vil også spille en
rolle for tung transport”.
Kæmpe omlægning
SF’s Steen Gade: ”Vi er i gang
med en kæmpe omlægning af
energisystemet og har netop afsat
penge til oplysning om det.
Vi har taget hul på noget af
omlægningen, bl.a. el til varme,
12
store elvarmepumper og en forsikringsordning for geotermi.
Men vi har fortsat brug for
et pænt stort gasnet i Danmark
og for at få sat ekstra tempo på
omstillingen til grøn gas, bl.a. til
tung transport.
Men vi er nødt til at have alle
udredninger på plads ved siden
af hinanden, fordi vi skal have et
sammenhængende system”.
Jens Joel (S): ”Der er gode, og
der er dårlige nyheder for gasbranchen. I alle scenarier er der
mindre gas i 2050 – men heller
ingen, hvor der ikke er gas. Hvis
ikke det er naturgas, så skal det
være VE-gas. Der er i alle tilfælde
behov for gasnettet og -lagrene”.
En vigtig ressource
Mikkel Dencker (DF): ”Vi anser gas som en vigtig ressource
mange år frem. Det var en meget
fremsynet beslutning, der blev
truffet tilbage i 1979, om at føre
naturgas i land i Danmark.
Jeg ved ikke, hvor stor en
andel VE-gas skal udgøre, men
den er ret dyr, og prisen betyder
altså også en del. Jeg tror, vi skal
udnytte skifergas, og jeg er enig
med Venstre i, at naturgassen
ikke skal udfases i 2035. Den kan
sikre os mod afhængighed af
import fra andre lande.
Jeg ser også gerne brug af gas
til transport”.
Andreas Steenberg (R): ”Der
er tradition for brede forlig om
energipolitikken. Derfor er det
ærgerligt at høre Venstre undsige
tidligere forlig. Vi vil gerne fort-
sætte den grønne omstilling for
at hindre klimaændringer.
Jeg synes også, at vi skal se på
økonomien i de små fjernvarmeværker. Det er urimeligt, at nogle
få skal betale så meget ekstra på
grund af vore beslutninger.
Vi skal også se på muligheden
for at producere grøn gas med
el. Vi har ikke noget ønske om at
nedlægge gasnettet”.
Lars Chr. Lilleholt: ”Vi har ikke
nogen aftale om energien efter
2035. Det er regeringens målsætning. Det er nærmere regeringen,
der bryder aftalen, bl.a. ved geotermiaftalen.
Gas fra affald?
Susanne Juhl: ”El til varme er vel
med til at presse gassen ud”?
Jens Joel: ”Vi synes, at kul skal
erstattes med gas, gerne hurtigst
muligt. Og så skal vi gerne i gang
med at producere mere grøn gas”.
Steen Gade: ”Mange fjernvarmeværker overvejer, om de skal
gå i gang med biomasse. Nogle
skal nok, men bestemt ikke alle.
Det vigtigste er faktisk at få gang i
gas til tung transport.
Men vi skal også have ændret
anvendelse af affald. Det skal
termisk forgasses i stedet for at
brændes af. Affald skal anvendes
som en ressource. Der kan vise sig
at være meget mere grøn gas, end
vi tror i dag – ikke kun biogas”.
Mikkel Dencker: ”Vi vil ikke afskære os selv fra at anvende fossil
energi i 2051, hvis det er billigst.
Vi har ikke nogen semi-religiøs
holdning om, at vi kan redde
De energipolitiske ordførere på Årets Gaskonference, fra venstre Andreas Steenberg (R), Mikkel Dencker (DF), Jens
Joel (S), Lars Chr. Lilleholt (V) og Steen Gade (SF). HMN’s adm. direktør Susanne Juhl (t.h.) var ordstyrer.
verden ved at være fossilfrie i
2050. Vi har aldrig tilsluttet os
den holdning, og det vil vi heller
ikke gøre. Vi vil bruge den fossile
energi”.
Lars Chr Lilleholt: ”Jeg er enig
med Gade i at se på alternative
anvendelser af naturgas, herunder til transport.
Forgasning er en anden mulighed, og der er et betydeligt potentiale i biogas med store anlæg på
vej, bl.a. i Sønderjylland og på Fyn.
Naturgas kan også efter 2035
og i 2050 være en del af energiforsyningen”.
Aftrapning af støtte til biogas
Susanne Juhl: ”Vi har fået gang i
biogasproduktionen, men støtteordningen aftrappes, så vi risikerer, at udbygningen går i stå, hvis
ikke der sker noget efter 2020”.
Steen Gade: ”Det er rimeligt
nok at aftrappe støtten til biogas,
som det også sker med vindkraft,
fordi man bliver bedre og dygtigere, jo mere man laver. Alle må
være mere effektive”.
Lars Chr. Lilleholt: ”Vi venter
på en samlet analyse, som nu
er udskudt til foråret. De nuværende aftaler er baseret på en helt
anden tid. Vi skal have indrettet
afgiftssystemet på at fremme den
dagsorden, vi ønsker.
Tilskud til biogas er i den dyre
ende og vil ikke fortsætte. Sektoren må til at stå på egne ben.
Fremadrettet tror jeg, at vi som
politikere vil udbyde produktion
af vedvarende energi. Så må markedet bestemme hvem, der skal
producere den og hvordan”.
Jens Joel: ”Energipolitikken et
af de mest regulerede områder.
Ændringer har store konsekvenser for resten af samfundet. Jeg
tror, I må acceptere politisk styring og indblanding for at sikre
forsyningssikkerheden”.
Urealistiske forudsætninger
Susanne Juhl: ”Jeg har det fint
med, at vi bidrager til samfundsøkonomien og beder normalt
ikke om støtte. Men vi oplever fx
rådgivere, der hjælper fjernvarmeværker med energiplanlægning med urealistiske forudsætninger. Kunne man ikke centralt
fastsætte kriterierne?”
Lars Chr. Lilleholt: ”Jeg mener,
at kommunerne har de bedste
forudsætninger for varmeplanlægningen, men forudsætninger bør
hvile på et objektivt grundlag”.
Mikkel Dencker: ”Det er unaturligt, at vi har så stor støtte til
bestemte dele af energisektoren.
Det kan ikke fortsætte. Nu udfaser vi støtten til vindkraft, og det
håber vi også sker med biogas.
Jeg kan kun give den garanti, at
støtten til biogasproduktion ikke
fortsætter til evig tid”.
Andreas Steenberg: ”Jeg tror
det er bedst, at forudsætninger
for varmeplanlægning ikke fastsættes politisk. Jeg er også enig i,
at støtten skal stoppe, når teknologien er udviklet, sådan som vi
ser det på landmøller.”
Per G. Kristensen, DGC: ”Hvorfor er der ikke samme støttemuligheder for termisk forgasning
som for biogas?”
Steen Gade: ”Fordi vi ikke
kunne blive enige”.
Ole Hvelplund, NGF Nature
Energy: ”Biogas bør ikke sammenlignes med vindkraft. Det
er jo ikke kun energiproduktion,
men også affaldsbehandling. I øvrigt kan jeg ikke se logikken i at
opvarme en villa med biogas”.
Lars Chr. Lilleholt: ”Vi er nødt
til at se på bygningsreglementets
forbud mod installation af gasfyr”.
13
Å r e t s
Af Jens Utoft, Gasteknik
Behersket optimisme
i gasbranchen
Resuméer af nogle af de mange indlæg på
Årets Gaskonference 2014 i København.
”Gassystemet er et samfundsøkonomisk aktiv, som kan spille en
vigtig rolle i et fremtidigt VE-baseret energisystem. Det bidrager
til fleksibilitet og vil yde et vigtigt
bidrag til forsyningssikkerheden”.
Med disse ord fastslog Ib Larsen, kommitteret i Klima-, Energiog Bygningsministeriet på Årets
Gaskonference i København, at
den danske gassektor nærmere
står foran en udvikling end en
afvikling.
Ib Larsen, tidligere direktør
i Energistyrelsen, havde fået til
opgave at redegøre for resultatet
af energiforligets analyser.
”Analyserne er ikke en beskrivelse af fremtiden. De bygger på
nogle forudsætninger, og virkeligheden bliver aldrig, som man
troede, den ville blive.
Uanset hvor stor en andel af
energiforsyningen, der baseres på
vindkraft, er der et stort potentiale for at konvertere individuel
varmeforsyning til fjernvarme,
men ofte er det ikke samfundsøkonomisk rentabelt pga. afgifter
på gassen.
Vindscenariet viser, at gasinfrastrukturen også skal anvendes
efter 2050. Gassystemet har en
rimelig robust økonomi.
Sidste del af distributionsnettet vil være betalt i 2026, mens
transmissionsnettet først vil være
det i 2053. Gaslagrene er mere
presset økonomisk, men vigtige
for forsyningssikkerheden. På sigt
vil gassystemet få en vigtig rolle
til transport og lagring af VE-gas
og som backup til vindkraften”.
14
Ib Larsen, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Susanne Juhl, HMN Naturgas:
”Er der ikke en risiko for, at vi
aldrig når frem til 2050, hvis økonomien i gasselskaberne bliver
smadret undervejs?”
Ib Larsen: ”Analyserne er lavet
i respekt for de forudsætninger,
der var lagt. Hvis omstillingen
viser sig for dyr, kan beslutningen
jo ændres”.
Peter I. Hinstrup: ”Kampen om
energimixet bliver mellem biomasse og gas. Helveg har meldt
ud, at vi kun skal bruge den biomasse, vi selv kan producere”.
Visioner for gas i den
danske transportsektor
COO Henrik Rasmussen, E.ON:
”Gas er bedre end olie til transport – og biogas endnu bedre.
Derfor bygger vi biogasanlæg.
To anlæg er i drift, og to nye og
meget store anlæg er undervejs.
Målet er, at biogassen skal opgraderes, så den kan anvendes til
transport, hvor det er en kæmpe
udfordring, at CO2-udledningen
fortsat stiger.
Foreløbigt er det begrænset,
hvad der er afsat af midler. 20
mio. kr. over tre år er småpenge.
Den teknologiske udvikling og
krav om iblanding af bioethanol
betyder, at der forventes et fald i
udledningen af CO2 fra transport.
Faldet afhænger af, hvor udbredte elbilerne bliver. Gas vil finde
anvendelse alle vegne, bl.a. som
flydende gas til tung transport og
skibsfart. Teknologien er klar.
Gasbusser og lastbiler er lidt
dyrere i anskaffelse pga. mindre
antal solgte enheder, men de løser også andre problemer, fx støj
og luftforurening (emissioner).
Vi producerer endnu ikke nok
biogas til at dække behovet til
transport. Derfor er det oplagt at
bruge naturgas til indfasningen.
Danmark har gode forudsætninger for øget biogasproduktion.
Vi kan nå langt med anvendelse
af 50 % af gyllen. Desuden har vi
et effektivt og veludbygget distributionssystem.
Det kræver samarbejde med
bl.a. stat og kommuner om mål
og initiativer, der sikrer grundlaget for investeringer i både
produktion af biogas, investering
i tankanlæg m.v.
E.ON har planer om flere fyldestationer sammen med OK.”
Henrik Rosenberg, Balslev:
”Hvorfor ikke bruge gas til tog?”
Henrik Rasmussen: ”Det kunne
man sagtens forestille sig til lokalbaner”.
Grønne gasser fornuft og forretning
Per Falholt, Executive Vice President, Novozymes:
”Vi er heldige i Danmark fordi
vi har verdens måske mest effektive energisystem. Jeg tror selv
på, at vi kan skabe et fossilfrit,
biobaseret samfund med genbrug
af ressourcer. Den største udfordring er at kunne genbruge det
kulstof, vi udleder.
Jeg mener, det er forkert at
afbrænde biomasse i kraftværker.
Det er bedre anvendt til at producere biogas og biofuel.
Per Falholt, Novozymes
Til dem, der frygter, at brug af
biomasse til energi går ud over
fødevareproduktionen, kan jeg
kun sige: Majspriserne har aldrig
været lavere.
Men vi skal selvfølgelig udnytte bioaffald og under alle
omstændigheder opsamle og
udnytte CO2. Novozymes har
egne anlæg og arbejder både på
CO2-opsamling og forbedring af
biogasproduktion.
Vi bruger selv meget energi
– faktisk er vi den næststørste
energiforbruger i Danmark. Al
elforbrug er baseret på vindkraft,
og vi bygger nu egne biogasanlæg, baseret på vores eget affald.
Vi har allerede et i Kina og nu
også et i Kalundborg. Tilbagebetalingstiden er under et år.
Desværre har vi ikke hidtil været i stand til at forbedre udbyttet på eksterne biogasanlæg med
vores enzymer, men vi tror på,
det kan lade sig gøre.
Vi laver i øjeblikket forsøg med
at indfange CO2 med enzymer på
et renseanlæg i Avedøre. Det har
foreløbigt kørt 1000 timer uden
større problemer og ser ud til at
være en billig og effektiv løsning.
Den største udfordring bliver,
hvordan vi deler den biomasse, vi
har til rådighed. Den skal anvendes
der, hvor den giver størst værdi.
Grønt lys for biogassen
Bruno Sander, Brancheforeningen
for Biogas, var enig med Per Falholt på især ét punkt:
”Genanvend mere, brænd
mindre biomasse.
Astrid Birnbaum, Dansk Fjernvarme
I øjeblikket er der gang i
udbygningen af biogasproduktionen, der nu årligt udgør ca. 4
PJ, hvoraf 3/4 er fra gyllebaserede
anlæg og resten fra renseanlæg
og industri. Det bliver formentlig
fordoblet på få år, men der langt
op til at udnytte de 50 % af husdyrgødningen, som er målet.
Potentialet for biogas er over
80 PJ, især hvis man udnytter
halm og dybstrøelse og metaniserer CO2-indholdet. Jeg tror, vi kan
nå 50 PJ inden 2035.
Jeg synes, det er fint med loft
over anvendelse af energiafgrøder. I Danmark bruger vi majs til
at fodre husdyrene og deres gylle
til at lave biogas af. Vi ønsker
ikke tyske tilstande.
Andre muligheder er øget brug
af husholdningsaffald, roetop,
og græs fra grøftekanter. Halm er
den største ressource, men også
svært at fordøje i et biogasanlæg.
Men der er behov for bedre rammevilkår på lidt længere sigt,
fordi støtten aftrappes.
Næsten alle nye biogasanlæg
baseres på produktion til gasnettet.
Hidtil har biogasproducenter skullet betale for tilslutning til nettet.
Jeg håber på en ordning som for elproduktion, så alle kun skal betale
til nærmeste 4 bar net”.
Aksel Hauge Pedersen: ”Der er
masser af teknologi til opgradering af biogas. Hvad tror du bliver
fremtiden?”
Bruno Sander: ”Jeg tror, vi skal
starte med eksisterende teknologi, men det er ikke biogasbranchen, der skal betale”.
Fjernvarme på grøn gas
Astrid Birnbaum, afd.chef i
Dansk Fjernvarme:
”Fjernvarme er et system – ikke
en energiform. Vi anvender forskellige energikilder. Det startede
med olie og kul, blev så ændret
til naturgas og nu til affald,
biomasse, geotermi, varmepumper, elpatroner m.v., hvis der er
overskud af el.
I 2012 var 18 % af fjernvarmen
baseret på kul, 27 % naturgas.
Biogas fyldte 1 % i fjernvarmesektoren i 2012 og måske det
dobbelte i 2013, men ofte er der
billigere alternativer for fjernvarmeselskaberne, ligesom der er
faldende økonomi i at anvende
biogas til elproduktion - især
på tidspunkter, hvor der ikke er
afsætning for varmen.
Pga. af faldende kraftvarmeproduktion, der ikke er konkurrencedygtig, har 27 % af fjernvarmekunderne nu en højere varmepris
end ved individuel opvarmning
med naturgas.
Grundbeløbet, der sikrer forbrug af naturgas, udløber i 2018.
Det vil give 36 % af fjernvarmekunderne en højere varmepris
end ved selv at fyre med naturgas. Derfor forsvinder der måske
mange kraftvarmeværker.
Forbrugerne på de 35 barmarksværker, som slap for at
bruge naturgas, har sparet i gennemsnit 6.700 kr. om året.
Vi ser markant fald i kraftvarmeproduktion frem til 2050”.
>>>
15
Å r e t s
Behersket optimisme ...
Peter Helmer Steen, Nordsøfonden.
Skifergas i europæisk perspektiv
Peter Helmer Steen, CEO, Nordsøfonden, fortalte om det aktuelle
skifergasprojekt i Nordjylland,
hvor Total er operatør med Nordsøfonden som licenspartner:
”Skifergas er ganske almindelig
naturgas. Der ser ud til at være et
stort potentiale i Danmark – faktisk større, end der hidtil er produceret i Nordsøen, men endnu
er der ikke indledt nogen egentlig
produktion noget sted i Europa.
Skifergas findes i alunskifer,
der indeholder meget organisk
materiale. Den produceres med
samme metoder som olie og gas
i Nordsøen, hvor vi også frakturerer med vand. Det er klart, at
man skal passe på grundvandet,
men det sker også.
Hvis fase 3 af det aktuelle projekt i Nordjylland og et pilotprojekt viser, at det er interessant,
har vi krav på at få en tilladelse
til produktion i 30 år.
Der kræves nu fuld VVM for
hver boring, vi skal foretage. Det
gælder ikke andre boringer til
samme dybde, fx geotermi.
Øverste del af boringen er nu
lavet, men den egentlige boring
starter først efter nytår.”
Nordsøfonden er Danmarks
største koncessionsejer, ikke bare
i Nordsøen, og Danmarks tredjestørste producent af olie og gas
efter Shell og Mærsk med en omsætning på ca. 8 mia. kr. om året.
Fonden koncentrerer sig om
om fire indsatsområder:
• Udvinding af mere olie og gas
fra de danske felter
16
• Udvikling af ny viden og nye
teknologier
• Test og afprøvning af potentialet uden for eksisterende felter
• Optimal udnyttelse af den danske infrastruktur.
Nordsøfonden tæller ca. 20
medabejdere + en række konsulenter og er nu en selvstændig,
offentligt ejet virksomhed med
egen bestyrelse. Fonden deltager
på statens vegne som partner i
foreløbigt 16 danske licenser.
Power-to-gas
Søren Dupont Kristensen, direktør
for Systemudvikling og elmarked,
Energinet.dk:
”Der er tre pointer:
1. Der er brug for brændstof til
transport, industri og spidslast
i elsystemet. Power-to-gas er en
kilde til bæredygtigt brændstof
og ikke alene en løsning på
balancering af elsystemet.
2. Power-to-gas fungerer i dag,
men er ikke en billig løsning.
3. Gaslagrene i Danmark har en
enorm lagerkapacitet, som kan
udnyttes til lagring af grønne
gasser og til udjævning af
fluktuerende produktion og
forbrug.
Energisystemet er under markant forandring og skal på sigt
være fossilfrit.
I den nye strategiplan fra
Energinet.dk er missionen at
levere sikker energi til samfundet
og visionen at skabe balance i et
bæredygtigt energisystem.
Der bliver allerede investeret
mange penge i dette, men der
skal givet investeres endnu flere.
Målet at få energikilderne til at
dække flere behov.
Elandelen ventes at stige markant, især fra vindkraft.
Naturgas udfases og erstattes af
grønne gasser. Gassen bliver mere
værdifuld, fordi den kan lagres.
El er sjældent gratis, men kan i
ca. 4.000 timer om året købes for
158 kr./MWh og konverteres til
brint til en pris på 541 kr./MWh
og ændres til metan for 635 kr./
MWh, hvor markedsprisen nu er
ca. 150 kr./MWh.
Der findes flere teknologier.
SOEC er mere effektiv og derfor
billigere en traditionel elektrolyse, men kan måske blive endnu
billigere – dog næppe så billigt
som naturgas.
Power-to-gas er inden for skiven, selv om det ikke er bull’s eye,
men det kan også tænkes, at brint
kan anvendes direkte i gasnettet.
Gaslagrene kan rumme 11 TWh
metan – det er en stor muskel”.
Aksel Hauge Pedersen: ”Ingen
tilråder brint i naturgasnettet, så
længe vi har et akvifert gaslager
(Stenlille), hvor man ikke kan
lagre brint”.
Søren Dupont Kristensen: ”Vi
er både i Danmark og i Tyskland
begyndt at lukke vindmøller ned,
når der er overskud af el”.
Peter I. Hinstrup: ”Ved du, hvad
erfaringerne er i Tyskland?”
Søren Dupont Kristensen: ”Jeg
tror, at vi i Danmark har bedre
forudsætninger for at effektivisere pga. vores muligheder for at
afsætte overskudsvarmen”.
Søren Dupont Kristensen, Energinet.dk.
Småskala-LNG - muligheder og
udfordringer i Danmark
Mogens Scrøder Bech, kontorchef
i Søfartsstyrelsen:
”LNG er kun attraktivt for
skibsfarten på grund af de nye
udledningskrav. Udbredelsen i
Norge skyldes alene de meget
høje afgifter på NOx-udledning.
LNG er en moden teknologi,
men kræver store investeringer.
Men der findes alternativer ud
over at bruge den dyre, svovlfattige fuelolie, fx scrubbere, der kan
fjerne svovl fra røggassen.
Søfartsstyrelsen har stået i spidsen for North Europe LNG Infra
Structure Project med deltagelse
af 22 partnere. Målet har været at
kunne forsyne flere typer kunder,
herunder skibe, lastbiler, industri,
gasnettet m.v.
På nordisk plan har succesprojekterne været norske Fjordline og Ålandsøernes Viking Line,
men forventninger til udviklingen har ikke holdt stik. Nogle
redere har valgt at sige ”vent og
se”, og mange har valgt en løsning med scrubbere.
Havnene i København/Malmø
og Århus er med i projektet ”LNG
in Baltic Ports”, der finansieres af
EU. København er gået lidt i stå,
mens Århus er længere fremme.
Hirtshals får et bunkeranlæg i
2. kvartal 2015, mens Samsø Færgefart er baseret på tankbiler.
Gasteknik: ”Hvor er motivationen til at skifte, hvis ingen
kontrollerer at reglerne holdes?”
Mogens Scrøder Bech: ”Kontrollen er på vej”.
Naja Mikkelsen, GEUS.
Gashydrater - en joker i det globale energiog klimasystem
Naja Mikkelsen, projektleder,
GEUS.
”Gashydrat er en isligende
substans, der findes under specielle tryk- og temperaturforhold
i marine områder.
Gashydrat består overvejende
af metan, der er bundet i et gitter
af vandmolekyler. Hvis tryk eller
temperatur ændres, kan gassen
frigøres fra gashydaterne.
Hvorfor er gashydrater vigtige?
• Gashydrater er en potentiel
energikilde.
• Smeltende gashydrater kan
påvirke klimaet og ændre kontinentalsoklernes stabilitet.
Gashydrater indeholder måske
dobbelt så meget energi som alle
andre fossile brændstoffer tilsammen.
Hvis metanen i gashydraterne
slipper ud, påvirkes klimaet.
Gashydrater er fundet mange
steder ud mod dybhavet og ligeså
på land i arktiske områder.
Den globale opvarmning, der
er stærkest i polarområderne, kan
frigøre den metan, der er bundet
i gashydraterne, og dermed forårsage en stigning i temperaturen,
fordi metan er en meget stærk
drivhusgas.
Kan gashydaterne udnyttes
kommercielt som energikilde?
Japan har iværksat et stort eksperiment for at se, om gashydraterne kan udnyttes kommercielt,
og i bl.a. Canada arbejdes der på
lignende projekter. Men billig skifergas har mindsket interessen”.
Udviklingsprojekter for
brint og brændselsceller
Aksel Mortensgaard, Partnerskabet for Brint og Brændselsceller:
”Jeg mener, at vi kan byde ind
med teknologier til konvertering
og lagring, der kan udligne en
fluktuerende energiproduktion.
Vi er ved at lave en ny strategi
for energilagring og distribution.
Energistyrelsens scenarieanalyse viser, at det er muligt at blive
uafhængig af fossile brændstoffer i 2050. Det er ikke et mål i
sig selv at blive uafhængig, men
måske meget rart.
Vi ser tre udviklingsspor for
elektrolyse: Alkalisk elektrolyse,
PEM og SOEC.
I øjeblikket er der et interessant
forsøg i gang i Lemvig, hvor CO2
opgraderes til metan med brint.
Teknologien til at bruge brint
til transport virker, men prisen
skal ned. Det arbejdes der på.
Bilfabrikkerne er på vej med serieproducerede brintbiler. Toyota
præsenteres i 2015, men også
Honda og Ford er på vej.
Vi har nu tre danske tankstationer, tre mere er besluttet, og
yderligere tre planlagt i 2015, så
man kan tanke brint i hele landet.
Busser kan også køre på brint.
Der er nu demonstreret to
systemer til mikrokraftvarme, et
med naturgas og et, der baseres
på hydrolyse. Teknologien virker,
men er stadig for dyr”.
Præsentationer fra ”Årets Gaskonference kan findes på
www.gasteknik.dk
17
E n e r g i l a g r i n g
Af Karsten Bejder, DTU mekanik
og Thomas Boll, AU Herning
Power-to-gas med CO2 fra biogas
Proof-of-concept-anlæg testes i øjeblikket hos Lemvig Biogas –
allerede i første omgang med rigtigt gode resultater.
MeGa-stoRE (Methane Gas Storage for Renewable Energy) er
et power-to-gaskoncept, som er
udviklet med henblik på lagring
af vindenergi som metangas i naturgasnettet. Dette sker ved hjælp
af andengenerations opgradering
af biogas.
Elproduktionen fra vindmøllerne er til tider større, end de
danske forbrugere kan aftage.
Derfor sælges en stor del af landets ”overskuds-el” billigt til
udlandet.
Det vil formentligt være anderledes, hvis der er mulighed for at
gemme overskudsstrøm, og det er
netop, hvad MeGa-stoRE-konceptet handler om.
Metanisering af CO2-indholdet
Biogas består af ca. 65 % metan
(naturgas) og 35 % CO2.
Ved førstegenerations opgradering fjernes CO2-indholdet fra
biogassen og den rene metan sælges som naturgas via naturgasnettet. I MeGa-stoRE konceptet, som
er andengenerations opgradering,
udnyttes biogassens CO2-indhold
til produktion af metan. Ved at
lade CO2 reagere med brint dannes der metan og vand i følgende
reaktion, også kaldet Sabatierreaktionen:
CO2 + 4H2 > CH4 + 2H20
Ved at udnytte denne proces
er det teoretisk muligt at forøge
metanproduktionen med op til
18
54 %, uden at biogasanlægget
skal tilføres mere biomasse i form
af gylle fra husdyr, slam fra rensningsanlæg eller anden form for
organisk affaldsmateriale.
Metoden har samtidigt den
ekstra fordel, at den forbruger
CO2, der i forvejen er problematisk for klimaet.
Den brint, der skal bruges til
denne andengenerations opgradering af biogas, produceres via
elektrolyse, hvor den elektriske
energi er frembragt ved enten
vindkraft eller solceller.
Batteri for sol- og vindenergi
Ved at bruge vindkraft til at
producere brint og brinten til at
producere metan kan meget store
Containeren set indefra. Forrest i
billedet ses methaniserings anlægget. Bagerst ses rensningsanlægget. Begge anlæg er bygget til at
håndtere 1 Nm3 biogas i timen.
mængder vind-/solenergi lagres i
naturgassystemet. Dels i rørsystemet; men især i de underjordiske
gaslagre, hvor der er tilstrækkeligt
gas til at dække Danmarks gasforbrug i flere måneder.
Efterfølgende kan gassen
bruges som motorbrændstof i
biler, busser og skibe eller i de
naturgasfyrede kraftvarmeværker
til el- og varmeproduktion, når
vindmøllerne og solcellerne ikke
kan levere tilstrækkeligt energi til
at dække behovet for el.
Forskningsprojektet MeGa-stoRE har været undervejs i snart to
år og baserer sig på denne teoretiske mulighed.
Projektets målsætning har været at bygge et ”proof-of-concept”anlæg.
Der er i projektet udviklet en
rense- og en metaniseringsenhed,
som tilsammen udgør anlægget
(se diagram foregående side).
Renses for urenheder
Renseenheden er designet og
udviklet til at rense biogassen for
urenheder, der er skadelige for den
katalytiske metaniseringsproces.
Den rensede biogas ledes til
metaniseringsenheden. Her bliver
biogassen blandet med brint i
Sabatier-reaktorerne, og under de
rette tryk-, flow- og temperatur-
forhold omdannes CO2 og brint
til metan og vand.
Anlægget er bygget til at håndtere 1 Nm3 biogas i timen.
Det overordnede designkriterium har under hele udviklingsprocessen været at opnå den størst
mulige enkelhed i konstruktionerne. Denne enkelhed gør vejen
til den endelige produktmodning
kortere.
Rensnings- og metaniseringsanlægget er monteret i en container, som er placeret ved Lemvig
Biogas (se billede næste side).
MeGa-stoRE-anlægget er udstyret med et SCADA-system til
betjening og overvågning. Betjeningen forgår vha. en industriel
computer med touch-skærm, som
også kan fjernbetjenes, når man
ikke er til stede ved anlægget.
Alle data opsamles på to redundante databaseservere, således at
der altid findes en sikkerhedskopi
af de indsamlede data.
Testes frem til årsskiftet
Der pågår nu længerevarende
tests, hvor anlægget skal demonstrere sin stabilitet og høje effektivitet, indtil projektet afsluttes
ved årsskiftet.
Inden anlægget blev placeret
hos Lemvig Biogas, blev det testet
omhyggeligt med syntetiske
gasser, hvilket var en stor del af
udviklingsprocessen.
Denne del har fundet sted hos
GreenHydrogen i Kolding, som
udvikler anlæg til alkalisk elek-
>>>
19
E n e r g i l a g r i n g
Containeren med rense- og metaniseringsanlægget er placeret ved
siden af de fire store biogasreaktorer hos Lemvig Biogas.
Power-to-gas ...
trolyse, og som også er konsortiepartner i projektet.
Lovende resultater
De første længerevarende tests
med biogas har vist rigtig gode
resultater.
Figur 1 nederst på siden viser
resultaterne fra en 18-timers test
med anlægget.
Som grafen viser, lykkes det at
omsætte biogassens indhold af
ca. 65 % metan og ca. 35 % CO2
til næsten 100 % metan med en
meget lille rest af CO2 i forsøgets
løbetid.
Dermed beviser MeGa-stoRE
proof-of-concept-anlægget, at det
også i praksis er muligt at omdanne CO2 og brint til rent metan.
Frem mod årsskiftet og projektets afslutning vil der blive gen-
nemført langtidstest for at kunne
vurdere systemets robusthed.
Kan sikre energiforsyning
Trods anlæggets ringe størrelse
kan det få stor betydning for den
nødvendige teknologiudvikling
frem mod en fossilfri energiforsyning, baseret på fluktuerende
energikilder.
Folketinget har i 2012 med stor
majoritet vedtaget, at den danske
energiforsyning fra år 2050 skal
baseres 100 % på vedvarende
energikilder. Derfor bliver lagring
af el som metan i naturgasnettet en nødvendighed for at sikre
energiforsyningen i perioder
uden el fra de vedvarende kilder.
Parterne i projektet
MeGa-stoRE-anlægget er udviklet
i et offentlig-privat samarbejde
mellem DTU MEK, AU Herning,
GreenHydrogen, Elplatek og
Lemvig Biogas. Projektet er støttet af ForskEL-programmet.
Torsdag den 11. december
blev der gennemført et seminar i
Lemvig, hvor projektet blev præsenteret og demonstreret, og hvor
der var mulighed for at diskutere
konceptet med projektgruppen.
Gasteknik vender tilbage med
flere informationer fra denne
konference i næste nummer af
bladet.
Fremtidssikret
STRÅLEVARME
- på gas eller vand
• Kvalitetspaneler
• Overholder UNI EN 14037
• Energibesparelse op til 40%
• Høj komfort - ensartet temperatur
• Loftshøjde 3-25 m
• Lagerførende
• Også luftvarme på vand og gas
• Ring for tilbud nu!
VEST 7568 8033
20
ØST 4585 3611
Figur 1. Denne test blev kørt over 18 timer med en stabil reaktortemperatur på 280 °C.
Gasflowet var 780 l/t hydrogen og 500 l/t biogas. Biogassen indeholdt ca. 39 % CO2.
K r a f t v a r m e
50 barmarksværker får lov at droppe naturgassen
Yderligere 50 små decentrale
kraftvarmeværker får nu mulighed for at droppe den afgiftsbelagte naturgas for at sikre lavere
varmepriser til forbrugerne, oplyser Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.
Partierne bag energiforliget
har besluttet, at flere værker skal
have bedre mulighed for at opstille små biomassekedler og lave
store varmepumpeprojekter.
Aftalen indebærer, at de 50
dyreste decentrale kraftvarmeværker skal have mulighed for at
opsætte en biomassekedel på 1
MW. Dermed vil i alt 85 værker
have fået mulighed for at opføre
små biokedler. Biomassekedlerne
kan være med til at reducere
varmeprisen betragteligt, fordi
værkerne så kan fyre med billig,
afgiftsfri biomasse.
Plads til store elvarmepumper
Forligskredsen har samtidig
besluttet, at værkerne skal have
bedre forudsætninger for at planlægge og få godkendt nye projekter med store varmepumper.
Derfor vil forligskredsen nu
have ændret forudsætningerne
for de samfundsøkonomiske
beregninger for varmepumpeprojekter, så det fremadrettet bliver
indregnet rigtigt i projektforslagene, at varmepumperne kan udnytte perioder med lave elpriser.
Det vil gøre det lettere for værkerne at lave de samfundsøkonomiske beregninger, der kræves,
for at kommunerne kan godkende varmepumpeprojektet.
De to nye tiltag skal ses i tilknytning til Finanslovsaftalen for
2015. Heri blev der afsat midler
til et rejsehold for varmepumper
og demonstration af storskalavarmepumper. Den samlede pakke
vil kunne give et markant løft
i udbygningen med eldrevne
varmepumper. De små værker,
der ikke kan få god økonomi i et
varmepumpeprojekt, får i stedet
en mulighed at opstille en lille
biomassekedel. Det kan generelt
lede til faldende varmepriser i
langt de fleste områder af Danmark, der forsynes af et decentralt kraftvarmeværk.
Kompensation for grundbeløb
Klima-, energiog bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R)
er glad for aftalen:
”Vi slår flere fluer med et smæk
med de nye tiltag. Der har længe
været efterspurgt stabile rammer,
når grundbeløbet forsvinder efter
2018. Med de nye beslutninger
sikrer vi, at værkerne kan få gode
rammer for en stabil økonomi.
Vi gavner samtidig omstillingen
af energisystemet og forbrugerne,
der over en bred kam kan se frem
til lavere varmepriser. Groft sagt
kan værker, der bruger de nye
muligheder og omstiller til ny
teknologi, i gennemsnit reducere
varmeprisen med 2-3.000 kr. pr.
husholdning pr. år” .
Energiforligskredsens beslutning vil imødekomme det
problem, som mange værker
kommer til at stå over for, når
grundbeløbet og treledstariffen
bortfalder i henholdsvis 2019 og
2016. Udfasning af grundbeløbet
har været aftalt siden 2004, mens
udfasning af treledstariffen be-
sluttes nu, fordi det bl.a. vurderes
meget vanskeligt at videreføre
den under nye EU-regler.
Baggrund for aftalen
Grundbeløbet, som betales til
decentrale kraftvarmeværker for
deres elproduktionskapacitet,
bortfalder i 2019 i henhold til aftale af 29. marts 2004 vedr. vindenergi og decentral kraftvarme
mv. Der har hele tiden været tale
om en tidsbegrænset ordning.
Treledstariffen, der giver en
række af de små decentrale kraftværker under 5 MW en fast afregningspris for elproduktion, skal
på ny statsstøttegodkendes i EU i
november 2015. Ifølge EU’s nye
miljørammebestemmelser kan
treledstariffen ikke forventes at
blive godkendt og udfases derfor
på dette tidspunkt. Disse værker
kan i stedet få støtte i form af
grundbeløbet frem til 2019.
Når både grundbeløbet og
treledstariffen bortfalder, vil flere
decentrale værker kunne opleve
stigende varmepriser. Risikoen er
særlig stor på de små naturgasfyrede kraftvarmeværker, der i
forvejen har en trængt økonomi.
I vækstpakke 2014 afskaffede
regeringen forsyningssikkerhedsafgiften som led i at sikre værkerne og forbrugerne mod stigende
priser. Tiltaget er dog ikke i alle tilfælde nok, men med de nye tiltag
fra forligskredsen bag Energiaftale
2012 etableres rammerne for en
stabil varmepris i langt de fleste
decentrale kraftvarmeområder.
Forligskredsens nye initiativer
skal udmøntes i lovændringer i
2015.
Ny aftale skal fremme VE på store kraftværker
Kraftvarmeværker får fremadrettet flere støttemuligheder, hvis de omstiller til biomasse. Det har
forligskredsen bag Energiaftale 2012 besluttet.
Flere store kraftvarmeværker leverer i dag fjernvarme til virksomheder, der har brug for varme i
deres produktionsprocesser. Det kan fx være gartnerierne. Som støttereglerne er skruet sammen i dag,
kan disse virksomheder se frem til store stigninger i
varmeprisen, hvis kraftvarmeværkerne skifter fra fx
kul eller naturgas til biomasse.
Det har forligskredsen bag Energiaftale 2012 nu
besluttet at lave om. Derfor vil de kraftvarmeværker, der omstiller til biomasse, fremadrettet kunne
kombinere anlægsstøtte fra VE til proces-ordningen
med almindeligt pristillæg for el, produceret på
biomasse.
Den beslutning forventes at sætte skub i den
grønne omstilling af kraftværkerne og samtidig
være med til at sikre virksomhederne stabile varmepriser.
21
G a s a n v e n d e l s e
Af Per G. Kristensen og
Jean Schweitzer,
Dansk Gasteknisk Center a/s
NOx-emission fra villakedler lavere end ventet
Ny undersøgelse fra DGC dokumenterer grundlaget for at nedsætte afgift.
Danske villakedler udsender langt
mindre NOx end tidligere forventet, og den glædelige nyhed på
miljøets vegne kan også have en
positiv effekt på gasforbrugernes
fremtidige økonomi.
DGC’s analyser af den eksisterende kedelbestand dokumenterer, at NOx-emissionen i dag er
omkring 25 g/GJ. Tidligere var
vurderingen, at emissionen lå
omkring 40 g/GJ.
Analysearbejdet
DGC har på foranledning af
gasselskabernes Teknisk Chef
Gruppe undersøgt, hvor meget
NOx de gasfyrede villakedler i
Danmark udsender pr. forbrugt
energienhed.
Dette er interessant ud fra såvel
et miljømæssigt som et afgiftsmæssigt aspekt, idet der betales
NOx-afgift i forhold til nogle
standardsatser, fastsat af SKAT.
Arbejdet blev igangsat da DGC
kunne se, at nyere kedeltyper
typisk har et meget lavere NOxniveau i forhold til det af SKAT
forventede niveau på 40 g/GJ.
NOx-afgiften
Siden 2008 har der i Danmark
været indført en NOx-afgift, således at forureneren betaler pr. kg
NOx, der udledes.
I dag er satsen omkring 26 kr./
kg NOx. Det betyder, at en husstand med et forbrug på 2000 m3
naturgas årligt i dag betaler ca. 82
kr./år i NOx-afgift.
Metode og beregninger
Der er taget udgangspunkt i
gasselskabernes databaser over,
hvilke kedler de enkelte hustande
har installeret. Der er information om såvel fabrikat og type som
det årlige gasforbrug.
For de enkelte fabrikater og
Fig. 1 Variation af specifik NOx-emission ved drift ved minimal og maksimal
last for en række kedeltyper testet i DGC’s laboratorium.
22
typer har man slået op i DGC’s
database over emissionsforhold
for de kedler, DGC direkte har
testet i laboratoriet igennem
årene. Det svarer til ca. 35 % af
de installerede kedler.
For de kedler, hvor DGC ikke
direkte har målt emissionerne på
fabrikatet og typen, har DGC vurderet emissionen ved at benytte
viden om kedlens forbrændingssystem og tildele disse ikke-målte
kedler emissioner svarende til
gennemsnittet af de målte emissioner på kedler med tilsvarende
forbrændingssystemer.
Med viden omkring emissionsforholdene for samtlige kedler
på plads har næste trin været at
fordele gasforbruget på maksimal
og minimal last på kedlen for de
modulerende kedeltyper. Det er
således, at de fleste kedler udleder
mere NOx ved maksimal last i
forhold til minimal last, se Fig. 1.
Belastningen på kedlerne
afhænger i stor grad af husets varmebehov, der igen afhænger af
udetemperaturen. Ved at fordele
gasforbruget ud på årets timer i
forhold til forløbet af udetemperaturen i et normalår bliver det
muligt at fordele gasforbruget på
forskellige lastniveauer på kedlen.
Derfra kan den enkelte kedels
emission bestemmes. Derefter er
det blot at summere alle kedlernes NOx-emission sammen og
dele med det samlede gasforbrug
for at få den specifikke emission.
Resultaterne
Analysen blev gennemført med
Fig. 2 Specifik NOx-emission for kedler testet det givne år. Der ses et markant fald efter år 2004, hvor branchen
introducerede en mærkningsordning
for kedlernes energieffektivitet.
udgangspunkt i data for kedelbestand og gasforbrug for 2012.
I dette år var kedlernes gennemsnitlige NOx-emission ca. 28 g/GJ.
Det er selvfølgelig interessant
at klarlægge baggrunden for,
at NOx-emissionen er så meget
lavere end oprindeligt vurderet af
SKAT. Forklaringen findes nemmest ved at se data for kedler
målt i DGC’s laboratorium igennem årene, se Figur 2.
På Figur 2 ses således et markant fald i den specifikke NOxemission for kedler, der blev
introduceret på markedet efter
år 2004. I 2004 introducerede
branchen en mærkningsordning,
administreret af DGC for, hvor
energieffektive kedlerne er. Dette
ses at påvirke markedet markant.
Ved at kombinere denne viden
med viden om det årlige antal
udskiftninger af kedler på det
danske marked er det muligt at
fremskrive det forventede NOxniveau for danske villakedler for
de kommende år.
Resultatet heraf ses i Figur 3,
der viser et markant fald i NOxniveauet fremover drevet af
udskiftning af ældre kedler med
høj NOx-emission til kedler med
betydeligt lavere emission. Fremskrivningen fra 2012 til 2014 er
meget sikker, idet statistikken her
viser, hvor mange kedler der er
skiftet ud. Usikkerheden stiger
naturligvis lidt, når det fremtidige antal udskiftninger skal
vurderes. Vi har som udgangspunkt antaget, at den nuværende
hastighed i udskiftningen af
kedler fortsætter fremover.
Niveau ventes at falde yderligere
Resultaterne af den gennemførte
analyse viser således, at den gennemsnitlige emission i 2014 ligger på ca. 25 g NOx/GJ, eller hele
37 % under det niveau, som SKAT
lægger til grund for afgiften.
Endvidere ses, at emissionsniveauet i øjeblikket falder med
ca. 1,3 g/GJ årligt, og niveauet
forventes - med de kendte NOxemissioner for nye kedler - at
flade ud på et niveau omkring 10
g/GJ, når alle kedler fra før 2004
er udskiftet. Med nye kommende
ECO-design regler forventes emissionen blive endnu lavere.
Konklusion og videre arbejde
Det kan sammenfattende konkluderes, at villaejere med gasfyr i
dag belaster miljøet med betydeligt mindre NOx end tidligere, og
samtidig kan det konkluderes, at
de betaler for meget i NOx-afgift i
forhold til deres faktiske emission.
Samlet set vil de danske villakunder med gasfyr kunne spare
omkring 11 mio. kr. årligt, når SKAT
får implementeret den nye viden i
deres beregning af afgifterne.
Opmuntret af de fine resultater
for de mindre kedler fortsætter
DGC arbejdet med at dokumentere NOx-emissionerne for kedler
over 120 kW. Dette arbejde forventes afsluttet primo 2015.
Fig. 3 Forventet udvikling i NOxemissionen fra bestanden af villakedler. Fremskrivningen er sket med
udgangspunkt i analysens resultat
for år 2012 kombineret med viden
om, hvor mange kedler der årligt
udskiftes.
23
E n e r g i p l a n l æ g n i n g
Af Lindsay Sugden, Delta Energy & Environment
– oversat af Dansk Gasteknisk Center a/s
Gassens rolle i fremtidens
energimix til boligopvarmning
En balanceret CO2-reduktion ved boligopvarmning
- Case-study fra Storbritannien
Den optimale vej til at reducere
CO2-udslip fra boligopvarmning
i Storbritannien sker via en bred
vifte af teknologiske tiltag inklusive elektrificering, samt gasforsyning og fjernvarme.
Ambitiøse tiltag med skift af
brændsler er nødvendig for at nå
målet, men fastholdelse af gas i
boliger, der er svære at omstille
til anden opvarmning, muliggør
CO2-reduktion med færrest mulig
ulemper for alle involverede.
Dette er resultatet af Delta-ee’s
analyse af den britiske boligopvarmningssektor, et arbejde
der blev rekvireret af Energy
Networks Association, som er
repræsentant for den engelske
gasbranche. Analysen af den
engelske sektor for boligopvarmning havde primært fokus på
slutbrugeren.
Den reviderede britiske strategi
24
for boligopvarmning (december
2013), som blev offentliggjort
efter Delta-ee’s studie, afspejler konklusionerne i studiet og
anerkender et bredere fremtidigt
energiteknologisk mix.
Der er paralleller mellem de
britiske erfaringer og den danske
udfordring med overgang til fossilfri boligopvarmning, specielt
i områder uden adgang til fjernvarme.
Udfordringerne med udfasning
af gaskedler i Storbritannien.
Storbritannien har som mål at
reducere udledningen af drivhusgasser med 80 % inden 2050.
For at nå dette mål må de største
reduktioner komme fra boligopvarmningssektoren.
Boligopvarmning bidrager med
ca. halvdelen af Storbritanniens
CO2-emissioner, og målet er en
næsten CO2-fri boligopvarmning
i 2050.
For at nå dette mål skal gaskedlerne i spil, da de opvarmer 90 %
af den eksisterende bygningsmasse og bidrager med 80 % af kulstofudledningen fra boligvarme.
Kunderne er i høj grad tilfredse
med gasopvarmningen og det
er en stor udfordring at sætte
udskiftningen i gang. Forbrugernes tilfredshed med gaskedlerne
hænger sammen med:
• Lave anskaffelsesudgifter
• Pålidelig drift og lav vedligeholdelse
• Høj effektivitet og billigt
brændsel
• Kompakte installationer
• Et fortrinligt match til det
engelske varmedistributionssystem (højtemperaturradiatorer)
• Nem at bruge – høj komfort øjeblikkeligt varmt vand
Undersøgt scenarie
Indvirkning
Nås CO2-målet?
1 Forbrugervalg: Uden indgriben vælger kunder gasapparater, og mindre end
1 % af gaskunderne skifter til alternative
brændsler.
:-) Laveste omkostninger og
nemmeste løsninger for slutbrugeren; ingen offentlig indgriben.
Nej – 46 % CO2-reduktion
på trods af stærke fremskridt inden for kulstoffattige teknologier og høj
udbredelse af biogas.
2 Alternativt scenarie 1 – El- og
fjernvarme: Boliger enten med elvarme
(varmepumper og elradiator) eller varmenet. Ingen rolle for gas.
:-( Højeste omkostninger for
slutbrugeren; højeste politiske
omkostninger for indgriben for
at opmuntre til et skifte; højeste
indvirkning på energisystemet
Ja – 96 % reduktion af
CO2-emissioner inden 204050 (fra 2010-2020-niveau).
3 Alternativt scenarie 2 – balanceret
overgang: Ligelig fordeling på de tre
opvarmningstyper: (1) fjernvarme; (2)
kulstoffattige gasapparater; (3) elvarme.
:-) Højere omkostninger for slutbrugeren end 1), men lavere end
2): laveste politiske omkostninger
for indgriben; laveste indvirkning
på energisystemet
Meget tæt på – 90 % reduktion af CO2-emission –
inklusive biometaninjektion
i gasnettet.
Fig. 1. Resultat af de tre scenarier
Analysemetode
Delta-ee udviklede en områdevarmeplan for at analysere alternative boligopvarmningsveje via:
• En eksisterende boligmassemodel – segmentering af
den engelske boligmasse i 35
segmenter
• En teknologisk ydeevnemodel – forudsigelse af fremtidige
udgifter og ydeevne for forskellige varmeteknologier
• En forbrugervalgsmodel –
indarbejdelse af de fysiske
rammer for forskellige teknologier i forskellige dele af
boligmassen, kundetilvækst
baseret på tilbagebetaling samt
investeringsomkostninger og
kundeholdninger til forskellige
teknologier.
De tre scenarier
Områdevarmeplanen bruges til at
fastlægge det optimale apparatmix i nedenstående tre scenarier:
1.Forbrugervalg – giver forbrugeren mulighed for at vælge ud
fra investeringsomkostninger,
driftsomkostninger og boligmassetilpasning.
2.El- og varmenet. Delta-ee definerer den mest optimale vej,
hvor disse løsninger dominerer
i 2050.
3.Balanceret overgang – Delta-ee
udvikler den optimale løsning,
hvor både elvarme, fjernvarme
og gas spiller en rolle i 2050.
Metoden skal sikre indfrielse
af CO2-målene med de samlet set
laveste omkostninger.
Fordelagtige opvarmningsformer
Fokus på scenariet for balanceret
overgang (3): I 2045 betyder en
balanceret overgang at:
• 27 % af boligerne forsynes med
fjernvarme i tætte byområder
elvarme (inklusive varmepumpe) i forstæder og landdistrikter samt nye bygninger
kulstoffattig gas (fx biogas)
(inklusive hybridløsninger,
gasvarmepumpe, mikro-KV) i
forstæder
• Ingen boliger anvender olie
til opvarmning – olie er helt
udfaset (Se figuren næste side).
Fordele ved balanceret løsning
Hvorfor er en balanceret overgang den bedste løsning?
• Herved undgås konvertering i
de 12 millioner boliger, der har
de forholdsvis største omkostninger ved konverteringen. Fx
sammenlignet med el-alternativer til den del af boligmassen,
som har højeffektive gasapparater og lave driftsomkostninger.
• Et større mix af teknologier har
lavere indflydelse på energisystemet – at tilføje hybridvarmepumper og gasapparater til
mixet resulterer i lavere spidsbelastning i el-efterspørgslen.
• Omkostningen ved fjernvarme
er lavere, når den fokuserer på
tætte byområder, hvor gassen
har sit fortrin i forstæderne,
og elektrificering med fordel
anvendes i forstæder og landdistrikter.
Robust energisystem
Delta-ee’s vurdering er, at anvendelsen af et bredt mix af opvarmningsteknologier giver et mere
robust energisystem og lavere
omstillingsomkostninger, end
tilfældet er, såfremt man forfølger
en enkelt teknologi.
Regeringen har samme holdning. I 2012 udgav den en varmestrategi baseret på elektrificering
og fjernvarme, men uden gas.
Regeringen har siden offentliggørelsen af Delta-ee’s rapport
revideret sin varmestrategi, så
den nu inkluderer gas i forstadsboligerne - også på lang sigt. Det
anderkendes derfor, at denne
løsning giver færre ”politiske omkostninger” for de sværest omstillelige boliger, ligesom tilstedeværelsen af kulstoffattig gas på
lang sigt er en del af løsningen.
(DECC, 2013).
Ligheder mellem Danmark
og Storbritannien
Danmark har ambitiøse mål om
at udfase olieog gaskedler i
områder, som ikke i øjeblikket er
>>>
25
E n e r g i p l a n l æ g n i n g
Gassens rolle i fremtidens energimix ...
tilknyttet fjernvarmenettet.
Der er mange paralleller mellem Danmark og Storbritannien,
hvis vi fokuserer på disse boliger.
Både Danmarks og Storbritanniens regeringer ønsker at øge
elektrificeringen af varmeproduktionen for at erstatte kedler til
fossile brændsler i eksisterende
boliger, men der er tekniske og
markedsmæssige udfordringer,
som fortsat giver muligheder for
gassen.
Mange af resultaterne i den
britiske varmerapport kan være
relevante i Danmark – specielt i
områder, hvor der ikke er fjernvarme, er der gode grunde til at
26
fastholde gas også med det sigte
at få omstillet til kulstoffattige
teknologier.
Om Delta-ee
Delta-ee er en forsknings- og konsulentvirksomhed med speciale
inden for distribueret energi og
varme.
Delta-ee rådgiver energiselskaber, teknologifabrikanter og
politiske beslutningstagere om,
hvordan man maksimerer markedsmulighederne for distribuerede energiteknologier.
Hovedsædet ligger i Storbritannien med kontorer i Danmark,
Tyskland og Holland.
For mere information:
www.delta-ee.com.
For kontakt i Danmark: e-mail:
[email protected].
Referencer
• Delta-ee, 2013, 2050 Pathways
for Domestic Heat, http://
www.delta-ee.com/consulting/
delta-ee-heat-study-report
• Department of Energy & Climate Change (DECC), 2013,
The Future of Heating – Meeting the Challenge https://
www.gov.uk/government/publications/the-future-of-heatingmeeting-the-challenge.
Udfordringer for elektrificeringen i Danmark
og i Storbritannien
Muligheder for gas i Danmark og i Storbritannien
De boliger, som er udset til elvarmepumper, er
fortrinsvis i forstæderne og landdistrikterne. Ofte
er de gamle og med ringe isolering og med et
højtemperaturvarmesystem.
Kulstoffattige gasteknologier såsom hybridløsninger
(gaskedler kombineret med elvarmepumper) kan performe bedre end rene el-systemer – varmepumpen
kan kun fungere i sin optimale temperaturzone, hvor
kedlen tager sig af resten.
Initialomkostningerne ved at installere elvarmepumper er betydelig højere end for gaskedler.
Udfordringerne med initialomkostningerne står altid
tilbage, men nogle kulstoffattige gasløsninger (såsom
hybrider) kan have lavere initialomkostninger end tilsvarende el-løsninger (fordi der er brug for lavere varmepumpekapacitet).
Der er ringe viden om elvarmepumper.
Der er stor bevidsthed om og tro på gaskedler – kulstoffattige gasapparater kan blive nemmere at sælge.
Elvarmepumperne skal have en usædvanligt god
sæsonydelsesfaktor før der kan opnås betydelige
driftsbesparelser i forhold til gas, pga. energiprisforholdene (specielt i Storbritannien, hvor gaspriserne er en tredjedel af elprisen – en varmepumpes sæsonydelsesfaktor skal derfor være 3 for at
matche gassens driftsomkostninger).
Større besparelser på driftsomkostninger kan bedre
opnås ved at bruge apparater på gas fremfor på el (en
stærkere drivkraft i Storbritannien end i Danmark).
Reviderede DGC-vejledninger
for indregulering af gasfyr
Af Michael Westergaard,
Gastech-Energi
Da der i februar blev indledt en
proces med revision af indreguleringsprocedurer ved svingende
gaskvalitet, var det i erkendelse
af, at der var et behov for justeringer. De omhandlede procedurer er beskrevet i DGC-vejledningerne 5, 57 og 58.
DGC-vejledning nr. 5
I vejledning nr. 5 blev der for fire
år siden indført et helt nyt område, nemlig miljømålinger ved
svingende O2 %. Formålet var at
afdække NOx- og CO-kurverne
for at eftervise, at installationen
under drift med svingende gaskvalitet lever op til luftvejledningens grænseværdier. Dette skulle
udføres i forbindelse med idriftsættelse og serviceeftersyn.
Derudover var der krav om definering af kippunkt og indregulering i minimum 4 punkter på
modulerende brændere. Det gav
imidlertid nogle praktiske problemer, da det i de fleste tilfælde
ikke var muligt at afsætte varmen
til installationen.
Efter revision: I den reviderede
vejledning er miljødelen fjernet
som et krav i forbindelse med
idriftsættelse og serviceeftersyn
da dette ikke er et sikkerhedsmæssigt GR-B4-krav. Proceduren
fastholdes dog som et muligt
tilvalg, hvor anlægsejeren tilvejebringer mulighed for at afsætte
varmen under udførelsen. Derudover reduceres kravet om definering af kippunkt og indregulering
i mindst 4 punkter til 2 punkter.
Som følge af ændringerne, har
DGC udarbejdet et nyt regneark
(skema 1), der er tilpasset de nye
krav. Regnearket kan hentes på
www.dgc.dk/gaskvalitet-og-indregulering.
DGC vejledning nr. 57
DGC vejledning nr. 57 tog
tidligere udgangspunkt i, at vi
primært havde nordsøgas i nettet
og dermed kendte gaskvaliteten.
På den baggrund, var det
muligt at indregulere kedler
med premixbrændere tilbage til
fabriksindstilling (G20).
Derudover præcisererede
vejledningen, at kun O2 % kan
anvendes i forbindelse med
indregulering. Udviklingen har
imidlertid medført – og vil i stigende grad medføre, at der ikke
er sikkerhed for, at det er nordsøgas, der er i gasnettet. Dette
skyldes blandt andet injicering af
opgraderet biogas i gasnettet.
I den reviderede vejledning er
den del, der omhandler indregulering til fabriksindstilling,
fjernet. Kurven til omregning fra
CO2 til O2 er stadig indeholdt i
vejledningen, da nogle kedelfabrikanter opgiver indreguleringsparametrene i CO2. Endvidere
er det præciseret, at nye kedler
ikke skal indreguleres, men blot
kontrolleres i henhold til fabrikanternes anvisninger.
DGC vejledning nr. 58
DGC vejledning nr. 58 tog tidligere udgangspunkt i den situation,
man havde den første tid, hvor et
stigende luftoverskud i nogle få
tilfælde gav brænderstøj og/eller
CO. Dernæst var udgangspunktet,
at der for nogle kedler ikke længere var en kedelleverandør.
I den reviderede vejledning er
udgangspunktet i princippet det
samme, men vejledningen er tilpasset ændringerne i Vejledning
nr. 57. Derudover er afsnittet
”Nødprocedurer” fjernet, da det
tog udgangspunkt i en kendt lav
brændværdi, hvilket det i praksis
ikke er muligt i dag.
De reviderede vejledninger
kan findes på DGC’s hjemmeside
www.dgc.dk/publikationer/vejledninger.
Udover revisionen af vejledningerne er det besluttet, at G20kontrolmærkatet ikke længere
skal anvendes.
For 25 år siden
Pluk fra Gasteknik 6-1989
Uddrag fra lederen
Nu begynder et nyt årti for den miljøvenlige energi – naturgassen. 80’erne
blev et årti, som vi gasteknikere kan
se tilbage på med glæde.
Store resultater er skabt og stramme
tidsplaner er overholdt. I de 10 år er
der opbygget en række organisationer
og anlæg, der har bekræftet, at sikkerheden er i orden. Gaspionererne
bestod deres ”svendeprøve”.
Dødt løb om Årets Gaspris
Den nyindstiftede Gaspris, der uddeles én gang årligt til en person,
der har ydet en bemærkelsesværdig
indsats til den gastekniske udvikling i
Danmark, blev uddelt for første gang
ved årsmødet i Kolding.
Afdelingsingeniør Erik Holk, Københavns Belysningsvæsen, og afdelingsleder Kent Eriksen, Naturgas Fyn I/S,
delte første uddeling af DGF’s gaspris.
På vej mod WGC 1997 i Danmark
Det var Dansk Gasteknisk Forenings
tidligere formand Richard UptonHansen, som ved Verdensgaskonferencen i München inviterede Den
internationale Gas Union (IGU) til at
holde en fremtidig gaskonference i
Danmark. For et par år siden besluttede IGU’s Council (Bestyrelsen) at sige
ja tak til DGF’s invitation. Det aftaltes, at den 19. Verdensgaskonference
i 1997 skal holdes i København.
Dansk (vice)præsident for IGU
Planlægningen af den Internationale
Gas Unions Verdensgaskonference i
København i 1997 begynder så småt
at gå i gang. Blandt de første opgaver skal Dansk Gasteknisk Forenings
bestyrelse udpege den person, som
traditionen tro skal varetage præsidentposten i IGU i perioden 19941997, og som tillige skal fungere som
vicepræsident fra 1991-1994 og som
past president fra 1997-2000.
DGF´s bestyrelse, med undtagelse af
bestyrelsens to kandidatemner, har
nu besluttet at pege på direktør Hans
Jørgen Rasmusen, Dansk Olie- og
Naturgas A/S. Han er 48 år og i dag
næstformand i DGF’s bestyrelse.
27
B r a n c h e n y t
Fremgang for DONG
DONG Energy har øget forventningerne
til sit årsresultat efter et driftsresultat
(EBITDA) for de første ni måneder af
2014 på 13 mia. kr. Det er 1,8 mia. kr.
mere end i samme persiode sidste år og
skyldes en højere indtjening fra vindaktiviteterne, herunder avance ved salg
af 50 % af DONG Energys ejerandel i de
britiske havmølleparker London Array og
Westermost Rough samt højere produktion i E&P. Faldende gaspriser gav derimod
en lavere indtjening. Gasaktiviteterne i
Customers & Markets var negativt påvirket af endnu ikke genforhandlede olieindekserede gaskøbskontrakter. Derudover
faldt indtjeningen i Thermal Power som
følge af varmt vejr.
DONG sælger sin del af FordonGas
DONG Energy og Göteborg Energi har
underskrevet en aftale med franske Air
Liquide om salg af FordonsGas Sverige
AB, som DONG Energy har ejet sammen
med Göteborg Energi siden 2005.
Salget sker som et led i DONG Energys
strategi om frasalg af ikke-kerneaktiviteter. Ejerskabet har indtil nu givet DONG
Energy nyttig viden om afsætning af
naturgas som brændstof til køretøjer på
et voksende marked. Selskabets vækststrategi med dertilhørende behov for nye
investeringer kombineret med DONG
Energys fokus på kerneforretningen har
ført til beslutningen om afhændelsen af
ejerandelen.
DONG-byggeri 200 mio. kr. billigere
Ombygningen af DONG Energys råolieterminal i Fredericia bliver billigere end
budgetteret, skriver Fredericia Dagblad.
Tilbuddene på anlægsarbejderne var væsentligt lavere end budgetteret, og samtidig var der tale om en væsentlig mindre
mængde forurenet jord, som skulle
fjernes i forbindelse med anlægsarbejderne, fortæller Lars Bach, direktør hos
Dong Oil Pipe, som står for projektet, til
avisen. I alt investeres cirka 1,8 mia. kr. i
nye installationer i Nordsøen og en stor
udvidelse af Fredericia-råolieterminalen,
blandt andet otte kæmpestore gastanke
til udskillelse af LPG fra den råolie, der
skal leveres fra det nye Hejre-feltet. Det
er ca. 200 mio. kr. mindre end ventet.
I øjeblikket arbejder der cirka 300 mand
på byggepladsen i Fredericia, som er placeret ved siden af Shell-raffinaderiet.
28
Nyt biogasanlæg på vej i Holsted
Fire tårne skyder godt op i landskabet ved Grindstedvej i Holsted. Det er tankene til det kommende biogasanlæg, NGF Nature
Energy Holsted, der fra slutningen af næste år er klar med grøn
gas til naturgasnettet.
Fredag den 21. november
holdt selskabet rejsegilde, og
det glæder naturligvis selskabets
adm. direktør Ole Hvelplund:
”Gassen har rigtig meget at
byde på i den grønne omstilling,
og vi glæder os til at vise, hvor
nemt det bliver for kunderne –
uden dyre investeringer i nye
installationer – at få den grønne
energi hjem i stuerne.”
NGF Nature Energy bygger
tilsvarende anlæg på Nordfyn og
Midtfyn og vil fra 2017 kunne dække, hvad der svarer til 1/3 af Fyns
naturgasforbrug med grøn gas.
Det kommende biogasanlæg
skal årligt aftage og behandle
næsten 400.000 ton biomasse
– de 70 % kommer fra lokale
leverandører. På den anden side
af processen bliver den til op
mod 13 mio. m3 grøn gas. Det
svarer til 7.000 husstandes årlige
varmeforbrug.
Anlægget i Holsted opføres af
danske Xergi, der også står bag
NGF Nature Energys byggerier af
lignende anlæg på Midtfyn og
Nordfyn, som ligeledes ventes
klar til årsskiftet 2015/2016.
Vvs-branchen samles atter i Odense
I dagene 22. til 24. april 2015
indtager vvs-branchen for 11.
gang Odense Congress Center,
hvor 8.000 fagfolk fra hele landet
mødes for at tilegne sig ny viden
og inspiration, se de nyeste produkter og dyrke netværket.
Vvs-messen holdes hvert andet
år og arrangeres i samarbejde
med Vvs og El-tekniske Leverandørers Brancheforening (VELTEK)
og Dansk Energi Brancheforening
(DEBRA) med faglig sparring
fra Arbejdsgiverne Håndværk &
Industri, Tekniq samt repræsentanter fra Oras, Danfoss, Solar,
Geberit, Viega og Broen.
”Vi arbejder konstant på at udvikle den bedste messe til dato.
Det er dog en vanskelig udfor-
dring, for hele 94 % af udstillerne
på messen i 2013 gav udtryk for
tilfredshed med deres udbytte i
forbindelse med deltagelsen, og
89 % fik skabt nye kundekontakter, men vi jagter naturligvis de
sidste procenter”, fortæller projektchef Michael Helm, Odense
Congress Center.
Messens hovedtema er energioptimering, og Energiens Torv
med en række korte, inspirerende
og konkrete indlæg med fokus på
dette emne vil derfor fortsætte.
I 2013 deltog hele 178 virksomheder som udstillere på messen, og alt tyder på, at VVS’15
når mindst samme antal. Der er
allerede 141 tilmeldte.
Se mere på www.vvs15.dk.
B r a n c h e n y t
Mindeord om Carsten Sørig
Sikkerhedsstyrelsens tidligere vicedirektør Carsten Sørig, Ribe, er
afgået ved døden 21. november.
Carsten Sørig blev 66 år og var
indtil marts 2014 vicedirektør
i Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg.
Carsten Sørig nåede at fejre sit
40-års jubilæum i statens tjeneste. Igennem mere end 30 år var
han nemlig ansat hos Danmarks
Gasmateriel Prøvning i Hellerup,
siden 1976 som direktør.
Da Sikkerhedsstyrelsen blev
etableret i 2004 ved en sammenlægning af Danmarks Gasmateriel Prøvning, Elektricitetsrådet
og flere andre sikkerhedstekniske
områder, flyttede Carsten Sørig
med til Esbjerg og blev fra starten
vicedirektør i den nye styrelse.
Med sin faglige baggrund som
civilingeniør, sin brede tekniske
indsigt og sin erfaring med og
fornemmelse for arbejdet tæt på
de politiske beslutninger, blev
Carsten Sørig en drivkraft i etableringen af Sikkerhedsstyrelsen
og i, at Danmark er anerkendt
som et land med et højt teknisk
sikkerhedsniveau. Han var blandt
andet en central drivkraft omkring lovgivningen ved indførelsen af naturgas i Danmark og
ligeledes ved udarbejdelsen af
EU-lovgivning på gasområdet.
Men Carsten Sørig engagerede sig
i alle Sikkerhedsstyrelsens mangeartede opgaver på det sikkerhedstekniske område, fra elinstallationer til fyrværkeri.
Carsten Sørig
var den, man altid
kunne komme til
med spørgsmål og
overvejelser. Han
var vidende og
hjælpsom og delte
gerne sin viden.
Men han var også lyttende og
anerkendende, når han fornemmede, at en medarbejder selv var
på vej til at finde en løsning og
blot havde brug for at drøfte den.
Som person var Carsten Sørig
en gentleman i ordets bedste
betydning. Han var den korrekte
embedsmand, men også en menneskekender med masser af humor og vid. Carsten Sørig havde
et skarpt blik for sine omgivelser
og interesserede sig for de mennesker, der færdedes omkring
ham i det daglige.
Dødsfaldet efterlader et stort
savn hos de mange, som gennem årene har arbejdet sammen
med Carsten Sørig og nydt godt
af hans store indsigt i de meget
forskelligartede arbejdsområder.
Det er derfor et stort fagligt tab,
men bestemt også et stort menneskeligt tab. Vores tanker går til
Carsten Sørigs familie og vennekreds, som har mistet et kærligt,
morsomt og givende menneske.
Æret være Carsten Sørigs
minde.
Medarbejdere og ledelse
i Sikkerhedsstyrelsen
Ny bog giver opskrift på dansk energisucces
I 40 år - og med skiftende regeringer - har Danmark arbejdet
målrettet med energipolitikken
- og det har skabt resultater, der
bliver bemærket ude i verden.
Dansk Energis bladredaktør,
Jesper Tornbjerg, har beskrevet
40 års dansk energipolitik i en ny
bog, ”Grøn energi til alle”.
Den lille plet på verdenskortet, der udgør Danmark, trækker
kinesiske, japanske, amerikanske,
brasilianske, tyske og andre delegationer til som energiturister. De
kommer både for at se verdens
mest effektive kraftvarmeværker
og vindmølleparker, men også
for at få indsigt i den målrettede politik med 40 år på bagen,
der har muliggjort en af verdens
mest ambitiøse energipolitikker.
Bogen, Grøn Energi til Alle,
udkom torsdag den 20. november, og bliver også oversat
til engelsk og distribueret via
Energistyrelsen, State of Green,
Danfoss og andre interesserede til
internationale delegationer.
Bligaard Europa-chef for Gazprom
Kurt Bligaard Pedersen,
tidligere koncerndirektør i
DONG Energy, er fra. 1 oktober i år udnævnt til CEO
for Gazprom Energy, som er
Gazproms detailforretning
for el og gas i Vesteuropa.
Selskabet har base i London,
som Kurt Bligaard og hustruen Aase Nielsen
derfor nu er flyttet til. Udnævnelsen til
Europa-chef er sket efter, at han i begyndelsen af 2014 blev ansat som adm. direktør
for Gazprom Energy i Tyskland. Gazprom
Energy har foreløbigt aktiviteter i Frankrig,
Holland, Storbritannien og Tyskland.
Ny gaslagerchef i Ll. Torup
Energinet.dk har ansat den
55-årige Allan Therkelsen,
Randers, som driftschef for
Ll. Thorup Gaslager. Han
afløser Leif Hansen, der har
valgt at gå på pension.
Allan Therkelsen kommer
senest fra en stilling som
projektleder hos elforsyningsselskabet Verdo i Randers, men har tidligere været ansat
som driftsdirektør for biogasanlægget hos
OL Bioenergy i Langå, som afdelingschef for
produktion hos Stofa i Horsens, som teknisk chef og produktionschef hos Sundolitt
og som produktionsleder hos Grundfos.
Han er oprindeligt uddannet elektriker og
derefter uddannet maskinmester fra Århus
Maskinmesterskole, suppleret med lederuddannelser på bl.a. Via University i Horsens.
Nordsøfondens nye bestyrelse
Erhvervs- og vækstministeren har nu udpeget syv bestyrelsesmedlemmer, der via
Nordsøfonden skal varetage statens deltagelse i olieog gaslicenser i Danmark.
Som formand er udpeget Henrik Normann,
der har en baggrund som direktør for Nordisk Investeringsbank og i Danske Bank.
De andre medlemmer af bestyrelsen er:
• Karsten Knudsen (næstformand), tidligere direktør i Nykredit.
• Sanne Weidner, chefjurist ved Arla
Foods.
• Birgitte Brinch Madsen, direktør i Brinch
Advice.
• Berit Rynning, direktør i Holther & Skårvik A/S.
• Christian Herskind, adm. direktør i Refshaleøen Holding A/S.
• Mads Andersen, formand for industrigruppen i 3F.
29
N y t
f r a
I G U
Af Jean Schweitzer, DGC, medlem
af IGU’s Executive Committee.
Korea vandt værtskabet for WGC 2021
Det næste IGU-triennium, 2018-2021, skal have en koreansk præsident!
Der har netop været valg til præsidentskabet i Den Internationale
Gasunion (IGU) for perioden
2018-21.
Det blev et spændende valg,
hvor Korea vandt med præsidentkandidaten Seokhyo Jang, formand for KOGAS.
Præsidentskabet går på skift
mellem medlemslandene, og i
øjeblikket er det Frankrig med
Jérôme Ferrier i spidsen, som står
for præsidentskabet i 2012-15.
Derefter er det USA, som tager
over i 2015-18 med David Carroll, CEO for GTI, som præsident.
Præsidentskabet for 2018-21
skulle vælges ved et councilmøde 16. oktober i Berlin med
Rusland, Korea, Norge og Kina
som kandidater.
Der var spænding til det sidste,
men resultatet blev, at Korea fik
flest stemmer ført an af præsidentkandidaten Seokhyo Jang,
formand for KOGAS og CEO i Korea Gas Corp. Korea har to gange
tidligere forsøgt at vinde posten,
så der var glæde hos koreanerne,
som ser frem til præsidentskabet
og rollen som værter for Verdensgaskonferencen 2021 (WGC2021)
i Daegu.
det globale energisystem. I dag
har IGU 91 medlemslande og 51
associerede medlemmer; alene
i 2014 er 17 nye medlemmer
kommet til. Dansk Gas Forening
repræsenterer Danmark i IGU.
WGC følger præsidentskabet
Værtsrollen for Verdensgaskonferencen er en del af præsidentskabet.
Den næste, WGC2015, finder
sted i Paris i juni 2015 og afslutter Frankrigs triennium. Temaet
er ”Growing together towards
a friendly planet”, og værterne
forventer at tage imod henved
15.000 deltagere.
USA’s tema for deres triennium
2015-18 og WGC2018 bliver
“Fuelling the future”.
IGU er en nonprofitorganisation med en mission om at
udbrede gassen som en spiller i
- forsyning i system
Totalløsning til naturgas
CHARLOTTENLUND - KOLDING
TLF +45 3990 9191 - WWW.SONLINC.DK
30
Sekretariatet til Barcelona
IGU har ikke alene valgt en ny
præsident, men også et nyt sekretariat. Dette vil flytte fra Oslo til
Barcelona pr. 1. november 2016
og blive der til oktober 2022.
IGU repræsenterer og kæmper
for naturgassens interesser på
verdensplan ved at deltage i begivenheder på højt niveau, som fx
COP-møder, og ved at samarbejde med relevante internationale
organisationer, som fx FN.
For nylig lancerede IGU en ny
webportal, hvis ambition er at
blive en ”Global voice for gas”,
og som primært henvender sig til
beslutningstagere for at sætte naturgas på deres dagsorden (http://
www.igu.org/).
Arbejdskomiteerne
Endvidere organiserer IGU verdensomspændende samarbejdsprojekter inden for gasindustrien.
Dette gøres i ”working committees”, der dækker hele gaskæden, og i ”task forces”, der dækker horisontale emnegrupper.
Disse ”working committees”
er også ansvarlige for at organisere sessionerne på Verdensgaskonferencen, og en af
komitéerne har ansvaret for at
udarbejde programmet til IGRCkonferencerne.
D a n s k
G a s
Bestyrelse
Gastekniske Dage
Fødselsdage
Formand:
Peter A. Hodal
Energinet.dk
Tlf.: 7010 2244
[email protected]
Projektleder:
Michael Larsen
Tlf.: 2913 3746
[email protected]
75 år
Næstformand:
Flemming Jensen
DONG Gas Distribution
Forslag eller ideer til andre faglige
arrangementer er velkomne.
Kontakt Jette Due Gudmandsen
Tlf.: 2146 6256
[email protected]
Øvrige medlemmer:
Thea Larsen
Ole Albæk Pedersen
HMN Gassalg A/S
Anders Zeeberg
Vaillant A/S
Henrik Rosenberg
Balslev Rådgivende Ingeniører A/S
Per Langkilde
Gastech-Energi A/S
Henrik Andersen
Aalborg Forsyning
Hans Henrik Dahl Andersen
NGF Nature Energy
Sekretariat
c/o Dansk Gasteknisk Center a/s
Dr. Neergaards Vej 5B
2970 Hørsholm
Tlf.: 2016 9600
[email protected]
Kommende konferencer
IGU World Gas Conference
1.-5. maj 2015, Paris
www.wgc2015.org
F o r e n i n g
16. januar 2015
Gunnar Dahlgaard
Cobalch ApS
Vøggsvej 48, 3080 Tikøb
70 år
14. januar 2015
Andreas Bech Jensen
Hammershusvej 35 A, 9381 Sulsted
15. januar 2015
Ole Engelsen
Søndermarken 27, 3060 Espergærde
50 år
11. januar 2015
Mads Nørager
HMN Naturgas I/S
Strindbergsvej 85, 2500 Valby
18. januar 2015
Peter Lambæk Nielsen
NGF Nature Energy
Dyssebakken 49, 6500 Vojens
Alle runde fødselsdage for foreningens
medlemmer bringes i Gasteknik, baseret på
oplysninger i foreningens medlemskartotek.
Gastekniske Dage
12.-13 maj 2015
Hotel Legoland, Billund
Årets Gaskonference 2015
12.-13. november 2015
København
DGF på internettet
www.gasteknik.dk
• Ansøgning om medlemskab
• Tilmelding til konferencer
• Links til gasbranchen
• Tidligere udgaver af Gasteknik
Nye medlemmer
Allan Therkelsen
Energinet.dk
Viborgvej 330, 8920 Randers NV
Jon Herman Vangborg
HMN Naturgas I/S
Bytoften 6 st. th, 2650 Hvidovre
Kasserer
Mette Johansen
Tlf.: 2146 9759
[email protected]
Gasteknik
Redaktionsudvalget
Jan K. Jensen, DGC, formand
Bjarne Nyborg Larsen, Qgas.dk
Arne Hosbond, Sikkerhedsstyrelsen
Asger Myken, DONG Energy
Christian M. Andersen, Energinet.dk
Finn C. Jacobsen, DONG Distribution
Carsten Cederqvist, Max Weishaupt
Carsten Rudmose, HMN Naturgas
Michael Westergaard, Gastech-Energi
Christian K. Kernel, Naturgas Fyn
Per Nielsen, Primagaz
Redaktion og layout
Jens Utoft, redaktør
Profi Kommunikation
Åstien 3, 7800 Skive
Tlf.: 9751 4595
[email protected]
Abonnement
Henvendelse til sekretariatet.
Pris: kr. 330,- pr. år inkl. moms
Udgives 6 gange årligt:
11/2 - 25/3 - 3/6 - 9/9 28/10 og 9/12
Tryk: Rosendahls, Esbjerg
Næste nr. af Gasteknik
Udkommer uge 7 - 2015
Oplag: Distribueret 3.550
Annoncesalg
Rosendahls Mediaservice
Distribution: Post Danmark
Heidi B. Laurberg, tlf. 7610 1164
[email protected]
ISSN 0106-4355
Materiale til næste nr. sendes til redaktionen inden
mandag den 26. januar
2015.
31
Max Weishaupt A/S
Glostrup
Tlf. 4327 6300
Aalborg
Tlf. 9815 6911
Fredericia
Tlf. 7510 1163
[email protected]
www.weishaupt.dk
– en sikker løsning –
Vores kunder og forretningspatnere ønskes
en rigtig glædelig jul og et godt nytår
Gasteknik
Nr. 6 • december 2014
Returadresse: Dr. Neergaards
Vej 5B, 2970 Hørsholm

Gasteknik nr. 6, december 2014

Transcription

Similar documents

E-brush, M-brush Kobørster

Gasteknik nr. 1, februar 2015

Foreningen NepaliMed Denmark Hvad er Dhulikhel Hospital?

Pressemeddelelse - Skraldebilerne kører nu på gas

Gasteknik nr. 4, september 2015

Kompetenceudviklingsforløb: CT Strålebiologi Strålebeskyttelse

Biogas i DK

Udfordringen – Hvorfor er halm svært at nedbryde?