Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse: (http://goo.gl/forms

Bilag
Bilag 1
Spørgeskemaundersøgelse: (http://goo.gl/forms/N9PDuHaaVK)
Bilag 2
Interview med Kurt B. Nielsen
Produktion
- Hvordan foregår jeres produktion af højtalerne?
- Hvorfra transporterer I komponenterne og træet?
- Hvor får I de elektroniske komponenter fra? (Diskant- og basenhed osv.)
- Hvorfor har I valgt bambus til jeres kabinetter?
- Er det bevidst at I får materialer og komponenter fra lokalområdet eller er det en
“tilfældighed”? Hvorfor?
- I donerede dele til Tanzania, så de selv kunne prøve at lave nogle højtalere med lokale
materialer, er der en tanke bag det?
Forbrug
- Hvor lang er levetiden for en af jeres højtalere?
- Har i tænkt på bortskaffelsen af jeres produkter? Er bambussen nedbrydelig?
- Har I gjort jer nogle overvejelser omkring forbrugernes afskafning af jeres højtalere?
Økonomi
- Du skriver, at bæredygtige højtalere endnu ikke kan bære en løn - hvad vil det sige?
- Er det muligt at få økonomisk støtte fra staten når man som virksomhed har fokus på
bæredygtighed?
- Ser I nogen fremtid i bæredygtiggørelse af produkter?
- Hvad koster en af jeres højtalere?
Interview med John
- Hvad er det gode ved bambus?
- Råmaterialefremstilling: Hvor får I bambussen fra? Hvor dyrkes den?
- Produktion: Behandler I træet? Med hvad?
- Produktionsproces?
Kurt: I er jo kommet til sådan et lidt sjovt hus. Det ved jeg ikke om i er klar over.
Greentechcenter det er jo noget vejle er rigtig stolte af. Man er forsøgskommune og frikommune,
som må forskellige ting som andre ikke må. Og så har man jo forholdsvis velhavende familier i
området, som bl.a. har solgt Dandi (tyggegummifabrik) og nogle andre – og de har så investeret i
det her område til gradvist at bygge det op til sådan et levende laboratorium, især med fokus på
grøn energi. Og når vi nu sidder her, så er det fordi at Quali-Fi også er lidt grønt. Vi har fået lov
at snige os med ind og så har vi et andet projekt hvor vi arbejder med nogle batterier til solceller
- især i den 3. verden. Derfor sidder vi i det her hus.
Gruppen: Vi vil egentligt gerne vide hvordan at produktionen foregår af jeres højttalere?
Kurt: Det er forholdsvist nemt. For det første, så er de højttalere vi arbejder med, de er specielle
ved at der kun er 1 højttaler i. så den tager det hele. Der er ingen elektronik i højttaleren, den er
simpelthen så simpel som den kan blive. Og det gør jo så også at nu når man skal se på det fra en
bæredygtig vinkel, så er der ikke nogen tungmetaller eller mærkelige elektronik komponenter i.
Der er kun den ene her.
Og så fandt vi ud af at bambus er et godt materiale. Vi fandt en dansk firma der hedder Holse og
Wibroe, der ligger ovre i Greve. Deres hovedprodukt er bambusgulve. Og det er ret udbredt. Og
så er der også bambus køkkenplader. Og som den mindste del af forretningen der er det
møbelplader, som er af bambus – ligesom bambus krydsfiner. Som i kan se. Der er nogle lag her,
nogle stave der ligger her og så får man sådan en meget stabil plade. Jeg er gammel akustiker,
uddannet ude hos lundtoft i Lyngby med elektronik og akustik. Så jeg har egentligt altid arbejdet
med højttalere på den ene eller anden måde. Men ikke nødvendigvis forretningsmæssigt. Så kom
vi på tværs af at bambus det måtte bare være et super akustisk materiale, fordi det jo er en græs.
Det har sådan nogle lange tråde, som i også kan se på hjørnet, så er det meget svært at save i,
fordi det vil flænse sådan der. De her lange fibre vil flænse op. Så derfor er det ikke alle og
enhver der kan arbejde i det her. De fleste de splitter materialet ad, hvis ikke de har maskiner til
det. Så vi fandt altså ud af at bambus måtte være en god idé og troede det var vores egen idé.
Men det var der så også andre der havde fundet på. Der findes også nogle i USA, der laver sådan
noget her. Der findes også nogle i england der laver det, men det er forholdsvist dyrt, så det er jo
ikke alle der har lyst til det, hvis man skal lave meget billige ting. Så samtidig med vi fandt ud af
det, så fandt vi nogle mennesker ude i Hong Kong som laver de her højttalerenheder og det her,
det er så den største af dem. Den her er lidt af en verdenssensation fordi normalt så kan man ikke
lave det man kalder en fuldtungsenhed så stor. Man kan godt lave en lille en. En lille en som
passer i den her fx. Det er der mange der gør. Men lave så stor en, det er svært og det kan de så
derude. Og derfor så tænkte vi, at vi ville bygge nogle stykker af det her og se om det er godt. Så
spurgte vi os frem og så fandt vi – lige ude i baghaven næsten – et firma ude i Billund, der
hedder Kirkegaard Design.
Gruppen: Vi skal faktisk ud at snakke med dem i dag.
Kurt: nå! Er det John i skal snakke med?
Gruppen: Ja.
Kurt: Jamen okay, så må i jo hilse. Han er jo sådan en stor bullerbasse. Og så har han en meget
dygtig værkfører, Rune. Han er manden der har fundet ud af, sådan over tid, hvordan man skal
arbejde med det her. Og det de kan, er at behandle det her materiale uden at splitte det ad. Vi har
prøvet at flytte det andre steder hen – eller de har gjort det, når de har haft travlt. For dem er det
jo ikke nogen stor ting det her, deres hovedforretning er, det er at lave avancerede
butiksindretninger og modeller til lego osv.
Vi har så den aftale med dem, at de laver vores lille produktion når de har pauser. Så går de og
hygger sig med at lave de her kabinetter. Så de skærer det op, de har det der hedder en CSCfræser derude. Det er ikke den mest avancerede maskine, så der er nogle ting vi ikke kan med
deres maskineri, som vi godt ville, men det kan vi ikke. Men vi har fundet måder at udnytte den
maskine optimalt på. Tilgengæld er den meget robust.
Så skærer de pladerne ud og det her er sådan en lille en jeg tog med. Det er sådan vi får dem
derude fra – eller næsten. Vi har været ved at sætte lidt dæmpningsmateriale i. det nyeste de er
begyndt at lave til os, det er hvor der er en forplade og en sideplade. Den er så fræset med sådan
en ”nodt” og en ”fer” ind i, så de er meget hurtige at samle.
Gruppen: Så man kan bare klikke dem sammen?
Kurt: Ja, men det holder self ikke, så det skal limes sammen. Det er jo klart at udfordringen her,
det er overhovedet at lave sådan noget i Danmark med de priser. Vi har været i forhandlinger
med nogle i USA. Der koster kassen det halve. Ok nu er dollarkursen steget med 20%, så nu ville
det ikke være sådan mere. Men altså, alle folk siger jo til os – hvorfor i alverden får i det ikke
lavet i Polen? Der må vi så bare sige, at det er volumen for lille til. Man skal op og tage mange
100 før det kan betale sig, for det bliver også lavet forkert. Det skal man lige være klar over.
Altså nu kører vi en batch derude og det kan være de er i gang med noget derude. Men de ringer
nogle gange og siger de har for travlt og det er fint nok, jeg siger til mine kunder, at der er noget
ventetid. Men alligevel, selvom vi har gjort det her mange gange derude, så er der lige en detalje
der skal afklares og sådan. Og på den måde har vi fået spillet os godt sammen og hvert batch vi
kører så optimerer vi egentligt.
Gruppen: Har i også tænkt lidt på det med bæredygtighed, nu når i vælger at producere lokalt
selvom det er dyrere?
Kurt: Ja for det er vi jo meget optaget af – også da vi kiggede i USA – om vi skulle bruge lokal
materiale. Det eneste der irriterer os, det er jo at vi ikke kan dyrke bambus herhjemme i DK. Så
vi har jo det problem at det bliver tranporteret fra Kina, så der er jo den transportomkostning.
Men tilgengæld så er det jo lokalt idet at vi ikke har en ekstra transportbyrde og CO2 udledning
og sådan noget i selve produktionsprocessen.
Det er jo en virksomhed der både har fokus på miljø og arbejdsmiljø og følger de spillerregler –
går man til Polen så er det ikke nødvendigvis sådan. Og på samme måde så når vi køber af de her
( i greve). Altså i kan ringe til ham der hedder Ole Holse, hvis i vil vide mere om selve
bambussen. Han er normalt meget flink at fortælle om det. Han kan give jer detaljerne. Jeg tror
stadig det er sådan, men de køber lim fra de finske krydsfinerfabrikker og sender det til Kina så
de kan bruge det. For mange af de møbelplader der kommer fra kina er giftigt. Det er smaskfyldt
med formaldehyd. Og derfor bør man slet ikke bruge det. Og det har vi altså sikret os, at det her
ikke har giftstoffer i sig. Så fokus var at gøre det lokalt, så tæt på som muligt og derfor er det
også nemt at køre ud og se og vi behøver ikke at tage nær så store partier, hvilket jo sætter vores
behov for at binde penge i det ned. Vi har ikke lyst til at have 100 højttalere stående og have
bundet penge i dem. Og vi har ikke lyst til at have lager. Så vi kører nogle batches. Hvor vi har
den aftale med Kirkegaard design, at de kører 20 ad gangen. 20 kasser af gangen. Og så har de
så, for at vi kunne holde produktionen i DK, så har vi arbejdet på at ændre designet en lille smule
så det er nemt at samle. Så det ikke trækker en masse mandetimer. Og de har så fundet ud af en
måde at bruge den her CNC-fræser på, sådan at de stortset kan klikkes sammen. Så kommer der
lim på, så klikker man dem sammen og så bliver de lagt i sådan en stak og så bliver de presset.
Og får lov at tøre der.
Gruppen: hvad er det i isolerer dem med der, det der vat, hvad er det lavet af?
Kurt: Hvis det skal være rigtigt fint og dem vi sælger som vores ”high- end”, så er det langhåret
fåreuld. Det er det bedste – også akustisk. Hvorimod det her bare er vat, som det man ser i en
sofapude nærmest. Så det er ikke noget at prale af. Problemet er at det er så svært at få fat i
langhåret fåreuld. Du kan slet ikke købe det i DK. Det er væk, du kan ikke købe det mere. Kun i
hobbybutikker, sådan nogle små stykker.
Gruppen: Hvor skal man så hen for at få fat i sådan noget?
Kurt: England. Men det er også dyrt at få det hertil. Nu har vi lige stødt på en som skrev på
nettet at han lige har købt en masse kubikmeter og nu ville han så sælge det. Ham skal vi have fat
i. For vi vil egentligt gerne frem til at alle højttalerne bliver isoleret med langhåret fåreuld.
Ligenu der er det kun de store dyre der har det.
Der er to ydrepunkter.
Det her er den mindste vi har og der er vi presset på pris. For det koster næsten det samme at
samle en lille som at samle en stor. Men folk kan slet ikke forstå at de skal betale så meget for en
lille. Folk er meget mere indstillet på at de skal betale for gulvhøjttalere.
Gruppen: Hvad ligger priserne på?
Kurt: de her (små) sælger vi til omkring 6500kr pr sæt. Og dem derovre det er så 15.500 pr sæt.
Gruppen: Hvilke mennesker er det der køber dem?
Kurt: For det første så er vores største marked i Norge og Sverige. Hvor de er punkt 1. meget
grønt fokuseret. Nordmændende er jo så tilpas velhavende at kan tillade sig den luksus. Det er
også dem der har den største tæthed af teslabiler. Og dernæst så er der mange deroppe der har
meget naturtræ i deres stuer. I danmark der er det mere hvidt og sort, stål og glas der hitter. Og så
siger danskere, årh sådan noget der, det ligner sådan noget bedstefar noget. Træ det kan man ikke
ha’. Vi fik en kunde her, en af revisorerne fra det andet hus, han havde lånt dem der (de små)
med hjem i 2 varianter. Dem med bambus og så nogle i sort lak. Men konen hun sagde ”dem
der” (bambus). Det plejer vi at sige, de her små nogle, de har en høj WAF – Wife Acceptance
Factor. Den er lille og sød.
Så på en måde så kan man sige, hvor er så vores kunder henne? Ungkale, det er et godt bud. Og
så er det sådan lidt midaldrende fyrer som måske legede lidt med højttalere da de var unge. Så
der sådan nogle hvis folk går op i venyler og grammafonplader og rørforstærkere. Det er sådan
nogle retro ting. Som er ved at tage fart igen. Der sker jo det, næsten alle de har itunes og små
højttalere osv. Og så er der dem der er ovre i den anden side, hvor der næsten ingen grænse er for
hvad de bruger af penge på rørforstærkere osv. Det er det helt store at købe genoptryk f
grammafonplader og speciel tyk kvalitet. Den slags folk, det har vi fundet ud af, også dem der
sælger for os i norge og sverige, det er den slags folk der kommer der. Og så er der nogle yngre
folk som er sådan lidt hipsteragtige. De kan godt lide at det er alternativt. De kunne ikke
forestille sig at gå ned i high-fi klubben og købe det samme som alle de andre. Det skal helst
være specielt – nogle gange grænsen til det mærkelige. Jeg skal vise jer et sæt vi har stående inde
ved siden af bagefter, som vi faktisk har lavet til min niece og hendes fyr, der bor i Kbh – for
man kan jo ikke bo andre steder end kbh hehe.
Der er noget plade og så er der noget ledning. Det her ledning det er vi ikke så stolte af. Så når
det er brugt så skal vi ikke bruge det mere. Det er i øvrigt også en ting der er svært. Det er svært
at finde rent kobbertråd. Af forskellige grunde, så vil vi gerne have REN kobbertråd. Og vi vil
gerne have det som én tråd, det mener vi er bedre. Det andet hvor det er mange tråde der er
samlet, der er de bløde. Men til indenvendig montage. Når det skal være fint, så laver vi faktisk
ledningerne selv. Det er en tråd der er trukket ind i teflon. Som i øvrigt også er det bedste. Det er
et teflonrør hvor vi har sat en sølvbelagt kobbertråd igennem. Der er noget der hedder reference
højttalere – dem tager vi en 15-20% mere for. Dem har vi så kælet for ved at de har det her
(tråd), fåreuld og de har også nogle sindssygt dyre stik. De gør ingen forskel, men feinsmakerne
kan se forskel. Når vi så får dem her, så lidt afhængig af bambussens kvalitet, og da det jo er et
naturmateriale, så er der også fejl i det. Fx så kan i se den her, den er lidt sort og det må man leve
med. Det der det er faktisk ikke så godt, det burde nok have været sorteret fra. Det er jordslået,
det er en skimmelsvamp der har angrebet den.
Den måde pladerne er lavet på – altså jeg ved det kun på overfladen – det er at de bliver skåret
op i strimler og i kan se de er meget smalle de her strimler. Og så bliver de kogt nærmest og så
bliver alle mikroorganismerne slået ihjel. De vokser på skråningerne i sydkina især. Og det må
ikke være for langt nede, så er de bløde. Det er bedre oppe ad bjergene, der er de hårdere.
Hvis det ligger i lavlandet, nærmest tropisk klima, så vokser de for hurtigt og så de bløde og så
dur de ikke til det her. Men så bliver de varmet op og det er derfor de er brune. De har den brune
glød. Og derfor hedder de her carboniseret og det er sådan set det samme som brunede kartofler.
Altså det er sukkeret der bliver brunt. Det er sukkeret i græsset, det er fordi den er blevet varmet
op. I kender jo normal bambus, den har den der fesen gule/grønne farve. Og den farve er der
faktisk ikke nogle der kan lide. Men den kommer til at se sådan ud når den får bivoks. Det er så
organisk bivoks. Endda leveret af et dansk firma også. Trip trap. Der kan man få bivoks og det
har vi eksperimenteret med og det er det der giver den flotteste glød. Det gør også at den får
sådan en silkeblød overflade. Og folk de er sådan ahh de skal hen og age den. Det kan så nogle
gange overtale kvinderne til at det er noget de også godt kan acceptere. For den er lidt lækker
ikke?
Gruppen: i forhold til kundesegment, tror du så det er mere æstetikken eller bæredygtigheden
der sælger?
Kurt: det er æstetikken. Det er lyd først, så æstetik og så bæredygtighed. Der er ikke nogen der
er ude at lede efter punkt 1. bæredygtige højttalere.
Gruppen: men det er vel en meget god bonus at have?
Kurt: jo men det hænger jo sammen med historien. Vi kalder det jo lidt et retro projekt. Fordi
det var sådan her man lavede højttalere i 50’erne. Dengang havde man også sådan nogle
højttalere som var meget meget effektive fordi man kun havde svage forstærkere. Og så måtte
højttalerne være meget effektive. Og derfor så lagde man en masse arbejde i kabinettet. Og
kabinettet her, har vi jo også lagt kræfter i. det er meget simpelt, men det er avanceret designet.
Udgangen den sidder normalt her eller her, men vi har sat den her. Der sidder sådan et panel,
sådan her – skråt. Og dvs højttaler enheden sidder i den brede ende af trompeten og presser lyden
ud her. Og det var så den 3. ting der fik os til at starte det her, det var, jeg faldt over nogen der
havde lavet nogle simuleringsprogrammer. Sådan at jeg kan sidde og simulere kabinetterne. Og
det passer faktisk temmelig præcist. Så dvs for nogen år siden, der var der en masse
eksperimenteren frem og tilbage og målen og gøren ved. I dag kan man simulere langt hen ad
vejen.
Vi gør normalt det ude ved kirkegaard der, at vi først kører en produktion i birk krydsfiner, som
kun koster en brøkdel af det her. Og når vi så synes de lyder ok og simuleringen holdt, så fyrer vi
en serie af i bambus. Og det er det de er i gang med nu. Det er en stor gulvhøjttaler som er et
nummer større. Det forventer vi meget af , for den kan vi tjene nogle penge på. Den er ret dyr.
Og det er folk indstillet på at betale. Men ellers – det vi gør med den her, det er går vi den
igennem for fejl, der kan fx mangle et hjørne her inde i midten eller en limklat eller noget. Så
renser vi det op og så går vi det efter med det der hedder snedkervoks og pudser den fin og så får
den så bivoks og dæmpningsmateriale, stik, ledning og højttalerenheden og så er den færdig.
Herefter bliver det så testet om den spiller som den skal.
Gruppen: Den er jo meget simpel.
Kurt: Ja og det er jo med vilje. Der er jo nogle højttalere, der findes en højttalerfabrik nede ved
varde, der laver nogle meget meget dyre high end højttalere. De koster flere hundrede tusinde.
Som de sælger til den russiske mafia og oliesheiker og sådan noget. Og der ved jeg at selve
ledningen indenvendigt er simpelthen så kompliceret at den i sig selv koster 10.000,-. Mange
gange så køber sådan nogle ting bare for at vise at de har penge.
De køber sådan nogle ting bare for at vise at de har penge. Ja, alle de nyrige? Jamen det er det
samme. Altså jeg kommer lidt i Østeuropa, hvor jeg holder kurser, det er egentligt det jeg tjener
penge på i øjeblikket, det er at vi holder nogle kurser i projektledelse, også i Østeuropa, men de
siger også at der, især i Moskva, at der er er ikke noget med at køre Mercedes eller BMW,
nejnej, så skal der i hvert fald stå AMG på Mercedesen eller der skal stå M på dem eller også
skal det være MayBak eller hvad hedder det, de der helt specielle ting.
Så hvad hedder det, det er jo ikke der at vi er, altså det er selvfølgelig dyrere end at købe noget i
Bilka og også dyrere end at købe det i HiFi-klubben, men det er dyrt. Det dyreste vi laver, de
koster 20.000 pr. sæt. Gulvhøjtaleren derovre koster 15.000 pr. sæt og det er så lige meget om
det er papir eller metal, for de findes i to versioner.
Kan man høre forskel? Ja, det kan man godt. Papiret er en anelse lettere end metallet, så de er
helt vandvittigt deltaljeret. Der er så mange, altså det er det jeg typisk hører fra kunder og det er
altså kunder der går op i det her og de har haft dyre anlæg før, nogle gange har de endda haft
dyrere højtalere end det her, meget dyrere. Og så siger de: “Det var dog utroligt! Nu er der ting
jeg hører i musikken, som jeg ikke har kunnet høre før. Jeg kan høre, at han rører på strengene på
guitaren eller jeg kan høre sådan et lille “psspph”, hver gang han skal til at blæse i trompeten.”
Altså der er simpelthen lyde, som man ikke har kunnet høre før og flere nuancer. Især ved
papiret er det helt ekstremt - men det er så også det, at hvis vi nu fx tager og lytter til
internetradio og så sender den igennem den der (højtaleren), så lyder det ad pomern til. Fordi så
kan man høre alt. Jeg plejer at sige til folk, at hvis de har tænkt sig at bruge meget MP3 eller
internetradio, så skal I ikke købe sådan en, for I får ondt i ørerne. Den afslører alle de der ting,
altså MP3 er jo et komprimeret format og den har simpelthen smidt oplysningerne væk fra
musikken. Hvor var det at I fik dem fra? (enheden). Fra Hong Kong, et firma der hedder
Mark(ed)Audio(?).
Og når I så sætter dem fast, hvad sidder de så på, sidder de på ledningerne der sidder til den
omme bagpå? Den ledning vi havde her, der vil sidde sådan en rød klemme, hvor den brune her,
den vil simpelthen sidde klemt fast her og så tilsvarende herovre. Så de sidder fast her. Så det er
det eneste elektronik der er? Ja. Der er ingen elektronik i den og det er med vilje at der ikke skal
være noget fordi, at normalt så er de fleste højtalere tovejs eller trevejs, altså de har altså to eller
tre højtalere og mange tror, at det ikke kan være anderledes, men det er jo så det som ham her har
satset på og sagt: “nej, man kan godt lave det sådan med det hele i”, og den her går langt over 20
kilohertz, sagtens. Så de her har måske ikke en super jævn frekvensgang, altså det er der nogen
der går vildt op i. Men til gengæld er den elektronik der normalt vil sidde og rette op på den
frekvensgang, den gør det, at i stedet for så får man fejl i tidsdomænet. Altså de to er hinandens
modsatte, det ved jeg ikke om I ved? Nej, men altså tidsdomænet er det med i hvad rækkefølge
tingene de sker og hvis man piller ved tidsdomænet, og det gør man, når man laver sådan et
filter, så betyder det, at så bliver ørernes opfattelse af hvor instrumentet er henne i rummet, den
bliver splittet ad. Og det betyder at de her jeg har, også det er det som alle sætter pris på, de har
en helt ekstrem gengivelse af det tredimensionelle billede. Hvor folk siger: “Det var dog utroligt,
du kan høre at han står lige nøjagtigt dér og synger og ikke dér”. Det er den der tredimensionelle
fornemmelse også. Hvis man nu har to af sådan nogle oppe og stå i sin stue, så kan man godt stå
fuldstændigt skævt for dem og alligevel høre stereobilledet. Det er der rigtig mange andre
højtalere, altså de lyder måske rigtig fint, men du skal altså sidde lige her, det er the sweet spot.
Og så ikke noget med at rokke med ørerne eller dreje hovedet eller noget. Det kan du finde
mange steder, så gør du sådan her, lyder det som om at solisten tog sig en saltomortale.
Fordi han flyttede i lydbilledet, ikke også. Så det som folk især sætter pris på med de her, det er
ikke en partyhøjtaler, det er ikke Rammstein eller sådan noget. Det er akustisk, det er jazz, det er
Eva Cassidy med en guitar og en klar stemme eller herhjemme har vi en ung pige der hedder
Lise Petersen, som er fra Aarhus, hvor hendes mand og et par venner har et studie deroppe og de
har lavet nogle LP’er, hvor de fx har indspillet nogle gamle påskesange og sådan noget.
Supersuper flot mixet og slet ikke splittet ad, som mange CD’er er. Og der kan man bare høre en
masse detaljer i. Så det er det som folk sætter pris på, når de køber sådan noget her. Tyskland er
også et marked, lige nu har vores forhandler lidt problemer dernede, så det står lidt i stampe. Og
så finder folk os rundt omkring, vi har lige fornyligt solgt to sæt til Luxemburg, solgt til Østrig
og sådan lidt.
Du skrev i din mail, at bæredygtige højtalere endnu ikke kan bære en løn? Nej altså, vi sætter
ikke penge til på det her, men det var heller ikke sådan, at jeg bare kunne holde op og så bare
lave det. Der er simpelthen ikke gang nok i markedet og det er måske også for meget
nicheorienteret. Nu har vi prøvet et par gange og set om vi kunne få gang i USA, for det marked
er så stort, at hvis vi fik det, så burde det kunne trække os. Og så er vi jo oppe imod at folk skal
sætte det op i deres stuer og det som er trenden lige nu er, at ting skal være trådløse og små og
nogle gange helst kunne monteres ind i væggen. Så derfor vil det her være rimelig
nicheorienteret, tror jeg. Det handler jo også om, at folk vil betale for kvaliteten. Jaja, de skal jo
ønske at betale for den ekstra musikoplevelse som det er. Hvis de bare skal have enten dansktop
eller Katy Perry kørende som baggrundsmusik, så er der ikke rigtig noget feinschmecker over
det. Nej, det er ikke noget man sidder og lytter til. Nej, eller koncentrerer sig voldsomt om. Eller
det er jo meget hyggeligt, jeg bruger Mozart på samme måde på kontoret herinde hvis der bliver
snakket, så har jeg hørebøffer på og så lytter jeg til Mozart fordi, at det kan jeg godt arbejde med,
så bliver jeg ret så fredsommelig og damdadadamdadadamdadadam. Det er vældig hyggeligt
ikk’, men jeg kan ikke klare Beethoven vel, for det er for følelsesbetonet. Og slet ikke
Rammstein, vel.
Du skrev også om et projekt i Tanzania, hvor I sendte dele ned? Ja, det skyldes så vores
engagement i den tredje verden generelt med forskellige ting. Altså vi har det sådan i det firma
her, at vi har sat en del af overskuddet til side, som vi giver til sådan nogle ting, det er ligesom
vores bidrag. Og så for et par år siden, der havde vi et rigtig godt år, så der endte det med, at vi
byggede en skole i Tanzania til håndværkere, det er et stort marked – en snedkerskole. Nu er der
så rejst nogen ned og udvidet på den der, det er så ikke os der betaler det, men før gjorde vi det,
at vi tog en karton af de her højtalere og sendte dem med derned og så skal han simpelthen lære
dem at producere noget lokalt. De har skoler, de har kirker, de har mødesale, men de kan ikke få
fat på sådan noget. Så det skal de så prøve selv at lave dernede og så har vi sendt nogle tegninger
med af hvordan, at de kan bygge de her selv. Det er en meget simpel én, som vi har sendt med
ned. Og så er det jo meningen, at de skal bygge det af lokalmaterialer, men det må de jo så kigge
på. Nu er han dernede og jeg ved ikke hvornår, at de kommer i gang, men afhængigt af
materialet, som de kan få, ja der kan vi så tænke på, at de her kasser kan laves lidt forskelligt og
ud af de her lokale materialer. Hvis de kun kan få dem i den bredde, jamen så må vi tegne et nyt
kabinet, for det er ret let at simulere. Så det er sådan et sideprojekt.
For lige at klarlægge processen, så får I bambus fra Kina, som ryger hen til Holse & Wibroe?
Ja, Holse og Wibroe er dem som importerer det, men jeg tror, at de ejer fabrikken derude, men
det er jeg ikke så sikker på. Jeg ved bare, at de tager det ind i landet og så er der to distributører
af det. Det er kun sjældent, at vi køber direkte, vi køber nogle gange restpartier fra dem. Men
ellers er de ikke gearet til at handle med sådan nogle små folk som os, så de sender det til enten
Keflico oppe i Aalborg, som er sådan en avanceret tømmerhandel, der kan man også købe
ædeltræ. Det er kæmpestort, det er oppe ved Støvring et sted. Og så er der en i Rødovre der
hedder Krydsfinercentralen. Så der bestiller vi så og så får vi det leveret til Kirkegaard, så ligger
det på lager der i pladeform indtil de så tager det ned og laver de her. Og det gør vi så efter
aftale, når de har tid. Nu er vi så i gang med de store gulvhøjtalere og det næste bliver så en der
bliver lidt større end den her og lidt dybere. Det bliver en studiemonitor.
Hvad er det for et marked i prøver at ramme her? Jamen nu kender vi så dem privat, dem oppe i
Aalborg, der har det der studie der, fordi de mixer meget vokalmusik og har en ekstrem
tydelighed og kan høre detaljerne når de sidder og mixer optagelserne. Og så er der selvfølgelig
nogen der gerne vil have sådan nogle studiemonitorer. Men de er så optimeret til studiebrug og
til det man kalder Near Feel Application (?), altså hvor man sidder forholdsvis tæt på højtaleren.
På sådan et godt år, hvor mange højtalere ryger der så ud af døren? Det er sådan stille og roligt
gået opad, så jeg tror, at det er omkring en 100 sæt. Det er en slat, men nogle af dem er jo små og
der er ikke meget dækning på dem, så det er deromkring. Men du har sådan en følelse af, at det
stiger hvor mange der har lyst til at købe sådan en her? Jaja. Det er tre år siden at vi startede og
så skal I også huske på, at onde tunger ville sige, at det var et hobbyprojekt, altså jeg vil så sige,
at det er et projekt som kører på lavt blus fordi, at vi har jo ikke penge til at fyre store
marketingkroner af og vi har været nødt til at gøre nogle ting så cashflowet kommer ind. Det
havde selvfølgelig været noget andet, hvis vi nu havde haft tre millioner at fyre af på
markedsføring og starte butik i København. Det er jo fx en af de ting som vi mangler, vi har ikke
en ordentlig butik i København. Dem vi har været ovre ved, har ikke syntes om det. Hvorfor
ikke, hvad er deres argument der? Den ene kom bare frem til at nej, han troede ikke på at det
kunne virke med én højtaler. Heller ikke selvom han kunne høre det? Nej, han mente ikke at han
kunne sælge det, det var der nok ikke nogen der ville have. Måske er det nichen der truer lidt?
Det kan da godt være. Og så var der nogle andre produkter, han havde jo andre gode højtalere og
det er det der mest har været, det er at folk siger: ”der er vist højtalere nok på markedet og vi vil
ikke splitte vores eget marked ad.” Vi kender dem der er butiksbestyrere nede i HiFi-klubben,
men det vidste jeg egentligt ikke, hvor vi også har været, men det ville de selvfølgelig heller
ikke, for de eger det firma der hedder Dali. Så de vil da sælge deres egne, det tjener de da meget
mere på! Og så har de et stort High End brand fra England, der hedder B&W (Bauers&Wilkins)
og B&W er meget følsomme for at de vil ikke se andre High End højtalere i butikken, så det er
sådan noget med at pisse territoriet af.
Men når du er ude og præsentere dine højtalere, slår du så et slag for bæredygtighed eller hvad?
Ja altså, det gør jeg. Jeg slår et slag for bambus generelt og så slår jeg et slag for, at det måske
ikke er bæredygtighed lige præcis, men lokalt. At det kan laves her i stedet for, at det hele skal
fragtes halvvejen rundt om kloden. Specielt bambus, der plejer jeg altid at synge en sang fra de
varme lande om hvordan, at bambussen er super for folk i tredje verdens økonomier at fokusere
på bambus fordi, at de kan høste den hver tredje/fjerde/femte år afhængigt af klimaet. Det er bare
at skære den ned og så kommer den igen. Og så har den alle de her gode akustiske egenskaber og
så har den jo den egenskab også, at et areal med bambus, fordi det gror på hurtigt, så sluger det
35% mere CO2 end et areal med skov og det er simpelthen fordi, at det vokser så hurtigt. Den
sidste ting, som er rigtig vigtigt mange steder i den tredje verden, hvor folk har ryddet skove eller
bjergskråninger så de er helt ødelagt og vasket bort, hvis man så sætter bambus der, og det ved
enhver der har haft det i sin have og forsøgt at få det væk igen, det har en kæmpe klump af
rødder. Altså rodnettet kan holde på en hel bjergside, hvis man har bambus op af. Så der er
mange gode argumenter for at bruge bambus. Også fordi at det jo i sig selv er bæredygtigt, når
det vokser så vanvittigt hurtigt. Altså man kan blive ved med at tage af det. Det kan man jo ikke
med teaktræ, det skal stå i 60 år, så det er en dum idé at bruge til sådan nogle forbrugsemner.
Hvis man dykker lidt ned i bambus, så er der jo en vigtig sag omkring det, hvis man ser på
Mellemamerika, der er nogle der er ved at prøve at bygge huse af det. Bambus i sig selv er der et
rigtig godt argument for.
Ved I hvor længe det holder? Er der en garanti på kvaliteten af kabinettet? Altså kabinettet sker
der ikke noget med, det gør der jo heller ikke med et træmøbel. Det holder bare. Vi kender ikke
til, at der kan gå orm i det og æde det og det smuldrer heller ikke eller noget. Det der er er, at
man skal holde det ved lige med bivoks eller noget andet olie, det ville bare være en skam. For
det tørrer ud, hvis ikke man gør det og så kan det måske begynde at flække. En anden ting som
man skal være opmærksom på ved det her er, at det er ret følsomt overfor fugt. Vi har et
lagerlokale og der var vi hele tiden affugter på fordi ellers, så giver det sig. Vi har måttet finde
måder at gøre det her på – de første højtalere, dem lavede vi ved at vi skar 45 grader sådan og så
var de bare limet. Men det duede ikke, fordi hvis der var fugtighedsændringer, så gav den sig og
begyndte at gabe. På den her måde, der er hele fladen simpelthen limet sammen, så den kan ikke
give sig. Det var så lidt læring, at sådan skal man ikke bruge bambus, man skal ikke forsøge at
lave de der 45 graders samlinger, det giver sig simpelthen for meget. Og det er fordi at de her
fibre, de kan suge meget fugt, så hvis der er fugt i lokalet, så suger det meget fugt og så vil det
udvide sig. Hvis der er noget der går i stykker, så er det enhederne. Normalt har højtalere en
levetid på 25 år eller sådan noget og det der så sker er, at så bliver de trætte i ophænget. En af
mine kunder, han er bindegal, han brænder dem af. Han vil bare se hvor højt de kan spille! Han
har præsteret at sende noget tilbage og sagt, at den fungerer ikke, men så spørger jeg så hvordan,
at den membran er blevet krøllet sådan. ”Nåeh, han spillede lidt højt…” Så metalmembranen
derovre, den kan sådan helt krølle. Det værste er at han bor i et lejlighedskompleks og jeg siger:
”har du ikke problemer med naboerne? Jojo.” Han henter en ny sixpack og så sætter han sig ned
og fortsætter. Men det er så den skræmmende side af det her. Af dem der går meget op i det her,
så er det skræmmende hvor mange middelaldrende mænd der sidder i deres lejligheder og
sumper med cigaretter og en sixpack og så spiller de musik. De går vildt op i musikken, det er
selvfølgelig fint nok, men det er lidt sørgerligt at se dem sumpe der. Nogle af dem der har været
inde og aflevere noget, de kunne ikke sparke sig igennem for bare skidt, der er ikke blevet gjort
rent i flere år. Jeg ved ikke om de er fraskilte og har mistet familier, i hvert fald har de tydeligt
mistet modet på at holde en vis selvopholdsdrift. Men ikke på lyden. Nejnej, der er ingen smalle
steder der da!
Hvad med fremtiden indenfor højtalerne, I har selv lanceret nogle til studier nu? Nej, vi har ikke
lanceret dem endnu, men det tænker vi at gøre. De skal lige bygges i birk og så skal vores
forhandlere sige god for dem. Vi prøver mere og mere at få nogle faste forhandlere i hvert land
og også når vi så lancerer noget nyt, at de så committer til at tage i hvert fald nogle sæt, så vi
ikke bare kører til lager. Vi laver gerne prototypeserien i birk og vi har også tænk på at lave
noget i birk, men vi kan bare ikke få det pænt nok. Vi kan ikke få finishen god nok, så vi kan
ikke få pengene for det, tror jeg. Det kommer til at ligne selvbyg ligegyldigt hvad man gør. Det
her accepterer folk og siger, at jamen det er pænt, der ligner et professionelt møbel, det kan de
godt acceptere. Vi vil nok ikke ændre ret meget, vi vil ændre detaljer, fx bliver det sådan fra nu
af, at de her gulvhøjtalere har en fod, og det er bare en primitiv gummifod. Men der har vi så fået
noget bambusstokke og dem skærer vi så over i skiver og så får de bambusfødder også, det løfter
sådan standarden lidt. Men vi skal ikke ændre en hel masse nu. Nu skal det her holde nogle år,
for ellers så forvirrer man også forhandlerleddet, hvis det skifter hele tiden.
Er de alle sammen kobberfarvet? Man kan få dem i både kobber og i papir. Og metallet kan man
også få i sådan en battleship-grey, en mørk grå. Ligger kvaliteten og akustikken mest i enheden
eller i kabinettet? Jamen det er en kombination, for det starter med enheden og det er den der
sørger for alle de høje frekvenser, men det er kabinettet der sørger for bassen. Der er sådan nogle
forskellige principper man kan bygge det efter og sådan en som den her, den hedder en
transmission-line, hvor den bliver smallere. Dem I typisk vil kende, de vil have en port foran
eller bagpå, det hedder basreflekskabinet, og det er det simpleste at bygge, det bruger alle næsten
i dag for man borer bare et hul og stopper et plastikrør i. Men når man laver den her
konstruktion, så kan man få den her lille bitte højtaler til at gå en 4-5 hertz dybere. Så når vi
spiller med dem her, så er folk helt imponerede, de går rundt om og spørger: ”hvor er
subwooferen? Det kan da ikke passe, at sådan en lille en kan det der” Men det er så kabinettet
der kan det og det er sådan noget, som man excellerede i op til 60’erne, for der gjorde man det, at
man havde kun nogle meget svage forstærkere og derfor var man nødt til at gøre en hel masse i
kabinettet. Det er så det vi er gået tilbage til og vi siger, at enheden har nogle egenskaber og så
lægger vi resten af arbejdet i kabinettet for, at rette op og få så jævn som mulig en basfrekvens
eller basgang og så få en god impulskarakteristik, som fx er trommen. Det er ikke så meget hvor
dybt den går, det er mere at den slår hårdt og det skal kunne mærkes. Det skal ikke være sådan
noget ”blupr” der kommer bagefter. Som regel så fnyser Hi-Fi-entusiaster over, hvis man putter
subwoofer på. Subwoofer er jo fint til hjemmebiograf, der skal rumle afsted. Men ham der laver
den her, han omtaler fnysende den slags bas som ”pig farts bass”, altså det lyder som noget der
kommer ud af røven på en gris… ”blupr”. Så derfor så skal de her jo kunne selv og den her den
kan gå rigtig dybt ned, det er den vi har, der kan gå dybest ned. Den har en åbning her og som I
kan se, så er den sat sammen af to plader og det er fordi, at vi har designet kabinettet således, at
hvis man sætter papirenheden i, som har nogle andre egenskaber, så i stedet for at den plade
sidder dér, så sidder den vendt rundt og peger nedad. Så der har vi så lige kunnet spare lidt ved at
eftermontere en plade til sidst.
Bilag 3
Interview med Peter Wibroe
● Udvindingsfasen
Hvor bliver bambussen dyrket? Evt. i hvor stort omfang.
Hvor lang tid tager det for bambussen at gro til det er klar til høst?
Hvor importerer i bambussen fra?
Hvor meget importerer i til Danmark?
●
-
●
Bearbejdningsfasen
Bliver bambussen lavet til træplader i Kina?
Hvordan foregår det med limningen og hvad for noget lim bliver der brugt?
Hvor og hvordan foregår carboniseringen?
Bliver der gjort andre ting i forhold til bearbejdning af bambussen end limning,
carbonisering og presning?
Transport
Hvor mange ”transporttrin” er bambussen igennem, inden den når til jer?
T = Thomas
P = Peter Wibroe
P: Det Peter
T: Det’ Thomas - Kan du hører hvad jeg siger?
P: Jeg kan høre, hvad du siger, ja.
T: Det var godt! - Vi kommer fra RUC, semesterprojekt omkring højttalere lavet af Bambus. ER
du okay med, at vi optager?
P: Ja, det er helt fint.
T: Jamenøøøøh… Vi har et par spørgsmål omkring bearbejdningsfasen og transport ogøøøh.. So
on.
P: Ja, kom bare.
T: Det første vi gerne vi høre om, er hvor bliver bambusen dyrket? Og hvor bliver træet
importeret fra og sådan.
P: Dyrket i Kina. Tæt på Shanghai. 2-4 timers kørsel fra Shanghai i sydvestligt retning eller så
noget. Det meste af det i hvert fald.
T: Og det er en fast importør i køber hos eller har kontakt til?
P: Ja, altså vi har kontakt til flere fabrikker, der laver forskellige ting til os.
T: Hvor stor er industrien for jer?
P: Altså hvor meget vi importerer? Det er ikke sådan noget jeg liiige gør op, men måske omkring
50-70 tusind kvadratmeter gulv. Og såååøøøøøh plader, det er måske…. Jeg ved det faktisk ikke.
200 kubikmeter måske.
T: Så, det er en mindre andel af forretningen?
P: Nej, det er faktisk det hele. Vi handler kun med bambus.
T: Super.. Så er min… Så er min fakta på plads, kan man sige.
P: Ja.
T: (Nervøst grin)
T: Jamen hvor lang tid tager det for bambus at gro, før den er klar til høst?
P: Jamen de siger mellem 4-6 år. Og det fungerer på den måde, at rodnettet lever videre, når
man har skåret bambusen over. og det er en vigtig pointe, og det er derfor, den kan skyde igen
året efter. Og det er også derfor, den kan vokse med den hastighed den gør. Den skal ikke gro et
nyt rodnet, men har det i forvejen. Og lader man den stå, når den bliver en 8-10 år.. Eller 12 år,
så blomstrer den og går ud - ligesom vi oplevede med bambus i DK for 10 år siden. Den har
sådan en livscyklus, på den måde.
T: Det har ikke været på tale at skulle lave produktionen i DK i drivhuse? Eller det er måske ikke
muligt?
P: Det tror jeg ikke nej. Det kan godt være at man kunne.. Altså det er jo varmere derude end
her.. Men der har også været snefald derude, faktisk, i områderne hvor det gror. Og jeg ved at
nogle steder i USA dyrker man noget bambus. De bliver jo temmelig høje.. Sådan en 20-25
meter, så det skulle være nogle store drivhuse, hvis man skulle gøre det.
T: Ja okay.
P: Og så går der jo temmelig meget arbejdskraft i at producere det. I sorteringsarbejdet.
T: Ift. Transport hvor mange transporttrin er der så i processen før bambussen kommer til jer?
P: Den bliver skåret i skoven. Tæt på skoven bliver den skåret op til mindre stykker, som så
typisk bliver forarbejdet der. Man tager en æbledeler… En stor én.. OG kører ned igennem
stammen. Så får man sådan nogle konkave stave ud af det, som man så plansliber. Og så tørrer
man det. Og det vi har lært der, det er at det meget nemt at tørre bambus. De ligger i sådan nogle
strips der er en 20 meter, så når man skal tørre et stykke træ, så er det tit store stykker. Men
bambu tager ret kort tid, da det jo er nogle små stykker. Og så bruger man i øvrigt også tit, det
man høvler af dem bruger man til at brænde. Til at skabe damp til at tørre dem. Bruger ikke
normalt ekstra energi fra fx kulbærk til at gøre det.
T: Hvad med i forhold til limningen, når det skal være sådan.. Kryds af plader? Hvad for noget
lim, bruger i? Og er det i Danmark eller i Kina?
P: Det er også i Kina. Al produktionen foregår i Kina.. øhm.. Det er en.. Lidt afhængig af
produktet.. En muff lim. Altså en limen urea..
T: Kunne du uddybe det en smule?
P: Hvid snedker lim. Lidt anderledes. Køber tit i pulverform, røres op i vand. For at gøre det
nemmere at transportere for de firmaer der.
T: Hvordan foregår carboniseringen af træet, der?
P: Det kommer ind i en trykkoger, og bliver varmet op til en 120-30-40 grader i et par timer. Så
bliver det naturlige sukkerindhold karameliseret og bliver brunt. Og carbonisering tolker jeg som
en let forkulning af materialet.
T: OG det er egentligt det, der er i bearbejdningsfasen? Så kommer der måske en presning?
P: Altså først kommer der en presning… Først bliver det delt op i skallerne, som bliver
planslebede. De bliver enten carboniserede elelr lagt i vandbade, naturfarvede, og derefter bliver
de lagt op og tørret. OG så bliver de presset. Og gulvene kan blive konditioneret til den rigtige
fugtighed efter de er presset sammen. Det er vigtigt med gulvene, at de har den rigtige fugtighed.
T: Og dem i hovedsageligt har salg til er terrasse og store plader.
P: Altså vi sælger møbelplader og køkkenbordsplader, og plader til anden industri. Er det
QualiFI i har snakket med, der laver højttalere af det? Og det er gulve ellers vi sælger. Så vi
sælger ikke ‘rugplader?’ men altså tilskårede plader, i pladestørrelse, vi sælger til videre
forarbejdning. Og gulvene er i den facon, de skal sælges med overflade på. Og dem sælger vi så i
kasser.
T: Det var vel nogenlunde det, Petter?
P: Øhm, ja og så blvier det transporteret hjem på skib. Det er også det eneste man næsten kan fra
Kina. Det har vi fået at vide, er den eneste sådan rigtigt energieffektive måde, man gøre det på.
En transportstuderende kiggede engang på det og sagde, det var billigere at sejle det fra Kina
end at transportere det fra Nordsverige. Jeg har rapporten et eller andet sted fra. På sådan et
containerskib altså.. I gamle dage var der 8.000 containere på - nu er der måske 16!
T: Og øøh, Hvor ofte sker der?
P: LEveringer? Hver 14. dag cirka. Får vi en container, ikke? Nogle gange går der måske 4 på en
uge, og så går der 3 uger før den næste. Og der går skibe fra Kina hver dag.
T: Og så fra skib til.. til?
P: Så kommer det typisk op til Rotterdam og så over til et mindre skib en.. “feeder/speeder”? Og
kommer så op til Danmark og ind til KBH havn. Og kører derfra over til os, og så tømmer vi den
derfra.
T: Det er vel også den hurtigste måde at gøre det på.. Altså det er for dyrt…?
P: Ja, det bliver for dyrt at gøre på andre måder. De er begyndt at snakke om at køre herop med
tog, ikk? Men det er dyrere, det er jo vigtigt at transporten også er billig. Ellers bliver produktet
bare dyrere. Sidder og læser i din mai… øh…. Har du fået…? Er der flere spørgsmål?
T: Udvindingsfasen, bearbejdningsfasen og transportfasen.. det var i hvert fald det, vi ville have
svar på..
P: OG så spurgte du lidt mere til lim.
T: Ja.. vi var jo lidt omkringøøøh… øøhh.. bob… Hvor god den lim er… eller hvor sund.
P: Ja, det er ikke fordi, jeg er superekspert i lim.. Men hovedkomponenterne er de fleste
limer:urea, øøøh..... urin.. produkt. Svins urin, kunne jeg forestille mig - det må i lige undersøge..
Det er bare sådan, jeg har fået det at vide. Og formaltehyd?!?! er meget udskældt i mange år i
lime.. Men det er et materiale… Fælder du et træ er der også FORMALTHVID?!?!? i det, så
mere giftigt er det ikke. Når det kommer i høje koncentrationer er det giftigt.. OG det man havde
problemer med i 70’erne med spåndplader. De frigav simpelthen for meget, for hurtigt. Men alle
vores gulve og plader lægger under for noget EU-lovgivning, der kontrollerer udledning. OG vi
ligger væsentligt under kravet. Mange af gulvene er også i 0, da det slet ikke har noget
MALTEHVID?!
T: Har i nogle miljømærkning?
P: Vi arbejder på at få svanemærkning. Men det er en lidt lang proces - jeg er lige startet på det!
T: Så det er ikke noget, jeg skal udspørge dig, i?
P: Hvaad?
T: Så det er ikke noget, jeg skal udspørge dig i, vel? (Nervøst grin)
P: Nej, det er jo bla. noget med kemi i limen. Og hvad der er i olie og lakkerne. Hvad der er i
dem. Olien til gulvene er fra TT Woodcare.. Eller træolie fra Danmark der bliver eksporteret til
Kina. og lakkerne er fra Tyskland og Sverige. Så jeg mener egentligt, vi er godt dækket ind det.
Men alligevel skal det jo dokumenteres, ikke? Og så skal man dokumentere noget med, hvor
bambusen kommer fra. At den er lovligt skåret. Det er ikke det store problem med bambusen,
fordi der er ikke rigtigt noget ulovligt skovning af det.. Jeg kender til i hvert fald. Værre med
hårdtræ. Det er væsentligt længere tid om at vokse. Og tit er problemet, at det ikke bliver
genplantet… Med hårdttræet, ikke? Og det kan man jo ikke rigtigt undgå med bambusen, vel?
Du kan jo ikke lige hive rødderne op. Så det problem er man lidt ude over på den måde.
T: Tak for det PEter.. Det var super!
P: Ja tak.. øøh.. Send mig en mail, hvis i har flere spørgsmål. OG hvis i får et godt resultat en
dag, må i godt sende det til os. Også hvis i lige vil have det læst igennem og tjekket af det
faktuelle igennem, så vil vi meget gerne det.
T: Fedt, mange tak.
P: Det godt.
T: Det godt.
P: Ha’ det godt.
T: Ha’ det godt. Hej!
P: Hej (rømmer sig).
Bilag 4
Audiovisuel præsentation
Dette er en illustration, der kort skal vise hvordan, at vil udføre vores audiovisuelle præsentation.
Præsentationen kommer til at foregå som et dukkespil, hvor vi vha. illustrationer vil vise, hvad
der sker fra bambussen bliver høstet i Kina, til den er blevet til højttalerkabinetter i Danmark.
Præsentation vil altså vise de fokusområder, vi har arbejdet med gennem projektet; udvinding,
produktion og transport.
I præsentationen vil alt dette blive forklaret med dertilhørende lyd for, at underspille hvad der
siges. Idéen med et “dukketeater” er at simplificere vores projekt gennem billeder og lyd og
dermed forhåbentligt opnå en højere forståelse.
Med forbehold for ændringer.