docLand grabbing i et udviklingsperspektiv
download 
Report Transcription
Land grabbing i et udviklingsperspektiv
Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 Land grabbing i et udviklingsperspektiv Bachelorprojektets titel: Land grabbing i et udviklingsperspektiv Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Daniel Erik Bitton Mortensen (50208) Jonas Dahl Lauritzen (49679) Thomas Bunk Møller (49675) Vejleders navn: Keld Buciek Afleveringsdato: 27.05.2015 Antal anslag inkl. mellemrum: (Se næste side) 138.527 1 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 Abstract This project takes its point of departure from the phenomena land grabbing. More specifically it examines the implications of land grabbing in the context of a concrete example with SEKAB, a Swedish corporation, buying 22.000 hectares of farmland in Tanzania. The reason why this example is particularly interesting is that the farmland will be used to produce biofuel. The project seeks to identify possibilities and limitations connected to the land grab in this particular context, in terms of development and the transfer of green know-how to local farmers. It is done through the purpose of the research question that serves first and foremost to keep the analysis on point. Furthermore it examines the agricultural elements, which are crucial to large parts of Tanzania’s population. Through an analysis of Tanzania’s transition from a collectivistic socialist experiment, to a complete liberalization of governance including international structural adjustment programs, it is discussed under what circumstances and conditions land grabbing as a phenomenon thrives in this particular context. To determine whether land grabbing is in fact merely inhibiting for development, or contains developmental perspectives if placed in a controlled setting, this example serves as an illustration of how a government in a developing country, in a transitional void, can struggle. As a result, SEKAB in this incident recognized the demand for biofuel and saw this as an opportunity to begin production in Tanzania, a country known for prime agricultural conditions combined with a political climate that was susceptible to SEKAB’s approach. At a certain point the government chose to better the conditions of future land grabs by setting up institutions, with the purpose of informing and guiding businesses in how to proceed and carry out land grabs. These actions indicate that the government acknowledges the land grab as a model for development. The intentions of the government and of SEKAB are examined through contradictory developmental theories, as this project seeks to understand the possibilities and limitations to development. In turn theses intentions are discussed including whether or not the locals will be receptive, acknowledge and comply with the new conditions in terms of employment and housing relocation. 2 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 Indholdsfortegnelse Abstract ....................................................................................................................................... 2 Indledning ................................................................................................................................... 4 Problemfelt ................................................................................................................................. 5 En kamp på ord – om jord ............................................................................................................................................................ 5 Ordene blev til et begreb ............................................................................................................................................................... 6 Den grønne omstilling .................................................................................................................................................................... 7 NGO’ernes stemme ........................................................................................................................................................................... 9 Dominerende forskning .............................................................................................................................................................. 11 Et begreb – flere perspektiver .................................................................................................................................................. 12 Problemformulering .................................................................................................................................................................... 15 Forskningsspørgsmål .................................................................................................................................................................. 15 Metodologi ................................................................................................................................ 15 Den eksplorative og den deskriptive proces .................................................................................................................... 15 Triangulering .................................................................................................................................................................................. 17 Causes-‐of-‐effects vs effects-‐of-‐causes .................................................................................................................................. 18 Hermeneutik ................................................................................................................................................................................... 20 Delkonklusion ................................................................................................................................................................................ 21 Teori .......................................................................................................................................... 22 Afhængighedsteori ....................................................................................................................................................................... 22 Spill-‐over & overførsel af know-‐how ................................................................................................................................... 24 Landbrugsudvikling ..................................................................................................................................................................... 25 Neoliberal udviklingsteori ........................................................................................................................................................ 26 Delkonklusion ................................................................................................................................................................................ 28 Analyse ..................................................................................................................................... 30 Tanzanias ideologiske forandring og nutidige samfundsforhold ............................................................................ 30 Arusja deklarationen, Ujamaa modellen og dens sammenbrud ............................................................................... 31 Liberalisering af Økonomien .................................................................................................................................................... 32 Tanzanias økonomi ...................................................................................................................................................................... 34 Tanzanias infrastruktur ............................................................................................................................................................. 35 Tanzanias uddannelsesniveau ................................................................................................................................................. 36 Tanzania og Korruption ............................................................................................................................................................. 37 Delkonklusion ................................................................................................................................................................................ 39 Land grabbing & overførsel af grøn know-‐how .............................................................................................................. 40 Omstændighederne for SEKABS land grab ........................................................................................................................ 40 EcoEnergy (datterselskab under SEKAB) ........................................................................................................................... 42 Lokalbefolkningen ......................................................................................................................................................................... 43 Overførsel af grøn know-‐how ................................................................................................................................................... 44 Delkonklusion ................................................................................................................................................................................ 47 Kritik af empiri ........................................................................................................................... 48 Diskussion ................................................................................................................................. 49 Konklusion ................................................................................................................................ 55 Litteraturliste ............................................................................................................................ 57 3 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 Indledning Dette projekt beskæftiger sig med fænomenet land grabbing. Det gennemføres med fokus på, og i relation til, grøn udvikling samt sammenspillet mellem virksomhed, stat og lokalbefolkning. I den forbindelse inddrages empiri fra et konkret eksempel med Tanzania, som landet hvor land grabbet foregår, og den svenske biobrændselsproducerende virksomhed SEKAB og deres datterselskab EcoEnergy, som virksomheden der erhverver land området og står for produktionen. Grunden til at valget netop er faldet på dette eksempel, er en kombination mellem Tanzanias interessante strukturelle og politiske forandringer siden afkoloniseringen, samt det faktum at virksomheden SEKAB har til hensigt at producerer biobrændsel som alternativ grøn energikilde på det erhvervede landområde. Grundet Tanzanias omskiftelige politiske landskab, og muligheden for at undersøge fænomenet land grabbing fra flere perspektiver, inddrages udviklingsteorier fra modstridende udviklingsparadigmer. Dette sker ligeledes med henblik på at gennemfører en analyse, der både ser tilbage på hvordan Tanzania strukturelt har set ud og ser ud i dag, som resultat af en særlig udvikling. Men undersøger også hvordan dette gør Tanzania gearet til at håndtere land grabbing som det forekommer i den form det er tilfældet i denne kontekst. Dette giver anledning til en diskussion af hvorvidt land grabbing er en klods om benet for grøn udvikling i Tanzania, eller om der gemmer sig nogle muligheder i land grabbing fænomenet. Derudover er det værd at diskutere om Tanzania er gearet til at få mere ud af land grabbing fænomenet, end et nyt produkt i sortimentet af landbrugsvarer. Hvis det er tilfældet, ville det være i form af en spill-over effekt til andre sektorer, såsom eksempelvis en udvidelse og forbedring af infrastrukturen. En del af analysen beskæftiger sig med de dominerede policies som havde til hensigt at skabe et kollektivt Tanzanias, under socialistisk styreform og derigennem udvikle og modernisere Tanzania og endvidere den nye samfundsstruktur der opstod efter den kollektivistiske samfundsmodels sammenbrud. Det diskuteres om netop dette sammenbrud og det efterfølgende tomrum, i kombination med korruption har spillet en særlig rolle for land grabbet. Analysen trækker således en tråd igennem metoden, teorien og empirien og belyser land grabbing i relation til udvikling og overførsel af grøn know-how i Tanzania. 4 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 Problemfelt Nedenstående problemfelt udspringer fra en anerkendelse om at land grabbing fænomenet involverer mange forskellige interesser. Som konsekvens heraf er betegnelsen land grabbing ligeledes omfangsrigt og dækker over mange forskellige definitioner. Det er et kontekstbaseret og kontekstafhængigt fænomen; så selvom begrebet bruges som en fællesbetegnelse for mange internationale landhandler, så tager disse sig ofte meget forskelligt ud afhængigt af de konkrete involverede parter. Konflikten om landområder foregår dog ikke kun på jorden. Der foregår en faglig konflikt mellem interesser i det offentlige rum, gennem italesættelsen af fænomenet. I denne arena er blandt andet EU, NGO’er og udviklingsforskere mest fremtrædende. Disse repræsenterer henholdsvis en international institution, ikke-statslig aktører samt akademiske perspektiver i konflikten. Nedenstående faglige review er således udarbejdet på et empirisk grundlag, der skal fungere som en baggrundsforståelse af de mest fremtrædende aktører og deres syn på land grabbing fænomenet, i relation til udvikling og overførsel af grøn know-how i dette projekts kontekst. En kamp på ord – om jord Land grabbing er et enormt omdiskuteret fænomen i udviklingsdebatten. Stemmer fra verdens regeringer, NGO’er og den akademiske verden, forsøger at komme til orde og have størst indflydelse på den offentlige meningsdannelse. Er man i stand til at sætte dagsordenen for hvorledes fænomenet skal beskrives og forstås, har man placeret sine interesser i en fordelagtig position. Der foregår en diskursiv magtkamp om italesættelsen og konstruktionen af begrebet. Dette projekt anerkender denne kamp, men afgrænser sig fra at gå i detaljen med en diskursanalyse, da intentionen her er en anden; nemlig at give et bud på hvorledes begrebet optræder i dette projekts kontekst. Den kontekst er land grabbing i relation til udvikling og overførsel af grøn know-how, belyst gennem et illustrativt eksempel hvor SEKAB, en biobrændselsproducerende virksomhed fra Sverige, har købt jord i Tanzania til at gennemføre denne produktion. Det kræver dog en forståelse af de mest synlige aktører på området, samt en undersøgelse af hvordan disse beskæftiger sig med begrebet, at kunne præcisere begrebet i forhold til dette projekts kontekst. Det belyses derfor i nedenstående afsnit i et fagligt review af land grabbing. 5 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 Ordene blev til et begreb Selvom fænomenet kan spores langt tilbage i historien, under andre betegnelser, blev begrebet land grabbing introduceret i begyndelsen af 00’erne. Grafen nedenfor illustrerer søgeudtrykket ”land grab”s popularitet baseret på antal Google søgninger. Data er normaliseret og viser derfor ikke det samlede antal søgninger, men i stedet forholdet mellem søgninger over tid. Den viser en massiv øget interesse umiddelbart inden år 2005 hvorefter søgehyppigheden stabiliseres over en ca. 10 år lang periode, for pludselig at stige eksplosivt i år 2014. 1 Ovenstående Trends graf siger i sig selv ikke noget om kausalitetssammenhænge, eller giver bud på hvorfor søgehyppighedsgrafen opfører sig som den gør. Bevægelserne på grafen kan skyldes et utal af faktorer, og det er svært at sige hvilke der havde mest og mindst indflydelse på resultatet. Blandt disse kan være nationale fødevareinteresser, interesser for naturressourcer, turismeformål eller andre faktorer. Disse faktorer er ikke interessante for projektet, der er afgrænset til den øgede interesse for land grabbing i relation til biobrændselsproduktion og undersøger dette i relation til udviklingen og overførsel af grøn know-how i Tanzania. Fokus på relationen mellem lande med landbrugsområder og virksomheder med interesser indenfor disse områder steg fra 00’erne og frem. Det øgede fokus, samt en stigende skepsis, er resulteret i en stigende opmærksomhed omkring fænomenet, som sidenhen viser sig i form af det øgede antal søgninger. Som beskrevet har fænomenet eksisteret betydeligt længere, men er blevet omtalt anderledes end med begrebet land grabbing. Land grabbing begrebet blev pludselig en del af en debat, der førhen havde handlet om koloniseringstilstande eller mere økonomisk funderede betegnelser såsom foreign direct investment (FDI) og land aquisition. 1 Google trends (med land grab som søgeord) 6 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 Den grønne omstilling En interessant international agenda som land grabbing kan relateres til, er Vestens fælles målsætning om en grøn omstilling til bæredygtig udvikling. Dette Projekt anvender et illustrativt eksempel i form af SEKABs (en svensk biobrændselsproducerende virksomhed) tilstedeværelse i Tanzania, til at undersøge hvilke implikationer der gør sig gældende i den konstellation. Land grabbing sættes således i relation til udvikling og overførsel af grøn know-how og analyseres med udgangspunkt i det illustrative eksempel senere i projektet. Da det er en svensk virksomhed som er aktør i eksemplet, og varen der produceres kan tænkes at skulle anvendes som et led i Vestens grønne omstilling, er det interessant at se på EU som kontekstbaseret aktør for en sådan produktion. På trods af at institutionen ikke billiger metoden land grabbing, er der ikke desto mindre en stærk efterspørgsel på produktet. EU's medlemslande har i fællesskab formuleret en 2020 plan for klimamålsætninger. EU’s mål er, at andelen af vedvarende energi i 2020 skal være 20% af den samlede energiforsyning i unionen, samt en 20% nedsættelse i udledningen af drivhusgasser (Link 2). Medlemslande har naturligvis lov til individuelt at skrue mere eller mindre op for ambitionsniveauet, og her er Sverige det mest ambitiøse land med et mål på 49% vedvarende energi i 2020 (Link 3). Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at Sverige i forvejen gør rigtig meget for at omstille sig grønt gennem vandenergi, men altså også i højere grad vil øge anvendelsen af biobrændsel som et miljøvenligt alternativ til fossilt brændstof. Det er en politisk beslutning, der kommer til udtryk gennem de lave afgiftsfrie priser på biobrændsel på de svenske tankstationer. Ikke desto mindre kræver det en omfattende grøn omstilling, med en bred indsats i hele energisektoren, hvilket som sagt i høj grad også gælder anvendelsen af biobrændsel. Diagrammet nedenfor viser Sverige som et af unionens mest flittige lande, når det kommer til anvendelse af biobrændsel da de ligger på andenpladsen bagved Tyskland (Link 4). 7 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 2 EU’s interesse for land grabbing er konfliktfyldt. Parlamentet har netop vedtaget en resolution der fordømmer ulovlig jordovertagelse, tvangsflytning af lokalbefolkningen samt ødelæggelsen af landsbyer og traditionel levevis i Tanzania (Link 5). Det er i erkendelse af, at land grabbing indeholder kraftige konnotationer af tyveri og uretfærdighed. Dog har EU med sine 2020 mål en stor interesse for produktionen af biobrændsel – hvilket det illustrative eksempel i dette projekt eksemplificerer ved SEKABs produktion af biobrændsel i Tanzania og måden hvorpå denne produktion er påbegyndt gennem land grabbing. Pete Harrison, EU energi og miljø korrespondent fra Reuters, mener at have fundet modstridende interesser internt i EU. Her refereres der til den massive opjustering af målsætningen angående biobrændsel og den forskning der ligger til grund for dens betegnelse som grøn: ”…and the fact that if it were not for transparency laws, Europe’s citizens would be unaware of how vested interests have influenced the science behind a cornerstone of the continent’s clean energy policy.” (Link 4). Dette på trods af den klare linje og de præcist formulerede målsætninger, der viser sig i offentligheden. Harrison bygger sin argumentation på mail korrespondancer mellem Jean-Luc Demarty, director-general for handel i EU (herunder energi og miljøområdet) og arbejdsgrupper fra landbrugssektoren og klimaeksperter. Korrespondancen antyder usikkerhed om implikationerne ved produktionen og håndteringen af biobrændsel som energikilde. Demarty beskriver den 2 http://www.reuters.com/article/2010/07/05/biofuels-europe-idUSLDE65T15G20100705 Special Report - Europe finds politics and biofuels don’t mix. Set 27.04.2015 kl. 11.15 8 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 videnskabelige tilgang til forskningen som utilstrækkelig. Risikoen ved at dette skal nå ud til den brede offentlighed kan ”kill biofuels in the EU” (Link 6), hvilket er imod EU’s interesse. Med målsætningen in mente ville dette være katastrofalt for EU som institution der vil fremstå som utroværdig. Målsætningen om anvendelse af biobrændsel, skaber ringe i vandet der har betydning for alt fra håndtering af klimaforandringerne, til priser på landbrugsjord, kemikalieforbrug og ulandsbistand. Især interessen for priserne på landbrugsjord, og interessen for anskaffelse af landbrugsjord har givet land grabbing en interessant dimension til hvordan begrebet forstås. Beregninger tyder på at markedet for biobrændsel dækker over 17 milliarder dollars pr. år (Link 4). Dermed er der mange penge at hente i produktion og salg af biobrændsel på et marked, med en efterspørgsel sikret af EU-målsætningen. Kritikpunkterne til biobrændsel sætter spørgsmålstegn ved graden af miljøvenlighed, spørgsmål om hvorvidt skovområder ryddes eller bønder tvinges til at rive sine fødevarer op ad jorden og slå rødder andre, og måske mindre frugtbare, steder melder sig (Link 4). Målsætningen kræver enorme mængder tilgængeligt landbrugsjord: ”Satisfying the EU’s demand alone will require an additional 4.5 million hectares of land by 2020… That’s an area roughly equal to Denmark.” (Link 4). EU har altså en betydelig interessekonflikt da institutionen ikke vil sættes i direkte forbindelse med land grabbing. Nødvendigheden af vedvarende energi og de økonomiske incitamenter ved opkøb af store landbrugsarealer omtales ikke eksplicit af EU, men må nødvendigvis anskues som en strategi for grøn omstilling i Vesten. NGO’ernes stemme I 2008 satte NGO’en Grain sit præg på opfattelsen af land grabbing, da de udkom med rapporten ”SEIZED! – the 2008 land grab for food and financial security”. Rapporten omtaler fænomenet og udnytter i højeste grad begrebet i dets bogstaveligste forstand: ”…investment houses, private equity funds, hedge funds and the like have been snapping up farmlands troughout the world… as diplomats and investors hop around from country to country searching for new farmland to call their own.” (Grain 2008: 2). Citater som dette gennemsyrer rapporten og skaber et helhedsindtryk af land grabbing der giver associationer om organiseret kriminalitet på internationalt niveau. Ligeledes er Grain klar i mælet 9 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 når det kommer til at give sit bud på synderne. Hele afsnit er dedikeret til f. eks. Kina, Japan, Indien og de olieproducerende Gulf-stater der: ”…with great help from agencies like the World Bank, its International Finance Corporation and the European Bank of Reconstruction and Development, who are all greasing the way for this investment flow and ’persuading’ governments to change land ownership laws so that it can succeed.” (ibid.). Gennem research på området står det klart, at flere fremtrædende NGO’er såsom La Via Campesina og Oxfam anvender Grain-rapporten som reference i deres individuelle arbejde med fænomenet. Det betyder at rapporten er medvirkende til at danne basis for det dominerende perspektiv på begrebet land grabbing fra NGO’ernes side af debatten. Rapporten egner sig til det brede spektrum af NGO’er, da den både forholder sig til staters fødevareproduktion, virksomheders profitorienterede handlemønstre samt produktionen af biobrændsel som et led i Vestens grønne omstilling: ”While governements may have food security agendas, the private sector has a very different one: making money… and wherever you look, the new biofuels industry, promoted as an answer to climate change, seems to rely on throwing people off their land.” (ibid.). Rapporten redegør for konsekvenserne af land grabbing, og maner samtidig enhver tvivl om hvorvidt fænomenet kan fungere som en model for udvikling til jorden: ”It should be abundantly clear, however, that behind the rhetoric of win-win deals the real aim of these contracts is not agricultural development, much less rural development, but simply agribusiness development.” (ibid.). Land grabbing som begreb præsenteres fra et perspektiv omhandlende udvikling og menneskerettigheder – og som ekstremt begrænsende for begge kategorier, bedst illustreret gennem dette retoriske spørgsmål: ”Did someone say colonialism was a thing of the past?” (ibid). 10 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 Dominerende forskning Igennem google scholar har det været muligt at kortlægge hvilke forskere der kan formodes at have stor indflydelse på land grabbing området; især tre forskere skiller sig ud. Det gør de både ved at være citeret rigtig mange gange, men også ved i flere tilfælde at samarbejde om udgivelserne af rapporter og publikationer. Det er henholdsvis Saturnino M. Borras Jr., Marc Edelman og Jennifer Franco. Borras er citeret 3775 gange, mens Edelman er citeret 2560 gange og Franco 1702 gange. Borras’ akademiske baggrund er centreret omkring landbrugsforskning. I sin forskning inddrager han geopolitiske forhold, konflikter om landområder samt nationale og internationale aktivist bevægelser med fokus på landområder (Link 7). Edelman er professor i samfundsvidenskabelig antropologi. Han beskæftiger sig i den forbindelse med landbrugsudvikling og sociale grupperinger (Link 8). Omdrejningspunktet i Francos forskning er landbrugspolicy. Dette supplerer hun med fokus på demokratiseringsprocesser samt internationale institutioners og regeringers indflydelse på udvikling (Link 9). Alle tre har som sagt kastet sig over Land grabbing, og udgiver i fællesskab flere rapporter årligt med det fokus. Her supplerer deres akademiske prædispositioner hinanden og danner et fælles udtryk i arbejdet med fænomenet. Forskningen kæmper i øjeblikket en metodologisk og epistemologisk kamp om hvorledes fænomenet akademisk bør behandles samt hvilke fokusområder der bør fylde mest: ”The focus on ever larger geographical extensions – measured in thousands or even millions of hectares – may distract from other critical questions about land grabbing... while no doubt effective in attracting the attention of major media, foundations, policymakers and civil society organizations, leads analysts to downplay other dynamics and to assume a commensurability that is likely spurious” (Edelman 2013: 490). Her hentydes til den periode i forskningen som er kendt under betegnelsen ”the making sense period” (ibid.). Kendetegnende for perioden var at begrebet endnu ikke havde en bestemt definition, men derimod var præget af indsamlingen af enorme datamængder. Dette gør det til stadighed vanskeligt at udspecificere hvad begrebet dækker over: ”…the abundance of data can be extremely harmful to knowledge.” (Edelman 2013: 496). Intentionen med denne metadiskussion må tolkes som et forsøg på at løfte niveauet af den akademiske tilgang til fænomenet og anvendelsen af begrebet. Med det in mente, og på basis af deres forskellige akademiske baggrunde lyder definitionen som følger: 11 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 ”Lamd grabbing (and associated other forms of grabbing) constitutes a recent intensification of an historic threat to rural livelihoods, to democratic governance and equity, and to long-term environmental sustainability. The challenge will be to understand it in all of its complexity and to build on those more complex understandings to propose viable and durable alternatives.” (Borras et al. 2013: 1529). De tre forskere forsøger altså at skærpe forskningsområdets udtryk, ved at understrege vigtigheden i at specificere hvor på området en given undersøgelse befinder sig. Gøre det klart at selvom begrebet har en bred definition, er det hensigtsmæssigt at præcisere og specificere, fremfor at indhente uendelige mængder data. Dermed udelukker den akademiske verden ikke muligheden for at diskuterer begrebet med viden fra forskellige forskningstraditioner. Et begreb – flere perspektiver Det er således tydeligt at de tre typer af aktører har forskellige intentioner og interesser hvad angår land grabbing. Ikke desto mindre er de hver især medvirkende til, at udvide begrebets berøringsflade med tilgange fra forskellige perspektiver. Dette projekt sætter land grabbing i relation til det illustrative eksempel med SEKABs tilstedeværelse i Tanzania. EU’s interesse for fænomenet spiller en rolle da institutionen har en interesse i produktet, altså biobrændsel, som er et resultat af et land grab. Således fungerer EU’s interesse som kontekst for hvorledes begrebet optræder i dette projekt. NGO’ernes perspektiv og forskernes perspektiv danner et spændingsfelt af fokuspunkter der begge er repræsenteret i fænomenet som det optræder i dette projekt. Det illustrative eksempel er udvalgt med øje på en analyse og diskussion af hvorvidt et land grab udelukkende har negative konsekvenser for den lokale udvikling, eller om det kan blive en model for udvikling gennem overførsel af grøn know-how ved biobrændselsproduktionen – herunder en vurdering af den lokale landbrugssektors betydning for lokalbefolkningen, produktionen af biobrændsel som grøn energikilde samt statens position i forhold til SEKABs. Projektet anerkender de forskellige aktørers rolle for den kontekstuelle betydning af begrebet, men bekender sig ikke til en præfabrikeret definition af begrebet – projektet vælger ikke side, men søger at diskutere muligheder og begrænsninger for grøn udvikling i Tanzania, specifikt med udgangspunkt i det illustrative eksempels rammevilkår. 12 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 Land grabbing er et fascinerende begreb at udforske i relation til international udvikling. Det er et fænomen som spænder fra det antropologiske over det politiske og til det juridiske. Land grabbing er nu både akademisk, og i den brede offentlighed, et anerkendt begreb, og optræder i et væld af sammenhænge – og på vegne af mange interesser. Afhængig af hvem og hvorfra fænomenet anskues, vendes og drejes det til at indeholde forskellige facetter og vinkler. Der er mange meninger om det, og der er således ligeså mange definitioner af det. Dermed er det vigtigt at understrege, at dette projekt ikke søger at determinere hvilke definitioner der er mere rigtige end andre, men derimod blot at placere begrebet i et spændingsfelt mellem muligheder og begrænsninger for overførsel af grøn know-how og derigennem grøn udvikling i værtslandet Tanzania hvor fænomenet i dette eksempel optræder. Grøn udvikling er i dette projekt en dimension til traditionel udvikling, som indeholder de grundlæggende samme præmisser beskrevet i traditionelle udviklingsteorier, men er udvikling sat i gang igennem grønne initiativer. Produktionen af biobrændsel er således en produktionen af en grøn energi, hvilket dermed giver anledning til en diskussion af hvorvidt grøn know-how kan blive et biprodukt af de nyplantede sukkerrør. Projektet afgrænser sig fra at diskutere de miljømæssige konsekvenser af biobrændselsproduktionen, men accepterer at det er en alternativ energikilde til de traditionelle fossile brændstoffer, som i høj grad anvendes til den grønne omstilling i dag. Analysen af begrebet er bygget op om det ovenstående faglige review, af de mest fremtrædende og dominerende aktører. Det er i anerkendelsen af, at disse former forståelsen af fænomenet som kontekstuel referanceramme. Reviewet afslører at begrebet ikke før er blevet placeret i den samme kontekst som dette projekt ønsker. Således lægges der en ny dimension og forståelsesramme til fænomenet, som endnu ikke har haft stor opmærksomhed. I den forbindelse er der til analysen, som tidligere beskrevet, udvalgt et illustrativt eksempel, med det formål at operationalisere og konkretisere fænomenet i den udvalgte kontekst. Det valgte eksempel er en svensk biobrændselsproducerende virksomhed ved navn SEKAB, som har fundet det gunstigt at oprette en biobrændsel produktion i Bagamoyo regionen i Tanzania. Det er vigtigt i den forbindelse at understrege, at dette ikke er et case-studie af hverken Bagamoyo eller Tanzania, men derimod en undersøgelse af land grabbing fænomenet i relation til grøn udvikling hvor der inddrages et illustrativt eksempel. Det konkrete eksempel kræver både en forståelse af SEKAB som virksomhed og Tanzanias stat samt lokalbefolkning, for på den måde at belyse 13 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 fænomenet med netop disse aktører som involverede parter. I den forbindelse undersøges hvor den egentlige motivation for produktionen af biobrændsel er stærkest, om der er flere aktører der har en interesse i den, samt hvilke konsekvenser det har for Tanzania at sådan en produktion sættes i gang. Dette belyses i projektets analyse ved hjælp af relevant teori og empiri, og diskuteres på baggrund heraf i projektets diskussion. Tanzania har gennemgået en politisk omvæltning over de senere år ved at gå fra at være et socialistisk eksperiment til nu at lade liberaliseringen og kapitalismen få frie tøjler. Denne udvikling gør det til et interessant eksempel for projektet, eftersom der eksisterer nogle tydeligt modstridende udviklingsteorier om hvilke samfundsformer der bedst skaber rammerne for god udvikling. Dette diskuteres med udgangspunkt i det konkrete eksempel, og i forhold til tilstedeværelsen af en privat aktør i form af SEKAB. Landbruget har altid været centralt i Tanzania, uagtet om det har været statsejet eller som nu hvor staten sælger landområderne. Dog har landbruget primært været anvendt til produktionen af fødevarer, med henblik på at afsætte fødevarerne på det hjemlige marked. Dermed er det nyt for Tanzania at skulle skabe gunstige forhold for en succesfuld produktion af biobrændsel, hvilket også er medvirkende til at gøre eksemplet interessant. Således stilles der pludselig nye krav til lokalbefolkningen og til staten, hvor implikationerne heraf både analyseres og diskuteres senere i projektet. Aktualiteten af projektet begrundes ved at land grabbing, som beskrevet ovenfor, er et fænomen der anvendes i mange sammenhænge. Det er et fænomen der ikke blot lader til at være kommet for at blive, men altså også tage til i omfang – om end i forskellige afskygninger. Således vurderes det relevant at diskutere hvorvidt land grabbing både indeholder begrænsninger men også muligheder, om det kan anskues som en model for udvikling eller om forholdet mellem land grabbing og udvikling er et ”enten/eller” forhold, hvilket dette projekt altså giver et bud på. Det er den oprindelige undren over begrebets nuancer og fænomenets omfang der danner grundlag for dette projekt. Derudover er det motivationen for at undersøge og diskutere hvorvidt det kan sættes i relation til grøn og bæredygtig udvikling, som giver projektet et spændende perspektiv og lægger op til at udfordrer eksisterende definitioner af fænomenet gennem empirien som projektet løbende inddrager. Dette har udmøntet sig i et undersøgelsesdesign, bygget op af en overordnet problemformulering med tre dertilhørende forskningsspørgsmål. De lyder som følger: 14 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 Problemformulering • Hvilke muligheder og begrænsninger skaber land grabbing for udvikling og overførsel af grøn know-how i Tanzania gennem SEKABs produktion af biobrændsel? Forskningsspørgsmål 1. Hvilken ideologisk forandring har Tanzania gennemgået siden uafhængigheden og hvordan afspejler det sig i Tanzanias nuværende udviklingsstrategi og samfundsforhold? 2. Under hvilke omstændigheder var SEKABs land grab i Tanzania muligt, og giver forholdene samt de involverede aktører forudsætninger for overførsel af grøn know-how? Metodologi Dette projekt undersøger land grabbing, samt de eventuelle muligheder og begrænsninger for overførsel af grøn know-how og den udvikling i værtslandet som fænomenet måtte have. I den forbindelse anvendes et illustrativt eksempel med den svenske virksomhed SEKABs tilstedeværelse og produktion af biobrændsel i Tanzania. Den eksplorative og den deskriptive proces Projektet er påbegyndt med den eksplorative metodes grundlæggende ide om at være udforskende. Således er forskningsspørgsmålene en del af et undersøgelsesdesign, der søger at finde og definere relevante elementer for problemformuleringen og i undersøgelsen af denne, såsom Tanzanias politiske og demografiske tilstand samt SEKABs mulighed for overførsel af grøn know-how gennem projektet. Den eksplorative metode præger i høj grad den første fase af undersøgelsen, der går på indsamlingen, kategoriseringen og den systematiske behandling af relevant empiri. Dette er også et stærkt repræsenteret element i problemfeltet, som bygger på den narrative metodes evne til at sætte den overordnede ramme for projektet. Dog vil denne metode ikke blive uddybet yderligere, 15 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 da det ikke spiller en rolle i analysen. Den eksplorative metode giver mulighed for senere i projektet, at analysere de to forskningsspørgsmål gennem anvendelsen af modstridende udviklingsteorier samt en empiri, der forholder sig specifikt til det illustrative eksempel. På baggrund heraf vurderes der senere i projektet hvilke muligheder og begrænsninger der er for udviklingen og overførslen af grøn know-how i netop denne kontekst: ”Exploratory research is a methodological approach that is primarily concerned with discovery.” (Davies & Jupp 2006: 111). Deskriptive undersøgelser søger at beskrive et aspekt, en proces eller et fænomen (Sandelowski 2000: 335). I dette projekt er det land grabbing både som begreb, proces og fænomen der er genstand for undersøgelse, belyst gennem det førnævnte illustrative eksempel samt et litterært review af begrebet der fungerer som referenceramme og problemfelt i dette projekt. Det gøres i anerkendelsen af at analysen, ud fra de to forskningsspørgsmål, både beskrivende forklarer hvad der er særligt for land grabbing i Tanzania. De fortolker også den hidtidige udvikling og de nuværende samfundsforhold ind i en vurdering af om en overførsel af grøn know-how er mulig og kan fungere som en model for udvikling. ”All inquiry entails description, and all description entails interpretation.” (Sandelowski 2000: 335). Således arbejdes der metodisk i analysen med processen, der gør det muligt at beskrive og fortolke på baggrund af den valgte teori og empiri. Derudover lægges der i den deskriptive metode vægt på, at det hverken kan lade sig gøre, ej heller bør det efterstræbes, at se bort fra de fordomme og forforståelser, der ligger til grund for den oprindelige undren; det som er ideen bag projektet: ”Descriptions always depend on the perceptions, inclinations, sensitivities, and sensibilities of the describer… There is no pure looking with a naked innocent eye, and there is no immaculate perception.” (Sandelowski 2000: 335). Dette er en afgørende del af det metodiske arbejde i projektet. Det er illustreret ved at have flere aktører repræsenteret i det faglige review, som nævnt, har sat rammen for hvilken kontekst land grabbing optræder i, i dette projekt. Men også ved at analysen forholder sig til de tre interessante aktører for det illustrative eksempel: virksomheden SEKAB, Tanzanias stat og lokalbefolkningen. 16 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 Den fortolkende tilgang drager også paralleller til det videnskabsteoretiske paradigme som projektet befinder sig i. Dette uddybes senere i metodeafsnittet. Triangulering Projektet trækker på en teoretisk viden med udgangspunkt i udviklingsteori, ridset op i forrige afsnit og behandlet løbende i projektets analyse i relation til forskningsspørgsmål og diskussion. Projektet indeholder også en empirisk dimension i form af det valgte illustrative eksempel, der fungerer som ramme for udviklingsteorierne i dette projekt. Teorien gør os i stand til at forstå og forklare det vi undersøger. Projektets undersøgelsesdesign lægger op til en metodologi der både giver plads til teori og empiri, der i fællesskab kan belyse problemet bedst muligt. Undersøgelsen indeholder således et teoritestende deduktivt perspektiv, hvor teoriernes forklaringskraft testes på empirien i projektet. Dette gøres med skepsis og med henblik på at projektets problemformulering kræver en teori udfordrende induktiv dimension, hvor empirien vendes mod den teori der forsøger at beskrive den. Dette muliggør en vurdering af hvilke muligheder og begrænsninger land grabbing har for udvikling og overførsel af grøn know how i Tanzania. Blandingen af den induktive og deduktive metode samt valget af forskellige teoretiske udviklingsparadigmer i en kombineret analyse af projektets illustrative eksempel, er kendt under den metodologiske betegnelse teori-triangulering: ”Theory triangulation can enable a deeper understanding of the research as investigators can explore different ways to make sense of the data.” (Given 2008: 895). Med trianguleringen som metodologisk værktøj gøres det muligt at kombinere de ovenstående elementer i analysen, og senere diskutere ud fra en bredere forståelse end hvad der ellers havde været muligt. Teorien spiller en stor rolle og optræder som en slags forforståelse eller fordoms baseret afsæt til analysen af de to forskningsspørgsmål. Hvad det har af videnskabsteoretisk betydning vendes der tilbage til senere i afsnittet. Det vigtigt at understrege, at projektet stræber efter at identificere en mulig udveksling mellem teorierne indbyrdes, men også mellem projektets teori og empiri. Hvor der med empiri henvises til hvad der viser sig i empirien i relation til SEKABs tilstedeværelse i Tanzania. Projektets metodologi er altså bygget op af et undersøgelsesdesign bestemt af udvekslingen mellem teori og empiri i en form for spirallignende model. Spændingerne 17 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 og modsætningerne i teoriernes forklaringsmønstre, kan åbne op for nye vinkler (ibid.). Dette er et bærende element i analysen senere i projektet. Trianguleringen gør det muligt at opnå en dybdegående forståelse af fænomenet der undersøges, samt den kontekst fænomenet undersøges i: ”…triangulation enables researchers to deepen their understanding of either a single phenomena or of a contextual set of phenomena.” (ibid.). Ovenstående citat beskriver muligheden som trianguleringen bidrager med til analysen, selvom dette projekts problemstilling beskæftiger sig med land grabbing som fænomen, så er det samtidig vigtigt at forstå den specifikke kontekst hvori fænomenet optræder. Det er afgørende i dette projekt med henblik på at kunne vurdere om der er en mulighed for udvikling og overførsel af grøn knowhow, med udgangspunkt i projektets udviklingsteorier samt empiriske og kontekstuelle information. Eftersom begrebet land grabbing er meget ladet, kunne det give anledning til at accepterer den umiddelbart bredt anerkendte definition. Dette projekt søger dog en diskussion om hvorvidt land grabbing udelukkende er hæmmende for værtslandets muligheder for udvikling, eller om det kan anvendes som en udviklingsmodel for overførsel af grøn know how. Spørgsmålene er formuleret på en måde, der har et teoretisk udgangspunkt, men samtidig kræver empiri, for en fyldestgørende afdækning af hvert delelement af projektet. Forskningsspørgsmålene angående Tanzanias samfundsstrukturelle kendetegn, og SEKABs tilstedeværelse i Tanzania, er baseret på teoretiske overvejelser, om end det er konkurrerende udviklingsteorier, der fremhæves så stemmer dette overens med trianguleringens metode. Causes-of-effects vs effects-of-causes Denne del af metoden har direkte indflydelse på hvordan problemformuleringen og forskningsspørgsmålene er formulerede og begrunder relationen og sammenhængen mellem dem. Projektets forskningsspørgsmål bevæger sig i to dimensioner. Den første er på tværs af tid og den anden er i et afgrænset rum. Begge dimensioner er kontekstbaserede og belyses gennem empirien. For at besvare problemformuleringen, er det nødvendigt at undersøge det specifikke rum som ramme. Det er ligeledes nødvendigt at kortlægge hvilken rolle aktørerne spiller i forhold til 18 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 hinanden. Det går altså ud på at undersøge og vurdere, hvordan land grabbing som fænomen tager sig ud i netop den kontekst som det illustrative eksempel opstiller for projektet. Analysen bevæger sig på tværs af tid idet problemformuleringen er formuleret til at kigge fremad. Dette muliggøres gennem den valgte teori og empiri, samt gennem analyse og diskussion af dette. På den måde gøres det muligt at diskutere forskellige bud på hvordan land grabbet påvirker Tanzania i dette eksempel, med fokus på udvikling. Dette vil altså bestå af kvalificerede bud på et outcome, ud fra den pågældende kontekst. For at nå dertil, er det relevant at tidsperspektivet er repræsenteret i empirien, da det er et vilkår for hvordan fænomenet fremstår. At kunne gå tilbage i tiden og identificere særligt relevante faktorer såsom eksempelvis Tanzanias strukturelle og politiske forandringer, der har bragt dem i en særlig situation i dag og en lokalbefolkning som er kendetegnet ved, og præget af, de politiske forandringer samt at fører et traditionelt liv. Således kan empirien bidrage med et overblik over den politiske udvikling i landet, lokalbefolkningens kulturelle særpræg og interesser i den igangværende konflikt om landområder samt virksomhedens interesser i produktion og salg. Dette kan medvirke til en forståelse af hvilke interesser, der er på spil i fremtiden og være medvirkende faktorer i Tanzanias fortsatte udvikling. Den metodologiske tilgang til forholdet mellem tid og rum kan med fordel anskues gennem begreberne causes-of-effects og effects-of-causes. De to kategorier repræsenterer som udgangspunkt to forskellige veje at undersøge et givent fænomen på. Enten ved at gå baglæns og beskrive en given udvikling som konsekvens af særlige årsager, eller ved at vende 180 grader og begive sig fremad i en vurdering af hvor givne årsager kan bringe en udvikling hen (Mahoney & Goertz 2006: 229). Forskningsspørgsmål 1 beskæftiger sig med et tilbageblik af hvad der viser sig i empirien. Her anses det for væsentligt at identificere empirien retrospekt, for på den måde at kunne opbygge et sagligt grundlag for den efterfølgende analyse. I forskningsspørgsmål 2 gennemføres den omvendte øvelse: Der kigges således fremad, og vurderes hvilke konsekvenser land grabbet har i fremtiden gennem effects-of-causes tilgangen: ”…in which the research goal is to explain particular outcomes.” (Mahoney & Goertz 2006: 231). Teori og empiri bidrager til at vurdere hvad land grabbet i Tanzania fører med sig af muligheder og 19 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 begrænsninger for overførslen af grøn know-how. Således er der sammenhæng i undersøgelsesdesignet mellem forskningsspørgsmål og den overordnede problemformulering. Ved at kombinerer de to tilgange gøres det muligt at stille spørgsmål, samt udføre en analyse af hvad, der kan vise sig i fremtiden, som resultat af de vilkår fænomenet er underlagt i projektets illustrative eksempel. Hermeneutik Ligesom der er lagt op til igennem hele ovenstående afsnit, bevæger dette projekt sig inden for det socialkonstruktivistiske paradigme af de videnskabsteoretiske retninger. Det betyder at projektet søger viden på tværs af forståelser, interessemønstre og er bevidst om at virkeligheden anskues og beskrives afhængig af anskuerens position: ”For constructivists, the patterns of interest are illusive and complex – and are themselves in need of explanation”. (Moses & Knutsen 2012: 197). Den konstruktivistiske tilgang er afgørende for projektets empiriske grundlag, eftersom dette repræsenterer forskellige perspektiver på land grabbing fænomenet. Dette har været anvendt til at forstå land grabbing begrebets spændvidde i problemfeltet, hvilket har afgrænset land grabbing i dette projekt til at beskæftige sig med det valgte illustrative eksempel og derigennem undersøge hvorvidt land grabbing kan anses som en model for udvikling og overførsel af know how, eller udelukkende begrænsende i det henseende. Dette kræver et bredt funderet empirisk grundlag, hvor forskellige interesser er lige repræsenteret: ”Constructivists celebrate the diversity of perspectives, while producing better interpretations of the phenomena under study.” (Moses & Knutsen 2012: 200). Projektets analyse bygger på empiri, der afspejler forskellige positioner og tilgange til land grabbing, hvilket bliver genstand for en fortolkningsproces. Det er således her hermeneutikken bringes i spil. Som fortolkningsvidenskab handler det om: ”...at tilvejebringe en fortolkende forståelse af sociale fænomener...” (Juul & Pedersen 2012: 404). Dette er i erkendelse af, at land 20 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 grabbing som fænomen kan opfattes på mange forskellige modstridende måder, illustreret gennem den valgte teori og de implicerede aktørers interesser i det konkrete eksempel. Udvælgelsen af empirien i projektet er sket gennem fordomme, formodninger og velargumenterede dispositioner angående de mest fremtrædende aktører der beskæftiger sig med land grabbing, men også i forhold til det udvalgte illustrative eksempel. At bruge sine fordomme aktivt, konstruktivt og videnskabeligt er således også en hermeneutisk øvelse (ibid.). Forskerens fordomme er et vigtigt udgangspunkt for erkendelse, og har også spillet en rolle i udformningen af både problemformulering og arbejdsspørgsmål. I hermeneutikken er der tale om et dialektisk forhold mellem nye erfaringer og fordomme. Projektet indeholder også hermeneutiske træk i metodologien, både i den deskriptive metode og i trianguleringens alsidighed ved at anvende modstridende teori, i form af afhængighedsteori og neoliberal udviklingsteori samt de modstridende aktører i Tanzania herunder SEKAB, staten og lokalbefolkningen. Det sker da der søges viden i forskelligheden af den udvalgte empiriske data, hvilket afhænger af, hvilken aktør man søger viden hos. Eftersom dette ligger til grund for det efterfølgende analytiske og fortolkende arbejde, fungerer det som afsæt til at skabe viden i forhold til aktørernes erfaringsverden. Delkonklusion Det metodologiske afsnit beskriver de metodiske tilgange, der ligger til grund for projektets teoretiske og empiriske tilvalg. Den eksplorative metode kendetegner den første del af processen, den udforskende proces, som gik ud på systematisk at identificerer hvilke aktører, der skal fremhæves i arbejdet med dette projekts problemstilling. Den deskriptive tilgang komplimenterer den eksplorative, ved at forklarer disse aktørers interesser i et modsætningsforhold og i relation til hinanden og i relation til fænomenet som er centralt for projektet; nemlig land grabbing. Trianguleringen bringes i spil i analysen, ved at kombinere projektets empiri og teori til at forklare hvilke faktorer der har været afgørende for at danne rammerne om land grabbet, samt vurdere hvilken effekt det har i netop denne kontekst. Det samme gør sig gældende i tilgangen med causes of effects, der afhængig af fortegnet bevæger sig tilbage eller frem i tid. Eftersom forskningsspørgsmålene kræver begge dele, er dette en anvendelig metode. Hermeneutikken bliver 21 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 sat i relation til projektet bl.a. gennem teoretiske i anskuelser, i og med at teorierne belyser problemstillignerne fra forskellige synspunkter. Det er en fortolkningsvidenskab, og både problemfelt og analyse bærer stærkt præg af en fortolkning af aktørernes roller i projektets kontekst. Således bygger diskussionen også på et fortolkende grundlag, der tillader at foretage kvalificerede vurderinger for fremtidige konsekvenser i overensstemmelse projektets afgrænsede kontekst. Teori I nedenstående teoriafsnit redegøres der for afhængighedsteorien. Den er valgt til projektet som led i at belyse hvorvidt en eksportbaseret økonomi kan løfte udviklingen i Tanzania. I den forbindelse bidrager det med et teoretisk perspektiv til nogle af de problemstillinger, der kan være forbundet med den specifikke udviklingsproces. Derudover redegøres for teoretiske betingelser for overførsel af know-how. Det gøres med henblik på at undersøge mulighederne for om dette sker igennem SEKABs tilstedeværelse og produktion af biobrændsel i Tanzania. Teoriafsnittet indeholder ligeledes et afsnit omkring neoliberalistisk udviklingsteori- og strategi, som forventes at kunne give modspil, til den neomarxistiske afhængighedsteori, og bidrage i en senere diskussion af land grabbing som enten begrænsende eller mulighedsskabende for udvikling. Endelig er landbrugsudvikling teori repræsenteret i afsnittet, denne teori bidrager ligeledes til projektet med henblik på en senere diskussion af fordele og ulemper for en landbrugsøkonomi samt hvilke betingelser sektoren skal have for en god udvikling. Teorierne er ligeledes interessante, da de alle kan bidrage til en forklaring af den udvikling Tanzania har været igennem fra at have et socialistisk kollektivistisk eksperiment, til en liberalisering der gav kapitalismen frit løb. Uanset samfundsformen, har landbruget spillet en stor rolle i Tanzania, og gør det stadig i dag. Afhængighedsteori Afhængighedsteorien stammer fra 1960’erne og er blandt andet et modsvar på moderniseringsteorien, hvilket den bærer stærkt præg af. De mest indflydelsesrige teoretikere på området forholder sig kritisk til I-landenes rolle i udvikling, ud fra ideen om at U-lande fastholdes i en underudviklet tilstand, grundet I-landenes interesser om lettere tilgængelighed af ressourcer og 22 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 derigennem udnyttelse. To af de stærkest repræsenterede forskere på området er tyske Andre Gunder Frank og egyptiske Samir Amin; de har hver deres indgangsvinkel til teorien (Martinussen 2002: 25). Samir Amins indfaldsvinkel er baseret på produktionsforhold. For at illustrere dette opstiller han to slags økonomier, den perifere økonomi og den selvcentrerede økonomi. Det karakteristiske ved den selvcentrerede økonomi, er at den har en stærk produktionsindustri, med et produktionsapparat der kan udføre masseproduktion. En anden central pointe i forhold til denne økonomi er at den ikke er så afhængig af verdensmarkedet, som den perifere økonomi. Den perifere økonomi er kendetegnet ved en omfattende eksportsektor, som dermed gør den særlig afhængig af verdensmarkedet. Grunden til at økonomier, som er afhængige af verdensmarkedet er fastlåst, er pga. strukturerne i verdensmarkedet styrer priserne på eksportvare, og dermed kan disse landes økonomier, blive styret i høj grad af eksterne forhold. Amin forklarer den som en overdimensioneret eksportsektor, med Ilandenes indblanding i U-landenes økonomi, fastholder landene i deres positioner. Amin’s konklusion er at U-landene skal løsrive sig fra verdensmarkedet, og i fællesskab bør opbygge stærke interne relationer imellem sig. Dette vil styrke deres indre markeder, og stille dem stærkere gennem en stabilt voksende økonomi og mulighed for en økonomisk omfordelingspolitik (Martinussen 2002: 26). Andre Gunder Frank baserer hans kritik på pengestrømme og handel. Han beskriver hvorledes Ilande til stadighed kontrollerer U-lande. For at forklare denne mekanisme, bruger han en såkaldt metropol-satellit-model. Modellen går ud på at bevise det økonomiske overskud, der skabes af bønderne i Sydamerika går gennem godsejere og lokale eliter for til sidst at ende op i den øverste klasse i USA. Han konkludere at I-landene ikke ønsker at U-landene skal udvikle sig. Den påstand begrunder han bl.a. ved at understrege, at de U-lande som har størst samhandel med I-lande, også er de mindst udviklede. Han anser det derfor som nødvendigt for U-landene at frakoble sig verdensmarkedet, for at kunne opnå reel udvikling - altså samme konklusion som Amin (Martinussen 2002: 26). Konklusionen på afhængighedsteorien er kort sagt, at det kapitaliske marked og dets handelsstrukturer er med til at fastholde u-lande i deres position som underudviklede stater med 23 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 uindfriet potentiale for udvikling, så derfor er ulandene nød til at løsrive sig fuldstændigt fra verdensmarkedet (Martinussen 2002: 26). Op igennem 1970’erne foregik der en rivende udvikling i de såkaldte tigerøkonomier i Sydøstasien, Disse opnåede tilsyneladende markant udvikling gennem samarbejde med verdensmarkedet, noget som ellers både Samir Amin og Andre Gunder Frank ellers havde forudset som umuligt (Martinussen 2002: 25). Afhængighedsteorien blev derfor modificeret til mere en mere raffineret og tidssvarende udgave, for ikke at miste dens relevans. Et eksempel på en regering der netop gjorde brug af nogle af afhængighedsteoriens pointe, men altså på en mere tidssvarende måde, er den brasilianske præsident Fernando Cardoso. Cardoso tog udgangspunkt i Brasilien og landets udvikling, i stedet for at skære alle U-lande over en kam. Han mente, i modsætning til både Samir Amin og Andre Gunder Frank, at Brasilien godt kunne opnå økonomisk udvikling i samarbejde med verdensmarkedet. Dog fastholdte han Amins pointe omkring, at det selvsamme verdensmarked lagde et for stort pres på eksportsektoren i U-lande, hvilket var uhensigtsmæssigt for U-landenes udvikling (Martinussen, 2002: 49). Spill-over & overførsel af know-how Spill-over effekten kan forklares ved, når en proces fører andre mere eller mindre utilsigtede processer med sig, uden disse er i direkte kontakt til hinanden. Et eksempel på det, er i EU hvor udvidelse i f.eks. landbrugssektoren, også kræver forbedringer i transportsektoren. Det kan være en reform af landbruget kræver bedre infrastruktur for at sætte rammerne for den ønskede forbedring. Dermed kan forbedringer i en sektor også kræve forbedringer i en anden, og på den måde er der Spill-over mellem sektorerne (Cypher & Dietz 2009: 142). I dette projekt fokuseres på produktionen af biobrændsel og den eventuelle Spill-over dette kan have fra landbrugs- til energisektoren, samt transportsektoren i Tanzania. En effektiv måde at skabe udvikling på, kan være ved overførsel af viden. Det er der i praksis flere forskellige måder at tilvejebringe; men dette teoriafsnit fokuserer på de praksisser, som er fundet mest relevante i forhold til projekts illustrative eksempel, nemlig SEKABs tilstedeværelse og produktion af biobrændsel i Tanzania. Empirisk baserede undersøgelser har påvist en større overførsel af know-how i de eksempler hvor virksomheder har produceret varer målrettet til 24 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 udviklingslandenes hjemmemarked fremfor en eksportorienteret produktion. Dette skyldes at der i disse sager, i højere grad er en involvering af lokalbefolkningen og mødet med ny viden sker således i øjenhøjde med forbrugeren. Virksomheder er i dette tilfælde interesserede i lokale interesser og viden, for at kunne imødekomme den lokale forbrugeradfærd bedst muligt (Cypher & Dietz 2009: 466f). En anden vigtig forudsætning for at et udviklingsland skal kunne optage den know-how som et multinationalt firma bringer til landet, er landets absorberings kapacitet med henblik på de nye teknologier. Her tænkes der specifikt på landets udviklingspolitik på områder som undervisning, videnskab, management og arbejdsmarkedspolitikker (Cypher & Dietz 2009: 468). En tredje og vigtig pointe er, at der aldrig vil forekomme en passiv overførsel af teknologi. Udviklingslandet eller værtslandet skal gerne parres med multinationale firmaer som passer ind i deres udviklingsstrategier. Derudover skal virksomhederne have et ønske om, og være villige til at videregive know-how til lokale aktører i forbindelse med produktionen af varer (Cypher & Dietz 2009: 469). Landbrugsudvikling Helt centralt for landbrugsudvikling er det at have en velfungerende infrastruktur. Der er flere grunde til at det forholder sig sådan. Landbrugssektoren er en sektor, der er afhængig af effektiv transport, da langt størstedelen af de varer, der bliver produceret skal transporteres væk fra hvor de er dyrket. Derudover er der også brug for et veludviklet afvandingssystem for at kunne optimere landbrugsarealer hvor produktionen er afhængig af tilgængeligheden af store mængder vand. Infrastrukturelle forbedringer er omkostelige og tidskrævende, hvilket gør at der ikke er noget umiddelbart profit forbundet med det. Dette kan være en medvirkende faktor til at U-lande sjældent vælger at satse på landbruget, da der samtidig er mere akutte behov såsom skole- og sygehusvæsenet, særligt i de landområder, hvor infrastrukturelle forbedringer kunne gavne (Cypher 2009: 347). En anden udfordring i forhold til U-landes landbrugssektorer er nogle af de strukturer, som kolonitiden har efterladt sig. Der er således en struktureret ulige fordeling af land, hvor mange små bønder deles om relativt lidt land, mens en lille elite, kontrollerer store landområder. En af 25 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 konsekvenserne ved dette er, at de arealer som er ejet af småbønder udpines, hvilket gælder både af landområder men også omkringliggende skov arealer. En anden vigtig pointe, er at mange forhenværende koloniserede lande, er struktureret, opbygget og udviklet af kolonimagterne med henblik på at skulle være eksportorienterede. Som nævnt tidligere i afsnittet kan der være nogle udfordringer forbundet med udviklingen når en økonomi er afhængig af produktionen af uforarbejdede varer, der i øvrigt varierer meget i afsætningsmuligheder afhængig af klima og efterspørgsel på verdensmarkedet. Dette gør at priserne kan variere meget på bare et enkelt år, og skaber således en ustabil økonomisk dynamik i samfundet, der gør det svært at tænke langsigtet (Cypher & Dietz 2009: 350). For at imødekomme disse problemstillinger kan det derfor være en god idé når for ulande at producere mere forarbejdet produkter, hvilket er en kompliceret proces. Et problem, der kan opstå i forbindelse med at U-lande går fra uforarbejdede til specialiserede varer i landbruget er, at de ikke kan afsættes på det indre marked da borgerne ikke har den nødvendige købekraft. Spørgsmålet om hvorvidt det transformerede landbrug, tager pladsen fra noget af det landbrug, som dyrker de varer som indbyggerne køber er i denne forbindelse væsentligt. Er dette tilfældet, vil landet være nødsaget til at importere varer som de måske ellers godt selv kunne have produceret. Derudover kan det som sagt være en mindre rentabel forretning end hvad man formodede, da der kan være lagt skatter og afgifter på importerede fødevarer, som forbrugerne ikke har indflydelse på. Dette dilemma opstår typisk, hvis en betydelig del af U-landets landbrug er målrettet mod landets eksportsektor (Cypher & Dietz 2009 368). Neoliberal udviklingsteori Neoliberal udviklingsteori lægger vægt på at international handel er et plus-sum spil; altså at begge parter får noget ud af at indgå i handel og opretholde udveksling lande imellem. Ideen bag teorien om plus-sum spil går ud på, at begge parter får mere ud af at handle med hinanden, end de ville gøre hvis de isolerede sig og ikke indgik i samhandel. Der er en økonomisk gevinst at hente for begge parter. Således er der nogle parter som vil få mere ud af det end andre, men der vil altid være noget at hente ved samhandel, da der er ikke tale om et ulige forhold hvor fortjeneste sker på modpartens bekostning. Modsætningen til plus-sums spillet, er et nul-sum spil som vil være afhængigheds teoretikernes syn på handel (Martinussen 2002: 23). Nul-sum spil går ud på at der i verden eksisterer en begrænset mængde ressourcer, og når lande handler med hinanden vil der derfor altid være en vinder og en eller flere tabere. Dette kan bedst beskrives gennem kage- 26 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 metaforen: Man kan skære en kage over i større og mindre stykker og fordele dem til gæsterne efter hvem man bedst kan lide, men der vil på et tidspunkt ikke være mere kage tilbage, og i den fordeling er der altså nogen der får mere, på bekostning af dem der får mindre eller ingenting. Plussum spillet afviser dette og det er et liberalistisk argument for samhandel mellem lande, på tværs af landegrænserne da de argumenterer for at kagen kan vokse(Cypher & Dietz 2009: 112). Afslutningen på 2. verdenskrig betød en øget internationalisering af økonomiske aktiviteter i verdensøkonomien, der som følge heraf skabte en øget gensidig afhængighed på verdensmarkedet. De nye institutioner, der blev oprettet til administrere dette var The International Monetary Fund (IMF), Verdensbanken og General Agreements on Tariffs and Trade (GATT) som senere blev til The World Trade Organization (WTO)(WTO 2009). De nye organisationer byggede især på liberale principper som kapitalistisk produktion og frihandel, som rent ideologisk skulle medføre en mere integreret verdensøkonomi med mere international handel og et højere investeringsflow (WTO 2009). I den nye og mere integrerede verdensøkonomi spiller især Foreign Direct Investment (FDI) og Transnational Corporations (TNC) en betydelig rolle. TNC’er er firmaer der har mulighederne og magten til at koordinere og kontrollere virksomheder i mere end et land, selvom de ikke ejer dem (Dicken 2011:60). Ifølge United Nations Conference on Trade and Development (UNCTAD), var der i 2009 82.000 TNC’er som kontrollerede 810.000 udenlandske virksomheder, underleverandører og lignende. Desuden kan TNC’er tilskrives ca. ⅔ af verdens eksport og ca ⅓ af den internationale handel (UNCTAD, 2009). En stor del af den øget globale sammenhandel kan tilskrives en markant stigning i Foreign Direct Investment (FDI). FDI’s kan beskrives som investeringer foretaget af en virksomhed, i en anden virksomhed, med intentionen om at opnå kontrol over denne virksomheds operationer (Dicken, 2011). I vores opgave optræder FDI som SEKABs investering i produktionen af biobrændsel i Tanzania selvom dette kræver at SEKAB opretter en del af produktionsapparatet selv. En af grundene til at FDI forekommer kan være pga, visse lande besidder komparative fordele i forhold til andre, hvilket er liberalt argument for samhandel. David Ricardo udviklede i 1817, hans teori omkring komparative fordele. Den er baseret på en tankegang om at det gavner alle involverede parter at handle sammen. Ricardos teori gik ud på at lande skulle producere det, som de var bedst til, og på den måde opnå komparative fordele på 27 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 verdensmarkedet. Således kunne de sælge pågældende varer med højere fortjeneste, og altid være garant for højeste kvalitet. Han argumenterer derfor for, at lande skulle producere det, som de var bedst til på verdensmarkedet, og at der skulle være fri handel mellem landene. For at illustrere dette opstillede han et eksempel med Portugal og England, hvori de handlede med tøj og vin. Produktionsforholdene for vin var bedre i Portugal, mens der var færre produktionsomkostninger forbundet med at producere tøj i England. Derfor mente Ricardo at, når de to lande indgik i samhandel, ville de både få mere og bedre tøj og vin end de kunne hver for sig. (Cypher & Dietz 2009: s.118). Nedbrydelsen af handelsbarriere og et øget fokus på landenes komparative fordele har medført kritik fra fagbevægelser, miljøforkæmpere og menneskerettighedsorganisationer. Disse organisationer kalder fænomenet “Race to the bottom”. Dette er kendetegnet ved at lande kæmper imod hinanden, for at kunne tiltrække udenlandske investeringer. I den kamp er de nødt til at konkurrere på parametre som lønninger og miljøkrav, hvis disse er lempelige nok, så har virksomheder færre omkostninger når de producerer deres varer, hvilket gør produktionen mere økonomisk rentabel at investere i (Nicolas 2004: 41). Et tydeligt eksempel på dette, er Kinas industri og eksportorienterede zoner. Særligt interessant her er ligeledes det kontrastfyldte i at den type styreform altså opretter særlige zoner med henblik på at blive en del af verdensmarkedets dynamikker. Delkonklusion Afhængighedsteorien beskriver hvordan U-lande lever i en konstant afhængighed af I-lande igennem strukturerne på verdensmarkedet, som ifølge teorien styrer indtjeningsmulighederne på en essentiel del af ulandens økonomi, nemlig eksportsektoren. Verdensmarkedet fastholder således Ulande i en underudviklet tilstand for til gengæld at give I-landene gunstige vilkår for vækst og udnyttelse. Dermed er de tidlige afhængighedsteoretikeres konklusion at ulande kun kan opnå udvikling når de frakobler sig verdensmarkedet. Senere blev teorien redefineret, da man så at økonomier som dem i Sydøstasien, også kaldet tigerøkonomierne, udviklede ved at åbne sig for samhandel og verdensmarkedet. I analysen vil afhængighedsteorien se på mulighederne for en eksportøkonomi som Tanzanias, der producerer uforarbejdet varer, og hvordan at strukturerne i verdensmarkedet påvirker profitten i sådan nogle økonomier. Derudover vil afhængighedsteorien bidrage til en analyse af Tanzania som perifer økonomi, i forhold til at kunne håndtere de 28 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 muligheder som land grabbet potentielt indeholder, i form af overførsel af know how samt eventuel spill over. Derudover analyseres det om der findes elementer af afhængighedsteorien i Tanzanias politiske udvikling, hvor Tanzania er gået fra en socialistisk politik til en mere markedsorienteret og kapitalistisk politik igennem årene. I det teoretiske afsnit om spill-over og overførsel af know-how bliver der opstillet teoretiske rammer for implementeringen af know-how, hvilket i analysen optræder som grøn know-how da det er i overensstemmelse med projektets kontekst og problemstilling. Det sker ud fra et nuanceret perspektiv, der både tager højde for Tanzanias politiske situation samt mulighederne der er forbundet med SEKABs biobrændselsproduktion, hvilket i øvrigt også anvendes som afsæt i en senere diskussion af mulige konsekvenser ved land grabbet og produktionen af biobrændsel. Teorien om landbrugsudvikling lægger meget vægt på, hvor vigtig der er for et lands udvikling at det har en infrastruktur, som er gearet til at håndtere en påbegyndt udvikling, særligt i forhold til transporten. Derudover er det også vigtig for landbrugsudviklingen at borgerne er forberedt uddannelsesmæssigt til selv at kunne forvalte og opretholde de teknologiske udviklinger af deres ellers traditionelle landbrugssektor. Dette er tæt forbundet med afsnittet om overførsel af know-how med hensyn til det illustrative eksempel i projektet. I forhold til landbrugsudvikling i U-lande beskriver teoriafsnittet, hvordan det ofte kan være forbundet med skæve magtforhold i landene. Dette behandles i analyseafsnittet om SEKABs tilstedeværelse i Tanzania i forbindelse med forhandlingsprocessen om landbrugsområderne, herunder hvilke interesser der tilgodeses, hvem det er på bekostning af og om der er interesser der systematisk overses. Når U-landes landbrugsproduktionen gennemgår en specialisering, er det ifølge teorien ikke altid at disse varer kan afsættes på det indre marked, dette kigges der nærmere på i analyseafsnittet i en vurdering af om det også er tilfældet i Tanzania. Det grundlæggende for neoliberal udviklingsteori er at international handel er et plus-sum spil. En række internationale organisationer kontrollere verdensmarkedet sammen med de stærkeste I-lande hvor især TNC’s gennem FDI’s kan påvirke produktionsmønstrene og det økonomiske flow. I projektet analyseres de potentielle muligheder for hvordan SEKAB, som en TNC, igennem land grabbing, som en FDI, kan være en medvirkende faktor til potentielt at udvikle Tanzania, i form af kapitaltilførsel, overførsel af grøn know-how, samt en forventet højere profit i eksportsektoren. Ricardos Teori om komparative fordele, giver i analysen mulighed for at identificere de 29 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 komparative fordele Tanzania måtte have. Race to the bottom kritikken bliver relevant i diskussionsafsnittet, med henblik på om land grabbing kan forværre sociale og miljømæssige forhold i Tanzania. Analyse Denne første del af analysen retter sig mod besvarelsen af forskningsspørgsmål 1. I denne analysedel anvendes teoritriangulering til at inddrage de to modstridende udviklingsteorier og dermed analysere problemstillingen fra to forskellige perspektiver. Derudover er det en problemstilling, der primært er rettet mod et tilbageblik, der skal gøre det muligt at beskrive den ramme som SEKABs land grab gennemføres inden for i dag. Således anvendes den deskriptive metode samt causes-of-effects metoden til at beskrive den proces, der er har bragt Tanzania i en situation, som nu giver mulighed for land grabs. Hermeneutikkens fortolkende tilgang, kommer til udtryk i det både SEKAB, Tanzanias stat og lokalbefolkningens interesser er repræsenteret og tolket ind i projektets kontekst og illustrative eksempel. Tanzanias ideologiske forandring og nutidige samfundsforhold Den politiske bevægelse, der spillede den største rolle efter afkoloniseringen af Tanzania, var den nationalistiske bevægelse Tanganyika African National Union (TANU) med lederen Julius Nyerere i spidsen (Havnevik 2010: 19). Nyerere og TANU’s hovedmålsætning var at modernisere og udvikle landet. For den nationalistiske bevægelse, var det nationen og partiet, der skulle drive Tanzanias modernisering og udvikling (Havnevik 2010: 22-24). I starten af 1960’erne konsoliderede den nye regering sin magt gennem yderligere reformer af det Tanzanianske samfund. Lovgivning der begrænsede civil organisationer, fagbevægelsen og lokale høvdingers magt, blev indført (Havnevik 2010: 26). Efter et oprør på Zanzibar, blev Zanzibar og det daværende Tanganyika i 1964 forenet til “The United Republic of Tanzania”. I 1965 blev en ny et partiskonstitution forfattet, den betød at TANU fik yderligere kontrol over statsapparatet og økonomien, 30 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 samtidig med at magten blev centraliseret. Den skandinaviske forsker og ekspert i Tanzanianske anliggender Kjell Havnevik, beskriver processen således: “Simultaneous expansion and centralisation of state economic activities and reduction of possibilities or channels of popular participation”(Havnevik 2010: 27). Centralisering af magten over økonomien og det politiske liv var en nødvendighed for Nyere, hvis det skulle lykkes ham at gennemføre de reformer han havde tiltænkt Tanzania. Arusja deklarationen, Ujamaa modellen og dens sammenbrud Julius Nyerere, var den primære ophavsmand til TANU’s ideologiske linje og i juli 1968 udgav han bogen “Ujamaa - Essays on Socialism”(Havnevik 2010: 32). Bogen beskrev Nyereres ideer om hvordan der hensigtsmæssigt skulle stræbes efter en kollektivisme og fælles mentalitet hos befolkningen. Dette skulle opnås gennem socialismen og Ujamaa (broderskab på Swahili), blev fundamentalt i den fremadrettet udvikling i Tanzanias. Nyerere afviste privat landejerskab, da han mente at dette altid havde tilhørt det lokale fællesskab, som nu skulle administreres af staten (Havnevik 2010: 33-35). Igennem Ujamaa-initiativet blev landbefolkningen flyttet over i statskontrolleret landbrugskollektiver, og antallet af disse landsbyer steg fra ca. 800 i 1969 til ca. 5000 i 1974. Landsbyernes indbyggertal steg i samme periode fra omkring 250,000 til 1,6 millioner (Lofchie 2014: 81). Igennem kollektiviseringen forventede man at kunne øge produktiviteten i landbruget, gennem blandt andet tilførslen af ny teknologi og centraliseret planlægning. I hvor stor en grad dette lykkedes afholdes projektet fra at analysere yderligere. Arusha deklarationen fra 1967 blev et altafgørende dokument for TANU og måden hvorpå Tanzania skulle moderniseres og udvikles imod afrikansk socialisme. De væsentligste pointer i deklarationen var at staten skulle overtage kontrollen med produktionsmidlerne, at produktionsmidlerne skulle styres af bønder og arbejderne i overensstemmelse med de socialistiske principper. Tanzanias udvikling skulle i højere grad afhænge af interne ressourcer og kapaciteter, frem for afhængighed til eksterne ressourcer og investeringer (Havnevik 2010: 36). Dette valg kan med fordel beskrives og anskues i overensstemmelse med afhængighedsteoriens pointe om at eksterne strukturer på verdensmarkedet, er medvirkende til at hæmme udviklingen i U- 31 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 lande som Tanzania. Derfor argumenterede afhængighedsteoretikerne Samir Amin og Andre Gunder Frank for en total afkobling fra verdensmarkedet. Så langt lagde Tanzanias regering dog ikke op til at gå, men der kan argumenteres for at det er et skridt i den rigtige retning set fra afhængighedsteoriens perspektiv. Nyerere og TANU’s forsøg på at mindske Tanzanias afhængighed af andre lande, var en central pointe i Arusha deklarationen: “We are making a mistake to think that we shall get money from other countries… such dependence upon others would endanger our independence and our ability to choose our own political ways.” (Nyerere 1968, s. 25). Afhængighedsteoretikere mente at underudviklede landes vej til udvikling, gik igennem socialistiske reformer såsom nationaliseringen af jord og industri, samt at afskære sig fra verdensmarkedet, for på den måde at frigøre sig fra udnyttelsen og afhængigheden af I-lande. I eksemplet med Tanzania, illustrerer ujamaa’erne hvordan Nyereres ønske om et statskontrolleret landbrug skulle drive udviklingen og løfte Tanzania ud af fattigdom. Det er vigtigt at nævne i relationen til dette projekts fokus om land grabbing, at der med ujamaa’erne var tale om et statsligt land grab hvor staten, på trods sin legitimitet og opbakning, nationaliserede jorden, som før var enten var bøndernes eller godsejere. Da projektet berører Tanzania i dag, redegøres der ikke yderligere for ujamaa’erne og den daværende landbrugsmodel. En lang række eksterne og interne faktorer resulterer i 1983/84 at den økonomiske model bryder sammen og Nyerere må gå af som præsident i 1985. Karakteristisk for denne nedbrydning er, at statens sociale engagement reduceres, der sker en overordnet reducering af statskontrol, regulering og intervention, samt en stærk liberalisering af regeringen og økonomien. Nedsmeltningen af den socialistiske model banede vejen for aftaler mellem den Tanzanianske regering og IMF og Verdensbanken (Havnevik 1993: 29f). Liberalisering af Økonomien Nyereres efterfølger, Ali Hassan Mwinyi, sad som præsident de næste 10 år. Under hans præsidentembede skete der markante ændringer i Tanzania, som påbegyndte sin forandring fra socialistisk til kapitalistisk liberaliseret stat. Det var i denne periode at privat ejendomsret og private investeringer blev den nye norm, med henblik på de strukturtilpasninger som Tanzania var 32 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 underlagt i aftalerne med IMF og Verdensbanken (Nelson 2012: 4f). Structural adjustment programmes (SAP) har spillet en markant rolle i Afrika og Tanzania i 80’erne og 90’erne. Verdensbanken og IMF, der er hovedarkitekterne bag de førnævnte SAP’er, krævede liberalisering, mindre stats regulering samt friere betingelser og vilkår for markedskræfterne. Dette blev de nye samfundsaspekter der skulle øge produktionen af traditionelle eksportafgrøder, og dermed få Tanzania ud af deres daværende krise (Gibbons 1993: 215). IMF og Verdensbankens strukturtilpasningsprogrammer er ideologisk funderede i liberal økonomisk tænkning (Ibid.). Ud fra teoriafsnittet kan man koble Verdensbanken og IMF’s ideologiske ståsted med det neoliberale udviklingsparadigme, der som nævnt i teoriafsnittet, gør det til markedets opgave gennem konkurrence og komparative fordele at drive landets økonomiske udvikling. I forhold til dette projekt med SEKAB som biobrændsels producerende virksomhed i Tanzania samt anvendelsen af dette illustrative eksempel i forhold til grøn udvikling, er Tanzanias komparative fordel deres gunstige forhold for dyrkelsen af biobrændsel i form af store tilgængelige landområder. Dermed kunne der fra neo-liberalistisk tankegang argumenteres for, at når Tanzania udbyder deres jord, modtager landet til gengæld teknologi, som kan anvendes til udvikling, effektivisering og specialisering af landbrugssektoren. Nye virksomheder eller offentlige initiativer har derved, med den nye viden, kunne mærke en overførsel af know-how og kan gennem eksport af biobrændsel øge landets BNP enten gennem profit eller øgede skatteindtægter. Ud fra et neo-liberalistisk synspunkt er situationen derfor en klar gevinst for begge parter. Som det allerede står klart nu, er udviklingsteorierne, der begge har været repræsenteret i Tanzanias styreform, uenige om hvilken tilgang der egner sig bedst. Forholdene for at en udvikling som denne og om det giver mulighed for overførsel af grøn know-how, analyseres og diskuteres senere i projektet. En anden fordel ved international handel, som neo-liberalismen pointere, er at vende afhængighedsteorien 180 grader og argumentere for at afhængigheden styrker landes samarbejde. Det skyldes at de hver især har en interesse i at det går godt for deres samarbejdspartnere, eftersom det skal være muligt at opretholde handelsaftaler, er det klart at foretrække at begge økonomier er stabile og i fremgang. Således skal dette være garant for at man modtager varer og betalinger rettidigt og til den aftalte pris. Den neoliberale udviklingstanke kan altså godt beskrive den udvikling som gør det muligt for SEKAB at gennemfører land grabbet i Tanzania, som en intentionel strategi med muligheder for en opkvalificering af den lokale landbrugssektor og arbejdsstyrken. 33 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 Tanzanias økonomi Tanzanias befolkning er siden 1990 fordoblet til lige knap 50 millioner indbyggere i dag. 44,6% er i alderen 0-14 år gammel og i 2011 var 26,7% af befolkningen bosat i større byer (Link 10). Det anslås at der i 2014 var 18,86 millioner (ca ⅔ af arbejdssstyrken) tanzanianere beskæftiget i landbruget. I 2012 vurderede FN at 39% af befolkningen var underernæret (Link 11). Tanzania har i det seneste årti haft en årlig vækst i BNP på omkring 7%, drevet primært af kommunikations-, transport-, finans-, bygge-, landbrugs- og produktionssektoren (OECD 2014: 2). På trods af de høje vækstrater lever 28,2% stadig under fattigdomsgrænsen, hvoraf ⅓ af de fattige bor på landet. Dette skyldes blandt andet at landbrugssektoren som beskæftiger ¾ af arbejdsstyrken kun står for omkring ¼ af BNP, mens sektoren vokser med mindre end 5% årligt (OECD 2014: 3f). I det seneste årti er mængden af eksportvarer femdoblet, dette skyldes blandt andet højere priser på især kaffe, te og tobak, men hovedparten af denne stigning skyldes en markant stigning i eksporten af guld, der nu er på over 2 mia. dollars. I perioden fra 2003-2012 faldt eksporten til EU fra 50% til 30%. Eksporten til Asien steg samtidig fra 23% til knap 30% og til Tanzanias omkringliggende lande steg eksporten fra mindre end 10% til nu over 30% af de samlede eksportmarkeder (OECD 2014: 14). Det sidstnævnte skyldes bl.a. at Tanzania har øget engagementet og integration i regionale samarbejdsinitiativer: Eastern African Community (EAC) og Southern African Development Community (SADC) (OECD 2014: 5f). Disse faktorer peger i retning af, at Tanzania generelt er påbegyndt en eksportstrategi der involverer andre markeder end det europæiske. Den store stigning i eksport skyldes eksporten af råmaterialer, som dog ikke kan være med til at sikre Tanzanias økonomi på langt sigt, da disse slipper op. Når et land baserer så stor en del af sin økonomi på landbrug, vil den oftest være eksportorienteret. Kvantiteten og kvaliteten af varerne kan ligeledes varierer meget fra år til år grundet klima, jordkvalitet osv. (Cypher & Dietz 1997: 340). Dermed gør landet sig afhængigt af verdensmarkedet, hvilket er noget som afhængighedsteorien specifikt adresserer, i beskrivelsen af hvordan markedsstrukturerne dermed kontrollerer U-lande og skaber begrænsninger for udvikling. Derfor argumenterer denne teori for at U-landenes udvikling skal ske gennem en afkobling fra verdensmarkedet, hvilket gør det vanskeligt at se hvordan et lands udvikling og økonomi skal være båret af landbrug, da det som sagt er eksportorienteret, og er en model som er afprøvet i Tanzania. Afhængighedsteoriens pointe er at lige meget hvor et land udvikler sin eksportsektor, vil landet stadig være styret af eksterne strukturer, da de i verdenshandelen er nødt til underlægge sig 34 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 internationale strukturer, som systematisk underminere U-lande økonomi. Derfor vil afhængighedsteorien i forhold til Tanzania påstå at den omfattende fattigdom og ineffektive fordeling af ressourcer bedst kan udbedres ved at afkoble sig fra verdensmarkedet, og opbygge et indre marked i stedet for fortsat at skabe bedre betingelser for eksport. I forhold til den øgede eksport til det asiatiske marked og nabolandene, kan man med fra et afhængigheds teoretisk perspektiv argumentere for at Tanzanias samhandel i stigende grad foregår med perifære lande fremfor centerlande, hvorvidt Kina og Indien tilhører periferi-lande eller centerlande, er en diskussion projektet afholder sig fra at fortage analyser af. De nye handelsmønstre tyder på at tanzanianske firmaer får større udbytte i samhandel med økonomier uden for EU, og især den øgede samhandel i nærområdet vil opfattes som positiv udvikling i forhold til afhængighedsteorien Tanzanias infrastruktur En anden af Tanzanias store udfordringer er landets infrastruktur, som blev understreget i en global undersøgelse af World Economic Forum, om kvalitet af infrastruktur. Her rangerede Tanzania på en 124. plads ud af de 148 undersøgte lande. Kun 24% af befolkningen har adgang til elektricitet og udbuddet af elektricitet kan ikke følge med den stigende efterspørgsel (OECD 2014: 9). Ifølge Economist Intelligence Unit kom 90% af Tanzanias samlede energiforsyning i 2007 fra biomasse (træ), imens kun 9% stammede fra petrolium eller el-netværket (Economist Intelligence Unit 2008: 15). Størstedelen af Tanzanias maritime samhandel går gennem havnen i Dar es Salaam. I 2008 tog det i gennemsnit 23 dage at få vare igennem havnen, og det vurderes at Tanzania ca. mistede 30% af varehandlen igennem havnen i Dar es Salaam til andre havne i Østafrika (EIU 2008: 14). Tog netværket er generelt præget af høj upålidelighed og høje omkostninger ved at transportere vare, hvilket resulterer i at meget trafik foregår via. vejnettet (EIU 2008: 14f). Disse tal viser med klarhed nogle af udfordringerne i Tanzania, der kan være med til at hindre økonomisk udvikling i landet. Særligt den lange venteperiode forbundet med at få vare gennem Tanzanias havn komplicere import og eksport for landet. Hvilket er problematisk for et land som Tanzania, der baserer sådan et stort del af deres økonomi på eksport, særligt med tanke på at havnen er en af de vigtigste apparater, når det kommer til eksport. 35 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 I forhold til landbrugsudvikling er det særligt kritisk med dårlig infrastruktur, da det har konsekvenser for håndteringen af simpel varetransport, som forsinkes og gør at mange af varerne risikerer at blive håndteret uhensigtsmæssigt og falde i kvalitet under transporten (Cypher & Dietz 1997: 333). Det lægger et stort pres på staterne, i landbrugsøkonomierne, da de forventes at løfte opgaven mht. at hæve standarden for infrastrukturen. Erfaring viser dog at investeringer i landområder tager lang tid før de giver afkast. Dette, i kombination med at de fleste landbrugsøkonomier er U-lande med begrænsede ressourcer at investere, gør at der er få eksempler på succesfulde landbrugsprojekter som udviklingsmodeller. Mange regeringer vælger i stedet en udviklingsstrategi der sigter mod at stimulere industrien, da der er udsigt til afkast på kortere sigt (Cypher & Dietz 1997: 335). En anden pointe i forhold til landbrugssektoren er at meget af det udførte arbejde på markerne er ineffektivt i U-landene. Dette er en problemstilling, som tit er forbundet med et mangelfuldt eller lavt teknologisk niveau. Denne udfordring kan imødekommes eksempelvis gennem udenlandske investeringer, der samtidig giver anledning til en overførsel eller tilførsel af know-how til værtslandet. En måde hvorpå det kan ske, er ved at udvikle landbruget, i samarbejde med mere uddannet arbejdskraft. Dette kan generere større profit ved eksport, samt generel know-how i sektoren blandt lokale. Denne form for tilførsel af know-how, samt forøgelse af den samlede eksportværdi, er begge potentielt til stede i SEKABs projekt i Tanzania. Da SEKABs produktion af biobrændsel både er mere avanceret end traditionelt landbrug, samt det giver adgang til det store marked der er for biobrændsel, som beskrevet tidligere, skyldes EU’s målsætninger om en energiforsyning der støtter grønne energikilder, og biobrændsel falder ind under den kategori. Tanzanias uddannelsesniveau Uddannelsessituationen i Tanzania er overordnet set under forbedring. Tal fra OECD viser at der i 2012 var 1.8 millioner studerende i secondary school, hvilket er en stigning på 54% siden 2008. Selvom lærer-elev ratioen stadig er høj, og ligger på 1:46, anslog OECD at omtrent halvdelen af skolepligtige børn blev indstillet til undervisning i 2012. På trods af det stigende antal børn i skolerne, er der ikke afsat flere midler til lærere, undervisningsmateriale og lignende. Et resultat heraf er faldende graduerings rater (OECD 2014: 12f). En lang række aktører, både offentlige og private, tilbyder i dag gratis skolegang for Tanzanias børn og unge, men selvom det er gratis er der en stor differentiering i hvem der kommer i skole. Børnene fra landet, har en sværere adgang til skolerne og piger er generelt mindre i skole end drenge (EIU 2008: 12). Begge udviklingsteorier 36 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 giver bud på hvordan man bedst kan forbedre uddannelsesniveauet. Afhængighedsteorien lægger vægt på et godt uddannelsesniveau, i forsøget på at kunne afskære sig fra verdensmarkedet og bærer den samfundsmæssige udvikling på egne skuldre. Dette kræver dog en meget stærk stat. Nyerere forsøgte dette i 60’erne og 70’erne, men det uddannelsessystemet kollapsede sammen med den økonomiske model imod slutningen af hans præsidentperiode (EIU 2008: 12f). Den neo-liberale udviklingsteori, beskriver hvorledes uddannelsesniveauet vil stige i takt med virksomhedernes indtog, deres behov for arbejdskraft og den overførsel af know-how dette vil føre med sig. I teorien kan dette skabe ringe i vandet og blive en positiv spill-over effekt i andre sektorer i samfundet, hvor uddannelsessektoren er værd at fremhæve. Dette er således en strategi som efterstræbes i Tanzania i dag, hvilket kan ses gennem det stigende antal elever i skolerne. Det adresseres i det efterfølgende analyseafsnit samt i diskussionen senere i projektet, hvorvidt der i dette eksempel er gode vilkår for en gnidningsfri overførsel af grøn know-how. Hvis målsætningen om at biobrændsel skal have en positiv effekt på Tanzania er begrebet spill-over en central del af det. Det er fordi Tanzania som tidligere nævnt har brug for et løft i flere sektorer, særligt infrastrukturen for at få i første omgang at få biobrændsel projekt til at kører optimalt, men også Tanzanias udvikling som helhed. SEKABs foretagende kan potentielt også være med til at give et løft i andre sektorer i Tanzania, gennem faktorer som struktureringen af organisering. Det er en masse viden at trække på fra et professionelt projekt forløb, hvorfra der kan tages elementer og erfaringer med fra, til andre fremtidige projekter i Tanzania. Denne viden kan potentielt være med til at effektivisere andre sektorer i landet, hvor ting som arbejdsmiljø, generel forvaltning og kommunikation, derigennem kan trække på viden fra Sekabs foretagende og på den måde blive effektiviseret. Det er tidligere blevet påpeget i projektet, hvordan det gennemsnitligt tager 23 dage for varer at komme igennem Tanzanias havn, så der ihvertfald et område, hvor der er brug for effektivisering af nogle processer. Tanzania og Korruption Det var i perioden efter Nyerere at det mest omfattende private landgrab i et post-kolonialistisk perspektiv foregik (Nelson 2012: 5). Tidligere embedsmænd og statsansatte kunne da involvere sig i private forretninger og grænserne for offentlige og private interesser blev udvisket: 37 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 “Generally speaking, economic liberalisation increased the desire and ability of members of the political elite to enrich themselves…lucrative areas were to be found in land grabbing, urban real estate, and the exploitation of tax loopholes. [...]” (Nelson 2012: 5). Korruption har længe været et problem i Tanzania og allerede i 1968 oprettedes der i landet, en af de første anti-korruption kommissioner i Afrika. Præsident fra 1995, Benjamin Mkapa og senere præsident Jakaya Kikwete startede begge en række initiativer, der havde til formål at reducere landets korruption – dog med begrænset succes som resultat. På Transparency Internationals liste over landes korruption målt på gennemsigtighed og demokratisk processer, positionerede Tanzania sig i 2013 på en 111. plads ud af 177. (Lindner 2014: 1f). I en undersøgelse udført i 2013 svarede 61% af de adspurgte Tanzanianere, at korruption var et alvorligt problem i landet (Lindner 2014: 3f), og ifølge Transparency Internationals er både bureaukratisk og politisk korruption et stort problem. Manglende administrative kapacitet og en kultur, der befordrer korrupte praksisser, gør blandt andet at 56% af de adspurgte Tanzanianere i 2013 havde oplevet at måtte bestikke en offentligt ansat (Ibid). Ifølge regeringens egne beregninger mister de årligt 20% af deres budget til korruption (Ibid). I en undersøgelse fra 2012 svarede 86% af de adspurgte Tanzanianere at: ”de fleste eller alle skatteopkrævere var korrupte”, samt at størstedelen af de øvrige politiske organer var styret af korrupte politiske partier (Ibid.). Sammenblanding af politiske og økonomiske interesser, der har tilgodeset eliten, har været en central del af statsapparatet siden liberalisering fra perioden i midten af 80’erne (Nelson 2012: 7f). Det har ikke været unormalt at højtstående embedsmænd har brugt deres politiske indflydelse til nepotisme: “[...] stories can be told concerning the undervaluation of land for agriculture, livestock or urban development. Senior government officials obtain land free or at below-market prices, and land owned by public agencies is sold for private development in exchange for kickbacks.” (Nelson 2012: 7f). Forskning på området har således dokumenteret en systematisk undervurdering af landområderne foretaget af de førnævnte embedsmænd eller offentligt ansatte, når de selv har skulle købe jorden. Tilsvarende er der givet gyldne håndtryk, når private aktører har været købere af landområderne i form af fordelagtige priser og kontrakter der tilgodeser virksomhedernes interesser. Som det er påpeget er dette ikke et nyt fænomen, og selvom den korrupte praksis eksploderede da Ujamaa modellen faldt sammen, har den centraliserede styreform under Nyere skabt grobunden for privilegier i den politiske elite. Allerede dengang blev beslutningsprocesser gennemført og 38 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 beslutninger truffet hen over hovedet på lokale autoriteter. Hvis man tager højde for denne “kultur” i embedsværket og statsapparatet kan nutidens tal på korruption ikke overraske. De favorable forhold for statsansatte som private aktører, i overgangen fra socialistisk til kapitalistisk økonomi, bliver blandt andet behandlet af Naomi Klein i bogen The Shock Doctrine. Naomi Klein beskriver hvordan højtstående partimedlemmer i de kommunistiske partier, i eksempelvis Sovjetunionen og Kina under liberaliseringsprocessen solgte statslige virksomheder billigt til private aktører og selv tjente rigtig mange penge på disse handler (Klein 2007). I vores undersøgelser synes der er at være store sammenligninger med disse eksempler, men da Tanzania ikke havde opbygget en omfattende industri var statens primære værdier landbrugsjord. Der er god grund til at være skeptisk overfor om FDI’s i Tanzanias landbrug kan komme lokale aktører til gode, da en stor del af investeringerne går igennem statsapparatet og over hovedet på de lokale autoriteter, der kan stille krav til firmaer om at varetage de lokales interesser. Delkonklusion Da TANU kom til magten blev det gjort klart at staten og partiet skulle danne rammen for nationens modernisering og udvikling. Måden hvorpå dette skulle opnås var igennem nationalisering af nøgleindustrier, herunder en kollektivisering af landbruget igennem Ujamaa initiativet. Med inspiration fra afhængighedsteorien, var det Tanzanias interne kapaciteter og ressourcer der skulle være katalysator for udviklingen, der skulle opbygges et indre marked. Ujamaa modellen brød sammen i midten af 80’erne og det blev afløst af en liberalisering af staten og samfundsøkonomien, hvilket var medvirkende for at neoliberale institutioner som IMF og Verdensbanken fik implementeret en række strukturtilpasningsprogrammer i Tanzania. Statsejet jord blev under liberaliseringen solgt af embedsmænd, til private investorer under høj korruption blandt politikere, embedsmænd og offentligt ansatte, som stadig er et problem i dag. Tanzanias overordnede infrastruktur er i dårlig stand og energiforsyning stammer primært fra afbrænding af træ, der er kun adgang til elektricitet i større byer. Omkring ⅔ af befolkningen er beskæftiget i landbruget der kun står for en ¼ af den samlet BNP og det vurderes at 40% af befolkningen stadig er underernæret. Så der er brug for en stærk opkvalificering af denne sektor, og borgerne der er en del af den. Det diskuteres senere i projektet om dette kan forekomme gennem SEKABs land grab. 39 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 Land grabbing & overførsel af grøn know-how Denne del af analysen besvarer forskningsspørgsmål 2. Her beskrives mulighederne for overførslen af grøn know-how fra SEKAB til lokalbefolkningen gennem produktionen af biobrændsel. Her analyseres kontekstuelle forhold som omstændighederne for land grabbet, karakteren af EcoEnergys virksomhed samt betydningen denne har for lokalbefolkningens situation. SEKAB har siden rydningerne modtaget omfattende kritik for deres foretagende i Tanzania, og hele processen vedrørende opkøbet af de ca. 22.000 hektar jord i regionen. Kritikken kom både fra Tanzania og Sverige, og var svær for SEKAB at forsvare sig imod. Dette resulterede i at SEKAB solgte sit satellit firma “on the ground” i Tanzania, til EcoDevelopment, der fremadrettet opererer med virksomheden EcoEnergy i Tanzania. Dog er ledelsen i EcoEnergy fortsat, i stort omfang, den samme som i SEKAB (Kaag & Zoomers 2014: 48). Formålet med dette afsnit er at kunne vurdere forholdene for en mulig overførsel af grøn knowhow. Igen anvendes triangulerngsmetoden til at inddrage modstridende udviklingsparadigmer, i ønsket om at det bliver en nuanceret analyse. Derudover kigges der i denne del af analysen mere fremad, hvilket er gjort muligt gennem effects-of-causes metoden. Hermeneutikken bringes i spil ved at de udvalgte aktører, som er repræsenteret i projektet, er udvalgt ud fra forforståelsen af at disse er de vigtigste aktører i forhold til netop denne problemstilling og det illustrative eksempel som der henvises til. Omstændighederne for SEKABS land grab Tanzania har en lang historie for produktion af Sukkerrør i den lokale landbrugsproduktion. I overensstemmelse med initiativer som National Strategy for Growth and Poverty Reduction (NSGRP), Kilimo Kwanza (landbrug først) og Southern Agricultural Growth of Tanzania (SAGOT), arbejder Tanzanias regering på at tiltrække udenlandske investeringer og modernisere landbruget (African Development Bank 2012: 3). Allerede I 1997 blev Tanzania Investment Center (TIC) oprettet, med beføjelser til at sælge landbrugsjord til udenlandske investorer (Kaag & Zoomers 2014: 37). Tanzanias præsident fra 2005 Jakaya Kikwete har i sin politik lagt stor vægt på at udenlandske investorer skulle have lettere adgang til Tanzanias marked. I den forbindelse blev det ved lov bestemt, at alle regionale autoriteter skulle oprette investeringscentre, hvorfra data om mulighederne for at investeringer i det pågældende område, skulle være tilgængelige for eventuelle investorer. Derudover blev der grundlagt organisationer, der skulle gøre det lettere for udenlandske 40 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 investorer at købe land, med en neoliberal målsætningen om at det ville medvirke til en udvikling og effektivisering af Tanzanias landbrug (Kaag & Zoomers 2014: 38). Tanzanias landområder kan inddeles i tre kategorier: den første er ‘Reserved’ som udgør 30%, den næste er 'Village' (2/3) og den sidste hedder 'general land', der udgør omkring 2% af Tanzania samlede landareal, de sidste to 2% af landarealet er ikke jord, men søer og sump ect. ‘General land’-området måler omkring 945.00 km2, og er de landområder som er tilgængelige for udenlandske investorer. Landområder, der er i kategorien ’Village’ kan ændres til ‘general land’ og dermed også gøres tilgængelige for udenlandske opkøbere (Kaag & Zoomers 2014: 40). Der er dog nogle krav, som skal opfyldes før dette kan gennemføres. Man skal have tildelt rettighederne fra TIC, samt kommissæren for det pågældende landområde. I tilfældet med SEKAB, har processen hvorigennem virksomheden har erhvervet sig jord, gået udenom repræsentanter fra regionen, hvilket indikerer at de 22.000 hektar jord har været kategoriseret som ‘general land’. Derudover kræves der en fremlejekontrakt fra den private sektor, licens fra regeringen, eller alternativt kan man købe tildelte rettigheder direkte fra indehaveren af et landområde. Der skal ydermere præsenteres en plan for hvad virksomhedens intentioner er med landområdet fremadrettet. Rettighederne til landområderne kan have en varighed på alt fra fem til maximalt 99 år - i EcoEnergys (SEKABs) tilfælde, er der tale om en kontrakt på 99 år (Kaag & Zoomers 2014: 40). Således kan det altså opfattes som en bevidst strategi fra Tanzanias side at forsøge at tiltrække udenlandske virksomheder, gennem oprettelsen af ovennævnte organisationer, samt de gunstige kontraktvilkår der tilbydes. Dette er i overensstemmelse med den neo-liberale udviklingstankegang. Dog kan det samtidig også være et udtryk for at statsapparatet, i anerkendelsen af, at man ikke fik det optimale ud af landbrugssektoren, bevidst gik bort fra den udviklingstankegang der var stærkt inspireret af afhængighedsteoriens grundtanker. Land grabbing spiller endnu ikke nogen voldsom rolle i Tanzanias samfund, men er altså et fænomen, der er værd at holde et vågent øje med, da det tyder på at tage til i både fart og omfang. Det omfattende bureaukrati, som forekommer i den proces hvorigennem land grabbing gennemføres i Tanzania, kan være en del af forklaringen på det relativt begrænsede omfang af land grabbing, som man har registreret i Tanzania. 32 virksomheder har søgt om at købe land i Tanzania, i alt 1.1 millioner hektar, men kun 9 har fået lov, til at købe omkring 200.000 hektarer. Ydermere er det kun 6 ud af de 9, der er gået i gang med 41 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 deres respektive projekter og 3 ud af de 6 er skiftet fra biobrændsel til fødevare. Yderligere 3 ud af de 9 firmaer er gået konkurs (Kaag & Zoomers 2014: 45). Dette tyder på at land grabbing bedst kan forekomme i fuldstændig åbne økonomier, uden statsregulering, i stater der ikke praktiserer bottomup beslutningsprocesser samt i stater med et vist omfang af korruption. Disse vilkår eksisterer i Tanzania, og er en del af en udvikling der stadig bevæger sig i samme retning, hvorfor man må formode at land grabbing i Tanzania fremadrettet fortsat kan foregå. Der er ikke foretaget dybdegående undersøgelser af ovennævnte firmaers konkurs, hvilket projektet ligeledes er afgrænset fra at udføre. Men en overfladisk del af forklaring er finanskrisens påvirkning på virksomheders økonomiske råderum. Derudover er dårlig planlægning, svag kommunikation og pres fra diverse NGO'er, som protesterer imod undertrykkelse og tvang af lokalbefolkningen der flyttes rundt uden hensyntagen eller konkrete juridiske policies på området medvirkende faktorer (ibid.). EcoEnergy (datterselskab under SEKAB) SEKAB købte i 2007 omkring 22.000 hektar jord i den region der hedder Bagamoyo i Tanzania. Da dette ikke er et case-studie af regionen, afgrænser projektet sig fra at gå i dybden med regionen. SEKAB havde et officielt mål om at gro sukkerrør, som både skulle fremstille sukker, ethanol og energi, der bl.a. skulle forarbejdes og blive til biobrændsel, hvilket de forventede at kunne afsætte på det Tanzanianske marked (Kaag & Zoomers 2014: 47). Tanzanias regering har indgået en aftale med EcoEnergy, der hedder 'land for equity'. Aftalen går ud på, at Tanzania stiller land til rådighed for virksomheden, samtidig med at de får indflydelse på virksomhedens fremtidige strategi. Derudover er EcoEnergy blevet pålagt at investere yderligere i Tanzania i fremtidige initiativer. Ifølge en repræsentant fra svenske SIDA skulle aktier i projektet også være blevet udbudt både regionalt og til beboerne. Talsmænd for regionen har dog protesteret voldsomt over at der ingen repræsentanter var fra deres område ved forhandlingerne mellem EcoEnergy og den Tanzanianske regeringen (Kaag & Zoomers 2014: 47). Dette tyder på at det er en centraliseret magt i Tanzania, som træffer beslutninger omkring land grabbing i landet. Som redegjort for i teorien kan der ofte i postkoloniale lande være indrettet nogle strukturer, som udmønter sig i en skæv magtfordeling i landene. Dette ses som en del af den 42 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 postkoloniale arv, hvilket beslutningsprocessen omkring SEKABs land grab afspejler til en vis grad, bl.a. i form af lokalbefolkningen eller regionsledelsen, hvor selve ‘land grabbet’ finder sted, ikke er blevet inddraget i forhandlingerne. EcoEnergy samarbejder ifølge Actionaid, med organisationerne: New Alliance For Food Security And Nutrition (New Alliance) og Southern Agricultural Growth Corridor Of Tanzania (SAGCOT). Den førstnævnte er et G8 privat-offentlig samarbejdsinitiativ, støttet af en række G8 lande og 180 private virksomheder der planlægger at investere $80mia i 10 afrikanske lande. SAGCOT er også et offentligt-privat partnerskab, der har til målsætning at opdyrke 350,000 hektar i det sydlige Afrika, for at sælge det på internationale markeder. Organisationen er grundlagt af multinationale fødevarevirksomheder som Unilever, Nestlé og Monsanto (Action Aid 2015: 11f). EcoEnergy er altså i høj grad involveret i den globale markedsøkonomi, og samarbejder gennem organisationer med nogle af verdens mest dominerende aktører og største økonomier, både offentlige og private, med en målsætning om at eksportere til det globale marked. Lokalbefolkningen Da SEKAB købte det pågældende landområde i Tanzania, boede der i forvejen mennesker på under 1% af den erhvervede jord. Beboerne hævdede at de havde ret til at bo der, men omstændighederne gjorde at området rent juridisk var SEKABs (African Development Bank Group 2012: 4). SEKAB tilbød i stedet de utilfredse beboere, kompensation for deres land, enten i form af land eller økonomisk dispensation (Action Aid 2015: 5f). I det umiddelbare efterspil, efter kontrakten var underskrevet, gennemførte SEKAB en undersøgelse af hvem af beboerne, der juridisk havde ret til erstatning eller kompensation. En arbejdsgruppe fra SEKAB fandt frem til, at det kun kunne bevises at 37 husejere, havde bolig på det pågældende område. I den forbindelse er det vigtigt at nævne, at mange af de folk der boede på området, lever efter pastoralistiske principper og derfor ikke nødvendigvis har faste boliger, men derimod bevæger sig over store områder med kvægdrift. Den tidligere aftale mellem SEKAB og beboerne havde indeholdt løfter om boliger til mere end 200 mennesker. Beboerne måtte sidenhen frustrerede accepterer at SEKAB fandt et juridisk smuthul, der gjorde det muligt at påbegynde projektet uden at yde kompensation. Det affødte stor vrede og mistillid, rettet mod både SEKAB og staten, blandt lokalbefolkningen (Kaag & Zoomers 2014: 48). I januar 2013 begyndte SEKAB rydningen af området, for at plante og udvikle sukkerrør i en 43 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 initieret periode frem til 2018 (ibid). Action Aid, en NGO der har arbejdet i området siden 2004, har andre vurderinger af hvor mange der bliver påvirket af EcoEnergys projekt i regionen. De anslår at det ca. er 1300 mennesker, primært farmere, der bliver påvirket af projektet. (Action Aid 2015: 5f). Disse forskellige opfattelser af konsekvenserne for land grabbet, illustrerer de modstridende aktørers interesser på området. Lokalbefolkningen er således en vigtig aktør at have med i analysen af interesser for landbrugsområdet. Området hvor EcoEnergy har opkøbt jord, er en tidligere statsejet farm ved navn Razaba, der blev efterladt i 1993. Derefter flyttede bønder, pastoralister og kulminearbejdere ind på området og etablerede deres livsstil (Action Aid 2015: 11). Disse forskellige folk er afhængige af jorden for at opretholde deres livsgrundlag, hvad enten det er afgrøder, kvæg eller brændsel. Anza Ramadhani er farmer i regionen og beskriver for Action Aid, hendes afhængighed af jorden: “The land is my home; it means everything to me. This is where we live, this is where I gave birth to my children, this is where I plant my crops and keep my animals – for all these years, it has been my family’s livelihood. It is all I have.” (Action Aid 2015: 14). Ifølge den neo-liberale teori, har TNC’er, når de opererer på tværs af landegrænser, deres egne produktionsmønstre og måder at drive virksomhed på. Dette kan eksempelvis afspejle sig i effektiviseringsprocesser, produktionsmålsætninger og en generel virksomhedskultur. Dette kan være en stor udfordring for lokalbefolkningen at indordne sig under, hvorfor disse nye forhold kan føre til modvilje mod projektet, som også har været tilfældet i det illustrative eksempel - dette uddybes senere i afsnittet og i diskussionen. Overførsel af grøn know-how Landbrugssektoren er ofte en stor del af udviklingslandes økonomi og derfor vigtig, men er sjældent den hurtigste vej til vækst og modernisering. De negative og positive økonomiske konsekvenser af investeringer i landbruget eller land grabs vil diskuteres yderligere senere i projektet. En anden vigtig analyse at foretage i forbindelse med land grabbet i regionen, er om der sker en overførsel af grøn know-how i form af ny teknologi og nye effektive processer og praksisser, i forbindelse med EcoEnergys virksomhed i Tanzania. 44 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 I African Development Bank Group’s rapport vedrørende projektets sociale og økonomiske effekter i lokalområdet nævnes de teknologiske faktorer som påvirkes: “The technology of the operation of a large-scale sugar cane plantation is well established in Tanzania. However the technology of utilising modern irrigation systems and processing sugar cane into sugar, ethanol and power is well established in South Africa, Brazil and India where the process technology providers are coming from.” (African Development Bank Group 2012: 20). Sukkerplantager er som tidligere nævnt ikke noget nyt i Tanzanias landbrug, men teknologien som er påkrævet er mangelfuld. Der stilles krav til vandingssystemer samt bearbejdelsen fra sukkerrør til sukker, ethanol og energi. Dette er ikke viden, som har været tilgængelig i Tanzania før. Fagfolk med den fornødne viden må derfor indhentes fra andre lande. Ifølge investeringsbanken er der: “[...] a strong focus of ensuring that the knowledge base is transferred to local Tanzanians to secure the long term needs of the project developer”. (African Development Bank Group 2012: 20). Udfasningen i brugen af de “importerede specialister” er økonomisk godt for kommende investorer, da den lokale arbejdskraft vil være langt billigere end den importerede. Da rapporten blev udgivet i 2012 lød vurderingen på at allerede i slutningen af 2015 ville 98% af medarbejderne være fra det omkringliggende nærområde, men da hele projektet er blevet udskudt, er dette ikke tilfældet. Som nævnt i teoriafsnittet er det en god forudsætning for overførsel af grøn know-how, at det produkt der produceres afsættes på hjemmemarkedet. Projektets undersøgelse viser hidtil at det er EcoEnergys intention at sælge de forarbejdede varer til Tanzanias hjemmemarked. Udover sukker er EcoEnergys primære varer biobrændsel og elektricitet til el-nettet. Som nævnt i besvarelsen til det første forskningsspørgsmål, er det i 2008 kun omkring en ¼ af befolkningen, der har adgang til el-netværket, men da der er et stigende behov for elektricitet i Tanzania skulle EcoEnergy i teorien have gode forudsætninger for i fremtiden at kunne afsætte den energi der udvindes af biomassen. På den måde kan virksomheden bidrage til en grøn energisektor i Tanzania. Da Omkring 90% af den samlede energiforsyning i Tanzania i 2007 kom fra afbrændingen af træ, er en omfattende omstillingen til bioethanol som energikilde et scenarie, der kræver massive ændringer i forbrugsadfærd. Det skal dog ikke udelukkes at der for fremtiden kommer flere maskiner, transportmidler og andet der kan anvende bioethanol frem for benzin eller elektricitet som 45 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 energikilde. Hvis denne omstilling ikke sker vil der være mulighed for at EcoEnergy kan afsætte bio brændslen, som var tiltænkt det tanzanianske marked på det europæiske marked. Da størstedelen af befolkningen bor på landet, og deres primære energikilde stammer fra afbrænding af træ, er det højst usandsynligt at de bliver forbrugere af bioethanol. Størstedelen af den lokale arbejdskraft man forventer at ansætte er ufaglærte. Dette tyder på at virksomheden ikke har indgående kendskab til urbane energi- og forbrugsmønstre. Landets dårlige infrastruktur kan også virke som en begrænsning for EcoEnergys afsætningsmuligheder og den producerede energi risikerer at blive eksporteret til udenlandske og mere lukrative markeder. Hvis Tanzania skal være i stand til at absorbere den viden som EcoEnergy bringer til landet, afhænger det af i hvor høj en grad det lykkes for virksomheden at overføre viden til medarbejderne. Ud fra den tidligere analyse af landets nuværende politiske og økonomiske forhold, er der ikke meget der tyder på, at der fra den Tanzanianske regering lovgivningsmæssigt understøtter en overførsel af grøn know-how, hvilket altså kunne danne de strukturelle rammer for en begyndende grøn udvikling. Til gengæld tyder engagementet i de førnævnte organisationer og initiativer på, at Tanzanias regering har en ambition om at tiltrække flere virksomheder som EcoEnergy, der kan opdyrke de “ubrugte” landarealer. Fordelagtige aftaler til multinationale firmaer, er som tidligere beskrevet, oftest noget, der går udenom lokale autoriteter og civilsamfund. Den udbredte korruption kan give anledning til mistanke om hvorvidt de centrale autoriteter og statsapparatet modtager økonomisk tilskud i overtalelsen til at underskrive de lukrative landaftaler med gyldne håndtryk, uden hensyntagen til lokalsamfundets interesser. Det skal her tilføjes, at der ikke findes klare beviser for denne slags handler, da de foregår uden for offentlighedens søgelys. Modstanden fra lokalbefolkningen, der bor i disse områder, kan som vist i eksemplet med EcoEnergy føre til manglende samarbejde mellem lokalbefolkning og virksomhederne, landløse farmere og pastoralister uden land til deres kvæg er ikke nødvendigvis indstillet på at arbejde og engagere sig i virksomhedernes produktion af biobrændsel. Yderligere er det en del af EcoEnergys plan, at indføre en Outgrowers model. Modellen består i at de omkringliggende landsbyer til produktionen (ca. 1500 familier) får mulighed for at indgå i blokke af 50 farmere, der hver især afsætter dele af deres jord til produktion af sukkerrør. Kravet til disse farmere, er at de skal optage lån på hvad der svarer til $16.000 per person, for at kunne købe deres andel af den jord der udgør outgrower blokken (Action Aid 2015: 23f). Dette kan være en mulighed for farmerne for at 46 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 engagere sig i virksomheden, og således producere en vare som EcoEnergy har en interesse i at købe. Yderligere får bønderne efter tilbagebetalingen rettighederne til den jorden, samt mulighed for i fremtiden selv at administrere produktionen og overskuddet. På den anden side er der som tidligere nævnt en høj risiko ved de store lån. Hvis høsten slår fejl eller andre uregelmæssigheder opstår i produktionen, kan dette medfører at familierne ikke kan betale af på lånet, hvilket giver bankerne ret til at inddrage jorden. På den måde er hele familiernes livsgrundlag afhængig af fremtidige faktorer som de ikke nødvendigvis selv har indflydelse på, lånet er hvis alt går efter planen først betalt tilbage efter 7 år (Action Aid 2015: 6). Indholdet af Outgrower-modellen lægger fundamentet for en diskussion af hvad god udvikling er. Afhængighedsteoretikere ville kalde det for dybt kritisabelt at fattige bønder skal binde sig til lån og dermed være dybt afhængige af at eksporterer vare, for at kunne betale af på store lån. De neoliberale teoretikere ville tilskynde det som en positiv model, hvor farmerne er stand til at blive en del af et privat initiativ der kan give øget økonomisk vækst i området. Det interessante i den forbindelse er hvilken model virksomheden, i samarbejde med den tanzanianske stat, udtænker udviklingsstrategier på grundlag af. En videre diskussion af modstridende udviklingsperspektiver relateret til dette land grab, behandles i diskussionsafsnittet. Delkonklusion Den tanzanianske regering har igennem en række nationale og globale initiativer gjort det lettere at investere i Tanzania og dette har medvirket til at den statslige godkendelse af land grabs som er nødvendig, sker mere gnidningsfrit. Selvom landområder er opdelt i kategorier, hvoraf der i nogle af disse ikke kan forekomme land grabs, kan dette ændres af Tanzanias regering. En lang række forhold som bl.a. bureaukrati og konkurser gør at mange land grabs reelt ikke bliver til noget, hvilket oprettelsen af de nye landhandel institutioner skal ændre på. EcoEnergy virksomheden, der skal administrere land grabbet i region er sammen med en række regeringer med i initiativer, som fremhæver agro industriens rolle i global fødevareproduktion og opdyrkelse af landbrugsjord. En udbredt tendens til topstyring og korruption gør samarbejdet med lokalbefolkningen sværere og projektets udvikling stemmer ikke overens med de lokales ønsker, der på nuværende tidspunkt har fået udskudt projektet, men rent juridisk ikke kan stille meget op da området er ejet af den 47 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 tanzanianske stat. Produktionen af sukker har allerede eksisteret i Tanzania, men EcoEnergy må i første omgang importere specialister, for at kunne overføre viden til lokalbefolkningen. EcoEnergy har som sagt en officiel ambition om at 98% af arbejdsstyrken skal være lokal, endvidere har de en målsætning om at få afsat de færdige produkter på Tanzanias hjemmemarked og da der er et stigende energibehov er dette scenarie ikke utænkeligt. Der derfor i teorien gode betingelser for overførsel af grøn know-how, men modstanden fra lokalbefolkningen, dårlig infrastruktur og et lavt uddannelsesniveau samt at den, indikerer at der er reelle barrierer for netop denne overførsel. Således er der både muligheder og begrænsninger i forbindelse med overførslen af grøn know-how. Outgrower-modellen er en “lån og køb” model for farmerne. Den er interessant da de inddragede udviklingsteoretikere er henholdsvis for eller imod outgrower-modellen, som en god udviklingsmodel. En række af disse pointer inddrages i diskussionen. Kritik af empiri Eftersom analysen specifikt beskæftiger sig med projektets illustrative eksempel i en kontekst af overførsel af grøn know-how, så er det relevant at understrege at den empiri som er med til at udgøre argumentationen er hentet fra forholdsvis solide kilder. Disse har således et internationalt ansvar for kun at bringe grundigt gennemarbejdet statistisk data. På trods af dette, er der en generel skepsis vedrørende empirisk data fra Afrika: “Many African nations have weak systems for collecting and distributing statistics on issues such as employment and agriculture, making it difficult to assess the scale of poverty or the success of development initiatives.” (Link 12). Således skønnes det at den mest pålidelig data kunne produceres hvis de forskellige afrikanske lande var villige til i højere grad at samarbejde med internationale organisationer og data-institutter, og derigennem øge gennemsigtigheden. Det kræver altså et ønske fra de afrikanske lande og en målrettet indsats, der skal prioriteres på trods af de økonomiske omkostninger. En mulighed er at der måske skal øremærkes en større del af ulandsbistanden til netop det formål: “Just two per cent of official development assistance goes towards collecting and producing data.” (Link 12). 48 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 Det skal understreges at empirien i projektet bevidst er udvalgt til at stamme fra institutioner og organisationer der er internationalt anerkendte. Der vil altid være mere eller mindre implicitte interesser knyttet til data udarbejdet af andre, men det vurderes at dataen i projektet på trods af dette, bidrager på pålidelig vis i projektets analyse. Det betyder også at diskussionen er afgrænset fra, at handle om hvorvidt projektets empiri er anvendelig. Diskussion Diskussionen er bygget op omkring de centrale problemstillinger som blev identificeret gennem analysen. Det gøres med henblik på at diskutere om land grabbet i denne kontekst giver muligheder for grøn udvikling, eller om det i højere grad hæmmer udviklingen i Tanzania. Således tages diskussionen om hvorvidt Tanzania kan bruge den tilførte viden til eksport af biobrændsel på længere sigt. Ydermere diskuteres den mulige jobskabelse ved produktionen af biobrændsel, statens evne til at styrer en mulig spill-over effekt til andre sektorer såsom infrastruktur og uddannelse, samt lokalbefolkningens velvilje, eller mangel på samme, overfor både processen, SEKAB og regeringen. Disse problemstillinger diskuteres på en nuanceret måde, på grundlag af, og i et samspil mellem, teoretiske og empiriske elementer. Teorien kan således bidrage til at opstille rammer for hvordan en given udvikling burde forløbe, hvor de empiriske elementer omkring Tanzania spiller en vigtig rolle i forhold til udfoldelsen af diverse problemstillinger som teorien ikke kan forklarer. Der skelnes således mellem potentielle muligheder for udvikling og overførsel af grøn know-how i Tanzania gennem SEKABs land grab, og de udfordringer en sådan proces også fører med sig. Vurderingerne i diskussionen er velbegrundede og kvalificerede bud på en mulig udvikling i Tanzania baseret på projektets analyse. Det er en præmis for projektet, da det illustrative eksempel med SEKAB, først forventes klar i 2018, hvilket betyder at der ikke findes konkrete resultater af processen endnu. Dette gør det muligt at diskutere både muligheder og begrænsninger ved land grabbet, afhængigt af hvordan processen forløber og hvordan SEKAB, staten og lokalbefolkningen hver især formodes at håndterer forandringerne. Realiseringen af spill-over behandles hvor de teoretiske rammer diskuteres i forhold til de kontekstuelle rammer i Tanzania, for at vurdere hvor realistisk det er at spill-over kan blive et resultat af SEKABs tilstedeværelse i Tanzania. 49 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 I forhold til Tanzanias historie, er land grabbing ikke noget nyt fænomen. Man kan argumentere for at det første land grab optræder under koloniseringen af landet, hvor europæiske farmere opdyrkede store plantager. Landgrabbing ophørte ikke efter afkoloniseringen da Nyerere under Ujamaa initiativet kollektiviserede landbruget og nationaliserede store områder landbrugsjord. Denne form for land grab har en anderledes karakter, da de sociale, politiske og økonomiske konsekvenser for bønder, indebar en opbygning af en ny samfundsmodel som skulle erstatte den koloniale model. Da Nyereres kollektive eksperiment brød sammen, slog opportunistiske embedsmænd og højtstående partimedlemmer til og profiterede på den omfattende privatisering af den tidligere statsejede jord. Der har således været en historisk tendens til at den økonomiske og politiske elite har administreret Tanzanias land grabs. Undervejs har statsadministrationen været underlagt forskellige narrativer om udvikling og modernisering, så selvom karakteren og organiseringen af land grabbet har været differentieret, har eliternes administration af jord og centralisering af magten været en gennemgående tendens. Det ser man også i det illustrative eksempel i projektet, hvor den tanzanianske regering, ikke konsulterer med repræsentanter for regionen hvor land grabbet udføres i forbindelse med SEKABs land grab. Man kan således argumentere for at der undervejs i Tanzanias historie, har været en kontinuerlig magtkamp mellem lokale folkefærd og landets politiske og økonomiske elite om en af Tanzanias værdifulde ressourcer, nemlig den frugtbare landbrugsjord. De centraliserede beslutningsprocesser omkring land grabs har i flere omgange været på elitens præmisser, både hvad angår juridiske rammer og de egentlige forhandlinger som lokalbefolkningen eller repræsentanter herfor er blevet ekskluderet fra. Det er et typisk strukturmønster i postkoloniale lande, hvilket der analyseafsnittet argumenteres for findes i Tanzania som en konsekvens af at Tanzania er et postkolonialt land. Da landgrabbing har mødt skarp kritik fra blandt andet NGO’er, EU, menneskerettighedsorganisationer og lokalbefolkningen, kan der argumenteres for at grunden til det stadig forekommer i Tanzania og andre steder, både skyldes et forandret udviklingsnarrativ, men også en kultur og praksis der understøtter korruption og lobbyisme. Her afholdes projektet fra at diskutere forholdet mellem lobbyisme og korruption yderligere, samt hvorfor og hvordan multinationale virksomheder og regeringer får ændret/påvirket lovgivning i Tanzania. Hvis FN’s menneskerettighedskonventioner, der har til formål at beskytte oprindelige folk og deres levevis, blev overholdt af Tanzanias regering, ville land grabs givetvis ikke være kunne eksisterer i den form som tilfældet er i denne kontekst. Man kan argumentere for at en række dominerende 50 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 institutioner, her IMF og Verdensbanken som de klart mest fremtrædende, har pålagt Tanzania et neo-liberalt udviklingsnarrativ allerede fra midten af 80’erne. Sideløbende har en historisk funderet kontekst i Tanzania muliggjort land grabs, som på trods af massiv kritik er en legitim udviklingsstrategi og model for udvikling i Tanzanias politiske og økonomiske elite. Ud fra det illustrative eksempel om SEKABs land grab, diskuteres muligheden for om biobrændsel produktionen kan være et middel, som kan medvirke til at udvikle Tanzania, eller om det har den modsatte effekt og bliver en klods om benet i udviklingen. Ifølge køreplanen fra ADBG om SEKABs produktion, understreges det at der er stor fokus på en overførsel af know-how, som bl.a. skal ske gennem udstationeret personale, der er tilknyttet SEKAB udenfor Tanzania. Derudover er det planen at op til 98% af arbejdspladserne skal bestå af tanzanianer, hvor en stor del af arbejderne forventes at komme fra nærområdet. Disse præmisser er umiddelbart i overensstemmelse med den neo-liberale udviklingsteori, hvor multinationale virksomheder og regeringer ser uudnyttede investeringspotentialer i den “ubrugte” afrikansk landbrugsjord. Igennem organisationer og samarbejdsinitiativer som SACGOT, arbejder den Tanzanianske regering sammen med med multinationale virksomheder, herunder SEKAB, om at opdyrke disse arealer med formålet om at eksportere landbrugsvarer. Initiativer som New Alliance hvor G8 regeringer og private virksomheder planlægger at investere op til $80 mia. i Afrikanske landes landbrugssektor. Man kan derfor argumentere for at Tanzania har en komparativ fordel, i form af gunstig landbrugsjord og et statsapparat der tilskynder land grabs. I analyseafsnittet er det beskrevet, at der blevet forsøgt købt 1.1millioner hektar land i Tanzania, men at der kun er solgt 200.000 hektar. Samtidig er det kun 9 ud af 32 købere, der har fået lov til købe jord. Forklaringen på det kan være at der er brug for flere elementer end en positiv stemt stat, som har indflydelse på om land grabs lykkes. Hvis infrastrukturen, uddannelsessystemet samt generele arbejdsforholds såsom kommunikation er mangelfuld, besværliggøre det processen for udenlandske virksomheder, som ønsker at investere i Tanzania. Regeringens initiativer, der blev gennemført for at tiltrække flere investeringer til landet, vil kritikere af det neo-liberale udviklingsperspektiv anfægte gennem teorien om “race to the bottom”, til at sige at Tazania i virkeligheden har lavet disse aftalen på EcoEnergy præmisser. Tanzanias regering har i denne proces negligeret 51 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 internationale standarder såsom menneskerettigheder og arbejdsvilkår for til gengæld at gøre landet attraktivt for investorer. Den neo-liberale udviklingsstrategi afhænger i høj grad af at TNC’er som SEKAB investerer kapital, og som tidligere nævnt overfører know-how fra udefrakommende eksperter. En multinational virksomhed som SEKAB, bringer en virksomhedskultur til Tanzania som overfører/oplærer lokalbefolkningen i færdigheder, og giver dem derigennem bedre muligheder for at indgå i den globale produktionskæde. EcoEnergy, som driver den egentlige produktion af biobrændsel på vegne af SEKAB, arbejder ud fra en Outgrower model, som er struktureret gennem banklån til omkringliggende farmere. Dette vidner om en udviklingsmodel der er baseret på privat ejendomsret. Når lånene er tilbagebetalt ejer familierne deres egen jord og har i teorien undervejs opbygget kapacitet til en eksportorienteret vareproduktion. I forhold til dette projekt kan det relateres til det illustrative eksempel med svenske SEKABs land grab i Tanzania, hvor de producerer biobrændsel, som i første omgang skal afsættes på det hjemlige marked, og på sigt på det tanzanianske marked, men en mangelfuld infrastruktur og en energisektor der ikke er gearet til den grønne omstilling, besværliggør dette og der er en stor chance for at SEKAB vælger at eksportere biobrændslen til eksempelvis EU-markedet istedet. Vi har altså at gøre med en TNC der griber ind i et U-lands eksportsektor. Selvom dette sker med henblik på at tilbyde produktet til det hjemlige marked på trods af at der umiddelbart ser ud til at være nogle store vanskeligheder forbundet med dette, hvilket sår tvivl om hvorvidt produktet egentlig kan afsættes på det tanzanianske marked. Dermed bliver den Tanzanianske eksportsektor anvendt og presset uhensigtsmæssigt til at tilfredsstille et marked for biobrændsel, som der reelt kun eksistere hos Ilandene. Således anslås det, som beskrevet i problemfeltet, at markedet for biobrændsel dækker over $17 mia. pr. år på det europæiske marked. Disse strukturer er ifølge teoretikerne Samir Amin med til at fastholde Tanzania i deres position som underudviklet. På den måde kan denne form for grønne udvikling, altså blive en klods om benet for Tanzanias udvikling. Som præsenteret i analysen, kommer energiforsyningen i Tanzania primært fra afbrænding af træ. Hvis det lykkes at få energien, som kan udvindes af biobrændsel, opkoblet på elnetværket kan biobrændslen imødekomme den stigende efterspørgsel på elektricitet i Tanzania. Dog vurderes det at EcoEnergy på længere sigt vil få et større afkast gennem eksport af biobrændslen til det 52 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 europæiske marked, da det er usandsynligt at Tanzanias energisektor kommer til være forsynet af biobrændsel frem for konventionelle energikilder som kul, olie eller brænde indenfor en overskuelig fremtid. Det indeholder muligheder for profitskabelse i Tanzanias eksportsektor, i og med de går fra en produktion af forarbejdede varer til at producere forarbejdet varer, hvilket gør at de tilfører værdien til varen allerede i produktionen, noget som ellers tilføres til produkterne i I-landene. Ifølge afhængighedsteorien er det dog essentielt for et land at få opbygget et indre marked, som kan aftage de varer som det selv producerer. Teoretikeren Samir Amin beskriver to former for økonomier, den perifere økonomi, hvilken han definerer som en økonomi med en omfattende eksportsektor, der er dybt afhængig af verdensmarkedet. Den anden økonomi er den selvcentrerede økonomi, som netop ikke er afhængig af verdensmarkedet eftersom den kan afsætte de varer som produceres på sit indre marked. Dermed understreges vigtigheden af det indre marked for udviklingen af et U-land set fra et afhængighedsteoretisk synspunkt. Det er dermed fra dette synspunkt også uvæsentligt, hvor effektivt SEKABs land grab potentielt kan være med til gøre Tanzanias eksportsektor. Så længe Tanzania ikke selv har et marked som kan aftage den producerede biobrændsel vil Samir Amin argumentere for at de fastholdes i en afhængighed af verdensmarkedet og i en underudviklet tilstand. En vigtig del af den mulige udvikling i Tanzania, afhænger af graden af spill-over. Denne proces kan potentielt opstå gennem tilstedeværelsen af SEKAB og det nye produktionsapparat, som virksomheden fører med sig i forbindelse med oprettelsen af biobrændselsproduktionen. Det er altså interessant om Tanzania kan få mere ud af produktionen end de umiddelbart står til at gøre. En mulig spill-over effekt kan styrke eksempelvis infrastrukturen i landet, eftersom der pludselig stilles krav til at denne skal leve op til virksomhedens forventninger til at kunne drive produktionen uden unødige forhindringer. Derudover kan det stille krav til uddannet arbejdskraft, der forstår hvad det vil sige at arbejde på en plantage som SEKABs og håndtere produktionen på en måde, der stemmer overens med hvad der er nødvendigt i produktionen af en ny energikilde. Dette kan både indfries gennem en overførsel af know-how, og således forekomme gennem ansættelsen i SEKABs produktion, men også gennem en spill-over til uddannelsessektoren, som et led i et ønske fra staten om at gøre befolkningen bedre rustet til at imødekomme dette nye behov for arbejdskraft, ved at tilføre sektoren den nye dimension af læring. Dette kræver en målrettet indsats for at få optaget flere i skolerne, men lykkes det, kan det betyde at Tanzania selv vil være i stand til at oprette en selvstændig grøn energiproduktion. Dette afhænger dog meget af i første omgang SEKABs 53 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 villighed til at inddrage staten og lokalbefolkningen i produktionen, og skabe rammerne for læring. Dette er i høj grad også et krav til statens evne til målrettet at rette opmærksomhed mod eksempelvis uddannelsessektoren, der på nuværende tidspunkt ikke formår at fange en tilstrækkelig del af befolkningen. Det samme er tilfældet i en succesfuld og effektiv udvidelse af infrastrukturen. Det kræver ligeledes arbejdskraft, der er i stand til at løfte denne opgave både hvad angår viden og maskinel kapacitet. Til sidst kræver det at lokalbefolkningen er indstillet på at lægge sin dagligdag om, prioriterer anderledes end førhen og samtidig acceptere den tvangsflytning de er underlagt. Den neo-liberale teori vil se alle disse “hvis’er”, som selvfølgeligheder i et plus-sum spil, hvor det vil komme begge parter til gode at indgå i et samarbejde af denne karakter. Dog vil afhængighedsteoretikerne modargumentere den påstand, ved at understrege de strukturelle og fundamentale forhindringer for udvikling der netop skyldes tilstedeværelsen af en TNC. Dette skyldes at virksomheden har en interesse i at holde eksempelvis arbejdsvilkår på et minimum for at maksimere profit. For at opsummere FDI kan man sige at neoliberale vil argumentere for at TNC og regeringer servicere hinanden, hvorimod afhængighedsteorien vil argumentere for at det regeringer, som TNCs. Landbrugsudviklingsteorien argumenterer for, at det er urealistisk at Tanzania umiddelbart vil satse på at forbedre infrastrukturen i landbrugsområderne. Det skyldes primært to årsager. Det er en proces, som kræver store økonomiske omkostninger, og der går lang tid før der opleves afkast af investeringer i infrastrukturen. Derudover er det et prioriteringsspørgsmål i form af, at andre sektorer såsom hospitalsvæsenet og uddannelsessystemet måske har mere akut behov for opjusteringer og en plads på dagsordenen. Mulighederne og begrænsningerne for udvikling handler således om hvordan disse anskues. Afhængig af teoretisk ståsted vil det der for nogen fremstår som muligheder betragtes som begrænsninger for andre. Det illustrative eksempel afspejlet i empirien indeholder modstridende aktører der hver har sine interesser i højsædet og eftersom resultatet af SEKABs tilstedeværelse ikke kan determineres på nuværende tidspunkt er ovenstående diskussion af de forskellige parters interesser og forståelser af mulighederne og begrænsningerne en relevant dimension i den proces som land grabbet er. 54 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 Konklusion Tanzania har siden afkoloniseringen været igennem omfattende samfundsændringer. Nyereres kollektive samfundseksperiment, inspireret af afhængighedsteorien, brød sammen og Tanzania indordnede sig under de strukturtilpasninger som institutionerne IMF og Verdensbankens stillede. I overensstemmelse med neo-liberal udviklingsteori, blev landets udvikling i højere grad overladt til private aktører og et åbent marked, med udenlandske investeringer og fokus på eksportorienteret økonomi. Transitionen skabte et tomrum, der kombineret med korruption blandt embedsmænd og politikere, resulterede i at store mængder landbrugsjord blev solgt til private aktører under liberaliseringsbølgen. Dette fænomen er kendt under betegnelsen land grabbing. Selvom denne praksis er genstand for meget kritik, har Tanzanias regering oprettet statsinstitutioner med det formål at skabe ideelle rammer for land grabs, der altså indgår i en bevidst udviklingsstrategi som Tanzanias regering har valgt at følge. Det neo-liberale perspektiv anser land grabbing, og SEKAB’s engagement i Tanzania, som et resultat af en komparativ fordel Tanzania har haft. Virksomhedens aktivitet anskues som et plussum spil, hvor muligheder skabes gennem kapitaltilførsel, arbejdskraften opkvalificeres og spillover til andre sektorer følger heraf. Afhængighedsteorien ser omvendt på land-grabbing som en barriere for udvikling. Land grabbing styrker afhængighedsforholdet mellem Tanzania og I-lande, hvilket sker gennem samarbejde mellem eliten i Tanzania og TNC’er som SEKAB. Processen er understøttet af både korruption og centraliserede beslutningsproseccer der udspiller sig udenom lokalbefolkningens interesser. Tanzanias produktions- og eksportsektor presses til at producere biobrændsel; et produkt der ikke efterspørges i Tanzania, men som derimod i høj grad efterspørges på I-landes markeder. Outgrower-modellen som skal implementeres i forbindelse med biobrændselsprojektet er en risikabel model, da lokalbefolkningen skal optage lån for at kunne deltage. Opstår der uregelmæssigheder i produktionen, kan det være kritisk for lokalbefolkningen som potentielt har alt de ejer investeret i projektet. Da EcoEnergys biobrændselsproduktion ikke er gennemført endnu, kan vurderingen af følgerne heraf både tale for og imod succesfuld overførsel af grøn know-how. EcoEnergys plan og intention med projektet er at 98% af lokalbefolkningen involveres i produktionen. Hvis det lykkes, samtidig med hensigten om at sælge den producerede biobrændsel på det nationale marked indfries, så har 55 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 SEKABs tilstedeværelse skabt forholdsvis gode vilkår for overførsel af grøn know-how til lokalbefolkningen igennem land grabbet. Analysen viser dog at den massive modstand fra lokalbefolkningen ikke skaber optimale forhold for overførslen af grøn know-how. Ydermere er staten mere interesseret i at skabe rammerne for land grabs, end at skabe rammerne for en konstruktiv læringsproces mellem virkomshed og lokalbefolkning ved at eksluderer lokalbefolkningen fra forhandlinger og beslutningsprocesser. Det mangelfulde uddannelsesniveau, problematisk infrastruktur og den svage energisektor, som hverken er langtidsholdbar eller effektiv, er ligeledes dårlige forudsætninger for overførsel af grøn know-how. Eftersom at infrastrukturen er essentiel for at øge effektiviteten i landbrugssektoren, spiller SEKAB og andre TNC’er i denne sektor en vigtig rolle. Det skyldes at det må formodes, at virksomheden forventer en velfungerende infrastruktur der ikke hindrer produktionen og distributionen af biobrændsel. En mulighed for Tanzania kan således være en spill-over effekt fra SEKABs land grab og energiproduktion i landbrugssektoren, hvilket kan sætte gang i en opkvalificering af infrastrukturen og lægge pres på en opkvalificering af uddannelsessystemet. 56 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 Litteraturliste Bøger Abdallah, Jumane & Havnevik, Kjell et al. kapital 2 (2014): Large-scale land acquisitions in Tanzania: a critical analysis of practices and dynamics'' i Kaag, Mayke & Zoomers, Annelies: The Global land grab beyond the hype. Fernwood Zed. Cypher, James M & Dietz, James L (2009): The Process of Economic Development. 3rd edition. Routledge. Davies, Pamela & Jupp, Victor (2006): The Sage Dictionary of Social Research Methods. London: Sage publications. Gibbon, Peter (1993): Social Change And Economic Reform In Africa. Uppsala 1993. Given, Lisa M (2008): The SAGE Encyclopedia of Qualitative Resarch Methods. SAGE publications, Inc. Havnevik, Kjell (1993): Tanzania - The Limits to Development from Above, Nordiska Afrikainstitutet, Sweden. Havnevik, Kjell & Isinika, Aida C (2010): Tanzania in Transition : From Nyerere to Mkapa, Mkuki na Nyota Publishers. Jensen, Klaus Bruhn (2011): Handbook of Media and Communication Research : Qualitative and Quantitative Methodologies. 1st edition. Routledge Publishing. Juul, Søren & Pedersen, Kirsten Bransholm et al. (2012): Samfundsvidenskabernes videnskabsteori - En indføring. 1st edition. Hans Reitzels Forlag. Klein, Naomi (2007): The Shock Doctrine – the rise of disaster capitalism. 1st edition. London: Penguin Books. Lofchie, Michael F (2014): The Political Economy Of Tanzania Decline and Recovery. University of Pennsylvania Press. 1st edition Philadelphia. Martinussen, John D (2002): Samfund stat og marked. 1st edition. Mellemfolkeligt Samvirke Meisel, Nicolas (2004): Governance Culture and Development: A Different Perspective on Corporate Governance. Organisation for Economic Co-operation and Development. OECD Publications Moses, Jonathan & Knutsen, Thorbjørn (2012): Ways of Knowing – Competing Methodologies in Social and Political Research. 2nd Edition. Palgrave Macmillan. Nyerere, Julius (1968): Ujamaa – Essays on Socialism. Oxford University Press, Dar es Salaam. 57 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 O’Brien & Willams, R, M, (2013): Global Political Economy. 4th edition. Palgrave Macmillian Rapporter Action Aid (2015): Take Action: Stop EcoEnergy’s Land Grab in Bagamoyo, Tanzania African development bank group (2012): Executive summary of the enviormental and social assessment. Borras Jr, Saturnino M. Edelman, Marc. Oya, Carlos (2013): Global Land Grabs: historical procesesses, theoretical and methodological implications and current trajectories. Third World Quaterly. Charle, Prosper. Dhliwayo, Rogers & Loening, Josef:AFDB/OECD/UNDP (2014): Tanzania, i African Economic Outlook: Global Value Chains and Africa's Industrialisation, OECD Publishing. Economist Intelligence Unit (2008): Country Profile 2008 : Tanzania. London, United Kingdom. Edelman, Mark (2013): Messy hectares questions about the epistemology of land grabbing data”. The journal of peasant studies. Grain (2008): SEIZED! – The 2008 land grab for food and financial security Lindner, Samira (2014): Tanzania: Overview of corruption and anti-corruption. Transparency Internationals. Mahoney, James & Goertz, Gary (2006): A tale of two cultures: contrasting quantitative and qualitative research. Oxford Journals. Volume 14, Issue 3. Nelson, Fred. Sulle, Emmeanuel. and Lekaita, Edward (2012): Land Grabbing and Political Transformation in Tanzania, Itchaca New York. Land Deal Politics Initiative Sandelowski, Margarete (2000): Focus on research methods – whatever happened to qualitative description? University of North Carolina. UNCATD (2009): Transnational Corporations : Agricultural Pro- duction and Development World Investment Report 2009. WTO (2009): World Trade Report 2009. WTO. Geneva. Websider http://www.worldbank.org/content/dam/Worldbank/document/Poverty%20documents/Journal_Arti cle_Food_Price_Crisis.pdf Monitoring global and national food price crisis. Set 26.04.2015 kl. 11.00 (link 1) http://ec.europa.eu/clima/policies/package/index_en.htm The 2020 climate and energy package. Set 27.04.2015 kl. 09.00 (Link 2) 58 Roskilde Universitetscenter Institut for Samfund og Globalisering Bachelorprojekt Forår 2015 27.05.2015 http://www.windpower.org/da/aktuelt/aktuelt_i_vindmoelleindustrien/news_2009/svensk_regering_ vil_investere_markant_i_vindkraft.html Svensk regering vil investere markant i vindkraft. Set 27.04.2015 kl. 10.00 (Link 3) http://www.reuters.com/article/2010/07/05/biofuels-europe-idUSLDE65T15G20100705 Special Report - Europe finds politics and biofuels don’t mix. Set 27.04.2015 kl. 11.15 (Link 4) http://u-landsnyt.dk/nyhed/15-03-15/eu-parlamentet-vedtager-resolution-om-land-grabbin Set 07.05.2015 kl. 16.40 (Link 5) http://graphics.thomsonreuters.com/10/Demarty_letter.pdf Demarty brev. Set 27.04.2015 kl. 15.00 (Link 6). http://www.iss.nl/iss_faculty/profiel_metis/1120791/ Borras’ forskerprofil. Set 04.05.2015 kl. 15.00 (Link 7) http://www.hunter.cuny.edu/anthropology/faculty-staff/full-time-faculty/edelman-marc Edelmans forskerprofil. Set 04.05.2015 kl. 15.20 (Link 8) http://www.tni.org/users/jennifer-franco Francos forskerprofil. Set 04.05.2015 kl. 15.40 (Link 9) https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/print/country/countrypdf_tz.pdf Set 03.05.2015 kl. 21.11 (Link 10) http://faostat.fao.org/CountryProfiles/Country_Profile/Direct.aspx?lang=en&area=215 Set 07.05.2015 kl. 11.20 (Link 11) 59
